Danske banker må ikke opkræve lån fra borgere, der kun har deres sociale ydelse. Sådan skal reglerne for god bankskik fortolkes, ifølge Finanstilsynet. Men alligevel fastholder visse banker opkrævningen af lån og kreditter hos borgere, der i sidste ende ikke kan betale deres husleje.
- Jeg ved ikke, om det er, fordi de er vanskeligt for bankerne at forstå de her spilleregler, eller om de spekulerer i det her, og det er jeg selvfølgelig bekymret for, hvis det er det sidste, siger direktør i boligselskabet KAB, Jens Elmelund.
Der findes ingen tal for, hvor ofte banker ikke overholder reglerne, men hos KAB ser man omkring 50 sager om året, fortæller direktøren til Kontant.
Toppen af isbjerget
Det, at sætte de mest udsatte mennesker i en yderligere udsat situation, er dødhamrende kritisabelt
Manu Sareen (Radikale Venstre), Socialminister
Hos Den Sociale Retshjælp møder man ofte gældsramte danskere. Her ser man 1-2 sager om ugen, hvor banken modregner i sociale ydelser. Men direktør Sandy Madar frygter, at mange borgere ikke råber op, hvis banken bryder reglerne:
- Det er kun toppen af isbjerget, vi ser, og det har jo noget at gøre med, at borgerne er meget autoritetstro over for deres bank. Mange har måske haft deres bank hele deres liv og har ikke mod på at tage den diskussion eller måske turde at flytte bank, siger Sandy Madar.
Mange borgere føler, at det er et kapløb med tiden, når deres socialhjælp skal udbetales. Den Sociale Retshjælp fortæller om klienter, der nærmest sidder klar, når ydelserne udbetales, for at kunne hæve pengene og gemme dem derhjemme til at kunne betale for mad og husleje.
Socialminister Manu Sareen er dybt forundret over, at banker at behandler deres kunder på denne måde:
Det, at sætte de mest udsatte mennesker i en yderligere udsat situation, er dødhamrende kritisabelt, fordi vi også ved, at økonomisk armod kun fører til endnu mere socialt armod, så jeg er rigtig ked af at høre de her sager, siger han.
Ministeren opfordrer derfor nu Finansrådet, der er bankernes brancheforening, til at rette op.
Direktør i Finansrådet, Jørgen Horwitz, siger til Kontant, at disse fejl bør og skal undgås:
- Jeg er helt overbevist om, at mine medlemsvirksomheder ikke har nogen praksis på det her område. Der kan ske fejl. Det er klart, antallet skal minimeres. Så vi skal se på, hvad vi kan gøre for, at de her fejl bliver så få som muligt og gerne ingen, siger Jørgen Horwitz, direktør i Finansrådet.
- Jeg brænder for at gøre Danmark grønnere, friere og mere næstekærligt. Jeg har ikke længere en oplevelse af opbakning, og derfor tager jeg konsekvensen og har truffet denne beslutning, siger Isabella Arendt i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Hun stopper som formand for Kristendemokraterne og melder sig ud af partiet med øjeblikkelig virkning, bekræfter hun over for nyhedsbureauet.
Arendt overtog formandsposten i 2019, efter at hendes forgænger, Stig Grenov, måtte trække sig under folketingsvalgkampen på grund af stress.
Arbejdsglæden var forsvundet. Jeg trives simpelthen ikke i mit arbejde længere, og jeg kunne mærke, at der var længere og længere imellem, at jeg gik glad på arbejde
Isabella Arendt, nu tidligere formand for Kristendemokraterne
- Arbejdsglæden var forsvundet. Jeg trives simpelthen ikke i mit arbejde længere, og jeg kunne mærke, at der var længere og længere imellem, at jeg gik glad på arbejde, siger Isabella Arendt til Ritzau.
Isabella Arendt skrev i sidste uge en opsigtsvækkende statusopdatering på sin Facebook-profil ovenpå flere dages debat i partiet om retten til fri abort. Du kan læse statusopdateringen her:
- Der var et højt og vedvarende konfliktniveau, som har slidt over en længere periode. Og så har jeg tænkt over, hvad der så skal ske, og hvad jeg ellers skal gøre, og jeg er nået frem til den konklusion, at arbejdsglæde og trivsel er vigtigst, når man bruger mange timer på noget hver uge, siger Isabella Arendt.
Hun tilføjer, at det ikke er en person eller en sag internt hos Kristendemokraterne, som får hende til at forlade partiet og dansk politik.
Om det er et endegyldigt farvel til politik, ved hun ikke.
- Lige nu ved jeg ikke, hvad der kommer til at ske. Jeg har været gift med KD hele mit voksne liv og har stort set ikke brugt tid på noget andet, så lige nu skal jeg lande på benene og finde ud af, hvilke nye døre jeg skal gå ind ad fremadrettet, siger Isabella Arendt.
Torsdag kostede sagen om patienterne i Region Midtjylland, der muligvis kunne have undgået en benamputation, koncerndirektør Ole Thomsen jobbet.
Med sig ud af døren får han knap 6,5 millioner kroner, viser en aktindsigt, som DR Østjylland har fået fra Region Midtjylland.
De 6,5 millioner kroner dækker over et 12 måneders opsigelsesvarsel på 2,1 millioner kroner og en 24 måneders fratrædelsesgodtgørelse på 4,3 millioner kroner.
Aftalen skal formelt godkendes af regionsrådets forretningsudvalg.
Amputationssagen udspringer af en analyse lavet for Region Midtjylland, som viser, at man amputerer flere ben og underben i Region Midtjylland end i andre regioner, og at det muligvis kunne være undgået.
Det er også kommet frem, at regionsledelsen igennem de seneste år har fået flere henvendelser fra blandt andet lægefaglige selskaber og råd, der var bekymrede for, at der blev foretaget for mange benamputationer.
En kvinde i 50'erne, der mandag blev fundet død i et parcelhus i Slagelse, blev dræbt ved kvælning ved kværkning.
Det fremgår af politiets sigtelse mod en 54-årig mand, der tirsdag blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved. Her afgjorde dommeren, at manden foreløbigt skal være varetægtsfængslet frem til 9. juni.
Det skriver Ritzau.
Ved kværkning bruger en person sine hænder til - med et greb om halsen - at slå et andet menneske ihjel.
I retsmødet nægter manden sig skyldig i den rejste sigtelse. Han indrømmer dog, at det er sket, men han mener, at det var uden forsæt. Det sortnede for ham, lyder forklaringen.
Foruden fængsling har dommeren besluttet, at den drabssigtede mand skal mentalundersøges. Han er desuden blevet beskyttet af et navneforbud.
Isabella Arendt stopper som formand for Kristendemokraterne og melder sig ud af partiet med øjeblikkelig virkning. Det bekræfter hun overfor Ritzau.
- Jeg brænder for at gøre Danmark grønnere, friere og mere næstekærligt. Jeg har ikke længere en oplevelse af opbakning, og derfor tager jeg konsekvensen og har truffet denne beslutning, siger Arendt i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Om det er et endegyldigt farvel til politik, ved hun ikke.
- Lige nu ved jeg ikke, hvad der kommer til at ske. Jeg har været gift med KD hele mit voksne liv og har stort set ikke brugt tid på noget andet, så lige nu skal jeg lande på benene og finde ud af, hvilke nye døre jeg skal gå ind ad fremadrettet, siger hun.
Har man først prøvet padeltennis, bliver man nok ved med det.
Sporten betragtes i hvert fald som den hurtigst voksende i verden, og i dag runder dansk padel en ny milepæl.
Verdens bedste padelspillere kommer nemlig for første gang til Danmark for at spille Danish Padel Open under World Padel Tour i Royal Stage i Hillerød.
I Dansk Padel Forbund (DPF) ser de frem til turneringen, men der er ikke store forhåbninger om podiepladser til de danske spillere.
Til det er niveauforskellen simpelthen for stor, lyder vurderingen fra formand Frederik Bentler.
- Niveauet er så utrolig højt, at det svarer til, at Messi skal spille en 1.-divisionskamp.
Turneringen slutter søndag, hvor der spilles finaler.
I går døde en af de første og største danske realitykarakterer - Sidney Lee.
Om danskerne mødte ham første gang, han tonede frem på skærmen i wrestlingprogrammet 'Blod, Sved og Springskaller', eller det først skete, da han fik det helt store gennembrud i 'Singleliv', hvor han altid servede en "son of a bitch" for sine dates, er sådan set underordnet.
Jeg har aldrig nogensinde hørt, at han har haft en beef.
Kit Nielsen, arrangør Reality Awards
For tv-seernes interesse for Sidney Lee var enorm, og casterne vidste det. Over 50 tv-programmer, et radioprogram og en lang række virale some-eventyr blev det til gennem stjernens 43-årige liv.
Som Sidney Lee, der har det borgerlige efternavn Hassel Hansen, selv udtrykker det i et interview med Euroman fra 2018.
- Det er ikke for at lyde selvfed, men folk har altid syntes, at jeg er interessant og anderledes.
Og selvom jobbene blev færre og færre de senere år, så viste realitystjernen, at han selv i efterlivet kan trække danskernes opmærksomhed. Da Ekstra Bladet "breakede" nyheden om hans dødsfald, gik eb.dk simpelthen ned.
- Vi kender ikke den endelige årsag til nedbruddet, men det er klart, at da vi breakede nyheden, kom der en helt usædvanlig stor trafik på siden. Vi havde et uhørt højt antal besøgende, siger Knud Brix, chefredaktør på Ekstra Bladet.
Faktisk så mange besøgende, at vi skal tilbage til sidste sommer for at opleve noget lignende.
Sidney Lee som mange danskere lærte ham at kende, da han tonede frem i datingprogrammer som 'Dagens Mand' og 'Singleliv'.
- Sidst, vi havde et lignende nedbrud, var, da Christian Eriksen fik hjertestop på banen. Man kan ikke sammenligne de to begivenheder, men man kan sammenligne den eksorbitante interesse.
Et faktum, der med stor sandsynlighed ville få smilet frem hos den bandanaklædte realitykonge, der som det mest naturlige omfavnede både ekstremmetal og selvbruner. Og et faktum, der ifølge Knud Brix siger meget om, hvem Sidney Lee var for danskerne.
- Hans betydning for populærkulturen kan ikke undervurderes. Jeg har altid ment, at han bag sin maske havde en masse interessant at byde på.
Det var Sidney Lees familie, der bekræftede dødsfaldet overfor Ekstra Bladet.
Ifølge DR's oplysninger var politiet til stede, da Sidney Lee mistede livet, og sagen er derfor overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).
Denne sammenhæng kan Københavns Politi dog ikke bekræfte.
- Jeg kan bekræfte, at der i dag er viderebragt en sag til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Vi har ikke yderligere detaljer at oplyse, fortæller Martin Kajberg, vagtchef ved Københavns Politi til DR.
Selvom Sidney Lees gennemslagskraft var så stor, at han både fandt vej til radioprogrammet 'Genialos' på Radio24syv, og endte som en karakter i et Anders And-blad, så var der ingen tvivl om, at der var én arena, der var hans.
Nemlig reality-tv.
Det blev der slået en fed streg under, da han i 2020 modtog æresprisen til den årlige udgave af Reality Awards. Fuldt fortjent, lyder det fra Kit Nielsen, der står bag Reality Awards, og har kendt Sidney Lee i ti år.
- Han har sat et kæmpe aftryk på den danske reality-scene. Han var mr. Reality, siger hun.
I en sådan grad, at hans røde bandana blev en ledestjerne for en ny generation at tv-personligheder.
- Jeg tror, rigtig mange gerne har villet være lige så kendte som Sidney Lee. Han er den deltager, jeg har haft flest forespørgsler på, om man ikke måtte sidde sammen med ved Reality Awards, fortæller Kit Nielsen.
Hun beskriver samtidig den nu afdøde stjerne som den diametrale modsætning til de hotelsmadrende 80'er-rock-ikoner, som han dyrkede og idoliserede.
- Jeg tror faktisk, at alle godt kunne lide Sidney. Han har altid været sød mod alle. Jeg har aldrig nogensinde hørt, at han har haft en beef. Han var pissedygtig til at være reality-deltager. Han var bare sig selv, siger Kit Nielsen.
De memorable stunder med Sidney Lee er mange, og tæller både halvgennemførte aprilsnarre, en meget kortvarig boksekamp mod Stig Tøfting og flere druk-rekordforsøg, der fik eksperter til at at råbe vagt i gevær.
Sidney Lee og fodboldspilleren Stig Tøfting udkæmpede i 2009 en boksekamp i KB Hallen arrangeret af pokerspilleren Gus Hansen. Sidney Lee indrømmede senere, at han ikke havde trænet, og han gik også i gulvet efter kun syv sekunder af kampen.
En af de mest memorable er dog episoden, hvor Sidney Lee fra podiet til Reality Awards 2014 snubler over ordene og får råbt "Hvad sker der, er I glar?". En melding, der godt hjulpet på vej af satireprogrammet Dybvad, blev synonym med Sidney Lee.
- Den sætning har vi joket med rigtig mange gange, fordi det virkelig forfulgte ham. Det stod på nogle studentervogne for nogle år siden, og når vi så det, så sendte vi altid en besked til hinanden ”Aargh, prøv at se, den er her stadig”, siger Kit Nielsen.
Mens Sidney Lees absolutte storhedstid lå længe før DR besluttede sig at kaste sig over den ofte udskældte genre, så var en af Sidney Lees sidste tv-medvirkender i DR-udsendelsen, "Du så os date", der genbesøgte de største realityøjeblikke.
Her husker redaktør Josefine Svendsen en veloplagt og ikke mindst erfaren realityhest, der igen duftede savsmuld.
- Man kunne mærke hans erfaring. Han vidste, hvad han skulle gøre, og hvad han skulle sige, fortæller hun.
I programmet er Sidney blevet parret med den ligeledes legendariske Rasmus Billing Birnbaum, "Numse Rasmus", fra Singleliv. Her filosoferer de to tv-seniorer over, hvordan det er at være realitystjerne, når fardunken begynder at vokse.
- Mit indtryk var, at han havde det godt, og at han var rimelig glad for at være tilbage på skærmen, fortæller Josefine Svendsen.
For skærmen blev det redskab, der gav realitystjernen mulighed for at udfolde et talent, han allerede som barn vidste, at han havde.
- Da jeg startede i 1. klasse på Sølvgade Skole, gik der kun et halvt år, og så kendte alle elever og lærere mig. Jeg vidste, at jeg skulle have et arbejde, hvor jeg kunne udnytte min karisma, sagde han selv til Euroman i 2018.
Der gik femten år, og så kendte alle danskere Sidney Lee.
Efter mange ugers intens russisk belejring, er den blodige kamp om det enorme ukrainske stålværk Azovstal ved den udbombede havneby Mariupol nu tilsyneladende ovre.
Sent mandag aften forlod 264 ukrainske soldater nemlig værket, hvor de har været fanget indtil nu.
Af dem er 53 soldater hårdt sårede, og de er ifølge Ukraines viceforsvarsminister, Hanna Malyar, derfor kørt til et hospital i byen Novoazovsk, eskorteret af russiske soldater. De øvrige 211 soldater er blevet fragtet til byen Olenivka. Begge byer er under russisk kontrol.
- Takket være Ukraines hær, efterretningstjenesten, forhandlingsholdet, Røde Kors og FN, håber vi, at vi kan redde vores drenges liv, lød det i aftes i en video fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.
Det er uvist, hvor mange soldater og civile, der stadig befinder sig på stålværket.
Ukrainske soldater på vej væk fra det belejrede Azovstal-stålværk i Mariupol.
Ukraine og Rusland har ifølge viceforsvarsminister Malyar indgået en aftale om at udveksle de 264 ukrainske soldater med russiske soldater, som Ukraine har taget til fange.
- Ukraine har brug for ukrainske helte i live. Det er vores princip. Arbejdet fortsætter nu med at få dem hjem, siger Zelenskyj.
Volodymyr Zelenskyj i sin videotale mandag aften.
Ifølge Steen Kjærgaard, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier, har soldaterne ret til at blive behandlet som krigsfanger, og dermed har de ret til at blive behandlet humant.
- Soldaterne har nedlagt våbene, opgivet kampen, og dermed får de ifølge krigens love krigsfangestatus. Det er Rusland nu forpligtet til at give dem. Når man er krigsfange, har man fået anerkendt sin ret til at deltage i kampen, og man har ikke gjort noget kriminelt, siger Steen Kjærgaard.
Azovstal-værket har længe været Ukraines sidste bastion i havnebyen Mariupol, der ellers er under fuld russisk kontrol. Ifølge Ukraines hær har de ukrainske soldater på værket nu "færdiggjort sin kampmission" på værket, og de har fået besked på at redde det resterende mandskab.
Ifølge militæranalytiker Steen Kjærgaard er der tale om både en militær og symbolsk sejr for Rusland.
- Det er en militær sejr for Rusland, men den er dyrt købt. Det har været en meget bister kamp om værket, og der kan være begået meget grimme krigsforbrydelser, forklarer han.
- Rusland har nu kontrol med hele kystlinjen i den nordlige del af Sortehavet, og dermed er der fuld forbindelse mellem Rusland og Krimhalvøen, som Rusland annekterede i 2014.
Også symbolsk er kampen om Azovstal en vigtig sejr for Rusland, mener han.
- Det viser, at Rusland får det, de vil have, og at de er villige til at betale en meget høj pris for det, både militært og politisk.
Det enorme stålværk, der spænder over 11 kvadratkilometer og er et af Europas største, formodes at have huset op mod 600 ukrainske soldater.
Ifølge militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Steen Kjærgaard var det blot et spørgsmål om tid før Ukraine ville miste kontrollen Azovstal-værket. Men selvom tabet af Azovstal er et militært nederlag for Ukraine, er det samtidig blevet et vigtigt symbol i krigen, vurderer han.
- Mariupol og Azovstal er blevet et symbol på Ukraines ukuelige kampvilje og evne til at slå tilbage. Det som Ukraine har tabt militært, har landet måske vundet politisk, og det kan være mere værd. Hele verden ved nu, hvor Mariupol ligger, og det bliver et evigt minde.
De seneste år er priserne på mad og benzin i Libanon tidoblet, mens landets valuta er faldet 90 procent i værdi. De store økonomiske problemer i Libanon kaldes af Verdensbanken en af verdens tre største økonomiske kriser siden 1850'erne.
For første gang nogensinde kommer det ikoniske VM-trofæ i herrefodbold til Danmark.
Fra 29. september til 1. oktober bliver trofæet udstillet i Parken i København. Det oplyser læskedrikfirmaet Coca-Cola, der er sponsor af VM og sender trofæet på en rundrejse mellem alle 32 VM-deltagere samt 19 andre lande.
VM-trofæet er lavet af 18 karat guld, vejer lidt over seks kilo og viser to menneskefigurer, der holder kloden højt.
Halvanden måned efter trofæets besøg i Danmark indledes VM i Qatar.
Der er stor chance for, at Danmark må stå uden for, hvis EU-landene beslutter at oprette en træningsmission for ukrainske soldater.
Det siger forsvarsminister Morten Bødskov (S) på vej ind til møde for EU-landenes forsvarsministre i Bruxelles.
- Forventningen til mødet er, at det i høj grad vil stå i krigen i Ukraines tegn. Krigen er nu inde i en ny fase, og forventningen er, at der er EU-medlemslande, der vil bringe træningsaktiviteter af det ukrainske forsvar op.
- Og hvis en sådan træningsaktivitet organiseres i EU, så er konsekvenserne af forbeholdet skåret helt ud i pap: Så kan Danmark ikke deltage, siger Morten Bødskov.
Den danske forsvarsminister må desuden sidde uden for den første del af mødet, hvor EU-landene skal diskutere Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), som også er omfattet af forbeholdet.
Du kan se interviewet med Morten Bødskov nedenfor:
Det gælder frem til oktober og kommer til at omfatte det, som Salling Group kalder "100-200 udvalgte basale daglig- og fødevarer". Det drejer sig primært om Salling Groups egne varemærker, men den eksakte liste fremgår ikke.
Koncernen tror på, at inflationen vil fortsætte, men at dette tiltag vil give den enkelte forbruger en mulighed for at sammensætte en indkøbskurv, hvor prisen ikke kommer til at stige.
Den første november vil Salling Group vurdere, om perioden skal forlænges.
Den svenske udenrigsminister Ann Linde (S) har nu officielt underskrevet Sveriges ansøgning om medlemskab af Nato. Det skriver svt.se.
Det svenske medies fotograf var på plads i Udenrigsministeriet og sendte direkte fra det historiske øjeblik.
- Ansøgningen vil nu blive indsendt sammen med en finsk Nato-ansøgning, sagde Ann Linde.
Både Finland og Sverige er neutrale lande, og har derfor indtil nu holdt sig ude af den nordatlantiske forsvarsalliance, siden den blev oprettet i 1949.
Ruslands invasion af Ukraine har imidlertidigt vendt op og ned på de globale spilleregler, har de to lande for nyligt meldt ud.
Under sin præsidentperiode mellem 2017-2021 slog den tidligere amerikanske præsident Donald Trump flere gange hårdt ned på Cuba og indførte hårde restriktioner mod landet.
Flere af dem har den nuværende amerikanske præsident Joe Biden nu valgt at fjerne igen, skriver Washington Post.
Det betyder blandt andet, at det bliver nemmere for amerikanere at rejse til den caribiske østat, ligesom det bliver lettere for familiemedlemmer at lave pengeoverførsler mellem landene.
Tidligere måtte cubanske migranter nemlig ikke sende mere end 1.000 dollars – svarende til lidt over 7.100 kroner – hver tredje måned til hinanden.
Samtidig kommer det til at gå hurtigere, når cubanere skal søge om visum til USA.
Den kinesiske storby Shanghai har tirsdag opnået en længe ventet milepæl på coronamrådet.
Byen med 25 millioner indbyggere har nemlig for tredje dag i træk ingen nye coronatilfælde uden for karantænezoner, skriver Reuters.
For andre byer i Kina, som har været under coronanedlukning, har tre dage uden nye tilfælde som regel givet statussen "nul-covid". Og det har tidligere ført til, at restriktioner ophæves i landet, der har en nultolerancepolitik overfor corona.
Men en almindelig hverdag er stadig langt væk for borgerne.
Den første af tre genåbningsfaser blev sat i værk i går, og de fleste restriktioner på bevægelsesfriheden forbliver frem til lørdag. Derefter bliver der gradvist åbnet for blandt andet offentlig transport.
Onsdag aften er der Europa League-finale i fodbold, når skotske Rangers FC og tyske Eintracht Frankfurt tørner sammen i Sevilla.
Men allerede inden finalen starter, kommer der til at være gang i byen, som om der allerede er fundet en vinder.
For selv om finalestadionet Ramón Sánchez Pizjuán kun kan huse cirka 42.000 tilskuere til finalen, og der derfor kun er reserveret cirka 10.000 billetter til hvert af de to finalehold, er mange flere af holdenes fans allerede rejst til den spanske by, skriver Ritzau.
De lokale myndigheder forventer, at over 100.000 fodboldfans vil rejse til byen i dag eller i morgen, men ifølge det franske nyhedsbureau AFP er det tal formentlig lavt sat.
Ifølge AFP vil op til cirka 100.000 skotske fans rejse til Sevilla, og her vil mindst 60.000 tyske fans gøre dem selskab.
Det var situationen i bededagsferien i Københavns Lufthavn. Og det scenarie kan meget vel udspille sig igen i de forlængede weekender, som kommer i løbet af foråret.
Her er der i hvert fald risiko for, at den lange ventetid gentager sig, fortæller kommerciel direktør i Kastrup Lufthavn, Peter Krogsgaard.
Det gælder blandt andet i Kristi himmelfartsferien, hvor lufthavnen forventer, at 70.000 passagerer skal igennem sikkerhedskontrollen.
- Vi regner med rigtigt stor travlhed, og derfor giver vi også det råd til alle passagerer, at hvis man rejser inden for Europa, så skal man komme 2 timer før, man skal flyve, og skal man uden for Europa, til USA eller Asien, så skal man komme 3 timer før, siger Peter Krogsgaard.
En røgsøjle har rejst sig fra en brændende bil på E45 Nordjyske Motorvej nær Hadsten omkring klokken 06.00 tirsdag morgen, skriver Randers Amtsavis.
Ilden er slukket igen, men episoden har ført til massiv kø i morgentrafikken. Man kan forvente op mod en times forlænget rejsetid, skriver Vejdirektoratet.
Det er i retning mod Aarhus, at der er opstået en lang kø.
Oprydningsarbejdet betyder, det højre spor er spærret fra Randers mod Aarhus mellem afkørsel 43, Sønder Borup, og afkørsel 44, Hadsten.
Justitsminister Mattias Tesfaye (S) sætter nu gang i en undersøgelse, der skal fastslå, om danske ofre for terror modtager den nødvendige hjælp.
Dermed bakker regeringen op om et beslutningsforslag fra SF, som Folketinget førstebehandler i dag.
Her sættes der fokus på terrorofres rettigheder i Danmark, og bliver beslutningsforslaget vedtaget, vil det være første gang, at danske politikere officielt anerkender, at de har et særligt ansvar for at hjælp terrorofre.
Justitsministeren forventer, at undersøgelsen kan være færdig inden årets udgang. En del af undersøgelsen skal forsøge at slå fast, hvordan finansieringen vil se ud, hvis beslutningsforslaget stemmes igennem af et politisk flertal.
Hundredvis af landmænd er hoppet med på GPS'er, droner og satellitter
Bo er en af de mange hundrede, der gør brug af den ny teknologi. Her overvåger han sin agerjord via satellit og kan derved se, hvor der er brug for mere eller mindre gødning. (Foto: Sophie Baltzer - DR)
Knap 500 landmænd har erstattet en del af deres efterafgrøder med ny teknologi.
Det oplyser Landbrugsstyrelsen.
Det er landmænd, der nu kan dyrke deres marker meget præcist, hvilket betyder, at de kan undgå nogle af de efterafgrøder, som skal plantes i sensommeren for at optage den ekstra gødning, der ikke må ende i søer eller åer.
- Vi er rigtig glade for, at så mange landmænd har tilmeldt sig det i år. De optimerer driften og leverer en miljøeffekt, siger Tobias Feld Snitkjær, fuldmægtig ved Landbrugsstyrelsen.
En af dem, som dyrker præcisionslandbrug, er Bo Jensen. Han har markerne omkring Egeskov Slot og Ravnholt Gods. Han fortæller, at han har fået mere ro i maven, efter han er begyndt at bruge den moderne teknologi. (Foto: Sophie Baltzer - DR)
Lisbet Dahl må sygemelde sig kort før premieren på årets Cirkusrevy og er ude af den sæson, der skulle have været hendes sidste. Her er hun fotograferet tidligere på året ved præsentationen af årets revyhold - Merete Mærkedahl, Carsten Svendsen, Henrik Lykkegaard og Niels Olsen. (Foto: Martin Sylvest)
Malis regering, der er ledet af kupmagere, hævder, at den har afværget et kupforsøg støttet af en unavngiven vestlig stat.
Det oplyser militærjuntaen i en erklæring, der er blevet læst op på statsligt tv mandag aften.
Ifølge udtalelsen forsøgte en lille gruppe af regeringskritiske maliske soldater at kuppe regeringen natten mellem den 11. og 12. maj. Det er uklart, hvilket vestligt land, der er beskyldt for at have deltaget i kupforsøget.
Udmeldingen er den seneste udvikling i urolighederne i Mali, hvor oberst Assimi Goïta ledede kup i 2020 og 2021, inden han blev præsident for det vestafrikanske land.
Japans turismeagentur vil med en prøveordning lukke et begrænset antal turister ind for første gang, siden coronapandemien tvang Japan til at lukke dets grænser i 2020.
Der er tale om turister, der har købt en pakkerejse, og det bliver i første omgang kun muligt for rejsende fra USA, Australien, Singapore og Thailand. De rejsende skal være færdigvaccinerede mod covid-19 og have fået et boosterstik.
Prøveordningen skal hjælpe myndighederne med at "samle information" inden en fuldstændig genåbning af landets grænser.
USA har med succes gennemført en test af et hypersonisk våben ud for Californiens sydlige kyst. Det melder det amerikanske luftvåben på sin hjemmeside.
Det affyrede våben fløj med fem gange lydens hastighed.
Ifølge CNN er det ikke første gang i år, at USA tester hypersoniske våben. I midten af marts udførte landet således også en test af et hypersonisk missil, men holdt det hemmeligt i to uger, skriver det amerikanske medie.
Testen i marts kom, blot dage efter af Rusland havde testet et af sine egne hypersoniske missiler mod mål i Ukraine.
Ifølge USA har Kina også testet hypersoniske missiler, skriver Reuters. Det har det kinesiske udenrigsministerium dog selv afvist i oktober.
Nordmændene kan i dag fejre deres nationaldag, og det skal markeres med pølser. Og helst mange af dem.
Det er nemlig den foretrukne menu, når vores naboer mod nord skal fejre, at medlemmerne af Rigsforsamlingen 17. maj 1814 skrev under på landets grundlov.
Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.
I dagene omkring nationaldagen bliver der spist 20 millioner pølser i Norge. På selve dagen er det som regel omtrent 13 millioner.
Det svarer til over to pølser per nordmand alene på nationaldagen.
Hospitalet flytter hjem i stuen og sparer patienter for ugelange indlæggelser
Personer, som skal have antibiotika i drop, kan i dag slippe for op mod seks ugers indlæggelse på sygehuset. (Foto: Grafik: Diede Linnet Van De Mosselaar)
Symaskinen er tændt, stofsaksen ligger klar, og kjoler i prangende farver er fundet frem i syværkstedet hjemme hos Rikke Starup fra Dronninglund.
Egentlig kunne hun have ligget i en hospitalsseng. Men i stedet får hun behandling med antibiotika derhjemme.
Og netop hjemmebehandling sparede sidste år den infektionsmedicinske afdeling på Aalborg Universitetshospital mere end 500 indlæggelsesdage.
Men potentialet for hjemmebehandling er endnu større, særligt når det kommer til antibiotikabehandling. Men nogle kan også få væske i drop, dialyse eller visse former for kemoterapi uden at skulle en tur på sygehuset.
I Region Midtjylland havde man sidste år knap 3.000 forløb med patienter, der skulle have antibiotika eller væske i drop. De blev behandlet hjemme eller ambulant, og det svarede til over 19.000 indlæggelsesdage.
Rikke Starup er glad for, at hun ved at modtage hjemmebehandling kan være med til at frigive en sengeplads til andre patienter. (Foto: Morten Lerkenfeldt Sørensen)
I stedet for at være indlagt på hospitalet i flere uger, kan hun være i eget hjem og fortsætte med de daglige gøremål. (Foto: Morten Lerkenfeldt Sørensen)
Én gang om dagen skal hun dog et hurtigt smut forbi sin mand på hans arbejde, da han hjælper hende med medicinen. (Foto: Morten Lerkenfeldt Sørensen)
Rikke Starup får antibiotika gennem en lille slange i sin arm. (Foto: Morten Lerkenfeldt Sørensen)
1 / 4
Rikke Starup er glad for, at hun ved at modtage hjemmebehandling kan være med til at frigive en sengeplads til andre patienter. (Foto: Morten Lerkenfeldt Sørensen)
1 / 4
I stedet for at være indlagt på hospitalet i flere uger, kan hun være i eget hjem og fortsætte med de daglige gøremål. (Foto: Morten Lerkenfeldt Sørensen)
2 / 4
Én gang om dagen skal hun dog et hurtigt smut forbi sin mand på hans arbejde, da han hjælper hende med medicinen. (Foto: Morten Lerkenfeldt Sørensen)
3 / 4
Rikke Starup får antibiotika gennem en lille slange i sin arm. (Foto: Morten Lerkenfeldt Sørensen)
4 / 4
Rikke Starup er altså blot én af mange andre patienter, der er begyndt at få behandling derhjemme i stedet for på sygehuset. Hun har en infektion i sit bækken og får antibiotika gennem en slange i armen.
- Det betyder alt, for jeg føler mig heller ikke så syg, når jeg er herhjemme, og jeg tror, man kommer sig hurtigere, når man er i vante omgivelser, siger hun.
Under sine tidligere indlæggelser skulle Rikke Starup have antibiotika i drop én gang hver sjette time.
- Og så var der ellers ikke ret meget at lave. Det er smartere at spare penge på, at jeg ikke ligger i en seng ude på hospitalet, siger hun.
Det er ikke kun patienterne, der har gavn af hjemmebehandling. Det kan også hjælpe, når man gerne vil overbelægningen på sygehusene til livs.
Kan vi få mere hjemmebehandling, vil det lette presset på sygehusene rigtig meget.
Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, SDU
I alt har man cirka 260.000 indlæggelsesdage om året på Aalborg Universitetshospital. Men med mere hjemmebehandling kan det blive til færre, fortæller Jesper Smit, der er afdelingslæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.
- Hvis vi kan give hjemmebehandling til nogle af de patienter, der ellers ville ligge her i op til seks uger, så frigiver det sengepladser til patienter med behov for en reel indlæggelse, siger han.
I dag har flere af landets sygehuse problemer med overbelægning og patienter på gangene. Så selvom de frigjorte sengepladser ikke løser alle overbelægningsproblemerne, kan det alligevel gøre en forskel, siger professor i sundhedsøkonomi, Jes Søgaard.
- Et hav består af mange dråber, så alle bidrag, der kan lette presset på sygehusene, er velkomne, fortæller han:
- Det her er en af de mange veje frem til at løse problemet. Kan vi få mere hjemmebehandling, vil det lette presset på sygehusene rigtig meget.
Mens det tidligere har været frivilligt med hjemmebehandling på flere sygehuse, har alle regioner i dag forpligtet sig til at tilbyde det.
Men skal man nå i mål med at behandle flere patienter hjemme fra stuen, er det dog afgørende, at kommunerne og regionerne er gode til at samarbejde.
For nogle gange er det nødvendigt, at en sygeplejerske fra den kommunale hjemmepleje giver en hjælpende hånd med hjemmebehandlingen, fortæller Jes Søgaard.
Jeg tænkte til at starte med, at det finder jeg aldrig ud af. Jeg var rædselsslagen. Men det er jo super nemt.
Rikke Starup, patient
- Man skal sikre sig, at man har nok personale i kommunerne, hvis der er behov for, at en sygeplejerske kommer på hjemmebesøg hos patienten, siger han.
Ifølge Jes Søgaard har enkelte kommuner været nødt til at skrue ned for hjemmebehandlingen, fordi der ikke var nok penge til at finansiere det personale, der skulle løse en del af opgaven ude i kommunerne.
- Man skal sikre sig, at man ude i kommunene har sygeplejersker nok, for ellers bliver patienter bare skuffede, hvis de får at vide, at de alligevel ikke kan hjemmebehandles, siger Jes Søgaard.
I Dronninglund har Rikke Starup også fået en hjælpende hånd til at klare sit behandlingsforløb.
Her er det dog ikke kommunen, men i stedet hendes mand, der hjælper hende med at skifte pumpen dagligt.
- Jeg tænkte til at starte med, at det finder jeg aldrig ud af. Jeg var rædselsslagen. Men det er jo super nemt, siger Rikke Starup, der er glad for at kunne fortsætte med de daglige gøremål i hjemmet i stedet for at blive indlagt.
Alenlange køer og passagerer, der missede deres fly.
Det var situationen i bededagsferien i Københavns Lufthavn.
- Stemningen var total kaos, fortæller Frank Sole Pedersen fra Hørsholm.
Han havde sammen med familien set frem til en forlænget weekend i Rom.
Men da de torsdag eftermiddag mødte op i lufthavnen to timer før afgang, var det køen til sikkerhedskontrollen, der var forlænget.
Det var alle mennesker for sig selv. Det var ikke fysisk vold, men der blev råbt højt af alle.
Frank Sole Pedersen, rejsende fra Københavns Lufthavn
Den strakte sig således helt ned til metrostationen.
- Det var alle mennesker for sig selv. Det var ikke fysisk vold, men der blev råbt højt af alle, og medarbejderne, de stakkels mennesker, havde givet op, fortæller Frank Sole Pedersen.
Også søndag var der kø. Søndag eftermiddag oplyste pressechef i Københavns Lufthavn, Lise Agerley Kürstein, til finans.dk, at der var 45 minutters ventetid alene til sikkerhedskontrollen.
Men ifølge lufthavnen selv er København ikke den eneste lufthavn, der i øjeblikket har problemer, fortæller kommerciel direktør Peter Krogsgaard.
- Københavns lufthavn og alle lufthavne i Europa har haft meget travlt med at genansætte og uddanne mange medarbejdere efter corona, siger han.
- Derfor ser vi, når de rejsende kommer tilbage og heldigvis vil ud og rejse igen, at så er vi lidt pressede her i starten, siger Peter Krogsgaard.
Det tager nemlig tid at uddanne og træne de nye medarbejdere.
Derfor kan den lange ventetid risikere at gentage sig i de forlængede weekender, der kommer i løbet af foråret, lyder beskeden.
Blandt andet i Kristi himmelfartsferien, hvor lufthavnen regner med, at 70.000 passagerer skal igennem sikkerhedskontrollen.
- Vi regner med rigtigt stor travlhed, og derfor giver vi også det råd til alle passagerer, at hvis man rejser inden for Europa, så skal man komme 2 timer før, man skal flyve, og skal man uden for Europa, til USA eller Asien, så skal man komme 3 timer før, siger Peter Krogsgaard, kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.
Men er det ikke noget, I burde have fået styr på inden?
- Vi har ikke lavet andet siden januar end at ansætte rigtig mange nye mennesker, og de skal trænes og uddannes, og der går noget tid, inden de kommer ud i security-sporene, siger han.
Video: Søndag morgen 8 maj var der 40 minutters kø til sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn.
Frank Sole Pedersen, der torsdag skulle nå et fly til Rom via Frankfurt, var dog ikke imponeret.
Da familien havde stået i kø i en time, og der var 35 minutter til flyet lettede, var der stadig 75-100 meters kø hen til det punkt, hvor man scanner sit boardingkort, før man kommer ind i selve security-området.
- Vi kunne godt se, at det var lige op over, hvis vi skulle nå vores fly, fortæller han.
Vi sidder med en hel verden, som i to år har ventet på at komme ud og rejse. Og vi oplever lige nu et stort pres i hele verden, både på flyselskaber og lufthavne.
Alexandra Lindgren Kaoukji, pressechef, SAS i Danmark
Lufthavnen havde sat skilte op, der forklarede, at det var mangel på medarbejdere. Men det følte Frank Sole Pedersen ikke var nogen god forklaring.
- Jeg synes ikke, at det kan komme som en overraskelse, at folk vil rejse igen. Omikron kom allerede i november, december og januar, og der burde man jo allerede have startet med at genhyre de folk, som man måske har fyret, siger han.
Frank Sole Pedersen tog dette billede torsdag af køen, der strakte sig ned gennem afgangshallen. (Foto: Frank Sole Pedersen)
Hos flyselskabet SAS har man forståelse for lufthavnens problemer.
- Vi sidder med en hel verden, som i to år har ventet på at komme ud og rejse. Og vi oplever lige nu et stort pres i hele verden, både på flyselskaber og lufthavne, siger Alexandra Lindgren Kaoukji, pressechef for SAS i Danmark.
Derfor vil selskabet også aflyse eller ændre flyvninger, så passagerne spredes mere ud.
Det vil gælde omkring fem procent af selskabets samlede antal flyvninger i juli og august. De berørte vil få direkte besked.
- Det kan være, hvis du har en flyvning til Paris klokken 8 om morgenen, så får du at vide i god tid, allerede nu, at du får et anden afrejsetidspunkt med et andet fly inden for nogle timers forskel, men inden for samme dag, siger Alexandra Lindgren Kaoukji fra SAS.
Flyrejsende er dog ilde stedt, hvis de misser deres fly på grund af kø til sikkerhedskontrollen, fortæller Vagn Jelsøe, chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk.
- Man står i en rigtig dårlig situation, hvis man kommer for sent til lufthavnen i forhold til de ventetider, der faktisk er i security, fordi det er ens eget ansvar at komme tids nok ud til lufthavnen til at man kan nå flyet, siger han.
Torsdag eftermiddag måtte Frank Sole Pedersen til sidst appellere til personalet, da familien sad fast i køen foran sikkerhedskontrollen.
- Vi var så heldige, at vi fik fat i en vagt, der kom fra selve scanningsområdet og vi spurgte så: "Kan du ikke hjælpe os? Vi skal flyve om tyve minutter," fortæller han.
Vagten hjalp dem uden om køen og igennem scanningsområdet
- Vi nåede flyet med fem minutter at give af, så vi var rigtigt heldige. Jeg skal ikke sige, hvor mange der ikke nåede deres fly, men jeg er sikker på, at det var mange, siger han.
Det har endnu ikke været muligt for DR at skaffe tal på, hvor mange der ikke nåede deres fly i bededagsferien, da det er de enkelte flyselskaber, der har tal for, hvor mange der ikke mødte op til deres fly.
Trods oplevelsen vil Frank Sole Pedersen dog godt flyve fra Københavns Lufthavn næste gang. For som han siger har lufthavnen en slags "monopol". I hvert fald hvis man vil flyve fra København.
- Det er ikke så meget at gøre, hvis man gerne vil ud og rejse og flyve fra København, siger han.
Han frygter dog, at rådet om at komme to timer før afgang ikke er nok.
- Problemet er, at man ikke kan komme meget mere end to timer før, for indtjekningsskrankerne er ikke åbne. Så hvis det fortsætter, må jeg opfordre til, at man åbner skrankerne endnu tidligere, end man gør i dag, siger han.
Københavns Lufthavn oplyser, at man regner med at være fuldt bemandet i starten af juni.
En mand i 50'erne er blevet anholdt og sigtet for drab, efter en kvinde mandag er blevet fundet død i et parcelhus i Slagelse.
Det oplyser Syd- og Lollands-Falsters Politi til Ekstra Bladet.
De pårørende er blevet underrettet.
Politiet blev tilkaldt mandag eftermiddag med den melding, at der muligvis var sket en forbrydelse i det omtalteparcelhus. I huset fandt politiet liget af en dræbt kvinde i 50’erne. Det oplyser Kim Kliver, politiinspektør i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, til avisen.
Relationen mellem den anholdte og dræbte kendes ikke.
Den anholdte forventes fremstillet i grundlovsforhør sigtet for drab i dag.
Flere ugers helvede er slut for over 260 ukrainske soldater, der har befundet sig på det belejrede Azovstal-stålværk i Mariupol. Det er lykkedes at evakuere dem til forskellige byer i Ukraine, oplyser Ukraines viceforsvarsminister Hanna Malyar.
Det er uvist, hvor mange soldater der er tilbage på Azovstal-stålværket. Men det har tidligere forlydt, at omkring 600 militærpersoner har søgt tilflugt på det enorme område.
Ukraines væbnede styrker siger mandag aften i en udtalelse, at arbejdet med at redde de resterende soldater på værket fortsætter.
Rusland bekræftede mandag, at landet var gået med til at evakuere sårede ukrainske soldater fra det belejrede stålværk.
Amerikansk politi har anholdt en 68-årig mand, som de mistænker for at stå bag det skyderi, der fandt sted søndag aften dansk tid ved en kirke i Los Angeles.
Det skriver Reuters.
En person blev dræbt, mens fire andre blev såret, da en person åbnede ild uden for kirken lige efter en gudstjeneste.
Taiwans udenrigsministerium oplyser mandag, at ofrene, der alle er mellem 66 og 92 år, var kinesere af taiwansk oprindelse.
Sheriffen i Orange County, Don Barnes, fortæller til Reuters, at politiet efterforsker hændelsen som en hadforbrydelse, idet man mener, at manden var motiveret af sit had til Taiwan og de seneste spændinger mellem østaten og Kina.
Nogle af de ukrainske soldater, som indtil for kort tid siden har været fanget under stålværket Azovstal i Mariupol, er angiveligt blevet evakueret.
Det skriver Reuters.
Soldaterne er blevet fragtet i busser til den russisk-kontrollerede by Novoazovsk i Donetsk-regionen, hvor de ifølge tidligere russiske udmeldinger vil blive tilbudt lægehjælp.
Det er uvist, hvor mange soldater der er tale om, men omkring 12 busser er angiveligt set forlade Mariupol. Et øjenvidne fortæller desuden til Reuters, at flere af de soldater, der er ankommet til byen, blev båret ud af busserne på båre.
Tidligere i aftes meddelte det russiske forsvarsministerium, at der var indgået en aftale om, at sårede ukrainske soldater ville få lov at komme ud af det belejrede stålværk,
En lokomotivfører er død, efter at et godstog og et passagertog mandag aften kørte ind i hinanden omkring klokken 18 lidt uden for Barcelona i Spanien.
Det oplyser det regionale beredskab i Catalonien ifølge Reuters.
Desuden er 85 personer kommet til skade i ulykken, og ud af dem er mindst to alvorligt sårede, lyder det.
Ulykken skete, da godstoget kørte af skinnerne og ramte ind i passagertoget ved togstationen Sant Boi de Llobregat ca. 14 kilometer uden for Barcelona.
Omkring 100 mennesker blev ved sammenstødet fanget inde i passagertoget, men er efterfølgende blevet evakueret.
I lørdags gik en mand ind i et supermarked i Buffalo i delstaten New York og dræbte 10 personer med et skydevåben, inden han blev anholdt.
Men havde han fået sin vilje, havde han fortsat sit masseskyderi andetsteds.
Det siger politichefen i Buffalo, Joseph Gramaglia, ifølge CNN. Han siger, at man har fundet beviser for, at gerningsmanden ville "fortsætte sin hærgen og blive ved med at skyde folk".
- Han havde endda talt om muligvis at tage over i en anden butik, siger han.
Politiet har anholdt en 18-årig formodet gerningsmand for ugerningen, der menes at være et racemotiveret masseskyderi. Han nægter sig skyldig.
Myndighederne mener, at manden står bag et 180 sider langt racistisk dokument, hvor han betegner sig selv som fascist og tilhænger af hvidt overherredømme.
11 af de i alt 13 personer, der blev ramt af skud, var sorte, beretter BBC.
De psykologiske test, som forældre skal igennem for at måle deres forældrekompetencer i anbringelsessager, får kritik for ikke at tage højde for grønlandske forældre og den kultur, de stammer fra.
I testene bliver forældrene, som DR har talt med, vurderet på dansk, selvom det ikke er deres førstesprog. Samtidig er de grønlandske forældre blandt andet blevet vurderet ud fra test om ansigtsudtryk og figurer, som er udviklet til vestlige kulturer, men som kritiseres for ikke at tage højde for grønlandsk kultur.
Børn af herboende grønlændere risikerer nemlig i langt højere grad end børn af danske forældre at blive anbragt uden for hjemmet. Hvis begge forældre stammer fra Grønland, bliver barnet fjernet syv gange oftere end børn af danske forældre, mens det sker fem gange oftere, hvis én af forældrene er fra Grønland.
Pilunnguaq Olsen har fået fjernet tre børn og ser dem mellem en og to gange om ugen. En af de test, hun var igennem, var den såkaldte RME-test. Her bliver man præsenteret for en række ansigtsbilleder, hvor øjnene er synlige. Ud fra billederne skal man vurdere, hvilken følelse personen på billedet har og dermed også vurdere ens evner til at forstå andres følelser.
Du kan se et eksempel på en RME-test via linket her.
- Jeg skulle gætte, hvordan de havde det, og det var meget svært, fordi de er anderledes end vores grønlandske mimik. Jeg kan ikke se deres følelser, siger Pilunnguaq Olsen til P1 Morgen.
Hun forklarer blandt andet, at grønlændere bruger øjnene, når de kommunikerer. Blandt andet rynker grønlændere på næsen, som hvis man lugter noget grimt, hvis de vil svare: Det ved jeg ikke. Altså uden at kommunikere svaret verbalt.
Jeg synes, det var svært, når man ikke forstår så meget dansk.
Qupalu Platou, mor til fjernet barn
I konklusionerne fra testen konkluderer psykologen, at Pilunnguaq Olsen viser ubalancer.
"Nogle følelser genkender hun lettere end andre – for eksempel glæde, accept og frygt, mens hun overser vrede, afsky og tristhed."
Samtidig konkluderes det, at hun "har en underudviklet evne til at få øje på alt det negative, som andre vil hende. Det har konsekvenser for moderskabet, at hun har svært ved at læse børnenes mere vanskelige følelser", står der blandt andet.
DR har fået indblik i flere sager om grønlandske forældre, der har fået fjernet deres børn. Generelt fremgår det, at det har haltet med kommunikationen under testene, og mange af dem har en forholdsvis lav IQ.
Det kan afspejle en afvigende personlighed, hvis man kommer til at sige noget, der ikke passer ind i det normale i en dansk kultur.
Rune Nielsen, seniorforsker og ph.d., Rigshospitalet
En af dem er Qupalu Platou, der er mor til tvillinger, som er i dansk plejefamilie.
Hendes IQ blev vurderet til 72, hvilket er så lavt, at det næsten svarer til at være lettere evnesvag.
- Jeg synes, det var svært, når man ikke forstår så meget dansk.
Hun husker, at hun blev opfordret til at tale dansk og ikke gøre brug af en tolk. I hendes sag står der, at den primære kommunikation foregik på dansk, og at psykologen har støttet med uddybende beskrivelser og anvendelse af nye formuleringer.
En af de test, hun var igennem, var den såkaldte Rorschach-test. Her bliver man præsenteret for nogle abstrakte blækklatter og skal så vurdere, hvad de ligner.
- Jeg kan huske, en af dem lignede en livmoder og noget Tupilak-agtigt, fortæller hun.
Tupilak kan oversættes til forfaderens sjæl og er et væsen, der findes i den grønlandske åndeverden.
I resultatet står der blandt andet, at Qupalu Platou forekommer at have "kroniske tilstande af irritation og modvilje mod autoritet og kan forventes at medføre betydelige tilpasningsvanskeligheder. Især kan vrede forstyrre hendes vurdering og medføre nedsat tolerance og tålmodighed."
- Jeg kan ikke forstå det.
Så du forstår slet ikke, hvad de har skrevet om dig?
- Der er mange ord, jeg ikke kan forstå, siger hun.
Johanne Geisler har ikke set sit barn siden 2020. Hun blev også testet på dansk, selvom det ikke er hendes modersmål. Her skriver psykologen, at hendes sproglige niveau kan være tegn på, at hendes forståelse og evne til at håndtere flere ting på én gang er nedsat.
Hun var også gennem Rorschach-testen, hvor hun skulle vurdere blækklatfigurer.
- Jeg følte mig som et barn. Jeg fortalte hende, at nogle af dem lignede par, og at nogle af blækklatterne mindede mig om natur. Hendes ansigt var sådan: "Ahh, hvad?" Og så spurgte hun, hvor jeg så det henne, siger Johanne Geisler.
Efter Rorschach-testen bliver Johanne vurderet til at have nedsatte sociale kompetencer. Vurderingen er også, at Johanne fremstår som en person, der sandsynligvis ofte vil være mere optaget af sig selv.
Johanne Geisler har klaget over, at psykologen ikke tog hensyn til hendes grønlandske kultur, men har ikke fået medhold. Dog forsøger Johanne at få genoptaget sagen.
DR har forsøgt at få en kommentar fra de pågældende psykologer, men de har ikke ønsket at medvirke.
Flere eksperter, som DR har talt med, mener, at det kan være problematisk at bruge testene på grønlændere.
En af dem er Rune Nielsen, der er seniorforsker og ph.d. på Rigshospitalet, hvor han forsker i kulturelle fejlkilder i psykologisk testning.
- Alle de test, vi bruger til psykologiske testninger, er målrettet vestlige populationer, fordi mange er udviklet i USA og England og tilpasset danske forhold. Når vi bruger testen på tværs af kultur og sprog - som for eksempel grønlændere, så kan der være risiko for, at man fejlvurderer, siger han.
Han peger blandt andet på, at Rorschach-testen, der fortæller noget om ens indre følelsesliv og personlighed, vurderes ud fra normale svar, som man forventer, danskere vil svare.
Eksempelvis kan et billede af blækklatter for en dansker ses som to nisser, selvom det angiveligt ikke vil være normalt at se to nisser, hvis man stammer fra Grønland.
Samtidig fortæller han også, at det er sværere at vurdere en anden persons følelser ud fra øjnene, hvis den person, man skal vurdere, ikke har samme race som en selv. Det er netop det, de grønlandske mødre har gjort i RME-testen, der har til formål at måle evnen til at sætte sig i en anden persons sted.
- Det kan afspejle en afvigende personlighed, hvis man kommer til at sige noget, der ikke passer ind i det normale i en dansk kultur, siger Rune Nielsen til P1 Morgen.
I Dansk Psykologforening mener fungerende formand Dea Seidenfaden, at kvaliteten skal hæves i undersøgelserne, så man sikrer, at testene tager højde for kulturforskelle og sproglige barrierer, og at de vurderes på baggrund af det.
- Det er alvorlige beslutninger, der træffes, så der er ikke plads til fejl. Derfor ønsker vi også en certificeringsordning på de psykologer, der udfører testene, så de ved, hvordan de skal tolke resultaterne, og så kommunerne kan træffe en afgørelse på baggrund af det.
Hvad med de sager, der allerede er truffet afgørelse i?
- Det er kommunernes ansvar, og de har et stort ansvar i at sikre, at det materiale, der ligger til grund for afgørelserne, er i orden.
Er det tilfældet her?
- Jeg har ikke set de konkrete sager, men der skal være fokus på det, siger Dea Seidenfaden.
DR forholder sig i forbindelse med denne artikel ikke til selve anbringelsessagerne, men udelukkende til, hvordan forældrene har oplevet de test, som afgørelsen blandt andet bliver konkluderet ud fra.
Længere nede er der blevet skrevet "tag Rikke med til Island."
Det er blot tre af de i alt 21 oplevelser, som ægteparret Rikke og Sten Haunstrup har skrevet på deres ønskeliste over ting, de gerne vil opleve sammen – inden det er for sent.
For i 2018 ændrede deres liv sig markant.
Den dengang 51-årige Sten Haunstrup havde egentlig godt bemærket, at han det seneste år havde haft sværere ved at huske ting og ord, og for sine omgivelser virkede han både presset og træt.
I første omgang tænkte de derfor, at det store arbejdspres, han var under dengang som project manager for en større leverandør af laboratorieudstyr, måske havde givet ham stress eller en depression - men virkeligheden var en helt anden.
For da han pludselig også havde svært ved at samle en IKEA-kommode, vidste de, at noget var ændret. Sten Haunstrup havde nemlig altid været en "George Gearløs-type," som kunne fikse alt.
Sten Haunstrup bliver jævnligt undersøgt på Rigshospitalets afdeling for hjerne- og nervesygdomme af overlæge Peter Roos. (Foto: Asger Mow)
Han gennemgik derfor forskellige test på Rigshospitalet for at finde ud af, hvad der mon kunne være galt. Og efter kort tid kunne lægerne giver ham den nedslående besked: At han har pandelapsdemens.
Nyheden sendte både Sten Haunstrup og resten af den sammenbragte familie i en dyb sorg.
- På godt almindeligt jysk så er det bare en træls besked at få. For når man får den, så er det slut, forklarer han.
I dag kan han ikke længere varetage et arbejde.
Sygdommen vendte fuldstændig op og ned på hele familiens liv og på de forventninger, ægteparret ellers havde haft til deres fælles fremtid.
- Sten er min soulmate, og jeg troede, at det var meningen, at jeg skulle sidde som 80-årig i en gyngestol og gynge med ham.
- Det billede krakelerede, forklarer Rikke Haunstrup.
De to fandt sammen efter et Excel-kursus i 2007, og der var mange ting, de følte, at de manglede at opleve sammen. Men med demensdiagnosen hængende over sig var fremtiden pludselig mere usikker end nogensinde før.
Derfor valgte de at gøre noget ved det.
Inspireret af filmen 'The Bucket List', hvor to ældre og alvorligt syge mænd prøver at nå at opleve alt det, de ellers ikke har gjort i løbet af deres liv, valgte Rikke og Sten Haunstrup at lave deres egen liste.
De kaldte den for ønskelisten, og de havde kun en regel: at alt kunne og skulle skrives ned på den.
- Vi brugte ikke energi på at tænkte over, om vores drømme var realistiske, eller om det økonomisk kunne lade sig gøre. For der er intet, som er urealistisk, når man drømmer, siger Rikke Haunstrup.
Og så var det ellers bare om at komme i gang. For de vidste ikke, hvornår demensenendegyldigt ville tage over.
- Listen blev vores drive til at komme videre i livet, for da Sten fik diagnosen, blev vores liv kuldkastet, og alt gik lidt i stå, siger Rikke Haunstrup.
Nedenfor kan du se flere af de oplevelser, parret indtil videre har nået at krydse af deres ønskeliste. Måske den kan give dig inspiration til at lave din egen "bucketliste"?
Det første, Rikke og Sten Haunstrup krydsede af på deres liste, var at opleve en solnedgang ved sundet på Hasseløs – tæt på deres sommerhus. For selvom de havde haft muligheden for at gøre det i mange år, havde de aldrig fået det gjort. (Foto: Asger Mow)
For Rikke Haunstrup var det en barnedrøm, som blev til virkelighed, da hun endelig prøvede at være i drive-in-bio. (Foto: Asger Mow)
Sten Haunstrup har været med til at udvikle motoren til Vestas største vindmølle i Danmark. Derfor var det et ønske for dem begge at få lov til at stå på toppen af den sammen. (Foto: Asger Mow)
Herefter gik turen til Burma. Sten Haunstrup skulle løbe maraton, og Rikke Haunstrup var med for at støtte ham. Mange har nok drømt om at prøve at flyve luftballon. Det havde parret i hvert fald, og derfor greb de lejligheden, da den bød sig i Burma. (Foto: Asger Mow)
Et punkt på listen, som betød meget for både Sten og Rikke Haunstrup, var Rikkes uddannelse til kropsterapeut. (Foto: Asger Mow)
Da corona blev en del af alle danskeres hverdag, blev ønskelisten for en stund sat på pause. I stedet lavede Sten og Rikke Haunstrup en dansk pendant med oplevelser, de godt kunne tænke sig at have i Danmark. Her er de eksempelvis ved Vadehavet. (Foto: Asger Mow)
Ægteparret tog også på troldejagt efter nogle af Thomas Dambos mange trætrolde, som er placeret rundt om i landet. (Foto: Asger Mow)
De var også på Under Klippen. Det er en Michelin-restauranten i centrum af Holstebro, ved Færch Torvet tæt på en stor og kunstig klippe. (Foto: Asger Mow)
Skulpturen Dodekalitten står på en lollandsk mark med udsigt over Smålandsfarvandet, og her var parret selvfølgelig også forbi. (Foto: Asger Mow)
Rikke Haunstrup var også afsted på et reatreat for kvinder.
Sten Haunstrup har altid været kæmpe fan af Lis Sørensen. Derfor var det en stor oplevelse, da de endelig fik mulighed for at tage til en af hendes koncerter og møde hende.
I foråret var parret i Island. Her jagtede de nordlyset, blev gennemblødte af gejsere og badede i de varme kilder. (Foto: Asger Mow)
1 / 12
Det første, Rikke og Sten Haunstrup krydsede af på deres liste, var at opleve en solnedgang ved sundet på Hasseløs – tæt på deres sommerhus. For selvom de havde haft muligheden for at gøre det i mange år, havde de aldrig fået det gjort. (Foto: Asger Mow)
1 / 12
For Rikke Haunstrup var det en barnedrøm, som blev til virkelighed, da hun endelig prøvede at være i drive-in-bio. (Foto: Asger Mow)
2 / 12
Sten Haunstrup har været med til at udvikle motoren til Vestas største vindmølle i Danmark. Derfor var det et ønske for dem begge at få lov til at stå på toppen af den sammen. (Foto: Asger Mow)
3 / 12
Herefter gik turen til Burma. Sten Haunstrup skulle løbe maraton, og Rikke Haunstrup var med for at støtte ham. Mange har nok drømt om at prøve at flyve luftballon. Det havde parret i hvert fald, og derfor greb de lejligheden, da den bød sig i Burma. (Foto: Asger Mow)
4 / 12
Et punkt på listen, som betød meget for både Sten og Rikke Haunstrup, var Rikkes uddannelse til kropsterapeut. (Foto: Asger Mow)
5 / 12
Da corona blev en del af alle danskeres hverdag, blev ønskelisten for en stund sat på pause. I stedet lavede Sten og Rikke Haunstrup en dansk pendant med oplevelser, de godt kunne tænke sig at have i Danmark. Her er de eksempelvis ved Vadehavet. (Foto: Asger Mow)
6 / 12
Ægteparret tog også på troldejagt efter nogle af Thomas Dambos mange trætrolde, som er placeret rundt om i landet. (Foto: Asger Mow)
7 / 12
De var også på Under Klippen. Det er en Michelin-restauranten i centrum af Holstebro, ved Færch Torvet tæt på en stor og kunstig klippe. (Foto: Asger Mow)
8 / 12
Skulpturen Dodekalitten står på en lollandsk mark med udsigt over Smålandsfarvandet, og her var parret selvfølgelig også forbi. (Foto: Asger Mow)
9 / 12
Rikke Haunstrup var også afsted på et reatreat for kvinder.
10 / 12
Sten Haunstrup har altid været kæmpe fan af Lis Sørensen. Derfor var det en stor oplevelse, da de endelig fik mulighed for at tage til en af hendes koncerter og møde hende.
11 / 12
I foråret var parret i Island. Her jagtede de nordlyset, blev gennemblødte af gejsere og badede i de varme kilder. (Foto: Asger Mow)
12 / 12
Selvom parret straks gik i gang med at udleve så mange drømme som muligt, oplevede de også tidligere end forventet de begrænsninger, som demensen satte for dem.
For Sten Haunstrups sygdom udvikler sig hurtigt, og det gør det hele tiden sværere og sværere at udforske deres ønskeliste.
Parret er netop hjemvendt fra en tur til Island, men ellers er der faktisk ikke planlagt rejser eller andre store oplevelser i den nærmeste fremtid.
Det betyder dog ikke, at de ikke stadig drømmer om dem, forsikrer Rikke Haunstrup.
- Vi må bare tænke os om og gøre tingene på en anden måde. I stedet for at tage på øhop i Portugal kan vi måske bare besøge én ø og så blive der. Det er bedst for os begge.
I klippet herunder kan du se scener fra parrets kobberbryllup i 2021.
Selvom de altid kommer til at have ønskelisten for øje, er de, siden Sten Haunstrup fik konstateret demens, kommet frem til, at det er mindst lige så vigtigt at have en god og stabil dagligdag.
Derfor afsætter de også hver dag tid til at tale om, hvilke positive ting der er sket i løbet af dagen.
- Det var det første skridt for os til at komme videre efter sorgen, siger Rikke Haunstrup og uddyber:
- For det vigtigste for mig er, at Sten stadig har indhold i sit liv. Og så må ønskelisten repræsentere guldkornene, vi får engang i mellem.
På trods af at livet til stadighed bliver mere og mere begrænset for Sten Haunstrup, vil han stadig have mest muligt ud af det.
- Vi ved jo alle sammen, at vi skal dø til sidst. Så derfor kan man jo lige så godt bruge sin tid og energi på noget, som giver livet værdi, forklarer han.
Hans bedste råd til andre er derfor, at de skal udleve og nyde livet, inden det er for sent.
- Det er en kæmpe fejl at lade være, hvilket Rikke Haunstrup er fuldstændig enig i.
- Man skal ikke være syg for at lave en ønskeliste, og jeg ville da også have ønsket, at vi havde gjort det tidligere. Man skal lade være med at udsætte det, man har mest lyst til. Gør det, mens du kan, siger hun.
Den danske stat har krænket 22-årige Emmas menneskerettigheder, da staten er skyld i, at Emmas voldtægtssag ikke kom for en dansk domstol.
Det vurderer den danske advokat Tyge Trier, der har ført en række sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Tyge Trier mener, at krænkelsen i Emmas sag, som DR har omtalt de seneste dage, er så alvorlig, at han nu vil indbringe sagen for den internationale domstol og håber, at domstolen vil tage sagen op.
- Det er simpelthen ikke godt nok, den måde Emmas sag er kørt på. Derfor er det også rigtigt, at der kommer nogle internationale øjne på, så Emma kan få en eller anden afslutning på sin sag og en eller anden form for retfærdighed, siger Tyge Trier.
22-årige Emma optræder kun med sit fornavn i DRs dækning, da hun ikke ønsker at blive forbundet med voldtægtssagen i fremtiden.
Det er flere fejl hos statsadvokaten i København, der har betydet, at Emma ikke får prøvet sin sag i en dansk retssal.
Emma får dermed ikke svar på, om en dommer vil give hende medhold i, at hun blev voldtaget af en mand sidste sommer på Hornbæk Strand i Nordsjælland.
En anklage, som manden i sagen har nægtet sig skyldig i over for politiet. Manden har via sin advokat oplyst, at han ikke har nogen kommentarer til DR i sagen.
Kort fortalt kom Emmas sag ikke for retten, fordi statsadvokaten i København ikke i tide fik oplyst manden om, at sagen mod ham ville fortsætte, selvom Nordsjællands Politi i første instans havde droppet sigtelsen mod ham.
Alene på grund af den manglende besked fra statsadvokaten blev sagen afvist efter krav fra mandens forsvarsadvokat, selvom der var sat en dato for, hvornår sagen skulle for retten i Helsingør.
Sagen blev afvist, fordi loven siger, at der højst må gå to måneder, fra en sag er droppet af politiet, og indtil en tidligere sigtet får besked om, at statsadvokaten har besluttet, at sagen alligevel skal for retten.
En tidsfrist, som justitsminister Mattias Tesaye og flere partier i Folketingetnu vil kigge på.
Der er ingen garanti for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil behandle Emmas sag. Men Emmas advokat, Tyge Trier, mener, at det skal prøves, om der er sket en krænkelse af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
- Jeg ser klar støtte for Emma i tidligere domme fra Den Europæiske Menneskeretighedsdomstol, siger Tyge Trier.
Artikel 8 handler om, at staten skal sikre borgernes personlige integritet.
Det betyder helt konkret ifølge Tyge Trier, at hvis man som borger bliver groft krænket af en anden borger, så har staten en aktiv pligt til at sørge for, at sagen bliver efterforsket, og at en potentiel gerningsmand bliver retsforfulgt.
- Det er forplumret på en ganske graverende måde i denne her sag, og derfor er det velbegrundet at få fastlagt om Emmas menneskeret er krænket. Det er helt åbenbart, at myndighederne har klokket alvorligt i den og ikke har fået gjort det helt almindelige arbejde, siger Tyge Trier.
En voldtægt kan give op til otte års fængsel, og det understreger ifølge Tyge Trier behovet for, at sagen kommer for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
- Vi skal huske, at sager om mulig voldtægt hører til de allermest alvorlige sager, vi har.
Emma håber, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol tager hendes sag op.
- Det er rigtig vigtigt, at der kommer noget mere fokus på de fejl, der er sket i den her retsproces. Jeg synes, at det er under al kritik, at min sag er endt, hvor den er endt. Så jeg håber, at jeg kan få en eller anden form for afslutning, siger hun.
Hvis Emma skulle vinde sagen ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, betyder det ikke, at den mand, der blev tiltalt i voldtægtssagen, kan komme for retten.
Alligevel er både Emma og advokat Tyge Trier enige om, at det er værd at forsøge at få sagen rejst i Strasbourg, hvor Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ligger.
- Hun kan få en anerkendelse af, at hun skulle have haft en retssag i Danmark i en straffesag mod ham, og hun kan også få en kompensation for sagen, siger Tyge Trier.
Hvad kan vi lære af sagen som samfund?
- Jeg tror allerede, at der er sat nogle sorte streger i panden på nogen. Men selvfølgelig er det en påmindelse til alle, der sidder med straffesager, om, at de der frister, skal man gøre alt for at overholde, siger Tyge Trier.
Nordsjællands Politi har ingen kommentarer til sagen. Statsadvokaten i København ønsker ikke at stille op til interview, men Lise-Lotte Nilas, der er statsadvokat ved statsadvokaten i København, siger i et skriftligt svar til DR, at det selvfølgelig er dybt beklageligt, hvad der er sket.
- Der er sket en menneskelig fejl, som desværre førte til, at sagens ene part ikke i tide blev underrettet om, at den pågældende skulle møde i retten.
- Vi har efterfølgende indskærpet procedurerne i ekspedition, og vi skal endnu engang meget beklage forløbet i sagen.
Finland og Sveriges beslutning om at tilslutte sig forsvarsalliancen Nato ændrer fundamentalt på situationen mellem Nato og Rusland.
For med Finland og Sverige inde under Nato-paraplyen strækker forsvarsalliancens grænser sig hele vejen fra Tyrkiet i syd til Arktis i nord.
Det giver Nato en lang række strategiske muligheder, at de to lande, der ligger i et ”geografisk nøgleområde”, bliver medlemmer, og det er generelt et ”mareridtsscenarie” for Rusland, at Nato får tilføjet Finlands 1.340 kilometer lange grænse til Rusland samt Sveriges store kystlinje med Østersøen, vurderer Steen Kjærgaard, der er major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
Han peger på, at Norden nu står samlet i Nato-samarbejdet om Østersøen, sikkerhedsgarantien til de tre baltiske Nato-medlemslande, Estland, Letland og Litauen, bliver troværdig, og længden af grænser mellem et Nato-land og Rusland mere end fordobles.
- Det betyder, at russerne reelt bliver pakket ind af Nato fra Anatolien og hele vejen op til Arktis. Det er russernes værste skræk overhovedet. Det betyder, at Nato kommer til at stå i en helt anden situation i forhold til Rusland.
- Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at i de store linjer, kan det her måske være starten på, at Rusland fundamentalt kommer til at ændre sig, siger Steen Kjærgaard.
Steen Kjærgaards vurdering er, at Finlands og Sveriges offentlige tilkendegivelser om at søge Nato-medlemskab vil medføre stribevis af russiske reaktioner.
- Der vil være en hel masse politisk retorik og trusler nu, det er der ingen tvivl om. Der kommer til at være nogle kraftige politiske reaktioner fra Rusland, siger Steen Kjærgaard.
Et vigtigt punkt for særligt Sverige i processen har været, at man kunne få stillet en sikkerhedsgaranti i overgangsperioden fra ansøgning til fuldbyrdet Nato-medlem. Sådan en sikkerhedsgaranti stillede Danmark mandag.
Ifølge Steen Kjærgaard er chancen for et konventionelt militært angreb på Sverige eller Finland i overgangsperioden dog så godt som nul. Men han kan sagtens forestille sig andre former for angreb.
- Det er nok nærmere fremflytning af strategiske våbensystemer, suverænitetskrænkelser, cyberangreb, misinformation, mystiske hændelser og sådan nogle ting, siger han.
Vladimir Putin har gentagne gange fastslået, at Natos ekspansion mod øst har været en bevæggrund bag invasionen af Ukraine. Omvendt fastholder Nato, at forsvarsalliancen udelukkende er defensiv og afviser, at alliancen nogensinde har lovet ikke at udvide mod øst, som Putin ellers hævder.
Ifølge Reuters siger Putin, på et topmøde i CSTO-organisationen, som er en militæralliance mellem Rusland og en række tidligere Sovjetlande, at Nato-udvidelsen bliver brugt af USA på en ”aggressiv” måde til at forværre en allerede vanskelig global sikkerhedssituation.
Natoafviser, at alliancen er aggressiv og siger, at Nato ”ikke søger konfrontation og ikke udgør en trussel mod Rusland”. Putin fastslog, at Rusland ikke har nogen udeståender med Sverige og Finland, men derimod Nato.
- Udvidelsen af militær infrastruktur i dette territorium vil utvivlsomt fremprovokere vores modsvar. Hvad det modsvar vil være afhænger af, hvilke trusler mod os der bliver skabt, siger den russiske præsident ifølge Reuters efter CSTO-topmødet.
Den tidligere russiske præsident og nuværende viceformand i Ruslands sikkerhedsråd, Dmitrij Medvedev, var meget klar i sine udtalelser om, hvad et russisk modsvar kunne være, da de første meldinger om mulige Nato-ansøgninger fra Sverige og Finland kom midt i april.
- Der kan ikke længere være tale om atomfri status for Baltikum. Balancen skal genoprettes, sagde Medvedev midt i april ifølge Reuters.
Rusland har eksklaven Kaliningrad, der ligger mellem Litauen og Polen, hvor russerne altså principielt kan opstille strategiske atomvåben, som et led i Medvedevs ambition om at "genoprette balance". I forvejen har russerne atomstyrker på flådebasen i Murmansk i det nordvestlige hjørne af Rusland.
Men det vil ikke tjene russerne at indgå i et våbenkapløb, vurderer Steen Kjærgaard.
- Vi kan risikere, at vi er på vej ind i, at det kan blive vejen til Ruslands kollaps, fordi hvis russernes svar på svensk og finsk Nato-medlemskab bliver, at de starter et nyt kernevåbenkapløb, så taber de. Ikke på den korte bane, men på den lange bane, for de har hele den rige verden imod sig, siger han.
Han fastslår, at hvis det skulle komme til et våbenkapløb mellem Rusland og Nato, øger det ikke nødvendigvis risikoen for atomkrig.
- Atomvåben er et politisk afskrækkelsesmiddel, mere end det er et militært våben.
- Al logik, vi har set, lige siden atomvåben blev opfundet og brugt første gang, er, at stater, der har atomvåben, ikke bliver angrebet. Fordi man har den gensidige afskrækkelsesstrategi, siger Steen Kjærgaard.
For under to døgn siden stod de på scenen i Torino omgivet af konfetti og blitzlys foran mange millioner af seere fra hele verden.
Men allerede i går måtte Eurovision-vinderne fra Kalush Orchestra rejse fra Italien for at vende tilbage til deres krigsramte hjemland Ukraine. Det skriver Aftonbladet.
Her skal de være med til at forsvare deres land, idet alle mænd mellem 18 og 60 år, ifølge et dekret fra præsident Volodimir Zelenskyj, er beordret til at blive i Ukraine.
Gruppen havde fået en særlig tilladelse fra de ukrainske myndigheder, så de kunne forlade landet for at dyste ved Eurovision, men skulle senest være tilbage i Ukraine to dage efter sejren, altså i dag, mandag.
På en række billeder fra Italien kan man se forsangeren, 27-årige Oleh Psiuk, kysse sin kæreste farvel, inden han rejser til Ukraine.
Se Kalush Orchestra optræde med 'Stefania' ved Eurovision her:
Efter sejren har Kalush Orchestra også valgt at skille sig af med deres Eurovision-statuette.
- Vi har planlagt at sætte vores statuette på auktion og donere pengene til velgørenhedsorganisationer, der kan hjælpe de bevæbnede styrker og Ukraine. Vi tror, at det vil gavne Ukraine, udtaler forsanger Oleh Psiuk ifølge mediet Ukrinform.
Præcis hvilken velgørenhedsorganisation, der skal stå for auktionen, ved gruppen endnu ikke - ligesom der heller ikke er taget stilling til, hvor stort et beløb man regner med, at statuetten kan inkassere.
Dog slår Oleh Psiuk fast, at sejren har betydet alverden for gruppen:
- Det her er et meget vigtigt skridt og en sejr for Ukraine lige nu. Jeg er glad for, at jeg kan overbringe så gode nyheder, eftersom der ikke er så mange af dem. Og jeg kan allerede nu se, hvordan det har opmuntret vores folk. Så jeg er glad for at se, at al dette arbejde ikke var forgæves.
Kalush Orchestra sejrede - som fans, eksperter og bookmakere havde forudset - stort ved lørdagens Eurovision Song Contest med sangen 'Stefania', som fik i alt 631 point.
I et interview med dr.dk, inden Kalush Orchestra sejrede ved den europæiske sangdyst, fortalte Oleh Psiuk, at det langt fra var uproblematisk for ham at være med i Eurovision-boblen i Torino:
- Jeg vil ikke sige, det er let for mig at være her. Jeg har stadig øjeblikke, hvor jeg bliver bange for, hvordan min familie har det hjemme i Ukraine.
Gruppen blev udpeget som Eurovision-repræsentanter i februar, og blot to dage efter deres sejr begyndte Rusland sin invasion af Ukraine.
Derfor har Kalush Orchestra ikke kunnet mødes og øve deres optræden sammen. I stedet har forsanger Oleh Psiuk brugt de seneste par måneder på at indsamle mad og drikke til nødstedte ukrainere, mens et andet medlem, Slavik Hnatenko, selv har været en del af kampene som soldat i den ukrainske hær.
Siden Kalush Orchestras sejr i lørdags har både gruppen selv, præsident Volodymyr Zelenskyj og Ukraines kulturminister, Oleksandr Tkatjenko, ytret ønske om, at Ukraine næste år afholder Eurovision.
Det er første gang i Eurovisions historie, at et krigsramt land har vundet konkurrencen.
Mindretalslederen i det amerikanske senat, republikaneren Mitch McConnell, siger, at der er "stor tværpolitisk støtte" i USA for at få Finland med i Nato.
Det siger han under et besøg i den finske hovedstad, Helsinki, skriver CNN.
Her siger republikaneren, at han forventer, at den amerikanske kongres "hurtigst muligt" vil stemme om det finske medlemskab.
Når krigen i Ukraine engang er ovre, venter der et enormt og meget dyrt genopbygningsarbejde.
Den regning skal sendes til Putin, fastslår udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ifølge Ritzau i forbindelse med et møde for EU-landenes udenrigsministre i Bruxelles.
- De konkrete ødelæggelser kommer Rusland til at betale en pris for.
- Præcis hvordan vi gør det, skal vi drøfte. Men den danske holdning er klar: Det her kommer med de maksimale omkostninger for Rusland. Også i forhold til genopbygningen, siger han.
En række andre EU-lande er enige med Kofod. Alternativet er nemlig, at regningen kan ende lande hos EU's skatteydere.
Den kendte tv-personlighed og realitydeltager Sidney Hassel Hansen, kendt som Sidney Lee, er død.
Det bekræfter familien over for Ekstra Bladet.
- Vi er i stor sorg, fortæller familien til Ekstra Bladet.
Sidney Lee blev 43 år.
Familien ønsker ifølge Ekstra Bladet ikke at oplyse yderligere om dødsfaldet.
Ifølge DR’s oplysninger var politiet til stede, da Sidney Lee mistede livet, og sagen er derfor overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).
Denne sammenhæng kan Københavns Politi dog ikke bekræfte.
- Jeg kan bekræfte, at der i dag er viderebragt en sag til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Vi har ikke yderligere detaljer at oplyse, fortæller Martin Kajberg, vagtchef ved Københavns Politi til DR.
Tyrkiet ikke vil sige 'ja' til, at Sverige og Finland bliver optaget i Nato.
Den siger den tyrkiske præsident Erdogan på et pressemøde i dag.
Udmeldingen kommer, efter at Sverige i dag officielt har meldt ud, at landet vil søge om at blive en del af forsvarsalliancen.
Erdogan begrunder det med, at Sverige og Finland er "rugekasser" for terrororganisationer, der bekæmper Tyrkiet.
På en pressekonference siger præsident Erdogan, at Sverige og Finland ikke behøver at sende diplomatiske delegationer til Ankara for at overbevise Tyrkiet om at ændre holdning.
For at Sverige og Finland skal blive optaget kræver det enstemmighed hos Nato-landene. Tyrkiet kan derfor blokere for optagelsen ved at stemme nej.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har udpeget på den 61-årige Élisabeth Borne som ny premierminister.
Hun kommer til at afløse Jean Castex, der trådte tilbage i dag efter to år på posten.
Élisabeth Borne har et indgående kendskab til det politiske system i Frankrig og ventes at kunne hjælpe Macron til at gennemføre reformer, skriver Ritzau.
Hun bliver den kun anden kvindelige premierminister i Frankrigs historie.
- Væk fra banen har jeg gemt mit sande jeg, og hvem jeg er virkelig er.
Det siger den engelske fodboldspiller Jake Daniels, der tørner ud for Blackpool FC i den næstbedste engelske række, til klubbens hjemmeside.
- Jeg har i hele mit liv vidst, at jeg er homoseksuel, og nu føler jeg, at jeg er klar til at komme ud og være mig selv, siger den 17årige angriber.
Listen af professionelle fodboldspillere, der har åbnet om at være homoseksuel, er ikke lang. Men i løbet af 2021 fortalte blandt andre Josh Cavallo fra Australien, at han har skjult sin seksualitet. Det har været med til at inspirere den unge Blackpool-spiller.
- Jeg har hadet at lyve hele mit liv og følelsen af at skulle ændre mig for at passe ind. Nu vil jeg være en rollemodel ved at gøre det her, siger Jake Daniels.
Den unge angriber er i løbet af sæsonen rykket op fra ungdomsrækkerne til førsteholdet i Blackpool og har underskrevet sin første kontrakt som professionel.
