Nyheder

90.000 menneskeliv til forskel

Overblik

  1. 90.000 menneskeliv til forskel
    Tjernobyl-værket, som det ser ud i dag, 20 år efter. Eftervirkningerne fra ulykken er stadig ukendte, og antallet af ofre diskuteres heftigt. (Foto: Sergey Dolzhenko © Scanpix)

    Da Tjernobyl-værket i Ukraine eksploderede den 26. april 1986, var ingen klar over, hvad det ville få af betydning.

    I tiden efter var der frygtede forventninger om, at mange tusinde mennesker ville dø af følgesygdomme på grund af den høje radioaktivitet i natur, bygninger og mennesker.

    I dag, 20 år senere, er man stadig ikke nær en opklaring af omfanget af konsekvenserne. Det totale dødstal svinger fra 4.000 til 93.000.

    Indtil nu er omkring 60 personer med sikkerhed døde som følge af ulykken, heriblandt omkring 50 ansatte på værket, der blev akut syge og døde senere af den voldsomme radioaktive stråling.

    En FN-rapport, udarbejdet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og det internationale atomenergiagentur (IAEA), udkom i efteråret 2005 med det formål at belyse omfanget af katastrofen i Tjernobyl.

    Rapporten anslår, at omkring 4.000 mennesker totalt er døde eller vil dø som følge af ulykken. Den konkluderer, at de frygtede forudanelser ikke svarer til de reelle konsekvenser af katastrofen.

    Men 4.000 er alt for lavt et tal, mener blandt andet Greenpeace. De mener i stedet, at mere end 90.000 mennesker vil være det totale antal ofre for Tjernobyl-ulykken.

    Tallet er baseret på Hvideruslands nationale cancerstatistik, der viser, at 270.000 af de i alt to milliarder mennesker, der direkte eller indirekte blev berørt af katastrofen, allerede har eller vil få en kræftsygdom, som vil koste over 93.000 mennesker livet.

    - Ingen kan med sikkerhed sige, hvor mange mennesker, der vil dø på grund af Tjernobyl
    Greenpeace

    - Ingen kan med sikkerhed sige, hvor mange mennesker, der vil dø på grund af Tjernobyl. De radioaktive følger er alt for mangfoldige - og de opgjorte data for unøjagtige. Men dem, der fortsat taler om 4.000 ofre, benægter, hvor alvorlig ulykken var og ignorerer utallige menneskers lidelser, hedder det i rapporten fra Greenpeace, der gerne så bedre og mere forskning i følgevirkninger af atomulykken.

    Også russiske eksperter afviser FN-rapportens konklusion. Eksperterne, der blandt andet kommer fra Det Russiske Videnskabsakademi, meldte i begyndelsen af april ud, at alene i Rusland er 67.000 mennesker allerede nu døde som følge af ulykken.

    De beskylder IAEA for at sætte tallene for lave med vilje for at øge offentlighedens tillid til atomkraft.

    Grunden til de store uenigheder er, at det svært at afgøre, om en stigning i antallet af kræfttilfælde i flere tidlige Sovjet-lande har forbindelse til ulykken.

    Stigningen kan nemlig skyldes, at man er mere opmærksom på kræft efter Tjernobyl.

    Men FN-rapportens kritikere mener ikke, at ofrene er begrænset til personer, der direkte var udsat for stråling. Også kommende generationer er påvirket.

    Otte-årige Vika Chervinska på hospitalet. Hun har paryk, og moderen mener hendes kræft skyldes Tjernobyl (Foto: Damir Sagolj © Scanpix)

    Center for strålemedicin i Kiev har gennem de seneste 20 år fulgt 48.000 Tjernobyl-børn og børnebørn.

    Kun hvert 10. barn er helt raskt og har et normalt helbred. Mange af de børn, som har fået kræft eller andre men er børn af de folk, som ryddede op efter katastrofen, de såkaldte likvidatorer.

    Men det er meget svært at bevise sammenhængen mellem ulykken i Tjernobyl og en stigning i antallet af børn med misdannelser, flere tilfælde af kræft eller andre sygdomme.

    Det er derfor ret usandsynligt, at man nogensinde vil kunne fremlægge et nøjagtigt tal for, hvor mange ofre, katastrofen i Tjernobyl efterlod.

  2. Dansk juniorrytter vinder VM-guld i enkeltstart

    Den danske cykelrytter Gustav Wang vandt tirsdag VM-guld i juniorernes enkeltstart i belgiske Brugge. Den 18-årige temporytter var 25 minutter og 37 sekunder om at fuldføre enkeltstarten, der var 22,3 kilometer lang.

    - Det føles fantastisk. Det føles godt at bevise, at jeg er den bedste, siger Gustav Wang til TV2 Sport.

    Det var meget tæt på to danskere på podiet hos juniorerne, da Carl-Frederik Bevort blev nummer fire - 30 sekunder efter Gustav Wang.

  3. "Guld"-mundur bliver ligatræner i Danmark

    Den tidligere danske landstræner, islændingen Gudmundur Gudmundsson, bliver cheftræner i Fredericia. (Foto: damir Sagolj © Scanpix Denmark)

    I 2016 var islændingen Gudmundur Gudmundsson landstræner for Danmark, da håndboldherrerne vandt OL-guld i Rio. Nu skal han være cheftræner for Fredericia HK i den danske herreliga, hvor han tiltræder efter denne sæson.

    - Gudmundur er en træner på øverste hylde med rigtig meget erfaring. Han har været klubtræner og landstræner og har været i stand til at skabe gode resultater på et langsigtet plan.

    - Det er det, vi også forventer, at han kan gøre i Fredericia, siger Fredericia-direktør Thomas Renneberg-Larsen til TV2 Sport.

    Tidligere mandag oplyste Fredericia Håndboldklub, at cheftræner Jesper Houmark, stopper i sit nuværende job til sommer, men fortsætter i en ny rolle.

  4. 22-årig skal flere år i fængsel efter at have alarmeret politiet om sig selv

    En 22-årig mand skal i fængsel i tre år og to måneder for at have været i besiddelse af et skydevåben på et offentligt sted.

    Det har Retten i Randers besluttet.

    Forløbet, der førte til domfældelsen, var med politiets egne ord 'usædvanligt'.

    Den 2. april modtog politiet en anmeldelse om en mørkklædt mand, der gik rundt ved Ørum Kirke i Randers med et skydevåben.

    Da en patrulje kom til stedet, stødte de på en person, der forsøgte at flygte. Han blev hurtigt indhentet og viste derefter velvilligt betjentene hen til en revolver og skarpe patroner, han havde gemt.

    Efterfølgende viste det sig, at det var den 22-årige, der selv havde alarmeret politiet om den mørkklædte mand.

    Politiet mener, at den 22-årige var bange for nogen i det kriminelle miljø og derfor ønskede at blive anholdt.

  5. Præsident Biden til FN: Vi ønsker ikke en ny kold krig

    Joe Biden holdt for kort tid siden sin første tale ved FN's generalforsamling som USA's præsident.

    Her talte præsident Biden om alt fra klimakrise og vacciner til Afghanistan og hacking.

    Undervejs slog han fast, at USA agter at beskytte sine allierede fra større lande, der forsøger at dominere svagere lande.

    - Men vi søger ikke en ny kold krig eller en verden, der er delt op i faste blokke, lød det fra Biden.

    - USA er klar til at arbejde sammen med ethvert land, der træder frem og søger fredelige løsninger på fælles udfordringer - selv hvis vi har store meningsforskelle på andre områder.

  6. Sundhedsminister: Der kommer en national instruks for kødædende bakterier

    Det skal stå fuldstændig klart, hvornår alarmklokkerne skal ringe – og hvordan sundhedspersonalet skal reagere – når de bliver ringet op af en patient med symptomer på kødædende bakterier.

    Derfor bliver der nu lavet en national instruks på området, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et skriftligt svar til DR.

    - Den nye nationale instruks udarbejdes af Styrelsen for Patientsikkerhed i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og regionerne. Den nationale instruks skal sikre, at alle, der modtager opkald, ved præcist, hvilke procedurer de skal handle efter.

    Instruksen bliver udarbejdet, efter at DR i en dokumentar har vist, hvordan vagtlæger og andet sundhedspersonale i flere tilfælde har overset symptomer på kødædende bakterier med store konsekvenser til følge.

    Det har fået eksperter til at efterlyse en national indsats for patienter, der rammes af den sjældne lidelse.

    Det fremgår ikke af det skriftlige svar fra sundhedsministeren, om det alene er for eksempel vagtlæger, den nye instruks skal målrettes.

  7. Tyske politikere fordømmer opbakning til mord på ekspedient efter diskussion om mundbind

    I lørdags blev en ekspedient på en tankstation i den tyske by Idar-Obstein skudt og dræbt efter en ophedet diskussion med en kunde, der nægtede at bære mundbind.

    På de sociale medier har der floreret opslag, der udtrykker opbakning til morderen, og det har fået flere tyske politikere til at reagere skarpt, skriver Reuters.

    - Det had og den tilskyndelse fra de mennesker, man ikke kan trænge igennem til, skaber splittelse i samfundet og dræber folk. De har ingen plads i vores samfund, skriver udenrigsminister Heiko Maas på Twitter.

    Justitsminister Christine Lambrecht kalder det afskyeligt, at mordet bliver misbrugt til at sprede had, og at "staten må imødegå coronavirus-benægterne med alle midler".

    En mistænkt er anholdt, og ifølge tysk politi har han fortalt, at han følte han sig stresset af coronarestriktionerne.

  8. Analyse: Opsigtsvækkende nej til boligindgreb

    Regeringen har i dag blankt afvist gøre det sværere at få et afdragsfrit lån, når man skal købe bolig.

    Afvisningen er opsigtsvækkende, fordi den går stik imod den klare henstilling fra eksperterne i risikorådet, som blev nedsat for at undgå en ny finanskrise.

    Afvisningen viser, hvor svært det er at stramme lånereglerne på det danske boligmarked - også i gode tider.

    En stramning ville formentlig gøre det danske boligmarked mere sikkert på sigt, men det ville også kunne ramme mange boligejere på pengepungen her og nu - og det er der ikke den store politiske lyst til.

  9. Overvismand: Behovet for indgreb på boligmarkedet er ikke så stort længere

    Under corona har boligmarkedet været febervarmt, og det fik Det Systemiske Risikoråd til at anbefale et regeringsindgreb.

    I dag meddelte regeringen så, at det ikke kommer til at ske, fordi udviklingen er vendt. Og det er overvismand Michael Svarer enig i.

    - Det, der er sket, siden rådet kom med anbefalingen, er, at farten på boligmarkedet er taget af.

    - Det kunne vidne om, at noget af den kraftige hastighed, vi så op til sommerferien, delvist var drevet af corona, siger han til Ritzau.

    Senest tre måneder efter henstillinger fra Det Systemiske Risikoråd skal de følges, eller der skal komme en forklaring på, hvorfor det ikke sker, og det er den, som Erhvervsministeriet har givet i dag.

  10. Holger Rune uddeler to æg til spanier i ATP-turnering

    Man behøvede ikke være dansker for at se, hvor overbevisende tennistalentet Holger Rune var, da han tirsdag spillede sig videre til anden runde af ATP-turneringen i franske Metz.

    18-årige Rune vandt med de sikreste cifre af alle, 6-0 og 6-0, over spanieren Bernabe Zapata Miralles, der er nummer 119 på verdensranglisten. Det skal dog nævnes, at Miralles flere gange modtog behandling for en skade undervejs.

    I næste runde møder Holger Rune italieneren Lorenzo Sonego. En markant sværere modstander, som ligger helt oppe som nummer 24 i verden.

  11. Bangkok forventer at kunne åbne for turister til november

    Den thailandske hovedstad, Bangkok, forventer, at der igen kan komme turister til millionbyen i november.

    Bangkok var inden coronapandemien en af verdens store turistdestinationer. Men pandemien satte en stopper for turismen, skriver Ritzau.

    I november venter myndighederne, at 70 procent af indbyggerne er vaccineret.

    Det siger den lokale guvernør, Aswin Kwanmuang, til avisen Bangkok Post.

    I dag er 42 procent af de omkring 10 millioner indbyggere vaccineret to gange.

  12. Bispevalg i Aalborg er vanvittigt tæt og sendt ud i anden valgrunde

    Første afstemning om at finde den næste biskop for Aalborg Stift sluttede i dag.

    Men i stedet for en ny bisp står stiftet nu overfor endnu en valgrunde.

    Der var nemlig ikke nogen af de tre kandidater til embedet, som fik over de 50 procent det kræver for at blive valgt direkte.

    Kandidaten med færrest stemmer er ikke længere i valget, og tilbage er nu Annette Brounbjerg Bennedsgaard, der er provst i Horsens Provsti og Thomas Reinholdt Rasmussen, der er provst i Hjørring Søndre Provsti.

    I første valgrunde var det blot 1,1 procent, der adskilte de to tilbageværende kandidater.

    Den anden valgrunde slutter 27. oktober.

  13. Regeringen afviser indgreb på boligmarkedet

    Regeringen afviser hurtigt indgreb ind på boligmarkedet.

    Det skriver erhvervsminister Simon Kollerup i et svar til Det Systemiske Risikoråd, der i juni i år anbefalede en stramning af adgangen til afdragsfrie boliglån.

    Ifølge erhvervsministeren tyder udviklingen på, at der er kommet mere ro på.

    - Det er gode tegn, og derfor er der heller ingen grund til at gribe ind her og nu, hvor vi samtidig ser, at dansk økonomi er sund.

    Selvom regeringen ikke vil gribe ind her og nu, skærpes overvågningen af boligmarkedet, lyder det fra Simon Kollerup.

  14. 344 nye coronasmittede det seneste døgn

    344 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. Tre personer er døde.

    Der er nu 96 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er tre færre end i går.

    Dagens smittetal fra Statens Serum Institut er baseret på 37.200 PCR-test.

    Det svarer til, at 0,9 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  15. Den pressede nummer to i den tyske valgkamp: Det næststørste parti kan godt ende med kanslerposten

    Lige nu ligger kristendemokraten Armin Laschet på en andenplads i kanslerkapløbet. Men han er langt fra dømt ude. (Foto: CLEMENS BILAN / POOL © Ritzau Scanpix)

    Det er meget muligt, at kanslerposten ikke går til det parti, der bliver størst ved søndagens tyske valg, men i stedet ender hos valgets næststørste parti.

    Det understreger manden, der her i slutspurtens målinger netop indtager andenpladsen i kanslerkapløbet, nemlig kristendemokraten Armin Laschet.

    Med blot fem dage til valget ligger hans kristendemokratiske union med søsterpartierne CDU/CSU til at få 21 procent i Politicos gennemsnit af målinger. Det er fem procentpoint bag de førende socialdemokrater i SPD, der står til 26 procent.

    Men flere af de nyeste enkeltmålinger spår et endnu tættere løb mellem de to største partier. Og det får Armin Laschet til at udstede en advarsel til de tyske vælgere:

    - Selvom SPD skulle ende på andenpladsen, vil de stadig kunne danne en rød-rød-grøn alliance – afhængigt af, hvad valgresultatet bliver, siger han med henvisning til kristendemokraternes store frygtscenarie: At socialdemokraterne danner en regering med miljøpartiet De Grønne og socialistpartiet Die Linke.

    På spørgsmålet om, hvorvidt han selv vil forsøge at danne en regering, hvis målingerne får ret, og hans eget parti ender på andenpladsen, lyder Armin Laschets svar:

    Den næste kansler bliver den, der i sidste ende kan danne et flertal i Forbundsdagen.
    Armin Laschet, kanslerkandidat for CDU/CSU

    Armin Laschet er ikke den eneste kristendemokrat, der minder vælgerne om, at valget langt fra er afgjort - og at der stadig er mulighed for at beholde kanslerposten trods de historisk dårlige meningsmålinger.

    Volker Bouffier, der er kristendemokratisk ministerpræsident i delstaten Hessen, kalder det ligefrem "fjollet" at tale om, at valgets vinder har "et moralsk krav" på kanslerkontoret 'Kanzleramt'.

    - Selvfølgelig kan det parti, der får næstflest stemmer, også forsøge at danne en regering, sagde han i weekenden i et interview med avisen Welt.

    Det ville heller ikke være første gang, det næststørste parti skulle rende med kanslerposten.

    Da de to Helmut'er - den kristendemokratiske Kohl og den socialdemokratiske Schmidt - tilbage i 1976 kæmpede om magten i Vesttyskland, endte Helmut Schmidt som kansler med 43,7 procent af stemmerne, selvom Helmut Kohl fik 48,9 procent.

    Socialdemokraten fik nemlig flertal i Forbundsdagen med det liberale parti FDP's 6,4 procent. Og dermed kunne Helmut Schmidt med lidt liberal hjælp fortsætte som kansler trods valgnederlaget til kristendemokraterne og Helmut Kohl.

    Ligesom i 1976 kan det liberale parti FDP efter valget på søndag komme til at spille en afgørende rolle for, om Tysklands næste kansler kommer til at hedde Armin Laschet eller Olaf Scholz.

    Det mindede partiets leder, Christian Lindner, sine partifæller om på et møde i weekenden.

    - Der er ikke nogen automatik i, at kandidaten fra det største parti flytter ind i Kanzleramt, sagde Christian Lindner til Rheinische Post.

    Armin Laschet håber netop på at kunne danne regering med FDP - og derfor appellerer han til, at det lille liberale parti ikke sætter barren for højt for at indgå i et borgerligt regeringssamarbejde:

    - Ellers er der kun rød-rød-grøn tilbage, advarer Armin Laschet.

    Manden, der kan ende med at afgøre, hvem der skal være Tysklands næste kansler: Den liberale politiker Christian Lindner. (Foto: FILIP SINGER © Ritzau Scanpix)

    Og hvis Christian Lindner overvejer at indgå i en såkaldt lyskryds-regering med de røde socialdemokrater, de gule liberale og de grønne fra De Grønne, har Armin Laschet også en advarsel klar:

    - FDP vil konstant blive truet med at blive smidt ud af en lyskryds-regering, fordi Die Linke ville være parat til at træde ind, siger Armin Laschet til Passauer Neue Presse med henvisning til, at socialistpartiet Die Linke vil kunne erstatte det liberale parti i en SPD-ledet regering.

    Hvem der bliver Tysklands næste kansler er altså et spørgsmål, der kan komme til at stå ubesvaret i ugevis - måske endda månedsvis - når der efter valget på søndag skal forhandles regeringskonstellationer.

    55 procent af de tyske vælgere mener stadig, at valget er åbent, viser en måling foretaget af instituttet Insa for avisen Bild. Herunder kan du se nogle af de mulige regeringskonstellationer efter valget:

    Du kan på dr.dk kl. 19.00 stille spørgsmål til vælgere inden det tyske valg. Blandt andet de to førstegangsvælgere Julius Støber-Olsen og Stine Horwitz og Jacob Chammon, der arbejder med digitalisering i Tyskland.

  16. Din adresse bestemmer, hvor hurtigt ambulancen sendes afsted: Urimeligt mener patientforening

    I Region Sjælland sendes en ambulance, hvis du hænger for lang tid i røret hos 112. - Vi kan ikke leve med, at der er en borger, der ikke får tilbudt den hjælp, vi skal yde, siger Benny Jørgensen, præhospital direktør i regionen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Det er langt fra ligegyldigt, hvor du er i landet, hvis du for eksempel befinder dig i en situation med en person, der har fået hjertestop og ringer 112.

    Ringer du for eksempel fra Roskilde, som ligger i Region Sjælland, bliver der automatisk sendt en ambulance, hvis du havner i en telefonkø.

    Ringer du fra Høje Taastrup - bare 10 kilometer fra Roskilde - er situationen en helt anden. Så er du nemlig i Region Hovedstaden, og her risikerer du, at ambulancen først bliver sendt, når du er kommet igennem køen hos 112, hvis der er flere opkald, end de sundhedsfaglige medarbejdere kan håndtere.

    Forskellen i de to regioners procedure kan ifølge Danske Patienter betyde, at dyrebar tid går til spilde, når der skal sendes hjælp til borgerne i Region Hovedstaden.

    Det er et stort problem, siger Morten Freil, der er direktør i netop Danske Patienter.

    - Uanset om du bor i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, så er tiden afgørende. Jo hurtigere ambulancen kommer frem, jo større er din chance for at få et godt forløb, og at du i sidste ende ikke mister livet, siger han.

    I Region Sjælland forklarer Benny Jørgensen, der er præhospital direktør, at de sender en såkaldt 'kørsel A' - den mest hastende form for ambulance-udrykning - hvis opkaldet ikke kan besvares indenfor 20 sekunder.

    - Det gør vi, fordi vi ikke aner, hvilken tilstand den pågældende indringer har, og derfor giver vi den højeste respons. Det er en kørsel A, siger Benny Jørgensen og fortsætter:

    - Vi kan ikke leve med, at der er en borger, der ikke får tilbudt den hjælp, vi skal yde. Derfor går vi med livrem og seler og sender en kørsel A.

    Region Hovedstadens akutberedskab arbejder med en grænse på 22 sekunder for, hvornår et opkald til 112 vagtcentralen skal være besvaret. Men når der opstår telefonkø i Region Hovedstaden til 112-vagtcentralen, så kan borgerne komme til at vente længere end i Region Sjælland.

    Freddy Lippert, direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab, når der er gået 22 sekunder, sender I så automatisk en ambulance?

    - Vi sender ikke automatisk en ambulance efter 22 sekunder.

    I Region Sjælland siger den præhospitale direktør, Benny Jørgensen, at når der er gået 20 sekunder, så skal der sendes en ambulance. Hvorfor gør I det ikke på præcis samme måde?

    - Det gør vi ikke, fordi der er mange af dem, der ringer, der reelt ikke har brug for en ambulance, og som slet ikke har brug for en udrykningskørsel. Vi foretrækker at tale med dem inden.

    Hvorfor gør I det ikke på samme måde som i Region Sjælland?

    - I princippet er det samme måde, det sker på, men vi gør det ikke efter 22 sekunder. Vi har væsentligt kortere responstid (den tid det tager ambulancen at køre til ulykkesstedet, red.) hos os i Region Hovedstaden, og derfor foretrækker vi at sende den rigtige respons, og det gør vi så ved at kontakte borgeren.

    Men Region Hovedstadens strategi kommer med en pris.

    Det fortæller Peter Bennike, som indtil slutningen af juli måned i år var ansat som vagtleder på 112-vagtcentralen i Region Hovedstaden.

    Han har set i praksis, hvordan Region Hovedstadens strategi kan betyde store forsinkelser, når opkaldet ender i en telefonkø hos 112-vagtcentralen.

    (Foto: (Privat foto) © undefined)

    - Når det sker, så kontakter alarmcentralen mig som vagtleder. Og når vi før eller siden opnår kontakt, så fortæller alarmoperatøren mig, hvad der er galt og på hvilken adresse. Ud fra det skal jeg så tage en vurdering af, om der skal sendes en ambulance.

    Ifølge Peter Bennike betyder det ekstra led, hvor alarmoperatøren skulle ringe vagtlederen op, at afsendelsen af ambulancen kunne blive væsentlig forsinket.

    Det betyder, at ventetiden på at komme til at tale med en sundhedsfaglig medarbejder i den anden ende, der kan vejlede i eventuel livreddende førstehjælp, bliver væsentlig forsinket.

    - Altså 2, 3, 4, 5 minutter er jo en evighed. Både for indringeren, der er i en eller anden form for panik, men det er virkelig også lang tid for det personale, der sidder ude på vagtcentralen, siger Peter Bennike.

    I grafikken her, kan du se antallet af for sent besvarede opkald Region Hovedstaden havde i en periode på halvandet år.

    Den politisk ansvarlige for akutberedskabet i Region Hovedstaden er formanden for sundhedsudvalget, Christoffer Buster Reinhardt.

    Han er ikke bekendt med, at der er forskel på, hvornår der sendes en ambulance i regionerne.

    - Det kommer som en overraskelse for mig, og jeg vil vove den påstand, at det kommer som en overraskelse for alle mine politiske kolleger.

    Politikerne i Region Hovedstaden beslutter efter planen tirsdag aften at sætte gang i en undersøgelse af 112 opkald til regionens akutberedskab. Først når den er afsluttet, vil formanden tage stilling til, om de nye oplysninger skal have ledelsesmæssige konsekvenser.

    Artiklen er opdateret: I en tidligere version af artiklen udtalte Christoffer Buster Reinhardt, formand for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden, at overlevelsen efter hjertestop var markant bedre i Region Hovedstaden end Region Sjælland. Udtalelsen har vist sig at være forkert, og DR har efterfølgende bortredigeret hans citat.

  17. 3. g'ere fra coronaårgang vil have sløjfet eksaminer: 17.000 bakker op om borgerforslag

    - Den virtuelle undervisning har slet ikke kunnet erstatte den fysiske undervisning, siger Mathias Sandbæk Olsen. (Foto: PRIVATFOTO)

    I store dele af Mathias Sandbæk Olsens gymnasietid er han stået op klokken 07.59, væltet ud af sengen og direkte hen foran skærmen til undervisning på Zoom i seks stive timer.

    Det var så kedeligt og demotiverende, at han flere gange overvejede at droppe ud, og han mener, at det har haft alvorlige konsekvenser for hans faglige niveau.

    Derfor har 19-årige Mathias Sandbæk Olsen sammen med fire af sine venner fra Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier i Herning fremsat et borgerforslag. De ønsker sig færre eksaminer den kommende sommer, når de skal have studenterhuen på - ligesom de to seneste årgange af studenter har haft på grund af corona.

    - Jeg kan godt forstå, hvis nogen tror, at vi bare vil slippe nemt udenom, men så er det fordi de ikke ved, hvad vi er gået igennem, siger Mathias Sandbæk Olsen, der går i 3. g på HTX.

    - Vi beder ikke om, at eksaminerne skal aflyses, men vi beder om, at det skal være en fair afslutning, tilpasset det, vi har været igennem.

    Og de fire gymnasieelever fra Herning står ikke alene med det ønske.

    Mere end 17.000 har indtil nu skrevet under på borgerforslaget, som har været at finde på borgerforslag.dk siden 11. august. Hvis forslaget indenfor et halvt år når 50.000 underskrifter, kan det blive fremsat i Folketinget, hvor der skal stemmes om det.

    De seneste to år har de dimitterende årgange fra de gymnasiale uddannelser skullet til færre eksaminer end normalt. Efter en måneds hjemmeundervisning besluttede et politisk flertal, at årgangen, der blev studenter i 2020, kunne nøjes med tre eksaminer - normalt er der mellem syv og otte eksaminer for 3. g'ere.

    I år blev det opjusteret til fire prøver for de dimitterende 3. g'ere.

    Med titlen 'En fair afslutning på 3. g' forsøger de fire gymnasieelever fra Herning at appellere til politikerne for igen næste år at få nedsat antallet af eksaminer.

    Hvis man ser bort fra lokale nedlukninger, har den årgang gymnasieelever, der dimitterer til sommer, været hjemsendt i sammenlagt cirka 7,5 måned. Mathias Sandbæk Olsen mener, at han og hans medstuderende derfor vil være dårligere stillede til eksaminer end årgange, der har haft tre normale gymnasieår.

    - Den virtuelle undervisning har slet ikke kunnet erstatte den fysiske undervisning, siger han.

    Samtidig pointerer Mathias Sandbæk Olsen, at de to seneste årgange, som fik lov at slippe med færre eksaminer, sammenlagt har haft mindre hjemmeundervisning - de kom nemlig før tilbage i skole efter nedlukningerne, fordi de var 3. g'ere.

    - Taget i betragtning af, at vi har haft 7-8 måneders nedlukning, så burde vi som minimum få skåret nogle eksaminer fra, fordi det skal være fair for os, siger Mathias Sandbæk Olsen.

    Formanden for Danske Gymnasieelever, Alma Tynell, er helt enig med eleverne fra Herning om, at eksamensperioden til næste år skal tilpasses 3. g'erne.

    - Det er vigtigt at sørge for at ændre den måde, de kommende studenter går til eksamen på til sommer, fordi de har haft så anderledes vilkår end de studenter, der er blevet færdige uden corona og nedlukninger, siger hun.

    Om det lige skal ske ved at skære ned på antallet af eksaminer, er hun ikke fastlåst på.

    - Aflysninger af eksaminer kan være én løsning. En anden mulighed kunne være at hive noget ud af pensum, siger Alma Tynell og understreger, at det vigtigste er en indsats over hele året for at forbedre trivsel og det faglige niveau.

    Hos foreningen Danske Gymnasier mener formand Birgitte Vedersø dog ikke, at der er grund til at skære ned på eksaminerne sommer:

    Mange har været påvirket af ensomhed, men jeg tror bare, at omverdenen har glemt det
    Mathias Sandbæk Olsen, gymnasieelev

    - Vi er så heldige, at de elever, der går i 3.g i år, ser ud til at få et helt normalt skoleår, og så mener jeg sagtens, man kan forsvare at de skal til eksamen på normale betingelser, siger hun.

    - Vi er helt trygge ved at de nok skal nå at indhente det, de mangler.

    Indtil videre har det nuværende skoleår ikke været præget af nedlukninger, og kan man så ikke sagtens indhente det tabte? Nej, mener eleverne fra Herning.

    - Mange har været påvirket af ensomhed, men jeg tror bare, at omverdenen har glemt det. Bare fordi vi ikke får nedlukning det her år, betyder det ikke, at vi ikke er ramt af det, siger han.

    - Jeg tror ikke, den mængde, vi har misset, kan indhentes. Selvfølgelig har vi fået tilbudt ekstra timer, men vi er stadig præget af nedlukning. Vores motivation er påvirket af det, og man er skoletræt - så hjælper flere timer heller ikke.

    Nogle kan måske tænke: Det siger de bare fordi, de gerne vil slippe for at gå til eksamen. Hvad vil du sige til det?

    - De har måske bare ikke prøvet at have den mængde online undervisning, vi har haft, siger Mathias Sandbæk Olsen.

    - Vi har ikke forudsætningerne for at gå til eksamen på samme vilkår som tidligere år - derfor vil vi gerne have lettet eksamenspresset, ikke totalt, men bare lidt.

    Hos Danske Gymnasier forstår man bekymringen, men mener at eleverne faktisk er bedre rustet til eksaminerne, end de selv tror:

    - Vi kunne se i sommer, at de elever, som ikke havde modtaget ret meget fysisk undervisning helt op til deres eksamen, faktisk klarede sig meget bedre, end både vi og de havde forventet, siger Birgitte Vedersø.

  18. Kolossalt pres på lægevagt: Sabrina og hendes syge søn henvist til koldt telt med opkast

    Denne bænk blev Sabrina Guldmann Stausager og hendes treårige søn henvist til, da de ventede på at blive undersøgt af lægevagten i Aarhus.

    Hvilke coronaregler gælder egentlig, hvis man skal have sit barn tilset i lægevagten?

    Sabrina Guldmann Stausager blev alvorligt i tvivl, da hun i sidste uge mødte op på Aarhus Universitetshospital i Skejby med sin treårige søn Louis, som havde meget høj feber, hoste og vejrtrækningsbesvær.

    Da hun ankom med sønnen efter at have talt med lægevagten i telefonen, tog sagen nemlig en uventet drejning.

    Vi kan godt komme til at se, at folk må vente uden for venteværelset.
    Vagtlægechef Jens Peter Geil

    - Jeg indtaster hans CPR-nummer, og så spørger damen ved skranken, om jeg har en negativ coronatest på min dreng. Det har jeg ikke, for det er jeg ikke blevet informeret om, fortæller Sabrina Guldmann Stausager.

    Hun får derefter at vide, at hun ikke må komme ind i venteværelset og bliver fulgt ud i et telt udenfor. Her er en bænk, og der ligger en ølflaske og opkast på jorden. Hendes dreng er kun iført bokse-shorts og t-shirt.

    - Jeg spørger damen, om hun virkelig mener det. Hun svarer, at hun godt vil finde nogle tæpper til os, siger Sabrina Guldmann Stausager.

    Med sin syge søn under armen begynder situationen at blive meget utryg for Sabrina. Sønnen Louis var heller ikke tilpas ved situationen. Mens de venter i teltet, begynder han at fryse og ryste.

    Efter 15-20 minutter sker der endelig noget. Undersøgelsen af Louis går i gang - en undersøgelse som Sabrina Guldmann Stausager langt fra er tilfreds med:

    - Lægen lyser på ham med en lygte i mørket, for der var ikke sat lys op. Jeg synes ikke, han kunne lave en tilfredsstillende undersøgelse, siger Sabrina Guldmann Stausager, der blev sendt hjem igen med sit barn.

    Hun håber ikke, at andre familier skal opleve det samme. Derfor har Sabrina Guldmann Stausager klaget til Styrelsen for Patientsikkerhed over episoden og skrevet et opslag i Facebook-gruppen "Aarhus Mor", hvor to andre kvinder har delt lignende oplevelser.

    Ifølge presseafdelingen på Aarhus Universitetshospital, hvor lægevagten er placeret, er det omtalte telt nu ved at blive pillet ned. Det har ikke været meningen, at det skulle bruges som opholdsrum for patienter i lægevagten.

    Oprindeligt er det blevet stillet op i forbindelse med et nu lukket corona-afsnit på hospitalet.

    Vagtchef hos lægevagten i Aarhus Jens Peter Geil beklager, at Sabrina Guldmann Stausager har haft en dårlig oplevelse. Ifølge ham er der lige nu et kolossalt pres på lægevagten - og forvirring omkring hvilke regler der gælder.

    Han understreger, at det ikke er et krav, at der skal foretages en coronatest hos et barn inden en undersøgelse.

    - Det er aldrig rart at føle, at man bliver afvist, men det har heller ikke været tanken her. Vi har hen over sommeren haft kolossalt travlt i lægevagten, og det er helt usædvanligt for årstiden, siger Jens Peter Geil.

    Han forklarer presset med mange ’småinfektioner’ hos børn. I de seneste uger har der været meldinger om fyldte børneafdelinger på hospitalerne, fordi RS-virus hærger usædvanligt tidligt i sæsonen.

    Ifølge Mette Holm, overlæge på børne- og ungeafdelingen på Aarhus Universitetshospital, gælder det stadig, ikke bare i Region Midtjylland, men i store dele af landet.

    Mange steder melder lægevagter også om et hidtil uset antal opkald om luftvejsinfektioner. Selve opmærksomheden omkring infektionerne er en af årsagerne til presset, vurderer Jens Peter Geil.

    Teltet bliver nu pillet ned, oplyser Aarhus Universitetshospital.

    - Der bliver skrevet og talt om RS-virus og børneafdelinger, der er overbelastede, og så bekymrer man sig endnu mere, når ens barn hoster, siger han.

    Akutmodtagelse på Aarhus Universitetshospital i Skejby dækker både lægevagt og skadestue, og derfor sker det ifølge Jens Peter Geil indimellem, at man ikke kan overholde afstandsreglerne med en meter i venteværelset.

    Af den grund skal forældre i Aarhus og fremover forberede sig på at blive bedt om at vente på en undersøgelse uden for venteværelset.

    - Vi kan godt komme til at se, at folk må vente uden for venteværelset. Det kan være lige så rart at sidde i en bil end at sidde i et telt eller i et hjørne. Det er et vilkår, det kan vi ikke helt undgå.

    Så beskeden er at tage et tæppe med, for man kan godt blive bedt om at vente udenfor fremover?

    - Jeg tror, man vil blive bedt om at vente i sin bil. Men det her er ekstraordinært, det er ikke hverdagskost, men det gode råd er, at lægevagten er sat i verden for at dække for egen læge, når egen læge lukker klokken 16. Så det er kun til akut sygdom eller akut opstået forværring af kronisk sygdom, siger Jens Peter Geil og understreger sin pointe:

    - Hvis det her skal lade sig gøre, skal vi kun se dem, der vurderes at være så syge, at der er en risiko for indlæggelse. Vi skal ikke se snottede børn, der kan lege og ikke er påvirket af deres infektion, siger Jens Peter Geil.

  19. Hotel Rwanda-helt skal 25 år i fængsel for terror

    Paul Rusesabagina ankommer her, iført fangedragt og håndjern, til Nyarugenge-domstolen i Rwanda. (Foto: SIMON WOHLFAHRT © Ritzau Scanpix)

    Paul Rusesabagina. Det navn er der måske nogle, der husker, som helten fra Hollywood-filmen 'Hotel Rwanda' fra 2004.

    Her blev han portrætteret af skuespilleren Don Cheadle som hotelbestyreren, der reddede hundredevis af tutsier under radikale hutuers folkemord på cirka 800.000 mennesker i Rwanda i 1994.

    Men nu står virkelighedens hovedperson i den Oscar-nominerede film til 25 års fængsel -kendt skyldig i terrorrelaterede anklager. Det fastslog en domstol i Rwandas hovedstad, Kigali, i går.

    Rusesabagina er blevet dømt for at stå bag og finansiere en oppositionsgruppe, som har haft en væbnet afdeling, der har lavet terrorangreb i Rwanda i 2018 og 2019. Det fortæller DR's korrespondent i Afrika, Søren Bendixen.

    - Det er en retssag, som på ingen måde er gået stille for sig, fordi han jo er kendt som den her helt. For mange mennesker uden for Rwanda er han nok blevet et af de mest markante billeder på noget af det gode, der trods alt foregik dengang i 1994, siger han.

    Poul Rusesabagina har levet flere år i eksil og har siden folkedrabet været en skarp kritiker af Rwandas præsident, Paul Kagame, som han blandt andet har anklaget for brud på menneskerettighederne.

    Fra sit eksil har han ledet oppositionsgruppen Den Nationale Befrielsesfront, der som sagt også består af en mindre, væbnet guerillagruppe. Gårsdagens dom er blandt andet udløst af, at Paul Rusesabagina i en video fra 2018 udtaler, at det er tid til at "styrte Rwandas regering med alle midler".

    - Det passer rigtigt dårligt med at være oppositionspolitiker i et parti, der har en væbnet afdeling. Men han siger, at han ikke har noget med den afdeling at gøre, og at han aldrig har opfordret til at angribe civile. Men det er ikke noget, der styrker hans sag, siger Søren Bendixen.

    Paul Rusesabagina blev portrætteret af skuespilleren Don Cheadle, som her ses ved Oscar-uddelingen i 2007. Her var han nomineret til en Oscar for bedste skuespiller for sin rolle i filmen. (Foto: Mike Blake © Scanpix Danmark)

    Paul Rusesabagina er ikke den eneste systemkritiker og modstander af præsident Paul Kagame, som har levet i eksil i de seneste mange år. Men han er den første, som det er lykkedes at få bragt tilbage til landet til retsforfølgelse.

    Hvordan det er sket, har man har fået en del skiftende forklaringer på. Rusesabagina er nemlig belgisk statsborger, men boede til dagligt i USA, hvor han havde et greencard, fortæller Søren Bendixen.

    - Han var så rejst Dubai, hvorfra han lige pludselig forsvandt. Der var ingen, der kunne komme i kontakt med ham. Han var forsvundet i nogle dage, inden han pludselig dukkede op i Rwanda. Hans familie og han selv siger, at han blev kidnappet. Rwanda siger blandt andet, at han blev narret ombord på et fly, der så fløj ham tilbage til Rwanda.

    Og den metode, Rwandas myndigheder har brugt til at få Paul Rusesabagina tilbage til sit hjemland på, er noget af det, der har vakt skarpest kritik under retssagen.

    - Hvis man skal udleveres til retsforfølgelse i et andet land, så skal der altså en retskendelse til. Man kan ikke bare gå og kidnappe folk. Det er Rwanda jo ikke ene om, det har man set talrige eksempler på før, men det er altså et af de helt store kritikpunkter, at det foregik under så mærkelige omstændigheder.

    Rwandas præsident, Paul Kagame, her set under en tale ved et G20-møde i 2019. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Både Belgien og USA har fordømt den rettergang, som Paul Rusesabagina har været igennem. Men dem inde i Rwanda, der støtter Paul Rusesabagina, gør klogest i at holde munden lukket, siger Søren Bendixen.

    - Han er over de seneste par år blevet udråbt som en meget stærk fjende af styret, og det er ikke noget, man ser på med milde øjne i landets regering. Alle, der taler regeringen imod, er per definition fjender og lever livet meget farligt. Det vil sige, at hvis han har nogle støtter, så er det nogle, der udtaler sig uden for landets grænser og ikke indenfor, siger Søren Bendixen.

    - Og man kan sige, at styret har brugt rigtig meget energi internt på at pille glansen af Paul Rusesabagina de senere år.

  20. Ny Fortnite-trøje koster 4.500 kroner – og den er allerede udsolgt

    Der er stor prisforskel på de Balenciaga-ting, man kan købe i 'Fortnite' i forhold til de ting, man kan købe i den virkelige verden. (© Epic Games/ Balenciaga)

    Hvad får man, når man krydser et af verdens største spilfænomener med et af verdens hotteste modebrands?

    Tydeligvis tøj, der er meget populært.

    Det er i hvert fald det indtryk, man får, når man besøger Balenciagas hjemmeside, hvor man lige nu kan købe tøj fra deres nye samarbejde med 'Fortnite' fra Epic Games.

    Man kan eksempelvis erhverve sig en cowboyjakke til lige omkring 8.200 kroner eller en hættetrøje til 4.500 kroner.

    Og her kort tid efter, at de forskellige t-shirts, trøjer og jakker er kommet til salg, er der allerede meldt udsolgt i flere størrelser.

    Den nye kollektion overrasker ikke den danske gamer Marie Watson, som ofte streamer spillet fra sin Twitch-kanal.

    - 'Fortnite' laver samarbejde med alt, der har en puls, så det kommer ikke bag på mig, at de nu går sammen med Balenciaga. Det spil kan efterhånden tillade sig lidt af hvert, fordi de så ofte laver store aftaler med gigantiske samarbejdspartnere, forklarer hun.

    Inde i spillet er prisniveauet på tøjet et lidt andet, og her kan man for eksempel købe Balenciaga-tøj til sin 'Fortnite'-karakter for omkring 55 kroner.

    - Alle de her kosmetiske ændringer i Fortnite er altid sjove og skøre, og deres nye Balenciaga-indhold er egentlig også meget fint, men lidt gennemsnitligt, siger Marie Watson.

    Karakteren Doggo er klædt i Balenciaga fra top til tå. Det er et lidt andet look end hans normale orange hættetrøje. (© Epic Games)

    Flere af virkelighedens Balenciaga-beklædningsgenstande fra den nye kollektion prydes med Fortnite-logoet og en tekst med "Retail Row" på forskellige sprog, der er et kendt område inde i spillet.

    Og Marie Watson havde da også forventet noget lidt mere kreativt.

    - Hvis jeg skal være helt ærlig, så ligner det lidt en pænere udgave af noget, jeg kunne have bestilt fra Wish. Det er jo bare et logo på en trøje, siger gameren.

    Hun er dog ikke i tvivl om, at folk nok skal købe det alligevel.

    - Der er jo folk derude, som køber alt med Fortnite, som overhovedet kan købes. Og så trækker det nok også op, at det er lavet med Balenciaga og ikke H&M. Det henvender sig meget naturligt lidt mere til den gruppe, som godt kan lide mærketøj, siger hun.

    Sådan ser et lille udvalg af den nye kollektion ud. (© Balenciaga)

    Også Helene Skytte, der er ejer af Hood Agency og har speciale i mode, og som lige nu er til modeuge i London, har set den nye kollektion fra Balenciaga.

    Selvom hun heller ikke er blæst bagover af den virkelige verdens Balenciaga-kollektion med 'Fortnite'-tema, forstår hun godt, hvorfor modegiganten gerne vil være en del af 'Fortnite'-universet.

    - Balenciaga er et stort og vigtigt brand – specielt blandt de unge. Ved at tappe ind i den her kæmpestore gruppe af unge, når de måske nogle potentielle købere endnu tidligere, end de ellers ville. Jeg tror virkelig, at det er en god strategi for dem, forklarer Helene Skytte.

    Derudover er hun ikke i tvivl om, at det giver rigtig god mening for modehuse at lave tøj i et begrænset antal, som tilfældet er med 'Fortnite'-kollektionen, da det ofte er med til at skabe hype.

    - Når noget er svært at få fat i, bliver det hurtigt mere eftertragtet i modeverdenen, og det tyder på, at Balenciaga og 'Fortnite' er i gang med lige netop det, forklarer hun.

    Gamingverdenen er i den grad på vej frem og har de unges opmærksomhed, så selvfølgelig holder modehusene øje med den målgruppe.
    Helene Skytte, Kreativ Direktør, Hood Agency

    Sammen med deres tøj og genstande i den virkelige og den digitale verden har Balenciaga og 'Fortnite' også lanceret en såkaldt "lookbook".

    Her kan man se Balenciaga-tøj, og spillerne i 'Fortnite' har muligheden for at vise deres tøjstil frem for hinanden.

    - Alt det indhold, de har lavet på selve spilplatformen, ser rigtig fedt ud, og jeg er egentlig overrasket over, at det her samarbejde ikke er kommet noget før, siger Helene Skytte.

    Samarbejdet mellem Balenciaga og spilselskabet bag 'Fortnite', Epic Games, startede faktisk allerede i foråret.

    Her hjalp spilselskabet modehuset med at lave et unikt spil, som Balenciaga kunne bruge til at vise årets efterårskollektion på en form for digital catwalk.

    Spillet hed 'Afterworld: The Age of Tomorrow' og gik i korte træk ud på, at man kunne besøge "mytologiske fortider og forventede fremtider" i et dystopisk univers.

    Nu har Balenciaga så gået skridtet videre, fortæller Demna Gvasalia, der er kunstnerisk leder hos Balenciaga.

    - Siden samarbejdet startede, har vi været inspirerede af den kreativitet, der er i 'Fortnite'-fællesskabet.

    - Derfor gav det også fuldstændig mening, at vi fortsatte det gode samarbejde ved at lade vores to verdener mødes med et autentiske Balenciaga-udtryk i spillet og en fysisk Fortnite-kollektion i vores butikker.

    Sådan ser lidt af det Balenciaga-indhold ud, som man kan købe i 'Fortnite'. Hvem har ikke altid drøm om en sko-hakke? (© Epic Games/ Balenciaga)

    Helene Skytte spår, at Balenciaga-'Fortnite'-samarbejdet godt kan være starten på en trend, som kommer til at fylde mere i fremtiden.

    - Gamingverdenen er i grad på vej frem og har de unges opmærksomhed, så selvfølgelig holder modehusene øje med den målgruppe. Jeg tror, man kommer til at se mange flere samarbejder i fremtiden, og helt sikkert også til ældre målgrupper, forklarer hun.

  21. Uefa risikerer økonomisk straf efter sanktionstrusler mod Super League-klubber

    Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) mener, at Real Madrid, FC Barcelona og Juventus bør straffes for ikke at træde ud af turneringen Super League, der tidligere på året skabte chokbølger i fodboldverdenen.

    Men nu får forbundet fem dage til at trække de trusler tilbage. Ellers får det konsvenser.

    Det understregede en domstol i Madrid mandag og henstillede til, at Uefa skal følge en tidligere dom om at frede klubberne, indtil EU-domstolen har taget stilling til spørgsmålet.

    Super Leauge-turneringen skulle have været Europas nye fodboldmæssige tilløbsstykke.

    Men modstanden fra resten af fodboldverdenen var så massiv, at ni af de 12 klubber trak sig fra planerne inden for kort tid.

    Dog ikke Real Madrid, FC Barcelona og Juventus.

  22. Coronaepidemien er fortsat faldende i Danmark: Ugens kontakttal er igen på 0,7

    Coronaepidemien fortsætter med at miste sin udbredelse i Danmark.

    På Twitter skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at kontakttallet i dag er beregnet til 0,7.

    Det er det antal personer, som en coronasmittet i gennemsnit giver virus videre til.

    Heunicke bemærker dog i samme omgang, at tallet er usikkert - ikke mindst fordi der testes langt mindre end tidligere.

    Sundhedsministeren nævner også et andet nøgletal, som han glæder sig over:

    42.198 af de mest sårbare personer i samfundet har fået det tredje vaccinestik.

    Det omfatter blandt andet 46,5 procent af beboerne på plejehjem.

  23. Britisk politi anklager en tredje russer for drabsforsøget på Sergej Skripal

    Britisk politi har tirsdag udpeget en tredje russer som medansvarlig for drabsforsøget på Sergej Skripal og hans datter.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Skripal og datteren blev i 2018 forsøgt dræbt i Storbritannien med nervegiften Novichok, men overlevede begge.

    En britisk kvinde, som havde fundet rester af giften, døde dog efterfølgende.

    Skripal var dobbeltagent og forsynede Storbritannien med information om Rusland.

    Han blev i 2006 idømt 13 års fængsel i Rusland for spionage, men blev benådet i 2010 og flyttede efterfølgende til Storbritannien.

  24. Protester kan fælde 'grønt havneeventyr', nu råber borgmester Christiansborg op: 'De har ikke fattet det'

    Borgmester i Hjørring Kommune, Arne Boelt (S), ønsker at udvide havnen i Hirtshals med 460.000 kvadratmeter. Som et led i planerne vil han opstille mindst ti vindmøller mere på havnen. Der står i forvejen fire.

    Borgmester Arne Boelt (S) har store planer for havnen i fiskerbyen Hirtshals, der er et af de nordligste punkter i Hjørring Kommune, som han er politisk overhoved for.

    Han vil nemlig udvide havnen med 460.000 kvadratmeter og starte det, han med sin slet skjulte nordjyske dialekt kalder et 'grønt eventyr.'

    Der bare et problem.

    Hvis hans grønne drømme skal opfyldes, kræver det, at der bliver rejst minimum ti nye vindmøller på havnen ved Skagerrak.

    Men der er en del borgere, som ikke ønsker at få udsigt til flere roterende vinger. De mener, det er rigeligt med de fire møller, som i forvejen snurrer i vinden på havnen.

    - Vindmøller er blevet meget, meget svære at få op. Der er rigtig mange protester mod dem, så det bliver ingen nem vej, siger Arne Boelt.

    Den nordjyske borgmester er langt fra den eneste, der oplever, det er svært at få stillet vindmøller og solceller op på land.

    De seneste 11 år har vi i gennemsnit udbygget vindkapaciteten på land med cirka 194 megawatt (MW) hvert år.

    Som tommelfingerregel siger man, at én MW landvind dækker strømforbruget i cirka 800 husstande.

    Men tallene dækker over en nedadgående tendens.

    I 2019 blev der sat bundrekord. Her blev landvind udbygget med 17 MW. I 2020 udbyggede vi med lidt over 157 MW.

    Og derfor er der brug for en central politisk handling nu, hvis Danmark skal nå klimamålene i 2030.

    Sådan lyder opråbet fra en række borgmestre, eksperter og vindbranchen.

    - Rigtig mange folketingspolitikere har ikke fattet det. De tror, at det, de selv har vedtaget, med den grønne omstilling og 70 procentsreduktionen, kan nås, uden der bliver opsat vindmøller på land. Det kan det ikke, siger Arne Boelt.

    Hjørring-borgmesteren bliver bakket op af Jens Nørkær Sørensen, der er professor i vindenergi ved DTU.

    Selv om professoren anerkender, at der er sat gang i både store havvindmølleparkprojekter og de såkaldte energiøer, vurderer han, det ikke er nok.

    - Hvis ikke der sker noget drastisk snart, så når vi ikke målene. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre, siger han.

    Jens Nørkær Sørensen forklarer, at cirka halvdelen af det danske strømforbrug i dag bliver dækket af vedvarende energi. Det vil sige energi, som solceller og vindmøller skaber. Langt hovedparten kommer fra vindkraft.

    Men hvis vi i 2030 skal leve op til klimalovens mål om at barbere 70 procent af CO2-udledningen, vil vores elforbrug vil stige kraftigt.

    Som du sikkert ved, er vi nemlig i gang med at elektrificere store dele af vores samfund.

    Hvis mange flere kører i elbiler, skifter fjernvarme ud med elektriske varmepumper i deres hjem, og vi begynder at lave grønt brændstof til fly, færger og anden tung transport, vil vores forbrug stige markant.

    Regeringens mål er, at der i 2030 skal en halv million elbiler på de danske veje, men de skal lades op på grøn strøm, hvis der skal være en klimamæssig gevinst ved dem, lyder det fra eksperter. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Og den strøm, vi bruger, når flere af vores ting kører på el, skal være grøn, ellers batter øvelsen ikke rigtigt i klimaregnskabet, lyder det.

    - Vind og solenergi – altså vedvarende energi – er simpelthen det, der skal til for, at vi kan klare hele den grønne omstilling, siger Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet.

    Klimarådet består af ni uafhængige eksperter, der rådgiver regeringen om den grønne omstilling, og også hos dem er der bekymring for det tempo, som opstillingen af vindmøller og solceller foregår i.

    - Jeg er meget bekymret for, om der er tilstrækkelig grøn energi i 2030, for nok har vi en udbygning, men vi får også en kraftigt stigende efterspørgsel, siger Peter Møllgaard, der udover at være Klimarådets formand er dekan og professor på Maastricht University i Holland.

    Hos vindbranchen oplever man også, at det er særdeles besværligt at få rejst nye vindmøller. Ofte på grund af lokal modstand.

    Derfor præsenterer Wind Denmark, som er vindbranchens interesseorganisation, i dag en stribe tiltag, som de håber, kan speede processen op.

    Et af forslagene går på, at regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) skal indgå en aftale, hvor kommunerne bliver forpligtet til at opstille et vist minimum af sol- og vindenergi de kommende år.

    Klimarådet er ikke afvisende overfor forslaget.

    - Vi synes, forslaget er interessant, og det vigtige er, at der kommer en god koordinering mellem regering og kommuner, siger formand Peter Møllgaard.

    DTU-professor Jens Nørkær Sørensen er i tvivl, om kommunerne ligefrem bør bindes til at opsætte en vis mængde vind- og solenergi.

    Han mener dog, at politikerne på Christiansborg med fordel kan påtage sig mere af ansvaret, når der skal smækkes solcelleanlæg og vindmøller op.

    - Kommunerne er jo underlagt et lokalt politisk pres. Det kan være fra sommerhus- eller lodsejere, som ikke er interesserede i møllerne, og de vil jo nødig sætte deres politiske kapital på spil. Jeg tror, det er vigtigt, at der er et alibi, så det ikke nødvendigvis er kommunen selv, der står med ansvaret, siger han.

    Christiansborg afviser klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) dog tanken om, at regeringen skal forpligte kommunerne til at opsætte en vis mængde sol- og vindenergi.

    - Vi kommer ikke til at tage den beslutningskraft, der ligger ude i kommunerne fra kommunerne. Vi tror ikke på, at det er inde på Christiansborg, man skal pålægge en kommune at rejse nogle vindmøller. Det, tror vi, vil gå udover den lokale opbakning, siger ministeren.

    Han erkender, at der er udfordringer, men helt overordnet mener han, at det går godt med at få rejst vindmøller og solcelleanlæg i Danmark.

    Særligt nævner ministeren de store vindmølleprojekter på havet.

    - Der er ingen tvivl om, at jeg deler bekymringen for, at hvis vi ikke lægger os i selen, så kan det komme til at gå for langsomt, men jeg vil nu sige, at det faktisk går ret godt.

    En af planerne for udvidelsen af havnen i Hirtshals er, at store færger og containerskibe skal kunne tanke grønt brændstof. PtX kalder man de nye grønne brændstoffer. PtX betyder, at man via elektrolyse laver el om til brint. Derefter kan brinten så laves til andre brændstoffer, der kan fyldes på skibe, fly og andre køretøjer, som det er svært at elektrificere. For at øvelsen batter klimamæssigt, skal den el, vi bruger under processen, være grøn. Derfor vil Arne Boelt rejse flere møller på havnen.

    I Hirtshals er borgmester Arne Boelt ikke helt overbevist om partifællens ord om, at det går godt med at få udbygget den vedvarende energi.

    Han ønsker ikke at forholde sig til, om kommunerne sammen med regeringen skal lave en aftale, hvor de forpligter sig til at opstille en vis mængde vind- og solenergi.

    Han efterlyser dog en hjælpende hånd fra politikerne i Folketinget. For eksempel mener han, at styrelserne bør kunne behandle klagesager over vindmølleprojekter langt hurtigere, så de ikke bliver forsinkede – nogle gange med flere år.

    Derudover er hans ønske, at folketingspolitikerne begynder at tale mindre om energiøer og andre store vindmølleprojekter langt ude på havet.

    - Jeg tror, det allervigtigste er, at de hjælper os med at italesætte, at den her grønne omstilling også bygger på grøn strøm fra vindmøller på land og ikke bare fra havvind, siger han.

  25. Politi om treårigs dødsfald i børnehave: 'En meget tragisk hændelig ulykke'

    Ingen kan stilles strafferetlig til ansvar for, at en treårig dreng mistede livet i en børnehave i Nyborg Kommune.

    Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse efter at have afsluttet efterforskningen af ulykken.

    Drengen blev alvorligt kvæstet i en ulykke på legepladsen i Naturbørnehaven Myretuen i Ullerslev onsdag den 15. september og mistede efterfølgende livet.

    Efterforskningen har vist, at der var tale om en 'meget tragisk hændelig ulykke', hedder det i pressemeddelelsen.

  26. Rusland afviser anklage om giftdrab: Menneskerettighedsdomstol har ingen beviser

    Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ikke adgang til information, der kan placere ansvaret for giftdrabet på eksspionen Alexander Litvinenko hos Rusland.

    Sådan lyder reaktionen nu fra Kreml, der tager til genmæle efter kendelsen fra domstolen i Strasbourg. Det skriver Reuters.

    Litvinenko, der var skarp kritiker af Ruslands præsident, Vladimir Putin, døde i 2006 i London efter at have drukket grøn te forgiftet med det radioaktive stof polonium-210.

    Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol konkluderer, at det var de to russiske statsborgere Andrej Lugovoj og Dmitri Kovtun, der stod bag selve forgiftningen.

    Andrej Lugovoj er tidligere bodyguard i den sovjetiske spiontjeneste KGB.

  27. Musikselskabet Universal Music får flyvende start på børsen

    Universal har udgivet musik fra nogle af branchens allerstørste stjerner, blandt andet Taylor Swift. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)

    Kort tid efter at den hollandske børs åbnede tirsdag morgen, stod det klart, at Universal Music havde fået en hæsblæsende start.

    Universal Music er verdens største musikselskab, og selskabets børsnotering er den største i Europa i år med en indledende værdi på 39 milliarder dollar - næsten 250 milliarder kroner.

    Det skriver Ritzau og AFP.

    Det er den franske mediegigant Vivendi, der står bag den opsigtsvækkende børsnotering. Vivendi ejer 60 procent af pladeselskabet.

    Universal har udgivet musik fra nogle af branchens allerstørste stjerner, deriblandt The Beatles, Taylor Swift, Kanye West, Metallica, The Weeknd og The Rolling Stones.

  28. Carl Christian Ebbensen holder fast i næstformandspost hos DF

    Carl Christian Ebbesen fortsætter som organisatorisk næstformand i Dansk Folkeparti. Hovedbestyrelsen har enstemmingt valgt ham. Det oplyser partiets pressetjeneste.

    Valget i hovedbestyrelsen sker efter weekendens højspændte årsmøde i partiet.

    Dansk Folkeparti har to næstformænd. En politisk og en organisatorisk. Morten Messerschmidt er politisk næstformand. Hovedbestyrelsen vælger den organisatoriske.

    Et kampvalg mellem partiets stridende fløje til hovedbestyrelsen prægede ugerne op til årsmødet.

    Den tidligere EU-parlamentariker Anders Vistisen sagde, at han ville foreslå sin allierede Peter Kofod, der sidder i Europa-Parlamentet, som ny organisatorisk næstformand, hvis han blev valgt til hovedbestyrelsen. Men det blev Vistisen ikke.

    I stedet endte Martin Henriksen, der står på den modsatte fløj end Vistisen og Kofod, med at få flest stemmer i kampvalget. Henriksen ville holde fast i Carl Christian Ebbesen.

  29. Menneskerettighedsdomstol: Rusland er ansvarlig for giftdrabet på eksspionen Litvinenko

    Alexander Litvinenko døde i 2006 efter at have drukket grøn te, der var forgiftet med det radioaktive stof polonium-210. (Foto: STRINGER © Scanpix Denmark)

    Rusland er ansvarlig for at dræbe den russiske eksspion Alexander Litvinenko.

    Det oplyser Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i en pressemeddelelse.

    Litvinenko døde i 2006 i London efter at have drukket grøn te, der var forgiftet med det radioaktive stof polonium-210.

    Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol konkluderer, at det var de to russiske statsborgere Andrej Lugovoj og Dmitri Kovtun, der stod bag selve forgiftningen. Andrej Lugovoj er tidligere bodyguard i den sovjetiske spiontjeneste KGB.

    Litvinenko var tidligere oberstløjtnant i den russiske sikkerhedstjeneste FSB, inden han flygtede med sin familie til Storbritannien i 2000.

    Han blev efterfølgende rekrutteret af den britiske efterretningstjeneste MI6 og bidrog med information om organiseret kriminalitet i Rusland.

    Litvinenko var en skarp kritiker af Putin.

  30. Danske virksomheder håber at score kassen på grøn omstilling i Tyskland

    Valget i Tyskland har stort fokus på den grønne omstilling. Og alle tre kanslerkandidater forsikrer, at miljø og klima vil blive prioriteret fremadrettet. Og det vil skabe store eksportmuligheder for mange danske virksomheder, vurderer cheføkonom. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Tyskland er Danmarks største eksportmarked inden for grøn teknologi.

    Derfor holder mange danske virksomheder øje med valget i Tyskland på søndag, hvor en ny regering sandsynligvis vil skrue op for den grønne omstilling.

    Der er tale om rigtig mange virksomheder, som kan spille ind her.
    Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

    For vi har netop masser af viden og erfaring inden for digitalisering og grøn omstilling, som tyskerne vil efterspørge.

    Det fortæller Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank.

    - Der er stort potentiale for, at danske virksomheder kan eksportere løsninger, vi bruger herhjemme, ned over grænsen. Og der er tale om rigtig mange virksomheder, der kan spille ind her.

    Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank, forventer at tyskerne vil rette blikket mod Danmark, når der skal findes løsninger til at udrulle den grønne omstilling og styrke Tyskland på det digitale område. (Foto: Sydbank © Sydbank)

    Hos firmaet Cir-Tech i Skærbæk syd for Ribe har direktøren blikket rettet mod det tyske valg til Forbundsdagen på søndag. Cir-Tech specialiserer sig i løsninger, der mindsker udledningen af nitrat og fosfor fra blandt andet gylle, så man undgår overgødning af søer og hav.

    Det har firmaet god succes med i Danmark og de nordiske lande, men i Tyskland har man været noget mere fodslæbende. Derfor har det været svært at sælge firmaets løsninger i Tyskland, fortæller Cir-Techs direktør, Preben Nissen.

    Men det skærpede blik på den grønne omstilling, har sat skub i de tyske landmænd.

    - Vi kan helt bestemt mærke, at de bliver mere og mere opmærksomme på, hvad vi laver, fordi der både er et politisk og et folkeligt pres på, at der skal gøres nogle ting.

    Preben Nissen er direktør i den sydvestjyske virksomhed Cir-Tech, der producerer teknisk udstyr til landbruget, der blandt andet kan udskille nitrat og fosfor i gylle, inden landmanden spreder det på sine marker. Han håber at få en fod ind på det tyske marked, når der efter valget sandsynligvis skrues op for den grønne omstilling i Tysklands landbrugssektor. (Foto: Bo Bork Bechsgaard - DR Syd © (c) DR)

    Preben Nissen ser med håb på fremtiden for sit firma, hvis der kommer en tysk regering med fokus på miljøet, klimaet og det grønne.

    - Det vil jo betyde, at vi kan eksportere mere til Tyskland, som er et rigtig stort marked. Og så ligger det lige uden for vores bagdør, siger han.

    I følge Sydbank arbejder 400.000 danskere i virksomheder, der eksporterer til Tyskland. De, der eksporterer mere end 25 % dertil, ligger særligt i Syd- og Sønderjylland, fortæller Søren Kristensen.

    - Vandkantsdanmark er rigtig godt repræsenteret. Så i de områder, er det virkelig vigtigt, hvad der sker i Tyskland.

    Det vil jo betyde, at vi kan eksportere mere til Tyskland, som jo er et rigtig stort marked.
    Preben Nissen, direktør, Cir-Tech

    Og det er ikke bare på det grønne område, at danske virksomheder kan få nye kunder i butikken.

    De tre tyske kanslerkandidater vil nemlig også give sundhedssektoren og digitaliseringen et løft, fortæller de i valgkampen. Her er Danmark mange skridt foran og vil kunne hjælpe tyskerne, vurderer den danske ambassadør i Berlin, Susanne Hyldelund.

    - Det er blevet tydeligt under corona, at der er nogle områder, som skal moderniseres. Blandt andet på sundhedsområdet og det digitale område. Den store grønne omstilling kører stadig i et meget højt gear med ambitiøse mål – også i Tyskland. Det er oplagte samarbejdsmuligheder for hele Danmark.

    I 2019 eksporterede Danmark for 122,6 milliarder kroner inden for grøn teknologi - de 15,6 milliarder var til Tyskland.

  31. Gilbert var otte år og skulle igennem 900 dage med kemo

  32. Ung, sund og rask? Derfor bør du stadig overveje at få influenzavaccinen

    Sundhedsstyrelsen forventer, at influenzasæsonen bliver hårdere i år på grund af sidste års nedlukning. (Foto: Brittany Colette © Unsplash)

    Coronaepidemien er så småt ved at være under kontrol i Danmark.

    Netop som vi kan ånde lettet op, står vi over for et andet virus, der hurtigt kommer i omløb: Influenzasæsonen bliver snart skudt i gang.

    Influenzavirus har vi allerede vacciner imod.

    Vaccinerne bliver først og fremmest anbefalet til personer, der er i risikogruppen. De får også vaccinerne tilbudt først i år, da der sidste år ikke var nok vacciner.

    Ved at unge, raske mennesker får vaccinen, kan de være med til at beskytte de sårbare i befolkningen.
    Søren Riis Paludan, Aarhus Universitet.

    Du er blandt andet i risikogruppen, hvis du er over 65 år, mere end 12 uger henne i en graviditet eller har en kronisk sygdom.

    Men efter den 22. oktober kan alle betale sig fra et skud influenzavaccine.

    Ovenpå halvandet år med coronavirusset kunne det være dejligt ikke at blive slået omkuld af en influenza. Men bør man tage vaccinen, hvis man ellers er ung og rask?

    Ja, lyder det fra Søren Riis Paludan, der er professor ved Aarhus Universitet, hvor han forsker i virus og vacciner.

    - Ved at unge, raske mennesker får vaccinen, kan de være med til at beskytte de sårbare i befolkningen. På den måde mindsker man spredningen af virus, siger han.

    Søren Riis Paludan fortæller, at der er to årsager til, at unge og raske bør overveje en influenzavaccine:

    Du kan få et mildere forløb, hvis du bliver smittet.

    Ved at blive vaccineret er der også mindre risiko for, at du spreder virusset videre, hvis du kommer i kontakt med det. På den måde bliver immuniteten i befolkningen højere, desto flere der er vaccineret.

    - Der er ikke noget, der tyder på, at der er en særlig alvorlig virus på vej til Norden, som er farligere end andre influenzavirus. Hvis man bliver vaccineret, er det især for at hjælpe andre, hvis man ellers er ung og rask.

    Efter coronapandemien er immuniteten i befolkningen over for influenzavirus lavere end normalt.

    Under den antagelse at der kommer lige så meget virus til landet som normalt, vil flere blive smittet, fordi immuniteten er lavere.
    Søren Riis Paludan, Aarhus Universitet.

    Da vi har holdt os for os selv det seneste halvandet år, er vi ikke blevet udsat for mulig smitte med influenzavirus.

    - Når vi hvert år bliver udsat for en smule influenzavirus, er immuniteten højere - men det er ikke sket det seneste halvandet år, siger Søren Riis Paludan.

    Du danner antistoffer, når du har været smittet eller i kontakt med influenzavirusset.

    En vaccine sørger også for, at du danner antistoffer og dermed er bedre beskyttet, når du møder virusset igen senere i samme sæson.

    Søren Riis Paludan vurderer, at der er større risiko for at få influenza i år end tidligere.

    - Under den antagelse at der kommer lige så meget virus til landet som normalt, vil flere blive smittet, fordi immuniteten er lavere, siger han og fortsætter:

    - Det giver dig større risiko for at blive eksponeret for smitte. Det enkelte unge menneske har ikke større risiko for at blive alvorligt syg, men risikoen for smitte vil være større for alle.

    Sundhedsstyrelsen forventer, at årets influenzasæson bliver hårdere på grund af nedlukningen sidste år.

    Selvom færre kan være immune efter en mild influenzasæson sidste år med færre smittede, ved vi ikke med sikkerhed, om influenzasæsonen bliver hårdere i år, mener Søren Riis Paludan.

    - Vi aner ikke, hvor slemt det bliver, eller om det bliver værre end tidligere. Vi ved ikke, hvordan vores nedlukninger og afstand til hinanden under coronapandemien kan spille ind. Det er kun tiden, der kan vise det, siger han.

  33. Se billederne: Diamant på størrelse med et æg vist frem i New York

    • HB Antwerps adm. direktør Oded Mansori viser diamanten frem på Whitby Hotel på Manhattan i New York. (Foto: David Dee Delgado © Ritzau Scanpix)
    • Det er endnu ikke besluttet, om diamanten skal skæres til. (Foto: David Dee Delgado © Ritzau Scanpix)
    • Sådan ser Sewelo-diamanten ud fra en anden vinkel. (Foto: David Dee Delgado © Ritzau Scanpix)
    • Verdens største diamant af smykkekvalitet er Cullinan-diamanten, der blev fundet i Sydafrika i 1905. Af den blev der slebet 105 smykkesten, der alle hører til de britiske kronjuveler. (Foto: Stefan Wermuth © Scanpix Denmark)
    1 / 4

    I et forsøg på at vække investorernes appetit er en diamant med en usædvanlig størrelse blevet vist frem i New York.

    Det skriver Reuters.

    Det er selskaberne Lucara Diamond Corp og HB Antwerp, der har afsløret diamanten på 1.175 karat, som er på størrelse med et stort hønseæg.

    Diamanten stammer fra Karowe-minen i Botswana, hvor det er den tredje diamant med en karat på over 1.000, der er dukket op inden for de senere år.

    Mineselskabet Lucara begyndte i 2015 at bruge røntgen-teknologi i jagten på diamanter og forventer at finde flere store af slagsen.

    Sewelo-diamanten er ifølge de to selskaber den største uslebne diamant, der er blevet fremvist i USA - og den tredjestørste i verden.

  34. Fantastiske optagelser viser 'rullebræddernes' barndom i Danmark

    "Er det overhovedet sport?"

    Sådan spørger TV Avisens reporter i et indslag om skateboarding fra 1978.

    Skateboard-træneren, der er blevet stillet spørgsmålet, giver et ikke vildt overbevisende svar:

    "Det kan man jo så diskutere."

    43 år senere, i 2021, må svaret dog være et klart og rungende "JA!".

    Ved de olympiske lege var skateboarding nemlig i år for første gang på programmet som olympisk disciplin.

    Det er dog langtfra første gang, der konkurreres i skateboarding. Blandt de mest kendte konkurrencer på verdensplan er ekstremsportskonkurrencen X Games, der siden sin start i 1995 har haft skateboarding på programmet.

    Der har også fundet mange forskellige skateboarding-konkurrencer sted i Danmark gennem årene, for eksempel Scandinavian Open (senere Copenhagen Open).

    I dag er der premiere på DR-dokumentarserien 'Pionererne - historien om dansk skateboarding', der i fire afsnit fortæller historien om skateboardingens udvikling i Danmark.

    Skateboarding kom til Danmark i 1960'erne, og i 1970'erne blev der etableret skateboard-klubber flere steder i landet. I 1979 åbnede Danmarks første indendørs skateboard-hal, Valby Skatepark.

    At skateboarding blomstrede i Danmark i de år kan også ses af samtidens musik.

    Bandet Mabel, der nok er bedst kendt for sangen 'Boom Boom', som de samme år vandt Dansk Melodi Grand Prix med, udgav i 1978 sangen 'Skateboard Rider'.

    Kilder: faktalink.dk

  35. Genial eller håbløst forældet? Dansk klassiker kan meget mere, end du tror

    Selvom tarteletter måske smager af mormorkøkken, så passer de faktisk perfekt til vores tid og det fremherskende fokus på bæredygtighed og madspild, mener madhistorier. (Foto: Grafik: Nicolai Bruun © DR)

    "Nogle ta'r-det-tungt, andre tar-te-letter."

    De fleste har på et eller andet tidspunkt følt sig nødsaget til at grine af det ordspil. Eller, hånden på hjertet, selv fyret det af.

    Men selvom joken måske er lidt slidt, så er butterdejsskaller med sovs stadig et et hit. Ikke nok med, at der for nylig blev afholdt et uofficielt danmarksmesterskab i tarteletter, så har den også godt tag i vores middagsbord.

    Jeg tror sgu ikke, der er noget, man ikke kan putte i tarteletter.
    Simon Nielsen, kok og restaurantejer

    - Tarteletter har længe været en fast bestanddel af den danske kost - og er det endnu, fortæller Lars Aarup, der er kommunikations- og analysechef ved Coop.

    Danskernes kærlighed til tarteletter har faktisk ligget nogenlunde stabilt de seneste 12 år, fortæller han.

    Faktisk stikker vi gaflen i en klassiker, der rækker helt tilbage til 1700-tallet, fortæller madhistoriker Bettina Buhl.

    Men trods skiftende tiders spisetrends og indtoget af sushibarer, burgerjoints og shawarmasteder er mormorkøkkenets hjørnesten, tarteletten, aldrig gået helt i glemmebogen.

    Det er der god grund til, mener madhistoriker Bettina Buhl.

    - Det, der er genialt ved tarteletten, er, at den jo passer som fod i hose til vores bæredygtighedskultur og de nye kostråd. Tarteletten er en slags klimahelt. Den er bygget til at være restemad, og man kan få brugt alt det, man har tilovers, siger hun.

    - Det kan være rester af skinke, fugl, fisk eller andet kød eller indmad, som man har skåret i tern og puttet i stuvningen, som fyldes i tarteletskallerne.

    Et godt eksempel er kombinationen høns i asparges, der for længst er blevet en tarteletklassiker. Netop den udgave gav mulighed for at udnytte kyllingen over flere måltider: i suppe, til kartofler og i tarteletter.

    Simon Nielsen, der er medejer af og kok på Restaurant Reel, er enig i, at det er oplagt at bruge tarteletter som restemad.

    Han har vundet kategorien 'Bedste nytænkte tartelet' ved det uofficielle danmarksmesterskab, DM i tartelet, der fandt sted forrige weekend i København.

    Restaurant Reels innovative tartelet består af en skal lavet af salt weinerdej og med fyld af grillet perlehøne, andehjerter, som giver dybde, saltede asparges fra i sommer, ramsløgskapers og syltede purløgsblomster. Saucen er ikke en klassisk opbagt sovs, men består derimod af fermenterede grøntsagsrester, som er blevet juicet og monteret med gammel knas-ost og lidt svampejuice. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen © Food Organisation of Denmark)

    - Man kan for eksempel tage sine grøntsagsrester eller de grøntsager, der bare ligger hjemme i ens køleskab og dør, og fermentere dem og komme den på glas. Vi juicede vores fermenterede rester og lavede saucen på det, forklarer han med henvisning til deres vindertartelet.

    Blandt tarteletter med hummer, brisler, foie gras og kaviar var det Restaurant Reels tartelet, som endte øverst på sejrsskamlen i den innovative kategori.

    - Vores tartelet havde flere elementer, man kender fra den klassiske udgave, men vi har behandlet fuglen, saucen og asparges på en ny måde, siger han.

    Simon Nielsen mener, at der er højt til loftet, når menuen står på tarteletter derhjemme.

    - Jeg tror sgu ikke, der er noget, man ikke kan putte i, siger han.

    Det essentielle ved en tartelet er ifølge ham, at fyldet har en ordentlig, sprød skal at svømme i, som gerne skal være af god kvalitet. Og så skal der være balance i smagen.

    - Salt- og syrebalance skal være sådan, at maden bare glider ned, og ikke laver en hinde på tungen. Vi bruger for eksempel masser af citronsaft i maden, siger han.

    I Reels tartelet var der ramsløgskapers, der som et syrligt element i saucen giver modspil til det fede og salte og får det hele til at glide lidt lettere ned.

    15 finalister stillede op på Rådhuspladsen i København, hvor konkurrencen blev afholdt, og Danmarks uofficielt bedste henholdsvis nytænkte og klassiske tartelet blev kåret af tre professionelle kokke. Her er det Restaurant Reels hold. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen © Food Organisation of Denmark)

    Men til dig, der ikke lige har det store kørekort i syltning og fermentering, er der hjælp.

    - Man kan altid lave en klassisk opbagt sovs, der ikke tager så lang tid, siger han.

    - En opbagt sovs kræver ikke andet end smør, mel, vand fra en dåse asparges og lidt fond, og så kan du faktisk fylde lige de grøntsager eller kød i, du har tilgængeligt - i ægte bæredygtig mormorstil.

    Hvis du mangler inspiration til din næste tartelet, kan du prøve at skele til disse opskrifter - blandt andet på de franske vol au vents:

  36. Enhedslisten vil have flere hjemtagelser fra Syrien: 'Loven er lige for alle'

    Sagen om kvinden med det dobbelte statsborgerskab bør åbne for, at de resterende kvinder og deres børn i de syriske fangelejrene også hentes hjem.

    Det siger Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, efter DR i aftes kunne fortælle, at én kvinde får lov til at komme hjem til Danmark, selvom hun ifølge myndighedernes vurdering har dobbelt statsborgerskab.

    Det sker, på trods af at statsministeren flere gange har afvist at hjemtage kvinder, der ikke kun har dansk statsborgerskab.

    Imens må fire andre kvinder, der også havde dobbelt statsborgerskab, blive i lejrene.

    - Det er ikke en brøler, at hun kommer hjem. Brøleren ligger i, at man ikke tager de sidste kvinder og deres børn hjem, siger Rosa Lund til DR.

    Hun mener, at sagen viser, at de resterende kvinder også har ret til at komme til Danmark.

    - Loven er lige for alle, og derfor ville jeg også, hvis jeg var advokat for en af de her kvinder, gå til de danske domstole.

  37. Mette Frederiksen og hendes nærmeste skal afhøres i minkkommission

    Statsminister Mette Frederiksen (S) kommer i vidneskranken som den sidste, når en kommission til efteråret skal kulegrave minkskandalen.

    Det fremgår af en vidneliste, som kommissionen netop har offentliggjort. Første afhøring er den 7. oktober, og Mette Frederiksen slutter af den 9. december.

    Kommissionen har i alt indkaldt 61 vidner, og alle Mette Frederiksens nærmeste medarbejdere skal vidne om, hvad der skete i de dage, hvor regeringen uden at have en lovhjemmel på plads besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives.

    Det er blandt andet hendes stabschef Martin Justesen og departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen.

    Justitsminister Nick Hækkerup, sundhedsminister Magnus Heunicke og finansminister Nicolai Wammen skal også afhøres. Det gælder også direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, rigspolitichef Thorkild Fogde samt den tidligere faglige direktør hos Statens Serum Institut Kåre Mølbak.

    Afhøringerne foregår ved Retten på Frederiksberg.

  38. Japanske søstre får papir på at være verdens ældste enæggede tvillinger

    Den første Ford Model T rullede af samlebåndet i USA, den lille havfrue fandt sin plads på Langelinie i København - og starten på 1. verdenskrig var endnu et år væk.

    1913 var året, hvor de to tvillingesøstre Umeno Sumiyama og Koume Kodama kom til verden på øen Shodo i det vestlige Japan.

    Søstrene fik anerkendelsen, da de 1. september havde levet i 107 år og 300 dage. (Foto: Uncredited © Ritzau Scanpix)

    Tvillingerne kan den 5. november i år fejre 108 års fødselsdag, hvilket har fået Guinness Rekordbog til at anerkende søstrene som verdens ældste enæggede tvillinger.

    Det skriver AP.

    Søstrene blev adskilt efter forskolen, da Kodama blev sendt afsted for at arbejde som stuepige på sydlige hovedøen Kyushu. Her giftede hun sig senere, mens søsteren stiftede familie på fødeøen.

    De to tvillinger, der er enæggede, har derfor kun haft sporadisk kontakt, indtil de fyldte 70 år og sammen begyndte at tage på pilgrimsrejser til de japanske Shikoku-templer.

  39. 42-årig mand i livsfare efter arbejdsulykke

    En 42-årig mand er i livsfare, efter at han tirsdag morgen kom ud for en arbejdsulykke.

    Ulykken skete i Hedensted, oplyser Sydøstjyllands Politi ifølge Ritzau.

    Manden har fået et alvorligt hovedtraume, da han fik hovedet i klemme mellem en maskine med cement og en påhængsvogn.

    - Han er blevet bragt til Skejby, og den seneste melding var, at han er i livsfare, siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Torben Wind med henvisning til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

    Arbejdstilsynet er blevet kaldt ud til stedet for at undersøge omstændighederne for ulykken nærmere.

  40. Britney Spears er tilbage på Instagram mindre end en uge efter, hun slettede sin profil

    Britney Spears er tilbage på Instagram. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)

    I sidste uge annoncerede Britney Spears, at hun ville holde pause fra Instagram, men nu er hun tilbage igen.

    - Jeg kunne ikke være væk fra the gram særlig længe, så jeg er allerede tilbage, skrev hun i går.

    Sangeren tilføjede, at hun har brugt weekenden på at fejre sin forlovelse med kæresten Sam Asghari.

    Spears har gennem længere tid kæmpet i retten for at komme fri af det 13 år lange værgemål, som har betydet, at hendes far har styret store dele af hendes privatliv samt hendes økonomi og karriere.

    Næste høring i sagen er 29. september, hvor det ventes, at værgemålet officielt vil ophøre.

  41. International kritik preller af på Taliban: Udpeger mandligt hold af viceministre

    Afghanistans nye regering er blottet for ethvert kvindeligt islæt, eftersom at der heller ikke optræder andet end mænd på listen over viceministre.

    Det står klart, efter regeringens talsmand Zabibullah Muhahid i dag præsenterede holdet af viceministre på et pressemøde i Kabul.

    Det skriver AP.

    Dermed har Taliban ikke ladet sig rokke af massiv international kritik for at sige ét og gøre noget andet.

    Afghanistans nye magthavere har tidligere givet udtryk for, at bevægelsen ville bløde op på sin tidligere hårde kurs over for kvinder ved at tillade dem at gå på arbejde og tage en uddannelse.

    Men nu - en måned efter magtovertagelsen - er kvinder blevet forbudt netop dette.

    I weekenden meddelte borgmesteren i Kabul eksempelvis, at bortset fra nogle få undtagelser vil kvinder i offentlige stillinger blive udskiftet med mænd.

  42. Dag 9 i Rigsretten: Støjbergs tidligere spindoktor afhøres

    Tidligere Venstre-minister Inger Støjberg er anklaget for at iværksætte og fastholde en ulovlig ordre om at adskille alle unge asylpar, hvor mindst den ene part var mindreårig (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Hvad? Mark Thorsen, der er tidligere særlig rådgiver for Inger Støjberg, bliver i dag afhørt i RIgsretten.

    Følg med i afhøringen her:

  43. TV- og bredbåndsudbyderen Boxer skifter navn

    Når vi rammer 5. oktober, så er der ikke længere noget, der hedder Boxer TV- og bredbånd.

    De skifter nemlig navn til Norlys.

    Det sker efter, TV-udbyderen for to år siden blev opkøbt af energiselskabet af samme navn - Norlys - og nu tager virksomheden det sidste skridt i sammensmeltningen af de to firmaer.

    Ændringen får ikke umiddelbart nogen betydning for priser og indhold for firmaets kvarte million kunder.

  44. 7.000 flere i job giver rekordhøj beskæftigelse

    For sjette måned i træk stiger antallet af personer i job på det danske arbejdsmarked.

    Antallet af lønmodtagere steg med 7.000 personer i juli, så der nu er rekordhøje 2,85 millioner personer i job.

    Hos Nykredit kalder cheføkonom Palle Sørensen udviklingen god.

    - Det er helt utroligt positive takter, vi ser på arbejdsmarkedet for tiden. Seks måneder i træk med stigende beskæftigelse understreger styrken af det danske arbejdsmarked, siger han til Ritzau.

    Beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) kvitterer også for udviklingen, men advarer samtidig.

    - Lige nu er der så godt gang i hjulene, at flere brancher begynder at mangle hænder. Det er vigtigt, at danske virksomheder kan få den arbejdskraft, de har brug for. Derfor har regeringen løbende et stort fokus på opkvalificering og omskoling af ledige, udtaler han i en pressemeddelelse.

    Ved udgangen af juli i år var 51.000 flere i job sammenlignet med før coronaudbruddet.

  45. Norsk 'Paradise Hotel' indfører samtykkeregel før sex

    Begge parter skal tydeligt give en tommel op til kameraet for at vise, at de samtykker til sex.

    Sådan lyder reglen til deltagerne af den 15. sæson af realityshowet 'Paradise Hotel' i Norge, der havde premiere mandag.

    'Paradise Hotel' bør afspejle den tid, vi lever i lige nu, lyder det.

    - De skal begge gå med til at give tommelfingeren op til kameraet.

    - Samtidig er vi også omhyggelige med at overvåge sprogbrug, og hvordan deltagerne beskriver hinanden. Alle bør vise respekt for hinanden, siger Christian Meinseth til VG.

    I den svenske udgave af realityshowet blev en mandlig deltager i foråret smidt ud af programmet efter to tilfælde af overgreb på andre deltagere.

    Den norske programchef afviser dog, at det har haft direkte indflydelse på denne sæsons samtykkekrav.

  46. Læge sagsøgt som den første under Texas’ omstridte nye abortlov

    En læge fra byen San Antonio i Texas er som den første blevet sagsøgt for at overtræde delstatens strikse nye abortlov, der trådte i kraft den 1. september. Det skriver CNN.

    Det sker, efter at lægen i en klumme i Washington Post hævdede, at han havde udført en abort efter den 6. graviditetsuge, som er den tilladte grænse for aborter i Texas.

    Under den nye lov kan civilpersoner sagsøge enhver, der udfører en abort eller i øvrigt hjælper en kvinde med at få en abort efter 6. uge. Vinder sagsøgeren sagen, belønnes vedkommende med 10.000 dollars.

    De to sagsøgere er dog modstandere af den nye lov og har kun sagsøgt lægen for at få en domstol til at forholde sig til, om loven er forfatningsstridig.

  47. Filippinerne støtter Australiens omstridte ubådsaftale med USA

    Filippinernes udenrigsminister Teodoro Locsin siger god for aftalen, mens to andre lande i den sydøstasiatiske region, Malaysia og Indonesien, advarer om at eskalere våbenkapløbet i Det Sydkinesiske Hav. (Foto: Thomas Peter © Ritzau Scanpix)

    Den omstridte aftale om et nyt forsvarssamarbejde mellem Australien, USA og Storbritannien får en opadvendt tommelfinger fra den filippinske regering.

    - Styrkelsen af en nær allierets evne til at udstråle magt er med til at genoprette og bevare balancen snarere end destabilisere den, lyder det ifølge Reuters i en erklæring fra den filippinske udenrigsminister, Teodoro Locsin.

    Han henviser med sin udtalelse til magtbalancen i Det Sydkinesiske Hav, hvor Kina i stigende grad demonstrerer sin flådes enorme militære slagkraft overfor de omkringliggende lande.

    Den såkaldte Aukus-aftale har dog fået Frankrig til at se rødt og hjemkalde ambassadører i USA og Australien.

    Det sker, fordi Frankrig mister en fem år gammel aftale om levering af ubåde for omkring 230 milliarder kroner til Australien.

    I stedet vil australierne have atomdrevne ubåde med amerikansk og britisk teknologi.

  48. Regeringen kritiseres for at forskelsbehandle kvinder i syriske fangelejre

    - Hele regeringens hovedargument er væk. Man kan ikke sige, at én person med dobbelt statsborgerskab godt kan komme hjem, når nogle andre ikke kan.

    Sådan lyder det fra Knud Foldschack, en af de advokater, der repræsenterer de kvinder med dansk tilknytning, som tilbageholdes i fangelejre i Syrien på grund af formodet tilslutning til terrorbevægelsen Islamisk Stat.

    Kommentaren kommer i kølvandet på DR's afsløring af, at en af kvinderne har fået lov til at komme til Danmark, selvom hun ifølge myndighedernes vurdering har dobbelt statsborgerskab og dermed ifølge statsministeren 'skal blive væk i al fremtid'.

    Imens må fire andre kvinder, der ligeledes vurderes at have dobbelt statsborgerskab, blive i lejrene.

  49. Tirsdag giver spredt regn

    (Foto: Ole Hougaard)

    Vi får en grå dag med skyer for de fleste og op til flere indslag af regn.

    Det er et skifte i vindretningen, der giver plads til en svag front, der trækker ind over landet, og den starter med at give vand til Jylland, og bevæger sig derfra videre over landet mod øst.

    I eftermiddag er der mulighed for opklaring til Jylland og senere Fyn.

    Temperaturen vil være højere end de foregående dage. Den vil ligge mellem 13 og 18 grader.

    Vindstyrken er svag til frisk, men langs kysterne kan man opleve op til en hård vind fra sydvest og nordvest.

  50. Sundhedsvæsenets indsats mod kødædende bakterier skal under lup

    Efter en DR-dokumentar har vist, hvordan sundhedspersonale i flere tilfælde har overset symptomer på kødædende bakterier, vil Sundhedsstyrelsen nu se nærmere på problemet.

    - Vi skal selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at det danske sundhedsvæsen er helt på toppen.

    - Og derfor vil vi kigge på det her sammen med vores kolleger i Styrelsen for Patientsikkerhed og regionerne for at se, om der er noget, vi nationalt kan gøre bedre, siger direktør Søren Brostrøm.

    Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen og Landspatientregistret bliver 150 personer hvert år inficeret med kødædende bakterier.

    Op mod hver fjerde, der bliver inficeret, mister livet, mens andre risikerer amputationer.

  51. Putins støtteparti løber med lige knap halvdelen af stemmerne i Rusland

    Partiet Forenet Rusland, der støtter præsident Vladimir Putin, vinder 49,82 procent af stemmerne ved valget til Dumaen, underhuset i Ruslands parlament.

    Det viser det endelige resultat af valget, som den centrale valgkommission har opgjort, ifølge nyhedsbureauet Tass.

    Det var ventet, at Forenet Rusland ville blive den store vinder ved weekendens valg.

    Kommunistpartiet har dog nægtet at anerkende resultatet af to millioner elektroniske stemmer, som er blevet tungen på vægtskålen i Moskva.

    De russiske myndigheder har dog afvist betydelige overtrædelser ved valget, mens en selvstændig valgobservationsgruppe melder om mere end 4.500 tilfælde af valgsvindel.

Mere fra dr.dk