En delvis legalisering af hash vil ikke svække kriminelle bander og deres indtjening. Sådan lyder vurderingen fra Rigspolitiet i et svar til Folketingets Retsudvalg ifølge Berlingske.

Retsudvalget har stillet spørgsmålet på baggrund af overborgmesterkandidat i København Sophie Hæstorp Andersens (S) melding om, at hun gerne ser hash bliver legaliseret.

Forfatteren Christian Jungersens fjerde roman 'Du kan alt' fik ikke ligefrem lovprisende ord med på vejen af Jyllands-Postens anmelder, der blot uddelte en enkelt stjerne.

Hvis Jungersen har ærgret sig over den lidt hårde medfart, så kan han nu glæde sig over, at Jyllands-Posten giver bogen en ny chance.

Anmelderen havde således overset, at at 'Du kan alt' består af to bind.

'Da anmeldelsen ved en fejl kun baserede sig på bind 1 yder den ikke værket fuld retfærdighed. Vi vender på et senere tidspunkt tilbage med en anmeldelse af det samlede værk.' skriver avisen på sin hjemmeside.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) er genstand for ny kritik,

De Konservative kalder det 'dårlig dømmekraft', at Bramsen under et besøg på Samsø både førte valgkamp for en borgmester og kæresten Niels Fuglsang, mens hun også besøgte Hjemmeværnet som forsvarsminister.

Dermed fik hun stillet færgeoverfart, egen chauffør og minibus til rådighed af ministeriet.

Sidste fredagblev Trine Bramsen kaldt i samråd om et besøg på Ærø midt under Afghanistans fald til Taliban.

Tidligere fremgik det, at Trine Bramsen var indkaldt til et nyt samråd i forbindelse med sin tur til Samsø. Dette er ikke korrekt, da samrådet er indkaldt i forbindelse med forsvarsministerens tur til Ærø.

Talsmand for det amerikanske udenrigsministerium Ned Price siger ifølge Ruters, at USA's regering på det kraftigste fordømmer Taliban-styrets planer om at at genindføre henrettelser og amputationer som straf i Afghanistan.

Til nyhedsbureauet AP har Mullah Nooruddin Turabi, der har ansvaret for Afghanistans fængsler, sagt, at afhugning af hænder er "nødvendige af sikkerhedsårsager" med henvisning til, at det vil have en afskrækkende effekt.

- Vi står side om side med det internationale samfund i løftet om, at vi vil holde udøvere af den slags mishandlinger ansvarlige for deres handlinger.

Den amerikanske regering har fastslået, at en eventuel international anerkendelse af Taliban-styret kommer an på, om styret respekterer menneskerettighederne.

- Det føles godt. Nu kan jeg kræve lidt mere, lyder det fra 20-årige Sophie Mathilde Leth.

I dag er en festdag for hende, for efter flere års slid på erhvervsskolen Learnmark Tech i Horsens kan hun endelig kalde sig murersvend.

Der er dog ikke megen tid til at slappe af og nyde afslutningen, for allerede på mandag starter hun som murer i den virksomhed, hvor hun stod i lære.

- Det må jo have betydet, at de har kunnet lide mig, siger hun.

Sophie Mathilde Leth er langt fra ene om at rykke direkte ud på byggepladsen. For faktisk har alle hendes medstuderende også landet et job, allerede før de har fået svendebrevet.

Så mens regeringens forslag til en sænket dagpengesats for nyuddannede diskuteres ivrigt, er der ikke mange håndværkere, der behøver at bekymre sig om det. For lige nu er der rift om lærlingene, så snart de kommer ud af skolerne. Det fortæller de erhvervsuddannelser, som DR har talt med.

Det er JC Tegn & Byg i Odder, hvor Sophie Mathilde Leth også stod i lære, der stod klar med en kontrakt til hende, allerede før hun fik svendebrevet.

Her ser murersvend Steen Clausen, som blandt andet har haft Sophie Mathilde Leth som lærling, frem til, at hun støder til på byggepladserne. For lige nu er der enormt travlt i firmaet.

- Det er guld værd. Så kan vi dele os op i to sjak i stedet for et, og så kan vi måske nå det dobbelte, siger han.

- Vi er næsten altid bagud, når vi kommer ud et nyt sted. Så det er bare derudad.

Det er en situation, som langt fra er enestående, fortæller direktør i DI Byggeri Peter Stenholm.

For der er nemlig så travlt i byggebranchen, at de nyuddannede lige nu har en høj stjerne og gode muligheder for at finde et job.

- Vi hører næsten dagligt fra vores medlemmer, at det kniber med at få en kvalificeret arbejdskraft, og det betyder jo, at de risikerer at skulle sige nej tak til opgaver eller sige til kunderne, at de bliver forsinket, siger han.

- Så alle kvalificerede hænder, vi kan opdrive, siger vi ja tak til.

Fra politisk side er der da også fokus på problematikken, og her har regeringen blandt andet udarbejdet en strategi for, hvordan endnu flere unge kan lokkes til at gå direkte fra 9. eller 10. klasse og ind på en erhvervsuddannelse som f.eks. tømrer, murer eller noget tredje.

Og ikke mindst skal flere gennemføre uddannelserne.

De gode jobmuligheder, der er lige nu, vil dog næppe få flere til at rette blikket mod en faglig uddannelse, når det er slut med folkeskolen.

- Det har vi sagt til de unge mennesker i mange år, og det har ikke flyttet så mange flere fødder over i erhvervsuddannelserne, siger Arnt Louw, der er lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

Ifølge ham er den helt store udfordring, at valget af en erhvervsuddannelse som eksempelvis maler dermed også sætter retningen for ens arbejdsliv efterfølgende. Et valg, som kan være svært at tage, når man som 16-17-årig skal tage næste skridt i livet.

- Vi ved jo fra mange års forskning, at anledningen til at vælge en gymnasial uddannelse er det der med at holde dørene åbne og udskyde et indsnævrende erhvervsvalg i nogle år, siger han.

- Det er de to parametre, der gør, at man vælger en gymnasial uddannelse, når man står der i 9.-10. klasse, selvom det godt kan være, at man gerne vil være tømrer.

- Du skal satme være hurtig, hvis du skal nå at smutte den ind, inden de har ringet til dig.

Sådan siger Nikolaj Hvidman om sin oplevelse med sex og samtykke på Paradise Hotel i sæson 17.

På luksushotellet i Mexico havde han flere gange samleje med sin nuværende kæreste, Anne Plejdrup.

Hver gang skulle de fortælle til produktionen, om de havde lyst til at gå hele vejen.

- Inden man skal til at gå i gang, så ringer de bare lige, når de kan fornemme, at der er ved at være lidt hyggelig stemning, fortæller han.

Den 18. sæson af Paradise Hotel havde premiere i onsdags, og det er den anden sæson, hvor produktionsselskabet Nent Group har krævet tydeligt samtykke fra deltagerne.

Også i det norske Paradise Hotel er der blevet indført krav om et tydeligt samtykke fra deltagerne, før de har sex. Det kan enten ske mundtligt eller ved, at deltagerne giver thumbs up til kameraerne.

Og det kan måske lyde lidt akavet og invaderende i en intim situation, at nogen på den anden side af et kamera ringer og spørger, hvorvidt man vil have sex eller ej. Men det var faktisk helt okay, siger 24-årige Nikolaj Hvidman.

- De var gode til at time det, så det ikke blev på et akavet tidspunkt.

Kravet om samtykke er indført for at følge med tiden, forklarer Kenneth Kristensen, der er programdirektør i Nent Group, som producerer programet. Han kalder det "fuldstændig naturligt" at indføre en regel om samtykke - særligt set i lyset af, at der er blevet vedtaget en samtykkelovgivning i Danmark.

- Det ville være spøjst, hvis vi ikke reflekterede det i et program som Paradise Hotel, der henvender sig til en yngre målgruppe. Så det, synes jeg, virker meget naturlig. Og helt i tråd med samfundet, siger han.

- Det er for at passe på de unge mennesker, som er modige og vil være med i den rejse, som Paradise Hotel er. Vi vil passe på dem og hjælpe dem til at passe på sig selv.

Nent Group har ikke selv meldt ud, at de har indført samtykke i programmet, og de viser det heller ikke til seerne. Årsagen er, at sex har en mindre fremtrædende rolle i Paradise Hotel i dag, forklarer programdirektøren.

- Det (samtykke, red.) er jo ikke noget, vi gør til en aktiv indholdsmæssig ting i forhold til seerne, af den årsag at vi ikke rigtig viser sex mere, siger han.

Da kæresteparret havde været gennem møllen nogle gange med telefoner, der ringede, inden de kunne overgive sig endeligt til hinanden, forsøgte Nikolaj Hvidman og Anne Plejdrup at få et fast samtykke.

- Vi spurgte, om vi kunne få et ’for altid ’-samtykke, men den gik sgu ikke, så de blev ved med at ringe til os, siger Nikolaj.

Generelt har det ikke været svært at overbevise 'paradisoerne' om, at samtykkekravet var en god idé, forklarer Kent Kristensen.

- De har taget rigtig fint imod det og har på ingen måde set det som noget, der har ødelagt noget. Der er faktisk ikke rigtig blevet stillet spørgsmålstegn ved det, siger han.

I Nikolaj og Annes forhold er der ikke længere behov for, at de skal forsikre andre end hinanden om, at de har lyst til hinanden.

Men derfor var det alligevel en god idé, at det var en regel på paradis-hotellet, siger Nikolaj.

- Hvis nogen er i tvivl, så kan det helt klart gå hen og redde nogen situationer.

- Jeg tænker, mange synes, det kan være en træls ting, men så skal de fandme oppe deres game! Hvis det ødelægger det, at man skal give samtykke, så er der noget galt, fastslår han.

Han er da heller ikke i tvivl om, at produktionen bag programmet var skredet ind, hvis ikke samtykket havde været dokumenteret, inden nogle begyndte at blive for intime.

- De havde satme banket på den dør et halvt sekund efter, hvis jeg ikke havde taget den telefon.

Dage, uger eller måneders karantæne for at gå i byen.

Det kan blive den nye virkelighed for personer, der er dømt for visse former for kriminalitet i nattelivet.

For en lov, der trådte i kraft den 1. juli, giver politikredsene mulighed for at etablere såkaldte nattelivszoner. Det er et værktøj, som gør, at det er forbudt at tage ophold i zonerne, hvis man er dømt for uroligheder i nattelivet.

Og forbuddet er landsdækkende. Så hvis man er dømt for vold på en beværtning i Kødbyen i København, så er man også forment adgang til en eventuel nattelivszone i eksempelvis Jomfru Ane Gade i Aalborg.

Lige nu er det kun Københavns Politi, som har taget det nye greb i brug. Den 14. september etablerede landets største politikreds fire zoner, som gælder for populære gå-i-byen-områder omkring Gothersgade, Vestergade, Vesterbrogade og Kødbyen.

Det er kun en dommer, der kan idømme en kriminel et nattelivsforbud. I og med at de fire zoner kun har levet i ti dage, er det for tidligt at fælde dom over værktøjet.

Men Københavns Politi er glad for muligheden, lyder det fra politiinspektør Tommy Laursen.

- Som udgangspunkt er vi rigtigt glade for det værktøj, for det er noget, der rammer de få, men er til gavn for de mange. Den helt almindelige borger vil aldrig opleve det her som andet, end at han ikke vil møde lige så mange voldsmænd i nattelivet som tidligere, siger han.

Som udgangspunkt udløber zonerne i København om to år. De fire er valgt ud fra "valide undersøgelser", som blev foretaget inden epidemien, fortæller Tommy Laursen.

Dermed ikke sagt, at flere ikke kan være på vej.

- Det er klart, at hvis der sker noget på eksempelvis Frederiksberg eller andre steder, og der opstår en ny form for natteliv, så er det noget, vi holder øje med. Det er en dynamisk proces.

Ifølge Københavns Politi kan der opstå situationer, hvor det kan være nødvendigt at begive sig ud i en af nattelivszonerne, selvom man har et forbud.

Hvis nu en mand, der arbejder som bartender i Gothersgade, er i byen i Kødbyen og ender med at få en voldsdom, kan han så passe sit arbejde?

- Det vil jeg mene, at det kan han ikke. Men man har mulighed for at søge tilladelse hos Københavns Politi til at komme ind i en nattelivszone af den ene eller den anden årsag. Men det er noget, som vores jurister vil vurdere, så jeg kan ikke endeligt svare på det.

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet har kigget loven i gennem, og siger, at "det er ikke noget, jeg kan hidse mig op over".

- Jeg synes sådan set, at loven kan være meget fornuftig.. Men det er klart, at det kommer an på, hvordan den bliver udmøntet.

Han peger på, at man skal være varsom med at bruge loven, i og med at forbuddet gælder i samtlige zoner på tværs af landet.

- Man kan diskutere, om man burde have den mulighed, men jeg synes ikke, at vi er oppe i det røde felt, og jeg har tiltro til, at domstolene kan finde det rette niveau.

Nordjyllands Politi oplyser i et skriftligt svar, at kredsen ikke på nuværende tidspunkt har planer om at indføre nattelivszoner:

- Men det er klart, at Jomfru Ane Gade er ét af områder, vi har særligt fokus på for at sikre trygheden for alle nattelivets gæster. Vi følger naturligvis udviklingen tæt, og hvis der opstår behov generelt eller konkret, så er nattelivszone et nyt redskab i den politifaglige værktøjskasse, som vi vil gøre brug af, lyder det.

Ud over nattelivszoner i udvalgte områder med mange beværtninger og aktivitet om natten kan politiet etablere nattelivszoner af mere kortvarig karakter.

Det kan eksempelvis være i forbindelse med en festival eller andre events. En nattelivszone kan ikke dække en hel by, og en zone kan udpeges for op til to år med mulighed forlængelse.

Der er masser af voksne til at passe vores børn i børnehaven.

Sådan ser de nyeste tal for normeringerne ud fra Danmarks Statistik, hvor de fleste sjællandske kommuner ser ud til at klare sig godt.

Men tallene er fra 2020, hvor coronaen rasede, og der kom statslige penge til at ansætte ekstra personale i daginstitutionerne til at gøre rent og holde børnene i små grupper.

Og det giver misvisende tal, mener Stine Andersen, som er medlem af forældrenes landsforening FOLAs bestyrelse, og det er uheldigt her op til kommunalvalget.

- Jeg har lyst til at grine af det, men jeg bliver også en smule indigneret over det, siger hun og fortsætter:

- Det bliver meget nemt at fortælle folk, at nu lever vi op til nogle minimumsnormeringer, så det behøver vi slet ikke at diskutere i en valgkamp. Men det gør vi, for vi er slet ikke i mål, siger hun.

Debatten om minimumsnormeringer har raset i flere år med forældrebevægelse "Hvor er der en voksen?" i front, som i en længere periode afholdte demonstrationer både lokalt rundt om i kommunerne og på Christiansborg.

I december 2020 indgik Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet en aftale om minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver.

Aftalen betyder i følge Børne- og Undervisningsministeriet lovbundne minimumsnormeringer på kommuneniveau fra 2024 og et løft af normeringer i årene frem til da. Ifølge aftalen vil det svare til, at der kommer mere end 3.900 ekstra pædagogisk personale i daginstitutionerne frem mod 2024.

Målet er som minimum 6 børn per voksen i børnehaver og 3 per voksen i vuggestuer fra 2024.

Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik lever for eksempel Odsherred Kommune mere end op til minimumsnormeringerne i børnehaverne. Det har borgmester Thomas Adelskov (S) da også været ude at bryste sig af på Facebook.

Men det er ikke i orden at bryste sig af gode normeringer, når tallene er fra et coronaår, der gav ekstra penge fra staten, lyder det fra Pernille Duus, der er fællestillidsrepræsentant for pædagogerne i Odsherred:

- Sådan er virkeligheden og hverdagen jo ikke længere. Nu er vi tilbage til det, som kommunen bestemmer i budgettet og de tildeler institutionerne, siger hun.

Men det er Odsherreds borgmester Thomas Adelskov uenig i:

- I det omfang, at vi har hyret ekstra rengøringsfirma ind, så er de ikke med i opgørelsen og går man tilbage til tallene fra 2019, så lægger vi også pænt i forhold til normeringerne dér, siger han.

BUPL Odsherred har søgt aktindsigt i budgetterne for 2019, og de viser, at både personale på barsel og langtidssygemeldte tæller med i normeringen.

Men sådan gør alle kommuner, lyder forklaringen fra borgmesteren.

Også i Næstved Kommune ser det ud til, at man allerede har nået minimumsnormeringerne i børnehaverne, for ifølge Danmarks Statistik var der i 2020 mellem 5,6 og 6 børn per voksen i gennemsnit i børnehaverne i Næstved.

Men det er ikke den oplevelse, som Stine Andersen fra FOLAs bestyrelse har, når hun taler med forældre og pædagoger i Næstved.

- Jeg talte med en pædagog den anden dag, der fortalte om en situation, hvor hun står om morgenen med nummer 12, 13 og 14 barn som kommer ind, alle med et behov for hjælp. Og så må hun prioritere, hvem der er mest brug for hjælp. Hun var ret bevæget af det her, siger Stine Andersen.

Men begge sider i sagen er i valgkamp, mener formand for Næstveds Børn- og skoleudvalg, Lars Hoppe Søe (R), som mener at de pæne normeringer er reelle.

- I Næstved har vi en valgkamp kørende i øjeblikket, og der er nogle, der har interesse i at tegne et billede af, at der mangler voksne omkring børnene. Og det ville også være dejligt med flere voksne. Men det ændrer ikke ved, at Næstved Kommune har investeret massivt i at få flere voksne ud i vores dagtilbud, og det er jo det, tallene afspejler.

Endnu et vulkanudbrud har ramt øen La Palma, der er en del af De Kanariske Øer.

De lokale myndigheder oplyser, at vulkanen Cumbre Viaja igen er gået i udbrud, hvilket betyder, at man har aflyst flere fly til og fra øen. Første udbrud skete for fem dage siden.

- Vulkanen er i en ny eksplosiv fase. Brandfolk kan ikke fortsætte indsatsen mere i dag, meddeler brandvæsenet fra naboøen Tenerife, der er sat ind for at hjælpe til.

Det er den første vulkanudbrud på La Palma siden 1971. Flere end 7.000 personer er blevet evakueret fra øen.

Verdens bedste cykelryttere skal i 2025 kæmpe om regnbuetrøjen i Rwandas hovedstad, Kigali.

Fredag har Den Internationale Cykelunion (UCI) lagt sig fast på, hvem der skal vært for VM i landevejscykling om fire år, og det blev altså Rwanda.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det bliver første gang nogensinde, at cykel-VM afholdes i et afrikansk land, og det stod på forhånd klart, at det ville blive tilfældet i 2025.

- Vi har 54 cykelforbund på det afrikanske kontinent, og det er på tide, at vi takker dem for deres bidrag til cykelsporten, siger UCI-præsident David Lappartient ifølge AFP.

I disse dage afholdes der VM i Belgien.

/ritzau/

Den kinesiske telegigant Huaweis finanschef, Meng Wanzhou, har været tilbageholdt i Canada i næsten tre år.

Wanzhou har været under anklage for at have vildledt banker om Huaweis forretninger med Iran, mens amerikanerne også mener, at hun har stjålet forretningshemmeligheder fra T-Mobile.

Nu får Huawei-chefen så lov til at forlade sin husarrest i Canada og rejse hjem til Kina, da hun har indgået en aftale med de amerikanske myndigheder.

Russisk politi har udsendt en udtalelse om, at man i løbet af den sidste uge har anholdt 30 ulovlige demonstranter på grund af en protest i mandags rettet mod sidste uges parlamentsvalg. Samtidig har politiet bebudet, at man vil stoppe'ulovlige demonstrationer' i weekenden.

Det sker efter, at flere oppositionspolitikere, primært fra Ruslands kommunistiske parti, har opfordret til protester mod sidste uges resultater.

følge menneskerettighedsgruppen OVD-Info har man i dag tilbageholdt seks aktivister fra oppositionen, og man har forsøgt at finde flere.

Kommunisterne mener, at de er blevet snydt for en valgsejr. De giver et online-valgsystem skylden og vil have systemet afskaffet. Partiet opfordrer også til, at resultatet i hovedstaden Moskva skal revideres.

I dag er det endelige valgresultat blevet offentliggjort. Vladimir Putins Forenede Rusland får 324 ud af de 450 pladser i Dumaen.

Hun er ikke selv på stemmesedlen, men her i den tyske valgkamps absolutte slutspurt sætter kansler Angela Merkel sin personlige popularitet ind på at hjælpe kanslerkandidat Armin Laschet op til valget på søndag.

I dag optrådte de to kristendemokratiske partifæller fra CDU sammen med lederen for deres bayerske søsterparti, CSU's Markus Söder, ved et stort sidste fællesstævne i den bayerske hovedstad, München.

Her sad partitop og partisoldater skulder ved skulder ved langborde dækket med brezel og andre bayerske specialiteter og klappede energisk af Merkels valgkamp-tale:

- Hvis Tyskland fortsat skal være stabilt, så skal Armin Laschet være kansler – og CDU/CSU skal være det største parti, sagde hun.

Men den kristendemokratiske union spås i målingerne kun til at blive det næststørste parti.

Efter at have indledt året med meningsmålinger på den pæne side af 35 procent, er CDU/CSU raslet ned i målingerne og står nu til blot 22 procent i Politicos gennemsnit af målinger.

Godt nok har de vundet et enkelt procentpoint her i valgkampens sidste uge, mens hovedmodstanderne i det socialdemokratiske SPD har tabt et procentpoint til 25, men Armin Laschet står stadig til at føre kristendemokraterne til det dårligste valg nogensinde.

Det hidtil dårligste valg skal vi helt tilbage til 1949 for at finde. Dengang lød valgresultatet på 31 procent. Det næstdårligste resultat var ved det seneste valg i 2017, hvor de med Angela Merkel i spidsen fik 32,9 procent af stemmerne.

Hvad der for fire år siden blev udlagt som et lidt fesent resultat, ville på søndag være et rent drømmescenarie for Armin Laschet.

Angela Merkel brugte en stor del af sin tale til at advare om, hvad der vil ske, hvis socialdemokraterne med Olaf Scholz i spidsen vinder valget.

Mens hun igen og igen gentog, at det "ikke er ligegyldigt, hvem der regerer Tyskland", oplistede hun konsekvenserne af en rød-grøn regering: Den vil gøre livet svært for tysk erhvervsliv og forsøge at forbyde sig ud af klimakrisen - i stedet for at løse den med tekniske fremskridt og kloge grønne investeringer, lød kanslerens analyse.

- I denne valgkamp har vi talt alt for lidt om erhvervslivet, sagde Angela Merkel og tilføjede:

- Bayern er et godt eksempel på, at det ikke er ligegyldigt, hvem der regerer. Det går godt her i Bayern, og det har det gjort længe, fordi CSU har regeret længe.

Den afgående kansler roste samtidig Armin Laschet for hans fokus på digitalisering.

- Armin Laschet taler med rette om nødvendigheden for et moderniserings-årti. Da jeg blev kansler, var der ikke nogen iPhone. Facebook var kun et år gammel. Verden ændrer sig hurtigt, sagde Merkel, der blev kansler i 2005 - kort før den første iPhone kom på markedet.

Da Angela Merkel og Armin Laschet i tirsdags indledte deres fælles charme-slutspurt var det på Merkels hjemmebane, i hendes mangeårige valgkreds - i byen Stralsund på den tyske kyst ud til Østersøen.

Men der var ikke megen hjemmebanefordel over besøget.

Så snart de to gik på scenen, væltede en kraftig regn ned over pladsen, og store dele af deres taler blev delvist overdøvet af et pibekor af corona-skeptikere, der var mødt op for at vise deres utilfredshed med regeringens håndtering af coronakrisen.

På et tidspunkt bad en tydeligt irriteret Armin Laschet de buh'ende demonstranter om at "besøge landets intensivafdelinger, hvis I ikke tror på, at pandemien eksisterer", beretter Politico. Armin Laschet roste derefter Merkels krisehåndtering:

- Hun har guidet os godt igennem fire store kriser: Den globale finanskrise, den europæiske gældskrise, flygtningekrisen og nu pandemien, sagde han.

I morgen møder Merkel-Laschet-duoen op til valgkampens sidste fællesarrangemet, når de besøger Armin Laschets hjemby, Aachen, hvor han er født og opvokset og stadig bor i et rækkehus med sin kone.

Du kan komme tæt på Angela Merkel, når Stéphanie Surrugue sammen med en række tidligere stats- og regeringscheferundersøger, hvordan Merkel er bag de lukkede døre i dokumentaren "Merkel, Mutti, Magten & Mændene" på DRTV.

Selvom Uffe Toudal Pedersen som departementschef accepterede en pressemeddelelse, der ikke lagde op undtagelser for adskillelser af unge asylpar, skulle det ikke opfattes som en decideret instruks.

Det forklarede den tidligere departementschef i Rigsretten i dag, da han blev afhørt af anklagerne.

Her fortalte han, at han den 10. februar efter en 'armlægning' med Inger Støjberg, der dengang var udlændingeminister, og hendes spindoktor havde accepteret, at der blev udsendt en pressemeddelelse, der ikke lagde op til undtagelser.

- Det kører frem og tilbage med en armlægning, og så siger jeg på et tidspunkt: 'Okay okay okay, så tag det ud', husker Uffe Toudal Pedersen, der også husker at have sagt til Støjberg, at der ville blive administreret med undtagelser.

Herefter blev pressemeddelelsen, hvor Støjberg satte en 'stopper for indkvartering af barnebrude på asylcentre' sendt ud, og den blev også sendt videre til Udlændingestyrelsen, der skulle sørge for, at adskillelserne blev iværksat.

Men pressemeddelelsen skulle ikke forstås som en instruks, der skulle administreres efter, for man kunne ikke lave en ordning uden undtagelser.

Det var ifølge Toudal blevet slået fast i et notat, som Inger Støjberg har kaldt det 'juridiske grundlag' for ordningen om adskillelser, og som Uffe Toudal i dag i Rigsretten kaldte det dokument, der 'formede deres holdning' til sagen, hans 'referenceramme'.

Notatet blev godkendt af Inger Støjberg den 9. februar, altså dagen inden pressemeddelelsen blev sendt ud.

Men Udlændingestyrelsen fik aldrig notatet. De fik kun pressemeddelelsen og et opkald fra ministeriet.

Og det fik både anklager og retsformand Thomas Rørdam til at undre sig.

For hvorfor fik Udlændingestyrelsen ikke notatet eller andre skriftlige retningslinjer at forholde sig til, når nu pressemeddelelsen ikke skulle opfattes som en instruks?

Det spørgsmål havde den tidligere departementschef lidt svært ved at svare klart på.

- Vi havde en klar forventning om, at når et notat blev vinget af i syv led, og det så er færdigt, at det så går videre til dem, der er involveret, herunder styrelsen, sagde Uffe Toudal.

- Jeg er så med på, at notatet ikke fandt vej til styrelsen. Det kan man så beklage. Men det ændrer ikke ved den forståelse, som alle havde, at man ikke kunne administrere den her opfattelse uden undtagelser - at den var gældende, sagde han med henvisning til notatet.

Der er dog langt fra enighed om notatets betydning.

Den daværende chefjurist i ministeriet, Lykke Sørensen, har tidligere forklaret i Rigsretten, at hun nærmest ikke kan huske notatet, og at det ifølge hende ikke spillede en rolle.

Toudal så anderledes på det, forklarede han i dag.

- Det spillede i hvert fald en meget klar rolle for mig, sagde Toudal.

- Analysen og konklusionen forsvandt jo ikke. Den havde vi været igennem, så blodet sprøjtede, sagde han med henvisning til de diskussioner, der været om undtagelsesmulighederne, inden notatet blev godkendt.

- Hvordan skulle Lykke Sørensen forstå, at man internt skulle gøre noget andet, end det der stod i pressemeddelelsen, spurgte anklageren.

- Jeg har aldrig oplevet, at en pressemeddelse blev til en instruks, lød svaret fra Toudal.

Anklageren havde også svært ved at forstå, hvorfor Toudal ikke havde sikret sig, at notatet blev sendt videre, hvis det skulle opfattes som ordningen.

- Jeg gjorde ikke noget specifikt omkring det, for det lå som en følge af det, vi havde været igennem, og den sag, vi havde godkendt, sagde Toudal.

- Gjorde du noget for, at notatet blev sendt ud?, spurgte anklageren.

- Nej.

Uffe Toudal ville ikke svare på spørgsmål efter afhøringen, men vi spurgte Inger Støjberg, hvorfor notatet ikke blev videresendt. Se videoen - artiklen fortsætter nedenunder.

Udlændingestyrelsen fik dog ikke kun pressemeddelelsen. De fik også et opkald fra Line Skytte Mørk Hansen i ministeriet. Ifølge Lene Vejrum, der tog telefonen i Udlændingestyrelsen, var beskeden, at der skulle administreres efter pressemeddelelsen, altså uden undtagelser.

Line Skytte Mørk Hansen har tidligere afvist den udlægning af telefonopkaldet, men udlægningen blev ikke desto mindre bekræftet i et svar til Folketinget.

Det havde retsformand Thomas Rørdam svært ved at se logikken i, når nu Toudal havde brugt tid på at forklare, at pressemeddelelsen netop ikke var instruksen.

- Kan du huske, om du har godkendt besvarelsen?, ville han vide, hvilket Toudal bekræftede.

- Jeg har godkendt det. Jeg har godkendt alle svarene.

Toudal forsvarede sig blandt andet med, at der rent faktisk blev administreret med undtagelser. Han pegede på fem par, som Udlændingestyrelsen sendte videre til departementet i ministeriet, fordi styrelsen ikke mente, de skulle adskilles.

- Hvad tænkte du, Udlændingestyrelsen brugte som administrationsgrundlag for adskillelse?, spurgte anklageren.

- Der var en armslængde, der betød, at det var styrelsen, der administrerede sagerne. Der var holdningen, at det først og fremmest var styrelsen selv, der med deres ekspertise og erfaring administrerede, forklarede han.

- Var der andet grundlag end pressemeddelelsen?, spurgte anklageren.

- Der var pressemeddelelsen, ja. Der var ikke et fuldt skriftligt grundlag. Men der var dialog med vores folk, sagde Toudal.

Uffe Toudal fortalte også i Rigsretten i dag, at han var af den opfattelse, at Støjberg accepterede, at der kunne være undtagelser for adskillelserne, da hun godkendte notatet.

Støjberg havde dog 'uendeligt svært' ved at slippe tanken om, at man ikke kunne adskille alle unge asylpar, og derfor vendte hun gang på gang tilbage til emnet.

Men ifølge Toudal handlede det ikke om, at hun ville udfordre notatet.

- Den diskussion opfattede jeg ikke som en diskussion af notatet, og hvad vi kunne eller ikke kunne, men et holdningsmæssigt grundsynspunkt, siger han.

Afhøringen af Uffe Toudal fortsætter på tirsdag.

For Sarah Christensen var tiden på kostskolen Havregården et af de mørkeste kapitler i hendes liv.

Kostskolen var et sted for børn og unge med sociale vanskeligheder, der havde brug for særlig omsorg og støtte, men for Sarah Christensen blev det et ophold præget af svigt, selvskade og i sidste ende selvmordsforsøg.

- Jeg følte ikke, der var noget tilbage at have i det her liv, hvis det skulle være de her vilkår, jeg skulle leve under, har hun tidligere fortalt om sit ophold på institutionen i Gilleleje i Nordsjælland.

I dag er hun en af de 18 forhenværende elever, der er gået sammen om at kræve erstatning fra staten for de svigt, de mener, de blev udsat for. De kræver hver især 300.000 kroner, og det beløber sig i alt til 5,4 millioner kroner.

Kravet om erstatning er rejst mod Socialtilsyn Hovedstaden, Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet under Undervisningsministeriet samt Arbejdstilsynet.

Advokat Mads Pramming repræsenterer de 18 tidligere elever.

- De her børn har virkelig levet i noget, hvor der har været daglig vold, seksuelle overgreb, voldtægter, misbrug, mistrivsel og mobning i årevis.

- Selvom det har været så tydeligt, at der var noget galt, og de var omgivet af voksne, så var der ikke nogen, der gjorde noget ved det. Og det er det, vi prøver at råde bod på nu ved at tage fat på de voksne, der skulle have gjort noget, forklarer han om baggrunden for erstatningskravet.

I 2020 afdækkede P1 Dokumentar i serien 'Kostskolen', at der i årevis havde været problemer på Havregården. Det fik den konsekvens, at bestyrelsen kort efter afsløringerne besluttede at lukke skolen.

Advokat Mads Pramming kalder mødet med sine klienters sagsdokumenter 'for virkelig trist læsning', og han mener, at de viser brud på helt basale menneskerettigheder.

- Vi siger, at den behandling, børnene har været udsat for, mens de sad på Havregården, har været umenneskelig og nedværdigende efter menneskerettighedskonventionens artikel 3.

Listen med anklager mod Havregården og de ansvarlige myndigheder er lang.

Nogle tilsynsmyndigheder kendte til problemerne på skolen, mens andre myndigheder ikke advarede om dem, er det blevet dokumenteret i P1-serien 'Kostskolen'.

Flere børn var fejlanbragt, og Havregården blev i 2019 og 2020 også kritiseret for at tilbageholde information om de ting, der havde fundet sted på kostskolen, hvor der også er dokumenteret adskillige selvmordsforsøg.

Eva Naur Jensen, der er lektor i socialret på Juridisk Fakultet ved Aarhus Universitet, kalder det samlede billede af svigtene på Havregården 'rigtig, rigtig grimt'.

- De forhold, de har levet under, og den kultur, der har været på stedet, har været helt uacceptabel. Det er forhold, vi normalt vil beskytte børn imod, og det er ofte derfor, at vi anbringer børn og unge uden for hjemmet.

- Det er jo både de kommuner, der har haft ansvaret for at anbringe, der måske ikke har ført tilstrækkeligt tilsyn, det er de tilsynsmyndigheder, der har været der, har heller ikke evnet at opdage, hvor slemt det stod til, og så er der selvfølgelig massive svigt fra ledelsen og det personale, der arbejdede på stedet, og som skulle tage sig af de unge, siger Eva Naur Jensen.

Camilla Lilleø er en anden af de 18 tidligere elever på Havregården, der er med i erstatningskravet.

Hun ankom til Havregården med en fortid, der havde budt på seksuelle overgreb og omsorgssvigt.

Selvom hun husker tilbage på tiden med visse gode minder om sammenholdet blandt eleverne, har den alligevel efterladt hende med social angst.

- Hvis man ikke var med i det øverste hierarki, så var man bare et af de der mobbeofre, og det gør, at jeg i dag har svært ved at holde et job og holde på mine venner. Ja, faktisk bare har svært ved at leve et normalt ungdomsliv, siger hun.

I dag er hun butiksansat, og for hende er motivationen bag erstatningskravet ikke økonomisk vinding, men i stedet at sørge for, at andre unge mennesker ikke skal udsættes for det samme.

- For mit vedkommende er det bare en retfærdighed, så de er klar over det til næste gang, så man er mere opmærksom på eleverne, og hvad der sker, siger hun.

Hvis staten ikke efterkommer erstatningskravet eller indgår forlig, kan de 18 tidligere elever i stedet stævne staten og gå videre med en retssag.

Hverken undervisningsministeren, Socialtilsyn Hovedstaden eller Arbejdstilsynet ønsker at udtale sig om sagen til DR Nyheder i dag.

Trods hård kritik sidste weekend, hvor flere medlemmer ville have Kristian Thulesen Dahl afsat, og Pia Kjærsgaard til at overtage formandsposten, drømmer DF-formanden nu om et godt kommunalvalg, der afliver den diskussion én gang for alle.

I den forløbne uge har partistifter Pia Kjærsgaard ikke villet afvise at gå efter formandsposten, hvis Dansk Folkeparti får et dårligt kommunalvalg den 16. november. På spørgsmålet om, om hun er klar til at træde som formand, hvis kommunalvalget bliver dårligt, svarede hun:

- Det er ikke den dagsorden, jeg har lige nu. Lige nu har jeg en dagsorden om, at kommunalvalget skal gå så godt som muligt. Der er et par måneder til, og et par måneder i dansk politik er lang tid, sagde Pia Kjærsgaard.

Og de udtalelser har lagt et pres på DF-formand Kristian Thulesen Dahl:

Hvad tænker du om, at Pia Kjærsgaard siger sådan her?

- Det, jeg i virkeligheden hører Pia Kjærsgaard sige, det er, at hun vil kaste sig ind i kampen og gøre, hvad hun kan for at få et rigtig godt kommunalvalg den 16. november. Og det har jeg valgt at tage imod med kyshånd. Vi har brug for alle gode kræfter. At Pia også vil kaste sig ind i den valgkamp, det synes jeg er godt, siger Kristian Thulesen Dahl i et interview til DR-podcasten ”Slotsholmen”.

Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti har de siden deres succesfulde Folketingsvalg i 2015 kæmpet med nedadgående meningsmålinger, vælgerlussing ved Folketingsvalget i 2019 samt problemer i partiets bagland. Problemer, der i foråret og sommeren 2020 førte til at syv byrådsmedlemmer forlod partiet - nogle med kritik af formand Kristian Thulesen Dahl.

Undskyld mig Kristian Thulesen Dahl, men det kan godt fremstå lidt som komiske Ali, når du prøver at fremstille det, at Pia Kjærsgaard helt åbenlyst holder muligheden for at vippe dig af pinden åben, som noget positivt?

- Det kan du jo godt mene. Men ikke desto mindre, så er det sådan, at hvis jeg nu lige pludselig fik den her berømte tagsten i hovedet, så skal der jo være et parti, der kommer videre. Så det er da fint, at Pia byder sig til, og så må man se, om den situation opstår, hvor vi overhovedet kommer til at skulle diskutere det her, siger han.

Se interview med Pia Kjærsgaard her:

Men Kristian Thulesen Dahl, det er partiets tidligere formand og i øvrigt hende (Pia Kjærsgaard, red.), der lige er blevet opfordret til at overtage formandsposten fra dig i utide, der bevidst ikke afliver diskussionen om, at hun kan overtage formandsposten. Det er vel ikke et udtryk for respekt og tillid til din myndighed som formand?

- Det er vel mest udtryk for hendes frustration over vores situation. Og i stedet for at blive sur over det, så vil jeg jo hellere se, hvordan jeg kan benytte det konstruktivt. Og det kan jeg, ved at jeg får Pia til at kaste sig ind i valgkampen og bruge tid på det: Tage rundt i vores lokalforeningen og bakke dem op. Være med på kampagner for os. For mit mål det er jo sådan set, at vi får et kommunal- og regionsrådsvalg den 16. november, der gør, at den her diskussion, den er meningsløs, siger han.

Ved seneste kommunalvalg i 2017 fik Dansk Folkeparti 8,8 procent af stemmerne og gik dermed tilbage med 1,3 procentpoint fra 2013-valget.

- DF har skuffet ved adskillige kommunalvalg. Det i 2021 bliver heller ikke prangende, skrev DR's politiske analytiker, Jens Ringberg, i sin analyse efter weekendens årsmøde.

I juni måned mistede partiet sin eneste borgmester - Læsøs borgmester, Karsten Nielsen, som besluttede at skifte parti til Venstre, simpelthen fordi, han ikke spår Dansk Folkepartis chancer ved novemberens kommunalvalg som store nok til, at han kan få plads i en kommunalbestyrelse.

Men du har været i politik i tilstrækkeligt mange år til at vide, hvad det er for et signal, det sender, når Pia Kjærsgaard går ud og ikke afliver muligheden for at vippe dig af pinden. Det ved hun også godt selv. Hun kunne jo også have valgt at sige det, som du siger, nemlig at ”hvis Kristian Thulesen Dahl en dag får en tagsten i hovedet, så vil jeg ikke afvise det. Men der skal en tagsten til, før jeg er spil som formand”. Men det er jo ikke det, hun siger?

- Nej, Pia har været med i rigtig mange år, så jeg må da gå ud fra, at hun ved, hvad hun siger. Og det, hun siger her, er, at hendes frustrationer er så store, at hun synes, at alt skal stå åbent. Og så kan jeg som formand for partiet vælge at gøre det til et kæmpestort problem, eller jeg kan vælge at benytte det positivt. Og det kan jeg gøre ved at tage hende på ordet og sige: ”godt, så kast dig ind i valgkampen ligesom os andre”, siger Kristian Thulesen Dahl.

Ville du hellere have været det her foruden: At hun sår tvivl om, hvorvidt hun i forestående fremtid skal overtage formandsposten?

- Jamen, det kan jeg jo komme ind på, når jeg engang om mange år skal sidde og skrive mine erindringer.

Kan vi få en lille forsmag her i Slotsholmen, Kristian Thulesen Dahl?

- Nej, for når man er leder i en organisation, så har man ansvaret for at se på, hvordan man bedst kommer videre. Jeg skal prøve at se perspektiverne, og hvordan vi kan bruge det, folk gør, til at vi kommer ud over stepperne. Og jeg kan vælge at gøre det, Pia gør på landsmødet til et kæmpe problem, eller jeg kan vælge at se muligheder i det. Og jeg vælger det sidste. Det er mit lod som formand.

Sådan står det til for Dansk Folkeparti i meningsmålingerne siden deres succesfolketingsvalg i 2015:

På årsmødet blev du genvalgt som formand for et år. Men Pia Kjærsgaard opererer med en deadline på to måneder. Hvad tænker du om, at en tidligere formand er ude og sige, at hun opererer med sin egen deadline, og at vi må se, hvad der sker på den anden side af kommunalvalget? Er det også noget, du bare vil tolke positivt?

- Jeg har jo svaret på det ved at sige, at jeg som formand vælger at se tingene med muligheder og perspektiv. Nu har jeg og partiet to måneder til et kommunalvalg, og jeg synes, alle skal kaste sig ind i at få det bedst mulige resultat for Dansk Folkeparti, siger han.

Men hvordan er det, du tolker det positivt, at den tidligere formand, efter du er blevet valgt som formand for et år, går ud og siger i offentligheden, at hendes deadline i forhold til din position som formand, den gælder to måneder frem?

- Jeg tolker det som, at hun er parat til at kaste sig ind i kampen, også valgkampen, og det kommer vi til at benytte os af og glæde os over. Og så må vi jo diskutere de ting internt i partiet, som vi skal diskutere. Jeg er valgt som formand frem til næste efterår. Og det er min tidshorisont i det her, siger Kristian Thulesen Dahl.

Kommunalvalget finder sted den 16. november.

Da regeringen i sidste uge foreslog at hæve prisen på nikotinposer, blev det budt velkommen af direktør i Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk.

Direktøren fik dog i samme forbindelse sagt noget forkert om de omdiskuterede poser.

Grønbæk påstod nemlig i P1 Morgen, at nikotinindholdet i nikotinposerne er ekstremt højt.

- Der er utrolig meget nikotin i poserne. Flere af dem er der 80 gange så meget nikotin i en pose, som i en almindelig cigaret, sagde Morten Grønbæk.

Men det er langt fra korrekt.

I Danmark sælges der officielt kun nikotinposer med et indhold på op til 30 mg nikotin per gram. Det skriver Sikkerhedsstyrelsen, der kontrollerer tobakssalget i Danmark, i en mail til Detektor.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse indeholder de mest almindelige produkter i Danmark 14 mg nikotin, og til sammenligning indeholder en cigaret 10-12 mg.

Altså indeholder de mest anvendte nikotinposer omtrent det samme som en cigaret, siger Kræftens Bekæmpelse til Detektor.

Hvis nikotinindholdet i nikotinposerne reelt var 80 gange højere, ville det svare til over 1000 mg nikotin per pose.

- Hvis du tager 1000 mg ind under overlæben, så vil jeg opfordre dig til at hurtigst muligt at spytte det ud igen. WHO siger, at hvis man optager bare 60 mg ren nikotin, så er det en dødelig dosis, siger projektchef i Kræftens Bekæmpelse Niels Them Kjær.

Direktør i Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk anerkender over for Detektor, at tallet er forkert og en markant overdrivelse.

Vidste du godt, at tallet var forkert, da du sagde det i P1 Morgen?

- Nej, det gjorde jeg selvfølgelig ikke. Jeg troede, at der var meget mere i. Jeg ved ikke, hvor jeg præcis havde 80 fra. Jeg lægger mig fladt ned, for det er fuldstændig helt i skoven at sige 80. Men jeg ved bare, at det er meget.

Hvordan kunne du som fagperson på området tro, at de kunne være 80 gange så stærke?

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg sagde 80. Jeg sagde bare et højt tal. Jeg havde hørt det et eller andet sted, men jeg ved ikke, hvor jeg har det fra.

Er det godt nok?

- Det er slet ikke godt nok, og det er forhåbentlig den eneste gang, at jeg siger noget forkert i radioen.

Statens Institut for Folkesundhed er et dansk forskningsinstitut under Syddansk Universitet, der beskæftiger sig med forskning i folkesundhedsvidenskab. Udover at være direktør ved instituttet er Morten Grønbæk også formand for Vidensråd for Forebyggelse.

I interviewet med Morten Grønbæk gransker Detektor også direktørens påstand, om at det er “meget sandsynligt”, nikotinposerne kan få flere unge til at starte med at ryge.

Du kan høre resten af historien om nikotinposerne i denne uges program her

En dommer i Italien har ifølge El Pais besluttet at løslade den catalanske separatistleder Carles Puigdemont, efter at han igår blev anholdt.

Dommeren har dog besluttet at Puigdemont skal blive på Sardinien. Men han er på på fri fod på øen, indtil en domstol afgør, om separatistlederen skal udvises til Spanien.

Puigdemont er anklaget for sammen med andre catalanske politikere at stå bag en ulovlig folkeafstemning i 2017 om Cataloniens løsrivelse fra Spanien.

Puigdemont har i de seneste år levet i selvvalgt eksil i Belgien, efter at Spanien udsendte en arrestordre på ham i oktober 2019.

Fire medlemmer af Levakovic-famillien, som er godt kendt af politiet for en lang række forbrydelser, er blevet idømt i alt 16 års og 9 måneders fængsel ved retten i Glostrup.

To af de dømte er kroatiske statsborgere. De er ud over fængselsdommene også dømt til udvisning fra Danmark.

Dommene falder efter en række tricktyverier begået mod ældre mennesker, hvor de fire familiemedlemmer troppede op hos ældre borgere og påstod, at de kom fra kommunen og skulle ind og spritte af.

Indrejserestriktionerne i Norge lempes i morgen lørdag klokken 16.

Det betyder, at alle danskere som udgangspunkt kan rejse ind i Norge. Det gælder dog ikke for voksne, der er bosat i Region Hovedstaden. De skal i karantæne, hvis de ikke er færdigvaccinerede. Alle ikke-vaccinerede skal desuden testes, når de kommer hjem.

Det oplyser Udenrigsministeriet i den ugentlige opdatering af rejsevejledningerne.

Fem regioner i Spanien farves grønne. Det er Galicien, Navarra, La Rioja, Castilla y León og Extremadura. I forvejen er Asturien og De Kanariske Øer grønne. Det samme gælder for Normandiet i Frankrig og de to italienske regioner Ligurien og Sardinien.

Det betyder, at danske rejsende - uanset vaccinationsstatus - kan tage derned uden at skulle testes ved hjemkomsten til Danmark.

Er et land eller en region gult, betyder det, at man fint kan rejse dertil, men at man skal være ekstra forsigtig og tage en test, når man kommer hjem, hvis man ikke er færdigvaccineret eller tidligere smittet.

EU langer ud efter Rusland og beskylder landet for at være involveret i "ondsindede cyberaktiviteter".

Her opfordrer de 27 EU-lande Moskva om at "overholde normerne for ansvarlig statslig opførsel i cyberspace" - ellers vil Bruxelles overveje at tage yderligere skridt, beretter mediet Deutsche Welle.

Russerne beskyldes for at være involveret i en hackerkampagne under navnet Ghostwriter, som skulle være rettet mod en række EU-lande. Kampagnen menes blandt andet at sprede misinformation via falske emails, hjemmesider og forfalskede dokumenter.

Ifølge EU's udenrigschef, Josep Borrell, var "det ondsindede cyberangreb" rettet mod adskillige parlamenter, myndighedspersoner, politikere og journalister såvel som civilsamfundet. Ifølge Borrell gik cyberangrebet ud på at stjæle data og få adgang til flere computersystemer og brugerkonti.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) oplyser til Information, at regeringen vil igangsætte en uvildig historisk udredning af Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan.

- Vi skal se på alle led af vores 20 år, både den militære og civile ende. Og jeg vil gerne drøfte med Folketingets partier, hvordan vi konkret tilrettelægger det arbejde, men jeg synes, vi skylder hinanden at få det undersøgt, siger han til Information.

Både De Radikale, Enhedslisten og SF bakker op om idéen.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har indkaldt Folketingets partier til et møde i næste uge om minkerhvervets fremtid.

Det fremgår af en mail, som DR Nyheder har set.

Indkaldelsen kommer i kølvandet på, at Prehn har været udsat for hård kritk for ikke at have skaffet en opdateret risikovurdering i forhold til mink og corona, sådan som han havde lovet.

På mødet vil der nu komme en mundtlig opdatering.

"Mødet vil blive indledt med en opdatering af sundhedsmyndighedernes risikovurdering i forhold til minkhold fra 2022. Herefter vil der være mulighed for at stille opklarende spørgsmål til Statens Serum Institut (SSI).", står der i mailen.

Forbuddet mod mink gælder indtil videre frem til den 31. december. Vurderingen er, at omkring 50 minkavlere vil være klar til at genoptage erhvervet.

Før regeringen besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives, var der mere end 1.000 minkavlere herhjemme.

En alvorlig mangel på lastbilschauffører begynder at gøre ondt på briterne.

Siden brexit blev til virkelighed for 10 måneder siden, har 25.000 udenlandske chauffører forladt Storbritannien, og det gør, at der er for få hænder til at køre brændstof og dagligvarer ud i landet.

Derfor er flere tankstationer i øjeblikket lukket, og supermarkeder melder om, at de ikke kan få kørt dagligvarer ud, beretter Ritzau. Og julen kan også komme i fare.

- Medmindre der findes nye chauffører de næste 10 dage, så er det uundgåeligt, at vi vil se betydelige forstyrrelser op til julen, siger Andrew Opie, der leder British Retail Consortium.

Lige nu mangler der 90.000 lastbilchauffører i landet, skriver Reuters.

Den britiske transportminister, Grant Shapps, siger til BBC, at det kan blive nødvendigt at sætte hæren ind for at løse problemet, men han afviser at lukke "billigere europæiske chauffører" ind i Storbritannien igen, for det kan udkonkurrere britiske lastbilchauffører.

En 26-årig mand har mistet livet, efter at han tidligere i dag stødte frontalt med en lastbil. Ulykken skete på Hovedvej 15 mellem Ringkøbing og Videbæk i Vestjylland omkring klokken 11.40.

Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jesper Brøndum til Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Føreren af lastbilen kom ikke alvorligt til skade.

- Personbilen er kørt fra vest mod øst, hvor den ifølge lastbilchaufføren af uvisse årsager trækker over i hans vognbane, siger vagtchefen til avisen.

Vejen er spærret i begge retninger, og den forventes åbnet igen cirka klokken 15.

Mere end syv ud af ti plejehjemsbeboere i Danmark har nu fået et tredje stik med en coronavaccine.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter.

Helt præcist har 72,9 procent af plejehjemsbeboerne taget mod et ekstra stik. Det svarer til 28.052 personer.

Myndighederne begyndte for to uger siden at revaccinere plejehjemsbeboerne med et ekstra stik af coronavaccinerne.

Der er det seneste døgn registreret 382 smittede med coronavirus. Det oplyser Statens Serum Institut i den daglige opdatering.

Antallet af indlagte på hospitalerne er uændret på 87, mens to personer er døde med corona. Der er nu 17 personer indlagt på intensiv, mens 11 ligger i respirator.

De nye smittetilfælde er fundet blandt 39.641 PCR-prøver, og det giver en positivprocent på 0,96.

Nordsjællands Politi oplyser ifølge Ritzau fredag, at man har modtaget anmeldelser om flere end 20 væltede træer, som generede trafikken.

Anmeldelserne kom ind fra eftermiddag og ud til sent på aftenen. Den første anmeldelse løb ind klokken 16.19, hvor et træ var væltet ind over Søborggårdsvej mellem Søborg og Gilleleje. Sidste melding om væltede træer blev modtaget klokken 22.31 og drejede sig om et træ, der var væltet hen over en vognbane på Helsingørmotorvejen ved Nivå.

Ud over væltede træer modtog Nordsjællands Politi en melding om en væltet lygtepæl i Skibby i Hornsherred.

De to regeringspartier i Grønland, Naleraq og Inuit Ataqatigiit, IA, har kun skullet enes med hinanden som regeringspartnere i knap seks måneder, men er allerede havnet i en regulær krise.

Problemerne er opstået efter kontroversielle udtalelser fra regeringens udenrigsansvarlige, Pele Broberg. Han har blandt andet luftet tanker om, at kun folk med inuit-baggrund skal kunne stemme ved en eventuel fremtidig løsrivelsesafstemning.

De interne stridigheder er så markante, at flere eksperter vurderer, at det hele i yderste konsekvens kan ende med valg i Grønland.

- Det her er et stort problem for lederen af det grønlandske landsstyre, Mute B. Egede, siger Martin Breum, der er journalist med speciale i Arktis.

Hele miseren stammer fra et interview, der blev bragt i Berlingske søndags. Her tog Pele Broberg forskud på rammerne for en mulig fremtidig afstemning om Grønlands selvstændighed.

Konkret sagde han til Berlingske, at det må "være klart, at thailændere, danskere, englændere, franskmænd, spaniere, og hvem der ellers måtte bo her, ikke har krav på selvstændighed. Det er inuit. Hvad man føler og mener som tilflytter, det har ingen betydning for denne her afstemningsdebat".

I samme interview med Berlingske sagde Pele Broberg også, at han ikke længere vil bruge ordet rigsfællesskab, fordi han ikke mener, der er tale om et fællesskab, men tværtimod dansk overherredømme. Og han toppede de opsigtsvækkende udmeldinger med at lufte forventningen om, at Grønland på sigt overtager Danmarks plads i Arktisk Råd.

Og det faldt mildt sagt ikke i god jord hos landsstyreformand Mute B. Egede, der kommer fra det andet parti i regeringen, AI.

Senere samme dag måtte Mute B. Egede direkte modsige sin udenrigsminister i en pressemeddelelse, hvor han gjorde det klart, at Brobergs udtalelser om forskelle i stemmeret ikke var landsstyrets holdning.

Reaktionen faldt så prompte fra landsstyreformanden, fordi Broberg i sine udtalelser bevæger sig omkring "racetænkning", forklarer Martin Breum.

- Det bliver altså ikke tolereret på regeringsniveau i Grønland, siger han.

Samtidig har regeringens støtteparti Atassut meddelt, at de ønsker, at Pele Broberg træder af som udenrigsansvarlig.

Hvilke konsekvenser udtalelserne vil få for Broberg og regeringen er endnu uvist frem mod, at Grønlands Landsting samles for første gang dette efterår i dag klokken 15 dansk tid.

Trods mange henvendelser fra både danske og grønlandske medier har Mute B. Egede ikke fortalt, om han agter at handle på Brobergs udtalelser og i så fald hvordan, men i dag skal han på talerstolen foran landstinget.

Der er flere mulige scenarier for, hvad der kan komme til at ske.

En mulighed er en regeringsrokade, hvor Mute B. Egede fjerner Broberg som udenrigsminister og giver ham en anden post.

Martin Breum forklarer her hvorfor.

Men ifølge Ulrik Pram Gade, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og forsker i Rigsfællesskabets forandring, passer posten som udenrigsansvarlig Pele Broberg rigtig godt. Med den kan han nemlig tale rigtig meget om sit yndlingsemne: Grønlands selvstændighed.

- Så jeg tror, det er meget svært at få ham væk fra den post, siger han.

En anden mulighed er at afsætte Broberg som minister, men det kan samtidig også blive et farvel til regeringen, vurderer Ulrik Pram Gade.

- Pele Broberg er kronprins i Naleraq, så man kan ikke rigtigt smide ham ud - så går Naleraq formentlig, siger han.

Sammen sidder Naleraq og IA på lige præcis de 16 mandater, der skal til for at have flertal i det grønlandske parlament, så uden Naleraq forsvinder flertallet for regeringen.

Med stor sandsynlighed vil det betyde et nyt valg i Grønland, vurderer Ulrik Pram Gad.

- Der er et begrænset antal partier, der er store nok til at kunne lave flertal, siger han.

Det eneste andet parti, der er store nok, er Siumut, som IA egentlig er enig med på mange områder, men der er et helt afgørende område, der gør, at de vil få svært ved at samarbejde - nemlig det store valgtema, uran.

IA er stærk modstander af, at der skal udvindes uran fra den grønlandske undergrund, mens Siumut er mere positivt stemt overfor det.

En tredje mulighed er mindre dramatisk - nemlig status quo.

- Et scenarie kan være, at regeringen fortsætter uden forandringer, men at man laver endnu en aftale internt om, at nu må Pele Broberg altså lige dæmpe sine retoriske udfald mod Danmark, siger journalist med speciale i Arktis Martin Breum.

Efter at have mødt massiv kritik for sine udtalelser skrev Broberg mandag på sin Facebook-profil, at artiklen i Berlingske er "fordrejet", og at han mener, at “alle grønlændere skal kunne stemme ved en fremtidig folkeafstemning om Grønlands selvstændighed. Overfor det grønlandske medie KNR har Berlingske afvist anklagen.

Det opsigtsvækkende interview er ikke første gang, at Broberg har gjort sig bemærket med en markant linje overfor Danmark. Tidligere er han blandt andet udeblevet fra et planlagt pressemøde med den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), om en forsvarsaftale i protest over dansk militærs tilstedeværelse i Grønland.

Her og nu vurderer begge grønlandskendere, at landsstyreformanden er nødt til at tage affære overfor sin udenrigsminister på den ene, anden eller tredje måde.

- Det er klart, at det her udfordrer Mute B. Egede som politisk leder af Grønland. Han er nødt til nu at markere og vise, at han faktisk styrer den her regering - også i tilfældet Pele Broberg, siger Martin Breum.

Han tør ikke komme med et bud på, hvad udfaldet bliver.

- Hvordan han så vælger at gøre det, og hvilke konsekvenser, der får - det skal jeg ikke spå om, siger han.

Ulrik Pram Gad tør godt tage et forsigtigt kig ud i fremtiden.

- Mit gæt er, at koalitionen og han som udenrigsminister også vil overleve det her, men alt kan ske i grønlandsk politik, siger han.

Fortsætter koalitionen, bliver det næppe kedeligt at følge Grønlandsk politik den kommende tid, hvor flere store slagsmål venter mellem de to koalitionspartier, hvis de fortsætter samarbejdet, mener Ulrik Pram Gade.

- Der vil være utrolig mange anledninger det kommende efterår til, at koalitionen kan blive uvenner med sig selv, siger han.

Lise Bæks mand Poul Erik har måske demens.

Han fik scannet sin hjerne den 20. september, og Lise Bæk var egentligt helt lettet, da hun fik brev om, at de var indkaldt til samtale om resultatet i starten af oktober.

- Fedt, det er da hurtigt, tænkte jeg først. Men så så jeg, at der med store røde typer stod: ”OBS! Tiden er i 2022”, forklarer Lise Bæk.

- Jeg tænkte, at det kan da ikke passe. Så må den scanning, der er foretaget nu, være mere eller mindre værdiløs. En hjerne, der måske er ramt af demens, ser vel helt anderledes ud, når der er gået et år.

Men i Danmark har vi ret til at blive udredt og komme i behandling inden for 30 dage, hvis vi er syge. Og kan det offentlige ikke klare det, kan man henvises til et privathospital eller privat klinik.

Men for at det kommer til at ske, skal patienter som Poul Erik Bæk fra Silkeborg i kontakt med Region Midtjyllands Patientkontor, og dét kontor har travlt. Så travlt, at det er meget svært at komme igennem på telefonen.

”Patientkontoret er i øjeblikket massivt overbelastet, og der kan ikke være flere i telefonkøen”, melder telefonsvareren oftest, når man forsøger.

Og Lise Bæk har forsøgt. Og forsøgt. Og forsøgt.

- Jeg har ikke helt tal på det, men mellem 25 og 50 gange prøvede jeg at ringe.

Lise Bæk sendte også en mail, men autosvaret lød, at der ville gå mellem fire og fem uger, inden hun kunne forvente svar.

Men så forleden dag…

- Efter jeg havde ringet utallige gange en formiddag, var der til min store forbavselse pludselig forbindelse. Godt nok som nummer 28 i køen. Og man kunne lægge sit nummer, så de kunne ringe tilbage, men det turde jeg ikke. Nu bliver jeg hængende, om det så skal tage resten af dagen, tænkte jeg.

Lise Bæk kom igennem og fik løfte om, at hendes mand kan komme i demensudredning i et privat tilbud, men hun har ikke noget på skrift endnu.

- Man har jo en lille usikkerhedsfølelse i maven. Nu glemmer han os vel ikke, når der er så travlt...?

Og der er virkelig travlt på patientkontoret i Region Midtjylland, bekræfter lederen af kontoret, Marianne Bengtson.

- Der er rigtigt mange, der henvender sig til os i øjeblikket, og vi gør alt, hvad vi kan. Men vi kan ikke følge med, siger hun.

Sidste uge besvarede patientkontoret 850 telefonopkald, oplyser Marianne Bengtson. Mens der i øjeblikket er cirka 2.500 skriftlige henvendelser, der venter på at blive besvaret.

- Men man skal være opmærksom på, at i sådan en bunke ligger der også en del rykkere, siger hun.

Det kunne måske ligge lige for at ansætte flere i den pressede situation, der både skyldes corona og sygeplejerskestrejke, men det er svært at mande op på patientvejleder-opgaven, forklarer Marianne Bengtson.

- Det er en vanskelig opgave at håndtere, og det tager minimum et halvt år at lære en patientvejleder op. Man skal vide en masse om sundhedsfaglige problemstillinger og samtidig være virkelig god til sundhedsret, fordi man vejleder patienterne om deres rettigheder, siger hun.

Men spørger man brancheforeningen Sundhed Danmark, der har en række privathospitaler og private klinikker som medlemmer, er der en løsning forude.

- Under sygeplejerskestrejken lavede vi en aftale med Region Syddanmark og Region Midtjylland, der var udtaget til strejke, om, at udredningspatienterne kunne henvende sig direkte til privathospitaler og gøre brug af deres patientrettighed. Det er en aftale, man sagtens kunne tage i brug igen i den travle periode efter strejken, siger direktør Mette Nord.

Det er sket i Region Syddanmark, hvor aftalen om udredning hos private er forlænget til 1. december. Det sker uden, at regionen kan vide præcist, hvad det ender med at koste, forklarer kontorchef Mads Haugaard fra Region Syddanmark.

- Der har vi for udredningspatienterne valgt at sætte pengekassen ud på fortovet, så at sige, og give patienterne mulighed for selv at finde et tilbud i det private.

Alligevel forudser regionen ikke flere udgifter.

- Vi er ikke så bekymrede for at give patienterne mulighed for selv at visitere sig til det private. Hvis de skulle igennem vores visitation i regionen, så ville resultatet for langt, langt de fleste patienter have været det samme. Nemlig, at vi skulle tilbyde dem behandling på et privathospital.

Det har taget lidt af presset fra det, der svarer til patientkontoret i Syddanmark, og det er sådan en aftale Sundhed Danmark gerne vil lave med Region Midtjylland.

Men det er ikke løsningen, lyder det fra lederen af Region Midtjyllands patientkontor Marianne Bengtson.

- Vi mener, at det er mere rigtigt at give patienterne den vejledning, de har ret til, når de er i dialog med patientkontoret om forskellige muligheder. Vi gjorde det kun i en kort periode, da vi var lukket helt ned under strejken, siger hun.

Og det er formanden for regionsrådet i Midtjylland, Anders Kühnau (S), helt enig i.

- Det var nærmest en nødretsbestemmelse, vi brugte, fordi der stort set ingen medarbejdere var på patientkontoret. Men vi er faktisk forpligtet af lovgivningen til at give patienterne vejledning og rådgivning, inden vi sender dem videre. Simpelthen for at være sikre på, at de bliver sendt det rigtige sted hen, siger han.

- Derfor kan jeg ikke finde noget grundlag for en praksis, der faktisk er på kant med lovgivningen.

Men det er vel også en slags nødret for Lise Bæk, hvis mand måske har demens, når de får en tid om et år?

- At få en tid om et år er rigtigt beklageligt, men vi er presset helt i bund. Ikke bare i Region Midtjylland, men i hele landet. Vi er presset af meget store ventelistepukler, og det er der flere årsager til, blandt andet corona og konflikt. Der er rigtigt mange patienter, der må vente på udredning og behandling. Det er vi rigtigt kede af, men vi gør det så godt, vi kan, siger Anders Kühnau.

Venstres gruppeformand i det midtjyske regionsråd, Carsten Kissmeyer, er derimod klar til at se på Syddanmarks eksempel.

- Det synes jeg, at vi bør kigge meget grundigt på. Hvis der er en kapacitet i den private sektor, der kan hjælpe patienter i vanskeligheder, og vi dermed kan overholde patientrettighederne i rimeligt omfang, så er det en mulighed, vi bør tage i brug, siger han.

Men der er blevet sat ekstra ressourcer af til patientkontoret, også i det seneste budgetforlig, og der er blevet effektiviseret voldsomt på arbejdsgangene. Samtidig arbejdes der på en digital adgang, der også skal lette presset, understreger Anders Kühnau.

- Jeg håber, at vi snart kommer igennem puklerne af ventende patienter, men det er svært, fordi vi også har et personale, der har arbejdet rigtigt meget i lang tid, blandt andet på grund af coronavirussen, siger han.

Selvom det måske ender med, at Poul Erik Bæk får det rette tilbud, uden at de 30 dages rettighed er voldsomt overskredet, så har det været et hårdt forløb for ægteparret fra Silkeborg.

- I den situation, vi er i, hvor Poul Erik måske er ramt af demens, er man i forvejen lidt slået ud. Så er det hårdt, at man skal kæmpe for det. På den måde er der ikke så meget hjælp at hente, siger Lise Bæk.

For cirka 3.600 år siden tonsede en asteroide ned i byen Tall el-Hammam, som lå ved Jordanfloden i Mellemøsten.

Cirka fire kilometer over Jorden eksploderede stenen. Temperaturen steg voldsomt, og det førte til ildebrand i byen og en storm værre end de værste tornadoer, vi kender til i dag.

Der var formentlig ingen af byens 8.000 mennesker eller dyr, der overlevede.

Sådan beskriver en række amerikanske forskere hændelsen i en ny undersøgelse.

- Sådan en type asteroide rammer nok Jorden med 100-200 års mellemrum, siger astrofysiker ved Niels Bohr Institutet Uffe Gråe Jørgensen.

- Men det er temmelig sandsynligt, at mange af nedslagene rammer ned i områder på kloden, hvor de ikke gør stor skade, fortsætter han.

Alligevel bør vi ifølge Uffe Gråe Jørgensen tage den her type asteroider og andre såkaldte nærjordsobjekter seriøst.

Nærjordsobjekter er objekter som asteroider og kometer, hvis baner kommer tæt på Jorden.

- Selvom sandsynligheden ikke er stor, så kan skaderne være enorme, siger han.

Arkæologer og andre arbejdere har brugt næsten 15 år på udgravningsarbejde ved Tall el-Hammam.

- Ud fra en masse geologiske fund, blandt andet dråber af smeltet jern, kan forskerne se, hvor varmt det har været, og hvad for et objekt der har været tale om, siger Uffe Gråe Jørgensen.

- Undersøgelsen og resultatet ser ganske fornuftigt ud, fortsætter han.

Forskere sammenligner asteroidenedslaget i Tall el-Hammam med meteorstenen, som eksploderede over Tunguska-floden i Sibirien i 1908. Den ødelagde 2000 kvadratkilometer skov og lagde omkring 80 millioner træer ned.

Den eksplosion var mange gange kraftigere end atombomben, der blev sendt ned over Hiroshima i Japan under 2. Verdenskrig.

Nogle forskere regner Tunguska-eksplosionen for at være 185 gange kraftigere end Hiroshima-bomben, mens andre siger 1.000 gange større.

Det er ifølge Uffe Gråe Jørgensen svært at svare på, hvad der er korrekt, da der er usikkerhed om den viden, vi har om eksplosionen. Og selvom kraften var større, kan man ikke sammenligne skaderne med Hiroshima.

- Når man eksploderer en atombombe som for eksempel ved Hiroshima, så timer man højden, så den eksploderer i en højde, hvor den ødelægger mere, siger Uffe Gråe Jørgensen.

På grund af teleskoper og andet teknologi kender vi i dag til de fleste af nærjordsobjekterne, der er over en diameter, og i fremtiden bliver vi endnu klogere på dem.

- Man er ved at bygge et nyt teleskop med navnet Large Synoptic Survey Telescope (LSST). Det har et kamera, som kan scanne en meget stor del af himlen på én gang. Idéen med det er at se, om der er nogle objekter med kurs mod Jorden, siger Uffe Gråe Jørgensen.

Der findes dog en del, som er så små, at vi ikke kan opdage dem med vores teleskoper.

- Både Tunguska-objektet og den meteorsten, der ramte Tall el-Hamman, er for små til, at vi vil kunne opdage dem i tide, siger Uffe Gråe Jørgensen.

Hvert andet år går forskere på tværs af landegrænser sammen for at forberede sig på, hvordan de kan forhindre katastrofer med asteroider og kometer. Det kan du læse mere om her.

Den svenske klimaforkæmper Gretha Thunberg er sammen med tusindvis af andre unge i dag på gaden i Tyskland for at demonstrere for klimaet.

Med kun to dage til det tyske valg mødes skoleelever i dag 472 forskellige steder i landet for at demonstrere for et af de emner, der har været på manges læber i den tyske valgkamp.

Især på de unges, fortæller Tyskland-korrespondent, Michael Reiter.

- Mange unge synes det er fint, at klimaet er kommet højere på dagsordenen i den tyske valgkamp. Men de kritiserer også, at den ikke er helt i top.

Det er dog ikke kun i Tyskland, at elever har nedlagt skolearbejdet for at demonstrere. Det er i hele verden.

Det er studenterbevægelsen Fridays for Future, der står bag dagens demonstrationer, som blandt andet strækker sig fra Danmark til Bangladesh.

I videoen kan du se, hvordan det så ud, da en gruppe unge danskere tidligere i dag gik mod Christiansborg for at demonstrere:

Selvom klimabudsskaberne kan ses på mange valgplakater, er de tyske politikeres klimaambitioner ifølge Fridays for Future ikke høje nok, fortæller Lasse Engelbrecht, der er journalist i DR og er i München for at dække demonstrationerne.

- På stort set alle partiers valgplakater ser man klimabudskaber. Men ifølge Fridays for Future tager de tyske politikere ikke tilstrækkelige foranstaltninger i deres valgprogrammer, siger Lasse Engelbrecht og fortsætter:

- Fridays for Future ønsker, at de tyske politikere skal overholde Parisaftalen og undgå, at temperaturene stiger mere end halvanden grad. Og det mener de ikke, at partierne gør nok for. Helt overordnet vil de også have, at kul skal være afviklet inden 2030, og at energiforsyningen inden 2035 udelukkende skal være fra vedvarende energi.

Utilfredsheden med de tyske politikeres klimaambitioner har fået tusindvis af unge tyskere på gaden i forsøget på at råbe landets ledere op.

For der er ikke mange tyske partier, der matcher de demonstrerende unges klimamål.

- Det er temmelig ambitiøse mål, der kun bliver afspejlet af det socialistiske parti De Linke, som lige nu ser ud til at kæmpe ret hårdt med at komme over spærregrænsen og ind i Bundestagen, siger Lasse Engelbrecht.

Blandt de demonstrerende i dag er Luisa Neubauer, der leder den tyske afdeling af Fridays For Future.

- De politiske partier har ikke taget klimakatastrofen alvorligt nok, siger Lisa Neubauer til nyhedsbureauet AFP og tilføjer at unge mennesker ikke vil have ’flere undskyldninger’ fra ældre politikere om tilstanden på den verden, de er i gang med at efterlade sig.

En anden demonstrant Jana Boltersdorf, som mediet Deutsche Welle har snakket med til en af demonstrationerne, siger, at hun demonstrerer ’for at give en stemme til dem, der ikke er gamle nok til at stemme ved valget, men som kommer til at lide mest af klimakrisens konsekvenser'.

Det er ikke kun skoleelever, der i dag er mødt op for at demonstrere for klimaet. Blandt de mange unge ansigter er nemlig også en række ældre mennesker, der kalder sig 'Omas for Future', altså 'Bedsteforældre for Fremtiden', der er en pendant til de unges studenterbevægelse Fridays for Future.

Men selvom en række ældre mennesker i dag er på gaden for at demonstrere, er klimakampen i Tyskland ofte en generationskamp, fortæller Lasse Engelbrecht.

- Der er nogle gigantiske kløfter mellem unge og ældre mennesker i Tyskland, når det kommer til, hvor seriøst de ser på klimaudfordringen. To tredjedel af børn og unge siger, at de er skræmt over de fremtidsudsigter, vi står overfor. Men ser man på dem, der kan stemme, så vil to tredjedele af dem, der er over 65 år ikke tage hensyn til klimabekymringerne hos de unge, når de sætter deres kryds på søndag, og den gruppe udgør 12 procent af vælgerkorpset i Tyskland.

De unge demonstranter kæmper dog alligevel ikke forgæves. For når tyskerne på søndag samles ved stemmeurnerne for at sætte deres kryds, er de unges budskab om større klimaambitioner altså ikke helt ligegyldig for hvilke navne krydserne ender ud for. Det fortæller Lasse Engelbrecht.

- Demonstrationere har allerede skubbet tyskerne i en vis retning, men de er så også blevet hjulpet på vej af sommerens voldsomme oversvømmelser i det centrale og sydlige Tyskland, der kostede mange mennesker livet. Her i München lytter folk til de unges budskab, siger Lasse Engelbrecht og fortsætter:

- Det er ikke bare en lille gruppe bedsteforældre, der i dag er på gaden. Det er også nogle traditionelt kristne og konservative vælgere, der ude i de små byer gør deres og forsøger at sige til deres politikere, at de bliver nødt til at tage klimaet seriøst.

En tidligere chef i Nets får ikke en erstatning på 21,5 millioner kroner, som hun ellers havde krævet.

Det har Østre Landsret slået fast i dag, efter Retten i Glostrup tidligere var kommet frem til samme afgørelse.

Hun blev afskediget i 2015. På det tidspunkt havde hun aktier i Nets som del af et såkaldt incitamentsprogram.

De blev tilbagekøbt af Nets i forbindelse med afskedigelsen. i stedet fik hun 2,3 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse.

I september 2016 steg værdien af aktierne voldsomt. Havde hun stadig haft aktierne, havde de stået i cirka 20 millioner kroner.

Hun hævder, at Nets-ledelsen var klar over udsigten til kurshoppet, da hun blev afskediget.

Kinas centralbank betegner alle overførsler med kryptovaluta som ulovlige og vil forbyde dem.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge People Bank of China forstyrrer handel og spekulation i kryptovaluta den økonomiske orden og bruges til hvidvask af penge, bedrageri, pyramidespil og andre ulovlige aktiviteter.

Kursen på en bitcoin er efter nyheden om et kinesisk forbud faldet med knap seks procent til 42.400 dollar. Det sker efter, at kursen det seneste år er omtrent firedoblet.

Flere regioner i Kina har allerede forbudt udvikling af ny kryptovaluta, hvilket også kaldes mining, og som kræver enorm computerkraft og belaster CO2-udledningen.

Det norske samfund genåbnes lørdag klokken 16 efter lang tids restriktioner under pandemien.

Det meddeler regeringen på et pressemøde i Oslo.

- Nu kan vi så at sige leve, som vi gjorde før pandemien ramte os. Jeg tror dog ikke, at alt bliver som før. Jeg tror, at corona vil præge os resten af livet på godt og ondt, siger statsminister Erna Solberg.

Reglen om at holde en meters afstand til andre personer ophæves, det samme gør restriktioner over for arrangementer og fester.

Rejsende fra lande i kategorien orange skal ikke længere have pligt til at gå i karantæne.

Mullah Nooruddin Turabi, der har ansvaret for Afghanistans fængsler, varsler en tilbagevenden til amputationer og henrettelser.

Over for nyhedsbureauet AP kalder han afhugning af hænder "nødvendige af sikkerhedsårsager" med henvisning til, at det vil have en afskrækkende effekt.

Til forskel fra tiden under Taliban-styret i 1990'erne er det dog ikke sikkert, at de ekstreme straffe vil blive gennemført i det offentlige rum.

Dengang blev henrettelser udført på Kabuls sportsstadion eller på Eid Gah-moskeens område.

Talibans metoder er blevet vidt og bredt kritiseret, men det påvirker tilsyneladende ikke Mullah Nooruddin Turabi.

- Ingen skal fortælle os, hvordan vores lovgivning skal være, siger han ifølge BBC.

Når gymnasieeleverne på Stenhus Gymnasium i Holbæk i aften har taget festtøjet på og skal til fest på skolen, så bliver det uden for meget alkohol i blodet.

De skal nemlig gennem en stof- og alkometerkontrol for at komme ind til festen, og er promillen 1 eller derover, så slutter festen tidligt.

Rektor Per Farbøl siger, at man kun vil tjekke de elever, der ser mest fulde ud.

- De fleste af vores elever har aldrig været til en Stenhusfest. Det er over halvandet år siden, at der har været fest, og nu står der potentielt 1200 elever, som skal til fest.

- Så vil vi godt signalere, hvad en fest går ud på, og hvad vi forventer af dem.

Den tidligere betjent i USA Derek Chauvin blev i april dømt for drabet på George Floyd.

Chauvin fik 22,5 års fængsel, men nu har han anket dommen, skriver Reuters.

Videoen af Chauvin, der knælede på George Floyds nakke i mere end otte minutter, mens denne lå i håndjern, satte gang i en bølge af protester i USA og andre steder i verden - også i Danmark.

Chauvin har ifølge Reuters fremlagt 14 forskellige punkter, som han mener har været problematiske i retssagen mod ham, og som danner grundlaget for hans appel.

Der er ikke nok celler til et stigende antal indsatte – og så er der akut mangel på fængelsbetjente i landets fængsler. Det er nogle af de udfordringer, Folketingets partier står over for at skulle løse, når de i dag indleder forhandlinger om en aftale for Kriminalforsorgen for de næste fire år.

Ifølge Fængselsforbundet er antallet af fængselsbetjente faldet otte år i træk, og forholdene for de ansatte er blevet forværret. Eksempelvis udsættes mange fængselsbetjente for fysisk og psykisk vold.

Forud for forhandlingerne forslår DF og SF blandt andet, at der lejes fængselspladser i udlandet til nogle af de indsatte, mens Venstre ønsker markant højere straffe for vold mod ansatte i fængslerne.