Nyheder
20. aug 2014

Dr.dk's læsere: Acceptér dig selv!

Det er ok ikke at ligne en fotomodel. Men det er også ok at gøre lidt ud af sig selv. Det mener flere DR-brugere. (© Colourbox)

Accepter din krop, som den er, og lad være med at fylde den med botox og silicone. Og hvis du træner, så gør det med måde.

Det er den overvejende holdning fra brugerne på dr.dk, når de kommenterer og debatterer kropsidealerdr.dk/krop.

Anledningen er temaet "Krop", som netop nu kører på DR, hvor der sættes fokus på danskernes holdning til deres kroppe.

I artiklen "DIN MENING Er vi gået for langt i jagten på den perfekte krop?" debatterer brugerne, om vi er gået for langt i vores kropsdyrkelse, når crossfit, botox og plastiske operationer er blevet helt almindeligt.

Flere brugere opfordrer til, at man bare er sig selv, eller som brugeren Kristine skriver: "Vær dog dig selv, mand":

- Jeg synes simpelthen at skønhedsidealet er kørt op af medier, modelbureauer osv. og mænd. Ja, mænd! Alle har en mening om hvordan en kvinde skal se ud. Og falder kvinden lidt udenfo........ Vær dog dig selv, mand.

Det er dog ikke fordi, at man bare skal lade stå til, mener Poul Madsen:

- Både mænd og kvinder skal gøre noget ud af deres krop. Både a.h.t. eget velbefindende, men også a.h.t. den seksuelle tiltrækning... Vedligeholdende træning er ok, men ikke styrketræning. Løb, svømning og anden fysisk udfoldelse er ok, men så snart man begynder på piller, steroider og kirurgiske indgreb er grænsen overskredet.

Brugeren Asger mener dog, at plastikoperationer kan være ok, men at det mentale skal være i orden:

- Man skal holde sig for øje at al skønhed kommer indefra. Et par justerede bryster virker kun hvis en person som nu holder mere af livet eksisterer bag dem og har opnået en varig mere harmonisk tilstand.

Per Hansen mener, at det er et spørgsmål om brug eller misbrug:

- Det er jo den evigt tilbagevendende diskussion omkring brug og misbrug. Når noget bliver ekstremt er det som oftest udtryk for et misbrug og de bagvedliggende årsager til misbrug.

Niels mener, at det er et spørgsmål om vores normalitetsbegreb:

- "Normalitetsbegrebet" er med kroppen som så meget andet et udtryk for et dominerende gennemsnit (de ca. 60% af en demografisk gruppe, som ligger i midten).

Du kan se debatten herunder. Du er meget velkommen til at deltage.

Nyheder

  1. 24 min. siden

    Bødskov vil bygge krigsskibe i Danmark og bruge 40 milliarder kroner på flåden

    Over de næste godt 20 år skal op mod 40 milliarder kroner investeres i den danske flåde.

    Det fortalte forsvarsminister Morten Bødskov (S) i dag på et pressemøde i Korsør.

    - Det kan betyde, at Danmark kan blive en ny stormagt for skibsbyggeri, siger Morten Bødskov ifølge Ritzau.

    Ruslands invasion af Ukraine har medført en ny sikkerhedssituation i Europa, og står det til forsvarsministeren, skal Danmark kunne bygge sine egne krigsskibe.

    Bødskov kan ikke sige, hvor mange skibe der skal produceres de næste 20 år, men han har i dag præsenteret et partnerskab, der skal undersøge, hvordan byggerierne af de nye skibe kan lade sig gøre på dansk grund.

  2. 32 min. siden

    Mulig gerningsmand sigtet for groft overfald ved havnefest

    Fyns Politi har anholdt og sigtet en 17-årig mand for overfaldet på en 15-årig dreng ved havnefesten i Kerteminde den 6. august.

    Det er et tip fra en borger, der har ført til, at den 17-årige er blevet sigtet for vold af særlig farlig karakter.

    Han er også sigtet for uberettiget at videregive billeder om en andens private forhold.

    Politiet mener, at den 17-årige var alene om overfaldet.

    - Vi vil ikke komme ind på motivet. Det indgår i vores efterforskning, siger vicepolitiinspektør Anders Furbo Therkelsen til DR Fyn.

    Han oplyser desuden, at politiet nu har sigtet mistænkte i fem af de otte sager om vold, der var ved havnefesten i Kerteminde.

    Fyns Politi takker for de mange henvendelser, de har fået - men tager gerne imod flere, hvis det kan føre til opklaring af de resterende sager.

  3. I dag kl. 14:42

    Børnefamilie bestilte asbestrengøring: Det fløj rundt med kræftfremkaldende støv i indkørslen

    På optagelser fra sin videoovervågning kunne Jesper Landtved fra Greve se, hvordan de folk, der var hyret ind til at fjerne asbestrester fra hans loft, ikke gjorde det helt efter bogen.

    Det var videooptagelser fra kameraet ved indkørslen, der gjorde, at Jesper Landtved var helt sikker i sin sag:

    De folk, der skulle fjerne rester af giftig asbest fra hans loftsrum, gjorde det altså ikke "helt efter bogen". De gjorde det i hvert fald ikke, som de havde lovet ham.

    Det var i efteråret 2021, at Jesper Landtved via sit forsikringsselskab fik kontakt til det firma, der skulle klare opgaven med at fjerne alt det giftige materiale fra hans loftsrum, som blandt andet lå i store flager på isoleringen og rundt omkring på tagspærene.

    Faktisk ville Jesper Landtved have haft et andet firma til at udføre opgaven, men det var langt dyrere end det firma, der endte med at blive hyret ind.

    Derfor lavede Jesper Landtved en aftale med Zimplex Facility Service fra Vordingborg, som efter sigende har masser af erfaring med og kompetencer inden for asbestsanering.

    Det fremgår også af deres hjemmeside.

    Alt ville altså foregå med allerhøjeste hensyn til både kunden og sikkerheden for de medarbejdere, der skulle udføre jobbet. Det indebar eksempelvis korrekt brug af værnemidler, stor forsigtighed omkring håndteringen af det giftige, kræftfremkaldende materiale og opsætning af en miljøvogn, hvor medarbejderne kan vaske sig fri for asbeststøv.

    Det fører os tilbage til den video, Jesper Landtved sidder ved sit køkkenbord og kigger på.

    Her kan man se, hvordan medarbejderne kaster store plastsække med asbest ned fra et stillads, der er sat op ad husets ene gavl, selv om de burde være forsvarligt lukkede og lagt ind i en container, som der står i kontrakten fra Zimplex.

    Flere af poserne brister, da de rammer fliserne, så støv står ud af dem.

    Det kan du se i videoen her:

    Ifølge reglerne bør poserne desuden være forsynet med et mærke, der viser, at der er asbestholdigt materiale i dem, så ingen risikerer at åbne dem uden at kende indholdet.

    Jesper og hans familie flyttede ind i huset i Greve uden at vide, at den tidligere ejer havde fået renset det gamle eternittag, og det var derfor, der nu lå asbestfibre rundt i loftsrummet, som familien derfor ikke kunne bruge.

    Det er ikke særlig fedt, når man har en tre-årig datter, der render rundt herude og leger.
    Jesper Landtved, boligejer og kunde hos Zimplex Facility Service

    Da Jesper kom hjem den dag, asbesten skulle være fjernet, lå der rester af isolering med asbest flere steder i indkørslen og i hækken. I glascontaineren havde en medarbejder dumpet sin beskyttelsesdragt.

    Her nogle måneder senere dukker der stadig rester op hist og her, når det river sig løs i blæsten.

    - Det er ikke særlig fedt, når man har en tre-årig datter, der render rundt herude og leger, siger Jesper Landtved.

    Rester af isolering, der potentielt indeholder asbestfibre, ligger stadig på fliserne i Jesper Landtveds indkørsel. (Foto: Jens Kolding)

    - Man skal vide, hvad man har med at gøre. Det er giftigt materiale, som man ikke bare selv går i gang med at fjerne. Det var derfor, vi hyrede et firma til det, siger Jesper Landtved.

    Da han modtog tilbuddet fra Zimplex, så alting fint ud. Der var ikke noget, der fik hans alarmklokker til at ringe.

    Det gør de derimod med det samme, da 'Kontant' viser optagelserne til Martin Nerum Olsen, der er civilingeniør og ekspert i miljøsanering hos Dansk Miljøanalyse. Han deler familiens bekymringer, ligesom han er bekymret for sikkerheden og sundheden for de medarbejdere, han ser på videoen.

    - Det ser lidt vildt ud. Det hele skulle have været pakket forsvarligt ind, så støvet på mineralulden, som er asbestholdig - og som de får penge for at fjerne - ikke kan spredes, siger han.

    Asbest er ikke farligt i sig selv, så længe det er indkapslet.

    Mange forbinder det nok med eternittag som på familien Landtveds parcelhus i Greve, men materialet har også været brugt i eksempelvis gulve, fliseklæb, loftsplader, varmerør og ventilationskanaler til op i 1980'erne på grund af sin høje varmemodstand.

    Det er et nemt og effektivt materiale at isolere med.

    I dag vurderer myndighederne, at der stadig er asbest i hver tredje danske bygning.

    Når man river ned og bygger om i gamle huse, hvor der er brugt asbest, er der derfor en risiko for, at de små asbestfibre bliver frigivet og hvirvler rundt i luften, og så opstår balladen, hvis et menneske indånder dem.

    Fibrene har form af meget tynde nåle, der kan sætte sig fast og stikke ud igennem lungen og lungehinden. Når lungerne så bevæger sig, sidder fibrene og kradser, og når først de sidder der, kan vi ikke skille os af med dem igen.

    Det fortæller Jakob Hjort Bønløkke, der er overlæge på arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

    Jakob Hjort Bønløkke, overlæge på arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital. (Foto: Jens Kolding)

    - Langt de fleste tilfælde af den type kræft, vi ser i lungehinderne, skyldes asbest, siger Jakob Hjort Bønløkke.

    - Så vidt jeg kan se (på videoen, red.), er det her uforsvarligt både over for dem, der bor i huset, men i høj grad også over for de ansatte i firmaet. Hvis man har flere kortere episoder igennem livet, hvor man møder asbest, eller hvis man arbejder med det under uforsvarlige forhold, så begynder der at være en risiko. Vi har kendskab til folk, der får lungehindekræft efter få ugers arbejde med asbest, siger Jakob Hjort Bønløkke.

    Eftervirkningerne kan komme mange år senere, og det er ofte håndværkere, som ikke har været tilstrækkeligt beskyttet mod de farlige asbestfibre, der bliver syge.

    Hvert år dør omkring 300 danskere af asbestrelaterede sygdomme, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse.

    På Jesper Landtveds loft måtte Zimplex sende folk ud noget tid efter at opgaven var afsluttet, da der stadig sad rester af asbest på blandt andet tagspærene.

    Da 'Kontant' beder ekspert i miljøsanering Martin Nerum Olsen om at lede efter spor af asbest, tager det ham ikke lang tid at konstatere, at der stadig sidder asbestfibre.

    Det kan du se i videoen her:

    Zimplex oplyser til 'Kontant', at man ikke kan konkludere, at rengøringen er udført dårligt, da asbestfibrene kan være drysset ned fra tagpladerne, der ikke var en del af rengøringsopgaven.

    De skriver samtidig, at de derfor muligvis burde have sagt nej til at udføre den.

    En medarbejder under udførelsen af arbejdet med at fjerne asbest fra huset i Greve.

    Når en virksomhed udfører asbestarbejde, skal den melde det til myndighederne en uge før, arbejdet går i gang.

    På den måde kan myndighederne - det vil sige Arbejdstilsynet - kontrollere, at de overholder kravene - hvis arbejdet altså bliver meldt ind.

    'Kontant' har søgt aktindsigt i, hvem der til Arbejdstilsynet har anmeldt asbestarbejde i perioden fra januar 2020 til februar 2022.

    Zimplex har intet anmeldt i den pågældende periode. Faktisk kan man se, at virksomheden aldrig nogensinde har anmeldt asbestarbejde.

    Men Zimplex er ikke den eneste virksomhed, der angiveligt ikke følger reglerne. 'Kontant' har kontaktet en række andre virksomheder - Sco Service, Euroskrot og Mayday - der bekræfter, at de også har erfaring med asbestsanering.

    Arbejdstilsynet oplyser, at heller ingen af de tre andre virksomheder har anmeldt én eneste opgave fra januar 2020 til februar 2022.

    Hos Euroskrot fortæller en medarbejder i første omgang over telefonen, at de i forhold til asbestsanering har "prøvet det en gang eller hundrede". Det svar bliver senere via mail ændret til, at de godt kan udføre sådan en opgave, da Euroskrot har både miljøvogn og de fornødne certifikater - men de har aldrig gjort det.

    Sco Service skriver i en mail, at de har et glimrende samarbejde med Arbejdstilsynet, men at mange af de opgaver, de laver, er for en hovedentreprenør, som anmelder arbejdet. Reglerne siger imidlertid, at det firma, der udfører jobbet, skal anmelde arbejdet.

    Mayday er ikke vendt tilbage med et svar på, hvorfor de ikke har anmeldt arbejdet til tilsynet.

    Karsten Refsgård er tilsynsdirektør hos Arbejdstilsynet. Han mener, at langt de fleste danske virksomheder følger reglerne, selv om 'Kontants' research altså peger i en anden retning.

    - Vores oplevelse er, at langt de fleste virksomheder i Danmark ønsker at overholde de her regler. Så kan vi støde på nogen, som enten ikke kender reglerne eller ikke ønsker at overholde dem, siger Karsten Refsgård.

    Det er svært for mig at vurdere, om der rent faktisk er virksomheder, der decideret spekulerer i det.
    Karsten Refsgård, tilsynsdirektør, Arbejdstilsynet

    Hvis en virksomhed ikke melder asbestarbejde ind til Arbejdstilsynet, risikerer de at få et påbud om at huske det næste gang. Sker det ikke, kan tilsynet udstede en bøde på mellem 25.000 og 130.000 kroner og i sidste overdrage sagen til politiet.

    Det vil altså sige, at konsekvensen ved ikke at melde arbejdet ind til tilsynet i første omgang er minimal.

    Karsten Refsgård, tilsynsdirektør hos Arbejdstilsynet. (Foto: Jens Kolding)

    'Kontant' har spurgt Arbejdstilsynet, hvor mange gange de har givet bøder eller lavet politianmeldelser i forbindelse med asbest det seneste år, men det har ikke været muligt at oplyse.

    - Kan du forestille dig, at nogle virksomheder spekulerer i ikke at anmelde det til Arbejdstilsynet, inden de går i gang?

    - Det er svært for mig at vurdere, om der rent faktisk er virksomheder, der decideret spekulerer i det, svarer Karsten Refsgård.

    - Kunne det være en idé at have en lidt større hammer over for de virksomheder, som ikke følger reglerne, end at sige, at det skal I altså huske næste gang?

    - Vores opgave er at bruge den palette af muligheder, vi har, bedst muligt. Det er ikke vores opgave at bestemme, hvad paletten skal være.

    Direktøren i firmaet Zimplex Facility Service hedder Michael Nielsen.

    Han har tidligere været involveret i en række rengøringsfirmaer, der er gået konkurs.

    Michael Nielsen kontakter selv 'Kontant', da han hører, at der bliver arbejdet på et program om hans foretagende. Han mener ikke, at Zimplex har gjort noget galt.

    'Kontant' laver en aftale med Michael Nielsen om et interview, hvor han kan forklare sig nærmere, men han melder afbud med kort varsel.

    Det er trods flere forsøg de seneste måneder ikke lykkedes 'Kontant' at lave en ny interviewaftale med ham.

    Han har i stedet sendt en mail, hvori han fortæller, at asbestarbejdet på Jesper Landtveds hus blev udført af en underleverandør, hvorfor det ifølge Michael Nielsen faktisk slet ikke er Zimplexs ansvar, hvordan arbejdet er udført.

    Han skriver desuden, at han er "100 procent enig i, at det er en fejl, at de ikke har anmeldt asbestarbejdet til myndighederne."

    Zimplex understreger, at de har leveret tilstrækkeligt med værnemidler til underleverandøren, og de er meget utilfredse med udførelsen af arbejdet hos Jesper Landtved. De har derfor nu opsagt samarbejdet med den pågældende underleverandør.

    Zimplex Facility Services ejer og direktør, Michael Nielsen, har efter 'Kontants' deadline været i kontakt med DR Nyheder.

    Her fortæller han, at han beklager de sager, hvor arbejdet med asbest ikke har været anmeldt til Arbejdstilsynet, som loven foreskriver. Fejlene skyldes blandt andet nogle procedurefejl, da ansvaret har ligget hos forskellige personer.

    Han siger, at hans virksomhed har strammet op nu, og opgaven med at anmelde arbejdet ligger fast hos én person.

    Han siger også, at han valgte at fyre den pågældende underleverandør, da det gik op for ham, hvordan de udførte arbejdet på Jesper Landtveds hus, hvorfor han ikke længere vil gøre brug af underleverandører til asbestopgaver.

    Fremover vil sådanne opgaver kun blive varetaget af medarbejdere fra Zimplex Facility Service.

    - Vi tager ikke opgaver ind, hvis vi ikke kan løse dem selv. Den her sag kan vi ikke tåle igen. Jeg står på mål for mit firma, og jeg er ked af den her situation, siger Michael Nielsen.

    Du kan se programmet "Kontant: Livsfarligt støv" allerede nu på DRTV eller på DR1 klokken 21.25.

    Flere dr.dk-artikler om emnet:

  4. I dag kl. 14:24

    MØ aflyser Fredagsrock på grund af sygdom

    I morgen var det planen, at den verdenskendte danske sangerinde MØ skulle spille Fredagsrock i Tivoli. Men den koncert er nu aflyst.

    Den 34-årige stjerne er blevet ramt af sygdom. Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

    Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvornår koncerten i stedet skal finde sted. Til i morgen har Tivoli dog fundet afløsere.

    Djämes Braun og Vild $mith spiller i stedet, mens Ashibah efter planen spiller opvarmningskoncerten på Plænen.

    - Det er altid ærgerligt, når en stor koncert bliver hindret af sygdom, heldigvis kommer MØ tilbage i haven på et senere tidspunkt, og vi får i stedet besøg af Djämes Brown x Vild $mith, der altid er garant for fest på Plænen, siger chef for musik- og underholdning i Haven, Thor Feilberg.

  5. I dag kl. 14:20

    Skovbrande i Algeriet har kostet 38 personer livet

    Den nordlige del af Algeriet er hvert år ramt af skovbrande. Det problem er blevet forværret af klimaforandringer. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke kun Europa, der kæmper med skovbrande og høje temperaturer. I Algeriet har man oplevet 106 brande siden starten af august. Det skriver AFP.

    Specielt de seneste dage har været hårde for det nordafrikanske land, hvor mindst 38 personer har mistet livet, mens mange er kommet til skade på grund af skovbrande i 14 distrikter i den nordlige del af Algeriet.

    - 39 brande er i gang i 14 distrikter, siger agenturet for civilbeskyttelse, som også oplyser, at det er El Tarf, der er hårdest ramt. Her er der 16 aktive brande.

    De fleste er også omkommet i El Tarf-regionen nær landets østlige grænse til Tunesien. Brandene har tvunget mange til at flygte fra deres hjem, mens myndighederne har sendt brandslukningshelikoptere ud for at slukke ilden.

    Skovbranden har i august ødelagt mere end 2.500 hektar skovområde.

    Sidste år mistede mindst 90 personer livet i skovbrande, der hærgede i det nordlige Algeriet og ødelagde mere 100.000 hektar skovområde.

  6. I dag kl. 14:07

    Rekordhøje elpriser presser Den Blå Planet: 'Det er dybt alvorligt'

    Millioner af liter vand skal renses hver dag, og det koster ekstra millioner på grund af høje elpriser. (Foto: Mathias Svold © Mathias Svold)

    Elpriserne har været på himmelflugt det meste af året og nåede i aftes det højeste niveau i 12 år.

    Det er noget, som også kan mærkes hos Nordeuropas største akvarium, Den Blå Planet.

    I 2020 lød el-regningen på 7,2 millioner, men akvariet vurderer, at den vil lande på 12 millioner kroner i år.

    - Vi har været igennem tunge tider på grund af corona, og nu står vi overfor endnu en stor, økonomisk udfordring. Det er dybt alvorligt for Den Blå Planet, siger administrerende direktør Jon Diderichsen til Ritzau.

    Han efterlyser nu mere økonomisk støtte fra staten.

    - Vi har millioner af liter vand, der skal renses hver dag, og vi er pressede på driften, fortæller direktøren.

  7. I dag kl. 13:58

    Datatilsynet fastholder forbud mod Helsingør Kommunes brug af Chromebooks i folkeskolen

    Helsingør Kommune får ikke lov til at bruge Chromebooks i undervisningen, før kommunen har fremvist tilstrækkelig dokumentation. (Foto: Ron Harris)

    Eleverne i Helsingør Kommunes folkeskoler får stadig ikke lov til at bruge Chromebooks i undervisningen.

    Det fastslår Datatilsynet i en afgørelse.

    Datatilsynet fastholder det behandlingsforbud mod kommunens brug af Google Workspace, som tilsynet nedlagde mod kommunen i juni.

    Google Workspace er en pakke af forskellige værktøjer og apps, der kan tilgås fra blandt andet Chromebooks.

    Datatilsynets afgørelse kommer i kølvandet på en længerevarende sag mellem Helsingør Kommune og netop Datatilsynet, hvor tilsynet gentagne gange har bedt om dokumentation for, at kommunens brug at Google Workspace overholder GDPR-reglerne, altså EU's databeskyttelsesforordning.

    - Efter Datatilsynets vurdering har kommunen fortsat ikke dokumenteret, at den har nedbragt de høje risici, der er for børnene i kommunens skoler, lyder det i afgørelsen.

    I Folkeskoleloven fastslås det, at børns data kun må bruges til undervisning. Det er netop det, Helsingør Kommune ikke har formået at overbevise Datatilsynet om, at det udelukkende bliver brugt til. For børn har ret til en særlig databeskyttelse.

    Det er vigtigt at holde fast i, at det her er ikke en bureaukratisk øvelse. Det er nogle helt grundlæggende forudsætninger for, hvad en offentlig myndighed må behandle af oplysninger.
    Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet

    I folkeskolen er det den pågældende kommune, der er ansvarlig for beskyttelsen af elevernes data, så det ikke bliver brugt til eksempelvis markedsføring eller videreudvikling af Googles produkter.

    Helsingør Kommune har tidligere fortalt, at det vil kræve en fuldstændig omlægning af undervisningen i folkeskolen, hvis man skal undvære Chromebooks i undervisningen.

    Og det bliver en svær situation i Helsingør Kommunes folkeskoler, men det er vigtigt, at børns data ikke bliver brugt til andet end det, Folkeskoleloven giver lov til, siger it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet Allan Frank.

    - Det er vigtigt at holde fast i, at det, vi kigger ind i, er, risikoen for, at børnenes oplysninger bliver brugt til nogle andre formål end det, Folkeskoleloven tilsiger. Så det er ikke nødvendigvis misbrugt på den måde, men det er en anden brug, end Folkeskoleloven giver lov til, siger Allan Frank.

    Han understreger, at det ikke er en afgørelse, der afskaffer brugen af it i den danske folkeskole.

    - Vi har meget stor forståelse for de problemer, børnene har derude. Jeg kan sagtens se problemet, når man får frataget det redskab, man har brugt i sin dagligdag. Men det er vigtigt at holde fast i, at det her er ikke en bureaukratisk øvelse. Det er nogle helt grundlæggende forudsætninger for, hvad en offentlig myndighed må behandle af oplysninger i forhold til persongruppen, i det her tilfælde børnene, siger Allan Frank.

    Sagen strækker sig tilbage til 2021, hvor Datatilsynet kom med den første afgørelse i sagen. Her blev Helsingør Kommune kritiseret for, at man ikke havde gennemført en række risikoanalyser.

    Desuden blev Helsingør Kommune ad to omgange pålagt at gennemføre risiko- og konsekvensanalyser ved brugen af Google Workspace på Chromebooks, og det er den opgave, man ikke har gennemført, fortæller DR's techkorrespondent, Henrik Moltke.

    - Helsingør Kommune er dumpet. De fik en bunden opgave, og den er de dumpet. De får ikke lov til at bruge deres Chromebooks og Googles undervisningsprodukter, før de har løst opgaven til UG.

    - Samtidig er det mere end et vink med en vognstang til alle andre kommuner, der bruger Googles produkter, at de skal have styr på dokumentation og GDPR og kunne vækkes klokken tre om natten og med det samme fremvise dokumentation for, at de har det, siger Henrik Moltke.

    Datatilsynet skriver i sin afgørelse, at forbuddet kun vedrører Helsingør Kommune. Men samtidig opfordrer tilsynet til, at andre kommuner med "tilsvarende forhold" gennemgår sine forhold for at tjekke, om der er lignende problemstillinger.

    - Det er tydeligt, at Datatilsynet gerne vil slå fast med syvtommersøm, at børn har særlig ret til at blive beskyttet, og Datatilsynet har tænkt sig at håndhæve det forholdsvis strikt.

    - Hvis jeg sad i en anden kommune, der også brugte Chromebooks og Workspace, ville jeg nok bruge en del tid på at sikre hurtigst muligt, at jeg havde dokumentationen på plads. Man kan nok også forvente, at kommunerne går sammen om at få styr på det, siger Henrik Moltke.

    Techkorrespondenten fastslår, at det ikke er Googles produkter, der er noget galt med. Men det vil formentlig kræve en dialog med både kommunerne og Google, hvis det skal blive nemmere for kommunerne at overholde GDPR.

    - Det er vigtigt at understrege, at der som sådan ikke er noget galt med Googles produkter, men det er Helsingør Kommune, der nu flere gange ikke har været i stand til at overbevise Datatilsynet om, at de har styr på tingene, siger Henrik Moltke.

    I et skriftligt svar til DR skriver Google, at man kun behandler data i henhold til de aftaler, man har indgået.

    - Alle studerende og undervisere fortjener at have adgang til læringsværktøjer, der er sikre og privatlivsorienterede. Netop derfor har Google bygget cloudbaserede tjenester med meget sofistikeret teknologi til blandt andet kryptering. Cloud-kunder - som for eksempel kommuner og skoler - ejer deres data, og vi gør det muligt for dem at have det højeste niveau af kontrol over denne data, der er lagret i skyen. Google behandler kun data i henhold til aftalerne, og vi bruger aldrig hverken kunde- eller servicedata til målretning af annoncer eller sælger dem til tredjeparter.

    - Vi er derudover i dialog med blandt andet Datatilsynet for at støtte danske kommuner, når de navigerer i deres risikovurderinger, sådan at de kan overholde kravene, når de bruger Workspace for Education, skriver Google.

    Opdateret klokken 14:33 med kommentar fra Google.

  8. I dag kl. 13:54

    Ingen varmecheck? Frustrerede borgere ender i telefonkø uden svar

    Birthe Thomsen savner at få den samme varmecheck som de naboer, hun deler gasfyr med. (Foto: PRIVAT)

    Ingen varmecheck til at dække de høje energiregninger.

    Ingen hjælp at finde hos myndighederne.

    Og ingen klagemuligheder.

    En af dem er pensionisten Birthe Thomsen, som sammen med ni naboer i ældreboliger i Agerskov i Sønderjylland får varme fra det samme gasfyr.

    Otte af dem fik en varmecheck hver som planlagt onsdag i sidste uge, men Birthe og en anden blevet forbigået.

    - Den eneste forskel på dem og mig er, at de bor i nr. 42, og vi bor i nr. 44, siger Birthe Thomsen.

    Der er mange andre, der måske sidder endnu værre i det
    Birthe Thomsen

    Først slog hun koldt vand i blodet og ventede på, om pengene ville dukke op med forsinkelse.

    - Men da vi så nåede til mandag, og vi ikke havde fået det, blev jeg lidt krasbørstig og tænkte, at det kunne ikke passe, fortæller Birthe Thomsen.

    Hun og naboen prøvede at ringe til boligselskabet, som ikke kunne forklare forskellen.

    Heller ikke hos Energistyrelsen, som er afsender af varmechecken, var der hjælp at hente.

    Efter at have været i kø blandt næsten 50 andre kom de frem til styrelsens varmecheck-hotline.

    - Der får man at vide, at de godt kan se, at det er forkert, men vi skal sende en e-mail, og så når de når til den, vil de se på det. Men hvornår det bliver, kan de ikke svare på, siger Birthe Thomsen.

    Loven indeholder ikke en mulighed for at klage.

    Birthe Thomsen og alle de andre, der føler sig snydt for checken, skal derfor ifølge Energistyrelsen vente til næste år, hvor der bliver mulighed for at søge igen.

    Udsigten til et halvt års ventetid imponerer ikke Birthe Thomsen, som har fået fordoblet sin månedlige gasregning og om få uger skal betale flere tusinde kroner ekstra for sidste varmeår.

    - Og min nabo og jeg er jo ikke de eneste to, der er mange andre i Danmark, der måske sidder endnu værre i det. Hvad skal de gøre, spørger Birthe Thomsen.

    Hendes humør blev ikke bedre, da hun denne uge kunne læse, at andre har fået varmechecken, selv om de ikke var berettiget til den.

    - Det irriterer mig, at det ikke er ordentligt tjekket op. De har bare sendt noget ud, og så regner de med, at det er i orden. I min verden er det jo amatøragtigt, siger Birthe Thomsen.

    Ud over den lange telefonkø hos Energistyrelsen fortæller flere fjernvarmeselskaber, at de oplever mange henvendelser fra kunder, der savner en varmecheck.

    Det samme gør organisationen Danske Seniorer.

    - De kan ikke forstå, at de ikke har fået varmechecken. De kan ikke forstå, at ingen kan fortælle dem, hvad de skal gøre for at få varmechecken. Og at det er en mærkelig politisk prioritering, at der skal gå op til et halvt år, før man kan begynde at kigge på at rette fejl, siger organisationens direktør Katrine Lester.

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) kalder situationen beklagelig.

    - Vi synes selvfølgelig, at dem, der har ret til checken, men ikke har fået den af den ene eller den anden årsag, de skal selvfølgelig have pengene så hurtigt som muligt.

    - Derfor har min klare besked til Energistyrelsen også været, at det skal ske i så højt et tempo som overhovedet muligt. Men der er nogle ting, der skal være på plads: it-systemer, lovgivning, og så videre, siger Dan Jørgensen.

  9. I dag kl. 13:40

    Estland udsat for massivt hackerangreb

    Onsdag blev flere virksomheder og regeringskontorer i Estland ramt af et omfattende hackerangreb.

    Det skriver landets IT-minister Luukas Kristjan Ilves på Twitter. Ifølge ham var angrebene dog forgæves og ineffektive.

    - E-Estonia er oppe at køre. Tjenester blev ikke afbrudt. Med nogle korte og mindre undtagelser forblev websteder fuldt tilgængelige hele dagen. Angrebet er stort set gået ubemærket hen i Estland.

    Den russiske hackergruppe Killnet har angiveligt taget ansvaret for angrebene.

    Angrebet falder sammen med, at Estland tirsdag fjernede et sovjetisk krigsmindesmærke i byen Narva, nær grænsen til Rusland.

    Estlands IT-minister Luukas Kristjan Ilves på Twitter. (Foto: Casper Lindbjerg Greve DR)
  10. I dag kl. 13:21

    Dansker slår anden dansker ud på 200 meter ved EM

    Simon Hansen (i midten) løb onsdag middag sig videre til semifinalen ved EM. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)

    Onsdag havde vi to danskere i aktion ved mændenes 200 meter løb ved European Championships.

    Simon Hansen og Tazana Kamanga-Dyrbak skulle i aktion, hvor det dog kun var Simon Hansen, der formåede at løbe sig videre til semifinalen.

    Af tre heat skulle der findes ni finalister, hvor de to bedste fra hvert heat automatisk var kvalificeret. Dernæst ville de tre bedste resterende tider også gå videre til semifinalen.

    Langt hen ad vejen så det ud til, at Tazana Kamanga-Dyrbak ville snuppe én af de sidste pladser da han løb tiden 20,88 i heat to.

    Men da Simon Hansen i heat tre løb syv hundrededele af et sekund hurtigere, 20,81, skubbede han Kamanga-Dyrbak ud af det fine selskab.

    Både mændene og kvinderne løber semifinale senere i aften, og du kan følge det på DR2, DRTV og her på dr.dk. Simon Hansen løber klokken 20:13, og danske Ida Karstoft løber fra 20:37.

  11. I dag kl. 13:00

    WHO: Verden ignorerer Etiopien

    Tedros Adhanom Ghebreyesus under en tale i FN. (Foto: Denis Balibouse © Ritzau Scanpix)

    WHO-chef Tedros Adhanom Ghebreyesus mener, at resten af verden vender det blinde øje til den humanitære katastrofe i Tigray-regionen i Etiopien, hvor flere millioner mennesker ikke har adgang til vand, medicin og telekommunikation.

    The Guardian skriver, at WHO-chefen, der selv lige nu befinder sig i regionen, tidligere har kaldt landets situation ”jordens værste katastrofe”.

    Han savner, at resten af verdens ledere taler om det, der foregår i Etiopien og mener, at årsagen skyldes ”hudfarven på folk i Tigray”.

    I november 2020 startede konflikten mellem Tigray People's Liberation Army (TPLF) og Etiopiens regeringskontrollerede styrker.

  12. I dag kl. 12:45

    Guvernør om angreb i Kharkiv: I nat var en af de mest tragiske nætter hidtil

    Efterdønningerne af det russiske missilangreb på en boligejendom. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Natten til torsdag var en af de mest tragiske nætter i krigen hidtil for befolkningen i Kharkiv.

    Sådan lyder det her til morgen fra guvernøren i regionen, Oleg Synegubov, på beskedtjenesten Telegram om nattens angreb.

    Mindst 11 personer er blevet dræbt i russiske angreb på Kharkiv-regionen, ni af dem i Kharkiv by, mens 37 er såret.

    Ifølge den ukrainske guvernør ramte et russisk missil onsdag aften en treetagers boligejendom i Saltiv-distriktet i Kharkiv by – og raketter ramte en fireetagers ejendom med lejligheder I Slobid-distriktet i Kharkiv.

    Torsdag morgen klokken 04 ramte et russisk raketangreb ifølge guvernøren desuden byen Krasnograd i Kharkiv-regionen.

    Det er ikke muligt for DR at bekræfte oplysningerne.

  13. I dag kl. 12:31

    Inflation og rentestigninger gør det svært at sælge huse: Huscompagniets salg halveret

    Nordens største typehusfirma, Huscompagniet, mærker nu konsekvenserne af inflationen og de høje boligrenter.

    For den økonomiske usikkerhed får tilsyneladende mange af os til at trække gevaldigt i bremsen på nybyggerdrømmene.

    Salget af huse fra Huscompagniet er næsten halveret i første halvår af 2022 sammenlignet med samme periode sidste år.

    Det fremgår af regnskabet for første halvår 2022, skriver Ritzau.

    Selvom 2021 var et ekstraordinært år, ligger salget i år under niveauet før corona med 732 husaftaler fra januar til og med juni.

    Det får nu Huscompagniets ledelse til at skrotte planerne om at udvide deres aktiviteter i Sverige. Samtidig planlægger de en sparerunde på mellem 55 og 65 millioner årligt.

  14. I dag kl. 12:23

    Japanske unge skal drikke mere – for økonomiens skyld

    "Sake Viva!"-kampagnen skal få unge til at komme med input til, hvordan man kan "stimulere efterspørgslen" på alkohol blandt unge. (Foto: Issei kato © Ritzau Scanpix)

    De japanske unge er alt for ædru, men det vil myndighederne i landet lave om på.

    For det gør ondt på den japanske økonomi, at der ikke blive hældt nok risvin indenbords.

    Derfor har den japanske pendant til Skattestyrelsen nu skudt en national konkurrence i gang, der skal få flere til at drikke.

    Her skal 20 til 39-årige japanere komme med forretningsidéer, for at få deres jævnaldrende til at bytte vand og sodavand ud med sake, whisky, øl eller vin, så flere penge fra salget af alkohol kan komme i statskassen.

    Fravalget af alkohol skyldes ifølge de japanske skattemyndigheder coronapandemien og en ældre befolkning.

  15. I dag kl. 12:12

    Minister forud for huslejeloft-forhandlinger: 'Folk kan være nødsaget til at gå fra hus og hjem'

    Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen kalder situationen alvorlig for mange tusinde lejere, som rammes af huslejestigninger som følge af krigen i Ukraine og den høje inflation.

    Det siger han forud for et møde med flere partier omkring huslejestigninger.

    Regeringen foreslår, at der for en tid lægges et loft over, hvor meget private udlejere må lade huslejerne stige.

    - Vi står i en situation, hvor potentielt 160.000 lejere står over for nogle huslejestigninger, som er så store, at de kan være nødsaget til at gå fra hus og hjem, siger Christian Rabjerg.

    Forud for mødet har Dansk Folkeparti sagt, at de ikke går ind for det loft, som regeringen har foreslået. Det radikale Venstre har også udtrykt skepsis.

    Alligevel håber ministeren, at der kommer en hurtig løsning.

    - Jeg synes selvfølgelig ikke, at danske lejere skal betale prisen for, at Putin går i krig i Ukraine og skaber en økonomisk situation, som er meget, meget voldsom, siger Christian Rabjerg.

  16. I dag kl. 12:00

    Norge hæver renten til 1,75 procent og forudsiger yderligere rentestigning

    Den norske centralbank, Norges Bank, har hævet den styrende rente med 0,5 procentpoint til 1,75 procent.

    Og centralbanken vurderer, at det bliver nødvendigt at sætte renten yderligere op i september, skriver NRK.

    Årsagen er, at forbrugerpriserne er steget mere end forventet.

    - Der er behov for en klart højere rente for at dæmpe presset i den norske økonomi og bringe inflationen ned, siger centralbankchef Ida Wolden Bache.

    I Danmark ligger vi en del under den norske rente. Nationalbanken satte renten op med 0,5 procentpoint i juli, så den nu er minus 0,1 procent.

  17. I dag kl. 11:44

    Udenrigsministeriet opretter projektkontor i Rwanda

    Danmark vil styrke samarbejdet med Rwanda, og derfor åbner Udenrigsministeriet et projektkontor i landets hovedstad, Kigali.

    Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

    Det skal hjælpe med at styrke den politiske dialog og fokus på klima, god regeringsførelse og samarbejde på asyl- og migrationsområdet, siger udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).

    - Med det nye kontor vil Danmark arbejde for at styrke det allerede tætte partnerskab med Rwanda, herunder klimaområdet, og afsøge nye mulige samarbejdsområder.

    Kontoret slår dørene op i løbet af i år og vil bestå af to udsendte diplomater.

  18. I dag kl. 11:43

    Quintana dropper Vueltaen efter Tour-diskvalifikation

    Nairo Quintana har tidligere vundet to etaper i Vuelta a España. (Foto: THOMAS SAMSON © Ritzau Scanpix)

    Den colombianske cykelstjerne Nairo Quintana (Arkea-Samsic) stiller alligevel ikke til start i Vuelta a España, der begynder fredag.

    Det oplyser han i en kort meddelelse ifølge blandt andre Eurosport og VeloNews.

    Quintana, der tidligere har vundet det spanske etapeløb, var ellers blandt de otte ryttere, som Arkea-Samsic i mandags udtog.

    Onsdag blev han dog diskvalificeret fra årets Tour de France, efter at to dopingtest fra løbet viste spor af det bandlyste lægemiddel tramadol, og det er den sag, der får ham til at trække sig.

    - Jeg deltager ikke i Vueltaen, da jeg vil fremlægge min sag foran CAS (Den Internationale Sportsdomstol, red.), skriver Quintana.

    Colombianeren bebudede allerede onsdag sin uskyld.

    - Jeg er totalt uvidende om brugen af dette stof, og jeg afviser at have brugt det i min karriere, skrev han på Twitter.

    /ritzau/

  19. I dag kl. 11:38

    Datatilsynet fastholder forbud mod brug af Chromebooks i Helsingør

    Eleverne i folkeskolerne i Helsingør Kommune får fortsat ikke lov til at bruge Chromebooks.

    Datatilsynet fastholder nemlig et forbud mod brug af Google Workspace i kommunen.

    Det sker på baggrund af en nøje gennemgang af det materiale, som Helsingør Kommune 1. august har sendt til tilsynet.

    Efter Datatilsynets vurdering har kommunen fortsat ikke dokumentereret, at den har nedbragt de høje risici, der er for børnenes persondatasikkerhed i kommunens skoler.

  20. I dag kl. 11:22

    Rusland truer med at lukke atomkraftværk, 'hvis angrebene fortsætter'

    Zaporizjzjas atomkraftværk er med sine seks reaktorer Europas Største. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

    Det russiske forsvarsministerium vil måske blive nødt til at lukke ned for atomkraftværket i Zaporizjzja, hvis ukrainske styrker fortsætter med at angribe værket - noget Ukraine afviser at have gjort.

    Det oplyser Igor Kirillov, som er leder for Ruslands radioaktive, kemiske og biologiske forsvarsstyrker, på en briefing i dag ifølge Reuters.

    Ifølge Kirillov er værkets backup supportsystem allerede blevet beskadiget i angrebene. Han fortæller samtidig, at en ulykke på værket ville medføre, at radioaktivt materiale ville blive spredt til Tyskland, Polen og Slovakiet.

    Ukraine afviser at skulle have angrebet atomkraftværket og beskylder i stedet Rusland for at være ansvarlige for kampe omkring værket.

  21. I dag kl. 11:00

    Dødstal stiger efter eksplosion i moské i Kabul

    Familiemedlemmer til ofrene venter på nyt fra hospitalet i Kabul efter eksplosionen. (Foto: ALI KHARA)

    En voldsom eksplosion ramte i går en moské under aftenbøn i Afghanistans hovedstad.

    Nu meddeler det lokale politi, at mindst 21 mennesker er dræbt og 33 såret, skriver Reuters her til formiddag.

    Flere øjenvidner siger til nyhedsbureauet, at de så den voldsomme eksplosion knuse vinduerne på omkringliggende bygninger.

    Ingen har taget skylden for onsdagens angreb, men i sidste uge blev Kabul også ramt af et bombeangreb udført af den militante gruppe Islamisk Stat, der dræbte en højtstående religiøs leder, skriver Ritzau.

  22. I dag kl. 10:45

    René Holten er i semifinalen ved EM efter tredjeplads

    René Holten skal tage revanche ved EM, efter han ikke ramte topniveau ved VM i begyndelsen af august. (Foto: KELD NAVNTOFT © Ritzau Scanpix)

    Kajakroeren René Holten Poulsen fik en god start på EM i München, da han i sit indledende heat torsdag formiddag på 1000 meter enerkajak fik en tredjeplads.

    Det betyder, at danskeren er kvalificeret til semifinalen, der finder sted fredag.

    Heatet blev vunder af ungarske Balint Kopász, der er verdens- og olympisk mester på distancen. Med førstepladsen er ungareren direkte i finalen.

    Kopász var 1,276 sekunder hurtigere end René Holten Poulsen, der ved EM også deltager i 500 meter toerkajak med Victor Aasmul.

  23. I dag kl. 10:32

    Flest markbrande nogensinde: 'Vi har haft rigtig travlt'

    Den varme sommer med tørke og en rigtig god høst har betydet ekstra travlhed med at slukke markbrande i august.

    Faktisk mindes Danske Beredskaber ikke en august, hvor man har slukket så mange brande.

    - På et normalt år kører man til cirka 100 markbrande her i august. Indtil videre i august har vi allerede ramt 190. Så det har været travlt, siger sekretariatschef for Danske Beredskaber Bjarne Nigaard til Ritzau.

    Den tørre sommer betyder tørre planter og græs, som nemmere kan antændes.

    Ifølge beredskabet opstår der også markbrande, når maskinerne, der bruges til høsten, bliver for varme.

    Der kan også komme sten i mejetærskerne, så de udløser gnister, som antænder andet materiale.

  24. I dag kl. 10:21

    Manglende varmecheck: Forbigåede ældre må vente til 2023 for hjælp

    Det kan blive en lang vinter for mange af de gas- og varmekunder, som havde regnet med, at der ville tikke 6.000 kroner ind på kontoen i sidste uge.

    Mens nogle forbrugere undrer sig over at have fået varmechecken uden grund, forventer Energistyrelsen først fra 2023 at tage imod ansøgninger fra dem, der ikke har fået pengene, selv om de har ret til hjælp.

    Interesseorganisationen Danske Seniorer får i øjeblikket henvendelser fra ældre og pensionister, der ikke har fået varmechecken.

    - Det er mange penge for en gruppe, der ikke har meget og som samtidig oplever, at varme, el, fødevarer og huslejen stiger, siger direktør Katrine Lester.

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen kalder situationen beklagelig.

  25. I dag kl. 09:54

    Travl sommer for strandens livreddere

    I går gik landets livreddere på en velfortjent ferie efter en travl sommer.

    I årets badesæson måtte livreddere 57.522 gange komme badegæster til undsætning - 22 af dem i livsfarlige situationer.

    Det skyldes særligt fralandsvind, siger Anders Myrhøj, der er kystlivredningschef i Trygfonden Kystlivredning.

    - Det kan være familiefaren- eller moderen, der har taget et par børn med ud på et stand up paddleboard i fralandsvind. De har ikke redningsveste med og kan ikke rigtig komme ind til land på grund af vinden.

    Antallet af assistancer er nogenlunde på niveau med sidste år.

  26. I dag kl. 09:05

    Oversvømmelse i Kina efterlader flere døde og savnede

    Mindst 16 personer har mistet livet og mindst 36 er savnet efter en omfattende oversvømmelse i det nordvestlige Kina.

    Kinesiske myndigheder meddeler, at der nu er iværksat en omfattende eftersøgnings- og redningsaktion i et bjergområde i Datong i Qinghai-provinsen, skriver Ritzau.

    I Kina har de denne sommer været plaget af ekstremt vejr, hvor flere byer har registeret nye varmerekorder.

  27. I dag kl. 08:54

    Drilsk grusetape i Danmark Rundt kræver hjælp fra venner og familie

    Matti Breschel (th) er blandt andet sportsdirektør for danske Magnus Cort (tv). (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    For tilskuere og tv-seere kan det blive seværdigt - for cykelholdene et mindre helvede.

    På torsdagens etape af PostNord Danmark rundt er der sammenlagt 18 kilometer grus på de i alt 239 kilometer – og det kan betyde mange punkteringer.

    Derfor har cykelholdene brug for ekstra folk med udstyr efter hvert grusstykke, hvis cyklerne skulle bukke under for det drilske grus.

    - Det kræver ekstra folk og ressourcer, og det har holdene ikke. Man kan forestille sig, at alle de danske hold og sportsdirektører trækker lidt på venskaber rundt om i Danmark, siger danske Matti Breschel, der er sportsdirektør på EF Education, til Ritzau.

    Etapen begynder torsdag klokken 12.05, og du kan følge den direkte på DR 1.

  28. I dag kl. 08:33

    Blev fungerende formand for Kristendemokraterne i maj: Nu vil Marianne Karlsmose vælges

    Konstitueret formand i Kristendemokraterne, Marianne Karlsmose, holder partiledertale på Hovedscenen på Folkemødet i Allinge, lørdag den 18. juni 2022. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Da Isabella Arendt i maj meddelte, at hun forlod Kristendemokraterne, blev Marianne Karlsmose konstitueret formand.

    Nu håber hun at beholde den titel. I løbet af sommeren har Marianne Karlsmose nemlig besluttet, at hun vil stille op som partiets landsformand ved næste landsmøde. Det skriver partiet i en pressemeddelelse.

    - Jeg mener, at jeg både har den nødvendige livserfaring, erhvervserfaring med 17 år som gymnasielærer og også politisk erfaring som folkevalgt regionspolitiker og igennem mine snart 30 år i KD, siger Marianne Karlsmose.

    Partiets landsmøde er den 15. og 16. oktober.

    Kristendemokraterne er ikke repræsenteret i Folketinget i øjeblikket.

  29. I dag kl. 08:01

    Ukrainsk by under angreb forud for Guterres-besøg

    Ifølge Kharkivs borgmester, Ihor Terekhov, ramte russiske angreb sent onsdag aften et boligområde i byen.

    Angrebet udløste en brand i en boligblok, skrev han på Telegram.

    De første meldinger lød på tre dræbte og 10 sårede, men tallene er senere på natten opjusteret af den ukrainske redningstjeneste til mindst syv dræbte og 13 sårede.

    Det rapporterer det ukrainske medie Pravda.

    Angrebene sker op til at FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, i dag besøger den ukrainske by Lviv.

    Her mødes han med præsident Volodymyr Zelensky og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, hvor de skal drøfte situationen omkring atomkraftværket i byen Zaporizhzhia.

    • Redningsfolk og brandfolk har i nat arbejdet ved et beboelseskvarter i Kharkiv, der blev ramt af et russisk angreb sent onsdag aften. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    • Redningsfolk og brandfolk har i nat arbejdet ved et beboelseskvarter i Kharkiv, der blev ramt af et russisk angreb sent onsdag aften. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    • Redningsfolk og brandfolk har i nat arbejdet ved et beboelseskvarter i Kharkiv, der blev ramt af et russisk angreb sent onsdag aften. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    • Redningsfolk og brandfolk har i nat arbejdet ved et beboelseskvarter i Kharkiv, der blev ramt af et russisk angreb sent onsdag aften. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    • Redningsfolk og brandfolk har i nat arbejdet ved et beboelseskvarter i Kharkiv, der blev ramt af et russisk angreb sent onsdag aften. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    1 / 5
  30. I dag kl. 07:40

    Holger Rune vinder suverænt med græsk doublemakker

    Holger Rune (tv) mødte Stefanos Tsitsipas i singleturneringen French Open tidligere på året. Her vandt Rune makkerparrets møde. (Foto: Dylan Martinez © Ritzau Scanpix)

    Selvom Holger Rune tabte i første runde i single ved ATP-turneringen i Cincinnati, så har danskeren nu fået oprejsning ved selv samme turnering.

    Natten til torsdag Vandt Rune nemlig sit doubleopgør med sit makker Stefanos Tsitsipas, der er nummer syv på verdensranglisten.

    På den anden side af nettet stod Rafael Matos og David Vega Hernandez, og kampen blev aldrig rigtig tæt.

    Den 19-årige dansker vandt sammen med sin græske makker med 2-0 i set (6-2, 6-3), og de kan dermed se frem til ottendedelsfinalen, hvor kroaterne Nikola Mektic og Mate Pavic venter.

  31. I dag kl. 07:27

    Torsdag starter våd, men opklaring følger

    Der er vand til de fleste i løbet af morgentimerne, kun Bornholm ser ud til at slippe tør gennem torsdagen.

    Efter regnen har passeret, vil der fortsat være enkelte byger, men de fleste får en del timer med tørvejr og plads til solen.

    I Jylland vil der dog være skyet en stor del af dagen.

    Det giver også dagens laveste temperaturer på omkring de 17-22 grader, mens resten af landet får 24-29 grader. Her får Sjælland det varmest.

    Vinden er svag til frisk og kommer de fleste steder fra nord eller nordøst.

    Onsdag morgen starter med koldt og diset vejr. (Foto: Birger Josephsen)
  32. I dag kl. 07:10

    Britisk rigmand viser interesse for at købe Christian Eriksens klub

    Jim Ratcliffe efter også den franske fodboldklub OGC Nice, hvor danske Kasper Schmeichel og Kasper Dolberg er på kontrakt. (Foto: Eric Gaillard © Ritzau Scanpix)

    Milliardæren Jim Ratcliffe ville være interesseret i at købe den engelske fodboldklub, Manchester United - hvis den altså var til salg.

    Den udmelding kommer efter, at familien Glazer, der har ejet storklubben siden 2005, har luftet tanker om at sælge en lille aktiepost i klubben, der har Christian Eriksen på holdkortet.

    - Hvis noget i den stil var muligt, ville vi være interesserede i at tale om det med udsigt til langvarigt ejerskab, siger en talsperson for Ratcliffe, der selv er erklæret fan af Manchester United.

    Jim Ratcliffe ejer konglomeratet Ineos, der er en kemikalieproducent. Dermed er han også sponsor for det store cykelhold Team Ineos-Grenadiers, der lige nu sidder på førertrøjen i PostNord Danmark Rundt.

    Manchester United kan blive Ratcliffes tredje, da han allerede ejer franske OGC Nice og schweiziske Lausanne-Sport.

  33. I dag kl. 06:47

    Elpriser på himmelflugt: 5 gode råd til at spare på forbruget

    Elpriserne er steget gennem det meste af 2022, og forventningen er, at toppen ikke nødvendigvis er nået endnu. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Faktisk så dyrt, at en gennemsnitsfamilie med en variabel aftale kan regne med, at elregningen stiger med mere end 15.000 kroner i år sammenlignet med sidste år. Det forklarer privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, Brian Friis Helmer.

    Men du kan selv gøre noget for at barbere elregningen ned, siger privatøkonomen:

    • Vask på lavere temperaturer, og tør tøjet udenfor i stedet for i tørretumbleren

    • Skift til LED-pærer – de bruger kun i omegnen af 20 procent af den strøm, andre pærer bruger

    • Fyld vaske- og opvaskemaskiner helt op

    • Sluk for strømforbrugende apparater – især radio, tv og opladere

    • Overvej at skifte elleverandør

  34. I dag kl. 06:18

    I dag falder der dom i en af Danmarkshistoriens mest omfattende retssager

    I dag bliver der afsagt dom i straffesagen, der er blevet døbt ”Operation Greed”.

    Her er 17 mænd og tre selskaber tiltalt for hvidvask af næsten en halv milliard kroner og unddragelse af skat og moms for 295 millioner samt at have fremstillet falske fakturaer.

    Ritzau skriver, at cirka 900 firmaer var kunder i netværket, der udførte sort arbejde og havde brug for de fremstillede fakturarer. Det betød, at statskassen blev snydt for 295 millioner kroner i A-skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag.

    Blandt de tiltalte er tre dansk-pakistanske brødre, der havde base i en villa i Dragør. To af brødrene samt to andre mænd anklages for at udgøre kernen i netværket.

  35. I dag kl. 05:54

    Mens 6.000 kroner lander i forkerte lommer, må forbigåede pensionister håbe på svar i 2023

    Venter du forgæves på varmechecken, fordi din gasregning er tårnhøj, så må du væbne dig med tålmodighed på at få svar. Grafik: Nathalie Nystad

    Det bliver en lang vinter for mange af de gas- og varmekunder, som mod forventning ikke fik 6.000 kroner ind på kontoen sidste uge.

    Mens nogle forbrugere undrer sig over, hvorfor de uberettiget har modtaget den såkaldte varmecheck, så kan andre lige nu ikke få svar på, hvorfor de mangler at få hjælp fra ordningen.

    En af dem er Karin Andersen fra Horsens.

    Den pensionerede pædagog og hendes mand havde regnet med at få de 6.000 kroner i sidste uge. De skulle bruges til at betale de høje gasregninger fra sidste vinter.

    - Vi tænkte, det var da dejligt, for det kunne være et plaster på såret. Vi var godt klar over, at vi måske ikke fik kompensation for det hele, men det kunne da hjælpe lidt på den økonomiske situation, siger Karin Andersen.

    Men da parret kiggede på bankkontoen, var de forventede penge ikke dukket op.

    De tog til kontakt til Energistyrelsen og fik at vide, at de "var faldet igennem et hul".

    De kan dog ikke klage over den fejl. Det åbner styrelsen først for i 2023.

    - Det synes jeg ikke er fair, når man opfylder betingelserne, at andres fejl skal lægges over på os, og vi skal til at udfylde et skema for at søge, siger Karin Andersen.

    Karin Andersen fra Horsens har mod forventning ikke modtaget 6.000 kroner i varmecheck.

    Onsdag kunne DR Nyheder fortælle om Ernst Nielsen, som har modtaget hjælp til gasregningen, selvom han for længst har skrottet sit gasfyr.

    Hvis man er blevet snydt for 6.000 kroner, så skal der gå et halvt år
    Katrine Lester, direktør, Danske Seniorer

    Pengene har han fået, fordi han ikke registrerede nye oplysninger om sin varmekilde, da han fik fyret fjernet.

    Men selv om Ernst Nielsen gerne vil betale pengene tilbage, så er det ved lov bestemt, at fejludbetalinger ikke skal tilbage i statskassen.

    Har du omvendt forgæves ventet på at få checken, fordi din gasregning er tårnhøj, så må du ligesom Karin Andersen væbne dig med tålmodighed på at få et svar.

    Først fra 2023 forventer Energistyrelsen at tage imod ansøgninger fra dem, der ikke har fået pengene ind på kontoen, selv om de har ret til hjælp til at betale varmeregningen.

    Og det er langt fra i orden, mener Katrine Lester, der er direktør for interesseorganisationen Danske Seniorer.

    - De 6.000 kroner, som man har stillet pensionister i udsigt, det er mange penge for en gruppe, der ikke har meget og som samtidig oplever, at varme, el, fødevarer og huslejen stiger rigtig meget, siger hun.

    Organisationen får i øjeblikket henvendelser fra ældre og pensionister, der sidder hårdt i det, og som undrer sig over, at de ikke har fået varmechecken, selv om de lever op til kravene.

    Den manglende varmecheck kommer til at få stor betydning for manges privatøkonomi, især hvis pensionister skal vente helt til næste år med at få hjælp, mener Katrine Lester.

    - De kan ikke forstå, at de ikke har fået varmechecken. De kan ikke forstå, at ingen kan fortælle dem, hvad de skal gøre for at få varmechecken. Og at det er en mærkelig politisk prioritering, at der skal gå op til et halvt år, før man kan begynde at kigge på at rette fejl, siger Katrine Lester.

    Hvis du mener, du har krav på penge fra varmechecken, så kan du lige nu ikke få svar på dine konkrete spørgsmål.

    Energistyrelsen har lavet en hjemmeside, hvor der står, at "ansøgningsportalen åbner i starten af 2023", og at portalen til den tid "vil være åben i otte uger".

    Der er også oprettet en telefonlinje til spørgsmål, men her lyder beskeden, at "Energistyrelsen ikke har mulighed for individuelt at oplyse om, hvorvidt du eller andre i husstanden er berettiget til at modtage varmechecken".

    Det er ikke svar, som Danske Seniorers medlemmer kan bruge til noget, siger direktør Katrine Lester.

    - Folk føler sig stødt på deres tillid til myndighederne. Det er alvorligt, fordi man ikke kan anke sin sag. Og det er alvorligt i forhold til folks retfærdighedssans.

    - De forstår, at der kan ske fejl. Men de forstår ikke, at myndighederne har sagt, at hvis man er blevet snydt for 6.000 kroner, så skal der gå et halvt år, siger Katrine Lester.

    I et skriftligt svar til DR Nyheder skriver Energistyrelsen, at styrelsen planlægger at køre ansøgningsrunden i "første halvår af 2023" for de borgere, som på grund af fejl i data ikke automatisk har fået udbetalt varmechecken.

    - Det endelige antal modtagere af varmechecken kendes således først i første halvår af 2023. Forventningen er dog, at det endelige antal ikke vil afvige væsentligt fra de skønnede 419.000 husstande, og at langt størstedelen af husstandene vil modtage automatisk udbetaling i august 2022, skriver Energistyrelsen.

    DR Nyheder forsøger at få et uddybende interview med Energistyrelsen.

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen kalder situationen beklagelig.

    Han siger til DR, at det er noget, der skal rettes så hurtigt som muligt.

    Det kan dog ikke gå hurtigere, end procedurerne tillader, fastslår han.

    - At der er en mindre gruppe som, enten på grund af fejl de selv har lavet, eller fordi der er sket andre fejl i processen, ikke har fået pengene i første omgang, det er selvfølgelig beklageligt, siger Dan Jørgensen.

    - Vi håber, der kan blive rettet op på det så hurtigt som muligt. Men det er klart, det er nødt til at være ansøgningsbaseret, og når der er ansøgninger, der skal behandles, er der nogle procedurer, der skal følges og nogle it-systemer, der skal laves, siger ministeren.

  36. I dag kl. 05:53

    Elprisen stiger og stiger: Fem råd til at spare på elforbruget

    I 2022 er det blevet dyrere og dyrere at hive strøm ud af sin stikkontakt. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

    Elektricitet er dyrt for tiden. Rigtig dyrt.

    Elpriserne har været på himmelflugt gennem det meste af 2022, og forventningen er, at toppen ikke nødvendigvis er nået.

    Ifølge privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer kan det blive en rigtig dyr fornøjelse for en gennemsnitsfamilie i Danmark.

    - Hvis priserne forbliver på det nuværende niveau, vil en helt almindelig gennemsnitsfamilie med en variabel aftale betale 15.000 kroner mere i år end sidste år til deres elregning, siger han.

    Se udviklingen i elprisen i grafen:

    Men faktisk kan man også gøre sit til, at elregningen ikke sniger sig op i astronomiske beløb, forklarer cheføkonom ved Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen.

    - Der er mange små ting, man kan gøre, men samlet set løber det op.

    - Det handler om at tage et tjek med sin sunde fornuft. Og hvis man har børn, så få det italesat, at man godt lige kan slukke for nogle af tingene, siger han.

    Nedenfor er fem råd til at spare på elregningen fra Morten Bruun Pedersen:

    Det kan godt betale sig at tørre sit tøj udenfor. (Foto: LISELOTTE SABROE © Scanpix)

    - Man kan, med noget vaskemiddel, vaske ved lavere temperatur. Det giver også en besparelse.

    - Elprisen varierer over døgnet, så hvis man må i den ejendom, man bor i, så kunne det være en fordel at vaske og tumble, når priserne er lavest.

    Men det kan også betale sig at droppe tørretumbleren, når det kan lade sig gøre. Selv den mest energirigtige tørretumbler koster i omegnen af 15 kroner i strøm per gang, den bliver brugt.

    - Man kan også tørre tøj udenfor. Især i det vejr, vi har lige i øjeblikket. Der kan man virkelig spare noget i stedet for at smide det i tørretumbleren, siger Morten Bruun Pedersen.

    Der kan være besparelser i at få skiftet til LED-pærer. (Foto: Kristian Djurhuus)

    - Det kan også give lidt at bruge LED-pærer i stedet for halogenpærer, siger Morten Bruun Pedersen.

    Ifølge beregninger fra Energistyrelsen bruger en LED-pære kun i omegnen af 20 procent af den strøm, som andre pærer bruger.

    - Og sluk for lyset, når du ikke bruger det, siger Morten Bruun Pedersen.

    Hvis man udskifter fem halogenpærer på 35 watt med fem LED-pærer på 7 watt, kan man spare op mod 500 kroner om året ifølge Energistyrelsens beregninger.

    Start først vaske- og opvaskemaskinen, når den er fyldt. (Foto: VIBEKE TOFT)

    Når man skal bruge vaskemaskinen og tørretumbleren, er det en ide at holde øje med elpriserne og sætte dem i gang, når de er lave.

    Man kan også spare ved at vente, til maskinen er helt fyldt.

    - Ikke kør en halv maskine. Så hellere vente på, at den er fyldt op. Det koster jo dobbelt i strøm at køre to halve i stedet for at køre en hel, siger Morten Bruun Pedersen.

    En tommelfingerregel er, at en vask med vaskemaskinen koster cirka det samme som en kilowatttime.

    Sluk for apparaterne, når de ikke er i brug. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    - Hvis man har tre børn, der sidder og spiller dagen lang, så kræver det noget el. Det er med at få slukket for det, når de færdige.

    - Og få slukket standby-ting som radio, tv og ikke have opladere stående, som ikke oplader noget, siger Morten Bruun Pedersen.

    Men det er ikke kun børnenes strømforbrugende apparater, der skal have skylden.

    - Hvis du har en stor kummefryser, der står nede i kælderen, og så ligger der kun 250 gram kød i den, så er det måske en ide at få det spist og få slukket for den kummefryser, siger Morten Bruun Pedersen.

    Hvem der leverer strømmen til din husholdning kan have indvirkning på regningens størrelse. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Mads Claus Rasmussen)

    - Helt overordnet kan man se, om der kan være besparelser ved at skifte leverandør og få en anden aftale. Man kan få nogle aftaler, enten med variabel eller fast pris, siger Morten Bruun Pedersen.

    Hvis man har en variabel aftale, stiger og falder ens elpris i takt med markedet, mens en fastprisaftale er, som navnet antyder, fast.

    Han erkender dog også, at med de nuværende elpriser vil det være dyrt, uanset hvilken aftale eller leverandør man har.

  37. I dag kl. 05:50

    Benamputerede Berit får afslag på trappelift af kommune: Det er chikane, mener professor

    18. august kl. 13.25: Artiklen er opdateret med en oplysning om, at Aarhus Kommune har valgt at give Berit Olesen en ny mulighed for at klage til Ankestyrelsen.

    De seks trin ned til fliserne fra indgangspartiet i den røde murstensvilla gør en verden til forskel for Berit Olesen.

    Den 75-årige aarhusianer fik sidste år amputeret begge ben inden for ti dage, og siden har hun tilbragt al sin tid inden døre.

    Kun når Falck kører hende til tjek på Aarhus Universitetshospital af og til, kommer hun ud og mærker vinden i håret.

    - Jeg er ikke typen, der bare skal sidde og glo her. Det er jeg altså ikke, siger Berit Olesen, der er en af de hundredvis af borgere i Region Midtjylland, der stadig afventer svar på, om deres benamputation måske kunne være undgået.

    I mellemtiden har hun søgt Aarhus Kommune om en trappelift, så hun selv kan rulle ud i haven eller på en lille indkøbstur. Men det har kommunen nu givet afslag på.

    - De vil ikke engang høre på mig. De fleste oplevelser, jeg har med kommunen, er "nej". Når de er færdige med at sige "nej", siger de "nej" igen, siger Berit Olesen.

    Berit Olesen bruger meget af sin tid ved en strikkemaskine, som hun ikke mener, at der er plads til i en ældrebolig. (© (c) DR)

    DR Østjylland har set hendes sagsakter. I kommunens afslag lægges der vægt på, at det bliver for dyrt og omfattende at indrette boligen sådan, at Berit Olesen kan komme rundt i en el-kørestol og ind og ud af huset.

    I afgørelsen anslås trappeliften alene at koste 70.000 kroner inklusive montering.

    Aarhus Kommune tilbyder i stedet Berit Olesen en ældrebolig, hvor hun kan bo sammen med sin mand.

    Men det har parret ikke lyst til. Det eneste Berit Olesen vil er at kunne komme ud af sit hus, ud i lyset, i haven, hvor hun kan indånde den friske luft og mærke solen.

    Det kræver ifølge hende en trappelift.

    - Det ville give mig meget livskvalitet og mere glæde. Lige nu synes jeg mest, det er skidt det hele. Hen ad vejen får jeg nok også en depression, fordi det er håbløst.

    - Jeg ved jo godt, at jeg ikke bliver 30-40 år ældre end nu, men lad mig da for pokker nyde den tid, jeg har tilbage, siger Berit Olesen.

    I Dansk Handicap Forbund og Ældre Sagen oplever de i øjeblikket en tendens til, at borgere med et handicap - uanset alder - har sværere og sværere ved at få hjælpemidler i eget hjem.

    - I vores rådgivningscenter får vores socialrådgivere og jurister i stigende grad henvendelser fra borgere, som er frustrerede over, at de ikke har fået de hjælpemidler, de mener, de har behov for i hverdagen, siger Dorthe Bjerremand, der er jurist i Ældre Sagen.

    Onsdag sendte Ældre Sagen et brev til socialminister Astrid Krag (S), hvor de opfordrer hende til at tydeliggøre over for landets 98 kommuner, at bevilling af hjælpemidler til ældre sker efter en konkret og individuel vurdering.

    Her i klippet forklarer Berit Olesen, hvorfor det er så vigtigt for hende at få en trappelift:

    Afgørelsen i Berit Olesens sag om en trappelift får to eksperter til at kritisere Aarhus Kommune.

    - Det er en meget ubehagelig afgørelse. Det er nærmest et hjerteløst brev, hun har fået, siger Kirsten Ketscher, der er professor i social ret ved Københavns Universitet.

    Jeg betragter den ikke som korrekt. Sådan kan man ikke svare en borger, der har det behov, hun har og befinder sig i den situation, hun befinder sig i.
    Professor Kirsten Ketscher om kommunens afgørelse

    Når hun læser afgørelsen, ser hun ingen antydninger af, at kommunen har sat sig ind i Berit Olesens livssituation.

    - For kommunen er det et spørgsmål om, hvor billige tingene kan blive, og om hun ikke lige så godt kan flytte i ældrebolig, siger Kirsten Ketscher.

    I afgørelsen gør kommunen sig mange overvejelser om, hvilke fremtidige behov Berit Olesen kan få. Det får kritik af Eva Naur Jensen, lektor i social ret på Aarhus Universitet.

    - Det er meget begrænset, hvor meget man forholder sig til selve den lift, hun søger om. Der er meget spekulation i spil, hvor kommunen siger, at hun muligvis senere kan blive så dårlig, at hun får brug for mere ombygning.

    - Og når man tænker på de mulige ombygninger, som hun muligvis engang får brug for, bliver det for dyrt. Det slår mig som betænkeligt, for det er svært at se, hvor realistisk det er, at hun vil opleve de funktionsnedsættelser, kommunen forestiller sig, siger Eva Naur Jensen.

    Lektoren medgiver, at det kan blive meget krævende for en kommune at ombygge en bolig, så den er handicapvenlig. I Berit Olesens tilfælde ville det alt i alt runde en halv million kroner ifølge afgørelsen.

    Men Eva Naur Jensen kritiserer alligevel kommunens afslag.

    - Det er klart, at det kan være så vanskeligt at ombygge den eksisterende bolig, at det er nødvendigt at tilbyde en anden bolig. Men så vender vi tilbage til, at det her ser ud til, at de store ombygningsbehov, kommunen forestiller sig, bygger på spekulation om yderligere funktionsnedsættelser, siger Eva Naur Jensen.

    Berit Olesen nåede ikke at klage over Aarhus Kommunes afgørelse til ankestyrelsen, før fristen på fire uger udløb. Det ærgrer professor Kirsten Ketcher, der føler sig overbevist om, at den er forkert.

    - Jeg betragter den ikke som korrekt. Sådan kan man ikke svare en borger, der har det behov, hun har og befinder sig i den situation, hun befinder sig i. Hun søger kun en lift, og så siger de, at det ikke er nok, for vi må forudse, at du får det værre, siger Kirsten Ketscher og fortsætter:

    Af og til ruller Berit Olesen ud i sit vindfang for at mærke lidt frisk luft i ansigtet. (Foto: Theis Lange Olsen/DR Østjylland)

    - Det er det, jeg kalder chikanøst. I virkeligheden spår de jo, at det ikke varer længe, før hun ikke kan klare sig selv, siger professoren.

    Det gør ikke sagen bedre, at der er mistanke om, at mange benamputationer muligvis kunne være undgået, mener Kirsten Ketscher.

    - De her benamputationer er jo en af de største sundhedsmæssige fejltagelser i det danske sygehusvæsen i lang tid. Det betyder også, at kommunerne ikke bare kan sætte sig med benene over kors, når man får sådan en ansøgning her, siger professoren.

    Hun vurderer, at Berit Olesen godt kan søge om hjælpemidler i sit hus igen - og dermed få en ny mulighed for at klage til Ankestyrelsen.

    Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune har ikke ønsket at stille op til interview, men udtaler i et skriftligt svar, at det er beklageligt, at borgeren ikke oplever at få den rette hjælp, men at det ikke ændrer på afgørelsen.

    - Som kommune skal vi altid holde os inden for servicelovens regler og kompensere borgerne bedst muligt ud fra det. I dette tilfælde handler det om, at når en borger søger om en større boligændring, er kommunen forpligtiget til at tage i betragtning, at boligen skal være egnet til benyttelse gennem længere tid.

    - Kommunen vurderer, at en etablering af en platformslift ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen bedre egnet til borgeren - hverken nu eller i fremtiden, skriver Aarhus Kommune.

    Efter at historien er udkommet har Aarhus Kommune besluttet at lade Berit Olesen klage til Ankestyrelsen, selv om fristen er udløbet.

    - Kommunen har valgt at lave en ny afgørelse til Berit, så hun har mulighed for at klage til Ankestyrelsen. Vi mener stadigvæk, vi har lavet en korrekt afgørelse, men vi synes naturligvis, at afgørelsen skal afprøves, skriver kommunen i en mail.

  38. I går kl. 23:31

    Stor brand på Amager er slukket - spredte sig til lejligheder

    En stor brand, der startede i en grillbar på Amagerbrogade, er nu slukket. Det oplyser Hovedstadens Beredskab på Twitter.

    - Vi har slukket branden, som havde spredt sig fra pizzeria til lejligheder på 1. sal. Vi har efterset tre opgange og udluftet for røg. Ingen tilskadekomne. Vi kommer til at arbejde nogle timer endnu med at sikre at gennembrændingen i vægge og gulve er helt slukket, skriver de.

    Som følge af branden besluttede man at spærre Amagerbrogade fra Højdevej til Parmagade.

    Det er endnu uvist, hvad der har skabt branden.

  39. I går kl. 23:03

    Tættere på en månelanding: Kæmperaket er klar til lette

    Raketten, der i første omgang er ubemandet, vil blive skudt afsted den 29. august. (Foto: Chandan Khanna © Ritzau Scanpix)

    Når kalenderen rammer den 7. december er det 50 år siden, at det amerikanske flag senest blev plantet i jorden på Månen. Men det kan snart ske igen. Tidligt i morges lokal tid rullede Nasa nemlig den enorme måneraket hen til affyringsplatformen i Kennedy Space Center i staten Florida. Raketten, der i første omgang er ubemandet, vil blive skudt afsted den 29. august.

    Men selvom raketten ikke vil indeholde astronauter, så er det planen, at mennesket skal tilbage på Månen snart.

    Det var Apollo-programmet, der senest sendte Nasa til månen, hvor Apollo 11 var den første i 1969, mens Apollo 17 blev den sidste i 1972. Det nye program hedder Artemis. Navnet er særligt, fordi Artemis var den græske gud Apollos tvillingesøster, og hun var månegudinden.

    - Til alle os, der ser op på Månen og drømmer om den dag, menneskeheden vender tilbage til Månens overflade - folkens, vi er her! Vi skal tilbage. Og den rejse, vores rejse begynder med Artemis 1.

    - Den første bemandede affyring, Artemis 2, er om to år i 2023, mens vi håber, at den første landing, Artemis 3, bliver i 2025, siger Nasas administrator Bill Nelson ifølge BBC.

    Planerne er dog endnu større. Det er målet at kunne flyve til Mars i 2030'erne eller kort efter det.

  40. I går kl. 22:28

    Dansk stangspringer hopper højere end nogensinde og bliver firer ved EM: Se springet her

    Den danske stangspringer Caroline Bonde Holm skrev onsdag aften et nyt kapitel til rekordbøgerne, da hun med sit spring på 4 meter og 55 centimeter ved EM i München satte ny dansk rekord.

    Springet er en forbedring på fire centimeter af den 32-årige danskers egen rekord, som hun satte tidligere i år.

    Resultatet rakte til en delt fjerdeplads i kvindernes stangspringskonkurrence ved europamesterskabet, som blev vundet af finske Wilma Murto med et spring på hele 4 meter og 85 centimeter, der er ny EM-rekord.

    Caroline Bonde Holm slog sit navn fast i en tidlig alder og var i 2012 med til OL i London. 10 år senere har den erfarne stangspringer taget karrieren til nye højder.

  41. I går kl. 22:12

    'Massiv' brand i tre butikker på Amager

    Det er brand i en grillbar på Amagerbrogade, og den har spredt sig til butikkerne ved siden af. Det skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.

    - Brand på Amagerbrogade. Vi er rykket ud til en brand i en grillbar på Amagerbrogade. Røgen har spredt sig til flere opgange. Vi har ingen meldinger om personskade. Vores arbejde på stedet må forventes at påvirke trafikken, skriver de.

    Til Ekstra Bladet oplyser vagtchefen hos Københavns Politi, at man også har valgt at spærre Amagerbrogade i nærheden af branden.

    - Der er massiv brand i tre butikker, og vi spærrer Amagerbrogade mellem Højdevej og Parmagade, siger vagtchef Dyre Sønnicksen til mediet.

    Han anbefaler samtidig folk i området at gå indenfor og lukke vinduerne.

  42. I går kl. 21:51

    Skidt dansk dag i bordtennishallen: Alle danskere smashet ud af EM

    I de sidste to sæt tabte Jonathan Groth snævert med 11-9, hvilket betød, at danskeren tabte kampen med 4-3 i sæt til sin serbiske modstander. (Foto: Thomas Peter © Ritzau Scanpix)

    Det kunne ikke blive en værre onsdag for de danske bordtennisspillere, der alle er røget ud af EM.

    Anders Lind, Jonathan Groth og Martin Buch Andersen formåede ikke at spille sig i 1/16-finalen i single-turneringen.

    Mens Tobias Kamph Rasmussen og Martin Buch Andersen led samme skæbne, da de tabte i ottendedelsfinalen i double-turneringen.

    Den erfarne Jonathan Groth var den eneste af danskerne, der for alvor formåede at bide skeer med sin konkurrent. Den 29-årige bordtennisspiller endte dog med at tabe i syvende og afgørende sæt til serbiske Dimitrije Levajac efter en tæt kamp.

  43. I går kl. 21:35

    Hundredvis af forfattere læser i solidaritet op fra Salman Rushdies værker

    Den 75-årige Rushdie blev angiveligt stukket i hals- og maveregionen, da en mand pludselig angreb ham i forbindelse med et arrangement i byen Chautauqua. (Foto: Ralph Orlowski © Ritzau Scanpix)

    Paul Auster, Tina Brown, Kiran Desai og Amanda Foreman er blot et udvalg af de hundredvis af forfattere, som fredag morgen samles ved New York Public Library for at læse op fra Salman Rushdies værker.

    Arrangementet hedder "Stand with Salman" - stå med Salman - skriver The Guardian og skal ses som en afspejling af en offentlig oplæsning af "De Sataniske Vers", der fandt sted, efter det iranske præstestyre i 1989 udstedte en dødsdom over Rushdie i form af en fatwa.

    Den indisk-britiske forfatter er i øjeblikket indlagt, efter han i fredags blev stukket ned i forbindelse med en forelæsning i delstaten New York i USA.

    Den 75-årige Rushdie blev angiveligt stukket i hals- og maveregionen, da en mand pludselig angreb ham i forbindelse med et arrangement i byen Chautauqua.

  44. I går kl. 21:02

    Dronning Margrethe har besøgt udstilling i Frankrig med egne værker

    Siden hun var barn, har dronningen holdt af at tegne og male og udfolde sig kreativt. (Foto: Valentine Chapuis © Ritzau Scanpix)

    I dag har dronning Margrethe besøgt en udstilling i den franske by Cahors, der beståer af malerier, akvareller og découpager, som hun selv har lavet.

    Udstillingen hedder "Margrethe II de Danemark, artiste-Reine", og den er lavet for at markere dronningens 50-års regentjubilæum.

    Cahors er byen, hvor slottet Chateau de Cayx ligger, som har været ejet af kongefamilien siden 1974. Det er dronning Margrethe og afdøde prins Henriks sommerresidens.

    Hvis nogen synes, at Cahors lyder bekendt, så er det måske, fordi du så Tour de France i år. 19. etape af Touren sluttede nemlig i byen, hvor prins Joachim havde fornøjelsen af at give Jonas Vingegaard den gule førertrøje på efterfølgende.

    Det ældste værk på udstillingen er et orange blomsterbillede af morgenfruer. Det malede dronningen i 1947, da hun var syv år og gik i skole på Amalienborg. Udstillingen på Musée Henri-Martin løber frem til 5. marts 2023.

    • Udstillingen på Musée Henri-Martin løber frem til 5. marts 2023.. (Foto: Valentine Chapuis © Ritzau Scanpix)
    • Udstillingen blev i midten af juli indviet af prinsesse Marie, men onsdag har kunstneren altså selv deltaget i ferniseringen. (Foto: Valentine Chapuis © Ritzau Scanpix)
    • Udstillingen hedder "Margrethe II de Danemark, artiste-Reine" og markerer dronningens 50-års regentjubilæum. (Foto: Valentine Chapuis © Ritzau Scanpix)
    • Samtidig understreger det de tætte bånd, som i generationer har bundet kongefamilien tæt sammen med området ved Cahors. (Foto: Valentine Chapuis © Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  45. I går kl. 20:53

    Først skulle fejlagtig varmecheck ikke sendes tilbage, men nu er ministerens melding en anden

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) åbner for at finde en løsning, så folk, der fejlagtigt har fået udbetalt 6.000 kroner i varmcheck, kan betale dem tilbage igen. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Måske bliver det inden længe muligt for de husejere, som fejlagtigt har fået en varmecheck på 6.000 kroner i hænderne, at tilbagebetale pengene.

    Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsministeren, vil nemlig tale med partierne bag aftalen om, hvorvidt de kan finde en løsning på det.

    Nu ser vi så på, hvordan vi kan få skaffet mulighed for, at man kan få de penge betalt tilbage.
    Dan Jørgensen, Klima-, Energi- og Forsyningsminister

    Det siger han onsdag aften til TV Avisen.

    - Min egen personlige holdning og regeringens holdning er, at det selvfølgelig ikke går, at vi udbetaler penge til folk, der ikke er berettiget til dem, fordi de mennesker ikke har fået opdateret de data, som man egentlig skulle opdatere.

    - Derfor taler jeg nu med partierne bag aftalen om, hvorvidt vi kan finde en løsning på det.

    Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsministeren, i TV Avisen 18.30:

    For kort tid siden fik 411.000 husejere en varmecheck på 6.000 kroner i hånden.

    Beløbet blev givet til folk med gasfyr - eller det var i hvert fald meningen, at det kun var dem, der skulle have dem.

    Men pengebeløbet endte også med at blive sendt til boligejere, der for længst har skrottet gasfyret og fået fjernvarme, men fejlagtigt har glemt at oplyse det, og derfor ikke har brug for checken.

    Det er sket, fordi oplysningerne i det såkaldte BBR-register ikke er blevet rettet, da fjernvarmen i sin tid blev sat til. Energistyrelsens regnemaskine har derfor automatisk sendt pengene afsted, som om der stadig var et gasfyr, selvom fyret er pillet ned.

    Indtil videre har husejerne dog ikke kunne få lov til at tilbagebetale pengene, fordi lovgivningen siger, at varmechecken ikke skal betales tilbage, hvis den er blev udbetalt ved en fejl.

    Det er ikke særlig godt i et samfund som vores, at man får udbetalt penge på må og få.
    Carsten Kissmeyer, Venstres energiordfører

    Det fik efterfølgende partier til at udtale kritik af det.

    - Det er ikke særlig godt i et samfund som vores, at man får udbetalt penge på må og få. Det er ikke den måde, vi arbejder på i Danmark, lød kritikken fra Venstres energiordfører, Carsten Kissmeyer.

    Også SF, der dog selv var med til at stemme for loven, kritiserede, at man ikke kunne aflevere pengene tilbage.

    Ministerens begrundelse for, at man valgte at lave en automatisk udbetaling var, at så kunne pengene komme hurtigt ud til dem, som virkelig har brug for beløbet.

    - Det er der 411.000 danskere, der har fået glæde af, og det er rigtig rigtig godt. At der så sker fejl i sådan en proces, det er selvfølgelig beklageligt, og nu ser vi så på, hvordan vi kan få skaffet mulighed for, at man kan få de penge betalt tilbage.

    Selvom det er i en god sags tjeneste, og man gerne vil hjælpe hurtigt, så er det også en tid med økonomiske problemer. Så er det ikke også en meget lemfældig omgang med vores allesammens skattekroner?

    - Reglerne er sådan set i orden. Det, vi ikke kan gardere os for, er, at det ikke altid er alle danskere, der får fulgt alle reglerne til punkt og prikke. Og det er så det, I har kunnet dokumentere her, at der er nogle, der ikke har gjort.

    Dan Jørgensen påpeger, at hvis man skulle have lavet en ansøgningsbaseret løsning, så skulle man have tilvejebragt dokumentation, lavet nye computersystemer, og der ville have været svage borgere, som man ville have en begrundet formodning om måske slet ikke ville få søgt, fordi de ikke kunne overskue processen.

    Kunne I ikke bare mere enkelt have gået ud og indhentet data fra de selskaber, der sender gasregninger til danskerne?

    - Nej. Den måde, som de data er blevet trukket på nu, er det, vi er blevet rådgivet til af myndighederne som værende det mest sikre i forhold til, at man faktisk får noget data, som er nutidigt, og på en måde så det kunne foregå hurtigt.

  46. I går kl. 20:52

    De danske elpriser rammer rekordhøjt niveau: Kan koste en gennemsnitsfamilie 15.000 kroner mere om året

    Prisen på strøm er på himmelflugt, og den ser ikke ud til at falde lige forløbig. (Foto: Kristian Djurhuus © Ritzau Scanpix)

    Det er dyrere end nogensinde at bruge strøm i Danmark.

    I dag, i spidsbelastningsperioden omkring klokken 19.00, ramte prisen for en kilowatttime i Danmark 8,42 kroner, hvilket er rekordhøjt. Ifølge TV 2 er det den højeste pris målt gennem de 12 år, som det statslige selskab Energinet har data for.

    Allerede i går var prisen rekordhøj på 7,65 kroner pr. kilowatttime, men den rekord blev altså slået her til aften.

    Men det er ikke kun prisen i spidsbelastningsperioden, der er høj. Ifølge Carsten Smidt, direktør i Forsyningstilsynet, der overvåger forsyningspriser i Danmark, har gennemsnitsprisen på el aldrig været så høj.

    - Hvis vi ser på dagsgennemsnittet eller ugegennemsnittet på elpriserne, så har de aldrig været så høje, som de er nu, siger Carsten Smidt.

    Ifølge vicedirektør i Energistyrelsen, Martin Hansen, er de høje elpriser et resultat af en nærmest perfekt storm af forhold, der alle bidrager til stigninger i prisen.

    Der er krigen i Ukraine, lav vandstand rundt i europæiske vandreservoirer, som gør, at vandkraftværkerne ikke kører på fuld kraft, en varm sommer i Europa, samt manglende blæst har alt sammen bidraget til, at prisen på strøm er rekordhøj.

    - Vi er ude i noget, man kan betegne som en perfekt storm. Det primære argument er krigen i Ukraine, og den usikkerhed, det skaber i energimarkederne. Det bidrager til meget høje gaspriser, og det har en afsmittende effekt på prisen på kul, biomasse og i bund og grund også oliepriserne.

    - Priserne på energi er bare steget rigtig, rigtig meget, siger Martin Hansen til P1 Orientering.

    Der er ingen udsigter til, at priserne falder igen lige foreløbig. Ifølge Nord Pool, der er det fælles nordiske strømmarked, er priserne tre gange over det niveau som i samme periode i fjor.

    - Det er rigtig, rigtig svært at sige noget klogt omkring udviklingen i elpriserne. Vi kan kigge forwardpriserne (en fremskrivning af elpriserne, red.), og de forventninger, der er til elprisen i 2023, er stadig høj. Hvis jeg var industri eller ude i en husholdning, ville jeg indstille mig på, at vi kommer til at se høje priser på el, gas og varme et godt stykke ind i fremtiden, siger Martin Hansen.

    Manglende vind har også medvirket til, at elprisen er høj. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

    Ifølge privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, Brian Friis Helmer, er der ikke udsigt til, at priserne falder igen lige foreløbig. Derfor forudser han en dyr vinter.

    - Vi kan ikke udelukke, at priserne kan komme højere op. Vi har set hen over sommeren, at prisen på naturgas og el fortsat er steget. Hvis priserne forbliver på det nuværende niveau, vil en helt almindelig gennemsnitsfamilie med en variabel aftale betale 15.000 kroner mere i år end sidste år til deres elregning, siger han.

    Men det er ikke kun de private husholdninger, der bliver ramt af de høje elpriser, forklarer Martin Hansen.

    - De prisstigninger, vi oplever i øjeblikket, kommer både til at ramme husholdninger, industri og erhverv hårdt. Der er rigtig mange husholdninger, som bliver ramt både af høje varmeregninger og samtidig høje elpriser. Så man bliver ramt ude i husholdningerne. Derfor er en rigtig god ide at spare på både strømmen og gassen, siger Martin Hansen.

    Se udviklingen i elprisen i grafen:

    Flere private forsøger ihærdigt at finde løsninger, der kan nedbringe elforbruget og dermed også potentielt afværge en tårnhøj regning.

    En af dem er Thomas Koed, familiefar og bosat i Virum, der anslår, at hans familie med de nuværende priser kigger på en ekstraregning i omegnen af 10.000 kroner om året.

    - Jeg tjekker næsten dagligt elpriserne for at se, hvornår det er billigst.

    - I vores familie har vi det sådan, at i stedet for at bruge tørretumbleren, så tager vi tøjet udenfor. Det er i hvert fald en start. Man kan også lade være med at lave noget i ovnen, og så generelt bare at slukke for lyset og på den måde prøve at nedskalere sit elforbrug, siger Thomas Koed.

    En anden, der har taget skridt for at reducere elregningen, er Frank Sørensen fra Spjald. Han har skiftet sin variabelaftale ud med en fastprisaftale.

    - Om vinteren har jeg et forbrug på godt 2000 kilowatttimer om måneden. Hvis man ganger det med de nuværende priser, er det jo cirka 8000 kroner om måneden, siger han.

  47. I går kl. 20:50

    Udskældt lov fylder 15 år: Rygeloven skabte store forandringer, men vi skal stramme mere, siger eksperter

    Der var stor og vedholdende modstand mod rygeloven, da den kom i 2007. Senere er stemningen vendt, så der i dag er stor opbakning til at begrænse rygning. Arkivfoto 2007: Sigrid Nygaard/Ritzau Scanpix

    I den oprindelige artikel stod, at salget af cigaretter er faldet med 60 procent fra 2007 til 2021, men det korrekte tal er 40 procent.

    Det er de sidste 15 år gået ned ad bakke for rygere: Der bliver færre af dem, cigaretterne bliver dyrere, og der bliver færre og færre steder, man må ryge.

    På den måde har rygeloven, som i denne uge rundede 15 år, haft en effekt, men spørger man Charlotta Pisinger, er den virkelige gevinst ved loven noget helt andet.

    Hun er professor i tobaksforebyggelse ved Center for klinisk forskning og forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt tilknyttet Københavns Universitet og Hjerteforeningen, og hun er en af landets førende eksperter på området.

    - Rygeloven har primært betydet, at vi har ændret den sociale norm fra, at rygere havde ret til at ryge hvor og hvornår, de ville, og til at rygning ikke var det normale, det naturlige. Det var ikke deres rettigheder, der var i centrum, men beskyttelsen af ikke-rygerne.

    Samme budskab lyder fra Lotus Sofie Bast, som er seniorforsker i tobaksforebyggelse ved Statens Institut for Folkesundhed.

    - At vi på 15 år har fået normskifte, hvor vi har flyttet rygning fra det synlige rum og til et sted, hvor man ikke ser det, er en stor ting. Det hænger selvfølgelig sammen med, at der er færre, som ryger, men jeg synes ikke, man skal underkende i lyset af al den modstand, der var mod at indføre loven, siger hun.

    Rygeloven blev vedtaget for at beskytte ikke-rygere mod passiv rygning. Der blev – med ganske få undtagelser – indført regler om, at man ikke længere måtte ryge på indendørs arbejdspladser og i det offentlige rum som eksempelvis busser, tog, restauranter og cafeer.

    En af de mest kendte undtagelser var, at værtshuse på under 40 kvadratmeter var fritaget loven. Loven medførte stor og højlydt modstand, men den forstummede forholdsvist hurtigt, især i lyset af hvor massive protesterne var forud for loven.

    Loven medførte umiddelbart store fald i andelen af rygere de første år, men fra 2012 til 2019 fladede tallet ud.

    Eksperterne forklarer det med, at det hovedsageligt skyldtes, at prisen lå stabilt på 40 kroner for en pakke med 20 cigaretter, hvilket relativt set gjorde de danske priser til nogle af Europas billigste.

    De færre rygere medførte et naturligt fald i salget af røgprodukter. Siden rygeloven blev indført i 2007, er antallet af solgte cigaretter ifølge Danmarks Statistik faldet med 40 procent. Et endnu større fald ses i salget af cigarer og cigarillos, som faldt med 80 procent.

    Salget af røgtobak blev halveret fra 908 tons til 477 tons. I begyndelsen af 1990'erne lå det tal på næsten 2.900 tons.

    Den politiske målsætning var, at der i 2030 blot skal være fem procent af danskerne, som ryger. Det mål er vi langt fra. Ser man på andelen fordelt på alder, fordeler de sig med unge mellem 16-24 år, hvor 9,2 procent ryger dagligt, mens der i aldersgruppen 55-64 år er 18,1 procent, der ryger.

    De fem procent er nok urealistiske, mener eksperterne, men man bør gå efter at nedbringe andelen. Og det kræver både strammere lovgivning og langt dyrere cigaretter.

    - Da corona kom, blev mange ting, som vi før sagde var urealistiske, pludselig realistiske. Havde man et pengetræ og politikere, der ville handle med stor bestemthed, kunne man måske godt nå derhen, men det er svært, for der skal gøres noget hele tiden. Det vigtigste er, at man fortsætter og gør noget. I Sverige er man nede på seks procent, så det kan godt lade sig gøre.

    - Men priserne er ubetinget det vigtigste, så det bliver meget svært at blive daglig ryger, hvis det koster 100 kroner per pakke. Pengene skal øremærkes til rygestop, for omkring tre ud af fire rygere ønsker at holde op med at ryge, og her er prisen ekstremt motiverende, siger Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse.

    Lotus Sofie Bast peger ud over prisen på, at beslutningerne om den røgfri skole skal udvides til også at gælde videregående uddannelser.

    - Vi er godt på vej, men vi kan stramme flere steder. Vi kan nå rigtig meget ved at stramme på håndhævelse af de gældende regler og pris. Det er svært at sige, hvad prisen skal være, men vi skal nok læne os op af 90-100 kroner for en pakke cigaretter, siger hun.

    Nedenfor har vi samlet en række arkivbilleder, som viser, hvordan vores forhold til tobak har ændret sig gennem tiden:

    • Dronning Margrethe får sig en cigaret under en middag. (Foto: Jørgen jessen © Scanpix Denmark)
    • Da rygeloven blev vedtaget forsøgte værtshusejere og deres kunder at få politikerne på Christiansborg til at droppe planerne om et rygeforbud. Derfor demonstrerede de foran Christiansborg. Der blev der ikke holdt tilbage på røgen. (Foto: sigrid nygaard © RITZAU/SCANPIX)
    • Cerutterne og cigaretterne blev skoddet i landets bankoforeninger. Det betød, at flere valgte at lukke, fordi bankospillerne blev væk. Billedet stammer fra 2007, hvor Kirsten Bagge nyder sin cigar. (Foto: KHAN TARIQ MIKKEL © RITZAU/SCANPIX)
    • Musikerne fra venstre Thomas Helmig, Johnny Madsen, Klaus Kjellerup og Kim Larsen dannede i 2008 gruppen Den Gule Negl i protest mod rygeforbuddet. (Foto: Sara Galbiati © Ritzau Scanpix)
    • Flere værtshuse og udskænkningssteder så stort på rygeloven og lod gæsterne ryge alligevel. Billedet stammer fra 2011 og er fra Bodega Teglskægget. (Foto: Mathias Christensen © Ritzau Scanpix)
    • Snus har vundet frem blandt de unge, efter rygeforbuddet kom. (Foto: søren bidstrup © Scanpix Denmark)
    • Der er ikke kun afhængighed, nikotin og tobak, der er problemet. For skodderne på gader og i naturen skaber også frustration. Her er det miljøminister Lea Wermelin (S), der i 2020 afslørede 'skod-kunst' på Amager Strandpark. Det var en del af kampagnen #SkodfritDanmark. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
    1 / 7
  48. I går kl. 20:50

    27 personer er indlagt på hospital efter en eksplosion i en moské i Kabul

    En stor eksplosion ramte en moské i Kabul under aftenbøn her til aften.

    - Der lød en eksplosion inde fra moskeen. Eksplosionen har kostet liv, men der er ikke det fulde overblik over tallet, lød det fra en talsmand fra politiet i Kabul, som Reuters har talt med.

    Kabuls akuthospital har oplyst på Twitter, at de har modtaget 27 patienter med skader efter eksplosionen. Det fremgår dog ikke, hvor slemme de er.

    Der er ingen officielle udmeldinger om antallet af omkomne.

  49. I går kl. 20:46

    Nato-styrker vil beskytte freden i Kosovo med 'alle midler'

    Kosovos premierminister, Albin Kurti (til venstre), mødtes onsdag med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg (til højre), i Bruxelles. (Foto: FRANCOIS WALSCHAERTS © Ritzau Scanpix)

    Natos fredsbevarende styrker i Kosovo er klar til gøre alt, hvad der står i deres magt, for at opretholde freden mellem Kosovo og Serbien.

    - Hvis stabiliteten bliver bragt i fare, er Natos styrker i Kosovo (KFOR) klar til at tage alle midler i brug for at sikre et trygt og sikkert miljø og for at sikre bevægelsesfrihed for alle folk i Kosovo, sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde i Bruxelles.

    Kosovo erklærede uafhængighed fra Serbien i 2008 og er i dag anerkendt som et selvstændigt land af størstedelen af Natos medlemmer.

    Den seneste tid er spændinger mellem landene taget til, blandt andet efter at Kosovo præsenterede nye regler for nummerplader, som betød at serbere i den nordlige del af Kosovo vil blive påkrævet at have kosovoske nummerplader på deres biler.

    Opdateret 18. august 2022 kl. 08:38: Fjernet formulering, der kunne forstås som at Serbien er medlem af Nato - hvilket landet ikke er.

  50. I går kl. 20:14

    Tusindvis af danskere har ved en fejl fået varmecheck: 'Det går selvfølgelig ikke,' siger klimaministeren

    - Det går selvfølgelig ikke, at vi udbetaler penge til folk, der ikke er berettiget til dem, fordi de ikke har fået opdateret de data, man egentlig skulle opdatere, lyder det her til aften fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

    Over 411.000 husstande fik i sidste uge udbetalt en varmecheck på 6.000 skattefri kroner, som skulle være en håndsrækning til dem, der er hårdest ramt af de stigende gaspriser.

    Det viser sig dog, at tusindvis af danskere også har fået udbetalt varmechecken, selvom de forlængst har skrottet deres gasfyr. De har fået udbetalingen alligevel, da oplysningerne i det såkaldte BBR-register ikke er blevet rettet, da fjernvarmen i sin tid blev sat til.

    Reglerne er ifølge ministeren i orden, men regeringen kan ikke gardere sig mod borgere, som ikke "følger alle regler til punkt og prikke".

    - Man er faktisk som borger forpligtet til at have styr på de her ting, og det er trist, at det ikke er alle, der har, siger Dan Jørgesen og tilføjer:

    - Men det har været vigtigt for os, at pengene kom ud og arbejde hurtigt.

Mere fra dr.dk