Nyheder
17. dec 2013

Mikroplastik fjernes fra plejeprodukter

Efter Kontant dykkede ned i mikroplastik i foråret lovede Colgate-Palmolive i en mail til Kontant, at "inden udgangen af 2013 vil alle produkter, vi sælger i Europa, være uden mikroplastik".

I foråret fortalte Kontant om et voksende - og ret ukendt problem, såkaldt microplastik i vores natur.

Det viste sig nemlig at en lang række af vores mest anvendte plejeprodukter som skrubbecreme, shampoo og tandpasta var fyldt med mikroskopiske stykker plastik. Polyethylen, det er det fine navn for microplastik.

Efter programmet lovede Colgate-Palmolive i en mail til Kontant, at "inden udgangen af 2013 vil alle produkter, vi sælger i Europa, være uden mikroplastik". Og holder Colgate så, hvad de lovede?

Kontant har her i december tjekket, om produkterne stadig indeholder polyethylen? Ja, i hvert fald de produkter, der stadig er i handelen rundt omkring i supermarkederne.

Her er endnu ingen forskel at spore. For de gamle lagre skal først sælges ud.

I en mail forklarer firmaet: "Vi følger i Colgate-Palmolive planen for udfasning af mikroplastik. Det betyder, at vi fra 1. januar 2014 ikke længere sælger produkter med mikroplastik til vores kunder.

I praksis vil forbrugerne dog stadig et stykke tid endnu kunne finde produkter på hylderne, der indeholder mikroplastik."

 

Nyheder

  1. I går kl. 23:49

    Apple sætter rekord med milliardsalg

    Der er mildest talt særdeles godt gang i forretningen hos techgiganten Apple.

    I tidligere kvartaler har manglen på mikrochips udfordret salget, men trods manglen har salget klaret sig historisk godt det seneste kvartal.

    I kvartalet, der sluttede 25. december 2021, løb salget op i 123,9 milliarder dollar - eller 826,3 milliarder kroner.

    Det er 11 procent mere end samme periode året før og rekordhøjt, oplyser Apple i en pressemeddelelse.

    - Kvartalets rekordresultater var mulige på grund af vores mest innovative udvalg af produkter og tjenester nogensinde, siger topchef Tim Cook i meddelelsen.

    Den største sællert for techgiganten er iPhones, som stod for over halvdelen af Apples omsætning i kvartalet.

    Salget løb op i 71,6 milliarder dollar. Nummer to på listen var Apples services, hvorfra omsætningen var 19,5 milliarder dollar.

  2. I går kl. 23:40

    Hvorfor ville den ukrainske udenrigsminister besøge dansk vikingeudstilling?: 'Vi har en fælles historie'

    Den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, har i dag besøgt Danmark, men han skulle faktisk have været her i forrige uge, men sygdom spændte ben for det.

    For Kuleba skulle have deltaget i åbningen af en ny udstilling om vikingernes togter på Moesgaard Museum.

    Men spørgsmålet er hvorfor? Hvorfor satte han tid af til at besøge en udstilling, mens hans land står på randen af krig? Det spørgsmål stillede Steen Nørskov udenrigsministeren, da han var med i aftenens udsendelse af Deadline.

    Udenrigsministeren mener, at deler Danmark og Ukraine historie, når det gælder middelalderen og vikingetiden.

    - Vi har en fælles historie.

    Derfor satte han tid af.

    - Barnebarnet til fyrsten i Kiev, Jarsolav den Vise, var gift med en dansk konge. Det besvarer vist spørgsmålet.

  3. I går kl. 23:26

    Uvildig rapport fastslår grænseoverskridende adfærd på Den Europæiske Filmhøjskole

    I årevis har der været grænseoverskridende adfærd, dårligt arbejdsmiljø og seksuelle overgreb mod elever og medarbejdere på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.

    I juni sidste år krævede en gruppe tidligere elever, at bestyrelsen på filmskolen blev fjernet, fordi skolen – ifølge eleverne – ikke har gjort nok i forbindelse med flere sager om krænkende adfærd.

    En uvildig rapport, som skolens nye ledelse har fået lavet hos organisationen Sex og Samfund, bekræfter den grænseoverskridende adfærd.

    - Det dækker fra mobning, såsom at føle sig ekskluderet fra sociale sammenhænge, at være udsat for et konkurrencepres til grovere ting som at være udsat for seksuelle krænkelser, fortæller Jørgen Ramskov, der blev formand for filmhøjskolen sidste sommer.

    Han undskylder overfor tidligere elever og medarbejdere.

    - I blev svigtet - og det er skolens ansvar, siger han:

    Filmhøjskolen i Ebeltoft har nu sat en lang række initiativer i gang, der skal gøre op med den usunde kultur.

  4. I går kl. 23:10

    Øresundsbroen fraråder fortsat vindfølsomme køretøjer

    Siden middag har E20 Øresundsbroen frarådet, at vindfølsomme køretøjer passerer broen på grund af kraftig vind.

    Vejdirektoratet skriver på Twitter, at anbefalingen om at holde sig væk bliver forlænget frem til midt på natten.

    Øresundsbroen oplyser, at advarsel for vindfølsomme køretøjer vil sige, at køretøjer som enten på grund af eksempelvis lav vægt eller høj profil bør udvise særlig agtpågivenhed.

    Øresundsbron forbyder ikke denne type køretøjer, da det er op til chaufføren selv at vurdere, om der er tale om et vindfølsomt køretøj.

  5. I går kl. 22:51

    Sverige anbefaler ikke vaccination til børn mellem 5 og 11 år

    Vores svenske naboer har besluttet ikke at anbefale, at børn mellem 5 og 11 år får et skud med en coronavaccine.

    Ifølge Sundhedsstyrelsen opvejer fordelene ikke risiciene.

    - Med den viden, vi har i dag, med en lav risiko for alvorlig sygdom for børn, ser vi ikke nogen klar fordel ved at vaccinere dem, sagde sundhedsstyrelsens embedsmand, Britta Björkholm, på et pressemøde tidligere i dag, ifølge SVT.

    Hvis forskningen ændrer sig, eller hvis en ny variant truer, kan beslutningen tages til revision.

    Herhjemme anbefalede Sundhedsstyrelsen i slutningen af november 2021, at børn i samme aldersgruppe skulle vaccineres.

  6. I går kl. 22:30

    Finland lemper gradvist restriktioner fra februar: Restauranter kan holde åbent til klokken 21

    Finland vil gradvist begynde at lempe coronarestriktioner fra 1. februar i stedet for midten af februar som oprindeligt planlagt.

    Det oplyser Reuters.

    Den finske regering vil for eksempel give restauranter lov til at holde åbne til klokken 21. Restauranterne skal dog stoppe med at udskænke alkohol klokken 20.

    Åbningstiderne for barer og værtshuse ændres ikke, de skal stadig stoppe med at udskænke alkohol klokken 17 og lukke dørene klokken 18.

    Regeringen anbefaler også, at der kan lempesrestriktioner i idræts- og kulturlivet, men påpeger, at det er op til de regionale myndigheder.

    Årsagen er, at belastningen på sundhedsvæsenet er faldet. Belastningen er stadig høj, men antallet af alvorligt syge, der bliver passet på sygehusene, er faldet markant.

    - Byrden på intensivafdelinger har taget en drejning i en bedre retning, sagde den finske sundhedsminister Hanna Sarkkinen.

  7. I går kl. 22:11

    Signe Bruun skifter til Manchester United på en lejeaftale

    (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Den danske landsholdsspiller Signe Bruun skal spille resten af sæsonen i Manchester United i den bedste engelske fodboldrække. Angriberen er nemlig blevet lejet ud af sin franske klub Olympique Lyon.

    Det oplyser Manchester United på sin hjemmeside.

    - Det er fedt at være her, og jeg er rigtig glad for at blive en del af Manchester United. Det er en klub med en stor historie, og jeg har fulgt deres hold i et stykke tid, siger Signe Bruun ifølge Manchester Uniteds hjemmeside.

    Signe Bruun blev i sidste uge kåret som årets kvindelige fodboldspiller ved det årlige sportsshow, Sport 2021. Hun har optrådt 19 gange og scoret 14 mål for det danske landshold.

  8. I går kl. 22:08

    Honduras har fået sin første kvindelige præsident

    • 62-årige Xiomara Castro bliver den første kvindelige præsident i Honduras. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)
    • Den amerikanske vicepræsident, Kamala Harris, deltog ved festlighederne, da Castro blev taget i ed. (Foto: ERIN SCHAFF © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Beyoncé spørger 'Who run the world?' - svaret er 'girls'.

    Det er måske lige at strække den en anelse, men i det mellemamerikanske land Honduras, har de i hvert fald fået deres første kvindelige præsident.

    Der er tale om den venstreorientede Xiomara Castro, som i dag blev taget i ed på et fyldt fodboldstadion, hvor hendes tilhængere fejrede hende. Det skriver Reuters.

    En række kendte politikere deltog i ceremonien, heriblandt den amerikanske vicepræsident Kamala Harris.

    Ifølge Reuters ønsker amerikanske embedsmænd at samarbejde med Castro for at bremse illegal immigration fra Mellemamerika.

    Castro, der beskriver sig selv som en demokratisk socialist, har lovet at tackle korruption, fattigdom og vold.

  9. I går kl. 21:51

    39 personer ventes at være døde efter bådulykke ved Floridas kyst

    Den amerikanske kystvagt har det seneste døgn fundet fem omkomne fra en ulykke, hvor en båd med 40 personer ombord kænterede.

    Én person er blevet reddet, men eftersøgning på de resterende 39 har været i gang de seneste dage.

    En talsmand for kystvagten erkendte i går, at chancerne for at finde andre i live var ved at svinde ind, skriver Reuters.

    Ifølge Ritzau indstiller kystvagten efterforskningen ved solnedgang, hvis der ikke kommer nye informationer.

    - Hvis vi ikke får yderligere oplysninger, der hjælper os i eftersøgningen, så indstiller vi den aktive eftersøgning, siger Jo-Ann Burdian fra den amerikanske kystvagt ved en pressebriefing i Miami.

    Båden, der kæntrede, mistænkes at være blevet brugt til menneskesmugling.

    I en anden hændelse ved Floridas kyst opsnappede kystvagten tirsdag 191 haitianske migranter, der var på vej mod USA i en overfyldt båd.

  10. I går kl. 21:33

    Tilbageholdt palæstinenser døde som følge af vold viser obduktion

    En 78-årig palæstinenser, som blev fundet død efter en anholdelse på Vestbredden, mistede livet som følge af vold.

    Sådan lyder det i en ny obduktionsrapport, beretter nyhedsbureauet AP.

    Den konkluderer, at manden døde af et hjertetilfælde, der skyldtes vold.

    Den 78-årige blev stoppet af israelske soldater natten til den 12. januar i landsbyen Jiljiliya på Vestbredden på vej hjem fra en sammenkomst. Her blev han tilbageholdt af soldaterne, som siger, at han nægtede at lade sig kontrollere, men efterfølgende blev løsladt igen.

    Ifølge palæstinensiske vidner blev den 78-årige banket, inden han fik bind for øjnene og blev kørt til en forladt boligblok. Vidner, som blev tilbageholdt samme sted, siger ifølge AP, at manden var bevidstløs, da de fandt ham.

    Ifølge en talsmand for den israelske hær efterforskes episoden, "og der vil være konsekvenser, hvis der bliver opdaget ulovligheder".

    Den israelske menneskerettighedsgruppe B'Tselem kalder tilbageholdelsen af den 78-årige palæstinenser for "bizar".

  11. I går kl. 21:08

    Daniel Wass skifter til Atlético Madrid

    (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Den danske landsholdsspiller Daniel Wass skifter fra Valencia til Atlético Madrid i den bedste spanske fodboldrække.

    Det oplyser Atlético Madrid på sin Twitter-profil.

    Danskeren har skrevet under på en kontrakt med den spanske storklub, der løbet indtil 2023.

    Wass skiftede til Valencia i 2018, og her han begået sig som både højreback og central midtbanespiller.

  12. I går kl. 20:54

    Blæsten vælter træer i Midt- og Vestjylland

    Man skal være forsigtig, hvis man har planer om at bevæge sig udenfor i blæsten her til aften. Særligt, hvis man er i Midt- og Vestjylland.

    Her opfordrer politiet til, at man kører forsigtigt, samtidig med at de beretter om væltede træer rundt omkring i politikredsen. Det gør de på Twitter.

    - Blæsten begynder at give flere væltede træer i den vestlige del af politikredsen, fra Ringkøbing i syd til Thisted i nord og ind i landet på højde med Nr. Snede og Karup. Kør forsigtigt, skriver de.

    Screendump fra Midt-og Vestjyllands opslag på Twitter.
  13. I går kl. 20:40

    'Den største iværksætterstjerne i Løvens hule nogensinde': Løverne blæst bagover af nordjyske Jakob

    (Foto: ASTRID DALUM © DR)

    Det er med svedige håndflader og bankende hjerte, at Jakob Neua Nørgaard træder ned ad trappen og ind i 'Løvens hule'.

    Foran ham venter de fem "løver" med spændte blikke og lommerne fulde af mulige investeringer.

    Sammen med makkeren Ann Rosenskjold begynder Jakob Neua Nørgaard sin salgstale. Håbet er, at en af løverne bider på og laver en investering i deres fælles virksomhed, den digitale ejendomsmægler Estaldo.

    - Hvad hedder du til efternavn?, spørger investor Jesper Buch pludselig og peger på Jakob Neua Nørgaard.

    Svaret bliver mødt med et skælmsk smil fra Jesper Buch, der vidner om, at noget er faldet på plads hos ham og de andre løver.

    - Så fik jeg placeret dig, lyder det fra erhvervsmanden Jacob Risgaard, ligesom efternavnet Neua Nørgaard også lader til at vække genklang hos de andre løver.

    Og det er der en grund til. Det er nemlig ikke første gang, at Jakob Neua Nørgaard har formået at bygge sin egen virksomhed op fra bunden.

    Faktisk er den 41-årige nordjyde dét, man vil kalde en serieiværksætter, og han har allerede flere succesfulde virksomheder på cv'et - noget, der da også får Jesper Buch til at udråbe ham som den "største iværksætterstjerne, der nogensinde har medvirket i programmet".

    Det var omkring årtusindeskiftet, da Jakob Neua Nørgaard var cirka 18 år, at kimen til den fremtidige karriere som serieiværksætter blev lagt.

    Dengang arbejdede han i køkkenet på den lokale McDonald's, hvor han stegte bøffer og samlede burgere, men en dag fik han et opkald, der hurtigt rev hans tanker væk fra fritter og friture.

    I telefonen var én af Jakob Neua Nørgaards venner, der netop var vendt hjem fra et ophold i USA. Dér, på den anden side af Atlanten, havde kammeraten fået et nærgående kendskab til tidens store dille, internettet, der så småt også havde gjort sit indtog i de danske hjem.

    Nu havde han fået en idé om at skabe et onlinemagasin for mænd. Bladet M! var allerede en kioskbasker og solgte tusindvis af eksemplarer hver måned, og idéen var groft sagt at gøre alt det, M! gjorde - bare på internettet.

    Jakob Neua Nørgaard kunne lide, hvad han hørte, og kort efter stiftede han, hans ven og en tredje kammerat onlinemagasinet Connery.

    - Der var ingen af os, der var journalister, men vi prøvede os bare frem og skrev nogle artikler i stil med dem, vi selv synes var sjove at læse i M!, husker Jakob Neua Nørgaard og fortsætter:

    - For en 19-årig dreng, der pludselig fik lov til at anmelde biler, skrive om gadgets, lave diskoteksanmeldelser og interviewe "Månedens Babe", var det en ret crazy tid.

    Jakob Neua Nørgaard bor i Aalborg sammen med sin kone og to børn. - Min kone har været en kæmpe støtte i hele den her rejse, og uden hende ved jeg ikke, hvor jeg ville være i dag. Hun har virkelig trukket et stort læs, særligt på familiefronten. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

    Ved siden af Connery, der i øvrigt stadig findes den dag i dag, og som faktisk senere endte med at opkøbe konkurrenten M!, startede Jakob Neua Nørgaard senere et mediebureau, der designede hjemmesider og lavede reklamer og kampagner for blandt andet radiokanalen Radio 100.

    Nogle år senere udvidede hans også cv'et med en digital solbrille-shop og begyndte at importere billige designerbriller fra Italien.

    Jeg har altid elsket den udfordring, der ligger i at få en idé og se, om man kan få det til at fungere i praksis. Kan vi tage noget fra bunden, få det til at fungere og rent faktisk lykkes med det?
    Jakob Neua Nørgaard, iværksætter

    - Der var fart på i de år, husker Jakob Neua Nørgaard, der i en periode selv måtte bukke under for det store arbejdspres, da han gik ned med svær stress.

    - På det tidspunkt havde jeg nærmest tre job på éngang, og en dag knækkede filmen for mig. Jeg sad i min bil og var på vej på til kontoret, der lå inde ved Rådhuspladsen i København, da jeg pludselig tog mig selv i at køre over for rødt i et kæmpe kryds. Og da jeg efterfølgende kiggede mig omkring, opdagede jeg, at jeg pludselig var havnet ude på Amager, uden jeg anede, hvordan jeg var endt dér.

    - Jeg havde alle tegn på stress, men havde ignoreret dem alle sammen alt for længe, og pludselig kunne jeg bare ikke fungere ordentligt længere. Jeg endte med at være syg i tre måneder, hvor jeg ikke lavede andet end at stå op og kigge ind i en væg. Der lærte jeg, at man nogle gange er nødt til at trække vejret.

    Med sådan en oplevelse i bagagen kan det måske være svært at forstå, hvorfor iværksættergenet fortsat trækker i Jakob Neua Nørgaard, men svaret er, at han simpelthen ikke kan lade være.

    - Jeg har altid elsket den udfordring, der ligger i at få en idé og se, om man kan få det til at fungere i praksis. Kan vi tage noget fra bunden, få det til at fungere og rent faktisk lykkes med det?

    - Det er den trang til at skabe noget og se det vokse, der driver mig. Og den følelse er bare svær at finde i et andet, mere normalt job.

    Estaldo har til huse i Aalborg, hvor firmaets udviklere og ti ejendomsmæglere arbejder sammen under samme tag. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

    I 2011 søsatte Jakob Neua Nørgaard så sin hidtil største succes.

    Året forinden var danskernes tegnebøger og skrivebordsskuffer blevet fyldt op med små, hvide papkort, da den offentlige login-løsning NemID blev lanceret, og dét blev afsættet for Jakob Neua Nørgaards nye virksomhed Penneo, der gjorde det muligt at underskrive digitale dokumenter med koderne fra det lille papkort.

    Den digitale signatur blev en enorm succes, og mens Penneo voksede, gjorde Jakob Neua Nørgaards timer ved skrivebordet det samme.

    Som medejer og stifter af en virksomhed i rygende udvikling var der nok at se til, og med tiden begyndte det hårde arbejde og de lange dage på kontoret i København at slide på både Jakob Neua Nørgaard og forholdet til hans kone og to små børn.

    Der er er mange, der går på arbejde og så glæder sig til weekenden eller den næste ferie. Men jeg har det nærmest lige omvendt. Jeg glæder mig faktisk til at komme på kontoret.
    Jakob Neua Nørgaard, iværksætter

    Hver dag stod han op tidligt morgen for at nå det første fly fra hjembyen Aalborg til hovedstaden og landede først hjemme igen længe efter spisetid. Når børnene var lagt i seng, fortsatte han ofte med at arbejde til langt ud på natten.

    - Jeg var på arbejde 24 timer i døgnet, og selv når jeg var hjemme, var jeg ikke til stede. Det var virkelig hårdt for min familie, fortæller Jakob Neua Nørgaard og fremhæver én oplevelse, der for alvor fik ham til at sætte spørgsmålstegn ved måden, han levede sit liv på.

    - Jeg havde en dreng, som lige pludselig var blevet tre år. Jeg sad og kiggede på ham og tænkte: "Jamen, du er jo lige blevet født" - men han var altså tre år. Det var en skræmmende oplevelse.

    - Dér nåede jeg et punkt, hvor jeg kunne mærke, at hvis jeg ikke ændrede kurs, så ville enten jeg eller min familie gå i stykker. Jeg var nødt til at trække stikket.

    Så det gjorde han.

    I 2017 trådte Jakob Neua Nørgaard ud af den millionforretning, han de seneste seks år havde været med til at bygge op fra bunden - og som i dag også er grunden til, at løverne i 'Løvens hule' udmærket ved, hvem der gemmer sig bag efternavnet Neua Nørgaard.

    Selvom Jakob Neua Nørgaard har fået succes med sine virksomheder, har han også mærket bagsiden af iværksætter-medaljen. I 2011 gik han ned med stress og var syg i tre måneder, hvor han med egne ord "ikke lavede andet end at kigge ind i en væg". I dag prøver han at passe bedre på både sig selv og sine medarbejdere og husker dem ofte på, at de også skal holde fri en gang imellem. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

    I dag har Jakob Neua Nørgaard stadig en del aktier i Penneo. Aktier, som ved et salg sandsynligvis kunne sikre, at han aldrig behøver arbejde igen.

    Et liv uden arbejde lyder nok attraktivt for de fleste, men ikke for Jakob Neua Nørgaard.

    - Kunne jeg sælge alle mine aktier og så ikke lave noget resten af livet? Ja, det kunne jeg nok godt, men jeg tror ikke, jeg ville være lykkelig i det. Jeg tror, man går i stå, hvis man ikke arbejder, siger han og fortsætter:

    - Der er er mange, der går på arbejde og så glæder sig til weekenden eller den næste ferie. Men jeg har det nærmest lige omvendt. Jeg glæder mig faktisk til at komme på kontoret, og jeg elsker at arbejde. Så jeg tror ikke, jeg ville kunne trække stikket og bare læne mig tilbage. Det ville gøre mig alt for rastløs.

    Det er netop derfor, at Jakob Neua Nørgaard i 2018 kastede sig ud i et nyt iværksætter-eventyr, da han mødte ejendomsmægler Ann Rosenskjold.

    Sammen fik de idéen til en digital ejendomsmægler-platform, og i januar 2020 søsatte de virksomheden Estaldo. En digital ejendomsmægler, der klarer kundernes hussalg over nettet, så længe de selv står for at vise deres bolig frem for potentielle købere.

    Det første år blev der, trods en noget turbulent start med corona og lockdowns, solgt 63 ejendomme gennem firmaet. Sidste år steg det til 236 solgte ejendomme, og målet for 2022 er, at firmaet skal lukke 700 handler, inden året er omme.

    På den lange bane har vi et mål om, at vi om nogle år skal være blandt de tre største ejendomsmæglerkæder i Danmark.
    Jakob Neua Nørgaard, iværksætter

    Og dét skal investor og erhvervsmand Jan Lehrmann hjælpe dem med.

    Efter flere skyhøje bud fra løverne, der alle var imponerede over Jakob Neua Nørgaard og Ann Rosenskjolds nytænkning af ejendomsmæglermarkedet, endte makkerparret nemlig med at takke ja til en investering fra Jan Lehrmann på 2,75 millioner kroner for ti procent af virksomheden.

    Selvom værdiansættelsen på firmaet - 27,5 millioner - med dén investering var noget lavere end de 33,33 millioner, Jakob Neua Nørgaard og Ann Rosenskjold selv havde lagt ud med, så er Jan Lehrmanns investering stadig én af de største i 'Løvens hules' historie.

    - Det er jo helt vildt. Det er vi sindssygt glade for, fortæller Jakob Neua Nørgaard og forklarer, at han naturligvis stillede op i 'Løvens hule' for at hente en ny investering, men at det primære mål var at få nye kompetencer ind i virksomheden, som kan hjælpe dem med at nå deres mål.

    Jakob Neua Nørgaard mødte sin samarbejdspartner Ann Rosenskjold i 2018, og i 2020 søsatte de sammen virksomheden Estaldo. Målsætningen for 2022 er, at virksomheden skal sælge 700 boliger. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

    Og mål, dem er dér nok af hos Jakob Neua Nørgaard og Ann Rosenskjold.

    For selvom forventningen er, at Estaldo vil give underskud i de kommende år, forventer makkerparret, at firmaet samtidig vil øge sin omsætning markant.

    - Forretningen udvikler sig rigtig, rigtig godt. Vi har ansat fire nye ejendomsmæglere siden optagelserne, og vi kan se på tallene, at vi har travlt, og at vores mæglere sælger flere og flere boliger, fortæller Ann Rosenskjold, der selv er uddannet ejendomsmægler, inden Jakob Neua Nørgaard fortsætter:

    - På den lange bane har vi et mål om, at vi om nogle år skal være blandt de tre største ejendomsmæglerkæder i Danmark, og så er vores plan, at vi inden for de næste 12 måneder skal starte op i udlandet, formentlig i Holland. Det er en stor mundfuld, men vi tror på, at det kan lade sig gøre.

    Men selvom han drømmer om at overtage ejendomsmæglermarkedet og se sin nye virksomhed vokse, har Jakob Neua Nørgaard også et andet - og lidt mere beskedent - mål for fremtiden:

    - Jeg har en datter på 12 år, som har været på én udlandsrejse i sit liv, fordi der ikke har været tid til mere, og vi har prioriteret vores penge anderledes. Men nu drømmer jeg om at tage ud og rejse med hende og resten af familien og opleve en helt masse sammen, siger han og tilføjer med et grin:

    - Der er jo ikke længe til, at hun bliver teenager og bliver træt af os andre, så jeg må slå til, mens hun stadig gider den slags.

    Jakob Neua Nørgaard husker optagelserne til 'Løvens hule' som nervepirrende. - Vi havde øvet os meget op til, men jeg tror, vi begge var meget nervøse, da vi gik ind til løverne. Man er jo bange for, at klappen går ned eller de spørger efter nogle tal, som du pludselig har glemt. Der er mange ting, man pludselig forestiller sig, kan gå galt, fortæller han. (Foto: ASTRID DALUM © DR)
  14. I går kl. 20:40

    Kanye West offentliggør dato for nyt album

    Det sidste album 'Donda' skrev historie på blot to dage, da albummet kunne bryste sig af titlen som det mest streamede album på ét døgnSpotify i hele 2021.

    22. februar udkommer 'Donda 2', skriver Kanye West, der har ændret navn til Ye, på sin Instagram.

    Han offentliggjorde meddelelsen med et billede af sit barndomshjem i Chicago i brand, sammen med nyheden om, at rapperen Future vil producere 'Donda 2'.

    Om Ye's 11. studiealbum, når samme højder, må vi vente og se.

    Både 'Donda' og 'Donda 2' er i øvrigt opkaldt efter rapperens afdøde mor, Donda West.

    Screendump af Ye's opslag på Instagram.
  15. I går kl. 20:11

    Joe Biden vil pege på en sort kvinde som ny højesteretsdommer inden for en måned

    Står det til Joe Biden, så skal der inden for den nærmeste fremtid sidde en sort kvinde i den amerikanske højesteret.

    Det har den amerikanske netop slået fast ved en pressekonference. Dermed holder Biden fast i et tidligere løfte om, at han som den første amerikanske præsident nogensinde vil pege på en sort kvinde.

    Den liberale højesteretsdommer Stephen Breyer har rundet de 83 år og har besluttet at indlevere sin sorte kåbe og gå på pension.

    Da de amerikanske højesteretsdommere udpeges for livet, betyder det, at der en stol ledig, når Breyer har haft sin sidste arbejdsdag i udgangen af februar.

    Ifølge Biden er det på tide, at en sort kvinde får en plads i højesteretten. The New York Times skriver, at præsidenten har potentielle kandidater i kikkerten.

    Det er den siddende præsident, der har retten til at udnævne en højesteretsdommer, mens det er Senatet, der godkender eller afviser.

  16. I går kl. 19:47

    Ny Ellebjerg Station i København får nyt navn

    Ny Ellebjerg er åbenbart ikke et godt nok navn til den station, som Transportministeriet i fremtiden spår til at være en af Danmarks største stationer med 37.000 daglige rejsende, der lægger vejen forbi.

    Derfor skal stationen i Valby ved København have et nyt navn.

    Og det skal være intet mindre end... København Syd.

    - Med den nye rolle som et centralt knudepunkt for København, hvor passagerer kan skifte mellem metro, landsdels- og regionaltrafik, S-tog og potentielt international trafik, er der behov for et nyt navn, som i højere grad symboliserer dette, skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

    Metroen begynder at køre til og fra Ny Ellebjerg i 2024, og det er fra alt mellem december i år til dér, at det kan ske, at stationen vil fremgå med et andet navn, oplyser ministeriet til DR Nyheder.

  17. I går kl. 19:35

    Hollandsk verdensmester er fortsat i koma efter styrt

    For lidt mere end en måned siden var den hollandske cykelrytter Amy Pieters i et voldsomt styrt. Siden har hun ligget i koma, og det er fortsat status, oplyser hendes hold, SD Worx, torsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Håbet var ellers, at hun kunne blive vækket fra koma kort efter jul, men lige omkring en måned senere er baneverdensmesteren altså fortsat ikke ved bevidsthed.

    Den 30-årige banecykelrytter er dog i stand til at trække vejret uden hjælp, oplyses det.

    - Hun har klaret sig gennem en meget alvorlig hjerneskade med en livreddende operation. Og er kommet relativt godt igennem det.

    - Der kan ses en vis forbedring i hendes bevidsthed. Amy Pieters er dog ikke vågen. Det er ikke til forudsige, hvad der kommer til at ske. Det er en følelsesmæssig svær og usikker periode for hendes familie, lyder det fra holdet.

    Pieters, der er hollandsk mester i landevejscykling og tredobbelt verdensmester i banecykling, styrtede den 23. december på en træningstur.

  18. I går kl. 19:26

    Frankrig forsvarer Danmark i Mali-strid: 'Militærstyret er ikke legitimt'

    Militærstyret i Mali har truffet en "uansvarlig" beslutning ved at bede de danske soldater om at forlade det vestafrikanske land.

    Det siger Frankrigs udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, ifølge Ritzau.

    - Militærstyret er ikke legitimt og tager uansvarlige beslutninger. Det bærer alt ansvar for, at de danske styrker har trukket sig, og det isolerer sig endnu mere fra sine internationale partnere, siger han.

    Den danske forsvarsminister, Trine Bramsen (S), bekræftede i dag, at de danske tropper i det vestafrikanske land snart vender tilbage til Danmark, selv om de kun har været udstationeret i lidt over en uge.

    Militærstyret i Mali hævder, at Danmark har sendt soldater til landet uden en forudgående aftale, hvilket Danmark og dets partnere afviser blankt.

  19. I går kl. 18:46

    Håndboldlandsholdets anfører opfordrer folk til at holde den gode tone efter ubehagelige beskeder

    Efter gårsdagens nederlag mod Frankrig modtog flere af spillerne fra det danske håndboldlandshold for herrer ubehagelige beskeder på sociale medier.

    Flere af beskederne, landsholdsspillerne modtog, var truende eller beskyldte spillerne for matchfixing. Sådanne anklager og beskeder hører ingen steder hjemme, mener landsholdets anfører, Niklas Landin.

    - Jeg synes ikke, nogen skal have læsset lort i hovedet, efter man faktisk har forsøgt sit bedste på at vinde en håndboldkamp. Så det er en opfordring til at holde den gode tone både på sociale medier og i den virkelige verden, siger Niklas Landin.

    Du kan se interviewet med Niklas Landin i videoen herunder.

    Du kan læse mere om sagen her.

  20. I går kl. 18:46

    Storebæltsbroen forbyder kørsel med vindfølsomme køretøjer til i morgen tidlig

    Storebæltsbroen har forbudt kørsel med vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig blæst.

    Det oplyser Sund & Bælt på Twitter.

    De forventer, at forbuddet ophæves i morgen tidlig klokken 6.

  21. I går kl. 18:38

    Den svenske regering godkender plan for opbevaring af atomaffald

    Ifølge den svenske miljøminister, Anikka Strandäll, har den svenske regering i dag truffet en historisk beslutning.

    På et pressemøde fortalte hun, at regeringen har godkendt en plan om at opbevare kernebrændsel i et stort underjordisk lager nord for Stockholm.

    Det bliver en af de første i verden, ifølge miljøministeren. Det skriver SVT.

    Planen betyder, at der skal bygges et enormt anlæg 500 meter ned i grundfjeldet ved Forsmark nord for Stockholm. Her er der plads til, at 12.000 tons radioaktivt atomaffald sænkes ned i tunneller, hvor der der er plads til 6.000 kobberkapsler.

    Sverige har tre tilbageværende atomkraftværker. Ringhals, der ligger et stykke udenfor Gøteborg, Forsmark i Uppland med tre reaktorer, mens Oskarshamn i Småland har én reaktor.

  22. I går kl. 18:20

    Disney-film zoomer væk fra det gode og onde. Nu er fjenden os selv

    I Disney-filmen 'Herkules' fra 1997 er Hades den onde skurk, der hersker over dødsriget. Han er temperamentfuld, hævngerrig og ligger skumle planer om at kidnappe Herkules, som ses forrest i billedet. (Foto: AF Archive © Copyright (c) Mary Evans Picture Library 2020. Credit: Mary Evans/AF Archive/Disney)

    - Snehvide skal dø, om det så skal koste mit liv.

    Sådan lød det fra den onde stedmor, inden hun forgiftede Snehvide med et æble i Disney-filmen 'Snehvide og de syv små dværge'

    I Disneys gamle filmklassikere var det altid en kamp mellem de onde og de gode. Og her var man ikke i tvivl om, hvilke karakterer der var de onde.

    Fra Hades i ’Herkules’, der med sine gule øjne og spidse tænder kan blive så edderspændt rasende, at der næsten står flammer ud gennem tv-skærmen, når han forsøger at kidnappe Herkules. Til den magtsyge havheks Ursula i 'Den Lille Havfrue’, der med sit luskede smil lokker yndige Ariel i en fælde, der gør, at hun mister sin stemme.

    I Disney-filmen 'Den Lille Havfrue' fra 1989 opsøger hovedpersonen Ariel den onde havheks Ursula for at få hjælp til at få menneskeben, men i stedet for at hjælpe stjæler hun Ariels smukke stemme. (Foto: AF Archive © Copyright (c) Mary Evans Picture Library 2020. Credit: Mary Evans/AF Archive/Walt Disney Pictures)

    Men hvor er Disneys onde superskurke blevet af?

    I de nyeste filmklassikere ser man ikke på samme måde de her onde skurke, som hovedpersonen skal bekæmpe.

    Det ses eksempelvis i Disneys nyeste skud på stammen, 'Encanto', som er en idyllisk og farvestrålende fortælling om pigen Mirabel Madrigal, der bor i et magisk hus med sin familie. Men pludselig forsvinder magien, og her følger man Mirabel på en indre rejse for at vinde magien tilbage. Også i 'Zootropolis', 'Inderst Inde', 'Sjæl', 'Frost' og 'Vaiana' er det en indre, følelsesmæssige kamp, hovedkaraktererne skal bekæmpe og altså ikke en ond og modbydelig skurk.

    Dette er et billede fra Disney-filmen 'Sjæl', der tager det mest eksistentielle spørgsmål op: Hvad er meningen med livet. Filmen handler om en musiklærer, der dør. Efter sin død besøger han blandt andet 'førlivet', hvor han taler med sjæle, der ikke kan se meningen med at skulle ned på jorden at leve. (Foto: Pixar © © 2020 Disney/Pixar. All Rights Reserved.)

    Snakken er dukket op hist og her den seneste tid, både i Weekendavisens kultursektion og i internationale medier. For der er en tendens til, at Disneys fortællinger ikke længere kridter banen skarpt op mellem de onde og de gode. Vi har spurgt et par eksperter om hvorfor - og hvad det betyder.

    DR’s filmanmelder Maria Månson mener, at der en klar årsag til tendensen.

    Maria Månson er filmanmelder og vært på 'Filmselskabet' på DRK. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix Denmark)

    - Når Disney-film i dag er uden en klar skurk, så handler det om den selvrealiseringsbølge, der har skyllet over den vestlige verden de seneste to årtier, siger Maria Månson og uddyber:

    - Vores egen værste fjende er os selv. Du er den, der holder dig selv tilbage. Bliv den bedste udgave af dig selv. Vi bliver bombarderet med grunde til at kigge indad og på en eller anden måde finde ind til en sand kerne, der kan forløse os og gøre os til noget helt særligt, siger hun.

    Ifølge Kirsten Drotner, der er professor emerita i medievidenskab ved Syddansk Universitet, kan man ikke have en klassisk eventyrhistorie, uden at der er en kamp mellem modsatrettede kræfter, nemlig de onde og de gode.

    - Det er eventyrets grundformel, og det er den, som Disney stadig kører på, men i en tilpasset version, siger Kirsten Drotner.

    Det, som Kirsten Drotner bider mærke i ved Disneys nyere animationsfilm, er ikke fraværet af ondskab og skurke. Det er i stedet, at problemerne er blevet mere individuelle.

    - Disney fokuserer i dag mere på at individualisere problemstillingerne, siger hun og forklarer, at filmene i højere grad handler om en hovedperson, der står med en personlig opgave, der skal løses.

    Kirsten Drotner, der er professor emerita i medievidenskab ved Syddansk Universitet, har skrevet bogen 'Disney i Danmark - at vokse op med en global mediegigant' (© (Privatfoto))

    I stedet for at det bliver en konflikt mellem det gode og det onde, så bliver det mere en proces for hovedkarakteren om at finde sig selv.

    Der ses for eksempel i 'Vaiana', hvor høvdingedatteren Vaiana rejser ud på verdenshavene for at finde sin identitet. Det ses også i Disneys 'Frost', hvor hovedpersonen, Elsa, kæmper med sig selv og sine magiske kræfter.

    En af grundene til, at Disney er gået over til at gøre deres problemstillinger mere individuelle, er for at imødekomme kritik fra omverdenen og favne bredt, siger Kirsten Drotner.

    - Disney er en global spiller og skal dermed skabe film, der skal tale til et forskelligartet publikum i meget forskelligartede kulturer. Når hovedkarakterens problem er individuelt, forbinder seerne det ikke så let til bestemte kulturer, siger hun.

    Ifølge Simon Jon Andreasen, der er leder af Animations-instruktøruddannelsen på Den Danske Filmskole, skal tendensen ses som en modreaktion på den klassiske opfattelse af, at man har rendyrkede onde og gode karakterer - og ikke noget midt imellem.

    - Det er positivt, at man forsøger at nuancere kontrasten mellem de onde og de gode, siger Simon Jon Andreasen.

    Det er positivt, at man forsøger at nuancere kontrasten mellem de onde og de gode.
    Simon Jon Andreasen, leder af Animations-instruktøruddannelsen på Den Danske Filmskole

    Han mener, at det gør fortællingerne mere spændende, når en modstander eller en skurk får nogle blødere træk, fordi man så kan genkende nogle ting fra sig selv.

    Det er ikke kun hos Disney, at man ser denne tendens til at give karakterer nuancer.

    - Det lister sig også ligeså stille ind i spilverdenen i de fortællinger, der er, fortæller han.

    Han mener også, at det er en tendens, man ser hos fiktion generelt, at de onde karakterer får nogle karaktertræk, så man som seer kan spejle sig i dem.

    Man har sikkert tænkt, at verden er mere grå end sort/hvid. Og det er også svært at lave en skurk uden at komme til at stereotypisere.
    Maria Månson, DR's filmanmelder

    - Det er ikke bare noget, der sker lige nu, det er noget, der er sket over lang tid, forklarer Simon Jon Andreasen.

    Maria Månson peger også på, at Disney ønsker at udviske den skarpe kontrast mellem det gode og det onde.

    - Jeg tror sådan set, at Disney har trukket skurkene lidt tilbage af et godt og måske lidt angst hjerte. Man har sikkert tænkt, at verden er mere grå end sort/hvid. Og det er også svært at lave en skurk uden at komme til at stereotypisere, siger hun.

    - Jeg synes, det er godt, hvis skurkene generelt er rigtig, rigtig onde. En skurk er næsten det vigtigste, men jo mere man kan genkende sig selv i dem, jo bedre, siger Simon Jon Andreasen.

    Men hvis du savner at se skurke som den onde løve Scar dræbe Mufasa i Løvernes Konge eller den modbydelige Malavia, der kaster en dræbende forbandelse på Tornerose, så skal du nok hive de gamle vhs'er eller dvd'er frem.

    Simon Jon Andreasen mener nemlig, at Disneys tendens til at udelade skurke vil fortsætte.

    - Disney kommer til at blive pænere og pænere, det er jeg slet ikke i tvivl om, siger Simon Jon Andreasen.

    Her ses et billede fra Disney-filmen 'Løvernes Konge' fra 1994, hvor den onde løve Scar prøver at få ram på Simba, der skal overtage tronen efter sin far Mufasa. (Foto: Unknown © Copyright (c) Mary Evans Picture Library 2020. Credit: Mary Evans/AF Archive/Walt Disney Pictures)

    - Jeg tror, at det her streamingmarked vil gøre, at man skal lede efter skurkene, og de gode fortællinger, som kommer til at provokere én lidt. Dem kommer man til at skulle finde uden for Disneys pænhedsboble, understreger han.

    Han mener, at Disneys nye film 'Encanto' er en farverig og flot fortælling, men samtidig er den så politisk korrekt, at den bliver kedelig.

    Også Maria Månson længes efter de onde skurke.

    - Jeg elsker selv skurke, så jeg savner dem. Hvem husker ikke det gys, som den onde dronning i Snehvide gav, når man så filmen som barn. Hun er eddermame slem, siger Maria Månson.

    DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Disney, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

  23. I går kl. 18:18

    Minkbosser fik vild Wuhan-melding fra Mølbak. Men det 'var ingen dødsdom' over minkbranchen

    Tage Pedersen, formand for den danske minkavlerforening. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

    Det står efterhånden tindrende klart, at Kåre Mølbaks handlinger den 2. november 2020 var en solid stang dynamit i hele minksagen.

    På et møde med Statens Serum Institut (SSI) og minkbranchen 2. november kom den daværende faglige direktør med opsigtsvækkende budskab.

    Han sagde, at der var fundet en muteret virus, der i værste fald kunne gøre de kommende vacciner ubrugelige.

    Mødet skulle egentlig handle om scenarier for minkavl set i lyset af smitten i mink.

    Ifølge vidner og et referat talte den garvede videnskabsmand på mødet om, at Danmark i værste fald kunne det blive det nye 'Wuhan'.

    Den klare melding på mødet var, at en worst case for erhvervet var en plan B, hvor der ikke kunne avles på dyrene i 2021.
    Sander Jacobsen, direktør Kopenhagen Fur

    En reference til den kinesiske by, der var pandemiens arnested.

    I dag afgav to topfigurer i den danske minkbranche så deres version af forløbet, og det var på flere måder interessant.

    De to vidner var minkavlernes formand, Tage Pedersen - en nu forhenværende storavler med en millionforretning i det østjyske. Den anden var direktør i pelskoncernen Kopenhagen Fur Sander Jacobsen.

    Begge talte under strafansvar, fordi de til forskel for de andre vidner ikke er i fare for at få en sag på halsen. Derfor skulle minkbosserne tale sandt.

    Det var den 2. november klokken 15.30, at Tage Pedersen og Sander Jacobsen holdt møde med SSI og Fødevarestyrelsen.

    De skulle blandt andet tale om muligheden for at pelse mink i zone 2. Det var der, hvor der var smitte i nærheden - altså inden for 7,8 kilometer.

    Og det var på det møde, at Kåre Mølbak kom med sin melding. Men stik imod hvad andre vidner har forklaret, gav meldingen ingen anledning til panik.

    Det værste, der kunne ske, var, at der ikke kunne avles på minkene i 2021, lød det fra Mølbak ifølge de to minkbosser.

    - Den klare melding på mødet var, at en worst case for erhvervet var en plan B, hvor der ikke kunne avles på dyrene i 2021, forklarede Sander Jacobsen.

    Samme forklaring gav Tage Pedersen.

    - Det var ingen dødsdom til erhvervet.

    Den udlægning af forløbet rejser flere spørgsmål.

    Meldingen kom nemlig, dagen før det blev besluttet at aflive alle mink.

    Og her var meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at risikovurderingen fra SSI, som Kåre Mølbak stod bag, ikke kunne lede frem til andre beslutninger, end at alle mink skulle aflives - også avlsdyr.

    Han ringede midt i vores bestyrelsesmøde og præsenterede tempobonussen. Jeg blev urolig, fordi det virkede panisk. Det skulle bare gå hurtigt
    Tage Pedersen, minkavlernes formand

    Men dagen før sad Mølbak altså på møde med de samme oplysninger og sagde, at det mest vidtgående, der kunne ske for erhvervet, var, at der ikke kunne avles i 2021.

    Når avlsdyrene er så interessante, skyldes det, at det var oppe på det møde, hvor beslutningen blev truffet, altså 3. november, om det kunne lade sig gøre at bevare avlsdyrene.

    Det vil ifølge nogle minkfarmere gøre det muligt at fortsætte minkavl i Danmark.

    Avlsdyrene er populært sagt livsnerven for avlernes forretning.

    Allerede sent om aftenen den 2. november anede Tage Pedersen uråd. Efter et møde med den daværende fødevareminister, Mogens Jensen (S), blev han ringet op af departementschef Henrik Studsgaard.

    - Han ringede midt i vores bestyrelsesmøde og præsenterede tempobonussen. Jeg blev urolig, fordi det virkede panisk. Det skulle bare gå hurtigt, sagde Tage Pedersen.

    Alligevel var forbavselsen ifølge Tage Pedersen og Sander Jacobsen, da de i løbet af den 4. november fik en opsigtsvækkende besked fra Mogens Jensen.

    Alle mink skulle aflives. Også avlsdyrene. Altså et langt værre scenarie end det, Mølbak havde talt om.

    Tage Pedersen blev ringet op af den forhenværende fødevareminister klokken 13.08, forklarede han i kommissionen.

    - Jeg får at vide, at alle mink skal aflives. Vi havde ingen lang snak, og jeg var meget chokeret. Jeg er tredje generation i mit firma, så det var en hård nød.

    Han forklarede i detaljer, hvordan han skulle nå at få budskabet ud til minkavlerne. Han startede med sin egen familie.

    Jeg får at vide, at alle mink skal aflives. Vi havde ingen lang snak, og jeg var meget chokeret. Jeg er tredje generation i mit firma
    Tage Pedersen, minkavlernes formand

    - Det var en stor familiedreven virksomhed med 100 ansatte. Det er de første, jeg orienterer. Derefter indkalder jeg bestyrelsen i Kopenhagen Fur. Vi skal nå at have holdt et møde inden pressemødet. Så jeg kan fortælle dem det, nogle få minutter inden Mette Frederiksen holdt pressemøde.

    Med på videomødet var der knap 1.000 minkavlere.

    - Jeg kunne selvfølgelig ikke sige, at alle minkavlere gerne ville være der. Jeg stod på mål for, at jeg kunne få hovedparten med. Det var ganske, ganske få, der nægtede at være med til det her.

    Udspørgeren ville vide, hvorfor minkavlerne gik med til at aflive dyrene.

    - Vi troede på det, statsministeren sagde, vi troede på det, sundhedsministeren sagde. Når de fortæller, at det er nødvendigt, så tror vi på den information.

    - Der var ingen som helst frivillighed i det her. Vi aflivede, fordi vi fik en direkte ordre. Hun (statsministeren, red.) sagde, at alle mink skulle aflives.

    For direktør i Kopenhagen Fur Sander Jacobsen var konklusionen efter pressemødet klar:

    - Det var jo åbenlyst, at det vil betyde, at erhvervet var færdigt. Det var en de facto permanent nedlukning af erhvervet. Det var åbenlyst for enhver pelsdyravler, at det ville være konsekvensen.

    Direktøren gentog flere gange, at han opfattede det som en ordre, da Mette Frederiksen sagde, at det var nødvendigt at aflive alle mink.

    Den 7. november var der begyndt at komme faglig kritik af minkaflivningerne, og presset på Tage Pedersen steg. Derfor bad han om en samtale med statsministeren.

    - Jeg får ekstremt mange henvendelser om, at vi må standse aflivningen af avlsdyrene, hvis nu regeringen kom på andre tanker.

    Klokken ti ringer statsministeren til Tage Pedersen.

    - Hun er helt klar i mælet. Det, der er lagt ud på pressemødet, står hun ved. Jeg forlanger, at vi vil have en skriftlig melding, ellers går vi i medierne.

    Under sin afhøring slog Tage Pedersen samtidig fast, at det var rystende, at der manglede lovhjemmel. Det var Lise Bech, ordfører i Dansk Folkeparti, der ringede til minkformanden søndag 8. november.

    - Jeg bliver dybt chokeret. Jeg har spillet åbent med regeringen omkring det her. Så synes jeg ikke, at det er rimeligt, at jeg skal høre, at der ikke er lovhjemmel til det, der er blevet presset ned over hovedet på mig og mine medlemmer.

    Han betonede flere gange, at han ikke havde fantasi til at forestille sig, at der ikke var lov til det, når nu regeringen havde meldt det ud.

    - Jeg havde ingen tanker om, at en regering kunne gå ud med den største melding om et erhverv nogensinde, uden at loven var på plads. Jeg havde ingen fantasi til at forestille mig. Jeg har fuld tillid til det demokrati, vi lever i, og sådan vil jeg gerne se på det samfund, vi bor i Danmark.

    Der bliver sat et foreløbigt punktum i Minkkommissionen, når rigspolitichef Thorkild Fogde og to andre vidner afhøres i morgen.

  24. I går kl. 19:38

    Danske soldater landede i Mali i sidste uge – nu sender strid med kupmagere dem hjem igen

    Den militære operation i Mali bliver nu uden danske soldater. (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)

    Danmark trækker sine soldater hjem fra Mali.

    Selv om det kun er lidt over en uge siden, at Danmark sendte omkring 90 soldater og et hold kirurger til det vestafrikanske land, så skal de nu hjem igen, efter militærstyret i Mali har slået fast, at Danmark ikke er velkommen.

    Militærstyret i Mali, der kuppede sig til magten i 2020, hævder, at Danmark har sendt soldater til landet uden en forudgående aftale.

    Meldingen fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er derimod, at Danmark er der på invitation af Mali, men nu bliver smidt ud som led "i et beskidt politisk spil", fordi militærstyret ikke vil indfri de vestlige ønsker om at genindføre demokrati i landet.

    DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, hælder til den sidste forklaring. Han vurderer, at de danske soldater er fanget i en hård diplomatisk armlægning mellem EU og kupmagerne i Mali.

    - Danmarks militære tilstedeværelse er blevet en brik i det spil og er blevet brugt som pression fra malisk side, lyder hans vurdering.

    I sidste uge ankom et hold af danske jægersoldater og kirurger til Mali for at tage del i den militære mission Takuba Task Force. Missionen er en del af Operation Barkhane, som har været til stede i blandt andet Mali siden 2014 under fransk ledelse.

    De skulle efter planen have bidraget til indsatsen i landet indtil starten af 2023, men nu bliver der i stedet tale om en ganske kort udsendelse for danskerne.

    - Vi påbegynder hjemtagning af vores soldater, lød det her til eftermiddag fra forsvarsminister Trine Bramsen (S), der dog tilføjede, at det kommer til at tage noget tid.

    Udviklingen står i skarp kontrast til stemningen for blot ni dage siden, da udenrigsministeren fortalte om vigtigheden af missionen, som man netop havde sendt soldater afsted til.

    Men i mandags kom meldingen fra militærstyret i Mali, at de danske soldater skulle ud.

    Her lød det, at "Malis regering noterer sig med forbløffelse indsættelsen på sit territorium af et hold af danske specialstyrker i Takuba-styrken".

    Nyheden blev bragt på malisk tv i mandags:

    Det fik i går Jeppe Kofod til at beskylde den militære overgangsregering i Mali for at bruge Danmark som en brik i "et modbydeligt spil". Ifølge udenrigsministeren forsøger generalerne i Mali at "kaste grus i maskineriet", fordi EU presser dem til at genindføre demokrati i landet ved blandt andet at true med målrettede sanktioner.

    Styret i Mali har imidlertid holdt fast i beskyldningen om, at Danmark ikke har konsulteret tilstrækkeligt med dem og fastholdt, at Danmark skulle trække sig ud af landet.

    Og i dag følger den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, op med klar støtte til Danmark.

    - Militærstyret er ikke legitimt og tager uansvarlige beslutninger. Det bærer alt ansvar for, at de danske styrker har trukket sig, og det isolerer sig endnu mere fra sine internationale partnere, siger udenrigsministeren ifølge Ritzau.

    Tidligere på måneden afviste militærstyret i Mali at afholde et lovet valg, og de har i stedet meldt ud, at de agter at sidde på magten de næste fem år. Det har frustreret Frankrig og nabolandene voldsomt, men forsøgene på FN-sanktioner er blevet blokeret af Kina og Rusland.

    EU har også kritiseret, at Malis regering angiveligt har indsat russiske lejesoldater i landet.

    Opdateret med udtalelsen fra den franske udenrigsminister

  25. I går kl. 17:48

    Prisvindende tegneserie om Holocaust er blevet forbudt i skoledistrikt i Tennessee

    I sin prisvindende tegneserie fra 1980 'Maus: A Survivor's Tale' skildrer Art Spiegelman, hvordan hans forældre overlevede deres ophold i Auschwitz under Anden Verdenskrig og Holocaust som polske jøder.

    Men fremover skal elever i et skoledistrikt i den amerikanske delstat Tennessee ikke regne med at blive præsenteret for Maus. For den er blevet forbudt på skoleskemaet.

    Årsagen er, at den prisvindende tegneserie indeholder bandeord og nøgenhed, skriver blandt andet The Washington Post.

    Alle ti bestyrelsesmedlemmer i skoledistriktet stemte for forbuddet, som gælder elever i sjette til niende klasse - hvilket svarer til den amerikanske 'middle school'.

    Den danske regering præsenterede onsdag en handlingsplan med 15 initiativer, der skal være med til at forhindre jødehad. Blandt andet skal holocaust på skoleskemaet.

  26. I går kl. 16:58

    Tintins rumraket pryder nye belgiske pas

    Den belgiske tegneserieforfatter, Hergés, rumraket pryder fra 7. februar nye pas udstedt i Belgien. Billedet her er et eksempel med det nye design. Det er ikke et pas, der er i brug. (Foto: Benoit Doppagne © Ritzau Scanpix)

    Hergé sendte Tintin, hunden Terry, Kaptajn Haddock og Tournesol af sted mod månen i den ikoniske rød og hvidternede rumraket.

    Om de belgiske statsborgere, når helt til månen, når de viser deres pas i lufthavnsgaten, håber jeg ikke, men de får lidt af Tintin-eventyret med sig ombord.

    Fra 7. februar lancerer Belgien et nyt pasdesign med illustrationer fra Tintin og Smølferne. Det fortalte den belgiske udenrigsminister, Sophie Wilmés, tidligere i dag, skriver The Brussels Times.

    Opdateringen skal ikke kun hylde belgisk kultur, men også for at gøre passet mere sikkert end det forrige på grund af nye sikkerheds- og personaliseringsteknikker.

    - Det belgiske pas er et af de bedste i verden, og noget vi er stolte af, men det er også genstand for stor interesse fra forfalskere, siger Wilmés ifølge avisen.

  27. I går kl. 16:32

    Hans Lindberg tilbage i landsholdslejren efter coronaisolation

    Hans Lindberg kan igen træne med landsholdet efter sin overståede isolationsperiode. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    For en uge siden testede håndboldspilleren Hans Lindberg positiv for corona efter Danmarks EM-kamp mod Island.

    Den 40-årige fløj blev derfor omgående isoleret på et hotelværelse. Fra i dag kan han dog atter tilslutte sig sine holdkammerater til træning, skriver Dansk Håndbold Forbund på Twitter.

    - Hans Lindberg er ude af isolation - og træner med i dag ved landsholdets træning i Budapest, lyder det.

    Hans Lindberg bliver dermed en del af truppen, som i morgen møder Spanien i semifinalen. Kampen begynder klokken 18 og kan følges i LIGA på P3 og her på dr.dk.

  28. I går kl. 16:18

    Brøndby sælger superligatopscorer til MLS-klub

    Superligatopscorer Mikael Uhre skifter den gule og blå trøje ud med blå og guld.

    Han skifter nemlig Brøndby IF ud med den amerikanske fodboldklub Philadelphia Union.

    - At sælge Uhre har ikke været en nem beslutning, men dog en ganske logisk beslutning. Det har været vigtigt for både os og Uhre, at når muligheden opstod, så skulle det være det helt rigtige for alle parter, oplyser den danske superligaklub på sin hjemmeside.

    - Den mulighed er nu kommet, siger fodbolddirektør Carsten V. Jensen til Brøndbys hjemmeside.

    Uhre er aktuelt topscorer i Superligaen med 11 sæsonmål.

    I seneste sæson endte han øverst på listen med sine 19 mål i Superligaen og havde en stor andel i Brøndbys mesterskab.

    Den 27-årige angriber kom til klubben i 2018 fra Sønderjyske og har siden spillet 123 kampe med 48 mål til følge.

    Mikael Uhre skifter til Philadelphia Union med øjeblikkelig virkning. Det bekræfter Brøndby IF. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
  29. I går kl. 15:41

    EU-tilsyn godkender coronapille fra Pfizer

    Pillen er tidligere blevet omtalt som 'lovende' og et godt supplement til coronavaccinerne.

    Og nu har det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) godkendt coronapillen fra Pfizer.

    Pillen er dog kun godkendt til behandling af særligt udsatte personer mod coronasmitte, oplyser agenturet i en pressemeddelelse.

    Det er den første coronapille, der får grønt lys af EU-tilsynet.

    I forsøg har pillebehandlingen fra Pfizer vist gode resultater.

    Et afsluttet forsøgsstudie tilbage fra november viste en reduceret risiko for indlæggelse og død med 89 procent.

    Patienterne i undersøgelsen var smittet med deltavarianten, men Pfizer mener, at pillen også kan benyttes mod omikron og andre coronavarianter, fremgår det i pressemeddelelsen.

  30. I går kl. 15:38

    Omfattende nedbrud hos TDC er ovre

    Problemerne er under udbedring, og det er igen muligt at ringe til for eksempel smitteopsporingen igen.

    Det bekræfter TDC Net overfor DR Nyheder.

    - Den landsdækkende netværksfejl hos TDC NET er under udbedring, hvilket betyder at de berørte brugere igen kan foretage både indgående og udgående opkald på både mobil og fastnet. TDC NET beklager de gener, som nedbruddet har måtte medføre, skriver de i en skriftlig kommentar.

    Nedbruddet lukkede blandt andet også telefonerne i Miljøministeriet, Sundhedsstyrelsen, i Folketinget og i Ankestyrelsen.

  31. I går kl. 15:29

    3F får ny formand efter afsløring af eksformands dobbeltliv

    Som ventet bliver det den hidtidige næstformand, Tina Christensen, der konstitueres som ny formand for landets største fagforening, 3F.

    - Jeg er taknemmelig for den tillid, jeg har mødt i hovedbestyrelsen i dag, hvor jeg er blevet konstitueret som ny formand, siger Tina Christensen i en pressemeddelelse.

    Det ventes, at der skal vælges en permanent formand for fagforeningen til september, hvor de afholder deres ordinære kongres.

    Konstitueringen kommer to dage, efter at Per Christensen efter gensidig aftale med 3F forlod posten som forbundsformand efter otte år.

    Det skete på baggrund af, at avisen BT kunne afsløre, at Per Christensen af to omgange havde levet et dobbeltliv, hvor han havde et forhold til to kvinder, der ikke kendte til hinandens eksistens.

  32. I går kl. 15:00

    Telefonlinjerne virker igen hos smitteopsporing og politiet

    Det er nu igen muligt at kontakte smitteopsporingen eller politiet, efter et nedbrud forhindrede det tidligere i dag.

    Det skriver Styrelsen for Patientsikkerhed, Københavns Politi og Nordsjællands Politi på Twitter.

    Nedbruddet hos TDC tidligere lukkede blandt andet også for linjerne til Miljøministeriet, som også melder på Twitter, at man igen kan kontakte dem.

  33. I går kl. 14:58

    Danmark trækker soldater hjem fra Mali

    De seneste dages beskyldninger fra overgangsregeringen i Mali rettet mod Danmark, får nu konsekvenser.

    Efter konsultation med Folketinget har regeringen besluttet at trække danske soldater ud af Mali, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

    - Kupgeneralerne sendte en offentlig erklæring ud, hvor de igen gentog, at Danmark ikke er velkomne i Mali.

    - Det finder vi os selvfølgelig ikke i. Derfor har vi også besluttet, at vi trækker vores soldater hjem, siger udenrigsministeren.

    Danmark har omkring 90 soldater og et hold kirurger i landet som en del af den særlige Takuba Task Force, der er ledet af Frankrig.

  34. I går kl. 15:10

    Danmark trækker soldater hjem fra Mali

    16 europæiske lande opererer i Mali for at sikre fred, stabilitet og demokrati i forbindelse med operation 'Barkhane'. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix Denmark)

    De seneste dages beskyldninger fra overgangsregeringen i Mali rettet mod Danmark, får nu konsekvenser for den danske tilstedeværelse i det vestafrikanske land.

    Det danske bidrag bliver nu trukket ud af landet, oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Det sker, efter at overgangsstyret i Mali i aftes fastholdt, at Danmark skulle trække sig ud af landet.

    - Kupgeneralerne sendte en offentlig erklæring ud, hvor de igen gentog, at Danmark ikke er velkomne i Mali.

    Det finder vi os selvfølgelig ikke i. Derfor har vi også besluttet at vi trækker vores soldater hjem.
    Udenrigsminister Jeppe Kofod, Socialdemokratiet.

    Beslutningen er taget efter en drøftelse i Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget, hvor der er enighed.

    Danmark har omkring 90 soldater og et hold kirurger i landet som en del af den særlige Takuba Task Force, der er ledet af Frankrig.

    - Vi fortsætter vores tætte samarbejde med vores europæiske allierede med Frankrig i spidsen i forhold til at fastholde presset på kupgeneralerne for at få demokratiet tilbage og skabe sikkerhed for befolkningen i Mali, siger Kofod videre.

    Ifølge Malis regering har Danmark ikke konsulteret tilstrækkeligt med regeringen omkring udsendelsen af de danske soldater. Danmark har angiveligt heller ikke overholdt de nødvendige protokoller, lyder det.

    I en erklæring tidligere på ugen lød det, at "denne indsættelse blev foretaget uden samtykke".

    Beslutningen kommer, efter at Mali tidligere denne uge krævede, at de danske tropper blev hjemtaget straks.

    Ifølge regeringen i Mali har Danmark sendt soldater til det vestafrikanske land uden forudgående aftale.

    - Vi er der på invitation fra Mali. Kupgeneralerne har - i et beskidt politisk spil - trukket den invitation væk. Desværre er det et spil, vi ser, fordi de ikke ønsker en hurtig plan tilbage til demokrati, lød det fra Jeppe Kofod.

    En række europæiske lande bakkede i aftes op om Danmark i sagen. De i alt 15 lande tæller ud over Danmark blandt andet Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Norge, Sverige og Portugal. De sagde samstemmende, at Danmarks tilstedeværelse i landet er "lovlig".

    Landenes operation i Mali omfatter omkring 900 soldater under fransk ledelse.

    Kort efter landenes udmelding skrev det maliske overgangsstyre i en erklæring, at landet fastholder sit krav om, at de danske soldater øjeblikkeligt skal forlade landet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Styret i Mali kom til magten ved et kup i 2020.

    I sidste uge ankom et hold af danske jægersoldater og kirurger til Mali for at tage del i missionen ved navn Takuba Task Force. Missionen er en del af Operation Barkhane, som har været til stede i blandt andet Mali siden 2014 under fransk ledelse.

    Beslutningen om at hjemtage soldaterne er nu taget. Men det vil vare lidt tid, før det danske bidrag er trukket helt ud af det vestafrikanske land, siger forsvarsminister Trine Bramsen (S).

    - Når vi er i Mali, så er det fordi, der har været et ønske fra Malis regering om, at vi skulle have en dansk tilstedeværelse. De har spurgt os om hjælp til at komme og løse en opgave.

    - Vi påbegynder hjemtagning af vores soldater. Det kommer til at tage noget tid, siger hun.

    Missionen blev lanceret i marts 2020 og omfatter soldater fra en lang række europæiske lande. Deriblandt Sverige og Norge.

  35. I går kl. 14:24

    Mand varetægtsfængslet efter ny stalking-paragraf

    Bare 26 dage efter at en ny paragraf om stalking ved årsskiftet trådte i kraft i straffeloven blev en mand i går ved retten i Holbæk varetægtsfængslet.

    Manden er sigtet for flere gange af have henvendt sig til en tidligere samlever, som han har tilhold mod at kontakte.

    Senioranklager Astrid Scheibel fra Midt- og Vestsjællands Politi er tilfreds med varetægtsfængslingen:

    - Det sender et klart signal om, at chikane og uønskede henvendelser kan være en voldsom belastning for den person, det går ud over, og det er noget, som politiet og domstolene tager meget alvorligt, siger hun.

    Manden nægter sig skyldig.

  36. I går kl. 14:02

    51.033 er smittede med corona det seneste døgn

    Det sidste døgn er 51.033 personer registreret smittet med coronavirus. 18 personer er døde.

    Det viser tal fra Statens Serum Institut.

    Dagens smittetal er baseret på 233.419 pcr-test. Det svarer til en positivprocent på 21,86 procent.

    Samtidig stiger antallet af indlagte med covid-19 med 17 personer til 955. Heraf er 37 på intensiv, og 22 af dem får hjælp af en respirator.

    226 af dem er indlagt i psykiatrien - og er altså ikke indlagt på grund af corona.

    3.119 af de nye tilfælde har tidligere været smittet.

  37. I går kl. 13:50

    Jesper fik dødstrusler fra frustrerede minkavlere – nu er han sygemeldt med tegn på PTSD

    Jesper er én blandt flere ansatte i Fødevarestyrelsen, der har anmeldt en psykisk arbejdsskade efter at have deltaget i minkhåndteringen.

    Hele Jespers system lukker ned, når han sætter sig foran en computer. Han kan sidde i timevis og stirre paralyseret ud i luften.

    Han er ikke blevet endeligt udredt, men ifølge Jespers journal - som DR Nyheder har set - har han "tegn på posttraumatisk stress (PTSD)", og trancerne foran skærmen kan han bedst selv forklare med, at det netop var foran en computerskærm, at han i efteråret 2020 talte med dybt frustrerede og fortvivlede minkavlere.

    Han sagde bare: Jeg går ud og hænger mig i stalden nu, og det er din skyld.
    Ansat i Fødevarestyrelsen

    - Jeg modtog op mod 150 opkald fra minkavlere hver dag. Flere af dem var direkte dødstrusler: Hvis der er en af jer (fra Fødevarestyrelsen, red.), der kommer herud på farmen, så skyder jeg jer. Ting i den dur, siger han.

    Jesper - som vi kalder den ansatte her i artiklen - er veterinærtekniker i Fødevarestyrelsen, og i efteråret 2020 fik han til opgave at stå for telefonisk kontakt til de danske minkavlere. Fra et kontor i Aalborg skulle han svare på spørgsmål fra avlere, der ringede ind i vildrede:

    Hvad skulle de stille op med deres døde mink, når hele Nordjylland var rippet for frysecontainere?

    Hvad skulle de stille op, når minkene bogstaveligt talt begyndte at svulme op og sprænge?

    Hvad skulle de stille op med deres livsværk og familiers fremtid?

    - Jeg havde også kammerater, der ringede og sagde: Er du godt med på, at du er ved at ødelægge den og dens liv? Der blev det personligt. Selvom jeg jo bare gjorde mit arbejde, så godt jeg kunne, siger Jesper, der er i starten af sin karriere og har flere minkavlere i sin egen omgangskreds.

    Fødevarestyrelsens ansatte i felten gik i nogle kredse under øgenavnet "dræbersneglene". (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Fra august til november 2020 var han involveret i minkhåndteringen, først ved at køre fra farm til farm i et forsøg på at kortlægge smitten, og senere – da smitten var til stede på over 100 farme – i en koordinerende rolle fra Fødevarestyrelsens stabskontor.

    - Det var helt fint at køre rundt på farmene. Det minder om det arbejde, jeg laver til daglig. Sygdomssmitte er jo noget af det, jeg fagligt synes er rigtig interessant, og jeg kan godt lide at komme ud og tale med landmændene, fortæller Jesper, der først for alvor blev presset, da han gennem telefonen blev ansigt på politikernes beslutninger og strategi.

    En aften havde han taget vagttelefonen med tilbage på det hotelværelse, han var indlogeret på. Omkring klokken 22 ringede en avler, som Jesper flere gange tidligere på dagen havde været i kontakt med.

    - Han sagde bare: Jeg går ud og hænger mig i stalden nu, og det er din skyld.

    - Så lagde han bare på. Så stod jeg der, fortæller Jesper, der løbende talte med sine kolleger og ledere om hændelserne.

    I slutningen af efteråret begyndte Jesper at få tics på sit venstre øje. Det skulle blive det første af en række advarselssignaler.

    Flere hundrede ansatte i Fødevarestyrelsen var i kortere eller længere perioder en del af stabskontoret. DR Nyheder er bekendt med 14 ansatte som har indgivet anmeldelser af psykiske arbejdsskader, heraf er flere blevet diagnosticeret af speciallæger med psykiske sygdomme som depression og PTSD.

    Ingen af dem, DR Nyheder har været i kontakt med, har anmeldt truslerne til politiet.

    Ifølge krise- og beredskabspsykolog Henrik Lyng har de ansatte i Fødevarestyrelsen været udsat for et enormt pres, der har belastet flere af de systemer, der sætter ind ved frygt og angst.

    - De her medarbejdere er vant til at håndtere den her type situationer. Men opgaven med minkene var enorm, og bliver man ved med at blive udsat for trusler eller føle, at man er ansvarlig overfor minkavlerne, så kan selv den bedste rustning blive gennemhullet, siger Henrik Lyng.

    Han vil ikke vurdere, om Fødevarestyrelsens håndtering af de ansatte efterfølgende var god nok, men han siger, at det er urealistisk at forestille sig, at så stor en beredskabsopgave kunne udføres helt uden arbejdsskader.

    Det er vigtigt, at folk ved, hvad der skete, og hvor barskt det var både for minkavlerne og for os.
    Ansat i Fødevarestyrelsen

    Da alle mink var aflivet rejste Jesper hjem fra stabskontoret, og i de første uger af 2021 vendte han tilbage til sit vanlige job. På grund af smitterisiko kunne han dog ikke køre ud på kontroller.

    - Jeg gik direkte fra det der højintensive arbejde til at have stort set ingenting at lave, fortæller Jesper, der til gengæld fik rigtig god tid til at tænke over, hvad han havde været igennem.

    Tics på øjet tog til, og oplevelsen af at blive paralyseret opstod hyppigere og hyppigere.

    - Flere af mine kolleger havde også de der tics. Vi vidste godt, det var stress, og jeg forsøgte også at slappe af og være god ved mig selv, siger Jesper.

    Han deltog i et debriefingmøde og havde også en enkelt konsultation med en psykolog, der bakkede ham op i, at det var vigtigt, at han tog den med ro.

    Ansatte fra Fødevarestyrelsen er langt fra de eneste embedsmænd, der har deltaget i minkhåndteringen. Folk fra beredskabet og andre styrelser var også involveret. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    I sommer fik Jesper sit andet vaccinestik. Han fik voldsom feber, hovedpine og lå syg i over en måned.

    - Min læge kom rimeligt hurtigt frem til, at hele mit system bare var så stresset, at det var derfor, jeg ikke blev rask og i øvrigt havde hukommelsestab og ikke kunne koncentrere mig, siger Jesper, der indledende blev undersøgt for PTSD og slog ud på flere parametre.

    Jesper har været sygemeldt siden oktober og får hjælp fra en psykolog til at komme ovenpå igen. Han oplever stadig tics og kan ikke udføre arbejde foran en computerskærm.

    For at sikre sig, at han ikke sidder paralyseret i flere timer, har han indstillet alarmer på sin telefon hvert kvarter, så de kan ringe ham op.

    Siden nytår er han så småt begyndt at vende tilbage til sit arbejde. Han er overbevist om, at han nok skal blive rask og arbejdsdygtig igen, og fik han en opgave lignende minkhåndteringen en gang til, ville han stille sig til rådighed.

    - Det var jo en vigtig opgave at løse, og det er det, jeg er uddannet til, siger han.

    - Men jeg synes også, det er vigtigt, at folk ved, hvad der skete, og hvor barskt det var både for minkavlerne og for os.

    Den øverste direktør i Fødevarestyrelsen Nikolaj Veje beklager, at ansatte som Jesper er blevet syge i forbindelse med deres arbejde.

    - Det må ikke ende i 45 skadesager, og det må det slet ikke en anden gang, for vi skal drage lære af det her. Men det her var en ekstrem situation.

    Jesper indgår anonymt med dæknavn af hensyn til sin arbejdsrelation. DR Nyheder er bekendt med hans fulde identitet.

  38. I går kl. 13:50

    Tyskland tilbyder Ukraine 5.000 hjelme i konflikten med Rusland: 'Hvad sender I næste gang, hovedpuder?'

    Tysklands forsvarsminister, Christine Lambrecht, kalder tilbuddet om 5.000 hjelme for et klart signal om, at Tyskland står på Ukraines side i konflikten med Rusland. Men ukrainerne er ikke overbeviste. (Foto: Ints Kalnins © Ritzau Scanpix)

    Amerikanerne, briterne og flere EU-lande vil alle sende våben til Ukraine i lyset af den stadig stigende trussel om en russisk invasion af landet.

    Ukrainerne har også bedt Tyskland om våbenhjælp, men det afviser regeringen i Berlin med henvisning til, at tyskerne på grund af deres "historiske ansvar" ikke leverer våben til konfliktområder.

    Til gengæld er den tyske forsvarsminister, Christine Lambrecht, kommet med det, hun selv betegner som et klart signal til Ukraine om, at "vi står på jeres side": Et tilbud om 5.000 militærhjelme.

    Men Vladimir Putin ryster næppe i bukserne over 5.000 tyske Bundeswehr-hjelme. Det forslår som en skrædder i helvedet over for de mere end 100.000 russiske soldater, som den russiske præsident har udstationeret langs grænsen til Ukraine, lyder kritikken.

    Det er "rent symbolsk" og en "ringe trøst", udtaler den ukrainske ambassadør i Berlin ifølge avisen Die Zeit. Vitali Klitschko, der er borgmesteren i den ukrainske hovedstad, Kiev, skruer op for retorikken i et harmdirrende interview med den tyske avis Bild:

    - Den tyske regerings opførsel efterlader mig bare målløs, siger han og fortsætter:

    Forsvarsministeren forstår tilsyneladende ikke, at vi har at gøre med en perfekt udrustet russisk hær, som når som helst kan indlede endnu en invasion af Ukraine. 5.000 hjelme er en total joke. Hvad vil Tyskland sende som støtte næste gang, hovedpuder?
    Vitali Klitschko, borgmester i Kiev

    Christine Lambrecht forsvarer sig med, at Tyskland hjælper Ukraine på andre måder end med våben. Alene gennem udviklingssamarbejdet bliver der ydet tysk bistand på 1,8 milliarder euro, påpeger hun ifølge avisen Die Zeit.

    Det var efter de gentagne tyske afvisninger af våbenhjælp, at Ukraine i sidste uge skrev til det tyske forsvarsministerium for i stedet at bede om udstyrsassistance i form af eksempelvis hjelme. Ifølge Bilds oplysninger skulle det ukrainske behov lyde på cirka 100.000 hjelme.

    Tilbuddet om de 5.000 tyske hjelme bliver ikke alene set som en dårlig joke, men som et symbol på tyskernes tøven i konflikten mellem Rusland og Ukraine.

    Og det er blot den seneste af en række sager, der udstiller Berlins ambivalente forhold til Moskva, og vækker tvivl og frustration blandt Tysklands allierede.

    Ukrainerne er ikke ene om at være skuffede over tyskernes kurs i konflikten med russerne. Den seneste uge har en række sager skabt tvivl om, hvor Berlin egentlig står.

    Fredag kunne Wall Street Journal berette om "spændinger i den vestlige alliance", da Tyskland blokerede Nato-allierede Estland fra at yde militærstøtte til Ukraine.

    Årsagen var, at våbene er fremstillet på tyske våbenfabrikker - og dermed er omfattet af Tysklands "historiske ansvar" for ikke at bidrage med våben til endnu en krig.

    Blokaden udløste endnu et vredesudbrud fra føromtalte vrede Kiev-borgmester, der kaldte det for "forræderi mod venner".

    Dagen efter var der igen kurrer på tråden mellem Berlin og Kiev, da en video viste, at chefen for den tyske flåde, Kay-Achim Schönbach, udtalte om Vladimir Putin, at han i virkeligheden bare gerne vil have respekt:

    - Herregud, at give nogen respekt har lave omkostninger - eller formentlig ingen omkostninger. Det er let at give ham den respekt, han beder om, og sandsynligvis også fortjener, sagde han ifølge nyhedsbureauet dpa.

    I videoklippet erkendte flådechefen, at de vestlige lande må forsøge at håndtere russernes ageren ved den ukrainske grænse, men han tilføjede noget, som ukrainerne havde meget svært ved at sluge:

    - Krim-halvøen er væk, den kommer aldrig tilbage. Det er et faktum.

    Den tyske ambassadør i Kiev blev indkaldt til en alvorlig samtale, og inden dagen var omme, var Kay-Achim Schönbach ikke længere chef for den tyske flåde.

    Et satelitbillede viser tilsyneladende russiske tropper i Soloti, Rusland, ikke langt fra den ukrainske grænse, i starten af december 2021. (Foto: ©2021 Maxar Technologies © Ritzau Scanpix)

    Den nu fyrede flådechefs udtalelser er et godt eksempel på det, tyskerne kalder en "Putin-Versteher" - altså en person, der udviser forståelse for Putins position.

    Selvom Tyskland de seneste år både har udvist russiske diplomater, indført sanktioner mod visse russiske sektorer og kritiseret den russiske annektering af Krim-halvøen, taler man stadig om en vis portion "Rusland-venlighed" i både befolkningen og regeringen.

    Det ambivalente forhold udspringer af en lang kompliceret historie mellem de to lande. Under Anden Verdenskrig døde millioner af tyskere og russere ved Østfronten, og det var den sovjetiske hær, der i dag for 77 år siden befriede koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau. Det glemmer tyskerne ikke.

    Efterfølgende havde det kommunistiske Østtyskland tætte forbindelser til Moskva, og selv efter genforeningen med Vesttyskland er der fortsat mange bånd til russerne. Målinger viser, at en hel del tyskere stadig har en vis sympati for - og ønsker tættere bånd til - Rusland.

    • Den tyske kansler, socialdemokraten Olaf Scholz, bliver kritiseret for ikke at lægge en hård nok kurs mod den russiske præsident, Vladimir Putin. (Foto: CLEMENS BILAN / POOL © Ritzau Scanpix)
    • Ekskansler Angela Merkel blev kendt som verdens mægler. Hun havde særlige evner til at snakke med Putin - ikke mindst fordi hun i sin skoletid i Østtyskland vandt en pris for sine russisk-kundskaber og stadig taler flydende russisk. Putin, der selv boede en årrække i Østtyskland, taler omvendt også tysk. (Foto: Carlos Barria © Scanpix Denmark)
    • Den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder har siden 2005 været involveret i Ruslands energisektor og arbejdede for at sælge russisk gas til Europa. Et kontroversielt karrierevalg, der har givet ham stemplet som "Putins vigtigste lobbyist". (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix Nordfoto)
    1 / 3

    Og nogle af de bånd snærer i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Især ét bånd, nemlig gasledningen Nord Stream 2, der i månedsvis har ligget klar på bunden af Østersøen til at fordoble den russiske eksport af naturgas til Tyskland.

    Den mangler bare de officielle godkendelser for at kunne tages i brug. Men kan Tyskland åbne for gashanen, hvis Rusland invaderer Ukraine?

    Selvfølgelig ikke, mener en række andre vestlige lande med USA i spidsen. Gasledningen vil øge Ruslands magt over Europa, som allerede er stærkt afhængig af russisk naturgas, lyder argumentet.

    Men i første omgang afviste Tysklands kansler, Olaf Scholz, blankt at blande gasledningen ind i konflikten. Nord Stream 2 er et "privat projekt", slog han i december fast som nyudnævnt kansler. I sidste uge var han dog ikke længere kategorisk afvisende, da han blev spurgt om gasledningen som mulig sanktionstrussel mod Moskva:

    - Det er klart, at der vil være en høj pris at betale, og alt vil blive diskuteret, hvis der kommer en militær intervention i Ukraine, sagde han ifølge Reuters.

  39. I går kl. 13:45

    Rigtig grum fornøjelse: Ny film har opfundet et både komisk og virkelig uhyggeligt væsen

    Noomi Rapace spiller Maria, der finder lykken på en måde, som ikke helt er i balance med naturen. (Foto: Lilja Jonsdottir © Camera Film)

    Noget sniger sig ned ad bjerget, prustende og brummende, forbi husdyrene, der trækker sig forskræmte sammen i kuldedisen, og ind i en lade, hvor et får falder fortumlet om. Tilsyneladende voldtaget.

    "Hvad er det for noget, der sniger sig ned ad et bjerg og voldtager får?", kan jeg høre dig spørge.

    "Fortæl, fortæl!"

    Næhnej, det må du selv finde ud af. Du må selv se islandske 'Lamb'.

    Og hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke, hvad det er for noget, der kommer ned fra bjerget. Jeg har set det, men jeg ved ikke, hvad det er.

    Jeg er heller ikke sikker på, at instruktøren, Valdimar Jóhannsson, der debuterer aldeles overbevisende med 'Lamb', ved det.

    Han har skabt et væsen, men han har ikke gjort det for at opfinde en ny dyreart. Eller for at søsætte en bunke gyserfilm med et monster i stil med rumvæsenet fra 'Alien'-filmene.

    Han har snarere forsøgt at udtænke et væsen, der viser vi menneskers forhold til naturen. At vi er en del af naturen. At den føder os og giver os liv, men at vi samtidig forsøger at betvinge den og tæmme den.

    At det er et forhold, der bare må gå galt en gang imellem.

    Hilmir Snær Guðnason og Noomi Rapace spiller Ingvar og Maria, parret der finder lykken med et ganske særligt lille lam. (Foto: Lilja Jonsdottir © Camera Film)

    I 'Lamb' kaster det et ungt par ud i det helt store drama. Ud af voldtægten af fåret kommer et særligt lam, som parret tager til sig som var det deres barn.

    Det er lammets mor ikke spor tilfreds med. Men menneskeparret Ingvar og Maria insisterer med den brutalitet, som mennesker altid hiver frem, når dyr og natur står i vejen. Lille Ada er deres. Punktum.

    Som Ingvar svarer, da hans bror spørger ham, hvad det er, der foregår i huset: "Det er lykke."

    Så glade er de for at have fået Ada.

    Takket være det prustende og brummende noget, der kommer ned ad bjerget, har filmverdenen puttet 'Lamb' ned i genrekassen med gyserfilm.

    Det er mere forvirrende end retvisende. 'Lamb' er lige så lidt en gyser som Ali Abbasis ’Grænse’. Den udspringer af folketro og gammel overtro i et land, hvor man - også i dag - bygger nye veje udenom klipper og bjerge, fordi man mener, at der lever nisser og alfer i dem.

    Den hyggelige julemand er ikke ene om at repræsentere julen på Island. Ældre folkesagn fortæller også om kæmpeheksen Gryla og Julekatten, der begge hygger sig med at fortære uartige børn.

    Gryla koger endda børnene, inden hun spiser dem.

    Som altid når naturen er irriterende, og den ikke gør, som vi mennesker synes, den skal gøre, løser mennesket problemet på brutal vis. Det sørger Noomi Rapace, der er mest kendt for sine rolle som Lisbeth Salander i 'Millennium'-filmene, for. (Foto: Lilja Jonsdottir © Camera Film)

    'Lamb' bygger videre på de sagn, myter og naturfortællinger. Maria og Ingvar bor midt i den storslåede og voldsomme islandske natur, men instruktør Valdimar Jóhannsson svælger ikke ligefrem i romantik og postkort.

    Det kan godt være, at Jóhannsson og fotografen Eli Arenson bruger løs af naturen til at skabe smukke billeder, men der er råt omkring parrets øde gård. Brungrå bjerge tårner sig op på begge sider - som for at understrege, at Ingvar og Maria ikke kan slippe fri.

    Naturen bestemmer her. Punktum.

    I den henseende er 'Lamb' typisk islandsk. Islændingene springer ikke bare deres natur over, når de laver film. Men Valdimar Jóhannsson og hans medforfatter, Sjón, har placeret noget alt andet end typisk i midten af 'Lamb' - ved siden af altid hyperintense Noomi Rapace som Maria.

    'Lamb' er instruktøren Valdimar Jóhanssons første spillefilm (Foto: Bjarni Eiriksson © Bjarni Eiríksson)

    De har udtænkt en både komisk og skræmmende tingest, som bliver ved med at skubbe historien fremad og prikke til vores nysgerrighed.

    Den kan virke fjollet til at begynde med, men efterhånden som naturen strammer sit greb om Maria og Ingvar, virker den mest uhyggelig.

    "Hvad er det for en tingest?", hører jeg dig spørge. Det må du selv finde ud af ved at se 'Lamb'.

    Rigtig grum fornøjelse.

  40. I går kl. 13:45

    Fuld fart på blæsevejr i dag – og det gentager sig i weekenden

    Det bliver meget blæsende torsdag, og langs kysterne ud mod Kattegat vil der være vindstød af stormstyrke.

    Det gælder om at få lynet jakken og trukket kasketten eller huen godt ned over hovedet i dag og i weekenden. Der venter nemlig flere dage med kraftig blæst. Det gælder både torsdag og lørdag, hvor især vindstødene kan nå stor styrke.

    I dag har DMI udsendt et kategori 1 varsel, der gælder fra klokken 8 til klokken 17 torsdag. Den gælder for kysterne ud til Kattegat og de nordlige kyster mod vest. Det er her, vi kan mærke mest til vinden, fortæller meteorolog ved DR Vejret Søren Jacobsen.

    - De kraftigste vinde kommer på strækningen mellem Thyborøn og Skagen. Det bliver stormende kuling med vindstød af stormstyrke i løbet af formiddagen. Herefter trækker en kuling ned over resten af landet og det kan mange steder give kraftige vindstød, siger han.

    I løbet af formiddagen kunne man blandt andet også ved Hirtshals måle vindstød på mere end 30 meter i sekundet.

    Det er et lavtryk nord for Danmark, der skaber de kraftige vinde, forklarer Søren Jacobsen.

    - Det kraftige vindfelt over Danmark udvikles, fordi et dybt lavtryk nær Oslo trækker mod Stockholm. På undersiden af lavtrykket ligger det kraftige vindfelt, som fejer ned over Danmark i dag.

    Hvis du bor langs en af de strækninger, hvor det vil være mest blæsende i dag, og allerede har surret havetrampolinen fast, så er der ingen grund til at løsne rebene. Selvom vinden aftager hen mod aften, venter der nemlig et nyt blæsevejr i weekenden, fortæller Søren Jacobsen.

    - Blæsevejret lørdag er nærmest en gentagelse af samme situation fra torsdag, med et lavtryk, der trækker ned gennem Skandinavien og sætter et kraftigt vindfelt på sydsiden ned over Danmark, siger Søren Jacobsen, der har fulgt udviklingen de seneste dage.

    I de seneste prognoser ser lørdag dog ud til at udvikle sig mere i en retning, så niveauet af vind ligner torsdag.

    - På nuværende tidspunkt ligner de to hinanden. De seneste par dage har lørdagsblæsten ellers set en tak værre ud, men i dag er de nærmest jævnbyrdige, siger han og tilføjer, at det igen lørdag bliver langs den jyske vestkyst, man skal holde på hat og mundbind.

    - De kraftigste vinde lørdag bliver ned langs den jyske vestkyst og holder sig nok lige under storm i middelvind.

  41. I går kl. 13:34

    Omfattende nedbrud hos TDC: Flere statslige institutioner er ramt

    (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

    Et omfattende nedbrud hos virksomheden TDC Net har her til eftermiddag lammet telefonien i store dele af landet.

    Det bekræfter TDC Net i en skriftlig kommentar til DR.

    Her lyder det, at der er et "omfattende nedbrud på mobiltjenester via TDC NET’s mobilnet, hvilket blandt andet påvirker opkald til Styrelsen for Patientsikkerhed.

    Der arbejdes på højtryk på at finde en løsning på problemet".

    Nedbruddet har også lukket telefonerne i Miljøministeriet, Sundhedsstyrelsen, i Folketinget og i Ankestyrelsen.

    Region Hovedstaden oplyser, at det i øjeblikket ikke er muligt at ringe til akuttelefonen 1813 fra en mobiltelefon på TDC's netværk.

    Mobilselskaber, der benytter TDC's net, oplyser også om problemer for deres kunder. Det drejer sig blandt andet om Yousee og Telmore.

  42. I går kl. 13:27

    Heunicke: Nu har 60 procent af befolkningen fået 3. stik

    3,5 millioner danskere har smøget ærmet op en tredje gang for at få et skud coronavaccine. Det svarer til 60 procent af befolkningen, og det glæder sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    - Tak til jer alle! DK ligger i top, når det kommer til udrulningen af boostervaccinen, skriver han på Twitter og fortsætter:

    - Den store opbakning og effektive udrulning er en af grundene til, at vi nu kan fjerne restriktionerne.

    Alle restriktioner bliver som bekendt fjernet fra 1. februar. Det meldte regeringen ud i går på et pressemøde.

  43. I går kl. 12:58

    De danske håndboldherrer fik dødstrusler efter nederlaget til Frankrig

    Henrik Møllgaard i duel med franske Melvyn Richardson. (Foto: Tibor Illyes)

    Efter seks sejre i træk tabte de danske håndboldherrer i går til Frankrig med 29-30 ved EM.

    Nederlaget har siden kastet beskyldninger om snyd og dødstrusler af sig. Det skriver Frederik Gelstoft Schmidt, presseansvarlig for det danske landshold, på sin Twitter-profil.

    - Jeg er slemt imponeret over nogle af de beskeder, der lander i spillernes og trænerteamets indbakker efter kampen mod Frankrig i aftes.

    - Nej, de har ikke tabt med vilje. Og nej, man fortjener ikke at dø, blot fordi man har tabt en håndboldkamp, skriver Frederik Gelstoft Schmidt.

    Det fremgår ikke i detaljer, hvem der modtog trusler, og hvad der stod i dem.

    Danmark møder Spanien i EM-semifinalen fredag aften klokken 18.

  44. I går kl. 12:45

    Partitop i Dansk Folkeparti får halveret honorar efter lokalformænds kritik

    Selv om det er strømmet ind med nye medlemmer til Dansk Folkeparti, efter at Morten Messerschmidt i weekenden overtog formandsposten i partiet efter Kristian Thulesen Dahl, så er det ikke noget, lokalforeningerne har fået gavn af.

    Dansk Folkeparti har nemlig besluttet at gøre det gratis at melde sig ind i partiet for resten af året.

    Og derfor har partiets hovedbestyrelse i stedet besluttet, at toppen i partiet skal aflevere halvdelen af deres honorar til baglandet. Det skriver B.T.

    Øvelsen vil ifølge avisen frigøre 390.000 kroner på et år.

    Beslutningen om at halvere honorarerne er ifølge B.T. truffet efter henvendelser fra flere utilfredse lokalformænd.

  45. I går kl. 12:31

    Kraftig vind udløser advarsel: Kør ikke på Øresundsbroen i vindfølsomme køretøjer

    På E20 Øresundsbroen frarådes det at passere broen med vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig vind.

    Det oplyser Vejdirektoratet. Vinden forventes at lægge sig sidst på aftenen, forudser direktoratet.

  46. I går kl. 12:22

    Lastbil taber metalstænger på motorvej - havde nær ramt gravid kvinde

    Det kunne være endt helt fatalt, da en lastbil tabte fem metalstænger fra sit lad i søndags på den fynske motorvej E20.

    Stængerne fløj af ladet med høj hastighed og ramte en bagvedkørende trafikant.

    Heldigvis ramte stængerne først kofangeren på bilen, før de ramte forruden i højre side, hvor der sad en højgravid kvinde, der var passager i bilen.

    Fyns Politi efterlyser nu chaufføren til lastbilen, der tabte metalstængerne søndag eftermiddag omkring klokken 17.25.

    Kvinden og chaufføren i den bil, der blev ramt, er begge uskadte.

  47. I går kl. 12:13

    Det er i øjeblikket ikke muligt at ringe til smitteopsporingen grundet TDC-nedbrud

    Er du blevet smittet med corona og forsøger du at komme igennem til smitteopsporingen, må du værne dig med endnu mere tålmodighed end normalt.

    For et omfattende nedbrud hos TDC betyder nemlig, at det i øjeblikket ikke er muligt at ringe til eller fra Styrelsen for Patientsikkerhed, hvilket derfor også gælder for smitteopsporingen.

  48. I går kl. 11:35

    Prins Andrew afviser at være nær ven af den dømte jetsetter Ghislaine Maxwell

    Storbritanniens prins Andrew afviser, at han er en nær ven af Ghislaine Maxwell.

    Det bedyrer prinsen i et 11 sider langt retsdokument, som hans advokater fremlagde i går, skriver flere internationale medier, blandt andet BBC.

    Ghislaine Maxwell er kendt skyldig i at have medvirket til misbrug af piger på helt ned til 14 år i årene mellem 1994 og 2004. Maxwell var kæreste og samarbejdspartner med den skandaleramte afdøde rigmand Jeffrey Epstein.

    Prins Andrew er ved et civilt søgsmål anklaget af kvinden Virginia Giuffre for overgreb og misbrug af hende, da hun var 17 år og angiveligt blev kontrolleret af Epstein.

    Storbritanniens prins Andrew ønsker nu en nævningesag, så han kan rense sit navn i et retsopgør.

  49. I går kl. 11:20

    Rusland ser plads til dialog om konflikten med Ukraine efter amerikansk udspil

    Der er stadig plads til at fortsætte dialogen med USA omkring konflikten ved den ukrainske grænse - på trods af, at USA i sit seneste diplomatiske udspil til Kreml fortsat ikke er villig til at imødekomme Ruslands krav.

    Sådan lyder det i dag fra talsperson for den russiske regering, Dimitrij Peskov, ifølge nyhedsbureauet AP.

    Rusland kræver blandt andet, at Nato lover aldrig at give Ukraine medlemsskab af forsvarsalliancen - et krav som Nato gentagne gange har afvist.

    Men Rusland vil ikke drage nogle forhastede konklusioner på basis af USA's seneste udspil, lyder det fra Peskov. Han slår fast, at det er i både Ruslands og USA's interesse at fortsætte dialogen, men at Nato og USA's kommentarer omkring de russiske krav ikke efterlader stor optimisme.

  50. I går kl. 11:00

    Seks overlæger takker nej til coronabonus på 10.000

    Den stort anlagte vinterpakke annonceret før nytår skulle hjælpe et stærkt presset sundhedsvæsen.

    Men på Regionshospitalet i Randers mener seks overlæger, at pakken er fordelt skævt.

    Derfor frasiger de sig deres egen del af kagen på 10.000 kroner.

    - Vi har ikke oplevet nogen belastning, der berettiger os til at modtage 10.000 kroner, siger overlæge Knud Thygesen Nielsen.

    Regionsdirektør i Region Midtjylland, Pernille Blach Hansen, siger, at fordelingen af sådan en pakke altid vil være ulige og efterlade sure miner nogle steder.

    - Kritik gør altid indtryk, og man kunne have gjort tingene på en anden måde. Men uanset metode ville nogen have været kritiske og nogen glade, siger hun.

Mere fra dr.dk