Nyheder

Nyheder

  1. 7 min. siden

    Facebooks whistleblower modtager dansk pris: 'Vi bør lovgive om Metaverset allerede nu'

    Den amerikanske whistleblower Frances Haugen mener, vi bør være opmærksomme på Metas kommende såkaldte Metavers. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    - Facebooks forretningsmodel er at beholde os på platformen så længe som muligt, så de kan tjene penge på reklamer. Og den korteste vej til flere clicks er vrede og had.

    Sådan lyder det fra 38-årige Frances Haugen, tidligere ansat hos techgiganten Meta, der ejer Facebook og Instagram.

    I maj 2021 forlod Frances Haugen Facebook, men tog i al hemmelighed tusindvis af interne dokumenter med sig.

    De dokumenter delte hun med verden via en række medier for blandt andet at afsløre, at Facebook havde en særlig VIP-gruppe på over fem millioner mennesker, som netværkets regler ikke gjaldt for. Og at Instagram var skadelig især for unge piger og kvinder.

    - Min overbevisning er, at selskabets algoritmer fremmer bestemt ekstremt indhold, siger Frances Haugen til DR Nyheder.

    Francen Haugen har netop vundet den danske Libre-prisen for sine afsløringer. Det er en pris, der gives til en person eller virksomhed, der har gjort en særlig indsats for at fremme menneskerettigheder og gennemsigtighed i den digitale tidsalder.

    Årets Libre-Pris går til Frances Haugen på grund af hendes modige deling af vigtig information om Meta og Facebook, lyder det fra Libre-Prisens formand Lisbeth Bech-Nielsen i en pressemeddelelse.

    - Det ønsker vi i Libre-Prisen at hædre. For det er kun med modige whistleblowere som Frances Haugen, at verden - i denne digitale tidsalder - bliver et bedre sted, siger hun.

    Frances Haugens afsløringer har spillet en stor rolle i EU’s reguleringer af techgiganterne. Blandt andet har afsløringerne haft en betydning for den nye, såkaldte 'Digital Services Act', som på dansk hedder 'retsakten for digitale tjenester'.

    Her lægges der op til, at techgiganterne ændrer deres algoritmer, så de ikke bevidst prioriterer indhold hos brugerne, der har negativ indflydelse på for eksempels borgernes helbred.

    Desuden forpligter retsakten Facebooks moderselskab til at offentliggøre detaljer om de algoritmer, der bestemmer hvilket indhold, en bruger præsenteres for.

    Men ét er at regulere techgiganterne, som de fungerer i dag. Tingene kommer til at ændre sig markant, når Facebook står klar med deres såkaldte Metavers - et virtuelt univers, hvor du eksempelvis kan mødes med andre, via VR-briller, selvom de ikke er i det samme fysiske rum som dig.

    - I metaverset vil de have tusindvis af forskellige apps. Her kan du blive chikaneret eller råbt ad med hate speech, siger Frances Haugen.

    - Derfor skal vi sikre os, at Meta bygger sikkerhedssystemer fra starten, fortsætter hun.

    Siden Frances Haugens lækkede de interne dokumenter, har Meta været ude og forsvare sig selv flere gange i forbindelse med afsløringerne. Blandt andet har de sået tvivl om Frances Haugens troværdighed.

    - Påpeger bare det faktum, at Frances Haugen ikke arbejdede på børns sikkerhed eller Instagram eller researchede på disse problemer og havde derfor ikke noget direkte kendskab til emnet fra hendes arbejde på Facebook, lød det sidste år i et tweet fra Metas Andy Stone.

    CEO Mark Zuckerberg har også udtalt sig offentligt om sagen og blandt andet kaldt Frances Haugens påstande for misvisende:

    - Mange af påstandene giver ingen mening. Hvis vi ønskede at ignorere forskning, hvorfor skulle vi så skabe et førende forskningsprogram for at forstå disse vigtige spørgsmål i første omgang?, sagde han sidste år ifølge the Guardian.

    Men Frances Haugen holder fast i sin kritik af det sociale medie.

    - Jeg har aldrig sagt, at folk skal forlade sociale medier som Instagram. Vi kan godt have sociale medier, som vi har det godt med at bruge. Spørgsmålet er, hvorvidt de her systemer bør operere uigennemsigtigt, når de kontrollerer så stor en del af vores information, siger hun.

  2. 13 min. siden

    Kriseramt Sri Lanka løber snart tør for benzin: Har kun nok til én dag mere

    Demonstranter på gaden i hovedstaden Colombo i Sri Lanka for at vise deres utilfredshed med politikernes håndtering af den økonomiske krise. (Foto: Adnan Abidi © Ritzau Scanpix)

    Efter måneder med med uroligheder, undtagelsestilstand og den værste økonomiske krise siden landet fik sin selvstændighed, er Sri Lanka nu snart ved at være helt i knæ.

    Landet løber nemlig ifølge premierminister Ranil Wickremesinghe snart fuldstændig tør for benzin, skriver Reuters.

    - Lige nu har vi kun et lager af benzin til en enkelt dag. De næste par måneder bliver de sværeste i vores liv, siger Wickremesinghe, der næsten lige er tiltrådt på posten.

    Udover benzin er der også stor mangel på mad og medicin, hvilket i flere måneder har fået befolkningen til at gå på gaden i protest mod politikernes håndtering af krisen.

    Det førte til, at næsten hele Sri Lankas regering inklusiv den daværende premierminister i seneste måned måtte gå af.

    • Folk står i kø for at køre benzin ved en bezinstation. Foto: REUTERS/Adnan Abidi (Foto: Adnan Abidi © Ritzau Scanpix)
    • En chauffør tager sig en lur inde i sin ricksaw mens han venter på at kunne købe benzin ved en benzinstation. Foto: REUTERS/Adnan Abidi (Foto: Adnan Abidi © Ritzau Scanpix)
    • Der har i lang tid været mangel på benzin i Sri Lanka, men nu ser det ud til snart at være sluppet op. Folk står i køer over hele landet for at købe benzin. Foto: REUTERS/Adnan Abidi (Foto: Adnan Abidi © Ritzau Scanpix)
    1 / 3
  3. 22 min. siden

    Russerne lider store nederlag og kan miste evnen til offensive operationer: 'Vi taler måske om uger'

    Vladimir Putins Rusland har på det seneste oplevet flere tilbageslag i Ukraine. (Foto: SPUTNIK © Ritzau Scanpix)

    Rusland kan have mistet en tredjedel af alle deres indsatte styrker i Ukraine siden invasionens start.

    Sådan lyder det i en opsigtsvækkende melding fra det britiske forsvarsministerium, som dagligt opdaterer om krigen i Ukraine.

    Med andre ord så kører det ikke på skinner for den russiske krigsmaskine, små tre måneder efter at invasionen af Ukraine blev påbegyndt.

    For det er "ret dramatisk" at have mistet så stor en andel styrker, som Rusland har indtil videre, siger Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker hos Forsvarsakademiet.

    Der tales om, at inden længe - vi taler måske om uger - mister Rusland evnen til at fortsætte den nuværende offensive operation.
    Mads Korsager, DR's forsvarsanalytiker

    - Hvis man har mistet så mange soldater, så siger det noget om, at ukrainernes forsvar har været rigtigt godt. Og at det hen over tid kan betyde, at Rusland kommer til at miste evnen til at nå sine mål.

    Ifølge analysen fra det britiske forsvarsministerium betyder de store russiske tab, at de vil få svært ved at accelerere deres offensiv de næste 30 dage.

    Den analyse er DR's forsvarsanalytiker, Mads Korsager, enig i. Faktisk forlyder det, at Rusland inden længe helt kan miste evnen til at lave offensive operationer.

    - Der tales om, at inden længe - måske om nogle uger - vil Rusland miste evnen til at fortsætte den nuværende offensive operation, fordi de hverken har grej eller soldater nok. De vil simpelthen være ude af stand til at lave større angreb, hvis ikke forudsætningerne ændres afgørende, siger han.

    En af de byer, hvor man for alvor kan se, at russerne har mistet kontrollen, er i millionbyen Kharkiv, der ligger i det østlige Ukraine, og som ligger tæt på grænsen til Rusland.

    Siden invasionens begyndelse har Kharkiv været plaget af voldsomme missilangreb, store ødelæggelser og mange dødsfald blandt civile.

    Kharkiv, der siden krigens begyndelse har været genstand for massive russiske bombardementer, er blevet tilbageerobret af ukrainske styrker. (Foto: SERGEY BOBOK © Ritzau Scanpix)

    Men det billede er nu vendt på hovedet, hvor Ukraine har indledt en modoffensiv, fortæller Anders Puck Nielsen.

    - I Kharkiv er situationen fin set fra Ukraines synspunkt, fordi man for første gang i flere måneder ikke er indenfor rækkevidde af russisk artilleri. Så byen er ikke under daglige angreb længere, siger han.

    - I områderne nord for Kharkiv, hvor russerne stadig står, virker det som om, at russerne har gang i en kontrolleret tilbagetrækning henover den russiske del af grænsen. Det virker til, at de har givet op. De kæmper ikke rigtig mere, og det ser ud til, at det kun er et spørgsmål om tid, før ukrainerne tager området tilbage.

    Tilbageerobringen af Kharkiv er en stor fjer i hatten for Ukraine, siger Claus Mathiesen, der er lektor ved Forsvarsakademiet.

    - Omkring Kharkiv har vi set, at ukrainerne har smidt russerne ud. Kharkiv er vigtig, fordi det er Ukraines næststørste by, og så er det en vigtig milepæl, fordi det er deres selverklærede mål at trænge de russiske styrker ud af Ukraines grænser, siger han.

    Slaget om Kharkiv er dog ikke det eneste sted, hvor Rusland har lidt nederlag på det seneste.

    I sidste uge lykkedes det også Ukraine at forårsage skade på både russisk materiel og mandskab ved Siverskyi Donets-floden i Luhansk-regionen, da man ødelagde to såkaldte pontonbroer.

    Billeder, der er udlevet af det ukrainske militær, viser de ødelagte køretøjer ved flodens bred. (Foto: UKRAINIAN AIRBORNE FORCES COMMAN © Ritzau Scanpix)

    - Ukrainerne havde regnet ud, hvor russerne ville krydse floden, og derfra ventede de tålmodigt, indtil overgangen startede. Derfra plastrede man de russiske enheder til med artilleri. På den måde lykkedes det tilsyneladende Ukraine at udslette det meste af en russisk bataljonskampgruppe.

    - Det er endnu et eksempel på, at ukrainerne har været i stand til at hindre en storoffensiv fra russisk side, siger Claus Mathiesen.

    Ifølge det ukrainske militær blev omtrent 1.000 soldater dræbt og 50 militærkøretøjer ødelagt, skrev Ekstra Bladet. Oplysningerne har DR ikke kunnet verificere.

    Med de russiske tilbageslag forventer Claus Mathiesen, at krigen inden for kort tid bevæger sig ind i en ny fase, som han kalder den tredje fase.

    Første fase var forsøget på at lave et hurtigt regimeskifte i Kyiv i krigens begyndelse. Det endte med, at russiske styrker trak sig væk fra hovedstaden.

    Anden fase begyndte, da Rusland erklærede, at man ville koncentrere sig om en offensiv i øst.

    - Den offensiv har vi set på og i nogen grad ventet på i halvanden måned, uden at det for alvor ser ud til at lykkes. Ukraine været gode til at ramme russernes svage punkt, nemlig logistikken og opbygningen til de store fremstød, som russerne havde i tankerne, siger han.

    Derfor regner han med, at tredje fase indledes inden længe.

    - Efter min overbevisning vil russerne nu gå efter at befri resten af Luhansk-republikkens territorium, og der mangler man cirka ti procent.

    - Derefter tror jeg, man vil vende tilbage til Donetsk-republikkens territorium. For hvis russerne skal erklære bare en minimal sejr, så skal man have de to republikker, som man i princippet gik i krig for, siger Claus Mathiesen, der dog ikke er sikker på, at det er en plan, der med garanti bliver en succes:

    - Om det kan lykkes med det, er en anden sag. For man har set alvorlige svaghedstegn hos de russiske styrker.

  4. 56 min. siden

    Mand i kritisk tilstand efter togpåkørsel

    En mand befinder sig i kritisk tilstand, efter at han mandag eftermiddag er blevet ramt af et tog ved Dybbølsbro Station i København. Han er nu overført til Rigshospitalet.

    Det oplyser Martin Kajberg, der er vagtchef ved Københavns Politi, til Ritzau.

    - Omstændighederne har vi fastlagt som en ulykke. Det er sket med udgangspunkt i vidneafhøringer og overvågning.

    - Vi kan konstatere, at han krydser skinnerne og får ikke orienteret sig ordentligt. Derefter bliver han påkørt af et tog, siger han til Ritzau.

    Det var anden gang i dag at en person blev påkørt af et tog i København. Togtrafikken var kortvarigt sat i stå, men nu er de fleste tog begyndt at kører igen.

  5. I dag kl. 17:35

    STIL SPØRGMÅL: Hvad betyder det, hvis Finland og Sverige bliver optaget i Nato?

  6. I dag kl. 17:23

    Fransk premierminister går af forud for ventet rokade

    Frankrigs premierminister, Jean Castex, fik to år på posten. (Foto: LUDOVIC MARIN © Ritzau Scanpix)

    Frankrigs premierminister, Jean Castex, har som ventet afleveret sin opsigelse og forlader dermed posten efter godt to år.

    Opsigelsen kommer efter Emmanuel Macrons genvalg som præsident, og det baner vejen for, at han kan udpege en ny premierminister og gennemføre en ministerrokade.

    Den franske præsident sagde for godt en uge siden, at han allerede kender navnet på den, der skal være ny premierminister.

    I Frankrig er præsidenten statsoverhoved og den klart mest magtfulde.

    Premierministeren skal sikre, at landets love bliver implementeret og leder regeringen og dens daglige arbejde, skriver Ritzau.

  7. I dag kl. 17:12

    Region Sjælland vil undersøge omfanget af amputationer

    Region Sjælland vil nu sætte gang i en undersøgelse, der skal kaste lys over, om der er sket unødvendige benamputationer i regionen.

    Det oplyser regionen til DR Nyheder.

    Det sker som en direkte konsekvens af, at det for nylig kom frem, at Region Midtjylland har foretaget op mod 47 unødvendige benamputationer om året i en længere årrække og som kunne have været undgået med forebyggende behandling.

    Også Region Hovedstaden har meldt ud, at den vil undersøge antallet af benamputationer.

    Sagen i Region Midtjylland har foreløbigt kostet koncerndirektør Ole Thomsen jobbet.

  8. I dag kl. 16:49

    Partilederne får indblik i fortrolige oplysninger i Claus Hjort-sagen

    Justitsminister Mattias Tesfaye (S) har i dag inviteret alle partiledere til møde for at give dem indblik i de fortrolige oplysninger om, hvad tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) præcist er tiltalt for.

    Men selvom partilederne har fået lov at få indsigt i de hemmelig sagsakter, så må de ikke fortælle, hvad de får at vide, til resten af Folketingets medlemmer.

    Det har fået folketingsmedlemmer fra begge fløje til at rette skarp kritik af regeringen, fordi Folketinget snart skal stemme om, hvorvidt Claus Hjort Frederiksens immunitet skal ophæves.

    Kritikerne mener ikke, at de kan stemme om en sag, hvor de ikke kender detaljerne.

    Både Nye Borgerliges Pernille Vermund og Liberal Alliances Alex Vanopslagh afslog derfor Tesfayes invitation.

  9. I dag kl. 16:47

    Fik 16 års fængsel for at indsmugle 70 kilo kokain - to andre også idømt lange straffe

    Tre mænd er blevet idømt henholdsvis 16, 10 og 8 års fængsel for medvirken til indsmugling, opblanding og videresalg af en større mængde kokain.

    Det har Københavns Byret afgjort, skriver Ritzau.

    En 33-årig mand fik den hårdeste straf på 16 års fængsel. Han var tiltalt for at have håndteret knap 70 kilo kokain og for at være lederen i indsmuglingen.

    Sagen er en del af et større sagskompleks, der er blevet døbt "Operation Hugin".

  10. I dag kl. 16:28

    Togene holder stille ved Dybbølsbro efter to personpåkørsler

    Togtrafikken ved Dybbølsbro Station i København blev mandag eftermiddag indstillet, fordi hele to personer er blevet påkørt af et tog.

    Det oplyser DSB og Københavns Politi.

    Ifølge politiet fik man den første anmeldelse om en påkørsel mandag morgen og den anden klokken 15.30.

    Det er uvist hvilken tilstand de to personer er i, men ifølge B.T. er én af dem kørt til Rigshospitalet.

    Både politi og brandvæsen er på stedet, fortæller vagtchef ved Københavns Politi, Martin Kajberg til Ritzau.

    Næsten samtlige S-toge er berørt af ulykkerne, men nogle få af togene er begyndt at køre igen.

    DSB oplyser, at man skal være forberedt på at uregelmæssige afgange og forsinkelser.

  11. I dag kl. 16:34

    Danmark melder sig klar til at beskytte Nato-ansøgerne Sverige og Finland: 'Deres sikkerhed er vores sikkerhed'

    Skulle Finland eller Sverige blive offer for aggression på deres territorium, inden de opnår Nato-medlemskab, vil Danmark "bidrage med alle tilgængelige midler", siger statsministeren. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Danmark har sammen med Island og Norge besluttet at udstikke 'sikkerhedsforsikringer' til Sverige og Finland, mens de venter på at blive optaget i forsvarsalliancen Nato.

    Det oplyser statsminister Mette Frederiksen (S) på et såkaldt doorstep her til eftermiddag sammen med forsvarsminister Morten Bødskov (S).

    - Det betyder, at vi er parate til at gøre alt, hvad der står i vores magt for at hjælpe til, hvis de to lande skulle blive udsat eksempelvis for et væbnet angreb i optagelsesperioden, siger statsministeren.

    Sverige og Finland har begge kurs mod at søge om Nato-medlemskab, men der kan gå måneder, før de bliver optaget og dermed bliver omfattet af Artikel 5 - den såkaldte musketered, hvor alle Natos medlemslande forpligter sig til at komme et medlemsland til undsætning, hvis det bliver angrebet.

    - Det gør vi i solidaritet, men vi gør det også, fordi de to landes sikkerhed er vores sikkerhed, lyder det fra statsministeren, der fortæller, at sikkerhedsforsikringerne gælder fra i dag.

    En lignende melding kommer fra forsvarsministeren, der siger, at Danmark er "klar til at gøre, hvad der skal til og til at støtte - også militært".

    - Det er vigtigt for os at understrege, at der ikke er nogen konkret trussel mod Danmark, men vi må også forholde os til, at Rusland er en trussel. Vi må også forholde os til, at Østersøen er blevet et område med øgede spændinger, siger Morten Bødskov.

    Med sikkerhedsforsikringerne tilkendegiver Danmark, at man vil "stå side om side" i tilfælde af angreb, siger statsministeren:

    Her til eftermiddag meddelte den svenske statsminister, Magdalena Andersson, at Sveriges regering formelt har besluttet at søge om svensk medlemskab af Nato.

    - Vi forlader en epoke og går ind i en anden. Vi vil informere Nato om, at vi ønsker at blive medlem af alliancen, lød det for kort tid siden fra statsminister Andersson.

    Dermed er Sverige klar til at gøre op med mere end 200 års svensk neutralitet.

    Og det skyldes i høj grad en "spektakulær fejlvurdering" fra præsident Putins side, lyder det fra Ulf Kristersson, formand for oppositionsspartiet Moderaterne.

    Hans parti har sigtet efter svensk Nato-medlemskab i 20 år, og nu har Sverige altså taget et historisk skridt i den retning.

    - Mens jeg begræder årsagen til, at vi nu drager ud på denne rejse, så er det ikke mindre en stor dag. Vi vender endelig hjem, lyder det fra Ulf Kristersson.

    Og han er ikke alene om at tage store ord i brug.

    - Det er en historisk forandring, der kan sidestilles med indtrædelsen i EU, lyder vurderingen fra Elisabeth Marmorstein, indenrigspolitisk kommentator hos den svenske public service-kanal SVT.

    Også Finland forventes inden for kort tid endeligt at bekræfte, at man sender en ansøgning afsted. Landet har kørt parløb med Sverige i forhold til Nato, og i går oplyste landets præsident, Sauli Niinistö, og statsminister, Sanna Marin, at man ønsker at blive en del af forsvarsalliancen

    Mens Danmark og Norge har været medlemmer af Nato siden stiftelsen i 1949, så har Finland og Sverige indtil nu insisteret på at holde sig uden for forsvarsalliancen.

    Men i begge lande har Ruslands invasion af Ukraine medført et stort flertal for at komme med i Nato.

    Og udviklingen er langt fra hverdagskost. Der er tale om ”det største sikkerhedspolitiske paradigmeskift siden afslutningen på den kolde krig”, lød vurderingen i går fra Major Steen Kjærgaard, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, efter de to landes regeringer signalerede, at der var et kursskifte på vej.

    - Det betyder, at russerne reelt bliver pakket ind af Nato fra Anatolien og hele vejen op til Arktis. Det er russernes værste skræk overhovedet.

    Og Rusland lader da heller ikke til at være tilfredse med udviklingen.

    For mens præsident Putin her til eftermiddag udtrykte, at Rusland ikke har nogen udeståender med Sverige eller Finland, så slog han fast, udvidelsen er et problem for Rusland, og at det kræver en russisk reaktion, hvis Nato udvider sin militære infrastruktur.

    Præsident Putin er i dag vært for et møde i den regionale sikkerhedsalliance CSTO. På billedet har han følgeskab af lederne af Armenien, Belarus, Kirgistan, Kasakhstan og Tadjikistan. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    En Nato-udvidelse vil føre til større spændinger i Europa, lyder meldingen ligeledes fra Stanislav Zas, generalsekretær hos forsvarsgruppen CSTO, som Rusland står i spidsen for, skriver Reuters.

  12. I dag kl. 16:03

    Tidligere overlæge Svend Lings sigtet for hjælp til selvmord

    Den fynske, tidligere overlæge Svend Lings er igen blevet sigtet for at at bryde straffelovens § 240, der handler om hjælp til selvmord.

    Det bekræfter Svend Lings over for DR Fyn.

    Ifølge ham kommer anmeldelsen fra en pårørende til en person, som begik selvmord i 2020.

    Fyns Politi bekræfter også sigtelsen, men har ikke yderligere kommentarer.

    Svend Lings blev i 2019 idømt 60 dages betinget fængsel for medvirken til to selvmord og et selvmordsforsøg.

    Han blev samme år frataget sin autorisation som læge og blev ekskluderet af Lægeforeningen.

  13. I dag kl. 15:28

    Mette Frederiksen: Danmark stiller en 'sikkerhedsforsikring' overfor Finland og Sverige, indtil de er optaget i Nato

    Det kan tage flere måneder, at behandle Sveriges og Finlands ansøgninger om medlemskab i Nato.

    Derfor har Danmark sammen med Norge og Island besluttet at stille en forsikring om sikkerhed overfor de to lande, indtil de er formelt optaget.

    Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde.

    Hun forklarer, at det betyder, at Danmark vil gøre "alt hvad vi kan for at hjælpe de to lande", hvis de skulle blive udsat for angreb.

    Hun siger desuden, at ligeså snart Nato er klar, så vil regeringen "så hurtigt som muligt" fremsætte et beslutningsforslag til Folketinget om de finske og svenske Nato-ansøgninger.

    Alle Natos medlemslande skal nemlig godkende nye medlemskaber.

    Regeringens melding kommer efter, at Sverige for kort tid siden annoncerede, at landet officielt er klar til at søge om at blive medlem af Nato. Tidligere på ugen kom Finland med samme melding.

  14. I dag kl. 15:22

    LIVE-TV: Statsministeren og forsvarsministeren holder doorstep om Nato

    Mette Frederiksen (S) holder doorstep med forsvarsminister Morten Bødskov (S). (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Statsminister Mette Frederiksen (S) holder doorstep med forsvarsminister Morten Bødskov (S), efter at Sverige og Finland har meldt ud, at de agter at søge om medlemskab af Nato.

    Se pressemødet i playeren herover.

  15. I dag kl. 15:08

    Sverige har formelt besluttet at søge om Nato-medlemskab

    Den svenske regering har nu formelt besluttet, at Sverige vil søge om at blive medlem af Nato.

    Det siger landets statsminister, Magdalena Andersson, på et pressemøde.

    - Vi forlader en epoke og går ind i en anden. Vi vil informere Nato om, at vi ønsker at blive medlem af alliancen, siger hun blandt andet.

    Udmeldingen kommer dagen efter, at det svenske regeringsparti, Socialdemokraterna, meddelte, at den var klar til at søge om optag i forsvarsalliancen.

    Ved samme lejlighed udtalte Andersson, at ansøgningen dog vil indeholde de forbehold, at der ikke må opstilles kernevåben og permanente baser på svensk terrirorium.

    Tidligere på ugen meddelte Finland også, at landet officielt er klar til at sende en ansøgning om medlemskab afsted mod Nato.

  16. I dag kl. 15:07

    Universitetsstuderende søger igen mod udlandet

    Københavns Universitet sender igen sine studerende til udlandet i stor stil.

    På forårssemesteret har universitetet sendt knap 500 studerende til udlandet. Til efteråret er omkring 1.100 skrevet op til at skulle afsted, og det er tæt på det normale før coronaen, skriver Ritzau.

    De studerende søger særligt mod store europæiske lande som Tyskland og Frankrig. Men også andre verdensdele kan være med, viser trenden de seneste fem år.

    - Kina, New Zealand, Australien og Canada er blevet populære destinationer, mens det er gået ned ad bakke for USA, siger skolens sektionschef i International Uddannelse, Anne Bruun.

  17. I dag kl. 14:30

    Indien ramt af ny voldsom hedebølge: 49 grader i hovedstaden

    En mand beskytter sit ansigt for solen i den indiske hovedstad i dag. (Foto: Sajjad Hussain © Ritzau Scanpix)

    En voldsom hedebølge har hårdt fat i den indiske hovedstad, New Delhi. Her viser termometret over 49 grader i dele af byen, beretter BBC.

    Dermed er hovedstaden ramt af sin femte hedebølge siden marts.

    Det er ikke kun i Delhi, at befolkningen lider under ulidelig varme. Også delstaterne Himachal Pradesh, Haryana, Uttarakhand, Punjab og Bihar oplever voldsomme temperaturer i øjeblikket, rapporterer BBC.

    Mediet påpeger, at mens hedebølger langt fra er et ukendt fænomen i Indien, så ankom varmen ganske tidligt i år med en hedebølge allerede i marts måned.

    En dreng køler ned i New Delhi. (Foto: Sajjad Hussain © Ritzau Scanpix)
  18. I dag kl. 14:02

    Byret fængsler 29-årig i sag om drab til markedsfest

    En 29-årig mand er ved Retten i Nykøbing Falster blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for et knivdrab fredag på Døllefjelde Musse Marked på Lolland. Det oplyser senioranklager Susanne Bluhm til Ritzau.

    Den 29-årige blev søndag anholdt efter at have meldt sig selv til politiet.

    Ved retsmødet nægtede han sig skyldig. Han tog også forbehold for, om han vil kære kendelsen om varetægtsfængsling til landsretten.

    Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, så det er uvist, om den afdøde og den formodede gerningsmand kendte hinanden, eller hvad motivet til det dødelige overfald skulle være.

    Offeret for drabet var en 32-årig mand, der efter knivstikkeriet blev fløjet til Rigshospitalet for at blive behandlet for sine skader. Men lørdag afgik manden ved døden.

  19. I dag kl. 14:01

    Partier orienteres om Claus Hjort-sagen: Flere partier vil give indsigt til alle folketingsmedlemmer

    Claus Hjort Frederiksen (V) udtaler sig på Christiansborg, torsdag den 12. maj 2022. Anklagemyndigheden vil tiltale Claus Hjort Frederiksen for viderebringelse af statshemmeligheder. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Her til formiddag har de første partiledere været til orientering i Justitsministeriet i sagen om tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

    Justitsminister Mattias Tesfaye (S) og Rigsadvokaten var til stede for at give sin forklaring på, hvorfor Rigsadvokaten mener, at han skal tiltales efter paragraf 109 for at røbe statshemmeligheder.

    Møderne i Justitsministeriet er fortrolige, så partilederne må ikke videregive indholdet til folketingsgrupperne.

    Regeringen lægger derefter op til, at de 179 folketingsmedlemmer skal stemme om at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet. Det kritiserer flere partier i Folketinget, da medlemmerne så skulle stemme uden at kende det konkrete indhold af sagen.

    Her er, hvad partierne mener om sagen forud for møderne i Justitsministeriet:

    I sidste uge sagde justitsminister Mattias Tesfaye, at han er klar til at retsforfølge den tidligere forsvarsminister, hvis Folketinget vælger at ophæve Hjort Frederiksens immunitet.

    - Vores indstilling er, at vi skal følge den anmodning, der er fra Rigsadvokaten og have respekt for det faglige arbejde, som er blevet foretaget der.

    Justitsministeren oplyser, at Socialdemokratiet stemmer samlet om at ophæve immuniteten.

    Justitsminister Mattias Tesfaye (S) er klar til at ophæve Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet på baggrund af Rigsadvokatens indstilling om tiltale. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Claus Hjort Frederiksens partifæller i Venstre vil ikke tage stilling til, om man skal stemme for at ophæve hans immunitet, før man kender tiltalen mod ham. Det skriver Jakob Ellemann-Jensen på Facebook.

    Ifølge Venstres Karen Ellemann bør Folketingets øverste ledelse, Præsidiet, arbejde for, at Folketingets medlemmer får at vide, hvad regeringen vil tiltale Claus Hjort Frederiksen for.

    Ellers kan folketingsmedlemmerne ikke vurdere, om Hjort skal fratages sin immunitet, mener Karen Ellemann, der selv er 1. næstformand i Præsidiet.

    - Jeg synes ikke, det er rimeligt, at et folketingsmedlem går ned og stemmer uden at vide, hvad sagen drejer sig om.

    Karen Ellemann (V) mener, at Folketingets øverste ledelse, Præsidiet, skal orientere Folketinget om Rigsadvokatens indstilling. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021) (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Står det til Enhedslisten så skal alle folketingsmedlemmer have indsigt i sagen. Derfor opfordrer partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, også til, at sagen kommer for Præsidiet. Derfor er Enhedslisten endnu ikke klar til at melde ud, om de vil ophæve immuniteten.

    - Vi ønsker generelt mere åbenthed i retsplejen. Og vi synes helt generelt, at alle de folketingsmedlemmer, der skal trykke på knappen og ophæve immuniteten bør have indsigt i denne her sag, før vi er klar til det i Enhedslisten, siger Mai Villadsen.

    Politisk ordfører Mai Villadsen (EL) portrætteret under Enhedslistens årsmøde i Hafnia-Hallen i København fredag den 13. maj 2022.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Hos Konservative mener formand Søren Pape Poulsen, at der er vigtige principper på spil. Han har ikke gjort partiets stilling op endnu, men ser nogle principielle prorblemer, hvis Folketinget ikke ophæver Claus Hjort Frederiksens immunitet.

    - Vi har et stort problem, hvis vi har et folketing, der mener, at jo mere hemmelige oplysninger man har tilgængeligt, så kan man så blive fredet af sine kolleger i folketinget, siger han.

    Søren Pape Poulsen (KF) er klar til at diskutere om, Folketingets medlemmer skal tage stilling til lignende sager i fremtiden. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Dank Folkeparti meddelte i sidste uge, at partiet vil have "fuld åbenhed" om, hvad den tidligere forsvarsminister er tiltalt for, før de tager stilling til, om Hjorts immunitet skal ophæves.

    - Vi skal have fuld viden, fuld indsigt. Ellers kan vi ikke vurdere, siger DF's retsordfører, Peter Skaarup.

    Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup vil have fuld indsigt i sagen om Claus Hjort Frederiksen (V), før partiet tager stilling til, om hans immunitet skal ophæves. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Nye Borgerliges formand Pernille Vermund sagde allerede i sidste uge, at partiet vil frede Claus Hjort Frederiksens immunitet, hvis ikke folketingsmedlemmer får indblik i sagen.

    Pernille Vermund ønskede at få en jurist med som bisidder til mødet i Justitsministeriet, men det fik hun ikke lov til, og derfor dropper hun at møde op.

    - Jeg vil hverken selv eller bede mine partifæller om at stemme i blinde. Jeg synes, det er meget bemærkelsesværdigt med en sag, hvor ingen får at vide, hvad der står i anklageskriftet.

    Pernille Vermund (NB) vil ikke deltage i orienteringen i Justitsministeriet, da hun ikke måtte medbringe en juridisk bisidder. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Samme holdning finder man hos Liberal Alliance. Heller ikke her vil formand Alex Vanopslagh møde op til den fortrolige orientering. Blandt andet fordi de så ikke vil kunne udtale sig kritisk om sagen bagefter uden at bryde fortroligheden.

    - Det er jo mageløst. Regeringen forsøger at give os partiledere mundkurv på, ved at give os en fortrolig orientering, som vi ikke må dele med nogen. Det er ikke sådan et folkestyre skal være, skriver han på Twitter.

    Alex Vanopslagh (LA) mener ikke, at det er holdbart, at orienteringen om Claus Hjort Frederiksen (V) er fortrolig. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    I Frie Grønne er man også skeptisk omkring, at møderne i Justitsministeriet er fortrolige. Og ligesom Konservative vil partiet gå ind i en diskussion om, hvorvidt Folketinget overhovedet skal tage stilling til den slags sager. Men formand Sikandar Siddique medgiver, at der er en række dilemmaer i sagen.

    - På den ene side så ønsker Frie Grønne mere åbenhed i politik, og alt det hemmelighedskræmmeri virker suspekt. Men på den anden side så har vi også dilemmaet med, at danskerne ikke skal føle, at politikerne kan slippe afsted med ikke at stå til ansvar, siger Sikandar Siddique.

    Frie grønne venter med at tage endelig stilling til immunitetsspørgsmålet.

    Frie Grønne har endnu ikke taget stilling til, om de vil ophæve Claus Hjort Frederiksens (V) immunitet, oplyser formand Sikandar Siddique forud for mødet i Justitsministeriet. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    SF, Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Alternativet har endnu ikke meldt ud, hvor de står i sagen.

  20. I dag kl. 13:52

    Skatterabat til hybridbiler har været en dyr omgang: 'Utrolig lidt klima for pengene'

    Socialdemokratiet og støttepartierne er i gang med at genforhandle aftalen om rabatten til plugin-hybridbilerne. Støttepartierne kræver, at rabatten bliver udfaset ved udgangen af 2025 i stedet for 2030. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix – colourbox – illustration: DR Nyheder

    I over et år har et flertal i Folketinget givet forbrugerne store skatterabatter på plugin-hybridbiler for at få os til at droppe benzinbilen og redde klimaet.

    Men efter Detektor har regnet på sagerne, så mener flere eksperter, at skatterabatten på plugin-hybridbilerne bør skrottes.

    - Vi får utrolig lidt klima for pengene, og det er dermed ineffektiv klimapolitik, siger Mogens Fosgerau, professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet.

    Siden rabatten blev indført, er den blevet kritiseret for at være en dyr løsning på klimaforandringerne. Men først nu er der et bud på, præcis hvor dyr den har været.

    På baggrund af nye tal fra Skatteministeriet har professor Mogens Fosgerau sammen med tænketanken Cepos beregnet prisen på rabattens klimaeffekt.

    Det har kostet cirka 6.500 kroner for hvert ton CO2, den danske stat har sparet klimaet for ved at få flere danskere til at køre i plugin-hybridbiler. Og det er dyrt sammenlignet med andre klimatiltag.

    - Atmosfæren er fuldstændig ligeglad med, hvor CO2-udledningen kommer fra. CO2 er CO2. Så det er jo fjollet at give 6.500 kroner for et ton CO2, når man kan få det meget billigere på andre måder, siger professor Mogens Fosgerau

    Klimaministeriet har lavet en liste over prisen på forskellige klimatiltag og langt de fleste er billigere end skatterabatten til plugin-hybridbiler.

    Til sammenligning vil det for eksempel koste 560 kroner at spare et ton CO2 gennem statslig skovrejsning, vurderer ministeriet.

    - Det siger mig, at vi køber CO2-reduktionerne alt, alt for dyrt ved plugin-hybridbilerne, siger Otto Brøns-Petersen, der er analysechef i tænketanken Cepos og har lavet beregningen for Detektor.

    Han er desuden tidligere direktør med ansvar for økonomi og skattepolitik i Skatteministeriet.

    Det giver ikke mening at holde fat i rabatten. Man køber CO2-besparelsen meget dyrt, mener Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos. (© Cepos)

    Otto Brøns Petersen sammenligner de cirka 6.500 kroner, det koster at reducere et ton CO2 ved hjælp af skatterabatter på plugin-hybridbiler, med den CO2-afgift på 750 kroner, som regeringen foreslår at indføre.

    Regeringens CO2-afgift vil betyde, at en virksomhed fremover skal betale 750 kroner for at udlede et ton CO2. Derfor skal klimatiltag til at mindske CO2-udledningen helst ikke koste meget mere, hvis det skal give mening at indføre dem, påpeger Otto Brøns Petersen.

    Det giver jo ingen mening, at regeringen accepterer, at plugin-hybridbilerne koster 6.500 kr. for et ton sparet CO2
    Henning Hyllested, transportordfører Enhedslisten

    Han bakkes op af miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen, der også er professor i miljøøkonomi på Københavns Universitet.

    - Det er med til at sætte en streg under, at det ikke giver mening at give skatterabatter på plugin-hybridbiler.

    - Det er væsentligt dyrere end det behøver at være for at nå målet om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030, siger Lars Gårn Hansen.

    Han er også kritisk over for skatterabatten på rene elbiler. Med den koster det cirka 4.700 kroner at reducere udledningen med et ton CO2, viser Detektors beregning.

    Lars Gårn Hansen mener, det vil være mere effektivt at få folk til at skifte fra benzinbiler til elbiler ved at indføre en ny CO2-afgift på brændstof.

    Også i Klimarådet bliver der set med skepsis på den nuværende skatterabat på plugin-hybridbilerne.

    Klimarådet er en gruppe af uafhængige eksperter, der rådgiver den danske regering om klimaindsatsen

    Rådets næstformand, Niels Buus Kristensen, foreslår i et interview med Detektor at skærpe kravene til, hvornår en plugin-hybridbil tæller som grøn og dermed kan få rabat.

    - Ved at sænke den grønne grænse vil man kunne få de tungeste plugin-hybridbiler og dem med kortest rækkevidde til at blive undtaget fra rabatten. Derved vil man få en større CO2-besparrelse pr. plugin-hybridbil, man giver skatterabat til.

    Han vil dog ikke fjerne rabatten helt ligesom de tre andre eksperter. Han mener, at den kan være et skub på vejen til at få folk til at køre på ren el.

    - Transportsektoren - herunder plugin-hybridbiler - er generelt et af de dyre steder at opnå CO2-reduktioner. Der er ingen tvivl om, at vi på andre sektorer som landbruget og industrien kan opnå billigere reduktioner. Men vi skal have transportsektoren med over på el, siger Niels Buus Kristensen, der også er forskningsleder på Transportøkonomisk Institutt i Oslo.

    Selvom plugin-hybridbilerne udleder mindre CO2 end benzinbiler, er det ofte ikke nok til, at det for alvor batter for klimaet.

    Ifølge bilproducenternes test udleder mange plugin-hybridbilerne betydeligt mindre end benzinbiler. Men når bilerne kommer ud på vejene, er virkeligheden mindre grøn. Det skyldes, at bilejerne ikke oplader deres hybridbiler nok og derfor kommer til at køre en stor del af tiden på benzin.

    Det blev slået fast i et notat fra Vejdirektoratet, der kom frem i offentligheden i januar.

    Detektor kunne dengang afsløre, at daværende skatteminister Morten Bødskov kendte til undersøgelsen fra Vejdirektoratet uden at dele den med Folketinget eller medierne, selvom han blev spurgt specifikt ind til det.

    Socialdemokratiet og støttepartierne sidder netop nu og genforhandler aftalen om skatterabatten på plugin-hybridbiler.

    Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, blev “noget forbløffet”, da han så Detektors nye beregning af, hvor meget det koster at reducere CO2-udledningen gennem skatterabatter på plugin-hybridbiler.

    - Hvis regeringen vil stå på mål for en CO2-afgift på 750 kroner, så giver det jo ingen mening, at de accepterer, at plugin-hybridbilerne koster 6.500 for et ton sparet CO2. Det er jo vanvittigt, siger han.

    Enhedslisten kommer til at tage Detektors beregning med til forhandlingsbordet og kræve rabatten til hybridbilerne udfaset allerede ved udgangen af 2025 i stedet for 2030, som den nuværende aftale lægger op til. Enhedslisten bakkes op af både Radikale Venstre og SF.

    Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Skatteministeren inden deadline.

  21. I dag kl. 13:40

    Fødevarestyrelsen advarer mod 57 farlige kosttilskud

    Fødevarestyrelsen advarer forbrugere mod 57 kosttilskud, der kan medføre hjertestop, hjerneblødning og skader på skjoldbruskkirtlen.

    Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

    Der er tale om kosttilskud, som forhandles via hjemmesiden ironyou.dk.

    Virksomheden sælger blandt andet kosttilskuddet Angel Dust, som indeholder det farlige kemiske stof 1,3-dimethylamylamin (DMAA), der kan give både hjertestop og hjerneblødninger.

    Andre sundhedsskadelige kosttilskud på listen er Trec Nutrition - Asgwagandha, AllNutrition - Ashwagandha og Health Tru Nutrition - Ashwagandha.

    Fødevarestyrelsen opfordrer forbrugere, der har købt kosttilskud via hjemmesiden, til at kassere dem, hvis de indeholder nogle af de nævnte stoffer og ingredienser.

  22. I dag kl. 13:30

    Statsrevisorer kritiserer lange sagstider ved byretter

    Justitsministeriet og domstolene får kritik af Statsrevisorerne for ikke at nedbringe sagsbehandlingstiderne ved de danske byretter.

    De lange behandlingstider har i nogle tilfælde ført til, at dømte har fået strafrabat. Det har negative konsekvenser for borgernes retsfølelse, skriver Statsrevisorerne i deres beretning.

    Statsrevisorerne kalder det også "utilfredsstillende", at sagsbehandlingstiderne fortsat stiger, selv om Folketinget de senere år har vedtaget flere ændringer af retsplejeloven og bevilget flere penge til området.

    Justitsminister Mattias Tesfaye (S) erkender blankt, at der går for lang tid ved byretterne. Han siger til Ritzau, at han nu vil drøfte med Folketingets partier, om der skal tilføres yderligere penge for at nedbringe sagstiderne.

    I 2021 tog den gennemsnitlige almindelige straffesag 196,5 dage om at blive behandlet. Retterne skal så vidt muligt beramme straffesagerne inden for 2 uger.

  23. I dag kl. 13:25

    Guvernør: Ukrainske soldater har nået Ruslands grænse

    De ukrainske soldater rykker efter eget udsagn tættere på grænsen mellem Rusland og Ukraine. (Foto: UKRAINIAN MINISTRY OF DEFENCE © Ritzau Scanpix)

    Guvernøren i regionen Kharkiv Oblast, Oleh Sinegubov, har delt en video på mediet Telegram, hvor man efter sigende kan se en gruppe ukrainske soldater ved den ukrainsk-russiske grænse tæt på Kharkiv.

    - Vi er her. Vi er ved grænsen, kan man høre soldaterne sige på videoen, ifølge BBC.

    Det er uvist, helt præcist hvor soldaterne befinder sig, og det har heller ikke været muligt at bekræfte udmeldingen fra guvernøren.

    - Vi er stolte af soldaterne fra den 227. bataljon, som har genrejst grænseskiltet. Vi takker alle, der risikerer deres liv, skriver Sinegubov på Telegram.

    Ukraines hær har de seneste dage haft held til at fortrænge russiske styrker fra området omkring storbyen Kharkiv, Ukraines andenstørste by. Ifølge Sinegubov betyder det, at beskydningen mod byen er aftaget.

  24. I dag kl. 12:47

    McDonald's vil sælge sine forretninger i Rusland

    Den amerikanske fastfoodkæde McDonald's har besluttet sig for at sælge alle sine restauranter i Rusland efter mere end 30 år i landet, skriver Reuters.

    - Den humanitære krise, der er affødt af krigen i Ukraine, og den ustabile situation heraf har gjort, at det ikke længere er holdbart at have forretningen i Rusland, står der i en pressemeddelelse fra McDonald's.

    I marts lukkede burgerrestauranten alle sine butikker i Rusland, og de kan nu se frem til at indkassere cirka 1,2 milliarder dollars, hvis de lykkes med salget.

  25. I dag kl. 12:26

    Fødevarestyrelsen tilbagekalder oliventapenade på grund af allergen

    Der er risiko for, at man får en allergisk reaktion, hvis man spiser oliventapenade, der er solgt i en række butikker.

    Sagen er den, at 'Irmas Oliven tapenade' med bedst før-datoen 25. marts 2024 indeholder udeklareret sesam, der for nogle kan fremkalde en allergisk reaktion.

    Så før det store tapasbord anrettes derhjemme, så tjek endelig datoen.

    Produktet sælges i Irma-, Kvickly-, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen-butikker i hele landet, skriver Fødevarestyrelsen.

    Fødevarestyrelsen råder forbrugere til at levere produktet tilbage til butikken eller at kassere det.

    (Foto: Fødevarestyrelsen)
  26. I dag kl. 11:59

    Prognose: Krigen i Ukraine vil dæmpe væksten i EU

    Krigen i Ukraine og de stigende priser på fødevarer, energi og andre produkter, får nu EU til at dæmpe forventningen om flot vækst i år.

    EU-Kommissionen har i dag offentliggjort en opdateret økonomisk prognose. Her forventer de en økonomisk vækst på 2,7 procent i EU i 2022.

    14 dage før Rusland invaderede Ukraine, var forventningen ellers en vækst på 4,0 procent.

    Samtidig forventer EU-Kommissionen en rekordhøj inflation på 6,8 procent i år.

    Sidste uge pegede en dansk økonomisk redegørelse fra Finansministeriet på, at inflationen vil falde til under to procent næste år, og at Danmark går mod mere normale tider.

  27. I dag kl. 11:53

    Pop-fænomen var 'historisk' til Billboard Music Awards

    Sanger Olivia Rodrigo har haft lidt af en kometkarriere og høvler priser hjem i år. Senest er det blevet til syv styks ved Billboard Music Awards. (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)

    Hun kom. Hun så. Og hun sejrede. Selvom hun faktisk ikke var til stede.

    For popsangeren Olivia Rodrigo var den helt store vinder til årets Billboard Music Awards, der løb af stablen natten til mandag i USA.

    Den 19-årige 'Drivers License'-sanger vandt syv priser – blandt andet for at være den bedste nye artist, den bedste kvindelige solist og som "top Hot 100 artist". Undervejs slog hun blandt andre store popstjerner som Dua Lipa og Taylor Swift.

    Ifølge Billboard er det en historisk bedrift og en af de bedste debuter til prissuddelingen for en sanger nogensinde. For at finde en tilsvarende bedrift skal man spole tiden 20 år tilbage, hvor sangeren Ashanti vandt otte priser.

    • Sanger Doja Cat var lutter smil med god grund. Hun vandt nemlig fire priser. (Foto: Steve Marcus © Ritzau Scanpix)
    • Rapperen Jack Harlow var blandt de fremmødte til Billboard Music Awards. Om halvanden måned optræder han på Roskilde Festival. (Foto: MARIA ALEJANDRA CARDONA © Ritzau Scanpix)
    • En sjælden optræden fra rap-veteranen og aftenens vært P Diddy blev det også til. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Megan Thee Stallion både optrådte og vandt. Også hun skal snart optræde på Roskilde Festival. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Den skandaleramte rapper Travis Scott optrådte for første gang i TV siden den forfærdelige ulykke til hans Astroworld Festival, der kostede flere mennesker livet. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    1 / 5
  28. I dag kl. 11:21

    22-årig kvinde dør efter arbejdsulykke på skole i Ballerup

    En 22-årig kvinde er afgået ved døden i forbindelse med en arbejdsulykke på en skole i Ballerup søndag.

    Det fortæller vagtchef Torben Wittendorff fra Københavns Vestegns Politi til Ritzau.

    Flere personer var søndag aften ved at udføre noget arbejde på skolen. Undervejs kom kvinden alvorligt til skade og blev kørt på hospitalet, men hendes liv stod ikke til at redde.

    Ulykken skete indenfor, men det var ikke i forbindelse med undervisning, og det er hverken en elev eller lærer på skolen, som har mistet livet.

    Vagtchefen vil ikke komme med nærmere detaljer, men Arbejdstilsynet undersøger, hvad der ligger til grund for ulykken.

    Politiet vil i forbindelse med sin efterforskning undersøge, om der er sket noget strafbart. Kvindens pårørende er underrettet.

  29. I dag kl. 10:59

    EU-landene strides fortsat om forbud mod russisk olie: 'Vi er blevet taget som gidsel af et enkelt land'

    Rusland leverer i dag omkring 25 procent af den råolie, som EU-landene får. Derfor er der også mange lande, heriblandt Danmark, der presser på for, at der hurtigst muligt bliver indført en olieembargo. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

    Det er snart to uger siden, at EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, præsenterede udspillet til den sjette sanktionspakke mod Rusland, efter at krigen i Ukraine brød ud. Mest opsigtsvækkende var forslaget om at standse al import af russisk olie for på den måde at presse præsident Vladimir Putin og resten af styret i Kreml.

    - Putin skal betale en høj pris for sin aggression i Ukraine, fastslog hun fra talerstolen.

    Men trods intense forhandlinger er EU-landene endnu ikke blevet enige om den nye sanktionspakke, som skal godkendes enstemmigt. Det har sat det politiske sammenhold, som ellers har præget medlemslandene i kølvandet på den russiske invasion af Ukraine, under pres.

    - Vi er 27 medlemslande, og vi bliver nødt til at overbevise alle 27 lande, sagde EU's udenrigschef, Josep Borrell, her til morgen, da han ankom til et møde med EU's udenrigsministre i Bruxelles.

    - Vi vil gøre vores bedste for at finde en løsning på situationen. Jeg kan dog ikke garantere, at det sker, for der er ret stærke holdninger til det. Men vi forstår den særlige situation, som nogle medlemslande står i, og hvis vi alle gør en indsats for vise en fælles front mod Rusland, vil vil lykkes med det, tilføjede han.

    EU's udenrigschef, Josep Borrell, håber på et finde en løsning snart. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

    Det er først og fremmest Ungarn, der har strittet imod, og premierminister Viktor Orbán, som har et tæt politisk forhold til den russiske præsident, har ligefrem udtalt, at forslaget i sin nuværende form vil være "som at kaste en atombombe over den ungarske økonomi".

    Vi er dybt nede i nogle sanktioner, som får store konsekvenser for enkelte medlemslande, og vi skal se på, hvordan vi håndterer det.
    Jeppe Kofod (S), udenrigsminister

    Europa-Kommission lægger op til, at EU-landene skal udfase deres import af råolie fra Rusland inden for seks måneder, mens importen af raffinerede olieprodukter skal stoppes ved årets udgang. Men Ungarn, der får stort set al sin olie fra Rusland, vil have mindst fem år til at kunne gøre sig uafhængig af russiske olie og finde alternative leverandører.

    Et af problemerne er, at Ungarn ligger midt på det europæiske kontinent uden noget hav omkring sig. Derfor er det også svært for ungarerne at få leveret olie via skibe fra andre leverandører.

    Derudover har olie- og gasselskab Mol Group, der holder til i Budapest, tidligere udtalt til Financial Times, at de ikke har den rette teknologi til at raffinere råolie fra andre steder. Det vil tage flere år og koste omkring 3,7 milliarder kroner at ombygge raffinaderierne, lyder det, og af den grund ønsker Ungarn også økonomisk støtte til at omstille sin energisektor.

    Men også Tjekkiet og Slovakiet er stærkt afhængige af den russiske olie, og de har også bedt om en længere indfasningsperiode.

    Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, og den russiske præsident, Vladimir Putin, har et tæt politisk forhold. (Foto: BERNADETT SZABO © Ritzau Scanpix)

    Rusland leverer i dag omkring 25 procent af den råolie, som EU-landene får, og Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet står kun for en lille del af den samlede olieimport.

    Derfor er der også mange lande, heriblandt Danmark, der presser på for, at der hurtigst muligt kommer en afklaring på striden. For det vil nemlig komme til at gøre ondt på den russiske økonomi, hvis de mister milliardindtægterne fra olieeksporten til Europa.

    Vi bliver nødt til at blive enige. Vi kan ikke tillade, at bliver holdt som gidsler
    Gabrielius Landsbergis, Litauens udenrigsminister

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er fortsat overbevist om, at medlemslandene nok skal blive enige om den nye sanktionspakke inden for kort tid. Men han er helt med på, at det seneste udspil vil komme til at gøre ondt på enkelte medlemslande.

    - Vi er dybt nede i nogle sanktioner, som får store konsekvenser for enkelte medlemslande, og vi skal se på, hvordan vi håndterer det, sagde han inden dagens møde.

    Hvad kommer du til at sige til din ungarske kollega? Kan du forstå bekymringerne fra ungarsk side?

    - Altså, det er intet i forhold til, hvad ukrainerne er udsat for i øjeblikket med den russiske aggression. Med den sikkerhedspolitiske situation, vi står i i øjeblikket i Europa, skal vi indføre de hårdest mulige sanktioner, også på energiområdet. Det er den danske holdning, og det vil jeg også gøre fuldstændigt klart, sagde han.

    Mindre diplomatisk er Litauens udenrigsminister, Gabrielius Landsbergis. Han mener ifølge nyhedsbureauet Reuters, at "hele unionen er blevet taget som gidsel af et enkelt medlemsland", nemlig Ungarn.

    - Vi bliver nødt til at blive enige. Vi kan ikke tillade at bliver holdt som gidsler, sagde han her til morgen, da han ankom.

    Der har været snak om, at EU kunne blive nødsaget til at fjerne olieembargoen for på den måde at nå til enighed om resten af pakken, der blandt andet også vil afkoble endnu flere russiske banker fra det internationale betalingssystem Swift. Men ifølge Estlands udenrigsminister, Eva-Maria Liimets, skal der nok komme en sanktionspakke, hvor "olie er en del af den".

    Den østrigske udenrigsminister, Alexander Schallenberg, tror og håber også på, at der snart kan findes en løsning på striden "inden for de kommende dage". Men løsningen skal findes bag lukkede døre, understregede han.

    - Det er klart, at der er et vist behov for yderligere diskussioner. Jeg mener dog, at vi skal tage de diskussioner, hvor de hører hjemme, nemlig i Rådet, så vi ikke udadtil giver et indtryk af uenighed. Rusland holder øje med os, sagde han inden mødet.

    USA og Storbritannien har allerede indført olieembargo mod Rusland.

  30. I dag kl. 15:01

    Skandale om amputationer: Rapport afslører, at læger gav dumpekarakterer til ledelsen

    Skandalesagen om amputationerne udspringer af en ny analyse lavet for Region Midtjylland, som viser, at man amputerer mange flere ben og underben i Region Midtjylland end i andre regioner, og at det muligvis kunne være undgået.

    Der har tilsyneladende været et elendigt arbejdsmiljø blandt lægerne på karkirurgisk afsnit på Aarhus Universitetshospital.

    Det er blandt andet her, at patienter har fået amputeret et ben, selvom det muligvis kunne være undgået.

    Ifølge den rapport, der afslørede de mange benamputationer i Region Midtjylland, gav karkirurgerne på det østjyske hospital meget lave karakterer til deres ledelse i en trivselsmåling i 2019.

    Ledelsen scorer særligt lavt på spørgsmål om, hvorvidt den medvirker til at skabe en motiverende og inspirerende arbejdsplads – og ifølge rapporten overordentligt lavt på spørgsmålet om ledelsen ”angiver en klar retning for arbejdspladsen”.

    Læge Jacob Budtz-Lilly har arbejdet i 15 år på det karkirurgiske afsnit og siger, at der ikke blev lyttet til lægerne.

    - Igennem mange år var vi underbemandede, og det kunne man mærke i det daglige. Vi tog den diskussion op flere gange, men det blev endnu værre. Folk meldte sig syge. Vi havde så vikarer, men det var altid lappeløsninger, siger han.

    Her kan du se trivselsmålingen fra 2019 - læg særligt mærke til scoren i kategorien "Læger Karkirurgisk Afsnit, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi":

    I 2019 fik afdelingen at vide, at en spareplan ville blive rullet ud.

    - Så blev det bare for meget. Følelsen var, at vi ikke blev hørt, siger Jacob Budtz-Lilly, der føler sig sikker på, at det dårlige arbejdsmiljø kan være en af grundene til det høje antal benamputerede patienter.

    - Selvfølgelig kan det have haft indflydelse. Arbejdsmiljø har en kæmpe indflydelse på, hvordan folk arbejder og deres håndværk, siger han.

    Sagen om amputationerne kulminerede foreløbig i torsdags, hvor Region Midtjyllands koncerndirektør, Ole Thomsen, blev fyret af politikerne i regionsrådet på et ekstraordinært forretningsudvalgsmøde.

    Amputationssagen udspringer af en analyse lavet for Region Midtjylland, som viser, at man amputerer mange flere ben og underben i Region Midtjylland end i andre regioner, og at det muligvis kunne være undgået.

    Læge Jacob Budtz-Lilly har arbejdet i 15 år på det karkirurgiske afsnit på Aarhus Universitetshospital.

    Helt konkret kunne det muligvis være undgået at amputere 47 patienters ben og underben hvert år i Region Midtjylland.

    I sidste uge blev dette tal korrigeret. I analysen er tallet 92, men ifølge Region Midtjylland er det rigtige tal altså 47 årligt. Forklaringen er, at Aarhus Universitetshospital er talt med to gange.

    Det har også vist sig, at regionsledelsen i flere omgange har fået henvendelser, der udtrykte bekymring for karkirurgien.

    Lektor i sundhedsret Kent Kristensen fra Syddansk Universitet har vurderet, at regionsledelsen burde have reageret, da for eksempel Det Tværfaglige Specialeråd for Karkirurgi i Region Midtjylland i 2019 henvendte sig.

    Specialerådet skrev blandt andet, at antallet af benamputationer "ligger væsentligt højere" i Region Midtjylland end i for eksempel Region Syddanmark.

    - Det er et ledelsesmæssigt svigt, at de ikke reagerede, siger Kent Kristensen.

    Trivselsmålingen fra 2019 på Aarhus Universitetshospitals afdeling for Hjerte-Lunge-Karkirurgi viser også, at lægerne inden for karkirurgi er utilfredse med, at de ikke føler, at de bliver inddraget i tilstrækkelig grad i de beslutninger, der træffes.

    Det dårlige arbejdsmiljø kan i sidste ende været gået ud over patienterne, vurderer Susanne Wammen, der er formand for Overlægeforeningen.

    - Hvis ikke man føler, at man bliver hørt, hvis man kommer med kritik eller ønsker om forandringer, som kunne bedre situationen, får man et dårligt arbejdsmiljø. Dermed fungerer medarbejderne dårligere. Og de skal jo fungere over for patienterne, siger hun.

    Tage Andersen fik amputeret højre ben i 2019. Han og hustruen Anne Ehlers er chokeret over, at der måske er lavet amputationer i Region Midtjylland, der kunne være undgået. - Det var først, da jeg hørte om den her sag, at jeg tænkte, 'hold da op. Jeg må være en af dem.

    Hvis ledelsen har fået viden om en dårlig medarbejdertrivsel i 2019 og ikke har reageret på det, så er det "meget, meget problematisk", mener Susanne Wammen.

    - Det er jo et spørgsmål om, at ledelsen virkelig tager sådan en utilfredshed og utryghed seriøst og går konkret ind og finder ud af, hvordan det her kan gøres anderledes og bedre, siger hun.

    Den ledende overlæge på afdelingen for Hjerte-Lunge-Karkirurgi på Aarhus Universitetshospital, Lars Ilkjær, oplyser til DR Østjylland, at han i torsdags fik at vide, at han ikke længere skal lede afdelingens karkirurger.

    Årsagen er ifølge ham selv, at det ikke er lykkedes ham at levere et tilfredsstillede arbejdsmiljø. Lars Ilkjær har ikke ønsket at stille op til interview.

    Ifølge hospitalsdirektør på Aarhus Universitetshospital Poul Blaabjerg står Jacob Budtz-Lillys udsagn om den mulige sammenhæng mellem dårlig trivsel og amputationer "for egen regning".

    - Jeg forholder mig til, at vi kan se, at rapporten siger, at der er for lav kapacitet. Det er derfor, regionsrådet har bedt om en dybere granskning af de her data for at slå fast, hvad den rigtige bemanding er, siger han.

    Poul Blaabjerg understreger, at der blev reageret på trivselsmålingen i 2019 og sat en proces i gang, men at blandt andet coronavirus forsinkede arbejdet. Desuden opstod der uenigheder i de såkaldte lægefaglige specialeråd om den rette organisering.

    Artiklen er opdateret med et svar fra hospitalsdirektør Poul Blaabjerg.

  31. I dag kl. 11:50

    Shanghai begynder at genåbne efter streng corona-lockdown

    Indbyggere i Shanghai kan fra i dag så småt igen begynde at gå i supermarked, i indkøbscentre og på restaurant. Det skriver nyhedsbureauet AP, og henviser til, at de kinesiske myndigheder i dag har meldt ud, at man langsomt vil begynde at lempe på restriktionerne.

    Ifølge DR's reporter i Shanghai, Philip Róin, er det dog begrænset, hvor mange, der reelt kan gå ud på trods af de nye ændringer.

    - Det er tydeligt, at den her nye politik stadig har til gode at blive accepteret af de helt lokale myndigheder på gadeniveau. Så selvom bystyret siger, vi må gå ud, så sidder langt størstedelen af de mennesker, jeg har talt med stadig indespærret, siger Philip Róin.

    Borgernes indespærring bliver efter planen gradvist ophævet i de kommende uger, men for nu står gaderne stadig tomme, og der er fortsat opsat hegn rundt om i byen.

    Ifølge myndighedernes tretrins plan for genåbningen af Shanghai vil livet i byen langsomt “normaliseres” efter 1. juni.

    Det bor cirka 25 millioner indbyggere i Shanghai. Ifølge AP rapporterede Kina mandag 1.159 smittetilfælde, langt de fleste i Shanghai.

    Rettelse: I en tidligere version citerede vi AP for, at flertallet af indbyggerne i Shanghai fra i dag kunne gå ud efter en længere coronanedlukning. Det er ikke helt korrekt. Artiklen er nu opdateret med citat fra DR's reporter i Shanghai.

  32. I dag kl. 10:19

    PCR-testkapaciteten halveres

    Corona-smitten i samfundet er fortsat faldende, og vi behøver ikke længere en negativ test for at komme ind på spisesteder eller barer.

    Det betyder også, at der er markant færre danskere, som lader sig PCR-teste.

    I den seneste uge er der i gennemsnit foretaget ca. 5.000 test om dagen. Derfor er det blevet besluttet at nedjustere den daglige PCR-testkapacitet fra 40.000 til 20.000 daglige test, skriver Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse.

    Nedskaleringen forventes at medføre færre test-steder, ligesom åbningstiderne nok også bliver ændret. Tilpasningerne vil ske løbende.

    Senere på året præsenterer regeringen en covid-19-teststrategi for 2022 og vinter 2022/23, der blandt andet definerer den fremtidige testkapacitet.

  33. I dag kl. 09:45

    Jeppe Kofod før EU-møde: Den næste sanktionspakke vil gøre ondt på EU-lande

    EU's sjette sanktionspakke med udfasning af russisk olie har store konsekvenser for flere af unionens lande. Det er grunden til, at det trækker ud med at blive enige.

    Sådan lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på vej ind til møde med EU-landenes udenrigsministre mandag i Bruxelles.

    - Der er nogle lande, for hvem denne pakke gør rigtig ondt, fordi de er så afhængige af import af olie, forklarer udenrigsministeren til Ritzau.

    Han understreger, at Danmark stiller sig bag EU-Kommissionens forslag om at udfase russisk råolie inden for seks måneder. Raffinerede russiske olieprodukter skal ifølge EU-Kommissionens udspil udfases inden for ni måneder.

    Jeppe Kofod forventer, at det vil ende med en aftale.

  34. I dag kl. 09:32

    Mindst to mennesker har mistet livet efter skyderi på et loppemarked i Texas

    Politiet mødte talstærkt op til et skyderi i Harris County, Texas. Flere mistænkte er anholdt i sagen. (Foto: MARK FELIX © Ritzau Scanpix)

    Mindst to mennesker har mistet livet og tre er blevet såret under et skyderi ved et loppemarked i byen Houston, i den amerikanske delstat Texas.

    Det bekræfter de lokale myndigheder i delstaten, der peger på, at der opstod en kontrovers blandt en gruppe af mænd "af latinamerikansk oprindelse".

    - Fem mænd af latinamerikansk oprindelse begyndte at slås, og det endte med, at de trak skydevåben frem, lyder det fra Susan Cotter fra politiet i Harris County, hvor skyderiet fandt sted.

    Myndighederne bekræfter desuden, at alle sårede og de to omkomne var en del af skænderiet, der førte frem til skyderiet.

  35. I dag kl. 09:24

    Sidst skaffede den 218 stemmer: Thisted forsøger sig igen med en valgbus

    Thyboer kan fra i dag møde en valgbus, hvor de kan stemme 'ja' eller 'nej' til at afskaffe forsvarsforbeholdet i EU.

    Bussen kører rundt til udvalgte stoppesteder i Thisted Kommune.

    Ved sidste års kommunalvalg skaffede valgbussen 218 stemmer. Den er værd at bruge penge på, mener kommunaldirektør Ulrik Andersen:

    - Hvis nogen har rigtig svært ved at komme ud til valgstedet, får de den her ekstra mulighed, siger han.

    Siden sidste års kommunalvalg har kommunen skåret 11 af de normale valgsteder væk, så der nu er 15 steder, thyboerne kan stemme den 1. juni.

  36. I dag kl. 09:14

    Forældre klædt i gult demonstrerer for flere pædagoger foran KL-topmøde

    Mødet finder sted i Aalborg Kongres- og Kulturcenter mellem klokken 10 og 12 i dag. (Foto: Christine Nørgaard)

    - Vi er her endnu, og vi er ikke tilfredse.

    Sådan lyder det fra de forældre, der demonstrerer foran Kommunernes Landsforenings Børn og Unge Topmøde i Aalborg i dag.

    Der er tale om forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen, der også i 2019 var på gaden for at kæmpe for mere personale i børnehaverne.

    Og igen i dag bliver politikerne altså mødt af de gulklædte voksne, når de ankommer til topmødet.

    - Vi er ikke i mål, så derfor kæmper vi videre. Det er selvfølgelig det, vi gerne vil vise dem, når de kommer, siger Rikke Thrane, som er en af deltagerne i dag.

    Loven om minimumsnormeringer er vedtaget, men demonstranterne mener ikke, kommunerne er gode nok til at omsætte dem.

  37. I dag kl. 09:05

    Ryanair bløder milliarder

    Det kommer nok ikke bag på de færreste, at benzin og andet brændstof er dyrt for tiden, og det har flyselskabet Ryanair også måtte sande.

    I det seneste regnskabsår har de nemlig tabt mere end 2,6 milliarder kroner på blandt andet flybrændstof.

    Ryanair har ellers lavet tæt på en tredobling af deres omsætning i forhold til samme periode året før og tjent 36 milliarder kroner, men deres udgifter overgår altså stadig deres indtægter.

    Den større omsætning er ellers et resultat af, at coronarestriktionerne er blevet lempet eller ophævet i perioden, hvilket har fået flere til at flyve igen.

    Uden at sætte et konkret tal på deres forventninger, håber flyselskabet på et fornuftigt overskud i det nye regnskabsår.

    Både flyet og Ryanairs udgifter går støt opad. (Foto: Phil noble © Ritzau Scanpix)
  38. I dag kl. 08:56

    Torsdag kan blive årets første officielle sommerdag

    Der er stor chance for, at vi får den første meteorologiske sommerdag på torsdag, hvor store dele af landet får op til 25 grader. I Sønderjylland kan termometeret endda ramme 27 grader.

    Det fortæller vagthavende meteorolog Klaus Larsen ved DMI til Ritzau.

    En meteorologisk sommerdag er kendetegnet ved temperaturer på over 25 grader.

    Men selv om det bliver varmt, holder det ikke nødvendigvis tørt. Ifølge DMI bliver torsdag den dag på ugen, hvor der kan falde mest regn med 4-5 millimeter.

    Og bor du på Bornholm eller i den vestlige del af Jylland, vil temperaturen ikke nå højere end omkring 15-20 grader.

  39. I dag kl. 08:29

    Millioner så månen blive blodrød

    Blodmånen set fra Rio de Janeiro i Brasilien. (Foto: Carl De Suza © AFP)

    Millioner af nord- og sydamerikanere kunne i nat se en total måneformørkelse – også kaldet blodmåne.

    Fænomenet opstår, når Jorden kommer mellem Solen og Månen og skygger for solens stråler. Takket være Jordens atmosfære spredes solens lys, og det farver Månen rød.

    I Danmark og resten af Europa var der "kun" en delvis måneformørkelse, der farvede Månen svagt orange.

    Men 7. september 2025 skulle der være chance for at se en total måneformørkelse også her fra Danmark.

    • Los Angeles, USA. Kirken i forgrunden er den ukrainske ortodokse kirke, St. Andrew. (Foto: DAVID SWANSON)
    • Her ses månen fra Skopje i Nordmakedonien. (Foto: Ognen Teofilovski)
    • Folk har taget plads i park i Buenos Aires i Argentina for at se måneformørkelsen. (Foto: Lois Robayo © AFP or licensors)
    • Poseidons tempel nær Athen i Grækenland. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS)
    1 / 4
  40. I dag kl. 07:45

    Kommunerne vil flytte 10. klasse væk fra folkeskolen

    10. klasse skal væk fra folkeskolen og i stedet høre til hos ungdomsuddannelserne.

    Det foreslår Kommunernes Landsforening, som med sit forslag vil give 10. klasse en ny rolle som starten på en ungdomsuddannelse frem for afslutningen på folkeskolen.

    Baggrunden er, at 45.000 unge ikke kommer videre til uddannelse eller job, efter de har forladt folkeskolen. Det skriver Jyllands-Posten.

    Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, mener dog ikke, at forslaget øger chancerne for at få flere unge i uddannelse.

    Han siger til avisen, at hvis man knytter 10. klasse op på ungdomsuddannelserne, bliver de mere målrettede, og det vil helt sikkert opleves som et pres for nogle af disse unge.

  41. I dag kl. 07:35

    Dagens vejr: Tørt og skyet, men nogen kan se frem til sol

    Dagen i dag bliver en skyet affære, men ingen mørke skyer truer i horisonten.

    Det bliver en tør, skyet omgang ude i det danske land, men længst mod nord bliver det dog til nogen sol, skriver Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

    Temperaturerne nærmer sig det sommerlige med mellem 15 og 19 grader. Ved østvendte kyster lidt køligere. Fra nord og nordøst kommer der nemlig det, nordmændene vil beskrive som en "laber bris" eller måske endda en jævn vind, der kan køle en smule.

    I aftentimerne bliver det også mest skyet og tørt, men i nat får de sydvestlige egne lidt regn.

  42. I dag kl. 07:19

    Russiske styrker beskyder ukrainsk hospital i Luhansk

    Et ukrainsk hospital blev søndag beskudt af russiske styrker i Luhansk-regionen.

    Det oplyser lederen af den militære administration i Luhansk, Serhij Hajdaj, ifølge det amerikanske medie CNN på beskedtjenesten Telegram.

    Luhansk-regionen udgør sammen med Donetsk mod syd Donbas-området, som Rusland lige nu forsøger at erobre.

    Der er imidlertid ingen forlydender om dødsfald i angrebet mod hospitalet.

    - I løbet af det seneste døgn har orkerne (nedladende ord for russere, red.) udført 11 artilleriangreb mod Sjevjerodonetsk, siger Hajdaj.

    De russiske styrker har ifølge Hajdaj angrebet "huse, en kemikaliefabrik, en skole og et hospital".

  43. I dag kl. 07:07

    Holger Rune fortsætter himmelflugten: Indtager rekordplaceringverdensranglisten

    Holger Rune spiller i disse dage i franske Lyon. (Arkivfoto) (Foto: Denis Balibouse © Ritzau Scanpix)

    Et sted, hvor ingen anden mandlig dansk tennisspiller nogensinde har været før.

    Holger Rune har haft et forrygende 2021 og da den opdaterede verdensrangliste kom ud her til morgen, kunne det danske stortalent se sit navn rykke op som nummer 40.

    Det gør Rune til den højest placerede dansker nogensinde på herrernes liste. Tidligere havde Kenneth Carlsen rekorden, da han en enkelt uge i 1993 lå nummer 41 på listen.

    Tennisspilleren er rykket to pladser frem, fra 42. til 40. pladsen, og fremmarchen den seneste tid skyldes især, at 19-årige Holger Rune tidligere på måneden vandt sit første ATP-trofæ.

    Rune spiller lige nu en ATP-turnering i Lyon, der fungerer som optakt til grandslam-turneringen French Open, og her spillede han sig søndag videre ved at slå franske Arthur Rinderknech.

  44. I dag kl. 07:00

    Flere partier vil skrue på vigtig tidsfrist efter fejl i voldtægtssag

    En fejl hos Statsadvokaten i København har ført til, at en voldtægtssag ikke kommer for retten.

    Der må nemlig ifølge loven højst gå to måneder fra en sag er droppet af politiet, indtil en tidligere sigtet får besked om, at statsadvokaten har besluttet, at sagen alligevel skal for retten.

    Derfor vil partier som SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten nu have ændret reglerne, så fejlen ikke sker igen.

    Justitsminister Mattias Tesfaye (S) har i samme ombæring bedt justitsministeriet og de involverede myndigheder om at se på, om der er et generelt problem.

    - Hvis det viser sig, at der er et mere generelt problem, synes jeg, at vi skal inddrage Folketinget og diskutere, om der er behov for at justere retsplejeloven, siger Mattias Tesfaye.

  45. I dag kl. 06:20

    Danmark sender 140 millioner til tørkeramte på Afrikas Horn

    Dele af Kenya, Somalia og Etiopien er ramt af en alvorlig tørke. Det er den værste tørke i området i 40 år ifølge FN.

    Derfor vil Danmark give et ekstraordinært humanitært bidrag på 140 millioner kroner til FN’s nødhjælpsorganisationer i området og til organisationer som Red Barnet og Røde Kors.

    Pengene skal blandt andet sikre ernæring og rent vand i området, oplyser udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).

    Med det nye bidrag har Danmark givet omkring 300 millioner kroner til nødhjælpsarbejdet i området.

    FN vurderer, at tørken har betydet, at over 15 millioner mennesker oplever sult, og at næsten to millioner børn risikerer at dø af sult.

  46. I dag kl. 06:11

    Sydkorea tilbyder Nordkorea hjælp til bekæmpelse af coronavirus

    Sydkorea tilbyder nu vacciner, medicin, lægeudstyr og sundhedspersonale til nabolandet Nordkorea, som i øjeblikket slås med et udbrud af coronavirus.

    Sydkoreas nye præsident, Yoon Suk-yeol, har allerede luftet idéen om at hjælpe Nordkorea med dets økonomiske problemer, hvis landet afvikler dets atomvåbenprogram. Nu er Yoon også klar til at bistå Nordkorea i kampen mod coronavirus, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Det er kun få dage siden, at den nordkoreanske stats nyhedsbureau KCNA, ifølge Reuters, meddelte, at 15 er døde og 296.180 personer i Nordkorea har febersymptomer og dermed er under mistanke for at være smittet med coronavirus.

    Nordkorea og Sydkorea gik i krig med hinanden i 1953. De to lande indgik tre år senere en våbenhvile, men formelt set er de to lande stadig i krig med hinanden.

  47. I dag kl. 05:50

    Efter fejl i Emmas voldtægtssag: Partier vil skrue på vigtig tidsfrist

    Emma er i dag 22 år og blev ifølge sin version af sagen voldtaget på Hornbæk Strand sidste sommer. (Foto: Sille Veilmark © DR)

    Det vækker kritik blandt politikere på Christiansborg, at en fejl hos Statsadvokaten i København har ført til, at en voldtægtssag ikke kommer for retten. En sag med en strafferamme på op til otte års fængsel.

    - Det er en forfærdelig og ydmygende situation, at et offer på grund af en fejl ikke kan få prøvet sin sag. Det må ikke forekomme og slet ikke i så en alvorlig en sag, siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.

    Flere partier vil have justitsminister Mattias Tesfaye på banen:

    - Jeg har tænkt mig at indkalde ministeren i samråd for at høre regeringen, hvad den har tænkt sig at gøre, for at vi ikke ender her igen, siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.

    Og fra Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, lyder det:

    - Det er en total skandale. Justitsministeren må træde i karakter her, og vi vil tage det op i Retsudvalget med henblik på, at vi aldrig mere ser, at en potentiel voldtægtsmand går fri, fordi statsadvokaten plumrer i det.

    Fejlen hos statsadvokaten skete sidste efterår og involverer den i dag 22-årige Emma, der ikke ønsker sit navn frem i DR's dækning, fordi hun ikke fremover vil forbindes med voldtægtssagen.

    Forud for fejlen havde Emma anmeldt til politiet, at hun var blevet voldtaget af en mand på Hornbæk Strand den 6. juni sidste år.

    Nordsjællands Politi efterforskede sagen, og politikredsens anklagemyndighed kom frem til, at der ikke var beviser nok i sagen til at rejse tiltale mod manden, der nægtede sig skyldig.

    Herefter klagede Emma og hendes advokat til Statsadvokaten i København. Statsadvokaten vurderede sagen og besluttede, at der alligevel skulle rejses tiltale mod manden, og at sagen skulle prøves ved en domstol.

    Der må ifølge loven højst gå to måneder fra en sag er droppet af politiet, og indtil en tidligere sigtet får besked om, at statsadvokaten har besluttet, at sagen alligevel skal for retten.

    Men ved en fejl nåede Statsadvokaten i København ikke inden for de to måneder at oplyse manden i sagen om, at statsadvokaten havde omgjort afgørelsen fra anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

    Manden fra Hornbæk Strand fik derfor ikke i tide at vide, at sagen skulle for retten. Og alene af den grund blev sagen afvist, og manden blev ikke stillet for en dommer.

    Manden har via sin advokat oplyst, at han ikke har nogen kommentarer til DR i sagen.

    I videoen her ses Emma tilbage på Hornbæk Strand sammen med DR's undersøgende korrespondent, Line Gertsen:

    To af de advokater, der har været inde over Emmas sag, og en professor i strafferet mener, at sagen giver anledning til at se på, om fristen på de to måneder skal gøres længere.

    Det synspunkt støtter både Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF.

    - Vi er nødt til at have en diskussion i Retsudvalget om, hvorvidt de her 60 dage er den rigtige frist, siger Rosa Lund fra Enhedslisten.

    Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, siger, at fristen skal udvides med eksempelvis 30 dage.

    - Det må den sigtede tåle, for der er også et hensyn til offeret. Hvis statsadvokaten vurderer, at der er grundlag for, at en person skal for en dommer, så skal det ske, siger han.

    SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, støtter også en længere frist, men vil dog sikre sig, at en udvidet tidsramme ikke blot vil betyde, at politiet udskyder behandling af sagerne.

    Der findes intet overblik over, hvor ofte en sag ikke kommer for retten, fordi politi eller statsadvokat ikke har overholdt fristen på de to måneder. Det oplyser landets to statsadvokaturer til DR.

    Men DR har dokumentation for, at det også skete i en tidligere voldtægtssag, som du kan se en gennemgang af her:

    Flere af Folketingets partier vil nu bede justitsminister Mattias Tesfaye om at få et overblik, så størrelsen af problemet kommer frem i lyset.

    - Jeg vil spørge justitsministeren om omfanget af det her, og om hvordan det kunne ske. Vi må finde ud af, hvor ofte fristerne springer, og at sager dermed ikke kommer for retten, siger Karina Lorentzen.

    - Vi kan ikke være tjent med, at det her sker, siger Preben Bang Henriksen.

    DR har præsenteret Mattias Tesfaye for Emmas sag. Han har nu bedt justitsministeriet og de involverede myndigheder om at se på, om der er et generelt problem med, at sager ikke kommer for retten, fordi politi eller statsadvokat ikke overholder fristen på de to måneder.

    - Er der nogle procedurer i mere end den her ene sag, hvor vi ikke har gjort, hvad vi skulle? Hvis det viser sig, at der er et mere generelt problem, synes jeg, at vi skal inddrage Folketinget og diskutere, om der er behov for at justere retsplejeloven, siger Mattias Tesfaye og vil ikke afvise, at der skal skrues på tidsfristen.

    De tal og den afdækning, du får, bliver den offentlig tilgængelig?

    - Ja, jeg har ingen intentioner om, at der er noget her, der skal holdes skjult. Jeg tror, at vi alle sammen har en interesse i, at retssystemet fungerer, de få gange i livet, vi har behov for det.

    Hvorfor er det vigtigt for retsbevidstheden, at sådan noget her ikke sker?

    - Vi har jo vores retssystem for at afgøre de uenigheder, der er. Og så dur det jo ikke, at vi på grund af procedurefejl ikke får sagen ind i retssalen. Det er også derfor, at jeg godt kan forstå, hvis Emma er frustreret i den her sag, siger Mattias Tesfaye.

    Nordsjællands Politi har ingen kommentarer til sagen. Statsadvokaten i København ønsker ikke at stille op til interview, men Lise-Lotte Nilas, der er statsadvokat ved statsadvokaten i København siger i et skriftligt svar til DR, at det selvfølgelig er dybt beklageligt, hvad der er sket.

    - Der er sket en menneskelig fejl, som desværre førte til, at sagens ene part ikke i tide blev underrettet om, at den pågældende skulle møde i retten.

    - Vi har efterfølgende indskærpet procedurerne i ekspedition, og vi skal endnu engang meget beklage forløbet i sagen.

    Du kan læse hele historien om Emmas sag her:

  48. I dag kl. 05:50

    Tyrkiet kalder Sverige 'provokerende' efter Nato-møde, men Sveriges udenrigsminister kalder det en misforståelse

    Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, holder fast i den tyrkiske skepsis overfor især Sverige. (Foto: LEONARDO FERNANDEZ VILORIA © Ritzau Scanpix)

    Både Sverige og Finland har gjort det klart, at man agter at søge om medlemskab i forsvarsalliancen Nato.

    En succesfuld ansøgning om medlemskab kræver, blandt andet, at der er enstemmighed hos alliancens lande om at udvide Nato.

    Og mens der spiller sød musik fra 29 af de 30 Nato-lande, så er der mere støj på linjen, når det kommer til Tyrkiet.

    Tyrkiet mener, at Finland og i særdeleshed Sverige har lagt en for slap linje mod den militante og politiske organisation PKK, Kurdistans Arbejderparti, som er klassificeret som en terrorgruppe af Tyrkiet, EU og USA.

    Recep Tayyip Erdogan, præsident i Tyrkiet, fastslog fredag, at det var umuligt for Tyrkiet at se positivt på et potentielt svensk og finsk Nato-medlemskab.

    Gennem weekenden, hvor udenrigsministrene i Nato har været samlet, har Tyrkiets udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, holdt fast i sin præsidents linje.

    - Vi holdt et trilateralt møde med Sverige og Finlands udenrigsministre.

    - Her fastslog vi, igen, hvilke problemer det er, vi er utilpasse med, deres støtte til terrorisme og de møder, de har holdt med medlemmer af terrorgrupper. Vi formidlede vores forventninger til dem, siger Cavusoglu.

    Mevlüt Cavusoglu fastslår, at Tyrkiet ikke opponerer mod en udvidelse af Nato, men samtidig mener, at et land "der støtter terrorisme" ikke kan være Nato-medlem.

    Særligt udtalelser fra den svenske udenrigsminister, Ann Linde, var genstand for kritik fra Mevlüt Cavusoglu. Han kalder på et pressemøde efter Nato-mødet Ann Lindes udtalelser ”provokerende” og ”ikke produktive”, ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Agency.

    Men der er tale om en fejloversættelse, fastslår udenrigsminister Ann Linde ifølge det svenske medie Expressen.

    - Jeg tror, at der er store chancer for, at det, vi taler om i dag (søndag, red.), bygger på en fejloversættelse af det, jeg sagde til svenske journalister i går.

    - Men det blev i tyrkiske medier oversat til, at jeg tror, at alle tyrkere synes, at kurdere er terrorister.

    - Vi kommer til at prøve at løse det, og diplomater skal forsøge at glatte misforståelsen ud. Jeg tror, at vi kan løse dette bilaterale spørgsmål, og det skal ikke have indflydelse på ansøgningsprocessen, siger Linde.

    Ann Linde (th) forklarede søndag, at hun var blevet fejloversat i tyrkiske medier. (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)

    Der er dog, tilsyneladende, ikke nok knas på linjen til, at uenigheden mellem Sverige og Tyrkiet bør give problemer. Det er i hvert fald ikke forventningen hos Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

    - Tyrkiet har fastslået, at det ikke er deres intention at blokere for medlemskab. Derfor er jeg overbevist om, at vi er i stand til at adressere Tyrkiets bekymringer på en måde, så det ikke forsinker medlemskabet.

    - Når en allieret udtrykker bekymringer, har vi bevist gennem årtier, at vi i Nato er i stand til at finde konsensus og bevæge os fremad. Det er min intention og plan, og jeg er overbevist om, at vi også kan det i denne sag, for alle allierede forstår det historiske omfang af dette øjeblik, siger Stoltenberg.

    Heller ikke USA's udenrigsminister, Antony Blinken, forudser de store problemer.

    - Der er bred enighed om at bringe Finland og Sverige ind i alliancen, hvis de ansøger. Uenighederne mellem Tyrkiet, Finland og Sverige er blevet diskuteret, og der er en igangværende samtale.

    - Bundlinjen er, at når det kommer til processen med medlemskab, er jeg overbevist om, at vi vil blive enige, siger Blinken.

  49. I dag kl. 05:43

    Slut med mundbind i lufthavne og på fly – dog ikke i Tyskland

    Fra i dag anbefaler EU ikke længere, at passagerer som hovedregel skal bære mundbind i lufthavne og på fly.

    Men i en række EU-lande er det stadig obligatorisk at bære mundbind under flyvningen. Det gælder blandt andet i Tyskland, hvor der stadig er krav om mundbind i busser, tog og på fly frem til 23. september. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

    Europas største lavprisflyselskab, Ryanair, har offentliggjort en liste over 14 EU-lande, hvor nationale love stadig kræver, at man bærer mundbind i offentligt transport for at forhindre smittespredning med coronavirus. Ud over Tyskland omfatter listen populære turistdestinationer som Spanien, Grækenland, Portugal og Italien.

    Danmark fjernede kravet om mundbind i danske lufthavne i marts i år.

  50. I dag kl. 05:12

    En er død og flere kvæstede efter skyderi ved kirke i Los Angeles

    Politiafspærring uden for Geneva Presbyterian Church i Laguna Hills, Orange County. Ifølge det lokale politi er fem personer hårdt såret og en person død efter en person affyrede skud. (Foto: CAROLINE BREHMAN)

    En person har mistet livet og flere andre er blevet hårdt kvæstede efter en person sent søndag aften dansk tid åbnede ild mod flere mennesker ved en kirke i Laguna Hills, Orange County i Californien.

    Politiet skriver på Twitter, at det har tilbageholdt én person og beslaglagt et våben i forbindelse med hændelsen.

    Skyderiet sker bare én dag efter at ti personer blev skudt og dræbt, mens yderligere tre blev kvæstet i byen Buffalo, som ligger i delstaten New York.

    I Buffalo overgav en 18-årig hvid mand sig til politiet. Politiet kaldte ifølge nyhedsbureauet Reuters skyderiet "racistisk motiveret voldelig ekstremisme".

    Det vides endnu ikke, hvad motivet bag skyderiet i Los Angeles er.

    USA's præsident, Joe Biden, vil tirsdag aflægge Buffalo et besøg. Det skriver det amerikanske medie CNN ifølge Reuters.

Mere fra dr.dk