Nyheder

EU-politikere forsvarer ikke de rød-hvide farver

  • EU-politikere forsvarer ikke de rød-hvide farver
    Karin Riis-Jørgensen sidder i EU-Parlamentet for Venstre. (© DR)

    Hvis man regner med, at den danske kandidat, som man sætter sit kryds ved den 7. juni til Europa-Parlamentsvalget, skal til Bruxelles og Strasbourg for at pleje danske mærkesager, så tager man fejl.

    Det er langt fra de rød-hvide farver, der bliver forsvaret i dagligdagen i Europa-Parlamentet. Det er i stedet de politiske grupperinger i parlamentet, som bestemmer EU's politik på en lang række områder.

    - Jeg stemmer først og fremmest i Europa-Parlamentet som social-liberal radikal, siger Johannes Lebech, Europa-parlamentariker for De Radikale.Det handler om rød-blå blokIkke desto mindre er en tredjedel af de europæiske vælgere overbevist om, at politikere fra deres eget land sidder sammen og stemmer, viser en Eurobarometer-undersøgelse.

    Men billedet er det samme på den anden side af det politiske skel i parlamentet.

    - Det er jo ikke tilfældigt, at vi ikke bliver sendt derned som danskere. Vi bliver sendt derned på baggrund af vores partilister. Jeg vil sige, at omkring 75-80 procent af de afstemninger, vi har, handler om forskellen mellem rød og blå blok og ikke hvilket land, man kommer fra, fortæller Christel Schaldemose fra Socialdemokraterne.

    Og det kan have store konsekvenser, hvis en parlamentariker for mange gange stemmer nationalt og imod sin gruppe.

    - Jeg som næstformand i den liberale gruppe og har arbejdet for, at når man skulle have ordførerskaber og andre ting, så skulle det også afspejle sig i, hvordan man havde stemt, og hvor flittig man havde været. Sådan at man blev honoreret for at være teamplayer, forklarer Venstres Karin Riis-Jørgensen.

    Og når man ikke er en holdspiller, så bliver det svært at sikre sig de indflydelsesrige poster i gruppen, siger SF's Margrete Auken.

    - Man vil ikke rigtig blive regnet med. Og én der hele tiden løber alene sætter en masse goodwill over styr, sådan er det.

    Seneste Nyt

  • Skal Champions League-finalen flyttes til Storbritannien? Briter forbydes indrejse til Tyrkiet

    Den 29. maj skal de to engelske fodboldklubber Manchester City og Chelsea spille Champions League-finale i den tyrkiske by Istanbul. Den største kamp i sæsonen, hvis man er til europæisk klubfodbold.

    Eller det skulle klubberne i hvert fald indtil torsdag, hvor Storbritannien har forbudt rejser til Tyrkiet. Myndighederne mener, at briterne kun bør rejse til Tyrkiet under 'de mest ekstreme omstændigheder'.

    Det skriver Reuters.

    Og selvom de to klubbers spillere har lov til at rejse til Tyrkiet, så betyder forbuddet, at klubbernes mange britiske fans må blive hjemme i stuerne og ikke på stadionet i Istanbul, hvis de vil se kampen.

    Den britiske transportminister, Grant Shapps, er dog åben for, at kampen kan flyttes til Storbritannien.

    - Det her betyder, at fodboldfans ikke bør rejse til Tyrkiet. Fodboldforbundet er i kontakt med Uefa (Det Europæiske Fodboldforbund, red.). Vi er åbne for at være vært for finalen, men i sidste ende er det en beslutning, Uefa skal tage, siger han.

    Uefa har tidligere afvist at flytte kampen.

  • SOS Børnebyerne undersøger sager om misbrug i 20 lande: 'Vi har svigtet vores ansvar'

    Der er fundet problemer i en lang række lande (Arkivfoto). (Foto: MONICAH MWANGI © Scanpix)

    Overgreb, korruption og misbrug.

    Det er nogle af de ting, der er kommet frem, efter der er foretaget to eksterne undersøgelser hos SOS Børnebyerne.

    Det oplyser organisationen selv.

    Udmeldingen kommer, efter en indledende rapport i slutningen af april fandt flere problematiske forhold i 20 af de 136 lande, som SOS Børnebyerne arbejder i.

    Den blev bestilt sidste år, efter de første beskyldninger om misbrug dukkede op for tre år siden, skriver Ritzau.

    Undersøgelserne afdækker, at organisationen i flere tilfælde ikke har levet op til deres løfte om at sikre børns beskyttelse, lyder det fra organisationen.

    Jeg synes, at vi har svigtet vores ansvar, fordi vi lever af, at folk har tillid til, at vi har 100 procent styr på tingene.
    Mads Klæstrup Kristensen, direktør i SOS Børnebyerne i Danmark

    Her peger man på, at enkeltsager om overgreb, korruption og misbrug af midler ikke blev håndteret ordentligt, og i flere tilfælde er whistleblowere ikke blevet taget seriøst eller har oplevet, at der blev lagt låg på kritisable hændelser.

    I alt undersøges 22 specifikke sager fra 1990'erne og frem til i dag.

    Flere af sagerne er foregået i lande, hvor driften blandt andet er finansieret med støtte fra danske faddere, fortæller Mads Klæstrup Kristensen, der er direktør i SOS Børnebyerne i Danmark.

    Det gælder Tanzania, Cambodja, Kenya og Somaliland, siger direktøren, der peger på, at sagerne drejer sig om vold, omsorgssvigt, overgreb og korruption.

    - Jeg synes, at vi har svigtet vores ansvar, fordi vi lever af, at folk har tillid til, at vi har 100 procent styr på tingene hele vejen ned til jorden og ud til de børn, vi hjælper, siger han, og fortsætter:

    - Men det er klart, at det ikke er danske medarbejdere, der har svigtet. Det er et tillidsbrud, hvor vi også mener, at vi er blevet svigtet af de mennesker, som vi har givet et ansvar, siger han.

    Mads Klæstrup Kristensen siger, at der blandt andet er tale om overgreb begået af større børn mod mindre børn og misbrug af støttemidler, hvor et skolebyggeri eksempelvis ikke er kommet i udbud, og kontrakten i stedet er blevet givet til nogen i omgangskredsen.

    - Der må ikke være tvivl om, at tingene er snorlige, at pengene går til det, de skal, og at børnene, vi vil drage omsorg om, bliver behandlet ordentligt, siger direktøren, der siger, at der blandt andet vil blive udpeget ombudsmænd i alle lande, hvor organisationen opererer for at komme problemerne til livs.

    - Når noget går galt, kommer vi til at placere ansvaret højere oppe i vores system, og vi kommer til at lytte mere til børn eller andre, der melder om den mindste mislyd i vores organisation på jorden, siger han.

    Flere af sagerne er foregået i lande, hvor driften blandt andet er finansieret med støtte fra danske faddere, fortæller Mads Klæstrup Kristensen, der er direktør i SOS Børnebyerne i Danmark. Arkivfoto. (Foto: © Reuters Photographer / Reuters © Scanpix)

    Meldingen om undersøgelserne fra SOS Børnebyerne siger noget om sagens alvor, vurderer Adam Fejerskov, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

    - Det er først og fremmest et udtryk for, at det her er dybt alvorligt, siger han.

    - De har ansvaret for at gøre livet bedre for børn, og når det modsatte sker - som det tyder på med reel misbrug af børn - så er det selvfølgelig dybt tragisk, siger seniorforskeren.

    Han peger på, at organisationen er afhængig af tillid fra faddere rundt omkring i verden, men også fra børnene, som de arbejder med.

    - Når den tillid bliver brudt i så høj grad, som det lader til at være tilfældet her, så er det naturligvis alvorligt.

    Han mener, at flere dele af sagen giver anledning til bekymring.

    - Sagen er bekymrende og problematisk, fordi den først og fremmest handler om, at SOS har svigtet sin kerneopgave, som er at beskytte børnene, som de tager sig af. Men også at det lader til, at det er noget, der er sket på tværs af flere lande, så der ikke bare er tale om et enkelt råddent æble, siger han.

    En tredje bekymring er, at problemerne ikke kun omhandler de pågældende sager, men også måden, de er blevet håndteret på. For eksempel ved at meldinger fra whistleblowere ikke er blevet taget alvorligt.

    - Det er i sig selv enormt bekymrende, siger seniorforskeren.

    Organisationen bør nu gå ned i detaljerne i samtlige sager, der er kommet frem og gøre en indsats for at opstøve tilfælde, der ikke er kommet frem, siger Adam Fejerskov.

    SOS Børnebyerne oplyser, at man nedsætter en uafhængig ekspertkommission, som skal behandle både tidligere og nuværende sager om brud på børns beskyttelse, korruption, misbrug af midler og brud på SOS Børnebyernes retningslinjer og procedurer.

    Kommissionens rapport forventes at være færdig i anden halvdel af 2022, og SOS Børnebyerne vil kompensere ofrene fra en særligt oprettet fond "på flere millioner euro", beretter Ritzau.

  • 52 år gammel lønkrig kan nu sende sygeplejersker i strejke: Forstå hvorfor her

    Rundt omkring i landet gør sygeplejersker klar til at strejke.

    Bag utilfredsheden ligger en 52 år gammel lønstrid, som det nok er de færreste, der har det fulde overblik over.

    For sygeplejerskerne er ikke kun utilfredse med overenskomstforhandlingernes status.

    - Der er sammensparet alt for meget utilfredshed med mange ting, fortæller Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, i et interview til DR.

    En af de mere centrale ting, som formanden her taler om, er et opgør med den såkaldte Tjenestemandsreform. En reform, som blev vedtaget af Folketinget tilbage i 1969.

    Reformenen blev lavet for at styre og centralisere offentlige lønninger, mens velfærdsstaten skulle bygges op. Måden man gjorde dette, var gennem et hierarki med 40 lønplaceringer.

    Her blev kvindedominerede fag placeret relativt lavt i forhold til mandedominerede fag med samme uddannelseslængde.

    Forskning på området viser, at det ikke er lykkedes omsorgsfagene at bryde med det politisk bestemte lønhierarki, som blev etableret gennem Tjenestemandsreformen for 52 år siden.

    Se videoen øverst for at blive klogere på den glemte reform, og hvorfor den spiller en rolle lige nu.

  • Smitten er eksploderet i Hørsholm, og nu bliver kommunen lukket: 'Det kan jo ske alle steder, når vi åbner samfundet'

    Der skal testes på livet løs i Hørsholm Kommune de kommende dage. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

    For første gang i et stykke tid bliver en hel kommune nu lukket ned på grund af for høje smittetal.

    I Hørsholm Kommune er der nemlig så mange smittede, at elever i skoler og på uddannelsesinstitutioner igen må tænde for computeren og gøre klar til hjemmeundervisning.

    Også kulturinstitutioner, idrætsaktiviteter og foreningslivet må nu lukke, kort efter den seneste genåbning.

    Det er også første gang, at en kommune bliver lukket helt, efter at nye regler om automatisk nedlukning trådte i kraft. Og det ærgrer den konservative borgmester i kommunen, Morten Slotved.

    - Vi behøvede ikke lige være den kommune, der var prøveklud for det her. Men vi havde det på fornemmelsen i går, så vi var forberedt. Vi er klar, siger han.

    Borgmesteren fortæller, at nu går arbejdet i gang med at få testet så mange som muligt, så smitten hurtigt kan blive inddæmmet. Derfor oprettes der ekstra testcentre, så man får mulighed for at teste endnu flere.

    Den seneste uge er der fundet 80 coronasmittede i kommunen. Og i en kommune med omkring 24.000 indbyggere er det så stor en andel, at kommunen bliver lukket ned.

    Flere steder har man kunnet læse, at smitten i kommunen især er steget efter et lokalt udbrud på Rungsted Gymnasium, hvor ni personer blev smittet efter at have set fodbold sammen. Derefter har smitten spredt sig til andre elever og til de smittedes familier.

    Men der er ingen grund til at bebrejde de fodboldglade elever, lyder det fra både borgmesteren og gymnasiets rektor.

    - Der har været et socialt arrangement, hvor de har overholdt alle reglerne. Og det har jeg meget respekt for. Det er jo okay, for det er jo det, vi som samfund gerne vil.

    - Så der er ikke gået noget galt, men vi vil helt automatisk se steder, hvor der popper smitte op, siger borgmester Morten Slotved.

    Den automatiske nedlukning gælder altså uddannelsesinstitutioner samt kultur-, idræts- og fritidslivet. Derudover kan den såkaldte Epidemikommisison vælge også at lukke for dele af erhvervslivet i kommunen. Det vides lige nu ikke, om det kommer til at ske i Hørsholm.

    Også Rungsteds Gymnasiums rektor, Ruth Kirkegaard, fremhæver, at alt er foregået indenfor retningslinjerne. Hun mener ikke, at det er ni elever til et fodboldarrangement, der er hovedpersonerne.

    - Man skal passe meget på i sådan en pandemi her. Vi har så travlt med at finde skyldige. Det er vigtigt at sige, at det her jo kan ske alle steder, når vi åbner samfundet.

    - Det er uundgåeligt og forventeligt, at det her sker. Lad os nu lade være med at shame ungdommen, siger hun.

    På kortet her kan du se, hvilke andre kommuner der lige nu har høje smittetal, der gør, at de er i risiko for at blive lukket:

    Rektoren fortæller, at det er en flok ærgerlige men forstående elever på gymnasiet, der nu må tilbage til hjemmeundervisningen. Det endda kort efter, at der endelig blev åbnet helt for undervisningen i denne uge.

    - Eleverne har glædet sig meget til at komme tilbage til den undervisning, de kender, så det er ærgerligt for alle parter.

    - Men vi har både ansvarlige og fornuftige elever, der forstår, at nu er det tid til, at alle igen må vise samfundssind og gøre vores del til at få brudt smittekæderne, lyder det fra Ruth Kirkegaard.

    Rungsted Gymnasium bliver nu tomt for elever, men bliver i stedet omdannet til testcenter her i weekenden, hvor man uden tidsbestilling kan blive testet.

    I kortet herunder kan du se, hvordan det går med smitten i lige præcis det sogn, du bor i:

  • overblikket: Her kan du få restvacciner - og så mange får dem

    Når en vaccinationsdag er ved at være omme, kan der være vacciner i overskud. I fire regioner bliver de givet til tilmeldte borgere. (Foto: Grafik Morten Fogde Christensen)

    I Danmark har lidt over 1,4 millioner mennesker fået første stik med en coronavaccine, og det tal bliver ved med at stige.

    Ifølge den nyeste vaccinekalender fra Sundhedsstyrelsen er det for tiden frontpersonale og borgere i aldersgruppen 60-79, der bliver vaccineret.

    Men hvis du ikke er en del af disse grupper, er der dog en lille mulighed for at få en forlomme i vaccinekøen. Du kan nemlig tilmelde dig til restvacciner.

    Der er god stemning i Brønderslevhallen, hvor vaccinationen ledsages af musik fra Aalborg Symfoniorkester. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

    Og koncerndirektør for Region Syddanmark Kurt Espersen er glad for ordningen.

    - Vi har initieret den her ordning, fordi vi ville være så kede af at spilde nogle vacciner. Så det er for at gøre vaccinationsprocessen så effektiv som overhovedet mulig, og en hindring mod at vacciner bliver smidt ud, siger han.

    - Set fra vores side, så synes vi, at det fungerer godt. Der er rigtig mange, der melder sig til listen, og vi har forholdsvist nemt ved at ringe folk op, fortsætter han.

    Restvaccinerne bliver fordelt forskelligt afhængigt af, hvilken region du tilhører. Ens for de fire regioner gælder det dog, at man skal tilmelde sig til listen på ny hver dag. Derudover skal du også kunne være på vaccinationsstedet inden for 30 minutter.

    I Region Sjælland benytter man sig ikke af restvaccionationslisten.

    Vi giver dig her overblikket over, hvordan du tilmelder dig listen med restvacciner, og hvad kravene for tilmelding er.

    Sådan så vaccinekøen ud foran Øksnehallen i København, da den anden store vaccinedag løb af stablen den 12. april. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

    Siden 25. marts har man haft mulighed for at tilmelde sig restvacciner, men i starten var det kun borgere, der allerede var inviteret til vaccine, der kunne tilmelde sig.

    Det er ændret nu, så alle kan tilmelde sig. Der er dog en meget lille chance for at få en restvaccine, hvis man er under 50 år.

    Ligesom i Region Nordjylland skal man tilmelde sig listen inden klokken 13.30.

    Siden 27. april og frem til nu har 18.131 borgere i gennemsnit skrevet sig op til restvacciner per dag. Aldersgennemsnittet for tilmeldte borgere er 45 år, og det er cirka imellem 20 og 25, der får tilbudt en restvaccine sidst på dagen.

    Hvis du bor i regionen, kan du tilmelde dig her.

    I Region Midtjylland er der 19 kommuner, hvor Aarhus Kommune er den største. (Foto: Bo Amstrup © Scanpix)

    I Region Midtjylland kan du skrive dig op til restvacciner frem til klokken 11. Regionen melder, at de ringer dig op sidst på dagen.

    Det er kun borgere, som i forvejen er inviteret til at modtage en vaccine, der kan tilmelde sig listen.

    I sidste uge skrev 7.981 borgere sig op til restvacciner og 243 af de vacciner blev givet. Regionen oplyser, at tallene er cirkatal.

    Regionen har haft tilbuddet siden 11. marts, og du kan tilmelde dig her.

    Region Syddanmark vaccinerede den første dansker mod Covid-19. (Foto: Tim K. Jensen © Scanpix)

    Hos Region Syddanmark har man indført en aldersgrænse for tilmelding. Man skal være fyldt 60 år, da der er stor interesse. Man kan dog godt komme på listen og være under 60 år, hvis man allerede har modtaget en invitation til vaccination.

    Man skal tilmelde sig til listen inden klokken 14, og regionen ringer i de fleste tilfælde sent på eftermiddagen eller først på aftenen.

    Regionen har siden 30. marts til nu modtaget cirka 14.000 tilmeldinger. Det giver et snit på 1988 tilmeldinger per dag.

    Der er ikke et samlet regionalt tal for, hvor mange der får restvacciner sidst på dagen, oplyser Region Syddanmark.

    Du kan tilmelde dig listen her.

    I Region Nordjylland dækker man over 11 kommuner og et areal på 7.884 kvadratkilometer. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

    Hvis du bor i Region Nordjylland, og godt kunne tænke dig et skud restvaccine i overarmen, kan man tilmelde sig listen fra midnat og frem til klokken 13.30 hver dag.

    Hvis du er en af de heldige, der får tilbudt en restvaccine, kan du forvente et opkald fra regionen mellem klokken 15 og 19 på den pågældende dag. Det er dog allerede inviterede borgere og ældre personer, der prioriteres først.

    Region Nordjylland har kørt med tilbuddet siden 19. marts.

    Du kan tilmelde dig til listen her.

    Sådan så det ud, da de første vacciner ankom til Region Sjælland tilbage i december. (Foto: Claus bech © Scanpix)

    Som den eneste region udbyder Region Sjælland ikke en opskrivning til restvacciner. De gør det på en lidt anden måde.

    Regionen oplyser, at hvis der er restvacciner tilbage, forsøger man at rykke vaccinationen af en anden borger frem, som er fra samme målgruppe som den ikke fremmødte borger.

    Dernæst prioriterer regionen at give restvacciner til kommunernes frontpersonale.

    Du kan læse mere her.

  • Lars Brygmann ser på gamle billeder: 'Så blev jeg tavs...det var en skævert'

    Lars Brygmann kan lørdag vinde en Bodil-pris for sin rolle i Anders Thomas Jensens 'Retfærdighedens ryttere'. (Foto: Rolf Konow © © Rolf Konow)

    64-årige Lars Brygmanns karriere som skuespiller startede ved en tilfældighed.

    Lodtrækningen til sessionen i 1981 formede sig sådan, at 24-årige Lars skulle i militæret. Det nægtede han.

    - Så havnede jeg på Café Teatret som militærnægter og begyndte at bygge kulisser, fortæller Lars Brygmann.

    Interessen for teatret blev vakt, og 40 år senere har han ifølge filmsitet IMDb medvirket i 74 film- og tv-roller. Store som små.

    Dertil kommer alle rollerne på de skrå brædder.

    Så det er en rutineret skuespiller, der lørdag kan vinde sin første Bodil-pris.

    Har du en tale klar?

    - Nej...det har jeg overhovedet ikke tænkt over. Det er rigtigt. Man skal jo sige et eller andet, siger Lars Brygmann, inden han bliver tavs og kigger spørgende på dr.dk's journalist.

    Ordene falder hurtigere og flyder lettere, da Lars Brygmann bliver præsenteret for en række af de roller, der har gjort ham til den skuespiller, han er i dag.

    Læs med under faktaboksen...

    (Foto: Linda Kastrup)

    Lars Brygmanns karriere startede som de fleste skuespilleres i teatret. Her på Østre Gasværk i 1999 med forestillingen 'Donna Juanna' med blandt andre Iben Hjejle.

    - Hold kæft et billede! Det har jeg aldrig set. Nej, hvor er det sjovt.

    - Det var en sjov forestilling at lave, men jeg var patetisk. Jeg var en slatten mand, der nemt lod sig forføre, fordi han ikke rigtig kunne finde ud af at sige nej.

    Siger du, at du var patetisk på det tidspunkt?

    - Personligt er jeg absolut ikke patetisk. For satan da! Jeg snakker kun om rollen, griner Lars Brygmann.

    - Jeg var virkelig meget et teatermenneske på det tidspunkt. Jeg gik fra den ene forestilling til den anden, og det var min måde at være skuespiller på, selv om jeg havde haft mindre filmroller i blandt andet 'Festen', og selv om det var lige inden 'Rejseholdet'.

    (Foto: Morten Langkilde)

    'Rejseholdet' kørte over fire sæsoner fra 2000 til 2004 og blev en af de største seriesuccesser i DR nogensinde. Lars Brygmann spillede den clairvoyante efterforsker Thomas La Cour. De to forreste på billedet er Trine Pallesen og Charlotte Fich. Bagerst fra venstre ses Erik Wedersøe, Lars Bom, Lars Brygmann, Mads Mikkelsen og Waage Sandø.

    - Vi ligner jo et punkband, hvor Charlotte Fich og Trine Pallesen er sådan nogle seje, tysk forsangere.

    - Waage Sandø er den habile bassist, mens Mads og jeg er de to guitarister, der slås om at være den sejeste, mens Lars Bom spiller en solid gang trommer. Erik Wedersøe er på keyboard. Ja, sådan ser det altså ud, griner Lars Brygmann, inden han slår over i den lidt mere alvorlige tone.

    - Men jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle sige ja til at være med i 'Rejseholdet', for det var ikke så fedt at lave fjernsyn på det tidspunkt. Dengang var det amerikanerne, der lavede de gode politiserier, og jeg var bekymret for, at det ville blive en tynd nordisk udgave af det.

    Men det blev jo en ret stor succes?

    - Det gør det jo lidt komisk, at jeg havde det sådan, men man sidder jo ikke med en krystalkugle, inden man går ind i et stykke arbejde.

    (© Nordisk Film)

    Manuskriptet til filmen 'Rembrandt' fra 2003 er skrevet af Jannik Johansen og Anders Thomas Jensen. Lars Brygmann spiller den småkriminelle skrotfusker Mick, der ved en tilfældighed får fat i et meget værdifuldt maleri. Nikolaj Coster-Waldau og Jakob Cedergren var blandt de andre på rollelisten.

    - Det her billede bliver jeg virkelig glad af. Det var nogle fantastiske typer og et fantastisk univers at dykke ned i.

    - Jeg havde et lokumsbræt om munden og vist også lidt extentions, men det var primært mit eget hår. Jeg spillede en mand, der hed Mick og solgte skrot videre med en lille fortjeneste. Han har lædervest og motherfuckerskæg, men er også enormt følsom.

    - Jeg kan godt lide at spille sådan nogle typer, for der er noget ærligt over dem. Det er mennesker, hvor der er et misforhold mellem facaden og det indeni. Jeg kan godt lide, at historien er med til at skildre det hele menneske.

    - Men jeg har også spillet roller, som er pivskid både indvendig og udvendig. Det er så en anden udfordring.

    (Foto: Erik Aavatsmark © Ritzau Scanpix)

    'En som Hodder' kom i 2003 og bygger på Bjarne Reuters bog af samme navn. Drengen hedder Hodder og bliver spillet af Frederik Christian Johansen. Lars Brygmann spiller enlig far i familiefilmen. Moren er død.

    - Nej, hvor er det en sjov øvelse med de her billeder. Det er ligesom at være med i 'Her er dit liv'! Det her billede bliver jeg også glad for. Jeg må indtil videre konstatere, at jeg har lavet mange ting, som jeg er virkelig glad for.

    - Filmen blev i al beskedenhed en ret stor succes og film, som begge mine børn også har set i skolen, hvor de synes, at det var meget pinligt.

    Har dine børn været pinlige over at have en skuespillerfar?

    - Nej, det har de faktisk ikke, og man kunne jo lave mange ting, der var værre. For eksempel tror jeg, det ville værre for mine børn, hvis jeg var politiker.

    - Frederik, som jeg spillede sammen med og var meget ung dengang, er i øvrigt cykelsmed i dag. Jeg går jævnligt forbi hans cykelforretning, og han er lige blevet far. Han er blevet en voksen mand.

    (Foto: Claus Lunde)

    I 2003 kom den anden film i Per Flys trilogi om det danske klassesamfund, 'Arven'. Lars Brygmann spiller svigersønnen Ulrik, der håber på, han skal overtage familiefirmaet. Han spiller blandt andet sammen med Jesper Christensen og Ghita Nørby.

    - Nej, et fjollet billede. Jeg har alt for stort tøj på og en alt for stor kasket.

    - Det var samtidig med 'En som Hodder', hvor de gerne ville have, at jeg havde langt hår, fordi det passede godt til faren, men i 'Arven' ville de have, at jeg skulle have kortere hår. Så de kæmpede hele tiden med at få redt mit hår væk, så det ikke så for stort ud. Det er det, jeg tænker på, når jeg ser det billede.

    - Og så var det faktisk i 'Arven', jeg lavede en af de scener, jeg har været allermest glad for overhovedet. Det var med Ghita Nørby, hvor det går op for mig, at jeg ikke skal overtage firmaet. Det var en af de scener, der lykkedes i første optagelse.

    - Jeg tror endda, at der røg nogle improviserede replikker ind over, hvilket kan være godt nogle gange. Det var det i det her tilfælde.

    (Foto: Jesper Stormly Hansen)

    Der var store ambitioner, da TV2 lancerede retssalsdramaet 'Forsvar' i 2003. Dengang forlød det, at hvert af de 29 afsnit kostede over to millioner at producere. På rollelisten var forrest fra venstre: Sonja Richter, Lars Brygmann og Anette Støvelbæk. Og bagerst fra venstre: Troels Lyby, Jesper Lohmann og Carsten Bjørnlund. Lars Brygmann spillede en af de bærende roller som Mikael Frank. En rolle og en serie, der ifølge Lars Brygmann aldrig blev forløst.

    - Så blev jeg tavs…og det er ikke, fordi jeg ikke ved, hvad det er. Men det er en af mine skæverter.

    - Den nød knækkede jeg aldrig. Jeg fandt aldrig ud af, hvordan ham Mikael, jeg spillede, skulle være. Og jeg havde endda tre sæsoner til at finde ud af det.

    - Det var et godt hold, og jeg var glad for at komme på arbejde og møde mine kollegaer, men jeg var ikke glad for det faglige, for jeg kunne simpelthen ikke få det forløst. Det kom også til udtryk helt fysisk, hvor jeg ikke kunne finde ud af, hvordan Mikaels hår skulle være, eller hvilket tøj, han skulle have på.

    - Så det var en skævert.

    (Foto: MØLLER MAGNUS)

    Lars Brygmann er tilbage på teatret. Denne gang på Betty Nansen Teatret i 2004 i det politiske stykke 'Demokrati' om den tidligere tyske forbundskansler Willy Brandt (spillet af Lars Brygmann). Peter Mygind og Nikolaj Lie Kaas var også blandt de ti mænd i jakkesæt på de skrå brædder.

    - Det var fandme fedt at lave.

    - Det var en pissegod histore, og Nikolaj og alle de andre fyre var skønne at spille sammen med, og så fik vi sgu en Reumert for det. Det var vist første gang, at man gav en Reumert til en gruppe. Men jeg kan huske, at Nikolaj var ret presset, for han var på teatret om aftenen og på filmoptagelse i Aarhus om dagen. Jeg tror faktisk, at han blev syg.

    - Jeg har selv prøvet at arbejde sådan, men man kan være nødt til det som skuespiller, selv om virkelig ikke er særligt sjovt.

    - Det er faktisk noget rigtig lort med sådan noget dobbeltarbejde, når man, som jeg gør, elsker at fordybe sig i en ting. Også så ens hår kan få lov til at passe til det, man er i gang med.

    (Foto: WENSTRUP KASPAR)

    I 2007 kom det psykologiske drama 'Hvid Nat' med Lars Brygmann i hovedrollen som Ulrich Nymann. Den rolle gav ham en Robert-pris.

    - Det er Lars med en statuette. Det er en Robert, som jeg må have fået for 'Rembrandt'…eller 'Hvid Nat'?

    Ja, det er for 'Hvid Nat'.

    - Det er da et godt billede. Der ser jeg meget godt ud. Hvordan fanden finder du de billeder? Må jeg få det?

    Ja, det må du godt. Du har svært ved at huske, hvad du fik prisen for. Betyder priser ikke noget for dig?

    - Både og. Jeg har det en lille smule anstrengt med filmpriser, for hvem fanden måler det her? I cykling kan man se, hvem der kommer først over målstregen, men hvornår er man den bedste skuespiller? Hvis mine børn kom og spurgte, så kunne jeg jo ikke svare på, hvorfor jeg vandt den pris. Jo, fordi nogle synes, at jeg skulle, men det er jo altid en vurdering.

    - Og det er er altid lidt mærkeligt til de prisfester, for der sidder jo 95 procent tabere, og det er da et lidt mærkeligt udgangspunkt for en fest.

    (Foto: CHRISTENSEN KLAVS BO)

    Endnu en stor seriesatsning med Lars Brygmann i en af hovedrollerne, nemlig som bankrøveren Leon i TV3-serien 'Lulu og Leon' fra 2009. Lene Maria Christensen spillede Lulu, og Lars Kaalund, som Lars Brygmann har arbejdet sammen med i flere omgange (blandt andet da Kaalund var chef på Østre Gasværk i 1999) spillede den tredje hovedrolle.

    - Det var virkelig sjovt at lave, og jeg fik lov til at se godt ud. Til den her rolle skulle jeg være buff, så jeg trænede som en sindssyg.

    - Altså, jeg tog ikke mere end fire kilo på, men det vigtigste er jo, hvordan det ser ud. Jeg fik de rigtige skjorter på og lavede en masse armbøjninger og løftede noget stål inden scenerne. Så kan man fake meget. Og det er jo mit arbejde at fake hele tiden. Og så filmede vi fra de rigtige vinkler, så jeg faktisk kom til at se godt ud.

    - Jeg har altid været lidt misundelig på sådan en som Robert de Niro, der kan tilpasse sin krop til rollerne, men naturen har villet det sådan, at jeg ikke kan tage på. Det der med at drikke piskefløde og alt det der dur ikke for mig. Så får jeg bare lidt fedt om maven.

    - Men her blev jeg altså lidt buff for første og måske sidste gang i mit liv.

    (© (C) SF Film)

    Sidste år kom Ole Christian Madsens film 'Krudttønden' om terrorangrebene i København i 2015. Lars Brygmann spiller Finn Nørgaard, der blev dræbt foran kulturhuset 'Krudttønden' på Østerbro.

    - Man er meget forsigtig, når man laver sådan noget, og der vil altid være nogen, som ikke ønsker sådan en film. Men når man som skuespiller først har sagt ja til at spille sådan en rolle, må man gøre det så loyalt, som muligt.

    - Og Ole Christian Madsen havde lavet et kæmpe forarbejde, inden jeg kom ind i det. Jeg lænede mig meget op af det.

    - Faktisk mødte jeg Finn Nørgaards kæreste i Irma, efter der havde været premiere på filmen, og det var meget bevægende, at der pludselig kom et ansigt på det menneske, som havde mistet sin kæreste på den der enormt voldsomme måde.

    - Det var en meget fin snak, men det gjorde det også nemmere for mig, at både Sonja (Richter, der spillede Finn Nørgaards kæreste) og Ole Christian havde talt med hende. Så det var ikke noget med, at jeg pludselig skulle stå og forsvare filmen.

    (Foto: Rolf Konow © © Rolf Konow)

    'Retfærdighedens ryttere' trak 450.000 gæster i biograferne, inden corona lukkede dem ned. Anders Thomas Jensen-filmen er røget på plakaten igen til genåbningen af biograferne. Rollen som Lennart kan lørdag give Lars Brygmann en Bodil-pris.

    - Hold kæft, det er et sjovt billede. Prøv lige at se de ansigtsudtryk. Han tømmer jo også et helt magasin. Jeg kan tydeligt huske den scene. Den var skidesjov.

    - Det var en god lejrtur, og der var vildt mange sjove scener. Det er en rolle, jeg er meget glad for.

    - Der er i det hele taget mange roller, jeg er glad for, og jeg bliver glad for mit arbejde, når jeg ser alle de her billeder. Og jeg bliver glad for, at jeg har arbejdet sammen med alle de mennesker, og det er dejligt, for det vigtigste for mig er at være glad, når jeg går på arbejde. Og det er jeg.

    - Faktisk kan jeg godt tænke lidt med gru på, hvad der var sket, hvis jeg ikke havde trukket det nummer til sessionen. Var jeg så nogensinde kommet til at lave skuespil?

    Du har prøvet det meste og er oppe i en alder, hvor man i mange brancher ville begynde at tænke på pension. Gør du også det?

    - Hvis jeg var blevet hængende i håndværkerfaget, så ville jeg nok se frem til min pension, for så ville jeg ikke kunne komme op om morgenen på grund af rygsmerter. Det lider jeg ikke af nu.

    - Og jeg føler mig ikke mæt. Jeg er absolut ikke i mit efterår. Jeg er i mit forår.

    I morgen kan Lars Brygmann vinde sin første Bodil-pris. Du kan se alle de nominerede HER.

  • Lyntest gav masser af falske positive svar

    2.170 personer blev i sidste uge testet positive for coronavirus ved hjælp af en lyntest.

    Efterfølgende lod 1.967 af de personer sig PCR-teste samme dag eller dagen efter for at be- eller afkræfte coronasmitten, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

    Hele 811 havde fået et falskt positivt testsvar efter lyntesten. De var altså alligevel ikke smittede.

    Det viser nye tal fra Statens Serum Institut, der fremover vil offentliggøre den type tal hver fredag. Tallene kan studeres her.

  • STIL SPØRGSMÅL til astronauten Andreas Mogensen: Hvad er det vildeste, du har oplevet?

  • Der er rift om de danske vacciner blandt de andre EU-lande

    Flere EU-lande har vist interesse for de covid-19-vacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, som ikke længere er en del af det danske vaccinationsprogram.

    - Selvfølgelig er der det. Ligesom jeg i de seneste måneder har brugt utrolig lang tid på at se, om jeg kunne købe vacciner af andre, eller på anden vis sikre at der kom flere vacciner til Danmark, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) inden dagens EU-topmøde i Portugal.

    Både Polen og Tjekkiet har tilbudt at købe vaccinerne. Men statsministeren har ikke tænkt sig at sælge nogen, før hun har set, hvor populær den nye tilvalgsordning bliver.

    - Men de vacciner, vi ikke selv kan bruge i Danmark, skal ud at virke andre steder, siger hun.

  • Netværk afsløret i at blande urter og kemikalier i det topdyre krydderi safran

    Spanien har sammen med Europol afsløret et netværk, der har solgt, hvad de hævder var ægte safran, til millioner af euro. 17 personer er anholdt.

    Safran er verden dyreste krydderi, der udvindes af safrankrokus. Netværket er mistænkt for at have blandet urter og kemikalier i den ægte varer.

    Det er lykkes at identificere over 500 forsendelser af den falske safran til en værdi af knap 75 millioner kroner, oplyser det europæiske politiorgan Europol.

    De kriminelle hvidvaskede deres penge gennem pengeoverførsler. Det skete via et spansk selskab til andre selskaber i EU. De lod som om, de havde købt det dyre krydderi.

  • WHO giver nødgodkendelse til kinesisk vaccine

    Verdensundhedsorganisationen (WHO) har givet nødgodkendelse til den kinesiske coronavaccine fra Sinopharm.

    Dermed er der samtidigt givet grønt lys til, at FN kan købe og videredistribuere vaccinen ud i verden.

    Det oplyser WHO's leder, Tedros Adhanom Ghebreyesus.

  • Briter under 40 år får nu tilbudt en anden vaccine end AstraZeneca

    Storbritannien vil tilbyde borgere under 40 år en anden coronavaccine end AstraZeneca, fordi den er forbundet med meget sjældne, men alvorlige blodpropper.

    Ifølge britiske sundhedsmyndigheder er risikoen for blodpropperne højere blandt de yngre befolkningsgrupper. Derfor vil de blive tilbudt andre vacciner, skriver BBC.

    Storbritanniens lægemiddelstyrelse har registreret 242 tilfælde af blodpropper og 49 dødsfald. De tal baserer sig på 28,5 millioner vaccinationer.

    Risikoen for en blodprop efter et stik med AstraZeneca-vaccinen er ifølge britiske myndigheder 1 ud af 100.000 for borgere i 40'erne. Men den risiko stiger til 1 af 60.000 for personer i 30'erne.

    Danmark har taget AstraZenecas vaccine helt ud af vaccinationsprogrammet.

  • Tidsplan klar for dem, der takker ja til stik med AstraZeneca og Johnson & Johnson

    Regeringen er klar med en tidsplan for en tilvalgsordning, der skal lade personer, der har lyst, blive vaccineret med enten AstraZeneca eller Johnson & Johnson, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    - Bekendtgørelsen kommer i høring i næste uge og over weekenden, og i ugen efter vil vi så have en færdig model, vi udsteder, og dér kan det træde i kraft, siger han.

    Det vil være omkring den 20. maj, siger ministeren. Hvilken dato, danskere, der har lyst, kan forvente et stik i armen, afhænger dog af de private virksomheder, der påtager sig opgaven med at vaccinere.

    - Så er det op til de private selskaber, hvornår de kan være klar. Vi vil allerede nu i dialog med dem, så de kan kende de konditioner, de skal arbejde under, siger Magnus Heunicke (S).

    I første omgang vil tilbuddet ikke blive landsdækkende, da det vil forsinke processen med ordningen yderligere, siger mininsteren, der har overvejet at takke ja til en vaccine.

    - Jeg har selv overvejet det, men er nået frem til, at jeg er i en situation, hvor jeg godt kan vente. Det er et personligt valg, der er en tryg ramme omrkring, og der er modeller for, at man skal tale med læger først, siger han.

  • Mette Frederiksen: EU skal ikke lave love, der ødelægger den danske model

    Det er kun positivt, at der fra EU's side bliver sat ekstra fokus på eksempelvis at styrke lønmodtagernes rettigheder og bekæmpe fattigdom rundt om i Europa.

    Men arbejdsmarkeds- og socialpolitik er og bliver noget, de enkelte lande selv kontrollerer og lovgiver om, og sådan skal det også blive ved med at være.

    Det er meldingen fra statsminister Mette Frederiksen (S), der i dag og i morgen deltager i det sociale EU-topmøde i Porto i Portugal.

    - Fra dansk side bliver jeg nødt til at gøre opmærksom på, at jeg ikke kan leve med, at der bliver vedtaget noget, som ødelægger eller underminerer den danske arbejdsmarkedsmodel, siger hun.

    Målet med topmødet er, at stats- og regeringscheferne skal vedtage en erklæring, som skal styrke 'det sociale Europa'.

  • Trusselsbreve sendt til Jyske Bank: Mistænkeligt pulver er ufarligt

    Jyske Banks filialer i Kolding og Fredericia har i dag modtaget breve med et mistænkeligt pulver. I går blev der også sendt trusselsbreve med pulver til Jyske Bank-filialer.

    Pulveret er nu blevet undersøgt og vurderes til ikke at være farligt.

    Det ændrer dog ikke på, at trusselsbrevene kan få alvorlige konsekvenser for afsenderen.

    Politiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi Hans Roost, der er leder af politikredsens centrale efterforskning, oplyser, at brevene er en overtrædelse af straffelovens paragraf 266.

    Den handler om at true med en strafbar handling for at frembringe alvorlig frygt. Straffen kan være på op til to års fængsel.

  • Ung tyr er stukket af fra indhegning ved Moesgaard Museum

    En 200 kilo tung tyr er stukket af fra en indhegning tilknyttet Moesgaard Museum, og den løber derfor nu rundt i Marselisborgskoven, skriver TV2 Østjylland.

    Tyren stak af, da medarbejderne på Moesgaard Museum lukkede nye dyr ind i folden.

    Det er en 14 måneder gammel ungtyr. Den er sort, uden horn og med et hvidt bælte på maven.

    - Alle dyr i denne størrelsesorden er som hovedregel farlige. Det er ikke et tamt dyr, så lad være med at forsøge at fange den men ring til Østjyllands Politi, siger Sara Heil Jensen fra museet.

    Tyren forventes først indfanget om et par dage, fordi området er relativt stort.

  • Rekordmange smittet med legionærsygdom i Danmark

    Der blev påvist 278 tilfælde med legionærsygdom i Danmark i 2020.

    Heraf blev 263 smittet i Danmark. Det er det højeste antal, der er blevet smittet herhjemme, nogensinde, oplyser Statens Serum Institut (SSI) på sin hjemmeside.

    - Stigningen i antal smittede i Danmark kan hænge sammen med en højere testaktivitet i 2020.

    - Den kan skyldes, at mange indlagte patienter med mistænkt covid-19 også er blevet undersøgt for legionellainfektion, siger fagchef Søren Anker Uldum fra SSI.

  • Vestager: Vi skal være 'en lille smule varsom' med at ophæve corona-patentet

    Det har vakt opsigt, at den amerikanske regering har foreslået at ophæve patentet på corona-vacciner, så man hurtigere kan få produceret tilstrækkeligt med doser.

    Men ifølge EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager (R), er det slet ikke sikkert, at et sådant tiltag vil få den effekt.

    - Patenter giver en tilskyndelse til at investere massivt i at udvikle ny medicin eller andre ting, som vi har brug for. Derfor skal man være en lille smule varsom, siger hun inden det sociale EU-topmøde i Porto i Portugal.

    Den danske EU-kommissær understreger dog, at man bør "tage diskussionen uden nogen former for fordomme".

    - Vi står i en ekstraordinær situation, for det er ikke kun Europa, der skal vaccineres.

  • Årets Pressefoto er taget under de store demonstrationer i Hviderusland

    Vinder af Årets Pressefoto er Asger Ladefoged fra Berlingske med et billede fra opstanden i Hviderusland. (Foto: Asger Ladefoged/Berlingske/Årets © Scanpix)

    Prisen for "Årets Pressefoto" går i år til Berlingske-fotografen Asger Ladefoged for et af sine billleder fra de store demonstrationer i Hviderusland i august sidste år. Tusindvis gik på gaden i protest mod, at Lukasjenko har udråbt sig som vinder af valget.

    Billedet viser to kvindelige demonstranter med følelserne uden på tøjet, mens kampklædte betjente og salatfade blokerer vejene tæt på Lukasjenkos præsidentpalads, oplyser Pressefotografforbundet.

    Asger Ladefoged selv blev under demonstrationerne overfaldet af politiet med et slag i ansigtet og et spark i ryggen.

    Det er anden gang, at Asger Ladefoged bliver tildelt prisen for "Årets Pressefoto".

    Prisen for "Årets Pressefotograf" gik for fjerde gang til Mads Nissen fra Politiken, der tidligere i år fik prisen for verdens bedste pressefoto.

  • For mange glemmer coronapas til køreprøven: Aflysninger på stribe skaber store problemer

    Tankerne er nok mest på vigepligt og parallelparkering, når folk skal op til køreprøve.

    Alt for mange glemmer nemlig at tage coronapasset med til køre- eller teoriprøven.

    I politikredsene Midt- og Vestsjælland og Sydsjælland og Lolland-Falster har der i den seneste måned været 70 aflysninger, fordi coronapasset manglede.

    Der er i forvejen en stor pukkel af folk, der venter på en køreprøve, så de mange aflysninger er et stort problem, siger Bent Grue, der er formand for Dansk Køreskole-Union

    - Problemet er stort, fordi vi ikke kan få nogen prøver. Jeg kan ikke give dem en ny tid på hverken Sjælland eller Fyn lige nu.

  • Amerikanske jobtal skuffer fælt - forventede en million nye job, men skabte kun 266.000

    Der blev skabt 266.000 job uden for landbruget i USA i april, og det var markant færre end ventet.

    Økonomerne havde forudset en stigning på lidt under en million ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

    Til sammenligning blev der i marts skabt 800.000 job.

    Ledigheden stiger i perioden til 6,1 procent.

    Jobtallene i USA er en vigtig indikator for, hvordan det går med verdensøkonomien.

  • Sogn i Horsens med over 7.000 indbyggere lukker ned

    Sønderbro Sogn i Horsens Kommune lukker nu ned, efter at smittetallene er for høje.

    Det viser de seneste tal fra Statens Serum Institut.

    Sognet har over 7.000 indbyggere.

    Antallet af smittede pr. 100.000 indbyggere er på 531, der er 39 nye smittede i sognet, mens positivprocenten er på 3,6 procent.

    Sønderbro Sogn opfylder dermed de nye regler om lokal nedlukning.

    I forvejen er Jerne Sogn i Esbjerg lukket ned.

    Hørsholm Kommune oplyste også i dag, at man lukker institutioner, skoler, gymnasium og kulturinstitutioner, efter at smittetallene er blevet for høje.

  • 1.023 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går

    Det seneste døgn er 1.023 personer konstateret smittet med coronavirus, oplyser Sundhedsstyrelsen på baggrund af tal fra Statens Serum Institut. To personer er døde.

    Dagens smittetal er baseret på 202.279 pcr-test. Det svarer til, at 0,51 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er nu 157 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er en mere end i går. Af de indlagte er 31 på intensiv afdeling og 16 er i respirator.

  • Regeringen og støttepartier indgår aftale om 2025-klimamål: 'Det burde have været på plads for lang tid siden'

    Regeringen og støttepartierne SF, De Radikale og Enhedslisten har indgået en aftale om CO2-reduktion på 50-54 procent i 2025. Et delmål, støttepartierne har måtte lægge arm med regeringen for at opnå. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

    Om få år - i år 2025 - skal Danmarks udledning af CO2 være reduceret med 50 til 54 procent.

    Det er regeringen og støttepartierne SF, Enhedslisten og De Radikale blevet enige om i dag.

    Klimaminister Dan Jørgensen (S) kalder aftalen 'ekstrem ambitiøs'.

    - Vi er et lille land, vi står kun for 0,1 procent af verdens samlede CO2-udledning, så hvis vi vil have en stor indflydelse, så skal vi være foregangsland, som andre lande bliver inspirerede af, siger han.

    Aftalen om reduktionen i 2025 er en del af det samlede mål om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030. Og at indføre et delmål har været en klar ambition fra støttepartierne.

    - Vi har lyttet til hinanden, og regeringen har imødekommet det stærke ønske fra SF, Det Radikale og Enhedslisten til, at vi kom i et endnu højere gear, når det gælder den grønne omstilling, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

    Forud for forhandlingerne lagde de tre ledere fra støttepartierne op til armlægning med klimaministeren om størrelsen på CO2-reduktionen.

    Støttepartierne har stået fast på, at Danmark ved år 2025 skulle have reduceret 50-54 procent, mens klimaminister Dan Jørgensen (S) mente, at regeringens udspil - en reduktion på 46-50 procent - var "ambitiøs, realistisk".

    - Vi kan diskutere virkemidler. Vi kan diskutere hastighed indenfor enkelte aftaler. Et ambitiøst delmål på minimum 50-54 pct. ikke er til diskussion, skrev SF-leder Pia Olsen Dyhr torsdag på Twitter.

    Hvis man ikke havde indgået det her delmål, så kunne regeringen sætte sig på hænderne i resten af valgperioden. Det her betyder, at man er nødt til at komme videre end det.
    Peter Møllgaard, formand for Klimarådet

    Og skulle støttepartierne ikke have få deres vilje:

    - Der vil være alvorlige konsekvenser. Jeg kan ikke sige hvilke, men det vil være at føre åben krig mod os, sagde Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen på vej ind til forhandlingerne.

    Da aftalen faldt på plads, var det til stor glæde for støttepartierne.

    - Det har været en afsindig lang proces, der burde have været på plads for lang tid siden. Det er næsten som at trække en hest baglæns til truget, siger De Radikales leder Sofie Carsen Nielsen.

    Men det bliver en udfordring at nå målet, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

    Og hvordan de 50-54 procent skal nås, det skal der forhandles om fremadrettet.

    Står det til De Radikales leder Sofie Carsten Nielsen, så skal en afgiftCO2 være en del af løsningen.

    - Det er en af de bedste og billigste veje. Nu er regeringen bundet til at levere, så må det komme an på de konkrete forhandlinger, siger hun.

    Det er Enhedslisten enige i. Og så skal Nordjyllandsværket ved Limfjorden stoppe med fyre med kul, Mai Villadsen.

    Spørger man SF, er der mange steder, der kan spares på CO2-udledningen.

    - Både i landbruget, på transportsektoren, i husholdningen og i industrien, siger Pia Olsen Dyhr.

    - Vi vil snakke om at udtage lavbundsjord, der skal mere til end regeringen lægger op til. Vi kan få endnu flere elbiler ud at køre, siger hun.

    Det næste store klima-slag er på langbrugsområdet, hvor regeringen har lagt op til at spare 7,1 millioner ton CO2. Der forhandles på området i de her dage.

    - Med de reduktioner, vi har lagt op til her, der er det realistisk at nå de her mål, men det bliver ikke nemt, siger Dan Jørgensen (S).

    At lave et delmål for 2025 på 50-54 procents reduktion har også været anbefalet af Klimarådet, der er et uafhængigt ekspertorgan.

    Formand for Klimarådet Peter Møllgaard er positiv over delmålsaftalen, der stemmer overens med Klimarådets anbefaling. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    - Det øger sandsynligheden for, at vi kan nå 70 procent i 2030. Og det gør det billigere, fordi vi får rykket nogle af de nødvendige omstillinger frem i tid, siger formand for rådet, Peter Møllgaard.

    Det gør en stor forskel, at det netop er det, aftalen er endt med og ikke regeringens udspil med 46-50 procent, mener rådet.

    - De der små procentsatser betyder faktisk en hel del. Hvis man ikke havde indgået det her delmål, så kunne regeringen sætte sig på hænderne i resten af valgperioeden. Det her betyder, at man er nødt til at komme videre end det, der er sket nu, siger han.

  • Detektor: Benjamin snød med sit eksamensbevis fra folkeskolen - nu er han fjernet fra lovforslag om statsborgerskab

    Et flertal i Folketinget vedtog for nyligt en række stramninger, der blandt andet udelukker personer med en fængselsdom fra at få dansk statsborgerskab. Aftalen betyder at 18 personer allerede i sidste uge blev taget af et lovforslag om dansk indfødsret. Blandt de personer er Benjamin, der i 2013 fik en betinget dom for at snyde med sit eksamensbevis fra folkeskolen.

    18 personer blev i sidste uge fjernet fra et lovforslag om dansk statsborgerskab.

    Det sker, efter et politisk flertal for nyligt strammede reglerne, så personer med en fængselsdom som udgangspunkt er udelukket fra at få et dansk pas.

    Flere af politikerne bag de nye regler fremhæver, at stramningen rammer personer, der har begået "alvorlig" og "grov kriminalitet" som for eksempel "vold og voldtægt" eller "våben, narko og tyveri".

    - Der er et meget klart mønster: Det er altovervejende unge mænd med indvandrerbaggrund, som har fået domme for vold, narko, våben og tyveri, sagde Marcus Knuth (K) for eksempel i et interview med Detektor i sidste uge.

    Han understregede samtidig, at de sager, han typisk har set som medlem af Indfødsretudvalget, handler om "meget-meget voldsomme domme".

    Nu har Detektor fået indsigt i en af de 18 aktuelle sager. Og den bryder med det generelle billede, den konservative politiker tegner.

    Sagen drejer sig om Benjamin på 27 år. For otte år siden blev han dømt for dokumentfalsk, fordi han snød med sit eksamensbevis fra folkeskolen for at blive optaget på et gymnasium.

    - I dag fortryder jeg hver en fejl, siger han.

    "Benjamin" er født i Afghanistan, men har levet det meste af sit liv i Danmark. Han ønsker ikke at stå frem med sit rigtige navn i artiklen, men hans identitet er kendt af Detektor.

    - Jeg føler, at det er skamfuldt, at jeg er blevet udelukket fra at få dansk statsborgerskab, siger Benjamin til Detektor, der har set hans dom og straffeattest.

    Benjamin var 19 år gammel, da han gjorde sit karakterblad pænere, end det i virkeligheden er.

    Jeg brugte ikke mit hoved og jeg kommer aldrig til at gøre sådan noget igen.
    Benjamin, 27 år.

    Med en kuglepen tilføjede han nye karakterer til sit eksamensbevis fra folkeskolen, før han sendte en ansøgning afsted om optagelse på to gymnasier. I dag kan han ikke huske, præcis hvor mange, eller hvilke karakterer han skrev.

    - Det var vist nok nogle 7-taller og nogle 10-taller, forklarer han.

    Et år forinden afsluttede Benjamin folkeskolen uden at blive erklæret uddannelsesparat til at tage en ungdomsuddannelse.

    Til Detektor forklarer han, at det gjorde ham "ked af det" og "målløs", fordi han "rigtig gerne ville have en gymnasial uddannelse".

    - Hele min familie havde en videregående uddannelse, og jeg ville ikke være udenfor. Det var nok noget af det, der gjorde, at jeg ikke tænkte mig om, da jeg gjorde det.

    Men du vidste vel godt, at det ikke er okay at snyde med sine karakterer?

    - Ja, det vidste jeg jo godt, og i dag ved jeg heller ikke, hvad der fik mig til det. Det fortryder jeg også rigtigt meget, siger han.

    Benjamins hjemmelavede karakterer blev hurtigt opdaget, og sagen endte ved politiet. I 2013 fik han en betinget dom på 40 dages fængsel for dokumentfalsk.

    I sagens retsdokumenter står der, at Benjamin tilstod i retten, og at hans forklaring før domsafsigelse lød, at han "ikke vidste, at det ville få så store konsekvenser, og at han bare ville videre med sin skolegang".

    Der står også, at retten lagde vægt på "karakteren af forholdet og tiltaltes gode personlige forhold".

    - Jeg brugte ikke mit hoved, og jeg kommer aldrig til at gøre sådan noget igen, siger han til Detektor.

    I dag er Benjamin 27 år gammel. Siden han fik sin dom, har han gennemført en 10. klasses eksamen, en Hf-eksamen og en bachelorgrad i administration. Han har også et arbejde, som han er glad for, fortæller han.

    Jeg har tidligere fået at vide, at mit navn ville komme på listen i april i år, og at jeg muligvis kunne få et dansk statsborgerskab.
    Benjamin, 27 år.

    Da Benjamin fik sin dom havde han lige bestået indfødsretprøven, men endnu ikke fået dansk statsborgerskab. På grund af dommen kunne han først søge om det i 2019 efter at have udstået en karenstid på seks år.

    Onsdag i sidste uge fik han så besked om, at den ansøgning er blevet afvist.

    - Det fik mig til at føle mig magtesløs. Jeg kan ikke stemme eller have indflydelse på noget i det dansk samfund, siger Benjamin, der fortæller, at han håbede på, at de nye regler ikke gjaldt ham.

    - Jeg har tidligere fået at vide, at mit navn ville komme på listen i april i år, og at jeg muligvis kunne få et dansk statsborgerskab.

    Benjamin henviser til et brev, han modtog fra Udlændinge- og Integrationsministeriet den 10. september sidste år, hvor det fremgår, at hans ansøgning er "færdigbehandlet".

    - Du forventes at blive optaget på det lovforslag om indfødsretsmeddelelse, som forventes fremsat for Folketinget til april 2021, såfremt du på det tidspunkt fortsat opfylder indfødsretsbetingelserne, skriver ministeriet i brevet, som Detektor har læst.

    De nye regler for personer med fængselsdomme gælder med tilbagevirkende kraft og uanset tidspunktet for ansøgningens indgivelse.

    Det gør derfor ingen forskel for Benjamins sag, at Udlændinge- og Integrationsministeriet for syv måneder siden vurderede, at hans sag var færdigbehandlet.

    Torsdag den 29. april blev lovforslaget om dansk indfødsret fremsat for Folketinget uden Benjamins navn.

    Benjamins sag er interessant, fordi den adskiller sig fra den type af kriminalitet, som flere af politikerne bag aftalen selv fremhæver, når de skal sætte ord på, hvem der bliver ramt af de nye regler.

    Det er altovervejende unge mænd med indvandrerbaggrund, som har fået domme for vold, narko, våben og tyveri.
    Marcus Knuth, Indfødsretordfører Konservative.

    Som Detektor kunne fortælle i sidste uge har både Lars Aslan Rasmussen (S) og Marcus Knuth (K) for eksempel forsvaret reglerne med, at de rammer folk, der har begået "alvorlig" og "grov kriminalitet" som for eksempel "vold eller voldtægt".

    I et interview til Detektor anerkendte begge politikere, at reglerne rammer bredere end det.

    Et andet eksempel på det er Ali Abdul-Mawla på 25 år, som Detektor skrev om i sidste uge. I 2016 fik han en betinget dom på 60 dages fængsel for at bruge et falsk vagtbevis til at få et job som butiksvagt.

    Til Detektor sagde Konservatives indfødsretordfører Marcus Knuth dog, at de sager, han har set i Indfødsretudvalget "typisk er vold, våben, narko og tyveri" og "meget-meget voldsomme domme".

    - Et slag på tasken, så har jeg set i nærheden af 100 sager, som har fået dansk statsborgerskab på trods af, at de havde fængselsdomme op til et år.

    - Der er et meget klart mønster: Det er altovervejende unge mænd med indvandrerbaggrund, som har fået domme for vold, narko, våben og tyveri, sagde han for eksempel.

    På spørgsmålet om, hvem Marcus Knuth selv ville overveje at give dispensation, var hans svar "et tænkt eksempel" med en "fuld svensker" i Nyhavn:

    - Et tænkt eksempel kunne være en fuld svensker - skulle jeg til at sige - der kommer til at drikke sig fuld i Nyhavn og kommer op at slås i et omfang, at han eller hun får en fængselsdom, men derefter i mange år opfører sig pænt, sagde han til Detektor.

    Konservatives Indfødsretordfører Marcus Knuth kan kun komme i tanke om et "tænkt eksempel", hvor han ville overveje at give dispensation for de nye indfødsretregler. Det drejer sig om et eksempel med en "fuld svensker" i Nyhavn. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Detektor har spurgt Marcus Knuth, om han også kunne forestille sig at give Benjamin dispensation.

    - Nu har jeg jo ikke set hele sagen, men at lave dokumentfalsk og snyde sig ind på en uddannelse, som kan betyde, at der er en ung dansker, som ikke kan komme ind på uddannelsen, det synes jeg er meget, meget voldsomt, siger han.

    Detektor har også spurgt Marcus Knuth, hvilken forskel han mener, der er på en fuld svensker i Nyhavn, som kommer op at slås og en sag som Benjamins.

    - Hvis det forholder sig sådan, at du har været ung og fuld efter en fest og er kommet i kambollage, så ser man af og til, at folk har fået en dom for noget, hvor de måske har bevist efter mange år, at sådan er de ikke som mennesker.

    - Men at lave dokumentfalsk og snyde sig ind på en uddannelse, som betyder at en anden ung mand eller kvinde, som lever op til kravene, ikke kommer ind, det har jeg meget svært ved at se, at jeg kunne give dispensation for.

    Hvorfor tror du ikke, at Benjamin, der har snydt med sine eksamenskarakterer i folkeskolen, kan ændre sig, når du tror, at svenskeren, der har været oppe at slås kan ændre sig?

    - Jeg synes, at det er grundlæggende mangel på respekt.

    - Han kan bo her resten af sit liv og få gratis velfærd og hele pakken, men jeg synes helt ærligt ikke, at man fortjener det danske statsborgerskab og retten til at stemme til et dansk folketingsvalg, hvis du først én gang har vist, at du er så udspekuleret og kalkuleret, at du er villig til at begå dokumentfalsk.

    Er det ikke også mangel på respekt, hvis man har været oppe at slås i Nyhavn?

    - I ingen af de eksempler med vold, vi har set, har jeg villet give dispensation. Men det kan da godt være, at der er et eksempel, hvor man er rodet ind i noget, som man måske ikke er skyld i, og hvor man efter mange år har bevist, at man ikke har en voldelig adfærd.

    - Men med det sagt, så har jeg ikke set et eneste eksempel i virkeligheden. Det er derfor jeg har det godt med denne her lovgivning, siger han.

  • Tusindvis af spøgelsesbrønde bringer grundvandet i fare: Nu træder kommune til

    Brønden her er ved at blive sløjfet. Ejeren har fået tilskud fra Vejle Kommune til at få en lukket den med særlig ler-type bentonit. (Foto: Jan Rørkær Madsen © DR)

    Få 7.500 kroner i tilskud for at få sløjfet din gamle brønd til drikkevand, som du alligevel ikke bruger længere.

    Det er tilbuddet som omkring 600 ejere af private brønde i år vil få fra Vejle Kommune.

    De får tilbuddet, fordi spøgelsesbrøndene ligger ovenpå drikkevandområder. Dem vil Vejle Kommune gerne passe på, så der også i fremtiden er rent drikkevand i undergrunden.

    - Brøndene er ikke længere i brug, så de kan være et direkte dræn til vores grundvand, forklarer geolog i Vejle Kommunes Grundvandsafdeling Susanne Christiansen.

    Over hele landet findes tusindvis af brønde, der tidligere har sørget for drikkevand til mennesker og dyr eller vand til markerne.

    Mange af dem er ikke blevet lukket forsvarligt af, og det betyder sprøjtemidler og andre stoffer, vi ikke vil have i drikkevandet, har nem adgang til grundvandet.

    Vejle Kommune har derfor åbnet pungen. Pengene skal bruges til en brøndborer, der skal sørge for, at hullet bliver lukket effektivt af.

    Brøndborer Karsten Knudsen og hans makker lukker en tidligere drikkevandsdrøn ved Give. (Foto: Dr)

    De første tilskud er allerede blevet delt ud, og brøndborer Karsten Knudsen har allerede været i sving uden for Give, hvor DR mødte ham.

    - Der er kommet byvand ind fra det lokale vandværk, og så kræver Vejle Kommune, at den gamle brønd skal sløjfes. Det er så der, vi kommer ind i billedet. Vi tømmer brønden for pumper og installationer, og fylder med bentonit, så den bliver sløjfet efter de gældende regler, forklarer han.

    Bentonit er er særlig slags ler, der udvider sig, når den bliver våd. Derfor er den meget velegnet til at lukke gamle boringer, så der ikke kan løbe sprøjtemidler eller anden forurening ned til grundvandet.

    Selv om det kan lyde simpelt at fylde en gammel brønd op, så skal man ikke selv gå i gang med skovl og trillebør, siger geolog Susanne Christiansen.

    - Den skal sløjfes af en autoriseret brøndborer. Det skal pakkes på en bestemt måde, så der ikke kan sive uønsket stoffer ned, siger hun.

    Walter Brüsch er glad for Vejle Kommunes initiativ. Han har arbejdet i GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland - i 30 år. Her var han seniorforsker, men i dag fungerer han som rådgiver for Danmarks Naturfredningsforening.

    Walter Brüsch håber på, at flere brønde bliver lukket. Mange af dem er nemlig forurenede i de øvre jordlag, og den forurening kan løbe i grundvandet. (Foto: Alex Berg © DR)

    - Det er en rigtig god ide at give tilskud til at proppe boringerne af, for det viser sig, at der er rigtigt mange pesticider bundet i de øvre jordlag, siger han.

    For bliver de nedlagte boringer ikke lukket rigtigt, og løber der sprøjtemidler ned til grundvandet, kan det få ret alvorlige konsekvenser, siger vandforsyningschef i forsyningsselskabet Trefor, Lars Skjerning:

    - Hvis der kommer pesticider i drikkevandet, og det får et vist niveau, så er konsekvensen, at vi ikke kan levere vand til vores kunder.

    Han er også glad for, at Vejle Kommune støtter lukningen af de mange spøgelsesbrønde, men både Susanne Christiansen og Walter Brüsch peger på, at grundvand ikke kender til kommunegrænser. Derfor er der behov for at se på spøgelsesboringerne i et større perspektiv.

    Det er vandselskabernes organisation Danva enig i, og på Christiansborg efterlyser både Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Venstre en landsdækkende indsats for at få lukket så mange brønde som muligt.

    Indtil nu har der været spredte lokale initiativer, som Vejle Kommunes støtteordning, men der har ikke været tale om en koordineret indsats.

    - Hvis man får et nationalt overblik, så kan man fra statens side også være med til at støtte op økonomisk, så vi kan komme endnu længere, end de enkelte kommuner vil kunne komme, siger Venstres miljøordfører, Jacob Jensen.

    Miljøminister Lea Wermelin (S) er i princippet enig, men vil ikke på forhånd lægge sig fast på, hvordan en ordning skal se ud. Først skal indsatsen overfor grundvandet kortlægges.

    - Er der spøgelsesbrønde, som er en trussel mod drikkevandet, skal de selvfølgelig sløjfes. I kortlægningen kommer vi også til at kigge på spøgelsesbrøndene, siger hun.

    Brønd før og efter sløjfning med bentonit (Foto: (Grafik) Signe Heiredal (DR))
  • Astronauter slipper ikke for løbebåndet: Sådan træner de i vægtløs tilstand

    Andreas Mogensen holder sig selv i form med løbeture og styrketræning. Men at blive astronaut kræver ikke et niveau som en topatlet, siger han. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

    En neglebidende rumrejse blev det til, da Andreas Mogensen i 2015 skrev sig ind i historien som den første dansker i rummet.

    Efter 51 timers rumrejse landede Andreas Mogensen og holdet på Den Internationale Rumstation, ISS.

    - Det er en utrolig fornemmelse at svæve frit i vægtløs tilstand. Det er lidt ligesom at flyde i vand bare uden nogen form for modstand, siger Andreas Mogensen.

    Netop det med modstanden har stor betydning for vores muskler og knogler. Tyngdekraften er det, der konstant giver vores muskler modstand i alle vores bevægelser i hverdagen.

    Det sker fra, når du løfter en kaffekop, rejser dig op fra en stol eller bare går rundt.

    Selvom belastningen hverken er stor eller ekstrem, betyder det meget, at musklerne bliver belastet fra tyngdekraften, fortæller Andreas Mogensen.

    - Den vægtløse tilstand i rummet kan sammenlignes med at være sengeliggende. Hvis du forestiller dig at ligge i en seng i flere dage eller uger, er din krop pludselig blevet meget svagere, siger han.

    Derfor har astronauter et hårdt og nøje tilrettelagt træningsplan for, når de er i rummet.

    - Når man er vægtløs, bruger man ikke sine muskler og sit skelet til at holde sig oprejst. Kroppen begynder lige så stille at skille sig af med muskelmasse og knoglemasse. For at undgå det, er vi nødt til at motionere omkring to timer om dagen på en motionscykel, løbebånd eller en styrketræningsmaskine, når vi er i rummet, siger Andreas Mogensen.

    Den italienske ESA-astronaut, Samantha Cristoforetti, opholdt sig seks måneder i rummet. Her er hun i gang med træningen på løbebåndet på ISS, hvor seler holder hende fast. (Foto: ESA © Nasa)

    Det er ikke let at træne i rummet. Astronauterne må for eksempel tage seletøj i brug for ikke at svæve væk fra løbebåndet.

    Derudover har Andreas Mogensen selv været flittig til at bruge den danskproducerede rumcykel, CEVIS.

    Rumcyklen er produceret i Odense og er fast inventar på Den Internationale Rumstation. Den har netop rundet 20 år og er derfor tæt på sin pensionsalder.

    • Andreas Mogensen på rumcyklen CEVIS fra odensefirmaet, Danish Aerospace. (Foto: ESA © Nasa)
    • Danish Areospace nye version af CEVIS, som NASA har bestilt fire af. Den indeholder ny elektronisk styring, betjenes fra en tablet, men kan også betjenes manuelt og har en effekt svarende til op til 500 Watt. Den skal sendes op i slutningen af 2021. (Foto: DAC © DAC)
    1 / 2

    Hvis astronauterne ikke har lyst til en tur på løbebåndet eller kondicyklen, er der også en tredje mulighed for at træne kroppen.

    På stationen kan de også bruge styrketræningsmaskinen aRED.

    - Det er meget vigtigt at holde sig sund og rask som astronaut i det hele taget. Motionen er også forebyggende for, så astronauterne ikke bliver alvorligt syge og må tage hjem fra mission, siger Andreas Mogensen.

    Den japanske astronaut Koichi Wakata tager sig et træningspas i styrketrænignsmaskinen aRED på Den Internationale Rumstation. (Foto: ESA © Nasa)

    Selvom jobtitlen som astronaut er nok det tætteste, man kommer på en ægte job som supermand, afviser Andreas Mogensen den forestilling i praksis.

    - Man skal ikke være eliteatlet eller supermand. Efter man er valgt som astronaut, kan der let gå otte år mellem missionerne. Derfor er det vigtigste at få etableret nogle gode, sunde vaner på Jorden, så man kan holde sig sund og rask i mange år, siger Andreas Mogensen.

    European Space Agency, ESA, investerer mange ressourcer i hver astronaut. Derfor er det vigtigt for dem at sikre gode kår for astronauterne både før og under missionerne.

    Nede på Jorden holder Andreas Mogensen sig selv i fysisk form ved at løbe og træne i fitnesscenter.

    Han håber på, at han igen kan komme på mission i rummet i løbet af de næste to til tre år.

  • Casper vil krydse Kattegat på et bræt med vinden i ryggen

    Casper Steinfath har stor erfaring med at være i bølgerne, men det er første gang, han skal så langt på en bræt-type, der stadig er relativ ny for ham. (Foto: Anders Sandfær Lysholm)

    Mens politikerne diskuterer, hvordan man mest klimavenligt klarer transport, har en 27-årig nordjyde svaret, der ikke tåler sammenligning. På et bræt, med en paddel i hånden, vinden i ryggen og bølgerne under sig planlægger han at krydse Kattegat.

    Casper Steinfath har før præseret det, som de færreste kunne begive sig ud i. Han har krydset farvandet mellem Danmark og Norge på et standup-paddlebræt, og han er så ferm til den disciplin, at han også kan kalde sig seksdobbelt verdensmester i SUP - standup paddle.

    Og nu venter den næste udfordring. Ruten er denne gang på mere end 100 kilometer over havet, der deler Danmark og Sverige. Og så på et bræt, der stadig er nyt for ham.

    - Jeg har en drøm om at hydrofoile over Kattegat som den første person nogensinde, siger han roligt fra hjemmet i Klitmøller. Der holder han den fysiske form ved lige, mens han øver sig på det mærkværdige bræt i bølgerne.

    Og så bruger han en del tid med vejrprognoserne. Vinden skal nemlig være rigtig, hvis turen skal gå godt. Ønskescenariet er at sejle ud fra Varberg på Sveriges vestkyst og så sætte kursen mod Anholt, sejle nord om øen og så ende i Grenaa.

    Ruten kan dog blive anderledes, hvis vinden ikke kan hjælpe fra den svenske kyst mod Danmark. I så fald bliver det omvendt.

    - Men det ville jo være sjovere at sejle i land i Danmark til nogle, jeg kender, end en flok tilfældige svenskere, jeg ikke kender, griner Casper Steinfath.

    Når vind og bølger er på det rette niveau, kan turen henover havet ske med op mod 30 kilometer i timen.

    Derfor går dagene med at holde øje med prognoserne for vejrets udvikling. Casper Steinfath har givet sig selv et vindue indtil slutningen af maj. Han håber dog, at turen kan afvikles i denne eller næste uge.

    Hvis du vil læse mere om Casper Steinfaths eventyr på havet, har DR Sporten også tidligere besøgt ham. Det kan du læse her.

  • Hver fjerde dansker har fået det første stik mod coronavirus

    Nu har hver fjerde dansker fået det første stik mod coronavirus.

    Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter.

    Heunicke takker samtidig det sundhedspersonale, der arbejder for at få vaccinerne ud.

    I Danmark bliver der i øjeblikket brugt vaccine fra de to medicinalselskaber Pfizer/BioNTech og Moderna.

  • For høj coronasmitte udløser nedlukning i Hørsholm

    For høj coronasmitte betyder, at Hørsholm Kommune må lukke institutioner, skoler og kulturfaciliteter.

    Det oplyser borgmester Morten Slotved (K), efter at kommunen har modtaget nye tal fra sundhedsmyndighederne.

    - Vi går nu i gang med at nedlukke vores institutioner, vores skoler, vores gymnasium og kulturinstitutioner. Det er nu, at vi skal vise, at vi i Hørsholm kan stå sammen om det her, siger han.

    Nedlukningen sker, fordi kommunen har over 250 smittede per 100.000 indbyggere, og dermed skal visse dele af kommunen lukke.

  • Mange kontakter Sundhedsministeret om mundbind, men meldingen er klar: Det er fortsat et krav

    Kravet gælder stadig. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)

    Der er stadig krav om at gå med mundbind.

    Sådan lyder det fra Sundhedsministeriet, som har modtaget mange henvendelser om, hvorvidt mundbindskrav er blevet ophævet.

    - Sundhedsministeriet modtager i øjeblikket mange henvendelser med spørgsmål om, om mundbindskravene generelt er ophævet. Det er ikke tilfældet, lyder det i en pressemeddelelse.

  • Ny aftale om klimadelmål: I 2025 skal Danmark reducere CO2-udledning med 50-54 procent

    Når vi når år 2025, skal Danmark have reduceret sin CO2-udledning med 50 til 54 procent.

    Det er regeringen og støttepartierne Enhedslisten, SF og Radikale Venstre netop blevet enige om.

    Regeringen har måtte bøje sig for støttepartierne, der har krævet et delmål for CO2-udledningen i år 2025 på 50-54 procent.

    Regeringen har ellers hidtil stået fast på deres beslutning om, at 46 til 50 procents reduktion er "ambitiøst, men realistisk". Sådan lød det fra klimaminister Dan Jørgensen (S) forud for forhandlingerne med støttepartierne.

    Et flertal i Folketinget indgik i december 2019 en aftale om en klimalov, som indebærer, at Danmark skal reducere sin CO2-udledning med 70 procent i 2030.

  • Venner af heksen Dannie Druehyld har samlet ind til et stykke fredet skov i hendes navn

    Siden Heksen fra Rold, Dannie Druehyld, døde tidligere på ugen, har venner samlet ind til et stykke fredet skov i hendes navn.

    Og indsamlingen går over al forventning med indtil videre 66.000 kroner i puljen.

    - Det er fuldstændig vildt. Vi startede med at være en 60-100 mennesker, der snakkede om at betale 50 kroner hver, men det er jo blevet meget større end det, siger initiativtager Tina Syssel Weiss.

    Hun delte et facebookopslag i forskellige heksegrupper og så gik det stærkt med henvendelser fra både ind- og udland.

    - Dannie har simpelthen sat et fodaftryk i så mange menneskers hjerter, at det er helt utroligt.

    Dannie Druehyld gæster Skovgaard Museet i 2019. (Foto: Morten Dueholm © Morten Dueholm)
  • E-Boks har tekniske problemer og er nede

    Det er i øjeblikket ikke muligt at logge ind på e-Boks.

    På hjemmesiden står der, at e-Boks "midlertidig er ude af drift pga. tekniske problemer".

    - Vi beklager eventuelle gener dette måtte medføre, lyder det.

  • Togene kører igen over Storebælt

    Togene kører igen over Storebælt, efter at en signalfejl tidligere på formiddagen betød, at togene holdt stille.

    Det oplyser DSBTwitter.

  • Signalfejl stopper togtrafikken over Storebælt

    Togene kan lige nu ikke passere Storebælt på grund af en signalfejl mellem Korsør og Nyborg.

    Det oplyser Banedanmark på Twitter.

    - Vi arbejder på højtryk for at få løst problemet, lyder det.

    DSB skriver på Twitter, at der er tale om en "omfattende" fejl.

  • Så kommer varmen: Over 20 grader i weekenden

    Weekenden byder på særlig varmt vejr søndag. Langs kysterne, som her ved Løkken, når temperaturen dog ikke helt op på 20 grader. Også skyerne holder ved, og der kommer perioder med regn. Foto: Per Frank Jensen

    Vi kan godt afsløre det: Vi har ventet længe på at kunne skrive den overskrift, som du ser ovenfor. Og i denne weekend siger prognosen, at det omsider bliver realiteten med over 20 grader i næsten hele landet.

    Det fortæller vejrvært ved DR Vejret Morten Lynge.

    - Natten til søndag trækker varmen op over os. Det kan give op til 21 grader mange steder i landet, men langs kysterne vil vi dog ikke nå så luksuriøse temperaturer, siger han.

    Varmen skal nok komme, det er mere et spørgsmål om, hvor mange skyer og hvor meget regn vi får.
    - Morten Lynge, vejrvært, DR Vejret

    Men som ingen har behov for at få bekræftet, så er det et lunefuldt forår, og træerne vokser ikke ind i himlen. Selvom skyerne fortsat sender næring ned, så træerne kan fortsætte væksten mod skyerne.

    - Det er weekendvejr, der balancerer på en knivsæg. Der kommer en varmefront, og der vil være en markant temperaturstigning. Umiddelbart ser det ud til, at jo længere øst på man bor, jo mindre chancer for at det drukner i regn. Varmen skal nok komme, det er mere et spørgsmål om, hvor mange skyer og hvor meget regn vi får, forklarer Morten Lynge om et andet fast element i weekendvejret.

    Inden søndag er der nemlig fortsat byger på programmet i det meste af landet. Fredag holder temperaturen sig på moderate 10 grader, men tingene bliver bedre lørdag, siger Morten Lynge.

    - I løbet af natten regner det af, og så kigger vi mod en lørdag, hvor det generelt ser pænt ud. Temperaturen bliver ikke prangende, men omkring 11-12 grader til de fleste. Det ligner noget, vi har set i et stykke tid. Det holder stort set tørt, plads til sol og let til frisk vind fra øst. Sidst på eftermiddagen skyer det mere til fra vest, og i løbet af natten kommer regnen, forklarer han.

    Selvom vi skruer godt op for varmen søndag, så vil der altså være regn i starten af dagen, mens der også kan ligge et regnvejr over de nordlige dele af landet. Det kan dog forskyde sig. (Foto: Grafik: Morten Lynge)

    Søndag kommer altså ikke udelukkende til at handle om at solbade. Er du ude i morgentimerne, kan du få et næsten regulært bad. Prognoserne siger omkring 10 millimeter vand, der primært falder inden middag.

    - Dagen starter våd og skyet, men nattens regnvejr presses heldigvis væk af varmen. Det bliver klart lunest i de centrale dele af landet, bor man langs kysterne, skal man ikke regne med 20 grader søndag. Derfor kan det sagtens hedde 20 grader i Sønderjylland og 10 grader på Bornholm.

    Der kommer derfra en del timer, hvor du har mulighed for at komme ud i tørvejr og nyde solens varme. Det varer dog ikke ved, da der venter endnu en omgang regn.

    Weekenden giver et godt pust af varme, der dog ikke varer ved. Den kommende uge vil dog få højere temperaturer end vi har haft længe. (Foto: Grafik: Morten Lynge)

    - Der er nye forsyninger sidst på eftermiddagen fra sydvest. Det holder sig hovedsageligt til det jyske, og måske strejfer det Fyn og Nordsjælland. Det kan dog nå at flytte sig, når vi er henne ved søndag.

    Varmen fra syd bliver over os i starten af næste uge også, og mandag kan blive årets hidtil varmeste dag. Selv natten bliver påvirket, bemærker Morten Lynge.

    - Det er længe siden, vi har haft nattetemperaturer, der ikke er under 10 grader. Så natten kommer fint til at matche de bedste dagtemperaturer, vi har haft rigtig længe, griner han.

    Varmere bliver det dog, når vi rammer middag mandag.

    - Vi skruer lidt op i forhold til søndag, så der vil være mange, der får 23-24 grader. Der vil dog også være regn og skyer, det ser ud til at holde sig i det vest- og nordjyske, mens resten af landet kan få en hel del sol. Regnen kan nemt gå hen og blive ret voldsom, da vi ikke skal særlig langt vestpå for at finde relativ kold luft. Og den skarpe kontrast mellem den kølige og varme luft, det er ideel grobund for kraftig nedbør.

  • Vennerne må igen fejre dig natten lang: Sådan undgår du, at smitten løber løbsk til din fest

    Illustration: Katrine Holst Nielsen

    Nu kan du igen invitere til fest uden at skulle lukke den allerede klokken 23. Og du kan invitere 25 indenfor i stedet for 10.

    Men under private fester og fejringer er der før sket stor coronasmitte, så hvis du vil have dit på det tørre, har vi samlet en række gode råd fra to eksperter.

    Bolette Søborg, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, og Lone Simonsen, professor og epidemiolog ved Roskilde Universitet, giver her deres anbefalinger til, hvordan du undgår, at din fest bliver en såkaldt "supersprederevent".

    Og nu er det ikke for at tage festhumøret fra dig, allerede inden weekenden er begyndt, men lad os være ærlige fra start;

    Hvis du vil følge festanbefalingerne, bør du nok vente med at invitere dine tyve bedste venner til kandidatfest eller 30 års-fødselsdag, hvis du drømmer om en nat, hvor I vrider jer på dansegulvet og skråler til høj musik.

    Trods de nye lempelser er det ikke den slags fester, du kan holde nu, lyder det.

    Her er, hvordan du bør feste ifølge anbefalingerne.

    Arkivfoto (Foto: HANNAH BEIER © Scanpix)

    Allerede når du inviterer dine gæster, bør du gøre opmærksom på, at kun raske mennesker må dukke op.

    Det betyder selvfølgelig, at folk, der er testet positive for corona, skal blive hjemme. Det samme gælder personer, som er nære kontakter til smittede, eller som har symptomer på covid-19.

    Hvis du holder din fest på et såkaldt serveringssted - det vil sige på en restaurant, café, i et lejet forsamlingshus eller andet festlokale, hvor der fast er tilknyttet personale, som står for servering, bordopstilling og det praktiske, er der krav om, at gæsterne viser coronapas.

    Det betyder, at de skal dokumentere, at de enten er færdigvaccinerede, er tidligere smittede eller er testet negative inden for de seneste 72 timer.

    Holder du derimod festen hjemme eller i et lejet fælleslokale, for eksempel et forsamlingshus, uden tilknyttet personale, men hvor du selv står for det praktiske, er der ikke et krav om coronapas.

    Alligevel anbefaler Bolette Søberg, at dine gæster er ny-testede, når de kommer:

    - Det vil bestemt ikke være en dum ide at bede folk om at blive testet på forhånd.

    Lone Simonsen stemmer i. Faktisk opfordrer hun til, at testen er under tre døgn gammel.

    - Bed dem, der kommer om at få lavet en test indenfor 24 timer, før festen begynder, det vil virkelig være fikst. En test er et øjebliksbillede, så hvis du har fået den for 72 timer siden, er der større risiko for, at du kan have nået at udvikle corona inden festen.

    Men både Bolette Søgaard og Lone Simonsen understreger, at et negativt testsvar ikke er nok, hvis du har corona-symptomer.

    Har du har tør hoste, ondt i halsen eller andre tegn på covid-19, må du - test eller ej - tage en Netflix-aften på sofaen i stedet.

    - Symptomer går altid forud. Symptomer er tegn på, at du kan være syg og smitsom. Ved corona-test er der altid en risiko for et falsk negativt testsvar. Så symptomer betyder, at du må blive hjemme, siger Bolette Søgaard.

    Arkivfoto (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

    Så langt så godt; Du har ved at bede syge folk om at blive hjemme og alle om at teste sig nedsat faren for, at der vil være smittede til din fest, markant.

    Og så tænker du måske, at vejen for en fest, som vi kendte dem inden corona, er banet. Desværre. Der er vi ikke endnu ifølge de to eksperter.

    Først og fremmest er der en række regulære krav, du skal overholde, hvis du vil holde et såkaldt 'privat arrangement' til efter klokken 23, på en restaurant, café, bar eller i et lejet festlokale.

    Kravene er:

    For nylig udgav Sundhedsstyrelsen en helt ny pjece med gode råd til, hvordan vi kan afholde større private arrangementer, fester og fejringer i en corona-tid.

    Bolette Søborg fortæller, at disse anbefalinger gælder, uanset om du holder fest derhjemme, på en restarant, bar eller i et lejet forsamlingshus eller lignende uden personale.

    Og det er, når du læser de anbefalinger, at det ser svært ud, hvis du drømmer om for eksempel en 30 års fødselsdagsfest, hvor I kan danse tæt og skråle med på Nik & Jay, Beyoncé, Kanye West, eller hvem der nu har udgjort soundtracket til dit liv.

    Det fremgår nemlig klart, at du og dine gæster bør holde mindst én – men gerne to - meters afstand, hvis I ikke er færdigvaccinerede.

    Derudover står der, at du og dine gæster bør undgå fællessang, når I er tæt. I bør have mindst to meter mellem jer eller gå udenfor, hvis hele selskabet skal lægge vokal til en hjemmeskrevet festsang om dig.

    I bør desuden droppe dans og selskabslege med høj aktivitet indendørs. Ligesom høj musik er no go, fordi det ofte vil få folk til at tale højere og rykke tættere sammen for at kunne høre.

    Kort sagt bliver du i Sundhedsstyrelsens anbefalinger rådet til at overholde alle de smitteforebyggende tiltag, mange af os efterhånden kender til hudløshed, når du fester.

    Det til trods for, at alle til festen er ny-testede, og folk med corona-symptomer er blevet hjemme.

    Ifølge Bolette Søberg handler det alt sammen om at få risikoen for smitte så langt ned som muligt.

    - Risikoen for, at du kan blive en superspreder, er stadig ikke nul med test inden. En test er et øjebliksbillede. Hvis der skulle være en smittet iblandt, øger man risikoen for, at den person får lov til at smitte, hvis ikke man har de smitteforbyggende tiltag under selve arrangementet, siger Bolette Søborg.

    Her kan du læse en række af anbefalingerne fra pjecen 'Private arrangementer, fester og fejringer i en tid med COVID-19.' Artiklen fortsætter under boksen.

    Men kommer vi nogensinde et sted hen, hvor smitterisikoen bliver nul. Er det ikke lidt overforsigtigt?

    - Lige nu er særligt de yngre ikke vaccineret, og når vi går ned under smittetallene for torsdag, hvor smitten er steget igen, kan vi se, at en del af smitteeventsene er ved sociale arrangementer. Det sker sjældent i skolen eller steder, hvor der er styr på, hvordan vi agerer sammen. Det er i de sociale samværsformer, hvor man slækker på retningslinjerne, og så sker smitten altså, siger Bolette Søgaard.

    Et nyere eksempel på dette kom frem her til morgen. TV2 Lorry kunne fortælle om en aften, hvor elever fra Rungsted Gymnasium så Champions League-semifinale sammen. I alt ti personer var til stede. Ni er nu ramt af corona, og smitten har efterfølgende spredt sig til venner og familie.

    Det betyder ifølge Hørsholm Kommunes borgmester, Morten Slotved (K), at kommunens samlede smittetal nu er "faretruende" tæt på den grænse, hvor skoler, institutioner, restauranter, butikker og så videre automatisk skal lukke.

    Lone Simonsen råder alle til at sætte sig ind i alle Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fester og fejringer og gøre det, så godt de kan.

    - Der er nogle smittede, som ikke bliver opdaget ved test. Det kan godt være, at de, der selv er til festen, ikke har specielt stor risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Men vi er nødt til at huske på, at de smittede vil bringe smitten videre til deres arbejdspladser, forældre, bedsteforældre og så videre. Man kan ikke kun tænke på festens aldersgruppe, siger hun.

    Hun fortæller, at selv om mange danskere efterhånden er vaccineret, skal markant flere stikkes, før vi rigtigt kan vende tilbage til den slags fester, vi plejer at have.

    - Vi har indtil videre vaccineret de fleste over 65 år, som er de mest sårbare, og dem som dør af corona. Men vi skal gerne have vaccineret ned til 50 års alderen og gerne 40 år, før jeg er sådan helt rolig. For folk i 50'erne og 60'erne er i høj grad dem, som bliver indlagt med alvorlig corona, siger hun og afrunder med:

    - Og så er der senfølgerne at tænke på. De rammer også unge, og det er en alvorlig situation, hvis man mister lugte- eller smagssansen, og den ikke kommer tilbage.

    Arkivfoto (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

    Sker det uheldige, at en af dine gæster eller du selv bliver testet positiv kort tid efter festen, er der kun én ting at gøre.

    - Der skal ikke være noget coronaskam. Man skal ikke holde sig tilbage af frygt for at ødelægge den gode stemning efter en sjov aften. Ring til dem, der var med og sig; "Det er jeg sgu ked af, men jeg er lige blevet testet positiv."

    - Styrelsen for Patientsikkerhed kan hjælpe. Det er rigtig vigtigt at være åben omkring det, så vi får det bremset, siger Bolette Søborg.

    Både hun og Lone Simonsen understreger, at vi i takt med, at flere danskerne får en vaccine, vil vende tilbage til et liv, hvor vi igen kan fejre mærkedagene i vores liv, som vi selv vil.

    - Den næste store målsætning er, at alle over 50 år skal være vaccineret første gang, og alle over 65 år skal være færdigvaccinerede. Jeg kan ikke love noget om, hvad vi præcis kan, når alle over 50 år er vaccineret, men på det tidspunkt vil vi være meget tættere på at kunne danse og sådan nogle ting igen, siger Bolette Søborg.

    Lone Simonsen ser som nævnt gerne, at folk helt ned til omkring 40 års alderen bliver vaccineret, inden vi for alvor løsner op for alle anbefalinger og restriktioner.

    - Det er altså ikke for at være en sur, gammel epidemiolog. Men jeg holder vejret lige nu, fordi vi på det seneste ser en tendens til stigning i smittetallene. Og det er effekten af de genåbninger, der blev sat i gang for snart tre uger siden. Den store del af genåbningen, som startede torsdag, kan man altså først se effekten af om flere uger, og så vil vi ret sikkert se en stejlere stigning i smitten.

    - Jeg vil sige; "Hvorfor risikere vores hidtil flotte epidemikontrol her i foråret, når nu man kan blive vaccineret lige om lidt?" Personligt vil jeg holde mig lidt tilbage fra store arrangementer og forsamlinger, indtil jeg har fået mit første stik.

  • Skolekonkurs gav gæld på 14 millioner: Mor og tidligere ansat advarer mod ny friskole med samme navn

    Mariane Darling Andersen og hendes 11-årige søn, Jacob, havde en uheldig tid på Fund Friskole i Odense, som gik konkurs i 2020. Hun advarer mod en ny Fund Friskole, som efter planen vil åbne i Svendborg i 2022. (Foto: Anders C. Østerby)

    - Lad være!

    Sådan lyder den korte opfordring fra Marianne Darling Andersen til de forældre, der overvejer at sætte deres børn i en friskole, der efter planen skal åbne i Svendborg i 2022.

    Hendes søn Jacob på 11 år var en af de elever, der nåede at gå på Fund Friskole i Odense, inden den efter kun et år gik konkurs i august 2020 og efterlod sig en gæld på godt 14 millioner kroner.

    Flere af de personer, der stod i spidsen for Fund Friskole i Odense, ønsker nu at etablere en ny Fund Friskole i Svendborg. Da Marianne Darling Andersen hørte om de nye skoleplaner, blev hun trist, fortæller hun.

    - Jeg føler, jeg har spoleret nogle skoleår for min søn, og jeg ønsker vitterligt ikke, at der er nogle forældre, der kommer til at sidde i samme situation.

    Friskolen gik konkurs af flere grunde. Blandt andet satte skolen sig i et dyrt lejemål, hvilket ifølge konkursboets opgørelse medførte en tredobling af den månedlige husleje.

    Kurator Jens Brusgaard fra Trolle Advokatfirma skriver i sin redegørelse, at "manglende økonomistyring" og deraf følgende "utilstrækkelig likviditet" i sidste ende gjorde konkursen uundgåelig. Han forklarer, at en anden årsag til den store gæld var, at skolen fik for mange elever på for kort tid.

    Det er selvfølgelig usædvanligt, at der er en gæld på 14 millioner, efter at man har drevet friskole i et år
    Jens Brusgaard, advokat og kurator

    - Når man får nye elever, er man også nødt til at skabe flere klasser og ansætte flere folk. Og det gør, at man skal styre sine udgifter nøje i forhold til løn, som jo er den allerstørste post på en skole. Og der er en forsinkelse på det tilskud, man får fra staten, for at drive skole. Så hvis man får 50 nye elever, kan der gå op til et år, før man får tilskud fra staten for de elever, og det gør, at man skal have en meget god likviditet, siger han til DR.

    Jens Brusgaard har en særlig ekspertise i frie skoler og konkurser. Han siger, at det hører til sjældenhederne, at en friskole går konkurs med så stor en gæld efter så kort tid.

    - Det er selvfølgelig usædvanligt, at der er en gæld på 14 millioner, efter at man har drevet friskole i et år, siger han.

    Af de i alt 14,4 millioner kroner har ejendomsselskabet Olav de Linde et tilgodehavende på 7,2 millioner kroner. Beløbet dækker over blandt andet brand- og forureningsundersøgelser i forbindelse med udvikling af lejemålet samt tilgodehavende på leje af de lokaler, som skolen end ikke nåede at flytte ind i. For Olav de Linde er beløbet noget af et særsyn.

    - I den størrelsesorden er det meget usædvanligt. Det har jeg aldrig set før, siger Laila de Claville Knudsen, som er udlejningskonsulent hos Olav de Linde.

    Selv om konkursen kom kort tid efter underskrivelsen af lejekontrakten, havde Olav de Linde ikke set tegn på forliset.

    - Hvis vi havde vidst det, havde vi ikke indgået kontrakten, siger Laila de Claville Knudsen.

    Trine da Silva Weng var ansat som leder af den tilknyttede børnehave og oplevede Fund Friskole fra nært hold fra den spæde start nogle måneder før skolestart. Hun forstår ikke, at de samme mennesker kaster sig ud i et nyt skoleprojekt.

    Trine da Silva Weng mistede en halv million kroner i forbindelse med Fund Friskoles konkurs i Odense. Hun advarer nu mod en ny Fund Friskole i Svendborg. (Foto: Anders C. Østerby)

    - De siger de samme ting, som de sagde sidst, og på halvandet år lavede man et underskud på 14 millioner. Jeg har meget svært ved at se, at noget skulle blive anderledes denne her gang, og det ville jeg aldrig turde gamble med i forhold til et barn, siger Trine da Silva Weng.

    En af de virksomheder, der mistede penge i forbindelse med konkursen, var et firma, som var stiftet af de tre hovedmænd bag skolen. Trine da Silva Weng var blevet overtalt til at hæfte for den gæld, som virksomheden havde stiftet. En beslutning, der kostede hende en halv million kroner, da virksomheden gik konkurs samtidig med skolen.

    - Det er nogle gange en pris, man må betale for at være naiv og ikke få de rigtige mennesker til at tjekke tallene igennem. Men mit ærinde er langt mere vigtigt, siger hun og forklarer:

    - Jeg kom i klemme, og der var personale, der kom i klemme, men det er voksne mennesker. Der var 130 børn på det tidspunkt, hvor skolen lukkede ned fra den ene dag til den anden, som skulle skifte skole. Og mange af de børn havde indtil flere skoleskift bag sig. Det er det, jeg er superbekymret for, at man gentager en gang til.

    Flere forældre, DR har talt med, fortæller, at deres børn også kom i klemme, hvad angik deres trivsel. En af dem var Marianne Darling Andersens søn Jacob. Pædagogikken i den karakter- og prøvefri skole lød ellers tillokkende. Blandt andet skulle der ikke være skældud på skolen, men det var et af mange løfter, der ikke blev indfriet, oplevede Marianne Darling Andersen.

    - Vi oplevede simpelthen, at han blev råbt ad, og at han blev taget hårdt fat i. Og vi oplevede, at han kom et sted hen at sidde, og han fik lov til at sidde der i lang tid. Vi oplevede også at få at vide, at vi kunne komme og hente ham for en bagatel, og vi blev bedt om, at han ikke kom de næste to-tre dage.

    Jeg kom i klemme, og der var personale, der kom i klemme, men det er voksne mennesker. Der var 130 børn på det tidspunkt, hvor skolen lukkede ned fra den ene dag til den anden, som skulle skifte skole. Og mange af de børn havde indtil flere skoleskift bag sig. Det er det, jeg er superbekymret for, at man gentager en gang til.
    Trine da Silva Weng, børnehaveleder

    Planen var, at Jacob skulle have bygget sit selvværd op efter en svær tid i folkeskolen. Sådan gik det ikke, tværtimod.

    - Det var en periode med stor frustration, og samtidig havde vi også et ønske om, at det skulle fungere. Så lysten til at række ud var til stede, men samtidig så vi bare en dreng, der krakelerede mere og mere, fortæller hans mor.

    DR har været i kontakt med tidligere skoleleder Michael Thagaard, som i dag er forstander på Langelands Efterskole. Han ønsker ikke at udtale sig om hverken Fund Friskole i Odense eller det nye friskoleprojekt i Svendborg, selv om han er med i arbejdsgruppen bag. Han henviser i stedet til Mikkel Oldenburg, som var ansat som lærer på den tidligere friskole, og som også er med i den nye arbejdsgruppe.

    Han er ked af at høre, at der er nogle, der har haft dårlige oplevelser med den tidligere friskole.

    Marianne Darling Andersen advarer andre forældre mod en ny friskole, som har nogle af de samme folk i kulissen, som den konkursramte Fund Friskole i Odense havde. (Foto: Anders C. Østerby)

    - Det er selvfølgelig ikke meningen. Når man laver skole, gør man det, fordi man vil børnene og forældrene det allerbedste. Det gør mig da trist at høre, siger Mikkel Oldenburg, men understreger, at der er tale om en ny skole, selv om der er gengangere fra den tidligere skole i den nye arbejdsgruppe.

    - Vi er så heldige, at vi har fået enkelte personer ind, som har haft indsigt i både økonomien og i ledelsen og kan sparre med os om nogle af de ting, som skal gøres anderledes denne gang.

    Hvem skal styre økonomien denne gang?

    - Det, vi arbejder benhårdt på, er, at det er en meget stram økonomisk struktur, der bliver bakket op af en bank og en stærk revisor, så vi har et solidt grundlag.

    Hvilket indtryk gør det på dig, at der er nogle, der har haft så dårlige oplevelser, at de faktisk advarer forældre mod at skrive deres børn op på en ny Fund Friskole?

    - De bliver jo nødt til at forholde sig til, hvad Fund i Svendborg er for noget. For Fund i Svendborg er nogle andre personer, siger Mikkel Oldenburg.

    Marianne Darling Andersen og Trine da Silva Weng har svært ved at forstå, at det er muligt, at man kan få lov til at starte en ny skole så kort tid efter en konkurs med en tidligere skole. Men der er ikke noget til hinder for, at de samme folk starter en ny skole op, mener kurator Jens Brusgaard.

    I sin redegørelse indstiller Jens Brusgaard til skifteretten, at der ikke er grundlag for konkurskarantæne, fordi årsagen til konkursen var en "utilstrækkelig økonomistyring i en relativ kort periode samt et utilstrækkeligt likviditetsberedskab."

    - Det, man konkluderer i forbindelse med konkursen, er, at man ikke kan lægge skylden specifikt på nogen af de folk, der var involveret i Fund-projektet. Der er mange grunde til, at man oparbejdede så stort et underskud og en gæld i forbindelse med konkursen, så det er ikke så entydigt, siger han.

    Advokaten tilføjer dog, at Undervisningsministeriet nok vil se ekstra kritisk på det nye projekt på grund af den tidligere Fund Friskoles historik.

    - Det er klart, at hvis der er personsammenfald i forhold til skoler, som er gået konkurs og efterlader en gæld, vil ministeriet have fokus på, om alt er organiseret korrekt, når man starter en ny skole, før de begynder at udbetale statstilskud, siger Jens Brusgaard.

    Sagen får nu også politisk opmærksomhed. Enhedslistens undervisningsordfører, Jakob Sølvhøj, mener, forløbet giver anledning til at undersøge, om reglerne er gode nok. Han pointerer, at der er tale om offentlige midler, fordi friskolerne modtager et betragteligt tilskud.

    - Vi mener generelt ikke, man skal gøre det vanskeligere at starte en lokal friskole, men umiddelbart, som jeg hører historien, lyder det meget betænkeligt, hvis nogen, der for ganske nylig er gået konkurs med et millionunderskud på et andet friskoleprojekt, bare kan starte op igen, siger han.

    Derfor vil han nu spørge undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), "om hun mener, der er betryggende regler på friskoleområdet."

    Det er der dog ikke nogen grund til, mener de konservatives ordfører på området, Mai Mercado. Hun mener, de eksisterende regler om konkurskarantæne er fuldt dækkende, og da ingen af de tidligere ledere har fået karantæne, er der ikke noget at komme efter, mener hun.

    - Hvis de har lyst til at starte et nyt skoletilbud og har lært af det gamle, så må det være mellem dem og de nye forældre, siger Mai Mercado og mener, det må være op til forældrene, om de tør sætte deres børn i en ny friskole med samme navn og samme personkreds bag.

    - Den tillid vil jeg godt have til forældrene. Jeg har svært ved at se, hvordan man skal stramme reglerne på en meningsfuld måde.

  • Frygter du gensynet med træningscenteret? Dine muskler husker, hvordan man gør

    Efter måneders nedlukning åbner fitnesscentrene nu igen. Måske er dine muskler svundet ind, fordi du har været inaktiv.

    Men er alle de mavebøjninger og lunges, du sled dig igennem før corona, gået tabt?

    Heldigvis ikke.

    Det viser sig, at din krop tydeligt husker træningen, så du starter ikke ved nul. I forskningskredse hedder det noget så oplagt som "muscle memory".

    - Normalt taler man om muscle memory, når det drejer sig om skader eller pauser grundet manglende motivation. Men i den her situation er det jo os alle, som har måttet undvære træningen i et fitnesscenter, medmindre man har kastet sig over alternativ træning, forklarer træningsfysiolog Henrik Duer.

    - Og her er muscle memory din ven.

    Lær mere om din nye træningsmakker, og få mod på gensynet med håndvægtene i videoen herover.

  • Derfor skal vi overholde stort klimamål: Vi kan halvere mængden af is, der smelter i Grønland

    Det er ikke kun afsmeltet is, der gør, at vandstanden stiger, men det er en stor faktor, siger ekspert. (Foto: Lucas Jackson © Scanpix)

    Kloden bliver varmere, isen smelter og havene stiger.

    Det har vi hørt mange gange før, når snakken falder på klimaforandringer.

    For at kæmpe imod klimaforandringerne afgav verdens ledere en række løfter ved klimatopmødet COP21 i Paris i 2015.

    Et af løfterne er, at vi skal bestræbe os på at undgå, at temperaturen stiger med mere end 1,5 grader i forhold til temperaturen i den førindustrielle periode (cirka år 1850-1900).

    En ny videnskabelig artikel viser nu, at hvis vi overholder det løfte, kan vi halvere andelen af isen, der smelter fra verdens gletsjere, de store iskapper i Grønland og Antarktis.

    Hvis vi ikke kommer over 1,5 grader, vil mindre is smelte, og vandstanden i verdens have vil dermed stige med 13 centimeter på grund af afsmeltning af is.

    Hvis vi kommer over cirka 2,5 grader, vil mere is smelte, og vi vil se en havstigning på cirka 25 centimeter.

    - Det er ikke kun afsmeltet is, der gør, at vandstanden stiger, men det er en stor faktor. Hvis vi kan halvere det ved at overholde løftet, gør det en rigtig stor forskel i forhold til, hvor meget havene stiger, siger Aslak Grinsted. Han er lektor i Is-, Klima og Geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

    Når vi taler om afsmeltning af is og stigende vandstande, er tallene ofte mest sikre, når vi kigger på, hvordan isen vil smelte ved verdens gletsjere og i Grønland.

    Beregningerne omkring isen ved Antarktis er noget mere usikre og komplicerede. Det betyder dog ikke, at isen vil være upåvirket ved Antarktis.

    - For hver grads opvarmning øges risikoen for, at massetabet fra Antarktis stikker af. I modellerne ser det ud til, at der skal større temperaturstigninger end 1,5 grader til, for at isen ved Antarktis bliver meget påvirket, siger Aslak Grinsted og fortsætter:

    - Men hvis temperaturen kommer over de omtalte grader, kan det få store konsekvenser. Det er blot endnu en god grund til, at vi skal forsøge at holde temperaturstigningen nede på 1,5 grader.

    En stormflod presser vand fra havet ind på land. Billedet er fra en stormflod i Faaborg i 2017. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

    Konsekvenserne ved havstigninger generelt er eksempelvis hyppigere stormfloder, oversvømmelser og trusler mod kystnære byer, fordi havene stiger.

    Det er svært at sige, hvor meget gennemsnitstemperaturen er steget i 2100.

    Men en anden ny videnskabelig artikel viser også, at kommer vi over en stigning på to-tre grader, begynder afsmeltningen at gå rigtig stærkt.

    - Hvis det sker, kommer vi over en tærskel, hvor det kan blive virkelig svært at tilpasse os tilstrækkeligt hurtigt, når vandstanden stiger, siger Aslak Grinsted.

    Men er det så muligt, at vi kan holde os på en stigning under 1,5 grader?

    Det ser ikke nemt ud, ifølge Aslak Grinsted.

    - Det hjælper, at mange lande i Paris-aftalen forpligter sig til at forsøge at mindske udledningen af CO2 for at mindske temperaturstigningen. Men det er stadig en svær opgave, siger han.

    Han fortæller, at selv hvis vi ikke holder os under 1,5 grader, er enhver lille forbedring velkommen.

    - Vi kigger ofte frem mod år 2100, når vi ser på konsekvenserne af klimaforandringerne. Men kigger vi længere ud i fremtiden som mod år 2200, kan selv små forbedringer nu være med til at afbøde store konsekvenser af klimaforandringerne, siger han.

    De to videnskabelige artikler, der henvises til i artiklen, er netop udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature.

  • I dag genopliver EU-landene ømtålig debat, der skaber nervøsitet i Danmark

    Det er den portugisiske premierminister, Antonio Costa (th), der står i spidsen for topmødet, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) også deltager. (Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW © Scanpix)

    Det er en noget ømtålig debat, som størstedelen af de danske politikere nok helst var foruden, der er på programmet, når statsminister Mette Frederiksen (S) her til eftermiddag mødes med sine EU-kollegaer til topmøde i den portugisiske by Porto.

    Her står det sociale samarbejde i unionen nemlig øverst på dagsordenen. Og medlemslandenes stats- og regeringschefer skal blandt andet diskutere, hvad de sammen kan gøre for at skaffe flere job til de unge, bekæmpe fattigdom og sikre mere fair arbejdsvilkår for europæerne.

    Alt det er der i og for sig ikke noget galt i, hvis man spørger på Christiansborg. Det må bare ikke føre til mere EU-lovgivning, som kan ødelægge fundamentet under den danske arbejdsmarkedsmodel. Og det frygter flere, er ved at ske.

    Men hvorfor er det, at det 'det sociale Europa' overhovedet skal diskuteres lige nu, og hvorfor frygter de danske politikere nye EU-lovforslag, som eksempelvis vil sikre en mindsteløn til alle europæere?

    Få overblikket her:

    Statsminister Mette Frederiksen (S) ses her sammen med den portugisiske premierminister, António Costa (th), der er vært for dagens topmøde. Til venstre ses den svenske statsminister, Stefan Löfven. (Foto: François Lenoir © Scanpix)

    Det er den portugisiske regering, som i disse måneder har formandskabet for EU, der gerne vil styrke den sociale del af EU-samarbejdet.

    Corona-pandemien har nemlig været hård for medlemslandene. Ikke alene i forhold til menneskeliv, hvor hundredtusindvis har mistet livet, men også når det kommer til den økonomisk krise, der har givet virksomhederne blodrøde tal på bundlinjen og kostet et hav af arbejdspladser – ikke mindst for kvinder og unge, viser nye EU-tal.

    Det bør medlemslandene gøre noget mere ved, mener portugiserne, som gerne vil have en mere "rummelig genopretning" med fokus på blandt andet at skabe bedre jobmuligheder, sikre mere efteruddannelse samt bekæmpe ulighed og fattigdom.

    - EU’s sociale dimension er altafgørende, hvis vi skal sikre os, at både den grønne og den digitale omstilling, som vores samfund har brug for, bliver både fair og inkluderende. Ingen skal glemmes, lyder det fra den portugisiske premierminister, socialdemokraten António Costa.

    EU-landene har allerede i dag den såkaldte sociale søjle, som består af 20 forskellige principper – eksempelvis at alle skal have adgang til livslang læring, og at alle har ret til rimelige lønninger.

    Det er den, der nu skal føres ud i livet, og planen er, at medlemslandene inden topmødet er slut skal blive enige om en ny erklæring med en række overordnede målsætninger og rettigheder, som kan styrke det sociale område.

    Spørgsmålet om en europæisk mindsteløn skaber fortsat stor debat i EU. (Foto: CESARE ABBATE © Scanpix)

    Fra dansk side har man intet imod, at de sociale forhold bliver forbedret rundt om i Europa.

    Men holdningen er også, at den sociale søjle blot er et vejledende katalog af gode målsætninger, og at det er medlemslandene selv, som har hovedansvaret for at sikre eksempelvis beskæftigelse og bekæmpe fattigdom.

    Og hvis EU endelig skal blande sig i social- og beskæftigelsespolitik, må det for alt i verden ikke være med nye lovforslag, der ramler sammen med den danske arbejdsmarkedsmodel.

    Den model er netop kendetegnet ved, at det er arbejdsmarkedets parter og ikke politikerne, der aftaler eksempelvis løn- og barselsvilkår. Og den er ret unik i EU-sammenhæng, hvor det i mange medlemslandene netop er politikerne, som forhandler sig frem til forholdene på arbejdsmarkedet.

    Christiansborg er der ingen, der ønsker at pille ved den danske model, som har eksisteret i mere end 120 år. Og de frygter, at man gradvist vil fjerne hele fundamentet under den danske arbejdsmarkedsmodel, hvis man på EU-niveau begynder at lovgive sig til endnu flere fælles standarder.

    Derfor kæmper størstedelen af de danske politikere samme med arbejdsmarkedets parter lige nu indædt imod Europa-Kommissionens forslag om at lave en europæisk mindsteløn. Og trods et utal af garantier om, at forslaget ikke vil ramme den danske model, frygter de stadigvæk, at en lovbestemt mindsteløn kan blive smuglet ind ad bagvejen i Danmark.

    Og sammen med ti andre medlemslande, heriblandt Sverige, Irland og Bulgarien, har Danmark på forhånd advaret mod nye tiltag, der ikke "respekterer adskillelsen af kompetencer mellem unionen, dens medlemsstater og arbejdsmarkedets parter".

    Det er den portugisiske by Porto, der danner ramme om det sociale topmøde. (Foto: ANTÓNIO PEDRO SANTOS © Scanpix)

    Det er ingen hemmelighed i Bruxelles, at Danmark sammen med blandt andet Sverige er alt andet end begejstret for lovtiltag på det sociale område.

    Og EU’s beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, har flere gange fremhævet den danske model som en, de andre medlemslande bør stræbe efter. Problemet er blot, at den har mange årtier på bagen og bygger på en tillid mellem fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne, som ikke nødvendigvis findes i de andre lande. Det gør det svært at kopiere modellen én-til-én.

    Vi bliver tit skudt i skoene fra dansk side, at vi er usolidariske og uinteressede i, at andre får det bedre. Det, mener jeg, er vanvittigt forkert.
    Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør hos Dansk Arbejdsgiverforening

    Den portugisiske regering har på forhånd været ude at love, at der ikke er lagt op til nye tiltag, som vil blande sig i den danske model. Og i den Porto-erklæring, som efter planen skal vedtages i morgen, ser det også ud til, at punktet om mindsteløn bliver noget udvandet, så det nu handler om at ’forsvare fair lønninger’ for alle EU-borgere.

    Portugiserne håber dog fortsat, at mindstelønsudspillet er færdigforhandlet inden udgangen af juni i år, hvor de giver formandsfaklen videre til den slovenske regering.

    Og ud over Portugal er der en række medlemslande, herunder sværvægtere som Frankrig og Tyskland, der gerne ser, at man fra EU's side går endnu længere i forhold til at sikre bedre arbejdsvilkår og mere ligestilling rundt om i unionen.

    For dansk side er spørgsmålet da heller ikke helt sort-hvidt. Den store vejpakke, der blev vedtaget sidste år, sikrer eksempelvis bedre sociale rettigheder for chaufførerne, og det mødte glæde hos de danske politikere og arbejdsmarkedets parter.

    Men udgangspunktet bør ikke ændre sig, understreger arbejdsmarkedets parter.

    - Vi bliver tit skudt i skoene fra dansk side, at vi er usolidariske og uinteressede i, at andre får det bedre. Det mener jeg er vanvittigt forkert. Men det system, vi har i Danmark, er båret af, at vi har en autonomi, vi har fået tildelt af Folketinget, lød det tidligere på ugen fra Pernille Knudsen, der er viceadministrerende direktør hos Dansk Arbejdsgiverforening.

    Topmødet begynder klokken 14.00 i dag og slutter i morgen eftermiddag.

  • Eriksen på forsiden af Italiens største sports-avis: 'Inter er kun begyndelsen'

    (Foto: Giovanni Isolino © Scanpix)

    Med overskriften 'Inter er kun begyndelsen' har Christian Eriksen landet forsiden på Italiens største sports-avis, La Gezetta dello Sport. Det sker på baggrund af et personligt interview, som Eriksen gav til avisen på bagkant af Inters mesterskab, som de vandt søndag.

    'Inden jeg kom til Inter, var det svært at vinde noget. Nu nyder jeg den bedste tid i min karriere. For seks måneder siden havde jeg chancen for at forlade klubben, men nu har alt ændret sig', siger Eriksen til avisen.

    Fynboen referer til, at han var på klubbens transferliste i vinter, men klubben valgte at beholde ham.

  • To nye bankfilialer har modtaget mistænkelige breve

    Politi og brandvæsen er fredag formiddag til stede ved Jyske Banks filialer i Kolding og Fredericia og har sat afspærringer op, efter at banken har modtaget et mistænkeligt brev.

    Det siger vagthavende operationschef ved TrekantBrand Bo Gøgsig til JydskeVestkysten.

    - Vi tager hånd om brevet og sørger for, at de bliver sikrede, og så bliver de overdraget til politiet efterfølgende og til efterforskningen, siger operationschefen og tilføjer, at der ikke er nogen fare.

    Brevet kommer, dagen efter at to andre Jyske Bank filialer modtog breve med pulver i. Pulveret i de andre breve har vist sig at være ufarligt.

  • Bookingsystem til vacciner er oppe at køre igen efter systemfejl

    Hjemmesiden vacciner.dk, hvor man skal booke sin vaccinationstid, er oppe at køre igen.

    Det oplyser Sundhedsministeriet.

    Det var en systemfejl, der gjorde, at køsystemet hele morgenen ikke har fungeret. Når man gik ind på hjemmesiden, var der lang kø, og der stod, at "køen er på pause".

    Det er den ikke længere, men der er dog fortsat en ventetid på omkring 25 minutter her klokken 10.30.

  • Coronarestriktioner får bornholmsk musikfestival til at aflyse

    Dette års udgave af den bornholmske musikfestival Wonderfestiwall bliver ikke til noget.

    For festivalen har valgt at aflyse dette års udgave af musikfesten, som ellers skulle løbe af stablen fra i august ved Hammershus.

    Arrangørerne bag kan ikke få festivalen til at hænge sammen med coronarestriktionerne.

    - Restriktionerne er desværre så stramme, at det ville være umuligt at arrangere en Wonderfestiwall, der ligner sig selv. Vi ville skulle gå på kompromis, og oplevelsen for alle vores gæster ville blive ødelagt, lyder det fra arrangørerne bag i en pressemeddelelse.

    I 2019 besøgte over 6.000 gæster festivalen.

  • Valgresultater fra Skotland ventes først at komme i morgen

    SNP ledes af Skotlands førsteminister, Nicola Sturgeon (venstre). Hendes parti har siddet på magten i Skotland i 14 år og har bundet hele sin kampagne op på spørgsmålet om en mulig afstemning om løsrivelse. (Foto: pool © Scanpix)

    Resultaterne ved det britiske regionalvalg ventes først at blive offentliggjort senere i dag, og de skotske resultater forventes i morgen.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters ifølge Ritzau.

    Ved valget blev der også valgt nye lokalråd og regionale borgmestre - deriblandt i London. Desuden blev der valgt nye regionale parlamenter i Wales og Skotland.

    Britiske vælgere gik til stemmeurnerne "Super-torsdag", hvor det politiske landskab i landet navnlig kan blive forandret ved en styrkelse af løsrivelsespartierne i Skotland.

  • Sidste danskere på vej mod Danmark efter Badminton EM i Kiev

    De sidste danskere fra EM 2021-truppen har forladt Ukraines hovedstad, Kiev. Det oplyser Badminton Danmark på deres Facebook-side. EM sluttede allerede den 2. maj, men på grund af flere positive corona-prøver skulle danskerne forblive i isolation i Ukarine. Viktor Axelsen fløj hjem tidligere på ugen i et privatfly, han selv betalte for.

  • Penge til overs? Nu kan du købe afdød rocklegendes gyldne lokker

    Udover sine musikalske talenter, var Nirvana-frontmanden Kurt Cobain også kendt for sin ikoniske blonde "mandepage"-frisure.

    Og nu kan en heldig fan med lidt ekstra penge på lommen få fingrene i de legendariske lokker.

    En gammel ven af sangeren, der døde i 1994, har nemlig sat seks af musikerens hårstrå til salg hos auktionshuset Iconic Auctions.

    Startbuddet for håret, som sælgeren selv klippede af Cobain tilbage i 1989, lyder på 2.500 dollar – cirka 15.000 danske kroner. Auktionen slutter den 15. maj.

    Kurt Cobain i 1992. (Foto: Richard A. Brooks © AFP or licensors)
  • Kinas udslip af drivhusgasser overgår det samlede udslip fra USA, EU, Australien, Canada og Japan

    Kinas udslip af drivhusgasser var i 2019 højere end de samlede udslip fra verdens rigeste lande, skriver Reuters.

    Det er første gang, at Kinas udslip overgår det samlede udslip fra lande i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

    OECD omfatter lande som USA, EU, Australien, Canada og Japan.

    Studiet er udarbejdet af den amerikanske tænketank Rhodium Group.

Mere fra dr.dk