Nyheder
8. jun 2009

DR udfordrer vanetænkningen

Kan man blive opløftet og inspireret af nyheder?

Ja, mener vi i DR Nyheder, der har sat sig for at udfordre vores egen og vort fags journalistiske vanetænkning, som sommetider udelukkende får os nyhedsjournalister over hele verden til især at fokusere på konflikter, dramaer, skurke og ofre.

Det gør, at nyhedsmedier sommertider kan blive en deprimerende oplevelse, når selv nok så relevante og væsentlige død, ulykker, krige og historier fra hjemlige og globale brændpunkter bliver redigeret sammen i en nyhedsudsendelse eller en avis.

Definitionen på en nyhed er afvigelser fra normalbilledet. Og ikke mindst i krisetider har verden brug for, at vi fortæller hinanden historier, der peger fremad.

For verden er også muligheder, glæde og mennesker, der gør noget, vi andre kan lære af.

Vi kalder fænomenet konstruktive nyheder.

Det er historier, der også fokuserer på løsninger og ikke kun på problemer. På muligheder - ikke kun på begrænsninger. På inspiration - ikke blot på registrering. Det er påstanden om, at en god historie ikke behøver at være en dårlig historie.

Det er ikke et fravalg af kritisk journalistik eller et forsøg på at blive tandløs. Tværtimod.

Men i DR øver vi os i også at vinkle på det konstruktive. Og vi tager gerne imod din hjælp:

Fortæl os dine gode historie; Send os en mail på 1212@dr.dk og lad os sammen inspirere Danmark til en bedre fremtid.

Nyheder

  1. 21 min. siden

    Mercedes fra 1955 er solgt for over en milliard kroner

    En Mercedes Benz 300 SLR Uhlenhaut-Coupe, som der kun er bygget to af, er solgt på en auktion for over én milliard kroner. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    En privat samler har haft kræmmerpungen ude af foret og smidt små 135 millioner euro - lidt over én milliard kroner - på bordet for at få fingrene i en ganske særlig bil.

    En sjælden Mercedes-Benz-model fra 1955 blev således tidligere i maj solgt på en auktion for 135 millioner euro.

    Det gør angiveligt køretøjet til den dyreste bil, der nogensinde er solgt, oplyser RM Sotheby's - der har specialiseret sig i auktioner med klassiske biler - skriver Ritzau.

    Konkret er der tale om Mercedes-Benz 300 SLR Uhlenhaut Coupe.

    Det er ifølge RM Sotheby's én af to prototyper, som Mercedes' afdeling for racerbiler lavede for 67 år siden og navngav efter bilens skaber, chefingeniør Rudolf Uhlenhaut.

    • Bilen i profil. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    • Et lille kig på bilens interiør. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    • Bilerne med vingerne slået ud. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    1 / 3
  2. 30 min. siden

    Beskæftigelseskurven fortsætter opad

    Antallet af lønmodtagere er igen steget – alene mellem februar og marts blev arbejdsmarkedet 16.000 personer rigere, viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Ritzau.

    Det er især hotel- og restaurationsbranchen og kultur- og fritidsområdet, der står for at trække tallet op. Tilsammen står de for cirka 7.400 af de nyligt beskæftigede mellem februar og marts.

    Det er dermed 14. måned i streg, at beskæftigelseskurven peger i den positive retning.

    Det samlede antal af beskæftigede består nu af 2.947.000, når man korrigerer for sæsonudsving.

  3. 58 min. siden

    Første retssag om manddrab med selvkørende bil i USA

    En 27-årig californisk mand skal i retten for at have slået to mennesker ihjel med sin delvist selvkørende Tesla Model S tilbage i 2019.

    Det er netop blevet fastslået af en dommer i Los Angeles ifølge nyhedsbureauet AP.

    Ofrene døde, efter at den 27-åriges bil havde kørt over for rødt og bragede ind i deres bil med 119 kilometer i timen.

    Sagen bliver landets første grove straffesag, der omhandler selvkørende biler, og den har vakt en del opmærksomhed hos Tesla, der selv har foretaget grundige undersøgelser af den involverede bil i forbindelse med sagen.

    Ifølge den amerikanske elbil-gigant har føreren af bilen altid det fulde ansvar for kørslen, selv når bilen betjenes af selvkøre-funktionen.

  4. I dag kl. 07:59

    Tilsyn overvejer indgreb mod 30-årige afdragsfrie lån

    Finanstilsynet overvejer at foretage indgreb mod lån med 30 års afdragsfrihed.

    Det siger direktøren i Finanstilsynet, Jesper Berg, ifølge Børsen i en tale til Lokale Pengeinstitutters årsmøde.

    Det er blandt andet stigende renter, muligheden for faldende boligpriser og en såkaldt musefælde, der bekymrer.

    - Jeg er bange for, at nogle boligejere kan blive sat fra hus og hjem, siger han.

    Lån, hvor man i 30 år ikke betaler afdrag - men kun renter og bidrag - kræver, at man kan stille med 40 procent af ejendommens samlede værdi. Dermed må man maksimalt låne 60 procent af boligens værdi.

    Men lånene er indrettet med en såkaldt musefælde. Bankerne kan kræve afdrag, hvis boligpriserne pludselig falder så meget, at lånet udgør 75 procent af boligens værdi.

    Det er ifølge Jesper Berg ikke utænkeligt. Han siger, at der godt kan ske et "prisfald på 20-25-30 procent", skriver Børsen.

  5. I dag kl. 07:27

    Fredag giver flest skyer, men drypper først i aften

    Der vil være flest skyer i starten af dagen, men i eftermiddag er der mulighed for at nyde solen. (Foto: Maria brinks Arianfar)

    Oven på to dage, hvor temperaturen har nået over 25 grader, tager vi et dyk ned fredag.

    Vinden er gået i vest med en let til jævn styrke, og det giver os temperaturer, der ligger mellem 15 og 19 grader. Langs Vestkysten dog køligere, mellem 12 og 15 grader.

    Solchancerne er beskedne i starten af dagen, men efter middag klarer det op. I aften og nattetimerne trækker et regnvejr ind over os.

  6. I dag kl. 07:19

    Regeringen vil gøre havn til 'militært knudepunkt' for Nato

    Regeringen vil sætte gang i arbejdet med at udbygge Esbjerg Havn, så den kan fungere som knudepunkt for at fragte militære styrker fra USA og andre allierede til Østersøområdet og Baltikum.

    Esbjerg Havns beliggenhed nær lufthavn, jernbane og flere store kaserner fremhæves som en af årsagerne til, at Esbjerg er i militærkikkerten.

    - Ruslands forfærdelige angreb på Ukraine gør det helt klart, at Danmark skal leve op til forventningen om, at vi kan yde værtsnationsstøtte for allierede, der gerne vil igennem Danmark, lyder det fra forsvarsminister Morten Bødskov i meddelelsen.

  7. I dag kl. 07:13

    Udenrigsminister Jeppe Kofod til møde i Europarådet om russiske overgreb på civilbefolkningen i Ukraine

    Det er på baggrund af de mange oplysninger om henrettelser, tortur og andre alvorlige overgreb på den ukrainske civilbefolkning, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i dag mødes med de andre udenrigsministre i Europarådet.

    I løbet af de kommende dage skal ministrene nemlig drøfte, hvordan Europarådet kan være med til at indsamle beviser på de menneskerettighedskrænkelser, der finder sted i Ukraine.

    Tidligere på ugen udgav menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch en rapport, hvor der blev beskrevet massive overgreb på den ukrainske civilbefolkning.

    - Det er forfærdelig dokumentation af den død og ødelæggelse, som Rusland har trukket gennem Ukraine med deres alvorlige, uprovokerede angrebskrig, siger Jeppe Kofod til Ritzau.

    - Rapporten dokumenterer jo sort på hvidt drab på civile og summariske henrettelser.

    Det er første gang, siden Rusland blev udelukket, at Europarådet skal samles igen.

  8. I dag kl. 07:05

    Regeringen vil gøre Esbjerg Havn til militært knudepunkt for Nato og USA

    I begyndelsen af april ankom 300 amerikanske panserkøretøjer og materiel med skibet ARC Endurance til Esbjerg Havn. Hvis det står til regeringen, skal Esbjerg Havn fremover yde mere værtsnationsstøtte.

    Regeringen vil sætte gang i arbejdet med at gøre Esbjerg Havn til et knudepunkt for at fragte militære styrker fra USA og andre allierede til Østersøområdet og Baltikum.

    Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

    Senere fredag eftermiddag vil forsvarsminister Morten Bødskov (S) besøge Esbjerg Havn for at se nærmere på mulighederne for at gøre havnen klar til at blive militært centrum.

    Det er især USA, der har udtrykt ønske om at bruge Esbjerg Havn til formålet. Amerikanerne har flere gange benyttet Esbjerg Havn i forbindelse med øvelser. Blandt andet i begyndelsen af april, hvor 300 amerikanske panserkøretøjer kørte i land i Esbjerg.

    Det er en god mulighed for Danmark til at levere støtte til de lande, som sender forstærkninger til at varetage vores allesammens sikkerhed.
    Morten Bødskov, Forsvarsminister (S)

    - Det er meget store investeringer, vi potentielt kigger ind i i forhold til Esbjerg Havn, og derfor vil Regeringen principielt tilkendegive, at vi er klar til at gå ind i drøftelser om, hvordan vi kan sikre, at Esbjerg Havn kan blive et knudepunkt for allieredes ønske om at transportere militærmateriel igennem Danmark, siger forsvarsminister Morten Bødskov (S).

    Hvad der præcist skal gøres på havnen, hvor meget det kommer til at koste, og hvad det kræver af miljøgodkendelser, skal der nu arbejdes på at få klarlagt. Samtidig skal regeringen sikre sig politisk opbakning til projektet.

    Men regeringens forventning er, at forbedringerne af havnen kan stå klar med udgangen af 2023.

    Amerikansk militær ankommer til Esbjerg havn tilbage i april i år. (Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix)

    Det er ikke helt tilfældigt, at amerikanerne kigger mod Esbjerg. Esbjerg Havn har nemlig en god beliggenhed og størrelse, ligger tæt på lufthavnen og har gode forbindelser til jernbane- og motorvejsnet. Derudover ligger havnen tæt på flere store kaserner og tilhørende muligheder for indkvartering af soldaterne, lyder begrundelsen.

    Og hvis projektet opnår politisk støtte, kan især esbjergenserne blive førstehåndsvidner til store ændringer på havnen og i området omkring, siger DR's forsvarsanalytiker, Mads Korsager:

    - Man kommer til at se en stigende øvelsesaktivitet, når Nato og andre allierede skal øve sig ret hurtigt i at få flyttet materiel og personel hen over havet og i land i Danmark og så videre ned i landet.

    - Det er en ret vigtig øvelse, fordi de fleste er enige om, at Rusland lige nu har hænderne fulde, men krigen i Ukraine har også vist, at Rusland har viljen til at bruge militær magt som et politisk instrument, siger han.

    Derfor er en udbygning af Esbjerg Havn også helt nødvendig med den nuværende situation i Ukraine, mener Morten Bødskov:

    - Ruslands forfærdelige angreb på Ukraine gør det helt klart, at Danmark skal leve op til forventningen om, at vi kan yde værtsnationsstøtte for allierede, der gerne vil igennem Danmark.

    - Det er en god mulighed for Danmark til at levere støtte til de lande, som sender forstærkninger til at varetage vores allesammens sikkerhed.

    Men før vi kan komme dertil, så kræver forslaget som nævnt et politisk flertal, og at Esbjerg Havn får sig lidt af en make-over. Det vil nemlig betyde en udbygning af havnen både til lands og til vands, hvis Esbjerg Havn skal fungere som militært knudepunkt, som regeringen drømmer om.

    Blandt andet skal sejlrenden gøres dybere og bredere, og jernbaneforbindelsen til havnen skal udbygges.

    Forsvarsministeren mødes fredag med blandt andet tidligere forsvarsminister Søren Gade, der er formand for Esbjerg Havn, og Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen. Efter deres møde, vil der være pressemøde omkring klokken 14.15.

    Opdateres...

  9. I dag kl. 07:00

    Oklahoma vil forbyde aborter fra første graviditetsdag

    I USA har politikerne i delstaten Oklahoma vedtaget en lov, der vil forbyde næsten alle aborter. Det skriver New York Times.

    Ifølge avisen er der tale om den mest vidtgående abortlov i USA, hvis den republikanske guvernør Kevin Stitt som forventet underskriver den. Sker det, vil loven træde i kraft med omgående virkning.

    Den nye lov vil forbyde aborter fra første graviditetsdag. Der er undtagelser i tilfælde af voldtægt og incest, men kun hvis de kriminelle overgreb er anmeldt til politiet.

    Hvis en mors helbred er i fare, såfremt graviditeten ikke afbrydes, vil det også være tilladt af få en abort.

    Loven er vedtaget med forventning om, at den amerikanske højesteret vil omgøre en afgørelse fra 1973, der sikrer amerikanske kvinder ret til abort.

  10. I dag kl. 06:40

    Sundhedsministeriet inviterer til doorstep om sundhedsreform

    Der er blevet indgået en bred politisk delaftale på sundhedsområdet, der præsenteres her til formiddag.

    Det skriver Sundhedsministeriet i en kort pressemeddelelse.

    Ministeriet peger selv på, at aftalen skaber et "sammenhængende, nært og stærkt sundhedsvæsen".

    Til stede på pressemødet er sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sammen med repræsentanter fra de resterende aftalepartier.

    Doorsteppet finder sted 09.30 og kan følges på DRTV og her på dr.dk.

  11. I dag kl. 06:05

    Nordkoreansk statsmedie opfordrer coronasmittede borgere til at gurgle saltvand og drikke varm ingefær-te

    Det er hverken vacciner eller antivirale lægemidler, der bliver taget i brug for at bekæmpe en omfattende coronasmitte i Nordkorea. Dem har styret i Pyongyang nemlig afvist at modtage.

    I stedet opfordrer den statsstyret avis Rodong Simnun til, at coronasmittede nordkoreanere tager hjemmelavet midler i brug. Det skriver BBC.

    Det drejer sig blandt andet om at gurgle saltvand og drikke varm ingefær- eller kaprifolie-te for at bekæmpe symptomerne.

    Statsmediet Rodong Simnum skulle ifølge BBC også have rapporteret, at der var tusind tons salt på vej mod Pyongyang, som skulle bruges til at lave en ”antiseptisk opløsning”.

  12. I dag kl. 05:50

    Finsk gyser kan noget danske film ikke formår

    'Hatching' er instrueret af den spillefilmsdebuterende Hanna Bergholm. (© Courtesy of Sundance Institute)

    En finsk gyserfilm?

    Det lyder næsten som en vittighed. Eller i hvert fald som en sjældenhed. Hvornår har vi sidst set sådan én i en dansk biograf? Har vi nogensinde set sådan én i en dansk biograf?

    Men hør her, hvis der er noget land i verden, der bør have et naturligt forhold til gyserfilm, er det Finland.

    Finsk film er ikke ramt af samme politisk korrekte bevidsthed som for eksempel dansk og svensk film. Finnerne holder meget af det dystre, især når det er blandet med humor. De elsker knastør og kulsort humor. Og hvis den er grovkornet og lidt anstødelig er det ekstra godt.

    Indenfor de seneste ti år har den her anmelder for eksempel set en ung finsk kvinde, der vågner op efter at have ligget livløs i et halvt minuts tid, fordi en ung mand havde taget kvælertag på hende, mens de havde sex. Da hun blev vakt til live med lidt hjertemassage, brød hun ud i et stort smil og sagde: "Det er det vildeste sex, jeg nogensinde har haft!"

    Og der var den unge mand, der forelskede sig i en iskold dominatrix. Og julefilmen, hvor julemanden er et uhyggeligt monster, der bortfører uartige børn. Og science fiction-filmen, hvor de tyske nazister har gemt sig på bagsiden af månen og nu er klar til at erobre hele jordkloden.

    De fire film, som de ovennævnte situationer stammer fra, hedder 'Euthanizer', 'Dogs Don't Wear Pants', 'Rare Exports' og 'Iron Sky'. De er alle sammen finske. Og de er alle fyldt med en knastør, kulsort, grovkornet og anstødelig humor.

    - 'Hatching' handler om frygten for at miste kontrollen, og det monster som mangel på kærlighed kan skabe, fortæller instruktør Hanna Bergholm i en pressemeddelelse. (© Courtesy of Sundance Institute)

    Det samme er 'Hatching', det premiereaktuelle finske gys.

    Den fortæller om den perfekte familie, fire glade mennesker, mor, far, datter og søn, der går i tøj i samme farver, og bor perfekt i en forstad, hvor mor har en blog om sit perfekte familieliv.

    Det kan jo kun gå galt og hold kæft, hvor går det galt, lige fra det øjeblik, da en krage forvilder sig ind i stuen hos den pæne forstadsfamilie, og vælter en håndfuld fine vaser på gulvet.

    Da datteren endelig har fanget kræet og afleveret det til sin mor, drejer moderen halsen rundt på det. "Ud i skralderen med det!," kommanderer moderen. Og hun tilføjer "biologisk affald".

    Se, det er finsk humor!

    Det er også finsk komik, at kragen ikke er død. Den ligger og skriger hjerteskærende i sin skraldespand. Da teenagedatteren Tinja sniger sig ud til den i den mørke og fuldmånebeskinnede nat, opdager hun et lille æg under kragen. Hun tager det med ind, varmer det ved sin seng, det vokser, bliver større og større, endda rigtig stort. Og på en mørk og stormfuld nat flækker skallen...

    Det er nu ikke det, der kommer ud af kæmpeægget, der er det egentlige monster i 'Hatching'.

    Det er derimod Tinjas mor, der insisterer på, at alt skal være perfekt. Tinja dyrker gymnastik og kæmper ihærdigt for at deltage i de lokale mesterskaber. Men til moderens irritation er Tinja ikke dygtig nok. Det er en ridse i perfektheden på moderens perfektheds-blog.

    Rollen som Tinja tilfaldt den 13-årige, debuterende skuespiller Siiri Solalinna. Castingprocessen var svær for instruktør Hanna Bergholm, da hun skulle finde en skuespiller, der kunne portrættere to vidt forskellige karakterer. (Foto: Andrejs Strokins © Courtesy of Sundance Institute)

    Der er en dybere morale, som det sikkert fremgår, i 'Hatching'.

    Det er en opbyggelig film om at teenagepiger skal slagte perfektionen med den største slagterkniv, de kan få fingre i. Væk med det bæst, der huserer på alverdens sociale medier. Giv i stedet plads til fejl, bumser og mærkelige følelser. Men uanset den fornuft, der gemmer sig i hjertet af 'Hatching', er det en ualmindelig voldsom film, der sender stakkels Tinjas teenagekrop gennem nogle grundige metamorfoser.

    Den spillefilmsdebuterende instruktør Hanna Bergholm har tilsyneladende forsøgt at henvende sig til både pæne teenagere og fans af bodyhorror, en undergenre til gys, der specialiserer sig i kroppes (monstrøse) forandring.

    Det er en svær balancegang, men den holder – selvom de opbyggelige intentioner kan ses på lang afstand. Og fremfor alt har hun skabt en meget selvstændig film i en stram og konsekvent æstetik. Det kan faktisk se ualmindeligt smukt ud, når en køn teenagepige transformerer sig til et behåret bæst på et perfekt pink pigeværelse.

  13. I dag kl. 05:50

    Ny måling om forsvarsforbeholdet: Færre tvivler, og ja-siden øger forspringet

    Andelen af tvivlere er faldet fra 36 til 22 procent. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

    Færre danskere er i tvivl om, hvorvidt de skal stemme ja eller nej til at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen den 1. juni. Samtidig siger en større andel af vælgerne, at de vil sætte kryds ved ja og dermed afskaffe forbeholdet.

    Det er tendenserne i en ny måling, som Epinion har lavet for DR Nyheder.

    42 procent siger, at de vil stemme ja. Den er den største opbakning, ja-siden har haft siden 6. marts, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med partilederne fra Venstre, SF, De Konservative og De Radikale offentliggjorde, at forbeholdet skulle til afstemning.

    28 procent vil stemme nej. Det er stort set det samme som i den seneste måling.

    Markant i målingen står, at andelen af tvivlerne falder til 22 procent. Kort efter, at folkeafstemningen blev udskrevet, var mere end en tredjedel i tvivl om deres kryds.

    Derek Beach er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og ekspert i vælgeradfærd i forhold til EU.

    Han tager forbehold for, at andre målingerne ikke har en lige så klar ja-føring, og at målingerne kan være upræcise. Når det så er sagt, er det en solid føring, som ja-partierne har lige nu.

    - Det ser ud til, at ja-siden holder et pænt forspring, og at vælgerne begynder at tage stilling. Det ser også ud til, at der er lige så mange af tvivlerne, der går til et ja som til et nej.

    Er det som forventet?

    - Hvis man sammenligner med afstemningen om retsforholdet i 2015, er det lidt imod forventningen. I 2015 var der også 30 procent, der ikke vidste, hvad de ville stemme. Når man så på deres grundholdninger, var der to tredjedele, der ikke vil have mere EU, og de to tredjedele endte også med at stemme nej.

    - Så jeg havde umiddelbart forventet, at flere tvivlere ville gå mod et nej, men indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at den udvikling gentager sig.

    Ja-siden fører i den her måling med 14 procentpoint. Kan det overhovedet nå at vende?

    - Ja, det kan det. Også fordi, at de folk, der svarer ja eller nej i en meningsmåling, godt kan være i tvivl. I forhold til meningsmålinger er der stadig en del vælgere, der godt kan nå at ændre på, hvor de sætter deres kryds, siger Derek Beach.

    Målingen bliver modtaget med tilfredshed hos De Radikale, der anbefaler et ja. Politisk leder Sofie Carsten Nielsen slår dog samtidig koldt vand i blodet.

    - Det lyder godt, men vi er slet ikke færdige endnu. Der er rigtig mange mennesker, der tvivler, og det kan jeg godt forstå, for vi har ikke talt så meget om det her forbehold i Danmark, siger hun.

    Med mindre end to uger til afstemningen, vil hun arbejde til det sidste for at overbevise danskerne.

    - Jeg kommer i hvert fald til at lægge alle kræfter i for at vise, hvorfor jeg synes, det er afsindigt vigtigt at være med i det fælles forsvarssamarbejde i EU. Vi er det eneste land, der står udenfor. Jeg vil gerne have, at Danmark er med, siger hun.

    På nej-siden står Dansk Folkeparti som den markante stemme. Morten Messerschmidt spiller bolden videre til næstformand i folketingsgruppen René Christensen.

    - Det er et billede på, hvad danskerne tænker lige nu. Derfor er det vigtigt, vi kommer ud og får fortalt danskerne, hvad det handler om, så de kan træffe deres valg på et godt og oplyst grundlag, siger René Christensen om målingen.

    Dansk Folkeparti frygter fortsat, at EU-samarbejdet kan bevæge sig videre, end der lige nu er lagt op til. Og at EU engang i fremtiden kan komme til at udsende danske soldater.

    - Jeg mener helt klart, vi skal have et godt samarbejde med vores europæiske partnere, men det er også vigtigt, at medlemslandene ikke bare er medlemslande. Det er suveræne stater. Det at sende danske soldater i krig, skal alene være et foretagende for Folketinget.

    - Vi ser helst, det bliver et nej. Når vi kigger på den historie, der har været med EU, så er der altid kommet mere EU, der er ikke kommet mindre EU.

    Er I ved at tabe den her afstemning?

    - Det er svært at sige. Det vigtige er, at folk ved, hvad de stemmer om, og at danskerne træffer deres valg på et oplyst grundlag, siger René Christensen.

    Selv om det bliver et ja til at afskaffe forsvarsforholdet, kan EU ikke udsende danske soldater. Det er fortsat en beslutning, der skal tages i Folketinget. Men modsat i dag vil Folketinget få mulighed for at sende danske soldater på EU-missioner.

    I videoen herunder kan du få mere at vide om forsvarsforholdet.

  14. I dag kl. 05:50

    Sidste skoledag uden shots og øl: Aarhus Kommune holder alkoholfri afgangsfest for 3.000 elever

    I dag klæder de aarhusianske niendeklasser sig ud og kaster med karameller. Men på grund af et nyt alkoholforbud, så går slik og øl ikke længere hånd i hånd på sidste skoledag. (Foto: Teitur Larsen © DR)

    Måske kan du selv huske din sidste dag i folkeskolen, som for mange danskere har betydet udklædning, karamelkast og godt med våde varer.

    Eller måske kan du slet ikke huske den, fordi du fik lidt for meget af sidstnævnte?

    Det er den situation, som Aarhus Kommune vil sætte en stopper for, når man i dag inviterer over 3.000 afgangselever fra niende klasse til alkoholfri afslutningsfest ved Grim Festivalplads i Brabrand uden for Aarhus.

    - Det er et problem, fordi der tidligere har været rigtig mange unge, der har været påvirket af alkohol. Der er nogle, der har haft det skidt, og nogle, som simpelthen ikke har oplevet dagen som særlig positiv. Og det er jo det, vi gerne vil give dem, siger Michel Larsen, leder af Gadeplan Børn og Unge, der står bag arrangementet, som er en forlænget skoledag med mødepligt.

    Dagen byder på DJ-set, livemusik fra blandt andet ICEKIID og Lamin, basketball, bueskydning og brætspil. Men de unge skal ikke se frem til at skylle ICEKIID ned med en Smirnoff Ice, for eleverne skal igennem et strengt sikkerhedstjek for at overhovedet at komme ind.

    Jeg frygter, at vi får dannet en snigekultur, hvor det ender med en krig om, at hvis vi ikke må have alkohol med, så gør vi det alligevel.
    Mille Borgen Mikkelsen, formand for Danske Skoleelever

    - Vi har valgt Grim Fest, fordi der er hegn omkring, og vi har vagter på. Vi har en masse frivillige, som går rundt og holder øje med hegnene, hvis de unge vil smide ting over, siger Michel Larsen.

    - Før de overhovedet kører derud, så bliver deres tasker gennemgået og sådan nogle ting. Og de får at vide, at de ikke må have det med, fortsætter han.

    Mille Borgen Mikkelsen, formand for Danske Skoleelever, er sikker på, at dagen nok skal blive god, men kunne godt have ønsket sig, at eleverne også havde haft noget at skulle have sagt, når det kommer til alkoholforbuddet.

    - Jeg tror da mange af dem glæder sig til den her kæmpe festdag. Men det er selvfølgelig ærgerligt, at man har valgt at sige nul alkohol. Jeg tror, det er bedst, hvis vi kan skabe nogle løsninger, hvor alle kan se sig selv i beslutningen, siger hun.

    Mille Borgen Mikkelsen, formand for Danske Skoleelever, ville gerne have haft, at skoleeleverne havde haft mere medbestemmelse omkring alkoholforbuddet. (© Danske skoleelever)

    Og når de voksne siger nej, så tror Mille Borgen Mikkelsen, at der er risiko for, at det bliver lidt mere fristende at snige alkohol inden for hegnet:

    - Jeg frygter, at vi får dannet en snigekultur, hvor det ender med en krig om, at hvis vi ikke må have alkohol med, så gør vi det alligevel. Fordi vi ved jo alle, at et forbud gør det lidt mere spændende.

    Når Aarhus Kommune slår fast, at slik og sprut ikke længere skal gå hånd i hånd på sidste skoledag, så er det, fordi kommunen har vedtaget en alkoholpolitik, hvor sidste skoledag indgår som et af de tidspunkter, hvor man skal forsøge at udskyde de unges alkoholdebut.

    Men vigtigst for Michel Larsen, der står bag dagens arrangement, er det, at de unge selv efterspørger mindre druk helt generelt.

    - En undersøgelse fra 2019 viser, at over halvdelen af alle 15 til 25-årige i Danmark ønsker en ny og ændret alkoholkultur. De vil hellere opleve ting frem for at drikke, siger han.

    Over halvdelen af alle 15 til 25-årige i Danmark ønsker en ny og ændret alkoholkultur. De vil hellere opleve ting frem for at drikke.
    Michel Larsen, leder af Gadeplan Børn og Unge

    Undersøgelsen kortlægger unges alkoholvaner og er lavet af Kræftens Bekæmpelse.

    Niels Sandø er enhedschef i Sundhedsstyrelsen, og han er begejstret for det nye tiltag

    - Det synes jeg er rimeligt og kun på sin plads. Når man går i folkeskolen, så er man for ung til at drikke alkohol. Det, der er behov for, det er, at de voksne træder i karakter og er med til at sætte nogle rammer for, hvordan de skal more sig og have det sjovt.

    I anbefaler, at unge under 18 holder sig fra alkohol. Hvorfor er det farligt for den aldersgruppe?

    - De er unge, og hjernen er først færdigudviklet, når man er 25 år. Det har altså påvirkning af hjernen, også ved relativt beskedne indtag af alkohol. Det påvirker sådan noget som koncentration og indlæring, så det har nogle effekter på hjernens udvikling. Det kan man lige så godt undgå, hvis det er muligt.

    Festdagens arrangør, Michel Larsen, slår dog fast, at en indsmuglet øl i højere grad vil indkassere en løftet pegefinger end et klippet festivalarmbånd:

    - Jamen så får vi lige en snak med vedkommende og tager det alkohol, de har med. Men det er ikke sådan, at vi lige umiddelbart har tænkt os at smide dem hjem, siger han.

  15. I dag kl. 05:35

    Hviderusland køber russiske missilsystemer

    Som en trofast væbner har den hviderussiske præsident Aleksandr Lukasjenko stået ved Rusland og Vladimir Putins side lige siden invasionen af Ukraine gik i gang.

    Og støtten ophæves ikke lige foreløbigt, for nu har præsident Lukasjenko meldt ud, at den hviderussiske hær bliver forstærket med russiske Iskander og S-400 missiler. Det fortæller han til det statslige nyhedsbureau Belta ifølge Wall Street Journal.

    Der er tale om kortrækkende ballistiske missiler samt jord-til-luft-missiler.

    Indtil videre har der ikke været væbnede hviderussiske styrker indsat i Ukraine, og G7 landene, som tæller Storbritannien, Canada, Tyskland, Frankrig, Italien, Japan, USA og EU har tidligere på ugen opfordret Hviderusland til at tage afstand fra Ruslands invasion i Ukraine.

  16. I går kl. 23:32

    Russisk forretningsmand vil opkøbe McDonald's' 850 russiske filialer, og drive dem under et nyt navn

    McDonald's er færdig med at lange Big Macs over disken i Rusland.

    Den russiske forretningsmand Aleksander Govor har planer om at købe fastfoodkædens 850 filialer i Rusland, skriver BBC.

    Govor driver allerede 25 af kædens restauranter i Sibirien, og han vil altså påtage sig ansvaret for samtlige russiske McDonald's-restauranter samt de cirka 62.000 medarbejdere.

    Men restauranterne skal drives under et nyt brand.

    Kort efter at McDonald's i begyndelsen af marts midlertidigt indstillede sine aktiviteter i Rusland, blev der indgivet en patentansøgning for en restaurantkæde under navnet "Onkel Vanya".

    McDonalds vil ikke sige, hvor meget de sælger kæden for til Govor, men har advaret sine investorer om, at salget vil koste dem mere end én milliard dollar.

  17. I går kl. 22:47

    Vandrer i Norge fundet i live efter fald på flere hundrede meter

    En vandrer i nordnorske Troms er fløjet til hospitalet efter at være faldet flere hundrede meter fra et bjerg efter et jordskred.

    Det oplyser den lokale politikreds torsdag aften på Twitter.

    - En person er hentet op fra bjerget efter et jordskred på toppen af bjerget. Det anslås, at vandreren faldt flere hundrede meter, skriver politiet.

    Vedkommende er fløjet med helikopter til Universitetshospitalet i Nordnorge. Ifølge redningsleder Jakob Karlsen i Hovedredningscentralen trak personen vejret, da den pågældende blev fragtet til hospitalet.

    Det siger han til avisen VG og uddyber, at den tilskadekomnes tilstand er alvorlig, men at han vil ikke kommentere yderligere.

    Ifølge NTB var vandreren en del af en rundvisning arrangeret for to. Hovedredningscentralen har en helikopter i luften for at hente den sidste vandrer, som meldte ulykken.

  18. I går kl. 22:20

    Storebæltsbroen er igen åben for trafik

    Siden klokken 21 har Storebæltsbroen været lukket for al biltrafik på grund af vejarbejde.

    Broen er her til aften igen åben for trafikanter, der skal krydse øerne. Det oplyser Sund & Bælt på Twitter.

    På broens hjemmeside lyder det desuden, at der indtil klokken 06.00 fredag morgen vil være dobbeltrettet trafik over broen. Det samme vil der være fredag i tidsrummet 21.00 til lørdag morgen klokken 06.00.

    Brolukningen har været planlagt i forvejen, oplyser Sund og Bælt. Det sker for at kunne lave en række vedligeholdelser af broen.

  19. I går kl. 21:54

    For første gang dimitterer klasse fra Politiskolen, hvor der er en overvægt af kvinder

    Det er aldrig sket før. I hvert fald ikke i Politiskolens historie.

    På onsdag dimitterer en klasse med 22 studerende fra Politiskolen i Brøndby, og over halvdelen af dimittenterne er kvinder, skriver DANSK POLITI.

    - Jeg må indrømme, at jeg først tænkte: "Åh, nej, bliver det nu en hønsegård med en masse pigefnidder og klikedannelser?". Men den bekymring er da heldigvis gjort godt og grundigt til skamme, siger klasselærer Grethe Bach Pedersen.

    I 2018 udgjorde kvinderne 24,4 procent af det samlede optag, og frem til 2021 er andelen vokset til 31,2 procent. Men der er stadig lang vej til en ligelig fordeling af mænd og kvinder i klasseværelserne.

    12 ud af de 22 studerende i denne 3. semesterklasse på Politiskolen i Brøndby er kvinder. Det er ikke set før i Politiskolens historie, at der er flere kvinder end mænd i en klasse med kommende politibetjente. (Foto: DANSK POLITI)
  20. I går kl. 21:03

    USA's senat godkender hjælpepakke på 280 milliarder kroner til Ukraine

    Senatet i USA har med et stort flertal stemt for en hjælpepakke på næsten 40 milliarder dollar til Ukraine.

    Det svarer til omkring 280 milliarder kroner, som skal gå til både militær, økonomisk og humanitær hjælp.

    Seks milliarder dollar er øremærket til indkøb af pansrede militærkøretøjer og luftforsvarssystemer.

    Knap ni milliarder dollar er afsat til at hjælpe Ukraine med såkaldt "fortsat regeringsførelse", herunder humanitær hjælp, skriver Ritzau.

    Præsident Biden har i flere uger presset på for at få den nye hjælpepakke på plads.

  21. I går kl. 20:50

    Coronasmitten stiger flere steder i udlandet, men eksperter spår flad smittekurve de kommende måneder

    To eksperter forudser ikke nogen stor smittebølge over sommeren (arkivfoto). (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Coronaen buldrer af sted i flere lande rundt om i verden.

    I USA har alarmerende høje smittetal netop fået sundhedsmyndighederne til at opforde befolkningen i store dele af landet til at bære mundbind indendørs på offentlige områder. På det asiatiske kontinent har Nordkorea samtidig registreret landets første officielle smitteudbrud, der angiveligt er rullet ind over landet i rekordfart den seneste uges tid.

    Til gengæld rasler antallet af smittede ned i Danmark.

    Det skyldes både det omfattende danske vaccinationsprogram - og at immunforsvaret hos den danske befolkning er blevet hærdet, efter en række forskellige coronavarianter har været i omløb herhjemme.

    Helt overordnet set har vi, som alle ved, været igennem en stor smittebølge med de forskellige varianter af omikron fra december til marts måned, hvor vi ser halen af det nu.
    Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

    Sådan lyder det fra to eksperter, der vurderer, at coronasmitten ikke i noget særligt omfang vil påvirke de danske sommermåneder.

    - Helt overordnet set har vi, som alle ved, været igennem en stor smittebølge med de forskellige varianter af omikron fra december til marts måned, hvor vi ser halen af det nu, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

    Der er ikke udsigt til, at ensretningen rundt om søerne i København bliver indført igen, som da coronapandemien var på sit højeste (arkivfoto). (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    - Det har opbygget en stor immunitet i befolkningen over for omikron. Derfor får vi på den korte bane ikke nogle problemer med omikron. Det, som for mig at se giver mening, er i stedet at fokusere på, hvordan vi kommer bedst igennem vinteren.

    I USA kan myndighederne i de her uger berette om en støt stigende smittekurve, både hvad angår infektioner og indlæggelser. Det er især omikronvarianten BA2, der driver smitten. Den variant, der som bekendt ramte Danmark henover vinteren.

    Ifølge Jens Lundgren giver det derfor ikke nogen mening at sammenligne smitteudviklingen i andre lande med den danske. Dertil er både sundhedssystemer, pandemiens udvikling og vaccinestatus alt for forskellige på tværs af landegrænser.

    Et coronateststed i New York. New Yorks covid-alarmberedskab er blevet opgraderet fra "medium" til et "højt" alarmniveau i alle bydele efter en stigning i antallet af tilfælde. (Foto: SPENCER PLATT © Ritzau Scanpix)

    Vil man spå om smitteudviklingen i Danmark, er ét spørgsmål til gengæld helt centralt, forklarer han: Hvor længe befolkningens immunitet varer.

    - Vi har haft en massiv vaccinationskampagne og en naturlig infektionsbølge med omikron. Derfor er det ikke kun et spørgsmål om, hvor længe boosterstikket varer, men også hvor længe det varer i kombination med infektion hos dem, der allerede har været smittet. Altså det, vi kalder hybridimmunitet, siger han og forklarer, at det endnu er for tidligt at konkludere, hvad den samlede effekt er.

    Viggo Andreasen, der er lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, mener også, at danskerne kan regne med et par milde sommermåneder.

    - Vores umiddelbare forventning er jo, at corona smitter mindre om sommeren end om vinteren, forklarer han.

    Vi har rigtig meget immunitet, dels på grund af vacciner og dels fra den store omikronepidemi, vi havde i den sene vinter og det tidlige forår.
    Viggo Andreasen, lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet.

    - Vi har rigtig meget immunitet, dels på grund af vacciner og dels fra den store omikronepidemi, vi havde i den sene vinter og det tidlige forår. Det betyder, at vi i udgangspunktet står ret stærkt, hvis der kommer en epidemi henover sommeren.

    Han forklarer, at foreløbige studier tyder på, at immuniteten fra covidvaccinerne varer i fem til seks måneder. Derfor vil det give god mening at tilbyde et boosterstik igen til august eller september, vurderer han.

    Ikke mindst set i lyset af at to nye omikronvarianter er opstået i Sydafrika og allerede har spredt sig til Europa, hvor de især i Portugal er på fremmarch, forklarer han.

    - Der er to nye omikronvarianter på vej, nemlig BA4 og BA5, der lidt ligner BA2, men som har nogle ekstra variationer. Antallet af smittede med de nye varianter er lige nu på et lavt niveau i Danmark, men man kan se, at det stiger.

    Baseret på en ny rapport fra Det Europæiske Center for Sygdomskontrol, ECDC, ser det ifølge Viggo Andreasen ud til, at de nye varianter er mere smitsomme end deres forgængere. Men det tegner ikke til, at man bliver mere alvorligt syg.

    - Og så ser det ud til, at immuniteten fra tidligere infektioner ikke beskytter så godt mod BA4 og BA5. Til gengæld ser det ud som om, der er en del beskyttelse at hente i vaccinerne, siger han.

  22. I går kl. 20:50

    Ukrainsk paramediciner filmede sit arbejde i Mariupol og fik filmen smuglet ud i en tampon forbi 15 russiske checkpoints

    Julija Pajevska dokumenterede sit arbejde som paramediciner i Mariupol. (Foto: Associated Press / Skærmbillede fra video)

    - Jeg hedder Julija Pajevska. På usb-stikket, I har fået, er der oplysninger om alle de sårede fra begyndelsen til dette øjeblik.

    Ordene kommer fra den ukrainske paramediciner Julija Pajevska, og de er leveret over en walkie-talkie til de to sidste journalister i Mariupol, inden de også blev tvunget til at flygte fra krigens rædsler i havnebyen midt i marts.

    De to AP-journalister smuglede videomaterialet, gemt i en tampon, gennem 15 russiske checkpoints, før de ankom til ukrainsk territorium. Pajevska bad de to AP-journalister om at få materialet ud af Mariupol.

    Materialet spænder over Pajevskas arbejde indtil midten af marts, hvor der stadig var heftige kampe i Mariupol.

    Pajevska er paramediciner, og siden krigens begyndelse har hun behandlet sårede fra krigen i Ukraine på et militærhospital i den sydlige havneby Mariupol, der har været genstand for brutale kampe.

    Julija Pajevska optog 256 gigabyte videomateriale, der viser Pajevska og hendes holds forsøg på at redde sårede fra dødens rand. Med et videokamera monteret i panden har hun dokumenteret behandlingen af sårede, både russere og ukrainere, soldater og civile, fra kampene i Mariupol.

    - Vil du behandle russerne?, spørger en kvinde.

    - Jeg kan ikke gøre andet, de er krigsfanger, svarer Pajevska.

    Videomaterialet viser, hvordan en såret russisk soldat ankommer til hospitalet. Pajevska får en kollega til at svøbe russeren ind i et tæppe.

    - Dæk ham, han ryster, siger hun.

    - Du passer på mig, siger russeren.

    - Vi behandler alle lige, siger Pajevska.

    Senere samme aften ankommer et søskendepar. En dreng og en pige. Deres forældre er døde, og børnene er i kritisk tilstand efter ildkampe ved et checkpoint.

    - Hvor gør det ondt søde? Benene? Armen?

    Pigen skriger.

    - Du er en smuk og klog pige.

    De to børn bliver bragt til hver deres operationsstue. Drengen får hjertemassage.

    - Bliv hos mig, lille skat, siger Pajevska.

    Det er forgæves.

    - Jeg hader det her, græder Pajevska.

    Hun lukker drengens øjne og går udenfor.

    - Drengen er gået bort. Han er død. De prøver stadig at redde pigen. Måske overlever hun, siger Pajevska.

    16. marts forsvandt Pajevska sammen med sin chauffør, Serhiy. En uge forinden har hun optaget en video sammen med sin chauffør.

    - Af sted, siger hun, da hun sætter sig ind i en bil sammen med ham.

    - To ugers krig... I et belejret Mariupol, siger hun.

    Ifølge AP er hun ikke set siden 21. marts, hvor en russisk nyhedsudsendelse annoncerede Pajevskas tilfangetagelse, og hun læser en bøn om fred.

    Russerne beskylder Pajevska for at være en del af Azov-bataljonen, som er et højrenationalistisk regiment, som har været en af Ruslands foretrukne skydeskiver i propagandaen om ”afnazificeringen af Ukraine”.

    AP skriver, at nyhedsbureauet ikke har fundet beviser for, at hun skulle have tilknytning til Azov-bataljonen.

    FN meddelte 10. maj, at man siden krigens begyndelse 24. februar har dokumenteret 204 tilfælde af tvungne forsvindinger.

    De fordeler sig på 169 mænd, 34 kvinder og én dreng, og ifølge AP har Julija Pajevska været en af de 204 siden 16. marts, hvor hun blev tilfangetaget.

    Ifølge Pajevskas datter, Anna-Sofia Puzanova, blev Pajevska tilfangetaget af russiske soldater ved et checkpoint i en af de humanitære korridorer ud af Mariupol.

    - Hun er højst sandsynlig i Rusland. For at være ærlig, så ved jeg ikke præcis, hvor hun er, for jeg har ingen kontakt med hende. Jeg savner hende så meget, siger Anna-Sofia Puzanova til Sky News.

  23. I går kl. 20:47

    Tyrkiet er stadig imod svensk og finsk Nato-medlemskab, men stort set alle andre parter er fulde af optimisme

    Fra venstre mod højre: Finlands præsident, Sauli Niinistö, USA's præsident, Joe Biden, og Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, under torsdagens statsbesøg i USA. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

    Optimismen er ikke til at slå ud af kurs hos stort set samtlige topledere i Nato.

    Selvom Tyrkiet, fortsat og gentagne gange, fastslår, at man ikke vil give grønt lys til Sverige og Finland som nye Nato-medlemmer, så er både Sverige, Finland, Nato og USA skråsikre på, at Tyrkiet nok skal kunne overtales til at skifte mening.

    Torsdag var Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg på besøg hos statsminister Mette Frederiksen (S) i København.

    I den forbindelse fortalte han, at mens der er en udfordring, så anser han det som noget, der kan løses gennem dialog. Også i dette tilfælde med Tyrkiets bekymringer.

    - Historiske beslutninger bliver truffet lige nu. Jeg byder ansøgningerne om medlemskab i Nato fra Finland og Sverige velkommen.

    - Det er ikke uvant Nato, at der er forskellige meninger om store beslutninger, og det her er en stor beslutning, men vi har lang erfaring i Nato med at sætte os ned og finde en løsning. Det tror jeg også, vi kommer til at gøre i denne sag, siger Stoltenberg.

    - Jeg er meget glad for, at Sverige og Finland ønsker at tilslutte sig Nato, og i dette har de, selvfølgelig, vores fulde støtte, sagde statsminister Mette Frederiksen på det fælles pressemøde med Jens Stoltenberg. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Tyrkiet har gentagne gange fastslået, at så længe Finland og særligt Sverige støtter kurdiske militante grupper, kan Tyrkiet ikke lade de to skandinaviske lande tilslutte sig alliancen.

    Det kræver enstemmighed blandt alle Natos nuværende 30 medlemslande, hvis et nyt land skal optages. Lige nu ser Tyrkiet ud til at være den eneste medlemsnation, der ikke støtter svensk og finsk optagelse.

    Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, gentog torsdag sit lands holdning til en potentielt skandinavisk udvidelse af Nato.

    - Vi er besluttede på at fastholde vores politik. Vi har fortalt vores allierede, at vi vil sige nej til Finland og Sveriges Nato-medlemskab, siger Erdogan ifølge Reuters.

    Torsdag var Finland og Sveriges ledere, præsident Sauli Niinistö og statsminister Magdalena Andersson, på statsbesøg i USA hos præsident Joe Biden.

    Mens Stoltenberg på sit pressemøde i København fastslog, at en løsning på Tyrkiets bekymringer skal findes gennem dialog, så gav Finlands og Sveriges ledere efter deres besøg i USA udtryk for, at man er klar til netop dialog.

    - Finland har altid en god relation til Tyrkiet. Som Nato-allieret vil vi forpligte os til Tyrkiets sikkerhed, lige så vel som Tyrkiet vil forpligte sig til vores sikkerhed.

    - Vi tager terrorisme alvorligt. Vi fordømmer terrorisme i alle dens former, og vi er aktivt engageret i bekæmpelsen af den.

    - Vi er åbne over for at diskutere alle de bekymringer, Tyrkiet måtte have om vores medlemskab på en åben og produktiv måde, siger Finlands præsident, Sauli Niinistö.

    Det samme budskab havde Sveriges statsminister, Magdalena Andersson.

    - Onsdag indleverede Sverige og Finland vores formelle ansøgninger om at blive medlem af Nato, og vi vil løse ethvert problem, der måtte være. Vi ser frem til en hurtig ratificeringsproces af Nato-medlemmerne, og vi indgår lige nu i en dialog med alle Nato-medlemslandene, også Tyrkiet, for at løse ethvert problem, siger Andersson.

    Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg fortalte på torsdagens pressemøde, at mens Sverige og Finland har ansøgt hver for sig, så betragter Nato ansøgninger som én, og målet er "at få afklaret det så hurtigt som muligt for begge lande".

    Efter mødet med Magdalena Andersson (th) og Sauli Niinistö (tv) fastslog Joe Biden, at USA hilser de to landes ansøgning om Nato-medlemskab velkommen. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

    USA's præsident, Joe Biden, der torsdag var vært for de to statsledere fra Sverige og Finland, sagde efterfølgende, at han var "stolt af at tilbyde USA's fulde støtte".

    - Finske og svenske tropper har allerede tjent skulder ved skulder med amerikanske og Nato-styrker i Kosovo, Afghanistan og Irak. Og både Finland og Sverige arbejder allerede sammen med USA og vores andre allierede og partnere om at støtte Ukraines modige befolkning, mens de forsvarer sig mod Ruslands invasion.

    - De opfylder alle Natos krav og mere til, lød det fra den amerikanske præsident.

    Magdalena Andersson fastslog, at Nato ville stå stærkere, hvis de to lande bliver medlemmer nummer 31 og 32 i forsvarsalliancen.

    - Med Sverige og Finland som medlemmer vil Nato også blive stærkere. Vi er sikkerhedsleverandører med sofistikerede forsvarskapaciteter. Vi er forkæmpere for frihed, demokrati og menneskerettigheder. Vi har en lang tradition for militært samarbejde med Nato, siger Andersson.

    Mette Frederiksen deler sin statsministerkollegas holdning om, at Nato vil stå stærkere, hvis de to lande bliver indlemmet. Det er også udgangspunktet for, at der fra dansk side er fuld støtte til et svensk og finsk Nato-medlemskab, fortalte hun torsdag.

    - Der er en diskussion med Tyrkiet, og på baggrund af de udtalelser, har vi en dialog med Tyrkiet. Jeg mener, at vi alle 30 Nato-lande, inklusive Tyrkiet, har en interesse i at forstærke vores alliance, og jeg håber også, at det er der, vi lander, siger statsministeren.

    DR's Kim Bildsøe mødtes torsdag med Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg. Se interviewet her:

  24. I går kl. 20:43

    'Menneskeliv blev kvast på grund af forstokkede fordomme': Stærk film skildrer modbydeligt homohad

    'Grosse Freiheit' har vundet adskillige priser rundt om i verden. Blandt andet Un Certain Regard-prisen i Cannes. (© Höhne Presse)

    Vi har efterhånden vænnet os til, at Hitlers Nazityskland var leveringsdygtig i det mest afstumpede, menneskeheden kan udtænke.

    Alt lige fra planer om at udrydde alle østeuropæere for at det tyske herrefolk kunne kolonisere områderne til at eksperimentere med lampeskærme lavet af menneskehud i koncentrationslejrene. Kun fantasien satte tilsyneladende grænser.

    Men nazisterne var ikke alene. Og hvis en historiefortæller kan dokumentere, at pæne mennesker kopierede nazisternes tankegang, helt ned i detaljen, så er vedkommende godt i gang med et chokerende drama.

    Det er præcis, hvad østrigske Sebastian Meise kan.

    Med 'Grosse Freiheit' fortæller han om en ung mand, der bliver hentet ud af nazisternes koncentrationslejre, da Tyskland lå i ruiner ovenpå Anden Verdenskrig – men kun for at blive smidt i spjældet igen. Hvad har svinet dog gjort? Er han seriemorder? Sadistisk bøddel? Pædofil? Nej, han har en tendens til at forelske sig i andre mænd. Kort sagt homoseksuel.

    Med sin underspillede spillestil er Franz Rogowski blevet et af de store navne i tysk film indenfor de seneste år, senest i 'Transit' og 'Undine'. (© Höhne Presse)

    Det var ulovligt i Tyskland frem til slutningen af 1960'erne. Det var ikke bare ulovligt. Det var en lov, de tyske myndigheder håndhævede med iver og beslutsomhed. Homoseksuelle mænd fik ikke en kort straf. De røg ud og ind af fængslerne.

    Det beretter Sebastian Meise om via Hans, en ung mand, der forelsker sig i sin Oskar og samtidig har et venskab – og lidt til – med Georg, en machotype, der først hader homoseksuelle, men får et bredere livssyn undervejs.

    Hans' kærlighedsliv er under ingen omstændigheder frit. Det er afhængigt af myndighederne og om mændene, han holder af, er i fængsel på samme tid, som han selv er.

    I det hele taget er 'Grosse Freiheit' et knivskarpt billede på et menneske, hvis kærlighed er under opsyn. Hans bliver simpelthen straffet for at elske et andet menneske. Blot fordi det er af samme køn som han selv.

    'Grosse Freiheit' er instrueret af østrigske Sebastian Meise. Filmen er hans blot anden spillefilm efter 'Stilleben' i 2011. (© Höhne Presse)

    Det er ikke verdens mest sindsoprivende spændende historie, Sebastian Meise har skruet sammen. Den har en uheldig tendens til at gå i tomgang – hvilket der heldigvis er en pointe med. Hans' liv kører også i tomgang, ud og ind af fængslerne, med eller uden overskæg og forskellige frisurer, fra 1945 og 20 år frem.

    Og det er netop fornemmelsen af at være låst, at sidde fast, at blive spærret inde og blive overvåget, der gør 'Grosse Freiheit' til en stærk film.

    Som et billede på overgrebenehomoseksuelle i Tyskland op til 1970 er den aldeles overbevisende. Ikke alene understreger den, at nazistiske tankebaner levede videre. Man sidder også tilbage med en klar og knugende fornemmelse af et menneske, hvis liv blev kvast på grund af forstokkede fordomme. Og intet andet end forstokkede fordomme.

    Franz Rogowski spiller Hans med den helt utroligt underspillende stil, der er blevet hans varemærke. Han næsten hvisker sine replikker, læspende – tilsyneladende uden at gøre andet end bare at være til stede i filmen.

    Det er ikke mindst hans skyld, at 'Grosse Freiheit' er så knugende en film, nærmest som om alt liv er pint ud af Hans og mændene omkring ham.

    Franz Rogowski ville være et meget mærkeligt valg i rollen som superhelt, men som knust og kvast homoseksuel i Tyskland efter nazitiden fungerer han fortrinligt.

    Og når 'Grosse Freiheit' er forbi, kan man fundere lidt over, at homoseksualitet stod på listen over registrerede sygdomme i Danmark helt frem til 1981. Og i den internationale sundhedsorganisation WHO frem til 1992.

  25. I går kl. 20:43

    Statsminister Mette Frederiksen lancerer ugentlig podcast

    - I morgen udgiver jeg første afsnit i min nye podcast, ”Statsministeren Spørger”. Og jeg håber, at I vil lytte med.

    "Statsministeren Spørger"bliver en ugentlig podcast, hvor Frederiksen inviterer en ny gæst ind til en samtale om et emne, der interesserer begge parter.

    - Ideen er, at der skal være tid til en ærlig snak om de dilemmaer, verden unægteligt rummer. Plads til at være enige, men også uenige, står der i opslaget.

    I morgen udkommer det første afsnit, hvor Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, er inviteret ind som gæst.

    Her skal de to tale om Vesten før og efter krigen i Ukraine.

    - Og vi når også omkring klimakrisen, Indien og Europa, tilføjes det i opslaget.

    Det fremgår hverken hvor eller hvornår podcast-afsnittet kan høres i morgen, men ifølge Socialdemokratiet vil podcasten kunne findes der, hvor man plejer at finde sine podcasts.

  26. I går kl. 20:26

    Twitter går til kamp mod misinformation om krigen i Ukraine

    Væbnet med advarselsblink og algoritmer vil Twitter gå til kamp mod misinformation i krigen i Ukraine.

    Mere konkret vil det sociale medie begynde at tilføje advarsler ved vildlende indhold, når det omhandler krigen. Det skriver Reuters.

    De nye advarselsmeddelelser vil advare brugerne om, at et tweet har overtrådt Twitters regler. Tweetet får lov til at blive, og brugere kan fortsat se samt kommentere på opslaget, men det kan ikke videredeles.

    Tilgangen kunne være "en mere effektiv måde at gribe ind på for at forebyge skade, mens forsat bevare og beskytte det frie ord på Twitter," sagde Yoel Roth, chef for sikkerhed og integritet hos Twitter, under et opkald med journalister.

    Udover advarslen vil Twitter begrænse, hvor langt et opslag, som er afkræftet af humanitære grupper eller andre troværdige kilder, kan komme ud i Twitter-sfæren.

  27. I går kl. 20:03

    Skadet Clara Tauson trækker sig fra French Open

    En skade i ryggen driller den danske tennisspiller. (Foto: JAMES GOURLEY © Ritzau Scanpix)

    Den danske tennisstjerne Clara Tauson bøvler med en skade i ryggen og melder afbud til grand slam-turneringen French Open.

    Det fortæller hendes far, Søren Tauson, i et interview med Ekstra Bladet.

    - Vi har erkendt, at det ikke er muligt at komme i en forsvarlig forfatning, og derfor er det blevet til et afbud, siger han.

    I begyndelsen af maj trak Clara Tauson sig fra en turnering i Rom på grund af rygproblemer.

    På herresiden lærte Holger Rune sin kommende modstander at kende i den franske turnering, som begynder den 22. maj.

    Han skal møde canadieren Denis Shapovalov i første runde, der rangerer som nummer 15 på verdensranglisten.

  28. I går kl. 19:59

    EBU bekræfter: Seks lande snød med stemmer til Eurovision

    35 europæiske lande - ekslusiv de fem lande, der automatisk går videre, forsøger hvert år at kvalificere sig til europamesterskaberne i popmusik - sangkonkurrencen Eurovision Song Contest.

    Under sidste uges finale meldte EBU ud, at man mistænkte, at der havde været snyd involveret i den anden semifinale, der fandt sted om torsdagen.

    I en pressemeddelelse oplyser EBU, at seks lande i forening forsøgte at snyde sig til en bedre placering i årets Eurovision.

    Ifølge EBU valgte fagjuryerne i Aserbajdsjan, Georgien, Montenegro, Polen, Rumænien og San Marino alle at stemme på hinanden. På denne måde havde fire af landene de fem andre i deres top fem, mens de to sidste havde de andre i deres top seks og syv.

    Snyderiet blev opdaget, da fem af disse seks lande ikke lå i top otte hos de 15 andre lande, der kunne stemme i den semifinale. Fire af de seks svindlere lå endda blandt de seks dårligst placerede lande hos konkurrenterne.

    EBU valgte derfor, i overensstemmelse med Eurovision-reglerne, at fjerne de uregelmæssige stemmer og erstatte dem med point, der var udregnet på baggrund af resultater fra andre lande med enslydende stemmemønstre.

    På denne baggrund var det kun Rumænien og Polen af de seks lande, der gik videre til finalen.

    Rettelse: Det fremgik i en tidligere version, at det var Aserbajdsjan og Polen, der gik videre. Det er rettet til Rumænien og Polen. Vi beklager fejlen.

  29. I går kl. 19:52

    Danmarks ishockeyherrer taber tæt VM-dyst til Tyskland

    Kvartfinalehåbet er slet ikke ude for det danske ishockeylandshold, men nåleøjet er blevet noget mindre efter et 0-1-nederlag til Tyskland ved VM i Finland.

    I en spændende, men temmelig låst kamp blev det afgørende, at tyskerne var bedre i overtal og undertal. Danmarks offensive spil haltede igen, som det har gjort siden målfesten i premierekampen mod Kasakhstan.

    Tyskland har nu slået både Danmark og Slovakiet og tager givetvis en plads i kvartfinalerne sammen med Schweiz og Canada.

    Det er langtfra umuligt, men der er hårdt brug for mere aggressivitet foran modstandernes mål i kampen om en af de fire kvartfinalepladser fra gruppen. Danskerne skal kæmpe om avancement med slovakkerne og måske Frankrig, som venter lørdag middag.

    /ritzau/

  30. I går kl. 19:48

    Filmkomponisten bag 'Blade Runner' og 'Chariots of Fire' er død

    Vangelis' største hit var nok titelmelodien til filmen 'Chariots of Fire' (Viljen til Sejr). (Foto: Simela Pantzartzi © Ritzau Scanpix)

    Den græske elektrokomponist Evánghelos Odysséas - også kendt som Vangelis - er død i en alder af 79 år.

    Det skriver Reuters på baggrund af det græske nyhedsbureau Athens News Agency.

    Han døde sent tirsdag aften, oplyser hans advokat ifølge Reuters uden at uddybe dødsårsagen.

    Vangelis komponerede soundtracket til flere film, heriblandt 'Blade Runner' og 'Chariots of Fire' ('Viljen til Sejr') fra 1981.

    Han vandt en Oscar for Bedste Soundtrack for 'Chariots of Fire'.

    Hans musikalske karriere startede i 1968 med bandet Aphrodite's Child. Bandet blev opløst i 1978, hvorefter Vangelis gik solo som komponist, skriver Ritzau.

  31. I går kl. 18:33

    Kvindelige tv-værter i Afghanistan skal dække deres ansigter, beordrer Taliban

    For snart to uger siden beordrede den militante, islamistiske gruppe Taliban, at afghanske kvinder skulle være dækket fra top til tå, når de bevægede sig ud i offentligheden.

    Og det strenge tiltag gælder også de kvindelige værter på landets tv-kanaler.

    Det skriver BBC.

    - De lægger indirekte pres på os, for at få os af skærmen, fortalte en kvindelig afghansk journalist, der arbejder for en lokal tv-station i Kabul, som BBC har talt med.

    - Hvordan skal jeg læse nyhederne op med min mund tildækket? Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre nu. Jeg skal arbejde, jeg skal forsørge min familie.

    Burkakravet er blot det seneste tiltag, der har indskrænket kvinders rettigheder.

    For eksempel er mange kvinder og piger blevet udelukket fra at gå i skole.

    Afghanske skolepiger kan ifølge den fungerende indenrigsminister Sirajuddin Haqqani snart vende tilbage på skolebænken, men kun de af dem, der ikke har ytret sig kritisk overfor Talebanstyret.

  32. I går kl. 18:30

    LÆS SVARENE om Claus Hjort-sagen: 'Cheferne for PET og FE definerer, hvad der er en statshemmelighed'

  33. I går kl. 18:24

    Er du stadig i tvivl om, hvad du skal stemme? Her er argumenterne for og imod forsvarsforbeholdet

    Spørgsmålet virker umiddelbart rimelig simpelt.

    Faktisk skal det bare besvares med et ja eller nej.

    Alligevel er en stor del af danskerne stadig i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds, når vi den 1. juni skal stemme om, hvorvidt vi skal afskaffe det danske forsvarsforbehold eller ej.

    Størstedelen af partierne på Christiansborg ønsker, at forbeholdet skal afskaffes.

    Mens partierne Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Enhedslisten mener, at vi skal bevare forsvarsforbeholdet.

    Begge sider kommer dog med virkelig mange forskellige argumenter.

    Og da nogle af de argumenter mere er gisninger om, hvad der måske kan komme til at ske i fremtiden, så kan det være ret svært at overskue, hvad det rent faktisk er, vi skal stemme om den 1. juni.

    For hvad betyder det egentlig, om man stemmer ja eller nej?

    I videoen øverst kan du blive klogere på nogle af de vigtigste argumenter for og imod forsvarsforbeholdet.

  34. I går kl. 18:22

    SSI om smitte med abekopper i Europa: Det er usædvanligt, men vi er rolige

    Abekopper kan give blærer på krop og ansigt. Billedet her er fra 1996-1997. (Foto: CDC/BRIAN W.J. MAHY © (Arkivfoto))

    På usædvanligvis bliver der for tiden fundet indtil flere tilfælde af virussygdommen abekopper rundt i Europa.

    Og senest har vores naboland Sverige også fundet deres første tilfælde, hvor en person er konstateret smittet.

    Herhjemme er der indtil videre - hverken nu eller tidligere - blevet registreret nogen tilfælde med abekopper. Det bekræfter Statens Serum Institut (SSI).

    - Vi har ikke set det i Danmark, og hvis det skulle komme, tror vi ikke, det vil kunne brede sig, forklarer Anders Fomsgaard, der er professor og leder af Virus Forskning og Udvikling på Statens Serum Institut.

    Det skyldes, at det er nemt at isolere folk, der er synligt syge, og det kun er dem, der smitter.

    Den er i familie med rigtige kopper, og giver en sygdom, der minder om, men er meget mildere. Sædvanligt er det en sygdom, man selv kommer sig af.
    Anders Fomsgaard, professor og leder på Statens Serum Institut

    - Man kan faktisk også nå at vaccinere folk mod kopper i inkubationstiden, hvis det endelig skulle være, fordi den koppervaccine, vi har, og som man brugte tilbage i 70'erne, også virker på abekopper, siger han videre.

    I Danmark er der heller ikke nogen tilfælde endnu, hvor man mistænker, at en person kunne have abekopper, oplyser SSI.

    Abekopper er en virussygdom, der kan findes både hos dyr og mennesker. Overførslen kan ske ved kontakt til et inficeret dyr eller menneske. Det kan også være ved menneskelig kropsligt materiale, der indeholder virusset, skriver Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme.

    - Den er i familie med rigtige kopper, og giver en sygdom, der minder om, men er meget mildere. Sædvanligt er det en sygdom, man selv kommer sig af, forklarer Anders Fomsgaard.

    Der findes to typer af virusset, som er ret forskellige. Den, man ser i Vestafrika, er mildest og kan have en dødelighed på en procent, mens den i Centralafrika kan komme op på 10 procent, siger Anders Fomsgaard.

    Sundhedsstyrelsen skriver dog i en mail, at "langt de fleste patienter forventes i et sundhedsvæsen som det danske at komme sig helt."

    Derudover oplyser de, "at selv hvis vi kommer til at se enkelte tilfælde herhjemme, så har de ikke en forventning om udbredt spredning i Danmark."

    Abekopper er "nogenlunde almindeligt" i Afrika, men smitten har altså nu spredt sig til flere lande uden for kontinentet, hvilket er sjældent, forklarer Anders Fomsgaard.

    Det er usædvanligt at se abekopper i Europa, og derfor er vi selvfølgelig alle interesseret i, hvor det kommer fra,
    Anders Fomsgaard, professor og leder på Statens Serum Institut

    18. maj er der i Portugal fundet fem personer med abekopper og mere end 20 mistænkte tilfælde. Derudover er der otte mistænkte tilfælde i Spanien, mens det onsdag lød, at USA har opdaget et tilfælde og nu også Sverige.

    - Det er usædvanligt at se abekopper i Europa, og derfor er vi selvfølgelig alle interesserede i, hvor det kommer fra - og om der er nogle smittekæder, siger Anders Fomsgaard.

    Han pointerer, at en del af tilfældene er sket blandt mænd, der har haft seksuel kontakt med andre mænd, hvilket også er noget, der er usædvanlig og skal undersøges.

    På en skala fra 1-10 hvor roligt skal vi så tage det?

    - Jeg tror, at alle godt kan tage det helt roligt. Men det er da interessant, og noget vi skal tage os af og følge meget nøje – det gør vi også.

    Der er ikke særlige anbefalinger i forhold til, hvordan du specifikt forebygger smitte mod abekopper, men de generelle anbefalinger for smitsom sygdom er hyppig håndvask med vand og sæbe eller håndsprit, skriver Sundhedsstyrelsen.

    Inden for de kommende dage vil Sundhedsstyrelsen desuden komme med retningslinjer til, hvordan sundhedsvæsenet skal håndtere personer, der eventuelt kunne have abekopper.

    Set i lyset af situationen meddelte den danske medicinalvirksomhed Bavarian Nordic, der producerer koppevaccinen Imvanex, desuden tidligere i dag, at den kommer til at levere abekoppevaccine til et unavngivent europæisk land.

  35. I går kl. 18:18

    Britisk efterretningstjeneste: Tjetjenske soldater kan være et problem for Rusland

    Lederen af republikken Tjetjenien, Ramzan Kadyrov, har sendt flere tusinde soldater til krigen i Ukraine. (Foto: Said Tsarnayev © Scanpix Denmark)

    Den tjetjenske hærs tilstedeværelse i Ukraine er til mere skade end gavn.

    Sådan lyder det fra den britiske efterretningstjeneste, Defence Intelligence, som dagligt opdaterer om krigen i Ukraine.

    Her lyder det, at de tjetjenske tropper er fuldt ud dedikerede til Tjetjeniens leder, Ramzan Kadyrov, på bekostning af Ruslands Vladimir Putin. Og at de tjetjenske tropper er væsentligt forskellige fra de russiske tropper.

    - Brugen af en så uhomogen styrke demonstrerer Ruslands betydningsfulde ressourceproblem i Ukraine og er højst sandsynligt med til at splitte kommandovejen, hvilket fortsætter med at hæmme de russiske operationer, skriver efterretningstjenesten.

    Republikken Tjetjenien er en af i alt 21 autonome republikker i Den Russiske Føderation, men modsat alle andre deltager de ikke i krigen i Ukraine som en del af den russiske hær.

    Dagen efter, Rusland invaderede Ukraine, samlede Tjetjeniens leder, Ramzan Kadyrov, en sortklædt hær i hovedstaden Grosnyj, som alle efterfølgende blev sendt til Ukraine. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Den tjetjenske hær kan betegnes som en hær i hæren, fortæller Flemming Splidsboel, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier med speciale i Rusland.

    - De tjetjenske tropper er sendt afsted som en særlig enhed, og det er sket på ordre fra deres leder, Ramzan Kadyrov. Og sådan bliver de også omtalt i de russiske medier. Altså, at de er nogle særskilte tjetjenske tropper, der agerer selvstændigt i Ukraine.

    Og det kan give nogle problemstillinger, hvis de to hære ikke taler sammen og ikke ved, hvad hinanden foretager sig, som den britiske efterretningstjeneste beskriver.

    - Den tjetjenske hær er ikke sammentænkt eller sammentømret med den russiske hær. Så hvis de agerer selvstændigt og i øvrigt er dårligt trænet, uuddannede og udisciplinerede, så kan det hæmme de russiske operationer, siger Flemming Splidsboel.

    Men den tjetjenske tilstedeværelse i Ukraine er ikke ubetinget negativ for Rusland, mener Flemming Splidsboel.

    Faktisk spiller Tjetjenien en positiv rolle set med Vladimir Putins øjne. Blandt andet fordi den tjetjenske leder, Ramzam Kadyrov, har en mobiliserende kraft.

    - Kadyrov får utrolig meget taletid i de russiske medier. I går holdt han et pressemøde, hvor han sagde, at der ingen grund er til, at den russiske stat skal mobilisere nye personer til hæren. Det er den enkelte russer, som skal mobilisere.

    - Han sagde også, at man som russer skal bakke op om Putin og bekæmpe satanismen i Ukraine og Vesten.

    Havnebyen Mariupol i det sydlige Ukraine har været genstand for heftige bombardementer siden invasionens start. Ifølge Flemming Splidsboel er det blandt andet her, at de tjetjenske soldater har kæmpet på russisk side. (Foto: ANDREY BORODULIN © Ritzau Scanpix)

    En anden årsag findes på slagmarken, hvor den tjetjenske hær har varetaget særlige opgaver i det sydlige Ukraine, blandt andet i Mariupol.

    Der har de ydet en indsats, som Rusland i den grad har haft brug for.

    - Når jeg siger, at den tjetjenske hær har gjort en stor indsats, så skyldes det også, at den russiske hær har vist sig at være i en dårlig stand. Det understøttes af, at man i de russiske statsmedier løfter den tjetjenske hær op på et niveau, som nærmest ligger højere end den russiske hær, siger Flemming Splidsboel.

    At Rusland og Tjetjenien samarbejder i en krig, er ikke nogen selvfølge, når man kigger i et historisk perspektiv.

    Faktisk har de flere gange bekæmpet hinanden i intense krige.

    I 1990'erne udbrød der krig mellem de to parter, som endte med en fredsafslutning, der dog førte til store militære og civile tab på begge sider.

    I 00'erne stødte de to parter sammen i endnu en krig, hvor Rusland sejrede. Men ifølge Flemming Splidsboel var det en meget voldsom krig, som endnu engang ledte til mange tab.

    Netop på grund af den blodige fortid, er han heller ikke i tvivl om, at dele af det russiske statsapparat er bekymret over det nuværende forhold til Tjetjenien.

    - Jeg er overbevist om, at der internt i det russiske forsvar, hos indenrigsministeriet og hos sikkerhedstjenesten er stor bekymring over Tjetjeniens indblanding. For der er mange, der ikke bryder sig om dem og Ramzan Kadyrov, siger Flemming Splidsboel.

  36. I går kl. 18:15

    Breve til benamputerede bliver forsinket: 'Se at få fingeren ud'

    75-årige Berit Olesen fik sidste år amputeret begge ben på Aarhus Universitetshospital. Hun mistænker at være en af dem, der muligvis kunne have undgået det.

    Berit Olesen ruller ud i vindfanget og lader en brise ramme ansigtet, når længslen efter at få frisk luft bliver for stor.

    Hun har siddet i kørestol og nærmest ikke været udenfor, siden hun sidste forår inden for få uger fik amputeret først det ene og så det andet ben på Aarhus Universitetshospital.

    Der går så mange mennesker rundt og venter på at få det brev. Sådan noget skal man vide nu og her.
    Berit Olesen

    Murstensvillaen i det nordlige Aarhus er kun sporadisk indrettet til en kørestolsbruger – her er ramper over dørtrinnene, men Berit Olesen har ingen direkte adgang til sin have eller hobbyrummet i kælderen.

    Hun venter stadig på et brev fra Region Midtjylland. For er hun en af de patienter, der kunne have undgået at få en amputation, eller ej?

    En analyse har vist, at man amputerer flere ben i Region Midtjylland end i andre regioner – og at det muligvis ikke har været nødvendigt.

    Patienterne har ganske enkelt fået en for sen behandling for en blodprop eller åreforkalkning på Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Viborg.

    - Jeg kan jo ikke lade være at tænke, hvorfor det gik så hurtigt, fra de tog det ene ben, til de tog det andet. Kunne der ikke være gjort et eller andet, siger Berit Olsen.

    Hendes spørgsmål blafrer stadig i vinden.

    Region Midtjylland meldte i slutningen af april ud, at der kun ville gå uger, før de benamputerede fik et brev, men nu lyder det, at der fra i dag kan gå måneder, før de berørte får besked.

    - Jeg vil tro, at man her i løbet af de næste par måneder når så langt, at man kan begynde at kontakte folk, siger Jens Friis Bach, der er en del af regionens koncernledelse og lægefaglig direktør på sygehuset i Gødstrup.

    Så hvis man er en af dem som sidder og venter på at høre fra regionen, så er det det, man skal regne med - at der kan gå et par måneder?

    - Ja, det må man nok realistisk sige.

    Den besked er ikke rar for Berit Olesen at få.

    - Jeg synes ikke, at det er særlig smart. Der går så mange mennesker rundt og venter på at få det brev. Sådan noget skal man vide nu og her. Der skal ikke gå så lang tid, siger hun og kommer med en meget direkte opfordring til regionen:

    - Se at få fingeren ud, det kan ikke gå for hurtigt.

    Der vurderes at være omkring 4.000 personer, der har fået foretaget en benamputation i Region Midtjylland i de seneste ti år.

    Ifølge Region Midtjylland kan godt 400 af dem muligvis stå til at få erstatning, hvis det viser sig, at det kunne være undgået at amputere deres ben.

    I en redegørelse til Styrelsen for Patientsikkerhed erkendte Region Midtjylland i mandags, at de var i vildrede om at få identificeret de patienter, der muligvis kunne have undgået amputation.

    Men det var styrelsen utilfredse med og indkaldte til et møde, hvor det blev besluttet, at regionen er nødt til at dykke ned i patienternes journaler, selv om det er en ressourcekrævende opgave.

    Det arbejde ventes altså som minimum at tage nogle måneder.

    Hos Berit Olesen fjumrer katten rundt og hopper op i sengen.

    Det var i det tidlige forår i 2021, at hun i stærke smerter kom ind på Aarhus Universitetshospital, efter at hun igennem længere tid havde gået med stok.

    Ole Thomsen har mistet sin post som koncerndirektør i Region Midtjylland som følge af amputationssagen.

    Lægerne konstaterede hurtigt, at hun havde koldbrand i to tæer. Derfor satte de et rør ind for at hjælpe med blodtilførslen, men det var ikke nok til at få åreforkalkningen til at forsvinde.

    - Lige pludselig gik det stærkt, siger Berit Olesen om amputationen af begge ben.

    I dag savner hun at udføre helt basale gøremål i hverdagen.

    - Jeg kan ikke handle, vaske mit tøj eller komme ned og se, hvad jeg har i fryseren. Det er ikke ret spændende at køre frem og tilbage i stuerne. Men jeg forsøger at gøre det, jeg kan, siger Berit Olesen.

    Bliver du også ked af det?

    - Absolut. Det gør jeg godt nok. Og især nu, hvor det hele er kommet frem på den måde med, om det kan være forkert eller ej. Jeg savner virkelig at kunne gøre nogle ting, siger Berit Olesen.

    Sagen om amputationerne er foreløbig kulmineret med fyringen af koncerndirektør Ole Thomsen.

  37. I går kl. 18:15

    Claus Hjort og advokat lægger sag i graven og forventer, Rigsadvokaten gør det samme

    Claus Hjort Frederiksen (V) skriver på Facebook, at han lige nu er "mellemfornøjet" over, hvordan sagen er landet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Den tidligere minister og nuværende folketingsmedlem for Venstre Claus Hjort Frederiksen kan godt begynde at se frem til tilværelsen som pensionist.

    Det er meldingen fra Hjorts forsvarer, advokat René Offersen, efter at det i dag kom frem, at der ikke er flertal i Folketinget for at ophæve Venstre-medlemmets parlamentariske immunitet i sagen, hvor han er sigtet for at have videregivet højt klassificerede oplysninger.

    Claus Hjort Frederiksen har allerede meddelt, at han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg. Dermed vil Hjort ikke længere være beskyttet af sin parlamentariske immunitet, og dermed kan vejen være banet for en tiltale.

    Men det mener René Offersen ikke er realistisk.

    - Vi anser, sagen som slut. Vi forventer ikke, at der kommer til at ske mere i den.

    Hvordan ved I det?

    - Claus er 74 år, og han har haft et langt liv som politiker. Nu kan han fortsætte med at planlægge det otium, som han allerede var i gang med. Det er jeg sikker på, at han roligt kan gøre.

    - Alting har en ende, og nu har den fået alt, hvad den kan bære. Vi kan ikke forestille os, at man kunne finde på et genoptage den lige pludselig.

    Men der er jo ikke noget til hinder for, at anklagemyndigheden kan rejse tiltale efter et valg?

    - Det kan rent teoretisk ske, ja. Men vi anser det ikke som realistisk.

    Det har ikke været muligt at få et interview med Claus Hjort Frederiksen. Men på Facebook skriver han, at han på et personligt plan er "lidt mellemfornøjet" over det, som han kalder et "endeligt punktum".

    - På den ene side siger den gamle politiske fighter i mig, at jeg ville have kæmpet for at blive frifundet, hvilket blandt andre en række juridiske professorer har anset for sandsynligt.

    - Men familie og nærmeste er til gengæld glade og lettede over dette punktum, så det er jeg sikkert også, når det hele er kommet lidt på afstand.

    Sådan skriver Claus Hjort Frederiksen på Facebook.

    Ifølge René Offersen er der nogle personlige hensyn som taler for, at udsigten til et punktum vil opfattes som en lettelse.

    - Alle mennesker, der deltager i en længere retssag, bliver slidt af det. De går fra at være vant til at have magt over sin egen position til at være blive fremmedgjort i en retssal.

    - Og i den her sag ville vi skulle kæmpe om lukkede døre, vi skulle kæmpe omkring vidneførelse, og vi skulle kæmpe om hemmelighedsproblematikker og vores egne spørgsmål. Vi ville komme ud i en retssag, hvor alt ville foregå ude i randen af undtagelser.

    - Det ville slide. Det gør det på alle. Og så må jeg bare sige, at når man har med en politiker på 74 år at gøre, så må man på det personlige og menneskelige plan sige, at man skal være glad for, at det er endt, hvor det er endt og sige "det var det", siger René Offersen.

    Forsvarsadvokat René Offersen. (Arkivfoto) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Justitsminister Mattias Tesfaye (S) blev tidligere i dag spurgt til, hvad der nu kommer til at ske med Hjorts sag.

    - Det tør jeg ikke svare på nu. Men det er ikke sådan, at jeg går og tænker på, hvordan vi kommer hen til en position, hvor vi alligevel kan rejse tiltale.

    Ministeren fortalte, at han vil sende et brev til Rigsadvokaten, "og så er det op til anklagemyndigheden at tage den herfra", lød det.

    I en skriftlig kommentar skriver Rigsadvokaten, at man noterer sig, at der ikke er flertal for at ophæve immuniteten.

    - Rigsadvokaten vil nu overveje det videre forløb i sagen. Da der er tale om en konkret straffesag, har Rigsadvokaten på nuværende tidspunkt ikke yderligere bemærkninger, lyder det.

  38. I går kl. 18:11

    Se interviewet med Natos generalsekretær

    (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)
  39. I går kl. 18:02

    Italiensk cykelrytter vinder Giro-spurt på 12. etape

    Cykelstjernen Mathieu van der Poel var en del af torsdagens store udbrud i Giro d'Italia, men det var holdkammeraten på Alpecin-Fenix Stefano Oldani, der snuppede sejren på 12. etape.

    Triumfen var italienerens første i den professionelle karriere.

    Oldani, der forinden var kørt væk med Lorenzo Rota (Wanty) og Gijs Leemreize (Jumbo-Visma), vandt spurten op ad bakke mellem de tre.

    Rota og Leemreize kørte i mål på de efterfølgende placeringer.

    Også Magnus Cort (EF) havde fundet vej til etapens store udbrud, men han måtte tage til takke med en rolle som statist.

    Ingen af favoritterne gjorde væsen af sig i feltet, som trillede over målstregen ni minutter efter de forreste.

    Førertrøjen sidder derfor fortsat på Treks Juan Pedro Lopez, der har 12 sekunder ned til Richard Carapaz (Ineos) og João Almeida (UAE Emirates).

    /ritzau/

  40. I går kl. 18:00

    Biden om svensk og finsk ansøgning: Det bliver et stærkere Nato

    USA's præsident Biden flankeres af den finske præsident Sauli Niinisto og Sveriges statsminister, Magdalena Andersson. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

    Det bliver et stærkere Nato, når Sverige og Finland bliver en del af af forsvarsalliancen.

    Det sagde USA's præsident, Joe Biden, efter at have taget imod Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, og Finlands præsident, Sauli Niinistö, i Det Hvide Hus.

    - Finske og svenske tropper har allerede tjent skulder ved skulder med Nato-styrker i Kosovo, Afghanistan og Irak, sagde Biden.

    - De opfylder alle Natos krav – og mere til, lød det fra den amerikanske præsident.

  41. I går kl. 17:59

    Fifa udtager tre kvindelige dommere til VM i Qatar

    Stephanie Frappart bliver en af de første kvindelige VM-dommere (Foto: Stephane Mahe © Ritzau Scanpix)

    VM i Qatar, der løber af stablen i november og december, bliver det første verdensmesterskab, hvor kvinder er med til at styre løjerne.

    Tre kvindelige dommere og tre assistenter er udtaget til slutrunden, oplyser Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) i en pressemeddelelse.

    Stephanie Frappart fra Frankrig, Salima Mukansanga fra Rwanda og Yoshimi Yamashita fra Japan får ansvaret for at fløjte inde på banen, mens brasilianske Neuza Back, mexicanske Karen Diaz Medina og amerikanske Kathryn Nesbitt er med som assistenter.

    - De fortjener at være med ved VM, for de præsterer konstant på et rigtig højt niveau, og det er en vigtig faktor for os, siger formanden for Fifas dommerkomité, Pierluigi Collina, i meddelelsen.

    - Som altid har vi kigget efter "kvalitet først", og kampdommerne repræsenterer det højeste dommerniveau i verden, siger han.

    Samlet set er 36 af verdens bedste dommere blevet valgt til VM-slutrunden i Qatar. 69 assistenter og 24 videodommere tager også turen til ørkenstaten.

    Ingen nordiske - og dermed heller ingen danske - dommere er udtaget til VM, der begynder 21. november.

    /ritzau/

  42. I går kl. 17:44

    Knap tyve procent af de vilde biarter er i fare for at uddø

    Sur, sur, sur, lille bi omkring.

    Eller måske ikke alligevel. For det står mildest talt skidt til for de danske bier.

    56 ud af knap 300 vilde biarter er i fare for at uddø, viser en optælling fra Verdensnaturfonden, der er lavet i anledning af Biens Dag i morgen.

    Forklaringen er blandt andet, at landbrug og byområder har overtaget mange af biernes naturlige levesteder.

    - Bierne trives i rigt blomstrende arealer i juli og august. Samtidig er mange af bierne knyttede til nogle helt specielle plantearter og redesteder, som de har mistet, forklarer Rasmus Ejrnæs, seniorforsker ved institut for Ecoscience på Aarhus Universitet.

    35 af biarterne kategoriseres som truede eller kritisk truede. 21 arter er sårbare, og 19 vilde biarter i Danmark er allerede uddøde.

  43. I går kl. 17:25

    Holger Rune overvinder krampe og franskmand og spiller sig i semifinale

    Holger Rune vinder i tre sæt over franskmanden Manuel Guinard og avancerer til semifinalerne i ATP-turneringen i Lyon. (Foto: Denis Balibouse © Ritzau Scanpix)

    Modvinden var massiv for Holger Rune, men den danske tennisspiller formåede alligevel at vinde torsdagens kvartfinale mod franskmanden Manuel Guinard i Lyon.

    Trods tydelige smerter og et hjemmepublikum, der bakkede taktfast op om verdens nummer 158, vandt Rune 3-6, 6-3, 6-4.

    Danskeren kunne stort set ikke bevæge sig, da han lukkede kampen efter 2 timer og 18 minutter. Guinard formåede ikke at udnytte Runes skavanker, og dermed blev danskeren for anden gang på en måned klar til en ATP-semifinale.

    For at komme i finalen skal danskeren slå vinderen af kampen mellem Cameron Norrie og Sebastián Báez, der mødes senere torsdag.

    Den 19-årige Holger Rune er oppe som nummer 40 på verdensranglisten, efter at han for nylig vandt sin første større ATP-turnering i München.

    /ritzau/

  44. I går kl. 17:24

    Bavarian Nordic-aktien stiger næsten 30 procent efter aftale om abekoppevaccine

    Den danske medicinalvirksomhed Bavarian Nordic havde en forrygende dag på Børsen.

    Aktien steg med 29,4 procent, efter at selskabet i går meldte ud, at man havde indgået en aftale med et unavngivent europæisk land om levering af koppevaccinen Imvanex.

    Nordamerika og flere europæiske lande har de seneste dage meldt om flere tilfælde af sygdommen abekopper.

    Og Imvanex er den eneste vaccine mod abekopper, der er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder.

    Samlet set var der dog ikke meget at råbe hurra for på det danske aktiemarked. Det toneangivende C25-indeks faldt 1,2 procent.

  45. I går kl. 17:03

    Næsten to millioner mennesker i Nordkorea er blevet ramt af en 'febersygdom'

    Næsten to millioner mennesker i Nordkorea er blevet ramt af en "febersygdom", oplyser det lukkede diktatur.

    Ifølge nyhedsbureauet AP er der højst sandsynligt tale om covid-19.

    Det lukkede regime har ifølge styret selv været så lukket, at covid-19 slet ikke har kunnet slippe ind. I sidste uge indrømmede Nordkorea dog, at omikronvarianten var sluppet ind over landegrænsen.

    - Selvom det er omikron, så raserer den i en befolkning, hvor der ikke er nogen immunitet. Folk har ikke engang fået første vaccine, lyder det fra Philip Khokhar, der er DR's korrespondent i Asien.

    Han vurderer, at situationen i Nordkorea er meget alvorlig.

    - Det, man får at vide af nordkoreanske statsmedier lige nu, er, at i hvert fald 700.000 mennesker er i lockdown. Formentlig er det langt flere. Formentlig er det hele hovedstaden Pyongyang, fortæller Philip Khokhar.

    Ifølge Nordkoreas sundhedsmyndigheder er blot 63 personer døde efter smitte med coronavirus - ifølge eksperter er det dog meget få i forhold til antallet af smittede personer.

  46. I går kl. 16:35

    Du skal væbne dig med tålmodighed, hvis du skal rejse fra Københavns Lufthavn

    Tapas i Madrid, pizza i Rom eller måske et dyp i Middelhavet?

    Der er masser af gode forslag til, hvad du kan foretage dig, hvis du skal en tur til de varme breddegrader.

    Skal du afsted i weekenden fra Københavns Lufthavn, så er det en god idé at komme i god tid.

    Købehavns Lufthavn mangler medarbejdere, efter at terminalerne under coronapandemien længe var øde, oplyser Københavns Lufthavn i en pressemeddelelse.

    - Hvis man har mulighed for det, anbefaler vi, at man checker ind hjemmefra. Det sparer tid og gør turen gennem lufthavnen nemmere, lyder det fra kommerciel direktør i Københavns Lufthavn Peter Krogsgaard.

    Skal du til et europæisk land, anbefaler lufthavnen, at du i denne weekend nogenlunde møder op 2,5 time inden afrejse.

    Skal du uden for Europa er det lufthavnens anbefalinger at møde op tre timer før.

  47. I går kl. 16:23

    Brand i støvsuger udsatte VM-kamp: Danmark og Tyskland spiller klokken 17

    Danmark skulle have mødt Tyskland ved VM i ishockey klokken 15.20 i dag, men i stedet blev den finske arena evakueret.

    Der var opstået brand i en centralstøvsuger, hvorfor alle skulle ud af hallen, mens brandvæsenet fik situationen under kontrol. Nu ser det dog ud til, at kampen bliver afviklet klokken 17. Det skriver Danmarks Ishockey Union i en besked til DR Sporten.

    Branden opstod i et lokale tæt på Danmarks omklædningsrum, hvorfor landsholdet var nogle af de første, som blev evakueret. De har siden ventet i en spillerboble på nyt fra IIHF, der skulle vurdere, om det var sundshedsmæssigt forsvarligt at spille i ishockeyarenaen i Helsinki.

  48. I går kl. 16:19

    På trods af tyrkisk modstand: Stoltenberg forudser hurtig beslutning om svensk og finsk Nato-medlemsskab

    Statsminister Mette Frederiksen og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, holder pressemøde på Kastellet i Kommandantgården. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Nato kommer til at tage en hurtig beslutning om Sveriges og Finlands medlemskab.

    Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på en pressekonference i København, efter at han havde holdt et møde med statsminister Mette Frederiksen (S).

    Stoltenberg siger, at hans mål er, at de to nordiske landes Nato-ansøgninger er færdigbehandlet i løbet af nogle uger.

    Det på trods af, at Tyrkiet har udtrykt modstand mod optagelsen af Sverige og Finland.

    – Vi må erkende, at Tyrkiet er et vigtigt Nato-land, som står med helt særlige sikkerhedsudfordringer. Alt det er med i det store billede, så vi sætter os ned og finder en løsning, lyder det optimistisk fra Natos generalsekretær.

    Kim Bildsøe Lassen har interviewet generalsekretæren. Se det her:

  49. I går kl. 16:01

    I otte timer bliver område ved Bornholms Lufthavn militært

    For en kort bemærkning, der varer præcis otte timer, bliver et område ved Bornholms Lufthavn gjort militært.

    Det oplyser Bornholms Politi.

    Klokken 08 og frem til klokken 16 skal en dansk fregat, to F-16 og en kampbataljon på plads, når US Army Europe og Forsvaret gennemfører en øvelse på Bornholm.

    Øvelsen finder sted 24 maj, og er en del af DEFENDER-Europe 22-øvelsen, som har været planlagt i over et år.

    Forsvaret oplyser, at øvelsen ikke er udtryk for, at der er en øget militær trussel mod Bornholm eller resten af Danmark - ligesom den heller ikke har sammenhæng til den nuværende sikkerhedspolitiske situation.

    Den nuværende situation har dog bekræftet nødvendigheden af en stærk og sammenhængende alliance. Derfor er det vigtigt, at Danmark og USA træner sammen, lyder det i en pressemeddelelse fra Forsvaret.

  50. I går kl. 15:15

    Fynsk cykeltyv får fængselsstraf for omfattende salg af dyre cykler

    1 år og 9 måneder.

    Det er, hvad en 40-årig mand fra Fyn kan se frem til, efter han i dag blev dømt for at stjæle og videresælge dyre cykler til en samlet værdi af cirka 1,4 millioner kroner.

    Manden skulle ifølge domsudskriftet have "hvidvasket" cyklerne ved at ændre stelnumrene på dem, så de nye købere ikke blev taget af politiet for at køre rundt på tohjulede hælervarer.

    - Den dømte havde mange cykler på lager og formåede at overbevise køberne om, at der var reklamationsret på cyklerne, og at han i det hele taget drev en fuldt legal forretning, fortæller anklageren Sara Larsen i en pressemeddelelse.

Mere fra dr.dk