Nyheder

Må vi se dine bilag?

  • Må vi se dine bilag?

    DR tilbyder nu alle 14 danske EU-parlamentsmedlemmer, at lægge deres regnskab for diæter og økonomiske tilskud ud i det åbne.

    Vi har sendt en mail til alle 14 medlemmer og bedt dem dokumentere, hvilke udgifter de har haft i forbindelse med nedenstående udgifter. Så kan danske- og andre skatteydere i EU se, hvad deres penge går til.

    Indtægterne det drejer sig om er:

    Diæter: Hvert medlem kan skattefrit hæve 2.258 kroner for hver mødedag i Europa Parlamentet.

    Blyantspenge: Hvert medlem får 31.851 kroner til kontorhold, altså telefon, kontorartikler og andre fornødenheder til drift af et kontor. Beløbet skal ikke dække udgifter til sekretær og personale. Hertil får hvert medlem op til 132.953 kroner hver måned.

    Rejsegodtgørelse: Hvert medlem får dækket udgifterne til, hvad der svarer til en 'economy extra unrestricted' flybillet, men kan reelt købe en langt billigere billet og beholde det overskydende beløb.

    Seneste Nyt

  • Østrig overvejer at lade sig inspirere af Danmark: Vil også være en god løsning for os at sende flygtninge tilbage til Syrien

    Hvis Danmark som det første EU-land vælger at sende syriske flygtninge tilbage til det krigsramte land, overvejer Østrig at følge det danske eksempel.

    Det siger den østrigske indenrigsminister Karl Nehammer på et pressemøde i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

    - Hvis Danmark kan finde en løsning på at sende flygtninge tilbage til Syrien, vil det også være en god løsning for os.

    Men hvis det skal lade sige gøre, skal forholdene i Syrien forbedres, så det bliver mere holdbart at sende de syriske flygtninge tilbage, mener han. Noget, som han gerne vil arbejde sammen med den danske regering om.

  • Politi beder om arbejdsro på Hanstholm Havn efter fund af mine

    Man skal fortsat holde sig fra det afspærrede område og følge politiets anvisninger, hvis man opholder sig nær Hanstholm Havn.

    Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

    Et fiskefartøj har fundet en hornmine - en sømine - og indbragt den til Hanstholm Havn i dag.

    Derfor har politiet afspærret et område med en radius på omkring 400 meter.

    Søværnet vurderer, at det er en mine fra Anden Verdenskrig, og at den fortsat er funktionsdygtig. Derfor arbejder de på at sejle ud med minen og sprænge den under vandet.

    Det er stadig uvist, hvornår det kan lade sig gøre.

  • Udenrigsminister Jeppe Kofod dybt bekymret for ungarsk LGBT-lov

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tager nu stærk afstand fra en netop vedtaget ungarsk lov, der forbyder formidling af LGBT+-indhold til landets børn og unge.

    Han vil nu rejse sagen over for Europarådet, som blandt andet er sat i verden for at forsvare menneskerettighederne og ligestilling.

    - I går vedtog det ungarske parlament en dybt bekymrende lov, der diskriminerer LGBTQIA-personer. I dag vil Danmark udtrykke vores bekymringer over for Europarådet, skriver ministeren på Twitter.

    - Vores fælles europæiske værdier skal respekteres. Vi har fuld solidaritet med alle LGBTI-personer i Ungarn.

    Den nye, omstridte lov forbyder skoler og tv-stationer at bruge materiale, som ifølge myndighederne kan fremme eksempelvis homoseksualitet eller alternative kønsidentiteter blandt børn og unge.

    Ungarns nationalkonservative Fidsz-regering med premierminister Viktor Orban i spidsen har flere gange indskrænket rettighederne for LGBT+-personer.

  • 'Helt usædvanlig' influenzasæson med 46 tilfælde: Året før var tallet 7.575

    Normalt er vinteren forbundet med feber, snot og hoste, når influenzavirusset spreder sig mellem os.

    Men sådan har det stort set ikke været i år.

    Igennem hele 2020/2021-sæsonen er der kun blevet fundet 46 tilfælde af influenza blandt 69.913 undersøgte prøver.

    Til sammenligning blev der fundet 7.575 tilfælde blandt 68.530 prøver året forinden.

    Det skriver Statens Serum Institut (SSI).

    Den helt usædvanlig lave influenzasmitte skyldes ifølge SSI flere ting.

    Blandt andet har restriktionerne for at stoppe coronasmitten virket mod influenzavirus, og så har mange flere end normalt over 65 år fået sig en influenzavaccine.

  • EU-kommissionsformand kommer til Danmark

    Ursula von der Leyen kommer snart forbi Danmark. (Foto: Pedro Nunes © Ritzau Scanpix)

    Ursula von der Leyen, den politiske leder for 500 millioner europæere, besøger Danmark torsdag.

    EU-kommissionsformanden er på rundtur blandt samtlige 27 EU-medlemslande i forbindelse med vurderingen af de nationale genopretningsplaner.

    Sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) skal Ursula von der Leyen blandt andet besøge Avedøreværket i Hvidovre, hvor energi fra havvind skal bruges til at producere grøn brint.

  • Landsholdet kan besøge Parken forud for næste kamp for at bearbejde traume

    Et døgn før EM-kampen mod Belgien skal stå, får det danske herrelandshold mulighed for at komme ind og genbesøge nationalarenaen Parken, hvor holdkammeraten Christian Eriksen kollapsede.

    Spillerne er blevet tilbudt en tur derind for at få mulighed for på forhånd at bearbejde nogle af de følelser, der eventuelt kan opstå ved det første besøg efter lørdagens traumatiske hændelse.

    - Vi har en bus til alle, som synes, at det er godt at komme tilbage og se det hele igen og være der for første gang siden i lørdags, siger landstræner Kasper Hjulmand på et pressemøde.

    EM-gruppekampen mellem Danmark og Belgien begynder torsdag klokken 18.

  • Over 35.000 danskere har fået en af de skrottede vacciner

    Det kan se ud til, at flere end 35.000 danskere ikke har været helt tilfredse med, hvor lang udsigt de har haft til at få en coronavaccine gennem den officielle vaccinekalender.

    Så mange har i hvert fald ind til videre modtaget en vaccine fra Johnson & Johnson eller AstraZeneca gennem tilvalgsordningen.

    Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter.

    Det er firmaet Practo, der står for at give vaccinerne, og de kan ifølge ministeren melde om, at der ikke længere er kø for at blive konsulteret af en læge og efterfølgende vaccineret.

  • Midt- og Vestjyllands Politi afspærrer område efter fund af sømine

    En såkaldt hornmine, der formentlig stammer fra 2. Verdenskrig, er blevet indbragt til Hanstholm Havn, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

    Politiet skriver her til eftermiddag, at man er på stedet, og at yderligere beredskab er på vej - herunder eksperter fra ingeniørregimentet i Skive og Søværnets minørtjeneste.

    Folk bedes om at holde sig væk fra området ved bassin 3 neden for fyret.

    Et område med en radius på 400 meter er afspærret.

  • EU-chef: Et godt forhold til Rusland har lange udsigter

    EU’s nuværende forhold til Rusland er alt andet end varmt, og det kan meget vel udvikle sig i en endnu mere negativ retning.

    Det er meldingen fra EU’s udenrigschef, Josep Borrell, inden næste uges EU-topmøde, hvor Rusland er på programmet.

    - Et fornyet partnerskab mellem EU og Rusland, der kan være med til at styrke samarbejdet, har lange udsigter, lyder det fra EU-politikeren, der dog håber, at forholdet på sigt kan blive "mere forudsigeligt og stabilt".

    Men som det ser ud nu, er der ifølge Josep Borrell brug for, at EU-landene "på en og samme gang modsiger, begrænser og engagerer sig med Rusland".

    Meldingen kommer samtidig med, at den amerikanske præsident, Joe Biden, mødes med den russiske præsident i Genève. De to lande kæmper også med et dårligt forhold.

  • Klimaaktivister tager norsk sag om olieboring i Arktis til Menneskerettighedsdomstol

    Norske klimaaktivister har bedt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om at tage stilling til Norges planer om mere olieboring i Arktis.

    Det sker efter, at klimaaktivisterne i december tabte en sag i Norges højesteret om at standse nye olieboringer i Arktis, som den norske regering tillod i 2016.

    Nu har seks personer i alderen 20 til 27 år samt Greenpeace og Young Friends of the Earth henvendt sig til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

    De mener, at nye olieboringer midt i en klimakrise, er i strid med de grundlæggende menneskerettigheder, skriver Reuters.

    Domstolen i Strasbourg skal nu afgøre, om de vil gå videre med behandlingen af aktivisternes sag.

    Det norske Olie- og Energiministerium har endnu ikke kommenteret sagen.

  • Antallet af indlagte med coronavirus falder til det laveste niveau i ni måneder

    Det seneste døgn er 353 registreret smittet med coronavirus. Ingen er døde med coronavirus.

    Samtidig er antallet af corona-indlæggelser faldet med 8 til 93. Det er det laveste antal siden september.

    Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

    20 coronapatienter indlagt på en intensivafdeling, mens 14 ligger i respirator.

    Smittetallet er baseret på 95.770 PCR-test. Det giver en positivprocent - antallet af positive tilfælde i forhold til antallet af test - på 0,37.

    Det fremgår samtidig af Statens Serum Instituts hjemmeside, at 60.418 personer har fået første vaccinestik siden i går. 18.619 er blevet færdigvaccineret i samme periode.

    1.542.215 personer er færdigvaccinerede. Det svarer til 26,4 procent af den danske befolkning.

  • Sanjay Shah får ikke op­hæ­vet in­de­frys­ning af sin mil­li­ard­for­mue

    Den hovedmistænkte i sagen om mulig svindel med refusion dansk udbytteskat for 12,7 milliarder kroner får ikke adgang til sin milliardformue.

    Sanjay Shah og Skattestyrelsen har nemlig indgået en aftale, der betyder, at den globale indefrysningsordre af hans formue ikke bliver ophævet.

    Det kom frem under et retsmøde ved High Court i London.

    - Jeg kan forstå, at der er udbrudt fred mellem Sanjay Shah og Skattestyrelsen, lød det indledningsvist fra dommer Andrew Baker.

    DR Nyheder har fået følgende svar fra Shahs presserådgiver, Jack Irvine, om aftalen.

    - Skat og min klient har en fortrolig aftale, som tillader, at indefrysningsordren opretholdes, men den fortsætter ikke med de - indtil nu - meget strenge finansielle begrænsninger. Det giver min klient penge til advokatudgifter, til leveomkostninger og til medicin.

    - Hvis Shah taber sin appel om et års tid, så vil han være påkrævet at betale pengene tilbage. Begge sider er tilfredse med denne aftale, skriver han.

    Skattestyrelsen har i alt slået en klo i aktiver på mellem 3,5 og 3,9 milliarder kroner. Langt størstedelen relaterer sig til Sanjay Shah.

  • Vaccine for din eller andres skyld? Deltavariant genstarter diskussion om stik til børn

    En rumænsk pige på 14 år får en vaccine mod coronavirus. Flere lande vaccinerer allerede helt ned til 12 år. (Foto: ROBERT GHEMENT © Ritzau Scanpix)

    Den hidsige deltavariant sparker nu igen gang i debatten om vaccination af børn mod coronavirus.

    Sundhedsstyrelsen har endnu ikke taget stilling til, om den brede gruppe af 12 til 15-årige skal tilbydes et stik i skulderen, men ventes at gøre det inden for en uges tid.

    Deltavarianten ser ud til at være 40 til 60 procent mere smitsom end den nuværende variant og har forsinket genåbningen i England betydeligt. Herhjemme er 848 elever på en skole i Hillerød blevet sendt hjem efter et udbrud med varianten, der først blev opdaget i Indien.

    Netop hjemsendelser fra skoler er noget, der fremover kan undgås, hvis vi beslutter at vaccinere de 12 til 15-årige mod coronavirus, fremhæver Søren Riis Paludan, der er professor i virologi på Aarhus Universitet.

    - Når vi har meget sikre vacciner, så er det måske en god ide at gå lidt ned i aldersgrupperne, for de yngre kan drive smitten. Og det kan også være et værktøj til at undgå de her lokale nedlukninger og hjemsendelser fra skoler, siger han og understreger, at han ikke har set overbevisende data på, at deltavarianten giver mere alvorlig sygdom hos yngre.

    Når vi vaccinerer befolkningen mod coronavirus har det i stor udstrækning handlet om at beskytte det enkelte individ, men det undrer Søren Riis Paludan, at vi ikke i højere grad begynder at tænke det som et bidrag til fællesskabet.

    Vi mener fortsat, at man skal være afventende og få færdigvaccineret den voksne del af befolkningen.
    Klaus Birkelund Johansen, formand for børnelægerne

    - Det er lidt sjovt i et socialdemokratisk land, hvor mantraet er, at man skal give til fællesskabet. Du kan jo også sige, at nedlukninger i og for sig er at give til fællesskabet, for mange har været underlagt restriktioner, selv om de ikke var i en sårbar gruppe, siger Søren Riis Paludan.

    Ifølge Morten Dige, der forsker i medicinsk etik på Aarhus Universitet, har det generel været sådan i de nordiske lande, at vacciner skal være direkte til fordel for den enkelte. Han mener, at vacciner til børnene til syvende og sidst bliver et spørgsmål om, hvordan man vægter hensynet til en enkelte og det omkringliggende samfund.

    - Hvordan man vægter det har selvfølgelig noget at gøre med, hvor meget der er på spil. Jo mere smitsom og farlig en sygdom er, jo mere er man parat til at gå på kompromis med, at det skal være til fordel for dem, der bliver stukket.

    - Uenigheden mellem de forskellige sundhedsprofessionelle folk afspejler, at der endnu ikke er et klokkeklart bud på, hvor farlig den her deltavariant reelt er, siger Morten Dige, der er lektor i filosofi.

    En af dem, der ikke er så skråsikker på at give vaccinen til de 12 til 15-årige er Klaus Birkelund Johansen, der er overlæge og formand for børnelægerne.

    - Vi mener fortsat, at man skal være afventende og få færdigvaccineret den voksne del af befolkningen. Så kan vi bruge tiden på at blive så kloge som muligt i forhold til at vaccinere aldersgruppen 12 til 15 år, siger han.

    Formanden for børnelægerne vil dog ikke afvise, at der kan komme en situation, hvor man vil vælge at vaccinere den her aldersgruppe.

    - Hvis vi finder ud af, at det er helt ufarligt, så taler det for, at vi kan tillade os at gøre det på samfundets vegne. Men hvis der er en risiko, for eksempel i forhold til hjertemuskelbetændelse, så skal det med i overvejelserne, når man tilbyder en vaccine.

    - Der er mange overvejelser i det her. Er det overhovedet et frit valg, de unge mennesker skal tage? Kan vi godt tillade os at lægge så massivt et samfundsmæssigt pres på den her aldersgruppe?, spørger Klaus Birkelund Johansen.

    Et andet aspekt i diskussion er, om vi kan opnå flokimmunitet ved at vaccinere omkring 80 procent af befolkningen.

    De 12 til 15-årige udgør trods alt omkring fem procent af befolkningen, og ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er det nødvendigt at få dem vaccineret, hvis vi skal op på de 80 procent.

    Danske børn bliver i dag vaccineret mod ti alvorlige og smitsomme sygdomme som en del af børnevaccinationsprogrammet - blandt andet røde hunde, som primært skal beskytte gravide kvinder, der kan få fosterskader, hvis de får sygdommen.

    Så vi kender altså fænomenet med at lade sig vaccinere for andres skyld, påpeger Søren Riis Paludan.

    - I en pandemi kan vi ikke udelukkende se på individet, for nogle gange kan det, der er godt for individet, skyldes noget, man har givet til fællesskabet. Så får man et mere åbent samfund, som også giver fordele for individet.

    - Det er for simpelt sat op kun at se på det enkelte individ, når vi taler om en pandemi. Med det element bragt ind i diskussionen, er der mere, der taler for at vaccinere de 12-15-årige, når vores vacciner er så gode, siger professoren.

    Tyra Grove Krause, der er konstitueret faglig direktør på Statens Serum Institut, udtalte i går, at alt tyder på, at vaccinerne er effektive over for deltavarianten.

    - Vaccinerne ser ud til at virke over for den her variant. I hvert fald, hvis du har fået to doser, men man ser ikke ud til at være helt så godt beskyttet, hvis du kun har fået en dosis, lød det.

  • Endeligt grønt lys: De første ejendomsvurderinger er på trapperne

    De første af de nye ejendomsvurderinger bliver sendt af sted i september. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix Denmark)

    Efter flere års venten er de første ejendomsvurderinger fra nyt system klart til at blive sendt ud.

    Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

    I første omgang er der tale om 50.000 boligejere, der får en ny vurdering. De vil blive udsendt i september, og der er tale om ejere af villa- og rækkehuse.

    Resten af vurderingerne vil blive udsendt i etaper fra 2022.

    - For første gang siden 2011 er vi nu klar til at sende nye ejendomsvurderinger ud til boligejerne.

    - Der er ingen tvivl om, at det har været et langt sejt træk at nå hertil, men så meget mere positivt er det, at vi nu er, hvor vi skal være. Nu kan vi se frem til, at de nye vurderinger bliver udsendt til danskerne, siger skatteminister Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse.

    Det nye ejendomsvurderingssystem har givet hovedpine de sidste mange år.

    Det gamle system var fyldt fejl, og derfor har vurderingerne været fastfrosset siden 2011.

    Der har længe været arbejdet på et nyt system, men det er gang på gang blevet ramt af forsinkelser og højere omkostninger.

    Det har haft den konsekvens, at det igen har udsat implenteringen af et nyt boligskattesystem.

    Men i pressemeddelelsen skriver ministeriet, at man holder fast i, at det nye boligskattesystem kan være i gang fra 2024.

    It-tilsynet, som holder opsyn med projektet, skriver dog i et tilhørende bilag, at der stadig er problemer og risiko for forsinkelser.

    - Der er samlet set tale om et program med høj risiko for forsinkelser og fordyrelser, men det vurderes at kunne håndteres, skriver tilsynet.

    I pressemeddelelsen fremgår det, at ministeren vil bede Folketinget om flere penge til at få projektet i mål til efteråret.

    - Jeg har fra starten sagt, at jeg først vil trykke på knappen, når It-tilsynet har givet grønt lys. Og det har de så nu, siger Morten Bødskov.

    Der er også godt nyt til de danskere, som har betalt for meget i boligskat siden 2011 på grund af de fejlbehæftede ejendomsvurderinger.

    Nuværende og tidligere ejere af cirka 715.000 ejendomme kan forvente at være omfattet af tilbagebetalingsordningen.

    Og i alt skal de mange boligejere have 14 milliarder kroner tilbage. Har man betalt for lidt i boligskat, skal man ikke tilbagebetale forskellen.

    I pressemeddelelsen står der, at det skønnes foreløbigt, at der i gennemsnit skal tilbagebetales cirka 19.500 kroner skattefrit og inklusiv rente per ejerbolig.

    (© Skatteministeriet)

    Og på Christiansborg er politikerne glade for, at systemet nu endelig ser ud til at virke.

    Radikale Venstres skatteordfører, Kathrine Olldag, kalder i dag for en 'glædens dag'.

    - Vi har ventet i 10 år på, at her kom op at køre. Jeg tror alle boligejere i Danmark i virkeligheden burde tage sig en kold øl eller et glas bobler i aften. For der er virkelig noget at fejre, siger hun.

    Også hos Liberal Alliance er man positive over for, at tidsplanen nu kører.

    - Så længe, der er et flertal i Folketinget, som gerne vil have løbende skat på boliger, så skal man jo have et system, der kan vurdere de boliger ordentligt. Og det ser ud til, at man er på rette vej.

    - Bedømt på det, vi får at vide af de embedsmænd, der har med det at gøre, og ministeren, så ser det ud til, at vi nu er ved at have et system, som kan vurdere værdien af vores boliger, og de grunde, der er under vores boliger, på en måde, som kan fungere i fremtiden, siger Liberal Alliances skatteordfører, Ole Birk Olesen.

  • VIDEO Så trykker Putin og Biden hånd forud for møde i Geneve

    Præsident Putin og præsident Biden er netop gået ind til møde i Geneve. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Joe Biden og Vladimir Putin er begge for kort tid siden ankommet til Villa La Grange i den schweiziske by Geneve.

    Her skal de to præsidenter holde deres første møde ansigt til ansigt, siden Joe Biden blev præsident i januar.

    Undervejs forventes de to præsidenter blandt at diskutere Ruslands fremfærd over for Ukraine, cyberangreb og valgindblanding.

    Forventningerne til mødet er skruet ned, da der den seneste tid har tegnet sig et billede af store uenigheder mellem de to præsidenter. Den fælles pressekonference er ligeledes droppet på forhånd.

    Men topmødet er vigtigt, alene fordi de to møder hinanden, skriver to af DR's korrespondenter i denne analyse.

  • G7 vil bremse fremtidens pandemier på bare 100 dage - men kan man overhovedet det?

    En bedemand forbereder begravelsen af en afdød corona-patient i Zipaquira i Colombia i går. (Foto: RAUL ARBOLEDA © Ritzau Scanpix)

    Under corona tog det 300 dage. Men i fremtiden skal det kun tage 100 dage, før verden er klar til at sætte en stopper for en pandemi.

    Det er ambitionen for G7, gruppen af syv af verdens rigeste lande, der i weekenden holdt topmøde i Cornwall i England.

    Ifølge den såkaldte ”100 Days Mission” – ”100 dages missionen” – er det ambitionen, at verden inden for 100 dage skal kunne udvikle sikre tests, behandling og vacciner, sådan at en fremtidig epidemi ikke udvikler sig til en pandemi på lige fod med corona.

    Det vil kræve forberedelse, investering og en stålfast indsats – men det er også realistisk, ikke mindst set i lyset af de erfaringer det globale samfund har gjort sig under pandemiens hærgen, lyder det i missionens beskrivelse.

    - Covid-19 har vist os egenskaben hos vores forskere, sundhedsvæsen, industri, internationale organisationer og befolkninger til at reagere hurtigt. Af denne grund bliver vi nødt til at være ambitiøse, lyder det.

    Skal ambitionen opfyldes, vil det kræve "fortsat, koncentreret samarbejde mellem offentlige og private sektorer og lederskab fra internationale sundhedsorganisationer at gøre det, der har være exceptionelt i denne krise, til rutine i fremtiden", lyder det i en udtalelse efter G7-mødet.

    Selvom det kan lyde ambitiøst, så er det før lykkedes at bremse pandemier, inden de for alvor fik taget om den globale sundhed. Alligevel er spørgsmålet, om det kan lykkes i fremtiden, ikke så let, siger Christian Morberg Wejse, som er lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

    - Hvis vi kigger på historien, så lykkedes det jo faktisk med SARS-1 og måske i nogen grad med H1N1-influenza og ebola, og i mindre grad med zicavirus.

    Meget kommer dog an på, hvad den næste pandemi består af og ikke mindst, om dem, som bliver smittede, også viser symptomer, siger han.

    - Det har været virkelig vanskeligt i den nuværende pandemi, at smitten breder sig så meget, inden man får symptomer, og at nogle kan smitte helt uden at få symptomer. Det gør det virkelig svært at slå pandemien ned.

    Til forskel fra ebola, hvor patienter meget hurtigt bliver meget syge, så kan en virus som corona nemlig sprede sig under radaren.

    Derfor bliver symptomerne - eller fraværet af dem - også et springende punkt i den fremtidige håndtering af vira af netop denne type. Og det er kun med meget strikse tiltag, at man kan inddæmme den type virus, siger Christian Morberg Wejse.

    - Vi så det i New Zealand, som er et af de lande, der har haft nogle af de mest strikse restriktioner, at personer, der var smittet, men ikke viste symptomer, nåede at blive smitsomme under den lange flyrejse, hvor de så smittede andre ombord, siger han og fortsætter:

    - Den eneste grund til, at det ikke spredte sig, da de ankom til New Zealand, var, at de ved ankomsten skulle i 14 dages karantæne. Og det er den slags tiltag, man bliver nødt til at tage i brug, hvis man vil inddæmme den type virus, siger han.

    Alligevel er der god grund til at tro, at vi i fremtiden vil være langt bedre forberedt på en eventuel pandemi, end vi var før - takket være de erfaringer, vi har gjort os under corona, vurderer Christian Morberg Wejse.

    - Næste gang vi står med et nyt patogen, så tror jeg, vi er klar til at slå betydeligt hårdere til for at inddæmme. Det vil sige indføre restriktioner inklusive rejseforbud, der hvor udbruddet er, siger han og fortsætter:

    - Det var vi ikke klar til januar 2020. Ingen blandede sig i, hvordan Kina håndterede det, eller om rejsende fra Kina kunne rejse ind med smitte. Hvis der var blevet slået tilstrækkeligt hurtigt, men også hårdt ned i Wuhan, så kunne vi i princippet have holdt det der.

    Næste gang vi står med et nyt patogen, så tror jeg, vi er klar til at slå betydeligt hårdere til for at inddæmme.
    Christian Morberg Wejse, lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

    Det er også en stor fordel, at man har lært, hvordan man hurtigt og effektivt kan teste mange mennesker på en gang, siger Christian Morberg Wejse.

    - Nu man vil kunne teste millioner af mennesker hurtigt, i stedet for at bruge de første 100 dage på at bekæmpe pandemien i blinde, som det jo skete denne gang, siger han.

    Også på vaccineområdet er verden i dag bedre rustet, end vi var før corona.

    På rekordtid har man udviklet flere vacciner mod virusset og ikke mindst udviklingen af mRNA-vaccinerne fra Biontech-Pfizer og Moderna har været banebrydende. Det tyder også godt for hurtigudviklingen af vacciner i fremtiden, siger Christian Morberg Wejse.

    - MRNA vaccinerne er en ny, lovende og hurtig teknologi, som formentlig betyder vi meget hurtigere kan sætte en vaccine ind næste gang. Nok ikke så hurtigt at vi kan lukke pandemien ned inden 100 dage, men hurtigere end nu, siger han.

    Det vil dog kræve et enormt internationalt arbejde at få alle verdens lande med - ikke mindst, når det kommer til testindsatsen.

    - Omfattende test af befolkningen er svære at få op at stå, og store testplatformer er svære at sætte op i udviklingslande. Og så er man slet ikke nået til spørgsmålet om, hvem der skal betale for det, siger han og tilføjer, at det samme til en vis grad også gør sig gældende i forhold til vacciner - selv med indsatser som Covax.

    - Mange lande halter håbløst bagefter, når det kommer til at få vaccineret befolkningen, og vil først være færdige med at vaccinere om flere år - hvis de nogensinde når dertil.

    Selv med stor fattigdom og et haltende sundhedsvæsen kan det dog i visse tilfælde lykkes at få en smitsom pandemi under kontrol, siger Christian Morberg Wejse.

    - Det kan lade sig gøre. Det så man, da ebola brød ud i de vestafrikanske lande Sierra Leone, Guinea og Liberia. Her taler vi om nogle af verdens fattigste lande med nogle af de dårligste sundhedssystemer, og alligevel lykkedes det at få virusset under kontrol, da man først for alvor satte ind.

    Mellem 2013 og 2016 var flere vestafrikanske lande ramt af et voldsomt ebola-udbrud, der endte med at koste over 11.000 mennesker livet. Udbruddet blev erklæret endeligt slut i efteråret 2016, og man har siden udviklet to vacciner, der kan forebygge smitte. (Foto: BAZ RATNER © Scanpix Denmark)
  • Nye ejendomsvurderinger lander snart i den digitale postkasse hos 50.000 boligejere

    De første ejendomsvurderinger fra et nyt system vil snart blive udsendt.

    Der er dog kun tale om omkring 50.000 styk. Resten vil komme fra 2022.

    Det betyder, at 50.000 boligerejere kan forvente at modtage en ny vurdering og efterfølgende tilbagebetaling af eventuel for meget betalt boligskat.

    - For første gang siden 2011 er vi nu klar til at sende nye ejendomsvurderinger ud til boligejerne. Der er ingen tvivl om, at det har været et langt sejt træk at nå hertil, men så meget mere positivt er det, at vi nu er, hvor vi skal være, siger skatteminister Morten Bødskov (S).

  • 28 nye Godhavnsdrenge sender krav om erstatning til staten

    Sagerne med erstatning for svigt og overgreb på de drenge, der for 50-70 år siden var anbragt på drengehjemmet Godhavn i Nordsjælland, er ikke slut.

    I april i år fik 17 Godhavnsdrenge erstatning på hver især 300.000 kroner, efter at de havde fået en undskyldning fra statsministeren.

    Nu rejses der en ny sag, hvor 28 ældre mænd fra drengehjemmet sender erstatningskrav til staten.

    - De nye Godhavnsdrenge er i præcis den samme situation, som de 17 første. Så jeg er målløs over, at staten tvinger dem til at rejse en ny sag i stedet for at udbetale en erstatning, siger de tidligere børnehjemsbørns advokat, Mads Pramming.

  • Skuespilleren Lily Weiding er død

    Lily Weiding efterlader sig tre børn. Hun blev 96 år. (Foto: Malene Anthony Nielsen © Scanpix Denmark)

    Den danske skuespiller Lily Weiding er død. Hun blev 96 år gammel.

    Det skriver Politiken, og dødsfaldet bliver bekræftet af datteren Tanja Grunwald til DR.

    Lily Weiding var uddannet fra Det Kongelige Teaters elevskole og havde i mange år en stor karriere på de skrå brædder, hvor hun blandt andet var tilknyttet Det Kongelige Teater.

    Hun spillede også med i flere film – heriblandt i ’De grønne slagtere’ fra 2003 og ’Det forsømte forår’ fra 1993. Og i 1986 spillede hun en af de bærende roller i DR’s ’Jul på Slottet’, som siden er genudsendt flere gange.

    I 1980 blev hun gift med skuespilleren Morten Grunwald, og de forblev gift indtil hans død i 2018.

    Lily Weiding efterlader sig tre børn.

  • DBU-formand vil have reglerne ændret i Uefa efter Eriksens kollaps

    EM-kampen mellem Danmark og Finland skulle være stoppet helt, da Christian Eriksen faldt om på banen, siger DBU-formand Jesper Møller i en pressemeddelelse.

    - Vi skal have kigget på en ændring af reglerne, så vi aldrig nogensinde står i samme situation igen. Vi er klar til at stille et beslutningsforslag i UEFA, siger Jesper Møller.

    Han ønsker hele forløbet evalueret og vil om nødvendigt stille forslag i UEFA om ændret procedure for sådanne beslutninger.

    - Den situation skal spillere og trænere ikke bringes i, for det er og skal ikke være deres beslutning. Nu ønsker vi en evaluering af hele beslutningsforløbet, så vi kan få alle relevante fakta og oplysninger på bordet.

  • Hold på solhat og solbriller: Heden kommer tidligere end normalt

    Ved stranden i nordjyske Aalbæk kommer vi næppe op på 30 grader, men temperaturen skal nok nærme sig. Foto: Inger Nielsen

    Vi bliver stegt ekstra tidligt i år, når temperaturen de næste dage rammer 30 grader mange steder.

    Normalt skal vi nemlig hen i de sommerferiemånederne juli og august, før vi kan se tal på termometret.

    Det fortæller vejrvært ved DR Vejret Anders Brandt.

    - Det er 14 år siden, der er målt over 30 grader så tidligt på året. Vi skal tilbage til 9. juni 2007 før det er sket så tidligt på året, fortæller han.

  • En ansat på en friskole er sigtet for at have udsat piger for blufærdighedskrænkelse

    En ansat på Aabybro Friskole i Nordjylland er blevet sigtet i en sag om blufærdighedskrænkelse.

    Politiet fik den 21. april en anmeldelse. Vedkommende er nu sigtet for at have udsat piger på samme skole for blufærdighedskrænkelse. Pigerne er i alderen 8-13 år, men politiet skriver ikke noget om, hvor mange potentielle ofre det skulle dreje sig om.

    - Efterforskningen kører, og vi er i fuld gang med at tale med de implicerede i sagen. Derfor er det begrænset, hvad vi kan og vil sige om sagen i øjeblikket, siger efterforskningsleder Frank Olsen i pressemeddelelsen.

    Politiet oplyser ikke noget om, hvordan vedkommende forholder sig til sigtelsen.

  • FC Midtjyllands jagt på Champions League begynder i Skotland

    Hvis FC Midtjylland for anden sæson i træk skal nå gruppespillet i Champions League, skal klubben lægge ud med at nedlægge den skotske storklub Celtic.

    Det står klart, efter at Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, onsdag har trukket lod til anden runde i kvalifikationsturneringen.

    FC Midtjylland var useedet i den såkaldte League Path, som består af klubber, der ikke er nationale mestre, mens den kommende modstander fra Skotland var seedet.

    Midtjyderne kunne være også have trukket hollandske PSV Eindhoven og tjekkiske Sparta Prag, som var de to andre seedede klubber.

    Foruden FC Midtjylland var Rapid Wien fra Østrig og Galatasaray fra Tyrkiet useedede i lodtrækningen.

    FC Midtjylland starter på udebane. Den første kamp spilles enten 20. eller 21. juli, mens returkampen løber af stablen enten 27. eller 28. juli.

    Efter ni mesterskaber i træk endte Celtic i sidste sæson på andenpladsen efter Rangers i den skotske liga.

    Klubben var senest i Champions League-gruppespillet i 2017/18-sæsonen, hvor det endte med en tredjeplads i en gruppe med Paris Saint-Germain, Bayern München og Anderlecht.

    Hvis FC Midtjylland trækker sig sejrrigt ud af de to kampe mod Celtic, går klubben videre til tredje runde i Champions League-kvalifikationen.

    Hvis det ender med sejr der, skal FC Midtjylland vinde i playoffrunden, før der er adgang til det forjættede land.

    Erik Sviatchenko spillede - og jublede - i Celtic, før han tog hjem til Ikast. (Foto: Russell Cheyne © Scanpix Denmark)
  • Kronprinsesse Mary har indviet børnehospice på Djursland

    Kronprinsesse Mary indviede i dag børne- og ungehospice Strandbakkehuset i Rønde. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    I dag indviede kronprinsesse Mary børnehospicet Strandbakkehuset i Rønde på Djursland.

    Pladserne har allerede været i brug et halvt år. Blandt andet til Mejse Liljegrens søn Noa på 16 år. Han har en tumor i hjernestammen og er hjemme igen efter otte ugers ophold.

    Sådan går det faktisk for de fleste på et børnehospice, og det har overrasket Noas mor.

    - Vores venner hørte, at han skulle på hospice og blev forskrækkede over, at det var så galt. Men det er et helt forkert billede, og jeg er bange for, at det får nogle familier til at sige nej til tilbuddet.

    Mejse Liljegren håber, at flere familier vil få gavn af den aflastning, hospice kan give.

  • Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne har fået godkendt navnet - nu kan der indsamles vælgererklæringer

    Valgnævnet har godkendt navnet på Lars Løkke Rasmussens parti 'Moderaterne'.

    Dermed kan partiet begynde at indsamle vælgererklæringer.

    Det skriver sekretariatsleder for partiet, Jakob Engel-Schmidt, på Twitter.

  • Det populære Taj Mahal i Indien åbner igen for turister

    • Inderne er tilbage ved det populære turistmål Taj Mahal, efter at det åbnede i dag. (Foto: Money Sharma © Ritzau Scanpix)
    • Mausoleet Taj Mahal er indrammet af fire minareter. (Foto: Money Sharma © Ritzau Scanpix)
    • Taj Mahal blev opført i begyndelsen af 1600-tallet. (Foto: Money Sharma © Ritzau Scanpix)
    • I 2007 blev Taj Mahal valgt som et af verdens syv nye underværker. (Foto: Money Sharma © Ritzau Scanpix)
    • Foran Taj Mahal er der et haveanlæg med kanaler, der symboliserer paradis. (Foto: PAWAN SHARMA © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    Det berømte mausoleum Taj Mahal ved Agra i Indien genåbnede i dag for turister.

    Indien har de seneste par måneder oplevet ekstremt høje smitte- og dødstal, men nu ser landet en nedgang i flere storbyer, og derfor er restriktionerne lempet flere steder.

  • Luna har SU-gæld på 300.000 kroner - Tænk over dette, inden du klikker ja til lånet

    I 2016 begyndte Luna Munk på HF, og det var her, at hun tog sit første SU-lån. (© Katrine Holst Nielsen)

    300.000 kroner. Så mange penge skylder 27-årige Luna Munk i SU-gæld. Penge, som hun engang så som en investering i fremtiden, men i dag ville ønske, hun aldrig havde lånt.

    Det hele begyndte i 2016, hvor hun tog hul på HF-uddannelsen i Randers og besluttede sig for at optage sit første SU-lån. Og det blev starten på nogle år med nonstop brug af SU-lån, der forsatte under filosofistudiet på Aarhus Universitet.

    Det virker vildt at skylde så mange penge væk for noget, man godt kunne have undgået.
    Luna Munk

    - Jeg brugte det på at have det lidt nemmere, så man var fri for at skulle leve af pasta og ketchup. Jeg havde også børn og tænkte, at der var nødt til at være lidt ekstra til dem, forklarer Luna Munk.

    - Da jeg blev enlig, flyttede vi i et rækkehus. Det var ret dyrt, men vi havde råd til at blive, fordi jeg tog SU-lån, fortsætter hun.

    For et halvt år siden sagde hun dog stop, og i dag sidder hun tilbage med en samlet SU-gæld på godt 300.000 kroner.

    - Det er ikke særlig fedt at tænke over. Især fordi jeg set i bakspejlet godt kunne have prioriteret anderledes og undværet SU-lånet. Det virker vildt at skylde så mange penge væk for noget, man godt kunne have undgået, fortæller hun.

    Tirsdag kunne Orientering på P1 fortælle, at de studerende har historisk svært ved at afdrage på deres gæld. På ti år, fra 2010 til 2020, er den samlede misligholdte studiegæld vokset fra 3,2 milliarder kroner til 10,3 milliarder kroner.

    Luna Munks SU-gæld hører ikke under misligholdt gæld endnu, men hun ville ønske, at hun ikke havde optaget den. På det tidspunkt, hvor hun optog den, vidste hun dog ikke bedre og så det som en form for investering i fremtiden.

    Netop 'en investering i fremtiden' var også de ord, der faldt, når nogle kunne finde på at stille sig uforstående over for Luna Munks lån.

    - Det har været en måde at forsvare SU-lånet på, fordi jeg et eller andet sted godt vidste, at hvis jeg omlagde min livsstil lidt, så kunne jeg godt leve uden SU-lånet.

    Overvejer du at optage et SU-lån, kommer her fire ting, der ifølge to eksperter er værd at reflektere over, inden du takker ja til det.

    Har du egentlig behov for pengene? (© Katrine Holst Nielsen)

    Det lyder umiddelbart favorabelt med et billigt SU-lån, men inden du lader de ekstra penge tikke ind på kontoen hver måned, bør du overveje, om pengene er tiltrængt eller mest tænkt til at forsøde kontoen.

    - I bund og grund er et SU-lån et forbrugslån. Derfor skal man som det første overveje, om man virkelig har brug for det, siger Laura Kirch Kirkegaard, der er projektchef på Plus på kontoen under Forbrugerrådet Tænk.

    Begynd med at lægge et budget, så det bliver klart, om et SU-lån overhovedet er nødvendigt for dig.

    - Det er ikke nødvendigvis alle unge, der har fået det med hjemmefra, men man kan få hjælp af sit netværk, siger Laura Kirch Kirkegaard.

    Kig eksempelvis på dine faste udgifter hver måned og se, om du har abonnementsordninger eller spontane shoppingkøb, som jævnligt dræner kontoen, og som du kan skære fra.

    Når det er gjort, er det mere tydeligt, hvor mange penge du reelt har behov for at låne i måneden for at få det til at løbe rundt.

    Overvej, hvilke perioder du har behov for SU-lån, og om der er måneder, hvor du kan skippe det. (© Katrine Holst Nielsen)

    Tidligere skulle man binde sig til et år med SU-lån, men i dag kan du optage lånet for en måned og samtidig selv bestemme, om du vil låne maksbeløbet eller mindre.

    Det betyder, at du bedre kan tage stilling til, om der er perioder, hvor du ikke har behov for at låne.

    - Man skal finde ud af, hvornår man har behov og i hvor lang tid, så man ikke bare kører på automatpilot, siger Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Rådtilpenge.dk.

    Det kan eksempelvis være, at man ved, der venter et sommerjob rund om hjørnet, der gør, at det ikke er nødvendigt alligevel. Eller omvendt - at man snart skal studere i udlandet og har behov for lidt ekstra.

    Du skal betale renter, fra du optager lånet, og indtil det er betalt tilbage. (© Katrine Holst Nielsen)

    Husk, at der løber renter på dit SU-lån, fra du optager det, og indtil det er betalt tilbage. Inden man låner, er det derfor en ide at få overblik over, hvor meget du i sidste ende skal betale tilbage.

    Du vil desuden skulle betale renter af de renter, der løbende kommer på.

    Sæt dig ikke for dyrt på den anden side af studiet, så du ikke kan betale lånet af, lyder det fra artiklens to rådgivere. (© Katrine Holst Nielsen)

    Vær klar på, at pengene skal betales tilbage. Ifølge både Laura Kirch Kirkegaard og Louise Skjødsholm er det med at få det gjort, når studiet afsluttes.

    Derfor er det en god ide at være klar på, at bare fordi der forhåbentlig lander et fuldtidsjob på den anden side, så skal forbruget ikke sættes op med det samme.

    - Man skal indrette økonomien efter studiet, så der bliver plads til at betale af på gælden og undgå at sætte sig i en for dyr lejlighed eller lignende, siger Laura Kirch Kirkegaard.

  • Miljøminister vil forbyde sprøjtegifte i haver og i kommuner: Vi skal gå foran og passe på grundvandet

    Miljøminister Lea Wermelin vil forbyde brugen af Round Up i private hjem samt på kommunernes arealer. (Foto: Charles platiau © Scanpix Denmark)

    Ukrudt, der skyder vildt og hurtigt.

    Det er en kamp for mange parcelhusejere at holde græsset mellem terrassefliserne og mælkebøtterne i indkørslen nede, mens kommunerne forsøger at holde deres offentlige arealer fri for de uønskede planter.

    Men nu skal det være slut med at springe over hvor gærdet er lavest og bruge de sværest nedbrydelige sprøjtegifte. Det mener miljøminister Lea Wermelin (S).

    - Der bliver et forbud mod sprøjtegifte på en række offentlige og private arealer, hvor risikoen for udvaskning til vores grundvand er størst, og det vil altså være de her sprøjtemidler, som glyphosat eksempelvis, som ikke er let nedbrydelige, fortæller ministeren.

    En af dem, der hilser lovforslaget velkomment, er Joachim Hansen, der er husejer i Glamsbjerg på Vestfyn. Faktisk lader han allerede en del af sit ukrudt være i fred.

    - Jeg synes, det skal have lov til at vokse, for det hjælper vores natur, forklarer han.

    • Joachim Hansen lader ukrudtet vokse flere steder i sin have. Derfor mener han også, det er helt i orden, at regeringen nu vil forbyde blandt andet Round Up (Foto: Thea Bjørn © DR)
    • Miljøminister Lea Wermelin (S) vil forbyde kommuner og private at bruge farlige sprøjtegifte. Blandt andet Round up (Foto: Thea Bjørn © DR)
    • Brugen af glyphosat er faldet med 18 procent fra 2016 til 2020. (Foto: Thea Bjørn © DR)
    1 / 3

    Forbuddet vil betyde, at hverken kommuner eller private må bruge de såkaldte svært nedbrydelige midler med blandt andet stoffet glyphosat, som findes i Round Up. Det kan nemlig sive ned og forurene grundvandet og på længere sigt være en fare for vores drikkevand, viser Miljøstyrelsens rapport.

    Formålet er jo at gøre noget godt for naturen og biodiversiteten. Det her er godt nok bare en lille privat have, men det hjælper alt sammen.
    Joachim Hansen, husejer, Glamsbjerg

    Kommunernes brug af netop glyphosat er dog faldet med 18 procent fra 2016 til 2020, og en ny opgørelse fra Miljøstyrelsen over kommunernes samlede forbrug af sprøjtegifte viser, at kommunerne allerede er i gang med at finde andre måder at komme ukrudtet til livs på.

    En af de kommuner er Assens Kommune. Her fortæller borgmester Søren Steen Andersen (V), at kommunen er klar til at droppe sprøjtegiftene.

    - Vi er i fuld gang med det, og vi har besluttet, at vi vil være en giftfri kommune. Vi har fået lavet nogle prospekter på, at vi skal indkøbe nogle maskiner, og så kan vi dampe det ukrudt, der generer på åbne pladser og arealer, væk, siger han.

    Kommunen har blandt andet brugt sprøjtemidlerne til at holde cykelstierne fri for ukrudt. Men det skal det være slut med, og kommunen har i stedet fundet alternative løsninger.

    - Vi fræser det simpelthen op og får det fuldstændig fjernet i materialet, så ukrudtet ikke bryder igennem det nye lag asfalt. Det er blot ét af de tiltag, man må tage til sig som kommune og gå videre, siger Søren Steen Andersen.

    Hos Danmarks Naturfredningsforening glæder man sig over et farvel til de farlige sprøjtemidler, men præsident Maria Reumert Gjerding håber, at det blot er første skridt af mange i retningen mod færre sprøjtemidler.

    - Det er klart, at vi skal videre end det. Vi skal forbyde brug af sprøjtegifte på de områder, hvor fremtidens grundvand dannes. Men det ændrer ikke på, at det, regeringen kommer med nu, er et vigtigt skridt, siger hun.

    Forbruget af sprøjtemidler på de offentlige arealer i kommunerne udgør i dag kun en lille del af det samlede pesticidforbrug i Danmark. De står for cirka 5 tons ud af 2050, mens landbruget stadig står for den største del.

    Men derfor er det alligevel vigtigt, at det offentlige går foran, mener miljøministeren.

    - Det er rigtigt, at offentlige og private arealer ikke har den allerstørste volumen, men det er jo nogle af de steder, hvor det er unødvendigt at bruge det, fordi der er alternativer, og fordi vi gerne vil passe godt på vores grundvand. Og så skal vi gå foran, siger Lea Wermelin.

    Joachim Hansen er klar med hakkejernet – men accepterer også, at politikerne nu vil forbyde ham at bruge gift på hans private grund.

    - Formålet er jo at gøre noget godt for naturen og biodiversiteten. Det her er godt nok bare en lille privat have, men det hjælper alt sammen, siger han.

    Det er landbruget, som står for den største andel af sprøjtegifte, og efter sommerferien skal regeringen forhandle med de øvrige partier om en ny aftale.

    - Her skal vi sætte nye ambitioner om at bruge mindst mulig spøjtegift i landbruget, siger miljøminister, Lea Wermelin.

    Den aftale mener præsident i Danmarks Naturfredningsforening er en afgørende faktor for at mindske brugen af sprøjtegifte.

    - Vi skal have en debat og dialog med landmændene om, hvordan vi får sikret de store områder, der er særlig sårbare. For vi ved, det er lige neden under de her marker, at fremtidens grundvand dannes, siger Maria Reumert Gjerding.

    Miljøminister Lea Wermelins forslag om at forbyde for eksempel Round Up hos private og kommuner får en blandet modtagelse blandt politikerne.

    De radikale bakker 100 procent op, siger Radikale Venstres miljøordfører Zenia Stampe.

    - Det er vi rigtig glade for. Dels fordi det er helt unødvendigt nogle steder. Men også fordi der her er særlig nedsivningsrisiko på de her særlige overflader, som regeringen nu vil regluere i forhold til. Så det er virkelig tiltrængt, siger Zenia Stampe.

    Til gengæld mener Dansk Folkeparti, at ideen med forbud blandt især private er nyttesløs.

    - De mængder, der bliver brugt, både når man kigger på det private og kommunale, er promiller af det forbrugte glyphosat og og aktiv stof. Derfor flytter det her ikke noget, siger Dansk Folkepartis miljøordfører, Rene Christiensen.

    Midt i mellem ligger Venstre. De vil gerne være med til at kigge på, hvad man kan gøre for at beskytte grundvandet og drikkevandet. Men mener ikke, at et bredt forbud hos private og kommuner er den rette vej at gå.

    - Man skulle gå mere specifikt til værks de steder, hvor man kan se, at der er særlige udfordringer, foreksempel langs åløb, vandhuller og vandboringer. Og så se på, hvor får vi mest mijløeffekt for indsatsen, siger Jacob Jensen, der er miljøordfører for Venstre.

    Opdateret med politiske kommentarer klokken 13.54

  • Pårørende opfordres til at hjælpe ældre og sårbare: Få overblik over, hvor kommunernes sygeplejersker strejker

    Fra lørdag nat går 10 procent af sygeplejersker i kommuner og regioner i strejke. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

    Når lidt over 5.000 sygeplejersker natten til lørdag går i strejke, kommer det ikke kun til at betyde udsatte operationer og behandlinger på sygehuse.

    I 12 kommuner landet over er et antal sygeplejersker også udtaget til konflikten, og det vil borgere som modtager hjemmepleje, og småbørnsforældre som normalt besøges af en sundhedsplejerske, komme til at kunne mærke.

    Nedenfor har DR Nyheder samlet et overblik over, hvilke områder og institutioner der vil blive berørt af strejken i de 12 kommuner.

    Alle kommunens hjemmesygeplejersker og sygeplejersker vil indgå i strejken, oplyser Aalborg Kommunes ældre- og sundhedschef Carsten Møller Bech til DR Nyheder.

    - Det kommer til at få relativt store konsekvenser for rigtig mange af de borgere, som modtager almindelige sygepleje, siger han.

    I øjeblikket er kommunen ved at lave en individuel vurdering af de 4.000 borgere, som sygeplejerskerne normalt er i kontakt med.

    - Vi ser blandt andet på, om borgeren har et netværk, som kan gå ind og støtte op, så længe strejken varer, siger Carsten Møller Bech.

    Der er omkring 400 overenskomstansatte sygeplejersker ansat i Aalborg Kommune, heraf vil 50 ansatte indgå i et nødberedskab, som skal tage sig af livsvigtige og uopsættelige opgaver samt opgaver, der er nødvendige for at undgå følger, som kan være til fare for helbred eller førlighed.

    De resterende godt 350 sygeplejersker vil nedlægge deres arbejde som en del af konflikten.

    De borgere, som vil blive direkte berørt af strejken, vil blive kontaktet per telefon.

    I Aarhus Kommune vil både ældreområdet og sundhedsplejen blive ramt af sygeplejerskernes strejke.

    Skolesundhedsplejen vil nogle steder blive aflyst, ligesom hjemmebesøg hos småbørnsforældre og konsultationer i ammehjælpen også vil blive aflyst.

    En af de sygeplejersker i skolesundhedsplejen, der er udtaget til strejke, er Anette Østergaard.

    - Jeg arbejder med at understøtte sunde og raske børn, og hvis understøttelse ikke fortsætter, så vil det jo have nogle konsekvenser for børnene, fortæller hun.

    Der bliver foretaget færre syns, høre og sundhedstest i skolesundhedsplejen i Aarhus Kommune. På lørdag strejker sygeplejerskerne nemlig.

    Det er dog aftalt, at der fortsat kan ske hjemmebesøg ved særligt sårbare eller udsatte familier, hvor der er alvorlig bekymring for barnets helbred, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

    Alle forældre vil via sms få oplyst, at planlagte hjemmebesøg er aflyst i strejkeperioden.

    Aarhus Kommune har oprettet et nødberedskab, som kan tage sig af kontakt til forældre til nyfødte, fortsat hjemmebesøg ved særligt sårbare eller udsatte familier og sundhedspleje og besøg hos børn og unge, der har været udsat for overgreb, omsorgssvigt eller har uopsættelige behov.

    I alt 98 sygeplejersker i Silkeborg Kommune kommer til at deltage i strejken.

    Det drejer sig om hjemmesygeplejersker, sygeplejersker på plejecentrene Solgården i Sjørslev og Malmhøj i Vinderslev samt sygeplejersker, der arbejder med forebyggende hjemmebesøg og udviklingssygeplejersker i driftssektionerne.

    Det oplyser Silkeborg Kommune på kommunens hjemmeside.

    Under strejken vil Silkeborg Kommune desuden ikke kunne modtage borgere udskrevet fra hospitaler til videre behandling i hjemmet, midlertidige pladser eller fra plejecentre.

    I kommunen er der nedsat et nødberedskab, som svarer til normal weekend-bemanding. Denne gruppe vil tage sig af livsvigtige og uopsættelige opgaver.

    I Fredericia Kommune strejker alle sygeplejersker i hjemmeplejen og på plejehjemmene. Strejken gælder også for sygeplejersker, der beskæftiger sig med visitationer, forebyggende hjemmebesøg, sygeplejeklinikker og akutsygeplejen.

    Det skriver Fredericia Kommune på kommunens hjemmeside.

    - Der er ingen tvivl om, at det vil være en mærkbar konflikt, men sådan fungerer den danske model, og det har vi respekt for, udtaler Cecilie Roed Schultz, der er fungerende formand i Senior- og Handicapudvalget, i en pressemeddelelse.

    Hun opfordrer samtidigt til, at pårørende er opmærksomme på, hvordan de kan støtte deres kære, når strejken bliver en realitet.

    Fredericia Kommune arbejder på at nedsætte et nødberedskab, som kan tage sig af akutte og uopsættelige opgaver.

    I Tønder Kommune er hjemmesygeplejen samt sygeplejersker i den såkaldte myndighedsafdeling, som koordinerer udskrivelser fra sygehuse og tager sig af visitation til dele af hjemmeplejen, berørt af strejkevarslet.

    Dog skriver Tønder Kommune på kommunens hjemmeside, at ydelser leveret af hjemmeplejen fortsætter uændret.

    Desuden er der nedsat et nødberedskab, som kan udføre livsvigtige, uopsættelige og påkrævede opgaver.

    Alle borgere, som bliver direkte berørt af konflikten, vil blive kontaktet telefonisk.

    I Odense strejker sygeplejersker i 11 udkørende grupper samt sygeplejersker på kommunens sundhedsklinikker og plejecentrene Øst, Hvenekilden, Marienlund, Sct. Hans Parken, Enrum, Svovlhatte, Herluf Trolle og Korsløkke.

    Det svarer til halvdelen af kommunens plejecentre.

    - Jeg håber på alles tålmodighed under en evt. konflikt. Når vores hjemmeplejegrupper ikke har sygeplejersker, kan det få en afsmittende effekt på planlægningen af den almindelige hjemmepleje også, udtaler Søren Windell, som er medlem af byrådet i Odense Kommune i en pressemeddelelse.

    Konkret kan der blive længere sagsbehandlingstid på visitation til plejeboliger, dagcentre samt bevilling af hjemmepleje og rengøring, uddyber Søren Windell.

    For alle borgere, der er visiteret til sygepleje, er der blevet foretaget en individuel vurdering, om hvorvidt vedkommende kan undvære hjælp i konfliktperioden.

    Der vil blive oprettet et nødberedskab for borgere, der kræver livsvigtig og uopsættelig hjælp.

    I Ringsted Kommune kommer sygeplejersker i alle dele af kommune til at indgå i strejken.

    - Vi bliver ramt hele vejen rundt. Både i vores hjemmesygepleje og sygeplejersker på plejecentre og i børnesundhedstjenesten, skriver centerchef for Social- og Sundhedscenter Alice Morsbøl til DR Nyheder i et skriftligt svar.

    Hun understreger, at selvom strejken i Ringsted Kommune er omfattende, er det ikke ensbetydende med, at alle arbejdsopgaver, som sygeplejerskerne i Ringsted Kommune varetager, vil blive aflyst.

    Desuden arbejder Ringsted Kommune på at oprette et nødberedskab, som skal løse opgaver, der gælder liv og førlighed.

    Halsnæs Kommune var tidligere udtaget til strejke, men efterfølgende har DSR undtaget den ene institution i Halsnæs Kommune som i første omgang var udpeget.

    Det vil sige, at strejken nu er planlagt til at udfolde sig i 12 kommuner i alt.

    Sygeplejerskernes strejke kommer blandt andet til at ramme ældreopgaver, sundhedspleje og visitation i Holbæk Kommune. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

    - Når strejken træder i kraft natten til lørdag, så er vi klar til at håndtere den i blandt andet vores hjemmepleje, hvor vi lige nu skal have aftalt, hvordan vores ældre borgere, der har brug for livsvigtig akuthjælp, kan få det, udtaler viceborgmester og formand for Udvalget for Ældre og Samfund John Harpøth i en pressemeddelelse.

    - Der er dog ingen tvivl om, at nogen af vores borgere kommer til at mærke konsekvensen af strejken, tilføjer han.

    Holbæk Kommune har nedsat et nødberedskab, som skal sikre, at livsvigtige opgaver udføres under strejken.

    De borgere, som rammes direkte af strejken, bliver kontaktet direkte.

    I Københavns Kommune vil sygeplejersker i hjemmesygeplejen Indre By og Østerbro samt Valby, Kgs. Enghave og Vesterbro strejke.

    Det oplyser Københavns Kommune på kommunens hjemmeside.

    I de udvalgte områder, vil der dog være en mindre gruppe hjemmesygeplejersker, som fortsat vil varetage livsvigtige og uopsættelige opgaver, samt opgaver som er nødvendige for at undgå følger, som kan være til fare for helbred eller førlighed.

    Derudover vil ansatte i sygeplejekoordinationen på Østerbro og i Valby strejke, ligesom sygeplejersker der arbejder med pladsanvisning til midlertidige døgnophold vil nedlægge deres arbejde.

    I Hillerød Kommune strejker sygeplejersker både i sundhedsplejen, plejehjemmene og i hjemmesygeplejen.

    Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

    Derudover er en række andre områder udtaget til strejke. Det drejer sig om rehabiliteringsafdelingen, demenskoordinatorer og konsulenter, uddannelseskonsulenter og konsulenter med arbejdsadresse på rådhuset.

    Der er indgået aftaler om nødberedskab, der sikrer at livsvigtige, uopsættelige opgaver fortsat løses.

    Sårbare familier vil fortsat kunne få besøg af sundhedsplejersken en gang om ugen indtil barnet er 3 måneder.

    Udvalgte plejekrævende patienter fortsat modtage besøg af en sygeplejerske. Det drejer sig blandt andet om patienter, der er kræver intravenøs medicin, daglig insulininjektion, eller borgere som modtager komplekse medicinbehandlinger vil fortsat blive behandlet af en sygeplejerske.

    Tre afdelinger i hjemmeplejen er udtaget til strejke ligesom en enkelt afdeling i døgnrehabiliteringen er udtaget.

    Der er dog en mindre gruppe hjemmesygeplejersker sikres dog et nødberedskab, som fortsat varetager livsvigtige og uopsættelige opgaver samt opgaver.

    Frederiksberg Kommune informerer løbende de berørte borgere, ligesom information om strejken og konsekvenser for den kommunale service vil være tilgængelig på kommunens hjemmeside.

    I Gladsaxe er det udelukkende de midlertidige pladser på Kildegården, der rammes af en sygeplejerskestrejke.

    Kommunen oplyser i en mail til DR Nyheder, at strejken vil ramme de borgere, som er færdigbehandlet på et hospital, men som ikke kan være i eget hjem efter endt behandling.

    De borgere vil skulle blive længere tid på hospitalet.

    Borgere, som allerede er på Kildegården, vil få den pleje, de skal have. Men der kommer ikke nye ind, som har specifikt brug for sygepleje, som ikke kan udføres af en assistent.

  • Ofre føler sig misbrugt i HBO-dokumentar om bizar drabssag: 'Det var en af de værste dage i mit liv'

    Helge Fossmo fik fængsel på livstid for at have presset Sara Svensson til drab. (© (HBO Nordic))

    Den virkelige historie om mordet på den unge kvinde Alexandra Fossmo i svenske Knutby i 2004 er som taget ud af en neglebiddende spændingsroman:

    To naboer bliver skudt om natten. En ung mand i det ene hus bliver skudt flere gange, men overlever. Men Alexandra Fossmo, som bor i huset ved siden af, overlever ikke.

    Dagen efter tilstår 26-årige Sara Svensson både mordet og mordforsøget, men forklarer det med, at hun i månedsvis har fået anonyme beskeder, måske fra Gud, der tilsyneladende har presset hende til gerningerne. Blandt andet for at "hjælpe Alexandra hjem til himlen", som hun forklarer politiet kort efter mordet.

    Helge Fossmo er pastor i en lokal pinsekirkemenighed og gift med den dræbte Alexandra Fossmo. Han fik fængsel på livstid for at have presset Sara Svensson til forbrydelserne. Hun fik selv en mildere psykiatrisk dom.

    Sagen, der fik stor mediebevågenhed både i Sverige og internationalt, er nu igen i vælten, da den bliver rullet ud som true crime i HBO-dokumentarserien 'Knutby: I blind tro'.

    Men en af dem, som stod midt i sagen - nemlig manden, som overlevede mordforsøget i huset - kritiserer HBO-dokumentaren. Det skriver SVT.

    - Jeg er meget oprørt over, at de hænger mig ud, siger manden, der optræder under det anonyme navn "Isak" hos SVT.

    I 'Knutby: I blind tro' hører seerne blandt andet mandens desperate nødopkald til 112, og man ser røntgenbilleder af de skader, han fik under skudepisoden. Derudover optræder hans virkelige navn og billeder af ham i dokumentaren.

    Det er på trods af, at manden har sagt nej til at medvirke, fordi han tidligere har haft det dårligt med medieopmærksomheden omkring sagen.

    - I to år har jeg bedt og bedt om, at de ikke skulle gøre det, og jeg har forklaret, hvilket overgreb det ville være, siger han med henvisning til de journalister, der står bag HBO-dokumentaren.

    For journalisterne Anton Berg og Martin Johnson var det vigtigt at have nødopkaldet med, da politiet ifølge journalisterne begik en fejl, da de dokumenterede, hvad der blev sagt i opkaldet.

    • Sådan så det ud i virkelighedens Knutby i 2004, hvor præstekonen Alexandra Fossmo blev myrdet. (Foto: Linda Kastrup © SCANPIX DANMARK)
    • Der bor under 1.000 mennesker i den lille by. (Foto: Linda Kastrup © SCANPIX DANMARK)
    • Nu er mordet i Knutby omdrejningspunktet for en ny serie på HBO. (Foto: Linda Kastrup © SCANPIX DANMARK)
    1 / 3

    Ifølge journalisterne forklarede de dette for "Isak", og han gik med på, at korte dele af nødopkaldet kunne medvirke i dokumentarserien. Men ifølge "Isak" hører man meget længere dele af opkaldet, end hvad han havde sagt god for.

    De to journalister har over for SVT ingen kommentarer til det forhold, at "Isak" føler sig krænket, da de ikke selv har talt med ham om dokumentaren efterfølgende.

    En af de øvrige implicerede i drabssagen fortæller desuden SVT, at hun ligeledes takkede nej til at medvirke i 'Knutby: I blind tro', men alligevel kan se sit vidnesbyrd fra retssalen blive afspillet i dokumentaren.

    - Det føles som et overgreb, når HBO bruger lydoptagelser fra retssalen. Det var en af de værste dage i mit liv, og jeg brød sammen i retten. Jeg vil bestemt ikke have, at nogen skal høre det. Det er smerte, som jeg betalte en høj pris for. Hvordan kan HBO bruge det til sit eget formål?, spørger "Klara" retorisk SVT.

    Ifølge journalisterne, bruger man kun korte lydklip fra "Klaras" vidnesbyrd, som i øvrigt er materiale, der ligger offentligt tilgængeligt.

    Men herfra går sagen endnu mere i hårdknude. For som oftest kan man nemlig gå til Pressenævnet, hvis man oplever at være blevet uretfærdigt behandlet af et medie. Men HBO er ikke tilmeldt det svenske pressenævn, og de implicerede i Knutby-sagen kan derfor ikke stille noget op i forhold til at klage.

    - Jeg føler mig helt magtesløs. Skal jeg slås mod hele HBO, spørger "Klara" SVT.

    HBO Nordic fortæller til SVT, at der ikke er noget juridisk krav om, at man skal være tilmeldt det medieetiske system.

    Og situationen er den samme i Danmark, hvor HBO Nordic heller ikke er tilmeldt Pressenævnet. Derfor kan man i princippet havne i den samme situation, som lige nu skaber kontroverser i Sverige, hvis HBO Nordic altså en dag vil lave serier om virkelige, danske hændelser.

    Det er dog endnu ikke tilfældet, og indtil videre er fiktionsserien 'Kamikaze' den første danske produktion i HBO-regi. Serien forventes at få premiere i løbet af i år.

    Hvis HBO Nordic en dag vil kaste sig over journalistiske produktioner i Danmark, bør de dog stærk overveje at tilmelde sig Pressenævnet.

    Sådan lyder det fra Jørgen Ramskov, der er formand for Producentforeningen, som er brancheorganisation for producenter af film, tv og computerspil:

    - Der er særlige regler for fiktion, men laver de journalistiske produktioner, er det dybt fornuftigt at tilmelde sig Pressenævnet, siger han.

    Ifølge Jørgen Ramskov kunne man sagtens forestille sig, at en problemstilling som den i Sverige vil kunne opstå i Danmark. Derfor slår han fast, at det er en god sikring at være tilmeldt Pressenævnet:

    - Både for broadcaster, streamingtjenester og for de medvirkende. Men det er op til dem selv, og man kan kun opfordre dem til at gøre det.

    DR har været i kontakt med den svenske journalist Anton Berg, og han henviser til de svar, han har givet til SVT.

    DR har forsøgt at få en kommentar fra HBO Nordic, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

  • Virksomheder har doneret 10 millioner mundbind til Dansk Røde Kors

    Med udfasningen af mundbindsrestriktionerne lå mange virksomheder pludselig inde med en hel del mundbind.

    Mange af dem er i stedet gået til Dansk Røde Kors, som vil sende dem videre til lande, der i højere grad har brug for dem.

    På Twitter oplyser Anders Ladekarl, generalsekretær for Dansk Røde Kors, at danske virksomheder samlet har doneret 10 millioner mundbind siden fredag.

    - De er snart på vej til lande, hvor pandemien raser med uformindsket styrke. Tak for hjælpen, skriver han.

  • Fans har ventet i årevis: Nu bliver hypet spil snart til virkelighed

    Verdens mange 'Zelda'-fans må helt sikkert være lykkelige over, at spillet 'The Legend of Zelda: Breath of the Wild II' udkommer til næste år. (© Nintendo)

    Hvilke visuelle overraskelser og nye forunderlige spiluniverser kan du se frem til de kommende år?

    Det er vi blevet klogere på på den internationale spilkonference E3, der de seneste par dage har foregået i Los Angeles og virtuelt.

    Årets konference har blandt andet budt på store nyheder fra spilmastodonter som Ubisoft, Square Enix, Microsoft og Bethesda.

    Men den måske største annoncering har Nintendo stået for.

    Den japanske spilgigant løftede nemlig sløret for, at det længe ventede spil 'The Legend of Zelda: Breath of the Wild II' udkommer til næste år.

    Forgængeren, 'The Legend of Zelda: Breath of the Wild', udkom i 2017, og blev dengang hyldet af fans for dets fabelagtige open world-design.

    Og at dømme ud fra traileren, som blev offentliggjort på E3, ser det ud til, at hovedpersonen Links næste eventyr kan blive det måske mest dystre i serien, skriver det danske gamingmedie gamereactor.dk.

    Her kan du se en række billeder fra den længe ventede udgivelse:

    • (© Nintendo)
    1 / 5

    Det nye 'Zelda'-spil er dog langt fra det eneste nye spil, der blev lanceret på spilkonferencen E3.

    Herunder kan du læse mere om andre spilnyheder, som er på vej.

    'Avatar: Frontiers of Pandora' udkommer i 2022. (Foto: (Screenshot) © Ubisoft)

    Spillet 'Avatar: Frontiers of Pandora', der tager udgangspunkt i James Camerons biografbasker fra 2009, vil i 2022 udkomme i en spiludgave.

    - I denne nye, selvstændige historie spiller man Na'vi, der drager ud på en rejse på tværs af Western Frontier – en aldrig-set-før del af Pandora, skriver Ubisoft, der udgiver og udvikler computerspil, om deres kommende førstepersons action-adventure spil.

    - Spillet ser megafedt ud og læner sig umiddelbart op ad spil som 'Horizon Zero Dawn' og 'Monster Hunter', sagde gamingentusiast Kasper Lundberg tidligere på ugen.

    Det er ikke det første 'Avatar'-spil, der rammer gaden. I 2009 udkom spillet 'Avatar: The Game', som ikke levede op til filmens store succes og kiksede salgsmæssigt.

    Men det afholder altså ikke Ubisoft fra at prøve lykken igen.

    'Elden Ring' udkommer til januar næste år. (Foto: (Screenshot) © Bandai Namco)

    Der har været meget hype forbundet med rollespilsspillet 'Elden Ring'.

    Det skyldes blandt andet, at man til spillet har sammenbragt store kreative talenter som George R.R. Martin – forfatteren bag den populære 'Game of Thrones'-serie – og Hidetaka Miyasaki, som har arbejdet på populære spil som 'Dark Souls og 'Bloodborne'.

    Det er George R.R. Martin, der har skabt 'Elden Rings' univers og dets bagvedliggende myter, mens Idetaka Miyazaki er spillets game director.

    Udgiveren Bandai Namco lover blandt andet, at spillet vil byde på "store sletter, kvælende sumpe, høje bjergtinder, uhyggelige slotte og andre store områder på en skala som aldrig tidligere er set".

    Elden Ring udkommer den 21. januar 2022.

    'Starfield' udkommer i 2022. (Foto: (Screenshot) © Bethesda Games Studio)

    Spiludviklerfirmaet Bethesta Game Studios, der blandt andet står bag de populære spil 'Fallout' og 'The Elder Scrolls V: Skyrim' havde også nyheder med til E3.

    Her kom det frem, at man til næste år udkommer med scifi-spillet 'Starfield'.

    - Spillere vil kunne udvikle deres egen karakter helt fra bunden og udforske rummet med stor frihed, lyder det fra Bethesta Games Studios chef, Todd Howard, ifølge USA Today.

    'Starfield' udkommer i 2022.

    'Halo Infinite' udkommer senere på året. (Foto: (Screenshot) © Microsoft)

    Microsoft, der står bag konsollerne Xbox Series X og S, kom med nyheden om, at spillet 'Halo Infinite' er lige på trapperne.

    Faktisk er planen, at spillet allerede skal udkomme op til dette års julehandel.

    Dermed udkommer spillet præcis 20 år efter den første Xbox og det første 'Halo'-spil, 'Halo: Combat Evolved'.

    'Redfall' udkommer i sommeren 2022 til Xbox Series X og S og PC. (Foto: (Screenshot) © Bethesda Game Studios)

    Vampyrer er evigt fascinerende, og de spiller også en stor rolle i det kommende spil 'Redfall'.

    I spillet er der fire hovedkarakterer, hvor du spiller den ene, mens tre venner også kan spille med.

    I skal på vampyrjagt i den byen Redfall, som er blevet invaderet af super-vampyrer, der har opbygget en form for kult, der kun bliver stærkere og stærkere.

    'Redfall' udkommer i sommeren 2022 til Xbox Series X og S og PC.

  • Dansk-svensk forskningsprojekt skal undersøge senfølger efter covid-smitte

    Manglende smags- og lugtesans er en af de mest hyppige senfølger efter at have været smittet med coronavirus.

    Nu skal et nyt dansk-svensk projekt gøre os klogere på senfølgerne, som rammer syv ud af ti.

    - Det er nu, der er mulighed for at skabe viden om, hvorfor nogle bliver ramt af senfølger, og andre ikke gør, siger Preben Homøe, der er professor i øre, næse- og halssygdomme på Sjællands Universitetshospital.

    Han skal lede det store projekt, der får 27 millioner kroner i støtte fra EU.

    De i alt 15 forskere, der skal deltage i projektet, skal blandt andet etablere en biobank og udvikle en lugte- og smagsklinik.

  • Mand dræbt af brun bjørn i det centrale Slovakiet

    En 57-årig mand er blevet dræbt af en brun bjørn i det centrale Slovakiet.

    Det bekræfter det statslige skovselskab, Lesy Slovenske Republiky, skriver The Guardian.

    Bjørne er almindelige i de slovakkiske bjergområder, og chancen - eller skal vi sige risikoen - for at møde en, er blevet større de seneste år.

    Skovselskabet vurderer, at der nu er omkring 2.750 bjørne mod 900 for to årtier siden.

    Sidste år blev fem personer angrebet af bjørne i Slovakiet, men ingen med dødelig udgang.

  • Restauratør i Jomfru Ane Gade: 'Vi står ikke overfor en ny smittestigning'

    Efter 14 dages nedlukning er Jomfru Ane Gade i Aalborg klar til at genåbne fra torsdag.

    Og 'Gadens' restauratører forsikrer, at sikkerheden er i orden.

    - Vi har en god dialog med kommunen og politiet. Så jeg er overbevist om, at det ikke er sådan, at vi står overfor en ny smittestigning, ved at vi åbner, fortæller Kristoffer Hjort Storm, der er kommunikationschef ved REKOM, der ejer flere steder i Jomfru Ane Gade.

    Der er fra restauratørernes side krav om, at der skal fremvises coronapas ved udendørs servering fra klokken 18 til lukketid.

    Desuden vil folk fra Styrelsen for Patientsikkerhed gå rundt i blå veste og informere de unge samt opfordre til at lade sig teste.

  • Cristiano Ronaldos vand-kommentar høvlede fire millarder dollar af Coca Colas markedsværdi

    Cristiano Ronaldo scorede to mål, da Portugal i går besejrede Ungarm med 3-0 i Budapest. (Foto: Hugo Delgado © Ritzau Scanpix)

    Det kunne mærkes på Coca Colas aktiekurs, da superstjernen Cristiano Ronaldo på et pressemøde i mandags gemte to colaflasker væk under bordet.

    Ifølge The Guardian faldt kursen øjeblikket med 1,6 procent, hvilket betød, at det amerikanske selskab mistede fire milliarder dollar af sin markedsværdi.

    I en udtalelse til The Guardian svarer Coca Cola, der er officiel sponsor ved slutrunden, at "alle har ret til at have forskellig smag og behov".

    pressemødet hævede Ronaldo en medbragt vandflaske og kom med en opfordring: 'Drik vand!'.

    En talsmand for EM siger ifølge The Guardian, at man også bliver tilbudt vand og cola uden sukker på pressemøderne.

    Se episoden her:

  • Dansk festival hyrer Metallica

    Danske Lars Ulrich og Metallica kommer til København næste år. (Arkivfoto) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Den københavnske festival Copenhell får besøg af Metallica, når festivalen finder sted i 2022.

    Det oplyser Copenhell i en pressemeddelelse.

    Ifølge Copenhell vil det blive den eneste nordiske koncert, som Metallica afholder i 2022.

    - Det er en fuldstændigt gigantisk ære for os at kunne præsentere så stort et band for Copenhells publikum, siger festivaldirektør Jeppe Nissen i pressemeddelelsen.

    Koncerten med Metallica finder sted onsdag 15. juni.

    Dermed bliver festivalen fra næste år en firedagsfestival.

  • Muligt forbud mod sprøjtemidler møder kritik hos vestjysk kommune

    Regeringen er på vej med et forbud mod sprøjtemidler som Roundup, der kan skade grundvandet.

    Miljøminister Lea Wermelin (S) vil blandt andet forbyde miljøskadelige sprøjtemidler på kommunale arealer.

    Det ærgrer Marianne Bredal (V), som er formand for teknik-, miljø- og klimaudvalget i Struer Kommune.

    Her er man gået væk fra brugen af gasbrændere, fordi de udleder co2, og bruger i stedet avanceret punktsprøjtning, hvor man med en målrettet sensor giver den enkelte ukrudtsplante et lille dryp af fortyndet sprøjtemiddel.

    Struer Kommune har investeret 300.000 kroner i en punktsprøjtningsmaskine og brugte sidste år 38 kilo aktiv stoffer.

    - Det vil jo betyde, at vores investeringer og vores uddannelse af personale vil være spildt, siger udvalgsformanden.

  • Fredag begynder opgravningen af mink - og varmen kan få det til at stinke

    På fredag begynder arbejdet med at fjerne de omkring 7.000 ton mink, der i november blev gravet ned ved Kølvrå mellem Herning og Viborg.

    Styrelsen advarer om, at det varme vejr i den kommende weekend kan forværre eventuelle lugtgener for de lokale.

    - Vi gør, hvad vi kan for at minimere generne, og entreprenøren graver ikke flere mink op ad gangen, end vognmanden kan køre væk stort set med det samme, fortæller enhedschef Kasper Klintø.

    Ifølge Fødevarestyrelsens plan vil arbejdet være overstået i midten af juli.

  • Smitten falder: Barerne i Jomfru Ane Gade må igen lange fadøl og shots over disken

    Jomfru Ane Gade i Aalborg får lov til at åbne i morgen, efter at festgaden på grund af coronasmitte har været lukket i 14 dage.

    Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

  • Kina sender tre astronauter til rumstation, hvor de skal bo i tre måneder

    De kinesiske astronauter Tang Hongbo, Nie Haisheng og Liu Boming ved en pressekonference forud for opsendelsen den 17. juni. (Foto: Carlos Garcia Rawlins © Ritzau Scanpix)

    Kina sender nu de tre første astronauter af sted til den kinesiske rumstation Tianhe, hvor de skal bo i tre måneder.

    Det bliver det længste ophold i rummet nogensinde for kinesiske astronauter, skriver Reuters.

    De bliver sendt op med rumskibet Shenzhou-12, og det er den tredje af i alt 11 planlagte opsendelser til rumstationen, som forventes at være bygget færdig allerede i 2023.

    Tianhe er dog langt mindre end den internationale rumstation, ISS.

  • Disney-klassiker bliver til tv-serie

    Disney tager endnu engang det gamle franske eventyr ’Skønheden og udyret’ ud fra gemmerne og genudgiver den gamle klassiker.

    Denne gang bliver kærlighedshistorien en musicalserie på otte afsnit.

    Men ikke alt vil være, som det plejer. For denne gang vil handlingen foregå, inden Belle og udyret falder for hinanden, hvor man følger Gaston, LeFou og LeFous stedsøster, Tilly.

    Samtidig vil man få mere at vide om, hvordan udyret blev til et udyr, skriver CNN.

    Serien vil blive vist på Disneys egen streamingtjeneste, Disney+, og forventes at blive optaget til 2022.

  • Se billederne: Tornado rammer landområde i Canada

    • I ordbogen defineres en tornado som en "kraftig hvirvelvind med stærk sugning opad i en tragtformet akse". (Foto: NEIL SERFAS © Ritzau Scanpix)
    • I mange lande, heriblandt Danmark, kendes tornadoer som skypumper, der i princippet er det samme fænomen, men som oftest mindre voldsomme. (Foto: NEIL SERFAS © Ritzau Scanpix)
    • Vindhastigheden kan nå op på 500 kilometer i timen, mens tornadoen fejer hen over jorden med op til 200 kilometer i timen. Det er uvist, hvor kraftig denne tornado var. (Foto: NEIL SERFAS © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Et voldsomt - men fascinerende - vejrfænomen ramte i går den canadiske provins Saskatchewan.

    Tordenbyger prægede området store dele af dagen, og de canadiske vejrmyndighederne udsendte et varsel om risiko for tornado.

    Det holdt stik.

    Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

  • Styret i Saudi-Arabien har henrettet en mand for forbrydelser begået, da han var under 18

    En saudiarabisk mand er blevet henrettet for nogle forbrydelser, han begik, da han ifølge Amnesty var under 18 år.

    Det skriver BBC og Reuters.

    Mustafa Hashem al-Darwish, der nåede at blive 26, blev anholdt i 2015 for at have modsat sig styret. Saudiarabiske myndigheder hævder, at han var i færd med at etablere en terrorcelle.

    Amnesty og Reprieve, en ngo, der kæmper for at få bandlyst dødsstraf, mener, at al-Darwish tilstod anklagerne under tortur.

    Reprieve har talt med familien til manden, der fortæller, at de først hørte om dødsstraffen, efter at den var blevet udført.

    Ifølge BBC har Saudi-Arabien tidligere forsikret, at man ikke bruger dødsstraf for mindreårige.

  • Kulturminister Joy Mogensen kritiserer Uefa: 'Spillerne kunne umuligt nå at bearbejde det på så kort tid'

    Det var forkert, at Uefa kun gav det danske hold valget mellem at spille videre lørdag aften eller søndag middag efter Christian Eriksens hjertestop på banen.

    Det siger kulturminister Joy Mogensen (S).

    - De valg, som spillerne fik, gjorde det umuligt for dem at bearbejde det, de havde været igennem, fordi det kan man umuligt gøre på så kort tid, siger hun.

    Kulturministeren er siden i lørdags blevet gjort opmærksom på, at man godt kan udskyde kampe, hvis det er på grund af corona.

    - Derfor forstår jeg ikke, at man ikke også kunne udskyde denne her kamp, siger hun.

  • Regeringen vil forbyde både borgere og kommuner at bruge sprøjtemidler som Roundup, der kan ende i grundvandet

    Regeringen vil forbyde brugen af de svært-nedbrydelige sprøjtemidler, som blandt andet Roundup, fordi midlerne kan sive i grundvandet og forurene drikkevandet.

    Det vil betyde, at hverken kommuner eller private må bruge sprøjtemidlerne på terrasser, indkørsler, fortove, veje og parkeringsarealer.

    - Der er alternativer, som ikke bliver udvasket til vores grundvand. Derfor synes jeg, det er rigtig klogt, at vi nu får de mere krasse midler væk, siger miljøminister Lea Wermelin.

  • Christian Eriksens hilsen fra sygesengen går verden rundt og nærmer sig seks millioner likes

    - Jeg har det fint - efter omstændighederne. Jeg skal stadig gennemgå nogle undersøgelser på hospitalet, men jeg har det okay, skrev han blandt andet i går. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Da Christian Eriksen i går delte et billede fra sygesengen på sin Instagram-profil, blev der trykket heftigt på like-knappen i hele verden.

    Her til morgen har billedet modtaget 5,8 millioner likes. Til sammenligning modtog hans billede, da Inter blev italiensk mester, 302.000 likes.

    Til gårsdagens billede er det også strømmet ind med omsorgsfulde kommentarer fra alverdens stjerner, der tæller blandt andre Lukaku, Inter, Kevin Magnussen, Harry Kane, Pilou Asbæk og NBA-legenden Steve Nash.

  • Dagens vejr: Forvent en solrigdag - i morgen kommer sommervarmen for alvor

    Der venter en flot sommerdag med blå himmel i hele landet. Her er det Vigsø ved Vesterhavet. Foto: Rahul R. Pillai

    Hvis man ikke bryder sig om alt for varmt sommervejr, så skal man nyde onsdag, inden sommervarmen for alvor rammer landet de næste par dage.

    I dag vil temperaturen forblive relativ behersket med mellem 18 og 23 grader.

    Vinden har dog skiftet retning, så den i dag kommer fra sydøst.

    Det kommer til at give os væsentligt varmere vejr de kommende dage.

    Vindstyrken i dag er svag til jævn, men tiltagende i løbet af dagen. Der kan være enkelte skyer lokalt, men dagen forbliver tør.

  • 12 dræbt i trafikulykke i Mexico

    12 personer har mistet livet efter en trafikulykke i Mexico.

    Det skriver nyhedsbureauet AP.

    Ulykken skete i den nordlige del af Mexico i går, da en bus, der transporterede patienter med kroniske sygdomme, af uvisse årsager i et sving mistede herredømmet og endte på hovedet.

    Foruden de 12 døde er 10 andre blevet kvæstet. Deres tilstande svinger fra stabil til kritisk.

  • Kommunens kreditkort brugt til privat MobilePay-brug, ishockey-billetter og dagligvareindkøb: Nu er kommunaldirektøren hjemsendt

    Som en konsekvens af private indkøb foretaget på Greve Kommunes kreditkort er kommunens øverste embedsmand, kommunaldirektør Claus Thykjær, blevet fritaget for tjeneste med øjeblikkelig virkning. Det er udfaldet efter et ekstraordinært byrådsmøde mandag aften.

    - Begrundelsen er, at byrådet ikke længere har den fornødne tillid til kommunaldirektøren som overordnet ansvarlig for Greve Kommune, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

    Det sker, blot få dage efter at DR har stillet kommunen spørgsmål til en række privatindkøb, som Claus Thykjær har erkendt at have foretaget på sit kommunale kreditkort.

    Hverken borgmester Pernille Beckmann (V) eller den hjemsendte kommunaldirektør ønsker at svare på, om privatindkøbene er den direkte årsag til hjemsendelsen, men ifølge DR’s oplysninger er de private køb på kommunens regning årsag til beslutningen.

    Hvis det forhold bliver anmeldt til politiet, så læner han sig op af en eller anden form for straf efter straffeloven, om det så er en bøde eller noget mere, det må så vise sig
    Jakob Dedenroth Bernhoft

    Overfor DR har Claus Thykjær tidligere erkendt, at han har brugt Greve Kommunes kreditkort privat til blandt andet ishockey-billetter, MobilePay-indbetaling, indkøb i Rema1000 samt Irma og Cirkle K. Det drejer sig om cirka 2.300 kroner.

    Direktøren har også erkendt at have brugt kommunens kreditkort privat i forbindelse med en konference, der blev afholdt i Nashville, USA. Her betalte kommunen 1.385 kroner for konferencebilletter til kommunaldirektørens hustru.

    Ifølge kommunaldirektørens forklaring til DR er der i alle tilfælde tale om fejl, da han har forvekslet kommunens kreditkort med sit eget, private kort. Banken, der har udstedt kreditkortene, er den samme, har han forklaret.

    Alle de private udgifter er efter DR’s henvendelser blevet tilbagebetalt af kommunaldirektøren, men sagen er alvorlig, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft, der er jurist og partner i firmaet Fraud React, der arbejder med økonomisk kriminalitet.

    - Hvis det forhold bliver anmeldt til politiet, så læner han sig op af en eller anden form for straf efter straffeloven, om det så er en bøde eller noget mere, det må så vise sig, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft.

    DR har gennemgået 87 af de transaktioner, som Claus Thykjær har foretaget på sit kommunale kort i 2019.

    Gennemgangen viste blandt andet, at kommunaldirektøren aldrig afleverede bilag for 21 af indkøbene – bilag, der skal bruges til at dokumentere, hvad kommunens penge er blevet brugt på. I alt drejer det sig om manglende bilag for 10.390 kroner.

    - Bare det, at der mangler ét bilag, så er det jo en overtrædelse af lovgivningen, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft.

    Det bakkes op af professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

    - Det er ikke acceptabelt, at der er nogen som helst slinger i valsen, og når vi snakker om topledere, så er det jo særligt bekymrende, fordi de er nødt til at sikre sig, at de kan følge de kommunale regler, siger professoren.

    I forbindelse med DR’s gennemgang af kommunaldirektørens bilag blev Greve Kommune opmærksom på, at en række af indkøbene er gået til private formål.

    - Det skal vedrørende kommunaldirektør Claus Thykjærs posteringer bemærkes, at der i april 2019 er en række posteringer, der har privat karakter som eksempelvis billetter til ishockey, mobile pay indbetaling, og indkøb i Rema 1000, Irma og Cirkle K. Dette er på alle måder yderst beklageligt, forklarede kommunens jurist, Trine Lund Hansen, i et skriftligt svar til DR.

    Ifølge kommunaldirektøren havde han brugt kommunens kort til privatindkøb, fordi han ikke kunne kende forskel på sit private kreditkort og kortet, der var koblet til kommunekassen.

    - Fejlene opstod, fordi kommunaldirektør Claus Thykjær privat havde fået et kreditkort med samme farve og fra samme bank som kommunen, forklarede kommunaldirektøren via chefjurist, Trine Lund Hansen, i et skriftligt svar til DR i efteråret 2020.

    Efterfølgende har DR også spurgt ind til en række kreditkort-transaktioner, som kommunaldirektøren har foretaget i forbindelse med deltagelsen i en konference afholdt i USA.

    Her viser bilag blandt andet, at kommunaldirektøren har fået kommunen til at afholde udgifter for sin hustru, der var med på turen til USA.

    - Jeg beklager, at jeg selv, vores bogføring eller kommunens revision ikke har opdaget fejlen, og jeg har orienteret borgmesteren og viceborgmesteren herom, forklarede kommunaldirektøren via chefjurist Trine Lund Hansen i et skriftligt svar til DR.

    Fejlene opstod, fordi kommunaldirektør Claus Thykjær privat havde fået et kreditkort med samme farve og fra samme bank som kommunen
    Chefjurist i Greve Kommune, Trine Lund Hansen

    Denne gang orienterede kommunaldirektøren også efterfølgende medlemmerne af Greve Kommunes økonomiudvalg, fremgår det af en mail afsendt d. 7. maj, som DR har fået kendskab til.

    - Efter at have fået mine bilag, er DR vendt til tilbage med uddybende spørgsmål til et bestemt bilag, som de ikke mener er korrekt. Og det har de ret i, det viser sig nemlig, at jeg uretmæssigt har fået Greve Kommune til at betale 1.385 kroner til eget forbrug, skrev Claus Thykjær til medlemmerne af økonomiudvalget.

    Ifølge eksperter er det meget alvorligt, hvis kommunaldirektøren bevidst har brugt kommunens penge til private formål.

    - Det er helt klart en skærpende omstændighed, at det er sket gang på gang på gang, altså det ser ud som om, at der et eller andet system i det, vurderer Jakob Dedenroth Bernhoft.

    - Det er ikke acceptabelt, at der er nogen som helst svinger i valsen, og når vi snakker om topledere, så er det jo særligt bekymrende, fordi de er nødt til at sikre sig, at de kan følge de kommunale regler, siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh (Foto: Linda Kastrup © Scanpix Danmark)

    DR har forgæves forsøgt at få et interview med den nu hjemsendte kommunaldirektør, Claus Thykjær, og borgmester Pernille Beckmann (V).

    - Claus Thykjær ønsker ikke at udtale sig. Borgmester Pernille Beckmann har ikke yderligere at tilføje, da det er en personalesag, skriver kommunikationschef i Greve Kommune, Anne Pihl Rasmussen, til DR.

    Den nu fritagede kommunaldirektør har i en SMS bedt DR om, at alle henvendelser til sagen skal ske via hans fagforening, Djøf.

    - Det er en sag, som Djøf er inde i, og vi bistår ham selvfølgelig i det videre forløb, bekræfter pressechef Torben Gross fra Djøf, der dog ikke vil kommentere sagen yderligere.

    Byrådet har i anledning af fritagelsen af Claus Thykjær indsat direktør Anne-Sofie Degn på posten som fungerende kommunaldirektør. Hun har indtil nu varetaget ansvaret for børneområdet samt teknik og miljø.

Mere fra dr.dk