Nyheder
19. aug 2014

DIN MENING Er vi gået for langt i jagten på den perfekte krop?

Træning, træning og atter træning. Det er hårdt at jagte den perfekte krop. Men går vi nogen gange for vidt? (© Colourbox)

Komplekserne over vores kroppe lever i bedste velgående. For eksempel mener 49 procent af alle kvinder ikke, at de lever op til kropsidealet i samfundet.

Forventningerne til, hvad vi gør for at opnå en pænere krop, er blevet mere ekstreme over de sidste årtier. Det fortæller ph.d.-studerende Lise Dilling-Hansen, der forsker i kropskultur på Aarhus Universitet.

- Det er blevet en uskreven regel, at mænd og kvinder skal gøre noget ud af deres kroppe. I takt med at både fitness, botox og brystoperationer er blevet allemandseje, er der en forventning om, at det er noget, folk skal benytte, siger hun.

For nogle bliver jagten på idealkroppen en besættelse, når de for eksempel får lavet den ene plastiske operation efter den anden, eller når de bliver afhængige af hård, fysisk træning.

Psykolog Henrik Tingleff forklarer, at normalitetsbegrebet kan forskyde sig, når man bliver optaget af noget.

- Der skal mere til, før det er unormalt, siger han.

Men hvad mener du: Er vi dansker gået for vidt i vores kropsdyrkelse? Deltag i debatten herunder:

Nyheder

  1. I går kl. 23:38

    23 personer kan være døde af Ebola i Uganda

    Uganda er ramt af et udbrud af ebolavirus, og det har efter alt at dømme kostet 23 mennesker livet. Det skriver Verdenssundhedsorganisationen WHO i en pressemeddelelse.

    5 af de 23 dødsfald er blandt personer, der var bekræftet smittet med ebola, mens resten sandsynligvis var smittet.

    Den 20. september erklærede ugandiske myndigheder, at der var et udbrud af ebola i landet, og siden er der fundet 18 bekræftede tilfælde og 18 sandsynlige tilfælde i tre forskellige regioner i det østafrikanske land.

    13 personer, der er bekræftet smittet med virusset, er indlagt på hospitalet.

    Ebolatilfældene er forårsaget af den type af ebolavirus, der kaldes Sudan.

  2. I går kl. 23:29

    Tusindvis af colombianere demonstrerer mod præsidentens nye skattereform

    • Fingeren siger vist det hele. (Foto: Ernesto Guzmán Jr © Ritzau Scanpix)
    • Utilfredsheden er til at spore blandt demonstranterne. (Foto: LUISA GONZALEZ © Ritzau Scanpix)
    • Flere tusinde mennesker er på gaden lige nu. (Foto: JOAQUIN SARMIENTO © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Flere tusinde demonstranter er lige nu på gaden i Bogota i Colombia for at vise deres utilfredshed med den skatte-og velfærdsreform, som præsident Gustavo Petro har fremlagt.

    Demonstrationerne finder sted kun 50 dage efter, han er trådt ind i embedet som landets leder, og reformen har skabt harme, da den blandt andet medfører højere skatter for alle dem, som tjener mere end 17.500 kroner om måneden.

    Det skriver Reuters.

    Med den nye reform vil Gustavo Petros sørge for, at staten tjener lidt over 43 milliarder kroner. Penge, der skal bruges til velfærd.

  3. I går kl. 22:55

    Italien vandt og knuste ungarernes drøm om gruppesejr

    Federico Dimarco scorede kampens andet mål. (Foto: Zsolt Szigetvary © Ritzau Scanpix)

    Det flød med følelser, da Ungarn mandag aften måtte se sig slået 2-0 af Italien i den afgørende kamp om førstepladsen i Nations Leagues gruppe 3.

    Italien sværmede om Ungarns felt i begyndelsen af kampen, og efter 28 minutter kom målet.

    Adam Nagy lagde bolden tilbage til Gulácsi, men afleveringen var for blød. Wilfried Gnonto overrumplede Gulácsi, og så dukkede Raspadori op, snuppede bolden og sendte den i mål.

    Anden halvleg fik en hæsblæsende indledning.

    Efter fem minutter opstod der paniske tilstande i den italienske defensiv, da ungarerne tre gange i én sekvens var tæt på at score. Gianluigi Donnarumma i målet reddede Italien.

    Få øjeblikke senere viste italienerne, at deres kvalitet foran målet bare er større end værternes.

    Bryan Cristante viste overblik og fandt Federico Dimarco ved bageste stolpe.

    Efter gruppesejr over Ungarn, Tyskland og England er Italien nu klar til Final 4-stævnet, som bliver afviklet næste sommer.

    /ritzau/

  4. I går kl. 22:16

    Carlsen anklager skakmodstander: Har snydt mere end han indrømmer

    Tre runder inde i den ni runder lange og traditionsrige turnering Sinquefield Cup valgte den norske skakstjerne Magnus Carlsen at trække sig efter et nederlag til den 19-årige amerikaner Hans Niemann.

    Og få dage senere opgav han så en kamp mod amerikaneren efter bare ét træk i en onlineturnering. Siden har spekulationerne rumsteret i skakverdenen, og de blev ikke mindre af, at den norske verdensmester har insinueret, at Hans Niemann snød ved den første turnering.

    Nu er insinueringerne dog blevet til reelle anklager.

    For på Twitter skriver Magnus Carlsen her til aften, at han tror, "at Niemann har snydt mere - og mere nyligt - end han offentligt har indrømmet."

    - Hans fremskridt ved brættet har været usædvanlige, og gennem hele vores kamp i Sinquefield Cup havde jeg den opfattelse, at han ikke var anspændt eller fuldt koncentreret om spillet ved de kritiske træk, mens han udspillede mig med sort på en måde, som jeg tror, kun en håndfuld spillere er i stand til, skriver Magnus Carlsen.

    Her ses Magnus Carlsens opslag på Twitter.
  5. I går kl. 21:43

    Iransk menneskerettighedsgruppe: Mindst 76 demonstranter er døde i Iran

    Demonstrationerne i kølvandet på en ung kvindes død i Iran i sidste uge har allerede kostet mange mennesker livet.

    Den iranske menneskerettighedsgruppe IHRNGO fortæller, at mindst 76 demonstranter er blevet slået ihjel.

    Gruppens leder Mahmood Amiry-Moghaddam fortæller, at både videomateriale og de mange lig viser tegn på, at der er blevet skudt direkte på demonstranter, og at der er tale om en international forbrydelse.

    - Vi kommer med det her opråb til det internationale samfund i et håb om, at de vil vise beslutsomhed og stoppe den torturen og drabene på demonstranter. Verden er nødt til at beskytte det iranske folk og deres krav på basale rettigheder, siger han.

  6. I går kl. 20:58

    Zelenskyj: Yderligere to gravpladser fundet i Izjum

    I starten af september genvandt Ukraine den nordøstlige by Izjum efter mere end seks måneder under russisk kontrol.

    Og nu fortæller den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at man har fundet yderligere to gravpladser i byen, som indeholder flere hundrede lig.

    Det skriver Reuters.

    Tidligere i september fandt de ukrainske myndigheder en stor gravplads med 436 lig.

    En undersøgelse af disse viser, at størstedelen led en voldsom død, og ifølge Reuters fandt man beviser på, at mindst 30 af dem var blevet tortureret.

  7. I går kl. 20:57

    Brostrøm fastholder: Sundhedsstyrelsens anbefalinger har ikke ført til underdosering af coronavaccine

    Sundhedsstyrelsen direktør, Søren Brostrøm, siger til DR, at han er stolt af den danske vaccineindsats. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, står fortsat fast på, at der ikke har været en systematisk underdosering med coronavaccine fra Pfizer-BioNTech. Det udtaler Søren Brostrøm i en pressemeddelelse.

    - Alle der er blevet vaccineret mod covid-19 i Danmark har fået den dosis, som vaccinerne er godkendt til, hvis vores retningslinjer er blevet fulgt, siger Søren Brostrøm.

    Udtalelsen kommer, efter DR i går fortalte, at anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen har ført til, at omkring tre millioner danskere har fået cirka 10 procent mindre vaccine, end Pfizer-BioNTech-vaccinen er godkendt til.

    En historie, DR baserer på et forsøg fra Teknologisk Institut og interne dokumenter fra myndighederne.

    DR har vist pressemeddelelsen fra Sundhedsstyrelsen til Ole Frilev Olesen. Han er affilieret professor ved Københavns Universitet og direktør for organisationen The European Vaccine Initiative, der forsker i vacciner.

    Han er uforstående for, at Sundhedsstyrelsen bliver ved med at afvise, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer har ført til underdosering.

    - Jeg synes, at Sundhedsstyrelsen skal kigge sig selv i øjnene og overveje, om det ikke ville klæde dem at komme ud og række hænderne op og sige, at vi har formentligt gjort en fejl her. Vi har udsendt nogle retningslinjer, som har ført til en systematisk underdosering, siger Ole Frilev Olesen og tilføjer:

    - Ikke fordi det sandsynligvis har haft den store betydning med hensyn til beskyttelse af befolkningen, men fordi det vil klæde myndighederne at være ærlige omkring det her, fordi det vil genoprette tilliden til dem.

    I den godkendelse, det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har givet Pfizer-BioNTechs vaccine ”Comirnaty”, står der, at der ”gives 30 mikrogram (0,3 mL red.) pr. dosis”.

    Og i det godkendte produktresume fra producenten Pfizer står, at ”Uanset typen af sprøjte og kanyle skal hver dosis indeholde 0,3 ml vaccine.”

    I pressemeddelelsen fra i dag lyder det fra Sundhedsstyrelsen, at det ikke er et krav om, at den fulde dosis på 0,3 mL kommer ind i kroppen:

    ”Produktresumeerne understreger, at korrekt dosering er ved aflæsning af f.eks. 0,3 ml, men der er netop ikke krav om, at den faktiske dosis i patienten også er præcist 0,3 ml.”

    Ole Frilev Olesen er uforstående overfor den måde, som Søren Brostrøm forstår vaccinedosis på.

    - Jeg ved ikke, hvorfor de siger, at der ikke har været et krav om det. En vaccine er godkendt på basis af den mængde, der skal indgives i kroppen.

    - Og i selve produktresumeet er det forholdsvis klart, at der siges, at vaccinen er godkendt på baggrund af, at der skal gives 30 mg vaccine til personer, der skal vaccineres, hvilket de får ved at få 0,3 ml vaccine, siger han.

    Tysklands sundhedsministerium har over for DR også fremhævet vigtigheden af, at den dosis, der kommer ind i kroppen, er 0,3 ml. vaccine.

    - Vi har understreget, at den vaccinerende læge har ansvar for i hvert enkelt tilfælde at sikre, at den mængde vaccine, der indgives, rent faktisk udgør 0,3 ml vaccine, skriver det tyske sundhedsministerium.

    Med pressemeddelelsen fastholder Sundhedsstyrelsen også sin uenighed med Statens Serum Institut (SSI).

    Statens Serum Institut fremhævede i en advarsel i april 2021, at det var vigtigt, at der kom 0,3 mL ind i kroppen – og ikke bare op i sprøjten.

    - Vi skal anvende metoder som ikke systematisk underdoserer. Det betyder, at mængden af injiceret dosis skal fordele sig omkring 0,30 og ikke 0,29 (…), skrev faglig direktør hos SSI, Anne-Marie Vangsted, blandt andet.

    Netop fordi der med Sundhedsstyrelsens metode gik vaccine til spilde mellem optræk og injicering i patienten, skulle der ifølge Anne-Marie Vangsted trækkes mere vaccine op i sprøjten for at undgå underdosering. Og det har hun siden fastholdt i en mail til DR.

    - Statens Serum Institut vurderede, at hvis man optrak 0,32 mL i sprøjten, så kunne man sikre, at den vaccinerede modtog 0,30 mL som anbefalet. Med denne metode var der således ikke tale om en underdosering, skriver hun til DR.

    Men det afviser Søren Brostrøm i dagens pressemeddelelse.

    - Hvis vi konsekvent havde opmålt f.eks. 0,32 mL, og dermed reelt fraveget produktresumeet, så havde det formentlig medført en systematisk overdosering, skriver han.

    Sundhedsstyrelsens retningslinjer og notater for håndtering af vacciner mod coronavirus viser, at Sundhedsstyrelsen gennem et år anbefalede landets vaccinationssteder at trække syv doser op af hætteglassene frem for de seks doser, som Pfizer og EMA har godkendt vaccinen til.

    Et par af eksemplerne, der er fra maj 2021, lyder sådan her:

    Sundhedsstyrelsens officielle retningslinjer fra maj 2021. Her anbefales det første gang at benytte den særlige metode. Anbefalingen blev bibeholdt i de efterfølgende versioner af retningslinjerne helt frem til 17. maj 2022. (© DR)

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der off-label udtages det maksimale antal fulde doser af et multidosis hætteglas (for Comirnaty 7 doser …).”

    Og

    Sundhedsstyrelsen understreger i dette notat, at det altid bør være målet at udtage det maksimale antal doser fra et multidosis hætteglas (7 doser (Comirnaty).”

    Sundhedsstyrelsen bekræfter i sin pressemeddelelse, at Sundhedsstyrelsen gik udover Pfizer-BioNTech-vaccinens produktresume.

    - Der, hvor vi fraveg fra produktresumeet, var ved at sige, at man godt kunne trække flere doser ud af ampullen, end fabrikanten kunne garantere. Men vi gjorde det netop på en måde, hvor vi understregede, at der altid skulle være tale om fulde doser på 0,3 ml, siger Søren Brostrøm.

    DR har talt med flere eksperter i vacciner og immunsygdomme. De vurderer, at underdoseringen ikke har haft en betydning for Pfizer-BioNTech-vaccinens effekt. Omvendt vil flere af dem ikke afvise, at det har haft en betydning, da det ikke har været undersøgt.

  8. I går kl. 20:52

    'Putins kok' vedkender sig berygtede lejesoldater: 'Putin kommer til at ligne Komiske Ali'

    Billede af Vladimir Putin og Jevgenij Prigozjin tilbage i 2010. Dengang leverede sidstnævnte mere mad end lejesoldater til Rusland. (Foto: ALEXEY DRUZHININ © Ritzau Scanpix)

    Når Ruslands foretrukne lejehær, militærfirmaet PMC Wagner, har trukket et blodigt spor af krigsforbrydelser efter sig i både Afrika og Ukraine, så har pilen peget på en mand.

    Jevgenij Prigozjin eller 'Putins kok', som han også er kendt som.

    Præsident Putins nære ven har gang på gang afvist sine forbindelser til Wagner-gruppen, men afvisningerne har i tiltagende grad klinget hult.

    Ikke mindst da en video af Jevgenij Prigozjin dukkede op, hvor han er i fuld gang med at rekruttere nye medlemmer til Wagner-gruppen i et russisk fængsel.

    Her kan du se videoen, hvor det angiveligt er manden bag Wagner-gruppen, der rekrutterer soldater blandt fanger.

    Nu er det da også slut med at afvise påstandene. I en meddelelse delt på sociale medier af Prigozjins firma, slår han fast, at det var ham, der grundlagde lejehæren tilbage i 2014, skriver Reuters.

    - Jeg rensede selv de gamle våben, sorterede de skudsikre veste og fandt de specialister, der kunne hjælpe mig. Fra det øjeblik, 1. maj 2014, var en gruppe patrioter født, kaldet Wagner-bataljonen, lyder det.

    Dermed toner Wagner-hærens stifter rent flag, men han kommer næppe til at overraske nogen, der har beskæftiget sig bare perifært med Prigozjins gøren og laden. Heller ikke Niklas Møller Rendboe, der er projektforsker på Forsvarsakademiet og har beskæftiget sig indgående med Wagner.

    - Det var lidt det, jeg havde ventet på. Det er kulminationen på en tendens, der har været længe, hvor Rusland i højere og højere grad har omfavnet Wagner, siger han.

    Her peger han blandt andet på, at hvor det officielle Rusland for år tilbage helt benægtede eksistensens af Wagner-gruppen, så har lejehæren nu fået en central rolle i Ruslands krig.

    Fordi man først nu har igangsat en mobilisering af den russiske befolkning, har man været dybt afhængig af at kunne skaffe tropper gennem den private lejehær.

    Det har betydet, at Wagner har fået lov til at rekruttere i fængsler, har åbnet flere rekrutteringskontorer og fylder også flere russiske byer med reklamebannere.

    Rekrutteringsplakat for Wagner-gruppen i Yekaterinburg med teksten "Orkester Wagner venter på dig". Billedet er delt af en bruger på Twitter.

    Prigozjin har arbejdet sig den lange vej fra indsat i de fængsler, han nu rejser rundt og hverver i, til en uhyre vigtig spillebrik på Putins skakbræt.

    Og det er måske også i hans ambition, at man skal finde grunden til, at han nu fortæller sandheden om sit forhold til Wagner-gruppen, mener Niklas Møller Rendboe.

    - Han vil gerne ud at sige; jeg er en stor mand, og Wagner er mit produkt, og det er jeg stolt af.

    - Han er begyndt at blive en mere offentlig person, og jeg tror, at han kommer til at gå over i historiebøgerne, fortæller Niklas Møller Rendboe.

    Han mistænker også Prigozjin for længe at have haft lyst til at høste hæderen for Wagner-gruppens indsats.

    - Tidligere på året blev han konfronteret med noget omkring Mali (hvor Wagner-gruppen er tilstede, red.) af nogle journalister, og her holdt han stor monolog, hvor det tydede meget på, at han gerne ville ud og tage credit for det her.

    Hvem har holdt ham fra det?

    - Det har nok været Kreml. Jeg tror, at udmeldingen er 100 procent koordineret med Putin, lyder analysen.

    Tilbage står så spørgsmålet: Hvor længe kan Putin blive ved med at holde fast i den officielle forklaring om, at Wagner handler uafhængigt af den russiske stats ønsker?

    - Når man først får trukket tæppet væk under Prigozjin, så kommer Putin jo til at ligne Komiske Ali, der står og benægter det åbenlyse, siger Niklas Møller Rendboe.

    Komiske Ali for os i Vesten vel at mærke. I Rusland kan Putin sagtens fortsætte med at tage afstand fra Wagner-gruppens krigsforbrydelser og holde hæren ud i strakt arm.

    - Putin kan jo bare vinkle det på 1000 forskellige måder, hvor han alligevel ikke kan knyttes til Prigozjin i russisk optik.

    - Han kræver ingen armslængde. Det yderste led af en lillefinger er nok for ham.

    Kommer Putin nogensinde til at ville kendes officielt ved Wagner-gruppen?

    - Måske vil Putin tage æren for Wagner en skønne dag, når krigen er overstået eller gået i stå. Det kommer an på, hvilken rolle de har spillet. For eksempel hvis de succesfuldt forsvarer Donetsk eller Kherson mod et stort ukrainsk angreb.

  9. I går kl. 20:50

    Jeg følte mig ikke som et menneske: Tidligere anbragte i særforsorgen får undskyldning

    Birgit Rasmussen sammen med sin mand. Som barn var hun anbragt i særforsorgen. Nu opfordrer hun politikerne til at bruge rapporten til at kigge fremad og på forholdene for handicappede i dag. Hun mener nemlig stadig at myndighederne begår fejl. (Foto: Mona Aaberg © DR)

    Undskyld.

    Sådan lød det først til godhavnsdrengene og ikke så længe efter til de de grønlandske eksperimentbørn. Et undskyld fra staten for den behandlig, de havde fået.

    Nu er der en undskyldning på vej til flere tusinde danskere, som var anbragt i særforsorgen mellem 1933 og 1980.

    Jeg oplevede aldrig, at der kom nogen og spurgte, hvordan jeg have det.
    Birgit Rasmussen, tidliger anbragt i særforsorgen

    Undskyldningen kommer efter en historisk udredning bestilt af Social- og Ældreministeriet, som har afdækket voldsomme forhold i forsorgen.

    - Vi har eksempler på, at mennesker har kastet op i deres mad og er sat til at spise af det af de ansatte under tvang efterfølgende, siger Sarah Smed.

    Hun er museumsleder på Forsorgsmuseet i Svendborg, som har stået i spidsen for at lave udredningen.

    Rapporten afdækker blandt andet at der er sket seksuelle overgreb, vold, indespærring og fiksering. Og så svigtede det statslige tilsyn også, forklarer hun.

    - Det har været et symbolsk tilsyn, hvor der er kommet en repræsentant og har kigget i bøgerne og talt med for eksempel en forstander eller overlæge. Samtaler med de mennesker, som har levet i det her, det er ikke sket.

    En af dem, som har bidraget til rapporten er 74-årige Birgit Rasmussen fra Odense. Som 8-årig blev hun på grund af sit handicap som spastiker sendt på Geels Kostskole på Sjælland tilbage i 1956-57, fordi lægerne mente, de ville kunne tilbyde den bedste behandling.

    - Jeg følte mig ikke som et menneske. Jeg klarede det kun, fordi mine forældre tog mig hjem efter et år, siger hun i dag.

    Hvis vi skulle tisse, måtte vi gøre det i bukserne. Kørestolen var polstret med plast, så det gjorde ikke så meget. Men vi var utrolig flove, når gulvet blev vådt.
    Birgit Rasmussen, tidligere anbragt i særforsorgen

    Hun oplevede generelt, at de ansatte ikke havde forståelse for børn - og hun husker med gru det ugentlige bad.

    - De unge piger (ansatte, red.) nød den magt, de fik tildelt over os. Jeg kom ned i et badekar med varmt vand og mine ellers så spændte muskler blev dejligt afslappede. Men det varede kun kort. For efter badet kom den uundgåelige iskolde afskyldning, og mine muskler blev endnu stivere, end de havde været før badet.

    Hendes breve med familien var udsat for censur, hun begyndte med ufrivillig vandladning, som de ansatte blandt andet forsøgte at løse med afstraffelse, og der var generelt mangel på omsorg til den dengang 8-årige pige.

    - Jeg oplevede aldrig, at der kom nogen og spurgte, hvordan jeg have det. For eksempel den dag jeg havde fødselsdag, kom afdelingslederen med en lille pakke til mig om morgenen, inden vi var stået op. Hun stod i døråbningen og kastede pakken over i sengen til mig. Min seng stod bagest i 4 mandsstuen. Der var ikke megen omsorg i det.

    Man vidste, det var galt, man greb ikke ind, og man førte ikke det tilsyn, man skulle. Det skal staten undskylde for.
    Anni Sørensen, landsformand, LEV

    Når hun skulle hjem til familien på Fyn i weekenderne foregik det i et godstog – uden varme og kun i selskab af en anden handicappet pige.

    - Hvis vi skulle tisse, måtte vi gøre det i bukserne. Kørestolen var polstret med plast, så det gjorde ikke så meget. Men vi var utrolig flove, når gulvet blev vådt.

    Som lille kunne hun selv bevæge sig rundt, hun kunne cykle på en trehjulet cykel, og i sit voksenliv har hun arbejdet som socialrådgiver. Men med tiden er hendes muskler blevet mere spændte, og i dag er hun afhængig af sin elektriske kørestol, sin mand og hendes hjælpere.

    Hos handicaporganisationen LEV glæder de sig over, at der kommer undskyldning.

    - Vi ved, det var forfærdelige forhold, som de anbragte blev budt. Alligevel er den historiske udredning rystende bevidninger på, hvor forfærdeligt det var. Så der er grund til at sige undskyld fra staten. For man vidste, det var galt, man greb ikke ind, og man førte ikke det tilsyn, man skulle. Det skal staten undskylde for, siger landsformand Anni Sørensen.

    Mange af de anbragte lever ikke længere, men rapporten fortæller også, at oplevelserne stadig har indflydelse på de anbragte, som stadig lever. Derfor er det vigtigt at undskyldningen kommer nu.

    - De har brug for undskyldningen og vide, at de var ikke jer, der gjorde noget galt. For mange bærer den dag i dag dybe ar i deres liv og sjæl, siger Anni Sørensen.

    Men én ting er den undskyldning, som bliver givet for de forhold handicappede levede under for mere end 40 år siden. Spørger man formanden for LEV, så frygter hun, at en undskyldning om 50 år kan komme på tale for de forhold, som handicappede har i dag.

    Hun understreger, at forholdene i dag og dengang ikke kan sammenlignes. Men hun oplever, at forbedringerne er gået i stå, og ser tendens til et menneskesyn, som går igen fra dengang.

    De forråede kulturer opstår over længere tid, hvor der er slidte, afmægtige, moralsk stressede og omsorgstrætte medarbejdere, som ikke får ledelse eller hjælp nok.
    Dorthe Birkmose, psykolog

    - Mennesker lever i store totalinstitutioner med 100-200 mennesker sammen i helhedstilbud. Man kommer ikke uden for matriklen. Man får ikke den nødvendige støtte og hjælp, og på den måde må man sige, at der desværre er tendenser, som ligner den måde man betragtede mennesker på under åndsvageforsorgens tid.

    - Altså mennesker som ikke har samme ret som du og jeg, og nogle som ikke har samme mulighed for at leve et liv så normalt som muligt.

    Dorte Birkmose er psykolog, forfatter til en bog om forråelse på velfærdsområderne, og holder oplæg for ansatte inden for velfærdsområderne.

    Hun mener, der bliver noget at sige undskyld for om 50 år. Hun mener nemlig ikke, der er blevet gjort noget ved de grundlæggende årsager til, at forråelsen kan dukke op. Blandt andet fordi politikere er med til at tale om ’det dyre specialområde, der kannibaliserer normalområderne’

    - I dag er der stadig en retorik om de vanskelige pårørende og borgere, som kræver helt vanvittige mængder af hjælp. Vi har stadig krænkelser, ulovlige fysiske magtanvendelse, og vi har stadig svigt af dem, som har mest brug for hjælp. Så de oplever stadig afvisninger, skæld ud, latterliggørelse, og en bagatellisering af deres problemer, siger Dorthe Birkmose.

    For to år siden bragte skjulte optagelser fra et plejehjem i Aarhus debatten om forråelse frem, og i år blev to ansatte på en døgninstitution dømt, efter blandt andet at have puttet et råt æg i bleen på en autistisk mand.

    Men Dorthe Birkmose advarer om, at forråelsen ligger et eller andet sted i os alle.

    - Det er vigtigt for mig at sige at alle dem, der har været omkring de to pædagoger har også fejlet. For der er en masse omkring dem, som har vidst noget, set noget, opsnappet noget, som har haft et ansvar for at hjælpe dem, som farer vild. For de forråede kulturer opstår over længere tid, hvor der er slidte, afmægtige, moralsk stressede og omsorgstrætte medarbejdere, som ikke får ledelse eller hjælp nok.

    Vi må ikke lukke øjnene for fortidens fejl, men derimod lære af dem. Derfor er det så vigtigt, at fortællingerne kommer frem, uanset hvor ubehagelige de er. Med udredningen har vi taget et vigtigt skridt ved at anerkende fortiden og lære af den.
    Astrid Krag

    - Hvis bare man bliver slidt og afmægtig nok, kan man få tanker om, at; det må vi godt, det er bare for sjov, og det sker der jo ikke noget ved. Og han forstår alligevel ikke noget. Udefra set kan det være ubegribeligt, men jeg tænker, at alle mennesker på tidspunkter i deres liv har følt sig så afmægtige, at de fik lyst til at latterliggøre eller afvise andre mennesker, og det er hele humlen i det her, siger hun.

    Hvorfor Birgit Rasmussen eksempelvis skulle skylles med iskoldt vand efter det varme, har hun aldrig forstået. For umiddelbart er der intet sundhedsfagligt belæg for det. Derfor har hun senere i sit voksenliv fået tanken, at det det var en forråelse, der skete blandt personalet.

    Men for hende er undskyldningen én ting. Hendes håb er, at rapporten kommer til at ændre noget for de fremtidige generationer af handicappede.

    Hun oplever nemlig stadig, at det er en lang og sej kamp, når hun eksempelvis skal have bevilget nye hjælpemidler. Og samtidig er næsten umuligt at skaffe nye hjælpere.

    - Myndighederne har begået fejl, men de begår stadig fejl. Så de ansvarlige skal have at vide, at det simpelthen ikke er godt nok.

    Det har ikke været muligt at få et interview med Astrid Krag, men hun skriver i et skriftligt svar:

    - Udredningen afdækker de store svigt, der fandt sted på institutionerne under sær- og åndssvageforsorgen i en lang årrække. Derfor er det eneste rigtige at sige undskyld til de mennesker, som blev udsat for overgreb og svigt, mens de boede der.

    - Vi må ikke lukke øjnene for fortidens fejl, men derimod lære af dem. Derfor er det så vigtigt, at fortællingerne kommer frem, uanset hvor ubehagelige de er. Med udredningen har vi taget et vigtigt skridt ved at anerkende fortiden og lære af den. Der vil på et senere tidspunkt blive afholdt et arrangement, hvor en officiel undskyldning til de tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen vil blive givet.

  10. I går kl. 20:41

    Borgerne i Helsingør skal foreslå nyt navn til Simon Spies Plads

    Her til aften kom det til en ophedet og ophidset debat i byrådet i Helsingør over et forslag om at ændre navnet på Simon Spies Plads.

    Det endte med, at et flertal i byrådet besluttede at indlede en proces, hvor man blandt andet vil spørge borgerne om, hvad de ønsker, at Simon Spies Plads skal hedde i fremtiden.

    - Følelserne kom meget voldsomt i spil, som byrådsmedlem Jens Bertram fra de konservative sagde efter mødet.

    Han stemte ja til forslaget om at spørge borgerne - ikke, at han selv gik meget op i det, men for at støtte sin konservative borgmester, Benedikte Kiær.

    Hun taler nemlig varmt for et nyt navn, efter alt det, der kom frem i DR's dokumentar om Simon Spies.

    Derimod var byrådsmedlem Peter Poulsen fra Socialdemokraterne imod forslaget. Han mente ikke, at det var nødvendigt at spørge borgerne eller at ændre navnet.

    - Fordi vi ændrer navnet, så ændrer vi ikke på historien, siger han og understreger også, at kommunen nu sætter en dyr proces i gang med en masse administrative ressourcer.

  11. I går kl. 19:14

    Sundhedsminister indkalder til møde i sag om underdosering af vacciner

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) går nu ind i sagen om, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger har ført til, at millioner af danskere er blevet underdoseret med coronavaccine fra Pfizer-BioNTech.

    En sag, DR har fortalt om de seneste dage på baggrund af advarsler fra Statens Serum Institut og et forsøg, som Teknologisk Institut har lavet for DR.

    - Tillid er afgørende fundament for vores vaccinationsprogram, og derfor er det vigtigt, at der ikke opstår usikkerhed om vaccinernes effekt, skriver Magnus Heunicke til DR og tilføjer:

    - Jeg har derfor indkaldt ordførerne til møde, hvor sundhedsmyndighederne vil give en orientering om deres vurdering og vejledning om anvendelse.

    Sundhedsstyrelsen afviser, at styrelsens retningslinjer har anbefalet metoder, der har ført til systematisk underdosering.

  12. I går kl. 18:49

    Homoseksuelle cubanere må nu gifte sig og adoptere

    Et historisk lovforslag er netop blevet stemt igennem af det cubanske folk.

    Lovforslaget betyder, at ægteskab mellem to af samme køn nu er tilladt, ligesom det er blevet lovligt for homoseksuelle at adoptere.

    Det skriver Reuters.

    Ifølge den cubanske præsident, Miguel Diaz-Canel, er "retfærdighed sket fyldest."

    - Det tilbagebetaler en gæld til flere generationers cubanske mænd og kvinder, som har ventet i årevis på sådan en lov, siger han.

    74 procent af befolkningen deltog i afstemningen, og lige knap 69 procent stemte ja.

  13. I går kl. 18:31

    Edward Snowden er nu russisk statsborger

    Edward Snowden har i snart ti år været i amerikanernes søgelys. (Foto: Brendan MCDermid © Scanpix Denmark)

    Han har været i Rusland siden 2013, og nu har han papirer på, at han kan blive der, så længe han vil.

    For whistlebloweren Edward Snowden er I dag blevet tilkendt russisk statsborgerskab af Ruslands præsident, Vladimir Putin.

    Det skriver Reuters.

    39-årige Edward Snowden flygtede fra USA i 2013, efter han havde lækket fortrolige oplysninger fra den amerikanske sikkerhedstjeneste National Security Agency (NSA).

    Siden har USA forsøgt at få ham udleveret fra Rusland for at retsforfølge ham for spionage. Han fik tilkendt permanent ophold i Rusland i 2020.

  14. I går kl. 18:24

    Energikrise: Hvorfor stiger elpriserne så voldsomt?

    Hvis du levede i 1973, husker du måske, hvordan mortorvejene lå øde hen søndag efter søndag.

    Dengang var Danmark havnet i en enorm energikrise, da prisen på olie - der drev det meste af Danmark - pludselig mangedoblede.

    Som symptombehandling fødte regeringen indgrebet 'bilfri søndag'.

    Nu, næsten 50 år senere, er Danmark igen i energikrise.

    Elprisen er dyrere end nogensinde før. Vinteren kommer. Og Danmark går en mørkere og koldere tid i møde.

    I værste fald kan vi ende i en situation, hvor Danmark mangler strøm.

    Men hvorfor er det, at elpriserne stiger så voldsomt?

    Det kan du få forklaret i videoen over artiklen her.

  15. I går kl. 18:21

    Skridt for skridt: Sådan foregår en kontrolleret strømafbrydelse

    Ifølge direktør i Energistyrelsen, Johannes Böttzauw, er det første gang i mange år, at Danmark står overfor så store udfordringer i elsystemet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Krigen i Ukraine, tørke i Europa og en vindstille sensommer har igen stillet Danmark overfor store udfordringer på el-fronten.

    Ikke nok med at priserne på energi den seneste tid har været på himmelflugt, så kan helt almindelige elkunder til vinter risikere at få slukket for strømmen i op til to timer ad gangen - uden varsel fra myndigheder.

    - Det er første gang i rigtig, rigtig mange år, at vi er i en situation, hvor det kan blive nødvendigt, siger direktør i Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw.

    Han forklarer, at en såkaldt kontrolleret strømafbrydelse kan blive nødvendig, hvis vinteren bliver både kold og vindstille - for så kommer der ikke noget energi fra vindmøllerne.

    Strømmen skal produceres på samme tid, som den skal bruges, og hvis der ikke er nok kapacitet til at producere strømmen, så bliver man nødt til at koble noget forbrug fra.
    Johannes Guldbæk

    Og når der ikke produceres den mængde energi, som der bliver brugt, så må man slukke for strømmen i perioder.

    Det er først dagen før en eventuel kontrolleret strømafbrydelse, at Energistyrelsen bliver klar over, om der kan opstå et problem med manglende strøm.

    Hvis det sker, kommer Energinet på banen. Det er et statsligt selskab, der står for at drive den danske energiinfrastruktur og for at sikre, at der er balance mellem strømforbrug- og produktion.

    Herefter tager Energinet kontakt til de enkelte elhandelsselskaber og beder dem om at opretholde balancen. Det kan være ved at få store strømforbrugere til at skrue ned - for eksempel kraftvarmeværker, der opvarmer vand med store elkedler.

    Hvis ikke plan A lykkes indenfor et døgns tid, så rykker Energinet til plan B og melder til el-leverandørene, at de skal gøre klar til at lukke ned for strømmen hos en procentdel af deres kunder.

    Det kan allerede ske indenfor en time, og de ramte husstande og virksomheder kan ikke regne med at få besked. Strømafbrydelsen kan vare op til to timer og vil ske i små lommer over hele landet.

    En af dem, der risikerer at skulle "trykke på knappen", er elforsyningschef i elselskabet TREFOR, Johannes Guldbæk.

    - Strømmen skal produceres på samme tid, som den skal bruges, og hvis der ikke er nok kapacitet til at producere strømmen, så bliver man nødt til at koble noget forbrug fra, siger han.

    Hvis der lige pludselig ikke er noget strøm, og du kigger over til naboen, der heller ikke har strøm, er det fordi, at man er blevet en del af aflastningen.
    Johannes Guldbæk

    Han pointerer, at der ikke foregår nogen udvælgelsesproces, når en procentdel af kunderne skal have slukket for strømmen.

    - Alle bliver ramt lige. Vi kigger ikke på, om det er den ene eller anden virksomhed. Vi får en ordre på, hvor mange procent af vores forbrug, vi skal koble ud, og det er det, vi effektuerer. Det er tilfældigt, hvem der bliver ramt.

    - Hvis der lige pludselig ikke er noget strøm, og du kigger over til naboen, der heller ikke har strøm, er det fordi, at man er blevet en del af aflastningen, siger Johannes Guldbæk.

    Til gengæld forsikrer han om, at man ryger "bagerst i køen", hvis man bliver ramt af afbrydelse.

    - Så bliver alle de andre ramt, før man selv bliver ramt af en kontrolleret afbrydelse igen, siger han.

    I alt vil det svare til 10 eller 20 procent af kunderne i enten halvdelen af eller hele Danmark.

    Direktør for Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw, understreger, at det langt fra er sikkert, at kontrollerede strømafbrydelser bliver en realitet. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

    - Det vil være mindre områder ad gangen - et mindre lokalområde, et mindre byområde, som bliver lukket ned - i op til to timer i kontrollerede afbrydelser, siger Kristoffer Böttzauw.

    Selvom risikoen for kontrollede strømafbrydelser er steget, understreger Energistyrelsen, at det langt fra er sikkert, at behovet kommer på tale.

    De appelerer samtidig til, at man tænker sig om, når det kommer til vinterens strømforbrug - en fælles indsats kan nemlig minimere risikoen for afbrydelser.

    - Hvis vi får sænket det danske energiforbrug med fem til ti procent, så står vi et meget bedre sted, og så er sandsynligheden for afbrud væsentligt mindre, siger direktør i Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw.

    Derfor er det altså de klassiske sparetips, der stadig står ved magt.

    - Skru ned for varmen, sluk lyset, når man går, brug strømmen, når den er billig, siger direktøren.

  16. I går kl. 18:20

    300 ukrainere flytter ind i pavillionby på Amager: 'Det er en ny begyndelse'

    Bygningerne i pavillonbyen kan modstå vind og vejr og er isolerede som rigtige huse. (Foto: Sebastian Theodoridis)

    I dag flytter de første ukrainske flygtninge ind i en pavillonby på Amager i København. På sigt skal den lille pavillonby huse op til omkring 300 ukrainere.

    De kan lave deres egen mad, der er legeplads, der er også et stort fællesrum, hvor der kan være forskellige aktiviteter.
    Jens Kristian Lütken (V), integrations - og beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune.

    Viktoriia Vereshchakina, som er medicinprofessor ved universitet i Ukraine, glæder sig til at flytte ind i de nye boliger på Amager, særligt efter, at hun har boet næsten et halvt år på et hotelværelse.

    - Jeg er meget glad for at flytte hertil i dag. Det er en ny begyndelse, et nyt ”breath of life”, siger Viktoriia Vereshchakina.

    - Da jeg var på hotel, var det meget svært, fordi der var mange turister fra hele verdenen, siger hun.

    Det vækker også glæde hos Københavns integrations- og beskæftigelsesminister, Jens Kristian Lütken (V), at de første ukrainere endelig kan flytte ud af deres hotelværelser og få en mere 'normal tilværelse' i pavillonbyen.

    - Her er der flere faciliteter, de kan lave deres egen mad, der er legeplads, der er også et stort fællesrum, hvor der kan være forskellige aktiviteter. Så på den måde bliver det en mere normal tilværelse, end de har været vant til, siger Jens-Kristian Lütken.

    Selvom navnet 'pavillonby' kan få tankerne hen på noget mindre robust, så er boligerne i virkeligheden mere 'skurvognlignende bygninger', som kan modstå vind og vejr og samtidig er isoleret som et normalt hus.

    Pavillonbyen kommer til at koste Københavns Kommune 71 millioner kroner og er den første af sin slags i kommunen.

    Selvfølgelig vil jeg gerne flytte tilbage, når der mulighed for dette.
    Victoriia Vereshchakina, medicinprofessor ved universitetet i Ukraine.

    Kommunen planlægger, at pavillonbyen skal blive stående i tre år.

    - Vi håber selvfølgelig, at ukrainerne har mulighed for at rejse hjem, når krigen forhåbentlig snart slutter, men ellers så er det jo meningen, at de skal finde almindelige indkvarteringsmuligheder, som for eksempel lejligheder, siger Jens-Kristian Lütken.

    Det er ikke meningen, at pavillonbyen skal være permanent, da kommunen først og fremmest håber, at krigen i Ukraine snart slutter, så de mange ukrainere får muligheden for at flytte hjem.

    - Hvis der kommer fred og krigen bliver afsluttet, så vil mange af dem rejse hjem meget hurtigt. Men hvis det er et længere perspektiv, så skal de ud på boligmarkedet og finde en lejlighed eller noget andet noget at bo i. Der er sådan, det fungerer, når man kommer til Danmark.

    Og dette giver Victoriia Vereshchakina borgmesteren ret i.

    - Selvfølgelig vil jeg gerne flytte tilbage, når der mulighed for dette, siger hun.

    Se klippet med Jens-Kristian Lücker, som forklarer, hvem den typiske beboer i pavillonbyen er.

    Tilbage i april måned vedtog Folketinget lovændringer for at give de kommunerne lov til at rejse pavillonbyerne. Det skyldes, at ukrainerne blev set som 'tredjeverdensborgere' i lovgivningen. Det betød, at ukrainerne ikke kunne blive indkvarteret i disse boligområder, for at undgå parallelsamfund.

    Integrations- og beskæftigelsesborgmesteren er dog ikke bange for, at pavillonbyen på Amager kommer til at skabe et parallelsamfund efter lovændringen.

    - For det første er der mange ukrainere, som er kommet ud på arbejdsmarkedet. Det er 59 procent af dem, der er jobberettiget, som allerede er i beskæftigelse nu, siger Jens-Kristian Lütker.

    Han forklarer også, at forskellige foreninger og organisationer, samt idræts- og fritidslivet også har været gode til at tage imod ukrainerne i København.

    - Og det forsætter de jo med, så på den måde bliver det ikke et isoleret samfund på trods af, at det ligger isoleret, siger Jens-Kristian Lütker.

    Der kommer til at blive bygget endnu en pavillonby ved Sydhavnstippen i København, men de bliver ikke de eneste pavillonbyer, da kommunen skal finde tag over hovedet til 2.222 ukrainere med opholdstilladelse i Københavns Kommune.

    - Der kommer stadig ukrainere til Danmark, så vi skal ud at finde endnu flere lokationer, hvor vi kan placere pavilloner som dem her, siger Jens-Kristian Lütker.

  17. I går kl. 17:59

    Orkan udskyder ubemandet månemission

    Mørke skyer hænger over Måne-raketten. (Foto: Joe Burbank © Represented by ZUMA Press)

    Først drillede teknikken, og nu er det orkanen Ian, der udskyder opsendelsen af den ubemandede mission til Månen.

    For nogle dage siden måtte man udskyde en planlagt opsendelse, og i dag har den amerikanske rumfartsorganisation Nasa besluttet at rulle raketten Artemis 1 fra affyringsrampen tilbage til hangaren på Kennedy Space Center i Florida.

    Vejrudsigterne viser nemlig ikke nogen forbedring de kommende dage.

    Nasa har ikke sat nogle nye datoer på en opsendelse, skriver nyhedsbureauet AP.

    Den ubemandede prøvetur er første del af missionen, som skal bane vej for at sende mennesker til Månen og så etablere en base der.

    Derefter vil man bruge disse erfaringer til at sende mennesker videre til Mars.

  18. I går kl. 17:39

    13 år efter premieren er 'Avatar' igen den mest populære biograffilm

    Den 15. december får opfølgeren til 'Avatar' premiere i Danmark. Den har fået titlen 'Avatar: The Way Of Water'.

    Rettelse: Tidligere fremgik det, at 'Avatar' havde indtjent mere end 11 millarder kroner. Det er dog næsten 22 milliarder kroner.

    Det er ikke alle, der vil betale penge for noget, de allerede har set. Men folk vil altså stadig betale penge for at se storhittet 'Avatar' i biografen.

    Det må være konklusionen efter denne weekend, hvor en genopfrisket udgave af James Camerons science fiction-eventyr har været at finde i biograferne i hele verden.

    Da filmen udkom i 2009, satte den rekord og blev den mest indtjenende biograffilm nogensinde, og hen over weekenden har filmen udbygget sin føring med lidt over 230 millioner kroner.

    Det betyder, at den i alt nu har indtjent 2,877,897,339 dollars, hvilket svarer til omkring 22 milliarder kroner.

    James Cameron har til IGN fortalt, at han blev overrasket over, hvor flot filmen stadig er i dag.

  19. I går kl. 17:16

    Formodet gaslæk på Nord Stream 2 får ikke betydning for gas til Danmark

    Gaslækagen i vandet nær Bornholm stammer efter alt at dømme fra den ene af de to Nord Stream 2 rørledninger i dansk område sydøst for Dueodde.

    Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

    Hændelsen forventes dog ikke at få konsekvenser for den danske forsyningssikkerhed for gas, oplyser styrelsen.

    Lige nu er de relevante myndigheder i gang med at koordinere en indsats i området, og Energistyrelsen opdaterer løbende om hændelsen.

  20. I går kl. 17:09

    Protester over ung kvindes død i Iran breder sig til Syrien

    • Kvinderne bærer billeder af den 22-årige kurdiske kvinde. (Foto: STRINGER)
    • Kvinder brænder deres hovedtørklæder. (Foto: STRINGER)
    • Ligesom i Iran, så klipper kvinderne også deres hår af. (Foto: STRINGER)
    1 / 3

    Demonstrationerne mange steder i Iran over en ung kvindes død, mens hun var i politiets varetægt, breder sig nu til Syrien.

    Flere hundrede kvinder protesterede i dag i byen Al-Qamishli i det nordlige Syrien, som ligger i et kurdisk-kontrolleret område, skriver Reuters.

    På samme måde som i Iran afbrændte kvinderne deres tørklæder og bar på skilte med et portræt af den afdøde 22-årige Mahsa Amini.

    - Vi støtter protesterne og opstanden i Iran, siger Arwa al-Saleh fra Kongra Star, som er en kvinderetsorganisation i Syrien, der står bag protesten.

  21. I går kl. 16:50

    Søfartsstyrelsen advarer om gaslækage sydøst for Bornholm

    Der er observeret en gaslækage sydøst for Bornholm. Det fremgår lige nu af en navigationsadvarsel, som Søfartsstyrelsen står bag.

    Her fremgår det, at lækagen udgør en fare for skibstrafikken, lyder det.

    Lækagen er sket ved Nord Stream 2's rute og kommer umiddelbart efter en melding om, at trykket i gasledningen faldt i nattens løb. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Sejlads er derfor forbudt inden for et område af fem sømil fra gaslækagen, oplyser Søfartsstyrelsen.

    Det er ikke bekræftet, hvorvidt lækagen stammer fra Nord Stream 2.

  22. I går kl. 16:35

    Dronning Margrethe får nordisk sprogpris

    Dronning Sonja uddelte i dag sprogprisen til dronning Margrethe. (Foto: TERJE BENDIKSBY © Ritzau Scanpix)

    Nordens Sprogpris 2022 går til dronning Margrethe, der netop har fået overrakt prisen af den norske dronning Sonja.

    Det skriver Ritzau.

    Den danske dronning får prisen, da hun ifølge foreningen er dygtig med ord og en vigtig stemme for nordisk samhørighed.

    Espen Stedje, som er generalsekretær i Foreningen Norden, siger til Jyllands-Posten, at det er vigtigt at holde fast i samhørigheden i de nordiske lande og det sproglige fællesskab.

    - Dronning Margrethe er dygtig med ord og meget optaget af sprogets betydning, siger han til avisen.

    Foreningen Norden har hvert år siden siden 2010 uddelt prisen. Den går til en person, institution, myndighed eller organisation, som har bidraget til at styrke den nordiske sprogforståelse.

  23. I går kl. 15:50

    Interpol efterlyser 31-årig kryptovalutasvindler

    Sydkoreaneren Do Kwon er åbenbart svær at finde. I hvert fald har Interpol nu udsendt en efterlysning på den 31-årige mand, der står bag kryptovalutaen Terra, der kollapserede i maj.

    Do Kwon er i den forbindelse anklaget for at have svindlet for mere end 300 milliarder kroner.

    Allerede i maj flygtede Do Kwon fra Sydkorea til Singapore, men de lokale myndigheder fortæller, at han ikke længere befinder sig i landet.

    Sydkoreas anklagemyndighed betegner den 31-årige som værende på flugt, hvilket han dog selv benægter på Twitter.

    - Jeg er ikke "på flugt" eller noget lignede. Alle statslige instanser, der er interesserede i kommunikation, skal vide, at vi er samarbejdsvillige og intet har at skjule, skriver han.

    Her ses et af Do Kwons mange opslag på Twitter.
  24. I går kl. 15:35

    Miljøskib undersøger havvandet i Horsens Fjord efter ammoniakudslip

    I weekenden løb 27.000 liter ammoniakvand ud i Horsens Fjord fra en tank hos et fjernvarmeselskab.

    Nu sender Miljøstyrelsen et miljøskib til Horsens Fjord for at tjekke, om udslippet påvirker havmiljøet.

    - Vi tager vandprøver forskellige steder i fjorden og holder det op mod de målinger, vi løbende udfører i fjorden, siger funktionsleder Stig Eggert Pedersen fra Miljøstyrelsen.

    Sydøstjyllands Politi er også i gang med at undersøge, om der er sket lovbrud i forbindelse med udslippet, skriver Ritzau.

  25. I går kl. 15:20

    Blot 2000 VM-billetter er solgt til danske fans

    I går var der 36.000 mennesker i Parken, da Danmark mødte Frankrig. Til VM i Qatar har kun et par tusind danskere købt billet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Herrernes fodboldlandshold har sjældent været så populært som netop nu, men alligevel vil den danske opbakning være minimal, når Kasper Hjulmands tropper spiller VM i Qatar om under to måneder.

    Den store kritik af Qatar som vært samt dyre hotelpriser i landet har været med til at skræmme de danske roligans væk.

    Således er der ifølge Dansk Boldspil-Union (DBU) aktuelt solgt færre end 700 billetter i snit til Danmarks tre kampe i gruppespillet.

    - Der er lige nu solgt samlet 2000 billetter til danske fans. Vi giver gerne danskerne vejledning om opholdet, men vi arrangerer ingen fanzoner eller laver andre aktiviteter i Qatar, da vi ikke ønsker at støtte op om landet, siger DBU-direktør Jakob Jensen til Ekstra Bladet.

    Ifølge avisen ville danske fans kunne få mellem 3000 og 5000 billetter til hver kamp.

    Danmark skal i gruppe D møde Tunesien 22. november, Frankrig 26. november og Australien 30. november.

    /ritzau/

  26. I går kl. 15:18

    Løkke har ultimativt krav: Kan ikke pege på Mette Frederiksen uden advokatvurdering af minksagen

    Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans parti, Moderaterne, står i flere meningsmålinger til potentielt at kunne blive tungen på vægtskålen, når der skal findes en statsminister efter et kommende folketingsvalg.

    Men hvis Mette Frederiksen skal gøre sig nogen som helst forhåbninger om at få sin forgænger til at given hende endnu en valgperiode i statsministeriet, så er der i hvert fald ét ultimativt krav:

    Der skal laves en uafhængig advokatvurdering af hendes rolle i minksagen. Noget, som regeringen og dens støttepartier ellers har afvist.

    - Hvis Mette Frederiksne skal have genoprettet noget tillid til hende, så er en del af opskriften, at hun er nødt til at tåle, at man får sat et værdigt punktum for den her granskningskommission, siger han.

    Da han bliver spurgt, om det er et ultimativt krav for at gøre hende til statsminister igen er svaret klart: "Ja, men det er ikke gjort med det".

  27. I går kl. 15:12

    Engang var han bankverdenens rockstjerne: Nu kræver vrede investorer milliarder

    Den tidligere Danske Bank-topchef Thomas Borgen afgav i dag sin forklaring om sit syn på hvidvask-skandalen ved Retten i Lyngby. Det er første gang, at han udtaler sig offentligt om sagen. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Det er en fredag morgen i februar 2018, da der bliver skrevet endnu et kapitel i Danske Banks økonomiske solstrålehistorie.

    Regnskabet for 2017 er det bedste i bankens 147-årige historie. Et overskud på svimlende 20,9 milliarder kroner.

    Den absolutte hovedperson er den norske topchef Thomas Borgen, der i sine fem år i front for Danmarks største bank bliver anset for at være en karismatisk og dygtig leder. En slags rockstjerne i bankverdenen.

    Dengang vidste man ikke, at den rockstjernestatus snart ville falme noget så eftertrykkeligt.

    Næsten fem år senere er Thomas Borgen igen hovedperson i en sag, der også handler om milliarder af kroner. Nu er det dog ikke som helt, men i stedet som ærkeskurk.

    I hvert fald hvis man spørger 155 af Danske Banks tidligere investorer, som har stævnet Thomas Borgen for i alt næsten 2,5 milliarder kroner plus renter.

    Et erstatningskrav, som den 58-årige nordmand pure afviser.

    Omdrejningspunktet for stævningen er den sag, som endte med at koste Thomas Borgen sin toppost i september 2018.

    Nemlig sagen om mulig hvidvask af op mod 1.500 milliarder kroner i Danske Banks estiske afdeling mellem 2007 og 2015. Den største bankskandale i Danmarkshistorien, som Thomas Borgen blev ansigtet på i offentligheden.

    Investorerne søger erstatning fra den tidligere topchef, da aktiekursen faldt kraftigt, efter at skandalen brød ud i lys lue.

    Ifølge de 155 investorer - der blandt andet tæller investeringsbankerne Goldman Sachs og norske Oljefondet - så burde Danske Bank og dens ledelse have reageret allerede i 2014 og orienteret markedet, da en whistleblower havde advaret om, at der foregik urent trav i bankens afdeling i Estland.

    Forud for den civile retssag har Thomas Borgen og hans advokater slået hårdt tilbage mod sagsøgernes påstande.

    Borgen mener nemlig ikke, at han skal betale så meget som en bøjet 25-øre, da han løbende blev betrygget om, at alt gik efter bogen i Estland.

    Retssagen begyndte i Retten i Lyngby i sidste uge, men det var dagen i dag, der var ventet med spænding.

    Her indtog Thomas Borgen nemlig vidneskranken og skulle for første gang fortælle offentligt om sit syn på hvidvask-skandalen, og hvordan han så sin egen rolle i den historiske sag.

    På mange måder var det ikke til at se, at der var gået fire år siden, at Thomas Borgen var direktøren for Danmarks største bank.

    Det lange hår var stadig gråsprængt og redt stramt tilbage, og inden afhøringen sad han selvsikkert med armene over kors i sit nypressede, koksgrå jakkesæt.

    Da han satte sig ned for at vidne med ryggen mod tilhørerne, var stemmen også blottet for nervøsitet.

    Borgens advokat, Peter Schradieck, bad ham om at fortælle om Danske Banks forretninger i Estland og den resterende del af Baltikum.

    Estland var en meget lille del af forretningen og udgjorde én til halvanden procent af Danske Banks samlede omsætning, forklarede Thomas Borgen.

    - Det var helt ubetydeligt for koncernen og helt ubetydeligt for en koncernchef, sagde han.

    Var Baltikum et fokusområde for direktionen?

    - Baltikum var ikke noget fokusområde. Banken havde store udfordringer med vores irske aktiviteter, som var det største fokusområde sammen med det nordiske marked, sagde Thomas Borgen.

    I september 2013 overtog Borgen topchef-tøjlerne i banken efter fire år som chef for bankens udenlandske aktiviteter.

    Blot få måneder efter rejste en whistleblower det røde hvidvask-flag, og orienterede banken om, at udenlandske kunder fik vasket sorte penge hvide i bankens estiske fillialer.

    Vi forstod ikke, hvad det var, fordi vi havde lukket det ned for længe siden. Pressen vidste mere, end vi gjorde.
    Thomas Borgen

    Fik du tilsendt whistleblowerrapporterne?, spurgte hans advokat, Peter Schradieck.

    - Nej, jeg fik ikke nogen direkte henvendelser, og jeg fik heller ikke rapporterne. Men det er heller ikke naturligt, at en topchef fik det, sagde Thomas Borgen, der bekræftede, at henvendelserne blev taget op på direktionsmøderne, og at man satte en arbejdsgruppe i gang.

    Får du nogen rapportering i denne her periode om, at det ikke går godt med de tiltag, I har sat i gang?

    - Nej, det gør jeg ikke. Den helt klare forståelse er, at her er ingen røde flag, sagde den tidligere Danske Bank-topchef.

    Thomas Borgen med sin advokat på vej til retten. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Thomas Borgen skulle dog blive meget klogere. Flagene i Estland var ikke bare røde - de var ildrøde.

    I 2017 afslørede Berlingske, at russiske kunder har vasket flere milliarder kroner gennem den estiske fillial. Afsløringen kom to år, efter at Danske Bank havde lukket afdelingen for udenlandske kunder i Estland.

    Der var et stærkt ønske fra bestyrelsen, at jeg skulle lede banken gennem den svære tid.
    Thomas Borgen

    Derfor ramte nyheden også som en jernnæve på de bonede gulve i Danske Banks hovedkvarter ved Holmens Kanal i København, fortalte Thomas Borgen.

    - Vi forstod ikke, hvad det var, fordi vi havde lukket det ned for længe siden. Pressen vidste mere om de her transaktioner, end vi gjorde i begyndelsen. Vi måtte sætte i gang med nye undersøgelser for at se, hvad der var foregået, sagde den tidligere topchef.

    Det førte til to rapporter for advokathuset Bruun & Hjelje i 2018, hvor det kom frem, at der var sket mulig hvidvask for 1.500 milliarder kroner mellem 2007 og 2015.

    Kort efter stoppede Thomas Borgen som topchef. Der var dog ikke tale om en fyring, gjorde han helt klart under sin afhøring.

    - Der var et stærkt ønske fra bestyrelsen, at jeg skulle lede banken gennem den svære tid. Jeg vurderede selv, at det ikke var klogt, og at det ville tage noget af presset af banken, hvis jeg forlod min stilling, sagde Thomas Borgen afslutningsvis, inden det var sagsøgerne advokat, Kasper Meedom Westbergs, tur til at udspørge Thomas Borgen.

    Tonen var helt anderledes krigerisk, da Thomas Borgen efter frokostpausen igen satte sig i vidneskranken for at svare på sagsøgernes spøgsmål.

    Flere gange var der ved at opstå mundhuggeri mellem de to parter, og Thomas Borgens advokat var langt fra tilfreds med måden, hans klient blev udspurgt på.

    - Vil du ikke læse ordentligt op. Også det ovenover så man forstår konteksten, afbrød Peter Schradieck.

    - Jeg vil læse det op lige så mange gang, du vil have, svarede Kasper Meedom Westberg hurtigt.

    Thomas Borgen blev lige som før frokostpausen spurgt grundigt ind til rapporten fra whistlebloweren om problemerne i Estland.

    Her kom det frem, at Borgen blev orienteret om rapporten 7. januar 2014 på et direktionsmøde.

    Hvad fik du at vide, da du hørte, at banken havde været involveret i kriminel aktivitet?, spurgte advokaten.

    - Det gjorde jeg ikke, sagde Thomas Borgen, der dog ikke følt sig utilstrækkeligt orienteret om indholdet af rapporterne om mulig hvidvask i Estland.

    Efter en arbejdsgruppe har set på, hvordan den estiske fillial håndterer sine udenlandske kunder, så anbefaler Thomas Borgen, at man stopper for nye forretninger og iværksætter en kontrolleret afvikling.

    Hvad betyder en kontrolleret afvikling?

    - Du kan ikke bare stoppe det. Du skal sætte dig ind i problemstillingerne og se på, hvordan det kan afvikles bedst muligt, sagde den tidligere topchef.

    Der er i alt sat 10 retsdage af til sagen frem til 11. oktober. Det vides endnu ikke, hvornår rettens afgørelse kommer.

    Den civile sag ved Retten i Lyngby er det sidste forsøg på at stille den tidligere topchef til ansvar. Thomas Borgen har tidligere været sigtet som konsekvens af sagen af det danske bagmandspoliti (Søik) sammen med otte andre ledende medarbejdere.

    Den sag er dog faldet fra hinanden, og i april sidste år kunne nordmanden endelig ånde lettet op, da sigtelsen blev frafaldet.

    - Det er Søiks samlede, juridiske vurdering, at der ikke er beviser for, at nogen enkeltpersoner har udvist uagtsomhed i sådan en grad, at den kan karakteriseres som grov, og at de dermed har overtrådt lovgivningen, sagde fungerende chef i Søik Per Fiig.

    I dag arbejder Thomas Borgen som seniorrådgiver hos kapitalfonden Reiten & co i Norge og er samtidigt ph.d.-kandidat ved BI Norwegian School of Business.

    Han flyttede fra Danmark i januar 2021 og har lukket en virksomhed med rådgivning, som han stiftede kort efter sin afsked med Danske Bank i 2018.

  28. I går kl. 14:28

    Udenrigsministeriet advarer mod tyfon på vej mod Vietnam

    I Vietnam gør man klar til tyfonen Norus ankomst. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

    Udenrigsministeriets Borgerservice advarer om, at tyfonen Noru har kurs mod centrale dele af Vietnam inklusive områderne Da Nang, Hoi An og Hue.

    - Tyfonen Noru forventes at nå kysten den 28.9. om morgenen. Hold dig opdateret via nyhedsmedier (e.vnexpress.net), hotel eller rejsebureau, inkl. om flyafgange. Følg lokale myndigheders anvisninger, skriver Udenrigsministeriets Borgerservice på Twitter.

    Tyfonen ramte i weekenden Filippinerne, hvor millioner af hjem blev oversvømmet.

  29. I går kl. 14:13

    Tidligere bankchef i retten om hvidvask: Der var ingen røde flag

    Thomas Borgen, den tidligere topchef i Danske Bank, ankommer til retten i Lyngby, hvor han i dag afhøres i en stor erstatningssag. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Tidligere topchef for Danske Bank Thomas Borgen var i dag i vidnestolen i Retten i Lyngby, hvor 74 investorer har sagsøgt ham for cirka 2,5 milliarder kroner i en sag om hvidvask for milliarder.

    De mener at have tabt penge, fordi banken ikke med det samme orienterede markedet om en mulig hvidvask i bankens estiske filial. Men Thomas Borgen afviser, at han har fået oplysninger om forhold, der ikke blev gjort noget ved.

    - Nej, vi får løbende rapporteringer om, at ting går i henhold til planen. Den helt klare forståelse er, at her er ingen røde flag, siger Thomas Borgen ifølge Ritzau.

    Derfor kom det bag på ham, da Berlingske i marts 2017 kunne afdække, at flere milliarder kroner kunne være hvidvasket gennem filialen i Estland, fortæller han.

    - Vi forstod det ikke, fordi det var noget, vi havde lukket ned for længe siden, siger Borgen.

    Der er afsat ni retsdage til sagen om milliardkravet, der begyndte sidste mandag.

  30. I går kl. 14:10

    Træpiller går op i røg på femte døgn: Vi kigger ind i en usikker tidshorisont på to til tre uger

    Karen Kortbæk og hendes mand Søren Frederiksen bor få hundrede meter fra Studstrupværket med to børn. (Foto: Rasmus Bruun Kynde)

    På femte døgn vælter røgen ud fra Studstrupværket og slører udsigten over Kalø Vig lidt nord for Aarhus.

    Stanken fra branden breder sig i bugten og ud over Karen Kortbæks hus, hvor hun bor med sin mand og to små børn.

    - Røgen påvirker os, så vi har en lille smule tung vejrtrækning og en lille smule hovedpine. Vi kan ikke åbne vinduerne, og vi har to små børn, hvor den ene burde sove ude i barnevognen, fortæller hun.

    Røgen opstår i bunden af Studstrupværkets ene silo, hvor en kerne af træpiller ulmer. Brandmænd rustet med gummigeder har siden fredag gravet træpiller ud for at komme frem til kernen, der gløder, så der ikke går ild i flere.

    Både brandmænd og maskiner skal knokle i en rum tid endnu, inden branden er slukket og røgen væk, siger operationschef ved Østjyllands Brandvæsen Anders Rathcke.

    - Der er forhold på stedet, som udfordrer ikke mindst tidsforbruget, da man ikke kan tømme en silo på et par dage. Vi kigger ind i en tidshorisont på to til tre uger endnu. Det er mit bedste bud, men det er forbundet med stor usikkerhed, om det kommer til at holde, siger han.

    Østjyllands Brandvæsen sørger for at få slukket de træpiller, der kommer ud af siloen og måler temperaturen på siloanlægget for at sikre, at det ikke bliver overbelastet.

    Karen Kortbæk og hendes mand Søren Frederiksen bor få hundrede meter fra Studstrupværket med to børn. (Foto: Søren Bach Christensen)

    Studstrupværket leverer varme til over 100.000 hjem, men de vil ikke komme til at mangle varme, selv om træpillerne går op i røg. Det forsikrer Carsten Birkeland Kjær, der er presserådgiver hos Ørsted, som driver værket.

    - De 55.000 ton svarer til cirka 10 dages drift, og det er inden for den buffer, vi har til at sikre forsyning hen over vinteren. Det vil derfor ikke påvirke leveringen fra Studstrupværket, siger han.

    Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer i samarbejde med de øvrige myndigheder løbende, om røgen fra branden på Studstrupværket udgør en sundhedsrisiko for borgerne i det berørte område.

    Mandag eftermiddag skriver styrelsen til DR Østjylland, at på baggrund af blandt andet analyser af den aktuelle røgbane og målinger af kulilteindholdet i røgen er vurderingen, at røgen p.t. ikke udgør en akut sundhedsrisiko.

    Røgen kan ses i siloen til højre for skorstenen på dagens droneoptagelse:

  31. I går kl. 14:09

    Strømafbrydelser kommer længere væk, når du sparer energi - og penge

    Med de høje elpriser er der mere grund end nogensinde til at spare på strømmen. (Foto: (Illustration) Nathalie Nystad)

    Den dårlige nyhed er, at det kan blive nødvendigt at slukke for strømmen kortvarigt til vinter, hvis det bliver meget koldt.

    Den gode nyhed er, at vi alle - både private og virksomheder - selv kan gøre noget.

    For hvis der bliver brugt mindre energi, er der endnu bedre chancer for, at Danmark kommer igennem vinteren uden problemer.

    Og det bliver også billigere for alle.

    Sådan lyder budskabet fra myndighederne med ansvar for forsyningssikkerheden i Danmark.

    - Det bedste, vi kan gøre allesammen, det er at spare på energien. Spare på strømmen og spare på gassen, siger Kristoffer Böttzauw, der er direktør for Energistyrelsen.

    - Hvis vi får sænket det danske energiforbrug med fem til ti procent, jamen så står vi et meget bedre sted. Så er sandsynligheden for afbrud også væsentligt mindre, tilføjer han.

    Danskerne har i forvejen været flittige til at skrue ned for forbruget.

    Elforbruget i private hjem er faldet knap ti procent i løbet af årets første otte måneder.

    På gasområdet er der sparet omtrent det dobbelte.

    Men ifølge Kristoffer Böttzauw kan der godt gøres endnu mere.

    - Det er sådan nogle ret enkle råd, som jeg tror, at vi alle sammen ret let kan tage med hjem, siger direktøren.

    Her i artiklen har vi samlet seks af de bedste råd til, hvor og hvordan man kan spare på energien:

    En grad op eller ned kan gøre stor forskel på regningen. (Foto: (Illustration) Nathalie Nystad)

    En af de store energislugere er opvarmningen af boliger.

    Derfor er det også her, man nemmest kan skære en stor luns af sit forbrug, hvis man tager uldsweateren og hjemmesutterne på og skruer ned for radiatoren.

    Som tommelfingerregel bruger man fem procent mindre energi for hver grad, man skruer temperaturen ned med.

    Det kan man med fordel gøre på de tidspunkter, der ikke er nogen hjemme.

    Trækker man gardinerne eller persiennerne for, når det alligevel er mørkt, er man også med til at bremse varmeforbruget.

    Det er dog vigtigt at holde en minimumstemperatur på 18 grader i hjemmet for at undgå fugtskader, pointerer Energistyrelsen.

    Det er også en god idé at holde døre lukket og indstille termostaterne ens i alle rum, så der ikke er en radiator, der kommer på overarbejde.

    Lange, varme bade kan hurtigt løbe op i mange kilowattimer - og kroner. (Foto: (Illustration) Nathalie Nystad)

    Varmt vand er også noget af det, der hurtigt får forbruget - og regningen - til at sige spar to.

    Man betaler nemlig både for vandet og for den energi, der skal til for at varme det op.

    Der er dog flere gode sparemuligheder her.

    Dels kan man købe en vandbegrænser og sætte i hanen. Eller en såkaldt perlator, der blander luft i vandet og dermed reducerer forbruget.

    Men størst effekt får man af at korte badetiden ned.

    Ifølge Energistyrelsen er der næsten 5.000 kroner at spare om året for en familie, der lykkes med at skære fem af de ugentlige brusebade ned med ti minutter.

    Der findes flere apps, der hjælper med at overvåge elpriserne i det kommende døgn. (Foto: (Illustration) Nathalie Nystad)

    Hvis dit elabonnement er med variabel pris, har du sikkert allerede opdaget, at der er penge at spare ved at flytte sit forbrug.

    El er nemlig typisk dyrest om morgenen og om aftenen. Det kan man blandt andet følge med i på hjemmesiden SparEnergi.dk og gennem flere apps.

    Men selv med en fastprisaftale er der fornuft i at lade for eksempel hvidevarer køre på andre tidspunkter.

    Dels er en del af din elregning - de såkaldte tariffer - også højere i tidsrummene med spidsbelastning.

    Dels er det der, hvor elnettet er under mest pres, og hvor der derfor er mest behov for, at forbruget falder.

    Samtidig er der også en grøn vinkel på det: Når prisen er lav, er den også mest grøn.

    - Så det bedste, man kan gøre, det er at følge priserne, og så ved man, hvornår det giver mest effekt at spare energien, siger Kristoffer Böttzauw fra Energistyrelsen.

    Sluk for apparaterne, når de ikke er i brug, lyder rådet. (Foto: (Illustration) Nathalie Nystad)

    Det værste forbrug er det, man intet får ud af.

    Rigtig mange elektroniske apparater står og brænder strøm af, selv når du ikke bruger dem.

    Det gælder blandt andet fjernsyn, spillekonsoller, computere, skærme og opladere - både hjemme og på arbejdspladsen.

    Det såkaldte standby-spild kan sluge mellem 10 og 15 procent af elforbruget ifølge Videncentret Bolius.

    Det kan altså hurtigt løbe op i mange penge per husstand.

    Man behøver endda ikke at rende rundt og hive stik ud hele dagen, hvis man investerer i en elspareskinne, der gør det nemmere at begrænse strømspildet.

    Vaskeprogrammer på højere temperaturer bruger meget mere energi. (Foto: (Illustration) Nathalie Nystad)

    Der er også noget at komme efter, når man vasker tøj.

    Først og fremmest er der energi at spare ved at fylde maskinen mere op.

    Der er nemlig mange, der kun fylder omkring halvt op i forhold til kapaciteten, lyder det fra Energistyrelsen.

    Samtidig kan man også reducere sit forbrug gevaldigt ved at vaske ved en lavere temperatur.

    Halverer man for eksempel temperaturen til 20 grader i stedet for 40 grader, sparer man mere end halvdelen af elforbruget.

    Som nævnt tidligere er det også smartere at gøre det på de tidspunkter, hvor strømmen er billigere.

    Og endelig kan man - hvis man har mulighed for det - hænge sit tøj til tørre i stedet for at bruge en energislugende tørretumbler.

    Det er en god idé at kigge på energimærket, når du køber nye hvidevarer. (Foto: (Illustration) Nathalie Nystad)

    Mange af rådene i den har artikel har handlet om sparetips her og nu.

    Men der er selvfølgelig også stor værdi i at tænke længere fremad.

    Når man skal skifte sit køleskab eller sin ovn ud, kan det ofte virkelig svare sig at købe mere energivenligt.

    Et apparat med energimærket ”A+++” bruger cirka 25 procent mindre end en med mærket A. Og besparelserne er meget større i forhold til dem med lavere karakterer.

    Samtidig kan det være en god idé at få styr på for eksempel isoleringen i dit hjem. Utætte vinduer og kuldebroer kan hurtigt få varmeforbruget til at løbe løbsk.

  32. I går kl. 14:06

    Matilde Kimer om skoleskyderi i Rusland: Mange spekulationer om, hvem gerningsmanden er

    Evakuerede elever fra skolen, hvor skyderiet fandt sted. (Foto: ANDREY KOROTKOV)

    Der har i dag fundet to skyderier sted i Rusland, som trækker overskrifter.

    Det ene er et skyderi mod et sibirisk rekrutteringscenter.

    Det andet er et skoleskyderi i byen Izjevsk cirka 1.000 kilometer øst for Ruslands hovedstad, Moskva.

    Det er endnu sparsomt med oplysninger i forhold til især skoleskyderiet.

    DR's Rusland- og Ukrainekorrespondent, Matilde Kimer, siger:

    - Lige nu er der en masse spekulationer om, hvem gerningsmanden var, og hvorfor han gik ind på en skole og dræbte mindst 13 mennesker.

    - De seneste fotos, der florerer på russiske medier, viser, at han har skrevet "had" på patronhylstrene. Det er nok det tætteste, vi kommer på et motiv lige nu.

    Det er dermed ikke til at sige, om skoleskyderiet har noget som helst med krigen mellem Ukraine eller Rusland at gøre.

    Gerningsmanden begik ifølge indenrigsministeriet selvmord efter skyderiet.

  33. I går kl. 13:56

    Regeringens reformudspil: Her er de vigtigste punkter

    Statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, og social- og ældreminister Astrid Krag præsenterede et nyt reformudspil. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Mindre bureaukrati og kortere kandidatuddannelser.

    Det er to punkter fra regeringens nye reformudspil "Danmark kan mere 3", der fokuserer på uddannelser og velfærd, som regeringen præsenterede i Spejlsalen i dag.

    Flere af punkterne var dog kendte i forvejen. Blandt andet fortalte indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) i weekenden, at regeringen vil have mindske bureaukratiet i kommunerne.

    Konkret lægger regeringen op til at omprioritere 2,5 milliarder kroner i den offentlige sektor. Der skal skæres i administrative opgaver og i stedet frigives ressourcer til mere "kernevelfærd".

    - Det menneskelige i velfærden har fået mindre tid, og dokumentation og kolde tal har fået mere tid, siger Mette Frederiksen.

    Nedskæringen skal blandt andet ske ved at mindske mængden af registrering, dokumentation og administration. Det betyder helt konkret, at regeringen vil fjerne halvdelen af de daglige registreringer i ældreplejen.

    Statsminister Mette Frederiksen startede dagens pressemøde ud med at fortælle, at regeringen også er i gang med at finde løsninger på de økonomiske udfordringer Danmark står over for. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Der vil ifølge regeringen ikke komme færre offentligt ansatte, hvis planen bliver gennemført. Men flere skal arbejde med eksempelvis børn og ældre.

    Finansminister Nicolai Wammen (S) kan dog endnu ikke sige, hvilke medarbejdere der skal være færre af i fremtiden. Det er et spørgsmål, som regeringen ifølge ham vil drøfte med Kommunernes Landsforening.

    - Nogle vil kunne omskoles. Andre vil kunne bruge tiden mindre foran computeren og mere foran borgeren. Det er ikke noget, vi gør med et fingerknips, men vi vil sætte en meget klar retning her, siger finansministeren.

    Kommer det til at betyde fyringer i den offentlige sektor?

    - Det her betyder ikke, at der kommer færre offentligt ansatte. Det her betyder, at de folk vi har i det offentlige, der vil vi bruge flere af dem ude hos de ældre og hos børnene, og færre mennesker på administration, siger Nicolai Wammen.

    - Der vil fortsat heldigvis være brug for alle jobtyper i kommunerne. Men når vi kan se, hvor meget administrationen er vokset i de seneste år, og når vi kan se, hvor meget vi får brug for hænder i de kommende år, så har vi et ansvar for at sige, kan vi bruge de kræfter, som vi har, bedre? Og det er det, vi gør, lyder det fra finansministeren.

    Skal nogle offentligt ansatte være bekymret for deres arbejde? Se regeringen forsøge at svare på det spørgsmål her:

    I Kommunernes Landsforening bliver regeringens forslag mødt med skepsis.

    - Der findes bare ikke nogle snuptagsløsninger i forhold til at reducere administration og frigøre ressourcer til velfærd, siger Martin Damm, der er formand for Kommunernes Landsforening, og fortsætter:

    - Hvis man reducerer på funktioner, der bidrager til en mere effektiv organisation eller på myndighedsfunktioner, vil det i sidste ende gå ud over borgerne.

    Over de seneste år er der kommet flere nye regler, og samtidig har politikere været "elendige" til at fjerne eksisterende regler, mener finansminister Nicolai Wammen.

    Derfor vil regeringen indføre et "regelstop". Det betyder, at hvis man i fremtiden vil indføre en regel i det offentlige, der tager tid fra borgerne, så skal man fjerne en anden regel.

    Hvordan det konkret skal håndhæves, svarede finansministeren dog ikke helt på.

    Et andet element i regeringens reformudspil er, at en række kandidatuddannelser på universitetet skal beskæres med et år.

    Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen præsenterede uddannelsesdelen i reformudspillet, hvor regeringen blandt andet foreslår en et-årig kandidatuddannelse med mindre hold og mere feedback. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Lige nu tager det to år at blive kandidat, men i reformudspillet vil regeringen forkorte halvdelen af kandidatuddannelserne. Det betyder, at en kandidatuddannelse samlet set vil tage fire år frem for fem år.

    Regeringen har endnu ikke besluttet, hvilke uddannelser der skal forkortes, men peger på, at det hovedsageligt skal ramme uddannelser inden for humaniora og samfundsvidenskab. Omlægningen skal i mindre grad gå ud over sundheds- og naturvidenskabelige uddannelser.

    - De uddannelser, hvor man har brug for en egentlig autorisation for eksempel inden for sundhedsområdet, eller hvor man tidligt skal specialisere sig, der er der behov for, at de fortsat er på de to år, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S).

    Præcis hvordan uddannelserne skal indrettes, vil et nyt reformudvalg, der skal bestå af universiteter, folk fra erhvervslivet og studerende, se på.

    - Sammen skal vi se på præcis, hvilke uddannelser der skal indrettes hvordan, og gøre et grundigt forarbejde, siger uddannelses- og forskningsministeren.

    Ifølge regeringen vil det frigive 2 milliarder kroner, som regeringen vil geninvestere i uddannelsessektoren. Den første milliard skal investeres i universiteterne, der skal sikre minimum 15 arbejdstimer om ugen og mere feedback til de studerende på de komprimerede kandidatuddannelser. Den resterende sum skal investeres i velfærds- og erhvervsuddannelser.

    Forslaget bliver mødt med kritik af Brian Bech Nielsen, der er rektor ved Aarhus Universitet og formand for alle otte universiteters samarbejdsorganisation, Danske Universiteter.

    - Det er meget, meget voldsomt, for det er en meget, meget stor andel af kandidatuddannelserne, man vil forkorte. Hvor ved man fra, at det hjælper? Det kræver fordybelse, og fordybelse tager tid. Man kan ikke lære det hele på den halve tid, siger han.

    Udspillet, som regeringen præsenterede i dag, handler primært om velfærd og uddannelse. Men regeringen er med egne ord ikke færdig med at fremlægge politik, der peger frem i tiden. Der kommer nemlig også en 2030-plan, lød det på pressemødet i dag.

    Flere partier har allerede fremlagt deres 2030-planer, herunder Venstre, der blandt andet vil gøre det nemmere at være førstegangskøber.

  34. I går kl. 13:52

    12 unge på sabbatår har sagt ja til nye stillinger, der skal lokke flere til sygeplejerskefaget

    18-årige Amalie Faldt (til venstre) vil gerne uddanne sig til sygeplejerske. I sit sabbatår er hun nu blevet ansat i en ny introstilling, hvor hun kan følge i hælene på sygeplejerske og mentor Anette Barbesgaard i hjemmeplejen i Hvide Sande. (Foto: Thomas Bach - DR Midt & Vest)

    I Ringkøbing-Skjern Kommune bruger tolv unge deres sabbatår på at snuse til faget som sygeplejerske.

    For kommunen har på grund af mangel på sygeplejersker slået særlige intro-stillinger op til unge på sabbatår.

    Tanken er, at solidt indblik i faget skal skal få flere til at vælge uddannelsen som sygeplejerske.

    21 har søgt de nye stillinger, og tolv er blevet ansat.

    - Det er jeg vildt stolt over. Det er egentligt mere, end jeg havde forventet. Men det er jo også en stor ros ud til vores enheder, som virkelig bare har grebet den her opgave, siger uddannelseskonsulent for sygeplejestuderende i Ringkøbing-Skjern Kommune Christina Henriksson.

    I første omgang skal det prøves af i et år, og så skal det evalueres, om det skal fortsætte.

    • I en introduktionsstilling bliver den unge ansat i minimum seks måneder i ca. 30 timer om ugen. På den måde er der også plads til, at man kan læse op på de fag, man måske mangler for at komme ind på sygeplejestudiet. (Foto: Thomas Bach - DR Midt & Vest)
    • Der oprettes også uddannelsesstillinger målrettet dem, der allerede er kommet ind på sygeplejerskestudiet. Her bliver timetallet tilpasset, så man kan passe sit studie og samtidig have et studierelevant job. (Foto: Thomas Bach - DR Midt & Vest)
    1 / 2
  35. I går kl. 13:35

    Bilfabrikant skal betale en bøde for Instagram-reklamer med kendte danskere

    Ford Motor Company A/S er af Retten i Glostrup blevet idømt en bøde på 200.000 kroner for at have brudt markedsføringsloven og vildledt kunder.

    Det meddeler Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

    Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden i november 2016 for at have overtrådt markedsføringslovens bestemmelse om skjult reklame ved at være ansvarlig for, at ti kendte danskere havde postet 60 billeder af sig selv og biler fra Ford på Instagram som ambassadører for Ford.

    Retten fastslog, at 56 opslag på ni af ambassadørernes Instagram-profiler var skjult reklame, og at det generelt ikke er en tilstrækkelig reklamemarkering at tagge en virksomhed i et opslag.

  36. I går kl. 13:28

    Østjyllands Politi: Røg fra storbrand udgør ikke en sundhedsrisiko

    Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at røgen fra branden i Studstrupværket i Skødstrup, hvor en silo med 55.000 ton træpiller stadig brænder, ikke udgør en sundhedsrisiko.

    - Hvis man føler sig generet af lugten, opfordres man til at lukke vinduer og døre - evt. slukke for ventilationen, skriver politikredsen.

    Politiet oplyser også, at der løbende vil blive foretaget målinger af røgen, og at brandvæsnet vurderer, at der vil gå adskillige dage, inden branden er slukket.

  37. I går kl. 13:02

    Første ukrainske flygtninge flytter ind i nybygget pavillonby i København

    Sofiia Mykhailova (18 år) og hendes mor, Dina Mykhailova (43 år), sammen med Jens Kristian Lütken, integrations- og beskæftigelsesborgmester i København (V). (Foto: Sebastian Theodoridis)

    I dag flytter cirka 300 ukrainske flygtninge ind i en nybygget pavillonby på Amager i København.

    Tidligere har ukrainerne boet på blandt andet hoteller, nedlagte plejehjem eller hos private familier rundt om i København.

    En af de første familier, der kan indlogere sig i byen, er Sofiia Mykhailova på 18 år og hendes mor, Dina Mykhailova på 43 år.

    - Vi er glade for vores nye hjem. Det er behageligt, hyggeligt, og der er et køkken, hvilket vi er meget glade for, siger Sofiia Mykhailova.

    Pavillonbyen skal efter planen kunne huse ukrainere de næste tre år. Og indflytningsdagen glæder også Jens Kristian Lütken, der er integrations- og beskæftigelsesborgmester (V):

    - Det rammer en meget mere normal tilværelse end det, de har været vant til. Her er der flere faciliteter blandt andet med en legeplads, og de kan selv lave mad. Der er også et stort fællesrum, hvor der kan laves forskellige aktiviteter, siger han.

    I alt skal der findes bolig til 2.222 ukrainere med opholdstilladelse i Københavns Kommune.

  38. I går kl. 12:48

    DR forhøjer erstatning til tidligere medlemmer af Pigekoret

    DR har besluttet at hæve torterstatningsbeløbet til 28 tidligere medlemmer af DR Pigekoret, der tilbage i tiden blev udsat for seksuelle krænkelser og ledelsessvigt gennem årtier.

    Beløbet, der udbetales til hver af de 28 kvinder, hæves fra de oprindelige 25.000 kr. til 50.000 kroner.

    Det sker, efter at man har modtaget Kulturministeriets vurderinger af mulighederne for at fravige retspraksis på området.

    Ifølge DR’s direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen, er forhøjelsen en "markering af det voldsomme svigt, kvinderne blev udsat for".

    - Kvinderne, der dengang var piger, burde aldrig være udsat for det, de blev udsat for, og jeg er meget taknemlig for den tålmodighed, kvinderne har udvist i denne sag, siger Henrik Bo Nielsen.

  39. I går kl. 12:42

    Står det til regeringen, skal flere studerende arbejde ved siden af studiet

    Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) vil forslagene i udspillet samlet set frigøre 4,5 milliarder kroner. 2 milliarder kroner findes ved at skære i universitetsuddannelserne, mens 2,5 milliarder skal findes ved at fjerne bureaukrati. Det er planen, at pengene skal bruges på velfærd. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Langt flere studerende skal arbejde, mens de læser deres videregående uddannelse.

    Det foreslår regeringen i dens nye reformudspil "Danmark kan mere III", som for kort tid siden blev præsenteret på et pressemøde.

    Ifølge uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) foreslår regeringen derfor at indføre tre forskellige typer kandidatuddannelser på universiteterne: En etårig kandidat, en erhvervskandidat og en toårig kandidat.

    Målet er, at 35 procent af kandidaterne bliver etårige, 15 procent bliver erhvervskandidater, mens cirka 50 procent af kandidaterne fortsat skal være toårige.

    - Vi vil gerne gøre det nemmere at uddanne sig, mens man arbejder, og give endnu flere mulighed for at vende tilbage til uddannelse og til auditoriet, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet.

  40. I går kl. 11:40

    To mænd anholdt for medvirken til skyderi i Oslo

    Politiet i Oslo har i går anholdt to mænd for medvirken til et skyderi på en bar, som fandt sted i Oslo tilbage i juni.

    Det oplyser politiet i en pressemeddelelse ifølge det norske nyhedsmedie VG.

    Personerne blev anholdt i Oslo og er sigtet for medvirken til terrorisme.

    - En mand er i 40'erne og har somalisk statsborgerskab. Den anden mand er i 30'erne og har norsk statsborgerskab. Begge mænd er kendt af politiet fra tidligere. De bor begge i Oslo, står der i pressemeddelelsen.

    Fredag oplyste politianklager Børge Enoksen, at den norske islamtisk Arfan Bhatti er internationalt eftersøgt og sigtet for medvirken til terror. Han er ikke blevet anholdt.

  41. I går kl. 11:35

    Alt ser ud til, at Italien får den mest højreorienterede regering siden Anden Verdenskrig

    Giorgia Meloni på scenen ved sit partis valgfest i Rom. (Foto: Guglielmo Mangiapane © Ritzau Scanpix)

    Alt tyder på, at Fratelli d' italia - Italiens Brødre - med Giorgia Meloni i spidsen bliver det italienske parlamentvalgs helt store vinder.

    Hun og partiet er en del af en højrefløjsalliance med de to partier Forza Italia, ledet af tidligere premierminister Silvio Berlusconi, og partiet Lega, ledet af tidligere indenrigsminister Matteo Salvini.

    Internt i den regeringskoalition, som Giorgia Meloni vil stå i spidsen for, står hun meget stærkt.
    Anna Gaarslev, Europakorrespondent.

    Og de sidste tal fra exitpollsne giver alliancen cirka 42 procent af stemmerne.

    Meloni erklærede sig som sejrherre i nat, selvom alle stemmer ikke er talt op.

    - Hun ligger til at få 25 procent af stemmerne, både i Underhuset og i Senatet (de to kamre i Italiens parlament, red.). Til gengæld skvulper hendes samarbejdspartnere omkring 10 procent. Så internt i den regeringskoalition, som Giorgia Meloni vil stå i spidsen for, står hun meget stærkt, forklarer DR's Europakorrespondent Anna Gaarslev.

    Flere forventer, at det vil blive den mest højreorienterede regering siden Anden Verdenskrig.

    Det har givet flere panderynker hos EU. For Meloni er i den grad nationalist, fortæller Anna Gaarslev.

    - Selvom hun er tilhænger af EU, så er hun i politisk familie med Viktor Orban i Ungarn og Marine Le Pen i Frankrig. Hun har lovet at forsvare Italiens interesser i EU, de skal ikke bare gøre, hvad tyskerne og franskmændene dikterer. Italien skal stå stærkere. Så der vil man fra europæisk hold holde øje med; hvad er det præcis, hun kommer med?

    Blandt andet er man fra EU's side bekymret for, om Melonis værdisæt og politiske mærkesager stemmer overens med EU's på den lange bane.

    Selvom Meloni selv er tilhænger af EU, er Matteo Salvini, lederen af Lega, ikke lige så begejstret for EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. Her protesterer han og hans parti imod hende den 23 september. (Foto: GIOVANNI GREZZI © Ritzau Scanpix)

    Det gælder blandt andet holdningen til Ukraine, den økonomiske politik, abortlovgivning, migranters rettigheder og rettigheder for LGBTQ-miljøet.

    Det forklarer forsker i Italiens højrefløj ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Alberte Bové Rud.

    - EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, sagde for en uges tid siden, at hvis Italien tog en vending mod noget udemokratisk, var man villig til at bruge en række redskaber, man også har brugt mod Polen og Ungarn, altså tilbageholde midler fra EU’s genopretningsfond. Men hun sagde samtidig, at man naturligvis vil samarbejde med enhver demokratisk valgt leder.

    I forhold til støtten til Ukraine kunne det tyde på, hvis tallene holder stik, at der ikke vil være de store ændringer i den italienske holdning.

    - Begge hendes partnere i koalitionen, Salvini og Berlusconi, har tætte bånd til Putin, men Meloni er tilhænger af Vestens hårde kurs mod Putin efter Ruslands invasion af Ukraine. Og der har hun simpelthen fået for mange stemmer til, at den nuværende kurs ser ud til at ville ændre sig, forklarer Anna Gaarslev.

    Hun hedder Giorgia, hun er en kvinde, hun er en mor, hun er italiener, og så er hun kristen.

    Med de ord og i den rækkefølge introducerede hun sig selv til et vælgermøde i Rom for et par år siden.

    Og gennem valgkampen har Giorgia Meloni fastholdt, at hendes værdipolitik er gennemsyret af konservativisme og det, hun mener, er kristne værdier.

    - Når Giorgia Meloni taler om den naturlige familie, så mener hun en heteroseksuel mand og kvinde, der får børn sammen. Regnbuefamilier og homoseksuelle skal ikke regne med at få flere rettigheder. Hun har eksempelvis afvist, at homoseksuelle skal have lov til at adoptere, siger Anna Gaarslev.

    - Vi skal heller ikke regne med, at det bliver nemmere for italienske kvinder at få aborter. Tværtimod er en af Melonis mærkesager, at italienske kvinder skal få flere børn. Nedenunder den diskussion ligger også det tema, at hun hellere ser, at det er italienske kvinder, der får børn, frem for migrantkvinder.

    Giorgia Meloni har ved flere lejligheder sagt, at hun mener, at der er vigtigere og mere presserende emner for italienerne end homoseksuelles rettigheder. (Foto: Andreas Solaro © Ritzau Scanpix)

    Og apropos migranter, så er det også en af Melonis mærkesager.

    Hun mener nemlig, at der kommer alt for mange flygtninge og migranter til Italien via Middelhavet, og at Italien alt for længe har stået med ansvaret alene.

    Det vil hun sætte en stopper for - blandt andet er hun fortaler for, at Italien skal have asylcentre i Afrika.

    Og så forestiller hun sig også en form for flådeblokade i Middelhavet.

    - Hvis ikke der kommer blokader med skibe – hvilket virker som en ret umulig opgave - så kunne man forestille sig en løsning ala den, som regeringen i 2018 havde i tankerne: nemlig at man simpelthen afviser skibe med flygtninge og migranter ved de italienske havne, og at man i mindre udstrækning vil bruge landets kystvagt til at samle flygtninge og migranter op ude i Middelhavet, siger Alberte Bové Rud, der forsker i Italiens højrefløj ved DIIS.

    De, der ikke er tilhængere af Meloni, frygter, at spøgelserne fra landets fascistiske fortid igen vil vise deres ansigt med hende som premierminister.

    Fascismen blev stiftet af den italienske diktator Benito Mussolini efter Første Verdenskrig.

    Og der er fascistiske rødder i partiet. I Melonis ungdomsår var hun også forsvarer af Mussolinis projekter under det fascistiske diktatur.

    Meloni foran partiets logo, en flamme bestående af de italienske farver. Logoet er præcis det samme, som blev brugt af den Italienske Sociale Bevægelse, et nyfascistisk parti, der eksisterede fra 1945 til 1996. (Foto: Andreas Solaro © Ritzau Scanpix)

    Alberte Bové Rud forklarer, at partiet – og Meloni selv – har rykket sig, og de har i et vist omfang lagt afstand til den fascistiske fortid og understreget, at de betragter det som en dårlig ting.

    Man kan dog ikke fuldstændigt afvise, at der er nogle fascistoide tendenser både hos Meloni, men også i partiet. Nogle partimedlemmer bliver indimellem set heile, der er symbolske og historiske referencer i Melonis sprogbrug, og partiets logo er også "utvetydigt fascistisk".

    - Så på den ene side holder hun fascismen ude i strakt arm og siger: Det har ikke noget med os at gøre længere. Men på den anden side holder hun fast i den i det omfang, at det holder fast i de vælgere, der kommer fra det yderste højre og som altid har været en del af partiets DNA, siger Alberte Bové Rud.

    Det er ikke kun Giorgia Melonis politik, som italienerne og politikerne er nødt til at forholde sig til i den nærmeste fremtid.

    Ifølge den italienske indenrigsminister var det kun 63,9 procent af italienerne, der stemte ved søndagens valg. Ved sidste valg var det 72,9 procent.

    Årets valgdeltagelse er altså faldet med ni procentpoint og er det laveste siden Anden Verdenskrig.

    Årsagen skal måske findes i den politikerlede, der gennemsyrer landet. Folk føler nemlig, at det er ligegyldigt, hvem der bliver valgt, fortæller Europakorrespondent Anna Gaarslev:

    - Jeg overhørte en samtale over et stykke pizza i aftes. Den ene spurgte: "Fik du stemt?" Den anden svarede: "Nej, jeg magtede det ikke. Hvad med dig?" Så svarede den første: "Jeg stod i kø for at få fikset mit valgkort, men køen var så lang, at jeg ikke magtede det. Men det er ligegyldigt. Jeg skulle på arbejde, og det nytter alligevel ikke noget." Det hører jeg så ofte fra italienerne – det nytter alligevel ikke noget, uanset, hvem vi stemmer på. Der er ikke noget, der ændrer sig.

    En frivillig uddeler julegaver til trængte borgere i Milano under coronapandemien i 2020. Flere steder i landet er de økonomiske og sociale problemer ikke blevet mindre, men kun blevet værre. (Foto: FLAVIO LO SCALZO © Ritzau Scanpix)
  42. I går kl. 11:35

    Efter at have afvist forbindelse i årevis slår ’Putins kok’ fast: Jeg grundlagde Wagner-gruppen

    Den russiske forretningsmand Jevgenij Prigozjin siger nu, at det var ham, der grundlagde den omstridte lejehær Wagner-gruppen.

    Prigozjin - der er kendt som 'Putins kok', da han hører til Putins inderkreds og har tjent sin formue på catering og restauranter - har tidligere benægtet sin forbindelse til det private sikkerhedsfirma, der er blevet anklaget af stå bag krigsforbrydelser i Syrien og Ukraine.

    Men for nyligt dukkede en video om, hvor han rekrutterede blandt fanger i et russisk fængsel.

    Prigozjin siger nu, at han dannede lejehæren af "patriotiske grunde" efter den russiske besættelse af Krim-halvøen i 2014.

    - Jeg rensede selv de gamle våben, sorterede de skudsikre veste og fandt de specialister, der kunne hjælpe mig. Fra det øjeblik, 1. maj 2014, var en gruppe patrioter født, kaldet Wagner-bataljonen, siger han i en pressemeddelelse, der ifølge nyhedsbureauet Reuters er postet på sociale medier af hans firma.

  43. I går kl. 11:29

    Regeringen vil fjerne statslig lovgivning på velfærdsområder

    Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer i dagreformudspillet 'Danmark kan mere III' på et pressemøde. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Regeringen vil have fjernet mere statslig lovgivning og regulering i kommunerne.

    Det fremgår af reformudspillet "Danmark kan mere III".

    Derfor foreslår regeringen, at alle landets 98 kommuner sættes fri på ét af de store velfærdsområder: Dagtilbud, folkeskole, beskæftigelse eller ældrepleje.

    Det betyder, at næsten al statslig lovgivning og regulering fjernes på ét af de nævnte områder, så kommunerne selv kan tilrettelægge, hvad der er bedst for den enkelte borger i hverdagen.

    - Det menneskelige i velfærden har fået mindre tid, og dokumentation og kolde tal har fået mere tid, sagde Mette Frederiksen (S) på pressemødet.

    I forvejen er kommunerne Langeland, Middelfart og Viborg Kommune såkaldte frikommuner på ældreområdet.

    Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) vil forslagene i udspillet samlet set frigøre 4,5 milliarder kroner. 2 milliarder kroner findes ved at skære i universitetsuddannelserne, mens 2,5 milliarder skal findes ved at fjerne bureaukrati.

    Det er planen, at pengene skal bruges på velfærd.

  44. I går kl. 11:14

    Pårørende efter Scandinavian Star vil have erstatning fra den danske stat

    Pårørende efter branden på skibet Scandinavian Star vil have erstatning fra den danske stat.

    Derfor har "Støttegruppen for efterladte og overlevende efter Scandinavian Star" skrevet et brev til Erhvervsminister Simon Kollerup, hvori de beder om erstatningen.

    Det sker, efter at en uvildig undersøgelse bestilt af Erhvervsministeriet i begyndelsen af måneden konkluderede, at Søfartsstyrelsen skulle have foretaget en kontrol af skibet, inden det sejlede med passagerer første gang i Danmark 1. april 1990 – kun en uge før branden fandt sted.

    - En erstatning vil være en erkendelse af statens ansvar, men det vil også være en erkendelse af, at de overlevende har fået en forkert historie gennem 32 år, siger Jan Harsem, der mistede sin gravide hustru i brandkatastrofen, til Radio4.

    Ulykken kostede 159 personer livet og kaldes den største, maritime katastrofe i nyere dansk historie.

  45. I går kl. 11:10

    Eksperter: Underdosering af vacciner kan skade tilliden til Sundhedsstyrelsen

    Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på et pressemøde i Statsministeriet om coronastrategi. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Sagen om underdosering af coronavaccine kan ifølge eksperter betyde et knæk i befolkningens tillid til Sundhedsstyrelsen.

    Sagen handler om, at omkring tre millioner danskere er blevet underdoseret med coronavaccine fra Pfizer-BioNTech. En underdosering, der er sket, fordi Sundhedsstyrelsen i sine anbefalinger er gået ud over det grundlag, som vaccinen er godkendt. En historie, DR fortalte i går.

    - Hvis man får en opfattelse af, at Sundhedsstyrelsen er gået uden for godkendelsesgrundlaget, kan det skabe mistillid. Derfor er det vigtigt, at man kommunikerer åbent og transparent omkring de sundhedsfaglige beslutninger, man træffer, siger Michael Bang Petersen.

    Han er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i befolkningens tillid til myndighederne. De seneste år har han desuden været leder af et projekt, der stillede skarpt på befolkningens adfærd under coronapandemien.

    Ole Frilev Olesen er professor ved Københavns Universitet og direktør for den uafhængige institution ”European Vaccine Initiative”, der forsker i vaccine.

    Han er overrasket over, at Sundhedsstyrelsen gik ud over det grundlag, som Pfizer-BioNTech-vaccinen var godkendt til. Netop fordi, at det kan sætte befolkningens tillid til myndighedernes vaccineindsats over styr.

    - Meget af det her bygger jo i virkeligheden på tillid. Tillid fra befolkningens side til, at myndighederne rent faktisk ved, hvad de gør. Og at de gør det på et fagligt forsvarligt grundlag, hvor der er videnskabelige data, som bakker det op, siger han.

    Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har på baggrund af store videnskabelige studier godkendt, at man skal have en dosis på 0,3 mL, når man bliver vaccineret med coronavaccinen fra Pfizer-BioNTech.

    Samtidig står der i godkendelsen fra EMA, at man højst kan tage seks doser ud af hvert lille hætteglas med vaccine.

    Sundhedsstyrelsen anbefalede i maj 2021 landets vaccinationssteder at trække coronavacciner fra Pfizer-BioNTech op af vaccineglas med en særlig metode.

    På det tidspunkt var det mangel på vacciner i Danmark. Og målet med den særlige optræksmetode var at trække syv frem for seks doser op af hætteglassene.

    Men som DR kunne fortælle i går, har brugen af den særlige metode betydet, at tre millioner danskere har fået sprøjtet ti procent mindre vaccine ind i kroppen, end vaccinen er godkendt til. Det viser interne dokumenter fra myndighederne og et forsøg, som Teknologisk Institut har lavet for DR.

    Selvom manglen på vacciner stoppede i sommeren 2021, fortsatte Sundhedsstyrelsen sin anbefaling om at trække syv doser op af vaccineglassene fra Pfizer-BioNTech med den særlige metode frem til maj 2022.

    Det er størstedelen af de danskere, der er blevet vaccineret med Pfizer-BioNTech fra maj 2021 til maj 2022, der er blevet underdoseret. Og de burde have fået besked, vurderer Michael Bang Petersen.

    - Vi ved, at folk bekymrer sig omkring vaccineeffektivitet, når de tager en beslutning om at modtage en vaccine, så hvis der har været måder at behandle vaccinen på, som kunne skabe bekymring hos befolkningen omkring effektiviteten, er det noget, som man burde italesætte, siger han.

    Måske kunne det være svært for folk at forstå, hvad underdosering kunne betyde. Kunne det være bedre for dem ikke at vide?

    - Folk har under coronakrisen fået en grundlæggende uddannelse i smitsomhed og i, hvordan vacciner virker. På den måde kan man sige, at man kunne nok godt forklare borgerne, hvad konsekvenserne ville være. Så jeg mener ikke, at befolkningens uvidenhed på det her område udgør en grund til ikke at diskutere det eller ikke informere om det, siger Michael Bang Petersen.

    Hvordan kan det have konsekvenser for fremtidige tillid til myndigheder og vacciner?

    - Vi ved, at noget af det, som er med til at opretholde tillid til myndighederne, er en oplevelse af, at de kommunikerer åbent. At de lægger tingene frem, som de er. Derfor er det også vigtigt for Sundhedsstyrelsen, at de i denne her sag får forklaret, hvorfor har man handlet på den måde, man har handlet.

    Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har i et interview med DR afvist, at styrelsens retningslinjer har ført til underdosering.

    - Vi lavede kvalitetskontrol undervejs, så har vi været ekstremt præcise i forhold til at sikre korrekt dosering i Danmark, siger Søren Brostrøm.

    Interviewet fandt sted før den undersøgelse, som Teknologisk Institut har foretaget for DR. En undersøgelse, der viser, at den særlige optræksmetode første til en underdosering på omkring 10 procent. Teknologisk Instituts rapport om forsøget kan du læse her:

    DR ville gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen til undersøgelsens resultater, der er i modstrid med Søren Brostrøms udtalelser om, at der ikke er sket underdosering.

    DR har derfor forelagt forsøgets resultater for Sundhedsstyrelsen for at få et nyt interview. Men styrelsen afviser at stille op, før den har haft lejlighed til at gennemgå den fulde rapport.

    DR har talt med flere eksperter i vacciner og immunsygdomme. De vurderer, at underdoseringen ikke har haft en betydning for Pfizer-BioNTech-vaccinens effekt. Omvendt vil flere af dem ikke afvise, at det har haft en betydning, da det ikke har været undersøgt.

    Sundhedsstyrelsen har i maj i år ændret sin retningslinje tilbage, så der nu igen skal tages seks og ikke syv doser ud Pfizer-BioNTechs vaccineglas

  46. I går kl. 11:01

    Rusland-ekspert: Tre ting står i vejen for, at russiske protester kan skabe forandringer

    Demonstrant anholdt i Sankt Petersborg i forbindelse med protester mod den delvise mobilisering, der vil sende 300.000 russere til slagmarken i Ukraine. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Putins delvise mobilisering har bragt krigen ind i de russiske hjem på en helt ny skala.

    Nu kan russiske mænd pludselig risikere at blive sendt til fronten for at kæmpe mod den ukrainske krigsmaskine, der især i den seneste del af krigen har vist sig som en uhyre velsmurt en af slagsen.

    Og det har skabt en gnist af utilfredshed, der i flere end 30 byer har antændt demonstrationer mod mobiliseringen. Noget, der har fået det russiske styre til at slå hårdt ned på demonstranterne.

    En af de mest farlige ting for styret ville være, hvis en politisk elite begyndte at stille spørgsmålstegn ved Putin
    Katrine Stevnhøj, ph.d.-studerende

    Ifølge menneskeretsgruppen OVD-Info er over 2.000 russere blevet anholdt i forbindelse med demonstrationerne, og der har samtidig været flere eksempler på, at de anholdte er blevet indkaldt til hæren i forbindelse med deres anholdelse.

    Men vi er alligevel et godt stykke vej fra, at demonstrationerne vokser til noget, der kan få Putin og resten af Kreml til at ryste på hånden, vurderer Katrine Stevnhøj, der forsker i politisk aktivisme i Rusland som ph.d.-studerende ved Københavns Universitet.

    - Det er svært at se det, der foregår i Rusland lige nu, som en egentlig protestbevægelse. Der skal vi op på egentlige masseprotester, så regimet ikke kan undgå at forholde sig til det.

    - Derudover er det også sjældent, at man ser sådan nogle protester her lykkes, hvis ikke der er andre faktorer i samfundet, der kan hjælpe med at omstyrte systemet, lyder hendes vurdering.

    Hun peger på tre faktorer, der lige nu spænder ben for, at protesterne i Rusland overhovedet kan komme i nærheden af en folkelig opstand, der kan presse Putins politik.

    Også udenlandske medier er blevet tvunget ud af Rusland på grund af den omfattende censur, som medier i landet er underlagt. (Foto: SERGEI BOBYLEV / SPUTNIK / KREML © Ritzau Scanpix)

    Selvom billederne af demonstranter fra blandt andet den muslimsk region Dagestan har fyldt meget i vestlige medier, så bliver de i den grad dysset ned på de store russiske medier, der er underlagt klare retningslinjer fra styret.

    Og det betyder, at både omfanget af demonstrationerne og de centrale budskaber ikke når hele den russiske befolkning.

    - De bliver ikke rigtigt beskrevet i de statsstyrede russiske medier, siger Katrine Stevnhøj.

    Ifølge flere uafhængige russiske medier er muslimerne i Dagestan i langt højere grad blevet indkaldt end andre befolkningsgrupper.

    Kort efter krigens begyndelse blev der indført en lov, der gør det muligt at straffe aktører, der spreder "misinformation" om krigen, med op til 15 års fængsel.

    Der er stadig uafhængige russiske medier, men flere af dem er blevet tvunget til at operere uden for Rusland. Og samtidig er det begrænset, hvor meget russerne får deres nyheder derfra, vurderer Katrine Stevnhøj.

    - Hvis demonstrationerne skal have momentum, så skal det ikke bare ud til de mennesker, der følger med i de forbudte medier, siger hun.

    Russisk politi anholder demonstrant. (Foto: REUTERS © Ritzau Scanpix)

    Foruden Ruslands effektive krigscensur, så hæmmes demonstranternes mulighed for at nå deres mål også af, at der ikke for alvor er en opposition, der taler deres sag, siger Katrine Stevnhøj.

    - Det er sjældent, at man ser de her massebevægelser få succes, hvis der ikke er en eller anden form for indblanding fra den politiske elite. Det kan både være politikere eller personer, der har en eller anden forankring i medielandskabet.

    - En af de mest farlige ting for styret ville være, hvis en politisk elite begyndte at stille spørgsmålstegn ved Putin, siger Katrine Stevnhøj.

    Enkelte røster er dog begyndte at tale højt om Ruslands manglende resultater på slagmarken og mobiliseringen. Blandt andet har formanden for det russiske overhus, Valentina Matviyenko, kritiseret, at syge og uerfarne mænd er blevet indkaldt ved en fejl.

    - Vi kan se, at der er nogle mere lokale aktører, der har været ude og givet lidt indrømmelser. Man medgiver, at der måske er sket fejl i forbindelse med mobiliseringen, men det er ikke på Kreml-niveau, lyder med henvisning til, at Sergei Melikov, guvernør i Dagestan, har været ude at indrømme, at "der er sket fejl" i mobiliseringen.

    Demonstrationer mod Belarus' præsident Lukashenko tilbage i 2020. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Mens langt størstedelen af demonstranterne først er gået ind i den politiske kamp, da meldingen om den delvise mobilisering kom sidste uge, så har det russisk regime forberedt sig på kampen mod indre utilfredshed i årevis.

    - Problemet for demonstranterne i Rusland er, at der er installeret et system, der er designet til at lukke ned for de her masseprotester, siger Katrine Stevnhøj.

    Hun peger blandt andet på den ti år gamle lov om "udenlandske agenter", der har givet meget svære vilkår for blandt andet menneskerettighedsorganisationer og aktivister.

    - Man har siden Det Arabiske Forår og en række revolutioner i det tidligere sovjetiske områder installeret nogle love, som man kan bruge i tilfælde af, at det her skulle ske i Rusland. Så man har skabt nogle rammer, der gør det enormt svært for en protestbevægelse at lykkes.

    Det betyder ikke, at det billede ikke kan ændre sig.

    - Det er ikke umuligt, at demonstranter lykkes med at få ændret noget. Vi ved, at sådan nogle protester kan accelerere meget hurtigt, men lige nu er der langt for de russiske demonstranter.

    Hvad tror du, Putins træk bliver, hvis de her demonstrationer fortsætter?

    - Jeg tror, at han vil fortsætte med at slå hårdt ned på demonstranter, som vi så i Belarus.

    - Man kan godt sammenligne Rusland med Belarus. Her gik revolutionen galt, fordi styret slog meget hårdt ned på det.

  47. I går kl. 11:00

    Båd med pilgrimme forlist. Mindst 32 omkommet

    Folk samlet ved bredderne af Karotoa-floden i Bangladesh, hvor en bådforlis har ført til mindst 32 omkomne. (Foto: FIROZ AL SABAH © Ritzau Scanpix)

    En båd fyldt med hindupilgrimme forliste i går i Karotoa-floden i Bangladesh, skriver nyhedsbureauet AFP.

    Mindst 32 passagerer fra båden er omkommet, mens ti er bjærget og indlagt.

    De fleste i båden var kvinder og børn.

    Ti af passagerne er bjærget og indlagt, men op mod 60 personer skulle fortsat være savnet.

    Båden var på vej til et populært tempel, og ifølge det lokale politi var der tre gange så mange mennesker om bord på båden, som den havde kapacitet til.

    Forliset skete under et kraftigt regnvejr.

  48. I går kl. 10:45

    MINUT FOR MINUT: Regeringen præsenterer nyt reformudspil med store ændringer i uddannelsessystemet

    Regeringen er klar med det tredje udspil i rækken af forslag til reformer. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Regeringen er klar med reformudspillet 'Danmark kan mere 3'.

    Udspillet har blandt andet fokus på refomer af uddannelsessystemet. Som navnet antyder er det det tredje i rækken af større reformudspil fra regeringen.

    Følg med her.

  49. I går kl. 10:16

    Dødstal i Rusland stiger til 13 dræbte efter skoleskyderi

    Mindst 13 personer blev dræbt, og 21 såret efter et skyderi på en skole i Izjevsk omtrent 1000 kilometer øst for Ruslands hovedstad, Moskva.

    Gerningsmanden dræbte sig selv efterfølgende, ifølge en efterforskningskomité, skriver Reuters.

    De dræbte tæller blandt andet syv børn, to skolelærere og to sikkerhedsvagter.

    - Der er ofre blandt børnene, og der er også sårede, siger guvernøren i Udmurtien-regionen, Alexander Bretjalov, i en videoudtalelse.

    Der er ingen detaljer om motiv endnu.

    Byen Izjevsk har omkring 640.000 indbyggere.

    Dødstallet i artiklen er opdateret.

    Artiklen opdateres løbende...

Mere fra dr.dk