Nyheder
19. okt 2009

På is-mission med flyvevåbnet på Nordpolen

Vi er lettet fra Thule-basen øverst oppe i Grønland - med kursen mod jordklodens nordligste punkt.

Målet er at dokumentere, hvor meget isen i havet omkring Nordpolen er smeltet. I cockpittet på Forsvarets Challenger-jet sidder kaptajn Søren Bonfils, leder af Eskadrille 721.

- Vi laver is-rekognosceringer. Det vil sige, at vi flyver langs iskanten og gemmer data om vores rute. Hver gang vi kommer herop, taler vi om, hvor meget af isen der er forsvundet siden sidst, siger han.

Under os er der først åbent hav næsten helt op til Grønlands nordvestligste spids. Så begynder isen at dukke op i store plader adskilt af et netværk af brede våger.

Videnskabsfolk overvåger løbende isen på Nordpolen fra rummet blandt andet via det amerikanske satellit-system, ICEsat.

Set herfra er det tydeligt, hvad der sker: Sommer efter sommer fylder isen mindre og mindre i polarhavet, fordi temperaturen i havet stiger.

Sommeren 2007 satte den hidtidige bundrekord, og både 2008 og denne sommer har skabt næste lige så meget åbent vand i polarhavet.

Challenger-flyet er et lille passagerfly, der er ombygget af Forsvaret. Der hvor passagersæderne normalt ville være, står nu en stor konsol, hvorfra to besætningsmedlemmer styrer flyets radarovervågningsystemer og et kamera, der er monteret på undersiden.

Det bruges normalt til fiskeri-inspektion, men i dag bruges det også til at dokumentere isen i farvandet mellem Grønlands nordkyst og jordklodens øverste punkt.

Isen på Nordpolen bliver ikke kun mindre i udbredelse. Den bliver også tyndere år for år. Det har videnskabsfolk fra det amerikanske rumforskningscenter NASA dokumenteret ved at sammenligne satellitdata med sonarmålinger indsamlet fra amerikanske ubåde i polarhavet.

Ubådene har sejlet under Nordpolens is fra 1958 til i dag og målt afstanden mellem isen og undergrunden, og alene fra 2003 til 2008 forsvandt 40 procent af isens masse.

Efter halvanden times flyvning nærmer vi os klodens nordligste punkt. I cockpittet peger kompasset mod øst, selv om vi flyver stik nord - det geografiske nordpol ligger et stykke fra den magnetiske nordpol.

Kaptajn Søren Bonfils flyver manuelt og går ned i et par hundrede meters højde, mens vi passerer 90 grader nord.

Lyset falder lynhurtigt, selv om klokken er halv et om eftermiddagen ifølge grønlandsk tid. I horisonten kan jeg se en mørk linje følge jordens krumning. Det er den nat, der indhylder jordens mørke side.

Selv her på det koldeste punkt er isen brudt af kolossale våger, der brede som floder løber mellem de kolossale isflager. Et tegn på, hvad det er, der sker med isen i disse år: Forskerne forudser, at Nordpolen vil være åbent hav om sommeren om få år.

Sker det, kan det sætte yderligere skub i opvarmningen af polarhavet. For mens isens hvide overflade reflekterer solens stråler tilbage til rummet, så opsuger et stort mørkt hav solens energi.

På den måde kan Nordpolen både blive et offer for den globale opvarmning - og en årsag til, at temperaturen fortsat vil stige.

Eksperterne forventer, at Nordpolen vil være isfri om sommeren om få år. (Foto: DR © DR)

Nyheder

  1. 15 min. siden

    Nordjysk DF'er trækker sig som folketingskandidat

    Morten Marinus' navn kommer alligevel ikke til at stå blandt Dansk Folkepartis nordjyske navne af folketingskandidater.

    Han har nemlig trukket sig som folketingskandidat, men fortsætter som det ser ud nu stadig som medlem af DF, fortæller han til Nordjyske.

    Morten Marinus repræsenterede Dansk Folkeparti i Nordjylland på Christiansborg fra 2011 til 2019 og vil ikke forklare, hvorfor han trækker sig som kandidat.

    44-årige Morten Marinus, som var opstillet i Aalborg Øst-kredsen, er den seneste i rækken af folketingskandidater i DF i Nordjylland, der trækker sig.

    Senest skete det i sidste uge, da et andet tidligere folketingsmedlem, Thisted-kredsens kandidat Ib Poulsen, trak sig “af personlige grunde”.

    Arkivfoto. Det tidligere folketingsmedlem Morten Marinus (DF) vil alligevel ikke være at finde blandt partiets nordjyske kandidater ved det kommende folketingsvalg. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix Denmark)
  2. 43 min. siden

    Fodboldakademier hiver Viborg i sportsdomstol

    Ibrahim Said har i denne sæson scoret et mål og lavet to assists. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Den Internationale Sportsdomstol (CAS) skal i starten af september behandle en sag, hvor Viborg FF er indblandet.

    Det er to nigerianske fodboldakademier Dante Football Academy og Dabo Babes Academy FC, som er Viborgs modpart i sagen.

    Over for B.T. oplyser superligaklubben, at det drejer sig om et krav om penge i form af træningskompensation for Ibrahim Said, som kom til Viborg i oktober 2020.

    Det mener Viborg ikke, at de to fodboldakademier kan gøre krav på. Derfor er sagen altså nu endt i CAS.

    Ibrahim Said kom til Viborg fra Dabo Babes Academy FC. Siden har den 20-årige nigerianske kantspiller optrådt 33 gange for Viborgs førstehold. I dem er det blevet til tre mål og fire assister.

    CAS afholder en høring mellem Viborg og de to fodboldakademier 7. september.

    /ritzau/

  3. 47 min. siden

    Kvinde druknet ved badeanstalt i Aarhus

    En kvinde er her til aften fundet druknet ved en badeanstalt i Aarhus.

    Det oplyser Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

    Politiet modtog en melding klokken 18.11 om, at der skulle være sket en ulykke ved Den Permanente i Aarhus.

    På Twitter skriver Østjyllands Politi, at der er tale om en cirka 70-årige kvinde.

    Da politi og redningsmandskab kom frem, var en bevidstløs kvinde blevet hevet op af vandet.

    - Redningmandskabet forsøgte at genoplive kvinden, men hun blev erklæret død, efter det ikke lykkedes at få liv i hende, fortæller vagtchefen hos Østjyllands Politi til avisen.

    Vagtchefen oplyser, at politiet arbejder ud fra, at der sket en ulykke.

    Screendump fra Twitter.
  4. I dag kl. 19:25

    Familie købte kufferter på auktion i New Zealand og fandt ligdele i dem

    En familie i New Zealand fik sig noget af en ubehagelig oplevelse, da de åbnede de kufferter, de havde købt på en auktion.

    Angiveligt åbnede familien først kufferterne, da de var hjemme i Auckland, og i dem lå flere ligdele, skiver BBC.

    Kufferterne blev købt på en auktion på et lagerhotel, og familien menes at have købt en trailer fyldt med en række forskellige genstande - og her var kufferterne altså iblandt.

    På den slags auktioner er det normal praksis, at efterladte genstande bortauktioneres, hvis regningerne for et lagerrum ikke er blevet betalt.

    Politiet i New Zealand har efter fundene indledt en drabsefterforskning. Den ledende efterforsker hos politiet oplyser, at politiet ikke tror, at familien er involveret i det eller de formodede drab.

  5. I dag kl. 18:59

    Mads Mikkelsen hylder Johnny Depp og udelukker ikke, han kan spille Grindelwald igen i Harry Potter-franchise

    Mads Mikkelsen modtog en ærespris for sit enestående bidrag til filmkunsten på Sarajevo Film Festival. I et interview på festivalen udelukker han ikke, at Johnny Depp kunne vende tilbage til rollen som Gellert Grindelwald. (Foto: FEHIM DEMIR © Ritzau Scanpix)

    Retssagen mellem skuespiller Johnny Depp og ekskonen Amber Heard kostede ham rollen som Gellert Grindelwald i den seneste film i Harry Potter-franchisen, 'Fantastiske skabninger 3: Dumbledores hemmeligheder'.

    Som den tredje skuespiller til at spille den berygtede troldmænd, kom Mads Mikkelsen ind på det store filmlærred og overtog rollen.

    Og den danske skuespiller hylder i et interview på Sarajevo Film Festival sin amerikanske forgænger og udelukker ikke, at Depp kan vende tilbage til rollen som Grindelwald.

    - Jeg er stor fan af Johnny. Jeg synes, han er en fantastisk skuespiller. Jeg synes, han gjorde et fantastisk stykke arbejde, fortæller Mikkelsen ifølge Deadline.

    - Han vandt retssagen, så lad os se, om han kommer tilbage. Det gør han måske.

    Mads Mikkelsen har på filmfestivalen modtaget en ærespris, et æres-hjerte for at være helt nøjagtig, for sit enestående bidrag til filmkunsten.

  6. I dag kl. 18:47

    Sarah Mahfoud møder boksestjerne i VM-brag i september

    Sarah Mahfoud kan blive indehaver af fire VM-bælter. (Foto: THOMAS SJØRUP © Ritzau Scanpix)

    Sarah Mahfoud skal i slutningen af september bokse sin hidtil største kamp i karrieren mod Amanda Serrano. Det skriver boksepromoteren Bettina Palle i en pressemeddelelse.

    Kampen, hvor der vil være fire VM-bælter på spil, finder sted i Manchester 24. september.

    Sarah Mahfoud går ind til kampen som forsvarende verdensmester i fjervægt i forbundet IBF, mens Serrano er indehaver af VM-titlerne i forbundene WBC, WBO og IBO.

    - Jeg er meget glad for, at det er lykkedes at lande denne fantastiske VM-kamp, siger promotor Bettina Palle i pressemeddelelsen.

    - Det er den kamp, som Sarah Mahfoud selv allerhelst vil have. Hun ønsker at møde de stærkeste i verden, og der findes ikke en stærkere modstander end Amanda Serrano.

    32-årig Sarah Mahfoud har bokset 11 professionelle kampe i karrieren og aldrig tabt.

    Amanda Serrano har i alt 45 professionelle kampe på cv'et. 42 af dem er blevet vundet.

    /ritzau/

  7. I dag kl. 18:43

    Analytiker om eksplosioner på Krim: Ukraine har skiftet til en mere offensiv strategi

    Røg kan ses stige op efter eksplosioner på Krim-halvøen i dag. (Foto: STRINGER)

    Den ukrainske halvø Krim, som Rusland annekterede i 2014, blev i dag ramt af flere, nye eksplosioner. Blandt andet skulle et ammunitionsdepot være ramt, siger den russiske guvernør i området.

    Militæranalytiker på Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen mener, at det er et klart udtryk for, at Ukraine har skiftet til mere offensiv strategi:

    - Ja, ukrainerne har fået en kapacitet, de ikke havde før, og de er i offensiven for øjeblikket. Og så er der jo også et mønster i de her angreb, der peger i retning af, at de har fået nogle våben, der kan række længere. Rigtigt meget tyder på, at det her er missilangreb.

    To personer er kommet til skade i eksplosionerne, og omkring 2.000 mennesker er blevet evakueret fra en nærliggende landsby, oplyser guvernøren.

    For en uge siden var der en hel serie af eksplosioner på en luftbase på Krim, hvor adskillige russiske kampfly blev ødelagt.

    - Det, der er spændende nu, er at se, om ukrainerne kan foretage angreb langt om i det russiske bagland, for så kan de jo virkeligt ramme russernes logistik, og det vil betyde, at om et par uger så kommer russerne til at mangle ammunition og brændstof oppe omkring frontlinjen, siger Anders Puck Nielsen.

  8. I dag kl. 18:23

    Mette F. vil ikke forholde sig til De Radikales valgtrussel

    Hvis statsminister Mette Frederiksen (S) ikke har udskrevet folketingsvalg senest ved Folketingets åbning 4. oktober, så vælter De Radikale regeringen ved at stemme for et mistillidsvotum mod den.

    Det har været støttepartiets krav siden starten af juli, efter at Minkkommissionen kom med hård kritik af regeringen i sagen om aflivning af alle mink i Danmark, hvilket der ikke var lovhjemmel til.

    Men truslen om valg ønsker statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag på et pressemøde ikke at svare konkret på under Socialdemokratiets sommergruppemøde i Odense.

    Her bliver hun gentagne gange spurgt ind til De Radikales melding og svarer, at hun "selvfølgelig" lytter til, hvad partierne i Folketinget siger.

    - Det gælder ikke mindst de partier, som vi har som parlamentarisk grundlag. Så selvfølgelig har jeg hørt, hvad De Radikale har sagt.

    - Jeg kommenterer ikke på, hvornår valget udskrives. Men det skal udskrives (afholdes, red.) inden for et lille år - det vil sige inden grundlovsdag næste år, siger Mette Frederiksen.

    Det seneste folketingsvalg blev afholdt 5. juni 2019, og det er statsministeren, der sætter datoen for næste valg, som skal afholdes senest fire år efter det foregående.

    Men Mette Frederiksen får altså ikke frit valg på alle hylder, eftersom De Radikale kræver, at valget bliver udskrevet senest 4. oktober.

    Alternativt flår partiet tæppet væk under Mette Frederiksen og regeringen ved at vælte den med et mistillidsvotum.

    I så fald kan Mette Frederiksen vælge enten at udskrive valg eller undlade at gøre det. I sidstnævnte tilfælde vil det så være op til Folketingets partier at finde frem til en regering.

    På sommergruppemødet tirsdag præsenterer Socialdemokratiet ikke ny konkret politik, men fremhæver fem indsatsområder. Det er blandt andet inflation, udlændingepolitik og velfærdssamfundet.

    Til gengæld lyder det, at partiet snart vil fremlægge flere nye udspil.

    - Regeringen er ved at lægge sidste hånd på finansloven, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

    - Det bliver en meget ansvarlig finanslov, hvor vi prioriterer det, der er det vigtigste. Finansministeren siger, at regeringens udspil til næste års finanslov bliver fremlagt i slutningen af august.

    Også et reformudspil med fokus på velfærd og uddannelser er på vej samt en 2030-plan for dansk økonomi.

    Mette Frederiksen slår desuden igen fast, at hun går til et kommende folketingsvalg med den ambition, at den nuværende regering fortsætter.

    Dog vil hun gerne opfordre de to statsministerkandidater fra blå blok, Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K), til at overveje mulighederne om en bred regering. Det har de begge tidligere afvist.

    /ritzau/

  9. I dag kl. 18:20

    Første skib med ukrainsk korn forsvandt fra radaren: Nu er det set i Syrien

    Fragtskibet "Razoni" var det første skib til at eksportere korn fra Ukraine, siden krigen brød ud. Destinationen var oprindeligt Libanon, men nu er skibet spottet i Syrien, og det kan give problemer. (Foto: ERDEM SAHIN © Ritzau Scanpix)

    Fragtskibet ”Razoni” trak overskrifter, da det i starten af august stævnede ud fra havnen i den ukrainske by Odesa.

    Det gjorde den med lasten fuld af majs. 26.000 tons for at være præcis.

    Skibet var særligt, fordi det var det første skib til at sejle korn ud af Ukraine, siden krigen brød ud.

    Den 22. juli blev Ukraine og Rusland med hjælp fra Tyrkiet nemlig enige om at genoptage korneksporten fra det krigshærgede land. Det skete med støtte fra FN.

    ”Razoni” kunne derfor som det første fragtskib stævne ud fra Odesa den 1. august med kurs mod Libanon.

    Hvis de er endt i Syrien, er kornet jo et sted, hvor det ikke skulle have været.
    Tomas Kristiansen, redaktør på ShippingWatch

    Så langt nåede skibet bare aldrig.

    For ifølge mediet Financial Times var kvaliteten af kornet angiveligt ikke godt nok til køberen i Libanon. Derfor blev der sadlet om. Tyrkiet kom ind i billedet og skibet, der sejler under sierraleonsk flag, afleverede en lille del af lasten i den tyrkiske by Mersin den 11. august.

    Ifølge Financial Times skulle skibet efterfølgende sætte kurs mod Egypten, men sådan gik det ikke.

    Kort tid efter afgangen fra den tyrkiske by slukkede ”Razoni” for sit signal, der giver information om skibets position og rute. Et såkaldt IAS-system. I flere dage har det været uvist, hvor skibet overhovedet var på vej hen.

    Men efter et par dages uvished har satellitbilleder nu tilsyneladende afsløret, hvor skibet befinder sig.

    Det er Financial Times, der har fået adgang til billederne. De viser angiveligt, at skibet i går lagde til i den syriske by Tartous.

    Ukraine har på ingen måde et godt forhold til Syrien.

    I juni afbrød Ukraine alle diplomatiske bånd med landet. Det skete, efter Syrien anerkendte regionerne Luhansk og Donetsks uafhængighed i det østlige Ukraine. Det skriver Reuters.

    Derudover har Ukraine anklaget Syrien for at have stjålet og importeret op mod 150.000 ton korn fra ukrainske lagre efter Ruslands invasion af landet.

    Skibet er lastet med 26.000 ton majs. (Foto: TURKISH DEFENCE MINISTRY © Ritzau Scanpix)

    Syrien er Ruslands allierede, og det kan gøre situationen betændt og i værste fald få kornaftalen til at vakle.

    Det mener redaktør Tomas Kristiansen fra mediet ShippingWatch.

    For når man har en international aftale, der er bakket op af FN, så er det afgørende, at man ved, hvor kornet kommer hen, forklarer han.

    - Hvis de er sejlet afsted og slukker for IAS-systemet, og så sejler til et land, der er allieret med Rusland, kan det jo på sigt true hele underlaget for den her aftale, siger han og uddyber:

    - Hvis de er endt i Syrien, er kornet jo et sted, hvor det ikke skulle have været.

    Ifølge Tomas Kristiansen er det svært at validere de informationer, der angiveligt fik skibet til at ændre kurs og sejle under radaren.

    Det er set før, at skibe forsvinder et stykke tid og så dukker op bagefter.
    Tomas Kristiansen, redaktør på ShippingWatch

    Men han fortæller, at det ikke er unormalt at høre om fragtskibe, der beslutter sig for at slukke for sit signal og forsvinde for en stund.

    - Det gør man netop i forbindelse med sanktionsramte lande. Det er set før, at skibe forsvinder et stykke tid og så dukker op bagefter. Hvis det her virkelig er sket, tyder det også på, at lasten har haft eller undervejs får en anden destination, end det var planlagt, og at man har haft noget at skjule, siger han.

    Fragtskibet ”Razoni” er ikke det eneste skib, der eksporterer korn ud af Ukraine.

    Ifølge oplysninger fra mediet AP er i alt 16 skibe sejlet fra Ukraine, siden aftalen blev indgået.

    Derfor bliver det spændende og afgørende for aftalen at se, hvordan det går med de resterende fragtskibe, forklarer Tomas Kristiansen fra ShippingWatch.

    - Det her er det første skib. Det vil ikke afgøre det fuldstændigt. Hvis det viser sig at, de 15 andre skibe kommer til de rigtige destinationer, er sandsynligheden høj (for at aftalen kan bestå, red.).

    - Men hvis det her mønster fortsætter, vil den her risiko være til stede, for så vil Ukraine sige, at Rusland har brudt aftalen.

    Ukraine har gjort det klart, at landet ikke er ansvarlige for skibe, så snart de har forladt ukrainsk farvand.

    Det slår det ukrainske transportministerium via sin ambassade i Libanon fast i en udtalelse til Reuters.

    - Vores opgave har været at genåbne havne med det formål at eksportere korn, og det har vi gjort, står der i udtalelsen.

  10. I dag kl. 18:14

    Halvdelen af EU ramt af tørke: Tysk flod slog sidste sommer 130 mennesker ihjel - i år er den næsten tørret ud

    Vandniveauet i Rhinen er så lavt, at skibe mange steder ikke kan sejle eller må sejle med mindre fragt end normalt. (Foto: BENJAMIN WESTHOFF © Ritzau Scanpix)

    Sidste år rejste den tyske flod Ahr sig over fem meter i højden og bankede med fuld kraft gennem de små landsbyer, der ligger langs dens bredder i Ahrdalen i det sydvestlige Tyskland.

    De voldsomme vandmasser dræbte over 130 mennesker, skyllede gravsten og begravede op fra kirkegårdene og ødelagde hundredvis af hjem.

    I dag er floden - efter en sommer med næsten ingen regn og høje temperaturer - stort set tørret ud. På det sted, hvor den løber ud i den store flod Rhinen, flyder i dag kun en lille tynd bæk.

    Sara Cocker

    - Det er ikke til at forstå. Forskellen på i år og sidste år, siger Sara Cocker, der er ude at gå tur med sine to hunde ved flodens udmunding.

    - Her hvor vi står, plejer der at være vand, siger hun og peger ned mod de tørre sten under hendes fødder.

    Sara Cockers have går ned til floden, hun lufter hunde i området hver dag. Hendes søn mistede en ven i oversvømmelserne sidste år, og hendes mand er stadig uden job, da den butik, han arbejdede i, lukkede efter katastrofen.

    For en lille måned siden - på årsdage for katastrofen - gik hun også tur hernede, og på den dag løb Ahr slet ikke ud i Rhinen længere.

    - Der var ingenting. Der var kun sten, siger hun og peger rundt på de store tørlagte områder.

    - Det er svært at forstå. Jeg tog min mand herned, for han troede ikke på det, da jeg fortalte ham det, siger hun.

    En mindesten for en familie på fem, der omkom sidste år i oversvømmelserne. (Foto: Wolfgang Rattay)

    Ahr og Rhinen er ikke de eneste floder, der har i år har rekordlav vandstand efter flere måneder med tørke. Det gælder en lang række af de største floder og søer i det sydlige Europa.

    - Sommeren har været usædvanlig. Meget usædvanlig. Så usædvanlig, at der mange steder er slået rekorder i temperatur og nedbør eller tørke, siger Eigil Kaas, der er professor på Niels Bohr Instituttet og videnskabelig leder af Center for Klimaforskning under DMI.

    Grunden er dog ikke kun sommerens tørke, som eksperter har varslet kan blive en af de værste i 500 år.

    Det skyldes også, at der i vinter faldt meget lidt sne i alperne, og at gletsjerne samme sted svinder mere og mere ind og dermed ikke har leveret samme mængder vand til de europæiske floder, forklarer Eigil Kaas.

    I forsommeren var han selv i Provence i det sydlige Frankrig, hvor man allerede kunne se, at vandstanden i mange af de søer, man bruger som vandreservoirer, var lavere end normalen.

    - Så tænkte jeg, at det går nok galt, siger han.

    - Når man ser Loire-floden udtørret, så bliver jeg godt nok…hold da op. Det er altså en stor flod. Når man ser Po-floden udtørret mange steder, så bliver jeg også rørt, for det er jo vigtige steder for verdens fødevareproduktion, siger han.

    Tørken i Europa har allerede skabt problemer med høsten i blandt andet Italien. I Frankrig har 100 landsbyer ikke længere drikkevand i hanerne, og ved Bordeuax har en skovbrand i mere end en måned raseret et område dobbelt så stort som Fyn.

    Se hvordan tørken har påvirket Europa

    Ifølge EU’s tørkeovervågning - European Drought Observatory - er 47 procent af EU’s areal lige nu omfattet af tørkevarsler, som betyder at jorden mangler fugt.

    17 procent af arealet er i den mere alvorlige “alarm”-kategori, hvor vegetationen er under pres.

    Også i Storbritannien har vejret været anderledes i år. Tidligere på sommeren blev der for første gang målt temperaturer på over 40 grader. Et godt stykke over den seneste rekord på 38,7 grader, der blev målt i 2019.

    Hedebølgen i Storbritannien har et studie fra den internationale forskergruppe World Weather Attribution (WWA) fastslået ville være "meget usandsynlig", hvis det ikke havde været for den globale opvarmning, der allerede har fået gennemsnitstemperaturen på kloden til at stige med mere end en grad.

    Om tørken i Tyskland er klimaforandringer eller ej, interesserer ikke Peter Weber så meget.

    Han er stadig i gang med at bygge sin slikforretning "Et Karamellestüffche" op, der ligger på gågaden i Bad Neuenahr-Ahrweiler. Ligesom resten af husene på gaden og i området, blev den oversvømmet sidste sommer, og hans største bekymring er, hvornår han kan åbne sin forretning og tjene nogle penge igen.

    - Sidste sommer troede jeg, at jeg ville blive færdig til jul. Til jul sagde jeg til påske, og til påske sagde jeg til sommer. Nu siger jeg igen til jul, siger han, mens han holder pause fra arbejdet med en kaffe og cigaret.

    Peter Weber ved ikke, hvornår han igen kan åbne sin slikbutik i byen Bad Neuenahr-Ahrweiler.

    Som en besked til sig selv - og alle de mange andre mennesker der spørger, hvornår han åbner igen - har han på butikkens rude skrevet "Vi åbner en fredag klokken 10. Måned? År?"

    Selv om Peter Weber ikke personligt er overbevist om, at det er klimaforandringer der spiller ind på hverken tørken eller oversvømmelserne, er han er sikker på, at det ikke er den sidste katastrofe.

    - Den næste katastrofe kommer 100 procent. Måske ikke i det omfang, siger han.

    - Jeg var forberedt på, at der kom 75 centimeter vand, men der kom 2,30 meter her i butikken. Så kan man ikke gøre noget. Så kan man kun redde sit liv. Vi var heldige. Vi overlevede. Mange andre døde, siger han.

    Der er endnu ikke lavet analyser, der helt klart kan slå fast, hvor tæt tørken i Europa er forbundet med klimaforandringer, men ifølge Eigil Kaas er både vandmasserne sidste sommer og tørken i år et klart eksempel på hvordan klimaet ændrer sig både nu og i fremtiden.

    - Det er meget i tråd med det vi ser, når vi på vores klimamodeller over, hvad der sker i fremtiden, siger han.

    - En stor del af det, vi ser nu har relation til global opvarmning. Hvis vi havde haft den samme vejrsituation med høj- og lavtryk for 100 år siden, så havde vi også haft en ekstrem sommer. Den havde bare ikke været lige så ekstrem. Det er det, der bliver mere og mere af i fremtiden. Vi går ind i nye vejrsituationer, hvor vi får slået rekorder igen og igen, siger han.

    Efter de to sidste somre er Sara Cocker ikke i tvivl, at klimaforandringer spiller en rolle. Hun er selv holdt op med at spise kød og flyve for at mindske sit eget udslip af drivhusgasser, men hun tror ikke meget på, at det hjælper.

    - Hvad kan man som almindeligt menneske gøre? Man er lidt hjælpeløs. Mod så meget vand, der kommer og går. Vi ser det, vi oplever det. Men vi ved ikke, hvad vi kan gøre ved det.

  11. I dag kl. 18:10

    Præsidentkandidat i Kenya vil have valget omstødt: 'Det var en farce'

    Den besejrede kenyanske præsidentkandidat Raila Odinga siger i dag, at han vil udfordre valgresultatet ved domstolene. (Foto: MARCO LONGARI © Ritzau Scanpix)

    Oppositionslederen Raila Odinga anerkender ikke, at han har tabt det nylige præsidentvalg i Kenya.

    Han siger, at han vil forfølge "alle juridiske muligheder" for at få omstødt valget.

    - Det, vi så i går, var en farce og en åbenlys tilsidesættelse af forfatningen, siger han i dag, efter at den 55-årige vicepræsident William Ruto i går blev udråbt som vinder af præsidentvalget.

    Fire ud af syv medlemmer i Kenyas valgkommission har afvist valgets resultat.

    77-årige Odinga vil nu gå domstolenes vej for at få omstødt valgresultatet. Men han opfordrede også sine tilhængere til at holde god ro og orden.

    - Lad os ikke tage loven i egne hænder, sagde han.

    • En tilhænger af præsidentkandidat Raila Odinga protesterer, efter at modkandidaten, den tidligere vicepræsident William Ruto, mandag blev udråbt som vinder af det kenyanske præsidentvalg. (Foto: GORDWIN ODHIAMBO © Ritzau Scanpix)
    • Tilhængere af William Ruto, Kenya's President elect, celebrate in Eldoret on August 15, 2022. - The head of Kenya's election body on August 15, 2022 declared Deputy President William Ruto the winner of the country's close-fought presidential election, despite several commissioners rejecting the results. Independent Electoral and Boundaries Commission chairman Wafula Chebukati said Ruto had won almost 7.18 million votes (50.49 percent) against 6.94 million (48.85 percent) for his rival Raila Odinga in the August 9 vote. (Photo by SIMON MAINA / AFP) (Foto: SIMON MAINA © Ritzau Scanpix)
    • TOPSHOT - A Kenyan Police officer fires teargas towards supporters of Kenya's Azimio La Umoja Party (One Kenya Coalition Party) presidential candidate Raila Odinga, during a demonstration in Kisumu on August 15, 2022, after William Ruto was announced as Kenya's president-elect. - The head of Kenya's election body on August 15, 2022 declared Deputy President William Ruto the winner of the country's close-fought presidential election, despite several commissioners rejecting the results. Independent Electoral and Boundaries Commission chairman Wafula Chebukati said Ruto had won almost 7.18 million votes (50.49 percent) against 6.94 million (48.85 percent) for his rival Raila Odinga in the August 9 vote. (Photo by Yasuyoshi CHIBA / AFP) (Foto: Yasuyoshi CHIBA © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Ifølge DR's Afrika-korrespondent var det forventeligt, at Raila Odinga på baggrund af den splittede valgkommission ikke ville anerkende valget.

    - Hvis vi spoler tiden fem år tilbage, klagede han også over valgresultatet, og der fik han til manges overraskelse annulleret valget, fortæller han.

    - Det, tror jeg ikke, er lige så sandsynligt denne gang. Der er ikke umiddelbart noget, der står og blinker lige så rødt i forhold til svindel, som ved sidste valg, siger Søren Bendixen.

    De fire medlemmer af valgkommissionen, der har taget afstand fra resultatet, forklarede blandt andet i dag, at der er "ekstra stemmer", da kandidaternes stemmeandele giver 100,01 procent, når tallene lægges sammen.

    Ifølge DR's Afrika-korrespondent skyldes det dog, at tallene er rundet op.

    - Jeg håber, at de har noget lidt mere substantielt end det, vi har hørt fra dem på nuværende tidspunkt, siger Søren Bendixen.

    Mange - også uden for Kenya - holder rigtig godt øje med det her valg. Kenya er det økonomiske magtcentrum i denne del af Afrika.
    Søren Bendixen, Afrika-korrespondent, DR

    Odinga valgte, da forrige valg var blevet omstødt, ikke at stille op til anden valgrunde, der derfor også blev plaget af protester og vold.

    Derfor kan de næste 14 dage, som Højesteret har til at behandle sagen, blive afgørende, forklarer DR's Afrika-korrespondent.

    Vil tvivlen om valgresultatet udløse nye sammenstød? Eller vil den demokratiske proces og Højesterets arbejde blive respekteret af parterne?

    I hovedstaden Nairobi var butikkerne her til morgen lukkede af frygt for optøjer og plyndringer, rapporterer nyhedsbureauet AP.

    Minibus-chaufføren Fredrick Mapito spejdede forgæves efter kunder.

    - Folk er bekymrede. Derfor er byen tom. Butikkerne plejer at åbne klokken seks, men de er ikke åbne, så folk er bekymrede og ser situationen an, fortæller han til AP.

    Ifølge DR's Afrika-korrespondent er situationen ganske alvorlig for det kenyanske demokrati.

    - Mange havde nok sat næsen op efter, at det her valg skulle være det, hvor man ville lykkedes med at gennemføre et valg, som var transparent, og som folk tror på, siger Søren Bendixen.

    Nu er landet efterladt med en splittet valgkommission, der har mistet troværdighed, og bekymring for, at valgprocessen igen skal blive omgærdet af vold.

    - Lige siden valget har skolerne været lukket. Erhvervslivet er lidt på standby, indtil man finder ud af, hvor det bærer hen. Der er en træthed over, at vold og uro skal fylde så meget, fortæller han.

    - Alle ytringer, man hører i aviser, på tv og i radioen går på: Vi er så dødtrætte af det her. Lad os nu komme videre, siger han.

    Valget i det østafrikanske land har også stor bevågenhed i resten af regionen.

    - Mange - også uden for Kenya - holder rigtig godt øje med det her valg. Kenya er det økonomiske magtcentrum i denne del af Afrika, og det kan derfor virke som enten et forbillede eller det modsatte for nogle af nabolandene, hvor demokratiet ikke altid fungerer snorlige, fortæller Søren Bendixen.

  12. I dag kl. 17:40

    Dideriksen og Leth vinder EM-bronze i banecykling

    Julie Leth og Amalie Dideriksen (arkivfoto). (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Ritzau Scanpix)

    Cykelrytterne Julie Leth og Amalie Dideriksen leverede noget af en slutspurt i parløbet ved europamesterskabet i banecykling.

    På de to sidste spurter tog de akkurat nok point til at gå fra femtepladsen til tredjepladsen og bronzemedaljen.

    Danskerne lå ellers midt i feltet gennem det meste af løbet. Men med 15 point på de to sidste spurter kravlede Leth og Dideriksen over Storbritanien, som røg ud af medaljerækkerne.

    Italien tog guldet, mens Frankrig snuppede sølvet.

    Amalie Dideriksen og Julie Leth vandt sølv i samme disciplin ved OL i Tokyo sidste år.

  13. I dag kl. 17:32

    Tysk mand idømt livstid for fodgænger-påkørsel, der dræbte seks

    En tysk mand er blevet idømt livstid for at køre sin bil ind i en menneskemængde i den tyske by Trier for halvandet år siden.

    Det skriver AFP.

    Seks mennesker, heriblandt et spædbarn, mistede livet.

    Påkørslen fandt sted i december 2020, mens folk foretog deres juleindkøb.

    En regional domstol i Trier vurderer, at den 52-årige mand har "en særlig alvorlig grad af skyld" for det dødelige angreb, skriver Ritzau.

    Domstolen vil placere ham på et psykiatrisk hospital med høj sikkerhed.

  14. I dag kl. 17:24

    Ung hollænder vinder 1. etape af PostNord Danmark Rundt

    Olav Kooij sprintede sig til sejren foran Jasper Phillipsen i Køge. (Foto: THOMAS SJØRUP © Ritzau Scanpix)

    Årets cykelsæson har været et stort triumftog for Team Jumbo-Visma, og det fortsatte tirsdag under PostNord Danmark Rundt.

    Den unge hollandske sprinter Olav Kooij snuppede nemlig etapesejren og løbets blå førertrøje i massespurten på 1. etape.

    Feltet kom samlet til mål i Køge, hvor mange havde Alpecins Jasper Philipsen, der vandt årets Tour de France-etape på Champs-Élysées, som favorit.

    Men den kun 20-årige Olav Kooij sprintede akkurat forbi Philipsen.

    Danske Sebastian Nielsen blev nummer tre på etapen. En imponerende bedrift i lyst af, at han sad i udbrud hele dagen.

  15. I dag kl. 17:00

    Mette Frederiksen vil ikke forholde sig til De Radikales ultimatum

    Hvornår bliver der udskrevet folketingsvalg?

    Det spørgsmål bruger de fleste medier og politisk interesserede en rum tid at spekulere over i disse tider.

    Står det til De Radikale, så skal statsminister Mette Frederiksen (S) senest udskrive valg ved Folketingets åbning, der er den 4. oktober. Ellers vælter partiet regeringen.

    Radikales ultimatum var dog ikke noget, statsministeren ville svare konkret på under partiets sommergruppemøde i Odense.

    - Jeg kommenterer ikke, hvad De Radikale har sagt, men det (valget, red.) skal udskrives (afholdes, red.) inden for et lille år - det vil sige inden grundlovsdag næste år, siger Mette Frederiksen, efter hun gentagne gange bliver spurgt ind til De Radikales melding.

    Hun siger dog, at hun "selvfølgelig" lytter til, hvad partierne i Folketinget siger.

    - Jeg tager alt, hvad andre i Folketinget siger, alvorligt. Det gælder i særdeleshed vores parlamentariske grundlag, siger hun og undlader igen at gå yderligere ind i en diskussion om emnet.

  16. I dag kl. 16:39

    Socialdemokratiet fremhævede fem hovedudfordringersommergruppemødet

    Statsminister Mette Frederiksen (S) siger ved Socialdemokratiets sommergruppemøde i Odense, at der er fem hovedudfordringer i det danske samfund. Det er inflation, velfærdssamfundet, udlændingepolitik, by og land samt klima. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Socialdemokratiet har her til eftermiddag afholdt sit sommergruppemøde.

    Her fremhævede formand og statsminister Mette Frederiksen (S) fem hovedudfordringer i det danske samfund, som partiet vil sætte ind mod.

    Det er inflation, velfærdssamfundet, udlændingepolitik, by og land samt klima.

    Den første udfordring handler om de stigende priser, der gør ondt på pengepungen.

    - Inflationen er djævelsk, og den kan ødelægge familiers økonomi, og derfor vil vi gøre, hvad vi kan fra regeringens side for at sikre, at vi hjælper dem, der har behov, siger hun og fremhæver blandt andet dem, der bor til leje.

    Konkret forslår partiet også, at der laves et loft over stigende huslejepriser, der ventes at ramme titusindvis af danskere.

    Klimaet bliver også fremhævet, for som statsministeren formulerede det, "klimaforandringerne er ikke længere en fremtidig problemstilling, de er her."

  17. I dag kl. 16:23

    Søger 2.000 testpersoner til nyt digitalt rejsekort - og der er 40 procent rabat på rejser

    Hvis du rejser med kollektiv trafik i Nordjylland og har lyst til at teste et nyt digitalt rejsekort, så er det nu, du skal slå til.

    Rejsekort & Rejseplan A/S og Nordjyllands Trafikselskab søger nemlig 2.000 testpersoner - og som tak for hjælpen får man 40 procent rabat på rejserne, skriver TV2 Nord.

    Det digitale rejsekort på mobilen skal være et alternativ til det fysiske rejsekort.

    - Det er vigtigt, at vi får afdækket, om en fuld digital løsning er i stand til at håndtere de behov og problemstillinger, vi har erfaringer med i dag i regi af Rejsekort-systemet, siger administrerende direktør for Rejsekort & Rejseplan A/S Kasper A. Schmidt.

    Man kan tilmelde sig her.

  18. I dag kl. 16:10

    Jill Biden testet positiv for corona

    USA's førstedame, Jill Biden, er blevet testet positiv for coronavirus. (Foto: Mandel NGAN © Ritzau Scanpix)

    For knap en måned siden var det den amerikanske præsident, Joe Biden, der fik covid-19, og nu er det så hans kone, førstedame Jill Biden, der er blevet smittet.

    Ifølge Reuters har hun milde symptomer.

    Nyhedsbureautet oplyser, at 71-årige Jill Biden vil blive i parrets private bolig i South Carolina og først vende tilbage til Washington D.C, når der foreligger to negative coronatest.

    Ligesom sin mand bliver førstedamen også behandlet med Paxlovid, den nye tabletbehandling af covid-19, under sit sygdomsforløb, så der vil være en lille risiko for, at der kan komme en såkaldt "rebound" positiv test.

    Herhjemme gør myndighederne sig også klar til at bruge tabletbehandlingen. Sammen med en coronavaccine og test på plejehjem bliver Paxlovid et vigtigt ekstra skjold mod alvorlig covid-19 sygdom i efteråret og vinteren, skriver Sundhedsministeriet.

  19. I dag kl. 15:50

    Apple vil have sine medarbejdere tilbage på kontoret

    Under coronapandemien blev det en fast del af hverdagen at hive den bærbare computer op af tasken og sætte sig til rette ved hjemmekontoret.

    I flere virksomheder er fleksibiliteten mellem arbejds- og hjemmekontoret fortsat, men hos tech-giganten Apple skal medarbejderne så småt fysisk vende fast tilbage til arbejdspladsen.

    De skal i hvert fald være dér mindst tre dage om ugen, skriver Financial Times.

    - Nye rammer vil styrke vores evne til at arbejde fleksibelt, samtidig med at vi bevarer det personlige samarbejde, der er så afgørende for vores kultur, siger administrerende direktør Tim Cook i et internt memo, som avisen har set.

    Hos Google forsøger de sig med samme initiativ. Virksomheden kræver ligeledes, at de ansatte arbejder på kontoret tre dage om ugen.

  20. I dag kl. 15:31

    Kenyas oppositionsleder anerkender ikke valgresultat

    Oppositionsleder Raila Odinga vil afsøge alle juridiske muligheder for at annullere resultat af præsidentvalg. (Foto: THOMAS MUKOYA © Ritzau Scanpix)

    William Ruto blev i går udråbt som vinder af det kenyanske præsidentvalg, men det resultat anerkender oppositionsleder Railda Odinga ikke.

    Han vil gå rettens vej for at få gårsdagens resultat annulleret.

    Raila Odinga understreger, at han vil afsøge alle "juridiske muligheder" for at få omstødt resultatet, skriver Reuters.

    Det er dog ikke kun Odinga, som er skeptisk omkring valgresultatet. Flere medlemmer af valgkommissionen afviste også resultatet.

    Raila Odinga har - selv om han affejer resultatet - opfordret borgerne i Kenya til at opretholde ro og orden og ikke tage loven i deres egne hænder.

  21. I dag kl. 15:09

    Trafik glider igen nær Nyborg efter væltet grisetransport

    Efter adskillige timers arbejde er strækningen nær Nyborg igen farbar, oplyser Fyns Politi på Twitter.

    Tidligere i dag væltede en grisetransport i en rundkørsel, hvilket både skabte trafikale problemer.

    Uheldet skete, da lastbilen lastet med omkring 700 smågrise væltede i rundkørslen mellem Hjulbyvej og Bøjdenvej.

    Det skete omkring klokken 07.45, og bilister blev fra da af opfordret til at finde alternative ruter. Der var ikke andre køretøjer involveret i uheldet, og der er ingen meldinger om personskade.

  22. I dag kl. 15:04

    Regeringens forslag om huslejeloft er 'en tiltrængt gave til nogle lejere', siger ekspert

    Regeringen vil sætte et loft over, hvor meget huslejen må stige.

    Det bliver en tiltrængt gave til nogle lejere, hvis regeringens forslag bliver til noget. Men for andre vil det være et lidt overflødigt bidrag til en allerede velpolstret økonomi.

    Det siger Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

    - Det er en meget blandet skare. En del af dem, der bor der, vil være personer med en nogenlunde økonomi, fordi vi taler om relativt dyre lejligheder i landets største byer. Men det kan også være en yngre person, som har lejet en lillebitte lejlighed på 30 kvadratmeter, som har svært ved at klare økonomien.

    - Der er ingen tvivl om, at det her også vil tilgodese nogle folk med højere indkomst, som også har et vist råderum i økonomien, siger Curt Liliegreen.

  23. I dag kl. 14:58

    Efter sigtelse for terrorforsøg: Mere terrorsikring på vej i Aarhus

    Der er mere terrorsikring på vej i Aarhus.

    Sådan lyder meldingen fra kommunen, efter at en 33 årig mand er sigtet for terrorforsøg ved at køre en bil mod en menneskemængde på en central gågade i byen.

    Aarhus Kommune satte med det samme store betonklodser op som terrorsikring i Frederiksgade.

    Og betonklodserne kan nu se ud til at skulle være der permanent, siger chefpolitiinspektør i Østjyllands Politi Klaus Arboe Rasmussen, som er i dialog med kommunen.

    Byens borgmester, Jacob Bundsgaard, forventer også mere terrorsikring.

    - Vi har allerede sikret en række steder, hvor der færdes mange mennesker. Og nu er det her en påmindelse om, at der også er andre steder, der er brug for at sikres, og det kommer vi til at gøre, siger han.

  24. I dag kl. 14:50

    Regeringen vil have ekspertudvalg til at se på inflationshjælp til de hårdest ramte

    Regeringen vil nedsætte et ekspertudvalg, der skal se på, hvordan man kan hjælpe de danskere, der oplever det største økonomiske pres på grund af den stigende inflation.

    Det fortæller finansminister Nicolai Wammen (S).

    - De initiativer, vi vil have dem til at kigge på, skal hjælpe de danskere, der har mindst, samtidig med at det skal være økonomisk ansvarligt.

    Finansministeren fortæller også, at det ikke er alle, der kan regne med en økonomisk håndsrækning, og med et folketingsvalg lige om hjørnet skal det ske så hurtigt som muligt.

    - Det skal være et hurtigt arbejdende udvalg, derfor vil vi også indenfor kort tid udnævne de mennesker, der skal sidde i udvalget og sætte dem i gang, siger han.

  25. I dag kl. 14:38

    Søren Gade: Inger Støjberg er faktisk forudsætningen for, at vi kan drømme om en borgerlig regering

    Den vellidte Venstre-profil Søren Gade er blevet kaldt hjem til dansk politik fra Europa-Parlamentet for at være med til at sikre Venstre flere stemmer ved det kommende folketingsvalg.

    Søren Gade selv mener, at Inger Støjberg kommer til at blive afgørende for, om Venstre kan få regeringsmagten. Det siger han til DR Nyheder.

    - Det er vigtigt for mig at understrege, at Inger Støjberg og hendes parti bestemt ikke er fjenden for det borgerlige Danmark eller Venstre, siger han.

    - Inger Støjberg er faktisk forudsætningen for, at vi kan få lov at drømme om at få en borgerlig-liberal regering, fordi Inger Støjberg er i stand til at trække de stemmer over midten, som kan gøre, at vi kan få et borgerligt flertal, siger han.

  26. I dag kl. 14:31

    Dansk hammerkaster er i EM-finalen

    Katrine Koch Jacobsen er i EM-finalen. (Foto: Kai Pfaffenbach)

    Katrine Koch Jacobsen har kvalificeret sig til EM-finalen i hammerkast.

    Den 23-årige danske atlet fik tirsdag tyret kuglen 68,26 meter ud på banen. Det var den syvende bedste præstation, hvilket viste sig at være nok til det bedste felt i München.

    Finalen er onsdag aften klokken 21.

    Hammerkasteren er indehaver af den danske rekord på 74,22 meter, som hun satte tilbage i juni. Det var 10. gang på 15 måneder, Katrine Koch Jacobsen slog den nationale rekord.

    Rettelse: Tidligere fremgik det, at Katrine Koch Jensen var ude af EM.

  27. I dag kl. 13:58

    Huslejeloft hjælper ikke kun de mest udsatte: Det kan puste til inflationen

    I mange af de nye boligbyggerier, for eksempel her i Aarhus, kan huslejen stige meget, hvis udlejeren regulerer dem i takt med inflationen. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Det bliver en tiltrængt gave til nogle lejere, hvis regeringens forslag om at lægge et låg på høje huslejestigninger bliver til noget.

    Vi kan jo ikke hjælpe alle, uden at inflationen stiger
    Curt Liliegreen, direktør, Boligøkonomisk Videncenter

    Men for andre vil det være et lidt overflødigt bidrag til en allerede velpolstret økonomi.

    Det siger Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

    - Det er en meget blandet skare. En del af dem, der bor der, vil være personer med en nogenlunde økonomi, fordi vi taler om relativt dyre lejligheder i landets største byer.

    - Men det kan også være en yngre person, som har lejet en lillebitte lejlighed på 30 kvadratmeter, som har svært ved at klare økonomien. Så man skal passe på med at generalisere, siger Curt Liliegreen.

    Regeringens forslag gælder nemlig alle de cirka 180.000 lejelejligheder, hvor huslejen kan hæves i samme fart som inflationen.

    Det er privatejede lejligheder, som enten er nybyggede eller for nylig er blevet moderniseret.

    Da priserne i samfundet for tiden buldrer afsted, kan lejerne der i den kommende tid løbe ind i usædvanligt høje huslejestigninger på syv, otte og ni procent.

    Det vil sige, at en lejebolig til 10.000 kroner om måneden pludselig vil koste 700 til 900 kroner mere.

    Derfor vil regeringen sætte et midlertidigt loft, så lejen højst må stige fire procent - altså 400 kroner om måneden i det tænkte eksempel - i år og næste år.

    Forslaget er dog ikke målrettet efter, om de lejere sidder hårdt i det økonomisk eller ej, påpeger Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videncenter.

    - Der er ingen tvivl om, at det her også vil tilgodese nogle folk med højere indkomst, for eksempel i dyre, nye lejligheder i København og Aarhus, som også har et vist råderum i økonomien.

    Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter. (Foto: Thomas Lekfeldt © Scanpix Denmark)

    Derfor mener Curt Liliegreen, at det er værd at diskutere, om regeringens idé til et indgreb er den bedste løsning.

    Maler man med en for bred pensel, risikerer man nemlig at ramme mange andre end de mest udsatte.

    - Det her er en vanskelig diskussion. Vi skal altid passe på, når vi har inflationært pres, at vi ikke laver ordninger, der i virkeligheden bare øger det pres og hælder benzin på bålet.

    - Vi kan jo ikke hjælpe alle, uden at inflationen stiger, så derfor gælder det om at gøre det så kirurgisk som overhovedet muligt, så vi hjælper dem, som virkelig er kommet i klemme, men så få som muligt, siger Curt Liliegreen.

    Regeringens forslag, som blev lanceret tirsdag, er ikke faldet i god jord hos EjendomDanmark, der er interesseorganisation for mange udlejere.

    - Vi synes ikke, det er den rigtige løsning. Vi ved, markedet er i gang med at finde løsninger, der passer på markedet. Alle udlejere sidder og kigger på deres portefølje og hvad der er det rigtige at gøre, siger Peter Stenholm, der er direktør for EjendomDanmark.

    Han fremhæver blandt andet, at mange udlejere under coronakrisen lavede lokale, "håndholdte" løsninger.

    Det gik blandt andet ud på at give midlertidig rabat til trængte lejere eller udskyde lejen.

    - Det er vi helt overbeviste om, at man også kan her, fastslår Peter Stenholm.

    Også brancheforeningen Forsikring & Pension siger på vegne af de store pensionskasser, som typisk ejer mange lejeboliger, nej tak til regeringens forslag om et loft.

    Derimod er der opbakning at mærke fra regeringens støttepartier.

    Enhedslisten og SF har begge talt for at begrænse huslejestigninger og er derfor tilhængere af et loft.

    De Radikale er derimod mere skeptiske over for at gribe ind i private lejeaftaler, siger boligordfører Susan Kronborg til Ritzau.

  28. I dag kl. 13:54

    Mundbind, handsker og håndsprit: Værnemidler for millioner står til at blive smidt ud

    Region Hovedstaden har en overkapacitet på mellem 7,3 millioner og 13,5 millioner værnemidler. (Foto: (Grafik) Nathalie Nystad)

    Da covid-19 kom til Danmark, opdagede myndighederne, at der ikke var nok værnemidler.

    Derfor fik de travlt med at skaffe mundbind, handsker, dragter, håndsprit og andet, der kunne beskytte mod virus.

    I dag er situationen en helt anden.

    Alene på Region Hovedstadens lager er der lige nu op mod 13,5 millioner forskellige værnemidler, som der enten ikke er plads til, eller som når at udløbe, inden de bliver brugt.

    Derfor har Styrelsen for Forsyningssikkerhed nu bedt regionen om at finde ud af, hvad der skal ske med værnemidlerne.

    - Det, vi i samarbejde med regioner og kommuner har fokus på, er selvfølgelig at få nedbragt de her lagre og se, hvordan vi kan mindske antallet af værnemidler, som vi er nødt til at kassere, forklarer Lisbet Zilmer-Johns, der er direktør for Styrelsen for Forsyningssikkerhed.

    Værnemidlerne skal kasseres, fordi der er begrænset holdbarhed på dem.

    - Det siger sig selv, at noget, som du skal have for munden, og som skal beskytte dig, har en holdbarhedsdato. Det er producenten, der skal vurdere, hvor længe de kan stå på mål for produktet. Så det er ikke bare noget, som man kan ændre ved, forklarer direktøren i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Lisbeth Zilmer-Johns.

    På et møde i forretningsudvalget i Region Hovedstaden i dag bliver politikerne orienteret om mulighederne for at skille sig af med værnemidlerne.

    Flere af partierne håber, at det er muligt at sælge eller donere så mange af værnemidlerne som muligt, inden de bliver for gamle.

    Region Hovedstaden skriver dog i sit oplæg til orienteringen, at man regner med, at en stor del af værnemidlerne vil blive kasseret.

    Handlede i panik

    Få måneder efter at covid-19 kom til landet blev Styrelsen for Forsyningssikkerhed oprettet.

    Styrelsen skulle sikre, at Danmark havde de nødvendige lagre af værnemidler, og at samfundets beredskab i fremtidige kriser ville stå klar.

    Men det var ikke nemt at regne ud, hvor meget der skulle købes ind, fortæller direktør Lisbeth Zilmer-Johns.

    - Verdensmarkedet for værnemidler var under et markant pres. De øvrige europæiske lande manglede dem også. Og vi vidste ikke engang, hvad vi normalt brugte af de her værnemidler, så det var svært at beregne, hvor meget vi skulle bruge, siger hun.

    Almindelige økonomiske standarder blev sat ud af kraft for en periode, og man brugte bare løs
    Jes Søgaard, Professor, Syddansk Universitet

    Ifølge Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, spredte der sig en panik i foråret og sensommeren 2020, hvor coronapandemien kom til Danmark.

    - Vi finder ret hurtigt ud af, at vi ikke har nok værnemidler både til sundhedspersonale, men også til andre personer, og så kommer der simpelthen nogle signaler fra politikerne til embedsfolkene om, at nu skulle de få fyldt lagrene op, fortæller han.

    Jes Søgaard mener, at der kom et stort politisk pres, som gjorde, at der blev indkøbt værnemidler i alt for stort omfang.

    - Almindelige økonomiske standarder blev sat ud af kraft for en periode, og man brugte bare løs, siger han.

    Styrelsen for Forsyningssikkerhed ligger under Justitsministeriet, og ifølge minister Mattias Tesfaye (S), så foregik indkøbene i tæt samarbejde med styrelsen.

    - Det er rigtigt, at det var vigtigt for os, at vi ikke skulle mangle værnemidler. Vi ville ikke være i en situation, hvor vores hospitaler ikke havde nok. Derfor købte vi ind, og vi købte også rigtig meget, lyder det fra ministeren.

    Millioner af værnemidler

    Lige nu er der mere end 30 millioner forskellige værnemidler på Region Hovedstadens lager.

    Hvis forbruget i fremtiden bliver ligesom i hele 2021 vil der være knap 7,3 millioner værnemidler tilovers, men hvis forbruget fortsætter som i maj 2022, så vil der være 13,5 millioner værnemidler, som man skal skille sig af med.

    - Det er rigtig ærgerligt, men vi skal passe på at stå her bagefter som mandagstræner og pege af, at man i en meget kaotisk situation gjorde, hvad man kunne, siger justitsminister Mattias Tesfaye (S) om tallene.

    Bedre forsyningssikkerhed

    Christoffer Buster Reinhard (Kons.) og Thomas Rohden (Rad.V.) fra Region Hovedstaden er enige om, at myndigheder og politikere handlede efter bedste evne tilbage i 2020.

    Og de mener, at det her viser, hvor vigtigt det er, at der i fremtiden er lagre, der er fyldte og står klar.

    Jeg synes, at vi skal have et langt større fokus på forsyningssikkerhed, og dermed have større lagre, sådan så vi kan tåle, at der kommer situationer som corona
    Christoffer Buster Reinhard, Gruppeformand, Kons.

    - Det er selvfølgelig utrolig træls lige nu, men da vi manglede værnemidler, var det en meget værre situation, siger Thomas Rohden (Rad.V.) og fortsætter:

    - Man kan selvfølgelig blive dygtigere til at have et bedre flow i sine værnemidler og sørge for løbende udskiftning, men jeg må også bare sige, at jeg vil hellere stå i en situation, hvor vi kommer til at købe lidt for meget end lidt for lidt.

    Christoffer Buster Reinhard (Kons.) mener, man skal lære af situationen tilbage i 2020.

    - Jeg synes, at vi skal have et langt større fokus på forsyningssikkerhed, og dermed have større lagre, sådan så vi kan tåle, at der kommer situationer som corona, siger han.

    Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Region Hovedstaden eller fra regionrådsformand Lars Gaardhøj (S).

    Region Sjælland fortæller, at de ligeledes står til at have for mange værnemidler, men at de har ikke opgjort mængden.

    Region Syddanmark kan derimod fortælle, at de anslår, at de har en overkapacitet på 30 procent, som de ikke kan nå at bruge.

    (Artikel er opdateret med svar fra justitsminister Mattias Tesfaye (S)).

  29. I dag kl. 13:50

    Hjemvendte Søren Gade ser Støjberg som nøglen til borgerlig valgsejr

    Søren Gade og Inger Støjberg er gode venner - her ses de til Folkemødet i 2016, da de begge repræsenterede Venstre. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix 2016) (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix Denmark)

    Ovenpå en dag med en ny borgerlig konkurrent til statsministerposten og lidt af et optrin på et stort anlagt pressemøde i sit eget parti, kunne Jakob Ellemann-Jensen så slutte dagen med – for ham – en god nyhed.

    Den forhenværende forsvarsminister og gruppeformand for Venstre Søren Gade har ’takket ja’ til at stille op til det kommende folketingsvalg.

    I dag er han medlem af Europa-Parlamentet for partiet, efter han ved valget i maj 2019 fik næstflest stemmer af alle med flere end 200.000 personlige stemmer.

    Men selv om han har takket ja til at hjælpe partiet ovenpå en svær tid med formandsballade og exit fra en tidligere formand og næstformand, så går vejen til Statsministeriet alligevel gennem hans gode ven og tidligere Venstre-næstformand og minister, Inger Støjberg fra Danmarksdemokraterne, mener Søren Gade.

    - Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at jeg er gode venner med Inger Støjberg, og det bliver jeg ved med at være, selv om jeg vender hjem igen. Det er vigtigt for mig at understrege, at Inger Støjberg og hendes parti bestemt ikke er fjenden for det borgerlige Danmark eller Venstre, siger han.

    - Inger Støjberg er faktisk forudsætningen for, at vi kan få lov at drømme om at få en borgerlig-liberal regering, fordi Inger Støjberg er i stand til at trække de stemmer over midten, som kan gøre, at vi kan få et borgerligt flertal.

    I videoen herunder kan du høre Søren Gades analyse af, hvorfor Inger Støjberg spiller en central rolle for Venstres vej til Statsministeriet.

    Efter seneste folketingsvalg i 2019 trak forhenværende statsminister og partiformand gennem næsten 10 år Lars Løkke Rasmussen sig som formand, og i stedet blev Jakob Ellemann-Jensen formand – og Inger Støjberg næstformand.

    Konstellationen endte dog med interne stridigheder, og i februar sidste år forlod Inger Støjberg så Venstre. Siden stemte partiet for, at hun skulle for en rigsret for sagen om hendes ulovlige instruks om at adskille asylpar, som hun blev dømt for i december 2021. Hun afsonede dommen med fodlænke.

    Selv om Søren Gade selv peger på, at Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne bliver afgørende, hvis Venstre skal indfinde sig i Statsministeriet efter det kommende valg, så ser han også sig selv spille en fremtrædende rolle i Venstre efter valget.

    - Jeg prøver ikke at komme tilbage for at sidde på bagerste række og puste balloner op – det er jo klart, siger han og fastslår, at det først og fremmest er vælgerne og i sidste ende Jakob Ellemann-Jensen, der bestemmer, hvilken rolle den rutinerede Venstre-løve kan spille efter et valg.

    De to partifællers forhold nævner de begge som årsagen til, at Søren Gade – igen – er på vej tilbage til dansk politik. De har dannet et makkerpar som henholdsvis gruppeformand og politisk ordfører for partiet på Christiansborg under Lars Løkke Rasmussens seneste regering. Og i forsommeren rejste de to rundt sammen for at skaffe et ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet.

    Jeg prøver ikke at komme tilbage for at sidde på bagerste række og puste balloner op – det er jo klart.
    Søren Gade, folketingskandidat og medlem af EU-Parlamentet, V

    Men det er også nærliggende at få den tanke, at den nytilkomne konkurrence i den borgerlige lejr spiller en rolle. Både med Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne, der står til over 10 procent af stemmerne i seneste måling foretaget af Epinion for DR og Altinget, men også med Søren Pape Poulsens bejlen til Statsministeriet.

    Er det på baggrund af Søren Pape Poulsens beslutning om at stille op som statsministerkandidat, at I tog den endelige samtale og besluttede jer?

    - Vi havde simpelthen vores møde i går, samme tid med Papes offentliggørelse af kandidaturet, og sådan en aftale kommer altså ikke bare i stand på fem minutter med os travle mennesker, siger Jakob Ellemann-Jensen, partiformand for Venstre.

    Søren Pape Poulsen stiller op i Vestjyllands Storkreds. Og Venstre håber, at de lokale kredsformænd kan finde plads til Søren Gade i enten Sydjylland eller Vestjylland.

    Her ses Jakob Ellemann-Jensen og Søren Gade sammen med daværende statsminister og Venstre-formand, Lars Løkke Rasmussen. foto: Henning Bagger / Scanpix2017) (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    - Jeg vil gerne være med til at tale om Venstres politik, jeg vil gerne være med til at italesætte det. Det tror jeg, at jeg kan der, hvor jeg har min base – og min base har altid været i Jylland, og det vil det blive ved med at være, uanset om det bliver i Sønderjylland eller Vestjylland, siger Søren Gade.

    Og partiformanden har da også store forhåbninger til Søren Gade.

    - Vi har været igennem en turbulent tid. Vi er på vej fremad. Vi er på vej op ad, og det tror jeg, at vi får endnu mere styrke til at fortsætte med Søren Gade på holdet, siger Jakob Ellemann-Jensen.

    Folketingsvalget skal finde sted senest 4. juni næste år – men Radikale Venstre har truet med at vælte regeringen, hvis ikke statsminister Mette Frederiksen (S) har udskrevet valget, når Folketinget åbner 4. oktober.

    Skulle Søren Gade blive valgt, vil det også betyde et tidligt exit fra pladsen i Europa-Parlamentet, hvor flere end 200.000 danskere stemte på ham.

    Du fik et godt valg til Europarlamentet – svigter du ikke vælgerne?

    - Jo, det vil nogen helt sikkert sige. Det har også været en del af overvejelserne og en af grundene til, at jeg i lang tid sagde pænt nej tak til at stille op, siger Søren Gade.

    Han forsvarer sig dog med, at partiet over en længere periode har forsøgt at overtale ham til at komme hjem, fordi de tror på, at han kan hjælpe dem.

    - Venstre har været en hård tid igennem. Jakob Ellemann-Jensen blev formand, og der var så en næstformand og en tidligere formand, der forlod partiet. Det var jo ikke Jakob Ellemann-Jensens skyld. Det gjorde, at Venstre har været i en svær situation, siger Søren Gade.

    - Nu er vi på det rigtige spor. Nu kan jeg så komme hjem og måske være med til at skubbe på den udvikling. Jeg ønsker en borgerlig-liberal regering, jeg ønsker et borgerligt flertal, jeg ønsker, at Venstre bliver det største borgerlige parti, og at vi også har serveretten til statsministerposten. Og kan jeg hjælpe med det – og det mener partiet, at jeg kan – ja, så stiller jeg mit kandidatur til rådighed.

    Det er de lokale kredsformænd i Venstre, der har magten til at opstille Søren Gade i deres kreds. Det er uvist, hvornår det falder på plads.

    I videoen herunder kan du høre, hvorfor Jakob Ellemann-Jensen har overtalt Søren Gade til at stille op til Folketinget igen.

  30. I dag kl. 13:50

    Rusland sætter togtrafik til Krim-halvøen på pause efter eksplosion

    Ifølge lederen af den lokale administration på den russisk-kontrollerede og annekterede Krim-halvø, Sergei Aksyonov, er det meste af togtransporten fra Rusland til halvøen sat på pause.

    Årsagen er en eksplosion, der tidligere i dag ramte den nordlige del af halvøen ifølge både russiske og ukrainske medier.

    Et våbendepot eksploderede angiveligt, og ifølge det russiske medie Tass ramte eksplosionen også en nærliggende togstation.

    Det russiske forsvarsministerium har udtalt, at våbendepotet er blevet ødelagt på grund af 'sabotage'. Ukraine har ikke kommenteret Ruslands anklager.

    DR kan hverken be-eller afkræfte oplysningerne om eksplosionen eller dens konsekvenser.

  31. I dag kl. 13:42

    Estland fjerner sovjetiske monumenter over hele landet

    Fremover skal man i Estland ikke regne med at se reminiscenser fra Sovjetunionen i form af monumenter i bybilledet.

    Det har landets regering besluttet, oplyser den estiske premierminister, Kaja Kallas, på Twitter.

    - Min regering har besluttet sig for at fjerne sovjetiske monumenter fra offentlige områder over hele Estland. Som symboler for undertrykkelse og sovjetisk besættelse er de blevet en kilde til stigende social spænding, skriver hun og fortsætter:

    - I tider som disse må vi minimere de risici, der kan udfordre den offentlige orden.

    Ifølge premierministeren vil man flytte de monumenter, der har historisk værdi til museer, så kommende generationer kan lære om den periode i landets historie.

    Estland var nemlig en del af Sovjetunionen, indtil unionen faldt i 1991.

  32. I dag kl. 13:40

    23-årig måtte flygte fra bilist i mulig terrorsag: 'Vi løb bare alt, hvad vi kunne'

    Allan Svendsen bor i Aarhus og er studerende.

    En hyggelig aften i Aarhus' natteliv i juli endte dramatisk for 23-årige Allan Svendsen og hans venner.

    På vej ned gennem Frederiksgade i det centrale Aarhus kunne de pludselig høre en person råbe "Løb! Kom væk! Der kommer en bil!"

    - Og så kigger vi bagud. Vi ser, at der kommer en bil tordnende med, hvad jeg vil gætte på 50-60 kilometer i timen imod os, og så løb vi bare alt, hvad vi kunne, siger Allan Svendsen.

    Sagen fra 18. juli efterforskes af Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Østjyllands Politi som en terrorsag.

    En 33-årig mand er sigtet for at have forsøgt at begå et terrorangreb med sin hasarderede kørsel. Han nægter sig skyldig.

    Efter Allan Svendsen og vennerne satte i løb, gemte de sig bag en bygning.

    - Jeg troede, at vi var i sikkerhed, men så får han lavet en trepunktsvending og kører ud gennem et hegn. Så gasser han fuldstændig op og kører ud ad Busgaden.

    - Vi var egentlig ret bange for, at han ville stige ud af bilen og udføre alle mulige mærkelige ting.

    Ifølge Allan Svendsen var der ikke særlig mange mennesker i Frederiksgade den aften, da det skete.

    • Efter hændelsen har myndighederne sat betonklodser op i Frederiksgade. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Ritzau Scanpix)
    • Betonklodser og blomsterkummer i Frederiksgade i Aarhus, tirsdag den 16. august 2022. Terrorspærringerne er opsat efter en bilist pløjede igennem gaden, mod flere grupper af mennesker, som måtte springe for at undvige den.. (Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Ritzau Scanpix)
    • Betonklodser og blomsterkummer i Frederiksgade i Aarhus, tirsdag den 16. august 2022. Terrorspærringerne er opsat efter en bilist pløjede igennem gaden, mod flere grupper af mennesker, som måtte springe for at undvige den.. (Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Ritzau Scanpix)
    • Betonklodser og blomsterkummer i Frederiksgade i Aarhus, tirsdag den 16. august 2022. Terrorspærringerne er opsat efter en bilist pløjede igennem gaden, mod flere grupper af mennesker, som måtte springe for at undvige den.. (Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Klokken 23.46 den 18. juli fik politiet anmeldelsen om den hasarderede kørsel.

    Kort inden klokken 02 blev en 33-årig mand anholdt i Herskind, der ligger omkring 15 kilometer vest for Aarhus.

    Af døgnrapporten fra Østjyllands Politi den 19. juli fremgår det, at den 33-årige selv kontaktede vejhjælp, fordi han i et solouheld havde kørt dæk og fælg i stykker.

    Herefter kom betjente til, og de fandt to store knive i bilen samt en mindre kniv i mandens jakkelomme. Af sigtelsen, der er kommet frem under et retsmøde i dag, er knivene ikke nævnt.

    Frederiksgade ligger i midten af Aarhus.

    Allan Svendsen siger, at han har svært ved at vurdere, om føreren af bilen kørte målrettet efter at ramme dem.

    - Jeg har faktisk ikke noget indtryk af, om han decideret prøver at køre nogen ned. For hvis han prøvede på det, var han dårlig til det, vil jeg mene.

    Manden blev den 19. juli varetægtsfængslet i surrogat på en lukket psykiatrisk afdeling. Han skal foreløbig forblive fængslet frem til den 9. september.

    Ifølge DR's oplysninger er den sigtede tidligere dømt for bandekriminalitet. Han er tidligere blevet idømt en behandlingsdom, fordi han blev erklæret sindssyg.

  33. I dag kl. 13:37

    10.000 vacciner mod abekopper er ankommet til SSI

    Statens Serum Institut modtog her til formiddag 10.000 doser vacciner mod abekopper, og om kort tid er det planen, at vaccinerne fordeles ud til landets fem regioner.

    Det skriver Statens Serum Institut på sin hjemmeside.

    Sundhedsstyrelsen udvidede 9. august tilbuddet om at blive vaccineret mod abekopper fra at gælde nære kontakter til at omfatte op mod 5.000 personer, som er i risiko for smitte.

    Indkøbet skal sikre, at der er vacciner nok til det fulde vaccinationsforløb for hele målgruppen.

    - Det er rigtig dejligt, at vi med disse vacciner kan bidrage til at få beskyttet de mest udsatte, udtaler direktør i Statens Serum Institut Henrik Ullum.

    I fredags godkendte Folketinget indkøbet af de 10.000 vacciner mod abekopper fra den bioteknologiske lægemiddelvirksomhed Bavarian Nordic.

    Statens Serum Institut vurderer fortsat, at der er meget lav risiko for smitte i den brede befolkning.

  34. I dag kl. 13:03

    Forbrugerrådet Tænk undrer sig over, at trafikselskaber gør det dyrere at køre uden billet

    Årsagen til at afgiften sættes op er, at kontrolafgiften ikke er blevet justeret siden 2011, forklarer Movias ressourcedirektør Eskil Thuesen. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

    En række trafikselskaber sætter nemlig afgiften til "gratisterne" op. Fra 750 kroner til 1.000 kroner.

    For Movia, der kører bus og lokaltog på Sjælland, sker det fra 1. oktober, mens Arriva allerede har gjort det, og de jyske trafikselskaber, Midttrafik, Fynbus og Nordjyllands Trafikselskab, indfører takstændringen fra d. 1. september i år.

    Men i Forbrugerrådet Tænk undrer man sig over, at afgiften med ét hug hæves med 33 procent.

    Hvis taksterne løbende havde fulgt med de øvrige priser i samfundet, skulle de 750 kroner i kontrolafgift fra 2011 i dag være blevet til 860 kroner.

    - Så vi står lidt undrende over, hvorfor de hæver det til 1.000 kroner, siger Lars Wiinblad, projektchef i Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk, der arbejder for passagernes rettigheder i den kollektive trafik.

  35. I dag kl. 13:02

    Slotsprojektet i Nyborg tættere på redning - men langt fra i mål

    Midt i den østfynske by Nyborg står byens vartegn Nyborg Slot, men der er ingen adgang for hverken byens borgere eller turister.

    Sådan har det været i årevis, hvor projektet 'Kongeborg Nyborg Slot' har været undervejs.

    I år har alt dog stået helt stille, da A.P. Møllerfonden tidligere på året valgte at trække sig fra projektet. Og med ét var der pludselige et hul i kassen på 60 millioner kroner.

    Siden er projektet blevet 20 millioner dyrere på grund af forsinkelsen.

    I dag var der så såkaldt skæbnemøde mellem parterne bag projektet - Nyborg Kommune, Østfyns Museer, Slots- og Kulturstyrelsen og Real Dania.

    Og projektet er nu tættere på at blive til slot end skrot, siger borgmester i Nyborg Kommune, Kenneth Muhs.

    - Vi er tættere på en redning. Det, der har været første bump, er merfordyrelsen på 20 millioner kroner. Staten har forpligtet sig til at betale deres del af det, siger Kenneth Muhs, der vil have staten, der ejer slottet, endnu mere på banen og bringe A.P Møller Fonden med tilbage i projektet.

    Parterne mødes igen til et nyt møde om 14 dage.

  36. I dag kl. 13:01

    Tour-vinderen Jonas Vingegaard dropper at cykle VM

    Tour de France-vinderen vil fokusere på Jumbo-Visma og fravælger derfor at prioritere VM, siger landstræner. (Foto: Bas Czerwinski © Ritzau Scanpix)

    Den danske Tour de France-vinder Jonas Vingegaard stiller ikke til start ved VM på landevej i slutningen af september.

    Det fortæller landstræner Anders Lund på Danmarks Cykle Unions hjemmeside.

    - Jonas Vingegaard vil ikke være en del af VM-holdet, idet han har valgt at fokusere på andre opgaver i Jumbo-Visma-regi, siger Anders Lund.

    I samme forbindelse har han udtaget de første fire ryttere til linjeløbet ved VM. Det drejer sig om Mattias Skjelmose Jensen (Trek), Jakob Fuglsang (Israel), Søren Kragh Andersen (DSM) og Magnus Cort Nielsen (EF).

    - De fire ryttere har alle vist et virkelig højt niveau hen over sæsonen, og jeg er overbevist om, at de kommer til at levere en stærk indsats på den hårde VM-rute i Wollongong, lyder det fra landstræneren.

    Det er andet år i træk, Jonas Vingegaard fravælger at cykle VM.

    De sidste fire ryttere udtages 29. august.

    /ritzau/

  37. I dag kl. 12:50

    Søren Gade og Jakob Ellemann-Jensen genoptager gammelt makkerskab

    Søren Gade (tv.) og Jakob Ellemann-Jensen vil være Venstres nye makkerpar, som de har prøvet tidligere som gruppeformand og politisk ordfører. (© (c) DR)

    Søren Gade sidder lige nu i Europa-Parlamentet for Venstre, men vil tilbage til dansk politik.

    - I forbindelse med kampagnen om forsvarsforbeholdet genoplivede Jakob og jeg vores gamle samarbejde, og evalueringen var, at vores vælgere og medlemmer syntes, at det var godt at se os sammen igen, fortæller Søren Gade til DR Nyheder.

    Jakob Ellemann-Jensen mener, at Søren kan være et 'kæmpe rygstød til Venstre 'i en kommende valgkamp.

    - Søren og jeg har haft et meget tæt makkerskab i Venstre som politisk ordfører og gruppeformand. Jeg har bedt Søren om at komme hjem og gøre denne her indsats for partiet, siger Jakob Ellemann-Jensen.

    Søren Gade regner med at stille op enten i Sønderjylland eller Vestjylland, men nu skal man i partiet lige finde en ledig valgkreds, siger han.

  38. I dag kl. 12:44

    Løbekometen Axel Vang styrter og udgår af EM

    18-årig Axel Vang blev båret af banen efter styrt. (Foto: Matthias Schrader © Copyright 2022 The Associated Press. All rights reserved)

    Det store danske løbetalent Axel Vang Christensen fik en forfærdelig start og slutning på årets European Championships.

    Selvom han langt hen ad vejen lå i spidsen af mændenes indledende 3000 meter forhindringsløb, skete det, der ikke måtte ske.

    Efter en krydsning af en bom faldt den 18-årige dansker forkert ned og var tydeligvis i store smerter.

    Han kunne hverken fortsætte eller sågar stå på egne ben og måtte derfor hjælpes fra løbebanen. Bemærkelsesværdigt var det, at det var en af Vangs konkurrenter, nemlig andorraneren Nahuel Carabaña, der sympatisk stoppede op og gav en hånd med.

    Carabaña løb derefter løbet færdigt til store klapsalver fra tribunerne.

    Axel Vang Christensen blev derimod lagt på en båre af de tilknyttede samaritter, og den unge dansker var helt knust over at måtte forlade mesterskaberne på så ærgerlig en facon.

    Du kan se hændelsen i videon herunder:

    Følg EM i atletik nu på DR2 eller her på dr.dk.

  39. I dag kl. 12:41

    Benjamin Lobo Vedel stiller ikke til start ved 400 meter EM-semifinale

    Benjamin Lobo Vedel stiller ikke til start ved EM-semifinalen. (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)

    Benjamin Lobo Vedel kunne med et godt resultat tirsdag middag løbe sig i EM-finalen som den første danske herre siden Niels Holst-Sørensen i 1946.

    Men den 24-årige atlet stiller ikke til start ved 400 meterkonkurrencen og udgår.

    Det skyldes, at Benjamin Lobo Vedel har et såkaldt 'stramt baglår', melder den danske delegation. De forsøgte sig med behandling, men turde ikke satse ved semifinalen, da Lobo Vedel risikerer en skade.

    Lobo Vedels exit er endnu bet for Danmark. Tidligere i dag måtte forhindringsløberen Axel Vang Christensen udgå efter et styrt, ligesom sprinteren Kojo Musah i går blev skadet under 100 meterdistancen.

    Gustav Lundholm Nielsen var i aktion lidt senere, men sluttede på en 14. plads og gik ikke videre til finalen.

  40. I dag kl. 11:47

    Dansk svømmer er i EM-semifinalen efter 'bedste morgenløb nogensinde'

    Helena Rosendal Bach svømmer EM-semifinale klokken 19.26 tirsdag aften.

    Helena Rosendal Bach er i EM-semifinalen i 200 meter butterfly.

    Den danske svømmer strøg igennem vandet i tiden 2:08.66, hvilket ifølge vandspecialisten selv er hendes 'bedste morgenløb nogensinde'.

    - Jeg er godt tilfreds. Jeg har tidligere svømmet hurtigere til VM og EM, og der var meget, som kunne gøres bedre i dag, men også meget som lykkedes. Jeg glæder mig til at svømme igen, siger hun til DR Sporten.

    Det danske hold i fire gange 200 meter fri svømmede sig lidt senere i EM-finalen efter en tæt konkurrence mod Sverige.

    Tidligere på dagen var Frederik Lentz, Malthe Lindblad og Thea Blomsterberg i vandet, men kom ikke videre fra de indledende konkurrencer.

    Helena Rosendal Bach skal svømme semifinale klokken 19.26 senere i aften, mens finalerne i holdkampen er klokken 20.01. Du kan se svømning på DRTV fra klokken 17.55.

  41. I dag kl. 11:32

    Skal få vagtplanen til at gå op: 20 ukrainere udvalgt til SOSU-uddannelse i Aarhus

    For Olena Petrenko giver det god mening at hjælpe til på plejehjemmene. Da hun boede i Ukraine, arbejdede hun nemlig i velfærdssektoren. (Foto: Josephine Gadegaard Kristiansen)

    20 ukrainske kvinder skal være med til at lukke huller i vagtplanerne på plejehjemmene i Aarhus.

    De begynder med et 4 måneders kursusforløb på SOSU-skolen, og derefter fortsætter de som ufaglært arbejdskraftplejehjemmene.

    Olena Petrenko har været i Danmark i et halvt år. Hun er en af de 20, der i dag starter på SOSU-skolen i Aarhus.

    - Jeg glæder mig helt vildt. Det er noget nyt for mig, så jeg har ventet på at komme igang med studiet, siger hun.

    Rådmanden for sundhed og omsorg, Christian Budde fra Venstre, mener, det er ren win-win:

    - Det, at vi kan tilbyde dem et arbejdsliv med indhold, en styrket økonomi og at de kan være gode rollemodeller for deres børn, det synes jeg er en rigtig god historie, siger rådmanden, der også peger på, at ukrainerne gør en forskel for de ældre i kommunen.

  42. I dag kl. 11:27

    Oscar-akademiet vil undskylde over for skuespillerinden Sacheen Littlefeather

    Oscar-akademiet vil undskylde over for skuespillerinden Sacheen Littlefeather, der for snart 50 år siden afviste at modtage en Oscar på vegne af den amerikanske teater- og filmskuespiller Marlon Brando.

    Det oplyser akademiet ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Undskyldningen kommer efter, at Sacheen Littlefeather blev udsat for hård behandling efter sin tale i 1973, hvor hun blandt andet blev buhet af scenen.

    Sacheen Littlefeather er en del af USA's oprindelige folk og har rødder i stammerne Apache og Yaqui.

    Hun blev i årevis hånet efter sin tale, hvor hun kritiserede Hollywoods portrættering af det oprindelige folk.

    Talen betragtes som en af de første politiske taler i oscarhistorien.

    Rettelse: I en tidligere version af artiklen fremgik det, at Sacheen Littlefeather modtog en Oscar på vegne af Marlon Brando. Dette er ikke korrekt. Hun afviste derimod at modtage prisen.

  43. I dag kl. 11:02

    Lukas Graham udgiver sang med amerikansk popstjerne

    Denne måned rejser Lukas Graham rundt i landet med sin spektakulære ’In The Round’-tour. (Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix) (Foto: Helle Arensbak © Ritzau Scanpix)

    Der er godt nyt til de popelskende musikfans.

    På fredag den 19. august udgiver den danske sanger Lukas Graham sammen med popstjernen Khalid sangen "Wish You Were Here".

    Singlen er skrevet i tæt samarbejde med OneRepublic-forsanger og Beyoncé-hitmageren Ryan Tedder.

    Og ifølge Michael Bernhardt, der er vært på P3-programmet 'Popdatering', er, sangudgivelsen kæmpestort:

    - Jeg havde ikke set det her komme af en dansk sanger. Det er kæmpestort. Ryan Tedder er en af de allerstørste amerikanske sangskrivere, som har leveret hits til blandt andet Beyonce, Maroon 5 og Adele, siger han.

  44. I dag kl. 11:01

    Tjenester som Blockbuster skal også betale streamingskat

    Streamingskatten - eller kulturbidraget, som regeringen kalder det - kommer også til at omfatte onlinefilmudlejning som blandt andet Blockbuster og altså ikke kun streamingtjenester som Netflix og HBO.

    Det fortæller kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som netop har sendt lovforslaget om kulturbidraget i høring ifølge Ritzau.

    - Det er et politisk ønske om, at vi gerne vil favne der, hvor det giver mening. Og jeg synes, at det giver mening, at man bidrager til den danske produktion, uanset om man har film på månedsabonnement eller i enkelt leje, siger hun.

  45. I dag kl. 10:52

    Trafikselskaber gør det dyrere at køre på røven: Fremover koster det 1.000 kroner at køre uden billet

    Trafikselskabet Movia og en række andre trafikselskaber justerer taksten, så det fremover koster 1.000 kroner at køre uden billet mod 750 tidligere. (arkivfoto). (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix Denmark)

    Det er aldrig rart at blive pålagt en kontrolafgift for at køre uden billet i toget eller bussen, men fremover kommer det til at gøre endnu mere ondt på pengepungen.

    En række trafikselskaber sætter nemlig afgiften til "gratisterne" op. Fra 750 kroner til 1.000 kroner.

    For Movia, der kører bus og lokaltog på Sjælland, sker det fra 1. oktober, mens Arriva allerede har gjort det, og de jyske trafikselskaber, Midttrafik, Fynbus og Nordjyllands Trafikselskab, indfører takstændringen fra 1. september i år.

    Årsagen er, at kontrolafgiften ikke er blevet justeret siden 2011, forklarer Movias ressourcedirektør, Eskil Thuesen.

    - Både billetpriserne og lønninger er steget siden da, siger han.

    - Der skal jo være en sammenhæng mellem, hvor meget det koster at købe en almindelig billet, og hvor meget det koster i kontrolafgift, hvis man ikke køber en billet, siger han.

    Men i Forbrugerrådet Tænk undrer man sig over, at afgiften med ét hug hæves med 33 procent.

    Hvis taksterne løbende havde fulgt med de øvrige priser i samfundet, skulle de 750 kroner i kontrolafgift fra 2011 i dag være blevet til 860 kroner.

    - Så vi står lidt undrende over, hvorfor de hæver det til 1.000 kroner, siger Lars Wiinblad, projektchef i Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk, der arbejder for passagernes rettigheder i den kollektive trafik.

    Han understreger, at folk naturligvis skal købe billet, men at undersøgelser viser, at omkring halvdelen af de rejsende finder det udfordrende at gennemskue billetsystemet, når de skal på uvante rejser.

    - Hvis man så ovenikøbet kan se, at der er risiko for at få en kontrolafgift på 1.000 kroner - hvis man ved en fejl er kommet til at købe den forkerte billet, en zone for lidt, eller hvad det nu kan være - så er jeg ret overbevist om, at det vil afholde endnu flere mennesker fra at bruge den kollektive trafik, og det, synes vi, er en skidt udvikling, siger Lars Wiinblad, fra Forbrugerrådet Tænk.

    Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, mener, at takstforhøjelsen er for voldsom.

    - Vi befinder os i en post-coronatid. Vi kæmper for at få passagerne tilbage i den kollektive trafik, og selvom de selvfølgelig ikke skal tilbage for at køre gratis, så synes jeg, at det er et underligt signal at sende. 750 kroner er da højt nok i forvejen, siger han.

    Movias ressourcedirektør Eskil Thuesen mener dog ikke, at afgiftsforhøjelsen er ude af proportioner.

    De almindelige billettakster, som reguleres af staten via takststigningsloftet, er siden 2011 steget med 23 procent. Nu sættes kontrolafgiften op med 33 procent, men billetpriserne vil også blive hævet de næste år, siger han.

    Arriva, der kører tog på flere strækninger i Jylland, hævede allerede i marts 2021 kontrolafgiften for at køre uden billet. (arkivfoto) (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    - Vores forventning er, at med den inflation, vi har nu, så har de to indhentet hinanden inden for et par år, siger Eskil Thuesen.

    - Vi ser ind i, at billetpriserne kommer til at stige med knap 5 procent til januar, og de kommer nok til at stige lige så meget året efter. Så der er væsentlige prisstigninger i de her år, fordi alting bliver dyrere, siger han.

    Det er især prisstigninger på diesel og elektricitet, der gør, at trafikselskaberne er nødt til at skrue på priserne.

    Movia håber også, at afgiftsforhøjelsen vil få flere til at huske billet, fordi antallet af "forglemmelser" er vokset fra 3 procent til 4 procent efter corona-tiden, hvor man kunne gå ind bagerst i bussen.

    - Vi håber da også, at det kan være en tilskyndelse til, at man husker at betale, siger han.

    Henning Hyllested fra Enhedslisten mener dog, at en kontrolafgift på 1.000 kroner kan vælte budgettet hos mange familier. Han mener, at der er andre metoder til at sikre, de rejsende køber billet.

    - Så må de sætte nogle flere kontrollører på. I dag er det jo sjældent, at man bliver kontrolleret i bussen, siger han.

    Ifølge Movias ressourcedirektør har man dog også ansat flere kontrollører.

    - Over de senere år har vi øget antallet af kontrollører. Men vi skal jo også sørge for at kontrolafgiften er i trit med, hvad en billet koster, siger Eskil Thuesen.

  46. I dag kl. 10:50

    Faste hjemmehjælpere til demente og 149 andre forsøg: Frikommuner skaber ny velfærd

    Social- og sundhedsassistent i hjemmeplejen i Middelfart Kommune Hanne Nielsen deles med én anden kollega om opgaven med at hjælpe en bestemt gruppe borgere med demens på en særlig rute. Borgerne her får derfor altid besøg af de samme hjælpere, som kender deres behov. (Foto: Alexander Aagaard)

    Hanne Nielsen hjælper en ældre dame med demens i bad. Så vasker hun gulv og gør lidt rent. Og så smørrer hun nogle rugbrødsmadder til frokosten.

    Hanne Nielsen er social- og sundhedsasssist i ældreplejen i Middelfart Kommune. Hun er rundt på sin daglige rute hos de ældre. Men den rute, Hanne kører, er særlig. Det er nemlig en bestemt tilrettelagt rute for folk med en demenssygdom.

    - Jeg syntes, det er herligt, og det koster ingen penge at gøre det her, siger hun.

    Demensruten betyder, at Hanne Nielsen og en anden kollega fast kører ud til de samme borgere, så det altid er dem, der kommer på besøg hos de samme borgere.

    Og det betyder, at de får en relation til dem, de hjælper. Og den gør en forskel, siger hun.

    - De bliver mere rolige, trygge, smiler og er glade for, at vi kommer, til forskel fra, når jeg kommer i et hjem, hvor jeg kommer en enkelt gang. Der kan de godt blive utrygge, og så når man ikke ret langt.

    Den særlige demensrute for hjemmehjælperne i Middelfart Kommune er bare ét eksempel på en masse forsøg i syv kommuner, der er blevet sat fri.

    Sidste år indgik de syv kommuner aftaler, der betyder, at de på forskellige områder stort set er sat fri fra alle regler.

    De syv kommuner bliver fulgt af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, også kaldet VIVE. Her viser et nyligt notat, at der er gang i 150 forsøg ude i frikommunerne. Og det tyder på, at det går godt, siger professor ved VIVE Ulf Hjelmar.

    - Man har givet kommunerne nogle frihedsgrader, og spørgsmålet er jo så, om kommunerne, skolerne, dagtilbuddene og ældreplejen har grebet bolden og udnyttet friheden - og det har de. Så det ser rigtig spændende og lovende ud.

    Der er ifølge Ulf Hjelmar tre elementer i spil i det, som politikerne kalder en nærhedsreform, siger Ulf Hjelmar.

    Det ene er de færre regler, og så skal kommunernes service rykke tættere på dem, der skal have hjælpen. Og så skal medarbejderne have mere ansvar.

    - Det her skal også kunne skabe mere motiverede lærere, pædagoger og SOSU-assistenter, fordi det har vi brug for i den offentlige sektor. I forsøgene her giver man medarbejderne mere ansvar, mere plads til fagligheden, og det er dét, de går på arbejde for og brænder for, siger han.

    Nu har de smagt friheden, og det bliver svært at tage fra dem igen.
    Ulf Hjelmer, professor ved VIVE

    Forsøgene skal egentligt stoppe om to år - bortset fra på ældreområdet, hvor et flertal i Folketinget har givet håndslag på, at brede friheden ud til alle 98 kommuner. Og det skal så gælde til 2026. Men Ulf Hjelmar tror ikke på, at det bliver muligt at rulle ændringerne tilbage.

    - Jeg har være ude og interviewe medarbejdere i nogle af de her kommuner. Og de ser jo helt skræmte ud, hvis man siger til, at det her jo holde op i 2024. Nu har de smagt friheden og det bliver svært at tage fra dem igen.

    Og står det til social- og ældreminister Astrid Krag (S), skal forsøgene faktisk fortsætte. Hun håber, at de partier, der har været med til at give hånd på at brede friheden på ældreområdet ud, også vil være med til lade friheden forsætte på ubestemt tid.

    - Jeg håber, at de partier vil være med til at løfte det tankegods og de idéer ind i den ældrelov, vi skal forhandle, så der ikke bliver behov for at stramme til igen, men at vi tværtimod gør op med al den registrering og lovgivning, som vi har lavet gennem årene, siger hun.

    En bekymring ved den store frihed kan være, at der bliver store forskelle på servicen i ældreplejen rundt i landet. Her mener Astrid Krag, at der på nuværende tidspunkt mangler plads til forskelligheden.

    - Det, der er det vigtigste for dig, er jo ikke nødvendigvis det vigtigste for din nabo, og to dage er ikke ens. Så selvfølgelig skal der være den hjælp, der er behov for og en tryghed ved det. Men at måle det hele op i minuttyranni, ydelseskataloger og standardiseringer er som om vores ældrepleje kan styres som en fabrik, og vi er altså ikke biler.

    Tilbage i Middelfart er Hanne Nielsen glad for den relation, hun nu får, til dem hun hjælper. Og muligheden for at finde frem til den bedste måde at hjælpe på, fordi hun lærer borgerne at kende. At forsøgene skal stoppe igen er ikke noget, hun ser frem til.

    - Det håber jeg virkelig ikke, fordi når først vi er igang her, så bruger vi mindre tid, end hvis jeg kom ud et helt nyt sted og skulle at lære en ny borger at kende.

  47. I dag kl. 10:30

    Nu kan du leje husbåde i flere danske havne

    Havnefoged John Pedersen har kæmpet for at få husbåde til Kragenæs Havn, så de kan lejes ud til turister. (Foto: Peter-Mikkel Pihl Rasmussen)

    En ny form for båd har fyldt hullerne ud efter et faldende antal sejlbåde i landets små havne.

    Det er husbåde, der kan lejes af turister, som lige nu kan findes i ni mindre havne på Sjælland.

    En af dem er Kragenæs Havn på Lolland, hvor havnefoged John Pedersen har kæmpet for at få fire husbåde til havnen.

    - I vores område var der lidt nedgang i bådene, så vi blev nødt til at gøre et eller andet. Det har skabt meget liv, og vi har flere husbåde på vej, siger han.

    I Visit Denmark siger chef for branding og forretningsudvikling Erik Mortensen, at husbådene rammer en "outdoor-megatrend".

    Derfor spår han, at mange havne vil introducere husbåde.

  48. I dag kl. 10:19

    Flere grise skal aflives efter svinetransport væltede på Fyn

    Det kommer til at tage adskilige timer, før en strækning på det østlige Fyn åbner igen, hvor en svinetransport væltede i morges.

    Det fortæller Fyns Politi til Ritzau. Ulykken skete i rundkørslen ved Hjulbyvej og Bøjdenvej ved Nyborg.

    - Vi kommer til at arbejde herude i lang tid. Vi skal have lastbilen tømt og flyttet grisene over i en anden lastbil, siger Steen Nyland.

    Nogle grise slap ud og skulle indfanges, fortæller siger Steen Nyland.

    - De er jo i panik, de stakkels dyr, så det er ikke noget, man bare lige gør, siger han videre.

    Han fortæller, at mange grise er kommet til skade, og en dyrlæge nu vurderer, hvilke der skal aflives, og hvilke der skal transporteres videre.

    Ingen personer er kommet til skade ved ulykken.

    Vejdirektoratet vurderer, at oprydningsarbejdet varer indtil midt på eftermiddagen.

  49. I dag kl. 10:17

    En kvinde er blevet skudt på en sporvogn i Göteborg

    Politiet undersøger den sporvogn i Göteborg-bydelen Majorna, hvor en kvinde hertil morgen blev skudt i maven. (Foto: 9200 Adam Ihse/TT/Ritzau Scanpix) (Foto: 9200 Adam Ihse/TT © Ritzau Scanpix)

    En kvinde i 30'erne er tirsdag morgen blevet skudt i maven i en sporvogn i bydelen Majorna i Göteborg.

    Gerningsmanden var på fri fod, men blev siden pågrebet af politiet. Politiet oplyser ifølge det svenske medie SVT, at der er tale om en mand i 60'erne.

    Manden var ligesom kvinden ombord på sporvognen og skal have affyret skuddet for derefter at forlade gerningsstedet. Efter en større politiaktion er den formodede gerningsmand altså nu pågrebet.

    - Kvinden er vågen og kunne tale. Ambulancens første vurdering er, at situationen er stabil, siger Peter Adlersson videre til SVT.

    Det er uklart, om der var flere passagerer i sporvognen. Sporvognen er blevet bortrangeret til tekniske undersøgelser, og der er indledt en forundersøgelse af drabsforsøg.

    Artiklen er opdateret med information om, at en formodet gerningsmand meldes pågrebet af politiet.

  50. I dag kl. 10:12

    Udtørrede søer rundt i landet giver fiskedød

    • I Billund-søerne i Vojens er massevis af fisk døde på grund af den lave vandstand. (Foto: Bo Bechsgaard DR Syd © (c) DR)
    • Lokale lystfiskere har valgt at forsøge at fange fiskene med net og sætter dem ud i en nærliggende sø. (Foto: Bo Bechsgaard DR Syd © (c) DR)
    1 / 2

    Europa er lige nu hårdt ramt af massiv tørke og varmerekorder flere steder.

    Og også herhjemme i Danmark er mange dages hedebølge og kun lidt regn med til at sænke vandstanden i søer og vandløb.

    For eksempel i Billund-søerne i Vojens, hvor massevis af fisk er døde på grund af den lave vandstand.

    Haderslev kommune vil ikke bruge ressourcer på at pumpe grundvand ud i søerne, fordi udtørringen er en naturlig proces.

    - Man kunne godt pumpe grundvand ud i søerne for at redde fiskene, siger vandløbsmedarbejder i Haderslev kommune Claus Hansen.

    Og fortsætter:

    - Men det vil ikke være rimeligt at bruge ressourcer på strøm, pumper og grundvand, når det er en naturlig proces.

Mere fra dr.dk