Billedet af den usoignerede mand med et stort skæg og opgivende øjne blev sendt verden rundt den 14. december 2003.
Kun få steder blev tilfangetagelsen af den tidligere diktator begrædt. Langt de fleste glædede sig over, at den berygtede Saddam Husseins flugt var slut.
Forud for de godt otte måneders flugt var gået flere årtiers diktatur i Irak.
Saddam Hussein blev valgt til præsident i juli 1979 og påbegyndte straks et rædselsregime, hvor enhver, der stod i vejen, blev fjernet. Grunden til, at han står anklaget for forbrydelser mod menneskeheden og sandsynligvis vil blive sigtet for folkemord, hedder Anfal.
Anfal var navnet på en kampagne, anført af Saddam Hussein i 1987-1989. Under kampagnen benyttede Saddam sig blandt andet af kemiske våben, deportationer og henrettelser.
Saddams højre hånd, hans fætter med tilnavnet "Kemiske Ali", gjorde det beskidte arbejde, mens Saddam Hussein gav ordrerne.
Hensigten var at fjerne kurderne fra de områder i Nordirak, hvor de var bosat. Når de kurdiske landsbyer var blevet angrebet og tømt, kørte maskiner og bulldozere ind og jævnede bygningerne med jorden.
Op mod en million kurdere blev deporteret fra det nordlige Irak. Omkring 75 procent af de kurdiske landsbyer blev jævnet med jorden, og helt op mod 180.000 mistede livet, mens Anfal-kampagnen stod på.
Et af de mest kendte angreb forgik på byen Halabja. Byen med omkring 70.000 indbyggere blev midt i marts 1988 invaderet af iranske styrker.
Kurdernes ønske om selvstændighed og iranernes ønske om krig mod Irak skabte denne invasion, der vakte glæde og jubel i byen Halabja. Men glæden var kort.
Den 16. marts gik irakerne til modangreb for at generobre byen. Med napalm, senneps- og nervegas angreb de byen. En sødlig lugt bredte sig. Kurderne kendte lugten og gik i panik - de, der nåede det, gik i panik.
Gaderne var allerede fyldt med mennesker, der var faldet døde og besvimede om på gaderne. 5.000 mennesker blev dræbt denne dag i Halabja, og 15.000 andre blev sårede.
Nogle af dem så voldsomt, at dødstallet efter massakren i Halabja stadig stiger, når kurdere i dag dør af den direkte virkning af gasserne.
Kort efter fik iranerne nys om begivenheden, og de sneg sig ind i byen, hvor de optog det skræmmende syn, der derefter kom ud til resten af verden.
Angreb som det på Halabja var ikke enestående. Omkring 40 lignende angreb på omkring 200 byer kostede mange tusinde mennesker livet. Udover giftgasangrebene var henrettelser i massevis med til, at dødstallet for Anfal-kampagnen angiveligt endte på 180.000 døde kurdere.
Op gennem 1990'erne fortsatte Saddam Husseins rædselsregime.
I marts 2003 invaderede amerikanerne Irak for at fjerne diktatoren, som de mente besad masseødelæggelsesvåben.
Det lykkedes for Saddam Hussein at stikke af ved invasionen. I otte måneder foregik en af de mest intensive menneskejagter nogensinde, indtil amerikanerne den. 13. december kl. 20 lokal tid i nærheden af Saddams fødeby, Tikrit, tilfældigt opdagede et hul i jorden.
Det var dækket af mudder og sten. I hullet fandt man, hvad man havde søgt land og rige efter: En falleret tidligere diktator, der var usoigneret og modløs. På sig havde han 750.000 dollar, to AK-47 maskinpistoler og en pistol.
Der blev ikke affyret et eneste skud under aktion Morgenrøde, der endte med, at amerikanske soldater kunne hive Saddam Hussein op ad hullet og anholde ham.
Skudsalver blev derimod affyret i rigelige mængder op i luften i Bagdad, irakerne omfavnede hinanden og ønskede tillykke, kun kort tid efter, at USA's administrator i Irak, Poul Bremer, på et pressemøde den 14. december 2003 sagde: Ladies and Gentlemen - We've got him!