Nyheder
22. apr 2006

90.000 menneskeliv til forskel

Tjernobyl-værket, som det ser ud i dag, 20 år efter. Eftervirkningerne fra ulykken er stadig ukendte, og antallet af ofre diskuteres heftigt. (Foto: Sergey Dolzhenko © Scanpix)

Da Tjernobyl-værket i Ukraine eksploderede den 26. april 1986, var ingen klar over, hvad det ville få af betydning.

I tiden efter var der frygtede forventninger om, at mange tusinde mennesker ville dø af følgesygdomme på grund af den høje radioaktivitet i natur, bygninger og mennesker.

I dag, 20 år senere, er man stadig ikke nær en opklaring af omfanget af konsekvenserne. Det totale dødstal svinger fra 4.000 til 93.000.

Indtil nu er omkring 60 personer med sikkerhed døde som følge af ulykken, heriblandt omkring 50 ansatte på værket, der blev akut syge og døde senere af den voldsomme radioaktive stråling.

En FN-rapport, udarbejdet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og det internationale atomenergiagentur (IAEA), udkom i efteråret 2005 med det formål at belyse omfanget af katastrofen i Tjernobyl.

Rapporten anslår, at omkring 4.000 mennesker totalt er døde eller vil dø som følge af ulykken. Den konkluderer, at de frygtede forudanelser ikke svarer til de reelle konsekvenser af katastrofen.

Men 4.000 er alt for lavt et tal, mener blandt andet Greenpeace. De mener i stedet, at mere end 90.000 mennesker vil være det totale antal ofre for Tjernobyl-ulykken.

Tallet er baseret på Hvideruslands nationale cancerstatistik, der viser, at 270.000 af de i alt to milliarder mennesker, der direkte eller indirekte blev berørt af katastrofen, allerede har eller vil få en kræftsygdom, som vil koste over 93.000 mennesker livet.

- Ingen kan med sikkerhed sige, hvor mange mennesker, der vil dø på grund af Tjernobyl
Greenpeace

- Ingen kan med sikkerhed sige, hvor mange mennesker, der vil dø på grund af Tjernobyl. De radioaktive følger er alt for mangfoldige - og de opgjorte data for unøjagtige. Men dem, der fortsat taler om 4.000 ofre, benægter, hvor alvorlig ulykken var og ignorerer utallige menneskers lidelser, hedder det i rapporten fra Greenpeace, der gerne så bedre og mere forskning i følgevirkninger af atomulykken.

Også russiske eksperter afviser FN-rapportens konklusion. Eksperterne, der blandt andet kommer fra Det Russiske Videnskabsakademi, meldte i begyndelsen af april ud, at alene i Rusland er 67.000 mennesker allerede nu døde som følge af ulykken.

De beskylder IAEA for at sætte tallene for lave med vilje for at øge offentlighedens tillid til atomkraft.

Grunden til de store uenigheder er, at det svært at afgøre, om en stigning i antallet af kræfttilfælde i flere tidlige Sovjet-lande har forbindelse til ulykken.

Stigningen kan nemlig skyldes, at man er mere opmærksom på kræft efter Tjernobyl.

Men FN-rapportens kritikere mener ikke, at ofrene er begrænset til personer, der direkte var udsat for stråling. Også kommende generationer er påvirket.

Otte-årige Vika Chervinska på hospitalet. Hun har paryk, og moderen mener hendes kræft skyldes Tjernobyl (Foto: Damir Sagolj © Scanpix)

Center for strålemedicin i Kiev har gennem de seneste 20 år fulgt 48.000 Tjernobyl-børn og børnebørn.

Kun hvert 10. barn er helt raskt og har et normalt helbred. Mange af de børn, som har fået kræft eller andre men er børn af de folk, som ryddede op efter katastrofen, de såkaldte likvidatorer.

Men det er meget svært at bevise sammenhængen mellem ulykken i Tjernobyl og en stigning i antallet af børn med misdannelser, flere tilfælde af kræft eller andre sygdomme.

Det er derfor ret usandsynligt, at man nogensinde vil kunne fremlægge et nøjagtigt tal for, hvor mange ofre, katastrofen i Tjernobyl efterlod.

Nyheder

  1. I går kl. 23:31

    Stor brand på Amager er slukket - spredte sig til lejligheder

    En stor brand, der startede i en grillbar på Amagerbrogade, er nu slukket. Det oplyser Hovedstadens Beredskab på Twitter.

    - Vi har slukket branden, som havde spredt sig fra pizzeria til lejligheder på 1. sal. Vi har efterset tre opgange og udluftet for røg. Ingen tilskadekomne. Vi kommer til at arbejde nogle timer endnu med at sikre at gennembrændingen i vægge og gulve er helt slukket, skriver de.

    Som følge af branden besluttede man at spærre Amagerbrogade fra Højdevej til Parmagade.

    Det er endnu uvist, hvad der har skabt branden.

  2. I går kl. 23:03

    Tættere på en månelanding: Kæmperaket er klar til lette

    Raketten, der i første omgang er ubemandet, vil blive skudt afsted den 29. august. (Foto: Chandan Khanna © Ritzau Scanpix)

    Når kalenderen rammer den 7. december er det 50 år siden, at det amerikanske flag senest blev plantet i jorden på Månen. Men det kan snart ske igen. Tidligt i morges lokal tid rullede Nasa nemlig den enorme måneraket hen til affyringsplatformen i Kennedy Space Center i staten Florida. Raketten, der i første omgang er ubemandet, vil blive skudt afsted den 29. august.

    Men selvom raketten ikke vil indeholde astronauter, så er det planen, at mennesket skal tilbage på Månen snart.

    Det var Apollo-programmet, der senest sendte Nasa til månen, hvor Apollo 11 var den første i 1969, mens Apollo 17 blev den sidste i 1972. Det nye program hedder Artemis. Navnet er særligt, fordi Artemis var den græske gud Apollos tvillingesøster, og hun var månegudinden.

    - Til alle os, der ser op på Månen og drømmer om den dag, menneskeheden vender tilbage til Månens overflade - folkens, vi er her! Vi skal tilbage. Og den rejse, vores rejse begynder med Artemis 1.

    - Den første bemandede affyring, Artemis 2, er om to år i 2023, mens vi håber, at den første landing, Artemis 3, bliver i 2025, siger Nasas administrator Bill Nelson ifølge BBC.

    Planerne er dog endnu større. Det er målet at kunne flyve til Mars i 2030'erne eller kort efter det.

  3. I går kl. 22:28

    Dansk stangspringer hopper højere end nogensinde og bliver firer ved EM: Se springet her

    Den danske stangspringer Caroline Bonde Holm skrev onsdag aften et nyt kapitel til rekordbøgerne, da hun med sit spring på 4 meter og 55 centimeter ved EM i München satte ny dansk rekord.

    Springet er en forbedring på fire centimeter af den 32-årige danskers egen rekord, som hun satte tidligere i år.

    Resultatet rakte til en delt fjerdeplads i kvindernes stangspringskonkurrence ved europamesterskabet, som blev vundet af finske Wilma Murto med et spring på hele 4 meter og 85 centimeter, der er ny EM-rekord.

    Caroline Bonde Holm slog sit navn fast i en tidlig alder og var i 2012 med til OL i London. 10 år senere har den erfarne stangspringer taget karrieren til nye højder.

  4. I går kl. 22:12

    'Massiv' brand i tre butikker på Amager

    Det er brand i en grillbar på Amagerbrogade, og den har spredt sig til butikkerne ved siden af. Det skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter.

    - Brand på Amagerbrogade. Vi er rykket ud til en brand i en grillbar på Amagerbrogade. Røgen har spredt sig til flere opgange. Vi har ingen meldinger om personskade. Vores arbejde på stedet må forventes at påvirke trafikken, skriver de.

    Til Ekstra Bladet oplyser vagtchefen hos Københavns Politi, at man også har valgt at spærre Amagerbrogade i nærheden af branden.

    - Der er massiv brand i tre butikker, og vi spærrer Amagerbrogade mellem Højdevej og Parmagade, siger vagtchef Dyre Sønnicksen til mediet.

    Han anbefaler samtidig folk i området at gå indenfor og lukke vinduerne.

  5. I går kl. 21:51

    Skidt dansk dag i bordtennishallen: Alle danskere smashet ud af EM

    I de sidste to sæt tabte Jonathan Groth snævert med 11-9, hvilket betød, at danskeren tabte kampen med 4-3 i sæt til sin serbiske modstander. (Foto: Thomas Peter © Ritzau Scanpix)

    Det kunne ikke blive en værre onsdag for de danske bordtennisspillere, der alle er røget ud af EM.

    Anders Lind, Jonathan Groth og Martin Buch Andersen formåede ikke at spille sig i 1/16-finalen i single-turneringen.

    Mens Tobias Kamph Rasmussen og Martin Buch Andersen led samme skæbne, da de tabte i ottendedelsfinalen i double-turneringen.

    Den erfarne Jonathan Groth var den eneste af danskerne, der for alvor formåede at bide skeer med sin konkurrent. Den 29-årige bordtennisspiller endte dog med at tabe i syvende og afgørende sæt til serbiske Dimitrije Levajac efter en tæt kamp.

  6. I går kl. 21:35

    Hundredvis af forfattere læser i solidaritet op fra Salman Rushdies værker

    Den 75-årige Rushdie blev angiveligt stukket i hals- og maveregionen, da en mand pludselig angreb ham i forbindelse med et arrangement i byen Chautauqua. (Foto: Ralph Orlowski © Ritzau Scanpix)

    Paul Auster, Tina Brown, Kiran Desai og Amanda Foreman er blot et udvalg af de hundredvis af forfattere, som fredag morgen samles ved New York Public Library for at læse op fra Salman Rushdies værker.

    Arrangementet hedder "Stand with Salman" - stå med Salman - skriver The Guardian og skal ses som en afspejling af en offentlig oplæsning af "De Sataniske Vers", der fandt sted, efter det iranske præstestyre i 1989 udstedte en dødsdom over Rushdie i form af en fatwa.

    Den indisk-britiske forfatter er i øjeblikket indlagt, efter han i fredags blev stukket ned i forbindelse med en forelæsning i delstaten New York i USA.

    Den 75-årige Rushdie blev angiveligt stukket i hals- og maveregionen, da en mand pludselig angreb ham i forbindelse med et arrangement i byen Chautauqua.

  7. I går kl. 21:02

    Dronning Margrethe har besøgt udstilling i Frankrig med egne værker

    Siden hun var barn, har dronningen holdt af at tegne og male og udfolde sig kreativt. (Foto: Valentine Chapuis © Ritzau Scanpix)

    I dag har dronning Margrethe besøgt en udstilling i den franske by Cahors, der beståer af malerier, akvareller og découpager, som hun selv har lavet.

    Udstillingen hedder "Margrethe II de Danemark, artiste-Reine", og den er lavet for at markere dronningens 50-års regentjubilæum.

    Cahors er byen, hvor slottet Chateau de Cayx ligger, som har været ejet af kongefamilien siden 1974. Det er dronning Margrethe og afdøde prins Henriks sommerresidens.

    Hvis nogen synes, at Cahors lyder bekendt, så er det måske, fordi du så Tour de France i år. 19. etape af Touren sluttede nemlig i byen, hvor prins Joachim havde fornøjelsen af at give Jonas Vingegaard den gule førertrøje på efterfølgende.

    Det ældste værk på udstillingen er et orange blomsterbillede af morgenfruer. Det malede dronningen i 1947, da hun var syv år og gik i skole på Amalienborg. Udstillingen på Musée Henri-Martin løber frem til 5. marts 2023.

    • Udstillingen på Musée Henri-Martin løber frem til 5. marts 2023.. (Foto: Valentine Chapuis © Ritzau Scanpix)
    • Udstillingen blev i midten af juli indviet af prinsesse Marie, men onsdag har kunstneren altså selv deltaget i ferniseringen. (Foto: Valentine Chapuis © Ritzau Scanpix)
    • Udstillingen hedder "Margrethe II de Danemark, artiste-Reine" og markerer dronningens 50-års regentjubilæum. (Foto: Valentine Chapuis © Ritzau Scanpix)
    • Samtidig understreger det de tætte bånd, som i generationer har bundet kongefamilien tæt sammen med området ved Cahors. (Foto: Valentine Chapuis © Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  8. I går kl. 20:53

    Først skulle fejlagtig varmecheck ikke sendes tilbage, men nu er ministerens melding en anden

    Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) åbner for at finde en løsning, så folk, der fejlagtigt har fået udbetalt 6.000 kroner i varmcheck, kan betale dem tilbage igen. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Måske bliver det inden længe muligt for de husejere, som fejlagtigt har fået en varmecheck på 6.000 kroner i hænderne, at tilbagebetale pengene.

    Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsministeren, vil nemlig tale med partierne bag aftalen om, hvorvidt de kan finde en løsning på det.

    Nu ser vi så på, hvordan vi kan få skaffet mulighed for, at man kan få de penge betalt tilbage.
    Dan Jørgensen, Klima-, Energi- og Forsyningsminister

    Det siger han onsdag aften til TV Avisen.

    - Min egen personlige holdning og regeringens holdning er, at det selvfølgelig ikke går, at vi udbetaler penge til folk, der ikke er berettiget til dem, fordi de mennesker ikke har fået opdateret de data, som man egentlig skulle opdatere.

    - Derfor taler jeg nu med partierne bag aftalen om, hvorvidt vi kan finde en løsning på det.

    Dan Jørgensen, klima-, energi- og forsyningsministeren, i TV Avisen 18.30:

    For kort tid siden fik 411.000 husejere en varmecheck på 6.000 kroner i hånden.

    Beløbet blev givet til folk med gasfyr - eller det var i hvert fald meningen, at det kun var dem, der skulle have dem.

    Men pengebeløbet endte også med at blive sendt til boligejere, der for længst har skrottet gasfyret og fået fjernvarme, men fejlagtigt har glemt at oplyse det, og derfor ikke har brug for checken.

    Det er sket, fordi oplysningerne i det såkaldte BBR-register ikke er blevet rettet, da fjernvarmen i sin tid blev sat til. Energistyrelsens regnemaskine har derfor automatisk sendt pengene afsted, som om der stadig var et gasfyr, selvom fyret er pillet ned.

    Indtil videre har husejerne dog ikke kunne få lov til at tilbagebetale pengene, fordi lovgivningen siger, at varmechecken ikke skal betales tilbage, hvis den er blev udbetalt ved en fejl.

    Det er ikke særlig godt i et samfund som vores, at man får udbetalt penge på må og få.
    Carsten Kissmeyer, Venstres energiordfører

    Det fik efterfølgende partier til at udtale kritik af det.

    - Det er ikke særlig godt i et samfund som vores, at man får udbetalt penge på må og få. Det er ikke den måde, vi arbejder på i Danmark, lød kritikken fra Venstres energiordfører, Carsten Kissmeyer.

    Også SF, der dog selv var med til at stemme for loven, kritiserede, at man ikke kunne aflevere pengene tilbage.

    Ministerens begrundelse for, at man valgte at lave en automatisk udbetaling var, at så kunne pengene komme hurtigt ud til dem, som virkelig har brug for beløbet.

    - Det er der 411.000 danskere, der har fået glæde af, og det er rigtig rigtig godt. At der så sker fejl i sådan en proces, det er selvfølgelig beklageligt, og nu ser vi så på, hvordan vi kan få skaffet mulighed for, at man kan få de penge betalt tilbage.

    Selvom det er i en god sags tjeneste, og man gerne vil hjælpe hurtigt, så er det også en tid med økonomiske problemer. Så er det ikke også en meget lemfældig omgang med vores allesammens skattekroner?

    - Reglerne er sådan set i orden. Det, vi ikke kan gardere os for, er, at det ikke altid er alle danskere, der får fulgt alle reglerne til punkt og prikke. Og det er så det, I har kunnet dokumentere her, at der er nogle, der ikke har gjort.

    Dan Jørgensen påpeger, at hvis man skulle have lavet en ansøgningsbaseret løsning, så skulle man have tilvejebragt dokumentation, lavet nye computersystemer, og der ville have været svage borgere, som man ville have en begrundet formodning om måske slet ikke ville få søgt, fordi de ikke kunne overskue processen.

    Kunne I ikke bare mere enkelt have gået ud og indhentet data fra de selskaber, der sender gasregninger til danskerne?

    - Nej. Den måde, som de data er blevet trukket på nu, er det, vi er blevet rådgivet til af myndighederne som værende det mest sikre i forhold til, at man faktisk får noget data, som er nutidigt, og på en måde så det kunne foregå hurtigt.

  9. I går kl. 20:52

    De danske elpriser rammer rekordhøjt niveau: Kan koste en gennemsnitsfamilie 15.000 kroner mere om året

    Prisen på strøm er på himmelflugt, og den ser ikke ud til at falde lige forløbig. (Foto: Kristian Djurhuus © Ritzau Scanpix)

    Det er dyrere end nogensinde at bruge strøm i Danmark.

    I dag, i spidsbelastningsperioden omkring klokken 19.00, ramte prisen for en kilowatttime i Danmark 8,42 kroner, hvilket er rekordhøjt. Ifølge TV 2 er det den højeste pris målt gennem de 12 år, som det statslige selskab Energinet har data for.

    Allerede i går var prisen rekordhøj på 7,65 kroner pr. kilowatttime, men den rekord blev altså slået her til aften.

    Men det er ikke kun prisen i spidsbelastningsperioden, der er høj. Ifølge Carsten Smidt, direktør i Forsyningstilsynet, der overvåger forsyningspriser i Danmark, har gennemsnitsprisen på el aldrig været så høj.

    - Hvis vi ser på dagsgennemsnittet eller ugegennemsnittet på elpriserne, så har de aldrig været så høje, som de er nu, siger Carsten Smidt.

    Ifølge vicedirektør i Energistyrelsen, Martin Hansen, er de høje elpriser et resultat af en nærmest perfekt storm af forhold, der alle bidrager til stigninger i prisen.

    Der er krigen i Ukraine, lav vandstand rundt i europæiske vandreservoirer, som gør, at vandkraftværkerne ikke kører på fuld kraft, en varm sommer i Europa, samt manglende blæst har alt sammen bidraget til, at prisen på strøm er rekordhøj.

    - Vi er ude i noget, man kan betegne som en perfekt storm. Det primære argument er krigen i Ukraine, og den usikkerhed, det skaber i energimarkederne. Det bidrager til meget høje gaspriser, og det har en afsmittende effekt på prisen på kul, biomasse og i bund og grund også oliepriserne.

    - Priserne på energi er bare steget rigtig, rigtig meget, siger Martin Hansen til P1 Orientering.

    Manglende vind har også medvirket til, at elprisen er høj. (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Ritzau Scanpix)

    Der er ingen udsigter til, at priserne falder igen lige foreløbig. Ifølge Nord Pool, der er det fælles nordiske strømmarked, er priserne tre gange over det niveau som i samme periode i fjor.

    - Det er rigtig, rigtig svært at sige noget klogt omkring udviklingen i elpriserne. Vi kan kigge forwardpriserne (en fremskrivning af elpriserne, red.), og de forventninger, der er til elprisen i 2023, er stadig høj. Hvis jeg var industri eller ude i en husholdning, ville jeg indstille mig på, at vi kommer til at se høje priser på el, gas og varme et godt stykke ind i fremtiden, siger Martin Hansen.

    Ifølge privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, Brian Friis Helmer, er der ikke udsigt til, at priserne falder igen lige foreløbig. Derfor forudser han en dyr vinter.

    - Vi kan ikke udelukke, at priserne kan komme højere op. Vi har set hen over sommeren, at prisen på naturgas og el fortsat er steget. Hvis priserne forbliver på det nuværende niveau, vil en helt almindelig gennemsnitsfamilie med en variabel aftale betale 15.000 kroner mere i år end sidste år til deres elregning, siger han.

    Men det er ikke kun de private husholdninger, der bliver ramt af de høje elpriser, forklarer Martin Hansen.

    - De prisstigninger, vi oplever i øjeblikket, kommer både til at ramme husholdninger, industri og erhverv hårdt. Der er rigtig mange husholdninger, som bliver ramt både af høje varmeregninger og samtidig høje elpriser. Så man bliver ramt ude i husholdningerne. Derfor er en rigtig god ide at spare på både strømmen og gassen, siger Martin Hansen.

    Se udviklingen i elprisen i grafen:

    Flere private forsøger ihærdigt at finde løsninger, der kan nedbringe elforbruget og dermed også potentielt afværge en tårnhøj regning.

    En af dem er Thomas Koed, familiefar og bosat i Virum, der anslår, at hans familie med de nuværende priser kigger på en ekstraregning i omegnen af 10.000 kroner om året.

    - Jeg tjekker næsten dagligt elpriserne for at se, hvornår det er billigst.

    - I vores familie har vi det sådan, at i stedet for at bruge tørretumbleren, så tager vi tøjet udenfor. Det er i hvert fald en start. Man kan også lade være med at lave noget i ovnen, og så generelt bare at slukke for lyset og på den måde prøve at nedskalere sit elforbrug, siger Thomas Koed.

    En anden, der har taget skridt for at reducere elregningen, er Frank Sørensen fra Spjald. Han har skiftet sin variabelaftale ud med en fastprisaftale.

    - Om vinteren har jeg et forbrug på godt 2000 kilowatttimer om måneden. Hvis man ganger det med de nuværende priser, er det jo cirka 8000 kroner om måneden, siger han.

  10. I går kl. 20:50

    Udskældt lov fylder 15 år: Rygeloven skabte store forandringer, men vi skal stramme mere, siger eksperter

    Der var stor og vedholdende modstand mod rygeloven, da den kom i 2007. Senere er stemningen vendt, så der i dag er stor opbakning til at begrænse rygning. Arkivfoto 2007: Sigrid Nygaard/Ritzau Scanpix

    Det er de sidste 15 år gået ned af bakke for rygere: Der bliver færre af dem, cigaretterne bliver dyrere, og der bliver færre og færre steder, man må ryge.

    På den måde har rygeloven, som i denne uge rundede 15 år, haft en effekt, men spørger man Charlotta Pisinger, er den virkelige gevinst ved loven noget helt andet.

    Hun er professor i tobaksforebyggelse ved Center for klinisk forskning og forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt tilknyttet Københavns Universitet og Hjerteforeningen, og hun er en af landets førende eksperter på området.

    - Rygeloven har primært betydet, at vi har ændret den sociale norm fra, at rygere havde ret til at ryge hvor og hvornår, de ville, og til at rygning ikke var det normale, det naturlige. Det var ikke deres rettigheder, der var i centrum, men beskyttelsen af ikke-rygerne.

    Samme budskab lyder fra Lotus Sofie Bast, som er seniorforsker i tobaksforebyggelse ved Statens Institut for Folkesundhed.

    - At vi på 15 år har fået normskifte, hvor vi har flyttet rygning fra det synlige rum og til et sted, hvor man ikke ser det, er en stor ting. Det hænger selvfølgelig sammen med, at der er færre, som ryger, men jeg synes ikke, man skal underkende i lyset af al den modstand, der var mod at indføre loven, siger hun.

    Rygeloven blev vedtaget for at beskytte ikke-rygere mod passiv rygning. Der blev – med ganske få undtagelser – indført regler om, at man ikke længere måtte ryge på indendørs arbejdspladser og i det offentlige rum som eksempelvis busser, tog, restauranter og cafeer.

    En af de mest kendte undtagelser var, at værtshuse på under 40 kvadratmeter var fritaget loven. Loven medførte stor og højlydt modstand, men den forstummede forholdsvist hurtigt, især i lyset af hvor massive protesterne var forud for loven.

    Loven medførte umiddelbart store fald i andelen af rygere de første år, men fra 2012 til 2019 fladede tallet ud.

    Eksperterne forklarer det med, at det hovedsageligt skyldtes, at prisen lå stabilt på 40 kroner for en pakke med 20 cigaretter, hvilket relativt set gjorde de danske priser til nogle af Europas billigste.

    De færre rygere medførte et naturligt fald i salget af røgprodukter. Siden rygeloven blev indført i 2007, er antallet af solgte cigaretter ifølge Danmarks Statistik faldet med 60 procent. Et endnu større fald ses i salget af cigarer og cigarillos, som faldt med 80 procent.

    Salget af røgtobak blev halveret fra 908 tons til 477 tons. I begyndelsen af 1990'erne lå det tal på næsten 2.900 tons.

    Den politiske målsætning var, at der i 2030 blot skal være fem procent af danskerne, som ryger. Det mål er vi langt fra. Ser man på andelen fordelt på alder, fordeler de sig med unge mellem 16-24 år, hvor 9,2 procent ryger dagligt, mens der i aldersgruppen 55-64 år er 18,1 procent, der ryger.

    De fem procent er nok urealistiske, mener eksperterne, men man bør gå efter at nedbringe andelen. Og det kræver både strammere lovgivning og langt dyrere cigaretter.

    - Da corona kom, blev mange ting, som vi før sagde var urealistiske, pludselig realistiske. Havde man et pengetræ og politikere, der ville handle med stor bestemthed, kunne man måske godt nå derhen, men det er svært, for der skal gøres noget hele tiden. Det vigtigste er, at man fortsætter og gør noget. I Sverige er man nede på seks procent, så det kan godt lade sig gøre.

    - Men priserne er ubetinget det vigtigste, så det bliver meget svært at blive daglig ryger, hvis det koster 100 kroner per pakke. Pengene skal øremærkes til rygestop, for omkring tre ud af fire rygere ønsker at holde op med at ryge, og her er prisen ekstremt motiverende, siger Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse.

    Lotus Sofie Bast peger ud over prisen på, at beslutningerne om den røgfri skole skal udvides til også at gælde videregående uddannelser.

    - Vi er godt på vej, men vi kan stramme flere steder. Vi kan nå rigtig meget ved at stramme på håndhævelse af de gældende regler og pris. Det er svært at sige, hvad prisen skal være, men vi skal nok læne os op af 90-100 kroner for en pakke cigaretter, siger hun.

    Nedenfor har vi samlet en række arkivbilleder, som viser, hvordan vores forhold til tobak har ændret sig gennem tiden:

    • Dronning Margrethe får sig en cigaret under en middag. (Foto: Jørgen jessen © Scanpix Denmark)
    • Da rygeloven blev vedtaget forsøgte værtshusejere og deres kunder at få politikerne på Christiansborg til at droppe planerne om et rygeforbud. Derfor demonstrerede de foran Christiansborg. Der blev der ikke holdt tilbage på røgen. (Foto: sigrid nygaard © RITZAU/SCANPIX)
    • Cerutterne og cigaretterne blev skoddet i landets bankoforeninger. Det betød, at flere valgte at lukke, fordi bankospillerne blev væk. Billedet stammer fra 2007, hvor Kirsten Bagge nyder sin cigar. (Foto: KHAN TARIQ MIKKEL © RITZAU/SCANPIX)
    • Musikerne fra venstre Thomas Helmig, Johnny Madsen, Klaus Kjellerup og Kim Larsen dannede i 2008 gruppen Den Gule Negl i protest mod rygeforbuddet. (Foto: Sara Galbiati © Ritzau Scanpix)
    • Flere værtshuse og udskænkningssteder så stort på rygeloven og lod gæsterne ryge alligevel. Billedet stammer fra 2011 og er fra Bodega Teglskægget. (Foto: Mathias Christensen © Ritzau Scanpix)
    • Snus har vundet frem blandt de unge, efter rygeforbuddet kom. (Foto: søren bidstrup © Scanpix Denmark)
    • Der er ikke kun afhængighed, nikotin og tobak, der er problemet. For skodderne på gader og i naturen skaber også frustration. Her er det miljøminister Lea Wermelin (S), der i 2020 afslørede 'skod-kunst' på Amager Strandpark. Det var en del af kampagnen #SkodfritDanmark. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
    1 / 7
  11. I går kl. 20:50

    27 personer er indlagt på hospital efter en eksplosion i en moské i Kabul

    En stor eksplosion ramte en moské i Kabul under aftenbøn her til aften.

    - Der lød en eksplosion inde fra moskeen. Eksplosionen har kostet liv, men der er ikke det fulde overblik over tallet, lød det fra en talsmand fra politiet i Kabul, som Reuters har talt med.

    Kabuls akuthospital har oplyst på Twitter, at de har modtaget 27 patienter med skader efter eksplosionen. Det fremgår dog ikke, hvor slemme de er.

    Der er ingen officielle udmeldinger om antallet af omkomne.

  12. I går kl. 20:31

    Nato-styrker vil beskytte freden i Kosovo med 'alle midler'

    Kosovos premierminister, Albin Kurti (til venstre), mødtes onsdag med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg (til højre), i Bruxelles. (Foto: FRANCOIS WALSCHAERTS © Ritzau Scanpix)

    Natos fredsbevarende styrker i Kosovo er klar til gøre alt, hvad der står i deres magt, for at opretholde freden mellem Kosovo og Serbien.

    - Hvis stabiliteten bliver bragt i fare, er Natos styrker i Kosovo (KFOR) klar til at tage alle midler i brug for at sikre et trygt og sikkert miljø og for at sikre bevægelsesfrihed for alle folk i Kosovo, sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde i Bruxelles.

    Kosovo erklærede uafhængighed fra Serbien i 2008 og er i dag anerkendt som et selvstændigt land af størstedelen af Natos medlemmer - dog ikke af Serbien.

    Den seneste tid er spændinger mellem landene taget til, blandt andet efter at Kosovo præsenterede nye regler for nummerplader, som betød at serbere i den nordlige del af Kosovo vil blive påkrævet at have kosovoske nummerplader på deres biler.

  13. I går kl. 20:14

    Tusindvis af danskere har ved en fejl fået varmecheck: 'Det går selvfølgelig ikke,' siger klimaministeren

    - Det går selvfølgelig ikke, at vi udbetaler penge til folk, der ikke er berettiget til dem, fordi de ikke har fået opdateret de data, man egentlig skulle opdatere, lyder det her til aften fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

    Over 411.000 husstande fik i sidste uge udbetalt en varmecheck på 6.000 skattefri kroner, som skulle være en håndsrækning til dem, der er hårdest ramt af de stigende gaspriser.

    Det viser sig dog, at tusindvis af danskere også har fået udbetalt varmechecken, selvom de forlængst har skrottet deres gasfyr. De har fået udbetalingen alligevel, da oplysningerne i det såkaldte BBR-register ikke er blevet rettet, da fjernvarmen i sin tid blev sat til.

    Reglerne er ifølge ministeren i orden, men regeringen kan ikke gardere sig mod borgere, som ikke "følger alle regler til punkt og prikke".

    - Man er faktisk som borger forpligtet til at have styr på de her ting, og det er trist, at det ikke er alle, der har, siger Dan Jørgesen og tilføjer:

    - Men det har været vigtigt for os, at pengene kom ud og arbejde hurtigt.

  14. I går kl. 20:09

    Tempokonger skubber dansker af podiet efter gyserafslutning ved EM i enkeltstart

    Den schweiziske cykelrytter Stefan Bissegger vinder guld ved EM i enkeltstart efter at have slået sin landsmand Stefan Küng med blot 0,3 sekunder.

    Der var lagt op til drama blandt de sidste ryttere ude på ruten, for her skulle både den italienske verdensmester Filippo Ganna og Stefan Küng udfordre Bissegger, der sad på tronen.

    Ingen af de to specialister formåede dog at vælte Bissegger af tronen, selvom det blev så tæt, at danske Mikkel Bjerg i spøg tjekkede Bisseggers puls, for at sikre at han stadig var til stede.

    Den 23-årige dansker endte lige uden for podiet, da det blev til en fjerdeplads bag de tre forhåndsfavoritter. Derfor var der ikke nogen sure miner hos danskeren efter løbet.

    - Jeg synes, at jeg i dag kører det bedste, jeg kan. Jeg drømte blot om top fem, lyder det fra Mikkel Bjerg.

    Øverst i artiklen kan du se højdepunkter fra dagens dramatiske EM i enkeltstart.

  15. I går kl. 19:34

    Regeringen ønsker national strategi mod PFAS-forurening

    De sundhedsskadelige fluorstoffer kaldet PFAS bliver fundet stadig flere steder i Danmark.

    I badevand, havskum og i grundvandet.

    Sundhedsstyrelsen har oplyst, at de genovervejer anbefalingerne for gravide og ammende, som har været udsat for PFAS, efter eksperter var ude med kritik.

    Og nu vil miljøminister Lea Wermelin (S) også have mere fokus på problemet.

    - Vi vil fra regeringens side lave en national strategi, hvor vi både får samlet op på de indsatser, der er, og tager nye skridt, siger hun ifølge Ritzau.

    Udmeldingen kommer, efter miljøministeren i dag har holdt et møde med partiernes ordførere om PFAS.

    Hun ønsker, at eksperter skal rådgive om fremtidige indsatser i strategien. Hun uddyber dog ikke yderligere, hvad strategien kommer til at indeholde, fordi den ikke er nedskrevet endnu.

  16. I går kl. 19:21

    Putin lover én million rubler til russiske mødre, som får ti børn

    Da befolkningstilvæksten i Rusland har været dalende i årtier, planlægger præsident Vladimir Putin at præmiere russiske mødre, der får mere end 10 børn, med én million rubler.

    Det svarer til cirka 120.000 kroner.

    Det er Politiken, der har historien, og her siger Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, at Rusland oplever det største månedlige fald i befolkningstal, der er registreret i Ruslands historie siden 1991.

    Foruden den ene million følger også titlen af "Heltemor", en gammel ærestitel indført af Josef Stalin i 1944 som forsøg på at få befolkningen til at få flere børn.

  17. I går kl. 18:35

    Dansk svømmer hiver første medalje hjem ved EM i Rom

    Den danske svømmer Helena Rosendahl Bach er onsdag blevet en sølvmedalje rigere.

    Ved EM i svømning i Rom blev danskeren toer i finalen i 200 meter butterfly, og dermed sikrede hun den første danske medalje ved europamesterskabet.

    Den 22-årige svømmer kunne dog ikke hamle op med bosniske Lana Pudar, der vandt EM-guldet i sikker stil med et halvt sekund ned til danskeren.

    Bronzemedaljen endte hos italienske Ilaria Cusinato, der var knap et halvt sekund langsommere end Helena Rosendahl Bach.

    Den danske sølvmedalje bliver punktummet for den danske deltagelse i EM-bassinet i Rom.

  18. I går kl. 18:29

    Mark O. Madsen får UFC-kamp i 'selveste Las Vegas'

    Den tidligere danske OL-sølvvinder i brydning skal i oktagonen igen til en ny kamp i UFC. (Foto: David Yeazell © Ritzau Scanpix)

    Mark O. Madsens UFC-karriere tager i slutningen af oktober et nyt skridt. Her skal han nemlig i kamp mod amerikaneren Drakkar Klose i Las Vegas.

    Det bekræfter Mark O. Madsen selv til Ritzau.

    - Det er en ultraspændende kamp i selveste Las Vegas. Det er mod en tidligere top-15-kæmper, der hedder Drakkar Klose. Han valgte at kalde mig ud, da han fik mikrofonen efter en kamp i april. Det gjorde han live på ESPN, siger Mark O. Madsen.

    Han siger samtidig, at det er mere end bare en vigtig kamp. Vinderen vil nemlig få en kamp mod en kæmper fra top 15.

    Indtil videre har Mark O. Madsen vundet alle sine 12 kampe i MMA. De seneste fire har været på det højeste niveau i UFC-regi.

  19. I går kl. 18:24

    El Salvador har siden marts anholdt 50.000 bandemedlemmer: 'Mordraten er faldet betragteligt'

    Personer, mistænkt for at høre til en bande, bliver kørt væk af politiet i forbindelse med en politiaktion mod bandekriminalitet Soyapango øst for El Salvadors hovedstad San Salvador. (Foto: STHANLY ESTRADA © Ritzau Scanpix)

    Mere end 50.000 anholdelser af formodede bandemedlemmer siden marts i år.

    Det kan lyde af meget, men ikke når anholdelserne har fundet sted i El Salvador. Et lille land med 6,4 millioner indbyggere klemt inde mellem Guatemala og Honduras i Mellemamerika.

    Det forklarer forsker Ninna Nyberg Sørensen fra Dansk Institut for Internationale Studier.

    Hun er som sådan ikke overrasket over, at mere end 50.000 er blevet anholdt siden marts.

    - Nej, det undrer ikke. Den her hårde hånds politik, som præsidenten har indført, har handlet om at slå hårdt ned på de bander, som på mange måder kontrollerer store områder af landet.

    - Så man gør det for at få de områder tilbage og under kontrol, siger Ninna Nyberg Sørensen, der gennem årene beskæftiget sig med El Salvador og udviklingen i det mellemamerikanske land.

    Her har skiftende regeringer længe ført en kontant politik i forsøget på at komme bandekriminaliteten til livs.

    En politik, som landets nuværende præsident, Nayib Bukele, i den grad har taget til sig. Særligt efter han i marts måned erklærede nødretstilstand i landet.

    Mordraterne i El Salvador er faldet betragteligt, efter politikken er sat i gang.
    Ninna Nyberg Sørensen, DIIS

    Det er gået stærkt med anholdelserne i landet, siden politiet i begyndelsen af året fik flere beføjelser.

    For eksempel kan politiet anholde folk uden at have en anholdelsesordre. En beføjelse, som parlamentet tirsdag bad om at få forlænget, skriver Ritzau.

    Mediet beretter også, at der er sat gang i byggeriet af et kæmpe fængsel i landet. Det skal huse op mod 40.000 bandemedlemmer.

    Ifølge Ritzau tegner den berygtede Mara Salvatrucha-bande sig for mere end halvdelen af de personer, politiet har anholdt siden marts måned.

    El Salvador har i mange år været plaget af bandekriminalitet. Men masseanholdelser alene løser ikke landets problemer, vurderer Nina Nyberg Sørensen.

    El Salvador ligger klemt inde mellem Honduras og Guatemala. (© (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    Det skal følges op med sociale tiltag, der kan sikre bedre muligheder for uddannelse og arbejde til de unge. Men det er tiltag, der er svære at finde penge til, og derfor bliver det ikke prioriteret, siger hun.

    - Den hårde hånds politik er sjældent effektiv, hvis det ikke følges op af ordentlige sociale foranstaltninger.

    - Hvis ikke man samtidig med at lave sådan en kæmpe kampagne mod bandekriminalitet gør noget for at tilbyde børn og unge muligheder i samfundet, bliver det nok en kortvarig effekt, siger hun.

    Til gengæld er der tegn på, at det går den rigtige vej, når det handler om at nedbringe landets høje mordrater.

    For ifølge tænketanken og mediet insightcrime.org er der tal, der indikerer, at 2022 kan blive året med et markant fald i antallet af drab.

    I 2015 var der i El Salvador hele 106 mord per 100.000 indbygger.

    Insight Crime vurderer, at 2022 kan blive det år, hvor El Salvador kommer ud med den laveste mordrate, hvis udviklingen vel at mærke holder året ud. Ifølge mediet kan det betyde, at mordraten i 2022 hedder cirka 14 drab per 100.000 indbygger.

    - Det, jeg kan se, er, at mordraten i El Salvador er faldet betragteligt, efter politikken er sat i gang.

    - Hvis trenden holder, vil det være historisk lavt, siger Ninna Nyberg Sørensen.

    Anholdelser har som nævnt været et centralt greb i regeringens bestræbelser på at gøre noget ved bandekriminaliteten og høje mordrater.

    Hvis ikke man samtidig gør noget for at tilbyde børn og unge muligheder i samfundet, bliver det nok en kortvarig effekt.
    Ninna Nyberg Sørensen, DIIS

    I den proces har politiet også været nødt til at se indad, forklarer Ninna Nyberg Sørensen.

    - Der bliver hele tiden renset ud i politiet, hvor korrupte betjente bliver fængslet lige så vel som dommere. Der har været mange eksempler med dommere og politifolk, der har været involveret i narkokriminalitet eller har ladet sig betale for ikke at anholde. Det er også en del af problemet, siger hun.

    El Salvador kæmper også med narkokarteller, der kommer udefra.

    Karteller fra Colombia har slået sig ned i El Salvador, fordi de har haft svært ved at operere i deres eget hjemland, hvor regeringen har slået hårdt ned på kartellerne.

    Organiseret kriminalitet fra Mexico og Colombia har presset sig ind på bandernes domæne i hele Mellemamerika, forklarer Ninna Nyberg Sørensen.

    Selv om skiftende regeringer i mange år har ført en hård politik mod bandekriminaliteten i landet, har der også været mere diplomatiske forsøg på at få styr på problemerne.

    Da landets nuværende præsident Nayib Bukele kom til magten var det faktisk med en plan om at lægge op til forhandlinger med bandegrupperne. Den tilgang blev dog i den grad skudt til hjørne i marts.

    - Der skete nogle større massakrer på civile og også politimord i den første del af det her år, og så gik man i gang med den her politik og indførte undtagelsestilstand i landet, siger Ninna Nyberg Sørensen.

  20. I går kl. 18:22

    Rektor på Sorø Akademi kritiseres efter voldtægtssag

    Sorø Akademis rektor ventede to måneder med at anmelde en voldtægtssag til politiet. Nu får han kritik for hans ageren. (Foto: Johnny Madsen)

    Sorø Akademis rektor, Kristian Jacobsen, er kommet i modvind for at vente for lang tid med at anmelde en mulig voldtægt af en kvindelig elev.

    I en ti-sider lang klage bliver rektoren kritiseret for at vente to måneder med at anmelde sagen til politiet.

    Det viser en aktindsigt, DR Sjælland har søgt hos Undervisningsministeriet.

    Selvom voldtægten skete udenfor skolens område til en klassefest, så kontaktede pigens forældre i september sidste år Kristian Jacobsen og bad ham mægle mellem de to elever.

    Jo tættere på gerningstidspunktet, at politiet bliver involveret, jo større er chancen for, at politiet har succes med deres efterforskning.
    Julie Stage, forsvarsadvokat

    Det gjorde han, men efter to måneder, hvor mæglingen ikke havde fået den ønskede effekt, meldte han episoden til politiet. Sagen er i øjeblikket verserende i Retten i Næstved.

    Det er Julie Stage, der står bag klagen. Hun er forsvarsadvokat for den 19-årige, der er tiltalt for voldtægt.

    Hun må ikke udtale sig om den konkrete verserende sag, men siger:

    - Helt generelt har politiet lettere ved at opklare straffesager, hvis der sker en hurtig anmeldelse, og det er der forskellige grunde til. Det hænger sammen med, at vigtige spor går tabt som tiden går. Blandt andet tekniske beviser som DNA og videoovervågning, siger hun og fortsætter.

    - Jo tættere på gerningstidspunktet, at politiet bliver involveret, jo større er chancen for, at politiet har succes med deres efterforskning.

    En anden vigtig grund til at involvere politiet hurtigst muligt skyldes også vidnernes hjælp i sager.

    - Det er også vigtigt, at vidner bliver afhørt så hurtigt som muligt, så de stadig har relevante hændelser i frisk erindring. Vi kan let komme til at glemme detaljer med tiden, som kunne være af betydning, fordi vi ikke selv tillagde dem betydning på tidspunktet.

    Hun afviser, at det er i orden at vente med at udskyde en anmeldelse, blot fordi, der er i tvivl om, hvad sagen egentlig er.

    - Det er klart, at man som skole gerne må tale med elever, der henvender sig med en problemstilling, men der er grænser for, hvad man som skole bør og må foretage sig af aktiviteter, hvis der er mistanke om, at der er begået et strafbart forhold. Helt generelt er der en forpligtelse i servicelovens paragraf 153, der forpligter alle som udøver offentlig tjeneste eller offentlige hverv til at underrette kommunen, hvis personen har grund til at antage eller har kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller seksuelle overgreb, siger Julie Stage.

    Hun understreger, at paragraffen også siger, at det ikke er op til en fagperson selv at vurdere, om der er tale om strafbare forhold for at foretage en underretning.

    - Den skal politiet eller kommunen foretage. Så man skal ikke selv ind og lave den her vurdering. I forhold til inddragelse af politiet står der, at en fagperson med begrundet mistanke om, at en elev har været udsat for vold eller et seksuelt overgreb, bør anmelde forholdet til politiet.

    Hvorfor er det ikke op til den forulempede eller den forulempedes familie at anmelde?

    - Det er fordi, det offentlige har et ansvar og i forhold til underretningspligten i serviceloven, så har man et ansvar for den mindreårige elev, og det er ikke altid at strafbare forhold, der skal anmeldes, bliver anmeldt af de forurettede og deres familier.

    DR Nyheder har talt med Sorø Akademis rektor, Kristian Jacobsen, på baggrund af klagen. Og selvom han ikke kan sige noget om sagen på grund af tavshedspligt, så er han uenig i klagen.

    Jeg er blevet klogere i den her sag. Så der skal nok komme en melding om, hvordan vi fremadrettet vil håndtere sådanne sager.
    Kristian Jacobsen, rektor, Sorø Akademi

    - Overordnet om klagen kan jeg sige, jeg ikke er enig i den kritik, som klagen rejser. Jeg vil gerne på et senere tidspunkt generelt udtale mig om, hvordan vi på skolen håndterer forskellige sager, og det kan også godt være, jeg bliver klogere, og jeg er blevet klogere i den her sag. Så der skal nok komme en melding om, hvordan vi fremadrettet vil håndtere sådanne sager, siger han.

    Tidligere i år kom det frem, at der på Herlufsholm havde været sager, hvor elever krænkede hinanden. Dengang afviste Kristian Jacobsen, at de havde lignende sager.

    - Det her er jo ikke en kostskolesag, men det er en gymnasiesag.

    Men det er stadig en alvorlig krænkelsessag?

    - Ja, men jeg har også håndteret det. Jeg har ikke gjort ingenting. Det der så er spørgsmålet er, om det jeg har gjort, er det rigtige at gøre, og det kan jeg blive klog på i de kommende uger, siger Kristian Jacobsen.

    Han forventer at aflevere sin redegørelse om sagen til Undervisningsministeriet på fredag.

  21. I går kl. 18:11

    Dansk jæger er død i Sverige

    En dansk mand i 60'erne er død under jagt i et skovområde uden for Eksö i Sverige.

    Ifølge svensk politi har manden med stor sandsynlighed mødt et vildsvin i forbindelse med sin jagt. Her blev han såret og flygtede efterfølgende op i et jagttårn, hvor han blev fundet.

    Svensk politi oplyser, at de fik en melding kort før klokken 9 om, at en mand var fundet død i jagttårnet i skovområdet i Kråkshult ved Eksjö, fremgår det af en pressemeddelelse.

    Da politiet ankom, var der en del uklare omstændigheder omkring dødsfaldet, og en kriminaltekniker blev derfor tilkaldt.

    Politiet konkluderede efter undersøgelsen, at der ikke er sket en forbrydelse, og dødsfaldet betragtes i stedet som en ulykke.

    Svensk politi vil nu undersøge, om jægeren har affyret sit våben og såret vildsvinet, hvilket skal være med til med sikkerhed at fastslå dødsårsagen.

    Mandens pårørende er underrettet.

  22. I går kl. 17:39

    Ejer vil omdanne 80.000 kvadratmeter grund til ny bydel i København

    Tidligere har der ligget en tagpapfabrik og en asfaltfabrikant, men i øjeblikket står en 80.000 kvadratmeter stor industrigrund tom på Amager Landevej 223-233.

    Den er blev opkøbt af Øens Invest, der har store planer med området, der skal være rammerne for en helt ny bydel på Amager, skriver Tårnby Kommune i en pressemeddelelse.

    Området skal efter planen hedde "Flyverbyen", og der skal være plads til kultur og sport.

    Før Flyverbyen kan realiseres, kræver det en ny lokalplan for området, oplyser Tårnbys borgmester, Allan S. Andersen (S).

    - Vi hilser de nye tiltag velkommen og vil gerne se nærmere på, hvordan en ny lokalplan for området kan se ud, men det skal naturligvis ske i respekt for de nærmeste omgivelser og i dialog med andre aktører, siger borgmesteren, der tager henvendelsen forbi et politisk udvalg.

  23. I går kl. 17:35

    Ung amerikaner viser klassen på 2. etape af PostNord Danmark Rundt

    Amerikaneren Magnus Sheffield leverede en pragtpræstation på onsdagens enkeltstart i PostNord Danmark Rundt.

    Den 20-årige Ineos Grenadiers-rytter tilbagelagde de 12,2 kilometer i og omkring Assens hurtigst af alle og vandt med tre sekunder ned til danske Mattias Skjelmose (Trek-Segafredo) på andenpladsen i tiden 13 minutter og 35 sekunder.

    - Jeg følte, at jeg kunne blive ved med at trykke på pedalen og give gas. Så jeg skulle bare holde fast, være skarp i svingene og skubbe den helt frem til målstregen, lød det fra Magnus Sheffield efter enkeltstarten.

    Tredjepladsen tog franske Christophe Laporte (Jumbo Visma) sig af.

    Dermed overtager Magnus Sheffield løbets blå førertrøje fra hollandske Olav Kooij, der tirsdag vandt løbets første etape efter en massespurt.

    Torsdag skal rytterne ud på løbets længste etape, når feltet skal køre 239 kilometer fra Otterup til Herning. Du kan se tredje etape fra klokken 11.45 på DR1 torsdag.

  24. I går kl. 17:25

    Airbnb vil bruge 'antifest-teknologi' for at undgå dårlige gæster

    For mange Airbnb-udlejere oplever, at deres private boliger er blevet hærget, efter de har haft gæster boende. Derfor vil Airbnb nu indføre en antifest-teknologi, som skal undgå, at personer lejer private boliger til at holde fester.

    Teknologien er allerede blevet brugt på forsøgsbasis i Australien, og nu vil man også begynde at bruge den i USA og Canada. Den kigger blandt andet nærmere på positive anmeldelser eller mangel på samme, længden på turen, hvor lang tid gæsten har været på Airbnb og mere.

    Tidligere på sommeren gjorde Airbnb det ulovligt at leje private hjem for at holde fester, men det sker alligevel.

    Forsøget i Australien har givet et fald på 35 procent af dårlige oplevelser med fester i forbindelse med en udlejning.

  25. I går kl. 17:10

    Håndboldkoryfæ skifter bane: Stiller op til Folketinget for Venstre

    Erik Veje Rasmussen hænger håndboldtrøjen på knagen og trækker i stedet i Venstres habit.

    Den tidligere håndboldlandsholdspiller og træner i blandt andet topklubben Flensburg-Handewitt har annonceret, at han stiller op til Folketinget for Venstre i Østjyllands Storkreds.

    - Den verden og det samfund, vi lever i, er enormt problemfyldt, og det vil jeg gerne være med til at præge og påvirke med mine holdninger, siger den nye kandidat til Aarhus Stiftstidende.

    Formelt skal Erik Veje Rasmussen lige godkendes på et opstillingsmøde 1. september, hvor han efter planen overtager pladsen som kandidat i Favrskov fra Anders G. Christensen.

    I Østjyllands Storkreds stiller også Venstre-profiler som formand Jakob Ellemann-Jensen, tidligere Randers-borgmester Michael Aastrup Jensen og tidligere minister Troels Lund Poulsen op.

    • Erik Veje Rasmussen var gennem 18 år træner i Aarhus Håndbold. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)
    • Arkivfoto. Erik Veje Rasmussens navn kommer til at stå under Venstre til Folketingsvalget, der endnu ikke er udskrevet, men efter alt at dømme er lige på trapperne. (Foto: Ernst van norde © Scanpix Danmark)
    1 / 2
  26. I går kl. 17:06

    Beregning: Konservativ plan koster arbejdsløse tusindvis af kroner - direktørfamilie står til årlig gevinst på 84.600 kroner

    Søren Pape Poulsen fremlagde skatteplanen på De Konservatives sommergruppemøde tidligere i dag. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Der er stor forskel på, hvordan den nye konservative skatteplan rammer ude i de danske hjem.

    En omfattende plan, som De Konservatives statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, fremlagde på partiets sommergruppemøde i dag.

    Den indeholder blandt andet en afskaffelse af topskatten og sænker samlet skatter og afgifter med 40 milliarder kroner frem mod 2030.

    DR Nyheder har bedt den borgerlig-liberale tænketank Cepos om at regne på konsekvenserne af planen.

    Beregningerne viser, at en direktørfamilie står til den største årlige gevinst med 84.600 kroner.

    Mads Lundby Hansen, cheføkonom og vicedirektør i Cepos, forklarer, at det særligt er afskaffelsen af en enkelt skat, der gavner dem med de højeste indkomster.

    - Dem, der får den største gevinst, er direktørfamilien. Direktørfamilien står til at vinde, fordi de får gavn af, at man fjerner topskatten.

    - Det gør funktionærfamilien ikke, og det gør arbejderfamilien ikke, fordi de i eksemplerne har indkomster under topskattegrænsen. De får til gengæld en stigning i beskæftigelsesfradrag og nyder godt af, at elafgiften bliver sænket, siger han.

    Topskatten er på 15 procent og betales af den årsindtægt, der ligger over 552.500 kroner.

    Omvendt ser det ud for arbejdsløsedagpenge eller kontanthjælp. De står til at miste tusindvis af kroner om året, hvis den konservative plan føres ud i livet.

    - Dem, der taber, er i udpræget grad dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og SU-modtagere uden erhvervsarbejde. Det er fordi, De Konservative lige præcis sparer på kontanthjælp, dagpenge og SU, siger Mads Lundby Hansen.

    Set fra hans bord er det dog en plan, der samlet set kommer de fleste til gode.

    - Den her plan vil i den grad øge velstanden for de danske familier og det danske samfund, siger han.

    Cepos har også beregnet planen for De Konservative. Her fremgår der kun tal for en arbejderfamilie og funktionærfamilie.

    Men tallene for alle familietyper viser altså, at det er andre grupper i samfundet, som er de store vindere og tabere.

    Mads Lundby Hansen oplyser, at De Konservative kun har bedt om tal for de to familietyper, så det altså ikke fremgår, hvor meget en arbejdsløs mister, og hvor meget en direktørfamilie vinder.

    DR spurgte Søren Pape Poulsen efter sommergruppemødet, hvorfor beregningerne for alle familietyper ikke bliver lagt frem i planen.

    - Det er ikke nogen hemmelighed, men det er et spørgsmål om, hvem der er flest af i det her land. Det er helt almindelige familier. En direktørfamilie vil selvfølgelig få mere, det er klart. De betaler meget mere i skat.

    Hvorfor har I ikke bare lagt de beregninger frem?

    - Vi har lavet beregninger på det, der kommer til at berøre flest mennesker, og det er de to grupper.

    Så det er ikke for at skjule det socialt skæve i en afskaffelse af topskatten, at I ikke laver de beregninger?

    - Overhovedet ikke. Vi ved alle, at hvis man ikke mere skal betale topskat, så har man selvfølgelig endnu mere til sig selv. Jeg er bare ikke enig i, at det er socialt skævt.

    - Jeg synes, det socialt skæve er, at vi har en regering og støttepartier, som mener, at det ikke skal kunne betale sig at arbejde, sagde Søren Pape Poulsen.

    Finansminister Nicolai Wammen (S) har ikke uventet et noget andet syn på planens økonomiske konsekvenser for de danske familier.

    - Papes plan er meget, meget blå og meget, meget skæv. Man vil forgylde direktøren, og nogle af dem, der ikke har så meget, kommer til at tabe penge. Det sker på et tidspunkt, hvor det er høj inflation, og folk sidder meget svært i det. Det trækker i en meget, meget skæv retning.

    Pengene skal blandt andet komme fra et mindre offentligt forbrug. De Konservative vil effektivisere og på den måde skaffe penge til andre ting. Er der ikke et potentiale for at effektivisere i den offentlige sektor?

    - Vi skal hele tiden se på, hvordan vi kan gøre tingene bedre i den offentlige sektor.

    - Men når der i de kommende år kommer titusindvis flere ældre, kan man ikke lade som om, at det ikke betyder, at vi får brug for flere hænder og penge til omsorg til dem. Det er så det, den konservative plan overhovedet ikke lægger op til, siger Nicolai Wammen.

  27. I går kl. 16:59

    Finansministeren om Papes skatteplan: 'Den er pivskæv'

    Det er ikke rosende ord, som Konservatives 2030-plan får med på vejen fra den socialdemokratiske finansminister, Nicolai Wammen.

    - Det er et andet Danmark end det, vi har i dag, Søren Pape gerne vil have, og det vil være et, der trækker i en meget, meget skæv retning, siger han.

    Han mener, at det er folk, der normalt ville få glæde af Arne-pensionen, der skal betale for direktørers topskattelettelser.

    Blandt andet når De Konservative finansierer planen med et stop for Arne-pensionen, der giver ret til tidlig tilbagetrækning for folk, der har arbejdet siden de var meget unge.

    - Det er en pivskæv plan, siger Nicolai Wammen.

    Hos blokkollegaerne i Venstre vækker forslaget heller ikke begejstring.

    - Det at tro, at man med et trylleslag kan få topskatten til at gå væk, det kan jeg ikke se med Venstres økonomisk realistiske briller. Så det kan jeg slet ikke forestille mig kommer til at ske, siger partiets finansordfører Troels Lund Poulsen.

  28. I går kl. 16:44

    Aarhus Kommune og Østjyllands Politi vil undersøge behov for terrorsikring til Aarhus Festuge

    På et møde mellem repræsentanter fra Aarhus Kommune og Østjyllands Politi har man besluttet, at sikkerheden på en lang række af byens pladser og gader skal gennemgås.

    Herudover vil man også vurdere, om der er behov for eventuelle tiltag i forbindelse med Aarhus Festuge

    Det sker efter, at en 33-årig mand i går blev sigtet efter terrorparagraffen ved Retten i Aarhus, efter han den 18. juli ifølge politiet forsøgte at køre ind i flere grupper mennesker i gågaden Frederiksgade.

    Trods den voldsomme sigtelse fra politiet mener bylivschef i Teknik og Miljø, Kim Gulvad Svendsen, dog ikke, der er grund til at være nervøs.

    - Det er vigtigt at understrege, at myndighederne ikke har ændret trusselsniveauet, siger han.

  29. I går kl. 16:39

    Sikkerhedsstyrelsen advarer mod farligt produkt: Tilbagekalder lampe fra Aldi på grund af stødrisiko

    Har du købt en arbejdslampe fra Aldi, så puds lige brillerne og spids ørerne en ekstra gang.

    Sikkerhedsstyrelsen har tilbagekaldt lampen af model "6000 Lumen", da der er risiko for elektrisk stød.

    Sikkerhedsstyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at de anbefaler, at man stopper med at bruge produktet og kontakter butikken, hvor det er købt.

    Sikkerhedsstyrelsen har modtaget underretning om, at der er mangler ved produktet. Underretningen kan komme fra fabrikanten, importøren, distributøren eller andre landes myndigheder. Manglerne kan vedrøre indretning, dokumentation eller mærkning. (Foto: Sikkerhedsstyrelsen)
  30. I går kl. 16:30

    Står det til Jeppe Kofod, må russiske turister ikke holde ferie i Europa

    Russiske turister skal ikke have lov til at holde ferie i Europa, hvis det står til udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

    - Jeg synes, at det er dybt beskæmmende, at russiske turister kan solbade og leve i sus og dus i Sydeuropa, mens ukrainske byer bliver bombet til ukendelighed, siger udenrigsministeren til Ritzau.

    Hvis der ikke er fuld opbakning til sådan et forbud blandt hans europæiske ministerkollegaer, så er udenrigsministeren klar til at indføre begrænsninger fra dansk side, men han håber naturligvis på en fælles beslutning.

    - Jeg vil presse på for en fælles europæisk løsning, når vi mødes her i slutningen af måneden. Det vil selvfølgelig have den langt største effekt, hvis der er fælles front fra Europas side.

    Hvis forslaget skal forhandles på Christiansborg, så ligger opgaven hos udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), hvorfor Kofod ikke vil nærmere ind på, hvordan man sikrer, at det kun er turster, der begrænses.

  31. I går kl. 16:17

    Emma Norsgaard Bjerg efter skuffende EM: 'Jeg er færdig med at køre enkeltstart'

    Ved onsdagens EM i enkeltstart for kvinder blev det til en 11.-plads for den danske mester Emma Norsgaard Bjerg.

    Efter løbet lagde den 23-årige cykelrytter ikke låg på sin skuffelse.

    - Jeg tror, jeg er færdig med at køre enkelstart. Jeg synes ikke, at jeg præsterer, som jeg skal. Det er begyndt at blive lidt et tema til de internationale mesterskaber, siger Emma Norsgaard Bjerg.

    Danskeren har svært ved at finde årsagen til præstationerne, så snart hun skal køre mod verdenseliten.

    - Det er, som om hovedet ikke vil det samme som benene. Jeg lader smerten komme ind, og størstedelen af det handler om at kunne lukke det ude, siger hun.

    Guldmedaljen ved EM i kvindernes enkeltstart blev vundet af schweiziske Marlen Reusser, mens hollænderne Ellen Van Dijk og Riejanne Markus kørte sig til henholdsvis sølv og bronze.

    Øverst i artiklen kan du se højdepunkter fra Emma Norsgaard Bjergs løb og høre danskerens reaktion. Klokken 17.30 kan du på DRTV se mændenes EM i enkeltstart med danske Mikkel Bjerg og Morten Hulgaard på startlisten.

  32. I går kl. 15:58

    Kolding Kommune forbyder badning ved populær strand efter udslip af spildevand

    Hvis man havde planer om at nå en sidste tur i vandet ved Rebæk Strand, før vejret tager en drejning mod det koldere, så skal man lede efter andre muligheder.

    Kolding Kommune har udstedt et forbud mod badning ved stranden, efter der er fundet udslip af spildevand fra en pumpestation, oplyser kommunen på sin hjemmeside.

    Udslippet har også gjort, at et stort antal af fisk er fundet døde i Skartved Bæk, der løber ud i Kolding Fjord nær stranden. Cirka 850 ørreder er fundet døde på en strækning ved vandløbet på cirka 1,7 kilometer.

    - Vi ved ikke, om badevandet er forurenet med spildevandet, men efter at have været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed udsteder vi nu forbud mod badning, da der er en klar risiko for forurening med colibakterier ved udslip af spildevand, siger miljømedarbejder Lars Hede Hansen, Kolding Kommune.

    Man venter nu på, at der kommer resultateter på prøver, som man har taget af vandet, for at finde frem til risikoen ved at bade der. Resultaterne kommer fredag.

    Det urensede spildevand begyndt at løbe ud i fjorden i går, da en pumpestation i Kolding svigtede.

  33. I går kl. 15:53

    Konservative vil afskaffe topskatten helt i 2030

    Konservative fremlagde i dag partiets 2030-plan for dansk økonomi. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Der er afsat hele 9,7 milliarder kroner til afskaffelse af topskatten i den 2030-plan for dansk økonomi, som Konservative i dag fremlagde ved sit årlige sommergruppemøde.

    - Det er en skat, som er marineret i misundelse, siger den konservative leder og nu også statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen.

    Han erkender, at det bliver svært at afskaffe topskatten i Danmark, men understreger, at han mener, det er tilladt at have ambitioner.

    Står det til Konservative, så hæves topskattegrænsen til 800.000 kroner og udfases gradvist, indtil den i 2030 afskaffes helt.

    I dag er topskattegrænsen på 552.500 kroner. Efter det betaler man 15 procent i skat af hver krone, man tjener.

  34. I går kl. 15:42

    Ulovligt lægemiddel diskvalificerer colombiansk cykelstjerne fra årets Tour de France

    "Da dette er en første forseelse, er Nairo Quintana ikke erklæret udelukket og kan derfor deltage i konkurrencer", skriver UCI. (Foto: GONZALO FUENTES © Ritzau Scanpix)

    Den colombianske cykelrytter Nairo Quintana har fået frataget sin sjetteplads fra sommerens Tour de France.

    Det bekræfter den internationale cykelunion, UCI, i en pressemeddelelse.

    Det skyldes, at den vævre bjergrytter to gange under årets Tour de France afleverede blodprøver, der indeholdt det smertestillende lægemiddel tramadol, der er forbudt at tage under UCI's løb.

    Rytteren er derfor diskvalificeret fra Touren anno 2022, hvilket han har ti dage til at appellere til den internationale sportsdomstol, CAS.

    Den 32-årige colombianer har fortsat mulighed for at stille op i cykelløb, da overtrædelserne ikke er et brud på antidopingreglerne.

    Derfor kan Nairo Quintana som planlagt stille til start ved Vuelta a España, der starter i denne uge.

    Opdatering: Nairo Quintana har i et opslag på Twitter nægtet sig skyldig og vil nu anke afgørelsen.

  35. I går kl. 15:38

    Nedskrivning af russiske aktiviteter trækker ned i Carlsberg-regnskab

    Beslutningen om at trække sig ud af Rusland efter invasionen af Ukraine hiver resultatet ned i det halvårsregnskab, som Carlsberg har præsenteret i dag.

    Salget af Carlsbergs aktiver i Rusland er endnu ikke blevet gennemført, men bryggerigiganten har nedskrevet sine russiske aktiver, så man lander med et samlet minus på 4,7 milliarder kroner for de første seks måneder.

    Det kommer oven i købet efter, at omsætningen var steget med 20,7 procent i forhold til samme periode sidste år, fra 28,7 milliarder kroner til 35,4 milliarder kroner.

    Ifølge Carlsbergs regnskabspræsentation er værdien af de russiske aktiver nu fastsat til 9,6 milliarder kroner, men man er stadig i gang med at skille sig af med dem.

  36. I går kl. 15:21

    Konservative vil gøre topskatten til fortid om otte år: 'Den er marineret i misundelse'

    Ved dagens pressemøde havde Søren Pape Poulsen Konservatives finansordfører Rasmus Jarlov og politisk ordfører Mette Abildgaard ved sin side. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Der er afsat hele 9,7 milliarder kroner til afskaffelse af topskatten i den 2030-plan for dansk økonomi, som Konservative i dag fremlægger i dag ved deres årlige sommergruppemøde.

    - Det er en skat, som er marineret i misundelse, siger den konservative leder og nu også statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen.

    Det ville være fattigt, hvis et konservativt parti ikke har et forslag om at afskaffe topskatten i en plan, der rækker helt frem til 2030.
    Søren Pape Poulsen, Konservative

    Han erkender, at det bliver svært at afskaffe topskatten i Danmark, men understreger, at han mener, det er tilladt at have ambitioner.

    - Det ville være fattigt, hvis et konservativt parti ikke har et forslag om at afskaffe topskatten i en plan, der rækker helt frem til 2030, siger Pape.

    Konservative mener, at en afskaffelse af topskatten vil få folk til at gøre en ekstra indsats. Og så vil de gøre op med den opfattelse, som de mener, mange har af, hvem der betaler topskat.

    - Der er mange, der tror, at topskatten betales af en lille bitte del af de allerrigeste danskere. Men der er mange tusinde danskere, der betaler det. Det er også folk med helt almindelige job - også mekanikere og sygeplejersker, siger statsministerkandidaten.

    Står det til Konservative, så hæves topskattegrænsen til 800.000 kroner og udfases gradvist, indtil den i 2030 afskaffes helt.

    I dag er topskattegrænsen på 552.500 kroner. Tjener man mere end det, betaler man 15 procent mere i skat af hver krone, man tjener.

    Men topskatten er ikke det eneste, der skal rykkes ved, mener Konservative.

    Partiet foreslår også, at man letter afgiften på el, dagligvarer og elbiler.

    I planen hedder det, at skatten på el skal sættes så meget ned, at det nærmest svarer til en afskaffelse. Der er ingen konkret procentsats, men Konservative afsætter 5,4 milliarder kroner til i 2030.

    Når de vil lette skatten på dagligvarer, så drejer det sig blandt andet om afgiften på kaffe og is. Men de vil også stoppe stigningerne i skatterne på punktafgifter - det er skat på for eksempel emballage.

    Og når det kommer til elbiler, vil Konservative have, at man i 2030 kun skal betale halvdelen af den fulde registreringsafgift.

    Jeg mener, at forudsætningen for et godt velfærdssamfund er, at det kan betale sig at arbejde.
    Søren Pape Poulsen, Konservative

    Det er ikke kun topskattebetalere, der skal have lettet skatten på indkomsten. Det gælder også for skatten i bunden - og dermed alle danskere.

    I 2030 har partiet afsat 7,1 milliarder til et højere beskæftigelsesfradrag.

    De vil øge beskræftigelsesfradraget med fire procentpoint og hæve det maksimale fradrag med 16.300 kroner. Beskæftigelsesfradraget er en skattefordel for folk, som er i arbejde. I dag er det maksimale beskæftigelsesfradrag 41.600 kroner.

    Ifølge Pape vil en "arbejderfamilie i modelberegning" få 11.000 kroner mere om året efter skat, hvis hele planen bliver til virkelighed.

    En funktionærfamilie får 13.200 kroner mere efter skat.

    - Jeg mener, at forudsætningen for et godt velfærdssamfund er, at det kan betale sig at arbejde, siger Søren Pape Poulsen.

    Men hvor skal pengene komme fra?

    Konservative vil finansiere de mange skattelettelser ved blandt andet at rulle højere kontanthjælp tilbage, som blev indført i juni i år.

    De vil sænke dagpengesatsen for dimittender, der ikke er forsøgere fra 13.836 kroner til 8.500 kroner, genindføre gensidig forsøgerpligt, stoppe for tilgangen til Arne-pensionen, og så vil de effektivisere og afbureaukratisere den offentlige sektor.

    Pape er langt fra den første, der har haft et ønske om at afbureaukratisere den offentlige sektor.

    Og han kan da heller ikke blive mere konkret, end at "vi bare skal gøre tingene smartere", som han sagde det på dagens pressemøde.

    Så hvis partiet skal prioritere - hvilket Pape er indstillet på - så er det altså skatten i bunden, der kommer først, fordi den kommer alle danskere til gode, siger han.

    - Men det betyder ikke, at vi ikke længere har ambitioner om topskatten, siger Pape også.

  37. I går kl. 15:21

    Hvalrossen Freya blev aflivet: Nu har nordmand samlet 200.000 kroner ind til en statue af hende

    • Borgere fra nær og fjern kom til Oslo havn for at se den 600 kilo tunge Freya, som yndede at lægge sig op på forskellige både i byens havn for at tage sig en slapper i solen. (Foto: TOR ERIK SCHRDER © Ritzau Scanpix)
    • Bærum kommune, hvor Freya blev aflivet, har ikke overvejet, hvordan de vil forholde sig til en eventuel anmodning om en hvalrosstatue. (Foto: TOR ERIK SCHRDER © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Herhjemme giver hvalrossen Freyas navn måske ikke så meget genklang, men blandt vores norske naboer har hun i den grad trukket overskrifter.

    Freya blev aflivet sent sidste uge, efter hun i en længere periode huserede i Oslo Havn. Her lagde hun sig på både i sommersolen for at tage en slapper.

    Og selv om Freya i dag befinder sig i det hinsides, så kommer de ikke til at glemme hende i Norge, hvor der samles ind til en statue af hende. Indtil videre er der indsamlet 200.000 norske kroner.

    - Statuen skal minde os om, hvor egoistiske vi mennesker er, som skyder fredelige dyr, fordi vi ikke vil have dem i vores nærhed, siger Erik Holm, der står bag indsamlingen, til NRK.

    Det vides ikke helt, hvor statuen af Freya skal stå, når den er færdig, og hvorvidt 200.000 norske kroner helt rækker.

  38. I går kl. 15:05

    Sverige vil give 21 milliarder kroner i strømstøtte

    Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, vil give de svenske husholdninger en hjælpende hånd på 30 milliarder svenske kroner.

    - Det Svenska kraftnät vil anvende mindst 30 milliarder svenske kroner på at kompensere husholdningerne for høje elpriser, siger den svenske statsminister.

    Hun understreger, at det er den russiske præsident, Vladimir Putin, og hans krig mod Ukraine, som har ført til de høje priser.

    - Vi kommer ikke til at tillade, at Putin holder svenske husholdninger og virksomheder som gidsler, siger Andersson.

    Sveriges finansminister, Mikael Damberg, kalder pengene en tilbagebetaling af såkaldte "flaskehalsindtægter", som kraftværkerne har fået.

    Svenska kraftnät får pålagt at betale mindst 30 af 60 milliarder kroner tilbage til husholdningerne, meddeler den svenske regering.

  39. I går kl. 14:28

    Søren Espersen stiller op for Danmarksdemokraterne: Støjberg kan hente bunker af stemmer over midten

    Det mangeårige folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Søren Espersen er i dag blevet præsenteret som ny kandidat for Danmarksdemokraterne.

    Og årsagen skyldes blandt andet, at Støjberg kan hente bunkevis af stemmer fra Socialdemokratiet, lyder det fra Espersen.

    - Det var DF meget dygtige til på et tidspunkt. Det er Inger nu. Hun taler til folk på en måde, så de forstår der. Hun er eftertænksom, og hun er venlig. Der er ikke nogle skjulte dagsordner, og det kan folk godt lide.

    Det vigtigste for Espersen er, at han tror på, at Støjberg kan sikre et blåt flertal. Det er ikke et problem, at partiet endnu ikke har præsenteret et politisk program.

    - Som Inger har sagt, så ved folk ude i landet godt, hvad hun står for. Jeg tror ikke, at man behøver at hænge alting op på politikken, det kommer jo.

  40. I går kl. 14:20

    Kinesiske soldater skal deltage i fælles militær øvelse i Rusland

    Kinesiske styrker vil tage til Rusland for at deltage i en fælles militær øvelse med russerne og andre lande.

    - Øvelsen er en del af en igangværende bilateral årlig samarbejdsaftale, lyder det i en erklæring fra det kinesiske forsvarsministerium.

    Blandt de andre lande, der deltager i øvelsen, er Indien, Hviderusland og Tadsjikistan.

    Kinas deltagelse i den fælles manøvre er "uden relation til den aktuelle internationale og regionale situation", hedder det i erklæringen.

    Kina har i de seneste år deltaget i lignende fælles øvelser under russisk ledelse.

    - Formålet er at uddybe praktisk og venligsindet samarbejde mellem hærene fra de deltagende lande og styrke det strategiske samarbejde mellem parterne - og styrke evnen til at reagere på forskellige sikkerhedstrusler, skriver det kinesiske ministerium.

  41. I går kl. 14:04

    Stomiposer øger Coloplasts omsætning

    Opkøb og salg af stomiposer har været med til at sætte fut under Coloplasts omsætning.

    Her trefjerdedele inde i sit regnskabår har medicogiganten omsat for over to milliarder kroner mere end sidste år.

    I kroner og øre er det forskellen på 16,5 milliarder kroner og 14,3 milliarder kroner, fremgår det af Coloplasts regnskab for selskabets skæve regnskabsår, der starter 1. oktober.

    Der er flere årsager til vokseværket, blandt andet er den danske krone svækket over for den amerikanske dollar, britiske pund og kinesiske yen.

    Topchef Kristian Villumsen fremhæver dog selv salget af stomiposer i Europa og USA samt Coloplasts afdeling for tilbehør inden urologi.

    - Kina har fortsat en negativ effekt på vores vækst i Stomi og Sårpleje, som følge af covid-19-relaterede restriktioner, siger han til Ritzau i forbindelse med regnskabet.

  42. I går kl. 14:00

    Hver fjerde kvinde frygter introforløb, men universiteter lover tryg start for nye studerende

    Rigtig mange studerende glæder sig til at starte på deres nye studie, men en betragtelig del af de kvindelige studerende frygter for introforløbet. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

    Det er langt fra alle, der glæder sig til starten på deres studieliv rundt omkring på landets videregående uddannelser.

    Det skriver Berlingske på baggrund af en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

    Det er særligt landets kvinder, der frygter studiestarten. Mens omkring hver tiende af de kommende, mandlige studerende svarer, at de frygter de sociale aktiviteter forbundet med et introforløb, så svarer næsten hver fjerde kvinde, 24 procent, at de frygter introforløbet.

    Samlet set kan jeg bare sige, at alle nye studerende kan være helt trygge ved studiestart på Aarhus Universitet.
    Anna Bak, Vicerektor

    Og det skyldes en række forskellige faktorer, siger Andreas Pihl Kjærsgård, der er seniorkonsulent ved EVA. Han forklarer, at man i en separat undersøgelse fra sidste år fulgte de studerende tæt, og derfor har en række forklaringer på tallene fra den nye undersøgelse.

    - Vi tænker, at der er mange, der er nervøse for at skulle være sammen med mange nye mennesker på en gang, og så har der været alle mulige historier i medierne om grænseoverskridende aktiviteter i forbindelse med studiestart, siger Andreas Pihl Kjærsgård i P1 morgen.

    Og så mener man fra EVA's side også, at frygten kan hænge sammen med det markante alkoholindtag, der ofte kobler sig på studiestarten.

    -Så er der jo forestillingen om festen med store mængder alkohol og måske endda en risiko for seksuelle krænkelser, lyder det.

    Er studiestarten indrettet til fordel for mænd, siden tallene er meget højere for kvinder?

    - Måske er kvinder i en mere udsat position - i hvert fald i den opfattelser de har af, hvordan det foregår. Måske med nogle seksualiserede aktiviteter og sådan nogle ting.

    Og medierne har da også været fyldt med en lang række historier om introforløb med sexistiske lege og tårnhøje promiller.

    Et af de universiteter, der har taget konsekvensen af det, er Aarhus Universitet, der blandt andet har lagt ret stringente rammer om alkoholindtaget.

    - Vi har lavet en fælles alkoholpolitik, der betyder, at man ikke drikker alkohol inden klokken 16.00, og at alkohol aldrig er en forudsætning for at deltage i en aktivitet, fortæller Anna Bak, der er vicedirektør for uddannelse på Aarhus Universitet.

    Man har ligeledes sendt tutorerne - altså de ældre studerende, der leder de nye gennem introforløbet - på en række kurser i, hvad rollen indebærer.

    Hvorfor er det, at det lige præcis er på alkoholområdet, at I har valgt at slå så hårdt ned? Kunne I se, at det førte til grænseoverskridende opførsel?

    - Der har været enkeltsager. Og det har vi også haft. Men jeg synes også, at samfundet har flyttet sig, og der skal være plads til alle - også dem, der ikke har lyst til at drikke, siger Anna Bak.

    Flere studerende blev tilbage i 2019 midlertidigt bortvist fra CBS, fordi de brød reglerne for indtagelse af alkohol i forbindelse med introforløbet for nye studerende, hvor de studerende var med som introvejledere. (Foto: Anne Bæk © Ritzau Scanpix)

    Også hos CBS, der blandt andet har haft en sag i 2016, hvor kvindelige studerende skulle udføre oralsex på en banan, har man strammet studiestartspolitikken markant.

    Man har forbudt alkohol inden klokken 17 og tillader slet ikke, at der drikkes hård sprut under introforløbet. Derudover er det også her slut med 'drukspil' som ølbowling og ølstafet, hvor alkohol danner rammerne om spillet.

    Og introvejlederne skal også her være deres ansvar meget bevidst, siger Bitta Nielsen, der er studiechef på CBS.

    - Vi oplyser introvejlederne om, at de skal være meget opmærksomme på, at det ikke bliver lavet noget, der kan opfattes som upassende, og så skal de holde sig ædru. Efter klokken 17, kan de få lov til at drikke en-to øl, men det er forventningen, at de er ædru, siger Bitta Nielsen, der også forklarer, at alle aktiviteter godkendes af studienævnet.

    Hvad er det, I blandt andet har talt med introvejlederne om?

    - Vi har sagt, at vi ikke vil have nogen grænseoverskridende aktiviteter. De studerende er allerede ude af komfortzonen, når de starter, så der skal ro på for dem, så de kan lære hinanden at kende.

    Hvad er grænseoverskridende aktiviteter?

    - Vi vil for eksempel ikke have noget med afklædthed og nøgenhed, men det vigtigste for os er, at vi får talt ordentligt om, hvordan man får talt sig frem til, hvor folks grænser går, siger Bitta Nielsen.

    Anna Bak fra Aarhus Universitet understreger, at tallene fra EVA har gjort stort indtryk hos universitetet. For frygten for studiestart, står slet ikke mål med de oplevelser, de studerende reelt har, lyder det.

    - Vi kan gøre mere for at forventningsafstemme inden studiestarten. EVA’s undersøgelse viser, at bekymringerne opstår, inden de studerende starter, og vi kan se på vores evalueringer, at de faktisk er virkelig glade for vores studiestart, når de så har været igennem den, siger Anna Bak.

    Hun mener at billedet af studiestarten i grad er farvet af de mange historier om krænkende adfærd på tidligere introture. Historier, der ikke står mål med de aktuelle forhold i dag.

    - Jeg tror, at folk går rigtig meget op i de enkeltsager, der har været fremme i medierne.

    - Samlet set kan jeg bare sige, at alle nye studerende kan være helt trygge ved studiestart på Aarhus Universitet.

    Bitta Nielsen fra CBS understreger også, at de voldsomme historier hører fortiden til.

    - Jeg er meget overrasket over tallene. De vilde og grænseoverskridende aktiviteter fra gamle dage, som der stadig er historier om, findes ikke længere på CBS’ introforløb. Vi gør virkelig alt, hvad vi kan, for at der er trygt for alle på campus.

  43. I går kl. 13:53

    27-årig mand sigtet for hvidvask af mere end 74 millioner kroner

    En 27-årig mand blev i dag anholdt på en adresse på Midtsjælland.

    Han er sigtet for at have hvidvasket i omegnen af 74 millioner kroner, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.

    Han er efterfølgende blevet stillet for en dommer i et grundlovsforhør, som er endt med fængsling foreløbigt frem til 13. september.

    Politiet er tilsyneladende ved at trevle op et større netværk af kriminelle op.

    For sagen udspringer af en anden sag, hvor en 45-årig mand 3. august blev idømt fem års ubetinget fængsel for hvidvask af over 120 millioner kroner.

    Vicepolitiinspektør Peter Reisz vil ikke afvise, at der kan komme flere anholdelser i sagen.

    - Det er en omfattende sag med store beløb, og vores efterforskning peger i retning af, at der er tale om en form for netværk. Derfor kan det ikke udelukkes, at vi kommer til at foretage flere anholdelser, siger Reisz.

    Opdateret klokken 16:25: Den 27-årige mand skal sidde fængslet frem til 13. september.

  44. I går kl. 13:50

    Paris ramt af voldsomt regnvejr: 'Det var totalt dommedag'

    Frankrig er ramt af voldsomme uvejr efter flere måneder med tørke med udtørrede flodbredder til følge.

    I går ved 19-tiden ramte regnen Paris. Den franske hovedstad fik op til 46 millimeter regn på mindre end en time og kraftig blæst, der lagde de parisiske fortovscafeer og metrostationerne under vand.

    Ifølge La Chaîne Météo, der laver vejr-tv i Frankrig, har det ikke regnet så kraftigt i Paris i løbet af 24 timer siden 2018.

    På togstationen Marne-la-Vallée Chessy nær Disneyland i det østlige Paris regnede det kraftigt:

    Vindstyrken nåede op på 104 kilometer i timen, hvilket fik massive grene fra træerne til at falde ned på boulevarder og gader.

    - Det var totalt dommedag, lød det fra BFMTV's rapporter, som sent i går var taget ud på en af gaderne langs Seinen, hvor store dele af et træ var blæst omkuld.

    En optagelse viser her, hvor kraftig regnen var i Paris:

    Selskabet RATP, der står for metro- og buskørslen i Paris, fortalte i går, at flere metrostationer var blevet oversvømmet. Selv en bus, der befandt sig et lavt, uheldigt sted i den sydlige del af byen, blev også ramt af oversvømmelse. Her væltede vandet ind ad dørene, så passagererne måtte sætte fødderne op på sæderne for at kunne holde dem tørre.

    - Det var uhyggeligt. Vi så vandet løb ind, men vi var ikke sikre på, at vi kunne komme ud, fortæller France 24-journalisten Lauren Bain, der var med i bussen til mediet.

    Hun optog selv hændelsen og har lagt en video ud på Twitter, hvor man kan se, hvordan vandet væltede ind.

    Taget blæser her af en bygning i Paris:

    Vandstanden i floden Seinen, der løber igennem Paris, steg ifølge BFMTV som følge af gårsdagens regnvejr med 35 centimeter.

    Selvom pariserne fik noget af en skylle i går, så er der mere regn på vej til franskmændene.

    I den sydfranske by Montpellier var der også uvejr tirsdag. Er er det et lyn, der ses ved en beboelsesejendom i byen, der ligger ud til Middelhavet. (Foto: Pascal GUYOT © Ritzau Scanpix)

    Flere områder ud til Middelhavet i den sydlige del melder om meget ustabil luft og dermed også stor risiko for voldsomme byger og kraftige storme. Ifølge BFMTV kan der falde mellem 100 og 150 millimeter alene onsdag eftermiddag med risiko for oversvømmelser.

    Det vilde vejr menes at skyldes det, de franske medier kalder middelhavsepisoderne. De sker, når det varme vand fra Middelhavet fordamper og ryger op i atmosfæren, hvor det møder den kolde luft. Samtidig gør alperne, at den fugtige, varme havluft presses endnu højere op, hvilket gør bygerne kraftigere.

    Flere steder i Frankrig har der ellers været mangel på drikkevand på grund af tørken. Enkelte franskmænd i den sydøstlige del af landet har måttet hente drikkevand i plastdunke fra lastbiler, fordi der ikke var vand hanerne.

    En del af regnen havnede i sidste ende nede på sporene i Paris' metro, hvor musene angiveligt har fået travlt med at komme væk. Billedet er taget af Mathilde Bouchoux Vedel og er udsendt Ritzau/Scanpix. (Foto: MATHILDE BOUCHOUX VEDEL © Ritzau Scanpix)
  45. I går kl. 13:17

    Støjberg i direkte duel med statsministeren: Naturligt at stille op i Nordjylland

    Flere frafaldne folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti er at finde på listen over folketingskandidater for Inger Støjbergs parti Danmarksdemokraterne blandt andet Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Søren Espersen og Jens Henrik Thulesen Dahl. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    - Jeg bor i Nordjylland og har endda boet i det samme hus i 21 år, så jeg synes, at det var helt naturligt at stille op i Nordjylland.

    Sådan lyder meldingen fra Inger Støjberg, efter hun tidligere i dag annoncerede, at hun ved det kommende Folketingsvalg stiller op i Nordjylland for sit parti Danmarksdemokraterne.

    Det er samme landsdel, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) stillede op i ved sidste valg og fik 43.489 personlige stemmer.

    Forud for sidste folketingsvalg valgte Mette Frederiksen at skifte fra Københavns Omegns Storkreds til Nordjyllands Storkreds for at blive valgt på sin gamle hjemegn i Aalborg. Medmindre Mette Frederiksen vælger at skifte kreds, ender det dermed i en direkte kamp om stemmer mellem statsministeren og Inger Støjberg i Nordjylland.

    Ved Folketingsvalget kan man kun stemme på kandidater, der er opstillet i den storkreds, man bor i.

  46. I går kl. 12:22

    Korrespondent: Støjberg har valgt Nordjylland for at tage stemmer fra Socialdemokratiet

    Inger Støjberg præsenterede for kort tid siden 30 folketingskandidater for Danmarksdemokraterne.

    Støjberg har selv valgt at stille op i Nordjyllands storkreds og er dermed i direkte duel med statsminister Mette Frederiksen, og ifølge DRs politiske korrespondent Christine Cordsen er det langtfra tilfældigt.

    - Det er vigtigt for Inger Støjberg, fordi hun går efter at flytte stemmer fra Socialdemokratiet til blå blok. De første meningsmålinger tyder på, at hun er den i blå blok, der har bedst mulighed for at trække vælgere over midten, hvilket er afgørende for at sikre flertal bag en borgerlig statsminister, siger Christine Cordsen.

  47. I går kl. 12:19

    DMI: Risiko for skybrud over store dele af Danmark

    Det kan blive til nogle meget heftige byger, når et større regnområde i aften og i nat bevæger sig hen over landet.

    Det er det samme vejrsystem, som i går gav et voldsomt skybrud i Paris, der er dannet på grænsen mellem den varme og fugtige luft, der strømmer op fra Sydøsteuropa, der møder den køligere Altanterhavsluft.

    DMI har udsendt en risikomelding gældende fra klokken 18 onsdag til klokken 8 torsdag morgen.

    Meldingen gælder for hele Jylland, Fyn, de omkringliggende øer og det vestlige Sjælland.

  48. I går kl. 11:53

    Inger Støjberg stiller op på Mette Frederiksens hjemmebane

    Flere frafaldne folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti er at finde på listen over folketingskandidater for Inger Støjbergs parti Danmarksdemokraterne. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg stiller op i Nordjylland ved det kommende Folketingsvalg.

    Det fremgår af en opdateret liste over 30 folketingskandidater på Danmarksdemokraternes hjemmeside.

    Dermed stiller hun op til valg i samme landsdel, som ved sidste valg skaffede statsminister Mette Frederiksen (S) en plads i Folketinget med 43.489 personlige stemmer.

    Forud for sidste folketingsvalg valgte Mette Frederiksen netop at skifte fra Københavns Omegns Storkreds til Nordjyllands Storkreds for at blive valgt på sin gamle hjemegn i Aalborg.

    Ved Folketingsvalget kan man kun stemme på kandidater, der er opstillet i den storkreds, man bor i. Dermed kan det blive en direkte kamp om stemmer mellem Mette Frederiksen og Inger Støjberg i Nordjylland.

    Ved de foregående valg har Inger Støjberg som kandidat for Venstre været opstillet i Vestjyllands Storkreds. Hun har dog bopæl i Hadsund i Nordjylland.

  49. I går kl. 11:38

    Venstre vil have minister i samråd efter varmecheck-ups

    Det har vist sig, at en række boligejere har fået udbetalt regeringens varmecheck på 6.000 skattefrie kroner, selvom de ikke var berettiget til det.

    Det er sket, fordi flere borgere ikke har fået opdateret deres BBR-oplysninger om at de skiftet gasfyret ud med en anden varmekilde.

    Energistyrelsen afviser, at det fejludbetalte tilskud skal betales tilbage.

    Venstre var ikke en del af aftalen om varmechecken og vil nu have ministeren i samråd.

    - Det rammer jo helt skævt med den her varmecheck, og det synes vi er ødsel brug af skatteborgernes penge, siger klimaordfører Marie Bjerre til Ritzau.

    I alt er der blevet udbetalt 2,4 milliarder kroner fordelt på 411.000 hustande som varmehjælp.

    Det vides ikke, hvor mange danskere, der uberettiget har fået udbetalt varmechecken.

  50. I går kl. 11:30

    OL-bestyrelsesmedlem anholdt for million-bestikkelse

    Et bestyrelsesmedlem fra organisationen bag OL i Tokyo, der med et års forsinkelse blev afviklet i 2021, er onsdag blevet anholdt, mistænkt for at have modtaget bestikkelse.

    Det oplyser den japanske anklagemyndighed ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Den anholdte er 78-årige Haruyuki Takahashi, som angiveligt har modtaget 380.000 dollar fra den officielle OL-partner Aoki Holdings. Beløbet svarer til 2,78 millioner kroner.

    Ud over Takahashi er tre personer fra selskabet Aoki Holdings blevet anholdt, herunder den 83-årige formand, Hironori Aoki.

    Ifølge anklageren har Takahashi modtaget pengene fordelt over mere end 50 transaktioner i perioden fra 2017 til 2022. De blev overført til bankkontoen for et firma, han driver.

    /ritzau/

Mere fra dr.dk