Nyheder

Nyheder

  1. 26 min. siden

    Amerikansk politi: Alle ofre var i samme klasselokale

    Skoleskyderiet fandt sted i byen Uvalde i delstaten Texas. (Foto: ALLISON DINNER © Ritzau Scanpix)

    Alle 21 ofre for det tragiske skoleskyderi i Uvalde i delstaten Texas befandt sig i det samme klasselokale, fortæller Christopher Olivarez, der er talsmand for politiet.

    Til det amerikanske nyhedsmedie CNN siger Olivarez, at drabsmanden barrikaderede et klasselokale for en 4. klasse, hvor han skød og dræbte 19 børn og to lærere.

    Den 18-årige mand bag skoleskyderiet blev selv dræbt af politiet.

    Under skyderiet smadrede politiet flere ruder til klasselokaler for at evakuere børn og ansatte. Herefter tvang de sig adgang til klasselokalet, hvor drabsmanden befandt sig, skriver CNN.

  2. 45 min. siden

    Viaplay og Discovery fjerner indhold med voldtægtsdømt realitystjerne

    Det vil ikke længere være muligt at se realitydeltageren Teitur Skoubo i en række underholdningsprogrammer fra Viaplay og Discovery.

    Det bekræfter de to underholdningsvirksomheder over for Ekstra Bladet.

    De har begge fjernet al indhold, hvori den 26-årige indgår.

    Det skyldes, at han onsdag blevet idømt to år og seks måneders fængsel for at voldtage en 25-årig kvinde i Odense i november sidste år.

    Viaplay fjerner sæsonen af 'Paradise Hotel', hvor Teitur Skoubo medvirker.

    Hos Discovery fjerner man både afsnit af de sæsoner af "Ex on the Beach" og "Singletown", som han medvirker i.

    Teitur Skoubo nægter sig dog skyldig i voldtægten og har anket dommen.

  3. 58 min. siden

    Amerikansk sportsstjerne berørt af skoleskyderi: 'Nu er det nok!'

    Endnu et skoleskyderi i USA kostede tirsdag aften dansk tid mindst 19 børn og to lærere livet. Den formodede gerningsmand er en 18-årig elev fra et nærliggende gymnasium i byen Uvalde i det sydlige Texas.

    Skoleskyderiet i den amerikanske by Uvalde i Texas tirsdag er ikke overraskende blevet mødt med fordømmelser og sorg over hele USA.

    Mindst 19 børn og to lærere blev dræbt, og kendte stemmer råber nu op for at få ændret den våbenlovgivning, der gør det muligt for amerikanerne at købe og mange steder bære våben.

    En af de mest markante stemmer kommer fra den verdensberømte tidligere basketball-spiller, Steve Kerr, der i dag er træner for NBA-holdet Golden State Warriors.

    På et pressemøde tirsdag talte Kerr dybt berørt om skoleskyderiet i Uvalde og krævede handling fra politikerne i Washington.

    - Hvornår gør vi noget?!

    - Jeg er træt af at sidde her og kondolere sønderknuste familier derude. Jeg er så træt… Undskyld. Beklager. Jeg er træt af øjeblikke med stilhed. Nu er det nok!

    I videoen øverst i artiklen kan du se Steve Kerrs følelsesladede pressemøde.

  4. I dag kl. 14:39

    Færre sengepladser på landets supersygehuse end planlagt

    I hele Region Hovedstaden er der forsvundet 210 senge på de nye supersygehuse i forhold til de oprindelige planer.

    I de øvrige fire regioner er der i alt forsvundet 94 senge, skriver DR København.

    Alene på det kommende supersygehus ved Bispebjerg Hospital er der 98 færre sengepladser, og det bekymrer Sisse Marie Welling, der er sundheds- og omsorgsborgmester for SF i Københavns Kommune.

    - Jeg er selvfølgelig bange for, at hvis vi får færre sengepladser på Bispebjerg Hospital, så vil vi se endnu flere, der vil blive udskrevet tidligere i endnu dårligere forfatning.

  5. I dag kl. 14:24

    Justitsministeriet tager risiko i sag om teledata: Politiet skal have adgang igen

    Der har gennem længere tid været debat om politiets brug af teledata i efterforskningen af alvorlig kriminalitet.

    Og i slutningen af april kunne blandt andre DR fortælle, at politiet ingen teledata fik til efterforskningen af alvorlig kriminalitet som vold og drab, fordi en EU-dom havde sat en stopper for det på grund af retten til privatliv.

    Nu har Justitsministeriet fundet frem til, hvordan politiet alligevel kan få adgang til noget teledata i sager om alvorlig kriminalitet.

    - I den situation, vi står i, synes jeg, vi samlet set er landet et sted, vi kan leve med, siger justitsminister Mattias Tesfaye (S) i en pressemeddelelse.

    Efter sommerferien vil der komme et lovforslag med nye regler om logning, så de danske regler kommer til at stemme overens med EU-retten.

    Samtidig arbejder ministeriet på en midlertidig løsning, som efter forventningen fungerer før sommerferien.

    Den midlertidige løsning går på, at teleselskaberne og politiet skal iværksætte det, der kaldes målrettet logning – hvor enten teleoplysninger knyttet til en bestemt mistænkt eller et bestemt område gemmes.

    Derudover arbejder Justitsministeriet på at finde ud af, om politiet kan få adgang til et bredt udsnit af teleoplysninger i sager om alvorlig kriminalitet ved at bruge de teledata, teleselskaberne gemmer for at forbedre deres ydelser til kunderne – og ikke fordi de er logget med henblik på at opklare kriminalitet.

  6. I dag kl. 13:57

    Dennis er vendt hjem efter fem år i russisk fængsel: 'Jeg skammer mig ikke over det, jeg tror på'

    Dennis Christensens søster fik et ordentlig kram i Københavns Lufthavn, da de endelig mødtes efter flere års adskillelse. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Mere end seks år.

    Så lang tid skulle der gå, før det danske Jehovas vidne Dennis Christensen igen kunne se sin familie.

    Her til formiddag landede han nemlig i Kastrup Lufthavn efter at have siddet fem år i fængsel i Rusland.

    - Jeg er super glad indvendig, og jeg er glad for, at den periode har fået en ende. Nu er der sat punktum for det, siger han, der tog rejsen til Danmark sammen med sin hustru, Irina.

    De fremmødte venner og familiemedlemmer blev mødt af en mand i mørkegrå dragt og kasket, da Dennis Christensen havde valgt at beholde sit fængselstøj på.

    - Jeg besluttede at komme hjem på den måde for at vise hele verden, at jeg intet har at skamme mig over. Jeg skammer mig ikke over, hvem jeg er, og jeg skammer mig ikke over det, som jeg tror på.

    Her er Dennis Christensen, kort efter han landede i lufthavnen:

    Det var tilbage i 2017, at det danske Jehovas vidne blev anholdt under en bibellæsning med trosfæller i Rusland. Og efterfølgende - i 2019 - blev han idømt seks års fængsel for at fremme religiøst ekstremisme.

    Jeg har en plan om at prøve at være en god ægtemand for min hustru, hun har virkelig taget et meget stort slæb i de fem år.
    Dennis Christensen, Jehovas Vidne og netop løsladt fra russisk fængsel

    Straffen var den første af sin slags mod et Jehovas vidne i Rusland. Den faldt, efter landets højesteret i 2017 erklærede trossamfundet for ekstremistisk.

    En række af dine trosfæller er enten også i fængsel, på vej i fængsel eller igennem retssager lige nu. Hvad tænker du om situationen?

    - Jeg er meget bekymret for den situation, der er i Rusland lige nu. Især når vi taler om Jehovas vidner. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det går i den retning, at almindelige fredlige borgere skal gøres til ekstremister.

    Der var kram og klapsalver, da Dennis Christensen kom hjem i dag. (Foto: Jacob Basbøl)

    For Dennis Christensen var håbet egentlig, at han kunne være blevet løsladt i sommeren 2020, da en domstol i Rusland på det tidspunkt godkendte en anmodning fra ham om at blive løsladt før tid. I det tilfælde ville resten af fængselstiden kunne blive skiftet ud med en bøde på omkring 38.000 kroner.

    Men det kom ikke til at ske, idet myndighederne ankede afgørelsen. I stedet måtte han vente to år, før han i går kunne blive løsladt.

    Det er næsten 22 år siden, at Dennis Christensen senest boede i Danmark. Nu er næste skridt dog at få skabt en tilværelse netop der.

    - Jeg har en plan om at komme hjem og være noget for min familie. Jeg har en plan om at prøve at være en god ægtemand for min hustru, hun har virkelig taget et meget stort slæb i de fem år.

  7. I dag kl. 13:56

    Boris Johnson: Jeg tager det fulde ansvar

    (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    I dag offentliggjorde embedskvinden, Sue Gray, en længe ventet rapport om fester i regeringskontorer under Storbritanniens coronanedlukning.

    I rapporten placerer Sue Gray ansvaret for festkulturen hos regeringstoppen, og i det britiske parlament tager premierminister, Boris Johnson, nu ansvaret for miseren.

    - Jeg vil gerne sige, at jeg tager det fulde ansvar for alt, hvad der er foregået på min vagt, siger Boris Johnson.

    - Sue Grays rapport har lagt vægt på, at det er op til lederskabet i Downing Street 10 at tage det fulde ansvar, og det gør jeg naturligvis.

    Johnson har hverken i dag eller tidligere givet udtryk for, at han overvejer at trække sig som premierminister som følge af sagen.

    - Jeg håber, at vi i dag kan lære af Sue Grays rapport, og at vi kan komme videre og fokusere på det britiske folks prioriteter, siger Johnson.

  8. I dag kl. 13:51

    Trods klager og trusler om Pressenævnet: DR undskylder ikke for 'Ellen Imellem'

    Astronomiprofessor Anja C. Andersen (th.) er blandt de skarpeste kritikere af 'Ellen Imellem'. Hun medvirker i første afsnit og er siden sin kritik gået viralt på Twitter med sin konstatering: #videnerfandemeikkeetsynspunkt (Foto: (Foto: Christian Børsmose Trip © (c) DR))

    DR kommer ikke til at trække programmerne 'Ellen Imellem' tilbage eller undskylde for dem. Rent faktisk kommer der endnu et spritnyt afsnit i dag.

    Det fortæller DR's direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen, efter programmet de seneste dage har mødt heftig kritik fra blandt andet universiteter og forskere, som føler sig ført bag lyset i forbindelse med deres medvirken i programmet.

    - Programmerne bliver ikke fjernet, og vi vil ikke undskylde for dem. Men jeg vil gerne udtrykke min ærgrelse over, at diskussionen er endt, hvor den er, siger Henrik Bo Nielsen og fortsætter:

    - Sagen må køre i Pressenævnet. Det er helt fair og forståeligt, hvis man føler, at man er blevet trådt over tæerne.

    Det er fagforeningen DM (tidligere Dansk Magisterforening), som forleden har sendt en klage afsted rettet mod generaldirektør Maria Rørbye Rønn og bestyrelsesformand Marianne Bedsted.

    DM repræsenterer blandt andet astronomiprofessor fra Københavns Universitet Anja C. Andersen, som medvirker i første afsnit af 'Ellen Imellem', hvor hun - igennem journalist Ellen Kirstine Jensen - bliver interviewet af en såkaldt "flat earther", som er overbevist om, at jorden er flad.

    I klagen, som Journalisten er i besiddelse af, forlanger DM, at programmerne bliver fjernet, og at DR undskylder over for de medvirkende i programmet, som også tæller ernæringsekspert, Morten Elsøe, og folketingsmedlem og ligestillingsordfører fra Enhedslisten, Pernille Skipper.

    I klagen påpeger DM desuden, at man - ifølge fagforeningen - med 'Ellen Imellem' bryder med DR's etiske retningslinjer, når det gælder om satire.

    "Både brug af skjulte optagelser og af fiktiv identitet i satire og underholdningsprogrammer kræver direktørgodkendelse inden optagelse. Desuden kræves altid de medvirkendes samtykke før offentliggørelse. Det gælder, selv om de medvirkende sløres og anonymiseres. DR respekterer, hvis en medvirkende ikke ønsker at deltage i eller fortsætte optagelserne. DR respekterer også et eventuelt ønske om, at råmaterialet destrueres."

    Men den kritik køber Henrik Bo Nielsen ikke.

    - Retningslinjerne er taget ud af en kontekst, og vi mener selv, at vi er på fast grund i forhold til vores egne etiske regler. I denne type produktion er der desuden forudvarslet satiriske elementer, siger han.

    I en anden episode af 'Ellen Imellem' medvirker Jonathan Vigilius, der er medlem foreningen 'Retten til liv', der er modstandere af den frie abort. Gennem journalisten interviewer han folketingspolitikeren Pernille Skipper, der er aktiv forkæmper for aborten og har blandt andet kæmpet for, at polske kvinder kan komme til Danmark for at få adgang til fri abort (Foto: Christian Børsmose TripQ © (c) DR)

    Men kan man ikke tale om en fiktiv identitet, når DR-journalist Ellen Kirstine Jensen stiller spørgsmål, som i virkeligheden stammer fra konspirationsteoretikere og aktivister?

    - Nej. Ellen bakkes op af andre, men der er jo også redaktører og tilrettelæggere, som hjælper nyhedsjournalister undervejs i et interview.

    De seneste dage har programmet fået flere eksperter og forskere til at melde ud, at de ikke vil udtale sig til DR, før DR har undskyldt for programmerne, trukket dem tilbage eller behandlet klagerne vedrørende programmet.

    Det drejer sig blandt andet om Morten D.D. Hansen, forsker i biologi og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus, ernæringsekspert Morten Elsøe og Peter C. Kjærgaard, der er forsker i evolution og direktør ved Statens Naturhistoriske Museum. De to sidstnævnte medvirker selv i 'Ellen Imellem'.

    Men Henrik Bo Nielsen frygter ikke for, at sagen vil betyde, at tilliden mellem forskere og medier er blevet brudt.

    - Jeg er med på og ked af, at nogle oplever, at de ikke har kunnet se præmissen for programmet. Men vi har gjort os umage, og det er jo ikke almindelig journalistik.

    - Så at lave springet, at et YouTube-format med et P3-stempel skulle have en afsmitning på hele medieverdenen, kan jeg ikke forstå.

    Flere medier har onsdag formiddag skrevet, at nyeste afsnit af 'Ellen Imellem' tilsyneladende er blevet udskudt, da det stod til at udkomme i dag, den 25. maj, men nu fremgår det slet ikke af DR's hjemmeside, hvornår næste afsnit udkommer.

    Men det vil Henrik Bo Nielsen ikke bekræfte:

    - Ét nyt program kommer i løbet af i dag, og andre er ved at blive klippet færdigt.

  9. I dag kl. 13:50

    Sille, Smilla og Ella løser konflikter i skolegården. Og nu skal de lære andre det samme

    På Herningvej Skole i Aalborg har 30 fjerdeklasseselever siden september på skift brugt fritkvarterene på at være konfliktmæglere for mindre elever. Blandt andre Sille, Smilla og Ella. (Foto: Grafik: Diede Linnet Van De Mosselaar / Foto: Emma Astrup Sørensen)

    Klokken har ringet til frikvarter, og ud ad dørene på Herningvej Skole i Aalborg myldrer de mindste elever ud i skolegården. Nogle spiller bold, andre snakker i krogene, og en lille gruppe har fundet sjippetov frem.

    Hvis der kunne komme flere konfliktmæglere, så var der ikke så mange børn, der kom hjem hver dag og bare satte sig ind på deres værelse og græd.
    Ella Leth, konfliktmægler

    Nogle vil gerne sjippe tre på én gang. Men det vil de andre ikke. Overhovedet ikke. Og nu er der pludselig optræk til et skænderi i børnestørrelse.

    Men ind fra siden kommer Ella Leth, som går i 4. klasse - et par klassetrin over de uenige elever omkring sjippetovet.

    En hurtig snak med begge parter, et forslag om at hoppe én ad gangen i stedet for og en hjælpende hånd til at svinge sjippetovet – og konflikten er pist forsvundet.

    - Nu tror jeg godt, vi kan gå videre igen. Det ser ud som om, det går meget godt nu, siger Ella Leth efter et par minutter ved sjippetovet.

    "Det er tit folk slår hinanden. Det er de konflikter, vi løser allermest," fortæller Ella Leth. (Foto: Emma Astrup Sørensen © DR Nórdjylland)

    Hun er én af de elever fra 4. klasserne på Herningvej Skole, som er blevet uddannet konfliktmæglere.

    Hver dag i de store frikvarterer går de rundt i skolegården i grupper og holder øje med alt lige fra drillerier og misforståelser blandt mindre elever til dem, der godt kunne bruge nogen at lege med.

    Erfaringen fra skolen er så gode, at ordningen nu skal bredes ud til andre skoler i Aalborg Kommune. Og undervisningen skal eleverne selv være med til.

    - Hvis der kunne komme flere konfliktmæglere, så var der ikke så mange børn, der kom hjem hver dag og bare satte sig ind på deres værelse og græd. Det har jeg før oplevet mange gange selv, og det har jeg ikke lyst til, at der er andre børn, der skal prøve, fortæller Ella Leth.

    På Herningvejen Skole har 30 elever i skolens to 4.-klasser meldt sig frivilligt som konfliktmæglere. Eleverne skiftes til at gå patruljer i frikvartererne og har hver et par vagter om ugen.

    I september blev de uddannet med et otte timer langt kursus, hvor eleverne blandt andet skal løse forskellige cases og se videoer med gode eksempler.

    De små børn siger, at det er bedre, fordi 4.-klasserne forstår dem bedre. Der er ikke så mange år imellem dem, og de små elever ser op til de store.
    Pia Poulsen, lærer Herningvej Skole

    Sammen med skolens lærere, har eleverne også fundet frem til syv gyldne regler for konfliktmæglere. De lyder blandt andet, at mæglerne ikke må vælge side i en konflikt, ikke må blive vrede og skal komme med løsningsforslag.

    Men nogle gange er der også bare brug for hjælp til at finde en legekammerat, fortæller Sille Munk Hansen.

    - Der var engang en lille pige, som snakkede engelsk. Hun kunne ikke lege med de andre, fordi hun ikke kunne forstå dansk. Og de andre børn kunne heller ikke forstå hendes sprog.

    - Men så fandt vi en anden pige, som faktisk også snakkede engelsk, og så legede de sammen. Og nu er de faktisk virkelig, virkelig gode veninder, siger Sille Munk Hansen.

    "Jeg havde selv mange konflikter, da jeg var lille, og det kunne bare være fedt, hvis der blev skruet lidt ned for det," siger Sille Munk Hansen. Derfor meldte hun sig som konfliktmægler. (Foto: Emma Astrup Sørensen © DR Nórdjylland)

    Konfliktmæglerne har ifølge kontaktlærer, Pia Poulsen, betydet, at de mindre elever er blevet gladere, og frikvartererne fungerer bedre med færre konflikter.

    Kan I mærke, at konflikterne løses bedre, end hvis det var en voksen, som gjorde det?

    - De små børn siger, at det er bedre, fordi 4.-klasserne forstår dem bedre. Der er ikke så mange år imellem dem, og de små elever ser op til de store

    Er det er en måde, så I lærere slipper for at tage jer af konflikterne?

    - Det her har ikke noget at gøre med, at lærere ikke vil tage sig af konflikterne. Lærerne bliver stadig informeret, hvis der har været noget, svarer Pia Poulsen.

    Selvom konflikterne i skolegården ofte bare handler om små uoverensstemmelser eller sure miner, så kan børnene tage erfaringerne med konfliktløsning med sig gennem hele livet.

    Det er mega godt, for så er der jo andre skoler, som også får mæglere. Det er virkelig godt, for der er virkelig mange konflikter på skoler i hele verden jo.
    Smilla Mary, konfliktmægler

    Det mener Jesper Bastholm Munk, der er konfliktmægler ved Center for Konfliktløsning.

    - Konflikter er jo faktisk en læringsmulighed. Vi kommer til at have konflikter hele livet, så det med at lære at løse dem i skolen, det er rigtig vigtigt at få med helt fra de små klasser.

    Og faktisk giver det mening, at det er børnene, som løser de konflikter, de selv kan håndtere, siger Jesper Bastholm Munk.

    - På den måde kan man møde konflikterne, som børnene har, i øjenhøjde. Eleverne møder nogle gode rollemodeller, de kender fra skolen, som kan hjælpe dem med at løse deres konflikter.

    Smilla Mary synes, det er "mega skønt" at være konfliktmægler. "For hvis man ikke gør noget ved tingene, kan det blive et stort problem." (Foto: Emma Astrup Sørensen © DR Nórdjylland)

    Lige præcis dét har konfliktmægler Smilla Mary også selv oplevet, når hun hjælper elever i de mindre klasser.

    - Når børn har et problem, kan voksne ikke altid lige løse det, fordi de jo er voksne, og vi er jo mere børn og kan bedre forstå hinanden.

    I dag skal Smilla Mary lære elever fra andre skoler, hvordan de selv kan blive konfliktmæglere.

    - Det er mega godt, for så er der jo andre skoler, som også får mæglere. Det er virkelig godt, for der er virkelig mange konflikter på skoler i hele verden jo.

  10. I dag kl. 13:50

    Zelenskyj om russerne i Donbass: 'Besætterne vil smadre alt'

    Prorussiske styrker beskyder byen Sievierodonetsk i Luhansk-regionen. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

    Situationen i Donbass-regionen i det sydøstlige Ukraine er ekstremt svær.

    Sådan lyder det ifølge Reuters fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, som sent tirsdag holdt tale.

    - Alle de styrker, den russiske hær har tilbage, er nu koncentreret i den region, lød det fra præsidenten.

    - Besætterne vil smadre alt der, siger Zelenskyj.

    I krigens seneste uger har de russiske styrker fokuseret deres kræfter i Donbass-området, der består af de to provinser Donetsk og Luhansk. Her forsøger russerne ifølge Reuters at omringe ukrainske styrker i flere områder.

    Ifølge BBC er kampene så hårde, at de bliver beskrevet som det største pres, den ukrainske hær har været udsat for, siden krigens første uger.

    Presset er blandt andet opstået, efter russiske soldater ikke længere er bundet til byen Mariupol, hvor ukrainerne nu har overgivet sig.

    Læs mere om de seneste kampe på kortet her:

    De hårde kampe rammer blandt andet byerne Sievierodonetsk og Lysychansk, der ligger på hver sin side af Donets-floden. Her nærmer russiske styrker sig fra tre retninger for at omringe byen, skriver Reuters.

    En anden by, der er under massivt angreb, er Avdiivka, lidt uden for Donetsk by. Det ukrainske parlamentsmedlem Musa Magomedov siger ifølge Reuters, at de russiske styrker opfører sig "totalt inhumant".

    - De dræber civile og ødelægger den by, vi har bygget op med så meget kærlighed, siger han.

    Eksplosion nær byen Lysychansk i den østlige del af Donbass. (Foto: Aris Messinis © Ritzau Scanpix)

    Den regionale guvernør Pavlo Kyrylenko siger, at russerne har taget kontrollen i tre byer i Donetsk-regionen. Det ukrainske militær begrunder det med, at russerne har intensiveret deres brug af landets luftvåben for at understøtte deres soldater på jorden, fordi de har mangel på højpræcisionsvåben.

    Samtidig oplyser den ukrainske hær, at den tirsdag har slået ni russiske angrebsforsøg tilbage, og at de russiske styrker har dræbt mindst 14 civile. Det har dog ikke været muligt at verificere oplysningerne.

    Selvom det siden krigens begyndelse er lykkedes ukrainerne at få presset de russiske styrker ud fra flere områder i Ukraine, så foregår krigen stadig på voldsomt blus i den sydøstlige del af landet, lyder det fra Anders Puck Nielsen.

    Han er militæranalytiker på Forsvarsakademiet og fortæller, at det vil være en stor fejl at konkludere, at krigen er gået i stå.

    - Det, der foregår i Donbass i øjeblikket, er ekstremt voldsomt og virkelig intensivt, siger Anders Puck Nielsen.

    Russiske soldater har tidligere været bundet til byen Mariupol, hvor ukrainske styrker havde barrikaderet sig på stålværket Azovstal. Efter at ukrainerne har overgivet sig, har det frigjort russiske styrker, så kampene kan intensiveres andre steder. Billedet viser en russisk soldat i Mariupol. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

    Han forklarer, at det i særdeleshed er russerne, der er voldsomme. Samtidig bliver den ukrainske hær støttet med våbenleveringer fra Vesten, og hvis landets soldater bliver ved med at opretholde kampgejsten, så er det på ingen måde afgjort, hvem der løber med sejren, lyder det fra Anders Puck Nielsen.

    - Krigen er ikke en frossen konflikt. Tværtimod er den i fuld gang, og den kommer ikke til at slutte foreløbigt. Desværre, siger militæranalytikeren.

    DR’s europakorrespondent, Anna Gaarslev, befinder sig i Odesa. Hun bekræfter, at kampene er ekstremt hårde, og at russerne sætter alt ind, mens ukrainerne kæmper tilbage med alt, hvad de har.

    Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der over video deltog til World Economic Forums møde i Davos, anmoder igen om våben fra de vestlige lande for at kunne nedkæmpe de russiske styrker. (Foto: Laurent GILLIERON © Ritzau Scanpix)

    - Det koster meget store tab på begge sider, og ukrainerne er under stort pres. Det lykkedes dem at sinke russerne, men det lykkedes ikke den ukrainske hær at bremse russerne, siger hun.

    Zelenskyj har igen onsdag vist sig på skærmen. Denne gang var det i en videotale til World Economic Forums møde i Schweiz, skriver Ritzau. Her fortalte han, at han kun vil forhandle direkte med Ruslands præsident, Vladimir Putin – og ikke via mellemmænd.

  11. I dag kl. 13:43

    Snart bliver ordførere orienteret om abekopper: 'Jeg er helt rolig'

    Abekopper er kommet på dagsordenen, og efter foreløbig to smittetilfælde i Danmark holder sundhedsminister, Magnus Heunicke (S), i dag møde med partiernes sundhedsordførere klokken 14.30.

    Men hos nogle af ordførerne er der ikke den store bekymring at spore forud for mødet.

    - Det er klart, at når der kommer sådan en virus her, begynder folk at spærre øjnene op. Men jeg er helt rolig i forhold til abekopper. Det er slet ikke i samme kaliber, som den forfærdelige covid, vi blev ramt af, siger Per Larsen (C).

    Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, er også overbevist om en langt mindre trussel.

    - Hver gang der opstår en sygdom, som ændrer sit smittebillede, er der grund til at være opmærksom. Men jeg mener nu ikke, det ser alarmerende ud det her

  12. I dag kl. 13:23

    Partygate-rapport placerer ansvar hos britisk regeringstop

    Billedet her fra Sue Grays rapport viser premierminister, Boris Johnson, ved en fest i Downing Street i november 2020 under coronanedlukningen i Storbritannien. (Foto: SUE GRAY REPORT / GOV.UK © Ritzau Scanpix)

    En længe ventet rapport om fester i regeringskontorer under Storbritanniens coronanedlukning er onsdag blevet offentliggjort.

    I rapporten, der er udarbejdet af embedskvinden Sue Gray, lyder det, at offentligheden formentlig vil blive "voldsomt skuffet" over en række brud på coronaretningslinjerne, som fandt sted på regeringsniveau.

    - De begivenheder, jeg har undersøgt, havde deltagelse af ledere fra regeringen. Mange af begivenhederne skulle ikke have være tilladt at finde sted, skriver Sue Gray i den såkaldte partygate-rapport.

    - Det øverste lederskab - både politisk og på embedsniveau - skal påtage sig ansvaret for denne kultur, lyder det i rapporten.

    Festerne, der blandt andet fandt sted ved Boris Johnsons kontor i Downing Street, har lagt hårdt pres på den britiske premierminister.

  13. I dag kl. 13:19

    Bådforlis ud for Tunesien: 75 flygtninge og migranter savnes

    En proppet båd med flygtninge og migranter er kæntret ud for Tunesien i Nordafrika i dag.

    En er omkommet, og 75 meldes savnet.

    Ifølge nyhedsbureauet Reuters melder Den Internationale Organisation for Flygtninge, at 24 personer er blevet reddet fra båden, der sejlede fra Zawara i Libyen.

    I løbet af de sidste måneder har flere og flere flygtninge forsøgt sig at krydse Middelhavet fra den tunesiske kyst for at komme til Italien.

    Ifølge tal fra FNs Højkommissariat for Flygtninge ankom mere end 123.000 migranter til Italien sidste år. I 2020 var det tal omkring 95.000.

  14. I dag kl. 13:14

    Tivoli vil undgå for vilde koncerter og fjerner flere kunstnere fra Fredagsrock-plakaten

    Koncerterne må ikke blive for vilde, mener Tivoli.

    Derfor fjerner forlystelsesparken flere kunstnere fra fredagsrock-programmet i et forsøg på at undgå tumult blandt publikum, skriver Ritzau.

    Det betyder blandt andet, at Kesi bliver droppet, og i stedet for skal Anne Linnet spille til Fredagsrock 15. juli.

    Ude Af Kontrol og Kato får heller ikke lov til at spille til Fredagsrock.

    - Nu og her er det udtryk for, at vi ikke vil have, at det bliver for vildt med den publikumsadfærd, vi har set i år, siger Frederik Wiedemann, kulturchef og underdirektør i Tivoli, til Ritzau.

    Tivoli har oplevet denne sæson, at især unge gæster har været for fulde, har startet slåskampe og har klatret over hegnet, når der har været Fredagsrock.

    Ude Af Kontrol og Kato var planlagt til 16. september, men nu er Stine Bramsen og Freja Kirk blevet hyret til at optræde, oplyser Tivoli til Ritzau.

  15. I dag kl. 12:58

    Europa-Kommissionen vil gøre det lettere at konfiskere oligarkers milliarder

    Det skal være langt lettere for EU-landene at konfiskere de aktiver, eksempelvis biler, boliger, kunstværker og luksusbåde, som russiske og belarusiske oligarker har fået indefrosset som følge af sanktionerne mod Rusland.

    Det mener Europa-Kommissionen, som blandt andet vil gøre det strafbart i hele EU at omgå EU-sanktioner.

    Hvis en russisk rigmand eksempelvis forsøger at skjule sine værdier gennem et nyoprettet skuffeselskab, skal det fremover være muligt at straffe og konfiskere aktiverne i hele unionen.

    - Vi skal sikre, at personer eller selskaber, der omgår sanktionerne, bliver holdt ansvarlige. Det er en kriminel handling og skal behandles som sådan over hele EU, siger retskommissær Didier Reynders, som også vil lukke andre smuthuller i de nuværende regler.

    Flere EU-lande har i den seneste tid talt for, at de aktiver, som lige nu er indefrosset i Europa, skal konfiskeres og bruges på at genopbygge Ukraine.

  16. I dag kl. 12:23

    Rapport om fester i Downing Street er afleveret til Boris Johnson

    Den endelige rapport om fester i Downing Street er blevet afleveret til Boris Johnson. Det siger en regeringstalsmand ifølge The Guardian.

    - Vi kan bekræfte, at Sue Gray har afleveret sin endelige rapport til premierministeren, lyder det.

    - I dag bliver hele Sue Gray-rapporten *endelig* offentliggjort. Boris Johnson kommer til at kravle undskyldende hen ad gulvet i Underhuset, fordi indholdet af den ikke kommer til at være kønt. Efterfølgende pressekonference og møde med partiet med endnu flere undskyldninger, skrev DR's Storbritannien-korrespondent, Tinne Hjersing Knudsen, tidligere på Twitter.

    Boris Johnson ventes at sige ord om rapporten senere i dag. Følg seneste nyt i sagen her på dr.dk.

  17. I dag kl. 12:08

    Dansk Jehovas vidne efter fem år i russisk fængsel: ' Jeg har ikke set min far, min søster og hendes mand i over seks år'

    Dennis Christensen ankommer i Københavns Lufthavn onsdag den 25. maj 2022. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    For kort tid siden landende det danske Jehovas Vidne Dennis Christensen i Københavns Lufthavn efter fem års fængsel i Rusland.

    Og han glæder sig over, at han nu kan se sin familie og venner igen, som også er dukket op i lufthavnen.

    - Jeg har ikke set min far, min søster og hendes mand i over seks år. Så jeg glæder mig nu til at kunne være noget for dem, siger han til DR Nyheder.

    Han er stadig iført fængselstøjet, da han lander, og netop det har et formål.

    - Jeg besluttede at komme hjem på den måde for at vise hele verden, at jeg intet har at skamme mig over. Jeg skammer mig ikke over, hvem jeg er, og jeg skammer mig ikke over det, som jeg tror på.

    I 2017 blev han anholdt under en bibellæsning med trosfæller i Rusland og i 2019 idømt seks års fængsel for at fremme religiøs ekstremisme. Men tirsdag blev han altså løsladt, og det er derfor, han nu er tilbage på dansk grund.

  18. I dag kl. 11:57

    Virksomheder skal tilbagebetale coronalån for fem milliarder

    1. juni skal knap 9000 virksomheder tilbagebetale et lån, der blev gjort tilgængeligt under coronakrisen.

    Virksomhederne skal tilsammen betale et beløb på cirka 5,3 milliarder kroner, oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

    Lånet, der skal betales tilbage, er det særlige "A-skattelån 3".

    Kan en virksomhed ikke betale her og nu, har man mulighed for at afdrage med en betalingsordning i op til 12 måneder.

    Men det kan være en god idé at undersøge andre alternativer, siger Skattestyrelsen.

    - Fra lovgivers side har det ikke været intentionen, at Skatteforvaltningen skal konkurrere med markedet, og derfor vil jeg gerne understrege, at en betalingsordning hos os typisk ikke er den billigste finansieringsløsning, udtaler fagdirektør i Skattestyrelsen David Fjord Nielsen.

  19. I dag kl. 11:43

    Festival forbyder ’tigermis’: 'Der er mange, som ikke ved, hvordan man går på festival'

    Her er det en camp, der spiller ølbowling fra Roskilde Festival i 2018. (Foto: Sofie Mathiassen © Ritzau Scanpix)

    Du har måske siddet i bagende sol på festival og nydt et spil ølbowling, der pludselig blev afbrudt af et højt "TIGERMIS", og du måtte flyve op af campingstolen og tackle en tilfældig forbipasserende i det soltørre græs.

    Efter tre års coronaaflysninger vil festivalen, hvor gæsterne ofte er mellem 14 og 21 år, sikre en god festivaldebut for nye unge gæster, siger sikkerhedschef Peter Tanghus.

    - Vi har en særlig opmærksomhed på nye tendenser altid. Særligt i år, fordi vi ikke ved, hvad de nye tendenser er. Der er mange, som ikke ved, hvordan man går på festival, så det er vi opmærksomme på, siger han til DR.

  20. I dag kl. 10:53

    Guvernør: Russerne vil udviske Sjevjerodonetsk fra Jordens overflade

    Tunge angreb med missiler og raketter regner ned over industribyen Sjevjerodonetsk i den vestlige del af den ukrainske region Luhansk, melder det franske nyhedsbureau AFP ifølge Ritzau.

    Ifølge Luhansks guvernør, Serhij Hajdaj, så er russerne nærmest ved at udviske Sjevjerodonetsk fra Jordens overflade med angrebene.

    - Situationen er enormt vanskelig, og den bliver desværre kun værre. Den forværres for hver eneste dag, der går, ja faktisk for hver eneste time, siger han.

    Sjevjerodonetsk ligger i den vestlige del af Luhansk og udgør sammen med Donetsk det område, som kaldes Donbas. Området har russerne rettet blikket mod efter en mislykket offensiv mod Kyiv.

    I går aftes sagde den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, om Sjevjerodonetsk og andre berørte byer i Donbas-regionen, at situationen er 'ekstremt svær'

    - Besætterne er ude på at ødelægge alting der, lød det fra Zelenskyj.

    • Ifølge det franske nyhedsbureau AFP bliver Sjevjerodonetsk sønderbombet af russerne. Røgen er fra et olieraffinaderi efter et angreb. (Photo by ARIS MESSINIS / AFP) (Foto: Aris Messinis © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge det franske nyhedsbureau AFP bliver Sjevjerodonetsk sønderbombet af russerne. Her er en bro, der forbinder området blevet ødelagt. (Photo by ARIS MESSINIS / AFP) (Foto: Aris Messinis © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge det franske nyhedsbureau AFP bliver Sjevjerodonetsk sønderbombet af russerne. Her er en bro, der forbinder området blevet ødelagt. (Photo by ARIS MESSINIS / AFP) (Foto: Aris Messinis © Ritzau Scanpix)
    • TOPSHOT - A Ukranian serviceman walks at an empty road outside the city of Lysychansk in the eastern Ukranian region of Donbass, on May 22, 2022, amid Russian invasion of Ukraine. (Photo by ARIS MESSINIS / AFP) (Foto: Aris Messinis © Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  21. I dag kl. 10:50

    Jagerpilot med danske rødder skabte virkelighedens 'Topgun'

    'Topgun'.

    Filmen der er kendt og elsket af de fleste. Blandt andet på grund af Tom Cruise, der flyver jagerfly og spiller volleyball i jeans og bar overkrop.

    I denne uge har efterfølgeren til den populære actionfilm fra 1986 premiere. 'Topgun: Maverick'.

    Men Topgun findes ikke kun på det store lærred. Filmen er inspireret af virkelighedens verden, nemlig den amerikanske flådes skole for avanceret luftkamp.

    'United States Navy Fighter Weapons School'. Eller bare Topgun.

    Skolen blev grundlagt i 1969. Af Dan Pedersen, der har danske rødder, spiser medisterpølse til jul og er gift i Grundtvigskirken i København.

    - Jeg har skam masser af dansk blod i årerne. Jeg er første generation i USA. Min far blev født i Kongens Lyngby, siger Dan Pedersen, som taler via en Zoom-forbindelse fra hjemmet i San Diego, Californien.

    Den 86-årige tidligere flådepilot - med flyvernavnet 'Yank' - er i USA kendt som 'The godfather of Topgun'.

    I 60'erne fik de amerikanske fly tæsk af sovjetisk byggede Mig-jagere i himlen over Vietnam. Alt for mange blev skudt ned i luftkamp mod de adrætte Mig-fly.

    I begyndelsen af Vietnam-krigen blev mange amerikanske fly skudt ned. Her er det en F-4 Phantom, der blev ødelagt i 1968. (Foto: Bob WILDAU © AFP or licensors)

    Blandt andet fordi flåden og flyvevåbnet havde droppet luftens hundeslagsmål - hvor kampflyene i halsbrækkende manøvrer forsøgte at komme på skudhold af modstanderen.

    I stedet satsede USA på avancerede missiler, der på lang afstand kunne skyde fjenden ned. Sådan gik det bare ikke. De amerikanske missiler virkede ikke efter hensigten og i stedet blev de i stort tal ofre for maskinkanonerne på de nordvietnamesiske jagerfly.

    Det blev Dan Pedersens opgave at starte et intensivt kursus, der skulle genlære piloterne på flådens hangarskibe at slås i luften.

    - Vi skrev lærebøgerne om, testede det hele af i luften og udvidede i det hele taget kampflyenes manualer for, hvad de var i stand til.

    Dan Pedersen fløj F-4 Phantom under Vietnam-krigen. USA led store tab og derfor blev Topgun-skolen for avanceret luftkamp skabt. (Foto: Granger/Shutterstock © Copyright (c) 1970 Shutterstock. No use without permission.)

    - Fabriksmanualer duer ikke i luftkamp. Det eneste, der tæller der, er at vinde, siger Dan Pedersen, der beskriver hele historien i bestselleren 'Topgun: An american story'.

    - Efter to måneder kunne man se det på elevernes måde at flyve på. Deres entusiasme var helt anderledes, og vi begyndte at vinde luftkrigen.

    Virkelighedens Topgun foregår i grove træk, som man ser det i filmen: Et intensivt kursus med luftkampe fra tidlig morgen til sen aften.

    Med én undtagelse: Tom Cruises figur i filmen, Maverick, er alt for karikeret, han tager for mange chancer, og hans ego er for stort.

    Ellers er Dan Pedersen ret godt tilfreds med de to Topgun-film. Måske især fordi den første fik ansøgertallet til flådens pilotuddannelsen til at eksplodere i 1986.

    Dan Pedersen har varme følelser for F-14 Tomcat jagerflyet, som også bliver skildret i den første Topgun-film fra 1986. (Foto: Granger/Shutterstock © Copyright (c) 1970 Shutterstock. No use without permission.)

    Dan Pedersen har selv fløjet utallige kampmissioner over Vietnam og stoppede karrieren som chef for hangarskibet USS Ranger.

    Han mener, at nutidens digitale træning af piloter i computersimulatorer er forkert. Det er i luften, man bliver en farlig jagerpilot.

    - Jeg er af den gamle skole, min ven.

    - Der er én ting, der forsvinder i en simulator. Man har ikke frygten fra den virkelige verden med i cockpittet. Man får nogle proceduremæssige færdigheder, men ikke praktiske, og det skal man have.

    Af samme grund er Dan Pedersen ingen varm fortaler for F-35-kampflyet, som blandt andet Danmark har købt.

    Det er alt for kompliceret, for dyrt og derfor er der for få af dem.

    - Jeg er en varm fortaler for enkle løsninger i store mængder. Hvis man gav mig 100 fly, som virker fejlfrit 98 procent af tiden, og var udrustet med maskingeværer og Sidewinder-missiler, ville jeg godt tage kampen op med hvem som helst.

    - Det var det, jeg foretrak for 40 år siden. Jeg sværger til det enkle, som er nemt at vedligeholde og pålideligt, siger Dan Pedersen.

  22. I dag kl. 10:50

    Gift i gødning: Lise ville hjælpe sine tomatplanter, men slog dem i stedet ihjel

    Lise Ræder Knudsen må starte forfra med nye tomatplanter, efter rester af sprøjtemidler i den flydende gødning ødelagde nogle af de gamle. (Foto: Troels Esmarch © DR)

    Allerede i februar begynder Lise Ræder Knudsen at glæde sig til sommerens høst af saftige tomater.

    Hun starter forspiring af flere forskellige og sjældne tomatplanter i et lille drivhus på badeværelsesgulvet.

    Og da planterne er klar til at komme ud det store drivhus, får de en sjat gødning for at kunne vokse sig store.

    Toppen krøllede sig sammen, og de skud, som plejer at folde sig ud til blade, klumpede sig sammen.
    Lise Røder Knudsen, drivhusejer, Egtved

    Men så skete der noget, fortæller Lise Ræder Knudsen, der bor i Egtved ved Vejle.

    - Toppen krøllede sig sammen, og de skud, som plejer at folde sig ud til blade, klumpede sig sammen, siger Lise Ræder Knudsen.

    Hun tror først, at det er en frostskade, så hun venter et par uger og håber, at planterne retter sig.

    Men via en gruppe for drivhusejere på Facebook finder Lise Ræder Knudsen ud af, at andre har samme problem, og at det har at gøre med stoffet clopyralid, som er i nogle sprøjtemidler.

    Lise Ræder Knudsen viser sine ødelagte tomatplanter.

    Allerede sidste år fik haveejernes interesseorganisation, Haveselskabet, undersøgt et udvalg af flydende, organisk gødning, som mange bruger derhjemme til at booste agurkerne og chilien.

    Prøverne blev sendt til analyse på det norske Institut for Bioøkonomi, Nibio.

    Laboratoriet fandt clopyralid i flere typer af gødning, som er lavet af restproduktet, der opstår efter produktion af roesukker.

    Ifølge Haveselskabet er problemet er, at nogle konventionelle landmænd sprøjter roerne for at fjerne blandt andet tidsler i markerne. De sprøjtemidler kan efterfølgende findes i koncentreret form i gødningen.

    På den måde kommer haveejeren til at tilføre planterne en anelse af pesticidrester fra det konventionelle landbrug, siger Charlotte Garby.

    - Det risikerer at misdanne ens planter. Og man ender med at må opgive sin hjemmeproduktion af tomater, chili, aubergine, og hvad man ellers har, siger Charlotte Garby.

    Bladene på tomatplanterne krøller sig sammen, efter at de har fået flydende, organisk gødning med rester af sprøjtemidler. (Foto: Troels Esmarch © DR)

    Flere producenter har siden sidste år trukket gødningen tilbage og har lavet nye produkter uden rester af sprøjtemidler.

    Det gælder blandt andre Ecostyle.

    Firmaet blev opmærksomme på problemerne gennem undersøgelsen fra Haveselskabet, siger direktør Lars Bjørnsbo.

    - Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at der kunne være pesticider i et restprodukt fra sukkerproduktionen. Men vi tager det på vores kappe, vi burde have været mere mistænksomme, siger Lars Bjørnsbo.

    Direktøren for Haveselskabet, Charlotte Garby, synes det er fint, at firmaerne har ændret deres produktion.

    Men produkter med rester af clopyralid står stadig på hylderne i nogle butikker, og det er ikke godt nok, siger hun.

    Vi har brug for, at myndighederne iværksætter tiltag, hvor vi finder frem til en grænseværdi, som alle kan arbejde med i Danmark.
    Charlotte Garby, direktør, Haveselskabet

    - Er det rimeligt, at der stadig kan findes produkter på markedet, hvor der er pesticidrester i, spørger Charlotte Garby.

    Haveselskabet efterlyser, at myndighederne kigger nærmere på grænseværdierne for pesticider.

    - Vi har brug, for at myndighederne iværksætter tiltag, hvor vi finder frem til en grænseværdi, som alle kan arbejde med i Danmark, siger Charlotte Garby.

    Clopyralid er fuldt lovligt og udbredt i landbruget, oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i et skriftligt svar til DR.

    Ministeriet skriver også, at de er klar over, at der er tegn på, at de nævnte produkter har en meget negativ effektvæksten for bestemte, populære drivhusplanter.

    Derfor skal Aarhus Universitet nu finde ud af, om clopyralid er skadeligt for bestemte planter, om der bør være en grænseværdi og hvordan man bedst kan måle, om grænseværdien bliver overskredet.

    Videre lyder det i svaret:

    - Resultaterne af Aarhus Universitets tilbagemelding vil danne grundlag for, hvordan produkter der overtræder en eventuel grænseværdi skal behandles. Herunder muligheden for salgsforbud.

    Lise Ræder Knudsen er træt af, at gødningen ikke var så god, som hun regnede med.

    I Egtved har Lise Ræder Knudsen nu opgivet sine tomatplanter. Og det er hun ærgerlig over, fordi hun havde fået nogle helt specielle, gamle sorter.

    - Der var tigerstribede og nogle var nærmest sorte, og de skulle smage skønt. Og jeg havde håbet, at jeg fik nogle fine tomater ud af det, siger Lise Ræder Knudsen.

    Hun har nu investeret i nogle nye planter for at få lidt ud af arbejdet i drivhuset.

    Men hun kan ikke forstå, at det er tilladt at sælge gødningen her et år efter, at Haveselskabet fandt ud af, at der er pesticider i.

    - Det er meget mærkeligt, at man kan gøre det her. Og samtidig oven i købet sælge det til økologisk brug. Det er da tosset, siger hun.

  23. I dag kl. 10:50

    Ingen 'tigermis' på Jelling: Festival har særligt fokus på unges opførsel

    Flere festivaller har forbudt legen 'tigermis', der går ud på at tackle folk, der går ind på ølbowling-banen, fordi flere er blevet kvæstede. (Foto: (Grafik) Søren Winther Nørbæk © DR)

    Efter tre års coronashow er festivalsæsonen endelig tilbage.

    Om små fem timer åbner pladsen for 35.000 gæster til Jelling Musikfestival, der er den første af årets helt store festivaler.

    Og her kan gæsterne se frem til fire dage med live-musik, øl og forhåbentlig en masse god stemning.

    Men på grund af de seneste års coronaaflysninger er det samtidig festivaldebut for ekstra mange unge mennesker.

    Her ses en camp af venner, der spiller ølbowling på Roskilde festival i 2018. (Foto: Sofie Mathiassen © Ritzau Scanpix)

    Og det er de særligt opmærksomme på i Jelling, hvor gæsterne ofte er mellem 14 og 21 år. Det fortæller sikkerhedschef Peter Tanghus.

    - Vi har en særlig opmærksomhed på nye tendenser altid. Men særligt i år, fordi vi ikke ved, hvad de nye tendenser er. Der er mange, som ikke ved, hvordan man går på festival, så det er vi opmærksomme på.

    Tidligere i år har især Tivoli haft store udfordringer med unge koncertgæster til sine Fredagsrock-arrangementer. Flere weekender i streg var der ballade til koncerter, hvor flere unge enten var for fulde eller forsøgte at klatre over hegnet til Tivoli.

    Forlystelsesparken har tidligere meldt ud, at der både havde været voldsom masen, slagsmål og rygter om kniv blandt nogle yngre gæster.

    På Jelling Musikfestival fremhæver sikkerhedschefen "tigermis" som et eksempel på noget, man ikke vil se på dette års festival.

    Tigermis er en form for uvilkårlig tackling, du får, hvis du vader ind på en af de lovløse campingområders mange ølbowlingbaner. Det har før resulteret i brækkede lemmer.

    - For en fire-fem år siden var tigermis på sit højeste, og der kan jeg huske, at der var en, som fik brækket sit kraveben.

    - Når der pludselig ligger ti mennesker oven på en, så bliver lemmer forvredne og forslåede. Det er jo vold, og politiet takserer det også som vold, siger Peter Tanghus.

    Fænomenet tigermis begyndte altså længe før corona - og det vil festivalen have sat en stopper for, ligesom Roskilde Festival og SMUKfest har gjort.

    To personer fik eksempelvis klippet deres armbånd på Skanderborg Festivalen allerede i 2013, efter at de har deltaget i en den voldsomme tigermis-leg.

    Hvis Peter Tanghus og sikkerhedsfolkene på Jelling Festival opdager, at nogle gæster begår en tigermis, så er konsekvensen ikke mejslet i sten, selvom det er forbudt at gøre det på festivalen.

    Det kommer an på situationen, men der er to scenarier, siger sikkerhedschefen.

    - Hvis nogle kommer til at gøre noget dumt i kådhed og desuden fortryder deres handling, så har vi muligheden for at give et advarselsarmbånd. Det vil sige, at vi klipper festivalarmbåndet, og erstatter det med et advarselsarmbånd. Hvis personen laver noget dumt efterfølgende, bliver det også klippet, og så må personen forlade festivalen.

    En øldåse, som rammer en i skallen fra 10 meters afstand, kan man dø af.
    Peter Tanghus, sikkerhedschef Jelling Musikfestival

    - Men hvis de har sat nogens liv og førlighed i fare og eksempelvis dækker over hinanden eller spiller op, så bliver armbåndet klippet med det samme.

    Peter Tanghus fortæller også, at man ved tidligere festivaler har set folk kaste uåbnede dåser i vejret.

    Bliver det opdaget, er der til gengæld ingen tvivl om konsekvensen.

    - Der bliver armbåndet klippet med det samme. Det er simpelthen for farligt. En øldåse, som rammer en i skallen fra 10 meters afstand, kan man dø af.

    Sikkerhedschefen opfordrer alle gæster på Jelling Musikfestival til at passe på hinanden og nyde musikken.

    Blandt artisterne, som spiller på festivalen, finder man navne som The Minds of 99, Tobias Rahim, Duran Duran, MØ og Jada.

  24. I dag kl. 10:49

    Forældre måtte vente i timevis for at få svar på, om deres børn var levende eller døde: 'Det er som en gyserfilm'

    En kvinde trøster sine børn foran Willie de Leon Civic Center, hvor de overlevende elever fra Robb Elementary School blev kørt hen efter skoleskyderiet tirsdag. (Foto: ALLISON DINNER © Ritzau Scanpix)

    For eleverne på Robb Elementary School i Uvalde i den amerikanske delstat Texas skulle tirsdag have været en af de sidste skoledage, inden sommerferien startede.

    En dag, hvor eleverne modtog priser og æresbeviser. En dag, hvor man fejrede skoleårets kommende afslutning, endda med en dresscode, der hed "pænt tøj" og "fjollede sko".

    Men lidt efter klokken 11.30 lokal tid bragede en 18-årig mand ind gennem dørene, bevæbnet og iført skudsikker vest.

    Han trængte ind i flere klasseværelser, hvor han skød og dræbte mindst 19 af skolens børn og to voksne, inden han selv blev skudt og dræbt af politiet.

    Siden da har der udfoldet sig et levende mareridt hos forældrene til børnene fra Robb Elementary School. Ikke mindst dem, hvis børn ikke var ombord de busser, der i timerne efter skyderiet ankom til det borgercenter, som blev oprettet som krisecenter i den lille by.

    - Jeg er forvirret og bekymret. Jeg prøver bare at finde ud af, hvor min lille skat er, fortalte en far til en pige fra fjerde klasse til ABC News foran borgercenteret.

    - Det er som en gyserfilm. Hvis det ikke er vores eget barn, er det en, vi kender. Så er det vores nabos børn, fortæller Rosa Arizmenda, mor til en anden af skolens 10-årige elever, da NBC News møder hende foran borgercenteret.

    En far trøster sin datter foran Willie de Leon Civic Center, hvor de overlevende elever fra Robb Elementary School blev kørt hen efter skoleskyderiet tirsdag. (Foto: MARCO BELLO © Ritzau Scanpix)

    Roza Arizmenda og hendes mand, Roland, har fået deres datter sikkert hjem fra skolen. Andre forældre har ikke været så heldige.

    - Vi ser forældre, der kommer ud fuldstændig rædselsslagne. De kommer grædende ud, én og efter én. De har fået at vide, at deres barn er gået bort, fortalte senator Roland Guiterrez i nat til CNN.

    Da mørket faldt på tirsdag var flere forældre stadig ikke blevet genforenet med deres børn eller fået nyt om deres tilstand. I stedet måtte de afgive DNA-prøver og i timevis vente på svar på, om deres børn var blandt de dræbte eller sårede.

    - Der er stadig folk her, der ikke har fået deres børn identificeret. Lige nu laver de stadig DNA-matches, fortalte guvernøren sent tirsdag.

    I borgercenteret ventede de mange familier, nogle i stilhed, andre grædende, mens frivillige delte pizza, snacks og vand ud til de ventende familier, skriver CNN.

    - Gråden fra familierne kan stadig høres på parkeringspladsen, hvor nogle forældre fortsat venter, lød det fra New York Times’ reporter i Uvalde i morges.

    Familier i sorg foran Willie de Leon Civic Center i Uvalde natten til onsdag. (Foto: Brandon Bell © Ritzau Scanpix)

    Mindst fire børn var her til morgen blevet identificeret blandt de dræbte - tre på ti og en på kun otte år.

    På billeder, taget få timer inden børnene blev dræbt i deres klasseværelser, smiler de stolte med certifikater i hænderne - et bevis på gode karakterer eller at de har færdiggjort deres klassetrin - med balloner og glitrende lys i baggrunden.

    Et af billederne viser den 10-årige Xavier.

    Han kunne slet ikke vente med at komme videre til femte klasse.
    Felicha Martinez, mor til 10-årige Xavier, som blev dræbt i skoleskyderiet

    Billedet er taget af hans mor, Felicha Martinez, som besøgte skolen tirsdag formiddag, få timer inden hendes søn blev dræbt, for at se til, mens han fik sit bevis på, at fjerde klasse nu næsten var overstået. At han var klar til at rykke væk fra Robb Elementary School, op i femte klasse og over på en ’middle school’ i byen.

    - Han kunne slet ikke vente med at komme videre til femte klasse, fortæller hans mor til Washington Post, og beskriver sin dreng som "fuld af liv".

    - Han var sjov, aldrig alvorlig, og hans smil - det smil glemmer jeg aldrig. Det kunne gøre alle i godt humør.

    En mor og en datter trøster hinanden foran Willie de Leon Civic Center i Uvalde, hvor elever og pårørende venter på nyt om de dræbte og sårede og tilbydes krisehjælp. (Foto: ALLISON DINNER © Ritzau Scanpix)

    Også en anden af de dræbte, den 10-årige Jose, modtog et bevis for ekstra gode karakterer få timer inden skoleskyderiet. Han elskede at gå i skole, fortæller drengens onkel, som bekræfter over for Washington Post, at drengen er blandt de dræbte.

    - Han var meget kløgtig. Han var ikke et barn, der lavede ballade, fortæller drengens onkel, Christopher Salazar.

    Om den 10-årige Amerie, der fejrede sin første runde fødselsdag for blot en uge siden, er blandt de dræbte, fortæller hendes far, Angel Garza, til ABC News:

    - Hun er blevet fundet. Min lille elskede flyver nu højt med englene foroven. Please, tag ikke et eneste øjeblik for givet. Kram din familie. Fortæl dem, at du elsker dem. Jeg elsker dig, Amelie Jo, siger han til det amerikanske medie.

    En anden af de dræbte, den otteårige Uziyah, beskrives af sin bedstefar som "den sødeste lille dreng, jeg nogensinde har kendt".

    Også en 44-årig kvindelig fjerdeklasseslærer er bekræftet som værende blandt de dræbte.

    Skyderiet på Robb Elementary School er det største skoleskyderi i USA siden angrebet på Sandy Hook Elementary School i Newtown, Connecticut, i 2012. 20 børn på kun seks og syv år og seks voksne blev dræbt.

    Alene i år har der været 27 skoleskyderier i USA. 24 børn har indtil videre mistet livet, heriblandt ofrene fra skolen i Uvalde.

    At miste et barn er som at få revet et stykke af din sjæl ud.
    Præsident Joe Biden

    I en tale i nat bad den amerikanske præsident, Joe Biden, amerikanerne om at have forældrene til de dræbte børn i deres tanker og bønner.

    - Der er forældre, som aldrig kommer til at se deres børn igen. Forældre, som aldrig nogensinde igen kommer til at opleve deres børn kravle op i sengen og putte med dem, lød det fra præsidenten, som selv har mistet to børn - sin lille datter i en bilulykke i 1972 og sin voksne søn til kræft i 2015.

    - At miste et barn er som at få revet et stykke af din sjæl ud. Det kommer et tomrum i dit bryst, som du føler, at bliver suget ind i. Man bliver aldrig den samme igen, lød det fra Joe Biden.

  25. I dag kl. 10:34

    Glubske rådyr æder de bornholmske haver

    Her ses en råbuk kun få meter fra villakvarteret i Rønne Syd. (Foto: Morten Volff DR Bornholm) (Foto: Foto: Morten Volff)

    Flere rådyr forvilder sig ind i haverne i de bornholmske byer og boligkvarterer, men de er grådige havegæster.

    Derfor har næstformand i Allinge-Sandvig Byforening, Anders Koefoed Larsen, været nødt til at hegne sin have ind.

    - De havde simpelthen en rute igennem min have, og de havde jo smag for alt krokus, roser, tulipaner og andre ting, og det er jo lidt ærgerligt, siger han.

    Også i Liliendal Plantecenter i Rønne klager flere kunder over de hjorte, der spiser deres planter og blomster.

    Besøg fra de uvelkomne havegæster sker i stigende grad over hele landet, lyder det fra Naturstyrelsen Bornholm.

  26. I dag kl. 10:17

    To børn er kørt til tjek på hospitalet, efter skolebus kørte i grøften her til morgen

    Heldigvis kom ingen børn alvorligt til skade, da en skolebus i morges før klokken 08.00 kørte i grøften på vej til Spjald Skole nord for Brejning.

    To elever er dog kørt til tjek på sygehuset, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

    - I forbindelse med en overhaling af en traktor kommer bussen ud i grøften i den modsatte af side af vejen og lægger sig ned på siden, fortæller vagtchef Simon Skelkjær fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.

    De pårørende er underrettet, og de resterende 18 elever, som var i bussen, er kommet hen til skolen, oplyser politiet.

    Politiet efterlyste i forbindelse med ulykken føreren af den traktor, som bussen var i færd med at overhale.

    - Han har ringet ind til os nu, så ham er vi i kontakt med, fortæller vagtchefen.

  27. I dag kl. 10:13

    Dansk Jehovas Vidne er landet i Danmark efter løsladelse fra russisk fængsel

    Dennis Christensen ankom til Københavns Lufthavn i dag. (Foto: Jacob Basbøl)

    Det danske jehovas vidne Dennis Christensen er netop landet i Kastrup Lufthavn, efter han i går blev løsladt efter fem år i fængsel i Rusland.

    I lufthavnen blev han mødt af både familiemedlemmer, venner og trosfæller.

    - Jeg har ikke set min far, min søster og hendes mand i over seks år. Så jeg glæder mig nu til at kunne være noget for dem, sagde Dennis Christensen til DR Nyheder.

    Dennis Christensen blev anholdt i 2017 under en bibellæsning sammen med andre medlemmer af Jehovas vidner og blev i 2019 idømt seks års fængsel for at fremme religiøs ekstremisme. I 2020 godkendte en domstol dog en anmodning om tidlig løsladelse.

    Den resterende fængselsstraf, som på daværende tidspunkt var på 1 år og 11 måneder, blev ifølge Ritzau skiftet ud med en bødestraf på cirka 38.000 kroner.

    Afgørelsen blev anket af myndighederne, hvilket har gjort, at Dennis Christensen har måttet vente yderligere to år på sin løsladelse.

  28. I dag kl. 09:50

    Nu kommer Abramovich af med klubben: Britiske myndigheder godkender milliardsalg af Chelsea

    Amerikanske Todd Boehly overværede Chelseas sidste ligakamp i weekenden. (Foto: GLYN KIRK © Ritzau Scanpix)

    Den britiske regering har godkendt salget af den britiske Premier League-klub Chelsea.

    Det betyder, at et konsortium med amerikanske Todd Boehly i spidsen kan gennemføre et køb og blive ny ejer i stedet for russiske Roman Abramovich, skriver Ritzau.

    Todd Boehly og resten af konsortiet køber Chelsea for 4,25 milliarder pund, hvilket svarer til cirka 36,9 milliarder kroner

    Russeren købte Chelsea i 2003, men blev tvunget til at sælge klubben, efter at Rusland invaderede Ukraine i februar, og han blev ramt af internationale sanktioner.

  29. I dag kl. 09:27

    FDM: Fartnedsættelser i København er et forsøg på at genere bilister

    Det er et forsøg på at genere bilisterne mest muligt, når Københavns Kommune vil sætte fartgrænsen ned til 30 eller 40 km/t.

    Det mener Brancheorganisationen FDM, skriver TV 2 Lorry.

    Forslaget skal gøre det mindre attraktivt at køre bil i København, men det vil fartnedsættelserne ikke ændre, siger chefkonsulent hos FDM, Dennis Lange.

    - De folk, der kører i København, gør det jo ikke for sjov. De gør det, fordi de har et ærinde af den ene eller anden årsag, og de kører i bil, fordi det er det, der er den bedste transportmiddel til den konkrete opgave, de skal løse, siger han.

  30. I dag kl. 09:04

    På lørdag er sidste chance, hvis du skal nå at brevstemme til folkeafstemningen

    Du kan stadig nå at brevstemme til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet, som finder sted om en uge.

    Sidste chance for at stemme før tid, hvis du er forhindret i at møde op på dit lokale valgsted næste onsdag, er på lørdag.

    Kommunerne holder denne dag åbent mindst et sted mellem klokken 09.00 og 16.00, hvor du kan brevstemme.

    Du kan tjekke hvor på din kommunens hjemmeside, oplyser Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

    Er du stadig i tvivl om, hvad du skal stemme, kan du tage DR's valgtest her. Find ud af, hvor enig du er med partilederne.

  31. I dag kl. 08:51

    Ukraine vil udveksle døde russiske soldater med tilfangetagne ukrainere

    Ukrainske frivillige hiver døde russiske soldater op af jorden for at identificere dem og herefter placere dem i en nedkølet togvogn. REUTERS/Vitalii Hnidyi (Foto: STRINGER)

    I en nedkølet togvogn i den nordøstlige del af Kharkiv i Ukraine ligger 60 lig af russiske soldater opbevaret.

    Frivillige har hevet ligene op af ruinerne og undersøgt dem for alt, der kan identificere dem, skrev Reuters i går.

    Ligene kan nemlig bruges til udveksling af døde eller tilfangetagne ukrainere. Især lig af højtrangerede russiske officerer, siger Anton Ivannikov, der er kaptajn i en militær-civil styrke.

    - Vi indsamler alle dokumenter, alle kreditkort, tatoveringer og DNA. Alt der kan hjælpe os med at identificere ligene, siger han.

    Ligene i den nedkølede togvogn vil køre til Kiyv, hvor udvekslingerne forhandles fra.

  32. I dag kl. 07:17

    Dagen byder på sol, men der vil også være byger

    Vi får en mere rolig dag på vejrfronten, hvor regnen kun kommer i perioder med byger.

    De ser ud til at blive jævnt fordelt i hele landet, kun Bornholm kan vist klare sig tørre igennem dagen.

    Mellem bygerne er der også plads til lidt sol, og temperaturen lander i eftermiddag mellem 13 og 17 grader, måske lidt varmere mod sydøst.

    Der kan også være torden nogle steder. Vinden er let til jævn fra en sydvestlig kant.

    Der vil også onsdag være perioder med mørke skyer, der giver vand. I dag bliver det dog kun som byger. Her er det ved Skanderborg. Foto: Brian Eriksen
  33. I dag kl. 07:06

    Støjberg har smidt sin fodlænke

    Eksminister Inger Støjberg fik sin fodlænke af i fredags.

    Det siger hun til Radio4, som Ritzau citerer.

    - Jeg havde ærligt talt et behov for lige at kunne være sammen med nogle folk, som jeg gerne ville være sammen med, og at kunne gøre, hvad jeg ville. Så jeg valgte at holde det lidt for mig selv, siger hun til Radio4.

    Støjberg afsonede den dom, som hun fik i Rigsretten 13. december 2021 på 60 dages fængsel. Det var i sagen om ulovlig adskillelse af asylpar.

  34. I dag kl. 07:00

    Ukraine beskylder Rusland for at stjæle korn

    Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, beskylder Rusland for at stjæle af det korn, som lige nu hober sig op i Ukraine, da man på grund af krigen ikke kan eksportere det til verdensmarkedet.

    De ukrainske havne blokeres nemlig af Rusland, mens kornet hober sig op i siloer og på lagre. En tredjedel af hvedehøsten fra 2021 har ikke forladt Ukraine.

    - Russiske tyve stjæler ukrainsk korn, læsser det på skibe, sejler gennem Bosporus og forsøget at sælge det i udlandet. Jeg beder alle lande om at være årvågne og nægte ethvert tilbud. Lad jer ikke blive medskyldige i Ruslands forbrydelser. Tyveri har aldrig bragt nogen lykke, skriver Dmytro Kuleba på Twitter.

  35. I dag kl. 06:48

    Amerikansk senator oprevet efter skoleskyderi: Hvad har vi gang i? Der er flere masseskyderier end dage i året

    Den amerikanske senator Chris Murphy fra Demokraterne savner handling fra senatet efter skoleskyderi foto: Greg Nash/Pool via REUTERS/File Photo (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    - Hvad har vi gang i?

    Det spørgsmål stillede den amerikanske senator Chris Murphy fra Demokraterne i senatet efter skoleskyderiet i delstaten Texas, hvor mindst 19 børn og to voksne er blevet dræbt.

    - Der er flere masseskyderier end dage i året. Vores børn lever i frygt, fordi hver gang de går ind i et klasselokale, så tror de, at de er de næste, lød det fra en tydeligt oprevet senator, der efterlyste handling fra resten af senatet.

    - Hvorfor er I her? Hvis det ikke er for at løse noget så eksistentielt som det her. Det her er ikke uundgåeligt, de her børn var ikke uheldige. Det her sker kun i USA. Ingen andre steder går små børn i skole og frygter, at de måske bliver skudt, sagde Chris Murphy blandt andet, inden han spurgte igen.

    - Det er vores valg at lade det fortsætte. Hvad har vi gang i?

    Gerningsmanden bag skoleskyderiet er en blot 18-årig ung mand, der selv blev skudt og dræbt af politiet.

  36. I dag kl. 06:44

    DR's korrespondent i USA: Derfor ser vi endnu et skoleskyderi

    USA er igen ramt af en tragedie efter et skoleskyderi.

    - Præsident Biden talte fra Det Hvide Hus i nat dansk tid og kom med en følelsesladet appel til politikerne i Kongressen om at gennemføre restriktioner. Jeg vil tro, at mange amerikanere trak på skuldrene, hvis de hørte ham.

    Sådan skriver Steffen Kretz, DR's korrespondent i USA, i en analyse.

    - Hver gang en galning går ind på en skole og spreder død og ødelæggelse på et sted, som burde være trygt og sikkert, så starter den samme politiske debat, som hidtil kun har ført til det samme resultat - at intet grundlæggende ændrer sig.

    En forklaring er, at USA er oversvømmet af våben, lyder det fra Kretz.

    - En dybereliggende forklaring er den succes, som våbenlobbyen, NRA, har haft i de sidste 25 år. (...) For højrefløjen er det blevet en absolut og ukrænkelig ret, at enhver skal kunne købe en halvautomatisk riffel, magasiner med masser af patroner, kevlar-veste og andet udstyr, som normalt kun ses i en krigszone, skriver korrespondenten i analysen.

  37. I dag kl. 05:48

    Mindst 19 børn dræbt ved skoleskyderi i Texas

    Robb Elementary School ligger i Uvalde cirka 135 kilometer vest for San Antonio i Texas. (Foto: Jordan Vonderhaar © Ritzau Scanpix)

    Mindst 19 skoleelever og to voksne har mistet livet, efter en gerningsmand sent tirsdag åbnede ild på skolen Robb Elementary School i Uvalde i den amerikanske delstat Texas.

    Det oplyser de lokale myndigheder til blandt andre CNN.

    De første meldinger lød sent i går, at to børn var dræbt og 13 såret, men det tal er løbende blevet opjusteret.

    Den formodede gerningsmand, en 18-årig elev fra et gymnasium i Uvalde, er også død, oplyser Texas' guvernør, Greg Abbott, i nat på et pressemøde. Det skriver Ritzau.

    - Han skød og dræbte. Det er forfærdeligt og ikke til at fatte, siger Greg Abbott, der fik beskeden om skyderiet midt under et pressemøde.

    Den mistænkte blev ifølge guvernøren dræbt af betjente, der blev tilkaldt til skolen. Under aktionen blev to betjente ramt af skud. De forventes at overleve, siger Greg Abbott.

    Sørgende i Uvalde, Texas, i går. Eleverne på Robb Elementary School var kun to dage fra at gå på sommerferie, da skyderiet fandt sted. (Foto: Brandon Bell © Ritzau Scanpix)

    Ifølge guvernøren skød den mistænkte først sin bedstemor, inden han gik ind på Robb Elementary School og åbnede ild. Lokale myndigheder oplyser til CNN, at bedstemoren er indlagt og i kritisk tilstand.

    Gerningsmanden ankom ifølge det amerikanske medie til skolen omkring klokken 11.30 tirsdag lokal tid efter at have kørt sin bil i en grøft i nærheden, lyder det.

    Han var ifølge iført rygsæk, skudsikker vest, skriver CNN, og var ifølge BBC bevæbnet med en pistol og en semiautomatisk AR-15 riffel.

    Lokale myndigheder oplyser, at gerningsmanden blev mødt af politi uden for skolen, men at det alligevel lykkedes ham at bevæge sig ind på skolen, hvor han "gik ind i flere klasseværelser og affyrede sit våben". Det fortæller Erick Estrada fra Texas Department of Public Safety til CNN.

    Eleverne på Robb Elementary School går i 2. til 4. klasse, hvilket betyder, at de er mellem cirka syv og ti år gamle.

    Skyderiet er det mest dødelige på en amerikansk skole siden 2012, da 20 elever og seks voksne blev dræbt i et skyderi på skolen Sandy Hook i Connecticut.

    Tragedien har allerede fået den amerikanske præsident, Joe Biden, til at kræve skrappere våbenlove. Det gjorde han i en tale natten til onsdag.

    - Alene det, at en 18-årig kan vade ind i en våbenforretning og købe to militærvåben, er bare rivende galt, siger han ifølge Ritzau.

    - Hvad i alverden skal man bruge militærvåben til, hvis ikke det er for at dræbe nogen med dem? lød det fra præsident Biden, som samtidig kritiserede de lobbyorganisationer, som han mener stiller sig i vejen for en mere restriktiv våbenlovgivning.

    - Vi vil ikke glemme dem, som obstruerer eller forsinker helt fornuftige love, sagde præsidenten, dog uden at nævne den magtfulde våbenlobbyorganisation, National Rifle Association (NRA), ved navn.

  38. I dag kl. 05:46

    ANALYSE: Kun i USA går syvårige i skole og skal være bange for at blive skudt

    Flere borgere sames i Uvalde. (Foto: Jordan Vonderhaar © Ritzau Scanpix)

    Jeg fik et brev fra min syvårige datters folkeskole få timer efter tragedien i Texas, hvor 19 små børn på hendes alder blev majet ned af en bevæbnet gerningsmand i deres klasselokaler i endnu en meningsløs tragedie:

    Når hun møder onsdag, vil der være krisehjælp på skolen for at hjælpe hende og hendes kammerater med at forstå, hvad der er sket.

    Kun i USA skal et barn på syv år møde i skolen for at lære om skoleskyderier. Kun i USA skal børn, som lige har lært at køre på cykel, jævnligt øve sig i at gemme sig under skolebordene i tilfælde af, at en ond mand med en riffel trænger ind.

    Alene i år har der været 27 skoleskyderier i USA. Det er mere en ét om ugen.

    Generelt er her flere masseskyderier, end der er dage i året, og ifølge forbundspolitiet, FBI, stiger både antallet af brutale nedskydninger af tilfældige mennesker og antallet af dødsofre.

    Præsident Biden talte fra Det Hvide Hus i nat dansk tid og kom med en følelsesladet appel til politikerne i Kongressen om at gennemføre restriktioner. Jeg vil tro, at mange amerikanere trak på skuldrene, hvis de hørte ham.

    For hver gang en galning går ind på en skole og spreder død og ødelæggelse på et sted, som burde være trygt og sikkert, så starter den samme politiske debat, som hidtil kun har ført til det samme resultat - at intet grundlæggende ændrer sig.

    En forklaring er, at USA er oversvømmet af våben. Landet har fire procent af verdens befolkning, men 42 procent af verdens våben. Her er flere våben, end her er mennesker.

    For højrefløjen er det blevet en absolut og ukrænkelig ret, at enhver skal kunne købe en halvautomatisk riffel, magasiner med masser af patroner, kevlar-veste og andet udstyr, som normalt kun ses i en krigszone.

    Men en dybereliggende forklaring er den succes, som våbenlobbyen, NRA, har haft i de sidste 25 år: I den periode har den opbygget en magt i Washington, som få andre lobby-organisationer kan prale af.

    Republikanske politikere og sikkert også et par demokratiske er blevet målt og vejet af organisationen, og de har fået deres kampagnekasser fyldt op, hvis de var tilstrækkeligt begejstret for at lette adgangen til våben.

    Af den grund er et lovforslag fra det demokratiske parti om ret overfladiske stramninger i adgangen til at købe våben på forhånd dødsdømt i senatet i Washington: Samtlige 50 republikanske senatorer vil stemme imod - og demokraterne har brug for 10 republikanske stemmer for at få forslaget vedtaget.

    Samtidig er den politiske debat om våben blevet lige så skinger som al anden politisk debat i USA.

    For højrefløjen er det blevet en absolut og ukrænkelig ret, at enhver skal kunne købe en halvautomatisk riffel, magasiner med masser af patroner, kevlar-veste og andet udstyr, som normalt kun ses i en krigszone.

    Hvorfor? Hvad skal nogen almindelig borger bruge det udstyr til?

    Familier trøster hinanden foran Leon Civic Center i Uvalde, hvor der i nat blev tilbudt sorgrådgivning til de børn og voksne, der er påvirket af skoleskyderiet. (Foto: ALLISON DINNER © Ritzau Scanpix)

    Guvernør Greg Abbott i Texas, som tirsdag holdt pressekonference og fortalte om det seneste massedrab på en folkeskole, har for få måneder siden brystet sig af at have fjernet praktisk talt al lovgivning, som lagde hindringer i vejen for, at en borger i Texas kan købe et våben. Nu har alle over 21 år eksempelvis ret til at bære våben i det offentlige rum.

    Og enhver person i Texas på 18 år - som gerningsmanden på folkeskolen - kan lovligt købe et våben ved en privat handel.

    Den politiske radikalisering på våbenområdet falder sammen med, ekstremistiske og racistiske strømninger tager til på den yderste højrefløj i USA.

    En anden 18-årig mand gik i sidste uge ind i et supermarked i delstaten New York på jagt efter sorte amerikanere. Han var opslugt af en racistisk teori, som har spredt sig blandt hvide ekstremister. Ti mennesker blev dræbt.

    Samme tvangstanker fik i 2019 en mand til at køre til El Paso i Texas og maje et halvt hundrede mennesker ned i et andet supermarked. 23 blev dræbt. Han gik bevidst efter at skyde folk, som lignede mexicanere.

    Og sådan vil det formentlig fortsætte. Hver dag sit masseskyderi. Hver uge sit skoleskyderi.

    På den måde er USAs smertelige had-kærlighedsforhold til skydevåben blevet et eksempel på, hvordan penge og lobbygrupper har korrumperet det politiske system. 53 procent af amerikanerne kræver strammere regler for våben, viser en PEW-undersøgelse fra sidste år, men det er ikke et flertal af vælgerne, der bestemmer i Washington.

    Så når min datter på syv år mødes med sine kammerater i skolen onsdag, så skal de forholde sig til, at de 19 ofre i Texas er børn på deres alder, hvis eneste fejl var, at de var i skole den dag, en galning med en riffel trængte ind.

    Tragedien vil føre til en politisk debat med argumenter, som alle kender på forhånd. I næste uge vil fokus være et andet sted. Indtil det sker igen.

  39. I dag kl. 05:42

    Mindst 19 børn dræbt ved skoleskyderi i Texas

    Den formodede gerningsmand, en 18-årig elev fra et gymnasium i Uvalde, er også død, oplyser Texas' guvernør, Greg Abbott, i nat på et pressemøde. Det skriver Ritzau.

    - Han skød og dræbte. Det er forfærdeligt og ikke til at fatte, siger Greg Abbott, der fik beskeden om skyderiet midt under et pressemøde.

    Præsident Biden kræver nu, at den amerikanske våbenlov skal strammes.

    - Hvor mange skolebørn skal se deres venner dø, som var de midt på en slagmark, spurgte præsidenten til et pressemøde i nat dansk tid.

    • Flere elever er blevet dræbt i et skyderi på en skole i byen Uvalde i Texas tirsdag. Elever og lærere fra skolen blev bragt til et borgercenter i byen efter skyderiet. Den formodede gerningsmand er dræbt.(Photo by allison dinner / AFP) (Foto: ALLISON DINNER © Ritzau Scanpix)
    • Flere elever er blevet dræbt i et skyderi på en skole i byen Uvalde i Texas tirsdag. Elever og lærere fra skolen blev bragt til et borgercenter i byen efter skyderiet. Den formodede gerningsmand er dræbt.. (Photo by allison dinner / AFP) (Foto: ALLISON DINNER © Ritzau Scanpix)
    • Flere elever er blevet dræbt i et skyderi på en skole i byen Uvalde i Texas tirsdag. Elever og lærere fra skolen blev bragt til et borgercenter i byen efter skyderiet. Den formodede gerningsmand er dræbt.. REUTERS/Marco Bello (Foto: MARCO BELLO © Ritzau Scanpix)
    • Flere elever er blevet dræbt i et skyderi på en skole i byen Uvalde i Texas tirsdag. Elever og lærere fra skolen blev bragt til et borgercenter i byen efter skyderiet. Den formodede gerningsmand er dræbt. REUTERS/Marco Bello (Foto: MARCO BELLO © Ritzau Scanpix)
    • Flere elever er blevet dræbt i et skyderi på en skole i byen Uvalde i Texas tirsdag. Elever og lærere fra skolen blev bragt til et borgercenter i byen efter skyderiet. Den formodede gerningsmand er dræbt. Her trøstes flere af præst REUTERS/Marco Bello (Foto: MARCO BELLO © Ritzau Scanpix)
    1 / 5
  40. I dag kl. 05:40

    Hver syvende sengeplads er forsvundet fra kommende supersygehus i hovedstaden

    Flere hovedstadsborgmestre er bekymrede over, at der forsvinder 98 planlagte senge på det nye supersygehus på Bispebjerg Hospital. Det nye hospital forventes at stå klar i 2026. (Arkivfoto: Bispebjerg Hospital. Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)

    Siden første spadestik blev taget til det nye supersygehus ved Bispebjerg Hospital, er antallet af sengepladser skrumpet.

    Når det nye byggeri står klart, vil det være med 98 færre sengepladser end planlagt. Det svarer til, at hver syvende seng forsvinder på det nye supersygehus, der forventes at stå klart i 2026.

    Udviklingen bekymrer Sisse Marie Welling, der er sundheds- og omsorgsborgmester for SF i Københavns Kommune. Hun oplever, at hospitalerne allerede i dag udskriver syge borgere til hovedstadskommunen.

    - Vi bliver mere og mere pressede, og borgerne bliver dårligere og dårligere, siger hun og fortsætter:

    - Jeg er selvfølgelig bange for, at hvis vi får færre sengepladser på Bispebjerg Hospital, så vil vi se endnu flere, der vil blive udskrevet tidligere i endnu dårligere forfatning.

    I Frederiksberg Kommune, som ligeledes hører under Bispebjerg Hospital, oplever borgmester Michael Vindfelt fra Socialdemokratiet, at det særligt er kommunens ældre, som udskrives tidligere.

    - Vi ser en tendens til, at de bliver udskrevet tidligere end før.

    - Det bekymrer os, at der fortsat forsvinder senge, for vi har i rigtigt mange år set, at der er blevet skåret rigtigt mange sengepladser væk, siger han.

    Det er ikke kun på Bispebjerg Hospital, at antallet af hospitalssenge er skrumpet.

    I hele Region Hovedstaden er der i alt forsvundet 210 senge på de nye supersygehuse i forhold til de oprindelige planer. I de øvrige fire regioner er der i alt forsvundet 94 senge, viser et svar fra Sundhedsministeriet til DR.

    Grunden til, at der er blevet skåret senge væk, har i flere tilfælde været besparelser. Men besparelserne kan blive dyre, hvis patienter bliver genindlagt, fordi de er blevet udskrevet for tidligt. Det siger Tim Neerup, lektor for økonomistyring på CBS med særligt fokus på store offentlige anlægsprojekter.

    - På længere sigt risikerer driftsomkostningerne at stige. Det betyder, at den samlede regning kan blive større. Her taler vi kun økonomi. Rent sundhedsfagligt vil det givetvis også have nogle konsekvenser, siger han.

    De næste ti år vil antallet af ældre stige markant, og det vil både øge presset på kommunerne og Region Hovedstadens hospitaler, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på SDU.

    - Jeg forstår godt, at kommunerne er bekymrede. De ser ind i en virkelighed, hvor der vil komme tæt på 60 procent flere ældre over 80 år. Når man lukker sygehussenge, så kommer en større del af behandlingspresset ud til det kommunale sundhedsvæsen, siger han.

    Koncerndirektør i Region Hovedstaden Anne Skriver Andersen kan ikke forstå, at kommunerne er bekymrede over, at det nye sygehus i Bispebjerg får færre senge. Hun forstår dog godt, at stigningen i ældre giver de to borgmestre rynker i panden, for det vil presse hele sundhedsvæsnet.

    - Jeg kan forstå, at de er bekymrede over, om vi samlet får sikret et godt sundhedstilbud til de flere ældre borgere, vi får den kommende tid, siger hun.

    Der er flere grunde til, at der bliver færre senge, end man oprindeligt planlagde, forklarer Anne Skriver Andersen. Blandt andet en presset økonomi:

    - Vi har set ind i en situation, hvor vi har haft nødt til at have besparelser i vores byggeri, siger hun.

    Ydermere er behandlingen af patienter blevet mere effektiv, siden supersygehuset blev planlagt. Og flere patienter kan behandles ambulant eller i eget hjem.

    Derudover vil regionen bygge et nyt Kvinde-Barn-Center på Bispebjerg Hospital, der skal skabe plads til et stigende antal fødsler.

    Hun oplyser, at nogle af sengene i pavillonerne på det gamle Bispebjerg Hospital får lov til at bestå, når det nye hospital står klart. Tæller man sengene i det gamle byggeri med, vil der være omtrent det samme antal senge til syge hovedstadsborgere på Bispebjerg Hospital i 2026, som der er i dag, forklarer hun.

  41. I dag kl. 05:40

    Ukraine beskylder Rusland for at stjæle korn

    Satellitbilleder viser russisk tørlastskib blive fyldt med korn i havnen i Sevastopol på Krimhalvøen. (Foto: Maxar Technologies © Ritzau Scanpix)

    I tre måneder har Ruslands krig trukket et blodigt spor gennem Ukraine.

    Mens ukrainerne betaler den ultimative pris på slagmarken, påvirker krigen også det globale samfund, hvor eksempelvis energipriserne er røget i vejret de seneste måneder.

    Krigen har også påvirket prisen på fødevarer globalt. Ukraine og Rusland er nemlig to af verdens største landbrugslande, og sammen står de for 30 procent af den globale eksport af hvede.

    Tirsdag beskyldte Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, Rusland for at stjæle af det korn, som lige nu hober sig op i Ukraine, da man på grund af krigen ikke kan eksportere det til verdensmarkedet.

    Russiske tyve stjæler ukrainsk korn, læsser det på skibe, sejler gennem Bosporus og forsøget at sælge det i udlandet.
    Dmytro Kuleba, Ukraines udenrigsminister

    De ukrainske havne blokeres nemlig af Rusland, mens kornet hober sig op i siloer og på lagre. En tredjedel af hvedehøsten fra 2021 har ikke forladt Ukraine.

    - Russiske tyve stjæler ukrainsk korn, læsser det på skibe, sejler gennem Bosporus og forsøget at sælge det i udlandet. Jeg beder alle lande om at være årvågne og nægte ethvert tilbud. Lad jer ikke blive medskyldige i Ruslands forbrydelser. Tyveri har aldrig bragt nogen lykke, skriver Dmytro Kuleba på Twitter.

    Den ukrainske udenrigsminister skriver samtidig, at han har talt med sin amerikanske kollega, Antony Blinken, og blandt andet drøftet, hvordan man igen kan få åbnet op for Ukraines havne for at sikre den globale fødevaresikkerhed.

    Nyhedsmediet CNN har i flere uger berettet om, at Rusland angiveligt stjæler både korn og landbrugsmaskiner i Ukraine.

    Senest har CNN bragt satellitbilleder af russiske skibe, der fyldes med korn på havnen i Sevastopol på den russisk-kontrollerede Krim-halvø.

    Satellitbilleder viser, hvordan korn læsses ombord på et russisk tørlastskib i havnen i Sevastopol på Krimhalvøen. (Foto: Maxar Technologies © Ritzau Scanpix)

    Ifølge CNN produceres der ikke så store mængder korn på Krim-halvøen, hvorfor kornet angiveligt er transporteret sydpå fra de ukrainske regioner Kherson og Zaporizjzja, der har omfattende landbrugsproduktion.

    Imens de store mængder korn er strandet i Ukraine, stiger fødevarepriserne verden over støt. Siden krigens begyndelse den 24. februar er den globale pris på fødevarer steget med 12 procent.

    EU's fødevareministre diskuterede tirsdag et forslag om oprette eksportkorridorer ud af Ukraine. Såkaldte "solidaritetsbaner". Det ville kunne få betydning for fødevarepriserne, siger Danmarks fødevareminister, Rasmus Prehn.

    - Der er ikke nogen tvivl om, at hvis vi kan få bedre adgang til forsyninger fra Ukraine, så bliver der et større udbud. Det kan smitte af på, at priserne ikke vil stige helt så voldsomt, som de ellers ville gøre, siger Rasmus Prehn ifølge Ritzau.

    Udover de omfattende stigninger på fødevarer er store områder i Afrika også ramt af årtiers hårdeste tørke. Værst ramt er Kenya, Etiopien og Somalia omkring Afrikas Horn, og ifølge FN risikerer to millioner børn at dø af sult.

    FN’s fødevareagentur vurderer, at Ukraine normalt producerer mad til 400 millioner mennesker. Netop derfor er det afgørende, at Ukraine hurtigt kan komme til at eksportere fødevarer igen, siger landets præsident, Volodymyr Zelenskyj.

    - Rusland har blokeret nærmest alle havne og enhver maritim mulighed for at eksportere mad. Vores korn, byg, solsikker og mere til. En masse ting, sagde præsident Zelenskyj ifølge CNN i weekenden.

    - Verdenssamfundet må hjælpe Ukraine med at få åbnet havnene, ellers efterfølges energikrisen af en fødevarekrise, og mange flere lande vil blive ramt.

  42. I dag kl. 05:25

    Præsident Biden vil have våbenloven strammet efter endnu et skoleskyderi

    Der skal ske noget med våbenlovgivningen i USA.

    Det efterlyser den amerikanske præsident Joe Biden på et pressemøde, efter en 18-årig gerningsmand tirsdag har skudt og dræbt flere børn og lærere i et skoleskyderi i delstaten Texas.

    - Alene det, at en 18-årig kan vade ind i en våbenforretning og købe to militærvåben, er bare rivende galt, siger han.

    Biden sender samtidig en klar besked til lobbyistorganisationer, han mener, forsøger at sætte en kæp i hjulet for strammere lovgivning om våben.

    - Vi vil ikke glemme dem, som obstruerer eller forsinker helt fornuftige love, siger han.

  43. I går kl. 23:57

    Se billederne: Dykkere redder 12 meter lang pukkelhval

    Ud for Mallorcas kyst har en gruppe dykkere reddet en 12 meter lang pukkelhval fri af drivgarn.

    Drivgarn er en slags ulovligt fiskenet, der driver på havoverfladen uden at være spændt fast i enderne.

    Hvalen var ude af stand til at åbne munden på grund af drivgarnet, da den blev set fra et skib knap fem kilometer fra Mallorcas kyst.

    Se billeder af redningsaktionen her:

    • Spanske dykkere skærer pukkelhvalen fri af det drivgarn, den var viklet ind i. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    • Pukkelhvalen tilhører bardehvalerne og bliver op til 15 meter lang og kan veje op mod 35 ton. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    • Pukkelhvalen var viklet ind i drivgarn, der blev forbudt af FN for over 30 år siden. (Foto: NOAA © Ritzau Scanpix)
    • En af dykkerne beskriver, at pukkelhvalen sendte dykkerne en anerkendende gestus efter redningen. - Det var som i en anden verden, fuldstændigt fantastisk, siger Gigi Torras. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    En af dykkerne, havbiologen Gigi Torras, siger, at hvalen sendte dem en anerkendende gestus efter befrielsen.

    - Det var som i en anden verden, fuldstændigt fantastisk, fortæller hun til Reuters i dag.

    Det er kun tredje gang, at der er set en pukkelhval i farvandet omkring Mallorca.

  44. I går kl. 23:05

    Flere meldes dræbt ved skoleskyderi i Texas

    Mindst 19 børn og tre voksne er dræbt i et skoleskyderi, der fandt sted i går i delstaten Texas.

    Det oplyser delstatens guvernør, Greg Abbott, ifølge flere amerikanske medier, herunder ABC News.

    Tidligere forlød det, at to børn og 13 andre personer var såret.

    Tre voksne er også dræbt, oplyser Roland Gutierrez, der er medlem af senatet i Texas, til CNN. Det er uklart, om det dødstal også omfatter den mistænkte.

    Skolens elever bliver fulgt ud til en skolebus efter skyderiet. (Foto: MARCO BELLO © Ritzau Scanpix)

    Skyderiet fandt sted på Robb Elementary School i byen Uvalde. Det er en skole for de yngre årgange.

    Texas' guvernør, Greg Abbott, fortæller, at den formodede gerningsmand var en 18-årig mand, der nu er død.

    Guvernøren siger desuden, at to politibetjente blev ramt af skud under skyderiet, men de er ikke alvorligt såret.

    USA's præsident, Joe Biden, er orienteret om skyderiet og vil senere udtale sig om hændelsen. Det oplyser en talskvinde i Det Hvide Hus.

  45. I går kl. 22:50

    29-årig er stabil efter knivstikkeriChristiania

    En 29-årig mand er her til aften blevet stukket ned på Christiania i København.

    Det oplyser Københavns Politi.

    Manden er kørt til Rigshospitalet, og hans tilstand beskrives som stabil.

    Den 29-årige blev fundet ved hovedindgangen til Christiania på hjørnet af Prinsessegade og Bådsmandsstræde.

    - Vi undersøger to områder - dér hvor han blev fundet og et område længere inde på Christiania, siger politiets centrale efterforskningsleder Jens Skovbjerg til Ritzau.

    Politiet har endnu ikke klarlagt motivet bag knivstikkeriet.

    - Men vi hælder til, at der snarere er tale om vold end om røveri, siger Jens Skovbjerg.

  46. I går kl. 22:24

    Video: Svensker smadrer verdensrekord på ski

    154,49 meter.

    Så langt kunne den svenske freestyle-skiløber Jesper Tjäder holde balancen, da han slog verdensrekorden for det længste såkaldte "rail grind".

    Tjäder gled en længde, der svarer til knap halvanden fodboldbane ned ad en jernstang og slog verdensrekorden, der har stået siden 2016.

    Se skiløberen udføre verdens længste "rail grind" herunder:

    Den tidligere verdensrekord lød på 128,65 meter, og Jesper Tjäder slår derfor den tidligere rekord med knap 26 meter.

    Den nye rekord blev slået i den svenske by Åre den 9. maj, men blev først officielt godkendt i går.

  47. I går kl. 21:59

    Mie Højlund stjæler showet og sender Odense Håndbold på guldkurs

    Mie Højlund var kampens helt store oplevelse, da Odense Håndbold tirsdag aften vandt over Team Esbjerg. (Foto: Claus Fisker © Scanpix Denmark)

    De seneste tre sæsoner har der enten stået Team Esbjerg eller Odense Håndbold på kvindernes Danmarksmesterskab.

    Igen i år er det de to storhold, der spiller om guldet, og tirsdag aften blev finaleseriens første kamp spillet i Odense. Det blev en særdeles tæt og nervepirrende affære, der først i slutningen fandt sin afgørelse.

    Med et kvarter tilbage var hjemmeholdet Odense i front med en enkelt ved stillingen 23-22, men herfra forsvandt skarpheden kort fra Team Esbjergs offensiv.

    Derfor kunne Odense Håndbold sætte turboen på, og med en knivskarp slutfase sikrede de første stik i årets finaleserie.

    Særligt én spiller trådte i karakter for de forsvarende mestre.

    Landsholdets Mie Højlund var sprudlende og scorede ni af sine 12 mål i anden halvleg.

    Odense Håndbold vandt 31-27, og dermed er der maksimalt pres på Team Esbjerg i weekenden.

    Finaleserien består af op til tre kampe. Hvis Odense ikke taber kamp på lørdag, genvinder fynboerne det danske mesterskabet. Opgøret i Esbjerg spilles klokken 16.

  48. I går kl. 21:15

    Mandlige tv-værter i Afghanistan bærer mundbind i solidaritet med kvindelige kollegaer

    Mændene på Tolo News i Afghanistan bærer nu også mundbind i solidaritet med deres kvindelige kollegaer. (Foto: STRINGER)

    Mandlige tv-værter i Afghanistan er nu begyndt at bære mundbind på tv.

    Det sker i solidaritet med de kvindelige tv-værter, som af Taliban-styret er blevet beordret til at bære mundbind.

    Tidligere i maj blev alle kvinder i det offentlige rum beordret til at tildække ansigtet - det var der en del kvinder, der nægtede - inklusive kvindelige tv-værter.

    Men nu har Taliban-styret indskærpet forbuddet, blandt andet ved at troppe op på tv-stationerne, skriver The Guardian.

    Det har fået de mandlige tv-værter til at reagere i en protest, der er blevet døbt #FreeHerFace.

  49. I går kl. 20:48

    Danske borgmestre jubler, når Facebook åbner datacentre - i Holland har de fået nok

    Her ses Odense borgmester Peter Rahbæk sammen med Metas Director of Data Niall McEntegart tilbage i 2017. Imens Meta bygger i Danmark, frygter lokale i Holland, at techgiganten vil tage af landets grønne strøm. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

    Meta, som ejer Facebook og Instagram, har brug for mere plads til vores feriefotos, samtaler og likes.

    Derfor udvider de deres nuværende datacenter i Odense og planlægger muligvis endnu et gigantisk datacenter ved Andrup i Esbjerg.

    Men i Zeewolde, der ligger tre kvarters kørsel fra Amsterdam, har de lokale fået nok af techgiganternes byggerier. Så meget at Meta nu har sat planerne om et kæmpe datacenter, et såkaldt hyperscale-center ved Zeewolde, på pause.

    Det store spørgsmål er, hvad danskerne vil have. Ved de nok? Og er der nok gennemsigtighed til, at de kan tage en god beslutning?
    Marietje Schaake, direktør for international politik på Stanford University.

    Borgere i lokalområdet frygter blandt andet, at techgiganten vil udnytte Hollands begrænsede mængde grønne strøm til at forsyne datacenterets mange servere.

    - Vi har et problem med, at de kommer til vores land for at bruge elektricitet fra vores vindmøller. Facebook skal ikke snuppe vores grønne strøm, siger hollandske Susan Schaap til DR.

    Hun er en af de borgere i Zeewolde, der har taget kampen op mod Metas planer om at bygge det enorme datacenter.

    - De vil bygge et hyperscale-center, som vil rumme en masse, vi ikke har brug for: Reklamer, chats og kommentarer. Det var ikke derfor, jeg besluttede mig for at bo her. Vi bliver nødt til at bekæmpe det, siger Susan Schaap.

    I takt med at vi bruger nettet mere og mere, bygger store techvirksomheder flere og flere datacentre rundt i verden – også i Danmark.

    Datacentret i Holland ville med en grund på 166 hektar kræve omkring 1.380 gigawatt-timer (GWh) om året.

    Ifølge Zeewolde kommunes beregninger er det dobbelt så meget energi, som hele kommunen bruger. Regner vi det om til dig og mig, svarer det til 862.500 gennemsnitsdanskeres årlige strømforbrug.

    - Jeg vil sige til danskerne, at de skal vågne op. Undersøg detaljerne og find ud af, hvad I får ud af det (Metas datacentre i Danmark, red.) I kommer til at opgive en masse uden at få meget igen, lyder det fra den hollandske aktivist Susan Schaap. (© DR)

    - For ikke så længe siden virkede det til, at aftalen var på plads. At Meta ville åbne et hyperscale-center i Zeewolde, siger Marietje Schaake, der er direktør for international politik på Stanford University's Cyber Policy Center.

    - Men stemningen ændrede sig på grund af energiforbruget, arealanvendelsen og spørgsmålet om, hvor mange jobs Meta rent faktisk ville skabe. De partier, som var kritiske overfor centeret, vandt, og nu er hele projektet sat på pause, fortsætter hun.

    Martin Ruby, der er politisk chef for Meta i Norden, forklarer, at Meta har taget beslutningen om at sætte centeret på pause, da de ikke er interesseret i at bygge et datacenter et sted, hvor folk er utilfredse.

    - Det datacenter, vi har bygget i Odense, som er velfungerende i dag, har vi brugt 13 milliarder på, når det er færdigt. Så det er store investeringer, og dem lægger vi jo ikke et sted, hvor folk bliver meget sure over, at vi kommer med vores investering, siger Martin Ruby.

    Hvorvidt Meta har tænkt sig at genoptage projektet i Holland kan Martin Ruby dog ikke sige noget om.

    - Det afhænger af den diskussion, man har med politikere i Holland, siger han.

    Martin Ruby understreger, at han ikke er inde i detaljerne i sagen i Holland, men han mener ikke, de lokale har grund til at været bekymret for, at Meta snupper den grønne strøm i landet.

    - Vi har ingen intention om at komme og tage den grønne strøm. Vi tilfører sådan set en masse grøn strøm, når vi placerer et datacenter, siger han.

    Imens planerne om et hyperscale-center er bremset i Holland, udvider Meta nu sit nuværende datacenter i Danmark, som er placeret i Odense.

    Meta har desuden genkøbt en grund i Esbjerg på intet mindre end 212 hektar – en grund, de tidligere fortrød og solgte tilbage.

    - Jeg er meget glad for, at Facebook er tilbage i Esbjerg og nu igen undersøger mulighederne for at etablere et datacenter i Andrup. Underskrivelsen af købskontrakten er bare den første milepæl i denne proces, lød det fra Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen sidste år.

    Som det ser ud nu, er der ingen lovkrav om, at techvirksomhederne selv bidrager med grøn strøm til deres projekter i Danmark. Ifølge Martin Ruby har Meta indtil videre selv valgt at klimakompensere deres nuværende datacenter i Odense.

    - Det kører på vindmølleenergi oppe i Norge, og så kommer det også til at køre på solceller i Danmark, siger han.

    Hvad får danskerne ud af, at I kommer med et kæmpe datacenter og udbygger i Odense?

    - Vi kan jo alle sammen godt lide at bruge internettet. Og det ligger grundlæggende på datacentre rundt omkring, siger Martin Ruby.

    Ifølge Poul Erik Morthorst, der er professor emeritus i energiøkonomi ved DTU og medlem af Klimarådet, er det netop vigtigt, techvirksomhederne selv forsyner deres centre med vedvarende energi.

    For køber de sig ind i vores eksisterende strøm fra vind, vand og sol, snupper de fra en begrænset pulje af grøn strøm.

    Det kan betyde, at elforbruget andre steder i landet bliver sortere, og det går ud over vores klimamål om at udlede 70 procent mindre CO2 og andre klimagasser i 2030.

    - Det er ikke ufornuftigt at lave et datacenter i Danmark, da vi har potentialet til at lave grøn strøm til det. Men det er vigtigt, at selskaberne selv matcher den strøm, der nu kræves, så det bliver til det, vi kalder for additionel, grøn strøm, siger han.

    Det er på denne mark i Zeewolde i Holland, at techvirksomheden Meta vil bygge et hyperscale datacenter. Et projekt, der nu er sat på pause på grund af protester. (© DR)

    Fokuserer vi udelukkende på vores klimamål herhjemme, er det også vigtigt, at den tilsvarende grønne strøm bliver produceret i Danmark og ikke i for eksempel Norge som det er tilfældet med Metas center i Odense.

    - Når den grønne strøm bliver produceret i Norge, så går den ind under den norske målsætning og ikke den danske. Globalt set er det fint, men det hjælper os altså ikke herhjemme med at nå den danske målsætning, siger Poul Erik Morthorst.

    Mens Meta udvider på dansk grund, er de lokale i Holland ikke færdige med at kæmpe mod virksomhedens planer i Zeewolde.

    - Meta vil gerne være naboer, så de har sat tingene på pause. Men de har aldrig sagt, at de har tænkt sig at droppe det, siger Susan Schaap og fortsætter:

    Vi vil sikre os, at det her datacenter ikke er i den her bydel og i det her land.
    Susan Schaap

    - Så længe det ikke står sort på hvidt, så vil jeg ikke bare sidde her og gøre ingenting. Vi vil sikre os, at det her datacenter ikke er i den her bydel og i det her land.

    Men er det ikke bedre, at Meta placerer sig i et land med grøn energi end et med fossil energi?

    - Vi er for lille et land. Hvorfor skal vi opgive den plads, vi har brug for?, siger Susan Schaap.

    Når Meta har både Holland og Danmark i kikkerten, handler det især om mulighederne for grøn strøm.

    Nu når Holland er ude, i hvert fald for nu, mener Marietje Schaake, at Meta vil have mere fokus på Danmark.

    - Det store spørgsmål er, hvad danskerne vil have. Ved de nok? Og er der nok gennemsigtighed til, at de kan tage en god beslutning, der fungerer for dem?, siger hun.

Mere fra dr.dk