Nyheder

Partierne køber stemmer til EU-valg

  • Partierne køber stemmer til EU-valg
    Partierne handler med overskudsstemmer fra EU-valget på søndag. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

    Vælgernes stemmer ved EU-valget på søndag er så vigtige, at partierne er parat til at betale for dem. Det skriver Politiken.

    Socialdemokraterne og SF har således lovet at betale en økonomisk kompensation til De Radikale, hvis det ikke lykkes for partiet at få stemmer nok til at blive valgt ind i EU-parlamentet.

    Valgforbund har tidligere sikret partier et mandat, som de ellers ikke ville have fået.

    Ifølge Socialdemokraternes partisekretær Lars Midtby er det derfor helt naturligt, at betale for de ekstra stemmer. Han ønsker dog ikke at offentliggøre aftalen mellem de to partier.

    LA har aftale med V og KLiberal Alliance har indgået en aftale med Venstre og De Konservative.

    Formålet er at undgå stemmespild fra borgerlige vælgere. Venstres partisekretær ønsker ikke at udtale sig om aftalen, men Liberal Alliances landsformand, Leif Mikkelsen siger, at hovedformålet er at undgå borgerligt stemmespild.

    Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen har også indgået et valgforbund, men her er der ifølge folkebevægelsens spidskandidat, Søren Søndergaard, tale om ren kærlighed.

    Dansk Folkeparti er det eneste parti, som ikke indgår i et valgforbund. Det skyldes angiveligt, at Pia Kjærgaard ikke har meget tilovers for hemmelighedskræmmeriet bag valgforbundenes skriftlige aftaler.

    Se de valgforbund, der er indgået i forbindelse med EU-Parlamentsvalget her:

    valgforbund op til EU-Parlamentsvalget (© DR)

    Seneste Nyt

  • Jutlander Bank og Sparekassen Vendsyssel slår sig sammen

    Jutlander Bank og Sparekassen Vendsyssel fusionerer og vil fremover hedde Sparekassen Danmark.

    Det oplyser Jutlander Bank i en meddelelse til fondsbørsen, skriver Ritzau.

    Sparekassen Vendsyssel og Jutlander Bank rangerer i dag som nummer 10 og 14 over de største danske banker, viser en opgørelse fra Finanstilsynet.

    Den fusionerede bank vil have omkring 300.000 kunder og 1.200 ansatte.

  • Almindelig hverdag ved tandlægen: ’Det gør en stor forskel'

    Tandlægerne går i dag tilbage til en hverdag, der til forveksling ligner hverdagen før corona. Den eneste forskel er, at patienter ikke må komme, hvis de har symptomer.

    Det fortæller Torben Schønwaldt, formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen og tandlæge i Vejle. Han har modtaget nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

    - Det gør en rigtig stor forskel på tandlægeklinikkerne. Vi behøver ikke skifte tøj mellem hver patient, og vi slipper for selv at skulle bære mundbind nærmest hele arbejdsdagen.

    - Det bliver meget nemmere og meget rarere. Jeg tror, at mange er rigtig trætte af at bære mundbind så meget, for vi var simpelthen dækket ind i al den tid, vi var på arbejde.

  • Fiskere og forskere undersøger for første gang dyrevelfærd i fiskeriet

    Hvordan dør sild og makreller, når de ryger i kutternes net og trawl? Og hvor meget lider de?

    Det er nogle af de spørgsmål, som et nyt forskningsprojekt skal klarlægge. Bag det står Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) - en organisation for de fartøjer, der fanger fisk i stimer.

    Forhåbningen er, at forskernes arbejde kan være medvirkende til at udvikle mere humane fangstmetoder.

    - Som fiskere høster vi af naturens overskud. Med det følger et ansvar for, at alle dele af vores aktiviteter foregår så ansvarligt og skånsomt som overhovedet muligt, siger Esben Sverdrup-Jensen, der er direktør i DPPO.

    Hvert år fanger danske fisketrawlere cirka 30 milliarder stimefisk.

  • Sygeplejerske og kredsbestyrelsesmedlem før afstemning: 'Jeg tror, det ender med et nej'

    I dag klokken 12 bliver det afgjort, om hver tiende sygeplejerske i kommunerne og regionerne skal bruge sommeren på at strejke. Det sker, når resultatet af afstemningen om et mæglingsforslag til ny overenskomst bliver offentliggjort.

    Sygeplejersken Harun Demirtas er et af de få medlemmer af Dansk Sygeplejeråds kredsbestyrelse, der har anbefalet et nej.

    Og sådan ender det også, tror han.

    - Jeg tror, det ender med et nej. Jeg følger meget med stemningen på sociale medier, og der er flere, der er kommet til tasterne for at sige, at de stemmer nej til mæglingsskitsen. Jeg har også mødt mange sygeplejersker, som er rigtig frustrerede, siger han.

  • Næsten 4.000 nye coronadødsfald i Indien

    Indien har i dag lokal tid registreret 3.921 nye coronarelaterede dødsfald i landet.

    Der er også registreret 70.421 nye smittetilfælde, oplyser sundhedsministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters, skriver Ritzau.

    I alt er 29,51 millioner blevet registreret smittet, og der har været 374.305 officielle coronarelaterede dødsfald.

  • Bliver sygehusene ramt af strejke? I dag kommer svaret, og der er lagt op til en gyser

    Ligeløn har været den varme kartoffel under overenskomstforhandlingerne. Men er det en komite, der skal løse problemet, eller er sygeplejerskerne klar til strejke? Det svar kommer i dag. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    I dag klokken 12 bliver det afgjort, om hver tiende sygeplejerske i kommunerne og regionerne skal bruge sommeren på at strejke.

    Landets sygeplejersker har nemlig skulle vende tommelfingeren op eller nej til den mæglingsskitse, som Dansk Sygeplejeråd og Danske Regioner kunne præsentere efter forhandlinger i Forligsinstitutionen.

    Bliver det et nej kan en strejke bryde ud fem dage efter - det er natten til lørdag, og vil have konsekvenser for patienter på sygehusafdelinger og kommuner landet over.

    I toppen af Dansk Sygeplejeråd er holdningen klar. Et stort flertal opfordrer medlemmerne til at sige ja tak denne gang. Alligevel kan resultatet gå hen og blive en ren gyser.

    Det fortæller Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

    - Det peger i retning af et ja. Men der er også en stor ubekendt faktor. Det er de sociale medier, hvor mange utilfredse sygeplejersker har samlet sig de seneste måneder, og har bredt budskabet om, at man skal stemme nej.

    Samtidig så har stemmedeltagelsen sig til at blive tårnhøj.

    Ved afstemningens afslutning søndag aften havde 74,4 procent af de stemmeberettigede stemt.

    Det er langt flere end de 53,6 procent, der stemte til overenskomstforliget i marts og ligger også over de seneste års afstemningsresultater.

    - Sygeplejerskerne er engagerede i denne afstemning. Det er godt for medlemsdemokratiet, og uanset hvordan resultatet falder ud, så er det et resultat med stor legitimitet, fordi så mange har stemt, siger Laust Høgedahl.

    Ifølge Laust Høgedahl så kan den høje stemmeprocent godt tale for, at der bliver stemt ja til mæglingsskitsen.

    - Der er måske et stort flertal, som ikke tog stilling til den første afstemning, men som nu tænker, at man må komme til stemmeurnerne, så man kan undgå en strejke.

    Til gengæld så har de sociale medier givet en nej-kampagne en billig platform til at sprede deres budskab.

    - De får lettere ved at samles og sprede deres budskab, som er et andet end det officielle budskab, som kommer fra Dansk Sygeplejeråd. Der er nogle ting, som godt kan skabe spænding, fortæller han.

    En af dem, der har brugt de sociale medier til at kampagnere for et nej til mæglingsskitsen, er Harun Demirtas.

    Hvis du kender hans navn, er der nok fordi, du har set ham i debatten i fjernsynet, læst hans blog på Jyllands-Posten, eller måske er du - ligesom rigtig mange sygeplejersker - stødt på hans holdninger på Facebook.

    - Jeg stemmer NEJ til forliget! Der er landet et forslag til forlig i forligsinstitutionen. Men siden det skete, har jeg tænkt på, om der overhovedet er et forlig? Eller om det er samme produkt, men bare pakket i et nyt gavepapir? Sådan lyder det fra et af Harun Demirtas mange opslag på Facebook. (Foto: Soren Bidstrup © Ritzau Scanpix)

    På trods af at han er næstformand i Dansk Sygeplejeråds kredsbestyrelse i hovedstaden, er han en af de få kredsbestyrelsesmedlemmer, som anbefaler et nej.

    - Jeg synes ikke, der er kommet ekstra penge med i mæglingsskitsen, som er det, der skal til, for at vi som sygeplejerske kan føle os anerkendt, fortæller han.

    Og skal han selv spå om et resultat, så tror han, at flertallet af sygeplejerskerne vil stemme det samme som ham.

    - Jeg tror, det ender med et nej. Jeg følger meget med stemningen på sociale medier, og der er flere, der er kommet til tasterne for at sige, at de stemmer nej til mæglingsskitsen. Jeg har også mødt mange sygeplejersker, som er rigtig frustrerede, fortæller han.

    Da Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, skulle præsentere mæglingsskitsen fra Forligsinstitutionen, blev den kaldt for 'en milepæl i kampen mod mere end 50 års lønefterslæb'.

    For selvom mæglingsskitsen stort set var identisk med det overenskomstforlig, som sygeplejerskerne i første omgang havde vendt tommelfingeren ned til, så indeholdt den ét vigtigt afsnit.

    I mæglingsskitsen fra Forligsmanden står der, at FH har stillet forslag om, at regeringen skal nedsætte en komite om lønstrukturer i den offentlige sektor, blandt andet med deltagelse af parterne på det offentlige område.

    Sygeplejerskerne håber, at den kan gøre op med det lønefterslæb, de mener sygeplejerskerne og andre traditionelle kvindefag har lidt under, siden de blev indplaceret i det offentlige lønhierarki ved Tjenestemandsreformen i 1969.

    Regeringen har meldt ud, at man ser positivt på en komite.

    Mange sygeplejersker har dog meldt ud, at de ser på komiteen som en syltekrukke.

    - Virkeligheden er, at der ikke er noget resultat. Der er ikke nogen lønkroner at hente. Vi ønsker et opgør med vores løn, og det er der ikke her, lød det blandt andet fra Lissa Jäger Lock, der er anæstesisygeplejerske på Aabenraa Sygehus.

    Siden har Dansk Sygeplejeråd dog gjort meget for at overbevise medlemmer om, at den nuværende mæglingsskitse er den bedste løsning.

    Det er blandt andet sket ved møder med sygeplejersker og tillidsrepræsentanter, ligesom formandskabet i sygeplejerådet har debatteret flittig med sygeplejerskerne i diverse facebook-grupper.

    - Man har fået lønkomiteen, men det er svært at vurdere værdien af komiteen endnu, fordi vi mangler nogle detaljer om komiteen endnu. Men det er klart, at turen i Forligsinstitutionen har givet en politisk indrømmelse om, at man vil se på det her område. Den lå ikke på bordet, da man stemte første gang, så man har fået mere i posen ved at gå i Forligsinstitutionen, siger Laust Høgedahl.

    Spørgsmålet er så, om en opfordring til en komite er nok til at vende et nej til et ja.

    Det er det i hvert fald ikke for Harun Demirtas.

    - Vi bliver nødt til at gøre politikerne og arbejdsgiverne opmærksomme på det, når vi er utilfredse med vores løn og arbejdsvilkår. Vi skal ikke bukke os. Vi føler os ikke anerkendt, og vi kan ikke afspejle vores vigtige og uundværlige funktion i vores lønseddel, og så skal man stemme nej.

    Bliver det alligevel et ja til mæglingsskitsen, er kampen alligevel ikke spildt, siger Harun Demirtas.

    - Det er en demokratisk proces, og det er en gave. Jeg retter selvfølgeligt ind til, hvad flertallet siger, men uanset hvad, så er vi ikke tilfredse med vores arbejdsvilkår og løn, så kampen er ikke slut.

  • Nu skal det undersøges: Lider sild og makreller, når de dør?

    I trawlfiskeri fanges fisk som sild og makreller i store tragtformede fiskenet, som kan trækkes gennem vandet efter en fiskerbåd. (© Dyrenes Beskyttelse)

    Hvert år fanger danske fisketrawlere omkring 30 milliarder stimefisk som makrel og sild - såkaldt pelagiske fisk.

    Men hvordan dør de mange fisk, inden de ender i tomatsovs og kommer på dåse eller bliver dækket til med et lag karrysalat ovenpå en skive rugbrød?

    Det skal et nyt forskningsprojekt for første gang nu undersøge.

    Bag projektet står et usædvanligt par – nemlig Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Pelagiske Producentorganisation, der repræsenterer de danske fiskere, som fanger stimefiskene.

    Ingen ved i dag, præcist hvordan og hvornår fiskene dør, efter de er blevet fanget i net og bliver suget ombord på skibene.

    Og det er problematisk, for ifølge Dyrenes Beskyttelse peger forskning på, at fisk kan føle smerte og derfor risikerer at lide, når de dør på fiskerbådene.

    - Fisk er et mere komplekst dyr, end vi tidligere har været klar over. De kan både mærke smerte og føle stress og skal også behandles derefter, fortæller havbiolog hos Dyrenes Beskyttelse Nicolaj Lindeborgh, der glæder sig over det nye samarbejde.

    - Jeg synes, det er meget positivt, at den pelagiske producentorganisation vil tage fat på problemet sammen med os.

    Første del af det nye projekt skal undersøge, hvordan det står til med velfærden for de fangede pelagiske fisk i dag.

    Projektet vil blive udført af forskere fra Sveriges Landbrugsuniversitet samt danske DTU Aqua og Teknologisk Institut.

    Forskerne skal undersøge sild under togter med fisketrawlere i Nordsøen. Her vil man kigge nærmere på, om fiskene har skader, der er sket under fangsten, og hvordan og hvor hurtigt de dør, efter de er kommet ombord på båden.

    Forskerne vil blive budt varmt velkommen ombord, fortæller direktøren i Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), Esben Sverdrup-Jensen.

    De fleste almindelige mennesker og fiskere har traditionelt ikke spekuleret så meget i, om fisk havde følelser eller ej.
    Esben Sverdrup-Jensen, direktør i DPPO

    - Mange er interesserede i dyrevelfærd, og derfor håber vi selvfølgelig, at vi med projektet kan være med til at svare på nogle af de spørgsmål, som forbrugerne har i forhold til, hvordan fiskene dør, og om vi gør det så godt som muligt.

    Hos foreningen oplever man, at danskernes tanker om dyrevelfærd faktisk rækker hele vejen ud på havet.

    - Det er vigtigt for os, at man kan blive ved med at spise fisk med god samvittighed. Vi fornemmer, at der er en voksende interesse for dyrevelfærd hos forbrugerne – ikke mindst hos de unge, som vi meget gerne skulle fange, hvis vi skal sælge fisk til de danske forbrugere.

    For Dyrenes Beskyttelse giver det god mening at beskæftige sig med lige netop fiskenes følelser.

    Også selvom nogle måske mener, at fokus skulle være rettet andre steder hen i fødevareproduktionen, forklarer Nicolaj Lindeborgh.

    - Vi gør det, fordi vi synes, fisk er et område, som har brug for noget mere fokus. Der er et kæmpe potentiale her for at gøre noget godt for dyrevelfærd for rigtig mange fisk.

    - Når vi vælger særligt at kigge på de pelagiske fisk, er det fordi, vi fanger rigtig mange af dem. Det er jo enorme tal, det drejer sig om. Og vi hjælper der, hvor der er flest dyr, der kan have nogle problemer.

    Om fisk kan mærke smerte eller ej har igennem årene været et omdiskuteret emne inden for videnskaben. Men Danmarks Pelagiske Producentorganisation mener ligesom Dyrenes Beskyttelse, at forskning peger på, at fiskene kan mærke noget.

    - De fleste almindelige mennesker og fiskere har traditionelt ikke spekuleret så meget i, om fisk havde følelser eller ej, siger siger direktør Esben Sverdrup-Jensen.

    - Nu er der nogle studier, der viser, at fiskene er sensoriske dyr – at der sker noget i fisken, og at de kan føle smerte og blive forskrækket. Der er noget ny viden på bordet, som er med til at generere projektet her og det nye fokus.

    Hos Dyrenes Beskyttelse har man en formodning om, at aflivningen af fiskene ikke altid sker på en ordentlig måde.

    Og hos fiskerne er man klar til at påtage sig et ansvar for, at det sker, hvis projektets konklusioner peger i den retning.

    - Vi slår ret mange fisk ihjel hvert år. Med det følger selvfølgelig også et ansvar for, at man gør det på den mest skånsomme og humane måde. Det er vi interesserede i at få kortlagt nu med projektet her, siger Esben Sverdrup-Jensen.

  • Cykelbuddet Trine må smide sit mundbind, men regner med at beholde det: 'Det er blevet et symbol på, at man passer på'

    På Trine Kvist Willumsens cykel sidder en holder, som egentlig er beregnet til en drikkedunk. Men under coronakrisen har pladsen været optaget af en flaske med håndsprit.

    I mere end et år har 28-årige Trine Kvist Willumsen taget mundbind på, hver gang hun som cykelbud er ankommet til danskernes adresser med mad, blomster og pakker.

    Men i dag er det - ligesom for os andre - slut.

    Eller det vil sige kun i princippet, for faktisk overvejer hun at fortsætte med at bruge mundbind på arbejdet.

    - Jeg tror, jeg vil fortsætte med at cykle med det. Det er blevet en inkorporeret vane, og jeg synes, det er rart at føle, at man gør noget for at passe på hinanden, siger Trine Kvist Willumsen, der kører pakker ud til kontorer, receptioner og privatpersoner tre dage i ugen for By-Ekspressen.

    - Det fungerer lidt som et symbol i forhold til, at man er opmærksom og passer på, fortsætter hun.

    Jeg tror, jeg vil fortsætte med at cykle med det. Det er blevet en inkorporeret vane, og jeg synes, det er rart at føle, at man gør noget for at passe på hinanden.
    Trine Kvist Willumsen, cykelbud

    Hos Postnord Logistics, der består af 15 cykelbude, kommer man til at fortsætte med at opfordre budene til at bruge mundbind, når de skal levere pakker til privatpersoner.

    - Vi kommer stadig ud til folk, der viser sig at være smittede, og derfor har vi valgt at beslutte, at man skal have mundbind på, når man cykler ud til private, siger Henrik Røder, der er teamleder for Postnord Logistics cykelbude.

    - Så længe der er utrygge medarbejdere, så fortsætter vi med det, forklarer han og tilføjer, at en del af turene også går ud til udsatte ældre, der får leveret medicin.

    Hos udbringningstjenesten Wolt, der har 4000 kurérpartnere, bliver budskabet til cykelbudene, at de selv må vælge, hvorvidt de vil køre med mundbind eller ej fra i dag.

    - Vi kan ikke diktere noget, men vi sørger selvfølgelig for, at de er velinformerede, forklarer Mikkel Tofte Jørgensen, der er pressemedarbejder hos Wolt Danmark.

    Det samme kommer til at gøre sig gældende hos Hungry, hvor man samtidig oplyser, at de bude, der er tilknyttede, fortsat vil blive tilbudt gratis mundbind, så længe de ønsker det.

    Hos Bring, der leverer pakker ud, vil man også lade det være op til budene at beslutte, om de vil fortsætte med mundbind.

    - Vi har fulgt myndighedernes krav under pandemien, og dem kommer vi også til at følge nu. Det betyder, at det fra på mandag bliver frit for de ansatte, om de vil bruge det, siger Per Buus, der er direktør for E-handel og Logistik hos Bring i Danmark.

    - Så hvis nogle er mest trygge med mundbind, kan de selvfølgelig fortsætte med det, konkluderer han.

    Hos Just Eat har man endnu ikke lagt sig fast på noget endnu, så indtil videre fortsætter budene med at køre med mundbind.

    Wolt-bude må fra mandag selv afgøre, om de vil bruge mundbind eller ej, når de udfører deres arbejde. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Cykelbudet Trine Kvist Willumsen er ikke den eneste, der tøver med at droppe mundbindet, selv om det ikke længere er et krav.

    Sådan lyder vurderingen fra Eva Secher Mathiasen, der er formand for Dansk Psykolog Forening.

    - I en fase vil man helt bestemt se flere, der vælger at beholde det på, selv om de ikke behøver, siger hun.

    En af årsagerne kan blandt andet være, at folk stadig er opmærksomme på at undgå at smitte dem, der ikke kan tåle det.

    Ifølge Eva Secher Mathiasen er det dog en fase, som helt naturlig vil slutte.

    - Til jul tror jeg ikke, at man ser lige så mange med mundbind, som man gør i morgen, vurderer hun.

  • Nato-landene er klar til ny forbrødring efter kriseår. Men arven fra Trump hænger ved

    I modsætning til sin forgænger på præsidentposten, Donald Trump, bakker USA's nuværende præsident, Joe Biden, fuldt og helt op om Nato-samarbejdet. Men arven fra Trump præger fortsat forsvarsalliancen. (Foto: François Lenoir © Scanpix Denmark)

    Det var ikke ligefrem jubelbegejstring og stærkt sammenhold, der prægede optakten til det seneste Nato-topmøde i London-forstaden Watford for halvandet år siden.

    USA’s daværende præsident, Donald Trump, havde op til mødet sået alvorlig tvivl om amerikanernes opbakning til den nordatlantiske forsvarsalliance og klandret de europæiske medlemslande for at bruge alt for få penge på deres militær.

    Alle er glade over at kunne holde fest, uden at 'den mærkelig onkel' er der.
    Henrik Ø. Breitenbauch, centerleder

    På den anden side af Atlanten havde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, meget opsigtsvækkende betegnet Nato som 'hjernedød'. Det fik så hans tyrkiske kollega, præsident Recep Erdogan, til at beskylde ham for selv at være det.

    Og selvom statsminister Mette Frederiksen (S) ikke ville blande sig i ordstriden, konstaterede hun dog, at Nato-samarbejdet var noget 'udfordret'.

    Optakten til dagens Nato-topmøde i Bruxelles har været noget mere harmonisk. Det skyldes ikke mindst, at Donald Trump i begyndelsen af året blev udskiftet med Joe Biden, der i modsætning til forgængeren bakker fuldt og helt op om det internationale samarbejde.

    Præsidenten har allerede slået fast, at han vil bruge dagens møde til at genbekræfte amerikanernes opbakning til alliancen og den såkaldte artikel 5 – også kendt som musketéreden, der kort og godt betyder, at et angreb på ét medlemsland er et angreb på alle.

    - Partnerskabet mellem Europa og USA er og bliver efter min mening hjørnestenen i alt, hvad vi håber at opnå i det 21. århundrede. Præcis som vi gjorde i det 20. århundrede, udtaler Joe Biden.

    Og selvom de skal diskutere en række emner - heriblandt den voksende trussel fra Kina, Ruslands aggresive fremfærd, de sikkerhedsmæssige konsekvenser af klimaforandringerne og hvordan man kan beskytte sig mod angreb i rummet - vil mødet bære præg af, at det er det første efter Donald Trump.

    - USA er helt afgørende for sikkerheden i Europa, som Nato understøtter, og derfor var Trump traumatisk for organisationen og for den mission, alliancen har. Samtidig ramte præsident Macrons udtalelser Nato på selvtilliden, og det har præget det arbejde, som alliancen sidenhen har været igennem, lyder det fra Henrik Ø. Breitenbauch, der er centerleder for Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

    - Derfor er det her først og fremmest en ny forbrødring, og alle er glade over at kunne holde fest, uden at 'den mærkelige onkel' er der.

    Stemningen var noget anspændt ved det seneste Nato-topmøde i december 2019, hvor Donald Trump deltog som USA's præsident. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Ritzau Scanpix)

    Det betyder dog ikke, at alt i Nato nu bliver som før Donald Trump. For arven fra Trump kommer aldrig til at forsvinde, vurderer Christine Nissen, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier med særligt fokus på europæisk sikkerhed.

    Det er ikke alle, der længere er interesserede i at lægge alle deres æg i Nato-kurven, når det kommer til at sikre Europa.
    Christine Nissen, forsker ved Diis

    - Nato har været igennem en eksistentiel krise under præsident Trump, som det aldrig har oplevet før. Der er blevet sat spørgsmålstegn ved hele eksistensgrundlaget og den sikkerhedsgaranti, som de europæiske lande ellers tog for givet, og alliancen er helt klart blevet svækket, siger hun og fortsætter:

    - Selvom der ikke er nogen tvivl om, at både USA og de europæiske lande rigtig gerne vil have tingene til at glide under topmødet – og jeg er sikker på, at det bliver rigtig positivt – så ligger frygten stadigvæk i baghovedet.

    De europæiske medlemslande har da også brugt de seneste år på at styre det europæiske ben af alliancen. Men også i EU-regi, hvor der er kommet et større fokus på at udvikle forsvarssamarbejdet.

    - Det er ikke alle, der længere er interesserede i at lægge alle deres æg i Nato-kurven, når det kommer til at sikre Europa, siger Christine Nissen.

    Derudover er Joe Biden også grundlæggende enig med Donald Trump i, at de europæiske medlemslande bruger for få penge på deres forsvar.

    Alliancens målsætning er, at landene skal bruge mindst to procent af deres bruttonationalprodukt (bnp) på forsvaret. Men ifølge den seneste Nato-opgørelse er det blot 10 af de 30 medlemslande, heriblandt USA, der gør det.

    Danmark bruger eksempelvis kun 1,41 procent af sit bnp på forsvaret, og Joe Biden kommer også selv under topmødet til at gentage, at det ikke er godt nok.

    Ved siden af det har de skiftende amerikanske regeringer i de seneste årtier valgt at fjerne deres politiske fokus fra Europa for i stedet at rette blikket mod Asien.

    Og spørger man Joe Biden, er Kina lige nu den største udfordrer for både USA og resten af den vestlige verden, og derfor håber han, at han kan få de europæiske lande til at bakke op om den kurs.

    - Vi har set, hvordan Europa og USA i højere grad har forskellige interesseområder, når det kommer til sikkerhedspolitikken. Senest med Afghanistan, hvor præsident Biden har meddelt, at han vil trække de amerikanske tropper hjem. Hvor Europa hidtil har været noget mere neutral over for Kina, er de fleste europæiske lande nu begyndt at se på kineserne på en helt anden måde, og derfor begynder amerikanerne og europæerne så småt at nærme sig hinanden på det punkt, siger Christine Nissen.

    I sidste uge var Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på besøg i Det Hvide Hus for at mødes med præsident Joe Biden. (Foto: Mandel NGAN © Ritzau Scanpix)

    Topmødet går i gang klokken 13.00 i Bruxelles, og på grund af coronapandemien bliver det et noget kortere og mere kompakt møde end normalt.

    Planen er, at stats- og regeringscheferne skal blive enige om en 2030-plan samt sætte gang i arbejdet med et nyt strategisk koncept, der gerne skal være færdigt næste år. Her skal medlemslandene blive enige om, hvad de skal fokusere på i de kommende år.

    Det globale trusselsbillede er nemlig blevet noget mere uforudsigeligt og komplekst i de senere år – ikke mindst på grund af Kina, der ikke altid spiller efter de gængse globale regler. Og frygten for eksempelvis cyberangreb og angreb på satellitter ude i rummet er kun vokset.

    Det er en skræmmende udsigt at skulle stå med ansvaret alene, for erfaringen viser, at det vil de europæiske lande desværre ikke vil kunne klare.
    Henrik Ø. Breitenbauch, centerleder

    - Hvert tiende år plejer man at genfortolke, hvad Nato-traktaten betyder, og der er et presserende behov for at gøre det igen. For hvad vil det rent faktisk sige at have en alliance i en tid, hvor både Kina og Rusland skaber problemer ude i verden? Og hvordan sikrer man, at der bliver investeret tilstrækkeligt i ny, avanceret militærteknologi, så landene kan bevare deres militære forspring? Den diskussion tør man godt at tage nu, hvor Joe Biden har overtaget præsidentposten, siger Henrik Ø. Breitenbauch.

    Men der er også en frygt blandt de europæiske medlemslande for, at amerikanerne endnu engang kan true med at vende samarbejdet ryggen. Og det vil ifølge Henrik Ø. Breitenbauch være "en katastrofe af ufattelige dimensioner for europæerne, hvis USA falder tilbage i en lang periode med en Trump-agtig regering og ikke længere kan være sammenhængskraften."

    - Europa vil gå op i limningen, og balterne og store dele af Østeuropa vil blive underlagt uønsket russisk indflydelse. Det er en skræmmende udsigt at skulle stå med ansvaret alene, for erfaringen viser, at det vil de europæiske lande desværre ikke vil kunne klare, siger han.

  • Nu bliver det varmt: Senere på ugen kan vi nå op på 32 grader

    Torsdag, fredag og lørdag kan vi forvente temperaturer på op til xxx grader. (Foto: Helle Arensbak © Ritzau Scanpix)

    Elsker du sommervarme, så kan du glæde dig til slutningen af ugen.

    - I ugens første tre dage ser det ud til at blive rimelig almindeligt sommervejr, siger DR's meteorolog Søren Vallentin Jacobsen om begyndelsen af ugen, hvor vi får mellem 20 og 23 grader.

    Torsdag stiger temperaturen så til 30 grader, og fredag bliver det endnu varmere med en prognose på helt op til 32 grader.

    De varmeste temperaturer kommer i Sydvestjylland.

    Og man skal huske at passe på både solen og varmen, siger Søren Vallentin Jacobsen.

    - Når det er meget varmt, er det en god idé ikke at ligge og stege mellem klokken 13 og 16 – i de 3 timer ankommer halvdelen af al UV stråling.

    Bevæger man sig alligevel ud i sommervarmen, eller får man glæden af varmen på arbejde eller i en overophedet lejlighed, skal man sørge for at have vand inden for rækkevidde.

    Og det er en god idé at tage den så meget med ro som muligt.

    Det varme vejr får formentlig badegæsterne til at flokkes til strandene. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

    Vælger man at nyde sommervejret på stranden, kan man nogle steder i landet efterhånden få glæde af lidt lunere badevandstemperaturer.

    Badevandet er varmest i Nakskov, hvor det søndag er målt til 21,5 grader. Både i Korsør og Lemvig er vandet over 19 grader varmt.

    Det er en del koldere i Nord- og Sønderjylland, hvor der er målt vandtemperaturer på 13,1 og 14,6 grader.

    Du har måske lagt mærke til, at juni-vejret har været ganske fint indtil videre.

    Men der er altså ikke tale om exceptionelt godt vejr i forhold til, hvad vi normalt ser i første halvdel af juni.

    Måneden er slet ikke exceptionel varm i år, siger Søren Vallentin Jacobsen.

    Til gengæld er det kun anden gang i de seneste ti år, at vi – formentlig – kommer over de 30 grader i juni. Sidste gang var i 2019.

    - 30 grader i skyggen i juni måned er ikke hverdagskost. Det er slet ikke hver dag, vi får det.

    Og det er også meget blandet, om man ser mod det varme vejr med glæde eller ej.

    For nogle mennesker er meget høje temperaturer nemlig forbundet med ubehag og dårlig nattesøvn.

    - 30 grader i skyggen er altså meget varmt. Og der er en del mennesker, der ikke synes, den form for varme er rar, siger Søren Vallentin Jacobsen.

    Den pludselige varme kan også risikere at give noget torden, selvom det ikke er noget, man kan se i målingerne lige nu.

    - Så varmt vejr kommer typisk med noget torden. Det er noget, vi holder øje med.

  • Finsk profil om Eriksen: 'Hvordan kommer man videre herfra?'

    Den finske midtbanespiller Tim Sparv var på banen, da Christian Eriksen i lørdags kollapsede.

    I et opslag på Instagram fra i aftes reflekterer han over den voldsomme oplevelse.

    - Hvordan kommer man videre herfra? Burde man komme videre? Jeg er sikker på, at vi alle sov elendigt efter gårsdagens kamp. Lige meget om du så det på banen, fra tribunerne eller hjemme foran tv'et, så er det et øjeblik, man aldrig glemmer. Livet føltes skrøbeligt. Usikkert. Kort.

    - Når alt kommer til alt, er det bare fodbold. Det vigtigste er, at to børn stadig har deres far, og Sabrina har sin mand. En familie genforenet. Det er det vigtigste, skriver Tim Sparv, der spillede i FC Midtjylland fra 2014-2020.

  • I dag vinker vi farvel til en række coronarestriktioner

    Det er mandag den 14. juni, og det betyder, at en række coronarestriktioner ophæves som led i den gradvise genåbning af Danmark.

    Det betyder blandt andet, at kravet om mundbind eller visir fjernes alle steder undtagen i offentlig transport, når man står oprejst.

    Derudover fjernes kravet om coronapas på blandt andet biblioteker og ved fritids- og foreningsaktiviteter såsom aftenskoler, ligesom skoler og uddannelsesinstitutioner må vende tilbage til en normal hverdag.

  • JP: Hospitaler venter på nye retningslinjer og kræver stadig mundbind

    Opdateret klokken 08.05: Sundhedsstyrelsen melder her til morgen, at de allerede lørdag sendte retningslinjerne.

    Mandag morgen kan man droppe mundbundet stort set alle de steder, det før var et krav.

    Men på hospitalerne har de stadig ikke fået nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen om, hvordan de skal forholde sig til de nye regler om mundbind. Derfor vil der på flere af landets hospitaler stadig være krav om mundbind, skriver Jyllands-Posten, der har talt med fire af landets universitetshospitaler.

    - Vi afventer at høre fra Sundhedsstyrelsen, om de ændrede regler for mundbind også gælder på sygehuse og i resten af sundhedsvæsenet. Vi håber på jeres forståelse og vil naturligvis ændre reglerne i det øjeblik, vi får besked om det, skriver Odense Universitetshospital på Facebook.

  • Holland tager første EM-sejr trods ukrainsk drømmemål

    Det hollandske fodboldlandshold slog her til aften Ukraine i EM-slutrundens hidtil mest målrige opgør. Ved pausen var stillingen 0-0, men det blev der i den grad lavet om på i anden halvleg.

    Blot et kvarter efter pausen havde de orangeklædte hollændere nemlig allerede scoret to gange, og i et stykke tid lignede det også, at 2-0-stillingen ville blive kampens slutresultat. Men i det 75. minut gav Andriy Yarmolenko håb til det ukrainske landshold, da han fra lang afstand scorede et vaskeægte drømmemål.

    Og så spirrede håbet hos ukrainerne, der fire minutter senere udnyttede overtaget til at udligne hollændernes føring til 2-2.

    Men ligesom man troede, at kampen skulle ende uafgjort, dukkede den hollandske højreback Denzel Dumfries op på en dødbold og pandede bolden i mål til 3-2, hvilket også blev kampens slutstilling.

    Du kan se Andriy Yarmolenkos mål i videoen herunder, og de resterende af kampens mål kan du se her.

  • Norge får 400.000 færre vaccinedoser i juli: 'Pfizer prioriterer nu andre markeder end EU'

    Norge får 400.000 færre vaccinedoser mod covid-19, end den norske sundhedsstyrelse havde regnet med.

    - Pfizer prioriterer nu andre markeder end EU, siger den norske sundhedsminister, Bent Høie, til norske VG.

    Han understreger dog, at der ikke er tale om et brud på den aftale, der er indgået mellem EU og Pfizer. Men styrelsen havde regnet med at få samme leverancer i juli som i juni.

    Men ifølge Pfizer er det ingen overraskelse, at de får leveret færre doser i juli.

    Det er uheldigt, at der er skabt et indtryk af, at Pfizer reducerer leverancerne, når vi faktisk leverer som aftalt, siger Pfizers kommunikationschef i Norge, Joachim Henriksen.

  • DBU holder presseseance med Schmeichel og Braithwaite klokken 9.40 i morgen

    I morgen formiddag bliver det muligt at høre tre af spillerne på det danske fodboldlandshold sætte ord på landsholdets tilstand efter Christian Eriksens kollaps på banen i går.

    Landsholdet holder nemlig pressebriefing i morgen klokken 9.40, hvor der for første gang efter episoden vil være spillere, der stiller op til interview. Det viser DBU's kalender over presseaktiviteter.

    Det bliver målmand Kasper Schmeichel og offensivspilleren Martin Braithwaite og en spiller mere, der endnu ikke er sat navn på, der kommer til at give interviews.

    Vi sender seancen på DR1 og her på DR.dk i morgen fra klokken 9.30.

  • Norsk forsvarsminister: Ingen tegn på, at USA har spioneret mod norske politikere gennem danske kabler

    Der er ingen indikationer på, at USA har spioneret mod norske politikere.

    Sådan lyder det fra Norges forsvarsminister, Frank Bakke-Jensen, i en mail til norske NRK. Udmeldingen kommer efter DR's afsløring af, at Forsvarets Efterretningstjeneste i en årrække lod USA spionere mod toppolitikere og embedsfolk i Tyskland, Sverige, Norge og Frankrig gennem danske internetkabler.

    - Det er alvorlige påstande, som regeringen ser på med største alvor. Baseret på det, vi nu ved, ser det ikke ud som om, der har været rettet aktivitet mod norske politikere, lyder det fra den norske forsvarsminister.

  • Børn kan se videoer af Christian Eriksens kollaps på TikTok: 'Det har slet ikke noget at gøre på sådan en platform'

    Det sociale medie Tiktok, der er kendt for dansevideoer, var blandt sponsorerne til gårsdagens EM-kamp mellem Danmark og Finland. (Foto: Wolfgang Rattay / POOL © Ritzau Scanpix)

    Med et par klik i den populære app TikTok kan man blive konfronteret med stribevis af videoklip af Christian Eriksen, der falder om og efterfølgende får livreddende førstehjælp.

    TikTok har et enormt moralsk ansvar her. De tjener jo penge på, at deres indhold bliver spredt. Det sker endda til en fodboldkamp, hvor TikTok reklamerer på stadion.
    Ask Hesby Krogh, næstformand i Digitalt Ansvar

    Det er voldsomme billeder. Især for børn, som udgør en stor del af brugerne på appen.

    - Når man helt uden varsel som barn, og især som ungt barn, får smækket sådan nogle billeder op i hovedet, så kan man altså godt blive forskrækket. Og børn kan også blive forvirrede, for i noget af billedmaterialet ser han ret livløs ud, og det er ubehageligt for et barn, siger Ane Lemche, der er psykolog i Red Barnet.

    Landsholdslæge Morten Boesen har søndag bekræftet, at Christian Eriksen fik hjertestop og måtte genoplives.

    BBC, Viaplay og NRK, der sendte live fra gårsdagens kamp, har fået kritik for ikke at skifte væk fra de voldsomme billeder hurtigt nok og har senere måttet beklage, at de bragte dem.

    Men nu kan TikTok-brugere altså se hele seancen igen og igen i flere videoer, som ligger frit tilgængelige i appen. Det sker samtidigt med, at TikTok er officiel sponsor på EM 2021.

    Efter DR's henvendelse har TikTok lagt advarsler på videoerne, hvor der står, at der er tale om følsomt indhold, skriver de i et skriftligt svar til DR Nyheder.

    - Vi ønsker Christian Eriksen en hurtig bedring. I overensstemmelse med vores retningslinjer arbejder vi på at reducere, hvor nemt man kan finde indhold, der kan være forstyrrende eller chokerende for det generelle publikum. Derfor omdirigerer vi søgninger, begrænser distributionen på brugernes personlige sider og gør brug af advarsler over lignende videoer for at reducere uventet visning af lignende indhold.

    Det var et dybt berørt dansk landshold, der lørdag var vidne til Christian Eriksens kollaps i Parken. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Ane Lemche er meget kritisk over for, at der ligger videoer af Christian Eriksens kollaps på sociale medier.

    - Det har slet ikke noget at gøre på sådan en platform i det hele taget, og det skal tages ned, siger hun.

    Og det er en skærpende omstændighed, at TikTok er et medie, som mange børn bruger.

    Egentlig er der en aldersgrænse på 13 år, men den er til at komme udenom, da du ikke skal bevise, at du er over 13 år.

    I Danmark bruger næsten halvdelen af børn mellem 9 og 14 år TikTok dagligt eller næsten dagligt, viser en analyse fra DR Medieforskning.

    - Der ligger et moralsk ansvar hos TikTok. Børn går ind på TikTok for at se sjove danse, og de skal ikke se billeder af en mand, der kollapser og har det dårligt.

    Hos Digitalt Ansvar, der er en interesseorganisation, der arbejder med digitale udfordringer, er man langt fra overraskede over, at billederne af de voldsomme begivenheder har ramt TikTok.

    Ask Hesby Krogh fra Digitalt Ansvar mener, at videoerne at Christian Eriksen skal fjernes, uanset om de bryder loven eller ej. (© (c) privatfoto)

    - Jeg er ikke overrasket. Vi ser jo ofte de her problemstillinger med for eksempel deling af intime billeder eller selvskade, forklarer Ask Hesby Krogh, der er næstformand i organisationen.

    Både deling af intime billeder og selvskade ofte vil være på kant med loven. Selvom det samme ikke skulle gøre sig gældende med billederne af Christian Eriksen i græsset, så mener Ask Hesby Krogh, at det kinesiske medie har et stort ansvar.

    - TikTok har et enormt moralsk ansvar her. De tjener jo penge på, at deres indhold bliver spredt. Det sker endda til en fodboldkamp, hvor TikTok reklamerer på stadion, siger han.

    Det er jo godt, at barnet går til dig som forælder. Men indskærp, at billederne ikke skal opsøges eller deles.
    Ane Lemche, psykolog i Red Barnet

    Derfor ønsker organisationen også en lovgivning, der i højere grad holder de store sociale medier i ørerne.

    - Man skal nemt og enkelt kunne anmelde indhold via sit NemID, og så skal man have det fjernet i løbet af 24 timer, hvis det er klart ulovligt. Og syv dage, hvis det ikke er klart ulovligt, siger Ask Hesby Krogh og henviser til tysk lovgivning, hvor medier risikerer bøder, hvis de ikke inden for bestemte frister sletter ulovligt indhold.

    - Hvad er det værste, der kan ske? Det er, at de ikke længere vil være i Danmark, hvis vi via lovgivning stiller skarpere krav.

    Og mener du, at der ville være stor skade sket, hvis vi ikke havde TikTok i Danmark?

    - Nej, det mener jeg ikke. Jeg tror, at der bare ville komme en ny udbyder, der kan varetage administrationen af dette her indhold ordentligt, siger Ask Hesby Krogh.

    Er man som forælder bekymret for, om ens børn har set videoerne på sociale medier, eller så de måske nogle ubehagelige billeder under kampen i går, så er det vigtigt at få snakket om det.

    - Det er ubehagelige billeder, men det er også private billeder. Det er en privat omstændighed, at nogen pludselig får det dårligt, og det er faktisk en ekstra grund til at sige til sine børn, at de ikke skal opsøge billederne og slet ikke dele dem. For det er faktisk ikke deres til at dele, og det har han ikke bedt om eller givet lov til, suger Ane Lemche.

    Man skal dog huske, at man ikke skal skælde barnet ud for at have set eller delt videoer af hændelsen på sociale medier.

    - Det er jo godt, at barnet går til dig som forælder. Men indskærp, at billederne ikke skal opsøges eller deles. Barnet kan have brug for at blive beroliget om, at Christian Eriksen får god hjælp og ser ud til at have det bedre, siger hun.

    Ane Lemche anbefaler, at børn eller unge, der måske har set eller delt videoerne, finder en voksen, de stoler på og snakker om det.

    - Hvis man ikke har en voksen hos sig, og det er der jo nogle børn, der ikke har, så kan man altid ringe ind til børnetelefonen. For man skal ikke sidde og have set sådan nogle voldsomme billeder og så ikke have nogen at snakke med.

    Artiklen er opdateret 22.30 med svar fra TikTok.

  • Netanyahu mister magten - Nu overtager 'den mest mærkværdige regeringskoalition i Israels historie'

    Benjamin Netanyahu mistede her til aften sin post som premierminister, da en ny samlingsregering blev godkendt. (Foto: Ronen Zvulun © Ritzau Scanpix)

    Benjamin Netanyahu, den længst siddende premierminister i Israels historie, skal udskiftes.

    Det står klart, efter et papirtyndt flertal på 60 medlemmer af det israelske parlament, Knesset, for kort tid siden godkendte oppositionens bud på en ny regering. 59 stemte imod.

    Dermed er højrenationalisten Naftali Bennett Israels nye premierminister. Ham vender vi tilbage til.

    Israels nye regeringskoalition består af otte partier, der spænder fra yderste venstrefløj til længst mod højre. Den strittende koalition er uenig på en lang række punkter, men har forenet sig om deres ønske om at vælte Benjamin Netanyahu som premierminister.

    Det betyder, at de i dag kunne gøre en ende på 12 år med Netanyahu ved magten efter fire valg på to år.

    Men spørgsmålet er, hvor meget en så bred regering kan blive enig om, og hvor længe den kan holde, siger DR's mellemøstkorrespondent.

    Bølgerne gik til tider højt under dagens debat, og flere parlamentarikere blev smidt ud af salen for at afbryde Naftali Bennett:

    Ifølge rotationsaftalen, som koalitionen har indgået, så skal Naftali Bennett være premierminister i to år, mens centrumpolitikeren Yair Lapid bliver udenrigsminister. Efter to år skal Yair Lapid så overtage premierministerposten, hvorefter Bennett bliver indenrigsminister, skriver den israelske avis Haaretz.

    Lapids sekulære midterparti, Yesh Atid, blev det andetstørste ved valget i marts, og han har været en drivende kraft i at samle koalitionen mod Netanyahu, som tilhører Likud-partiet, som blev valgets største, men ikke formåede at finde de nødvendige 60 mandater.

    Jerusalem-indbyggeren Sharon Slakman glæder sig til udsigten til en ny regering:

    Efter ugers forhandlinger - og en lang debat i Knesset i dag - lykkedes det her til aften for oppositionen at fremvise de nødvendige mandater.

    Nu er der udsigt til en ny og ganske iøjnefaldende israelsk regering, lyder det fra DR's mellemøstkorrespondent, Michael S. Lund.

    - Det er den mest mærkværdige og umage regeringskoalition i Israels historie, siger han.

    - Den går jo helt fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj og som noget helt nyt og historisk, så er der et arabisk-islamisk parti med i koalitionen, hvilket aldrig er set før, siger Michael S. Lund.

    - Så det er en meget usædvanlig regering, og det er samtidig en regering, der vil få svært ved at tage store beslutninger, fordi den stikker i så mange retninger, siger han.

    - Og så det er en regering, hvor det ikke er helt usandsynligt, at den ikke holder specielt længe, siger korrespondenten, der peger på, at målet om at afsætte Netanyahu er den eneste grund til, at partierne har fundet sammen.

    De store interne uenigheder mellem regeringspartierne betyder, at der ikke er udsigt til en regering, der rykker meget ved de store spørgsmål i israelsk politik. Så som fredsforhandlinger og forholdet til palæstinenserne, siger Michael S. Lund.

    Men flere israelere ser positivt på, at der kan komme et opgør med den hårde opdeling mellem Israels højre- og venstrefløj, når der bliver sammensat så bred en regering.

    - Det bliver absolut ikke nemt, men det er noget, som giver nogle israelere håb om, at man kan forsøge at samarbejde mere over fløjene i israelsk politik, siger korrespondenten.

    Han peger på, at genopretningen efter coronakrisen kan være et oplagt sted for den nye regering at starte.

    2.000 demonstranter deltog i går ved "Ciao Bibi" foran den afgående premierministers bolig. En af dem var Michel Ranon, der er glad for Netanyahus afgang, selv om koalitionen ikke er hendes kop te:

    71-årige Benjamin Netanyahu blev premierminister for første gang i 1996, hvor han sad på posten i tre år. I 2009 genvandt han magten og holdt altså på den i 12 år frem til i dag.

    Det har været en hård opgave i de senere år, hvor han er blevet anklaget for korruption og har været i gennem fire valg på to år.

    Han erstattes nu af Naftali Bennett, der var stabschef for Netanyahu fra 2006 til 2008. Derudover er han it-millionær, har været medlem af de israelske specialstyrker og var landets yngste forsvarsminister.

    Og når det gælder forholdet til palæstinenserne, så tilhører han den yderste højrefløj, siger Michael S. Lund.

    - Han har sagt direkte, at han ikke vil have en palæstinensisk stat, og at der skal bygges flere bosættelser. Så på den måde er han en rød klud i ansigtet på mange palæstinensere og arabiske israelere, siger korrespondenten.

    Og så er han manden, der ved hjælp af "godt politisk håndværk" er blevet premierminister, selv om hans parti kun har seks mandater, ved at sige nej til Netanyahu og levere de afgørende mandater til oppositionen.

    Michael S. Lund peger på, at Bennett er et godt billede på, hvorfor den umage regering har kunnet finde sammen. Han har tidligere været støtte af Netanyahu, men har følt sig kørt ud på et sidespor af den magtfulde premierminister.

    Og han er ikke alene. Flere af partierne i koalitionen er ledet af tidligere Netanyahu-allierede, som er røget uklar med premierministeren, fordi de føler, at han har stukket dem i ryggen flere gange i deres politiske liv, siger Michael S. Lund.

    Benjamin Netanyahu har kaldt den nye regering en "farlig koalition med svindel og overgivelse", som han "meget hurtigt vil vælte". (Foto: Emmanuel Dunand © Ritzau Scanpix)

    - Så det er lidt en regering, der kommer i stand på grund af Netanyahus måde at drive magtpolitik på. Han har skabt sig rigtig mange fjender - også blandt de partier, der i virkeligheden bør støtte ham.

    - Nogle af partierne, der går med i denne regering, har ikke de store problemer med hans politik, det er simpelthen hans person, de ikke kan klare. Og så selvfølgelig også sagerne omkring ham, siger korrespondenten med henvisning til Netanyahus tre verserende retssager om korruption og embedsmisbrug.

    Yair Lapids beslutning om at starte som udenrigsminister er risikabel, siger Michael S. Lund.

    - Men har simpelthen valgt at sige, at det er den eneste chance for at få Netanyahu fra magten.

    Dermed har han påført Israels længst siddende premierminister "et kæmpe nederlag", og Netanyahu har nu udsigt til at skulle være oppositionspolitiker efter 12 år i træk som premierminister.

    - Han har om nogen tegnet Israel de seneste mange år, og nu kan han så se frem til at være almindeligt parlamentsmedlem, og så bruge resten af sin tid på at gå i retten angående sagerne mod ham, påpeger korrespondenten.

    Men det er for tidligt at dømme ham ude, siger han.

    - Han vil sidde og håbe på, at denne regering falder fra hinanden så hurtigt som muligt, og det er der altså en stor chance for, at den gør, fordi den er så umage.

    Sker det, kan der komme et nyt valg relativt snart, og så vil Nethanyahu kunne angribe højrefløjen for at have begået løftebrud ved at indgå i et regeringssamarbejde med venstrefløjen og et arabisk parti, siger Michael S. Lund.

    - Så hvis regeringen falder, tror jeg, at vi kan være sikre på, at Netanyahu vil forsøge at gøre comeback.

  • Alle taler om komikers nye Netflix-show: 'Det er et af de mest vellykkede'

    Bo Burnham startede på YouTube som 16-årig og har nu som 30-årig allerede været vidt omkring i sin karriere. Seneste skud på Burnham-stammen er Netflix-showet 'Inside', hvor han har optaget alt i sit eget hjem. (© Netflix)

    Jeg har altid syntes, at den amerikanske komiker Bo Burnham var super creepy.

    Altså på en nuttet, forstadsagtig måde. Lidt for ung, for køn og for glat til at være så dygtig, som han er. Han ligner lidt en blanding mellem Justin Bieber og James Van Der Beek, og hans shows er en blanding mellem ironiske jokes om sig selv og musikalske sketches på tværs af genrer.

    Han startede på YouTube som 16-årig, men har siden udgivet en række musikalske standup-shows på Comedy Central og Netflix. Lige nu er han midt i sit store folkelige gennembrud med sit nye comedyshow 'Inside' og som Cassies kæreste Ryan i 'A Promising Young Woman'.

    Sjovt nok kæmper han i begge roller mere åbenlyst mod sin egen creepiness end nogensinde.

    De ældre amerikanske komikere har også undret sig også over, hvad det er med Bo Burnham.

    I en gruppediskussion om humor efter hans første show, 'Words Words Words', sidder han som 20-årig med ikoner som Marc Maron, Ray Romano og Garry Shandling, der alle er flere årtier ældre. De prøver at finde ud af, hvad der er galt med ham, siden han kan være så sjov og talentfuld, så tidligt. Men Burnham kan ikke selv komme på noget sygt fra sin opvækst. Tværtimod.

    - Jeg har altid følt misundelse på de problemer, som de rigtige komikere på comedyklubberne havde. Jeg følte mig ikke ægte, fordi alt hvad jeg har opnået, har jeg opnået på trods af … intet. Jeg har haft folk, der har klappet mig på skulderen fra dag ét, siger han til dem.

    Det er svært at tale om, hvordan man kan være priviligeret og plaget på samme tid. Jeg tror ikke, at vi har et sprog for det endnu. Men Bo Burnham gør, hvad han kan for at formulere det. Og fremstiller sig selv som creepy på vejen.

    Vi har kigget på Burnhams seneste show.

    Robert Pickering Burnham, som der står på Bo Burnhams fødselsattest, er 30 år gammel og født i Massachusetts i USA. (© Netflix)

    Burnhams nye show 'Inside' er ikke et standup-show som hans to tidligere 'what.' og 'Make Happy', der begge blev fremført på store scener med publikum.

    Her er han isoleret i et enkelt rum, og han filmer og klipper alt selv. Hans skæg er i varierende grader af langt og tyndt og ligner mest af alt forskellige slags kønsbehåring.

    Ledninger, kameraer, lamper og mikrofoner flyder ud over det hele. På en måde føler vi os helt med inde bag facaden og tolker det i første omgang som en oprigtig corona-situation. Den eneste måde Burnham kan lave et show på, nu hvor han ikke kan optræde live.

    Men det giver sjovt nok ikke nogen blivende følelse af ægthed. Showet føles i stigende grad som en vanvittig YouTube-kanal på autoplay, hvor algoritmen er gået bananas.

    Hver gang han siger noget, der lader til at være sandt, afbryder han sig selv med en sang eller et brat klip.

    På et tidspunkt synger han en jazzet sang om urimelige vilkår for praktikanter, som han bagefter laver en reaktionsvideo til. Derefter laver han en reaktionsvideo til reaktionsvideoen. Det fortsætter, indtil der er fem skærmbilleder oveni hinanden. Selvom der er glimt af tilsyneladende ægte skamfuld selvbevidsthed over at være fanget i et univers, hvor alt handler om ham selv, bliver det hurtig opløst i lag-på-lag-tilgangen.

    Bo Burnham har skrevet og instrueret coming-of-age-komedien 'Eight Grade' fra 2018, som fik stor ros fra anmelderne. (© Netflix)

    Et yndlingsøjeblik i 'Inside' er en parodi på en Twitch-streamer, hvor han skal spille computerspillet 'Inside' for første gang. Men det er ikke det kendte danske indie-spil af samme navn. Det er et spil, hvor man spiller Bo Burnham fanget i et rum, hvor han kun kan trykke A for at græde eller X for at spille klaver. Og selvom det gør spilfiguren Burnham glad at spille på klaveret, er det eneste, han kan gøre bagefter, at trykke A for at græde igen.

    - Det giver mig sådan lidt 'Death Stranding'-vibes, fordi det er fucking kedeligt. Men det er vist meningen, tror jeg, siger gameren Burnham.

    Der er masser af ekstremt rammende og catchy sange: En folket sang om at google uvirkelighedsfornemmelser ('There it is again (that funny feeling)'), en energisk, stressende polka om internettet ('Could I interest you in everything all of the time?'), og en discosang om at føle sig klam, fordi man ikke orker at gå i bad ('Ladies, are you feeling like shit? Fellas, are you feeling like shit?').

    Den fragmenterede form og de insisterende forsøg på at vise os alt på én gang er på den ene side det, der gør 'Inside' til et af de mest vellykkede corona-værker.

    Samtidig er det endnu mere løsrevet fra den konkrete virkelighed end vores egen Bisses smukt skramlede 'Cobid-20'-projekt. Det er ikke tilfældigt, at sygdommen ikke bliver nævnt med et ord i 'Inside'.

    Det er ikke et show om at være fanget i et hus under en specifik pandemi i 2021, så meget som det er et show om at være fanget i sit eget hoved.

    Bo Burnham har udviklet alt i 'Inside' selv, og alt er optaget i hans eget hjem. Sangene fra showet er netop udkommet som album under navne 'Inside (The Songs)'. (© Netflix)

    Det viser mig også, hvad det er, jeg har følt, der var creepy ved figuren Bo Burnham: Der er ingenting bag facaden.

    Lige meget hvor tæt på vi kommer på hans grimme skæg, og hvor meget han prøver at lukke os ind over det hele, finder vi ikke andet end flere facader. Flere figurer, der også alle sammen er Bo Burnham. Flere parodier på forskellige facetter af verdens kedeligste, mest generiske, creepy, flinke, hvide fyr.

    Det vi plejede at kalde en svigermors drøm, eller som Lars Mikkelsen kalder Morten Hee i 'Herrens Veje'; "en sødmælksdreng". Ham der altid har opført sig pænt, passet ind.

    Bo Burnham er en sødmælksdreng på amfetamin (som offentlig figur, forstås, jeg kender ham jo ikke personligt.

    For det er svært ikke at se 'Inside' i samspil med filmen 'A Promising Young Woman', hvor de har castet flinkfyrs-skuespillere til at spille creeps. I den film spiller Bo Burnham hovedpersonen Cassies kæreste, Ryan, og bliver på den måde positioneret som kongen af nice guys. Men i filmens kontekst – der handler om, hvordan fyre, der opfatter sig selv som gode, ofte er klar til at begå og tolerere overgreb – er det en tvivlsom ære. De romantiske scener kommer til at virke som en parodi på en rom-com og ja … super creepy.

    Som 30-årig har han lavet fire standup-specials. Han er lykkedes som komiker, musiker, skuespiller, instruktør, manuskriptforfatter og digter. Han har skrevet og instrueret den virkelig fine 'Eight Grade'. Han har lavet et tv-show. Hans videoer på YouTube er samlet blevet set over 300 millioner gange og han har sågar udgivet digtsamlingen 'Egghead'.

    Han begynder at ligne én, der leder efter en stopklods.

    'Bo Burnham: Inside' kan ses på Netflix.

    'A Promising Young Woman' kan ses i biograferne.

  • Er den næste store trend kjoler og nederdele til mænd? Kendte tøjmærker gør op med mande- og kvindetøj

    Den britiske popstjerne Harry Styles fik med sit Vogue-cover sidste år for alvor sparket til snakken om mænd i kjoler. (Foto: Guerin Charles/ABACA © Guerin Charles/ABACA)

    Kjole, nederdel eller bukser? Øreringe og højhælede sko?

    Spørgsmål som disse melder sig ofte foran garderobeskabet. Snart er de måske relevante for endnu flere af os.

    Flere modehuse lancerer i hvert fald kollektioner, der gør med op med med de traditionelle opfattelser af køn. Det vil sige, at dét, der traditionelt betegnes som kvinde- og mandetøj, nu i højere grad er tiltænkt alle.

    Det gælder for Gucci, der sidste år præsenterede en såkaldt flydende sektion på deres website ved navn MX. Marc Jacobs' polyseksuelle kollektion Heaven er for "piger, som er drenge og drenge, som er piger og dem, som er ingen af delene". Og også Stella McCartneys linje Shared er kønsneutral.

    The New York Times skriver i denne uge, at kønssudtrykket i moden er blevet så flydende, at det nu er på vej ind i sin næste fase – hvor man kommer til at se flere og flere mænd i kjole og nederdel. Og amerikanske CNBC skriver om, hvordan flere tøjforhandlere arbejder på at imødekomme den stigende efterspørgsel efter tøj til personer, der ikke ikke definerer garderoben efter, hvad der traditionelt bæres af en mand eller kvinde.

    Det samme gør sig gældende for det danske modehus Baum und Pferdgarten, der ofte har haft modeller med flydende kønsudtryk på catwalken.

    - Det, der er rigtig vigtigt for os, er, at vi laver tøj til mennesker. Derfor går vi meget lidt op i køn, når vi arbejder med mennesker, siger Christian Hansen, der er kommunikationsdirektør hos Baum und Pferdgarten.

    Ifølge Christian Hansen er størstedelen af Baum und Pferdgartens kunder "mennesker, der ser sig selv som kvinder". Men også mænd køber tøjet, og faktisk er 17 procent af salget i deres onlinebutik til mænd. Den andel af blevet fordoblet på to år.

    - Hvis det fortsætter sådan, er halvdelen af vores kunder jo snart mænd, siger Christian Hansen.

    • Udpluk fra Baum und Pferdgartens forårs- og sommerkollektion 2021. (Foto: Baum Und Pferdgarten via Bestima © Baum Und Pferdgarten via Bestimage)
    • Udpluk fra Baum und Pferdgartens forårs- og sommerkollektion 2021. (Foto: Baum Und Pferdgarten via Bestima © Baum Und Pferdgarten via Bestimage)
    • Udpluk fra Baum und Pferdgartens forårs- og sommerkollektion 2021. (Foto: Baum Und Pferdgarten via Bestima © Baum Und Pferdgarten via Bestimage)
    1 / 3

    Christian Hansen går også selv i tøj fra Baum und Pferdgarten, selvom "jeg er ciskønnet. Jeg er bøsse, men mand", som han siger. Det er blandt andet veste, frakker og t-shirts, han køber – ligesom mange andre mandlige kunder.

    Baum und Pferdgartens interesse for tøj, der henvender sig til alle køn, er ifølge Christian Hansen skærpet:

    - Vi har haft dette fokus længe. Men de sidste par år med Black Lives Matter og MeToo og fokus på køn, identitet og race har skubbet til, at vi har fået et øget fokus på det.

    Det kan konkret ses på, hvilke størrelser tøjet fra Baum und Pferdgarten bliver produceret i.

    - Typisk er mænd større end kvinder, så noget tøj kommer til ikke at være særlig velegnet til mænd. Det meste af vores tøj stopper ved størrelse XL, men vi kan godt finde på at gå op til XXL eller XXXL med nogle kategorier, så flere mennesker kan være med, siger Christian Hansen.

    Samme toner lyder fra Stine Goya, der står bag det danske mærke af samme navn:

    - Vi designer ikke tøj med tanke på en bestemt personlighed, køn, kropstype, hårfarve eller alder. Vi designer tøj til alle. Som brand er det ikke længere nok bare at designe smukt tøj med en kønsneutral tilgang. Vi skal skabe et brands værdisystem og inkludere diversitet, individualitet og selvudtryk så meget, som vi kan.

    Ligesom Baum und Pferdgarten benyttede Stine Goya sig også af modeller med varierende kønsidentifikationer ved modeugen i 2020.

    For de tøjmærker og brands, der dyrker det ikke-binære udtryk, handler det dog også om andet end at omfavne "alle mennesker". Det fortæller Kristian Keller, der er moderedaktør på Soundvenue:

    - Hvis man skal have de negative briller på, er der jo meget af det, som er marketing og branding. Dér bør man skelne mellem, hvilke brands der lige er hoppet med på vognen, og hvilke der har haft det som en del af deres dna og gjort det i lang tid.

    Kristian Keller påpeger blandt andet, at hele modebranchens fokus på diversitet i forhold til modellernes kropstyper, race og køn kan blive overfladisk, "fordi det handler om marketing". Men han slår stadig fast, at udviklingen er positiv:

    - Det skubber til samfundsnormerne og siger, at det er okay for eksempel at være transkønnet eller anderledes.

    Både Kristian Keller og As Øland, som er kreativ chef i Dansk Mode & Textil (brancheorganisationen for mode, tekstil og interiør), fremhæver de kendte, der er med til at præge modebranchens fokus på det ikke-kønnede tøj.

    Det gælder for eksempel for Harry Styles, Young Thug og ASAP Rocky, der inden for de sidste år alle har gået i kjoler, nederdel eller andet tøj, der traditionelt opfattes som kvindetøj. I slutningen af 90'erne vakte det nærmest ramaskrig, da fodboldspilleren David Beckham gik ud iført en sarong.

    • Popstjernen Harry Styles har både gået med kjole, øreringe, blonder og her er det en fjerboa, som han flashede til Grammy-uddelingen tidligere i år. (Foto: CBS © Ritzau Scanpix)
    • Rapperen Lil Nas X ankommer komplet med makeup, håndtaske og højhælede sko ved en prisuddeling i USA i sidste måned. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Rapperen Kid Cudi optrådte i april iført en gulvlang kjole i det berømte, amerikanske tv-program 'Saturday Night Live'. (Foto: NIPI © Copyright © 2020 BACKGRID UK)
    • Rapperen Bad Bunny ved Grammy-uddelingen i år iført en frakke, der ifølge New York Times mindede om en nonnedragt. (Foto: ED / LS / Avalon © Avalon All rights reserved.)
    • Rapperen Young Thug har poseret i kjole på coveret af et af sine mixtapes og poserer - som her - også gerne i lange, farverige frakker. (Foto: Matt Baron/Shutterstock)
    1 / 5

    - Sådan én som Harry Styles har nok været med til at gøre det mere udbredt. I min ungdom var det Prince, så det er noget, der altid har været der, siger As Øland og tilføjer:

    - De yngre generationer er mere fri i deres tankegang i forhold til, hvad man kan. Mange unge fyre i dag går med neglelak og stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor mænd ikke kan gå med øreringe eller kjole. De unge efterspørger, at man blander tøjet.

    Der er med andre ord ingen tvivl om, at det tøjmarked, der for få år siden blev set som opdelt mellem mænd og kvinder, i dag er meget mere flydende.

    Men hvad er næste skridt? Hos The New York Times taler man om kjoler til mænd. Det sker blandt andet, efter flere kendte musikere som har luftet kjoler og nederdele på magasinforsider og i tv-programmer.

    Helt så langt vil Kristian Keller fra Soundvenue dog ikke gå:

    - Vi kommer ikke til at se den gængse dansker eller familiefar gå i kjole anytime soon. Men det handler om, at man ikke skal diktere, hvordan folk ser ud, og at folk ikke skal have tæsk på gaden, fordi de er mænd og har lyst til at gå i kjole, siger han.

    Ifølge Kristian Keller er det dog ikke usandsynligt, at man for eksempel i det københavnske undergrundsmiljø vil se flere mænd på tværs af seksualitet og køn gå i kjole.

    Kommunikationsdirektør hos Baum und Pferdgarten Christian Hansen er dog heller ikke umiddelbart selv interesseret i at gå firmaets kjole.

    - Det har aldrig været et problem at finde produkter til mig selv. Men jeg har personligt ingen drøm om at gå i kjole eller nederdel, siger han.

  • Israel får ny regering efter 12 år med Netanyahu

    Naftali Bennett bliver Israels næste premierminister. (Foto: Ronen Zvulun © Ritzau Scanpix)

    Israel skal have ny premierminister efter 12 år med Benjamin Netanyahu i spidsen for regeringen.

    I stedet tager højrenationalisten Naftali Bennett over som landets nye premierminister.

    Efter to år på posten er det aftalt, at midterpolitikeren Yair Lapid skal tage over.

    Det står klart, efter et flertal i Israels parlament, Knesset, har stemt for en ny samlingsregering bestående af otte partier, der spænder fra den yderste venstrefløj til den yderste højrefløj.

    De otte meget forskellige partier har samlet sig om ét ønske - at vælte Netanyahu som premierminister.

    Det lykkedes altså her til aften.

  • Østrigske målscorere sender hilsen til Eriksen

    Østrigs angriber Michael Gregoritsch holder en t-shirt op med en hilsen til Eriksen. (Photo by MARKO DJURICA / various sources / AFP) (Foto: MARKO DJURICA © Ritzau Scanpix)

    Tusinde mennesker så forskrækkede med, da Christian Eriksen i går kollapsede under Danmarks kamp mod Finland. Sidenhen har flere sendt varme tanker og hilsener til den danske landsholdsspiller.

    I Østrigs EM-kamp mod Nordmakedonien, blev endnu en hilsen sendt i retningen af den danske landsholdsprofil.

    Ved to af Østrigs scoringer i kampen hev de østrigske målscorere nemlig en t-shirt frem, hvopå der stod en hilsen til danskeren.

    - Eriksen, stay strong, stod der på t-shirten.

    Du kan se østrigernes hilsen til Eriksen i videoen herunder:

    Kampen mellem Østrig og Nordmakedonien endte 3-1, og du kan se alle målene lige her.

  • Novak Djokovic triumferer i French Open

    Serberen Novak Djokovic vinder grand slam-turneringen French Open.

    Tennisstjernen kan dermed skrive grand slam-titel nummer 19 på sin efterhånden alenlange liste over trofæer.

    I finalen besejrede Djokovic den unge græker Stefanos Tsitsipas i fem sæt - 6-7, 2-6, 6-3, 6-2 og 6-4.

    Det er anden gang i karrieren, at Djokovic vinder French Open efter triumfen i 2016. De 19 grand slam-titler er kun overgået af Rafael Nadal og Roger Federer, der har 20 hver.

  • Aalborg Håndbolds Champions League-sæson ender med sølvmedaljer

    En vild og imponerende Champions League-sæson for Aalborg Håndbold sluttede søndag aften med et klart finalenederlag på 36-23 til FC Barcelona.

    Aalborg Håndbold fik ellers en rigtig god start på finalen og var foran både 4-1 og 5-2. Men det spanske mandskab kom igen og havde resten af kampen ingen problemer med at score mål og til sidst hive sejren i hus.

    Nederlaget tager intet fra den imponerende bedrift, det var for Aalborg at nå hele vejen til finalen. Lørdag slog holdet Paris Saint-Germain og Mikkel Hansen i semifinalen med 35-33.

    På onsdag skal holdet igen i aktion, når Aalborg spiller den tredje finalekamp om DM-titlen mod Bjerringbro.

    Svenske Jonas Samuelsson så skuffet ud efter finalen. (Foto: Ina Fassbender © Ritzau Scanpix)
  • EM-fan i kritisk tilstand efter fald fra tribunen i England

    En tilskuer til kampen mellem England og Kroatien er i kritisk tilstand.

    Tilskueren faldt ned fra et tilskuerafsnit på Wembley i London, England, og er siden blevet fragtet til hospitalet.

    Det oplyser en talsperson for Wembley Stadium til Sky Sports.

    - Vi kan bekræfte, at en tilskuer faldt ned fra tilskuerpladserne lige efter kickoff i kampen mellem England og Kroatien på Wembley Stadium, lyder det.

    - Tilskueren fik førstehjælp på stedet og blev fragtet til hospitalet i en kritisk tilstand.

    Det oplyses ikke, hvordan uheldet kunne ske, men en undersøgelse er igangsat.

  • Braithwaite: 'I går var et af de mest skræmmende øjeblikke i mit liv'

    Som den første af landsholdsspillerne har Martin Braithwaite sat ord på oplevelsen i går, hvor Christian Eriksen faldt om på banen under kampen mellem Danmark og Finland.

    - I går var et af de mest skræmmende øjeblikke i mit liv, skriver offensivspilleren på Twitter.

    Han sender samtidig tanker til Christian Eriksen, hans kone, børn og familie.

    - Jeg er taknemmelig for, at han er i stabil tilstand og i live. Lige nu er det alt, der betyder noget. Håber at se dig snart, min ven, skriver Braithwaite efterfulgt af et hjerte.

    Braithwaite var selv på banen, da Eriksen faldt om, og var blandt de spillere, der dannede ring om ham, mens han modtog hjertemassage.

  • G7-lande vil donere en milliard ekstra vacciner til udviklingslande

    WHO estimerer ifølge Politico, at det kræver 11 milliarder doser at vacciner 70 procent af verdens befolkning.   (Foto: Antonio Dasiparu © Ritzau Scanpix)

    Medlemmerne af G7 - Storbritannien, Frankrig, USA, Japan, Tyskland, Italien og Canada - vil donere yderligere en milliard coronavacciner til udviklingslande i løbet af det næste år.

    Det oplyser landene i sluterklæringen fra weekendens G7-topmøde i England.

    Her oplyser landene, at de vil forsøge at levere mindst halvdelen af doserne inden udgangen af 2021, og at man nu har forpligtet sig til at donere over to milliarder vaccinedoser.

    Hos Unicef hilser man tiltaget velkomment, men slår samtidig fast, at der er brug for, at vaccinerne bliver udrullet hurtigere, beretter BBC.

    Samtidig er der brug for stabile leveringer, i stedet for at landene donerer deres overskydende vacciner på samme tid i efteråret og til vinter, lyder budskabet.

  • England åbner EM på Wembley med sejr over Kroatien

    England sikrede sig søndag en god EM-start ved at sikre en 1-0 sejr over Kroatien i gruppe D.

    Englænderne, der spillede kampen på hjemmebanen Wembley i London, skulle helt hen i anden halvleg, før det lykkedes at score og sikre sejren.

    Det var Manchester City-stjernen Raheem Sterling, der sendte englænderne i front.

    Gruppens andre hold Skotland og Tjekkiet spiller mandag.

    Raheem Sterling scorede til 1-0 i kampen mod Kroatien. (Foto: GLYN KIRK © Ritzau Scanpix)
  • Frankrig vil sende 60 millioner vaccinedoser til udviklingslande i år

    Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, siger, at Frankrig planlægger at sende 60 millioner doser af covid-19-vacciner til fattigere lande i løbet af i år.

    Meldingen kommer på denne weekends G7-topmøde, og ifølge Macron er planen om de mange doser til udviklingslande et resultat af netop G7-topmødet, skriver Reuters.

    G7 er et forum for syv af verdens store industrinationer: USA, Tyskland, Storbritannien, Canada, Frankrig, Italien og Japan. De mødes i denne weekend i Cornwall i England.

  • Anders har kun strøm, når solen skinner - og vand, når det regner

    Anders Boisen bor på 14 kvadratmeter i sit eget tiny house, altså et lille hus, hvor der trods den beskedne plads er alle de ting, man har brug for. (Foto: Anders Sandfær Lysholm)

    Forestil dig, at du har brug for at lade din computer op, og du må vente på, at solen igen skinner, så den kan generere strøm til dine solceller. Eller at du skal afstemme længden af dine bade, alt efter hvor meget det har regnet på det seneste, og hvad du har samlet sammen i din vandtank.

    Sådan ser Anders Boisens hverdag ud. Han har fravalgt en traditionel tilværelse til fordel for at vise, at det kan lade sige gøre at bo småt, godt og med hjælp fra vejret.

    Anders' lille hus ved Aarhus rummer kun 14 kvadratmeter bolig og er derved en del af tendensen tiny houses, der går ud på, at man bor på et minimum af kvadratmeter. Derfor har man også kun et minimum af det inventar, som bolighusene glædeligt sælger os.

    - Jeg vil gerne bo tættere på naturen og samtidig ikke belaste den, fortæller han om det lille hus, der er bygget oven på en bådtrailer og klarer sig uden tilslutninger til nogen form for forsyning.

    Forsyningerne kommer nemlig med vejrudsigten. Eller også kommer de netop slet ikke.

    Som i maj, hvor en solfattig måned sagtens kan presse tilværelsen, når strøm leveres af solpaneler.

    - Det var ikke sådan, at jeg gik helt i nul. Det var bare, at jeg måtte spare på ressourcerne. Til gengæld kunne jeg tage nogle længere brusebade. Det var meget smart.

    Livet uden moderne løsninger giver ifølge Anders Boisen en større følelse af at kende vejrets udvikling og udsving. Men det giver også dage, hvor man må tænke alternativt.

    - Vejrets udsving er meget koblet til måden, jeg bor på, og jeg vil gerne bo i sync med vejret. Jeg kan dog skrive under på, at det kan være udfordrende, for eksempel i vinters da min vandtank frøs til is, griner han og konkluderer:

    - Så må jeg spare på ressourcerne, det er en del af kredsløbet.

    I videoen nedenfor viser Anders Boisen de måder, han høster vejrets ressourcer på.

    Mens en gennemsnitlig enlig dansker bruger omtrent 130 kilowatt-timer og 4.000 liter vand om måneden, så kan man ikke sætte et typisk forbrug op for Anders Boisen.

    - Når det regner meget, så har jeg masser af vand, som jeg kan bruge af. Og når der er meget solskin, så kan jeg bruge masser af strøm. Men omvendt, hvis der ikke er så meget sol eller vand, så må jeg spare lidt på ressourcerne.

    Inde i det 14 kvadratmeter store, eller lille, hus kan Anders Boisen klare de fleste af de ting, man også finder i et traditionelt hus. Dog kan det være svært at servere en kop kaffe om vinteren, når den udendørs vandtank er frosset. (Foto: Dr)

    I regnvandstanken udenfor huset er der plads til 1.000 liter. Når den er fyldt, giver det ham vand til at klare to til tre uger helt uden regn.

  • Lisbeth er supersmager: ’Jeg finder 10-12 smage i ét stykke grisekød’

    (Foto: Carsten Nielsen og Ingeborg Munk Toft)

    - Der kan være lidt smag af champignon. Måske et strejf af karamel. Sommetider finder jeg også smag af citrus, rosa eller lever.

    Sådan lyder det fra Lisbeth Ankersen, der som kemiker, sensoriker og smagsekspert driver firmaet InnovaConsult.

    Hun er i gang med at beskrive nogle af alle de mange smage, hun kan finde i grisekød.

    - Jeg finder typisk 10-12 smage i ét stykke grisekød, siger hun.

    I en tidligere testsmagning har hun smagt på forskellige udskæringer og tilberedninger af grisekød. Med undtagelse af en smule salt blev kødet hverken marineret eller krydret inden tilberedning.

    - Jeg fandt mellem 90 og 100 smagsnuancer i alt det grisekød, jeg smagte på. Smagene varierede afhængigt af griseracerne, udskæringerne og tilberedningen, siger Lisbeth Ankersen.

    Hun forklarer, at man har fundet omkring 600 naturlige smags- og duftstofter i grisekød.

    - De naturlige kemiske stoffer i grisekødet er det, som giver smagen. For eksempel giver 3-Methylbutansyre den smagsnuance, man kalder piggy note. Det er den smag, der forbindes med almindelig flæskesteg, siger Lisbeth Ankersen.

    Grisekød er dog langt fra den eneste fødevare, som Lisbeth Ankersen har smagt på. Hun lever nemlig af at smage og sætte ord på forskellige smagsnuancer i fødevarer. På den måde hjælper hun fødevareproducenter med at forbedre deres produkter.

    Lisbeth Ankersen er det, man kalder supersmager.

    Hvad vil det så sige at være supersmager?

    Tidligere forskning viser, at cirka 25 procent af befolkningen er såkaldte supersmagere. De er blevet beskrevet som personer, der smager den bitre smag kraftigere end andre.

    Men der er faktisk flere forskellige definitioner på supersmagere. Det fortæller Alexander Wieck Fjældstad, der er lektor og forsker i lugte- og smagssansen ved Aarhus Universitet:

    - Begrebet har traditionelt set været brugt om en gruppe personer, der havde en øget tæthed af smagsreceptorer på tungen, siger han og fortsætter:

    - Tilbage i 1990’erne fandt man frem til, at de her personer er mere sensitive over for forskellige smagsnuancer. Men man har senere hen fundet ud af, at de ikke nødvendigvis er bedre til at smage forskel på gængse madvarer.

    Alexander Wieck Fjældstad tilføjer, at ordet supersmager også bliver brugt til at beskrive folk, der også er ekstraordinært gode til at bruge lugtesansen.

    At være særlig god til at smage er derfor ikke kun et spørgsmål om at have de rigtige gener.

    Spørger vi Lisbeth Ankersen, handler det i høj grad om at bruge og optræne sine sanser.

    - I forhold til mine evner, så vil jeg skyde på, at der er 10-15 procent talent fra naturens side. Resten kommer af, at jeg har øvet mig, og at jeg har trænet min evne til at beskrive smagene, siger hun.

    - Jeg tror, at alle andre også kan træne sig til at blive bedre til at smage, fortsætter Lisbeth Ankersen, der altid sørger for at fodre sine sanser med friske indtryk.

    Hun smager på vilde planter i skoven eller på nye ingredienser i supermarkedet. Hun dufter til sin hunds poter, sin søns hår eller sin samling af cirka 600 små flasker med grunddufte.

    - Udover at smage og sætte ord på smagen, skal du også kunne huske referencerne. Jeg kan for eksempel huske, hvordan det inderste af en persillerod smager, eller hvordan en hybenrose dufter i forhold til en almindelig rose, siger Lisbeth Ankersen.

    - Det er selvfølgelig lidt nørdet, men hvis du interesser dig for mad, så er det også nemmere at huske smagene, siger hun.

    Alexander Wieck Fjældstad er enig i, at det at være god til at smage langt hen ad vejen handler om træning.

    - Nogle mennesker er bare bedre til at smage end andre. Men man kan godt træne sin lugtesans op, og man kan også blive bedre til at registrere nuancer, siger han og fortsætter:

    - Vi har lavet et studie, hvor vi har lavet intensiv vintræning med en gruppe studerende. Det viste sig, at de blev bedre til at skelne forskellige lugte fra hinanden.

    Lisbeth Ankersen har smagt på lidt af hvert gennem sin karriere, blandt andet Surströmming, der hovedsageligt laves i det nordlige Sverige. Det er sild, som gærer i åbne beholdere. Herefter kommer sildene på konserves, hvor de gærer videre. Surströmming er kendt for at have en meget fæl lugt. (Foto: undefined © WikiMedia Commons)

    For mange supersmagere, som lever af at sanse forskelle, handler det i høj grad om at kunne huske referencerne.

    - Det er vigtigt, at de har nogle referencer, så de bedre kan sætte navn på det, de smager og lugter, siger Alexander Wieck Fjældstad.

    Han forklarer, at mange supersmagere ofte er bedst til at smage forskel inden for én bestemt type fødevare:

    - Forskning viser, at de ofte kun er gode til at smage forskelle inden for deres niche. Vinsmagere er ikke nødvendigvis bedre til at smage på andre drikke- og fødevarer.

    Når Lisbeth Ankersen skal bedømme smagen i en fødevare, er det vigtigt for hende, at hun går til det med et åbent sind.

    - Jeg går for eksempel til et æble, som om jeg aldrig havde smagt det før. Og for at kunne bevare den tilgang, skifter jeg meget imellem alt det, jeg smager på. Så bliver det ikke kedeligt, siger hun og fortsætter:

    - Når jeg så smager på noget nyt, lærer jeg en masse nye nuancer, som jeg senere kan bruge, når jeg for eksempel smager på kød eller grøntsager. På den måde får jeg øget mit ordforråd og samtidig den forbindelse, der er til min hukommelse.

    Lisbeth Ankersen må smage på lidt af hvert i sit arbejde som testsmager.

    - Jeg har blandt andet smagt på svensk surströmming (sild konserveret ved fermentering, red.) Det smagte af ansjoser og lidt råddenskab, og det var fælt. Men jeg klarede den uden at kaste op, siger hun.

  • Landstræner og DBU efter Eriksens kollaps: Vi skulle ikke have været på banen igen

    De danske landsholdspillere skulle ikke have været på banen. (Foto: Friedemann Vogel © AFP or licensors)

    Det var et påvirket landshold, der klokken 20.30 genoptog EM-kampen mod Finland, efter deres holdkammerat Christian Eriksen pludselig faldt om i slutningen af første halvleg.

    Men spillerne skulle ikke være gået på banen, mener landstræne, Kasper Hjulmand.

    - Set i bakspejlet har jeg også tænkt over, om jeg kunne have gjort noget anderledes. For når jeg ser tilbage, synes jeg ærligt talt ikke, vi skulle have været på banen, siger han på et pressemøde.

    - Jeg er så stolt over, at spillerne kunne mobilisere sig til at gøre et forsøg. Det er kæmpe, kæmpe stort. Men jeg har dårlig samvittighed over, at vi var der ude igen.

    Landsholdet fik valget mellem at fortsætte eller spille kampen færdig klokken 12 søndag.

    De valgte at gå på banen.

    - Spillere, der var i chok. De skal vælge mellem disse to scenarier, det er et hårdt valg. Måske skulle vi bare være gået ind i bussen og være taget hjem, siger han.

    Og den holdning er DBU's fodbolddirektør, Peter Møller, enig i.

    - Jeg er ikke sikker på, at det var det rigtige, når vi ser spillerne i dag. Det er noget, vi skal tænke over i forhold til fremtiden. Vi elsker fodbold, men det er ikke hele verdenen.

    EM-arrangøren Uefa er blevet kritiseret for at give spillerne et ultimatum om at spille videre i går eller fortsætte kampen i dag. DR har forsøgt at få et svar fra Uefa på, hvorfor man kun havde de to valgmuligheder at give til spillerne.

    I en skriftlig kommentar fra Uefa lyder det:

    - Uefa accepterede at genoptage kampen mellem Danmark og Finland efter forespørgsel fra spillerne på begge hold.

    Med hensyn til skemalægningen af kampen, henviser Uefa til en passage i turneringsreglerne, der siger, at en kamp som udgangspunkt skal forstættes dagen efter, hvis den ikke kan spilles færdig på dagen.

    Landsholdspiller Christian Eriksen er fortsat stabil, efter han lørdag kollapsede på banen under første halvleg.

    - Christian er fortsat stabil og er efter omstændighederne okay. De test, der er foretaget indtil nu, de er fine, siger landsholdslægen, Morten Boesen.

    Det er kommet frem på et pressemøde, som Dansk Boldspil-Union (DBU) netop har holdt i Helsingør.

    - Morten var en vital del af at redde Christian, siger DBU's fodbolddirektør, Peter Møller, om landsholdslægens indsats i går på banen.

    Det er fortsat uvist, hvorfor Christian Eriksen faldt om.

    - Vi ved ikke, hvad der skete. Det er fortsat uklart, siger læge Morten Boesen, som var en del af redningen af Eriksen.

    Christian Eriksen er fortsat stabil og bliver på Rigshospitalet, hvor han får foretaget yderligere undersøgelser.

    Det var alvorligt, da Morten Boesen kom hen til Christian Eriksen, kort tid efter han var faldet om på banen.

    - Han var væk. Vi lavede genoplivning. Det var hjertestop, sagde han på pressemødet.

    - Hvor tæt var vi på? Jeg ved det ikke. Men vi fik ham tilbage efter et stød med hjertestarteren. Det er ret hurtigt, siger lægen på spørgsmålet om, hvor tæt man var på at miste Christian Eriksen.

    Morten Boesen siger også, at det var en afgørende faktor for at redde Christian Eriksen, at det skete midt under en EM-kamp med læger klar på sidelinjen.

    - Det var ret afgørende. Det må man sige. Tiden fra det sker, til han får hjælp, er den vigtigste faktor. Den var kort, og det var afgørende.

    Landsholdet har siden i aftes modtaget krisehjælp. De stod helt tæt på og dannede ring om Christian Eriksen, da han modtog livreddende hjertebehandling.

    - Krisepsykologer har været på hotellet i aftes, og de er kommet tilbage i dag, siger landsholdslægen.

    Og spillerne har reageret meget forskelligt, fortæller landstræneren, Kasper Hjulmand.

    - Nogle spillere så hændelsen meget tæt på. Andre var sammen med Sabrina (kæresten red.), og ligesom at jeg har følelserne ude på tøjet, er der andre, der har det, siger han.

    - Deres situation håndteres flot. Spillerne skal roses for at være rolige og vise følelser.

    Det var et påvirket landshold, der genoptog kampen. (Foto: Jonathan Nackstrand)

    Under eftermiddagens pressemøde kom det frem, at spillerne har talt med Eriksen siden i aftes.

    - Vi har haft videomøde med Christian. Og han er ved godt mod. Det er en kæmpe lettelse for spillerne, og det gjorde et stort indtryk for hele truppen, siger Peter Møller.

    Og det var landstræner Kasper Hjulmand enig i.

    - Det var en lettelse at se Christians smil.

    - Jeg skriver med ham i løbet af nattens løb. Vi taler med ham her til morgen. Han spørger 'hvordan har I det?' Og så siger han 'jeg føler, at jeg skal ud og træne, drenge'.

    - Han tænkte på os, og hvordan vi havde det. Vi vil forsøge at tage os sammen og spille for Christian.

    Artiklen er opdateret søndag aften med svar fra Uefa på, hvorfor landsholdet kun havde mulighed for at spille kampen videre lørdag eller søndag.

  • Landsholdslæge om Eriksen: Han havde hjertestop og blev genoplivet

    Det var alvorligt, da landsholdslægen, Morten Boesen, kom hen til Christian Eriksen, kort tid efter han var faldet om på banen.

    - Han var væk. Vi lavede genoplivning. Det var hjertestop, siger han på pressemødet.

    - Hvor tæt var vi på? Jeg ved det ikke. Men vi fik ham tilbage efter et stød med hjertestarteren. Det er ret hurtigt.

    Christian Eriksen blev efter genoplivning kørt på Rigshospitalet, hvor han fortsat er indlagt og bliver undersøgt.

    Det er uvist, hvorfor han faldt om på banen.

    - Men Christian er stabil, og indtil videre er hans test fine, siger landsholdslægen.

    Landsholdslæge Morten Boesen siger, at det var en afgørende faktor for at redde Christian Eriksen, at det skete midt under en EM-kamp med læger klar på sidelinjen.

    - Det var ret afgørende. Det må man sige. Tiden fra det sker til han får hjælp er den vigtigste faktor. Den var kort, og det var afgørende.

  • Christian Eriksen husker ikke meget fra kollapset i går - og var mere optaget af, hvordan holdkammeraterne havde det

    Christian Eriksen husker ikke meget fra da han kollapsede i går.

    Det fortæller landsholdstræner Kasper Hjulmand på DBU's pressemøde, der finder sted i Helsingør.

    Ifølge landstræneren var Christian Eriksen mere optaget af, hvordan holdkammeraterne havde det end sin egen situation, da han talte med sine holdkommerater på et videomøde tidligere i dag.

    - Det er typisk Christian, indledte Hjulmand med, da han blev spurgt ind til Eriksens besked til hans medspillere.

  • Landstræneren: 'Når jeg ser tilbage, synes jeg ærligt talt ikke, vi skulle have været på banen'

    Det danske fodboldlandshold skulle nok ikke have været på banen igen efter Christian Eriksens kollaps i kampen mellem Danmark og Finland i går.

    Det siger landstræner Kasper Hjulmand på et pressemøde.

    - Set i bakspejlet har jeg også tænkt over, om jeg kunne have gjort noget anderledes. For når jeg ser tilbage, synes jeg ærligt talt ikke, vi skulle have været på banen, siger han.

    - Jeg er så stolt over, at spillerne kunne mobilisere sig til at gøre et forsøg. Det er kæmpe, kæmpe stort. Men jeg har dårlig samvittighed over, at vi var der ude igen, siger Hjulmand.

    Ifølge landstræneren gav EM-arrangøren Uefa landsholdet valget mellem at spille kampen færdig lørdag eller at spille den i dag klokken 12.

  • Landsholdets læge om Eriksens kollaps: Vi ved ikke, hvad der skete

    Det er endnu uvist, hvorfor den danske fodboldspiller Christian Eriksen i går faldt om midt under lørdagens landskamp mod Finland.

    Det fortæller landsholdets læge, Morten Boesen, på et pressemøde lige nu.

    - Vi ved ikke, hvad der skete. Det er fortsat uklart, siger landsholdets læge, Morten Boesen, som var en del af redningen af Eriksen.

    Christian Eriksen er fortsat stabil og bliver på Rigshospitalet, hvor han får foretaget yderligere undersøgelser.

    - Han er efter omstændighederne okay. De test, der er foretaget indtil nu, de er fine, siger han.

  • Christian Eriksen er fortsat stabil og efter omstændighederne okay, lyder det på DBU's pressemøde

    Landsholdsspiller Christian Eriksen er fortsat stabil, efter han lørdag kollapsede på banen under første halvleg.

    Det er kommet frem på et pressemøde, som Dansk Boldspil-Union (DBU) holder lige nu.

    - Christian er fortsat stabil og er efter omstændighederne okay. De test, der er foretaget indtil nu, de er fine, siger landsholdslægen, Morten Boesen.

    - Han er vågen, svarer relevant og klart, og hjertet slår igen, uddyber Boesen, da der bliver spurgt ind til, hvad det betyder, at Eriksens tilstand er stabil.

    Spillerne har talt med Eriksen over video, og han er ved godt mod, fortæller Peter Møller, der er fodbolddirektør i DBU, på pressemødet.

    - Det var en kæmpe lettelse for mig at se Christians smil i dag. Det gør en kæmpestor forskel. Det er ingen tvivl om, at vi har været ude i torvene, siger træner Kasper Hjulmand på pressemødet, der finder sted i Helsingør hvor landsholdet har lejr.

    Hvis du vil følge med i pressemødet, kan du læse med i livebloggen eller se med på DR1.

  • Dansk Uefa-repræsentant: Svært at skubbe kampen længere

    Danmarks landsholdsspillere fik lørdag to valgmuligheder efter at have set Christian Eriksen kollapse, kæmpe for sit liv på Parkens græstæppe og se ham komme til bevidsthed igen.

    Spil kampen færdig lørdag aften eller søndag klokken 12.

    Og i praksis kunne det næppe lade sig gøre at skubbe en kamp længere, forklarer Jim Stjerne Hansen, der er næstformand i Det Europæiske Fodboldforbunds,Uefa, disciplinærkomité.

    - For det første skal holdene, der spiller, videre til næste kamp. Det er som regel et par dage efter, så man kan ikke bare flytte den i flere dage.

    - Der er også hensyn at tage til tilskuere. I det aktuelle tilfælde skal finnerne videre til Sankt Petersborg og spille onsdag. Deres tilskuere har garanteret arrangeret at rejse ud af Danmark i dag (søndag, red.), så ville man stille dem ringere.

    - Der er så mange hensyn at tage, så det er ganske svært at flytte den. Det med at flytte den til følgende dag til middag er en mulighed, fordi Uefa og Fifa har erfaring fra mange år med, at det er det muliges kunst, hvis man er i et turneringsprogram, siger Jim Stjerne Hansen.

    Jim Stjerne Hansen har ikke selv været inde over beslutningerne om afviklingen af kampen.

  • Siden i går er 315 personer registreret smittet med coronavirus

    315 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går.

    Antallet af indlagte falder med en til 98. Der er ingen nye dødsfald.

    Det fremgår af dagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

    Dermed fortsætter den seneste tids tendens med, at antallet af indlagte bliver færre.

    1. juni var antallet af indlagte 155 personer, men i går var der med 99 indlagte for første gang siden slutningen af september færre end 100 indlagte.

    Til sammenligning svingede antallet af indlagte mellem 800 og 1.000 i en periode i januar, da anden bølge toppede

    Dagens smittetal er baseret på 91.625 pcr-test. Det svarer til, at 0,34 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er samtidig foretaget 231.245 hurtigtest de sidste 24 timer. Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

    Af de 98 personer, der er indlagt, ligger 20 på intensiv og 15 ligger i respirator. Antallet af indlagte på intensiv er uændret, men der er en person mere, der siden i går, er lagt i respirator.

  • G7-enighed: Over 600 milliarder kroner mere til klimakampen i fattige lande

    Som ventet er de syv store industrinationer i G7-samarbejdet i dag blevet enige om at forpligte hinanden mere i klimakampen.

    Der skal sættes mere tempo på indsatserne, og så skal landene bruge 100 milliarder dollars mere om året på at hjælpe fattigere lande med at begrænse deres CO2-udslip.

    Beløbet svarer til 613 milliarder kroner, som skal komme fra både offentlige og private bidrag.

    Det fremgår af en sluterklæring fra weekendens topmøde i England.

    - Vi har alle forpligtet os til at hæve vores 2030-mål, lyder det fra G7-landene.

    G7 er et forum af syv af verdens største økonomiske magter. Det er USA, Canada, Japan, Tyskland, Storbritannien, Frankrig og Italien.

  • Peter Schmeichel raser i britisk radio: 'Det er komplet latterligt, at Uefa laver sådan en løsning'

    - Jeg vil gerne sige, at det er komplet latterligt, at Uefa laver sådan en løsning.

    Peter Schmeichel holdt ikke sin kritik tilbage, da han tidligere i dag var igennem til BBC Radio 5 Live.

    Den tidligere landsholdsmålmand rasede over, at det danske landshold måtte spille kampen færdig, efter Christian Eriksen kollapsede på banen cirka 42 minutter inde i kampen.

    - Uefa giver spillerne mulighed for at gå ud og spille resten af kampen, der varer 55 minutter, eller komme tilbage klokken 12 i dag. Hvilken mulighed er det?

    - Det er en latterlig beslutning Uefa har truffet, og de skulle have forsøgt at udarbejde et andet scenarie og have lidt medfølelse, og det havde de ikke, sagde Schmeichel, der er far til landsholdets målmand Kasper Schmeichel.

    Han fortalte samtidig, at spillerne kun ville spille, hvis Christian var i god behold.

    - Og med det, mener jeg, at han var i live, og at spillerne havde talt med ham, så de vidste, at han var okay.

  • Britisk tv-kommentator: Dækning af Eriksens kollaps var min sværeste opgave i 25 år

    Fodboldkoryfæet Gary Lineker har fået ros for at være fattet og udvise lederskab under BBC's dækning af EM-kampen mellem Danmark og Finland.

    Han har siden hen undskyldt for, at BBC fortsatte med at vise de levende tv-billeder af Christian Eriksens livgivende behandling på banen, som tv-stationen fik fra Uefas transmission.

    Gary Lineker, der er en legende i britisk landsholdsfodbold, skriver på Twitter, at han aldrig har haft det så svært i tv-studie.

    - Efter 25 år i det her job var denne transmission den sværeste, den mest nervepirrende og følelsesladede, som jeg nogensinde har medvirket til, skriver han.

  • DBU holder pressemøde klokken 15 om gårsdagens dramatiske EM-kamp

    Dansk Boldspil-Union (DBU) afholder søndag klokken 15 pressemøde efter lørdagens dramatiske EM-kamp mod Finland, hvor Christian Eriksen kollapsede og blev behandlet med hjertemassage på banen.

    Det vil blive afviklet digitalt, oplyser DBU til Ritzau.

    Landsholdet havde oprindeligt planlagt en presseseance søndag formiddag, hvor landstræner Kasper Hjulmand og nogle spillere ville være til rådighed, men allerede lørdag aften blev denne aflyst.

    Det er ikke oplyst, hvem der vil være til stede ved søndagens pressemøde klokken 15.

    Søndag formiddag udsendte DBU en meddelelse, hvor man oplyste, at Eriksens tilstand fortsat er stabil, og stjernespilleren er stadig indlagt på Rigshospitalet til yderligere undersøgelser.

  • Politi: Flere kvæstet i hestevognsulykke - en meget alvorligt

    Tre personer er kommet en til skade, efter flere hestevogne har været ude at køre ved Kimmerhus, der ligger i Boserup Skov vest for Roskilde.

    Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til DR Nyheder.

    - En person er kommet alvorligt til skade, lyder meldingen fra vagtchef Lars Galaz.

    - Der er tale om tre små hestevogne, der er ude at køre i skoven. Pludselig løber hestene i de forreste vogne løbsk, siger han.

    På Twitter oplyser Midt-og Vestsjællands Politi, at den ene kusk, en kvinde på 63 år, er indbragt til Rigshospitalet.

    De resterende to er indbragt med lettere skader til samme hospital.

    De har på nuværende tidspunkt ikke klarlagt, hvorfor ulykken skete.

    - Vi har sendt en bilinspektør ud til stedet, som skal lave undersøgelser, siger han.

    Der er en del politi, redning og ambulancer til stede i området, og politiet opfordrer til, at folk giver plads.

    - Vi arbejder fortsat derude, lyder meldingen fra vagtcehfen.

  • Historien skal måske skrives om: Maorier kom til Antarktis 1000 år før europæerne

    De oprindelige folk på New Zealand var ekstremt dygtige sejlere, og der er fundet rester fra deres skibe på en ø midt mellem New Zealand og Antarktis. (© Jagen / Scanpix)

    Slår du op i historiebøgerne, vil du med garanti kunne læse, at det var en europæer, der først opdagede Antarktis.

    Der er dog ikke helt enighed om, hvem det var. Nogle mener, det var russeren Fabian von Bellinghausen, der den 27. januar 1820 opdagede landfast is ved det område, vi i dag kalder Queen Maud Land. Andre mener, at englænderen Edward Bransfield opdagede kontinentet først, da han så tippen af det antarktiske kontinent samme år.

    Men den diskussion skal historikerne måske parkere nu.

    New zealandske forskere har udgivet en forskningsartikel, hvor de argumenterer for, at de oprindelige folk i New Zealand opdagede Antarktis allerede omkring år 700. Det er mere end tusind år tidligere.

    Fordi maorierne ikke har en skriftlig kultur, bygger deres historieskrivning på mundtlige fortællinger, myter og udsmyknings-motiver, der er givet videre gennem generationerne. En af de fortællinger går på, at en høvding ved navn Hui Te Rangiora nåede et kontinent omgivet af isbjerge.

    Selvom der aldrig er fundet arkæologiske spor på Antarktis, der viser, at maoriernes forfædre har været der, er det ikke helt usandsynligt, at de nåede derned, vurderer Anders Emil Rasmussen. Han er museumsinspektør ved Moesgaard Museum, hvor han forsker i de oprindelige befolkninger i Stillehavsområdet.

    - Det virker sandsynligt, at de har haft bådtyper, der kunne sejle derned. De koloniserede store dele af Stillehavet over en periode på 1500 år, så at de ikke også opdagede Antarktis, ville næsten undre mig. Men da man ikke kunne bo dernede, var de nok bare vendt om, siger han.

    Nok er der ikke fundet arkæologiske spor på Antarktis, men på nogle af de nærmeste øer nord for kontinentet er der tydelige spor efter maorierne.

    Midt imellem New Zealand og Antarktis ligger øen Macquarie Island, der er en kold og ugæstfri ø. Der bor ingen mennesker, men en masse pingviner på øen.

    Der er altså masser af spor efter, at maorierne allerede tidligt boede og rejste langt mod syd.

    Derfor virker det også sandsynligt, at de vovede sig længere mod syd og nåede det frosne kontinent, forklarer Anders Emil Rasmussen.

    - Den befolkningsgruppe, maorierne var en del af, var ekstremt dygtige til at sejle og navigere. Ikke kun i Stillehavet. Der er også fundet spor efter dem på Madagaskar ved Afrika og isolerede øer i Det indiske ocean. Noget tyder på, at de satte ud i alle retninger for at opdage nyt land, siger han.

    Der er fundet arkæologiske spor efter maoriernes forfædre på to øer syd for New Zealand. På den ene af øerne bor der stadig ingen mennesker, da der er koldt og vindblæst. (© Mapcreator)

    For at sejle på havet omkring Antarktis kræver det, at du har en temmelig søstærk båd. Vindstød og bølger kan blive meget store i Sydhavet, hvor der er kæmpemæssige områder helt uden land til at bremse vind og bølger.

    Desuden bliver det koldt, så der er også brug for, at du kan gå i læ og få varmen.

    Alt det kunne Stillehavsbefolkningernes både, som på mange områder var de europæiske skibe overlegne, forklarer Anders Emil Rasmussen.

    - Deres skibe var katamaraner. De sejler både ekstremt hurtigt og ligger stabilt i bølgerne. Først under industrialiseringen blev den europæiske bådteknologi lige så god, siger han og fortsætter:

    - Der er observeret kæmpebåde på Fiji - som er en del af den samme kulturkreds som maorierne - helt op i 1600-tallet. De store både var på størrelse med europæiske skonnerter og havde kahytter og det hele. De har derfor helt sikkert kunne klare at sejle på Sydhavet.

    Her ses en tegning af en af maoriernes både. Den er lavet i 1700-tallet af en britisk kunstner, der var med på James Cooks ekspedition. Bådene fandtes i flere størrelser og var typisk katamaraner med sejl og endda et overdækket område på nogle af dem. (© BRITISH LIBRARY / Scanpix)

    Maorierne stammer fra den gruppe af mennesker, forskerne kalder for Lapita-kulturen. Fra Papua Ny Guinea og øerne nord for spredte de sig til øer i hele Stillehavet på et par tusind år.

    - Det var den største sejlads- og navigationsmæssige bedrift i menneskehedens historie før den europæiske ekspansion. Det er der ingen tvivl om, siger Anders Emil Rasmussen.

    Det har dog altid undret forskerne, hvorfor Lapita-folket altid var på udkig efter nye landområder. Mange af de øer de opdagede, var rigeligt store til, at de kunne leve og udvide befolkningen i mange generationer.

    En teori er, at de simpelthen havde en familiestruktur, der tvang de yngstefødte på havet, fortæller Anders Emil Rasmussen.

    - Man har en teori om, at den ældste søn arvede alt. Derfor var der ikke noget til overs til de yngre sønner, der måtte drage til havs for at finde nye landområder. Det kan måske også være en af forklaringerne på, at de er nået helt til Antarktis i håbet om at finde et område, de kunne kalde deres, siger han.

    En maori-familie fotograferet i slutningen af 1800-tallet foran deres traditionelle hus. (© Historica Graphica Collection / Scanpix)

    Når forskerne fra New Zealand tager emnet op, skyldes det ikke, at de har fundet ny information. De har blot nedskrevet og samlet nogle af de mundtlige fortællinger, som maorierne har, og kilder udenfor den videnskabelige litteratur.

    På den måde er deres viden sådan set ikke ny, vurderer Anders Emil Rasmussen.

    - Når forskerne alligevel udgiver deres resultater som en nyhed, skyldes det, at de vil bryde med den historiefortælling, vi har i Europa og Vesten. Vi har haft en tendens til, at vi skriver historien ud fra skriftlige kilder og arkæologiske fund - ikke mundtlige overleveringer, siger han og fortsætter:

    - Derfor er mange oprindelige kulturer blevet overset i historieskrivningen. Moderne europæere er ofte blevet krediteret for at have opdaget landområder, som den oprindelige befolkning for længst havde opdaget, fordi vi har en tendens til at skrive historien med os selv i centrum.

    I New Zealand arbejder de hårdt på at få maoriernes kultur gjort til en del af den officielle historieskrivning og en fælles national kultur. Derfor bærer artiklen lidt præg af politisk korrekthed, mener han.

    - Artiklen har et klart mål ved at gøre os opmærksomme på, at vi overser historier som denne. Men den bliver lidt som en forlængelse af den politik, de fører i New Zealand.

  • Hjertelæge efter Christian Eriksens kollaps: Minutter er afgørende

    De danske spillere reagerede hurtigt, da deres kammerat faldt om. (Foto: LISELOTTE SABROE)

    Der gik ikke mange sekunder, fra den danske landsholdsspiller Christian Eriksen faldt om i Parken i går, til han straks fik hjælp af holdkammerater og personale.

    Og den hurtige hjælp er altafgørende for, at man kan blive reddet, siger Jacob Thorsted Sørensen, der er overlæge og ph.d. ved Aarhus Universitetshospital.

    - For hvert eneste minut, der går, jo større risiko er der for, at hjertet og andre organer tager skade.

    - Minutter er afgørende. Det er vigtigt, at man kommer i gang med det samme.

    Og det var et samarbejde mellem spillere og beredskab, der i aftes fik Christian Eriksen tilbage.

    Det fortalte den danske landsholdslæge, Morten Boesen, på et pressemøde efter kampen i aftes.

    Der var fantastisk hurtig hjælp fra stadionlægen og resten af beredskabet, og med det samarbejde fik vi iværksat det, vi skulle, og vi fik Christian tilbage.
    Landsholdslæge Morten Boesen

    - Vi bliver kaldt på banen, da Christian falder om. Jeg nåede ikke at se det, men det blev hurtigt klart, at han var faldet om. Da vi kom derhen, lå han på siden og havde vejrtrækning, og han havde puls, sagde han.

    - Ret hurtigt ændrede billedet sig, og så startede vi livreddende hjertebehandling.

    - Der var fantastisk hurtig hjælp fra stadionlægen og resten af beredskabet, og med det samarbejde fik vi iværksat det, vi skulle, og vi fik Christian tilbage, sagde han.

    En af de første, der i går var ovre ved Christian Eriksen, da han faldt om, var landsholdsanføreren, Simon Kjær.

    Han bliver lige nu hyldet for sin hurtige hjælp til holdkammeraten. Anføreren fik ydet førstehjælp og sørgede for, at Christian Eriksen kom om på siden at ligge.

    Og det var den helt rigtige hjælp, siger overlæge Jacob Thorsted Sørensen.

    - Det var fantastisk, at alle reagerede så hurtigt.

    Hvis man kan konstatere, at personen er livløs og ikke reagerer og ikke trækker vejret, så skal man i gang med hjertemassage
    Jacob Thorsted Sørensen, overlæge og ph.d. ved Aarhus Universitetshospital

    Efterfølgende dannede kammeraterne ring om Eriksen, mens han modtog behandling.

    Og landsholdspiller Simon Kjær gjorde det helt rigtige, da han i går spurtede mod sin kammerat.

    - Det allerførste, man skal gøre, er at komme over og konstantere, om personen er ved bevidsthed. Prøv at få kontakt, råb eller tag fat i personen, siger overlæge Jacob Thorsted Sørensen.

    - Du skal råbe om hjælp for at få flere over til dig, så I sammen kan se på den person, der er faldet om. Derefter skal der ringes 1-1-2, og det er meget vigtigt, at man får gjort det med det samme.

    Og hvis personen ikke reagerer, så er det næste livreddende hjertebehandling.

    - Hvis man kan konstatere, at personen er livløs og ikke reagerer og ikke trækker vejret, så skal man i gang med hjertemassage.

    Det var et påvirket landshold, der genoptog kampen. (Foto: Jonathan Nackstrand)

    Det var professionelle folk fra beredskabet, der i går gav hjertemassage til Christian Eriksen, og som fik ham tilbage igen, efter han var faldet om.

    Og selvom man ikke er trænet i førstehjælp, så skal man bestemt ikke være bange for at give hjertemassage, for det er bedre end ikke at gøre noget.

    - Der skal bare trykkes ned og hårdt. Hvis personen kommer til bevisthed, skal de nok give lyd, siger han.

    Og selvom nogle måske kan have svært ved at huske, hvordan man giver hjertemassage, så skal man heller ikke være bekymret.

    - Det vigtigste er, at man går i gang med at trykke på brystkassen. Er man bekymret for at give mund til mund, så må man lade være med det, til nogle professionelle kommer til.

    Det er ikke endnu ingen meldinger om, hvorfor Christian Eriksen faldt om på banen, men DBU meddeler her til formiddag, at hans tilstand fortsat er stabil, og at han har været i kontakt med sine holdkammerater.

    Han er fortsat indlagt til yderligere undersøgelser.

    - Og det er meget positivt, at han var vågen, da han forlod stadion, siger Jacob Thorsted Sørensen.

  • Undgå de klassiske brølere: Sådan sikrer du dig de bedste grillpølser

    Pølser er en yderst populære grillspise i vores lille land, men hvordan får man egentlig mest muligt ud af sin grillpølse? (Foto: Illustration: Oliver Seppo)

    Nu skal du tænke over et vigtigt spørgsmål:

    Er du typen, der "pølser ind" eller "pølser ud"?

    Blandt særlig dedikerede grillfans snakker man nemlig om, at man pølser ind, når begynder man sin grillmiddag med en pølse.

    Pølser man ud, ja, så afslutter man måltidet med en pølse. Det ene kan være lige så godt som det andet. Der er intet rigtigt eller forkert.

    Man skal ikke lade sig snyde af flotte billeder, farver eller rosende ord.
    Stine Vuholm, Forbrugerrådet Tænk

    Til gengæld er der en række andre fejl, man hurtigt kan lave, når sommerens mest populære grillspise skal indkøbes og tilberedes.

    Vi har spurgt to pølseeksperter om de typiske pølsefaldgruber, vi havner i, når grillsæsonen er over os.

    Vores ene ekspert er pølsemager Henrik Rasmussen fra Lejre Mikropølsemageri. Han har 25 års erfaring med pølsefremstilling. Vores anden ekspert er Stine Vuholm, som er fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Tænk:

    (Foto: Illustration: Oliver Seppo)

    Nu gælder det indtagelsen af pølserne, og her har pølsemager Henrik Rasmussen et kontroversielt råd:

    Lad nu være med at drukne dine grillpølser i dyppelse.

    - Smag er jo meget forskellig fra person til person, og mange har det jo sådan, at pølser skal spises med ketchup og sennep, men når jeg spiser pølser – så spiser jeg ingenting til.

    Og ja, du læste rigtigt. Sagen er nemlig den, at en sød ketchup og stærk sennep let kan overdøve smagen af en god pølse, forklarer Henrik Rasmussen:

    - Hvis vi bare drukner vores pølser i dyppelsen, så kan det jo være lige meget med pølsen, og har du købt nogle lækre pølser, så vil jeg mene, det er lidt synd.

    Løsning: Hvis ikke du kan undvære snask til dine pølser, så vær kritisk med, hvilken type dyppelse du bruger – og hvor meget.

    Hvis Henrik Rasmussen skal dyppe sine pølser i noget, så vælger han gerne en kvalitetssennep, der ikke er alt for stærk. Du kan også overveje at lave din egen tomatketchup, som måske ikke er lige så sød som de købte versioner.

    (Foto: Illustration: Oliver Seppo)

    Kålpølser, frankfurter, wienerpølser. En pølse er ikke bare en pølse, og er man bare på en hurtig indkøbstur, kan udvalget hurtigt virke uoverskueligt. Men hvordan spotter man egentlig en god pølse?

    Selvom man umiddelbart kan tro, at en pølse bliver bedre, jo mere kød den rummer, så mener pølsemager Henrik Rasmussen, at man skal være varsom med at vurdere pølser alene på kødindholdet.

    - En pølse er ikke nødvendigvis god, bare fordi den indeholder meget kød. Det er mere kompliceret end som så. Problemet er, at deklarationerne på pølseemballagen ikke er særlig tydelige. Man kan som forbruger ikke se, hvilken type fedt der er i pølsen, og ofte kan man heller ikke se vandindholdet, som også kan være afgørende for pølsens kvalitet.

    Fødevarepolitisk medarbejder ved Forbrugerrådet Tænk, Stine Vuholm, er enig.

    - En høj kødprocent ikke nødvendigvis lig med kvalitet. Selvfølgelig kan den være en pejlemærke, for hvis ikke der er kød i, hvad er der så i? Omvendt kan det jo være, at producenten har tilføjet en masse krydderurter eller ekstra grøntsager, og det kan jo også være ganske godt.

    Løsning: Stine Vuholm anbefaler, at du giver dig tid til at studere emballagen.

    - Man skal ikke lade sig snyde af flotte billeder, farver eller rosende ord. Prøv at gøre op med dig selv, hvad der er kvalitet for dig. Er det en frisklavet pølse, så kig på holdbarheden. Er det økologi eller dyrevelfærd, så gå efter mærkerne for dette. Er det smag, så nærlæs, hvad der er tilsat af smagsgivere

    (Foto: Illustration: Oliver Seppo)

    Sprukne pølser på grillen er ikke et sjældent syn. Men det kan altså være temmelig synd at overgrille en kvalitetspølse, mener pølsemager Henrik Rasmussen.

    - Pølser skal tilberedes, så de har en kernetemperatur på cirka 74 grader. Smider du dem på en meget varm grill, eller hvis du bulderkoger dem i vand, vil de sprække, fordi de får for meget varme, forklarer han og fortsætter:

    - Nogle synes måske, at en ægte grillpølse gerne må se lidt flænset ud, men hvis det er en ordentlig pølse, du har købt, så vil der være saft og kraft i pølsen, som går tabt, når den sprækker, og det er da synd, siger Henrik Rasmussen.

    Løsning: Lad være med at placere pølserne på midten af grillristen, hvor varmen er mest intens. Læg dem i stedet ude i kanten, vend dem hyppigt og hold godt øje.

    (Foto: Illustration: Oliver Seppo)

    Langt fleste kender nok følelsen af at gnaske løs i en lidt for sort pølse.

    Og selvom en forkullet frankfurter næppe smager godt, så accepterer vi hurtigere en omgang kul på maden, når vi griller, end når vi laver mad i et almindeligt køkken.

    - Selvom mange godt kan lide den der karakteristiske grill-os fra det brændte mad, så er det altså ikke noget, jeg vil anbefale, siger pølsemager Henrik Rasmussen.

    Fødevarepolitisk medarbejder ved Tænk, Stine Vuholm, supplerer:

    - Når der kommer en sort skorpe på vores grillmad, bliver der sandsynligvis dannet stoffet akrylamid, som vurderes at være kræftfremkaldende.

    Det er dog varmebehandling af kulhydrater, som resulterer i dannelsen af akrylamid, og i hvor høj grad stoffet dannes, når der grilles grillpølser, er svært at sige. Det er i højere grad et problem, hvis pølsebrødet forkulles forklarer, Stine Vuholm. Men én ting er sikkert:

    - Som udgangspunkt bør man generelt undgå at spise mad, der er forkullet og brændt.

    Løsning: Grill dine pølser med omhu, og læg dem ikke direkte oven på flammerne. Skulle de alligevel blive brændte, så skrab eller skær det sorte fra.

    (Foto: Illustration: Oliver Seppo)

    Selvom halvdelen af danskerne gerne vil skære ned på kødforbruget, så kan det måske være lidt svært at overholde, når grillen endelig er tændt, og vi gerne vil smage på både pølser og bøffer.

    Men hører du til dem, der gerne vil skære ned på kødet, så overvej, hvor mange pølser du egentlig skal lægge på grillen, og om nogle af dem måske skal erstattes med grillede grøntsager, anbefaler fødevarepolitisk medarbejder ved Forbrugerrådet Tænk, Stine Vuholm.

    - I januar fik vi jo de nye kostråd, som udover sundhed også tilgodeser klimaet. Her lyder anbefalingen, at vi maksimalt skal spise 350 gram kød om ugen. Når man griller pølser, kan man nemt spise mange – især her i begyndelsen af grillsæsonen og på den måde kan man let komme til at indtage meget kød, siger Stine Vuholm.

    Løsning: Hvis du gerne vil skære ned på dit kødforbrug, så suppler pølserne med en af de mange gode grillvenlige grøntsager som for eksempel majskolber, spidskål og asparges

    Her kan du blive inspireret til grøntsager på grillen:

  • Putin melder sig klar til at udlevere cyberkriminelle til USA

    Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger nu, at han er klar til at udlevere cyberkriminelle til USA, hvis regeringen i Washington forpligter sig på en aftale om også at sende it-forbrydere den anden vej.

    Det skriver det russiske nyhedsbureauet Interfax ifølge Reuters.

    - Hvis vi bliver enige om at udlevere kriminelle, så vil Rusland selvfølgelig gøre dette, men kun hvis den anden side, i dette tilfælde USA, gør det samme og udleverer de pågældende kriminelle til Rusland, citeres Putin for at sige.

    Ifølge Det Hvide Hus agter præsident Joe Biden at bringe emnet om angreb fra Rusland med software, der bruges til at afpresse ofret en løsesum, såkaldt ransomware, op på et møde med Putin i Geneve i Schweiz om tre dage.

  • Dronningen fejrer Genforeningen: 'Vi overlader nu grænsen til unge'

    For over 100 år siden red Dronningens bedstefar, Christian X, over grænsen.

    I dag fejrer dronning Margrethe sammen med kronprins Frederik og prins Christian, at Sønderjylland dengang blev genforenet med Danmark.

    Og siden da er der sket meget med relationerne i grænselandet.

    Markeringen af 100-året er helt central, for nu er det den unge generation, der skal videreføre arbejdet, sagde dronning Margrethe, da hun holdt tale ved Frederikshøj syd for Kolding.

    - Vi overlader nu grænsen til de unge generationer. Trygt og i tillid til, at de kan følge den udvikling videre, som deres forældre og bedsteforældre begyndte.

    - Dengang betegnede grænsen afstanden mellem før og nu. I dag er det en forbindelse mellem naboer og venner. Vi kan se både historien og hinanden i øjnene, siger dronningen.

    RETTELSE: Det fremgik tidligere af artiklen, at der var Christian XI, der red over grænsen i 1920. Det er rettet til Christian X. Rettelsen er lavet klokken 11:38.

Mere fra dr.dk