Nyheder

Danskere franarret tusindvis af kroner via Dating.dk

Overblik

  1. Danskere franarret tusindvis af kroner via Dating.dk

    Det vrimler med svindlere på dating-sites på nettet. DR's forbrugerprogram, Kontant, fandt på få minutter ved hjælp af Googles billedsøgning profiler, hvor personens fotos var tyvstjålet fra andre hjemmesider.

    Forbrugerprogrammet har interviewet tre danskere - og har kendskab til adskillige andre - som er blevet franarret hundrede tusindvis af kroner fra svindlere, der optræder med falske navne og stjålne fotos på Dating.dk.

    Via den falske profil får udenlandske svindlere kontakt til danskere. Det såkaldte romancescam går ud på, at en svindler via romantiske breve og telefonopkald får et offer til at forelske sig. Og det får ofrene til at overføre penge til svindleren.

    Lis Daugaard blev franarret 94.000 kroner af en mand ved navn Robert Aleksandar. Hun havde mødt ham via datingsiden Dating.dk.

    Da hun opdagede, at Robert Aleksandar ikke havde nogen reelle intentioner, fandt hun ud af, at hans profilfotos var tyvstjålet fra en italiensk forretningsmand.

    Lis Daugaard kontaktede Dating.dk for at advare dem mod Robert Aleksandar. Men hun fandt hans profil igen to gange efter advarslen.

    - Og jeg skriver til dem: "Det mindste I kan gøre, det er: Tag nu fat i de kvinder, han har haft kontakt med, og advar dem om, at her"- for jeg kunne jo bevise, at det var en fake profil, siger Lis Daugaard, pensionist fra Ishøj, til Kontant.

    Dating.dk beklager, at Robert Aleksandars profil er dukket op igen og igen.

    - Lige præcis i det her tilfælde burde vi have været bedre til at fange det. Fx. ud fra billedet, hvis det er det, der er gået igen. Så det vil vi da prøve at kigge på, hvordan vi kunne have fanget det her eksempel, Siger Niels Thrane, Udviklingschef for Dating.dk.

    Dating.dk forklarer, at de ikke kan advare de andre kvinder, hvis svindleren har slettet sin profil, da alle kontaktoplysninger så bliver slettet.

    Kontant har brugt Googles billedsøgning på profiler på Dating.dk. På ganske kort tid kunne programmet afsløre, at flere profiler var kendte svindlere, som der ligger advarsler om på nettet.

    Kontant har spurgt Dating.dk, hvorfor de ikke laver en billedsøgning af deres profiler for at stoppe svindlerne.

    - Det har vi gjort indtil nu med et andet system, som desværre ikke er lige så godt som helt almindelig Google. Så det er noget, vi kigger på lige nu. Vi vil forbedre vores billedgenkendelse sådan, at vi bliver bedre til det, siger Niels Thrane, udviklingschef for Dating.dk

    Forbrugerprogrammet Kontant undersøger torsdag aften, hvem der står bag de såkaldte romancescam, og det fører programmet til både England og Ukraine. Se med kl. 21:00 på DR1.

  2. Ministre afviser kritik: Vi havde ingen viden om, at Kabul ville falde så hurtigt

    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i samråd om den danske evakuering fra Afghanistan. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Ingen kunne vide, at Afghanistans hovedstad, Kabul, ville falde så hurtigt til Taliban. Og derfor kan man heller ikke kritisere regeringen for at have handlet for langsomt.

    Det fastholder både udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) fredag på et samråd om den kaotiske evakuering i Afghanistan.

    Begge ministre har været under heftig beskydning i Folketinget for ikke at have handlet hurtig nok på den eskalerende situation i landet, hvor Taliban var på hastig fremmarch.

    - Det billede, vi alle kiggede ind i, var, at der var mere tid, end virkeligheden viste, siger Jeppe Kofod.

    Vi vidste ikke bedre end vores allierede og samarbejdspartnere
    Jeppe Kofod, udenrigsminister

    Nærmest helt op til Kabuls fald lød vurderingen fra myndighederne, at det ikke var sandsynligt, at Kabul ville falde så hurtigt, som byen endte med at gøre. Og det var den samme analyse, Danmarks samarbejdspartnere og andre Nato-lande havde gjort sig, lyder forsvaret fra udenrigsministeren.

    - Havde vi kendt til Kabuls hurtige fald, havde vi gjort tingene anderledes. Men det vidste vi ikke på det tidspunkt, siger Jeppe Kofod.

    Regeringen har fået voldsom kritik for ikke at have lyttet til eksperter og flere andre af Folketingets partier, der i løbet af sommerferien gav udtryk for, at situationen i Afghanistan var så alvorlig, at man burde begynde at trække ansatte ud af landet.

    USA begyndte i slutningen af juli at evakuere afghanske tolke og andre, der havde bistået de amerikanske styrker under krigen i Afghanistan.

    Men forsvarsminister Trine Bramsen holder fast i, at regeringen har handlet på de efterretninger, der lå. Hun afviser, at regeringen har haft en viden, der gjorde, at man kunne have handlet anderledes.

    - Det er fuldstændig naturligt, at regeringen støtter sig på Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), for det er FE, der samler overblikket over alle efterretninger, siger Trine Bramsen.

    Søndag den 15. august faldt Kabul til Taliban. Indtil umiddelbart før Talibans magtovertagelse var det Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at det var mindre sandsynligt, at Kabul ville falde inden årets udgang.

    FE har efterfølgende i en pressemeddeelse erkendt, at de undervurderede, hvor hurtigt Talebans magtovertagelse ville gå.

    - Det var ikke en overraskelse, at Kabul faldt, men hastigheden, som det skete med, havde vi ikke anset som sandsynlig, siger Svend Larsen, fungerende chef for FE, i pressemeddelelsen.

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) afviser begge at have kendt til efterretninger om, at Kabul ville falde hurtigere. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Et spørgsmål, der blev stillet igen og igen på samrådet, var, om der lå efterretninger om Talibans hastige fremmarch, som ministrene burde have reageret på.

    Konservatives udenrigsordfører Marcus Knuth peger på en ugerapport, der er kommet frem, efter evakueringen af Afghanistan.

    Jeg kan konstatere, jeg ikke selv er blevet præsenteret for de ugerapporter.
    Jeppe Kofod, udenrigsminister

    Den viser, at chefen for de danske styrker i Afghanistan allerede i juni beskrev, hvordan udviklingen i Afghanistan var "bekymrende", og at den afghanske hær var udfordret af, at Taliban vandt frem.

    Men den ugerapport har ministrene ikke været bekendt med, siger de begge på samrådet.

    - Jeg kan konstatere, at ugerapporterne er tilgået ambassaden i Kabul og den danske repræsentation i Nato. Jeg kan konstatere, jeg ikke selv er blevet præsenteret for de ugerapporter, siger Jeppe Kofod.

    Samme melding kommer fra forsvarsminister Trine Bramsen, der også afviser, at ugerapporterne er tilgået hende. Hun siger dog også, at ugerapporterne ikke giver et så klart billede af situationen i Afghanistan, som De Konservative antyder.

    - De viser en bekymrende udvikling, men der står ikke i ugerapporterne, at Kabul ville falde så hurtigt, siger Trine Bramsen.

    Jeppe Kofod understreger, at han forventer, at evalueringsarbejdet vil kortlægge, præcis hvordan ugerapporterne er indgået i myndighedernes vurdering af sikkerhedssituationen.

    Regeringen er med flere af Folketingets partier blevet enige om at evaluere evakueringen i Afghanistan. Evalueringen vil blandt andet fokusere på forløbet op til evakueringen, og om de danske myndigheder var godt nok forberedt.

    Venstre var efter samrådet langt fra tilfreds med ministerens svar, som de ikke mener var fyldestgørende. Udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen vil derfor indkalde til et nyt samråd.

    - Regeringens ministre svarer ikke på de spørgsmål, vi stiller dem, og derfor må vi jo blive ved, indtil vi får svar, siger Michael Aastrup Jensen.

  3. Bolsonaro insisterer på at tage til FN-topmøde trods manglende vaccine

    Brasiliens kontroversielle præsident, Jair Bolsonaro, rejser i næste uge til New York for at tale ved FN's generalforsamling.

    Det er normalt en formalitet, men denne gang skaber besøget lidt af en kontrovers. Bolsonaro er nemlig ikke vaccineret mod covid-19, og bystyret i New York kræver, at deltagere ved generalforsamlingen er færdigvaccinerede, beretter BBC.

    Det lader dog ikke til, at præsidenten bliver nægtet adgang til FN's berømte hovedkvarter på Manhattan. FN's generalsekretær, António Guterres, oplyser nemlig, at han ikke vil stille statsoverhoveder over den slags krav.

    Jair Bolsonaro har ved flere lejligheder fået kritik for sin coronahåndtering. Herunder ved at nægte at bære mundbind og ikke at lade sig vaccinere ud fra argumentet om, at han tidligere har været smittet.

  4. LIVE Forsvarsminister i åbent samråd om tur til Ærø

    Hvad? Folketingets forsvarsudvalg har kaldt forsvarsminister Trine Bramsen (S) i samråd om ministerens ophold på Ærø. Ministeren er blevet kritiseret for turen, som flere partier mener var en forkert disposition, da Taliban samtidig var ved at overtaget den afghanske hovedstad Kabul.

  5. 29-årig mand kendt skyldig i at hverve IS-kriger i 2013

    En 29-årig mand er skyldig i at hverve en mand til terrororganisationen Islamisk Stat (IS) i Syrien og medvirke til, at han fik træning i at bruge våben.

    Det har Københavns Byret afgjort fredag morgen, skriver Ritzau.

    Den 29-årige kommunikerede i en kortere periode i 2013 over Facebook med en mand, som siden rejste til Syrien for at tilslutte sig IS.

    Retten fandt, at den 29-årige er skyldig efter den tiltale, som anklagemyndigheden har rejst imod ham.

    Anklagemyndigheden mener, at anklagerne er så alvorlige, at retten skal idømme manden fængsel og tage hans danske statsborgerskab fra ham.

    Den 29-årige nægter sig skyldig.

  6. Styrelse råber vagt i gevær på grund af afrikansk svinepest i Tyskland

    Sygdommen afrikansk svinepest kan potentielt koste tab i milliardklassen for Danmark.

    I en pressemeddelelse opfordres jægere, lastbilchauffører og medarbejdere i landbruget til at passe på.

    Samtidig bør landbrugsmedarbejdere, der kommer til danske svinefarme fra udlandet, ikke tage animalske fødevarer med.

    - Problemet er, at smitten kan gemme sig i både jord under støvlerne, på våben og andet materiel samt i fødevarer, siger dyrlæge og sektionsleder Signe Balslev i meddelelsen.

    Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom. Den kan ramme svin, men kan ikke smitte til mennesker.

  7. Omstridt specialskole renoveret for 70 millioner kroner: Nu er den ramt af skimmelsvamp

    Aabenraa Kommunes specialskole, Fjordskolen, er ramt af skimmelsvamp, og det kan påvirke indeklimaet på skolen væsentligt.

    Det er konklusionen i en ny rapport fra Teknologisk Institut. Her lyder det, at der blandt andet er fundet meget høj skimmelvækst i tagkonstruktionen.

    Fjordskolen er Aabenraa Kommunes specialskole for ca. 250 børn med fysiske handicap, autisme og ADHD.

    Trods store forældreprotester flyttede skolen ind i Kruså Skoles gamle bygninger i 2019, som kommunen havde renoveret for ca. 70 millioner kroner. Siden har flere ansatte gentagne gange klaget over hovedpine og træthed.

    Kommunen har dog afvist, at der skulle være problemer med indeklimaet, fordi tidligere målinger ikke har påvist skimmelsvamp.

  8. Pressede hospitaler må sende børn med RS-virus videre: Støttepartier savner handlingsplan

    Der er i øjeblikket så mange smittet med RS-virus, at hospitalerne er nødt til at rokere rundt på både patienter og personale for at have plads til alle patienter. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    - Vi har ikke plads til at hjælpe.

    Den besked fik Someya Zeen, da Skejby Sygehus på grund af manglende plads måtte afvise hendes søn, der var syg med RS-virus. I stedet blev familien sendt til Viborg mere end 60 kilometer væk.

    RS-virus har nemlig ramt så mange børn, at flere afdelinger på landets hospitaler ikke har ledige senge, viser en rundringning, DR Nyheder har lavet til landets regioner.

    I sidste uge blev 1.300 konstateret smittet, hvoraf langt størstedelen af dem er børn. Og det tal er langt højere end normalt på det her tidspunkt af året.

    Lige nu er der dobbelt så mange indlagte med virusset som i den normale højsæson, som plejer at være om vinteren.

    Det betyder, at der er risiko for, at tallet vil stige endnu mere, og det bekymrer Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører for Enhedslisten.

    - Der kan være enkelte situationer, hvor der er tale om en spidsbelastning. Men jeg mener ikke, at det er acceptabelt, at man i så presset en situation skal sendes ud og køre, for det er klart, at man er dybt bekymret for hele familien og barnet, der er ramt af RS-virus.

    Og situationen og køreturen sidder da også stadig i Someya Zeen.

    - Han blev stresset af turen, og jeg blev også både stresset og ked af at kigge på ham græde uden at kunne gøre noget, siger hun.

    Derfor er man ifølge Peder Hvelplund også i tæt dialog både med Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut for at se på mulige løsninger. Både i forhold til at forsøge at mindske stigningen i smitte, men også for at finde frem til forklaring på stigningen.

    Statens Serum Institut oplyste tidligere på måneden, at man ikke med sikkerhed ved, hvorfor smitten er større end normalt.

    Jeg har selv bedt ministeren om, at gøre rede for, hvordan situationen ser ud, og hvordan man forventer at kunne håndtere det, hvis det skulle blive værre i løbet af efteråret.
    Kirsten Normann Andersen, SF

    Genåbningen af samfundet kan dog være en faktor. Det samme kan nedlukningen sidste vinter, der gjorde, at færre børn blev smittet sidste år og derfor ikke har opbygget immunitet.

    Kirsten Normann Andersen, der er sundhedsordfører for SF, er også bekymret for situationen ude på hospitalerne, der længe har været presset både grundet coronakrisen og senest konflikt.

    - Lige præcis RS-virus er bekymrende, fordi det er nyt. Det betyder, at sygehusene skal tage imod forholdsvis mange børn. Jeg har selv bedt ministeren om, at gøre rede for, hvordan situationen ser ud, og hvordan man forventer at kunne håndtere det, hvis det skulle blive værre i løbet af efteråret, siger hun.

    Det har ikke været muligt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S), men han skriver i en mail, at RS-virus har ramt signifikant flere end normalt.

    - Vi følger naturligvis situationen tæt sammen med vores styrelser. Det danske sundhedsvæsen er robust og i stand til at klare et stort pres, det er jeg sikker på, det også kan i denne situation.

    Ifølge Peder Hvelplund er sundhedsvæsenet dog ikke så robust, som det burde være.

    - Det er klart, at det er en alvorlig situation. Vi ser gentagne tilfælde med overbelægning, og når vi så står med et akut udbrud af RS-virus, så bliver det bare understreget, siger han.

    Som situationen er nu på flere hospitaler, er han enig med Kirsten Normann Andersen i, at der ikke er en anden udvej end at aflyse planlagt operationer, som man gjorde det under coronaepidemien.

    - Det er selvfølgeligt ærgerligt og trist for de patienter, der må imødese yderligere ventetid, men de akutte opgaver skal løses først, siger Peder Hvelplund.

    - De mest livstruede patienter skal selvfølgelig stadig kunne behandles. Patienter, der godt kan vente, uden at det forværrer deres situation, kan komme til at vente lidt længere, siger Kirsten Normann Andersen.

    Og så bliver man ifølge ordførerne også nødt til at passe på sundhedspersonalet.

    Kirsten Normann Andersen har blandt andet spurgt sundhedsministeren, om det kunne komme på tale at suspendere behandlingsgarantien i en periode.

    - Det ville være et godt signal til personalet om, at de kan forvente, at man tager hensyn til at personalesituationen er meget svær lige nu, siger hun.

    Peder Hvelplund så gerne, at der blev tilført flere ressourcer til sundhedsvæsenet.

    - Vi bliver jo nødt til at se på, hvordan vi sikrer, at der er tilstrækkelig kapacitet. Og hvordan vi sikrer, at vi kan tiltrække personale til sundhedsvæsenet ved også at sikre gode løn- og arbejdsvilkår, siger han.

  9. Tre dages valg i Rusland er i gang

    Valget til det russiske parlaments underhus, Dumaen, blevet skudt i gang fredag morgen.

    Valget er spredt over tre dage på grund af coronapandemien, og derfor har russerne helt frem til på søndag til at stemme.

    Regeringspartiet, Forenet Rusland, der har været med til at sikre præsident Vladimir Putin magten i to årtier, går tilbage i meningsmålinerne - men står dog til at bevare flertallet i Dumaen.

    Flere oppositionspolitikere sidder i fængsel, eller også har de ikke fået lov til at stille op.

    • En guvernør stemmer i Pensa i det vestlige Rusland. Ud over valg til Dumaen er der i weekenden ti guvernørvalg og 39 valg til lokale parlamenter. (Foto: Maxim Budanov)
    • En fange i byen Kemerova i Sibirien i gang med at stemme. (Foto: TASS © TASS)
    • Her stemmer en kvinde i Moskva. (Foto: Natalia Kolesnikova © AFP or licensors)
    • Valget er i gang i Ryazan i det vestlige Rusland. (Foto: Alexander Ryumin)
    1 / 4
  10. Hvidvask-sag klæber til kanslerkandidat kort før det tyske valg

    Den tyske finansminister, Olaf Scholz, er kommet i modvind under det tyske valgs slutspurt. (Foto: Ronald Wittek © Ritzau Scanpix)

    Når man befinder sig midt i en tæt valgkamp, er en møgsag det sidste, man har brug for.

    Derfor må den tyske kanslerfavorit Olaf Scholz ærgre sig over den hvidvask-sag, som han er røget ind i kort inden næste uges valg i Tyskland.

    Her skal tyskerne til stemmeurnerne ved et uhyre vigtigt valg for at finde ud af, hvem der skal erstatte kansler Angela Merkel, som har siddet på magten i knap 16 år.

    Det er jo valgkamp, så SPD har nok regnet med, at der ville blive kastet med tomater, men nu bliver der kastet med sten i stedet for.
    Michael Reiter, Tyskland-korrespondent

    Men i stedet for at trykke hænder og snakke med vælgere skal socialdemokraten Olaf Scholz på mandag bruge formiddagen på at svare på hvidvask-spørgsmål i et parlamentarisk udvalg.

    Den tyske finansminister er nemlig blevet suget ind i en større hvidvask-sag midt i valgkampen, efter tysk politi i sidste uge foretog en omfattende ransagning hos finansministeriet samt i justitsministeriet i en sag om mulig myndighedssjusk med alvorlige meldinger om hvidvask.

    Selvom Olaf Scholz ikke selv er under mistanke i sagen, så kan den spegede sag ende med at koste ham valget, vurderer DR's Tyskland-korrespondent.

    Sagen, som Scholz er blevet viklet ind i, handler om hvidvask for millioner af euro, som en task force under Olaf Scholz' finansministerium angiveligt har været bekendt med, men ikke har meldt til politiet.

    Hans rival til kanslerposten fra det kristendemokratiske CDU, Armin Laschet, har ikke været sen til at angribe sin modstander i forbindelse med skandalen. Det gjaldt blandt andet i en tv-debat i søndags.

    Her har han blandt andet beskyldt Scholz for ikke at vide nok besked om, hvad der foregår i hans ministerium, fortæller Michael Reiter.

    - Det som Laschet siger til enhver mikrofon, han kan komme i nærheden af, er, at Scholz ikke har nogen anelse om, hvad der foregår i ministeriet, på trods af at han er finansminister. Man siger mellem linjerne – men med ret store bogstaver - at han måske ser igennem fingre med økonomisk kriminalitet, siger korrespondenten.

    Laschet kritiserede blandt andet Scholz for den såkaldte Wirecard-skandale, hvor den tyske betalingsgigant kollapsede efter afsløringer om massiv svindel:

    - Der har nemlig været andre store erhvervsskandaler i Tyskland, hvor Scholz ikke har grebet ind. Og så beskylder CDU ham også for at gribe ind i det uafhængige tyske retssystem – fordi Scholz rent faktisk blev sur over denne ransagning og sagde, at der ikke var nogen grund til at troppe op og ransage ministeriet. Statsanklageren kunne bare have sendt en mail.

    Det kan koste ham de afgørende vælgerstemmer, det kræver for at blive kansler
    Michael Reiter, Tyskland-korrespondent

    Angrebet fra Laschet kommer, efter hans CDU-parti og Olaf Scholz’ SPD har siddet ganske fredsommeligt i regering i 12 ud af de seneste 16 år. Men nu er der altså valgkamp, og fløjlshandskerne er taget af, påpeger Michael Reiter.

    - Det minder næsten om House of Cards, tv-serien om intriger i amerikansk politik. Det er jo valgkamp, så SPD har nok regnet med, at der ville blive kastet med tomater, men nu bliver der kastet med sten i stedet for, siger han.

    - Det er socialdemokraterne vildt forargede over, og mange i partiet mener, at denne ransagning faktisk er politisk orkestreret for at ramme Olaf Scholz. For chefen for anklagemyndigheden, der fører den her hvidvask-sag, er nemlig CDU-mand med forbindelser langt op i partiet, siger korrespondenten.

    Dramaet stopper dog ikke der. Der er nemlig også splid om den pressemeddelelse, som anklagemyndigheden har sendt ud om razziaen i sidste uge.

    - I den står der, at man vil finde ud af, om Scholz og hans ministerium har blandet sig i hvidvask-sagen – altså muligvis forhindret, at sagen blev meldt til politiet. Det ville være en kæmpe skandale, slår Michael Reiter fast.

    Men der er et aber dabei, siger korrespondenten.

    I ransagningskendelsen står der nemlig intet om en mistanke af den art. Og dele af den kendelse har Scholz’ højre hånd, Wolfgang Schmidt, så offentliggjort på Twitter, selv om det er forbudt, fortæller Michael Reiter.

    Derfor undersøges medarbejderen nu af den offentlige anklager.

    - Så nu koger det hele op, og CDU får endnu mere valgkampsskyts, fordi de nu igen kan skyde SPD i skoene, at de blander sig en uafhængig efterforskning ved at offentliggøre justitsdokumenter, siger korrespondenten.

    Samtidig er CDU oppe i det røde felt over, at SPD beskylder dem for at stå bag ransagningen. Partiet anklager SPD for at sprede desinformation om "en dyb stat", hvor man bruger myndigheder til at skade sine politiske modstandere.

    - CDU slår netop på, at ransagningen var godkendt af en uafhængig dommer, så den kan ikke være politisk motiveret.

    Selv om både SPD og CDU langer ud efter hinanden, så er sagen klart værst for frontløberen Scholz, vurderer Michael Reiter.

    SPD ligger i øjeblikket i vindersporet med en smal føring, hvor Scholz har udsigt til omkring en fjerdedel af stemmerne.

    - Men han er kun fire eller fem procentpoint foran Armin Laschet, så han har brug for, at denne sag går væk hurtigst muligt, siger Michael Reiter.

    - Scholz har prøvet at nedtone sagen, men problemet er, at den bliver holdt i kog - ikke bare af CDU, som selvfølgelig har en interesse i det, men også af SPD, der åbenlyst er så vrede over de her beskyldninger, at de overhovedet ikke kan finde ud af at holde hovedet koldt, lyder det fra korrespondenten.

    Han peger på, at Armin Laschet er gået frem i de seneste målinger. Samtidig står Scholz med den udfordring, at op mod 40 procent af de tyske vælgere er usikre om, hvor krydset skal sættes næste weekend.

    - De skal bestemme sig for, hvem de stoler mest på. En Armin Laschet, der har fjollet og fjumret sig gennem valgkampen. Eller en modkandidat, der muligvis er involveret i noget rigtig snavs, og som ikke har held med at skjule det, fortæller Michael Reiter.

    - Det er et billede af Olaf Scholz, som muligvis bliver hængende, hvis den her sag ikke går væk, og det er selvfølgelig ikke godt for Scholz. Det kan koste ham de afgørende vælgerstemmer, det kræver for at blive kansler.

  11. Radikale: Om 19 år skal Danmark ikke udlede et eneste gram CO2

    Radikale Venstre vil investere 25 mia. nu og her for at gøre Danmark CO2-neutral ti år før målet i Klimaloven - allerede i 2040. Det er en reel mulighed, siger leder Sofie Carsten Nielsen. (Foto: Thomas Lekfeldt © Ritzau Scanpix)

    Med intet mindre end 25 milliarder kroner vil Radikale Venstre sætte turbo på den grønne omstilling.

    Flyene skal flyve på grønt brændstof, bilerne skal køre på strøm, og landbruget skal være fuldkommen bæredygtigt - allerede i 2040, lyder det fra partiet.

    - Det er en vision om, at vi faktisk i Danmark kan blive 110 procent grønne, siger politisk leder Sofie Carsten Nielsen.

    Måldatoen sætter de radikale nemlig 10 år før regeringens mål, der er 2050, som næsten alle Folketingets partier har bakket op om i Klimaloven. Derefter skal vi ligefrem 'fange' CO2.

    - Og det lyder vildt, og det er på en måde også. Men vi har en CO2-gæld at betale tilbage på. Så vores børn ikke skal leve på pæle. For det er jo sådan set det scenarie, der tegner sig, hvis ikke vi handler, siger Sofie Carsten Nielsen og henviser til naturkatastrofer som oversvømmelser.

    Vejen dertil skal blandt andet gå gennem meget mere skov, et grønnere landbrug, og især skal der kastes penge efter Power-to-X og andre teknologier, der kan holde på CO2 fra industri-skorstenene. Men asfalten dækker ikke hele vejen endnu, erkender partiet.

    - Vi har ikke planen hen til 110 procent. Det er vi helt ærlige om. Men vi tror, vi kan nå det, for vi har kigget ned i klimapartnerskaberne, og de leverer mere end til de 70 procent i 2030, som er målet i dag. Det er det, der giver os tro på, at det her kan vi, hvis vi vil, siger hun.

    Artiklen fortsætter efter grafikken.

    Prisen står ifølge partiet i 25 miliarder kroner, og pengene skal ud at arbejde med det samme som et gedigent rygstød til den grønne omstilling.

    Præcis hvor pengene skal kanaliseres hen og hvordan, vil Sofie Carsten Nielsen præsentere en større plan for i løbet af efteråret, men først og fremmest er der behov for investeringer i en ekstraordinær størrelsesorden nu og her, mener hun.

    - En massiv elektrificering af hele industrien i Danmark - det kræver rigtig meget. Der er omstillinger for erhvervslivet, for landbruget og transporten, siger Sofie Carsten Nielsen.

    Til sammenligning har coronakrisens hjælpepakker kostet 40 milliarder kroner.

    - Nu fik vi nok lidt fartblindhed her under corona, for vi tog 40 miliiarder op af kassen. I den sammenhæng synes jeg ikke, 25 milliarder er så meget i forhold til at komme så langt med den grønne omstilling, siger Sofie Carsten Nielsen.

    Radikale peger på, at pengene kan hentes ved at sløjfe den grønne check, rentefradraget og ved at udfase efterlønnen.

    Den største gevinst ligger i rentefradraget, som basalt set gør det lettere at låne penge. Dét forslag og et farvel til den grønne check, der kompenserer for høje el-afgifter, vil ramme bredt - og særligt boligejere. Aftrapningen af efterlønnen vil få betydning for mange ældre, men det er kun rimeligt, mener partilederen.

    - Der er nye pensionsordninger, der er kommet til. Både seniorpension og tidlig tilbagetrækning. Derfor synes vi, det er relevant at aftrappe den resterende efterløn, så der ikke er tre ordninger, siger Sofie Carsten Nielsen.

    - Og det er meget fair, at det er bredere fordelt - at det ikke er ungdommen, der skal betale for den grønne omstilling, som det jo er vores og den generation, der kom før, der har stået for, fortsætter hun.

    Det er ikke første gang, Radikale har foreslået at hente penge her. Hver gang har det dog givet utilfredse miner i resten af rød blok, og Socialdemokratiets klimaordfører er da også tilbageholdene overfor det radikale forslag.

    - Det, der er vigtigt for Socialdemokratiet er, at vi både kan sikre klimahandling og samtidig den sociale balance i den her store opgave, siger Anne Paulin.

    Heller ikke beløbet på 25 milliarder kroner imponerer hende.

    - Vi sætter penge af til den grønne omstilling i aftale efter aftale, så det afgørende er jo, hvad det er for nogle handlinger, De Radikale peger på, siger hun.

    Målet er ikke urealistisk, spørger man Klimarådets formand Peter Møllgaard. Men det vil kræve nogle meget store beslutninger.

    - Der skal både mod og midler til, siger han.

    Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

    Peter Møllgaard vil ikke vurdere, om 25 milliarder i midler er nok, men at nå i mål vil kræve mange store beslutninger, mener han.

    - Det kræver en stor indsats allerede at nå det i 2050. Hvis vi skal rykke målet endnu tættere på, så betyder det, at vi skal træffe nogle store beslutninger meget snart, siger han og kommer med et par bud på hvilke.

    - Det kunne være at stoppe salget af benzin og dieselbiler. Bare som eksempel, så kan sådan en bil have en 15-års levetid, så hvis vi sælger den efter 2020, så kan den stadig køre rundt i år 2040, siger han.

    Det er særligt landbruget og dele af den tunge transport, der er de helt store udfordringer, og Peter Møllgaard mener ikke, vi kommer udenom at skulle lave en afgiftCO2 for at nå i mål.

    I løbet af efteråret vil Radikale Venstre lægge en plan frem for, præcis hvordan deres vision skal blive til virkelighed.

  12. Mobile valgsteder skal få stemmeprocenten op på Lolland

    Der skal flere ned til stemmeboksen og sætte et kryds til kommunalvalget den 16. november.

    Det er målet i blandt andet Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten for fire år siden endte på cirka 68,5 procent - et fald på næsten 5 procentpoint fra forrige valg.

    Og det er den laveste stemmeprocent i Region Sjælland.

    Nu vil kommunen blandt andet lave mobile stemmesteder, som kommer ud til områder, der ligger langt fra et almindeligt stemmested for at få stemmeprocenten op.

    Det er vigtigt at få vendt den negative udvikling, mener valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen.

    - Man understøtter det lokale demokrati med sit kryds, og derfor er det her kryds så vigtigt, siger han.

  13. Hver femte dansker skylder det offentlige penge

    Over 142 milliarder kroner. Et svimlende højt beløb, men ikke desto mindre er det den samlede gæld for danskere og danske virksomheder til den offentlige fælleskasse.

    Det private står for størstedelen af gælden. Omkring 1,1 millioner danskere skylder penge i form af blandt andet ubetalt skat, børnepenge og fartbøder.

    Værst ser det ud i Region Sjælland, hvor den gennemsnitlige gæld til det offentlige er på 127.000 kroner. I den modsatte ende ligger Region Midtjylland med 95.000.

    I snit er der tale om en gæld på 105.000 kroner blandt skyldnerne.

    Sidste år inddrev Gældsstyrelsen rekordhøje 10,4 milliarder kroner, og skatteminister Morten Bødskov (S) forventer, beløbet bliver endnu højere i år, siger han til Ritzau.

  14. MINUT FOR MINUT Både støttepartier og opposition kritiserede evakueringen fra Afghanistan

    Udenrigsministeren og forsvarsministeren svarede på spørgsmål om den danske evakuering fra Afghanistan. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Hvad? Udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen var kaldt i samråd for at forklare, hvordan regeringen planlagde den storstilede evakuering fra Afghanistan, da Taliban overtog magten i landet.

  15. Aleksej Navalnyjs særlige stemmeapp er fjernet fra Apple og Google

    En særlig app, som den russiske opposition står bag, er blevet fjernet fra appbutikkerne hos Apple og Google.

    Det oplyser oppositionsleder Aleksej Navalnyjs allierede ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Oppositionen havde planlagt, at appen skulle bruges til at organisere en bestemt stemmestrategi for at stække regeringspartiet.

    Regeringen har tidligere sagt, at den ville betragte det som indblanding i det russiske valg, hvis appen ikke blev fjernet.

    Vælgerne i Rusland går til parlamentsvalg i dag, og valget er spredt ud over tre dage på grund af coronapandemien.

    Reuters har endnu ikke fået svar fra Google og Apple på, hvorfor appen er blevet fjernet.

  16. Tre astronauter vender hjem efter Kinas længste rum-mission

    Tre kinesiske astronauter er vendt tilbage til Jorden efter landets længste bemandede rum-mission.

    90 dage har astronauterne tilbragt i Kinas rumstation Tianhe - omkring 380 kilometer over Jorden.

    Nie Haisheng, Liu Boming and Tang Honbo landede i Gobi-ørkenen kl. 07.35 fredag morgen.

    Astronauterne Nie Haisheng (m), Liu Boming (v) og Tang Hongbo (h) vinder ved en hjemkomst-ceremoni i Jiuquan Satellite Launch Centre i Gobi-ørkenen. (Foto: GREG BAKER © Ritzau Scanpix)
  17. Ekspert om afgift på nikotinposer: 'Prisen er det stærkeste redskab i forebyggelsen'

    Det vækker glæde ved en professor i tobaksforebyggelse, at regeringen har fremlagt et lovforslag om, at tyggetobak og nikotinposer - i folkemunde omtalt "snus" - skal pålægges en afgift.

    - Prisen er det stærkeste redskab og våben i forebyggelsen mod tobaks- og nikotinprodukter, siger Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet.

    En afgift på omkring 11 kroner, som regeringen lægger op til, er et skridt i den rigtige retning, selvom professoreren gerne havde set mere.

    - Selvfølgelig er 10-15 kroner ikke så meget, når man lige skal købe en enkelt dåse til en hel uge eller til en fest en gang imellem. Men inden unge ser sig om, er de daglige brugere, og så har prisen en ret stor betydning.

  18. Dansk Melodi Grand Prix vender tilbage med publikum for første gang i tre år

    For første gang siden 2019 kommer der til at være et livepublikum til stede i salen, når Dansk Melodi Grand Prix bliver afholdt i Boxen i Herning lørdag den 5. marts næste år.

    Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

    Det bliver igen Martin Brygmann og Tina Müller, der skal lede musikshowet, hvor otte sange dyster om at blive Danmarks bidrag til næste års Eurovision Song Contest i Italien.

    De otte deltagende sange bliver offentliggjort til februar.

  19. Sygeplejersker i Aalborg nedlægger arbejdet trods udsigt til bod

    Landet over fortsætter sygeplejersker med at nedlægge arbejdet ulovligt i én time fra morgenstunden.

    Her til morgen var det Aalborg Universitetshospital, som blev ramt.

    Det sker, på trods af at Arbejdsretten i går kom frem til, at de sygeplejersker, der har deltaget i de overenskomststridige strejker, skal betale en bod.

    Tidligere i denne her uge har der været strejker i Herlev, på Bornholm og Lolland.

    Sygeplejerskerne er utilfredse med, at den overenskomst, de har stemt nej til to gange, nu alligevel gælder, fordi regeringen greb ind.

  20. Nedlukning gav stort fald i husholdningers CO2-udledning

    Danskerne har arbejdet meget hjemme under coronanedlukningen, og selvom man kunne tænke, at det ville give et højere CO2-forbrug i de enkelte husholdninger - så er virkeligheden en anden ifølge Danmarks Statistik.

    Udledningen af drivhusgasser fra husholdninger er fra 2019 til 2020 faldet med 12 procent.

    Det kan især tilskrives, at benzin og diesel til transport tælles med som en del af husholdningen.

    - Det store fald i udledningen af drivhusgasser i 2020 er en direkte konsekvens af reduceret forbrug af benzin og diesel til transport som følge af øget hjemmearbejde, lyder det fra Danmarks Statistik.

  21. Verdens største træ pakkes ind i aluminium for at redde det fra naturbrand i Californien

    Brandmænd gør ihærdige forsøg på at redde verdens største træ fra en naturbrand i Californien.

    General Sherman, som træet hedder, bliver pakket ind i et aluminum-tæppe, der kan modstå intens varme i en kort periode.

    Træets har en omkreds ved foden på 31 meter og tårner 84 meter op.

    Naturbranden i Sequoia nationalpark nærmer sig faretruende 'Giant Forest', et område, der er kendt for de enorme Sequoia-træer, rødtræer, der er ca. 2.200 år gamle.

    General Sherman pakkes ind i aluminium-tæppe. (Foto: Handout © AFP or licensors)
  22. Overskudsbrød fra butikker skal omdannes til pasta og knækbrød i nyt projekt

    Det daglige brød, som butikkerne ikke får solgt, går normalt til spilde, men nu skal det få nyt liv som for eksempel rasp, pasta og myslibarer.

    Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

    Kernen i projektet er at udvikle maskiner, der hurtigt kan genkende forskellige typer brød på et samlebånd.

    Herefter skal brødet scannes for mug og bakterier, før det ender med at blive raspet, tørret og formalet.

    Styrelsen peger på, at de forskellige maskiner til projektet er ved at blive bygget og ventes klar til første test i 2022.

  23. Det er igen muligt at lytte til podcasts ved Spotify efter tekniske problemer

    De tekniske problemer, som streamingtjenesten Spotify oplevede ved afspilning af podcasts, er nu løst.

    Det bekræfter tjenesten på sin hjemmeside.

    I går måtte de ellers melde ud, at selvom musik godt kunne afspilles, så var det en anden sag med podcasts, hvor brugere ville få en fejlmeddelelse.

    Oplever man fortsat problemer, så opfordrer tjenesten til at bruge deres community-side.

  24. De Radikale vil gøre Danmark klimaneutralt allerede i 2040

    Danmark kan ikke vente til 2050 med at blive klimaneutralt. Det skal ske allerede i 2040.

    Sådan lyder visionen frem fra Radikale Venstre, som vil skrue op for ambitionerne på klimaområdet.

    Partiet vil afsætte 25 milliarder kroner til at sætte skub i den grønne omstilling.

    Udmeldingen kommer forud for partiets landsmøde i weekenden.

  25. Regeringen vil hæve prisen på nikotinposer

    Der skal være færre, der stikker et stykke tyggetobak eller en nikotinpose - i daglig tale kaldet snus - op under overlæben.

    Og det gøres bedst ved at gøre det dyrere at få en plastikdåse med snus langet over disken i danske kiosker og supermarkeder.

    - Kreativiteten i tobaksindustrien er jo enorm. Vi kan se, at de gør en meget stor indsats for at få det her produkt introduceret til unge. Det vil vi gøre alt, hvad vi kan for at forhindre, fordi det ikke er sundt og skaber afhængighed, siger skatteminister Morten Bødskov (S).

    I dag koster nogle af de billigste dåser omkring 30 kroner.

  26. Vejret giver efterårsfornemmelser fredag

    Fra middag kommer der regn og byger til det meste af landet, Jylland sandsynligvis undtaget. Foto: Viggo Hjort Kohberg

    En grå dyne af skyer hænger over det meste af landet i dag, og der kan komme flere indslag af både regn og byger. Det bliver særlig udbredt i Nordjylland samt Sjælland, de omkringliggende øer og Bornholm.

    Generelt er der ringe solchancer i hele landet, men bedst langs Vestkysten. Temperaturen ligger mellem 12 og 17 grader med en let til frisk vind fra nordvest og vest.

    Senere drejer de i en nordlig retning og tiltager i styrke langs kysterne. Her vil der være op til hård vind.

  27. Kunder kimer færøsk firma ned: De spørger, om vi har noget at gøre med delfin-drab

    Færøernes største fiskeeksportør, Bekkafrost, mærker nu, hvordan sidste weekends delfin-drab kan komme til at ramme deres virksomhed.

    Firmaet bliver kontaktet af mange kunder fra hele verden, der vil have en forklaring på det, der er sket.

    Derfor udsendte de en pressemeddelelse, der kort og klart fordømmer drabet på 1.428 delfiner, som søndag skete på en strand i Skálafjørdur.

    - Vi får mange henvendelser fra vores kunder, som ikke rigtig forstår det, og som spørger, om vi måske har haft noget med det at gøre. Og det er noget, som vi bliver nødt til at forholde os til, selvom vi intet har med det at gøre, siger Regin Jacobsen, direktør for Bakkafrost.

    Stod det til direktøren, ville det være helt på sin plads at forbyde fangst af delfiner.

  28. Regeringen vil gøre en dåse med nikotinposer 11 kroner dyrere

    I dag kan nogle af de billigste dåser med nikotinposer købes for omkring 30 kroner. (Grafik: Søren Winther Nørbæk, DR Nyheder)

    Når du i fremtiden smutter i kiosken eller supermarkedet for at købe en af de runde dåser med nikotinposer, skal du måske have flere penge op af lommen.

    I hvert fald hvis det står til regeringen, der vil indføre en ny afgift på nikotinposer.

    Med det nye forslag vil en typisk dåse nikotinposer med 20 styk blive 11 kroner dyrere ifølge regeringen.

    - Jeg håber helt klart, at der her vil betyde, at færre benytter nikotinposerne. Det er ikke godt for helbredet, og derfor vil jeg opfordre til, at man holder sig fra dem, siger skatteminister Morten Bødskov (S).

    Det er særligt unge, regeringen sigter efter med de nye afgifter, fortæller ministeren.

    - Kreativiteten i tobaksindustrien er jo enorm. Vi kan se, at de gør en meget stor indsats for at få det her produkt introduceret til unge. Det vil vi gøre alt, hvad vi kan for at forhindre, fordi det ikke er sundt og skaber afhængighed, siger Morten Bødskov.

    I regeringens lovforslag skal der lægges en afgift på nikotinposerne, ud fra hvor mange milligram nikotin produkterne indeholder.

    Lovforslaget lægger op til, at der skal være en afgift på 5,5 øre per milligram nikotin. Og det svarer ifølge regeringen altså til, at en typisk dåse med 20 poser vil blive 11 kroner dyrere.

    - Vi kan se nogenlunde, hvordan adfærden er, når afgifter bruges på for eksempel tobaksområdet. Det virker, og det vil det også gøre her, siger Morten Bødskov.

    - Det bliver en stigning, som forhåbentligt kan være et klart signal om, at det er sundhedsskadeligt, og at man skal holde sig fra det.

    Selvom nikotinposerne har været på markedet i Danmark i flere år, kommer afgifterne først nu, fordi det tager tid at udvikle, forklarer Morten Bødskov.

    - Der er selvfølgelig en grænse for, hvad man som politiker skal blande sig i, når det handler om voksne mennesker. Men det er jo ikke ukendt, at vi på tobaks- og nikotinområdet bruger afgifter – og det kommer vi til igen, siger han.

    Regeringens lovforslag vækker glæde hos professor i tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet, Charlotta Pisinger.

    - Jeg er lettet og synes, at det er et meget vigtig skridt, regeringen har taget, siger hun.

    For vil man påvirke brugerne af produkter som nikotinposer, så er det prisen, der skal skrues på, forklarer Charlotta Pisinger.

    - Prisen er det stærkeste redskab og våben i forebyggelsen mod tobaks- og nikotinprodukter. Man har meget fin dokumentation fra hele verden, der viser, at dem, som er mest prisfølsomme – og det er primært unge – det er dem, som mærker den største effekt af, at prisen sættes op.

    I dag koster nogle af de billigste dåser med nikotinposer omkring 30 kroner.

    Og Charlotta Pisinger havde gerne set, at afgiften blev endnu højere, end hvad regeringen lægger op til. Gerne op til 55-60 kroner per dåse - så prisen lå på niveau med cigaretter.

    - Selvfølgelig er 10-15 kroner ikke så meget, når man lige skal købe en enkelt dåse til en hel uge eller til en fest en gang imellem. Men inden unge ser sig om, er de daglige brugere, og så har prisen en ret stor betydning.

    Regeringens lovforslag er sendt til høring frem til midt i oktober. Herefter vil det blive behandlet af Folketinget, som efter planen skal stemme om forslaget inden nytår.

  29. Tusindvis af migranter samler sig på grænsen til USA

    Migranter, der søger asyl i USA, går på tværs af floden Rio Grande nær den internationale bro mellem USA og Mexico. (Foto: Go Nakamura © Ritzau Scanpix)

    Tusindvis af migranter har forsamlet sig under en bro, der forbinder den amerikanske by Del Rio i Texas med den mexicanske by Ciudad Acuña.

    Her har de skabt en midlertidig lejr med få basale fornødenheder, og hvor både mad, vand og hjælp fra USA er ganske begrænset.

    Ifølge migranterne er der ikke meget hjælp at hente på den amerikanske side af floden, skriver nyhedsbureauet.

    Flere menneskerettighedsgrupper og partifæller til den amerikanske præsident, Joe Biden, har kritiseret ham for ikke at gøre nok for at hjælpe de mange migranter, der ankommer til USA.

    Omvendt mener Bidens modstandere, at hans politik har opfordret flere migranter til at søge mod landet.

    Reuters' journalister været vidne til, hvordan hundredvis af migranter er nødt til at vade gennem floden Rio Grande og ind i Mexico for at skaffe de mest basale fornødenheder. (Foto: Go Nakamura © Ritzau Scanpix)
  30. Randers-virksomhed vil gøre kulsorte skibe grønnere i stort sats på ny motor

    Skibsbranchen står for omkring tre procent af klodens samlede CO2-udledning. Det er næsten lige så meget som flybranchen. (Foto: Fabian Bimmer © Ritzau Scanpix)

    En af de helt store klimasyndere har måske udsigt til at blive lidt grønnere med hjælp fra østjysk hånd.

    Skibstransport og færgefart står for omtrent tre procent af hele klodens CO2-udslip og har haft svært ved at reducere det, fordi de er afhængige af store dieselmotorer.

    Men nu kan en teknologisk landvinding være på vej – blandt andet takket været nye motorer, som fremover vil blive solgt fra en virksomhed i Randers.

    Det er en rimelig driftssikker teknologi, som kan opskaleres. Så det har betydning.
    Forsker Mikael Skou Andersen om metanol

    Nordhavn A/S lancerer metanol-motorer til skibe og færger, der indtil videre er det tætteste på en CO2-neutral brændstof-løsning. Metanol er et nyt, grønt brændstof, der dannes af strøm fra solceller - en avanceret form for træsprit.

    Selvom skibsbranchen ikke just har stillet sig i forreste række for at komme med på den grønne bølge, giver sådan et tiltag grund til optimisme, vurderer Mikael Skou Andersen, der er professor i miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

    - Vi ser, at der bliver udbygget meget kraftigt på den grønne strøm i Danmark, og derfor får vi nogle muligheder nu. Det er øjensynligt også dem, man går efter med de her metanol-motorer, siger han.

    Men der er i den grad også brug for handling i skibsbranchen, der i lang tid har diskuteret en målsætning om at blive grønnere og ikke har kunnet love andet end en halvering af CO2-udledningerne i 2050 på verdensplan.

    Står det til EU-Kommissionen, skal skibsbranchen op i et langt højere tempo og nedbringe udslippet af CO2 med seks procent i 2030 og 70 procent i 2050.

    Desuden skal skibsfarten allerede om tre år betale for deres udledninger via EU's kvotesystem. Prisen er i dag over 400 kroner per ton CO2.

    Sådan ser en ny metanol-motor ud.

    Mærsk-flåden står for et udslip af drivhusgasser, der ifølge Mikael Skou Andersen er næsten lige så stort som resten af Danmarks samlede CO2-udledning.

    Derfor er det også på tide for alvor at komme i gang med den grønne omstilling på havet, lyder det fra professoren.

    - De her skibe har en levetid på 25-30 år, så det er klart, at hvis man vil have nogle mål opnået i 2050, så handler det om, hvad man investerer i, også hen mod slutningen af 2020’erne. Så der skal til at ske noget meget snart, siger professoren.

    Udover metanol er udviklingen med at bruge ammoniak og brint som brændstof efterhånden også kommet ret langt. Teknologierne bag kaldes populært Power-to-X. Groft sagt tager man sol- eller vindenergi og laver det ved hjælp af en kemisk proces om til brændstof.

    Ifølge Mikael Skou Andersen giver Nordhavn A/S’ sats på metanol god mening, fordi den teknologi er nemmest at gå til, selv om det kræver nye og mere robuste motorer.

    - Omvendt er metanol ikke det allermest nyskabende, fordi der er kulstof indblandet. Populært sagt genbruger man kulstof, som man indfanger og sætter strøm til, og laver brændstof ud af. Ammoniak kan for eksempel fremstilles mere kulstoffrit, siger professor.

    Mastodonten inden for skibsfart Mærsk offentliggjorde i august, at de vil bygge skibe med metanol-motorer og nu satser mere fuldtonet på den grønne omstilling.

    Nordhavn A/S lægger ikke skjul på, at det har været nødvendigt for dem at få de helt store aktører på markedet til at kigge mod metanol-løsninger.

    Det er et tegn på, at branchen tager situationen mere alvorligt og har en ambition om at blive grøn, mener salgsdirektør Jørk Rudolph, der er meget optimistisk omkring de nye motorer:

    - Vi kan allerede levere løsninger nu. Ringer Mærsk og siger, at de skal bruge generator-anlæg baseret på metanol, så er vi klar til at sætte i gang med det samme. Det varer ikke længe, før vi ser en indvirkning på tingene, siger salgsdirektøren.

    Når Nordhavn A/S er kommet dertil, at de kan tilbyde metanol-motorer til det danske og internationale marked, er det et udtryk for, at teknologien er blevet en 'hyldevare', lyder det fra Mikael Skou Andersen.

    - Det er en rimelig driftssikker teknologi, som kan opskaleres. Så det har betydning, siger han.

    Der er dog allerede udfordringer i horisonten. For skal det lykkes at omstille den sorte skibsfart, er det nødvendigt at bringe alle teknologier i spil, mener Mikael Skou Andersen.

    Og vi mangler stadig en langt større kapacitet af grøn strøm i verden, før vi for alvor kan satse på eksempelvis ammoniak, påpeger professoren.

    Fra havnen i Aarhus sejler Molslinjen flere gange om dagen mod Sjællands Odde med deres diesel-drevne færger. De er netop målgruppe for Nordhavn A/S og deres nye metanol-motorer.

    Men Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen, har i hvert fald i første omgang tænkt sig at gå andre veje. Nemlig mod ammoniak.

    - Vi er fokuserede på at lave den her grønne omstilling. Derfor har vi investeret rigtig mange penge i nye færger, og vi går efter løsningen med ammoniak, siger han.

    Hvornår passagererne kan sejle fossilfrit over Kattegat er dog stadig meget usikkert.

    - Når vi kommer ud i en overskuelig fremtid, er vi klar til at slå til, siger Carsten Jensen.

    Så du kan ikke komme med noget mere konkret om, hvornår I kommer til at sejle med ammoniak?

    Molslinjens administrerende direktør, Carsten Jensen, mener, at rederiet er på rette vej, når det gælder den grønne omstilling.

    - Det kan jeg af gode grunde ikke, fordi teknologierne er i fuld udvikling i øjeblikket, men vi har en horisont, som hedder, at når det hedder 2026-2028, så begynder der for alvor at ske noget, siger han.

    I er en af de helt store spillere herhjemme. Bør I ikke gøre noget mere langt hurtigere?

    - Det er et godt spørgsmål, som selvfølgelig skal stilles. Vi investerer rigtig mange penge i det her. Vi har en ny båd klar i 2022 til Bornholm-ruten, som får en ny type af motor. Det er tilfældigvis også den type, som skal bruges i omstillingen til ammoniak. Vi er på mærkerne, siger Carsten Jensen.

    Men bør I ikke tage et større ansvar, når I udleder så meget CO2?

    - Vi tager også ansvar. Vi er en del af partnerskabet med regeringen, og sammen med Danske Rederier er vi gået ind og har forpligtet os til den her reduktion af CO2-udledning på 70 procent i 2030. Vi tager det ansvar, der skal til, og det skylder vi alle sammen, siger Carsten Jensen.

    Molslinjen driver mange færgeovergange i Danmark - blandt andet også den kortere strækning mellem Esbjerg og Fanø. Her indsættes 1. oktober en ny el-færge.

    Bliv klogere på teknologien Power-to-X. Se, hvordan det fungerer:

  31. Klar til det store kagebord? Her er årets deltagere i Den store bagedyst

    - Jeg tror, det bliver svært at vælge, hvem man skal holde med, siger Søren Olsen, der er redaktør på 'Den store bagedyst'. I år består deltagerholdet af tre mænd og syv kvinder – og to af dem er i øvrigt kæreste med tv-kendte dansere. (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    Klar, parat, bag!

    Så er det igen ved at være tid til at se en flok ambitiøse kagebagere få sved på panden og mel på forklædet i kampen om at lave den perfekte glaze og det flotteste chokoladearbejde.

    'Den store bagedyst' vender nemlig tilbage på din skærm lørdag den 2. oktober – og da det er programmets tiende sæson, er der tilmed lagt op til en jubilæumsfest.

    Det fortæller Søren Olsen, der er redaktør på programmet.

    - Vi har givet 'Bagedyst'-sæsonen et jubilæumsdrys hen over alle ni programmer, så vi kommer til at fejre jubilæet på mange forskellige måder, siger han.

    For eksempel kommer jubilæet til at indgå som et element i nogle af konkurrencerne, og så vil seerne også kunne møde en række særlige jubilæumsgæster.

    Derudover er der igen i år lagt op til et godt og blandet hold i køkkenerne, fortæller Søren Olsen.

    - Vi har endnu engang fundet ti dygtige bagere, som hver især bringer en masse personlighed ind i teltet. Det er ti deltagere, man får lyst til at holde med på grund af deres gode humør, det de hver især står for, og så selvfølgelig på grund af deres mange fine kageidéer.

    Blandt de ti deltagere er i øvrigt to, der har det tilfælles, at de hver især er kæreste med en professionel danser fra 'Vild med dans'.

    Mød alle de nye deltagere her:

    (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    Anelise er trods sit danskklingende navn fra Brasilien, hvor hun er født og opvokset. Hun har dog danske rødder, fordi hendes morfar var dansk.

    For 15 år siden flyttede hun så til Danmark for at tage en kandidat i erhvervsøkonomi, og senere mødte hun sin mand, Jacob, som hun har to børn med. Anelise har i flere år arbejdet i store danske virksomheder som Mærsk, Grundfos og Vestas, men i dag er hun selvstændig.

    Når det gælder kager, sværger hun gerne til de glutenfri, da begge hendes børn har cøliaki. Derudover elsker hun at udfordre de danske kager med nogle mere eksotiske krydderier fra sit sydamerikanske hjemland.

    (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    Gymnasielærer Anna-Kathrine underviser i spansk og billedkunst, og begge dele får hun ofte flettet ind i sine fantasifulde kager. De er nemlig spækket med farver og inspireret af hendes rejser i Spanien og Latinamerika, som hun er meget betaget af.

    Farver er der også masser af i hendes garderobe, der primært består af kjoler fra vintagebutikker. Faktisk er hun stort set altid iført kjole, hvilket man også kommer til at se i 'Den store bagedyst'.

    Tit bager Anna-Kathrine kun en ny type kage én gang, for det sjoveste er faktisk selve processen og det at lære nye teknikker, synes hun.

    AK, som hun ofte kaldes, bor med sin kæreste i Aarhus.

    (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    Frederik har længe drømt om at blive en af deltagerne i 'Den store bagedyst', og når han skal bage, elsker han især at bage tærter; citrontærter, chokoladetærter, hindbærtærter, små tærter – you name it.

    Når han ikke lige hygger med at bage derhjemme, arbejder han som ejendomsmægler med fokus på liebhaverboliger. Derudover bruger han meget af sin fritid på at holde sig i form med løb og fitness.

    Han er opvokset i Østjylland, men bor i dag på Frederiksberg med sin kæreste Morten Kjeldgaard, der er en af de professionelle dansere i 'Vild med dans'.

    (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    Det er ikke, fordi Gitte mangler ting at give sig til, efter hun er gået på efterløn. Siden hun stoppede som lærer, har hun spillet bridge flere gange om ugen. Derudover har hun også fire voksne børn og syv børnebørn at se til, og så er hun i øvrigt i gang med en toårig terapeutuddannelse.

    Alligevel har Gitte både tid og lyst til at krydre sin hverdag med et nyt og sjovt eventyr, så hun meldte sig til 'Den store bagedyst'.

    Gitte har da også altid været glad for at bage – ikke mindst klassikere som hindbærsnitter, wienerbrød og lagkager – og da hendes datter blev gift, var det Gitte, der stod for at lave en flot bryllupskage i fem etager.

    (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    Jakob er egentlig uddannet tømrer og bygningskonstruktør, men nu arbejder han som handicaphjælper. Ved siden af sit arbejdsliv bruger han meget tid i sit værksted, hvor han opfinder og laver alt lige fra bageredskaber til de hornbriller, han selv går med.

    Jakob deler matrikel med sin kæreste Ditte og har desuden en datter, der bor på Sjælland. Det er i øvrigt datteren, der har opfordret ham til at søge om at komme med i 'Den store bagedyst'.

    Derudover er Jakob en begejstret vinterbader.

    (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    Årets yngste deltager er Johanne, der går på HHX i Odense. Hun har derfor ikke lige så meget kage-erfaring som mange af de andre, men hun har elsket at bage, siden hun var barn.

    Da hun fik en Mette Blomsterberg-kagebog af sin far steg niveauet hurtigt. I dag er hun derfor stor fan af den tidligere 'Bagedyst'-dommer. Alligevel var det først, da hun blev udvalgt som deltager i 'Den store bagedyst', at Johanne for alvor begyndte at nørde kager, smage og teknikker.

    I sin fritid bruger hun masser af tid på at træne og dyrke forskellige sportsgrene – hun har for eksempel både surfet, cyklet mountainbike og dyrket kajakpolo, og hun er altid klar på at prøve en ny sportsgren af.

    (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    Katharina er gift med brasilianske Bruno, og derfor rejser parret og deres to børn ofte til Brasilien, hvorfra Katharina får en del inspiration til sine kager. I det hele taget elsker hun at mikse de fine danske kager med de mere søde og rustikke brasilianske kager.

    Katharina elsker i det hele taget at bage kager – ikke mindst sammen med sine børn og deres kammerater, når de kommer på besøg.

    Oprindeligt er hun uddannet inden for forsikringsbranchen, men for tiden drømmer hun faktisk om at komme til at arbejde med mad og bagning. Som en begyndelse på det har hun meldt sig til 'Den store bagedyst'.

    (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    Sarah har altid hygget sig med at bage, men det var først under sin seneste barsel for tre år siden, at hun virkelig begyndte at gå op i det. I dag er det især processen med kagerne og smagene, der er i fokus hos hende – og så elsker hun at arbejde med chokolade. Det er hendes favoritingrediens.

    Sarah er oprindeligt uddannet inden for sundhed og ernæring, men i dag arbejder hun med it-drift i et konsulentfirma.

    Til gengæld tager hun ofte de kager, hun bager derhjemme, med til sine kolleger. Altså, hvis hun da ikke selv når at spise dem sammen med sin mand og to sønner inden.

    . (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    Mon ikke, der dukker en islandsk kage op i årets bagedyst? Det er SæÞór i hvert fald mand for.

    SæÞór (der udtales Sejfor) er nemlig født i Island, men flyttede som syvårig med sin familie til Danmark. Det meste af hans danske barndom og teenagetid foregik på Lolland, men nu bor han i Vanløse med sin kæreste Thomas Evers Poulsen, der er professionel danser i 'Vild med dans', og sin otteårige datter, som parret har hver anden uge.

    Der er fuld fart på SæÞór, der både arbejder som regnskabsassistent og læser økonomi- og ressourcestyring ved siden af. Derudover elsker han at træne og bruger rigtig meget tid på blandt andet vægtløftning og crossfit.

    (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    Allerede som barn i den sjællandske by Tune nød Tilde at bage kager – og når hun skulle se 'Den store bagedyst' med sin mor, bagte de altid en kage først, som de kunne spise foran tv'et.

    Siden har Tilde forfinet sin bagning, øvet teknikkerne og skruet godt op for pynten, der i øvrigt tit er i yndlingsfarverne pink og lyserød. Så meget, at hun ikke kunne lade være med at melde sig til 'Den store bagedyst'.

    Til hverdag arbejder Tilde som butikschef i en brudekjolebutik i København. Hun bor sammen med sin kæreste, Thomas, dyrker både dans og yoga og bruger derudover en hel del tid på sin Instagram-profil, hvor især mode og skønhed er i fokus. Her har hun i øvrigt 27.000 følgere i skrivende stund.

    Den nye sæson af 'Den store bagedyst' har premiere på DRTV og DR1 lørdag den 2. oktober. Du kan varme op med at se de tidligere ni sæsoner på DRTV her.

  32. Prins Philips testamente bliver tidligst frigivet om 90 år

    Prins Philip døde i foråret. (Foto: Darrin Zammit Lupi © Ritzau Scanpix)

    Den afdøde prins Philips testamente vil forblive en hemmelighed i mindst 90 år for at beskytte det britiske kongehus' privatliv.

    Det har en domstol besluttet torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters, skriver Ritzau.

    Testamenter er normalt offentlige dokumenter i Storbritannien, men det gælder altså ikke i prins Philips tilfælde.

    Hans testamente skal forsegles efter domstolens beslutning og bevares uden for mediernes søgelys.

  33. Randers og Brøndby får begge uafgjort i europæiske kampe

    Det blev til to uafgjorte resultater i de sene kampe med dansk deltagelse i de europæiske turneringer.

    Brøndby spillede på hjemmebane 0-0 med Sparta Prag i Europa League. Det var Brøndbys første europæiske gruppespil siden 2005.

    I Randers' europæiske gruppespilsdebut blev det til 2-2 på hjemmebane mod hollandske AZ Alkmaar i Conference League.

    Hollænderne kom ellers foran to gange i kampen, men begge gange fik Randers udlignet. Simon Piesinger og Simon Graves stod for Randers' scoringer.

  34. Tekniske problemer sender podcasttjenesten hos Spotify i knæ

    Det er i øjeblikket ikke muligt at lytte til podcasts på streamingtjenesten Spotify.

    Man kan godt afspille musik, men podcasts er altså ikke mulige lige nu.

    - Vi vil holde jer opdaterede og melde mere ud, så snart vi kan, skriver Spotify på hjemmesiden og tilføjer, at problemet rammer "flere regioner".

  35. Tusindvis af grunde kan være forurenet med fluorstoffer

    De 188 steder i Danmark, der skal undersøges for det sundhedsskadelige stof PFOS, er langt fra de eneste grunde, der kan være forurenet med fluorstoffer.

    For stofferne er ikke kun anvendt i brandskum, men i en lang række andre brancher også, blandt andet tæppe-, møbel-, jern- og metalindustrien.

    - Der er langt flere grunde, som er forurenet med fluorstoffer. Jeg vurderer, at der kan være tale om tusindvis af grunde, siger Bente Villumsen, leder af Videncenter for Miljø og Ressourcer i Danske Regioner, til avisen.

  36. Thulesen Dahl er træt af DF-skænderier i medierne: Vi skal håndtere de interne ting - internt

    Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er træt af, at der er problemer i hans parti.

    Og så er han endnu mere træt af, at de interne stridigheder har spredt sig til pressen, når partiet i virkeligheden burde koncentrere sig om kommunal- og regionrådsvalget.

    - Alle vores hundredvis af kandidater kræver, at der er ro omkring partiet, og at man kan finde ud af at håndtere de interne ting internt og ikke går ud med det beskidte vasketøj i offentligheden, siger han til TV Avisen.

    Adspurgt om han har overvejet at træde tilbage som formand til fordel for Pia Kjærsgaard, sådan som lokalformand for DF i Gentofte foreslår, svarer han:

    - Nej, det overvejer jeg faktisk ikke.

  37. Den første private rumrejse er skudt afsted: Her er fem bud på, hvordan vi rejser i rummet i fremtiden

    (© Søren Winther Nørbæk)

    I nat blev den første private rumrejse skudt i gang.

    Det er første gang nogensinde, at civile befinder sig i rummet uden en professionel astronaut med sig. Og med et rent privat formål.

    Ombord på fartøjet, Dragon, er nemlig kun milliardær Jared Isaacman, der har finansieret turen, lægeassistent Hayley Arceneaux, Chris Sembrosk, der har en fortid i USA's flyvevåben, og Sian Proctor, der er professor i geologi.

    De fire skal i de næste tre dage være i kredsløb om Jorden.

    Har det en betydning for almindelige menneskers adgang til rummet? Kommer alle potentielt til rummet?

    Ja, lyder det korte svar fra eksperter.

    Herunder er fem bud fra Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent, og René Fléron, civilingeniør, begge fra Institut for Rumforskning og -teknologi hos DTU Space.

    De fire besætningsmedlemmer er på missionen Inspiration4, som varer tre dage. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Vi skal byde en ny form for turisme velkommen, efter at rumskibet i nat blev sendt afsted. Rum-turisme.

    Altså når man tager på en tur i rummet, uden at det har et videnskabeligt formål, men er for fornøjelsens eller nysgerrighedens skyld. Og det er lige præcis, hvad der skete i nat.

    - Der rejses ikke ud med et videnskabeligt formål. Det er helt specielt, for det er ren og skær fornøjelse, siger René Fléron.

    Og selvom den første private rumrejse knap nok er skudt i gang, tyder det på, at rejser som denne om ikke alt for længe vil blive mere almindelige.

    - Vi har snakket rum-turisme i mange år, og nu er der endelig begyndt at ske noget. Det sker nok snarere om fem år end om 100 år, siger Michael Linden-Vørnle.

    Der kan ske meget på kort tid. Og selvom han synes, at fem år er kort tid, kan heller ikke René Fléron sige nej til, at almindelige rumrejser er på vej indenfor den nærmeste fremtid.

    Fem år eller ej, så kommer man ikke udenom prisen. For til en rumrejse kan man ikke købe en orangebillet ved DSB.

    Priserne ligger på flere millioner. René Fléron gætter på, at nattens rumrejse har kostet op mod 100 millioner dollars - altså godt 632 millioner danske kroner.

    Det kan dog gøres noget billigere. Hos firmaet Virgin Galactic, der vil udbyde private rumrejser, koster det i omegnen af et par millioner danske kroner, lyder det fra de to eksperter.

    - Det er jo ikke noget, der er fuldstændig uden for rækkevidde for almindelige mennesker. Hvis det er det, man virkelig gerne vil, siger Michael Linden-Vørnle.

    På en rumrejse kan man opleve at være vægtløs, samtidig med at man kigger ned på Jorden. (Foto: INSPIRATION 4 © Ritzau Scanpix)

    Hvad er det vildeste, man kan opdage? Måske en ekspeditionstur til Antarktis. Bestige Mount Everest. Hvad med en tur ud i rummet i stedet?

    Rum-rejser ser ikke bare ud til at være en mulighed. Det kan også blive det nye punkt, der skal krydses af på bucket-listen.

    - Hvem vil ikke gerne ud i rummet? Det er den ultimative oplevelse at få lov til at være vægtløs og få lov til at se Jorden, siger Michael Linden-Vørnle.

    - Man kan lave alle mulige former for adventure rejser på Jorden, men det med at komme væk fra Jorden har jo indtil videre været forbeholdt ganske få mennesker.

    Begge eksperter peger på, at det er skridtet videre. Det er den nye vilde rejse, man kan booke.

    - Det er nok det næste skridt for menneskets nysgerrighed. Vi har efterhånden udforsket hver et hjørne af Jordens overflade, siger René Fléron.

    Nu er tiden kommet til, at man skal udforske rummet, mener han. Og få svar på spørgsmål som:

    Hvad er der derude? Hvordan opleves det? Hvad kan man se? Hvordan føles det?

    Hvis eksperterne fik muligheden, ville de med det samme sige ja til en tur ud i rummet. Og René Fléron er sikker på, at svaret hos langt de fleste også ville være ja.

    Måske kommer der et turistfirma, der står for rumvandringer, siger René Fléron. Ligesom man på Mallorca kan booke en sejltur eller dykkelektion. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

    Selvom det lige nu, virker vildt at kunne stige ombord på en raket og flyve ud i rummet, stopper det ikke der.

    Tænk bare på jernbanens historie, siger René Fléron. Først kom jernbanen, så kom caféerne ved jernbanestrækningen, fordi folk skulle have mad og drikke. Det udviklede sig.

    Og det er netop det, som René Fléron kan forestille sig vil ske med rummet.

    - Jeg kan forestille mig sådan nogle industrier, der popper op ved siden af hinanden i rummet. Og en masse små følgevirksomheder, der popper op som champignoner rundt om, siger han.

    Pludselig er der måske et rumhotel og en rumrestaurant. Et firma, der arrangerer rumvandringer.

    Det handler om at se et behov og så tjene penge på det, lyder meldringen fra Michael Linden-Vørnle.

    - Det er drevet af kommercielle interesser. Kan man tjene penge på skrammel, så gør folk det. Kan man ikke tjene penge, så lader folk være. Det er sådan, det fungerer, siger han.

    Og det er ikke ønsketænkning. Der er allerede planer om at bygge et rumhotel, så man måske kan tage en uges ferie i kredsløb om Jorden, fortæller René Fléron.

    - Jeg er ikke sikker på, at det ville være særlig spændende. For der er ikke så meget at lave, siger han.

    Lad os håbe på, at det ikke kun er hotellet, der er på vej. Men også restauranter, rumvandringsture - og måske en bar?

    Kommer en raket 200 kilometer ud, hvor atmosfæren er så tynd, kan raketten stort set slukke motoren og drive afsted, fortælle René Fléron. (Foto: Chandan Khanna © Ritzau Scanpix)

    Forestil dig, at du skal fra New York til New Zealand, og du kan skære rejsetiden ned fra et halvt døgn til under en time.

    Det kan måske lade sig gøre, hvis rumrejser bliver taget skridtet videre. For så ser man måske på den nye transsportform.

    - Det tager halvanden time at flyve rundt om Jorden. På den måde kan man flyve fra et sted til et andet på under en time, siger René Fléron.

    Og helt urealistisk er det ikke, mener han.

    Han fortæller, at Elon Musk allerede har planer om at bygge en raket, hvor der kan være 100 mennesker ombord - mod den håndfuld, der kan være ombord på det rumskib, der blev sendt afsted i nat.

    - Så handler det ikke kun om, at det er sjovt at være i rummet, men at det også er rent praktisk. Det er dødsmart. Det bliver mere hverdagsagtigt, som når man skal ned og nå toget eller hoppe på cyklen.

    Det vil ikke bare være hurtigt og smart, men også potentielt godt for miljøet, fortæller han.

    - Raketten skal selvfølgelig brænde brændstof af i starten, men når den er kommet i gang, så kan den egentlig slukke motoren og drive afsted. Så det store spørgsmål er, om ikke det er et bedre CO2-regnskab at flyve med raketter?

    Inspiration4-besætningen kredser om Jorden på 90 minutter. (© Ritzau Scanpix)

    Selvom meget peger på, at rummet er godt på vej til at blive et turistmål, er den videnskabelige udforskning af rumrejser dog ikke et overstået kapitel.

    - Det, at vi har private aktører, der i langt højere grad kan levere billigere adgang til rummet, gør, at vi kan lave langt flere aktiviteter i rummet. Både forskningsmæssigt og i forhold til at udnytte rummet, siger Michael Linden-Vørnle.

    - Det er det vigtigste. Rum-turisme er bare gak og gøgl. Kirsebær og flødeskum på toppen af kagen.

    For ham er det vigtigste ikke rum-turismen, men derimod muligheden for bedre adgang til rummet, som kan gavne forskningen og videnskaben.

    René Fléron tror også på, at "eventyret" kan trække forskningen med sig.

    - På alle områder, hvor menneskeheden beskæftiger sig med noget, skaber det et større marked. Flere penge og større interesse. Og det smitter positivt af, så det bliver godt for forskningen i sidste ende, siger han.

    Der er dog en risiko for, at der også kommer en periode, hvor forskere og turister er som sild i en tønde i rummet, og hvor forskningen påvirkes negativt.

    - Man kan forestille sig, at forskere klør sig i nakken og siger, ”vi troede lige, at vi var i gang med noget her, men nu kommer der turister rendende hele tiden.”

  38. Over 1000 sygeplejersker får bødestraf: 'Boden vil vokse, og i sidste ende kan man blive fyret'

    Torsdag morgen nedlagde sygeplejersker arbejdet i en time foran Aalborg Universitetshospital. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    I de seneste uger har sygeplejersker på flere sygehuse landet over nedlagt arbejdet i en time.

    Den slags strejke begyndte, umiddelbart efter at regeringen i slutningen af august valgte at sætte en stopper for sygeplejerskernes ti uger lange strejke med et indgreb.

    Men arbejdsnedlæggelsen, som nogle sygeplejersker har gang i nu, er i strid med reglerne for, hvornår og hvordan man må strejke, og det førte i sidste uge til, at Arbejdsretten, der er en særlig domstol, pålagde sygeplejerskerne at genoptage arbejdet.

    Det var dog ikke alle sygeplejersker, der valgte at følge den instruks. I stedet fortsatte de med at strejke flere steder.

    Derfor er der i dag landet en kontant afregning for den slags, idet Arbejdsretten har dømt, at de knap 1.200 sygeplejersker, som i den seneste tid har deltaget i de ulovlige strejker, skal tildeles en bødestraf.

    Det oplyser fagforeningen Dansk Sygeplejeråd (DSR) til DR Nyheder.

    Bødens størrelse lyder på 56 kroner per time for dem, der har strejket til og med den 9. september. Derudover kan de sygeplejersker, som valgte at fortsætte med det trods Arbejdsrettens første påbud, se frem til at skulle betale endnu mere - nemlig 86 kroner per time.

    Og ifølge Grete Christensen, der er formand for Dansk Sygeplejeråd, kom dagens bødestraf ikke som nogen overraskelse.

    - Vi var i Arbejdsretten for en uge siden, hvor de udskød selve fastsættelsen af boden, og det er helt forventeligt, at den kommer nu.

    Fortsætter sygeplejerskerne, vil boden vokse, og i sidste ende kan man blive fyret, fordi man misligholder sin ansættelseskontrakt.
    Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker

    Mener du, at det er en fair og nødvendig bøde?

    - Arbejdsretten har sine regler, og det skal jeg ikke stå og gradbøje. Det her var, hvad vi kunne forvente, og det er det, der er sket.

    Hvordan vil du få dine medlemmer til at efterleve afgørelsen?

    - Jeg kan sige lige så højt og tydeligt, som jeg har gjort det mange gange før, at det her tager vi skarp afstand fra, og vi opfordrer dem til at gå på arbejde i stedet for.

    Dansk Sygeplejeråd oplyser desuden, at Arbejdsrettens dom er blevet videreformidlet til alle medlemmer.

    Bødestraffen er både noget, der rammer dem, der har strejket, og dem, der kan finde på at gøre det fremover.

    Hvis sygeplejerskerne fortsætter med at strejke, vil der formentlig blive indkaldt til et nyt møde i Arbejdsretten, og for hver gang det sker, kan bødestraffen blive hævet, forklarer Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

    - Fortsætter sygeplejerskerne, vil boden vokse, og i sidste ende kan man blive fyret, fordi man misligholder sin ansættelseskontrakt, siger han.

    - Men det er ikke normalt, at boden bliver sat op mange gang. De fleste stridigheder plejer at blive afsluttet, idet der kommer bod på.

    Derudover kan Dansk Sygeplejeråd blive pålagt en "meget heftig bod" - altså bødestraf - hvis ikke organisationen gør sit for at begrænse de overenskomstridige arbejdsnedlæggelser eller ligefrem opildner til det.

    - Bliver organisationen dømt for ikke at overholde det, kan det blive dyrt. Vi taler om millioner af kroner i organisationsbod.

    Det er sygeplejerskernes primære arbejdsgiver - Danske Regioner - der tidligere i september valgte at gå til Arbejdsretten for at få de strejkende sygeplejersker til at genoptage arbejdet.

  39. Lakse-direktør fordømmer drab på delfiner: Vores kunder spørger, om vi har noget med det at gøre

    Regin Jacobsen er direktør for Bakkafrost, der er Færøernes største producent af laks. Laks er øgruppens største eksportvare. (arkivfoto). (Foto: Oscar Scott Carl © Ritzau Scanpix)

    Umiddelbart har delfiner ikke meget med laks at gøre.

    Men på Færøerne har det. For Regin Jacobsen, direktør på Bakkafrost, øgruppens største fiskeeksportør, måtte i dag sande, at drabet på den ene art kunne spænde ben for salget af den anden.

    Derfor udsendte han i dag en pressemeddelelse, der kort og klart fordømmer drabet på 1.428 delfiner, som søndag skete på en strand i Skálafjørdur.

    - Bakkafrost fordømmer episoden og finder den totalt uacceptabel, skriver han.

    De tilbagemeldinger, jeg får, er jo, at man ude i verden ikke kan acceptere det her.
    Regin Jacobsen, direktør, Bakkafrost

    Han understreger samtidig, at hans firma, der sælger opdrættet laks til hele verden, intet havde at gøre med episoden. For siden billederne af delfinfangsten har spredt sig over hele verden, har han oplevet et stigende pres.

    - Vi får mange henvendelser fra vores kunder, som ikke rigtig forstår det, og som spørger, om vi måske har haft noget med det at gøre. Og det er noget, som vi bliver nødt til at forholde os til, selvom vi intet har med det at gøre, siger han.

    - De tilbagemeldinger, jeg får, er jo, at man ude i verden ikke kan acceptere det her, og på Færøerne er vi jo en del af omverdenen, og det bliver vi nødt til at forholde os til, fastslår direktøren, hvis virksomhed omsætter færøsk opdrættet laks for flere milliarder kroner hvert år.

    De mange delfiner blev slået ihjel på stranden, men det tog lang tid, da der var for få mennesker på stranden, siger kritikerne. (Foto: Sea Shepherd)

    Der er allerede flere online-underskriftsindsamlinger, der vil lægge politisk pres på Færøerne og Danmark.

    - I dag er kommunikationen på sociale medier meget omfattende. Det, som sker i vores kulturelle verden på Færøerne, selvom det måske er en del af vores kultur, kommer i fokus, og så bliver det kædet sammen med vores produkter, siger Bakkafrost-direktør Regin Jacobsen.

    Derfor glæder han sig også over, at formanden for det færøske lagting, Bárdur á Steig Nielsen, i dag gik ud og meddelte, at sagen skal undersøges.

    - Vi tager sagen meget alvorligt. Selvom fangsten betragtes som bæredygtig, vil vi se nærmere på jagten på delfiner, og hvilken rolle den skal spille i det færøske samfund, skrev han i en pressemeddelelse.

    Stod det til fiskeeksportør Regin Jacobsen ville det være helt på sin plads at forbyde fangst af delfiner.

    - Jeg synes, at det er meget positivt, at den udmelding kom. For selvfølgelig er det her et ømt politisk emne. Grindedrab er en del af den færøske kultur, som går hundredevis af år tilbage, men det med delfiner, det er absolut ikke en del af den tradition, siger han.

    På Færøerne har man i flere årtier kæmpet mod pres fra omverdenen, der har kritiseret den færøske drivfangst på grindehvaler - en tradition, der går mange århundreder tilbage.

    Bakkafrost er Færøernes største producent af laks. Fisk udgør omkring 90 procent af den færøske eksport. (arkivfoto). (Foto: Oscar Scott Carl © Ritzau Scanpix)

    Normalt er der et lille antal delfiner mellem flokken af grindehvaler. Men i søndags fik man drevet en usædvanlig stor delfinflok ind på stranden, hvor der stod for få personer klar til at aflive dyrene.

    Der gik derfor for lang tid, inden man fik aflivet dyrene, har kritikken lydt, blandt andet fra formanden for de færøske grindefangere.

    Lagmanden anerkender, også at delfinfangsten søndag var usædvanlig.

    - Situationen 12. september var ekstraordinær. Flokken var mange gange større, end det normalt er tilfældet. Flokken var mere end tre gange større end den næststørste nogensinde, hvilket førte til store problemer, da dyrene nåede stranden, skriver han i pressemeddelelsen.

    Flere færinger peger på, at udbredelsen af hurtige motorbåde har gjort det nemmere at indfange og omringe delfinerne, som er hurtigere end grindehvalerne. Søndag blev det også kritiseret, at delfinerne blev opdaget meget langt ude, og drevet langt ind til landingsstedet.

    - Det var meget voldsomt, og det er aldrig sket før på den måde og i den mængde, og det gør, at man kommer til et punkt, hvor man bliver nødt til at forholde sig til det på en anden måde og melde klart ud, siger Regin Jacobsen fra Bakkafrost.

    VIDEO Sådan så det ud, da de mange delfiner søndag blev aflivet på stranden.

    ADVARSEL: Billederne kan virke voldsomme på nogle læsere!

    Mens der blandt færingerne generelt er stor opbakning til fangsten af grindehvaler, er fangsten af delfiner mere omdiskuteret.

    Lagmand Bárdur á Steig Nielsen, der tilhører det liberale parti Sambandsflokkurin, har da heller ikke travlt med at forsvare delfinfangsten.

    - Der er forskel på grindehvaler og delfiner. De spiller meget forskellige roller i vores samfund. Jagten på den hvidsidede Atlanterhavs-delfin har aldrig været en del af den færøske tradition i den samme grad og har ikke den samme kulturelle forankring, skriver han i pressemeddelelsen.

    Bárdur á Steig Nielsen har ikke i dag ønsket at stille op til interview med DR.

  40. Nordkorea tester nyt missilsystem på skinner

    Nordkorea har offentliggjort en video, der viser en testaffyring af et missil fra et tog. Det er et nyt missilsystem, der er skabt til modangreb, rapporterer landets statslige nyhedsbureau, KCNA.

    Affyringen fra det nye mobile system sker samme dag, som Sydkorea også testede et ballistisk missil fra en ubåd.

    I weekenden foretog Nordkorea også en testaffyring af et langtrækkende cruise-missil, som muligvis kan udstyres med et atomsprænghoved, vurderer eksperter overfor nyhedsbureauet Reuters.

    Nord- og Sydkorea er i et våbenkapløb med hinanden, som har været tiltagende den seneste tid.

  41. Fire unge mænd fortæller om deres oplevelser med nikotinposer

    (Foto: Grafik: Signe Heiredahl © DR Nyheder)

    Snus, tyggetobak og nikotinposer.

    Det kan være svært at finde rundt i de forskellige røgfrie nikotinprodukter, der i daglig tale ofte bare går under navnet 'snus'. Men en ting har de til fælles: Unge er vilde med dem – og især unge mænd er begejstret for de små poser i de runde bøtter.

    Produkterne er typisk beregnet til at sætte op under overlæben, hvor nikotinen optages gennem slimhinderne i munden.

    Men som DR kan fortælle, eksperimenterer flere med nikotinposerne helt andre steder - blandt andet under forhuden, i vagina og i endetarmen.

    Herunder fortæller fire unge mænd om deres erfaringer.

    (Foto: Grafik: Signe Heiredal © DR Nyheder)

    For fem år siden blev Victor træt af lugten af de cigaretter, han røg. Derfor skiftede han til at bruge de små nikotinposer i stedet. Hans egen oplevelse er, at nikotinposerne er meget udbredt – og han kender selv flere, der bruger poserne, end der ryger.

    - 'Snus' er nemt, fordi man kan tage det over det hele. Man behøver for eksempel ikke at gå udenfor, som når man skal ryge.

    Victor har også selv prøvet at eksperimentere med nikotinposerne.

    - Jeg har prøvet 'snus' under forhuden en enkelt gang. Jeg prøvede det bare, fordi det skulle prøves. Det gør jeg ikke igen. Det var bare ikke rart. Det er overhovedet ikke noget, jeg vil anbefale andre. Hold jer fra det.

    (Foto: Grafik: Signe Heiredal © DR Nyheder)

    Til dagligt bruger Christian ikke nikotinposer. Men når han er til fest, ryger der af og til en pose op under overlæben.

    - Jeg tror, det er så populært, fordi man ikke kan lugte det, og fordi det er nemt at skjule, siger han om produkterne.

    For ham er det ikke nyt, at der bliver eksperimenteret med dem.

    - Jeg ved ikke, om mine venner selv har prøvet det, men flere har fortalt mig, at man kan proppe 'snus' under forhuden, mellem tæerne og op i røven. Det virker klamt og unødvendigt. Det er jo ikke det, produktet er beregnet til.

    (Foto: Grafik: Signe Heiredahl © Arkiv: DR Nyheder)

    Omkring nytår begyndte Villads at bruge nikotinposer. Og nu bruger han det dagligt.

    - Jeg tager det, fordi jeg er afhængig. Det er dejligt, og man kan slappe af, når man tager det, siger han.

    - Stort set alle mine venner tager det, og man kan nemt lige få et stykke, hvis man ikke selv har.

    Han har ikke selv eksperimenteret med at bruge poserne andre steder på kroppen.

    - Men jeg kender flere, som har eksperimentet med det under forhuden, mellem tæerne og i røvhullet – nogle har også prøvet det under øjenlåget og i næsen.

    Han tror, at lysten til et eksperimentere blandt andet skyldes kedsomhed.

    - Det er noget, de gør i fællesskab, fordi de keder sig. Nogle har gjort det på deres efterskole, eller når de sidder sammen med vennerne og skal finde på et eller andet sjovt at give sig til. Jeg synes, det er mærkeligt. Det er ikke noget, jeg selv vil prøve. Jeg synes, at det fungerer bedst i munden, så hvorfor prøve andre steder?, siger Villads.

    (Foto: Grafik: Signe Heiredahl © DR Nyheder)

    Selvom Gustav ikke bruger nikotinposer, så har han prøvet og mærket effekten af dem.

    - Mange af mine venner tager det, så jeg har prøvet det gennem dem. Jeg bliver mere påvirket af 'snus', end jeg gør af cigaretter. Man bliver mere afslappet af det.

    Selv kunne han ikke finde på at eksperimentere med nikotinposerne.

    - Jeg har ikke eksperimenteret med det andre steder end munden, men en af mine venner har prøvet det i numsen. Jeg synes, at det er mærkeligt, og det lyder meget ulækkert.

  42. Kommuner lægger arm om fremtidens økonomi: Land- og bykommuner kæmper om velfærdskroner

    Kommunerne må i alt bruge 1,4 millarder kroner mere i år, sammenlignet med sidste år. Men i øjeblikket peger kommunernes budgetplanlægning på, at de kommer til at bruge cirka 450 millioner kroner for meget. (Grafik: Søren Winther Nørbæk, DR Nyheder)

    Det handler om vores velfærd. Pædagoger i institutionerne og plejen til de ældre.

    Torsdag mødtes landets borgmestre for at komme nærmere en fælles aftale for kommunernes samlede udgifter for 2022.

    For selv om mange kommuner har penge på kontoen, er det ikke ensbetydende med, at de kan få lov til at bruge dem.

    - Den budgetkrise, der er i kommunerne i år, den er helt usædvanlig. Dels fordi tallet er stort, og dels fordi vi er relativ langt fremme i processen.
    Arne Ullum, ansvarshavende chefredaktør, NB Økonomi

    Lige nu er kommunerne i gang med at lægge sidste hånd på næste års budgetter, og her er der en øvre grænse for, hvor mange penge alle 98 kommuner tilsammen må bruge på velfærd.

    Og dén kamp er landets borgmestre i øjeblikket i gang med at lægge arm om. Nogle kommuner bruger nemlig flere penge, end de må.

    Derfor skal landets kommuner tilsammen finde cirka 450 millioner kroner. Og ifølge ansvarshavende chefredaktør på nichemediet NB Økonomi, Arne Ullum, er det mange penge.

    - Den budgetkrise, der er i kommunerne i år, er helt usædvanlig. Dels fordi tallet er stort, og dels fordi vi er relativt langt fremme i processen, siger han.

    En af de kommuner, som overskrider deres økonomiske ramme, er Svendborg Kommune. I deres budget forventer de at overskride deres andel med 27 millioner kroner. Men ifølge den socialdemokratiske borgmester, Bo Hansen, er det nødvendigt.

    Han forklarer, at de bliver flere borgere i kommunen. Flere ældre. Flere børn. Og udgiften til det specialiserede område vokser. Det er altså ikke et serviceløft til borgerne, men det handler i stedet om at kunne bevare servicen.

    - Der er ikke noget nice to have over det her. Det er ting, som skal løses, og derfor anbefaler administrationen, at vi overskrider budgetrammen, siger Bo Hansen.

    På mødet torsdag kom borgmestrene hinanden lidt nærmere. Det fortæller blandt andre Johannes Lundsfryd (A), der er borgmester i Middelfart Kommune.

    - Vi er nået et par skridt videre. Det er ikke alle steder, kommunernes forhandlinger om budgetterne er slut endnu, så jeg håber og tror, at vi nok skal nå i mål, siger Johannes Lundsfryd.

    Det er også historisk, at det er en land-by konflikt, og det er det, der gør den her strid mellem borgmestrene mere intens, end den plejer at være.
    Arne Ullum, ansvarshavende chefredaktør, NB Økonomi

    I alt må kommunernes udgifter stige med 1,4 milliarder kroner i forhold til sidste år, men i øjeblikket peger kommunernes budgetplanlægning på, at de kommer til at bruge cirka 450 millioner kroner for meget.

    Derfor er Kerteminde Kommunes borgmester, Kasper Ejsing Olesen fra Socialdemokratiet, ude med riven efter de borgmesterkolleger, som bruger mere, end de er berettiget til.

    - Jeg har en kæmpestor forventning om, at de kommuner, som går over deres serviceloft, har en plan for mulige besparelser, hvis der ikke er andre kommuner, som går under.

    Kerteminde Kommune går ikke over deres serviceloft – heller ikke selv om de har penge i kommunekassen til at øge servicen nogle steder.

    - Jeg ville da ønske, at vi også kunne bruge de penge, som vi faktisk også har råd til. Så kunne vi give nogle penge tilbage til det foreningsliv, som har lidt hårdt med besparelser. Det ville jeg gerne give tilbage, siger Kasper Ejsing Olesen.

    Ifølge ansvarshavende redaktør på NB Økonomi, Arne Ullum, så handler solidariteten også om, at nogle kommuner skal gå under deres serviceramme, hvis andre skal have mulighed for at gå over. Her kommer den klassiske land-by-konflikt fra udligningsreformen igen frem, hvor penge bliver omfordelt mellem kommunerne, så de rigeste kommuner hjælper økonomisk trængte kommuner.

    - Det er også historisk, at det er en land-by-konflikt, og det er det, der gør den her strid mellem borgmestrene mere intens, end den plejer at være, fordi der er nogle af de gamle grupperinger og konfliktgrænser, vi så i forbindelse med udligningsreformen, som blusser op igen, siger Arne Ullum.

    Det vil være en massakre på vores serviceniveau. Vi var solidariske i forbindelse med udligningsreformen, så jeg kan på ingen måder gå med til at vores borgere skal betale mere i skat, og så skal de have en lavere serviceniveau.
    Michael Fenger (K), borgmester, Gentofte

    Lyngby-Taarbæk Kommune er en af de kommuner, som i forbindelse med udligningsreformen, har betalt penge til de mindre rige kommuner. De holder sig inden for deres ramme til service, og derfor har den konservative borgmester, Sofia Osmani, umiddelbart ikke tænkt sig at være ekstra gavmild og finde besparelser i deres budget, så eksempelvis Svendborg eller Middelfart kan bruge flere penge.

    - Jeg synes på ingen måde, at vores serviceniveau er ekstravagant, så jeg har lidt svært ved at se, hvor vi skal gå under servicerammen, siger Sofia Osmani.

    Også i Gentofte Kommune holder de sig inden for deres økonomiske ramme. I forbindelse med at deres kommune spædede til i udligningsreformen, satte de skatten op. Derfor har borgmester Michael Fenger (K) heller ikke tænkt sig at finde besparelser i deres service for, at andre kommuner kan bruge mere.

    - Det vil være en massakre på vores serviceniveau. Vi var solidariske i forbindelse med udligningsreformen, så jeg kan på ingen måder gå med til, at vores borgere skal betale mere i skat, og så skal de have et lavere serviceniveau, siger borgmester Michael Fenger.

    Men selv om hovedstadskommunerne holder tilbage med gavmildheden, risikerer de at blive straffet økonomisk, hvis alle landets kommuner ikke holder sig inden for det samlede loft.

    Det fortæller Niels Jørgen Mau Pedersen, der er kommunalforsker hos VIVE, det nationale forskningscenter for velfærd.

    - Så risikerer de en sanktion eller straf, som består i, at staten kan tilbageholde tre milliarder kroner af det kommunale bloktilskud, siger Niels Jørgen Mau Pedersen.

    Derfor har alle en interesse i at nå til enighed.

    - Alle borgmestre ved, at det vil være rigtig problematisk - for at sige det mildt – for det kommunale selvstyre, hvis man overskrider og bryder aftalen med regeringen. Derfor er der nogle kommuner, som til sidst vil blive banket på plads, siger Arne Ullum, ansvarshavende chefredaktør hos NB Økonomi.

    I Svendborg Kommune håber borgmester Bo Hansen, at det ikke bliver dem, som skal tilbage og kigge deres økonomi igennem og finde millioner. Han er også bevidst om, at det er nødvendigt at vinde en løsning.

    - Hvis ikke vi kan få det til at nå sammen, så må vi hjem og finde en besparelse, for vi er nødt til at finde hinanden med et fælles ansvar, siger Bo Hansen.

    Borgmestrene skal senest være enige 15. oktober, hvor alle budgetter i landets kommuner skal ligge klar.

  43. 'Det kom bag på os': Gift ved første blik-eksperter havde ikke forudset så stor uenighed hos ægtepar

    I de første afsnit af 'Gift ved første blik' var der åbenlys kemi og tiltrækning mellem Pernille og Michael. Men i ugens afsnit har ægteparret deres første store uenighed. (© DR)

    Spoiler-advarsel: I artiklen her afsløres det, hvad der sker i femte afsnit af 'Gift ved første blik'. Hvis du vil se afsnittet, inden du læser, så hop over på DRTV.

    Det er mørkt i soveværelset. Nygifte Pernille Lundsgaard og Michael Lundberg ligger i sengen, men her er hverken grin, kys eller hygge. Tværtimod er stemningen trykket. For de taler om politik.

    - Vi er jo forskellige rent blokmæssigt. Jeg er på den blå side, du er på den røde. Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at svine nogen fra den røde side, lyder det fra Pernille i programmet, hvortil Michael konstaterer:

    - Vi er godt nok ikke enige om tingene, kan jeg godt høre.

    Og hermed oplevede det ellers så positive, kærlige og glade par i årets 'Gift ved første blik' den første reelle kløft i deres ægteskab.

    Adfærdspsykolog Annemette Staal er en af de tre eksperter i tv-eksperimentet, der har matchet de fem par. Hun forklarer, at eksperterne simpelthen ikke havde forudset, at politik ville kunne skabe så stor en kløft mellem Pernille og Michael.

    - Normalvis tillægger vi det politiske ret stor værdi, fordi vi gerne matcher ud fra homogenitetsprincippet, det vil sige ud fra devisen om, at lige børn leger bedst. Derfor er det da at foretrække, at man ligger nogenlunde samme sted politisk, siger hun.

    - Men det virkede ikke umiddelbart til, at det ville blive et stort problem. Det blev det så, og det kom bag på os, siger Annemette Staal.

    Annemette Staal er adfærdspsykolog og ekspert i adfærdsdesign. Privat bor hun i Aarhus med sin kæreste og er netop blevet mor til parrets andet barn. (Foto: Line Thorø Østerby © Thorø Foto)

    Tværtimod gav både Pernille og Michael, ifølge eksperten, udtryk for, at det politiske ståsted ikke var vigtigt, da hun besøgte dem i deres hjem.

    - Jeg spurgte Pernille, og hun sagde, at hun som samfundsfagslærer var meget åben for andres politiske ståsted. Michael fortalte, at han stemte Enhedslisten, men det fyldte ikke rigtigt i hans hjem eller liv. Det var ikke en dealbreaker for nogen af dem, og derfor turde vi godt matche dem, siger hun og tilføjer:

    - Og så matchede de ekstremt godt på andre parametre – herunder i attraktion.

    At Pernille og Michael kunne lide hinanden fra starten, kom allerede til udtryk på bryllupsdagen, hvor de kyssede og grinede og virkede trygge i hinandens selskab.

    Pernille fortalte også, at politik betyder meget for hende, og at hendes kryds er i den blå afdeling. Hun virkede overrasket, da hun hørte, at hendes nye mand stemmer på Enhedslisten.

    Men hun fortryder ikke, at hun ikke bad eksperterne om at finde en mand med nogenlunde ens politiske holdninger, da hun havde chancen.

    - Det er for mig lige meget, om min partner er enig med mig eller ej, så længe han er villig til at være nysgerrig på andres holdninger og meninger på en ikke-dømmende måde, siger Pernille til dr.dk.

    - Jeg lagde dog vægt på, at personen, uanset politisk ståsted, skulle kunne snakke politik på en nysgerrig og ordentlig måde, fordi det er vigtigt for mig i et forhold, tilføjer hun.

    Ifølge adfærdspsykolog Annemette Staal matcher Michael og Pernille helt perfekt på rigtig mange punkter, bortset fra det politiske. De er meget samme typer, de har samme drømme, spiller begge fodbold, nyder hus med have og sætter pris på de nære familieværdier med børn og hund. (© DR)

    I afsnit fem er der en tydelig debat mellem Michael og dig om, hvordan man taler om vores politikere. Blandt andet om formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, som dog er blevet klippet ud i den endelige version af programmet. Kan du uddybe, hvad der skete?

    - Jeg mener generelt ikke, at man bør tale dårligt om nogen, og jeg synes ikke, det fremmer den demokratiske samtale, som er vigtig for vores demokrati, at omtale vores politikere med nedladende ord. Derfor blev jeg nysgerrig på, hvorfor Michael havde et behov for at tale om hende, som han gjorde.

    Hun understreger, at debatten med Michael ikke havde noget med Pernille Vermunds person og ståsted at gøre, men om hvordan man taler om andre mennesker.

    - Jeg ville være nysgerrig på det, uanset om det var Pernille Skipper, Lars Løkke, Michaels tidligere lærer, hans fodboldtræner eller andre, han udtalte sådan om, forklarer hun til dr.dk.

    Selvom hendes nye mand stemmer Enhedslisten, og altså modsat hende, ville det heller ikke have afskrækket hende, hvis de havde mødt hinanden i det virkelige liv.

    - Nej, det har aldrig været en dealbreaker for mig, at en fyr har et andet politisk ståsted. Jeg ser det egentlig som en god mulighed for at blive klogere på andre og samfundet generelt, slår Pernille fast.

    Den betragtning er Michael enig, fortæller han til dr.dk:

    - Jeg kan sagtens date en, der har et andet syn på politik end mig selv, og jeg er åben overfor, at man skal være nysgerrig på hinandens perspektiver. Men der er også grænser, siger han.

    Al forskning viser dog, at man oftest ender med at vælge en partner, som deler ens politiske synspunkter.

    Det siger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Michael Bang Petersen, der forsker i politisk psykologi.

    - Det er ikke nødvendigvis, fordi man går efter en, der stemmer det samme som en selv, men vores politiske holdninger afspejler, hvordan vi tænker om verden, samfundet og hinanden. Vores politiske holdninger er en opsummering af, hvem vi er, siger han.

    Selvom Michael Bang Petersen ikke selv har set 'Gift ved første blik', er de problematikker, som parret Michael og Pernille oplever, velkendte for ham.

    Han forklarer, at politik nemlig aktiverer det, man kender fra sportens verden; følelsen af at være en del af et hold, der ikke bryder sig ikke særligt meget om det andet hold.

    Det vil sige, at ligesom en glødende Brøndby-fan ikke bliver gift med en FCK-fan, har en, der ligger meget til højre rent politisk, ikke lyst til at blive gift med en, der stemmer meget til venstre - og omvendt.

    - Løsningen på politisk uenighed i et forhold kan være, at vi accepterer, at verden ser ud på en anden måde fra den anden persons øjne, og at vi er interesserede i at forstå hvorfor - uden at dømme, siger forsker i politisk psykologi Michael Bang Petersen. (© DR)

    - Politik handler om moral, om hvad man mener er rigtigt og forkert. Hvis du stemmer på Enhedslisten, føler du, at en Nye Borgerlige-sympatisør svigter nogle værdier, medmenneskelighed og mangler empati. Omvendt, hvis du er Nye Borgerlige-sympatisør, kan du føle, at en Enhedslisten-vælger svigter værdier omkring det nationale fællesskab og det helt nære, siger han og uddyber:

    - Uanset hvor du står politisk, kan du altså have en oplevelse af, at den anden svigter værdier, som er centrale for dig.

    Men selvom politik åbenbart betyder så meget i et forhold, har vi det alligevel med at negligere det i en datingsituation, lyder det fra Michael Bang Petersen.

    Accepter, at det er okay at have forskellige holdninger til ting og prøv at se det som en mulighed for at udvide dine egne horisonter og selv blive klogere.
    Pernille Lundsgaard

    - I den forskning, der er lavet, kan vi se, at langt de fleste beskriver sig selv som politisk neutrale og på midten, når de søger partnere på datingsites. Det er et udtryk for, at folk prøver at signalere, at det ikke betyder så meget - givetvis for, at man så at sige holder sine muligheder åbne og ikke ønsker at blive fravalgt.

    Hvis Pernille Lundsgaard i dag skal forsøge at give et godt råd til andre par, der kunne risikere at havne i samme situation som hun og Michael en dag, lyder det:

    - Jeg tror, mit råd til andre er at huske at være nysgerrige og forsøge at se nuancer frem for begrænsninger. Accepter, at det er okay at have forskellige holdninger til ting og prøv at se det som en mulighed for at udvide dine egne horisonter og selv blive klogere, siger hun.

    Faktisk mener hun, at politiske forskelligheder kan ende med at blive en positiv ting for et forhold.

    - Hvis man kun belyser det, man selv tror er rigtigt, svarer det til at lyse med en lommelygte i et kæmpe rum og kun se det, man lyser på. Dermed går man glip af alt det andet, som kunne have bidraget positivt til ens liv, siger hun til dr.dk.

    'Gift ved første blik' bliver vist hver torsdag klokken 20 på DR1 og kan ses allerede fra klokken 06 samme dag på DRTV.

  44. Hollandsk udenrigsminister går af for sin håndtering af evakueringer fra Afghanistan

    Holland skal have ny udenrigsminister.

    Her til aften er et flertal i det hollandske parlament blevet enig om, at Sigrid Kaag ikke er den rigtige til at besidde posten i kølvandet på evakueringsindsatsen fra Afghanistan.

    Det skriver Reuters.

    Ifølge den hollandske avis De Telegraaf bliver hun fyret, fordi hun får skylden for den "rodede evakueringsoperation af ambassadepersonale og afghanere, som har arbejdet for Holland".

    I alt 2.100 personer blev evakueret af de hollandske myndigheder, og 1.700 af dem endte i Holland.

    Men flere hundrede hollandske statsborgere og et ukendt antal afghanere, som har bistået Holland, arbejdet for medier og interesseorganisationer, nåede aldrig frem til lufthavnen og blev dermed ladt i stikken, lyder kritikken.

  45. Harder bliver Danmarks mest scorende nogensinde i sikker sejr over Malta

    Det danske kvindelandshold i fodbold fik en glimrende start på VM-kvalifikationen.

    På hjemmebane i Viborg blev Malta besejret med overbevisende 7-0.

    I første halvleg scorede Danmark tre nærmest identiske mål: Et indlæg fra højresiden, som blev headet i mål. Sanne Troelsgaard, Signe Bruun og Stine Larsen stod for de tre scoringer.

    Efter pausen kom den danske anfører, Pernille Harder, på tavlen, da hun sparkede en løs bold i Malta-feltet det sidste stykke over stregen. Det var Harders 66. scoring for landsholdet, hvilket er rekord.

    Signe Bruun, Rikke Sevecke og Sara Thrige udbyggede den danske føring i anden halvleg af kampen, hvor der aldrig var tvivl om udfaldet.

    Danmark spiller igen tirsdag på udebane mod Aserbajdsjan i VM-kvalifikationen.

    Se alle de danske scoringer i videoen:

  46. Tyve bryder ind og stjæler Chelsea-spillers Champions League-medalje

    Det har ellers været et godt år for Chelsea-fodboldspilleren Reece James.

    Han har både vundet en guldmedalje, da Chelsea tidligere i år vandt Champions League-mesterskabet og senere en sølvmedalje, da han med England blev nummer to ved EM.

    Men nu er begge medaljer stjålet, skriver han på sin Instagram.

    Det skete, da den 21-årige højreback tirsdag aften spillede Champions League-kamp mod Zenit.

    Her brød en flok tyve ind i hans hus og slæbte afsted med det pengeskab, som Reece James blandt andet opbevarer sine medaljer i.

    Det viser overvågningsbilleder, som spilleren har delt på sin profil.

    - Jeg appellerer til alle mine Chelsea- og England-fans om hjælp til at identificere og anmelde disse undermålere, som aldrig kommer til at slappe af, fordi bevismaterialet vokser, skriver Reece James.

  47. Politiet forbereder sig på Trump-tilhængeres demonstration i Washington

    Amerikansk politi vil igen finde det sikkerhedshegn frem, der blev stillet op ved kongresbygningen i Washington D.C. efter stormløbet i januar.

    Lørdag har tilhængere af tidligere præsident Trump varslet en demonstration, og derfor vil politiet sætte hegnet op fredag.

    Det skriver nyhedsbureauet dpa ifølge Ritzau.

    Desuden bliver Nationalgarden bedt om at være klar til at rykke ud, hvis det skulle blive nødvendigt, rapporterer radiostationen NPR.

    Lørdagens demonstration er til støtte for de fængslede efter urolighederne 6. januar.

  48. René Holten er klar til VM-finalen

    René Holten Poulsen skal lørdag kæmpe om VM-medaljer på Bagsværd Sø.

    Torsdag roede danskeren sig i finalen i 1.000 meter enerkajak i sikker stil, da han blev nummer to i sin semifinale.

    Kun italienske Andrea Schera kom i mål foran René Holten Poulsen, der fra start lå blandt de forreste.

    VM-finalen afvikles efter planen klokken 11.22 lørdag formiddag.

    Tidligere torsdag roede flere andre danskere sig også i en VM-finale. Det drejer sig om OL-stjernen Emma Aastrand Jørgensen i 200 meter enerkajak samt Simon Jensen og Morten Graversen i 1.000 meter toerkajak.

  49. Fløjkrigen breder sig hos DF: Vil have Kofod ind og Thulesen Dahls tro væbner ud

    Anders Vistisen forsøger at genvinde sin plads i hovedbestyrelsen, hvor han vil arbejde for at gøre Peter Kofod til organisatorisk næstformand. (Foto: Jens Dresling)

    Den ulmende magtkamp og interne fløjkrig bryder nu ud i lys lue forud for Dansk Folkepartis årsmøde i weekenden.

    På årsmødet skal der vælges tre medlemmer til partiets hovedbestyrelse.

    Den tidlligere EU-parlamentariker Anders Vistisen sidder i hovedbestyrelsen og genopstiller lørdag. Og det bliver med en klar mission. Vistisen siger nu, at han fra en plads i hovedbestyrelsen vil arbejde for at gøre sin allierede Peter Kofod, der sidder i EU-Parlamentet, til partiets organisatoriske næstformand.

    Det er en post, som Carl Christian Ebbesen har siddet på siden 2004. Han har gennem årene været en tro væbner og fast støtte til den nuværende formand, Kristian Thulesen Dahl.

    - Helt overordnet er det tid til, at Dansk Folkeparti finder sammen igen forud for det kommunalvalg, som vi står overfor. En måde at gøre det på er at indsætte Peter Kofod på den ene af de to næstformandsposter i partiet, så vi stiller i den stærkeste holdopstilling frem mod kommunalvalget.

    - Jeg ser Morten Messerschmidt og Peter Kofod som de to største talenter, Dansk Folkeparti har fostret i vores tid. Derfor mener jeg, det er passende, at det er de to, der besætter de to næstformandsposter i partiet.

    Det er jo Carl Christian Ebbesens job – et job, han har haft et siden 2004. Er det ikke en udfordring af Kristian Thulesen Dahl?

    - Nej, jeg har ikke noget problem med hverken Kristian eller med Carl Christian. Jeg synes, Carl Christian Ebbesen skal fortsætte sit dygtige arbejde for organisationen i Dansk Folkeparti. Men det er mest medlemsstyring og økonomistyring, og det kan man lige så godt gøre i en ny post som landskasserer. Og så kan vi have et mere politisk formandskab med Kristian Thulesen Dahl i spidsen, og så Morten Messerschmidt og Peter Kofod som sekunderer ham.

    Med de tre i spidsen, så tror du, at I er på rette vej?

    - Vi trænger først og fremmest til at finde mere sammen i stedet for at fokusere på alt det, der splitter. Hvis jeg var Kristian Thulesen Dahl, vil jeg foretrække at have gode folk omkring mig i stedet for at skubbe dem væk – derfor håber jeg da også, at hovedbestyrelsen kan se en god pointe i at give Peter Kofod en mere fremtrædende rolle. Det vil være med til at skabe en masse ro i partiet, tror jeg, lyder det fra Anders Vistisen.

    Dansk Folkeparti har to næstformænd. Morten Messerschmidt er valgt af folketingsgruppen som politisk næstformand. Den organisatoriske næstformand er valgt af hovedbestyrelsen.

    Tre mand er på valg til hovedbestyrelsen. Det er udover Anders Vistisen tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen og den nordjyske regionrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen. Derudover har fire andre kandidater indtil videre meldt sig i kampen om de tre pladser.

    Valget udstiller den interne ballade, der har præget Dansk Folkeparti de seneste måneder. For det har først og fremmest været en kamp, hvor Peter Kofod og Anders Vistisen har stået på den ene side over for Martin Henriksen og Erik Høgh-Sørensen på den anden.

    Konflikten, der kører side om side med nedgang i meningsmålinger, kom for alvor op til overfladen i sommer, da statsminister Mette Frederiksen (S) blev vaccineret mod corona. Forklaring følger her:

    Da Mette Frederiksen blev vaccineret, lagde hun et billede på Instagram. Det viste, at hun blev vaccineret af en kvinde med tørklæde.

    - Jeg synes egentlig, at det er ret godt gået, at statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet altid lige formår at lave et reklameindslag for islam - den største trussel mod vores frihed - stort set hver gang muligheden byder sig, skrev Martin Henriksen efterfølgende på Facebook.

    Billedet, som satte gang i fløjkrigen i Dansk Folkeparti.

    Det fik Peter Kofod til at røre på sig på de indre linjer. Politiken kunne afsløre en mail, han skrev til de andre medlemmer af hovedbestyrelsen. Her kaldte han kommentaren fra Martin Henriksen for 'over stregen'.

    Det kritiserer Erik Høgh-Sørensen, som også stiller op til hovedbestyrelsen.

    - Peter Kofod har været særdeles kritisk over for Martin Henriksen i sagen om sharia-tørklæder, og det forstår jeg ikke. Så sent som sidste år var det Dansk Folkepartis politik, at man skulle forbyde sharia-tørklæder i offentlige institutioner, Jeg kan ikke forstå, det bliver så stor en sag for Peter Kofod, at det er Martin Henriksen, der fremfører det synspunkt, siger Erik Høgh-Sørensen.

    Han siger, han stiller op til hovedbestyrelsen for at skærpe partiets politik i forhold til EU og islam.

    - Jeg ser helst, at Dansk Folkeparti strammer sin linje over for islam og EU. Det er nødvendigt ud fra det politiske landskab, som er nu.

    Er der nogen i Dansk Folkeparti, der mener noget andet?

    - Til dels. Man har i den senere tid kunne se angreb på Martin Henriksen, når han har fremført det, der hidtil har været Dansk Folkepartis politik.

    Martin Henriksen er blandt andet blevet kritiseret af Peter Kofod og Anders Vistisen. Handler valget også om, hvem der har størst opbakning i baglandet hos Dansk Folkeparti?

    - Ja, i høj grad. Det gode ved kampvalget er, at det er et demokratisk valg, hvor medlemmerne af Dansk Folkeparti bliver dem, der udstikker kursen.

    Er det en fløjkrig?

    - Jeg kan ikke lide ordet fløjkrig, men der er uenigheder.

    Erik Høgh-Sørensen retter også en hård kritik af, at en intern mail fra hovedbestyrelsen ender i medierne.

    - De anonyme lækager fra hovedbestyrelsen er fuldstændig uacceptable for mig. Det er en uærlig måde at undergrave den siddende formand på, siger han.

    Det vakte også opsigt, da Jyllands-Posten for nylig kunne afsløre en video fra et internt møde hos Dansk Folkeparti i Hjørring, hvor Martin Henriksen talte om, at der var forskellige fraktioner i partiet, og at han mente, den politiske kurs skulle skærpes.

    I artiklen kritiserede Anders Vistisen de udtalelser, som Martin Henriksen kom med. Det forstår han ikke.

    - På et tidspunkt fik jeg faktisk til opgave at komme med nogle bud på, hvordan vores parti kunne komme videre efter valget i 2019. Det har jeg gjort. Og i forlængelse af det blev jeg af og til inviteret ud til lokalforeninger rundt omkring i landet, som gerne vil høre mere om min mening. De forslag er så blevet mødt med kritik, og det forstår jeg ærlig talt ikke, siger Martin Henriksen.

    Uroen har nu nået et stadie, hvor nogle lokalformænd vil have partistifter Pia Kjærsgaard til at gribe ind.

    De lokale formænd fra Aalborg, Odense, Aarhus og København har i et brev sendt en appel til Pia Kjærsgaard. DR Nyheder kender til indholdet af mailen, hvor de direkte opfordrer Pia Kjærsgaard til at gøre comeback, eventuelt for en midlertidig periode, for at få ro på partiet.

    Lokalformændene ønsker ikke at kommentere deres mail.

    Rita Rahbek, der er formand for Dansk Folkeparti i Gentofte, siger til Berlingske, at hun har opfordret Pia Kjærsgaard til at vende tilbage.

    - Jeg har spurgt hende et par gange, om ikke hun kunne tænke sig at træde til som formand. Det ville simpelthen være fantastisk. Vi trænger til at få Pia-kræfter igen, siger Rahbek.

    Hun fortæller, at Pia Kjærsgaard har modtaget opfordringen "med tænksomhed".

    Pia Kjærsgaard oplyser dog gennem partiets pressetjeneste, at hun ikke opstiller som formand til årsmødet lørdag.

    For at forstå, hvorfor der kan opstå et rivegilde om at sidde i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, skal man forstå, hvilken forum det egentlig er. Og her er der også delte meninger blandt de partimedlemmer, som DR har været i kontakt med.

    Ifølge nogle er hovedbestyrelsen det eneste forum i partiet, hvor der reelt kan tages diskussioner og debatter og uenigheder op om den politiske linje. Det er her, der kan være kampe. Det er her, man kan lufte sine uenigheder.

    Ifølge andre er hovedbestyrelsen nærmest kun et organisatorisk forum, der planlægger møder krydret med enkelte politiske drøftelser, som reelt ingen indflydelse har på den førte politik.

    I hovedbestyrelsen i Dansk Folkeparti sidder der formelt 12 personer – men reelt er det kun 11 personer, der har stemmeret i en given sag. Partisekretæren har nemlig ingen stemme i hovedbestyrelsen – blandt andet fordi vedkommende aldrig er på valg.

    Men det er ikke kun hovedpersonerne i striden, der forsøger at vinde en plads i det magtfulde organ. Balladen har fået en række andre kandidater til at melde. Først og fremmest, fordi de er trætte af ballade.

    En af de fire kandidater er Danny Rosenkilde, der er lokalformand i Brønderslev. Han er træt af interne diskussioner.

    - Der har gennem længere tid været rigtig meget uro på de indre linjer i hovedbestyrelsens med lækager her og der. Det kan vi som parti ikke blive ved med at holde til.

    - Hovedbestyrelsen består næste udelukkende af politikere, folketingsmedlemmer eller kandidater, der ikke fik en plads til Folketinget. Hvis baglandet også er repræsenteret i hovedbestyrelsen, vil det give ligevægt og arbejdsro. Vi sidder der ikke for at profilere os selv, men kun arbejde for organisationen og bakke op om den ledelse, der sidder, siger Danny Rosenkilde.

    Dansk Folkepartis nuværende organisatoriske næstformand, Carl Christian Ebbesen, er ikke vendt tilbage på DR's henvendelser.

  50. Lige flyttet hjemmefra? Sådan gør du din nye hverdag både billigere og grønnere

    (Foto: Becca McHaffie © Unsplash)

    De røde tal på kontoen, opvask og vasketøj kan hurtigt hobe sig op, når man flytter hjemmefra og står for det hele selv for første gang.

    Nu hvor du selv skal betale regningerne, er her fem hacks, der hjælper din bankkonto og gør dit liv lidt mere bæredygtigt.

    Det er nok ikke de her fem råd, der sætter en stopper for CO2-udledningen i verden, men det er nemme tiltag, der kan mindske din udledning.

    (Foto: Etienne Girardet © Unsplash)

    Du har helt sikkert hørt din mor eller far sige 100 gange, da du boede derhjemme: ‘Sluk lyset efter dig’.

    Selvom det kan være svært at huske, er det en god idé, hvis du vil leve mere bæredygtigt.

    Når lyset er tændt, kræver det strøm. For at få strøm skal man bruge energi.

    Selvom vi har meget grøn i energi i Danmark fra eksempelvis vindmøller og solceller, kommer dele af strømmen stadig fra fossile brændstoffer, der ikke er bæredygtige.

    Fossile brændstoffer er olie, kul og gas, der alt sammen udleder CO2, når det bliver brændt af, så du kan få strøm.

    - Selvom vi har fået pærer, der bruger meget mindre energi end tidligere, er det stadig en god idé at slukke efter sig, siger Frede Blaabjerg, der er professor i elektrisk energiteknik ved Aalborg Universitet.

    Helt overordnet forklaret er der kun en vis mængde grøn strøm i Danmark, som kommer fra bæredygtige kilder. Hvis vi bruger mere energi end det, får vi den resterende strøm fra fossile brændstoffer.

    Derfor er det en god idé at slukke efter sig, uanset om man får sort eller grøn strøm.

    (Foto: Dan Gold © Unsplash)

    Når du har spist aftensmad, skal du ikke smide den sidste omgang kødsovs i skraldespanden.

    Det er bedre at fryse resterne ned eller gemme det i køleskabet.

    Om du spiser masser af kød, kun fylder tallerkenen med grøntsager eller ligger et sted midt i mellem, så bør du være opmærksom på madspild, hvis du vil være mere bæredygtig.

    - Op til 30 procent af vores fødevarer bliver smidt ud. Det er derfor også et stort skridt i den rigtige retning, hvis du mindsker dit madspild.

    Sådan siger seniorforsker ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet Marie Trydeman Knudsen i denne artikel.

    - Forskere anslår, at udledningen af drivhusgasser fra fødevarer kan reduceres med 12-13 procent, hvis man reducerer madspild. Madspild er en stor post, hvor man virkelig kan gøre noget som forbruger, hvis man mindsker det, siger hun.

    (Foto: Charles Deluvio © Unsplash)

    Når det bliver koldere udenfor, kan det være fristende at forkæle sig selv med en ny vinterfrakke.

    Men i bæredygtighedens navn (og for din bankkontos skyld) er det en god idé at tage et kig på de jakker, du har i forvejen.

    For lige meget hvor bæredygtigt, dit tøj er produceret, nytter det ikke meget, hvis du hele tiden køber nyt tøj og glemmer det gamle.

    - Det mest bæredygtige tøj, du kan få, er det, du allerede har i garderoben. Det er allerede produceret og transporteret hjem til dig, siger Else Skjold i denne artikel. Hun er lektor på Det Kongelige Akademi, hvor hun forsker og underviser i design og bæredygtighed.

    Det kan derfor være en god idé at sende frakken til rens, hvis den er blevet lidt træt i looket, eller at finde sytøjet frem, hvis du aldrig får jakken brugt, fordi den har tabt en knap.

    . (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    Efteråret har ramt os, og det bliver koldere udenfor. Det er snart tid til, at der bliver tændt for radiatorerne.

    Et bæredygtigt hack er her, at du skruer op og ned for varmen - en lille smule ad gangen.

    - Hvis din radiator står på tre eller fire hele dagen, kan du skrue den ned på to, når du ikke er hjemme eller ikke er i rummet. Du kan skrue ned for varmen, når du tager ud på dit studie eller sover i soveværelset om natten, siger energiprofessor Frede Blaabjerg.

    På den måde kan du spare energi. Og præcis ligesom med at slukke lyset efter dig, er det en god idé, da det sparer på ressourcerne.

    Din varme i radiatorerne kommer typisk fra kraftværker eller forbrændingsanlæg. Det kan eksempelvis være kulkraftværker, der udleder CO2.

    Men taktikken med at skrue en smule ned for varmen nytter ikke noget, hvis du banker radiatoren op på fem, når du kommer hjem, fordi du fryser.

    - Det er uhensigtsmæssigt at skrue så meget ned, at du herefter skal varme rummet eller lejligheden ekstra meget op efterfølgende. Derfor skal du heller ikke slukke helt for radiatoren, siger han.

    (Foto: Piotr Cichosz © Unsplash)

    Et fjernsyn hører sig da til i en stue eller hvad?

    Hvis du lige er flyttet hjemmefra, og skal ud og købe et nyt fjernsyn, kan du tænke dig om en ekstra gang, hvis du vil være mere bæredygtig.

    Hvis du alligevel ser film og serier på din computer eller tablet, er der måske ingen grund til, at et fjernsyn skal hænge og samle støv i stuen, eller at du skal have et ekstra fjernsyn i soveværelset.

    - Om du ser film på fjernsynet eller computeren, er lige godt i forhold til strømforbrug. Men et nyt fjernsyn kræver materialer, siger Frede Blaabjerg og fortsætter:

    - Derfor kan det ud fra et bæredygtighedsprincip være lige så godt at bruge sin computer, som allerede er produceret, hvis man er lige tilfreds, uanset om filmen ses på computeren end fjernsynet.

    Det gør sig gældende for alle elektroniske ting i din lejlighed - helt ligesom med dit tøj.

    Får du brugt et panini-jern og har du brug for en ny kaffemaskine, eller fungerer den gamle lige så fint?

    - Hvis det ikke er nødvendigt, er det et godt sted at være mere bæredygtig, så der ikke bliver brugt ressourcer på apparater, der er unødvendige, siger han.

Mere fra dr.dk