Nyheder

Klima-guide

  • Klima-guide

    Drivhus-effekt, global opvarmning, stigende vandstand i havene og smeltende indlandsis. Klimaet trænger sig på som et af klodens store problemer, og her i DR Nyheders Klima-guide forklarer vi en række af de grundlæggende sammenhænge i klimaet og dets udvikling.

    Redigeret september 2006

    Seneste Nyt

  • Kampene fortsætter i Gaza: Flere Hamas-ledere meldes dræbt, mens de civile tab stiger

    Israel har i dag bombet flere mål i Gaza. Herunder et højhus i det centrale Gaza By. (Foto: Ibraheem Abu Mustafa © Scanpix)

    Frygten for en regulær krig mellem Israel og den militante Hamas-bevægelse fortsætter.

    I løbet af i dag har Hamas endnu engang sendt utallige raketter afsted mod Israel, som omvendt har bombet adskillige områder i Gaza.

    Flere ledere fra Hamas-bevægelsen, som står på EU's terrorliste, er blevet dræbt i forbindelse med dagens israelske luftangreb mod Gazastriben.

    Herunder Hamas' militære chef i Gaza By, Bassem Issa, bekræfter Hamas i en meddelelse.

    - Tusindvis af ledere og soldater vil følge i deres fodspor, lyder det i meddelelsen, skriver Ritzau.

    Og Israel er ikke færdige med at bombe Gaza, lyder meldingen fra den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

    - Dette er kun begyndelsen. Vi vil ramme dem, som de aldrig havde troet muligt, sagde han tidligere i dag. Kort tid efter blev flere raketter affyret mod det sydlige Israel.

    I skrivende stund meldes mindst 53 palæstinensere og seks israelere dræbt. Herunder mindst 14 palæstinensiske og to israelske børn, beretter The Guardian.

    Tidligere i dag led israel sit første militære tab, da en israelsk soldat blev ramt af en panserværnsraket affyret fra Gaza.

    Der er tale om krigslignende tilstande i området i øjeblikket, fortæller Allan Sørensen, Kristeligt Dagblads mellemøstkorrespondent, som befinder sig i Jerusalem.

    Han fortæller, at Hamas for få timer siden igen sendte raketter ind over det centrale Israel mod storbyen Tel Aviv. Samtidig jævnede den israelske hær en 15-etager høj bygning med jorden på hovedgaden i Gaza By.

    - Så det er meget voldsomme handlinger, vi ser. Det der egentlig mangler for, at de når til en reel krig, er, at Israel igangsætter en landoffensiv i Gaza, siger korrespondenten.

    Bomber fra israelske kampfly jævner et højhus med jorden ved Gazas travleste handelsgade. Bygningen husede blandt andet Hamas' tv-kanal:

    Han peger på, at Hamas her til aften har meldt sig klar til at indgå en form for våbenhvile.

    - Men det har Israel på nuværende tidspunkt sagt nej til. Israel føler ikke, at de har opnået, hvad de vil i denne omgang, siger Allan Sørensen.

    USA har i dag besluttet at sende den højtstående diplomat Hady Amr til Jerusalem for at få stoppet volden, og det er en interessant udvikling, siger korrespondenten.

    - USA har den tunge vægt her. Og hvis deres repræsentant kommer her i morgen, så har det helt klart en vigtig betydning, siger han.

    Kamphandlingerne mellem Israel og Hamas kan få alvorlige konsekvenser, advarer FN's udsending, Tor Wennesland.

    - Der er risiko for en voldsspiral, Tor Wennesland, der også advarer om "en regulær krig", beretter Ritzau.

    FN's Sikkerhedsråd var tidligere i dag samlet til et nyt hastemøde om konflikten mellem Israel og palæstinenserne, men det lykkedes endnu engang ikke parterne at nå til enighed om en fælles udtalelse. I mandags nægtede USA ifølge nyhedsbureauet at slutte sig til en udtalelse, som opfordrede parterne til at afstå fra nye provokationer.

    Den amerikanske udenrigsminister, Anthony Blinken, opfordrer til en de-eskalering:

    Den amerikanske udenrigsminister beskriver her til aften billederne af dræbte børn i Gazastriben som "skrækkelige", men udenrigsministeren forsvarer i samme ombæring de israelske luftangreb.

    - Israel har en ekstra byrde i at forsøge at gøre alt, hvad de overhovedet kan, for at undgå civile tab, også når det retmæssigt reagerer for at forsvare sit eget folk, siger Blinken ifølge Ritzau.

  • Landmand fik firedobbelt svine-støtte: Først sagde styrelse nej. Men så blandede ministeren og lobbyorganisation sig 

    Hvis en landmand kan få syv millioner kroner i støtte til sin svinestald, kan han så få fire gange syv millioner kroner, hvis han siger, han har fire svinestalde? Altså 28 millioner kroner?

    Det spørgsmål er centrum i en ny møgsag, som har ramt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Landbrugsstyrelsen.

    Det korte svar er ja, det kunne han. Men dét måtte han ikke. I hvert fald ikke ifølge Rigsrevisionen, der i dag er kommet med en ny rapport. Den kritiserer i skarpe vendinger myndighederne forvaltnings af EU's landbrugsstøtte.

    Og ikke nok med det, så peger rigsrevisorne på, at både daværende minister på området, Esben Lunde Larsen (V), og landbrugets lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer pressede på for at få styrelsen til at godkende de fire ansøgninger fra den samme landmand om millionstøtte, som den i første omgang havde afvist.

    Vi kan se, at både den daværende minister, men også erhvervet har presset på. Det er der telefonnotitser og andet, der indikerer.
    Mette Abildgaard, statsrevisor, Det Konservative Folkeparti

    Klaus Frandsen, der er statsrevisor for Radikale Venstre, kalder det ‘højst usædvanligt’, og Rigsrevisionen fremhæver i sin rapport netop denne sag, som de kalder ‘principiel’ fordi EU-kommissionen foreløbigt har underkendt den ‘på grund af omgåelse’.

    Der var nemlig et loft på, hvor meget støtte en landmand kunne få fra den pulje, der hed ”Modernisering af slagtesvinestalde 2016”. Loftet lød på syv millioner kroner.

    Så da én landmand sendte fire ansøgninger fra fire virksomheder, der var oprettet på samme tid, kort før støtteordningen åbnede, var Landbrugsstyrelsens første reaktion i oktober 2016, at han skulle afvises med ‘henvisning til forsøg på omgåelse af støtteloftet på 7 millioner kroner’.

    Men 1. Februar 2017 tager styrelsen sagen op igen. Ifølge styrelsen fordi ansøgningerne havde ‘stor bevågenhed hos erhverv og hos miljø- og fødevareministeren.’

    Det har ikke været muligt for DR Nyheder at få en kommentar fra Esben Lunde Larsen. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

    Det fremgår desuden af Rigsrevisionens rapport, at ansøgningerne er blevet drøftet på et møde mellem Landbrugsstyrelsen og Landbrug & Fødevarer, og Rigsrevisionen skriver:

    “Landbrugsstyrelsen har ikke over for Rigsrevisionen kunnet redegøre for sagen, og der findes ikke et referat fra mødet.“

    Styrelsen beslutter kort efter, at der kan gives tilsagn til ansøger. Og Landbrugsstyrelsen orienterer telefonisk Miljø- og Fødevareministeriets departement om, ‘at ansøgningerne blev imødekommet i marts 2017 efter pres fra Landbrug & Fødevarer.’

    Landbrug & Fødevarer har ikke ønsket at svare på DR Nyheders spørgsmål, men har sendt en mail, hvori de erkender at have presset på for at få sagerne behandlet.

    “Det er svært at være uenig i, at sagsbehandlingen i Landbrugsstyrelsen var stærkt kritisabel i den her periode. Alt gik så langsomt, behandlingen af ansøgninger blev udskudt,” siger klimadirektør Niels Peter Nørring i mailen.

    Det har ikke været muligt for DR Nyheder at få en kommentar fra tidligere miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

    Hos Landbrugsstyrelsen tager man kritikken fra Rigsrevisionen meget alvorligt, siger direktør Jette Petersen. Men hun afviser også at være ført af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer.

    I rapporten står der, at I har kontaktet ministeriet og sagt, at efter pres fra Landbrug & Fødevarer har I ladet ansøgninger gå igennem alligevel. Det lyder ufatteligt farligt i mine øjne, at en interesseorganisation for landbruget kan få jer til at udbetale penge, I ikke ved, om de har ret til på den måde?

    - Det gør vi heller ikke. Der er ikke nogen tvivl om, at vi i den periode var under stort pres fra omverdenen. Vi havde rigtig lange sagsbehandlingstider på en række ordninger og lige nøjagtigt de her ordninger, var der risiko for, at deres miljøtilladelser udløb. Så der var generelt stort pres for, at vi fik givet tilsagn til alle ansøgere.

    Direktør i Landbrudsstyrelsen, Jette Petersen, er ikke enig i, at støtten blev tildelt som konsekvens af et pres fra Landbrug & Fødevare.

    - De her juridiske afvejninger på de fire konkrete sager spærrede for alle tilsagn. Der var stort pres på, at vi blev færdige med den samlede administration, siger Jette Petersen.

    Er du uenig med Rigsrevisionen, når de påpeger, at I efter pres fra Landbrug & Fødevarer, udbetalte penge, selvom I ikke vidste, om I gjorde det rigtigt?

    - Ja, det er jeg uenig i. De blev nøje juridisk vurderet i forhold til det konkrete indhold.

    Det er overordnet set ikke ulovligt at dele sit landbrug op i flere selskaber, understreger Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver, Københavns Universitet.

    - Men hvis formålet alene er at maksimere støtte, så er det ulovligt, siger han.

    Og det kan være svært at bevise, om det er dét, der er tilfældet. Men når landmanden i den specifikke sag har oprettet alle fire virksomheder på samme dag umiddelbart før støtteordningen åbnede, er det ‘påfaldende’, siger han.

    - Til gengæld er det ikke påfaldende, at lobbyorganisationen presser på.

    Det er vel grundlæggende Landbrug & Fødevarers rolle at påvirke myndighederne, men der skal de bare vide, at de ikke skal lade sig presse, siger han.

    Puljen til svinestaldende er 100 procent finansieret af EU, og nu skal de penge måske betales tilbage. Det siger statsrevisor fra Det Konservative Folkeparti Mette Abildgaard.

    - Vi kan se, at både den daværende minister, men også erhvervet har presset på. Det er der telefonnotitser og andet, der indikerer. Vi risikerer nu at skulle betale penge tilbage til EU på baggrund af denne sag, siger Mette Abildgaard.

    Landmanden, der altså søgte 28 millioner i alt, gjorde selv opmærksom på, at alle selvskaber havde samme ejer. DR Nyheder har været i kontakt med direktøren i den pågældende landbrugsvirksomhed, som dog ikke har nogen kommentar.

  • Ingen coronanedtur blandt landets største virksomheder: Pengene vælter ind

    A.P Møller-Mærsk kunne forleden præsentere det bedste kvartalsregnskab i årevis. (Foto: Fabian Bimmer © Scanpix)

    I mere end et år har corona været et uomtvisteligt faktum, som alle danskere har skullet forholde sig til.

    Udover en lurende sundhedskrise har særligt økonomien været på manges læber.

    Staten har spyttet milliarder ud i samfundet, alt i mens vi har hørt om nødråb og krise i landets erhvervsliv.

    De danske selskaber har en meget, meget sikker hånd på rorpinden..
    Jacob Pedersen, aktieanalysechef, Sydbank

    Men det er langt fra alle steder, det går skidt.

    Landets største virksomheder har de seneste uger afleveret kvartalsregnskab, og for rigtig mange virksomheder bliver bankbogen blot tykkere og tykkere.

    - Vi ser et billede af nogle danske virksomheder, som navigerer bedre i coronakrisen, end deres konkurrenter gør, fortæller aktieanalysechef i Sydbank, Jacob Pedersen.

    - Den udvikling i indtjening, vi har set i første kvartal, hvor verden også har været lukket ned, vidner om, at de danske selskaber har en meget, meget sikker hånd på rorpinden.

    I landets største selskab A.P Møller - Mærsk har man virkelig formået at tjene penge under krisen.

    Selskabets kvartalsregnskab afslørede et overskud på 16,8 milliarder kroner. Det svarer til, at den syvtakkede stjerne på Esplanaden har tjent 187 millioner kroner om dagen.

    Det er det bedste resultat i mere end et årti.

    Det, som har været særligt gavnligt for Mærsk, er de stigende fragtrater. Der er rekordstor efterspørgsel efter at få fragtet varer over de syv verdenshave, og det får bankkontoen til at bugne.

    - De rider på en succesbølge, som er drevet af meget høje fragtrater for at få transporteret containere rundt. Der er lidt ekstraordinær medvind til udvalgte virksomheder, fortæller Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.

    Det kan også være, at der blandt aktieanalytikerne har været brug for lidt til at stabilisere blodsukkeret, efter medicinalgiganten Novo Nordisk aflagde regnskab for en uge siden.

    Selskabet slog alle analytikernes forventninger med en omsætning på 33,8 milliarder kroner og et overskud på lige knap 15 milliarder kroner.

    Samtidig var resultatet så lovende, at selskabet nu opjusterer sine forventninger til indtjening over hele året.

    Og det der med at opjustere forventningerne til året er Novo Nordisk langt fra alene om.

    Også Pandora, GN Store Nord, Topdanmark og Carlsberg er nogle af de virksomheder, der nu lyder positive takter fra. De danske selskaber klarer sig jo forrygende, fortæller Jacob Pedersen.

    - Og det er uanset, om vi taler om de selskaber, som normalt ville gå relativt fri for de problemer, som corona forårsager som eksempelvis medicinalselskaberne, men også de cykliske selskaber som eksempelvis Mærsk og DSV klarer sig væsentligt bedre, end det man havde regnet med.

    - Det handler om, at nogle af de forstyrrelser, som er ude i verden, er en fordel for de her selskaber. Priserne på fragt buldrer derudaf, siger han.

    Hos den danske logistikgigant DSV er der gået så godt, at man samtidig har haft tid til at opkøbe virksomheden Agility Global Integrated Logistics for 26 milliarder kroner.

    En af grundende til, at vi nu ser så gode regnskaber fra mange af de store danske virksomheder, skyldes også, at mange virksomheder har været gode til at få skåret det unødige fedt fra. De har trimmet deres forretninger, så de er tilpasset en ny coronavirkelighed, fortæller Per Hansen fra Nordnet.

    - Det er trimmede virksomheder, der har tilpasset sig, og det giver rigtig gode regnskaber.

    Men selvom der er liv og glade dage i regnskabsbøgerne, så afspejles det ikke en til en på aktiemarkedet.

    Det skyldes ifølge Jacob Pedersen, at de danske aktier i lang tid har været blandt favoritterne blandt aktiehandlerne. Men efter vaccineudrulningen er blevet skudt i gang, har aktiehandlerne kastet deres opmærksomhed på andre områder.

    - Der er sket et stemningsskifte blandt aktiehandlerne. Det er pludseligt ikke dem, der har klaret sig godt igennem corona, man kigger på. Det er istedet de selskaber, som har lidt mest under corona, altså dem, som har størst gavn af genåbningen.

    Ser man gennem hele coronakrisen har de danske aktier dog klaret sig rigtig pænt.

    - De danske aktier er fortsat foran de europæiske aktier med længder.

    Per Hansen fra Nordnet fortæller, at de gode resultater, vi nu har fra de store virksomheder, i mange tilfælde allerede er indregnet i aktieprisen.

    - Aktiemarkedet er et sted, hvor man hele tiden forsøger at være seks til otte måneder foran, og det er også det, vi ser denne her gang. Så selv gode regnskaber er ikke nødvendigvis nogen garanti for, at aktiekurserne stiger på dagen eller umiddelbart efter, siger Per Hansen.

    Samtidig så har de grønne aktier haft det svært. I både Ørsted og Vestas har man på det seneste set store fald i aktiekursen.

    - De har haft det rigtigt svært, men det kommer efter et 2020, hvor begge aktier blev omtrent fordoblet. Og det gjorde de, uden at indtjeningen fulgte med, fortæller Jacob Pedersen.

    - Det, som præger Ørsted og Vestas, er nogle tømmermænd efter et fuldstændigt succesfuldt 2020, hvor mange investorer har investeret i grønne aktier i en tiltro til, at grønne aktier ikke kun gør verden grønnere, men også kan give nogle meget solide afkast. På kort sigt er aktiepriserne drønet i vejret i 2020 i et omfang, som man ikke kan forsvare ud fra den indtjening, de kommer til at levere, siger Per Hansen.

  • ”Vildledende” og ”mangelfuld”: Hård kritik af redegørelse om NemID-svindel

    NemID-svindel er blandt andet sket ved at svindlere har installeret overvågningsudstyr på offentlige biblioteks-computere

    En historisk stor sag om NemID-svindel bliver nu fulgt op af usædvanlig hård kritik af den myndighed, der er ansvarlig for sikkerheden med NemID.

    I dag kom det frem, at 174 danskere har været ofre for NemID-svindel ved hjælp af keyloggere i den hidtil største sag om den type svindel.

    Men nu retter flere eksperter en hård kritik mod Digitaliseringsstyrelsen for at lave en ”misvisende” redegørelse om styrelsens håndtering af svindel med NemID og NemKonto.

    - Redegørelsen er på flere punkter mangelfuld. Den giver et misvisende billede, siger Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet.

    Kravet om en redegørelse kom fra Finansministeren, efter DR har afdækket, at flere hundrede danskere er blevet ramt af svindel med NemID og NemKonto, som Digitaliseringsstyrelsen er ansvarlig for.

    Det har været et rigtig grundigt arbejde, hvor vi er gået det hele igennem.
    Adam Lebech, vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen

    Også Sten Bønsing, der ligeledes er professor i forvaltningsret, er kritisk over for styrelsens redegørelse.

    - Det lader til, at de (Digitaliseringsstyrelsen, red.) ikke har styr på de henvendelser, de får. Når de så bliver bedt om at redegøre, så redegør de mangelfuldt, og det bliver vildledende og misvisende, siger Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet.

    Digitaliseringsstyrelsen afviser, at der er fejl eller mangler i redegørelsen.

    - Det er en meget grundig redegørelse. Et stort team i digitaliseringsstyrelsen har været alle mails igennem helt tilbage til 2015 og 2016. Det har været et rigtig grundigt arbejde, hvor vi er gået det hele igennem, siger Adam Lebech, der er vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen.

    Den ene del af redegørelsen handler om NemID-svindel, hvor gerningsmændene har installeret såkaldte keyloggere på offentlige biblioteks-computere.

    Men ifølge eksperterne tegner Digitaliseringsstyrelsens redegørelse et forkert billede af, hvor længe denne type svindel er foregået.

    Digitaliseringsstyrelsen skriver i sin redegørelse:

    ”I løbet af de ti år, hvor NemID har eksisteret, har der været to forløb, hvor keylogging er brugt til at franarre borgere deres NemID bruger-id og adgangskoder. Det er sket i 2017 og 2020.”

    Men DR’s research viser, at keylogger-svindel er foregået i både 2015, 2016, 2017, 2019 og 2020. Det fremgår af retsdokumenter, som DR har fået aktindsigt i.

    - Styrelsen giver indtryk af, at de har et overblik og at det kun er foregået i de to år – nemlig 2017 og 2020. Det er klart, at det ikke lever op til styrelsens forpligtelser, når de skal redegøre for ministeren, siger Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

    Digitaliseringsstyrelsen skriver til DR, at formuleringen i redegørelsen skal forstås på den måde, at 2017 og 2020 er de år, hvor styrelsen ”bliver orienteret om efterforskning af sager med svindel med NemID.”

    Det er ikke dækkende, og det er ikke fyldestgørende.
    Sten Bønsing, professor i forvaltningsret, Aalborg Universitet.

    - Det har ikke noget at gøre med hvornår svindlen er foregået, skriver Digitaliseringsstyrelsen til DR.

    Men den forklaring køber forvaltningsretsprofessor Frederik Waage ikke.

    - Jeg læser redegørelsen som om det kun er sket to gange, så oplysningen virker misvisende. Jeg synes, man står tilbage med et billede af, at styrelsen forsøger at skrive sig ud af, at der har været alvorlige sikkerhedsbrud, siger Frederik Waage fra Syddansk Universitet.

    Forvaltningsretsekspert Sten Bønsing mener ikke, at Digitaliseringsstyrelsen lever op til sin forpligtelse til at skrive sandheden.

    - Det er ikke dækkende og det er ikke fyldestgørende, og det er i strid med sandhedspligten, siger Sten Bønsing, der er forvaltningsretsprofessor på Aalborg Universitet.

    Hovedparten af redegørelsen handler om de advarsler, som Digitaliseringsstyrelsen har fået om svindel med NemKonto.

    I redegørelsen fremgår der en oversigt over 27 ”henvendelser vedrørende sikkerheden i NemKonto”, som styrelsen har modtaget siden 2015.

    Men eksperterne kalder redegørelsen mangelfuld, fordi en række yderligere advarsler, som styrelsen har fået fra blandt andet politiet og Skat, ikke er taget med.

    - En redegørelse skal selvfølgelig være rigtig, men den her er på flere punkter ikke retvisende, siger Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet.

    Et af eksemplerne er fra oktober 2017, hvor Digitaliseringsstyrelsen får en advarsel om NemKonto-svindel fra Skat.

    Skat forklarer, hvordan en ”bagmand” har ændret andre personers NemKonto til en bankkonto, som bagmanden kontrollerer. På den måde har bagmanden fået fat på pengene.

    Skatterne udbetales til en NemKonto, som peger på en stråmandskonto,” står der i et dokument om advarslen, som DR har fået aktindsigt i hos Digitaliseringsstyrelsen. Dokumentet har overskriften ”NemID misbrug og NemKonto”.

    Alligevel er advarslen ikke at finde i Digitaliseringsstyrelsens redegørelse.

    Da DR spørger hvorfor, skriver Digitaliseringsstyrelsen til DR, at dialogen med Skat blandt andet handlede ”om muligheder for spærring på CPR-numre ifm. NemID oprettelse.”

    - Dette spørgsmål er ikke relateret til NemKonto og indgår derfor ikke i oversigten over henvendelser herom i redegørelsen, skriver Digitaliseringsstyrelsen til DR.

    Men den forklaring forstår professor Sten Bønsing ikke.

    - Tabellen i redegørelsen, som de har afleveret, er ikke fyldestgørende. Den skal indeholde den information. Der er tale om et meget centralt emne. Det er i bund og grund, det, redegørelsen handler om, siger Sten Bønsing, der er forvaltningsretsprofessor på Aalborg Universitet.

    En anden advarsel, der ikke er at finde i redegørelsens oversigt over advarsler, er fra april 2018.

    En medarbejder i Digitaliseringsstyrelsen skriver til Skat, at en bank har henvendt sig med nogle sager, der ligner NemKonto-svindel.

    Ifølge banken handler sagerne om ”snyd”, og at der kunne være tale om ”illegitim ændring af NemKonto”.

    - Vi ser desværre en stigende tendens hertil, skriver Skat tilbage til Digitaliseringsstyrelsen i mailen, som DR har fået aktindsigt i.

    Da DR spørger, hvorfor det ikke er med i redegørelsen til ministeren, svarer Digitaliseringsstyrelsen, at ”det er ikke angivet, at der skulle være tale om svindel med NemKonto”.

    Men det kan professor Sten Bønsing ikke få til at hænge sammen.

    - Illegitim betyder jo i strid med reglerne eller ulovligt, så det er svært at sige andet, end at det er en væsentlig detalje. Det er forkert når Digitaliseringsstyrelsen forklarer sig med, at det ikke er angivet, at der var tale om svindel, siger Sten Bønsing fra Aalborg Universitet.

    Embedsfolk og myndigheder har en sandhedspligt, når de for eksempel afleverer en redegørelse til en minister, forklarer Frederik Waage, der er professor i forvaltningsret.

    - Man kan stille spørgsmål ved om sandhedspligten er overholdt her. I sådan en redegørelse er man forpligtet til at samle al relevant viden om problemet. Redegørelsen virker på flere punkter ikke sandfærdig. Den giver i hvert fald ikke det fulde billede, siger Frederik Waage fra Syddansk Universitet.

    Han mener, at en ekstern advokatundersøgelse kan være relevant.

    - Man kan spørge, om det er klogt, at Digitaliseringsstyrelsen skal undersøge sig selv. Man bør overveje at få lavet en uvildig undersøgelse.

    DR har forelagt kritikken for Finansministeriet, som havde bedt om redegørelsen fra Digitaliseringsstyrelsen.

    Onsdag aften meddeler Finansministeriet, at Digitaliseringsstyrelsen nu bliver pålagt at lave en ny version af redegørelsen.

    - Jeg ser med stor alvor på de nye oplysninger, som DR har lagt frem. Jeg har på den baggrund bedt Digitaliseringsstyrelsen lave en ny version af redegørelsen, der medtager de oplysninger som kritikken går på, så hele sagens omfang bliver belyst, siger Finansminister Nicolai Wammen (S) i et skriftligt svar til DR.

    Han tilføjer, at den nye redegørelse vil blive oversendt til Folketinget.

  • Dødvande i forhandlingerne mellem sygeplejersker og arbejdsgivere

    De har siddet overfor hinanden i ti timer i dag, men der er fortsat ingen aftale mellem Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner. Derfor er parterne nu gået hver til sit.

    Det skriver Dansk Sygeplejeråd i en pressemeddelelse.

    - Jeg kan sige, at der er svære forhandlinger, som tager lang tid. Men vi holder fast i, at vi forsøger at opnå en aftale, før tiden løber ud, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen i pressemeddelelsen.

    Forhandlingerne bliver genoptaget mandag.

    En strejke kan 21. maj bryde ud blandt landets sygeplejersker, der har stemt nej til en ny overenskomst.

  • Jay-Z, Foo Fighters og Tina Turner er blandt dem, der er optaget i Rock & Roll Hall of Fame

    Rapperen Jay-Z er blandt dem, der er blevet optaget i Rock & Roll Hall of Fame. (Foto: Mike Segar © Scanpix)

    Jay-Z, Foo Fighters, Tina Turner, The Go-Go's, Carole King og Todd Rundgren er blevet optaget i Rock & Roll Hall of Fame. Det skriver NBC News.

    For at komme i spil til listen skal der være gået 25 år fra kunstnerenes første udgivelse. Og så skal man have lavet musik, "hvis originalitet, påvirkning og indflydelse har forandret rock & roll".

    Tre af navnene har dog været på listen tidligere. Foo Fighters' forsanger, Dave Grohl, kom med i 2014 som en tredjedel af Nirvana. Singer-songwriter Carole King fik plads i 1990 for sit samarbejde med Gerry Goffin, mens Tina Turner i 1991 kom med for samarbejdet med sin mand Ike Turner.

  • Prins Joachim om sin plads i kongefamilien: 'Det er ikke altid nemt'

    Prins Joachim fortæller til et fransk magasin om rollen som nummer to efter sin storebror. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    For første gang sætter prins Joachim ord på den utilfredshed, han føler i forbindelse med sin rolle i det danske kongehus.

    Det sker i et interview med det franske magasin Point de Vue, som er landets version af Billed Bladet. Da prins Joachim bliver spurgt til sin rolle som nummer to efter kronprins Frederik, lyder svaret:

    - Mellem os, så er det mere kompliceret. Kronprinsen skal blot følge tingenes gang. Men intet er defineret, hvad angår den rolle, der tilhører nummer to og hans hustru. Hverken skriftligt eller mundtligt. Min far kendte den samme utilfredshed, og det lykkedes ham aldrig at få en klarhed over sin plads i den kongelige familie.

    Efterfølgende spørger magasinet, om det er op til prinsen selv at definere sin rolle, hvortil han svarer:

    - Det er ikke altid lige let. Det er op til os selv at finde ud af det, mens vi bliver på pladsen som nummer to.

    DR's internationale korrespondent, Stéphanie Surrugue, interviewede sidste år prins Joachim, og hun mener, at prinsens udtalelser er iøjefaldende:

    - Prins Joachim kommer måske lidt uforvarende til at puste til ilden, når han over for det franske magasin Point De Vue sammenligner sin utilfredshed med sin fars utilfredshed, efter som prins Henrik flere gange skabte postyr i kongeriget ved at udtale sig kritisk om sin egen rolle og situation i den danske kongelige familie.

    Ifølge Stéphanie Surrugue er der dog en afgørende forskel i rollen som prinsgemal og i prins Joachims position som nummer to efter kronprinsen.

    - Danmarkshistorien har haft masser af eksempler på små brødre, men prins Henrik var den første prinsgemal i historien. Man har ikke kunne slå op i historiebøgerne og se, hvad en prinsgemal skulle gøre, siger hun.

    Udover at berøre sin rolle i den kongelige familie, fortæller prins Joachim i interviewet med Point De Vue også om sin families liv i Frankrig og om den blodprop, han sidste år blev ramt af.

    Derudover udtaler han sig som det første medlem af den danske kongelige familie om prins Harry, der sidste år trak sig fra at være 'fremtrædende medlem' af den britiske kongefamilie sammen med sin hustru Meghan, hertuginde af Sussex. Parret flyttede

    Opdateres...

  • Forsker bag blodpladestudie: Kan ikke bruges i debat om vaccine-ordning

    En dosis med AstraZeneca-vaccinen gøres klar i Madrid i Spanien i dag. Danmark har valgt at tage vaccinen ud af vaccineprogrammet, men politikerne vil tilbyde den som frivilligt tilvalg. (Foto: Gabriel bouys © Scanpix)

    55 borgere fik tegn på aktive blodplader, efter at de havde fået et stik med covid-19-vaccinen fra AstraZeneca. 25 personer, der havde fået en Pfizer eller Moderna-vaccinen havde ikke samme reaktion.

    Det er rasende interessant videnskabeligt, men det kan ikke isoleret set bruges til at afgøre, om det er en god idé for borgere at melde sig til at få stikket med vaccinerne fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson.

    Sådan lyder beskeden fra Anne-Mette Hvas, overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Institut For Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

    - Man kan ikke konkludere noget om brugen af vaccinerne på baggrund af det studie, som vi har lavet, siger hun.

    Anne-Mette Hvas står bag det delstudie, der er kommet i fokus, efter at lægeorganisationen Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) i dag fraråder borgerne at lade sig vaccinere med de omstridte vacciner i den frivillige tilvalgsordning, som politikerne har besluttet.

    I det brev, som DSAM har sendt ud, henviser formand Anders Beich blandt andet til det danske delstudie, der er en del af den såkaldte Enforce-undersøgelse, som tager blodprøver på et antalt borgere før og efter vaccination. Men studiet bør ikke være en vægtig del af debatten om tilvalgsordningen, siger forskeren bag.

    For lægmand må den her diskussion efterhånden være ufatteligt forvirrende.
    Søren Riis Paludan, professor

    For det er kun en lille brik i det puslespil, der skal afdække, hvad der fører til, at få patienter udvikler syndromet, der har fået navnen VITT og som kan føre til massive blodpropper.

    - Det understøtter bare den sammenhæng. Det understøtter den teori om, hvad det er, der sætter i gang mekanismen, siger professor Anne-Mette Hvas.

    - Måske har vi fat i noget, og så kan man arbejde videre med det. Vi er i fuld gang med at planlægge mere forskning, men man kan ikke konkludere noget i forhold til brugen af vacciner. Det er studiet simpelthen for småt til, siger hun.

    Hvis omtalen af studiet skulle have gjort nogle af de 150.000 danskere, der allerede har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen nervøse, kan hun berolige dem.

    - De skal overhovedet ikke være urolige. For vi har slet ikke set nogle komplikationer efter dag 28 efter vaccinationen, og der er vi længe forbi. Og de skal heller ikke være urolige over, at nogle har haft nogle blodplader, der har været lidt aktive. Vi har ikke set noget, der ser sundhedsmæssigt risikabelt ud i vores materiale.

    Det er en politisk beslutning, at vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson skal tilbydes i en tilvalgsordning baseret på ordination fra en læge.

    Sundhedsstyrelsen har omvendt vurderet, at det ikke giver mening at give de to vacciner til unge, sunde mennesker herhjemme, da smitten i Danmark er lav, og risikoen for komplikationer ikke står mål med risikoen for at udvikle et alvorligt corona-forløb.

    Den vurdering er Anne-Mette Hvas og Dansk Selskab for Almen Medicin begge enige i.

    Det er professor i virologi Søren Riis Paludan til gengæld ikke.

    Han mener, at vi nu befinder os i en situation, hvor der efterhånden er "sået alt for meget skepsis" om vaccinerne. Han mener ikke, at vi burde havde fravalgt især Johnson & Johnson-vaccinen i det vaccineprogrammet.

    - Hvis vi tager Johnson & Johnson-vaccinen, hvor vi har så mange doser i Danmark, har virkelig sjældne omend alvorlige bivirkninger, og hvor folk kun skal have en enkelt dosis, så ville det simpelthen katapultere den danske befolkning mod flokimmunitet, siger Søren Riis Paludan.

    Han finder det kritisabelt, at Dansk Selskab For Almen Medicin inddrager data fra et forstudie i debatten.

    - Jeg synes kun, at det giver ekstra uklarhed, at de går ud og siger det, de gør, uden at de har signifikant ny viden. Og data fra et forstudie har jo ikke informationsniveau, der ligger højere end den viden, vi har fra ca 10 millioner amerikanere, der er blevet vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen, med god effekt og meget sjældne bivirkninger.

    - For lægmand må den her diskussion efterhånden være ufatteligt forvirrende, siger Søren Riis Paludan.

    Tidligere i dag fortalte formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, til DR, at tilvalgsordningen ifølge hans mening vil placere de praktiserende læger i en umulig situation i forhold til at vejlede deres patienter, når der stadig forskes i bivirkningerne.

    Dansk Selskab for Almen Medicin frygter, at det kun er "toppen af isbjerget" med bivirkninger, man har set. (Foto: Dr)

    - Jeg vil sige, at hvis det var et forsøg, der var i gang, og man havde fået de her signaler – både de alvorlige bivirkninger og de andre signaler med, at der sker noget i vores immunforsvar - så er jeg sikker på, at forsøget var blevet stoppet, siger Anders Beich.

    Han synes også, at de to spor - med et vaccineprogram og en frivilligt program - er "en meget mærkelig ordning".

    - Med den ene hånd går vi meget forsigtigt til værk og tager vacciner ud af vaccineprogrammet, og med den anden hånd der siger vi så: "Hvis I vil have de har vacciner, så kan I godt få dem alligevel". Det er en meget mærkelig situation, at sidde midt i, siger Anders Beich.

    Sundhedsstyrelsen har netop sendt vejledningen for tilvalgsordningen til høring, og har derfor ingen kommentarer til lægernes skepsis.

    Det har sundhedsordfører for regeringspartiet, Rasmus Horn Langhoff (S), heller ikke. Han tvivler dog ikke på, at tilvalgsordningen bliver til noget.

    - Jeg er rigtigt optimistisk på, at det kommer til at blive gennemført. Det kommer til at blive gennemført snart, og det kommer til at blive gennemført fint, siger han.

    RETTELSE: Artiklen er opdateret med oplysning om, at interviewet med Anders Beich er lavet tidligere i dag. DR forsøger at få en kommentar ang. foreningens brug af data fra det danske forstudie.

  • Trump-kritiker fjernet fra toppost: Loyalitet til Trump har vundet over sandheden

    Liz Cheney er blevet fjernet fra ledelsen hos Republikanerne. Hun er datter af den tidligere vicepræsident Dick Cheney og udtalt Trump-kritiker. (Foto: Chip SOmodevilla © Scanpix)

    Liz Cheney er her til eftermiddag blevet fjernet fra posten som den tredjehøjest placerede republikaner i Repræsentanternes Hus.

    Det står klart efter en afstemning blandt Republikanerne.

    Den - nu tidligere - højtstående republikaner har raget sig uklar med en stor del af sine partifæller ved at tage afstand til Donald Trumps udokumenterede beskyldninger om valgfusk og hendes beslutning om at stemme for at stille Trump for en rigsret efter angrebet på Kongressen i januar.

    Så sent som i februar overlevede hun en lignende mistillidsafstemning, som den i dag. Her stemte 61 republikanere for at fjerne Cheney fra sin post, mens 145 stemte imod.

    Men den seneste tid er modstanden mod hende vokset, og blandt andet den republikanske mindretalsleder i Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, har gjort det klart, at han vil af med Cheney.

    Nu har McCarthy og mange af hans partifæller fået deres vilje.

    Liz Cheney har flere gange slået fast, at hun mener, at Republikanerne står ved en helt afgørende skillevej, hvor partiet enten skal vælge at være loyal over for USA og landets forfatning eller over for præsident Trump og "den store løgn" om præsidentvalget.

    Omvendt har partifæller beskyldt hende for at være splittende og fokusere for meget på fortiden i stedet for at se frem mod de afgørende midtvejsvalg næste år, hvor republikanerne agter at genvinde magten i Repræsentanternes Hus.

    Efter dagens afgørelse slog Cheney fast, at hun vil fortsætte sin kamp mod den tidligere amerikanske præsident, og at partiet står ved en skillevej:

    Republikanernes beslutning om at trække gulvtæppet væk under Cheney skyldes blandt andet en idé om, at der er brug for Donald Trump for at vinde næste års midtvejsvalg, vurderer Lillian Gjerulf Kretz, DR's USA-korrespondent.

    - Loyalitet slår sandheden, lyder det fra korrespondenten i en lynanalyse.

    Flere amerikanske medier forventer, at kongresmedlemmet Elise Stefanik kommer til at overtage den republikanske toppost efter Liz Cheney. Det 36-årige republikanske stjernefrø støttes af Donald Trump og annoncerede her til eftermiddag sit kandidatur til den ledige toppost.

    I et brev til sine partifæller opfordrer hun til et opgør mod præsident Bidens "radikale" og "socialistiske" dagsorden:

    Liz Cheney har ikke trukket i land op til dagens afgørende afstemning. Tværtimod valgte hun i nat dansk tid at tage ordet i Repræsentanternes Hus og holde en dundertale mod Donald Trump.

    - Vi skal fortælle sandheden. Valget blev ikke stjålet, og USA har ikke fejlet, lød det blandt andet fra Cheney, der sagde, at Trump har gang i et "korstog for at underminere vores demokrati".

    - Hvis man forholder sig tavs og ignorerer løgnen, styrker man løgneren, lød det blandt andet fra Liz Cheney med henvisning til Trump-lejrens usandheder om, at massiv vælgersnyd frastjal ham valgsejren ved præsidentvalget i november.

    Barbara Comstock, der er tidligere republikansk kongresmedlem og en allieret af Cheney, støtter hendes beslutning om at tale sine partifæller imod.

    - Jeg tror, at Liz forstår, at det ikke er værd at sælge sin sjæl for at være nummer tre hos partiet, der er i mindretal, siger hun til New York Times.

    Også den republikanske senator Mitt Romney er imod behandlingen af Cheney. Også han stemte for at stille Donald Trump for en rigsret i kølvandet på angrebet på Kongressen.

  • Borgere kan have spist forurenet kød i flere årtier: Cecilie frygter for sit ufødte barn

    Cecilie Roland frygter, at hun har store mængder af det giftige stof PFOS i kroppen, som hun kan have givet videre til sine børn. (Foto: Ann Smed Madsen © (c) DR)

    Bodystockings, sparkedragter og sutter er lagt klar på børneværelset til det barn, som Cecilie Roland venter sig.

    Men der er ikke kun lykke at spore på værelset.

    Cecilie Roland har nemlig spist kød fra køer, som har græsset tæt på brandskolen i Korsør, hvor skum fra brandøvelser på skolen med det nu forbudte fluorstof PFOS har spredt sig til omgivelserne og derfra videre til kvæget, og Cecilie Roland frygter, at det kan have store konsekvenser for sit ufødte barn.

    Hvad skal jeg sige, når jordemødrene beder mig om at lægge hende til, og jeg er nødt til at svare, at jeg er for giftigt til, at mit barn må drikke af min mælk.
    Cecilie Roland

    Fordi Cecilie Roland er gravid, har hun allerede fået taget prøverne, men i de kommende uger skal yderligere 178 personer fra Korsør undersøges nærmere for, om de har det sundhedsskadelige stof PFOS i kroppen.

    - Ventetiden er rigtig lang, siger Cecilie Roland.

    Hun frygter, at det hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stof bliver givet videre til sit barn, når hun ammer det, og derfor håber hun, at nå at få svar på undersøgelserne, inden hun skal føde.

    - Jeg bruger mange timer i løbet af dagen på at tænke situationen igennem. Hvad skal jeg sige, når jordemødrene beder mig om at lægge hende til, og jeg er nødt til at svare, at jeg er for giftigt til, at mit barn må drikke af min mælk, siger Cecilie Roland.

    Det er i kødet fra kvæg, der har græsset på en forgiftet mark i Korsør, der er fundet store mængder PFOS. (Foto: Ann Smed Madsen © (c) DR)

    Borgerne blev i første omgang henvist til deres egen læge af Styrelsen for Patientsikkerhed, men her var der ikke tilstrækkelig viden om problemet.

    Men for nylig besluttede Region Sjælland at tilbyde bekymrede borgere en undersøgelse, uden at de skulle have en lægehenvisning:

    - Når man står i sådan en situation, har man brug for en afklaring og i øvrigt at få tryghed omkring ens egen sundhedstilstand, så derfor har vi valgt at sikre den tryghed, så hurtigt det kunne lade sig gøre, siger formand for Region Sjælland, Heino Knudsen (S).

    Det er rigtig dejligt, at man har fundet ud af, hvem der skal tage sig af os.
    Kenneth Nielsen, formand for Kogræsserforeningen i Korsør

    Den beslutning glæder formanden for Kogræsserforeningen i Korsør, Kenneth Nielsen, det er nemlig på tide, at der er nogen, der tager ansvar.

    - Det er rigtig dejligt, at man har fundet ud af, hvem der skal tage sig af os, og at der så småt også begynder at ske noget, siger han og tilføjer:

    - Det gør, at der forhåbentligt falder en smule ro på, hos de folk, der går og er lidt ængstelige over, hvor meget de indeholder af det her stof, og hvilke konsekvenser det kan få.

    Kenneth Nielsen har ligesom cirka 50 andre familier spist af kødet fra de forgiftede kvæg, men han har svært ved at placere ansvaret.

    - Jeg må leve med, at jeg ikke kan pege fingre ad nogen. Men jeg er dødsens bekymret - også fordi fundene i 2020 var tårnhøje, men vi har jo spist kød derfra i 15 år, siger han.

    Køerne på marken i Korsør Nor, hvor der er fundet store mængder PFOS. (Foto: (Privat foto) © (Privat))

    Cecilie Rolands ufødte barn er nummer tre i børneflokken, og mens storebror ikke har haft store problemer med sygdom, har to-årige Olivia derimod været ramt.

    Hun har været syg meget ofte og indlagt flere gange, og Cecilie Roland er bange for, at årsagen kan være, at hun har store PFOS-mængder i kroppen.

    - Vi har truffet beslutningen om at have kød fra de her kvæg, fordi vi mente, det var det bedste for os. Så at det kan påvirke min datters sundhed i så høj grad, gør mig forfærdelig ked af det, siger hun.

    Undersøgelser har siden vist, at der i kødet er 60 gange grænseværdien for PFOS, og at kødet er så forurenet, at et menneske i princippet kun må indtage et gram om dagen.

    Ifølge ledende overlæge Ann Lyngberg fra Arbejds- og Socialmedicinsk afdeling på Holbæk Sygehus er der ikke noget at gøre, hvis man har PFOS i kroppen.

    Men alle de ramte vil blive tilbudt rådgivning på sygehuset, og så kan de mange undersøgelser og nye viden gøre det lettere at rådgive PFOS-ramte i fremtiden.

    - Derfor giver det rigtig god mening at samle op på viden om de borgere, og på hvad de har af helbredseffekter, siger Ann Lyngberg.

    I 2014 anbefalede Miljøstyrelsen alle kommuner i landet at undersøge lokale forureninger med PFOS. Men først november 2020 opdagede Slagelse Kommune de store mængder PFOS i spildevandet i renseanlægget.

    Borgmester i Slagelse Kommune John Dyrby Paulsen (S) erkender, at der er sket en fejl i kommunen, da man ikke fulgte Miljøstyrrelsens anbefaling dengang.

    - Nu har vi fået dannet et team, som kan hjælpe os med at få taget nogle prøver, som vi kan bruge til at hjælpe de ramte, og så skal vi sørge for at få ryddet op på området. Få fjernet alt det PFOS, vi ved, er her, siger han.

    Miljøminister Lea Wermelin (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er blevet kaldt i samråd om sagen.

    Vi har forsøgt at få et interview med miljøminister Lea Wermelin, som dog henviser til Miljøstyrelsen, som det heller ikke er lykkedes at få et interview med.

  • Partner i skandaleramt advokatfirma: Rådgivning af svindelbank gjorde mig 'enormt rasende'

    Det er de helt store kanoner i den danske advokatverden, der er kørt i stilling i Østre Landsret i disse dage.

    Det handler om ære, bøder til fire advokater og en advokatundersøgelse til 3,5 millioner kroner. Alt sammen forbundet til den store sag om svindel med udbytteskat, hvor den danske statskasse angiveligt er blevet svindlet for 12,7 milliarder kroner.

    Et af landets største advokatfirmaer Bech-Bruun er gået i kødet på Advokatnævnet, der er advokaternes eget klagenævn.

    Det skyldes, at Advokatnævnet i 2019 besluttede, at der var en interessekonflikt, da Bech-Bruun i 2017 af Skatteministeriet fik den store opgave med at lave en uvildig advokatundersøgelse af skandalen om svindel med udbytteskat.

    I spidsen for undersøgelsen var den rutinerede advokat og partner i advokatfirmaet Lars Lindencrone Petersen, der i flere timer både i går og i dag blev afhørt.

    Han er også blevet idømt en bøde på 10.000 kroner af Advokatnævnet i sagen - ligesom tre andre Bech-Bruun-kolleger.

    Afhøringen kredsede sig særligt om to centrale ting.

    Bech-Bruun havde nemlig tidligere rådgivet den tyske North Channel Bank, der senere blev straffet med en bøde på 110 millioner kroner for medvirken til groft bedrageri i udbytteskattesagen.

    Så kendte advokaten til rådgivningen af North Channel Bank, og vidste han, at netop den tyske bank var en af de centrale spillere i den skandale, som han stod i spidsen for at undersøge?

    Til de spørgsmål var han under hele afhøringen fuldstændig klar i mælet:

    - Hvis jeg havde vidst, at der var en interessekonflikt, så havde vi selvfølgelig aldrig budt på opgaven, lød det stålfast fra Lindencrone Petersen.

    Lars Lindencrone Petersen blev først afhørt af Bech-Bruuns advokat på sagen, Ole Spiermann fra Bruun & Hjejle, der også var manden, som stod bag undersøgelsen af hvidvaskskandalen i Danske Bank.

    Herefter var det Advokatnævnets advokat, Martin Simonsens, tur, inden stjerneadvokaten Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten på vegne af Skatteministeriet overtog depechen.

    Slavisk blev hele forløbet gennemgået fra Bech-Bruun afgav deres bud på at få lov til at lave undersøgelsen og frem til, at Lars Lindencrone Petersen og resten af advokat-teamet afleverede resultatet på skatteminister Karsten Lauritzens (V) bord.

    Og ikke en eneste gang var der alarmklokker, der ringede i advokatdomicilet, fortalte Lars Lindencrone Petersen, der fortalte, at han hverken kendte til North Channel Banks rolle i svindlen eller kendte til Bech-Bruuns rådgivning af banken før langt senere.

    Han blev heller ikke mistroisk, efter at det i juli 2017 i den danske presse kom frem, at North Channel Bank var blevet ransaget af tysk politi i forbindelse med udbyttesagen.

    Sagen gik nemlig billedligt talt hans næse forbi.

    - Jeg kan klart sige, at jeg ikke kan huske, at jeg har set dækningen. Og selv, hvis jeg havde set dækningen, så havde det ikke haft nogen betydning, da jeg ikke kendte til vores skatteafdelings rådgivning af NCB (North Channel Bank, red), sagde Lars Lindencrone Petersen.

    Derfor var det et regulært chok, der ramte ham i slutningen af oktober 2018 - mere end 10 måneder efter at undersøgelsen var afleveret.

    Her fik Bech-Bruun nemlig et brev ind ad døren fra skatteminister Karsten Lauritzen, der var blevet vidende om, at advokatfirmaet på et tidligere tidspunkt af flere omgange havde rådgivet North Channel Bank og dermed havde haft en interessekoflikt.

    - Brevet ramte som en atombombe, og vi fór rundt, sagde Lars Lindencrone Petersen, der ikke lagde skjul, hvad han mente om hele miseren og hans eget firmas rådgivning af North Channel Bank.

    - Jeg blev helt enormt rasende, da jeg så det. Også som almindelig samfundsborger. Det er for mig at se ikke i orden at lave den slags rådgivning.

    Tyske North Channel Bank har spillet en central rolle i skandalen om svindel med udbytteskat.

    En anden person i vidneskranken i dag var leder af skatteafdelingen i Bech-Bruun Thomas Frøbert.

    Han bekræftede, at stemningen i Bech-Bruun var på et lavpunkt, da skatteministeren i oktober lagde sagen om interessekonflikten frem.

    For ham var det dog ikke lige så entydigt, at Bech-Bruun havde gjort i nælderne.

    - Stemningen var kaotisk, men den havde ikke bredt sig til hele huset. Strategien var, at man skulle lægge sig fladt ned af frygt for mediedækningen. Det gav anledning til frustrationer hos mange – deriblandt hos mig selv, sagde Thomas Frøbert.

    Op til oktober 2018, hvor rådgivningen af North Channel Bank blev offentlig kendt, var Frøbert sikker på, at alt var gået efter bogen, og at advokatfirmaet var fuldt kapable til at foretage undersøgelsen.

    Faktisk var han af den holdning, at Bech-Bruun havde en fordel over for konkurrenterne, da de bød ind på opgaven med at lave undersøgelsen,

    Det skyldtes, at de flere gange blandt andet havde rådgivet banker i London om lignende problemstillinger.

    Han kendte dog ikke til den konkrete rådgivning af North Channel Bank, bedyrede han, som først kom til hans kendskab i oktober 2018.

    Hvad tænker du om opinionen (rådgivningen af den tyske bank, red.), da du læser den?, spurgte Ole Spiermann, Bech-Bruuns advokat i sagen.

    - Jeg synes, at det var en god legal opinion. Jeg så ikke nogle problemer med den.

    Tænkte du, at det ville være svindel, da du læste den?

    - Under ingen omstændigheder, sagde Thomas Frøbert, der også slog fast, at det ifølge ham ikke havde haft nogen betydning for undersøgelsen for Skatteministeriet, hvis han havde kendt til rådgivningen af North Channel Bank i 2017.

    Thomas Frøbert er også straffet med en bøde på 10.000 kroner for sin rolle i sagen.

    I skyggen af sagen om inhabilitet venter også et meget større retsopgør mellem advokatfirmaet og Skattestyrelsen.

    Skatteforvaltningen mener, at Bech-Bruun skal betale 1,2 milliarder kroner på grund af rådgivningen af den tyske bank - hvilket advokatfirmaet afviser. Den sag kommer først for retten næste år.

    Sidste retsmøde i sagen mellem Bech-Bruun og Advokatnævnet er den 31. maj. Herefter kan der gå op til fire uger, før der falder afgørelse i sagem.

    Rettelse: Tidligere stod der i artiklen, at forhenværende skatteminister Karsten Lauritzen var fra Socialdemokratiet, hvilket var en fejl. Han er fra Venstre.

  • Norge dropper vaccinen fra AstraZeneca

    Statsminister i Norge, Erna Solberg, (Foto: Gorm Kallestad © Scanpix)

    Mandag anbefalede en ekspertgruppe nedsat af den norske regering, at vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson blev taget ud af det norske vaccinationsprogram.

    Onsdag meddeler Norges statsminister, Erna Solberg, at man dropper vaccinen fra AstraZeneca permanent, mens brugen af Johnson & Johnson foreløbigt er sat på pause.

    Vaccinen fra Johnson & Johnson vil dog potentielt kunne tilbydes til de, der ønsker at modtage den udenfor massevaccinationsprogrammet. Intet konkret er dog på plads, siger Erna Solberg.

    Ekspertudvalgets anbefalinger skete på baggrund af de sjældne, men alvorlige blodpropper og et faldende antal blodplader, der er konstateret ved brug af de to vacciner.

    pressemødet kom det også frem, at Norge rykker de unge mellem 18 og 24 år frem i vaccinekalenderen.

  • LÆS SVARENE om corona-senfølger 'Det kan tage rigtigt lang tid'

    Coronaklinik, Hvidovre Hospital. (Foto: Linda Kastrup © SCANPIX LIH@BERLINGSKE.DK)
  • Ellen DeGeneres' populære talkshow stopper efter 17 år: Jeg trænger til udfordringer

    Ellen DeGeneres har haft mange prominente gæster. Her er det USA's tidligere præsident Barack Obama i 2016. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

    Den amerikanske talkshow-vært Ellen DeGeneres har gennem 17 år interviewet nogle af verdens største berømtheder i sit show 'The Ellen DeGeneres Show'.

    Men snart er det slut.

    - Når du er en kreativ person, så trænger du konstant til at blive udfordret - og uanset hvor godt og sjovt showet er, så er det ikke udfordrende mere, siger DeGeneres til Hollywood Reporter.

    Showet, der har vundet 64 af de prestigefulde Emmy-priser, slutter dog først i 2022, efter den 16. sæson er slut.

  • Topfolk fra Radio24syv vil gøre fiktiv og satirisk radiostation til virkelighed

    Tidligere programchefer på Radio24syv, Mikael Bertelsen og Mads Brügger, er klar på nye radioeventyr. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

    Måske kender du 'Undskyld vi roder', der i knap et år, har været en af landets mest populære podcasts.

    I podcasten følger man tilblivelsen af den fiktive radiostation R8dio, hvis medarbejdere mildt sagt fremstår ekstremt uprofessionelle.

    Men nu lader det til, at R8dio bliver til virkelighed, skriver finans.dk. I hvert fald er nogle af de mest fremtrædende folk fra hedengangne Radio24syv blevet medejere af det nystiftede selskab R8dio ApS. Det drejer sig om de tidligere programchefer Mads Brügger og Mikael Bertelsen samt Rasmus Bruun og Frederik Cilius, der stod bag en af kanalens mest populære programmer, 'Den Korte Radioavis'.

    Selskabet R8dio ApS skal "producere og levere radio og podcast", som der ifølge finans.dk står i cvr-registeret.

  • Uefa bekræfter mulig flytning af Champions League-finalen

    Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) bekræfter på Twitter, at Champions League-finalen måske alligevel ikke skal spilles på Atatürk Stadium i Istanbul, som det ellers har været planlagt.

    Uefa skriver, at der snarest vil komme en melding om, hvor finalen skal spilles.

    Tvivlen om finalens spillested er opstået efter Tyrkiet er blevet nedlukket på nationalt plan på grund af coronapandemien, og Storbritannien har forbudt rejser til netop Tyrkiet.

    Oprindeligt skulle sidste års finale have været spillet på Atatürk Stadium i Istanbul, men det blev udskudt med et år på grund af coronapandemien.

    Chelsea og Manchester City er de to finalehold.

  • Bøn til foreningsliv i Holstebro: Luk ned, inden det sker automatisk

    Holstebro er en af de kommuner, der i øjeblikket har så høje smittetal, at kommunen er i fare for automatisk nedlukning.

    For at forhindre det, har kommunens økonomiudvalg en bøn til foreningslivet: Luk ned i 14 dage for at få bugt med smittetallene.

    Det skriver Holstebro Kommune i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at smitten særligt er stigende blandt børn og unge.

    Kommunens økonomiudvalg opfordrer derfor til, at foreningslivet, hvor bobler blandes, og hvor man ikke altid kan overholde afstandskrav, aflyser alle deres aktiviteter.

    Håbet er, at man kan undgå at lukke skoler, uddannelsessteder, butikker, serveringssteder, frisører og så videre, hvis foreningslivet lukker i 14 dage.

  • Hamas: Flere af vores ledere dræbt i israelsk angreb

    Ifølge Hamas har flere af dets ledere mistet livet i de israelske luftangreb. Det skriver nyhedsbureauret AFP.

    Samtidigt oplyser Israels militær, at 16 medlemmer af den militante palæstinensiske bevægelse er dræbt i et luftangreb onsdag.

    Gazas sundhedsministerium melder om mindst 53 dræbte, siden volden for alvor eskalerede mandag. Ifølge nyhedsbureauet Reuters har seks personer mistet livet i Israel.

  • Efter skarp kritik af Trump: Nu bliver Liz Cheney fjernet fra ledende post

    Liz Cheney har været i modvind efter sin hårde tale om Donald Trump. (Foto: Kevin Dietsch © Scanpix)

    Det er ikke faldet i god jord i det republikanske parti i USA, at Liz Cheney har rettet skarp kritik mod den tidligere præsident Donald Trump.

    Liz Cheney, der er datter af den tidligere vicepræsident Dick Cheney, er i dag blevet fjernet fra ledelsen i partiet, men inden da nåede hun at tale dunder for sine partikolleger i nat.

    Det skriver Reuters.

    - At forholde sig tavs og ignorere løgnen gør, at løgneren opmuntres. Jeg kommer ikke til at sidde stille og se på, mens andre leder vores parti i en retning, hvor man ser stort på landets love og slår sig sammen med den tidligere præsident og hans korstog for at underminere vores demokrati, lød det blandt andet natten til onsdag i dundertalen i Repræsentanternes Hus, der altså nu har fået konsekvenser for Liz Cheney.

    Cheney har haft en rolle som en art gruppeformand i partiet.

    Liz Cheney har ikke bare afvist Donald Trumps påstånde om valgfusk ved præsidentvalget, men stemte også for en rigsretssag mod Trump, da hun mener, at han var med til at opildne til angrebet på Kongressen den 6. januar i år.

  • Søren Brostrøm glæder sig: Nu bliver de 55-59-årige inviteret til vaccine

    I denne uge dumper der en invitation til coronavaccine ind hos de 55-59-årige.

    Og det glæder Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, der selv hører til denne aldersgruppe:

    - Jeg ser frem til, at det bliver min tur til at blive vaccineret, udtaler han i en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen, der gør status over vaccinationsudrulningen i Danmark.

    Her fremgår det også, at mindst 92 procent af borgerne over 70 år har sagt ja til til vaccinen.

    Men for at få endnu flere vaccineret sender Sundhedsstyrelsen påmindelsesbreve ud til alle dem, der er blevet inviteret til vaccination, men endnu ikke har booket tid.

  • Næsten en million danskere er færdigvaccineret

    Helt præcist regnes 929.200 danskere for at være færdigvaccineret.

    Det viser onsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

    Derudover har lidt over hver fjerde af os fået det første vaccinestik mod covid-19.

    Herunder kan du se Ritzaus overblik over, hvordan vaccinationerne fordeler sig regionalt:

    * Region Hovedstaden

    Færdigvaccinerede: 293.383 (15,8%).

    * Region Midtjylland

    Færdigvaccinerede: 204.404 (15,3%).

    * Region Nordjylland

    Færdigvaccinerede: 95.485 (16,2%).

    * Region Sjælland

    Færdigvaccinerede: 151.371 (18,0%).

    * Region Syddanmark

    Færdigvaccinerede: 184.559 (15,1%).

  • Tivoli udskyder 'Fredagsrock' på ubestemt tid

    Hvis du bor i København eller omegn, ved du sikkert også, at Tivoli hver sommer blænder op for 'Fredagsrock', hvor forskellige prominente kunstnere fredag efter fredag sommersæsonen igennem spiller på Plænen i den københavnske forlystelsespark.

    Men det er slut nu. I hvert fald indtil videre.

    'Fredagsrock' udsættes nemlig på ubestemt tid på grund af coronarestriktionerne, oplyser Tivoli i en pressemeddelelse.

    I stedet lancerer man et nyt fredags-musikkoncept, hvor der optrædes tre forskellige steder i haven i mindre formater. Det koncept får navnet 'Havefest'.

    Foreløbig skal Christopher, Peter Sommer, Drew Sycamore, Faustix, Søs Fenger og Hans Phillip spille til 'Havefest', som der er premiere på den 21. maj.

  • Uefa åbner sag mod Super League-trio

    Udbryderlysten kan få konsekvenser.

    Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har åbnet en disciplinærsag mod Juventus, Real Madrid og FC Barcelona, der skal undersøge, om klubberne forbrød sig mod reglerne i forsøget på at oprette en europæisk superliga, Super League.

    Det skriver AFP.

    De tre klubber er de sidste tilbageværende af de oprindelige 12 klubber bag initiativet, som stadig mener, at ligaen er en god idé og ikke har forkastet projektet.

    De ni forhenværende Super League-klubber har accepteret at betale en bøde til Uefa.

    De har også forpligtet sig til at give et beløb på over 100 millioner kroner til børne-, ungdoms- og græsrodsfodbold rundt om i Europa.

  • 1.246 personer nye smittede: Positivprocenten er 0,55

    1.246 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. Ingen personer er døde.

    Det er det højest antal smittede siden januar, men tallet skal ses i lyset af, at der er foretaget mange test. Positivprocenten ligger i tråd med de seneste dage.

    Dagens smittetal er baseret på 226.660 pcr-test. Det svarer til, at 0,55 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er nu 158 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er syv færre end i går. Af de indlagte er 29 på intensiv afdeling og 19 er i respirator.

    Der er indtil videre vaccineret 1.560.879 personer, hvilket svarer til 26,7 procent af befolkningen. 929.200 personer er færdigvaccinerede, hvilket er 15,9 procent af befolkningen.

  • Statsrevisorerne retter skarp kritik af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for mangel på tilsyn med EU-midler

    Kritikken er den næsthøjeste kritik, som statsrevisorerne kan rette. (arkivfoto) (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

    Statsrevisorerne retter en skarp kritik af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for ikke at have ført tilstrækkeligt tilsyn med de EU-midler, der er blevet givet til danske landmænd.

    Også Landbrugsstyrelsen modtager kritik for at have lavet fejlagtige juridiske vurderinger i en række sager. Statsrevisorerne retter kritik efter en skala, og kritikken i denne her sag er den næsthøjeste kritik, som statsrevisorerne kan rette.

    Sagerne omhandler midler udbetalt i perioden fra 2014 til 2019.

    Kritikken går på, at Landbrugsstyrelsen, der hvert år udbetaler EU-støttekroner til danske landmænd, ikke har ført ordentligt tilsyn.

    Det har haft den konsekvens, at landmænd potentielt har haft mulighed for at få udbetalt støttekroner uberettiget. En mulighed, Landbrugsstyrelsen i omkring 15 år - siden 2005 - har haft kendskab til kunne ske - uden at ændre praksis.

    - Det, der er situationen, er, at Rigsrevisionen har fundet ud af, hvor stor svindel der potentielt kunne have været. Det er selvfølgelig ikke svindel det hele, og vi kan ikke afdække det nøjagtige svindelbeløb, siger Klaus Frandsen (RV), statsrevisorernes næstformand.

    De seks statsrevisorerne retter skarp kritik af, at der har mangelfuld kontrol med udbetaling EU-midler.

    Statsrevisorernes undersøgelse viser, at der er 138 landbrugere, der har fået direkte støtte, og 19 landbrugere, der har modtaget såkaldt miljøteknologiordningstilskud, har kunne begå svindel.

    Helt konkret har en landmand kunne opsplitte sin landbrugsbedrift i flere virksomheder - flere CVR-numre - og derved kunne søge om økonomisk støtte flere gange, selvom der var tale om samme landbrug. Et eksempel kunne være marker som én virksomhed og ejendom som en anden. Derved ville en landmand kunne modtage 10 millioner kroner i støtte imod de 5 millioner, som ellers er støtteloftet.

    Det har vist sig, at der har været personsammenfald i ejerkredsen i 2.061 af landbrugsselskaberne. Selskaberne har fået udbetalt i alt 888 millioner kroner i 2019, uden at Lanbrugsstyrelsen har udført en nødvendig kontrol.

    Landbrugsstyrelsen oplyser, at der er behov for at styrke kontrollen af ejerforholdene.

    Esben Lunde Larsen var miljø -og fødevareminister fra 2016-2018 for Venstre. I dag er han fellow ved World Resources Institute. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

    Det var den tidligere miljø- og fødevarerminister fra Venstre, Esben Lunde Larsen, der i 2018 godkendte det administrationsgrundlag for at opsplitte sin landbrugsbedrift og den manglende kontrol. På trods af, at han var blevet advaret af embedsværket.

    Og det kalder statsrevisorerne en 'skærpende faktor' i deres kritik.

    - Vi mener, der var advarselssignaler nok til, at han godt kunne have set, at det var problematisk, siger statsrevisor Klaus Frandsen (RV).

    Esben Lunde Larsen er ikke længere politiker, men havde han siddet som minister i dag, ville det være problematisk, siger Klaus Frandsen.

    - Det er en helt personlig holdning. Han ville næppe være minister efter sådan en sag, siger han.

    Undersøgelsen viser også, at interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har lagt pres på for at fortsætte med at godkende ansøgninger om støtte, der gjorde brug af opsplitningen.

    - Det er højest usædvanligt. Vi må antage, det har været et meget graverende pres, siger Klaus Frandsen.

    - Der er en interesseorganisation, der har været inde og prøve og trygge på forvaltningen af EU-regler - det ser ikke kønt ud. Du har lagt noget op til en minister, hvor man godt vidste, at det lå skidt i forhold til EU-reglerne, siger han.

    - Vi kan se, at både den daværende minister, men også erhvervet har presset på. Det er der telefonnotitser og andet, der indikerer. Vi risikerer nu at skulle betale penge tilbage til EU på baggrund af denne sag, siger statsrevisor Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti.

    Hvorvidt der er foregået noget ulovligt i nogen af sagerne i sådan en grad, at det kan føre til politianmeldelse, siger statsrevisor Klaus Frandsen:

    - Der er en konkret konkret sag til vurdering hos Kammeradvokaten i øjeblikket.

  • Amazon vinder milliardstor skattesag over Vestager

    Amazon med Jeff Bezos i spidsen har i dag vundet en opsigtsvækkende appelsag mod Europa-Kommissionen. (Foto: LINDSEY WASSON © Scanpix)

    Det er ikke i tilstrækkelig grad blevet bevist, at den amerikanske nethandelgigant Amazon skulle være blevet begunstiget med ulovlige skattefordele i Luxembourg.

    Det er meldingen fra EU-domstolen, som nu har besluttet at annullere en knap fire år gammel afgørelse fra Europa-Kommissionen, hvor Amazon blev pålagt at tilbagebetale 250 millioner euro - knap 1,9 milliarder kroner - plus renter i skat.

    Vi bifalder domstolens afgørelse, som er helt i tråd med vores synspunkt om, at vi har fulgt alle de relevante love, og at Amazon ikke har modtaget nogen form for særbehandling.
    Amazon

    Dengang lød det fra konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R), at Amazon over en årrække havde modtaget ulovlig statsstøtte i Luxembourg, hvor den har sit europæiske hovedsæde.

    Det havde ifølge den danske EU-kommissær ført til, at næsten tre fjerdedele af virksomhedens overskud ikke var blevet beskattet i det lille EU-land.

    - Amazon fik lov til at betale fire gange mindre i skat end andre lokale virksomheder, som var underlagt de samme nationale regler. Det er ifølge EU’s statsstøtteregler ulovligt, konkluderede Margrethe Vestager, som efterfølgende krævede en milliardstor tilbagebetaling.

    Den afgørelse blev dog hverken godtaget af Amazon selv eller de luxembourgske myndigheder, som begge valgte at appellere sagen til EU-domstolen.

    Og her til formiddag har domstolen så slået fast, at Europa-Kommissionen "ikke i tilstrækkelig grad" har kunnet bevise, at der rent faktisk var tale om "en urimelig reduktion af skattebyrden for et europæisk datterselskab af koncernen Amazon".

    Konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) sagde i 2017, at Amazon havde modtaget ulovlig statsstøtte i Luxembourg. (Foto: Emmanuel Dunand © Scanpix)

    Hos den amerikanske virksomhed, der er verdens største netbutik, møder dagens afgørelse ikke overraskende glæde.

    - Vi bifalder domstolens afgørelse, som er helt i tråd med vores synspunkt om, at vi har fulgt alle de relevante love, og at Amazon ikke har modtaget nogen form for særbehandling, lyder det ifølge Reuters i en udtalelse.

    Hvis fælden ikke klapper her, må reglerne strammes.
    Kira Marie Peter-Hansen (SF), europaparlamentariker

    Margrethe Vestager udtaler i en skriftlig kommentar, at hun nu vil "studere dommen nøje og overveje mulige næste skridt". Og hun understreger, at kampen for fair skattebetalinger ikke er slut endnu trods det nye nederlag.

    Skattesagen mod Amazon og Luxembourg er blot én i en række af højprofilerede sager, som Margrethe Vestager har ført i sin kamp mod det, hun ser som ulovlig og konkurrenceforvridende statsstøtte – og som har givet hende tilnavnet 'EU's tax lady' i den internationale presse.

    Europa-Kommissionen skal nemlig sikre, at der er ens spilleregler og konkurrencebetingelser på EU's indre marked. Og Starbucks, Fiat Chrysler og Nike er blandt de multinationale selskaber, som ifølge Margrethe Vestager har nydt godt af lidt for gunstige skatteforhold i Luxembourg, Holland og Irland.

    Det har i de senere år ført til krav om millionstore tilbagebetalinger. Men det er dog langt fra alle, der har været enige i de afgørelser, og sidste år annullerede EU-domstolen noget opsigtsvækkende en sag fra 2016, hvor de irske myndigheder var blevet pålagt at indkræve mere end 100 milliarder kroner i skat fra Apple.

    Ifølge Europa-Kommission havde den amerikanske techgigant fået ulovlige skattefordele, der havde gjort det muligt for firmaet at betale væsentligt mindre i skat end andre virksomheder i Irland.

    Men det var heller ikke blevet dokumenteret i tilstrækkelig grad, lød det efterfølgende fra EU-domstolen, som ligeledes annullerede afgørelsen. Europa-Kommissionen har efterfølgende anket sagen, og det er endnu uvist, hvor den ender.

    Amazon, der er verdens største nethandel, har sit europæiske hovedkvarter i Luxembourg. (Foto: Emmanuel Dunand © Scanpix)

    Amazon-sagen var dog ikke den eneste statsstøttesag, som EU-domstolen skulle tage stilling til i dag.

    I 2018 fastslog Europa-Kommissionen, at det franske energiselskab Engie havde fået særlige skattefordele i Luxembourg, og derfor var det blevet pålagt at betale knap 900 millioner kroner i skat til myndighederne i hertugdømmet. Den afgørelse blev der dog ikke ændret ved.

    Hos organisationen Oxfam IBIS, der blandt andet forsøger at bekæmpe skattely rundt om i verden, kalder skattespecialist Christian Hallum dagens afgørelser for "ét skridt frem og to tilbage".

    - Det er et broget billede, der viser sig i de her sager. For os er det dog Amazon-sagen, der har været afgørende i dag. Det er et selskab, der i den grad er kendt for at være aggressiv i deres brug af skattely. Og vi ser samtidig mange techgiganter, som ikke betaler skat, selvom de har store overskud. Derfor er det enormt skuffende, at netop sagen mod Amazon tabes på denne måde, siger han og tilføjer, at EU-domstolen blot har fastslået, at Europa-Kommissionen ikke har kunnet bevise sin påstand om ulovlig statsstøtte.

    Konkurrencekommissæren vil nogle gange gøre klogt i at holde sig fra fængende politiske overskrifter og i stedet forberede sine sager bedre, så de holder i retten.
    Markus Ferber, talsperson for EPP

    - Det er åbenlyst, at de nuværende statsstøtteregler ikke er løsningen, når det er så svært for Europa-Kommissionen at løfte de her sager. Derfor bliver vi nødt til at have fundamentale politiske reformer af den måde, vores selskabsskattesystem fungerer på, hvis det skal være mere retfærdigt, siger han.

    Det budskab møder opbakning fra Kira Marie Peter-Hansen, europaparlamentariker for SF og næstformand i Europa-Parlamentet udvalg for skatteanliggender, der kalder dagens afgørelse "en skandale".

    - Hvis fælden ikke klapper her, må reglerne strammes, skriver hun på Twitter.

    Omvendt mener Europa-Parlamentets kristenkonservative EPP-gruppe, at dommen er "en ydmygelse" og et "stort slag" mod den danske kommissær.

    - Konkurrencekommissæren vil nogle gange gøre klogt i at holde sig fra fængende politiske overskrifter og i stedet forberede sine sager bedre, så de holder i retten, siger Markus Ferber, der er EPP-talsmand for økonomi.

    Margrethe Vestager understreger i sin skriftlige kommentar, at "Europa-Kommissionen benytter sig af alle tilgængelig redskaber i kampen mod unfair skatteforhold", og at man i OECD-regi er tæt på at reformere de internationale rammer for selskabsskat.

    - Desuden er EU-Kommissionen i færd med at fremsætte et forslag til en digital skat, så virksomheder, der drager nytte af det digitale indre marked, også bidrager retfærdigt til EU-budgettet. Vi er nødt til at udnytte dette momentum, hvis vi vil sikre os en fair beskatning på alle niveauer, skriver konkurrencekommissæren.

    Opdateret 14.54 med kommentarer fra konkurrencekommissær Margrethe Vestager.

  • Unge er splittede om muligheden for hurtigere stik: Mød ja-sigeren, nej-sigeren og tvivleren

    Skal man melde sig frivilligt til at modtage en fravalgt vaccine, så man kan komme afsted på eksempelvis en sommerferie eller et udvekslingsophold?

    Eller gør man klogest i at vente, til det er ens tur i køen - og dermed risikere at få corona og døje med eventuelle senfølger?

    Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, fraråder folk at tage imod vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, som er pillet ud af massevaccinationsprogrammet.

    - Vi mener, at gevinsten nærmest ikke er eksisterende. Det er velbeskrevet, at der kan være nogle alvorlige bivirkninger, men der kan også være andre bivirkninger, som man først er ved at undersøge nu, siger Anders Beich, der er formand for DSAM.

    Hos foreningen Danske Patienter frygter direktør Morten Freil, at udsigten til hurtigere vaccination får unge, kronisk syge til at takke ja, fordi de så kan tage hurtigere del i genåbningen.

    - Jeg forstår godt behovet for at sætte tempoet op med vaccinerne, og ja - alle kan vælge at sige nej, men når du er kronisk syg og ikke kan tage del i genåbningen, vil du alt andet lige føle dig mere presset til at takke ja end den almindelige, raske dansker, siger Morten Freil.

    Han så gerne, at politikerne i stedet rykkede de kronisk syge frem i køen til de godkendte vacciner fra Pfizer/BionTech og Moderna.

    - Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at ingen følger sig presset til noget. Sagen er jo, at netop de syge, der er i øget risiko for alvorlig sygdom ved covid-19, vil være dem, som vurderes at have størst gavn af at blive vaccineret med et dårligere alternativ. På den måde forskelsbehandler vi syge og raske, siger Morten Freil.

    Dr.dk har talt med tre unge fra den fynske hovedstad om, hvad de tænker om situationen.

    De har alle opvejet fordele og ulemper ved at sige ja og nej, og de kommer - næppe overraskende - frem til vidt forskellige resultater.

    Der er en masse overvejelser i forhold til det fysiske helbred, men jeg vil stadig tage en vaccine fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson.
    Martin Sandgaard

    Martin Sandgaard siger, at det handler meget om det mentale, når han vælger at takke ja.

    - Det er hårdt at leve under alle de her restriktioner og gå rundt med både frygt og skyldfølelse i kroppen. Corona er meget inddæmmet af frygt. Man går og tænker 'hvad nu hvis', men for mig er det lige så vigtigt, at mit mentale helbred har det godt, og at jeg ikke skal testes og godkendes hele tiden for at kunne færdes i samfundet.

    - Der er en masse overvejelser i forhold til det fysiske helbred, men jeg vil stadig tage en vaccine fra AstraZeneca eller Johnson & Johnson. Det er måske den ungdommelige uovervindelighed, men jeg går ud fra, at når vaccinen er godkendt i USA og andre steder i Europa, så er den relativt sikker at tage. Jeg forstår det sådan, at de fraråder den herhjemme, fordi de ikke ved nok om den endnu.

    Jeg tænker, at eksperterne har styr på sagerne, så dem lytter jeg til.
    Peter Bjørn

    Peter Bjørn siger nej, og det er der flere grunde til.

    - Min mor er læge, og det samme er min storebror. De har begge rådet mig til ikke at tage imod en vaccine, som eksperterne ikke anbefaler i massevaccinationsprogrammet. Det er afgørende for mit valg, for jeg synes ikke, jeg selv har de store forudsætninger til at vurdere konsekvenserne, siger Peter Bjørn.

    - Jeg tænker, at eksperterne har styr på sagerne, så dem lytter jeg til. Selvfølgelig kan det give noget frihed, hvis man ikke skal rende og testes hele tiden, men jeg vil bare hellere testes, end løbe en risiko ved at lade mig vaccinere med de her.

    Lægerne fraråder det. Andre taler om alle fordelene ved at blive vaccineret, hvor den vigtigste er, at man ikke længere risikerer at blive smittet og få senfølger.
    Rikke Blomgreen

    Rikke Blomgreen er i tvivl.

    Det er hun blandt andet, fordi hun hele tiden bliver bombarderet fra alle sider med forskellige holdninger til det her vigtige og potentielt livsændrende spørgsmål.

    - Lægerne fraråder det. Andre taler om alle fordelene ved at blive vaccineret, hvor den vigtigste er, at man ikke længere risikerer at blive smittet og få senfølger. Jeg har bekendte, der døjer med mistet lugte- og smagssans og så videre. Det ønsker jeg selvfølgelig ikke at opleve, og derfor er det i sidste ende et spørgsmål om, hvor risikovillig, man er, siger Rikke Blomgreen.

    - Jeg stoler meget på systemet, så hvis eksperterne ender med at sige, at vi bør tage vaccinen, selv om der er en risiko, er jeg nok tilbøjelig til at blive ja-siger. Jeg er bare stadig meget i tvivl.

    Anton Pottegård fra Syddansk Universitet er professor i brug af lægemidler.

    Og så er han som 34-årig selv i den allersidste vaccinationsgruppe, der lige nu først står til at være færdigvaccineret sidst i august, når det meste af sommerens sjov og muligheden for udlandsrejser er forbi.

    Han siger, at man skal opveje med sig selv, hvad man egentlig ønsker at få ud af den hurtigere vaccination, hvis man er i tvivl om sit valg.

    Anton Pottegård.

    - Man skal vurdere, hvad der er af fordele og ulemper lige præcis for én selv ved at tage imod den fremskudte vaccination frem for at vente. Nogle vil få en reaktion, hvor de bliver sløje dagen efter vaccinationen, og så er der den omdiskuterede og meget lave risiko for nogle alvorlige blodpropper, siger Anton Pottegård og bemærker, at der er forsket meget i, hvem der er i risikogruppen.

    - Det er der bare ikke kommet noget brugbart ud af. Samlet set må vi derfor sige, at alle nok er i risiko, siger han.

    Når det kommer til fordelene, bliver det mere individuelt.

    - Måske vil man gerne kunne tage sig af en bedstemor, der ikke vil eller kan vaccineres. Måske handler det om egentlig mistrivsel på grund af de sociale restriktioner. At de her vacciner er taget ud af massevaccinationsprogrammet betyder ikke, at de ikke kan være gavnlige for nogen grupper.

    Og så har den unge professor en opfordring, når snakken falder på for og imod vaccinationer.

    - Sørg nu for at passe på hinandens grænser. Det må og skal være et helt personligt valg, hvad man vil. Det er et utroligt personligt emne, og når man snakker om det her, bliver det hurtigt en snak om, hvordan man går og har det indeni, hvordan man har det med vacciner, hvad man er bange for, og i øvrigt hvad man måtte fejle, siger Anton Pottegård.

  • Skuespiller-formand: 'Pilou Asbæk er blevet angrebet af socialdemokratiske dødspatruljer'

    Pilou Asbæk har fået voldsom kritik fra flere socialdemokrater på Twitter. (Foto: CAITLIN OCHS © Scanpix)

    Det er ikke nemt at være skuespiller, der deltager i den politiske debat. Faktisk får man alt for ofte et drag over nakken og bliver mødt af usaglig kritik, mener formanden for Dansk Skuespillerforbund, Benjamin Boe Rasmussen.

    Der er jo tale om en holdningstilkendegivelse. Han har ret til sin holdning. Skal man være togfører for at mene noget om togdrift?
    Benjamin Boe Rasmussen, formand for Dansk Skuespillerforbund

    Det viser de seneste ugers Twitter-slagsmål mellem stjerne-skuespilleren Pilou Asbæk og en række socialdemokrater, efter skuespilleren har kastet sig ind i debatten om hjemsendelser af syriske flygtninge.

    - Han er blevet angrebet af, hvad jeg kalder "de socialdemokratiske dødspatruljer". Og det gør mig virkelig fortørnet. Han bliver angrebet på, at han er kunstner, at han har penge, og at han er en del af den kreative klasse. Der er ingen, der angriber ham på, hvad han mener, siger Benjamin Boe Rasmussen.

    På sin Twitter-profil opfordrer Pilou Asbæk til at samles til en demonstration og til at støtte "kampen for en human flygtningepolitik" økonomisk. Mest kontroversielt får han - i hvert fald ifølge socialdemokraterne og flere andre - sammenlignet den danske udlændingepolitik med Nazitysklands deportation af jøder til udryddelseslejrene.

    - Lejre i udlandet, hvor man deporterer mennesker, som er uønsket i ens land...!!!?? Åh, hvad dælen er det nu, de hedder?? Jeg ved det godt! Har det lige på tungen! Åh, kom nu....kan godt huske det. Giv mig et sekund...hmmm...ok, jeg er blank, giv mig en ledetråd @regeringDK!!

    Og det er altså ikke faldet i god jord hos en række socialdemokrater, der er gået i flæsket på Pilou Asbæk for at kritisere regeringens politik og hans "sammenligning".

    Indfødsretsordfører og folketingsmedlem for socialdemokraterne Lars Aslan Rasmussen skriver blandt andet, at Pilou Asbæk absolut ikke skal gøre sig til dommer over andres moral, når han selv har reklameret for bettingfirmaet Bet365.

    Også den socialdemokratiske debattør og tidligere folketingskandidat Malthe Johan Poulsen anklager skuespilleren for at plædere for en politik, der aldrig nogensinde kommer til at ramme ham selv.

    - Husk nu, at når Pilou Asbæk og andre velstillede fra den kreative klasse siger, at vi godt kan tage imod flere flygtninge. Så mener de, at I godt kan tage imod flere flygtninge, skriver han på Twitter.

    Og slår man vejen forbi Twitter, ser man hurtigt, at udlændingeordfører Rasmus Stoklund, en ministers særlige rådgiver og en formand for en ungdomsorganisation, der fremgår på en liste over DSU-afdelinger, har været inde over debatten.

    Pilou Asbæk selv meddeler via sin agent, at han ikke ønsker at stille op til interview om sagen.

    Men formand for Dansk Skuespillerforbund Benjamin Boe Rasmussen er harm over den måde, Pilou Asbæk - og skuespillere i almindelighed - angribes på.

    Benjamin Boe Rasmussen er fortørnet over den måde, danske skuespillere behandles på, når de deltager i den politiske debat.

    - Da flygtningene gik op ad motorvejen, var der også mange af mine medlemmer, der var ude at ytre sig. Der var Naser Khader ude at sige, at de skulle bare holde deres kæft, siger Benjamin Boe Rasmussen.

    Men er der ikke noget om, at I sidder der med jeres kendisstatus og kloger jer på noget, I ikke ved særligt meget om?

    - Det spørgsmål gør mig så harm. Der er jo tale om en holdningstilkendegivelse. Han har ret til sin holdning. Skal man være togfører for at mene noget om togdrift? Jeg kan jo heller ikke sige, at Lars Seier ikke må have en holdning til, hvad dagpengesatsen skal være, siger Benjamin Boe Rasmussen.

    Hvad synes du om, hvad flere har udlagt som en sammenligning med Nazityskland?

    - Den er da lidt hårdt spændt for, men det er jo ikke anderledes, end når nogle foreslår, at vi skal smide flygtninge ud over en øde ø.

    Han mærker ikke konsekvenserne af integrationsproblemerne. Hvis han oplever problem på sine børn skole, kan han sende dem på privatskole, og han bliver ikke overfaldet i S-toget på vej hjem.
    Malthe Johan Poulsen, debattør og socialdemokrat

    Men de har da også skullet lægge ryg til meget kritik?

    - Man skal også stå på mål for, hvad man siger. Og den er hårdt skåret. Men man angriber ham for, hvem han er, ikke hvad han mener.

    Men er Socialdemokraterne særligt slemme?

    - De er i hvert fald de mest ømtålelige. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om de er blevet sendt i byen? Det er jo de samme mennesker, og de mener det samme.

    En af de socialdemokrater, der ikke giver meget for Asbæks nyfundne politiske gnist, er den socialdemokratiske debattør og tidligere folketingskandidat Malthe Johan Poulsen.

    - Det er mere end glimrende, at han deltager i debatten, men han bidrager ikke med noget interessant.

    - Han mærker ikke konsekvenserne af integrationsproblemerne. Hvis han oplever problemer på sine børns skole, kan han sende dem på privatskole, og han bliver ikke overfaldet i S-toget på vej hjem.

    Men man ser jo også folk i fast arbejde mene noget om dagpengesatsen eller folk uden børn mene noget om folkeskolen. Hvorfor skal Pilou Asbæks penge diskvalificere ham?

    - Det skal heller ikke diskvalificere ham, men det er en vigtig nuance, når folk taler for en politik, der reelt vil medføre fri indvandring, siger Malthe Johan Poulsen.

    Malthe Johan Poulsen giver ikke meget for Pilou Asbæks bidrag til debatten. (Foto: (privatfoto))

    Men det er vel heller ikke fri indvandring, han taler for? Er det ikke en stråmand?

    - Nej, når han siger, at folk ikke skal rejse hjem, når de ikke længere har beskyttelseskrav, så er det jo lige præcis det, der kommer til at ske. Det er lige præcis det, der er mit problem. Han forstår ikke konsekvensen af, hvad det i virkeligheden er, han taler for.

    Er der tale om et koordineret angreb fra jeres side, som Benjamin Boe Rasmussen frygter?

    - Nej, det lyder helt paranoidt. Det er ikke koordineret fra noget sted af.

    Det samme afviser indfødsretsordfører Lars Aslan Rasmussen, der kritiserer Pilou Asbæk i skarpe vendinger for, hvad han ikke tøver med at kalde en nazisammenligning. Han kritiserer særligt skuespilleren for at have reklameret for bettingfirmaet Bet365.

    - Jeg synes, at det er helt vildt svinsk og en hån mod ofrene. Selvom han ikke vil stå ved det. Han er ikke fredet, fordi han er kunstner, siger Lars Aslan Rasmussen.

    Men er det ikke uden for skiven at kritisere ham for at have lavet reklamer for et spilfirma?

    - Når man gør sig til et bedre menneske end andre, så synes jeg også, at det er relevant, at man har været ansigt for et bettingfirma, som kynisk udnytter folk, der er ludomaner, siger Lars Aslan Rasmussen.

    Pilou Asbæk har sidenhen afvist, at der var tale om en henvisning til Nazityskland.

    DR Nyheder ville gerne have konfronteret gruppeformand for Socialdemokratiet Jesper Petersen med anklagerne mod deres metoder. Han henviser i stedet til kulturordfører Kasper Sand Kjær.

    Kulturordfører Kasper Sand Kjær afviser, at Socialdemokratiet skulle være et specielt "ømskindet" parti. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

    Han afviser ligeledes, at der på nogen måde skulle være tale om et koordineret angreb, men:

    - Det er klart, at når man træder ind i den offentlige debat, så må man også forvente, at man får modspil. Skuespillere har jo en stor megafon, og når man bruger den, bliver svaret også voldsomt.

    Men er det de rigtige ting, Pilou Asbæk bliver kritiseret for?

    - Jeg tror generelt, at der er meget på sociale medier, hvor tonen bliver meget hård. Det er da en udfordring for samtalen. Men når man går ind i debatten og sammenligner med et af de mørkeste kapitler i verdenshistorien, så får man igen.

    Er I et parti, der tåler kritik meget dårligt?

    - Nej, det synes jeg ikke, vi er, men når man blander sig i debatten og mangler nuancer, så får man jo svar på tiltale, siger Kasper Sand Kjær.

    Benjamin Rud Elberth, ekspert i digital, politisk kommunikation, er dog ikke afvisende over for tanken om et koordineret angreb.

    - Noget tyder på, at der sidder en eller anden form for tæskehold klar. Jeg husker eksemplet med Jonas Eika, der kritiserede Mette Frederiksen og partiets politik i sin takketale. Der var Stoklund ude at kalde ham forfatterklovn.

    Forfatteren Jonas Eika modtog i 2019 Nordisk Råds Litteraturpris. I sin takketale beskyldte han Danmark for "at have statsracisme". Det fik Rasmus Stoklund til at kalde Eika "en forfatterklovn.

    - Hvis Socialdemokratiet var et fodboldhold, så ville deres strategi være at gå ud med knopperne forrest på sociale medier. For kan de skræmme manden tilstrækkeligt, bliver historien ikke lige så stor i de klassiske medier, siger Benjamin Rud Elberth.

    Hvem er det, der typisk går ud med de "angreb" her?

    - Jeg kan se, at der er et par, der altid bider. Lars Aslan og Rasmus Stoklund er gode eksempler. Så har de gennem tiden haft de professionelle i presseafdelingen, der er ansat. Og så er der debattører, der bliver ægget til at forsvare partiet - blandt andet igennem Facebookgrupper.

    - Af og til har der været for eksempel kredsformænd, og så Pio-folket. Pio-folket er et stærkt sparkeben, for de har jo en netavis, der kan hænge en ud med navns nævnelse.

    Netavisen Pio er et medie, der er stiftet af blandt andre Henrik Sass Larsen og lige nu har den socialdemokratiske debattør Niels Jespersen som chefredaktør. Avisen kalder sig uafhængig.

    Og det virker, når socialdemokraterne kaster sig ind i debatten med kunstnere, der er uenige i deres politik.

    - Jeg kan godt forstå, at man som utrænet skuespiller, forsker, kunstner og så videre bliver skræmt af det her. Forestil dig at blive overfaldet af nogen, der er trænet i debatteknik. Det er voldsomt at komme i den tørretumbler, siger Benjamin Rud Elberth.

    Er S særligt slemme?

    - Nej, de er bare dygtigere. Socialdemokraterne kan alle debattricksne. De har infrastrukturen, som man får ved at være et stort parti så længe.

    I modsætning til Benjamin Rud Elberth mener professor på DMJX Ejvind Hansen ikke, at man kan udråbe Socialdemokratiet som de værste - eller bedste - når det kommer til at gå i rette med kritikere.

    - Det er en tendens, at skuespillere, forfattere og musikere får en over nakken, når de deltager i den offentlige debat, og mit indtryk er, at det sker mere og mere. Men jeg kan ikke sige, at et parti er værre end et andet, siger professoren, der har forsket i demokratisk offentlighed og ytringsfrihed.

  • Fire tricks til at få styr på din corona-hundehvalp, der nu er ustyrlig teenager

    (Foto: Ralu Gal © Unsplash)

    Coronapandemien har givet danskere mere tid derhjemme, da mange har været sendt hjem fra arbejde.

    Den mulighed har mange danskere udnyttet til at få et ekstra familiemedlem: En hundehvalp.

    Nu melder hverdagen sig for nogle hundeejere. Hvis de fik en ny hund i sensommeren 2020, er deres hund nemlig blevet teenager.

    - Når vi kalder dem teenagere, er det, fordi hormonerne begynder at rase rundt i kroppen som hos mennesker, siger Lea Nor, der er professionel hundetræner hos HundeTV.

    - For hanhundene er det oplevelsen af, at der er damer overalt, og verden er spændende. De savler og humper løs. Tæverne begynder at bløde og komme i løbetid. Kønsorganerne hæver op, og de kan blive mere forsigtige og betuttede.

    Alle hormonerne kan gøre, at din hund begynder at opføre sig anderledes.

    Derfor giver Lea Nor fire bud på, hvordan en teenagehund opfører sig, og hvordan du bedst får den gennem teenagetiden.

    . (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    Du oplever måske, at din hund på det senest ikke kommer, når du kalder, og den hiver i snoren, som det passer den.

    Lea Nor beskriver, at teenagehunden kan have en ‘talk to the paw’-attitude.

    - Det kan virke provokerende og pinligt, når din hund ikke gider høre efter, selvom den ellers har været velopdragen. Men hunden er på en anden planet, når den er teenager, siger hun.

    Der kan være mange grunde til, at hunden ikke hører godt efter i sin teenageperiode, men ligemeget hvad, er det vigtigt at huske, at det ikke er hundens skyld.

    - Du skal droppe at skælde den ud. Det eneste, der sker, hvis du bliver sur, er, at du kommer til at ødelægge den gode relation, som I ellers har opbygget, siger Lea Nor.

    - Når du står og råber, vil den trække sig endnu mere fra dig, og så hører den slet ikke efter.

    (Foto: Alvan Nee © Unsplash)

    En af grundene til, at din hanhund ignorerer, alt du siger, kan være, at den har tæver på hjernen.

    Når kønshormonerne flyver rundt i kroppen, tænker hunden nemlig kun på at parre sig.

    - Derfor må du sænke kravet til, hvad hunden skal kunne i den her periode, siger Lea Nor.

    I stedet for at skælde ud, skal du sørge for at være ekstra god ved din teenagehund.

    - Den har brug for omsorg i den her periode. Det kan du give den ved at fokusere på den gode træningsrelation med masser af belønninger og ros, siger hun.

    Her skal du faktisk skrue op for godbidderne og kvaliteten af dem.

    - Hvis den plejer at få en lille kiks, så giv den lidt leverpostej også, når den opfører sig pænt. Hunden skal have motivation for at høre efter, siger Lea Nor og fortsætter:

    - Hunden får også motivation, hvis I leger en masse. Det synes særligt teenagere er sjovt, og det er en skøn belønning. Det skal gerne være med legetøj, hvor den kan interagere en masse, trække og bide i legetøjet.

    . (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

    Din teenagehund har ekstra meget energi i kroppen i denne periode.

    Den energi skal bruges, for ellers render den rundt og laver ballade.

    - Det er vigtigt, at energien bliver fokuseret på noget positivt. Her er det oplagt at fokusere på samværet med os, siger Lea Nor.

    Du kan eksempelvis gemme godbidder i haven, som den skal søge sig frem til.

    - Det er vigtigt, at hunden bliver både fysisk og mentalt stimuleret. Det skal være sjove og nemme lege, der hurtigt fanger hundens interesse, og som den brænder krudt af ved, siger hun.

    (Foto: Joe Caione © Unsplash)

    Du kan opleve, at din hund pludseligt gør og reagerer dårligt overfor andre mennesker og hunde.

    Som teenager kan din hund have en frygtperiode, hvor den pludseligt forbinder helt almindelige ting med fare. Hvis du skælder ud, forstærker det følelsen af, at der sker noget farligt.

    - Derfor skal du sørge for at hundens grænser ikke overtrædes. Hold afstand til andre mennesker og dyr. Fornem hundens grænser, og lad hunden langsomt begynde at komme tættere på andre, siger hun.

    Og så skal godbidderne op af lommen.

    - Det kan virke modstridende, at den skal have godbidder, når den gør. Men det er vigtigt, at ændre følelserne i hunden. Hvis den er bange, skal du tage den væk fra situationen og give den godbidder og tryghed i situationen, siger Lea Nor.

  • Globale protester i solidaritet med palæstinenserne

    De mange drab på palæstinensere i Gaza under muslimernes hellige måned, Ramadan, har blandt andet ført til globale protester i går. Her ses Palæstina-supportere på Times Square i New York. (Foto: Eduardo Muñoz © Scanpix)

    I mange storbyer verden over har der i går været store protester imod Israels angreb på Gaza, hvor mindst 43 palæstinensere nu meldes dræbt.

    Palæstina-støtter i protestmarch igennem Times Square i New York i går efter en protest foran den israelske ambassade. (Foto: Eduardo Muñoz © Scanpix)

    Palæstina-støtter er dog også gået på gaderne for at protestere imod angrebene på Al-Aqsa moskéen i Jerusalem og for at vise solidaritet med de palæstinensere, som i stort omfang bliver fordrevet fra deres huse på Vestbredden.

    Også i London gik tusindvis på gaden for at protestere i solidaritet med palæstinenserne. (Foto: Toby Melville © Scanpix)

    Missil-udvekslingen har også ført til mindst seks dræbte israelere.

    Udvekslingen kommer efter måneder med forstærkede spændinger, fordi mange palæstinensiske familier er blevet tvunget ud af deres boliger af israelske bosættere i området Sheikh Jarrah i Øst Jerusalem.

    I Sydafrikas hovedstad, Cape Town, gik demonstranter også på gaden i går for at vise solidaritet med palæstinenserne. (Foto: RODGER BOSCH © Scanpix)

    FN fordømmer løbende Israels drab på palæstinenserne, og FN har også erklæret de israelske bosættelser på Vestbredden for ulovlige.

  • Regnen slipper os ikke, men der venter sol i Kristi himmelfartsferien

    Der bliver grå skyer de kommende dage, men solchancerne ser ud til at stige. Her er det Ørnsø ved Silkeborg.

    Det startede så fint i denne uge, men medmindre man har adresse på Bornholm, så var det en kortfattet affære. Og den grå og rimelig regnfulde vejrudsigt gælder stadig, når vi kigger på resten af ugen. Et ustadigt vejr, der skyldes, at Danmark stadig er stridspladsen mellem kulden fra vest og varmen fra øst.

    Men selvom der er regndråber på skemaet de næste dage, så er der dog ikke mange millimeter at gøre op, siger vejrvært ved DR Vejret, Morten Lynge

    - Det ser ud til, at en smule regn kan drille helligdagen. Men det er meget ustadigt, og vejret skifter hurtigt, men vi skal nok få lidt sol de næste dage, men det er ikke alle forundt, fortæller han og fortsætter med et kig i prognosen.

    - Umiddelbart ser det ud, som om at solen er forbeholdt det nordlige af Jylland og Nordsjælland. Og så holder Bornholm stadig fast på sol og vil også være med i kampen om Kristi himmelfartsdags højeste temperatur.

    Og befinder du dig et af de steder, hvor solen bryder gennem skyerne, så kan du være heldig at opleve ganske pæne temperaturer torsdag.

    - Temperaturmæssigt er der stor forskel. Under skyer og regn når vi ikke meget over 10 grader, mens der hvor solen får fat, kan termometeret ramme 15 til 18 grader.

    Hvis du er ved at være træt af at læse om regn i dine vejrudsigter, har du fra dags dato også god grund til at mene, at nu har det regnet rigeligt for maj.

    Klimanormalen, det vil sige et gennemsnit for vejret gennem de seneste 30 år, viser, at maj normalt giver 47,3 millimeter nedbør. 12. maj passerede vi det gennemsnit, og lige nu ligger det på 51,5 millimeter, uden at vi er halvvejs gennem måneden.

    De næste dage kommer til at føje yderligere til, men det bliver let regn, siger vejrvært Morten Lynge.

    - Fredag er i samme spor. Det bliver mest skyet, men solen vil vise sig. Der kommer også nedbør. Det bliver ikke de store mængder, og temperaturen læner sig op af torsdag, og det samme gør den svage til lette vind.

    Et blik mod weekenden giver en lignende melding fra Morten Lynge, der særligt fremhæver lørdag som den dag, hvor du skal planlægge efter at kunne nyde sol og udeliv.

    - Lørdag ser mest samarbejdsvillig ud. Den starter med let regn i nord, men ellers ligner det en dag med opholdsvejr og temperaturer, der ligger mellem 10 og 16 grader. Her er solchancerne størst i den sydlige del af landet.

    - Søndag fortsætter det ustadige og skiftende forårsvejr med en god blanding af skyer, regnbyger, men også lidt sol indimellem. Temperaturen bliver nok knap så høj som lørdag. Vi kan nok trække en grad eller to fra niveauet lørdag.

  • Statsrevisorerne retter skarp kritik af Fødevareministeriet for mangel på tilsyn med EU-midler

    Statsrevisorerne retter en skarp kritik af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for ikke at have ført tilstrækkeligt tilsyn med de EU-midler, der er blevet givet til danske landmænd.

    Også Landbrugsstyrelsen modtager kritik for at have lavet fejlagtige juridiske vurderinger i en række sager. Kritikken er den næsthøjeste kritik, som statsrevisorerne kan tildele.

    Sagen omhandler midler udbetalt i perioden fra 2014 til 2019.

    Helt konkret har der manglet kontrol, sådan at en landmand har kunne opsplitte sin landbrugsbedrift i flere virksomheder og derved kunne søge om økonomisk støtte flere gange, selvom der var tale om samme landbrug.

    Opdateres...

  • Forsvaret sender F-16-fly på vingerne for at undersøge uidentificerede fly over Østersøen

    Hvis der kom nogle ordentlige brag over Fyn og det sydlige Sjælland, var det højst sandsynlig Forsvarets F-16-fly, der er sendt på vingerne mod Østersøen. Der kom så meget fart på, at de brød lydmuren.

    Her skal de møde nogle uidentificerede fly, skriver Forsvaret på Twitter.

    - F-16 fra Forsvaret har brudt lydmuren over Fyn og det sydlige Sjælland. Flyene er på vej til Østersøen for at møde uidentificerede fly over internationalt farvand, lyder det.

    Det sker mellem 30 og 40 gange om året, at danske militærfly må afsted for at "hilse" på andre landes fly - for eksempel på foranledning fra Nato. Senest var det i april i år, hvor der var tale om russiske bombefly.

  • Ny uvildig task force skal undersøge branden på Scandinavian Star

    Et flertal i Folketinget har besluttet at nedsætte en ny task force, der endnu engang skal kigge på omstændighederne ved branden på færgen Scandinavian Star.

    Det oplyser Justitsministeriet.

    Der bliver tale om en uvildig undersøgelse, som mere specifikt skal undersøge reder-, ejer- og forsikringsforholdene omkring branden, der kostede 159 personer livet i 1990.

    - Viser der sig et grundlag for, at politiet iværksætter yderligere efterforskning af mordbranden, vil den kunne foregå parallelt med task forcens undersøgelse, skriver Justitsministeriet.

    Det forventes, at task forcen vil være færdig med sin undersøgelse om halvandet år, men hvert halve år, skal der aflægges rapport.

  • Kovending i appelsag: Håndboldklub beholder alligevel ligaplads

    Håndboldens appelinstans har givet TMS Ringsted medhold i en sag om uberettet nedrykning, og dermed beholder klubben sin plads i ligaen.

    Det skriver DHF.

    TMS Ringsted rykkede ud af herreligaen, men straks efter grundspillets afslutning indgik Skanderborg og Århus et samarbejde, hvorefter Århus begærede sig konkurs.

    Begge hold sluttede over Ringsted i ligaen.

    Det sjællandske hold mente dog, at reglerne omkring konkursen og tidspunktet for den gjorde, at TMS Ringsted skulle forblive i ligaen.

    I første omgang valgte disciplinærinstansen at idømme Århus og Skanderborg en bøde og ikke lade det påvirke tabellen, men efterfølgende har appelinstansen omstødt dommen.

    Kendelsen får betydning for ligaen, der udvides fra 14 til 15 hold i næste sæson. Samtidig skal der i næste sæson findes to direkte nedrykkere, siger formand i DHF, Per Bertelsen.

  • Vestager taber stor EU-skattesag mod Amazon

    Det er ikke blevet bevist, at den amerikanske nethandelgigant Amazon er blevet begunstiget med ulovlig statsstøtte i Luxembourg, hvor den har sit europæiske hovedkvarter.

    Det har EU-domstolen her til formiddag slået fast. For fire år siden lød det ellers fra EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R), at den amerikanske nethandelsgigant gennem en årrække havde modtaget ulovlig statsstøtte i Luxembourg.

    - Medlemslande kan ikke give selektive skattefordele til multinationale grupper, som ikke er gives til andre, konkluderede Margrethe Vestager dengang.

    Hun krævede efterfølgende, at Amazon skulle betale knap 1,9 milliarder kroner plus renter tilbage i skat. Men den afgørelse er nu blevet annulleret, lyder det i en pressemeddelelse fra EU-domstolen.

    Sidste år tabte den danske EU-kommissær en lignende højprofileret skattesag mod Apple.

  • Ingen plan for mulig genhusning af naboer til minkgrave

    Viborg og Holstebro kommuner anbefaler Fødevarestyrelsen at sikre genhusning for naboerne til de døde mink, der fra i morgen skal graves op.

    Fødevarestyrelsen har endnu ikke taget stilling til, om naboer kan få tilbudt at rykke på hotel eller anden indkvartering, hvis de i en periode bliver stærkt generet af lugten fra de døde mink.

    Fødevarestyrelsen oplyser dog, at hvis bekymrede borgere henvender sig, vil styrelsen gå i dialog med dem, og tage kontakt til kommunerne for at høre, hvad deres anbefalinger kunne være for genhusning.

  • Jagt på OL-billet starter godt: Holten roer sig direkte i finale

    Den danske kajakroer René Holten gav onsdag sig selv de bedste forudsætninger for at sikre kvalifikation til OL i Tokyo til sommer i 1000 meter enerkajak.

    Holten var bedst af alle i sit indledende heat ved World Cuppen i ungarske Szeged, og det gav ham en direkte plads i torsdagens finale.

    Der er kun muligheder tilbage for at kvalificere sig til OL, hvoraf stævnet i Ungarn er den ene, og derfor er roer René Holten under maksimalt pres.

    I finalen skal Holten ro for at ende i top-2, hvis den 32-årige dansker skal kvalificere sig til sit fjerde OL i træk.

    Kikser det for Holten i torsdagens finale, har han en sidste mulighed i næste uge i Rusland. Her er dog kun en enkelt OL-billet på højkant.

    Morten Graversen/Simon Schuldt Jensen og Sara Corfixen Milthers/Caroline Emilie Faurschou jagter OL-billetter i Szeged i toerkajak.

  • Corona mere end halverer antallet af kunder hos DSB

    Ligesom under resten af coronaepidemien har DSB i første kvartal af 2021 kørt med færre passagerer end normalt.

    Det oplyser det statsejede togselskab.

    I alt har DSB i perioden kørt med 17,4 millioner passagerer.

    Det er mere end en halvering i forhold til de 38,2 millioner passagerer, der blev kørt med i den samme periode året før.

  • Flere vaccinationer giver økonomisk optimisme i EU

    Coronakrisen har i den grad været økonomisk hård for EU-landene. Men nu går de en noget mere gunstig tid i møde, efter at de blandt andet har fået gang i deres vaccinationsprogrammer.

    Ifølge Europa-Kommissionens nye forårsprognose kan landene se frem til en vækst i bruttonationalproduktet på 4,2 procent i år og 4,4 procent næste år.

    Det er et noget højere vækstskøn end det, som blev præsenteret i februar. Her ventede Europa-Kommissionen en vækst på 3,7 procent i 2021 og 3,9 procent i 2022.

    - Selv om vi endnu ikke er igennem krisen, ser Europas økonomiske udsigter noget lysere ud, siger handelskommissær Valdis Dombrovskis.

    Sidste år skrumpede medlemslandenes økonomier med 6,1 procent, hvilket var historisk stort.

  • Højhuse og rørledning bombet: Her foregår kampene i konflikt mellem Israel og palæstinensere

    Sort røg stiger op fra israelske bombeangreb mod Gaza By onsdag. (Foto: HAITHAM IMAD © Scanpix)

    Befolkningerne i Gaza og Israel lever igen i en tilstand af akut fare.

    Siden mandag har militante palæstinensere sendt hundredvis af raketter mod israelske byer. Israel har på sin side gennemført endnu flere luftangreb mod Gaza. Området er kontrolleret af Hamas-bevægelsen, der står på EU's og USA's terrorliste.

    Kampene mellem de to parter er de værste siden en krig i 2014. FN's udsending i Mellemøsten, norske Tor Wennesland, advarer om, at situationen er ved at udvikle sig til en egentlig krig.

    Foreløbig har 48 mennesker mistet livet. 43 er blevet dræbt i Gaza, siger Hamas, mens fem meldes dræbt i Israel.

    Her følger en overblik over de steder, som i øjeblikket er direkte påvirket af kampene:

    Beboelsesejendommen Hanadi i Gaza By styrter sammen efter et luftangreb tirsdag. (Foto: Mohammed Abed © Scanpix)

    Natten til onsdag har israelske kampfly og droner gennemført hundredvis af luftangreb mod mål i Gaza by.

    Indtil videre har mindst 35 personer - heriblandt 10 børn - mistet livet i Gaza, oplyser Hamas.

    I den seneste runde bombardementer er det israelske militær gået efter at destruere hele bygninger, skriver nyhedsbureauet AP. Det er en taktik, som udløste omfattende, international kritik af Israel under krigen i 2014.

    Det mest opsigtsvækkende angreb sent tirsdag var rettet mod en beboelsesejendom, som også husede Hamas-kontorer. Bygningen styrtede sammen under angrebet. Forinden havde beboerne modtaget advarsler via tekstbeskeder og telefonopkald.

    Se en video af angrebet:

    Militante i Gaza affyrede i nat 210 raketter mod den israelske storby Tel Aviv i nord og byen Beersheba i syd som svar på angrebene mod etageejendomme i Gaza By.

    Det israelske missilskjold Iron Dome i aktion mod raketter affyret fra Gazastriben. (Foto: Mohammed Abed © Scanpix)

    Luftalarmerne har hylet natten igennem i flere byer i Israel, hvor himlen har været oplyst af eksplosioner fra missilskjoldet Iron Dome's møde med raketter fra Gaza.

    I en forstad til Tel Aviv slap en raket gennem skjoldet og dræbte en mand og hans datter, skriver The Times of Israel.

    Se en video af missilskjoldet i aktion nær Tel Aviv i nat:

    Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har advaret om, at militante palæstinensere kommer til at betale "en meget høj pris" for raketangrebene.

    Religiøse skrifter bliver båret ud af en synagoge, som blev stukket i brand under uroligheder i forstaden Lod. (Foto: Ronen Zvulun © Scanpix)

    Netanyahu har natten til onsdag erklæret undtagelsestilstand i byen Lod, som er en forstad til Tel Aviv.

    Lod, der har en blandet befolkning af jøder og palæstinensere, har de seneste to dage oplevet voldelige uroligheder.

    Forstandens palæstinensiske beboere - også kaldet arabiske israelere - har nedbrændt jødiske skoler, forretninger og synagoger.

    Urolighederne begyndte, da en arabisk israeler blev dræbt under en protest i forlængelse af den seneste tids voksende spændinger mellem Israel og palæstinensere.

    Det er første gang siden 1966, at regeringen i Israel har benyttet sin ret til at erklære undtagelsestilstand i et arabisk område, skriver The Times of Israel.

    En rørledning i brand nær Ashkelon i Israel onsdag. (Foto: ILAN ROSENBERG © Scanpix)

    Ud over Tel Aviv har de seneste raketter fra Gaza har også ramt andre kystbyer i Israel.

    Det gælder byen Ashdod, og uden for byen Ashkelon slog en raket ned i en rørledning ved et kraftværk.

    Der er også fortsat rapporter om en anspændt stemning i Jerusalem, hvor kimen til den seneste militære optrapning blev lagt tidligere på måneden.

    Der har også været uroligheder flere steder på Vestbredden. En 26-årig palæstinenser blev dræbt onsdag, da den israelske hær gik ind i flygtningelejren al-Fawar syd for Hebron.

  • Skal du også i sommerhus? Vejdirektoratet varsler lange bilkøer i Kristi himmelfartsferien

    I dag og i de kommende dage er det en god idé at holde ekstra øje med trafikmeldinger, hvis du ikke vil bruge dine "hellige" timer i kø på motorvejen.

    Når vi ikke bare lige kan tage på forlænget weekend i London eller Paris, bruger ekstra mange danskere nemlig helligdagene på at tage i sommerhus.

    Vejdirektoratet forventer derfor heftig trafik i dag i tidsrummet 14 - 19 og i morgen på selve Kristi himmelfartsdag i tidsrummet 11 - 14.

    Trafikken vil hovedsageligt bevæge sig fra hovedstadsområdet mod Jylland via Fyn og Sjællands Odde.

    Hjemtrafikken forventes at være på sit højeste søndag den 16. maj i tidsrummet 12 - 16.

    Du kan løbende holde øje med trafikken her.

  • 'Du er blevet hacket, og dine penge er væk': Lillian er et af 170 ofre i stor sag om NemID-svindel 

    170 danskere har været ofre i en af de største sager om NemID-svindel for millioner af kroner.

    Lillian glemmer aldrig opkaldet fra banken.

    - De siger, at nu skal du sætte dig ned og tage det roligt. Du er blevet hacket, og dine penge er væk, fortæller Lillian om opringningen fra hendes bank i april sidste år. Hun ønsker ikke sit fulde navn frem, men DR kender hendes identitet.

    Lillian er et af 170 ofre i en af de største sager om NemID-svindel herhjemme. Det fremgår af anklageskriftet mod otte af de tiltalte, erfarer DR Nyheder.

    Det er ubegribeligt for mig, at det kunne foregå. Så mange transaktioner på så kort tid.
    Lillian, offer for NemID-svindel

    Lillian har stadig svært ved at forstå, hvordan svindlen kunne ske.

    - Jeg havde været inde og tjekke min konto dagen før, og alt var, som det skulle være, fortæller Lillian.

    Men få dage efter var mere end 900.000 kroner forsvundet fra hendes bankkonto. To af de gerningsmænd, som er en del af svindel-grupperingen, har allerede tilstået svindlen mod blandt andre Lillian.

    DR har fået aktindsigt i retsdokumenterne, og her fremgår det, at Lillians penge blev overført til 77 forskellige konti fordelt på 133 transaktioner.

    - Når jeg ser på det i dag, så er det ubegribeligt for mig, at det kunne foregå. Så mange transaktioner på så kort tid, siger Lillian.

    Dommen mod de to gerningsmænd, der allerede har tilstået, og anklageskriftet mod yderligere otte tiltalte afslører også, hvordan svindlerne overhovedet kunne få adgang til Lillians netbank.

    Den første del af forklaringen skal findes på Lyngby Bibliotek. Her har Lillian brugt sit NemID på en af de offentlige computere. Hvad hun ikke vidste var, at svindlerne havde installeret ulovligt overvågningsudstyr på computeren; en såkaldt keylogger, der gemmer alle tastetryk. På den måde har svindlerne fået fat på Lillians bruger-id og adgangskode til NemID.

    Med de oplysninger har de kunnet finde ud af, hvornår Lillian ville få tilsendt et nyt nøglekort, som de derefter har kunnet stjæle fra hendes postkasse.

    Fremgangsmåden har ifølge retsdokumenterne været stort set den samme mod de 170 ofre, der bor forskellige steder i landet.

    I nogle tilfælde har gerningsmændene primært flyttet penge fra ofrenes bankkonti, i andre tilfælde har de optaget lån eller købt varer i offerets navn, og i mange tilfælde har de gjort det hele.

    Lillian er utilfreds med den manglende it-sikkerhed på biblioteket.

    - Det er hårrejsende, at man ikke kan stole på bibliotekerne, siger hun.

    DR har kortlagt, at svindel ved brug af keyloggere har involveret mindst 46 biblioteker landet over siden 2015.

    Lillian fik tabet dækket af banken. Men ifølge retsdokumenterne har banken nedlagt krav om erstatning mod gerningsmændene, hvilket tyder på, at svindlerne slap væk med pengene.

    Ifølge DR’s oplysninger er stort set alle pengene fra den aktuelle svindelsag forsvundet.

    - Jeg er glad for, at de er fanget, men det er vigtigt, at der sker de forandringer, der skal til, så det her ikke kan ske igen, siger Lillian.

    En af de tiltalte, som ifølge sigtelsen har spillet en ”fremtrædende rolle i organisationen”, er en 27-årig dansk-somalier, der både har en terrordom og en dom for millionsvindel med NemID i bagagen. Det afslørede DR sidste år.

    DR har været i forbindelse med den terrordømte mands forsvarer, der ikke ønsker at udtale sig.

    De to gerningsmænd, der har tilstået NemID-svindel mod mere end 60 forskellige ofre, blev tidligere på foråret idømt fængselsstraffe på henholdsvis 2,5 og 3 år.

    DR erfarer fra flere kilder, at anklagemyndigheden går efter længere fængselsstraffe til flere af de otte personer, der nu er tiltalt i sagskomplekset.

    Anklagemyndigheden har ikke ønsket at give interview om sagen.

    I grafikken herunder kan du se, hvordan svindlen med keyloggere er foregået. Efter DR fortalte om metoden har Digitaliseringsstyrelsen ændret NemID-systemet, så man ikke længere får oplyst det resterende antal nøgler på nøglekortet, når man forsøger at logge ind med sit NemID.

  • Københavns Lufthavn i knæ: Frygter for konsekvenserne ved udskudt vaccineplan

    Københavns Lufthavn håber på en sommer med luft under vingerne.

    Mens vi igen strømmer på café eller i biografen, er det nemlig stærkt begrænset, hvor mange som benytter sig af flytrafikken.

    Det forsinkede vaccinationsprogram vil formentlig fortsat sætte en stopper for rejsefeberen, og det bekymrer den kommercielle direktør, Peter Krogsgaard.

    - Det kommer jo også til at udskyde folks lyst til at rejse. Mens resten af Danmark er godt i gang med at lukke op, er luftfarten stadig i knæ og omfattet af mange krav og restriktioner, siger han i en pressemeddelelse.

    Antallet af rejsende er i april faldet med hele 92,7 procent sammenlignet med april i 2019.

  • Direkte patientlinje til lungesygeplejersker sparer indlæggelser

    Direkte kontakt til et særligt team af lungesygeplejersker har betydet færre indlæggelser og større tryghed for KOL-patienter i Aarhus. (© Aarhus Universitetshospital)

    Mere tryghed og færre og kortere indlæggelser.

    Det er et af resultaterne af et forskningsprojekt med KOL-patienter, hvor lungepatienterne har kunnet kontakte et specialiseret lungeteam døgnet rundt.

    Et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital, som nu bliver permanent.

    Det er lungesygeplejersker fra KOL-klinikken og kommunens akutsygeplejersker, der tager imod lungepatienternes opkald.

    Den direkte vej til de sygeplejersker, der kender både patient og sygdom, betyder, at lungepatient og sundhedsvæsen bliver sparet for henvendelser til hjemmesygeplejerske, vagtlæge og måske i sidste ende en indlæggelse.

    - At vide hvornår der er nogen, der kommer, skaber tryghed, siger Birgit Refsgaard, der er sygeplejerske og forsker bag forsøget.

  • Hvem havde ansvaret for 12 år gammelt fransk flystyrt? Det skal en retssag nu kaste lys over

    På godt tre minutter styrtede Airbus 330-flyet i havet d. 1. juni 2009. Det tog rednings- og eftersøgningshold fem dage at finde frem til de første vragdele i havet ud for Brasiliens kyst. (Foto: ho © Scanpix)

    De to franske flygiganter, flyproducenten Airbus og luftfartsselskabet Air France, skal nu i retten på baggrund af det dødeligste flystyrt i Air Frances historie.

    Det har en domstol i Paris afgjort i dag.

    I 2009 døde 228 personer om bord på et Air France-fly, da det styrtede ned i Atlanterhavet på vej fra Rio de Janeiro i Brasilien til Paris.

    Heriblandt den danske psykoterapeut Christiane Zeuthen.

    Det tog eftersøgningsholdet hele to år, før flyets sorte boks blev fundet.

    Anklagemyndigheden går nu efter at få både Airbus og Air France dømt for drab.

    Undersøgelser har nemlig konkluderet, at piloten ikke reagerede hensigtmæssigt, da flyets fartmålere frøs til is.

  • To rockere kendt skyldige i planlægning og drab på 18-årig

    To mænd på 29 og 26 år er kendt skyldige i at have planlagt og efterfølgende dræbt en 18-årig mand tilbage i april 2019 i Holbæk.

    Det skriver Ritzau.

    I alt var tre mænd på anklagebænken, men en 34-årig mand blev frikendt for at have bestilt drabet. De var alle medlem af rockerklubben Bandidos, da drabet fandt sted.

    Bandidos lå dengang i konflikt med en lokale gruppe, og retten har givet anklagemyndigheden medhold i, at drabet skete som led i konflikten.

    Senere i dag kommer der strafudmåling for de to dømte.

    I september sidste år blev en 28-årig idømt 12 års fængsel for medvirken til drabet.

  • Danmarks fjerdestørste bryggeri på vej på finske hænder

    Bryggeriet Vestfyen skal sælges til den store finske bryggerikoncern Olvi Group.

    Det skriver bryggeriet i en pressemeddelese.

    Medarbejderne kommer dog ikke til at sige yksi, kaksi, kolme, når de går og tæller flasker på lageret - det er nemlig meningen, at bryggeriet fortsat skal ligge på Fyn i Assens og Indslev. Aftalen mellem det danske og finske storbryggeri er på plads, men alle aktionærerne først takke ja til at sælge deres aktier.

    Bryggeriet Vestfyen er landets fjerdestørste bryggeri, og står blandt andet bag drikkevarer som Vestfyen, Willemoes, Frejdahl, Indslev og Jolly Cola.

  • Indsamling til afdød heks runder 185.000 kroner: 'Jeg ved sgu ikke rigtig, om Dannie har en finger med i spillet'

    185.000 kroner.

    Så meget har indsamlingen til fordel for et skov-mindesmærke over den afdøde nordjyske heks Dannie Druehyld nu rundet.

    Det er stadig uvist, hvor mindesmærket kommer til at ligge. Kræfterne bag indsamlingen samarbejder med Naturfonden, og det er planen, at skoven bliver en del af et større naturprojekt.

    - Jeg ved sgu ikke rigtig, om Dannie har en finger med i spillet. Men ikke desto mindre passer det med, at vi kan hjælpe det projekt og få noget, der er helt unikt for Dannie, fortæller Tina Syssel Weiss, der står bag indsamlingen.

    Druehyld døde sidste uge efter længere tids kræftsygdom.

  • Rambuktyveri mod stormagasinet Illum i København i nat - maskerede mænd stjal ure

    Der har i nat været ubudne gæster i stormagasinet Illum. Det oplyser Københavns Politi til Ritzau.

    Omkring klokken 01:57 blev der anmeldt et rambuktyveri mod stormagasinet, der ligger på Strøget.

    Det lykkedes to maskerede gerningsmænd at slippe afsted med et endnu ikke opgjort antal ure.

    - En bil er kørt ind gennem indgangspartiet. To er steget ud af bilen og har banket hul på diverse glasmontrer med ure i. De er kørt derfra på et flugtkøretøj, siger Anders Frederiksen, der er central efterforskningsleder ved Københavns Politi.

    Flugtkøretøjet er formentlig en scooter. Den mindre personbil, som personerne ankom i, er efterladt på stedet.

Mere fra dr.dk