Nyheder

Vejret 2005 i Danmark

Overblik

  1. Vejret 2005 i Danmark
    I Løgstør stod vandet op over kajen under orkanen den 8. januar 2005 (Foto: DR © DR)

    Året 2005 begyndte vejrmæssigt med brask og bram, da en orkan ramte landet den 8. januar. I alle alndsdele blev der målt vindstød af orkanstyrke, mens det alene var langs Vestkysten og i Vendsyssel at middelvinden nåede over 32 m/s, som er orkangrænsen. Uvejret var ikke så slemt som den 3. december 1999, men til gengæld var det denne gang hele landet, som blev ramt.

    Værst gik det ud over flere byer ved Limfjorden, hvor især Løgstør blev oversvømmet. Her måltes en rekordhøj vandstand på 2,26m over normal vandstand. At det gik så galt skyldtes af i dagene op til selve orkanen havde vestenvinden stuvet vand ind i Limfjorden, så vandet stod allerede højt da orkanen ramte.

    Forsikringsskaderne blev ikke så store som i 1999, men alligevel betragtelige, eftersom hele landet blev ramt.

    Lavtrykket den 8. januar trak meget varme op mod Nordeuropa, så den 10. januar fik Danmark ny varmerekord for januar med 12,4° i Sønderborg.

    Januar bød også på et spektakulært nordlys, da en kraftigt soludbrud den 20. januar, gav flotte nordlyspanoramaer over Danmark et døgn senere.

    Vejret havde været mildt indtil begyndelsen af februar, men så kom vinteren og kulden. Den 12. og den 25. februar ramte to snestorme landet og gav problemer for samfærdslen. På trods af vinterens komme i februar blev vinteren som helhed varmere, vådere og mere solrig end normalt.

    Den kolde afslutning på vinteren fortsatte i marts, hvor endnu en snestorm ramte landet den 2. marts. Kulden fortsatte og den 4. marts nåede termometeret ned på 20 frostgrader i Tune ved Roskilde - det koldeste i 18 år. Marts blev en ret kold måned, men i april kom varmen og det tørre vejr. Men i maj vendte kulden tilbage. I Kristi Himmelfarts ferien 5. - 8. maj var vejret præget af køligt bygevejr og senere blev det endnu koldere med nattefrost. Den laveste temperatur blev 1,6 frostgrader i Billund natten til den 19. maj. Sidst på måneden tog varmen revance med 30,7° i Sønderborg.

    Flot Sankt Hans

    Juni begyndte kølig og ustadig, men omkring Sankt Hans blev vejret stabilt, så vi kunne opleve en midsommeraften i tørt og behageligt vejr. Det tørre evjr fortsatte hen over Roskilde festivalen, som for en gangs skyld fik tørt og varmt vejr uden en eneste dråbe regn.

    Vejret skiftede den 15. juli, hvor en koldfront med hagl og torden skubbede den varme luft vær og gav plads for køligt ustadigt vejr resten af juli måned og hen til midten af august, hvor vejret igen skiftede karakter og blev varmt og solrigt. På den måde blev sommeren 2005 kendetegnet ved at alle måneder blev delt i to med hver deres vejr.

    Lunt efterår

    Det mest spektakulære i september var den gamle tropiske orkan Maria, som passerede Skandinavien den 13.- 14. september med rekord nedbør i Bergen og herhjemme med vindstød af stormstyrke i Hanstholm. Lavtrykket efterfulgtes af kold luft, som gav nattefrost den 19. september. Men bortset fra ex-Maria blev september og oktober varme og tørre. Oktober blev den solrigeste nogensinde med 162 timers sol og varmen fortsatte i november, hvor Sønderborg målte 16,7° den 3. november.

    Varmen afløstes af kulde den 16., hvor vi efter kommunalvalget nogen steder kunne vågne op til et snelandskab. Med lidt variation er det kølige vejr fortsat hen i december, hvor vi i weekenden den 17. - 18. kan se frem til lidt mere sne.

    Rekorder

    12. januar varmerekord for januar med 12,4 grader i Sønderborg

    4. marts - koldeste martsnat i 18 år med -20 grader i Tune v. Roskilde

    28. maj - varmeste majdag i 58 år med 30,7 grader i Sønderborg

    Oktober blev den mest solrige med 162 timers solskin

    Efteråret som helhed blev det mest solrige og det næstvarmeste siden 1874.

    Der kunne skrives mange sider om vejrbegivenheder ude i verden, men der er to elementer, som i hvert fald huskes - de mange tropiske orkaner i Atlanterhavet og tørken i Sydeuropa.

    Atlanterhavet lagde areal til hele 25 navngivne tropiske vejrsystemer. Et system får navn når det bliver en tropiske storm, hvilket vil sige en vindhastighed på 18 m/s. Det er derfor ikke alle 25 systemer, som nåede orkanstyrke. Men en del gjorde og flere ramte USA med store skader til følge. Bedst huskes Katarina, som ramte området ved New Orleans og medførte en oversvømmelse af den gamle jazzby. Men også orkanerne Rita og Wilma var særdeles kraftige. Den tidligere rekord var fra 1933, hvor man havde 21 vejrsystemer af en sådan styrke, men dengang havde man ikke satellitter til at finde orkanerne over havet, så måske var der faktisk flere i 1933 end vi ved,

    Spanien og Portugal blev denne sommer hærget af mange skovbrande, som var forårsaget af en langvarig tørke på den Iberiske Halvø. Mange tusinde hektar skov blev lagt øde og flere mennesker mistede livet. I de senere år har der været flere tørkeperioder på de kanter og skovbrande har også i de forrige år ødelagt store arealer med skov.

    Begge disse begivenheder er ofte blevet nævnt i forbindelse med den stående klimadebat, men der er endnu ikke påvist en sammenhæng.

  2. Nynazister i USA risikerer 25 år i fængsel for forsøg på at starte racekrig

    En distriktsdommer i delstaten Maryland har sagt god for, at to medlemmer af en nynazistisk gruppering kan blive dømt i henhold til amerikansk terrorlovgivning.

    Dermed risikerer mændene op til 25 år i fængsel, sådan som anklagerne i sagen anbefaler.

    - Ideen om, at de havde til hensigt at udskifte den amerikanske regering, er relevant for beslutningen, lyder det fra dommer Theodore Chuang ifølge AP.

    Mændene er anklaget for at have planlagt et voldeligt anslag ved en demonstration til fordel for våbenrettigheder i Richmond i Virginia i januar 2020, hvor de mødte bevæbnet op.

    Angiveligt var de to mænd, der har en fortid i USA's og Canadas militær, inspireret af en racistisk ideologi, der promoverer vold som middel til at omstyrte samfundsordenen.

    Mændenes forsvarere hævder omvendt, at de to mænd var ofre for en FBI-agents forgæves forsøgte på at lokke to traumatiserede veteraner til at planlægge vold.

  3. Facebook nyder godt af flere brugere og reklamer: Overskud stiger med 17 procent

    Facebook øgede i tredje kvartal sin omsætning med 35 procent til 186 milliarder kroner.

    Samtidig er overskuddet steget med 17 procent til 59 milliarder kroner, viser kvartalsregnskabet ifølge Ritzau.

    Fremgangen hos Facebook, der også står bag Instagram og WhatsApp, skyldes højere indtjening på reklamer, som er Facebooks primære indtægtskilde.

    Antallet af brugere, der er på Facebook på daglig basis, er det seneste år steget med seks procent til 1,93 milliarder.

  4. USA's præsident underskriver dekret om at ophæve rejserestriktioner

    Joe Biden har sat sin signatur på dekret, der blandt andet ophæver restriktioner for rejsende fra 33 lande, heriblandt Kina, Indien og en stor del af Europa.

    Det Hvide Hus oplyser ifølge Reuters, at restriktionerne ophæves fra 8. november.

    De har siden starten af 2020 været rettet mod statsborgere fra andre lande, som inden for de seneste 14 dage har været i Storbritannien, de 26 Schengen-lande i Europa samt Irland, Kina, Indien, Sydafrika, Iran og Brasilien.

    I stedet indføres der krav om vaccination for internationale rejsende til lufthavne i USA.

    Børn og unge under 18 år vil dog såvel som personer med særlige medicinske tilstande være undtaget kravet om vaccination.

    Personer fra omkring 50 lande med vaccinationsrater på under 10 procent, der ikke rejser som turister, vil også kunne blive undtaget kravet.

  5. Viborg flår tam AaB-defensiv fra hinanden i målfest

    Viborg FF overraskede mandag aften, da oprykkerne slog AaB på Aalborg Portland Park. Et velspillende udebanehold pressede aalborgenserne i bund og vandt 5-2.

    Trods et højt pres fra første fløjt blev det en straffesparkskendelse som hjalp midtjyderne i gang, hvor Jakob Bonde eksekverede.

    Younes Bakiz udbyggede føringen efter et sololøb på tværs af AaB’s forsvarslinje, men i overtiden af første halvleg reducerede Louka Prip på et hovedstød.

    Få minutter efter pausen udbyggede Justin Lonwijk føringen for Viborg, da han på det fjerde af gæsternes forsøg i situationen lykkedes med sin afslutning.

    Et kvarter senere sendte Clint Leemans et fremragende langskud ind bag Jacob Rinne og udbyggede føringen.

    Med 15 minutter igen reducerede indskiftede Milan Makaric for hjemmeholdet, men Viborgs Mads Lauritsen svarede hurtigt tilbage på en omstilling til resultatet 5-2.

    Dermed er oprykkerne ubesejret gennem fem superligakampe.

  6. Moderna: Vaccinen fungerer også på børn

    Moderna har testet deres coronavaccine på børn i alderen 6-11 år, og det har givet positive resultater, oplyser de i en meddelelse ifølge Ritzau.

    Vaccinen er blevet testet på 4.753 børn, og Moderna oplyser, at niveauet af antistoffer hos børnene var på niveau med, hvad der er set i forsøg på voksne. Dermed er beskyttelsen lige så god hos børn.

    Det næste skridt er dermed at ansøge hos lægemiddelmyndighederne i EU og i USA om at få vaccinen godkendt til den aldersgruppe. Det er Pfizer/BioNTech allerede i gang med med deres coronavaccine.

    En accept fra det Europæiske Lægemiddelagentur er dog ikke ensbetydende med, at vaccinerne vil blive benyttet i Danmark til den aldersgruppe. Det kræver, at Sundhedsstyrelsen vælger at anbefale det.

    Både Moderna og Pfizer/BioNTech er desuden i gang med at teste vaccinen på børn mellem seks måneder og seks år.

  7. USA sætter økonomisk støtte til Sudan på pause efter militær magtovertagelse

    USA har trykket på pauseknappen for den økonomiske støtte til Sudan, efter landets militær tidligere i dag afsatte den midlertidige civilregering og erklærede undtagelsestilstand.

    Det oplyser en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium på et pressemøde her til aften.

    - Set i lyset af den seneste udvikling har USA valgt at pause bistand fra de 700 millioner dollars (4.485 millioner kroner. -red.) nødhjælp, der er bevilliget som økonomisk støtte til Sudan, lød det fra talsmand Ned Price, som opfordrede militæret til at genindsætte den civile overgangsregering.

    Han advarede samtidig om, at magtovertagelsen kan komme til at få konsekvenser for det diplomatiske forhold mellem USA og Sudan.

    Allerede i weekenden advarede USA's udsending til Sudan om, at en militær magtovertagelse ville sætte en stopper for den amerikanske støtte.

  8. Frie Grønne i mål med underskrifter: Klar til stemmesedlen ved næste folketingsvalg

    Sikandar Siddique og Frie Grønne vil sælge sig over for vælgerne som det kompromisløse parti på venstrefløjen. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Når der senest i juni 2023 bliver afholdt folketingsvalg, vil vælgerne kunne sætte deres kryds ved Frie Grønne.

    Partiet mangler nu kun Indenrigs- og Boligministeriets formelle godkendelse for at kunne komme på stemmesedlen, efter at det i dag er lykkedes at nå i mål med de 20.182 vælgerklæringer.

    Danmark mangler et klimaansvarligt og antiracistisk parti, som vil tage et grundlæggende opgør med den neoliberale økonomiske model.
    Sikandar Siddique, politisk leder, Frie Grønne

    - Vi er utrolig glade og stolte. Og vi er utrolig taknemmelige for, at der er så mange borgere, der har støttet os med underskrifter, siger politisk leder Sikandar Siddique.

    Med de påkrævede vælgererklæringer i hus bliver Frie Grønne det indtil videre 14. parti, der opnår opstillingsberettigelse ved næste folketingsvalg.

    Således er der på papiret lagt op til en hård kamp om at komme over spærregrænsen på to procent af stemmerne.

    Blandt andet efter at det sidste år lykkedes for Kristendemokraterne og Veganerpartiet at nå i mål med vælgererklæringerne - og i sidste måned for Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne.

    Sikandar Siddique er fortrøstningsfuld. Men han anerkender, at der bliver hård kamp om vælgernes gunst.

    - Det her er første skridt. Nu venter den store opgave med at overbevise befolkningen om Frie Grønnes vision, så vi får chancen for at komme ind i Folketinget næste gang.

    - Vi ved, at det bliver en svær opgave, men ikke desto mindre er jeg og hele Frie Grønne klar til den.

    Sikandar Siddique stiftede i april sidste år partiet sammen med de to andre tidligere Alternativet-profiler Uffe Elbæk og Niko Grünfeld.

    De to er henholdsvis tidligere politisk leder af Alternativet og tidligere kultur- og fritidsborgmester i København.

    Uffe Elbæk (tv.), Sikandar Siddique og Niko Grünfeld ved et pressemøde på Blågårds Plads i København sidste sommer. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Susanne Zimmer er et tredje velkendt navn hos Frie Grønne, der forlod Alternativet, da partiet nedsmeltede under Josephine Focks lederskab.

    Frie Grønne bekender sig til den politiske venstrefløj og har ligesom Alternativet klimaet som mærkesag.

    Men partiet har slået sig op på at være en mere kompromisløs klimaforkæmper end Alternativet.

    Blandt andet vil Frie Grønne ikke indgå politiske aftaler, hvis det betyder, at de skal give sig på klimaområdet.

    - Der er ingen arbejdspladser på en død planet, sagde Sikandar Siddique sidste år til DR Nyheder.

    Men også kampen mod racisme er en mærkesag for partiet, slår han nu fast.

    Det hænger sammen med hele partiets kernemission.

    - Danmark mangler et klimaansvarligt og antiracistisk parti, som vil tage et grundlæggende opgør med den neoliberale økonomiske model, som netop er grunden til, at vi ikke kan løse klimakrisen, som netop er grunden til, at vi har en stigende ulighed, og at mange af vores borgere ikke føler sig frie og lige.

    Sikandar Siddique øjner et 'tomrum' på venstrefløjen.

    Det har de etablerede partier på venstrefløjen, SF og Enhedslisten, efterladt sig ved at rykke til højre mod Socialdemokratiet, mener han.

    Og det står Frie Grønne klar til at udnytte - hvis vælgerne er med på den.

    - Lige nu er der en etableret venstrefløj, der er ved at rykke over mod midten. Vi har set det i alle klimaaftalerne, vi har set det i landbrugsaftalen. Vi har set, at det er Inger Støjbergs og Pia Kjærsgaards flygtningepolitik, der bliver ført, alt imens støttepartierne holder hånden under regeringen.

    - Der er ingen på venstrefløjen, der siger, at de ikke vil rykke sig en milimeter ved forhandlingsbordet. Men vi vil en radikalt anderledes tilgang til klimaet og til vores medmennesker, siger Sikandar Siddique.

    Han fik selv racismen at føle i forbindelse med Folketingets åbning tidligere i oktober, da han sammen med sine forældre blev opfordret til at "rejse hjem" af en aggressiv mand foran Christiansborg.

    Episoden kan du se i videoen herunder:

    Det fik blandt andet statsminister Mette Frederiksen (S) til at bede et samlet Folketing om at tage afstand fra udfaldet mod Sikandar Siddique.

    - Et racistisk angreb på en familie er et angreb på alle minoriteter. Det hører ikke hjemme i Danmark, skrev hun på Facebook.

  9. Kendiskamp i Kolding: Politiske sværvægtere presser uprøvet S-kandidat

    (© DR Grafik/Søren Nørby Winther)

    Villy Søvndal, Eva Kjer Hansen, Birgitte Munk Grunnet.

    Alle tre vil gerne være borgmester i Kolding. Men mange har nok kun hørt om de to første.

    Den socialdemokratiske borgmesterkandidat Birgitte Munk Grunnet er nemlig et helt ubeskrevet politisk blad, mens de to andre begge har været ministre og har lange politiske karrierer bag sig.

    Eva Kjer Hansen, mangeårigt folketingsmedlem fra Venstre med flere ministerposter som blandt andet fødevareminister på cv'et, og Villy Søvndal fra SF, der er tidligere udenrigsminister og formand for SF.

    - I begyndelsen var jeg lidt skræmt, men det er jeg ikke længere. De kan selvfølgelig noget via deres erfaring, men jeg kommer med det, jeg tror på, og jeg kæmper for det, siger Birgitte Munk Grunnet.

    Hun risikerer jo at blive lidt klemt, fordi der netop er større opmærksomhed rettet imod, hvad Villy Søvndal og jeg gør og siger.
    Eva Kjer Hansen (V), borgmesterkandidat i Kolding.

    Flere steder er valget i Kolding blevet betegnet som et decideret ’præsidentvalg’ mellem Venstres Eva Kjer Hansen og SF’s Villy Søvndal. Det har Birgitte Munk Grunnet også bemærket, og det undrer hende, eftersom Socialdemokratiet fik knap 20 procent af stemmerne i Kolding ved kommunalvalget i 2017.

    - Der er meget fokus på de to og den her såkaldte ’præsidentvalgkamp’. Der er også nogle, der siger, at de ikke kender mig i forhold til de to andre. Så jeg skal tidligt op og ud og tale med vælgere, reklamere for mig selv på Facebook og med læserbreve, og så bare arbejde benhårdt, siger hun.

    Eva Kjer Hansen vil ikke gå så vidt som til at kalde valget i Kolding for et præsidentvalg, men hun erkender, at hun på visse punkter kan have en fordel i forhold til Birgitte Munk Grunnet.

    - Hun risikerer jo at blive lidt klemt, fordi der netop er større opmærksomhed rettet imod, hvad Villy Søvndal og jeg gør og siger i den her valgkamp, siger hun.

    Hos SF er spidskandidat Villy Søvndal godt klar over, at hans vej til borgmesterposten også går igennem et godt valg til Birgitte Munk Grunnet og Socialdemokratiet. Derfor er han heller ikke interesseret i et valg, der ender i amerikanske valgtilstande.

    Det er i udgangspunktet en ulempe, at man står overfor to højt profilerede kandidater, og man ikke selv har en politisk baggrund og erfaring.
    Roger Buch, kommunalforsker, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

    - Det er vigtigt, at det bliver et valg, hvor flere partier er med. Vi har en interesse i, at det ikke udvikler sig til et snævert ’præsidentvalg’. Det er klart, at det forhold, at vi er kendte gør, at folk har forholdt sig til os, men vi har ikke noget ønske om at snævre det ind til et valg mellem kun to kandidater, siger Villy Søvndal.

    Men er det virkelig så stor en ulempe for Birgitte Munk Grunnet, at hun er den ukendte kandidat? Både og, lyder det fra Roger Buch, der er kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

    - Det er i udgangspunktet en ulempe, at man står overfor to højt profilerede kandidater, og man ikke selv har en politisk baggrund og erfaring, siger han.

    Samtidig er det dog ikke ensbetydende med, at man får et godt valg, bare fordi man er en kendt kandidat.

    - Vi har masser af eksempler på kendisser, der stiller op ved kommunalvalg. Vi har eksempler på, at de får gode valg og mange stemmer, men vi har sandelig også eksempler på det modsatte, siger han.

    - Det er ikke sådan, at der er en garanti for, at hvis man er kendt, så klarer man sig godt ved et kommunalvalg. Det afgørende er, at man kommer ind i de debatter og omtaler, der kører under valget, siger Roger Buch.

    Birgitte Munk Grunnet har godt nok ikke nogen politisk erfaring, men hun har arbejdet i kommunen i mange år. Og det skal hun vende til sin fordel, mener Roger Buch.

    - Hun ved jo en masse om, hvordan kommunen er skruet sammen, og det bliver det hendes opgave at demonstrere det, siger han.

    Borgmesteren i Kolding i øjeblikket, Jørn Pedersen fra Venstre, genopstiller ikke ved valget den 16. november.

  10. Præsidenternes pengemand har tæt forbindelse til tiltalte i danmarkshistoriens største svindelsag

    Alan Quasha (t.v) her sammen med Hollywood-stjernen Michael Douglas. (Foto: Ian McIlgorm/Shutterstock)

    Joe Biden, Barack Obama, George W. Bush, Hillary Clinton, Al Gore og Mitt Romney.

    Alle har de været præsidenter eller præsidentkandidater i USA. Og så har de også en anden ting til fælles trods forskellige partifarver. De har alle modtaget donationer fra Alan Quasha.

    En stenrig forretningsmand fra New York, som i årtier har været gavmild med donationer til både demokratiske og republikanske toppolitikere.

    Magten stråler altså ud af rigmanden fra New York, som også hænger ud med Hollywood-stjernen Michael Douglas.

    Faktisk kan George W. Bush ligefrem takke Quasha for at blive reddet fra en fallit, før han slog ind på den politiske løbebane, da rigmanden i 1986 sprøjtede penge ind i Bushs skrantende olieselskab.

    Magasinet The Texas Observer satte fem år senere olieselskabet under kritisk lup med overskriften 'Præsidentens søn (George W. Bush, red) og hans åleglatte venner'.

    Rigmanden fra New York er dog især interessant med danske briller af en helt anden årsag, der langt fra lugter af Hollywood-glimmer eller præsidentvalg.

    Nemlig udbytteskandalen, som er den største svindelsag i danmarkshistorien, og hvor myndighederne mener, at udlændinge har svindlet statskassen for 12,7 milliarder kroner.

    Han har nemlig tætte forbindelser til tre af de tiltalte i udbyttesagen, Jerome Lhote, Matthew Stein og Luke McGee, der ifølge de danske myndigheder har svindlet med udbytteskat for 1,1 milliarder kroner.

    Blandt andet har et selskab ejet af Quasha-familien lånt et trecifret millionbeløb af en bank ejet af de tre tiltalte amerikanere.

    Det afslører den største læk nogensinde af dokumenter fra nogle af verdens største skattely, der har fået navnet Pandora Papers.

    DR og Politiken kunne tidligere på måneden fortælle, at Lhote, Stein og McGee havde en bank i det centralamerikanske land Belize med navnet Choice Bank.

    En bank, de danske myndigheder ifølge eksperter bør interessere sig meget for, fordi der strømmede store summer til Belize-banken fra de tiltaltes tyske bank, North Channel Bank, der allerede er straffet i udbyttesagen.

    Choice Bank havde to forretningsben.

    For det første at sørge for pengeoverførsler for pornobranchen, og for det andet at give lån til og lave investeringer i en række selskaber, som Lhote, Stein og McGee selv var medejere af.

    Generelt lugtede banken langt væk af at være et kriminelt foretagende, vurderer flere eksperter.

    Det stoppede dog ikke Alan Quasha i at gøre et særdeles aktivt forsøg på at redde banken.

    For da Choice Bank i 2018 kom i livstruende problemer og endte i en voldsom konflikt med Belizes centralbank, søgte Lhote, Stein og McGee hjælp hos rigmanden og dennes kapitalfond, Quadrant Management.

    Ifølge dokumenterne spillede Quasha en helt central rolle i forhandlingerne med centralbanken. Han forklarer selv i en mail til DR Nyheder og Politiken, at hans indsats var helt naturlig, da rekonstruktioner er et af hans selskabs specialer.

    Det er imidlertid langt fra første gang, at deres forretningsveje krydser hinanden.

    Dokumenterne fortæller også, at Quasha-familien har ejet en forsikringskoncern på Cayman-øerne sammen med Lhote, Stein og McGee, ligesom de tre tiltalte blandt andet investerede i en fond, som Quasha var involveret i.

    Konflikten mellem Choice Bank og Quasha på den ene side og centralbanken i Belize på den anden side, ender med, at centralbanken fratager Choice Bank licensen til at drive bank.

    Selv forklarer Quasha i retsdokumenterne, at Lhote og Stein få måneder forinden var kommet til Alan Quasha, fordi de 'befandt sig i en vanskelig økonomisk situation på grund af en særlig investering, de havde lavet'.

    Da DR og Politiken beder Alan Quasha om et interview om de tætte forbindelser til de tre tiltalte, forklarer Quasha, at han ikke ønsker at give interview, men indvilger i at svare skriftligt på nogle af vores spørgsmål:

    Handlede denne investering om den danske udbyttesag?

    - Jeg er ikke sikker. Det kan det have været, skriver Quasha og oplyser, at han første gang hørte om ”problemerne i Danmark” i løbet af 2016.

    Bekendtskabet mellem rigmanden, der efter eget udsagn forvalter mere end tre milliarder dollar i sin kapitalfond, og de tiltalte går imidlertid langt tilbage.

    Luke McGee blev ansat i Quadrant Management i 2010 og har lige siden arbejdet tæt sammen med Quasha, mens forbindelsen til Jerome Lhote og Matthew Stein går to årtier tilbage.

    - Vi har haft lavet forretninger med dem tidligere, især i forsikringsbranchen. Jeg kan ikke huske, hvornår vi blev introduceret, men det var nok i begyndelsen af 00’erne.

    - Jeg kan ikke huske, hvordan vi mødtes, eller hvem der introducerede os, men jeg tror, at det oprindeligt var, da de ledte efter at leje et kontor, og som mange andre ville de gerne investere sammen med Quadrant, skriver Alan Quasha.

    Efter Quasha og de to tiltalte i udbyttesagen mødes for første gang, så lejer Lhote og Stein sig ind på samme adresse som rigmandens selskab på Manhattan i New York.

    Herfra er Lhote og Stein med til at drive selskabet Argre Management, der ifølge offentlige registre laver flere vurderingsrapporter for Quasha-familiens selskaber.

    Fra samme adresse, som de hjælper Alan Quasha, begynder Argre Management i 2012 at samarbejde med Sanjay Shah, der er tiltalt af de danske myndigheder for at være hovedbagmand i udbyttesvindlen. De trækker sammen store udbytteskattesummer ud af den danske statskasse.

    Luke McGee, der var ansat hos Alan Quashas kapitalfond, bliver i de følgende år forretningspartner med Lhote og Stein.

    De tre bryder samarbejdet med Sanjay Shah og går solo med opkøbet af tyske North Channel Bank, som i årene 2013-2015 bruges til at suge mere end én milliard udbyttekroner ud af Danmark.

    Alan Quasha afviser i sine skriftlige svar pure, at han skulle have drøftet dansk udbytteskat med de tiltalte. Han skriver, at han ikke hørte om udbyttesagen før i 2016.

    Heller ikke det faktum, at Luke McGee har været ansat hos Quadrant og siden opbyggede medico-selskabet Adapthealth sammen med Quashas kapitalfond, betyder, at rigmanden havde kendskab til det formodede svindelnummer, skriver Quasha:

    - Luke har ikke været ansat hos Quadrant siden 2012. Han har således været fri til at engagere sig i personlige investeringer uden Quadrants viden eller godkendelse.

    På trods af, at Luke McGee ifølge Quasha var fortid i kapitalfonden i 2012, så fortsatte deres nære forbindelse. McGee har nemlig indtil for ganske nylig været direktør i milliardvirksomheden Adapthealth.

    I selvsamme selskab, som Quasha og hans kapitalfond har været med til at opbygge, sad rigmanden i bestyrelsen ind til for ganske nylig. Altså har Quasha og McGee haft en nær forretningsrelation i alle årene fra 2010 og frem til i år.

    Der er også et klart pengespor, der forbinder Alan Quasha og de tre formodede udbyttesvindlere.

    Af den store læk fremgår det, at der er lån for et trecifret millionbeløb i kroner mellem Choice Bank og North Channel Bank, hvor pengene går videre til et andet af Quasha-familiens selskaber.

    Rigmanden oplyser, at de penge er betalt tilbage og afviser andre forbindelse til North Channel Bank.

    Rigmanden fra New York skriver også, at han ikke vidste, at hans tidligere ansatte og nære samarbejdspartner Luke McGee havde købt North Channel Bank og Choice Bank sammen med Jerome Lhote og Matthew Stein før flere år efter opkøbene.

    Direkte adspurgt, om Quasha selv har haft nogen indkomst fra den danske udbyttesag, svarer Quasha kort:

    - Nej.

    Det fremgår til gengæld tydeligt af dokumenterne, at Quasha har brugt mange ressourcer på at forsøge at redde de tiltaltes bank i Belize, og centralbanken i Belize bemærker også de tætte forbindelser mellem Quasha og så Lhote, Stein og McGee.

    Blandt andet har de ejet en forsikringskoncern på Cayman-øerne sammen, som Choice Bank havde investeret i - og som Quasha forsøgte at inddrage i redningsprocessen for banken.

    Centralbanken sætter dog foden ned, da det ifølge centralbanken blot ville trække værdier ud af banken og ikke ville gavne kunderne og forsøget på at sikre kunderne deres egne penge.

    Til sidst trækker centralbanken stikket på Choice Bank, da banklicensen inddrages, hvilket Quasha betegner som en 'uretfærdighed'.

    Når det kommer til anklagerne mod Lhote, Stein og McGee, der risikerer op mod 12 års fængsel ved en straffesag i Danmark, lægger Quasha heller ikke fingrene imellem.

    - Det er en meget tragisk historie for alle involverede. Selv om jeg ikke har studeret fakta i den danske sag, er det min forståelse, at de har betalt alle pengene tilbage, som de tjente på handlerne.

    - Jeg har arbejdet med Luke McGee i mere end et årti og kender ham som en mand med den højeste integritet. Jeg kan ikke tro på, at han ville gøre noget ulovligt. Jeg er bekymret for, at dette er en politisk heksejagt, der har skadet hans omdømme uopretteligt.

    Er du selv blevet afhørt af de danske myndigheder på noget tidspunkt?

    - Nej.

    Mens Lhote, Stein og McGee er tiltalt i en straffesag, har de indgået et civilretligt forlig med Skattestyrelsen om at betale mindst 1,6 milliarder kroner, de selv har modtaget, tilbage til den danske statskasse. De mangler stadig at betale cirka 600 millioner kroner.

    DR og Politiken har sendt Jerome Lhote, Matthew Stein og Luke McGee flere end 50 spørgsmål om deres banker, den danske udbyttesag og forbindelserne til Alan Quasha, men de oplyser alle tre via deres danske forsvarsadvokater, at de ingen kommentarer har for nuværende.

    De nægter sig alle fortsat skyldige i anklagerne om bedrageri mod den danske stat i udbyttesagen.

  11. Egyptens præsident afslutter fire år lang undtagelsestilstand

    Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, afslutter nu den undtagelsestilstand, som Egypten har befundet sig i i over fire år.

    Det skriver præsidenten på Facebook ifølge Reuters.

    Undtagelsestilstanden, som er blevet forlænget 16 gange, senest i slutningen af juli, trådte første gang i kraft i april 2017, efter et terrorangreb på to kirker nord for Kairo dræbte 45 mennesker. Hver forlængelse har varet tre måneder.

    Undtagelsestilstanden har gjort, at de egyptiske myndigheder har haft udvidede beføjelser i kampen mod terror, heriblandt mulighed for at indføre udgangsforbud, tilbageholde mistænkte i længere perioder og foretage censur af medier "af sikkerhedshensyn".

  12. Børn i mistrivsel venter månedsvis på hjælp. Er samfundet ligeglad med min søn?

    Stina Brügmann fra Rønne ventede syv måneder, før pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) på Bornholm havde tid til at se hendes søn. PPR på Bornholm har en gennemsnitlig ventetid på et år. (Foto: Kimberly Victoria Johnson DR)

    På få dage i september henvendte 70 forældre sig til DR.

    De havde set på Facebook, at DR undersøgte, hvordan det går med kommunernes psykologiske og pædagogiske rådgivning, der skal hjælpe børn, som mistrives.

    Nu fortalte forældre i flok om ventetid og manglende tilbud og støtte.

    - Det har været et frustrerende forløb, og jeg er dybt rystet over, hvor dårligt systemet fungerer. Jeg føler, at samfundet er ligeglad med min søn, og at det ikke er vigtigt nok, fortæller Britt Akhsas fra Herning.

    Hendes søn blev fra 4. til 7. klasse ofte væk fra skole. Hun oplevede, at det var vanskeligt at få den rigtige hjælp fra pædagogisk psykologisk rådgivning. Først efter flere år blev sønnen udredt med ADHD.

    En mor fra Østjylland fortalte, at forløbet med PPR simpelthen var så hårdt, at hun næsten begyndte at græde. Familien havde selv betalt for en udredning, fordi vejen til hjælp gennem PPR var lang.

    Flere forældre fortalte, at de havde været nødt til at stoppe med at arbejde. Nu gik de hjemme med en søn eller datter, der ikke kunne være i skole, mens hjælpen lod vente på sig.

    Det er pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), der kan træde til i kommunerne, hvis et barn mistrives eller har sproglige problemer.

    Men DR´s aktindsigt til kommunerne viser, at hjælpen er meget forskellig afhængig af, hvor du bor.

    Dermed svinger det fra kommune til kommune, hvor hurtigt PPR opdager, at barnet mistrives i en sådan grad, at der er behov for et specialtilbud og støttetimer, eller at høretalekonsulenter kommer på banen, fordi barnet sakker bagud sprogligt.

    Og det er også meget forskelligt med hvilken hastighed, at psykologer i PPR finder ud af, om barnet har behov for at blive udredt for eksempelvis angst, autisme eller ADHD.

    24 kommuner oplyser til DR, at ventetiden på PPR som regel er under en måned.

    Men i 10 kommuner er ventetiden i gennemsnit over fire måneder, og Bornholm topper listen med et års ventetid.

    Flere familier, DR har talt med, peger netop på ventetid, som ét af problemerne i den pædagogisk psykologiske rådgivning.

    Mange kommuner understreger dog, at ventetiden svinger fra sag til sag, og de mest alvorlige sager kommer først i køen.

    Herning Kommune er ked af at høre, når en mor oplever, at PPR ikke har gjort tilstrækkeligt.

    - Sager som denne er komplekse. Siden august 2018 har vi samarbejdet med skole og forældre om barnets trivsel. Jeg har forståelse for, at det tværsektorielle samarbejde mellem PPR, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling og praktiserende læge kan opleves langsommeligt og vanskeligt at være i som forældre, siger centerleder for PPR, Mette Siig Wemmelund.

    PPR-chefer i Vordingborg, Næstved, Odder, Assens og på Bornholm erkender, at ventetiden er utilfredsstillende lang og vil gerne have tiden ned af hensyn til børn og familier.

    Stina Brügmann fra Rønne har oplevet at vente syv måneder, før PPR på Bornholm havde tid til at se hendes søn.

    Sønnen havde svært ved at forstå de sociale spilleregler i børnehaven og deltage i legen. Han kyssede og krammede de andre børn uden at opdage, at han overskred deres grænser. Samtidig kunne han kun koncentrere sig i kort tid, var urolig og havde svært ved at sove.

    Efter den første nedlukning på grund af Corona var sønnen ked af det og strittede imod, når han skulle i børnehave, så Stina Brügmann nærmest måtte hive ham ud i bilen.

    Det endte det med, at han blev hjemme fra børnehaven et halvt års tid.

    Børnehaven og moren bad om hjælp i begyndelsen af februar hos PPR og så begyndte ventetiden.

    - Det er dybt frustrerende. Det kan ikke være rigtigt, at det skal trække så meget i langdrag. Det er børn, som det går ud over, og børn der mistrives. Som forældre bliver man kørt ned, stresset og frustreret. Jeg har overvejet at flytte tilbage til Sjælland for at få den hjælp, som vi har behov for, siger Stina Brügmann.

    I september blev sønnen testet og observeret, og Stina Brügmann håber, at sønnen med den rette støtte kan få en god skolestart til sommer.

    Når børn venter på hjælp, kan problemerne vokse, fortæller Eva Secher Mathiasen, der er formand for Dansk Psykologforening.

    - I et barns liv er måneder lang ting. Når psykologer får børn og familier ind, som burde have haft hjælp for halve og hele år siden, så kan man begynde at skamme sig over det. Samtidig kan børn have udviklet helt unødig mistrivsel, som man kunne have forebygget og håndteret, hvis man havde sat ind tidligere, siger hun.

    Eva Secher Mathiasen mener, at der er behov for at løfte PPR økonomisk, organisere arbejdet bedre og fastholde de erfarne medarbejdere.

    Stina Brügmann har været meget glad for støtten i børnehaven. Hun håber, at sønnen bedre får den rette hjælp efter forløbet ved pædagogisk psykologisk rådgivning.

    Der er mindre end en måned til kommunalvalget, og på Bornholm ser det ikke ud til, at ventetiden til PPR vil falde.

    Tidligere havde kommunen hyret ekstra psykologer, som fik nedbragt ventetiden på PPR til et år.

    Men Socialdemokratiet og Venstre har lavet et budgetforlig, hvor der ikke er afsat ekstra penge til at bevare de midlertidige stillinger, som Børn og Skoleudvalget havde ønsket.

    Fremover må PPR på Bornholm klare sig med halvanden psykolog mindre.

    - Det er på ingen måde tilfredsstillende, men vi er nødt til at prioritere benhårdt. Vi skal håndtere et helt samfund. Det, vi helst ville, var at give udsatte børn de bedste vilkår, men vores økonomiske situation tillader det ikke, siger borgmester Thomas Thors (S).

    Han peger på, at Bornholm er presset økonomisk.

    Det skyldes blandt andet, at indkomster på øen er relativt lave, men udgifter høje, fordi der blandt andet er mange førtidspensioner, og hvert tredje barn har kontakt til kommunen.

    Kommunen har afsat penge til to-lærerordning i folkeskolen og et projekt, der hjælper børn og unge i psykisk mistrivsel i deres nærmiljø.

    Ifølge borgmesteren er der ikke råd til at øge budgettet til PPR også.

    Der kan kun blive råd til løn til flere psykologer i PPR, hvis børn og unge udvalget kan finde penge til stillingerne inden for budgettet, men det er endnu ikke sket.

    Dansk Folkepartis spidskandidatBornholm mener, at ventetiden på PPR er ´horribel´.

    - Det er grelt. Jeg er rigtigt ked af det på alle de børn og familiers vegne, som er i klemme i det her system. De får ikke den hjælp, de skal have, så længe der er ventetid på at blive udredt, siger Linda Kofoed Persson, der er DF´s spidskandidat.

    Hun vil gerne finde penge til at ansætte flere psykologer i PPR, så ventetiden kom ned på få måneder.

    Sidste og forrige år har Bornholms Kommune haft over 100 millioner kroner i overskud på driften, der dækker alt, hvad kommunen bruger på børn, voksne og ældre. De kommende år forventer kommunen overskud på 77 millioner kroner på driftsområdet.

    En del af det overskud bruger kommunen til at bygge for og på at indrette et nyt rådhus i den tidligere Knudsker Skole.

    Dansk Folkeparti mener, at der burde være råd til at ansætte flere psykologer i PPR ved at overføre færre penge til byggeri.

    Samme pointe har Enhedslisten.

    - Når kommunen bruger 150 millioner kroner på at ombygge et rådhus, så har det betydning for, hvad der er i kassen og kan bruge til andre indsatser. Det er elefanten i rummet. Anlæg tager for mange penge ud af kassen. Det er vi nødt til at lave om, siger Enhedslistens spidskandidat Morten Riis.

    Stod det til Enhedslisten, så lagde Bornholm ikke så mange penge til side fra driften for at bygge. I stedet skulle kommunen bruge alle penge afsat til service – og så var der også råd til flere psykologer i PPR.

    Borgmesteren på Bornholm, Thomas Thors (S) mener, at det er en dårlig idé at skrue op for udgifterne til at drive kommunen.

    - Så bliver problemerne værre og værre og værre. Det magter det bornholmske samfund ikke. Økonomien er presset, og vi ser ind i store underskud de kommende år, siger han.

    Thomas Thors (S) forsvarer de penge, der er afsat til rådhusbyggeri og skriver til DR, at byggeriet er ´absolut nødvendig for at sikre vores administrative medarbejdere anstændige arbejdsmiljø- og ledelsesmæssige vilkår´.

    Sådan gjorde vi

    • DR har spurgt kommunerne om, hvor lang ventetid, der er på PPR.

    • Helt konkret har spørgsmålet været: Hvor lang tager det i 2021 i gennemsnit fra det tidspunkt, at PPR får en indstilling fra skole/forældre m.fl. om, at der er behov for at PPR ser/undersøger et barn, til PPR har mulighed for at besøge/se barnet første gang?

    • Kommunerne har svaret i løbet af september og oktober 2021. En del kommuner opgør ikke ventetiden i deres sagsbehandlingssystemer, og PPR har i enkelte tilfælde svaret ud fra deres erfaringer med ventetid.

  13. LÆS SVARENE om børn, der mistrives i skolen

  14. EMA godkender Moderna som booster-vaccine

    Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har efter undersøgelse godkendt Moderna-vaccinen til afbenyttelse som booster-vaccine for personer, der er 18 år eller ældre. Det skriver de på deres hjemmeside.

    Deres undersøgelse viser, at hvis man giver det tredje stik seks til otte måneder efter det andet stik, så vil det beskytte folk bedre mod coronavirus. Undersøgelsen viser også, at bivirkningerne ved vaccinen er de samme som ved andet stik.

    Tidligere på måneden godkendte EMA også Pfizer som en boostervaccine.

    I Danmark er man begyndt at give det tredje stik til de mest udsatte grupper. 231.799 er blevet revaccineret, viser de seneste tal fra SSI.

  15. Whistleblower til høring: 'Facebook gør utvivlsomt had værre'

    Frances Haugen har fået stor international opmærksomhed den seneste måned. Hun lækkede nemlig interne dokumenter fra Facebook i september, der påviser nogle af de skadelige konsekvenser ved brugen af det sociale medie.

    Mandag var hun til høring i det engelske parlament, hvor hun gentog problemerne ved giganten Facebook, som hun også nævnte for den amerikanske kongres tidligere på måneden.

    - Facebook gør utvivlsomt had værre, siger France Haugen ifølge The Guardian.

    Et af det helt store problemer er techgigantens prioritering af sikkerhed i forhold til hadefulde beskeder. Eksempelvis siger Facebook, at man er dækket ind under mindst 50 forskellige sprog, men Frances Haugen forklarer, at sikkerhedssystemerne ikke magter særlig mange sprog.

    Det betyder, at når der er borgerkrig i Etiopien, så er der ikke en stopklods for hadefulde beskeder. Hun forklarer, at virksomheden har en strategi om skrue ned for platformen, når krisen sker i stedet for at være klar, før krisen sker.

    De interne dokumenter viser, at Facebook blev brugt af militser i Etiopien til at fremkalde vold, og at virksomheden var klar over det. Det skriver CNN.

  16. Erdogan bløder op om udvisning af ambassadører

    Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, bløder nu op, efter at han i weekenden meddelte, at han ville udvise 10 vestlige ambassadører - heriblandt den danske.

    Det sagde han efter et regeringsmøde i Ankara her til aften, hvor han dog samtidig fastslog, at ambassadørene skal vise respekt.

    - Ingen kan forblive i Tyrkiet, hvis de ikke respekterer landet, sagde han ifølge Reuters.

    Kontroversen er opstået, fordi de 10 lande opfordrede Tyrkiet til at frigive en tilbageholdt tyrkisk aktivist.

    Her til aften meddelte Erdogan dog, at de 10 lande med en ny udtalelse mandag har vist, at de er trådt et skridt tilbage'fra smædekampagnen' mod landet.

    Her henviser præsidenten til, at 8 af de 10 lande mandag skrev på Twitter, at de overholder Wiener-konventionens paragraffer om, at ambassadører ikke blander sig i deres værtslands interne anliggender.

  17. Lægeorganisation i Sudan melder om flere dræbte efter protester over militær magtovertagelse

    Mindst to personer er blevet skudt og dræbt af soldater i Sudan i forbindelse med protester over den militære magtovertagelse, der har fundet sted i det nordøstafrikanske land i dag.

    Det oplyser en uafhængig fagforening for læger, Sudans Centrale Lægekomité (CCSD) for kort tid siden, ifølge Reuters.

    Organisationen oplyser på sin Facebook-profil, at yderligere 80 er såret under sammenstød mellem demonstranter og militær. Oplysningerne er ikke bekræftet fra officiel hold.

    Mange tusinder sudanesere er gået på gaden i protest, efter militæret tidligere i dag afsatte Sudans midlertidige regering og erklærede undtagelsestilstand.

    Det er kun to år siden, at Sudans militærstyre blev afsat efter 30 år ved magten.

  18. Ishøjs smittetal når nye højder: Massetest og øget smitteopsporing på vej

    Smitten med coronavirus i Ishøj er steget markant den seneste tid, og kommunen har de sidste syv dage oplevet 142 smittetilfælde. Kommunens incidenstal, altså antal smittede per 100.000 indbyggere, er dermed oppe på 616.

    1. september droppede sundhedsmyndighederne reglen om, at høje incidenstal ville føre til automatisk nedlukning på sogne- eller kommuneniveau.

    Til gengæld blev det meddelt, at hvis en kommunes incidenstal overstiger 500, er smitten høj, og kommunen bør indføre tiltag for at nedbringe smittetallet. Det er den grænse, som Ishøj nu har overskredet.

    Derfor holdt forvaltningen i Ishøj Kommune til eftermiddag møde med Styrelsen for Patientsikkerhed for at drøfte, hvordan kommunen skal tackle det stigende smittetal.

    Her blev det besluttet, at alle borgere i kommunen skal opfordres til blive testet, og Styrelsen for Patientsikkerhed skal hjælpe kommunen med at styrke smitteopsporingen.

    Derudover skal der kigges på muligheden for at sende skoleklasser hjem, hvis der er mange smittetilfælde. Rammerne omkring hjemsendelserne skal dog undersøges nærmere, før de kan føres ud i livet.

    Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp er positiv overfor de nye tiltag fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Foto: Michael Tarp

    - Man er åbne for, at vi kan komme i en situation, hvor vi må hjemsende klasser, men ikke hele skoler, siger Ole Bjørstorp, der er borgmester i Ishøj for Ishøjlisten.

    Han forventer, at skolelederne i Ishøj Kommune i løbet af denne uge vil få afklaring på, om de kan sende skoleklasser hjem.

    Det er især kommunens unge borgere, der bærer smitten, og derfor er Jan Mindegaard, der er skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj, ærgerlig over, at han ikke kan sende enkelte skoleklasser hjem med det samme.

    - Jeg ville gerne have haft muligheden for enten at sende alle de store klasser hjem eller enkelte klasser, hvor der er udbrud af smitte, siger han.

    Jan Mindegaard, skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj Kommune

    - Jeg er bekymret for, at børn og medarbejdere bliver alvorligt syge af det her. Nu har jeg set, hvor syge de kan blive, og det er jeg alvorligt bekymret for, siger Jan Mindegaard.

    Én af grundene til, at Ishøj Kommune oplever høje smittetal, er kommunens lave tilslutning til vaccinen mod coronavirus. Faktisk er Ishøj den kommune i landet, hvor den mindste andel af borgerne har fået en vaccine. Her er 62 procent af kommunens 23.000 borgere færdigvaccineret, mens landsgennemsnittet er på 75 procent.

    Og Ifølge Tyra Grove Krause, der er konstitueret faglig direktør i Statens Serum Institut, kan en af løsningerne på den høje smitte være, at flere børn i skolealderen bliver vaccineret.

    Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør i Statens Serum Institut

    - Særligt unge skolebørn kan jo stadigvæk blive vaccineret, og derudover bør man være opmærksom på ikke at sende syge børn i skole, og sørge for at få dem testet, så man kan få brudt smittekæderne, siger hun.

    Ole Bjørstorp mener også, at det er afgørende at få vaccineret flere borgere, hvis smitten i kommunen skal nedbringes:

    - Vi skal tage fat på dem, der ikke er vaccineret. Det er et specielt ansvar, vi har som kommune, siger han.

    Tyra Grove Krause er bekymret over den hastighed, som smitten stiger med i Ishøj i øjeblikket.

    - Vi ved jo, at når vi ser stigning i smittetal, så vil vi også se stigning i antallet af indlæggelser. Og der er en del uvaccinerede i det her område, som kan risikere at få et alvorligt forløb, siger hun.

    Mens Ishøj oplever landets højeste smittetal pr. indbygger, har flere andre kommuner på den københavnske vestegn også oplevet stigende smittetal den seneste tid.

    - Når først der er smitte i én kommune, så kan det også sprede sig til de nærliggende kommuner, siger Tyra Grove Krause

    Når først der er smitte i én kommune, så kan det også sprede sig til de nærliggende kommune
    Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør i Statens Serum Institut

    Glostrup, Albertslund og Brøndby Kommune har landets næst-, tredje- og fjerdehøjeste smittetal pr. 100.000 indbyggere. De har alle et incidenstal mellem 380 og 440, og nærmer sig derfor også grænsen på 500, hvor der skal indføres tiltag for at bekæmpe smitten.

    Ligesom Ishøj Kommune ligger disse kommuner også i bunden, når det kommer til vaccinedækning. I Brøndby er 65,8 procent færdigvaccinerede, mens tallene for Albertslund og Glostrup er henholdsvis 66,8 og 71,1 procent.

    Og det kan altså være grunden til, at det især er her, man ser de høje smittetal.

    - De kommuner, der har en lav vaccinationsdækning, har en større risiko for at se yderligere smitte i den kommende tid, siger Tyra Grove Krause.

  19. De fleste smittede gik under radaren: Covid-19 ramte Europa tidligere end først troet

    Forskere har tidligere anslået, at corona-virusset blev spredt allerede i slutningen af 2019 eller starten af 2020. Nu har amerikanske forskere kigget på flydata, der gør os klogere på, hvornår pandemien muligvis brød ud i Europa og USA. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)

    Selvom det snart er to år siden, at covid-19-pandemien begyndte, er der stadig tvivl om, hvornår pandemien reelt brød ud og begyndte at sprede sig rundt om i verden.

    Nu viser en ny undersøgelse af amerikanske forskere, at det nok skete en del tidligere, end man hidtil har regnet med. Samtidig har der været masser af smittetilfælde, som ikke er blevet opdaget.

    Ved hjælp af matematisk modellering har forskerne nemlig fundet frem til, at virusset kan have været til stede i store dele af Europa og USA allerede i januar 2020, og at kun én til tre procent af alle smittetilfælde blev opdaget frem til marts 2020.

    I den nye undersøgelse har forskerne kigget på flytrafik i USA og Europa for at få indsigt i, hvordan covid-19 kan have spredt sig fra Wuhan i Kina og ud i verden.

    I Italien mener forskerne, at den første italiener kan være blevet smittet allerede 6. januar. Det første officielle tilfælde blev ellers først registreret i Italien den 21. februar 2020.

    Overordnet set viser undersøgelsen også, at der var mange smittetilfælde, der ikke blev opdaget. I starten af marts 2020 blev kun omkring ni ud af 1.000 tilfælde af smitte opdaget i USA.

    I Europa var tallet på 35 ud af 1.000 tilfælde af smitte.

    Selvom tallene lyder høje, er de ikke usandsynlige.

    Det mener Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

    - Det kan lyde som forbløffende store tal, men det er nok ikke helt ved siden af. I starten af 2020 blev der generelt ikke testet særligt meget for covid-19-virus, siger han og fortsætter:

    - I store dele af USA og Europa blev man kun testet, hvis man eksempelvis var landet efter en rejse til Kina. Så kan smittetilfælde nemt gå under radaren, siger han.

    Det første officielle tilfælde af covid-19 blev opdaget i Danmark 26. februar 2020.

    Men det er meget sandsynligt, at der også herhjemme har været smittede danskere før.

    - Vi havde ikke særligt mange test til rådighed på dette tidspunkt. 26. februar testede vi seks personer for smitte. 6. marts lavede vi 84 tests i Danmark. Det er ikke mange, siger Viggo Andreasen.

    Jeg tror, at det kom som en overraskelse for mange, at Italien blev ramt så hårdt. Men hvis man havde haft adgang til disse flydata, havde man vidst, at man skulle starte med at kigge mod Italien for at finde tilfælde af smitte i vores del af verden
    Viggo Andreasen, Roskilde Universitet.

    Han vurderer derfor også, at der har været flere smittede, end vi kendte til.

    - Tilbage i marts 2020 var det i høj grad hospitalsindlæggelser, vi kiggede på, når vi skulle vurdere, hvor mange der var smittet. Det var den information, man havde på det tidspunkt, siger han.

    Der går mellem en til to uger, fra man er smittet, til man bliver indlagt, hvis man har et alvorligt forløb med covid-19. Derfor kan der være flere uger, hvor man ikke havde et overblik over smitten.

    - I øvrigt så vi især smitte blandt skiturister, der nok i gennemsnit er yngre end dem, der oftest bliver indlagt på hospitalet med coronasmitte, siger han og fortsætter:

    - Smitten har kørt et stykke tid, før vi får overblik over, hvor mange der er smittede. Det overblik får vi først, da man begynder at teste i den brede befolkning, siger han.

    I den nye undersøgelse har forskerne kigget på rejsemønstre ved flytrafik.

    De kan se, at der har været meget rejsetrafik mellem Italien og Kina, da der er meget samarbejde mellem de to lande.

    - Jeg tror, at det kom som en overraskelse for mange, at Italien blev ramt så hårdt. Men hvis man havde haft adgang til disse flydata, havde man vidst, at man skulle starte med at kigge mod Italien for at finde tilfælde af smitte i vores del af verden, siger Viggo Andreasen og fortsætter:

    - Umiddelbart kunne man ellers tro, at man skulle kigge mod store rejsecentre som London, Amsterdam eller Paris snarere end Norditalien og Milano.

    Viden om flydata kan hjælpe os næste gang, en epidemi begynder at rulle.

    - På den måde kan vi få et praj om, hvor smitten muligvis vil sprede sig til først, hvis vi kan se, at der er meget flytrafik mellem oprindelsesstedet for et virus og et andet sted i verden, siger han.

  20. Nej til vindmøller og solceller: Lokale protestgrupper kan ændre de kommunale klimadagsordener

    Naboerne til de kommende vindmøller på Lolland er bange for, at de vil skæmme naturen i området. (Foto: søren bidstrup © Scanpix Denmark)

    Går du en tur på diget ved Bogø Inddæmning på Lolland, kan du på den ene side nyde udsigten ud over det flade vand i Nakskov Fjord. På den anden side strækker markerne sig ind over land, mens horisonten brydes af mørke trætoppe.

    Snart vil det billede dog også indeholde otte store vindmøller, der skyder 150 meter op mod himlen.

    I juni sagde et stort flertal i Lolland Kommunes Byråd nemlig ja til at erstatte otte ældre – og mindre – vindmøller i området, med de nye langt større møller.

    Og det ærgrer den tidligere skoleleder Carsten Häggqvist, der flyttede til området for lidt over to år siden.

    - Vi flyttede herned på grund af naturen og de kæmpe vidder, der er hernede. Vi vidste godt, at der ville komme vindmøller, men det var først, da vi flyttede herned og begyndte at indtage naturen, at det gik op for os, hvor mærkeligt et sted det er at placere vindmøllerne.

    Carsten Haggqvist ser helst, at de nye vindmøller bliver sat op ude på havet i stedet for i hans lokalområde. (Foto: Mads Raagaard © DR)

    Carsten Haggqvist er ikke alene med sin kritik. Inden byrådet tog beslutningen om de nye møller, skrev den lokale campingplads, sejlklub og turbåd et åbent brev til politikerne for at få dem til at ændre planerne.

    De frygter blandt andet, at de store møller kan skræmme turister væk. Det fortæller Otto Paludan, der er ansat på Postbåden Vesta og til dagligt sejler turister rundt på fjorden.

    - Man snakker om, at der kommer klimaturister, der gerne vil se alle de der vindmøller. Men nu har jeg sejlet med turister i over tolv år, og jeg har altså ikke mødt nogen af dem. Det har jeg ikke.

    Sagen ved Bogø Inddæmning på Lolland er langt fra enestående.

    I mange kommuner planlægger byrådspolitikere store grønne projekter som vindmøller eller solcelleparker.

    Men selvom de fleste er glade for den grønne energi, så er der ofte stor uenighed, når det kommer til placeringerne af de store projekter. Og mange steder går utilfredse borgere sammen i lokale protestgrupper for at kæmpe mod politikernes beslutninger.

    Særligt op mod et kommunalvalg. Det siger Kasper Møller Hansen, der er valgforsker på Københavns Universitet.

    - Diskussionerne, om at man ikke vil have noget i sin egen baghave, kommer virkelig frem, når der er kommunalvalg. Lige pludselig skubber man sine klimaholdninger lidt til side, og tænker i stedet på, hvad man vil se ud ad sit vindue.

    Og det kan faktisk godt være en god idé at gå sammen med naboer og lokale kræfter. Ifølge Kasper Møller Hansen, så kan protestgrupperne nemlig ændre den politiske dagsorden.

    - Det kan sagtens flytte meget. Hvis man lader sig mobilisere, tropper op til vælgermøderne og er kritisk over for beslutningerne, så kan man være med til at flytte rigtig mange ting, siger han.

    Et af de steder, hvor der er lykkedes en lokal borgergruppe at få stukket en kæp i hjulet på et større byggeprojekt, er i Nylandsmose i Næstved Kommune.

    Her var der planer om at opføre et 200 hektar stort solcelleanlæg. Men naboerne gik sammen og kæmpede imod, og her var netop fællesskabet helt essentielt.

    Det fortæller Helene Weiss Johansen, der var med i protestgruppen.

    - En enkelt mands eller kvindes protester kan jo meget let blive opfattet som lidt hysteri hos den enkelte. Men når man står sammen, så er man helt klart stærkere, og det kræver et stort arbejde på mange fronter, siger hun.

    Borgerne endte endda med at råbe så højt, at deres protester blev hørt inde på Christiansborg, hvor indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek satte en stopper for projektet.

    Og derfor er Helene Weiss Johansen da heller ikke i tvivl om, at hun ville gøre det igen.

    - Hvis sagen er der, og det er noget, jeg ikke er politisk enig i, så absolut ja.

    Tilbage på Lolland skal de utilfredse beboere omkring Bogø Inddæmning dog ikke sætte forventningerne for højt.

    Der er nemlig stadig stor enighed blandt de lokale politikere om at få bygget de nye vindmøller. Det har protesterne ikke lavet om på.

    Og det er en god politisk strategi, når lokalpolitikerne gør det samme som borgerne – nemlig står sammen, lyder rådet fra Kasper Møller Hansen, der er valgforsker på Københavns Universitet.

    - Det letteste for politikerne er at skubbe beslutningerne til efter valget, og det vil nok ske nogle steder. Andre steder vil politikerne stå sammen, så der er enighed bag beslutningen. På den måde er det svært for vælgerne at straffe dem. Men lige meget hvad de gør, så vil de møde en masse kritik og en masse spørgsmål fra borgerne derude.

    Ved Bogø Inddæmning må Carsten Häggqvist også medgive, at der er god plads til de nye møller, omend han ikke er glad for dem.

    - Det er da rigtigt. Og jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er mod vindmøller som sådan. Jeg er faktisk for den grønne omstilling, jeg tænker bare, at man kan placere dem et mere hensigtsmæssigt sted end lige op ad en naturpark, siger han.

  21. Tysk mindretal vil til tops i sønderjyske byråd: Her får vi (måske) en tysk borgmester

    Jørgen Popp Petersen er en del af det tyske mindretal og borgmesterkandidat i Tønder Kommune. Han stiller op for Slesvigsk Parti, der er det tyske mindretals parti. (Foto: Bo Bork Bechsgaard)

    En tysk borgmester i en dansk kommune.

    Det er slet ikke et usandsynligt scenarie i Sønderjylland, når vi har sat vores kryds ved kommunalvalget 16. november.

    Jeg er klar til at gøre et forsøg, hvis muligheden opstår. Man er med i spillet for at få maksimal indflydelse. Og så må man tage de chancer, der byder sig.
    Jørgen Popp Petersen, borgmesterkandidat, Slesvigsk Parti, Tønder Kommune

    Slesvigsk Parti, som repræsenterer det tyske mindretal i Danmark, håber i både Sønderborg og Tønder Kommune på, at de store partier kan ende med at spænde ben for hinanden.

    Det kan nemlig gøre Slesvigsk Parti til den store kongemager i midten - og i sidste ende måske give partiet deres første borgmesterpost i 75 år. Det går partiets spidskandidat i Tønder, Jørgen Popp Petersen, i hvert fald efter.

    - Jeg er klar til at gøre et forsøg, hvis muligheden opstår. Man er med i spillet for at få maksimal indflydelse. Og så må man tage de chancer, der byder sig, siger han.

    De seneste måneder har der været stor splittelse i Venstre i Tønder, siden den siddende borgmester Henrik Frandsen ikke opnåede genvalg som spidskandidat i partiet. Det fik ham til forlade Venstre og i stedet stiftede han Tønder Listen, hvor han fik følge af seks andre byrødder fra Venstre.

    Nu går Henrik Frandsen efter at beholde borgmesterposten, mens hans gamle partikammerat og nu rival Martin Iversen fra Venstre vil forsøge at vriste den fra ham.

    Jørgen Popp Petersen fortæller, at han kan samarbejde med alle partier og håber derfor, at uroen i Tønder Kommune kan være afsættet til, at Slesvigsk Parti får lov at samle byrådet over midten.

    - Det store parti er splittet, og det ser ikke ud som om, de kan forliges efter valget. Der er så mange ting, der står åben, så der er ikke en indlysende borgmester i feltet. Men det er en forudsætning for os, at vi har hele bredden med, siger han.

    Venstre har i mange år været det altdominerende parti i Tønder Kommune og havde inden Frandsens farvel både borgmester- og viceborgmesterposten.

    57-årige Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti har siddet i byrådet i Tønder Kommune i 12 år. Han mener, at hans parti kan byde ind med stabilitet ovenpå den uro, der de sidste mange måneder har været i kommunalbestyrelsen. (Foto: Bo Bork Bechsgaard)

    I Sønderborg Kommune går Slesvigsk Partis spidskandidat og nuværende viceborgmester Stephan Kleinschmidt også efter borgmesterposten. Her kan borgmesterdrømmene dog besværliggøres af, at han ikke vil lave en konstituering, hvor Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige har de afgørende mandater, siger han.

    - Værdigrundlaget er så forskelligt i de to partier i forhold til det, vi arbejder for i Slesvigsk Parti. Derfor er det svært for mig at se os i en konstituering med dem.

    Derimod vil han gerne sidde for bordenden af en konstituering, hvor både Venstre og Socialdemokratiet er med. Og ligesom Jørgen Popp Petersen i Tønder, tror Kleinschmidt på, at han med sit midterparti, kan samle byrådet på tværs og derved tage borgmesterposten.

    I Sønderborg er Slesvigsk Parti i valgforbund med Radikale Venstre, som Kleinschmidt tidligere har stillet op til Folketingsvalget for. Sønderborgs borgmester er i dag socialdemokraten Erik Lauritzen, der genopstiller. Også Venstres Ellen Trane Nørby stiller op som borgmesterkandidat i Sønderborg.

    Slesvigsk Parti fik ved seneste valg tæt på 10.000 stemmer, og i alt ti pladser på tværs af de fire sønderjyske kommuner. Kun i Sønderborg gik partiet frem. I Aabenraa, Haderslev og Tønder gik partiet tilbage.

    Men denne gang, kan partiet altså spille en helt afgørende rolle i Sønderborg og Tønder, vurderer Gwyn Nissen, der er chefredaktør på det tyske mindretals avis, ’Der Nordschleswiger’.

    I Sønderborg står partiet stærkt med fem mandater i byrådet. Og i Tønder er der ballade. Det er det, der giver berettiget håb om, at de kan få indflydelse.
    Gwyn Nissen, chefredaktør, Der Nordschleswiger

    - I Sønderborg står partiet stærkt med fem mandater i byrådet. Og i Tønder er der ballade. Det er det, der giver berettiget håb om, at de kan få indflydelse.

    Og selvom der er mange bejlere til borgmesterkæden i Tønder, tror Gwyn Nissen, at der er en reel chance for, at Jørgen Popp Petersen kan ende med at vippe de to kamphaner, Martin Iversen (V) og den siddende borgmester fra Tønder Listen, Henrik Frandsen, af pinden.

    - Jørgen Popp Petersen er vellidt og respekteret både blandt vælgerne og hos kollegaerne. Og jeg tror, han griber chancen, hvis han får muligheden.

    Der bor omkring 15.000 tysksindede danskere i Sønderjylland. Og et af deres helt store ønsker har siden 2004 været at få byskilte med både danske og tyske bynavne.

    Men hver gang de tosprogede skilte har været bragt op, har det skabt heftig debat og uenighed både blandt befolkningen og byrødderne i Sønderjylland.

    Og holdninger er da også vidt forskellige, når man spørger folk på gaden i Løgumkloster i Tønder Kommune, hvad de siger til at få en tysk borgmester.

    - Den, der bliver borgmester, skal bare gøre sit job ordentligt. Og det kunne faktisk være helt skægt med en tysksindet borgmester. Men jeg ved sgu ikke, om sønderjyderne er klar til det, siger Ida Laksø.

    Hans Petersen tror på, at borgmesterkæden kan ende hos mindretalspartiet og Jørgen Popp Petersen, selvom opbakningen er usikker.

    - Han er dygtig, men det bliver nok vanskeligt for ham. Men de andre kan jo heller ikke enes.

    Imens der hos nogle er en forsigtig optimisme på Slesvigsk Partis vegne, tror Else Jensen ikke, at det kommer til at gå partiet særlig godt ved kommunalvalget i år.

    - Jeg tror ikke, de får den (borgmesterposten, red.). Jeg tror ikke, de kan få stemmer nok – det er som om mindretallet bliver mindre. Det er ikke, som det var engang, siger hun.

    Jørgen Popp Petersen håber, at vælgerne ser en kandidat, der er andet end tysksindet.

    - Det burde være underordnet. Man skal jo heller ikke redegøre for, hvilken religion man har. Det skulle gerne handle om politik. Så jeg håber da, at folk vil bedømme mig ud fra den politik, jeg står for, siger han og understreger, at ønsket om tosprogede skilte ikke har partiets fokus lige nu.

    Slesvigsk Parti har eksisteret siden 1920'erne og havde ifølge Grænseforeningen flere borgmesterposter frem til midten af 40'erne. Frem til 1964 havde de ad flere omgange også et mandat i Folketinget.

  22. To år efter befolkningens opgør med militærstyret, har militæret igen taget magten i Sudan

    En demonstrant iklædt Sudans flag protesterer mod militærets magtovertagelse på gaden i hovedstaden Khartoum tidligere i dag. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    For kun to år siden satte Sudan punktum for 30 års militærstyre.

    Men i dag har det sudanske militær afsat den midlertidige civile regering, hvis opgave det var at gøre Sudan demokratisk, og erklæret undtagelsestilstand

    Det oplyste general Abdel Fattah al-Burhan, som indtil nu har ledet det råd, hvor militæret og det civile styre delte magten, tidligere i dag.

    - Vi garanterer de væbnede styrkers forpligtelse til at udføre den demokratiske overgang, indtil vi giver magten videre til en civilt valgt regering, lød det fra generalen, da han i en tv-transmitteret tale annoncerede den undtagelsestilstand.

    Ifølge generalen er det politiske magtkampe blandt Sudans politikere, der har tvunget militæret til at tage skridt for at "beskytte landets sikkerhed".

    - Det, som landet går igennem lige nu, er en reel trussel mod vores unges drømme og nationens håb, sagde generalen, som satte tidspunktet for det kommende valg i juli 2023.

    Han oplyste samtidig i talen, at både regeringen og samarbejdsrådet var opløst, og alle dets medlemmer fritaget for tjeneste. Militæret har også opløst samtlige regionale regeringer og afsat samtlige guvernører, lød det.

    General Abdel Fattah al-Burhan talte i dag til sudaneserne på stats-tv, efter flere meldinger om, at et militærkup havde fundet sted. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Udtalelsen kommer, efter der i formiddags var meldinger om, at et muligt militærkup var undervejs, efter militæret havde fængslet landets premierminister, lukket internettet og taget kontrollen med de statslige medier.

    Ledere fra militæret og det civile styre har ellers delt magten i landet siden august 2019, hvor Sudans mangeårige diktator, Omar al-Bashir, blev væltet ved den såkaldte civile revolution.

    Det var militæret, der afsatte den mangeårige leder, men massive demonstrationer blandt civilbefolkningen tvang militæret til at indgå i forhandlinger med det mål at få en demokratisk valgt regering.

    Forhandlingerne endte i en fælles komité kaldet Det Suveræne Råd, hvor militæret og repræsentanter for civilbefolkningen deler magten imellem sig. Samarbejdet har dog ikke just været nogen dans på roser, og de to parter har de sidste to år ikke lagt skjul på deres uenigheder.

    Siden 2019 har der blandt andet været flere fejlslagne kupforsøg med det seneste i september. I de seneste uger er spændingerne taget til mellem militæret og civilstyret, og demonstrationerne på begge sider er vokset i størrelse hver uge.

    • I de seneste uger har begge sider af konflikten været på gaderne i protest. Her ses en modstander af militærstyret foran et bål af brændende dæk i Khartoum den 21. oktober. (Foto: MOHAMED NURELDIN ABDALLAH © Ritzau Scanpix)
    • Samme dag var også modstanderne af det civile styre på gaden foran præsidentpalæet i Khartoum. Her ses en demonstrant med et overstreget billedet af det civile styres premierminster, Abdalla Hamdok, på hovedet. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Dagens militærkup har altså været undervejs et stykke tid, fortæller professor emeritus i Afrika-studier ved Københavns Universitet, Holger Bernt Hansen.

    - Der var et kupforsøg for en måneds tid siden, som blev slået ned. I mellemtiden har der så været forskellige rygter om, at militæret forberedte et kup, og der har været protester både for og imod et militærkup, fortæller han.

    Kuppet har ikke sat en stopper for protesterne fra dem, der fortsat ønsker et civilt styre. Sudans førende demokratibevægelse Sudanese Professional’s Association (SPA) har ifølge Al Jazeera opfordret befolkningen i Sudan til at protestere.

    - Vi opfordrer masserne til at gå på gaderne og besætte dem, lukke alle veje med barrikader, gennemføre en generalstrejke og bruge civil ulydighed, skriver SPA i en erklæring.

    Også den fængslede premierminister, Abdalla Hamdok, har gennem sit ministerium opfordret til modstand, skriver blandt andre Reuters.

    I hovedstaden Khartoum var befolkningen i dag på gaden i protest mod magtovertagelsen:

    Det er ikke mindst den usikre økonomiske situation i Sudan og det civile styres hidtil mislykkede forsøg på at reformere økonomien, der har udløst protesterne til fordel for et militærstyre.

    Men trods protester, så er der fortsat opbakning i befolkningen til det civile styre, fortæller professor Holger Bernt Hansen.

    - Det helt overvældende flertal i befolkningen har indtil nu været for et civilt styre – eller i hvert fald en koalition mellem de to grupperinger, det civile og det militære. Og her i de seneste dage har der været store demonstrationer i hovedstaden Khartoum til fordel for fortsættelsen af det civile styre, og det, som man kalder den civile revolution, som skete i 2019.

    At militæret nu har taget magten i Sudan vil formentlig skabe endnu flere problemer for landets økonomi, som allerede "hænger i laser”, fortæller han.

    - For at give et eksempel på alvoren, så kom den amerikanske udsending for Sudan i weekenden, hvor han blandt andet advarede mod militær overtagelse og truede med, at den amerikanske støtte til styret ville ophøre med det samme, det skete. Så det er ret klart, at det vil få meget store konsekvenser, og ikke desto mindre har militæret handlet alligevel.

    At militæret tager over, vil formentlig betyde, at Sudan nu igen får et meget kraftigt og brutalt styre, som det også var kendt indtil 2019.
    Holger Bernt, professor i Afrika-studier ved Københavns Universitet

    Militærkuppet har i løbet af dagen udløst skarp fordømmelse både i og uden for Afrika. Udover USA har også FN, EU og Den Arabiske Liga har udtrykt bekymring over situationen i Sudan.

    - Jeg fordømmer det igangværende militærkup i Sudan. FN vil fortsat stå sammen med Sudans folk, lyder det blandt andet i et tweet fra FN's generalsekretær, Antonio Guterres.

    I en udtalelse fra Den Afrikanske Union udtrykkes der ”dyb forfærdelse” over udviklingen i Sudan. Samtidig opfordrer unionen til umiddelbar løsladelse af de politiske fanger og ”streng respekt for menneskerettigheder”.

    Og der kan være god grund til bekymring. Sidste gang sudanerne i 2019 gik på gaden i protest mod militærstyret blev 87 personer dræbt, efter militæret åbnede ild mod demonstranter.

    Sådan så det ud, da sudaneserne i hovedstaden Khartoum i april 2019 krævede den daværende præsident, Omar al-Bashirs, afgang ved omfattende demonstrationer. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Den situation kan komme til at udspille sig igen, vurderer professor Holger Bernt Hansen fra Københavns Universitet.

    - Hvis militæret tager over, vil det formentlig betyde, at Sudan igen får et meget kraftigt og brutalt styre, som det også var kendt indtil 2019, siger han og fortsætter:

    - Det var netop derfor, at civilbefolkningen gik på gaden i meget store og overraskende tal dengang, og det var med til at vende situationen. Men jeg tror, at denne gang vil militæret rykke og ud og forsøge at bevare militærstyret. Og det kan ende meget blodigt for befolkningen, der går på gaderne.

    Ifølge den uafhængige fagforening for læger, Sudans Centrale Lægekomité (CCSD), er mindst to personer indtil videre blevet dræbt af skud i forbindelse med protester over den militære magtovertagelse.

    Organisationen oplyser også på sin Facebook-profil, at yderligere 80 er såret under sammenstød mellem demonstranter og militær. Oplysningerne er ikke bekræftet fra officiel hold.

  23. 'Flugt' har vakt opsigt i hele verden: Nu er den Danmarks bud på en Oscar-kandidat

    I 'Flugt' følger man den 36-årige Amin, der som mindreårig kom til Danmark fra Afghanistan som uledsaget flygtning. (© FINAL CUT FOR REAL)

    Det danske Oscar-akademi har nu sat navn på den film, som skal forsøge at sikre Danmark mere hæder ved verdens mest prestigefyldte filmprisuddeling - Oscar-uddelingen.

    Det danske bud til kategorien 'Bedste internationale film' bliver animationsdokumentaren 'Flugt', der er lavet af instruktøren Jonas Poher Rasmussen, produceret af Monica Hellström, Signe Byrge Sørensen og Charlotte de la Gournerie for Final Cut for Real.

    De to øvrige titler, der var i spil, var storfilmen 'Margrete den Første' af Charlotte Sieling og 'Skyggen i mit øje' af Ole Bornedal, der får premiere i de danske biografer torsdag.

    'Flugt' adskilte sig fra de andre konkurrenter til Sundance Filmfestival i USA, fordi det er en animeret dokumentar. Filmen vandt hovedprisen på den prestigefyldte filmfestival tidligere i år. (© FINAL CUT FOR REAL)

    Valget er faldet på 'Flugt', fordi "det er en smuk, bevægende og nyskabende fortælling om en flygtning og hans skæbne," udtaler Claus Ladegaard, direktør for Filminstituttet og formand for den danske Oscar-komité.

    - Det er historien om den enorme pris, som mennesker på flugt betaler hver eneste dag, også når de er i sikker havn. Jonas Poher Rasmussen fortæller med stor indlevelse, så Amins beretning er svær at ryste af sig.

    - Brugen af animation, musik og realfilm er så fint afstemt, at vi virkelig sanser rædslen og kynismen undervejs i rejsen mod Europa. Men også skønheden, humoren og håbet fylder i Amins historie. Det gør 'Flugt' til en sjældent nuanceret film, der har både stor samfundsmæssig og eksistentiel dybde, udtaler Claus Ladegaard i en pressemeddelse.

    Animationsdokumentaren 'Flugt' fortæller den sande historie om 'Amin', der som mindreårig kom til Danmark fra Afghanistan som uledsaget flygtning.

    I dag er han 36 år, homoseksuel og skal giftes med sin partner gennem mange år, Kasper. Men en hemmelighed, han har holdt skjult i over 20 år, truer med at ødelægge hans liv.

    Filmen har allerede vundet en af de helt store internationale priser.

    'Flugt' var blandt de særligt udvalgte titler på Cannes Festivalens digitale udgave i 2020.

    På Sundance Film Festival vandt 'Flugt' hovedprisen, den såkaldte Grand Jury Prize, i kategorien for internationale dokumentarfilm.

    Filmen har også vundet prisen for bedste nordiske dokumentar på Göteborg Filmfestival og prisen for bedste film på Annecy Animationsfilmfestivalen.

    Derudover er dokumentaren blandt de nominerede til Nordisk Råds Filmpris 2021, hvor vinderen annonceres 2. november.

    Der er dog stadig ret lang vej til, at filmen bliver blandt de endelige nominerede til den fornemme Oscar-statuette.

    Jonas Poher Rasmussens 'Flugt'-projekt fik sin spæde begyndelse helt tilbage i 2013, og er nu muligvis på vej til at kulminere som det officielle danske Oscar-bud. (Foto: Pressebillede fra filmen 'Flee'.)

    21. december annoncerer Oscar-akademiet en liste med 15 film, der er i spil til en nominering til 'Bedste internationale film'.

    Og først den 8. februar næste år står det endeligt klart, hvilke fem internationale film der skal dyste om statuetten.

    Det er store Oscar-forventninger, som 'Flugt' nu skal forsøge at løfte.

    For dette års Oscar-uddeling blev en total triumf for dansk film og i særdeleshed for Thomas Vinterbergs film 'Druk'.

    Filmen om de fire midaldrende skolelærere og venner, som eksperimenterer med at have en konstant forhøjet promille, vandt en Oscar for 'Bedste internationale film'.

    Samtidig var Thomas Vinterberg nomineret i kategorien 'Bedste instruktør', hvor statuetten dog gik til Chloé Zhao for filmen 'Nomadland'.

    Gennem historien har fire danske film vundet en Oscar i den internationale kategori.

    Gabriel Axels 'Babettes Gæstebud' i 1988, Bille Augusts 'Pelle Erobreren' i 1989, Susanne Biers 'Hævnen' i 2011 og Thomas Vinterbergs 'Druk' i 2021.

    Oscar-uddelingen i 2022 bliver afholdt 27. marts i Los Angeles.

  24. Derfor er kommunalvalget vigtigt for dig

    Alle Danmarks 98 kommuner står hver dag for mange opgaver, som de tilsammen bruger lidt over én milliard kroner på om dagen.

    Det gør de, når du for eksempel afleverer dit barn i daginstitutionen eller skal bruge hjælp på plejehjemmet.

    Som borger møder du altså kommunen mange gange gennem hele livet. Og 16. november kan du få indflydelse på, hvordan din kommune bruger sin del af milliarden hver eneste dag.

    Du kan altså være med til at bestemme over din hverdag og det sted, du bor, ved at stemme.

    For at få mere af vide om, hvornår du støder på kommunen gennem dit liv, og hvorfor kommunalvalget er vigtigt for dig, kan du se med i videoen herover.

  25. Frie Grønne klar til at komme på stemmesedlen til næste folketingsvalg

    Partiet Frie Grønne med Sikandar Siddique i spidsen har indsamlet de nødvendige 20.182 vælgererklæringer for kunne stille op til næste folketingsvalg.

    Det fremgår af Indenrigs- og Boligministeriets website vaelgererklaering.dk.

    Frie Grønne blev stiftet i april sidste år af en række tidligere medlemmer af Alternativet.

    Uffe Elbæk, Susanne Zimmer og Niko Grünfeld er foruden Sikandar Siddique de velkendte navne fra partiet.

    Indenrigs- og Boligministeriet skal formelt godkende det, inden partiet kommer på stemmesedlen. Normalt er det blot en formssag.

    Der skal afholdes folketingsvalg senest i juni 2023.

  26. Israelsk domstol: Overlevende dreng fra kabinelift-ulykke skal retur til Italien

    Den seksårige israelske dreng, der som den eneste overlevede, da en kabinelift styrtede ned i det nordlige Italien i sommer, skal tilbage til sine slægtninge i Italien.

    Det har en domstol i Tel Aviv besluttet og dermed trukket en streg i et bittert opgør om forældremyndigheden over drengen. Det skriver AP.

    Hans bedstefar havde ifølge slægtningene i Italien uden deres vidende kørt drengen til Schweiz for derefter at flyve med ham til Israel.

    Bedstefaren skal nu, udover at give slip på sit barnebarn, betale for sagens omkostninger.

    Drengen, der nu er seks år gammel, mistede både sine forældre, sin toårige lillebror og sin oldefar, da kabineliften styrtede ned.

    14 mennesker blev dræbt, da kabineliften styrtede ned 23. maj nær Mottarone i de italienske alper. (Foto: ALPINE RESCUE SERVICE © Ritzau Scanpix)

    Efter at være blevet udskrevet fra hospitalet i Torino flyttede drengen ind hos sin tante, som de italienske myndigheder har anerkendt som hans værge.

  27. Jeppe Kofoed efter møde med Rwandas udenrigsminister: Vi er i dialog om et mere humant asylsystem

    Der har længe været spekulationer om, at den danske regering vil oprette et modtagecenter for asylansøgere i Rwanda, men den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) kom ikke nærmere ind på planerne efter dagens møde med Rwandas udenrigsminister.

    - Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i regeringen arbejder for et mere retfærdigt og mere humant asylsystem, og det har vi en dialog med en række lande om. Rwanda er et af dem, sagde Jeppe Kofoed umiddelbart efter mødet.

    I morgen skal Jeppe Kofoed deltage i et møde mellem EU og Den Afrikanske Union i Rwanda, hvor de blandt andet skal diskutere migration.

    Hør, hvad Jeppe Kofoed sagde efter mødet med Rwandas udenrigsminister:

  28. Nye tiltag i Ishøj: Alle borgere opfordres til at blive coronatestet

    Smitten med coronavirus i Ishøj kommune er steget markant den seneste tid, hvor kommunen de sidste syv dage har oplevet 142 tilfælde af smitte.

    Kommunens incidenstal - antal smittede per 100.000 indbyggere - er dermed oppe på 616, hvilket betyder, at kommunen bør gribe ind for at bekæmpe smitten.

    Efter et møde med Styrelsen for Patientsikkerhed kan borgmester Ole Bjørstorp nu oplyse, at kommunen fra i morgen opfordrer alle borgere til at blive testet.

    Region Hovedstaden skal derfor igen bistå med testkapacitet, mens eksperter fra Styrelsen for Patientsikkerhed skal deltage i smitteopsporing.

    Samtidig skal det undersøges, om der skal være mulighed for at sende enkelte skoleklasser hjem.

  29. De rige landes klimabistand på 100 milliarder dollar er forsinket med tre år

    Det er planen, at verdens rigeste lande skal levere 100 milliarder dollar årligt i klimabistand til verdens fattige lande. Men det sker ikke lige så hurtigt, som det oprindeligt var planlagt.

    Det fremgår af en plan, som er blevet fremlagt mandag, skriver Reuters.

    Planen er fremlagt af Tyskland og Canada, hvori der står, at de rige lande ikke vil leve op til planen før 2023. Det er tre år senere, end det oprindeligt var planlagt.

    Meldingen kommer få dage før det store klimatopmøde i Glasgow, som FN står for, hvor netop støtten til de fattige lande vil være på dagsorden.

    De seneste opgørelser viser, at der mangler omkring 20 milliarder dollar for at nå målet, og det er specielt finansieringen fra private aktører, der ikke har levet op til forventningerne.

    Planen om de 100 milliarder har i forvejen mødt kritik fra flere klimagrupper for ikke at være stor nok.

  30. Animeret dokumentar er Danmarks Oscar-bud

    Jonas Poher Rasmussens animerede dokumentarfilm 'Flugt' er Danmarks bud på en Oscar.

    Det har den danske Oscar-komité netop afgjort.

    Filmen er altså med videre i kapløbet om en nominering i kategorien 'Bedste internationale film'.

    - 'Flugt' er en smuk, bevægende og nyskabende fortælling om en flygtning og hans skæbne. Det er historien om den enorme pris, som mennesker på flugt betaler hver eneste dag, også når de er i sikker havn, siger Claus Ladegaard, direktør for Filminstituttet.

    Efter 1. november vurderes de indstillede film fra overalt i verden, der så reduceres til en liste på 15 film. Den liste offentliggøres 21. december.

    Alle Oscar-nomineringer, inklusiv de fem film i kategorien 'Bedste internationale film' offentliggøres 8. februar.

  31. FN: Millioner af afghanere vil stå over for valget mellem flugten eller sulten

    Afghanistan er på vej ind i verdens måske største humanitære krise, hvor fødevaresikkerheden er smuldret væk.

    Det siger den administrerende direktør for FN's Fødevareprogram, World Food Programme, David Beasley, til nyhedsbureauet AFP.

    - Denne vinter vil millioner af afghanere blive tvunget til at vælge mellem migration eller sult, hvis ikke vi optrapper vores livsvigtige bistand, siger han.

    Over halvdelen af Afghanistan er ifølge FN i overhængende fare for at blive ramt af "akut" mangel på fødevarer.

    Det vil gå ud over mere end 22 millioner mennesker - herunder næsten 14 millioner børn.

    FN advarer om, at der mangler to tredjedele af midlerne til en tilstrækkelig humanitær indsats.

    - Nedtællingen er begyndt. Hvis vi ikke gør noget nu, så står vi med en omfattende katastrofe, siger David Beasley til AFP.

  32. 3.500 sygeplejersker sender åbent brev til regionsråd: 'Vi er dybt bekymrede'

    Dobbeltvagter, overbelægning, fridage, der bliver droppet, og utilstrækkelig tid til oplæring af nyansatte.

    Det er bare nogle af de problemer, som sygeplejerskerne i Region Sjælland peger på i et åbent brev sendt til samtlige politikere i regionsrådet.

    "Vi skriver, fordi vi er dybt bekymrede", lyder starten af brevet.

    Det er skrevet af sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentanter, som repræsenterer omkring 3.500 medlemmer.

    Sygeplejerskerne vil have politikerne i Region Sjælland til at sikre flere ressourcer.

    - Jeg frygter jo, at der kan ske en alvorlig fejl, og at jeg selv kan stå en i situation, hvor jeg måske er skyld i at skade en patient - og at patienten i værste tilfælde kan dø, siger Christa Andersen, der er fællestillidsrepræsentant på Holbæk Sygehus til DR.

  33. Mette Frederiksen tager to dage til klimatopmøde

    Mandag og tirsdag i næste uge bliver dagene, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) er i Glasgow til FN's klimatopmøde COP26. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

    De dage er den del af konferencen, hvor statslederne fra hele verden mødes.

    - Vi skal vise vejen til en effektiv og realiserbar grøn omstilling, hvor vækst og lavere CO2-udledninger går hånd i hånd. Vi er i Danmark klar til at gøre vores del. Men alle skal bidrage langt mere. Det er ikke en mulighed at lade være, udtaler statsministeren i pressemeddelelsen.

    Ambitionen ved konferencen er, at alle verdens lande får sat et højere mål for at nedbringe CO2-udledningen.

    Klimatopmødet starter den 31. oktober og varer til den 12. november. Mette Frederiksen deltager altså den 1. og 2. november.

  34. Merkel repræsenterer Tyskland ved FN's klimatopmøde

    Det er ikke et helt uvant syn at se Angela Merkel i spidsen for Tyskland, når verdenstoppen mødes. Men den tyske forbundskansler er afgående efter det tyske valg i september, og derfor har der været tvivl ved, om hun også ville komme til FN's klimatopmøde i Glasgow.

    Men det gør hun. Det oplyser regeringstalsmanden Steffen Seibert ifølge Reuters.

    Dermed er hun i Skotland, mens regeringsforhandlingerne fortsætter i Tyskland mellem de tre partier SPD, De Grønne og det liberale parti, FDP.

    Det er planen, at de kan danne en regeringskoalition i starten af december, og det vil betyde, at SPD's Olaf Scholz bliver ny forbundskansler, hvis alt går efter planen.

    Angela Merkel styrer fortsat landet, indtil den nye regering er helt fastlagt.

  35. Mor anmelder dræbt mand i Nordskovsagen fra Bornholm for voldtægt

    I juni sidste år blev en 28-årig mand dræbt i Nordskoven på Bornholm. Drabsmændene var to brødre, og nu har moren til de to brødre indgivet en anmeldelse om voldtægt mod den dræbte. Det bekræfter Bornholms Politi til TV2 Bornholm.

    - Det er korrekt. Jeg kan bekræfte, at Bornholms Politi har modtaget en anmeldelse af voldtægt fra moren til de to dømte brødre. Voldtægten skulle have fundet sted sidste år, men en nærmere bestemt dato eller mere kan jeg ikke oplyse, siger Eva Bundegaard, kommunikationsrådgiver hos Bornholms Politi til mediet.

    De to brødre blev dømt for drab den 1. december sidste år og fik hver 14 års fængsel. Den dom blev anket, og sagen starter i morgen i Østre Landsret.

    Der bliver afsagt dom på torsdag.

  36. 1.411 nye smittede det seneste døgn - antallet af indlagte stiger med 19

    Det seneste døgn er der registreret 1.411 nye coronasmittede i Danmark, viser dagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

    Dermed fortsætter de daglige smittetal med at stige, som de har gjort den seneste tid.

    Også antallet af indlagte har taget et hop opad. I dag er der 186 coronasmittede indlagt på hospitalerne. Det er 19 flere end i går. Sidst der var så mange indlagte var tilbage i foråret omkring april og maj.

    20 af dem ligger på en intensiv afdeling, mens 10 har brug for hjælp fra en respirator.

    Der er ikke registreret nogen dødsfald det seneste døgn.

  37. Sudans militær erklærer undtagelsestilstand efter at have afsat overgangsregering

    I løbet af dagen har der været tegn på, at et millitærkup var i gang i Sudan, efter militæret blandt andet har arresteret landets politiske ledere og taget kontrol med landets statsmedier.

    Nu har Abdel Fattah al-Burhan, en general, som stod i spidsen for et råd, der skulle bane vejen for et kommende demokratisk valg, så erklæret undtagelsestilstand i landet. Det gjorde han i en direkte tv-tale, skriver BBC.

    Generalen opløste samtidig rådet, alle delstatsregeringerne og fjernede guvernørerne fra deres stillinger.

    Han sagde, at en midlertidig regering vil blive annonceret inden udgangen af november, og at et parlamentsvalg, der skal bane vejen for en civil regering, vil finde sted i juli 2023.

    Demokratibevægelsen SPA har opfordret folk til at gå på gaden i protest mod kuppet, og det er der rigtig mange, der har valgt at gøre. Se video fra protesterne her:

  38. Furesø Kommune vil have flere pædagoger, selvom det betyder færre hænder i børnehaven

    Står det til byrådet i Furesø Kommune, skal der ansættes flere pædagoger frem mod 2030. (Arkivfoto) (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Der skal være flere pædagoger i Furesøs daginstitutioner, selvom det vil betyde, at det samlede antal af voksne hænder til at passe børnene bliver færre.

    Det har byrådet i den nordsjællandske kommune besluttet med en plan, der skal sikre, at der i 2030 er minimum 70 procent uddannede pædagoger blandt de ansatte i de kommunale og selvejende dagtilbud.

    - Vi skal have et fokus ikke kun på hænder, men også på kvalitet i vores dagtilbud, siger Bettina Ugelvig Møller, der er byrådsmedlem for Socialdemokratiet.

    I daginstitutionerne i Furesø Kommune er der i øjeblikket en andel af pædagoger på 59 procent.

    Ifølge kommunen vil det i alt koste, hvad der svarer til 11 fuldtidsstillinger, at gennemføre planen.

    Sammen med Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte partiet for forslaget, mens Enhedslisten, De Radikale og Liberal Alliance gik imod.

    For selvom der er politisk enighed om, at flere pædagoger er godt, så mener Enhedslisten ikke, at det må føre til færre ansatte samlet set.

    - Det er jo ikke, fordi jeg er imod at hæve andelen af pædagoger. Det er fordi, at forslaget lider af den alvorlige skavank, at det ikke er finansieret. Det vil sige, at samtidig med, at vi hæver pædagog-andelen, så kommer vi til at sænke antallet af ansatte i kommunens institutioner, og det vil jeg ikke være med til, siger byrådsmedlem for Enhedslisten Øjvind Vilsholm.

    En af dem er Paletten, der ligger i Farum. Der er Susanne Rolighed daglig leder, og hun mener, at det er den rigtige vej, kommunens politikere er blevet enige om at gå.

    Også selvom det skulle betyde, at hun i de kommende år skulle få lidt færre medarbejdere til at tage sig af børnene.

    - Jeg tænker, at børnene vil kunne mærke en forskel ved, at kvaliteten øges, siger hun.

    For selvom hun sætter stor pris på sine pædagogmedhjælpere, så har folk med flere års pædagogisk uddannelse en helt anden ballast i arbejdet med børnene.

    Faglig viden slår med andre ord den indsigt, man kan opbygge igennem erfaring.

    - Det afgørende for god trivsel er et godt barnesyn. Det er pædagogerne ansvarlige for. Og til dem kan jeg stille krav om, at de har en viden om det, og jeg kan stille krav om, at de løbende opdaterer sig om ny viden. Det kan man ikke stille krav om til en uuddannet medarbejder, siger Susanne Rolighed.

    At det kan være af afgørende betydning for børnene at være omgivet af pædagoger, er der også masser af forskning, der peger på.

    Faktisk viser den, at børn i institutioner med relativt flere pædagoger klarer sig bedre, fortæller sociolog Dina Celia Madsen, der er områdechef for dagtilbud ved Danmarks Evalueringsinstitut.

    - Det har rigtig stor betydning. Det er fra et til seks år, hvor vores børn lærer rigtig meget på det blandt andet det sociale, motoriske og sproglige område. Så det betyder noget, at personalet ved, hvordan de skal støtte børnene, siger hun.

    Det er pudsigt, at det er et område, hvor man taler om, at det måske er ligegyldigt, hvilken uddannelse man har.
    Dina Celia Madsen, sociolog

    Dina Celia Madsen mener derfor også, at det har stor betydning at få opgraderet andelen af pædagoger i daginsitutionerne.

    For uanset hvor dygtige pædagogmedhjælperne er, opvejer det ikke den viden, der følger med en uddannelse.

    - Det er pudsigt, at det er et område, hvor man taler om, at det måske er ligegyldigt, hvilken uddannelse man har. Det ville man jo aldrig sige om tømreren, elektrikeren eller nogen andre, siger hun.

    På landsplan er 57 procent af de ansatte i landets institutioner pædagog-uddannede.

    I Furesø Kommune vil Enhedslisten gerne forfølge målet om at få ansat flere pædagoger, men samtidig mener partiet, at der skal sættes yderligere en halv million kroner af, så der kan ansættes flere med uddannelse uden, at det koster på det samlede antal af voksne i institutionerne.

    - Det håber jeg, vi kan rette op på senere, når nu det er vedtaget, siger partiets byrådsmedlem, Øjvind Vilsholm.

    Et ønske, der i hvert fald ifølge Socialdemokratiets Bettina Ugelvig Møller formentlig slet ikke vil være umuligt at indfri.

    - Det er en halv million om året, vi skal finde i budgettet, og det er jeg helt sikker på, at vi finder i en ny byrådsperiode. For jeg oplever egentlig blandt alle partier, at der er et stærkt fokus på, at vi skal have hævet kvaliteten og antallet af hænder i vores daginstitutioner, siger hun.

  39. Regeringen foreslår flere boliger med en husleje på 3.500 kroner til hjemløse

    Regeringen lægger op til flere billige boliger til hjemløse. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix Denmark)

    Flere hjemløse skal have råd til en bolig. Derfor skal der både opføres nye, billige boliger og gives et midlertidig tilskud, der kan sætte huslejen ned i nogle af de eksisterende almene boliger.

    Det foreslår regeringen i et nyt udspil.

    - Vi skal have antallet af hjemløse bragt markant ned, og jeg mener også, vi helt skal have afskaffet langvarig hjemløshed, siger Astrid Krag (S), social- og ældreminister.

    Det skal ske ved at udbrede en model kaldet 'housing first'. Det betyder, at man først og fremmest hjælper den hjemløse borger med at finde en bolig. Først derefter går man i gang med at afhjælpe andre problemer, som psykiske eller sociale.

    - I mere end 8 ud af 10 tilfælde er den hjemløse stadig i egen bolig året efter med housing first-modellen, siger Astrid Krag (S).

    Konkret foreslår regeringen, at der bruges 680 millioner kroner til at opføre 1.700 nye almene boliger med en husleje på maks 3.500 kroner om måneden.

    Samtidig vil regeringen sætte 100 millioner kroner af til midlertidigt at sætte huslejen ned i 1.200 nuværende boliger.

    - En af de udfordringer, kommunerne ofte støder på, når vi taler housing first, er, at det er svært at skaffe de fornødne boliger. Det er derfor, vi vil tilvejebringe 2.900 boliger, siger Astrid Krag.

    Udspillet kommer efter 10 år, hvor antallet af hjemløse i Danmark er steget. Selvom den tidligere socialdemokratiske regering i 2013 satte et mål om, at der i 2020 maks måtte være 4.000 hjemløse i Danmark, er tallet langt højere.

    I 2019 stod 6.431 mennesker uden bolig.

    Men social- og ældreminister Astrid Krag ønsker ikke at sætte et tal på, hvor mange færre hjemløse der skal komme med det her udspil.

    - Det er klart for mig og regeringen, at vi skal lykkedes med, at der ikke er langvarig hjemløshed.

    Men hvad er tallet så?

    - Jeg kan ikke sætte et præcis tal på, men vi skal gerne se et markant fald, når vi ser hjemløsetælling i 2025, siger Astrid Krag.

    Selvom regeringen ikke selv vil sætte tal på, er det dog ret væsentligt at have et måltal at styre efter, mener Formand for Rådet for Socialt Udsatte Vibe Klarup.

    - Jo, det vil være hjælpsomt, siger hun

    Hun peger på Finland, hvor den finske regering har sat et mål for at afskaffe hjemløshed.

    - En storby som Helsinki har sagt, at om tre år er der ikke hjemløse i byen. Så det kan man jo håbe, er en del af de politiske drøftelser, der kommer, siger Vibe Klarup.

    Udspillet fra regeringen har gode takter, lyder vurderingen fra Lars Benjaminsen, seniorforsker ved Vive, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

    - Jeg synes, at der er nogle gode tiltag, som formentlig vil gøre det lettere at lave løsninger for borgere, der rammes af hjemløshed, siger han.

    Han peger på, at det er positivt at sænke huslejen i allerede eksisterende boliger, og at der bliver bygget nyt med fokus på en husleje, som hjemløse kan betale.

    Det er dog vigtigt, at det ikke bare er højtflyvende løfter, men det også bliver ført ud i livet, lyder formaningen.

    - En udfordring har været, at skiftende regeringer over en længere årrække reelt ikke har gjort noget ved den store boligmangel. Det er en forudsætning for at hjælpe med at nedbringe hjemløsheden, at man får skaffet flere billigere boliger, siger Lars Benjaminsen.

  40. SAS kæmper for overlevelse: Pandemien trækker lange spor

    Selvom vi efterhånden har lagt coronakrisen bag os, så mangler flybranchen stadig hver anden flypassager, hvis man sammenligner med tiden før corona. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Det er varmt sæde, den nye topchef i SAS sidder i. Coronakrisen har givet flybranchen gedigne udfordringer, og den for nyligt tiltrådte topchef, Anko van der Werff, varsler markante ændringer i Skandinaviens hæderkronede flyselskab.

    Det er en kamp for at ændre SAS, så vi har en fremtid.
    Anko van der Werff, direktør i SAS

    - SAS kæmper for at overleve. Når jeg ser, hvordan markedet er nu, hvordan vores kunder ændrer sig og størrelsen af vores gæld, står det fuldstændig klart, at vi er nødt til at gøre tingene markant anderledes. Det er en kamp for at ændre SAS, så vi har en fremtid, siger Anko van der Werff til erhvervsmediet Finans.

    Det er første gang direktøren udtaler sig i et større interview i et dansk medie og lægger den offentlige retning for virksomheden. En retning den danske næstkommanderende kan stå inde for.

    - Pandemien trækker sine spor længere end, det vi så ind i, i starten, siger Simon Pauck Hansen, der er koncerndirektør i SAS her i Danmark.

    - Der skal forandringer til i SAS for at sikre konkurrencedygtighed. Og uden konkurrencedygtighed forsvinder enhver virksomheds berettigelse.

    For at opnå konkurrencedygtighed er det nødvendigt med større fleksibilitet og effektivitet fra medarbejderne i SAS.

    - Vi skal have en højere effektivitet. Og det kræver ændrede vilkår. Det kræver, at vi er på arbejde, når kunden er der. Det kræver nogle justeringer, siger Simon Pauck Hansen.

    Planen er, at der skal sænkes omkostninger for fire milliarder svenske kroner. Den plan blev lanceret i maj 2020.

    De milliarder skal blandt andet findes gennem forhandlinger med de større fagforeninger om ændrede vilkår både for medarbejdere og på markedet generelt.

    Det varsler Anko van der Werff i interviewet med Finans. Men det er ikke kun medarbejderne, der kommer til at mærke tilpasningerne.

    - Det handler ikke alene om arbejdsvilkår. Vi arbejder med at samtlige af vores leverandører og alle andre omkring virksomheden for at forbedre vores effektivitet, siger Simon Pauck Hansen, der er koncerndirektør i SAS i Danmark.

    SAS fyrede under krisen omkring 5.000 ansatte, hvilket svarede til knap halvdelen af de ansatte.

    Samtidig fik SAS en hjælpepakke på knap ni milliarder kroner af den svenske og danske stat. Den danske koncerndirektør vil ikke afvise, at det bliver nødvendigt igen.

    - Der kan jo aldrig gives nogle garantier. Men vores målsætning som ledelse er at arbejde på at sikre, vi kan levere på de her effektiviseringer, som vi har lagt i vores planer, som vi arbejder ufortrødent videre med i den kommende tid.

    Selvom virksomheden er enormt presset rent økonomisk, forsikrer Simon Pauck Hansen, det ikke skal kunne mærkes, når man sætter sig i flysædet i fremtiden.

    - Kunden skal ikke mærke noget. Det er den interne maskine, der skal fintunes, så vi står godt rustet til at møde kundernes behov i fremtiden.

  41. Politiet varsler landsdækkende kontrol af cyklister og knallertkørere i denne uge

    Der er endnu større risiko for at blive snuppet af en betjent i denne uge, hvis man kører uden lys på cyklen eller for stærkt på knallert.

    For fra i dag og resten af ugen gennemfører politiet en landsdækkende indsats mod cyklister og knallertkøreres lovbrud.

    Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

  42. Regeringen vil sikre flere billigere boliger til hjemløse med nyt udspil

    Regeringen foreslår med et nyt udspil at bygge flere nye, billige boliger, som er til at betale for hjemløse.

    Initiativet skal sammen med en række andre være med til, at flere kommer ud af hjemløshed og ind i egen bolig.

    - Vi skal have antallet af hjemløse bragt markant ned, og jeg mener også, vi helt skal have afskaffet langvarig hjemløshed, siger Astrid Krag (S), social- og ældreminister.

    Ud over 1.700 nye almene boliger vil regeringen også afsætte 100 millioner kroner til midlertidigt at nedsætte huslejen i 1.200 eksisterende almene boliger. Her må huslejen ikke være højere end 3.500 kroner om måneden.

    Udspillet skal afhjælpe det stigende problem med hjemløshed i Danmark. Gennem de seneste ti år er antallet af hjemløse steget, og i 2019 levede knap 6.500 mennesker i hjemløshed.

  43. Minut for minut: Socialminister vil udrydde langvarig hjemløshed i Danmark med nyt udspil

    Nu præsenterer social- og ældreminister Astrid Krag et hjemløseudspil, der skal bringe antallet af hjemløse markant ned og afskaffe langvarig hjemløshed i Danmark.

  44. 29-årig mand dør i soloulykke

    En 29-årig mand er mandag morgen død efter en trafikulykke nord for Kjellerup i Midtjylland.

    Det oplyser indsatsleder Allan Baltzer-Aaes fra Midt- og Vestjyllands Politi til Midtjyllands Avis ifølge Ritzau.

    Ifølge politiet skete uheldet kort efter klokken 06 på Kjellerupvej.

    Her kørte manden "af uforklarlige årsager" over i modsatte side af vejen. Der stod der en del træer, som han angiveligt påkørte.

    Den 29-årige mand var alene i varevognen.

  45. Jeppe Kofod vil diskutere migration under besøg i Rwanda

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er i dag og i morgen i Rwanda, hvor han både skal mødes med rwandiske ministre og deltage i et møde mellem EU og Den Afrikanske Union i Rwanda.

    Mødet handler egentlig om Afrika og EU's fælles udfordringer, men Kofod vil også diskutere det samarbejde mellem Danmark og Rwanda, der blev indgået i april, og som kan ende med modtagecentre for asylansøgere i landet.

    - Jeg kommer til at mødes med udenrigsministeren, der er vært for mødet, og vi har jo et godt samarbejde inden for klima, migration og andre ting, siger Jeppe Kofod til Ritzau.

  46. Smitteudbrud får Kina til at vaccinere børn ned til treårsalderen

    I Kina vil man vaccinere børn helt ned til treårsalderen.

    Det skriver nyhedsbureauet AP.

    I fem provinser vil det sågar være påkrævet, at børn mellem 3 og 11 år bliver vaccineret.

    Skridtet skal tages for at undgå, at der opstår yderligere smitteudbrud.

    Samlet er 76 procent af kineserne færdigvaccinerede. Det er nogenlunde på samme niveau som herhjemme. I faktiske tal betyder det, at 1,07 milliarder ud af 1,4 milliarder er blevet vaccineret.

    Tilbage i juni fik to vacciner godkendelse i Kina til at vaccinere børn mellen 3 og 17 år, men de kinesiske myndigheder har indtil videre nøjedes med at vaccinere børn over 12 år.

  47. Forskere blokerer gaden i protest mod dansk klimapolitik

    Det var en stolt klimaminister, der i slutningen af 2019 præsenterede den klimalov, der skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

    - Vi har i klimaloven fastsat, hvad der formentligt er verdens mest ambitiøse klimamål i 2030, lød det fra Dan Jørgensen (S).

    Men den entusiasme kan han godt moderere, hvis man spørger den gruppe af forskere, der i dag blokerer gaden foran Klimaministeriet.

    Her skulle en såkaldt "teach-in", hvor forskerne vil holde oplæg, bringe "videnskaben til politikernes dørtrin". Forskerne mener nemlig ikke, at den nuværende danske klimalov lytter nok til videnskabens indspark.

    - Jeg vil faktisk hellere være sammen med mine studerende, men når politikere ikke lytter til forskere, så er vi nødt til at gå på gaden, siger lektor i politisk økonomi ved Roskilde Universitet Laura Horn, der er den første taler til dagens "teach-in".

    Blokaden er organiseret af Scientists Rebellion, der er en del af klimabevægelsen Extinction Rebellion. Hvor mange af dagens 11 talere, der er en aktiv del af Scientists Rebellion, ønsker Laura Horn dog ikke at oplyse. Flere af forskerne frygter nemlig, at deres forskning kan komme under beskydning, fordi de har taget et politisk standpunkt, mener hun.

    - Det må du selv spørge folk om. For forskere er det meget grænseoverskridende at gøre det her. Det er ikke alle vores talere, der vil identificere sig som en del af Scientist Rebellion, siger hun.

    Laura Horn afviser dog, at deltagelsen i dagens blokade af gaden skulle give grund til at tillægge forskernes forskning politiske motiver.

    - Det har ikke noget med aktivistisk forskning at gøre. Vi er forskere, der er aktivistiske, og vi er personer, der har ytringsfrihed. Vores forskning-dimension gør bare, at vi læser forskning, forstår forskning og har adgang til ny forskning.

    Men er I her som forskere eller privatpersoner?

    - Vi står der som privatpersoner, der er forskere, der har tilgang til videnskab, som vi gerne vil dele med folk.

    I siger, at Danmark ikke har en videnskabsbaseret tilgang til klimapolitikken. Mener I, at man ikke har det?

    - Det, FN´s Klimapanel skriver, vil jeg se som videnskabelig konsensus. Og hvis den siger, at reduktionsmålene ikke er tilstrækkelige, så fører man ikke videnskabelig klimapolitik.

    Men klimapanelet har vel ikke forholdt sig direkte til dansk klimapolitik?

    - Nej, men hvis Danmark vil være foregangsland, så skal vi nok være mere ambitiøse. Når vi ser på landbrugsaftalen, så er der jo også stor kritik. Og Klimarådet har jo også sat spørgsmålstegn ved, om de teknologier, man regner med vil kunne hjælpe os i fremtiden, vil blive opfundet tids nok, siger Laura Horn.

    Blandt de 11 talere til dagens blokade er professorer og forskere fra Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Lund Universitet. De beskæftiger sig med blandt andet samfund, økonomi, global udvikling, biologi og biodiversitet.

    Der er dog ikke nogen af talerne, der beskæftiger sig med den naturvidenskabelige baggrund for klimaforandringerne.

    - Man behøver jo ikke være klimaforsker i for eksempel fysik for at gå ind i en videnskabelig diskussion af klimaet. Vi er allesammen trænet i at læse videnskabelige publikationer, så vi har alle sammen udgangspunkt i de nyeste videnskabelige resultater. Så vi har vores viden fra folk, der kommer fra de hårde videnskabelige områder, siger Laura Horn.

    Havde I også gerne set, at der var talere med en ”hårdere baggrund?"

    - Realiteten er, at vi har spurgt rigtig mange, om de ville komme. Der var så selvfølgelig nogle, der ikke havde lyst eller ikke kunne, så der er forskellige faktorer.

    I et skriftligt svar til DR Nyheder lyder det fra klimaminister Dan Jørgensen (S):

    - Jeg er glad for det store engagement, og jeg er enig i, at der globalt desværre slet ikke sker nok i forhold til, hvad klimavidenskaben tilsiger er nødvendigt. I Danmark er vi heller ikke i mål, men vi er kommet langt. Vi har verdens formentlig mest ambitiøse politik på området, og jeg er stolt over, at vi gør meget som andre lande gerne vil lære af.

    - Det gælder vores oliestop i Nordsøen, verdens første energiøer med mere. Jeg håber også, at forskerne vil byde ind med konkret forskning i løsninger på klimakrisen. Politiske demonstrationer som dem i dag er velkomne, men vi har virkelig også brug for deres faglighed i udviklingen af nye løsninger.

    Opdateret klokken 12.35 med citat fra Dan Jørgensen.

  48. Internettet er slukket: Civile ledere siger, at militæret har lavet et kup i Sudan

    Demonstranter blokerer mandag gader i hovedstaden Khartoum med barrikader og brændende dæk. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Meget tyder på, at militæret er i gang med at tage magten i Sudan i Østafrika.

    Militærledelsen har ikke kommenteret situationen endnu. Men både stabschefen for Sudans premierminister og landets informantionsministerium kalder udviklingen for et "militærkup".

    FN, USA, EU og Den Arabiske Liga har alle udtrykt dyb bekymring over rapporterne fra Sudan.

    Som et af de første tegn på, at noget stort var i gang, blev der natten til mandag slukket for internettet i landet. Det bekræfter gruppen NetBlocks, der overvåger forstyrrelser af internettet, over for nyhedsbureauet AP.

    Lukningen betyder i sagens natur, at det er sparsomt med oplysninger fra Sudan i øjeblikket. Men i løbet af morgentimerne og formiddagen stod det klart, at en omfattende aktion var i gang.

    Informationsministeriet siger, at premierminister Abdalla Hamdok samt en række andre ministre og topembedsmænd er blevet anholdt. Det vides ikke, hvor de anholdte befinder sig.

    Militæret har tilsyneladende også taget kontrollen med Sudans statsmedier. Den statslige tv-nyhedskanal spillede til formiddag patriotisk musik over billeder af floden Nilen i stedet for de normale programmer.

    En demonstration i Khartoum i sidste uge krævede militærstyre i Sudan. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Sudans førende demokratibevægelse Sudanese Professional’s Association (SPA) kalder også dagens aktioner for et miltærkup.

    SPA har ifølge Al Jazeera opfordret befolkningen i Sudan til at protestere.

    - Vi opfordrer masserne til at gå på gaderne og besætte dem, lukke alle veje med barrikader, gennemføre en generalstrejke og bruge civil ulydighed, skriver SPA i en erklæring.

    Og noget tyder på, at opfordringen bliver fulgt. Nyhedsbureauer viser billeder af barrikader og brændende dæk i hovedstaden Khartoums gader. Nyhedsbureauet Reuters skriver, at demonstanter er trængt igennem afspærringer ved militæret hovedkvarter, hvor der har været sammenstød med sårede.

    En gade i brand i Khartoum mandag. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Situationen har været yderst spændt i Sudan siden et kupforsøg i september, skriver Ritzau.

    Det mislykkede kup blev tilskrevet tilhængere af landets mangeårige leder Omar al-Bashir, der blev væltet af folkelige protester i 2019. Men det er stadig uklart præcis hvem, der stod bag kupforsøget, og siden har der været stærke modsætninger mellem militæret og civile grupper.

    Bashir blev styrtet og fængslet efter måneder med demonstrationer og protester. Det var meningen, at fjernelsen af Bashir skulle afslutte Sudans isolation, og et valg skulle gennemføres i 2023.

    Bashir herskede med hård hånd i Sudan i tre årtier, og han er efterlyst for krigsforbrydelser af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag.

    ICC's uafhængige anklagere beskylder al-Bashir for at have ansvar for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i provinsen Darfur, hvor FN anslår, at omkring 300.000 mennesker blev dræbt, og 2,5 millioner blev fordrevet i en konflikt, som brød ud i 2003.

    Sudan har omkring 42 millioner indbyggere og er Afrikas tredjestørste land.

  49. Digital Post fra det offentlige lukker i fire dage i november

    Fra 26. til 29. november sender det offentlige ikke beskeder i Digital Post. Dermed får man i de dage ikke besked med det samme, hvis man eksempelvis er indkaldt til en aftale på hospitalet.

    Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.

    Årsagen er, at der skal flyttes data fra den nuværende udgave af Digital Post til den nye udgave, der lanceres sidst i november.

    Man vil stadig kunne logge ind og læse gamle beskeder, og private virksomheder kan også sende beskeder i de fire dage. Det er kun det offentlige, der stopper beskederne.

  50. Nye detaljer viser, at Alec Baldwin øvede scene, hvor han skulle sigte mod kameraet

    Den 63-årige skuespiller Alec Baldwin øvede en scene, hvor han skulle pege sin pistol direkte mod kameralinsen og ramte både filmfotograf Halyna Hutchins og instruktør Joel Souza, som stod bag Hutchins, viser ny vidneerklæring frigivet af politiet. (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)

    Hvordan kunne det gå til, at skuespiller Alec Baldwin skød og dræbte filmfotografen Halyna Hutchins samt sårede instruktøren Joel Souza under indspilningerne til en kommende westernfilm?

    Det spørgsmål har fyldt siden ulykken i torsdags, der fandt sted på optagelserne til filmen 'Rust', hvor netop Baldwin har hovedrollen.

    Nu viser nye dokumenter, at det var under gennemgangen af en scene i en kirke, at ulykken fandt sted, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Af dokumenterne fremgår det, at Alec Baldwin øvede sig i at sigte direkte mod kameralinsen, hvor Halyna Hutchins stod.

    - Joel (Souza) udtalte, at de havde placeret Alec (Baldwin) i en bænk i en kirke bygget på settet, og han øvede sig i et lave et træk (med pistolen, red.) på tværs af kroppen, står der.

    Altså at trække en revolver med højre hånd, når hylsteret sidder på venstre side af kroppen.

    Det forklares desuden, hvorfor instruktøren, Joel Souza, kunne blive ramt af skud, hvilket ellers har været blandt de mange spørgsmål i efterspillet efter ulykken. Han stod nemlig lige bag ved Hutchins.

    - Joel (Souza) sagde, at han så over skulderen på Hutchins, da han hørte det, der lød som et smæld efterfulgt af et højt bang.

    Instruktøren mindes, at Hutchins beklagede sig over smerte i maven og holdt sig om livet.

    Først herefter opdagede instruktøren, at han selv blødte fra skulderen.

    Hvor Hutchins omkom af skudulykken, er Joel Souza nu udskrevet fra hospitalet.

    Filmfotografen Halyna Hutchins blev tilbage i 2019 udråbt som en af de nye stjerner inden for filmfotografi af American Cinematographer magazine. (Foto: SWEN STUDIOS © Ritzau Scanpix)

    At både filmfotografen og instruktøren kunne blive ramt i den samme ulykke, vurderede den danske våbenmester Hummer Højmark tidligere som værende "meget mærkeligt".

    - På alle de Hollywood-film og danske film, jeg har lavet, har filmfotografen fysisk stået bagved kameraet på et filmset. Og instruktøren sidder typisk i et telt foran en fjernsynsskærm og kigger på det, der sker.

    - Det er meget mærkeligt, at en skuespiller ved et uheld skulle pege på kameraet, hvor filmfotografen står, og bagefter drejer sig med en så stor vinkel, at man skyder filmens instruktør, fortalte Hummer Højmark til dr.dk, da vi talte med ham i sidste uge.

    Det mysterium ser nu ud til at have fået en mulig forklaring.

    Det er dog også siden kommet frem, at flere medarbejdere havde forladt produktionen forud for ulykken, fordi de var utilfredse med dels deres arbejdsvilkår, men også med sikkerheden på settet.

    Produktionsselskabet bag westernfilmen, Rust Movie Productions, forklarede i sidste uge, at de "ikke var gjort opmærksom på nogen officielle klager vedrørende våben- eller rekvisitsikkerhed på settet, men at man nu vil igangsætte en intern undersøgelse, mens produktionen er lukket ned", ifølge Deadline.

    Meldingen fra myndighederne er, at Alec Baldwin har samarbejdet med efterforskerne, og at han er "en fri mand".

    Det er i kirken, man ser her på billedet, at ulykken fandt sted. Billedet er et luftfoto af filmsettet på Bonanza Creek Ranch i Santa Fe, New Mexico. (Foto: KOB TV NEWS © Ritzau Scanpix)

    Den amerikanske skuespiller omtalte selv hændelsen som en "tragisk ulykke", da han for første gang kommenterede på ulykken i fredags.

    - Der er ingen ord, der kan beskrive mit chok og min sorg efter den tragiske ulykke, der tog Halyna Hutchins' liv. En kone, en mor og en dybt beundret kollega, skrev Baldwin på Twitter.

    - Jeg er i kontakt med hendes mand og tilbyder min støtte til ham og hans familie. Mit hjerte er knust for ham, deres søn og alle, der kendte Halyna, skrev skuespilleren.

    Det lokale politi i Santa Fe i staten New Mexico undersøger stadig ulykken og har fortsat ikke sigtet nogen i sagen.

  51. Blev kendt som den indebrændte kaffechef. Nu er Gunther fra 'Venner' død

    James Michael Tyler var med i 150 ud af seriens 236 episoder, og han er dermed den person, udover de seks venner, der medvirker i flest afsnit. (Foto: NBCU Photo Bank/NBCUniversal © Getty Images)

    For fans af 'Venner' landede der sent i går aftes en trist nyhed.

    James Michael Tyler, der især er kendt for sin rolle som Gunther - bestyreren af caféen Central Perk - er død i en alder af blot 59 år.

    Tyler blev i 2018 diagnosticeret med prostatakræft, og sygdommen spredte sig sidenhen til knoglerne.

    Selvom Gunther i 'Venner' aldrig var en karakter, som havde mange og lange replikker, medvirkede han i 150 af seriens i alt 236 episoder, som blev vist fra 1994 til 2004.

    Det vil sige, at han – udover de seks hovedkarakterer – er den karakter, som medvirker mest i serien, skriver BBC.

    James Michael Tyler, som vi bedst kender ham: Bag disken i Central Perk. Overfor ham skuespiller David Schwimmer i rollen som Ross. (Foto: Danny Feld/NBCU Photo Bank © Getty Images)

    Serieekspert Frederik Dirks Gottlieb mener da også, at han var "ansigtet på Central Perk":

    - Han var kendt for at være super indebrændt og super forelsket i Rachel, uden at det var gengældt. Og så smed han om sig med følelsesløse og kolde bemærkninger, forklarer Frederik Dirks Gottlieb.

    - Han var en spøjs birolle og en form for comic relief, når han var på skærmen. Der var en sjov stemning mellem ham, Rachel og Ross, som gjorde ham til en sjov figur.

    I kølvandet på dødsfaldet udtaler to af skaberne af 'Venner' i en meddelelse til CNN, at Tyler var en "oprigtigt venlig og sød mand":

    - Det han startede som statist på 'Venner', blev vi fanget af hans unikke tilstedeværelse, og vi vidste, at vi var nødt til at skabe en karakter til ham, lyder det blandt andet i udtalelsen.

    - Han gjorde Gunthers ugengældte kærlighed (til Rachel) utroligt relaterbar. Vi sender vores dybeste medfølelse til hans kone, Jennifer Carno.

    Oprindeligt fik James Michael Tyler rollen som cafébestyreren i sitcommen, fordi han var god til at lave kaffe.

    Udover sin ti år lange tjans i 'Venner' er han blot krediteret for 16 andre skuespillerjob på IMDB. Blandt andet har han spillet med i et enkelt afsnit af 'Sabrina - skolens heks', 'Scrubs' samt 'Modern Music'.

    Og det er da også først og fremmest 'Venner', man vil huske ham for, mener Frederik Dirks Gottlieb:

    - Han var ansigtet på Central Perk og med til at personificere stedet. Vi kender jo også alle sammen de småarrogante tjenere på caféer og restauranter, som man alligevel ender med at holde af.

    Samtidig er det dog lidt paradoksalt, hvor lidt vi egentlig "kender" Gunther på trods af at have set ham på skærmen i mere end ti år, mener Frederik Dirks Gottlieb:

    - Han var ikke en figur, der fik lov til at udfolde sig så meget. Man brugte krudt på de seks hovedpersoner og gæstestjernerne. Det var ærgerligt, at man ikke brugte mere krudt på at fortælle, hvem han var, siger han og uddyber:

    - Han var en mystisk person, man ikke rigtig kendte. Når man kørte over ti sæsoner, kunne man godt have givet ham lidt flere nuancer.

Mere fra dr.dk