Nyheder

DR udfordrer vanetænkningen

Overblik

  1. DR udfordrer vanetænkningen

    Kan man blive opløftet og inspireret af nyheder?

    Ja, mener vi i DR Nyheder, der har sat sig for at udfordre vores egen og vort fags journalistiske vanetænkning, som sommetider udelukkende får os nyhedsjournalister over hele verden til især at fokusere på konflikter, dramaer, skurke og ofre.

    Det gør, at nyhedsmedier sommertider kan blive en deprimerende oplevelse, når selv nok så relevante og væsentlige død, ulykker, krige og historier fra hjemlige og globale brændpunkter bliver redigeret sammen i en nyhedsudsendelse eller en avis.

    Definitionen på en nyhed er afvigelser fra normalbilledet. Og ikke mindst i krisetider har verden brug for, at vi fortæller hinanden historier, der peger fremad.

    For verden er også muligheder, glæde og mennesker, der gør noget, vi andre kan lære af.

    Vi kalder fænomenet konstruktive nyheder.

    Det er historier, der også fokuserer på løsninger og ikke kun på problemer. På muligheder - ikke kun på begrænsninger. På inspiration - ikke blot på registrering. Det er påstanden om, at en god historie ikke behøver at være en dårlig historie.

    Det er ikke et fravalg af kritisk journalistik eller et forsøg på at blive tandløs. Tværtimod.

    Men i DR øver vi os i også at vinkle på det konstruktive. Og vi tager gerne imod din hjælp:

    Fortæl os dine gode historie; Send os en mail på 1212@dr.dk og lad os sammen inspirere Danmark til en bedre fremtid.

  2. Over hele landet bliver valgplakater revet ned, overtegnet og smadret

    Skældsord sprayet henover ansigtet eller iturevne valgplakater strøet hen over fortovet.

    Det - og andre former for vandalisering af valgplakater - er noget, kandidater til kommunalvalget oplever over hele landet.

    Ifølge valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er det især fløjpartierne på begge sider i politik, der må stå model til hærværket.

    - Det, vi så ved sidste valg, var, at især de borgerlige partier Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blev udsat for hærværk, og de mere midtersøgende partier ikke oplevede det i samme grad, siger han.

  3. Delstat nægter at lukke uvaccinerede ind til Australian Open

    Forvirringen er total i Australien.

    Natten til onsdag dansk tid har premierminister Scott Morrison udtalt, at uvaccinerede tennisspillere kan deltage i Australian Open, hvis de går i to ugers karantæne, men meget tyder på, at det alligevel ikke bliver tilfældet.

    Grand slam-turneringen skal spilles i Melbourne i delstaten Victoria, og efter premierministerens udmelding har delstatsleder Daniel Andrews allerede afvist at byde uvaccinerede tennisspillere indenfor.

    Det skriver Reuters og flere australske nyhedsmedier.

    Delstaterne skal ifølge australske retningslinjer anmode om dispensation, hvis de vil åbne grænserne for personer, der ikke er vaccineret mod coronavirus.

    - På vegne af alle de vaccinerede personer i Victoria, som har gjort det rette, vil min regering ikke anmode om dispensationer for uvaccinerede spillere. Hvis vi ikke anmoder om dispensationer, så bliver der ikke givet nogen dispensationer. Så er hele problemet i bund og grund løst, siger Daniel Andrews.

    Allerede i sidste uge var Daniel Andrews ude at så tvivl om, hvorvidt uvaccinerede spillere kan komme til Australian Open. Det vil gå ud over blandt andre Novak Djokovic, som indtil videre har sagt nej til vaccinen.

    /ritzau/

  4. Lastbil er løftet op på kajen efter tur i Limfjorden

    Lastbilen, der trillede af en færge i Limfjorden, blev langsomt hejst op af vandet. Ingen personer kom til skade, da lastbilen endte under vand. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    En lastbil, der tidligt i går morges rullede i Limfjorden fra en færge, er blevet hejst op af vandet og står nu på kajen i Hvalpsund.

    Det oplyser Falck til TV2 Nord.

    I forbindelse med bjærgningen af lastbilen stødte bjærgningsmandskabet på den udfordring, at lastbilen lå på en skrænt i vandet.

    Det var derfor nødvendigt at sende en dykker ned for at se, at alting var, som det skulle være.

    Sent tirsdag aften blev en container fra lastbilen hejst op af vandet, men det var altså først i nat, at selve lastbilen fulgte efter.

  5. Kommuner og regioner kan nu søge 150 millioner kroner til energirenoveringer

    Staten vil nu hjælpe landets kommuner og regioner med at renovere gamle bygninger, så de kan blive mere tidssvarende og energibesparende.

    Fra på mandag kan kommunerne søge om at få del i en pulje på 150 millioner kroner til at forbedre energiforbruget og til at digitalisere de mest nedslidte bygninger.

    - Vi vil gerne hjælpe de kommuner, der måske har lidt svært ved at få det til at hænge sammen, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

    Gennem puljen kan den enkelte kommune eller region få et tilskud, der svarer til 30 procent af prisen for de grønne projekter, der er meldt ind og godkendt af Energistyrelsen, som vurderer ansøgningerne.

    Der er dog et loft på fem millioner kroner per kommune eller region. Det er for at sikre, at pengene kommer flest muligt til gode, fortæller ministeren.

    Næste år bliver der igen hældt 145 millioner kroner i puljen.

  6. Dagens vejr: En grålig men lun efterårsdag

    Åskov hede ved Gram i Sønderjylland. (Foto: Foto: Metteline Ronja Severinsen)

    Der skal kun bruges en enkelt farve til at beskrive himlens farver i dag, og det er grå.

    Skyerne fra sydvest holder sig nemlig tæt over landet.

    I den nordlige del af Jylland vil der desuden trække byger og i en periode og let regn ind fra Nordsøen.

    Temperaturen ligger højt for årstiden, med et spænd fra 12 til 15 grader.

    Det vil dog være mere blæsende i dag end de foregående dage, med en jævn til hård vind fra sydvest. Langs Vestkysten op til kulingstyrke.

  7. Norge registrerer mere end 1.000 coronasmittede for første gang i over en måned

    I Norge oplever man lige nu et opsving i antallet af registrerede smittetilfælde med corona.

    Det seneste døgn er der registreret 1.144 nye smittetilfælde, viser den seneste opgørelse fra Norges pendant til Sundhedsstyrelsen, Helsedirektoratet.

    Det er mere end en måned siden, at antallet af dagligt smittede senest rundede de 1.000, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

    Under hele coronapandemien lyder døgnrekorden i Norge på 1796 smittetilfælde, som ifølge Ritzau blev registreret 31. august i år.

  8. I afghanske byer er kvinder uden håb, men på landet er de glade for fred

    To kvinder i Kabul går forbi en butik, hvor kvinden på på facaden er blevet udvisket. (Foto: Jorge Silva © Ritzau Scanpix)

    Da journalist Nanna Muus Steffensen, kører mod sin lejlighed i den afghanske hovedstad Kabul for første gang i en måned, er hun spændt på, hvad det er for en ny virkelighed, der møder hende.

    Ved et checkpoint nær hendes lejlighed plejede der at stå to politibetjente, som altid vinkede og hilste venligt på hende. Nu står der to purunge talibanere med et flagrende Taliban-flag bag sig.

    Måske lidt overraskende, så hilser de to talibanere også pænt, og de spørger hende endda, om de skal hjælpe med at bære hendes ting.

    De siger, at de gerne vil lade kvinder tage en uddannelse, men nu er er der gået mere end en måned, hvor de store piger ikke kan gå i skole.
    Nanna Muus Steffensen

    Men sådan er virkeligheden dog ikke for alle kvinder i Afghanistan her på den anden side af Talibans magtovertagelse, fortæller Nanna Muus Steffensen, der har boet i Afghanistan i flere år og arbejder som korrespondent for Weekendavisen og tv-stationen France24.

    - Min oplevelse er en helt anden end en afghansk kvindes. Ja, jeg er kvinde, men jeg er også udlænding, og det giver mig bare en helt anden beskyttelse og helt andre privilegier.

    For de afghanske kvinder i hovedstaden Kabul er hverdagen forvandlet fra den ene dag til den anden, og selvom Taliban tidligere har sagt, at de vil lade piger gå i skole, er det endnu ikke blevet en realitet.

    - Taliban siger én ting og gør noget andet. De siger, at de gerne vil lade kvinder tage en uddannelse, men nu er der gået mere end en måned, hvor de store piger ikke kan gå i skole, fortæller Nanna Muus Steffensen.

    Derudover må kvinder, som før arbejdede i det offentlige, ikke tage tilbage på arbejde, og Taliban har samtidig lukket ministeriet for kvinders anliggender og erstattet det med et ministerium for 'religiøs dyd og bekæmpelse af synd'.

    • En dreng løber forbi en kosmetikbutik i Kabul, hvor de kvindelige ansigter på facaden er blevet udvisket. (Foto: Jorge Silva © Ritzau Scanpix)
    • Skiltet på det tidligere ministerium for kvindelige anliggender bliver malet om. Nu er det et ministerium for religiøs dyd og sædelighed. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    • Afghanske kvinder i Kabul demonstrerer den 21 oktober for, at alle piger skal vende tilbage til skole og at der skal være jobs til alle - også kvinderne. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Den nye hverdag har ført til stor bekymring og håbløshed blandt afghanerne i byen, fortæller Nanna Muus Steffensen.

    - Forældre ønsker ikke, at deres børn skal vokse op og blive indoktrineret med Talibans ideologi i skolen, og de er især bekymrede for deres døtre, som ikke kan gøre deres skolegang færdig, som det ser ud lige nu.

    Ifølge Nanna Muus Steffensen har den lange krig desuden efterladt mange enker, som ikke kan forsørge deres familier, nu hvor de ikke må arbejde.

    - Jeg kender en skolelærer, som er alene med to døtre, og lige nu er både hun og døtrene derhjemme, og pengene fosser bare ud, siger hun.

    Det er dog ikke alle kvinder i Afghanistan, som begræder den nye hverdag under Talibans styre. Ude på landet oplever flere kvinder faktisk, at deres liv er blevet forbedret.

    I en lille landsby blandt majsmarker i Helmand-provinsen, hvor de danske soldater har kæmpet mod Taliban, møder Nanna Muus Steffensen flere kvinder, som er glade for den nye situation i landet.

    Hun er faktisk glad, hvis bare hun kan være sikker på, at hendes mand og børn kommer hjem igen i sikkerhed, når de går ud ad døren.
    Nanna Muus Steffensen

    På landet har kvinderne nemlig aldrig oplevet de fremskridt, som kvinderne i byerne har. Tværtimod har de kun oplevet krig de sidste tyve år, men nu er den slut.

    - Fordi de ikke har oplevet de her fremskridt, som kvinderne inde i byen har oplevet, men kun har oplevet krigen hver eneste dag, så har de noget at vinde nu – nemlig fred, siger Nanna Muus Steffensen.

    Helmand-provinsen ligger i det sydvestlige Afghanistan cirka 700 kilometer væk fra Kabul.

    En af de kvinder, som Nanna Muus møder, er 30-årige Gulalai, som mangler et øje, fordi en granat ramte hendes hus. Selvom hun gerne vil arbejde og håber, at hendes børn kan komme i skole, oplever hun alligevel at hendes liv er blevet bedre.

    - Hun er faktisk glad, hvis bare hun kan være sikker på, at hendes mand og børn kommer hjem igen i sikkerhed, når de går ud ad døren, og det har hun ikke kunne føle sig sikker på i tyve år, fortæller Nanna Muus Steffensen.

    Mens kvinderne på landet håber på fremskridt, når freden først har lagt sig, er Nanna Muus Steffensen mere forbeholden.

    - Jeg tror, at der venter de afghanske kvinder et rigtig langt og svært kapitel forude, siger hun.

    Hør mere om kvindernes hverdag i Afghanistan i byen og på landet i denne episode af Genstart, hvor Nanna Muus Steffensen er gæst.

  9. Boligejere råber politikere op med avisannonce: Utilfredse med højt og tæt byggeri

    - Det første stykke af vejen bliver fuldstændig som at køre igennem en tunnel.

    Claus Rude er en ærgerlig mand. Han bor på Agerbæksvej i Risskov i det nordlige Aarhus. Et område, han nu forudser kommer til at ændre sig drastisk.

    I september gav byrådet i Aarhus Kommune nemlig grønt lys til to byggerier tæt på Claus Rudes hjem.

    Det betyder, at vejen med villaer og lave kontorbygninger i fremtiden bliver bebygget med høje boligkarréer på begge sider af vejen i op til fem etagers højde.

    Et bredt flertal i Aarhus Byråd har gennem flere år tilladt høje og tætte etagebyggerier, selv om beboerne har protesteret.

    Aarhus Kommune har også fået masser af indsigelser i forbindelse med byggeplanerne i Risskov, men politikerne vedtog alligevel projekterne uden ret mange ændringer.

    Nu prøver en gruppe grundejerforeninger i Risskov så at påvirke dem med en helsidesannonce i JP Aarhus i protest mod de høje og tætte byggerier.

    Her stiller de spørgsmålet: ”Hvor tæt vil vi bo?” Og opfordrer nu vælgerne til at stemme på partier til kommunalvalget, der er imod fortættet byggeri.

    Uddrag af annonce fra grundejerforeninger i Risskov

    Foreningerne mener, der bliver bygget alt for tæt og for højt - blandt andet på Agerbæksvej i det nordlige Aarhus.

    - Det er meget vigtigt, at politikerne bliver kaldt til orden, så de forstår, at borgerne er imod højhusbyggeri - imod det fortættede byggeri.

    - Det er så en mulighed, vi har her op til kommunalvalget, siger formanden for Vejlby-Risskov Grundejerforening, Henrik Petersen, der en af initiativtagerne til annoncen.

    Han er ikke imod nye boligbyggerier, men mener, kommunen er helt galt på den med de kommende boligkarréer på Agerbæksvej.

    - Vi synes, det vil være flot at få noget smukt byggeri herude, der falder harmonisk ind i området, men vi er i et villaområde med cirka 8, 5 meter i højden, og pludselig kommer vi op i 25 meter, siger Henrik Petersen.

    Måske er der udsigt til færre byggekraner i Aarhus fremover, hvis man spørger både Venstre og Socialdemokratiet.

    Begge partier oplever i hvert fald få dage inde i valgkampen, at byrådets fortætningspolitik har nået en grænse.

    Venstres spidskandidat til kommunalvalget, Christian Budde, mener, at der bliver bygget for højt og for tæt i Aarhus.

    - Vi har brug for at tage et opgør med den her fortætningspraksis, som er den, vi har stået på de sidste fire år. Vi har nået et smertepunkt, derfor er vi nødt til at stoppe op og se på, hvad vi kan gøre anderledes, siger han.

    Christian Budde mener, at byggeprojekterne skal spredes ud på en større del af kommunen, så der kommer flere nye boliger i oplandsbyerne.

    I Socialdemokratiet ser byrådsmedlem Steen Bording Andersen også, at byrådets byggestrategi står ved en skillevej.

    - Det er ikke sådan, at vi ikke kommer til at bygge mere inden for ringvejen, men vi er nok i et vadested, hvor vi også skal kigge på nogle andre virkemidler, siger han.

    Selvom byrådet allerede har sagt ja til to byggerier på Agerbæksvej, ser det dog ud til, at der er endnu et byggeri på vej.

    Der er planer om at rive 14 villaer ned og erstatte dem med boligkarréer, der kan rumme 225 lejligheder.

    Så nu overvejer Claus Rude, om han og ægtefællen skal blive boende i deres rækkehus.

    - Vi har boet her i 35 år. Vi er glade for stedet og vores bolig, så vi er lidt på den, siger han.

  10. Selvstændige er ikke omfattet af aftale om øremærket barsel

    I den nye barselsaftalen får hver forælder ret til 24 ugers barsel. (Foto: ASGER LADEFOGED © Ritzau Scanpix)

    Hvis mor eller far er selvstændig, kan de fra næste år selv bestemme, hvordan de som familie fordeler barslen imellem sig.

    Det blev besluttet i går, da regeringen indgik en aftale om øremærket barsel sammen med med Radikale, SF, Enhedslisten, Venstre og Alternativet.

    Aftalen bestemmer, hvordan et nyt EU-direktiv, der pålægger alle medlemslande at sikre, at der er minimum to måneders barsel til hver forældre, skal implementeres i Danmark.

    Arbejdsmarkedets parter fremlagde i september et forslag til de nye regler, hvor 11 uger blev øremærket til begge forældre, og det er i store træk det forslag, der nu er blevet vedtaget.

    Selvstændige fædre og mødre er dog undtaget kravet om øremærket barsel i den nye aftale, hvilket især har været en mærkesag for Venstre i forhandlingerne.

    - Det har været vigtigt for Venstre at sikre en minimumsimplementering af EU-direktivet, og vi har ikke ønsket at gå videre i at pålægge eksempelvis selvstændige øremærket barsel, siger Hans Andersen, der er beskæftigelsesordfører i Venstre.

    EU-direktivet gælder nemlig kun for lønmodtagere, og derfor har det været muligt at fritage de selvstændige fra kravet.

    Men det er de kede af hos HK Privat, der dækker 110.000 medlemmer i private virksomheder.

    - Jeg synes, det er stærkt beklageligt, at de selvstændige ikke er inkluderet i aftalen om øremærket barsel, siger Anja C. Jensen, der er næstformand hos HK Privat.

    Jeg synes, det er stærkt beklageligt, at de selvstændige ikke er inkluderet i aftalen om øremærket barsel
    Anja C. Jensen, næstformand i HK Privat

    - Som selvstændig har man lige så meget ret til sit barn, som hvis man var lønmodtager. Vi synes, det er godt med øremærket barsel, og derfor er det ærgerligt, at det ikke omfatter alle, siger hun.

    Hos HK Danmark, der er det overordnede fagforbund for HK Privat, Stat, Kommunal og Handel, er man derimod meget tilfredse med aftalen:

    - Vi kan næsten ikke få armene ned. Det er noget, vi har ventet på i rigtig mange år, siger Martin Rasmussen, der er næstformand i HK Danmark.

    - På længere sigt så jeg også gerne, at man fik de selvstændige med, men jeg synes, vi må have fokus på, at der altså er et par millioner andre, der virkelig får glæde af den her aftale.

    Hos SMV Danmark, der er en erhvervsorganisation for små og mellemstore virksomheder, ser man det som en nødvendighed at de selvstændige ikke er omfattet af kravet om 11 ugers øremærket barsel.

    - Som selvstændig kan du simpelthen ikke sætte et autosvar på din telefon i 11 uger og så håbe på, at du både har kunder og ansatte, når du vender tilbage, siger Jakob Brandt, der er administrerende direktør i SMV Danmark.

    - Hvis selvstændige var omfattet af den øremærkede barsel, ville mange ikke kunne holde den, og så ville en af forældrene have spildt 11 ugers barsel. Det ville i sidste ende gå ud over barnet.

    Mister de selvstændige ikke en rettighed til øremærket barsel med den her aftale?

    - Jeg er helt uenig i, at man skulle miste en rettighed. Man har derimod mulighed for at lave en aftale, hvor familien kan få mest muligt barsel sammen med deres barn, samtidig med at de kan få deres virksomhed til at hænge sammen, siger Jakob Brandt.

  11. Valgplakater i hele landet smadres, klippes og får tegnet 'Hitlerskæg'

    Elvis Comic fra Socialdemokratiet er bare en af mange kandidater til valget, hvis valgplakat bliver udsat for hærværk. Og det er ret normalt, siger valgforsker.

    Nogle smiler bredt - andre håber, at et mere seriøst udtryk eller en fængende tekst kan være årsagen til, at du lægger nok mærke til deres valgplakat til at sætte dit kryds lige præcis ved deres navn til valget den 16. november.

    Men rundt om i hele landet kan man se valgplakater, hvor det nok ikke er motivet, man husker, men nærmere at valgplakaten var overtegnet, revet ned eller udsat for anden form for hærværk.

    Selvom det er ulovligt.

    En af de kandidater, der har oplevet, at hans valgplakat er blevet udsat for hærværk er den socialdemokratiske kandidat i Kolding Elvis Comic.

    På en valgplakat hængende i Vonsild har nogen skrevet 'svin' hen over billedet af hans ansigt med så store, sorte bogstaver, at ansigtet helt forsvinder.

    - Det har jeg det super skidt med. Det er ærgerligt, at der, her i demokratiets måned, er nogen, der synes, de skal male vores plakater sorte. Det må der vel være en grund til – jeg ved det ikke – men jeg kunne da godt tænke mig at høre det, siger han.

    Elvis Comics plakat er bare en af tre i området, der har været udsat for hærværk, og derfor har han og de to andre kandidater fra henholdsvis Venstre og Radikale Venstre politianmeldt sagen.

    - Jeg tager det som et personligt angreb, når en af mine plakater er overmalet, og der står svin på det. Derfor har vi politianmeldt sagen i dag, siger han.

    Det er ikke første gang, at det socialdemokratiske byrådsmedlem oplever hærværk.

    - Sidste valgperiode havde jeg min bil malet med mit navn og et flot billede af mig, og det kostede mig seks til otte værkstedbesøg på 30 dage, fordi folk synes, de skulle punktere mine dæk. Så der må være nogen, der er utilfredse med enten os politikere eller valgplakater, jeg ved det ikke. Men det her er voldsomt.

    Elvis Comic vil dog ikke lade sig slå ud - og han vil heller ikke lade være med at sætte plakater op.

    - Den dag partiet siger, de ikke ønsker at sætte valgplakater op, der sætter jeg heller ikke flere op. Det her handler om at vise, at man stadig ønsker lokalpolitik, siger han.

    På Fyn blev den socialdemokratiske kandidat Vibeke Ejlertsen fra Nyborg en aften opmærksom på, at der var uro på torvet, hvor hun bor.

    Derfor gik hun ud og kiggede efter.

    1 / 3

    - Det var to unge på knallerter, der systematisk sparkede plakater ned fra rækværket, siger Vibeke Ejlertsen.

    Og det ærgrer Vibeke Ejlertsen.

    - Det er ærgerligt, fordi det er et stort arbejde. Det er en del af traditionen, at der bliver hængt plakater op. Jeg ved, nogle er lidt irriterede over det. Men det er tre uger hver fjerde år, siger hun.

    Er det noget, du tænker, at man må leve med som politiker?

    - Det med at male overskæg eller skrive fancy bemærkninger, det kan jeg sagtens leve med. Men den her systematiske ødelæggelse, det synes jeg simpelthen ikke er okay, siger hun.

    Og kandidaterne er langt fra de eneste, der oplever hærværk. Venstre-byrådsmedlem og kandidat Araz Khan fået skrevet 'skadedyr' hen over øjnene på sin plakat, kandidat for Nye Borgerlige i Sydjylland Jan Køpke Christensen har fået stjålet et kæmpestort banner, der var placeret langs siden på en campingvogn, og Dansk Folkepartis kandidat Christian Bülow, har fået tegnet et lille overskæg, der trækker tråde til Adolf Hitler, og fået tegnet hagekors på adskillige plakater.

    Se billederne herunder:

    1 / 4

    Det er ret normalt, at kandidaters valgplakater udsættes for hærværk, siger valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Kasper Møller Hansen.

    - Vi spurgte kandidaterne ved sidste kommunalvalg, og der var en tredjedel, der svarede, at det havde de oplevet, siger han.

    Kasper Møller Hansen mener ikke, at der er nogle særlige politiske uenigheder i samfundet ved dette valg, der gør, at der skulle være flere personer, der får lyst til at udøve hærværk.

    Men særligt fløjpartierne på begge sider i politik må stå model til hærværket, siger han.

    - Det vi så ved sidste valg var, at især de borgerlige partier Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige blev udsat for hærværk, og de mere midtersøgende partier ikke oplevede det i samme grad, siger han.

    - Men det hænger også sammen med, hvor de bliver hængt op, og hvor ens vælgerskare er. Men vi har jo ikke spurgt dem, der river dem ned - af gode grunde - vi har det kun fra kandidaterne selv, siger han.

    Selvom kandidaterne bliver ærgerlige over det, så er der ifølge valgforskeren stadig to gode grunde til at hænge sine plakater op.

    - De kan være med til at øge valgdeltagelsen, og det tyder på, at der er sammenhæng mellem, hvor mange plakater, man sætter op og hvor mange stemmer, man får, siger Kasper Møller Hansen.

    Både for Østjyllands Politi og Københavns Politi er det ikke noget nyt.

    - Hærværk mod valgplakater er desværre noget, vi oplever under de fleste valgkampe. Den slags er helt uacceptabelt, og det er sager, vi efterforsker som hærværk ud fra straffelovens bestemmelser, lyder det fra ledende politiinspektør i Københavns Politi, Peter Dahl.

    Og samme oplevelse har de i Østjylland.

    - Det er et tilbagevendende problem, siger pressemedarbejder Janni Lundager.

    Her har de lige nu en enkelt anmeldelse om hærværk, mens de til folketingsvalget havde syv gennem hele perioden.

    I København blev en 23-årig mand søndag aften anholdt for at spraymale valgplakater, skrev politiet på Twitter:

    Selvom det kan virke relativt uskyldigt at hive en valgplakat ned, så kan straffen for hærværk være hård.

    I værste tilfælde kan det ende i en fængselsstraf på op til seks år, men det sker kun i grove tilfælde.

    Derudover kan man få en bøde, og det er tidligere set, at man kan få en plet på straffeattesten for hærværk mod en valgplakat.

    Derfor opfordrer politiet folk til at nøjes med at kigge på plakaterne, skriver de.

    Der er særlige regler for, hvordan valgplakater må hænges op og hvor, de må hænge for at de er lovlige.

    Hvis du er i tvivl om reglerne, så kan du læse dem her:

  12. Kommuner skal opdage og hjælpe børn, der ikke trives - men forskere aner ikke, om de gør det godt eller skidt

    Vidensråd for Forebyggelse ved ikke, hvordan pædagogisk psykologisk rådgivning fungerer. Kommunerne dokumenterer i begrænset omfang, hvordan de finder og hjælper børn med mentale helbredsproblemer. (Foto: (Grafik) Signe Heiredal)

    Det er pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) i kommunerne, som skal finde ud af, om børn mistrives i skolen og har behov for støtte og specialtilbud.

    PPR kan også henvise børn til udredning for eksempelvis angst, ADHD eller autisme.

    Men faktisk aner forskerne ikke, om PPR løser opgaven godt eller dårligt, ifølge en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.

    - Det er bare så ærgerligt, at vi ikke kan se, hvad PPR gør for at opspore børn med vanskeligheder, og hvad de gør, når de finder et barn med mentale helbredsproblemer, siger Bjørn Holstein, der er professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed.

    - Man risikerer, at fagpersoner spilder deres tid – og at familier får falske forhåbninger om, at deres lille pige og dreng vil få det bedre, når der mangler dokumentation af indsatsen.

    Han peger på, at i værste fald fortsætter børns lidelse og mistrivsel, hvis der ikke gribes ind i tide med en indsats, der virker.

    I sensommeren har Bjørn Holstein været formand for en arbejdsgruppe under Vidensråd for Forebyggelse, der blandt andet evaluerede PPR.

    Konklusionen i rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse lød:

    "Der mangler dokumentation af indsatsen, herunder om det lykkes at opspore og hjælpe børn med mentale helbredsproblemer. Der mangler videnskabelig evaluering af PPR som samlet indsats."

    Det er meget forskelligt, hvordan PPR i kommunerne dokumenterer, hvad de laver.

    DR har stillet flere spørgsmål til kommunerne om pædagogisk psykologisk rådgivning. Men lidt over halvdelen af kommunerne kunne ikke svare på spørgsmål om ventetider, eller hvor mange vurderinger medarbejderne lavede om året for at finde ud af, om børn har behov for et specialtilbud eller støtte. Mange kommuner kunne heller ikke se, i hvilket omfang PPR ønsker at få børn udredt for diagnoser.

    Der mangler dokumentation af indsatsen, herunder om det lykkes at opspore og hjælpe børn med mentale helbredsproblemer. Der mangler videnskabelig evaluering af PPR som samlet indsats.
    Vidensråd for Forebyggelse

    På samme måde oplevede Vidensråd for Forebyggelse, at kommunerne ikke dokumenterede, hvad de gjorde. Og det er et problem, mener Bjørn Holstein.

    - PPR har ikke et grundlag for at blive bedre. De kan ikke lære af erfaringer, når de ikke samler op, siger han.

    Kommunernes Landsforening (KL) mener derimod ikke, at der er behov for i højere grad at måle, hvordan pædagogisk psykologisk rådgivning fungerer.

    - Hvis man spænder hele dagsordenen for en måltalslogik, som vil handle om, hvor mange børn får vi opsporet, så risikerer vi, at det går ud over de kræfter, som PPR også skal bruge ude i praksis, og hvor børnene er, mener Peter Pannula Toft, der er kontorchef for børn, unge og folkeskole.

    Han peger på, at PPR har mange opgaver.

    For eksempel er en vigtig forebyggende opgave, at medarbejdere i PPR samarbejder med lærere og pædagoger om at skabe god trivsel i skoler og daginstitutioner.

    Men hvis kommunerne skal måle snævert på for eksempel, hvor mange børn PPR beder om at få udredt for diagnoser eller andre ting, så kan fokus flytte sig til det, der bliver målt og vejet.

    - Hvis vi ender der, så kan vi stå med flere børn, der mistrives. Det kan gå ud over det arbejde, som PPR laver i klasserne med at tilrettelægge den bedst mulige skoledag så alle trives, siger Peter Pannula Toft.

    Hans Jørn Søberg er formand for Skolelederforeningens landsklub for PPR-ledere. Han mener, at hver kommune har styr på centrale oplysninger om PPR, men kommuner har blot ikke altid de samme nøgletal at forholde sig til.

    - Den faglige viden er i orden i hver enkel kommune, men når man skal bruge erfaringen på tværs af kommunerne, så er erfaringen mangelfuld, siger formanden, som bifalder mere forskning om PPR, så der er en viden om, hvordan PPR bedst sætter ind for at hjælpe børn, der mistrives.

    Dansk Psykolog Forening ville gerne have enkelte nøgletal for PPR, så det var muligt at se, hvor længe børn venter på hjælp, hvad de venter på og hvor mange, som får det bedre efter PPR.

    - Vi skal måle om det, vi gør, virker for det enkelte barn, siger Eva Secher Mathiasen, der er formand for Dansk Psykolog Forening.

    Men det er vigtigt at måle på det rigtige.

    Det vil ifølge psykologernes formand være en forkert løsning, hvis man indfører et program, der ifølge forskningen virker, men kun dækker en lille del af opgaverne i PPR og ikke rummer alle børn.

    - Sådanne programmer er alt for dyre og sluger ressourcer fra de mange andre opgaver, som i forvejen er udsultede. Jeg ønsker ikke et program med en tvivlsom effekt i praksis, der sluger alle ressourcerne, klinger flot i en skåltale, men som ikke hjælper alle de børn, der har behov for hjælp, siger Eva Secher Mathiasen.

  13. Senatsudvalg anbefaler at tiltale Bolsonaro for coronahåndtering

    Et udvalg i det brasilianske senat har undersøgt præsident Jair Bolsonaros håndtering af coronapandemien, og udvalget anbefaler nu, at Jair Bolsonaro tiltales for flere kriminelle forhold.

    Det står klart, efter at udvalget tirsdag med stemmerne syv mod fire har stemt for at godkende en belastende rapport om præsidenten, som blev offentliggjort i sidste uge.

    Det skriver AP.

    I rapporten, som senatsudvalget nu har godkendt, anbefales det, at præsidenten blandt andet tiltales for misbrug af offentlige midler, opfordring til kriminalitet og sidst men ikke mindst - forbrydelser mod menneskeheden.

    Rapporten vil blive afleveret til Brasiliens rigsadvokat onsdag morgen lokal tid. Det siger senator Omar Aziz, der har ledet efterforskningen, ifølge nyhedsbureauet AP.

    Det er uklart, om rigsadvokaten, der er udnævnt af Bolsonaro, rent faktisk vil rejse tiltale mod præsidenten.

    Brasilien har registreret over 600.000 dødsfald som følge af corona.

  14. Reklamer og hjemmearbejde giver giganter milliardoverskud

    Et overskud på 290 milliarder kroner og et på 121 milliarder kroner. Det seneste år har været yderst tilfredsstillende for giganterne Microsoft og Google.

    Begge har ifølge Ritzau præsenteret regnskab for tredje kvartal tirsdag aften, og medarbejderne i de to selskaber skal ikke blive chokeret, hvis julegaverne er lidt større i år.

    Hos Microsoft er omsætningen steget med 22 procent det seneste kvartal sammenlignet med sidste år. Man melder om særlig høj vækst på selskabets cloud-tjenester. Det har været mere efterspurgt i løbet af pandemien, fordi hjemmearbejde er blevet mere almindeligt.

    Hos Google er det specielt reklamepengene, der ruller ind for tiden. Omsætningen er i tredje kvartal steget med 41 procent. Alphabet, der er it-giganten, som ejer Google, henter 80 procent af indtægterne via reklamer.

    Alphabet er den fjerdemest værdifulde børsnoterede virksomhed i verden efter Apple, Microsoft og Saudi Aramco.

  15. Et skridt tættere på coronavaccine til børn: FDA godkender Pfizer til 5-11-årige

    Et panel hos det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, har tirsdag enstemmigt besluttet at bakke op om at benytte Pfizer/BioNTech-vaccinen til børn i alderen 5 til 11 år.

    Deres vurdering er, at fordelene ved at give vaccinen til børn i den aldersgruppe opvejer alle potentielle risici inklusive hjerterelaterede bivirkninger. Det skriver AP.

    Selvom der er fuld opbakning fra panelet, så er det ikke ensbetydende med, at FDA i sidste ende beslutter at vaccinere børnene i den aldersgruppe. Det er dog ventet, at de vil træffe en beslutning i løbet af de kommende dage.

    Nyheden kommer dagen efter, at Moderna meldte ud, at test havde vist, at deres vaccine kan benyttes til børn i den samme aldersgruppe. Deres vaccine er endnu ikke godkendt af FDA.

    Begge vacciner har også sendt deres ansøgning om at blive godkendt af den Europæiske Lægemiddelagentur, EMA. Selv hvis de skulle blive godkendt der, er det dog Sundhedsstyrelsen, som i sidste ende anbefaler, hvorvidt vaccination af børn i Danmark i alderen 5 til 11 år er en god idé.

  16. Kinesisk ambassade tager afstand fra danske valgplakater med tibetansk flag

    Thomas Rohden har fået meget opmærksomhed med sine valgplakater, hvor han opfordrer til at stoppe samarbejdet med Kina. (Foto: Nikolaj Skydsgaard © Ritzau Scanpix)

    Det danske kommunalvalg er blevet et stort samtaleemne på den kinesiske ambassade i København. Thomas Rohden, der er kandidat til regionsrådsvalget for De Radikale, har nemlig hængt valgplakater med tibetansk flag op ude foran ambassaden.

    Nogle timer senere var plakaterne væk. Ifølge Thomas Rohdens egen opfattelse var det den kinesiske ambassade, som fjernede dem.

    Den kinesiske ambassade er kommet med et skriftligt svar til Ritzau, hvor de undlader at forholde sig til, om det er dem, som har fjernet valgplakaterne. Men de lægger ikke skjul på deres utilfredshed.

    - Vi udtrykker vores stærke indignation over denne bevidste provokation.

    - Vi blander os aldrig i andre landes valg, men vi er dog klart imod ethvert forsøg på at blande sig i Kinas interne anliggender og undergrave dets suverænitet og territoriale integritet under påskud af valgkamp eller den såkaldte "ytringsfrihed", skriver ambassaden.

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har tidligere i dag sagt, at det er stærkt problematisk, hvis lovligt opsatte valgplakater er blevet fjernet.

    Ekstra Bladet skriver, at Thomas Rohden har hængt nye plakater op foran ambassaden.

  17. Fagbevægelsens Hovedorganisation om barselsaftale: 'Et stort fremskridt for ligestillingen'

    Det vækker stor glæde i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, at det her til aften lykkedes for regeringen og et politisk flertal at nå i mål med en aftale om 11 ugers øremærket barsel til begge forældre.

    - Det er et stort fremskridt for ligestillingen. I årtier har der været en skæv fordeling af barsel og orlov mellem forældrene i den danske lovgivning.

    - Det gør den her aftale jo op med og sikrer, at nu der bliver en ligelig fordeling, så far og mor formelt er ligestillet og reelt kan dele barselsorloven, siger næstformand i FH Majbrit Berlau.

    De nye regler skal træde i kraft i august 2022.

    Aftalen rummer også forbedringer for solomødre og -fædre samt LGBT+-familier.

  18. Sudans premierminister er hjemme igen efter tilbageholdelse

    Sudans premierminister Abdalla Hamdok samt en række andre ministre og topembedsmænd blev tilbageholdt i forbindelse med gårsdagens militærkup i Sudan, og det har været uklart, hvor de befandt sig.

    Nu er premierministeren ifølge kilder fra hans kontor kommet hjem igen, skriver Reuters.

    Også hans kone har fået lov til at vende hjem sammen med ham til deres hjem i Khartoum, siger kilder fra militæret til nyhedsbureauet AP.

    Det er ukendt, om premierministeren er decideret løsladt, eller om han er placeret i husarrest.

    Tidligere i dag sagde general Abdel Fattah al-Burhan, der har været med til at lede millitærkuppet, at premierministeren var i hans hjem, fordi de var bange for hans sikkerhed, men at han ville blive løsladt.

  19. Minkkommissionen vil have gendannet slettede sms'er fra Statsministeriets stabschef

    En korrespondance mellem Statsministeriets stabschef, Martin Justesen og daværende fødevareminister Mogens Jensens (S) særlige rådgiver, Søren Andersen, er blevet slettet. Det skriver B.T.

    Sms-korrespondancen er fra den 10. november sidste år kort tid efter, regeringen havde beordret alle mink i Danmark aflivet.

    På baggrund af den information siger Minkkommissionens formand, landsdommer Michael Kistrup, tirsdag til B.T., at kommissionen ønsker, at sms'erne skal gendannes. De ønsker at genskabe beskederne i perioden fra 1. september til ultimo december sidste år.

    Over for DR Nyheder tager Statsministeriet afstand til enhver mistanke om, at beskederne er blevet slettet med vilje for at skjule noget.

    - Det er ikke korrekt udlagt, at der skulle være foretaget en målrettet sletning af de specifikke SMS-beskeder. Som det fremgår af Statsministeriets udtalelse til ombudsmanden, er den pågældende mobiltelefon opsat til generelt og automatisk at slette alle SMS-beskeder efter en bestemt periode, skriver de og tilføjer:

    - Det er i overensstemmelse med gældende regler, hvis medarbejdere, f.eks. af hensyn til informationssikkerhed, lagringskapacitet, overblik etc., løbende, herunder automatisk efter en bestemt periode, sletter materiale fra deres telefoner, så længe journaliseringspligten iagttages.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) skal senere i år afhøres af Minkkommissionen.

  20. Antonsen lider tidligt exit i French open

    Den danske badmintonstjerne Anders Antonsen fik ikke helt den tirsdag aften, som han nok havde håbet.

    Danskeren led her til aften et tidligt exit i turneringen French Open, da han tabte 21-19 og 21-19 i to tætte sæt til Hongkongs Lee Cheuk Yiu.

    I tirsdagens kamp var Antonsen foran med 18-15 i første sæt, men verdens nummer tre endte alligevel med at tabe det. Og selvom han var tæt på at levere et comeback i andet sæt, lykkedes det ikke.

    Den nykårede Denmark Open-vinder Viktor Axelsen er også med i den franske turnering. Han skal først i aktion onsdag, hvor han tørner sammen med sydkoreaneren Heo Kwanghee.

    Modsat Antonsen spillede danske Rasmus Gemke sig videre til anden runde, da han slog franske Toma Junior Popov.

    I damesingle klarede Line Kjærsfeldt sig videre, mens Mia Blichfeldt røg ud.

  21. Topchef blev aflyttet af SØIK i sag om jetbrændstof til Syrien

    Bunker Holdings administrerende direktør Keld Demant blev aflyttet under efterforskningen af sagen om jetbrændstof til Syrien. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

    Den administrerende direktør for firmaet Bunker Holding, Keld Demant, indtog i morges anklagebænken i retssal 10 i Retten i Odense i et ulasteligt blåt jakkesæt.

    Dagen igennem lyttede han med alvorsmine til de to senioranklagere fra Bagmandspolitiet. De beskrev på retssagens første dag de beviser, de vil føre i sagen, herunder lydklip fra direktørens egne telefonsamtaler.

    Keld Demant er sammen med Bunker Holding og datterselskabet Dan-Bunkering fra Middelfart tiltalt for leverancer af jetbrændstof til brug i Syrien fra 2015 til 2017. Leverancerne var ifølge anklagen i strid med EU's sanktioner. Sanktionerne var indført for at beskytte civilbefolkningen mod luftbombardementer.

    Over for retten i dag nægtede direktøren og de to virksomheder sig skyldige. Virksomhederne er repræsenteret af hver sine forsvarere.

    Her kan du læse tre vigtige pointer, der kom frem på sagens åbningsdag.

    Dan-Bunkerings hovedkvarter blev ransaget af Bagmandspolitiet under efterforskningen, og der blev foretaget telefonaflytninger. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

    Under efterforskningen af sagen har SØIK, også kaldet Bagmandspolitiet, foretaget aflytning af flere personer, herunder den tiltalte direktør Keld Demant. Det fortalte senioranklager Anders Rechendorff til retten. Lydsekvenser fra Keld Demants telefonsamtaler vil senere blive afspillet som en del af bevisførelsen.

    Aflytningerne skete ifølge anklageren lige før Bagmandspolitiet ransagede Dan-Bunkerings hovedkvarter i september 2019. Det var fem måneder efter, at DR bragte sagen frem i offentligheden.

    Ved ransagningerne fik Bagmandspolitiet store mængder dokumenter, f.eks. fakturaer, regnskaber og interne e-mails, der også vil blive fremlagt i sagen.

    Anklageren vil desuden præsentere en række vidner i sagen i løbet af de kommende retsdage. Men ellers vil beviserne i høj grad bestå af papir, altså dokumenter. Det forklarede senioranklager Anders Rechendorff i retten.

    Det skyldes, at det er en ganske særlig og sjælden sag om overtrædelse af sanktioner mod et andet land.

    - I en normal straffesag foretager man efterforskning på gerningsstedet. Men vi kan ikke sende dansk politi til Syrien og gennemgå logbøger på skibe eller indhente videomateriale fra havnen, sagde Anders Rechendorff.

    Et af de russiske tankskibe, som Dan-Bunkering har leveret jetbrændstof til, er Mukhalatka, som marts 2019 lå i denne havn ved Sortehavet, under et nyt navn, Truvor.

    Bagmandspolitiet har i stedet grebet til utraditionelle metoder for at underbygge, at jetbrændstoffet i sagen nåede frem til Syrien. Og at handlerne derfor var i strid med EU's sanktioner.

    Ifølge anklagen leverede Dan-Bunkering jetbrændstof til russiske skibe. Og for at underbygge, at de russiske skibe sejlede brændstoffet videre til Syrien har Bagmandspolitiet kortlagt deres sejladser i Middelhavet på det tidspunkt, hvor handlerne foregik. Det var fra 2015 til 2017.

    Her har Bagmandspolitiet benyttet sig af, at skibe skal udsende nogle signaler, når de sejler blandt andet for ikke at påsejle hinanden. De såkaldte AIS-data kan sammenlignes med oplysninger fra en GPS, forklarede senioranklageren.

    - Med bistand fra Søværnet har vi indhentet historiske AIS-data fra det østlige Middelhav, hvor lastningerne af jetbrændstof har fundet sted, sagde Anders Rechendorff.

    Han understregede samtidig, at man kun kan følge et skibs sejlads, hvis det har senderen tændt.

    De nærmere detaljer vil anklagemyndigheden fremlægge de kommende dage, når den vil gennemgå de 33 handler, som Dan-Bunkering er tiltalt for. Bunker Holding og direktøren Keld Demant tiltalt for at have medvirket ved otte af handlerne.

    Et russisk fly af typen Sukhoi Su-24 letter fra Khmeimim-luftbasen nær Latakia i Syrien. (Foto: handout © Scanpix Denmark)

    De to anklagere brugte en del af dagens retsmøde på at beskrive den russiske kunde, Sovfracht, som Dan-Bunkering, ifølge anklagen, leverede jetbrændstof til.

    Blandt andet fremlagde de dokumenter, hvor Sovfracht selv beskriver, at firmaet handlede på vegne af russisk militær.

    Sovfracht beskriver også, at alt det jetbrændstof, de købte og sendte videre med de russiske tankskibe, blev sejlet til Syrien. De russiske tankskibe sejlede altså ikke jetbrændstof andre steder hen. Ifølge oplysningerne blev brændstoffet i Syrien overdraget til det russiske flyvevåben. Rusland satte i 2015 kampfly ind i Syrien, som udførte luftangreb til støtte for Syriens præsident al-Assad.

    Under den del af retsmødet, bad Bunker Holdings forsvarer Henrik B. Sanders om ordet. Han ville gerne understrege, at Sovfracht også fortæller i dokumenterne, at firmaet ikke tror, Dan-Bunkering vidste, at jetbrændstoffet blev sejlet til Syrien.

    Dokumenterne er en del af et stort materiale, som Bagmandspolitiet har fået fra de amerikanske myndigheder. I USA har man længe efterforsket leverancerne af jetbrændstof til Syrien. Flere ledende medarbejdere i Sovfracht er anklaget i USA for brud på amerikanske sanktioner.

    Anklagerne fortsætter deres fremlæggelse af sagen i morgen. Senere bliver det forsvarernes tur.

    Dan-Bunkering, ejerselskabet Bunker Holding og Bunker Holdings direktør, Keld Demant, nægter sig skyldige. Dan-Bunkering har i en pressemeddelse forud for retssagen skrevet, at de har foretaget interne undersøgelser, og at intet viser, "at der skulle være personer i Dan-Bunkering, som var vidende om eventuelle brud på EU's anktioner over for Syrien."

  22. Detektor: Nuuk vinder bæredygtighedskapløb i konkurrence mod 0 andre

    Borgmester Charlotte Ludvigsen med erhvervschef Emil Skjervedal til et EarthCheck-arrangement (© EarthCheck facebook 8. november 2020)

    Grønlands hovedstad, Nuuk, kunne i år fejre titlen som verdens første bæredygtige hovedstad.

    På kommunens hjemmeside kunne man læse, at "Nuuk har slået alle andre hovedstæder i verden, når der måles på bæredygtig turisme."

    - Nuuk i kapløb: Verdens første bæredygtige hovedstad, lød det derudover i en pressemeddelelse.

    TIME Magazine har i forbindelse med certificeringen af Nuuk kaldt byen for en "banebrydende hovedstad" og optaget byen på deres liste over "100 ekstraordinære destinationer at udforske" i 2021. Også Nordisk Råd har hyldet hovedstaden for at have "slået alle andre hovedstæder" og overrakt Miljøstafetten til Nuuks borgmester, Charlotte Ludvigsen.

    Men det var et ensomt kapløb for Nuuk.

    - Det er selvfølgelig en overdramatisering, og en anelse misvisende.
    Emil Skjervedal, erhvervschef i Sermersooq kommune

    Der er nemlig ingen andre hovedstæder, der har været i betragtning til titlen.

    Det oplyser virksomheden EarthCheck, der har tildelt Nuuk certificeringen som bæredygtig destination.

    EarthCheck skriver også selv på deres hjemmeside, at "Nuuk bliver den første bæredygtige hovedstad i verden."

    • Nuuk vinder kapløb om bæredygtighed som den eneste deltager (© sermersooq.gl)
    • EarthCheck omtaler også Nuuk som verdens første børedygtige hovedstad på deres hjemmeside (© www.earthcheck.org)
    • Sermersooq kommune har efterfølgende fjernet begge artikler fra deres hjemmeside (© www.sermersooq.gl)
    1 / 3

    En ansvarlig i Sermersooq Kommune, hvor Nuuk ligger, erkender, at kommunen har overdrevet betydningen af det certifikat, kommunen har fået af EarthCheck.

    - Her vil jeg da blankt erkende, at vi måske også har overdramatiseret en smule, siger erhvervschef Emil Skjervedal til Detektor.

    Erhvervschefen indrømmer også, at det kan virke en "anelse misvisende", at kommunen omtaler det som et kapløb, når Nuuk er den eneste hovedstad, der er blevet vurderet.

    - Det er selvfølgelig en overdramatisering, og en anelse misvisende.

    Sermersooq Kommune har efterfølgende fjernet begge artiklerne fra deres hjemmeside.

    Detektor har også spurgt EarthCheck, om det er rimeligt at kalde Nuuk for "den første bæredygtige hovedstad i verden" på deres hjemmeside, når de kun har vurderet én.

    Det har EarthCheck ikke svaret på.

    Der står stadig på EarthChecks hjemmeside, at "Nuuk bliver den første bæredygtige hovedstad i verden."

    Det var det grønlandske medie KNR, der først kunne afsløre, at Sermersooq Kommune selv har taget kontakt til virksomheden EarthCheck og betalt for at blive certificeret.

    Det betaler de årligt 52.000 kroner for i kontingent.

    EarthCheck skriver på deres hjemmeside, at de er førende inden for benchmarking, certificering og rådgivning inden for rejser og turisme.

    - Man skal se det som en forretning, som det er. Jeg kan i hvert fald ikke tilslutte mig, at det skulle være super videnskabeligt
    Ole John Nielsen, professor ved kemisk institut på Københavns Universitet

    Detektor har forelagt fire eksperter rapporten, som EarthCheck certificerer Nuuk ud fra. Alle kritiserer de EarthChecks vurdering af Nuuk.

    Ifølge Mette Asmild, professor i produktion, marked og politik med speciale i benchmarking ved Københavns Universitet, er rapporten manipulerende. Hun kalder også EarthChecks metoder uklare og uigennemskuelige.

    - De måler på en masse ting, det er helt fint. Så sammenligner de Nuuk med et eller andet, som ikke er særligt klart. Ud fra de her forskellige indikatorer, når de på en eller anden uklar måde til en samlet konklusion om, at Nuuk er bæredygtig, siger Mette Asmild.

    Her henviser hun til, at både EarthCheck og Sermersooq Kommune har skrevet på deres hjemmeside, at "Nuuk bliver den første bæredygtige hovedstad i verden."

    Rapporten lavet af EarthCheck måler blandt andet på økonomi, klima, miljø og socialområdet.

    De har derfor inddraget både affaldshåndtering, kriminalitet og drivhusgasudledning. Nuuk klarer sig ifølge rapporten godt på grønne områder og arbejdsløshed, men ligger under minimum i udledningen af CO2.

    Det er problematisk ifølge Jens Friis Lund, der er professor i politisk økologi med speciale i bæredygtighed og klima.

    - Nuuks udledninger per borger i byen er cirka 50 procent højere end det globale gennemsnit. På den indikator synes jeg ikke rigtigt, Nuuk lever op til at være en bæredygtig by, siger Jens Friis Lund.

    Også Morten Ryberg, adjunkt i teknologi, management og økonomisk bæredygtighed ved Danmarks Tekniske Universitet, kritiserer EarthChecks beregninger.

    Ifølge Morten Ryberg er mange af Grønland og Nuuks varer importeret. Det har EarthCheck ikke medregnet, når de måler på Nuuks samlet klimaaftryk.

    - Det skal selvfølgelig regnes med. Hvis det ikke tages med, så kan man ikke rigtig snakke om, at det er et rigtigt klimaaftryk. Hvis det ikke er taget med, så er det svært at sige, om det er bæredygtig eller ej.

    Jeg vil jo godt lige have lidt mere på det her end blot det, som jeg har fået i det her interview. Men det er da helt sikkert noget, vi skal se ind i, det er der da ingen tvivl om
    Emil Skjervedal, erhvervschef i Sermersooq kommune

    Ifølge professor ved kemisk institut på Københavns Universitet, Ole John Nielsen, svarer den slags certificeringer, som Nuuk har fået, til at "sælge elastik i metermål".

    - Man skal se det som den forretning, det er. Jeg kan i hvert fald ikke tilslutte mig, at det skulle være super videnskabeligt, siger Ole John Nielsen.

    Grønlands hovedstad, Nuuk. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

    I Sermersooq Kommune ærgrer erhvervschef Emil Skjervedal sig over kritikken fra eksperterne. Han fastholder dog, at EarthChecks vurdering kan pejle kommunen i den rette retning.

    - Vi er jo ikke den mest bæredygtige hovedstad i verden, men vi prøver på at blive det.

    I et interview til Detektor siger Erhvervschefen, at de vil genoverveje, om kommunen og borgerne i Nuuk fortsat skal betale et årligt kontingent til EarthCheck på cirka 52.000 kr.

    - Jeg vil jo godt lige have lidt mere på det her end blot det, som jeg har fået i det her interview. Men det er da helt sikkert noget, vi skal se ind i, det er der da ingen tvivl om, siger Emil Skjervedal.

    Efterfølgende har Emil Skjervedal udtalt til det Grønlandske medie KNR, at kommunen foreløbig fortsætter deres samarbejdet med EarthCheck.

    - Vi regner bestemt med at fortsætte samarbejdet med EarthCheck, siger Emil Skjervedal.

    EarthChecks CEO, Stewart Moore (© www.westendmagazine.com)

    Detektor har flere gange forsøgt at få svar på, hvordan EarthCheck på baggrund af deres rapport kan skrive, at "Nuuk bliver verdens første bæredygtige hovedstad" og definere Nuuk som en bæredygtig destination.

    Det har heller ikke været muligt for Detektor at få svar på, hvad EarthChecks minimumskrav er, når de uddeler certifikater for bæredygtighed.

    Eksempelvis klarer Nuuk sig dårligere på flere parametre i 2021 end de gjorde i 2020. Alligevel bliver Nuuk i år certificeret af EarthCheck.

    Også det møder kritik fra ekspert i benchmarking, Mette Asmild.

    - Det er uklart for mig, hvorfor det netop var i år, at Nuuk blev klassificeret som bæredygtig destination, siger hun.

    Hverken EarthChecks CEO, Stewart Moore eller en repræsentant fra virksomheden har ønsket at stille op til interview med Detektor.

  23. Robotter, rundkreds og konsulenter: Sådan eksperimenterer kommuner med at bekæmpe børns bekymrende fravær

    Her er en lille robot på hjul, der holder en smartphone. På skærmen er 12-årige Mika Fraunkjaer med til matematikundervisning hjemmefra.

    Forældre og skolefolk har de seneste år forsøgt at råbe op om, at fænomenet skolevægring er et stigende problem i folkeskolen.

    Børn med skolevægring er nemlig bange for at gå i skole. Det kan ifølge læger sætte dem tilbage i indlæringen og give alvorlige sociale problemer.

    Det høje fravær blandt nogle elever har fået flere kommuner til at eksperimentere med løsninger.

    Herunder får du nogle eksempler, der også lige får en kommentar med på vejen af Steffen Kaspersen, som er lektor ved VIA University College og arbejder med metoder, der kan gavne udsatte børn, unge og familier:

    12-årige Mika Fraunkjaer fra 6.B på Rosmus Skole i Syddjurs Kommune har Aspergers og trives ikke så godt i skolen.

    For at hun ikke skal gå glip af al undervisningen, får hun nu hjælp af en robot, der gør det muligt for hende at blive klogere på for eksempel matematik hjemmefra.

    - Jeg er autist og har svært ved for mange mennesker. Skolen er mange folk på en gang, men det er dejligt, at jeg lige kan se, hvem af mine klassekammerarter, der er kommet i skole. Så er der ikke så mange overraskelser, fortæller Mika Fraunkjaer:

    Mika Fraunkjaer i sit hjem, hvorfra hun deltager i matematikundervisningen på Rosmus Skole.

    - Robotten gør, at jeg kan være med i undervisningen, bare uden larm.

    Skoleleder på Rosmus Skole Lars Robdrup har betalt 10.000 kroner for tre robotter og håber, at det kan gøre en forskel.

    - Vi kan ikke sige, hvem det virker godt for, og hvem det virker mindre godt for. Det er ret nyt det her. Men jeg tror, at det får en stor betydning for de elever, der har svært ved at komme i skole, siger han.

    Steffen Kaspersens kommentar:

    - En robot kan være et rigtig godt støtteredskab. I det her tilfælde lyder det i hvert fald rigtig godt. Det, man skal huske, er, at det er et skridt på vejen. For det, vi misser ved at være med online, er alle de sociale kompetencer og at lære at være i et fællesskab.

    I Silkeborg kan børn med skolevægring møde andre børn i samme situation. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    I Silkeborg Kommune går de også anderledes til værks. Her er tanken, at det måske ikke altid er kommunen selv, der er de bedste til at afhjælpe skolevægring.

    Tais Nøhr Larsen er projektleder for Selvhjælp Silkeborg, hvor frivillige skal samle børn med bekymrende højt fravær i selvhjælps-samtalegrupper.

    - Det er typisk mellem seks og otte børn, der mødes i et rum to timer ad gangen over otte uger, en gang om ugen. Der kan være lege og øvelser, fortæller han:

    - Der kan være mange grunde til, at det er svært at komme i skole. De kan komme fra hjemmet, fra skolen og fra barnet selv. Det kan skabe nogle konflikter, både i forhold til skolen og imellem skole og hjem. Vi kan træde en lille smule ud af konflikten og ind i neutrale rum. Det kan hjælpe meget, siger Tais Nøhr Larsen.

    Steffen Kaspersen arbejder med udvikling og implementering af metoder til gavn for udsatte børn, unge og familier.

    Han mener, at det kan hjælpe børn med skolevægring bare at føle sig set, hørt og forstået af andre, som er lidt i samme situation som en selv - og derigennem at blive inspireret til at se en vej videre.

    Projektet har fået 2,5 millioner kroner af A.P. Møllerske Støttefond.

    Steffen Kaspersens kommentar:

    - Det her er en lidt blødere adgang til at få hjælp for familierne. Vi har set tidligere med lektiecafeer i udsatte boligområder, at der møder forældre også op og spørger, hvordan de kan få hjælp til andre ting. Det er en lidt mere legitim adgang til at få hjælp. Man skal ikke måles og vejes, som man nogle gange bliver det i et kommunalt system.

    I Syddjurs Kommune er det meningen, at konsulenter snart skal ud til børn, der plages af skolevægring. (Foto: Anthon Unger © Ritzau Scanpix)

    I Syddjurs, hvor 154 af kommunens børn i folkeskolerne har et bekymrende højt fravær, forsøger de i øjeblikket at få ansat en skolefraværskonsulent, som blandt andet kan stå for hjemmeundervisning.

    Konsulenten skal kunne gå ind i en proces sammen med en familie om at få barnet ud af hjemmet igen, fortæller Christina Vingborg, der leder af kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

    - Det er en måde at starte med at etablere kontakt til barnet, som har svært ved at komme af sted selv. Får man en god relation, kan det lykkes at bevæge sig, så de gradvist kan nærme sig skolen igen, siger Christina Vingborg:

    - Medarbejderen skal hjælpe med at få brudt den her onde cirkel og få eleven til at begynde at komme i skole igen, siger hun.

    Steffen Kaspersens kommentar:

    - Det kan være et godt skridt på vejen at få barnet tilbage i en skolekontekst. Men det er ikke kun barnet, der skal øve sig på noget. Den kontekst, barnet skal tilbage i, skal også øve sig i noget. Skolen skal kunne tilpasse sig alle de forskellige typer af elever, vi har.

    En specialklasse er typisk mindre end en almindelig folkeskoleklasse. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Flere kommuner har de seneste år inkluderet flere specialbørn i folkeskolen, men det er kommet med en pris, mener kritikere. Prisen er netop flere børn med skolevægring, lyder det.

    I eksempelvis Syddjurs Kommune vil flere lokalpolitikere derfor have genindført specialklasserne i folkeskolen.

    - Der skal være noget imellem en helt almindelig klasse og en specialskole, siger byrådsmedlem Jesper Yde Knudsen (EL), der dog advarer mod at indføre det tilbud uden at have de nødvendige ressourcer til rådighed.

    Steffen Kaspersens kommentar:

    - Specialklasser er et rigtigt godt tilbud til de elever, der har svært ved at være omkring andre børn og har brug for mere ro. Men det er vigtigt, at der også kommer kompetencer med til de lærere og pædagoger, som skal være i klasserne. Det er stadig et skoletilbud, det er ikke bare opbevaring af børn, der kan gemmes lidt væk.

  24. Dronning Elizabeth melder fra til klimatopmøde

    Det var planen, at den 95-årige britiske dronning, Elizabeth, skulle have deltaget ved det kommende klimatopmøde i Skotland, COP26, men nu har hun meldt fra.

    Det gør hun på baggrund af en anbefaling fra hendes læger om at hvile sig. Det meddeler Buckingham Palace tirsdag.

    - Hendes majestæt er skuffet over ikke at kunne deltage i receptionen, siger de i pressemeddelelsen ifølge nyhedsbureauet dpa.

    Dronningen blev indlagt på hospitalet sidste onsdag. Det blev ikke meddelt, hvad der var årsagen til indlæggelsen, men hun blev udskrevet dagen efter.

    Det forventes stadig, at prins Charles og prins William deltager i det store klimatopmøde i Glasgow, der starter på søndag.

  25. Dansk triumf i VM-kvalifikationen: Slår Montenegro i ny storsejr

    For fjerde gang ud af fire mulige går de danske fodboldkvinder fra banen med tre point.

    Tirsdag aften vandt Danmark 5-1 på udebane over Montenegro og topper dermed fortsat VM-kvalifikationen med maksimumpoint.

    Sejren blev grundlagt allerede i det 17. minut, da Stine Larsen sparkede Danmark i front med 1-0, inden Signe Bruun fordoblede føringen ti minutter senere med sin tiende scoring i kvalifikationen.

    3-0 blev det også inden pause ved Sofie Svava, og så var det kun kosmetisk, at Montenegro reducerede kort inde i anden halvleg.

    Sanne Troelsgaard kom nemlig også på tavlen, inden Stine Larsen som dobbelt målscorer kunne sætte det sidste punktum med små 20 minutter igen.

  26. Dronningen holder middag for den danske filmbranche: 'Det er en stor og kærlig gestus'

    Langt størstedelen af de mest kendte danskere inden for filmbranchen er tirsdag aften til middag på Fredensborg Slot. Det er dronning Margrethe, der har inviteret dem.

    Anledningen er, at dronningen i år ønsker at anerkende de mange mennesker, der arbejder inden for den danske filmbranche. Derfor er de inviteret til middag og koncert.

    - Det var en stor og kærlig gestus, som jeg er overrasket, glad og stolt over. Jeg er stolt over at være blevet inviteret med, siger skuespillerinden Paprika Steen ved ankomsten.

    Det har været et år, hvor den danske film 'Druk' vandt en Oscar, og filminstruktøren på filmen, Thomas Vinterberg, havde også en kæk bemærkning ved sin ankomst.

    - Er det derfor, at jeg er blevet inviteret med, tror du?

    Til arrangementet vil blandt andre Scarlett Pleasure spille sangen 'What a Life, der er kendt fra filmen Druk. Efter musikken vil der være middag.

  27. Fagforbund glæder sig over bred politisk aftale om øremærket barsel

    Her til aften landede regeringen en aftale om øremærket barsel med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Venstre og Alternativet.

    Aftalen betyder, at der fra august 2022 vil være 11 ugers øremærket barsel til begge forældre.

    Det bliver modtaget med glæde i to af landets største fagforbund, HK og Djøf.

    - Det er en stor sejr for os i fagbevægelsen og en aftale, som jeg personligt har arbejdet for. Det er godt for familierne, men det er også et skridt i den rigtige retning i forhold til ligestillingenarbejdsmarkedet, udtaler næstformand i HK Martin Rasmussen.

    Henning Thiesen, formand for Djøf, udtaler i en pressemeddelelse:

    - EU-direktivet har givet os en historisk mulighed for at gennemføre en reform af den utidssvarende og ligestillingshæmmende barselslovgivning, vi har i Danmark. Det er der grund til at kippe med flaget over! Det er også glædeligt med de aftalte forbedringer for hhv. soloforældre og regnbuefamilier.

    Barselsaftalen er en konsekvens af EU's orlovsdirektiv, der pålægger medlemslandene at øremærke mindst ni ugers orlov til begge forældre.

  28. Politisk aftale om 11 ugers øremærket barsel til mor og far er på plads

    Regeringen er tirsdag aften nået til enighed med en aftale om øremærket barsel. Aftalen er landet med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Venstre og Alternativet.

    Aftalen betyder, at der fra august 2022 vil være 11 ugers øremærket barsel til både mor og far.

    Indtil nu har de danske barselsregler øremærket 14 uger til mødre og to uger til fædre.

    Aftalen kommer, efter et EU-direktiv har pålagt alle medlemslande at sikre, at der minimum er to måneders barsel til hver forældre.

  29. Sundhedsministeren: 'Hvis vi skal holde Danmark åbent, skal flere vaccineres'

    Sundhedsminister Magnus Heunicke opfordrer alle til at blive vaccineret for at holde coronasmitten nede. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Kontakttallet er i dag beregnet til 1,2, og 195 coronasmittede er nu indlagt på de danske hospitaler.

    Og ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) går udviklingen stærk nu, selvom det er forventet:

    - Vi vidste, at der ville komme en stigning i smitte dette efterår, men det er ingen hemmelighed, at stigningen er kommet temmeligt hurtigt allerede her i oktober måned.

    Flere kommunerne efterspørger nogle redskaber til for eksempel at kunne sende elever hjem. Er vi derhenne, hvor I skal til at overveje det igen?

    Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi have flere til at få vaccinen
    Magnus Heunicke, Sundhedsminister (S)

    - Vi følger det her meget tæt, og vi vil ikke tøve med at sætte ind, hvis der er behov for det. Vi har et helt åbent samfund, og vi har meget stor opbakning til at blive vaccineret, men det er vigtigt, at vi får flere med, siger Magnus Heunicke.

    - Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi have flere til at få vaccinen.

    75,1 procent af hele den danske befolkning er færdigvaccineret, og ifølge sundhedsministeren kan få flere vaccinerede gøre en stor forskel.

    - Det tyder på, at det er ganske få procent mere, vi skal have vaccineret, før det får en meget stor effekt på at få knækket smittekæderne, siger Magnus Heunicke.

    - Man vil med al sandsynlighed blive smittet med coronavirus i den her sæson, hvis man ikke er vaccineret.

    Magnus Heunicke afviser her og nu at udvide kapaciteten for kviktest i kommuner med høj coronasmitte.

    - Jeg vil ikke afvise, at det kan blive aktuelt på et senere tidspunkt, men her og nu opskalerer vi på PCR-kapaciteten, siger Magnus Heunicke.

    Det har ellers været et ønske fra flere kommuner på Københavns Vestegn, at der blev genetableret kviktestcentre for at få bugt med den stigende coronasmitte.

    - Som det er nu, holder vi fast i PCR-testningen, fordi den dels er mere sikker, og dels kan vi følge med i, hvilke varianter der er i Danmark, siger Magnus Heunicke.

    - Det er vigtigt for os, når vi skal vurdere epidemien, at vi også ved præcis, hvad det er for en smitte, der florerer i befolkningen.

    Sundhedsministeren advarer om, at vintersæsonen kan blive ekstra presset for landets sygehuse.

    - Med tæt på 200 indlagte allerede i oktober måned, kan det blive en meget hård sæson for vores sygehuse, fordi vi også har andre luftvejssygdomme, som nu får mulighed for at sprede sig, siger Magnus Heunicke.

    Derfor opfordrer han også til at flere tager imod tilbuddet om gratis influenzavaccination, for at lette presset på sygehusene.

  30. Klimarapport tegner dystert billede: ‘Vi vil have handling bag ordene til klimatopmødet’

    FN-rapport viser, at selv hvis verdens lande følger deres nye klima-løfter, er vi på vej mod en stigning i den globale gennemsnits- temperatur på mindst 2,7 grader frem mod år 2100. (© Den Grønne Studenterbevægelse)

    Mette Susgaard og ni af hendes medaktivister fra Den Grønne Studenterbevægelse er i disse dage ved at pakke kufferten.

    Turen går til Skotland med tog, hvor det store internationale klimamøde COP26 skydes i gang på søndag i Glasgow.

    Klimatopmødet kommer i skyggen af en ny FN-rapport, der tegner et dystert billede af fremtidens klima.

    Rapporten viser, at vi slet ikke er der, hvor vi burde være, når det kommer til at mindske verdens udledning af drivhusgasser.

    Det er på trods af, at de fleste af landene, der er med i Parisaftalen, netop har opdateret deres planer for, hvordan de vil mindske udledningen af drivhusgasser frem mod 2030.

    De nye ‘løfter’ fastsætter, hvor meget de enkelte lande vil reducere deres CO2-udslip frem mod år 2030 for at overholde Parisaftalen.

    Selvom verdens lande følger deres nye løfter, er vi på vej mod en stigning i den globale gennemsnitstemperatur på cirka 2,7 grader frem mod år 2100.

    Ifølge Parisaftalen skal den globale temperatur maksimalt stige to grader - og den skal gerne holdes tæt på 1,5 grader.

    - Det er meget vigtigt, at COP26 ikke bare bliver skåltaler og store ord. Vi tager derfor afsted for at være en form for vagthunde og minde politikerne om, at der skal handling bag ordene, siger Mette Susgaard, der er talsperson for Den Grønne Studenterbevægelse.

    Den nye rapport viser, at de nye planer for, hvor meget landene vil skære ned i deres CO2-udledning, er for vage.

    Landene skærer kun 7,5 procent ned for drivhusgasudledningen i år 2030 sammenlignet med de tidligere mål.

    Der er brug for, at der bliver skåret 55 procent ned for at nå målsætningen om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader i år 2100.

    Målene er langt fra nok i forhold til, hvad der er påkrævet for at nå Parisaftalen, siger Anne Olhoff, der er strategichef på det danske Unep DTU Partnership, som rapporten er lavet i samarbejde med.

    Jeg ønsker, at der bliver talt åbent og ærligt om alvoren, så der kan tages beslutninger ved COP26, der gør, at vi kommer til at tale om dette klimatopmøde fremover som et vendepunkt.
    Mette Susgaard, Den Grønne Studenterbevægelse.

    Hun fortæller, at det er en stor udfordring, som verden står overfor, så der skal ske noget nu, hvis vi skal holde stigningen på 1,5 grader.

    - Vi kan se væsentlige fremskridt for flere af G20-landene (20 store økonomier i verden, herunder EU, red.). Der er ved at ske et skifte, hvor de handler. Men det går slet ikke hurtigt nok. Vi kan ikke vente fem eller ti år med at gøre noget. Målene skal styrkes og omsættes til handling nu, siger Anne Olhoff.

    Der blev også demonstreret ved klimatopmødet COP21 i Paris i 2015. Her har demonstranterne formet ordene '100 procent vedvarende' med deres kroppe. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix Denmark)

    Mette Susgaard er enig i, at der skal handles nu.

    Hun tager derfor med til COP26 for at lægge pres på politikerne.

    Her skal Den Grønne Studenterbevægelse være med til at observere topmødet, deltage i demonstrationer og forsøge at råbe politikerne op med aktivister fra hele verden.

    - Det er 26. gang, vi holder et klimatopmøde, og vi er stadig ikke lykkedes med det, der er formålet: At holde den menneskeskabte udledning af drivhusgasser nede. Vi kan se konsekvenserne af det allerede nu, siger Mette Susgaard og fortsætter:

    - Klimaet begynder at svare igen. Der er oversvømmelserne i Tyskland, tørke i store dele af Afrika og skovbrande i Europa og USA. Det er meget voldsomme hændelser.

    (...) Hvis vi skal holde temperaturstigningerne under 1,5 grader, skal der gøres markant mere, end der bliver gjort i dag. Det er klart, at det vil vi selvfølgelig tage med som ammunition i rygsækken, når vi skal til COP26.
    Klimaminister, Dan Jørgensen

    Hun håber, at COP26 bliver et skelsættende klimatopmøde, som klimatopmødet var i Paris i 2015, hvor landene indgik klare mål om, hvor meget der skal reduceres i udledningen af drivhusgasser.

    - Jeg ønsker, at der bliver talt åbent og ærligt om alvoren, så der kan tages beslutninger ved COP26, der gør, at vi kommer til at tale om dette klimatopmøde fremover som et vendepunkt. Klimavidenskaben siger klart og tydeligt, at vi må sætte alt i spil, fordi hvert ton CO2 tæller i omstillingen, siger Mette Susgaard.

    Selvom de nye klima-planer frem mod 2030 ikke skærer nok ned på udledningen af drivhusgasser for at nå Parisaftalen, er det et lille skridt i den rigtige retning, mener Anne Olhoff.

    - De nye, opdaterede klimaplaner fra landene er helt klart et fremskridt. Deres mål er nu mere gennemsigtige, og de dækker flere former for drivhusgasser. Men det er stadig ikke nok, siger hun.

    Også klimaminister Dan Jørgensen (S) har set på den nye rapport fra FN. Han skal deltage i topmødet COP26.

    - Rapporten viser, at hvis vi skal holde temperaturstigningerne under 1,5 grader, skal der gøres markant mere, end der bliver gjort i dag. Det er klart, at det vil vi selvfølgelig tage med som ammunition i rygsækken, når vi skal til COP26, siger Dan Jørgensen.

  31. Ny cykelsti kostede millioner, men gav blot tre ekstra cyklister

    Jacob Elhøj Nielsen er en af de få, der bruger den nye cykelsti mellem Egtved og Ødsted i Vejle Kommune.

    Cirka tre gange om ugen cykler Jacob Elhøj Nielsen på en nybygget cykelsti mellem Egtved og Ødsted i Vejle Kommune for at komme til og fra arbejde.

    Han er glad for den nye cykelsti, som giver ham en større sikkerhed i trafikken. Men han er en af meget få, der har haft gavn af investeringen.

    Ud fra et økonomisk synspunkt, har det ingen fornuft. Der havde det nok været klogere at finde de 25, der cykler på stien, og give dem en bil hver med benzinkort.
    Svend Erik Nielsen (DF), Vejle Byråd

    Kommunen har brugt 3,2 millioner kroner på den cirka tre kilometer lange cykelsti, og staten har bidraget med 2,6 millioner. Drømmen var, at antallet af cyklister på strækningen skulle tredobles, efter at der kom en cykelsti.

    Det er ikke sket.

    Antallet af daglige cyklister på strækningen er steget med tre. Fra 22 til 25.

    Jacob Elhøj Nielsen er en af de få, der benytter den nye cykelsti. Han er glad for den - hør mere i videoen herunder.

    Rent økonomisk giver det ingen mening, medgiver Svend Erik Nielsen fra Dansk Folkeparti i Vejle Byråd, der i sin tid stemte for cykelstien.

    - Ud fra et økonomisk synspunkt, har det ingen fornuft. Der havde det nok været klogere at finde de 25, der cykler på stien, og give dem en bil hver med benzinkort, siger Svend Erik Nielsen.

    - Men sådan fungerer verden jo ikke, og vi er enige i byrådet om, at vi har en overordnet politik om, at vi gerne vil forbinde centerbyerne til Vejle med cykelstier, siger han.

    Derfor fortryder han heller ikke, at han stemte for projektet. En der dog fortryder, at han lagde stemme til cykelstien, er viceborgmester i Vejle Kommune, Dan Arnløv fra Det Konservative Folkeparti.

    Han mener godt, at man kan diskutere, om trafiksikkerhed er det eneste parameter, man skal kigge efter, når man anlægger cykelstier, eller om antallet af brugere også har en betydning.

    - De to landsbyer er nok glade for, at de nu kan cykle til og fra hinanden – at der så ikke er nogen, der gør det, er en anden sag. Men ja, hvis man kigger på volumen og kendte resultatet af det, så skulle man ikke have stemt for det, siger Dan Arnløv.

    Gerda Haastrup Jørgensen (V) er formand for kommunens tekniske udvalg, og ifølge hende er pengene godt givet ud – om end hun er skuffet over, at der ikke er flere, der har benyttet sig af cykelstien.

    Ifølge Svend Erik Nielsen (DF) kan man godt forsvare at anlægge cykelstier selv om de ikke bliver brugt af ret mange.

    - Det er også to bysamfund, der er i samme skoledistrikt, og derfor er det godt at have den her cykelsti, så vores børn kan have en sikker skolevej, siger hun.

    Helt generelt kan man bruge cykelsti-penge mere fornuftigt, end det bliver gjort i dag. Det mener Jeppe Rich, der er professor og forsker i trafikmodeller hos DTU Management.

    - Det er ret sandsynligt, at der var bedre projekter derude. Man får jo nærmest en forsvindende lille effekt på antallet af cyklister i det her projekt. Der er dog nogle trafiksikkerhedsgevinster, men lige nu er der ikke nogen større plan og vision for, hvordan vi laver cykelstier, siger Jeppe Rich.

    For Jacob Elhøj Nielsen var der dog ikke bedre projekter derude, for han er glad for, at det lige præcis er på hans rute, at der er kommet en ny cykelsti.

    - Før kørte man ude sammen med bilerne, hvor der faktisk ikke var plads, og det gav nogle dumme situationer. Kan det redde bare ét liv, så er det vel godt givet ud, siger Jacob Elhøj Nielsen.

  32. Politisk aftale om øremærket barsel til både mor og far på plads

    Regeringen og et politisk flertal er enige om, at der fra august 2022 skal være 11 ugers øremærket barsel til både mor og far. (Foto: Jeppe BjøRn Vejlø © Scanpix Denmark)

    Regeringen har landet en aftale om øremærket barsel med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Venstre og Alternativet.

    Aftalen betyder, at der fra august 2022 vil være 11 ugers øremærket barsel til både mor og far. Deruodver er der 26 uger, der kan deles, som familien ønsker.

    I dag har begge forældre allerede to ugers øremærket barsel, der skal afholdes i forbindelse med fødslen. De resterende ni ugers øremærket barsel skal afholdes inden for det første år.

    - Det er en aftale, der styrker ligestilling i Danmark. Og det en aftale, der sikrer, at nogle nye EU-regler, vi er forpligtet til at gennemføre i Danmark, bliver gennemført, siger Mattias Tesfaye, der er vikarierende beskæftigelses- og ligestillingsminister.

    I videoklippet herunder kan du høre, hvad han sagde på det korte pressemøde her til aften.

    Aftalen kommer, efter et EU-direktiv har pålagt alle medlemslande at sikre, at der minimum er to måneders barsel til hver forældre.

    Indtil nu har de danske barselsregler øremærket 14 uger til mor, mens far har haft to ugers øremærket barsel.

    Arbejdsmarkedets parter fremlagde i september et forslag til nye regler, hvor 11 uger blev øremærket til begge forældre.

    Og det er den model, der nu er blevet aftalt.

    Grafik: Nathalie Nystad/Søren Winther Nørbæk

    Øremærkningen betyder, at hvis ikke mor eller far holder de uger, der er øremærket dem, så falder de bort.

    Enhedslistens ligestillingsordfører Pernille Skipper er glad for aftalen, som hun mener har manglet for ligestillingen i Danmark.

    - Nu får vi en barselslovgivning, der får os ind i 2021 og sikrer, at mænd og kvinder har de samme rettigheder, siger Pernille Skipper.

    Det samlede antal orlovsuger er uændret med aftalen. Forældre har tilsammen ret til 48 ugers barsel.

    De nye regler om barselsorlov kommer dog ikke til at gælde selvstændige. De er undtaget.

    Og det har været vigtigt for Venstre for at kunne være med i aftalen.

    - Vi er glade for den aftale, vi har lavet. Den sikrer en minimumsimplementering af orlovsdirektivet. Og den sikrer også, at selvstændige ikke bliver omfattet, siger Hans Andersen, beskæftigelsesordfører i Venstre.

    I klippet herunder kan du høre, hvad han sagde til aftalen.

    Det kan lade sig gøre at lave særlige regler for selvstændige, fordi direktivet fra EU kun omfatter lønmodtagere. Dermed er det op til medlemslandene selv at beslutte, om reglerne også skal gælde selvstændige og ledige.

    Det har været en knast i forhandlingerne, fordi regeringens støttepartier har ønsket, at selvstændige skulle have de samme øremærkede uger som lønmodtagere.

    Men SF er alligevel tilfreds med aftalen.

    - Vi sikrer, at selvstændige bliver ligestillet, så uanset om du er mand eller kvinde, har du ikke de øremærkede uger. Det har været vigtigt for SF, at vi i det mindste har den ligestilling, siger Astrid Carøe, ligestillingsordfører for SF.

    Hør hendes udtalelser i klippet herunder:

    Med den nye aftale behøver familier med selvstændige altså ikke tage den øremærkede barsel. Her kan en selvstændig mor eller en selvstændig far overdrage 9 af de 11 ugers øremærkede barsel til den anden forælder.

    For familier, hvor der kun er én forælder bliver solofædre og solomødres orlov ligestillet, så begge kan holde op til 46 ugers orlov efter fødslen med deres børn.

    De 11 uger, som den anden forælder skulle have holdt, bortfalder altså ikke. Til gengæld får solofaren eller solomoren mulighed for at overdrage den øremærkede del til et nærtstående familiemedlem, for eksempel en bedsteforælder.

    Aftalen giver også nye muligheder for LGBT+-familier.

    Fra 2024 kan en medmor eller en medfar tage del i de uger af barslen, der ikke er øremærket.

    Som reglerne om barsel er i dag, er det kun barnets retlige forældre, der kan tage del i barselsorloven, og det har indtil nu betydet, at nogle familier ikke har kunne dele barslen, som de ønskede.

    - Lovgivningen bliver opdateret til 2021, ved at vi også omfatter LGBT+-familier og soloforældre og giver dem en række rettigheder, siger Samira Nawa, ligestillingsordfører for De Radikale Venstre.

    Artiklen er opdateret med flere afsnit.

  33. Heunicke: Flere skal vaccineres, hvis Danmark skal holdes åbent

    Antallet af indlagte med corona i Danmark nærmer sig 200, mens kontakttallet nu er oppe på 1,2. Som vi nærmer os vinteren, er corona atter ved at tage fat i landet. Det er et billede, der er ret ens med resten af Europa.

    Og der er en simpel løsning på problemet. Folk, der ikke er vaccineret, skal vaccineres, ellers kan der blive lukket ned igen. Det forklarer sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    - En kæmpe appel fra mig: Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi altså have flere til at få vaccinen, siger han.

    Han siger ligeledes, at man med al sandsynlighed vil blive smittet hen over vinteren, hvis man ikke er blevet vaccineret.

    Magnus Heunicke kommer i samme interview med en opfordring til, at borgere også bør influenzavaccineres.

    75,1 procent er færdigvaccinerede i Danmark, mens 76,2 procent har påbegyndt en vaccination imod coronavirus.

  34. LÆS SVARENE om coronasmitten: 'Det er lige nu især en epidemi blandt de uvaccinerede'

  35. Sundhedsministeren afviser flere kviktest i kommuner med høj smitte

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) afviser for nuværende at opskalere kviktest-kapaciteten i kommuner med høj coronasmitte.

    - Jeg vil ikke afvise. at det kan blive aktuelt på et senere tidspunkt, men her og nu opskalerer vi på PCR-kapaciteten, siger han til DR.

    Det har ellers været et ønske fra flere kommuner på Københavns Vestegn, at der blev genetableret kviktestcentre for at få bugt med den stigende coronasmitte.

    - Som det er nu, holder vi fast i PCR-testningen, fordi den dels er mere sikker, og dels kan vi følge med i, hvilke varianter der er i Danmark, siger Magnus Heunicke.

    - Det er vigtigt for os, når vi skal vurdere epidemien, at vi også ved præcis, hvad det er for en smitte, der florerer i befolkningen.

  36. Afvarsling - brand på fabrik i Galten udvikler ikke længere sundhedsskadelig røg

    Branden på Frichsvej 35 i Galten er nu under kontrol og udvikler ikke længere sundhedsskadelig røg.

    Derfor ophæves tidligere udsendt varsling.

    Borgere i det berørte område kan igen gå udenfor.

  37. Færøerne kæmper med rekordsmitte

    Som følge af et stort smitteudbrud på Færøerne har man i denne uge indført restriktioner inden for skole- og fritidsområdet i lokalområder, skriver Ritzau.

    Det skyldes, at der søndag blev registreret 99 smittetilfælde, mens tallene i dagene før lå på henholdsvis 79 og 89 tilfælde. De 99 tilfælde er en ny rekord.

    Det er specielt de tre kommuner Klaksvik, Eystur og Fuglafjørður, der kæmper med smittespredningen. Det betyder, at man i områderne er begyndt at sende børn hjem fra enkelte skoler.

    Som følge af omstændighederne har Styrelsen for Patientsikkerhed i Danmark øget antallet af personale i Færøerne med henblik på en styrket smitteopsporing.

    Under hele coronapandemien har Færøerne haft 1.714 smittetilfælde i alt.

  38. Kofod finder nedtagning af kinakritiske valgplakater 'stærkt problematisk'

    Udenrigminister Jeppe Kofod (S) kalder det for 'stærkt problematisk', hvis lovlige valgplakater bliver fjernet uanset årsagen.

    Det udtaler han i en kommentar sendt til DR Nyheder i forbindelse med forlydender om, at en række valgplakater med et kinakritisk budskab er blevet fjernet foran Kinas ambassade i Gentofte.

    - Retten til lovligt at opsætte valgplakater er en fasttømret og vigtig del af optakten til danske valg og en direkte følge af den grundlovssikrede danske ytringsfrihed, som regeringen står fuldstændig vagt om. Det forventer jeg, at alle respekterer, og det vigtige principielle budskab vil jeg gerne slå klokkeklart fast, udtaler Jeppe Kofod.

    Det er den radikale kandidat til regionalvalget Thomas Rohden, som også er formand for Dansk Kina-Kritisk Selskab, der har opsat plakaterne.

    Til Berlingske oplyser han, at han nu har politianmeldt den kinesiske ambassade for at stjæle og udøve hærværk på hans valgplakater.

    Konkret drejer hans kritik sig om en samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden og Jiangsu-provinsen Kina. Aftalen vil Thomas Rohden ud af.

  39. Nu kan PFOS-forsøg gå i gang – men forgiftet borger mener ikke, det går hurtigt nok

    Op mod 60 af de PFOS-forgiftede borgere fra Korsør kan fra næste uge se frem til at blive inviteret til et videnskabeligt forsøg, som skal undersøge, om kolesterolmedicin kan mindske mængden af det giftige stof i deres kroppe.

    Nu er alle tilladelser til forsøget nemlig faldet på plads, oplyser Region Sjælland tirsdag.

    Forsøgsdeltagerne bliver opdelt i to grupper via lodtrækning. Den ene gruppe får medicinen med start i efteråret 2021, mens den anden gruppe starter i foråret 2022.

    Og selvom det er glædeligt, at de første Korsør-borgere nu bliver inviteret til forsøget, ville Mie Rasmussen fra Korsør ønske, at hun var sikret at komme til fra start.

    Både hun og hendes mand har mere end 500 nanogram PFOS per milliliter blod i kroppen. Normalværdien er 21.

    - Jeg synes, at det er megafrustrerende, at vi kan risikere først at komme i gang med det her medicin til foråret.

    - De burde dele det sådan op, at alle os med over 400 nanogram kunne komme med i forsøget først, siger Mie Rasmussen.

  40. Trods sydeuropæisk pres vil EU ikke hjælpe med at bekæmpe stigende energipriser

    Stigende energipriser skaber stor bekymring i flere europæiske lande, som frygter, at borgere ikke har råd til at holde varmen til vinter.

    Derfor mødtes EU's energiministre i dag tirsdag for at drøfte udfordringen, men mødet endte uden nye tiltag.

    Det er især de sydeuropæiske lande, som har presset på for mere hjælp fra EU. Lande som Spanien, Frankrig, Grækenland og Tjekkiet har blandt andet foreslået fælles indkøb af gas for at mindske priserne.

    Men flere EU-lande, heriblandt Danmark, har ikke været begejstret for forslaget, og har direkte advaret mod et for stort indgreb.

    EU's energimarked skal ikke omlægges på grund af høje energipriser, som formentlig er et forbigående problem, lød opråbet fra blandt andet Danmark, Tyskland og Holland forud for mødet.

  41. Tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christensen er død

    (ARKIV) På billedet ankommer Søren Haslund-Christensen og Marianne Haslund-Christensen (th.) til Castrum Doloris for særligt indbudte i Christiansborg Slotskirke i februar 2018. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Tidligere hofmarskal Søren Haslund-Christensen døde mandag efter længere tids sygdom i en alder af 88 år.

    Det bekræfter familien over for Berlingske.

    Søren Haslund-Christensen havde i mange år en fremtrædende karriere i forsvaret og dernæst ved hoffet.

    Han bestred stillingen som hofmarskal ved kongehuset fra 1989 til 2003.

    Her havde han både økonomisk ansvar og opgaver ved repræsentative begivenheder.

    Søren Haslund fik i 2011 konstateret Alzheimers og flyttede i 2016 på plejehjem, hvilket hans familie har fortalt åbent om.

  42. FN-rapport viser katastrofal klimaudvikling

    Lige nu er verden på vej mod en katastrofal temperaturstigning på mindst 2,7 grader frem mod 2100.

    Det viser en FN-rapport, som netop er udkommet forud for klimatopmødet COP26, der starter på søndag.

    Rapporten er baseret på de klimamål, som de lande, der indgik klimaaftalen i Paris i 2015, skal indlevere til FN.

    Målene fastsætter, hvor meget de enkelte lande vil reducere deres CO2-udslip frem mod 2030 for at overholde Parisaftalen.

    Men klimamålene er alt for vage. Lige nu skærer de kun 7,5 procent af drivhusgas-udledningerne i 2030 sammenlignet med de tidligere mål. Der er brug for 55 procent for at nå Paris-aftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader i 2100.

    - Målene er langtfra nok i forhold til, hvad der er påkrævet for at nå Paris-målene, siger Anne Olhoff, der er strategichef på det danske Unep DTU Partnership, som rapporten er lavet i samarbejde med.

  43. Over 150 anholdt i international aktion mod narko- og våbenhandel på det mørke net

    Flere end 150 mennesker er blevet anholdt i en international politiaktion mod narko- og våbenhandlere på det såkaldte'mørke' net. Det oplyser Europol ifølge Reuters.

    Mindst 234 kilo narkotika, 45 skydevåben samt kryptovaluta og kontanter til en værdi af 26,7 millioner euro, som svarer til mere end 198 millioner danske kroner, er blevet beslaglagt.

    På det mørke net kan man skjule, hvem man er, og hvad man laver ved hjælp af kryptering.

    Derfor er 'det mørke net' populært blandt kriminelle, som køber og sælger ulovlige ting.

    Blandt de anholdte er amerikanske, britiske, tyske og hollandske statsborgere. Alene i USA er 65 personer blevet anholdt.

    De anholdte i sagen er mistænkt for at udføre tusindvis af ulovlige transaktioner på det mørke net.

  44. Syvende dag i træk med et smittetal på over 1.000

    I det seneste døgn er der registreret 1.253 nye coronasmittede i Danmark.

    Dermed har det daglige smittetal været over 1.000 i de seneste syv dage.

    Samtidig er den daglige positivprocent, hvilket vil sige andelen af smittede i forhold til antal test, nu på 1,9.

    Tidligere i dag kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyse på Twitter, at ugens kontakttal - med forbehold for usikkerhed - er beregnet til 1,2.

    Det betyder, at hver coronasmittet i gennemsnit giver smitten videre til 1,2 andre.

    Heunicke skriver samtidig, at kontakttallet flugter med andre nøgletal.

    Incidenstallet - antal smittede per 100.000 indbyggere - er steget fra 90 til 161 på en uge.

  45. Vidne i Rigsretten: 'Det er den sværeste og mærkeligste situation, jeg nogensinde har været i fagligt'

    Rigsretssagen mod Inger Støjberg fortsætter i dag, hvor ansatte i Udlændingestyrelsen for første gang afhøres.

    Margit Sander Rasmussen, chefkonsulent i Udlændingestyrelsen, fortæller, at hun fik at vide, at alle par skulle skilles ad uden undtagelser.

    Men, siger hun, det ville have været rigtigt at se nærmere på de enkelte par.

    Hun fortæller yderligere, at det var en meget svær situation at stå i.

    - Det er den sværeste og mærkeligste situation, jeg nogensinde har været i fagligt, siger hun.

  46. Nu istemmer Fredensborg og Frederiksberg ønske om at genindføre gratis kviktest

    Flere vestegnsborgmestre har efterspurgt, at man på grund af høj smitte genindfører gratis kviktest i Ishøj, Albertslund og Hvidovre.

    Men de er ikke de eneste kommuner, der har høje smittetal. Faktisk ligger både Frederiksberg og Fredensborg Kommune over Hvidovre, når man kigger incidenstallet - antal smittede per 100.000 indbyggere.

    Derfor følger borgmestrene i begge kommuner nu i fodsporene på vestegnsborgmestrene og ønsker, at kviktest igen bliver en del af testmulighederne i deres kommune.

    - Jeg mener så absolut, at der bør åbnes for kviktest på Frederiksberg, siger Simon Aggesen (K), borgmester i Frederiksberg Kommune.

    Region har tidligere erklæret sig klar til at hjælpe Ishøj, Albertslund og Hvidovre, hvis sundhedsmyndighederne giver grønt lys.

  47. Se optagelsen: Her triller lastbil i Limfjorden

    En lastbil med anhænger trillede tidligere på dagen ud over Hvalpsund-Sundsøre-færgen og endte således i Limfjorden.

    Ifølge overfartsleder på færgen Flemming Thomasen havde chaufføren glemt at trække håndbremsen.

    Se her på optagelsen, hvordan lastbilen tidligt i morges røg i vandet - heldigvis uden nogen personer opholdt sig i den.

  48. 1.253 nye smittede det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med ni

    Der er registreret 1.253 nye coronasmittede i Danmark i det seneste døgn.

    Det viser dagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

    Antallet af positive tilfælde er fundet blandt 65.267 PCR-prøver. Dermed er positivprocenten på 1,9.

    Antallet af indlagte er samtidig steget med ni. Dermed er der nu 195 indlagte med corona på hospitalerne.

    22 af dem ligger på en intensiv afdeling, mens 11 har brug for hjælp fra en respirator.

    Der er registreret fire døde med coronavirus det seneste døgn.

  49. Forskelsbehandling og seksuel chikane præger kommunalpolitikken

    Hver anden kvinde i kommunalpolitik oplever forskelsbehandling, viser ny rapport fra Kvinfo. (© Grafik: Nathalie Nystad)

    Vittigheder om ens køn, nedværdigende kommentarer og uønskede fysiske berøringer.

    Det er virkeligheden for mange kommunalpolitikere ifølge en ny rapport fra Kvinfo. Her er der blevet kigget nærmere på tonen og omgangsformerne i landets kommunalbestyrelser.

    - Noget tyder på, at vi har overset sammenhængen mellem forskelsbehandling og seksuel chikane på den ene side og kvinders lave repræsentation på den anden.
    Henriette Laursen, direktør for Kvinfo.

    Ifølge rapporten tegnes der et tydeligt billede: Det politiske miljø er præget af seksuel chikane og forskelsbehandling på baggrund af køn. Og det skal der gøres noget ved.

    - Vores hovedpointe er ikke, at det er den enkelte kvinde eller person, der skal forandre sig. Den er, at det er den politiske kultur, der skal forandre sig, siger Henriette Laursen, direktør for Kvinfo.

    I undersøgelsen har en række kommunalbestyrelsesmedlemmer svaret på, hvilke oplevelser de har haft i kommunalbestyrelserne.

    Ved kommunalvalget i 2017 blev der valgt 33 procent kvinder. En skævhed, der ifølge Kvinfo ofte forklares med, at kvinder indimellem har svært ved at deltage i byrådsmøder, fordi deres børn skal puttes omkring samme tidspunkt.

    Men med rapporten bringes en anden forklaring på banen.

    - Noget tyder på, at vi har overset sammenhængen mellem forskelsbehandling og seksuel chikane på den ene side og kvinders lave repræsentation på den anden, siger Henriette Laursen til Kvinfo.

    Det er kvinder, der ifølge rapporten oftest udsættes for forskelsbehandling på baggrund af deres køn og for seksuel chikane.

    Og det er netop her, at en del af forklaringen på kvinders lave deltagelse i kommunalbestyrelserne kan findes.

    - Der har i mange år været fokus på, hvorfor kønssammensætningen i kommunalbestyrelserne ikke ændrede sig. Men den her forklaring har ikke været undersøgt, siger Anette Borchorst, der er professor i kønsforskning ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.

    - Det er et skridt i retning af noget, der kan afdække, om det spiller ind på kønssammensætningen, siger hun.

    - Hvis vi skal have et velfungerende lokalt demokrati, skal vi sikre, at der ikke er nogen barrierer, og at ingen udelukkes.
    Jacob Bundsgaard (S), formand for Kommunernes Landsforenings bestyrelse.

    Tonen og omgangsformen i kommunalbestyrelserne er afgjort en mulig forklaring, mener hun. Men andre forklaringer spiller også en rolle, eksempelvis at møderne ligger på et dårligt tidspunkt om aftenen og eftermiddagen.

    Hun påpeger yderligere, at selvom rapporten peger i retning af et problem, skal det undersøges yderligere. For en svarprocent på godt en fjerdedel er relativt lav, og at det ikke er oplyst, hvordan kønsfordelingen er blandt de, der ikke har svaret.

    Hos Kommunernes Landsforening (KL) har miljøet i kommunalbestyrelserne dog allerede været på dagsordenen et stykke tid. Sidste år udarbejdede de en rundspørge, der tegnede nogenlunde samme billede - dog med noget mildere tal. Her svarede 18 procent af kvinderne og tre procent af mændene, at de havde været udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd.

    - Der er mange faktorer i det, men her er et sted, hvor der kan gøres noget nu. Ved at skabe en ordentlig kultur og sikre, at ingen står alene i det, kan vi sikre, at ingen udelukkes, siger Jacob Bundsgaard (S), formand for KL's bestyrelse.

    Det er vigtigt at gøre noget ved den skæve fordeling af køn i kommunalbestyrelserne, lyder det fra Kvinfo. For det skaber et problem for demokratiet.

    - Vi har et problem som samfund, når en hel befolkningsgruppe tøver eller lader helt være med at deltage i politik. Vi går glip af hele den gruppes viden, erfaringer og ideer, og det er selvfølgelig et demokratisk problem, som vi må tage alvorligt, siger Henriette Laursen til Kvinfo.

    Det er den politiske kultur, der skal forandre sig, siger Henriette Laursen, direktør for Kvinfo. (Foto: ASGER LADEFOGED © Berlingske)

    Fra Kommunernes Landsforening (KL) lyder det, at det er et vigtigt demokratisk problem at gøre op med.

    - Hvis vi skal have et velfungerende lokalt demokrati, skal vi sikre, at der ikke er nogen barrierer, og at ingen udelukkedes, siger Jacob Bundsgaard.

    Debatten om, hvorvidt det er et demokratisk problem, når kommunalbestyrelsens kønssammensætning ikke afspejler befolkningen, er ikke ny, lyder det fra Anette Borchorst. Og det er en diskussion, som mange er uenige om.

    - Det er en generel diskussion i store dele af samfundet. Ikke kun om køn, men også etnicitet, alder, baggrund og så videre. Der er bestemt ikke enighed om det, siger hun.

    Uanset svaret på den demokratiske debat er løsningen på problemerne med det politiske miljø mere ligetil. Man skal starte med sætte fokus på problemet og snakke om det. Sådan lyder meldingen fra både Henriette Laursen og Anette Borchorst.

    Det er dog en diskussion, som kan være svær at tage. For det er flere gange set, at når en kvindelig politiker har råbt op om seksuel chikane og forskelsbehandling i kommunalbestyrelserne, så er det ikke blevet taget seriøst, lyder det fra Anette Borchorst.

    - Det er jo også det, som MeToo har vist. At de her historier ikke blev fortalt inden MeToo. Og det kan man også finde i vores undersøgelse. At man netop ikke har lyst til at fortælle om det her og ikke sætter det på dagsordenen, siger Henriette Laursen.

    Det er vejen frem. Hvis man vil af med problemet, skal der være retningslinjer og rutiner, så man kan få et billede af problemet og gøre noget ved det.
    Anette Borchorst, professor i kønsforskning ved Aalborg Universitet.

    Ud over at sætte fokus på problemet indebærer næste skridt ifølge Anette Borchorst også, at man får skabt en måde at tackle seksuel chikane og forskelsbehandling på.

    - Det er vejen frem. Hvis man vil af med problemet, skal der være retningslinjer og rutiner, så man kan få et billede af problemet og gøre noget ved det, siger hun.

    I forbindelse med rapporten har man hos Kvinfo derfor udarbejdet en række anbefalinger til blandt andet kommunalbestyrelserne og partiorganisationerne. Og også til ligestillingsministeren.

    - Til ligestillingsministeren har vi en specifik anbefaling om at sætte på dagsordenen, at det her kan være en problematik, siger Henriette Laursen.

    Der er ikke skyggen af tvivl om, at det her er et problem, siger Jacob Bundsgaard, formand for KLs bestyrelse. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Hos Kommunernes Landsforening er man allerede i gang med at sætte ind over for problemet.

    - Der er ikke skyggen af tvivl om, at det her er et problem. Det er alvorligt, og vi anerkender, hvor vigtigt det er at gøre noget ved, siger Jacob Bundsgaard.

    På baggrund af deres rundspørge udarbejdede KL sidste år deres inspirationsmateriale, som kommunalbestyrelserne kan bruge til at forebygge sexisme og grænseoverskridende adfærd. Derudover er der også oprettet en hotline, som man kan ringe, hvis man har haft en af disse oplevelser.

    Og når kommunalvalget er løbet af stablen senere på måneden, skal der udarbejdes et nyt kodeks for kommunalbestyrelserne. Og i dette skal sexisme, grænseoverskridende adfærd og forskelsbehandling spille en større rolle, så man kan komme problemet til livs.

  50. Lun afslutning på oktober giver sol og 15 grader

    Der kommer plads til både sol og temperaturer, der minder om den tidlige del af efteråret. Her er det ved Selling i Østjylland.

    Mens oktober allerede har mindet os om, hvordan nattefrost føles, giver den os nu en afslutning, der bliver en påmindelse om, hvor omskifteligt efterårsvejret kan opføre sig. Et kig i prognoserne viser nemlig, at du kan vente lidt endnu med at hænge det helt tunge overtøj i garderoben. Lun luft har nemlig fortsat kurs mod det danske land, fortæller vejrvært Anders Brandt fra DR Vejret.

    - Mellem et lavtryk syd for Island og et højtryk over Østeuropa strømmer relativ lun luft for årstiden frem mod Danmark fra syd og sydvest. Frem mod weekenden vil vi en overgang få solrigt efterårsvejr, siger han.

    Torsdag bliver den luneste dag i den resterende del af oktober. Temperaturen holder sig generelt højt, årstiden taget i betragtning.

    Mellem den lune luft kommer der dog også indslag, der drypper på os. Oktober har givet mere regn, end vi normalt er vant til. Klimanormalen giver normalt 83,2 millimeter, men på nuværende tidspunkt er der faldet 92,2 millimeter.

    Onsdag bliver der føjet mere vand til, siger Anders Brandt.

    - Onsdag bliver det gråvejr med lidt småregn, mens det klarer flot op torsdag med en del sol og op til 16 grader. Fredag og lørdag bliver generelt også fine, inden det ligner en gråvejrssøndag.

    Søndagen kan du dog undgå en times gråvejr, minder vejrværten om.

    - Vi kan til gengæld sove en time længere, efter vi natten til søndag skal stille urene en time tilbage.

    Indtil videre har oktober givet mere vand, end vi plejer at få med over 92 millimeter. Og der bliver tilføjet yderligere vand til de kommende dage. Her er det regnvejr ved Frederiksborg Slot Hillerød.

    Tiltrods for en grå himmel og skyer med vand i, vil det dog være en mere sensommerlig afslutning på oktober, end man kan forvente. Temperaturen holder sig nemlig pænt oppe ugen ud.

    - Jeg tror, vi havner omkring de 10,5 grader i middeltemperatur, siger han. Det er over én grad højere end klimanormalen, der ligger på 9,4 grader.

    Men trods temperatur og kun en smule regn og byger, så er der dog én vigtig mangel for, at oktober kan give oplevelsen af ren sensommer. Det fortæller Anders Brandt:

    - Måske når vi de normale 99 solskinstimer. Vi er nu på 83 timer.

Mere fra dr.dk