Nyheder

Forsøget, der gik galt

Overblik

  1. Forsøget, der gik galt
    Reaktor fire, som den så ud i 1996, ti år efter eksplosionen på Tjernobyl-værket i 1986. (Foto: stringer/russia © Scanpix)

    Egentlig skulle det bare have været en sikkerhedstest i forbindelse med en rutinemæssig nedlukning af reaktoren.

    Ingeniørerne på Tjernobyl ville fastslå, hvorvidt reaktoren - i tilfælde af total strømsvigt under en nedlukning - ville kunne bruge den overskydende energi i turbinerne til at forsyne kølevandspumperne med strøm i det korte tidsrum, der ville gå indtil reserve diesel-motorerne gik i gang.

    På grund af et uventet stort behov for strøm fredag eftermiddag måtte nedlukningen udskydes fra kl. 13 om eftermiddagen til senere på aftenen.

    Et nyt skiftehold mødte ind til midnat, og hurtigt blev kapaciteten sænket fra 1.600 megawatt (MW) til 720 MW.

    Det var en risikabel affære. Hvis det mislykkedes og kølevandspumperne var sat ud af funktion, var der risiko for en kernenedsmeltning.

    Det var en risikabel affære. Hvis det mislykkedes og kølevandspumperne var sat ud af funktion, var der risiko for en kernenedsmeltning.

    Det var allerede dengang anerkendt, at reaktorer af Tjernobyl-typen var svære at kontrollere på lavt blus. Kun i den slags reaktorer anvendes nemlig et antændeligt - omend svært antændeligt - materiale, nemlig grafit, som moderator.

    Sikkerhedsanbefalingerne foreskrev, at man holdt sig over 700 MW.

    Klokken 0:28 var kapaciteten 500 MW. Ingen reagerede på overskridelsen, og fire minutter senere var kapaciteten 30 MW.

    Den hastige opbremsning førte til en forurening af processen i reaktoren.

    Men i stedet for at vente 24 timer med lav kapacitet på, at forureningen fortog sig, beordrede den ledende ingeniør - der allerede var forsinket i testens tidsplan - at aktiviteten øjeblikkeligt blev forhøjet.

    Operatørerne trak så godt som alle 205 kontrolstænger tilbage og brød dermed endnu en sikkerhedsforanstaltning.

    Kontrolstængerne fungerede som stopklods i reaktoren. Ved uregelmæssigheder skulle de køres ind i reaktorkernen for at standse voldsom energiudvikling.

    Klokken var 1:23, da strømmen blev slået helt fra. Trykket i kølerørerne faldt drastisk, og i reaktorkernen begyndte vandet at koge og blive til damp. Reaktoren var ved at køre tør.

    Soldater, civile og brandmænd blev gennem fire år sat til at rydde op efter katastrofen (Foto: Sergei Supinsky © Scanpix)

    Aktiviteten i reaktoren mangedobledes på splitsekunder og nåede 100 gange sikkerhedsgrænsen, og hvad reaktoren var konstrueret til at kunne klare.

    Blot 35 sekunder efter, at forsøget var gået i gang, trykkede operatørerne på den røde nødknap, der skulle køre de 205 kontrolstave tilbage.

    De bevægede sig ind mod kernen for at bremse aktiviteten i reaktoren, men kanalerne, de skulle køre ned i, var vredet skæve, fordi reaktoren var ved at blive ødelagt.

    Helvede var brudt løs, og kræfterne var ustyrlige.

    Temperaturen i reaktor fire steg voldsomt. Så voldsomt, at den antændte grafitten i reaktoren.

    Grafit er ellers så godt som umuligt at få til at brænde, det har et smeltepunkt på omkring 3800 grader celsius.

    Klokken 1:24 kulminerede det hele.

    To eksplosioner løftede det tonstunge cementlåg af reaktoren og sendte en haglbyge af radioaktivt kernemateriale op i luften

    To eksplosioner løftede det tonstunge cementlåg af reaktoren og sendte en haglbyge af radioaktivt kernemateriale op i luften. Låget faldt ned igen og kilede sig lodret fast i reaktoren, der var brudt i brand.

    De ansatte på værket havde netop været øjenvidner til verdenshistoriens hidtil største atomkraft-katastrofe.

  2. Danmark vil skrue op for klimabistanden fra 2023: 'Vi skal agere her og nu'

    Når kalenderen viser 2023, vil Danmarks klimabistand blive skruet i vejret.

    Det fortæller statsminister Mette Frederiksen (S), der i dag har deltaget i et klimamøde med FN's generalsekretær, Antonio Guterres.

    Årligt kommer bidraget til at være på 3,8 milliarder kroner, og det er en stigning på 42 procent i forhold til i dag, oplyser Statsministeriet.

    - Vi skal agere her og nu. Derfor skruer vi nu også betydeligt op for klimabistanden. Og vi vil målrette mindst 60 procent af klimabistanden til klimatilpasningsindsatser i de mest sårbare og fattige lande, siger statsministeren.

    I alt vil det danske bidrag blive på over syv milliarder kroner og dermed udgøre mindst én procent af de 100 milliarder dollar i klimafinansiering til udviklingslandene om året, som industrilandene forpligtede sig på i Københavnsaftalen i 2009.

  3. Regeringen går imod egen linje: Én kvinde med dobbelt statsborgerskab hentes hjem fra Syrien

    Et barn ses her i al-Hol-lejren. Der er både danske børn og børn fra andre lande i den store fangelejr al-Hol. Sikkerheden er meget udfordret i lejren, har danske myndigheder vurderet. (Foto: Marie Andersen Klareskov © DR)

    Da den danske regering i maj besluttede at hente kvinder og børn med tilknytning til Danmark hjem fra Syrien, blev kvinderne delt op i to grupper.

    I den ene gruppe var tre kvinder med dansk statsborgerskab, som fik lov til at komme hjem til Danmark med deres børn. I den anden var fire kvinder, der har fået frataget deres danske statsborgerskab, og dem ville Danmark derfor ikke hjemtage.

    Sammen med passet røg muligheden for at komme tilbage til Danmark.

    Men nu viser det sig, at én af de kvinder, som regeringen har givet lov til at komme retur, måske burde have været i gruppen af kvinder, der ikke kunne komme til Danmark.

    Det fortæller en række kilder med kendskab til sagen til DR Nyheder.

    Den pågældende kvinde har ifølge myndighedernes vurdering dobbelt statsborgerskab, men har ikke fået frataget sit danske pas som de fire andre kvinder. Hun og hendes syv børn kan derfor komme hjem til Danmark inden for den nærmeste fremtid.

    Ifølge DR Nyheders oplysninger er flere partier i Folketinget blevet orienteret om situationen.

    Den her sag sætter selve hjemtagelsesbeslutningen og grundlaget for den i relief.
    Eva Ersbøll, seniorforsker

    Det er en lov fra 2019, der har gjort det muligt at fratage fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab deres danske pas administrativt - altså uden en domstolsafgørelse.

    Det er Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye, der står for det. Det har ikke været muligt for ham at stille op til interview, men i et skriftligt svar til DR siger han:

    - Regeringen besluttede før sommerferien at evakuere 14 børn fra Syrien. Den beslutning står vi ved. Også selvom det betyder, at det formentlig først vil blive afgjort i en dansk retssal, om en af mødrene kan fratages sit statsborgerskab, lyder det fra Mattias Tesfaye.

    Han oplyser også, at PET ikke har haft indvendinger af sikkerhedsmæssig karakter.

    Ifølge eksperten Eva Ersbøll skaber sagen tvivl om, hvordan processen om hjemtagelserne er foregået. Hun er seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder og har længe arbejdet med lovgivningen.

    - Den her sag sætter selve hjemtagelsesbeslutningen og grundlaget for hjemtagelserne i relief.

    Hun mener, at lovgivningen ender med at forskelsbehandle kvinderne og dermed også de danske børn, de har i lejrene.

    - Når danske børn lever under umenneskelige forhold, og der er et erkendt evakueringsbehov, så kan jeg ikke se det som retfærdiggjort eller proportionalt at forskelsbehandle børnene på grundlag af, hvordan deres mødres statsborgerskabssituation ser ud, siger Eva Ersbøll.

    Hun understreger, at det kan bero på tilfældigheder, om man har dobbelt statsborgerskab eller ej, og at forskellige landes regler løbende ændres.

    - Det viser den her sag også. Det kan bero på mange og også helt tilfældige forhold, om man er dobbelt statsborger, siger Eva Ersbøll.

    Da statsminister Mette Frederiksen (S) i maj gav besked om, at regeringen af hensyn til den danske stats sikkerhed ville hjemtage tre af de syv kvinder og deres børn, lagde hun vægt på, at det ikke var med hendes gode vilje.

    - Desværre er der nogle af dem, der har dansk statsborgerskab. Jeg siger desværre, for det burde de jo ikke have med den tilgang, som de har til demokrati, frihed, Danmark og vores befolkning.

    Hun fortalte også, at det var kvinder udelukkende med dansk statsborgerskab, man tog hjem.

    - Vi har ikke kunnet fratage dem deres statsborgerskab og vi havde helst set dem væk fra Danmark i al fremtid, sagde hun til DR.

    Men med en af de tre kvinder har man tilsyneladende den mulighed.

    Ifølge DR Nyheders oplysninger ved man i dag, at man godt kunne have taget statsborgerskabet fra den ene af de tre kvinder, man nu arbejder på at hente hjem.

    Udlændinge- og Integrationsministeriet vil ikke svare på, hvornår man første gang blev bekendt med, at kvinden ikke udelukkende er dansk statsborger.

    Ifølge DR Nyheders oplysninger er flere af Folketingets partiet blev orienteret om det efter sommerferien i år.

    DR Nyheder har været bekendt med kvindens dobbelte statsborgerskab, før beslutningen om hjemtagelsen af kvinderne blev truffet i maj i år.

    Hør statsministeren Mette Frederiksen sætte ord på valget om at tage danske kvinder og børn hjem:

    Kvinden, som vi her i artiklen kalder Aya, rejste i 2014 sammen med sin mand og seks børn til Syrien. Ifølge myndighederne rejste hun ud for at tilslutte sig terrororganisationen Islamisk Stat.

    I Syrien fødte hun yderligere to børn.

    I foråret 2019, da Islamisk Stats kalifat faldt, blev hun sammen med børnene fanget af kurdiske styrker og tilbageholdt i fangelejren al-Hol i det nordøstlige Syrien.

    I dag sidder i alt syv kvinder og 19 børn med tilknytning til Danmark fanget i sådan en lejr.

    Fire af de syv kvinder har fået frataget deres danske statsborgerskab, fordi de havde dobbelt - eller ret til et andet - statsborgerskab. Aya er altså ikke en af de kvinder.

    Beslutningen om at hjemtage tre danske kvinder blev truffet, efter en særlig task force fra de danske myndigheder havde besøgt nogle af kvinderne og børnene i lejrene.

    Her mødte man dog ikke Aya eller hendes syv børn. Hun var tilbageholdt i lejren al-Hol, som de danske udsendinge ikke besøgte.

    Aya er ikke født i Danmark, men kom til landet som flygtning, da hun var lille.

    Her har hun gået i skole og arbejdet, og på et uvist tidspunkt har hun også fået statsborgerskab her i landet. Hun har i alt otte børn, hvoraf de seks er født i Danmark.

    Et af børnene er allerede kommet tilbage til Danmark. For i sommeren 2019 sagde kvinden ja til, at hendes ældste søn kunne evakueres alene. Han var kommet svært til skade efter at være blevet skudt i ryggen og havde behov for lægehjælp.

    Ifølge DR Nyheders oplysninger skulle de danske kvinder efter planen have været hentet ud af Syrien på nuværende tidspunkt.

    Situationen i Afghanistan har dog forsinket hjemtagelsen af kvinderne. Derfor opholder de sig endnu i lejrene.

    DR Nyheder har tidligere mødt to af de kvinder, der ikke længere er danske statsborgere. Du kan se her:

    DR Nyheder har bedt om en kommentar til nærværende historie fra advokat Tyge Trier.

    Han bekræfter, at han repræsenterer kvinden og hendes børn. Han har dog ingen kommentarer til sagen eller til de juridiske regler om statsborgerskab og eventuelt tab af statsborgerskab.

  4. Annika Aakjær er ramt af stress og udskyder sin danmarksturné

    Annika Aakjær på Folkemødet i sommer. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Sangeren og satirikeren Annika Aakjær kommer ikke til at optræde i løbet af efteråret, som hun ellers havde planlagt.

    Hun er blevet ramt af stress efter tre år, hvor hun har haft fuld fart på karrieren, og hun har derfor brug for en pause, meddeler hun på Facebook.

    I stedet bliver hendes danmarksturné afviklet i maj og juni næste år.

  5. Med seks dage til tæt tysk valg bliver den førende kanslerkandidat grillet: Kunne han have forhindret hvidvask for millioner?

    Udover at være socialdemokratisk kanslerkandidat er Olaf Scholz også finansminister - og det er i dén kapacitet, han i dag er blevet grillet i Forbundsdagen. (Foto: Michele Tantussi © Ritzau Scanpix)

    Midt i den tyske valgkamps absolutte slutspurt måtte manden i førertrøjen, Olaf Scholz, i dag melde afbud til to vælgermøder.

    Den socialdemokratiske kanslerkandidat var nemlig blevet hidkaldt af Forbundsdagens Finansudvalg, der ville udfritte ham om hans rolle i en opsigtsvækkende sag om mulig myndighedssjusk med alvorlige rapporter om hvidvask i millionklassen.

    Udover at være tyskernes foretrukne kanslerkandidat, er Olaf Scholz nemlig også finansminister - og det var i den rolle, hans politiske modstandere i de andre partier i dag havde hidkaldt ham.

    - Det er ikke nogen petitesse, at kampen mod hvidvaskning ikke fungerer i Tyskland, sagde finansordfører Floran Toncar fra det liberale parti FDP, der kridtede det vigtigste spørgsmål op til Olaf Scholz:

    - Har retningslinjerne fra Berlin (og dermed Olaf Scholz, red.) ført til enorme smuthuller i kampen mod hvidvaskning af penge?

    Dagens møde i Finansudvalget blev indkaldt, efter politiet i forrige uge foretog en razzia i Olaf Scholz' Finansministerium. Ministeriets særlige enhed mod hvidvask skulle ifølge anklagerne have siddet på hænderne i en sag om en pengeoverførsel, der er under mistanke for at have finansieret våben- og narkotikahandel samt terror.

    Allerede få timer efter ransagningen kritiserede Olaf Scholz politiet for at være skredet så drastisk til værks. De kunne bare have stillet deres spørgsmål skriftligt, så havde de fået deres svar, lød hans første reaktion.

    På mødet i dag afviste han at have negligeret kampen mod hvidvask. Tværtimod har ministeriet under hans ledelse haft stort fokus på området, gentog han flere gange.

    - Men ingen minister kan løse alle problemer med et fingerknips, betonede Olaf Scholz ifølge avisen Welt.

    Derudover afviste Olaf Scholz at svare på en række af spørgsmålene med henvisning til den igangværende undersøgelse.

    Pressen var mødt talsstærkt op efter mødet i Finansudvalget, og Olaf Scholz svarede på et par spørgsmål, før han hastede videre til et valgkamp-arrangement. (Foto: TOBIAS SCHWARZ © Ritzau Scanpix)

    Selvom Olaf Scholz ikke selv er under mistanke i sagen, har hans politiske modstandere ikke været sene til at bruge sagen mod ham i valgkampen.

    Tre dage efter razziaen angreb den kristendemokratiske kanslerkandidat, Armin Laschet, i en stor tv-debat Olaf Scholz for at have ført et mangelfuldt tilsyn med hvidvaskenheden.

    Han sørgede også lige for at minde seerne om, at det her ikke er den første skandale, der har fundet sted i Finansministeriet under Olaf Scholz. Armin Laschet henledte opmærksomheden på Wirecard-skandalen, hvor det tyske finanstilsyn svigtede grelt i en spektakulær sag om fusk med regnskaber i milliardklassen.

    - Som minister skal du sørge for, at tilsynsmyndighederne gør deres arbejde. Hvis min finansminister arbejdede som dig, ville vi have et problem, sagde Armin Laschet.

    Olaf Scholz måtte aflyse to valgkamp-arrangementer i det sydtyske for at deltage i Finansudvalgets møde om hvidvask-sagen i Forbundsdagen i Berlin. (Foto: Theo Klein / POOL © Ritzau Scanpix)

    Op til dagens møde i Finansudvalget har SDP-generalsekretær Lars Klingbeil beskyldt Armin Laschet og den kristendemokratiske union mellem søsterpartierne CDU/CSU for at sprede løgne om ransagningen.

    - I deres panik over at miste magten foretager Unionen i mangel af indhold den mest uanstændige valgkampagne i årtier. For at skade Olaf Scholz personligt vrider Laschet og hans folk bevidst fakta, bøjer sandheden og spreder målrettede løgne, sagde Lars Klingbeil i weekenden til RedaktionsNetzwerk Deutschland.

    Det liberale parti FDP’s generalsekretær, Volker Wissing, anklager Olaf Scholz for ikke at have givet hvidvaskenheden nok ressourcer og opmærksomhed.

    - Problemerne med personale, udstyr og manglende faglige kompetencer har været kendt længe, sagde han op til mødet til Zeit Online.

    Også De Grønnes kanslerkandidat, Annelena Baerbock, kritiserer Olaf Scholz’ håndtering af sagen. I gårsdagens sidste store tv-debat mellem de tre kanslerkandidater opfordrede hun ham til at udvise "fuldstændig gennemsigtighed" i sagen.

    Den højst overraskende razzia midt i den tætte valgkamp har udløst spekulationer om beskidt politisk bestillingsarbejde.

    I den pressemeddelelse, som anklagemyndigheden udsendte i forbindelse med razziaen, står der, at man vil finde ud af, om Olaf Scholz og hans ministerium har blandet sig i hvidvask-sagen og muligvis forhindret, at sagen blev meldt til politiet.

    Men i ransagningskendelsen står der intet om en mistanke af den art. Olaf Scholz' højre hånd har delt en bid af kendelsen for at rense kanslerkandidaten for den mistanke. Men det er forbudt at offentliggøre ransagningskendelsen, så nu undersøges medarbejderen af den offentlige anklager.

    Samtidig spekulerer flere socialdemokrater højt om, at ransagningen var politisk orkestreret for at ramme manden i valgkampens førertrøje, Olaf Scholz. De påpeger, at anklagemyndighedens chef, der fører hvidvask-sagen, er CDU-mand.

    CDU'erne påpeger omvendt, at ransagningen var godkendt af en uafhængig dommer og beskylder derfor socialdemokraterne for desinformation.

    SPD’s "påstande mod anklagemyndighedens arbejde er fuldstændig uacceptable", har den kristendemokratiske parlamentsgruppes næstformand Carsten Linnemann tordnet igen i Rheinische Post:

    - Det hører sig ikke til, ikke engang i den hedeste valgkamp, for det underminerer tilliden til vores retsstat.

  6. Danmark har doneret 115.000 vacciner til Marokko

    Danmark har sendt 115.000 doser covid-19-vaccine til det nordafrikanske land Marokko.

    Det meddeler udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) på Twitter.

    Det er sket igennem den internationale alliance Covax, der hjælper med at få delt vacciner ud til hele verden.

    Danmark bør dog sende langt flere vacciner til Covax i stedet for at hamstre, mener blandt andet Læger uden Grænser, der har kritiseret den danske vaccinestrategi.

    - Det er fuldkomment latterligt, når der er akut behov for dem til at stoppe pandemien ude i verden, har Julia Raavad, der er analysechef i Læger uden Grænser, udtalt til mediet Danwatch.

  7. 25 års fængsel til manden, der blev portrætteret som helt i film om folkemordet i Rwanda

    Paul Rusesabagina under retssagen i Rwandas hovedstad, Kigali. I filmen 'Hotel Rwanda' blev han spillet af Don Cheadle. (Foto: EUGENE UWIMANA © Ritzau Scanpix)

    Da Paul Rusesabagina blev protrætteret i filmen 'Hotel Rwanda', reddede han hundredvis af tutsier under folkemordet i det afrikanske land i 1994.

    Men hans dramatiske livshistorie sluttede ikke der. Tidligere i dag blev han kendt skyldig i at have grundlagt en terrororganisation, og nu er straffen blevet udmålt.

    Den lyder på 25 års fængsel.

    Sagen handler om Rusesabaginas engagement i oppositionspartiet Rwandas Bevægelse for Demokratisk Forandring (MRCD), som han er medstifter af.

    Selv mener han, at han er uskyldig, og han afviser at bære noget ansvar for de overgreb, som partiets væbnede gren, FLN, begik i slutningen af 1990'erne.

    - Jeg benægter ikke, at FLN begik forbrydelser, men min rolle var diplomati, siger han.

  8. Putin takker russerne efter valg med masser af beskyldninger om fusk

    Helt som forventet endte partiet 'Forenet Rusland' som den store vinder af det russiske valg.

    Præsident Vladimir Putin er ikke medlem af partiet, men det støtter ham, og sejren er derfor også hans.

    På russisk stats-tv kunne han derfor også sende en tak folket.

    - En særlig tak, selvfølgelig, vil jeg rette til borgerne i Rusland. Tak for jeres tillid, kære venner, sagde han ifølge Ritzau.

    Forenet Rusland har vundet lige knap 50 procent af stemmerne, og det betyder, at partiet uhindret kan stemme love igennem i parlamentet.

    Fra flere sider har der lydt beskyldninger om valgfusk, og oppositionen har kaldt det det 'det mest beskidte, mindst gennemsigtige, mindst retfærdige (valg) i 20 år', siger DR's korrespondent i Rusland, Matilde Kimer.

  9. USA vil igen tillade indrejse for udlændinge, såfremt de er vaccineret mod corona

    Under coronapandemien har USA været meget lukket land for udlændinge, som af forskellige årsager har ønsket at besøge landet.

    Men fra starten af november vil det igen blive muligt for udlændinge at rejse ind i landet, oplyser Det Hvide Hus mandag, skriver AP.

    Ifølge Reuters gælder de nye regler for rejsende fra en række europæiske lande samt rejsende fra Storbritannien, Kina og Indien.

    Det vil dog være et krav, at man som indrejsende er færdigvaccineret mod coronavirus, og at man samtidig kan fremvise en negativ test foretaget inden for de seneste tre døgn.

    Der vil ikke være krav om karantæne efter indrejse.

    Samtidig vil den amerikanske regering stramme rejsereglerne for uvaccinerede amerikanske statsborgere. Fremover skal de kunne fremvise en negativ test, som skal være foretaget inden for et døgn inden indrejse. Endvidere skal de testes, når de ankommer til USA.

    DR har kontaktet Udenrigsministeriet for at høre, om de nye regler også gælder danske rejsende. Ministeriet er ved at undersøge sagen.

  10. Chris Ankers enke: 'Savnet er ubeskriveligt stort'

    Det var et ubegribeligt chok, der ramte familien, da Chris Anker Sørensen i lørdags afgik ved døden.

    Det skriver Michelle Moestrup Sørensen, Chris Anker Sørensens enke, i en pressemeddelelse.

    - Sorgen og savnet er ubeskriveligt stort, og intet kan lindre den svære proces, vi nu skal igennem, skriver Michelle Moestrup Sørensen.

    Hun takker for den støtte, familien har modtaget fra alle.

    - Alle de smukke ord om Chris, der nu strømmer ind fra nær og fjern, varmer os meget og hjælper i en forfærdelig svær tid.

    - Han har rørt og begejstret mange med sin cykling, sine historier og sit varme, dejlige væsen. Det er tydeligt, at han har gjort en forskel og brændt sig fast i mange menneskers bevidsthed, skriver Michelle Moestrup Sørensen.

    Hun skriver samtidig, at hun håber, at alle vil respektere, at familien har brug for ro og privatliv i denne tid.

    Chris Anker Sørensen døde lørdag efter en trafikulykke i Belgien. Han blev 37 år gammel.

  11. Det kinesiske TikTok begrænser børns daglige brug til 40 minutter

    40 minutter dagligt, og så slutter det.

    Den kinesiske pendant til TikTok, Douyin, vil fremover sørge for, at brugere under 14 år ikke kan bruge timevis på det sociale medie hver dag, skriver BBC.

    Det sker som et led i det, som de kinesiske myndigheder anser for at være unge menneskers umådeholdne tidsforbrug med blikket rettet mod en skærm.

    I sidste måned blev det forbudt for unge under 18 år at spille online-computerspil i hverdagene. I stedet må de nøjes med at besøge det virtuelle univers om fredagen, i weekenderne og på helligdage. Men heller ikke der slipper de for begrænsninger. De må nemlig kun spille i en enkelt time mellem klokken otte og ni om aftenen.

  12. TV 2's medarbejdere ved VM i cykling rejser hjem efter Chris Anker Sørensens død

    I lørdags døde den tidligere cykelrytter og nuværende kommentator i en trafikulykke i Belgien, hvor han skulle dække VM i cykling for TV 2.

    Nu rejser alle hans udsendte kolleger hjem til Danmark, selvom VM er i fuld gang, fortæller John Jäger, der er ansvarlig for kanalens cykel-dækning.

    - Fra start af har jeg fortalt dem, at det var fuldkommen op til dem, om de ønskede at forblive i Belgien eller rejse hjem til Danmark efter Chris' død. De har så i dag enstemmigt besluttet at rejse hjem til Danmark, siger han til B.T.

    Det står medarbejderne frit for at rejse tilbage til Belgien, når de ønsker det, men som udgangspunkt vil dækningen i stedet nu foregå fra TV 2's hovedsæde i Odense.

  13. Polen skal betale daglige bøder af 500.000 euro til EU-Kommisionen

    Polen skal fremover betale daglige bøder af 500.000 euro, svarende til omtrent 3,7 millioner danske kroner, til EU-Kommisionen.

    Det har EU's øverste domstol netop besluttet, skriver Reuters.

    Beslutningen kommer, efter at Polen endnu ikke har stoppet udvidelsen af Turow-kulminen, der ligger tæt ved landets grænse til både Tyskland og Tjekkiet.

    Tilbage i maj måned beordrede EU medlemslandet Polen til at indstille arbejdet. Ifølge BBC skyldtes det, at geologiske undersøgelser viste, at den polske minedrift var skadelig for kvaliteten af grundvandet i både tyske og tjekkiske grænsebyer.

    Ifølge EU-domstolen er tiltaget nødvendigt for at få Polen til at efterkomme den tidligere afgørelse og for at sikre, at landet ikke forsinker arbejdet, lyder det ifølge Reuters fra EU-domstolen.

    Bøderne skal betales dagligt, indtil Polen overholder kravene i dommen fra maj.

  14. Hundebid er blevet dyrere: 28,5 millioner udbetalt i erstatninger i 2020

    'Bare rolig, den bider ikke'. Det er en sætning, som ofte bruges af hundeejere.

    Og nye tal fra Forsikringsoplysningen tyder på, at det i højere grad har været sandt at sige i 2020, end det var året forinden.

    I hvert fald blev der sidste år anmeldt 6.507 skader forårsaget af hunde til forsikringsselskaberne, hvilket er lidt færre end året før.

    Men når hunden så alligevel viser sig ikke altid at være menneskets bedste ven, er det blevet dyrere. Sidste år blev der samlet set udbetalt 28,5 millioner kroner i erstatninger. Omkring tre millioner kroner mere end året før.

    Et bid fra en hund resulterede altså sidste år gennemsnitligt i en erstatning på knap 4.400 kroner.

    Det skriver Forsikring & Pension i en pressemeddelelse.

    Når man har hund, er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring for de skader, den kan gøre på andre.

  15. Anklagemyndigheden skal nu vurdere sag om forkerte minkprøver

    Midt- og Vestjyllands Politi har netop afsluttet sin efterforskning, og det er nu op til anklagemyndigheden at vurdere, om der skal rejses en straffesag mod den minkavler, der i efteråret indsendte forkerte prøver.

    Dengang blev der taget prøver fra mink på en måde, så hans farm ikke blev erklæret smittet med corona.

    Minkavler Niels Christian Poulsen fra Ringkøbing har tidligere sagt til DR, at der ikke bevidst blev indsendt forkerte prøver, men at der kan være sket fejl.

    Sagen vakte opsigt i foråret, da den blev omtalt i DR. I kølvandet på omtalen meldte Fødevarestyrelsen og nogle borgere den nu tidligere avler til politiet.

    Niels Christian Poulsen ønsker ikke selv at kommentere sagen yderligere.

  16. 268 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn

    268 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går.

    To personer er døde.

    Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i sin seneste opgørelse.

    Gårsdagens smittetal var 252.

    Antallet af indlæggelser stiger med en person, så der nu er i alt 99 indlagte.

    22 personer er indlagt på intensiv, heraf er 17 i respirator.

    Dagens smittetal er baseret på 26.330 PCR-test.

    Der er samtidig foretaget 18.801 hurtigtest de sidste 24 timer. Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

  17. Torturfyldt hitserie var nomineret til 21 priser - men slår uheldig rekord

    Elisabeth Moss (til venstre) har gennem fire sæsoner spillet hovedrollen som June Osborne/Offred i 'The Handmaid's Tale'. Men trods 21 nomineringer fik serien ingen priser med hjem fra nattens Emmy-uddeling. (Foto: SplashNews.com © www.SplashNews.com 2021)

    Den storstreamede serie 'The Handmaid's Tale' lå ellers lunt i svinget forud for nattens Emmy-prisuddeling.

    For serien var nomineret i hele 21 kategorier fordelt over både Creative Arts-uddelingen, der fandt sted 11. september, og Primetime Emmy Awards der blev afholdt i nat.

    Men højt at flyve dybt af falde, som man siger, og det hele endte i en slem skuffelse for holdet bag serien, der vandt lige nøjagtig nul ud af 21 kategorier.

    Men som om det ikke var nok, får ’The Handmaid's Tale’-holdet desuden en uheldig rekord med sig hjem. Der er nemlig aldrig før nogen, der har været nomineret til så mange kategorier uden at vinde en eneste af dem.

    Serien overtager den tvivlsomme fornøjelse som indehaver af denne rekord fra serien 'Mad Men', der i 2012 var nomineret i 17 kategorier uden at tage en eneste statuette et med hjem.

    Men for serieekspert Frederik Dirks Gottlieb var det ikke den helt store overraskelse, at folkene bag 'The Handmaid's Tale', hvis seneste sæson blev omtalt som "torturporno", måtte gå tomhændede hjem:

    - Det er en serie, der har haft svært ved at komme helt op på den høje klinge, som den havde i første sæson. Og Emmy-folkene kan godt lide, når serierne bliver ved med at blive bedre, især i drama- og komediekategorierne, siger han.

    Ifølge Frederik Dirks Gottlieb holder kun første sæson af serien, hvor man møder June Osborne, der tvinges ind i rollen som tjenerinden Offred i det dystopiske samfund Gilead, hvor hendes fornemste rolle består i at føde børn i en verden, hvor fertiliteten er stærkt udfordret.

    - Når jeg taler med venner og bekendte, er det mange år siden, at serien har rørt og bevæget dem på samme måde, som den gjorde i starten. Nu er serien i stedet blevet verdensmester i at træde vande, og dens dystre islæt er blevet for meget, siger han.

    Første sæson af 'The Handmaid's Tale' vandt otte Emmy-priser ud af 13 mulige tilbage i 2017, så noget tyder på, at Emmy-folkene deler Frederik Dirks Gottliebs holdning.

    Netflix-serien 'The Crown' om det britiske kongehus var den serie, der med syv priser blev nattens største vinder.

    Det får Frederik Dirks Gottlieb til at fremhæve streaminggiganten som en markant spiller.

    - Tidligere har Netflix haft det hårdt til de her prisuddelingsshows, men nu styrer de dem. Både med 'The Crown' og 'The Queen's Gambit', som begge vandt priser, siger han.

    Josh O'Connor, som har spillet prins Charles i 'The Crown' fik prisen for 'Bedste mandlige hovedrolle i en dramaserie'. (Foto: Robert Hanashiro © USA TODAY)

    Samtidig hæfter Frederik Dirks Gottlieb sig ved, at HBO i øjeblikket mangler de "helt store serier", og derfor har gjort det muligt for Netflix at tage teten, efter HBO's sidste kæmpe store seriehit 'Game of Thrones', der efterhånden har nogle år på bagen.

    - 'The Crown' har taget alle med storm og fået international succes, og det ser vi ikke så tit. Faktisk har vi ikke set det siden 'Game of Thrones', påpeger Frederik Dirks Gottlieb.

    En af nattens øvrige store vindere var komedieserien 'Ted Lasso', der kan ses på Apple TV +, men som nok næppe vækker stor genklang i mange danskeres ører.

    Serien vandt blandt andet prisen for 'Bedste komedieserie', mens hovedrolleindehaveren Jason Sudeikis kunne tage trofæet for 'Bedste mandlige hovedrolle i en komedieserie' med hjem.

    Holdet bag 'Ted Lasso' var naturligvis i højt humør, da de kunne fremvise et væld af priser på den røde løber. (Foto: Robert Hanashiro © USA TODAY)

    Og at 'Ted Lasso', som handler om en amerikansk fodboldtræner, kan vinde så stort, vidner om et svagt felt, mener Frederik Dirks Gottlieb.

    - Det er en historisk og forbavsende svagt komedieseriefelt. Det er ikke særligt nyskabende eller morsomt, og 'Ted Lasso' havde ikke vundet for fem år siden, siger han og peger på poulære komedieserier som 'Veep' og 'Silicon Valley', der høstede mange Emmy-priser for nogle år tilbage.

    Også komedieserien 'Hacks' vandt flere priser og ligesom 'Ted Lasso' er den ikke særlig kendt herhjemme, fordi den lige nu kun er at finde på HBO Max, der først i næste måned bliver tilgængelig i Danmark.

    - Jeg har ikke set den, men den er en anmelder-darling og har givet revival til skuespilleren Jean Smart i en alder af 70 år, som er med i både 'Hacks' og 'Mare of Easttown', siger Frederik Dirks Gottlieb.

  18. Hotel Rwanda-helt fundet skyldig i terroranklager

    Paul Rusesabagina ved et indledende retsmøde. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Paul Rusesabagina blev kendt for som hotelbestyrer at have reddet hundredvis af tutsier under radikale hutuers folkemord på cirka 800.000 mennesker i 1994.

    Et årti senere blev han endnu mere kendt, da Hollywood-filmen 'Hotel Rwanda' i 2004 havde premiere med Don Cheadle i rollen som Rusesabagina.

    I dag skaber hans navn så endnu engang overskrifter, efter at han mandag ved en domstol i Rwandas hovedstad, Kigali, er blevet fundet skyldig i terrorrelaterede anklager.

    Det skriver Reuters.

    Sagen handler om Rusesabaginas engagement i oppositionspartiet Rwandas Bevægelse for Demokratisk Forandring (MRCD), som han er medstifter af.

    I 2018 skete en række angreb på landsbyer i det sydlige Rwanda nær grænsen til Burundi.

    Myndighederne anklagede Den Nationale Befrielsesfront (FLN), som er en væbnet gren af MRCD, for angrebet.

    Rusesabagina afviser alle anklager. Straffen i sagen er endnu ikke udmålt.

  19. Kinesisk ejendomsgigant truet af kollaps: Kan det blive starten på endnu en finanskrise?

    Ejendomsgiganten Evergrande har investeret milliarder i det kinesiske boligmarked. Men politisk regulering sætter nu en stopper for væksten og sender selskabet på vej mod konkurs. (Foto: China Stringer Network © Ritzau Scanpix)

    Den seneste uge har været hård på aktiemarkederne. Og denne uge starter ikke bedre. Og det skyldes primært én kæmpe spiller på det kinesiske aktiemarked - ejendomsgiganten Evergrande.

    - Især de kinesiske aktier er under pres. Det sker som følge af bekymringerne for, hvad det kan betyde at Kinas andenstørste ejendomsudvikler er i store likviditetsproblemer. De har faktisk svært ved at betale deres regninger, siger Andreas Østerheden, der er chefstrateg i Nordea Danmark.

    Den enorme ejendomsudvikler har fået opbygget en gæld på omkring 1.900 milliarder kroner. Altså 1.900.000.000.000 kroner.

    Og kombinationen af milliardgæld og pressede aktiemarkeder vækker grimme minder om finanskrisen i 2008, hvor den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers’ milliardgæld resulterede i bankens konkurs og med voldsomme følger for aktiemarkedet.

    Men en sammenligning mellem Lehman Brother og Evergrande er ikke helt spot on, hvis man spørger aktiestrateger i to landets største banker.

    - Jeg tror, det er meget lidt sandsynligt, at vi får sådan et Lehman-lignende moment, som påvirker markederne. Det kan godt give noget støj, men jeg tror ikke, det får lov til at sprede sig ligesom sidst, lyder det fra Lars Skovgaard Andersen, der er investeringsstrateg hos Danske Bank.

    Og den vurdering er Andreas Østerheden, der er chefstrateg i Nordea Danmark, enig i.

    - Vores vurdering lige nu er, at Kinas regering går ind med en eller anden form for redningspakke i samarbejde med andre boligudviklere og banker.

    Han forklarer, at regeringen i Kina i lang tid har reguleret med fokus på at komme ulighed til livs.

    Tilbage i 2017 udtalte Kinas præsident, at boliger er til at bo i og ikke til at spekulere i. Siden har man forsøgt at dæmme op for boligspekulanterne, så boligprisstigningerne ikke blev alt for høje.

    Og det er det, der nu rammer Evergrande, fordi de har optaget en masse gæld, imens boligpriserne ikke stiger, som de gjorde tidligere.

    - Man er faktisk ikke så ked af, at der udvikler sig en risiko i det her med bare at spekulere i ejendomme i Kina. Man vil gerne fra centraladministrationen signalere, at de her selskaber faktisk kan gå konkurs, siger Andreas Østerheden, der er chefstrateg i Nordea Danmark.

    Og den analyse er Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg hos Danske Bank, på linje med.

    - Man kan endnu ikke vide, om det breder sig til de andre boligselskaber. Den kinesiske regering vil gerne have boligspekulanterne til at svede og få dem til at forstå, at de må stoppe med det, de gør.

    Så det er altså ikke et ”Lehman-moment” og en ny finanskrise og lurer lige om hjørnet. Men det kan ikke udelukkes, at Evergrande ender med en konkurs, lyder vurderingen fra Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg hos Danske Bank.

    - Men at det spreder sig til resten af verden, det er der, jeg tvivler. Jeg er dog ydmyg overfor situationen. Vi har været her før. Men når du spørger mig, hvor stor sandsynligheden er for det her, så siger jeg, den er meget lille.

    Samtidigt understreger Andreas Østerheden, der er chefstrateg i Nordea Danmark, at selvom de globale aktiemarkeder lige nu reagerer negativt på situationen med Evergrande og det urolige kinesiske marked, så har det været et godt år for de danske investeringer.

    - Vi har faktisk ikke set, at aktierne er faldet med fem procent på noget tidspunkt. Det er faktisk det unormale. Ligesom der er gode tider på markederne, så er der også dårlige, og det er mere normalt.

  20. 'Det var for Chris!': Ny dansk verdensmester sender hilsen til Chris Anker Sørensen

    Den dobbelte europamester i enkeltstart for U23-ryttere, Johan Price-Pejtersen, kan nu også kalde sig verdensmester.

    Mandag tog han guld i de unges disciplin ved at tilbagelægge de 30,3 kilometer på 34 minutter og 29 sekunder ved VM i Belgien.

    Danskeren var ti sekunder bedre end Lucas Plapp fra Australien, der blev toer.

    Da Johan Price-Pejtersen krydsede målstregen sendte han samtidig en hilsen til Chris Anker Sørensen, der lørdag mistede livet i Belgien.

  21. Dansk kaffe snyder ekspert: Er det virkelig lavet i en udestue?

    Chefrister ved Peter Larsen Kaffe i Viborg Winston Rose er imponeret over kvaliteten af de danskdyrkede kaffebønner. (Foto: Alexander Janku Ravn Homilius)

    Vender du kaffeposen i dit lokale risteri eller supermarked om, kan du møde eksotiske ophavslande som Brasilien, Kenya, Guatemala og Colombia.

    Men hos Linette Pilegaard fra Roslev i Nordjylland er der ikke behov for udenlandske kaffeposer. Kun en trappestige, så hun kan plukke de grønne bær på det meterhøje træ i udestuen.

    Kaffetræet har hun nøjsomt plejet og fulgt, og de seneste mange år har træet været et projekt om en dag at kunne servere en kop kaffe brygget på egne bønner. Og efter en vedholdende indsats er den drøm indfriet.

    Når de grønne bær plukkes, pilles og tørres kan det give et udbytte på omkring 200 gram kaffebønner.

    - Der gik 15 år, før der kom kaffe, man kunne drikke. Så man skal have masser af tålmodighed, siger Linette Pilegaard.

    Et lille udpluk af de bønner, der kom ud af årets høst. Det har taget 15 år før kaffetræet gav bønner, der kunne bruges til kaffe. (Foto: Alexander Janku Ravn Homilius)

    Når det meste af verdens kaffe hentes fra lande tæt ved ækvator, så er det vejret, der bærer forklaringen. Her er temperaturen højere, og det har kaffeplanten brug for.

    For eksempel har Brasilien en gennemsnitstemperatur på 21,9 grader mod 8,7 gennemsnitlige grader i Danmark.

    Derfor er der også behov for at hjælpe den danske vejrudsigt på vej, hvis man har ambitioner om at riste sine egne kaffebønner.

    I Linette Pilegaards tilfælde er det sket i udestuen, hvor temperaturen nøjsomt overvåges året rundt.

    Det er derfor potentielt muligt for de fleste danskere at kunne høste deres egen kaffe på sigt, men det kræver en vedholdende indsats.

    Giver man planten det, kan det til gengæld også blive et produkt, der kan overraske proffessionelle kaffeelskere.

    Vi tog en håndfuld kaffebønner med fra Linette Pilegaards høst til en blindsmagning ved chefrister ved Peter Larsen Kaffe i Viborg Winston Rose.

    Du kan se den ærlige reaktion nedenfor:

  22. Dansk vinbonde om årets høst: ’Ser forfærdelig godt ud’

    Simon Hedegaard har en lille hektar jord med 3.000 vinstokke. (Foto: Jesper Ottosen)

    Med en råkold maj kom sæsonen skidt i gang for de danske vinbønder, der ellers er begunstiget af generelt varmere klima i disse år.

    En langt bedre august og første halvdel af september har dog skabt voldsom optimisme – i hvert fald i Østjylland.

    - Med den sidste måned er det kommet til at se forfærdelig godt ud. Normalt høster jeg en lille flaske per stok, men det bliver nok til halvanden i år, siger Simon Hedegaard, der har en lille hektar jord med 3.000 vinstokke uden for Skødstrup nord for Aarhus.

    Han forsøger at gøre op med rygtet om, at man ikke kan lave ordentlig rødvin i Danmark.

    - Der har været noget om snakken, men kvaliteten er gået voldsomt op, siger Simon Hedegaard.

  23. Pfizer/BioNTech melder vaccine sikker til 5-11-årige børn

    Børn i alderen 5 til 11 år tager effektivt og sikkert imod coronavaccinen fra Pfizer/BioNTech.

    Det viser resultatet af test ifølge vaccineproducenten, som nu har planer om at søge godkendelse ved blandt andet Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

    Det skriver Reuters.

    Vaccinen er blevet testet på yngre børn med doser, der svarer til en tredjedel af dem, der bruges til voksne.

    Og efter andet stik havde børnene lige så højt et niveau af antistoffer som unge og voksne med højere doser, konkluderer producenten.

    Vaccinen er i forvejen tilgængelig for børn og unge fra aldersgruppen 12 år og op.

  24. Vestas lukker fabrik i Esbjerg

    Vestas stopper produktion på fabrikken i Esbjerg med 75 ansatte, oplyser vindmøllekoncernen i en pressemeddelelse.

    Derudover lukkes produktionen i tyske Lauchhammer og spanske Viveiro. De to fabrikker har henholdsvis 460 og 115 ansatte.

    Vestas stopper produktionen i Esbjerg, fordi de vindmølledele, som fabrikken har produceret, i dag primært bliver solgt i lande uden for Europa. Derfor vil Vestas fremover producere de dele på fabrikker lokalt.

    Den danske vindmøllekoncern håber, at man kan hjælpe nogle af de ansatte, der bliver ramt af de lukkede fabrikker, videre til andre job i Vestas.

    - Jeg vil gerne understrege, at vi er dybt investerede i at undersøge mulighederne for at flytte vores kolleger, som desværre vil blive påvirket af ophøret med produktionen på vores fabrikker i Lauchhammer, Viveiro og Esbjerg, siger direktør Tommy Rahbek Nielsen.

  25. 5.000 personer evakueret efter vulkanudbrud på La Palma

    Det første vulkanudbrud på De Kanariske Øer i 50 år har medført evakuering af omkring 5.000 mennesker - heriblandt 500 turister - på den mindre ø La Palma.

    Det oplyser spanske myndigheder ifølge Reuters.

    Vulkanen Cumbre Vieja gik søndag eftermiddag i udbrud efter fire dage med seismisk aktivitet. Den var senest i udbrud i 1971.

    Søndag skrev Udenrigsministeriets Borgerservice på Twitter, at rejsende opfordres til at være agtpågivende og følge myndighedernes anvisninger.

    Ifølge et af landets største rejsebureauer, Bravo Tours, er der dog næppe ret mange danske turister på øen, der ikke er nær så besøgt som de større kanariske øer Gran Canaria og Tenerife.

    Til DR Nyheder oplyser administrerende direktør Peter Hornshøj, at Bravo Tours først har flyafgange til La Palma fra midten af oktober. Og han venter ikke, at vulkanudbruddet på det tidspunkt får nogen betydning.

    - Det er formentlig slut inden for et par dage. Og selvom det ikke er en kæmpestor ø, så er det ikke noget, der truer nogen af feriebyerne, siger han.

  26. Tusindvis mister behandlingstilbud for spiseforstyrrelse: 'De penge, de skal findes'

    Mellem 40 og 50.000 borgere i Danmark anslås ifølge Sundhedsstyrelsen at lide af tvangsoverspisning - såkaldt Binge Eating Disorder, BED.

    Regeringen har således ikke fundet midler på finansloven for 2022 til at videreføre tilbuddet.

    Men de penge skal findes, lyder det fra Venstres psykiatriordfører Jane Heitmann.

    - Det er en behandlingsmæssig katastrofe for denne her sårbare gruppe borgere. Vi ved, at behandlingen har effekt, og alligevel har regeringen ikke prioriteret så meget som en bøjet femøre til de mennesker.

    Også Dansk Folkeparti vil opretholde tilbuddet.

    - Det er klart et problem, der skal løses. De penge, de skal findes, ellers så efterlader man jo de her mennesker i ingenmandsland, siger sundhedsordfører Liselott Blixt.

  27. Børn sender manifest til verdens ledere

    Vigtige budskaber om klodens fremtid bliver i de kommende dage formuleret af nogle af verdens børn, der er samlet til Børnenes Topmøde i Billund.

    Børnene skriver et manifest, der skal sendes til FN's generalforsamling, der finder sted i New York i øjeblikket.

    - Vi har lidt nogle anderledes idéer, end dem der er blevet brugt tidligere, siger et at børnene, Nanna Maria Blak Biancardo.

    Der er 20 børn samlet i Billund, mens omkring 80 børn har deltaget i forarbejdet.

    Det er organisationen Børnenes Hovedstad, der står bag topmødet, og verdens ledere bør tage børnene alvorligt.

    - Det er bestemt ikke noget vi leger. Børnene gør det for fremtiden, siger direktøren i Børnenes Hovedstad, Charlotte Sahl-Madsen.

  28. Fødevaregiganter kræver flere penge til grøn omstilling

    I et åbent brev til regeringen og partierne på Christiansborg opfordrer Arla, Danish Crown, DLG og Danish Agro nu til en bred aftale om den grønne omstilling af landbruget - med de nødvendige midler.

    - Hvis danske politikere svækker de danske landmænds konkurrenceevne, vil det koste tusindvis af arbejdspladser, ikke blot i landbruget, men i høj grad også i følgeerhvervene.

    - Og det vil i alvorlig grad svække den styrkeposition, danske landmænd og fødevarevirksomheder har opnået på globalt plan, hvor de i dag befinder sig i den absolutte superliga, når det handler om at producere klimaeffektivt, skriver de fire virksomheder i brevet.

    Regeringen afviste i weekenden at finde yderligere finansiering ud over den eksisterende landbrugsstøtte.

  29. Mettes mindfulness udfylder et tomrum for stressede forældre til for tidligt fødte børn

    Mette Bahnsen er uddannet lærer i mindfulnessbaseret stressreduktion. Hun fik selv August for tidligt for syv år siden. (© (c) privatfoto)

    Når man skal have et barn, drømmer forældrene om - og forventer – at det fødes til termin, er velskabt og vejer omkring 3.500 gram.

    Men hvert år går det helt anderledes for omkring 4.000 børn. De bliver født for tidligt, og den første tid kan blive fyldt med respirator, sondemad og kuvøser. Alt sammen meget hårdt for psyken.

    Mette Bahnsen fra Aarhus er uddannet lærer i mindfulnessbaseret stressreduktion fra byens universitet, og det kunne hun bruge til sit eget psykiske kaos. For syv år siden stod hun nemlig selv med en alt for tidligt født søn i armene.

    Jeg havde behov for nogen, der holdt mig lidt i hånden. Man er i konstant alarmberedskab, og det er hverken sundt for krop eller sind.
    Ann-Sofie Bjerregaard

    Med 50.000 kroner i hånden fra Vellev-foreningen kører hun et online-kursus for forældre til for tidligt fødte børn.

    Der er meditiation, yoga, bodyscanning og ikke mindst snak på programmet hver tirsdag.

    Ved at fokusere på kroppen og vejrtrækningen kan man lære at styre sit 'nu går det galt-mønster', forklarer Mette Bahnsen.

    - Min søn August blev født tre måneder for tidligt og havde det rigtig svært i starten. Han lå to måneder på intensiv afdeling og var i alt indlagt i et halvt år. Jeg var glad for at kunne trække på min erfaring med mindfulness i den situation, som er meget svær, siger hun.

    Ifølge hende mangler der i den grad offentlige tilbud til de forældre, der har oplevet at få et for tidligt født barn.

    - Mange døjer med at være i et øget alarmberedskab. De giver udtryk for, at der ikke er noget tilbud, og så tager de imod mit tilbud, siger Mette Bahnsen.

    I Dansk Præmatur Forening, der støtter forældre til for tidligt fødte børn, hører de ofte om, at forældrene savner en livline.

    - Vi oplever helt klart et hul her. De ressourcestærke forældre kan måske betale sig fra de private tilbud, men mange kan ikke, siger formand Elizabeth Pöckel.

    De ramte forældre savner både psykisk støtte under indlæggelse på sygehusene - og senere, når de kommer hjem.

    Nogle gange kommer reaktionerne oven på et hårdt forløb først lang tid efter, at forældrene er udskrevet og hjemme igen.

    Alle kommuner i Danmark yder opfølgning og støtte til familier med handicappede eller alvorligt syge børn, herunder tidligt fødte børn. Men støtten varierer fra kommune til kommune.

    Desuden er kommunens tilbud ofte rettet mod de forældre, der har det allerværst.

    Ifølge Dansk Præmatur Forening er der en stor gruppe forældre, der har det svært og har brug for hjælp, men de har det ikke så svært, at de for eksempel har en diagnose. Det er den gruppe, der mangler hjælp, lyder det.

    - Vi er i mere kontakt med forældre i krise, som er på hospitalerne. Men også forældre, som kommer ud af hospitalerne og siger, at de har det værre nu, fordi der ikke var nogen at tale med, og kommunerne ikke havde noget tilbud, siger Elizabeth Pöckel.

    Ann-Sofie Bjerregaard fra København kan skrive under på, at for tidligt fødte børn kan skabe angst og stress. For seks år siden ventede hun tvillinger, men problemer med moderkagen betød, at de skulle vælge det ene barn fra.

    I ti uger skulle hun ligge helt stille, for så at få kejsersnit i uge 34, hvor både det døde barn og det levende blev forløst.

    Ann-Sofie Bjerregaard mener, at hun har fået nogle gode redskaber via Mette Bahnsens online-kursus i mindfulness.

    Det har sat sine spor. Derfor tilmeldte hun sig Mette Bahnsens online-kursus.

    - Jeg havde behov for nogen, der holdt mig lidt i hånden. Man er i konstant alarmberedskab, og det er hverken sundt for krop eller sind. Man forventer hele tiden det værste. Det vil rigtig mange forældre til for tidligt fødte børn kunne genkende, siger Ann-Sofie Bjerregaard.

    Hun mener, at hun har fået nogle gode redskaber via Mette Bahnsens online-kursus. Hun er blevet bedre til at genkende ting, der ’trigger’ hendes angst - og være i det.

    - Det giver mig helt klart en følelse af kontrol. Jeg øver mig i at være i følelserne af ubehag. Et godt eksempel er et barn, der hoster. Der er jeg allerede i gang med at afsætte tid til at skulle være indlagt med min datter. Det skal jeg ikke, siger Ann-Sofie Bjerregaard.

    DR Østjylland har skrevet og bedt om en kommentar fra Kommunernes Landsforening og Aarhus Kommune, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

  30. Spansk politi anholder 106 personer fra den italienske mafia

    Spansk politi har i samarbejde med italiensk politi, Europol og Eurojust anholdt 106 personer i forbindelse med en politiaktion mod den italienske mafia på ferieøen Tenerife.

    Det oplyser både EU's politienhed Europol i en pressemeddelelse og spansk politi på Twitter, hvor de har frigivet video af dele af politiaktionen.

    Netværket har angiveligt været involveret i onlinesvindel, hvidvaskning af penge, narkotikahandel og ejendomssvindel, skriver Europol.

    Sidste år formodes netværket at have været involveret i hvidvaskning for 10 millioner euro - svarende til knap 75 millioner kroner.

  31. Nadja fik hjælp mod tvangsoverspisning: Men fra næste år er det slut

    34-årige Nadja Engsig har lidt af tvangsoverspisning. Hun er vred over, at der ikke er fundet penge til at hjælpe tvangsoverspisere efter i år. (Privatfoto)

    Når Nadja Engsigs venner inviterede hende i biografen, på café eller en tur i byen, takkede Nadja Engsig altid nej. Også selvom hun egentlig gerne ville. I stedet lå hun derhjemme og spiste eller tænkte på mad.

    - Det fyldte alt i min hverdag. Alle mine tanker kredsede om mit næste måltid, hvor jeg skulle købe ind, og hvor kunne jeg få den mad, jeg havde brug for, siger 34-årige Nadja Engsig fra Silkeborg.

    Hun er en af de mange tusinde danskere, der lider af BED - Binge Eating Disorder - bedre kendt som tvangsoverspisning.

    - Det er kvælende, og det ødelagde min livskvalitet fuldstændig. Det afholdt mig fra at være social, at få et job og at få en uddannelse. Jeg skulle bare være derhjemme og overspise, siger Nadja Engsig.

    Siden 2018 har der været et behandlingstilbud til de mennesker, der lider af tvangsoverspisning. Men det tilbud udløber ved årets udgang, og der er ikke sat penge af til at fortsætte projektet.

    Det er et stort problem, mener Laila Walther, direktør for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

    - Der står en meget stor gruppe af mennesker her, som er meget forpinte og meget gerne vil have hjælp. Vi er ved at lukke vores tilbud, fordi vores midler løber ud, og vi kan ikke sige til dem, hvor de skal gå hen og få hjælp i stedet for, siger hun.

    Mellem 40 og 50.000 danskere lider af tvangsoverspisning, anslår Sundhedsstyrelsen. Det er ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade flere, end der lider af anoreksi og bulimi tilsammen.

    Det gør spiseforstyrrelsen til den mest udbredte i Danmark.

    De penge de skal findes, ellers så efterlader man jo de her mennesker i ingenmandsland.
    Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti

    Godt 1.000 danskere er blevet behandlet for tvangsoverspisning i løbet af de seneste tre år. Og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade melder om årelange ventelister på at komme til.

    Men selvom behandlingstilbuddet for tvangsoverspisning har haft stor tilslutning, så har regeringen ikke fundet midler til at fortsætte tilbuddet på finansloven for 2022.

    Men de penge skal findes, lyder det fra Venstres psykiatriordfører Jane Heitmann.

    - Det er en behandlingsmæssig katastrofe for denne her sårbare gruppe borgere. Vi ved, at behandlingen har effekt, og alligevel har regeringen ikke prioriteret så meget som en bøjet femøre til de mennesker, siger hun.

    Samme melding kommer fra Dansk Folkeparti.

    - Det er klart et problem, der skal løses. De penge, de skal findes, ellers så efterlader man jo de her mennesker i ingenmandsland, siger sundhedsordfører Liselott Blixt.

    Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade har evalueret behandlingstilbuddene for tvangsoverspisning.

    Evalueringen viser, at 85 procent af de behandlede efterfølgende er stoppet med at tvangsoverspise. Samtidig hjalp tilbuddet dem til at slippe af med den stress og depression, der var relateret til deres overspisning.

    Det er jo ikke folks egen skyld, at de bliver syge.
    Stinus Lindgren, sundhedsordfører for De Radikale Venstre

    Og med så høj en succesrate, er det helt absurd at stoppe tilbuddet nu, mener Enhedslisten sundhedsordfører Peder Hvelplund.

    - Vi har haft et velfungerende tilbud, hvor tilslutningen har været stor. Så det er helt nødvendigt, at vi fortsætter den indsats, siger han.

    Enhedslisten er klar til at finde pengene i de kommende finanslovsforhandlinger med regeringen.

    - Vi vil kæmpe for, at der bliver sikret midler over finansloven, så vi kan fortsætte med at have det her tilbud, siger Peder Hvelplund.

    Samme melding kommer fra De Radikale, der også mener, at tilbuddet skal fortsætte.

    - Det her er et problem, vi har fokus på, også i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Det er jo ikke folks egen skyld, at de bliver syge, siger partiets sundhedsordfører Stinus Lindgren.

    34-årige Nadja Engsig har lidt af tvangsoverspisning. Da hun havde det værst, vejede hun 186 kilo.

    Nadja Engsig nåede at modtage hjælp til sin overspisning igennem behandlingstilbuddet. Igennem et halvt år gik hun hver uge til gruppeterapi med andre tvangsoverspisere.

    Her lærte de blandt andet at få et mere afslappet forhold til mad og ikke slå sig selv i hovedet, hvis de spiste en marsbar i løbet af dagen.

    Hun fortæller, at behandlingen har haft en stor betydning for hendes liv.

    - I dag har jeg ingen overspisninger. Nu er mad bare noget, min krop har brug for, ikke andet. Jeg har kontrollen i mit liv - ikke spiseforstyrrelsen, siger hun.

    Hun er vred over, at tilbuddet til behandling stopper med udgangen af i år og håber, at politikerne vil skynde sig at finde pengene, så det kan fortsætte.

    - Jeg synes, det er forfærdeligt, at vi lader de her mennesker i stikken per 1. januar. Det er en diagnose, og de her mennesker skal have noget hjælp, siger hun.

    Hun synes ikke, at politikerne tager diagnosen seriøst nok.

    - Mange mener, at tykke mennesker bare skal tage sig sammen. Men det her er en sygdom, siger Nadja Engsig.

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ikke ønsket at stille op til interview.

    I et skriftligt svar til DR Nyheder, lyder det fra ministeren, at det vil bero på forhandlinger med Folketingets partier, hvilke initiativer der fortsat skal videreføres.

  32. Se billederne af de vilde outfits til Emmy-showet - særligt to stjerner vakte opsigt

    • (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Vi starter med samme mand, vi har i toppen. Billy Porter, der især er kendt fra serien 'Pose', skuffer nemlig aldrig. Der er altid fuld fart på den røde løber, og Emmy 2021 var ingen undtagelse med et sort sæt fra Ashi. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Fordi det sorte sæt var så opsigtsvækkende i sin helhed, kommer her endnu et billede af Billy Porter i fuld figur. (Foto: Mario Anzuoni © Scanpix)
    • Emma Corrin er en af de skuespillere, der for alvor har gjort sig bemærket siden sidste Emmy-uddeling. Hun vakte opsigt med sin rolle som Diana i fjerde sæson af 'The Crown', og hun stjal også meget af opmærksomheden på den røde løber i det her outfit. (Foto: Peter Nicholls © Ritzau Scanpix)
    • Så er det tid til gruppebillede. Her ses RuPaul fra 'RuPaul's Drag Race' sammen med blandt andre hans meddommer Michelle Visage (yderst til venstre). (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • En af tidens hotteste stjerner må siges at være 25-årige Anya Taylor-Joy. Hun fik sit gennembrud i filmen 'Split' i 2016, men er virkelig kommet i den tunge liga med Netflix-serien 'The Queen's Gambit', hvor hun spiller skakgeniet Beth Harmon. Serien var nomineret til seks af de store priser, og Anya Taylor-Joy var selv nomineret for 'Bedste kvindelige hovedrolle i en miniserie'. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Ewan McGregor ankommer her til showet. Han vandt for 'Bedste mandlige hovedrolle i en miniserie' for Netflix-serien 'Halston', (Foto: Chris Pizzello)
    • Skuespiller Jason Sudeikis har hovedrollen i en af de helt tunge Emmy-serie, nemlig Apples 'Ted Lasso', der var nomineret til flere priser. Han vandt for 'Bedste mandlige hovedrolle i en komedieserie'. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Samira Wiley fra 'Orange Is the New Black' og 'The Handmaid's Tale' i et sort jakkesæt. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Her ses stjernerne fra sidste års helt store vinder. Komedieserien 'Schitt's Creek' vandt i 2020 hele syv Emmy'er. Både far og søn, Eugene og Daniel Levy, der ses til venstre i billedet, vandt priser for deres arbejde på serien. (Foto: Mario Anzuoni)
    • Anmelderne har været vilde - faktisk vanvittigt vilde med serien 'I May Destroy You', der var nomineret til tre priser ved årets Emmy-uddeling. Skuespillerne Paapa Essiedu og Michaela Coel var begge nomineret for deres roller i serien. (Foto: Chris Pizzello)
    • 'The Handmaid's Tale'-skuespilleren O-T Fagbenle, der har nigerianske forældre, var en af gæsterne, der skilte sig ud på den røde løber. (Foto: John Salangsang)
    • Brendan Hunt fra 'Ted Lasso' i med stok og hat. (Foto: Vince Bucci)
    • Komiker Nicole Byer poserer her på den røde løber. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Skuespillerparret Chris Sullivan og Rachel Sullivan havde begge et iøjnefaldende jakkesæt på. (Foto: Jay L. Clendenin © 2021 Los Angeles Times)
    • Skuespiller Elizabeth Olsen fra den nominerede Marvel-serie 'WandaVision' i en kjole designet af sine søstre, de kendte skuespillere og designere, tvillingesøstrene Mary-Kate og Ashley Olsen. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Beth Behrs i en af showets større kjoler. (Foto: Danny Moloshok)
    • Et af Hollywoods mest kendte par, Michael Douglas og Catherine Zeta-Jones, ankommer her til showet. Michael Douglas spiller den ene af to hovedroller i den nominerede serie 'The Kominsky Method'. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • 21-årige Yara Shahidi fra 'Black-ish'. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Skuespiller og komiker Seth Rogen var en af de kendte, der skulle overrække en pris. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Skuespiller Angela Bassett. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Skuespiller Sarah Paulson fra Netflix-serien 'Ratched'. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Her ses værten for nattens prisfest, Cedric the Entertainer. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Skuespiller og sanger Cynthia Erivo. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Taraji P. Henson på den røde løber. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Kate Winslet har hovedrollen i HBO's 'Mare of Easttown', der var nomineret til hele syv priser. DR's serieekspert, Frederik Dirks, har kaldt hendes rolle for en af Winslets bedste nogensinde, og hun vandt da også prisen for 'Bedste kvindelige hovedrolle i en miniserie'. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Musiker Jon Batiste i et spraglet sæt. (Foto: Chris Pizzello)
    • Skuespiller Kaley Cuoco fra 'The Flight Attendant'. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    • Regé-Jean Page fra Netflix-serien 'Bridgerton'. (Foto: Danny Moloshok)
    1 / 29

    Ved sidste års Emmy-show sad stjernerne fordelt på 114 lokationer i ti forskellige lande, og værten Jimmy Kimmel havde udskiftet gæsterne med papfigurer på grund af corona.

    I dag er verden en helt anden, og det samme var Emmy-uddelingen.

    Væk var takketaler over Zoom, og tilbage var den røde løber, hvor stjernerne kunne føre sig frem, før det hele gik løs.

    Kigger man hos de internationale medier som modemagasinet Vogue, så var det især 'The Crown'-stjernen Emma Corrin, der spiller Diana, der stjal showet i en form for kyse og meget voldsomme negle.

    Også Billy Porter fra 'Pose' har fyldt i spalterne hos Hollywood-medierne. Faktisk skilte han sig så meget ud, at vi i artiklen her har dedikeret hele to billeder til hans sorte dragt.

    Du kan se et udvalg af billeder fra den røde løber herunder.

    Er du ikke til mode, kan du i stedet kaste dig over vinder-artiklen her eller dette lille overblik, hvor vi har samlet en række øjeblikke.

  33. De første timer er afgørende: Sådan påvirker kødædende bakterier kroppen

    Streptokokker er bakterier, der findes naturligt på mennesker, hvor de sjældent giver problemer. Men de kan være nogle af de bakterier, der fører til lidelsen nekrotiserende bløddelsinfektion. (Foto: DR KLAUS BOLLER/SCIENCE PHOTO LI)

    Infektion med kødædende bakterier er en sjælden lidelse.

    Men bliver man ramt, er det vigtigt, at behandlingen starter så hurtigt som muligt. I værste fald kan det koste livet.

    DR-dokumentaren 'De kødædende bakterier' viser, at sundhedspersonale i flere tilfælde overser symptomerne på lidelsen, der kaldes nekrotiserende bløddelsinfektion.

    Det svære ved den her sygdom er, at det foregår under huden. Så man kan ikke se de store vævsskader på overfladen.
    Marco Bo Hansen, læge, ph.d. og forsker i kødædende bakterier.

    - Det vigtigste for overlevelsen er, at der ikke går for lang tid mellem, at man bliver inficeret, og til man bliver opereret. Det er ofte et spørgsmål om timer, siger læge og ph.d. Marco Bo Hansen, der forsker i kødædende bakterier.

    Her kan du blive klogere på, hvad de kødædende bakterier gør ved kroppen, og hvorfor det er vigtigt, at behandlingen starter med det samme.

    Nekrotiserende bløddelsinfektion dækker over infektioner med en gruppe af bakterier, der har de samme egenskaber.

    Der er altså ikke kun én bestemt bakterie, der kan føre til lidelsen, men flere forskellige bakterier. Den hyppigstige gruppe af bakterier, der fører til lidelsen, er streptokokker.

    Nogle af de kødædende bakterier findes som en naturlig del i huden på os, hvor de ikke gør nogen skade, mens andre kommer udefra.

    - De kan sådan set befinde sig alle mulige steder i vores samfund, siger Marco Bo Hansen.

    Det er ikke alle tilfælde af nekrotiserende bløddelsinfektion, vi ved, hvordan opstår. Men ofte sker det ved, at personen falder og for eksempel slår armen eller benet.

    Her kan bakterierne trænge ind i huden på to måder.

    - I halvdelen af tilfældene ved vi fra forskning, at bakterierne kommer ind gennem et brud på huden efter for eksempel et sår, siger Marco Bo Hansen.

    I andre tilfælde sker det ved et slag på kroppen, uden at der går hul på huden. Det kalder forskerne for ’en infektion uden lokal indgangsport’.

    - Det vi mener, der sker, er, at muskelfibrene går i stykker, og så sker der nogle reparationsmekanismer inde i fibrene, som præsenterer et bestemt protein, som bakterierne kan sætte sig på, siger Marco Bo Hansen.

    Udover i arme og ben starter sygdommen ofte i maven eller i kønsorganer.

    Når bakterierne så trænger ind i huden, frigiver de gifte, som hedder eksotoksiner.

    - Eksotoksinerne har nogle egenskaber, der gør, at vores blodplader og vores hvide blodlegemer går sammen i nogle klumper, som sætter sig på steder i blodkarrene. Det er lidt ligesom blodpropper, siger Marco Bo Hansen.

    Når cellerne klumper sammen, kommer der ikke ilt ud til vævet, og det gør, at huden og musklerne begynder at dø, hvilket fører til voldsomme smerter.

    - Smerterne er ofte så stærke, at morfin ikke kan gøre noget ved det. Du skal forestille dig at blive skåret i uden bedøvelse, siger Marco Bo Hansen.

    Han understreger, at de voldsomme smerter er et af de vigtigste symptomer og netop dét, som det sundhedsfaglige personale bør reagere på.

    - Det svære ved den her sygdom er, at det foregår under huden. Så man kan ikke se de store vævsskader på overfladen, hvor det til at starte med ofte bare ligner en normal rift, siger Marco Bo Hansen.

    Når først bakterierne er trængt ind, kan udviklingen gå meget stærkt.

    - Det ligner, at bakterierne spiser sig ind i vævet, og derfor kalder man det for kødædende bakterier. Men det gør de ikke. Det er cellerne, der begynder at klumpe sammen på grund af giften og skaber vævsdød, siger Marco Bo Hansen.

    Op mod hver fjerde person, som bliver ramt af lidelsen, mister livet. En stor del af de overlevende ender desuden med at få amputeret en kropsdel.

    Nekrotiserende bløddelsinfektion er en sjælden lidelse, som vurderes at ramme 150 danskere hvert år.

  34. Frøs du også lidt i morges? Fynboer stod op til 5,2 grader

    Dagen i dag er startet med en grå dyne af skyer, som spredes i løbet formiddagen og giver sol de fleste steder.

    Men måske har du bemærket, at det var en forholdsvis kold morgen.

    Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut vågnede man flere steder op til temperaturer under ti grader - og på Fyn helt ned til 5,2 grader.

    DMI på Twitter. (© (C) DR Nyheder)

    DR Vejret melder om temperaturer på mellem 12 og 15 grader i dag, hvor et højtryk omkring den russiske halvø Kola sender tør og relativ kold luft mod os.

  35. Emmy-showet ramt af kritik på sociale medier og kaldes 'et kæmpe stort tilbageslag'

    Michaela Coel vandt en pris for sit manuskript til serien 'I May Destroy You'. Flere mener, at det var på sin plads, efter hun blev forbigået ved Golden Globe-prisuddelingen tidligere på året. (Foto: Danny Moloshok)

    Folkene bag nattens Emmy-uddeling har dårligt fået rullet den røde løber sammen, før kritikken af prisuddelingen hagler ned over showet på de sociale medier.

    Hashtagget, der har bredt sig på Twitter, hedder #EmmysSoWhite og kritiserer manglen på sorte vindere i de store skuespilkategorier.

    Tidligere har samme kritik og hashtag floreret i forbindelse med Oscar-showet, første gang tilbage i 2015.

    For selvom farvede skuespillere udgjorde 44 procent af de nominerede til prisuddelingen, var det udelukkende hvide skuespillere, der kunne gå hjem med trofæerne i de 12 store skuespilkategorier. Det skriver Hollywood Reporter.

    - Sort vært, sorte speakere og for helvede, selv sort musik. Vi gjorde alt andet end at vinde, skriver Twitter-brugeren Alexandria “AstroPetty" med henvisning til blandt andet aftenens vært, som var skuespilleren og komikeren Cedric the Entertainer.

    - Emmy Awards var ikke i stand til at kapitalisere på sine historiske og diverse nomineringer, da alle de store skuespilpriser gik til hvide skuespillere.

    - Emmy Awards 2021 var et kæmpe stort tilbageslag for diversitet.

    To sorte skuespillere bliver især fremhævet som dem, der er blevet "snydt" for priser, som mange troede, de ville vinde. Nemlig Billy Porter og Mj Rodriguez, der begge medvirker i den storroste serie 'Pose'. Også Michael K. Williams, der tidligere på måneden blev fundet død, er blevet forbigået for sin rolle i 'Lovecraft Country', mener flere.

    Olivia Colman vandt en skuespilpris for sin rolle som dronning Elizabeth i 'The Crown', men var ikke med fysisk ved prisuddelingen, som fandt sted i Los Angeles. (Foto: Peter Nicholls © Ritzau Scanpix)

    I stedet var det som nævnt hvide skuespillere, der sejrede i skuespilkategorierne. Josh O'Connor, Olivia Colman, Tobias Menzies, Gillian Anderson vandt for deres roller i 'The Crown', mens også Kate Winslet, Ewan McGregor kunne tage priser med hjem for deres indsats i henholdsvis 'Mare of Easttown' og 'Halston'.

    Der var dog en række sorte prisvindere i løbet af aftenen. Blandt andet Michaela Coel, som vandt for manuskriptet til 'I May Destroy You', og som flere kritikere mente blev forbigået tidligere på året ved Golden Globe-prisuddelingen. Med hendes sejr var det ifølge Variety første gang, at en sort kvinde vandt i kategorien 'Writing for a Limited Series, Movie or Drama Special'.

    Også RuPaul vandt i kategorien 'Competition series' for det populære show 'RuPaul's Drag Race', hvilket dermed var den 11. gang RuPaul vandt en Emmy nogensinde. Derfor kan RuPaul nu kalde sig den mest vindende sorte prismodtager i Emmys historie, skriver Hollywood Reporter.

    RuPaul (med solbrillerne) kan nu kalde sig den mest vindende sorte prismodtager i Emmy-uddelingens historie. (Foto: Robert Hanashiro © USA TODAY)

    Endnu en sort prisvinder var Debbie Allen, der vandt den såkaldte Governors Award for sit bidrag til tv som skuespiller, manuskriptforfatter, producer, instruktør, danser og koreograf. Hun begyndte sin karriere på Broadway i 1970'erne, medvirkede i filmhittet 'Fame' og har siden arbejdet på tv-serier som 'Greys hvide verden', 'How to Get Away With Murder' og 'Jane the Virgin'.

    Debbie Allen modtog en såkaldt Governors Award for sit mangeårige arbejde i film og tv. (Foto: Jay L. Clendenin © 2021 Los Angeles Times)

    Allen kunne dermed kalde sig den første farvede kvinde, der har modtaget Governors Award.

    Desuden var der priser til farvede personer, der havde arbejdet på talkshowet 'Last Week Tonight', 'Stephen Colbert's Election Night 2020' og 'Hamilton'.

  36. Generation Merkel: De gik med ble, da hun blev kansler - nu skal de vælge hendes efterfølger

    En husholderske fra familiegården i Sydtyskland, en klimaaktivist fra et punk-bofællesskab i Østtyskland og en frivillig fattigdoms-bekæmper fra Hamborg. Mød tre tyske førstegangsvælgere. (Foto: Privat. Collage: Morten Fogde)

    De var først lige ved at smide sutten, da Angela Merkel i 2005 blev Tysklands første kvindelige kansler.

    Nu - 16 år senere - kan de for første gang sætte deres kryds ved det valg, hvor hendes efterfølger skal findes.

    De cirka 2,8 millioner førstegangsvælgere udgør 4,6 procent af de i alt 60,4 millioner tyskere, der kan stemme ved valget til Forbundsdagen på søndag. Men selvom de udgør en ret lille del af vælgerskaren, kan de få afgørende betydning for valget.

    Lad os først få nogle tal på bordet om Generation Merkel. For det første er de meget politisk engagerede. 69 procent af førstegangsvælgerne interesserer sig meget for politik, og 85 procent vil helt sikkert bruge deres stemmeret, viser en ny måling foretaget for Süddeutsche Zeitung Magazin.

    Og hvad vil de så bruge deres første stemme til? 60 procent mener, at klimakrisen er det allerstørste problem lige nu. Det er netop i klimakampen, den unge generation spiller en langt større rolle i valget end deres andel tilsiger. Her kan de blive "det afgørende mindretal", vurderer ungdomsforsker Klaus Hurrelmann:

    - De brænder virkelig for den kamp. Og vi ser, at de forsøger at bygge alliancer med ældre generationer. De har formået at påvirke mange forældre og bedsteforældre, siger han til Deutschlandfunk.

    Og hvem ville så blive kansler, hvis det alene stod til førstegangsvælgerne? Miljøpartiet De Grønnes Annalena Baerbock, som 44 procent af de unge foretrækker. På andenpladsen kommer socialdemokraten Olaf Scholz og på tredjepladsen kristendemokraten Armin Laschet.

    Herunder kan du møde tre meget forskellige førstegangsvælgere: En konservativ husholderske og Merkel-fan, en ensom klimaaktivist fra en lille og meget højrenational østtysk by og en elevrådsformand, der vil bekæmpe fattigdom i Tyskland.

    21-årige Ricarda Günther er husholderske på sine forældres gård, som hun en dag skal arve. (Foto: Privat. Collage: Morten Fogde.)

    Alle morgener starter på samme måde for Ricarda Günther: Med at fodre familiens 40 heste. Resten af dagen går med at hjælpe til med at drive familiegården, der både huser en rideskole, ferielejligheder og et stort køkken, der laver mad til de lokale daginstitutioner.

    - Jeg arbejder herhjemme som husholderske. Efter jeg fik min studentereksamen startede jeg med at læse videre, men jeg droppede ud efter otte uger, fordi jeg fandt ud af, at jeg er mere praktisk anlagt. Nu er jeg min mors højre hånd på gården, som jeg engang skal arve.

    Ricarda Günther beskriver sig selv som konservativ, og adspurgt om hun er fan af Angela Merkel falder svaret prompte: Ja!

    Merkel har gjort rigtig meget godt. Selvfølgelig har hun også lavet fejl – det kan man ikke undgå, når man har været kansler i 16 år. For mig har der altid kun været Merkel. Jeg kan ikke forestille mig nogen af de tre nye kandidater som kansler. Merkel har en autoritet og et format, som ingen af de tre har.
    Ricarda Günther

    Den 21-årige husholderske bor i den lille sydvesttyske by Lautersheim og er medlem af en forening for unge i landdistrikterne, der arbejder for at profilere unge vinbønder og landmænd og forbedre forholdene på landet.

    - Der er brug for udvikling i landdistrikterne. Det har politikerne ikke været gode nok til at indse. Først under corona-lockdown blev det tydeligt, hvor dårligt internetforbindelse vi har mange steder på landet. Det er virkelig et problem – især for mange unge mennesker.

    Og så håber Ricarda Günther ikke, at socialdemokraterne får held med at gennemføre deres store mærkesag om at hæve mindstelønnen fra 9,6 til 12 euro i timen.

    - Man skal selvfølgelig have en ordentlig løn for sit arbejde, men noget arbejde er altså ikke 12 euro i timen værd. Det vil bare komme til at øge arbejdsgiverens omkostninger, og så bliver priserne også dyrere for kunderne i den sidste ende, siger hun.

    valgdagen skal Ricarda Günther ligesom alle andre tyskere sætte to krydser: Ét på en kandidat, ét på et parti. Hun ved godt, hvilken lokal kandidat, der skal have hendes stemme, men det vil hun ikke afsløre. Hvor det andet kryds skal sættes, kommer de sidste ugers valgkamp til at afgøre.

    18-årige Jonas Venediger er klimaaktivist og bor i et bofællesskab i en lille østtysk provinsby. (Foto: Privat. Collage: Morten Fogde)

    Der er mange unge klimaaktivister i Tyskland. Men de flokkes ikke i delstaten Sachsen-Anhalt i det gamle Østtyskland, og slet ikke i den lille by Bitterfeld, hvor 18-årige Jonas Venediger bor. Han har ene mand startet en lokal afdeling af klimabevægelsen Fridays for Future i sin hjemby.

    - Det kan godt være ensomt at være klimaaktivist i Bitterfeld. Det kan også være farligt at være klimaaktivist i Østtyskland, især i de tyndt befolkede områder, hvor der er mange højrenationale. Jeg har ikke selv oplevet vold, men jeg har oplevet meget had, siger han.

    Jonas Venediger går på erhvervsskole og bor i et ”ikke-kommerciel, selvstyrende og antifascistisk” bofællesskab, der også har øvelokaler og workshops og arrangerer punkrock-koncerter.

    - Bitterfeld er en lille by. Der er ingen ungdomsklubber, ingen biograf, ingenting. Så de unge flytter herfra efter gymnasiet. Men jeg vil blive her. Det er den eneste måde at vende udviklingen på, siger Jonas Venediger.

    Han mener klimakampen meget alvorligt. Han spiser ikke kød, har aldrig fløjet med fly og vil ikke sætte børn i verden. Derfor er der også kun ét spørgsmål for ham i valget: Hvordan vil politikerne redde jorden?

    Det føles rigtig godt at kunne stemme for første gang. Men den følelse forsvinder desværre, når jeg ser på, hvem der er at stemme på. Ikke ét eneste parti har fremlagt et partiprogram, der lever op til Paris-aftalens klimamål. Det er virkelig deprimerende.
    Jonas Venediger

    Jonas Venediger bryder sig ikke om nogen af de tre kanslerkandidater.

    - Hvis du tvinger mig til at vælge, så siger jeg Annalena Baerbock. Jeg tror på, at hun mener klimakampen, selvom hun ikke anviser de nødvendige tiltag. Så hun er det bedste bud. Laschet og Scholz er bare gamle mænd, der aldrig kommer til at lave politik for os unge.

    Til gengæld er den unge klimaaktivits dom over Angela Merkel overraskende mild:

    - Jeg synes, hun har løst nogle svære kriser for Tyskland og Europa – blandt andet finanskrisen og eurokrisen. Og så er hun et godt menneske, kan man mærke. Blandt andet fordi hun åbnede armene for flygtningene i 2015. Men hun har negligeret klimakrisen, og derfor har vi brug for en ny regering.

    18-årige Pia Dietz har meldt sig som førstegangsvælger-hjælper og bor lidt uden for Hamborg. (Foto: Privat. Collage: Morten Fogde)

    Gymnasieeleven Pia Dietz er virkelig spændt på at skulle stemme for første gang. Så spændt, at hun har deltaget i et kursus om demokrati og meldt sig som førstegangsvælger-hjælper, så hun på valgdagen skal hjælpe til på det lokale valgsted lidt uden for Hamborg.

    - Det er vigtigt, at vi stemmer – især os førstegangsvælgere. Det er vores første chance for at træffe et politisk valg, og det er et meget vigtigt spørgsmål, hvem der skal efterfølge Merkel, siger hun.

    Pia Dietz var kun to år, da Angela Merkel i 2005 blev Tysklands kansler.

    For mig er en kansler lig med Merkel. Det er svært for mig at vurdere hende, for jeg har ikke kendt andre. Jeg tror da, at hun på mange punkter har været god. Men hun skulle have gjort mere – især for klimaet og for lige muligheder for alle mennesker.
    Pia Dietz

    Pia ved godt, hvem hun vil stemme på. Hun er nemlig medlem af det socialdemokratiske parti, SPD, med kanslerkandidat Olaf Scholz i spidsen.

    - Mange synes, han er lidt stille og kedelig og ikke har en spændende personlighed. Men politik skal heller ikke underholde folk. Politik skal forandre. Scholz er erfaren og kompetent. Han udstråler den samme rolige autoritet som Merkel.

    For Pia Dietz er der især to emner, der er vigtige: SPD's mærkesag om at hæve mindstelønnen fra 9,6 til 12 euro i timen.

    - Der er reel fattigdom i vores land, og der er folk, der tjener så lidt, at de ikke kan leve for deres løn. Det er ikke fair. Vi skal give bedre muligheder til alle, siger Pia Dietz.

    Og så åbnede oversvømmelserne i juli hendes øjne for, hvor alvorlige klimaforandringerne er:

    - Det var virkelig frygteligt at se, at det kan gå så galt her i Tyskland. Så mange mennesker døde, så mange huse blev ødelagt. Jeg kunne slet ikke tro, hvad mine øjne så. Man tænker, at vi har styr på det her i Tyskland, men det havde vi slet ikke. Vi skal virkelig skrue op for klimakampen.

  37. Putin-loyalt parti bevarer magten i det russiske parlament, efter det kritikere kalder 'det mest beskidte valg i 20 år'

    Valgtilforordnede tømmer en stemmeboks i Moskva i går. Millioner af russere har i løbet af weekenden sat deres kryds ved valget til Dumaen, det russiske parlament. (Foto: ALEXANDER NEMENOV © Ritzau Scanpix)

    Med næsten alle stemmerne fra Ruslands tre dage lange valg til Dumaen – det russiske parlament – optalt, tegner alt til, at partiet Forenede Rusland fortsat sidder tungt på magten i landet – ganske som forventet.

    - Sejren var fuldstændig forventet. Det er et parti, der dominerer i alle sfærer af russisk politisk liv, helt nede fra den mindste kommune og helt op til Putin, fortæller DR’s korrespondent i Rusland, Matilde Kimer.

    Men selvom det næppe er nogen overraskelse, at det Putin-loyale parti her til morgen står som valgets vindere med 49 procent af stemmerne, så er det til gengæld mere overraskende, at partiet er gået tilbage, siden de ved sidste valg fik 54 procent af stemmerne – og at Ruslands Kommunistparti har vundet en stor del af stemmerne.

    - Kommunistpartiet er simpelthen lykkes med at suge proteststemmer, som jo ikke har kunnet finde et reelt, stærkt oppositionsparti. Nu er det op til kommunistpartiet at finde ud af, om de reelt vil blive til et lidt mere håndfast oppositionsparti, og vil de formå at få skiftet ud, sådan at de også appellerer til de yngre vælgere, siger Matilde Kimer.

    Et blik på Kremls Spasskaya-tårn - eller Frelsertårnet - og Vasilij-katedralen i Moskva på valgets tredje og sidste dag i går. (Foto: ALEXANDER NEMENOV © Ritzau Scanpix)

    Kommunistpartiet er blevet en halv gang større, end de var før valget, og partiet står lige nu til at få 20 procent af stemmerne - og bliver dermed uden sammenligning Ruslands næststørste parti.

    Fremgangen skyldes ikke mindst, at Putins politiske modstandere har taget taktiske metoder i brug for at flytte stemmer væk fra Forenet Rusland.

    Det har de været nødt til, simpelthen fordi de ikke selv har haft mulighed for at stille op ved valget – ikke mindst den prominente oppositionspolitiker og Putin-kritiker, Alexej Navalnyj, der har siddet fængslet siden februar, og alle hans politiske samarbejdspartnere.

    Den russiske oppositionsleder, Alexej Navalnyj, ses her under en demonstration i Moskva, den 29. september 2019. (Foto: Shamil Zhumatov © Ritzau Scanpix)

    - Alle dem, der nogensinde har haft med Navalnyj at gøre, er blevet forhindret i at stille op. Så deres projekt med strategisk afstemning handlede om at én kandidat i hver af de 225 valgkredse og så bad man folk om at sætte deres kryds der, også selvom man ikke var enige i vedkommendes politik, siger hun og fortsætter:

    - Størstedelen af dem, Navalnyjs folk pegede på, var lige præcis kommunister. Og man må sige, at myndighederne har været svært bekymrede over det. Allerede i august blev det forbudt, og her lige op til valget, der pressede man Google og Apple til at fjerne de apps, Navalnyjs folk havde lavet til formålet, fortæller Matilde Kimer.

    På trods af at hele 14 partier stillede op ved weekendens valg, var der altså ingen reel politisk opposition til det Putin-loyale Forenede Rusland. Og det har vakt skarp kritik af valget blandt præsidentens kritikere, fortæller Matilde Kimer.

    - Oppositionen, eller i det hele taget dem der er kritiske over for styret i Rusland, siger, at det valg til dumaen, vi netop har overstået, er det mest beskidte, mindst gennemsigtige, mindst retfærdige i 20 år. Og det skyldes blandt andet, at man har afvist at opstille en hel række kandidater, allerede inden valget gik i gang, og at man har lagt pres på medier og forsøgt og kontrollere, hvad de sender ud.

    Vi ser eksempler på, at der kommer vælgere ind, der i hvert fald har mere end deres egne stemmesedler med.
    Matilde Kimer, DR's korrespondent i Rusland

    Der har også været anklager om mere "klassisk" valgsvindel ved weekendens valg, fortæller Matilde Kimer.

    - Vi ser eksempel på eksempel på, at der bliver stoppet stemmesedler i stemmeboksene, og at der kommer vælgere ind, der i hvert fald har mere end deres egne stemmesedler med, og at det er noget af det, der er med til at pumpe resultatet op for Forenede Rusland, fortæller hun.

    Også det faktum, at valghandlingen af coronahensyn var spredt ud over tre dage i stedet for det normale én, har vakt kritik og anklager om valgsvindel, har Matilde Kimer tidligere fortalt.

    - Kritikken lyder på, at det gør det gevaldigt svært at holde styr på, hvad der sker på de enkelte valgsteder.

    Præsident Vladimir Putin var ikke selv på valg denne gang. Præsidentvalget venter dog om halvandet år i marts 2024, men her kan han formentlig også forvente en solid valgsejr, vurderer Matilde Kimer. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Der var ingen internationale valgobservatører fra OSCE til stede, selvom det ellers er kutyme ved de russiske valg.

    Organisationen besluttede sig i starten af august slet ikke at overvåge det russiske parlamentsvalg, efter de russiske myndigheder nedsatte restriktioner, angiveligt på grund af coronavirusset, der gjorde det umuligt for OSCE at indsætte det nødvendige antal observatører.

    - OSCE blev begrænset til kun at sende en lille brøkdel af de observatører, som vi havde tiltænkt, og det gør os simpelthen ikke i stand til at udføre vores arbejde på en effektiv og grundig måde, lød det dengang det fra lederen af OSCE's Parlamentariske Forsamling, Margareta Cederfeld.

    Den selvstændige russiske valgobservationsgruppe Golos meldte søndag aften om, at de havde registeret mere end 4.500 meldinger om valgsvindel.

    Ruslands indenrigsministeriet afviser dog ifølge BBC, at der er tale om "betydelige overtrædelser".

  38. Seks personer er døde efter skyderi på universitet i Rusland

    Russisk politi blokerer vejen i nærheden af universitet i Perm, efter en gerningsmand har skudt og dræbt mindst otte personer. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Rettelse: Tidligere lød det, at otte personer var døde, men dødstallet er mandag eftermiddag justeret til seks. Dette er derfor rettet.

    En gerningsmand åbnede mandag morgen ild på et universitet i den russiske by Perm.

    Mindst seks mennesker er døde, og der er meldinger om adskillige sårede. Det oplyser russiske efterforskere ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Det russiske nyhedsbureau Tass skriver, at gerningsmanden var studerende på universitetet.

    - Den mistænktes identitet er fastslået. Han er tilbageholdt, og information om ham bliver indsamlet, siger talsperson Svetlana Petrenko ifølge Tass.

    Petrenko står i spidsen for Ruslands Undersøgende Komité. De undersøger større forbrydelser i landet.

    Hun tilføjer, at gerningsmanden blev såret under anholdelsen.

    Videoer, som florerer på sociale medier, viser personer, der hopper ud af vinduer og flygter fra universitetsbygningen.

  39. Kinesisk ejendomsgigant truet af konkurs: Sender chokbølger gennem aktiemarkederne

    For kort tid siden lukkede Hang Seng-indekset i Hongkong med blodrøde tal. Markedet lukkede med et fald på 3,29 procent. Og sådan har det set ud hver dag den seneste uge.

    Bekymringerne i Asien har også smittet af på de europæiske markeder, der er åbnet med et hav af røde tal.

    Det ske, efter det kom frem, at den kinesiske ejendomsgigant Evergrande advarede sine investorer om, at firmaet risikerer at misligholde sin gæld – altså: Gælden kan ikke betales tilbage.

    Ejendomsgiganten, der er Kinas andenstørste ejendomsudvikler, har opbygget en gæld på omkring 1.900 milliarder kroner.

    Virksomhedens aktie er i Hongkong faldet med 11,42 procent ved lukketid klokken 10 dansk tid.

  40. Riis om Chris Anker Sørensen: 'Jeg kunne se ham som formand for Danmarks Cykle Union'

    Bjarne Riis, tidligere cykelrytter og holdleder for afdøde Chris Anker Sørensen, udtrykker i Ekstra Bladet sit chok over tragedien i Belgien.

    Riis var manden, som i 2007 gjorde den dengang 22-årige jyde til professionel cykelrytter på Team CSC.

    - Chris kunne køre stærkt på cykel, men det var kun den ene side af ham. Han var atypisk på alle fronter. Han var en superintelligent bondeknold, kan man sige, og det er kærligt ment, siger Riis.

    - Han var en, som jeg kunne se som formand for Danmarks Cykle Union om nogle år, for han var også god politisk. Dansk cykling har mistet en stor personlighed, siger Bjarne Riis.

  41. Advarsel fra Røde Kors fremlagt i rigsretssagen mod Inger Støjberg

    På ottendedagen af rigsretssagen mod tidligere udlændingeminister Inger Støjberg er ministeriets tidligere chefjurist Lykke Sørensen igen i vidneskranken.

    Hun er et nøglevidne i sagen om ulovlige tvangsadskillelser af asylpar i 2016 og er i dag blevet bedt om at kaste lys over en mail fra Røde Kors.

    Her skriver organisationen 4. marts, at de finder det nødvendigt med dispensationsordninger - så alle par ikke skal adskilles.

    Ifølge Lykke Sørensen blev Støjberg orienteret om mailen i forbindelse med et efterfølgende samråd.

    Den 3. marts sendte Udlændingestyrelsen desuden et notat med en beskrivelse af fem sager, hvor styrelsen var i tvivl om, hvorvidt parrene skulle adskilles.

  42. USA og Storbritannien forsøger at glatte ud i ubådskonflikt med Frankrig

    I et forsøg på at nedtone konflikten med Frankrig i den omstridte ubådskonflikt, sagde den britiske premierminister, Boris Johnson, i går søndag, at Frankrig ikke skal bekymre sig.

    - Det er ikke meningen, at det skal være ekskluderende. Det er ikke noget, nogen skal bekymre sig om, og især ikke vores franske venner, sagde premierministeren.

    Han beskrev desuden de to landes relation som et "meget venligt forhold," som har en "enorm betydning." Det skriver BBC.

    Også USA forsøger at løse konflikten med Frankrig, og det er aftalt, at den amerikanske præsident Joe Biden skal ringe og få en snak med den franske præsident Emmanuel Macron senere på ugen.

    Konflikten er opstået, fordi Frankrig følte sig dolket i ryggen, da USA, Australien og Storbritannien onsdag præsenterede en ny forsvarsalliance, hvor USA overtager en milliardordre på ubåde fra franskmændene.

    Siden da af bølgerne gået højt, og Frankrig har hjemkaldt sine ambassadører i både USA og Australien.

  43. Nyt solcelleprojekt ved Karup vil fylde et område på knap 400 fodboldbaner

    Et stort solcelleanlæg kan være på vej ved Kølvrå i Viborg Kommune.

    Projektet, som stadig er i idéfasen, vil levere strøm til 41.000 husstande og strække sig over et område på 272 hektar. Det svarer til knap 400 fodboldbaner.

    I dag er der borgermøde om projektet i Karup Kultur- og Forsamlingshus.

    - Det er jo utrolig stort, det er mange hektar. Hvordan vil det komme til at fylde, og vil det præge naturen? siger formand i Køvlrå og Omegns Borgerforening, Lene Kemper.

    Bag det hele står European Energy A/S, Karup Kartoffelmelfabrik og to lokale lodsejere. Der er endnu ikke taget politisk stilling til solcelleanlægget.

  44. USA frygter superspredning ved FN's generalforsamling

    Delegationer fra hele verden er rejst FN's årlige generalforsamling, der finder sted i denne uge i New York.

    Men det er en begivenhed, som man fra amerikansk side betragter med en vis nervøsitet i forhold til smittespredning.

    - Vi er nødt til at tage alle forholdsregler for at sikre os, at det ikke bliver en supersprederbegivenhed, siger Linda Thomas-Greenfield, der er USA's FN-repræsentant.

    Det skriver CNN.

    Alle rejsende, der ankommer til USA, skal kunne fremvise en negativ coronatest.

    Men den begrænsede adgang til vacciner i store dele af verden vækker bekymring for, at en del af delegationerne vil være ringe beskyttet.

    Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, er blandt deltagerne ved FN's generalforsamling.

  45. Dag 8 i Rigsretten: Vigtigt vidne afhøres

    Tidligere Venstre-minister Inger Støjberg er anklaget for at iværksætte og fastholde en ulovlig ordre om at adskille alle unge asylpar, hvor mindst den ene part var mindreårig. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Hvad? Tidligere chefjurist i Udlændingeministeriet Lykke Sørensen bliver afhørt i Rigsretten. Hun bliver betragtet som en af anklagernes kronvidner.

    Afhøringen af hende startede i sidste uge. Her sagde hun blandt andet, at hun stort set ikke kunne huske det notat, som den anklagede Inger Støjberg har kaldt helt centralt for sagen.

    Følg med i afhøringen her:

  46. Lejligheder blev solgt hurtigere end nogensinde i foråret

    I andet kvartal i år tog det rekordfå dage at sælge en lejlighed, mens det for huse var det laveste niveau i 14 år.

    Det viser tal fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for banker og realkreditselskaber, som låner penge ud til boligejere.

    I gennemsnit tog det 70 dage at sælge en lejlighed, mens det for huse var 134 dage. Kvartalet inden var tallene henholdsvis 92 og 156 dage.

  47. Se billederne: Vulkan på La Palma har dannet fem revner

    • Vulkanen gik i udbrud søndag klokken 15.15. Den var to gange i udbrud i forrige århundrede - i 1949 og i 1971. (Foto: DESIREE MARTIN © Ritzau Scanpix)
    • Ingen er foreløbig kommet til skade i forbindelse med udbruddet. (Foto: BORJA SUAREZ © Ritzau Scanpix)
    • Den lokale regering opfordrer på Twitter borgerne til at være "ekstremt forsigtige og til at holde sig væk fra udbrudszonen for at undgå unødig risiko". (Foto: FORTA © Ritzau Scanpix)
    • Sådan så det ud, da Cumbre Vieja søndag eftermiddag gik i udbrud. (Foto: DESIREE MARTIN © Ritzau Scanpix)
    • Vulkanudbruddet har fået Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, til at udskyde sin deltagelse i FN's generalforsamling i New York. Han ventes nu at tage til La Palma. (Foto: BORJA SUAREZ © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    Efter fire dage med stigende seismisk aktivitet gik vulkanen Cumbre Vieja søndag eftermiddag i udbrud på øen La Palma, der er en del af Spaniens kanariske øer.

    De borgere, der bor tættest på vulkanen, er blevet evakueret, og i alt ventes mellem 5.000 og 10.000 mennesker at skulle finde alternative steder at opholde sig.

    En vulkanekspert fra Spaniens Geografiske Institut, Stavros Meletlidis, siger ifølge Reuters, at der er dannet fem revner på vulkanens bakkekant i nationalparken Cumbre Vieja på den sydlige del af øen.

    Det er usikkert, hvor længe udbruddet vil vare.

  48. Styrelse stopper salg af tandblegemidler efter undersøgelse

    Gør-det-selv-tandblegning kan være risiikabelt.

    Sådan lyder konklusionen i en ny undersøgelse af 25 tandblegeprodukter, som Miljøstyrelsen står bag.

    Undersøgelsen viser, at halvdelen af produkterne kan medføre skader på tænder eller tandkød i større eller mindre grad.

    Og det har ført til, at styrelsen har stoppet salget af de mest skadelige produkter, siger Elisabeth Paludan, der er funktionsleder hos Miljøstyrelsen.

    - Det er vores kemikalieinspektion, som har taget fat i flere virksomheder og bedt dem stoppe salget i Danmark.

    12 af produkterne er også blevet undersøgt for deres blegeeffekt, og her fandt styrelsen, at to tredjedele ikke havde en blegeeffekt overhovedet.

  49. Henrik døde af kødædende bakterier - nu efterlyser eksperter retningslinjer

    Da 44-årige Henrik Winther efter en knæoperation blev ramt af den sjældne lidelse kødædende bakterier, foreslog vagtlægen en kop varm kakao.

    Kort efter døde han af infektionen.

    Og det kan være et spørgsmål om dage eller timer, når en person bliver ramt af kødædende bakterier. For starter behandlingen ikke hurtigt, vil det i værste fald koste menneskeliv.

    I flere tilfælde har sundhedspersonale overset symptomerne på den alvorlige lidelse, viser DR-dokumentaren 'De kødædende bakterier'.

    - Det er et problem, at vi har en så alvorlig sygdom, hvor der igen og igen bliver handlet for sent med store sundhedsmæssige konsekvenser, og at vi tilsyneladende ikke lærer af det på et nationalt plan, siger læge og ph.d. Marco Bo Hansen.

  50. Ishøj-borgmester har været 53 gange i lokal-tv på ét år: 'Det er så udemokratisk'

    (ARKIV) Ole Bjørstorp har været borgmester i Ishøj Kommune i over 20 år. I efteråret 2020 blev han dog vraget som Socialdemokratiets borgmesterkandidat. I februar meldte han sig ud og stiftede Ishøjlisten. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Alle partier i byrådet i Ishøj, på nær borgmester Ole Bjørstorps Ishøjlisten, er utilfredse med den dækning, som borgmesteren får i TV-Ishøj.

    53 gange har han ifølge en redegørelse fra kommunen medvirket på kanalen i perioden fra 28. februar 2020 til 2. marts 2021.

    Til sammenligning har tre andre politikere medvirket henholdsvis fire, to og en gang i samme periode.

    - Det er så udemokratisk, som noget kan være, at det er sådan en envejskommunikation, der foregår, siger 2. viceborgmester Poul Rikardt Jørgensen fra Dansk Folkeparti.

    Tv-kanalen kostede i 2020 borgerne i Ishøj knap 1,6 millioner kroner.

  51. Ugen starter med sol og tørt vejr

    (Foto: Roland Olsen)

    Ugens vejr starter roligt med en tør dag de fleste steder. Der kan komme enkelte lokale byger.

    Selvom dagen starter under en grå dyne af skyer, klarer det op i løbet af formiddagen og giver op til en del sol til de fleste.

    Temperaturen ligger fortsat i lejet mellem 12 og 15 grader.

    Vinden kommer fra nordøstlige retning, hvor et højtryk omkring den russiske halvø Kola sender tør og relativ kold luft mod os.

    I dag kun med en svag til jævn styrke langs kysterne kan man dog opleve op til frisk vind.

Mere fra dr.dk