Nyheder
7. nov 2009

Her er de 10 sjoveste partier i Danmark

Har du endnu ikke besluttet, hvad du skal stemme ved kommunalvalget d. 17. november? Og har du hverken lyst til at stemme på Socialdemokraterne, Venstre eller et af de andre store partier?

Så tag med ud i de mere eksotiske afkroge af lokalpolitikken, hvor vi har udvalgt 10 af de sjoveste og særeste partier, som stiller op ved kommunalvalget.

Stemmesedlen kan du se, hvilke partiet og lokale lister, som stiller op i dit kommune eller region. Her kan du også tjekke, hvilken politiker, som du er mest enig med.

Partiet har selvstyre for Bornholm som sin mærkesag og ser det som nødvendigt for at vende udviklingen på øen. Partiet er særligt optaget af, at få stoppet den negative befolkningsvækstBornholm og vil bl.a. genindføre toldfrit salg og mere gunstige forhold for virksomheder på øen. Læs mere.

Partiets mærkesager er blandt andet en række store infrastrukturprojekter: Femern Bælt-forbindelsen, en Kattegat-bro, en Helsingør/Helsingborg-tunnel. En anden vigtig sag for partiet er at få et nationalt magnettognet. Læs mere

Partiets motto er: Det hele er alligevel ligegyldigt - spild din stemme på os. Partiet ønsker, at børn og unge, der bruger 8 timer dagligt på at spille World of Warcraft, fritages fra undervisningspligten, at det ikke skal kunne betale sig at arbejde, samt at der skal gøre meget mere for nuttede dyr. Læs mere.

Kærlighedsfolket beskriver sig selv som en bevægelse "hvis formål er at sprede mest mulig kærlighed i det danske samfund". Det sker blandt andet ved at tilbyde gratis kram, hjælpe barnevogne ind i bussen og tilbyde at lufte naboens hund. Læs mere

Partiets motto er "Stem med dit lem". Liste P.I.K. vil have flere penge i kommunekassen, blandt andet ved at bygge en ny og større modelbane på Århus Banegård og flytte den gamle til Den Gamle By - det vil give flere penge i kassen. Listen vil også legalisere narkotika og fjerne rygeforbudet. Læs mere

Dansk Rygerparti kæmper for en lempelse af rygeloven. Det er dog ikke et område, som kommunerne har indflydelse på, så derfor vil de også sætte fokus på forfaldne folkeskoler og forbedre ældreplejen. Ellers venter de på næste folketingsvalg, hvor de håber på støtte fra Tobakskompagniet. Læs mere

Silver stiller op som uafhængig borgmesterkandidat i Århus med det mål at genindføre det ægte folkestyre i Århus. Han vil også kæmpe for mindre papirarbejde i den offentlige sektor og mener, at det mest effektive middel mod papirnusseriet er en makulator. Læs mere

Pærepartiet mener, at der mangler poesi i den Københavnske kommunalpolitik. Derfor vil partiet opsætte kunstneres digte, malerier og lignende i A1 format op i gadebilledet. Du kan også sende et bidrag til dem, som de så måske hænger op i lygtepælene. Læs mere

Partiet vil skabe et sammenhængende net af hel-års-cykel-gader, som er overdækkede - man skal kunne cykle i tørvejr, hvis det regner. De er modstandere af, at folk skal slæbe cykler op og ned af trapper, og så ønsker de knallerterne væk fra cykelstierne. Læs mere

Partiets motto lyder: Ud med en pamper - Ind med en hamper. Hampepartiet kæmper for fri cannabis i Københavns kommune og Region Hovedstaden og er blandt andet med til at arrangere den årlige Marijuana March. Læs mere

Nyheder

  1. I går kl. 23:03

    Tusindvis går på gaden i protest over dom mod tyrkisk oppositionspolitiker

    Canan Kaftancioglu er blevet dømt for at fornærme Tyrkiets præsident Erdogan og den tyrkiske stat. (Foto: MURAD SEZER © Ritzau Scanpix)

    I den tyrkiske by Istanbul gik tusindvis af mennesker i dag på gaden for at demonstrere mod en dom mod oppositionspolitikeren, Canan Kaftancioglu.

    Det skriver Reuters.

    Kaftancioglu, der er leder af Istanbulafdelingen af Det Republikanske Folkeparti, CHP, blev i 2019 idømt ti års fængsel for angiveligt at have skrevet nedværdigende om landets præsident Erdogan og den tykiske stat i en række tweets.

    Hun ankede dog dommen, og hendes straf er nu blevet nedsat til lidt mere end fire år og 11 måneders fængsel.

    I Tyrkiet eksekveres fængselsstraffe på under 5 år dog ikke, så meget tyder på, at oppositionspolitikeren ikke skal i fængsel.

  2. I går kl. 21:49

    Norge sætter gang i smitteopsporing af abekopper

    En person, der besøgte Norges hovedstad, Oslo, tidligere på måneden, har fået påvist den smitsomme sygdom abekopper.

    Derfor går Norge nu i gang med at opspore andre eventuelle smittede i landet, oplyser den norske sundhedsstyrelse, Folkehelseinstituttet (FHI).

    Abekopper er den seneste tid blevet fundet i en lang række vestlige og europæiske lande, og seneste kunne Schweiz i dag konstatere den første smittede.

    I går indkaldte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) til et hastemøde om situationen, da man frygter, at sygdommen vil sprede sig yderligere i løbet af sommeren.

    Abekopper opstår ofte efter rejser til Afrika, og sygdommen viser sig typisk i form af feber, kulderystelser og et udslæt med blærer, som kan give sår, når de heler.

    Sygdommen er ikke farlig for mennesker og varer ifølge Sundhedsstyrelsen normalt to til fire uger og går i de fleste tilfælde over af sig selv.

  3. I går kl. 21:35

    Streamingafgift kan betyde kæmpe gaveregn til dansk film - men i værste fald også et rundt nul

    Filmbranchen forventer endnu flere danske film som eksempelvis 'Dronningen' med Trine Dyrholm, efter politikerne lørdag blev enige om en streamingafgift. (Foto: Rolf Konow © Nordisk Film)

    Hver gang du betaler regningen til Netflix eller HBO Max på 79 kroner, så skal streamingtjenesterne frem over betale knap en femmer af det beløb til dansk film.

    Sådan er realiteten fra 2024, efter at regeringen skaffede et flertal uden de borgerlige partier for den nye medieaftale lørdag formiddag. Det betyder helt konkret, at de kommercielle streamingtjenester skal betale seks procent af den omsætning, de har på det danske marked.

    Pengene bliver derefter lagt i to puljer. Halvdelen til Public Service-puljen, der blandt andet giver midler til fiktionsserier og dokumentarer. Den anden halvdel går til at øge tilskuddet til danske film.

    Kulturministeriet har ikke tal på, hvor mange penge det konkret drejer sig om – blandt andet fordi streamingtjenesterne ikke oplyser, hvor stor deres omsætning er i Danmark. Men flere konsulenthuse og analyseinstitutter har tidligere lavet vurderinger af, hvor stor en omsætning streamingtjenesterne har på det danske marked.

    Og de viser, at filmbranchen kan forvente noget af en pengeindsprøjtning, hvis streamingtjenesterne i 2024 er lige så store som i dag.

    Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterede lørdag den nye medieaftale i Kulturministeriet i København. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    En af de analyser, der er lavet i 2021, stammer fra Wilke og medieanalytikeren Claus Bülow Christensen. Her har man i to undersøgelser spurgt henholdsvis 1.000 og 1.500 repræsentativt udvalgte danskere om, hvilke streamingtjenester der har abonnement på, samt hvad de betaler for dem.

    Ud fra undersøgelsen vurderede man, at de kommercielle streamingtjenester i Danmark har en omsætning på cirka fire milliarder kroner om året, hvor momsen ikke er medregnet. Konsulenthuset PWC vurderede samme år, at omsætningen det år lå på 2,5 milliarder.

    Det kan lyde som en gaveregn, men der er en masse plusser og minusser, som kan resultere i, at det bliver et nulsumsspil.
    Claus Bülow Christensen, medieanalytiker

    En undersøgelse, som Deloitte har lavet for Kulturministeriet i 2018, viser også en omsætning i Danmark på 2,5 milliarder kroner.

    Med en afgift på seks procent svarer det ud fra de tre analyser til en ekstra pengepose til danske film og tv-serier på mellem 150 og 240 millioner kroner om året. Til sammenligning havde Det Danske Filminstitut et tilskudsbudget på 508,1 millioner kroner i 2021.

    Staten vil dog skrælle 30 millioner kroner af støtten til den såkaldte Public service-pulje, når streamingafgiften kommer i 2024. Dermed kan støtten til dansk film og tv-serier ud fra tallene i bedste fald stige med cirka 40 procent.

    Medieanalytiker Claus Bülow Christensen siger, at der potentielt er tale om et meget højt beløb, som filmbranchen fra 2024 kan få fingrene i.

    - En stigning på over 200 millioner kroner om året er ikke helt hen i vejret, siger han.

    Men han siger også, at der er flere alvorlige sideeffekter, som man stadig ikke har sikkerhed for.

    - Det kan lyde som en gaveregn, men der er en masse plusser og minusser, som kan resultere i, at det bliver et nulsumsspil. En afgift kan ende med at betyde, at prisen stiger, og danskerne sparer streamingtjenesterne væk – og så er gaveregnen løjet af.

    - Et andet scenarium er, at produktionspriserne vil stige, når der kommer flere penge til. For det danske produktionsmiljø er allerede overophedet.

    - Vi ser, at der er mangel på kapacitet i branchen, fordi der allerede produceres så meget dansk indhold i forvejen, at lønningerne og dermed også priserne for produktionerne vil stige endnu mere, end vi hidtil har set, siger Claus Bülow Christensen.

    Han peger blandt andet på, at DR tidligere blev nødt til at droppe en dramaserie om Leonora Christina Ulfeldt på grund af overophedning.

    Desuden vurderer han også, at streamingtjenesterne kan vælge at skære en dansk produktion væk, for ikke at hæve priserne.

    Claus Bülow Christensen siger, at amerikanske streamingtjenester allerede har produceret meget dansk indhold - blandt andet serien 'The Rain'. (© Netflix)

    Derfor står han også fast ved, at han ser streamingafgiften som værdipolitik, som ikke giver markedsmæssig mening.

    - Filmbranchen har i den grad gjort brug af skræmmekampagne, og de har kørt tykt på over for politikerne med udokumenterede påstande om at danskheden er truet og dansk film er smadret.

    - Men vi ser jo eksempelvis, at Netflix har bedt Bille August om at filmatisere en Karen Blixen-novelle med scenografi af dronning Margrethe, hvor der er fuld plade på danskhed. Så er det er et altså et tomt udsagn, at der ikke bliver investeret nok i dansk indhold, siger Claus Bülow Christensen.

    Hos Producentforeninger regner man med, at der vil komme op mod 200 millioner kroner ekstra ind. Det fortæller Jørgen Ramskov, der er direktør i produktionsselskabernes brancheforening.

    - Pengene håber vi går til mere af det, vi allerede producere i dag, men som risikerer at drukne i alt det internationale indhold, siger han.

    Han forklarer, at de ekstra penge også kan give mere bevægelsesfrihed, så man måske kan producere endnu større danske film, men også give flere midler til blandt andet produktion af danske computerspil.

    Jørgen Ramskov, administrerende direktør i Producentforeningen, glæder sig over det såkaldte kulturbidrag. (Foto: Niels Christian Vilmann © RITZAU/SCANPIX)

    Han tror dog ikke, at overophedning i branchen bliver noget problem.

    - Der findes altid bekymrede folk, og Claus (Bülow Christensen, red.) er grundlæggende imod kulturbidraget. Nu skal vi have løbet det i gang, og så skal arbejdskraften og ideerne nok følge med. Så Bülow må have sine bekymringer for sig selv, siger Jørgen Ramskov.

    For tv-eksperten Keld Reinicke, er der ingen tvivl om, at afgiften vil blive sendt videre til forbrugerne. Samtidig vurderer han, at det danske indhold er til stede på andre platforme.

    - Danskerne vil gerne have Netflix og HBO for de internationale serier, og så vil de dyrke de danske ting på DR og TV2, siger han.

    Flere andre europæiske lande har allerede en tilsvarende afgift - blandt andet Tyskland og Frankrig.

    Den nye medieaftale blev indgået uden Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der fredag forlod forhandlingerne. Venstres medieordfører, Jan E. Jørgensen, nævnte netop streamingafgiften som årsag til, at Venstre forlod forhandlingerne.

    Aftalen gælder til og med 2025.

  4. I går kl. 21:01

    Lyon vinder Champions League for ottende gang

    (Foto: Alessandro di Marco © Ritzau Scanpix)

    Den franske fodboldklub Olympique Lyon har generobret Champions League-tronen.

    Lørdag aften stjal de nemlig trofæet tilbage fra sidste års mestre, FC Barcelona, der i finalen blev besejret med 3-1 i kvindernes udgave af Europas største klubturnering.

    Finalen blev spillet på fodboldklubben Juventus' hjemmebane, Allianz Stadium, i Torino.

    Med otte Champions League-titler er Lyon fortsat den klub, der har vundet turneringen flest gange. Senest vandt de turneringen i 2020.

    Det var Amandine Henry, der sendte franskmændene på sejrskurs i lørdagens finale, da hun scorede til 1-0 på et flot langskudsmål efter kun seks minutters spil. Norske Ada Hegerberg ville også bidrage og efter 23 minutter fordoblede hun føringen ved at heade bolden i mål. 10 minutter senere fik Hegerberg igen en central rolle, da hun sørgede for oplægget til Catarna Macarios 3-0-scoring.

    Barcelonas Ballon d'Or-vinder, Alexia Putellas, gav dog ikke op og reducerede til 1-3 kort inden pausen. Men det nyttede ikke noget. For de spanske mestre formåede ikke at score i anden halvleg, selvom de dominerede skudstatistikken. Derfor vandt Lyon Champions League-trofæet i overbevisende stil.

  5. I går kl. 20:57

    Morgan Freeman er på Putins liste over uønskede gæster

    Den 84-årige skuespiller Morgan Freeman er blevet ramt af russiske sanktioner. (Foto: Carlo Allegri © Scanpix Denmark)

    Ikke at skuespilleren Morgan Freeman sandsynligvis har planer om en lille smuttur til Rusland i nærmeste fremtid. Men hvis han nu havde, så har Putin i hvert fald sat en kæp i hjulpet på dem.

    Rusland offentliggjorde nemlig tidligere i dag en liste med 963 prominente amerikanere, der ikke længere er velkomne i Rusland, op på den liste står blandt andre Morgan Freeman.

    Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

    Skuespilleren, der blandet andet er kendt fra filmene "Driving Miss Daisy" og "En verden udenfor", optog i 2017 en video, hvor han blandt andet besylder russerne for at sprede propaganda og for at stå bag cyberangreb mod USA.

    Foruden Freeman er også USA's præsident, Joe Biden, Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, USA's udenrigsminister, Antony Blinken og CIA-chefen William Burns blevet ramt af det russiske indrejseforbud.

    Listen er sandsynligvis et svar på de sanktioner, Vesten har indført efter Rusland indvarede Ukraine.

    Rusland påstår dog, at sanktionerne "har til formål at begrænse USA, der prøver at indføre en nykolonialistisk verdensorden på resten af planeten."

  6. I går kl. 20:27

    Naturens eget folkemøde tiltrækker 30.000 gæster

    Danskerne har under de seneste to års coronanedlukning ikke kun savnet at gå til koncert og i teatret.

    De har angiveligt også savnet at mødes ude i virkeligheden og tale om naturen og klimaet. Det tyder antallet af fremmødte ved årets Naturmøde i Hirtshals i hvert fald på.

    I omegnen af 30.000 danskere har nemlig lagt vejen forbi naturens eget folkemøde i i løbet af de sidste tre dage. Og det er lige så mange som i 2019, skriver Naturmødet i en pressemeddelese.

    - Vi har været meget spændte på, om interessen for det fysiske Naturmøde ville være intakt. Heldigvis kan vi konstatere, at folk i den grad har savnet at mødes og tale sammen ansigt til ansigt, udtaler chef for Naturmødet, Leif Lund Jakobsen.

    Årets Naturmødets syv scener bød på i alt 143 debatter om alt fra biodiversitet, bynatur, og havmiljø til klima, landbrug og nationalparker.

  7. I går kl. 19:37

    Herlufsholm slår stillingen som ny rektor op

    Overgreb på sovende elever, "fødselsdagstæsk" og voldsritualer var alt sammen noget af det, TV 2 for nyligt kunne afdække i en ny dokumentar om kostskolen Herlufsholm.

    Og nu fremgår det af et stillingsoplag på den ældgamle kostskoles hjemmeside, at man leder efter skolens nye rektor.

    Det sker efter, at den tidligere rektor Mikkel Kjellberg, blev fyret af Herlufsholms bestyrelse som en konsekvens af afsløringerne.

    I stillingsopslaget kan man blandt andet læse, at skolen søger en rektor med et "holistisk menneskesyn" som kan skabe "en kultur funderet på positive sociale fællesskaber".

    - Rektor skal for skolens elever sikre trygge og kompetente rammer, der giver dem den bedste uddannelse og dannelse i forhold til de udfordringer, som fremtidens samfund byder på, skriver skolen.

    Siden Kjellberg gik af den 7. maj har skolens vicerektor fungeret som rektor.

  8. I går kl. 19:13

    Viborg sikrer Europa-playoff efter sejr over nedrykkere

    Sidste års oprykkere fra Viborg FF formåede lørdag aften at holde fast i syvendepladsen i Superligaen.

    I sidste runde af nedrykningsspillet slog midtjyderne bundholdet, Sønderjyske, med 2-0 på udebane i en chancerig og underholdende kamp.

    Som nedrykningsspillets nummer et skal Viborg spille en playoffkamp om en plads i næste sæsons Conference League. Modstanderen findes søndag, når sidste runde i mesterskabsspillet afvikles.

    Viborg endte med at have seks point ned til forfølgerne fra OB, der på samme tid tabte 1-2 til Vejle.

    Du kan se højdepunkter fra kampen mellem OB og Vejle her:

    Vejle sluttede trods sejren under nedrykningsstregen bag AGF, der lørdag spillede 2-2 mod FC Nordsjælland. Dermed rykker traditionsklubben ned i 1. division sammen med Sønderjyske.

    Du kan se højdepunkter fra kampen mellem AGF og FC Nordsjælland her:

    Inden lørdagens opgør havde Vejle matematisk set mulighed for overlevelse, men det ville blandt andet kræve, at Vejle skulle indhente en målforskel på 18.

    I toppen af 1. division er tre hold i spil til at tage de to oprykningsbilletter.

    AC Horsens og Lyngby har på første- og andenpladsen de bedste kort på hånden. FC Helsingør har på tredjepladsen fire point op til Lyngby. Der resterer to runder i oprykningsspillet.

  9. I går kl. 18:10

    Australien får ny premierminister

    Den australske oppositionleder Anthony Albanese (i midten) bliver landets nye premierminister. (Foto: JAIMI JOY © Ritzau Scanpix)

    Efter næsten ti år med konservative politikere på posten som Australiens premierminister, går landet nu ind i en ny æra.

    Det står klart efter lørdagens valg, hvor centrumvenstrepartiet Labor med 65 procent af stemmerne optalt står til at blive størst. Den nye mand på premierministerposten bliver derfor den 59-årige oppositionsleder Anthony Albanese.

    Det skriver nyhedsbureauet AFP.

    Albanese har især slået sig op på kampen mod klimaforandringer, hvilket han også gjorde i sin sejrstale.

    - Vi kan udnytte muligheden for, at Australien kan blive en supermagt inden for vedvarende energi, sagde han ifølge AFP.

    Som det ser ud nu, står Labor til at få 71 pladser i Australiens parlament, hvilket ikke helt er nok til et flertal. Partiet ser dermed ud til at skulle danne en koalitionsregering.

  10. I går kl. 17:48

    Udenrigsministeriet yder bistand til dødsdømt dansker i Nigeria

    Danmarks Udenrigsministerium står til rådighed for den 56-årige dansker Peter Nielsen, som i går blev dømt til døden i Nigeria for drabet på sin kone og deres barn.

    Det fortæller direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice Erik Brøgger Rasmussen.

    - Vi yder det, der hedder normal konsulær bistand. Vi blander os ikke i selve retssagen, men vi kan sørge for, at det foregår inden for det regelsæt og den lovgivning, der er i Nigeria, og påpege, hvis det ikke foregår ordentligt.

    - Og så kan vi formidle kontakten mellem den, der sidder i fængsel, og så familien i Danmark. Vi kan også besøge i fængslet, og det gør vi, fortæller han.

    Peter Nielsens forsvarer oplyser til TV 2, at danskeren nægter sig skyldig. Det er endnu uvist, om han vil anke dommen eller forsøge at blive udleveret til Danmark. Der er ingen garanti for, at sidstnævnte kan lade sig gøre. Det afhænger af Nigerias velvilje, forklarer Erik Brøgger Rasmussen.

  11. I går kl. 17:41

    Odense brager videre til DM-finalen efter sikker sejr over midtjyder

    (Foto: Ernst van norde © Ritzau Scanpix)

    Odense Håndbold leverede storspillet, da det gjaldt i semifinalerne i landets bedste række for kvinder, Bambusa Kvindeligaen.

    Fynboerne har nemlig sikret en plads i DM-finalen, efter de lørdag slog Herning-Ikast med 29-23 i den tredje og afgørende semifinale. Dermed får Odense mulighed for at genvinde titlen fra sidste år.

    Det var især i første halvleg, at Odense grundlagde sejren. Her kunne de nemlig gå til pause foran 16-9. Anden halvleg var mere tæt, som de midtjyske gæster formåede at vinde med ét mål. Dermed kunne fynboerne juble over sejren på 29-23.

    De forsvarende mestre skal møde Team Esbjerg i finalen, der ligesom semifinalerne afvikles over minimum to og maksimalt tre kampe. Den første finale spilles tirsdag. Herning-Ikast skal kæmpe om bronzemedaljer mod Viborg HK.

  12. I går kl. 17:07

    Magnussen brillerer i spansk kvalifikation

    (Foto: Hasan Bratic © Hasan Bratic/picture-alliance/dpa/AP Images)

    Den danske Formel 1-kører Kevin Magnussen fik lørdag så god fart i sin Haas-bil, at han kom igennem alle tre kvalifikationsrunder og sluttede som nummer otte forud for Spaniens grandprix.

    Dermed har danskeren sikret sig et godt udgangspunkt inden søndagens race i Barcelona.

    Også holdkammeraten Mick Schumacher havde en god lørdag i raceren, da han kom igennem til sidste kvalifikationsrunde og blev nummer 10.

    Ferraris Charles Leclerc, der fører VM-stillingen, starter som nummer et, mens den forsvarende verdensmester Max Verstappen var næsthurtigst. Leclercs holdkammerat, hjemmebanefavotitten Carlos Sainz, slutter som nummer tre.

  13. I går kl. 17:02

    Dronningen fejrer 50 år på tronen med en tur i rutsjebanen i Tivoli

    • Dronningen sad forrest i vognen sammen med Tivolis direktør Susanne Mørch. Foto: Tivoli
    • Dronningen i den gamle rutsjebane i Tivoli. Foto: Keld Navntoft /tivoli (Foto: KELD NAVNTOFT © Keld Navntoft)
    • Dronningen fik også en tur i Den Flyvende Kuffert. Foto: Claus Bech (Foto: Claus bech © fotograf@clausbech.dk)
    1 / 3

    I år har hele Danmarks Daisy siddet på tronen i intet mindre end 50 år.

    Det fejrede hun i dag i Tivoli i København med et tætpakket program. Hun var både inviteret ind for at se en balletforestilling på Pantomimeteatret, fik lov at plante et træ til minde om jubilæet, og så spillede Tivoli-Garden deres helt nye march, som de har komponeret til ære for majestæten.

    Men selvom programmet var stramt, blev der heldigvis også tid til en tur i rutsjebanen. Noget den 82-årige dronning i den grad så ud til at nyde.

    Ved siden af sig i vognen havde hun Tivolis direktør, Susanne Mørch, og den lyderøde hat på regentens hoved blev i øvrigt på magisk vis siddende under hele turen.

    Dronningen nåede under fejringen også en tur i Den Flyvende Kuffert, og til slut fik hun et stykke jubilæumskage på Plænen sammen med de hundredvis af fremmødte.

    Herunder kan du se et lille klip af dronningens tur i rutsjebanen:

  14. I går kl. 16:53

    Tæppefald for 'bulldozeren' Scott Morrison: Australiens regering taber magten

    Den australske premierminister, Scott Morrison, har tabt det australske valg. (Foto: Saeed Khan © Ritzau Scanpix)

    Centrum-venstre-partiet Labor snupper regeringsmagten i Australien.

    Det melder blandt andet det australske public service-medie ABC News efter dagens valg "Down Under".

    I skrivende stund står Labor til at vinde 72 af de 151 sæder i det australske underhus.

    Dermed har partiet ikke absolut flertal, men Labor forventes at kunne finde de afgørende mandater blandt De Grønne eller uafhængige parlamentarikere.

    Hermed er der udsigt til et farvel til næsten 10 års konservativt styre i Australien og et tæppefald for den australske premierminister, Scott Morrison, der erstattes af Labor-leder Anthony Albanese.

    Morrison har været Australiens premierminister siden 2018 og er kendt for blandt andet sin modstand mod større klimatiltag. Derudover er han kendt for sin hårde kurs over for politiske modstandere og medgav så sent som i sidste uge, at han var "lidt af en bulldozer" og lovede bedring.

    Der bliver dog ikke som premierminister. Her til eftermiddag erkendte han sit nederlag og trak sig som partiformand.

    Valgets vigtigste temaer har blandt andet været inflation og stigende leveomkostninger.

    Men set fra udlandet har det australske valgresultat formentlig været mest interessant i forhold til landets relativt sorte klimapolitik.

    Hvis man medregner Australiens eksport af fossile brændsler, så står landet for 3,6 procent af verdens CO2-udledning, selv om australierne kun udgør 0,3 procent af verdens befolkning, beretter BBC.

    Australien er dermed en af verdens største CO2-udledere målt pr. indbygger og er under Scott Morrisons ledelse kommet i søgelyset for at være særligt fodslæbende i forhold til at sætte mere ambitiøse klimamål.

    Det har vakt kritik i udlandet, men har også været problematisk på hjemfronten efter flere drabelige og ødelæggende tørker og naturbrande de senere år.

    • Australien har i de senere år oplevet blandt andet historiske naturbrande, voldsom tørke og afblegning af det enorme koralrev Great Barrier Reef. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    • FN advarede sidste år om, at Great Barrier Reef, som er en del af Verdensarvslisten, er i fare som følge af stigende havtemperaturer. (Foto: DAVID GRAY © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    - Australien har dybest set haft en regering, som er tæt på at være klimabenægtere, siger Philip Khokhar, DR's Asien-korrespondent, der peger på, at Australien har lagt langt mindre ambitiøse klimamål end andre rige samfund.

    Her har Morrisons regering sat sig som mål at reducere den australske CO2-udledning med 26 procent i forhold til 2005-niveauet, mens Labors mål er 43 procent.

    Der er altså tale om en klar forbedring, selv om det ikke er noget, der kommer til at imponere i resten af verden, påpeger Philip Khokhar.

    - Australien har været en sten i skoen på internationale klimafremskridt, fordi man stod med et rigt land, som bankede kul ud i verden og ikke mente, at det var særligt problematisk. Så på den måde, så er der - set med klimabriller - et lille fremskridt i det her.

    Samtidig tyder det altså på, at en Labor-regering får brug for støtte fra enten De Grønne eller flere uafhængige parlamentarikere for at kunne danne regering.

    - Og de kræver mere ambitiøse klimamål, påpeger Philip Khokhar.

    Den fodslæbende australske kurs hænger sammen med, at Australien er det land i verden, der tjener flest penge på at sælge kul, fortæller Philip Khokhar, der påpeger, at australierne sælger kul for omkring 200 milliarder kroner om året.

    - Den australske kul- og mineralindustri er enormt magtfuld og har forbindelser langt ind i de politiske partier og har i perioder været med til at afgøre, hvem der skulle være premierminister. Så mægtig er kul i Australien, siger Philip Khokhar.

    Australien er verdens næststørste kuleksportør. (Foto: handout © Scanpix Denmark)

    Han fortæller, at kritikere peger på, at langt de fleste af kulmilliarderne falder i hænderne på nogle ganske få personer og egentlig ikke kommer det bredere samfund til gode.

    Samtidig er der kritik af, at kulafhængigheden betyder, at Australien ikke er forberedt på fremtidens økonomi, hvor efterspørgslen på kul forventes at være betydeligt lavere.

    Mens Labor har slået fast, at der er brug for mere ambitiøse klimamål, så har arbejderpartiet, der historisk har regnet med en del stemmer fra australiere i kulindustrien, slået fast, at man ikke har tænkt sig at lukke landets kulfyrede kraftværker.

    Samtidig understreger partiet, at man ikke vil forringe udledningstunge branchers konkurrence-evne i forhold til udlandet eller modsætte sig nye kulminer, hvis de giver mening rent økonomisk, påpeger BBC.

  15. I går kl. 16:40

    William blev udsat for en bagedystdeltagers værste mareridt - alligevel gik han derfra som en fighter

    William Søholdt Uldahl, Deltager i DR Junior Bagedysten (Foto: Thomas Willads © DR)

    Sidste lørdag kunne hele Danmark se William Søholt Uldahl blive udsat for enhver bagedystdeltagers værste mareridt:

    En mousse, der ikke havde sat sig.

    Da den 13-årige deltager i dette års 'Den store juniorbagdyst' ville pille båndet af sin kage, begyndte den lyserøde jordbærmousse at flyde ud. Moussen havde ellers set helt perfekt ud, da den var kommet i kagen to timer tidligere, og William havde endda tilføjet lidt ekstra husblas.

    Alligevel endte moussen alle andre steder end i kagen.

    - Det var næsten en milkshake, som dommerne kunne have fået ved siden af kagen, siger William grinende, da han i dag fortæller om oplevelsen.

    Men i øjeblikket var der ikke så meget at grine af. For William føltes det lidt som et mareridt at stå og kigge på den dryppende mousse. Alligevel besluttede den unge deltager, at han måtte forsøge at kæmpe videre.

    • William med sit portræt fra 'Den store juniorbagedyst'. Han har holdt på hemmeligheden om, hvordan det gik i programmet siden efteråret, hvor programmet blev optaget. (Foto: Thomas Willads © DR)
    • Mens optagelserne foregik, brugte William mange timer i køkkenet hver uge for at forberede sig til dagene i bageteltet. (Foto: Thomas Willads © DR)
    • Siden William var lille, har han altid elsket at være kreativ og tegne. Derfor kom bagning meget naturligt til ham. (Foto: Thomas Willads © DR)
    1 / 3

    Desværre blev den tynde mousse afgørende, og William blev den anden deltager, der måtte forlade dette års juniorbagedyst.

    Men William fik nogle meget store ord med på vejen. For dommer Markus Grigo, fortalte William, at han havde fortjent en pris for at være en fighter.

    - At man kæmper for noget, man godt vil have skal lykkes, det er mega vigtigt, siger William.

    - Jeg havde virkelig håbet på, at det ville være gået godt, men at kunne tage med hjem, at jeg er en fighter, det betyder altså meget.

    Og netop ordet fighter beskriver William meget godt.

    William har bagt, siden han var ganske lille, men først som 12-årig begyndte han at tage det rigtigt alvorligt. Omkring samme tid åbnede DR for castingen til første omgang af 'Den store juniorbagedyst', og det var en håbefuld William, der satte sig det mål, at han skulle med i programmet.

    Men mens de andre børn havde medbragt store og flotte kager til castingen, så havde William et fad med napoleonshatte med.

    - Det var bare ingenting i forhold til de andres kager. De havde alle mulige vilde ting med, og så stod mine napoleonshatte bare der, og de var både tørre, kedelige og grimme.

    - Jeg gik jo så heller ikke videre.

    Selvom William ikke blev en del af de otte deltagere i 'Juniorbagedysten' 2021, så var han fast besluttet på, at han skulle søge igen.

    Det næste år af Williams liv blev en ren bage-bootcamp. Flere gange om ugen indtog William køkkenet for at øve alt lige fra mousser og glace til nøddebunde og forskellige smage. Han så de gamle sæsoner af 'Bagedysten' og prøvede at bage de samme kager, som deltagerne bagte i sidste sæson af ’Juniorbagedysten’.

    - Det at lave sit eget, hvor man styrer smagen og udseendet, det er bare super dejligt og afslappende, fortæller William om sin store interesse for bagning. (Foto: Thomas Willads © DR)

    Til castingen på dette års juniorbagedyst ankom William med en kage, som har glace, mousse og var helt perfekt. Og det var Williams far, der kunne fortælle ham, at han var kommet med i 'Juniorbagedysten' 2022.

    Selvom William måtte forlade årets program i tredje afsnit, har bagningen og 'Bagedysten' haft en stor betydning ham

    - Det var en super træls oplevelse at ryge ud, men når jeg tænker over det, så har jeg virkelig fået mange gode ting med derfra.

    For William blev bagningen også en stor hjælp. For han har ikke altid følt sig som en del af fællesskabet, og han syntes, at det kunne være svært at finde ud af det sociale, og hvordan man var sammen med de andre.

    Derfor følte William sig også ofte ensom, når de andre havde aftaler, og han ikke havde nogen.

    - Hvis jeg følte mig udenfor, så ville jeg tage hjem og bage en kage. Det ville altid give mig en ro og gøre mig glad.

    Kage fylder en del del i Williams verden - også på hans værelse - hvor hans venner har givet ham to bamse-muffins til at pynte med. (Foto: Thomas Willads © DR)

    Da William var til casting til 'Juniorbagedysten', fandt han ud af, at der var mange andre børn med interesse som ham. Og i takt med at han blev bedre og bedre til at bage, så fik William også mere selvtillid, og han lærte, at det er helt okay at være sin egen.

    Selv siger han, at bagningen og 'Bagedysten' har hjulpet ham på rette vej. I dag hænger han tit ud med sine klassekammerater – noget han ikke gjorde før.

    Og klassen har været en stor støtte under deltagelsen i 'Juniorbagedysten', og da første afsnit rullede over skærmen, var hele klassen samlet til premiere på skolen.

    - 'Bagedysten' har givet mig et fællesskab. Jeg er blevet meget mere modig og sikker. Jeg har fået en større tro på mig selv, og det har lært mig, hvordan jeg skal være sammen med andre mennesker, fortæller han.

    Efter Williams deltagelse i 'Bagedysten' fylder bagningen ikke lige så meget, som det gjorde under optagelserne til programmet.

    - Men hvis jeg kan få lov til at ødelægge køkkenet med chokolade, så gør jeg det stadig, siger han.

    Efter målet om at komme med i 'Bagedysten' blev nået, er han i gang med at finde ud af, hvad der skal ske nu.

    - Jeg er sådan en, der altid har en drøm og en målsætning, men lige nu har jeg faktisk ikke nogen. Så jeg ved ikke, hvad der skal ske nu. Det finder jeg nok ud af.

    Efter deltagelsen i Juniorbagedysten har William modtaget rigtig mange søde beskeder fra fremmede. I hjembyen Hornbæk er William også blevet lidt af en en lokal kendis. (Foto: Thomas Willads © DR)

    Selvom William ikke har et nyt mål lige i øjeblikket, så ved han, at når han får det, så skal det nok lykkes, for som han selv siger:

    - Hvis du har en drøm, så kæmp for den. For hvis du virkelig gerne vil, så skal det nok lykkes. Der kan man bare se på mig.

  16. I går kl. 16:40

    Dansk badmintondouble taber tæt semifinale i Thailand

    (Foto: Diego azubel © Ritzau Scanpix)

    Semifinalen blev endestationen for badmintonspillerne Kim Astrup og Anders Skaarup ved Thailand Open.

    Fredag slog den danske herredouble de trefoldige verdensmestre fra Indonesien, men lørdag måtte de se sig slået af de tredjeseedede japanere Takuro Hoki og Yugo Kobayashi i tre sæt.

    Danskerne vandt første sæt i semifinalen med 23-21, men efterfølgende tabte Astrup og Skaarup to sæt med cifrene 18-21, 18-21.

    I finalen skal den japanske duo møde indonesiske Fajar Alfian og Muhammad Rian Ardianto.

    Der er ingen danskere i søndagens finaler i Thailand Open.

  17. I går kl. 15:47

    Radikale opfordrer eget EU-parlamentsmedlem til at trække sig

    Radikale Venstres hovedbestyrelsen trækker støtten til den ene af partiets to EU-Parlamentsmedlemmer, Karen Melchior. (Foto: Jonas Olufson © Ritzau Scanpix)

    De Radikale opfordrer partiets eget medlem, Karen Melchior, til at trække sig fra sit mandat i EU-parlamentet.

    Det bekræfter partiet, efter at Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af et brev til Melchior fra Radikales hovedbestyrelse, hvoraf det fremgår, at de ikke vil indstille hende til næste EU-Parlamentsvalg.

    - Afsæt for situationen er en række alvorlige brud på Radikale Venstres samværspolitik, samt at vi ikke kan opnå sikkerhed for et tilfredsstillende arbejdsmiljø på Karen Melchiors kontor i Europa-Parlamentet, udtaler Mikkel Irminger Sarbo, landsformand for Radikale Venstre, i et skriftligt svar til DR.

    Opfordringen kommer efter et opsigtsvækkende forløb, hvor det sidste år kom frem, at flere af Karen Melchiors ansatte har sagt op på grund af et hårdt arbejdsmiljø. Derudover har hun for nylig været sygemeldt, samtidig med at hun aniveligt er fortsat med at stemme i EU-Parlamentet. Noget der har fået ledelsen i Radikale til at kritisere hende.

    Foruden Karen Melchior sidder også Morten Helveg Petersen i EU-Parlamentet for Radikale Venstre.

  18. I går kl. 15:47

    HB Køge genvinder det danske mesterskab efter ydmygende Fortuna-nederlag

    Fodboldholdet HB Køge har igen i år vundet den bedste række for kvinder, Gjensidige Kvindeligaen.

    Det står klart, efter duellanterne fra Fortuna Hjørring blev afklapset med 0-4 mod FC Nordsjælland på udebane lørdag.

    Da HB Køge fører med ni point inden de to sidste runder, kan nordjyderne ikke nå at hente de nu dobbelte danske mestre.

    Fortuna var klare favoritter før lørdagens kamp, men allerede efter fire minutters spil satte Karen Linnebjerg Knudsen tvivl ved nordjydernes mesterskabschancer, da hun scorede til 1-0.

    Nordjyderne kunne dog ikke svare igen, og i stedet fordoblede amerikaneren Mariah Lee hjemmeholdets føring efter 69 minutter. Ydmygelsen blev dog total med godt ti minutter tilbage af kampen, hvor nordsjællænderne scorede yderligere to mål til slutstillingen 4-0.

    Fortuna Hjørring kan trøste sig med, at de er sikker på sølvmedaljerne og en plads i Champions League næste sæson.

  19. I går kl. 14:57

    Biden og Blinken får indrejseforbud til Rusland

    Hvis den amerikanske præsident Joe Biden, den amerikanske udenrigsminister Anthony Blinken eller CIA-chefen William Burns har planer om at rejse til Rusland inden for den kommende fremtid, må de droppe dem igen.

    De er nemlig blandt 963 navne på en liste over personer med indrejseforbud i landet, som det russiske udenrigsministerium har offentliggjort i dag.

    Det skriver Ritzau, der citerer det russiske nyhedsbureau Interfax.

    Rejseforbuddene er blot af symbolsk karakter, da det ikke har ligget i kortene, at repræsentanter for hverken den amerikanske regering eller efterretningstjeneste skal på besøg i Rusland lige foreløbig.

  20. I går kl. 14:47

    24syv-chefredaktør angriber Socialdemokratiet efter sløjfet sendetilladelse

    Simon Andersen tiltrådte stillingen som programdirektør og chefredaktør på, hvad der dengang hed Radio Loud den 1. september 2021. (Foto: Linda Kastrup © Ritzau Scanpix)

    "En mediepolitisk tragedie"

    Sådan beskriver programdirektør og chefredaktør på radiostationen 24syv, Simon Andersen, i et Facebook-opslag det faktum, at kanalens sendetilladelse ikke forlænges, når den udløber i 2024.

    Samtidig lyder det i opslaget, at "Regeringen ønsker kun DR" med henvisning til, at man i den nye medieaftale styrker DR med 100 millioner kroner frem mod 2025.

    Simon Andersen mener, at det skyldes, at regeringen ikke ønsker at blive modsagt, som for eksempel 24syv gør det, skriver han.

    Programdirektør og chefredaktør Simon Andersens Facebook-opslag, efter at regereingen havde præsenteret en ny medieaftale, der fjerner sendetilladelsen til radiostationen 24syv i 2024. (Foto: Billede fra Facebook)

    "Parterne er enige om, at programtilladelsen til at sende landsdækkende public service-radio i DAB-nettet ikke genudbydes, når den nuværende programtilladelse udløber 31. marts 2024", er ordlyden i aftaleteksten.

    24syv, der tidligere hed Radio Loud, har under begge navne kæmpet med lave lyttertal, og i oktober rettede Radio- og tv-nævnet "usædvanlig skarp kritik" af stationen for på væsentlige punkter ikke at leve op til kravene for sendetilladelsen.

    Kritikken mod kanalen har i dens 2-årige levetid været omfattende. Ikke mindst fordi kanalen vandt udbuddet om DAB-sendetilladelsen og de medfølgende 60 millioner foran næsen på det gamle Radio24syv.

    Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) på kritikken fra Simon Andersen, men medieordfører i Socialdemokratiet, Kasper Sand Kjær (S), afviser, at det var et socialdemokratisk krav, at programtilladelsen ikke skulle genudbydes.

    Kasper Sand Kjær (S) under præsentationen af ny medieaftale i Kulturministeriet i København lørdag den 21. maj 2022.. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    - Det var ikke en del af vores oprindelige udspil, men er jo blevet besluttet i dialog med partierne, lyder det.

    Hvem er så kommet med ønsket om at sløjfe programtilladelsen?

    - Det har jo været en drøftelse, og det er der, at nogle partier er kommet med ønsket. Og de skal selv have lov til at sige, hvem de er, siger Kasper Sand Kjær.

    I har været ret gavmilde i den nye medieaftale. Kunne man ikke have fundet penge til 24syv også?

    - Jamen, det var et fælles ønske ved bordet, at man ikke skulle det. Programtilladelsen skulle jo under alle omstændigheder i udbud igen, så man har ikke taget en direkte beslutning om at lukke 24syv.

    I Simon Andersens opslag på Facebook kritiserer han også, at formuleringen "Parterne er enige om, at der også efter 2027 skal være konkurrence til P1" stod i et udkast til aftaleteksten, men ikke kom med i den endelige aftale.

    Noget, der af 24syvs chefredaktør udlægges som om, at man også vil lukke Radio4, når deres sendetilladelse udløber i 2027.

    Det afviser Socialdemokratiets medieordfører.

    - Vi har forhandlet i flere måneder, og der har været mange formuleringer, der har været inde og ude. Men FM4-udbuddet løber jo ud over denne her aftale, så derfor giver det ikke mening, at vi i denne aftale tager stilling til det.

    - Men når den tid kommer, vil vi bestemt være åbne for at drøfte, at der skal være et andet talemedie end P1, siger Kasper Sand Kjær til kritikken.

    Men ønsker Socialdemokratiet, at der efter 2027 skal være et alternativ til P1?

    - Det er for tidligt at tage stilling til, hvordan det skal gøres. Men det giver mening, at der efter 2027 er et alternativ til P1.

    Medieordførerens forklaringer om, at det ikke var Socialdemokratiet, der kom med ønsket om ikke at forlænge udbuddet, giver Simon Andersen ikke meget for, da DR Nyheder fanger ham.

    - Jeg kan konstatere, at et smalt flertal i Folketinget med Socialdemokraterne i spidsen har sørget for, at der ikke skal være et alternativ til DR. Det følger den linje og politik, som Socialdemokraterne har ført siden før skabelsen af det gamle Radio24syv i 2011, siger han og fortsætter:

    - Og så giver man 100 millioner kroner til DR. Det er så stor en organisation, at det er der jo ingen, der mærker.

    Men med jeres lave lyttertal i mente, så var der vel heller ikke så mange danskere, der fik glæde af de 60 millioner, I får om året?

    - Njarhh, men det tror jeg nu, det ser anderledes ud om to år. Jeg minder hele tiden om, hvordan DR skabte DR2, og i otte eller 10 år sagde man, at man havde seertallene i kanalnavnet – nemlig to procent. Så det tager tid.

    Simon Andersen forklarer også, at 24syv ikke beder om alle de 60 millioner årligt, de lige nu får. Stationen efterspørger i stedet penge til at holde kanalen i vandet frem til 2027, hvor det FM4-bånd, som Radio4 sender på, kommer i udbud, siger han.

    - Vi beder ikke om 60 millioner kroner til evig tid. Vi beder om, at der var et beløb fra 2024, hvor vores aftale udløber, og så kan man forhåbentlig lave et samlet DAB og FM-udbud, som vi kan søge. Lad os sige 40 millioner.

    Hvis jeg nu kom ind på dit kontor og pitchede en historie til dig om en lokalradio i for eksempel Odder, der årligt koster 40 millioner skattekroner, har én podcast i top-60 og har meget lave lyttertal, hvordan ville du så lægge snittet på den historie?

    - Så ville jeg høre, hvad Radio Odder lavede. Så ville jeg vurdere: Er det det argeste lort, de laver? Så lad os få det lukket, men tænker jeg: "Hvor er det godt, interessant og normbrydende!", så kan jeg eddermandme love dig, at Radio Odder var alle pengene værd, siger Simon Andersen.

  21. I går kl. 14:46

    Ukrainsk ambassadør med opråb til EU: 'Polen har brug for økonomisk støtte'

    Knap 3,5 millioner ukrainere er flygtet ind i nabolandet Polen, der - ligesom Danmark - har tilbudt gratis sundhedshjælp, uddannelse og andre sociale ydelser til de mange flygtninge.

    Nu kommer den ukrainske ambassadør i Polen, Andrii Deshchytsia, så med en bøn til EU om at sende økonomisk støtte, inden Polens store gæstfrihed går ud over den polske befolkning.

    - Jeg er bekymret, fordi jeg ikke ved, hvor grænsen for det polske folks gæstfrihed går, fortæller ambassadøren til nyhedsbureauet AP.

    Lige nu bor cirka 80 procent af de flygtende ukrainere i Polen hos polske familier. Og det bekymrer ambassadør Andrii Deshchytsia.

    - Indtil videre har det været en varm velkomst, men hvor længe vil de have dem boende? Jeg og mine landsmænd kan godt forstå, at der trods alt er grænser, siger han.

  22. I går kl. 14:00

    LIVE Sikandar Siddique har holdt tale ved Frie Grønnes landsmøde

    Sikandar Siddique står i spidsen for Frie Grønne . (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Frie Grønne har holdt deres første fysiske landsmøde. Og formentlig det sidste inden et folketingsvalg.

    Læs her, hvad partiets politiske leder Sikandar Siddique sagde på talerstolen.

  23. I går kl. 13:39

    Biden giver grønt lys for 280 milliarder kroners hjælpepakke til Ukraine

    Selvom Joe Biden i øjeblikket er i Sydkorea for at drøfte andre udenrigspolitiske emner, fandt den amerikanske præsident for kort tid siden fyldepennen frem for at underskrive en hjælpepakke, der skal sikre Ukraines økonomiske fremtid frem til slutningen af september.

    Det skriver nyhedsbureauet AP.

    I hjælpepakken er der blandt andet afsat cirka 140 milliarder kroner til militær hjælp, cirka 56 milliarder kroner i generel økonomisk støtte, cirka 35 milliarder kroner til at begrænse fødevarekrisen og over 7 milliarder kroner til at hjælpe flygtninge.

    Fordi den amerikanske præsident befinder sig på den anden side af jorden, måtte en repræsentant fra regeringen hoppe på et passagerfly til Seoul med dokumentet, så Joe Biden kunne sætte sin underskrift på så hurtigt som muligt.

    Ukraines præsident Zelenskyj har tidligere på ugen udtryk sin taknemmelighed for USA's økonomiske støtte på Twitter.

  24. I går kl. 13:37

    Danmarks ishockeyherrer slår Frankrig og øjner knald eller fald-kamp om VM-kvartfinale

    (Foto: MARTIN MEISSNER © Associated Press)

    Danmarks ishockeyherrer levede lørdag op til favoritværdigheden mod Frankrig ved VM i Finland.

    Danskerne vandt opgøret 3-0, og dermed har de samtidig slået franskmændene i kampen om den sidste billet til kvartfinalerne. Alt tyder på, at der venter Danmark en afgørende duel for en plads i kvartfinalen, når de på tirsdag møder gruppens femteplads, Slovakiet.

    Med i alt ni point indtager Danmark fjerdepladsen i gruppe A, der udløser den sidste billet til kvartfinalerne. Men med en sejr i det indbyrdes opgør på tirsdag, kan Slovakiet med al sandsynlighed matche danskernes pointantal og stjæle billetten.

    Slovakiet møder undertippede Italien senere lørdag, mens Danmark møder gruppens tophold, Canada, inden tirsdagens vigtige kamp. Netop Canada, Schweiz og Tyskland sidder lige nu på de tre øvrige billetter til kvartfinalen i Danmarks gruppe.

    Den tidligere NHL-spiller Peter Regin sendte danskerne på sejrskurs i lørdagens kamp til sidst i første periode efter en 2 mod 1-situation. Frederik Storm lavede en tværpasning til Regin, der sendte et trækskud op i nærmeste hjørne bag den franske keeper.

    Danskerne fortsatte med at sidde på spillet i starten af anden periode, og det danske momentum blev forstærket af en fransk udvisning. Det betalte sig af i det efterfølgende powerplay, da forward Joachim Blichfeld skød pucken gennem forsvaret og mellem den franske keepers ben.

    I tredje periode kom franskmændene bedre fra start, men det var Julian Jacobsen der scorede periodens eneste mål til slutstillingen 3-0, efter Frankrig havde trukket målmanden i de sidste minutter.

  25. I går kl. 13:16

    Kulturminister vil gøre op med skæv kønsbalance i radioen

    Som en stor kulturinstitution er DR med til at skævvride kønsfordelingen på et musikmarked, der i forvejen ikke har ligestilling.

    Sådan lyder det fra kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til Ritzau, efter hun tidligere på dagen har præsenteret en medieaftale, der vil have DR og TV2 til "at skabe større mangfoldighed og diversitet."

    - Der er en massiv overvægt af mandlige musikkunstnere, der bliver afspillet i radioen, og det skal vi have et indblik i, siger hun til Ritzau.

    Ifølge ministeren skal medierne ikke tvinges til at skabe en lige kønsfordeling af eksempelvis musikkunstnere i radioen eller på tv.

    I stedet skal der indsamles tal på fordelingen, så man kan "have en debat på et oplyst grundlag."

  26. I går kl. 13:00

    Nordkorea registrerer mindst 200.000 nye 'febertilfælde'

    Siden Nordkorea for lidt over en uge siden officielt registrerede sit første coronaudbrud, er smitten fortsat med at vokse støt i det isolerede land.

    Således har landets myndighder lørdag rapporteret om mere end 200.000 nye patienter med symptomer på "feber".

    Med de nye smittetal når landets samlede antal af patienter med symptomer på feber op på over 2,4 millioner.

    Det skriver det koreanske nyhedsbureau KCNA med henvisning til data fra de nordkoreanske sundhedsmyndigheder ifølge Reuters.

    Ifølge KCNA er der registreret 66 dødsfald.

    Det fremgår ikke hvor mange, der er blevet testet positive for corona.

  27. I går kl. 12:18

    Tivoli fejrer dronningens 50-årige regentjubilæum

    • I anledning af dronningens 50-års regentjubilæum fejres hun i dag i Tivoli i København. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Dronning Margrethe blev taget imod med blomster, da hun ankom til Tivoli. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Balletopvisning for dronningen i Tivoli i anledning af hendes 50. jubilæum som regent af Danmark. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    • Jubilæet skal fejres med fælles kagespisning, plantning af træ og en nykomponeret march til Dronningen fremført af Tivoli-Garden. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Dronning Margrethe er netop ankommet til Tivoli i København, hvor der er lagt op til den helt store fejring i anledning af hendes 50. år som regent af Danmark.

    Der er blandt andet lagt op til, at dronningen skal deltage i aktiviteter som fælles kagespisning og plantning af træ, og så skal hun høre en nykomponeret march, skrevet i anledning af jubilæet, fremført af Tivoli-Garden.

    Derudover vises der en udstilling med udvalgte kostumer og skitser, som Dronningen har skabt gennem de sidste 20 år til forestillinger i Tivoli.

    Dronningens rigtige jubilæumsdato var den 14. januar, hvor der da også var planlagt en stor fejring, men den måtte udsættes grundet coronapandemien.

  28. I går kl. 11:57

    Rusland erklærer sejr i Mariupol: 'Det er en by, der er totalt smadret'

    Stålværket i Mariupol var de ukrainske soldaters sidste bastion i havnebyen. (Foto: SERGEI ILNITSKY © Ritzau Scanpix)

    De sidste ukrainske soldater, der havde forskanset sig i stålværket Azovstal i Mariupol, har overgivet sig, og Rusland har nu fuld kontrol over værket.

    Sådan lyder meldingen fra det russiske forsvarsministerium, der siger, at 531 ukrainske soldater har overgivet sig.

    Ukraine har i skrivende stund ikke bekræftet den russiske melding, men i går sagde den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at de tilbageværende ukrainske soldater på værket havde fået tilladelse til at lade sig evakuere.

    - I dag har drengene fået et klart signal fra militærledelsen om, at de kan komme ud og redde deres liv, lød det fra præsidenten, beretter BBC.

    Busser med ukrainske soldater fra Azovstal på vej ud af Mariupol i går. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

    Derfor lader det til at være slut med den flere måneder lange belejring af Mariupol, fortæller DR's udsendte reporter Lasse Engelbrecht.

    - Der er efterhånden noget, der tyder på, at det er ved at være slut. Det kan godt være, at der er nogle enkelte folk tilbage dernede, der er en trussel mod russerne, men det er givetvis overstået nu.

    Han peger på, at fuld russisk kontrol over Mariupol udgør en sejr for Rusland, da de dermed har bedre kontrol med Ukraines kyster ud mod Sortehavet, hvilket er strategisk vigtigt.

    Blandt andet fordi man derved kan få våben og mandskab ind fra havet.

    - På den anden side kan man stille spørgsmålstegn ved, hvilken by de står med nu. Det er en by, der er totalt smadret, siger Lasse Engelbrecht om den sønderbombede havneby, der inden krigen var hjem for 450.000 indbyggere.

    Både Rusland og Ukraine kan få noget ud af evakueringen af Azovstal, mener Steen Kjærgaard, major og militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

    - Hvis det foregår, som rapporteringen siger, hvor det er en proces, som Internationalt Røde Kors har været inde over, så er det et eksempel på, at der stadig er ting, der fungerer i forhold til retsordenen, der findes omkring krig, siger Steen Kjærgaard.

    Han peger på, at Røde Kors registrerer krigsfanger, og indsatsen kræver, at begge parter har givet tilladelse.

    - Derfor kan det være en fordel for russerne, fordi det viser, at de spiller efter nogle af spillereglerne ved at lade krigsfangerne blive registreret og dermed følger systemet, der er lavet for krigsfanger i Genevekonventionen, siger han.

    - For ukrainerne har det den fordel, at når krigsfangerne bliver registreret af Røde Kors, så har man en garanti for, at de ikke bare forsvinder et eller andet sted i Rusland og aldrig bliver set igen, siger militæranalytikeren.

    - Så på den måde kan det være en fordel for begge parter, hvis det holder til troende, at Røde Kors er inde over den her evakuering.

    Størstedelen af bygningerne i Mariupol er blevet beskadiget under de seneste mange ugers belejring og bombardementer. (Foto: PAVEL KLIMOV © Ritzau Scanpix)

    Mens evakueringen af stålværket efter tre måneders belejring kan ses som "et lille lys i mørket", så er der grund til bekymring, hvad angår behandlingen af soldater fra den såkaldte Azov-bataljon, siger Steen Kjærgaard.

    Den ukrainske kampgruppe, der har spillet en ledende rolle i forsvaret af Mariupol, har højrenationalistiske forbindelser og fylder meget i den russiske krigspropaganda.

    - Hvis man vælger at løfte dem op til terrorister og siger, at det nu går ind under den russiske anti-terror-lovgivning i stedet for krigsfangesystemet, så har russerne nogle andre muligheder og kan gøre nogle andre ting, fortæller majoren.

    • Flere af de ukrainske soldaters hustruer har kæmpet for at få reddet deres mænd ud af stålværket efter flere måneders belejring. (Foto: Carlos Barria © Ritzau Scanpix)
    • Droneoptagelser, der blev offentliggjort tidliere på ugen, viser sårede soldater forlade stålværket. (Foto: SOCIAL MEDIA © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    - Der kan det godt være, at Azov-soldaterne får en anden skæbne i forhold til den retsforfølgelse, der skal være, og måske domsfældelse, som har set lidt lemfældig ud nogle gange i Rusland.

    - Så der kan være noget, man kan være lidt bekymret for der.

  29. I går kl. 11:50

    Bekymrede jordemødre på Bornholms Hospital: ligger 30 procent under normeringen

    Arbejdspresset er for stort på Bornholms Hospital, fordi hospitalet kun har 70 procent af de jordemødre, det er normeret til at have.

    Det mener fire jordemødre på hospitalet, der har skrevet et bekymringsbrev til hospitalets ledelse.

    - Vores vision om det bedste og mindste fødested i Danmark kuldsejler. Den ro og nærvær samt kontinuitet, som vi tidligere har promoveret os på, kan vi ikke længere se og mærke, står der blandt andet i brevet.

    Hospitalsdirektør Annemarie Hellebek anerkender jordmødrenes store arbejdspres. Men det er svært at tiltrække jordemødre til et udkantsområde som Bornholm i en tid med jordemoder-mangel i hele Region Hovedstaden.

    - Men vi gør alt, hvad vi kan, for at skaffe medarbejdere, siger hun.

  30. I går kl. 11:40

    'Frustreret' professor vil aflive misforståelse i debatten om forsvarsforbeholdet

    Frederik Waage er bevidst om, at han skal være "meget varsom", når han blander sig i en politisk debat, men han peger på, at det er særligt vigtigt at få styr på fakta forud for en folkeafstemning. Foto: DR Nyheder

    Når man hører en professor udtale sig i medierne, så er det ofte i nøgterne vendinger blottet for enhver form for følelse.

    Men da Detektor får Frederik Waage i røret tirsdag eftermiddag, er det en efter eget udsagn "frustreret" juraprofessor i den anden ende.

    Waage er oprørt over, at der ifølge ham er opstået en så bred misforståelse, at det går ud over den demokratiske debat forud for folkeafstemningen 1. juni.

    Misforståelsen handler om den frygtede EU-hær og kontrollen over danske soldater i et EU-forsvarssamarbejde.

    - Det er frustrerende og lidt bekymrende, at en helt basal ting som det, at Folketinget bevarer kontrollen fuldstændig over de danske soldater - også efter en afstemning - ikke er sunket ind, siger han.

    Waage er professor med speciale i statsret på Syddansk Universitet, og de seneste uger har han været særdeles aktiv i debatten om forsvarsforbeholdet.

    Efter at være gået i rette med Morten Messerschmidts (DF) skrækscenarie om en EU-hær i et interview med Detektor har Frederik Waage deltaget i flere tv- og radioprogrammer om samme emne.

    Han er nu endt med at være godt og grundigt frustreret, fordi han "bliver ved med at få spørgsmål" fra journalister om, hvad et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet kan føre til. Samtidig ser han, at fejlagtige opfattelser af det florerer på sociale medier. Og derfor ringer Frederik Waage selv Detektor op igen sent tirsdag eftermiddag.

    Det her kan ikke blive en glidebane, fordi hvis det skulle blive det, så ville det kræve en ny folkeafstemning eller fem- sjettedele flertal i Folketinget
    Frederik Waage, professor i statsret, SDU

    - Jeg kan ikke forstå, at det bliver ved med at være uklart, siger han.

    Egentlig burde det ikke være så svært at forstå, mener Waage.

    Der står i Grundloven, at hvis danske soldater skal sendes ud i verden for at "anvende militære magtmidler" mod en anden stat, så skal det først forbi Folketinget, hvor et flertal af medlemmerne skal stemme for.

    Sådan vil det stadig være, hvis Danmark bliver en del af forsvarssamarbejdet i EU.

    - Også efter folkeafstemningen vil man bryde Grundloven, hvis man sender danske soldater på forskellige EU-missioner uden Folketingets samtykke, siger Waage.

    Juridisk er der ifølge ham en klar grænse for, hvor langt et forsvarssamarbejde i EU kan udvikle sig, hvis vi tilslutter os, før vi igen ville skulle have en folkeafstemning i Danmark.

    Derfor gik Frederik Waage i rette med Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, der i et interview med Detektor forklarede, hvad det konkret er, han frygter, EU's forsvarssamarbejde kan udvikle sig til:

    - Kan man forestille sig et scenarie, hvor EU laver en stående hær - et stående forsvar - som Danmark sender ind til, og som så permanent er udstationeret i Bruxelles, eller hvor det nu måtte være? Og at man har en EU-kommando, der har fået mandat til at gøre, hvad de vil. Og gør hvad de vil. Det kan man nok godt på sigt forestille sig, sagde Morten Messerschmidt.

    Det afviste Waage og fire andre eksperter. Og nu føler Frederik Waage et behov for at slå helt fast, at Grundloven udgør en tydelig bagstopper for, hvor vide beføjelser EU kan få.

    - Det her kan ikke blive en glidebane, fordi hvis det skulle blive det, så ville det kræve en ny folkeafstemning eller fem- sjettedele flertal i Folketinget, siger Waage.

    Artiklen fortsætter efter faktaboksen.

    Forklaringen bunder i et begreb, som professoren vender tilbage til igen og igen, som skulle han banke det ind i hovedet på en studerende - "suverænitetsoverladelse".

    Det er da beklageligt, hvis mine diskussioner med blandt andet Morten Messerschmidt skulle betyde, at man ikke kan se skoven for bare træer
    Frederik Waage, professor i statsret, SDU

    Hvis EU skulle have mulighed for at udsende danske soldater, så ville det kræve, at der blev overladt suverænitet til EU, som det hedder i jura-termer. Det betyder, at EU skulle få lov til at gøre det, som i dag er Folketingets opgave - nemlig at udsende soldater.

    Hvis vi skal overlade suverænitet til EU, så kræver det en folkeafstemning - eller at fem- sjettedele af Folketinget stemmer for. Men den folkeafstemning, vi har nu, handler ikke om at overlade beføjelser til EU, fordi forsvarssamarbejdet er mellemstatsligt. Det betyder, at der ikke kan vedtages bindende beslutninger af EU på det område.

    - Der sker ingen suverænitetsoverladelse med den her folkeafstemning, gentager Waage.

    Samtidig har der været diskussioner om, hvorvidt beslutninger på forsvarsområdet i EU i fremtiden vil kunne træffes med flertalsafgørelser - modsat i dag, hvor alle landene har vetoret - uden at det ville kræve en ny folkeafstemning i Danmark.

    Waage slår fast, at uanset om vetoretten på et tidspunkt blev fjernet på forsvarsområdet, så ville man ikke kunne rokke ved, at det er Folketinget, der skal beslutte, om danske soldater skal med på konkrete missioner. Det vil kræve endnu en folkeafstemning, eller at fem- sjettedele flertal i Folketinget vil stemme det igennem.

    Waage understreger, at det naturligvis er "fuldt berettiget" at have en politisk diskussion om, hvorvidt man synes, det er en god eller dårlig idé at tilslutte sig EU's forsvarssamarbejde.

    - Jeg er bare bekymret for og synes, det er frustrerende, hvis diskussioner om et eventuelt fremtidsscenarie for EU spærrer for det, som er grundpræmissen for den her afstemning - nemlig, at man ikke afgiver suverænitet.

    Waage er en af de eksperter, der har udtalt sig mest i medierne om emnet - blandt andet i Deadline, hvor han i forrige uge var i debat med Morten Messerschmidt.

    Du har selv deltaget i diskussionerne - meget flittigt endda. Bærer du selv en del af skylden for den her forvirring?

    - Det er da beklageligt, hvis mine diskussioner med blandt andet Morten Messerschmidt skulle betyde, at man ikke kan se skoven for bare træer. Og derfor synes jeg, det er meget væsentligt at fastholde, at vores grundlov simpelthen forhindrer, at man sætter Folketinget ud af kraft.

    Lige netop på det her punkt, synes jeg, det er fair nok, at juristerne siger, hvordan ser Grundloven ud, og hvad er det for nogle linjer, der ligger i den
    Frederik Waage, professor i statsret, SDU

    Selvom Waage argumenterer ud fra sin viden om det juridiske, blander han sig også i en politisk debat, der er højspændt med under to uger til folkeafstemning. Men netop fordi danskerne snart skal til stemmeurnerne, er det vigtigt, at der er styr på fakta i debatten, mener Waage, der er fuldt bevidst om, at han som professor skal være "meget varsom", når han blander sig.

    - Lige netop på det her punkt, synes jeg, det er fair nok, at juristerne siger, hvad er det for nogle linjer, der ligger i Grundloven.

    - Og så kan man politisk tage en diskussion af, om det er en god idé at afskaffe et forsvarsforbehold eller ej, for det er ene og alene en politisk beslutning.

  31. I går kl. 11:27

    Ny medieaftale: Afgift på seks procent skal få streamingtjenester til at lave dansk indhold

    Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen præsenterer ny medieaftale i Kulturministeriet i København lørdag den 21. maj 2022. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    DR styrkes med 100 millioner frem til 2025, lokale og regionale medier får mere mediestøtte, og det bliver nemmere at få midler til nye medier.

    Det er bare et par af nedslagene i den nye medieaftale for 2022-2025, der netop er blevet præsenteret.

    Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen tillod sig også at sige, at mens medieforliget for de seneste tre år stod i nedskæringernes tegn, så står dagens aftale i oprustningens tegn.

    - Sidst, der blev præsenteret en aftale, handlede det om at spare. Det vil vi ikke. Vi ønsker at bygge op og styrke, lød det.

    Men mens man som dansk medie må være godt tilfreds med den øgede tilførsel af skattekroner, så er smilet nok en kende stift i en anden del af medieverdenen.

    De internationale streaminggiganter som Netflix, Disney+ og HBO Max bliver nemlig underlagt et såkaldt "kulturbidrag", der betyder, at de udenlandske giganter skal lægge seks procent af deres omsætning i en pulje, der skal bruges på dansk indhold.

    Men afgiften på seks procent er imidlertid noget, der deler vandene.

    Blandt de positive er direktør i Producent Foreningen, Jørgen Ramskov, som kalder aftalen om streamingskat for "noget af det mest visionære, der er lavet kulturpolitisk i mange år":

    - Det er med til at sikre, at der stadig er penge til at lave det, vi kalder originalt, dansk indhold.

    Jørgen Ramskov mener, at hvis det ene og alene var markedet, der dikterede, hvilke medietilbud vi havde adgang til, ville tilbuddene se markant anderledes ud:

    - Vi støtter dansk kultur på en lang række områder. Bøger, musik, tv og forhåbentlig også snart i stor udstrækning – film. Hvis ikke, var det udbud, vi havde, meget mindre og meget mere internationalt, siger Jørgen Ramskov.

    Anderledes står det til hos medieanalytiker Claus Bülow Christensen. Han anser nemlig streamingskatten for værdipolitik, da den ifølge ham markedsmæssigt ikke giver mening:

    - Amerikanske streamingtjenester investerer allerede rigtig meget i dansk tv og film, og det vil de helt sikkert blive ved med, siger han og uddyber:

    - Både for at lave noget, der er dansk, som skal tiltrække nye danske kunder, men også for at finde noget indhold, der er gangbart over hele kloden. Vi har jo set eksempler på, at noget, der er produceret i Danmark, klarer sig godt.

    Han nævner som eksempel den danske Netflix-krimiserie 'Kastanjemanden', der blev set af mange herhjemme. Desuden fremhæver han et kommende Netflix-filmprojekt, hvor Bille August skal filmatisere en Karen Blixen-novelle – og hvor dronning Margrethe i øvrigt står for scenografien og kostumerne.

    - Der er er fuld plade på danskheden dér. Og det er et godt eksempel på, at dét at indføre et kulturbidrag for at være sikker på, at der bliver produceret noget rigtig dansk indhold, ikke giver nogen mening.

    Den nye medieaftale blev altså et smalt forlig, da Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fredag eftermiddag forlod forhandlingerne.

    Noget kulturministeren ærgrede sig over i løbet af dagens pressemøde.

    - Jeg synes godt, at de kunne have været med. Det havde jeg håbet.

    Men allerede fredag stod det klart, at den holdning ikke blev delt af de udvandrede partier.

    Venstres medieordfører, Jan E. Jørgensen, nævnte fredag eftermiddag som eksempel HBO Max, der nu "skal betale nogle penge, som de vil opkræve hos forbrugerne".

    - De penge, som bliver opkrævet, skal betales ind til en kasse, hvor der skal sidde nogle smagsdommere og vurdere, hvem der kan få de penge. Og så bliver det formodentlig TV2, som får de penge fra HBO til at lave noget dansk indhold, siger han og tilføjer:

    - Vi synes, det var bedre, at HBO kunne beholde deres penge. Og hvis de vil sende i Danmark, er det helt fair, at de også skal lave noget dansksproget indhold. Men det havde man kunnet klare med en investeringsforpligtelse – vi havde ikke behøvet at pålægge danskerne en ny skat, siger han.

    Streamingtjenester som HBO Max står til at skulle betale flere penge til Danmark. Det er dårligt nyt for de danske forbrugere, mener flere partier. Her ses en af sidste års populære lanceringer på platformen – nemlig genforeningen af holdet fra ’Venner’. (Foto: CHRIS DELMAS © AFP/SCANPIX)

    Samme holdning finder man hos Konservative, der "ikke vil være med til at legimitere, at man påfører en streamingafgift til danskerne."

    Birgitte Bergman, medieordfører hos Konservative, frygter desuden, at afgiften vil bevirke, at der kommer mindre dansk indhold.

    - Vi så gerne, at man havde lavet en investeringsmodel, hvor vi pålægger streamingtjenesterne at investere i mere dansk indhold. Men der har jo aldrig været investeret i så meget dansk indhold, som der er nu, sagde hun fredag eftermiddag, da de blå partier forlod forhandlingerne.

    Den ekstra skat de blå partier taler om, bliver altså kun en realitet, hvis streamingtjenester vælger at sætte prisen op for forbrugerne for at kunne betale kulturbidraget. Ane Halsboe-Jørgensen blev derfor spurgt, om de ikke bare kom til at gøre det.

    - Mekanismen er, at alle streamingtjenester skal tage seks procent af deres omsætning og lægge den ene halvdelen i public service-puljen og den anden halvdel i en ny filmpulje. De penge kan de så selv søge, hvis de vil lave dansk indhold, så det er et lukket kredsløb. Det ender ikke i statskassen, sagde kulturministeren.

    Udover den kommende afgift hos streamingtjenesterne er de blå partier blandt andet også utilfredse med, at et lydunivers for børn skal ligge hos DR, og beskylder kulturministeren for at blande arbejdsmarkedspolitik sammen med mediepolitik.

    Den nye medieaftale stiller nemlig krav til arbejdsforholdene på medie- og filmarbejdspladser, når de modtager offentlige støttekroner.

    I medieaftalen kan man også læse, at radiostationen 24syv får ikke forlænget sin sendetilladelse, når den udløber i 2024.

  32. I går kl. 11:26

    Chefredaktør på 24syv: Ikke at forlænge sendetilladelsen er en 'mediepolitisk tragedie'

    Det er en "mediepolitisk tragedie", at regeringen ikke vil forlænge radiostationen 24syvs sendetilladelse.

    Det skriver programdirektør og ansvarshavende chefredaktør på 24syv Simon Andersen på Facebook, efter det med den nye aftale står klart, at radiostationen får sløjfet sin DAB-sendetilladelse og statsstøtte, når sendetilladelsen udløber i 2024.

    - Det er en mediepolitisk tragedie, at regeringen ikke blot vil tage livet af 24syv, men også aflive FM4, hele Per Stig Møllers oprindelige og geniale tanke om, at der skal være et alternativ til DRs taleradio.

    Sådan skriver han på Facebook med reference til den tidligere konservative kulturminister, Per Stig Møller, der var manden bag udbuddet af en ny taleradio på FM4.

  33. I går kl. 11:01

    24syv får ikke forlænget sendetilladelsen

    Radiostationen 24syv får ikke forlænget sin sendetilladelse, når den udløber i 2024.

    Det fremgår af regeringens nye medieaftale, som netop er blevet offentliggjort på et pressemøde.

    Af aftalen fremgår det, at 24syvs DAB-sendetilladelse ikke vil blive genudbudt.

    - Parterne er enige om, at programtilladelsen til at sende landsdækkende public service-radio i DAB-nettet ikke genudbydes, når den nuværende programtilladelse udløber 31. marts 2024, står der i aftaleteksten.

    Radiostationen, der tidligere har heddet Radio Loud, gik i luften for omkring to år siden og har siden kæmpet med at lokke lyttere til.

  34. I går kl. 10:35

    Ny medieaftale pålægger streamingtjenester at betale 'kulturbidrag'

    Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen præsenterer ny medieaftale i Kulturministeriet i København lørdag den 21. maj 2022. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    En ny medieaftale er faldet på plads og betyder blandt andet, at streamingtjenester som Netflix skal betale et såkaldt "kulturbidrag" på seks procent af tjenesternes omsætning i Danmark.

    Det står klart, efter kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) netop har præsenteret medieaftalen på et kort pressemøde i Kulturministeriet.

    - Medieforbruget i Danmark er forandret. Internationale streamingtjenester fylder mere og mere, og derfor er det helt nødvendigt, at de også er med til at bidrage til vores kulturelle fællesskab, lyder det fra ministeren.

    Andre tiltag i den nye medieaftale tæller en styrket mediestøtte til lokale og regionale medier, en bevilling til DR på over 100 millioner kroner over årene i aftaleperioden og et nyt lydunivers i DR til børn og unge.

    Aftalen er blevet indgået mellem regeringen og en række partier. Dog ikke Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der forlod forhandlingsbordet i går, blandt andet fordi partierne ikke ønskede at indføre en streamingafgift.

  35. I går kl. 10:15

    Biden mødes med Sydkoreas præsident for at drøfte styrket samarbejde

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, mødtes med den nyvalgte sydkoreanske præsident Yoon Suk Yeol i morges dansk tid. Jung Yeon-je/Pool via REUTERS (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, er her til morgen dansk tid mødtes med den nyvalgte præsident i Sydkorea, Yoon Suk Yeol.

    Her drøftede de to statsledere blandt andet, hvordan de sammen kan håndtere Nordkoreas atomtrusler. Det skriver nyhedsbureauet AP.

    De to lande vil blandt andet overveje at skrue op for militære øvelser i området omkring Koreahalvøen som reaktion på Nordkoreas fortsatte trussel om atomkrig.

    Desuden drøftede de to præsidenter at skrue op for samarbejdet omkring teknologi og handel.

    - Vores to nationer arbejder på at håndtere nutidens muligheder og udfordringer, sagde Joe Biden blandt andet under mødet.

    Den amerikanske præsident lagde også vægt på, at de to lande har en fælles historie, der strækker sig over 70 år, og at deres alliance skulle mod nye højder.

  36. I går kl. 09:42

    Australiens premierminister afgiver sin stemme til landets parlamentsvalg

    I dag går australierne til stemmeurnerne for at vælge landets næste parlament - og med det også en ny regering og premierminister.

    Og landets premierminister, Scott Morrison, der står i spidsen for landets konservative regeringskoalition, har også selv været afsted.

    Lørdag afgav han således sin stemme på en folkeskole i Lilli Pilli i Sydney.

    • Australiens premierminister Scott Morrison ankommer sammen med sin hustru og sine to døtre til en lokal skole for at afgive sin stemme. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    • Scott Morrisons konservative regeringskoalition håber at blive genvalgt til en fjerde treårig periode ved magten. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Det australske valg kommer efter flere år med kæmpe skovbrande og naturkatastrofer, hvis alvor flere forskere tilskriver klimaforandringer.

    Klimaet er dog ikke det eneste, der er på valgplakaten. Også stigende priser og inflation fylder ifølge BBC hos de australske vælgere.

  37. I går kl. 09:14

    Ekspert: 'Relativt respekteret' retssystem skal håndtere danskers dødsdom i Nigeria, hvis han anker den

    Peter Nielsen blev i går dømt til døden for mordet sin kone og sit barn. (Foto: TV 2 Dokumentar)

    En dansk mand er i går blevet idømt dødsstraf i Nigeria.

    Ifølge TV2 er der tale om den 56-årige Peter Nielsen, der i 2018 skulle have kvalt sin hustru og deres fælles datter i deres hjem i Lagos.

    Man kan sige, at der er jo ikke særligt meget at tabe ved at forsøge at få omgjort den her straf.
    Søren Bendixen, Afrika-korrespondent

    TV2 citerer Peter Nielsens forsvarer for, at danskeren nægter sig skyldig.

    - Vi mener, at morderen stadig er et sted derude, har Peter Nielsens forsvarer, Olasupo Shasore, tidligere sagt til TV 2.

    Den morddømte dansker har fortsat muligheden for at anke dommen til den nigerianske højesteret. Og selvom flere retvæsener i Afrika har et lidt blakket ry, så er Nigeria et af de lande, hvor man har en ret veluddannet dommerstand.

    Det forklarer Sine Plambech, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, og har lavet feltarbejde til sin forskning i blandt andet Nigeria.

    - Generelt set er retssystemet i Nigeria relativt respekteret, når man kommer så højt op i retssystemet, som man er her.

    - Mange af dommerne er også uddannet i England, og der er en lang tradition for højtstående retssager, forklarer hun.

    Det er en celeber sag, fordi den dræbte er en sangerinde, der var populær og på vej til at blive endnu mere populær.
    Sine Plambech, seniorforsker DIIS

    Til gengæld har politiet i landet fået stor kritik for, hvordan de går til en efterforskning.

    - Det, der har været diskuteret i denne her sag, er, at politiet ikke har passet godt nok på beviserne og ikke har indhentet beviser i det omfang, de burde, siger Sine Plambech.

    Ifølge TV 2 er det blandt andet kommet frem, at den retsmedicinske ekspert, der havde ansvaret for obduktionerne, fik sin grad som retsmediciner efter at have gennemgået et 16 timer langt kursus fra Florida State University på nettet.

    Sagen tiltrækker sig stor opmærksomhed i det afrikanske land. Den dræbte kvinde var nemlig et kendt ansigt i Nigeria.

    - Det er en celeber sag, fordi den dræbte er en sangerinde, der var populær og på vej til at blive endnu mere populær.

    - Og så er han jo en hvid, dansk mand, og der er også et barn, der er blevet dræbt. Så det her har fyldt meget i nigerianske medier, siger Sine Plambech.

    Seniorforsker Sine Plambech forklarer, at der er en en stor folkelig opbakning til dødsstraf i Nigeria. (Foto: Linda Kastrup © Ritzau Scanpix)

    Og det er ikke noget, der kommer til at gøre Peter Nielsens fængselsophold i de i forvejen berygtede nigerianske fængsler bedre, vurderer Seniorforskeren

    - De nigerianske fængsler er berygtede for deres horrible forhold. De er overfyldte, der er rigtig meget vold, der er mange, der dør, mens de er i fængslet.

    - Det med at være en hvid mand, der er dømt for at have dræbt en nigeriansk sangerinde og et barn, ser ikke ud til at gøre opholdet i fængslet bedre.

    Om Peter Nielsens dødsdom reelt vil blive ført ud livet, er noget mere usikkert.

    - Der er stor opbakning blandt befolkningen til at have dødsstraf, og det er ikke usædvanligt, at dødsstraf idømmes i Nigeria, men det er ikke så ofte, at det bliver udført, siger seniorforskeren.

    Samme melding kommer fra DR Nyheders Afrika-korrespondent, Søren Bendixen. Han regner også med, at Peter Nielsen kommer til at anke dødsdommen.

    - Man kan sige, at der er jo ikke særligt meget at tabe ved at forsøge at få omgjort den her straf.

    Udenrigsministeriet vil ikke kommentere den konkrete sag, men fortæller, at man har ydet konsulær bistand til Peter Nielsen, siden varetægtsfængslingen begyndte, og at den bistand vil fortsætte - også under eventuelle ankesager.

    Samtidig har man "gjort de nigerianske myndigheder bekendt med Danmarks og EU's holdning til dødsstraf".

  38. I går kl. 08:50

    Britisk forsvarsministerium: Sanktioner er sandsynligvis årsag til russernes mangel på nye droner

    Siden krigen i Ukraine brød ud, har russerne mistet militære køretøjer og luftfartøjer i hobetal.

    Nu mener det britiske forsvarsministerium, at russerne også i høj grad mangler ubemandede såkaldte rekognosceringsdroner, som de kan bruge til at udpege ukrainske bombemål.

    Det skriver Reuters.

    Manglen skyldes højst sandsynligt de mange sanktioner, der er blevet pålagt Rusland fra EU og resten af vesten, lyder det.

    Og hvis tabet af russiske luftfartøjer fortsætter, kommer Ruslands evne til at udpege strategiske mål i Ukraine under yderligere pres, slår det britiske forsvarsministerium fast.

  39. I går kl. 08:19

    Påskeøen åbnes op for besøgende efter to års turiststop

    Påskeøen, der er kendt for sine over tusind hoveder skåret i sten, genåbner 1. august for turister. (Foto: MARION GIRALDO © Ritzau Scanpix)

    Den er en af verdens mest isolerede øer.

    3.200 kilometer ud for Chiles kyst, midt ude i Stillehavet, ligger Påskeøen med sine massive stenstatuetter, der blev udhugget af øens lokalbefolkning for flere hundrede år siden.

    Før coronapandemien havde Påskeøen cirka 100.000 turister om året, men siden begyndelsen af 2020 har det tal ligget på et stabilt 0.

    Men nu åbner Chiles regering op for turister på øen igen fra den 1. august. Det skriver Ritzau.

    Forud for genåbningen har der været intense forhandlinger med øens lokalbefolkning, der har været stærkt imod at tillade turister på øen under coronapandemien.

  40. I går kl. 08:00

    Danskers dødsdom i Nigeria er blevet en 'celeber sag' i det afrikanske land

    Den 56-årige dansker Peter Nielsen blev i går idømt dødsstraf i Nigeria for drabet på sin kone og deres barn.

    Og ifølge Sine Plambech, der er seniorforsker ved DIIS, så tiltrækker sagen sig stor opmærksomhed i det afrikanske land.

    - Det er en celeber sag, fordi den dræbte er en sangerinde, der var populær og på vej til at blive endnu mere populær, fortæller hun.

    - Og så er han jo en hvid, dansk mand, og der er også et barn, der er blevet dræbt. Så det her har fyldt meget i nigerianske medier.

    Peter Nielsens forsvarer oplyser til TV 2, at danskeren nægter sig skyldig.

  41. I går kl. 07:51

    Kulturministeren holder doorstep om ny medieaftale klokken 10.30

    Kulturminister Ane Halsboe (S) forventer at kunne præsentere en ny medieaftale her til formiddag på et kort pressemøde i Kulturministeriet cirka klokken 10.30.

    Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

    Du kan følge med i pressemødet på DRTV og dr.dk.

  42. I går kl. 07:41

    Nu er der helt lukket for russisk naturgas i Finland

    Nu flyder der ikke længere russisk naturgas igennem gasledningen til nabolandet Finland. Det bekræfter det finske gasselskab Gasum her til morgen.

    - Tilførslen af naturgas til Finland med Gasums leveringskontrakt er nu lukket, udtaler selskabet til Reuters.

    - Fra i dag og igennem hele sommersæsonen kommer Gasum til at levere naturgas til sine kunder fra andre kilder - blandt andet igennem Balticconnector-ledningen.

    Balticconnector-ledningen forbinder Finland med Estlands gasforsyning.

    Gasum udtaler desuden, at de var helt klar på, at der ville blive lukket for naturgas fra Rusland i stykke tid i forvejen, og at de derfor havde planlagt alternativer.

  43. I går kl. 07:06

    Tidligere amerikansk marinesoldat fangeudvekslet med Rusland: ´Blod og afføring overalt’

    Trevor Reed tilbragte over to år i russernes varetægt, indtil han blev løsladt som del af en fangeudveksling med den russiske narkosmugler Konstantin Jarosjenko. REUTERS/Tatyana Makeyeva/File Photo (Foto: TATYANA MAKEYEVA © Ritzau Scanpix)

    I over to år sad 30-årige amerikanske Trevor Reed fanget i Rusland efter at være blevet idømt en fængselsdom på ni år for at bringe to russiske betjentes liv i fare på et besøg i landet.

    - Der var blod på alle væggene fra fanger, der havde taget deres eget liv eller dræbt andre fanger, siger 30-årig Trevor Reed til amerikanske CNN.

    - Toilettet var bare et hul i jorden, og der var lort over det hele, siger han.

    Derudover tilbragte Trevor Reed en del af afsoningstiden på et psykiatrisk hospital. Ifølge ham selv var det, fordi han blev ved med at appellere sin straf – noget, der irriterede russerne.

    Trevor Reed blev fangeudvekslet med den russiske narkosmugler Konstantin Jarosjenko og kom tilbage til USA den 28. april. Det har ikke været muligt for DR at verificere hans skildringer.

  44. I går kl. 06:50

    Ja eller nej? Forstå hvad forsvarsforbeholdet går ud på

  45. I går kl. 06:50

    Ja-partierne vil sende danske soldater afsted med EU, men forsvaret mangler mandskab

    Hvis forsvarsforbeholdet bliver afskaffet, kan Danmark deltage i EU's udrykningsstyrke. Her er det danske soldater på Adazi militærbasen, som er Natos divisionshovedkvarter i Letland. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Hvis det bliver et farvel til forsvarsforbeholdet 1. juni, skal danske soldater være klar til at hjælpe i EU.

    DR har spurgt de fem folketingspartier, som har igangsat folkeafstemningen og anbefaler et 'ja', og de er alle positive for, at Danmark deltager i den udrykningsstyrke på 5.000 mand, som EU vil oprette.

    Men det danske forsvar er i massiv mandskabsmangel.

    Ifølge de seneste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering blev mere end hvert tredje stillingsopslag i forsvaret ikke besat i perioden juni til november 2021.

    Samtdig viser de seneste tal fra Rigsrevisionen, at der i 2018 manglede 134 officerer i forhold til Forsvarsministeriets mål.

    Vi har jo kun de samme soldater, de samme fly og de samme skibe.
    Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet

    Derfor er der allerede nok at se til, siger Jesper Korsgaard Hansen, formand for Centralforeningen for Stampersonel, der en fagforening, som repræsenterer 9.000 ansatte i Forsvaret og Beredskabsstyrelsen.

    - De har fået en hel del mere at lave ude på tjenestestederne. Der mangler simpelthen kollegaer til at løse de opgaver, Forsvaret har.

    Skal danske soldater stå klar til at rykke ud med EU, så kan det betyde, at Danmark må nedprioritere andre operationer, siger Peter Viggo Jakobsen, der er lektor på Forsvarsakademiet:

    -Hvis det bliver sådan, at man skal afsætte soldater, der i en periode skal stå klar til at sendes afsted med kort varsel, så betyder det jo, at soldaterne ikke kan bruges andre steder.

    - Vi har jo kun de samme soldater, de samme fly og de samme skibe. Så har vi sagt 'ja' til at sende nogen ud i EU-tjeneste, så kan vi ikke sende dem i Nato-tjeneste eller FN-tjeneste eller til at støtte amerikanerne eller franskmændene, siger han.

    Det vil være virkelig problematisk for ikke at sige farligt, at Danmark lige pludselig ikke kan engagere sig så meget i NATO, som vi hidtil har gjort.
    Morten Messerschmidt, formand Dansk Folkeparti

    Sådan er vilkårene, og den opgave må Folketinget tage på sig, siger forsvarsminister Morten Bødskov.

    - Folketinget prioriterer hele tiden, hvor danske soldater skal hen. Der er ønsker fra FN, der er ønsker fra Nato, men det er klart, at vi har de soldater, vi har. Det skal Folketinget selvfølgelig have for øje, når man vælger, hvor danske soldater sendes hen.

    Mere bekymret er Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, som anbefaler danskerne at stemme 'nej' til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

    - Det vil være virkelig problematisk for ikke at sige farligt, at Danmark lige pludselig ikke kan engagere sig så meget i Nato, som vi hidtil har gjort.

    - Nato har være fundamentet for hele vestens frihed og sikkerhed siden anden verdenskrigs afvikling, og jeg synes, at det har fungeret rigtig, rigtig godt, siger Morten Messerschmidt.

    I marts indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om at bruge flere penge på forsvaret.

    18 milliarder kroner bliver budgettet øget med hvert år, så Danmark i 2033 opnår målet om at bruge to procent af BNP på forsvar, som Nato har sat.

    Men manglen på mandskab kan ikke blot løses med penge, mener Jesper Korsgaard Hansen. Ifølge ham er den største udfordring, at for mange smider uniformen efter kort tid.

    - Der er et stort forfald på de yngre i forsvaret, som simpelthen melder fra og siger, at det er ikke noget for mig.

    - Der skal en kæmpe indsats til for at få de folk, der skal bruges i forsvaret. Det bliver en kamp fra hus til hus, siger Jesper Korsgaard Hansen.

    Her kan du blive klogere på, hvad forsvarsforbeholdet går ud på - og få historien bag.

  46. I går kl. 06:40

    Dansk revystjerne står foran sit internationale gennembrud i mesterinstruktørs nye film

    (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Det passede hende egentlig dårligt.

    Danske Vicki Berlin var netop ved at gøre klar til endnu en travl sæson som revyskuespiller, da hun fik tilsendt tre sider med engelske replikker.

    Dem skulle hun lære udenad inden en snarlig casting på en international film af "en eller anden svensk instruktør".

    Derfor begyndte Vicki Berlin at tvivle på, om hun overhovedet skulle tage af sted til casting. Det hele virkede pludselig så uoverskueligt.

    - Så jeg spørger min mand, der er instruktør, om han kender den her instruktør, og om jeg skulle tage til castingen, og han svarer: "Are you kidding me?! Ja, du skal tage til den! Du skal rigtig meget tage til den", genfortæller Vicki Berlin og griner.

    Det var godt, at hun tog afsted, for ham den svenske instruktør var ingen ringere end Ruben Östlund, der står bag de prisvindende og anmelderroste film 'Force Majeure' og 'The Square'.

    Sidstnævnte sikrede ham endda Guldpalmen ved Cannes Filmfestival i 2017 og satte i øvrigt fut i danske Claes Bangs internationale karriere – han havde hovedrollen i filmen.

    Og du har jo nok gættet det: Instruktøren kunne heldigvis godt se lyset i Vicki Berlin, der fik rollen som en regelret overstewardesse på et luksuriøst krydstogtskib.

    - Det var lidt et long shot, for da jeg læste rollen, stod der, at hun var 25 år, og det er jeg jo ikke. Men Ruben går ikke så meget op i sådan noget – han vil bare gerne have de rigtige typer, og så faldt jeg åbenbart i hans smag, siger hun.

    Derfor er det nu Vicki Berlins tur til at posere på den røde løber i Sydfrankrig foran verdenspressen side om side med Ruben Östlund. I dag får hans længeventede film 'Triangle of Sadness' nemlig verdenspremiere på netop Cannes Filmfestival – og Vicki Berlin har én af filmens absolut største roller.

    Dermed står Vicki Berlin foran sit store Cannes-gennembrud med bare én bærende filmrolle på cv'et. Faktisk er hendes eneste øvrige filmrolle i en gammel 'Anja og Viktor'-film.

    Filmen foregår blandt andet på en luksusyacht, hvor en række mennesker kommer tæt på hinanden. Fra venstre ses Vicki Berlin, Henrik Dorsin, Zlatko Buric, instruktør Ruben Östlund, Charlbi Dean, Harrison Dickinson og Carolina Gynning. (Foto: Tobias Henriksson © SF film)

    Herhjemme er hun mest af alt kendt for sine mange revyroller, 00'er-satireprogrammet 'Tjenesten', sin tid som standup-komiker og deltagelse i 'Vild med dans'. Men faktisk har hun drømt om at lave film, lige siden hun var barn. Det er bare ikke lykkedes før nu.

    - For mig er det en drøm, der er gået i opfyldelse, at jeg har fået lov til at få den her rolle og blive en del af det her. Det er så få forundt, så jeg føler mig egentlig bare sindssygt glad og privilegeret, siger hun.

    Det er ikke, fordi hun trænger voldsomt til en klipning, men når Vicki Berlin nu skal til Cannes for at møde verdenspressen, vil hun naturligvis gerne se helt skarp ud. Den "tunge nakke" kræver en frisk studsning.

    Derfor møder DR Nyheder skuespilleren på Frederiksberg hos hendes gode ven og faste frisør, Peter Aagaard, få dage før, hun skal afsted til Cannes.

    - Jeg er helt nervøs på dine vegne, lyder det fra frisøren, mens han svinger saks og kam gennem sin venindens lyse nakkehår.

    Nervøs? Det er Vicki Berlin mildt sagt også. Det er uvirkeligt, synes hun. Og hvad skal hun overhovedet sige, hvis hun render på sit "kæmpestore idol" Tom Hanks, der også er på Cannes Filmfestival i år? "Goddag, Tom"?

    - Det ville være vanvittigt, konstaterer Vicki Berlin.

    Vicki Berlin kan andet end at være sjov. Det er bare svært at få lov til at vise det, synes hun. - Man bliver sat så meget i bås herhjemme. Derfor er det også typisk, at det er én, der slet ikke kender mig, der vælger mig. Ruben valgte mig udelukkende på grund af castingen, fortæller hun. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Der er så meget, der fylder i hendes hoved op til afrejsen. Også bare sådan noget som logistikken.

    - Selvfølgelig er jeg nervøs, for det er et stort cirkus at komme ind i, og du ved ikke, hvad der skal ske. Kommer bilen og henter mig på det rigtige tidspunkt? Og bare kufferten ikke bliver forsinket med min kjole. Alt sådan noget, uddyber hun.

    Hun beslutter derfor på stedet at pakke kjolen i sin håndbagage. Så er der da én ting mindre at tænke på.

    På væggene i frisørsalonen hænger der billeder af kendte danskere, som hendes ven har klippet – især mange revystjerner toner frem på de billeder, der hænger tæt rundt om spejlene.

    Der er også et portræt af Vicki Berlin med lilla, kort plysset hår. Og et andet, hvor hun står sammen med holdet fra Cirkusrevyen.

    Vicki Berlin drømte om at få hul igennem til de danske revyer, men det var svært. Lige indtil Martin Miehe-Renard, der var ny instruktør på Bornholmerrevyen, kontaktede hende. - Han havde set mig i ’Tjenesten’ og spurgte, om jeg havde lyst til at lave revy – og dét havde jeg, siger Vicki Berlin. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    Vicki Berlins hjerte banker da også for revy. Det har i hvert fald været hendes primære genre som skuespiller i snart 15 år nu, og i disse uger pendler hun fra København til Fyn for at spille med i Odense Sommerrevy. Altså, når hun ikke lige skal afløses, fordi hun skal til Cannes.

    Jeg har jo fået en agent i London, der kan pushe mig til udlandet, når filmen her kommer ud.
    Vicki Berlin, skuespiller

    Men nu har hun taget de første solide skridt ind i en ny verden med 'Triangle of Sadness'. En verden, der på mange måder er noget helt andet end parodier, revyviser og sjove sketches.

    - En filminstruktør som Ruben går meget op i, at det skal være troværdigt. Han kunne finde på at stoppe én midt i en optagelse og sige: "No, now I don't believe you!". Han stopper dig, så snart han ikke tror på det, du laver, så det er benhårdt.

    - Det er en kæmpe forskel fra revy, hvor der er mange roller, og hvor man skal spille stort, mens det her er én rolle, man skal dykke ned i, og som skal være troværdig. Det er virkelig to forskellige muskler, man bruger, fortæller Vicki Berlin.

    - Hold nu kæft, hvor er den flot!

    Frisøren Peter er begejstret, da Vicki Berlin finder sin mobiltelefon frem og viser ham billeder af den gallakjole, hun skal hente om lidt.

    Det er den, hun skal have på til premieren i Cannes lørdag. Kjolen er i øvrigt designet af Jesper Høvring, der også har designet kjoler for kronprinsesse Mary, så der er dømt glamour. Hun skal også låne nogle dyre smykker til den røde løber.

    - Jeg glæder mig virkelig meget til at se dem alle sammen – og til at få den der rød løber-oplevelse. Det er de ting, der fylder mest, fortæller Vicki Berlin efter sin klipning.

    Hvad siger man til Tom Hanks, hvis man nu render på ham? Vicki Berlin og hendes frisør Peter Aagaard griner ved tanken om, at hun rent faktisk kan være heldig at rende på sit store idol under Cannes Filmfestival. (Foto: Ina Stæhr © DR)

    Holdet, som hun glæder sig til at se, er både dem foran og bagved kameraet. For eksempel glæder hun sig til at se sin medspiller, den amerikanske filmstjerne Woody Harrelson.

    Vicki Berlin blev ligefrem venner med flere af sine udenlandske kollegaer. Hun har også haft nogle fra det svenske filmhold på besøg for nylig til middag.

    - Jeg skriver sammen med flere fra holdet på WhatsApp. Når jeg skal besøge min nye agent i London, skal jeg også mødes med Harris (Dickinson), der spiller den unge modelfyr. Vi har aftalt, at vi skal ud og spise.

    - Vi fik et helt særligt bånd på optagelserne. Svenske Henrik Dorsin havde jeg det også sindssygt godt med. Han laver meget humor ligesom mig, så det var klart, at vi fandt en form for symbiose dér.

    Vicki Berlin har generelt let til smil og grin – det er jo også meget det, vi kender hende for herhjemme. Men hun er vild med, at hun endelig har fået lidt alvor ind i sin karriere takket være 'Triangle of Sadness'.

    - Jeg ved godt, jeg er kendt meget for humor og satire, og det elsker jeg også at lave, men jeg synes jo også, at der er noget alvor i humor, og dén alvor vil jeg rigtig gerne arbejde noget mere med.

    Vicki Berlin har lavet meget komik – også standup. - Men det er et hårdt miljø. Det der med at folk sidder og råber til én – det synes jeg aldrig var fedt, siger hun. Her ses hun med sin revykollega Thomas Mørk under et pressemøde for Odense Sommerrevy. (Foto: Bo Nymann © Scanpix)

    Hvad håber du på nu – er det her første skridt i en ny retning for dig?

    - Jeg vil da mega meget håbe, at det måske kunne være en vej til at lave noget mere seriøst og nogle flere film. Jeg har jo fået en agent i London, der kan pushe mig til udlandet, når filmen her kommer ud, så det bliver interessant, om der kommer mere den vej, siger Vicki Berlin.

    I første omgang er hun i hvert fald nyklippet og klar til sit Cannes-eventyr, der kulminerer til verdenspremieren i dag lørdag.

    Da hun krammer sin frisørven Peter på gensyn med et: "Jeg skriver til dig dernedefra", kvitterer han med et hjerteligt: "Jeg er så stolt af dig!".

    Nu skal revystjernen Vicki Berlin ud i verden.

  47. I går kl. 06:40

    Sikandar Siddique har en 'enorm tiltro til, at Frie Grønne kommer i Folketinget' - også uden at slå sig sammen med de andre små grønne partier

    Sikandar Siddique tror på, at Frie Grønne nok skal komme i Folketinget ved næste valg. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

    Tre partier. Nogenlunde de samme vælgere. Og overlappende dagsordener.

    Sådan ser det ud på venstrefløjen i dansk politik for tiden, hvor der er lige godt et år til at næste folketingsvalg senest skal være afholdt.

    Men der kan ikke blive tale om, at Frie Grønne, Alternativet og Veganerpartiet, der alle ligger og kæmper under spærregrænsen, finder sammen for at øge chancerne for en plads i folketingssalen.

    I hvert fald ikke hvis man spørger Sikandar Siddique, der er politisk leder for Frie Grønne.

    - Jeg tror ikke på, at det er nok at være enige om det grønne. Det handler også om at være enig om det økonomiske og det ideologiske. Og der er vi meget langt fra hinanden.

    Lige nu ligger Frie Grønne til 0,8 procent af stemmerne i en meningsmåling fra Epinion, der er lavet for DR fra 19. maj. Alternativet ligger til 1,5 procent af stemmerne, mens Veganerpartiet ligger til 0,4 procent af stemmerne.

    Ingen af dem er altså spået en plads i Folketinget efter næste valg.

    Folk fra Alternativet og Veganerpartiet er dog velkommen til at melde sig under Frie Grønnes faner, hvis de har lyst, siger Sikandar Siddique også.

    - Jeg vil gerne bruge det her interview til at invitere mine venner fra Veganerpartiet og Alternativet til at komme og være med i Frie Grønne.

    Samtidig udelukker han ikke, at der kan blive tale om at slå sig sammen. Men han vurderer det ikke realistisk på denne side af et valg.

    Frie Grønne har da også en historie, hvor de er stiftet af afhoppere fra Alternativet, der sammen med Veganerpartiet udgør konkurrencen for partiet.

    Og i dag skal det forholdvis nye parti så holde sit første fysiske landsmøde - men formentlig også det sidste inden et folketingsvalg.

    - Landsmødet er et startskud på valgkampen, fordi vi skal i Folketinget. Det går fremad, der er fremdrift, vi bliver flere og flere, og vi kommer rundt om i landet og spreder budskabet, siger Sikandar Siddique.

    Han har en "enorm tiltro til, at Frie Grønne kommer i Folketinget," når han ser på "den fremdrift, partiet har lige nu".

    Men vejen i Folketinget er altså ikke baseret på en fusion mellem de tre små partier. Siddique regner med, at det bliver noget helt andet, der skal få partiet over spærregrænsen.

    - Vi håber på, at vi kan være stemmen for de mange minoriteter, som ikke stemmer i forvejen. Men også mange af de minoriteters som stemte sidste gang, men er total skuffede over Enhedslisten og De Radikales leflen for Mette Frederiksen, og det at der ikke kom et paradigmeskifte i udlændingepolitiken, siger Sikandar Siddique.

    - Jeg håber også, at vi kan blive en stemme for de mange klimaaktivister, som i 2019 stemte grønt og håbede på at få en regering, der ville levere på klima, men stadig lænker sig fast derude, fordi der ikke er nok klimahandling herinde (på Christiansborg, red.).

    Behovet for Frie Grønne er ifølge Siddique opstået, fordi SF og Enhedslisten "har taget et gaveldigt ryk til højre og ind mod Christiansborg-logikken, hvor man rykker kommaer og går så meget på kompromis, at der til sidst ikke er noget nyskabende politik tilbage".

    - Der er brug for et parti på venstrefløjen, der står fast på klimaet, der står fast omkring den antiracistiske kamp. Der vil kæmpe benhårdt for at skabe et lige samfund, og som står fast på sine principper. Og forhåbentlig kan trække venstrefløjen til venstre, siger han.

    Han vil have et opgør med partier, der lover ét inden et valg og gør noget andet efter et valg.

    - Jeg tror på, at det er vigtigt, at vi ikke kun tænker Christiansborgpolitik og meningsmålinger. Men at vi rent faktisk etablerer politiske partier, som står fast på dets principper, siger Sikandar Siddique.

    - Så må vælgerne jo vælge, om de så vil stemme på os.

  48. I går kl. 06:22

    Zelenskyj vil beslaglægge russiske aktiver og bruge dem til at genopbygge Ukraine

    Russiske midler og ejendomme skal beslaglægges - og pengene herfra skal sendes til Ukraine.

    Sådan lyder den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyjs, bud på, hvordan landet skal kompenseres for de skader, Rusland har forårsaget under krigen.

    - Det ville være fair. På den måde ville Rusland mærke byrden fra hvert eneste missil, hver bombe og hver granat, som de har affyret mod os, siger Zelenskyj ifølge Ritzau.

    Hel konkret foreslår han en formel aftale mellem Ukraine og dets allierede, hvori lande skal beslaglægge og bruge russiske midler og aktiver til at genopbygge Ukraine.

    EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde torsdag, at EU allerede er i gang med at undersøge, om man kan bruge russiske oligarkers indefrosne aktiver til genopbygningen af Ukraine.

  49. 20. maj kl. 23:05

    Pollensæsonen er blevet længere og værre de sidste ti år

    Nys, kløe og lidt problemer med vejrtrækningen. En stor del af den danske befolkning har de samme problemer i denne periode, og det kan være, at du føler problemerne længere end normalt.

    Det er der nemlig en god grund til. Den udfordrende pollensæson er nemlig længere, end den tidligere har været. Det viser nye tal fra Astma-Allergi Danmarks pollenkalender ifølge Politiken.

    De sidste ti år er pollensæsonen blevet længere og værre, end den tidligere har været. Og det gælder ikke bare for græs eller birk. Det gælder for alle typer af pollen.

    Eksempelvis for hassel begynder sæsonen 25 dage før og varer 21 dage længere, end tallene viste fra perioden 1985-2009. Der er 66 procent mere hasselpollen, mens der er 82 procent mere ellepollen.

    Udviklingen betyder formentligt, at flere reagerer på deres allergi.

    - Det går kun den forkerte vej for pollenallergikerne. Vi ved ikke, præcis hvorfor folk får pollenallergi, men ved, at det er arveligt, og at man for at blive allergisk skal udsættes for det, man er disponeret for. Så jo mere pollen og jo længere, jo flere vil få symptomer, siger Lene Heise Garvey, næstformand i Dansk Selskab for Allergologi.

  50. 20. maj kl. 22:24

    Se billederne: Kvinde protesterer på rød løber i Cannes med det ukrainske flag malet på kroppen

    Sikkerhedsfolk måtte stoppe kvinden, der løb ind på den røde løber til filmfestivalen i Cannes. (Foto: VALERY Hache © Ritzau Scanpix)

    "Stop med at voldtage os!"

    Det var teksten, der stod skrevet på kvindens krop, da hun i dag løb delvist nøgen ind på den røde løber ved filmfestivalen i Cannes.

    Udover teksten havde hun også malet det ukrainske flag på sin krop. Hun havde også malet rødt på sine lår, der skal ses som blod efter en voldtægt.

    Hun kom råbende ind på den røde løber blandt filmstjernerne, før hun blev fanget af sikkerhedsfolk, der placerede en jakke over hende.

    Kvinden er ukendt. Se billederne fra episoden her:

    • Filmstjernerne på den røde løber i Cannes blev overrasket, da en kvinde pludselig løb ind blandt dem. (Foto: Patricia de melo Moreira © Ritzau Scanpix)
    • Sikkerhedsfolk var hurtigt over hende og tildækkede kvinden med en jakke. (Foto: VALERY Hache © Ritzau Scanpix)
    • Hun havde malet rødt på sig, der skulle ligne, at hun var blevet udsat for voldtægt. (Foto: Antonin Thuillier © Ritzau Scanpix)
    • "Stop med at voldtage os!" Det var teksten, hun havde malet på sin krop sammen med det ukrainske flag. (Foto: VALERY Hache © Ritzau Scanpix)
    • Det er uvist, hvem kvinden var, og hvorfor hun valgte at bruge den røde løber i Cannes til at protestere. (Foto: VALERY Hache © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

Mere fra dr.dk