Nyheder

Kerne-reaktorer

  • Kerne-reaktorer

    DR Nyheder Onlines guide til kerne-reaktorer.

    Redigeret april 2005

    Seneste Nyt

  • 35-årig mand kører ind i cykelløb i USA og kvæster otte deltagere

    En 35-årig mand lod tilsyneladende sin vejvrede få frit løb, da han lørdag morgen kørte sin pickup-truck midt ind i gruppe cyklister, som deltog i et løb i bjergbyen Show Low nord for Phoeniz, Arizona i USA. Seks kvæstede cyklister blev bragt på hospitalet i kritisk tilstand, mens to andre sårede løbsdeltagere var i stand til selv at indfinde sig til behandling for mindre skader.

    Efterfølgende jagtede politiet manden og skød ham. Han blev efterfølgende også indlagt i kritisk, men stabil tilstand.

    - Vi kender ikke hans motivation. Vi ved, at han flygtede fra stedet, siger Grace Payne, kommunal talsmand, til nyhedsbureauet AP.

  • Dykkere reddede livløs mand op af havnebassin

    En mand i 40'erne blev tidligere i aften reddet op fra et havnebassin ved Nyborg af to fritidsdykkere. Det skriver Fyens Stiftstidende.

    Den livløse mand blev fundet i den tidligere Knudshoved færgehavn lidt uden for Nyborg.

    De to dykkere fik den livløse mand op af vandet, mens et tredje vidne slog alarm. Den hurtige reaktion kan få afgørende betydning for manden.

    - Det er virkelig sublimt arbejde, og det har gjort, at der i hvert fald er en teoretisk mulighed for, at manden overlever, siger Peter Bisgaard, der er indsatsleder ved Fyns Politi, ifølge Fyens Stiftstidende.

    Manden måtte genoplives på stedet og blev siden kørt til Odense Universitetshospital, men hans tilstand er ifølge politiet stadig kritisk.

  • Spanien og Polen spiller uafgjort trods tungt spansk pres

    Polen og Spanien havde begge alt at spille for i lørdagens sene kamp. Begge hold havde brug for en sejr for at pynte på håbet om avancement til ottendedelsfinalerne.

    Men det endte uden en vinder i aftenens kamp med uafgjort 1-1.

    Midtvejs i første halvleg dukkede Alvaro Morata op foran det polske mål, og med indersiden dirigerede han et indlæg i nettet.

    Polen fik dog, nærmest ud af ingenting, udlignet i anden halvleg. Målmaskinen Robert Lewandowski headede udligningen i mål. Spanien fik kort efter et straffespark, men Gerard Moreno ramte stolpen fra 11-meterpletten.

    Spanien var tættest på at score yderligere i kampen, men det endte 1-1. Et resultat, som ingen af holdene for alvor kan bruge til noget i jagten på avancement til ottendedelsfinalerne.

  • Bjørn afsløret som bil-indbrudstyv

    En sort bjørn som denne har brudt ind i biler i byen Thornton i New Hampshire. (Foto: Jim Urquhart © Scanpix Denmark)

    Den lille by Thornton i New Hampshire i USA har en periode været plaget af indbrud i biler. Nu er gerningsmanden afsløret - og han hedder Bjørn.

    Optagelser fra et privat overvågningskamera, som 7News Boston har delt, viser en sort bjørn, som rejser sig op på bagbenene og åbner døren ind til pickup-truck, inden den kravler ind i bilen - formentlig på jagt efter noget spiseligt. Politiet opfordrer folk i området til at sørge for at tømme deres biler for fødevarer - og i øvrigt huske at låse dem.

  • Technofest endte i vild tumult: Sårede betjente og en mistet hånd

    Fem politibetjente blev såret og en festdeltager mistede hånden natten til i dag. (Foto: LOIC VENANCE © Ritzau Scanpix)

    Det endte i kaos og tumult, da fransk politi ville stoppe en technofest på hestevæddeløbsbanen i byen Redon i Bretagne natten til i dag, hvor de 1.500 gæster havde valgt at overtræde det klokken 23-udgangsforbud, der i øjeblikket er i kraft i Frankrig på grund af coronasmitten.

    Ifølge Le Figaro kastede rave-deltagerne både tunge petanque-kugler og molotov-cocktails efter de omkring 400 betjente, der stoppede festen. Fem politifolk og to festdeltagere blev såret i sammenstødene - en 22-årige mandlig festdeltager så voldsomt, at han mistede hånden.

    I løbet af lørdagen var der stadig omkring 1.000 festdeltagere samlet på hestevæddeløbsbanen i Redon trods opfordringer om at forlade stedet. Derfor satte politiet igen ind med tåregas, og denne gang blev yderligere seks betjente samt en festdeltager såret.

  • Camilla danser sig glad: ‘Jeg oplever ofte folk sige, at jeg ikke bør danse'

    Camilla Jørgensen kan fint undvære alkohol på en bytur - bare der er et dansegulv.

    Beatet sætter takten, mens Camillas hofter følger efter.

    - Det må gerne blævre, siger hun, imens hun smiler til kameraet.

    Det gør mig glad at danse. Jeg kan sagtens gå i byen og danse en hel nat uden at røre en dråbe alkohol. Det gør mig simpelthen høj at danse.
    Camilla Jørgensen

    I sin stue midt i Odense optager hun sin egen dans på sin telefon, hvorefter hun poster sine dansetrin til cirka 9.000 følgere på de sociale medier under navnet mor_plus. Hun gør det for at vise, at alle må danse.

    - Jeg er tyk, og derfor har jeg mange gange oplevet, at nogle mener, at jeg ikke burde danse. Det, synes jeg, er helt forkert. Jeg vil gerne vise, at man skal gøre lige præcis dét, man har lyst til, uanset hvad der holder én tilbage, siger hun.

    Camilla Jørgensen danser af glæde og lyst - ikke for at tabe sig eller kontrollere kalorier. (Foto: malene nelting © Malene Nelting)

    Camilla vil gerne udrydde nogle af de fordomme, hun og andre tykke møder på sin vej. Særligt nævner hun, at det kan være svært at spise en is i offentligheden og samtidig undgå skeptiske blikke.

    - Mit mantra er ‘Fuck ‘burde’, og gør hvad du vil’. Som tyk er der så mange ting, man ikke 'burde'. Det vil jeg gerne bryde med. Jeg mener, at alle med tykke kroppe skal kunne spise en is offentligt, tage en bikini på eller danse hele natten, hvis det er dét, de vil.

    Også i indbakken har Camilla Jørgensen ofte mødt fordomme om, hvordan hun ‘burde’ opføre sig med sin krop.

    - Jeg bliver ikke ked af det mere, hvis jeg får at vide, at jeg er klam eller ulækker. Hate imod min krop og udseende påvirker mig ikke mere. Jeg synes egentlig bare det er synd for dem, der har behov for at sige noget grimt til andre mennesker, siger hun.

    Hun ser dog ikke sig selv som en del af den kropsaktivistiske bølge, ‘body-positivity’, som har til formål at elske alle typer kroppe og alle skævheder ved den menneskelige krop.

    Det gør hun ikke, fordi hun hellere vil flytte sit fokus fra kroppen og over på de indre værdier.

    - Jeg ser ikke mig selv som en del af ‘body-positivity-bølgen’, fordi det er for højt et mål for mig at sætte, at jeg skal kunne elske alt ved min egen krop fra strækmærker til appelsinhud, siger hun og fortsætter:

    - Men jeg vil gerne have et neutralt forhold til min krop. Jeg har accepteret min krop, og derfor vil jeg flytte fokus fra min krop til mine personlige værdier og lægge vægt på dem. Vi er jo meget mere end en krop, siger hun.

    Camilla Jørgensens vil gerne vise, at alle mennesker må danse.

    Det er hverken med øje for at motionere eller at tabe sig, at Camilla danser. Hun danser, fordi hun har lyst.

    - Det gør mig glad at danse. Jeg kan sagtens gå i byen og danse en hel nat på dansegulvet uden at røre en dråbe alkohol. Det gør mig simpelthen høj at danse, siger hun.

    Hver gang hun har tanker om, at hun ‘burde’ gå en tur eller motionere på en eller anden måde for at tabe sig, lader hun bevidst være. For hende skal bevægelserne være drevet af passion - og fordi hun ikke kan lade være.

    - Jeg har ingen skridttæller, og jeg skal heller ikke have én. For mig handler dansen om lyst og glæde - ikke kontrol og kalorier.

  • Kan du ikke sove længe med vinduerne åbne? Derfor synger fugle højere om morgenen

    I høj luftfugtighed kan lyden af fuglesang rejse op til 20 gange så langt. (Foto: Steen Agger © Scanpix)

    Det kvidrer og pipper i øjeblikket i et virvar af sang fra fugle i buske, træer og på tagryggene.

    Men synes du, at fuglesangen lyder ekstra højt i morgen- og aftentimerne, eller når det regner?

    Så er der muligvis noget om snakken, fortæller Sofie Graarup Jensen til P1 Morgen. Hun er uddannet biolog og naturguide hos Danmarks Naturfredningsforening.

    Når duggen lægger sig i aftentimerne og ikke er forsvundet i løbet af morgenstunden, kan vi bedre høre fuglesangen.

    - I høj luftfugtighed kan lyden rejse op til 20 gange så langt, og når man gerne vil finde sig en mage, gælder det om at råbe så højt og så langt som muligt i håbet om at finde den bedste, fortæller hun.

    Sangstemmerne kommer også oftere på overarbejde i de større byer.

    - Hvis man befinder sig i byerne, synger fuglene kraftigere for at overdøve støjen. Desuden har man tidligere fundet ud af, at de også synger i en højere frekvens, lyder det fra Sofie Graarup Jensen.

    Forskere troede først, at den lysere sangstemme skulle hjælpe fuglene med at overdøve støjen, som muligvis lå inden for deres normale frekvensområde.

    Men det var ikke forklaringen. Gennem et forsøg, hvor forskerne havde fjernet flere støjkilder i et byområde, opdagede de, at fuglene stadig sang i en lysere tone.

    - Der fandt de ud af, at det kommer an på, hvordan lyden bevæger sig mellem bygningerne, siger Sofie Graarup Jensen.

    Det viser sig at være en fordel for fuglene, hvis lyden ligger i et højere frekvensområde. Frekvensen hjælper sangen med at bevæge sig bedre i en by, hvor der er smalle stræder samt bygninger og veje.

    Det er ikke på samme måde nødvendigt, når fuglene prøver at lokke en mage i et engområde.

    Selvom der er forskel på, hvornår på dagen fuglene starter sangkoret, og om de befinder sig i en by, lyder deres sang også forskelligt rundt om i landet.

    - Selvom vi bor i et lille land, og vores fugle er meget mobile, skal man lytte godt efter, når man rejser rundt omkring i landet. Nogle fugle har faktisk en dialekt, siger Sofie Graarup Jensen.

    En af dem er gulspurven. Her har man registreret syv forskellige dialekter.

    Du kan høre gulspurvens sang lige her:

    - Vi skal med vores ører lægge mærke til dens takter. Den kan for eksempel nogle steder synge 1-2-3-4-5-6-7777, hvor den sidste takt går opad, mens den andre steder siger 1-2-3-4-5-6-7777, hvor tonen til sidst går nedad.

    Hun anbefaler en lille udfordring til de fugleinteresserede, som du kan lave, mens du nyder de lyse sommeraftener eller morgentimer.

    - Prøv at lytte dig frem og skelne fuglesangen ad. Du vil også opleve, at de vågner på forskellige tidspunkter om morgenen. Nogle starter meget tidligt, og så slutter flere og flere sig ligesom til, siger Sofie Graarup Jensen.

  • Matildes datingliv med akavede møder og nøgenbilleder er blevet til en bog: 'Den har ændret mit liv'

    Matilde Digmann (Foto: MARIE HALD)

    Dating er blevet en onlineting. Det ved de fleste, der har været i nærheden af det game inden for de seneste syv-otte år.

    Men for nogle fungerer det med at møde folk via en app bare ikke.

    Det er en sandhed, multikunstneren Matilde Digmann har måttet lære på den hårde måde.

    - For mig er datingapps et toxic miljø - og jeg har været nødt til at træffe det personlige valg, at jeg ikke kan være der. Det er "street Tinder" eller intet, siger den 40-årige kunstner og forfatter, som er non-binær (hverken mand eller kvinde) og derfor foretrækker pronomenet hen.

    Det forløb, der endte med, at Matilde Digmann traf beslutningen om at slette alle datingapps fra sin telefon, er blevet til debutbogen 'Pseudo', som er en tragikomisk grafisk roman om katten Cats selvdestruktive datingliv.

    'Pseudo' er skrevet på engelsk og handler om katten Cats famlende færd ud i netdating, hvor hun blandt andet får hjælp fra sin kat Ted. (© Matilde Digmann/pseudo)

    Historien begyndte, da Matilde Digmann for fire-fem år siden befandt sig på datingscenen efter ni års ægteskab.

    Nu var reglerne pludselig markant anderledes, end sidst Digmann havde sat sine fødder dér. Dengang var det med at møde en fyr noget, der for det meste foregik klokken kvart i tømmermænd på en tilfældig bar.

    - Jeg følte, jeg blev dumpet ned som en ny fisk i det her hav, forklarer forfatteren, som dog ikke lod sig afskrække til at begynde med.

    Matilde Digmann tog hovedspring ud i det ukendte og fik hurtigt en del "skøre oplevelser", der blev omsat til tegninger og tekster og dermed begyndelsen på 'Pseudo'.

    - Jeg tænkte, at det måske ville være relevant for andre - også for at se på, hvordan vi egentlig navigerer i den her nye datingvirkelighed.

    For hovedpersonen Cat er det også en altopslugende ny virkelighed, hun pludselig træder ind i, da hun ved bogens start som nyslået single downloader Tinder. Her bliver hun lynhurtigt suget ind i en digital parallelverden bestående af swipes, matches og akavede nøgenbilleder.

    Den rådvilde kat bruger det meste af sin tid på at skrive med tilfældige fyre, stresse over at tage det perfekte nøgenfoto og presse sig selv til at gå på dates, hun egentlig ikke magter.

    Alt sammen noget, forfatteren bag bogen kun kender alt for godt.

    - Historien er inspireret af min egen totale deroute. Jeg junkede på opmærksomheden og hvor mange dudes, jeg kunne have i mine DM's (indbakke). Det var så usundt, siger Matilde Digmann, som egentlig er uddannet kunsthistoriker og grafiker, men gennem flere år har arbejdet som kunstner.

    - Det har aldrig rigtig interesseret mig at tegne mennesker. Jeg har altid haft noget med dyr; dem kan jeg bedre forholde mig til. Der er noget vildt ved katte, det der med at de går deres egen vej og skider på, hvad andre synes, siger Matilde Digmann. (Foto: MARIE HALD)

    Datinglivet blev for Matilde Digmann til en slags grænseoverskridende kædereaktion, hvor hen fik overskredet og selv overskred sine egne grænser. Eksempelvis ved at tage på en uges ferie i Grækenland med en fyr, Digmann efter eget udsagn "ikke kunne udstå".

    Gennem arbejdet med 'Pseudo' blev Matilde Digmann tvunget til at kigge kritisk på sig selv og sin egen måde at agere i netdatingverdenen.

    (...) jeg var nødt til at dykke ned i den skygge, jeg bar rundt på, for at stoppe de uhensigtsmæssige mønstre.
    Matilde Digmann, kunstner og forfatter

    Og dét, der blandt andet viste sig, var nogle dysfunktionelle mønstre, der hang sammen med et lavt selvværd og tilknytningsvanskeligheder fra en barndom med en dybt alkoholiseret far.

    - Tidligere er jeg blevet ved med at loope i de der dynamikker fra min barndom. Jeg har ikke gidet gå i terapi. Men jeg var nødt til at dykke ned i den skygge, jeg bar rundt på, for at stoppe de uhensigtsmæssige mønstre. At få kigget ærligt på mig selv, min fortid og hele den måde jeg tænker på.

    - Bogen har virkelig ændret hele mit liv, tilføjer forfatteren og forklarer, at bogen blev en del af forfatterens "skyggearbejde"; et begreb, der er hentet fra den schweiziske psykiater Carl Gustav Jungs teorier.

    Jung taler om splittelsen mellem vores offentlige person og vores skygge, forklarer Matilde Digmann. I skyggen gemmer vi for eksempel ting, vi blev udskammet for som børn, men ved at kaste lys på de ting og dele dem med andre, kan det blive mindre tungt og skamfuldt at leve med.

    Og det er lige præcis dét, der praktiseres i 'Pseudo', hvor vi ser Cats angst, hashmisbrug og kaotiske kærlighedsliv udfoldet.

    - Jeg kaster det ud i lyset i et forsøg på at anerkende det hele menneske. Jeg er her for alle dem, der ikke kan finde ud af det; alle dem, der kæmper med misbrug og med at komme ud af den "programmering", vi er vokset op med - og for at normalisere, at vi er både lys og skygge.

    I 'Pseudo' tager Cat forskellige stoffer, blandt andet til at dulme sin angst - men stofferne forværrer nogle gange også hendes problemer. (© Matilde Digmann/Basilisk)

    Mens Matilde Digmann skrev bogen og granskede sit eget forhold til mænd og datingapps, begyndte hen at spørge sig selv, om de personlige udfordringer i virkeligheden var en del af nogle større samfundsmæssige problemer.

    - Hvordan er det, vi forvalter vores kærlighedsliv i den her verden? Og hvad er det, vi gør ved os selv og hinanden, når vi objektgør hinanden på datingapps?

    Der var flere mænd, som ikke havde noget problem med at kommentere og rette på min krop.
    Matilde Digmann, kunstner og forfatter

    At netdating reducerer os til et objekt - en slags forbrugsvare - for hinanden, oplevede forfatteren for eksempel i forhold til sin krop.

    - Der var flere mænd, som ikke havde noget problem med at kommentere og rette på min krop. De kunne finde på at skrive: "Hvorfor er din røv ikke mere veltrænet?", fortæller Matilde Digmann - og kommer til at grine.

    Mest fordi det lyder absurdkomisk i kunstnerens egne ører.

    - Hvorfor tror de, de har et privilegie, hvor de kan tale om min krop på den måde? Hvorfor falder det dem overhovedet ind, at det rager dem? Jeg kunne aldrig finde på at sige noget om en fyrs krop.

    Og det er en klassisk og udtalt forskel mellem kønnene, mener Matilde Digmann. Kvinder gør ofte mere for at få anerkendelse fra mænd, for eksempel når de skal tage billeder af dem selv, mens mænd bare tager et hurtigt, uredigeret billede af deres køn og trykker "send".

    - Der er kæmpe forskel på feminin og maskulin performance, og det er selvfølgelig noget, vi er programmeret med fra ganske små, så det tager lang tid og fokuseret arbejde at lave om på.

    Cat havner ofte i kaotiske og uoverskuelige situationer, som hun har svært ved at komme ud af. Men hun øver sig igennem bogen i at sige nej til ting, hun ikke har lyst til - ligesom Matilde Digmann.

    I 'Pseudo' får Cat en dag tilsendt et dickpic af en fyr. Og herfra starter så et større show med intimbarbering, den helt rigtige belysning og opstilling af det foto, der skal sendes tilbage.

    Den "stillen sig an" er noget, Matilde Digmann selv har svært ved at holde nede, især når relationen foregår via apps. De kultiverer en form for uægthed, mener Digmann, som ikke er holdbar, hvis man ønsker en oprigtig relation, også til sig selv.

    - Med det samme begynder jeg at gøre mig anderledes for et eller andet, jeg forestiller mig, de gerne vil have. Og det er næsten umuligt for mig at stoppe med det, indrømmer forfatteren, som altså brugte den selvindsigt som motivation til at slette diverse datingapps fra sin telefon.

    Hvis jeg ikke har lyst til noget, så gør jeg det ikke.
    Matilde Digmann, forfatter og kunstner

    Matilde Digmann er stadig single og vil i princippet gerne date. Det hænder også, at hen hooker op med nogen via sociale medier, men det er stadig det fysiske møde, hen satser på.

    Hvis altså tidspunktet er rigtigt.

    - Jeg skulle have været på date i går, men det endte med et angstanfald, så jeg blev hjemme.

    Og selvom det ikke ligefrem lyder rart, at en date kan udløse et angstanfald, så tolker Matilde Digmann selv aflysningen som et sundhedstegn.

    - Jeg er et sted, hvor jeg virkelig passer på mig selv. Hvis jeg ikke har lyst til noget, så gør jeg det ikke. I går havde jeg for eksempel ikke lyst, og så behøver jeg ikke gå på date. Jeg er stoppet med at junke på det der. Det har taget helt vildt lang tid at komme herhen, og jeg er nok stadig i gang med at bearbejde de oplevelser, jeg har haft med 'Pseudo', fortæller Matilde Digmann, som har planer om bog nummer to og tre om katten Cats datingliv.

    - Når jeg ser tilbage, ville jeg ønske, jeg kunne have siddet med sorgen efter næsten ti år med min eks i stedet for at gå ud og dulme den med alt det, der var usundt for mig, siger Matilde Digmann. (Foto: MARIE HALD)
  • Sol og hedebølge byttes ud med regn, torden - og måske skybrud

    Mange amagerkanere brugte fredagen i Amager Strandpark. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Sol, sol og mere sol.

    Sådan har vejrudsigterne set ud det seneste lange stykke tid - især i de østlige egne.

    Men nu går den ikke længere. I morgen er der regn på menuen, fortæller DR's vejrvært og meteorolog Mikael Jarnvig.

    - Der kommer kraftige regn- og tordenbyger både i morgen og overmorgen. Og de er så kraftige, at de kan give skybrud.

    Og så er det store spørgsmål: Hvem bliver ramt af regn og skybrud?

    Det er stort set umuligt at svare på, da skybrud af natur altid er lokale, siger Mikael Jarnvig. Det er dog kun på Bornholm, hvor der er relativt gode chancer for, at solskinnet fortsætter.

    - Når i morgen er omme, er der ikke mange, som er gået fri. Men der vil sikkert stå nogle, som kigger undrende op på solen og tænker "skybrud?", fortæller meteorologen.

    De seneste dage har der også været store regionale forskelle på, hvor varmt det har været. Mens man østpå mange steder har været over 30 grader, så har temperaturerne været mere end ti grader lavere i det vestjyske.

    Varmen kommer helt nede fra Afrika, og det har ifølge Mikael Jarnvig også været usædvanligt varmt herhjemme i forhold til årstiden.

    - Nu forsøger en køligere atlanterhavsluft at skubbe den varme luftmasse fra Afrika af banen. Og det er også det, der giver kraftige byger, siger han.

    Søndag fortsætter temperaturerne med at være meget høje i de østlige egne, men i begyndelsen af næste uge falder de også her.

    De store temperaturforskelle fra øst til vest viser sig også helt tydeligt på danmarkskortet, når det kommer til tørke.

    DMI's tørkeindeks er der på Sjælland og Bornholm ildrødt, hvilket betyder, at der er knastørt, mens nuancerne bliver mere og mere gullige jo længere mod det vestjyske, man kigger.

    Der er meget, meget tørt i den østlige del af Danmark. (© dmi)

    Og så skulle man tro, at landmændene var glade, men det kan vise sig ikke at være helt sandt, forklarer Mikael Jarnvig.

    - Jorden er så tør, at den ikke tager imod ret meget af regnen, så det bare løber videre ned i åen og ud i havet. Det er ikke en god situation, men mon ikke landmanden nok stadig skal få lidt glæde af regnen.

  • 100.000 svenskere kan have fået falsk testsvar

    100.000 svenskere kan ifølge Aftonbladet have fået falsk svar på pcr-test for corona.

    En privat virksomhed har tilbudt pcr-test og coronapas for omkring 1500 svenske kroner - lidt under 1100 danske kroner - stykket. Testene er ifølge mediet blevet udført, men er aldrig blevet sendt til analyse på et laboratorie.

    På trods af det skal kunderne have fået et negativt testsvar tilbage samt coronapas.

    - Alle bedragerier er foragtelige, men værst af alle er de, som drejer sig om liv og sundhed, siger den svenske socialminister Lena Hallengren til Aftonbladet.

    Ifølge avisen er den hovedmistænkte fra en behandlingsvirksomhed, som hører hjemme i Stockholms-området. Manden menes at kunne have tjent mere end 100 millioner svenske kroner på svindelnummeret.

  • Statsoverhoveder enige om plan om fælles mønt i Vestafrika

    Statsoverhovederne i de 15 vestafrikanske lande i ECOWAS-samarbejdet er ifølge Reuters i dag blevet enige om, hvordan en kommende fælles vestafrikansk møntfod, Eco'en, skal realiseres. Det oplyser præsidenten for ECOWAS-kommissionen, Jean-Cluade Kassi Brou.

    Planen er, at den nye fælles møntfod skal lanceres i 2027.

    ECOWAS-samarbejdet omfatter landene Benin, Burkina Faso, Elfenbenskysten, Gambia, Ghana, Guinea, Guinea-Bissau, Kap Verde, Liberia, Mali, Niger, Nigeria, Senegal, Sierra Leone og Togo.

  • Hold på hat og briller: Tyskland slår Portugal i hæsblæsende kamp

    Portugal og Tyskland leverede fantastisk underholdning, da de to hold tørnede sammen i dynamitpuljen ved EM.

    Tyskland trak sig sejrrigt ud af mødet med en 4-2-sejr.

    Tyskland lagde et tungt pres fra kampens første minut, men det var Portugal, der slog til først. En lynhurtig og knivskarp kontra endte med, at Cristiano Ronaldo kunne sparke portugiserne i front.

    Tyskerne fortsatte dog ufortrødent, og mod slutningen af første halvleg fik to portugisiske selvmål vendt stillingen på hovedet. Først Ruben Dias og siden Raphael Guerreiro gjorde, at Tyskland var foran 2-1 ved pausen.

    Kort efter pausen satte Kai Havertz sidste fod på et glimrende tysk angreb, og ikke meget senere steg Robin Gosens op og pandede 4-1-scoringen i mål. Siden pyntede Diogo Jota på resultatet, men tyskerne kørte sejren i hus.

  • Først den ene vej og så den anden vej: Ronaldo gør tysk forsvarsspiller rundtosset

    Cristiano Ronaldo spillede en flot kamp mod Tyskland, selvom Portugal endte med at tabe opgøret 4-2.

    Flere gange viste han prøver på sin eminente teknik.

    Blandt andet efter 21 minutter, hvor Tysklands Antonio Rüdiger måtte dreje hovedet et par gange, da bolden først blev vippet over ham, inden Ronaldo sendte bolden videre med hælen.

    Du kan se den flotte detalje i videoen herunder.

  • USA's 'førstehund' er død

    Præsidentfruen Jill Biden sammen med den nu afdøde præsidentielle hund, Champ. (Foto: WHITE HOUSE © Ritzau Scanpix)

    Den amerikanske præsident Joe Biden og hans kone Jill Biden har i dag bekendtgjort, at deres 13-årige schæferhund Champ er død.

    - I vores mest lykkelige øjeblikkelige og de dage, hvor vi var værst ramt af sorg, var han altid sammen med os og kunne mærke hver eneste usagt følelse. Vi elsker vores gode dreng og vil altid savne ham, lyder det i en fælles udtalelse fra præsidentparret.

    Champ var også en del af familen, da Joe Biden var vicepræsident under Barack Obamas regeringsperiode.

    Der er dog stadig en præsidentiel schæferhund i Det Hvide Hus. I november 2018 adopterede Joe og Jill Biden nemlig schæferhunden Major, som stadig er hos familien - også selvom den måtte fjernes i en periode og på hundetræning efter at have nappet i personalet i Det Hvide Hus.

  • Svedende varmt Folkemøde: Bornholm fik den varmeste dag i år

    Der er i dag blevet målt årets hidtil højeste temperatur herhjemme, oplyser DMI ifølge Ritzau.

    Det skete, da termometeret nåede op på 33,5 grader på Bornholm.

    - Normalt ville man sige, at 28 grader på denne årstid er varmt, så det er usædvanligt at komme op over de 30 grader, siger Frank Nielsen, vagtchef hos DMI.

    Der har også været flere steder på Sjælland, hvor temperaturen har været oppe omkring 30 grader. Men i Vestjylland har de måttet nøjes med mellem 16 og 20 grader.

    - Landet har været meget opdelt, siger Frank Nielsen.

    Søndag skiftet vejret, og der kommer en koldfront ind over landet fra sydvest. Det kan medføre kraftige regn- og tordenbyger over hele landet, lyder meldingen fra DMI.

  • Stor Pride-parade i Polen for LGBT-rettigheder

    • Deltagere ved i en Pride-parade er i dag gået igennem Warszava for at gøre opmærksom på de problemer, som LGBT-personer oplever i Polen. Homoseksuelles rettigheder er under pres i Polen, hvor det regerende højrenationale PIS-parti sammenligner det, som de betegner som 'LGBT-idologi' med kommunisme. (Foto: Wojtek Radwanski © Ritzau Scanpix)
    • 'Mennesker, ikke ideologi', står der på denne lyserøde trekant, som demonstranterne bærer frem under Pride-paraden i den polske hovedstad. (Foto: Kacper Pempel © Ritzau Scanpix)
    1 / 2
  • Ungarn afviser verdensmesteren: Spiller uafgjort med Frankrig

    Undertippede Ungarn overraskede og spillede uafgjort 1-1 mod verdensmestrene fra Frankrig ved EM.

    Første halvlegs største målchance tilfaldt Antoine Griezmann, der misbrugte chancen på det skammeligste. En ripost helt inde foran Ungarns mål skulle nærmes bare prikkes i nettet, men det formåede Griezmann ikke.

    I første halvlegs overtid blev Puskas Arena i Budapest så sendt ud i voldsom jubel, da Attila Fiola brød igennem i Ungarns venstre side og scorede til 1-0.

    Det tvang franskmændene til at tænke offensivt, og midtvejs i anden halvleg kom forløsningen. Antoine Griezmann var over en ripost i feltet, og denne gang svigtede han ikke og udlignede i stedet til 1-1.

    Selvom Frankrig fortsatte presset kunne de ikke score yderligere, og kampen sluttede uafgjort.

  • Flere tusinde på gaden i Brasilien: 'De vil råbe, at han har blod på hænderne'

    En demonstrant i byen Goiânia har iført sig et bånd med teksten 'ud med folkedrab'. (Foto: Diego Vara © Ritzau Scanpix)

    De demonstrerer mod coronahåndteringen. De demonstrerer mod deres præsident, Jair Bolsonaro.

    Flere tusinde er i dag gået på gaden i byer runtom i Brasilien.

    Demonstranterne vil have landets præsident Jair Bolsonaro afsat, og flere af dem vil have ham stillet for en rigsret for sin håndtering af coronasituationen. Han har, ifølge dem, ikke gjort tilstrækkeligt for at komme virusset til livs og beskytte befolkningen imod pandemien.

    - Dem der er på gaden i dag, de mener, at vaccinerne slet ikke er kommet hurtigt nok ud i brasilien. Og de mener, at Bolsonaro direkte har været med til at forsinke vaccineudrulningen. Altså man skulle være kommet meget længere, end man er nu, fortæller DR's Sydamerika-korrespondent, Kristian Almblad.

    Han forklarer, at Brasilien er splittet. Der er dem, der er imod Jair Bolsonaro og dem, der er med ham. Og under coronakrisen har flere vendt sig imod ham på grund af håndteringen.

    Præsident Bolsonaro har fra pandemiens indtraf haft den holdning, at mundbind og restriktioner ikke hører sig til.

    Han har blandt andet betegnet virusset som "en lille influenza," og til sidst pålagde en domstol præsidenten, at også han skulle bære mundbind.

    - Derfor vil du også høre nogen af dem, der er på gaden råbe, at han har blod på hænderne, at han har slået tusindvis af brasilianere ihjel. Det er noget, der er svært at gøre op, men det er altså den sandhed og den historie, de lever i, siger Kristian Almblad.

    Pandemien har ramt landet hårdt. Knap 500.000 mennesker er døde med coronavirus i Brasilien, og flere end 17 millioner er eller har været smittet. 11,3 procent af befolkningen er færdigvaccinerede, og 28 procent er påbegyndt vaccinationen.

    - Bolsonaros tilhængere vil nok sige, at man skal kigge ud over resten af Sydamerika – Brasilien er faktisk et af de lande i sydamerika, hvor der er vaccineret flest, forklarer Kristian Almblad.

    • En demonstrant holder en plakat med teksten 'Evangalister for demokrati'. (Foto: Diego Vara © Ritzau Scanpix)
    • Flere demonstranter i Goiânia ønsker sig en rigsret mod præsident Jair Bolsonaro. Her viser en tegning præsidenten bag tremmer. (Foto: SERGIO LIMA © Ritzau Scanpix)
    • 'Denne regering er værre end virus,' står der på skiltet. (Foto: Diego Vara © Ritzau Scanpix)
    • Tusinder deltager i demonstrationer landet over. (Foto: SERGIO LIMA © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Under dagens demonstranter er der særligt en ting, der er interessant, fortæller Kristian Almblad. Nemlig om den tidligere præsident Luiz Inacio Lula da Silva deltager.

    - Hvis Lula går med i dag, så er det yderligere bekræftelse af, at han har tænkt sig at stille op mod Bolsonaro, at han bliver Bolsonaros hovedfjende i valget. Men det er også en styrkelse af den bevægelse, der er mod Bolsonaro, siger korrespondenten.

    Luiz Inacio Lula da Silva var præsident indtil januar 2011 og har netop fået annuleret en række korruptionsdomme mod sig. Og det er vigtigt. For næste år skal brasilianerne nemlig stemme om, hvem de mener, der skal være den næste præsident i Brasilien.

    - De seneste meningsmålinger vi har set, der har Lula faktisk - efter det blev kendt, at han måtte stille op - vist sig at være den kandidat overhovedet, der trækker flest stemmer. Også væsentlig flere end Jair Bolsonaro. Så det bliver formentlig de to, der skal slås om præsident-titlen, fortæller Kristian Almblad.

    Og uroen mod Bolsonaro kan få konsekvenser, spår han:

    - Der er altså også folk, som har det meget svært med Lula, men når det kommer til stykket, hvor de skal vælge mellem bolsonaro og Lula, tror jeg, med afsæt i meningsmålingerne, at de vil vende Bolsonaro ryggen.

    Det er ikke første gang, Brasilien kan melde om store demonstrationer imod præsidenten og coronahåndteringen.

    Den 29. maj i år var der de største demonstrationer i landet, siden coronavirus brød ud. Her gik folk på gaden i flere end 200 byer rundtomkring i landet.

    - Det, der er interessant i dag, er at se, om man kan holde momentum. Kan man udbrede det til flere byer, kan man få endnu flere mennesker på gaden. Så vil det være et tegn på, at oppositionen er styrket, forklarer Kristian Almblad og fortsætter:

    - Kommer der derimod ikke mange på gaden, så vil der igen være en eller anden form for opgivenhed i oppositionen. Man vil måske tænke, at det bliver svært at få væltet Bolsonaro.

    Jair Bolsonaro har flere gange tidligere sagt, at det er vigtigt for ham at holde økonomien i gang. Den samme holdning har hans tilhængere, siger Kristian Almblad:

    - De synes, at hans linje i forhold til corona er helt rigtig. Man kan ikke lukke brasilien ned, det har alt for store økonomiske konsekvenser. Man skal så vidt muligt forsøge at leve, som man hele tiden har gjort for at holde landet i gang. Og så må man tage de tab, det nu koster i forhold til corona, mener de.

  • 'Kvinder ingen adgang': Flere mænd går sammen for at holde ensomheden ude

    Syv mænd mødes hver 14. dag i Dansk Metal Bornholms lokaler i industrikvarteret i Rønne. Her får mændene mulighed for at stille sulten og støtte hinanden i livets op- og nedture. (Foto: Morten Volff © (c) DR Bornholm)

    To mænd skræller kartoflerne, to piller løgene, og en femte sætter kaffen over.

    Rollefordelingen er ganske klar i mandegruppen 'Sjakket', der er et særligt mødested for bornholmske mænd, når der denne aften gøres klar til en større omgang biksemad med alt inklusiv.

    Det var her, hvor det første såkaldte ”Mænds Mødesteder” havde sin begyndelse tilbage i februar 2015, og som nu er blevet udbredt til hele 30 steder landet over, hvor mænd mødes for at gå ture, fiske eller lave mad som mændene på mødestedet på Bornholm gør i dag.

    - Når man ikke går på arbejde, så mangler man nogle at læsse af på, og det er de andre gode til.
    Bjarne Svendsen, førtidspension.

    Alene sidste år åbnede der tre nye mødesteder for mænd.

    Bornholm mødes de syv mænd hver 14. dag, hvor de hygger sig i lånte lokaler i Rønnes industrikvarter, og selvom menuen og rollefordelingen ændrer sig fra tid til anden, så er ansigterne de samme, og det har stor betydning for Bjarne Svendsen, der manglede nogle at dele sit liv med, da han blev pensioneret og skilt fra sin kone.

    Dagens ret i "Sjakket" er biksemad lavet af rester af flæskesteg og is til dessert, og selvom det bombastiske måltid måske giver lidt mere fedt på siddebenene, så er fællesskabet i mødestedet faktisk godt for helbreddet, lyder det fra Forum for Mænds Sundhed. Det sociale samvær kan skåne mænd for eksempelvis depression. (Foto: Morten Volff © (c) DR Bornholm)

    - Når man ikke går på arbejde, så mangler man nogle at læsse af på, og det er de andre gode til. Vi laver en masse spøg, siger han.

    Og spøg er der rigeligt af. Nogle af mændenes bulede maver giver anledning til jokes om, hvor langt de er henne, og kvindekønnet bliver også flittigt vendt i bedste mandehørm-stil, og det er da også en af årsagerne til, at kvinder ikke er velkomne, siger Bjarne Jensen, der har været en del af mandegruppen i fire år:

    - Det er ikke alle kvinder, der vil høre på sådan noget.

    Men selvom mændene på mange måder lever op til mandehørmens stereotyper, så handler tiden i ”Sjakket” om andet og mere end bare jokes om tykke maver og kvindens nedre dele. For når livets nedture viser sig, står mændene klar til at støtte og hjælpe hinanden, siger Bjarne Jensen:

    - Hvis der er nogle, der har nogle problemer, så snakker vi om, hvad man så kan gøre. Vi siger tingene ligeud, og det kan man bruge til noget. Det er sundt, siger Bjarne Jensen, der ligesom navnebroren er gået på pension.

    Netop ”sundt” er hele ideen bag ”Mænds Mødesteder”.

    Forum for Mænds Sundhed, der er et partnerskab mellem blandt andre kommuner, patientforeninger og Rigshospitalet, havde efter irsk forbillede set, at mandefællesskaber kan forbedre trivslen blandt ensomme mænd.

    Og det er der hårdt brug for, siger Svend Aage Madsen, der er professor og formand for Forum for Mænds Sundhed. Han har igennem sit forskningsarbejde på Rigshospitalet løbende kunne konstatere en ulighed, når det gælder mænd og kvinders sundhed.

    Vi har set nogen, som kommer ud af depressioner, mistrivsel osv., og der er også nogen, der tager mere hånd om sig selv.
    Svend Aage Madsen, formand for forum for Mænd Sundhed

    Kvinder opsøger i højere grad egne fællesskaber, når de har brug for det, mens mændene halter bagefter, og det kan ramme hårdt, hvis en mand f.eks. mister sin partner, siger forskeren:

    - Hvis man bliver afhængig af et menneske, og man bliver skilt eller mister sin partner, så er både mænd og kvinder selvmordstruet, men mens kvinden inden for det første halve år er selvmordstruet, så er det fem år for mænd.

    Derudover kan ensomheden sænke sig som et mørkt tæppe over den enkelte mand, hvor lysten til at passe på sig selv og sit helbred svinder ind. Men her kan fællesskabet være den medicin, der skal til.

    - Vi har set nogen, som kommer ud af depressioner, mistrivsel osv. Og der er også nogen, der tager mere hånd om sig selv. Eksempelvis ved at stoppe med at ryge, siger Svend Aage Madsen.

    Han glæder sig derfor over, at mødestederne er blevet udbredt til 30 steder landet over, og fremover kan man komme til at støde på fællesskaberne endnu flere steder.

    I år fik Forum for Mænds Sundhed lidt over 3,5 millioner kroner af Trygfonden til blandt andet at udbrede tilbuddet rundt omkring i landet, og Svend Aage Madsen kan allerede pege på de områder, hvor der i særlig grad skal sættes ind.

    - Når vi ser på landkortet, så mangler der stadig mødesteder i Nordjylland og Vestjylland, så det er noget af det, vi har øjne på, siger forskeren og formanden, der på sigt håber, at der kommer et mødested i hver af landets 98 kommuner.

  • Hvordan siger man farvel til sin døende mor? Ny film gør op med den perfekte afsked

    (Foto: Åsmund Sollihøgda)

    Da jeg ringer til den nyudklækkede filminstruktør Charlotte Brodthagen, har jeg griflet nogle af de sædvanlige spørgsmål ned på blokken: "Hvad handler filmen om?", "Hvad vil du gerne opnå med den?" og så videre.

    Jeg er ikke klar over, at jeg snart må kaste min blok væk og i stedet begive mig ned ad en sti, jeg egentlig ikke er særlig vild med at betræde.

    Vi kommer nemlig lynhurtigt til at snakke om syge forældre. Om kræft. Om hvordan min egen mor døde af kræft, og hvordan Charlottes afgangsfilm 'Adjø' handler om en voksen datter og hendes mor, der tager på en tur til Vadehavet, mens moren er alvorligt syg.

    Datteren Nanna vil i filmen gerne skabe den perfekte sidste rejse for sin mor. Hun vil have, at de virkelig skal have noget ud af turen sammen. Moren Claudia vil derimod bare gerne have det "normalt", som Charlotte Brodthagen forklarer mig.

    - Så de to kvinders intentioner kommer til at spænde ben for hinanden. Den handler om, at det er svært at sige farvel, og at der ikke findes det perfekte farvel.

    Nanna og hendes mor Claudia tager på en forlænget weekend til Vadehavet med to meget forskellige forestillinger om, hvordan turen skal være. (Foto: Åsmund Sollihøgda)

    Filmen er ikke selvbiografisk, men en fiktionsfilm, som er inspireret af Charlotte Brodthagens egne oplevelser omkring at være pårørende til en mor med kræft.

    - Jeg har selv personlig erfaring med emnet, idet min mor er syg med kræft. Jeg har i den forbindelse lagt mærke til, at vores behov for at snakke om det sjældent matcher. Jeg kan have brug for at snakke om det, når hun har brug for at have det normalt og omvendt. Det er en helt central dynamik i filmen, siger hun og uddyber:

    - Da jeg gik i gang med at udvikle filmen, tænkte jeg meget over, at det var vigtigt, at man snakkede om de svære ting. Men som arbejdet med filmen er skredet frem, er det gået op for mig, at målet i sig selv ikke bør være at snakke om det svære hele tiden.

    - Det bør i stedet være at give hinanden plads til at tage de samtaler, man hver især har brug for, samt at give plads til de forskellige reaktioner.

    Som nævnt har mor Claudia ikke det store behov for at tale om sin sygdom i 'Adjø'. Faktisk vil hun helst bare spille kort eller høre, om Nanna nu har fået fikset sin opvaskemaskine.

    Nanna er derimod meget optaget af, at turen skal være helt, helt særlig – med hvad dertil hører af champagne, eksistentielle snakke og masser af (forceret) hygge.

    - Du kvæler mig med det her. Med alt det her. Hele tiden, udbryder Claudia på et tidspunkt, mens Nanna står såret og uforstående tilbage.

    Hvordan de to kvinder kommer videre herfra, må du se filmen for at finde ud af. Det står dog ganske klart, at den nyuddannede filminstruktør med 'Adjø' ønsker at gøre os bedre til at snakke om det svære.

    Det er mange af os nemlig ikke særligt gode til, mener hun.

    - Jeg tror, vi mangler et sprog for at tale om det, der er svært. Det handler måske også om, at der er mange forventninger til én, når der sker noget så voldsomt i ens liv.

    - Folk forventer lidt, at man skal have det helt enormt dårligt, og kigger mærkeligt på én, hvis man pludselig fortæller en sjov historie. Samtidig er der også en berøringsangst, som nogle gange handler om, at man er bange for at gøre hinanden kede af det.

    - Jeg håber, filmen kan være en dåseåbner til, at vi bliver bedre til at tale om nogle af de her svære emner, lyder det fra Charlotte Brodthagen. Her ses Anne Laybourn i rollen som Nanna. (Foto: Åsmund Sollihøgda)

    Hvad kan man gøre som pårørende, hvis man ikke ved, hvordan man skal gribe sådan en situation an?

    - Man bør hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt. Som pårørende eller syg får man så muligheden for at sige, at det gider man ikke lige snakke om i dag, men det kunne også være, at man lige præcis gerne ville snakke om det den dag.

    Selv er Charlotte Brodthagen og hendes mor landet et godt sted i forhold til deres forskellige behov i forbindelse med morens kræftsygdom.

    - Jeg er enormt glad for, når min mor siger til at mig, at nu har hun bare lige lyst til at have en dejlig aften og være ude at spise, og så kan vi have det. Det er okay at give plads til alle de forskellige følelser, man har.

    Netop de forskelligartede følelser er også vigtige i 'Adjø', der på Den Danske Filmskoles hjemmeside beskrives den som "et bittersødt humoristisk drama".

    - Jeg kan godt lide at arbejde med svære emner, men i en tone, som er til at holde ud at være til stede i. Derfor har hverdagshumoren og det akavede været vigtigt for mig i filmen. For livet er også en blanding af det tunge og det lette.

    Og der opstår da også pænt med akavede situationer på mor-datter-turen til Vadehavet, hvor det i øvrigt er Stine Stengade, der spiller moren Claudia, mens Anne Laybourn spiller datteren Nanna.

    For eksempel i forbindelse med en tur på en minigolfbane, hvor Claudia har svært ved at skjule, at hun synes, Nanna er lidt for meget. Få øjeblikke senere er moren udvandret fra minigolfbanen opløst i tårer, fordi datteren har stukket til det ømtålelige emne, moren ikke vil tale om.

    Stine Stengade i rollen som moren Claudia. Hun har været aktiv inden for både teater, film og tv gennem sin karriere. (Foto: Åsmund Sollihøgda)

    Herudover begår Nanna undervejs i filmen den fejl, at hun – trods alle sine gode intentioner – glemmer at spørge sin mor om, hvordan hun egentlig har det.

    - Hun prøver på alle mulige måder at skabe den perfekte tur og den her særlige intimitet, men hun stiller aldrig spørgsmålet: "Hvordan har du det?", forklarer Charlotte Brodthagen.

    Nu er jeg jo nødt til at spørge dig: Hvordan har du det?

    - Jeg har det godt...

    Så holder hun en pause. Måske for at mærke ordentligt efter, inden hun fortsætter:

    - Jeg har det godt, og min mor har det også godt lige nu, så det er dejligt. Hun har set filmen, og det var en rigtig god oplevelse at vise hende den. Vi blev begge meget rørte.

    Det er jeg også blevet. Både da jeg så filmen, og især da jeg undervejs i snakken med den nyudklækkede instruktør blev mindet om min egen mor.

  • Mindst en person omkommet i brand i Nordgrønland

    Grønlands Politi oplyser ifølge Ritzau, at mindst en person er død i en brand et i hus i bygden Ukkusissat i Nordgrønland, men man frygter, at yderligere to mennesker er døde i branden. Det skal dog undersøges, før man kan bekræfte det.

    Derudover er tre personer er kommet til skade i forbindelse med branden. De er evakueret og under behandling på hospitalet i Nuuk.

    Ifølge Sermitsiaq.aq er der tale om en kvinde, hendes samlever og parrets et-årige barn.

    Mediet har været i kontakt med kvindens familie, som bekræfter oplysningerne.

  • Millioner af mink blev slået ned: Eksperter mener, at det har tvunget flæskeklanner-billen ud til villakvarterer

    En flæskeklanner er for de fleste husejere en ubuden gæst. (Foto: Wiki Commmons)

    I alle de syv år, Helene Mølgaard Pedersen fra Hedensted i Østjylland har boet under en kilometer fra en minkfarm, har de været der.

    De små, sorte biller med den brune stribe på ryggen. Et par stykker her og der af billen, der er blevet opkaldt efter dens vane med at lægge æg og larver i tørret flæsk, og derfor går under navnet flæskeklanner.

    For et par måneder siden blev det så igen den tid på året, hvor flæskeklannerne klækkes fra deres pupper, og nu var det ikke bare et par stykker af de uvelkomne gæster, som Helene Mølgaard Pedersen fik besøg af.

    - Den sidste halvanden måneds tid er det eksploderet. De er i alle ender og afkroge af huset. Der er ikke et sted, de ikke er, fortæller hun og fortsætter:

    - Da vi skulle tage vores parasoller ned fra loftet, var de dækket af tusindvis af flæskeklannere.

    Flæskeklanner fra Helene Mølgaards hjem. (Foto: PRIVATFOTO)

    Og de mange biller har fået Helene Mølgaard Pedersen til at tilkalde forstærkning.

    - Vi kan ikke have vinduer eller døre til at stå åbent. Og så skal vi have skadedyrbekæmpelsesservice herud, der skal sprøjte hele huset. Det betaler vi selv for, og det er ikke altid, at en gang er nok.

    Hun er langt fra den eneste beboer i Hedensted, der er blevet invaderet af de mange biller.

    Særligt én teori går igen.

    - Vi hører hele tiden, at de kommer fra de lukkede minkfarme. Og det giver da klart mening for mig, siger hun.

    Helene Mølgaard er efterhånden ved at være godt træt af flæskeklannerne. (Foto: PRIVATFOTO)

    Den teori giver også mening, når man præsenterer den for Morten Helholm, der er områdeleder og biolog hos skadedyrsfirmaet Mortalin.

    - Jeg tror, at vi i branchen generelt er ret enige om, at det er, fordi man har slået alle minkbestande ned, og nu er der lige pludselig en hel masse sultne flæskeklannere, der ikke længere kan ernære sig derude og søger andre steder hen, siger Morten Helholm, der også sidder i bestyrelsen for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer, BS.

    Også Thomas Pape, der er insektforsker på Statens Naturhistoriske Museum, anser det for ganske sandsynligt, at flæskeklannerne kommer fra den nærliggende og nu nedlukkede minkfarm.

    - Det kan jeg sagtens forestille mig. Der kan have ligget rester af minkfoder eller blod, og det kan have skabt en rigtig god ynglesituation. Og så kommer der mange af dem, og de vil brede sig, når der bliver spist op af den føde, der var på farmen, siger han.

    Det er absolut ikke kun i Hedensted, at man har registreret problemet, fortæller Morten Helholm.

    - Det lader til, at der lige nu er store problemer med flæskeklannere. Ikke bare lokalt, men over hele landet.

    På minkfarmene var der nemlig masser af føde i minkfoderet og minkenes afføring til billerne og deres larver. Derfor var der ingen grund til, at flæskeklannerne skulle flyve fra farmene ud til naboområderne.

    - Flæskeklannerens livscyklus er, at mor lægger æg i noget føde. Så klækker larverne og vokser op inde i føden og spiser af det. Når de larver så bliver store og skal til at forpuppe sig, så finder de noget træ, som de gnaver sig ind i. De har typisk været i træværket på minkfarmene.

    - Det, der så sker nu, er, at de voksne flæskeklannere kommer ud af træværket, men de finder ikke noget føde, og så må de rejse ud i landet for at finde noget, de kan lægge deres æg i, forklarer han.

    Og selvom hundrede eller måske tusindvis af små biller klækket fra minkfoder og afføring absolut ikke er et drømmescenarie at få indenfor dørene, så er der ikke noget at frygte, da det kun er larverne, der graver sig ind i træværket.

    Det er vigtigt at sige, at bare fordi der kommer en flæskeklanner forbi, så er ens tag ikke ødelagt.
    Morten Helholm, biolog

    - Det er vigtigt at sige, at bare fordi der kommer en flæskeklanner forbi, så er ens tag ikke ødelagt. Det er ikke de voksne flæskeklannere, der gør skaden. Det er larven. Og den skal have noget føde, hvor den kan lægge æggene i, siger Morten Helholm.

    I Vestjysk Skadedyrskontrol har man også oplevet en mindre stigning i antallet af henvendelser om flæskeklanner-billen, fortæller ejer Mogens Gade.

    Han plejer dog at opfordre folk til at tage en dyb indånding og glæde sig over, at de typisk forsvinder af sig selv - uden brug af kemikalier.

    - Man kan sprøjte imod dem, men det mener jeg ikke, man behøver, siger skadedyrsbekæmperen, der dog medgiver, at de kan være 'ulækre' at få indenfor dørene i større antal.

    I Hedensted deler Thomas H. Barrett også i øjeblikket matrikel med massevis af de små, uønskede gæster.

    Den villavej, vi bor på, der er det helt ekstremt. Jeg tror, at det kan tælles på en hånd, hvor mange der ikke er blevet ramt.
    Thomas H. Barrett

    - De er lige pludselig begyndt at dukke op, og de kravler henover stuegulvet og i vindueskarme. Man ville ikke skulle være hos os i mange minutter, inden man fandt en, fortæller han.

    Han har haft besøg af en skadedyrsbekæmper for at slippe af med flæskeklannerne, og det har minimeret antallet.

    Men det er ikke kun hos ham, de har slået sig ned.

    - Den villavej, vi bor på, der er det helt ekstremt. Jeg tror, at det kan tælles på en hånd, hvor mange der ikke er blevet ramt, siger han.

    Hedensted Kommune afviser efter samtale med Fødevarestyrelsen, at flæskeklannerne er formeret i døde mink. Men det afvises ikke, at de kan have overvintret på de lukkede minkfarme.

  • Matematik-epidemiolog: Et kapløb mellem vaccinerne og Delta-varianten

    Den såkaldte Delta-variant, der første gang blev opdaget i Indien, er i vækst, og den vil på sigt blive den dominerende type - både på verdensplan og herhjemme. Siden 1. april er der registreret 215 tilfælde af Delta-varianten herhjemme. De seneste uger er den ifølge lektor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen vokset med foruroligende fart.

    - Delta-varianten er faktisk vokset fra ni tilfælde i uge 20 til 57 i uge 23. Og de 57 er et foreløbigt tal, som godt kan stige, når alle de positive prøver fra den uge er sekventeret.

    - Lige nu har vi et kapløb mellem, hvor mange der er vaccineret, og hvor mange der smittes, siger Andreasen til Ritzau og påpeger, at den mere smitsomme Delta-variant kan skabe en større epidemi.

    Ifølge de seneste oplysninger fra Statens Serum Institut har 50,9 procent af befolkningen fået det første stik, mens 27,6 procent er færdigvaccinerede.

  • Ultrakonservative Raisi valgt til ny præsident i Iran

    Den konservative kandidat Ebrahim Raisi har ifølge Irans indenrigsminister vundet præsidentvalget med 61,95 procent af de afgivne stemmer. Der var dog kun 48,8 procent af de iranske vælgere, som fandt det umagen værd at deltage ved valget. Det er den laveste valgdeltagelse i over 40 år.

    Den 60-årige ultrakonservative Ebrahim Raisi er Irans øverste dommer og tilhører landets ultrakonservative religiøse elite.

    Landets øverste religiøse leder, ayatollah Ali Khamenei, har kaldt valget en iransk sejr over fjendlig propaganda.

    Kun syv kandidater blev på forhånd godkendt af det religiøse Vogternes Råd, der afgør, hvem der må stille op. Siden trak tre af de godkendte kandidater sig under valgkampen.

  • Sønderjyske finder ny træner syd for grænsen

    Superliga-klubben Sønderjyske har fundet en ny cheftræner efter afskeden med Glen Riddersholm.

    Det meddeler klubben på sin hjemmeside.

    Det bliver den 46-årige tysker Michael Boris, der overtager styringen i klubben.

    – Jeg kommer til at bringe nogle nye ideer med til klubben, og jeg vil have nye input med fra første dag, men jeg skal også se det hele an. Det hele kommer til at ske i tæt samarbejde med den nuværende stab, hvor jeg allerede har talt med flere af dem, og jeg har fået et rigtig godt indtryk af både dem og klubben, siger den nye cheftræner til klubbens hjemmeside.

    Michael Boris har tidligere stået i spidsen for blandt andet MTK Budapest i Ungarn og Ungarns U21-landshold. Michael Boris har underskrevet en kontrakt med Sønderjyske for de kommende to sæsoner.

    Michael Boris har senest stået i spidsen for MTK Budapest i Ungarn. (© MTK Budapest)
  • 243 bekræftede coronatilfælde det seneste døgn

    Der har været 243 bekræftede smittetilfælde med coronavirus siden i går.

    De er fundet på baggrund af 111.216 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,22.

    Antallet af indlæggelser er 76, hvilket er 8 færre end i går. Det er samtidig det laveste niveau siden 21. september sidste år.

    Af de indlagte er 20 indlagt på en intensivafdeling, heraf 15 i respiratorer. Det er samme antal som i går.

    Yderligere to er døde med coronavirus det seneste døgn. I alt 2.530 personer døde efter at være blevet smittet med corona.

    Opdateret med flere detaljer.

  • Sygeplejersker på gaden i hele landet for bedre lønvilkår

    Rundt i landet kan man støde på demonstranter, der kæmper for sygeplejerskers lønvilkår.

    Fra i dag strejker intet mindre ind 5.000 sygeplejesker nemlig, og det giver dem en oplagt mulighed for at komme på gaden og vise deres utilfredshed.

    Blandt andet på Christiansborgs Slotsplads.

    • Der er mødt mange op i solskinnet på Christiansborg Slotplads for at demonstrere for bedre løn til de danske sygeplejersker. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)
    • Skilte med sloganet "Vi er mere værd" går igen på tværs af slotspladsen. Sygeplejerskerne mener ikke, at deres lønramme er tidssvarende. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)
    • For nogen er skilte ikke nok. Midlertidige tatoveringer med teksten "Vi er mere værd" er også noget, flere gør brug af. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)
    • Scenen, hvor de strejkende kan sætte ord på det, de kæmper for, bliver brugt flittigt. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Dansk Sygeplejeråd har også annonceret demonstrationer i blandt andet Aarhus, Randers, Sønderborg og Middelfart.

  • Danmarks Idrætsforbund har fundet sin nye formand: Hans Natorp overtager posten

    Hans Natorp er ny formand i Danmarks Idrætsforbund (DIF). Det er netop afgjort efter et kampvalg på DIF's årsmøde, hvor han besejrede Thomas Bach med stemmerne 76 mod 71.

    Dermed er det altså Hans Natorp, der kommer til at have ansvaret for rundt regnet to millioner danskeres fritidsinteresser i foreningsidrætten. Han har hidtil været næstformand i DIF, ligesom Thomas Bach.

    Hans Natorp afløser Niels Nygaard, der de seneste 14 år har været formand i Danmarks største idrætsorganisation.

    Læs mere om posten her.

    Hans Natorp er blevet valgt som ny formand for Dansk Idrætsforbund. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
  • Casper Schrøder: Sådan kan sygeplejerskernes strejke ende

    Strejkende sygeplejersker demonstrerer på Christiansborg Slotsplads i København i dag. Sygeplejerskerne ønsker mere i løn, da faget fortsat er i en lavere lønramme, hvor det blev placeret som et 'kvindefag' i 1969. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Hvis nogen fortæller dig, at de har gennemskuet, hvordan sygeplejerskernes strejke ender, så er de fulde af løgn. Så det vil jeg ikke gøre.

    Men jeg vil her på strejkens første dag forsøge at beskrive det spil, som nu skal i gang, og hvordan og ikke mindst hvornår, det kan ende.

    Sygeplejerskerne strejker efter at have sagt nej til at stige med 5 procent i løn de næste tre år. De vil have et markant løft af lønnen, som de mener er for lav og holdt nede af, at de traditionelt har været flest kvinder.

    Konflikter på arbejdsmarkedet er altid indviklede – og denne gang er det endnu mere kompliceret, end det plejer. Se det som et skakspil med et meget større bræt og mange flere brikker end normalt.

    For hvert træk spilleren tager, er situationen ny, og mulighederne for, hvordan spillet ender, er ændret. Denne gang er det ovenikøbet som om de kendte spilleregler ikke længere gælder.

    Normalt er der to spillere, lønmodtagerne og arbejdsgiverne, og det er mellem dem, at forhandlingerne skal afgøres. Men sygeplejerskernes lønkrav er i realiteten slet ikke rettet mod arbejdsgiverne i regionerne og kommunerne, som de ellers kan forhandle med. Begge parter har mere eller mindre åbent erkendt, at arbejdsgiverne i regionerne og kommunerne ikke har pengene til et lønløft. Kravet er i stedet rettet mod en tredje spiller, Folketinget.

    Men her kommer regelbogen ind. For så længe spillet mellem sygeplejerskerne og deres arbejdsgivere ikke er afsluttet – og det er det ikke, så længe strejken kører – så vil politikerne ikke træde ind på brættet med løsninger.

    Med deres nej har sygeplejerskerne revet reglerne i stykker, og det gør bestemt ikke enden på strejkespillet mere forudsigelig.

    Men. Lad os tage alle brikkernes udfaldsmuligheder fra en ende af:

    Sygeplejerskerne forhandler en ny overenskomstaftale på plads med arbejdsgiverne i regionerne og kommunerne, som medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd stemmer ja til.

    Lige nu virker denne mulighed meget lidt sandsynlig, og det erkender både sygeplejerådets formand Grete Christensen og chefforhandler Anders Kuhnau da også.

    Parterne vil altid stå stejlt over for hinanden først i en strejke, men denne gang er der nok mere om snakken end sædvanligvis. Når man grundlæggende gennem måneders forhandlinger har været enige om, at der ingen penge er i regionerne og kommunerne til at levere et lønløft, og at pengene skal komme fra et helt andet sted, Christiansborg, ja så der ikke meget at snakke om ved et forhandlingsbord.

    Set fra arbejdsgivernes side, så har man ingen handlemuligheder, og man har allerede skrevet under på en opfordring til regeringen om at nedsætte en lønkomite, der skal undersøge problemet og anbefale løsninger.

    Selv hvis det skulle lykkes at få en aftale på plads med symbolske erklæringer og mindre beløb, så er det tvivlsomt, om den kan indeholde resultater, som sygeplejerskerne vil stemme ja til, efter de stemte massivt nej til forligsinstitutionens mæglingsskitse.

    Alene af den grund vil parternes interesse i at forhandle en aftale være begrænset. Lige nu er meldingen da også, at der ingen møder er mellem parterne.

    Regeringen fremsætter et lovforslag, som vedtages af Folketinget, der afslutter strejken. I stedet for at sygeplejerskerne forhandler en aftale på plads med arbejdsgiverne, er det et flertal i Folketinget, der bestemmer, hvordan vilkårene og rammerne for sygeplejerskerne skal være frem til næste overenskomstforhandling.

    Lige nu er det mest sandsynlige, at strejken ender med et lovindgreb, alene af den grund at en aftale ved forhandling virker usandsynlig. På et eller andet tidspunkt skal strejken slutte.

    Bare fordi man forsøgsvis kan forudsige, at et lovindgreb kommer, så er det straks sværere at spå om, hvordan det vil se ud – og ikke mindst hvornår det vil komme.

    Et lovindgreb kommer efter 1-2 ugers strejke.

    Folketinget vil være tilbageholdende med at gribe ind, med mindre sundhedsvæsnet viser sig at blive meget påvirket, eller der rejser sig et krav fra befolkningen om det.

    Sådan lyder det i hvert fald i de kendte spilleregler, hvor politikerne skal lade konflikten spille så længe som muligt mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne som en del af den danske arbejdsmarkedsmodel. Alligevel taler nogle ting for et hurtigt indgreb.

    Tidligere på året var forudsigelsen fra flere sider, at et lovindgreb kunne komme hurtigt, fordi hospitalerne var under pres med corona-patienter.

    Lige nu er presset taget af på sundhedsvæsnet, men alligevel må man politisk tage højde for en mulig stigning igen efter sommer, drevet af sæson og af nye mutationer. Man har med andre ord ikke lyst til at stå med et sundhedsvæsen med ophobede arbejdspukler og et tyndslidt personale, hvis den situation skulle opstå.

    Og så er det ikke kun parterne, der har erkendt, at en løsning næppe skal findes mellem dem, men på Christiansborg. Hvorfor lade ugerne slæbe sig afsted med strejke, når alle – også befolkningen – godt er klar over, at det er regeringen og Folketinget, der i sidste ende skal tage stilling til utilfredsheden – uanset om deres svar er mere i løn til sygeplejerskerne eller ej.

    Et lovindgreb kommer efter 3-8 uger – eller senere.

    Andre ting taler for, at danskerne og de strejkende skal væbne sig med tålmodighed.

    Strejken er ret lille – kun hver tiende sygeplejerske er udtaget til strejke, hvilket er væsentligt færre end ved tidligere konflikter – og den kommer til at køre hen over sommeren, hvor aktiviteten nogle steder i forvejen er lavere end normalt. Der vil være aflysyninger, men tidligere konflikter har ramt hårdere.

    Til det kommer, at sygeplejerskerne står alene med deres konflikt. Alle andre offentligt ansatte har stemt ja til deres overenskomster og er gået tilbage til arbejdet – også andre grupper som jordemødre, pædagoger og SOSU’er, som finder deres løn for lav.

    Et hurtigt indgreb – uanset udformning – kan blive opfattet som en redningskrans til sygeplejerskerne, der er ved at drive til søs i den arbejdsnedlæggelse, som de selv har startet. En strejke skal ikke være uden konsekvenser at indlede, derfor må man vente med et indgreb.

    Samtidig er befolkningen gået på ferie og skænker ikke sygeplejerskernes løn og strejken i sundhedsvæsnet mange tanker, medmindre de selv er direkte berørt. Imens vil sygeplejerskerne mærke et stigende pres i takt med at de må afbestille deres private sommerplaner, fordi det ikke er tilladt at starte ferie under en strejke.

    Risikerer konflikten at gå over i historiebøgerne som sygeplejerskernes ensomme sommerferiestrejke?

    Og her til sidst er der selvfølgelig også den barske realitet i et strejkespil, hvor intet kan udelukkes. Der kommer hverken en aftale eller lovindgreb. Den ret lille strejke bliver hen over sommeren ikke bare glemt af befolkningen, men også af politikerne. Til sidst giver sygeplejerskerne op og må finde en måde at afblæse strejken på ved egen kraft.

  • Vurderinger slår fast: Staten købte Holmegaard til overpris

    Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye besøgte i maj det planlagte udrejsecenter Holmegaard og mødtes efterfølgende med beboere på Langeland. Planerne blev senere droppet efter massiv kritik. (Foto: Tim K. Jensen © Ritzau Scanpix)

    Pengene sad løst, da Udlændingestyrelsen købte ejendommen Holmegaard på Langeland for at bruge det som udrejsecenter for udvisningsdømte udlændige og personer på tålt ophold.

    Købsprisen på 13,5 millioner kroner lå et godt stykke over, hvad ejendommen blev anslået til at skulle koste i to vurderingsrapporter, som Kammeradvokaten havde indhentet i rådgivningen af Udlændingestyrelsen, som købte Holmegaard på Udlændinge- og Integrationsministeriets opfordring.

    Det viser aktindsigt i de to vurderinger, som DR Fyn har fået sammen med Kammeradvokatens bemærkninger til rapporterne.

    Her fremgår, at de to vurderinger lyder på 5,35 millioner kroner, som svarer til den offentlige vurdering, og 10,5 millioner kroner.

    Det viser, at Socialdemokratiet ikke har den store respekt for danskernes surt tjente skattekroner.
    Morten Dahlin, Venstre

    Så der er noget, som ikke stemmer, mener Mai Mercado, gruppeformand for de konservative, der har været en af de skarpeste kritikere af regeringens planer om at placere et udrejsecenter på Langeland.

    - Hvordan kan man ende med at betale en pris, der er lysår fra de to vurderinger, man har fået? Det tyder på, at man rigtig gerne ville have den ejendom i ly af mørket, og så ender man med at betale overpris. Det er ikke okay, siger hun.

    Også Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, der tidligere har kritiseret regeringen i sagen, mener, at regeringen har optrådt amatøragtigt.

    - Og det viser, at Socialdemokratiet ikke har den store respekt for danskernes surt tjente skattekroner. Der er ikke nogen formildende omstændigheder, siger han.

    Regeringens planer om et udrejsecenter på Holmegaard blev som bekendt droppet igen, fordi den havde et politisk flertal imod sig. Men købet af Holmegaard står ved magt.

    Bag vurderingerne af Holmegaard står henholdsvis firmaet Newsec Advisory, der administrerer og rådgiver om ejendomme i Nordeuropa, og erhvervsmægleren Nordicals afdeling i Svendborg, der har lokalt kendskab.

    Af Kammeradvokatens bemærkninger til vurderingsrapporterne fremgår det, at Udlændingestyrelsen tidligere har fået tilbudt at købe ejendommen. For to år siden - i juni 2019 - tilbød den tidligere ejer at sælge Holmegaard for 8,5 millioner kroner, uden at det resulterede i et salg.

    Så det vidner om at staten har været en dårlig købmand. Det er noget svineri, især når processen også er foregået hen over hovedet på både langelænderne og Folketinget.
    Mai Mercado, Det Konservative Folkeparti

    Mai Mercado mener ikke, at ejendommen kan være steget så meget i pris på så kort tid.

    - Så det vidner om at staten har været en dårlig købmand. Det er noget svineri, især når processen også er foregået hen over hovedet på både langelænderne og Folketinget. Og nu ved man så ikke, hvad man skal gøre med ejendommen. Det har jeg meget lidt respekt for, siger hun.

    Kammeradvokaten bemærker til vurderingerne, at behovet for at overtage ejendommen med kort frist vil kunne medføre et tab for sælgers forretning, og derfor vil sælger med rimelighed kunne forlange en højere pris.

    Ægteparret, der ejede Holmegaard, har senest drevet vandrehjem i ejendommen. Men en aktindsigt fra Langeland Kommune viser, at de tidligere ejere af Holmegaard slet ikke havde tilladelse til at drive vandrehjem på grund af manglende tilladelser og brandsikkerhed.

    Så sent som dagen før, Holmegaard blev præsenteret som nyt udrejsecenter, fik de tidligere ejere et påbud mod at drive vandrehjem.

    Det er der ikke taget højde for i vurderingen af ejendommen, men det er viden, Kammeradvokaten har haft.

    Man har skullet gennemføre et højt profileret politisk projekt, og så kan man forvente, at prisen reguleres efter det. Det retfærdiggør i ret vidt omfang, at man betaler mere end nødvendigt.
    Sten Bønding, professor i forvaltningsret, Aalborg Universitet

    Og Mai Mercado har kun hovedrysten til overs for det.

    - Det virker, som om man har sat et barn til at forhandle, for der kan ikke være noget tab, hvis forretningen ikke er lovlig. Og derfor ikke noget, der kan berettige til en højere pris, sige hun og peger på, at ansvaret ligger hos udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

    - Nu har jeg selv prøvet være minister, og det er altid ministerens ansvar. Til syvende og sidst agerer en styrelse på ministerens vegne, siger hun.

    Mai Mercado vil tage oplysningerne med på et kommende samråd 28. juni og stille flere spørgsmål til ministeren om, hvad der skal ske med Holmegaard.

    Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, mener dog, at det er svært at sige, at Udlændingestyrelsen har gjort noget forkert. Men han vil ikke afvise, at handlen har været dårligt købmandskab fra Udlændingestyrelsen.

    - Prisen afhænger jo meget af den konkrete situation, og her har staten ikke stået i en almindelig markedsmæssig situation. Man har skullet gennemføre et højt profileret politisk projekt, og så kan man forvente, at prisen reguleres efter det. Det retfærdiggør i ret vidt omfang, at man betaler mere end nødvendigt, siger han.

    DR Fyn har bedt Udlændinge- og Integrationsministeriet om et interview med ministeren, men ministeriet henviser til Udlændingestyrelsen, som har købt Holmegaard.

    Udlændingestyrelsen skriver i et svar til DR, at den endelige købspris er et resultat af forhandlingen med sælger.

  • 26-årige Emilie tilpasser virtual reality til afrikanske stammefolk

    (Foto: Emilie Maria Nybo Arendttorp)

    Kan du huske dengang, du fik din første smartphone i hånden?

    Du skulle ikke længere trykke to gange på tretallet for at få bogstavet ’e’ frem i en sms. Og når en person ringede, skulle du nu swipe med din finger til højre for at tage imod et opkald i stedet for at trykke på knappen med billedet af et grønt telefonrør.

    Men kan du huske, om du havde problemer med at bruge telefonens nye funktioner, efter de klassiske knapper var forsvundet? Nok ikke.

    I et land som Danmark er vi opdraget med teknologi. Det betyder, at vi hurtigt adopterer de teknologiske præmisser for at bruge et nyt produkt.

    - Men det meste af teknologien bliver også baseret på os, der har teknologien. Det betyder, at vi i den vestlige verden allerede er præget af, hvordan vi bruger teknologien.

    Det fortæller 26-årige Emilie Maria Nybo Arendttorp, der har en kandidat i medialogi på Aalborg Universitet med speciale i interaktion.

    Emilie Maria Nybo Arendttorp har et seks måneder været i Namibia for at observere, hvordan San-folket reagerer, når de bruger virtual reality. (Foto: Emilie Maria Nybo Arendttorp © (c) privatfoto)

    Hun har gjort det til sin mission at se på, hvordan personer interagerer og gestikulerer i andre kulturer, så de kan blive mere inkluderet i teknologien.

    - Virtual reality er en af de nyeste teknologier. Der tænker jeg, at det er vigtigt at få fat i forskellige kulturers interaktioner, i stedet for at folk fra andre kulturer er tvunget til at lære, hvordan vi gør det.

    Hun frygter, at andre end højteknologiske kulturer som Vesten og Asien i fremtiden vil blive hægtet af, fordi teknologien ikke er udviklet til at være naturlig at bruge med deres bevægelser.

    - Er det teknologien, der skal styre, hvordan vi bruger det? Eller er det egentlig os mennesker, der burde have en indflydelse på, hvordan teknologien bliver designet, spørger Emilie Maria Nybo Arendttorp.

    Derfor har hun i et halvt år opholdt sig i en lille landsby, der gemmer sig i ørkenens bushområde i udkanten af Namibia. Donkerbos hedder den.

    I Donkerbos bor omkring 200 personer fra den traditionelle San-kultur. Landsbyen ligger uden for dækning af mobil- eller fastnetværket, og indbyggerne har heller ikke elektricitet.

    For at komme til samlingen af metalskure skal man efter to timer på grusvejen fra den nærmeste landevej køre yderligere 30 kilometer i et sandspor.

    Med andre ord. Donkerbos emmer ikke af den teknologiske udvikling, vi ser globalt.

    Donkerbos er en lille landsby i Namibia. (Foto: Mapcreator)

    Derfor var indbyggerne i Donkerbos perfekte til Emilies VR-studie.

    - I Danmark kan jeg vise dig en interaktion, som jeg har bestemt, og så vil de fleste personer bare acceptere den. I Donkerbos bliver der stillet spørgsmålstegn ved, om interaktionen falder naturligt ind i deres bevægelser.

    Og vi bevæger os og interagerer forskelligt afhængig af kulturer, forklarer Emilie Maria Nybo Arendttorp.

    Pludselig vil man ikke længere kunne give teknologien til en ny bruger, fordi der er en hel træningsproces bag.
    Emilie Maria Nybo Arendttorp

    For mens en armbevægelse som ’kom tættere på’, hvor din håndflade vender mod dit eget ansigt, og du vinker en person tættere på dig, er den samme i Danmark som i Donkerbos, er andre interaktioner helt anderledes.

    - For eksempel når de viste med hænderne, hvordan man skulle spise. Der vil vi højst sandsynligt prøve at lave en kniv og gaffel, mens mændene i Donkerbos vendte tommelfingrene opad og roterede dem frem og tilbage mod ens mund, fortæller hun.

    Derfor er det vigtigt, at naturlige bevægelser har en rolle, når vi bliver præsenteret for en ny teknologi som for eksempel virtual reality, mener Emilie Maria Nybo Arendttorp.

    - Hvis vi fortsætter med at udvikle os i den stil, vi gør nu, hvor brugeren skal lære teknologien baseret på andre kulturer, kan man pludselig ikke længere give teknologien til en ny bruger, fordi der er en hel træningsproces bag.

    Indbyggerne i Donkerbos fik derfor indflydelse på, hvilke bevægelser de mente, der var oplagte at integrere i VR-oplevelserne.

    Og der gik ikke længe, før San-folket opdagede, at for eksempel de interaktive knapper i VR-verdenen ikke fungerede for dem.

    - Det ville være lettere at kunne tage et VR-headset på og så bare bruge nogle bevægelser, der falder en helt naturligt. Det er ikke altid, at bevægelserne falder naturligt, når man bruger VR, fortæller Emilie Maria Nybo Arendttorp.

    Brugerne testede VR-brillerne og gav i grupper feedback på, hvordan de gerne ville have, at brillerne reagerede på bevægelserne. (Foto: Emilie Maria Nybo Arendttorp © (c) privatfoto)

    For San-folket i Donkerbos er det vigtigt at kunne bruge VR-teknologien.

    Stammefolket består af cirka 25.000-35.000 personer fordelt i hele Namibia, men de er blevet glemt og udstødt af resten af landets 2,5 millioner indbyggere.

    - San-folket vil gerne mere på banen. Men de er i tvivl om, hvilken side af sig selv, som de gerne vil præsentere. På den ene side har de en meget traditionel kultur, hvor de tidligere har boet i stråhytter og gået med lændeklæder, men lige nu går de mere rundt i vestligt tøj, som bliver doneret til dem, fortæller Emilie Maria Nybo Arendttorp.

    Gennem VR-teknologi har Emilie Maria Nybo Arendttorp designet et virtuelt campsite til San-folket i Donkerbos.

    Ud fra den virtuelle verden kunne folket visualisere ideer, som de har for deres campsite.

    Med hjælp fra deres bevægelser kunne de i spillet tilføje telte, bål, toiletter, traditionelle stråhytter og en gazebo til at skabe skygge.

    - De kan også bruge VR-teknologien til at fortælle deres egen historie, og de vil gerne bruge det til at komme på kortet igen, så de ikke bliver helt glemt, siger hun.

    Ved hjælp af brillerne kan brugerne se en virtuel udgave af deres landsby. (Foto: Emilie Maria Nybo Arendttorp © (c) privatfoto)

    Emilie Maria Nybo Arendttorp håber, at flere studier i interaktioner med andre kulturer vil skabe mere diversitet i fremtidens teknologi.

    - Når man står og for eksempel skal til at designe virtual reality, skal man gøre op med sig selv, om systemet skal være effektivt eller naturligt. Udviklerne skal hele tiden prøve at ramme en balance, men jeg synes, at man skal tage sin brugergruppe med ind i sine overvejelser.

    Emilie er heller ikke færdig med at besøge Donkerbos. I samarbejde med Aalborg Universitet skal hun tilbage til Namibia og lave flere observationsstudier med San-folket.

    Hvis man kunne bruge nogle af sine naturlige interaktioner, mener jeg, det vil gøre hele oplevelsen med virtual reality meget bedre.
    Emilie Maria Nybo Arendttorp

    Dernæst er drømmen at komme til Malaysia og lave et lignende forsøg med et stammefolk i regnskoven.

    - Derefter vil jeg gerne tage det hele tilbage til Danmark eller Tyskland, hvor jeg vil undersøge, om interaktionerne ville være brugbare og forståelige her, siger Emilie Maria Nybo Arendttorp.

    I Emilies ideelle teknologi-verden ville det være sådan, at når man i fremtiden tog et par VR-briller på og for eksempel valgte sprog, fulgte områdets gestik også med, så ens egne naturlige bevægelser tilpassede sig spildesignet.

    - Det kunne være en fed udvikling for VR, når teknologien alligevel bliver bedre og bedre. Hvis man kunne bruge nogle af sine naturlige interaktioner, mener jeg, det vil gøre hele oplevelsen med virtual reality meget bedre, fortæller hun.

  • Der var tropenat på Bornholm og Amager, og det er helt usædvanligt, at vi har det så tidligt

    Det krævede ikke et termometer for at konstatere, at der mange steder i landet var tale om en usædvanlig varm nat.

    På målestationerne i Københavns Lufthavn, Rønne Lufthavn og Hammerodde på Bornholm blev der registreret tropenætter, hvor temperaturen aldrig var under 20 grader.

    At det sker før sankthansaften er 'helt usædvanligt', siger DR Vejrets Anders Brandt.

    - Det er normalt kun noget, vi oplever i juli og sensommeren, når vandet i forvejen er varmt.

    Ingen steder i landet har der siden årtusindskiftet været tropenat så tidligt i juni, og ved Hammerodde, hvor data rækker tilbage til 1874, skal man 104 år bagud, før man finder en varmere juninat.

  • Pape på Folkemødet: Et omsorgsdanmark kræver et indtjeningsdanmark

    Det er ingen sag at skabe 11.000 job.

    Det lader det i hvert fald til, hvis man spørger Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative.

    I sin formandstale på Folkemødet i Allinge på Bornholm fremlagde han sin formel for, at det kan lykkes.

    Han mener, det er et problem, at regeringen har sat skatterne op.

    - Hvis vi skal have råd til omsorgsdanmark, skal vi forbedre vilkårene for indtjeningsdanmark, siger Pape.

    Blandt andet skal bistanden til de nyuddannede akademikere sættes ned, folkepensionister skal kunne arbejde uden at blive trukket i folkepensionen, og arbejdsløse indvandrere skal i arbejde, siger Søren Pape Poulsen.

    Overførselsindkomsterne bør ifølge formanden også fortsat reguleres mindre. Dog med undtagelse af folkepension og førtidspension.

  • Landsholdskant om Eriksen-besøg: Det var megadejligt

    Christian Eriksen besøgte landsholdslejren i Helsingør, efter han blev udskrevet fra Rigshospitalet i går.

    Og det gjorde et stort indtryk på mange af spillerne på det danske herrelandshold i fodbold.

    Blandt andre kantspiller Andreas Skov Olsen.

    - Det var megadejligt. Det gav lidt en ro at kunne se ham gå rundt og smile. Også hans familie. Det er dejligt at se, at de er okay efter det, der er sket, siger Andreas Skov Olsen.

  • Folkemødets sidste dag - se partiledernes taler her

    (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Hvornår kan du se partilederne tale?

    Kl. 10: Søren Pape Poulsen, De Konservative

    Kl. 11: Isabella Arendt, Kristendemokraterne

    Kl. 13: Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti

    Kl. 15: Mai Villadsen, Enhedslisten

    Kl. 18: Pernille Vermund, Nye Borgerlige

  • Politiet leder fortsat efter flugtbilist efter livsfarlig påkørsel af 31-årig betjent

    Østjyllands Politi efterlyser fortsat 20-årige Mohamad Tarek Younes i forbindelse med et alvorligt færdselsuheld fredag aften i Aarhus.

    Her blev en politibetjent påkørt og pådrog sig alvorlige skader.

    Påkørslen foregik i krydset mellem Silkeborgvej og Åby Ringvej i Åbyhøj ved Aarhus.

    Trods mange henvendelser fra borgere og assistance fra helikoptere, så har politiet endnu ikke fundet Mohamad Tarek Younes, der formedes at have siddet bag rattet på bilen.

    - Vi er meget taknemmelige for den hjælp, vi har fået fra befolkningen i denne sag, og vi arbejder fortsat intenst på at finde frem til den eftersøgte, siger Gert Bisgaard, politiinspektør ved Østjyllands Politi, i en pressemeddelelse.

    Politiet har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om betjentens tilstand, der i går blev beskrevet som kritisk.

    Oplysninger, der kan hjælpe politiet i eftersøgningen, kan rettes til Østjyllands Politi på telefon 114.

  • Ny DIF-formand skal vælges: Får ansvaret for danskernes interesser i foreningsidrætten

    Efter 14 år med den samme formand er det tid til udskiftning i toppen af Danmarks Idrætsforbund.

    Senere i dag skal der nemlig stemmes om, hvem der skal erstatte Niels Nygaard, der hidtil har haft ansvaret for rundt regnet to millioner danskeres fritidsinteresser i foreningsidrætten.

    De to næstformænd i DIF, Hans Natorp og Thomas Bach, er indstillet til formandsposten.

    En vigtig opgave for den nye formand er at genopbygge dele af foreningslivet, der har lidt under coronakrisen.

    DIF oplyser, at cirka 73.000 danskere i 2020 og de første fire måneder af i år har meldt sig ud af en forening.

    Det svarer til cirka fem procent af det samlede antal medlemmer.

  • Konflikten er i gang: Tusinder af sygeplejersker strejker

    Fra i dag vil patienter landet over få udskudt behandlinger og aflyst operationer, mens danske sygeplejersker kæmper for en bedre løn.

    5.000 sygeplejersker strejker nemlig fra i dag, efter et stort flertal af sygeplejerskerne stemte nej til et nyt forslag til overenskomst.

    Dansk Sygeplejeråd har varslet, at strejken potentielt kan vare i mange uger om nøvendigt.

    På konfliktens første dag viser en ny måling pæn opbakning i befolkningen til sygeplejerskerne. Undersøgelsen, som Epinion har lavet for DR, viser, at 44 procent af danskerne støtter strejken. Mens 17 procent er imod. Og 35 procent er hverken for eller imod.

  • Kvinder sagsøger Pornhub for videoer af overgreb og mindreårige

    En række kvinder har sagsøgt en canadisk virksomhed, der ejer Pornhub, som er en af verdens største pornohjemmesider, skriver Ritzau.

    Det skyldes, at Pornhubs moderselskab ved navn MindGeek ifølge i alt 34 kvinder har skabt en platform med "børnepornografi og voldtægtsvideoer".

    Kvinderne har det tilfælles, at de ifølge anklagerne i sagen har optrådt uden samtykke i videoer på Pornhubs hjemmeside, der viser voldtægter, seksuelt misbrug eller billeder af dem, da de selv var mindreårige.

    Kvinderne mener, at hjemmesiden "sandsynligvis er det største ikke-regulerede lager af børnepornografi i Nordamerika".

    I en erklæring udtaler Pornhub, at virksomheden har "nultolerance" over for ulovligt indhold, og at alle anklager undersøges.

    Pornhub kalder samtidig beskyldningerne om, at det er en kriminel virksomhed, for "fuldstændig absurde".

  • Job og uddannelse til psykisk syge i behandling er en succes: Line har fået håb for fremtiden

    33-årige Line Persson gør rent to timer om ugen. En aftale, hun har fået ved hjælp af sin IPS-kontaktperson. Arbejdet har givet hende håb om, at hun med tiden kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. (Foto: Lærke von Hahn © (c) DR)

    Line Persson hiver gulvskrubben op ad vandet. Hun vrider den og gør klar til de næste strøg hen over det beskidte skolegulv.

    Hun gør rent på en friskole to timer om ugen, men det er ikke nogen let opgave for 33-årige Line Persson. Hun har bipolar lidelse, og har været ind og ud af hospitalet i flere år.

    - Jeg har haft mange depressioner. Det har været et helvede. Jeg har brugt mange måneder liggende i sengen med selvmordstanker, selvskadende adfærd og været indlagt i psykiatrien, siger Line Persson.

    Men nu er hun blevet tilknyttet en mentorordning, som skal hjælpe svært psykisk syge med at komme i job eller uddannelse, selvom de stadig er i behandling i psykiatrien.

    Mentorordningen hedder IPS. Her får patienten en fast kontaktperson, der skal støtte og motiveres. Kontaktpersonen hjælper også med jobafklaringsforløb og at skabe overblik.

    I landsforeningen for Bedre Psykiatri glæder man sig over den nye ordning, som i højere grad har fokus på det enkelte menneske.

    - For mennesker med psykisk sygdom er det som med alle andre; det er enormt vigtigt at have et job og have nogle at være noget for. Det er med til at gøre, at vi får det bedre, og vi bliver gladere. Og for mennesker med psykisk sygdom bidrager det faktisk også til, at man bliver rask, siger Generalsekretær i Bedre Psykiatri, Jane Alrø Sørensen.

    Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at kun hver fjerde med en psykisk lidelse er i arbejde. Men nu er mere end 20 kommuner i hele landet i gang med at implementere ordningen.

    I Region Sjælland tilbyder 14 ud af 17 kommuner IPS-ordningen til deres psykiatriske patienter, og det skyldes gode resultater fra et forsøg med indsatsen i Holbæk, Slagelse og Kalundborg over en treårig periode.

    Tal fra testperioden viser, at samlet set kom 58 procent af de patienter, som var tilknyttet ordningen, i job eller uddannelse.

    Efter afslutning af forløbet var 52 procent stadig i beskæftigelse.

    Ifølge Johannes Patursson, som er projektleder for IPS i Slagelse Kommune, virker indsatsen, fordi man tager udgangspunkt i det, som borgerne gerne vil.

    - Fordi man er patient i psykiatrien, er det ikke ensbetydende med, at man ikke gerne vil have et liv som alle andre, siger han.

    Fordi man er patient i psykiatrien, er det ikke ensbetydende med, at man ikke gerne vil have et liv som alle andre.
    Johannes Patursson, IPS-projektleder, Slagelse Kommune

    Ud over, at der er stor succes med at få psykisk syge i uddannelse eller job med hjælp fra IPS-ordningen, så har det også en række økonomiske effekter, siger Thomas Nordahl Christensen, seniorforsker hos Psykiatrisk Center København.

    - Når vi ser på de borgere, der har været igennem et IPS-forløb og de ydelser, de får i sundhedssektoren og sociale ydelser, så ser vi, de samlede omkostninger er væsentlig lavere end den traditionelle jobcenterindsats, siger han.

    Selvom en arbejdsuge på to timer ikke lyder af meget, giver det Line Persson en anden identitet end at være psykisk syg.

    (Foto: Lærke von Hahn © (c) DR)

    - Det har givet mig troen på, at jeg godt kan være på arbejdsmarkedet, hvor jeg ikke nødvendigvis skal presses udover mine udfordringer og grænser, siger hun.

    Og hun håber da også på, at hun med tiden kan komme til at arbejde mere end to timer om ugen:

    - Det er ligesom, når man begynder at løbetræne, så er man nødt til at starte med at løbe to minutter ad gangen. Det er lidt det samme, som jeg prøver nu. Jeg kunne godt tænke mig at komme til at arbejde med mennesker om nogle år, siger hun.

  • Nu er konflikten i gang: Flest danskere støtter sygeplejerskernes strejke

    Sygeplejerskerne stemte nej til et overenskomstforlig, som fagforeningen havde forhandlet hjem med arbejdsgiverne, og i mandags blev det klart, at en strejke ville gå i gang i dag. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

    Fra i dag vil patienter landet over få udskudt behandlinger og aflyst operationer.

    5.000 sygeplejersker er gået i strejke, efter et stort flertal af sygeplejerskerne stemte nej til et nyt forslag til overenskomst og nu kræver mere i løn.

    På konfliktens første dag viser en ny måling stor opbakning i befolkningen til sygeplejerskerne, vurderer eksperter. Undersøgelsen, som Epinion har lavet for DR, viser, at 44 procent af danskerne støtter strejken. Mens 17 procent er imod. Og 35 procent er hverken for eller imod.

    Samtidig mener 58 procent, at der bør sættes flere penge af på finansloven til mere i løn til sygeplejerskerne. Det er 20 procent uenige i.

    - Det er interessant, at der faktisk er en stor opbakning til sygeplejerskernes strejke, siger Laust Høgedahl, lektor ved Aalborg Universitet.

    Og netop holdningen i befolkningen bliver afgørende, understreger han.

    - Offentligt ansatte kan jo ikke ramme arbejdsgiverne på pengepungen, som man går efter med arbejdskonflikter på det private arbejdsmarked. Her er politikerne jo arbejdsgivere. Og dem kan man ramme, hvis de får en folkestemning imod sig, siger Laust Høgedahl.

    Han bider mærke i, at opbakningen er på samme niveau som den store strejke i 2008. Men til forskel fra dengang har en større del af befolkningen – mere end en tredjedel - ikke afgjort, om de er for eller imod strejken.

    - Når strejken først ruller, vil mange borgere jo opleve generne af strejken. Så bliver det spændende at se, hvor den store gruppe, der ikke har forholdt sig til strejken endnu, svinger hen. Om de er for eller imod strejken, forklarer eksperten.

    Sygeplejerskerne stemte nej til en lønstigning på godt 5,52 procent over de kommende tre år. I samme periode forventes inflationen af stige med godt 3,5 procent.

    Men ifølge sygeplejerskerne, har de og andre offentlige grupper, der historisk har bestået af flest kvinder, i mange år fået en lavere løn, end for eksempel skolelærere og politibetjente.

    Chefforhandler for Danske Regioner Anders Kühnau (S) erkendte mandag, at han ikke kan se en løsning på konflikten.

    - Pilen peger på Folketinget og regeringen som dem, der afslutter den her konflikt, konstaterer Laust Høgedahl.

    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil ikke medvirke i et interview eller kommentere undersøgelsen. Tirsdag sagde ministeren, at ”konflikten må gå sin gang”.

    - Konflikten er en del af den forhandlingsproces, der er. Og den skal have lov til at udspille sig, sagde han.

    Peter Hummelgaard ville ikke kommentere, om han støtter sygeplejerskernes krav om mere i løn.

    - Regeringen er ikke part i den her konflikt. Det er meget vigtigt at sige. Og det er også derfor, at jeg som beskæftigelsesminister, som i allersidste instans kan se sig nødtvunget til at gribe ind, skal holde mig på lang afstand. For regeringen har ikke noget udpræget ønske om at gribe ind, udtalte han.

    Undersøgelsen viser også, at der er lavere opbakning til at give sygeplejerskerne mere i løn, hvis det fører til skattestigninger. 33 procent går ind for mere løn til sygeplejerskerne, hvis det fører til højere skat, mens 43 procent er imod.

    Interessant er det også, at opbakningen til at give mere i løn generelt til de lavest lønnede offentligt ansatte er større, end opbakningen til sygeplejerskernes lønkrav.

    Igennem historien har der været op mod 50 politiske lovindgreb i arbejdskonflikter, forklarer lektor Laust Høgedahl.

    I 1999 greb regeringen ind overfor en strejke blandt sygeplejerskerne efter en uge. Men i 2008 fik sygeplejerskernes strejke lov at løbe syv uger uden indgreb, før parterne selv vendte tilbage til forhandlingsbordet og blev enige om et kompromis.

    Hvad betyder den her undersøgelse for regeringens muligheder?

    - Regeringen sidder hele tiden og kigger på, hvor befolkningens sympati ligger. Og er der stor sympati til arbejdskonflikten, så er det selvfølgelig sværere for en regering at gribe ind, for de kan få en folkestemning i mod sig, vurderer eksperten.

  • 2020's bedste og mest nyskabende serie er tilbage: 'Det er ikke en serie for de pinlighedssarte'

    Dave Burd er tilbage i rollen som Dave – også kendt under rapaliasset Lil Dicky – i anden sæson af 'Dave'. (© HBO)

    - I just took a shit in Korea, rapper Lil Dicky, mens han er ved at indspille musikvideoen til hans kommende k-pop-sang, som han håber vil blive et bredt kulturelt hit.

    Han er på den ene side nervøs for, om han nu er respektfuld overfor den koreanske kultur og samtidig komplet blind overfor ufølsomheden i det, han har gang i. For som hans koreanske assistent påpeger:

    - Du har lige lavet en sang om at lave en lort i Seoul...

    Men Lil Dicky, hvis borgerlige navn er Dave, har jo sat sig ind i diverse facts om Korea, så hvordan kan han være fornærmende?

    Det er den slags tåkrummende øjeblikke – som regel med uoverskuelige konsekvenser – der gør 'Dave' til én af de mest intelligente, relevante og underholdende serier i øjeblikket.

    Serien, der så dagens lys med en overraskende succesfuld første sæson sidste år, tog mig totalt med bukserne nede. Aldrig havde jeg troet, at en fjollet rapper, der laver ironisk high concept-rap på YouTube, skulle kunne skrive, udvikle og spille hovedrollen i en anstændig tv-serie.

    'Dave' viste sig efter et par afsnit at være mere end bare anstændig, og da sidste sæsons finaleafsnit havde blæst mig bagover, måtte jeg sande, at min favoritserie i 2020 var 'Dave'.

    Det gør lidt ondt på en serieanmelder, at årets, i mine øjne, bedste og mest nyskabende serie var lavet af en gimmick-rappende YouTuber uden nogen form for erfaring i fiktion.

    Ikke desto mindre siger det meget om, hvor serielandskabet er i disse tider, hvor de klassisk "gode" serier med unægteligt godt filmhåndværk, som 'Mad Men' og 'Sopranos', har svært ved at finde afløsere, og hvor unge, idérige, kreative folk (mandsopdækket af dygtige filmfolk, naturligvis) løber afsted med opmærksomheden.

    Donald Glover har gjort det med 'Atlanta'. Aziz Ansari med 'Master of None'. Phoebe Waller-Bridge med 'Fleabag'. Og jeg kunne blive ved med at nævne navne, der ikke har tidligere historik som serieskabere, men som ikke desto mindre har lavet nogle af de seneste års bedste og mest nyskabende serier.

    'Dave' er efter min mening i kategori med de førnævnte mesterværker og fortjener langt mere opmærksomhed og respekt, end Lil Dickys lave selvværd tillader ham selv.

    I både serien og i sit virkelige Liv har Dave (til højre) selskab af GaTa, som bliver betegnet som Lil Dickys "hypeman". I rapverdenen bruges begrebet som en betegnelse for en rapper, der står i baggrunden af og støtter en mere fremtrædende rapper med eksempelvis udråb for at øge publikums begejstring. (© HBO)

    Lil Dicky, med det borgerlige navn Dave Burd, har haft usandsynligt stor succes på YouTube. Hans største hit 'Earth' har over 314 millioner visninger – og man forstår sådan set godt hvorfor.

    Lil Dicky er genial til at skabe catchy, sjove og opsigtsvækkende videoer, og så har han på sin egen måde en god portion rapteknisk snilde, hvilket han igen og igen har bevist ved at imponere respekterede radioværter som Sway og Tim Westwood med skarpe freestyles i deres radiostudier.

    Dog er jeg mest imponeret over Daves karriereskift, som synes totalt naturligt. Både bag og foran kameraet er Dave overbevisende, og den gode stil fortsætter her i anden sæson.

    Dave er nu mere etableret som rapartist, men han mangler stadig at udgive sit debutalbum.

    Han føler, at det vil komme til at definere ham, og selvom han har et pladeselskab i ryggen, har presset gjort ham endnu mere utålelig og neurotisk end i sidste sæson. Måske fordi han mangler sin tidligere kæreste Ally til at få ham til at tænke på noget andet end sig selv.

    Dave tænker nemlig kun på sig selv.

    Hans manager forsøger konstant at tale fornuft til ham, hans hypeman GaTa er den emotionelle støtte, men uden Ally er Dave på glatis. Berømmelsen har fået overtaget, og i stedet for at nyde den moderate succes, han har, er han besat af alt det, han ikke har opnået endnu. Måske netop derfor prøver han at lave et k-pop-nummer, der gerne skulle få Lil Dicky ud i hele verden.

    Men det skarpe fokus på succes har gjort processen ulidelig for Dave, og han er nødt til at finde ind til kernen af, hvem han er.

    Dave Burd, som spiller hovedrollen i serien, har skabt 'Dave' i samarbejde med produceren Jeff Schaffer. (© HBO)

    Der er altid overraskende meget på spil i 'Dave'.

    Dave er genial til at suge os helt ind i hans usikre hoved, og som i en poleret version af 'Curb Your Enthusiasm' forstår vi langt hen ad vejen, hvorfor Dave opfører sig, som han gør – selvom han egentlig er en ulidelig hovedperson.

    Det hjælper, at holdet omkring ham spiller med så stor en charme, og de helt ekstremt velskrevne replikker både informerer os på et plotmæssigt plan og underholder, som få serier lige nu.

    Anden sæson starter præcis, hvor den første slap, og niveauet er stadig lige så højt som tidligere. Selvom jeg kun har set få afsnit, er det tydeligt, at det momentum, serien fik i slutningen af sæson to, fortsættes her – endda med endnu mere visuelt overskud.

    I de to første afsnit er omdrejningspunkterne henholdsvis en mislykket tur til Seoul og en stjernespækket kendisfest. Begge steder er Dave uhyrligt malplaceret.

    Det vidner på mange måder om stort, kreativt overskud at portrættere sig selv lavt i seriens hierarki. Men hvis man er til kiksede hovedpersoner som Richard i 'Silicon Valley' eller Frank i 'Klovn', så vil man elske 'Dave'.

    Det er ikke en serie for de pinlighedssarte. Men hvis du har hang til situationskomik og moderne popreferencer, så vil 'Dave' mere end gøre op for den ulideligt usikre hovedperson.

    'Dave' kan streames på HBO Nordic.

  • WHO: Delta-variant er på vej til at blive dominerende globalt

    Coronavarianten Delta, som først blev opdaget i Indien, er på vej til at blive den dominerende variant globalt.

    Det siger videnskabelig chef hos Verdenssundhedsorganisationen, Soumya Swaminathan, på et pressemøde fredag ifølge Ritzau.

    - Delta-varianten er godt på vej til at blive den dominerende variant globalt, fordi den er mere smitsom, siger hun.

    Storbritannien oplever i øjeblikket en eksponentiel stigning for coronavarianten, hvilket har udskudt den ellers planlage fulde genåbning af England.

    I vores naboland Tyskland forudser sundhedseksperter, at varianten hurtigt vil blive den dominerende i landet. Det er på trods af, at landets vaccineudrulning går godt.

  • Hedebølgen fortsætter i øst

    Der er endnu ikke grund til at pakke solhat, solcreme og liggestole væk.

    I hvert fald ikke, hvis man bor i Østdanmark, hvor hedebølgen fortsætter.

    I Jylland kan man dog godt regne med skyer op ad dagen, og der kan endda komme regn eller byger hist og her.

    Temperaturer op mellem 25 og 31 grader, men i den vestlige del af Jylland og ved kyster med pålandsvind kun mellem 17 og 22 grader.

    I aften fortsat mest skyet vestpå, mens resten af landet får i aften en del sol med temperaturer mellem 13 og 18 grader.

    Det skriver DMI.

  • Coronavirus affolker det offentlige rum i Lissabon

    • Stigningen udgør 75 procent af de nationale smittetilfælde, selv om kun 27 procent af Portugals befolkning bor i hovedstadsområdet. (Foto: Patricia de melo Moreira © Ritzau Scanpix)
    • Et ældre ægtepar er ude at gå en tur i den portugisiske hovedstad. (Foto: Patricia de melo Moreira © Ritzau Scanpix)
    • Politiet har indført checkpoints for at sikre, at de passerende har et anerkendelsesværdigt formål. (Foto: Pedro Nunes © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Et udbrud med coronavirus betyder, at rejser ind og ud af Lissabon bliver forbudt denne weekend, efter at den særligt smitsomme Delta-variant er begyndt at brede sig.

    Det gælder til og med mandag morgen klokken 06.00.

    Lissabon oplevede i går en stigning på 928 smittetilfælde på 24 timer. Det er det højeste siden februar.

  • England og Skotland leverer tam kamp: Nabobraget ender målløst

    Der var fuld knald på fra kampens første minut, da England og Skotland tørnede sammen i EM’s gruppe D.

    Det var skotterne, der tilspillede sig kampens første chance, da Che Adams fik afsluttet, men det engelske forsvar blokerede. Derfra tog englænderne teten for en stund, og de ramte blandt andet stolpen efter et hjørnespark.

    Skotterne kom dog fint tilbage i første halvleg, og efter en halv times spil tvang Stephen O’Donnell den engelske keeper, Jordan Pickford, til at diske op med en glimrende redning. Derfor forblev det målløst ved pausen.

    Anden halvleg begyndte som lyn og torden, men luften fisede hurtigt af ballonen, og derfra blev det en tam affære. Ingen af holdene voldte for alvor det andets målmand problemer, og så endte det hele som det begyndte – målløst 0-0.

  • Nordmænd smittet med Delta-varianten efter to koncerter

    Omkring 70 nordmænd er blevet smittet med corona efter to koncerter i Færder Kommune, der ligger syd for Oslo.

    Mange af disse er smittet med Delta–varianten, der først blev fundet i Indien.

    Det skriver NRK ifølge Ritzau.

    – Alle de positive prøver kontrolleres løbende for Delta–virusset. Vi har ikke fået svar på alle prøverne endnu, men baseret på de svar, vi hidtil har fået, antager vi, at alle i dette udbrud har Delta–varianten, siger Elin Jacobsen, der er kommuneoverlæge, til mediet.

  • Mand er i kritisk tilstand: Politiet leder efter flugtbilisten

    En mand er i kritisk tilstand, efter at han fredag aften blev påkørt af en bil på Silkeborgvej i Abyhøj ved Aarhus.

    Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

    Føreren af bilen flygtede efterfølgende fra stedet udadgående ad Silkeborgvej i retning mod Braband. Politiet leder fortsat efter ham.

    - Østjyllands Politi vil derfor meget gerne høre fra vidner til færdselsuheldet og fra vidner, der kan være med til at klarlægge, hvor flugtbilisten efterfølgende kørte hen, skriver politiet.

  • Merkel opfordrer til forsigtighed ved EM i fodbold

    Vær nu forsigtig.

    Sådan lyder rådet fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, der opfordrer til forsigtighed, når det kommer til at lukke fans ind på stadion ved EM i fodbold.

    Det siger hun fredag, hvor hun mødes med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, skriver AFP ifølge Ritzau.

    Merkel understreger, at de fleste europæiske lande ikke har fået et flertal af deres befolkningen fuldt vaccineret. Derfor er det stadig nødvendigt at være forsigtig, mener hun.

    Fra Macron lyder det, at han er sikker på, at arrangørerne bag EM–turneringen er "meget opmærksomme".

  • Holland ophæver næsten alle restriktioner

    Man nærmer sig normale tilstande i Holland, hvor man fra 26. juni vil ophæve stort set alle coronarestriktioner.

    Det siger landets premierminister, Mark Rutte, på et pressemøde ifølge nyhedsbureauet dpa, skriver Ritzau.

    Det betyder, at restauranter, museer og teatre kan lukke flere ind end tidligere uden restriktioner. Diskoteker og natklubber kan også genåbne.

    Det bliver muligt at afholde begivenheder såsom festivaler og sportsarrangementer, hvis deltagerne er vaccineret eller har fået en negativ coronatest.

Mere fra dr.dk