Nyheder
8. jun 2009

Kanonvalg til Messerschmidt

Morten Messerschmidt ser ud til at få et fantastisk godt valg, og slår måske Poul Schlüters resultat fra 1994. (Arkivfoto).

- Hvis du ganger det op, kan han måske slå Schlüters resultat fra '94.

DR Nyheders politiske redaktør Ask Rostrup kommenterer over for dr.dk/nyheder det faktum, at Dansk Folkepartis spidskandidat, Morten Messerschmidt, ser ud til at få et kanonvalg.

I 1994 fik Poul Schlüter, som var statsminister fra 1982-93, omkring 250.000 personlige stemmer, det var rekord i mange år indtil en anden Poul, nemlig Poul Nyrup Rasmussen fik over 407.000 personlige stemmer ved valget i 2004.

Klokken 15.47, hvor næsten halvdelen af stemmerne er talt op, har Messerschmidt allerede fået 113.619 personlige stemmer.

Et godt stykke efter ham kommer Socialdemokraternes Dan Jørgensen med 86.602 personlige stemmer, og SF's Margrete Auken med 72.959 personlige stemmer.

Men foreløbig er Bornholm talt op, og her har Morten Messerschmidt fået hver tiende stemme. Dermed er der en antydning af, at Messerschmidt får et kanonvalg.

- Det er et vildt resultat, og ingen havde set det komme. Igen har meningsmålingsinstitutterne undervurderet Dansk Folkeparti. Men Messerschmidt har ført en kampagne, der har været effektiv, skarp og veldokumenteret, siger Ask Rostrup.

- Hans valgplakater med budskabet "Giv os Danmark tilbage" har været meget omtalt. Det er ikke sikkert, man er enig i budskabet, men det har kommunikeret, siger Ask Rostrup.

DR Nyheders politiske redaktør tilføjer, at Morten Messerschmidt har taget mange Venstre-vælgere, det viser såkaldte underkørsler fra analyseinstituttet Capacient.

Desuden kan man gå ud fra, at en del af de EU-skeptiske borgerlige vælgere i Junibevægelsen har fundet ud af at sætte deres kryds ud for Dansk Folkeparti.

Nyheder

  1. 4 min. siden

    Norsk kronprins har fået corona og misser mindegudstjeneste i Oslo

    • Kronprinsparret af Norge og landets statsminister, Jonas Gahr Store, besøgte i går stedet, hvor en mand gik til angreb på barer i Oslos centrum. To blev dræbt og 21 såret. (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)
    • Politiet efterforsker angrebet som islamistisk. Gerningsmanden gik efter barer, hvor homoseksuelle kommer. (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)
    • Angrebet skete dagen før, at Oslos pride skulle finde sted, men på grund af sikkerhedstruslen i byen, blev priden aflyst af myndighederne. (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Klokken 11 er der mindegudstjeneste i Oslo for at ære ofrene for skyderiet på flere barer natten til lørdag.

    Det norske kronprinspar var annonceret som gæster til højtideligheden, men kronprinsen har fået corona og har derfor meldt afbud. Det skriver norske VG.

    I går besøgte kronprinsparret gerningsstedet og lagde blomster.

    Den norske konge har udtalt sig om angrebet og sagde i går i en meddelelse:

    - Jeg og min familie er forfærdede over nattens skyderi og tragedie i centrum af Oslo. Vi føler med alle pårørende og berørte og sender varme tanker til alle, som nu er bange, urolige og i sorg.

    - Vi må alle stå sammen om at forsvare vores værdier; Frihed, mangfoldighed og respekt for hinanden. Vi må fortsætte med at sørge for, at alle mennesker skal føle sig trygge. Nu må vi passe godt på hinanden, udtalte kongen.

  2. 20 min. siden

    Presset er lettet på flere af landets coronasenfølgeklinikker

    Selvom flere regioner har haft lange ventelister til klinikker, der skal tage sig af coronasenfølger, er det nu ved at udjævne sig mange steder.

    - Da vi åbnede i januar 2021, fik vi omkring 200 henvisninger til klinikken på vores hospital alene, men nu er vi nede på 20-30 henvisninger per måned. Det er et væsentligt fald.

    Det fortæller Kirsten Wisborg, der er lægelig vicedirektør på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

    Også på Aarhus Universitetshospital er presset lettet. Her får man nu omkring ti patienter henvist om ugen mod 25 sidste år, da det var værst. Og det har især én grund, mener afdelingslæge Jane Agergaard.

    - Vi regner med, at det er vaccinernes effekt. Studier viser, at når man er vaccineret, er der færre, der får senfølger, siger hun.

    Blandt de mest hyppige coronasenfølger er blandt andet åndenød, tab af lugtesans, træthed og koncentrationsbesvær.

  3. 42 min. siden

    Lande før G7-topmøde: 'Rusland skal ikke tjene penge på eksport af guld'

    Det lyder næsten som en scene fra en gangsterfilm, men hver dag forlader store, skinnende bunker af guldbarrer den russiske grænse.

    Men guldeksporten fra Rusland skal stoppes. Det mener fire ud af de G7-lande, som skal samles i Tyskland senere i dag. Det skriver Reuters.

    Forslaget sker i et forsøg på at blandt andet gøre livet sværere for velhavende russere, der er begyndt at købe guldbarrer for at komme udenom de vestlige sanktioner mod landet.

    Der er tale om landene Storbritannien, Japan, USA og Canada, som vil stoppe import af russisk guld.

    Rusland eksporterede sidste år guld for godt 109 milliarder danske kroner.

  4. I dag kl. 09:23

    Dansk-ukrainsk ordbog er et kæmpe hit: Næste oplag er allerede udsolgt

    Данська мова важка.

    Det er formentlig de færreste, der uden problemer kan afkode denne sætning.

    ”Dansk er svært” står der, og de fleste danskere ville næppe kunne hverken sige eller læse de kringlede bogstaver i den ukrainske version ovenfor.

    For dansk er nemlig svært. Derfor har Aarhus Universitet med rekordfart udviklet en splinterny ordbog, som kan hjælpe ukrainere og danskere med at kommunikere bedre sammen.

    650 ordbøger er allerede blevet flået af hylderne, mens 1.400 bestillinger står i kø, når det næste oplag snart er klar. Det betyder, at det kommende oplag nummer to allerede er afsat, før det er printet færdigt.

    Siden februar har knap 24.000 ukrainske krigsflygtninge fået tildelt ophold i Danmark, hvor flere har haft gavn af den nye ordbog.

  5. I dag kl. 08:31

    Varmen fortsætter, men vær forberedt på torden

    Selvom flere er stået op til overskyet vejr, er der stadig mulighed for nogen sol de fleste steder i landet. Det oplyser DMI.

    Men overvej at gemme de lange vandreture i den danske natur til en anden dag. Dagen lover nemlig også byger, som kan være kraftige og med torden.

    Temperaturen kommer til at ligge imellem 20 og 28 grader, hvor vinden bliver svag til let fra syd og sydøst.

    I nat bliver det mest skyet og i de vestlige egne regn med mulighed for torden.

  6. I dag kl. 08:12

    Oslo holder gudstjeneste for at ære dræbte og sårede

    Oslo er i sorg efter skyderiet natten til lørdag på flere barer, hvor især homoseksuelle holder fest.

    I dag mindes byen de dræbte og tænker på de sårede ved en gudstjeneste i byens domkirke.

    Det norske kronprinspar deltager, og statsminister Jonas Gahr Støre vil blandt andre holde tale.

    To personer blev dræbt, mens 21 blev såret ved angrebet, som efterforskes som et islamistisk terrorangreb og hadforbrydelse. En norsk statsborger med iransk baggrund er anholdt og sigtet i sagen.

  7. I dag kl. 07:55

    De Konservative foreslår at oprette et selvstændigt ministerium for rigsfællesskabet

    Du har sikkert hørt om justits-, skatte- og sundhedsministeriet.

    Men hvis det står til De Konservative, vil vi i fremtiden også have et selvstændigt ministerium for rigsfællesskabet.

    Sådan skriver De Konservative i et nyt forslag, der ønsker, at ministeriet skal forbedre samarbejdet mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

    Partiet mener desuden, at danske børn skal lære mere om Færøerne og Grønland i undervisningen, og at DR skal skrue op for antallet af udsendelser, hvori de to lande indgår.

    Ifølge De Konservative er ønsket også, at ministeren til det nye ministerium har enten rødder i Grønland eller på Færøerne, og at kontorer til det nye ministerium skal fordeles i flere grønlandske byer samt den færøske hovedstad, Thorshavn.

  8. I dag kl. 07:50

    Nødstilstand er slut i Ecuador efter flere ugers protester

    Der er ikke længere erklæret nødstilstand i seks af Ecuadors provinser.

    Landets præsident, Guillermo Lasso, indførte ellers nødretstilstanden for at kunne få has på de voldsomme optøjer, som har været mod landets regering i de seneste ugers tid.

    Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

    Demonstrationerne sker, efter præsidenten blandt andet har afvist at sænke priserne på brændstof. Desuden har han bremset for udvindingen af mere olie samt flere mineprojekter.

    Lasso har også afvist at give landmænd mere tid til at betale af på deres gæld og at afsætte flere penge til landets sundhedsvæsen.

    Seks civile har ifølge nyhedsbureauet Reuters mistet livet som følge af demonstrationerne.

  9. I dag kl. 07:08

    Eksplosioner rammer det indre Kyiv her til morgen

    Flere ukrainere vågnede tidligt i morges til lyden af eksplosioner i hovedstaden, Kyiv.

    Ifølge Reuters er eksplosionerne sket i Sjevtjenkivskyj-distriktet, som ligger i den indre del af Kyiv.

    Det franske nyhedsbureau AFP melder om, at eksplosionerne blandt andet har ramt et lejlighedskompleks, hvor der i morges stod flammer og røg fra bygningen.

    Hvor mange eksplosioner, der i alt har ramt den ukrainske hovedstad, er endnu ikke bekræftet.

    Kyiv har ellers i længere tid været fredet for bombardementer. Derfor er mange civile ukrainere vendt tilbage til hovedstaden igen efter at være flygtet fra byen på grund af den russiske invasion i februar.

  10. I dag kl. 06:59

    Efter hele bestyrelsens afgang: Nu skal Herlufsholm ’virkelig i arbejdstøjet’

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet retter hård kritik mod Herlufsholms bestyrelse og varsler sanktioner. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Mange tænker nok først og fremmest på en skole som et sted, hvor børn og unge skal lære noget.

    Men det er mindst lige så vigtigt, at en skole skaber trygge rammer om sine elever og sikrer, at de har det godt.

    Det sidste har dog langt fra været tilfældet på Herlufsholm.

    Sådan lyder det fra to eksperter, som DR har talt med, efter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) har rettet en skarp kritik af skolen i en foreløbig vurdering.

    Det er ikke nok at kunne det faglige i skolen, man skal også trives og have det godt.
    Naja Kinch Sohn, Red Barnet.

    Naja Kinch Sohn, der er ekspert i forebyggelse og bekæmpelse af mobning hos Red Barnet, betegner styrelsens kritik som "meget alvorlig" og mindes ikke nogle fortilfælde, hvor en skole bliver udsat for så hård kritik fra styrelsen.

    - De (Stuk, red.) viser, at det at kunne gå på en skole i tryghed og vide, at man ikke er i risiko for at blive udsat for mobning og overgreb, er fuldstændig afgørende for et barns skoledag. Det er ikke nok at kunne det faglige i skolen, man skal også trives og have det godt, siger hun.

    Den hårde kritik fra Stuk kommer efter, at TV2 tidligere på året bragte en kritisk dokumentar om forholdene på Herlufsholm.

    I dokumentaren fortæller en række tidligere elever om et miljø præget af mobning og krænkelser.

    Og med de informationer, der er kommet frem, er det ikke overraskende, at bestyrelsen nu træder af, mener Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Børns Vilkår.

    - Det er en naturlig og vel egentlig også længe ventet beslutning. Og i lyset af, at der åbenbart er sket grove overtrædelser af loven, så ville det også være rigtig svært for den nuværende bestyrelse at fortsætte, siger han og understreger, at det af hensyn til eleverne er vigtigt at få skabt ro om skolen.

    - Børnene har brug for snart at høre en melding om, hvad fremtiden byder på i forhold til Herlufsholm, siger han.

    I sin kritik af Herlufsholm retter Stuk især pilen mod skolens bestyrelse, fordi den har haft ansvaret for, at loven er blevet overholdt.

    Og det er den altså ikke blevet, lyder den foreløbige vurdering.

    Ifølge Stuk er der derfor grundlag for at foretage en række markante ændringer på Herlufsholm, så man sørger for, at alle regler bliver overholdt. En af de ting, der bliver nævnt, er at styrelsen gerne ser, at Herlufsholm afskaffer enhver tradition, der giver de ældste elever "særlige privilegier på bekostning af andre elever på skolen".

    Desuden bliver der varslet en række sanktioner. Blandt andet lægger Stuk op til, at skolen skal tilbagebetale det statslige tilskud, som den har modtaget fra 8. december 2021.

    Ifølge Berlingske modtager skolen tilskud på cirka 50 millioner kroner årligt.

    Rasmus Kjeldahl mener, at det vigtigste for en ny bestyrelse bliver at sikre, at eleverne har en tryg hverdag på skolen.

    - Nu må vi først og fremmest se, hvilke sanktioner styrelsen ender med at udmønte, siger han.

    - Der er meget alvorlige sanktioner, som vil kunne true selve skolens eksistens, og der er også mindre alvorlige sanktioner. Det essentielle er, at hvis skolen åbner efter sommerferien, så skal børnene være trygge og sikre i deres skolegang. Det er det, en ny bestyrelse skal sørge for.

    Ifølge Naja Kinch Sohn skal skolen "virkelig i arbejdstøjet nu" for at sikre, at man kommer mobning og mistrivsel til livs.

    Hun kalder det derfor et vigtigt signal, at bestyrelsen trækker sig.

    - Det viser også de børn og unge, der har været udsat for overgreb, at det bliver taget alvorligt, og at der nu skal ske noget radikalt anderledes for at hjælpe fremtidige børn på skolen, siger hun.

    Helle Rabøl Hansen, der er mobbeforsker og ph.d. i pædagogisk psykologi, går skridtet videre i sin vurdering af skolens fremtid.

    Jeg tænker, at skolen bør lukke for en tid.
    Helle Rabøl Hansen, mobbeforsker og ph.d. i pædagogisk psykologi.

    Hun mener ikke, at bestyrelsens beslutning om at trække sig, er nok til at få den omdiskuterede privatskole på ret køl.

    - Jeg tænker, at skolen bør lukke for en tid, og jeg vil anbefale, at man lukker den indtil årsskiftet, hvor man gentænker og genstarter skolen, siger hun.

    Den overbevisning vækker resonans hos Rasmus Kjeldahl, der tvivler på, at en sommerferie giver tilstrækkeligt med tid til at sætte en ny kurs for skolen.

    - Hvis det ikke lykkes at få rettet situationen op, så det er trygt og sikkert at starte op, så er man jo nødt til at udsætte skolestarten indtil de forhold kan garanteres, siger han.

  11. I dag kl. 06:53

    Beværtninger genåbner i Oslo efter skyderi

    Knap 24 timer efter at en gerningsmand åbnede ild mod gæsterne på jazzklubben Herr Nilsen og baren Per på Hjørnet i det indre Oslo, skriver den norske avis Dagbladet, at klubberne har fået lov til at genåbne i dag.

    Det skriver det norske nyhedsbureau NTB ifølge Ritzau.

    Stederne blev afspærret, efter at gerningsmanden blev pågrebet. To mennesker mistede livet i angrebet, og adskillige blev såret.

    Men politiet har nu færdiggjort de kriminaltekniske undersøgelser på stedet, og beværtningerne kan igen få lov til at åbne.

  12. I dag kl. 06:49

    Kai har hevet olie op af Nordsøen i 25 år: Nu starter et nyt eventyr, hvor han skal hjælpe klimaet

    Kai Kruppa kan sagtens mærke, at stemningen omkring hans arbejde i oliebranchen har ændret sig på grund af klimakrisen. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

    Kai Kruppa fortæller sjældent nogen, at han arbejder i olieindustrien. Bliver han spurgt svarer han i stedet “off shore”.

    På den måde undgår han bemærkninger som: “Er du klar over, hvor meget det sviner?” og samtaler, der ender små-ubehageligt.

    Det skete til hans søsters fødselsdag for nylig, da han blev præsenteret for en kvinde med job i vindbranchen, der slet ikke kunne forstå, hvordan man - midt i en klimakrise - kunne få sig til at arbejde i olieindustrien.

    Efter festen så Kai Kruppa hende køre afsted i en stor dieselbil.

    - Hvordan kan hun så stå og svine mig til?, siger han.

    For at komme ud til Siri og Nini skal man med helikopter fra Esbjerg. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

    Men måske kan Kai Kruppa snart slippe helt for de episoder.

    De to boreplatforme, han arbejder på 250 kilometer ude i på den blæsende Nordsø, er med i et af de første forsøg med at lagre CO2 i undergrunden under havet.

    Lykkes det, vil hans job i løbet af nogle år bestå i at pumpe CO2 ned i stedet for at hive olie op.

    Projektet hedder Greensand. Bag det står en række forskningsenheder og selskaber - blandt andet olieselskabet Ineos.

    Til efteråret skal den første CO2 pumpes ned i det udtjente oliefelt Nini gennem de samme rør, som der i årtier er kommet olie og gas op af.

    Planen er at lagre 1,5 millioner ton CO2 allerede om tre år, og helt op mod otte millioner ton CO2 om året i 2030.

    Det sidste svarer til omkring en sjettedel af det samlede danske udslip og udgør en stor bid af den CO2, som Danmark skal spare for at leve op til vores klimamål.

    Kai Kruppa er på arbejde 14 dage ad gangen og har derefter fire uger fri. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

    Kai Kruppa har hevet olie op af Nordsøen i 25 år, og da han første gang hørte ledelsen fremlægge planerne for CCS - som det hedder, når man fanger og lagrer CO2 - var han skeptisk.

    Han synes, det lød som “lidt af en eventyrhistorie”, og den holdning møder han stadig, når han fortæller andre om planerne.

    - Ah Kai, lad nu være med det fis. Det kan jo ikke lade sig gøre, er der nogle, der siger. Andre sætter spørgsmålstegn ved, om CO2’en så bliver dernede, fortæller han.

    Olieplatformene Siri og Nini ligger i nærheden af hinanden et par hundrede kilometer ude i Nordsøen. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

    At CO2’en ikke bare siver ud i atmosfæren igen, skal geologer på forskningsinstituttet Geus sikre.

    I deres laboratorie i København står en række aflange trækasser med borekerner fra olie- og gasreservoiret ved Nini-feltet. Det er sandsten og ler hentet op fra dybt under havets dyb.

    Helt præcist 1,7 kilometer nede i undergrunden.

    - Det er værdifuldt materiale, siger seniorforsker Niels Schovsbo.

    Han pakker forsigtigt et par sandsten ud.

    Umiddelbart ser de ellers ikke særligt værdifulde ud. De ligner mest noget, der kunne ligge og flyde på en byggeplads.

    Prøverne af sandsten skal han bruge til at forklare, hvordan man egentlig lagrer CO2 i undergrunden under havet.

    Den ene sten er brunsort og lugter kraftigt af olie. Den anden er lys grå, og fyldt med små porer. Den lysegrå er tømt for olie, så man kan se, hvor porøs den er.

    - Omkring 35 procent af stenen består faktisk ikke af sand, men af hulrum i mellem sandkornene, forklarer Niels Schovsbo.

    Den brune sandsten til venstre er stadig fyldt med olie, mens den lyse er tømt. (Foto: Jan Macdonald Zuschlag-Arnskov © DR Nyheder)

    De små hulrum har i mere end 20 millioner år holdt på olien, indtil man fandt ud af at udvinde den.

    Det er i de milliarder af små huller inde i stenen, CO2 nu skal lagres.

    Se hvordan det skal foregå fra CO2 bliver fanget til den ender i undergrunden.

    Niels Schovsbo pakker endnu en borekerne ud. En fed skive ler, der er hentet fra et næsten en kilometer tykt lag.

    Forskerne kalder det "seglet", for det er det, der skal forhindre CO2'en i at slippe ud.

    Lige nu arbejder de i laboratoriet på at blive klogere på, hvad der præcis vil ske, når CO2'en bliver pumpet ned i Nini-feltet.

    Det gør de blandt ande ved hjælp af en stor, skinnende ovn, der står dybt inde i laboratoriet.

    Ovnen er lavet som en miniudgave af Nini-reservoiret med samme tryk og en temperatur på 60 grader.

    I ovnen her kan forskerne efterligne forholdene ude i Nordsøen. (Foto: Jan Macdonald Zuschlag-Arnskov © DR Nyheder)

    Til efteråret skal de første forsøg laves ude på Nordsøen.

    Et fragtskib skal sejle CO2 fanget på en belgisk kemikaliefabrik ud til Nini-feltet, hvor det skal skydes ned i undergrunden.

    Lykkes det, skal der allerede fra 2025 pumpes CO2 fanget fra danske fabrikker og forbrændingsanlæg ned i feltet.

    Når Nini engang er fyldt. skal Siri-feltet tages i brug

    Altsammen kræver dog, at man i løbet af få år også får udviklet de store anlæg, der skal fange CO2'en og får bygget de skibe, der skal fragte den ud i Nordsøen.

    Det hele skal helst lykkes, for CO2-lagring er en af de løsninger politikerne har satset stort på for at nå klimamålene. Der er sat over 18 milliarder støttekroner fra staten af til at få teknologien op at køre.

    Kai Kruppa startede som stilladsarbejder i oliebranchen i slutningen af 1990'erne.

    Da Kai Kruppa startede i oliebranchen i 1990'erne, var der noget over det.

    Pengene fra olien og gassen rullede ind i statskassen, og ude på platformen gik man rundt med den stolte følelse af at have bidraget godt til velfærdsstaten.

    - Og så var det sejt. Når man fortalte vennerne, at man arbejdede på en olieplatform, sagde de, okay det må være fedt, siger Kai Kruppa.

    De ansatte bor på Siri, når de er på arbejde, men betjener også naboplatformen Nini Vest. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

    I dag kan Kai Kruppa kan godt mærke, at tingene har ændret sig. Ingen taler længere om oliens fremtid.

    Sidste år besluttede Folketinget at sætte en stopper for oliejagten fra 2050, og når Kai Kruppa kigger ud af sit køkkenvindue på Fanø, kan han også godt se, hvilken vej vinden blæser.

    Genboen har fået varmepumpe og solceller på taget, og flere af kollegerne har fået en elbil.

    - Folk er blevet mere miljøbevidste, og så er der lige pludselig ikke brug for dig, siger han.

    Kai Kruppa tænker også selv over klimaet. Han sparer mere på energien og har købt sig en mindre bil. Men han har det svært med fortællingen om, at olie og gas bare er noget lort.

    - Der er stadig mange steder, hvor der ikke er et alternativ. Plastik og asfalt er lavet af olie for eksempel, siger han.

    Og efter så mange år i branchen er det en del af hans identitet, som ikke kan skilles fra.

    - Jeg kunne ikke selv køre elbil. Det ville jeg føle var at svigte branchen, siger han og griner.

    Om aftenen hænger Kai Kruppa enten ud med kollegerne eller læser bøger på sit værelse. Han er lige blevet færdig med Tom Bukh-Swientys bog om dronningen. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

    Håbet for CO2-lagring teknologien er stort, men det er advarslerne mod at se teknologien som en superløsning, der kan redde os fra klimakrisen, også.

    Mest fordi vi er ved at løbe tør for tid.

    Allerede om otte år skal verdens udledninger være halveret, hvis temperaturen på kloden ikke skal stige mere end de 1,5 grader, som videnskabsmændene anser for sikrest.

    Det er ikke længe til at udvikle en helt ny teknologi og få den op i stor skala, så det også kan betale sig at bruge den.

    I kantinen på Siri er der en kantine, et solarium, et lille træningsrum og en kiosk. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

    Men Kai Kruppa håber, at det kommer til at virke ude på Nordsøen, for hans arbejde vil stort set være det samme, om han hiver olie op eller pumper CO2 ned.

    Og Kai Kruppa elsker sit arbejde. Som i elsker.

    Den firbenede, rustrøde platform - Siri - der ligger 250 kilometer midt ude i den blæsende Nordsø, taler han om som sit andet hjem og kollegerne som en slags familie, der har sine egne vaner og traditioner.

    Hver fredag holder de for eksempel pølseaften.

    - Det siger vel sig selv, at der så bliver serveret pølser. Chilipølser, ostepølser....you name it, siger Kai Kruppa.

    Den første fredag ude på platformen kalder de 'lille pølseaften', og fredagen lige inden de skal hjem hedder 'store pølseaften'. Onsdag er bolledag med boller og varm kakao, og så er det en ting for besætningen derude at se den gamle sømandsfilm Martha.

    En af Kai Kruppas arbejdsopgaver er at betjene platformens kran. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

    Selv om klimakrisen har sat olieindustrien til tælling, kan være det altså også være det, der kommer til at redde fællesskabet ude på Siri.

    Hvis ikke det var for planerne om CCS, ville platformen lige så stille blive afviklet, fordi feltet snart er tømt for olie, og Kai Kruppas lille familie derude ville blive spredt for alle vinde.

    Derfor har det skabt nyt håb både for klimaet og besætningen, at Siri måske kan bruges til at gemme CO2 de næste mange år.

    - Kan man bare pumpe det tilbage igen, som de sidste 100 år har været med til at ødelægge klimaet (...), så er det jo fantastisk, siger han.

  13. I dag kl. 06:41

    Ny ordbog bliver revet væk: ’Vi kan slet ikke følge med efterspørgslen fra de mange ukrainere i Danmark’

    • Den ukrainske lastbilchauffør Vasyl Oliinyk bruger sin nye ordbog flittigt, så han bedre kan begå sig på dansk i sin hverdag. Grafik: Signe Heiredal, Foto: DR Nyheder (Foto: Signe Heiredal/DR Foto)
    • Ordbogen har bl.a. fokus på centrale hverdagsætninger, som kan gøre det nemmere ukrainske flygtninge at kommunikere i det danske samfund. (Foto: DR Foto/Signe Heiredal)
    1 / 2

    Данська мова важка.

    Det er formentlig de færreste, der uden problemer kan afkode den første sætning i denne artikel.

    ”Dansk er svært” står der, og de fleste danskere ville næppe kunne hverken sige eller læse de kringlede bogstaver i den ukrainske version ovenfor.

    Siden februar har knap 24.000 ukrainske krigsflygtninge fået tildelt ophold i Danmark – og for mange af dem udgør vores bløde d’er eller æ, ø og å ofte en stor udfordring i hverdagen.

    Dansk er nemlig svært, og derfor har Aarhus Universitet med rekordfart udviklet en splinterny ordbog, som kan hjælpe ukrainere og danskere med at kommunikere bedre sammen.

    Og ordbogens første oplag nåede knap nok ud af trykpressen, før den blev revet væk, fortæller lektor i lingvistik Peter Bakker, som er manden bag.

    - Det er strømmet ind med bestillinger, og det har været helt overvældende med alt den interesse. Vi havde allerede mange bestillinger fra start, og i de seneste dage er der tikket flere hundrede mails ind med bestillinger hver dag, siger han og fortsætter.

    - Vi kan slet ikke følge med efterspørgslen fra de mange ukrainere i Danmark.

    De sidste eksemplarer af ordbogens første oplagt er allerede afsat - og lige nu ligger der bestillinger i kø, som strækker sig langt udover oplag nummer to, som er lige på trapperne. Foto: DR Nyheder

    Nærmere bestemt er 650 ordbøger blevet flået af hylderne, mens 1.400 bestillinger står i kø, når det næste oplag snart er klar. Det betyder, at det kommende oplag nummer to allerede er afsat, før det er printet færdigt.

    En af de ukrainere, som allerede bruger ordbogen, er 37-årige Vasyl Oliinyk fra Kiev. Han flygtede til Danmark sammen med sine tre børn for snart tre måneder siden.

    Og da han ankom, kendte han stort set ikke et ord på hverken dansk eller engelsk, fortæller han.

    - Det var især et stort problem i starten, men det går allerede meget bedre med sproget nu. Takket være ordbogen – og de frivillige her – lykkes jeg med at lære dansk, selvom det er svært. Og det giver mig muligheden for at gøre mig forståelig og kommunikere med for eksempel fremtidige kolleger eller andre danskere, jeg møder, siger han.

    Vasyl Oliinyk hjælper som frivillig hos Skraldecafeen i Aarhus, hvor mange ukrainske flygtninge hver dag kommer og får gratis frokost.

    Nadia Klishina er frivillig på Skraldecaféen og ankom til Danmark i februar. Hun taler glimrende engelsk, men bruger stadigvæk ordbogen til at få en bedre fornemmelse af det svære danske sprog.

    Maden laver blandt andre Nadia Klishina, som også er kommet til Danmark efter at være flygtet fra krigen i Ukraine. Hun har også stor glæde af sit eksemplar af ordbogen.

    - Jeg kan tale en smule engelsk, og selvom jeg er lidt dårlig til det, kan folk her forstå mig. Alligevel er det en virkelig god hjælp at have den her bog. Den giver mig mulighed for at øve mig på at tale dansk også, og jeg kender mange, som har rykket sig virkelig meget, siden de fik denne fantastiske bog, siger hun.

    Onde tunger ville måske sige, at en fysisk ordbog både er oldnordisk og overflødig, når man på sin mobiltelefon kan oversætte med for eksempel Google oversæt.

    Men ordbogen kan noget andet end sit elektroniske modstykke, fortæller Nadia Klishina.

    - Oversættelserne i ordbogen er meget bedre, og der er fokus på udtale, hvilket er det sværeste ved det danske sprog. Det giver muligheden for at øve ordene på en helt anden måde, siger hun.

    Lektor Peter Bakker er manden, som fik idéen til at lave en ordbog. Sammen med to studerende har han allerede sendt hele første oplag afsted med posten. Foto: DR Nyheder

    Og inden arbejdet med at lave ordbogen gik i gang, testede folkene på Aarhus Universitet, om de ukrainske flygtninge overhovedet havde interesse for en ordbog, fortæller Peter Bakker.

    - Først og fremmest kørte vi nogle tests på Google oversæt, hvor vi fandt ud af, at danskukrainske oversættelser af og til kom med nogle fejl. Desuden fandt vi ud af, at mange af de ukrainske flygtninge mangler en smartphone, når de kommer til Danmark – og nogle af dem er simpelthen ikke vant til at bruge dem, siger han.

    Skraldecaféen i Aarhus er et socialøkonomisk projekt, som gennem flere år har åbnet dørene op for fællesspisning – og fælles madlavning – for alle, der måtte have brug for eller lyst til at deltage.

    Efter invasionen af Ukraine begyndte et stigende antal ukrainske flygtninge at dukke op i caféen, og i starten satte sprogbarrieren især én af de frivillige på prøve, fortæller projektchef Ann-Britt Jørgensen.

    - Vi havde i starten kun én person, som kunne tale russisk eller ukrainsk – og han var mildt sagt på overarbejde i en periode. Nogle ting kan bare ikke forklares med fagter, og det var helt klart uholdbart, at alle oversættelser skulle gå igennem én mand, siger hun.

    Siden da har blandt andet ordbogen været med til hjælpe på kommunikationen mellem ukrainere og danskere. Og det giver ofte selvtillid til at prøve de danske gloser af ude i samfundet, oplever Ann-Britt Jørgensen.

    Ann-Britt Jørgensen er projektchef på Skraldecaféen, og hun øver dagligt danske hverdagssætninger og udtale med blandt andre Vasyl Oliinyk. Også når sproget giver modstand. Foto: DR Nyheder.

    - Når de ved hjælp af ordbogen får øvet sig på sætninger og udtale, får de langsomt mod på også at prøve deres danske af i supermarkedet, ved lægen eller med naboen, der hvor de bor. Det er tydeligt, at tingene bliver lettere for alle parter, når vi taler samme sprog, siger hun.

    Og den oplevelse vil folkene på Aarhus Universitet gerne give videre til endnu flere, understreger lektor, Peter Bakker.

    - Vores målsætning er at hjælpe fleste muligt ukrainere og danskere med at forbedre deres muligheder for at kommunikere. Lige nu kan vi næsten ikke følge med, men vi forsøger at trykke nok bøger til, at alle interesserede kan få et eksemplar før eller siden, siger han.

  14. I dag kl. 06:40

    Mobbeforsker: ’Herlufsholm burde stadig lukkes indtil årsskiftet’

    Helle Rabøl Hansen, der er mobbeforsker og ph.d. i pædagogisk psykologi, kalder rapporten om Herlufsholm fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) ”vigtig”.

    Rapporten, der er sendt til partshøring, har indtil videre kostet privatskolens bestyrelse, som i går aftes valgte at trække sig tilbage.

    - Rapporten viser i al sin tydelighed, at skolens struktur og kultur har været med til at underbygge vold og mobning. Derfor er det rettidig omhu, at bestyrelsen vælger at trække sig, siger hun.

    Bestyrelsens tilbagetrækning er dog ikke nok, hvis man skal få den omdiskuterede privatskole på rette køl igen, mener mobbeforskeren.

    - Jeg tænker, at skolen bør lukke for en tid, og jeg vil anbefale, at man lukker den indtil årsskiftet, hvor man gentænker og genstarter skolen, siger Helle Rabøl Hansen.

  15. I dag kl. 06:24

    Franske politikere vil forfatningssikre abortrettigheder

    Et parlamentarisk flertal i Frankrig har lørdag udtrykt støtte til et lovforslag, der ønsker at forankre abortrettigheder i Frankrigs forfatning.

    Det skriver det franske nyhedsbureau AFP ifølge Ritzau.

    Det sker, få dage efter at den amerikanske højesteret tilbagekaldte den landsdækkende juridiske beskyttelse for abortrettigheder i USA.

    Lederen af præsident Emmanuel Macrons parti i parlamentet sagde lørdag, at hun havde stillet et lovforslag, der skal "fæste respekten for abort i vores forfatning."

    - Kvinders rettigheder er altid skrøbelige rettigheder, som jævnligt trues, siger Aurore Berge til radiostationen France Inter.

  16. I dag kl. 06:19

    Tidligere tunesisk premierminister er indlagt efter sultestrejke

    Her ses Hamadi Jebali sammen den den daværende tyske kansler Angela Merkel i 2012. (arkivfoto) (Foto: FABRIZIO BENSCH © Scanpix Denmark)

    Tunesiens tidligere premierminister Hamadi Jebali er blevet hasteindlagt på intensivafdeling, efter at hans tilstand er blevet forværret, fordi han ikke har taget sin medicin.

    Det skriver det franske nyhedsbureau AFP ifølge Ritzau.

    Jebali sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i Tunesien. Han er sigtet for hvidvask af store internationale beløb, men både han og hans parti mener, at sigtelsen er politisk motiveret.

    Derfor har han indledt en sultestrejke.

    En af Jebalis advokater, Zied Taher, fortæller AFP, at ekspremierministeren tager medicin for hjerteproblemer og diabetes.

    - Hans tilstand er hastigt blevet forværret, fordi han er i gang med en intens sultestrejke, og han har ikke taget sin medicin, siger advokaten.

  17. I dag kl. 00:09

    Ny supertid på 400 meter hæk: Olympisk mester forbedrer sin egen verdensrekord

    Den amerikanske hækkeløber Sydney McLaughlin har her til aften slået sin egen verdensrekord på 400 meter hæk for kvinder. Det gjorde hun ved de amerikanske mesterskaber i Eugene, Oregon, hvor den 22-årige hækkeløber var helt suveræn.

    Hun vandt i tiden 51,41, og det var mere end halvandet hurtigere end Britton Wilson på andenpladsen. McLaughlins tidligere verdensrekord lød på 51,46, og den satte hun, da hun vandt olympisk guld sidste år i Tokyo.

    Sydney McLaughlin har her til aften forbedret sin egen verdensrekord på 400 meter hæk. (Foto: Andy Lyons © Ritzau Scanpix)
  18. I går kl. 23:28

    Alle kan igen bruge NemID

    Nu kan alle borgere igen bruge deres NemID. Det fortæller selskabet den digitale id-løsning, Nets, i en pressemeddelelse.

    - Nets har til aften orienteret tjenesteudbydere af NemID om, at der i løbet af i dag er foretaget tekniske ændringer, som vil gøre, at driften af NemID nu normaliseres, skriver selskabet.

    En del brugere har haft problemer med NemID de seneste fem dage.

    Hvis man alligevel oplever at have problemer med at logge ind på enkelte sider, så er det ikke borgerens NemID, den er gal med, men i stedet den enkelte udbyder, som er årsagen.

    Det skyldes, at nogle udbydere er koblet op på en særlig service hos Nets, som fortsat vil opleve tekniske udfordringer indtil mandag.

  19. I går kl. 23:03

    Thunberg dukkede op på berømt engelsk festival: Klima - retfærdighed!

    Pludselig var Greta Thunberg på scenen ved Glastonbury Festival i Sydengland. (Foto: Dylan Martinez © Ritzau Scanpix)

    Midt i mellem alverdens store navne fra musikkens verden dukkede klimaaktivisten Greta Thunberg i dag op på Glastonbury Festival i Sydengland.

    Hun advarede om, at verden står overfor en 'total naturkatastrofe'- og opfordrede alle de tilstedeværende til at gøre modstand.

    - Lad jer ikke trække så meget som en tomme nærmere afgrunden. Nu står vi fast, lød opfordringen fra Thunberg, som fik publikum til råbe sammen med sig:

    - Klima - retfærdighed, klima - retfærdighed!

    Thunbergs optræden ved Glastonbury var en overraskelse, som ikke var annonceret på forhånd.

    Fredag var Ukraines præsident Volodomyr Zelenskyy også igennem via en videoforbindelse til festivalen, som han betegnede som 'verdens største koncentration af frihed' og opfordrede festivalgæsterne til at lægge pres på deres regeringer om at sørge for at skabe fred i Ukraine.

  20. I går kl. 22:03

    Isak gik på gaden efter skyderiet i Oslo: Pride har altid været en demonstration

    Oslo Pride blev aflyst efter terrorangrebet natten til lørdag, hvor to mennesker blev dræbt og 21 såret.

    Men selv om den officielle fejring af mangfoldighed og kærlighed blev aflyst, så var der stadig adskillige hundrede, måske mere end 1.000 nordmænd, der valgte at gennemføre en parade gennem Oslos gader. Det vurderer DR's udsendte medarbejder i Oslo.

    En af dem var den unge studerende Isak Bergstrøm, som ikke er så overrasket over, at det kunne gå så galt:

    - Vi vidste jo på en måde, at det lå lige under overfladen, at vi ikke var så trygge, som det ser ud som - særligt under Pride. Der skal så lidt til.

    Isak Bergstrøm mener, at det nu er ekstra vigtigt at gå på gaden og vise, at LGBT+-samfundet stadig tør færdes offentligt trods nattens tragiske angreb.

    - Det har altid været en demonstration, der er ingen ting, der har ændret sig.

    - Jo mere synlige vi er i dag, jo mere viser vi, at vi ikke forsvinder. Det kommer vi aldrig til, vi kommer aldrig til at stoppe med at være her.

  21. I går kl. 21:59

    Styrelse lægger op til at tage statstilskuddet fra Herlufsholm

    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet lægger op til at pålægge Herlufsholm Skole og Kostskole at betale hele sit statstilskud siden 8. december 2021 tilbage.

    Det skriver styrelsen i et udkast til en partshøring, som er blevet sendt til skolen, og som skolen selv har offentliggjort på sin hjemmeside.

    Den mulige sanktion skyldes tilsyn med skolen, der ifølge styrelsen har vist store problemer med kulturen og elevernes trivsel på skolen - og at man rejser alvorlig kritik af skolen for ikke at sikre eleverne.

    Høringen er ikke en endegyldig afgørelse, og derfor er det ikke sikkert, at sagen ender sådan. Herlufsholm har indtil 8. august til at svare på høringsudkastet, og derefter bliver der truffet en afgørelse.

    Hele skolens bestyrelse har trukket sig efter styrelsens kritik - som bestyrelsen dog ikke er enig i.

  22. I går kl. 21:30

    Flere problemer for luftfarten: Lufthansa aflyser 3.000 afgange

    Det store tyske luftfartsselskab Lufthansa aflyser ifølge Ritzau nu mere end 3.000 afgange. Lufthansas lavprisselskab Eurowings forventes også at være nødt til at aflyse en række afgange.

    - Realistisk set vil vi uheldigvis næppe være i stand til at skabe forbedringer på kort sigt i denne sommer, siger Detlev Kayser, medlem af Lufthansas bestyrelse, til Die Welt.

    - Vi forventer, at situationen vender tilbage til det normale i 2023.

    Ligesom mange andre luftfartsselskaber og lufthavne er Lufthansa ramt af mangel på personale.

    Aflysningerne vil først og fremmest ramme tyske indenrigsflyvninger og flyvninger i Europa, hvor der er alternative transportløsninger.

  23. I går kl. 21:03

    Ny dansk minedrone fandt ting på havbunden, der fik Søværnets Dykkertjeneste til at undre sig

    Søværnets Dykkertjeneste haler en skjult dybdebombe op, som en ny, dansk mine-drone har fundet på havbunden. (Foto: Jesper Nylander- DR Nyheder)

    Med et plask rammer dybdebomben vandet. Den vugger lidt i havoverfladen, mens vandet løber ind og tynger den ned.

    Det er en øvelse, så der er ikke sprængstof i den khakigrønne cylinder. Men ikke desto mindre er situationen ganske skarp.

    Miner - både til lands og til vands - er et problem, der medfører død og lemlæstelse.

    Nu har et dansk firma opfundet et system, der langt hurtigere end normalt kan finde minerne.

    Det er derfor, Søværnets Dykkertjeneste har smidt en dybdebombe i vandet ud for Marinestation Kongsøre i Isefjorden på Sjælland.

    For at teste, om den avancerede mine-søger, der er monteret under en kraftig drone, kan finde alle de bomber og granater, der er skjult under vandet.

    - Et havområde som det her kan dronen gennemsøge meget hurtigere, end vi selv kan gøre det, siger Lars Møller Pedersen, orlogskaptajn og chef for Søværnets Dykkertjeneste.

    - Det betyder, at minerydningen bliver meget mere effektiv, hvis mine dykkere kan nøjes med at dykke ned og se på, hvad minen finder, i stedet for selv at svømme mange meter og scanne havbunden manuelt, siger han.

    Inde på stranden går dronen i luften med en skarp snerren fra seks propeller. Kort efter toner noget frem på skærmen, der undrer Søværnets dykkere.

    • Minedronen går i luften over Isefjorden på Sjælland. (Foto: Jesper Nylander- DR Nyheder)
    • Under dronen hænger selve den avancerede elektronik, der afslører minerne. Den er sløret, fordi opfinderne ønsker at holde det hemmeligt for eventuelle konkurrenter, præcis hvordan den er konstrueret. (Foto: Jesper Nylander- DR Nyheder)
    • De grønne spor viser, hvordan dronen metodisk afsøger området. De tre prikker eller plamager viser miner eller andre genstande af metal på havbunden. (Foto: Jesper Nylander- DR Nyheder)
    1 / 3

    Forsvaret tester netop nu opfindelsen, som den ukrainske ambassade i Danmark har udvist stor interesse for.

    Miner og ueksploderede granater, bomber og andre sprængstoffer er globalt set et stort problem. Både i nuværende krigszoner, som netop nu i Ukraine.

    Men også på tidligere tiders slagmarker. I Ukraine er der endda fortsat områder, der er plaget af efterladenskaber fra Anden Verdenskrig.

    Årtier efter våbnene blev stille, kan der stadig gemme sig miner, der gør marker livsfarlige og farvande risikable.

    Det er især et stort problem, fordi det tager lang tid at finde og fjerne minerne. Hvert eneste centimeter skal scannes og undersøges med håndbårne minesøgere.

    Finder man noget, skal mineryddere fjerne eller sprænge det væk.

    Herunder kan du se TV Avisens indslag om Søværnets Dykkertjeneste, der testede minedronen på Isefjorden.

    Nu har en gruppe danske forskere, med udgangspunkt i Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, opfundet et system, der kan finde minerne meget hurtigere end normalt.

    Det fungerer ved hjælp af avanceret magnet-teknologi, der hænger under en kraftig drone, der metodisk undersøger områderne. Uanset om det er til lands eller vands. Systemet finder alt, der indeholder blot en smule metal.

    - Det systemet ser på, er bittesmå variationer i jordens magnetfelt, forklarer medgrundlægger og direktør Arne Døssing Andreasen fra Umag Solutions.

    Scanningen kan følges på sikker afstand via en skærm. Det er ambitionen, at systemet selv skal kunne typebestemme landminer, søminer, granater og ueksploderet ammunition og plotte det ind på et landkort.

    Minerydning er en langsommelig affære. Billedet er taget i juni i år, hvor en minerydder fjerner miner og efterladenskaber fra Vietnamkrigen, der sluttede i 1975. (Foto: NHAC NGUYEN © Ritzau Scanpix)

    Efter at have fløjet metodisk frem og tilbage over området på Isefjorden, har systemet nu markeret tre tydelige prikker på havbunden.

    - På den måde kan man rydde store områder langt hurtigere. Systemet kan se, om der ligger noget og præcis hvad det er. Så minerydderne kan nøjes med fjerne det, der ligger begravet, i stedet for at undersøge hver eneste meter, siger Arne Døssing Andreasen.

    Minedronen har fundet netop de to genstande, der tidligere blev skjult. Blandt andet den grønne dybdebombe.

    Samt en tredje og ukendt markering, som end ikke dykkertjenesten kender til.

    - Vi ved jo, den virker på de her russiske landminer, for vi har testet det sammen med Forsvaret i Skive, siger Arne Døssing Andreasen, mens Forsvarets dykker er på vej ned for at undersøge det ukendte fund.

    Det viser sig, at det er en større bunke af afskudte patronhylstre. Formentlig fra en af Frømandskorpsets tidligere øvelser i området.

    - Det er formentlig fra et af de maskingeværer, der er monteret på deres hurtigtgående både. Hvis der er blevet skudt rigtig meget, så er det drysset i vandet, konstaterer Lars Møller Pedersen.

    Minedronen fandt en bunke afskudte patronhylstre, der formentlig stammer fra en af Frømandskorpsets tidligere øvelser (Arkiv). (Foto: liselotte sabroe © Scanpix Denmark)

    Rygtet om den effektive danske minedrone har også nået Ukraines ambassade i København.

    Arne Døssing Andreasen fortæller, at der har været et møde på ambassaden, som formentlig har resulteret i en officiel forespørgsel fra Ukraine til Danmark.

    - Så kan vi få ukrainske mineryddere til Polen og blive trænet i vores system, som de så kan tage med tilbage, siger han.

    Netop minerydning har statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere lovet at hjælpe Ukraine med.

    Det har dog ikke været muligt at få oplyst, om minedronen skal være en del af de danske indsatser for at hjælpe Ukraine.

  24. I går kl. 20:52

    Kronprins Haakon: I de her dage må vi tage os ekstra godt af hinanden

    Kronprins Haakon udtrykte sin medfølelse med ofrene for terrorangrebet i Oslo, da han i selskab med kronprinsessen og statsminister Jonas Gahr Støre lagde blomster ved gerningsstedet.

    Og så opfordrede prinsen nordmændene til at vise hinanden lidt ekstra omsorg i de her dage:

    - Selvfølgelig er det tragisk, det der er sket. Vores tanker går først og fremmest til dem, der direkte er ramt, deres familier og venner. I de her dage må vi forsøge at tage os ekstra godt af hinanden.

    - Og så ved vi, at der er mange dygtige mennesker, politiet og vore ledere, som gør, hvad de kan for, at sådan noget aldrig kommer til at ske igen.

  25. I går kl. 20:48

    'Åbenlyst ikke rigtigt': Vanopslagh misforstår, hvordan kommune har fået flere i job

    - Jeg huskede forkert og fik sagt noget, der åbenlyst ikke var rigtigt, siger Vanopslagh (LA) til Detektor. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix - Bearbejdning: Morten Fogde Christensen DR Nyheder (© Ritzau Scanpix)

    Fyr halvdelen af de kommunalt ansatte socialrådgivere på jobcentrene og hiv i stedet kræfter ind fra det private erhvervsliv - så vil mange flere komme i job.

    Det lyder som en liberal drøm, og det er da også netop Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, der udbreder den fortælling.

    - I Hjørring kommune endte man med at få en masse i job ved først at afskedige halvdelen af socialrådgiverne og så hyre nogle folk ind fra private virksomheder, så de kunne komme ud i erhvervslivet og lave nogle samarbejdsaftaler med dem, sagde LA's formand i Debatten live fra Folkemødet.

    - Der er et kæmpe besparelsespotentiale i jobcentrene, sagde Vanopslagh.

    Sandheden er bare den, at Hjørring Kommune slet ikke fyrede halvdelen af sine kommunalt ansatte socialrådgivere. Tværtimod.

    Kommunen ansatte flere for at få flere af kommunens borgere i arbejde.

    Det fortæller post doc og arbejdsmarkedsforsker Rasmus Ravn fra Aalborg Universitet. Han har skrevet en ph.d. om den såkaldte Hjørring-model, som har reduceret antallet af ledige i kommunen.

    - Man fordoblede antallet af beskæftigelsesmedarbejdere, siger Rasmus Ravn til Detektor.

    Faktisk investerede Hjørring Kommune cirka 125 millioner over en fireårig periode for at forbedre beskæftigelsesindsatsen.

    - Det er simpelthen ressourcetilførsel, der driver effekten, siger Rasmus Ravn.

    Hør Vanopslagh fremføre argumentet her:

    Hjørring Kommune har både ansat socialrådgivere, men også virksomhedskonsulenter og forskellige sundhedsfaglige medarbejdere som psykologer og ergoterapeuter. Alt sammen kommunalt ansatte, forklarer Michael Duus Nielsen, der er arbejdsmarkedschef i Hjørring Kommune.

    - Det har været en bred vifte af kompetencer, vi har fået ind, siger han.

    Ifølge kommunen selv kom omkring 1.000 flere borgere i job og uddannelse fra år 2015, hvor indsatsen startede, til 2019, hvor den blev evalueret.

    Det sænkede udgifterne til overførselsindkomster med over 300 millioner kroner i samme periode. Præcist hvor mange af pengene, der kommer direkte fra indsatsen, er svært at sige - noget af gevinsten kan også skyldes lav arbejdsløshed i samfundet generelt.

    Rasmus Ravn har i sin ph.d.-afhandling taget højde for netop det og konkluderer, at en del af det sparede beløb kan tilskrives modellen.

    En af grundene til, at den såkaldte 'Hjørring-model' havde gode resultater var ifølge Rasmus Ravn, at man på kontanthjælpsområdet reducerede bunken af sager på medarbejdernes bord fra 70-80 til omkring 35-40 sager.

    Det har været så stor en succes, at man så efterfølgende har kunnet skære antallet af medarbejdere ned igen.

    Der er dog stadig flere kommunalt ansatte socialrådgivere i dag, end der var i 2015, da arbejdet blev sat i værk, fortæller arbejdsmarkedschef Michael Duus Nielsen.

    Når flere ledige borgere nu er kommet i arbejde i Hjørring, som Vanopslagh fremhæver, mener han så stadig, at flere andre kommuner bør følge det nordjyske eksempel, selvom det indebærer flere kommunalt ansatte?

    Det ville Detektor rigtig gerne have spurgt Liberal Alliances leder om, men han har desværre ikke ønsket at stille op til interview.

    I stedet har han sendt et skriftligt svar, hvor han beklager udtalelsen.

    - Jeg huskede forkert og fik sagt noget, der åbenlyst ikke var rigtigt, skriver Vanopslagh.

    Han er dog ikke færdig med at fremhæve Hjørring Kommune for at have grebet beskæftigelsesindsatsen anderledes an, lyder det.

    - Det har fået borgerne i arbejde samtidigt med, at der bruges færre penge på beskæftigelsesindsatsen i Hjørring end andre steder. Det kan andre kommuner tage ved lære af, skriver LA's formand.

    En anden gang skal jeg være mere sikker, inden jeg bruger sådan et eksempel
    Alex Vanopslagh, formand, Liberal Alliance

    - En anden gang skal jeg være mere sikker, inden jeg bruger sådan et eksempel.

    Det er dog ikke helt svar på det centrale spørgsmål - nemlig, om Vanopslagh mener, at der skal ansættes flere socialrådgivere på jobcentrene, ligesom det er sket i Hjørring, og generelt investeres flere penge i jobcentrene.

    Detektor har spurgt den liberale formand endnu engang om det sammen, men det har han ikke ønsket at svare nærmere på, lyder det fra LA's presseafdeling:

    - Alex ønsker ikke at stille op til interview, men har givet det skriftlige citat, som I er velkommen til at bruge. Vi har ikke yderligere kommentarer.

  26. I går kl. 20:48

    ANALYSE Amerikas konservative har overtaget og appetit på ny sejr i værdikamp

    I Los Angeles i Californien gik denne kvinde på gaden i protest efter Højesterets beslutning om at fjerne kvinders forfatningssikrede ret til abort. (Foto: Lucy Nicholson © Ritzau Scanpix)

    Fra i dag kan det være tæt på umuligt for en kvinde at få en abort i op mod 13 amerikanske delstater. Inden længe kan antallet af stater med begrænsninger eller restriktioner være steget til 25.

    Fredag omstødte USA's Højesteret en skelsættende afgørelse 'Roe v. Wade' fra 1973, der sikrer retten til fri abort i hele USA. Det betyder, at amerikanske kvinders forfatningssikrede ret til abort bortfalder, og i stedet bliver det op til hver enkelt delstat selv at lovgive i spørgsmålet om abort.

    Med andre ord: Halvdelen af USA betragter nu abort som noget kriminelt, umoralsk og syndfuldt. Den anden halvdel af USA betragter abort som et valg, enhver kvinde har ret til selv at træffe og få hjælp til at gennemføre.

    Lige nu har det konservative Amerika overtaget og flertallet i USAs magtfulde Højesteret. Og den halvdel har appetit på nye sejre i den værdi- og kulturkamp, som raser i USA.

    Det kunne være at fjerne retten for homoseksuelle til at gifte sig. Eller retten til prævention, som også i årtier har været stadfæstet af Højesteret som en individuel ret garanteret af forfatningen.

    Retten til at bære et skjult våben på gader og stræder har Højesteret netop stadfæstet i endnu en sejr for det republikanske USA.

    Demokratiske stater og koncerner kæmper imod

    Det andet USA trækker i den modsatte retning.

    Demokratisk ledede stater på vestkysten med Californien i spidsen udvider nu adgangen til abort også for kvinder fra andre stater, hvor abort bliver forbudt.

    Store koncerner som Disney, JP Morgan, Starbucks og mange andre tilbyder at betale for ansatte, der ikke kan få en abort i den stat, hvor de bor, og må rejse til en anden stat for at få gennemført indgrebet.

    Men de tiltag ændrer ikke på, hvem der kommer til at betale prisen for, at abort om kort tid vil være forbudt i halvdelen af USA:

    Fattige kvinder; sorte kvinder; kvinder, som er illegale immigranter. Kvinder, som ingen mulighed har for at rejse til en anden stat for at få en abort.

    De bliver særligt hårdt ramt, fordi USA er et land, hvor der ikke er adgang til offentlig lægehjælp eller offentlig børnepasning: Her er ingen almene regler om barselsorlov, og i forvejen er tallet for kvinder, som dør under barsel ét af de højeste blandt verdens rige lande.

    Der udbrød jubel blandt abortmodstandere ude foran Højesteret, da afgørelsen faldt. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

    To dele af USA kæmper om livsanskuelser

    Kampen mellem de to halvdele af USA handler på et dybere plan om, hvem amerikanerne er og gerne vil være.

    Den kamp har dybe historiske rødder. Amerikanerne har udkæmpet en borgerkrig om, hvem de ville være som nation.

    Nordstaterne vandt, og sydstaterne tabte måske på slagmarken, men forskellene i livsanskuelser lever i bedste velgående og kan ses på valgkortet over USA hvert andet år, når et konservativt, republikansk flertal vinder i syden, i midtvesten og på landet - og et demokratisk flertal vinder på begge kyster og i storbyerne.

    De forskelle i livsanskuelser er blevet forstærket i de senere år.

    Op gennem 1990'erne omfavnede begge de to store partier en neo-konservativ tænkning, og i takt med at penge, varer og mennesker kunne bevæge sig mere og mere frit over grænserne i de efterfølgende årtier, blomstrede metropolerne.

    Herfra blev en tiltagende kosmopolitisk livsanskuelse toneangivende, og gamle skel i form af kultur, race, køn og familiemønstre blev opløst.

    Valget af Trump varslede skifte i kulturkamp

    Men den globalisering havde en høj pris for amerikanere i andre dele af landet.

    Den økonomiske ulighed eksploderede. Kysterne blomstrede, mens midten af USA rådnede.

    Oprøret fra de gamle, rustne industri-områder midt i landet var med til at få Donald Trump valgt som præsident i 2016. Med i hans politiske koalition var fundamentalistisk kristne grupper, som i årtier havde kæmpet imod udvidelsen af borgerrettighedsbegrebet til at omfatte fri adgang til abort og homoseksuelle ægteskaber.

    Prisen for støtten fra de kristne grupper var, at Trump måtte bekende sig som abortmodstander og gå til valg med et løfte om at indsætte ultra-konservative dommere i føderale domstole og i Højesteret hver gang, han fik mulighed for det.

    En kvinde reagerer på afgørelsen under en protest i Boston, Massachusetts. (Foto: JOSEPH PREZIOSO © Ritzau Scanpix)

    Tilfældet ville, at Trump helt usædvanligt fik tre muligheder for at udpege en dommer til Højesteret og dermed kunne sætte et markant aftryk på sammensætning af rettens ni dommere.

    Trumps tre dommere udgør nu en del af et nyt stærkt konservativt flertal i Højesteret, som fortolker forfatningen helt bogstaveligt:

    Altså, da der ikke står noget om abort i det næsten 250 år gamle dokument, så er retten for en kvinde til selv at beslutte, om hun vil have en abort, ikke omfattet af forfatningen som en beskyttet borgerret, mener flertallet nu.

    Mindretallet af dommere, som er udnævnt af demokratiske præsidenter, argumenterer med, at begrebet om individets frihedsrettigheder skal udvides i takt med, at samfundet udvikler sig.

    Udenrigspolitisk fokus er også skiftet

    Lige nu oplever det konservative USA altså en række sejre i kultur- og værdikrigen. Den konservative halvdel af landet har et fast greb om Højesteret, hvor dommerne sidder på livstid, så der kan være flere skelsættende afgørelser på vej i de kommende år:

    Den konservative højesteretsdommer, Clarence Thomas, skriver for eksempel i sine kommentarer til omgørelsen af Roe vs. Wade - som sikrede retten til abort - at samme juridiske argumentation kan bruges til at fjerne den forfatningssikrede ret for homoseksuelle til at gifte sig.

    Men også på det udenrigspolitiske plan har USA ændret sig.

    Det kan godt være, at præsident Joe Biden lægger så meget afstand til forgængere som overhovedet muligt, men han har stort set omfavnet Trumps “America First” politik. Globalisering som politisk argument er dødt.

    Der var både glæde og sorg foran Højesteret, efter den historiske dom faldt fredag (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

    Ude af takt med et flertal i befolkningen

    Spørgsmålet er, hvornår den politisk strøm i USA vender igen.

    Ser man på meningsmålinger, så er det konservative Amerika i mindretal i værdikampen.

    • 61 procent af amerikanerne mener, at retten til abort bør være lovfæstet.

    • 70 procent af amerikanerne går ind for homoseksuelles ret til at gifte sig.

    • 70 procent af amerikanerne mener, at det er vigtigere at indføre nye love, som regulerer adgangen til at anskaffe sig våben - end det er at stå fast på, at forfatningen sikrer retten til våben.

    Tal, som er vokset i de senere år.

    Højesteret er med andre ord ude af trit med et flertal af amerikanerne.

    Det samme er Kongressen i Washington.

    Her er et demokratisk lovforslag om at sikre retten til abort i alle stater for eksempel stødt på grund på et mindretal af republikanske medlemmer af Senatet:

    En særlig afstemningsregel giver 41 republikanske senatorer mulighed for at blokere forslaget - de 41 kommer fra stater, som kun repræsenterer 21 % af vælgerne.

    Abort bliver del af valgkamp til november

    Sammensætningen af Kongressen - og af de lovgivende forsamlinger i alle delstaterne - kan flertallet af vælgere imidlertid gøre noget ved hvert andet år.

    Næste gang bliver ved midtvejsvalget til november.

    Her har Højesteret nu givet demokraterne en mulighed for at samles om et værdipolitisk standpunkt, som mange i partiet ikke har betragtet som vigtigt i årtier: Spørgsmålet om abort har antændt konservativt kristne i årevis - nu kan det måske også antænde aktivisme på den anden fløj?

    På samme måde skal republikanske flertal i de lokale parlamenter i Texas, Tennessee, Kentucky og mange andre stater om få måneder forsvare deres forbud mod - eller begrænsninger af - abort overfor vælgerne.

    Det er ikke givet på forhånd, at det bliver let, når konsekvenserne af forbuddet bliver klart for alle.

  27. I går kl. 20:22

    Putin vil forsyne Belarus med missiler, der kan bruges til atomsprænghoveder

    Russisk tv har ifølge Reuters bragt indslag fra et møde mellem Aleksandr Lukasjenko, præsident i Belarus, og den russiske præsident, Vladimir Putin, i Sankt Petersborg, Putins fødeby.

    Her gav Lukasjenko udtryk for sin bekymring over den "aggressive", "konfrontationssøgende" og "frastødende" politik fra Polen og Litauen. Og han bad Putin om hjælp, så Belarus kan svare igen på Natos flyvninger med fly, der ifølge Lukasjenko bærer atomvåben nær ved den belarusiske grænse.

    - Minsk (Belarus' hovedstad, red.) må være klar til alt, selv brug af alvorlige våben for at forsvare vort fædreland fra Brest til Vladivostok, sagde Lukasjenko.

    Putin lovede, at de belarusiske Su-25 jagerfly vil blive opgraderet på russiske fabrikker. Og samtidig vil han forsyne Belarus med Iskander-M missilsystemer, som kan udstyres med atomsprænghoveder og nå mål på 500 kilometers afstand.

  28. I går kl. 20:16

    Herlufsholms bestyrelse træder tilbage efter hård kritik fra styrelse

    Kostskolen Herlufsholm har været i voldsom modvind efter en TV 2-dokumentar, der viste store problemer med vold, mobning og seksuelle overgreb. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Stormvejret om kostskolen Herlufsholm fortsætter, efter en TV 2-dokumentar afslørede store problemer med kulturen på skolen - blandt andet med vold, mobning og seksuelle krænkelser.

    Nu træder hele bestyrelsen - inklusiv bestyrelsesformand Torben von Lowsow - tilbage.

    Det skriver skolen i en pressemeddelelse.

    - Det er i skolens interesse, at vi får ro om Herlufsholm. Arbejdet med at få valgt en ny bestyrelse, som skal sikre trivsel og en god skolegang for alle eleverne på skolen, er nu sat i værk.

    - Vores medarbejdere fortjener også ro om deres dagligdag på skolen, lyder det i pressemeddelelsen.

    Ifølge pressemeddelelsen fra skolen sker det, efter skolen har modtaget et udkast til en partshøring fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som retter en hård kritik mod bestyrelsen og varsler sanktioner mod skolen.

    I partshøringen, som skolen har offentliggjort på sin egen hjemmeside, skriver styrelsen, at skolens bestyrelse har ansvaret for, at der er grund til at udtale "alvorlig kritik" af bestyrelsen for ikke at sikre elevernes trivsel.

    Der er således en gennemgribende tradition for at fremhæve visse elever frem for andre og give dem særlige privilegier.
    Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

    Blandt andet mener styrelsen efter at have undersøgt forholdene på skolen, at der især på kostafdelingen - altså den del af skolen, hvor nogle elever ikke bare går i skole, men også bor på skolen - er en kultur blandt eleverne, der bærer præg af, at nogle elever "mobber, ydmyger og krænker andre elever".

    I udkastet står der også, at skolens mange regler og traditioner ikke understøtter respekten for ligeværd mellem mennesker.

    - Der er således en gennemgribende tradition for at fremhæve visse elever frem for andre og give dem særlige privilegier, skriver styrelsen.

    Det er ikke kun trivslen blandt eleverne og skolens kultur, der bliver kritiseret i udkastet fra styrelsen. Det er også bestyrelsens måde at blande sig i enkeltsager på skolen. For bestyrelsen har ifølge styrelsen blandet sig i håndteringen af enkeltsager - der ellers burde håndteres af skolens rektor - og det har medvirket til:

    - at skolen ikke har fået sat ind med en konsekvent nultolerancepolitik over for mobning, vold og krænkelser. På den vis er bestyrelsens ageren en del af skolens grundlæggende udfordringer med at sikre elevtrivslen, står der i udkastet.

    En kritik, som bestyrelsen ikke selv er enig i, står der i pressemeddelelsen.

    Styrelsen skriver samtidig, at man vurderer, at skolen har brudt flere paragraffer i lovgivningen om blandt andet fri- og privatskoler og at der er "anledning til alvorlig bekymring for elevtrivslen på skolen".

    Derfor lægger styrelsen op til, at Herlufsholm skal betale hele sit statstilskud fra og med 8. december tilbage.

    Styrelsen lægger også op til at give et påbud om, at skolen fremover at sikre, at man overholder loven og sikrer, at alle elever oplever en tryg hverdag ved at afskaffe enhver tradition, der giver elever i 3.g "særlige privilegier på bekostning af andre elever".

    Høringen er ikke en endegyldig afgørelse, og derfor er det ikke sikkert, at den endelige afgørelse i sagen ender sådan. Herlufsholm har indtil 8. august til at svare på høringsudkastet, og derefter bliver der truffet en afgørelse.

    Skolen går nu i gang med at sammensætte en ny bestyrelse.

    Sagen om kostskolen i Næstved begyndte at rulle, da TV 2 i maj sendte dokumentaren 'Herlufsholms hemmeligheder', som afslørede en kultur præget af vold og krænkelser blandt eleverne på kostskolen.

    I dokumentaren fortæller en række tidligere elever, hvordan de er blevet udsat for fysisk afstraffelse som ”fødselsdagstæsk" og seksuelle krænkelser.

    Det bragte skolen i modvind i offentligheden, men allerede inden da havde Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ført tilsyn med skolen på grund af problemer.

    Efter dokumentaren blev sendt, valgte skolens bestyrelse at fyre rektor Mikkel Kjellberg, og samtidig udsendte man en undskyldning for de ting, elever er blevet udsat for. Men nu er det altså bestyrelsen selv, der bliver rettet kritik mod.

    Også kongehuset er blevet blandet ind i sagen - for Kronprins Frederik og Kronprinsesse Marys ældste søn, prins Christian, går i gymnasiet på Herlufsholm, og efter planen skal også prinsesse Isabella starte på skolen til august.

    Kronprinsparret har krævet ændringer på skolen, men har foreløbigt valgt at fortsætte med at lade deres børn gå på skolen.

  29. I går kl. 20:16

    Herlufsholms bestyrelse træder tilbage

    Bestyrelsen på Herlufsholm Skole og Kostskole træder tilbage.

    Det skriver skolen i en pressemeddelelse. Også bestyrelsesformand Torben Lowzow har bedt om at blive fritaget for sit hverv.

    Ifølge pressemeddelelsen fra skolen sker det efter skolen har modtaget et udkast til en partshøring fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk), som retter en hård kritik mod bestyrelsen og varsler sanktioner mod skolen.

    I partshøringen, som skolen har offentliggjort på sin egen hjemmeside, skriver styrelsen, at skolens bestyrelse har ansvaret for, at der er grund til at udtale "alvorlig kritik" af bestyrelsen for ikke at sikre elevernes trivsel.

    En kritik, som bestyrelsen ikke selv er enig i, står der i pressemeddelelsen.

    Skolen går nu i gang med at sammensætte en ny bestyrelse.

  30. I går kl. 19:47

    NRK-journalist var øjenvidne til skyderiet: Jeg troede først, det var et luftgevær, men så blev glasset knust

    En 42-årig mand skød og dræbte i nat to mænd og sårede yderligere 21 personer, da han åbnede ild foran en bar i det centrale Oslo.

    NRK-journalisten, Olav Rønneberg, var selv på vej på værtshus samme sted og blev øjenvidne til det voldsomme skyderi.

    - Jeg så en mand komme til stedet med en taske. Han tog et våben op og begyndte at skyde, fortæller OIav Rønneberg til NRK.

    Det tog et øjeblik, før Olav Rønneberg forstod alvoren i situationen.

    - Jeg tænkte først, at det var et luftgevær. Så blev glasset på værtshuset ved siden af smadret, og jeg forstod, at jeg skulle se at komme i dækning, siger han.

    I videoen herover kan du se NRK’s interview med Olav Rønneberg.

  31. I går kl. 19:32

    SE BILLEDERNE: Museeet FLUGT blev indviet af dronningen og den tyske vicekansler

    • Dronning Margrethe blevr modtaget af museumsdirektør Claus Kjeld Jensen. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)
    • Tysklands vicekansler Robert Habeck (De Grønne) deltog også ved indvielsen. Tyskland og delstaten Slesvig-Holsten har bidraget med 11 millioner kroner til finansieringen af museet. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)
    • Bjarke Ingels Group har skabt arkitekturen til det nye museum. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)
    • Robert Habeck ser nærmere på udstillingen i det nye museum. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)
    • Dronning Margrethe bliver bliver vist rundt i udstillingen af museumsdirektør Claus Kjeld Jensen. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)
    • Jörg Baden var som barn flygtning i Oksbøl Lejren tilbage i 1945-47. I dag genså han lejren, som nu er blevet et museum for flygtningehistorier. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)
    1 / 6

    I dag er museet FLUGT i Oksbøl i Vestjylland blevet indviet. Museet er et internationalt museum, der fortæller flygtningenes historier.

    Det tager afsæt i historien om de tyske flygtninge, der kom til Danmark efter Anden Verdenskrig, men det fortæller også om de flygtninge, der er kommet hertil i nyere tid.

    FLUGT er tegnet af tegnestuen Bjarke Ingels Group.

  32. I går kl. 18:27

    NemID-nedbrud går udover coronaindsats i Region Hovedstaden

    Problemerne med NemID, som har plaget mange brugere i de forløbne fire dage, er også gået ud over folk, der enten vil testes eller vaccineres mod corona.

    Det skriver Region Hovedstaden på Twitter, som samtidig også opfordrer til, at man ikke kontakter 1813 for at få hjælp til at booke en tid eller få et svar på sin test:

    - Flere borgere har stadig problemer med at booke tid til test eller vaccination og se prøvesvar på grund af NemId-nedbrud. 1813 kan IKKE hjælpe med at booke tid eller oplyse om prøvesvar, skriver regionen og oplyser om, at man kan møde op til test uden bookning, hvis man har symptomer og er i risiko for et alvorligt forløb. Man kan også møde op til vaccination uden en bookning.

    (© RegionH@Twitter.com)
  33. I går kl. 18:20

    Strandhåndboldherrerne spiller sig i VM-finale

    De femdobbelte verdensmestre fra Brasilien kunne ikke stå distancen mod det danske herrelandshold i strandhåndbold. (Foto: Jozo Cabraja/Kollektiff)

    Det danske herrelandshold i strandhåndbold skal for første gang spille finale ved VM.

    Det står klart efter holdets 2-1-sejr lørdag eftermiddag over Brasilien. Danmark vandt efter afgørelse på shootout.

    Det var ellers brasilianerne, der startede opgøret bedst. De vandt første halvleg 21-16, mens den efterfølgende halvleg endte uafgjort. Derfor skulle anden halvleg afgøres ved Golden Goal. Her scorede danske Frederik Bech det afgørende mål.

    Semifinalen skulle afgøres i shootout, hvor markspilleren er alene i en kontra. Her vandt danskerne på en redning af Simon Jensen, der nu skal spille VM-finale.

    - Det har længe været et stort mål at nå en VM-finale, så vi er utroligt stolte og glade. De seneste par år har vi godt kunne se, at vi har nærmet os verdenstoppen. Men at gennemføre målet og så lige mod de forsvarende verdensmestre fra Brasilien, det er stort, siger Martin Hjortshøj, der er assistenttræner for herrelandsholdet, til DHF's hjemmeside.

    I søndagens finale venter nu Kroatien, der senere lørdag besejrede værtsnationen, Grækenland, i den anden semifinale.

    Tidligere lørdag måtte det danske kvindelandshold se sig slået i kvartfinalen af Holland. Også den kamp blev afgjort efter shootout.

  34. I går kl. 18:14

    SE BILLEDERNE: Campingpladsen er åbnet - Roskilde Festival er i gang

    • Et vigtigt ritual inden festivallen: Armbåndet bliver knyttet om håndledet. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Lejlivet på festivalpladsen er en chance for at være sammen med vennerne. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Der var mange festivalgæster, som ville ind og sikre sig den gode plet på lejrpladsen. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Der blev hurtigt etableret lejre på campingpladsen - nogle steder med identiske tshirts for at markere den fælles identitet. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Festivalgæsterne kommer i alle størrelser - og den størrelser, der er mindre end den medbragte soundbox. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Det er altid en kunst at få teltet op at stå - især hvis det er længe siden, at man sidste havde fat i pløkker, stænger og dug. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    • Det fantastiske øjeblik, hvor der er masser af plads at vælge mellem, når teltet skal slås op. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    1 / 7

    Roskilde Festival 2022 er i gang.

    I dag er campingpladsen blevet åbnet, og de første festivalgæster har erobret deres teltpladser, fået knappet de første dåsepils og etableret den gode lejrstemning.

    Så er der kun fire dage tilbage, inden det første band går på scenen. God festival!

  35. I går kl. 18:10

    Sprintstjerner vinder DM i 100 meter

    Mathilde Uldall Kramer vandt kvindernes 100 meter. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Mathilde Uldall Kramer er Danmarks hurtigste kvinde. Det står klart, efter hun lørdag vandt kvindernes 100 meter-finale ved DM-Ugen i Aalborg.

    Med en tid på 11 sekunder og 64 hundrededele henviste hun Astrid Glenner-Frandsen og Line Holm Jensen til henholdsvis anden- og tredjepladsen.

    Hos herrerne genvandt Kojo Musah det danske mesterskab i tiden 10 sekunder og 28 hundrededele.

    Det var Musahs hurtigste tid i år.

  36. I går kl. 17:50

    Det' hammer hammer fedt: Atlet kaster hammer helt ud af billedet

    De danske atleter kaster om sig med flotte resultater ved DM-Ugen i Aalborg.

    Og den danske hammerkaster Katrine Koch Jacobsen er bestemt ingen undtagelse.

    Ved lørdagens konkurrence i Aalborg sendte hun hammeren ud på hele 71 meter og seks centimeter, hvilket var mere end nok til at sikre hende DM-titlen.

    Hun kastede så langt, at hammeren forsvandt ud af tv-billedet.

    Liv Nedergaard kastede sig på andenpladsen med 59 meter og 61 centimeter, mens Iben Pusle Dahl sikrede sig bronze med et kast på 51 meter og 81 centimeter.

    Du kan følge DM-Ugen på DR1, DRTV eller i vores liveblog her.

  37. I går kl. 17:43

    'I nat blev regnbuen farvet sort': Angreb mod LGBT+-bar i Oslo betragtes som terror

    Nordmænd samles og lægger blomster på den plads, hvor to personer mistede livet, og 21 blev såret i et angreb i nat, som politiet betragter som en terrorhandling. (Foto: 9200 Björn Larsson Rosvall/TT)

    I dag skulle have været en fest i Oslo. En fejring af kærlighed og mangfoldighed klædt i regnbuefarver, når Oslo Pride indtog den norske hovedstads gader.

    Men sådan blev det ikke. Det satte et masseskyderi foran to barer i Oslo - blandt andet byens mest kendte bar for LGBT+-personer - i nat en brat stopper for.

    Vi skulle have gået i paraden. Vi skulle fejre kærligheden for første gang i tre år.
    Anette Trettenbergstuen, kultur- og ligestillingsminister

    To mænd over 50 år er døde. 21 andre blev såret.

    - Da gerningsmanden begyndte at skyde, forandrede verden sig fra lykke, latter og kærlighed til had, kugler og drab, sagde Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, på et pressemøde her til eftermiddag.

    Lige nu ved myndighederne i Norge ikke, om det var meningen at ramme personer fra LGBT+-miljøet. Om det var et mål for gerningsmanden.

    - Men selvom vi ikke ved, om regnbuemiljøet var målet, så var regnbuemiljøet alligevel offeret. Vi ved, at mange af jer er bange, fortvivlede og rasende. Vi deler den fortvivlelse. Vi står sammen. Hele det norske fællesskab er blevet ramt af skuddene i nat, sagde statsministeren.

    Politiet har anholdt en 42-årig mand, som man mener står bag angrebet. I den forbindelse konfiskerede de to våben - et håndvåben og et automatvåben.

    Angrebet fandt sted i nat. Her vidner smadrede ruder om de skud, der blev affyret mod blandt andet baren London Pub. (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)

    regeringens pressemøde var statsministeren flankeret af justitsminister Emilie Enger Mehl og kultur- og ligestillingsminister Anette Trettenbergstuen, der selv er lesbisk.

    – Vi skulle have gået i paraden. Vi skulle fejre kærligheden for første gang i tre år. Vi trængte til det. Vi fortjente det. I nat er mine venner blevet skudt efter, og uskyldige mennesker er blevet dræbt.

    – Vi var fyldt med kærlighed og frihed. Men i nat blev regnbuen farvet sort, sagde Anette Trettenbergstuen.

    Kultur- og ligestilingsminister Anette Trettenbergstuen, statsminister Jonas Gahr Støre og justitsminister Emilie Enger Mehl på pressemødet i dag. (Foto: TERJE PEDERSEN © Ritzau Scanpix)

    I norsk politis efterretningstjeneste, PST, er man meget klar i spyttet om, hvordan angrebet skal opfattes. Det var en ekstrem, islamistisk terroraktion, lød det fra efterretningstjenestens chef, Roger Berg, på et pressemøde tidligere i dag.

    - Vi har særligt fokus fra vores side på at undgå eventuelle fremtidige handlinger, som kan følge efter denne forfærdeligt tragiske hændelse i Oslo i nat.

    Den anholdte 42-årige mand er sigtet for drab, drabsforsøg og terrorhandlinger. Ifølge hans advokat er han blevet afhørt, men den sigtede har selv afbrudt afhøringen, fordi han er skeptisk overfor politiet og bange for, at de manipulerer med afhøringen.

    Ifølge advokaten er den anholdte mand ikke blevet bedt om at tage stilling til, om han erklærer sig skyldig eller uskyldig endnu.

    Det voldsomme angreb fik i morges arrangørerne af Pride-paraden i Oslo til at aflyse alle arrangementer efter råd fra politiet.

    - Vi er snart stolte og synlige igen, men lige præcis i dag skal vi holde pride-markeringen hjemmefra, lød det i en udtalelse fra arrangørerne.

    En journalist fra det norske medie NRK, Olav Rønneberg, var selv på vej på værtshus, da han blev øjenvidne til angrebet.

    - Jeg så en mand komme til stedet med en taske. Han tog et våben op og begyndte at skyde.

    Han fortæller, at han ikke med det samme gik op for ham, hvor alvorlig situationen var.

    - Jeg tænkte først, at det var et luftgevær og at det måske var en, der ville lave sjov. En morbid form for humor. Så blev glasset på værtshuset ved siden af smadret, og jeg forstod, at jeg skulle se at komme i dækning, siger han.

    Han hørte flere skud, inden han selv kom i sikkerhed på en bar. Der så han gerningsmanden fortsætte rundt om hjørnet mod andre barer.

    - Folk skreg og råbte. Efterhånden stod det klart, at der var sårede, og ret hurtigt så vi også, at der var døde, siger han.

    I videoen her kan du se NRK's interview med Olav Rønneberg.

    På grund af angrebet bliver trusselsniveauet for terror i Norge i dag hævet fra niveau 3, moderat, til niveau 5, ekstraordinært. Det er det højeste trusselsniveau.

    Samtidig er al norsk politi i dag blevet bevæbnet og skal nu bære våben.

    efterretningstjenestens pressemøde fortalte Roger Berg, at de har kendt til den 42-årige mand siden 2015 for en lang historik med vold og trusler.

    PST var bekymrede for, at manden var blevet radikaliseret og indgik i ekstreme islamistiske netværk i Norge, sagde efterretningstjenestens chef, Roger Berg.

    I maj i år havde efterretningstjenesten samtaler med gerningsmanden, fordi han havde vist interesse for markeringer og ytringer, der opleves som krænkende af islam.

    - Det blev ikke vurderet i disse samtaler, at gerningspersonen havde intentioner om vold, lød det fra Roger Berg.

    • Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit lagde blomster ved gerningsstedet tidligere i dag. (Foto: NTB © Ritzau Scanpix)
    • På pladsen, hvor angrebet fandt sted, har nordmænd samledes i løbet af dagen. (Foto: 9200 Björn Larsson Rosvall/TT © Ritzau Scanpix)
    • Angrebet ved LGBT+-baren London Pub skete natten inden, at Oslos gader skulle være fyldt med regnbueflag og Pride-parade. (Foto: NTB © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Tidligere i dag besøgte Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit sammen med statsministeren og flere medlemmer af regeringen det sted, hvor angrebet fandt sted. Her lagde de blomster.

    - I disse dage må vi prøve at tage os ekstra godt af hinanden.

    - Det er vigtigt, at vi beskytter, hvem vi er, og at Norge er et land, hvor man kan være sammen med dem, man vil, sagde kronprinsen.

  38. I går kl. 17:03

    Åh nej! Landsholdsløber bliver skadet kort før EM og VM

    Den danske stafetløber Emil Mader Kjær var godt på vej mod en finaleplads på 100 meter-distancen ved DM-ugen i Aalborg, da han pludselig måtte stoppe op med det, der unægteligt lignede en skade i baglåret.

    Skaden kommer kort før, at Emil Mader Kjær og resten af det danske stafethold på 4x100 meter skal deltage i både EM og VM.

    EM i atletik begynder 15. august, mens VM begynder en måned forinden.

    Du kan se Emil Mader Kjærs ærgerlige løb herunder.

  39. I går kl. 16:51

    Borgmester: Sjevderodonetsk er nu under russisk kontrol

    Den ukrainske by Sjevjerodonetsk er efter flere ugers heftige kampe faldet til russerne. Det siger byens borgmester ifølge Reuters.

    - Byen er nu totalt besat af Rusland. De prøver at indføre deres egen orden. Så vidt jeg ved har de udpeget en eller anden slags kommandant, siger borgmester Oleksandr Strjuk på nationalt tv.

    Ifølge borgmesteren er det ikke længere muligt at flygte fra byen mod den ukrainsk kontrollerede del af landet. Det er kun muligt at forlade Sjevjerodonetsk, hvis man rejser ud af byen mod den del, som kontrolleres af russiske separatister og den russiske hær.

  40. I går kl. 16:45

    Bente kæmper for, at andre ikke skal drukne som hendes søn: 'Det er det eneste, jeg kan gøre for Oliver nu'

    (Foto: Rasmus Jungersen DR Nordjylland)

    På overvågningskameraet kan man se Oliver Ibæk Lund komme gående langs havnekanten. Det er starten af februar i år - og det er nat i Aalborg.

    Det ene kamera mister den 21-årige mand af syne. Hurtigt fanger det næste ham, men viser ikke Oliver som mere end en mørk skikkelse. Alligevel kan man tydeligt se, at han falder i vandet. Og at han ikke kommer op igen.

    Siden den nat har Olivers mor, Bente Ibæk Lund, kæmpet for, at andre familier aldrig skal opleve det samme, som hun – og resten af Olivers familie - har været igennem det seneste halve år.

    - Det er det, jeg kan gøre for Oliver nu. Jeg kan ikke gøre mere for ham, fortæller hun.

    - Men jeg kan gøre dét her for ham - og for alle andre. Jeg kan gøre opmærksom på, at der skal ske noget på de danske havne. For der sker alt, alt for mange drukneulykker.

    Vi kan tydeligt mærke, at Oliver ikke er her mere. Vi tænker på ham hele tiden, fortæller Bente Ibæk Lund. (Foto: Rasmus Jungersen DR Nordjylland)

    Sidste år druknede 15 personer på danske havne. I år er tallet allerede højere. Og Oliver kommer til at tælle med i statistikken, som fortæller, at der hvert år omkommer cirka 60 mennesker i drukneulykker i Danmark. Tyve procent af ulykkerne sker på havne.

    - Jeg synes, det er skrækkeligt at tænke på. Og det er også skrækkeligt at vide, at der kommer til at ske flere ulykker. Men samtidig giver det mig også en følelse af, at nu skal der altså ske noget, for det gør mig også vred, siger Bente Ibæk Lund.

    Der gik mere end to måneder, før Oliver blev fundet i april i Limfjorden. Inden da blev der flere gange søgt efter den unge mand fra Vejle, som var flyttet til Aalborg for at læse psykologi.

    - Der var så mange i Aalborg, der var søde til at hjælpe mig, men der var noget, som overraskede mig, fortæller Bente Ibæk Lund.

    - Det overraskede mig, at der var et ’plejer’. Noget, der blev sagt blandt dem, som hjalp, var, at mennesker ’plejer’ at falde i havnen her og her. Og at de samme mennesker så ’plejer’ at dukke op der og der. Og at det ’plejer’ at være efter så og så lang tid.

    Oliver Ibæk Lund ville være fyldt 22 år i næste måned. (© (Privat foto))

    Da Oliver blev fundet, viste det sig, at også han blev fundet et af de steder, hvor druknede i Aalborg Havn ofte føres hen af strømmene i vandet.

    - Det var jeg dybt rystet over. At der er et ’plejer’, og at der ikke bliver gjort noget ved det.

    Allerede kort tid efter Oliver blev efterlyst, fik familien besked om, at politiet formodede, at han var faldet i havnen og druknet. Siden da har Bente Ibæk Lund besøgt flere danske havne og forsøgt at sætte sig ind i, hvad der bliver gjort – og ikke gjort – for at gøre dem sikre.

    - Det er simpelthen for at gøre et eller andet, der gav mening for mig. Fordi alt i hovedet drejer sig om Oliver. Og det her er noget, der gav mening.

    Jeg kan ikke slippe det. Jeg bliver nødt til at følge op på det. Det er vigtigt for mig at sørge for, at antallet af drukneulykker bliver reduceret.
    Bente Ibæk Lund

    Siden har hun også forsøgt at sætte sig ind i, hvilke love og regler der gælder, når man eksempelvis bygger boliger på havnene.

    - Før i tiden kunne jeg godt gå på en havn og tænke: ’Ej, hvor er det bare fantastisk det her. Så kan man sidde her og stikke fødderne ud over kajkanten’, fortæller Bente Ibæk Lund.

    - Men nu er det med helt andre øjne, jeg kigger på det. Jeg kan godt blive helt rystet over, at der er så meget fokus på, at det bare skal se flot ud – uden en tanke på sikkerheden.

    Torsdag deltog Bente Ibæk Lund sammen med en række eksperter i en konference om sikkerhed på de danske havne arrangeret af transportminister Trine Bramsen (S) og Danske Havne. Her var et af hovedbudskaberne, at antallet af drukneulykkerne skal nedbringes.

    Alle sad med en klump i halsen og følte et kæmpe ansvar for at hjælpe med, at andre mødre ikke skal udsættes for det samme som Bente.
    Trine Bramsen (S), transportminister

    Med til konferencen havde Bente Ibæk Lund selv flere forslag med til forbedring af sikkerheden. Blandt andet at der skal være mere fokus på at forebygge ulykker i stedet for først at sætte ind med hjælp, når folk er faldet i vandet.

    - Det har undret mig, at man ikke gør mere for at forebygge ulykkerne. Der bliver gjort meget på ’vandsiden’ med termiske kameraer, stiger og reb. Men Oliver faldt i vandet lige ved siden af en stige, og han havde ikke en chance, da han først røg.

    Dagene efter blev der lagt blomster og tændt lys til minde for Oliver omkring det sted på havnen, hvor han sidst blev set. (Foto: Christine Nørgaard © DR Nórdjylland)

    Og Bente Ibæk Lund er ikke alene i at tænke, at der skal gøres mere for at gøre havnene sikre, fortæller transportminister Trine Bramsen (S).

    - Det er et stort problem, at vi sidste år havde 15 personer – primært mænd – som omkom i de danske havne. Vi har et stort arbejde foran os, og vi kan ikke bare lukke øjnene for, at der sker så mange dødsfald hvert år.

    Ifølge Trine Bramsen er opgaven nu at sørge for at indsamle viden og skabe forummer, som kan komme med konkrete anbefalinger til politikere som hende.

    - Bentes medvirken på konferencen gjorde indtryk på alle. Jeg tror ikke, jeg overdriver, når jeg siger, at alle sad med en klump i halsen og følte et kæmpe ansvar for at hjælpe med, at andre mødre ikke skal udsættes for det samme som Bente. Jeg synes, det er så stærkt, hun har taget kampen op.

    I starten af maj blev Oliver endelig begravet. Og nu har sorgen over tabet af sønnen for alvor også kunnet få plads, siger Bente Ibæk Lund.

    - Det er som om, at det først var efter begravelsen, at det gik op for mig, at han var død. Selvom det lyder ret fjollet, så har jeg nok haft et håb om, at han var i live, indtil han blev fundet. Selvom jeg jo godt vidste, at der ikke var noget håb.

    Sorgen ved hun, at hun skal leve med resten af livet. Og kampen for at undgå, at det samme skal ske for andre, fortsætter også længe endnu.

    - Jeg kan ikke slippe det. Jeg bliver nødt til at følge op på det. Det er vigtigt for mig at sørge for, at antallet af drukneulykker bliver reduceret. Der er ikke så mange, som skal miste livet på den måde, når det kan undgås.

  41. I går kl. 16:41

    Professor vil gøre op med stereotyper: 'Min kone kan godt synes, det er lidt ekstremt'

    (Foto: Sofie Barfoed © DR)

    Hvor ofte sker det, at du vælger den samme gamle t-shirt og de samme slidte jeans, når du skal have tøj på om morgenen? Måske lidt oftere, end du vil indrømme.

    Hvor ofte sker det så, at du rent faktisk vælger noget spraglet og farverigt? Og kunne du nogensinde finde på at gå ind i afdelingen tiltænkt det andet køn, når du shopper tøj – bare lige for at se, om der var noget dér, du havde lyst til at prøve?

    For historiker og juraprofessor Ditlev Tamm har stormagasinernes opdeling i "herre"- og "dame"-afdelinger været fortid i godt og vel 20 år. Han går nemlig klædt i lige præcis dét, han har lyst til – også hvis det er en kjole eller et par højhælede sko.

    - Det er ikke ligefrem slået bredt igennem endnu – og slet ikke i et land som Danmark, hvor de fleste mænd stadig går meget kedeligt klædt. Men butiksbilledet er blevet meget mere livligt, og man kan meget mere i dag, end man kunne førhen, siger han til dr.dk og uddyber:

    - Jeg går nok lige til en streg, der ligger lidt længere fremme, end den gør for andre. Det tænker jeg dog ikke over mere.

    Selvom juraprofessoren for længst er holdt op med at tænke over, hvorvidt hans egen påklædning i nogens øjne er opsigtsvækkende, er han til gengæld levende interesseret i den crossdresser-kultur, han er en del af.

    Den er også omdrejningspunktet for serien 'Ditlev Tamm – professor på høje hæle', hvor han blandt andet besøger Copenhagen Fashion Week og Copenhagen Pride og tager til Napoli og Paris for at blive klogere på crossdresser-kulturen.

    Ditlev Tamm vil nemlig gerne vise os, at der ikke behøver være noget "os og dem", når det kommer til mode. Faktisk bliver livet rigere, hvis vi ikke lader os begrænse af fastlåste opfattelser af, hvad mænd og kvinder bør gå klædt i, mener han.

    Det er også tydeligt, da vi møder ham i hans herskabelige lejlighed i det indre København, hvor han er iført en sort skjorte og et par matchende bukser, hvori der er broderet et diskret og dog opsigtsvækkende guldmønster – et afdæmpet sæt, der skal passe til den festforelæsning, han senere skal holde på Københavns Universitet, forklarer han.

    - Min kone kan godt synes, det er lidt ekstremt i forhold til min stilling. Hun kan godt lide at gå med ordentlige ting og er meget sikker i sin stil. Hun mener, man skal se standsmæssig ud, som hun kalder det. Men det indebærer nok lidt mere diskretion, end jeg har, siger han med et smil og uddyber:

    - Men tøj er jo ikke bare noget pjat med at gå rundt og pynte sig. Det er også noget med at vise, at man stadigvæk er her.

    - Jeg har valgt sættet på grund af den flotte farve. Jeg kan godt lide at gå med sort og en kontrastfarve. Støvlerne er nærmest verdens dyreste sneakers, nemlig Diors, som jeg synes, jeg skulle have – selv om de er vildt overpriced, fortæller Ditlev Tamm om sit magentafarvede jakkesæt. (Foto: Sofie Barfoed © DR)

    Det er Ditlev Tamm i dén grad stadigvæk.

    Udover at medvirke i tv og være en flittig gæst i medierne bliver den 76-årige juraprofessor – der blev noget nær en akademisk rockstjerne for afhandlingen 'Retsopgøret efter besættelsen' i 1984, der siden er blevet et standardværk inden for den akademiske litteratur – nemlig stadig bemærket, når han bevæger sig rundt i gadebilledet.

    - Der er unge piger, der stopper mig for at sige, at jeg ser godt ud. Jeg oplevede for nylig to piger på Købmagergade (i København), der endnu ikke var fyldt 18 år, som stoppede mig og spurgte, om de måtte sige noget til mig. "Jeg vil bare sige, at du ser så cool ud med det tøj på," lød det så fra den ene. Det var så sødt.

    Hvis vi begynder at gå mere klædt i al slags tøj, tager vi et opgør med de visuelle koder for, hvem der opfattes som seriøs, og hvem der ikke gør.
    Ditlev Tamm, juraprofessor

    Ditlev Tamm begyndte selv at gå anderledes klædt omkring årtusindskiftet, og det er, som om tiden siden er begyndt at følge med den farverige professor, mener han.

    - Det er blevet mere anerkendt og en trend – i hvert fald for nogle mænd – at forsøge at gå mere modigt klædt. Man kan diskutere, om det er sket, fordi der er nogle mænd, der gerne vil gå med noget tøj, der er mere livligt, eller om det er modefirmaerne, der har skubbet på. De gør jo kun ting, hvis de fornemmer, det er noget, de kan have succes med.

    - Men unge mænd i dag føler sig heldigvis ikke så bundet af de gamle konventioner om, at mænd skal se lidt kedeligere ud for at virke seriøse.

    Det med at "virke seriøs" igennem sin påklædning hænger i øvrigt historisk set tæt sammen med ligestillingsspørgsmålet, mener han.

    - Til gengæld for at have en god stilling som mand gav man afkald på at gå med spændende tøj, og så kunne kvinderne få lov til at more sig med dét, mens mændene tog indflydelsen.

    - På den måde er tøjet en del af et opgør. Hvis vi begynder at gå mere klædt i al slags tøj, så tager vi i hvert fald et opgør med de visuelle koder for, hvem der opfattes som seriøs, og hvem der ikke gør.

    - Nogle gange, når jeg går ind i en butik og kigger, må jeg åbenbart se ud på en sådan måde, at ekspedienterne tænker, at de nu kan de endelig få solgt nogle af deres mere specielle ting, fortæller Ditlev Tamm om dette sæt. Jakken med nitter er købt i Rom og har været i Ditlev Tamms besiddelse i mange år. (Foto: Sofie Barfoed © DR)

    Ditlev Tamm understreger dog, at tøjet altid bør passe til lejligheden.

    - Jeg synes ikke, en statsminister skal være kendt for sin påklædning, men for at være dygtig til at lede sin regering og et land. Det kan man selvfølgelig sagtens være, selvom man går i dyrt eller fint tøj, men man skal passe på, at opmærksomheden ikke fæstner sig om noget andet end det, der er det vigtige.

    - Sådan har jeg det også selv. Når jeg skal holde en seriøs forelæsning, tager jeg ikke en lyserød jakke på. Det handler om respekt for rummet og publikum.

    Når Ditlev Tamm er ude med sin kone, afpasser ægtefællerne sig derfor også efter hinanden.

    - Vi lægger meget vægt på ikke at gentage mønstret med, at manden går i t-shirt og hullede bukser, mens konen har købt noget rigtig pænt tøj – hvor man så kan se, at manden er fuldstændig ligeglad med, hvordan konen ser ud. Vi vil gerne være på samme stilleje, når vi går ud.

    Dette sæt er et silkesæt fra det italienske mærke Moschino, forklarer Ditlev Tamm: - Det er rent leopard hele vejen igennem parret med en sort bluse med pailletter. Damen, der solgte det, gik ret langt ned i pris. Jeg er ikke sådan én, der går ind og køber stangtøj fra de store mærker til den pris, de oprindeligt har haft – så kunne jeg få nok at gøre. Ofte køber jeg det, når det er på tilbud eller i et outlet, hvor man kan få en mere fornuftig snak om, hvad det skal koste. (Foto: Sofie Barfoed © DR)

    Man mærker, at ordentligheden er et gennemgående tema for Ditlev Tamm, ligesom ønsket om at oplyse og gøre os klogere. Det er også derfor, han har sagt ja til at medvirke i denne artikel – og talrige andre – selvom han egentlig ikke bryder sig synderligt om opmærksomheden.

    Han vil nemlig vise, at det danske samfund "er meget rigere, end vi tror".

    - Jeg bliver tit mødt med det her: "Er det ikke for meget med alt det her LGBT+?". Og så svarer jeg, at jeg nogle gange går ind et sted, hvor jeg føler mig meget dårligt tilpas: nemlig et byggemarked. Dér er der virkelig mange former for søm og skruer. Og hvis jeg ikke beder om den rigtige, så får jeg den ikke, siger han og fortsætter:

    - Men hvis helt almindelige mennesker godt kan finde ud af at bede om den rigtige søm og skrue, så må de også kunne finde ud af noget så vigtigt, som at mennesker også har forskellige størrelser og passer ind forskellige steder.

    Det bringer os tilbage til det med "dem og os", som juraprofessoren på de høje hæle så gerne vil gøre op med.

    - Jeg føler, jeg er lykkedes med programmerne, hvis man sidder tilbage med en fornemmelse af, at der ikke er noget dem og os, men at mennesker kan se ud på mange forskellige måder, og at der er mange måder at udtrykke ens personlighed på.

    - Det er en Monies-kæde, jeg har rundt om halsen. Jeg er meget glad for deres smykker. Kunstnerisk er de meget originale og smukke og udsender et meget stærkt budskab om godt håndværk og personlighed, slutter Ditlev Tamm. (Foto: Sofie Barfoed © DR)
  42. I går kl. 16:30

    Politi fyrede tåregas mod abortdemonstranter i Arizona

    Der var både grupper af abortmodstandere og -tilhængere, som demonstrerede, da politiet fyrede tåregas ind i mængden. (Foto: JOEL ANGEL JUAREZ/USA TODAY NETW © Ritzau Scanpix)

    Politiet i den amerikanske delstat Arizona valgte at fyre tåregas ind i mængden for at sprede deltagerne i en demonstration ved den lokale regeringsbygning i Phoenix, hvor tusindvis af aborttilhængere og abortmodstandere var samlet efter Højesterets beslutning om at fjerne kvinders forfatningssikrede ret til abort.

    Ifølge AP fyrede politiet gaspatroner ind i mængden, da en gruppe abortmodstandere begyndte at banke løs på glasdørene ind til senatsbygningen. Gassen spredte sig også til senatskammeret, så de lokale parlamentsmedlemmer måtte flygte og holde deres møde i et høringslokale i stedet for.

    Det republikanske flertal i Arizona havde allerede sat et femten uger langt abortforbud i kraft tilbage i marts, og nu er der udsigt til, at alle aborter bliver forbudt i staten.

  43. I går kl. 15:50

    Norges statsminister: 'Hele det norske fællesskab er blevet ramt'

    På et pressemøde udtrykker Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, sin sympati med LGBT-miljøet i Norge.

    For selvom det endnu er uvist, hvad gerningsmandens motiv var, så er det gået ud over det miljø, der skulle have fejret Pride-parade i Oslo i dag.

    - Da gerningsmanden begyndte at skyde, forandrede verden sig fra lykke, latter og kærlighed til had, kugler og drab, siger statsminister Jonas Gahr Støre.

    - Selvom vi ikke ved, om regnbuemiljøet var målet, så var regnbuemiljøet alligevel offer. Vi ved, at mange af jer er bange, fortvivlede og rasende. Vi deler den fortvivlelse. Vi står sammen. Hele det norske fællesskab er blevet ramt af skuddene i nat, siger han.

    Den 42-årige gerningsmand skød og dræbte to personer i nat, mens 21 blev såret. Han er i politiets varetægt og sigtes for drab, drabsforsøg og terrorhandlinger.

    Ifølge efterretningstjenesten, PST, er der tale om en ekstrem, islamistisk terrorhandling.

  44. I går kl. 15:40

    Emilie Sook er danmarksmester i judo efter sejr over OL-kæmper

    Emilie Sook kæmper i Brønshøj Judo Klub. (Foto: Søren Studsgaard)

    Den danske judokæmper Emilie Sook kan kalde sig danmarksmester i -70 kg-klassen efter en sejr på point i ordinær tid over Lærke Marie Olsen.

    Lærke Marie Olsen repræsenterede Danmark ved OL i Tokyo i 2020, men er siden gået en vægtklasse op.

    Emilie Sook missede seneste OL-kvalifikation, men har meldt ud, at hun ligesom Lærke Marie Olsen går efter at kvalificere sig til næste OL.

    Der er kun én kvalifikationsplads i hver vægtklasse.

    - Vi træner sammen og kender hinanden rigtig godt. Det er meget på dagen, hvem der vinder. Men jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at det blev mig i dag, siger Emilie Sook efter sejren.

    Du kan følge DM-Ugen på DR1, DRTV eller i vores liveblog her.

  45. I går kl. 15:33

    Dansk sprinter er klar til VM med personlig rekord i Aalborg

    (Foto: Christian Jørn)

    Mette Graversgaard viste på ny, at hun i øjeblikket er i sit livs bedste løbeform, da hun ved DM-Ugen i Aalborg vandt det danske mesterskab i 100 meter hæk i tiden 12 sekunder og 84 hundrededele.

    Tiden er personlig rekord for Graversgaard, der samtidig klarede VM-kravet med den eminente sprint.

    Du kan se Graversgaard løb herunder.

  46. I går kl. 15:07

    Biden skriver under på første stramning af våbenloven i 28 år

    Præsident Joe Biden har underskrevet en lov, der begrænser adgangen til våben og er første større stramning af USA's våbenlove i 28 år.

    - Selv om denne lov ikke indeholder alt, jeg ønsker, så rummer den tiltag, som jeg længe har ønsket, og som vil redde liv, siger han i Det Hvide Hus.

    Lovforslaget omfatter blandt andet skrappere baggrundstjek af personer, som er dømt for vold i hjemmet, eller som i deres ungdom er dømt for forbrydelser af en vis karakter.

    Desuden er der føderal støtte til, at de enkelte delstater kan indføre love, der forhindrer personer i at købe våben, hvis de vurderes at være til fare for sig selv eller andre.

  47. I går kl. 14:43

    Efterretningstjeneste: Mistænkt for Oslo-skyderi har lang historik med vold og trusler

    Norsk politis efterretningstjeneste, PST, har kendt til den 42-årige gerningsmand bag skyderiet i Oslo i nat, siden 2015.

    - Gerningsmanden er kendt af PST og har en lang historik med vold og trusler. PST har haft kendskab til gerningsmanden tilbage i 2015 med bekymring om, at han blev radikaliseret og indgik i et ekstremt islamistisk netværk i Norge, siger fungerende PST-chef, Roger Berg, på et pressemøde.

    PST havde i maj i år samtaler med gerningsmanden, fordi han havde vist interesse for markeringer og ytringer, der opleves som krænkende af islam.

    - Det blev ikke vurderet i disse samtaler, at gerningspersonen havde intentioner om vold, siger Roger Berg.

  48. I går kl. 14:38

    Ringberg efter to dage med fire gange farvel i DF: Messerschmidt skal nærmest starte forfra

    På to dage har Dennis Flydtkjær, Søren Espersen, Peter Skaarup og Jens Henrik Thulesen Dahl forladt Dansk Folkeparti.

    Før dem har seks andre fra folketingsgruppen sagt farvel til partiet, og medlemsflugten har sendt partiet i frit fald.

    - Det ligner en situation, hvor Morten Messerschmidt nærmest skal starte helt forfra, siger Jens Ringberg, der er DR's politiske analytiker.

    - Det er karakteristisk, at de, der forlader partiet, henviser til samarbejdsklimaet, dårlig stemning og ingen tillid. Ingen har sagt, at de forlader partiet på grund af politisk uenighed. Det handler udelukkende om kemi, samarbejde og tillid, siger Jens Ringberg.

  49. I går kl. 14:25

    Norsk efterretningschef om skyderi i Oslo: 'Det var en ekstrem, islamistisk terroraktion'

    Det var en ekstrem, islamistisk terroraktion, da en mand i nat skød og dræbte to personer og sårede 21 i det centrale Oslo.

    - Der arbejdes på at afklare graden af ideologisk motivation og tilknytning til andre ekstremister eller tilhørende netværk, siger fungerende PST-chef, Roger Berg på et pressemøde.

    - Vi har særligt fokus fra vores side på at undgå eventuelt fremtidige handlinger, som kan følge efter denne forfærdeligt tragiske hændelse i Oslo i nat.

    Trusselsniveauet for terror bliver derfor nu hævet fra niveau 3, moderat, til niveau 5, ekstraordinært. Det er højeste trusselsniveau.

  50. I går kl. 14:07

    DF i frit fald: 'Det begynder at ligne et sammenbrud'

    Sidste mand tilbage. Sådan kan det i hvert fald synes efter de sidste dages udmeldinger fra Dansk Folkeparti. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Dennis Flydtkjær, Søren Espersen, Peter Skaarup og Jens Henrik Thulesen Dahl.

    Listen med nu tidligere folketingsmedlemmer, der i disse dage melder sig ud af Dansk Folkeparti, ser ud til bare at blive længere og længere.

    Med de seneste udmeldinger har partiet mistet langt over halvdelen af de 16 folketingsmedlemmer, de fik valgt ind ved sidste valg, og er nu nede på seks. Et hårdt slag for partiet, hvis man skal tro DR's politiske analytiker, Jens Ringberg.

    Ingen har sagt, at de forlader partiet på grund af politisk uenighed. Det handler udelukkende om kemi, samarbejde og tillid.
    Jens Ringberg, politisk analytiker

    - Det går rigtig stærkt her til formiddag med Søren Espersen og Dennis Flydtkjær. Det ligner et sammenbrud.

    Søren Espersen kender mange nok. Dennis Flydtkjær er et mindre kendt ansigt udadtil, men han var den første, der anbefalede Morten Messerschmidt som ny formand for Dansk Folkeparti. Derfor kommer Flydtkjærs DF-exit bag på DR's politiske analytiker.

    - For mig er det en overraskelse, at han nu også går. Det siger lidt om, hvor stor krisen faktisk er i Dansk Folkeparti.

    Når støvet har lagt sig efter partiets rusketur, efterlader det meget få folketingsprofiler og -mandater. Og det betyder et meget stort oprydningsarbejde for DF's formand.

    - Det ligner en situation, hvor Morten Messerschmidt nærmest skal starte helt forfra, siger Ringberg.

    Flere af de nu tidligere DF'ere begrunder deres exit med dårlig ledelse anført af Morten Messerschmidt.

    Tidligere gruppeformand Peter Skaarup meddelte i går, fredag, at han stopper som folketingsmedlem for Dansk Folkeparti på grund af manglende tillid til Morten Messerschmidts ledelse og den fortsatte uro i Dansk Folkeparti.

    Ligeledes forlod Bent Bøgsted, Liselott Blixt, Karina Adsbøl og Lise Bech DF i februar som protest mod ledelsen.

    - Det er karakteristisk, at de, der forlader partiet, henviser til samarbejdsklimaet, dårlig stemning og ingen tillid. Ingen har sagt, at de forlader partiet på grund af politisk uenighed. Det handler udelukkende om kemi, samarbejde og tillid, siger Jens Ringberg.

    • Bent Bøgsted slutter sig til Inger Støjbergs parti (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Liselott Blixt meldte sig ud af Dansk Folkeparti i februar (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)
    • Det samme gjorde Karina Adsbøl (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix). (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • og Lise Bech (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Og kombinationen af den voksende uro omkring partiet og Inger Støjberg, som blafrer med et saftigt politisk tilbud, er noget, der kan sende Dansk Folkeparti i retningen af spærregrænsen, vurderer han.

    - Det er enormt kritisk for Dansk Folkeparti. Det ligner et parti, der kan nærme sig spærregrænsen.

    Men, tilføjer han, vi må se, hvad der sker i en valgkamp.

    For selvom situationen som konstateret er alvorlig, er det ikke tid til at skrive partiets nekrolog, siger Jens Ringberg.

    - Jeg er ikke parat til at lægge dem i graven endnu.

    DF's folketingsgruppe mere end halveret

    • Siden formandsopgøret i Dansk Folkeparti den 23. januar, hvor Morten Messerschmidt vandt med knap 60 procent af stemmerne, har partiet mistet en række profiler i folketingsgruppen, hovedbestyrelsen og sekretariatet på Christiansborg. Her kan du se, hvornår de forskellige folketingsmedlemmer har forladt partiet.

    • 11. februar: Martin Henriksen forlader partiet.

    • 21. februar: Bent Bøgsted, Liselott Blixt, Karina Adsbøl og Lise Bech forlader DF.

    • 22. februar: Hans Kristian Skibby forlader DF.

    • 26. februar: Marie Krarup forlader DF.

    • 24. juni: Jens Henrik Thulesen Dahl og Peter Skaarup melder sig ud af partiet.

    • 25. juni: Søren Espersen og Dennis Flydtkjær forlader DF.

    • Det efterlader Alex Ahrendtsen, René Christensen, Kristian Thulesen Dahl, Mette Hjermind Dencker, Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt i folketingsgruppen.

Mere fra dr.dk