Nyheder

WWF: Løkkes strategi slået fejl

Overblik

  1. 25. nov 2009
    WWF: Løkkes strategi slået fejl
    Obamas ankomst før klimatopmødets begyndelse får en hård medfart af organisationen WWF, der mener, at der ikke er nok fokus på en ordentlig juridisk aftale. (Foto: Saul Loeb © Scanpix)

    Hele den danske forhandlingsstrategi for at få en ambitiøs aftale på FN's klimatopmøde er slået fejl.

    Det siger John Nordbo, leder af WWF Verdensnaturfondens klimaprogram i Danmark, efter præsident Barack Obamas melding om, at han kommer til klimamødet i København den 9. december - men ikke til den afsluttende del for stats- og regeringschefer den 17. og 18. december.

    - Det betyder jo, at Obama ikke kommer til København for at lave en aftale. Han kommer for at udstikke en linje, som andre så må forholde sig til. Men den vil ikke give noget, der minder om et fleksibelt mandat til hans forhandlere, siger John Nordbo.

    Obama tør ganske enkelt ikke sidde og forhandle med Kinas præsident, Ju Hintao, og den tyske kansler, Angela Merkel, mener Nordbo.

    - Det er dér, tingene er. Man kan sige, at danskerne har satset markant forkert i forhold til at få en politisk aftale i stand. Man skulle langt hellere have brugt tid på at prøve at lave en ordentlig juridisk aftale, siger WWF-chefen.

    USA har med den danske strategi fået en undskyldning for, at ambitionsniveauet er trukket ned, mener han.

    Klimamedarbejder Tove Maria Ryding i Greenpeace siger i en kommentar, at byen er rigtig, men datoen forkert.

    - Klimatopmødet handler ikke om at posere for kameraerne, men om at få en global aftale, der kan stoppe et klimakaos. Præsident Obama er nødt til at være til stede den 18. december samtidig med alle andre verdensledere. Igen den rigtige by, men den forkerte dato. Det virker, som om Obama simpelthen ikke tager klimaproblemet tilstrækkeligt alvorligt, siger Tove Maria Ryding.

  2. 6 min. siden

    Jon Dahl og Malmö FF genvinder det svenske mesterskab

    Jon Dahl Tomasson har været træner for Malmö FF siden januar 2020. Han har nu ført klubben til to svenske mesterskaber. (Foto: 50090 Johan Nilsson/TT © Ritzau Scanpix)

    For andet år i træk kan den tidligere danske landsholdsangriber Jon Dahl Tomasson og en stribe danske spillere kalde sig svensk mester i fodbold.

    I sidste spillerunde sikrede Jon Dahls Malmö FF sig mesterskabet i den bedste svenske fodboldrække efter 0-0 hjemme mod Halmstad efter stor spænding.

    AIK fra Stockholm var nemlig ikke langt efter. Klubben slog Sirius med 4-2 og nåede dermed op på samme antal point som Malmö. I sidste ende blev det en bedre målscore end AIK, der blev afgørende for, at Malmö FF lørdag kunne sikre sig mesterskabet.

    Lasse Nielsen og Søren Rieks startede opgøret på banen for hjemmeholdet, mens Andreas Christensen blev skiftet ind efter 73 minutters spil.

    Jonas Knudsen var ikke i truppen på grund af en skade.

  3. 8 min. siden

    Strømmen fra havvindmøller skal næsten fordobles, men flyafgiften forbliver en grøn drøm for støttepartier

    Selvom flere støttepartier havde håbet på, at der i aftalen også ville være en flyafgift, så lykkedes det ikke at få den igennem i denne omgang. (Foto: Michael Drost-Hansen © Ritzau Scanpix)

    Der skal produceres endnu mere strøm fra havvindmøller i Danmark frem mod 2030. Helt præcist to gigawatt mere end det, der allerede er planlagt. Det er næsten dobbelt så meget som i dag.

    Det er en central del af den delaftale om finansloven, som regeringen tidligere i dag blev enig med SF, Enhedslisten, De Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne om.

    Heldigvis er der sket så meget, at private nu byder ind på de her opgaver, så når vi laver en havvindmøllepark, så skal der faktisk ikke offentlige støttekroner ind over.
    Dan Jørgensen (S), Klimaminister

    De to gigawatt ekstra havvind, svarer ifølge Finansministeriet til strømforbruget i to millioner danske husstande.

    - Vi skal bruge strømmen til at elektrificere vores samfund. Flere elbiler i stedet for benzinslugere. Flere varmepumper i stedet for olie og gas, sagde klimaminister Dan Jørgensen (S), da aftalen blev præsenteret.

    Vi har lavet en gigavigtig aftale, lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S).

    Udover ekstra strøm fra havvindmøller har man også sat penge af til at reducere udledningen af CO2 frem mod 2025 med et halvt ton.

    Det skal blandt andet ske med såkaldt CO2-fangst, hvor man "tager CO2 ud af atmosfæren og ned i jorden med det", som klimaministeren forklarede på et pressemøde.

    Selvom der fra støttepartierne var opbakning til havvindmøllerne, så var det ikke alle steder, at man kunne mødes med regeringen i delaftalen.

    Enhedslisten, SF og De Radikale havde op til forhandlinger krævet en flyafgift, der skulle gøre det dyrere at købe en flybillet, når man vil rejse.

    Den bliver dog ikke til noget i denne omgang.

    - Det lykkedes os ikke at komme til enighed om en flyafgift i denne omgang. Vi kommer til fortsat til at presse på, så mon ikke, at vi i Danmark kommer med ombord på et tidspunkt, lød det fra politisk ordfører hos Enhedslisten, Mai Villadsen.

    Fra finansminister Nicolai Wammen (S), der altså har modsat sig forslaget om en flyafgift, lød det:

    - Regeringens holdning er den, at vi lige nu har en fly- og rejsebranche, der i kraft af corona er i knæ, og derfor synes vi ikke, at det er det rigtige tidspunkt af lave en afgift på.

    Kan du afvise, at der nogensinde kommer en flyafgift, mens du er finansminister?

    - Vi tager en finanslov ad gangen, og i denne her finanslov har vi ikke syntes, at det har været det rigtige tidspunkt med en flyafgift.

    Når du er nervøs for at indføre en flyafgift, er det så fordi, du er bange for at se et statsejet selskab som SAS gå konkurs?

    - Jeg er optaget af ikke alene SAS, men en hel branche, der har haft det rigtigt svært. Vi skal ikke lægge en afgift på dem, mens de prøver at komme op igen, lød det fra Nicolai Wammen.

    Aftalen kommer samlet set til at koste statskassen 1,3 milliarder kroner. Men den helt store del - den om havvindmøllerne - udgør ikke en ret stor del af de 1,3 milliarder.

    For i aftalen står der, at man forventer, at det ikke kommer til at "påvirke de offentlige finanser negativt" at opføre vindmøllerne.

    Med andre ord mener de altså, at det ikke kommer til at koste staten det store - udover nogle millioner kroner til planlægningen af projektet.

    - Heldigvis er der sket så meget, at private nu byder ind på de her opgaver, så når vi laver en havvindmøllepark, så skal der faktisk ikke offentlige støttekroner ind over. Vi skal træffe beslutningerne, men det vil være private investorer, der finansierer det, sagde klimaminister Dan Jørgensen efter doorsteppet.

    Man håber altså, at private virksomheder vil kaste sig ind i de nye havvindmølleparker, som det også har været tilfældet ved Danmarks hidtil største havmøllepark, Thor Havvindmøllepark. Her har det tyske energiselskab RWE vundet udbuddet.

    Han kalder samtidig dagens aftale for et vigtigt skridt hen imod at få strøm nok frem mod 2030, hvor Danmark har sat sig som mål at reducere CO2-udledningerne med 70 procent.

    - Vi er ikke i mål endnu. Det, der ikke er med i denne her aftale, er mulighederne for at udbygge vedvarende energi på land med sol og vind. Det skal vi forhandle i foråret.

    - Men når vi på sådan en god eftermiddag her træffer en beslutning, der næsten fordobler alt, hvad vi har lavet, siden starten af halvfemserne, så synes jeg, at det et en meget god dag at være klimaminister, sagde Dan Jørgensen.

    Flere af de her store vindmølleprojekter er faldet på grund af klager, kan vi risikere, at nogle af de her projekter også går i vasken?

    - En af de rigtig gode ting ved det her er, at de er placeret til havs, så de ikke generer naboerne. Det betyder også, at vi kan bygge dem i en langt større skala.

    Det er endnu ikke besluttet, hvor havvindmølleparkerne skal ligge.

    Karsten Capion er senioranalytiker ved den grønne tænketank Concito. Han forudser, at vi på trods af aftalen fortsat kommer til at mangle grøn strøm frem mod 2030.

    - Det er positivt, at man med denne her aftale har erkendt, at der er behov for mere grøn strøm til Danmarks grønne omstilling. Vores vurdering er dog, at det ikke helt er tilstrækkeligt i forhold til at gøre os uafhængige af dyr, sort strøm for udlandet.

    Han mener, at det er muligt, at fordoble havvindmøllekapaciteten indenfor en årrække, og kalder vindenergi for "et helt centralt element i Danmarks grønne omstilling". Men der er behov for mere end det, der er blevet fremlagt i dag.

    - Denne her aftale er et klart fremskridt for klimaet, men der er brug for rigtig mange fremskridt for at nå i mål, sige Karsten Capion.

    Han ærgrer sig for eksempel over, at der ikke er blevet plads til en flyafgift på finansloven.

    - Vi havde rigtig gerne set, at der også kom en flyafgift i finansloven. Danmark har, i modsætning til vores nabolande, nemlig ikke nogen afgift på fly.

    I delaftalen fremgår det også, at man vil gøre to havområder til såkaldte marinenaturnationalparker i Øresund og Lillebælt, og så vil man styrke indsatsen for at understøtte kvaliteten af det danske drikkevand.

  4. 9 min. siden

    Madame Pécresse kalder sig selv '1/3 Thatcher og 2/3 Merkel'. Nu vil hun være Frankrigs første kvindelige præsident

    Valérie Pécresse vandt som den første kvinde i Republikanernes historie nomineringen med 61 procent af stemmerne. (Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT © Ritzau Scanpix)

    Hun har uden at blinke sammenlignet sig selv med konservative dronninger som Tysklands Angela Merkel og Storbritanniens Margaret Thatcher.

    Og nu har hun selv slået en armé af mænd af banen; 54-årige Valérie Pécresse er i dag blevet valgt som præsidentkandidat for Frankrigs konservative parti, Republikanerne.

    - I dagens Frankrig er det slut med kvinder, der kun spiller biroller. Jeg er klar til at blive Republikkens første kvindelige præsident.

    Sådan lød det allerede i sommer fra den konservative veteran Pécresse, der er tidligere økonomiminister og talsmand for Sarkozy-regeringen, og som i dag bestrider den magtfulde post som regionsrådsformand i hovedstadsområdet, Frankrigs folkerigeste region.

    Jeg tænker på alle franske kvinder i dag, og jeg takker partiets medlemmer for deres vovemod.
    Valérie Pécresse

    Efter lørdagens partiafstemning hos Republikanerne kan Madame Pécresse også skrive ’præsidentkandidat’ på CV’et.

    Hun vandt - som den første kvinde i partiets historie - nomineringen med 61 procent af stemmerne, og dermed har Madame Pécresse besejret adskillige mandlige rivaler i præsident Charles De Gaulles hæderkronede gamle parti.

    Blandt andre favoritten Xavier Bertrand fra Nordfrankrig, den sydfranske islamkritiker Eric Ciotti og EU’s tidligere Brexit-forhandler, Michel Barnier.

    - Jeg tænker på alle franske kvinder i dag, og jeg takker partiets medlemmer for deres vovemod, sagde Pécresse i eftermiddag i Republikanernes partihovedkvarter i Paris, da afstemningsresultatet stod klart.

    Pécresse har i årevis markeret sig som klassisk fransk konservativ. Hun er synonym med EU-begejstring, borgerlig skattepolitik og kampen for mere lov og orden (og har blandt andet foreslået obligatoriske cannabis-tests i de franske gymnasier).

    Valérie Pécresse har tidligere været en arg modstander af homoægteskaber, men ændrede holdning efter flere års kamp for konservative familieværdier og erklærede offentligt, at hun havde 'udviklet sig'.

    Republikanernes nyslåede præsidentkandidat har også udviklet sig på et andet område, nemlig indvandring, hvor Pécresse i sin valgkamp har anlagt en mere hård linje end tidligere.

    Således definerer hun nu immigration som 'Frankrigs største udfordring', og hun vil blandt andet skærpe straffene i landets mange og store såkaldte ghetto-områder, hun vil forbyde muslimske mødre at bære hovedtørklæde på børnenes skoleudflugter, og hun vil halvere antallet af opholdstilladelser til migranter fra ikke-EU-lande.

    Her er Valérie Pécresse sammen med partipræsident Christian Jacob (th) og den anden kandidat Eric Ciotti (tv). (Foto: Christophe Petit Tesson © Ritzau Scanpix)

    Der er ingen tvivl om, at den erfarne Valérie Pécresse bliver en svær udfordrer for den centrumpolitiske Emmanuel Macron.

    Franskmændene har historisk haft en forkærlighed for konservative præsidenter, og med sin hårde linje på indvandringsområdet går Valérie Pécresse samtidig i clinch med hele to præsidentkandidater fra den yderste højrefløj, nemlig Marine Le Pen og Eric Zemmour.

    Lige nu ligger Macron først i gennemsnittet af de franske meningsmålinger, efterfulgt af henholdsvis Le Pen og Zemmour. Over de næste måneder skal Valérie Pécresse overbevise franskmændene om, at hun kan være hårdere på indvandring end Macron, men mindre ekstrem og kontroversiel end Le Pen og Zemmour.

    Samtidig skal Pécresse overbevise franskmændene om, at hun ikke bliver 'de riges præsident'. Og det kan være svært, når man kaster et blik på hendes private CV:

    Pécresse, der selv er mor til tre voksne børn, er født i en katolsk, konservativ velhaverfamilie, og er uddannet fra privatskoler og samme eliteuniversitet som Emmanuel Macron og adskillige tidligere franske præsidenter.

    Hun bor til daglig i velhaverforstaden Versailles sammen med sin ægtefælle Jérôme, en forretningsmand, der spiller bridge på konkurrenceplan.

    Dét er en virkelighed, der ligger mange verdener fra de fleste franskmænds, og i et land, hvor den sociale oprørsbevægelse De Gule Veste stadig rører på sig, vil det heller ikke just være populært i alle kredse, at Pécresse vil hæve den franske pensionsalder til 65 år og skære 200.000 jobs i den offentlig sektor.

    Men Pécresse er stålsat: Hun vil være Frankrigs første præsident og minder franskmændne om, hvad hun er i stand med til ordene:

    - Jeg er 1/3 Thatcher og 2/3 Merkel.

  5. 17 min. siden

    Se videoen: Tusinder på gaden i Wien i protest mod landets coronarestriktioner

    Tusinder tog på gaden i Wien i protest mod Østrigs håndtering af coronasituationen. (Foto: FLORIAN WIESER © Ritzau Scanpix)

    Tusindvis af mennesker marcherede gennem Østrigs hovedstad, Wien, for at protestere mod de stramme coronarestriktioner, myndighederne både har og overvejer at få indført for at dæmme op for smitten med coronavirus.

    Det skriver Reuters.

    På grund af høje smittetal indførte den østrigske regering i sidste måned en nedlukning og sagde, at den ville gøre vaccinationer obligatoriske fra februar. Der fremsættes efter planen et lovforslag om dette den anden uge i december.

    Folk bar blandt andet skilte, hvor der stod: "Jeg vil selv bestemme", "Gør Østrig godt igen".

    Her kan I se en video fra dagens demonstration:

  6. 25 min. siden

    Populær mafia-serie genopstår som film. Kan du få 13 rigtige i quizzen om filmhistoriens største gangstere?

    Fra venstre er det O-Ren Ishii fra 'Kill Bill', Tony Soprano fra 'The Sopranos' og Vito Corleone fra 'The Godfather'.

    Der er gennem tiden lavet utroligt mange gangsterfilm og serier. Men enkelte af skiller sig ud – ofte fordi de er lykkedes med at skabe nogle hovedpersoner, som man virkelig husker.

    Blandt de mest mindeværdige karakterer finder man uden tvivl mafiabossen Tony Soprano, der blev spillet af James Gandolfini i HBO’s prisbelønnede serie ’The Sopranos’ fra 1999.

    I serien følger vi den hårdkogte gangsters mange udfordringer som boss – og ikke mindst hans sideløbende forsøg på at være en god ægtemand og et positivt moralsk forbillede for sine børn.

    James Gandolfino som Tony Soprano i 'The Sopranos'. (Foto: handout © Scanpix Denmark)

    Serien sluttede i 2007, og efter James Gandolfinis pludselige død i 2013 blev mange fans’ forhåbninger om mere Sopranos kraftigt nedjusteret.

    Men med premieren i denne uge på HBO Max-filmen ’The Many Saints of Newark’ kan de nu alligevel få deres fix. Den fortæller nemlig historien om, hvordan Tony Soprano blev til Tony Soprano. Fokus er på gangsterbossens opvækst, barndom og ungdom.

    Og hvis man synes, at filmholdet har været gode til at finde en ung skuespiller, som faktisk ligner James Gandolfini en del, så tager man ikke helt fejl.

    Filmens hovedrolle som den unge Tony Soprano spilles nemlig af James Gandolfinos søn Michael Gandolfini, som trods sin begrænsede erfaring allerede er blevet rost for sit skuespil i filmen.

    Michael Gandolfini ved en forpremiere på "The Many Saints of Newark". (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)

    Men Tony Soprano er blot én af historiens største filmgangstere. Film som både ’Scarface’ og ’The Godfather’ og ’Pusher’ skabte lige så fantastiske karakterer.

    Men hvor godt har du egentlig styr på de velorganiserede, kokainsniffende og pengeglade voldsmænd fra nyere film- og tv-historie? Det kan du få svaret på i quizzen herunder.

    (OBS: Quizzen indeholder spoilers)

  7. 26 min. siden

    Når USA kommer på besøg, er alt timet og tilrettelagt som i Olsenbanden - bortset fra, at 'det altid går godt'

    Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix - illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder
    Jeg sagde "welcome, Mr. Secretary" og så tillod jeg mig at sige: "It is wonderful to have America back," fordi det er jo det, de har sagt: "America is back at the table."
    Michael Zilmer-Johns

    Michael Zilmer-Johns er diplomat og Udenrigsministeriets protokolchef. Det er ham og hans kolleger, der står for officielle besøg fra alverdens diplomater og udenrigsministre:

    - Alt er timet og tilrettelagt. Det er som i en Olsenbanden-film, bortset fra at vores altid går godt. Af udenrigsministre der er det her besøg det største.

    I dagene op til besøget har medarbejdere i det danske udenrigsministerium arbejdet i døgndrift på at få det hele til at klappe. Alt dette følger DR i programserien Diplomaterne gennem afdelingen, der står for officielle besøg; Protokollen.

    - Det (USA, red.) er vores allervigtigste allierede og supermagten i verden, stadigvæk. Og så er det stadigvæk indviklet og besværligt, fordi der er de stærke sikkerhedskrav, som er anderledes end med mange andre udenrigsministre, siger Michael Zilmer-Johns.

    Og det er vigtigt for Michael Zilmer-Johns, at der ikke er noget i den stramme tidsplan, der begynder at skride.

    - I Danmark har vi den tradition, at vi kommer til tiden. Der var et par stykker fra Statsministeriet, der kom 20 minutter for sent. Og jeg sagde til dem ligesom min gamle far, der var oberst: "Det er noget civilt slinger." I den her kreds der kommer vi til tiden.

    Den amerikanske udenrigsminister bliver kørt i kortege fra lufthavnen til sit hotel og igen dagen efter fra hotel først til Amalienborg for at hilse på regenten, kronprinsen og den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S).

    Jeppe Kofod har været Danmarks udenrigsminister de sidste to år, og det er ikke første gang, han får besøg af en amerikansk udenrigsminister.

    - Sidste år havde vi jo også besøg af en amerikansk udenrigsminister i juli-måned. Mike Pompeo – hans (Antony Blinken, red.) forgænger. Så inden for et år to amerikanske udenrigsministre på besøg. Det er stort, fortæller Jeppe Kofod.

    Den amerikanske udenrigsminister havde et tætpakket program i de 24 timer, han var i København, som blandt andet bød på møder med udenrigsministrene for Danmark, Grønland og Færøerne.

    Blinken var nemlig i Danmark forud for et møde i Arktisk Råd i Island. Og han var nok ikke kommet til København, var det ikke, fordi Grønland er del af det danske Rigsfællesskab, vurderer Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, i Diplomaterne.

    Antony Blinken besøgte således også Grønland sammen med Jeppe Kofod efter mødet på Island.

    Klimaforandringerne har gjort Arktis sig til en vigtig international arena, hvor Rusland, USA og også Kina kæmper om indflydelse.

    USAs forhenværende præsident Donald Trump kom i den anledning med det radikale forslag at købe Grønland.

    - Der er masser af muligheder, i det store hele er det bare en stor ejendomshandel, sagde Trump dengang.

    - Det er en absurd diskussion, og Kim Kielsen (tidligere Formand for Grønlands regering, red.) har gjort det klart, at Grønland ikke er til salg, replicerede fra Mette Frederiksen.

    Og den plan er nu helt og aldeles smidt i skraldespanden, lovede Antony Blinken under sit besøg i Danmark.

    - Vi har et fremragende partnerskab med kongeriget Danmark. Og som en del af det vokser vores forhold til Grønland, sagde han.

    USA har brug for en alliance med Danmark og Grønland og resten af Norden for at forsvare landets strategiske interesser i området, forklarede Blinken. Særligt Rusland og Kina havde forud mødet i Arktisk Råd advaret Nato mod at rykke ind i Arktis.

    Og især når der er storpolitik på dagsordenen, er det vigtigt, at rammerne er de rigtige.

    - Det er jo vigtigt, at dem, der kommer og besøger os, føler sig godt tilpas. Føler sig velkomne, forklarer Michael Zilmer-Johns.

    - Vi er lige rundt om hjørnet, du skal sidde her, så der ikke kommer noget ind og forstyrrer.

    Forud for udenrigsministermødet viste Michael Zilmer-Johns DR rundt på Christiansborg i de flotte lokaler, som tages i brug, når der er statsbesøg og ved Dronningens nytårskur, hvor alle udenlandske ambassadører møder op i riddersalen.

    - Der er en ting, man absolut ikke må. Der er ingen selfies herinde. Ingen fotografering, det henstiller vi altid. Fordi – det er ikke et cirkus.

  8. 28 min. siden

    Tigre ender deres liv i en trykkoger: Forsker gik undercover for at undersøge makaber industri

    (Foto: Joshua Lee/grafik:Yana Yu Lin © Unsplash)
  9. 31 min. siden

    Fiskeriforening: Delaftale er en hån mod fiskeriet

    Danmarks Fiskeriforening langer heftigt ud efter en delaftale i finansloven, som ifølge foreningen "trækker tæppet væk" under en række danske fiskere.

    Det skriver de i en pressemeddelelse.

    I den delaftale for finansloven for 2022 på det grønne område, der blev præsenteret lørdag, står der blandt andet, at der næste år etableres en trawlfrie zoner i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbælt.

    - Det her er en skandale, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, i meddelelsen.

    - Man sidder i Finansministeriet og forhandler om ting, man øjensynligt ikke har en døjt forstand på. Det her betyder lukning af arbejdspladser og fiskerihavne og får vidtgående konsekvenser i mange lokalsamfund.

    Den trawlfrie zone skal ifølge aftalen bidrage til at skabe bedre havmiljø, blandt andet ved "fremme af skånsomme fiskerier" og ved at "forbedre gyde- og opvækstforhold".

  10. I dag kl. 16:02

    Indonesisk vulkanudbrud sender lokale på flugt og en person meldes omkommet

    En kæmpestor askesky tårner sig op over hustagene på øen Java, efter vulkanen Semeru gik i udbrud. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

    Vulkanen Semeru på øen Java i Indonesien er gået i udbrud i dag og har foreløbig såret 41, mens en enkelt person meldes omkommet.

    Det skriver Reuters på baggrund af udtalelser fra lokale myndigheder.

    Videoer viser lokale flygte og en massiv askesky, der mørkner himlen.

    Semeru er den højeste vulkan på Java, og den er blandt Indonesiens næsten 130 aktive vulkaner. Den brød senest ud for kanp et år siden, i januar, og her døde ingen.

    Videoen nedenfor viser redningsarbejdet og nogle af skaderne, udbruddet har forårsaget.

  11. I dag kl. 15:32

    Så faldt hammeren: Chelsea og AC taber vigtige point i topstriden

    Andreas Christensen (til venstre) var for anden gang i træk at finde i Chelseas startopstilling. (Foto: GLYN KIRK © Ritzau Scanpix)

    Den engelske topklub Chelsea mistede lørdag vigtige point i topstriden i Premier League, efter at holdet tabte 2-3 på udebane mod West Ham.

    Chelsea var foran to gange undervejs, men to brølere af Edouard Mendy i Chelsea-målet endte med at sikre West Ham sejren.

    2-2 så længe ud til at skulle ende som kampens resultat, men tre minutter før tid sendte Arthur Masuaku et udmærket og overraskende forsøg mod mål helt ude fra den ene sidelinje. På stregen stod Mendy helt uforberedt, og bolden fik lov til at stryge i mål.

    Den danske landsholdsspiller Andreas Christensen spillede hele kampen for gæsterne.

    Nederlaget betyder, at Manchester City med en sejr senere lørdag kan overtage førstepladsen fra Chelsea, som smed point for tredje gang i de seneste fem Premier League-kampe.

  12. I dag kl. 15:11

    Viktor Axelsen er finaleklar efter suveræn sejr

    Viktor Axelsen blev den 3. december kåret som årets mandlige badmintonspiller for 2020-2021 af verdensforbundet, BWF. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Verdens bedste badmintonspiller, Viktor Axelsen, står igen i en stor finale.

    Det står klart efter danskerens semifinalesejr over indiske Lakshya Sen ved World Tour Finals på Bali.

    Lørdag levede han op til favoritværdigheden i semifinalen med sejren på 21-13, 21-11.

    Danskeren spillede en suveræn kamp og satte på den måde en tyk streg under, at han var det rette valg til hæderen som årets mandlige spiller i verden i 2020-2021, som han modtog fredag.

    Der var stor klasseforskel mellem den danske verdensetter og nummer 21 på verdensranglisten. Klasseforskellen var størst i andet sæt, hvor Axelsen undervejs var foran 12-1.

    I finalen skal Axelsen møde Kunlavut Vitidsarn fra Thailand, der vandt sin semifinale overraskende over Lee Zii Jia fra Malaysia med 21-18, 21-18.

  13. I dag kl. 14:52

    Republikanere vælger ny udfordrer til Macron

    Valerie Pécresse ses her med partifælle Eric Ciotti. (Foto: CHRISTIAN HARTMANN)

    Feltet af kandidater, som håber på at blive Frankrigs næste præsident, har lige vokset sig lidt større.

    Endnu en kandidat har nu meldt sig under fanerne i håbet om at vælte Emmanuel Macron af pinden ved næste års valg.

    Det franske konservative parti, Republikanerne, har netop valgt regionsrådsformand i Paris, Valérie Pécresse, som sin præsidentkandidat.

    Det er dermed lykkedes Pécresse at møve blandt andre EU’s tidligere brexit-forhandler Michel Barnier og også den forhenværende sundhedsminister Xavier Bertrand, som mange ellers tidligere så som favorit, af banen.

    Den 54-årige Pécresse er partiets første kvindelige præsidentkandidat og har sammenlignet sig selv med den tyske kansler, Angela Merkel, og den forhenværende britiske premierminister Margaret Thatcher.

    Tidligere på ugen annoncerede den stærkt højrenationalistiske Eric Zemmour sit kandidatur til præsidentvalget, der finder sted i april næste år.

  14. I dag kl. 14:47

    Danmark får sine første nationalparker i havet og et stort område uden trawlfiskeri

    For første gang får Danmark nationalparker, hvor der ikke er fast grund under fødderne for besøgende.

    Det er resultatet af en ny aftale, som regeringen og fem øvrige partier i dag har indgået i forbindelse med finansloven.

    De to 'marine naturnationalparker' kommer til at ligge i Øresund og Lillebælt ligesom et større område i Storebælt, Lillebælt og Langelandsbælt bliver fredet for trawlfiskeri.

    Der afsættes også 20 millioner til at genetablere stenrev.

    Aftalen har vakt glæde i toppen af Danmarks Naturfredningsforening, hvor præsident Maria Reumert Gjerding begejstret har tweetet om resultatet.

    (Foto: Fra Twitter)

    Sidste år blev det besluttet at oprette 15 naturnationalparker på land.

  15. I dag kl. 14:41

    Tyske socialdemokrater godkender regering

    De tyske socialdemokrater (SPD) har netop godkendt den nye regeringskoalition med Miljøpartiet og de liberale fra FDP.

    På partikongressen stemte 598 delegerede klart ja, mens syv stemte imod og tre afholdt sig fra at stemme, skriver Deutsche Welle.

    Den formodede kommende kansler, Olaf Scholz, havde en klar besked inden afstemningen:

    - Det vil blive en regering med tre partier, der er villig til at løbe en risiko for at sikre fremskridt i Tyskland, sagde Scholz ifølge Tagesschau.

    Den såkaldte trafiklys-koalition - en reference til partiernes farver - skal også godkendes af de liberale på en partikongres og er sendt til godkendelse hos medlemmerne fra Miljøpartiet.

    Når regeringen er godkendt, forventes det, at medlemmerne af Bundesdagen på onsdag vil vælge Olaf Scholz som ny kansler i Tyskland.

  16. I dag kl. 14:05

    Støttepartier fik ikke flyafgift med i ny grøn aftale: 'Vi har ikke givet op'

    For Enhedslisten, SF og De Radikale er det vigtigt at få indført en flyafgift, men alligevel præsenterede de i dag sammen med regeringen en delaftale til finansloven uden.

    Men det er ikke, fordi de ikke har forsøgt, siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen.

    - Jeg er ked af, at vi ikke har vundet den armlægning, men det handler også om at finde en balance. Men vi har ikke givet op.

    Modstanden er kommet fra blandt andet den socialdemokratiske regering, fortæller finansminister Nicolai Wammen (S).

    - Regeringens holdning er den, at vi lige nu har en fly- og rejsebranche, der er i knæ, og så synes vi ikke, at det er det rigtige tidspunkt at lave en afgift for dem, siger han.

  17. I dag kl. 14:05

    4.325 er konstateret smittet med corona det seneste døgn

    For syvende dag i træk er der registreret over 4000 nye tilfælde af covid-19.

    Yderligere 4325 personer er bekræftet smittet med coronavirus, viser lørdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

    Der indgår svar fra knap 197.000 PCR-prøver i opgørelsen. Det svarer til, at 2,2 procent af dem har været positive for covid-19.

    Samtidig er der sket 94 nye indlæggelser af smittede på landets hospitaler.

    Det samlede antal indlagte i Danmark med covid-19 falder dog med 15 til i alt 434. Det skyldes, at der også er sket udskrivelser.

    Derudover er 12 smittede afgået ved døden. Det vides ikke, om de var indlagt, og om det har påvirket indlæggelsestallet.

  18. I dag kl. 13:36

    Politiet retter udmelding: Det var en bulgarsk statsborger og ikke en svensker, der i går blev dræbt i et skyderi.

    Tidligere i dag meddelte Københavns Vestegns Politi, at den person, der i går blev dræbt i et skyderi i en frisørsalon i Rødovre, var en 17-årig svensker.

    Sådan forholder det sig dog ikke, lyder det nu. Den dræbte var ikke svensker, men en bulgarsk statsborger, der kom til Skandinavien tidligere i år, skriver politiet på Twitter.

    Det har ikke været muligt at få oplyst, hvorfor politiet i første omgang troede, at der var tale om en svensk statsborger.

    De pårørende i Bulgarien er underrettet.

  19. I dag kl. 13:14

    Mette Frederiksen beklager: Shoppede uden mundbind

    Det kan ske for de fleste. Man glemmer mundbindet på vej ind i en butik, efter vi for en periode nu havde været vant til helt at droppe det.

    Men i går skete det for statsminister Mette Frederiksen (S).

    Mens hun var i en butik i København, glemte hun at bære mundbind, og det beklager hun nu på Facebook.

    - Det var ganske enkelt en forglemmelse, efter de nye regler er indført, skriver hun i sit opslag.

    Hun skriver videre, at hun blev opmærksom på det, fordi en borger har filmet det.

    - Jeg ved jo godt, at det kan ske for os alle sammen. Bare helst ikke for mig. Så jeg beklager selvfølgelig og vil endnu engang takke alle for alt det, vi alle sammen gør for at holde smitten nede, slutter hun opslaget med.

  20. I dag kl. 13:08

    Ny delaftale i finansloven skal sikre tæt på fordobling af energi fra havvindmøller

    Regeringen og dens støttepartier har i dag præsenteret en delaftale i finansloven med fokus på klima og grøn omstilling.

    Blandt hovedpunkterne er en beslutning om næsten at fordoble kapaciteten i den energi, som havvindmøller kan skabe, fortæller klimaminister Dan Jørgensen (S).

    I alt drejer det sig om yderligere to gigawatt havvind, og det skal etableres inden 2030.

    Derudover skal aftalen også sikre, at Danmark reducerer udledningen af drivhusgasser med en halv million ton med forskellige metoder.

    Der er også enighed om to nye marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt samt en styrket indsats for at understøtte kvaliteten af det danske drikkevand.

    Af hensyn til fly- og rejsebranchen kunne der ikke opnås enighed om en flyafgift, som nogle partier ellers ønskede, forklarer Nicolai Wammen (S).

    Aftalen er indgået mellem regeringen, SF, De Radikale, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.

    Der var god stemning blandt de partier, der var med i aftalen. (Foto: Dr © DR)
  21. I dag kl. 12:57

    Jesper Jensen inden opgør mod Congo: 'Vi skal leve op til favoritværdigheden'

    Congo er modstanderen i Danmarks anden kamp ved VM i håndbold for kvinder.

    Efter en storsejr mod Tunesien i torsdags jagter danskerne endnu en gang to point i gruppespillet

    - Det er håndboldmæssigt en anderledes opgave, men jeg ved ikke, om den er meget anderledes end Tunesien. Det er et opgør, hvor vi går ind som store favoritter, og hvor vi skal leve op til favoritværdigheden, siger landstræner Jesper Jensen.

    - Men vores udtryk i går (torsdag, red.) gør, at jeg stoler på, at vi løser det. Det er jo et specielt hold med god fysik og stor eksplosivitet.

    Jesper Jensen har inden opgøret haft travlt med at finde nyt videomateriale på modstanderholdet, da der var flere nye ansigter i aktion i første gruppekamp mod Sydkorea.

    - Vores videomateriale inden i går (torsdag, red.) ligner ikke det her, så det er nye spillere, vi forbereder os på.

    Du kan følge Danmarks anden indledende puljekamp ved VM i Spanien mod Congo fra kl. 19.55 på DR1 og i Liga på P3.

  22. I dag kl. 12:43

    Brasiliens Højesteret undersøger kontroversielt corona-udsagn fra præsident Bolsonaro

    Da præsident Jair Bolsonaro den 24. oktober talte i en livestream på sociale medier, kom han med et opsigtsvækkende udsagn.

    - Officielle meldinger fra Storbritanniens regering antyder, at folk, der er fuldt vaccineret mod covid-19, udvikler aids meget hurtigere end forventet, sagde han.

    De ord har fået Brasiliens højesteret til at indlede en undersøgelse af præsidenten, skriver BBC.

    Bolsonaro, der selv har afvist at lade sig vaccinere, forsvarer sig med, at han bare citerede fra en artikel, han havde læst.

    I forvejen bliver en gruppe af præsidentens støtter efterforsket for at sprede misinformation om covid-19 og for at opfordre til et militærkup.

    I Brasilien er 650.000 personer indtil videre øde med covid-19, men det frygtes, at der er et langt større mørketal. (Foto: Joedson Alves © Ritzau Scanpix)
  23. I dag kl. 12:18

    Partybuschauffør sigtet for narkokørsel i København fredag aften

    En partybuschauffør er sigtet for narkokørsel fredag aften i København. Det oplyser Københavns Politi på Twitter.

    Det sker efter en målrettet indsats fra politiet fredag aften, der blandt andet drejede sig om partybusser.

    Bussen havde også fejl ved to ud af tre nødudgange, og det resulterede i et kørselsforbud.

    Chaufføren er ifølge Ritzaus oplysninger midt i 30'erne og havde 25-30 passagerer med ombord, da han kørte rundt i København.

    Derudover har en partybus mere fået samme forbud, fordi der også her var fejl ved nødudgangene.

  24. I dag kl. 12:01

    Skuddrab på Nørrebro ligner 'et opgør mellem personer i bandemiljøet', siger politiet

    I forgårs blev en 27-årig mand dræbt af skud på Nørrebrogade i København.

    Efterfølgende blev to personer - en 21-årig svensktalende mand og en 18-årig dansk mand - anholdt i nærheden.

    Ifølge DR Nyheders oplysninger havde den dræbte tilknytning til banden NNV, og det kan have spillet en rolle, siger politiet nu.

    - Efterforskningen af skyderiet på Nørrebro tegner indtil videre et billede af, at der var tale om et opgør mellem personer i bandemiljøet, siger Rasmus Bernth Skovsgaard, der er politiinspektør i Københavns Politi.

    I går blev en 17-årig svensk dreng skudt i en frisørsalon i Rødovre, men om der er en sammenhæng, er stadig uvist.

    - Vi efterforsker det meget indgående som en hypotese, men det er alt for tidligt at sige, om der er en relation mellem de to episoder, siger Rasmus Bernth Skovsgaard.

  25. I dag kl. 11:59

    Forældre ignorerede advarsler før skoleskyderi: 'Du skal lære ikke at blive opdaget'

    Våbenforhandleren, hvor James Crumbley ifølge anklagemyndigheden købte det våben, hans søn anvendte ved tirsdagens skoleskyderi Oxford High School omkring 60 kilometer nord for Detroit. (Foto: JEFF KOWALSKY © Ritzau Scanpix)

    Der var tegningen af blod, en person der bliver skudt - og tekster som “verden er død” og “mit liv er nyttesløst”.

    Så var der internetsøgningen på ammunition.

    Og så var der julegaven - en halvautomatisk pistol.

    Tilsammen skulle det have dannet et billede af en 15-årig dreng, der burde have fået hjælp. Som skulle have haft hjælp. Hvis forældre fik besked på at skaffe ham hjælp.

    Men de undlod at handle, og så gik det galt.

    Nu er James og Jennifer Crumbley sigtet for uagtsomt manddrab.

    For deres søn, 15-årige Ethan Crumbley, føjede tirsdag endnu et skoleskyderi til statistikken i den amerikanske delstat Michigan, da han bevæbnet med sin julegave, en halvautomatisk pistol - model Sig SP022, skød og dræbte fire og sårede yderligere syv på sin skole, Oxford High Scool.

    - Jeg siger ikke, at situationer med en bevæbnet person, der affyrer sit våben, altid skal føre til tiltale mod forældrene, men informationerne i denne sag er frygtelige og enestående, lød det fra Oaklands lokale anklager, Karen McDonald, i nat.

    - Som mor er jeg vred, som anklager er jeg vred. Og som almindelig borger i det her amt er jeg vred. Der var så mange ting, der så enkelt kunne være undgået, tordnede hun.

    - Jeg forventer, forældre og alle andre har medmenneskelighed og skrider ind for at forhindre en mulig tragedie. Min konklusion er, at der var alt grund til at tro, at dette individ var farlig og forstyrret.

    Her kan du se, hvad den lokale anklager, Karen McDonald, sagde i nat:

    Det seneste halve døgn har der været en eftersøgning i gang for at finde Crumbley-parret, efter det blev klart, at de potentielt stod til at blive sigtet og var indkaldt til retsmøde i går. Men parret dukkede aldrig op.

    Særligt trænede politihunde blev taget i brug og også den særligt føderale tjeneste U.S. Marshals Service blev inddraget, og der blev udlovet en dusør på, hvad der svarer til omkring 70.000 kroner, til alle der kunne hjælpe med at lokalisere parret.

    Tusindvis var i går samlet til mindehøjtidelighed i Oxford, som ligger små 60 kilometer nord for storbyen Detroit i Michigan. (Foto: SETH HERALD)

    Deres advokat oplyste, at de ikke var på flugt, men at de havde forladt byen af hensyn til deres sikkerhed. Her til morgen blev parret så fundet i en erhvervsejendom i Detroit, efter deres bil blev genkendt af en lokal forretningsdrivende, som kontaktede alarmcentralen.

    Det lokale politi oplyste her til morgen, at der ikke var tegn på, at parret havde tænkt sig at melde sig.

    Ifølge anklagemyndigheden burde alle advarselslamper have blinket hos Crumbley-parret, som i tiden op til skyderiet blev informeret om, at deres søn opførte sig foruroligende.

    I mandags forsøgte skolen forgæves at kontakte Jennifer Crumbley for at informere hende om, at sønnen i løbet af sin undervisning havde søgt på ammunition på internettet, men hun kontaktede aldrig skolen.

    I stedet sendte hun en besked til sønnen Ethan:

    - LOL. Jeg er ikke vred på dig. Du skal lære ikke at blive opdaget.

    I tirsdags, hvor skyderiet fandt sted, fandt Ethan Crumbleys lærer en tegning med en pistol, blod og et skudoffer. Der var skrevet “blod alle steder” og “tankerne stopper ikke, hjælp mig”.

    Forældrene blev indkaldt til møde på skolen og blev bedt om at skaffe deres søn den nødvendige hjælp.

    - Både James og Jennifer Crumbley fejlede og spurgte ikke, om deres søn havde sit våben med sig, eller hvor det var, og de fejlede, fordi de ikke tjekkede hans rygsæk for at se, om våbnet var der, lød det i onsdags fra anklager Karen McDonald.

    Våbenforhandleren, hvor James Crumbley ifølge anklagemyndigheden købte den halvautomatiske pistol, som hans søn nu er tiltalt for at brugt i et skoleskyderi, hvor han dræbte fire elever i alderen 14-17 år. (Foto: JEFF KOWALSKY © AFP or licensors)

    Crumbley-parret var heller ikke villige til at trække deres søn ud af skolen, og efterfølgende blev han sendt tilbage til sin klasse. Med våbnet i sin rygsæk.

    Da meldingerne om skyderiet på Oxford High School tikkede ind kort efter klokken et om eftermiddagen lokal tid, sendte Jennifer Crumbley en besked til sin søn.

    - Ethan, lad være med at gøre det, stod der.

    Sigtelserne er et forsøg på at holde personerne, der har bidraget til denne tragedie, ansvarlige.
    Karen McDonald, lokal anklager i Oakland

    Et kvarter senere kontaktede James Crumbley så alarmcentralen. Han kunne ikke finde den pistol, han for nylig havde købt og som blev opbevaret i en ulåst skuffe i sit soveværelse. Den halvautomatiske Sig SP 2022. Han havde en formodning om, at den muligvis blev brugt til det igangværende skyderi - og at gerningsmanden var hans søn.

    Gerningsvåbnet var den pistol, som James Crumbley havde købt på Black Friday. Sammen med sin søn, der efterfølgende lagde et billede op af den på sociale medier og skrev “har lige fået min nye skat i dag”.

    Dagen efter skrev Jennifer Crumbley “mor og søn afprøver hans nye julegave” på de sociale medier.

    I går var der mindehøjtidelighed for ofrene ved skoleskyderiet:

    Og det er blandt andet derfor, at anklagemyndigheden i amtet Oakland i Michigan nu tager det relativt usædvanlige skridt at sigte forældrene for uagtsomt manddrab, som hun beskriver som det “stærkest mulige forhold, vi kan bevise”.

    - Sigtelserne er et forsøg på at holde personerne, der har bidraget til denne tragedie, ansvarlige. Og samtidig sende et signal om at være sit ansvar bevidst som våbenejer. Når de ikke løfter det ansvar, får det alvorlige og kriminelle konsekvenser, sagde anklageren.

    Hun advokerede samtidig for at stramme delstatens våbenlovgivning, som hun har kaldt håbløst utilstrækkelig.

    Udenfor Oxford High School er der blevet lagt blomster og oprettet et mindesmærke for de fire dræbte elever. Den yngste var 14 år, den ældste 17 år. Yderligere syv blev såret, seks elever og en lærer, ved skyderiet i tirsdags. (Foto: NIC ANTAYA)

    Efter skoleskyderier eller skudepisoder er det tidligere set, at forældre blive tiltalt for misbrug af deres børn eller for at have overtrådt våbenlovgivningen, alt afhængig af situationen og hvilken stat, der er tale om.

    Men det er sjældent, at forældre bliver sigtet for uagsomt manddrab efter et skoleskyderi.

    - Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste højprofileret masseskyderi, hvor forældrene er blevet retsforfulgt, siger Allison Anderman, der er tilknyttet organisationen Giffords Law Center to Prevent Gun Violence, til avisen New York Times.

    Men det er ikke det eneste usædvanlige ved skoleskyderiet. Udover at Ethan Crumbleys forældre er sigtet, har anklagemyndigheden også valgt at inkludere terror blandt de 24 forhold, den 15-årige nu er tiltalt for.

    - Hvad med alle de børn, der flygtede, skreg og gemte sig under deres skriveborde. Hvad med de børn, der sidder derhjemme lige nu, og som ikke kan spise og sove og ikke kan forestille sig en verden, hvor de nogensinde igen kan komme tilbage til skole. Det afspejler tiltalen om terror, sagde McDonald i onsdags.

    Ethan Crumbley er blandt andet tiltalt for flere forhold af drab og har nægtet sig skyldig i alle anklager. Bliver han fundet skyldig, kan han idømmes livstid i fængsel. Hans forældre, Jennifer og James Crumbley, vil formentlig blive fremstillet i retten allerede senere i dag, oplyser den lokale politimyndighed i Oakland.

  26. I dag kl. 11:49

    Finansloven nærmer sig: Her er de store knaster i forhandlingerne

    Dette års finanslov nærmer sig - men der er nogle emner, så som flyafgifter, der lægger op til debat og lange forhandlinger. Få et overblik her. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Regeringen, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten er lige nu i gang med at lægge sidste hånd på dette års finanslov. Nu skal de sidste brikker lægges i det store pengepuslespil - for hvilke områder skal regeringen prioritere det kommende år?

    Vi har samlet et overblik til dig over de største knaster mellem regeringen og støttepartierne i finanslovsforhandlingerne.

    Radikale Venstre, SF og Enhedslisten vil gerne have flyafgift på finansloven (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Et af de steder, hvor forhandlingspartierne kan støde hovederne sammen, er, når snakken falder på flyafgifter.

    For i denne uge gik de tre støttepartier Radikale Venstre, SF og Enhedslisten sammen og oplyste i en fælles pressemeddelelse, at de sammen kræver en flyafgift på finansloven.

    - Danmark er ét af kun fire lande i EU, der ikke har indført en flyafgift, siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, i pressemeddelelsen.

    Partierne har ikke et fast bud på, hvordan en sådan afgift på fly helt konkret skulle udmønte sig. Det er noget, som skal forhandles på plads efterfølgende. Men en ting er sikkert, de vil have flyafgifter på finansloven.

    - Det giver ikke nogen mening, at regeringen tøver, når branchen vil gøre flyrejser grønnere med en afgift. Lad os komme i gang, udtaler Sofie Carsten Nielsen, der er Radikale Venstres politiske leder.

    Og det er slet ikke klart, om regeringen er vild med den idé - for Socialdemokratiet har gennem de seneste år vævet lidt frem og tilbage med, om de er for eller imod flyafgifterne. Tilbage i 2019 sagde regeringen, at de var åbne for at se på, hvordan afgifter kunne hjælpe regeringen til at nå deres mål om reducering af drivhusgasser.

    Men i oktober i år har partiets klimaordfører Anne Paulin udtalt til Ritzau, at regeringen ikke var klar til at hoppe med om bord.

    - Regeringen er dog ikke på nuværende tidspunkt parat til at følge op på støttepartiernes krav om en flyafgift. Men ingen forslag afvises på forhånd.

    Der skal laves en corona-vinterpakke til sundhedsvæsenet. Men der er uenighed mellem partierne om, hvor stor den skal være. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Scanpix)

    Rundt om forhandlingsbordet bliver det også diskuteret, hvor meget hjælp sundhedsvæsenet skal have. Regeringen har nemlig selv meldt ud, at de forhandler om en midlertidig pengepulje til sundhedsvæsenet sammen med støttepartierne.

    - Vi anerkender, at sundhedsvæsenet er udsat for et betydeligt pres i øjeblikket. Coronapandemien gør, at det vil blive et problem hen over vinteren, hvorfor vi nu forhandler om en midlertidig corona-vinterpakke, der skal afhjælpe det pres, sagde socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, til Berlingske i starten af denne uge.

    Men hvor stor skal vinterpakken være? Ja, det er der ikke ét entydigt svar på. Enhedslisten har sat et krav om to milliarder til pengepuljen, mens SF's krav kun lyder på det halve - nemlig én milliard kroner.

    - Jeg tror ikke, at vi kommer under at snakke minimum en milliard. Og gerne noget mere. For vi står med nogle problemer, der ikke er nemme at løse, har partiformand for SF Pia Olsen Dyhr været ude at sige.

    Men i Enhedslisten er man bange for, om sundhedsvæsenet kan komme igennem vinteren, hvis der ikke bliver gjort noget alvorligt, siger politisk ordfører for partiet Mai Villadsen til Ritzau.

    - Derfor har vi sagt, at der bør være et akut løft på to milliarder kroner, som kan gives til blandt andet lønninger til de lavest lønnede grupper.

    De Radikale bakker imidlertid ikke op om at indføre rettigheden. Partiet har ikke rejst store krav på sundhedsområdet, men vil i stedet prioritere blandt andet folkeskolelærerne.

    SF og Enhedslisten vil have penge på bordet til landets fødeafdelinger. (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix Danmark)

    Noget, som har fået særligt fokus i dette års forhandlinger om sundhedsvæsenet, er fødselsområdet. For her er der også opstået debat partierne imellem.

    Socialdemokratiet gik nemlig for tre år siden til valg på, at nybagte forældre skulle have ret til to døgns ophold på hospitalet. Men det er ikke blevet til noget, og det har fået SF og Enhedslisten til at kritisere regeringen for at svigte på fødselsområdet.

    Regeringen har ikke selv lagt op til at prioritere området i deres finanslovsudspil, men socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, bekræfter, at det er på forhandlingsbordet.

    - Regeringens finanslov er jo velkendt. Nu drøfter vi så, hvad der øvrigt er af forslag til næste års finanslov. Og i den forbindelse kan jeg bekræfte, at vi diskuterer forholdene for landets fødende.

    Hos Enhedslisten har man meget svært ved at se, at der kan blive landet en aftale, uden der er fundet penge til fødegangene.

    - Vi skal have et løft af fødegangene på den nuværende finanslov. Det arbejder vi benhårdt for i de her timer. Situationen er så akut og presserende, sagde Mai Villadsen til DR tidligere på ugen.

    Også SF-formand Pia Olsen Dyhr vil have, at regeringen smider pengene på bordet.

    - Det er helt absurd, at regeringen ikke har leveret på det løfte, de gav før valget. Det er jo det, alle går og venter på stadigvæk. De har ikke haft pengene på bordet, trods de adskillige gange har sagt, de nok skulle komme med pengene, siger hun.

    Hvordan pengene ender med at blive fordelt, er endnu ikke klart. Det er dog slået fast at dette års finanslov officielt er forsinket. Det erkender finansminister Nicolai Wammen i et brev til Folketinget formand. Regeringen havde ellers planlagt den sidste afstemning i Folketinget om finansloven skulle finde sted den 15. og 16. december - men da forhandlingerne stadigvæk er i gang, så bliver det nok først i uge 51, altså samme uge som juleaften.

    En ny finanslov skal være stemt igennem Folketinget inden det nye år. Det følger af grundloven. Hvis regeringen ikke når at få flertal, så skal der i stedet fremsættes en midlertidig bevillingslov.

  27. I dag kl. 11:46

    Små brugser drukner i pakker, der ikke hentes: ’Vi sender pakker retur flere gange om ugen’

    Michael Nørskov er brugsuddeler i Dagli'Brugsen i Askov. Han opfordrer folk til at få hentet deres pakker hurtigst muligt, da pladsen er ved at være noget trang på det lille lager. (Foto: Bo Bork Bechsgaard - DR Syd)

    Brugsuddeler Michael Nørskov har lavet et unikt ’Ja tak-tilbud’ på Dagli’Brugsen Askovs’ facebookside.

    Her kan du for nul kroner sige ’ja tak’ til at hente dine pakker, så brugsens pakkelager kan blive tømt.

    Det bugner nemlig med papkasser i Dagli’Brugsen i Askov her ovenpå Black Friday, fortæller Michael Nørskov.

    - Det er tæt på, at vi må sende pakkerne videre til andre udleveringsteder, fordi der ikke er mere plads på vores lager, siger han.

    Efter Michael Nørskovs 'ja tak'-opslag på Facebook har folk været bedre til at få hentet deres pakker, fortæller brugsuddeleren. (Foto: Bo Bork Bechsgaard - DR Syd)

    Og folk lader ikke til at have travlt med at få hentet deres varer.

    - Vi sender jævnligt pakker retur. Det gør vi flere gange om ugen. Og vi oplever også, at folk først henter deres pakker lige op til afhentningsfristen.

    Og han er langt fra den eneste købmand, der er presset af de mange pakker, som folk har bestilt, men tilsyneladende er sløve til at få hentet. DR Nyheder har talt med flere købmandsbutikker, der har samme udfordring.

    Ifølge Helle Nielsen, der er direktør for Retail Danmark hos PostNord, har postvirksomheden oplevet dage med rekordstore mængder pakker sammenlignet med sidste år.

    - Der er dage med væsentlig flere pakker end tilsvarende af de største dage i 2020, som jo også var præget af nedlukninger. Så vi taler altså om rekordstore dage på posthusene.

    Margrethe Svane træder ind ad skydedørene til brugsen i Askov. Hun er kommet for at hente to pakker, hun bestilte, da det var Black Friday.

    - Vi har været isoleret derhjemme med corona, så det er derfor, vi først henter nu. Men jeg tror måske, mange venter nogle dage, hvis de har flere pakker, så de kan hente på én gang, siger hun.

    Michael Nørskov genkender det billede. Selvom det heldigvis er de færreste, der venter til allersidst, fortæller han.

    - Det bliver sværere at finde plads og sværere at finde de pakker, kunderne skal have. Og det er jo ikke bare småting. Folk modtager også møbler og kontorstole, siger Michael Nørskov.

    Michael Nørskov gør, hvad han kan for at gøre folk opmærksomme på, at de skal huske at hente deres pakker. Heldigvis er der stadig mange, der er gode til at hente dem hurtigt, siger han. (Foto: Bo Bork Bechsgaard - DR Syd)

    Men selvom der nu er to pakker mindre på lageret hos Dagli'Brugsen i Askov, kan uddeleren dårligt nå at glæde sig. For inden længe kommer der en lastbil og læsser 300-350 pakker af, så situationen er presset hos købmanden, fortæller han.

    - Vi kan ende i en situation, hvor vi er nødt til at sige nej til at modtage flere pakker.

    Ifølge Post Nord er det begrænset, hvor ofte budene bliver nødt til at fragte pakkerne videre, fordi der ikke er plads på det udleveringssted, man har bestilt til. Men sker det, bliver pakkerne leveret til den nærmeste pakkeboks, og modtageren får besked om, hvor pakken kan hentes, oplyser PostNord.

  28. I dag kl. 11:40

    Danske Kristian har nøglen til internettet - den ligger i en hemmelig bankboks

    Kristians reservenøgle ligner et dankort og med den -samt mindst fire andre af samme slags - kan han gendanne nøglen til internettet som en sidste udvej. (© Illustration: Nathalie Nystad)

    Måske læser du overskriften på den her artikel og tænker af hvad? En 39-årig familiefar fra København, der som den eneste dansker gemmer på en slags nøgle til internettet?

    Umiddelbart kan det lyde som plottet til en ny sci-fi-film, men den er god nok.

    Kristian Ørmen er en ud af 21 personer i verden, der er nøje udvalgt af den verdensomspændende organisation ICANN til at bære en række nøgler, som tilsammen er med til at sikre internettets øverste database – the domain name system – mod eksempelvis hackerangreb fra regeringer eller grupper.

    Faktisk er netop den database i sidste ende noget af – hvis ikke det vigtigste – for din adgang til internettet.

    Man kan ikke kalde det en barnedrøm, for da jeg var barn, var der slet ikke den her type sikkerhed på nettet.
    Kristian Ørmen, domænespecialist og nøgleholder for ICANN

    Hvordan det helt præcist hænger sammen, fortæller jeg senere i artiklen, men først får du lidt flere detaljer om nøglen.

    For umiddelbart kan det være fristende at tro, at Kristian render rundt med en klassisk Ruko-nøgle, som han kan hive op af baglommen, når han får lyst til at tænde eller slukke for mere end fire milliarder menneskers adgang til internettet.

    Men sådan forholder det sig ikke helt.

    I stedet opbevarer han et nøglekort med data, som han har fået tildelt ved en topsikret ceremoni i Culpeper, Virginia i USA, hvor han har svoret at opbevare det sikkert.

    Derfor har han det liggende i en plastikboks, som er pakket ind i en bevispose med serienummer, der igen er låst inde i en bankboks et hemmeligt sted i Danmark.

    De 21 nøgleholdere er udvalgt fra alle dele af verden - ideen er, at det skal øge tilliden til internettet. Syv personer har en reservenøgle (de blå kort), mens 14 har en hovednøgle.(de grønne kort) (© Grafik: Søren Winther Nørbæk)

    - Man kan ikke kalde mit ansvar en barnedrøm, for da jeg var barn, var der slet ikke den her type sikkerhed på nettet, forklarer han, da vi er på besøg.

    Det er ekstremt usandsynligt, at Kristians nøgle skal tages i brug. Men sker det, kan det være, hvis de to vigtige datacentre i Culpeper og El Segundo i USA kommer under angreb på samme tid, eller hvis kriminelle laver indbrud i datacentrenes sikkerhedsskabe, så den afgørende krypteringsnøgle, der beskytter databasen, automatisk kommer til at slette sig selv.

    I de tilfælde skal Kristian og mindst fire andre med reservenøgler rejse til USA, hvor de som de eneste kan gendanne den slettede krypteringsnøgle ved at indlæse nøglekortene i en kortlæser - ligesom når du bruger dankort-chippen i supermarkedet.

    Men hvordan kom det nogensinde i stand, at en dansk far til fire blev udvalgt sammen med 20 andre i verden til at gemme på internettets nøgler?

    Det skal vi en tur i soveværelset for at finde ud af.

    I videoen nedenunder kan du se Kristian modtage nøglen til ceremonien i USA i 2017.

    Vi spoler tiden tilbage til fredag aften den 25. august 2017, hvor en mail tikker ind, mens Kristian står i soveværelset i sin lejlighed. Han er i færd med at lave et stort skabsprojekt sammen med en tømrer, men trækker alligevel per automatik telefonen frem for at tjekke beskeden. Det viser sig hurtigt, at afsenderen hverken er en arbejdskollega eller kunde, men i stedet organisationen ICANN, der har hovedsæde i USA.

    Kristian Ørmen åbner mailen og læser:

    Hej Kristian,

    Jeg henvender mig, fordi vi er i gang med at vælge en efterfølger for én af Recovery Key Share-indehaverne. Paul Kane har til hensigt at træde tilbage fra sin rolle ved Root Zone DNSSEC Key ceremoni 31 den 18. Oktober i Culpeper i USA. Da du er en af backup Trusted Community-repræsentanterne (TCR) fra 2010, vil jeg høre, om du er interesseret i at være en aktiv Trusted Community -repræsentant med en RKSH -rolle.

    Hans øjne glider videre ned gennem mailen, hvor der til sidst står:

    ...“Vil du bekræfte, at du er interesseret og tilgængelig?

    I-c-a-n-n (-t-b-e-l-i-e-v-e-i-t) har man næsten lyst til at skrive, for det er nogenlunde den følelse, der rammer Kristian, da han ser det.

    - Jeg var rimelig rundt på gulvet og måtte bare sige “JA!”.

    Her fortæller Kristian om nøglen:

    Men hvem er ICANN, og hvad er det helt præcist, Kristian har sagt ja til?

    Det spørger jeg Tobias Mahler om, der er norsk professor på Norwegian Research Center for Computers and Law.

    Han fortæller, at internettet i sin spæde start kun blev styret af de få mennesker, der havde oprettet det. Men da det for alvor begyndte at vokse ud af sit tøj, valgte USA i 1998 at lave en organisation, der fik til ansvar at styre, opbygge og sikre fremtidens internet.

    Hvis man kan lægge internettet ned i dag, er der ekstremt store dele af vores digitale infrastruktur, der stopper med at virke. Lige fra steder der producerer strøm til vandværker.
    Jesper Buus Nielsen, professor på Institut for Datalogi

    Organisationen blev døbt ICANN - Internet Corporation for Asiggned Names and Numbers og fik ansvaret for internettets øverste database kaldet Domain Name System (DNS).

    Netop den database består af en masse adresser, der udgør hele internettets infrastruktur, og går der kludder i det, går der kludder i din adgang til alverdens hjemmesider.

    - Alt muligt er digitalt i dag, så det kan være særdeles farligt, hvis der bliver lavet rod i den, fortæller professor på Institut for Datalogi på Aarhus Universitet Jesper Buus Nielsen og fortsætter:

    - Hvis man kan lægge internettet ned i dag, er der ekstremt store dele af vores digitale infrastruktur, der stopper med at virke. Lige fra steder der producerer strøm til vandværker.

    Du kan se internettets øverste database som en kæmpestor telefonbog med en masse numre i. Når du eksempelvis søger på dr.dk, slår din computer i sidste ende automatisk op i databasen for at finde det laange nummer - også kaldet ip-adressen – som hører til siden. Dr.dk har adressen 23.72.245.199, og når dét nummer er fundet, bliver du automatisk ledt ind på siden.

    Men er der uorden i telefonbogen, eller er den ikke opdateret med de rigtige adresser, kan computeren ikke finde nummeret til dr.dk, og så vil du ikke kunne komme ind og læse nyheder eller streame på DR TV.

    Man kan også risikere, at nogen hacker sig ind og manipulerer med indholdet i databasen, så du bliver ledt ind på falske websteder i stedet for de rigtige.

    Hvis du for eksempel loggede ind på et manipuleret skat.dk, kunne du blive viderestillet til en falsk look a like-side, hvor du indtastede dine personlige oplysninger i god tro, men efterfølgende blev franarret dem.

    Og for at undgå at nogen regering eller gruppe pludselig tager kontrol over databasen og manipulerer med den, har man altså delt ansvaret ud til 21 personer - 14 har fået en primær nøgle, mens syv andre – herunder Kristian - har fået reservenøgler.

    Lad os vende tilbage til det tilbud, som Kristian modtager fra ICANN i 2017. For det er ikke helt tilfældigt, at det netop er ham, de har fået øje på, da afløseren for britiske Paul Kane skal findes.

    Syv år tidligere – i 2010 - sad Kristian til en konference, hvor han for første gang hørte om sikkerhedssystemet med de 21 nøgler, som ICANN var ved at søsætte.

    Stillingen som nøgleholder krævede erfaring, men den var efterhånden oparbejdet, idet Kristian allerede på sin 18-års fødselsdag oprettede sin egen virksomhed, hvor han solgte domæner. Og siden havde han arbejdet med alt i den dur.

    Afsti afsted med en ansøgning, tænkte han, og kort efter lød svaret fra ICANN, at han var kommet på en venteliste, hvilket betød, at man havde godkendt ham til at bære en nøgle i fremtiden, hvis en af de 21 nøgleholdere pludselig faldt død om eller sprang fra.

    Her er skabsprojektet, som Kristian måtte forlade, da han fik tilbudt stillingen som nøgleholder. (Foto: (privatfoto))

    Og det var altså netop det sidste, der skete i 2017.

    Da Kristian siger ja til at blive recovery key share-holder, får han travlt med at forberede sig på den nøgleceremoni, som få uger senere skal finde sted i USA.

    Skabsprojektet ender han aldrig med at gøre færdigt sammen med tømreren, for al tiden går med at bestille flybilletter, indsamle diverse papirer, fremfinde straffeattest og gennemgå et større baggrundstjek.

    Søndag den 15. oktober 2017 er der afgang fra Kastrup Lufthavn.

    - Det var midt i min datters efterårsferie, men min familie er vant til, at jeg rejser en del i forbindelse med mit arbejde.

    Da han ankommer til USA, sætter han kursen mod sin tante Birte, der bor på østkysten i nærheden af Washington DC.

    På det tidspunkt er der stadig et par dage til, at ceremonien skal finde sted, og selv om hans tante ikke er hjemme, har de aftalt, at han bare kan låne hendes Honda og hus.

    Dagen efter han er landet, spiser han pizza med Anne-Marie Eklund Løvinder fra Sverige, som han kender fra samme branche. Hun er også i USA for at deltage i ceremonien onsdag.

    Svenske Anne-Marie Eklund har en fysisk nøgle til internettet, der ligner en klassisk metalnøgle. Den passer til en mindre boks, hvor der ligger datakort i stil med det, som Kristian har. (Foto: Kristina Alexanderson © Kristina Alexanderson)

    Mens Kristian “kun” har fået tildelt en del af en reservenøgle til internettet, så er Anne-Marie en af de 14 personer – i øvrigt den eneste kvinde - med titlen crypthographic officer.

    Med den titel har hun en primær nøgle til internettet, og modsat Kristian skal hun rejse til USA flere gange om året for at deltage i ceremonierne, hvor mindst tre skal være til stede, før nøglerne kan anvendes.

    Kristian lånte sin tante Birtes Honda, da han skulle afsted mod ceremonien i USA. (Foto: (privatfoto))

    Det er blevet onsdag den 18. oktober 2017, hvor ceremonien finder sted. Kristian Ørmen sætter sig i sin tantes Honda for at køre de cirka 100 kilometer ned til datacentret i Culpeper, Virginia, hvor begivenheden skal foregå.

    - Vi skulle være der i god tid for at blive sluset igennem security tjekpoint. Det er nødvendigt at have to forskellige billed-id med, så det var frem med både pas og kørekort for at komme igennem.

    Da Kristian er kommet ind, bliver han bedt om at vente ude foran ceremonilokalerne sammen med de andre, fordi de først må placere sig i rummene, kort før ritualerne starter.

    Rundt på stolene sidder folk fra USA, Uruguay, Rusland, Tanzania, Island, Brasilien og Nepal - bare for at nævne nogle stykker.

    Han får udleveret et papir med et fast manuskript, hvor der detaljeret står beskrevet, hvad der skal ske i løbet af ceremonien. Hvis nogen afviger fra programmet, skal det skrives ned, så man har dokumentation på det.

    - Ceremonien varer flere timer. Det er begrænset, hvad der er sat frem med snacks, fordi man ikke må forlade lokalet undervejs og derfor ikke har mulighed for at komme på toilettet, forklarer Kristian.

    Billedet er taget kort efter ceremonien i 2017. Når Kristian Ørmen ser det i dag, kan han ikke lade være med at ærgre sig over, at han ikke tog et jakkesæt på. (Foto: (Privat foto))

    Da roden er signeret, som den rituelle handling hedder, er det britiske Paul Kanes tur til at overdrage sin nøgle.

    Efter et gennemsyn tager Kristian imod de to datakort, der er pakket ind i en gennemsigtig plastikkasse, som igen er pakket ind i en pose med serienummer, så man på et senere tidspunkt kan verificere, at ingen har været i posen.

    Meget af den kritik, der var i starten, er ikke længere valid, fordi organisationen har ændret sig, så magten ikke længere er koncentreret i USA.
    Tobias Mahler, norsk professor

    Hvis du synes, det lyder lige lovlig pompøst med ceremonier, nøgler og bevisposer, så er det altså alt sammen noget, ICANN har for at skabe gennemsigtighed og tillid til internettet, forklarer datalogiprofessor Jesper Buus Nielsen.

    Da Kristian Ørmen har fået overrakt sin nøgle, bliver han sammen med de andre nøgleholdere budt på middag hos det lokale steakhouse i Culpeper. Og her sidder de så på en amerikansk restaurant og spiser bøffer– danske Kristian, svenske Anne-Marie og 19 andre personer, som tilsammen er med til at sikre internettet.

    I en årrække var ICANN på papiret kontrolleret af amerikanske myndigheder, hvilket medførte en gentagende kritik.

    - Kritikken kom blandt andet fra lande som Brasilien, Kina og Rusland, der mente, at organisationen havde alt for tætte bånd med USA, og at foretagendet skulle internationaliseres mere, fortæller den norske professor, Tobias Mahler.

    Det fik eksperter til at se på, hvordan amerikanske myndigheder kunne slippe taget i ICANN, så ansvaret blev delt ud.

    Efter en meget lang politisk proces blev kontrollen med IANA (organisationen, der rent teknisk driver DNS-systemet, red.), overdraget helt til ICANN uden amerikansk kontrol, hvilket gør, at meget af den tidligere kritik ikke længere er valid ifølge Tobias Mahler.

    Hør Kristian fortælle om ceremonien her:

    Da DR Nyheder møder Kristian i 2021, er det fire år siden, han fik nøglen overdraget ved ceremonien.

    Men faktisk fylder opgaven ingenting i hverdagen, og hvis han skiftede sit job som domænespecialist ud med arbejdet som skolelærer, vil han i princippet stadig kunne beholde den.

    Kristian får dækket rejseudgifter og lignende i forbindelse med foretagendet, men ellers er der hverken løn eller honorarer at hente. Selv omkostningerne til bankboksen i Danmark er på hans egen regning.

    - En gang om året skal jeg ned og tjekke bankboksen og tage et billede af den sammen med et dokument, hvor jeg skriver under på, at jeg har den, og at den stadig bliver opbevaret sikkert.

    Hans kone har en 'rimelig forståelse af', hvad han laver, men den slipper op, lige så snart hun skal forsøge at forklare det videre til interesserede familiemedlemmer.

    De to har da også haft snakken om, hvad hun skal gøre, og hvem hun skal kontakte, hvis Kristian pludselig dør en dag. Faktisk talte de om det for kort tid siden, fordi Dan Kaminsky – en anden backupnøgleholder fra USA – døde.

    - Min kone er den eneste, der kan få adgang til bankboksen, og derfor skal hun levere nøglen videre, hvis jeg dør.

    - Det er noget, der forhåbentlig aldrig kommer til at ske, men man bliver nødt til at snakke det igennem. Jeg kører motorcykel, og det er noget, der forhøjer risikoen for at dø.

    Indtil videre har han opbevaret nøglen sikkert i fire år. Om han kommer til at give den videre en dag, vil han ikke afvise, men det bliver ikke foreløbig.

  29. I dag kl. 11:40

    Familie har store mængder gift i kroppen: Hvor farligt er PFOS?

    Det lød som en god idé, da familien Rasmussen meldte sig ind i det lokale kolaug ikke langt fra deres hjem i Korsør. Familien har altid gået op i økologi, og her var en oplagt mulighed for at vise børnene, hvor aftensmaden kom fra, når den eksempelvis stod på pasta med kødsovs.

    Men kødet var forgiftet. Brandskolen klos op ad køernes mark har nemlig foretaget øvelser med brandskum, der var fyldt med PFOS.

    Det farlige giftstof blev gjort forbudt i 2011, men nåede at sætte alvorlige spor i både naturen og mennesker.

    Stoffet blev nemlig brugt i alt fra pizzabakker til kosmetik, og nu frygter eksperter, at det vil få helbredsmæssige konsekvenser for de danskere, der er forgiftet med stoffet.

    Men hvor farligt er PFOS? Se videoen og bliv klogere.

  30. I dag kl. 11:26

    Total solformørkelse over Antarktis

    Årets eneste totale solformørkelse var at se på himlen her til morgen.

    Men man skulle befinde sig på pingvinernes hjemmebane for at opleve den, for den var kun synlig fra Antarktis og andre områder langt nede på den sydlige halvkugle.

    En solformørkelse opstår, når Månen passerer Solen og helt eller delvist blokerer dens lys set fra Jorden. De tre skal altså stå på en lige linje.

    Den totale solformørkelse fandt sted klokken 08.33 dansk tid.

    Solformørkelser kan af forskere bruges til at studere, hvordan rumvejret bliver påvirket af at 'tænde og slukke' for solen, skriver dw.com.

    Her på den nordlige halvkugle fik vi en delvis solformørkelse den 10. juni, mens den seneste totale, der kunne ses fra dansk jord, fandt sted helt tilbage i 1851. Den næste kommer i 2142.

    Den amerikanske rumorganisation, Nasa, sendte direkte fra solformørkelsen.

    Nasa lagde dette billede op af solformørkelsen. (Foto: Nasa © Nasa)
  31. I dag kl. 11:23

    Divisionsforeningen rejser sag mod Super League

    Divisionsforeningen i Danmark har lagt sag an mod en række af de største europæiske fodboldklubber, nemlig dem der tidligere på året lancerede en udbryderliga under navnet "The Super League".

    Det skriver Ekstra Bladet, som har fået oplysningen bekræftet af Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen.

    - Det er korrekt, at vi har rejst en sag. Vi har retten til navnet Superliga i Danmark. Det er en rettighed, vi har tænkt os at forsvare, så det navn kan "Super League" ikke benytte i Danmark, siger Claus Thomsen til Ekstra Bladet.

    Avisen skriver, at Superligaen har blokeret ESL (European Super League) fra at registrere retten til at bruge navnet "The Super League" i hele Europa.

    Siden 2010 har Superligaen haft rettighederne til begrebet, og derfor har man rejst en sag ved EU's Kontor for Intellektuel Ejendomsret (Euipo).

    Frist for en afgørelse i sagen er sat til september 2023. Inden da kan parterne forsøge at løse den internt.

    /ritzau/

  32. I dag kl. 10:33

    Flere europæiske lande vil åbne mission i Afghanistan

    Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, fortæller lørdag, at der lige nu er adskillige europæiske lande, der samarbejder om at åbne en fælles diplomatisk mission i Afghanistan, som skal gøre det muligt igen at sende ambassadører til Kabul.

    Det skriver Ritzau.

    Macron vil ikke sætte navne på landene og understreger samtidig, at det ikke er en anerkendelse af Taliban.

    - Vi mener, at adskillige europæiske lande kan gå sammen om at oprette en fælles lokalitet, som vil gøre det muligt for vores ambassadører at være til stede, siger Macron ifølge Ritzau.

    Han fortæller også, at der stadig er sikkerhedsspørgsmål, som skal løses.

  33. I dag kl. 10:06

    17-årig svensk dreng identificeret som den dræbte efter skyderi i Rødovre

    Københavns Vestegns Politi har identificeret den person, der i går blev dræbt i et skyderi i Rødovre.

    - Der er tale om en 17-årig svensk dreng, og de pårørende er underrettet. Det er, hvad vi kan oplyse lige nu, siger vagthavende Mads Dam.

    Politiet er til stede på gerningsstedet med lokalpoliti og bus, hvor folk kan komme forbi og tale med dem.

    - Vi er meget interesserede i at høre fra vidner, der har hørt, set eller ved noget, siger Mads Dam.

    Man kan også ringe på 1-1-4, hvis man har informationer til politiet.

    Skyderiet fandt sted i en frisørsalon tidligt i går eftermiddags, og tre personer blev ramt. Udover den dræbte var en person, der var i kritisk tilstand, men nu er uden for livsfare, og en 15-årig dreng blev såret i hånden.

    To personer blev set flygte fra stedet.

  34. I dag kl. 09:44

    19 tilfælde af smitte med Omikron-varianten konstateret i Norge

    De norske sundhedsmyndigheder har nu registreret i alt 19 smittetilfælde med corona, hvor der er tale om Omikron-varianten, skriver NRK.

    13 af tilfældene udspringer af en julefrokost, der har vist sig som noget af en supersprederbegivenhed.

    Over 80 personer er ved den ene festlige lejlighed blevet smittet med covid-19, og myndighederne er i gang med at klarlægge, om der også i de øvrige tilfælde er tale om Omikron-varianten.

    Derudover er også fire personer, der kom fra Sydafrika, konstateret smittet i Oslos lufthavn, og det samme er to personer i det vestlige Norge.

    Indtil videre er den nye variant registreret i 40 lande.

  35. I dag kl. 08:58

    USA bifalder tennisforbunds beslutning om at droppe Kina

    USA bakker op om beslutningen om at suspendere kinesiske WTA-turneringer som følge af Peng Shuai-sagen. (Foto: Eric Feferberg © Ritzau Scanpix)

    USA støtter beslutningen om, at kvindernes tennisforbund, WTA, har suspenderet sine turneringer i Kina.

    Det oplyser en talsperson fra det amerikanske udenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Sagen drejer sig om den kinesiske tennisspiller Peng Shuai, som i november skrev på sociale medier om, hvordan hun var blevet tvunget til sex af Kinas tidligere kinesiske vicepremierminister Zhang Gaoli.

    I tre uger efter beskyldningerne blev Peng Shuai ikke set offentligt, og internationalt var der bekymring for hendes velvære. Siden har WTA suspenderet samtlige turneringer, der skulle have været afviklet i Kina og Hongkong.

    Udenrigsministeriet oplyser, at det holder øje med situationen omkring Peng Shuai, men at det ikke har set noget, der dulmer bekymringerne for hendes velvære.

    /ritzau/

  36. I dag kl. 08:42

    Forældre til 15-årig sigtet for skoleskyderi er fundet

    Forældrene til en 15-årig dreng, der er tiltalt for at have dræbt fire i et skoleskyderi i delstaten Michigan i tirsdags, er nu fundet. Det skriver CNN.

    I går skulle de være mødt op til et retsmøde men udeblev, og efterfølgende har amerikansk politi igangsat en eftersøgning, hvor de udstedte en arrestordre og en dusør, hvis man kunne lede politiet i retning af dem.

    De blev fundet på førstesalen af en industriel bygning tæt på det sted, deres bil blev fundet.

    Ifølge anklagemyndigheden i Oakland i Michigan er forældrene sigtet for fire uagtsomme manddrab, eftersom de har givet sønnen våben i julegave, som han har brugt til skoleskyderiet.

  37. I dag kl. 07:55

    Præsident Biden advarer Rusland mod invasion af Ukraine

    USA's præsident, Joe Biden, advarer Rusland mod at invadere nabolandet Ukraine.

    - Jeg skaber det, som jeg mener er de mest omfattende og meningsfulde initiativer, der gør det meget, meget svært for Putin at gøre, hvad folk er bekymrede for, at han gør, siger han ifølge BBC.

    Præcis hvad, de amerikanske initiativer består i, er uvist, men fra både ukrainsk og amerikansk side er det blevet nævnt, at alvorlige økonomiske sanktioner er på bordet.

    Ifølge Ukraine har Rusland rykket tæt på 100.000 soldater til de to landes grænse.

    I 2014 annekterede Rusland den ukrainske halvø Krim, og kort tid efter støttede landet op om et oprør i det østlige Ukraine, hvor separatister begyndte at kæmpe for løsrivelse. De kampe har kostet op mod 14.000 mennesker livet.

  38. I dag kl. 07:48

    Paven fordømmer forholdene i lejre for flygtninge og migranter: 'De er havnet i koncentrationslejre'

    Pave Frans lagde ikke fingre imellem, da han i går fordømte de forhold, som flygtninge og migranter bliver budt rundt om i verden.

    - De er havnet i koncentrationslejre, hvor kvinderne bliver solgt, og mænd tortureret, sagde han under sit besøg på Cypern, hvor han mødte flere migranter, skriver Reuters.

    I sin tale fortalte han, at mange stadig spørger, hvordan verden kunne acceptere nazisternes koncentrationslejre og Stalins gulag-lejre.

    - Brødre og søstre, det sker i dag, sagde han og pegede blandt andet på lejrene i Syrien, hvor migranter sendes tilbage til fra Europa.

    Lørdag tager paven videre til Grækenland, hvor han blandt andet besøger øen Lesbos, som huser Moria-lejren.

    Pave Frans mødtes med migranter på Cypern. (Foto: ALESSANDRO DI MEO © Ritzau Scanpix)
  39. I dag kl. 07:09

    Amerikansk politi eftersøger forældre til 15-årig dreng, der er sigtet for skoleskyderi

    Forældrene til en 15-årig dreng, der er sigtet for at have dræbt fire i et skoleskyderi i delstaten Michigan i tirsdags, er i politiets søgelys.

    De skulle være mødt op til et retsmøde i går, men da de udeblev, er der nu udstedt en arrestordre og dusør på dem.

    Anklageren mener, at de kan have gjort sig skyldige i uagtsomt manddrab, fordi de gav deres søn skydevåben i julegave og overså en række faresignaler fra ham.

    Blandt andet blev moren på et tidspunkt gjort opmærksom på, at hendes søn i skoletiden havde søgt efter ammunition på internettet.

  40. I dag kl. 06:46

    Flere uvaccinerede gravide indlægges med corona: 'Det er bekymrende'

    Kun 57 procent at de gravide er i øjeblikket vaccineret mod coronavirus. (Foto: HANNAH BEIER © Ritzau Scanpix)

    Markant flere gravide kvinder har været alvorligt syge med coronavirus dette efterår, sammenlignet med 2020.

    Mens der i perioden juni-november 2020 var otte gravide kvinder, der var svært syge med coronavirus, var der i år i samme periode 31 svært syge gravide.

    Det fortæller Annemette Wildfang Lykkebo, der er ledende overlæge ved Kolding Sygehus og formand for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, som repræsenterer landets fødselslæger.

    - Blandt de 31 tilfælde, der er rapporteret de sidste seks måneder, har 94 procent af kvinderne ikke været vaccineret. Det siger noget om, at det er de ikke-vaccinerede, der bliver ramt af den svære sygdom, siger hun.

    - Det er en lille gruppe, der får de her svære komplikationer, men den er dog større end i den første del af pandemien, og derfor går vi nu ud og opfordrer alle gravide til at blive vaccineret.

    Bolette Søborg fra Sundhedsstyrelsen understreger, at det er trygt at blive vaccineret som gravid.

    Kun 57 procent at de gravide er i øjeblikket vaccineret, og det er under landsgennemsnittet, hvor 76 procent af befolkningen er færdigvaccineret.

    Og derfor opfordrer også Sundhedsstyrelsen endnu en gang alle gravide til at blive vaccineret.

    - Det har hele tiden været vigtigt for gravide at blive vaccineret mod coronavirus, fordi de er i øget risiko for at blive alvorligt syge med corona, siger Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

    - Grunden til, at vi nu kommer med endnu en opfordring, er, fordi tilslutningen til vaccinen er lavere blandt de gravide end den øvrige befolkning, og fordi deltavarianten måske kan gøre gravide mere syge, end vi har set tidligere, siger hun.

    Og det stigende antal gravide, der er svært syge med coronavirus, bekymrer Annemette Wildfang Lykkebo.

    - De gravide, der får et alvorligt forløb, bliver rigtig syge. Det kan betyde, at man skal føde før tid, at man skal have tilført ilt eller indlægges på intensiv, og det kan desværre også betyde, at barnet går til, siger hun.

    I perioden juni-november 2020 døde ét barn under graviditeten eller kort efter fødslen, fordi moderen var smittet med coronavirus. I samme periode i år var der 11 børn, der døde, fordi moderen var smittet under graviditeten.

    Annemette Wildfang Lykkebo er bekymret over det stigende antal alvorligt syge gravide.

    - Det er vigtigt for mig at sige, at langt de fleste gravide, der får coronavirus, kommer over det uden komplikationer og har lette forløb. Men dem, der bliver svært syge, er de uvaccinerede. Derfor opfordrer vi kraftigt til, at dem, der ikke er vaccineret, genovervejer det og bliver vaccineret, siger Annemette Wildfang Lykkebo.

    Hvorfor har man set en stigning i antallet af alvorlige forløb hos gravide med corona i år sammenlignet med sidste år?

    - Vi ved fra udlandet, at deltavarianten har vist sig at være langt mere aggressiv, og det tænker vi også spiller en rolle for vores gravide her i Danmark.

    Hun peger også på, at smitten i øjeblikket er høj blandt skolebørn, og mange gravide har børn i den målgruppe og dermed kan være mere udsat for smitte.

    - Gravide udgør en risikogruppe og er i øget risiko for at få alvorlig sygdom. Det har vi vidst hele tiden, men forskellen fra sidste år er, at vi nu har et åbent samfund, og de gravide er udsat for langt højere smittetryk, siger hun.

    Bolette Søborg mener også, at det åbne samfund og den dominerende deltavariant er grunden til, at flere gravide kvinder nu bliver alvorligt syge.

    - Vi anbefaler, at man bliver vaccineret fra andet trimester af sin graviditet, og derfra kan man blive vaccineret hele vejen frem til fødslen, siger hun.

    Er der ikke nogen risiko ved at blive vaccineret som gravid?

    - Nej, det der nøjagtigt den samme risiko som for ikke-gravide. Det er trygt at blive vaccineret som gravid, siger Bolette Søborg.

    Og Annemette Wildfang Lykkebo håber, at flere vaccinerede gravide, vil føre til færre alvorligt syge.

    - Hvis flere gravide bliver vaccineret, så er det vores håb, at vi vil reducere antallet af svært syge gravide. Man bliver ikke lige så syg, når man er vaccineret, siger hun.

  41. I dag kl. 06:41

    'De er skøre, de moderne grækere'. Og det er ny og tankevækkende komedie bevis på

    Instruktøren Christos Nikou har i flere år arbejdet med kortfilm og som assisterende instruktør, men med 'Apples' debuterer han med sin første spillefilm. (© Scanbox)

    Det er begrænset, hvad vi danskere ved om Grækenland.

    Vi ved ubevidst rigtigt meget om de gamle grækere. Deres 2.500 år gamle tankegods er i høj grad grundstenene i den verden, vi går rundt i nu om dage. Men de moderne grækere... Hvad tænker de?

    Vi ved, at de har dejligt sommervejr og gode strande, og at de kan servere både god og billig mad. Og at de putter harpiks i deres hvidvin og kalder det retsina.

    Vi ved også, at de er så lidt interesserede i at betale skat, at landet var tæt på at gå konkurs ovenpå finanskrisen i 2008.

    Men hvis du har forvildet dig ind i en biograf, der har vist en græsk film indenfor de seneste ti år, ved du også, at der foregår noget andet i Grækenland. At moderne grækere også kan tænke store – eller i hvert fald skæve – tanker. At en håndfuld filmfolk er dybt optaget af at udforske, hvordan vi mennesker fungerer sammen.

    Først dukkede Yorgos Lanthimos op med 'Dogtooth', der handler om en far, der holder sine tre børn væk fra verden udenfor.

    Siden kom Athina Tsagaris 'Attenberg' om to unge kvinder, der opfinder deres egen menneskelige adfærd under inspiration fra David Attenborough – eller Attenberg, som de kalder ham.

    Og så dukkede Yorgos Lanthimos op med sin 'Alperne', der handler om et firma, der tilbyder mennesker i sorg at være stand-ins for dem, de savner – altså at optræde som et afdødt familiemedlem, en forsvundet kæreste eller lignende.

    Antropologi har været den røde tråd i moderne græsk film. Som regel med absurd humor som en del af filmsproget.

    Ideen til 'Apples' opstod for otte år siden, da instruktøren Christos Nikou var ved at komme sig over at have mistet en af sine allernærmeste. Tabet medførte, at spørgsmål om identitet, tab, minder og smerte begyndte at trænge sig på. (© Scanbox)

    Det er ved at være et stykke tid siden, en græsk film har været på plakaten i danske biografer, men nu vender de moderne grækere tilbage med 'Apples' – der ikke tyder på, at grækerne har fået noget nyt på hjernen i mellemtiden.

    'Apples' er i hvert fald en tænksom og humoristisk lille film om vi menneskers forunderlige hukommelse. Og evnen til at huske. Eller glemme.

    Den tager udgangspunkt i en ikke så fjern fremtid – eller mulig nutid – hvor menneskeheden sørme er ramt af en pandemi.

    Den minder på ingen måde om vores allesammens corona, men går i stedet ud på, at almindelige mennesker pludselig bliver ramt af hukommelsestab. De glemmer simpelthen, hvem og hvad de er.

    Hvis de stakkels mennesker er så uheldige at gå rundt uden ID eller noget andet, der kan identificere dem – og hvis ingen melder dem savnet – er de nødt til at blive indlagt på særlige anstalter, der forsøger at opbygge en ny identitet. For pandemien er så lumsk, at det sjældent lykkes de syge at genfinde sig selv.

    Det var da en mærkelig pandemi, tænker du muligvis. Det er fuldstændigt rigtigt. Den opstår nok ikke på en minkfarm nær dig i den nærmeste fremtid.

    Instruktøren Christos Nikou har selvfølgelig opfundet den for at udforske vi menneskers forhold til hukommelse. Hvad husker vi? Hvad glemmer vi? Hvad forsøger vi at huske? Hvad anstrenger vi os for at glemme?

    Filmen har været nomineret og vundet priser på filmfestivaler verden over. Blandt andet i Venedig, Chicago og Dublin. (© Scanbox)

    Hovedpersonen Aris i 'Apples' virker ikke specielt opsat på at genfinde sig selv. Tværtimod.

    Han elsker æbler, men da hans lokale grønthandler gør ham opmærksom på, at æbler er gode for hukommelsen, skynder han sig at bytte dem med appelsiner. Han hygger sig glimrende med at følge sine lægers opfordring til at få nye oplevelser og at fotografere dem.

    'Apples' vrimler med mennesker, der går rundt og foretager sig de særeste ting og tager polaroidfotos af det. Meget moderne græsk. Det har formentlig været den slags skøre situationer, der har inspireret Christos Nikou til 'Apples'.

    Det er alt sammen finurligt, opfindsomt, dejligt anderledes, begavet, fornøjeligt, eftertænksomt, skørt og tankevækkende. Men også lovlig småt – mere skabt til det lille, skæve grin end til de helt store tanker.

    De er skøre, de moderne grækere. Og det er der kun grund til at være glad for.

    (© Scanbox)
  42. I dag kl. 06:40

    Ny behandling mod corona giver håb til bekymrede sårbare: 'Det kan få os helskindet igennem vinteren'

    Kunstige antistoffer kan hjælpe sårbare, hvor coronavaccinen ikke rigtig virker. Det kan afhjælpe sundhedsvæsnet over vinteren, siger professor. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Coronasmitte er særlig skidt for de mennesker, der får immun-dæmpende medicin på grund af for eksempel gigtsygdom, organtransplantation eller kræft.

    Vaccinerne virker ikke altid så godt, og infektion med coronavirus kan give et alvorligt forløb.

    Men nu er der godt nyt til lige præcis den gruppe.

    Infektionsmedicinske afdelinger på hospitalerne kan give en behandling med kunstige antistoffer, der sprøjtes ind i blodbanen - tidligt i et coronaforløb.

    Det fortæller Lars Østergaard, der er professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

    - Det betyder, at man ikke i samme grad kommer på hospitalet, får et alvorligt forløb eller mister livet, som man ellers ville have gjort, siger han.

    Lars Østergaard er ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital og klinisk professor i infektionsmedicin ved Klinisk Institut, Aarhus Universitet. Han er meget optimistisk om en ny behandling mod svære coronaforløb. (Foto: Mathias Svold © Ritzau Scanpix)

    Det er antistoffer, der er med til at bekæmpe virus. Hvis man har svært ved at danne antistofferne, fordi man får medicin, der dæmper immunforsvaret, kan man give de her kunstige antistoffer, lyder det.

    - Så er det de kunstige antistoffer, der bekæmper virus. Hvis virus bekæmpes, har det ikke mulighed for at udvikle sig til sygdom, siger Lars Østergaard.

    De patienter, der kan få gavn af behandlingen, kan henvises fra den sygehusafdeling, de normalt er tilknyttet, hvis de er så uheldige at blive smittet med corona.

    Jacob Borgholm fra Brabrand i Aarhus er nyretransplanteret og glad for den nye mulighed.

    - Det lyder spændende, for det kan være med til at give et sikkerhedsnet under os, som er mere sårbare, siger han.

    Jacob Borgholms fjende er infektioner, fordi han får immundæmpende medicin.

    Jacob Borgholm fik en ny nyre i januar 2019, og siden har det været en kamp for at undgå at blive smittet med diverse sygdomme.

    - Hvis jeg får mere en 38,5 i feber, skal jeg ringe til nyremedicinsk afdeling. Så taler jeg med en læge, og så skal jeg typisk derud. Nogle gange kan det ende med et par dages indlæggelse. Infektioner er fjenden for os med nedsat immunforsvar, siger han.

    De særligt sårbare har forskellig tilgang til truslen om at blive smittet mod corona. Det oplever Jacob Borgholm, som formand for nyreforeningen i Østjylland.

    - Selvom vi har noget til fælles som patientgruppe, er vi også forskellige som mennesker, men jeg kender mange, som er meget bekymrede. Jeg prøver selv at balancere bekymringer og stadig at leve livet, siger han.

    Her i den tredje bølge med coronavirus er samfundet stadig så godt som fuldt åbent, og derfor er for eksempel de nyretransplanterede nødt til at tage deres egne forholdsregler.

    - Jeg havde nok håbet, at vi lærte mere af at spritte af. Det gjorde vi jo også før corona. Og så var det rart at leve i en periode, hvor alle levede som var de immundæmpede. Nu ser det ud til, at vi er meget tilbage ved livet før corona uden så meget læring. Det er ærgerligt, siger Jacob Borgholm.

    Han har et håb om, at den nye antistofbehandling - og den coronapille, der er på vej til Danmark allerede i næste uge - kan være det, der ændrer hele coronasitautionen for patienter som ham.

    I Gigtforeningen genkender direktør Mette Bryde Lind også bekymringerne, så hun hilser den nye antistofbehandling meget velkommen.

    - Det her gør, at de ikke behøver at være så bange og angste, som de er i dag. De isolerer sig jo i frygt for at blive smittet. Det her er stort for de mennesker, det her omhandler, siger hun.

    Tal fra amerikansk forskning viser, at antistofbehandlingen nedsætter risikoen for at blive indlagt med 70 procent.

    Godt for patienterne og godt for et overbelastet hospital, men det bliver bedre endnu, lyder det fra Lars Østergaard.

    For sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har varslet, at en ny coronapille er på vej allerede fra næste uge. Det er medicinalfirmaeerne Pfizer og Merck, der er klar med virusdræbende medicin.

    Og det ser professoren kæmpestore perspektiver i:

    - Pillen skal slå virus ihjel. De kunstige antistoffer skal bedre immunforsvaret. Hvis man har et godt immunforsvar, samtidig med at man slår virus ihjel, er man ret godt stillet. Jeg håber, at den her kombination kan gøre, at vi kommer helskindet igennem vinteren, siger Lars Østergaard.

    Sundhedsstyrelsen har netop meddelt, at de sammen med faglige eksperter vil udarbejde anbefalinger om, hvilke lægemidler der kan bruges til forebyggelse og behandling af Covid-19.

  43. I dag kl. 06:24

    Uheld lukkede Storebæltsbroen i begge retninger - den er genåbnet

    En lastbil og en personbil var i nat involveret i en trafikulykke på Storebæltsbroen, og det betød, at den lukkede i begge retninger.

    Politiet oplyser, at en person er bragt til sygehuset.

    Først åbnede den i retning mod Fyn, og efter et par timer - klokken 05.20 - var det igen også muligt at køre østover mod Sjælland.

    Broen var lukket i begge retninger, fordi politiet var til stede for at undersøge omstændighederne for uheldet, og fordi der lå vragrester i begge sider af vejen.

  44. I går kl. 23:13

    Strømmen er tilbage i Nuuk

    Elforsyningen til den grønlandske hovedstad, Nuuk, er fredag eftermiddag lokal tid tilbage i normal drift, efter at man har fået repareret et defekt kabel på vandkraftværket i Buksefjorden.

    Det oplyser energiselskabet Nukissiorfiit i en pressemeddelelse udsendt af Grønlands Politi.

    Nuuk har været plaget af strømafbrydelser den seneste uge, og torsdag var vurderingen ellers, at der nok kunne gå et stykke tid, før alt fungerede normalt igen.

  45. I går kl. 23:11

    Omikron i omløb ved norsk julefrokost

    En julefrokost i den norske hovedstad, Oslo, har udviklet sig til at være lidt af en supersprederevent.

    I de første dage efter julefrokosten blev 60 mennesker registreret smittet, men fredag nærmer det tal sig 90.

    Indtil videre er 13 af de smittede bekræftet smittet med den nye coronavariant Omikron, som frygtes at være særligt smitsom.

    - Vi kan forvente, at der vil komme flere positive prøver ind efterhånden. Så vi må nok regne med, at dette tal stiger, siger assisterende overlæge i bydelen Frogner, Tine Ravlo, til norsk TV 2.

    Udbruddet i Oslo er et af de største udbrud af Omikron, der hidtil er registreret uden for Sydafrika.

  46. I går kl. 22:00

    Danmarks nye VM-spiller har haft en 'vild dag'

    Michala Møller står foran sin slutrundedebut. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Fredag aften ankom Michala Møller til Barcelona, hvor hun støder til resten af det danske håndboldlandshold.

    Hun er hevet ind som erstatning for Mia Rej, der tidligere fredag fik den nedslående nyhed, at VM for hendes vedkommende er slut.

    Det er gået lynhurtigt for Michala Møller, fra at hun skulle pakke tasken hjemme i Danmark, til hun nu støder til VM-truppen og potentielt kan komme i aktion allerede lørdag mod Republikken Congo. Men hun glæder sig.

    - Det har været en lidt vild dag. Anderledes, men også en fed dag.

    - Nu skal jeg lige finde ind på holdet, men jeg håber, at jeg kan bidrage med de ting, som jeg lykkes med hjemme i klubben, siger Michala Møller.

  47. I går kl. 21:24

    Magnus Carlsen tager teten ved VM i skak

    Sjette gang blev lykkens gang.

    I hvert fald, hvis man har håbet på, at der blev fundet en vinder i et parti ved VM i skak.

    Nordmanden Magnus Carlsen vandt fredag aften sjette parti, efter de fem forgående var endt i remis, mod russiske Ian Nepomniachtchi.

    Partiet blev til lidt af en maratonforestilling, og det endte med at vare tæt på otte timer.

    Norske Carlsen har siddet på VM-tronen siden 2013, og i duellen med russeren skal han forsøge at forsvare sin titel for fjerde gang.

    VM i skak, der skal afgøres over 14 partier, begyndte i fredags og ventes at blive færdigspillet i midten af december.

  48. I går kl. 21:15

    Terrormistænke i Finland kommer fra den yderste højrefløj

    Ved dagens pressemøde kunne finsk politi fortælle, at de mistænkte tilhører den yderste højrefløj. (Foto: JUHA SINISALO © Lehtikuva)

    Finsk politi kunne tidligere i dag oplyse, at man tirsdag pågreb fem personer, som mistænkes for at have planlagt et terrorangreb i landet.

    Her til aften har finsk politi afholdt et pressemøde, hvor man har fremlagt yderligere information om sagen.

    De fem anholdte mænd, der alle er finske statsborgere, menes at tilhøre den yderste højrefløj. Mændene bor alle i Kankaanpää små 300 kilomter nordvest for Helsinki.

    - Mændene har ikke været en del af det organiserede højreekstreme miljø i Finland. De har forsøgt at holde sig under radaren, siger Eero Pietilä, der er ekspert ved det finske sikkerhedspoliti, Supo.

    Politiet har haft de fem personer under opsyn i to år, da man allerede i 2019 ransagede deres hjem og beslagde store mængder våben og sprængstoffer.

  49. I går kl. 20:51

    Ali er desperat efter at komme til Storbritannien: 'Vi vil hellere drukne end at vende hjem'

    (Foto: Amalie Karlshøj Radoor © DR)

    En ung mand svinger benet over autoværnet ved en hovedvej. Han ser træt og kold ud. Bag ham kommer flere unge mænd op fra en stejl skrænt. De ligner hinanden, og deres tilstand er ens. De ser forhutlede ud.

    Skrænten fører ned under en bro, hvor der lugter af giftigt lejrbål. Gruppen, der holder til der, brænder tilfældige ting af for at holde varmen – en ødelagt kontorstol blandt andet. Her er både vinterkoldt og vådt, og det er her flere hundrede migranter bor i små festivaltelte eller improviserede huler.

    De siger, de er forfulgte og på flugt, men de vil ikke søge asyl i Frankrig. De vil til Storbritannien. Ali, en ung mand fra Irak, er en af dem. Han er her med sin kone og deres etårige barn.

    - Man siger, livet er bedre i England, og forholdene er bedre, og at der er menneskerettigheder, fortæller han.

    De er villige til at risikere at dø for at komme videre fra Frankrig. Ali mener faktisk ikke, de har andet valg.

    - Livet hos os er så hårdt, at vi foretrækker at drukne på vej fremfor at vende hjem.

    For Ali og hans lille familie er England målet - koste hvad det vil. (Foto: Amalie Karlshøj Radoor © DR Nyheder)

    Hvis ikke migranterne i Calais kendte risikoen ved at krydse Den Engelske Kanal illegalt, kom der en forfærdelig påmindelse om det i sidste uge.

    Mindst 27 mennesker mistede livet, da de kæntrede i en gummibåd, der ifølge de lokale myndigheder var lige så sikker som ”en børnepool, man bruger i haven om sommeren”.

    Men mens myndighederne stadig var ved at bjærge ligene fra ulykken, stævnede nye gummibåde ud fra den nordfranske kyst. Et par dage efter sad Ali og familien i en af dem, og det var også ved at gå grueligt galt, siger han.

    - Vores gummibåde punkterede og vi faldt ind i vandet, og alarmcentralen reddede os. Men jeg vil ikke vende hjem, selv hvis jeg skal prøve den her vej 10 gange.

    - Du har din kone og dit etårige barn med. Er du ikke bange for, at der vil ske dem noget på vejen?

    - Jeg siger dig. Vi vil hellere dø end at vende hjem og bo der, understreger Ali.

    Det er ikke kun i mudderet i Calais, at det virker som, at sidste uges tragedie ingenting har ændret. For selvom regeringen i både Paris og London har sagt, at de vil intensivere indsatsen for at standse de farlige sejladser, kan de ikke blive enige om hvordan.

    Den britiske premierminister, Boris Johnson, har sagt, at Frankrig kunne løse problemet med det samme, hvis bare de ville gå med til, at de britiske myndigheder sender migranterne tilbage, når de er kommet til England.

    Den franske præsident, Emmanuel Macron, har sagt præcis det samme med omvendt fortegn: Johnson kan fjerne den dødelige rute ved at åbne et asylkontor i Calais og skabe sikker og fri passage til Storbritannien.

    Personlige ejendele på stranden i Wimereux, Frankrig, tilhørende de 27 migranter, der mistede livet, da deres gummibåd mistede luften, da de var på vej over Den Engelske Kanal. (Foto: Mohammed Badra © Ritzau Scanpix)

    Hverken det ene eller andet forslag har gang på jord. Men det er på jorden i Calais, Ali går rundt med sin lille familie. Og her har de faktisk sovet i nat, fordi det franske politi ryddede deres lejr i går.

    - De tager ikke hensyn til, at vi har et lille barn med, og de efterlader os her på vejen. Vi sov i nat herude i regn og kulde. Vi havde ét tæppe på sammen med vores etårige barn. De er ligeglade med os, siger Ali.

    Politiet fjerner teltene for at forhindre, der bliver skabt uoverskueligt store lejre, som de ikke kan kontrollere. Men de barske forhold medvirker også til, at folk søger i gummibådene.

    De vil ikke lytte. De tror, at livet i Storbritannien er vidunderligt.
    Jeadette Vaillant, formand for NGO'en Menneskerettighedsligaen

    Der er også noget, der trækker på den anden side, og det er løfterne om livet i Storbritannien. I Calais og Dunkirke snakker migranterne om, hvor godt livet er i Storbritannien.

    Det er en fortælling, som menneskesmuglerne gør alt for at holde i live, siger Jeadette Vaillant, der er formand for NGO’en Menneskerettighedsligaen i Calais.

    En migrant i lejren i Calais. (Foto: Amalie Karlshøj Radoor © DR)

    - Menneskesmuglerne opsøger dem i lejrene og hverver dem, afkræver tusindvis af euro for overfarten og sender dem over i gummibåde, der er meget, meget farlige. De ser ingen andre muligheder, og de franske og engelske myndigheder kan ikke blive enige, siger hun og fortsætter:

    - Så de vil fortsætte med at tage turen over, og der vil ske flere tragedier. Der vil ske flere. Det er vi overbevist om.

    - Kan I ikke fortælle dem, at livet i Storbritannien faktisk ikke er så fantastisk?

    - Vi prøver! Men de vil ikke lytte. De tror, at livet i Storbritannien er vidunderligt, siger Jeadette Vaillant.

    En af dem, der ikke vil lytte, er Ahmad. Han kommer fra Sudan og har boet i Calais i et lille telt med et par presenninger over i et år. Hans mål er at komme til Storbritannien, og han er begyndt at samle udstyr ind til rejsen.

    Han har nærmest opbygget et lille lager, som blandt andet består af pagajer. Når han får skaffet en båd, vil han bruge dem til at sejle til Dover.

    - Jeg vil give alt for at komme til Storbritannien. Om det er farligt eller ikke farligt, så skal jeg af sted. I Storbritannien er der job, penge, hjælp, min familie kan komme dertil. Alt i Storbritannien er godt, siger Ahmad.

    Han kender en mand fra migrantlejren i Calais, som er kommet over på den anden side. Fra ham har han hørt, at livet der er lige så godt, som han tror.

    Så snart er han den næste, der begiver sig ud på den farlige færd.

    Ahmed (t.h) er ligesom mange af de andre migranter i Calais villig til at risikere livet for at komme til England. (Foto: Amalie Karlshøj Radoor © DR)
  50. I går kl. 23:16

    Farvel til varme, lys og internet: Nuuk har været plaget af strømafbrydelser den seneste uge

    Indbyggerne i Nuuk er blevet opfordret til at spare på strømmen ved at slukke for julelys og udskyde tøjvask for ikke at overbelaste nødstrømsanlægget. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

    Tirsdag morgen vågnede Nicoline Nyberg Eriksen i en usædvanligt kold og mørk lejlighed i Grønlands største by, Nuuk.

    - Vi havde ingen varme, ingen strøm og intet internet. Alt lys i de omkringliggende lejligheder og alle gadelygter var slukket, og vi kunne ikke orientere os om situationen, siger Nicoline, der er juridisk praktikant ved Grønlands Politi.

    Efter et stormvejr i starten af ugen røg strømforsyningen til hele Nuuk sent mandag aften. Det har betydet, at byens cirka 19.000 indbyggere har været uden varmt vand, elektricitet og varme ad flere omgange i løbet af den forgangne uge.

    Nicoline Nyberg Eriksen har måtte klare sig uden strøm store dele af ugen. (© (Privatfoto))

    Årsagen til strømafbrydelserne er, at nogle kabler, der normalt fører strøm til Nuuk fra et vandkraftværk cirka halvtreds kilometer syd for byen, har løsnet sig og er stødt sammen.

    Det oplyste direktør i energiselskabet Nukissiorfiit Kaspar Mondrup torsdag til det grønlandske medie Sermitsiaq.AG.

    Nu skal kablerne skiftes, men det er ikke bare sådan lige til, og derfor kan der gå dage eller uger, før situationen er normal igen, lyder det fra direktøren i energiselskabet.

    Opdatering: Elforsyningen til Nuuk skulle allerede fredag eftermiddag lokal tid være tilbage i normal drift, oplyser energiselskabet Nukissiorfiit i en pressemeddelelse udsendt af Grønlands Politi.

    Strømmen gik omkring klokken 23.00 mandag aften og var væk det meste af tirsdagen.

    Nicoline og hendes kollegaer kunne derfor ikke arbejde, og sammen med sine bofæller prøvede hun at få det bedste ud af situationen.

    - Vi tændte omkring 30 stearinlys i vores stue og lukkede alle døre i lejligheden for at holde lidt på varmen. Så sad vi under vores dyner og strikkede og snakkede, siger hun.

    Tirsdag eftermiddag kom strømmen tilbage, men især onsdag og torsdag har den været svingende og med mange afbrydelser.

    Der har været mørkt i mange vinduer i Nuuk i denne uge. (Foto: Cecilie Bertelsen © PRIVATFOTO)

    Når den normale strømkilde er sat ud af kraft, skal et nødelværk sikre strøm til byen, men det har der også været problemer med, og det er derfor, at byen ugen igennem har været plaget af strømafbrydelser, fortæller politimester Bjørn Bay.

    Og det er ikke helt optimalt at være uden varme i et område, hvor temperaturen i øjeblikket er omkring et par minusgrader.

    - Man kommer langt med tæpper, soveposer og dyner, men hvis ikke det løser udfordringen hjemme hos folk, så er der mulighed for at søge hjælp hos kommunen, som har oprettet nogle centre, hvor man kan få varme og mad, siger han.

    Kommunen oplyser, at syv borgere indtil videre har benyttet sig af det tilbud.

    Undervejs har telefon- og internetforbindelserne også været sat ud af kraft på grund af strømproblemerne.

    Derfor er myndighederne gået i kriseberedskab, og politi og brandvæsen har patruljeret gaderne, så borgerne kan få fat i dem, hvis der skulle ske noget.

    - På den måde har borgerne fået besked om, at hvis de fik brug for politi, ambulance, brandvæsen eller en anden myndighed og de ikke selv har mulighed for at komme ind på politi- eller brandstationen og sige det, så kan de godt stoppe en af myndighedernes biler i gadebilledet, siger Bjørn Bay.

    - Der er folk, der har prajet en politi- eller brandbil for at få assistance, hvor de ellers ville have ringet efter hjælp.

    Beboerne i Nuuk har måtte vænne sig til mørke lejligheder i denne uge. (Foto: Cecilie Bertelsen © privat)

    Myndighederne har opfordret alle beboere i Nuuk til at spare på strømmen for ikke at overbelaste den midlertidige strømforsyning.

    Derfor er der opfodret til, at man slukker for blandt andet julelys og udskyder tøjvask.

    Ifølge Bjørn Bay har lokale entreprenører stillet generatorer, som normalt bruges på byggepladser, til rådighed, så der kan opretholdes et minimum af strømforsyning til de steder, hvor der varetages livsvigtige funktioner.

    Det gælder blandt andet sygehuset, brandvæsnet, politiet, arktisk kommando, fødevarebutikker og nogle af de sportshaller, som kommunen vil indrette som varmecentre.

    For Nicoline Nyberg Eriksen har oplevelsen været 'lidt træls', men hun har også fået øjnene op for, hvor afhængig man er af strøm i hverdagen.

    - Vi har ikke kunne gå i bad, lave morgenkaffe, gå på internettet eller vaske tøj. Bare sådan noget som lys på badeværelse lærer man at sætte pris på, siger hun.

    Artiklen blev opdateret 23.16 med oplysningen om, at strømmen skulle være tilbage ved det normale.

  51. I går kl. 20:50

    HBO Max lovede advarsel på serie om selvmord – hos mange kører den stadig uden

    Hovedpersonen i 'Kamikaze', Julie, spilles af skuespilleren Marie Reuther. (Foto: Åsmund Sollihøgda © HBO Max)

    Allerførst lå den helt uden advarsel for alle seere.

    Den højt profilerede og anmelderroste HBO Max-serie Kamikaze handler om 18-årige Julie, der mister sin familie i en flyulykke og over flere afsnit forsøger at tage sit eget liv.

    Eksperter advarede straks om, at den slags indhold kan være meget farligt at se, hvis man er psykisk sårbar og selv har tanker om selvmord.

    - Uden en advarsel og en påmindelse om, hvor man skal gå hen, er serien meget, meget skidt. Den introducerer intet håb om, hvor man kan gå hen, hvis man identificerer sig med hovedpersonen, og det er ekstremt vigtigt, siger Britt Morthorst, der forsker i selvmordsforebyggelse på Bispebjerg Hospital.

    Her er den tekst, som seere, der allerede havde HBO Nordic, blev mødt af

    Det anerkendte HBO Max da også med det samme, da P1 Morgen gjorde dem opmærksom på fejlen:

    - Det har vi det selvfølgelig dårligt med. Jeg må pointere, at der er tale om en fejl – og at en disclaimer har været forberedt tidligt i forløbet med serien, da selvmord selvsagt er et meget alvorligt emne, der betyder meget for både os som virksomhed, seriens skabere og alle involverede i produktionen af Kamikaze.

    - Vi arbejder på højtryk for at få det fixet hurtigst muligt og der vil være en disclaimer at finde på seriens synopsis i de fire nordiske lande senere i dag, lød det fra HBO’s pressechef, Tom Nielsen, den 19. november.

    Nu viser det sig, at HBO Max’ advarsel kun dukkede op hos nogle brugere. I stedet for en tekst om, at Kamikaze er en ”fiktiv fortælling om tab, sorg og følelsen af at mangle en grund til at leve,” og at hvis du ”oplever nogle af de følelser, kan det hjælpe at tale med nogen du stoler på eller kontakte Livslinjen”, fik de seere, som allerede havde HBO Nordic en noget anden tekst.

    ”Julie lever et perfekt liv med en kærlig familie, gode venner og masser af penge, men kort efter sin 18-års fødselsdag får hun en tekstbesked, der ændrer hendes liv for altid.”

    HBO Max ønsker ikke at lade sig interviewe om sagen, og de vil heller ikke vil oplyse, hvor mange abonnenter, der har været udsat for serien uden advarsel. Men allerede i 2016 rundede antallet af abonnenter hos HBO Nordic en million.

    Og fejlen skal rettes med det samme, understreger de.

    Der hvor disclaimeren ikke allerede er på plads, vil den blive tilføjet hurtigst muligt.
    HBO's pressechef Tom Nielsen.

    - Der hvor disclaimeren ikke allerede er på plads, vil den blive tilføjet hurtigst muligt, skriver pressechef Tom Nielsen.

    For Britt Morthorst, der forsker i selvmordsforebyggelse på Bispebjerg Hospital, er det endnu en alvorlig fejl fra HBO Max’ side.

    - Det er igen en meget alvorlig forglemmelse, for Kamikaze er en serie med et så gennemgribende fokus på unge og selvmordsadfærd. Det undrer mig meget, at HBO ikke på alle niveauer har sikret sig, at der var styr på det, da de blev gjort opmærksom på den første fejl. Hvis de virkelig mener, at de vil tage et socialt ansvar og ikke risikere unges liv, siger Britt Morthorst, der også mener, at advarslerne burde være mere tydelige.

    - Allerhelst så jeg, at man fjernede den direkte anvisning på, hvordan man kan tage sit eget liv. Det ser vi i serien. Vi ved, at det at vise metoder helt specifikt er et højrisikomoment. Men i det mindste kunne man sætte advarslerne ind i selve rulleteksterne i starten og slutningen, siger Britt Morthorst.

    Hun peger på, at streamingtjenesten Netflix løste problemet helt anderledes, da de fik kritik for serien '13 reasons why', der også handler om selvmord.

    - Her sagde de ja, det er rigtigt, lad os gøre det her ordentligt, og så lod de skuespillerne tale som sig selv i et lille introafsnit, hvor de advarede mod at se serien, hvis man havde psykiske problemer eller gik med tanker om selvmord. Det er meget effektivt og når formentlig sårbare unge på en måde, vi eksperter ikke kan, siger hun.

Mere fra dr.dk