Nyheder
14. dec 2005

Vejret 2005 i Danmark

I Løgstør stod vandet op over kajen under orkanen den 8. januar 2005 (Foto: DR © DR)

Året 2005 begyndte vejrmæssigt med brask og bram, da en orkan ramte landet den 8. januar. I alle alndsdele blev der målt vindstød af orkanstyrke, mens det alene var langs Vestkysten og i Vendsyssel at middelvinden nåede over 32 m/s, som er orkangrænsen. Uvejret var ikke så slemt som den 3. december 1999, men til gengæld var det denne gang hele landet, som blev ramt.

Værst gik det ud over flere byer ved Limfjorden, hvor især Løgstør blev oversvømmet. Her måltes en rekordhøj vandstand på 2,26m over normal vandstand. At det gik så galt skyldtes af i dagene op til selve orkanen havde vestenvinden stuvet vand ind i Limfjorden, så vandet stod allerede højt da orkanen ramte.

Forsikringsskaderne blev ikke så store som i 1999, men alligevel betragtelige, eftersom hele landet blev ramt.

Lavtrykket den 8. januar trak meget varme op mod Nordeuropa, så den 10. januar fik Danmark ny varmerekord for januar med 12,4° i Sønderborg.

Januar bød også på et spektakulært nordlys, da en kraftigt soludbrud den 20. januar, gav flotte nordlyspanoramaer over Danmark et døgn senere.

Vejret havde været mildt indtil begyndelsen af februar, men så kom vinteren og kulden. Den 12. og den 25. februar ramte to snestorme landet og gav problemer for samfærdslen. På trods af vinterens komme i februar blev vinteren som helhed varmere, vådere og mere solrig end normalt.

Den kolde afslutning på vinteren fortsatte i marts, hvor endnu en snestorm ramte landet den 2. marts. Kulden fortsatte og den 4. marts nåede termometeret ned på 20 frostgrader i Tune ved Roskilde - det koldeste i 18 år. Marts blev en ret kold måned, men i april kom varmen og det tørre vejr. Men i maj vendte kulden tilbage. I Kristi Himmelfarts ferien 5. - 8. maj var vejret præget af køligt bygevejr og senere blev det endnu koldere med nattefrost. Den laveste temperatur blev 1,6 frostgrader i Billund natten til den 19. maj. Sidst på måneden tog varmen revance med 30,7° i Sønderborg.

Flot Sankt Hans

Juni begyndte kølig og ustadig, men omkring Sankt Hans blev vejret stabilt, så vi kunne opleve en midsommeraften i tørt og behageligt vejr. Det tørre evjr fortsatte hen over Roskilde festivalen, som for en gangs skyld fik tørt og varmt vejr uden en eneste dråbe regn.

Vejret skiftede den 15. juli, hvor en koldfront med hagl og torden skubbede den varme luft vær og gav plads for køligt ustadigt vejr resten af juli måned og hen til midten af august, hvor vejret igen skiftede karakter og blev varmt og solrigt. På den måde blev sommeren 2005 kendetegnet ved at alle måneder blev delt i to med hver deres vejr.

Lunt efterår

Det mest spektakulære i september var den gamle tropiske orkan Maria, som passerede Skandinavien den 13.- 14. september med rekord nedbør i Bergen og herhjemme med vindstød af stormstyrke i Hanstholm. Lavtrykket efterfulgtes af kold luft, som gav nattefrost den 19. september. Men bortset fra ex-Maria blev september og oktober varme og tørre. Oktober blev den solrigeste nogensinde med 162 timers sol og varmen fortsatte i november, hvor Sønderborg målte 16,7° den 3. november.

Varmen afløstes af kulde den 16., hvor vi efter kommunalvalget nogen steder kunne vågne op til et snelandskab. Med lidt variation er det kølige vejr fortsat hen i december, hvor vi i weekenden den 17. - 18. kan se frem til lidt mere sne.

Rekorder

12. januar varmerekord for januar med 12,4 grader i Sønderborg

4. marts - koldeste martsnat i 18 år med -20 grader i Tune v. Roskilde

28. maj - varmeste majdag i 58 år med 30,7 grader i Sønderborg

Oktober blev den mest solrige med 162 timers solskin

Efteråret som helhed blev det mest solrige og det næstvarmeste siden 1874.

Der kunne skrives mange sider om vejrbegivenheder ude i verden, men der er to elementer, som i hvert fald huskes - de mange tropiske orkaner i Atlanterhavet og tørken i Sydeuropa.

Atlanterhavet lagde areal til hele 25 navngivne tropiske vejrsystemer. Et system får navn når det bliver en tropiske storm, hvilket vil sige en vindhastighed på 18 m/s. Det er derfor ikke alle 25 systemer, som nåede orkanstyrke. Men en del gjorde og flere ramte USA med store skader til følge. Bedst huskes Katarina, som ramte området ved New Orleans og medførte en oversvømmelse af den gamle jazzby. Men også orkanerne Rita og Wilma var særdeles kraftige. Den tidligere rekord var fra 1933, hvor man havde 21 vejrsystemer af en sådan styrke, men dengang havde man ikke satellitter til at finde orkanerne over havet, så måske var der faktisk flere i 1933 end vi ved,

Spanien og Portugal blev denne sommer hærget af mange skovbrande, som var forårsaget af en langvarig tørke på den Iberiske Halvø. Mange tusinde hektar skov blev lagt øde og flere mennesker mistede livet. I de senere år har der været flere tørkeperioder på de kanter og skovbrande har også i de forrige år ødelagt store arealer med skov.

Begge disse begivenheder er ofte blevet nævnt i forbindelse med den stående klimadebat, men der er endnu ikke påvist en sammenhæng.

Nyheder

  1. 2 min. siden

    Statens krisestab er samlet for at drøfte gaslægkager i Østersøen

    Politiet og flere andre relevante myndigheder er samlet i den nationale operative stab (NOST) for at drøfte håndteringen af de tre gaslækager på gasledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen.

    Det oplyser Rigspolitiet til DR.

    Ifølge DR's forsvarsanalytiker Mads Korsager er der med andre ord tale om "en større krise eller alvorlig hændelse."

    - Det siger noget om, at hændelsen er af en størrelse, så der er brug for at koordinere indsatsen fra centralt hold. Der er mange myndigheder, der hver især har en opgave, når sådan noget sker, og der kan NOST'en have det store overblik.

    Den nationale operative stab (NOST) træder sammen, når der opstår større kriser og hændelser i Danmark. Staben skal i den slags situationer sikre det tværgående samarbejde og mellem landets myndighedern.

  2. 0 min. siden

    Danmark sender for første gang bidrag til en militær EU-operation

    Regeringen og forsvarsminister Morten Bødskov er for første gang klar med et bidrag til en af EU's militære operationer. (Foto: JOHANNA GERON © Ritzau Scanpix)

    Fra midten af oktober sender Danmark for første gang et bidrag til en militær EU-operation.

    Det skriver forsvarsministeriet i en pressemeddelelse. Ifølge ministeriet er der tale om ”et helikopterlægebidrag” til EU’s militære operation i Bosnien-Hercegovina.

    - EU har sendt en anmodning om lige præcis dette bidrag, og derfor er det et vigtigt signal om, at vi også er klar til at tage ansvar i EU, og at Danmark kan rykke hurtigt, når der opstår et akut behov, lyder det fra forsvarsminister Morten Bødskov i pressemeddelelsen.

    Inden afstemningen om forsvarsforbeholdet i juni kunne Danmark ikke deltage i EU’s militære arbejde på grund af netop forsvarsforbeholdet.

    Men da forsvarsforbeholdet som bekendt blev afskaffet af et flertal af danskerne, er det nu blevet muligt. Derfor bliver missionen i Bosnien-Hercegovina det første af slagsen for Danmark.

    Planen er, at helikopterlægerne skal sendes afsted fra midten af oktober til midten af december i år.

    EU’s operation i Bosnien-Hercegovina med navnet Althea har blandt andet som formål at opretholde en sikker og stabil sikkerhedssituation i landet, lyder det i pressemeddelelsen. Der er i øjeblikket omkring 900 personer udsendt til operationen.

    Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod er der løsrivelsestendenser i dele af landet, der skaber en anspændt situation.

    - Det mærkede jeg selv, da jeg besøgte landet i foråret. Danmark har en klar interesse i, at spændingerne ikke eskalerer, og det mål understøtter Operation Althea, lyder det i pressemeddelelsen fra udenrigsministeren.

    Han understreger, at regeringen afsøger muligheden for flere danske bidrag til EU-missioner, ”så Danmark i endnu højere grad kan tage ansvar i vores internationale forpligtende fællesskaber.”

    Det danske forsvarsforbehold havde eksisteret i næsten 30 år, da det blev sat til folkeafstemning 1. juni i år. Forbeholdet betød, at Danmark som udgangspunkt ikke kunne deltage i EU’s militære operationer.

    Med afskaffelsen af forbeholdet blev Danmark fra 1. juli helt med i EU’s samarbejde om forsvar og sikkerhed.

  3. 5 min. siden

    Forsvarsministeren: Forsvaret sender fregat og havmiljøskib til Bornholm efter gasudslip

    I forbindelse med de tre gasudslip på gasledninger i farvandet omkring Bornholm har Forsvaret siden i går haft et patruljeskib i området.

    Desuden skal både et havmiljøskib og en fregat sendes til området, oplyser forsvarsminister Morten Bødskov (S).

    - Det vigtigste lige nu er at få overblik over situationen og sikre, at den maritime sikkerhed og fremfærd kan foregå så godt og trygt som overhovedet muligt, siger han.

    Desuden er der et helikopterberedskab i forhøjet beredskab i området, og Beredskabsstyrelsen er på Bornholm med måleudstyr til den her slags situationer, siger han.

    - Det er vigtigt at understrege, at der ikke er gaspartikler i luften, og der er ingen fare for indbyggerne på Bornholm, siger Morten Bødskov.

    Da Danmark fik besked om lækagerne har der desuden været F16-fly på vingerne for at konstatere, at der var et udslip, oplyser han.

  4. 12 min. siden

    Den russiske ambassade ønsker svar fra Danmark om gaslæk i Østersøen

    Statsminister Mette Frederiksen sagde, at det ikke kan afvises, at de tre læk på gasledningerne skyldes sabotage.

    - Det er for tidligt at konkludere endnu, men det er en ekstraordinær situation, og der er tale om tre læk, og derfor er det svært at forestille sig, at det skulle være tilfældigt, lyder det fra statsministeren.

    Men fra den russiske ambassade lyder meldingen, at man på nuværende tidspunkt ikke vil indgå i spekulationer.

    Ambassaden skriver således til DR:

    - Vi har anmodet de danske myndigheder om oplysninger gældende situationen. Vi anser det for unødvendigt at spekulere i årsagerne, før officielle data bliver oplyst.

  5. 24 min. siden

    Byretten: 47-årig journalist begik seksuelle overgreb mod børn over flere år

    En 47-årig mand begik seksuelle overgreb på mindreårige børn og var i besiddelse af et stort antal filer med børnepornografisk materiale.

    Det har Retten i Roskilde netop afgjort i en stor sag om seksuelle overgreb mod børn.

    Byretten har ment, at manden er skyldig nogenlunde i overenstemmelse med anklageskriftet. De mest alvorlige anklager handler om voldtægt, og dem er han blevet kendt skyldig i.

    Manden har været ansat som journalist på Ekstra Bladet. Der er ikke noget, der tyder på, at manden har udnyttet sit arbejde i forhold til de krænkelser, han er tiltalt for.

    Sagen behandles som en nævningesag. Det betyder blandt andet, at straffen først udmåles på et senere tidspunkt. Det bliver ikke i dag.

  6. 31 min. siden

    Lars Søndergaard udtager landsholdstrup til testkamp mod Australien

    Efter Danmarks fodboldlandshold for kvinder buldrede gennem VM-kvalifikationen med ni sejre i samme antal kampe, er forberedelserne mod netop VM-slutrunden i 2023 så småt begyndt for landsholdet.

    Første skridt på vejen mod VM i 2023 er en testkamp mod Australien, som spilles på hjemmebane i Viborg den 11. oktober.

    Landstræneren må se bort fra korsbåndsskadede Nadia Nadim, mens Sofie Junge Pedersen er tilbage i truppen efter en mindre skadespause.

    - Vi står et godt sted, men allerede nu begynder arbejdet frem mod at kunne byde verdens bedste landshold op til dans til slutrunden næste år.

    - Australien er en stærk modstander, som bliver en god første VM-test for os, udtaler Lars Søndergaard tli DBU's hjemmeside.

    Kampen mod Australien spilles 11. oktober klokken 18.00 og kan ses på DR.

  7. 49 min. siden

    Mette Frederiksen om gaslæk: Vi tager situationen 'meget alvorligt'

    Statsminister Mette Frederiksen (S) siger, at myndighederne og regeringen tager de tre lækager på gasledningerne Nord Stream 1 og 2 "meget alvorligt", og at det er svært at forestille sig, at det er et tilfælde.

    Det siger hun til flere medier på et kort pressemøde under et besøg i Polen, hvor hun deltager i åbningen af gasledningen Baltic Pipe.

    - Det er usædvanligt, og jeg vil gerne sige, at vi fra regeringens og myndighedernes side tager det meget alvorligt, siger Mette Frederiksen.

    Ifølge Mette Frederiksen kan man ikke udelukke, at der er tale om sabotage, men hun understreger, at det er "for tidligt at konkludere endnu."

  8. I dag kl. 12:16

    Ny og opdateret vaccine mod coronavirus er klar til danskere

    Hvis du er en af dem, der skal have endnu et stik mod corona, kan det snart blive med en ny og opdateret vaccine.

    Sundhedsstyrelsen oplyser, at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har godkendt endnu en ny og opdateret version af vaccinerne.

    Vaccinen er tilpasset de varianter af virus, der er i omløb. I denne sæson er det omikron-varianter, der dominerer.

    Allerede fra midten af oktober vil det være den, man bliver tilbudt, når man skal have armen frem.

  9. I dag kl. 12:01

    Mette Frederiksen om gaslæk: Det kan ikke udelukkes at være sabotage

    Statsministeren er i Polen i forbindelse med åbningen af en anden gasrørsledning - Baltic Pipe - som sender gas fra Norge gennem dansk territorium til Polen.

    - Det er usædvanligt, og jeg vil gerne sige, at vi fra regeringens og myndighedernes side tager det meget alvorligt.

    Sådan lød det tidligere i dag fra statsminister Frederiksen, da hun under et besøg i Polen forholdte sig til de tre læk på de to Nord Stream-gasrørsledninger.

    På spørgsmålet om, hvorvidt de tre læk kan være sabotage, er statsministeren ikke afvisende.

    - Vi kan i hvert fald ikke udelukke det. Det er for tidligt at konkludere endnu, men det er en ekstraordinær situation, og der er tale om tre læk, og derfor er det svært at forestille sig, at det skulle være tilfældigt, lyder det fra Mette Frederiksen.

    Statsministeren er i Polen i forbindelse med åbningen af en anden gasrørsledning - Baltic Pipe - som sender gas fra Norge gennem dansk territorium til Polen.

    - Det er vigtigt, at man i forhold til fly- og skibstransport lytter til, hvad myndighederne siger, understreger Mette Frederiksen.

    Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: Dr)

    Energiforsyningen i Europa har været under stort fokus, siden Rusland i februar invaderede Ukraine.

    Mange europæiske lande har i lang tid importeret store mængder naturgas og olie fra Rusland, og i forbindelse med sanktionerne mod Rusland har energiforsyningen været et åbent spørgsmål.

    Umiddelbart ændrer lækkene på Nord Stream-rørene dog ikke på forsyningssikkerheden. Det vurderer Energi- og Forsyningsminister Dan Jørgensen, der er til stede sammen med statsministeren i Polen.

    - Det her ændrer ikke på den umiddelbare situation omkring forsyningssikkerheden. Gaslagrene i Europa er tæt på fyldte.

    - Der til kommer, den aftale vi lavede i Europa i sommer, om at vi skulle spare 15 procent, og det går også den rigtige vej.

    Nord Stream 1 og 2 fører naturgas fra Rusland til Europa gennem dansk farvand, og der er altså sket tre læk på disse rør inden for kort tid. Også selskabet bag gasrørsledningerne kalder lækkene usædvanlige.

    - Ødelæggelserne, der skete samtidigt på samme dag på tre strenge af gasrørledningerne i Nord Stream-systemet, er uden fortilfælde, lyder det i en udtalelse fra firmaet.

    Hændelserne har fået Energistyrelsen til at reagere. De har således hævet beredskabet for el- og gassektoren til næsthøjeste niveau.

    - Der er et større koordineret myndighed- og beredskabsarbejde i gang, og det betyder, at alle relevante myndigheder indgår i arbejdet nu. Vi ser på det her med allerstørste alvor, fortæller statsminister Mette Frederiksen.

  10. I dag kl. 11:47

    Rusland kan ikke udelukke, at Nord Stream-lækagerne skyldes sabotage

    I en tidligere udgave stod der, at talsmanden hed Petrov til efternavn. Det er nu rettet til det rigtige navn, Peskov.

    Præsident Putins talsmand, Dmitrij Peskov, siger, at Rusland ikke vil udelukke, at det er sabotage, der er skyld i de tre læk på Nord Stream-gasledningerne.

    Det siger han ifølge Reuters.

    Han siger samtidig, at situationen er "bekymrende og uden fortilfælde" og at den kræver en øjeblikkelig undersøgelse.

    Du kan læse mere her.

  11. I dag kl. 11:42

    Flere ældre skal nyde godt af færre forskellige besøg fra hjemmeplejen

    Ældre skal møde færre forskellige ansigter i hjemmeplejen.

    Det mener et stigende antal kommuner, der derfor har ladet sig inspirere af den hollandske Buurtzorg-model, der kort fortalt går ud på, at små selvstændige grupper med faste medarbejdere skal tage sig af de gamle og plejekrævende.

    Den seneste kommune, der vil tage modellen til sig, er Lemvig.

    - Fordelene er jo helt indlysende for de ældre, for der er jo større genkendelighed for dem, siger formanden for Lemvig Kommunes social- og sundhedsudvalg, Gunnar Lisby Kjær (V).

    Ikast-Brande Kommune var den første til at afprøve modellen herhjemme, og en række kommuner er siden fulgt efter.

    Det gælder Rudersdal, Haderslev, Faxe, Ringsted, Hedensted og Københavns kommuner. Syddjurs Kommune arbejder også med selvstyrende borgerteams.

  12. I dag kl. 11:13

    Selskab bag Nord Stream: Der er sket skader uden fortilfælde

    Gasrørledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2 er ramt af "skader uden fortilfælde", oplyser firmaet bag offshore-rørledningerne, Nord Stream AG, til nyhedsbureauet Reuters.

    - Ødelæggelserne, der skete samtidigt på samme dag på tre strenge af gasrørledningerne i Nord Stream-systemet, er uden fortilfælde, lyder det i en udtalelse fra firmaet.

    Firmaet oplyser også, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at estimere, hvornår skaderne er udbedret, så rørledningerne igen er i stand til at transportere naturgas fra Rusland til Europa.

    Rørledningerne er ramt af i alt tre lækager - én 24 kilometer sydøst for Bornholm og to nordøst for øen, fortæller Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen.

    Ingen af de to gasledninger var i drift, men indeholder gas.

    Du kan læse mere her.

  13. I dag kl. 11:08

    Efter gaslækager: Forsvaret sender fregat til området

    Forsvaret har sendt fregatten Absalon afsted til området omkring Bornholm, hvor der har været flere gaslækager. Det erfarer DR Nyheder,

    Fregatten skal blandt andet overvåge området samt advare civil skibstrafik om, at de skal holde sig på afstand.

    DR har forsøgt at få kommentar fra Rigspolitiet, men det har ikke været muligt endnu.

  14. I dag kl. 10:54

    Russere haster over grænsen og frygter, at den skal lukke helt: Vi kan vende tilbage, når Putin dør

    Russiske mænd flygter via Georgien, der er et af de få lande, der ikke kræver visum af russerne, hvis de vil krydse grænsen. (Foto: THE INSIDER © Ritzau Scanpix)

    Lige siden Putin erklærede delvis mobilisering, hvilket vil betyde, at 300.000 russere skal sendes til fronten i Ukraine, er tusindvis af russiske mænd flygtet fra landet.

    Og flugten går i manges tilfælde gennem nabolandet Georgien. Her viser billeder kilometer lange køer af biler, der holder i kø for at krydse grænsen.

    Selvom talsmand for Kreml Dmitry Peskov i går udtalte, at "der ikke var truffet beslutning om at lukke grænserne", så frygter flere russere, at det snart sker.

    Samtidig har har den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, sendt væbnede styrker til den georgiske grænse.

    - De har sendt en pansret mandskabsvogn ned til grænsen, der skulle sikre roen, som det blev formuleret, siger DR's Rusland- og Ukrainekorrespondent, Matilde Kimer.

    Ifølge hende frygter de russiske myndigheder, at der skal opstå uroligheder blandt de flygtende.

    - Man er nervøs for, at med så mange tusinde mennesker, der ikke rigtigt får lov til at komme over, vil der kunne opstå den samme slags ballade, som vi har set i enkelte russiske byer, hvor der har været demonstrationer og protester.

    Tirsdag meddelte tv zvesda, der er drevet af det russiske forsvar, at der åbner et russisk rekrutteringskontor ved grænsen til Georgien. Mediet skriver dog ikke noget om, om det præcis er de flygtende russere, som skal rekrutteres til hæren.

    • Satellitbilleder viser massive køer omkring den georgiske grænse. (Foto: Maxar Technologies © Ritzau Scanpix)
    • Siden mobiliseringen har russerne flygtet i stor stil. (Foto: Maxar Technologies © Ritzau Scanpix)
    • Har man allerede modtaget indkaldelsen til hæren, er det ikke muligt at forlade Rusland. Så stoppes man ved grænsen. (Foto: Maxar Technologies © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Selvom grænseovergangen til Georgien stadig officielt er åben, så er det meget få af de flygtende russere, der kommer igennem, fortæller Matilde Kimer.

    - Der sker meget, meget lidt. Grænseovergangen er næsten blevet helt lukket. Jeg kan se, at folk har ventet i op til 50 timer for at komme over.

    - Og så er der en meget, meget stor frygt for og rigtig mange rygter om, at grænserne vil lukke, når de her folkeafstemninger i Ukraine bliver godkendt i Rusland.

    I dag er sidste dag, hvor indbyggere i de ukrainske regioner Luhansk, Donetsk, Kherson og Zaporizjzja kan stemme, om de vil tilslutte sig Rusland. Et valg, hvis legitimitet kritiseres fra stort set alle kanter, men som ikke desto mindre vil kunne give Putin mulighed for sige, at Ukraine nu fører en offensiv på russisk jord.

    Ifølge det britiske forsvarsministerium forventes Putin formelt at annoncere overtagelsen af de besatte områder i Ukraine fredag.

    Der er dog også russere, der er kommet igennem grænseovergangen, og nu kan slippe frygten for at blive indkaldt til det russiske militær.

    Nanna Hastrup Clemmensen er på vandreferie i Georgien og befinder sig i bjergbyen Stepantsminda, der ligger 11 kilometer fra den russiske grænse.

    Her har hun mødt nogle af de mænd, der har rejst i dagevis for at komme ud af Rusland.

    - Vi mødte en gruppe unge mænd, der var flygtet. De var fra Moskva og havde ikke sovet i to dage, fordi de ville nå ud af landet.

    De unge mænd, Nanna Hastrup Clemmensen talte med, lod sig dog ikke stoppe af den massive bilkø.

    - De var fløjet sydpå i Rusland, hvorefter de havde bestilt en bil, der havde kørt dem mod grænsen. Her mødte de denne her lange, lange bilkø, så de besluttede sig for at stige ud af bilen og gå 15 kilometer over grænsen, fordi de havde hørt rygter om, at grænsen ville lukke, fortæller hun.

    Hun spurgte samtidig mændene, hvad deres plan var for fremtiden, nu hvor de var nået ud af Rusland.

    - Jeg spurgte dem, om de regnede med, at de kunne vende tilbage til Rusland. Der svarede de, at de venter på, at Putin dør, fortæller Nanna Hastrup Clemmensen, der fortsætter:

    - De fremstår bevægede og chokerede.

    Ifølge uafhængige russiske medier har omkring 260.000 russere forladt deres hjemland, siden Putin erklærede den delvise mobilisering.

  15. I dag kl. 10:32

    Blå partier går med i psykiatriaftale trods stor utilfredshed

    De blå partier i Folketinget har sagt ja til at være med i en psykiatriaftale sammen med regeringen og de røde partier.

    Det skriver ordførere for Venstre, De Konservative, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne i en pressemeddelelse.

    Det er dog ikke med armene over hovedet og store smil. Tværtimod. Ifølge de blå partier fik de søndag aften tilsendt en færdig udgave af aftalen mellem regeringen og de andre partier i rød blok, som de så kunne vælge at tilslutte sig eller lade være.

    - Man har givet indtryk af, at man ville lave en bred og langsigtet aftale, men har kun forhandlet med sit eget parlamentariske grundlag. Dermed når regeringens magtfuldkommenhed endnu et lavpunkt, lyder det i pressemeddelelsen.

    De mener ikke, at aftalen kommer i mål med at "forme fremtidens psykiatri".

    - De blå partier er derfor enige om efter et valg, hvor der er en blå regering, at indkalde til brede politiske forhandlinger, hvor opgaven bliver at skabe en reel ti-års-plan for psykiatrien, hvor der også kommer mere fokus på, hvordan vi sikrer en højere målbar kvalitet i psykiatrien.

    Indholdet af selve aftalen er endnu ikke præsenteret.

  16. I dag kl. 10:31

    Selskab bag Nord Stream: Der er sket skader uden fortilfælde

    Dette foto fra 2019 viser nogle af de rør, der via Nord Stream 2 fragter gas fra Rusland til Europa over havbunden i Østersøen. Tre brud på rørledningerne omkring Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (arkivfoto). (Foto: TOBIAS SCHWARZ © Ritzau Scanpix)

    Gasrørledningerne Nordstream 1 og Nord Stream 2, er ramt af "skader uden fortilfælde", oplyser firmaet bag offshore-rørledningerne, Nord Stream AG, til nyhedsbureauet Reuters.

    - Ødelæggelserne, der skete samtidigt på samme dag på tre strenge af gasrørledningerne i Nord Stream-systemet, er uden fortilfælde, lyder det i en udtalelse fra firmaet.

    Firmaet oplyser også, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at estimere, hvornår skaderne er udbedret, så rørledningerne igen er i stand til at transportere naturgas fra Rusland til Europa.

    Rørledningerne er ramt af i alt tre lækager - en 24 kilometer sydøst for Bornholm og to nordøst for øen, fortæller Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen.

    Tidligere har firmaet bag rørledningerne været relativt fåmælt om årsagerne til lækagerne.

    - I nat registrerede teknikerne ved Nord Stream 1's kontrolcenter et trykfald i begge rør af gasrørledningen. Årsagerne er ved at blive undersøgt, lød det her til morgen i en kortfattet meddelelse Nord Streams hjemmeside.

    Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: Dr)

    Herhjemme har Energistyrelsen bedt Energinet, det statslige selskab, som ejer og driver dansk energiinfrastruktur, om at hæve beredskabsniveauet for el- og gassektoren til orange, det næsthøjeste niveau.

    Det betyder, at energiselskaber skal være opmærksomme på sikkerheden omkring deres anlæg.

    - Myndigheder og regeringen følger situationen nøje og vil løbende holde offentligheden orienteret, udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til Ritzau.

    Man forventer dog ikke, at lækkene får konsekvenser for den danske forsyningssikkerhed for gas, oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

    Ingen af de to gasledninger var for tiden i drift, men indeholder gas.

    Nord Stream 1, der er lidt over ti år gammel, har været lukket siden starten af september.

    Nord Stream 2 var stort set klar til at blive taget i brug og var blevet fyldt med 300 millioner kubikmeter gas, da den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, kort før Ruslands invasion af Ukraine i februar meddelte, at man ville droppe brugen af den.

    Ifølge direktør i Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw, er det endnu for tidligt at udpege årsagen til lækkene:

    - Det kan være et skibshavari, som går direkte ned på de her rør; der kan også være tale om en konstruktionsfejl; det kan være en bevidst handling...

    - Det kan være rigtig mange ting. Det kan vi ikke sige endnu, men det er selvfølgelig bekymrende, at der er tre hændelser nogenlunde samtidigt. Og derfor tager vi det meget alvorligt og undersøger det sammen med de relevante myndigheder, siger han til P1.

    Både de danske og svenske søfartsmyndigheder har indført zoner, der forbyder skibe at sejle ind over de områder, hvor lækkene er.

  17. I dag kl. 10:22

    Anklage om bestikkelse i Forsvaret: Ansat modtog næsten tre millioner

    To tidligere ansatte i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er blevet tiltalt for at have modtaget bestikkelse. Det oplyser anklagemyndigheden tirsdag i en pressemeddelelse, skriver Ritzau.

    Bestikkelsen løb op i værdier for næsten tre millioner kroner for den enes vedkommende og 125.000 kroner for den anden.

    De anklages desuden for mandatsvig ved at have ladet det offentlige betale for ydelser og genstande, som var til privat brug.

    I sagen er desuden to selskaber og tre personer tiltalt for at have ydet bestikkelse, oplyser NSK, National Enhed for Særlig Kriminalitet.

  18. I dag kl. 10:21

    Læk på gasledning ved Bornholm får danske myndigheder til at gå i 'orange' alarm

    Både politiet, Forsvaret og søfartsmyndighederne er i arbejde efter flere gaslækager. (Foto: AXEL SCHMIDT © Ritzau Scanpix)

    Et væld af danske myndigheder er sat i arbejde, efter at både Nord Stream 1- og Nord Stream 2-gasrørledningerne, der er bygget til at fragte naturgas fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen, er ramt af i alt tre lækager.

    Det fortæller Kristoffer Böttzauw, der er direktør i Energistyrelsen.

    - Jeg vil ikke gisne om, hvorfor lækagerne er kommet, men det er klart, at det skal undersøges. Det er også derfor, at vi har hævet bereskabsniveauet for at være på den sikre side, siger han.

    Hvilke myndigheder er involveret?

    - Det er alle myndigheder, det har relevans for. Det er Forsvaret, politiet, søfartsmyndighederne også - så det er den brede vifte, fortæller direktøren.

    Vi kan bare se, at der sker tre uafhængige hændelser i Østersøen, og det gør selvfølgelig, at vi er opmærksomme på at være ekstra agtpågivende.
    Kristoffer Böttzauw, Energistyrelsen

    Allerede i går kom det frem, at der var konstateret et læk på Nord Stream 2-ledningen i dansk farvand syd for Bornholm.

    Tidligere i dag var den så også gal på Nord Stream 1-ledningen, der var lækket to steder. Det ene læk er i international farvand, men i dansk økonomisk område. Det andet er i svensk økonomisk område, oplyser Klima-, Energi- og Miljøministeriet.

    - Hændelsen er i internationalt farvand og bliver sikret ligesom lækket på Nord Stream 2. Hændelserne på de to ledninger har ingen forsyningsmæssige konsekvenser for Danmark, skriver ministeriet.

    Ingen af rørledningerne er for tiden i drift, så derfor får lækagerne heller ikke konsekvenser for gasforsyningen til Europa.

    Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: Kort : Morten Fogde Christensen

    Selv om myndighederne ikke kan sige, hvorfor lækkene er sket, så har Energistyrelsen alligevel bedt Energinet om at hæve beredskabet for el- og gassektoren til 'orange'. Det er det næsthøjeste niveau ud af fem.

    Det betyder konkret, at energisektoren skal være mere 'agtpågivende' ved deres anlæg, fortæller Kristoffer Böttzauw fra Energistyrelsen.

    - De skal gå flere runderinger (patrujleringer, red), holde øje med deres infastruktur og øge sikkerhedsniveauet ved adgang, siger han.

    Betyder det, at man frygter angreb mod kritisk dansk infrastruktur?

    - Vi kan bare se, at der sker tre uafhængige hændelser i Østersøen, og det gør selvfølgelig, at vi er opmærksomme på at være ekstra agtpågivende, siger Kristoffer Böttzauw.

    Hos energiselskabet Ørsted ønsker de ikke at fortælle om, hvad de konkret gør for at øge sikkerheden ved Danish Oil Pipe. Men Ørsted bekræfter, at de vil øge sikkerheden ved deres anlæg.

    - Vi følger Energinets retningslinjer og iværksætter en række foranstaltninger på vores anlæg. Vi har en beredskabsprocedure, som vi følger i den forbindelse. Vi kan ikke gå i detaljer med, hvad vi specifikt gør, skriver virksomheden i en mail via deres presseafdeling.

  19. I dag kl. 10:07

    Beboere ved Studstrupværket bliver tilbudt genhusning

    Siden torsdag har en brand i en silo på Studstrupværket nord for Aarhus sendt røg ud over lokalområdet.

    Og nu bliver flere naboer tilbudt at komme på hotel - eller få kompensation for at blive indkvarteret hos venner eller familie.

    Det er forsikringsselskabet LB Forsikring, der tilbyder deres kunder genhusning.

    Det oplyser skadeschef i LB Forsikring Anne Mette Kirkegaard i en pressemeddelelse.

    - Mange er meget påvirkede af at have været udsat for den massive røgudvikling fra branden i flere døgn. For nogen er det på et niveau nu, hvor de ikke kan være i det længere. Derfor arbejder vi lige nu benhårdt på at få genhuset dem andre steder, så de kan komme væk fra røgen, siger Anne Mette Kirkegaard.

  20. I dag kl. 10:02

    Dansk astrofysiker fulgte Nasa-mission i nat: Helt vildt at rumfartøj ramte så præcist

    NASA har brugt, hvad der svarer til 2,5 milliarder kroner på en test i rummet, der skal hjælpe os med at forsvare planeten mod asteroider. Her ses en kunstners illustration af rumsonden, der har kurs mod asteroiden. (Foto: NASA/Johns Hopkins © Ritzau Scanpix)

    Der var stor jubel blandt Nasas ansatte, da et rumskib i nat hamrede ind i en asteroide 11 millioner kilometer væk fra Jorden.

    Formålet med missionen var at ramme asteroiden i håb om, at det vil ændre dens bane - en metode, vi kan bruge, hvis en stor, farlig asteroide en dag har kurs mod Jorden.

    NASA’s rumfartøj ramte asteroiden Dimorphos, som blot er mellem 120 og 180 meter i diameter, med 22.530 kilometer i timen.

    Det var kæmpestort. At komme med så enorm en hastighed og så ramme så lille et objekt, det er helt vildt.
    Line Drube, astrofysiker ved DTU Space.

    Herhjemme fulgte astrofysiker fra DTU Space, Line Drube, med i NASA's live-streaming af sammenstødet. Hun var mindst lige så begejstret som de ansatte i kontrolrummet.

    - Det var kæmpestort. At komme med så enorm en hastighed og så ramme så lille et objekt, det er helt vildt. Og den ramte endda tæt på midten, indenfor 17 meter af centrum. Det er lige spot on, siger Line Drube, der samtidig understreger, at missionen er ekstrem vigtig:

    - Tidligere har man kun haft computerberegninger over, hvad man tror, der vil ske. Men man bliver altid klogere, hvis man rent faktisk gør det. Det kan måske gøre vores modeller bedre, siger hun.

    Et kamera ombord på fartøjet filmede hele vejen til sammenstødet, hvor forbindelsen naturligvis gik. I løbet af de kommende dage, vil vi kunne se sammenstødet udefra. Det blev nemlig også fotograferet af en lille satellit, der blev koblet fra rumfartøjet.

    Her kan du se rumfartøjet ramme asteroiden Dimorphos, som er en lille måne til en anden, større asteroide ved navn Didymos. Sammen bliver de to kaldt for en dobbelt-asteroide. Asteroiden har på intet tidspunkt været en trussel mod Jorden - hverken før eller efter sammenstødet.

    Hvorvidt asteroiden har ændret banen, bliver vi klogere på i de kommende dage og uger, hvor flere rumteleskoper bliver brugt til at studere sammenstødet.

    Blandt andet skal rumteleskoperne Hubble og det enorme James Webb kigge nærmere på asteroiden.

    - Asteroiden vil have ændret kurs, men vi ved først, hvor meget senere. Det største var faktisk at ramme asteroiden. Altså det var det sværeste ved missionen, siger Line Drube.

    Hvis en lignende asteroide en dag har kurs mod Jorden vil den kunne udslette en storby som København og desuden skade omkringliggende områder, hvis den rammer Jorden.

    Asteroider på den størrelse rammer dog heldigvis ikke så ofte Jorden. Ifølge Line Drube rammer de med cirka 20.000 års mellemrum.

    - Men statistikken siger til gengæld ikke noget om, hvorvidt, der så går 20.000 år, før sådan et nedslag kommer til at ske. Det kan i princippet ske i morgen, siger hun.

    Om nogle år vil den europæiske rumfartsorganisation ESA sende en satellit op for at kredse om Dimorphos og Didymos. Missionen har fået navnet Hera og formålet er at analysere sammenstødet endnu mere.

  21. I dag kl. 09:52

    Minister efter gaslækager: 'Vil løbende holde offentligheden orienteret'

    Efter tre lækager på gasledningerne Nord Stream 1 og 2, der går fra Rusland til Tyskland, har Energistyrelsen hævet beredskabsniveauet for el- og gassektoren i Danmark til næsthøjeste niveau.

    Det betyder, at sektorens selskaber skal være opmærksomme på sikkerheden omkring deres anlæg.

    - Myndigheder og regeringen følger situationen nøje, og vil løbende holde offentligheden orienteret, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

    Der er tale om to lækager på Nord Stream 1 og én lækage på Nord Stream 2. Alle lækager er sket i områder omkring Bornholm.

  22. I dag kl. 09:40

    Florida forbereder sig på orkanen Ian - guvernør frygter 'kæmpe katastrofe'

    Et satellitbillede viser orkanen Ian på vej mod det vestlige Cuba i det Caribiske Hav. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

    Den amerikanske stat Florida forbereder sig på en voldsom orkan.

    Sådan lyder det fra guvernør Ron DeSantis, der ifølge BBC frygter "omfattende skader i hele staten" som følge af orkanen, der er blevet døbt Ian, og som har kurs mod staten.

    Det nationale orkancenter (NHC) forventer, orkanen vil gå i land over det vestlige Cuba snart, hvorefter den på et tidspunkt i løbet af dagen i morgen vil ramme Floridas vestkyst.

    Ian har netop udviklet sig til en kategori 3-orkan, rapporterer Reuters.

  23. I dag kl. 08:59

    Liveblog: Få seneste nyt om krigen i Ukraine

    Demonstrationer i Moskva. (Foto: MAXIM SHIPENKOV © Ritzau Scanpix)
  24. I dag kl. 08:54

    Energistyrelsen vil hæve beredskab efter flere gaslæk

    Både Nord Stream 1 og Nord Stream 2-gasrørledningerne, der er bygget til at fragte naturgas fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen, er ramt af lækager.

    Derfor har Energistyrelsen nu bedt Energinet, det statslige selskab, som ejer og driver dansk energiinfrastruktur, om at hæve beredskabsniveauet for el- og gassektoren i Danmark.

    Det oplyser Klima-, energi- og forsyningsministeriet til Ritzau.

    Beredskabsniveauet er hævet til orange, hvilket er det næsthøjeste niveau. Det betyder, at sektorens selskaber skal være opmærksomme på sikkerheden omkring deres anlæg.

    Ministeriet bekræfter samtidig, at der samlet er konstateret tre lækager gasledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2. Der er tale om to lækager på Nord Stream 1 og én lækage på Nord Stream 2.

    Læs mere om lækagerne her.

  25. I dag kl. 08:42

    Beredskab hæves: Gasrørledninger ved Bornholm ramt af flere lækager

    Nord Stream 1-rørledningen kommer i land i Tyskland. I øjeblikket kommer der ikke gas igennem rørledningen efter to læk. (arkivfoto). (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

    Både Nord Stream 1- og Nord Stream 2-gasrørledningerne, der er bygget til at fragte naturgas fra Rusland til Tyskland gennem Østersøen, er ramt af lækager.

    Derfor har Energistyrelsen bedt Energinet, det statslige selskab, som ejer og driver dansk energiinfrastruktur, om at hæve beredskabsniveauet for el- og gassektoren i Danmark.

    Niveauet er hævet til orange, det næsthøjeste niveau, hvilket betyder, at energiselskaber skal være opmærksomme på sikkerheden omkring deres anlæg.

    - Myndigheder og regeringen følger situationen nøje, og vil løbende holde offentligheden orienteret, udtaler klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til Ritzau.

    I alt er der tale om tre lækager - en 24 kilometer sydøst for Bornholm og to nordøst for øen, fortæller Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen til DR.

    - Der strømmer en masse naturgas ud i havet, og derfor er der også etableret nogle sikkerhedszoner omkring de her områder fra Forsvarets og Søfartsstyrelsens side, så der ikke er nogen, der sejler derind, siger han.

    - Det er gas, der stiger op fra havoverfladen og op i atmosfæren, så hvis man holder sig uden for de sikkerhedszoner, så er der ingen fare, siger Kristoffer Böttzauw.

    Søfartsstyrelsen har etableret en forbudszone på en radius på 5 nautiske sømil for skibe og en forbudszonerne for fly på 1 kilometer omkring lækagerne.

    - Der er selvfølgelig en eksplosionsfare, når man har med gas at gøre, og hvis man sejler direkte henover lækket, kan man også miste opdrift for et skib. Men der er etableret forbudszoner, og hvis man holder sig i den afstand, sker der ikke noget, siger Kristoffer Böttzauw fra Energistyrelsen.

    Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: Kort : Morten Fogde Christensen)

    Der er tale om to læk på Nord Stream 1's rør nordøst for Bornholm. Det ene læk er i international farvand, men i dansk økonomisk område. Det andet er i svensk økonomisk område, oplyser Klima-, Energi- og Miljøministeriet.

    - Hændelsen er i internationalt farvand og bliver sikret ligesom lækket på Nord Stream 2. Hændelserne på de to ledninger har ingen forsyningsmæssige konsekvenser for Danmark, lyder det fra ministeriet i en skriftlig udmelding til Ritzau.

    Ingen af rørledningerne var for tiden i drift, så derfor får lækagerne heller ikke konsekvenser for gasforsyningen til Europa.

    Energistyrelsen har dog bedt Energinet om at hæve beredskabsniveauet for el- og gassektoren i Danmark.

    Det kan være et skibshavari, som går direkte ned på de her rør; der kan også være tale om en konstruktionsfejl; det kan være en bevidst handling...
    Kristoffer Böttzauw, direktør, Energistyrelsen

    - Brud på gasrørledninger sker yderst sjældent, og derfor ser vi grund til at hæve beredskabsniveauet som et resultat af de hændelser, vi har set i løbet af det seneste døgn, udtaler direktør for Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw.

    - Vi ønsker at sikre grundig overvågning af Danmarks kritiske infrastruktur for at styrke forsyningssikkerheden fremadrettet, siger han.

    Firmaet bag rørledningerne er indtil videre fåmælt om årsagerne til lækagerne.

    - I nat registrerede teknikerne ved Nord Stream 1's kontrolcenter et trykfald i begge rør af gasrørledningen. Årsagerne er ved at blive undersøgt, lyder det i en kortfattet meddelelse Nord Streams hjemmeside.

    Direktør i Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw, ønsker heller ikke at gætte på årsagen:

    - Det kan være et skibshavari, som går direkte ned på de her rør; der kan også være tale om en konstruktionsfejl; det kan være en bevidst handling...

    - Det kan være rigtig mange ting. Det kan vi ikke sige endnu, men det er selvfølgelig bekymrende, at der er tre hændelser nogenlunde samtidigt. Og derfor tager vi det meget alvorligt og undersøger det sammen med de relevante myndigheder, siger han til P1.

  26. I dag kl. 08:38

    Nye gaslækager: Nord Stream 1-gasledning er lækket to steder

    Nord Stream 1-gasledning er lækket to steder. Begge læk er sket nordøst for Bornholm - det ene i dansk område og det andet i et svensk.

    Det oplyser den svenske søfartsstyrelse, Sjöfartsverket, til Reuters.

    I går blev der meldt om læk på Nord Stream 2-gasledningen, også tæt på Bornholm ud for Dueodde.

    Nord Stream er to parallelle naturgasledninger på mere end 1.000 kilometer, der går fra Rusland til Tyskland gennem fem landes territorialfarvand, nemlig russisk, finsk, svensk, dansk og tysk.

  27. I dag kl. 08:23

    Politiet slår fast: Der er ikke fulgt mere kriminalitet i kølvandet på omdiskuteret udrejsecenter

    Beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård har pligt til at bo på centeret og må kun overnatte andre steder efter tilladelse fra Udlændingestyrelsen. Men i dagtimerne må de gerne forlade centeret. (ARKIVFOTO) (Foto: Andrew Kelly © REUTERS)

    Selvom Udrejsecenter Kærshovedgård blev etableret ved Bording for fem år siden, så er kriminaliteten i lokalområdet ikke steget.

    Det er konklussionen i en ny opgørelse fra Midt- og Vestjyllands Politi.

    Opgørelsen omfatter anmeldelser af alle overtrædelser af straffeloven, loven om euforiserende stoffer, våbenloven og knivloven i en radius af seks kilometer fra Kærshovedgård fra 2011 og frem til nu.

    - Det er dejlig læsning. Jeg er faktisk overrasket, siger Lars Laustsen, som er formand for Bording Erhvervsforening

    I de fem år før Kærshovedgård blev etableret i 2016, blev der i alt indgivet 693 politianmeldelser. I de fem år efter etableringen blev der indgivet 676 - altså 17 færre.

    - Der er nogenlunde den samme kriminalitet, som der har været hele tiden, og da Bording er et lavfrekvent område, har vi ikke modtaget flere anmeldelser om strafbare forhold i den periode, Udrejsecenter Kærshovedgård har været der, end før centeret kom, siger chefpolitiinspektør Claus Hilborg fra Midt- og Vestjyllands Politi.

    Kriminaliteten ligger altså på samme niveau som før - med et lille fald.

    - Det er også det, vi har set i det hele taget i kriminaliteten i Danmark - det er faldet i de her år, forklarer Claus Hilborg.

    Markant er for eksempel udviklingen i antallet af anmeldelser om indbrud i villaer.

    I de fem år før Kærshovedgård blev etableret, blev der indgivet 122 anmeldelser. I de fem år efter var tallet 61 - altså nøjagtig en halvering.

    - Borgerne bliver ikke udsat for mere kriminalitet på grund af Kærshovedgård, altså får ikke flere indbrud i deres huse, bliver ikke udsat for vold eller sædelighedssager i et omfang, som vi kan tilskrive, ville have været anderledes, hvis Kærshovedgård ikke havde været der, fortæller chefpolitiinspektøren.

    • Udrejsecentrene er åbne centre med døgnbemanding, videoovervågning og adgangskontrol. ARKIVFOTO (Foto: Andrew Kelly © REUTERS)
    • Beboerne er ikke frihedsberøvede og kan derfor frit komme og gå på centret i særlige tidsrum. ARKIVFOTO (Foto: Andrew Kelly © REUTERS)
    • Det er Kriminalforsorgen, som driver Udrejsecenter Kærshovedgård i Midtjylland. Tidligere var centeret et fængsel.
    1 / 3

    En undtagelse er antallet af anmeldelser for butikstyveri. Her er en stigning fra tre i årene, før udrejsecentret blev etableret, til 54 i årene efter.

    - Der har været en signifikant stigning i butikstyverierne, nok mest i de tidligere år efter etableringen. Der har været flere butikstyverier, end hvis Kærshovedgård ikke havde ligget der, må man formode, vurderer Claus Hilborg.

    Formanden for Bording Erhvervsforening Lars Laustsen har også bemærket stigningen i anmeldelser for butikstyveri.

    - Det trækker fornøjelsen i den anden retning. For det er jo vores butikker og byens butikker, der bliver stjålet fra, siger han.

    I år har der dog indtil videre været relativt få anmeldelser om butikstyveri: Fire indtil midten af august.

    - Det er dejligt, at det går nedad, men det er jo stadig for højt. Det burde jo være 'nul'. Men fire er da bedre end året før, hvor der var 15, bemærker Lars Laustsen.

    Selvom antallet af politianmeldelser i en omkreds af seks kilometer fra Kærshovedgård altså ikke er steget, så får politiet rigtig mange andre henvendelser fra borgere, som føler sig utrygge, fordi de oplever noget mistænkeligt.

    - Det kan være to mænd, der står inde i en skov, og man synes, det ser lidt aparte ud. Eller at de sidder i en bil og udveksler et eller andet, hvor man tænker, at det nok er noget narkosalg, konstaterer chefpolitiinspektør Claus Hilborg.

    Han oplever, at politiet reelt får flere borgerhenvendelser, end der ville være, hvis ikke Kærshovedgård var der.

    - Det er helt klart derfor, at vi får de henvendelser, siger Claus Hilborg.

    De nyeste tal fra i år over det samlede antal politianmeldelser tyder på, at den faldende tendens fortsætter: 52 er det blevet til indtil midten af august.

    - Det holder sig på et lavt niveau. Det har altid været et område med lav kriminalitet, og det tyder på, at det fortsat vil være, siger han.

    Antal anmeldelser toppede i 2012 med 188 - altså fire år før udrejsecentret blev etableret.

    Den nye opgørelse fra politiet svarer til resutatet af en tidligere undersøgelse fra 2018.

  28. I dag kl. 08:14

    Dansk astrofysiker jubler sammen med NASA: 'Fantastisk', at det lykkedes

    11 millioner kilometer væk fra Jorden blev en asteroide i nat ramt af et rumfartøj.

    Det er første gang nogensinde, at NASA har testet teknologi, der på sigt skal kunne beskytte os mod objekter med kurs mod jorden - eksempelvis asteroider.

    Astrofysikeren Michael Linden-Vørnle, som også er chefkonsulent ved DTU Space, fulgte med i nat, og han kalder det for "fantastisk", at det lykkedes.

    - Det er ikke spørgsmålet om "hvis", men spørgsmålet om "hvornår", en større asteroide kan være på kollisionskurs med Jorden, og så skal vi være klar, siger han.

    Men ingen grund til panik, for astrofysikeren forsikrer, at der ikke er nogen asteroider med kurs mod Jorden i kikkerten på nuværende tidspunkt.

    Han fortæller dog, at det forventes, at der er omkring 25.000 asteroider som den, der blev ramt i nat, og lige nu kender man kun til cirka 39 procent af dem - og det skal der laves om på.

    - Vi skal blive bedre til at opdage og have styr på asteroider og kometer. Hvis vi først kigger ud af vinduet og ser dem på himlen, så er det for sent. De skal fanges hurtigst muligt.

  29. I dag kl. 08:06

    Statsbegravelse af Shinzo Abe udløser protester i Tokyo

    • Demonstranter holder et banner med påskriften "Imod statsbegravelse" under en demonstration mod statsbegravelsen af den tidligere premierminister Shinzo Abe i Tokyo. (Foto: Kimimasa Mayama © Ritzau Scanpix)
    • De fremmødte demonstranter mener, at de økonomiske midler, som er blevet brugt på den stort anlagte begravelse, kunne være blevet brugt bedre. (Foto: Issei kato © Ritzau Scanpix)
    • Politi holder vagt ved begravelsesceremonien, der finder sted i Nippon Budokan, et stort stadion i Tokyo, hvor mange internationale statsledere og andre udenlandske gæster deltager. (Foto: Issei kato © Ritzau Scanpix)
    • Sørgende lægger blomster foran et alter med et billede af Shinzo Abe. Han blev skudt og dræbt, mens han førte kampagne for sit parti 8. juli. i år (Foto: Issei kato © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Japans tidligere premierminister Shinzo Abe, der blev skudt og dræbt, mens han førte kampagne for sit parti tilbage i juli, bliver i dag stedt til hvile.

    Det sker ved en stort opslået statsbegravelse i Japans hovedstad, Tokyo.

    Mens mange sørgende japanere er mødt op for at vise Abe den sidste respekt, er andre imidlertid mødt op for at udtrykke deres utilfredshed.

    Statsbegravelsen, som der ikke er tradition for at holde i Japan, koster den japanske stat alt for mange penge, der kunne være blevet brugt bedre, lyder det fra demonstranterne.

  30. I dag kl. 08:04

    Basketball-spillere fra Mali i håndgemæng efter VM-nederlag

    Malis Salimatou Kourouma (tv) ses i et tv-klip slå en holdkammerat efter et nederlag ved VM i Australien. (arkivfoto) (Foto: BRENDON THORNE © Ritzau Scanpix)

    Det er aldrig fedt at tabe, men et nederlag til Serbien ved VM i Basketball i Australien var lidt mere, end hvad to spillere fra Mali kunne tage.

    Da spillerne gik gennem mixedzone, hvor de skulle interviewes efter nederlaget på 68-81, endte Malis Salimatou Kourouma og en holdkammerat i håndgemæng, inden de andre malisiske spillere lagde sig i mellem.

    Det Internationale Basketforbund (FIBA) er tirsdag begyndt at undersøge hændelsen, og så snart det er overstået, vil eventuelle disciplinære sanktioner bliver besluttet.

  31. I dag kl. 06:51

    Tirsdag giver mere regn

    Vejret i dag bliver gråt i gråt. Foto: Birthe Elisabeth Albertsen.

    Igen i dag kan du regne dig selv som en af få heldige, hvis du spotter solen.

    De fleste steder vil den nemlig være gemt godt væk bag skyerne, der i en stor del af dagen vil give os regn.

    Det holder temperaturen nede, så vi i dag ligger på et niveau mellem 10 og 13 grader, dog lidt varmere på Bornholm.

    Vinden kommer i dag fortsat fra syd de fleste steder, men senere skifter den, så den kommer mest fra vest. Dog stadig med en let til frisk styrke. Sidst på dagen vil det holde tørt længst mod sydvest.

  32. I dag kl. 06:44

    Efter gaslækage: Trykket er faldet i Nord Stream 1

    I går blev der observeret en gaslækage sydøst for Bornholm på ruten, hvor den store gasledning Nord Stream 2 løber.

    Energistyrelsen bekræfter, at der var læk på gasledningen - og nu viser det sig, at begge ledninger i Nord Stream 1, som løber parallelt med Nord Stream 2, også er berørt.

    Det oplyser en operatør ifølge Ritzau.

    Meldingen kommer, efter man har observeret, at trykket også er faldet i gasrørledningen Nord Stream 1, som er den rørledning, der normalt transporterer gas fra Rusland til Tyskland.

    Tyske myndigheder oplyser til dpa, at de ikke ved, hvad der har forårsaget faldet i trykket.

  33. I dag kl. 06:03

    Kong Charles' nye monogram bliver taget i brug i dag

    (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Buckingham Palace har afsløret Kong Charles' nye monogram, der fremover skal bruges på regeringsbygninger, statslige dokumenter og postkasser i Storbritannien.

    De første, der får lov til at bruge monogrammet, er postkontoret på Buckingham Palace, når der skal frankeres post fra i dag.

    Charles' monogram kommer til at være CIIIR, som står for Charles III Rex. Dronning Elizabeths monogram var EIIR, der står for Elizabeth II Regina.

    Bogstaverne C og R i Charles' monogram kommer til at være forbundet, og øverst på monogrammet vil der være en krone. Den skotske version af monogrammet kommer til at have en skotsk krone øverst.

    Også mønter og pengesedler vil blive ændret den kommende tid, så de prydes af Kong Charles' ansigt i stedet for Dronning Elizabeths.

  34. I dag kl. 05:47

    Sidste dag med løsrivelsesvalg i Ukraine: 'De fik at vide, hvor de skulle sætte krydset'

    Edward og Svitlana bor begge i Danmark, men stammer fra den syd- og østlige del af Ukraine, hvor deres familier stadig bor. (© Privatfoto/DR Grafik: Søren Winther Nørbæk)

    Russisk eller ej?

    Det er valget, som Rusland og de russiskkontrollerede myndigheder i fire ukrainske regioner i dag vil have svar på fra de indbyggere, der har valgt at blive tilbage i de russiskkontrollerede områder i Ukraine.

    Den såkaldte afstemning begyndte allerede fredag og er af de vestlige lande blevet voldsomt kritiseret og kaldt ugyldigt. Det skyldes blandt andet, at afstemningen ses som et forsøg fra Moskva om at annektere de fire regioner Donetsk, Luhansk, Zaporizjzja og Kherson – akkurat som Rusland gjorde med Krim i 2014.

    DR har talt med to ukrainere, som stammer fra de regioner, hvor der nu er valg.

    De fortæller, hvordan deres familie og venner er præget af situationen, og hvordan de selv har det med, at valget overhovedet finder sted.

    Edward Kosheluk er ukrainer og har boet i Danmark i 27 år. Han har stadig familie i Ukraine. De bor nu i den russiskbesatte del af Ukraine. (© PRIVATFOTO)

    Edward Kosheluk har boet i Danmark i 27 år, hvor han arbejder som it-manager. Hans familie bor tæt på Donetsk by. Byen, de bor i, har været besat af russiske styrker siden 2014.

    Jeg fik et videoopkald fra min familie mandag eftermiddag. De fortalte mig, at de var blevet tvunget til at stemme.

    Der kom to kvinder og en soldat ind i deres lejlighed, som bad dem om at stemme. Min familie stemte i køkkenet. Først skulle de skrive under på, at de fik stemmesedlen. Så fik de fortalt, hvor de skulle sætte krydset. Og så gik de to kvinder og soldaten igen.

    De skulle stemme for Rusland. Det var den besked, de fik.

    De støtter slet ikke Rusland. Det gør deres nabo heller ikke, men de blev også tvunget til at stemme.

    Her er de fire regioner, hvor der skal stemmes om, hvorvidt de i fremtiden skal være en del af Rusland. (© DR Grafik: Natalie Nystad)

    Hvis der kom en soldat i din lejlighed, og det blev sagt, hvor du skal stemme, så ville du nok også stemme for Rusland.

    Du kan ikke argumentere imod. Hvis du nægter at stemme, risikerer du at få fem års fængsel.

    Deres plan var, at de ville gemme sig inde i lejligheden, indtil valget var forbi. Men fordi der var en soldat med, vurderede de, at det var bedst at åbne. For hvis man lyver, risikerer man at blive straffet, og så er det bedst bare at gøre, som der bliver bedt om.

    En fra min familie havde tidligere set en video af, at de var kommet forbi et andet hus. Der var mændene blevet rekrutteret til den russiske hær. Det skete heldigvis ikke hos min familie. Jeg var meget bekymret for, at nogle i min familie ville blive en del af mobiliseringen i dagene op til "afstemningen".

    Uanset hvad resultatet bliver, så er det ikke et valg. Det er et fupvalg. Det eneste, jeg tænker på, er, at området snart skal befries. Putin puster sig op, men jeg tror, det er meget usandsynligt, at han vil bruge atomvåben i Ukraine. Det vil få fatale konsekvenser for Rusland.

    Svitlana frygter mest, at hendes familie ikke vil have adgang til de varer, som er nødvendige for at klare sig gennem vinteren. For lige nu nægter de at tage imod hjælp fra besættelsesmagten. (© PRIVATFOTO)

    Svitlana har boet i Danmark siden 2018, hvor hun studerer. Hun stammer fra Kherson by, men har også boet flere år i Moskva. Hendes forældre bor nu i en landsby i Kherson-regionen. Hun ønsker ikke sit efternavn offentliggjort af sikkerhedsmæssige årsager. DR kender Svitlanas fulde navn.

    Mine forældre og min bedstemor bor i en by ud til kysten i Kherson-regionen. Det er meget ligesom Bornholm i Danmark: Et feriested, hvor mange tager til i sommermånederne, og hvor mange er beskæftigede i hotel- og restaurationsbranchen. Nu bliver bygningerne brugt af de russiske soldater, som har brug for hvile.

    Min mor siger, at det betyder, at krigen ikke er så voldsom i deres område. Derfor føler min familie sig ikke så meget i fare.

    Måske er det meget godt, at de vrede og i det mindste ikke er bange.
    Svitlana, ukrainer bosat i Danmark

    Alligevel er jeg nervøs. Jeg er nervøs, fordi der ikke er nogen former for indkomst lige nu i området, og vinteren er på vej. Ukrainske banker virker ikke, så de kan ikke få de penge, de har stående i banken. Husene i området har ikke centralgas, og uden ild og varme kan de ikke lave mad og klare sig.

    Min mor fortæller, at nogle har taget imod russisk hjælp, men mine forældre vil ikke have noget fra russerne. Heller ikke energi fra russiske selskaber, fordi de har bare taget det fra Ukraine, og hvis de så køber vores egne varer fra Rusland, så støtter de besættelsen.

    Der har ikke været nogen og banke på min families dør endnu for at få dem til at stemme. De vil heller ikke stemme, medmindre der kommer en soldat med. Derfor holder de sig mest inden døre for ikke at tiltrække opmærksomhed.

    Min søster bor i Kyiv, og da Kyiv blev bombet, ville min mor have hende hjem til landsbyen. Min søster har diabetes, og derfor er jeg så glad for, at hun ikke tog derned.

    I fire regioner har folk kunnet stemme om at indlemme regionerne til Rusland. Her er det en kvinde i den russiskkontrollerede region Zaporizjzja. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Hun ville ikke kunne få sin medicin, hvis hun var taget afsted. Derfor sender jeg penge til en af mine venner i området. Han køber medicin og mad i Odesa, og så kører han tilbage med det til Kherson-området, selvom det er farligt.

    Valget er ulovligt, og jeg er bange for, at de vil sende vores folk i krig, så de kan slås på russisk side.

    Mine familiemedlemmer er for gamle til at flygte. Det er for farligt, for de risikerer at blive skudt efter, hvis de flygter. Hvis de var yngre, kunne de måske flygte, så det er mest sikkert for dem at blive.

    Mine forældre er mest af alt vrede. De er vrede over, hvad det er, russerne gør, og så er de vrede på naboen, fordi de samarbejder med dem. Måske er det meget godt, at de vrede og i det mindste ikke er bange.

    Vi ukrainere har en del humor. Vi griner meget og sender hinanden en masse memes. En ukrainsk digter har i en tekst skrevet, at vi griner, så vi ikke græder. Det er nok måden, vi klarer os på, nu når der er krig.

  35. I dag kl. 05:42

    Storebæltsbroen fortsætter lukninger i denne uge

    Skal du en tur over Storebæltsbroen i ugens løb, skal du måske lige tjekke om broen er åben inden.

    På alle hverdage i denne uge vil broen nemlig været kortvarigt lukket for al biltrafik. Lukningerne forventes at vare omkring 30 minutter i tidsrummet mellem klokken 5.30 og 6.15 og så igen om aftenen mellem klokken 19.00 og 20.00.

    Det skriver Sund & Bælt på sin hjemmeside.

    Det skyldes, at der lægges ny asfalt i nødsporet og i højre spor i begge retninger på højbroen.

    Arbejdet foregår primært om aftenen og natten, hvor trafikken på broen også bliver påvirket.

    Blandt andet vil der være en hastighedsbegrænsning på 80 kilometer i timen, og det vil ikke være tilladt at overhale på broen, mens arbejdet er i gang.

  36. I dag kl. 05:38

    Se videoen: Rumfartøj tonser ind i asteroide 11 millioner kilometer væk fra Jorden

    I videoen ser du rumsonden komme tættere og tættere på asteroiden Dimorphos, som er en lille måne til en anden, større asteroide ved navn Didymos. Forbindelsen går, idet sonden rammer asteroiden.

    For første gang nogensinde har vi mennesker testet, om vi kan undvige en asteroide-katastrofe på Jorden.

    NASA hamrede i nat et rumfartøj ind i asteroiden Dimorphos - 11 millioner kilometer væk fra Jorden.

    Missionen, der går under navnet DART (Double Asteroid Redirection Test), havde til formål at ændre asteroidens bane. Kollisionen gik som planlagt, og et kamera ombord på fartøjet filmede hele vejen til sammenstødet.

    - Vi har har startet en ny æra i menneskets historie. En æra, hvor vi potentielt har evnen til at beskytte os selv mod en farlig asteroide. Den evne har vi aldrig haft før, siger leder af Planetary Science-afdelingen ved NASA Lori Glaze under NASA's live-streaming af begivenheden.

    Over de næste uger vil forskere, via teleskoper på Jorden, måle asteroidens bane for at se, hvilken ændring sammenstødet har lavet.

    - Det er nu, videnskaben starter. Nu skal vi virkelig se, hvor effektive vi var, siger Lori Glaze.

    Asteroiden Dimorphos har på intet tidspunkt været en trussel mod Jorden - hverken før eller efter sammenstødet.

    Dimorphos en lille måne til en anden, større asteroide ved navn Didymos. Sammen bliver de to kaldt for en dobbelt-asteroide. På vej mod Dimorphos filmede rumfartøjet storebroren. Det kan du se i klippet her:

    DART-missionen er en del af NASA’s planetforsvar, der har til opgave at beskytte Jorden mod objekter udefra.

    Det er ikke uden grund, at de har brugt, hvad der svarer til 2,5 milliarder kroner på missionen.

    Størrelsen af krateret er omkring 20 gange større end selve asteroiden. Men området, som bliver påvirket, vil være endnu større.
    Line Drube, astrofysiker ved DTU Space.

    Asteroiden, de har testet teknologien på, er mellem 120 og 180 meter i diameter. Hvis sådan en størrelse rammer Jorden, kan den udslette en storby som København og desuden skade omkringliggende områder.

    - Man plejer at sige, at størrelsen af krateret er omkring 20 gange større end selve asteroiden. Men området, som bliver påvirket, vil være endnu større på grund af alt materialet, som bliver sendt op, og på grund af selve trykbølgen og ildkuglen, siger Line Drube, der er astrofysiker ved DTU Space.

    Asteroider på størrelse med Dimorphos rammer dog heldigvis ikke så ofte Jorden. Ifølge Line Drube rammer de med cirka 20.000 års mellemrum.

    - Men statistikken siger til gengæld ikke noget om, hvorvidt, der så går 20.000 år, før sådan et nedslag kommer til at ske. Det kan i princippet ske i morgen, siger Line Drube.

    Risikoen for at Jorden bliver ramt af en asteroide, vokser når vi går ned i størrelsen på asteroiderne. For jo mindre asteroiderne er, desto flere er der, og desto sværere er de at opdage.

    Tager vi eksempelvis asteroider på omkring 150 meter i diameter har forskere kun observeret omkring halvdelen af dem, som flyver i nærheden af Jorden, forklarer Line Drube.

    - Og går vi ned i 40 meter, har vi kun observeret en procent, siger hun.

    Selvom de mindre af slagsen er mindre farlige, kan de stadig gøre stor skade. Tilbage i 2013 eksploderede en cirka 18 meter stor asteroide over den russiske by Tjeljabinsk.

    Selvom eksplosionen skete højt oppe i luften, smadrede trykbølgen ruderne i tusindvis af bygninger.

    - Mange mennesker kom på hospitalet på grund af flyvende glasstumper og forbrændinger, siger rumekspert og astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space.

    Han fortæller, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt Jorden vil blive ramt af en asteroide, men et spørgsmål om, hvornår det sker.

    - Derfor skal vi blive bedre til at opdage truslen, og vi skal blive bedre til at kunne gøre noget ved den. Og det er her DART-missionen er rigtig interessant, siger han.

    Senere vil den europæiske rumfartsorganisation ESA sende en satellit op for at kredse om Dimorphos og Didymos. Missionen har fået navnet Hera og formålet er at analysere sammenstødet endnu mere.

    - Her kommer vi virkelig til at observere krateret og de ændringer, det har givet, siger Line Drube.

  37. I dag kl. 05:33

    Kamala Harris besøger den demilitariserede zone ved Nordkorea

    USA's vicepræsident, Kamala Harris, skal på torsdag besøge den demilitariserede zone - som kaldes DMZ - mellem Nordkorea og Sydkorea.

    Det bekræfter en amerikansk embedsmand, skriver Ritzau.

    DMZ er et fire kilometer bredt bælte mellem Nord- og Sydkorea - to kilometer på hver side af den formelle grænse.

    Den amerikanske embedsmand siger, at besøget understreger styrken af alliancen mellem Sydkorea og USA over for "enhver trussel, der måtte blive fremsat" af Nordkorea.

    Den sydkoreanske premierminister, Han Duck-soo, har også været ude at reagere på besøget fra den amerikanske vicepræsident.

    - Dit besøg til DMZ og Seoul kommer til at være meget symbolske demonstrationer af dit stærke engagement i sikkerhed og fred på den koreanske halvø, lyder det fra ham.

  38. I dag kl. 02:40

    Rumsonde smadrede ind i asteroide i test af forsvar af Jorden

    Det sidste billede rumsonden tog af asteroiden, før sammenstødet. (Photo by Jim WATSON / AFP) (Foto: Jim WATSON © Ritzau Scanpix)

    11 millioner kilometer fra Jorden har den amerikanske rumfartsorganisation Nasa haft held til at smadre en rumsonde ind i en asteroide.

    Kollisionen er kulminationen på mange års arbejde og en ti måneder lang mission i rummet.

    Rumsonden ramte ind i asteroiden klokken 01.16 dansk tid med 22.530 kilometer i timen.

    Missionen er en test af verdens første planetariske forsvarssystem.

    Blandt Nasas ansatte i kontrolcentret var der da også stor jubel og masser af highfives og knus, da rumsonden ramte sit mål. Det fremgår af en livestream fra stedet.

    Hensigten er at undersøge, om man på den måde kan skubbe til en asteroide, så dens bane bliver ændret en smule. Håbet er, at metoden kan bruges, hvis en asteroide har kurs mod jorden.

    Om forsøget lykkedes, og sondekollisionen fik asteroiden til at ændre bane, ved Nasa først om nogle uger.

    /ritzau/

  39. I går kl. 23:38

    23 personer kan være døde af Ebola i Uganda

    Uganda er ramt af et udbrud af ebolavirus, og det har efter alt at dømme kostet 23 mennesker livet. Det skriver Verdenssundhedsorganisationen WHO i en pressemeddelelse.

    5 af de 23 dødsfald er blandt personer, der var bekræftet smittet med ebola, mens resten sandsynligvis var smittet.

    Den 20. september erklærede ugandiske myndigheder, at der var et udbrud af ebola i landet, og siden er der fundet 18 bekræftede tilfælde og 18 sandsynlige tilfælde i tre forskellige regioner i det østafrikanske land.

    13 personer, der er bekræftet smittet med virusset, er indlagt på hospitalet.

    Ebolatilfældene er forårsaget af den type af ebolavirus, der kaldes Sudan.

  40. I går kl. 23:29

    Tusindvis af colombianere demonstrerer mod præsidentens nye skattereform

    • Fingeren siger vist det hele. (Foto: Ernesto Guzmán Jr © Ritzau Scanpix)
    • Utilfredsheden er til at spore blandt demonstranterne. (Foto: LUISA GONZALEZ © Ritzau Scanpix)
    • Flere tusinde mennesker er på gaden lige nu. (Foto: JOAQUIN SARMIENTO © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Flere tusinde demonstranter er lige nu på gaden i Bogota i Colombia for at vise deres utilfredshed med den skatte-og velfærdsreform, som præsident Gustavo Petro har fremlagt.

    Demonstrationerne finder sted kun 50 dage efter, han er trådt ind i embedet som landets leder, og reformen har skabt harme, da den blandt andet medfører højere skatter for alle dem, som tjener mere end 17.500 kroner om måneden.

    Det skriver Reuters.

    Med den nye reform vil Gustavo Petros sørge for, at staten tjener lidt over 43 milliarder kroner. Penge, der skal bruges til velfærd.

  41. I går kl. 22:55

    Italien vandt og knuste ungarernes drøm om gruppesejr

    Federico Dimarco scorede kampens andet mål. (Foto: Zsolt Szigetvary © Ritzau Scanpix)

    Det flød med følelser, da Ungarn mandag aften måtte se sig slået 2-0 af Italien i den afgørende kamp om førstepladsen i Nations Leagues gruppe 3.

    Italien sværmede om Ungarns felt i begyndelsen af kampen, og efter 28 minutter kom målet.

    Adam Nagy lagde bolden tilbage til Gulácsi, men afleveringen var for blød. Wilfried Gnonto overrumplede Gulácsi, og så dukkede Raspadori op, snuppede bolden og sendte den i mål.

    Anden halvleg fik en hæsblæsende indledning.

    Efter fem minutter opstod der paniske tilstande i den italienske defensiv, da ungarerne tre gange i én sekvens var tæt på at score. Gianluigi Donnarumma i målet reddede Italien.

    Få øjeblikke senere viste italienerne, at deres kvalitet foran målet bare er større end værternes.

    Bryan Cristante viste overblik og fandt Federico Dimarco ved bageste stolpe.

    Efter gruppesejr over Ungarn, Tyskland og England er Italien nu klar til Final 4-stævnet, som bliver afviklet næste sommer.

    /ritzau/

  42. I går kl. 22:16

    Carlsen anklager skakmodstander: Har snydt mere end han indrømmer

    Tre runder inde i den ni runder lange og traditionsrige turnering Sinquefield Cup valgte den norske skakstjerne Magnus Carlsen at trække sig efter et nederlag til den 19-årige amerikaner Hans Niemann.

    Og få dage senere opgav han så en kamp mod amerikaneren efter bare ét træk i en onlineturnering. Siden har spekulationerne rumsteret i skakverdenen, og de blev ikke mindre af, at den norske verdensmester har insinueret, at Hans Niemann snød ved den første turnering.

    Nu er insinueringerne dog blevet til reelle anklager.

    For på Twitter skriver Magnus Carlsen her til aften, at han tror, "at Niemann har snydt mere - og mere nyligt - end han offentligt har indrømmet."

    - Hans fremskridt ved brættet har været usædvanlige, og gennem hele vores kamp i Sinquefield Cup havde jeg den opfattelse, at han ikke var anspændt eller fuldt koncentreret om spillet ved de kritiske træk, mens han udspillede mig med sort på en måde, som jeg tror, kun en håndfuld spillere er i stand til, skriver Magnus Carlsen.

    Her ses Magnus Carlsens opslag på Twitter.
  43. I går kl. 21:43

    Iransk menneskerettighedsgruppe: Mindst 76 demonstranter er døde i Iran

    Demonstrationerne i kølvandet på en ung kvindes død i Iran i sidste uge har allerede kostet mange mennesker livet.

    Den iranske menneskerettighedsgruppe IHRNGO fortæller, at mindst 76 demonstranter er blevet slået ihjel.

    Gruppens leder Mahmood Amiry-Moghaddam fortæller, at både videomateriale og de mange lig viser tegn på, at der er blevet skudt direkte på demonstranter, og at der er tale om en international forbrydelse.

    - Vi kommer med det her opråb til det internationale samfund i et håb om, at de vil vise beslutsomhed og stoppe den torturen og drabene på demonstranter. Verden er nødt til at beskytte det iranske folk og deres krav på basale rettigheder, siger han.

  44. I går kl. 20:58

    Zelenskyj: Yderligere to gravpladser fundet i Izjum

    I starten af september genvandt Ukraine den nordøstlige by Izjum efter mere end seks måneder under russisk kontrol.

    Og nu fortæller den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at man har fundet yderligere to gravpladser i byen, som indeholder flere hundrede lig.

    Det skriver Reuters.

    Tidligere i september fandt de ukrainske myndigheder en stor gravplads med 436 lig.

    En undersøgelse af disse viser, at størstedelen led en voldsom død, og ifølge Reuters fandt man beviser på, at mindst 30 af dem var blevet tortureret.

  45. I går kl. 20:57

    Brostrøm fastholder: Sundhedsstyrelsens anbefalinger har ikke ført til underdosering af coronavaccine

    Sundhedsstyrelsen direktør, Søren Brostrøm, siger til DR, at han er stolt af den danske vaccineindsats. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, står fortsat fast på, at der ikke har været en systematisk underdosering med coronavaccine fra Pfizer-BioNTech. Det udtaler Søren Brostrøm i en pressemeddelelse.

    - Alle der er blevet vaccineret mod covid-19 i Danmark har fået den dosis, som vaccinerne er godkendt til, hvis vores retningslinjer er blevet fulgt, siger Søren Brostrøm.

    Udtalelsen kommer, efter DR i går fortalte, at anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen har ført til, at omkring tre millioner danskere har fået cirka 10 procent mindre vaccine, end Pfizer-BioNTech-vaccinen er godkendt til.

    En historie, DR baserer på et forsøg fra Teknologisk Institut og interne dokumenter fra myndighederne.

    DR har vist pressemeddelelsen fra Sundhedsstyrelsen til Ole Frilev Olesen. Han er affilieret professor ved Københavns Universitet og direktør for organisationen The European Vaccine Initiative, der forsker i vacciner.

    Han er uforstående for, at Sundhedsstyrelsen bliver ved med at afvise, at Sundhedsstyrelsens retningslinjer har ført til underdosering.

    - Jeg synes, at Sundhedsstyrelsen skal kigge sig selv i øjnene og overveje, om det ikke ville klæde dem at komme ud og række hænderne op og sige, at vi har formentligt gjort en fejl her. Vi har udsendt nogle retningslinjer, som har ført til en systematisk underdosering, siger Ole Frilev Olesen og tilføjer:

    - Ikke fordi det sandsynligvis har haft den store betydning med hensyn til beskyttelse af befolkningen, men fordi det vil klæde myndighederne at være ærlige omkring det her, fordi det vil genoprette tilliden til dem.

    I den godkendelse, det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har givet Pfizer-BioNTechs vaccine ”Comirnaty”, står der, at der ”gives 30 mikrogram (0,3 mL red.) pr. dosis”.

    Og i det godkendte produktresume fra producenten Pfizer står, at ”Uanset typen af sprøjte og kanyle skal hver dosis indeholde 0,3 mL vaccine.”

    I pressemeddelelsen fra i dag lyder det fra Sundhedsstyrelsen, at det ikke er et krav om, at den fulde dosis på 0,3 mL kommer ind i kroppen:

    ”Produktresumeerne understreger, at korrekt dosering er ved aflæsning af f.eks. 0,3 mL, men der er netop ikke krav om, at den faktiske dosis i patienten også er præcist 0,3 mL.”

    Ole Frilev Olesen er uforstående overfor den måde, som Søren Brostrøm forstår vaccinedosis på.

    - Jeg ved ikke, hvorfor de siger, at der ikke har været et krav om det. En vaccine er godkendt på basis af den mængde, der skal indgives i kroppen.

    - Og i selve produktresumeet er det forholdsvis klart, at der siges, at vaccinen er godkendt på baggrund af, at der skal gives 30 mikrogram vaccine til personer, der skal vaccineres, hvilket de får ved at få 0,3 ml vaccine, siger han.

    Tysklands sundhedsministerium har over for DR også fremhævet vigtigheden af, at den dosis, der kommer ind i kroppen, er 0,3 ml vaccine.

    - Vi har understreget, at den vaccinerende læge har ansvar for i hvert enkelt tilfælde at sikre, at den mængde vaccine, der indgives, rent faktisk udgør 0,3 ml vaccine, skriver det tyske sundhedsministerium.

    Med pressemeddelelsen fastholder Sundhedsstyrelsen også sin uenighed med Statens Serum Institut (SSI).

    Statens Serum Institut fremhævede i en advarsel i april 2021, at det var vigtigt, at der kom 0,3 mL ind i kroppen – og ikke bare op i sprøjten.

    - Vi skal anvende metoder som ikke systematisk underdoserer. Det betyder, at mængden af injiceret dosis skal fordele sig omkring 0,30 og ikke 0,29 (…), skrev faglig direktør hos SSI, Anne-Marie Vangsted, blandt andet.

    Netop fordi der med Sundhedsstyrelsens metode gik vaccine til spilde mellem optræk og injicering i patienten, skulle der ifølge Anne-Marie Vangsted trækkes mere vaccine op i sprøjten for at undgå underdosering. Og det har hun siden fastholdt i en mail til DR.

    - Statens Serum Institut vurderede, at hvis man optrak 0,32 mL i sprøjten, så kunne man sikre, at den vaccinerede modtog 0,30 mL som anbefalet. Med denne metode var der således ikke tale om en underdosering, skriver hun til DR.

    Men det afviser Søren Brostrøm i dagens pressemeddelelse.

    - Hvis vi konsekvent havde opmålt f.eks. 0,32 mL, og dermed reelt fraveget produktresumeet, så havde det formentlig medført en systematisk overdosering, skriver han.

    Sundhedsstyrelsens retningslinjer og notater for håndtering af vacciner mod coronavirus viser, at Sundhedsstyrelsen gennem et år anbefalede landets vaccinationssteder at trække syv doser op af hætteglassene frem for de seks doser, som Pfizer og EMA har godkendt vaccinen til.

    Et par af eksemplerne, der er fra maj 2021, lyder sådan her:

    Sundhedsstyrelsens officielle retningslinjer fra maj 2021. Her anbefales det første gang at benytte den særlige metode. Anbefalingen blev bibeholdt i de efterfølgende versioner af retningslinjerne helt frem til 17. maj 2022. (© DR)

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der off-label udtages det maksimale antal fulde doser af et multidosis hætteglas (for Comirnaty 7 doser …).”

    Og

    Sundhedsstyrelsen understreger i dette notat, at det altid bør være målet at udtage det maksimale antal doser fra et multidosis hætteglas (7 doser (Comirnaty).”

    Sundhedsstyrelsen bekræfter i sin pressemeddelelse, at Sundhedsstyrelsen gik udover Pfizer-BioNTech-vaccinens produktresume.

    - Der, hvor vi fraveg fra produktresumeet, var ved at sige, at man godt kunne trække flere doser ud af ampullen, end fabrikanten kunne garantere. Men vi gjorde det netop på en måde, hvor vi understregede, at der altid skulle være tale om fulde doser på 0,3 ml, siger Søren Brostrøm.

    DR har talt med flere eksperter i vacciner og immunsygdomme. De vurderer, at underdoseringen ikke har haft en betydning for Pfizer-BioNTech-vaccinens effekt. Omvendt vil flere af dem ikke afvise, at det har haft en betydning, da det ikke har været undersøgt.

  46. I går kl. 20:52

    'Putins kok' vedkender sig berygtede lejesoldater: 'Putin kommer til at ligne Komiske Ali'

    Billede af Vladimir Putin og Jevgenij Prigozjin tilbage i 2010. Dengang leverede sidstnævnte mere mad end lejesoldater til Rusland. (Foto: ALEXEY DRUZHININ © Ritzau Scanpix)

    Når Ruslands foretrukne lejehær, militærfirmaet PMC Wagner, har trukket et blodigt spor af krigsforbrydelser efter sig i både Afrika og Ukraine, så har pilen peget på en mand.

    Jevgenij Prigozjin eller 'Putins kok', som han også er kendt som.

    Præsident Putins nære ven har gang på gang afvist sine forbindelser til Wagner-gruppen, men afvisningerne har i tiltagende grad klinget hult.

    Ikke mindst da en video af Jevgenij Prigozjin dukkede op, hvor han er i fuld gang med at rekruttere nye medlemmer til Wagner-gruppen i et russisk fængsel.

    Her kan du se videoen, hvor det angiveligt er manden bag Wagner-gruppen, der rekrutterer soldater blandt fanger.

    Nu er det da også slut med at afvise påstandene. I en meddelelse delt på sociale medier af Prigozjins firma, slår han fast, at det var ham, der grundlagde lejehæren tilbage i 2014, skriver Reuters.

    - Jeg rensede selv de gamle våben, sorterede de skudsikre veste og fandt de specialister, der kunne hjælpe mig. Fra det øjeblik, 1. maj 2014, var en gruppe patrioter født, kaldet Wagner-bataljonen, lyder det.

    Dermed toner Wagner-hærens stifter rent flag, men han kommer næppe til at overraske nogen, der har beskæftiget sig bare perifært med Prigozjins gøren og laden. Heller ikke Niklas Møller Rendboe, der er projektforsker på Forsvarsakademiet og har beskæftiget sig indgående med Wagner.

    - Det var lidt det, jeg havde ventet på. Det er kulminationen på en tendens, der har været længe, hvor Rusland i højere og højere grad har omfavnet Wagner, siger han.

    Her peger han blandt andet på, at hvor det officielle Rusland for år tilbage helt benægtede eksistensens af Wagner-gruppen, så har lejehæren nu fået en central rolle i Ruslands krig.

    Fordi man først nu har igangsat en mobilisering af den russiske befolkning, har man været dybt afhængig af at kunne skaffe tropper gennem den private lejehær.

    Det har betydet, at Wagner har fået lov til at rekruttere i fængsler, har åbnet flere rekrutteringskontorer og fylder også flere russiske byer med reklamebannere.

    Rekrutteringsplakat for Wagner-gruppen i Yekaterinburg med teksten "Orkester Wagner venter på dig". Billedet er delt af en bruger på Twitter.

    Prigozjin har arbejdet sig den lange vej fra indsat i de fængsler, han nu rejser rundt og hverver i, til en uhyre vigtig spillebrik på Putins skakbræt.

    Og det er måske også i hans ambition, at man skal finde grunden til, at han nu fortæller sandheden om sit forhold til Wagner-gruppen, mener Niklas Møller Rendboe.

    - Han vil gerne ud at sige; jeg er en stor mand, og Wagner er mit produkt, og det er jeg stolt af.

    - Han er begyndt at blive en mere offentlig person, og jeg tror, at han kommer til at gå over i historiebøgerne, fortæller Niklas Møller Rendboe.

    Han mistænker også Prigozjin for længe at have haft lyst til at høste hæderen for Wagner-gruppens indsats.

    - Tidligere på året blev han konfronteret med noget omkring Mali (hvor Wagner-gruppen er tilstede, red.) af nogle journalister, og her holdt han stor monolog, hvor det tydede meget på, at han gerne ville ud og tage credit for det her.

    Hvem har holdt ham fra det?

    - Det har nok været Kreml. Jeg tror, at udmeldingen er 100 procent koordineret med Putin, lyder analysen.

    Hør, hvor nemt det var for DR's journalist at blive optaget i Wagner-gruppen i "Moskva-kontoret".

    Tilbage står så spørgsmålet: Hvor længe kan Putin blive ved med at holde fast i den officielle forklaring om, at Wagner handler uafhængigt af den russiske stats ønsker?

    - Når man først får trukket tæppet væk under Prigozjin, så kommer Putin jo til at ligne Komiske Ali, der står og benægter det åbenlyse, siger Niklas Møller Rendboe.

    Komiske Ali for os i Vesten vel at mærke. I Rusland kan Putin sagtens fortsætte med at tage afstand fra Wagner-gruppens krigsforbrydelser og holde hæren ud i strakt arm.

    - Putin kan jo bare vinkle det på 1000 forskellige måder, hvor han alligevel ikke kan knyttes til Prigozjin i russisk optik.

    - Han kræver ingen armslængde. Det yderste led af en lillefinger er nok for ham.

    Kommer Putin nogensinde til at ville kendes officielt ved Wagner-gruppen?

    - Måske vil Putin tage æren for Wagner en skønne dag, når krigen er overstået eller gået i stå. Det kommer an på, hvilken rolle de har spillet. For eksempel hvis de succesfuldt forsvarer Donetsk eller Kherson mod et stort ukrainsk angreb.

  47. I går kl. 20:50

    Jeg følte mig ikke som et menneske: Tidligere anbragte i særforsorgen får undskyldning

    Birgit Rasmussen sammen med sin mand. Som barn var hun anbragt i særforsorgen. Nu opfordrer hun politikerne til at bruge rapporten til at kigge fremad og på forholdene for handicappede i dag. Hun mener nemlig stadig at myndighederne begår fejl. (Foto: Mona Aaberg © DR)

    Undskyld.

    Sådan lød det først til godhavnsdrengene og ikke så længe efter til de de grønlandske eksperimentbørn. Et undskyld fra staten for den behandlig, de havde fået.

    Nu er der en undskyldning på vej til flere tusinde danskere, som var anbragt i særforsorgen mellem 1933 og 1980.

    Jeg oplevede aldrig, at der kom nogen og spurgte, hvordan jeg have det.
    Birgit Rasmussen, tidliger anbragt i særforsorgen

    Undskyldningen kommer efter en historisk udredning bestilt af Social- og Ældreministeriet, som har afdækket voldsomme forhold i forsorgen.

    - Vi har eksempler på, at mennesker har kastet op i deres mad og er sat til at spise af det af de ansatte under tvang efterfølgende, siger Sarah Smed.

    Hun er museumsleder på Forsorgsmuseet i Svendborg, som har stået i spidsen for at lave udredningen.

    Rapporten afdækker blandt andet at der er sket seksuelle overgreb, vold, indespærring og fiksering. Og så svigtede det statslige tilsyn også, forklarer hun.

    - Det har været et symbolsk tilsyn, hvor der er kommet en repræsentant og har kigget i bøgerne og talt med for eksempel en forstander eller overlæge. Samtaler med de mennesker, som har levet i det her, det er ikke sket.

    En af dem, som har bidraget til rapporten er 74-årige Birgit Rasmussen fra Odense. Som 8-årig blev hun på grund af sit handicap som spastiker sendt på Geels Kostskole på Sjælland tilbage i 1956-57, fordi lægerne mente, de ville kunne tilbyde den bedste behandling.

    - Jeg følte mig ikke som et menneske. Jeg klarede det kun, fordi mine forældre tog mig hjem efter et år, siger hun i dag.

    Hvis vi skulle tisse, måtte vi gøre det i bukserne. Kørestolen var polstret med plast, så det gjorde ikke så meget. Men vi var utrolig flove, når gulvet blev vådt.
    Birgit Rasmussen, tidligere anbragt i særforsorgen

    Hun oplevede generelt, at de ansatte ikke havde forståelse for børn - og hun husker med gru det ugentlige bad.

    - De unge piger (ansatte, red.) nød den magt, de fik tildelt over os. Jeg kom ned i et badekar med varmt vand og mine ellers så spændte muskler blev dejligt afslappede. Men det varede kun kort. For efter badet kom den uundgåelige iskolde afskyldning, og mine muskler blev endnu stivere, end de havde været før badet.

    Hendes breve med familien var udsat for censur, hun begyndte med ufrivillig vandladning, som de ansatte blandt andet forsøgte at løse med afstraffelse, og der var generelt mangel på omsorg til den dengang 8-årige pige.

    - Jeg oplevede aldrig, at der kom nogen og spurgte, hvordan jeg have det. For eksempel den dag jeg havde fødselsdag, kom afdelingslederen med en lille pakke til mig om morgenen, inden vi var stået op. Hun stod i døråbningen og kastede pakken over i sengen til mig. Min seng stod bagest i 4 mandsstuen. Der var ikke megen omsorg i det.

    Man vidste, det var galt, man greb ikke ind, og man førte ikke det tilsyn, man skulle. Det skal staten undskylde for.
    Anni Sørensen, landsformand, LEV

    Når hun skulle hjem til familien på Fyn i weekenderne foregik det i et godstog – uden varme og kun i selskab af en anden handicappet pige.

    - Hvis vi skulle tisse, måtte vi gøre det i bukserne. Kørestolen var polstret med plast, så det gjorde ikke så meget. Men vi var utrolig flove, når gulvet blev vådt.

    Som lille kunne hun selv bevæge sig rundt, hun kunne cykle på en trehjulet cykel, og i sit voksenliv har hun arbejdet som socialrådgiver. Men med tiden er hendes muskler blevet mere spændte, og i dag er hun afhængig af sin elektriske kørestol, sin mand og hendes hjælpere.

    Hos handicaporganisationen LEV glæder de sig over, at der kommer undskyldning.

    - Vi ved, det var forfærdelige forhold, som de anbragte blev budt. Alligevel er den historiske udredning rystende bevidninger på, hvor forfærdeligt det var. Så der er grund til at sige undskyld fra staten. For man vidste, det var galt, man greb ikke ind, og man førte ikke det tilsyn, man skulle. Det skal staten undskylde for, siger landsformand Anni Sørensen.

    Mange af de anbragte lever ikke længere, men rapporten fortæller også, at oplevelserne stadig har indflydelse på de anbragte, som stadig lever. Derfor er det vigtigt at undskyldningen kommer nu.

    - De har brug for undskyldningen og vide, at de var ikke jer, der gjorde noget galt. For mange bærer den dag i dag dybe ar i deres liv og sjæl, siger Anni Sørensen.

    Men én ting er den undskyldning, som bliver givet for de forhold handicappede levede under for mere end 40 år siden. Spørger man formanden for LEV, så frygter hun, at en undskyldning om 50 år kan komme på tale for de forhold, som handicappede har i dag.

    Hun understreger, at forholdene i dag og dengang ikke kan sammenlignes. Men hun oplever, at forbedringerne er gået i stå, og ser tendens til et menneskesyn, som går igen fra dengang.

    De forråede kulturer opstår over længere tid, hvor der er slidte, afmægtige, moralsk stressede og omsorgstrætte medarbejdere, som ikke får ledelse eller hjælp nok.
    Dorthe Birkmose, psykolog

    - Mennesker lever i store totalinstitutioner med 100-200 mennesker sammen i helhedstilbud. Man kommer ikke uden for matriklen. Man får ikke den nødvendige støtte og hjælp, og på den måde må man sige, at der desværre er tendenser, som ligner den måde man betragtede mennesker på under åndsvageforsorgens tid.

    - Altså mennesker som ikke har samme ret som du og jeg, og nogle som ikke har samme mulighed for at leve et liv så normalt som muligt.

    Dorte Birkmose er psykolog, forfatter til en bog om forråelse på velfærdsområderne, og holder oplæg for ansatte inden for velfærdsområderne.

    Hun mener, der bliver noget at sige undskyld for om 50 år. Hun mener nemlig ikke, der er blevet gjort noget ved de grundlæggende årsager til, at forråelsen kan dukke op. Blandt andet fordi politikere er med til at tale om ’det dyre specialområde, der kannibaliserer normalområderne’

    - I dag er der stadig en retorik om de vanskelige pårørende og borgere, som kræver helt vanvittige mængder af hjælp. Vi har stadig krænkelser, ulovlige fysiske magtanvendelse, og vi har stadig svigt af dem, som har mest brug for hjælp. Så de oplever stadig afvisninger, skæld ud, latterliggørelse, og en bagatellisering af deres problemer, siger Dorthe Birkmose.

    For to år siden bragte skjulte optagelser fra et plejehjem i Aarhus debatten om forråelse frem, og i år blev to ansatte på en døgninstitution dømt, efter blandt andet at have puttet et råt æg i bleen på en autistisk mand.

    Men Dorthe Birkmose advarer om, at forråelsen ligger et eller andet sted i os alle.

    - Det er vigtigt for mig at sige at alle dem, der har været omkring de to pædagoger har også fejlet. For der er en masse omkring dem, som har vidst noget, set noget, opsnappet noget, som har haft et ansvar for at hjælpe dem, som farer vild. For de forråede kulturer opstår over længere tid, hvor der er slidte, afmægtige, moralsk stressede og omsorgstrætte medarbejdere, som ikke får ledelse eller hjælp nok.

    Vi må ikke lukke øjnene for fortidens fejl, men derimod lære af dem. Derfor er det så vigtigt, at fortællingerne kommer frem, uanset hvor ubehagelige de er. Med udredningen har vi taget et vigtigt skridt ved at anerkende fortiden og lære af den.
    Astrid Krag

    - Hvis bare man bliver slidt og afmægtig nok, kan man få tanker om, at; det må vi godt, det er bare for sjov, og det sker der jo ikke noget ved. Og han forstår alligevel ikke noget. Udefra set kan det være ubegribeligt, men jeg tænker, at alle mennesker på tidspunkter i deres liv har følt sig så afmægtige, at de fik lyst til at latterliggøre eller afvise andre mennesker, og det er hele humlen i det her, siger hun.

    Hvorfor Birgit Rasmussen eksempelvis skulle skylles med iskoldt vand efter det varme, har hun aldrig forstået. For umiddelbart er der intet sundhedsfagligt belæg for det. Derfor har hun senere i sit voksenliv fået tanken, at det det var en forråelse, der skete blandt personalet.

    Men for hende er undskyldningen én ting. Hendes håb er, at rapporten kommer til at ændre noget for de fremtidige generationer af handicappede.

    Hun oplever nemlig stadig, at det er en lang og sej kamp, når hun eksempelvis skal have bevilget nye hjælpemidler. Og samtidig er næsten umuligt at skaffe nye hjælpere.

    - Myndighederne har begået fejl, men de begår stadig fejl. Så de ansvarlige skal have at vide, at det simpelthen ikke er godt nok.

    Det har ikke været muligt at få et interview med Astrid Krag, men hun skriver i et skriftligt svar:

    - Udredningen afdækker de store svigt, der fandt sted på institutionerne under sær- og åndssvageforsorgen i en lang årrække. Derfor er det eneste rigtige at sige undskyld til de mennesker, som blev udsat for overgreb og svigt, mens de boede der.

    - Vi må ikke lukke øjnene for fortidens fejl, men derimod lære af dem. Derfor er det så vigtigt, at fortællingerne kommer frem, uanset hvor ubehagelige de er. Med udredningen har vi taget et vigtigt skridt ved at anerkende fortiden og lære af den. Der vil på et senere tidspunkt blive afholdt et arrangement, hvor en officiel undskyldning til de tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen vil blive givet.

  48. I går kl. 20:41

    Borgerne i Helsingør skal foreslå nyt navn til Simon Spies Plads

    Her til aften kom det til en ophedet og ophidset debat i byrådet i Helsingør over et forslag om at ændre navnet på Simon Spies Plads.

    Det endte med, at et flertal i byrådet besluttede at indlede en proces, hvor man blandt andet vil spørge borgerne om, hvad de ønsker, at Simon Spies Plads skal hedde i fremtiden.

    - Følelserne kom meget voldsomt i spil, som byrådsmedlem Jens Bertram fra de konservative sagde efter mødet.

    Han stemte ja til forslaget om at spørge borgerne - ikke, at han selv gik meget op i det, men for at støtte sin konservative borgmester, Benedikte Kiær.

    Hun taler nemlig varmt for et nyt navn, efter alt det, der kom frem i DR's dokumentar om Simon Spies.

    Derimod var byrådsmedlem Peter Poulsen fra Socialdemokraterne imod forslaget. Han mente ikke, at det var nødvendigt at spørge borgerne eller at ændre navnet.

    - Fordi vi ændrer navnet, så ændrer vi ikke på historien, siger han og understreger også, at kommunen nu sætter en dyr proces i gang med en masse administrative ressourcer.

  49. I går kl. 19:14

    Sundhedsminister indkalder til møde i sag om underdosering af vacciner

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) går nu ind i sagen om, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger har ført til, at millioner af danskere er blevet underdoseret med coronavaccine fra Pfizer-BioNTech.

    En sag, DR har fortalt om de seneste dage på baggrund af advarsler fra Statens Serum Institut og et forsøg, som Teknologisk Institut har lavet for DR.

    - Tillid er afgørende fundament for vores vaccinationsprogram, og derfor er det vigtigt, at der ikke opstår usikkerhed om vaccinernes effekt, skriver Magnus Heunicke til DR og tilføjer:

    - Jeg har derfor indkaldt ordførerne til møde, hvor sundhedsmyndighederne vil give en orientering om deres vurdering og vejledning om anvendelse.

    Sundhedsstyrelsen afviser, at styrelsens retningslinjer har anbefalet metoder, der har ført til systematisk underdosering.

Mere fra dr.dk