Nyheder
12. aug 2014

Vis din krop på DR

Vær med til at vise et billede af den gennemsnitlige danske krop. Læg dit billede på Instagram med emneordet #drminkrop. Du kan også sende dit billede til debat@dr.dk, hvis du vil være anonym. (© Colourbox)

Måske er der lidt for meget på sidebenene. Måske er der et ar efter et cykelstyrt på knæet eller en overarm, der er lidt slappere, end den var en gang. Måske er du omvendt glad for en skønhedsplet, der har form som Fyn eller et smilehul på låret.

Men der er ingen grund til at gå og gemme det. Så DR opfordrer nu alle til at vise deres krop eller detaljer fra kroppen frem. Helt som den tager sig ud. Vis, hvad du er glad for eller har lært at leve med. Du behøver ikke vise dit ansigt.

Til sammen vil bidragene udgøre et billede af den gennemsnitlige, danske krop.

Læg dit billede op på Instagram med emneordet #drminkrop. Du skal være fyldt 18 år, og du må gerne skrive en lille tekst til billedet

Når du har lagt dit billede på Instagram med emneordet #drminkrop, bliver det vist på dr.dk/krop. Udvalgte billeder vil desuden blive vist på forsiden af dr.dk i tv.

Billederne kommer ikke automatisk ind på dr.dk. Vi gennemgår alle billeder, inden de bliver vist på dr.dk. Derfor kan der godt gå lidt tid, før du kan se dit billede på dr.dk.

Vær opmærksom på, at Instagram har strikse retningslinjer for nøgenhed:

"Hvis det opdages, at der bliver delt nøgenhed eller voksenindhold på en konto, bliver den deaktiveret, og din adgang til Instagram kan blive afbrudt."

Hvis du vil være anonym, kan du maile dit billede drdebat@dr.dk. Husk at skrive en lille tekst til billedet.

Skriv tydeligt i din mail, at du og fotografen giver os lov til at bruge dit billede, og at du ønsker at være anonym.

Så lægger vi billedet på Instagram (på DR Debats Instagramprofil).

Du må kun bruge billeder af dig selv. Du skal være fyldt 18 år for at medvirke.

Ved at bruge emneordet #drminkrop accepterer du, at DR kan anvende dine billeder i redaktionel sammenhæng både på tv og net. Vi forbeholder os ret til at moderere billeder som er i strid med dansk lovgivning eller vilkårene for anvendelse af dr.dk.

Vi opfordrer til, at du respekterer ophavsretten og kun sender billeder ind, du selv har taget. Som fotograf står du også inde for, at personer på dit billede har godkendt, at billedet kan anvendes af DR.

Billeder du sender ind, bliver ikke lagret hos DR. Hvis du sletter et billede med #drminkrop fra din Instagram-profil, forsvinder det også fra dr.dk/krop.

Denne kampagne er ikke sponsoreret eller administreret af andre end DR, ligesom #drminkrop ikke er certificeret af Instagram.

Nyheder

  1. 23 min. siden

    Ældre kvinde sender politiet på sporet af pengeskab med hash og kontanter

    I går mødte en politibetjent en ældre kvinde foran politistationen i Tønder. Hun havde fundet en bæltetaske, som hun gerne ville aflevere som hittegods.

    Da betjenten åbnede tasken, lå der et sygesikringsbevis og omkring 20 gram hash i den. Det fik en patrulje til at rykke ud på adressen og ransage hjemmet. Under ransagningen fandt patruljen et pengeskab, der blev beslaglagt og taget med på stationen, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

    I pengeskabet fandt politiet 585 gram hash og knap 14.000 kroner i kontanter. Patruljen anholdt derfor de to mænd, der opholdt sig på adressen i Tønder, og sigtede dem for narkohandel.

    Efter afhøring blev de to mænd løsladt og kan vente et retsligt efterspil.

  2. 34 min. siden

    Blinken og Lavrov mødes om krise i Ukraine i Genève

    Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, og hans russiske modpart, Sergej Lavrov, har netop indledt et møde i Genève om konflikten i Ukraine.

    Mødet ventes at vare omkring to timer.

    Blinken har ifølge Reuters gjort det klart, at han ikke har forventninger om noget diplomatisk gennembrud hurtigt. Men han siger, at den amerikanske delegation har konkrete forslag med til forhandlingerne.

    Se de to udenrigsministre give hånd forud for mødet i videoen nedenfor:

  3. 52 min. siden

    Kødtransporten bliver mere klimavenlig i Skive: De første el-køletrailere er sendt på vejene

    Nu kan transporten af din flæskesteg, skinke og dit bacon blive mere klimavenlig.

    I dag sender Skive Køletransport som de første i landet tre el-køletrailere på vejene, der skal fragte Danish Crowns kød ud til kølediskene på en mere grøn måde.

    Indtil nu har de danske køletrailere udelukkende været dieseldrevne, og derfor kan den nye teknologi gøre en stor forskel for kødtransporten i Danmark, hvor der hver dag kører hundredvis af dem rundt.

    Anders Mikael Christensen, der er administrerende direktør i Skive Køletransport, kalder det revolutionerende, at de første eldrevne vogne nu kommer på vejen.

    - Det er enormt stort. Alene i vores forretning taler vi mellem 500 og 1000 køletrailere, der kan konverteres til ren el, hvis vores kunder også er klar til at tage dem ind som en del af deres logistikkæde.

  4. I dag kl. 11:12

    Vestas-aktien i stiv modvind

    Vindmølleproducenten Vestas' aktie er på vej mod det største fald på børsen i flere måneder.

    Kort før klokken 11 faldt aktien med over syv procent, hvilket er det største fald i det ledende danske C25-indeks, som næsten udelukkende består af røde tal, skriver Ritzau.

    Ifølge aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank hænger faldet sammen med dårligt nyt fra konkurrenten Siemens Gamesa, der har problemer med forsyningskæden, og de økonomiske forventninger til året er blevet skruet ned.

    - Tingene kommer ikke frem til tiden, og det gør vindmøllerne meget dyrere, end man havde regnet med. Derudover gør de prisforhøjelser, man forsøger at gennemtrumfe, at kunderne er længere om at bestille vindmøllerne. Og det gør, at indgangen af ordrer bliver skubbet, fortæller han.

  5. I dag kl. 11:05

    Claus Hjorts forsvarer: Vi kan ikke fortælle detaljer om sigtelse

    I sidste uge kom det frem, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er sigtet for at røbe statshemmeligheder.

    Den nøjagtige sigtelse er imidlertid ikke kendt af offentligheden.

    Claus Hjort Frederiksen er ikke blevet pålagt tavshed af politiet eller PET, fortæller hans forsvarsadvokat, René Offersen. Han vurderer, at det er bedst ikke at fortælle konkrete detaljer om sagen.

    - Vi går ikke i detaljer med sigtelsens ordlyd, fordi vi ikke ønsker en diskussion af, om det i sig selv kan være strafbart efter straffelovens paragraf 109, siger René Offersen og tilføjer:

    - Men det er klart, at jeg som forsvarer kender sigtelsen i detaljer.

    René Offersen blev beskikket som forsvarer for den tidligere minister den 11. januar.

    Ifølge DR’s oplysninger blev Claus Hjort Frederiksen dog allerede sigtet før årsskiftet.

  6. I dag kl. 10:53

    To dage før formandsvalg fyger anklagerne mellem Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard

    Der er kold luft mellem partistifter og værdiordfører Pia Kjærsgaard på den ene side og afgående formand Kristian Thulesen Dahl på den anden. Om to dage vælger Dansk Folkeparti sin nye formand. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix Denmark)

    To dage før Dansk Folkeparti vælger sin nye formand, forsøger en række af partiets markante profiler nu at mane til ro og orden i partiet.

    Men opfordringerne til trods sender de selvsamme profiler også en række markante bredsider mod hinanden.

    Afgående formand Kristian Thulesen Dahl vil have partistifter Pia Kjærsgaard til at blande sig mindre i ledelsen af partiet. Omvendt mener hun, at han har forsømt at skabe ro i partiet under formandsvalgkampen.

    Vi begynder med Kristian Thulesen Dahl, der nu beder Pia Kjærsgaard om ikke at være en del af den nye ledelse i partiet. For det er en forudsætning for at få skabt ro i Dansk Folkeparti, at hun ikke blander sig, siger han.

    Det har været en Pia, der ikke har været parat til at slippe tøjlerne. Det har vi jo også set med Martin Henriksens fyring i efteråret
    Kristian Thulesen Dahl, afgående formand, Dansk Folkeparti.

    - Hvis vi i virkeligheden har den tro, at vi kan træde tilbage som formænd, men alligevel skal være dem, der skal lede partiet, så duer det ikke. Så forstyrrer vi det for de andre, som skal kunne tage ledelsen af partiet, siger han i P1-programmet Ugens Gæst.

    - Derfor appellerer jeg jo til, at hun også genovervejer den beslutning, hun har truffet om, at hvis Morten (Messerschmidt, red.) bliver formand, så vil søge ind i ledelsen af partiet igen for at styre partiet. Det tror jeg hverken Pia eller jeg skal.

    Har det været et problem for dig?

    - Nej, det har været en dans på roser hele vejen igennem, siger han ironisk og småklukker over telefonforbindelsen til P1-studiet, før han uddyber:

    - Det har været en Pia, der ikke har været parat til at slippe tøjlerne. Det har vi jo også set med Martin Henriksens fyring i efteråret, siger han.

    Formelt var Kristian Thulesen Dahl selv med til at træffe beslutningen om at fyre Martin Henriksen. Men det skete efter, at blandt andet Pia Kjærsgaard havde krævet Martin Henriksen ’ud af Christiansborg’.

    - Jeg var meget påvirket af - i forhold til valgkampen - om det var et nødvendigt skridt for at sikre, at Pia også syntes, at det kørte, som det skulle, så hun også holdt sig i ro. På den måde spillede Pia en rolle i fyringen af Martin Henriksen i efteråret, siger Kristian Thulesen Dahl.

    Kristian Thulesen Dahl forlader partiets gruppemøde den 17. november 2021. Her har han netop fortalt gruppen, at han vil stoppe som formand for Dansk Folkeparti. Beslutningen kommer efter et kommunalvalg, hvor partiet har fået en kæmpe vælgerlussing. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    Thulesen Dahls opfordring til Pia Kjærsgaard kommer efter, at hun ellers har udtrykt et ønske om at indtræde i ledelsen af Dansk Folkeparti, såfremt Morten Messerschmidt bliver valgt som ny formand for partiet.

    For et par uger siden sagde Pia Kjærsgaard i et interview med avisen Berlingske, at hun peger på Morten Messerschmidt som ny formand, og at hun ser sig selv i en kommende ledelse sammen med ham. Morten Messerschmidt har svaret, at det er en yderst god idé.

    - Jeg vil gerne være den, der skal holde styr på tingene, for det tror jeg, folk savner. Den topstyring, vi tidligere har brystet os af, skal tilbage, så vi forhindrer, at tingene eksploderer, sagde Pia Kjærsgaard.

    Men direkte adspurgt til opfordringen fra Thulesen Dahl er tonen nu en anden fra Pia Kjærsgaard.

    - Jeg gør gerne det, at jeg ikke opstiller til gruppebestyrelsen, hvis de medlemmer - og det er indtil videre Liselott Blixt, Bent Bøgsted og Marie Krarup - trækker deres trusler tilbage om at forlade partiet, hvis Morten Messerschmidt bliver valgt, siger hun.

    Pia Kjærsgaard mener, at Kristian Thulesen Dahl har forsømt sit ansvar for at få skabt ro i det parti, som hun har stiftet. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Men tonen ændrer sig, da DR spørger Pia Kjærsgaard til udtalelserne fra Kristian Thulesen Dahl her til morgen. For hun er ikke tilfreds med den måde, som den afgående formand har håndteret valgkampen mellem formandskandidaterne på, siger hun.

    - Jeg synes, at Kristian er forpligtet til at få gruppen på plads. Han er stadig formand indtil på søndag. Han lovede, da han gik af sådan fuldstændig uventet, at det ville ske med ro og værdighed. Det har været en beskidt valgkamp, og der er indtil videre tre folketingsmedlemmer, der truer med at gå, hvis de - i deres øjne - får en forkert partiformand på søndag, og det mener jeg er uacceptabelt.

    Hvad er det Kristian Thulesen Dahl har forsømt?

    - Jeg synes, at han for langt tid siden virkelig burde have forsøgt at få ro på alt det her. Det her har været meget, meget ubehageligt for os alle sammen. Specielt for baglandet, der gør sit bedste og ikke fatter, at specielt folketingsgruppen i øjeblikket skændes meget.

    - Jeg kan bare love, at uanset hvem der bliver formand, er jeg stadig i Dansk Folkeparti. Jeg bliver ikke løsgænger eller noget som helst

    Siden rekordvalget i 2015 er opbakningen til Dansk Folkeparti faldet drastisk. Se udviklingen herunder. Artiklen fortsætter efter grafen.

    Den afgående formand, Kristian Thulesen Dahl, mener, at man som tidligere formand selvfølgelig skal stille sig til rådighed med sin erfaring, hvis den nye ledelse har brug for den. Men at man ikke skal blande sig unødigt.

    Uanset hvem der bliver leder af partiet på søndag, så har han en forbandet pligt til at sørge for, at der sker forsoning
    Søren Espersen, udenrigsordfører, DF.

    - Vi skal acceptere, at rollen som eksformand er, at man bliver spurgt, hvis der er nogen, der har brug for en. Ikke at man selv træder til, siger han.

    Også en anden markant DF-profil i skikkelse af udenrigs- og forsvarsordfører Søren Espersen efterlyser ro i partiet.

    - Der har været to fraktioner i Dansk Folkeparti. Den ene er groft sag med Martin (Henriksen, red.), den anden med Morten (Messerschmidt, red.). Det vil også række ind over det formandsvalg, der kommer.

    - Det vil jeg ikke acceptere fortsætter. Så uanset hvem der bliver leder af partiet på søndag, så har han en forbandet pligt til at sørge for, at der sker forsoning, og at de to parter arbejder sammen - også i partiets ledelse, siger Søren Espersen.

    Adspurgt til de tidligere formænd, Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl, lyder svaret ganske klart:

    - De skal ikke ind og have ledende poster. De skal holde sig i baggrunden. Det skal man gøre, når man er tidligere leder og så lade den nye formand få råderum og mulighed for at arbejde videre.

    Dansk Folkeparti finder som tidligere nævnt sin nye formand på søndag, hvor de 957 delegerede skal vælge mellem tre kandidater: Næstformand Morten Messerschmidt, hoved- og kommunalbestyrelsesmedlem Martin Henriksen og Merete Dea Larsen, der også er hoved- samt kommunalbestyrelsesmedlem for partiet.

  7. I dag kl. 11:03

    Rusland anklages af Ukraine for at hyre lejesoldater og smugle våben ind over grænsen

    Rusland er aktivt i gang med at hyre lejesoldater og sende dem ind i de separatistkontrollerede områder i det østlige Ukraine efter "intensiv træning".

    Det mener i hvert fald Ukraines militære efterretningstjeneste, som også anklager Rusland for at sende våben ind i den østlige del af landet. Det oplyser efterretningstjenesten i en udtalelse.

    Ifølge efterretningstjenesten er der især siden starten af januar blevet smuglet brændstof, kampvogne, artilleri og mortergranater ind i området fra Rusland.

    Udmeldingen kommer kort inden, at den russiske udenrigsminister, Sergeij Lavrov, senere i dag skal mødes med USA's udenrigsminister, Antony Blinken, i Geneve for at diskutere den tiltagende krise ved grænsen mellem Ukraine og Rusland.

  8. I dag kl. 10:48

    Fem nordmænd fra sunket fragtskib er udskrevet

    De fem nordmænd, der i går blev reddet op fra et norsk fragtskib, som var kommet i problemer, er alle udskrevet fra hospitalet i Sverige.

    Det oplyser vagthavende officer ved Forsvarets Operationscenter Jesper Berthelsen her til formiddag ifølge Ritzau.

    Det norske fragtskib kom i aftes i nød omkring 11 sømil nordvest for Gilleleje, og det gik ned natten til fredag.

  9. I dag kl. 10:45

    Claus Hjort ville beskytte spionsamarbejde: Forsøgte at bremse kulegravning af Forsvarets Efterretningstjeneste

    Claus Hjort Frederiksen er i dag sigtet for at have røbet eller videregivet statshemmeligheder. (Foto: søren bidstrup © Ritzau Scanpix)

    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) burde have forhindret, at det uafhængige kontrolorgan Tilsynet med Efterretningstjenesterne gik ud med deres voldsomme kritik af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

    For når oplysninger om efterretningstjenesternes arbejde slipper ud, kan det skade Danmarks muligheder for at indgå i samarbejde med udenlandske efterretningstjenester.

    Sådan har det flere gange lydt fra Claus Hjort Frederiksen (V), der selv bestred posten som forsvarsminister fra 2016 til 2019, og som for nylig er blevet sigtet for at have røbet statshemmeligheder.

    - Man skulle have sagt til tilsynet: Stop, stop, stop!, sagde Claus Hjort Frederiksen i september 2020 i et interview med Jyllands-Posten.

    DR kan nu fortælle, hvordan Claus Hjort Frederiksen som forsvarsminister selv forsøgte at tale tilsynet – der ikke er underlagt tjenestebefalinger fra Forsvarsministeriet – fra at gennemføre en særlig undersøgelse, der mundede ud i den hårde kritik af FE.

    Det skete på et hidtil hemmeligholdt møde i FE’s hovedsæde på Kastellet i København.

    • Claus Hjort Frederiksen var forsvarsminister fra november 2016 til juni 2019.

    • Tidligere i januar oplyste Claus Hjort Frederiksen, der er 74 år, at han ikke genopstiller til Folketinget, da hans kone er alvorligt syg.

    • Efterfølgende bekræftede han, at han var sigtet for brud på straffelovens § 109 om at røbe eller videregive statshemmeligheder.

    Formålet med mødet var ifølge kilder at få tilsynet til at droppe den særlige undersøgelse, som omhandlede FE’s samarbejde med NSA om aflytning af kommunikation, der strømmer gennem internetkabler ind og ud af Danmark.

    Men mødet i de historiske, røde bygninger på Kastellet fik ifølge DR’s oplysninger ikke den ønskede effekt.

    Tilsynet fortsatte efterfølgende arbejdet med at granske det tophemmelige samarbejde.

    Og som kulmination offentliggjorde tilsynet i august 2020 en fire sider lang pressemeddelelse med hård kritik af FE.

    En kritik, som sidste måned blev afvist af en særlig kommission.

    Claus Hjort Frederiksens møde med tilsynet på Kastellet fandt sted den 28. februar 2019.

    Det eneste punkt på dagsordenen var tilsynets undersøgelse af samarbejdet med NSA.

    - Mødet var usædvanligt, fordi det handlede om en konkret, uafsluttet undersøgelse, siger en kilde.

    På den ene side af bordet sad medlemmerne af tilsynet, der omfattede flere danske topjurister og eksperter i forvaltning, blandt andet KL’s chefjurist Pernille Christensen, professor emeritus Jørgen Grønnegaard samt tilsynets formand, landsdommer Michael Kistrup.

    Landsdommer Michael Kistrup har siden 2017 været formand for Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der kontrollerer, at efterretningstjenesterne overholder loven. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    På den anden side sad Claus Hjort Frederiksen, FE-chef Lars Findsen, den daværende departementschef i Forsvarsministeriet, Thomas Ahrenkiel, samt den daværende departementschef i Statsministeriet, Christian Kettel Thomsen.

    Christian Kettel Thomsen var daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens højre hånd og den på tidspunktet mest magtfulde embedsmand i Danmark.

    Det var ham, man tog med, når man gerne ville spille med musklerne over for nogen, forklarer en kilde om, hvorfor Christian Kettel Thomsen var med til mødet med tilsynet.

    - Signalet til tilsynet var, at det var en regerings synspunkter, der blev fremlagt ved mødet, og at hele det politiske niveau stod bag FE. Det var på en måde det ultimative pressionsmiddel over for tilsynet, siger en kilde.

    Christian Kettel Thomsen ønsker ikke at kommentere udlægningen af hans tilstedeværelse.

    På tidspunktet for mødet havde Claus Hjort Frederiksen været forsvarsminister i godt to år, og han havde ifølge DR’s oplysninger aldrig tidligere været til et møde med det uafhængige tilsyn.

    Forretningsgangen er normalt sådan, at tilsynet løbende taler med chefen for FE, hvorefter tilsynet aflægger rapport skriftligt til forsvarsministeren. Det sker typisk i form af årlige redegørelser.

    Men en ekstraordinær udvikling havde fået tingene til at ændre sig – og ført til det usædvanlige møde på Kastellet.

    Et lille år forinden – i foråret 2018 – var en whistleblower gået til tilsynet med hemmeligt materiale fra FE. Materialet påviste ifølge whistlebloweren mulige ulovligheder i FE’s samarbejde med NSA.

    Det havde fået tilsynet til at indlede den særlige undersøgelse af samarbejdet, viser et baggrundsnotat, som DR har fået delvis aktindsigt i.

    Det fremgår af baggrundsnotatet, at tilsynet i november 2018 havde "stillet en række opfølgende og uddybende spørgsmål til FE" vedrørende det tophemmelige samarbejde om aflytning af internetkabler.

    Det fremgår også af baggrundsnotatet, at tilsynet stillede spørgsmål til, om FE’s indhentning og behandling af oplysninger skete på lovlig vis.

    Undervejs i den særlige undersøgelse var tilsynet ifølge DR’s oplysninger flere gange i dialog med FE’s ledelse om sagen.

    Det har ikke været muligt for DR at få svar på, hvem der traf beslutningen om at indkalde tilsynet til et møde om den særlige undersøgelse, men den officielle mødeinvitation blev sendt fra Forsvarsministeriet.

    DR har fået aktindsigt i dele af korrespondance om mødet udvekslet mellem Forsvarsministeriet og Statsministeriet i januar 2019.

    Af korrespondancen fremgår, ”at chefen for FE har talt med formanden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne og varslet om, at TET (tilsynet, red.) vil blive indkaldt til et møde med deltagelse af blandt andet ministeren” – altså forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.

    Det fremgår også af korrespondancen, at departementscheferne i Statsministeriet, Justitsministeriet samt chefen for FE var inviteret med til mødet.

    Daværende departementschef i Justitsministeriet Barbara Bertelsen – som i dag er departementschef for statsminister Mette Frederiksen (S) – deltog ifølge DR’s oplysninger ikke i mødet på Kastellet, selvom hun står nævnt i korrespondancen.

    Det var ifølge DR’s oplysninger Claus Hjort Frederiksen, der førte ordet ved mødet, hvor han understregede vigtigheden af samarbejdet med NSA over for tilsynet. Ifølge kilder med henblik på at bremse tilsynets undersøgelse.

    Men tilsynet fortsatte undersøgelsen – også efter regeringsmagten var skiftet.

    Sådan lød dele af tilsynets kritik:

    • Tilsynet kritiserede FE for at tilbageholde "centrale og afgørende oplysninger" for tilsynet og for at give tilsynet urigtige oplysninger om tjenestens indhentning og videregivelse af oplysninger.

    • Der var ifølge tilsynet "risici for, at der uberettiget kan foretages indhentning mod danske statsborgere".

    I august 2020 afleverede tilsynet resultatet af deres undersøgelse til Trine Bramsen, som havde overtaget posten som forsvarsminister efter Claus Hjort Frederiksen.

    Tilsynet udsendte samtidig pressemeddelelsen med den hårde kritik af FE.

    Flere ledende medarbejdere i FE og tidligere departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel blev hjemsendt som følge af tilsynets kritik.

    Claus Hjort Frederiksen og andre har efterfølgende kritiseret Trine Bramsen for beslutningen om at hjemsende FE’s ledelse og for ikke at bremse tilsynets pressemeddelelse.

    - Hun skulle sammen med statsministeren have talt med formanden for tilsynet og sagt, at ’den der pressemeddelelse, den sender I ikke ud, for den får sagen til at eksplodere omkring nogle af de hemmelige arbejdsmetoder’, sagde Claus Hjort Frederiksen i december i et interview på TV 2.

      Regeringen må dog slet ikke blande sig i tilsynets arbejde, siger forskningschef Pernille Boye Koch fra Institut for Menneskerettigheder, der har forsket i demokratisk kontrol med efterretningstjenester.

      - Det følger af tilsynets uafhængighed – som understreges flere gange i loven og dens bemærkninger – at regeringen og dens ministre ikke må forsøge at påvirke tilsynets kontrolarbejde, når de arbejder inden for det mandat, de har fået i lovgivningen, siger hun.

      Signalet til tilsynet var, at det var en regerings synspunkter, der blev fremlagt ved mødet, og at hele det politiske niveau stod bag FE. Det var på en måde det ultimative pressionsmiddel.

      Pernille Boye Koch finder det problematisk, hvis Claus Hjort Frederiksen har forsøgt at bremse tilsynets undersøgelse af FE’s samarbejde med NSA.

      - Der er netop ikke instruktionsbeføjelse fra ministeren over for tilsynet. Det er derfor uacceptabelt, hvis den daværende forsvarsminister har forsøgt at få tilsynet til at stoppe en særlig undersøgelse, som de har ret til at foretage i medfør af lovgivningen, siger hun.

      Morten Heiberg, professor i historie og tidligere ansat PET-kommissionen, vil ikke forholde sig til mødet mellem Claus Hjort Frederiksen og tilsynet.

      Men han påpeger, at stort set alle regeringer historisk set har stillet sig på efterretningstjenesternes side – hvad enten vi taler regeringer ledet af Socialdemokratiet eller Venstre:

      - Statsræsonen, altså hensynet til statens sikkerhed, har altid vejet tungest, siger han.

      Morten Heiberg mener, at den nuværende regering har brudt med dette princip.

      - I den nuværende sag vælger Mette Frederiksens regering for første gang at lade tilsynets kritik veje tungest, selv om al historisk erfaring viser, at tjenesterne ikke handler uhjemlet eller som en stat i staten, siger Morten Heiberg.

      - At dette stadig er tilfældet, bekræftes af FE-kommissionsundersøgelsen, der 13. december offentliggør sin klare konklusion fra sin beretning: FE har handlet korrekt i de sager, som er omdrejningspunktet i tvisten med tilsynet, siger han.

      Forsvarsminister Trine Bramsen har ikke ønsket at stille op til et interview med DR, men har sendt et skriftligt svar.

      - Jeg har noteret, at personer – uden at kende nærmere til, hvad der er gjort forud for tilsynets udsendelse af deres pressemeddelelse – føler anledning til at kritisere regeringens håndtering af sagen. Tilsynet er uafhængigt, og hverken denne eller andre regeringer kan pålægge tilsynet ikke at kommunikere offentligt, skriver hun.

      Claus Hjort Frederiksen oplyste i januar, at han er blevet sigtet for at røbe statshemmeligheder. Det er uvist, hvilke hemmeligheder han er sigtet for at have ladet slippe ud.

      Men sigtelsen er kommet, efter han i flere interview har fortalt om samarbejdet mellem FE og NSA.

      Claus Hjort Frederiksen har ingen kommentarer til udlægningen af mødet eller sin sigtelse.

      Advokat René Offersen bekræfter, at han den 11. januar blev beskikket som forsvarer for den tidligere forsvarsminister. Det skete ved Københavns Byret.

      Ifølge DR’s oplysninger blev Claus Hjort Frederiksen dog allerede sigtet inden årsskiftet.

      René Offersen fortæller, at politiet og PET ikke har pålagt Claus Hjort Frederiksen tavshed om sigtelsen, men at det er blevet besluttet ikke at fortælle om sagens detaljer.

      - Vi går ikke i detaljer med sigtelsens ordlyd, fordi vi ikke ønsker en diskussion af, om det i sig selv kan være strafbart efter straffelovens paragraf 109, siger René Offersen og tilføjer:

      - Men det er klart, at jeg som forsvarer kender sigtelsen i detaljer.

      Tilsynet med Efterretningstjenesterne har ingen kommentarer til sagen.

    • I dag kl. 10:35

      Vesten taler om aggressivt Rusland, men i Rusland taler man om nazi-tilstande i Ukraine

      Ukrainsk soldat tæt på grænsen til Rusland (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

      Natten til torsdag begik den amerikanske præsident, Joe Biden, en fejl. En fejl, som russiske medier ikke var sene til at gribe.

      Biden talte om alvorlige konsekvenser, hvis Rusland invaderer Ukraine, men sagde samtidig, at hvis der var tale om en ’mindre invasion’, så ville tingene muligvis se anderledes ud. Det fik den ukrainske præsident til at fare i blækhuset og kritisere Biden på Twitter.

      Biden rettede efterfølgende sig selv ved en ny pressekonference, hvor han understregede, at heller ikke en mindre invasion ville blive tolereret. Men i det russiske medie Russia Today blev uenigheden blotlagt.

      - USA har tidligere insisteret på, at Kiev fortjener en urokkelig opbakning fra Washington, skriver de blandt andet.

      Mediet bruger episoden til at fortælle, at Nato-landene er internt uenige om, hvordan situationen skal tackles.

      I videoen her kan du høre, hvordan de lød, da Joe Biden præciserede sin tidligere udtalelse:

      I dag mødes udenrigsministrene fra Rusland og USA til forhandlinger i Geneve i Schweiz. Her skal de forsøge at finde fælles fodslag i den tilspidsede situation, som ifølge Ukraine og Vesten skyldes den russiske udrustning nær grænsen til Ukraine.

      Ifølge Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), vil Rusland bruge mødet til at presse Vesten.

      - De vil sige 'hvad har I til os?' Rusland har stillet krav til Vesten, hvis der ikke skal komme krig. Og de krav vil de have igennem.

      - Rusland viser med deres tropper, at de er klar til krig. Men samtidig siger de hele tiden, at de ikke har planer om krig. Det er en måde at presse Vesten på, siger Flemming Splidsboel.

      Her ankommer USA's udenrigsminister, Antony Blinken, til Geneve i Schweiz. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

      Den seneste tid har der være bekymring for, om en russisk invasion af Ukraine kunne være nært forestående. Ifølge Ukraine har Rusland flyttet op mod 100.000 tropper til grænsen mellem de to lande, og det har fået flere Nato-lande til at sende våben til Ukraine.

      Men det kan få alvorlige konsekvenser for de russisk-sindede separatister i den østukrainske Donbass-region, lyder beskyldningen fra det russiske udenrigsministerium.

      - I Ukraine bliver den militære assistance opfattet som et carte blanche til at udføre militære operationer i Donbassregionen. De væbnede styrker stopper ikke beskydningen af den civile befolkning i den østlige del af landet, sagde talsperson for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, i går på et pressemøde.

      Ruslands ambassadør i Berlin, Sergey Nechaev, fortæller ifølge det russiske nyhedsbureau TASS, at de russiske tropper er blevet sendt til grænsen som modsvar til Vestens våbenleverancer til Ukraine.

      - Vi reagerer på, at vores vestlige forhandlingspartnere oversvømmer Ukraine med våben, siger han.

      Ifølge Ukraine befinder en stor del af de russiske tropper sig på halvøen Krim, mens en del også er at finde langs grænsen til den østlige Donbas-region.

      Ifølge Flemming Splidsboel er fortællingen i Rusland, at situationen i det østlige Ukraine minder om nazi-tilstande med undertrykkelse af den russisksindede del af befolkningen.

      - Man har givet russisk pas til dele af befolkningen i Østukraine. Det betyder, at Rusland nu kan sige, at 'vi har ikke bare ret til at gribe ind, vi har pligt til det, fordi det er vores statsborgere' siger han.

      USA har gentagne gange advaret om, at det vil få alvorlige konsekvenser, hvis Rusland invaderer Ukraine. Det gentog den amerikanske præsident, Joe Biden, så sent som i går.

      - Der er ingen tvivl overhovedet. Hvis præsident Putin vælger at gøre det, så vil Rusland komme til at betale dyrt for det, sagde Biden.

      Men den slags udtalelser gør kun situationen værre, lyder det fra præsident Putins talsmand, Dmitry Peskov.

      - Alle disse udtalelser kan være med til at destabilisere hele situationen, fordi de kan plante et falsk håb i hovedet på nogle af de ukrainske ledere, som mener, at de kan starte en ny borgerkrig i deres land for at løse problemerne i den sydøstlige del af landet. Det bekymrer os, siger han

      Rusland har gentagne gange understreget, at der ikke er planer om at invadere Ukraine. Til gengæld har russerne opstillet en række krav, som skal imødekommes, hvis spændingerne skal deeskaleres.

      Et af kravene er, at Ukraine aldrig må blive en del af Nato-alliancen. Det krav har Nato's generalsekretær, norske Jens Stoltenberg, pure afvist af flere omgange.

      - Det er op til Ukraine og Nato’s medlemslande at beslutte, om Ukraine er klar til at blive med af Nato. Ingen andre har noget at skulle have sagt i den forbindelse, sagde han under et pressemøde tidligere på måneden.

      Rusland kræver også, at Nato-styrkerne skal trække sig ud af Rumænien og Bulgarien. Det oplyser det russiske udenrigsministerium fredag ifølge Reuters.

    • I dag kl. 10:20

      Pia Kjærsgaard er klar til at droppe plads i partiledelse for at skabe ro

      Partistifter og tidligere Dansk Folkeparti-formand Pia Kjærsgaard er parat til at give afkald på en plads i en mulig, ny DF-ledelse under Morten Messerschmidt, hvis det kan bidrage til ro i partiet.

      Det siger hun forud for søndagens ekstraordinære årsmøde, hvor enten Messerschmidt, Martin Henriksen eller Merete Dea Larsen afløser Kristian Thulesen Dahl som formand.

      Meldingen fra Kjærsgaard kommer, efter en række folketingsmedlemmer har luftet tanker om at smutte fra DF, hvis Messerschmidt - DF's nuværende næstformand - bliver ny formand.

      Tidligere på måneden annoncerede Kjærsgaard i Berlingske, at hun peger på Messerschmidt som ny formand, og at hun så sig selv i en kommende ledelse sammen med ham. Den idé bakkede Messerschmidt op om.

    • I dag kl. 09:35

      Beskæftigelsen stiger til hidtil usete højder

      Antallet af lønmodtagere fortsatte også i november med at stige med 17.000 personer. Dermed steg det samlede antal lønmodtagere til 2.915.000 lønmodtagere, hvilket ikke er sket før, skriver Danmarks Statistik.

      Det er 114.000 flere personer med lønmodtagerjob end før den første nedlukning grundet coronavirus, hvilket svarer til en stigning på 4,1 procent siden februar 2020.

      Her ses kurven over antallet af lønmodtagere, der bliver ved med at stige. (© Danmarks Statistik)

      Tallene kan dog ifølge Søren Kristensen, der er Sydbanks cheføkonom, også give anledning til bekymring, da manglen på arbejdskraft fortsat er "historisk stor".

      Det kan nemlig koste på væksten, hvilket i sidste ende kan overophede økonomien.

      - Det er vi dog heldigvis fortsat et stykke fra, og derfor bør man i dag primært glæde sig over, at vi har et så bomstærkt arbejdsmarked, som vi har, siger han ifølge Ritzau i en kommentar.

    • I dag kl. 09:05

      Den amerikanske rockstjerne Meat Loaf er død

      Meat Loaf døde torsdag aften med sin kone Deborah ved sin side, oplyser hans agent Michael Greene på vegne af familien. (Foto: SERGIO DIONISIO © Ritzau Scanpix)

      Den amerikanske rockstjerne Meat Loaf med det borgerlige navn Michael Lee Aday er død. Han blev 74 år.

      Det oplyser mediet Deadline, der har talt med hans mangeårige agent, Michael Greene.

      Meat Loafs album "Bat Out of Hell" er et af de bedst sælgende albums nogensinde.

      Derudover er han kendt for at have spillet Eddie i The Rocky Horror Picture Show og Robert Paulsen i Fight Club.

      Meat Loaf døde torsdag aften lokal tid, oplyser familien. Dødsårsagen er ikke blevet oplyst.

    • I dag kl. 08:55

      På det første internationale fly til coronafrit ørige i næsten et år var 36 ud af 54 passagerer smittede

      Det var ellers lykkedes det lille ørige Kiribati at holde coronavirusset for døren i de to år, der er gået, siden pandemien brød ud.

      Men nu er øriget i Stillehavet løbet tør for held, efter myndighederne for nyligt åbnede landets grænser for besøgende. Ombord på det første internationale fly i ti måneder var to tredjedele af passagererne smittede med coronavirus. Det skriver The Guardian.

      Alle 54 passagerer på flyet fra Fiji, hvoraf 36 testede positive ved ankomst, er nu i karantæne.

      Virusset har dog allerede spredt sig i lokalsamfundet, efter en sikkerhedsvagt på karantænecenteret, hvor turisterne opholder sig, og to andre er blevet smittet. Myndighederne har derfor indført en to ugers fuld nedlukning fra på mandag.

      I sidste måned havde 93,4 procent af Kiribatis befolkning over 18 år fået første stik, mens kun 53,1 procent havde fået andet.

    • 6. jan kl. 07:17

      Minkkommissionen dag 30: Politidirektør skal i vidneskranken

      Kommissionen har tre medlemmer. Landsdommer Michael Kistrup i midten er formand. De øvrige medlemmer er professor Helle Krunke fra Københavns Universitet og advokat Ole Spiermann Bruun & Hjejle. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

      Hvad: Dagens to vidner skal afhøres om Rigspolitiets brug af action card i forbindelse med minksagen. Det er den anden del af det felt, Minkkommissionen er sat til at granske.

      Dagens plan for afhøringer er:

      Kl. 9: Lykke Sørensen, politidirektør i Rigspolitiet.

      Kl 13: Birgitte Buch, juridisk sektionsleder i Nationalt Beredskabscenter.

    • I dag kl. 08:43

      Søren Espersen kræver samarbejde mellem Messerschmidt og Henriksen

      Dansk Folkepartis tidligere mangeårige næstformand Søren Espersen kræver, at formandskandidaterne Morten Messerschmidt og Martin Henriksen inddrager hinanden i en kommende DF-ledelse.

      Og det er uanset, hvem af de to som bliver partiets næste formand ved DF's ekstraordinære årsmøde i Herning på søndag. Det siger han Ritzau.

      - Jeg forlanger af de to, at de tager den anden med i en eller anden form for lederskab, så vi kan få ro i partiet, uanset hvem der bliver ny chef.

      Messerschmidt og Henriksen har bekriget hinanden længe, og det er kun taget til de seneste uger i formandsvalgkampen.

      Merete Dea Larsen er den tredje formandskandidat. Men Espersen mener, at valget reelt står mellem Messerschmidt og Henriksen.

    • I dag kl. 08:32

      Antallet af nyindlagte med coronavirus på intensiv halveret

      Selvom antallet af indlagte på landets sygehuse er steget de seneste uger, så er antallet af indlagte på intensiv næsten halveret i begyndelsen af i år.

      Det er sket, efter at varianten omikron har overtaget fra deltavarianten.

      I uge 2 af 2022 var antallet af nyindlagte på intensiv 24 nyindlagte på intensiv. Det tal var i de sidste to uger af 2021 42 og 47, viser en rapport fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram.

      Her fremgår det også, at der er intensivpatienter, som ikke får "covid-19-specifik behandling".

      En ny rapport fra Statens Serum Institut viser også, at risikoen for at blive indlagt med omikron er 36 procent lavere end med deltavarianten.

      Mens antallet af intensivpatienter med corona er faldet i årets første uger, er antallet af indlagte generelt steget. 1. januar var 647 indlagt med corona, mens der i dag er 825.

    • I dag kl. 08:03

      Clara Tauson spiller nattekamp på Center Court

      REUTERS/James Gourley (Foto: JAMES GOURLEY © Ritzau Scanpix)

      Hvis du alligevel er sent oppe i dag, kan du passende holde øje med Danmarks unge tennisstjerne, Clara Tauson.

      For i nat, klokken 01 helt præcis, skal hun forsøge at spille sig videre i Australian Open. Den 19-årige dansker skal møde amerikaneren Danielle Collins i tredje runde på Rod Laver Arena.

      De to har mødtes i kamp én gang før ved French Open i 2020. Her vandt amerikaneren med 6-2, 6-3 over Clara Tauson.

      Danielle Collins ligger i øjeblikket nummer 30 på verdensranglisten, mens Clara Tauson har gjort store fremskridt siden de to mødtes sidst, og ligger nu nummer 39 i verden.

      I anden runde slog Tauson verdensranglistens nummer syv, esteren Anett Kontaveit, med 6-2, 6-4.

    • I dag kl. 08:01

      Dagen starter solrigt - men bliver efterhånden overskyet

      Solopgang over Mols tidligt i dag. Foto: Maria Brinks Arianfar.

      Der er i dag lagt op til solskin i store dele af landet - og der kan især være en idé i at få udnyttet dagens tidlige timer, hvis man gerne vil have solen at se.

      I løbet af dagen vil skyer nemlig trække ind over landet fra nordvest, mens det i Nordvestjylland fra morgenstunden vil være overskyet.

      Det beretter Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, der også forudser mere behagelige temperaturer i dag og i løbet af weekenden efter flere dage med koldt vejr.

      Temperaturerne vil i dag ligge på mellem to og fem grader, lyder det.

    • I dag kl. 07:50

      Nu er Danmarks OL-hold fuldendt

      Om præcis to uger skydes vinter-OL i Beijing i gang, hvor Danmark deltager med det største hold nogensinde.

      I dag er de to sidste danske atleter officielt udtaget til truppen. Det er de to speedskatere Victor Hald Thorup og Stefan Due Schmidt.

      Det rekordstore OL-hold består af 62-atleter, der skal dyste i curling, ishockey, speedskating, alpint skiløb og skiskydning.

      Du kan opleve de danske atleter i aktion på DR's kanaler og på DRTV, når de olympiske lege begynder den 4 februar frem til den 20 februar.

    • I dag kl. 07:26

      Vulkanudbrud i Tonga fører til alvorligt olieudslip i Peru

      • Arbejdere er ved at rydde op efter det store olieudslip, der har ramt Peru. Hændelsen har efterladt olie på 21 strande. (Foto: ANGELA PONCE © Ritzau Scanpix)
      • Både fugle og sæler er indtil videre skyllet døde op på strande nær landets hovedstad. Hundredvis af fiskere, som bor lige uden for Lima, frygter, at deres levebrød er truet som følge af olieudslippet. (Foto: ANGELA PONCE © Ritzau Scanpix)
      1 / 2

      Døde fugle og sæler skyller op på strande i Peru, efter at 6.000 tønder olie er sluppet ud fra et raffinaderi.

      Alt sammen er det konsekvenser af vulkanudbruddet i øriget Tonga i Stillehavet i sidste uge og de efterfølgende tsunamier, der har ført til et massivt olieudslip nær Perus hovedstad Lima.

      Det oplyser den peruvianske regering ifølge Ritzau.

      Perus præsident, Pedro Castillo, kalder hændelsen for en "miljømæssig katastrofe", mens oprydningshold kæmper for at begrænse det enorme olieudslip fra landets største raffinaderi.

      Udslippet stammer fra La Pampilla-raffinaderiet, der ejes af det spanske energifirma Repsol.

    • I dag kl. 06:45

      Berørt Adele udskyder koncerter: 'Jeg er så ked af det og er virkelig flov'

      Den storsælgende britiske sangerinde Adele måtte sent i går aftes skuffe de fans, der har købt biletter til hendes shows i Las Vegas i USA.

      Efter planen skulle hun have spillet en række koncerter, men dagen inden første show, har hun meddelt, at alle shows i spillebyen bliver rykket.

      - Vi er løbet tør for tid, og jeg er så ked af det og er virkelig flov, siger hun tydeligt berørt i en video på Instagram.

      - Halvdelen af mit hold er ramt af covid. Det er de stadig, og det har været umuligt at færdiggøre showet, uddyber hun.

      Ifølge sangerinden kommer der snart mere information om de ændrede planer.

    • I dag kl. 06:17

      Norsk fragtskib sunket efter redningsaktion ved Gilleleje

      Et norsk fragtskib, der i går aftes kom i nød omkring 11 sømil nordvest for Gilleleje, er gået ned natten til fredag klokken 01.30.

      Det oplyser vagthavende officer ved Forsvarets Operationscenter Allan Mortensen tidligt her til morgen til Ritzau.

      Forud for redningsaktionen havde skibet meldt mayday, da det havde fået slagside og lå skævt i vandet.

    • I dag kl. 06:03

      Islamisk Stat angriber syrisk fængsel og befrier jihadister

      Et ukendt antal medlemmer af den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) er undsluppet et fængsel i det kurdiskkontrollerede nordøstlige Syrien, efter at krigere fra IS angreb fængslet i går.

      Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), der overvåger situationen i Syrien fra Storbritannien, ifølge Ritzau.

      Angrebet er bekræftet af Syriens Demokratiske Styrker (SDF), der i den mangeårige krig i Syrien har bekæmpet præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker.

      - Det lykkedes et antal indsatte at slippe væk, oplyser Sohr, der baserer sine oplysninger på informationer fra et netværk af kilder inde i Syrien.

    • I dag kl. 07:52

      Rekordhøje varmeregninger tvinger Liv til at søge hjælp

      Liv Andrés er blevet overrasket over den dyre varmeregning. Hun har derfor tænkt sig at søge økonomisk hjælp hos Sorø Kommune. (Foto: (privat billede))

      Rekordhøje varmeregninger dumper i disse uger ind i postkassen, og de høje priser på el og varme får borgere i Region Sjælland til at henvende sig til deres kommune for at få hjælp til at betale regningerne.

      Siden regeringen i efteråret lovede 100 millioner kroner til kommunerne, så de kan hjælpe borgerne med at betale for de dyre gas-, olie- og elpriser, er flere kommuner blevet kontaktet af bekymrede borgere, der har brug for økonomisk hjælp.

      Jeg er bange. Decideret bange. Jeg bliver ved med at snerre herhjemme. Luk for vandet! Sluk for lyset! Luk døren! Det gør jeg for at spare penge, og det går ud over hverdagen.
      Liv Andrés, Sorø

      I Sorø Kommune er borgerservice i gang med at behandle 14 ansøgere og nummer 15 er snart på vej. Liv Andrés er enlig mor til to, og hendes seneste regning lød på 3.100 kroner. Hun er i ressourceforløb og har været på kontanthjælp siden 2009, og hun er i gang med at søge økonomisk hjælp.

      - Jeg havde ikke set den komme, at regningen ville blive så voldsom dyr. Jeg havde forestillet mig, at regningen ville være mellem 1.000 kroner og 1.200 kroner og havde også sat penge af og investeret i en varmepumpe, fordi jeg vidste, at elvarme ville slå mig ud af kurs, siger hun.

      Og den pressede situation med økonomien presser også dagligdagen i det lille hjem i Sorø, hvor Liv Andrés frygter for resten af vinteren.

      - Jeg er bange. Decideret bange. Jeg bliver ved med at snerre herhjemme. Luk for vandet! Sluk for lyset! Luk døren! Det gør jeg for at spare penge, og det går ud over hverdagen.

      Efter Regeringens planer om en økonomisk håndsrækning på 100 millioner kroner til ældre, kontanthjælpsmodtagere og andre, der kan have svært ved at betale, har der været travlt hos borgerservice i flere kommuner i Region Sjælland.

      Vi fik en telefonstorm på vores call center og i vores kontanthjælpsgruppe, hvor vi ikke kunne svare borgerne ordentligt, da der ikke var nogen udmeldinger.
      Sandra Oemig, leder af borgerservice i Sorø kommune.

      Holbæk og Stevns kommuner har de allerede givet penge til nogle af deres borgere, så varmeregningen kan blive betalt, mens Sorø Kommune lige nu er ved at behandle deres 14 sager. Og de har travlt, siger Sandra Oemig, der er leder af borgerservice i kommunen og savnede retningslinjer på området i starten.

      - Vi fik en telefonstorm på vores call center og i vores kontanthjælpsgruppe, hvor vi ikke kunne svare borgerne ordentligt, da der ikke var nogen udmeldinger.

      Kommunen har nu fået lidt flere retningslinjer at gå efter fra Beskæftigelsesministeriet, så arbejdet med ansøgningerne rigtigt kan begynde.

      - Nu afventer vi, at borgerne sender deres dokumentation videre til os, så vi kan begynde at regne på det. Her er det differencen på, hvad du har betalt pr. enhed for kilowatt, og hvad betaler du pr. kilowatt nu. Og så tager vi den difference, siger hun.

      Hos Dansk Energi er meldingen, at ekstraregningen afhænger af det enkelte boligs energiforbrug, men flere skal nok regne med en ekstraudgift på 1.000 til 1.500 kroner ekstra om måneden.

    • I dag kl. 05:50

      I dag får diplomatiet en chance mere i striden om Ukraine

      USA's udenrigsminister, Antony Blinken (tv), mødte sin russiske kollega, Sergeij Lavrov (th), i december i Stockholm. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

      USA og Rusland står meget langt fra hinanden, inden de to landes udenrigsministre i dag mødes i Geneve i Schweiz.

      Så det bedste, man kan sige om dagens forhandlinger, er nok, at de overhovedet finder sted. Det viser, at "diplomatiet måske ikke er dødt," som en amerikanske embedsmand udtrykte det tidligere på ugen.

      Baggrunden for mødet mellem amerikanske Antony Blinken og russiske Sergeij Lavrov er de omkring 100.000 soldater, som Rusland har samlet ved grænsen til Ukraine.

      Der har allerede været flere møder med deltagelse af Rusland og USA om den truende situation tidligere på måneden. Men de førte ikke til et gennembrud.

      Her er parternes krav og det, de har at forhandle med, i Geneve i dag:

      Et satellitfoto fra onsdag viser artilleriudstyr, som Rusland har samlet i Yelnya i den vestlige del af landet. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

      Rusland siger, at man på ingen måde har planer om at angribe Ukraine. Men nu da de alligevel har fået Vestens opmærksomhed, vil russerne gerne benytte lejligheden til at pege på noget, der længe har ligget præsident Putin på sinde.

      Putin vil have en garanti for, at tidligere sovjetrepublikker som Ukraine, Georgien og Moldova aldrig bliver medlemmer af den vestlige forsvarsalliance Nato.

      Samtidig forlanger russerne, at Nato skal trække soldater tilbage fra østeuropæiske lande, der grænser op til Rusland.

      Et udkast til en traktat, som de vestlige magter har fået udleveret, indeholder også et krav om et forbud mod mellemdistanceraketter i Europa.

      En ukrainsk soldat i en skyttegrav ved frontlinjen i det østlige Ukraine. (Foto: AnatoliI Stepanov © Ritzau Scanpix)

      USA og Nato opfatter Ruslands krav som så langt ude, at de er svære at tage alvorligt.

      Nyhedsbureauet AP skriver, at USA og landets europæiske allierede under tidligere forhandlinger har tilbudt Rusland mindre indrømmelser. Men de er blevet fejet af bordet.

      Det viser, at præsident Putin har et skjult motiv for sin provokation, mener den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken. Og det handler ikke om våben og militærbaser.

      - Det handler om Ukraine og andre tidligere sovjetstaters suverænitet og selvbestemmelse. Og i sin kerne handler det om Ruslands afvisning af et Europa efter den kolde krig, der er komplet og frit, sagde Blinken torsdag.

      Udenrigsministeren tilkendegav ved samme lejlighed, at han ikke forventede en løsning på konflikten under dagens forhandlinger i Geneve.

      Ruslands præsident, Vladimir Putin, i Moskva den 20. januar. (Foto: Mikhail Metzel © Ritzau Scanpix)

      Som nævnt har Rusland allerede opmarcheret omkring 100.000 soldater, der truer stabiliteten i Europa ved at skabe frygt for en ny invasion i Ukraine. Så de brikker står allerede på skakbrættet.

      Men præsident Putin har andre muligheder for at lægge pres på USA og Europa, påpeger eksperter i New York Times.

      Blandt de mere drastiske metoder er at rykke rundt på Ruslands atomvåben, så de i højere grad udgør en trussel mod USA. Putin antydede i november, at Rusland kan indsætte ubåde med hypersoniske missiler, der kan nå mål i USA på få minutter.

      USA anser dog risikoen for den slags manøvrer som temmelig lille. Amerikanske embedsfolk anser det for langt mere sandsynligt, at Rusland vil gribe til cyberangreb, hvis konflikten med Vesten spidser til.

      Ifølge Ukraine befinder en stor del af de russiske tropper sig på halvøen Krim, mens en del også er at finde langs grænsen til den østlige Donbas-region.
      Nato holdt et sjældent møde med Rusland i Bruxelles den 12. januar. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

      USA's præsident, Joe Biden, kastede onsdag grus i kommunikationen om situationen i Ukraine.

      På et pressemøde fik Biden sagt, at der var "uenigheder" i Nato om det rette svar på Ruslands provokation. Uenighederne kunne især komme til udtryk, hvis Rusland laver en "mindre indtrængen" i Ukraine, mente Biden.

      Lige siden har de toneangivende Nato-lande haft særdeles travlt med at signalere enighed, ligesom Biden har lagt afstand til sine udtalelser. Det skriver Reuters.

      Torsdag sagde præsidenten, at hvis russiske militærenheder krydser grænsen til Ukraine, vil det blive opfattet som en invasion, der vil blive mødt med et "alvorligt og koordineret" økonomisk svar fra USA og landets allierede.

      Blandt de økonomiske sanktioner, der hyppigt bliver nævnt, er et stop for gasledningen Nord Stream 2, der løber mellem Rusland og Tyskland. Tyskerne har svært ved at undvære den russiske gas, men landets udenrigsminister Annalena Baerbock understregede torsdag, at alle muligheder er åbne, hvis Rusland invaderer Ukraine.

    • I dag kl. 05:50

      Der er lempelser af restriktionerne i luften, men eksperter trækker i bremsen

      Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil onsdag i næste uge fremlægge en plan for, hvilke restriktioner der bliver forlænget og lempet. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

      Regeringen vil efter alt dømme onsdag i næste uge fremlægge en plan for, hvilke restriktioner der forlænges eller ophæves efter 31. januar.

      Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

      Her står der også, at regeringen forventer at fremlægge en plan for yderligere lempelser af covid-19-restriktionerne.

      Spørgsmålet er så bare, hvilke restriktioner der er forsvarlige at ophæve, og hvilke der bør forlænges.

      Men faktisk bør man slet ikke lempe på restriktionerne, som smittespredningen ser ud lige nu.

      Det mener Hans Jørgen Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

      - Man kan lempe ud fra en politisk beslutning, men der er ikke meget fagligt belæg for at lempe på restriktionerne på nuværende tidspunkt. Ikke med den smittespredning vi ser lige nu, siger han.

      Onsdag blev der registreret 40.626 personer smittet med coronavirus, og det er det højest antal smittede målt i hele coronaperioden.

      Og det høje smittetal er lige nu det største problem, siger Hans Jørgen Kolmos.

      Jeg tror, det er smartere at forlænge restriktionerne.
      Jan Pravsgaard, professor

      - Vi har lullet os ind i en lidt sorgløs tilgang, hvor vi udelukkende ser på syge, som bliver indlagt. Problemet nu er altså de høje smittetal. Vi skal huske på, at jo mere smittespredning der sker, jo større er risikoen for at virus muterer – og sagtens i retning af noget, der er værre.

      - Der er ingen garanti for, at den næste smitsomme variant er mindre sygdomsfremkaldende end omikronvarianten, tilføjer han.

      Jan Pravsgaard, der er professor i immunologi og mikrobiologi ved Københavns Universitet, mener heller ikke, at det er en god ide at lempe restriktionerne lige nu.

      - Lige nu skal man tænke sig grundigt om, hvis man vil til at ændre på restriktionerne. Smittetallene stiger, og hvis man ser på Seruminstituttets prognose, så kommer den også til at stige yderligere i den næste uges tid.

      - Med så mange smittede, så tror jeg ikke det er smart lige nu at løfte på restriktionerne.

      Han ser hellere, at man forlænger de nuværende restriktioner.

      - Jeg tror, det er smartere at forlænge restriktionerne, og det er også smart at blive ved med at kalde det en samfundskritisk sygdom, så man har muligheden for at have restriktionerne, siger Jan Pravsgaard.

      Spørger man Per Larsen, der er sundhedspolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti, så deler han ikke eksperternes vurdering.

      Han vil modsat have fjernet så mange restriktioner som muligt.

      - Vi står et gunstigt sted, hvor covid-19 ikke længere er at betragte som en sundhedskritisk sygdom, så derfor skal vi af med restriktionerne.

      Han vil også have fjernet covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

      - Kriterierne for at det er en samfundskritisk sygdom er, at vores hospitalsvæsen skal være under voldsomt pres, og med det tryk, der er på intensivafdelingerne i øjeblikket, så er det ikke tilfældet, siger han.

      Det er vigtigt, at vi her til det sidste lytter til, hvad myndighederne siger, så vi får en sikker og gradvis udfasning.
      Peter Hvelplund, Enhedslisten

      For Enhedslistens sundhedsordfører, Peter Hvelplund, er det derimod vigtigt, at man følger de anbefalinger, som sundhedsmyndighederne kommer med.

      - Vi skal først se på, hvad epidemikommissionen kommer til at anbefale. Det er vigtigt, at vi her til det sidste lytter til, hvad myndighederne siger, så vi får en sikker og gradvis udfasning.

      Han mener, at der stadig kan gå flere uger, før vi kan sige farvel til alle restriktioner.

      - I dag havde vi over 40.000 smittede og over 800 indlagte med corona, så vi er ikke helt igennem endnu. Men ser vi to-tre uger frem, står vi et helt andet sted, hvor vi må kunne forvente, at vi kan siger farvel til alle restriktioner, siger Peter Hvelplund.

    • I dag kl. 05:35

      Fire er fundet døde i isnende kulde i Canada nær USA's grænse

      Fire personer, deriblandt en baby og en teenager, er fundet døde på den canadiske side af grænsen til USA.

      Personerne menes at være omkommet som følge af kulde. Det oplyser canadisk politi ifølge Reuters.

      Personerne blev fundet onsdag, hvor der i det snedækkede område var ned til 35 graders frost, når kuldeeffekten fra vind medregnes.

      Ligene blev fundet nær grænsen til den amerikanske stat Minnesota på en rute, der ifølge myndighederne benyttes af migranter, der forsøger at komme ind i USA fra Canada.

      En 47-årig mand er siden blevet sigtet for menneskesmugling af de amerikanske myndigheder.

    • I dag kl. 05:08

      Udvalg vil udspørge Ivanka Trump om stormløb mod Kongressen

      Et udvalg ønsker at udspørge Ivanka Trump i forbindelse med en undersøgelse om stormløbet mod Kongressen. Udvalget har noteret, at hun "var til stede i Det Ovale Værelse" under vigtige samtaler, der ledte op til 6. januar. Arkivfoto. (Foto: Mandel NGAN © Ritzau Scanpix)

      Det udvalg, der undersøger stormløbet mod Kongressen i USA for godt et år siden, ønsker at få Donald Trumps datter Ivanka Trump i tale.

      Således har udvalget i Repræsentanternes Hus anmodet om at udspørge datteren, der var rådgiver for sin far, da han var USA's præsident. Det skriver Ritzau.

      I et brev til Ivanka Trump lyder det, at udvalget søger et frivilligt samarbejde fra hendes side som en del af dets igangværende undersøgelse.

      Udvalget vil begrænse spørgsmålene til anliggender, der er relateret til begivenheder omkring 6. januar 2021, hvor stormløbet fandt sted.

      Det inkluderer aktiviteter, der ledte op til eller påvirkede forløbet på dagen og hendes rolle i Det Hvide Hus på det tidspunkt.

    • I går kl. 23:56

      1900 år siden opførslen af Hadrians Mur begyndte

      Hadrians Mur kan fejre et flot 1900 års jubilæum. (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)

      Hadrians Mur, der i mange år trofast beskyttede Romerrigets nordlige grænse, kan fejre et flot 1900 års jubilæum, hvis man begyndte at tælle, da den første sten blev lagt.

      Muren strakte sig fra Wallsend nær Newcastle i øst og tværs over Storbritannien til Solway Firth nær Carlisle i vest – en strækning på i alt 118 kilometer - og store dele af murforløbene, lejre og vagttårne er bevaret.

      Anlægget blev påbegyndt i 122 i forbindelse med kejser Hadrians besøg i Britannia og stod færdigt cirka seks år efter.

      Hadrians Mur blev opgivet omkring år 400, og i 1987 blev Hadrians Mur udpeget som verdensarv af Unesco.

      • En del af Hadrians Mur nær byen Hexham. Muren dannede Romerrigets nordlige grænse. (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)
      • Muren bølger med bakkerne på tværs af det, vi i dag kalder England. (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)
      • Billedet her viser Vindolanda, et stort romersk fort, der var med til at forstærke muren, den ligger syd for. Der var desuden opført såkaldte 'milecastles' for hver romersk mil, der svarer til cirka 1,5 kilometer. (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)
      • I 1987 blev Hadrians Mur optaget på Unescos verdensarvsliste. (Foto: Oli Scarff © Ritzau Scanpix)
      1 / 4
    • I går kl. 23:25

      Danmarks håndboldlandshold om coronapræget EM: Vi må holde fokus på det, vi kan styre

      EM i håndbold har været hårdt ramt af coronasmitte, men indtil videre er Danmark sluppet relativt let.

      Men derfor fylder det stadig hos det danske landshold.

      - Man er altid påpasselig og tænker i skrækscenarier, hver gang man får en vatpind ind i næsen. Men vi holder afstand og gør alt, hvad vi kan, siger målmand Kevin Møller.

      - Inde på banen tænker vi ikke over det.

      Torsdag mødte danskerne Island, der har fået konstateret seks smittetilfælde i det seneste døgn. Men danskerne kan kun fokusere på sig selv, mener playmaker Rasmus Lauge.

      - Det, vi kan koncentrere os om, er at holde vores boble så tæt som muligt. Vi har spillet mod flere hold, der efterfølgende testede positiv. Hvem siger, at vi ikke kan have slæbt noget med fra gruppespillet også? Det ved vi ikke. Vi prøver at holde fokus på os selv og de ting, vi kan styre, siger han.

    • I går kl. 23:09

      Netflix fik millioner af nye kunder i 2021, men kun halvt så mange som året før

      "Ser du stadig med?"

      Sådan spørger Netflix lettere udstillende, hvis man har set tre episoder i træk af en serie uden at betjene videoafspilleren.

      Og noget tyder på, at flere og flere netop ser med. Netflix fik i 2021 18,2 millioner nye kunder og nåede op på i alt 221,8 abonnementer globalt.

      Det viser virksomhedens regnskab for fjerde kvartal 2021, skriver nyhedsbureauet Reuters.

      Det er dog skuffende få sammenlignet med 2020, hvor tjenesten kunne byde 36 millioner nye kunder velkommen.

    • I går kl. 22:40

      Fem personer reddet ud af nødstedt skib ud for Gilleleje

      Et norsk skib, der er i nød 11 sømil nordvest for Gilleleje, har fået reddet samtlige af skibets fem besætningsmedlemmer ud, og de er i god behold.

      Det er meldingen fra Forsvarets Operationscenter her til aften, efter tre helikoptere og fregatten Niels Juel blev sendt i retning af det nødstedte skib.

      De svenske to helikoptere, der nåede først frem, fik samtlige besætningsmedlemmer i sikkerhed.

      - Det er forløbet efter planen, og besætningen er reddet ud uden problemer, oplyser Thomas Larsen, vagthavende befalingsmand ved Forsvarets Operationscenter til DR Nyheder.

      Forsvaret observerer lige nu skibet og vurderer, hvad der nu skal ske med det.

    • I går kl. 21:57

      Danmark fortsætter sejrstogt ved EM

      (Foto: Attila KISBENEDEK © Ritzau Scanpix)

      De danske håndboldherrer kunne nok engang gå sejrsrigt fra banen, da første kamp i mellemrunden mod Island blev vundet med 28-24.

      Islændingene fulgte ellers godt med langt hen ad vejen, på trods af at flere nøglespillere var ude af kampen på grund af coronasmitte, men måtte til sidst bøje sig for det danske hold.

      Dansk topscorer blev Mathias Gidsel, der, fra højreback, noterede sig for ni mål.

      Med sejren er Danmark fortsat ubesejret efter fire kampe ved slutrunden, og har nu fire point i toppen af mellemrundens gruppe 1.

      Næste gang danskerne skal i aktion er lørdag aften, hvor Kroatien står på den anden banehalvdel.

    • I går kl. 21:33

      Real Madrid afværger pokalfiasko i forlænget spilletid

      Real Madrid balancerede på randen af et pokalexit, da den spanske hovedstadsklub torsdag aften var på besøg hos Elche i ottendedelsfinalen af den spanske pokalturnering, Copa del Rey.

      Den ordinære spilletid sluttede målløst, og derfor skulle der forlænget spilletid til.

      I den forlængede spilletid tydede det på, at Real Madrid for alvor var ved at dumme sig, da først Marcelo fik rødt kort, og Gonzalo Verdu et minut senere bragte Elche foran.

      Scoringer fra Isco og Eden Hazard fik dog vendt kampens stilling, og Real Madrid er derfor videre til kvartfinalerne i Copa del Rey.

    • I går kl. 21:16

      Se videoen: Hundredvis af franske lærere på gaden i frustration over landets coronaregler

      Hundredvis af franske lærere gik i dag på gaden i Paris i vrede over landets coronaregler, ligesom de også gjorde sidste uge.

      Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

      Lærerne ønsker præciseringer af regler og bedre beskyttelse af elever og personale overfor coronasmitten, der er voldsom i Frankrig.

      Frankrig har oplevet over 430.000 om dagen i denne uge, og coronasmitten er drevet af den meget smitsomme omikronvariant, skriver AP.

      Der var demonstrationer i flere franske byer, ofte med skilte, der omhandler eller afbilder undervisningsminister Jean-Michel Blanquer.

      Nedenfor ses video fra demonstrationen i Paris:

    • I går kl. 21:02

      Forbuddet mod vindfølsomme køretøjer på Storebæltsbroen forlænges

      Det har været svært at kommer rundt i landet med et vindfølsomt køretøj i den seneste tids voldsomme blæst.

      Og nu har Sund & Bælt, der står for den daglige drift af broen, forlænget forbuddet mod vindfølsomme køretøjer på broen, som tidligere var varslet til at ophøre før midnat.

      Nu forlænges forbuddet til de tidlige morgentimer, men det er ikke nogen garanti for, at man fra morgenstunden kan passere Storebælt.

      Vindfølsomme køretøjer dækker blandt andet biler med campingvogne eller anhængere, varevogne, tomme lastbiler eller lastbiler med meget let last.

      (Foto: (Screendump))
    • I går kl. 20:54

      Justitsminister om Claus Hjorts lækage-sigtelse: 'Det er et voldsomt skridt'

      Justitsminister Nick Hækkerup er blevet orienteret om alvorlige sigtelser, men afviser at have blandet sig. Arkivfoto. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

      Det er gået verden rundt, at den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) er sigtet efter et af straffelovens alvorligste kapitler - nemlig om landsforræderi.

      Selv har han fortalt, at han er sigtet for at have overtrådt grænserne for sin ytringsfrihed i en politisk sag.

      Og der er tale om en alvorlig sag.

      Det fortæller justitsminister Nick Hækkerp (S) i et interview med DR Nyheder.

      - Det er et voldsomt skridt, og det er en af de helt tunge paragraffer i de kapitler, som handler om terrror, spionage og videregivelse af oplysninger.

      Justitsminsteren slår samtidig fast, at der er langt fra en sigtelse til en eventuel retssag og mulig dom.

      - Indtil videre så er Claus Hjort sigtet. Om det fører til en tiltale, det har vi til gode at se. Det, som politiet gør nu, er at undersøge sagen og finde ud af, hvordan den stiller sig juridisk.

      I samme interview gentager Nick Hækkerup, at han ikke har blandet sig i de rejste sigtelser mod både Claus Hjort Frederiksen og den mangeårige chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen, som siden december har siddet fængslet.

      - Alle væsentlige sager, som involverer Politiets Efterretningstjeneste, skal jeg også orienteres om. Derfor er jeg undervejs i forløbet blevet orienteret om, at der er blevet rejst sigtelse mod Claus Hjort Frederiksen og mod Lars Findsen.

      - Jeg er slet ikke med til at træffe beslutningen. Det er vigtigt at sige, at det er PET, som er i gang med en efterforskning af nogle forhold, og det blander jeg mig ikke i.

      - Vi ville nødigt bo i et land, hvor det var os politikere, der besluttede, hvilke sager der skulle efterforskes, og hvilke der ikke skulle efterforskes, siger han.

      Så det er PET’s øverste chef, der har truffet beslutningen, og så orienteret dig?

      - Ja.

      Det er et ret stort skridt at indlede en efterforskning mod Lars Findsen. Ifølge vores oplysninger har han været massivt overvåget - herunder telefonaflyttet. Er det nogle efterforskningsskridt, som du er inde over?

      - Det er ikke noget, jeg træffer beslutninger om, men i store og væsentlige sager bliver jeg orienteret om, hvad der foregår. Ikke nødvendvis i de enkelte skridt i en efterforskning, men hvis det bliver noget, som fylder i PET, bliver jeg orienteret.

      Så du er blevet orienteret om, at der eksempelvis har været iværksat efterforskningsskridt mod Lars Findsen?

      - Det tror jeg simpelthen ikke, jeg skal sige. Jeg må holde mig til at sige, at PET skal orientere mig om væsentlige skridt.

      Både Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen nægter sig skyldige i overtrædelse af straffelovens paragraf 109.

      I interviewet betoner justitsministeren flere gange, at læk er alvorlige, og hvis de forekommer, må man "gribe ind som land".

      - Når der er et læk, er der også en risiko for Danmarks sikkerhed. Det er også en af grundene til, at vi er nødt til at gribe ind som land, hvis muligheden for at drive efterretningstjeneste forvitrer.

      Men om for eksempel statsminister Mette Frederiksen og hendes departementschef har været involveret, svarer han ikke på.

      PET er forpligtet til at orientere justitsministeren, når der er sager af betydning for rigets sikkerhed - og prominente personer. Er det også en sag, der har været drøftet længere oppe i regeringen?

      - Efter reglerne er det sådan, at jeg skal orienteres. Hvordan jeg bærer de sager videre, er fortroligt, lyder svaret.

      Justitsministeren og regeringen har fra flere sider fået kritik for håndteringen af sagen.

      Så sent som i morges udtalte tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i DR-programmet Slotsholmen, at sagen var tragisk og dårligt håndteret - også af justitsministeren.

      - Vi er nødt til at tage en snak om, hvem der bærer det originale ansvar. Det gælder også sigtelserne, hvor vi oplever en justitsminister, der holder systemerne ekstremt i armslængde: "Ja, jeg er muligvis blevet orienteret om en sigtelse, men vi har en uafhængig anklagemyndighed, og jeg har ikke noget som helst at skulle have sagt".

      - Det ligner, at der bages op til, at når det hele falder fra hinanden, så kan man stå der i regeringen og sige, at det er nogle embedsmænd, og det har vi ikke haft noget med at gøre, lød det fra Lars Løkke Rasmussen i programmet.

      På et generelt spørgsmål om, hvorvidt Nick Hækkerup skulle have blandet sig mere i sagen, lyder det:

      - Jeg tror, vi allesammen er rigtig godt tjent med, at det ikke er politisk bestemt, hvem vi er efter i dette land, men det er bestemt af, hvilke handlinger folk har begået.

      Og Liberal Alliance krævede tidligere i dag indsigt i den konkrete sag, hvis de på et tidspunkt skal tage stilling til ophævelse af Claus Hjort Frederiksens immunitet i forbindelse med en eventuel tiltale.

      Men generelt mener Nick Hækkerup, at hensynet til efterretningstjenesternes arbejde må veje tungere end offentlighed omkring sagen.

      - I virkeligheden kunne vi godt ønske os, at alt var ude i det åbne.

      - Men vores efterretningstjenester opererer i det skjulte for at passe på vores frie demokrati og vores måde at leve på. De bliver nødt til at være i den hemmelige zone, fordi de skal holde øje med vores fjender.

      - Så selvom det kan lyde lidt paradoksalt, så er den hemmelighed, der ligger i efterretningstjenesterne, noget af fundamentet for, at vi kan bevare vores frihed.

    • I går kl. 20:51

      Regeringen forlænger den midlertidige lønkompensation

      Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at forlænge den midlertidige lønkompensationsordning for hårdt ramte virksomheder.

      Ordningen er forlænget med de eksisterende vilkår frem til og med den 15. februar.

      Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

      Forlængelsen sker i lyset af de forlængede restriktioner, der indtil videre gælder frem til den 31. januar.

      - Vi står nu i en bedre situation end før jul. Derfor har vi også lempet restriktionerne for kulturlivet. Men andre brancher er fortsat ramt af restriktioner og har det svært. Vi har derfor lyttet til arbejdsgiverne og har fuld forståelse for, at restriktionerne udfordrer en række virksomheder, og at de har brug for lidt ekstra fleksibilitet i den anden ende, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

    • I går kl. 20:45

      Østrig vedtager vaccinepligt under store protester: Uvaccinerede risikerer bøde på 4.500 kroner

      Fra februar får Østrig som det første europæiske land en vaccinepligt for alle borgere over 18 år. (Foto: Grafik: Nathalie Nystad)

      Et bredt flertal i Østrigs Nationalråd har i dag vedtaget et drastisk tiltag i kampen mod corona: En generel pligt for alle østrigere over 18 år til at lade sig vaccinere. Ellers vanker der store bøder.

      Dermed bliver Østrig det første europæiske land til at indføre en generel vaccinepligt.

      Modstandere kalder det en vaccinetvang, der angriber fundamentale frihedsrettigheder. Men det er lige omvendt, argumenterer regeringen med sundhedsminister Wolfgang Mückstein i spidsen: Gennem vaccinepligten kan østrigerne få deres frihed tilbage.

      - Vaccinepligten er en beslutning om at vende tilbage til at leve det liv sammen, som vi kendte før pandemien, sagde han under den ophedede debat i parlamentet.

      Vaccinepligten vil blive indført i tre faser. Fra begyndelsen af februar vil hver husstand blive orienteret skriftligt om vaccinepligten. Fra den 16. marts vil politiet foretage kontroller af borgernes vaccinestatus.

      Bliver man taget i ikke at være vaccineret, udløser det en bøde på cirka 4.500 kroner, stigende til knap 27.000 kroner ved indsigelser. Dog kan man maksimalt idømmes bøde fire gange årligt, og hvis man lader sig vaccinere inden for to uger, bortfalder bøden.

      Den tredje og sidste fase vil kun træde i kraft, hvis det bliver "epidemiologisk nødvendigt". I så fald vil myndighederne via registre udstede bøder til alle uvaccinerede.

      Cirka hver fjerde østriger er ikke vaccineret.

      Udover udsigten til bøder vil politikerne lokke flere til vaccinen med pengepræmier.

      Sammen med den omstridte vaccinepligt indledes et "vaccine-lotteri": Borgere får en kupon ved hvert vaccinestik, og hver tiende kupon vil udløse et gavekort på 500 euro - svarende til cirka 3.700 kroner.

      - Pligt er én ting, belønning og incitament en anden, sagde kansler Karl Nehammer ifølge avisen Welt tidligere i dag.

      Gavekortene er en del af en større "incitament-pakke" på cirka 10,4 milliarder kroner, der skal øge både kommuner og borgeres incitament til at hæve vaccinationsraten. Gavekortene kan for eksempel indløses på restauranter, i kulturlivet og butikker og fungerer dermed samtidig som en hjælpepakke.

      Den tredje fase af vaccinepligten, hvor ikke-vaccinerede vil få bøder automatisk, vil "i bedste fald slet ikke blive nødvendig", sagde kansler Karl Nehammer på et pressemøde søndag. (Foto: Lisi Niesner © Ritzau Scanpix)

      Selvom mange østrigere ifølge meningsmålinger generelt bakker op om vaccinepligten, er den også blevet mødt af højlydt modstand i befolkningen.

      Flere demonstrationer med op mod 40.000 deltagere har vist deres store utilfredshed med vaccinepligten, som kritikerne anser for at være et angreb på retten til selv at bestemme over egen krop. Der var også demonstrationer foran parlamentet under afstemningen i dag.

      Det nationalistiske Frihedspartiet, FPÖ, stemte som det eneste parti samlet imod vaccinepligten. Under debatten erklærede en tydeligt oprevet formand, Herbert Kickl, sig "forfærdet, lamslået og chokeret" over "den værste og mest koldhjertede regering, Østrig nogensinde har haft".

      Det er et attentat mod befolkningen. Det er vejen til totalitarisme.
      Herbert Kickl, formand for Frihedspartiet FPÖ.

      Herbert Kickl afsluttede sit følelsesladede indlæg med at konstatere, at han fortsat ikke vil lade sig vaccinere - bøder eller ej.

      Andre kritikere har opfordret til at gentænke lovforslaget, fordi omikron-varianten har vist sig mere standhaftig over for vaccinen og automatisk vil føre til en mere udbredt immunitet i befolkingen.

      En undersøgelse viser ifølge ugemagasinet The Economist, at to tredjedele af de uvaccinerede østrigere er inderlige vaccinemodstandere, der næppe vil lade sig vaccinere på trods af vaccinepligt.

      Det bakkes op af, at der ikke er sket en væsentlig stigning i antallet af første stik, siden en hård nedlukning for uvaccinerede trådte i kraft i november.

      • Siden den østrigske regering annoncerede vaccinepligten i november, har store demonstrationer hver uge fundet sted. Den 8. november demonstrerede cirka 40.000 østrigere i hovedstaden Wien mod regeringens corona-kurs. (Foto: FLORIAN WIESER © Ritzau Scanpix)
      • Under flere af demonstrationerne har der været sammenstød mellem demonstranter og politibetjente. (Foto: FLORIAN WIESER © Ritzau Scanpix)
      • "Frihed for ikke-vaccinerede", står der på demonstrantens skilt. Flere af modstanderne af en vaccinepligt kalder det "vaccinetvang" og sammenligner det med nazisternes tvangsmedicinering af nogle befolkningsgrupper. (Foto: Lisi Niesner © Ritzau Scanpix)
      1 / 3

      En lidt mere uventet kritik af loven er i denne uge kommet fra politiforbundet, der er utilfreds med, at politiet - og ikke sundhedsmyndighederne - skal stå for at kontrollere vaccinepligten.

      Forholdet mellem befolkningen og politiet er i forvejen belastet, efter betjente og borgere er stødt sammen i talrige demonstrationer og under politikontrollen med de eksisterende corona-restriktioner, lyder det fra politirepræsentanter til Kronen Zeitung.

      Østrigs nabo mod nord, Tyskland, kan meget vel blive det næste europæiske land til at indføre en generel vaccinepligt. Tyskerne halter ligesom østrigerne efter vaccineraten i resten af Vesteuropa: Knap hver fjerde tysker har endnu ikke har fået det første stik.

      Da socialdemokraten Olaf Scholz i december overtog kanslerposten fra Angela Merkel, varslede han vaccinepligt for alle voksne tyskere fra "slut februar/start marts". Og han går stadig ind for at indføre en vaccinepligt.

      - Beslutningen om ikke at lade sig vaccinere har konsekvenser for mange andre. Det er ikke en beslutning, man alene træffer for sig selv, og derfor er vaccinepligten rigtig, sagde kansler Olaf Scholz i sidste uge. (Foto: OSCAR DEL POZO © Ritzau Scanpix)

      Men trods sin fortsatte støtte til vaccinepligten, vil kansleren ikke selv fremsætte et lovforslag. Det vil han overlade til de politiske grupper i det tyske parlament, Forbundsdagen, ligesom han opfordrer alle parlamentsmedlemmer til at stemme efter egen overbevisning frem for partilinjen.

      Han forklarer sin tilbageholdenhed med en "demokratisk ledelsesstil", men hans politiske modstandere mener nærmere, at der er tale om "kujonagtig ledelsesstil" og anklager ham for at tøve, fordi der er uenighed internt i hans regering.

      Forbundsdagen tager hul på diskussionen i en særlig debat i næste uge.

      Hvis vaccinepligten skal have en effekt, skal den træde i kraft til april eller maj, betoner sundhedsminister Karl Lauterbach, der selv er epidemiolog.

      - Det skal gøres hurtigt, så vi kan nå at afværge bølgen i efteråret, og det er jo hele årsagen til at indføre en vaccinepligt, sagde han i går til programmet RTL Direkt.

      I Tjekkiet har regeringen derimod netop droppet et forslag om vaccinepligt for ældre borgere og visse faggrupper i sundhedsvæsenet for at undgå "dybere sprækker" i samfundet, skriver Reuters.

      Efter dagens afstemning i Østrigs Nationalråd, hvor 137 stemte for og 33 imod, skal vaccinepligten til afstemning i Forbundsrådet 3. februar, skriver avisen Der Standard. Men her har partierne bag vaccinepligten også stort flertal, så det anses som en ren formsag.

    • I går kl. 20:43

      Knap 4000 engelsksprogede uddannelsespladser forsvinder til sommer: Det koster vigtig arbejdskraft, frygter erhvervslivet

      Eduard Fischer-Szava fra Rumænien studerer til it-ingeniør på VIA i Horsens og har studiejob hos Greenbyte. Han er en af de studerende, der håber at få job i Danmark efter sin uddannelse. (© Greenbyte)

      Rundt om på landets uddannelsesinstitutioner forbereder de sig på, at der bliver næsten 4.000 studerende færre efter sommerferien.

      Alene hos VIA University College i Aarhus og Horsens lukker man ned for 650 engelsksprogede uddannelsespladser.

      Studiepladserne skal sløjfes som konsekvens af en aftale, der blev vedtaget i Folketinget sidste sommer. For at spare på udgifter til SU til udenlandske studerende besluttede et flertal nemlig at nedlægge 3.900 engelsksprogede uddannelsespladser på professionshøjskoler og erhvervsakademier.

      På VIA i Horsens betyder det helt konkret, at 450 engelsksprogede uddannelser ikke slås op til sommer, og i Aarhus gælder det 220.

      Reduktionen af pladser er nemlig målrettet de engelsksprogede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.

      På de uddannelser er 72 procent af de studerende engelsksprogede studerende, og det er kun 21 procent - af dem, som bliver i Danmark og arbejder efter at have afsluttet deres uddannelse, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet.

      Argumentet bag aftalen er, at der skal spares på udgifter til SU, når nu mange af de studerende alligevel tager retur til deres hjemland, når deres uddannelse er færdig.

      Men prorektor Gitte Sommer Harrits fra professionshøjskolen Via University College er ked af aftalen.

      Det er ærgerligt, at vi skal lukke så mange engelsksprogede pladser på blandt andet ingeniøruddannelserne, hvor der er stor mangel på arbejdskraft.
      Gitte Sommer Harrits, prorektor, VIA University College

      - Det er ærgerligt, at vi skal lukke så mange engelsksprogede pladser på blandt andet ingeniøruddannelserne, hvor der er stor mangel på arbejdskraft, og hvor vi kunne bidrage som en del af løsningen på det problem, siger hun.

      En af de udenlandske studerende i Horsens er 24-årige Eduard Fischer-Szava fra Rumænien. Han studerer til it-ingeniør og arbejder ved siden af hos it-virksomheden Greenbyte, og har været meget glad for både studie og job.

      - Det vigtigste for mig var at komme til et land uden korruption og nepotisme. Det er et stort problem i mit hjemland, hvor man ikke bliver bedømt på sine resultater, og hvor det handler mere om hvem, man kender.

      Studerende som Eduard Fischer-Szavaer i høj kurs hos brancheorganisationen Dansk Industri. Her er Bjarke Lind konstitueret chef for forskning, uddannelse og mangfoldighed.

      Det er en dårlig aftale, fordi det hæmmer vores virksomheder i at få fat i udenlandske studerende, der er uddannet i Danmark.
      Bjarke Lind, chef for forskning, uddannelse og mangfoldighed, DI.

      - Det er en dårlig aftale, fordi det hæmmer vores virksomheder i at få fat i udenlandske studerende, der er uddannet i Danmark. Vores medlemmer skriger i øjeblikket efter arbejdskraft, og det er en god mulighed at tage de udenlandske studerende, der er i landet, som kender det danske samfund og kan gå direkte ind på en dansk arbejdsplads, siger han.

      Bjarke Lind mener også, at det er en god forretning at betale SU til udenlandske studerende, fordi samfundet får mere igen.

      - Der er lavet flere analyser, blandt andet fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der lavede en analyse i 2018. Der skønnede de, at de internationale studerende fra alle videregående uddannelser i gennemsnit bidrager med mellem 100.000 og 350.000 kroner i gennemsnit set over et helt liv.

      Bjarke Lind mener, at mere virksomhedspraktik kunne være vejen frem til at få flere end blot hver femte udenlandske studerende til at tage job i Danmark efter endt uddannelse her.

      Det var et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Konservative og Liberal Alliance, der stod bag aftalen om at skære ned på antallet af engelsksprogede uddannelser.

      Og det gør Uddannelses- og Forskningsminister Jesper Petersen (S) fortsat.

      - Vi er nødt til at have et blik for, hvordan vi bruger danskernes skattekroner. Vi bruger nu over 500 millioner kroner om året til SU til studerende fra andre EU-lande. Dertil kommer udgifter til selve uddannelserne, og nogen kommer også på dimittend-dagpenge efter deres studier. Og der er alt for mange af dem, der ikke kommer i beskæftigelse i Danmark bagefter, siger han.

      Vi er nødt til at have et blik for, hvordan vi bruger danskernes skattekroner. Vi bruger nu over 500 millioner kroner om året til SU til studerende fra andre EU-lande.
      Jesper Petersen (S), Uddannelses- og Forskningsminister

      Jesper Petersen mener ikke, at det er danske skatteyderes opgave at betale for uddannelse for andre landes borgere, uden at vi får effekt af det på arbejdsmarkedet bagefter.

      - Der er fortsat mere end 14.000 engelsksprogede uddannelsespladser. Men optaget var blevet så højt, at vi langt overskred den aftale, vi sammen havde, for hvor mange penge, det var okay at bruge på SU til studerende fra andre EU-lande.

      Til gengæld er han enig i, at der skal gøres mere for at fastholde de udenlandske unge, der har fået en uddannelse i Danmark.

      - Der kan universiteter og erhvervsliv gøre langt mere for at have fokus på at fastholde dem og få dem ind i dansk erhvervsliv, i stedet for at de får en uddannelse og SU her og så rejser ud igen, siger Jesper Petersen.

      Den politiske aftale indebærer, at partierne vil acceptere SU-udgifter på cirka 450 millioner kroner.

      På virksomheden Greenbyte i Horsens er direktør Ulrik Nejsum Madsen bekymret ved udsigten til færre udenlandske studerende. Cirka halvdelen af de ansatte i it-virksomheden er udlændinge, og det er især programmører, Greenbyte leder efter.

      - De fleste af dem, vi får ind, er udlændinge, så jeg tror, at det bliver svært for os at ansætte nye folk i fremtiden. Det tager da en stor del af ansøgerfeltet væk, siger han.

      Det er ikke hver gang, virksomheden har et jobopslag, at der overhovedet kommer en ansøgning fra en dansker, forklarer Ulrik Nejsum Madsen. Han afviser argumentet om, at der skal spares på SU-udgifter til udenlandske studerende, blot fordi mange af dem tager retur efter endt uddannelse.

      - Jeg har lært dansk og vil gerne bruge det, og Danmark har givet mig mulighed for at få et godt job.
      Eduard Fischer-Szava, rumænsk it-ingeniørstuderende på VIA Horsens

      - Det virker, som om man har kigget helt isoleretSU’en og tænkt, at det er sør’me en stor udgift. Men jeg synes, at der mangler en masse ting i det regnestykke. Mange af dem bliver her og bidrager til samfundet, og alene der tror jeg, at vi har tjent den SU hjem igen, siger Ulrik Nejsum Madsen.

      At have et studenterjob i en dansk virksomhed er i hvert fald vigtigt for Eduard Fischer-Szava fra Rumænien. Han føler sig nemlig godt modtaget på sin danske arbejdsplads.

      - Kollegerne er meget venlige, og alle vil gerne høre, hvis man kommer med en ny idé. Og hvis den er god nok, så bliver den implementeret.

      Eduard Fischer-Szava er en af de studerende, der gerne vil blive boende i Danmark, når han er færdig med sin uddannelse.

      - Jeg har lært dansk og vil gerne bruge det, og Danmark har givet mig mulighed for at få et godt job.

    • I går kl. 20:40

      Søskendepar var sekunder fra at score knap en halv million i Løvens hule - pludselig trak investor sig

      Linh og Maily Phan er søskende og deltager i 'Løvens hule' med deres powerbank-løsning til mobiltelefoner. (Foto: Peter Langkilde © DR)

      450.000 kroner.

      Så meget var erhvervskvinden Mia Wagner villig til at investere i søskendeparret Maily og Linh Phans virksomhed Get Lit, som tilbyder to go-udlejning af powerbanks til mobiltelefoner, da de stillede op i ugens udgave af DR1-programmet 'Løvens hule'.

      Mia Wagners bud kom efter, at Maily og Lihn Phan havde takket nej til hendes fællesbud med "medløven" Jacob Risgaard på i alt 750.000 kroner.

      Men i sidste sekund trak Mia Wagner så alligevel sit solobud tilbage med ordene: "Jeg tror, vi skal droppe det her".

      For hun var blevet irriteret. Ikke på de to søskende som personer, men over de spørgsmål, de stillede, efter hun havde sagt, at de sammen skulle finde på en god abonnementsmodel til deres virksomhed.

      - Det har jeg en hel del erfaringer med, sagde den erfarne erhvervskvinde.

      Og her gik det galt.

      - Hvilke eksempler har du, spurgte Maily Phan.

      - På abonnementsforretninger? Jeg har jo gennem min familie over 20 års erfaring med at udvikle online abonnementsforretninger. Så jeg har en del, svarede Mia Wagner, som er tidligere administrerende direktør i familiens Freeway-koncern, der står for sites som dating.dk og lejebolig.dk.

      Linh og Maily Phan er født og opvokset i Hjørring i en søskendeflok på fire. Deres forældre kom til Danmark som vietnamesiske bådflygtninge i 1984. Flere af deres familiemedlemmer har været eller er stadig selvstændige, så iværksættergenet ligger til familien. (Foto: Peter Langkilde © DR)

      Herefter spurgte Lihn Phan, om Mia Wagner ville lægge tid og kræfter i projektet.

      - Nej. Jeg investerer for ikke at lave noget... Ej, selvfølgelig vil jeg lægge tid og kræfter i projektet, sagde Mia Wagner.

      - Hvordan ville det være konkret på en uge arbejdsmæssigt, spurgte Maily Phan så.

      Og her var det, at "hunløven" fik nok af spørgsmålene og trak sit bud tilbage.

      Se situationen her:

      Til dr.dk forklarer Mia Wagner i dag, at hun syntes, forretningsmodellen bag de to søskendes virksomhed havde flere svagheder, og at hun helst så flere løver gå sammen og løfte opgaven. Og derudover mener Mia Wagner, at søskendeparret virkede uforberedte.

      - Jeg bliver altid særligt opmærksom, når jeg oplever, iværksætterne ikke har forberedt sig tilstrækkeligt, før de går ind i hulen, hvilket spørgsmålene til min baggrund indikerede. Set i det lys så jeg ikke nogen grund til at gå videre i forhandlingerne, siger hun.

      Maily og Lihn Phan kan godt se, at det måske kan fremstå sådan. Men de forklarer, at de ikke var uforberedte.

      - Vi var nervøse derinde. Det hele gik rigtigt hurtigt, siger Lihn Phan.

      Hvorfor stillede I Mia Wagner de spørgsmål?

      - Det var af ren nysgerrighed. Det var ikke for at stille spørgsmålstegn ved hendes engagement, men for at vide hvor meget tid vi kunne få glæde af hende. Vi ville bare høre: "Hey, hvordan vil en typisk uge se ud sammen". Men det blev nok forstået på en forkert måde, erkender Maily Phan.

      Søskendeparret er især ærgerlige over, at de kan have givet det indtryk, at de ikke vidste, hvad Mia Wagner står for.

      - Vi har kæmpe respekt for Mia Wagner, og vi er kede af, at det blev tolket på en forkert måde. Vi vidste jo godt, hvad hun har skabt af abonnementsforretninger. Klappen gik ned, det var min fejl, siger Maily Phan.

      Midt i optagelserne af 'Løvens hule' ringede Maily og Lihn Phans mor til dem. Tilfældigvis var deres telefon havnet på erhvervsmand Jesper Buchs bord, så han tog den og talte kort med moren - til stor morskab for hele studiet. (© United/DR)

      Fortryder I, at I takkede nej til det første bud fra Mia Wagner og Jacob Risgaard?

      - Lige bagefter tænkte vi da: "Wow, har vi truffet det rigtige valg?". Så lige der føltes det ærgerligt, at vi ikke fik investorerne ind. Men vi valgte at se fremad og tage det med, som vi lærte af 'Løvens hule', siger Maily Phan.

      - Selvom det måske ikke fremstår sådan på tv, var vi meget taknemmelige og beærede over deres bud - og det betød, at vi gik derfra med fornyet gåpåmod og energi, som Lihn Phan siger.

      For Maily og Linh Phan nøjedes ikke blot med at hoppe op på hesten igen, efter de fik nej i 'Løvens hule'; de satte i fuld galop og blev endnu mere målrettede.

      Det hårde arbejde gav pote, og i dag er det lykkedes dem at få fem investorer til at smide penge i deres firma - som i oven købet har betydet, at firmaet har fået hævet sin værdiansættelse til mere end de tre millioner, som "løverne" vurderede virksomheden til.

      - Af respekt for vores investorer kan vi ikke sige præcise tal, men det er en betydeligt større værdiansættelse, vi har fået nu, i forhold til hvad de tilbød i 'Løvens hule', siger søskendeparret.

      De har dog også måttet afgive mere end de 15 procent, de var villige til at gå af med i programmet, og det var noget af det, de lærte i 'Løvens hule'; at de nok måtte gå på kompromis på det område.

      - Selvom vi ikke gik derfra med en investering, var det stadig en personlig sejr, fordi vi startede med at få tilbud. Det gav motivation til at blive ved, og i dag står vi stærkere end nogensinde, siger Maily Phan. (Foto: Peter Langkilde © DR)

      Med de nye investeringer er virksomheden nu vokset til 12 ansatte. Forretningen har været meget på standby på grund af coronalockdown, men alligevel viser omsætningen en stigning på 20 procent, siden de stod i 'Løvens hule'. Og de har fuldt fokus på at gøre klar til genåbningen, der sker lige nu.

      - Vi har en klar struktur og plan for, hvad der sker, nu når Danmarks cafe- og byliv åbner igen. Vores 2022-plan er at få ladestationer ud 1.000 steder, primært i storbyerne. Og så er vi allerede nu begyndt at kigge på en pilottest i udlandet, siger Lihn Phan.

      - Det var generelt en mega god og kæmpe lærerig oplevelse at være i 'Løvens hule'. Vi har samlet et stærkt hold af nye investorer, og det er vi ikke sikre på, vi havde fået gjort, hvis vi ikke havde været med i programmet. Vi er meget glade og taknemmelige for, hvor vi står i dag, siger Maily Phan.

      Hos Mia Wagner er der heller ingen hard feelings. Tværtimod.

      - Jeg har gennem mit netværk erfaret, de har fået et hold dygtige investorer med ombord, og jeg ønsker dem stort held og lykke, siger hun.

    • I går kl. 20:31

      Elefanten Bora med unik tvillingfødsel - ikke set siden 2006

      • Elefanten Bora har fået tvillinger, hvilket er en unik fødsel, der ikke er set i området siden 2006. (Foto: JANE WYNYARD © Ritzau Scanpix)
      • Det er kun en procent af elefantfødslerne, der ender med tvillingefødsler. (Foto: JANE WYNYARD © Ritzau Scanpix)
      1 / 2

      I reservatet Samburu i Kenya fik turguider sig pludselig en kæmpe overraskelse, da de så elefanten Bora. Hun havde nemlig ikke bare en enkelt elefantunge ved sig - hun havde fået tvillinger. Det skriver BBC.

      Den lokale organisation 'Save the Elephants' siger, at tvillingeelefanter kun sker ved én procent af fødslerne, og det er første gang, at de ser det siden 2006.

      De krydser nu fingre for, at både bror og søster overlever, da det ofte er set, at moren ikke har nok mælk til begge kalve.

      Afrikanske elefanter har den længste drægtighedsperiode blandt pattedyr. De bærer deres unger i næsten 22 måneder og føder omkring hvert fjerde år.

    • I går kl. 20:08

      LÆS SVARENE fra Løkke, Kjærsgaard, Lidegaard og Dragsted: 'Målet er ikke, at alle partier skal være ens eller enige'

      (© DR/Søren Winther Nørbæk)
    • I går kl. 19:36

      Nyt AGF-stadion kommer til at have plads til 20.000 og koste over en halv milliard

      Når Superligaklubben AGF rykker ind på klubbens planlagte nye hjemmebane, så bliver det et stadion med plads til 20.000 tilskuere og en pris på næsten 600 millioner danske kroner.

      Det oplyser Kongelundens Sekretariat ifølge Aarhus Stiftstidende.

      Kongelunden er det område, hvor AGF's nuværende hjemmebane, Ceres Park, ligger, og den nye hjemmebane vil også ligge i området.

      AGF vil selv spytte 100 millioner i projektet, mens donationer fra Lind Invest og Salling Fondene hver udgør 250 millioner, som Aarhus Kommune også matcher.

      Efter planen skal det nye stadion stå færdigt i 2026.

    • I går kl. 19:07

      Østrig vedtager vaccinepligt: Bøder på 4.500 kroner til uvaccinerede

      Som det første europæiske land har Østrig i dag vedtaget en vaccinepligt for alle over 18 år.

      Pligten bliver indført i tre faser. Fra begyndelsen af februar vil hver husstand blive orienteret skriftligt om vaccinepligten.

      Fra den 16. marts vil der blive foretaget kontroller af borgernes vaccinestatus. Er man ikke vaccineret, udløser det en bøde på cirka 4.500 kroner, stigende til knap 27.000 kroner ved indsigelser.

      Den tredje fase vil kun træde i kraft, hvis det bliver "epidemiologisk nødvendigt". I så fald vil myndighederne via folkeregistret udstede bøder til ikke-vaccinerede.

      Samtidig indledes et "vaccine-lotteri": For hvert vaccinestik får man en kupon, og hver tiende kupon giver et gavekort på cirka 3.700 kroner til fx restauranter, butikker og kulturliv.

    • I går kl. 19:03

      Den forsvarende mester flopper og er ude af de afrikanske fodboldmesterskaber

      Algeriet er ude af det afrikanske fodboldmesterskab, Afcon, efter et 3-1-nederlag i den tredje og sidste gruppekamp mod Elfenbenskysten.

      Dermed er Algeriets forsøg på et forsvar af Afcon-titlen fra 2019 slut allerede efter gruppespillet.

      Franck Kessié fra AC Milan og Ibrahim Sangare fra PSV scorede for Elfenbenskysten i første halvleg, mens Nicolas Pepe fra Arsenal gjorde det til 3-0 kort efter pausen.

      Algeriets store profil, Manchester City-spilleren Riyad Mahrez misbrugte et straffespark efter en time, og så hjalp det lige lidt, at Sofiane Bendebka fik reduceret til 1-3 med et kvarter igen.

      Med sejren vinder Elfenbenskysten gruppen og sikrer en plads i ottendedelsfinalerne.

    • I går kl. 18:30

      På onsdag vil regeringen give svar på, hvilke restriktioner der forlænges efter 31. januar

      På onsdag kan vi forhåbentlig få svar på, hvilke af de nuværende coronarestriktioner der forlænges eller ophæves efter 31. januar.

      Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

      Regeringen har bedt Epidemikommissionen om at vurdere, om situationen tillader, at man kan lempe restriktionerne yderligere. Samtidig skal kommissionen vurdere kategoriseringen af covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

      - Trods høje smittetal ser vi en opmuntrende udvikling i antallet af indlæggelser, særligt på intensiv. Det skyldes ikke mindst den store vaccinetilslutning, hvor Danmark er blandt de lande i verden, der er længst fremme med 3. vaccinestik. Det giver et solidt grundlag for epidemikontrol, siger Sundhedsminister Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.

      Regeringen modtager Epidemikommissionens indstilling i starten af unæste uge.

    • I går kl. 18:24

      Hver tredje coronapatient er indlagt med noget andet

      Andelen af patienter, som er indlagt på grund af covid-19-sygdom, er faldet fra 70 procent i uge 51 til 65 procent i uge 52. Det fremgår af data fra en ny tendensrapport, skriver Statens Serum Institut.

      Dermed var lidt over hver tredje coronapatient indlagt på grund af anden diagnose.

      Rapporten kommer samtidig med, at smitteantallet per døgn nåede sit højeste i dag, hvor tallet passerede 40.000 smittetilfælde på 24 timer.

      - Den udbredte samfundsmitte medførte et fald i andelen af indlæggelser, der sker på grund af covid-19, og en stigning i andelen, som er testet positiv, men som indlægges med en "anden diagnose", skriver SSI.

      En tidligere rapport fra SSI viser, at andelen i december var 73 procent mod 75 procent i oktober og november.

    • I går kl. 18:20

      Ekspert ser tegn på en ny fødevarekrise: 'Der vil komme markante prisstigninger'

      Du skal nok vænne dig til at give et par kroner mere for din ost. (Foto: Thea Bjørn)

      Du har helt givet hørt eller selv mærket på egen krop, at priserne på el og naturgas er steget massivt hvilket har ført til, at mange danskere har fået beskåret deres månedlige rådighedsbeløb med flere tusinde kroner.

      Og nu kan det være, at de danske forbrugere skal forberede sig på at finde yderligere luft i budgettet.

      Alt tyder nemlig på, at det bliver markant dyrere at fylde køleskabet op med madvarer i løbet af i år.

      Det vurderer Henning Otte Hansen, som er seniorrådgiver ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

      Der har nemlig længe luret prisstigninger, men indtil videre er de danske forbrugere gået nogenlunde fri. Faktisk steg fødevarepriserne blot med 1,9 procent fra december 2020 til december 2021.

      Nu går den dog ikke længere. Supermarkederne og andre fødevarebutikker kommer til at sætte prisen op. Og det er ikke bare småpenge, danskerne skal finde i sparebøssen for at betale ekstraregningen, lyder det fra Henning Otte Hansen.,

      - Der vil komme en markant prisstigning på vores fødevarer, fordi råvarepriserne er steget. Når råvarepriserne stiger, så vil der altid komme prisstigninger på fødevarerne, siger han og fortsætter:

      - Og når vi nu ser stigende energipriser, så vil det også føre til yderligere prisstigninger de kommende måneder, da supermarkedskæderne for eksempel skal bruge flere penge på at køle deres varer ned, siger Henning Otte Hansen og peger også på andre negative prisfaktorer som besværlig transport og dårlig høst.

      Hvordan skal man forholde sig som forbruger, når man nu kan ind i de her prisstigninger?

      - Det er meget afhængigt af, hvad man vælger af fødevarer. På svinekød ser man næsten ikke nogen stigning, på grøntsager ser man en mindre prisstigning og mælk er noget dyrere, siger han.

      En af de primære årsager til, at der kan lande en ekstraregning på danskernes bord, er de stigende priser på råvarer rundt omkring i verden, forklarer Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet.

      - Der er tegn på en ny prisboble eller fødevarekrise. Alle de væsentlige landbrugsråvarer er steget i pris, og råvarer som korn, foder, gødning og kød er steget med 40 procent siden midten af 2020, siger han.

      Flere supermarkedskæder har da også allerede flere gange pointeret, at prisstigninger på fødevarer er uundgåelige. Helt tilbage i oktober sidste år lød det samstemmende fra Salling Group, Coop og Lidl i Børsen, at kunderne skulle forvente stigende priser.

      - Vi bliver nødt til at sende regningen videre til kunderne, og det vil afspejle sig i priserne for forbrugerne, sagde Coops informationsdirektør, Jens Juul Nielsen, dengang.

      Hos ostehandleren Klingenberg Ost & Delikatesser i Odense mærker de, at deres udgifter gradvist stiger og stiger.

      Udgifterne på emballage er steget cirka 50 procent på et år, og udgifterne til elektricitet er femdoblet, fortæller direktør og medejer Kaj Jørgensen.

      Og derfor er de nødsaget til at hæve priserne på alt fra manchegoen, mascarponen, mozzarellaen og myseosten.

      - Der kommer prisstigninger på det hele. Vi skal være her i fremtiden, så det betyder prisstigninger, men ikke mere end hvad der er nødvendigt, siger Kaj Jørgensen.

      Ostene hos specialforretningen er allerede steget 10 til 15 procent, og man har ligeledes varslet prisstigninger i både februar og marts.

      Hvornår tror du, at priserne begynder at falde igen?

      - Jeg tror ikke, at det bliver i 2022. Jeg tror, at vi skal ind i næste år, før priserne stabiliserer sig eller falder, siger Kaj Jørgensen, der ikke frygter, at kunderne vil vende dem ryggen.

      - Folk vil stadig gerne have en god kvalitet, siger han.

      Direktør og medejer af Klingenberg Kaj Jørgensen. (Foto: Thea Bjørn)

      Ifølge Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet skal osteelskere og andet godtfolk ikke regne med, at den potentielle fødevarekrise er overstået med et snuptag.

      - Der vil være en større prisusikkerhed i måske flere årtier. Der er et stigende forbrug af fødevarer, befolkningen vokser, og det er blevet sværere og sværere at producere mere kan give prisvariationer, siger han, men pointerer også, at den teknologiske udvikling gør, at priserne på sigt vil falde.

      Og når så råvare- og fragtpriserne på verdensmarkedet igen falder, så skal de danske forbrugere stadig væbne sig med tålmodighed.

      - Det vil gå langt mere trægt med, at priserne skal falde igen. Det har tidligere erfaringer fra andre prisbobler tydeligt vist mig, og det er typisk hos supermarkederne, at de formår at købe billigere ind, men stadig holde prisen høj, siger han.

    Mere fra dr.dk