Nyheder
20. jun 2006

En grusom diktators fald

I den verserende retssag er Saddam Hussein "kun" anklaget for mordene på 148 kurdere i byen Dujail. Det er sandsynligt at flere og alvorligere anklager venter eks-diktatoren. (Foto: Jacob Silberberg © Scanpix)

Billedet af den usoignerede mand med et stort skæg og opgivende øjne blev sendt verden rundt den 14. december 2003.

Kun få steder blev tilfangetagelsen af den tidligere diktator begrædt. Langt de fleste glædede sig over, at den berygtede Saddam Husseins flugt var slut.

Forud for de godt otte måneders flugt var gået flere årtiers diktatur i Irak.

Saddam Hussein blev valgt til præsident i juli 1979 og påbegyndte straks et rædselsregime, hvor enhver, der stod i vejen, blev fjernet. Grunden til, at han står anklaget for forbrydelser mod menneskeheden og sandsynligvis vil blive sigtet for folkemord, hedder Anfal.

Anfal var navnet på en kampagne, anført af Saddam Hussein i 1987-1989. Under kampagnen benyttede Saddam sig blandt andet af kemiske våben, deportationer og henrettelser.

Saddams højre hånd, hans fætter med tilnavnet "Kemiske Ali", gjorde det beskidte arbejde, mens Saddam Hussein gav ordrerne.

Hensigten var at fjerne kurderne fra de områder i Nordirak, hvor de var bosat. Når de kurdiske landsbyer var blevet angrebet og tømt, kørte maskiner og bulldozere ind og jævnede bygningerne med jorden.

Op mod en million kurdere blev deporteret fra det nordlige Irak. Omkring 75 procent af de kurdiske landsbyer blev jævnet med jorden, og helt op mod 180.000 mistede livet, mens Anfal-kampagnen stod på.

Et af de mest kendte angreb forgik på byen Halabja. Byen med omkring 70.000 indbyggere blev midt i marts 1988 invaderet af iranske styrker.

Kurdernes ønske om selvstændighed og iranernes ønske om krig mod Irak skabte denne invasion, der vakte glæde og jubel i byen Halabja. Men glæden var kort.

Den 16. marts gik irakerne til modangreb for at generobre byen. Med napalm, senneps- og nervegas angreb de byen. En sødlig lugt bredte sig. Kurderne kendte lugten og gik i panik - de, der nåede det, gik i panik.

Gaderne var allerede fyldt med mennesker, der var faldet døde og besvimede om på gaderne. 5.000 mennesker blev dræbt denne dag i Halabja, og 15.000 andre blev sårede.

Nogle af dem så voldsomt, at dødstallet efter massakren i Halabja stadig stiger, når kurdere i dag dør af den direkte virkning af gasserne.

Kort efter fik iranerne nys om begivenheden, og de sneg sig ind i byen, hvor de optog det skræmmende syn, der derefter kom ud til resten af verden.

Angreb som det på Halabja var ikke enestående. Omkring 40 lignende angreb på omkring 200 byer kostede mange tusinde mennesker livet. Udover giftgasangrebene var henrettelser i massevis med til, at dødstallet for Anfal-kampagnen angiveligt endte på 180.000 døde kurdere.

Op gennem 1990'erne fortsatte Saddam Husseins rædselsregime.

I marts 2003 invaderede amerikanerne Irak for at fjerne diktatoren, som de mente besad masseødelæggelsesvåben.

Det lykkedes for Saddam Hussein at stikke af ved invasionen. I otte måneder foregik en af de mest intensive menneskejagter nogensinde, indtil amerikanerne den. 13. december kl. 20 lokal tid i nærheden af Saddams fødeby, Tikrit, tilfældigt opdagede et hul i jorden.

Det var dækket af mudder og sten. I hullet fandt man, hvad man havde søgt land og rige efter: En falleret tidligere diktator, der var usoigneret og modløs. På sig havde han 750.000 dollar, to AK-47 maskinpistoler og en pistol.

Der blev ikke affyret et eneste skud under aktion Morgenrøde, der endte med, at amerikanske soldater kunne hive Saddam Hussein op ad hullet og anholde ham.

Skudsalver blev derimod affyret i rigelige mængder op i luften i Bagdad, irakerne omfavnede hinanden og ønskede tillykke, kun kort tid efter, at USA's administrator i Irak, Poul Bremer, på et pressemøde den 14. december 2003 sagde: Ladies and Gentlemen - We've got him!

Nyheder

  1. 6 min. siden

    Spansk streamer slår rekorden for flest samtidige seere på Twitch

    Da de første tre sæsoner af DR-serien 'Borgen' løb over skærmen mellem 2010 til 2013, havde den i gennemsnit 1,5 million seere per afsnit.

    Men meget er sket siden, og de tal er peanuts for streameren Ibai Llanos.

    Spanieren har nemlig lige slået rekorden for flest samtidige seere på streamingplatformen Twitch, der oftest forbindes med gaming.

    I Llanos tilfælde var det dog ikke gaming, han streamede, men derimod en live-dækningen af en boksekamp mellem kendte online-personligheder. Det skriver IGN.

    Omkring 3,3 millioner mennesker så nemlig med på Twitch, hvilket er næsten en million mere end den hidtidige rekord. Den blev sat af den spanske Fortnite-spiller TheGrefg, der kunne bryste sig af 2,4 millioner samtidige seere.

    Streamingtjenesten Twitch var ikke sen til at ønske Ibai Llanos tillykke med præstationen. (© Twitch)
  2. 25 min. siden

    Dansk politi skal dirigere franske motorcykelbetjente under Tour de France

    Franske motorcykelbetjente kommer til at køre med feltet og reklamekaravanen under Tour de France i Danmark sammen med dansk politi. Men sikkerheden under Tour de France er dansk politis ansvar, fastslår vicepolitiinspektør. (Foto: Kenzo Tribouillard © Scanpix)

    Cirka 30 franske motorcykelbetjente kommer til at eskortere reklamekaravanen og cykelrytterne på de danske landeveje, når Tour de France skydes i gang i weekenden.

    Motorcykelbetjentene kommer til landet som et led af den aftale, som de franske arrangører af touren, ASO, har lavet med Danmark.

    - Når de (betjentene, red.) er i Danmark, vil de være under dansk politis ledelse. De må ikke agere politimæssigt i Danmark. Det er kun dansk politi, der må det, fortæller vicepolitiinspektør Jens Reusch fra Københavns Politi til Ritzau.

    Han har siden 2019 været med til at planlægge afviklingen af touren i Danmark.

  3. 44 min. siden

    Det er blevet 500 kroner dyrere om måneden at fylde køleskabet for en familie

    Vi kan stort set alle sammen mærke det mere på kontoen, når der skal købes ind til aftensmad eller børnenes madpakker. Det er nemlig blevet langt dyrere at fylde køleskabet.

    Faktisk er det blevet 490 kroner dyrere at købe dagligvarer for en familie i løbet af en måned sammenlignet med sidste år. Det skriver Fødevareministeriet.

    Fødevareminister, Rasmus Prehn, vil nu igangsætte et arbejde sammen med et hold forskere på Københavns Universitet. De skal undersøge, om der er andre forslag og idéer til, hvordan forbrugerne kan tackle de stigende fødevarepriser.

    Ministeren råder familier til blandt andet at spare på kødet og mindske madspild, hvis man ønsker at reducere udgifterne til dagligvarer.

  4. 58 min. siden

    FBI beslaglægger telefon, der tilhører Trumps advokat

    Det amerikanske forbundspoliti FBI har konfiskeret advokaten John Eastmans mobiltelefon. Eastman var tidligere valgadvokat for Donald Trump.

    FBI har beslaglagt telefonen, fordi de er ved at sikre nye beviser i sagen, hvor vrede Trump-tilhængere stormede Kongressen i Washington D.C. den 6. januar 2021.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Retsmyndighederne i Californien sagde i foråret, at de er ved at undersøge, om Eastman har gjort noget ulovligt eller uetisk i sit arbejde for Trump.

    For der er en særlig årsag til, at advokat John Eastman er i politiets søgelys.

    Eastman er nemlig blevet nævnt flere gange under høringerne i det såkaldte 6. januar-udvalg, der undersøger det dødelige stormløb mod den amerikanske Kongres.

  5. I dag kl. 05:59

    46 personer fundet døde i lastbil i Texas

    I en varm lastbil uden adgang til vand har de amerikanske myndigheder fundet 46 døde personer.

    Fundet er sket i udkanten af byen San Antonio, der ligger i den amerikanske delstat Texas. Det skriver Reuters.

    Mexicos udenrigsminister, Marcelo Ebrard, oplyser, at man endnu ikke kender nationaliteten på de døde.

    Den republikanske guvernør i Texas, Greg Abbott, skriver på Twitter, at han dog mener, der er tale om immigranter. Desuden anklager han den amerikanske præsident, Joe Biden, for at bære skylden for dødsfaldene.

    - De er et resultat af hans politik om åbne grænser, skriver Abbott.

    (Foto: Udklip fra Twitter)
  6. I dag kl. 05:56

    Første krisecenter for LGBT-personer åbner

    I dag åbner dørene til et nyt krisecenter, der er det første af sin slags.

    Det har nemlig alle LGBT+-personer som sin målgruppe.

    Det oplyser omsorgsselskabet Forenede Care, der står bag krisecentret, i en pressemeddelelse.

    - Det er nødvendigt med et krisecenter for denne målgruppe, fordi undersøgelser viser, at LGBT-personer, der har været udsat for vold i nære relationer, i langt mindre grad søger hjælp end andre.

    - Det er, fordi de ikke forventer at blive mødt, uden at de skal forklare sig eller forsvare sig, siger hun.

    Tårnbyhus LGBT+ Krisecenter indvies i Kastrup tirsdag klokken 11.00, og her vil ligestillingsminister Trine Bramsen (S) også være til stede.

  7. I dag kl. 05:55

    Er kæmpehalvø kinderæg eller råddent æg? Her er alt, du skal vide om Lynetteholm

    Der er et enormt byggeprojekt i gang i Københavns havn.

    Lynetteholm - en kæmpestor kunstige halvø, der skal blive en ny bydel i hovedstaden - vokser sig langsomt større under havets overflade.

    Næsten ubegribeligt meget jord skal ned på havbunden for at bygge halvøen.

    80.000.0000 tons.

    Det store milliardprojekt er blevet kaldt et kinderæg. Men hvad har en ny kunstig halvø i Øresund, der bliver lige så stor som cirka 400 fodboldbaner, at gøre med chokoladeæg med blomme af legetøj?

    Et kinderæg kan tre ting på én gang. I hvert fald ifølge reklamer fra 90'erne.

    Chokolade. Overraskelse. Og legetøj.

    Idéen er, at Lynetteholm også skal kunne tre ting.

    Den kunstige halvø skal løse tre af Københavns problemer, når øen efter planen står færdig engang i 2060'erne.

    Men projektet har mødt massiv kritik og er blandt andet blevet kaldt et råddent æg af Enhedslisten.

    Bliv klogere på, hvad Lynetteholm er i videoen over artiklen.

  8. I dag kl. 05:53

    Korrespondent: Rige russere bruger Østrig som legeplads og sniger sig uden om sanktioner

    Det her russiske luksushotel laver fortsat pene til sin russiske ejer. Han har sneget sig uden om EU's sanktioner.

    Der er ingen tvivl om, at sanktioner mod Rusland står højt på dagsordenen, når verdens syv rigeste demokratier i disse dage er samlet i de tyske alper til G7-topmøde.

    Og det er der vist også brug for. For lige nu har rige russiske oligarker held med igen og igen at undslippe vestlige sanktioner, som ellers blandt andet har til formål at ramme netop folk som dem.

    Historier fra Østrig viser helt konkret, at oligarkerne sniger sig uden om sanktionerne, sådan som de er udformet lige nu, uden store problemer.

    Hotellet her blev solgt til den rige russers fætter kort inden, han blev ramt af sanktioner fra EU. (Foto: Hotel & Chalet Aurelio)

    DR's Tyskland- og Østrigkorrespondent, Michael Reiter, kommer her med et konkret eksempel på, hvordan russerne bærer sig ad med det.

    Vi skal en tur til verdens dyreste skihotel i Lech am Arlberg, hvor en suite koster 45.000 kr. per nat i højsæsonen.

    - I mange år var det ejet af en russisk oligark ved navn Oleg Deripaska, som blandt andet er venner med den russiske præsident Putin og storaktionær i en virksomhed, der producerer kampvogne til russernes krig. Efter invasionen af Ukraine - og lige inden han kommer på EU's sanktionsliste - skynder han sig at sælge sit firma til et cypriotisk firma, forklarer Michael Reiter.

    - Firmaet viser sig at være ejet af Deripaskas fætter. Noget lignende har man set i forbindelse med en penthouselejlighed i Wien, hvor ejerskabet pludselig overgik til Deripaskas mor. Ifølge min tyske kollega Stefan Melichar fra nyhedsmagasinet Profil, er de her aktiviteter kun toppen af isbjerget, siger Michael Reiter.

    Se Michael Reiters indslag fra Østrig her:

    Stefan Melichar er undersøgende journalist, og det er ham, der har gravet historierne fra Østrig frem.

    Han fortæller, at den praksis, som russere som Oleg Deripaska har gang i, er en hyppigt set praksis, som undergraver EU-sanktionerne. En del af sanktionerne går blandt andet på at indefryse russiske rigmænds økonomiske midler, men, ifølge Stefan Melichar, er det ikke noget man har gjort ret meget i Østrig.

    - Officielt har Østrig indefrosset omkring 250 millioner euro. Det er overraskende lidt i betragtning af, hvordan russiske forretningsfolk i de seneste 15-20 år har købt fast ejendom her og også har slået sig ned med deres familier, siger han til DR.

    Det er en kendt sag, at Østrig er en kæmpe legeplads for rige russiske forretningsfolk
    Michael Reiter, DR-korrespondent

    Ifølge kritikere gør Østrig for ikke meget for at ramme de tidligere russiske forretningspartnere.

    Landets gode forhold til russerne kan være en af årsagerne, fortæller Michael Reiter.

    - Det er en kendt sag, at Østrig er en kæmpe legeplads for rige russiske forretningsfolk. De har dyre familiedomiciler her i Østrig, og de har deres familie boende her. Russerne har investeret massivt i landet, hvilket også har genereret både penge og arbejdspladser til østrigerne.

    - Det virker nærliggende, at Østrig måske ikke vil kappe alle forbindelser til de vigtige russiske forretningspartnere på grund af krigen i Ukraine, men måske tværtimod vil undtage dem fra de hårdeste af sanktionerne, lyder det fra DR-korrespondenten.

    Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, bad i en videotale mandag blandt andet G7-landenes ledere om flere våben til Ukraine, om hjælp til at genopbygge landet og ikke mindst om yderligere sanktioner mod Rusland.

    Kort tid før Zelenskyjs tale meddelte USA, at G7-landene indfører nye sanktioner mod Ruslands forsvarssektor.

    Samtidig kom det frem, at G7-landene har planer om at øge det økonomiske pres på Rusland ved at fastsætte et prisloft for russisk olie.

    Men hvis de rige russeres tricks til at slippe uden om sanktionerne skal stoppe, så vil det kræve et særligt fokus på netop dem, vurderer Michael Reiter.

    - Det her trick med at flytte sine aktiviteter over til familiemedlemmer fungerer tilsyneladende. Så man kan nok kun slå ned på det ved at udvide sanktionerne til også at omfatte familiemedlemmer eller andre stråmænd.

    - Det er nok det, der skal til, for at Østrig også handler, siger Michael Reiter.

    Der har siden krigens begyndelse været stor interesse blandt rige russere for at købe ejendom i Dubai. (Foto: KARIM sahib © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke kun Østrig, som de rige russere bruger som legeplads.

    Siden EU begyndte at lave sanktioner for at ramme Rusland på grund af krigen i Ukraine, har russiske rigmænd haft stigende interesse for at købe ejendom i blandt andet Dubai. Det skrev Finans i marts måned.

    Dengang fortalte ejendomsmæglere, biludlejninger og bankfolk om ekstraordinær stor efterspørgsel på huse, sportsbiler og kajpladser fra russiske rigmænd, og omfanget af pengetilstrømning blev beskrevet som "fuldstændig uvirkelig".

    I Tyrkiet udtalte udenrigsministeren, at russiske oligarker var velkomne i landet, hvor de uden problemer kunne fortsætte deres forretningsaktiviteter.

    I løbet af dagen vil det vise sig, om de russiske oligarker kommer på dagsordenen, inden G7-topmødet er overstået.

  9. I dag kl. 05:52

    Ny formand skal rydde op på Herlufsholm: 'Rom blev ikke bygget på en dag. Det gør det her heller ikke'

    Tidligere højesteretsdommer Jon Stokholm har ikke selv gået på Herlufsholm Skole. Derfor kalder han sig uafhængig. Samtidig har han også tidligere beskæftiget sig med undervisning på universitetet. (Foto: Camilla Schiøler © Scanpix Denmark)

    Jon Stokholm er manden, der skal skabe ro om Herlufsholm Skole. Det har den afgående bestyrelse besluttet mandag aften.

    Den tidligere højesteretsdommer skal stå i spidsen for at udpege den bestyrelse, som skal tage over efter den gamle, som lørdag besluttede sig for at trække sig. Samtidig sætter han sig selv for bordenden som bestyrelsesformand.

    - Den største opgave er at få skabt ro, tryghed og sikkerhed hos elever, lærere og forældre. Det skal ske ved, at vi grundigt får rykket ved den kultur, som skolen har haft hidtil, så det bliver nogle helt andre værdier, der kommer til at præge den, siger Jon Stokholm.

    Han fortæller, at han har set historierne fra skolen med den allerstørste beklagelse.

    - Det er et symptom på noget, som er helt galt, og som skal rettes. Sygdom skal korrigeres og behandles, siger han.

    Han kalder det en turnaround, som Herlufsholm Skole skal ud i. Her nævner han blandt andet kritisk sans, frisind, inklusion og fællesskab som nogle af de bærende elementer.

    Målet for ham er at få rettet op på de kritiserede forhold, som skolen "med rette" er blevet kritiseret for og få den til at være et pædagogisk flagskib igen, som da skolen blev grundlagt, fortæller han.

    En af de ting, han allerede nu mener, der skal ændres, er de fælles sovesale.

    - Jeg tror, vi skal behandle vores elever med større værdighed. De skal selvfølgelig have eget værelse. Selvfølgelig har man det i vore dage. Sovesalene - glem det, siger han.

    Selvom det rykker ved skolens traditioner, så mener han, det er vigtigt.

    - Vi vil forandre for at bevare. Bevare det, hvis det giver mening i den nye sammenhæng. Og hvis det ikke giver mening i den nye sammenhæng, så skal det forsvinde, siger han.

    Den nuværende bestyrelse valgte at trække sig, efter at skolen havde modtaget et udkast til en partshøring fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. I den blev der rettet hård kritik mod bestyrelsen, og der blev varslet sanktioner mod skolen, så skolen blandt andet risikerer at skulle betale noget af sit statstilskud tilbage.

    Den afgående bestyrelse fortsætter dog, indtil Jon Stokholm har sammensat en ny bestyrelse.

    Selvom Herlufsholm Skole i en pressemeddelelse skriver, at den nuværende bestyrelse skal godkende den nye bestyrelse, som Jon Stokholm nu skal forsøge at samle, så mener Jon Stokholm selv, at han har frie hænder.

    - Totalt frie. Principielt har de vetoret, men det kan jeg ikke forestille mig, efter den dialog jeg har haft med dem. Det er juridiske finesser, at man ikke kan have et vakuum på en periode, hvor der ingen bestyrelse er, siger han.

    Han forklarer også, at skolen vil lægge sig "fladt ned" i forhold til kritikken fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

    - Det er mit mål at få den stærkeste og tætteste dialog med styrelsen, som tænkes kan. Vi har kun én opgave: Det er at styrelsen er tilfreds med den måde, vi gør det på.

    Han kalder udfordringerne for store, men mener ikke at skolens omdømme har taget så meget skade, at det er uopretteligt. Derfor vurderer han også, at skolen allerede igen kan åbne for elever efter sommerferien.

    - Jeg vil gøre mit yderste for det. Det er derfor, jeg har påtaget mig opgaven.

    Hvor hurtigt er det løst?

    - Så godt kender jeg ikke sagen. Rom blev ikke bygget på en dag. Det gør det her heller ikke.

  10. I dag kl. 05:51

    Overborgmester om Lynetteholm: Kinder-ægget er knust

    Overborgmester i Københavns Kommune, Sophie Hæstorp Andersen, vil have staten til at betale for i hvert fald en del af en ny ringvej, efter det er kommet frem, at Lynetteholm-projektet næppe vil kunne betale for ringvejen. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

    Det kræver en milliardindsprøjtning fra statskassen, hvis den kunstige halvø Lynetteholm skal have metroforbindelse, og hovedstaden samtidig skal forsynes med en ny østlig ringvej, der skal tage toppen af trængslen.

    Det budskab sender Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), nu afsted mod Christiansborg. Det sker, efter flere transportøkonomer har vurderet, at det er usandsynligt, at det samlede Lynetteholm-projekt kan betale sig selv.

    - Jeg forventer selvfølgelig, at staten bidrager med midler til at lave sådan en ringvej rundt om København, så vi kan få trafikken ledt uden om byen. En statsvej er selvfølgelig også et anliggende for en statslig medfinansiering eller finansiering, siger Sophie Hæstorp Andersen.

    Lynetteholm blev ellers lanceret som et selvfinansierende ”kinder-æg” i 2018 af daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og den tidligere overborgmester i København, Frank Jensen (S).

    Det skete med henvisning til, at den kunstige halvø skulle løse tre store udfordringer for hovedstaden uden, at det skulle koste skatteborgerne en krone.

    Halvøen skulle udgøre en del af stormflodssikringen af København, samtidig med, at der blev plads til titusindvis af boliger og arbejdspladser. Og desuden skulle salget af ejendomme og byggegrunde på halvøen betale for en metro og en ringvej, som skulle afhælpe trængslen i den københavnske trafik.

    - Vores udgangspunkt er - og det tror vi på - at det samlede projekt kan finansieres af egne indtægter. Det vil sige uden udgifter for skatteyderne, sagde Lars Løkke Rasmussen på pressemødet.

    Men den vision kommer ikke til at holde, mener Sophie Hæstorp Andersen (S) i dag.

    - Lynetteholm blev født som et kinderæg, hvor man måtte forstå, at alt kunne finansieres via salg af byggegrunde, når halvøen først var der. Den fortælling er vi ikke mere i. Den er knust, slår overborgmesteren fast.

    I sidste uge oversendte Transportministeren nye beregninger til Folketinget, der viser, at det mest sandsynlige overskud fra Lynetteholm vil ende på omkring 17,7 milliarder kroner. Men forundersøgelser viser ifølge to professorer i transportøkonomi, at det langt fra vil være nok til at betale for både en metro og en ringvej.

    - Så siger de tal der ligger, at så kommer der ikke penge nok ind fra grundsalg, og det vil sige, at man skal ud og finde i hvert fald 5 milliarder kroner et andet sted. Så er det ikke selvfinansierende, siger Mogens Fosgerau, der er professor i transportøkonomi på Københavns Universitet.

    Transportminister Trine Bramsen (S) har ikke ønsket at stille op til interview med DR om sagen, men påpeger i en mail, at der sket flere ændringer, siden Lynetteholm-projektet blev præsenteret.

    - De forundersøgelser, som er beskrevet i principaftalen er blevet gennemført, hvorfor der er et andet vidensgrundlag nu, skriver ministeren og fremhæver, at der først om halvandet år bliver taget endelige beslutninger om metro og ringvej til Lynetteholm.

    Sidste år besluttede Folketinget i en ny infrastrukturaftale at reservere 12,7 milliarder til at sætte gang i byggeriet af infrastruktur til Lynetteholm. Og i februar skrev transportministeriet i et svar til Folketinget, at man med de 12,7 kunne finansiere 'den nødvendige infrastruktur til Lynetteholm.'

    Men læser man infrastrukturaftalen, kan man også se, at pengene forventes at blive tilbagebetalt til staten, når der kommer indtægter fra salget af grunde på Lynetteholm.

    Ifølge overborgmester Sophie Hæstorp Andersen er statens udlæg dog heller ikke nok, da alene en ringvej ifølge forundersøgelsen løber op i mellem 17 og 19 milliarder kroner. Derfor mener hun, at der skal hives et permanent milliardtilskud op af statskassen.

    - I København kæmper vi for at løse udfordringerne med mere trængsel. Det kræver en østlig ringvej, hvor vi leder trafikken uden om byen, siger overborgmesteren.

    Christiansborg mener Enhedslisten, der står uden for aftalen om Lynetteholm, at regeringen må melde klart ud om økonomien i projektet.

    - Man bliver nødt til at være ærlig og fortælle københavnerne ikke mindst, men jo også befolkningen i al almindelighed, at det her er et højrisikoprojekt. Og at det er muligt, at der ender en regning ved skatteyderne i milliardklassen, siger partiets transportordfører, Henning Hyllested.

    Anlægget af halvøen gik i gang i januar i år. Ifølge Transportministeriet skal byudviklingen af Lynetteholm være færdig i løbet af 2060’erne.

  11. I dag kl. 05:50

    Politiet minder festivalgæster om samtykke: 'Har du ikke fået ja, så tag det som et nej'

    Roskilde Festival 2022 åbnede lørdag den 25. juni. Det er første gang, at festivalen finder sted, mens der har været samtykkelov. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    I bragende solskin blev Roskilde Festival lørdag skudt i gang for de tusindvis af festivalgæster, der stod klar til at indtage pladsen og slå deres telt-lejr op.

    Men det er ikke kun ølrammerne, festivalstolene og det gode humør, der skal flytte ind i campen.

    Midt- og Vestsjællands Politi vil også gerne have budskabet om samtykkeloven til at bundfælle sig blandt festivalgæsterne. Det slår de fast i en besked på Twitter:

    Har I taget snakken i jeres camp om den nye samtykkelovgivning? Har du ikke fået et ja, så tag det som et nej. Respekter hinandens grænser og pas på hinanden ude på pladsen, lyder tweetet.

    Den 1. januar 2021 fik Danmark den såkaldte samtykkelovgivning, og festivalen er en oplagt mulighed for at skabe opmærksomhed omkring samtykke. Det fortæller Brian Bang, der er politiinspektør og ansvarlig for sædelighedsafdelingen i Midt- og Vestsjællands Politi.

    - Det her handler om at ændre hele samfundets generelle forestilling om, hvad voldtægt er, og der er den her nye samtykkelovgivning lidt en milepæl i den indsats, siger Brian Bang.

    Screenshot af Midt- og Vestsjællands Politis tweet om samtykke. Tweetet er skrevet mandag den 27. juni 2022. (Foto: Vibeke Mikkelsen Hansen DR Nyheder)

    Han fortæller, at politiet også har valgt at skrive tweetet på engelsk for at nå de udenlandske gæster, der er at finde på Roskilde Festival.

    - Der er ganske mange nationaliteter ude på festivalen – blandt andet tyskere, hollændere og nordmænd. Vi er nødt til at gå bredt ud, for det er ikke sikkert, at man kommer fra et land med en tilsvarende lovgivning. Så nu får vi budskabet ud til festivalens fællesskaber for at få debatten i gang, siger Brian Bang.

    Han fortæller, at der desuden har været et politisk ønske om at sætte fokus på samtykkelovgivningen, men at tweetet alene er sket på politiets initiativ.

    Brian Bang håber, at festivalgæsterne vil tale om det, hvis de oplever grænseoverskridende adfærd.

    - Jeg har sagt til alle: Det er mit håb, at folk vil række ud og bede om at få hjælp. Vi skal nok gøre os umage for at forklare, hvad der vil ske fra det øjeblik, man anmelder det. Så man skal ikke holde sig tilbage, lyder det fra Brian Bang.

    Midt- og Vestsjællands Politi vil være til stede på festivalen, samtidig med at der sidder personale klar ved telefonerne. Derudover mødes politiet hver dag med festivalens arrangører, hvor temaet omkring samtykke også er oppe at vende.

    - Vi har ansat mennesker i specialiserede teams, som screener alle sager, siger Brian Bang.

    Så man kan som festivalgænger stole på, at I som politi tager dette alvorligt?

    - Det kan jeg love dig for.

    Hos Sex & Samfund kalder politisk seniorrådgiver Maria Lindhardt tweetet for en 'no brainer'.

    - Vi bakker 100 procent op om det tweet. Det viser noget om, at samtykkelovgivningen også er ved at blive mere forankret og tilstedeværende hos politiet, siger Maria Lindhardt.

    Men kender de unge gæster overhovedet samtykkeloven?

    - Ja, det er vores erfaring, at de godt ved, at der er kommet en lovgivning, men at de har utrolig svært ved at navigere i den og forholde sig til det her samtykkeunivers, fortæller hun.

    Se billeder fra de første dage af Roskilde Festival

    • Stemning og glade festivaldeltagere på campingpladsen ved Roskilde Festival. Her fra festivalens anden dag søndag den 26. juni 2022. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Ritzau Scanpix)
    • Høj sol over festivalpladsen. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Ritzau Scanpix)
    • Campen her er klar til festival. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Ritzau Scanpix)
    • På Roskilde Festival kan man være heldig at se mange udklædninger - her er det pink parykker, der pryder festivalbilledet. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Ritzau Scanpix)
    • Weekendens temperaturer gav anledning til et dyp i søen, som ligger på festivalpladsen. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Ritzau Scanpix)
    • Campingpladsen på Roskilde Festival 2022 åbner lørdag den 25. juni 2022. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)
    1 / 6

    Sex & Samfund ser det som problematisk, at der ikke er obligatorisk seksualundervisning på ungdomsuddannelserne, hvor unge ofte får deres seksuelle debut.

    - Vi har et stort segment, som faktisk ikke har en faciliteret samtale om køn krop og seksualitet. Det er helt vildt, når vi nu har en samtykkelovgivning, der faktisk kriminaliserer de seksuelle akter, hvis de ikke er blevet blåstemplet, siger Maria Lindhardt.

    Hun påpeger, at netop unge har det aldersniveau, hvor de fleste krænkelser sker – både som krænker og offer.

    - Vi har også et forældresegment, som er hunderædde og bange for at sende deres børn afsted. Hvad hvis de bliver voldtaget eller selv voldtager? Der er jo utryghed over hele linjen, og derfor bliver vi nødt til at kunne tale med hinanden om køn, krop og seksualitet og det at kunne være sammen i trygge relationer, fortæller Maria Lindhardt.

    Hun tror, at politiets tweet omkring samtykke primært vil have en effekt for den gruppe af unge, der har svært ved at tale om samtykke med hinanden, og som savner en rampe for den snak.

    - Men der vil være overgreb, hvor der ikke er lydhørhed over for noget som helst, og hvor der er en intention, som ikke kan stoppes. Derfor er det vigtigt, at vi passer på hinanden, siger hun.

    Ifølge Maria Lindhardt er der en række lavthængende frugter, man som samfund kan kigge på for at udbrede snakken om samtykke. Blandt andet at henvende sig til ungdomsuddannelserne, hvor man kan oplyse og undervise.

    - Og at have et organ, der kan rådgive unge og deres forældre om, hvordan vi agerer i den her samtykkevirkelighed. I vores rådgivning Sexlinien ønsker vi at skrue op for dette, for vi kan se, at der er et akut behov for det, siger hun.

    - Der skal en nødvendig overlægger på samtykkelovgivningen, som hedder forebyggelse. Forebyggelse skal tilstræbe, at lovgivningen slet ikke bliver nødvendig, og vi har brug for en bred samfundsforankret samtykkekultur, som starter hos de unge, siger Maria Lindhardt.

    Hun nævner det desuden som positivt, at der er sket et skred, hvor flere er blevet trygge ved at fortælle deres historier om grænseoverskridende adfærd.

  12. I går kl. 23:54

    Flere personer meldes dræbt i togulykke i USA

    Flere meldes dræbt og mindst 50 er kvæstet i en togulykke i den amerikanske delstat Missouri.

    Det oplyser lokale myndigheder til CNN.

    Togselskabet Amtrak skriver i en pressemeddelelse, at omkring 243 passagerer og 12 ansatte var ombord på toget, da det ramte en lastbil og kørte af sporet.

    Toget var på vej fra Los Angeles til Chicago, da ulykken indtraf.

    - Vi beder folk i Missouri om at bede for alle dem, der er berørt, skriver Missouris guvernør, Mike Parson, i et tweet.

  13. I går kl. 23:43

    G7-lande: Angreb på ukrainsk shoppingcenter er en krigsforbrydelse

    Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Storbritannien, USA og Canada, der til sammen udgør G7, fordømmer Ruslands angreb på et shoppingcenter i Ukraine.

    Faktisk kalder de det en krigsforbrydelse, lyder det i en udtalelse.

    - Vi står sammen med Ukraine i at sørge over de uskyldige ofre for dette angreb, skriver landene i en fælles udtalelse, som den tyske regerings talsperson har delt på Twitter.

    - Vilkårlige angreb på civile udgør en krigsforbrydelse. Den russiske præsident Putin og de ansvarlige vil blive stillet til regnskab, fortsætter det.

    Tidligere i dag blev et shoppingcenter i byen Krementjuk ramt af et russisk missilangreb ifølge Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj,

    Guvernør Dmytro Lunin fra Poltava-regionen, hvor Krementjuk ligger, siger, at mindst ti personer er døde i angrebet. Derudover skal 40 personer være såret.

  14. I går kl. 23:17

    G7-landene er enige om nye sanktioner for at øge presset mod Rusland

    De hvide skjorter var strøget og slipsene var droppet, da lederne for verdens største økonomier i dag holdt topmøde i Tyskland.

    På G7-topmødet blev de enige om at øge presset mod Rusland med nye sanktioner.

    Desuden har de har givet hinanden håndslag på at støtte Ukraine, så længe det kræves i kampen mod Rusland, fortæller DR's internationale korrespondent, Steffen Gram.

    - Fremfor alt vil man fortsætte opbygningen af sanktioner over for Rusland for dermed at fjerne de penge, som Putin bruger til at føre krigen for.

    Det skal blandt andet ske ved at lægge låg på prisen på russisk olie:

    - Man vil indføre en mekanisme, hvor prisen på den russiske olie bliver presset ned. Således at russerne kan blive ved med at sælge olie til dem, der har brug for den, men ikke at tjene det, de har brug for.

  15. I går kl. 23:02

    Dommer i Louisiana blokerer abortforbud midlertidigt

    USA's Højesterets omstødelse af "Roe v. Wade"-afgørelsen fra 1973, der gav kvinder ret til abort, har åbnet op for, at amerikanske delstater nu selv kan begrænse eller forbyde abort.

    En af de 13 delstater, som allerede havde et forbud, der lå klar til, at højesteretten skulle komme med sin afgørelse, er Louisiana.

    Ifølge BBC ville staten forbyde abort uden undtagelser - også ved incest eller voldtægt.

    Men en dommer har i dag midlertidigt blokeret abortforbudet, skriver Reuters.

    Det sker, efter at en af statens tre abortklinikker sagsøgte staten og sagde, at det abortforbud, der lå klar til at blive gennemført i staten, "mangler de forfatningsmæssige nødvendige garantier, der forhindrer vilkårlig håndhævelse".

    8. juli skal der være en høring, hvor det skal besluttes, om man fortsat skal blokere håndhævelsen af abortforbuddet.

  16. I går kl. 22:43

    Facebook har lukket norsk islamists konto

    Den norske islamist Arfan Bhatti har lagt et opslag ud på Facebook, hvor han har skrevet noget i retningen af, at homoseksuelle skal dræbes og henviser til et citat fra Koranen.

    Opslaget er efter den norske avis Aftenpostens oplysninger fjernet, og islamistens konto på Facebook er lukket, skriver avisen.

    - Vi har også lukket flere andre konti, som han var administrator for, og han vil ikke kunne oprette en ny konto igen, skriver Regitze Reeh, som er nordisk kommunikationschef i Meta, der ejer Facebook, i et skriftligt svar til avisen.

    Det fremgår ikke tydeligt, hvornår opslaget er offentliggjort.

    Bhatti er sat i forbindelse med den formodede gerningsmand, som dræbte to mennesker og sårede 21 personer i Oslo i lørdags.

    Norsk politi arbejder med flere teorier efter skyderiet, herunder at skyderiet var en hadforbydelse mod homoseksuelle.

  17. I går kl. 22:17

    Roskilde Festival var badet i solen, før himlen for alvor åbnede sig

    • Stemnning og glade festivaldeltagere på campingpladsen ved Roskilde Festival mandag den 27. juni 2022. Her fodbold i sæbevand. (Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix) (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Ritzau Scanpix)
    • Solen stod højt på himlen, og festivalgæsterne var i godt humør. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Ritzau Scanpix)
    • Der er både musik på udvalgte scener, men også i campingområdet. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Ritzau Scanpix)
    • Til de tørstige kan man tage en bong - for eksempel med vand eller en øl, eller hvad der nu kan slukke tørsten. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Ritzau Scanpix)
    • Kærligheden og mangfoldigheden blev også fejret. (Foto: TORBEN CHRISTENSEN © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    I regn eller slud skal posten ud.

    Samme gør sig næsten gældende, når det handler om Roskilde Festival. Her fortsætter festen i hvert fald, og det skal lidt - eller nogen - regn ikke sætte en stopper for.

    Før regndansen for alvor brød ud på Dyreskuepladsen, var Roskilde Festival badet i sol.

    Har du lidt FOMO - "Fear of missing out" - så skal du måske bladre ned gennem nyhedsstrømmen i stedet.

  18. I går kl. 21:45

    Københavns Overborgmester: Milliardregning for Lynetteholm skal sendes til Christiansborg

    Byggeriet af den kunstige halvø Lynetteholm er godt i gang i Øresund ud for Københavns Havn. Når halvøen er færdig, skal der efter planen bygges ejendomme til 35.000 beboere og lige så mange arbejdspladser.

    Samtidig skal der opføres metro og en ny ringvej rundt om København.

    Da Lynetteholm blev præsenteret i 2018, blev metro og ringvejen fremhævet som selvfinansierende - da salg af byggegrunde og ejendomme ville kunne betale for begge dele.

    Men to professorer i transportøkonomi konkluderer, at der formentlig er udsigt til en milliardregning til netop skatteborgerne, hvis de planer skal blive til virkelighed.

    Spørger man Københavns Overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, skal regningen sendes til Christiansborg.

    - Selvfølgelig er en statsvej også et anliggende for en statslig medfinansiering eller finansiering.

    Ifølge Mogens Fosgerau, der er professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet, mangler der mindst fem milliarder kroner til ringvej og metro til den kunstige halvø.

  19. I går kl. 21:20

    'Nye beviser' fører til ekstra høring om stormen på ​​Kongressen i morgen

    Den komité, som undersøger stormløbet på Kongressen, har indkaldt til en høring i morgen.

    Udover begivenhederne, der fandt sted 6. januar 2021, undersøger komiteen også tidligere præsident Donald Trumps rolle heri.

    Indholdet af morgendagens høring kendes ikke, men den demokratisk ledede komité har oplyst, at det drejer sig om "nyligt indhentede beviser". Det skriver de i en erklæring og ligeledes på Twitter.

    Kongressen har siden 10. juni holdt i alt seks høringer, hvor komiteen har præsenteret sine konklusioner fra efterforskningen af begivenhederne.

    Det var ikke planlagt, at der skulle komme nye høringer om kongresstormen før juli.

  20. I går kl. 21:05

    Tusinder har trodset politiet og er mødt op Rådhuspladsen i Oslo

    Folk er mødt op på rådhuspladsen i Oslo til trods for politiets advarsler. (Foto: NTB © Ritzau Scanpix)

    Tusindvis har trodset politiet i Oslos råd og er alligevel mødt op på Rådhuspladsen i den norske hovedstad her til aften, skriver NRK.

    Der var oprindeligt planlagt et Pride-arrangement på pladsen her til aften, men det blev aflyst på opfordring fra politiet, der ikke mente, de kunne stå inde for sikkerheden.

    Chefen for Politiets Sikkerhetstjeneste i Norge, Roger Berg, siger, at man frygter nye angreb og mangler overblik over folk, der støtter ekstremistiske miljøer.

    Politiet har sagt, de ikke kan garantere for sikkerheden, og de har advaret folk om at møde op. (Foto: Annika Byrde © Ritzau Scanpix)
  21. I går kl. 20:54

    Trods ventet trafikkaos er Tour-start i Danmark (desværre) ikke en gyldig grund til at blive hjemme fra arbejde

    Overalt i landet gøres der klar til Tour de France-feltets indtog i Danmark. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Cykelfeberen og starten på verdens største cykelløb, Tour de France, i Danmark står for døren.

    Men det betyder også store trafikale forstyrrelser i de områder, hvor Tour-feltets omtrent 200 cykelryttere og dertilhørende følgebiler skal passere gennem det danske landskab.

    Men bare fordi din normale rute til arbejdspladsen er spærret i en dag eller to, den offentlige transport er omlagt, og der måske er lidt længere rejsetid, så er det altså ikke en fuldgod undskyldning for at blive hjemme fra arbejde.

    Så hvis en af Tourens omtrent 400 danske kilometer passerer din rute til arbejdspladsen, så må du trodse afspærringerne og finde en anden vej.

    Det forklarer Mette Knudsen, der er rådgivningschef hos Djøf. Derfor har fagforeningen lagt en reminder på Facebook om, at den altså ikke går.

    - Ruterne har været meldt ud i rigtig god tid, så man kan ikke bruge den undskyldning, at man ikke vidste, at vejen var spærret, og at man ikke kan komme frem.

    - Det er derfor, vi har lavet den her vejledning – også lidt med et glimt i øjet, selvfølgelig – for at fortælle, at lige præcis her, der må man enten planlægge sig udenom det på forhånd, aftale at arbejde hjemme eller holde en fridag, siger Mette Knudsen.

    Selvom det kan være træls, at turen til arbejde tager lidt længere tid, så er det ikke i nærheden af at være nok til, at man kan blive hjemme og tage en fridag, fastslår Mette Knudsen.

    - Vi er meget langt fra, at det er en gyldig grund til ikke at komme på arbejde.

    - Hvis det skulle være en gyldig grund, så skulle det være fordi, der skete en uforudset ændring. Det er ikke nok, hvis bare ens vej er spærret. Man skal også finde ud af, om man overhovedet kan komme frem til sin arbejdsplads, siger Mette Knudsen.

    Det kunne være en snestorm eller en akut lukket bro, der udgør en uforudset ændring, forklarer hun.

    Storebæltsbroen vil være lukket for biler mellem klokken 13.00 og 18.00 i begge retninger den 2. juli. Togene kører dog stadig over broen. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Et af de steder, hvor afspærringerne potentielt kan give størst udfordringer, er Storebæltsbroen, som vil være afspærret for bilister hele lørdag eftermiddag.

    Men heller ikke her kan man trække en fridag, fordi man ikke kan komme frem. Det må man planlægge sig ud af, hvis man skal over Storebælt for at passe sit arbejde.

    - Det er ret kendt, at der kommer Tour de France til Danmark, og det er ret kendt, at der kommer nogle afspærringer. Hvis man har en formodning om, at Tour de France-ruten på en eller anden måde kan kollidere med ens vej på arbejde, så burde man måske have opdaget det, siger Mette Knudsen.

    Hun forudser dog, at der stadig vil være nogle, der har følt sig så forstyrret af afspærringerne i forbindelse med Touren, at de ikke har kunnet nå frem til arbejdspladsen.

    - Med det store setup, der er, og på tværs af hele landet, så vil vi helt sikkert få henvendelserne på dagen eller bagefter, hvor nogen vil sige, at de ikke kunne komme på arbejde.

    - For dem, der kan arbejde hjemme, er det ikke nødvendigvis et stort problem, men der er mange jobs, man ikke kan gøre hjemmefra, siger Mette Knudsen.

    • Første etape er en 13 kilometer lang enkeltstart i Københavns gader. (Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen - DR)
    • Anden etape går fra Roskilde gennem Sjælland og over Storebæltsbroen, inden målstregen er nået 202 kilometer senere i Nyborg. (Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen - DR)
    • Tredje etape er 182 kilometer primært i det sønderjyske. Fra startbyen i Vejle går ruten til Sønderborg. (Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen - DR)
    1 / 3
  22. I går kl. 20:50

    Eksperter: Milliardregning fra metro og ringvej til Lynetteholm kan ende hos skatteborgerne

    Lynetteholm skal anlægges som en kunstig halvø ud for København

    Den kunstige halvø Lynetteholm blev på et pressemøde i 2018 præsenteret som et projekt, der kunne betale sig selv.

    Opførelsen af boliger til 35.000 beboere, lige så mange arbejdspladser samt både metro og en ny ringvej rundt om København ville ikke koste skatteborgerne en krone, fordi salg af byggegrunde og ejendomme ville kunne betale for begge dele, lød visionen fra flere ministre.

    Men nu konkluderer to professorer i transportøkonomi, at der formentlig er udsigt til en milliardregning til netop skatteborgerne, hvis de planer skal blive til virkelighed.

    - Med de tal der ligger, er der et hul i kassen på mindst 5 milliarder kroner, siger Mogens Fosgerau, der er professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet.

    Han har gennemgået de forventede indtægter og udgifter til infrastrukturen på den kunstige halvø Lynetteholm. Det samme har Otto Anker Nielsen, der er professor i transportøkonomi på DTU.

    - Jeg kan ikke se, at det kan hænge sammen. Der mangler mellem 5 og 20 milliarder kroner, afhængig af hvilken metroløsning man vil vælge, siger Otto Anker Nielsen.

    Lynetteholm blev præsenteret i oktober 2018 som et selvfinansierende projekt af tre ministre og den daværende overborgmester i København.

    Se, hvad daværende ministre og den daværende overborgmester i København sagde på pressemødet i 2018, hvor Lynetteholm-projektet blev præsenteret:

    - Vores fælles udgangspunkt er, og det tror vi på, at det samlede projekt kan finansieres af egne indtægter. Det vil sige uden udgifter for skatteyderne, sagde daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blandt andet ved den lejlighed.

    Lars Løkke Rasmussen sammenlignede på pressemødet Lynetteholm-projektet med et Kinder-æg, der løste tre store udfordringer for hovedstaden på en gang. Halvøen kunne medvirke til stormflodssikring af København, lægge jord til de mange tusinde boliger hovedstaden mangler, og så ville der samtidig blive penge til at komme en del af trængslen fra specielt bilerne i byens centrum til livs.

    Der blev heller ikke efterladt den store tvivl om, hvilke trafikale løsninger pengene fra salg af byggegrunde og boliger skulle betale for.

    - Det er nødvendigt, at vi bygger både en ny vejforbindelse i form af en østlig ringvej og en ny metroforbindelse, konstaterede daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA).

    Den daværende regering og Københavns kommune indgik efterfølgende en politisk aftale om Lynetteholm. Her fremgår det også, at de trafikale løsninger skal betales af penge fra Lynetteholm-projektet.

    Ifølge de seneste beregninger for projektet, som transportminister Trine Bramsen oversendte til Folketinget i sidste uge, er det mest sandsynlige scenarie, at indtægterne fra Lynetteholm vil lande på 17,7 milliarder kroner.

    Men forundersøgelser, der er lavet af en østlig ringvej og en metroforbindelse til Lynetteholm, viser, at projekterne tilsammen vil koste mellem 22,6 og knap 40 milliarder kroner afhængig af, hvilken metrolinje det ender med.

    Dermed står det ifølge de to professorer klart, at der ikke er råd til begge dele.

    - Så siger de tal, der ligger, at så kommer der ikke penge nok ind fra grundsalg, og det vil sige, at man skal ud og finde i hvert fald 5 milliarder kroner et andet sted. Så er det ikke selvfinansierende, siger professor Mogens Fosgerau.

    Professor Otto Anker Nielsen er enig.

    - Det er jo bare ud fra de anlægsoverslag, man har i dag. Om de er optimistiske eller ej, det kan man så også stille spørgsmål til. Men det er det bedste bud, man har nu, og så mangler der de penge, siger Otto Anker Nielsen.

    Transportminister Trine Bramsen, der i dag er den ansvarlige minister for Lynetteholm-projektet, ønsker ikke at stille op til interview om sagen.

    Men i et skriftligt svar siger hun, at der er sket meget, siden aftalen om Lynetteholm blev indgået i 2018.

    - De forundersøgelser, som er beskrevet i principaftalen, er blevet gennemført, hvorfor der er et andet vidensgrundlag nu.

    - De kommende halvandet år vil der blive gennemført en omfattende proces med borgerinddragelse. Det giver alle mulighed for at komme med deres input, inden der tages beslutning om blandt andet metrolinje, skriver Trine Bramsen til DR.

    Trine Bramsen har ikke svaret direkte på DR’s spørgsmål om, om hun fortsat mener, at indtægter fra Lynetteholm kan finansiere både en metroforbindelse og en østlig ringvej, som det fremgår af principaftalen fra 2018.

    Transportministeriet påpeger derudover, at Folketinget i infrastrukturaftalen sidste år reserverede 12,7 milliarder kroner til infrastruktur til Lynetteholm.

    Det fremgår dog også af aftalen, at Lynetteholm forventes at betale tilbage til staten, når der er kommet overskud fra grundsalget.

    Begge professorer i transportøkonomi understreger, at både metro og ringvej er afgørende for, at det bliver nemt at komme til og fra Lynetteholm.

    Otto Anker Nielsen kalder en østlig ringvej en bunden opgave og fremhæver, at en østlig ringvej var et argument for, at Lynetteholm kunne nedbringe trængslen i hovedstaden.

    - Ringvejen er tænkt til at aflaste København, og hvis der ikke er en ringvej, men kun en lille forbindelse ud til Lynetteholm, så vil man miste den funktion, siger professor Otto Anker Nielsen.

    Den samme pointe nåede Københavns Kommune også frem til i 2020 på baggrund af en analyse af mulige alternativer til en ringvej.

    Her skriver kommunen blandt andet, at det vil få ”store negative konsekvenser for trafikudviklingen i indre by og nordøst Amager”, hvis der ikke bygges en østlig ringvej i forbindelse med Lynetteholm.

    Kø og trafikpropper er dog ikke den eneste pris, der skal betales, hvis politikerne fravælger den østlige ringvej, der giver direkte forbindelse fra Lynetteholm til motorvejsnettet mod både nord og syd.

    - Hvis man skærer ned på trafikbetjeningen, så svarer det i en vis forstand til, at man flytter Lynetteholm længere væk fra centrum. Det bliver dyrere og tager længere tid at komme ind til resten af København, og det betyder noget for grundværdierne, siger Mogens Fosgerau.

    Ifølge transportøkonomerne vil værdien af byggegrunde og ejendomme på Lynetteholm derfor falde, hvis det bliver mere besværligt at komme til og fra Lynetteholm.

    - Hvis infrastrukturen er for ringe, vil man ikke kunne sælge grundene. Så det er i virkeligheden infrastrukturen, der styrer økonomien, og ikke kun økonomien, der styrer infrastrukturen, forklarer Otto Anker Nilsen.

    Anlægget af halvøen gik i gang i januar i år. Ifølge Transportministeriet skal byudviklingen af Lynetteholm være færdig i løbet af 2060’erne.

  23. I går kl. 20:50

    Hospitaler vil mindske deres CO2-udslip: Kitler, lagener og pudebetræk skal genanvendes i nyt forsøg

    Engangskitlen er svær at genanvende, fordi det både er plastik og papir. Men et nyt forsøg skal undersøge, hvordan den kan blive genanvendt. (Foto: BAX LINDHARDT © BAX)

    Kan man genanvende tøj, lagener og pudebetræk, som oprindeligt er lavet til engangsbrug på sygehusene?

    Det skal et nyt forsøg finde ud af, hvor sygehusene i Slagelse, Næstved og Ringsted skal sortere deres engangsmateriale, så man kan undersøge, hvordan det kan blive genanvendt til noget nyt.

    Der bliver nemlig brugt enorme mængder engangsprodukter på landets sygehuse, og på landsplan står sygehusene bag seks procent af det samlede CO2-udslip i Danmark. En stor del af det skyldes stort indkøb af materialer, der bliver kylet ud efter brug.

    Det er ABENA Danmark, der leverer sygehustøjet, og også dem, der står bag forsøget

    Hidtil er engangskitler, overtræksbukser, man får på, når man er med som pårørende til en fødsel, og beklædning til patienter blevet smidt ud som restaffald og blevet brændt, men fremover vil tekstiler blive sendt retur til ABENA, fortæller bæredygtighedschef i ABENA Eva Tansem Andersen.

    - Førhen er denne her type materiale blevet brændt, fordi tidligere har man haft den opfattelse, at når affald kommer fra et hospital, så skal det gå til brændbart, fordi det kan være forurenet med virus, bakterier eller andet. Men i dag er vi nok alle blevet lidt mere søgende efter at teste nye løsninger på denne her fælles rejse mod en grønnere verden, siger Eva Tansem Andersen.

    Når ABENA får materialerne retur fra sygehusene, analyseres det og bliver findelt og omsmeltet til små plastkugler, og herefter kan de indgå i produktionen af samme type eller andre produkter. Men helt så langt er ABENA ikke med projektet endnu, fortæller Eva Tansem Andersen.

    - Lige nu er målet med projektet at finde ud af, om man overhovedet kan klare at indsamle det her data i praksis i hverdagen, og bagefter skal vi se på, hvad det kan anvendes til efterfølgende.

    På Slagelse Sygehus arbejder Carina Holm Lindberg som bæredygtighedskoordinator, og hun håber, at de kan hjælpe ABENA med at finde løsninger på, hvordan de materialer kan genanvendes.

    - Problemet med eksempelvis kitler er, at de består af både plastik og papir. Det betyder, at den er svær at genanvende. Så den bliver bare smidt ud. Men nu skal vi undersøge, om vi kan gøre noget andet, siger hun.

    Og personalet er også meget motiveret for projektet, fortæller hun.

    - De er meget opmærksomme og rigtig villige til at prøve at få sorteret fra, så vi kan hjælpe med at gøre noget ved det.

    På Slagelse Sygehus er det ikke kun tekstiler, de vil forsøge at genanvende. Også de små medicinbægere af plastik, som bliver brugt til mange patienter hver dag, vil de undersøge, om de kan genanvende i stedet for at smide ud.

    - Sidste år brugte vi 2,5 millioner medicinbægere, og det vil vi rigtig gerne gøre noget ved. Men det er nemt, det kan smides ud, og det er hurtigt at komme rundt med, men vi skal se, om vi kan finde en bedre løsning, siger Carina Holm Lindberg.

    Fra politisk side har projektet også mødt begejstring. Formanden for regionsrådet i Region Sjælland, Heino Knudsen (S), glæder sig over, at nogle af regionens sygehuse har fokus på at genbruge de mange engangsprodukter med plastik, der fylder meget, og han ser store perspektiver i genanvendelse.

    - Vi vil og skal tage et rigtig stort ansvar for den grønne omstilling, som vi alle sammen har behov for at skabe, og derfor ser vi også et stort perspektiv i at genbruge langt flere af de mange varer, vi bruger i Region Sjælland, siger han.

    Regionsrådsformand i Region Sjælland Heino Knudsen (S) håber, at Region Sjælland kan bidrage til mere bæredygtighed på hospitalerne. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Bæredygtighedskoordinator på Slagelse Sygehus Carina Holm Lindberg håber, at de kan inspirere andre til at teste mulighederne for genanvendelse af engangsprodukter.

    - Jeg håber, det bliver løftet højere op, så det er noget, alle sygehuse i landet sætter fokus på. På den måde kan vi inspirere hinanden, låne idéer af hinaden og vidensdele. Så rykker det noget. Der skal ikke særlig meget til, før det har en kæmpe betydning, siger hun.

  24. I går kl. 20:50

    SAS-strejke under opsejling: Sådan er du stillet, hvis du har en billet

    Sommerferien er for mange lig med solbadning på stranden i udlandet, men i år truer en pilotstrejke mange danskeres sommerferie. (© Illustration af Søren Winther Nørbæk)

    Sommerferien står for døren, og måske har du allerede pakket kufferten med badetøj og solcreme. For mange danskere betyder sommerferie nemlig sydens sol, badning og flyveture til mere eksotiske destinationer end Vesterhavet.

    Natten til onsdag kan en pilotstrejke hos det skandinaviske flyselskab SAS bryde ud, og mange risikerer at stå med flybilletter til afgange, som måske kan blive aflyst.

    Hvad enten du selv har fundet den perfekte ferielejlighed med lækker pool, eller om du har booket en charterferie med det hele arrangeret, så kan det være en god idé at læse med her for at forstå dine rettigheder i tilfælde af en pilotstrejke.

    Solbadning i den franske ferieby Cannes. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix Danmark)

    Heldigvis er du rimelig godt stillet, hvis din flyafgang skulle blive aflyst.

    - Hvis man har en flybillet og ikke kommer af sted, så har man ret til at få pengene tilbage for sin flybillet eller eventuelt en omlægning til næste ledige afgang eller et andet tidspunkt, hvis man ønsker det, siger Vibeke Myrtue Jensen.

    Hun er politisk rådgiver inden for miljø og transport ved Forbrugerrådet Tænk.

    Hvis du for alt i verden vil afsted og helst vil have en ombooking af billetten i stedet for at få pengene tilbage, så er der også en mulighed for det i reglerne.

    - Reglerne er sådan, at du har ret til at få omlægning af rejsen til det endelige rejsemål ved først givne lejlighed. Det kan også være gennem et andet selskab eller en anden transportform. Men hvis det ikke er muligt, så skal du have pengene tilbage, siger Vibeke Myrtue Jensen.

    Ud over at få pengene tilbage for billetten kan du også have ret til at få en kompensation. Kompensationen kan være fra 250 til 600 euro per billet, men retten til kompensation afhænger af, hvorvidt det vurderes, at SAS kan holdes ansvarlig for aflysningen.

    Grækenland er en af de populære feriedestinationer blandt danskerne. (Vibeke Toft/Ritzau Scanpix) (© Ritzau Scanpix)

    Hvis du har bestilt en pakkerejse med et rejseselskab, så er det bureauet, der har ansvaret for at informere dig og prøve at få dig afsted på et nyt fly, så du alligevel kan komme på ferie.

    I tilfælde af at rejsebureuaet ikke kan finde alternative måder at få dig frem på, eller alternativet afviger væsentligt fra det først planlagte, så er det rejsebureauet, der skal stå for tilbagebetaling. Det skal ske inden 14 dage.

    Et af de rejseselskaber, der blandt andet benytter sig af SAS, er Spies. Her bekræfter kommunikationschef Sofie Folden Lund, at deres kunder vil blive tilbudt tilsvarende rejser eller en anden afgang.

    Hvis det ikke kan lade sig gøre, er det derfor også dem, der skal stå for refunderingen.

    På visse destinationer skal man stadigvæk bære mundbind i offentlig transport. Det gælder derfor også på rutefly. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Dog er det vigtigt, at du holder øje med din mail og telefon, så du gør det, SAS eller din rejsearrangør giver dig besked om.

    - For hvis du ikke får besked om, at flyet er aflyst, men du alligevel ikke vælger at møde op i lufthavnen, fordi der er strejke, så risikerer du at fraskrive dig dine rettigheder, siger Vibeke Myrtue Jensen.

    Hvorvidt strejkevarslen ender i en realitet, ved vi først på onsdag. Derfor har kommunikationschef i Spies Sofie Folden Lund også en besked til de feriesultne danskere, som skal ud og rejse med Spies på et SAS-fly.

    - Man skal væbne sig lidt med tålmodighed endnu, før vi ved, hvad der sker. I tilfælde af at der skulle blive strejke, giver vi Spies-kunder besked og kontakter vores gæster, som er berørte, siger hun.

    Hvis du kun har en flybillet booket hos SAS og vælger at få pengene tilbage, skal du som udgangspunkt have dem inden for syv dage. Men ifølge Vibeke Myrtue Jensen er det langt fra alle tilfælde, hvor det sker.

    - Her opfordrer vi SAS til at overholde pligten til at betale kunderne retur inden syv dage, hvis strejken bliver en realitet. Ligeledes opfordrer vi til, at SAS automatisk udbetaler kompensation til berettigede kunder, hvis det vurderes, at de er forpligtede til det, siger hun.

    SAS-piloter truer med at nedlægge arbejdet fra på onsdag. (Foto: GWLADYS FOUCHE © Ritzau Scanpix)

    Det bliver lidt mere mudret, hvis du står i en situation, hvor du ikke kommer af sted, og du for eksempel har lejet hus eller bil i udlandet.

    - Så kan du skrive til SAS eller prøve at kontakte din rejseforsikring. Men det er nødvendigvis ikke noget, du har krav på. Ellers må du forsøge at se, om du kan aflyse lejen med udlejer, siger Vibeke Myrtue Jensen.

    Overordnet set anbefaler Forbrugerrådet Tænk, at du bestiller alle dine flybilletter med Mastercard, da der ofte er en rejseforsikring tilknyttet.

    Boldspil og solbadning er populært på ferieøen Mallorca. (Foto: Enrique Calvo © Ritzau Scanpix)

    I sidste uge startede skolernes sommerferie. Dermed er højsæsonen for ferierejser gået i gang, og måske er du allerede taget afsted her i weekenden med en SAS-billet hjem i de kommende uger.

    Derfor kan man også være på ferie med frygt for, at man strander på solkysten. Men du har stadig de samme rettigheder, hvis du eksempelvis tager afsted inden en eventuel strejke skulle gå i gang og strander på et hotel.

    - Hvis det betyder, at du skal have en ekstra overnatning, så skal du også bede flyselskabet om at betale for det, så længe du ikke bestiller det dyreste hotel. Desuden kan du også være berettiget til at få mad og drikke refunderet, fortæller hun.

    Det er ikke alle afgange, som vil blive påvirket af en eventuel strejke, oplyser SAS.

    Du kan læse mere om, hvilke afgange, SAS forventer, aflyses på deres hjemmeside.

  25. I går kl. 20:16

    Herlufsholm udpeger tidligere højesteretsdommer som ny bestyrelsesformand

    Den nye bestyrelsesformand er tidligere højesteretsdommer Jon Stokholm, skriver Herlufsholm i en pressemeddelelse.

    - Det er helt nødvendigt, for at den daglige ledelse og den nye bestyrelse kan arbejde sammen om de tiltag, der skal give yderligere tryghed og god trivsel for vores elever, lyder det fra Torben Lowzow, som er afgående bestyrelsesformand.

    Processen vil være, at den nye bestyrelse, som Jon Stokholm bringer i forslag, skal vælges af den siddende bestyrelse, som derefter fratræder. Forældrerepræsentanterne udtræder og erstattes af suppleanterne, skriver Herlufsholm.

    Kostskolen har været i noget af et stormvejr, siden en TV 2-dokumentar afslørede store problemer med kulturen på skolen. Problemer med vold, mobning og seksuelle krænkelser.

  26. I går kl. 20:03

    Ulykke med giftig gas dræber ti personer på havn i Jordan

    • En container med giftig gas eksploderede mandag, da den blev tabt fra en kran på havnen i jordanske Aqaba. Billedet her er fra en video fra den jordanske statsejede tv- station Al-Mamlaka (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    • Medlemmer af det jordanske politi står uden for et hospital, efter giftig gaslækage fra en lagertank i Aqaba i Jordan. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    • Billedet her taget fra en udsendelse af Jordans Al-Mamlaka. Den viser stedet for en giftig gaslækage i Jordan. Ifølge jordanske officielle kilder faldt den giftige gastank fra en båd, og Aqabas sydlige strand blev evakueret efter hændelsen. (Foto: - © Ritzau Scanpix)
    • En militærhelikopter lander nær et hospital efter gasudslippet. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    En beholder med giftgas væltede, da en kran forsøgte at løfte den ned fra fragtskib og ud på havnen.

    Giftudslippet er sket i Jordans eneste havneby, Aqaba.

    Ti personer har mistet livet, og over 250 personer er ifølge jordansk stats-tv kommet til skade under giftudslippet. Det skriver Reuters.

    De lokale myndigheder opfordrer til, at alle beboere i området lukker vinduer og bliver indendørs.

    Billeder viser, hvordan en gul, giftig sky hurtigt spreder sig.

    Ifølge BBC har afdelingen for civilt forsvar sendt et specialisthold til havnen for at håndtere oprydningen. Det fremgår ikke, hvilket giftigt kemikalie der var i beholderen.

  27. I går kl. 19:58

    Norsk efterretningstjeneste om Pride-aflysning: Vi undersøger ekstremistiske miljøer

    Årsagen til aflysningen af det store Oslo Pride-arrangement, der skulle have fundet sted her til aften, er, at norsk politi mangler overblik over bestemte personer, der støtter "ekstrem islamisme".

    Sådan lyder det fra Roger Berg, chefen for PST - det norske PET - til NRK.

    - Vi snakker konkret om miljøer, som støtter ekstrem islamisme og mener, at vold er legitimt for at opnå sine mål, siger Roger Berg til NRK.

    - Der er blandt andet folk, vi kender fra før. Og så har vi også indikationer på, at der er mennesker, vi ikke kender. Det gør situationen meget krævende for os.

    Pride-markeringen stod til at finde sted, efter at en mand i weekenden i Oslo skød løs på natklubber, der er kendt fra byens LGBT+-miljø.

  28. I går kl. 19:37

    Naturbrand ved Hovedbanegården lammer togtrafikken

    Togpassagerer i Københavnsområdet skal væbne sig med tålmodighed.

    Der er udbrudt brand på en banestrækning ved Københavns Hovedbanegård, hvorfor togdriften på fjerntogsnettet helt er indstillet, og S-tog kører med store forsinkelser, oplyser DSB.

    DSB har oplyst, at de så småt er ved at få genetableret kørestrømmen, så togtrafikken kan genoptages.

    - Men, frem til ved 21-tiden vil vi være nødt til at aflyse enkelte tog og køre med forsinkelser. Det skyldes, at vi nu skal have tog og personale på plads, skriver DSB på sin hjemmeside.

    Artiklen er opdateret 20:42 med nye informationer. DSB genoptager så småt togtrafikken, efter kørestrømmen er genoptableret.

  29. I går kl. 19:18

    Betjent er frifundet efter at have poseret med død mand

    En politibetjent fra Københavns Politi er blevet frifundet for at have overtrådt straffeloven, da han blev filmet ved siden af en død mand.

    Østre Landsret finder ikke grundlag for, at han misbrugte sin stilling som polititjenestemand, oplyser hans forsvarer, advokat Martin Cumberland, ifølge Ritzau.

    Dermed ændres en dom fra byretten. Her fik han en betinget fængselsstraf på 20 dage.

    Han var tiltalt for at posere foran et lig, da han med sin kollega tilbage i februar 2020 blev kaldt ud til en adresse i København, hvor der lå en død person.

    Her tog kollegaen sin mobiltelefon frem og begyndte på Snapchat at filme den frifundne, som ifølge anklagemyndigheden poserede grinende og lavede fremstrakte arme ved siden af den afdødes hoved, som var smurt ind i størknet blod.

  30. I går kl. 18:50

    Norsk politi aflyser kæmpe minde-arrangement: 'Vi kan ikke garantere for sikkerheden'

    Minde-arrangementet er aflyst, men blomster og flag i regnbuefarver kommer der stadig flere og flere af tæt på stedet, hvor et angrebet fandt sted i weekenden. (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)

    Tusindvis af mennesker var i dag klar til at gå på gaden i den norske hovedstad Oslo for at sættes fokus på mangfoldighed og kærlighed og for at sende tanker til de to ofre, der i weekenden mistede livet, da en mand skød mod flere mennesker centralt i byen.

    Men de må altså blive hjemmet.

    For arrangementet er nu blevet aflyst efter en kraftig opfordring fra politiet, der med egne ord simpelthen ikke kunne garantere for sikkerheden til begivenheden, som Oslo Pride stod bag.

    Inden det hele blev aflyst, sagde Martin Strand, der har en ledende stilling i Oslos politi, sådan her:

    - Det har udviklet sig til en meget stor fest. Vi anbefaler, at det ikke gennemføres (...) Vi kan ikke garantere for sikkerheden.

    I går var der sørgegudstjeneste i Oslo. Kronprinsesse Mette-Marit var blandt deltagerne. (Foto: JAVAD PARSA © Ritzau Scanpix)

    Og den anbefaling har arrangørerne valgt at lytte til. Der bliver hverken taler eller musik fra Rådhuspladsen i Oslo i dag. Scenen på pladsen er blevet pillet ned.

    Efter arrangørerne meldte ud, at det hele er aflyst, er politiet blevet noget mere klare i spyttet om, hvorfor de pludselig kom med den kraftige opfordring.

    Ifølge det norske medie NRK har politiet oplyst, at det blandt andet skyldes, at der lige nu mangler overblik over flere personer i et bestemt miljø. Hvad der konkret menes med det er dog endnu uvist, ifølge NRK.

    En 42-årig mand er i politiets varetægt efter angrebet i weekenden. Han er sigtet for drab og terror - og sårede 21 mennesker ved angrebet. Den terrorsigtede har indtil nu nægtet at udtale sig.

    Det norske politis efterretningstjeneste, PST, har hævet trusselsniveauet fra 'ordinær' til 'ekstraordinært' efter angrebet i weekenden.

    I en pressemeddelelse fra politiet fremgår det også, at andre oplysninger fra PST var afgørende for, at politiet pludselig ikke mente, at de kunne garantere for sikkerheden, hvis arrangementet her til aften blev gennemført som planlagt.

    - På baggrund af oplysninger fra PST, og fordi LGBT+-miljøet er en del af fjendebilledet hos ekstreme islamister, er det politiets klare anbefaling, at aftenens Pride-arrangement i Oslo udsættes og at andre eventuelle Pride-arrangementer andre stedet i landet anses for udsat indtil nu, står der i en pressemeddelelse fra politidirektør Benedicte Bjørnland, der kom ud i løbet af eftermiddagen.

    I lørdags var det planen, at Oslo Pride skulle indtage byens gader, men skyderiet i nattelivet satte en stopper for den årlige begivenhed.

    - Vi er snart stolte og synlige igen, men lige præcis i dag skal vi holde pride-markeringen hjemmefra, lød det i en udtalelse fra arrangørerne.

    Siden har indbyggerne i Oslo langt blomster i massevis foran de barer, hvor angrebet fandt sted.

    En journalist fra NRK, Olav Rønneberg, var selv på vej på værtshus, da han blev øjenvidne til angrebet. Her fortæller han om, hvad han oplevede.

  31. I går kl. 18:30

    DF-veteran har fået nok og melder sig ud: 'Pia Kjærsgaard har tabt hovedet'

    Jette Skive blev i 2018 formand for KL's Sundheds- og Ældreudvalg. Hun blev dermed den første DF'er til at sidde på en formandspost i Kommuners Landsforening. (Foto: KELD NAVNTOFT © Ritzau Scanpix)

    Et enkelt tweet fra Pia Kjærsgaard har været yderligere benzin på det bål, der lige nu brænder under Dansk Folkeparti.

    Søndag delte partistifteren et tweet fra folketingskandidaten Nana Harring, hvor der stod:' Kristian Thulesen Dahl er en tøsedreng'.

    Bemærkningen leder tankerne hen på det landsmøde hos Fremskridtspartiet i 1995, hvor partiet smeltede sammen for åben skærm, og Dansk Folkeparti efterfølgende opstod.

    Undervejs fik Kresten Poulsgaard fra talerstolen kaldt Kristian Thulesen Dahl for netop en tøsedreng.

    Nu er det så Pia Kjærsgaard, der bruger ordet om manden, som i 2012 afløste hende som formand for partiet. Over for BT bekræfter Pia Kjærsgaard, at Kristian Thulesen Dahl set med hendes øjne er en tøsedreng.

    Men det er et niveau, der får flere i Dansk Folkeparti til at sige fra.

    Jette Skive har i 26 år været medlem af Dansk Folkeparti. Hun har som rådmand i Aarhus været en af partiets største profiler uden for Christiansborg.

    Hun siger, at hun ikke kan se sig selv i Dansk Folkeparti mere og derfor har meldt sig ud.

    - Når hun går ud og siger, at et gruppemedlem fra Dansk Folkeparti er en tøsedreng, så bruger hun Fremskridtspartiets metoder, som hun selv er flygtet fra. Pia Kjærsgaard må have tabt hovedet, når hun kan finde på at sige sådan noget.

    - Der er mennesker i Dansk Folkeparti, der er blevet smidt ud for langt, langt mindre i hendes tid. Det blev kylet ud, hvis de bare nærmede sig noget af det. Det er helt grotesk, det hun siger, helt grotesk. Når jeg hører, hun går ud og kalder et partimedlem for en tøsedreng, så hører alting op. Det er for barnligt, siger Jette Skive.

    Den tidligere rådmand siger, at hun siden formandsvalget har haft sværere og sværere ved at være en del af Dansk Folkeparti. Hun har set, hvordan både folketingsmedlemmer og en række ansatte har forladt partiet, efter Morten Messerschmidt blev formand.

    Men dråben, der fik bægeret til at flyde over, kom fredag, da Peter Skaarup sagde stop.

    - Peter Skaarup er nok det mest sindige menneske. Når han står som gruppeformand og siger, at nok er nok, så sagde jeg det også to minutter efter, siger Jette Skive.

    Pia Kjærsgaard har ikke ønsket at stille op til interview om sit tweet og beskrivelse af Thulesen Dahl som en tøsedreng.

    Men Morten Messerschmidt sagde søndag, at han opfordrede Kristian Thulesen Dahl til hurtigt at melde ud, om han ville fortsætte i Dansk Folkeparti eller følge Peter Skaarup over i Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne.

    Den opfordring har Thulesen Dahl dog ikke taget til sig. Han har mandag ikke ønsket at stille op til interview, men har lavet en længere opdatering på Facebook.

    Her skriver han:

    - Jeg overvejer selvfølgelig min situation lige nu. Mange af mine gode venner har forladt partiet. Men jeg har stadig rigtig mange gode venner tilbage i partiet.

    I samme opdatering langer han ud efter Pia Kjærsgaard for tøsedreng-kommentaren.

    - For øger det danskernes respekt for DF, at vi kalder hinanden for øgenavne? Som var det tilbage i skolegården…Øger det respekten for DF, at vi selv leder danskernes tanker hen på det ballademøde, der var i Fremskridtspartiet i 1995 og som DF opstod på ruinerne af?' skriver han.

    Folketingskandidat og tidligere kommunalbestyrelsesmedlem i Morsø Annette Svindborg har også fået nok. Hun melder sig ud af Dansk Folkeparti og skifter til Inger Støjbergs nye parti.

    - Pia Kjærsgaard kalder ham for en tøsedreng. Jeg synes, det er noget, der hører til i en sandkasse. Det er ikke noget, jeg vil lægge navn til, så jeg har taget den beslutning, at det er slut, siger Annette Svindborg.

  32. I går kl. 18:25

    Hanna fra Ukraine vil gerne blive i Danmark, men er nødt til at tage hjem til krigen, hvis hun skal have opholdstilladelse

    Hanna Batuieva kan ikke få opholdstilladelse i Danmark.

    Hanna Batuieva var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

    For mens Rusland invaderede hendes hjemby i februar, arbejdede hun i Polen.

    Og fordi hun ikke har været i Ukraine siden februar, kan hun ikke få opholdstilladelse via særloven i Danmark. Sådan er loven nemlig indrettet.

    - Jeg forstår ikke, hvorfor jeg har fået afslag på min ansøgning. Jeg arbejdede i et andet land, da krigen brød ud, men jeg er stadig ukrainsk statsborger.

    Hanna Batuieva ønsker ikke at vende tilbage til Ukraine, fordi russiske soldater stadig har overtaget det område, hun kommer fra.

    Men en tur til Ukraine kan ende med at blive sidste udvej, hvis hun vil blive i Danmark og leve et normalt liv som lønmodtager.

    Ukrainere kan kun få opholdstilladelse i Danmark, hvis de har været i deres hjemland i februar eller senere.

    Derfor er Hanna Batuieva langt fra den eneste, der overvejer at tage tilbage til krig, for at få det gyldne stempel, der sikrer opholdstilladelse i Danmark.

    Det forklarer asylchef i Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer:

    - Nogle overvejer at tage tilbage til Ukraine og så udrejse igen for at opfylde kravet om udrejse efter 1. februar.

    Dansk Flygtningehjælp får stadig henvendelser fra ukrainere, der søger råd og vejledning om, hvad de skal gøre, hvis de er udrejst fra Ukraine før februar.

    Men i stedet for at ukrainerne potentielt sætter livet på spil for at få et stempel i deres pas, havde Eva Singer gerne set, at lovgivningen bød op til mere fleksibilitet:

    - Så Udlændingestyrelsen i enkelte sager kan vurdere, om en konkret person kan få opholdstilladelse efter særloven, hvis han eller hun ikke har været i Ukraine siden februar.

    Men det har aldrig været meningen, at ukrainere skal tage til Ukraine for at kunne blive i Danmark, understreger Udlændinge og Integrationsminister, Kaare Dybvad:

    - Med særloven ønskede vi at hjælpe fordrevne fra Ukraine – mens eksempelvis den ukrainske familie, der boede og arbejdede i Polen eller Italien, da krigen startede, ikke skulle være omfattet – for de var jo allerede i sikkerhed. Det synes jeg er et fornuftigt princip.

    Udlændinge- og Intregrationsminister, Kaare Dybvad Beck (S) vil ikke særloven, selvom flere ukrainere overvejer at tage tilbage til deres hjemland for at få et stempel i deres pas. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Hanna Batuieva er villig til at gøre næsten alt for at kunne blive i Danmark og få opholdstilladelse.

    For selvom hun nu har klaget til Udlændingenævnet over afslaget på sin ansøgning, ved hun godt, at hun formentlig ikke får lov til at blive i Danmark. For hun har ikke været i Ukraine i år.

    - Hvis jeg er sikker på, at jeg kan komme ind og ud af Ukraine samme dag, tager jeg gerne ned og får et stempel i mit pas.

    Hanna Batuieva har fået afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse.

    Hanna Batuieva er dog stadig i overvejelserne om, hvorvidt hun tør tage afsted til Ukraine.

    Hun er bange for at blive afvist ved grænsen af de polske myndigheder, når hun vil tilbage til Polen.

    - Jeg har ventet i mere end tre måneder for at få svar på min ansøgning her i Danmark. Så jeg risikerer at blive nægtet indrejse til Polen fra Ukraine, fordi jeg har opholdt mig for længe i et Schengenland.

    Hanna Batuieva har nu både lagt snore ud til jurister og politiet for at finde ud af, hvordan hun er stillet, hvis hun tager til Ukraine.

    Is i maven og krydsede fingre for en fremtid i Danmark

    Indtil videre holder hun vejret og håber på, at Udlændingenævnet lader hende blive i Danmark.

    - Jeg vil gerne blive her og finde et arbejde. Danmark er et smukt land, folk er flinke og jeg tror, jeg kunne blive glad her.

    Hanna Batuieva og Søren Pötzsch har i fællesskab skrevet en klage til Udlændingenævnet. De håber, at Hanna kan få lov til at blive i Danmark.

    Hanna Batuieva vil ikke søge asyl, for hun drømmer om at forsørge sig selv og finde egen bolig i Danmark.

    Det var ellers et tilfælde, at hun lige landede her, for da krigen brød ud, søgte hun til et asylcenter i Polen.

    Men det var allerede fyldt, og de polske myndigheder rådede hende til at tage til Danmark, forklarer hun:

    - Og så satte jeg mig i bussen med kurs mod Danmark.

    Hvis hun beslutter sig for, at hun vil tage til Ukraine for at sikre sig selv en opholdstilladelse, kan hun komme med en bus fra Haderslev til Polen og tilbage igen – nøjagtigt som for tre måneder siden.

    For der kører stadig busser i rutefart mellem Haderslev og Polen, hvor ukrainere kan komme med gratis både den ene og den anden vej, forklarer Søren Pötzsch.

    Han er en af flere frivillige i Haderslev, der hjælper ukrainere:

    - Det skal være helt op til Hanna, om hun vil med bussen frem og tilbage.

    Klagen er sendt afsted, og nu er Hanna Batuievas skæbne i Udlændingenævnets hænder.

    Men Søren Pötzsch krydser fingre for, at Hanna Batuieva ikke behøver at tage hjem til krig, for at kunne blive i Danmark:

    - Jeg håber, at Udlændingenævnet kigger på hendes klage og giver hende opholdstilladelse. Det er absurd, hvis hun skal tage tilbage til Ukraine, nu hvor hendes hjemby, Kherson, er overtaget af russisk offensiv.

  33. I går kl. 18:25

    Termometeret tager et dyk, men det bliver en varm start på Touren

    Der har været stor forskel på, hvordan vejret har udspillet sig de seneste par dage, og der kan sagtens være store regionale forskelle den kommende uge. Her er det ved Uggerby Strand. Foto: Amanda Ahm Krag

    Mens termometeret passerede 30 grader mange steder mod øst, så kneb det gevaldigt med at se mere end 15 grader i den vestlige del af landet.

    Men i de kommende dage ser vejret ud til at blive mere ligeligt fordelt. Og det bliver uden svedeture eller behov for at sikre kælderen mod vand, siger meteorolog ved DR Vejret Søren Jacobsen.

    - Man bliver hverken ædt op af tordenfluer ellers skyllet væk af skybrud de næste dage, siger han med reference til de store kontraster i vejret på den første hverdag i skolernes sommerferie.

    - Det meget lure vejr mandag kommer først for alvor tilbage fredag, så allerede tirsdag kommer vi ind i en mere behagelig luftmasse, 20-22 grader, tørvejr og plads til solen, siger han.

    De kommende dage bliver det en mere afdæmpet varme, end hvad nogle egne af landet fik mandag. Grafik: Søren Jacobsen

    Inden vi når til fredag, vil der dog være ret store udsving i, hvad vi kan forvente os af himlen over os. Det bliver dog næppe en tangering af de 31,5 grader, vi fik mandag, der for nuværende er årets højeste temperatur.

    Men sommeren kommer stadig - blot i mere klassisk dansk afskygning, siger Søren Jacobsen.

    - Der er faktisk et aber dabei allerede onsdag. Det bliver igen lidt varmere, men der er en usikkerhed i prognosen, så fra sidst på dagen onsdag til starten af dagen torsdag kan der godt komme regn og tordenbyger mod øst, siger han.

    Temperaturen onsdag og torsdag ligger mellem 20 og 23 grader de fleste steder, lokalt varmere, med de højeste temperaturer i de sydlige egne.

    Mandag delte vejret landet op i to dele. Mens man som her i Aabenraa stod op til silende regn og torden, var der sol og varme mod øst. Resten af ugen bliver det mere ligeligt, og det ser tørt ud indtil natten mellem onsdag og torsdag.

    Når blikket lander på fredag i femdøgs-prognosen, står der 27 grader, men der kan også være andet end varmen, som cykelrytterne bemærker fredag. Mens de mange kilometer skal forceres, kan det nemlig også give vand, siger Søren Jacobsen.

    - Fredag bygger der rigtig god varme op sydfra, og så kommer der igen en frontzone med regn og tordenbyger. Men det bliver en lummervarm dag fredag til Tour de France-starten med enkeltstart fredag i København, siger Søren Jacobsen.

  34. I går kl. 18:20

    Ny girafkalv født i København Zoo

    Det var en glædelig nyhed, der mødte dyrepasserne i Zoologisk Have i København i morges.

    I girafburet lå nemlig en nyfødt kalv, som efter alt at dømme er blevet født mellem klokken 06.00 og 07.00. Den var stadig våd, da dyrepasseren fandt den.

    Kalven er endnu ikke blevet tilset af en dyrlæge, så derfor kender vi man køn eller vægt endnu.

    Nyfødte giraffer vejer dog typisk mellem 50-70 kilogram og er omkring 1,5-2 meter høje ved fødslen.

    Den lille nyes forældre er den 19-årige mor Dumela og den fire år gamle far Mwana.

    - Det er Dumelas niende unge, så hun er meget erfaren, siger en pressemedarbejder i København Zoo til DR.

    - Omvendt er det kun Mwanas anden unge. Men girafhanner har ikke noget med opfostringen at gøre.

    I klippet nedenfor kan du se, girafkalvens første tid.

  35. I går kl. 18:20

    Præsident Zelenskyj: Shoppingcenter med flere end 1.000 civile ramt af russisk missilangreb

    Et shoppingcenter i byen Krementjuk i det centrale Ukraine er i eftermiddag blevet ramt af et missilangreb. (Foto: STATE EMERGENCY SERVICE OF UKRAI)

    Kæmpestore sorte røgskyer og mennesker i panik på vej ud af et shoppingcenter, der er ved at blive ædt op af tårnhøje flammer.

    Sådan ser der ud i byen Krementjuk i den centrale del af Ukraine, efter et missilangreb ramte midt i byen her til eftermiddag.

    - Centeret står i lys lue, redningsarbejderne er ved at slukke branden, antallet af ofre er slet ikke til at begribe. De udgør ingen fare for den russiske hær. Er af ingen strategisk værdi. Bare i gang med at leve deres normale liv, hvilket gør fjenden så vred, skriver præsident Volodymyr Zelenskyj på sin Telegram-kanal, hvor der også er postet en video fra angrebet.

    Det er meningsløst at håbe på anstændighed og medmenneskelighed fra russisk side.
    Ukraines præsident Zelenskyj

    På en på video delt på sociale mennesker kan man høre og se en mand tale i telefon, hvor han fortæller, at "væggene begyndte at falde sammen".

    Foreløbig er der ifølge præsidentkontoret mindst to dræbte og tyve sårede, hvoraf ni af dem er i kritisk tilstand. Ifølge flere medier forventer man, at dødstallet vil stige "markant".

    - Det er meningsløst at håbe på anstændighed og medmenneskelighed fra russisk side, skriver præsident Zelenskyj.

    BBC har angiveligt verificeret en række billeder, der viser, at flere efter angrebet har været fanget inde i centeret eller det, der er tilbage af det. Det er fortsat meget sparsomt med oplysninger.

    I forrige uge blev blandt andet et olieraffinaderi i Krementjuk ramt af et missilangreb, men det afvises altså af de lokale myndigheder, at der - som russerne før har hævdet er målene - skulle være nogle som helst militærfaciliteter i det område, shoppingcenteret ligger.

    Byen ligger ved Dnipro-floden i Poltava-regionen og huser et af landets største olieraffinaderier.

    Udover et olieraffinaderi er også infrastruktur blevet ramt under tidligere angreb. Det skriver BBC.

    Fra russisk side er der indtil nu tavshed om angrebene, og det har ikke været muligt for DR Nyheder at hverken be- eller afkræfte de ukrainske beskyldninger om, at Rusland står bag.

    Derfor er det også for tidligt at spekulere i et motiv.

    Inden krigen brød ud den 24. februar, boede der omkring 220.000 indbyggere i Krementjuk.

    Videoer som den her florerer i massevis på de sociale medier. Den viser store flammer fra shoppingcenteret.

  36. I går kl. 18:18

    Kan du se forskel? Dansk firma er på vej med rejer lavet af tang

    Til august forventer firmaet Caviart at levere de første rejer af tang til fabrikker i Holland og Schweiz. (Foto: Mette Skov-Jensen - DR)

    Når du i fremtiden sætter tænderne i en rejemad, kan det være, at rejerne er lavet af tang.

    Herning-virksomheden Caviart, der er kendt for plantebaseret erstatning for blandt andet kaviar og stenbiderrogn, er nu også på vej med veganske rejer, lavet af tang.

    - Smagen er der ikke hundrede procent endnu, men vi er tæt på. Vi regner med, at de første rejer bliver kommercielt solgt i august, siger administrerende direktør i Caviart Jens Møller Junior.

    Smagen er der ikke hundrede procent endnu, men vi er tæt på
    Jens Møller Junior; administrende direktør, Caviart

    Det bliver til fabrikker i Holland og Schweiz, som vil bruge de plantebaserede rejer i mayonnaiseblandinger til for eksempel rejesalat.

    - Her behøver produktet ikke være hundrede procent perfekt for stadig at give kunderne den helt rigtige oplevelse, forklarer Jens Møller Junior.

    Men han forventer, at Caviart inden længe vil kunne præsentere veganske rejer, der ligner og smager så godt, at de kan bruges af restauranter og sælges i supermarkeder.

    Verdensnaturfonden WWF fraråder fiskeri af koldtvandsrejer i en del af de danske farvande og en del af Nordatlanten.

    Derfor hilser havbiolog i WWF Danmark Henrike Semmler Le alternativet til rejer velkommen.

    - De fleste rejer fanges med bundtrawl, der er hårdt for havmiljøet. Så hvis man finder alternativer, er det godt for vores havnatur, siger hun.

    Idéen til den veganske reje er også opstået for at skåne havmiljøet, hvor rejen er en vigtig del af fødekæden. Men også, fordi mange gerne vil leve mere klimavenligt, forklarer Caviarts direktør, Jens Møller Junior.

    Af udseende og konsistens minder de veganske rejer meget om de rejer, der fiskes op af verdenshavene. Smagsmæssigt arbejder Herning-firmaet stadig på at forbedre produktet. (Foto: Mette Skov-Jensen - DR)

    Han forventer derfor, at det bliver forholdsvist nemt at sælge rejer af tang. Især til udlandet.

    - Vi bliver rykket nærmest dagligt for at kunne levere. Særligt i England er der stor fokus på at leve vegansk, men også i Tyskland og Schweiz.

    Det er to år siden, at firmaet satte gang i udviklingen af en vegansk reje. Det har dog ikke været nemt at forvandle tang til en reje.

    - Mange ting har mislykkedes, før vi er kommet hen til det produkt, vi har nu. Vi kunne længe lave prototypen på laboratoriet i fin kvalitet, så noget af den længste rejse er at konvertere det til industriel produktionsskala, siger Jens Møller Junior.

    Han forventer at kunne producere et ton veganske rejer i timen, når produktionen for alvor er oppe at køre.

    Og hvordan forvandler man så tang til en reje?

    - Det er en hemmelighed, som vi har brugt år på at udvikle. Så det holder jeg for mig selv, lyder svaret fra direktøren.

  37. I går kl. 18:02

    PET får skarp kritik - sylter spørgsmål fra tilsyn i meget lang tid

    Et særligt tilsyn, der skal kontrollere Politiets Efterretningstjeneste (PET), kommer med højlydte suk over at løbe ind i en mur af tavshed hos efterretningstjenesten.

    I den årlige redegørelse kalder tilsynet det "overordentlig kritisabelt". Det er en hårdeste mulige karakteristisk, de kan give.

    Det handler om PET's svartid. I sommeren 2019 bad tilsynet PET besvare spørgsmål, der skulle hjælpe med at kortlægge efterretningstjenestens it-landskab.

    Men næsten to et halvt år senere - i december 2021 - havde PET fortsat ikke svaret. Og det på trods af flere rykkere.

    Sagsbehandlingstiden løb op i 480 arbejdsdage, efter at der er fratrukket 164 arbejdsdage på grund af covid-19 og ferier.

    Det har betydet, at tilsynet ikke har haft mulighed for at kontrolle de pågældende systemer i 2021.

    Tilsynet har nu valgt at give op, når det gælder om at kortlægge både it-infrastruktur og udvalgte systemer.

  38. I går kl. 17:47

    Oslo Pride aflyser arrangement i aften

    Kærligheden og mangfoldigheden bliver ikke fejret på rådhuspladsen i Oslo i aften.

    Arrangørerne har valgt at aflyse det planlagte arrangement, skriver NRK.

    - Vi er kede af, at vi endnu engang skal ud med besked om, at et pride-arrangement igen er aflyst. Vi forstår, at folk er frustrerede og stadig gerne vil samles. Der vil desværre ikke være indslag, taler og musik fra scenen på rådhuspladsen, siger leder arrangør Kristin Haugsevje til NRK.

    I lørdags blev to personer dræbt og 21 såret foran to barer i Oslo, hvor mange LGBT+-personer kommer.

  39. I går kl. 17:35

    Ukraine: Flere døde og mange sårede efter missilangrebshoppingcenter

    Det missilangreb, som her til eftermiddag har ramt et stort shoppingcenter i det centrale Ukraine, har dræbt mindst 2 personer og såret 20. 9 personer er i kritisk tilstand.

    Det er meldingen fra Kyrylo Tymosjenko, vicechef for Volodymyr Zelenskyjs præsidentkontor, efter angrebet i den ukrainske by Krementjuk.

    Ukraine peger på, at russerne står bag angrebet på det civile mål, men Rusland har endnu ikke forholdt sig til den anklage.

    Rusland har gentagne gange nægtet, at de med vilje angriber civile mål.

  40. I går kl. 17:23

    Skal du have kæmpetrolden Ivan i baghaven? Ansøgninger vælter ind

    Ivan Evigår har siden 2020 stået på Stejlpladsen som en del af Thomas Dambos udstilling, Den Kæmpestore Troldefolkefest. Og det har hele tiden været meningen, at Ivan Evigår på et tidspunkt skulle finde et nyt og blivende hjem, da der ikke længere er plads til ham på Stejlepladsen. (Foto: Jens Dresling)

    Ivan Evigvår skyder tre meter og 20 centimeter op i luften, så er han lavet af træ og slutteligt kan jeg nævne, at han er en trold.

    Men der er hjælp forude, for mange har allerede meldt sig til at huse den hjemløse Ivan Evigvår, der måtte tage afsked med sit nuværende hjem på grund af byggeri.

    - Der er kommet omkring 100. Det er dejligt, siger Thomas Dambo til TV 2 Lorry.

    Thomas Dambo er kunstneren bag Ivan Evigår og troldens søskende, der står placeret rundt omkring i landet.

    Selvom der allerede er kommet mange henvendelser på Ivan, så kan du stadig nå at sende en ansøgning af sted, hvis du kunne tænke dig et ekstra troldemedlem i familien.

  41. I går kl. 17:17

    21-årig mand anholdt på Roskilde Festival for blufærdighedskrænkelse

    Tusindvis er i øjeblikket samlet i sommersolen på Roskilde Festival, hvor hegnet blev væltet i lørdags.

    På Twitter oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at de har anholdt en 21-årig mand på festivalen.

    Han er blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse af en kvinde i en camp i går eftermiddag.

    Politiet skriver, at han blev genkendt af en patrulje ud fra signalementet og pågrebet derefter.

    Sagen vurderes nu juridisk i forhold til muligt grundlovsforhør i morgen formiddag.

    Screendump fra Twitter.
  42. I går kl. 16:57

    Tornado dræber én person og sårer flere i Holland

    Beredskabsfolk i Zierikzee tilser skaderne efter stormen. (Foto: JEFFREY GROENEWEG © Ritzau Scanpix)

    Mindst én person blev dræbt og omkring ti personer blev såret ved en kraftig storm, der gik slemt ud over byen Zierikzee i det sydlige Holland tidligere i dag.

    Det skriver AP.

    - Der er desværre et dødsoffer at sørge over som et resultat af tornadoen, lyder det fra Veilig Zeeland. En organisation, der koordinerer katastrofeberedskabet i regionen.

    Byen, der med sine omkring 10.000 indbyggere er på størrelse med Struer, oplevede en storm, der ifølge beredskabet fik teglsten til at flyve rundt i gaderne, mens træer væltede og flere hustage blev revet af.

  43. I går kl. 16:56

    Tilsyn har indstillet kontrol med Forsvarets Efterretningstjenestes aflytning af kabler

    Landsdommer Michael Kistrup står i spidsen for Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der står centralt i historisk efterretningsskandale. (Foto: Oscar Scott Carl © Ritzau Scanpix)

    Det uafhængige kontrolorgan, der fører opsyn med de danske efterretningstjenester, har indstillet kontrollen med en central del af Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) arbejde.

    Kort fortalt handler det om, at tilsynet siden årets begyndelse ikke har kontrolleret FE's indhentning af såkaldt rådata fra de kabler, som fører telefonsamtaler og internettrafik ind og ud af Danmark.

    Det fremgår af en årsredegørelse fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne.

    Tilsynet kontrollerer i øjeblikket heller ikke efterretningstjenestens videregivelse af de rådata, som FE trækker ud af kablerne.

    Det er et problem for retssikkerheden, siger forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder Pernille Boye Koch, der har forsket i kontrol med efterretningstjenester.

    - Indhentningen og bearbejdningen af rådata er en af de vigtigste arbejdsmetoder for en moderne udenrigsefterretningstjeneste. Det vil sige, at der er en væsentlig del af FE’s arbejde, der i øjeblikket ikke bliver kontrolleret, siger hun.

    Kontrollerne er indstillet, da en kommission har underkendt tilsynet i en historisk efterretningsskandale, hvor tilsynet havde rettet uset hård kritik mod FE.

    Det har skabt tvivl om tilsynets mandat i kontrollen af FE.

    Tilsynet har derfor nu bedt forsvarsminister Morten Bødskov (S) om at tage stilling til, hvordan tilsynet fremover skal kontrollere kabelaflytningen.

    - Tilsynet vil ikke igangsætte nye kontroller, som vedrører tjenestens indhentning eller videregivelse af rådata, før der er sket en afklaring, skriver tilsynet i årsredegørelsen.

    Forsvarsministeriet afviser, at det er problematisk, at tilsynet har indstillet deres kontrol.

    Ministeriet fremhæver, at efterretningstjenesten selv er forpligtet til at sikre, at indhentningen er lovlig.

    - FE har derfor etableret en række foranstaltninger for at sikre, at FE overholder loven i forbindelse med indhentningen, skriver ministeriet til DR.

    De indstillede kontroller er endnu en krølle i en historisk efterretningsskandale, der har verseret de seneste år.

    Sagen kom første gang til offentlighedens kendskab i august 2020, hvor tilsynet udsendte en usædvanlig pressemeddelelse.

    I pressemeddelelsen advarede tilsynet om mulige lovbrud i FE.

    Regeringen reagerede ved at hjemsende flere ledende medarbejdere. Blandt de hjemsendte var FE’s øverste chef, Lars Findsen.

    DR og andre medier kunne i dagene efter hjemsendelserne afsløre, at tilsynets kritik omhandlede et tophemmeligt samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om tapning af data fra kabler med telefon- og internetkommunikation.

    I december 2020 nedsatte regeringen en kommission med tre landsdommere, som bag lukkede døre fik til opgave at undersøge dele af tilsynets kritik.

    Men da kommissionen var færdig et år senere, blev FE renset for tilsynets kritik.

    Dermed stod regeringen med et tilsyn og en kommission, der var nået frem til vidt forskellige konklusioner.

    I årsredegørelsen fra tilsynet omtales tvisten i overordnede formuleringer, der ikke går i dybden med karakteren af uenigheden.

    Men det fremgår, at tilsynet har informeret regeringen om, hvilke konsekvenser det i tilsynets optik "vil få for den uafhængige kontrol af FE", hvis det fremadrettet bliver kommissionens fortolkning af lovgrundlaget for FE's arbejde, der kommer til at gælde.

    - Det ser jeg som et udtryk for, at kommissionen har haft en anden fortolkning af de juridiske rammer for, hvad tilsynet har mandat til at undersøge – og hvad tilsynet ikke har mandat til at undersøge – når det gælder indhentning af rådata, siger Pernille Boye Koch.

    Forsvarsministeriet oplyser, at FE's fremsøgning, behandling og bearbejdning af rådata fortsat er underlagt tilsynets kontrol, selvom kontrollen med selve indhentningen af rådata er sat i bero.

    - I og med at FE allerede er underlagt retlige forpligtelser til at sikre, at der ikke sker uberettiget målrettet indhentning mod danske borgere, så finder Forsvarsministeriet det ikke problematisk, at tilsynet har indstillet dets kontroller af indhentning af rådata, indtil tilsynets kompetence er afklaret, skriver ministeriet.

    Tilsynet med Efterretningstjenesterne ønsker ikke at stille op til interview om årsredegørelsen.

    Det har ikke været muligt for DR at få en kommentar fra FE.

    Artiklen er opdateret klokken 18:23 med kommentar fra Forsvarsministeriet.

  44. I går kl. 16:53

    Missilangreb rammer stort shoppingcenter i det centrale Ukraine

    Et missil har ramt et shoppingcenter i byen Krementjuk i det centrale Ukraine.

    Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der er tale om et russisk missilangreb, og at der er udbrudt brand i centeret efter angrebet.

    - Centeret står i lys lue, redningarbejere er ved at slukke branden, antallet af ofre er slet ikke til at begribe. De udgør ingen fare for den russiske hær, lyder det fra præsidenten på beskedtjenesten Telegram.

    Zelenskyj peger på, at der var over 1.000 civile til stede i centeret, men det er ikke oplysninger, der er blevet bekræftet fra andre sider.

    Rusland har endnu ikk forholdt sig til angrebet.

    (Foto: (Skærmbillede))
  45. I går kl. 16:27

    Herlufsholm reagerer på royal udmeldelse: Vi beklager det pres, kronprinsparret har været udsat for

    Når prins Christian efter sommerferien skal tage hul på endnu et skoleår, bliver det ikke som elev i 2.g på kostskolen Herlufsholm, hvor han har tilbragt sit første år af gymnasiet.

    Hans lillesøster prinsesse Isabella begynder heller ikke i 9. klasse på kostskolen i Næstved, som det ellers var planlagt.

    Kronprinsparret og deres ældste børns skolegang har været i mediernes lys, efter den massive kritik af skolen.

    Herlufsholm ærgrer sig over kronprinsparrets beslutning, men oplyser i et skriftligt svar til DR Nyheder, at de også forstår den.

    - Vi forstår kronprinsparrets beslutning og beklager meget det pres, kronprinsparret har været udsat for i forbindelse med den megen medieomtale af Herlufsholm Skole siden maj, fremgår det af skriftlige svar fra skolens konstituerede rektor, Martin Arvedlund.

    - Vi ønsker ro om skolen, herunder alle vores elever og ansatte, så vi får mulighed for at bruge vores tid og energi på at følge vores mange iværksatte tiltag til dørs og dermed sikre bedre trivsel for eleverne.

    Herlufsholm oplyser, at de snart håber at kunne offentliggøre en ny bestyrelse og ny rektor.

  46. I går kl. 16:07

    Lastbilchauffør idømt 30 dages fængsel og bøde på over 130.000 kroner efter snyd med førerkort og kørehviletider

    For knap ét år siden blev en lastbilchauffør standset af politiet ved en rastplads nær Kolding.

    Sydøstjyllands Politi havde en formodning om, at chaufføren havde kørt på sin hustrus førerkort tidligere på morgenen, og de gik i gang med efterforskning.

    Det fremgår ikke tydeligt af pressemeddelelsen, hvor mistanken kommer fra, men efter en længere efterforskning blev der rejst tiltale ved et anklageskrift med 65 forhold.

    Forholdene vedrørte ikke kun kørsel på hustruens førerkort, men også overtrædelser af køre- og hviletidsreglerne.

    Chaufføren og virksomheden, vedkommende arbejder for, har ikke ønsket at udtale sig til politiet.

    Chaufføren blev idømt 30 dages fængsel, som blev gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste, en bøde på 131.500 kroner og ét års ubetinget frakendelse af førerretten.

    Vognmandsvirksomheden blev idømt en bøde på 385.000 kroner.

  47. I går kl. 15:54

    Tour-direktør frygter for corona før start i København

    Christian Prudhomme, løbsdirektør for Tour de France, talte mandag på et pressemøde i Tivoli i København. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Det dufter efterhånden af Tour de France i det meste af landet. Verdens største cykelløb indledes med 13 kilometers enkeltstart i København på fredag, når feltet drøner rundt i hovedstadens gader.

    Men der er bekymringer for løbsdirektør Christian Prudhomme, der mandag talte på et pressemøde i Tivoli.

    Mange af verdens bedste ryttere har været ramt af corona i løbet af de seneste uger og måneder, og det vil være skidt for årets Tour, hvis smitten tages med til først Danmark og siden Frankrig.

    - Alle ryttere skal testes, inden de kommer til København. Derefter kommer meget til at handle om at bruge sin sunde fornuft, siger Christian Prudhomme.

    - I og med at Tour de France er det største cykelløb i verden, er holdene selvfølgelig selv meget optaget af at sikre, at deres ryttere kan være med hele vejen. Siden Schweiz Rundt har de strammet op internt.

    Løbsdirektøren fortæller, at han ikke kommer til at give hånd til rytterne. Samtidig kan mundbind og ansigtsmasker også få comeback i feltet, når der ikke køres cykelløb.

  48. I går kl. 15:44

    Mand idømt 12 års fængsel efter drabsforsøg med maskinpistol

    Med en maskinpistol forsøgte en 35-årige mand at skyde en 34-årige mand.

    Ifølge tiltalen sigtede han efter den forurettedes hoved, men han undgik i første omgang at blive ramt, da maskinpistolen ikke virkede, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelsen.

    Gerningsmanden fik våbnet til at virke, og den forurettede blev ramt i siden af kroppen, men lykkedes med at komme væk.

    Det skete på en parkeringsplads i Brøndby 18. januar sidste år, hvilket anklageren mener er en skærpende omstændighed, da der er tale om et offentlig sted.

    Ifølge pressemeddelelsen er manden nu blevet idømt 12 års fængsel for drabsforsøget. I sager om drabsforsøg er straffen normalt 6 år fængsel.

    Den 34-årig mand blev igen udsat for drabsforsøg 23. maj. Her blev en 45-årige mand idømt otte års fængsel.

  49. I går kl. 15:32

    Politiet i Oslo anbefaler at aflyse Pride-arrangement i aften

    Politiet i Oslo råder arrangørerne af et Pride-arrangement i aften til at aflyse.

    Det har de sagt på et pressemøde her til eftermiddag, skriver NRK.

    Årsagen er, at arrangementet ventes at blive væsentligt større, end det i første omgang var planlagt.

    - Vi kan ikke garantere for sikkerheden. Derfor anbefaler vi, at det ikke bliver gennemført, siger Martin Strand fra Oslos politi.

    Han tilføjer, at politiet vil være tilstede, hvis der alligevel kommer deltagere.

    - Det, der er svært for os, er, hvis vi har begivenheder andre steder i Oslo, som vi ikke kender til. Det er meget svært at sikre de begivenheder. Vores anbefaling er ret klar, siger Martin Strand.

  50. I går kl. 14:46

    Særligt udsatte kan få booster-vaccination mod covid-19 over sommeren

    Snart kan de danskere, som har lyst, se frem til en ny omgang coronavaccine.

    Den 1. oktober 2022 starter efterårsvaccinationsprogrammet mod covid-19 nemlig igen.

    Dog er der allerede hen over sommeren mulighed for booster-vaccination til personer, som både har en særlig risiko for et alvorligt forløb, og som samtidig har en risiko for at blive smittet.

    For at få en tidligere boostervaccine skal man tale med sin læge. Det er nemlig ham eller hende, der vurderer den enkeltes behov for vaccination.

    Langt de fleste vil dog fortsat være godt beskyttet af deres tidligere vaccinationer, fremgår det af pressemeddelelsen.

Mere fra dr.dk