Nyheder

Kanonvalg til Messerschmidt

Overblik

  1. Kanonvalg til Messerschmidt
    Morten Messerschmidt ser ud til at få et fantastisk godt valg, og slår måske Poul Schlüters resultat fra 1994. (Arkivfoto).

    - Hvis du ganger det op, kan han måske slå Schlüters resultat fra '94.

    DR Nyheders politiske redaktør Ask Rostrup kommenterer over for dr.dk/nyheder det faktum, at Dansk Folkepartis spidskandidat, Morten Messerschmidt, ser ud til at få et kanonvalg.

    I 1994 fik Poul Schlüter, som var statsminister fra 1982-93, omkring 250.000 personlige stemmer, det var rekord i mange år indtil en anden Poul, nemlig Poul Nyrup Rasmussen fik over 407.000 personlige stemmer ved valget i 2004.

    Klokken 15.47, hvor næsten halvdelen af stemmerne er talt op, har Messerschmidt allerede fået 113.619 personlige stemmer.

    Et godt stykke efter ham kommer Socialdemokraternes Dan Jørgensen med 86.602 personlige stemmer, og SF's Margrete Auken med 72.959 personlige stemmer.

    Men foreløbig er Bornholm talt op, og her har Morten Messerschmidt fået hver tiende stemme. Dermed er der en antydning af, at Messerschmidt får et kanonvalg.

    - Det er et vildt resultat, og ingen havde set det komme. Igen har meningsmålingsinstitutterne undervurderet Dansk Folkeparti. Men Messerschmidt har ført en kampagne, der har været effektiv, skarp og veldokumenteret, siger Ask Rostrup.

    - Hans valgplakater med budskabet "Giv os Danmark tilbage" har været meget omtalt. Det er ikke sikkert, man er enig i budskabet, men det har kommunikeret, siger Ask Rostrup.

    DR Nyheders politiske redaktør tilføjer, at Morten Messerschmidt har taget mange Venstre-vælgere, det viser såkaldte underkørsler fra analyseinstituttet Capacient.

    Desuden kan man gå ud fra, at en del af de EU-skeptiske borgerlige vælgere i Junibevægelsen har fundet ud af at sætte deres kryds ud for Dansk Folkeparti.

  2. DMI: Varsel om vindstød af stormstyrke ophører

    Dagen igennem har vejret været ganske voldsomt over det meste af landet, hvor der har været kraftige vindstød.

    Det har blandt andet betydet, at flere færge har været aflyst, mens det også har været anbefalet at afholde sig fra at køre over de større broer i vindfølsomme køretøjer.

    Vinden har så småt taget af i styrke, mens Dansk Meteorologisk Instituts varsel om vindstød af stormstyrke nu også ophører. Det skriver instistutet på Twitter.

  3. USA klar til at give kronisk syge og ældre et tredje stik

    USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) anbefaler, at der gives et tredje vaccinestik til kronisk syge over 18 år og personer over 65 år.

    Det skal øge immuniteten, men det er endnu uklart, hvor meget et tredje stik vil gavne.

    Udmeldingen fra CDC kommer, dagen efter at den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, blåstemplede idéen om et tredje stik til de ældre og særligt udsatte.

  4. Brøndby uddeler bøllebank i pokalturneringen

    Torsdag aften blev Brøndby det næstsidste hold til at sikre en plads i ottendedelsfinalerne i pokalturneringen.

    Den plads blev sikret med en 8-1-sejr mod Allerød FK, der huserer i Danmarksserien.

    Brøndby brugte lidt tid på at komme i omdrejninger, men da den første scoring var i nettet midtvejs i første halvleg, gik det hurtigt, og Brøndby gik til pause foran 4-0.

    Andrija Pavlovic og Christian Cappis blev dobbelte målscorere, mens Michael Lumb, Mikael Uhre, Oskar Fallenius og Jagvir Singh scorede en gang hver for de blågule.

    Tobias Christiansen pyntede helt til sidst på resultatet for Allerød.

  5. Vildsvin i Roms gader præger kommunal valgkamp

    • Indbyggerne i flere af Roms kvarterer er utrygge på grund af vildsvinene, der går og leder efter mad. (Foto: REMO CASILLI © Ritzau Scanpix)
    • Vildsvinene betegnes normalt som et temmelig sky dyr. Men de vist glemt i Italien. (Foto: REMO CASILLI © Ritzau Scanpix)
    • Forud for valget i næste måned skændes borgmesterkandidaterne om, hvem der har skylden for vildsvinene. (Foto: REMO CASILLI © Ritzau Scanpix)
    • Rom har haft store problemer med at få fjernet skraldet i de senere år, og det har tiltrukket vildsvinene, der leder efter madrester. (Foto: REMO CASILLI © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    I den italienske hovedstad er vildsvin blevet et vigtigt emne i valgkampen, inden romerne i oktober skal vælge deres nye borgmester. Dyrene er blevet almindelige i flere kvarterer i Rom, og de gør indbyggerne utrygge.

    - Jeg er bange. En gang så jeg dem, mens jeg skulle ud og smide mit skrald ud. De fulgte efter mig, fortæller Rosa Carletti ifølge Reuters om vildsvineplagen.

    Problemet er taget til over de seneste år, hvor der har været problemer med at indsamle byens skrald.

    Den afgående borgmester Raggi fra den populistiske Femstjernebevægelse har givet sine politiske modstandere skylden for de nærgående vildsvin. Således har hun lagt sag an mod den politiske ledelse i Lazio-regionen, som hun mener har ansvaret for, at svinene bevæger sig ind i Rom.

  6. Michael Valgren opsøgte mentaltræner efter Chris Anker Sørensens død

    Det har sat sine spor hos Michael Valgren, efter Chris Anker Sørensen døde lørdag i en trafikulykke i Belgien.

    Valgren er selv i Belgien, hvor han skal køre VM i landevejsløb i weekenden. Valgren var holdkammerat med Chris Anker Sørensen i to år.

    - Jeg har selv forsøgt at bearbejde det, inden jeg tog afsted til VM. Jeg arbejder med en mentalcoach. Men det er hårdt.

    - Jeg kendte Chris okay, og han er en af dem, der altid har troet på mig, når andre afskrev mig, siger Michael Valgren til Ritzau.

    Valgren fortæller, at han vil ære Chris Anker Sørensen ved at køre for ham.

  7. Danske Uber-chauffører har snydt for 18,7 millioner kroner

    Over 100 tidligere Uber-chauffører i Danmark er blevet politianmeldt, da de har modtaget sociale ydelser, mens de tjente penge ved siden af som chauffører.

    I 439 tilfælde har chaufførerne fået udbetalt eksempelvis kontanthjælp, dagpenge eller SU uretmæssigt.

    Skattestyrelsen har fundet frem til i alt 1.498 personer, der i 2016 og 2017, hvor Uber stadig drev virksomhed i Danmark, har modtaget sociale ydelser, mens de kørte som chauffører.

  8. Stævner staten for brud på konventioner: 'Børn i syriske lejre risikerer at dø'

    Den yngste dreng er født i lejren. Han må kun komme til Danmark alene og ikke med sin mor, da hun administrativt har fået frataget sit danske statsborgerskab. DR Nyheder har fået tilladelse gennem RTC til at benytte billedet, som de har taget på deres tur.

    Han er dansk, han er 2,5 år gammel, og så bor han flere tusinde kilometer fra Danmark.

    Han er født i al-Roj lejren i Syrien, hvor han hele sit liv har boet sammen med sin mor og fireårige storebror.

    Men selvom han har dansk statsborgerskab, så er han ikke en del af den aftale fra maj, som hjemtager 14 børn og deres tre mødre fra de to lejre i Syrien, der huser kvinder, der har været involvereret i terrorbevægelsen Islamisk Stat.

    For de danske myndigheder har administrativt frataget morens danske statsborgerskab.

    Myndighederne mistænker hende for at tilslutte sig Islamisk Stat i Syrien, og derfor er den lille dreng ikke ombord på et fly i den snarlige fremtid i modsætning til børnene af de kvinder, der stadig har deres danske statsborgerskab.

    Men det er forkert, mener 'Repatriate The Children - Denmark' (RTC), der er en dansk organisation, som kæmper for at få alle børn og mødre hjem fra lejrene i Syrien.

    Derfor lander der fredag en stævning hos Udenrigsministeriet og dermed staten.

    RTC vil gå rettens vej for at få den lille dreng, hans storebror og hans mor hjem.

    Og de er ikke de eneste, der er omfattet af stævningen. Også en femårig dreng og hans mor med somalisk baggrund er med i det civile søgsmål.

    - Der er børn, som har lidt i mange år. De er underernæret, de lever i en trusselsituation, de risikerer simpelthen at dø, så konkret er det, siger advokat og medstifter Knud Foldschack.

    - Nu er vi nået dertil, at man har taget 14 børn hjem. Så mangler vi de sidste. Nu må vi få løst det her problem og tage de danske børn hjem.

    De to brødre, som RTC nu har stævnet den danske stat på vegne af. DR Nyheder har fået tilladelse gennem RTC til at benytte billedet, som de har taget på deres tur. (© RTC)

    DR Nyheder har fået lov til at se stævningen.

    I den står der, at organisationen mener, at man overtræder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 om retten til familieliv, hvis man skiller børnene fra deres mødre.

    Og det er netop det, som de danske myndigheder har tilbudt at gøre med de kvinder, som har fået frataget deres danske statsborgerskab.

    Børnene til disse kvinder kan komme til Danmark, hvis deres mødre samtykker til det.

    I stævningen lyder det blandt andet, at en adskillelse vil betyde en yderligere sundhedsmæssig belastning for børnene og muligt forværre deres psykiske tilstand.

    - Hvorfor skal den danske stat hjemtage kvinder, som har tilsluttet sig Islamisk Stat?

    - Fordi børnene bliver mere syge. Det er børnene, det drejer sig om, de har nogle rettigheder, som vi ikke kan politisere, siger Knud Foldschack.

    Derudover mener organisationen, at FN's Børnekonvention bliver overtrådt.

    Problemerne ved de danske myndigheders fremgangsmåde er ifølge organisationen kun blevet større, efter DR Nyheder tidligere på ugen kunne fortælle, at regeringen planlægger at hjemtage en kvinde med dobbelt statsborgerskab, selvom regeringen tidligere har sagt, at det villle man ikke gøre.

    Ifølge stævningen er det sagsøgernes opfattelse, at det er i strid med Børnekonventionen at forskelsbehandle på grundlag af deres mødres statsborgerskabssituation, og ikke mindst når den danske regering evakuerer en kvinde med dobbelt statsborgerskab og hendes syv børn.

    Den femårig dreng er et af de børn, som ikke må komme hjem sammen med sin mor. DR Nyheder har fået tilladelse gennem RTC til at benytte billedet, som de har taget på deres tur. (© RTC)

    Advokat Knud Foldschack og folk fra RTC er netop hjemvendt fra Syrien, hvor de den seneste uge har været i lejrene for at tale med nogle af de danske børn og deres mødre.

    - Når man sidder og ser på de her børn, så er man ikke i tvivl. Det her er et mareridt, siger Knud Foldschack.

    Han fortæller, at flere af dem er meget syge og voldsomt underernærede.

    Det samme vurderede den ekspertgruppe, som regeringen sendte til fangelejrene i maj 2021.

    Her blev de tre børn, som RTC nu stævner staten på vegne af, også undersøgt af en læge og en børnepsykiatrisk ekspert.

    DR Nyheder kender indholdet af de børne- og lægefaglige eksperters rapporter om børnene, og de peger alle på, at børnene er syge.

    Blandt andet var den kun 2,5 år gamle dreng stærkt underernæret.

    DR Nyheder har tidligere mødt moren i lejren.

    Eva Smith, professor emeritus fra Københavns Universitet, mener godt, at de to kvinder og deres børn kan have en sag.

    - Det, der taler for, at de kan have en sag, er børnenes forfærdelige situation. Menneskerettighedskonventionens artikel 8 taler om retten til familieliv. Det er danske børn, som vi har et særligt ansvar over for.

    - Vi er forpligtet til at følge den. Og derudover er der børnekonventionen. Det her kan ikke være barnets tarv.

    - Det, der dog kan tale imod, det er, at især adskillige politikere mener, at mødrene er en trussel, og de må og skal holdes udenfor.

    Men selvom Udenrigsministeriet får en stævning i postkassen, så betyder det ikke, at sagen bliver afgjort snart.

    - Sagen kan hurtigt gå sådan, at den skal gennem flere retsinstanser, fordi det er en meget principiel sag. Det kan ikke gøres på under et år - nok snarere to.

    - Og det er lang tid i et barneliv, tilføjer hun.

    DR Nyheder har forsøgt at få et interview med Udenrigsministeriet, men det har ikke været muligt.

    I en skriftlig kommentar skriver ministeriet:

    'Vi vil forholde os til stævningen, når vi modtager den. Advokaten er selvsagt i sin gode ret til at få prøvet sagen hos domstolene.'

    Det er uvist, hvornår sagen kommer for retten.

    Her er et overblik over de danske kvinder og deres børn i Syrien.

  9. Ville ikke ansætte gravid: Gitte Seeberg trækker sig fra ligestillingskomité

    Det harmonerer ikke helt godt at være formand for en ligestillingskomité, når man samtidigt har afvist at ansætte gravide.

    Den erkendelse synes Gitte Seeberg at være kommet frem til, da hun netop har trukket sig fra sin stilling som formand for fagforbundet Djøfs ligestillingskomité.

    Det skriver Weekendavisen, og det bekræftes af Djøf.

    Erkendelsen kommer 12 år efter Gitte Seebergs tid som generalsekretær i Verdensnaturfonden i Danmark, hvor hun var med til at bremse for ansættelsen af en gravid. Weekendavisen har kontakt Seeberg om sagen, hvorefter Seeberg altså nu har trukket sig fra sin stilling.

  10. Du vil enten hade den eller blive helt besat. Men når du først har læst den her tyske kæmpesucces, kan du ikke tale om andet

    (Foto: Illustration: Nicolai Bruun)

    Var tysk ikke dit yndlingsfag i folkeskolen?

    Så hæng lige på et øjeblik, selvom det nu kommer til at handle om tyske romaner.

    For mens det store, afgørende valg af ny kansler i Tyskland nærmer sig med hastige skridt, så er der mere til Tyskland end blot Angela Merkels exit, currywurst og endeløse motorveje.

    Der sker nemlig noget fedt i bøgernes verden i det enorme land syd for grænsen, som du ikke skal snydes for.

    Det mener 29-årige Ditte Engels Hermansen, der er født og opvokset i København, men i dag bor i den østtyske by Leipzig.

    Her bruger hun sin tid med snuden i tyske såvel som danske bøger, som hun dels kværner med lynets hast – og dels oversætter fra tysk til dansk, så vi andre ikke behøver at knække nakken på tyske gloser for at nyde godt af broderlandets litterære perler.

    - Jeg vil gerne have, at man kommer væk fra opfattelsen af Tyskland som enten pølser og Autobahn eller højkultur og utilgængelig litteratur, siger Ditte Engels Hermansen.

    Og der er masser af spændende ny litteratur at kaste sig over, mener hun. Bøger, der også adskiller sig væsentligt fra dem, du støder på herhjemme.

    Ditte Engels Hermansen elsker bøger. Hun læser dem, oversætter den – og anmelder og anbefaler dem desuden også på sin prisvindende bogblog litteratur.dk og på Instagram: - Min mor er tysklærer og meget begejstret for Tyskland, så jeg er vokset op med den forståelse, at Tyskland selvfølgelig bare er det fedeste land, griner hun. (Foto: PRIVATFOTO © Ditte Engels Hermansen)

    For hvor mange danske forfattere dyrker autofiktion – altså, skriver om noget, der mere eller mindre er selvbiografisk – så har tyske forfattere et mere "udadvendt og storpolitisk fokus", forklarer Ditte Engels Hermansen.

    Det er et resultat af, at den unge generation af tyske kunstnere, som alle er født to generationer efter Anden Verdenskrig, i særdeleshed føler den skam og skyld, der er indgroet i den tyske selvforståelse.

    - Unge tyske kunstnere er ekstremt historiebevidste. De forholder sig hele tiden til deres nazifortid i alt, hvad de gør. Det har virkeligt overrasket mig, hvor meget det fylder for unge tyske kunstnere – særligt på venstrefløjen.

    For selvom deres egne forældre er født lang tid efter krigen, fylder fortiden meget hos de unge forfattere.

    - De stiller nu spørgsmål som: "Hvad lavede mine bedsteforældre egentlig under krigen?". Og i alt hvad de gør, forholder de sig til den skyld, landet bærer på. Og som de i høj grad også tager på sig.

    Her får du tre bud på oversatte romaner, der er din tid værd. Og som en bonus til den særligt tyskkyndige, får du til sidst et tip om "et kæmpe hit", der får dig til at grine højt, mens du pudser de tyske gloser af.

    (Foto: cover © Gads Forlag)

    Den prisvindende roman fra tyske Nora Krug, der i dag bog i New York, er tilnærmelsesvist en grafisk selvbiografi, da Krugs illustrationer er bærende i fortællingen om forfatterens egen families plads i den tyske historie. Særligt under Anden Verdenskrig.

    - Det blev en kæmpe bestseller i Tyskland, og bogen er vild og blid på samme tid, siger Ditte Engels Hermansen.

    Det er fortællingen om en tysk kvinde, der flytter til USA, men som indser, at hun bliver nødt til at dykke ned i sin families fortid og fotoalbum for at finde ud af, hvem hun er. For selvom hun er født flere årtier efter Anden Verdenskrig, så var hendes barndom i Tyskland alligevel præget af krigen.

    Og hendes forhold til fædrelandet har altid været ambivalent.

    - Bogen består af udklip, billeder og små citater, hvilket gør den til en meget visuelt stærk læseoplevelse.

    Her ses den tyske udgave af 'Heimat'. Bogen er i A4-størrelse og fyldt med citater, tegninger og billeder i én stor kollage. Bogen har vundet adskillige priser i Tyskland, men også i USA, hvor Nora Krug er bosat og til daglig underviser på Parsons School of Design i New York. (© Penguin Random House)

    Bogen er desuden et eksempel på én af de kulturelle forskelle mellem danskere og tyskere, mener Ditte Engels Hermansen:

    - I Danmark har vi meget svært ved at undskylde for noget, vores forfædre har gjort. Sådan er det bare ikke Tyskland, hvilket denne bog viser meget fint.

    'Heimat' udkom på dansk i 2019 på Gads Forlag.

    (© Forlaget Turbine)

    Den 36-årige forfatter Olivia Wenzel er i Tyskland kendt som både rapper, forfatter, dramatiker – og meget andet. Hendes debutroman, med den tyske originaltitel '1000 Serpentinen Angst', blev desuden nomineret til den store tyske bogpris Deutscher Buchpreis. Og det er også den bog, Ditte Engels Hermansen synes, du skal læse:

    - Den er både enormt alvorlig – men også enormt sjov.

    Hun beskriver romanen som en politisk poproman, fordi den også giver et godt og autentisk indblik i den tyske popkultur i dag. Ligesom den også "ser på den tyske måde at være sort på, modsat den amerikanske måde at være sort på".

    - Hovedkarakteren er en sort kvinde fra Østtyskland, der er queer. Og så handler romanen også om den stigende højrefløj i øst, mens den giver et indblik i det politiske landskab i Tyskland i dag, opsummerer Ditte Engels Hermansen, som i øvrigt har stået for at oversætte bogen til dansk.

    'Mit hjerte er en automat' udkom på dansk i maj 2021 på forlaget Turbine.

    (Foto: cover © Hanser Literaturverlage)

    Dorothee Elmiger burde faktisk ikke optræde på en liste over tysk litteratur. For hun er nemlig schweizer. Men Ditte Engels Hermansen synes alligevel, at hun er svær at komme udenom, når man taler om den litteratur, der former den unge, tyske litteraturscene i øjeblikket.

    - Hendes nyeste bog, 'Aus der Zuckerfabrik', er et godt eksempel på den politiske tone, der dominerer i tysk litteratur. At hun sidste år desuden var shortlistet til den store tyske bogpris Deutscher Buchpreis viser også, at hun har en vigtig plads i netop tysk litteratur, mener Ditte Engels Hermansen.

    Bogen er en kollagefortælling, der sætter fokus på de uretfærdigheder, der styrer verden i dag.

    - Hun følger pengene for at vise, hvem der taber, for at vi i Vesten kan leve de privilegerede liv, vi lever i dag.

    - Og hun gør det via billeder og tekster, der minder om digte i deres form, selvom det egentlig er prosa. Det gør også bogen meget nem at læse.

    Den pastelfarvede forsides poppede udtryk går desuden igen i bogens tekster:

    - Den har det sjovt med at bruge meget poppede og glitrende metaforer for uretfærdighed, hvilket giver romanen en poppet tilgang til det politiske. Hvilket er fedt.

    Bogen udkommer på dansk i oktober på forlaget Gladiator.

    Det er 38-årige Leif Randt, der står bag det tyske litterære hit 'Allergro Pastell'. Bogen er hans anden roman, og filmrettighederne til kærlighedshistorien er allerede blevet solgt. (Foto: Press © Kiepenheuer & Witsch)

    Okay, nu bliver det lidt mere krævende. Men det er indsatsen værd, mener Ditte Engels Hermansen om bogen, der tog Tyskland med storm i starten af 2020 og hvis filmrettigheder allerede er blevet solgt.

    For selvom du i øjeblikket ikke kan læse bogen i en udgave oversat til dansk, så er 'Allegro Pastell' en nutidig "generationsroman", der for Ditte Engels Hermansen og hendes vennekreds er blevet et kulturelt pejlemærke:

    - Min egen vennegruppe blev besat af den bog. Enten hader man den, eller også bliver man besat af den med så stor en passion, at man bliver nødt til at tale om den hele tiden, griner hun.

    Det er fortællingen om et nyt kærestepar, der forsøger at få et langdistanceforhold til at fungere. Og så er det "en rigtig Berlin-roman":

    - Den handler om kærlighed, unge mennesker, om den overfladiske hipstertilværelse, og så er den det mest nutidige og korrekte billede af min egen generation, jeg har læst, forklarer Ditte Engels Hermansen, der af samme grund har grint højtlydt og ofte undervejs i læsningen.

    Ligger tyskundervisningen i folkeskolen eller gymnasiet lidt for langt væk, så udkommer der næste år en norsk oversættelse af romanen.

  11. Småbørn i Nakskov må ikke længere dele fødselsdagsgodter ud: 'Det skaber for stor ulighed'

    Forældrebestyrelsen for dagtilbudsområde Nakskov mener, at det har taget overhånd med fødselsdagslækkerierne, og derfor har de valgt at forbyde børnene overhovedet at dele noget ud til kammeraterne, når der er fødselsdag. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix Denmark)

    Kager, frugtstænger, flødeboller og frugt udformet som vilde dyr er alt sammen fortid for børn i dagtilbud i Nakskov på Lolland.

    For der må ikke længere deles noget som helst ud, når lille Alma eller William har fødselsdag.

    Forældrebestyrelsen for dagtilbudsområde Nakskov mener nemlig, at det har taget overhånd med fødselsdagslækkerierne, og derfor har de valgt at forbyde børnene overhovedet at dele noget ud til kammeraterne, når der er fødselsdag.

    Baggrunden for beslutningen er, at Lolland Kommune har en nul sukker-politik, og den er opstået i forbindelse med, at man ikke har kunnet dele ud under corona, fortæller Natascha Leth Jørgensen, der er næstformand i Forældrebestyrelsen for dagtilbudsområde Nakskov.

    - Vi vil gerne undgå at få tykke børn og undgå at skabe ulighed blandt børn, og det blev meget konkurrencepræget. Og der er altså forældre, der ikke har råd eller ressourcer til det.

    Den beslutning ærgrer Anja Olsson, som er mor til femårige Laust, der går i børnehave i Børnehuset Skovgårdsvej i Nakskov.

    - Jeg husker selv glæden ved at dele ud i børnehaven. Det er en vigtig læring at vise glæde over at give noget.

    - Vi skal passe på med at lave forbud hele tiden, siger hun.

    Forbuddet blev indført i juni måned, men da Anja Olsson i sidste uge skrev et indlæg om sine tanker på Facebook, satte det gang i debatten og en shitstorm mod forældrebestyrelsen.

    Og debatten er kærkommen, mener hun.

    - Fordi nogle overpynter kagerne, behøver man ikke at lave et forbud. Så må man arbejde med det, der kan være en udfordring, mener Anja Olsson, der udover at være mor til Laust også er uddannet pædagog.

    Fordi nogle overpynter kagerne, behøver man ikke at lave et forbud.
    Anja Olsson, mor til Laust

    Hun mener også, det er vigtigt at kommunikere til forældrene, at det, der skal deles ud, ikke behøver at koste en bondegård, og det behøver heller ikke at være noget, man kan spise.

    - Det kan være sæbebobler eller balloner.

    Hvis nogle forældre ikke har overskud til at sende børnene afsted med fødselsdagslækkerier eller balloner, må institutionen hjælpe til, mener Anja Olsson.

    Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen synes, at forbuddet er synd for børnene.

    - Når et barn har fødselsdag, er det en meget stor dag, der kan sammenlignes med juleaften. De glæder sig til at fortælle os alle, at de har fødselsdag, og de glæder sig til at blive hyldet af deres venner, få en gave og dele noget ud, siger hun.

    Og er der nogle forældre, som ikke har overskud til at sørge for fødselsdagsgodter eller glemmer det i en travl hverdag, så skal andre voksne træde til og hjælpe, mener børnepsykologen.

    - Det, der er lidt trist her, er, at det er de voksnes problem. De voksne kan ikke administrere det, og det går ud over børnene, siger Margrethe Brun Hansen.

    Hun bakker dog op om, at alle børn skal være lige i børnehaven, og derfor burde kommunen eller Forældrebestyrelsen i dagtilbudsområde Nakskov i stedet lave nogle regler og normer for, hvordan fødselsdagene skal foregå.

    - I mange institutioner har jeg set, at man har uddelt 10-12 opskrifter og beder forældrene komme med noget, der ville være passende, som ikke bliver overdådigt, men lander der, hvor alle kan være med. Og kan du ikke være med en dag på grund af sygdom, travlhed eller økonomi, så sig det i børnehaven, så bager de noget.

    - Så skal det barn nok få lov til at dele ud, så vi alle er lige i børnehaven, siger Margrethe Brun Hansen.

    Sektorchef for skole og dagtilbud i Lolland Kommune og leder af hele dagtilbudsområdet, Esben Fossar Andersen, har ikke ønsket at stille op til interview, men siger i skriftligt svar til DR:

    - Jeg respekterer bestyrelsens belutning, men har ingen ønsker om at kommentere yderligere.

  12. Kan en opvasketab virkelig ødelægge dit forhold? Dét er ugens helt store spørgsmål i Gift ved første blik

    Samantha og Daniel har deres første diskussion i sæsonens sjette afsnit af 'Gift ved første blik'. Det begynder med en opvasketab. (© DR)

    Skal opvasketabsen absolut lægges pænt ind i opvaskemaskinens sæbeskål, eller kan den smides helt tilfældigt ind i maskinen?

    Det var et af de helt store spørgsmål i denne uges afsnit af 'Gift ved første blik'.

    Diskussionen om de små, plastikbeklædte tabs foregår hjemme hos sæsonens ellers mest stille par, 29-årige Samantha Charmaine Bengtsen og 28-årige Daniel Kreutzfeldt, i deres nye fælles lejlighed, da de er i gang med at rydde op efter en hyggelig familiemiddag.

    For her dør den gode stemning, da Daniel smider en vasketab skødesløst ind i opvaskemaskinen. Ifølge Samantha skal den nemlig placeres i den sæbeskål, der er beregnet til vasketabs og opvaskepulver. Ellers vil tabsen blive opløst med det samme, og tingene vil ikke blive ordentligt rene, mener hun.

    Men det argument preller af på Daniel, som pludselig siger hende imod. Han nægter at flytte tabsen, som i øvrigt er faldet ned i bestikskuffen. Diskussionen ender med, at han starter både maskinen og den kolde luft mellem parret, som fortsætter til dagen efter.

    Se parrets diskussion, som også er deres allerførste, her:

    I dag siger Daniel, at der var tale om en principiel diskussion.

    - Det kan godt ske, det var mig, der skulle have givet mig, men jeg tror måske, jeg blev lidt trodsig. Jeg kunne bare mærke, at jeg ikke lige ville give mig på den der, siger han til dr.dk og understreger i øvrigt, at opvasken blev ren.

    Men uanset om du er TeamSamantha eller TeamDaniel, er vasketabsen et klassisk eksempel på den største trussel, der venter ethvert parforhold; hverdagen.

    Det siger Julia Lahme, etnolog og livsstilsekspert, som hver uge giver sine perspektiver i 'Gift ved første blik'.

    - Hverdagen repræsenterer den største udfordring for os alle sammen. Det er her, vi skal præstere hele tiden. Her, hvor ingen af os har tid nok til at få tingene til at hænge sammen. Det betyder, at vi er omgivet af krav hele tiden fra os selv og hinanden, siger Julia Lahme.

    Etnolog Julia Lahme giver ekspertinput til seerne undervejs i 'Gift ved første blik'. Privat er hun gift med sin mand på 14. år og har to børn.

    Hun forklarer, at presset i hverdagen kan medføre, at vi kan blive en smule selvretfærdige, når det handler om, hvem der har ret.

    - Når de her helt små ting blæser ud af proportioner, rækker det ud over vasketabsen. Det handler om "bliver jeg hørt og set og forstår den anden, hvor svært det er for mig". I denne konkrete episode mellem Samantha og Daniel er det jo også interessant at se, at diskussionen om vasketabsen fortsætter dagen efter, siger hun og uddyber:

    - I mange parforhold har man svært ved at nå samtalen på et dybere plan, og så bliver det pludselig en irritation over, hvorfor der altid ligger et halvt par sokker under spisebordet. Sokkerne er symbol på alt det, der irriterer.

    Julia Lahme mener, at hvis vi skal minimere de her konflikter, er det vigtigt at huske på, at det ikke er ferierne og weekenderne, vi skal fokusere på. Vi skal blive bedre til at vise kærlighed i hverdagene, som der er allerflest af i vores liv.

    - Vi er nødt til virkelig at trække vejret dybt og give plads til at elske den anden. Selv gennem opvasketabs, dumme sokker og opslået toiletsæde, lyder rådet fra Julia Lahme.

    I anledning af ugens afsnit af 'Gift ved første blik, hvor hverdagsproblemerne for alvor dukker op hos de fem par, har vi fundet fire andre ikoniske hverdagsdilemmaer og -diskussioner frem fra tidligere sæsoner. Efter hvert dilemma kommer Julia Lahme med sit perspektiv på sagen.

    For uanset om vi griner eller krummer tæer af de nygifte, kan vi måske også genkende (lidt for meget) i os selv.

    Når parrene i 'Gift ved første blik' flytter sammen, ser vi ofte et clash mellem to verdener af boligstile, der ikke harmonerer særlig godt. I år har Mette taget sine lyserøde pyntepuder med til Mortens sofa, mens han har kørt et stort, farverigt maleri hjem til hende, som har fået en prominent plads - i soveværelset.

    I de tidligere sæsoner har der været talrige eksempler på det samme.

    Måske husker du Frederiks fadølspude, da han flyttede ind hos Maja i sjette sæson? Og selvfølgelig Michaels store gamer-stol og tilhørende "voldsomme" stationære computer, som han insisterede på at placere i Kathrines stue i sæson fem.

    Se Michael flytte ind med sin store gamer-stol i Kathrines lejlighed:

    Etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme forklarer, hvorfor det er vigtigt at rumme den andens "rædsler":

    - Hvis du vil have et godt parforhold, skal du kunne lukke den andens stil og interesser ind i dit hjem. Også selvom det betyder, at hans rædselsfulde samling af bodega-askebægre skal have en plads. Man er nødt til at give plads og leve med, at verdens pæneste stue bliver til gamer-rum. Æstetik må ikke stå over kærlighed.

    - Vi har cirka 1.000 års kulturhistorie for, at hjemmet er kvindens domæne, og at manden nærmest bare er på besøg derhjemme. Han må acceptere tapetet, for det er her, hun reagerer. Men hvis man vil et ligestillet parforhold med plads til begge, er man nødt til at give køb på det. Husk på, at din partners smag ikke kan være helt dårlig, når han eller hun har valgt dig.

    Der er flere deltagere i årets 'Gift ved første blik', der har kæledyr. Men hos ét par spiller hunden en helt særlig og særdeles fremtrædende (hoved)rolle.

    Vi taler selvfølgelig om Jonnas firbenede ven Gabbie, der har fået sin egen lille seng tæt på Jonna og Carstens dobbeltseng, og som får sunget 'Elefantens vuggevise', inden hun(d) skal sove.

    Det er ikke første gang, et firbenet barn kommer mellem et nygift par i 'Gift ved første blik'. I sæson fem var 28-årige Cecilie blevet matchet med 31-årige Ronnie, og en af de helt store diskussioner var, hvorvidt Ronnies hund, Kenzo, skulle ligge i sengen eller ej. Cecilie ville have, at Kenzo skulle helt ud af soveværelset, hvilket Ronnie på ingen måde ville gå med til.

    Parret nåede aldrig til enighed, og det endte med, at de gik fra hinanden, da eksperimentet sluttede. Ronnie fandt i øvrigt senere sammen med hende, der passede Kenzo på hans og Cecilies bryllupsnat.

    Se Ronnie og Cecilies diskussion om Kenzo her:

    Etnolog og livsstilsekspert Julia Lahme giver sit syn på kæledyr i et parforhold:

    - Hvis man møder en, der har kastet sin kærlighed på et kæledyr, vil man have en permanent konkurrent i sit parforhold.

    - Det er et kultursammenstød af de allerstørste, fordi vi har to slags mennesker: Dem, der accepterer, at et kæledyr er en person - og dem der ikke gør. Og her må jeg bare sige "If you can't beat them - join them". For hvis du ikke møder din partner i dennes kærlighed til kæledyret, har du ikke en chance.

    Kan man vaske sort og hvidt sammen? Og hvor mange grader bør man vaske ved? Det er nogle af de ting, Michael bliver testet i, kort efter han er trådt ind ad Christinas hoveddør med et smil, en buket blomster og en flaske vin.

    I sæson seks luftede Henriette og Claus også deres beskidte vasketøj, da de var dybt uenige om, hvorvidt man kan smide viskestykker sammen med sit gamle undertøj i maskinen:

    - Man skal sgu da ikke vaske sit undertøj og viskestykker sammen med sit tøj. Det er ulækkert. Så ryger dine numsebakterier videre på dit tøj, sagde Henriette.

    - Ja, men jeg er sgu ikke død af det endnu, lød Claus' svar.

    Se klippet, hvor Claus og Henriette diskuterer numsebakterier:

    Julia Lahme mener, alarmklokken bør ringe ved en vasketøjs-diskussion:

    - Nu er vi inde i noget, der er endnu værre end opvasketabs, nemlig hygiejne. Hygiejne, og hvordan man fortolker det, går ind i et helt andet felt - en intimzone, hvor vi har nogle forskellige grænser for, hvad der er lækkert og ulækkert.

    - Problemet er, at hvis man først væmmes ved den andens hygiejne, er vi i området, der hedder point of no return. Der er forsket enormt meget i, hvad der sker, hvis den anden gør noget ulækkert - og jeg kan bare sige, at der ikke sker noget i soveværelset, hvis du væmmes ved din partner rent fysisk. Mit råd er derfor, at vil du det parforhold, lader du den med de højeste standarder for hygiejne vinde - uden diskussion.

    Vi slutter af med et sprængfarligt emne, de fleste af os har en holdning til. Rod.

    Nogle trives i det - eller ser det ikke, mens andre ikke kan holde det ud. Hos Mette og Morten går bølgerne højt, da de skal vænne sig til hinandens orden - eller mangel på samme, hvor Mette i en ophedet snak siger til Morten, at han bor som "et svin".

    Og rod har faktisk været roden til ondt, lige siden den første sæson blev vist i 2013.

    Her blev det 28-årige rodehoved Mie gift med det 30-årige ordensmenneske Simon. Og da de flyttede sammen, gav det frustrationer hos dem begge.

    Se et klip, hvor Simon er frustreret over Mies rod:

    Julia Lahme giver sit input til parforhold, hvor den ene roder:

    Rod er et klassisk eksempel på, hvordan vi kan drive hinanden til vanvid, hvis vi ikke træffer en beslutning om, at vi kan elske hinanden ud af det. Men det er en beslutning, vi skal træffe aktivt, for du kan aldrig grundlæggende ændre et rodehoved.

    - Pas på med ikke at tage den andens rod som et personligt angreb. For selvom den ene synes, det er vanvittigt vigtigt, at der er orden, kan den, der roder, ikke nødvendigvis se det selv. Nogle synes, det er ligegyldigt, måske faktisk hyggeligt og trygt, når tøjet ligger i tre bunker på gulvet, mens andre bliver enormt utrygge.

    - At beslutte os for at orden er bedre end rod, er en kulturel beslutning, ikke en faktuel beslutning. Og det er noget, vi skal huske på, hvis vi vil det andet menneske. Spørg dig selv: Vil du virkelig give lov til, at rod skal være dét, der får bægeret til at flyde over i et ellers godt parforhold?

  13. Efter kæntring: Savnede personer er fundet i god behold

    Hovedstadens Beredskab kunne tidligere i dag oplyse, at to personer var savnet efter en kæntring ud for Amager Strandpark.

    Begge personer er nu fundet i god behold.

    På Twitter skriver Hovedstadens Beredskab, at de to personer selv formåede at svømme i land iført våddragter og redningsveste.

  14. AGF spiller sig problemfrit videre i pokalturneringen, mens Horsens slår Silkeborg ud

    AGF og AC Horsens er begge videre til ottendedelsfinalerne i pokalturneringen.

    AGF besejrede BK Frem med 3-0, mens AC Horsens sled sig til en 3-2-sejr over Silkeborg.

    AGF-sejren blev grundlagt på tre gyldne minutter midtvejs i første halvleg. Jan Dagur Thorsteinsson, Dawid Kurminowski og Thomas Kristensen kom alle på måltavlen i løbet af tre minutter.

    Derfra kørte AGF sejren sikkert hjem og er nu klar til ottendedelsfinalerne.

    Horsens kom bagud 0-1 mod Silkeborg, men med tre hurtige scoringer inden pause, fik de gulklædte vendt kampbilledet. I anden halvleg fik Silkeborg pyntet lidt på resultatet, men det var ikke nok, og Horsens vandt 3-2.

    Se AGF's scoringer i videoen:

  15. To personer er savnet: Båd kæntret ved Amager Strandpark

    Hovedstadens Beredskab skriver på Twitter, at to personer savnes efter en båd er kæntret ud for Amager Strandpark. Det sker samtidig med, at et voldsom blæsevejr med vindstød af stormstyrke har ramt hele landet.

    Der er indsat dykkere og redningsfartøj, mens også en redningshelikopter er sat ind til eftersøgningen.

  16. Notting Hill-instruktøren er død

    Roger Michell præsenterede sidste år sin film "The Duke" ved filmfestivalen i Venedig. (Foto: ALBERTO PIZZOLI © Scanpix Denmark)

    Roger Michell, der instruerede den populære romantiske komedie "Notting Hill" med Hugh Grant og Julia Roberts i de to hovedroller, er død. Det skriver BBC.

    - Det er med stor sorg, at familien til Roger Michell, instruktør, forfatter og far til Harry, Rosie, Maggie og Sparrow, meddeler, at han i en alder af 65 år døde den 22. september, hedder det i en erklæring fra Michells publicist.

    Der er endnu ingen oplysninger om dødsårsagen.

    Roger Michel har desuden blandt andet instrueret tv-serien 'Buddha of Suburbia', 'Enduring Love', 'Changing Lanes'.

  17. Kommunalt ansatte snagede i flere hundrede personers følsomme oplysninger

    Horsens Kommune har i følge TV2 Østjylland afskediget to ansatte, der har snuset rundt i flere hundrede personers følsommme oplysninger.

    - Vi har haft to medarbejdere, der uberettiget har slået en række personer op i CPR-registret, siger Jes Svenninggaard, der er direktør for Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune.

    Sagen er meldt til Datatilsynet og overdraget til politiet, der nu skal vurdere, om der er sket noget stafbart.

    Cirka 300 personer har fået brev om, at de er blandt de personer, der har fået slået deres personlige oplysninger op.

  18. 34 år gammel drabssag anket: Frifundet dansker skal igen i retten efter færgedrab

    Den finske anklagemyndighed har anket frifindelsen af den 52-årige dansker, der under hele sagen har nægtet sig skyldig.

    Anklagemyndigheden vil blandt andet have mulighed for at bruge tre politiafhøringer af danskeren som bevis i sagen. Det blev afvist af byretten.

    Danskeren var 18 år og passager på færgen, da et tysk par blev overfaldet. Parret var en 20-årig mand og hans 22-årige kæreste, der var på interrail-tur i Norden. Med flere slag mod hovedet blev den unge tyske mand slået ihjel.

  19. Se billederne: Verdens bedste kitesurfere tog kampen op med Vesterhavet

    Kitesurfingens Champions League 'Big Air' løber af stablen i Nørre Vorupør i Nordjylland.

    Og dagens blæst er perfekte forhold, når deltagerne skal ramme bølgerne og vinden bedst muligt.

    Folkene bag har faktisk ventet siden 10. september, fortæller arrangør Mads Bloch.

    - Det, jeg står og kigger på lige nu, er, hvis du skulle skrive en ønskeliste, præcis sådan den ville se ud, siger han.

    • Vejret var perfekt til at folde sig ud i bølgerne og i luften. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Naturens kræfter kommer tydeligt til udtryk, når vandet brager ind i molen. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Det er ikke tilfældigt at denne dag, hvor der er varslet vindstød af stormstyrke, er valgt til at afholde arrangementet. Folkene bag har ventet siden 10. september. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • En kitesurfer gåår i luften tæt ved en mole. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Man skal hverken være bange for vand eller højder, hvis man kaster sig ud i kitesurfing under de her forhold. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Tilskuerne skal heller ikke være bange for vand, hvis de samtidig gerne vil have gode pladser. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    1 / 6
  20. Evergrande skylder 1.900.000.000.000 kroner - nu truer konkurs med at vælte boligmastodonten

    En kolossal gæld truer med at vælte ejendomsgiganten Evergrande.

    - Det er gået rigtig, rigtig stærkt, siger Amy Yuan Zhuang til spørgsmålet om, hvordan den kinesiske boligsektor har udviklet sig.

    Amy Yuan Zhuang er seniorøkonom i Nationalbanken med fokus på Kina. Men hun er også født og opvokset i Kina og har arbejdet der, efter hun er blevet voksen.

    Alt det gør måske, man bliver lidt fartblind og tror, man er et forretningsgeni og født til lave gode forretninger.
    Amy Yuan Zhuang, seniorøkonom i Nationalbanken

    - Jeg har boet i Danmark i 25 år, og hver gang jeg rejser tilbage til Kina, så er det ikke altid, jeg kan genkende en by fra gang til gang – ikke engang min hjemby. Det kan være lidt skræmmende, men også et udtryk for, hvor hurtigt det er gået.

    En af dem, der har haft allermest fart på, er boligmastodonten Evergrande. Selskabet er kommet på alles læber den seneste uge med risikoen for konkurs og for at trække resten af den kinesiske boligsektor med i faldet.

    Tilbage i 1996 lagde Xu Jiayin grundstenene til det, vi i dag kender som Evergrande. Men han har aldrig været stor i slaget.

    - Han har holdt ret lav profil, når man tænker på, hvor godt det er gået, siger Amy Yuan Zhuang.

    Xu Jiayin er også kendt som Hui Ka Yan. Det er hans navn på kantonesisk. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)

    Indtil begyndelsen af 90’erne var boligmarkedet i Kina statsstyret. Men da det først blev kommercialiseret, gik det stærkt. Rigtig stærkt.

    - I 2017 ender han med at blive udnævnt som Kinas rigeste mand. Alt det gør måske, han bliver lidt fartblind og tror, han er et forretningsgeni og født til lave gode forretninger.

    Hans visioner med virksomheden bliver større og større, og Evergrande ender med at udvide til også at investere i sport, forlystelsesparker og anden underholdning. Og senest er de begyndt at producere elbiler.

    - Det er jo ikke lige der, hans og hans firma kompetencer ligger, så de områder har ikke været styret helt godt. Det er en klassisk fejltagelse blandt mange topledere i kinesiske hurtigvoksende virksomheder.

    Men det var ikke udvidelsen af virksomheden, der sendte Evergrande i retning af konkurs. Det var derimod lån efter lån, der skulle finansiere skyskrabere med op mod 100 etager fyldt med lejligheder.

    En finansieringsmetode, der har været ret udbredt i Kinas boligsektor, men forfinet og ”kørt til grænsen” af Evergrande.

    Det har nok været hele meningen med regeringens indgreb, at nogle af de værste skulle presses ud over kanten.
    Allan Von Mehren, chefanalytiker, Danske Bank

    - Evergrande har i nogle år ligget lige på vippen til at kunne betale sine regninger, og de har også været i søgelyset hos leverandører og andre, der skulle låne ud til dem, i forhold til om de skulle blive ved med at låne dem penge eller ej, siger Allan Von Mehren, der er chefanalytiker hos Danske Bank med fokus på de asiatiske markeder – i særdeleshed Kinas.

    Den begyndende nervøsitet omkring Evergrande og flere andre store ejendomsudvikleres boligspekulation fik i begyndelsen af året Kinas regering til at indføre regler om, at man blandt andet skal have nok penge liggende i kassen til at betale sine forpligtelser. Regeringen satte samtidigt grænser for, hvor meget gæld en virksomhed må have.

    Evergrande kan ikke opfylde nogen af kravene.

    - De har ligget på kanten i lang tid efter de her opstramninger, og nu er de ved at blive presset ud over kanten. Det har nok været hele meningen med regeringens indgreb, at nogle af de værste skulle presses ud over kanten. Og det skal man så sørge for kan ske på en nogenlunde ordentlig måde, og det er det, der er udfordringen nu, forklarer Allan Von Mehren.

    For hvis der skal statueres et eksempel, så kan Evergrande meget vel være et godt valg på grund af selskabets dårlige håndtering af sine finanser.

    Med en gæld på svimlende 1.900 milliarder kroner slår ejendomsgiganten alle konkurrenterne i kreativ - men uansvarlig - forretningshåndtering. Og de har da også været kreative på flere fronter.

    - De har blandt andet forsøgt sig med at samle penge ind internt i virksomheden med en form for crowd funding, hvor de til gengæld har lovet medarbejderne høje afkast, fortæller Allan Von Mehren.

    Ordningen er også tilbudt til almindelige kinesere, der har kunnet købe et såkaldt ’wealth management produkt’, som er en blanding af aktier, obligationer og andre aktiver, fortæller Amy Yuan Zhuang, seniorøkonom i Nationalbanken.

    - Men hvad Evergrande så har brugt pengene på, ved den almindelige kineser sandsynligvis ikke, tilføjer hun.

    Generelt har kineserne ikke vidst ret meget om Evergrandes økonomiske problemer, selvom selskabet allerede i efteråret 2020 meddelte, at det havde likviditetsproblemer.

    Så nyheden om risikoen for konkurs havde de færreste set komme, fortæller Amy Yuan Zhuang.

    - Det kom som et chok. Mange almindelige kinesere har måske overvejet, om de skulle investere i en lejlighed fra Evergrande, fordi det er en stor virksomhed, og som de dermed har anset som sikker. De kan jo simpelthen ikke gå nedenom og hjem. Det var sådan en hel almindelig tankegang.

    Men nu truer konkursen og tabet af millioner af private investorers penge i virksomheden. Spørgsmålet er, om styret i Kina vil lade millioner af kinesere blive ramt af en mastodonts uansvarlige forretningsførelse?

    Næppe, lyder vurderingen fra Amy Yuan Zhuang.

    - Men de vil heller ikke lade dem leve uden skrammer. Det bliver nok en mellemting, hvor det ikke er alle, der taber alt.

  21. Nu bliver det nemmere at sammenligne boliglån

    Det nye låneoverblik skal fremme konkurrencen på markedet (Grafik: Søren Winther Nørbæk)

    Hovedstol, kurssikring, debitorrente og bidragssats.

    Det kan være svært at gennemskue, hvad der er op og ned, når man skal låne penge til en bolig.

    Men fra første oktober bliver det et krav for banker og realkreditinstitutter at inddrage et såkaldt “simpelt låneoverblik” i deres tilbud.

    Det skal gøre det nemmere for forbrugerne at sammenligne tilbud og dermed øge konkurrencen på markedet, siger Flemming Steen Nielsen, der er kontorchef hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen:

    - Det er et marked, hvor forbrugerne ofte har svært ved at forstå deres lån og derfor tager bankens ord for gode varer, siger han.

    - Mange forbrugere undersøger ikke markedet ordentligt, og konkurrencen har derfor ikke været lige så velfungerende, som man kunne ønske sig.

    Låneoverblikket består af to sider, som indeholder fem centrale nøgletal, for eksempel hvad der samlet skal betales tilbage i lånets løbetid, og hvad der i gennemsnit skal betales for lånet hver måned før skat.

    Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har de lavet en undersøgelse, der viser, at et simpelt overblik skrevet i et forståeligt sprog øger forbrugernes forståelse for lånet væsentligt.

    Håbet er, at overblikket vil gøre det nemmere for forbrugerne at sammenligne boliglån og indhente flere forskellige tilbud, før de bestemmer sig.

    - Hvis vi kan få forbrugerne til at være mere aktive på det her marked, så skal udbyderne kæmpe om deres gunst, siger Flemming Steen Nielsen.

    - Dermed forbedres både pris og services for forbrugeren.

    Finans Danmark, der er interesseorganisation for banker og realkreditinstitutterne, ser også positivt på det nye tiltag:

    - Alt, hvad der kan gøre det nemmere for forbrugeren at navigere rundt i de mange informationer omkring et boliglån, er godt, siger Peter Jayaswal, der er direktør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

    - Der er mange informationer i et lånetilbud, som er bestemt ved regulering, men kan være svære og tunge at læse. Med det her initiativ forsøger man at fokusere mængden af informationer, så det bliver mere overskueligt for forbrugeren.

    Der har tidligere været lavet lignede initiativer for at gøre tilbud på boliglån mere overskuelige, men det nye krav, der træder i kraft 1. oktober, sikrer at alle tilbud indeholder et overblik med de samme nøgletal.

  22. Johnny Depp advarer mod cancel culture ved modtagelsen af kontroversiel ærespris

    Johnny Depp med den ærespris han i går modtog på San Sebastián-filmfestivalen i Spanien. (Foto: Clemens Niehaus via www.imago-im © imago images/Future Image)

    Det skabte overskrifter og kritiske røster, da den spanske filmfestival i San Sebastián i sidste måned annoncerede, at Johnny Depp ville modtage festivalens ærespris, efter ekskonen Amber Heard har anklaget om for hustruvold.

    Og nu har Hollywood-stjernens kommentarer i forbindelse med modtagelsen af prisen søreme også skabt overskrifter.

    Da han af journalister blev stillet spørgsmål om prisen, sagde Depp blandt andet, at ingen kan føle sig sikker fra lynhurtigt at blive dømt af tidens såkaldte cancel culture.

    - Det kan blive set som en historisk begivenhed, der varede så længe, som den nu varede. Denne cancel culture, denne pludselige trang til at fælde dom baseret på noget, der reelt set er forurenet luft, lød det fra Depp ifølge Deadline.

    - Det er kommet så langt ud, at jeg kan forsikre jer om, at ingen er sikre, sagde han og fortsatte:

    - Det kræver bare én sætning, og så har man ikke længere fast grund under fødderne, for så er tæppet blevet trukket væk under én. Det er ikke bare sket for mig, men for mange mennesker.

    Johnny Depp har gennem de sidste par år stødt ind i flere gevaldige bump på vejen i en ellers glorværdig Hollywood-karriere blandt andet som følge af beskyldninger om, at han har været voldelig over for sin tidligere kone, Amber Heard.

    Derfor fik nyheden om, at Depp skulle modtage San Sebastián-festivalens ærespris en samling af spanske, kvindelige filmskabere til at forfatte en udtalelse, hvor de argumenterede for, at prisen "sender en forfærdelig besked til offentligheden".

    En af konsekvenserne omkring sagen om hustruvold har for Johnny Depp været, at han blev skrottet fra filmfranchisen 'Fantastic Beats', hvis første og anden film han ellers havde medvirket i som den onde troldmand Gellert Grindelwald.

    Johnny Depp skal ikke længere spille rollen som Gellert Grindewald i 'Fantastic Beats', som er blevet overtaget af vores egen Mads Mikkelsen. (Foto: Jaap Buitendijk © © 2017 Warner Bros. Entertainment Inc. All Rights Reserved)

    Men i den tredje film i rækken, som står til at udkomme til næste år, har filmselskabet Warner Brothers valgt at erstatte Depp med Mads Mikkelsen i rollen som Grindelwald.

    Det kom i kølvandet på en sag mod den britiske tabloidavis The Sun, der i en artikel fra 2018 omtalte Depp som en "hustrumishandler". Det fik i 2020 Depp til at sagsøge avisen, men dommeren vurderede, at omtalen var sand.

    Johnny Depp insisterer stadig på, at han aldrig har været voldelig over for Amber Heard.

    - Jeg har ikke gjort noget, jeg laver bare film, sagde han blandt andet i San Sebastián.

  23. Gider du ikke løbe i blæsevejret? Tre YouTube-kanaler gør det nemt at træne i din stue

    Allerede i 80'erne bragede aerobic ud gennem tv-skærmene, men siden da er udviklingen gået stærkt. I dag kan du finde utallige videoer på YouTube, der kan inspirere dig til øvelser. (Foto: Chris Capstick/Shutterstock)

    Efteråret er kommet, og det betyder, at din løbetur sikkert bliver en kold og våd fornøjelse.

    Men du behøver slet ikke at bevæge dig udenfor døren for at få pulsen op.

    YouTube flyder nemlig over af inspiration til masser af stærke øvelser, du kan lave hjemme på stuegulvet og med ganske få redskaber - lige når det passer dig.

    - Lidt bevægelse er altid bedre end ingenting. En gåtur, en cykeltur eller 15 minutters træning foran tv-skærmen hjemme i stuen. Ved at få pulsen lidt op får vi hjertet til at slå lidt hårdere, og det er altså forebyggende for 35 kroniske sygdomme som blandt andet diabetes, hjerte-kar-sygdomme og smerter i muskler og led.

    Det siger Søren T. Skou, der er professor i træning og sundhed ved Syddansk Universitet og Næstved, Slagelse, Ringsted Sygehus.

    Her har vi samlet et overblik over nogle af de mest populære YouTube-kanaler, der samtidig kommer hele kroppen rundt.

    Planken er en øvelse, der træner kroppens kernemuskulatur. (© unspalsh)

    Chloe Ting er et af YouTubes absolut største universer inden for fitness og træning.

    22 millioner bruger fra hele verden følger med, når Chloe Ting instruerer i øvelser, der rammer lige fra baller til mave.

    Kanalen rummer forskellige udfordringer, som du kan hoppe med på. Et eksempel er to ugers udfordring for at tone kroppen eller to ugers mavetræning.

    - Med træning kan vi rykke rundt på kroppens fordeling af fedt- og muskelmasse, så det påvirker vores udseende. Men husk at være realistisk og fokusér i højere grad på de mange positive gevinster, træning ellers har frem for at fokusere på at ændre udseendet, siger Søren T. Skou og fortsætter:

    - Hvis du i forvejen har lidt ekstra fedt på maven, kan du ikke få sixpack af to ugers træning alene, sådan som mange videoer antyder. Kosten er vigtig, hvis du vil have et vægttab, mens træning kan understøtte vægttabet.

    17 procent i Frederiksberg Kommune dyrker yoga, viser ny undersøgelse fra Syddansk Universitet. (© Unsplash)

    Pust ind - pust ud.

    Yoga er meget mere end et kontrolleret åndedræt. Det viser det gigantiske yogaunivers, som kanalen ‘Yoga with Adriene’ rummer med lidt over ti millioner faste yogaelever.

    Her finder du videoer, der tager tager hånd om almindelige udbredte problemer, du kan møde i din hverdag, som for eksempel nakkespændinger, hovedpine, smerter i nedre ryg eller øvelser til at komme af med stress i kroppen.

    - Yoga er også en relevant træningsform. Undersøgelser viser, at yoga kan give større styrke, balance og fleksibilitet, siger Søren T. Skou.

    Yogatimen starter altid på yogamåtten med den kvindelige instruktør Adriene som træner. Her kan stort set alle være med. Men vær varsom, hvis du har skader eller andre individuelle behov, råder Søren T. Skou.

    - Hvis du har skader, er det en god idé at opsøge en fysioterapeut til at sammensætte en træning, der tager hånd om de udfordringer, du har. Det er altid en individuel sundhedsfaglig vurdering, og det kan man ikke finde på YouTube.

    Du kan lave styrketræning med din egen kropsvægt og med frie vægte.

    På YouTube-kanalen Athlean-X følger cirka 12 millioner mennesker med, hver gang der lægges en ny træningsvideo op.

    På kanalen tager værten, Jeff Cavaliere, dig med ind i den mere nørdede del af styrketræning med alt, hvad det indebærer af muskelgrupper og deres latinske betegnelser.

    - Inden du kaster dig ud i svære øvelser, er det nødvendigt at have styr på teknikken, hvilket en grundigt uddannet træner eller fysioterapeut kan hjælpe med. Styrketræning har mange sundhedsfremmende effekter og gør os også gladere, siger Søren T. Skou.

    Kanalen er ikke for nybegyndere og kræver, at du har den fornødne viden om teknikker, inden du kaster dig ud i de gode tips og tricks.

  24. Detektor: DF har ikke selv undersøgt ”helt, helt seriøst” forslag om grønlandsk udrejsecenter

    Dansk Folkepartis Peter Skaarup erkender, at den "faglige vurdering", er en vurdering foretaget i partiet. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Igen og igen har Dansk Folkeparti foreslået at placere asylansøgere og udviste udlændinge i Grønland.

    Pia Kjærsgaard kaldte det et "helt, helt, helt seriøst bud", da hun deltog i B.T Live den 25. november 2020.

    Og senest i maj i år foreslog retsordfører Peter Skaarup (DF) Grønland som en oplagt placering til et udrejsecenter:

    - Vi har jo ud fra en faglig vurdering fundet den tidligere flådebase Grønnedal, som er relevant. Her er der faciliteter, sagde han i Radio4 Morgen.

    Adspurgt, om han havde undersøgt faciliteterne, svarede Skaarup "Ja, det har jeg".

    Til Detektor erkender Peter Skaarup nu, at partiet ikke har fået bygningerne og faciliteterne vurderet af fagfolk.

    - Det, jeg kalder "en faglig vurdering," kan være firkantet sagt, skriver han i en SMS til Detektor.

    - Det, jeg kalder “en faglig vurdering,” kan være firkantet sagt

    Peter Skaarup har afvist at stille op til et interview hos Detektor. I stedet uddyber han i en mail, at vurderingen er blevet foretaget “i partiet”.

    - Vores vurdering beror navnlig på, at der er faciliteter i Grønnedal, som tidligere har været brugt til at huse folk på flådebasen, skriver han.

    Peter Skaarup nævnte den 'faglige vurdering', da han i Radio4 Morgen stod overfor den grønlandske politiker Aaja Chemnitz Larsen, der repræsenterer partiet Inuit Ataqatigiit.

    Hun var uenig med Peter Skaarup i bygningernes tilstand.

    - Jeg er nødt til at korrigere Peter Skaarup. Der er ikke faciliteterne, for de er faktisk blevet forsømt, de faciliteter, der er i Grønnedal. Det er ikke et sted, hvor man kan sende udviste asylansøgere til.

    Men hverken Aaja Chemnitz Larsen eller Peter Skaarup baserer deres udtalelser på en faglig vurdering.

    Forsvarets Ejendomsstyrelse oplyser til Detektor, at de ikke er bekendt med, at nogen politiske partier har bedt om en vurdering af faciliteterne. Det er dem, der administrerer bygningerne.

    Ejendomsstyrelsen har nu foretaget vurderingen for Detektor.

    Forsvarets Ejendomsstyrelse oplyser i en mail til Detektor, at Grønnedal i dag består af 60 bygninger. Det er eksempelvis bygninger som en skole med børnehave, en stor cafeteria- og velfærdsbygning med en gymnastiksal og 36 hotelværelser.

    Styrelsen vil ikke vurdere, hvor mange personer, der kan flytte ind i bygningerne.

    På mail oplyser de: “Ca. 50 % af bygningerne ville kunne ibrugtages umiddelbart efter rengøring og grundig udluftning, og at yderligere 25 % ville kunne bringes til beboelig stand ved forholdsvis begrænset indsats”.

    Adspurgt hvad de mener med "begrænset indsats", svarer styrelsen, at der er tale om ”små-reparationer og almindeligt vedligehold”.

    Om de sidste 25 procent skriver Styrelsen, at der mangler opgaver, "der ligger ud over almindelig vedligehold". I telefonen uddyber de, at det for eksempel er udskiftning af et smadret toilet og udskiftning af gulv grundet indtrængning af fugt.

    Aaja Chemnitz Larsen (IA) fortæller til Detektor, at hun bygger sine udtalelser i Radio4 på, at hun i juni 2018 besøgte fem til ti bygninger i Grønnedal. Derudover har hun løbende fået information gennem Folketinget og gennem sin familie, som bor i den nærliggende bygd, Arsuk.

    Hvor mange af de her bygninger har du besøgt?

    - Jeg har besøgt fem til ti. Jeg har været der i et besøg med en privat båd, man kan jo ikke komme dertil normalt. Så har jeg snakket med de tre mennesker, som der var derinde, og det er jo ikke min opgave som folketingsmedlem at inspicere, hvordan bygningerne er.

    Ved du, om alle 60 bygninger er forsømte og ubeboelige, som du kalder det, når du kun har været i fem til ti af dem?

    - Det er jo ikke min rolle som folketingsmedlem at inspicere boliger. Det er jo en opgave for Forsvaret at løse den opgave.

    Hvem er mest kvalificeret til at vurdere faciliteterne i Grønnedal? Er det dig, eller er det Forsvarets Ejendomsstyrelse?

    - Det er jo Forsvarets Ejendomsstyrelses opgave.

    Aaja Chemnitz gentager flere gange overfor Detektor, at ingen politiske partier i Grønland ønsker et udrejsecenter i Grønnedal. Hun er dog ikke afvisende overfor, at Grønnedal kan bruges til turisme.

    - Man kan sige, at Grønland har jo sådan set ønsket, at Grønnedal skulle bruges til noget, som ikke var et udrejsecenter, og så har der jo været kinesere, der har vist interesse i forhold til at lave forskellige aktiviteter, og det har man afvist fra regeringens side. Og jeg synes da, det er interessant at se på; Kunne det have en funktion i forhold til turisme.

    Det var Grønlandsordfører Søren Espersen (DF), der første gang nævnte Grønnedal i forbindelse med et forslag om at oprette et flygtningecenter i 2015:

    - Det er klart, at når man har et fikst og færdigt sted med plads til måske 300-350 mennesker med alle faciliteter, der lige er blevet lukket som flådestation, så er det et oplagt eksempel på et sted, hvor man kan anbringe flygtninge." siger Søren Espersen til Berlingske i september 2015.

    Han ønsker dog ikke at stille op til interview om det seneste forslag, og henviser i stedet til Pia Kjærsgaard og Peter Skaarup.

    Detektor har spurgt Pia Kjærsgaard, om nogen fra DF har været i Grønnedal i forbindelse med forslaget. I en mail til Detektor skriver hun:

    - Nej, vi har ikke været i Grønland i forbindelse med forslaget. Måske lidt for meget forlangt, at et oppositionsparti skulle tage til Grønnedal for at tjekke, inden fremsættelse af et beslutningsforslag. Vi er jo ikke Danmarks Radio, der ville sende et par journalister i den anledning.

    Pia Kjærsgaard henviser til Søren Espersen og Peter Skaarup for interview. Men det har som nævnt ikke været muligt for Detektor at få nogen af de to til at stille op.

    Dansk Folkeparti fremsatte i marts måned et beslutningsforslag i Folketinget for at få regeringen til at undersøge forholdene i Grønnedal.

    Under debatten ved førstebehandlingen den 6. maj, sagde Pia Kjærsgaard:

    - Vi ønsker, og vi tror på, at et dansk udrejsecenter i Grønland kan blive en succes. Både for Danmark og Grønland.

    Det var der dog ikke opbakning til fra hverken regeringen eller nogen af de andre partier.

    - Vi vil ikke støtte et forslag om at placere et nyt udrejsecenter i Grønland. Vi ser derfor heller ikke nogen grund til at rette henvendelse til Grønlands nyvalgte Naalakkersuisut med henblik på at undersøge muligheden for at placere et udrejsecenter i Grønland, sagde Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i den forbindelse.

    Du kan høre resten af interviewet med Aaja Chemnitz (IA), samt interview med borgere fra Grønland, i sidste uges program her.

  25. Dømt læge fortsætter med at rådgive om selvmord: 'Jeg hjælper en om dagen'

    Svend Lings fortsætter med at rådgive om selvmord, selv om han i 2019 fik en dom på 60 dages betinget fængsel for netop det. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

    Lægen Svend Lings rådgiver ifølge eget udsagn i gennemsnit en person om dagen om, hvordan man tager livet af sig selv, selv om han for to år siden netop blev dømt for at rådgive om selvmord.

    Det siger han i dag i et interview med DR Nyheder.

    En mail-korrespondance, som han har vist Kristeligt Dagblad og DR Nyheder, viser, at han har givet en 91-årig kvinde konkrete råd om, hvordan hun kan tage sit eget liv. Det har han gjort, selv om aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark, og selv om han i 2019 fik en dom på 60 dages betinget fængsel for at have hjulpet flere med at tage livet af sig selv.

    - Det er politikerne, der laver loven, og retten dømmer efter loven, men der har i årevis været langsomt stigende tilslutning i befolkningen til aktiv dødshjælp, siger han og fortsætter:

    - Og så er der en stor mellemgruppe, der ikke har taget stilling, og en meget lille minoritet, der er imod. Det er så lykkedes den minoritet at dominere Etisk Råd og Folketingets udvalg vedrørende Etisk Råd.

    Svend Lings kalder det politikervælde og ikke demokrati, når politikerne ikke gør, som befolkningen ønsker.

    - Og så mener jeg, at det er befolkningens ret og pligt at gøre oprør, og det er det, jeg er i gang med.

    Vi har ventet i årevis. Den her diskussion har kørt ligeså længe, jeg kan huske, og der er ikke sket en pind.
    Svend Lings, tidligere dømt for at rådgive om selvmord

    Men du går imod loven. Det kan man ikke komme udenom. Ville det så ikke være bedre at vente på, at loven bliver lavet om i stedet for at tage den i egen hånd?

    - Vi har ventet i årevis. Den her diskussion har kørt lige så længe, jeg kan huske, og der er ikke sket en pind. Og politikerne har i alle de år ignoreret befolkningen. Jeg går da ind for det parlamentariske demokrati, men politikerne skal altså også gøre, som befolkningen ønsker, ellers er det ikke demokrati. Og så synes jeg, det er en moralsk pligt at gøre noget ved det.

    Svend Lings blev i 2019 dømt 40 dages betinget fængsel for at have brudt loven om assisteret selvmord. Trods dommen fortsætter han sin praksis. Her er han fotograferet i sit hjem i Kværndrup på Midtfyn. Arkivfoto: Scanpix (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

    Det er ulovligt at gøre det, og du siger, du hjælper en om dagen. Hvad tænker du selv om det?

    - Enhver revolution starter som ulovlig. Sådan har det altid været og vil altid være, siger Svend Lings og griner.

    At den dømte læge, som har fået frataget sin autorisation og er blevet ekskluderet af Lægeforeningen, fortsætter med at rådgive om selvmord, møder hård kritik. Blandt andet fra Janus Tarp, som er formand for Ulykkespatientforeningen, som repræsenterer mennesker, der er kommet alvorligt til skade efter ulykker.

    - Jeg ved godt, at han mener, at han står over loven, og at hans næstekærlighed er over den danske lovgivning, men sådan kan vi jo ikke agere, siger han til DR Nyheder.

    Svend Lings siger selv, at han først vil stoppe sin rådgivning, når loven bliver lavet om.

    - Det er det, det handler om. Og det skal være gennemarbejdet på et godt grundlag med gode metoder, så folk kan blive hjulpet på en ordentlig måde, siger han.

    Der er faktisk muligheder inden for det eksisterende rammer, som vi har i samfundet, for at hjælpe mennesker i den sidste tid i livet og med en værdig afslutning
    Anne-Marie Gerdes

    Men de metoder findes allerede. Det mener formanden for Etisk Råd, overlæge ved Rigshospitalet Anne-Marie Gerdes. Hun mener, den måde, Svend Lings hjælper mennesker i nød på, er "forkert" og "kold".

    - Der er faktisk muligheder inden for det eksisterende rammer, som vi har i samfundet, for at hjælpe mennesker i den sidste tid i livet og med en værdig afslutning, siger hun og fortsætter:

    - Der er for eksempel lige lavet en glimrende film fra det plejehjem, der hedder Dagmarsminde, hvor man ser en ældre kvinde, der er mæt af dage, og hvor de hjælper hende i den sidste tid, og hvor hun også får noget morfin, så hun sover ind i døden. Det er inden for lovgivningens rammer og inden for de etiske værdinormer, som vi understøtter i samfundet. Så man skal huske, at der er andre muligheder, siger hun.

    Politisk er der også skarpe reaktioner på den dømte læges fortsatte praksis. Politisk ordfører fra Kristendemokraterne Jens Rohde siger:

    - Lov er lov, og lov skal holdes. Uanset hvad man mener om politikerne, må man overholde den lovgivning, der er, for ellers underminerer man det repræsentative demokrati, og man underminerer de spilleregler, vi har sammen.

    Lov er lov, og lov skal holdes. Uanset hvad man mener om politikerne, må man overholde den lovgivning, der er.
    Jens Rode, Kristendemokraterne

    Jens Rohde fortæller, at han selv har haft en kusine, der tog til Schweiz for at få hjælp til at dø.

    - Den etiske diskussion har jeg fuld respekt for, men jeg kan ikke sidde her som politiker og sige, at det er ok at bryde loven. Der må man altså vente, indtil loven er ændret, siger han.

    Retsordfører for Venstre Preben Bang Henriksen er enig. Han siger, at det er op til retssystemet, om Svend Lings skal dømmes igen.

    - Hvis anklagemyndigheden rejser tiltale i sagen, så kommer det for en dommer, og i så fald er der bestemmelser i straffeloven, der siger, at så falder hammeren med endnu større kraft, hvis man bliver dømt for det samme, som man allerede er dømt for en gang, siger han.

    Ifølge Sten Schaumburg-Müller er der grundlag for at dømme Svend Lings igen. Han er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og vurderer, at Svend Lings endnu en gang har brudt loven.

    Han forklarer, at generel vejledning ikke er strafbart, men det er det, når rådgivningen er konkret med en bestemt person for øje. Og i den nye sag har DR Nyheder set mails, hvor Svend Lings skriver med en 91-årig kvinde om, hvordan hun kan tage sit eget liv, og blandt andet bestiller piller til hende.

    - Hvis de piller er beregnet til at begå selvmord med, og han har doseret den generelle mængde efter, at de så skulle virke, så lyder det som om, vi er inde i det strafbare område. Det er min vurdering, siger Sten Schaumburg-Müller.

    Juraprofessoren vurderer også, at det er en skærpende omstændighed, at Svend Lings er dømt for et lignende forhold før.

    - For to år siden fik Svend Lings en betinget dom, og det var blandt andet med henvisning til alder. Og jeg kunne forestille mig, at han i anden omgang, hvis det bliver bevist, meget vel kunne risikere en ubetinget fængselsstraf.

    Fyns Politi oplyser til DR Nyheder, at de nu ser nærmere på sagen. I en mail skriver politiet:

    - Fyns Politi er blevet opmærksom på, at Svend Lings til flere medier har oplyst og angiveligt dokumenteret, at han fortsat vejleder folk om, hvordan de kan tage deres eget liv. På den baggrund har Fyns Politi besluttet at iværksætte en politimæssig efterforskning.

    Politiet har i øjeblikket ikke yderligere kommentarer.

  26. Danmark forstærker forsvarssamarbejdet i Norden

    I morgen underskriver repræsentanter fra Danmark, Sverige og Norge en hensigtserklæring om at styrke forsvarssamarbejdet. Det skal munde ud i flere fælles øvelser og bedre overvågning af områder, hvor der er fælles interesser.

    Det skyldes ifølge forsvarsminister Trine Bramsen (S) en fælles bekymring over udviklingen. hvor Rusland blandt andet krænker det danske luftrum:

    - Ikke mindst i Østersøen med massiv øvelsesaktivitet, opbygning af militærkapacitet, nye typer af trusler og kampagner med misinformation. Derfor er der behov for, at vi træner mere sammen. At vi får mere operativ erfaring og har organer, der kan koordinere, såfremt det skulle ske, at et af vores lande bliver angrebet på den ene eller anden måde, siger ministeren til Ritzau.

    Ifølge ministeren vil Danmark og Norge fortsat lægge hovedvagten på Nato, men at det er helt centralt også at have et stærkt samarbejde med vore naboland.

  27. Jesper har brugt tre år på at følge Kandis og deres fans. Nu vil han udfordre dine fordomme med ny film

    (Foto: ASTRID DALUM © DR)

    Ethvert band med respekt for sig selv rejser efterhånden rundt med en merch-bod, hvor publikum efter koncerterne kan MobilePaye sig fattige i muleposer, t-shirts, lp'er og lignende.

    Men det er nok de færreste, der kan prale af et sortiment i stil med dansktopbandet Kandis'.

    Det er en film om et miljø, som rigtig mange har en holdning til, og som deler vandene.
    Jesper Dalgaard, filminstruktør

    De fem jyske bandmedlemmer pryder nemlig alt fra sengetøj til ringbind og kuglepenne - og i den mere intime afdeling: boxershorts og g-strengstrusser.

    Det er dog ikke bandet selv, men deres 3.000-medlemmer store fanklub, der står bag det imponerende udvalg. Og det er ret sigende for den dedikation, der præger danseorkestret fra Thys trofaste fanskare.

    Det særlige fanmiljø kan man nu komme helt tæt på i dokumentarfilmen 'Kandis for livet', som har biografpremiere torsdag.

    - Det er en film om et miljø, som rigtig mange har en holdning til, og som deler vandene. Og jeg syntes, det var spændende at gå ind et sted, hvor der er en masse fordomme, og folde det miljø ud indefra og prøve at vise nogle andre perspektiver på det, forklarer filmens instruktør, Jesper Dalgaard, da vi mødes i hans forældres stue i centrum af Thisted.

    Jesper Dalgaard begyndte i gymnasietiden at fotografere sin venner, der spillede i bands og tænkte, han skulle være fotograf. Men en kontakt til en dokumentarfilmproducer blev vejen ind i filmbranchen. I 2013 kom han ind på dokumentarinstruktøruddannelsen på Den Danske Filmskole. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

    Jesper Dalgaard bor i København, men han er født i Thy - sjovt nok i 1989, samme år som Kandis første gang spillede op til enkebal i Thisted.

    Men han har nu aldrig selv dyrket bandet, når han lige at indskyde.

    Så bliver vi afbrudt af hans brummende mobiltelefon.

    - Hov, det er Johnny, jeg bliver nødt til at tage den, undskylder han.

    - Goddaw, JH, lyder det kammeratligt og på lokal dialekt, inden de to udveksler korte indforståetheder om tøj og toilettasker, som Kandis-forsangeren skal medbringe, når de ses om lidt.

    Jesper Dalgaard er nemlig taget til Thisted i anledning af forpremieren på 'Kandis for livet', som har udviklet sig til lidt af en lokal folkefest med fadølsanlæg og optaktskoncert på byens Store Torv, inden de tre visninger i biografen Kino 1-2-3.

    - Ideen til filmen opstod faktisk, da jeg gik på Filmskolen, hvor jeg lavede et lille serielt forløb med Kandis. Jeg kunne mærke, der nok var en film dér, men så lå ideen i skuffen i noget tid, mens jeg arbejdede på andre projekter, fortæller 31-årige Jesper Dalgaard, der allerede er en prisbelønnet filminstruktør.

    • Før forpremieren på 'Kandis for livet' i Thisted gav bandet koncert på byens torv. (Foto: ASTRID DALUM © DR)
    • Trods regnvejret blev pladsen foran scenen efterhånden fyldt godt op. (Foto: ASTRID DALUM © DR)
    • Publikum skrålede med på hits som 'En lille ring af guld' og 'Hold Me'. (Foto: ASTRID DALUM © DR)
    • Flere af filmens medvirkende var også med til forpremieren i Thisted - og Jesper Dalgaard fik lejlighed til at hilse på flere af under koncerten. (Foto: ASTRID DALUM © DR)
    1 / 4

    Hans afgangsfilm 'Weltschmerz', der handler om en ung, blind kvinde, der engagerer sin teatertrup i at komme sig over sine kærestesorger, vandt han flere priser for - blandt andet en Robert i kategorien 'Årets kortfilm'.

    Samme år gik han i gang med sin første fuldlængde dokumentarfilm, 'Kandis for livet'.

    I lang tid var jeg flov over den kultur, jeg kom fra (...)
    Jesper Dalgaard, filminstruktør

    - Jeg har altid kendt til Kandis - og med den kultur, der er på de her kanter med halballer og Vilsund Marked, så har de jo været helt uundgåelige, siger han og forklarer, at det kunstneriske miljø, han i dag er en del af i København, på alle måder ligger langt fra Thy.

    Og jeg ved præcis, hvad han mener, for vi er opvokset i samme lille by, Sjørring, cirka ti kilometer vest for Thisted. Her går raske drenge og piger til håndbold og gymnastik i sportshallen, der hvert forår også er venue for den lokale boldklubs "Kandis-fest".

    - I lang tid var jeg flov over den kultur, jeg kom fra, og jeg følte ikke, jeg havde læst nok eller set nok film og den slags, siger Jesper Dalgaard, som efter gymnasiet rejste til København for at snuse til dokumentarfaget.

    Han kunne ikke komme hurtigt nok væk, og Kandis var sammen med meget andet fra hjemstavnen ikke noget han "tog seriøst".

    Alligevel var det mennesker og referencer fra opvæksten, der optog ham i løbet af årene på Filmskolen. Og 'Kandis for livet' er en slags kulmination, en endegyldig omfavnelse af den kulturelle baggrund, Jesper Dalgaard ikke længere forsøger at løbe fra.

    - Nu føler jeg faktisk, at jeg kan eksponere noget den anden vej og udfordre nogle fordomme og et kulturhierarki, hvor noget bliver set på som finere end andet, siger han.

    Det stod ret hurtigt klart for Jesper Dalgaard, at for at kunne fortælle historien om Kandis, måtte han selv finde nøglen til at forstå deres univers og appel. Hvad er det ved det dansable dansktopband, der rammer så rent hos nogle mennesker?

    - Hvis jeg skulle prøve at forstå, hvorfor de her sange rører så mange mennesker, så var jeg nødt til at opleve det igennem nogle fans. Det var den rigtige indgang til at forstå universet for mig - og forhåbentlig også for mange, der nu ser filmen, siger han.

    - Kandis har skabt en uafhængig, kunstnerisk biks, de modtager ingen støttemidler, og de bliver ikke anmeldt. Det er nok det, jeg har allermest respekt for: at de har skabt en kunstnerisk forretning, der er afhængig af publikum. Det er selvfølgelig også derfor, at den relation er så vigtig, siger Jesper Dalgaard, som her er fotograferet sammen med Johnny Hansen på den røde løber i Kino 1-2-3 i Thisted. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

    Og de fanbriller, man ser filmen gennem, er ret usædvanlige.

    Jeg har tænkt mega meget over, hvorfor man bliver så stor fan af Johnny Hansen.
    Jesper Dalgaard, filminstruktør

    Der er for eksempel Henning, som har fået tatoveret Kandis-sloganet "rejsende i livsglæde" på sin underarm og som stolt fremviser en stol i sin stue, der har stået urørt hen, siden forsanger Johnny Hansen sad på den.

    Og Annette, der dulmer sorgen over at have mistet sin mand med Kandis-koncerter og ved at engagere sig som fanklubbens merch-ansvarlige.

    Fælles for alle de medvirkende er, at Kandis repræsenterer meget mere end noget festlig musik, man kan danse til. Der er store følelser på spil. Liv og død, faktisk.

    - I løbet af vores casting blev det tydeligt, at for rigtig mange havde Kandis haft en terapeutisk effekt. Folk havde nærmest brugt dem som psykologer, fortæller Jesper Dalgaard.

    Som man også ser i filmen, går Johnny Hansen altid ned foran scenen efter koncerterne og møder sit publikum. Og den imødekommenhed er med til at nedsmelte ideen om den uopnåelig kunstner, og han bliver i stedet et menneske, man kan betro sig til, oplever instruktøren.

    - Jeg har tænkt mega meget over, hvorfor man bliver så stor fan af Johnny Hansen. Det har jeg svært at identificere sig med, fordi jeg aldrig selv har prøvet at have et idol på den måde. Men han kommer ligesom til at repræsentere en hel masse ting, folk kan spejle sig i, siger Jesper Dalgaard.

    - Jeg vil gerne veksle mellem fiktion og dokumentar. Det er mega intenst at lave film med rigtige mennesker, fordi man har et ansvar og skal forsøge at passe på dem. Omvendt beriger det også mit liv helt vildt at møde folk som brødrene Fup, Strøm og Susan, som er med i filmen, siger Jesper Dalgaard. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

    Johnny Hansens personlige historie - at hans daværende kone, Helle, i 2008 tog sit eget liv - er også med i filmen. Selvom historien har været vendt og drejet i mange medier, valgte Jesper Dalgaard alligevel at have den med, fordi tragedien også spiller en rolle i forholdet mellem forsangeren og hans fans.

    I filmen ser man for eksempel, hvordan Henning besøger Johnny Hansens afdøde kones gravsted, hvor forsangeren ellers ikke selv kommer.

    - For mig har det mest interessante været, når det hele står og balancerer lige på grænsen, siger Jesper Dalgaard, som ikke har ønsket at fælde dom over forholdet mellem Johnny Hansen og de medvirkende:

    - Jeg synes ikke, filmen på noget tidspunkt udsiger, om det er godt eller skidt. Det er Johnny og de medvirkende, der selv må sætte den grænse. Det er ikke mig, der skal dømme det.

    Omvendt har Jesper Dalgaard på intet tidspunkt selv følt sig dømt af hverken bandet eller de medvirkende:

    - Jeg er bare blevet taget mega godt imod. Der er aldrig blevet kommenteret på mit udseende, eller hvordan jeg er.

    Jeg har forsøgt at favne historien om de her fans uden at gå på kompromis med mit visuelle sprog og kunstneriske tilgang.
    Jesper Dalgaard, filminstruktør

    Selvom han i dag er en langhåret kunstner fra København, taler Jesper Dalgaard stadig sin hjemstavns dialekt og forstår kunsten at opfange alt det væsentlige, der ofte ikke bliver sagt direkte på nordvestjysk.

    Men årene i København har også lært ham at tale kunstens sprog, hvilket filmen er et tydeligt bevis på.

    - Jeg har forsøgt at favne historien om de her fans uden at gå på kompromis med mit visuelle sprog og kunstneriske tilgang. Den har fået fuld smæk på det kunstneriske. Jeg har maxet den helt ud og gjort lige præcis, hvad jeg havde lyst til.

    Jesper Dalgaard har blandt andet flittigt gjort brug af iscenesættelse og rekonstruktion i filmen, og resultatet kalder han derfor selv "en blanding af dokumentar, fiktion og noget performativt".

    - Udgangspunkt for filmen er, at den handler om rigtige menneskers historier og deres følelser, og dem kan man ikke manipulere med. Alt omkring kan man iscenesætte for at understøtte den fortælling, siger Jesper Dalgaard.

    - De er jo kloge mennesker, der gennemgår mange af de samme ting, som jeg gør i mit liv. Og jeg har bare været optaget af at finde ud af, hvordan de dealer med ting. (Foto: ASTRID DALUM © DR)

    Han håber, at filmen kaster nyt lys over Kandis og deres betydning, men først og fremmest håber han, at publikum får sig en god filmoplevelse.

    - Jeg prøver ikke på at skaffe flere fans til Kandis eller give dem et nyt image. Jeg har lavet en film, der handler om fankultur, om at miste og finde tilbage til kærligheden igen ved hjælp af fællesskab. Og jeg håber bare, at den tematik, hvad enten man kan lide Kandis eller ej, sætter sig i kroppen.

    På det mere personlige plan har Jesper Dalgaard heller ikke plastret væggene til med Kandis-plakater og andet merch derhjemme efter at have brugt tre år på bandet.

    - Jeg er stadig ikke Kandis-fan, men i kraft af, at jeg har været igennem en proces med de her mennesker for hvem Kandis betyder så meget, så kan jeg jo aldrig høre deres musik igen på den samme måde. Det kan jeg jo ikke.

  28. USA's særlige udsending i Haiti kvitter sin post i protest

    USA's særlige udsending til Haiti, Daniel Foote, har ifølge Reuters sagt op og forladt sin post. Det har han gjort i protest mod Biden-regeringens måde at håndtere de mange haitianske flygtninge, der forsøger at komme ind i USA.

    - Jeg vil ikke sættes i forbindelse med USA's umenneskelige, uhensigtsmæssige beslutning om at deportere tusindvis af haitianske flygtninge og illegale immigranter, lyder det i det brev, som Foote har sendt til udenrigsminister Antony Blinken med sin opsigelse.

    Foote betegner desuden Haiti som en 'kollapset stat', som ikke hjælpe de mange migranter, der bliver sendt tilbage.

    Det sker efter, at amerikanske myndigheder i de seneste dage har sendt hundredevis af migranter tilbage til Haiti fra en lejr nær den amerikansk-mexicanske grænse. Der har desuden været billeder, der viser amerikanske grænsevagters meget hårdhændede behandling af haitianske flygtninge.

  29. Jeppe Kofod efterlyser ny Afghanistan-strategi

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ønsker en drøftelse både internationalt og i Danmark af, hvad strategien for Afghanistan skal være, efter den vestlige militære koalition har trukket sig, og at Tailban har overtaget magten. Han peger på tre overordnede prioriteter:

    Terrorbekæmpelse, den afghanske befolknings rettigheder og at undgå et humanitært kollaps med sult og flygtningestrømme til følge.

    - Sådan sat på spidsen kan man sige, at nok er Danmark og koalitionen færdig i Afghanistan. Men vi er bestemt ikke færdige med Afghanistan, siger Jeppe Kofod ifølge Ritzau.

    Han tilføjer, at han i forbindelse med FN's generalforsamling i New York både haft samtaler med Qatars udenrigsminister, USA's særlige udsending gennem 20 år til Afghanistan, samt repræsentanter for Pakistan, Tyrkiet og andre lande i regionen.

  30. Tidligere supermodel: Skønhedsbehandling har gjort mig deform

    Linda Evangelista som hun så ud i 2008. (Foto: Leonhard Foeger © Scanpix Denmark)

    Linda Evangelista blev kendt som en af de såkaldte supermodeller, der var de ukronede dronninger af catwalken i 1990'erne.

    Den nu 56-årige canadier har prydet over 700 forsider på diverse modemagasiner, men i de senere år har man ikke set meget til den verdensberømte model med de italienske aner.

    Det har hun nu givet en forklaring på. En skønhedsbehandling er gået helt galt, fortæller hun på Instagram.

    - Det har ikke kun ødelagt mit levebrød, men også sendt mig ud i en dyb depression, tristhed og selvhad, skriver Linda Evangalista blandt andet om en kuldebehandling, der skulle reducere hendes fedtceller, men angiveligt har gjort det stik modsatte.

    Evangelista har nu lagt sag an mod firmaet, der stod for behandlingen for fem år siden.

    - Jeg er træt af at leve sådan her. Jeg ønsker at kunne gå ud af min dør med brystet fremme, selvom jeg ikke ligner mig selv længere.

  31. Flere test skal beskytte ældre

    Ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen vil fremover blive anbefalet og tilbudt en ugentlig test for covid-19.

    Det oplyser Kommunernes Landsforening (KL) i pressemeddelelse.

    KL er sammen med regeringen og Danske Regioner blevet enige om en aftale, der betyder, at vaccinerede ansatte på plejehjem og i hjemmeplejen vil blive tilbudt en test en gang om ugen, mens ikke-vaccinerede vil blive anbefalet og tilbudt to test om ugen.

  32. Heunicke indkalder regionerne til møde: Ikke godt nok med lange ventetider til lægevagten

    I to ud af fem regioner har lægevagten ikke nået deres mål for ventetid i en eneste måned i de seneste 2,5 år. Det er ikke godt nok, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der nu vil indkalde regionerne til et møde.

    - Hvis man som borger har brug for vagtlægen, så skal man også kunne få fat i dem inden for rimelig tid, siger Magnus Heunicke.

    - Jeg vil indkalde Danske Regioner til et møde og drøfte med dem, hvordan det her kan organiseres på den klogeste måde. Der er jo også forskel på ventetiderne fra region til region, så jeg vil sikre mig, at de lærer af hinanden. Jeg er sikker på, at regionerne også har interesse i, at de overholder deres egne tidskrav.

  33. Volkswagen-direktør på anklagebænken: Vi skulle løse problemer - ikke analysere dem

    Hanno Jelden, som tidligere stod i spidsen for at udvikle den ulovlige software, som gjorde det muligt for Volkswagen at snyde med udledningstallene, så bilerne fremstod mere grønne, end de reelt var, er på anklagebænken i forbindelse med store svindelsag.

    Han er en ud af fire nuværende og tidligere Volkswagen-direktører som er tiltalt for at have tilbageholdt viden om svindlen for i stedet at skabe profit og sikre deres egne bonuslønninger.

    Jelden gav i dag ved retten i Braunschweig firmakulturen i Volkswagen-koncernen skylden for, at han ikke havde stoppet svindlen med programmet. Problemer skulle løses hurtigt, ikke analysereres, sagde han ifølge Reuters.

    Tilbage i 2015 indrømmede Volkswagen, at man havde snydt de amerikanske dieselmotormålinger. Det har indtil nu kostet bilfabrikanten mere end 32 milliarder euro i udgifter til motorudskiftninger, bøder og juridiske udgifter.

  34. Et lille fald i RS-virussmitten - men epidemien forventes at fortsætte

    Den seneste måneds udbrud af RS-virus fortsætter, selvom der har den seneste uge har været et lille fald i smittekurven. Men epidemien kan stadig risikere at presse hospitalsvæsenet i løbet af efteråret og vinteren, vurderer Statens Serum Institut.

    I uge 36 var der over 1300 tilfælde og i uge 37 over 1100. Det er 3-4 gange højere end hvad der normalt ses per uge, når de typiske vintersæsoner topper. Nu går det tilsyneladende den rigtige vej med et fald i smittekurven.

    - Den usædvanlige og høje smittespredning med RS-virus vil nok fortsætte et stykke tid endnu, siger afdelingslæge Lasse Vestergaard fra Statens Serum Institut.

    RS-virus er hovedsageligt påvist hos børn, men kun hos få voksne og ældre personer, hvilket skyldes at i øvrigt raske smittede voksne typisk kun vil få milde forkølelsessymptomer.

  35. Fyns Politi indleder efterforskning af dømt læge

    Den fynske læge Svend Lings, som er dømt for at have hjulpet flere mennesker med at begå selvmord, læner sig op ad en mulig ny straffesag.

    I et interview med DR oplyser Lings, at han i gennemsnit rådgiver en person om dagen om, hvordan de kan begå selvmord.

    - Fyns Politi er blevet opmærksom på, at Svend Lings til flere medier har oplyst og angiveligt dokumenteret, at han fortsat vejleder folk om, hvordan de kan tage deres eget liv. På den baggrund har Fyns Politi besluttet at iværksætte en politimæssig efterforskning, skriver politiet i en mail til DR.

    Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller vurderer overfor DR, at Svend Lings bevæger sig i "det strafbare område", når han rådgiver enkeltpersoner i, hvordan de kan tage deres eget liv.

  36. 341 nye coronasmittede det seneste døgn

    341 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn.

    I går var tallet 346.

    Der er nu 87 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er to færre end i går. Af de indlagte er 18 på intensiv afdeling, og 12 af dem får hjælp af en respirator.

    Fire er døde med corona det seneste døgn.

    Dagens smittetal er baseret på 48.162 pcr-test. Det svarer til, at 0,71 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er samtidig foretaget 28.847 hurtigtest de sidste 24 timer. Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

  37. EU vil luge ud i opladerne til vores mobiler og tablets

    Det skal være slut med at have en masse forskellige opladere liggende i skuffen, mener Europa-Kommissionen. (Foto: OLIVIER HOSLET © Ritzau Scanpix)

    Der er ikke noget mere frustrerende end at stå med en telefon, der er løbet tør for strøm, og så låne en oplader, der ikke lige passer til den model, man har.

    Men det skal der laves om på, mener Europa-Kommissionen, som nu vil have én fælles oplader, som skal kunne bruges til alle smartphones, tablets, håndholdte spillekonsoller, digitale kameraer, høretelefoner samt trådløse højttalere.

    På den måde kan man både spare penge og reducere mængden af elektronisk affald.
    Thierry Breton, EU-kommissær

    - Jeg tror, at vi alle har mange forskellige opladere liggende i vores skuffer, som vi ikke bruger, men som vi gemmer for en sikkerheds skyld. Det skal vi lave om på, lyder det fra EU-kommissær Thierry Breton, der har ansvaret for det indre marked.

    Ifølge udspillet skal elektronisk udstyr, hvad enten det kommer fra Apple, Samsung, Huewei eller en helt fjerde producent, fremover kunne oplades med et usb-c-kabel.

    Det er den type kabel, som blandt andet bliver brugt til Android-telefoner, men ikke til Apples iPhones eller ældre iPads.

    Det udelukker dog ikke brugen af Apples egne opladere, da en telefon eller tablet gerne må have flere indgange til opladerstik.

    Derudover lægger Europa-Kommissionen blandt andet også op til fælles regler for opladerens hastighed, og det skal samtidig være muligt at købe en ny telefon uden at man automatisk får en ny oplader med. I dag ejer folk i gennemsnit tre mobilopladere, og det er spild af ressourcer og penge, mener Thierry Breton.

    - På den måde kan man både spare penge og reducere mængden af elektronisk affald, siger han.

    Ifølge Kommissionen vil forbrugere med tiltaget kunne spare 250 millioner euro - knap 1,9 milliarder kroner - om året, fordi de slipper for at købe unødvendige opladere.

    Trådløse opladere bliver der dog ikke rørt ved. Det er nemlig en teknologi, der stadigvæk er under rivende udvikling, og derfor er det ifølge Europa-Kommissionen stadigvæk for tidligt at begynde at lovgive på området.

    Men det kan ikke udelukkes, at det kommer til at ske, lyder det også fra Europa-Kommissionen.

    Ifølge EU-kommissær Thierry Breton vil en universaloplader mindske mængden af elektronisk affald med næsten 1000 ton årligt. (Foto: OLIVIER HOSLET © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke første gang, at man fra EU’s side retter sit fokus på opladerne, og debatten om en universeloplader har bølget frem og tilbage siden 2009.

    Tech-producenterne har allerede ad frivillighedens vej – og efter langvarigt pres fra politikerne – luget ud i de forskellige opladerstandarder. Hvor der for et årti siden var 30 forskellige opladere, er der i dag blot tre.

    Det er på tide, for det er en sag, som Europa-Parlamentet har kæmpet for i ekstremt lang tid.
    Christel Schaldemose (S), parlamentariker

    Men trods presset er der endnu ikke blevet udviklet én enkelt universeloplader, og derfor vækker dagens udspil glæde hos europaparlamentariker Christel Schaldemose (S), der blandt andet arbejder med forbrugerbeskyttelse.

    - Det er på tide, for det er en sag, som Europa-Parlamentet har kæmpet for i ekstremt lang tid. Og jeg synes, det er for dårligt, at det har taget Europa-Kommissionen så lang tid at lave lovgivning på området. Vi havde en klar forventning om, at der ville komme en oplader, så jeg synes, at EU har været til grin på dette punkt, siger hun og peger på, at det både handler om at gøre hverdagen noget lettere for forbrugerne og om at mindske mængden af elektronisk skrot i Europa.

    Ifølge en opgørelse, som blev lavet i 2016, producerer hver eneste EU-borger i gennemsnit 16,6 kilo e-affald om året, og det tal er alt for højt, mener Christel Schaldemose.

    - Vi skal hen imod en cirkulær økonomi, og jeg håber, at det her kan sende et signal til techvirksomhederne om, at vi i forhold til miljøet har brug for ensretning her, siger hun.

    Ifølge Europa-Kommissionens tal vil en universaloplader kunne mindske mængden af elektronisk affald med næsten 1000 ton årligt.

    Dagens udspil møder også glæde hos Forbrugerrådet Tænk.

    - Jeg tror, vi alle sammen har mange forskellige opladere liggende, og det kan dette udspil ændre på. Men en universaloplader kan også blive en stor hjælp for folk med dårligt syn, og som i dag har svært ved at kende forskel på opladerne. Og så er det godt for miljøet, siger seniorrådgiver Helen Amundsen, der sidder med bæredygtigt forbrug.

    Hos Apple møder dagens udspil dog ikke den store begejstring. Her mener man blandt andet, at en universeloplader vil bremse innovationen og udviklingen af nye produkter. Men det argument køber Helen Amundsen ikke.

    - Det er jo ikke noget nyt, at man standardiserer - vi har eksempelvis standardiserede størrelser for de skruer, vi bruger. Så man kan sagtens være innovativ, selvom der kommer nye regler, siger hun.

    Udspillet skal først forhandles på plads af Europa-Parlamentet og medlemslandene, før det kan træde i kraft. Christel Schaldemose forventer dog ikke, at det vil møde den store modstand hos Europa-Parlamentet, der netop længe har presset på for en universaloplader.

    Hvis loven bliver vedtaget, vil producenterne får to år til at tilpasse sig de nye krav.

  38. Dansk og nordisk tv-fiktion skovler støttekroner ind: Derfor er vi i førertrøjen

    TV2's 'Efterforskningen' er en af de danske serier, der lykkedes med at få støttekroner fra EU. (Foto: Henrik Ohsten © TV2)

    Listen over danske tv-fiktionsserier, der har klaret sig godt både herhjemme og internationalt de sidste par årtier er lang.

    Men ikke nok med, at dansk tv-dramaproduktion har både Emmy-priser og mange fans i udlandet med i bagagen, så er produktionerne også gode til at score finansiering fra EU.

    Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, som Cathrin Bengesser og Kim Toft Hansen står bag, og som er lavet i forbindelse med Horizon 2020-projektet Detect.

    I rapporten konkluderer de blandt andet, at Danmark indtager en fjerdeplads på listen over de europæiske lande, der i perioden 2014 til 2020 fik tildelt flest støttekroner af EU's Creative Europe-program. I alt høster Danmark 11,9 procent af den samlede mængde støttefinansiering.

    Desuden fik de skandinaviske lande i samme periode tilsammen knap halvdelen (47 procent) af støttekronerne tildelt.

    Creative Europe er, ifølge Kim Toft Hansen, EU's kulturkasse, som støtter kulturen bredt.

    Men hvad betyder den støtte så for kvaliteten for dig og mig som forbrugere?

    - På en måde er EU-støtten et incitament for at booste budgetterne i en tid, hvor tv-dramaer i nævneværdig grad bliver dyrere. Jeg vil påstå, at midlerne fra EU ikke isoleret giver en højere production value, men samlet set giver det et løft i produktionen, der giver bedre mulighed for udbredelse og dermed også højere budgetter, siger Kim Toft Hansen.

    Og hvordan er det lige netop lykkedes for lille Danmark at rage så stor en del af støttemidlerne til sig i konkurrence med resten af Europa?

    For det første har man set på uddelingen mellem 2014-2020.

    Ifølge Kim Toft Hansen havde den såkaldte nordic noir-genre her for alvor blomstret, og derfor havde Danmark og Norden et godt brand, man kunne ride med på, når der skulle søges penge. Og faktisk er det over 50 procent af støttekronerne, der går til krimiserier.

    I forhold til det samlede budget er det en lille del af kagen, forklarer Kim Toft Hansen. Den helt store medfinansiering kommer nemlig fra nationale støtteordninger. Så når EU for eksempel støtter danske eller svenske serier, har de allerede fået støtte fra nationale puljer.

    - Min påstand vil være, at den støtte, de skandinaviske lande har fået lokalt er en stor årsag til, at de har midlerne til at trække sig igennem et meget tungt EU-system. Vi har fået skabt et system, hvor der skal lokale støttemidler til at ansøge om midlerne i EU, siger Kim Toft Hansen.

    En anden årsag til succesen er den såkaldt danske model, som siden 1990'erne har været normsættende for tv-produktion i Europa. Det forklarer Kim Toft Hansen:

    - Modellen stammer fra DR, hvor daværende dramachef Rumle Hammerich og efterfølgende dramachef Ingolf Gabold fik skabt en synergi mellem tv- og filmbranchen, som gjorde, at tv-serierne blev højnet.

    Dengang i slutningen af 1990'erne og omkring årtusindskiftet fik DR-serier som 'Taxa' og senere 'Rejseholdet' sparket nyt liv i dansk tv-fiktion med en række nye metoder til at lave tv-drama.

    DR Fiktion udviklede blandt andet 15 dogmer i 2003, som skulle styrke de personer, der stod bag en tv-serie og sikre, at de havde en stærk position og ditto kontrol.

    - Et af dogmerne lød på, at tv-serierne skulle etableres ud fra en forfatters 'one vision' - det, vi fra en amerikansk kontekst ville kalde en showrunner. Det vil sige en person, der både har rollen som hovedforfatter og producent, og som derfor har en mere dominerende rolle, der for eksempel gav mulighed for, at man kunne hente præcis de folk ind, man ønskede til tv-serieprojektet, fortæller Kim Toft Hansen.

    Produceren Sven Clausen (yderst til venstre) var en af dem, som i 90'erne rejste til USA for at lære af amerikanernes måde at lave tv-serier på. Læringen tog han med sig til DR's dramaproduktion, hvor den bar frugt. Her ses han i 2002 med Mads Mikkelsen og Charlotte Fich, der medvirkede i 'Rejseholdet' samt hovedforfatter Peter Thorsboe på vej hjem fra New York, hvor de havde vundet Emmy-statuetterne. (Foto: BAX LINDHARDT)

    Desuden valgte man i DR's dramaserier at fokusere på "den dobbelte historie". Altså en historie, som både bød på en god fortælling samt en større etisk fortælling eller et public service-lag, som Kim Toft Hansen kalder det.

    Tilbage i 1990'erne tog DR's dramafolk på researchture til USA for at følge tilblivelsen af amerikanske serier, og erfaringen derfra tog de med hjem og gjorde brug af til de kommende DR-serier.

    - Senere kom andre på researchture til Danmark for at lære af os, blandt andet Australien har været på besøg. Og i Norge har man ligeledes valgt at inkorperere mange af de samme modeller, man havde brugt i dansk tv-serieproduktion, fortæller Kim Toft Hansen.

    Selvom Danmark igennem flere årtier har haft en prominent position som tv-dramanation, er det efterhånden mange år siden, at en søndagsserie som 'Forbrydelsen' kunne trække over to millioner seere til tv-skærmen.

    'Forbrydelsen' var også populær i det britiske kongehus, og i 2012 fik Sofie Gråbøl (der spillede Sarah Lund) fint besøg af hertuginde Camilla og kronprinsesse Mary på optagelserne af seriens tredje og sidste sæson. (Foto: KELD NAVNTOFT © Keld Navntoft/Scanpix)

    Årsagen er - naturligvis - vores ændrede tv-vaner, som streamingtjenesterne har medført.

    - DR har tabt kadence i forhold til, hvad der sker på streamingtjenesterne. Og hvis man skal konkurrere mod dem, skal man lave noget andet indhold end det socialrealisme, DR Drama bevidst har lavet de seneste år. Det er mindre attraktivt for brugerne på Netflix, siger Kim Toft Hansen.

    - Alternativt skal DR fastholde sin særkende omkring public service-laget og den socialt relevante fortælling, hvilket måske ville være det mest oplagte.

    Mens TV2 ad flere omgange har samarbejdet med streamingtjenester, blandt andet med Netflix om serien 'Rita', har DR det mere udfordrende som fuldt ud finansieret public service-station.

    Kim Toft Hansen peger på de udfordringer, den norske pendant til DR - NRK - løb ind i, da de lavede serien 'Lilyhammer' i samarbejde med Netflix. Netflix havde nemlig proppet en masse product placement – altså, indirekte reklame for en masse produkter – ind i serien, som NRK efterfølgende måtte klippe ud, hvilket er problemer, som DR også kunne støde ind i.

    Dog er den kommende sæson af 'Borgen', som får premiere i 2022, produceret i samarbejde med Netflix, hvor den bliver tilgængelig, efter den er blevet vist på DR.

  39. I aften mødes de tre tyske kanslerkandidater med dem, der nok kommer til at afgøre kanslerkapløbet

    Christian Lindner og hans liberale parti, FDP, kan meget vel blive afgørende for, hvem der efter søndagens valg kan blive Tysklands næste kansler. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)

    I aften har spidskandidaterne fra alle Forbundsdagens syv partier den sidste chance for at overbevise millioner af tv-seere inden søndagens valg, når de tørner sammen i en 90 minutter lang slutrunde-debat på tv-stationerne ARD og ZDF.

    Denne gang er det ikke kun de tre kanslerkandidater, der skal debattere Tysklands fremtid, men også partilederne fra de øvrige partier: De liberale FDP, de socialistiske Die Linke og de højrenationale AfD.

    Særligt én af dem forventes at være en ombejlet mand efter valget på søndag.

    Alle tre kanslerkandidater - socialdemokraten Olaf Scholz, kristendemokraten Armin Laschet og De Grønnes Annalena Baerbock - får nemlig brug for flere partiers mandater for at kunne danne en regering.

    Herunder kan du blive klogere på de små tyske partier, der lige om lidt kan få stor betydning for den næste tyske regering:

    Christian Lindner står i spidsen for det liberale parti FDP, Freie Demokratische Partei - Det Frie Demokratiske Parti. (Foto: FILIP SINGER © Ritzau Scanpix)

    Christian Lindner kan meget vel blive omdrejningspunktet for regeringsforhandlingerne efter valget. De mest sandsynlige regeringskonstellationer har nemlig én ting tilfælles: De har det liberale parti FDP på ministerholdet.

    Den 42-årige liberale politiker blev valgt i Forbundsdagen i 2009, hvor FDP blev juniorpartner i Angela Merkels regering. Men det var ikke nogen nem tilværelse at være det lille regeringsparti i den CDU-ledede regering, og ved valget fire år senere i 2013 røg FDP helt ud af Forbundsdagen – for første gang siden grundlæggelsen i 1948.

    Men Christian Lindner har fået genrejst partiet, der kom tilbage på tinge igen i 2017. De sidste uger har FDP ligget til 11-12 procecnt i målingerne, og nu er de klar til at tage regeringsansvar igen.

    De går til valg under mottoet: "Der har aldrig været mere, der skal gøres" og fører valgkamp på lavere skatter, klassiske borgerlige frihedsrettigheder og en barbering af velfærdsstaten. Og så er Christian Lindner en kras kritiker af mange af regeringens corona-tiltag.

    Men trods den klare liberale profil har FDP vist, at partiet kan samarbejde til begge sider af den politiske spektrum.

    I delstaten Nordrhein-Westfalen danner de regering med kristendemokraterne i CDU og ministerpræsident Armin Laschet. I nabo-delstaten Rheinland-Pfalz regerer FDP sammen med socialdemokraterne i SPD og miljøpartiet De Grønne i en såkaldt lyskryds-koalition.

    Netop den model kan komme i spil, hvis socialdemokraten Olaf Scholz vinder valget.

    Hvis kristendemokraten Armin Laschet derimod får mulighed for at forsøge at danne regering, kan det meget vel blive den såkaldte Jamaica-regering, der har navn efter farverne i det jamaicanske flag: De sorte kristendemokrater, De Grønne og de gule liberale.

    De tre partier forsøgte at danne en koalition efter valget i 2017, men Christian Lindner trak sig fra forhandlingerne med ordene:

    - Det er bedre ikke at regere end at regere dårligt.

    Janine Wissler hedder spidskandidaten for det socialistiske parti Die Linke. (Foto: Michaela Rehle © Ritzau Scanpix)

    Janine Wissler vil i aftenens debat repræsentere det venstreorienterede parti Die Linke, der kan blive det ene røde element i en mulig rød-rød-grøn regering. Mere om den mulighed lige om lidt - først en præsentation af den 40-årige socialistiske spidskandidat.

    Siden 2008 har Janine Wissler siddet i delstatsparlamentet i Hessen. Året før, i 2007, var hun med til at danne Die Linke - blandt andre sammen med en række tidligere medlemmer af det østtyske DDR-diktaturs enhedsparti, SED.

    Die Linke har da også langt flest vælgere i det gamle Østtyskland. Partiet går til valg på et klassisk socialistisk valgprogram. De vil blandt andet indføre et landsdækkende loft over huslejepriser, øge pensionerne betragteligt og indføre en formueskat.

    Den lovbestemte mindsteløn vil Die Linke hæve fra de nuværende 9,6 euro til 13 euro i timen – en euro mere end socialdemokraterne går til valg på.

    Og så er vi tilbage ved den rød-rød-grønne regerings-konstellation. På mange punkter er Janine Wissler ret enig med den socialdemokratiske kanslerkandidat, Olaf Scholz.

    Han vil da heller ikke afvise et regeringssamarbejde med Die Linke. Men han har gentagne gange understreget, at et ultimativt krav til en regeringspartner vil være, at de forpligter sig til Nato.

    Det vil Die Linke ikke. Partiet vil tværtimod melde Tyskland ud af den nordatlantiske forsvarsalliance og i stedet indgå et forsvarssamarbejde med Rusland.

    Det har i valgkampens slutspurt fået kristendemokraterne til at føre benhård kampagne på, at en stemme på de røde risikerer at give flertal til en rød-rød-regering, der vil bringe hele Tyskland i en økonomisk og sikkerhedsmæssig krise.

    Janine Wissler og De Linke har i månedvis ligget til 6-7 procent af stemmerne - lige over spærregrænsen på 5 procent.

    Alice Weidel er spidskandidat for det højrenationale parti, Alternative für Deutschland, AfD. (Foto: Fabian Bimmer © Ritzau Scanpix)

    Alice Weidel møder op til aftenens tv-debat som spidskandidat for Forbundsdagens tredjestørste parti, Alternative für Deutschland, AfD.

    På papiret burde hun dermed være en helt central politisk spiller, men ingen af de andre partiledere vil samarbejde med hende. Og det har de heller ikke tænkt sig på den anden side af søndagens valg.

    Den 42-årige højrenationale spidskandidat blev valgt ind i Forbundsdagen, da AfD stormede ind med hele 12,6 procent af stemmerne ved valget i 2017. Dermed blev AfD det tredjestørste parti efter regeringspartierne CDU/CSU og SPD.

    Succesopskriften var et valgprogram med en meget stram udlændingepolitik og en hård islamkritisk linje oven på flygtningekrisen få år forinden.

    I dag går AfD til valg på at få Tyskland ud af EU og på at ophæve corona-restriktioner som lovpligtige mundbund og det, partiet opfatter som indirekte vaccinationstvang, når man på visse restauranter eksempelvis kun er velkommen indenfor, hvis man er vaccineret eller raskmeldt efter at have været smittet med Covid-19.

    AfD har i mange måneder ligget til 10-11 procent af stemmerne i meningsmålingerne.

    Dermed ser det ikke ud til at have fået nogen betydning for vælgeropbakningen, at partiet tidligere i år kom under officielt mistanke for at være højreekstremistisk - og en trussel mod den tyske forfatning.

    Markus Söder er formand for det kristendemokratiske parti CSU fra delstaten Bayern, hvor han også er ministerpræsident. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)

    Den syvende og sidste partileder, der vil deltage i aftenens tv-debat, er kristendemokraten Markus Söder. Han er ministerpræsident i delstaten Bayern og leder af CDU's bayerske søsterparti, CSU.

    I foråret tabte han en brutal magtkamp om den kristendemokratiske unions kanslerkandidatur til Armin Laschet. Siden er unionens meningsmålinger raslet ned, og det har fået flere partifæller til at spekulere - også offentligt - på, om de mon valgte den rette kanslerkandidat.

    Markus Söder selv er også kommet med en stikpille eller to til Armin Laschet i valgkampen, som den bayerske ministerpræsident blandt andet har kaldt "en sovevogn".

    Med kun tre dage tilbage til det tætte tyske valg ventes de to kristendemokratiske kamphaner i aften at stå skulder ved skulder.

    Kom tæt på Angela Merkel, når Stéphanie Surrugue opsøger den tyske kansler i Berlin og sammen med en række tidligere stats- og regeringschefer i Europa og USA undersøger, hvordan Merkel er bag de lukkede døre. Det er i dokumentaren "Merkel, Mutti, Magten & Mændene". Den ligger allerede på DRTV og sendes i aften 21:25 på DR1.

  40. 'Tast 9 for at komme foran i køen': Akutknap kan hjælpe alvorligt syge, når køen til lægevagten er lang

    'Tast 9 ved akutte tillfælde og kom foran i køen'. Den sætning kan du måske blive mødt af i fremtiden hos lægevagtens telefon. (Foto: Grafik: Lærke Kromann)

    ’Du er nu nummer 46 i køen.’

    Sætningen er langt fra et utænkeligt scenarie at høre gennem telefonen, hvis du har ringet til lægevagten. Og så er det ikke overraskende, at der kommer til at gå en rum tid, inden det bliver din tur til at snakke med en læge.

    Hvis du så samtidig ligger med voldsomme smerter, kan minutterne med køopdateringer føles uendeligt lange.

    Derfor taler både de Praktiserende Lægers Organisation, PLO, og Danske Regioner varmt om en akutknap, så du og jeg selv kan trykke os foran de andre i køen.

    Noget tyder på, at det var de rigtige, der har brugt akutknappen.
    Jonas Fynboe Ebert, læge og ph.d. fra Århus Universitet

    - Hvis man ringer om noget, som er rigtigt livstruende eller farligt, så skal man vejledes til at ringe 1-1-2, eller måske til at trykke på en akutknap, så man kommer foran i køen. Det kunne være en del af de aftaler, man laver i regionerne i det næste års tid, siger Jørgen Skadborg, der er formand for PLO.

    En akutknap er en mulighed for at komme foran i telefonkøen, når man ringer til lægevagten. Så når du ringer til lægevagten, får du mulighed for at trykke 9 på tastaturet, hvis din tilstand er så alvorlig, at du skal snakke med en læge omgående.

    PLO skal sammen med de enkelte regioner i gang med at drøfte, hvordan de skal modernisere lægevagtsordningen.

    Bo Libergren (V), der er chefforhandler for Danske Regioner, bekræfter, at knappen kommer på forhandlingsbordet.

    - Og der er det klart, at det her med en akutknap kommer til at indgå. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det er noget af det, der kommer til at blive gennemført inden for kort tid.

    Snakken om en ny genvej til vagtlægen er kommet efter en række aktindsigter, som vi i DR har søgt. De viser, at regionernes målsætninger for ventetiden sjældent bliver overholdt.

    I alle landets fem regioner er der målsætninger om, hvor lang tid borgerne må vente på at få en læge eller sygeplejerske i telefonen. For eksempel skal 90 procent af brugerne af Region Midtjyllands vagtlægeordning være kommet igennem til en læge inden for 5 minutter.

    Det er de praktiserende læger, der står for driften af lægevagten i fire af de fem regioner.

    Akutknappen er ikke bare en idé, der pludseligt er opstået. Allerede for fire år siden undersøgte Jonas Fynboe Ebert, om det gav mening. Han er læge og ph.d. fra Århus Universitet.

    Han lavede en undersøgelse fra september til december i 2017 i Region Midtjylland og Region Hovedstaden, hvor de delte deltagerne op i to forskellige grupper, sådan at den ene gruppe fik mulighed for at bruge akutknappen, og den anden modtog den vanlige service.

    Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det er noget af det, der kommer til at blive gennemført inden for kort tid.
    Bo Libergren (V), chefforhandler for Danske Regioner om akutknappen.

    Det var i omegnen af 3 procent, der benyttede akutknappen.

    - Det, vi så i mit studie, var, at i kontrolgruppen var det 1,7 procent af dem, der kom igennem, hvor lægen mistænkte, at der var en blodprop i hjertet. Og blandt akutknapbrugerne var det over 10 procent. Så noget tyder på, at det var de rigtige, der har brugt akutknappen, siger Jonas Fynboe Ebert.

    - Jeg ved fra min egen forskning, at rigtig mange af dem, der ringer ind, har det så dårligt, at de skal have tilsendt en ambulance. I kontrolgruppen, der fik vanlig service, var det cirka tre procent. Hos dem, der fik muligheden for at trykke på akutknappen og brugte den, var det hele 12 procent, der fik tilsendt en ambulance.

    Hvis det bliver indført, er det meningen, at det skal skabe en større sikkerhed for patienten, så de rent faktisk kommer hurtigere til, hvis de oplever alvorlig og akut sygdom. Derudover skal det også skabe tryghed og tilfredshed for borgerne.

    Men alle kan jo trykke på knappen og forvente at komme foran i køen. Så gør alle ikke bare det? Jonas Fynboe Eberts studie viste, at 23 procent af dem, der kom igennem, var decideret ikke-relevant brug af akutknappen.

    - Selvfølgelig er der risiko for misbrug. Men jeg synes tallet stadig er lavt i forhold til, at vi potentielt kan hjælpe tre procent af alle dem, der ringer og kommer igennem med en akut sygdom, når der i Region Hovedstaden er cirka en million opkald om året og i Region Midtjylland er cirka 650.000 om året.

  41. I dag rusker efteråret i os med vindstød af stærk storm

    Vinden har godt fat i havet ud for Vorupør i Nordvestjylland. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Hvis ikke du har rykket sommerens havemøbler ind og samlet børnenes udendørslegetøj sammen, så kan du meget vel få hjælp til at samle det hele i den ene ende af haven i dag.

    Et kraftigt lavtryk passerer nemlig forbi Danmark, og det kan give særdeles kraftige vindstød, forklarer vejrvært Anders Brandt fra DR Vejret.

    Kortet viser de kommuner i landet, hvor DMI forventer de kraftigste vindstød. I Jylland gælder varslet fra klokken 14-19, Sjælland fra 16-21 og Bornholm fra 18-23. (© dmi)

    - Langs hele den nordlige del af Jyllands vestkyst og ned langs Kattegat og Nordsjælland er der risiko for vindstød af stormstyrke, og især i nord-vestjylland kan vindstødene sidst på eftermiddagen nå stærk storm, siger han.

    Udsigten til den kraftige blæst har også udløst varsler fra DMI om det, de kalder kategori 1-vejr, altså voldsomt vejr. Det gælder for den jyske vestkyst fra Varde og op til og med Hjørring.

    Her gælder varslet fra klokken 14 til 19 i aften. Derudover er der et varsel for de vest- og nordvendte kyster på Sjælland, fra Kalundborg til Helsingør. Her forventer man de kraftige vinde to timer senere, fra klokken 16 til 21.

    Med lavtrykket kommer der også regn og byger i dag. Her er det Selling torsdag formiddag.

    Også Bornholm er der varsel for, da det bliver den sidste del af kongeriget, der oplever de kraftige vinde. Her gælder varslet fra klokken 18 til 23.

    Når de kraftigste dele af blæsevejret rammer, vil man kunne opleve vindstød op til 32,6 meter i sekundet. Det er den næstkraftigste kategori af vind, vi har, kun overgået af orkan-styrke.

    Det vil dog være et kort tidsspænd, man vil opleve det i, siger Anders Brandt.

    - I forbindelse med lavtrykket passerer en koldfront, og sidst på eftermiddagen kommer der en front af byger, og det er i forbindelse med de byger, at de kraftige vindstød kommer. Det bliver en blæsende dag, men kun i kort tid vil det være med så kraftige vindstød, siger han.

    I resten af landet, uden for de kommuner, der er varsel for, vil det altså også blive meget blæsende i eftermiddag. Her vil vindstyrken nå kraftig vind og kulling, og der kan måske lokalt også være vindstød af stormstyrke.

    - Det bliver en blæsende dag, siger vejrvært Anders Brandt fra DR Vejret.

  42. Efter bundkarakter til dansk natur: Her er tre områder, der faktisk går frem

    I Lille Vildmose i Nordjylland har de sat elge ud i naturen. De lever nu i et område på cirka 21 kvadratkilometer. (Foto: Søren Breiting © Scanpix)

    Der er ikke meget vild og strengt beskyttet natur i Danmark.

    Det slår en ny landsdækkende indikator for naturens tilstand nu fast.

    En forskergruppe fra blandt andet Aarhus Universitet har over tre år kortlagt, hvor vild den danske natur er, og hvor meget frit spil den får til at folde sig ud rundt i landet.

    Forskerne har blandt andet lavet et kort over Danmark, hvor du kan se, hvor høj en score de forskellige områder i landet har fået.

    Men ved første øjekast på kortet er det svært at se den beskyttede natur. Forskerne har nemlig givet de fleste arealer i hele landet en bundscore på nul ud af hundrede.

    Den hvide farve giver en score på nul. Jo rødere farven bliver, desto bedre score får området. Går du ind på kortet på naturindikator.dk, kan du zoome ind og se de områder, hvor den vilde natur klarer sig godt. (© naturindikator.dk)

    Kortet viser altså, at vi ikke har gjort meget for at beskytte og bevare den vilde natur.

    Og de steder, som får en score over middel, er det desuden ikke nødvendigvis noget, vi kan takke os selv for.

    Det forklarer seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, som har været med til at lave målingerne.

    - Kigger man på vores kort, kan man se flere steder, der lyser op. Men det er ikke nødvendigvis, fordi vi selv har gjort noget særligt for at beskytte naturen. Det har bare været svært at udnytte naturen i de områder. Det kan for eksempel være sandede klitarealer, som ingen kan bruge til noget.

    Men der er positive naturhistorier, hvor vi kan klappe os selv på skuldrene midt i de dystre målinger. Steder, hvor vi kan lade os inspirere til at gøre naturen endnu bedre. Det får du tre eksempler på her.

    (Foto: Steen Agger © Scanpix)

    Rasmus Ejrnæs fremhæver Lille Vildmose i Nordjylland som et af landets bedste eksempler på et område, hvor man har gjort en del for at beskytte naturen og for at få nogle af de naturlige processer tilbage.

    - Blandt andet har de genoprettet vådområder, så meget som det nu kan lade sig gøre, når man også har nabolodsejere, der skal være plads til, siger han.

    Genopretningen af vådområder er blandt andet noget af det, som forskerne har kigget på i deres målinger. Områderne skaber gode levevilkår for fugle, planter og de græssende dyr.

    - Derudover har de forsøgt at genindføre store, græssende dyr. Der har i mange år været krondyr og vildsvin under hegn, og nu har de også fået bison, siger Rasmus Ejrnæs.

    For seks år siden flyttede en gruppe svenske elge ind i Lille Vildmose. De lever nu i et område på cirka 21 kvadratkilometer og er blandt andet med til at sørge for, at det hele ikke vokser til i birkeskov i det kæmpestore moseområde.

    En proces, hvor man genopretter natur ved at genindføre dyr, bliver kaldt for rewilding.

    HVAD ER REWILDING?

    • Rewilding er et internationalt fænomen, der handler om at føre naturen tilbage til dens oprindelige vilde tilstand.

    • Rewilding deles ofte op i to dele, passiv og aktiv rewilding.

    • Ved passiv rewilding blander mennesker sig fuldstændigt udenom og lader naturen være, som den er, i et bestemt område. Dermed kan dyr, træer og buske udvikle sig selv.

    • Ved aktiv rewilding indfører vi nogle arter i naturen, som oprindeligt hørte til i området. I Danmark har man indført store pattedyr som okser, køer, heste og elge. Andre steder i verden indfører man også rovdyr som eksempelvis ulve.

    • I Danmark foregår aktiv rewilding i øjeblikket kun i små områder. Ifølge love og regler skal dyrene være i en form for indhegning, hvor de bliver overvåget. Dyr som køer og heste skal tages ud, hvis de mistrives.

    • Kilder: Jens-Christian Svenning og Morten D.D. Hansen

    En stor del af Klelund er plantage. Men nu udgør et område på cirka 1400 hektar en dyrehave. (Foto: Carsten Andreasen © Scanpix)

    I Sydjylland ligger Klelund Dyrehave.

    Der har man ligesom i Lille Vildmose genindført græssende dyr.

    - Her har vi 1400 hektarer, hvor der er sat vildsvin og krondyr ud, siger Rasmus Ejrnæs.

    Området har dog ikke fået nær så høj en score som Lille Vildmose i forskernes målinger.

    - En stor del af Klelund Dyrehave er stadig nåletræsplantage. Derfor lyser området ikke så meget op på vores kort, siger Rasmus Ejrnæs.

    - Men noget af det interessante ved området er, at der er flyttet en ulvefamilie ind. Det siger lidt om, hvad naturbeskyttelsen gør. Der kan pludselig ske nogle ting, fortsætter han.

    (Foto: Kasper Heden Andersen © Scanpix)

    Ved Mols Bjerge på det sydlige Djursland har de sat vildtlevende heste og okser ud i naturen.

    Her følger man rewildingprojektet videnskabeligt for at blive klogere på, hvordan dyrene påvirker biodiversiteten, som er variationen af arter i et område.

    - Det er et mindre område end Lille Vildmose, og så er det heste og kvæg i stedet for krondyr og vildsvin, der græsser. Men det er principielt set lige så godt set i forhold til at få en naturlig græsningsproces, siger Rasmus Ejrnæs.

    I målingerne har forskerne blandt andet kigget på, hvor stor tætheden er blandt dyr, der græsser. Mols Bjerge er blandt de få steder i landet, hvor dyrene får lov til at leve i naturlige tætheder – altså så mange dyr, som der kan overleve uden fodring og med kun den lovbestemte regulering af dyrene.

    Genopret vådområderne, stop skovdriften, flere hegn

    Genindførelsen af dyr og genopretning af vådområder er blot nogle af de parametre, som forskerne har målt på i deres vurdering af Danmarks vilde natur.

    Ifølge Rasmus Ejrnæs kan vi gøre meget for at genoprette naturen. Nogle af de oplagte steder er landets nationalparker.

    - Staten ejer dem allerede. Her skal man ikke betale erstatning til lodsejere, siger han.

    - Thy Nationalpark er et oplagt sted at genoprette vådområder, stoppe skovdriften i plantagerne og sætte et hegn op hele vejen rundt om nationalparken og tillade, at der er naturlig tæthed af græssende dyr. Det vil gøre området stort og imponerende selv efter internationale standarder.

    Men ikke alle er enige i, at naturen skal overlades helt til sig selv.

    Borgmesteren i Thisted Kommune, Ulla Vestergaard (S), siger for eksempel nej tak til at gøre Nationalpark Thy til en natur-nationalpark, hvilket betyder, at den ikke må indeholde landbrugsjord, skovbrug eller anden økonomisk udnyttelse af naturen.

    Det er blandt andet fordi, at det lokale bryggeri producerer øl med råvarer fra nationalparken, og så laver man guidede vandreture og andre oplevelser for turister i området.

    - Vi er totalt uforstående over for, hvorfor man skulle udvande et brand som Nationalpark Thy, sagde Ulla Vestergaard til DR tidligere på måneden.

    Rasmus Ejrnæs anerkender den holdning:

    - Det er en ærlig sag, at man fra politisk hold foretrækker sit brand, men så må man også acceptere, at denne nationalpark altså ikke kan kaldes vild eller strengt beskyttet natur.

  43. DIF efter USA kræver vaccination af atleter: Det kommer selvfølgelig ikke til at ske i Danmark

    USA's Olympiske og Paralympiske Komité har slået fast, at der vil være vaccinekrav for amerikanske atleter, der ønsker at deltage i vinter-OL i Beijing - men det er ikke noget, man kommer til at kopiere i Danmark.

    - Vi er af den overbevisning, at vaccinationen er et personligt anliggende. Vi tvinger selvfølgelig ikke folk til at blive vaccineret, men vi opfordrer stadig folk til at tage imod vaccinen. Det skyldes mange ting; Det gør livet nemmere for atleterne, det er et hensyn at tage til de lande, vi besøger, og så skyldes det hensynet til resten af det danske hold, siger administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund, Morten Mølholm.

    Samtidig siger han, han "ikke er orienteret om", at nogle danske atleter skulle have været uvaccinerede i Tokyo til hverken OL eller PL.

    Vinter-OL afholdes fra 4.-20. februar næste år.

  44. Mor til fem fængslet i Sverige for krigsforbrydelser i Syrien

    En 49-årig kvinde, der tilsluttede sig Islamisk Stat i Syrien, er blevet fængslet i Sverige under mistanke for at have begået alvorlige krigsforbrydelser.

    Det oplyser byretten i Stockholm ifølge det svenske nyhedsbureau TT.

    - Hun er mistænkt for sammen og i forening med andre at have medvirket til, at et barn under 15 år er blevet hvervet som børnesoldat, skriver anklager Reena Devgun i en pressemeddelelse.

    Krigsforbrydelserne skal være begået mellem 2013 og 2016.

    Kvinden rejste i 2013 til Syrien sammen med sine dengang fem mindreårige børn for at tilslutte sig Islamisk Stat. Hun vendte sidste år tilbage til Sverige.

    Ifølge SVT viser billeder fra Syrien nogle af hendes børn, der poserer med våben foran lemlæstede mennesker.

    To af børnene er siden hen omkommet i Syrien - 14 og 19 år gamle.

  45. Styrelse melder fejl rettet: Nu vises tredje stik korrekt i coronapasset

    Personer, der har haft brug for coronapasset i forbindelse med rejser til udlandet, har oplevet problemer på grund af en fejl.

    Problemet opstår ved, at dokumentationen fra første stik i coronapasset forsvandt efter tredje stik.

    Men det er på plads nu, skriver direktør for Sundhedsdatastyrelsen Lisbeth Nielsen på Twitter:

    - Så har vi fået rettet fejlen, og tredje stik vises rigtigt i coronapas-appen og øvrige steder, du henter passet - Det vil sige alle stik kan ses, og man kan rejse på dem. Vi beklager ulejligheden for de berørte.

    Sundhedsdatastyrelsen har tidligere opfordret personer, der skal ud at rejse, til at lade sig PCR-teste som dokumentation.

  46. Uefa fordobler præmiepuljen ved kvindernes fodbold-EM

    Til næste år bliver der - udover hæder og prestige - mere at spille om, når Europas 16 bedste kvindelandshold i fodbold kæmper om EM-trofæet.

    Det Europæiske Fodboldforbud, Uefa, har nemlig besluttet sig for at fordoble den præmiepulje, som landsholdene kæmper om, til knap 120 millioner kroner.

    Til sammenligning var der ved EM i 2017 knap 60 millioner kroner i puljen.

    Samtidig bliver der ændret på fordelingsnøglen, således at de 16 nationer får større beløb end tidligere for deres deltagelse, mens der vil være flere bonuspenge i gruppespillet.

    EM-turneringen skulle være spillet i år, men blev udskudt på grund af corona. Den finder sted i Storbritannien fra 6. til 31. juli 2022.

  47. Enhedslisten i Silkeborg vil stoppe kommunen i at markedsføre sig som tilflytterkommune

    Som mange andre kommuner har Silkeborg en erklæret strategi om at få flere borgere til kommunen.

    Det er lykkedes over al forventning i byen, men giver nu store problemer med at finde ordentlig pasning til børnene.

    Derfor bør kommunen stoppe sin bosætningskampagne, der skal lokke flere tilflyttere til Silkeborg by, mener Enhedslisten.

    - Vi er ved at blive kvalt i vores egen succes. Vi kan slet ikke følge med, siger byrådsmedlem Lene Fruelund (EL).

    Et sted hvor Enhedslistens forslag får opbakning er i Gødvad-området - i udkanten af Silkeborg.

    Trine Nielsen har starten en underskriftsindsamling imod udvidelsen og mener kommunen skal stoppe med at lokke flere familier til.

    - Vi bliver nødt til at bremse nu, for at det her ikke bare eskalerer, siger hun.

  48. Skældud skader: Så nu skal det være slut på østjysk skole

    Eleverne på Herskind Skole i Galten ved Aarhus skal ikke længere sidde tilbage med røde ører og en flov fornemmelse, når de har snakket i timen eller kigget på mobiltelefonen.

    - Vi ved, at det skader børns tillid til den voksne, hvis de får meget skæld ud. Og det skaber også en negativ stemning, hvis der bliver skældt ud i klasserne, så derfor vil vi ikke skælde ud mere, siger skolelæreren, siger lærer Sigrid Holk Ihler.

    Børne- og skoleforsker Louise Klinge, som er medforfatter til bogen 'Skole uden skældud', mener, at Skolen i Galten gør det helt rigtige.

    - Faktisk er der studier, der tyder på, at den psykiske magt virker lige så voldsom på barnet som den fysiske magtudøvelse og har ligeså langsigtede konsekvenser.

  49. Dømt læge forsvarer ulovlig hjælp til selvmord: 'Ret og pligt at gøre oprør'

    Den dømte læge Svend Lings rådgiver i gennemsnit en person om dagen om, hvordan man tager livet af sig selv. Det siger han i et interview med DR Nyheder.

    Han har således forsat sin praksis på trods af en dom på 60 dages betinget fængsel, som Højesteret afsagde for to år siden. Dommen fik han for at have hjulpet flere mennesker med at begå selvmord.

    Han siger, at der er et stort flertal, der er for aktiv dødshjælp, og at politikerne derfor burde lave loven om.

    - Når politikerne ikke handler, som befolkningen ønsker, er det ikke demokrati, så er det politikervælde, og så mener jeg, at det er befolkningens ret og pligt at gøre oprør, og det er det, jeg er i gang med.

    Aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark. Svend Lings mener, det er bedre at tage loven i egen hånd i stedet for at vente på, at den bliver lavet om.

    - Vi har ventet i årevis. Den her diskussion har kørt lige så længe, jeg kan huske, og der er ikke sket en pind. Og politikerne har i alle de år ignoreret befolkningen, siger han.

  50. Vildt vejr aflyser flere færgeafgange

    Nogle steder i landet kan opleve vindstød af stormstyrke, og det har indtil videre betydet, at flere færgeafgange har måttet aflyses.

    Således oplyser Fjordline, der står for en række ruter mellem Nordjylland og Norge, har måttet aflyse sine færger.

    Det samme oplyser Læsøfærgen, der på grund af vejret ikke kan sejle mellem øen og Frederikshavn.

    Også Samsø Rederi skriver på Facebook, at en række afgange er blevet aflyst.

  51. Se videoen: Lava sprøjter stadig ud af vulkan på kanarisk ø

    Lava skyder mod himlen i de tidlige morgentimer på La Palma, der er en af de spanske kanariske øer. (Foto: Nacho Doce © Ritzau Scanpix)

    For femte dag i streg er vulkanen Cumbre Vieja på La Palma i udbrud, og her til morgen var det med store sprøjt af lava, der skød op, mens giftig aske lagde sig som et tæppe over området.

    Lavaen har allerede ødelagt omkring 200 huse, mens tusinder er blevet evakueret på den kanariske ø.

    Den altødelæggende masse fortsætter mod vest, men dog langsommere end de foregående dage.

    De lokale myndigheder har advaret folk om den giftige aske.

Mere fra dr.dk