Nyheder

1212 - send dit tip til DR Nyheder

Overblik

  1. 1212 - send dit tip til DR Nyheder
    Hvis du vil sende et billede til DR Nyheder fra din mobil skal det sendes til 1212 og du skal starte med "n" (for nyheder).

    1212 er indgangen til DR Nyheder - lige meget om du vil sende os billeder, tekst, filer eller vil ringe til os med et tip om en historie.

    Hvis du vil sende os et billede eller et hurtigt tip på mobil, skal du sende det til 1212 og skrive "n" (for nyheder) i emnefeltet.

    Har du en lille video, gør du ligesådan. Send videoen til 1212 og skriv "n" (for nyheder) i emnefeltet. Bemærk, at videoen ikke må fylde mere end 300 kb.

    Bemærk. Det koster almindelig SMS-takst at sende til 1212.

    Vores mailadresse er 1212@dr.dk. Her kan du vedhæfte både billeder, dokumenter og videofiler, hvis det er relevant for DR Nyheder. Husk at skrive en kort beskrivelse af, hvad det er, du har vedhæftet i din e-mail.

    Hvis du vil ringe til DR Nyheder, kan du gøre det på telefon 7030 1212.

    Her kan du hurtigt tippe os, hvis du ved noget, som du tror, at vi kunne være interesseret i på vores website, eller i radio og TV.

    Når du indsender et billede til DR, accepterer du samtidig, at DR nu og i fremtiden kan anvende dit billede på alle måder og i et hvert eksisterende eller fremtidigt medie under DRs kontrol.

    Dit billede vil ikke blive videregivet til tredjemand, men det kan indgå i programmer mv., som sælges eller på anden måde overdrages til tredjemand.

    Fotografen vil med navn blive krediteret for billedet.

    Du accepterer, at du ikke har krav på betaling ved DRs anvendelse af dit billede, ligesom du indestår for, at billedet ikke krænker andres rettigheder.

  2. Grønlands sundhedsminister påtaler borgmesters forlomme i vaccinekø

    Det er blevet påtalt, at borgmesteren i den grønlandske kommune Sermersooq, hvor Nuuk ligger, sprang foran i vaccinekøen.

    Det siger Kirsten L. Fencker, der er naalakkersuisoq for sundhed, hvilket svarer til sundhedsminister, til mediet Sermitsiaq.

    - Naalakkersuisut har reageret og påtalt den tilsyneladende hændelse til Kommuneqarfik Sermersooq, straks der blev viden om den, skriver Kirsten L. Fencker ifølge Sermitsiaq.

    - Udbud af vaccinationer har været prioriteret i grupper, og der vil derfor gøres opmærksomhed på, at anden fremgangsmåde ikke accepteres. Situationen er uheldig, men kan desværre ikke omgøres, skriver hun.

    Læs mere om sagen her.

  3. OL-dagen i billeder: Få et overblik over dagens danske præstationer

    Herunder kan du se dagens danske resultater fra OL i Tokyo:

    1 / 9
  4. Messerschmidt afhørt i retten: ”Når man er på farten op til et folketingsvalg, så sidder man ikke og tjekker, om det hele er korrekt”

    Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt forlader retten med sin kæreste Dot Wessman efter straffesagen mod ham er blevet indledt i Retten i Lyngby, mandag den 2. august 2021. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Iført gråt jakkesæt og hvid skjorte indtog Morten Messerchmidt mandag vidneskranken i Retten i Lyngby.

    - Der er ikke noget, der er hemmeligt, lød det fra DF-næstformanden, da han først eftermiddagen satte sig i midten af retslokalet med en bog med håndskrevne noter foran sig.

    I rettens sal 1 blev Morten Messerschmidt gennem næsten to timer afhørt af anklagemyndigheden, mens hans kæreste – Bakken-sangerinden Dot Wessman – fulgte med fra tilskuerpladserne.

    Morten Messerschmidt er tiltalt for EU-svig for 98.835 kroner og dokumentfalsk, mens han var formand for det europæiske parti Meld. Han nægter sig skyldig i alle anklager.

    Her kan du få overblik over tre af de vigtigste ting, der kom frem under afhøringen på retssagens dag 1.

    Uddrag fra rapporten til Europa-Parlamentet, som både Morten Messerschmidt og Anders Vistisen har underskrevet.

    I retten forklarede Morten Messerschmidt, at han overlod det til betroede medarbejdere i Bruxelles og København at holde styr på, om reglerne for udbetaling af EU-støttekroner blev overholdt.

    Derfor skrev han som formand for det europæiske parti MELD uden videre under på de dokumenter, der blev forelagt ham.

    - Det fungerer jo, ligesom når man får et skatteregnskab fra en revisor. Så går man ud fra, at revisoren har styr på tingene. Her skriver man så under på i vished om, at den betroede medarbejder har styr på det, sagde Morten Messerschmidt.

    Morten Messerschmidt forklarede også, at han langt fra altid nærlæste, hvad der stod i dokumenterne.

    - Jeg får 100 mails, jeg skal tage stilling til om dagen. Når det er på farten op til et folketingsvalg, så sidder man ikke og tjekker, om det hele er korrekt.

    Anklagemyndigheden ville blandt andet vide, om Morten Messerchmidt havde gennemgået de årsrapporter fra MELD, som han satte sin underskrift på, før de blev indsendt til Europa-Parlamentet.

    Spørgsmålet er centralt, fordi SØIK (Bagmandspolitiet, red.) mener at kunne bevise, at der i dokumenterne er afgivet vildledende oplysninger om, hvad Meld har brugt EU-støttekroner på.

    Ifølge anklagemyndigheden er det Morten Messerschmidt, der som formand for partiet har foranlediget, at de urigtige oplysninger blev sendt videre til parlamentet.

    De her underskrifter, vi taler om - det er jo på Melds vegne, du underskriver og forpligter Meld, sagde anklager Andreas Laursen.

    - Ja, det går jeg ud fra. Det er jo henvendt til DG Finans (budgetkontoret i EU, red.)

    Det jeg vil frem til, er, om du gennemgik bilagene?

    Nej, det gjorde jeg ikke. Er I klar over, hvor mange bilag, der er tale om?

    Nu tænker jeg på bilagene i den endelige rapport. Det er måske 40 sider.

    - Nej. Der kender jeg mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke har gjort. Det gik jeg ud fra, at Verbeke (generalsekretær i Meld, red.) havde udfyldt korrekt, sagde Morten Messerschmidt.

    Spids tone

    Flere gange i løbet af retsmødet blev tonen spids mellem Morten Messerschmidt og de to anklagere fra SØIK (Bagmandspolitiet).

    Blandt andet da anklagerne borede i, hvorfor DF-politikeren tilsyneladende ikke havde haft bedre styr på de aktiviteter, som han selv var ansvarlig for.

    - Det er jo ikke sådan, at jeg render rundt i en sværm af mistro. Når medarbejdere laver papirer, har jeg tillid til, at det foregår efter bogen, sagde Morten Messerschmidt.

    - Jeg tror heller ikke, at andre højtstående politikere sidder og udformer dagsordener og indkaldelser og den slags. Anklageren må bare forstå, at det er den forretningsgang, der er. Det er derfor, man har ansat medarbejdere, de bidrager med det praktiske og logistiske. Sådan så jeg kan fokusere på det politiske.

    Det europæiske parti Meld havde blandt andet medlemmer fra Danmark, Slovakiet, Polen, Ungarn, Frankrig og Bulgarien. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

    I retten kom det også frem, at Morten Messerschmidt aldrig har mødt flere af de politikere, som blev optaget som medlemmer på Melds generalforsamling i november 2014.

    På generalforsamlingen blev Morten Messerschmidt valgt som ny formand for det europæiske parti.

    Derudover blev tre nyvalgte europaparlamentarikere fra Dansk Folkeparti og 10 udenlandske politikere også optaget i partiet.

    Kender du de 10 medlemmer?, ville anklager Andreas Laursen vide.

    - Ikke alle sammen. Jeg vil mene, jeg har mødt halvdelen, svarede Messerschmidt.

    Anklageren forsøgte blandt andet at få afklaret, hvor meget indflydelse de 10 udenlandske politikere reelt havde på, hvad der foregik i europæiske parti, som fik adgang til millioner i EU-støtte. Morten Messerschmidt blev også spurgt ind til, hvorfor en fransk politiker var blevet valgt til bestyrelsen uden at have deltaget på generalforsamlingen.

    Hvordan kan det være, hun bliver medlem af bestyrelsen, hvis du ikke kender hende?

    - I kan jo indkalde hende, og så kan I også afhøre hende, replicerede Morten Messerschmidt.

    Det er Kristian Thulesen Dahl eller en anden fra DF's gruppebestyrelse, der besluttede at lave mødet i Skagen til et fællesmøde mellem Meld og Dansk Folkeparti, forklarede Morten Messerschmidt i retten. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Centralt i sagen er en Meld-konference på Color Hotel i Skagen i august 2015.

    Konferencen fik EU-støtte på 98.835 kroner, men fandt ifølge anklagemyndigheden aldrig sted. I stedet gik pengene til Dansk Folkepartis sommergruppemøde, der blev afholdt på samme hotel over de samme dage, mener Bagmandspolitiet at kunne bevise.

    Det allerførste spørgsmål til Morten Messerschmidt under afhøringen var, om der blev afholdt en Meld-konference i Skagen i august 2015.

    - Ja, det gjorde der. Det var et fælles møde, som blev arrangeret af Dansk Folkeparti og Meld i overensstemmelse med reglerne. Om man kan sige, at der er et specifikt starttidspunkt og sluttidspunkt for Meld-delen – det ved jeg ikke, om man kan, svarede Messerschmidt.

    DF-næstformanden forklarede, at det var gruppeformand Peter Skaarup, partiformand Kristian Thulesen Dahl, sekretariatschef Jeanie Nørhave eller en anden fra DF’s gruppebestyrelse, der besluttede, at mødet i Skagen skulle være et fællesarrangement mellem Meld og Dansk Folkeparti.

    Og Morten Messerschmidt fortalte også, at Melds generalsekretær ringede til de internationale medlemmer af det europæiske parti for at høre, om de ville med til mødet.

    - Men der deltager jo ikke nogen fra Meld, konstaterede anklager Andreas Laursen.

    - Jeg deltager jo, svarede Morten Messerschmdt.

    I alt 45 medlemmer fra Dansk Folkeparti deltog ved mødet i Skagen.

    Men der er jo kun DF-medlemmer?

    Der er ikke nogen af de 10 andre (internationale medlemmer af Meld, red.), der har mulighed for at deltage, det er rigtigt. Jeg ved, at Verbeke (generalsekretær i Meld, red.) kontakter dem, og jeg husker det sådan, at det var telefonisk.

    Hvornår inviterer I dem?

    - Det ved jeg ikke. For det er ikke mig, der gør det, forklarede DF-næstformanden fra vidneskranken.

    Morten Messerschmidt skal møde igen i retten på torsdag, hvor afhøringen fortsætter.

    Her kommer vi også til at høre de første vidner. Det bliver sekretariatschef i Dansk Folkeparti, Jeanie Nørhave, og en repræsentant for Color Hotel i Skagen.

    Under mandagens retsmøde kom det frem, at der i alt er indkaldt omkring 20 vidner i sagen.

    Sagen er berammet til syv retsdage, og der forventes dom fredag den 13. august.

  5. Nordsjælland henter tre point mod tamme sønderjyder

    Mandag aften vandt FC Nordsjælland 2-0 på udebane mod Sønderjyske i 3F Superligaen.

    Efter en forholdsvis jævnbyrdig første halvleg kunne FCN's Oliver Rose-Villadsen bringe sit hold foran kort inden pausen.

    De gode takter, som Nordsjælland viste i den sidste del af første halvleg, fortsatte i anden halvleg, hvor udeholdet var klart bedste hold på banen.

    Det kom der en scoring ud af efter 85 minutter, hvor Simon Adingra bragte FCN på 2-0 efter en stor forsvarsfejl i den sønderjyske defensiv.

    Det blev også slutresultatet, selvom FCN blev reduceret til 10 mand i dommerens overtid. Her fik Abu Francis vist det røde kort.

    FC Nordsjælland rykker med sejren op på fjerdepladsen i Superligaen.

    Glade FCN-spillere kan tage tre point med hjem til Farum. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)
  6. Broklap smækkede i ved et uheld: Nu vil borgmestre standse automatisering af broer

    Vilsundbroen er en bueklapbro, der forbinder Limfjordsøen Mors og det nordvestjyske Thy. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Et stort brag kunne lørdag høres langt væk fra Vilsundbroen mellem Thy og Mors.

    Den 300 tons tunge broklap løb pludselig løbsk og smækkede ukontrolleret ned i de bærende konstruktioner.

    Ingen kom til skade, men uheldet gør, at flere borgmestre nu sætter streg under, at de vil have standset en planlagt automatisering af tre Limfjordsbroer.

    - Jeg håber, at braget var så højt, at det også kunne høres helt til Transportministeriet, siger borgmester i Morsø Kommune, Hans Ejner Bertelsen (V).

    Broklappen faldt ned, da den skulle lukke igen efter være åbnet for en båd, der skulle passere. Efter uheldet kunne bilerne i en periode ikke køre over broen, fordi broklappen lå forkert.

    Den lokale brovagt fik dog styr på problemet, og kort tid efter kunne trafikken igen glide over broen. For det er afgørende, at broen er farbar, fastslår Hans Ejner Bertelsen.

    - Vi kan jo se, at der kan ske uheld, og vi risikerer at skulle vente i lang tid, før vi igen kan passere broen. Det er stærkt bekymrende, siger han.

    • Vilsundbroen har to vejspor, en cykelsti og et fortov. Her er broen dog spærret kortvarigt af for anden trafik i forbindelse med et cykelløb i 2005. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Danmark)
    • Vilsundbroen blev bygget i 1937-1939 og blev indviet med folkefest 16. juli 1939. (Foto: Vagn Hansen © Scanpix Denmark)
    1 / 2

    Han og borgmesteren i nabokommunen Thisted er nu sammen med borgmestre i andre brokommuner ved at skrive et brev til Vejdirektoratet og transportministeren, hvor de beder om et møde.

    - Det er for igen at dokumentere, at det jo ikke er for sjov, at vi synes, det er en dårlig idé, at man skal fjernstyre sådan nogle gamle broer, siger borgmester i Thisted, Ulla Vestergaard (S).

    I Mariagerfjord Kommune har borgmester Mogens Jespersen (V) udsigt til, at den lokale Hadsundbro også skal automatiseres.

    Han har også for længst noteret sig weekendens uheld med Vilsundbroen.

    - Jeg har hele tiden syntes, automatiseringen var en forkert beslutning. Sikkerheden for vores sejlende og for folk, der kører over broen, er langt fra i orden, når der ikke sidder en brovagt på stedet, siger han.

    Vejdirektoratet arbejder på at finde årsagen til, at broklappen ved Vilsund pludselig smækkede i.

    - Selvfølgelig skal sådan noget ikke ske, og vi gør alt, hvad vi kan, for at få det løst hurtigt, siger ingeniør i Vejdirektoratet, Lis Lassen.

    En rådgiver og en entreprenør er i gang med at få et billede af, hvad der er foregået. Det er altså endnu ikke muligt at svare på, hvad der gik galt, men sådan et uheld sker ikke af sig selv.

    - Der er ingen tvivl om, at der er et eller mekanisk, som har svigtet, og som vi skal have set på, siger hun.

    Det er planen, at Vilsundbroen, Aggersundbroen og Hadsundbroen skal automatiseres.

    En proces, som Vejdirektoratet har sat i gang, og som minimum varer til og med 2022. Der er dog ingen konkret dato for, hvornår de tre broer skal styres af automatik frem for fysiske brovagter.

    Men transportminister Benny Engelbrecht (S) skriver til DR Nyheder, at man holder fast i beslutningen om at automatisere flere broer.

    "Umiddelbart er det Vejdirektoratets vurdering, at det (fejlen på Vilsundbroen, red.) ikke ville have været anderledes i en situation med fjernbetjening. Tværtimod forventer de, at mange fejl ville kunne rettes hurtigere, da der typisk er flere medarbejdere på vagt i en fjernbetjeningscentral," skriver Benny Engelbrecht og fortsætter:

    "Sikkerheden skal selvfølgelig være i orden i forhold til fjernbetjening, og der har været en forsøgsordningKronprins Frederiks Bro, som har vist, at sikkerheden er på minimum samme niveau som ved lokal styring, at ordningen ikke har ført til kritiske hændelser, og at brovagterne er trygge ved fjernbetjening."

    Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund betjenes i forsøgsperioden fra Trafiktårnet i København.

  7. Rusland: 24 russiske diplomater skal forlade USA

    24 russiske diplomater skal forlade USA senest om en måned, hvor deres visa udløber.

    Det oplyser Ruslands ambassadør i USA, Anatolij Antonov, i et interview i det amerikanske konservative tidsskrift National Interest.

    Antonov siger til magasinet, at arbejdsforholdene for diplomater under den nye Biden-administration ikke er blevet lettere, og at det er strammere visumregler i USA, der gør, at diplomaterne er nødt til at rejse ud.

    Diplomaternes visa udløber 3. september, oplyser Antonov.

    Men i det amerikanske udenrigsministerium afviser man den udlægning af forholdene.

    Ifølge talsmand Ned Price kan de russiske diplomater ansøge om at få forlænget deres visum, og han tilføjer, at ansøgningerne vil blive vurderet fra gang til gang.

    USA og Rusland har længe været på kant med hinanden, og i april udviste USA ti diplomater fra Rusland. Årsagen var formodede russiske hackerangreb og indblanding i politiske valg i USA.

  8. Køge Bugt Motorvejen igen åben i sydgående retning

    Køge Bugt Motorvejen er igen farbar i sydgående retning.

    Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

    Et trafikuheld med 10-15 biler havde ellers blokeret motorvejen ved afkørsel 29 nær Greve.

  9. SSI ser 'ingen sundhedsfaglig grund' til tredje stik til krydsvaccinerede

    Hvis du skal ud at rejse her til sommer, kan du komme i bekneb, hvis du tror din krydsvaccination tæller som en færdigvaccination.

    Det er selvom Statens Serum Institut (SSI) i dag har fremlagt forskningsresultater, der viser, at krydsvaccination beskytter lige så godt som to stik med Pfizer-vaccinen.

    Derfor er der heller ikke en sundhedsfaglig begrundelse for et tredje stik til de 150.000 danskere, der startede med at få en vaccine fra AstraZeneca og sidenhen måtte afslutte sit vaccinationsforløb med en vaccine fra Moderna eller Pfizer.

    - Derfor kan der jo godt være logistiske hensyn for de her personer, hvis krydsvaccination ikke er godkendt i andre lande. Det er i hvert fald ikke skadeligt at få en ekstra vaccine, siger Tyra Grove Krause, som er konstitueret faglig direktør i SSI til DR Nyheder.

    Et tredje stik er endnu ikke en del af det officielle vaccinationsprogram.

  10. Tyskland vil tilbyde ældre og sårbare et booster-stik

    Tyskland vil fra september tilbyde endnu et stik med en coronavaccine - et såkaldt booster-stik - til folk, der er færdigvaccinerede.

    Det gælder ældre og personer, der er i en risikogruppe med begyndelse fra den 1. september.

    Det oplyser det tyske sundhedsministerium, skriver Reuters.

    Årsagen er, at deltavarianten af coronavirus kan presse landet tilbage til at skulle indføre yderligere restriktioner.

    Det tyske sundhedsministeriet henviser desuden til "en reduceret eller hastigt aftagende immunreaktion" blandt de mest udsatte grupper, skriver blandt andet Deutsche Welle og avisen The New York Times.

    Samtidig er der også planer om at begynde vaccination af de 12-17-årige.

    Omkring 52 procent af den tyske befolkning er færdigvaccineret, og knap 62 procent har fået mindst et stik. I Danmark er tallene tilsvarende 55 procent og 72 procent.

    Det ekstra vaccinestik vil være med mRNA-vaccinen fra Pfizer/BioNTech, der også bliver brugt i det danske vaccinationsprogram.

  11. Varmerekord målt i Østgrønland: Masser af sol, rolige vindforhold og langt over 20 grader

    Over 20 plusgrader er måske ikke det, man normalt forbinder med Grønland, men ikke desto mindre, har det været virkelighed i forrige uge.

    Her målte en målestation opsat af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) intet mindre end 23,4 grader celcius torsdag.

    Og det er rekord, skriver DMI.

    Forklaringen på de høje temperaturer skyldes et højtryk, der nogle dage lå stille over området, samt masser af sol og rolige vindforhold.

    Og så er målerens placering heller ikke helt uvæsentlig. Den er nemlig omkrandset af høje fjelde, der kan holde på varmen.

    Den forhenværende rekord for måleren Nerlerit Inaat, som lyder på 22 grader, har stået siden 13. august 2004.

    Middeltemperaturen for området i juli måned er normalt seks grader. Her er solen oppe det meste af døgnet, så der kun er en begrænset temperaturforskel på dag og nat.

  12. Nyt studie: Krydsvaccinerede er lige så godt beskyttet som dem, der har fået to stik med Pfizer-vaccinen

    SSI regner ikke med, at dagens resultater kommer til at ændre vaccinationsprogrammet.

    Gin og tonic. Sokker og sandaler. Ananas og pizza. Nu kan også AstraZeneca og Pfizer skrive sig på listen af kombinationer, der bare fungerer.

    Et studie, som Statens Serum Institut (SSI) har udgivet i dag, viser, at et første stik med vaccinen fra AstraZeneca kombineret med en anden dosis fra enten Pfizer eller Moderna reducerer risikoen for, at overarmens ejermand smittes med coronavirus med 88 procent.

    Ifølge SSI er det sammenligneligt med to doser af Pfizer-vaccinen, som tidligere har vist sig at reducere risikoen for Covid-19 med 90 procent.

    Vi kan bruge det til at betrygge sundhedsarbejdere med, at de har været lige så godt beskyttet, som hvis de kun havde fået Pfizer eller Moderna.
    Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør i SSI.

    - Vi kan bruge det til at betrygge sundhedsarbejdere med, at de har været lige så godt beskyttet, som hvis de havde fået Pfizer eller Moderna, siger Tyra Grove Krause, som er konstitueret faglig direktør i SSI til DR Nyheder.

    Hun taler om de cirka 150.000 personer - især ansatte i sundhedssektoren - som nåede at få et stik med AstraZeneca-vaccinen, inden den blev fjernet fra det officielle vaccinationsprogram, og efter en del usikkerhed blev tilbudt at supplere med en dosis fra Pfizer eller Moderna.

    Én af dem var 21-årige Malte Weber Pedersen.

    - Det er meget dejligt at vide, at man er lige så godt stillet. Også i forhold til, hvor meget jeg har været igennem for at få stikkene, siger han med henvisning til den tid, hvor han med en skrottet AstraZeneca-vaccine i armen ikke vidste, hvad næste stik skulle indeholde.

    Malte Weber Pedersen arbejder i køkkenet på Egmont Højskolen, hvor mange af eleverne er udsatte på grund af handicap. Derfor fik han AstraZeneca-vaccinen sammen med resten af højskolen.

    - Det var en meget turbulent tid, hvor vi ikke vidste, hvordan vi skulle forholde os. Så fik jeg Pfizer, og nu er det bare rart at vide, at den så også virker, tilføjer han.

    Hvis ikke det var for emballagen kan lægmand formentligt ikke skelne mellem et pipetteglas med AstraZeneca eller Pfizer-vaccinen.

    Men I nogle lande betyder det meget, om den klare indsprøjtning indeholdte samme type vaccine begge gange, en indrejsende er blevet vaccineret.

    I blandt andet Thailand accepteres man ikke som færdigvaccineret med ét skud AstraZeneca og ét skud Pfizer eller Moderna.

    Malte Weber Pedersen er på vej på sabbatårsrejse og håber, at dagens resultater kan få en indflydelse i udlandet.

    - Jeg er bekymret for, at jeg ikke kan rejse på min krydsvaccination. Men jeg håber, at den her nye forskning kan gøre, at nogle lande vil ændre deres regler, siger han.

    Jeg er bekymret for, at jeg ikke kan rejse på min krydsvaccination. Men jeg håber, at den her nye forskning kan gøre, at nogle lande vil ændre deres regler.
    Malte Weber Pedersen, krydsvaccineret.

    Sidste uge meldte Sundhedsministeriet ud, at de krydsvaccinerede ville få tilbudt et tredje stik og på den måde også være registreret som færdigvaccinerede i udlandet. Dagen efter trak de udmeldingen tilbage.

    Med dagens resultater kan SSI konkludere, at der i hvert fald ikke ser ud til at være en sundhedsfaglig grund til at give de krydsvaccinerede et tredje stik, men:

    - Derfor kan der jo godt være logistiske hensyn for de her personer, hvis krydsvaccination ikke er godkendt i andre lande. Det er i hvert fald ikke skadeligt at få en ekstra vaccine, siger Tyra Grove Krause og tilføjer, at man ikke umiddelbart vil ændre i vaccinationsprogrammet på baggrund af den nye viden.

    Tyra Grove Krause forklarer i videoen herunder, at Delta-varianten ikke var i omløb, da vaccinestudiet blev lavet. Men det burde ikke gøre en forskel.

  13. Maia måtte bade i voksenstørrelser som 10-årig: Nu glæder hun sig over udmelding om overvægt

    Maia Lerche Hansen fik hjælp af både læger og psykologer til at gå fra svært overvægtig til normalvægtig. (© (c) DR)

    - Vi var på sommerferie i Italien, hvor Maia var ude at bade. Der kunne vi godt se, at det var stukket lidt af i forhold til de andre børn. Det badetøj, hun havde på, var ikke myntet på en pige, men en dreng i underdel og kvinde i overdel.

    Sådan husker Jean Lerche Hansen det øjeblik, hvor hun for første gang indså, at hendes dengang 10-årige datters vægt var begyndt at blive for høj.

    Det var irriterende, at jeg skulle have lægernes hjælp til at tabe mig, men hvis jeg ikke havde fået det, så havde det ikke hjulpet.
    Maia Lerche Hansen, tidligere overvægtigt barn

    Mod starten af teenageårene var de ekstra kilo der stadig, og Jean Lerche Hansen besluttede derfor at bede om hjælp hos lægerne på Holbæk Sygehus, der i mange år har hjulpet børn med overvægt.

    - Maia havde ikke kunnet gå igennem det her forløb, hvis vi ikke havde fået opbakning fra læger, psykologer og andre fagpersoner, siger hun.

    Her fik hun hjælp til en kostomlægning og gode råd til at få mere motion ind i hverdagen.

    Derfor hilser hun i den grad dagens udmelding fra Dansk Pædiatrisk Selskab – den faglige sammenslutning af danske børnelæger - velkommen.

    Her ønsker man nemlig, at svær overvægt hos børn og unge for fremtiden skal kunne diagnosticeres som en kronisk sygdom.

    - Anerkendelsen af svær overvægt som kronisk sygdom hos børn og unge vil være med til at fremme den sunde vægt, forebygge svær overvægt og dens følgesygdomme samt bekæmpe den sociale stigmatisering af svær overvægt i samfundet, siger Cilius Esmann, der er formand for udvalget vedrørende overvægt i Dansk Pædiatrisk Selskab.

    Bliver svær overvægt anerkendt som en kronisk sygdom, vil det åbne op for flere behandlingsmuligheder, men også ændre på den måde, de overvægtige børn ser sig selv på.

    Det mener i hvert fald 13-årige Maia Lerche Hansen, der selv fik bugt med sin overvægt gennem forløbet ved lægerne i Holbæk.

    - Så kan man bedre forstå det. Og få hjælp i stedet for bare at sige til sig selv, at det er ens egen skyld, siger hun.

    - For mig har det betydet, at jeg har nået mit mål. Det havde jeg nok ikke gjort ellers. Så var der nok gået en uges tid eller en måned, og så var jeg faldet tilbage, siger Maia Lerche Hansen.

    Hun gik i løbet af ni måneder fra at være i kategorien "svært overvægtig" til at ligge i den lave ende af "normalvægtig". Hun gik samtidig fra 1.43 centimeter og 51 kilo til 1.51 centimeter og 47 kilo.

    - Det var irriterende, at jeg skulle have lægernes hjælp til at tabe mig, men hvis jeg ikke havde fået det, så havde det ikke hjulpet, fortæller Maia Lerche Hansen.

    Hendes mor, Jean Lerche Hansen, er heller ikke i tvivl om, at børnelægerne har fat i den lange ende, når de karakteriserer svær overvægt som en kronisk sygdom.

    - I mine øjne er det en sygdom. Det er jo enten noget psykisk eller fysisk, der ligger til grund for overvægten.

    - Du fortæller børnene, at det ikke er deres egen skyld, og at det ikke er noget, som man selv er årsag til. Og du kan lette forældrenes dårlige samvittighed over ikke at være i stand til at hjælpe det her barn, siger hun.

    Hvorfor tænkte du ikke bare, at I skulle dyrke mere motion og spise sundere. Hvorfor skulle I have hjælp af en læge?

    - Det var vigtigt, at der var en fagperson, der også sagde det. Så det ikke bare blev mor og far, der mente det.

    Men kan det ikke virke sådan, at man ikke føler, at man kan gøre noget ved det, hvis man får at vide, at det er en sygdom?

    - Det, at der var læger involveret, betød, at Maia indså, at det var et problem. At det ikke bare var mor og far, der syntes, at hun var blevet lidt for stor.

    Både Jean Lerche Hansen og hendes datter Maia hilser altså udmeldingen fra Dansk Pædiatrisk Selskab varmt velkommen.

    Det samme gør fedmeforsker ved Københavns Universitet Thorkild I. A. Sørensen, men han advarer dog alligevel mod visse faldgruber.

    - Det har også nogle negative effekter at kalde en afvigende kropsform for en sygdom. Og for mange af de børn, der har en overvægt eller svær overvægt, er det måske ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at kalde det for en sygdom.

    - Der bør være en tolerance for, at man er forskellig i sin krop og ikke nødvendigvis bliver udpeget eller stigmatiseret som syg eller meget afvigende, siger Thorkild I. A. Sørensen.

  14. Synes du, hun ligner? 'The Crown' afslører første billede af den nye dronning

    Imelda Staunton skal spille dronning Elizabeth i 'The Crown's to sidste sæsoner. Her ses hun i 2019. Seriens fjerde sæson er i øvrigt nomineret til hele 24 priser ved Emmy-uddelingen, der finder sted den 19. september. (Foto: Domenico Stinellis © Copyright 2019 The Associated Press. All rights reserved.)

    Den historiske dramaserie 'The Crown' har imponeret både seere og anmeldere med sin dramatiske og medrivende fortælling om det britiske kongehus i foreløbig fire sæsoner.

    Og den vedvarende hype omkring serien, der startede tilbage i 2016, kan meget vel fortsætte med uformindsket styrke, når seriens femte sæson efter planen rammer Netflix i 2022.

    Det mener Mikkel Abel, der er filmekspert og streamingredaktør på Moovy.dk. Han har netop set det første billede, Neflix har frigivet af seriens nye dronning, skuespiller Imelda Staunton.

    - Imelda Staunton er meget posh og formelt engelsk. Det er typisk den slags roller, hun spiller, så hun er let at købe ind på som dronning Elizabeth også. Og så er Imelda Staunton klart den af de tre "dronninger", der ligner den rigtige dronning mest. Det er meget godt ramt.

    Sådan ser dronning Elizabeth ud i 'The Crown's femte sæson, hvor hun bliver portrætteret af Imelda Staunton. (Foto: Alex Bailey © Netflix)

    Imelda Staunton overtager tøjlerne som dronning Elizabeth II i 'The Crown' efter Claire Foy og Olivia Colman, der har spillet den britiske monark i henholdsvis sæson et og to, samt sæson tre og fire.

    Begge de kvinder, der hidtil har portrætteret dronning Elizabeth i serien, har vundet Golden Globe-priser for deres præstationer, så det er noget af en arv, Imelda Staunton skal løfte i sæson fem og seks.

    Meget tyder dog på, at hun nok skal klare den opgave med bravour, mener Mikkel Abel.

    - Jeg tror sagtens, hun kan løfte arven. Hun er en kæmpe skuespiller, selvom hun ikke lige er én, der ringer en klokke hos de fleste. Det skal nok komme til at sidde lige i skabet; det er jeg ikke i tvivl om.

    Imelda Staunton blev blandt andet Oscar-nomineret for sin præstation i abort-dramaet 'Vera Drake' fra 2004, men er nok bedst kendt for sit underholdende portræt af den sadistiske Dolores Umbridge (som danske læsere vil kende som Dolora Nidkjær) i Harry Potter-filmene.

    - Det er dén rolle, mange forbinder hende med. Derfor kunne man godt tro, hun så bliver en rappenskralde af en dronning i 'The Crown', men jeg tror nærmere, hendes version af dronningen kommer til at minde om Olivia Colmans. Det ville være interessant, hvis hun spiller kontrolleret og tilbageholdt.

    Imelda Staunton er tidligere blevet kaldt en "begavet" skuespiller af serieekspert Frederik Dirks Gottlieb her på dr.dk.

    'The Crown' er kun blevet flottere, større og mere episk for hver sæson. Så jeg forventer kun, at det bliver endnu bedre i sæson fem og seks.
    Mikkel Abel, filmekspert og streamingredaktør, Moovy.dk

    Nu ved vi altså, hvordan Imelda Staunton kommer til at se ud som dronning i Elizabeth i 'The Crown's to sidste sæsoner, der ifølge Deadline vil dække henholdsvis 90'erne og de tidlige 00'ere.

    Imelda Staunton får selskab af blandt andet skuespillerne Jonathan Pryce, Elizabeth Debicki og Johnny Lee Miller, når 'The Crown' igen løber over skærmen.

    Pryce skal spille rollen som dronningens gemal prins Philip. Debicki skal portrættere prinsesse Diana op til sin død i 1997. Og endelig skal Miller forevige den britiske premierminister fra 1990 til 1997, John Major.

    Det vides endnu ikke, hvilke kongelige begivenheder, The Crowns to sidste sæsoner vil afdække, men 1990'erne byder i hvert fald på rigeligt med historier at dykke ned i:

    Blandt andet dronningens såkaldte "annus horribilis" (eller "rædselsfulde år") i 1992, hvor tre af hendes børn var i gang med deres respektive skilsmisser. Prins Andrew og Sarah Ferguson blev separeret i marts, prinsesse Anne blev skilt fra Mark Phillips i april, og prins Charles og prinsesse Dianas separation blev annonceret i december. Herudover blev Windsor Castle ramt af en voldsom brand i 1992.

    I 1996 blev prins Charles og prinsesse Diana langt om længe skilt, og i 1997 døde prinsesse Diana på tragisk vis i en trafikulykke i Paris efter at være blevet jagtet af paparazzier.

    Herudover kunne dronning Elizabeth fejre sit guldbryllup i 1997, mens hendes mor – kaldt dronningemoren – døde i 2002. Samme år kunne dronningen fejre sit 50-års jubilæum som monark i Storbritannien.

    'The Crown' er efter sigende er én af verdens dyreste serier og koster i omegnen af en halv milliard kroner at producere per sæson. Prisen på sæson fem – som man ifølge Harper's Bazaar begyndte at indspille i juli – kendes ikke.

    Det ændrer dog ikke på, at Mikkel Abels forventninger til seriens kommende sæsoner er tårnhøje. Også selvom vi stadig har over et års ventetid tilbage, før sæson fem efter alt at dømme kommer på Netflix.

    - 'The Crown' er kun blevet flottere, større og mere episk for hver sæson. Så jeg forventer kun, at det bliver endnu bedre i sæson fem og seks. Det bliver spændende, hvor de trækker stregen i sandet, og hvordan de runder serien af.

    Det er tidligere blevet meldt ud, at 'The Crown's femte sæson ville blive seriens sidste, men i juli 2020 meddelte Netflix selv, at serien altså også får en sjette og sidste sæson.

    Serien er skabt af den engelske manuskriptforfatter Peter Morgan, som i årevis har gjort karriere ud af at dramatisere virkelige politiske og royale begivenheder.

    Siden han kickstartede filmkarrieren med kongekomedien 'King Ralph' i 1991, har han – blandt meget andet – lavet filmen, 'The Queen', der handlede om prinsesse Dianas død.

  15. Har du følt dig berørt af YouTube-stjernen Albert Dyrlunds død? Det er helt normalt, siger sorgekspert

    Youtube-stjernen Albert Dyrlund blev 22 år gammel. (Foto: Michael Bager © Scanpix)

    I fredags kom nyheden om, at den 22-årige youtuber Albert Dyrlund onsdag var afgået ved døden under en ferie i Italien.

    I de efterfølgende dage er det strømmet ind med kommentarer og kondolencer på Albert Dyrlunds sociale medier, hvor internetpersonligheden havde en stor følgerskare. I skrivende stund 175.000 abonnenter på YouTube og 239.000 følgere på Instagram.

    Og du har måske selv haft en lidt knugende fornemmelse af, at du selv har mistet en, som du havde en forbindelse til. Også selvom du måske aldrig har mødt Albert Dyrlund personligt.

    Det kan virke lidt mærkeligt, at man bliver berørt, når berømtheder dør. Man kendte dem jo ikke personligt, men kun fra tv, fra koncerter eller sociale medier.

    Men det er hverken mærkeligt eller forkert, siger Mai-Britt Guldin, der er professor på Syddansk Universitet, hvor hun beskæftiger sig med mennesker med alvorlig sygdom og sorg.

    Faktisk er det blevet mere almindeligt med fremkomsten af sociale medier.

    - Vi deltager i hinandens liv på sociale medier, og når man følger en person der, opbygger vi mennesker en tilknytning til vedkommende. Det gælder også, når man følger kendte mennesker.

    - Derfor kan det berøre én dybt, når der kommer et dødsfald, fordi man har fulgt personens verden tæt. Det kan føles som en nær tilknytning, siger Mai-Britt Guldin.

    Hun peger også på, at måden hvorpå Albert Dyrlund døde, kan sætte sig fast.

    Den 22-årige youtuber blev erklæret død efter et styrt ned ad et bjerg i Italien.

    - Ulykken kunne i princippet ske for os alle sammen, og derfor reagerer vi på det. Der får vi en "det kunne have været mig"-følelse, og det rammer os dybt.

    Siden meldingen om Albert Dyrlunds død i fredags, er det strømmet ind med beskeder og reaktioner på youtuberens sociale medier.

    Hans seneste opslag på Instagram, der blev lagt op 7. juli, har over 27.000 brugere liket og næsten 8.000 kommenteret.

    Her har venner og YouTube-kollegaer som Alexander Husum, Anna Briand og Emilie Briting været inde at kommentere og skrive pæne ord om Albert Dyrlund.

    Og det samme har tusindvis af fans.

    Tilbage i 2018 fik Albert Dyrlund hovedrollen i spillefilmen 'Team Albert'. I den forbindelse gæstede han Apollon-biografen i Struer, hvor fans kunne få taget et billede med ham. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

    De mange offentlige tilkendegivelser af sorg, som der i kølvandet på Albert Dyrlunds død er strømmet ud på de sociale medier, viser ifølge Mai-Britt Guldin, at vores sorgkultur, som hun kalder det, har ændret sig.

    - Vi vil i højere grad gerne udtrykke sorg og følelser, men noget andet er, at vi bliver bedre til at udtrykke respekt for det menneske, som nu er væk. Det bliver en tydeligere og tydeligere del af vores sorgkultur, siger hun og fortæller, at sådan har det ikke altid været.

    - Tidligere var det mere forbeholdt familie eller nære venner ved eksempelvis begravelsestaler. Nu udtrykker vi det mere åbent via sociale medier, så mange kan se det.

    - Det her dødsfald har mange unge mennesker reageret på, og det er noget, denne generation kommer til at vokse op med, og det bliver en naturlig og almindelig del af deres sorgudtryk. Det har det ikke været før, og derfor er det bemærkelsesværdigt, siger Mai-Britt Guldin.

    Man skal lade sig selv mærke sorgen, fordi det er naturligt at føle sorg.
    MAI-BRITT GULDIN, PROFESSOR SYDDANSK UNIVERSITET

    Er du en af dem, som henover weekenden ikke rigtig kunne ryste Albert Dyrlunds dødsfald af dig, kan det også skyldes, at det ripper op i en sorg, som er mere personlig for dig, fortæller Mai-Britt Guldin.

    - Vi har i forskningen kigget på, hvad der aktiveres, når en kendt person dør. Her er der blandt andet en hypotese om, at ens egne sorger og tidligere tab aktiveres. Derfor sørger man ikke kun over det, der er sket, men også over en sorg, der er endnu mere personlig.

    Når man står i en situation, hvor sorgen banker på døren, er det ifølge Mai-Britt Guldin vigtigt, at man lytter til den.

    - Man skal lade sig selv mærke sorgen, fordi det er naturligt at føle sorg, siger hun.

    Og så er det vigtigt at tale om det med sine nærmeste samt at huske at gøre noget godt for sig selv.

    - Man skal huske at tage sig godt af sig selv, når der er store følelser på spil. Man bruger meget energi på det, så derfor er det vigtigt at lave noget, som giver noget livskvalitet, så man kan mærke, at man kommer tilbage til en normal hverdag på et tidspunkt.

  16. USA og Storbritannien anklager Taliban for massakre

    Hævndrab fra den militante talibanbevægelses side har kostet snesevis af civile liv i Afghanistan.

    Sådan lyder anklagerne fra både USA's og Storbritanniens ambassader i landet

    - I Spin Boldak i Kandahar har Taliban massakreret snesevis af civile i hævndrab, lyder anklagerne fra de to ambassader på Twitter.

    De opfordrer til, at drabene efterforskes, så Talibans krigere eller kommandanter kan stilles til ansvar.

    - Hvis man ikke kan kontrollere sine krigere nu, har man ikke noget at gøre i en regering senere, lyder det videre i et tweet.

    Den Uafhængige Afghanske Menneskerettighedskommission skriver, at den har identificeret mindst 40 civile, der er blevet dræbt af Taliban i de seneste to uger, skriver Ritzau.

  17. Motorvej spærret: Større færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen

    Der er sket et større færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen efter afkørsel 29 i sydgående retning.

    Motorvejen er spærret i begge retninger, og politiet er på stedet.

    10-15 biler er impliceret i ulykken.

    Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

  18. Efter signalfejl: Tog på tværs af landet forsinkes til og med tirsdag

    Signalfejlen ved Slagelse, der siden i morges har skabt udfordringer for pendlere og andre passagerer, der skal på tværs af landet, kommer til at give udfordringer resten af dagen og tirsdag med.

    Der vil i den periode køre færre tog mellem landsdelene, oplyser DSB.

    DSB oplyser på Twitter, at der både i dag og i morgen ikke vil køre langdistancetog, de såkaldte IC-tog, til og fra Esbjerg.

    Det betyder, at andre tog vil skulle stoppe ved flere stationer.

    De hurtigere ICL-tog, der normalt standser få steder, standser nu i Ringsted og Middelfart. IC-tog mellem København og Aarhus eller Aalborg standser ekstra i Langeskov.

    Pladsbilletkrav er desuden indtil videre suspenderet, oplyser DSB.

  19. Minut for minut: Første dag i retten for Messerschmidt i sag om mulig svindel med EU-midler

    (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
  20. Viktor Axelsen vinder OL-guld efter magtdemonstration i finalen

    For første gang siden 1996 og for anden gang i historien har vi en dansk olympisk mester i badminton.

    Viktor Axelsen spillede sublimt, da han for kort tid siden slog kinesiske Chen Long i to sæt.

    Viktor Axelsen vandt første sæt 21-15 efter badminton på højeste niveau af begge spillere.

    I andet sæt trak Axelsen fra Chen Long halvvejs, og det viste sig at blive afgørende, da han endte med at vinde sættet 21-12. Den anden OL-guldmedalje til Danmark ved disse olympiske lege.

  21. Dansk studie viser god beskyttelse ved blanding af vacciner

    Der kan opnås en god beskyttelse mod coronavirus, hvis man kombinerer en første dosis af AstraZeneca-vaccinen med en anden dosis fra enten Pfizer- eller Moderna.

    Studiet viser, at fra 14 dage efter andet stik reduceres risikoen for smitte med coronavirus med 88 procent sammenlignet med uvaccinerede personer.

    Tidligere har et dansk studie påvist, at to Pfizer-doser giver en beskyttelse på 90 procent, oplyser SSI.

    Omkring 150.000 danskere fik først AstraZeneca og derefter tilbud om anden vaccinedose med enten Pfizer/BioNTech eller Moderna, efter at der opstod bekymringer om bivirkninger ved AstraZeneca.

  22. Sara Slott styrter i karrierens sidste løb

    Potentielt karrierens sidste løb.

    Det var menuen for Sara Slott Petersen i semifinalen i 400 meter hæk: En OL-finaleplads eller karrierestop.

    Vanvittige forhold med tung regn gjorde løbet fuldstændig uforudsigeligt på den spejlglatte bane.

    Kravet for en finaleplads var en placering som nummer et eller to i semifinalen eller en hurtig nok tid til at blive en af de to, der kvalificerer sig til finalen ad den vej.

    Det startede godt for Sara Slott Petersen, der var med i topstriden. Men så ramte hun en af de sidste hække og styrtede rundt i den sidste kurve.

    Dermed sluttede karrieren på hjerteskærende vis for Sara Slott Petersen.

  23. 785 nye coronasmittede det seneste døgn

    785 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. En person er død.

    Dagens smittetal er baseret på 56.639 PCR-test.

    Det svarer til, at 1,4 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er nu 54 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er tre færre end i går.

  24. 'Vi bliver nødt til at lukke virkelig, virkelig hårdt ned': Australien sender soldater på gaden efter deltaudbrud

    En budskab til Sydneys indbyggere om at blive hjemme for sjette uge i træk pryder en skærm i den vestlige del af byen. (Foto: Saeed Khan © Ritzau Scanpix)

    Det var ellers meningen, at indbyggerne i Brisbane skulle vende tilbage til deres normale hverdag i morgen efter tre dage under striks nedlukning.

    Tilbage på kontoret, i skole, i butikker og på restauranter.

    Men sådan bliver det ikke.

    - Det bliver mere og mere tydeligt, at den nuværende nedlukning ikke er tilstrækkelig til det her udbrud, lød det i går fra fra Steven Miles, premierminister i delstaten Queensland, da han annoncerede, at den nuværende nedlukning bliver forlænget til på søndag.

    Det skriver Reuters.

    Tiltaget kommer efter, at Brisbane, som er Australiens tredjestørste by, har registreret 13 nye, lokale smittetilfælde med deltavarianten de seneste 24 timer. Det er det højeste antal smittede på en enkelt dag siden 1. januar.

    Tomme gader i det centrale Brisbane denne weekend. (Foto: Patrick Hamilton © Ritzau Scanpix)

    Det seneste udbrud, som begyndte torsdag i sidste uge, har ifølge de lokale sundhedsmyndigheder bredt sig på seks forskellige skoler og i byens offentlige transport.

    10.000 personer er blevet sendt i isolation, og myndighederne forventer flere må gå i isolation og flere smittede i de kommende dage.

    Længden af den nuværende nedlukning afhænger helt af, hvor alvorligt indbyggerne i Brisbane tager situationen, siger Jeanette Young, byens sundhedschef.

    - Vi bliver nødt til at lukke virkelig, virkelig hårdt ned - det hårdeste, vi nogensinde har lukket ned. Hvis du ikke er nødt til at forlade dit hjem, så lad være, siger hun ifølge The Guardian.

    Også i delstaten New South Wales og i Australiens største by, Sydney, har man taget skrappe midler i brug for at sætte en stopper for den smitsomme deltavariant, som lige nu breder sig i landet.

    Her indsatte man mandag 300 ubevæbnede soldater til at patruljere i byens gader i et forsøg på at inddæmme det nuværende udbrud i byen. Det sker, netop som byen går ind i sin sjette uge under striks nedlukning.

    En soldat fra det australske forsvar og en betjent fra Sydneys politistyrke leverer mad til byens isolerede indbyggere tidligere i dag. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Soldaterne, der vil være under ledelse af Sydneys politi, er i dag gået dør til dør for at sikre, at de af Sydneys indbyggere, der er testet positive, bliver hjemme.

    De har ifølge Reuters også ledsaget politiet på patruljer i nogle af de områder, hvor smitten er størst og skal også hjælpe med at uddele mad og etablere vaccinationscentre.

    New South Wales har registreret mere end 3.500 smittetilfælde, siden det nuværende udbrud begyndte i juni. Udbruddet startede tilsyneladende efter en limousinechauffør, der havde til opgave at fragte flypersonale fra udenlandske flyvninger, blev smittet.

    I det seneste døgn har delstaten registreret 207 nye smittetilfælde.

    En fugl spadserer gennem den tomme Circular Quay-station i Sydney i slutningen af juli. (Foto: Loren Elliott © Ritzau Scanpix)

    Australien er ellers et af de lande, der under størstedelen af pandemien er lykkedes med at holde smitten for døren.

    Mens mange andre lande i vinter var underlagt nedlukninger, hjemmearbejde, fjernundervisning og lukkede restauranter og butikker, var hverdagen for mange australieres vedkommende vendt tilbage.

    Men en langsom udrulning af corona-vaccinen har nu skabt problemer - ikke mindst på grund af fremkomsten af den mere smitsomme deltavariant.

    Indtil videre har kun lidt mere end 15 procent af Australiens samlede voksne befolkning fået to doser, blandt andet på grund af manglende vaccineforsyninger og vaccinationscentre.

    Indbyggere i Sydney står i kø for at blive vaccineret. (Foto: Saeed Khan © Ritzau Scanpix)

    Det har betydet, at mange australske byer i de seneste måneder har måttet døjet med nedlukninger og genåbninger, i takt med at smittetallene er bølget op og ned. I slutningen af juli levede halvdelen af landets befolkning med restriktioner og nedlukning.

    Det er dog værd at bemærke, at Australien trods de nuværende udfordringer stadig har langt lavere samlede smittetal end mange andre lande.

    Indtil videre er kun 34.400 ud af Australiens 25 millioner store befolkning blevet smittet, mens 925 har mistet livet. Til sammenligning har vi herhjemme haft mere end 318.000 smittede ud af knap seks millioner indbyggere, mens 2.549 danskere har mistet livet.

    Den langsomme udrulning af vaccinerne har ikke desto mindre vakt skarp kritik af landets konservative premierminister, Scott Morrison.

    Ifølge en nylig meningsmåling har befolkningen lige nu endnu lavere tillid til premierministeren, end de havde for et år siden, hvor han også blev stærkt kritiseret for sin håndtering af de voldsomme skovbrande, der hærgede Australien på det tidspunkt.

    Ifølge Reuters er det premierministerens forventning, at de mange nedlukninger vil aftage, når 70 procent af den voksne befolkning er blevet vaccineret. Indtil videre er det planen, at det mål skal være nået ved udgangen af 2021.

    Australiens premierminister, Scott Morrison. (Foto: Lukas Coch © Ritzau Scanpix)
  25. Hollywood-stjerne sagsøger skabere af filmserie: 'Han forlanger sin andel'

    Gerard Butler ved en biografpremiere i 2016. Hollywood-stjernen har nu lagt sag an mod folkene bag 'Olympus Has Fallen'. (Foto: MARK BLINCH © Scanpix Denmark)

    Endnu en Hollywood-stjerne er ude med riven i forbindelse med sin løncheck.

    Denne gang er der tale om den skotske skuespiller Gerard Butler, der blandt andet er kendt fra film som '300', 'How to Train Your Dragon' og 'P.S. I Love You'.

    Det drejer sig om det beløb, han i 2013 fik for at medvirke i action-thrillleren 'Olympus Has Fallen', hvori han spillede hovedrollen.

    Gerard Butler mener nemlig, at han har krav på mindst 10 millioner dollars, hvilket svarer til knap 63 millioner danske kroner. Det skriver Variety.

    Derfor sagsøger han filmstudiet Millennium Media, der er producenten bag 'Olympus Has Fallen'. Ifølge Butler har Millennium Media underdrevet, hvor mange penge filmen kom til at tjene. Blandt andet har de undladt at rapportere om otte millioner dollars - svarende til omkring 50 millioner danske kroner, som tilfaldt deres egne folk.

    Ifølge Butler har Millennium Media fiflet med tallene for at for at slippe for at betale skuespilleren store beløb, hvilket ifølge søgsmålet var et brud på kontrakten.

    - Producenterne har tjent millioner af dollars på 'Olympus', men har nægtet at betale Butler én krone af den sum, der blev lovet ham i parternes aftale. Butler nægter at tolerere den tiltaltes vildledning. Butler arbejdede sammen med den tiltalte om at skabe en meget succesfuld film-franchise. Han forlanger sin andel, lyder det blandt andet i søgsmålet.

    'Olympus Has Fallen' har indtjent mere end 170 millioner dollars på verdensplan, hvilket svarer til lige over en milliard danske kroner og har fået to succesfulde efterfølgere, 'London Has Fallen' og 'Angel Has Fallen', som Gerard Butler også spiller hovedrollen i.

    Folkene bag filmene har endnu ikke svaret på anklagerne.

    Gerard Butlers søgsmål kommer i kølvandet på Scarlett Johanssons kamp mod Disney, som hun for nylig har sagsøgt i forbindelse med superheltefilmen 'Black Widow'.

    I 'Black Widow' spiller Scarlett Johansson den russiske superhelt Natasha Romanoff. (Foto: SplashNews.com © Scanpix)

    Johanssons søgsmål drejer sig om, at 'Black Widow' fik premiere på streamingtjenesten Disney+ samme dag, som den fik biografpremiere verden over. Johansson mener derfor, at Disney har brudt deres del af kontrakten ved ikke at lade filmen spille eksklusivt i biografen i en periode, før den blev tilgængelig hjemme i stuerne på Disney+.

    Hendes løn for filmen er nemlig i høj grad bundet op på, hvordan filmen klarer sig i biograferne. Og ifølge Wall Street Journal kan Disneys beslutning om gøre 'Black Widow' tilgængelig på Disney+ koste Scarlett Johansson omkring 50 millioner dollars, hvilket svarer til over 300 millioner kroner.

    Hvilke aftaler, store skuespillere indgår med filmproducenterne, spiller naturligvis en stor rolle for deres lønseddel. Det kan man blandt andet se hos Robert Downey Jr., der i over 10 år har spillet Iron Man i en lang række af Marvels superheltefilm.

    Mediet Hollywood Reporter kunne for nogle år tilbage fortælle, at Downey Jr. havde lavet en aftale med Marvel, som betød, at han ville indkassere omkring 2,5 procent af den samlede indtjening for 'Avengers: Infinity War', der havde premiere i 2018. Angiveligt gav det ham 75 millioner dollars oven i de ti millioner dollars, han fik i grundløn.

    Der er dog ikke udsigt til, at der i Danmark vil opstå de samme søgsmål omkring kontrakter, som dem vi i øjeblikket ser i USA. Det mener Benjamin Boe Rasmussen, der er formand for Skuespillerforbundet. Han lægger vægt på, at de danske aftaler simpelthen er anderledes skruet sammen end de amerikanske:

    - Vi har et mere socialdemokratisk lønsystem. Oftest aftaler vi en løn for den rolle, en skuespiller skal have. Og så er der royalties, hvor skuespillerne får løn alt efter, hvor stor en succes en tv- eller filmproduktion er. Det vil sige, hvor mange der ser en tv-serie, eller hvor mange billetter en film sælger, siger han.

    Det står altså i modsætning til i USA, hvor de største stjerner laver aftaler om, at de får en procentdel af filmenes samlede indtjening i biograferne. Og det gør ifølge Benjamin Boe Rasmussen, at de kan tjene "afsindigt mange penge".

    At blive aflønnet, alt efter hvordan en film klarer sig i biograferne, er langt fra nyt i Hollywood. En af de første, der scorede stor gevinst på modellen, var Jack Nicholson.

    Da han i 1989 spillede rollen som Jokeren i Tim Burtons 'Batman', havde han sagt ja til et relativt lavt beløb for at medvirke i filmen, 6 millioner dollars, mod, at han ville få procentdele af filmens indtjening, hvis den klarede sig godt i biografen. Aftalen inkluderede også salget af den merchandise, der var lavet med Joker-karakteren.

    Og da 'Batman' endte som en buldrende succes, var det en særdeles god aftale, Nicholson havde indgået. Amerikanske branchemedier har tidligere anslået, at den ikoniske stjerne har tjent et sted mellem 50 og 100 millioner dollars på aftalen.

  26. OL-historiens første trans-atlet røg ud efter tre kiksede løft

    Laurel Hubbard stillede op i kvindernes +87 kilo-klasse. Nu er hun ude. (Foto: Michael Reynolds © Ritzau Scanpix)

    Laurel Hubbard var den første transkønnede atlet i de olympiske leges historie, og hun gik ind til vægtløftningskonkurrencen under stor opmærksomhed.

    Men den newzealandske vægtløfter kommer ikke videre. Hun kiksede sine tre løft og er nu ude af legene.

    Det skabte stor debat, da det stod klart, at Laurel Hubbard skulle deltage i OL, for det er ikke fair, at transkvinder deltager på lige fod med biologiske kvinder, lød kritikken.

    Til gengæld har kinesiske Li Wenwen gang i en fænomenal opvisning, hvor hun sætter konkurrenterne til vægs. Du kan følge med på DRTV.

  27. Det kradser og kløer: Derfor sværmer myggene om dig og ikke dine venner

    Det er ikke tilfældigt, at nogle mennesker tiltrækker flere myg end andre. (© Scanpix)

    De summer om ørerne og stikker overalt på huden.

    De fleste mennesker bryder sig ikke om myg.

    Men for nogle mennesker er de blodtørstige insekter mere irriterende end for andre.

    De mennesker bliver nemlig oftere stukket - og det er ikke helt tilfældigt forklarer Lars Brøndum, der er biolog ved Naturhistorisk Museum i Aarhus:

    - Der er helt klart noget om snakken. Der er bare nogle, som virker til at tiltrække flere myg end andre. Og det er der forskellige årsager til, siger han.

    Han understreger, at nogle af årsagerne stadig bliver diskuteret rent videnskabeligt.

    Det er ikke alle myggearter, der stikker. Og blandt dem der gør, er det kun hunmyggene, du kan blive ramt af. De har nemlig brug for blod for at få energi til at udvikle æg.

    Når hunmyggene bliver tiltrukket af mennesker, skyldes det først og fremmest, at vi udånder CO2. Og der er forskel på, hvor meget CO2 mennesker udånder.

    - Myggene bruger den CO2, der er i udåndingsluften, til at navigere efter og finde frem til store pattedyr som for eksempel mennesker, siger Lars Brøndum.

    - Og jo større du er, desto mere CO2 udånder du. Det kan muligvis betyde, at store mennesker er mere tilbøjelige til at tiltrække myg, fortsætter han.

    De blodtørstige insekter tiltrækkes også af varme. Derfor kan det have betydning, hvis du lige har cyklet eller dyrket sport. Det forklarer Thomas Pape, der forsker i insekter hos Statens Naturhistoriske Museum.

    Nogle mennesker har et lidt større stofskifte - eller et generelt højere aktivitetsniveau - og myggene kan registrere varmen.
    Thomas Pape, Statens Naturhistoriske Museum.

    - Nogle mennesker har et lidt større stofskifte - eller et generelt højere aktivitetsniveau - og myggene kan registrere varmen. Det sker dog på relativt kort afstand, siger han

    - En lidt varmere hud vil også afgive flere kropslugte, fortsætter Thomas Pape.

    Kropslugten kan også være en af grundene til, at myggene bliver gladere for bestemte mennesker, siger biolog Lars Brøndum:

    - Under sport og anden hårdt fysisk arbejde opbygges der mælkesyre i kroppen. Og det har vist sig, at den her mælkesyre, som blandt andet udskilles gennem sved i huden, også virker tiltrækkende over for myg.

    Kropslugte er også afgjort af bakterier, der sidder på huden. Her viser en undersøgelse fra Holland, at jo flere forskellige bakterier, du har på huden, desto mindre attraktiv er du overfor myg.

    Forskere i Japan har tidligere undersøgt sammenhængen mellem blodtyper og risikoen for at blive stukket af myg. I alt testede forskerne 64 mennesker med forskellige typer blod.

    De fandt frem til, at folk med blodtype 0 tiltrækker flere myg end folk med blodtype B, AB og A. Forskellen var især stor, når blodtype 0 blev sammenlignet med blodtype A.

    - Så det tyder på, at blodtypen har noget at sige. Men her er det igen vigtigt at understrege, at det stadig kræver mere forskning, siger biolog Lars Brøndum.

    Der findes mange forskellige husråd, når det handler om at undgå de kløende stik fra blodsugerne. Men det bedste råd er, ifølge Lars Brøndum, at holde huden dækket til.

    - Hvis myggene ikke kan komme til huden, så kan de jo af gode grunde ikke stikke. Så tag en tynd langærmet trøje på, som gerne slutter tæt imod håndledende, siger han.

    - Og ellers så bør du overveje, hvilke omgivelser du er i. Er du steder, hvor der er meget fugtigt og vindstille, så vil der naturligt være flere myg, fortsætter han.

    Dette er en genudgivelse af en artikel, der første gang udkom 12. august 2018 under titlen: Er du et myggemåltid? Derfor får du flere stik end dine venner.

  28. Polen tilbyder humanitært visum til hviderussisk OL-sprinter

    Kristina Timanovskaya fra Hviderusland er havnet i noget af et stormvejr.

    Men nu er hun blevet tilbudt et humanitært visum i Polen.

    Det meddeler Polens udenrigsminister ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Efter en kontrovers med det hviderussiske atletikforbund, som hun kritiserede i en video på Instagram, er hun blevet beordret til at vende hjem til Hviderusland.

    Det har hun dog nægtet, fordi hun frygter for sin sikkerhed.

  29. Vestjysk pride sætter fokus på arbejdsmiljø for LGBT+-personer

    Trivsel på arbejdspladsen for LGBT+-personer er første punkt på dagsordenen under dialog og kulturugen ved West Coast Pride, som løber af stablen i Ringkøbing i denne uge.

    Ifølge Fagforbundet Dansk Metal er emnet relevant.

    For ifølge forbundets ligestillingskonsulent Kristine Esrom Raunkjær har forbundet medlemmer, som tilhører en seksuel-minoritet, og som har det svært på jobbet.

    - De ikke har samme mulighed som heteroseksuelle kolleger for at kunne tale på en stille og rolig måde om, hvad de lavede i weekenden med deres partner, fordi der kan være negative reaktioner – eller man er nervøs for, at der vil være det, forklarer hun.

  30. Dødstal efter oversvømmelser i Kina stiger til 302

    Dødstallet efter omfattende oversvømmelser i det centrale Kina i sidste måned er blevet opjusteret til 302, oplyser lokale embedsmænd.

    Millionbyen Zhengzhou i provinsen Henan fik i løbet af tre dage, hvad der svarede til et helt års regn.

    Også byen Weihui i den nordlige del af provinsen blev hårdt ramt.

    50 personer fortsat er savnet i regionen.

    Der er tale om en dramatisk opjustering i antallet af døde. I dagene efter de tropiske regnskyl hed det, at 25 var omkommet, skriver Ritzau.

  31. Brøndby får svær lodtrækning i jagten på Champions League-gruppespil

    RB Salzburg venter i den afgørende kvalifikationsrunde for Brøndby i kampen om en plads i Champions League-gruppespillet.

    Det står klart efter lodtrækningen mandag.

    Den første kamp spilles på Salzburgs hjemmebane i Østrig 17. eller 18. august, mens der er returkamp en uge senere i Brøndby. Danske Rasmus Nissen Kristensen spiller for det østrigske hold.

    RB Salzburg har deltaget i Champions League-gruppespillet de seneste to sæsoner.

  32. Nu må alle igen møde fysisk på job: Der er åbent for fuldt fremmøde på arbejdspladserne

    Hvis du savner kollegaer - og mere trængsel ved kaffemaskinen - så er det i dag, at du kan komme 100 procent tilbage på arbejdspladsen.

    Myndighedernes anbefalinger om at begrænse fysisk fremmøde ophører nemlig. Indtil nu har anbefalingen fra myndighederne lydt på 50 procent fremmøde.

    En, som er klar til at møde fysisk op på kontoret, er Mikkel Hostrup, der er vandløbsmedarbejder i Frederikshavn Kommune.

    - Det glæder jeg mig rigtig meget til. At vi skal til at snakke sammen uden først at ringe op via Skype eller telefon, siger han.

    Andre har dog nydt, at der har været mulighed for at arbejde hjemme. I Vejen Kommune står de derfor klar til at skabe et anderledes arbejdsliv for deres ansatte.

    - Ledelsen er bestemt åben over for ønsker om hjemmearbejde, lyder det fra kommunaldirektør Ole Slot.

  33. FC Midtjylland hårdt ramt af coronavirus før CL-opgør

    Coronavirus har ramt fodboldklubben FC Midtjylland på et yderst uheldigt tidspunkt - nemlig dagen før CL-opgøret mod hollandske PSV Eindhoven.

    På klubbens hjemmeside beskrives det, hvordan yderligere tre spillere i truppen er testet positive. Det drejer sig om profilerne Pione Sisto og Henrik Dalsgaard - og talentet Nicolas Madsen.

    Forleden blev Mikael Anderson testet positiv.

    - Vi må desværre sande, at vi har fået smitte internt i klubben, og vi skærper derfor protokollerne og iværksætter yderligere tiltag. Det er afgørende, at vi ud fra menneskelige hensyn får brudt smittekæderne, og det vil vi gøre alt hvad vi kan for, udtaler sportschef Svend Graversen.

    Som følge af de positive test har FC Midtjylland besluttet at udskyde afrejsen til Eindhoven fra i dag til i morgen. Spillerne vil nu også blive testet dagligt - mod tidligere tre gange om ugen.

    FC Midtjyllands Pione Sisto er testet positiv for coronavirus. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
  34. 10.207 er indlagt med covid-19 i Florida: Deltavarianten, air-con og turister er en farlig cocktail

    10.207 coronapatienter er nu indlagt på hospitaler i den amerikanske delstat Florida, og det er det højeste antal siden coronapandemiens begyndelse.

    Det oplyser de amerikanske sundhedsmyndigheder ifølge ABC News.

    Det er den meget smitsomme deltavariant, som er hovedårsagen til det høje antal indlæggelser. Den har gode forhold og bliver spredt i de mange airkonditionerede rum, når folk søger indendørs for varmen.

    Desuden er turistsæsonen på sit højeste i Florida, hvor mange unge rejser til solskinsstaten med over 21 millioner indbyggere.

    Eksperter advarer da også om, at situationen kan blive kritisk, hvis antallet af indlæggelser bliver ved med at stige.

    - Hvis det, vi ser nu i Florida, ikke får alle til at tage dette alvorligt, så ved jeg ikke, hvad der vil, siger Ali Mokdad, professor på University of Washingtons institut for sundhedsdata, til Bloomberg.com.

  35. Sygeplejersker udvider strejke endnu en gang: Yderligere 315 sygeplejerske udtages

    For fjerde gang udvider Dansk Sygeplejeråd (DSR) sin igangværende strejke.

    Yderligere 315 sygeplejersker vil gå i strejke fra 31. august, oplyser Dansk Sygeplejeråd, der er fagforening for mange af landets sygeplejersker, i en pressemeddelelse.

    - Så længe arbejdsgivere og politikere bliver ved med at stikke hovedet i busken, har vi ikke andre muligheder end at stramme skruen, lyder det fra Grete Christensen, formand i Dansk Sygeplejeråd.

    De seneste tre uger er der blevet udtaget henholdsvis 702, 225 og 215 sygeplejersker.

    Dertil kommer de cirka 5.000 sygeplejersker, der har været udtaget til strejke siden konfliktens start.

    Den seneste udvidelse omfatter sygeplejersker i kommunerne, og det kommer især til at ramme borgere i overgangen fra sygehus til kommune.

  36. Borgerservice fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Tjekkiet

    Udenrigsministeriets Borgerservice ændrer rejsevejledningen og fraråder nu alle ikke-nødvendige rejser til Tjekkiet.

    Det skyldes, at Tjekkiet kategoriserer Danmark som et rødt land og har strammet indrejsereglerne for danskere.

    Der kræves nu både negativ test og selvisolation, når man rejser ind i Tjekkiet.

    Desuden skal man udfylde en formular med en række oplysninger om sig selv og ens nyere rejsehistorik. Formularen udfyldes på hjemmesiden plf.uzis.cz.

    Kravet om karantæne gælder dog ikke, hvis der er gået mindst 14 dage efter færdigvaccination.

  37. Det danske banelandshold kører sig videre i suveræn stil: Sætter olympisk rekord

    Det danske banecyklingslandshold er i en klasse for sig.

    I dagens indledende kvalifikation i 4000 meter holdforfølgelse smadrede de konkurrenterne.

    Det danske hold med Lasse Norman, Frederik Rodenberg, Niklas Larsen og Rasmus Lund Pedersen var suverænt de hurtigste og slog tilmed den olympiske rekord i tiden 3:45:014.

    Det er en forbedring af den olympiske rekord med over fem sekunder, mens det er et halvt sekund langsommere end den verdensrekord, danskerne satte ved VM i Berlin i fjor.

    Danskerne er videre til semifinalen, hvor modstanderen bliver Storbritannien. Det er tirsdag morgen klokken 9.22.

    Det ottende hold, Australien, gennemførte ikke i første omgang, da en af rytterne styrtede, og australierne omstartede senere.

    Det blev til femtebedste tid for Australien.

  38. Slut med hjemmearbejde: Efter halvandet år møder Mikkel endelig sine 'nye' kolleger

    Ifølge Finansministeriet er det 600.000 lønmodtagere, der har arbejdet hjemme siden seneste nedlukning - men nu altså igen kan møde fuldt ind på arbejdspladsen.

    I dag kan vi endegyldigt vinke farvel til hjemmearbejde og møde ind på fuld tid, hvis vi ønsker.

    Det anbefales nemlig ikke længere, at man begrænser det fysiske fremmøde i kampen mod corona.

    Siden i går har det officielt været muligt for offentligt ansatte at møde 100 procent ind på job, men i dag bliver nok dagen, hvor kontorerne i Danmark for alvor vil blive fyldt.

    Det er lidt ligesom første skoledag.
    Berit Thuesen, Ingeniør hos Vejen Kommune

    En af dem, der i den grad nyder at sætte sig i kontorstolen på arbejdspladsen er 28-årige Mikkel Hostrup, der er vandløbsmedarbejder i Frederikshavn Kommune.

    Siden han blev ansat i marts sidste år, har han stort set ikke haft en almindelig arbejdsdag, hvor han har arbejdet side om side med kollegerne.

    - Det glæder jeg mig rigtig meget til. At vi skal til at snakke sammen uden først at ringe op via Skype eller telefon, siger han.

    Mikkel Hostrup ser frem til at få spandevis af "guldkorn" fra sine kolleger, når han møder ind. (Foto: Line Grønbech)

    Han er sikker på, at det giver en bedre sagsbehandling. Og så ser han frem til at få en bedre makker-oplæring.

    - Jeg glæder mig mest til det der med, at de erfarne kolleger kommer med deres guldkorn. At de bare falder af lige så stille, i stedet for at jeg skal opsøge dem over telefonen.

    Mikkel Hostrup er én af tre nye kolleger i den 25 mand store afdeling. Ifølge hans chef er netop de nye nogle af dem, det er vigtigst at tage hånd om nu.

    - Der er jo nogen, der aldrig har set deres kolleger i virkeligheden. Selvom de har været her i et år eller halvandet, har de nye haft det allersværest under corona, vil jeg sige, siger afdelingsleder Catrina Kristensen.

    Der har nok været en skepsis fra visse arbejdsgiveres side i forhold til, at folk nu også fik lavet nok arbejde, når de arbejdede hjemmefra. Der er meget, der tyder på, at den skepsis er fordufte under corona.
    Thomas Bredgaard, Center for Arbejdsmarkedsforskning

    Derfor skal der pustes til fælleskabssfølelsen i afdelingen.

    - Mit fokus kommer til at være på, at vi skal have noget fælles, og at vi lige ved, hvem vi skal spørge om hvad og hvornår. Det er det, der kan være svært, når man arbejder hjemmefra, siger Catrina Kristensen.

    Og lige præcis guldkorn fra kolleger, fællesskab og faglig sparring glæder man sig også til at få et ordentligt skud af i Vejen Kommune.

    - Det er bare noget andet end et Skype-møde. Vi har egentlig produceret lige så meget, som vi plejer, men vi har lige manglet det sidste i forhold til at kunne spare på kryds og tværs af afdelingerne, fortæller Jens Josephsen, der er leder af Erhverv og Plan i Kommunen.

    Det er dog ikke uden spænding i kroppen, at de ansatte i Vejen Kommune møder ind til fuldt fremmøde i dag.

    - Det er lidt ligesom første skoledag.

    - Jeg har været hjemme de sidste 11 måneder. Jeg tror, jeg har været inde cirka otte gange. Jeg glæder mig virkelig til at sidde sammen med mine kolleger igen og få noget liv på gangene, siger Berit Thuesen, der er ingeniør i Vejen Kommune.

    Men selvom både ansatte chefer ser frem til at kunne fylde kontorlandskaberne igen, så er der også mange, der har glædet sig over muligheden for at kunne arbejde hjemme. Og derfor står man i Vejen Kommune klar til at skabe et anderledes arbejdsliv for sine ansatte på ryggen af de erfaringer, man har fået under coronahjemsendelsen.

    - Ledelsen er bestemt åben over for ønsker om hjemmearbejde.

    Kommunaldirektør i Vejen Kommune ser helt bestemt hjemmearbejde som en del af den fremtidige arbejdsgang i Kommunen. (Foto: Dr)

    - Jeg håber, at vi ser en fremtid, hvor vi kan bruge hjemmearbejde som en mulighed, hvor den bedste løsning er at sidde hver for sig. Nogle gange vil den bedste løsning være, at man møder ind, men ikke altid, lyder det fra kommunaldirektør Ole Slot.

    Og sådan er det ikke kun i Vejen. Hjemmearbejde vil fremover blive en langt større del af danskernes arbejdsliv, mener professor Thomas Bredgaard fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet.

    - Pandemien og nedlukninger har vist, at mange flere jobs, end vi regnede med, kan varetages hjemmefra. Ikke nok med det, har det overvejende set været en positiv oplevelse at arbejde hjemmefra, siger han.

    Han mener, at det nok særligt er arbejdsgiverne, der under corona har fået øjnene op for hjemmearbejdets værdi.

    - Der har nok været en skepsis fra visse arbejdsgiveres side i forhold til, at folk nu også fik lavet nok arbejde, når de arbejdede hjemmefra. Der er meget, der tyder på, at den skepsis er forduftet under corona, siger Thomas Bredgaard.

    Det er også tilfældet på Mikkel Hostrups arbejdsplads. Det har vist sig, at visse opgaver egner sig godt til den ro, man kan finde derhjemme i stedet for i et åbent kontorlandskab. Derfor vil det stadig være en mulighed - også for Mikkel Hostrup.

    - Hvis det er en opgave, der kræver fuld koncentration, er det måske bedre at sidde derhjemme, siger han.

    Men i dag nyder Mikkel Hostrup at se sine kolleger flokkes i det åbne kontorlandskab - slæbende på computerskærme og andet habengut, som nu skal tilbage på rette plads.

    - Det er megafedt at være kommet tilbage! Jeg har slet ikke troet, at der skulle være så mange, som der er. Man bliver rigtig glad, når man ser, at folk stempler ind og kommer til at være her på arbejdspladsen, siger han.

  39. Analyse: Et nervepirrende efterår for Dansk Folkeparti

    I dag starter straffesagen mod Morten Messerschmidt for svindel med EU-midler og dokumentfalsk. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix) (Foto: Claus bech © fotograf@clausbech.dk)

    Topfolkene i Dansk Folkeparti har haft god brug for en sommerpause i år, for efteråret tegner på flere fronter til at blive nervepirrende for partiet.

    I dag starter straffesagen mod næstformand Morten Messerschmidt for svindel med EU-midler og dokumentfalsk. Det vil endnu en gang give fuldt mediefokus på den sag, som har plaget både hovedpersonen og hans parti i årevis.

    Timingen er elendig for Dansk Folkeparti, som faktisk kunne gå på sommerferie med de første spæde positive tegn i meningsmålingerne siden valget og den lammende vælgerlussing for to år siden.
    Christine Cordsen, politisk korrespondent, DR

    Retssagen vil stække Morten Messerschmidt, mens den kører. Måske i flere måneder, da sagen meget vel kan blive anket af enten den ene eller den anden part. Udgangspunktet for anklagemyndigheden er, at sagen er alvorlig nok til en fængselsstraf. Messerschmidt mener, at han er uskyldig eller i hvert fald højst er skyldig i lidt sjuskeri.

    Timingen er elendig for Dansk Folkeparti, som faktisk kunne gå på sommerferie med de første spæde positive tegn i meningsmålingerne siden valget og den lammende vælgerlussing for to år siden. Nu skal partiets opvarmning til kommunalvalget i november foregå i skyggen af straffesagen.

    Sådan set tyder de seneste måneder på, at når det angår vælgerne, så har de gjort op, hvad de mener om sagen, og på at dem, der vil forlade DF på grund af den sag, allerede har gjort det. Men fornyet og intensivt fokus på sagen og alle dens detaljer kan gøre det svært for Dansk Folkeparti at kæmpe på andre fronter for at vinde vælgere tilbage.

    Og endnu en vælgerlussing ved kommunalvalget er bestemt ikke, hvad DF-formand Kristian Thulesen Dahl har brug for.

    For Morten Messerschmidt bliver de næste måneder skæbnesvangre.

    Ender sagen med en fængselsstraf, vil Folketinget efter den almindelige praksis formentlig kende ham uværdig til at sidde i Folketinget. Det kan meget vel være enden på hans politiske karriere. Dansk Folkeparti vil miste sin kronprins og en af de mest markante politikere i folketingsgruppen.

    Får Messerschmidt en mild dom – eller bliver frikendt – kan det blive startskuddet til det opgør mod Kristian Thulesen Dahl, som længe har ulmet i partiet.

    Da Morten Messerschmidt for et år siden blev udnævnt til næstformand – blandt andet for at sikre ro på de indre linjer - blev han også udråbt til at være partiets kronprins. Men ikke alle i Dansk Folkeparti ser ham som den oplagte arvtager. Uanset udfaldet af straffesagen.

    Det er et år siden, at Morten Messerschmidt blev valgt som næstformand i Dansk Folkeparti. Her ses han samme dag sammen med formand Kristian Thulesen Dahl. (Foto: Michael Drost-Hansen © Ritzau Scanpix)

    I det lys er det værd at notere, at Dansk Folkepartis enlige medlem af Europa-Parlamentet, Peter Kofod, går efter at komme tilbage til Folketinget ved næste valg.

    Ender sagen med en fængselsstraf, vil Folketinget efter den almindelige praksis formentlig kende ham uværdig til at sidde i Folketinget. Det kan meget vel være enden på hans politiske karriere.
    Christine Cordsen, politisk korrespondent, DR

    Det er dels et signal om en stærkt svækket Kristian Thulesen Dahl, at Kofod åbenlyst går efter – eventuelt også i utide – at forlade den post, som han reelt blev tvunget til at stille op til. Den politiske styrke har Thulesen ikke længere.

    Og så er Peter Kofod også en mulig udfordrer til Morten Messerschmidt, hvis han og hans støtter vælger at bruge et punktum i Meld og Feld sagen til at indlede et formandsopgør. Eller til Kristian Thulesen Dahl, hvis straffesagen sætter Messerschmidt ud af spillet.

    Under alle omstændigheder kan de ulmende gløder i løbet af efteråret antænde en voldsom fløjkrig og magtkamp i det kriseramte parti.

    Det vil sende Dansk Folkeparti ud i en endnu dybere krise og en situation, som partiet i sin 25 år lange historie aldrig har stået i før.

  40. Simone Biles melder sig klar til OL-finale efter fire afbud

    Den amerikanske megastjerne i gymnastik Simone Biles stiller op i kvindernes finale i bom.

    Det fremgår af startlisten på OL's officielle informationskanal.

    Det Amerikanske Gymnastikforbund, USA Gymnastics, deler også nyheden på Twitter.

    - Vi er så glade for at kunne bekræfte, at vi i morgen stiller op med to amerikanske deltagere i finalen i bomkonkurrencen - Suni Lee og Simone Biles!! Vi kan ikke vente med at se jer begge i aktion.

    Biles har ellers trukket sig fra flere konkurrencer ved legene i Tokyo for at fokusere på sit mentale helbred.

    Finalen i bom er tirsdag klokken 10:50 dansk tid.

    Hvis du allerede nu vil se gymnastik, så er der gang i gymnastikken på DR1 lige nu. Herrernes finale i ringe er netop slut, og om lidt går kvindernes finale i gulv i gang.

  41. Polen og Tjekkiet vil tilbyde humanitært visum til hviderussisk sprinter

    Både Polen og Tjekkiet har tilbudt den hviderussiske OL-atlet Krystsina Tsimanouskaya et "humanitært visum", så hun kan søge om asyl og dermed undgå at vende tilbage til sit hjemland, Hviderusland - eller Belarus.

    Det skriver Reuters.

    Det sker, efter den 24-årige sprinter i går nægtede at borde et fly til Hviderusland i Tokyos lufthavn, efter hun ifølge sit eget udsagn var blevet tvunget til at forlade OL af sit trænerteam.

    Forud havde Tsimanouskaya kritiseret trænerne på Instagram, blandt andet for at sætte hende på det hviderussiske 4 x 400 meterhold uden at fortælle hende om det først.

    Også Frankrig har meldt sig på banen med en melding om, at "Europa vil være beæret" over at give atleten politisk asyl.

    Krystsina Tsimanouskaya er ifølge Reuters nu i sikkerhed i de japanske myndigheders varetægt.

    Krystsina Tsimanouskaya søgte i går hjælp hos politibetjente i Tokyos lufthavn, efter hendes trænerteam ifølge atletens udsagn havde forsøgt at tage hende med hjem til Hviderusland mod hendes vilje. (Foto: ALEKSANDRA SZMIGIEL © Ritzau Scanpix)
  42. Se billederne: I nat er et sæt pandatvillinger kommet til verden

    • Huan Huan betyder 'glad' på kinesisk, og glad ser hun også ud. Her ses hun med sine tvillingeunger i deres indhegning, efter at hun fødte i Beauval Zoo i Saint-Aignan-sur-Cher. (Foto: Guillaume Souvant © Ritzau Scanpix)
    • Pandeungerne er ikke ret store. Faktisk vejer de kun 219 og 149 gram, og så er de helt lyserøde Det kan måske være svært at forestille sig, at de en dag kommer til at veje på den anden side af 70 kilo og kommer til at have en tæt sort og hvid pels. (Foto: Guillaume Souvant © Ritzau Scanpix)
    • Huan Huans fødsel blev nøje overvåget af to dyrlæger, der kom fra Kina, oplyser direktør i Zoo-Parc de Beauval. Pandahunnen har ægløsning en enkelt gang om året og er her kun forplantningsdygtig i 2-3 dage. Drægtighed 3-5½ måned. (Foto: Guillaume Souvant © Ritzau Scanpix)
    • Kina betragter pandaer som en national skat, men har også lånt dem til andre lande som en del af en diplomatisk strategi. Derfor er det også Kina, der navngiver ungerne. (Foto: Guillaume Souvant © Ritzau Scanpix)
    • I 2017 fik pandaparret Huan Huan og Yuan Zi en unge, som blev navngivet Yuan Meng. Yuan Meng er vokset til at veje over 100 kilo, og skal i løbet af i år sendes til Kina, hvor omkring 1.800 pandaer lever i det fri, mens yderligere 500 er i fangenskab. (Foto: Guillaume Souvant © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    Mens resten af verden det seneste halvandet års tid har undgået fysisk kontakt, så har det været lige omvendt i et pandaanlæg i en zoologisk have nær Paris.

    Og det har båret frugt, for i nat blev pandaparret Huan Huan og Yuan Zi forældre til et sæt tvillinger.

    Ungerne kommer til at vente lidt på et navn.

    Mor Huan Huan er udlånt til Frankrig af Kina, og det er Peng Liyuan, som er hustru til Kinas præsident, Xi Jinping, som får lov til at navngive tvillingerne, oplyser Rodolphe Delord, som er direktør for Zoo-Parc de Beauval i Saint-Aignan syd for Paris.

  43. Homofobiske kommentarer kostede rapperen DaBaby jobbet hos amerikansk festival

    DaBaby optræder i Los Angeles tidligere på sommeren. Nu får hans homofobiske kommentarer ham blacklistet flere steder. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)

    Den amerikanske hitrapper DaBaby mærker nu for alvor konsekvenserne af de homofobiske kommentarer, han fyrede af fra scenen ved en koncert for nylig.

    Oprindeligt skulle han nemlig have spillet ved den store amerikanske festival Lollapalooza, som fandt sted i den netop overståede weekend, men de droppede ham - netop på grund af kommentarerne. Det skriver Variety.

    På Twitter skrev Lollapalooza i går at:

    - Lollapalooza blev grundlagt på en baggrund af diversitet, inklusivitet, respekt og kærlighed. Med det i tankerne vil DaBaby ikke længere optræde i Grant Park i aften.

    DaBaby blev også skrottet fra en velgørenhedskoncert i sidste uge på grund af sine udtalelser.

  44. Danskere kan nu rejse til England uden at skulle i gå i isolation - men Udenrigsministeriet fraråder stadig alle rejser

    Færdigvaccinerede danskere kan nu tage på en smuttur til England uden at skulle gå i isolation i 10 dage.

    England slår nemlig dørene op, efter at landet i store træk har haft lukket grænserne siden coronapandemien begyndte.

    Det danske udenrigsministerium fraråder dog stadig alle rejser til hele Storbritannien - undtagen Wales, hvor det kun er ikke-nødvendige rejser, der frarådes.

    - Det, at England åbner for færdigvaccinerede turister, får desværre ingen betydning for vores rejsevejledning. Så det betyder ikke, at danske turister kan rejse til England i morgen, siger Frej Jackson, som er fungerende chef for Udenrigsministeriets Borgerservice, til Ritzau.

    Det skyldes, at der efter sundhedsmyndighedernes vurdering stadig er for høj coronasmitte i England.

    Desuden skal man gå i karantæne, når man kommer hjem til Danmark.

    Udenrigsministeriets rejsevejledninger er ikke lov, men anbefalinger.

  45. Hun har skrevet sig ind i historien: I dag skal OL's første transkønnede atlet i aktion

    Laurel Hubbard skal i aktion i dag klokken 12:50. Du kan se med på DRTV. (Foto: Paul Childs © Ritzau Scanpix)

    Hun skal i aktion i kvindernes 87-kilo kategori i vægtløftning.

    Siden 2015 har den olympiske komité, IOC, tilladt transkønnede at stille op i kvindernes konkurrence, så længe de kunne bevise, at deres testosteronniveau lå under et vist niveau.

    Alligevel har det skabt debat og diskussion, om det er sportsligt fair, at det tillades.

    Personer født som mænd har en fordel i forhold til personer født som kvinder, når det gælder fysisk udfoldelse. Blandt andet fordi de har en lavere fedtprocent, større muskelmasse og en højere hæmatokritværdi.

    Finalen i kvindernes 87-kilo kategori kan ses direkte på DRTV kl. 12.50.

  46. Sommervejret bliver en kedelig affære i dag

    Vejrmæssigt er der ikke meget at råbe hurra for i dag.

    Vejret varierer ikke meget hen gennem døgnet, og ingen markante vejrskift er på vej.

    - Det bliver 16 til 20 grader og enkelte steder kan det snige sig op over 21 grader, siger vagthavende meteorolog hos DMI Mette Zhang.

    Danmark ligger i øjeblikket i en blæsende og kold strømning fra vest. Det er en vejrtype, der giver mange skyer og ind i mellem en byge.

    Der er dog lidt at se frem til.

    - Fra onsdag begynder det at se lidt mere sommerligt ud.

    Det er ikke umuligt, at der også kommer til at lidt falde regn.

    - Prognoserne svinger, når vi kigger så langt frem, men vi kan ikke udelukke, at der også kommer til at falde lidt regn sidst på ugen.

  47. Poul Madsen lancerer nyheds-podcast: 'Der manglede en podcast, som på en halv time satte dagen på plads'

    Poul Madsen fotograferet i sit tidligere job hos Ekstra Bladet. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix Denmark)

    Tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Poul Madsen lancerer i dag en ny podcast hos podcast-tjenesten Podimo.

    I 'På forsiden med Poul Madsen' vil Madsen alle hverdage klokken 15 samle op på dagens vigtigste nyheder og sammen med to skiftende gæster give et nyt perspektiv på nyhederne.

    - Jeg har altid syntes, der manglede en podcast, som på en halv time satte dagen på plads, fordi det er svært at få tid til at følge med i nyhedsstrømmen hele tiden. Derfor var jeg ellevild, da jeg selv fik tilbuddet om at lave sådan en podcast. Og jeg lover, at den bliver både informativ og sjov, siger Poul Madsen i et skriftligt citat til DR.

  48. Alle sejladser udsat til tirsdag

    Dagens sejladser er udsat til tirsdag.

    Det skriver Ritzau.

    Udsættelsen skyldes manglende vind.

    Den danske 49'er FX med med Ida Marie Baad og Marie Thusgaard og 49'eren med Jonas Warrer og Jakob Precht skal dermed først sejle medaljesejlads tirsdag.

    Jonas Warrer og Jakob Precht ligger nummer fem inden medaljesejladsen og har stadig mulighed for at tage en dansk medalje.

    Ida Marie Baad og Marie Thusgaard har ikke mulighed for at sejle metal hjem til Danmark.

  49. Togforsinkelser mandag: Alle tog over Storebæltsbroen bliver ramt

    Pendlere, der vender tilbage til job fra sommerferie, og øvrige rejsende vil mandag opleve forsinkelser på tog gennem Slagelse og på tværs af landet.

    - Alle tog over broen (red. Storebæltsbroen) bliver forsinket. Hvis man for eksempel rejser fra København til Odense, vil ens rejse blive forsinket, oplyste DSB til DR i morges.

    Forsinkelsen skyldes færre tog på grund af fejl på signalerne ved Slagelse.

    Ifølge DSB vil signalerne fra på onsdag virke normalt igen. Derfor må mange rejsende væbne sig med tålmodighed mandag og tirsdag.

    Alle lyntog mellem København og Odense har været aflyst, men de genoptages i dag fra klokken 13.32.

    Intercitytog til og fra Esbjerg aflyses resten af dagen. Rejsende må i stedet benytte regionaltog fra Fredericia.

    Som følge heraf er pladsbilletkravet suspenderet frem til klokken 17 mandag, oplyser DSB.

    DSB har indsat togbusser, der kører mellem Københavns Hovedbanegård og Odense i begge retninger.

    Det er uvist, hvornår signalerne kommer til at virke normalt igen, men Banedanmark forventer, at problemet bliver løst i løbet af denne uge.

    - Banedanmark arbejder på højtryk for at få rettet fejlene. Tidshorisonten er på nuværende tidspunkt medio denne uge, siger projektdirektør i Banedanmark, Klaus Studstrup Jørgensen, til Ritzau.

  50. Norges statsminister frygter ny bølge af afghanske flygtninge

    Norges statsminister, Erna Solberg, er bekymret for, at udviklingen i Afghanistan kan få mange til at flygte til Europa og Norge.

    - Vi ved, at den type uro, vi nu ser, kan udløse nye flygtningestrømme, siger Erna Solberg ifølge Ritzau.

    Taliban har indledt en offensiv i Afghanistan, efter at USA og dets allierede i foråret meddelte, at de ville trække deres soldater ud af landet.

    Hun understreger, at det er Afghanistans nabolande, der i første omgang kan komme til at skulle tage sig af afghanere, som ønsker at komme væk fra det krigshærgede land.

    Men Solberg mener også, at det kan blive et problem i Europa.

    - Nu er det jo sådan, at der bor afghanere i mange europæiske lande. Også i Norge. Og det er tit sådan, at man søger mod steder, hvor man i forvejen har venner og familie.

  51. I dag begynder retssagen mod Morten Messerschmidt

    Var der sommergruppemøde hos Dansk Folkeparti (DF) eller konference for det europæiske parti Meld i Skagen i august 2015?

    Det er et af de centrale spørgsmål i den såkaldte Meld-sag mod Morten Messerschmidt, der begynder i dag ved Retten i Lyngby.

    Sagen handler om mulig svindel med EU-støttekroner i Meld, som Morten Messerschmidt har været formand for. Gennem mere end fem år har EU's antisvindelenhed OLAF og siden SØIK (Bagmandspolitiet) efterforsket sagen.

    Messerschmidt er tiltalt for svig og dokumentfalsk, og bagmandspolitiet går efter en fængselsdom. Han nægter sig skyldig.

    Der forventes dom fredag den 13. august.

Mere fra dr.dk