Nyheder
25. dec 2011

2011: De nyheder læste I på dr.dk

Historierne om folketingsvalget og den nye S-R-SF-regering var blandt de mest læste på dr.dk i 2011. Men der var også rigeligt af andre nyheder at tage af. (Foto: Scanpix © DR/Scanpix)

Set med nyhedsbriller var 2011 kort sagt vildt. Den ene opsigtsvækkende begivenhed afløste året i gennem den anden med en forpustende fart.

2011 var folketingsvalg, vand i kældrene og væltede diktatorer i Nordafrika og Mellemøsten. Det var også økonomisk krise, massakre i Norge - og en lille rødhåret dreng fra Nordjylland, der mod alle odds blev genforenet med sin familie.

Historien om lille Holger, der blev fundet, var den niende mest læste historie i 2011. Og den er også den mest indiskutabelt lykkelige begivenhed, der har nået Top 20 på listen over de historier, I brugere valgte at klikke på i 2011 på dr.dk.

Listen viser tydeligt, at I brugere vil være med, mens det sker. Og der skete altså ikke så lidt, som vi på dr.dk kunne rapportere direkte fra. Alene blandt de 20 mest læste finder vi live-dækningerne af et storslået britisk bryllup (4.), et Folketingsvalg, der blev udskrevet (7.), en ufattelig norsk tragedie (10.), en november-storm (18.) og en kongelig tvillinge-dåb (20.).

Folketingsvalget fylder i det hele taget godt op på listen, både før og efter, Danmark fik en ny regering og sin første kvindelige statsminister. Her finder vi også det, I brugere klikkede allermest ivrigt på i 2011: Den store valgtest, hvor man kunne blive pejlet ind på, hvilken partiformand man var mest enig med. Efter valget kom så regeringsdannelsen, og listen med de nye ministre er årets næstmest læste artikel. En anden liste, nemlig den over politikernes personlige stemmetal, snupper en 13. plads.

Listens ubestridt største overraskelse står en DR-personlighed nu for. Historien om TV-Avisens Line Gertsen, der ikke fik slukket sin telefon inden hun gik i studiet, er den tredjemest læste nyhed i hele 2011.

Nu sidder du sikkert derude og tænker: Hvad blev der af det der sex blandt årets mest læste? Enhver ved jo, at det er det, der interesserer internet-brugere allermest. Og jo, lidt nøgenhed har der da sneget sig ind på listen. Som den 17. mest læste finder vi nemlig artiklen med den sigende overskrift Roskildes hurtigste pik og patter.

Til højre kan du se listen over de 20 mest læst historier fra i år. Og herunder kan du se alle de 50 mest læste, og måske blive mindet om noget, du allerede har glemt, men som egentlig burde blive husket.

Nyheder

  1. 11 min. siden

    Talibans udenrigsminister i interview med norsk medie: Vores soldater slår ikke nogen uden rettergang

    Amir Khan Muttaqi i midten af billedet har været i Norge de seneste dage sammen med 15 andre delegerede fra Taliban. (Foto: Stian Lysberg Solum / POOL © Ritzau Scanpix)

    Repræsentanter fra Taliban har tirsdag aften forladt Norge, efter bevægelsen har været i landet siden søndag for at tale med blandt andet diplomater fra USA og EU.

    Inden delegationen forlod landet, fik det norske medie NRK dog muligheden for at interviewe den fungerende udenrigsminister i Afghanistan, Amir Khan Muttaqi.

    Her blev han blandt andet spurgt til videoer fra de sociale medier, hvor Taliban-soldater tilsyneladende slår på kvinder, der demonstrerer for deres rettigheder i Afghanistan.

    Muttaqi hævder i første omgang, da han ser videoerne, at kvinderne har sat kameraer op på forhånd og provokeret soldaterne for at få en reaktion. Men den forklaring ændrer han efterfølgende.

    - Når jeg ser billeder af mine soldater, der går løs på kvinder på denne måde, tvivler jeg på, at det er vores soldater. Eller om nogen lader som om, at de er os.

    - Vores soldater har fået ordre om ikke at slå på nogen uden rettergang. De har en ordre om, at lovbrydere skal behandles med respekt, tages med på politistationen og stilles for retten inden for 72 timer, siger udenrigsministeren til NRK.

  2. I dag kl. 22:41

    Fransk turist får otte års fængsel i Iran for spionage

    Franske Benjamin Briere blev anholdt i Iran i 2020 og har været tilbageholdt siden. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Franske Benjamin Briere fløj med en lille fjernstyret helikopter for at optage billeder og video i ørkenen på grænsen mellem Iran og Turkmenistan.

    Det førte til en anholdelse og nu en dom på otte års fængsel for spionage i Iran. Det skriver Reuters.

    Brieres iranske advokat, Saeid Dehghan, fortæller, at franskmanden er chokeret over tirsdagens fængselsdom. Han har også fået otte måneders fængsel fra propaganda mod Iran.

    - Hans straf er baseret på nogle helt andre paragraffer end tidligere. Han er blevet dømt for at samarbejde med fjendtlige stater mod Iran. Det har en meget højere strafferamme end de tidligere, siger advokaten.

    Briere sultestrejker i øjeblikket i protest, og hans familie siger, at den er forfærdet over hans fysiske og mentale helbred.

    Det er forventet, at han vil anke dommen inden for de næste 20 dage.

  3. I dag kl. 22:12

    Sverige stjæler semifinaleplads for næsen af Norge

    Den sidste, mulige semifinalemodstander for de danske håndboldherrer ved EM er fundet.

    Sverige snuppede den anden plads videre fra mellemrundegruppen, hvor Spanien tidligere tirsdag tog den første billet.

    Svenskerne vandt med 24-23 over Norge i en direkte duel om en plads i semifinalen.

    Norge lignede kampen igennem det bedste bud på en vinder, men i kampens afslutning smed nordmændene en firemålsføring over styr og indkasserede med 12 sekunder igen et afgørende straffekast, der sender nordmændene ud af EM-slutrunden.

    I morgen spiller Danmark mod Frankrig i den sidste mellemrundekamp. Får Danmark point, hedder modstanden i semifinalen Sverige. Vinder Frankrig, skal Danmark møde Spanien i fredagens semifinale.

    Norges Sander Sagosen blev ved sidste EM topscorer. I år får han ikke mulighed for at følge op på den bronzemedalje, som Norge sikrede ved EM i 2020. (Foto: RADOVAN STOKLASA © Ritzau Scanpix)
  4. I dag kl. 22:04

    Video: Fortsat ekstreme vejrforhold i Grækenland og Tyrkiet

    Minus 14 grader og et massivt snefald. Det lyder som noget, der er sket nord for Danmark, men det er ikke tilfældet. Vejret har for anden dag i træk voldt store problemer i Grækenland.

    Tusindvis af bilister har været fanget på vejene, og op til 300 har været nødt til at overnatte i bilerne.

    Som følge af vejret har man i Athen erklæret dagen for en offentlig helligdag, hvor alt har været lukket bortset fra supermarkeder, apoteker og tankstationer.

    Også Tyrkiet har kæmpet med voldsomme snemængder, og det betød blandt andet, at flytrafikken blev sat på pause, som flere tusinde var fanget i lufthavnen i Istanbul. Strande i Antalya har fået sne for første gang i 29 år.

    Se billeder fra Grækenland her:

  5. I dag kl. 20:53

    De Konservative vil af med alle restriktioner fra 31. januar: 'Vi skal også af med indrejserestriktioner'

    Per Larsen, der er De Konservatives sundhedsordfører, vil af med anbefalingen om test ved indrejse i Danmark. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    Epidemikommissionen anbefaler, at stort set alle restriktioner ophører fra den 31. januar.

    Det vil altså betyde, at natklubberne kan åbne igen, at vi kan tage mundbindene af, og at restauranterne igen kan holde åbent, som før vi kendte til ordet corona.

    Samtidig anbefaler kommissionen også, at covid-19 ophører med at være en samfundskritisk sygdom fra den 5. februar.

    Dog vil få restriktioner fortsætte.

    Det drejer sig om fortsat at bruge mundbind på sygehuse og i ældreplejen, og at der vil være krav om test 24 timer efter indrejse til Danmark, hvis du ikke er vaccineret.

    Anbefalingen om test ved indrejse forstår De Konservatives sundhedsorfører, Per Larsen, ikke meget af.

    Jeg ser ikke en grund til at opretholde indrejserestriktioner. Det er den samme omikron, der er i hele Europa, så det giver ikke mening.
    Per Larsen, sundhedsordfører (K)

    - Vi har en meget høj immunitet i den danske befolkning, og vi har lave indlæggelsestal på intensivafdelingerne. Det er grunden til, at man aflyser andre restriktioner. Derfor synes jeg også, vi skal af med indrejserestriktionerne, siger Per Larsen.

    Men vil test ikke være med til at sikre, at folk, der kommer udefra, bliver fanget i et net?

    - Nu har jeg ikke set indstillingen fra Epidemikommissionen endnu, men jeg ser ikke en grund til at opretholde indrejserestriktioner. Det er den samme omikron, der er i hele Europa, så det giver ikke mening.

    Per Larsen siger også, at han umiddelbart vil stemme imod, hvis forslaget om test ved indrejse skal behandles i Folketingets epidemiudvalg.

    DR Nyheder har forsøgt at få fat i sundhedsordførerne fra Enhedslisten, Radikale, SF og S, men det har ikke været muligt her til aften.

    Alle partiers sundhedsordførere vil dog være samlet i morgen klokken 12.15, hvor regeringen har indkaldt til møde om Epidemikommissionens anbefalinger.

    Herefter mødes Folketingets epidemiudvalg klokken 15.45, og så ventes statsminister Mette Frederiksen (S) at holde pressemøde sidst på dagen i morgen.

    Her til aften har Sundhedsministeriet lagt indstillingen fra Epidemikommissionen ud på sin hjemmeside.

  6. I dag kl. 20:42

    I Sydafrika krammer man igen efter omikron

    Efter omikron kan man igen give krammere i Sydafrika. (© (C) DR Nyheder)

    En læge og en sygeplejerske i kærlig omfavnelse midt i det der for bare to måneder siden var omikrons epicenter - Steve Biko hospitalet i Sydafrikas hovedstad, Pretoria.

    Det var her, de første patienter med omikron blev indlagt.

    Her, hvor læge og forsker Fareed Abdullah og sygeplejerske og assisterende leder af skadestuen Thelma Mokoena lige siden pandemiens start har kæmpet en ulige kamp mod corona.

    Vi har haft 80 procent færre døde i forhold til alle de tre foregående bølger.
    Fareed Abdullah, læge

    Foran skadestuens indgang er der oprettet en teltlejr for de syge. Det er her coronapatienter bliver taget imod, og flere gange sidste år var her så mange patienter, at de måtte ligge i det fri, mens de fik ilt.

    Ved forrige voldsomme sygdomsbølger havde 99 procent af de indlagte brug for ilt, forklarer Fareed Abdullah. Personalet var presset til det yderste.

    - I slutningen af november begyndte antallet af patienter at stige voldsomt igen, da det startede, var vi slet ikke klar over, at det var en ny variant, siger Fareed Abdullah.

    Da omikron-alarmen så lød, og hele verden forsøgte at isolere Sydafrika, gjorde hospitalet klar til det, der her blev betegnet som fjerde bølge. Antallet af positive prøver skød i vejret, og niveauet var langt over de tidligere smittebølger.

    Hurtigt kunne man dog se, at antallet af indlæggelser ikke fulgte med smittetallene, og dem der kom, var slet ikke lige så syge.

    - Tidligere ville vi have tre afdelinger med coronapatienter, men vi fik kun brug for en. Vi behøvede ikke engang at kalde ekstra personale ind, vi kunne klare det med lidt overarbejde, fortæller en tilfreds Thelma Mokoena.

    - Der var tilmed plads til at fejre både jul og nytår, siger sygeplejersken.

    Sundhedsarbejdere ved Steve Biko Academic Hospital i Pretoria i Sydafrika. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    I dag er der kun to patienter med corona i modtagelsen på skadestuen på Steve Biko hospitalet. Begge patienter er kommet af andre årsager end corona og har kun milde symptomer.

    Er det slut? Spørger jeg lægen med det store overblik.

    - Ja, det er det. Det er ikke sådan, at vi kommer på nul patienter, sådan har det ikke været på noget tidspunkt i pandemien. Vi har altid et par patienter, men det er overstået for vores vedkommende.

    Han vurderer, at et sted mellem 70 og 90 procent af befolkningen i denne del af landet har været smittet med corona. De sidste uger har han samlet data for omikronbølgen, og sammenligningen med de forrige er nu grundigt beskrevet i en artikel i det videnskabelige tidsskrift 'International Journal of infectious Diseases'.

    - Vi har haft 80 procent færre døde i forhold til alle de tre foregående bølger, vi har haft 70 procent færre indlæggelser, og måske vigtigst så er de patienter, der kommer på hospitalet, indlagt i meget kortere tid. Før var gennemsnittet over otte dage, nu er det nede på fire.

    Sydafrika holdt sig tidligere i pandemien ikke tilbage for voldsomme restriktioner, udgangsforbud, alkoholforbud, skolelukninger og lignende. Men med omikronbølgen valgte man anderledes.

    Myndighederne kæmpede for at lokke en skeptisk befolkning til vaccinestederne, men lagde få begrænsninger på dagligdagen. Julen er i Sydafrika et endnu større samlingspunkt for familie og venner end i for eksempel Danmark, da den også falder sammen med sommerferien.

    Alligevel oplevede ingen hospitaler at blive rendt over ende. Ved tidligere bølger har der mange steder i landet udspillet sig nogle hjerteskærende scener, hvor både patienter og personale har stået magtesløse overfor den ødelæggende virus.

    I dag skal der stadig bæres mundbind i det offentlige rum, men derudover er livet ved at være tilbage i en form for normaltilstand.

    Sydafrika er et af de lande i verden, der har været hårdest ramt af corona. Officielt er lige under 100.000 døde med covid-19, men kigger man på tal for overdødelighed, så er det rigtige tal tættere på 300.000.

    Men lige nu tør lægen Fareed Abdullah og sygeplejersken Thelma Mokoena altså godt kramme midt i det oprindelige epicenter for omikronvarianten.

    De har været gennem meget sammen. I tre måneder sidste år var Thelma Mokoena syg af corona, og det var Fareed Abdullah, der fik hende på højkant, så hun igen kunne tage ansvar for skadestuen og teltlejren for coronapatienter.

    De håber begge, at Sydafrika er igennem det værste nu. Grinende lyder der et klart ja fra sygeplejersken på spørgsmålet om, hvorvidt verden skal til at takke Sydafrika i stedet for den ødelæggende isolering, landet røg i, da omikron blev opdaget her.

    For Fareed Abdullah er det ikke et spørgsmål om tak, men et håb om, at verden vil læse og bruge hans forskningsresultater.

  7. I dag kl. 20:41

    Carolina ventede et år på servicehunden Wilson: 'Han er min klippe'

    Wilson er servicehund for 20-årige Carolina Kloster. Hun er psykisk sårbar og har angst og OCD, og det hjælper Wilson hende med at håndtere. For eksempel vækker han hende, hvis hun har mareridt. (Foto: Peter Øvad Halkjær © DR)

    Wilson ligner enhver anden sort labrador, men han kan noget særligt. Han er nemlig servicehund for 20-årige Carolina Kloster fra Vejle.

    Hun er ramt af angst og OCD, men Wilson har gjort, at hun nu kan gå en tur på egen hånd.

    Wilson er blevet trænet af folk i organisationen Servicehundeforeningen, og lige omkring nytår fik han et nyt hjem hos Carolina Kloster.

    På den korte tid har han allerede gjort hendes liv markant bedre.

    - Han er min klippe og årsagen til, at jeg kan komme ud uden mine forældre, fortæller hun.

    Labradoren er blevet fast sovemakker for Carolina Kloster, og selv om natten er han en stor hjælp for hende.

    - Han kan mærke, hvis jeg har mareridt. Så vækker han mig, så det er en kæmpestor befrielse at have fået ham.

    Han er min klippe, og årsagen til at jeg kan komme ud.
    Carolina Kloster, ejer af servicehunden Wilson

    Carolina Kloster er langt fra den eneste, der har fået øjnene op for, hvad en våd snude og en logrende hale kan.

    Interessen for servicehunde er steget voldsomt, og det mærker man hos Servicehundeforeningen.

    Her er ventetiden på en hund det seneste år gået fra et halvt til et helt år.

    Det skyldes blandt andet, at mange familier har fået hund under corona, og det har været svært at finde nok egnede hundehvalpe. Nogenlunde samme melding kommer fra Team Servicehunden, en anden organisation, som uddanner hunde, der kan hjælpe psykisk sårbare.

    - Vi har rigtigt mange ansøgninger, og det gør, at man skal vente længere tid på, at vi kan levere en hund, siger instruktør Jimmi Koldenborg fra Servicehundeforeningen.

    Samtidig har der også manglet instruktører til at træne hundene, og det tager tid at få nye instruktører uddannet.

    - Fra vi får en instruktør ind, til vi kan sætte dem til at arbejde selvstændigt, går der næsten et år, forklarer Jimmi Koldenborg.

    Det er ham, der har trænet Wilson, og han bliver helt rørt over at høre, hvor stor en hjælp han er blevet for Carolina Kloster.

    - Det betyder alt, at der er et menneske, der får noget livskvalitet. Det er det, vi er her for, siger han.

    Det betyder alt, at der er et menneske, der får noget livskvalitet.
    Jimmi Koldenborg, instruktør Servicehundeforeningen

    Også hos Sind, landsforeningen for psykisk sundhed, har medlemmerne opdaget servicehundens særlige egenskaber.

    - Mennesker med psykiske lidelser er blevet opmærksomme på, at der findes servicehunde, og at det er en mulighed for hjælp i hverdagen, så man kan klare sig mere selvstændigt, siger formand Mia Kristina Hansen.

    Hjemme i Vejle-forstaden Bredballe er Wilson hurtigt blevet en del af Carolina Klosters hverdag.

    Han har gjort mange ting meget lettere for familien. Før Wilson kom, var det for eksempel meget svært for hende at komme ud.

    - Jeg var virkelig fanget i mit eget hjem, og jeg var afhængig af, at mine forældre kunne tage fri og rydde deres kalender, hvis jeg skulle noget, fortæller hun.

    Nu er det ikke længere så svært for hende at komme ud.

    - Han kan en masse øvelser, som hjælper med at aflede min opmærksomhed på angsten, når den sniger sig ind. Det er blevet meget nemmere at gå ud alene, siger Carolina Kloster.

    Wilson har en meget fin fornemmelse for, hvordan hun har det.

    - Han kan hurtigt mærke, hvis jeg ikke har det så godt og så selv tage kontakt. Så kommer jeg til at tænke på ham i stedet for de tanker, der kommer med angsten.

    Før Carolina Kloster fik Wilson, forsøgte hun at håndtere sin angst på mange forskellige måder. På den måde ligner hun mange andre, der får en servicehund, når alle andre behandlinger er forsøgt.

    - Jeg synes, at jeg har prøvet alt - udover en servicehund. Det, der er sket på de tre uger, jeg har haft Wilson, er helt sindsygt. Så jeg tør slet ikke tænke på, hvor jeg er om et halvt år. Det er helt vildt, siger hun.

  8. I dag kl. 20:41

    Korrespondent om magtfuld fagboss' farvel: 'Handlingerne i privatlivet var ganske enkelt for slemme'

    Tidligere i dag kom det frem, at Per Christensen er fortid som formand i 3F. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Det var den rigtige beslutning, at den skandaleramte og nu forhenværende 3F-forbundsformand, Per Christensen, fra i dag er historie i Danmarks største fagforening.

    Det var den klare konklusion hos adskillige hovedbestyrelsesmedlemmer efter et kort krisemøde her til formiddag, hvor det blev meddelt, at formanden og 3F er nået til 'gensidig forståelse' om, at Per Christensen skal stoppe med øjeblikkelig virkning.

    Sagen, der har sat en brat stopper for Christensens otte år lange virke som en af de mest magtfulde personer i fagforeningsdanmark, kom til offentlighedens kendskab i weekenden.

    Her kunne avisen BT fortælle, at den nu tidligere formand af to omgang har haft forhold til to forskellige kvinder, der i begge tilfælde ikke kendte til hinanden.

    BT kunne ligeledes berette om, at Per Christensen ifølge avisen havde haft adgang til en lejlighed, der normalt er til 'værdigt trængende chauffører', hvorfra han kunne dække over sit dobbeltspil.

    Den anklage har han afvist pure, men til gengæld har han erkendt sin utroskab og dobbeltspil og har i et Facebook-opslag skrevet, at han søger professionel hjælp.

    Men hvordan stiller skandalesagen og Per Christensens afgang 3F og dets mere end 250.000 medlemmer?

    Herunder svarer DR's økonomikorrespondent, Casper Schrøder, på fire centrale spørgsmål om sagen.

    Et billede fra en 3F-demonstration sidste år. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    - Sagen har uden tvivl skadet 3F og fagbevægelsens omdømme. Men selvom formanden er totalhavareret, så ser forbundet ud til at slippe med buler, der kan rettes ud igen. Her er det en afgørende undvigemanøvre for fagforeningen, at formanden går af nu – at ulykken stoppes før den bliver større.

    - Fagforeningen er dog ikke kommet ud af sagen uden skrammer og kan godt kritiseres for ikke at handle hurtigere – nogle personer i 3F har trods alt kendt dele af historierne om formanden siden 2014. Det bekræfter jo lidt et billede af en forstokket fagbevægelse, der beskytter sine egne – et billede, som man kæmper med at komme af med, siger Casper Schrøder.

    Et billede af Per Christensen fra en tale i 2019. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

    - At være formand er et tillidshverv, hvor troværdighed er hård valuta - og troværdighedskontoen gik i overtræk for Per Christensen.

    - Med historierne om omfattende løgn og bedrag på det personlige plan var det svært at se formanden indgå professionelt i svære forhandlinger med arbejdsgivere, politikere og navigere i sin egen politiske organisation – for ville modparterne kunne stole på ham?

    - Hans handlekraft og manøvredygtighed som formand var væk, siger DR's økonomikorrespondent.

    Næstformand i 3F Tina Christensen bliver indtil videre konstitueret som formand. Det sker senere denne uge. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

    - Forsøget på at adskille hans personlige handlinger i privatlivet fra hans formandsarbejde holdt kun et par dage, før det ikke længere kunne modstå det pres, som rejste sig både inde fra 3F og udefra.

    - Handlingerne i privatlivet var ganske enkelt så slemme, at selvom privatlivet som udgangspunkt er privat, så kunne man ikke holde det ude af den professionelle vurdering.

    - Hvis ikke Per Christensen var gået af i dag, så ville der formentlig være åbnet en kamp om at afsætte ham, der ikke ville have ført meget godt med sig, siger økonomikorrespondent Casper Schrøder.

    En 3F-kongres til efteråret kan blive stedet, hvor en ny formand skal vælges.Her et billede fra den seneste kongres i 2019, hvor blandt andet statsminister Mette Frederiksen (S) var på talerstolen. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    - Det afgørende er nu for 3F, at de kan finde en stærk formand uden for megen grøftegravning.

    - Forventningen er, at næstformanden konstitueres frem mod det allerede planlagte formandsvalg i efteråret. Det er den nye formands opgave at få banket bulerne fra denne sag ud og få organisationen ud over stepperne igen, siger Casper Schrøder.

  9. I dag kl. 20:37

    Antonsen og Axelsen får bøde på 25.000 kroner for DM-afbud

    Viktor Axelsen og Anders Antonsen meldte afbud til DM i badminton i 2021, og det har Badminton Danmark tirsdag givet dem en bøde for.

    Begge spillere skal således hoste op med 25.000 kroner, skriver TV 2 Sport.

    Bødens årsag er, at de to spillere gennem landsholdsaftalen var forpligtet til at stille op til DM, medmindre de var syge eller skadede.

    Axelsen og Antonsen begrundede deres afbud med mental udbrændthed, efter at de kort forinden havde været til OL i Tokyo.

    Selv om det også kan være en gyldig grund til afbud, blev det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, mener Badminton Danmark.

    /ritzau/

  10. I dag kl. 20:21

    Ekspert: Sundhedsfagligt er det ikke et problem at genåbne samfundet

    Mundbind og langt størstedelen af restriktionerne forventes at blive ophævet fra 31. januar. Det vil efter DR's oplysninger være humlen, når statsminister Mette Frederiksen i morgen inviterer til pressemøde.

    Der er heller ikke nogen sundhedsfaglig grund til at opretholde restriktionerne, mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet.

    - Selvom vi har høje smittetal, er der ikke mange på intensiv eller i respirator. Og blandt de ældre på plejehjemmene er der ikke mange, der er kritisk syge. Så sundhedsfagligt set ser jeg ikke de store problemer, siger Allan Randrup Thomsen.

    Han så dog alligevel gerne, at blandt andet natklubber holdt lukket. Men det skyldes mest for at bremse smitten, så man eksempelvis begrænser smitten på blandt andet skoler.

  11. I dag kl. 19:52

    Indisk domstol frikender Bollywood-stjerne, 15 år efter hun fik et kys af Richard Gere

    Det er i denne situation, at Richard Gere kysser Shilpa Shetty tilbage i 2007, som skabte drama i Indien. (Foto: Stringer/India © Scanpix Denmark)

    Et kys af skuespilleren Richard Gere ville have varmet mange hjerter for 15 år siden, og det gjorde det måske også i momentet for Bollywood-skuespilleren Shilpa Shetty. Men det endte med at give hende 15 års hovedpine.

    Kysset, der skete i 2007, udløste nemlig protester fra radikale hinduistiske grupper, som så det som en fornæmmelse af indiske værdier. I Indien bliver det at kysse offentligt af nogen set som et tabu.

    Men nu har den indiske domstol frikendt stjernen med begrundelsen, at hun var et offer for en uønsket handling. Det skriver BBC.

    Richard Gere undskyldte i 2007 for episoden, der skete ved en begivenhed, der skulle gøre opmærksom på aids. Han sagde, at handlingen blev udført for at vise, at et kys er sikkert og ikke kan give HIV.

  12. I dag kl. 19:10

    Udenrigsministeriet fraråder nu alle ikke-nødvendige rejser til hele Ukraine

    Situationen i Ukraine er alvorlig.

    Derfor har udenrigsministeriet i dag opdateret rejsevejledningen til det østeuropæiske land, så alle ikke-nødvendige rejser til hele landet frarådes.

    Det sker "i lyset af den anspændte regionale sikkerhedssituation", skriver ministeriet.

    Rusland menes at have opmarcheret op mod 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine, og flere lande er begyndt at frygte en egentligt invasion.

    Situationen i området er ifølge ministeriet stabil lige nu, men der er en risiko for, at den ændrer sig med kort varsel.

    Udenrigsministeriet fortsætter desuden med at fraråde samtlige rejser til regionerne Donetsk, Luhansk og til krim-halvøen.

  13. I dag kl. 18:50

    Uvaccinerede nægtes adgang til barer og biografer i Grønland

    Der går noget tid, før man i Grønland kommer tilbage til normaliteten. I dag har de valgt at forlænge og stramme flere af landets restriktioner indtil den 14. februar.

    Det oplyser Pele Broberg, minister for handel og erhverv, på et pressemøde tirsdag.

    Der vil blandt andet være krav om mundbind og coronapas i hele Grønland, og så udelukkes uvaccinerede personer over 15 år fra offentlige lokaler såsom barer og biografer.

    Uvaccinerede, der er 15 år eller ældre, nægtes adgang, medmindre de skal udføre deres arbejde. Det vil sige, at uvaccinerede fra onsdag til og med den 14. februar nægtes adgang til restauranter, biografer og værtshuse, siger Pele Broberg.

    Prioriteringen af coronahåndteringen i Grønland betyder, at det ikke længere vil være muligt at tilbyde uvaccinerede PCR-test, sådan at de kan få coronapas, fortæller Landslæge Henrik L. Hansen.

  14. I dag kl. 18:26

    Jeppe Kofod: Danmark bliver brugt som brik i 'et modbydeligt spil' i Mali

    I sidste uge ankom danske styrker til Mali for at assistere den franskledede militærmission i området. Men nu er der sået tvivl om den danske tilstedeværelse (arkivfoto). (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)

    Sent i aftes løb en overraskende melding ind.

    Malis regering noterer sig med forbløffelse indsættelsen på sit territorium af et hold af danske specialstyrker i Takuba-styrken.
    Udtalelse fra Malis regering

    Ifølge militærstyret i Mali har Danmark ikke konsulteret tilstrækkeligt med regeringen, hvad angår udsendelsen af de danske soldater. Danmark har angiveligt heller ikke overholdt de nødvendige protokoller, lyder det.

    Men det afviser den danske udenrigsminister nu blankt.

    Ifølge Jeppe Kofod (S) så er Danmark blevet inviteret til Mali, "og vi er der på et klart folkeretligt grundlag".

    - Og det er også Frankrigs overbevisning, siger den danske udenrigsminister.

    Han mener i stedet, at Danmark bliver brugt som brik i "et modbydeligt spil" af Malis generaler, fordi flere vestlige lande - herunder Danmark - presser dem til at genindføre demokrati i landet ved blandt andet at true med målrettede sanktioner.

    - Så er det klart i den kontekst, at generalerne forsøger at kaste grus i maskineriet, siger udenrigsministeren.

    - Det her er et spil, som Malis generaler forsøger at lave, fordi de er under pres for at levere en plan, der kan genindføre demokratiet i Mali - det demokrati, som de selvsamme generaler har taget fra Malis befolkning, siger han.

    - Det er et modbydeligt spil, fordi dem, der bliver ofre, er Malis befolkning, som lever i fattigdom og med terrorbevægelser, der risikerer at sprede sig, hvis vi ikke får dem slået ned. Og i sidste ende kan det også gå ud over europæisk sikkerhed i forhold til migration, og også at terrorbevægelser kan rodfæste sig i Afrika.

    Ifølge Jeppe Kofod vil man tale med overgangsregeringen i Mali om, hvad der er op og ned i sagen:

    Her til aften er der opbakning til Danmark fra det franske udenrigsministerium. Her kalder man beskyldningerne fra styret i Mali for "ubegrundede", beretter Reuters.

    Netop Frankrig leder militærmissionen Operation Barkhane, der har været i gang omkring Mali siden sommeren 2014.

    Franske soldater har derfor i årevist forsøgt at jagte terrorister med tilknytning til ISIS og al-Qaeda, samtidig med at en stor fredsbevarende FN-mission har forsøgt at beskytte befolkningen. Men ingen af delene har været en stor succes.

    Den internationale indsats er heller ikke blevet nemmere af, at Mali har været i gennem to kup - i 2020 og igen i maj 2021.

    Og her har kupmagerne tidligere på måneden afvist at afholde et lovet valg og har i stedet meldt ud, at de agter at sidde på magten de næste fem år. Det har frustreret Frankrig og nabolandene voldsomt, men forsøgene på FN-sanktioner er blevet blokeret af Kina og Rusland.

    EU har også kritiseret, at Malis regering angiveligt har indsat russiske lejesoldater i landet.

  15. I dag kl. 18:20

    Planen var at skabe ro - men uroen fortsætter i Dansk Folkeparti efter første gruppemøde

    Morten Messerschmidt ville skabe ro på sit første gruppemøde. Men i stedet flød kritikken inden mødet.

    Efter en lang og beskidt formandsvalgkamp er der stadig uro i Dansk Folkeparti.

    For på vej ind til første gruppemøde i partiet, efter Morten Messerschmidt blev valgt, flød det med spydige kommentarer fra kritikerne af den nye formand.

    DF-profilen Marie Krarup frygter ligefrem for partiets overlevelse. Det bekræftede hun på vej ind.

    Er du bange for, at partiet går i opløsning?

    - Ja, sagde hun.

    Flere i Dansk Folkeparti har både før og efter valget luftet, at de overvejer deres fremtid i partiet med Morten Messerschmidt som leder.

    Og da blot seks ud af de 16 folketingsmedlemmer har meldt ud, at de stemte på ham, havde det første gruppemøde derfor også til formål at skabe ro og opbakning fra folketingsgruppen, sagde den nye formand, der var langt mere optimistisk.

    - Jeg mener ikke, det er ved at gå op i limningen. Vi har lige fået knap 2.000 nye medlemmer - det er jo udtryk for en vis begejstning. Så er det min opgave at sørge for, at den begejstring også er inde i gruppelokalet, lød det fra Morten Messerschmidt.

    Men modsat ønsket om ro rettede både tidligere formand Kristian Thulesen Dahl og Marie Krarup skarp kritik mod partistifter og ex-ex-formand Pia Kjærsgaard.

    Pia Kjærsgaard skaber ballade ved at gå i medierne med intern kritik, mener Marie Krarup, som har meldt ud, at hun overvejer at forlade partiet.

    - Jeg kan ikke leve med, at en tidligere formand, Pia Kjærsgaard, sidder i den danske verdenspresse og taler grimt om mig og andre, sagde hun.

    - Hun er en meget, meget stor del af problemet.

    Også Pia Kjærsgaard efterfølger på formandsposten, Kristian Thulesen Dahl, fik luftet, at Pia Kjærsgaard har gjort det svært for ham i hans tid som formand.

    Har du følt dig undergravet af Pia Kjærsgaard som formand?

    - Undergravet... definér undergravet?, sagde han og fortsatte:

    - Der er ingen tvivl om, at Pia har haft sine egen dagsordener og har ønsket at styre noget mere, end hun skulle som ex-formand, siger han og slår fast, at han ikke mener, hverken han selv eller Pia Kjærsgaard skal være en del af ledelsen fremover.

    Men hvilken fremtid Pia Kjærsgaard skal have under Morten Messerschmidts formandsskab, vil Morten Messerschmidt ikke ind på endnu.

    - Jeg ser Pia Kjærsgaard som en central del af folketingsgruppen, lød det.

    Faktisk ville han slet ikke udtale sig om, hvilke tanker han gør sig om, hvem der skal bestride hvilke poster.

    - Jeg har en masse ønsker, men jeg vil gerne lytte til de 15 andre, sagde han om folketingsgruppen.

    Særligt problematisk har det været for kritikerne af Morten Messerschmidt, at hans projekt har lagt op til, at Peter Kofod, der er valgt til Europa-Parlamentet, skal være partiets næstformand.

    Jeg kan ikke leve med, at en tidligere formand, Pia Kjærsgaard, sidder i den danske verdenspresse og taler grimt om mig og andre. Hun er en meget, meget stor del af problemet.
    Marie Krarup, integrationsordfører DF

    Det kan man kun, ifølge partiets vedtægter, hvis man er medlem af Folketinget.

    Men spændingen - eller balladen - om de nye poster må holdes tilbage lidt endnu.

    - Jeg kommer ikke til at lægge kabale for, hvordan en gruppeledelse skal se ud, sagde Morten Messerschmidt.

    Partiets ordførerskaber vil han heller ikke endnu tage stilling til - på trods af at flere i folketingsgruppen har meldt ud, hvad vi vil.

    Kristian Thulesen Dahl har sagt, at han gerne ser sig selv i en rolle med økonomi, Bent Bøgsted forventer at fortsætte som beskæftigelsesordfører, og nuværende gruppeformand Peter Skaarup vil gerne fortsætte på posten.

    En af dem, som dog ikke har et ønske om at indgå i et samarbejde med Morten Messerschmidt, er hans rival til formandsvalget Martin Henriksen.

    Tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen vil ikke genopstille til Folketinget for DF. Ved kommunalvalget i november blev han valgt ind i byrådet i Stevns Kommune.

    Han melder i stedet ud, at han ikke ønsker at genopstille til Folketinget for Dansk Folkeparti ved næste valg.

    - Så skal man også kunne forsvare sin formand i stort og småt. Jeg kan simpelthen ikke se mig selv stå nede i de lokale byggemarkeder og stå og forsvare Messerschmidts sager og ledelsesmetoder, siger han.

    En melding, der ærgrer Morten Messerschmidt, der ellers har rakt ud.

    - Det er jeg oprigtigt ked af, sagde han efter gruppemødet.

    - Jeg sendte i går en invitation til at mødes.

    Martin Henriksen er medlem af hovedbestyrelsen, og han har på nuværende tidspunkt ikke tænkt sig at trække sig fra den post.

    Efter gruppemødet lød der positive meldinger fra Morten Messerschmidt.

    - Jeg ved godt, nogen sidder med nogle følelser. Det har jeg stor forståelse for, sagde han.

    - Som jeg hører det fra dem, der har taget ordet på mødet, så er alle med på, at jeg nu har denne her opgave til at få samling på partiet og genskabt den gode stemning.

    Én ting var i hvert fald faldet på plads - kritik skal holdes internt, lød det fra Marie Krarup.

    Er der fuld opbakning til Messerschmidt?

    - Der er en aftale om, at vi holder interne ting internt. Så I kan jo sende mig en sms, hvis Pia (Kjærsgaard, red.) går i pressen, sagde hun.

    Sundhedsordfører Liselott Blixts lydløse svar på spørgsmålet, om "der er enighed i partiet nu?", var at slå ud med armene. Hun har tidligere luftet, at hun vil overveje sin fremtid i partiet.

    Og det er ikke på én dag, det lykkedes for Morten Messerschmidt at skabe den ønskede begejstring, erkendte han.

    - Enhver kan jo se, at der er nogle stridigheder mellem personer. Det, jeg siger, er, at det ikke har sat sig ned igennem organisationen. Det er det, der gør, at vi kan bilægge det her, for det handler mere om personer end om politisk uenighed, sagde han.

  16. I dag kl. 18:11

    Tour de France kan koste danske landmænd dyrt: Pynter du marken forkert, ryger landbrugsstøtten

    Som landmand skal man være opmærksom på hvilke regler, der gælder på ens mark, hvis man overvejer at opstille udsmykninger som denne her, når verdens største cykelløb Tour de France skydes igang på de danske landeveje til sommer. (Foto: Pauline BALLET © A.S.O./Pauline BALLET)

    Farvede afgrøder, græs slået i et særligt mønster eller halmballer lagt sådan at det fra oven ligner en cykelrytter.

    De festligt udsmykkede marker kender vi fra tv-billederne, når helikopteren følger Tour de France-feltet under verdens største cykelløb i Frankrig.

    Fænomenet hedder 'land art', og til sommer kan du også stifte bekendtskab med det dekorerede landskab, når Tour de France-rytterne cykler gennem Danmark.

    Her er eksempler på, hvordan franskmænd har udsmykket deres marker under Tour de France. (Foto: Grand Départ Copenhagen Denmark)

    Men for de mange landmænd, der har jord langs ruten, er det ikke ligegyldigt, hvad de kaster sig ud i at pynte deres marker med. For der er regler, som skal overholdes for ikke at miste landbrugsstøtte.

    Sådan lyder det fra teamleder i Landbrugsstyrelsen, Peter Byrial Dalsgaard.

    - Landbrugsstøtten giver vi jo for, at der skal foregå landbrugsaktivitet på arealet, men vi tillader, at der i begrænset omfang kan være andre aktiviteter på arealet.

    Da Tour de France-feltet kører forbi de danske marker midt i dyrkningsperioden, skal landmændene derfor sørge for, at markerne kun er udsmykket i op til 14 dage. Og så må afgrøderne ikke blive ødelagt.

    - Så hvis man vil stille en vogn op eller lave en figur ud af halmballer, kan det godt lade sig gøre. Men hvis det strækker sig ud over de 14 dage, skal man være påpasselig, siger Peter Byrial Dalsgaard.

    Derudover skal landmænd også være opmærksomme på, at der kan være visse begrænsninger for marker, der ligger brak eller er underlagt særlige miljøregler.

    Seggelundgård ved Christiansfeld er en af de gårde, der har jord langs den vej, cykelrytterne skal køre på på 3. etape af Tour de France. Gårdejerens datter er Karen Hansen, som er initiativtager og koordinator for udsmykningen af marker på etapen mellem Vejle og Sønderborg.

    Det er hende, der har opfordret Landbrugsstyrelsen til at lave retningslinjer til landmændene, så frygten for at miste landbrugsstøtten i hvert fald ikke bremser initiativerne.

    - Der er forskellige regler på forskellige marker, så for at man ikke kommer i klemme i systemet, er det vigtigt at vide, hvilke regler der gælder på den mark, man gerne vil udsmykke, siger hun.

    Hun er ikke i tvivl om, at der skal laves en flot udsmykning på marken ved Seggelundgård, hvor feltet kommer forbi til sommer – måske bliver det noget med sætningen ’Å æ cykel’, som det er planen skal fremgå flere steder langs ruten mellem Vejle og Sønderborg.

    Er man i tvivl om, hvad der kan lade sig gøre på ens mark, opfordrer Peter Byrial Dalsgaard til, at man tager fat i Landbrugsstyrelsen, som er klar til at rådgive landmændene om, hvorvidt deres planer er inde for rammerne eller ej.

    - Det er en fremragende mulighed for danske landmænd at lave fest og farver ved den her kæmpestore begivenhed. Så vi vil gerne bidrage til, at vi får nogle rigtig festlige dage med Tour de France, uden at landbruget kommer i klemme.

    Tour de France-feltet krydser Danmark via tre etaper, der blandt andet bringer dem gennem København, Roskilde, Holbæk, over Storebæltsbroen, forbi Nyborg, Vejle og Sønderborg. Etaperne køres 1., 2, og 3. juli i år.

  17. I dag kl. 18:01

    Kofod: Malis generaler vil kaste grus i maskineriet

    Malis overraskende melding i går aftes, hvor de beder Danmark om straks at trække de danske soldater i det afrikanske land hjem, er en brik i "et modbydeligt spil".

    Det siger den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, der påpeger, at soldaterne er i Mali på et folkeretligt grundlag.

    - Og det er også Frankrigs overbevisning, siger den danske udenrigsminister.

    Jeppe Kofod forklarer, at det skyldes, at de vestlige lande - herunder Danmark - presser Malis generaler til at genindføre demokrati i landet ved blandt andet at true med målrettede sanktioner.

    - Så er det klart i den kontekst, at generalerne forsøger at kaste grus i maskineriet, siger udenrigsministeren.

  18. I dag kl. 17:57

    Regeringen har indkaldt partiernes sundhedsordførere til møde i morgen

    Det er i sidste ende politikerne, der bestemmer, om corona er en samfundskritisk sygdom.

    Men det skal altså først besluttes fra politisk hold, og derfor har regeringen indkaldt partiernes sundhedsordførere til møde i morgen klokken 12.15.

    Tidligere har regeringen fulgt anbefalingerne fra Epidemikommissionen tæt, men disse kan blive justeret.

    Statsministeren forventes også at holde pressemøde i morgen.

  19. I dag kl. 20:57

    Se alle anbefalingerne: Epidemikommissionen peger på en bred genåbning

    Mange af de nuværende restriktioner kan kun håndhæves, så længe corona defineres som en samfundskritisk sygdom, så hvis kommissionens indstilling bliver til virkelighed, kan man godt vinke farvel til blandt andet coronapasset. (Foto: (Grafik) Søren Winther Nørbæk)

    Det kan snart kan være slut med mundbind de fleste steder og begrænsninger i nattelivet.

    Epidemikommissionen anbefaler at ophæve stort set alle restriktioner fra 31. januar.

    Kommissionen anbefaler også, at covid-19 ophører med at være en samfundskritisk sygdom.

    - Epidemikommissionen har i sin vurdering særligt lagt vægt på, at der er tale om en ny epidemisituation, hvor en høj og stigende smitte ikke i samme grad som tidligere omsætter sig i indlæggelser på sygehuse, står der blandt andet i indstillingen.

    Til gengæld anbefaler kommissionen, at der fortsat vil være krav om test ved indrejse til Danmark.

    Derudover anbefaler kommissionen også, at brugen af mundbind på sygehuse og i ældreplejen fortsætter.

    Indstillingen bærer præg af, at eksperterne i Epidemikommissionen ser lyst på den situation, som epidimien er i her til lands.

    Faldet i indlæggelser skyldes formentlig både effekten af revaccination samt omikronvariantens mindre evne til at fremkalde alvorlig sygdom.
    Epidemikommissionens indstilling

    Til trods for de stigende smittetal ser det nemlig lysere ud på landets intensivafdelinger, hvor indlæggelsestallene har været faldene her i januar.

    - Det betyder, at den hastigt stigende samfundssmitte, der er set med den hurtige fremvækst af omikron-varianten, ikke i samme grad som tidligere omsættes i indlæggelser på sygehuse.

    - Faldet i indlæggelser skyldes formentlig både effekten af revaccination samt omikronvariantens mindre evne til at fremkalde alvorlig sygdom, skriver de.

    Alligevel peger de på, at der kan ses en overdødelighed i perioden fra uge 49 sidste år til den første uge i år.

    - Størstedelen af denne overdødelighed afspejler primært deltavarianten, lyder det.

    Kommissionen lægger dog vægt på, at selvom corona ikke længere er på et kritisk stadie, er der stadig behov for smitteforebyggende tiltag, hvorfor de stadig anbefaler, at besøgende på sygehuse og plejehjem fortsat gør brug af mundbind og coronapas.

    Desuden opfordrer kommissionen, at store indendørs arrangementer afholdes med fokus på at minimere smitterisikoen, for eksempel ved at kræve coronapas, opfordre til test og muliggøre afstand.

    Det er i sidste ende politikerne, der bestemmer, om corona er en samfundskritisk sygdom.

    Anbefalingen er her til aften afleveret til regeringen, som har indkaldt partiernes sundhedsordførere til møde i morgen klokken 12.15.

    Herefter mødes Folketingets epidemiudvalg klokken 15.45, og så ventes statsminister Mette Frederiksen (S) at holde pressemøde sidst på dagen i morgen.

    Tidligere har regeringen fulgt anbefalingerne fra Epidemikommissionen tæt, men disse kan blive justeret.

    Rettelse: Tidligere fremgik det, at Epidemikommissionen anbefaler, at covid-19 ophører med at være en samfundskritisk sygdom fra den 31. januar. Den nuværende aftale udløber først 5. februar, men ifølge DR's oplysninger er det fra politisk hold, at det ønskes, det allerede sker fra den 31. januar.

  20. I dag kl. 17:31

    Initiativer mod jødehad vækker håb for fremtiden

    Regeringens handlingsplan mod jødehad vækker håb fra flere fronter.

    - Jeg synes i allerhøjeste grad, at planen er god. Den er gennemarbejdet. Men vi bliver nødt til at se 5 til 10 år frem for at se, om den har haft den effekt, den skal have, siger Henri Goldstein, formand for Det Jødiske Samfund.

    Det er i dag kommet frem, at regeringen vil have holocaust på skoleskemaet, og det skal sammen med 14 andre initiativer sætte ind over for antisemitisme.

    For andre skaber det håb om et mere bekymringsfrit liv for kommende generationer.

    - Jeg kunne håbe, at min datter ikke skal gå på den jødiske skole med politibevogtning udenfor, siger jødiske Jonathan Fischer.

  21. I dag kl. 17:29

    Spanien sejrer snævert over Polen og er klar til EM-semifinale

    Det spanske håndboldlandshold er første bud på en mulig dansk semifinalemodstander ved EM.

    Spanien slog tirsdag eftermiddag Polen 28-27 i deres sidste kamp i mellemrunden og har derfor sammenlagt otte point. Dermed er spanierne sikre på at ende på en af de to øverste pladser i deres mellemrundegruppe, der giver adgang til semifinalerne.

    Tirsdag aften mødes Sverige og Norge i en direkte duel om en plads i semifinalen. Ender kampen uafgjort, vil Norge gå videre foran næsen på svenskerne på grund af en bedre målscore.

    Danmark spiller onsdag aften klokken 20.30 mod Frankrig. Resultatet af den kamp afgør, hvem Danmark kommer til at møde i semifinalen fredag.

  22. I dag kl. 17:17

    Ældre mand dømt for seksuelle overgreb på børn

    Tre og et halvt års ubetinget fængsel har en 69-årig mand fået for seksuelle overgreb på to børn i en vestjysk by.

    Han er blevet dømt for adskillelige gange at have haft andet seksuelt forhold end samleje til to børn i perioden fra 2015 til 2021. Det oplyser anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

    Overgrebene begyndte, da børnene var henholdsvis fire og fem år gamle, og sluttede, da de var 9 og 11 år.

    Han er også blevet dømt for vidnetrusler, da han til det yngste af børnene sagde, at hvis han fortalte om overgrebene til nogen, ville manden komme i fængsel, og drengen selv ville ende på børnehjem. Han har også truet den ældste.

    Den 69-årige mand nægter sig skyldig og har valgt at anke dommen.

  23. I dag kl. 16:44

    Tidligere Tour de France-vinder opereret to gange og indlagt på intensiv efter trafikuheld

    Den colombianske cykelrytter Egan Bernal var mandag involveret i et trafikuheld på en træningstur i hjemlandet.

    I dag er cykelrytterens hold, Ineos Grendadiers, kommet med en opdatering på rytterens tilstand på det sociale medie Twitter.

    Den 25-årige rytter er blevet opereret to gange i ryggen og er i stabil tilstand.

    Udover en fraktur i en ryghvirvel, som krævede to stabiliserende operationer, har han brækket flere ribben, højre knæskal og lårbensknogle samt punkteret en lunge.

    Den tidligere Tour de France-vinder ligger på intensiv på et hospital uden for Colombias hovestad, Bogotá.

  24. I dag kl. 16:30

    Minkkommissionens beretning kommer til juni

    Når vi går ind i sommermånederne, så kan man forvente en beretning fra Minkkommissionen oven på de mange afhøringer. I juni kommer den samlede undersøgelse af forløbet om aflivning af alle mink.

    Det oplyser kommissionen efter et møde med Granskningsudvalget i Folketinget tirsdag, skriver Ritzau.

    Det var oprindeligt planen, at beretningen skulle være færdig til april, men kommissionen fik en ekstraopgave fra Folketinget i november, som udsatte processen. Den skulle også undersøge et såkaldt actioncard fra Rigspolitiet.

    Det var ønsket fra Folketinget at holde fast i april, men Minkkommissionens formand, Michael Kistrup, oplyste, at det ikke var muligt, og derfor er deadlinen nu faldet på juni.

  25. I dag kl. 16:15

    Kommune får kritik af Folketingets Ombudsmand: Stillinger skal besættes af de bedst kvalificerede

    Det er ikke i orden, når kommuner slår nye stillinger op internt i kommunen, før andre får chancen.

    - Ledige stillinger i den offentlige forvaltning skal besættes med den bedst kvalificerede kandidat. Som altovervejende hovedregel skal stillingerne derfor slås op offentligt, så alle interesserede kan få kendskab til og mulighed for at søge dem, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.

    I den nordjyske kommune blev stillinger som udgangspunkt først slået op internt i den kommunale forvaltning i syv hverdage. Kun hvis der ikke blev ansat en medarbejder, som i forvejen var ansat i kommunen, blev stillingen slået op offentligt.

  26. I dag kl. 16:05

    Folketinget vedtager skærpede regler for at undgå fangeflugter

    En øget brev- og besøgskontrol samt øget brug af håndjern skal være med til at styrke sikkerheden for fængselsbetjente og give dem nye værktøjer mod fangeflugter.

    Det har et bredt flertal i Folketinget besluttet, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

    Det er særligt i forbindelse med varetægtsfængslinger, at værktøjerne bliver taget i brug.

    Lovforslaget er kommet på bordet, efter den alvorlige fangeflugt i Slagelse i 2019, hvor flere medarbejdere på Retspsykiatrisk Afdeling blev truet med våben af et surrogatfængslet bandemedlem.

    - Dømte kriminelle skal afsone deres straf, og medarbejdere i fængslerne skal have bedre arbejdsvilkår, så de kan gå på arbejde uden at risikere at blive involveret i en fangeflugt, siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i pressemeddelelsen.

  27. I dag kl. 15:44

    Sag afgjort: Wolt-bud er lønmodtager, og selskabet skal indberette buddets skat

    Det har taget sin tid, og afgørelsen er blevet udskudt flere gange. Men i dag er Skatterådet kommet frem til en endelig konklusion om et enkelt Wolt-bud.

    Buddet skal anses som en almindelig lønmodtager i en skattemæssig sammenhæng. Det skriver tech-mediet Radar.

    Konkret betyder afgørelsen, at buddet ikke selv skal indberrette skat af sin indkomst fra Wolt - det skal Wolt selv sørge for på buddets vegne.

    Afgørelsen fra Skatterådet gælder dog kun for det pågældende bud.

    Som det er nu, bliver buddene ansat som selvstændige erhvervsdrivende af Wolt, og det har tidligere skabt meget kritik. Blandt andet fra fagforeningen 3F og ansatte budde.

    Skatterådet består af 19 medlemmer, der behandler og træffer afgørelse i sager, der forelægges for rådet.

  28. I dag kl. 15:10

    Hvert fjerde plejehjem var ramt af corona i sidste uge

    Samfundssmitten er så høj, at coronaen ofte kan finde ind på landets plejehjem.

    I sidste uge steg coronasmitten på plejehjem faktisk til sit højeste niveau under epidemien.

    Her var der 810 bekræftede tilfælde blandt beboere, viser en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

    Det er en stigning fra ugen før, hvor der blev registreret 615, som også dengang var rekord.

    Der blev registreret smitte på 259 plejehjem, hvilket svarer til cirka hvert fjerde af landets plejehjem.

    Dødsfaldene er dog langt færre end forrige vinter.

    I sidste uge var der 41 dødsfald blandt bekræftede tilfælde. Sidste vinter var der på én uge 110 smittede plejehjemsbeboere, som døde. Det skete i anden uge af 2021.

  29. I dag kl. 14:55

    Polen er gået i gang med at opføre omstridt hegn langs grænsen til Belarus

    De polske myndigheder er i dag gået i gang med at opføre det 186 kilometer lange hegn, som skal løbe langs en del af grænsen mellem Polen og nabolandet Belarus. Det skriver Der Spiegel.

    Hegnet, der bliver 5,5 meter højt, skal ifølge det polske grænseværn stå klar i juni, og det kommer til at koste godt 2,6 milliarder kroner.

    Polens regering besluttede at opføre hegnet sidste år, hvor tusindvis af migranter fra blandt andet Mellemøsten og Afrika forsøgte at krydse grænsen fra Belarus til Polen.

    EU-lande som Litauen, Grækenland og Ungarn har etableret lignende grænsehegn til lande uden for unionen, men en række andre medlemslande, heriblandt Luxembourg, er stærke modstandere af hegn langs EU's ydre grænse.

    Europa-Kommissionen har flere gange understreget, at der ikke vil blive brugt EU-midler på at bygge sådanne hegn.

  30. I dag kl. 14:49

    Mere end 3,5 millioner danskere er nu revaccineret

    Det kan være et stort tal at begribe. Men hele 3.506.730 danskere har nu fået det, der - i hvert fald indtil videre - er det sidste stik mod corona.

    Det svarer til 59,7 procent af befolkningen, der nu har fået det, som kaldes booster-stikket.

    Det viser Statens Serum Instituts opgørelse over antallet af vaccinerede landet over.

    Tilbage i december 2020 sagde direktør i Sundhesstyrelsen Søren Brostrøm ifølge Ritzau, at målet var, at 3,5 millioner skulle have lagt arm til tredje stik inden nytår.

    Målet er altså nået, lidt under en måned efter det oprindeligt var planen.

  31. I dag kl. 14:34

    DF-gruppeformand Peter Skaarup vil gerne fortsætte på posten

    Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, håber, at han får lov at beholde sin post.

    Det siger han kort efter det første gruppemøde i partiet, efter at Morten Messerschmidt er blevet valgt til ny formand.

    - Det er op til folketingsgruppen, om jeg skal fortsætte, men ja, jeg vil gerne bidrage til, at Dansk Folkeparti kommer frem igen, siger Peter Skaarup.

    Skaarup er ikke en af de mange DF'ere, der har meldt ud, hvem de har støttet i formandsopgøret, men nu erklærer han sin støtte til Morten Messerschmidt.

    - Jeg vil bakke op om den formand, vi har nu.

    Hvem, der skal bestride posterne i den fremtidige ledelse i Dansk Folkeparti, er stadig uvist, men Morten Messerschmidt siger, at han nu vil tale med samtlige medlemmer af folketingsgruppen og høre deres mening.

  32. I dag kl. 14:06

    Kontakttallet er 1,2: 'Epidemien vil toppe i nær fremtid'

    Selvom kontakttallet er beregnet til 1,2 og epidemien altså fortsat vokser, så er der grund til at holde humøret højt.

    For på mange områder går det godt, og vurderingen er, at epidemien topper i den nærmeste fremtid.

    Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

    - Vores nuværende vurdering er, at epidemien vil toppe i nær fremtid, skriver ministeren.

    - Vi har godt styr på indlæggelsestal, hvilket skyldes kombi af, at 3,5 mio danskere nu er revaccineret, og at omikron er mindre alvorlig.

    I sidste uge var kontakttallet også 1,2, og ugen før var det 0,9.

    (Foto: (Screendump))
  33. I dag kl. 14:02

    46.590 er smittede med corona det seneste døgn

    Det sidste døgn er 46.590 personer registreret smittet med coronavirus. 14 personer er døde.

    Det viser tal fra Statens Serum Institut.

    Dagens smittetal er baseret på 213.616 pcr-test. Det svarer til en positivprocent på 21,8 procent.

    Samtidig stiger antallet af indlagte med covid-19 med 24 personer til 918. Heraf er 44 på intensiv og 28 får hjælp af en respirator.

    222 af dem er indlagt i psykiatrien - og er altså ikke indlagt på grund af corona.

    2.856 af de nye tilfælde har tidligere været smittet.

  34. I dag kl. 13:58

    Berlins betjente vil gribe ind mod coronademonstranter med 'jødestjerner': Det er antisemitisk

    Under nazismen blev jøder tvunget til at bære den gule og sorte jødestjerne med ordet "jøde". Det vækker stor forargelse, at nogle modstandere af corona-restriktionerne bruger stjernen med ordet "sund" eller "uvaccineret". (Foto: AXEL SCHMIDT © Ritzau Scanpix)

    En gul stjerne hæftet på tøjet med sort skrift: 'Jøde'. I Adolf Hitlers nazistiske Tyskland i 1940'erne var det påkrævet for alle jøder at være iført jødestjernen.

    I dag, 80 år senere, ses den gule og sorte stjerne igen i de tyske gader. Nu med en anden skrift: 'Uvaccineret'. Den bæres af nogle af de mest indædte modstandere af den tyske coronapolitik.

    Men det vil politiet nu standse. Hvis demonstranter fremover bærer en jødestjerne, betragtes det som strafbart, skriver avisen Der Tagesspiegel.

    Det er en særlig antisemitisme-repræsentant i politiet, der har lagt den nye instruks på myndighedens intranet i går. Det bekræfter en talskvinde fra politiet.

    Når demonstranterne drager parallel mellem at være uvaccineret i 2020'ernes Tyskland og være jøde i 1940'ernes Tyskland, er det en alvorlig bagatellisering af Holocaust, lyder arugmentet. Og nedgørelse af Holocaust klassificeres som "sekundær antisemitisme".

    Meldingen kommer efter, at en 56-årig mand i efteråret blev dømt for opfordring til had, fordi han delte et opslag på Facebook, hvor han viste jødestjernen med skriften "uvaccineret" under overskriften: "Jagten på mennesker kan nu begynde igen".

    I sidste måned blev sedler med jødestjerner og skriften "Uvaccinerede er ikke velkomne her" hængt op på flere butiksfacader i byen Bruchsal i delstaten Baden-Württemberg. Byens borgmester fordømte omgående plakatkampagnen på det kraftigste.

    - Det er fuldstændig uacceptabelt og vil øjeblikkeligt blive undersøgt nærmere, sagde borgmester Cornelia Petzold-Schick ifølge RND.

    • "Grundloven er den røde linje", står der på banneret ved en demonstration i Berlin i går. Demonstranterne mener, at det vil være forfatningsstridigt at indføre en vaccinepligt for alle over 18 år, som kansler Olaf Scholz gerne vil. (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)
    • "Dem, der sover i demokratiet, vågner op i et diktatur", lød et andet budskab under samme demonstration i Berlin i går. (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)
    • Nogle af demonstranterne bar trøjer med budskabet: "Uvaccineret - jeg er ikke en forsøgsrotte". (Foto: CHRISTIAN MANG © Ritzau Scanpix)
    • Der har været talrige demonstrationer mod den tyske corona-kurs den seneste tid. Her bliver en demonstrant anholdt af politiet under en demonstration i Dresden lørdag. (Foto: MATTHIAS RIETSCHEL © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Sammenligningen mellem jødeforfølgelsen og corona-restriktioner rettet mod uvaccinerede finder ikke kun sted i Tyskland.

    I Danmark har det skabt debat, at to undervisere på Copenhagen Business School nægter at undervise, så længe uddannelsesinstitutionen kræver coronapas.

    - For os er der ingen væsentlig forskel på coronapasset og det jødepas, som blev indført under Anden Verdenskrig, har de to undervisere skrevet i en mail til de studerende.

    Den slags sammenligninger er en foruroligende bagatellisering af Holocaust, lyder advarslen fra organisationen Combat Antisemitism Movement, CAM, der forsøger at bekæmpe antisemitisme.

    I en ny rapport har CAM identificeret 60 millioner eksempler, der forbinder coronarestriktioner med Holocaust.

    - Ofte drevet af politikere marcherer demonstranter gennem gaderne i deres byer med gule Davidsstjerner. Denne alarmerende tendens skal tages alvorligt, lyder det i rapporten.

    Her deltager også jøder, der oplevede - og overlevede - Holocaust. En af dem er Vera Grossman Kriegel, der overlevede grusomme menneskelige eksperimenter foretaget af den nazistiske læge Josef Mengele i den tyske koncentrationslejr Auschwitz.

    Hun finder sammenligningerne mellem jødeforfølgelsen og corona-restriktioner "dybt foruroligende", fortæller hun ifølge Redaktionsnetzwerk Deutschland:

    I dag får vi indsprøjtninger for at leve. Under Holocaust fik vi indsprøjtninger for at dø.
    Vera Grossman Kriegel, overlevede koncentrationslejren Auschwitz

    I Tyskland har der den seneste tid været flere og flere demonstrationer mod regeringens coronakurs, der blandt andet gør livet surt for uvaccinerede. De er hverken velkomne på restauranter, i biografer eller hos frisøren - heller ikke selvom de skulle have en negativ test.

    Og i morgen skal politikerne i det tyske parlament, Forbundsdagen, debattere, om der skal indføres en vaccinepligt, så alle voksne tyskere risikerer bøder, hvis de ikke lader sig vaccinere mod Covid-19.

    Cirka hver fjerde tysker er ikke vaccineret, og det fik før jul kansler Olaf Scholz til at varsle en vaccinepligt fra "slut februar/start marts".

    Tidsplanen er skredet, blandt andet på grund af intern uenighed i Scholz' egen trepartiregering, men kansleren fastholder, at det er den eneste vej ud af pandemien og tilbage til en normal hverdag.

  35. I dag kl. 13:50

    Tusindvis af danskeres blod skal afsløre corona-mørketal

    Det tappede blod fra personer som Hans Jørgen Hansen bruges til patienter på sygehusene uanset om det indeholder antistoffer eller ej. (Foto: Christine Nørgaard © DR Nórdjylland)

    Siden omikronvarianten dukkede op i Danmark i begyndelsen af december, har flere end én million danskere været smittet med covid-19.

    Smittetallene er skudt i vejret, og det samme er antallet af danskere, som oplever enten meget lette eller slet ingen symptomer, efter at have fået et positivt testsvar.

    Og derfor kan antallet af smittede danskere være langt højere, end de daglige tal viser. For hvor mange danskere har faktisk været smittet uden at vide det?

    Nu bruger vi i stedet en test, der kun er positiv, hvis man har haft den naturlige infektion, men ikke slår ud, hvis man er blevet vaccineret.
    Christian Erikstrup, professor ved Aarhus Universitetshospital

    Allerede i sidste uge blev projektet, hvor man vil analysere antistoffer i donorers blod, sat i gang.

    Hans Jørgen Hansen er en af donerne, der har smøget ærmerne op og lagt sig på briksen i blodbanken i Aalborg. Han er glad for at være med i den landsdækkende undersøgelse.

    - Selvom jeg er blevet testet løbende, er det rart nok at få konstateret, om der har været en smitte, som ikke er kendt i systemet.

    Faktisk har Hans Jørgen Hansen god grund til at mistænke, at han måske har været smittet, uden det er blevet påvist.

    - Min kone blev smittet, og der gik kun et par dage, så fik jeg også selv symptomer. Men det viste sig ikke på hverken en PCR- eller kviktest. Derfor vil jeg gerne vide, om jeg måske har haft et eller andet.

    Hans Jørgen Hansen tror, at langt flere danskere har været smittet, end de officelle tal viser.

    Herhjemme har myndighederne allerede fra efteråret 2020 og frem til sommeren sidste år undersøgt, om bloddonorer har været smittet tidligere ved at kigge nærmere på antistoffer i blodet.

    Her blev godt 200.000 bloddonationer undersøgt for at følge med i, hvor mange af os, som havde haft infektionen. Men da flere og flere blev vaccineret, måtte man finde på en ny måde at teste blodet på.

    Det fortæller professor Christian Erikstrup fra Aarhus Universitetshospitals blodbank og afdeling for immunologi, som står i spidsen for den nye undersøgelse.

    - Efterhånden som mange af os blev vaccineret, kunne vi ikke bruge den gamle test mere. Men nu bruger vi i stedet en test, der kun er positiv, hvis man har dannet antistoffer efter at have haft den naturlige infektion, men ikke slår ud, hvis man er blevet vaccineret.

    Hver uge tappes cirka 6.000 bloddonorer mellem 17 og 70 år i hele Danmark. I det nye samarbejde mellem Statens Serum Institut og blodbankerne er det planlagt, at blodet fra donorerne skal testes hver anden uge. I de uger, hvor der ikke testes, bliver de indsamlede data analyseret.

    Indtil videre har stort set alle donorer i Aalborg takket ja til tilbuddet om at være med i tilbuddet, siger Bettina Sørensen, der er chef for blodbanken i Region Nordjylland.

    - Vi skal lave informationsmateriale til donorerne, og de skal spørges og give samtykke - og så skal vi jo lave en ekstra test. Men der er ikke meget ekstra arbejde i det, og derfor synes vi, det er en god idé at være med i det her store forsøg, siger Bettina Sørensen.

    Efter prøverne er blevet undersøgt for antistoffer hos blodbankerne, bliver resultaterne sendt til Statens Serum Institut. Her kobles data om antistof sammen med smittedate for at beregne, hvor stort mørketallet er.

    Hvis den testede person har fået en positiv PCR-test, vil personen ikke være en del af mørketallet, da personen allerede indgår i de kendte smittetal, som bliver opgjort hver eneste dag.

    Det kunne tyde på, at der er væsentlig flere af os, der allerede har haft infektionen, end vi går og tror.
    Christian Erikstrup, professor ved Aarhus Universitetshospital

    - Siden omikron kom til Danmark og blev den dominerende variant, har smittetallene været meget høje. Desuden er positivprocenten – det vil sige andelen af prøver, der hver dag tester positiv i de daglige PCR-test – også meget høj, siger Christian Erikstrup.

    - Det kunne tyde på, at der er væsentlig flere af os, der allerede har haft infektionen, end vi går og tror. Det er det, vi gerne vil undersøge.

    Fra Statens Serum Instituts side håber man også, at tallene fra undersøgelsen kan være med til at vise, hvor langt inde i bølgen, Danmark er. Og de tal kan få en ikke så ubetydelig rolle i den kommende tid, forklarer Christian Erikstrup.

    - Det vil kunne gøre os klogere på, om omikron måske er endnu mildere, end vi regnede med – eller hvor svær den i virkeligheden er. Det kan i sidste ende have betydning for de nødvendige restriktioner.

    I undersøgelserne kan der opstå nogle usikkerheder, da det kan være svært at undersøge antistoffer hos de personer, der har fået infektionen og samtidig har været vaccinerede, fortæller Christian Erikstrup.

    - Men vi bliver formentlig bedre over tid til at sige, hvor præcist mørketallet i virkeligheden er. Det er i hvert fald det, vi håber på.

    Allerede inden for de næste par uger forventes det, at de første bud på mørketallene ligger klar. Men undersøgelsen med at måle antistoffer vil fortsætte de næste tre måneder.

  36. I dag kl. 13:32

    Brentford-træner Thomas Frank sigtet for rødt kort

    Thomas Frank fik rødt kort efter slutfløjtet i opgøret mod Wolverhampton. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)

    Det Engelske Fodboldforbund (FA) sigter den danske Brentford-cheftræner, Thomas Frank, ovenpå det røde kort i weekendens kamp.

    Det sker på baggrund af Franks sprogbrug og opførsel over for dommer Peter Bankes efter slutfløjt af Brentfords nederlag til Wolverhampton, begrunder FA.

    Den danske træner, der netop har forlænget sin kontrakt i Brentford, kan forsvare sig indtil torsdag i sagen.

    Allerede efter kampen undskyldte Frank over for sine spillere.

    - Jeg sagde til spillerne, at de skulle passe på ikke at få gule kort, så jeg undskyldte til dem for ikke at kunne styre mine følelser, sagde Thomas Frank ifølge Sky Sports efter kampen.

  37. I dag kl. 13:01

    Magtfuld 3F'er så ingen anden udvej: 'Det er noget af det værste, jeg har oplevet'

    - Jeg er dybt berørt af det her. Personligt har jeg kendt Per i 25 år, og jeg synes, at det er træls, at vi er kommet hertil, siger Allan Busk, der er lokalformand i Aalborg. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Der blev ikke danset sejrsdans.

    Nej, faktisk var der mere tale om begravelsestemning, da den magtfulde lokalformand for 3F i Aalborg, Allan Busk, skulle kommentere, at hans forbundsformand, Per Christensen, netop havde indgået en aftale om at stoppe med øjeblikkelig virkning.

    - Jeg er dybt berørt af det her. Personligt har jeg kendt Per i 25 år, og jeg synes, at det er træls, at vi er kommet hertil, siger Allan Busk.

    Var der andre veje, end at han skulle stoppe?

    - Nej, det var der ikke.

    Per Christensens farvel kommer, efter at BT i weekenden kunne afsløre, at den magtfulde forbundsformand havde levet et dobbeltliv, hvor han to gange har haft forhold til to forskellige kvinder, der ikke kendte til den andens eksistens.

    Sagen førte til, at hovedbestyrelsen 3F i dag holdt krisemøde, men det blev aldrig en diskussion blandt de 88 hovedbestyrelsesmedlemmer om, hvorvidt Per Christensen skulle have sparket.

    3F og Per Christensen var nemlig allerede blevet enige om, at otte år i spidsen for landets største fagforening nu var slut.

    Allan Busk, hvis Per Christensen ikke selv havde gjort det, havde det så været din anbefaling, at han skulle trække sig?

    - Vi kom ikke så langt, at vi kom til at drøfte det. Det er hypotetisk, og det ønsker jeg ikke at svare på.

    Hvilke følelser efterlader det dig med?

    - Det efterlader mig med følelsen af, at vi har mistet en fantastisk god tillidsmand. Vi er berørte af det her. Det er ikke bare en formand. Det er Per - vores kammerat. Det er noget af det værste, jeg har oplevet i mine 25 år i den danske fagbevægelse.

    Allan Busk mener dog ikke, at sagen kommer til at svække 3F på sigt.

    - Nu skal vi have samlet op og komme fremad. Vi er Danmarks stærkeste fagforening, og det er vi stadigvæk, men det er klart, at det ikke er godt.

    Det bliver indtil videre den nuværende næstformand i 3F, Tina Christensen, som skal konstitueres som ny formand.

    Hun holdt efter krisemødet et kort pressemøde, hvor hun valgte at kommentere BT's afsløringer om Per Christensens dobbeltliv.

    - Det er en ufattelig ulykkelig sag, og jeg har stor sympati for de kvinder, det er gået ud over. Der har været børn og familier, der også har været involveret, og derfor er der vel ingen, der kan finde på at sige, at det ikke er noget, som rører en. Det berører i hvert fald mig, siger hun.

    Hvad mener du, om Per Christensens beslutning om at gå af?

    - Det er en beslutning, som er taget i enighed, og jeg tænker, at 3F ikke kunne leve med, at Per fortsætter som formand. Det er en aftale, der gør, at vi kan komme videre, siger Tina Christensen, der ikke vil kommentere, hvem der tog initiativ til aftalen.

    Hun vil heller ikke forholde sig til, om hun går efter formandsposten, når der skal vælges en ny permanent formand for landets største fagforening.

    Det er ikke kun de i alt fire kvinder, som ifølge BT står på den nu tidligere forbundsformands generalieblad.

    Avisen rejser nemlig også alvorlige anklager om, hvordan Per Christensen har brugt sin position i 3F til at dække over sit bedrageri.

    Blandt andet har Per Christensen ifølge BT i mindst et tilfælde benyttet en lejlighed, der ellers stod til rådighed for ”værdigt trængende chauffører”.

    I BT kan man også læse, at Laila Kildesgaard, som ufrivilligt indgik i et dobbeltforhold med Per Christensen fra 2008 til 2014, fortæller, at hun blev kontaktet af 3F's advokat.

    Det skete, efter hun havde afsluttet forholdet og overvejede at gøre offentligheden opmærksom på bedraget.

    Per Christensen har i to Facebook-opslag selv erkendt, at han har bedraget kvinderne. Han skriver videre, at han er gået i behandling.

    - Jeg har såret og svigtet kvinder, som jeg elskede, og deres familier. Jeg angrer dybt, at jeg lod mit svigt og løgnene komme så langt ud, som jeg gjorde. Jeg er meget ked af og kan se, at jeg har forvoldt meget smerte og vrede hos mennesker, der stod mig allernærmest.

    3F’eren benægter til gengæld pure, at han "skulle have fået en lejlighed stillet til rådighed for at dække over rodet i mit privatliv".

    Overfor BT afviser 3F’s advokat, at han tilbage i 2015 skulle have forsøgt at stoppe Laila Kildesgaards planer om at gå til medierne med sin historie.

    Foruden sin post i 3F, så mister Per Christensen også begge sine bestyrelsesposter i Arbejdernes Landsbank og Pension Danmark, oplyser 3F til DR Nyheder. Disse har han bestredet qua hans rolle som 3F-formand

    DR Nyheder forsøger at få en kommentar fra Per Christensen om hans beslutning om at stoppe i 3F.

  38. I dag kl. 13:00

    Rusland sætter oppositionsleder Navalnyj på terrorliste

    Den fængslede russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj er blevet opført på de russiske myndigheders liste over terrorister og ekstremister.

    Ud over Navalnyj er yderligere ni af hans rådgivere og støtter blevet opført på listen.

    Det oplyser hans egen antikorruptionsbevægelse, FBK, skriver Ritzau.

    På terrorlisten er Navalnyj sidestillet med højreekstreme nationalister og udenlandske terrororganisationer som Islamisk Stat (IS).

    Navalnyj blev fængslet for et år siden. Han blev anholdt, da han vendte tilbage til Rusland efter et ophold i Berlin. Her var han blevet behandlet efter at have overlevet en forgiftning.

  39. I dag kl. 12:38

    Sjælden næbhval på besøg i Kolding Fjord

    En sjælden næbhval er spottet i Kolding Fjord, tirsdag den 25. januar 2022. Ifølge Dansk Pattedyratlas er døgling to gange registreret i indre danske farvande. Det vides ikke, hvorfor hvalen har forvildet sig til Kolding Fjord. (Foto: Presse-fotos.dk © Ritzau Scanpix)

    Bare svømme, bare svømme. Det mente fisken 'Dory' fra Disneys 'Find Nemo' i hvert fald.

    Og måske næbhvalen, der i øjeblikket huserer i Kolding Fjord, har tænkt det samme. Hvalen er i hvert fald lang væk fra de vante omgivelser i Nordatlanten.

    Ifølge Charlotte Bie Thøstesen, der er museumsinspektør ved Fiskeri- og Søfartsmuseet, er der tale om en døgling, der hører til familien af næbhvaler.

    - Det er ikke første gang, at en døgling bliver observeret i danske farvande. Men det er bestemt ikke hverdagskost, siger hun til Ritzau.

    Næbhvalen har været i fjorden siden i går eftermiddag, og det er uvist, hvorfor den har fundet vej til de danske breddegrader.

    - Det kan have meget med tilfældigheder at gøre, at den har forvildet sig hertil. Det kan også være, at den er syg og svækket og har lagt sig til at dø. Det ved vi på nuværende tidspunkt ikke, siger Charlotte Bie Thøstesen.

  40. I dag kl. 12:16

    Bent Bøgsted genopstiller ikke ved næste folketingsvalg

    Det nordjyske folketingsmedlem Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti forlader Folketinget, når der næste gang udskrives valg. Den 66-årige nordjyde meddeler tirsdag sine partifæller på Christiansborg, at han ikke genopstiller. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Det nordjyske folketingsmedlem Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti forlader Folketinget, når der udskrives valg næste gang.

    Bent Bøgsted pointerer over for avisen, at beslutningen om ikke at genopstille blev truffet sidste sommer, og at den ikke er udløst af weekendens formandsvalg i partiet. Her støttede Bent Bøgsted Martin Henriksen.

    - Kristian (Thulesen Dahl, red.) bad mig om at vente med at offentliggøre beslutningen til efter kommunalvalget. Da der så umiddelbart efter blev indkaldt til ekstraordinært årsmøde, valgte jeg at vente til nu for at holde tingene adskilt, siger Bent Bøgsted.

    - Jeg døjer lidt med helbredet. Jeg er lige blevet 66 og har været i Folketinget i 20 år, så jeg synes, jeg har aftjent min værnepligt, siger Bent Bøgsted til TV 2 Nord.

  41. I dag kl. 12:08

    DF'er Marie Krarup i skarp kritik af Pia Kjærsgaard

    Både tidligere formand Kristian Thulesen Dahl (DF) og Marie Krarup (DF) retter nu skarp kritik mod partistifter og ex-ex-formand Pia Kjærsgaard på vej til partiets første gruppemødet, efter Morten Messerschmidt er blevet valgt til formand.

    Folketingsmedlem Marie Krarup (DF) kalder hende en 'stor del af problemet' i Dansk Folkeparti - som Marie Krarup har meldt ud, at hun overvejer at forlade.

    - Jeg kan ikke leve med, at en tidligere formand, Pia Kjærsgaard, sidder i den danske verdenspresse og taler grimt om mig og andre, siger hun.

    - Hun er en meget, meget stor del af problemet.

    Er du bange for at partiet går i opløsning?

    - Ja, siger hun.

    Kristian Thulesen Dahl siger, at Pia Kjærsgaard har gjort det svært for ham i sin tid som formand.

    - Der er ingen tvivl om, at Pia har haft sine egen dagsordener og har ønsket at styre noget mere, end hun skulle som ex-formand, siger han og slår fast, at han ikke mener, hverken han selv eller Pia Kjærsgaard skal være en del af ledelsen fremover.

    Hvilken fremtid Pia Kjærsgaard skal have under Morten Messerschmidts formandsskab, vil Morten Messerschmidt ikke ind på endnu.

    - Jeg ser Pia Kjærsgaard som en central del af folketingsgruppen, siger han.

  42. I dag kl. 11:50

    MINUT FOR MINUT: Næstformand efter Per Christensens afgang: 'En meget, meget usædvanlig dag'

    Næstformand i 3F Tina Christensen briefer pressen efter 3F's hovedbestyrelses møde i København. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)
  43. I dag kl. 11:45

    Per Christensen stopper som formand for 3F

    Landets største fagforening, 3F, skal find en ny forbundsformand, efter at Per Christensen netop har meddelt, at han stopper efter mere end otte år på posten.

    Det skriver 3F i en pressemeddelelse.

    - 3F's ledelse og formand Per Christensen har i dag indgået en gensidig aftale, om at Per Christensen fratræder sin stilling som formand.

    Nyheden kommer, efter at BT har kunnet afsløre, hvordan 3F-formanden af to omgange har levet et dobbeltliv med flere kvinder, der ikke kendte til hinandens eksistens.

    3F's næstformand Tina Christensen siger i pressemeddelsen, at der i forbindelse med sagen er sået tvivl om Per Christensens evner som formand, og at man derfor er nået til en gensidig forståelse om at stoppe samarbejdet.

    - Måske var det engang sådan, at man kunne skille privatliv og arbejdsliv, når man var en fremtrædende figur. Det kan man ikke, når det vedrører forhold af en karakter som i den aktuelle situation. Det har både vi og Per Christensen erkendt - derfor stopper han nu som formand i en gensidig forståelse, siger hun.

  44. I dag kl. 11:34

    Londons politi efterforsker nu 'en række begivenheder' i Downing Street under sidste to års coronanedlukninger

    Britisk politi efterforsker nu brud på corona-restriktionerne under "flere begivenheder" i Downing Street 10, premierministerens kontor og embedsbolig i London, under de seneste års nedlukninger i England.

    Det oplyser chef for Londons Metropolitan Police, Cressida Dick, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    - Jeg kan bekræfte, at vi nu efterforsker en række begivenheder, der fandt sted i Downing Street og Whitehall i løbet af de sidste to år for brud på covid-19-restriktionerne, siger hun.

    Meldingen kommer efter nye festanklager igen i går så dagens lys - denne gang i forbindelse premierminister Boris Johnsons fødselsdag i juni sidste år.

  45. I dag kl. 11:27

    Jeppe Kofod undrer sig over, at danske soldater ikke er velkomne i Mali

    Det vækker undren hos den danske regering, at danske specialstyrker ikke er velkomne i Mali.

    De er nemlig indsat efter en klar invitation fra Mali, hvor en dobbelt kupmager sidder på magten.

    Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der i øjeblikket er i Bruxelles for blandt andet at diskutere sanktioner mod styret i det skrøbelige, vestafrikanske land.

    - Det er ikke nogen hemmelighed, at i øjeblikket er der en hård diplomatisk diskussion med overgangsregeringen. De har sat demokratiet ud af kraft, som vi lægger vægt på kommer tilbage så hurtigt som muligt, siger Kofod til Ritzau.

  46. I dag kl. 11:26

    Fagforeningsboss stopper efter afsløring om dobbeltliv med flere kvinder

    Per Christensen stopper som forbundsformand i 3F. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

    Landets største fagforening, 3F, skal se sig om efter en ny forbundsformand, efter at Per Christensen netop har meddelt, at han stopper efter mere end otte år på posten.

    Det skriver 3F i en pressemeddelelse.

    - 3F's ledelse og formand Per Christensen har i dag indgået en gensidig aftale, om at Per Christensen fratræder sin stilling som formand.

    - Aftalen sker på baggrund af sagen vedrørende Per Christensens private liv, der har fyldt meget i medierne i den seneste tid, lyder det i pressemeddelelsen.

    Nyheden kommer, efter at BT i weekenden har kunnet afsløre, hvordan 3F-formanden af to omgange har levet et dobbeltliv med flere kvinder, der ikke kendte til hinandens eksistens.

    Per har i næsten 40 år været en stærk og meget dygtig tillidsvalgt, der har været populær og vellidt blandt både de 265.000 kolleger og samarbejdspartnere.
    Tina Christensen, næstfomand 3F.

    To af kvinderne – Amalie Mathiassen og Louise Mogensen – var henholdsvis gift med og fast kæreste til Per Christensen i næsten to år frem til efteråret 2021 uden at kende til hinanden.

    Per Christensen formåede blandt andet at være på ferierejser og til familiefødselsdage uden, at de to kvinder fik kendskab til hinanden, skriver BT.

    3F's næstformand, Tina Christensen, siger i pressemeddelelsen, at der i forbindelse med sagen er sået tvivl, om Per Christensens evner som formand, og at man derfor er nået til en gensidig forståelse om at stoppe samarbejdet.

    - Måske var det engang sådan, at man kunne skille privatliv og arbejdsliv, når man var en fremtrædende figur. Det kan man ikke, når det vedrører forhold af en karakter som i den aktuelle situation. Det har både vi og Per Christensen erkendt - derfor stopper han nu som formand i en gensidig forståelse, siger hun.

    Tina Christensen takker den afgående formand for hans arbejde for 3F.

    - Per har i næsten 40 år været en stærk og meget dygtig tillidsvalgt, der har været populær og vellidt blandt både de 265.000 kolleger og samarbejdspartnere.

    I forbindelse med, at Per Christensen stopper som 3F-formand, så mister han også sine poster i både Arbejdernes Landsbank og Pension Danmark, meddeler 3F til DR Nyheder.

    I pressemeddelelsen tager næstformanden ikke stilling til de ting, som Per Christensen i BT i weekenden er blevet beskyldt for.

    Der er tale om alvorlige anklager om, hvordan den nu tidligere forbundsformand har brugt sin position i 3F til at dække over sit bedrageri.

    Blandt andet har Per Christensen ifølge BT i mindst et tilfælde benyttet en lejlighed, der ellers stod til rådighed for ”værdigt trængende chauffører”.

    I BT kan man også læse, at Laila Kildesgaard, som ufrivilligt indgik i et dobbeltforhold med Per Christensen fra 2008 til 2014, fortæller, at hun blev kontaktet af 3F's advokat.

    Det skete, efter hun havde afsluttet forholdet og overvejede at gøre offentligheden opmærksom på bedraget.

    Per Christensen har i to Facebook-opslag selv erkendt, at han har bedraget kvinderne. Han skriver videre, at han er gået i behandling.

    - Men jeg har såret og svigtet kvinder, som jeg elskede, og deres familier. Jeg angrer dybt, at jeg lod mit svigt og løgnene komme så langt ud, som jeg gjorde. Jeg er meget ked af og kan se, at jeg har forvoldt meget smerte og vrede hos mennesker, der stod mig allernærmest.

    3F’eren benægter til gengæld pure, at han ’skulle have fået en lejlighed stillet til rådighed for at dække over rodet i mit privatliv'.

    Overfor BT afviser 3F’s advokat, at han tilbage i 2015 skulle have forsøgt at stoppe Laila Kildesgaards planer om at gå til medierne med sin historie.

  47. I dag kl. 11:14

    Tidligere leder i børsnoteret selskab tiltalt for insiderhandel

    Hvis det står til anklagemyndigheden, så skal en tidligere ledende medarbejder i et børsnoteret dansk selskab i fængsel.

    I en pressemeddelelse lyder det, at medarbejderen havde udnyttet sin viden om en mulig annullering af en produktlancering til at sælge aktier for 2,2 millioner kroner i maj 2019.

    Det er ulovligt og kaldes insiderhandel.

    Efterforskningen blev indledt i februar 2020, da Finanstilsynet anmeldte mistanken om mulig insiderhandel. Den ledende medarbejder stod nemlig på virksomhedens insiderliste på samme tidspunkt, som aktiesalget fandt sted.

    Ifølge nyhedsbureauet Ritzau tjente medarbejderen 388.854 kroner, som anklagemyndigheden kræver konfiskeret.

  48. I dag kl. 11:13

    EM-kampenes bedste spiller får hygiejnesæt i præmie

    Når kampens bedste spiller kåres under EM i håndbold, er præmien en pakke med 38 hygiejnesæt.

    Ikke til spilleren selv, men til familier i det afrikanske land Malawi, hvor lidt over 40 procent af befolkningen ikke har adgang til rent vand.

    Hygiejnesættene kan hjælpe 190 mennesker i Malawi med at få rent vand og sanitet i en måned.

    Det er en af slutrundens store sponsorer, pumpekoncernen Grundfos i Bjerringbro, der sammen med Røde Kors donerer hygiejnesættene.

    Der bliver kåret en 'kampens bedste spiller' i 65 kampe under EM-slutrunden.

  49. I dag kl. 11:02

    Flere forsikringsselskaber accepterer bøde for kønsdiskrimination

    I alt otte forsikringsselskaber har indtil videre accepteret at betale en bødestraf for at have kønsdiskrimineret gravide og nybagte mødre.

    I alt har bagmandspolitiet udstedt bøder på op til 1,4 millioner kroner til 14 selskaber.

    De resterende selskaber har frist indtil den 1. februar til at meddele, om de accepterer bøden. Hvis ikke vil sagerne blive indbragt for en domstol af bagmandspolitiet.

  50. I dag kl. 14:39

    Regeringen klar med handlingsplan mod jødehad: Holocaust skal være obligatoriskskoleskemaet

    Justitsminister Nick Hækkerup samt kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen præsenterede tirsdag morgen regeringens handlingsplan mod antisemitisme. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Rettelse: Tidligere stod der, at terrorangrebet i København var i 2018. Dette er dog ikke korrekt. Angrebet fandt sted i 2015.

    Rundt i landets folkeskoler og gymnasier skal det fremover være en pligt at modtage undervisning i holocaust.

    Sådan lyder et af i alt 15 initiativer, som her til morgen er blevet præsenteret i regeringens nye handlingsplan, der skal være med til at bekæmpe jødehad i Danmark og "forhindre at antisemitismen slår rødder i Danmark".

    - De seneste tal fra Rigspolitiet viser, at problemet desværre er blevet større inden for de seneste fem år, siger justitsminister Nick Hækkerup (S), der er mødt tidligt op på pressemødet sammen med kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og formand for Det Jødiske Samfund Henri Goldstein.

    - De danske jøder skal kunne leve trygt i Danmark. Vi vil ikke acceptere antisemitisme, og derfor præsenterer vi i dag en plan, forsætter han.

    Her kan du se lidt af morgenens pressemøde:

    Undervisningsminister Pernille Rosentkranz-Theil (S) skulle også have deltaget på mødet, men var nærkontakt til en coronasmittet og var derfor ikke med.

    Den er gennemarbejdet. Men vi bliver nødt til at se 5 til 10 år frem for at se, om den har haft den effekt, den skal have.
    Henri Goldstein, formand for Det Jødiske Samfund

    I ordet antisemitisme ligger det, at man har en fjendtlig indstilling over for jøder med religiøs, politisk, social eller racistisk begrundelse og fra 2017 til 2020 er antallet af registrerede hadforbrydelser mod jøder og jødedommen ifølge Rigspolitiet steget fra 38 til 79 sager.

    I medierne har man også kunne læse om episoder, hvor der er blevet lavet hærværk på jødiske gravpladser. I 2021 skete det i Aalborg, mens 84 gravsten enten blev overmalet eller væltet på en jødisk gravplads i Randers i 2018.

    pressemødet blev der også nævnt terrorangrebet på Krudttønden i København i 2015, hvor attentatmanden flygtede videre til synagogen i Krystalgade og dræbte den 37-årige vagt Dan Uzan.

    Den nye handlingsplan er blevet til i dialog med Det Jødiske Samfund, og formand Henri Goldstein er da også umiddelbart meget godt tilfreds med resultatet.

    - Jeg synes i allerhøjeste grad, at planen er god. Den er gennemarbejdet. Men vi bliver nødt til at se 5 til 10 år frem for at se, om den har haft den effekt, den skal have, siger han.

    Når det kommer til den obligatoriske undervisning i holocaust, vil man for ggymnasierne ændre i lærerplanerne i historie.

    Hos folkeskolerne vil regeringen rent teknisk ændre i folkeskolens historiekanon, hvor der eksempelvis allerede er et punkt med Jødeaktionen af den nazistiske besættelsesmagt i Danmark. Fremover vil det altså blive udvidet til også at omfatte hele Holocaust.

    Når en historisk begivenhed er på folkeskolens historiekanon, skal der undervises i det.

    De mange initiativer kommer til at brede sig over syv ministerområder, og på kulturområdet vil der blive afsat midler til, at "Dansk Jødisk Museum i samarbejde med landets museer og biblioteker planlægger, opsætter og gennemfører udstillinger og debatarrangementer om dansk-jødisk kulturhistorie", står der i pressemeddelelsen.

    Regeringen præsenterede handlingsplanen klokken 08.30 hos Det Jødiske Samfund i København. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    - At tiden nu betyder, at de sidste overlevende er ved at gå bort, må ikke betyde, at vi glemmer som folk, og derfor skal vi have udbredt kendskabet, siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, som også pointerer, at det med at udbrede kendskabet handler om mere end bare at læse en bog i skolen.

    En af dem, der har haft opfordret regeringen til netop at lave en handlingsplan, er Jonathan Harmat, som er jøde og forsker i antisemitisme på Copenhagen Business School. I 2018 var han med til at lave en undersøgelse om oplevelser og erfaringer med antisemitisme i 12 europæiske medlemslande.

    - Det viste i korte træk, at 9 ud 10 europæiske jøder følte en stigende grad af antijødiske holdninger. Det kom særlig til udtryk på internettet.

    - For mange betød det, at de til dels gemte deres jødiske identitet, ikke viste sig offentligt og var betænkelig, når de skulle til jødiske institutioner, skoler, synagoger og så videre.

    Han påpeger, at der er nogle mindre radikale grupper i Danmark - både på den nynazistiske højrefløj og inden for islamiske miljøer - som udgør en reel trussel for jødiske borgere i Danmark.

    I regeringens handlingsplan er der også initiativer, som skal være med til at forebygge antisemitisme i særlige miljøer- eksempelvis skal politiets uddannelse styrkes i forebyggelse af radikalisering og antisemitisme.

Mere fra dr.dk