Nyheder
7. dec 2009

Højdepunkter fra topmødets 2. dag

Anden dag af FN's klimakonference i København kom især til at handle om, hvor mange penge ulandene skal have og hvem der skal levere dem.

DR's udlandsredaktør Thomas Falbe fremhæver tre ting ved 2. dag af topmødet.

Et emne, som ifølge Thomas Falbe fyldte meget i dag, var diskussionen om, hvor mange penge EU vil skaffe for at hjælpe ulandene med at afbøde effekterne af klimaforandringerne.

Striden drejer sig blandt andet om, hvorvidt pengene vil blive trukket fra den eksisterende ulandsbistand eller er "nye midler".

NGO'ere forsøgte at øge presset på EU med kritik af, at EU har pengene, men mangler ambitionerne til at gøre noget. De penge, som skal på bordet, er på den korte bane 10 milliarder årligt de næste fire år. Derefter skal der på længere sigt sikres flere hundreder milliarder dollar til ulandenes indsats for at tilpasse sig det ændrede klima.

Dagen var ifølge Thomas Falbe også præget af, at alle venter på USA, som er bange for at lægge tal på bordet.

Det er dog blevet set som et meget positivt signal, at USA's miljøstyrelse stempler CO2-udledningen som skadelig for menneskers liv og helbred.

Det er et signal til den amerikanske kongres og amerikanske virksomheder om, at Obama kan begrænse CO2-udslippet - uanset udfaldet af klimatopmødet og den klimalov, som i øjeblikket ligger til godkendelse hos kongressen.

Den bold blev i stor stil grebet i Bella Center i dag og det forventes også, at Obama vil gribe den og bruge udmeldingen til at lægge pres på kongressen, mener Thomas Falbe.

Den tredje ting, som Thomas Falbe fremhæver, er, at man i dag også så, hvordan ulandene slås indbyrdes om de penge, som de håber kommer.

Afrika som kontinent kræver 50 procent af de samlede midler, mens Bangladesh mener, at de er det land, som bliver hårdest ramt.

De kræver nu 170 millioner i støtte, hvilket svarer til ca. 15 procent af det, som man forventer bliver de samlede midler. Det skal ses i forhold til de 10 procent, som de krævede sidste uge.

I kalenderen herunder kan du se de vigtigste begivenheder, der finder sted under klimatopmødet de næste 14 dage.

Nyheder

  1. 24 min. siden

    EU: Alt peger på, at gaslækager er resultatet af en bevidst handling

    Den Europæiske Union er dybt bekymret over de skader på Nord Stream 1- og 2-gasledningerne, der har resulteret i lækager i de internationale farvande i Østersøen.

    Og alt tyder på, at lækagerne er resultatet af en bevidst handling.

    - Alle tilgængelige oplysninger tyder på, at disse lækager er resultatet af en forsætlig handling. Vi vil støtte enhver undersøgelse, der har til formål at få fuld klarhed over, hvad der er sket og hvorfor, og vi vil tage yderligere skridt for at øge vores modstandsdygtighed med hensyn til energisikkerhed.

    Ifølge unionen er enhver bevidst forstyrrelse af den europæiske infrastruktur "fuldstændig uacceptabel og vil blive mødt med en robust og fælles reaktion".

  2. 58 min. siden

    Danske Beredskaber advarer mod kreativ opvarmning af hjemmet

    Efterårsvejret har meldt sin ankomst, og med de kølige temperaturer uden for kan man nemt få lyst til at opvarme sit hjem.

    Men allerede nu ser Danske Beredskaber de første tegn på en stigende tendens til, at folk gør farlige ting for at holde varmen, fordi forsyningssvigt og høje energipriser presser mange.

    Det skriver Danske Beredskaber i en pressemeddelelse.

    - Vi er desværre allerede begyndt at køre til uheldige hændelser, der er opstået, fordi kreativiteten hos folk er gået lige lovligt vidt i forhold til brandsikkerheden, fortæller sekretariatschef Bjarne Nigaard.

    Og derfor opfordrer han folk til at tænke sig om en ekstra gang:

    - Ting, der ikke hører til i en brændeovn, er med til at skabe brandfare, fordi forbrændingen ikke kan styres på samme måde som med rent, tørt træ. Og det er heller ikke en god idé at tage terrassevarmeren eller kulgrillen med sig indenfor, for det er der store risici ved, siger han.

  3. I dag kl. 08:25

    Ukraine om gaslæk i Østersøen: Russisk terrorangreb

    Forsvarets F-16-fly har taget dette foto af gassen, der bobler op til overfladen efter et brug på Nord Stream 2-rørledningen i området omkring Bornholm. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

    Ukraine beskylder Rusland for at stå bag sabotage på gasrørledningerne i Østersøen.

    - Gaslækagerne fra Nord Stream 1 er intet anet end et terrorangreb planlagt af Rusland og et angreb mod EU, skriver Mikhail Podoljak, rådgiver for den Ukrainske præsident, Zelenskyj, på Twitter.

    - Rusland ønsker at destabilisere økonomien i Europa og skabe panik før vinteren, skriver han.

    Også den polske statsminister pegede i går fingeren mod Rusland, når man skulle finde årsagen til de tre lækager, der i øjeblikket betyder, at store mængder gas strømmer op til havoverfladen i området omkring Bornholm.

    (Foto: Thomas Prakash DR Nyheder)

    Den danske statsminister, Mette Frederiksen, sagde i går, at lækagerne er opstået ved en "bevidst handling" og eksperter har fastslået, at det har krævet store mængder sprængstof at fremkalde eksplosioner af den størrelse, som der er blevet registreret.

    Ifølge Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, er det mest sandsynlige da også, at den russiske stat står bag ødelæggelserne.

    - Jeg synes, når man kigger på det, at der er meget, der gør at man godt kan få den tanke at Rusland kan stå bag det her, siger han.

    Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: Kort : Morten Fogde Christensen)

    Men hvorfor skulle Rusland have interesse i at sprænge en gasledning, som de selv kan bruge til at fragte gas til Europa?

    - De mister ikke specielt meget ved det her. Det er godt nok deres gasrørledninger, men der løber ikke rigtig noget gas igennem dem, siger Anders Puck Nielsen.

    Rusland lukkede i begyndelsen af september for gasleverancerne gennem Nord Stream 1 og Nord Stream 2 er aldrig taget i brug, da Tyskland standsede godkendelsen i februar i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.

    Dels er det skræmmende, og det minder europæerne om, at krigen i Ukraine også kan være farlig for os.
    Anders Puck Nielsen, militæranalytiker, Forsvarsakademiet.

    Rusland har gennem hele konflikten forsøgt at bruge de russiske gasleverancer til Europa, som et pressionsmiddel, der skal afskrække europæiske lande fra at sende våben til Ukraine.

    Derfor kan Vladimir Putin have interesse i at ødelægge gasledningerne for at sende et budskab til Vesten, mener Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet.

    - Dels er det skræmmende, og det minder europæerne om, at krigen i Ukraine også kan være farlig for os, siger han.

    - Derudover får det den effekt, at gaspriserne stiger, og der bliver stillet spørgsmålstegn ved vores energiforsyning, fastslår han.

    Han peger på, at den formodede sabotage af Nord Stream 1 og 2 sker samtidigt med, at Danmark og Polen i går fejrede åbningen af en anden gasledning, Baltic Pipe, der med norsk gas skal mindske afhængigheden af russisk gas.

    - Hvis der også skulle ske noget med den nye gasrørledning, ville det få gasprisen til at stige endnu mere, siger han.

    - Jeg kunne godt se for mig, at Rusland kunne have nogle interesser i at understrege over for Europa, hvor store konsekvenser det kan have, hvis krigen i Ukraine fortsætter, siger Anders Puck Nielsen.

    - Og endelig tror jeg, at de vil forsøge at bruge den her usikkerhed om, hvem der står bag til at plante nogle historier, som måske kan skabe splid i den vestlige alliance, hvis der eksempelvis er mange tyskere, der bliver overbeviste om, at amerikanerne står bag, så kan det være det kan give nogle fordele i Ukraine, siger militæranalytikeren.

    - Det er sådan nogle ting, der gør, at jeg synes at man må stille sig selv det spørgsmål, om det ikke kunne være russerne, der står bag, siger han.

    Forsvarets video af gassen, der bobler op fra lækagen

    Sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus, Jake Sullivan, kaldte i nat i et tweet gaslækagen på Nord Stream 1 og 2 for "formodet sabotage". Også den russiske regering siger, at sabotage ikke kan udelukkes, og at sagen skal undersøges.

    Her til morgen skal forsvarsminister Morten Bødskov (S) mødes med Jens Stoltenberg, generalsekretær for forsvarsalliancen NATO, i Bruxelles for at drøfte situationen.

    Forsvarsministeren ville i går ikke pege på et muligt motiv.

    - Men det er klart, at når man kigger på Østersøen generelt, så er det et område, hvor der har været et øget spændingsniveau, og vi er i løbende dialog og tæt samarbejde med vores allierede om håndteringen af spændingsniveauet i Østersøen, sagde Bødskov i går.

  4. I dag kl. 08:06

    Brasiliansk fodboldspiller får kastet banan efter sig

    Den brasilianske fodboldspiller Richarlison fik kastet en banan efter sig, mens han jublede over sin scoring i Brasiliens venskabskamp mod Tunesien tirsdag aften.

    Det skriver det brasilianske fodboldforbund, CBF, på Twitter.

    - Dette chokerer os. Vi skal altid huske, at vi alle er ens, uanset hudfarve, race eller religion.

    - Kampen mod racisme er ikke en sag, men en fundamental ædring for at udslette denne type kriminalitet fra planeten. Jeg insisterer på, at straffene skal være hårdere, udtaler præsidenten i CBF, Ednaldo Rodrigues.

    Kampen blev spillet på Parc des Princes i Paris, og Brasilien vandt 5-1.

    Richarlison, der til daglig spiller i Tottenham, scorede Brasiliens andet mål i kampen. Umiddelbart efter det, mens han jublede med sine holdkammerater, kastede en tilskuer en banan efter ham. (Foto: ANNE-CHRISTINE POUJOULAT © AFP or licensors)
  5. I dag kl. 07:39

    Det Hvide Hus kalder gaslæk formodet sabotage

    I et tweet natten til onsdag dansk tid kalder sikkerhedsrådgiver i Det Hvide Hus, Jake Sullivan, gaslækagen på Nord Stream 1 og 2 for "formodet sabotage".

    Sullivan skriver, at USA vil fortsætte med at beskytte Europas energisikkerhed, og at USA støtter indsatsen med at undersøge situationen.

    Han skriver samtidig, at han har talt med departementsråd i statsministeriet Jean–Charles Ellermann-Kingombe om situationen, og at USA fortsætter sit arbejde med at sikre Europas energisikkerhed.

    - USA støtter indsatsen med at undersøge, og vi vil fortsætte vores arbejde med at beskytte Europas energisikkerhed, lyder det i tweetet.

  6. I dag kl. 07:34

    Efter såkaldte folkeafstemninger: Zelenskyj lover at forsvare ukrainere i besatte områder

    Ifølge prorussiske myndigheder har mellem 87 og 98 procent af vælgerne i Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizjzja stemt ja til russisk annektering.

    Men de såkaldte folkeafstemninger er "en farce", lyder det ifølge The Guardian fra den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj.

    Han afviser ligesom ledere i Vesten og en række andre lande at anerkende resultatet af afstemningerne.

    - Denne farce i de besatte områder kan ikke engang kaldes en efterligning af folkeafstemninger, sagde Zelenskyj i en videotale i nat.

    - Vi vil sørge for at beskytte vores folk: Både i Kherson, i Zaporizjzja, i Donbas og i de i øjeblikket besatte områder i Kharkiv-regionen og på Krim.

    Afstemningerne, der løb over fem dage, foregik kun de steder i regionerne, hvor russerne er i kontrol.

  7. I dag kl. 06:58

    Russisk ambassade vil have lækageundersøgelse offentliggjort

    Ruslands ambassade i Danmark opfordrer til at undersøgelse af lækagen på Nord Stream-forbindelserne i Østersøen bliver offentliggjort.

    Det skriver ambassaden i et opslag på Facebook.

    - Ambassaden tager udgangspunkt i, at situationen bliver grundigt undersøgt af de kompetente myndigheder med inddragelse af alle de kræfter og midler, der er nødvendige for dette, skriver den russiske ambassade og fortsætter:

    - Resultaterne af en sådan undersøgelse bør offentliggøres.

    Lækagerne på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 er sket i Østersøen ved Bornholm.

    Den første lækage blev konstateret mandag, mens de andre to blev opdaget i går.

    På et pressemøde i aftes sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at der er tale om bevidste handlinger - og ikke et uheld. Det er myndighedernes "klare vurdering", lød det.

  8. I dag kl. 06:43

    Onsdag giver både regn og lidt sol

    Jo længere mod syd, man er i dag, des bedre er sandsynligheden for at få et par solstrejf mellem bygerne og de grå skyer. Her hænger de over Skjern. Foto: Lisbet Jensen

    Vi får endnu en dag, hvor himlen både vil være i de grå nuancer og i perioder også giver vand.

    Det er især gældende i Nordjylland, hvor DMI melder, at der i nogle dele af regionen er risiko for kraftig regn frem til i aften klokken 20.

    I resten af landet er der mulighed for lidt sol, men stadig med en vis sandsynlighed for et par kraftige byger.

    Temperaturen ligger mellem 10 og 13 grader, mens vinden starter fra skiftende retninger, men senere drejer mod øst i den nordlige del af landet, mens den sydlige del får vind fra vest med let til hård styrke.

  9. I dag kl. 06:38

    50 civile savnes efter jihadistisk angreb i Burkina Faso

    50 personer meldes savnet efter et angreb udført af jihadister i Burkina Faso i det vestlige Afrika.

    Det oplyste landets regering i går.

    11 soldater er bekræftet døde efter angrebet, der fandt sted mandag.

    - En konvoj, der kørte med forsyninger til byen Djibo, var mål for et kujonagtigt og barbarisk angreb, lyder det fra regeringens talsmand Lionel Bilgo.

    Militærofficer Paul-Henri Sandaogo Damiba fik efter et kup magten i landet i januar. Her lovede han at tøjle jihadisterne.

    Frustrationer over de mange angreb ansporede et militærkup mod landets tidligere præsident Roch Kabore.

    Volden er dog fortsat, især drevet af grupper med tilknytning til al-Qaeda og Islamisk Stat.

    Tusindvis af mennesker har mistet livet, og omkring to millioner er siden 2015 blevet fordrevet fra deres hjem på grund af kampe i landet.

  10. I dag kl. 06:02

    1,2 ton hash blev smuglet i møbeltransporter til Norge

    I dag begynder en større sag om smugling af narko fra Danmark til Norge ved Retten i Horsens.

    Sagen handler om smugling af op mod 1,2 ton hash og 24 kilo kokain.

    Tre mænd fra Horsens er tiltalt i sagen, og politiet formoder, at en 44-årig mand er hovedmanden bag den organiserede narkosmugling.

    De euforiserende stoffer blev ifølge politiets efterforskning transporteret med lastbiler, der transporterede møbler.

    - Der er nogle chauffører, der efter vores opfattelse har taget stofferne med i kasser på biler, der ellers primært transporterede møbler, siger specialanklager Lise Hebsgaard.

    To af chaufførerne er tidligere blevet dømt i sagskomplekset.

    Det er endnu uvist, hvordan politiet kom på sporet af de formodede narkosmuglere.

    Men politiet har tidligere oplyst, at efterforskningen har involveret den norske politienhed Kripos og flere norske politidistrikter.

  11. I dag kl. 06:00

    Klasseloftet sænkes til 26 elever i de små klasser: 'Vi får forbedret hverdagen for de yngste'

    Ligesom i dag vil der i særlige tilfælde være mulighed for at tillade et højere elevtal i 0.-2. klasse, dog ikke over 28 elever. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Fra næste skoleår bliver der færre i de yngste folkeskoleelevers klasser.

    Det gælder helt præcist for 0.-2. klasserne, hvor klasseloftet sænkes fra 28 til 26 elever.

    Det er resultatet af en aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

    Det er første gang i næsten 30 år, at elevtallet sænkes i folkeskolen.

    Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er glad for at klasseloftet for første gang i årtier er blevet sænket. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    - Klasseloftet har ligget på 28 elever i årtier. Det er på tide, at vi får forbedret hverdagen særligt for de yngste elever, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

    - Det kan gøre en stor positiv forskel for resten af deres skoletid og videre i uddannelsessystemet og livet, hvis de får den rette støtte og opbakning fra begyndelsen, lyder det fra ministeren i en pressemeddelelse.

    Aftalen er kommet på plads på baggrund af partierne, der står finansloven for 2022, som har afsat midler til sænkelsen af klasseloftet.

    Ligesom i dag vil der i særlige tilfælde være mulighed for at tillade et højere elevtal i 0.-2. klasse, dog ikke over 28 elever.

    Klasseloftet i 3.-9. klasse vil fortsat være 28 elever. Her er der også mulighed for at tillade et højere elevtal, dog ikke over 30 elever.

    Regeringen har tidligere præsenteret idéen - men folkeskolen er forligsbundet, så derfor skulle alle partier i forligskredsen med.

    Sænkelsen af elevtallet i de mindste folkeskoleklasser er "en milepæl i dansk skolehistorie" ifølge Jakob Mark, der er undervisningsordfører for SF.

    - Det vil gøre en kæmpe positiv forskel for de børn, der i dag sidder i de største klasser, og hvor støj, uro og larm er en alt for stor del af hverdagen.

    Fra næste skoleår vil der i de mindste klasser være færre skoletasker at holde styr på. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Hos Venstre forventer man, at aftalen ledsages af andre initiativer.

    - Vi forventer, at aftalen følges op af reelle drøftelser af inklusionsindsatsen i folkeskolen, herunder mere frihed til skolerne til lokalt at løse udfordringer med inklusion og mistrivsel. Det ved man bedst, hvordan man håndterer lokalt, men vi tror, at klasseloft er et skridt på vejen, udtaler Stén Knuth (V), der er næstformand i Børne- og Undervisningsudvalget.

    Spørger man Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved VIA University College, er det en fonuftig ide at sænke klasseloftet i de yngste klasser.

    - Folkeskolen har mange udfordringer. En af dem er med elever, der er socialt udadreagerende, og derfor har man brug for et lidt lavere klasseloft, siger han.

    Han mener, at det kan få betydning for elevernes trivsel, hvis der kommer færre elever. Især hvis klassen har store udfordringer.

    - Hvis det er en velfungerende klasse, er der ingen grund til at bryde den op eller sænke loftet. Men for de klasser, som måske er udfordret af elever, der skal integreres i fællesskabet på nogle anderledes måder, der kan det betyde rigtig meget, at man har to elever mindre, siger Andreas Rasch-Christensen.

  12. I dag kl. 06:00

    Klasseloftet sænkes i de mindste klasser fra næste år

    Der er ikke lagt op til, at der også skal indføres et klasseloft i de ældre klasser i folkeskolen. Det skyldes ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil, at de mindste børn har mest behov for loftet. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Et bredt flertal i Folketinget har besluttet at sænke klasseloftet i folkeskolens mindste klasser.

    Det betyder at der for nye årgange i 0. til 2. klasse maksimalt må være 26 elever i klasserne. I dag er der et loft på 28 elever.

    Ifølge Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skal loftet især komme børn med særlige behov til gavn.

    - Det kommer selvfølgelig alle elever til gavn, og så kommer det selvfølgelig også til at gavne alle de børn med særlige behov i særdeleshed. Dem, der har det svært ved at være inkluderet i store dele af folkeskolen, siger hun.

    Med aftalen kan det dog ikke garanteres, at der maksimalt vil være 26 elever i klasserne.

    Det skyldes, at der ligesom det er i dag, i særlige tilfælde være mulighed for at tillade et højere elevtal i 0. til 2. klasse - dog ikke over 28 elever.

    Ændringen gælder fra næste skoleår.

  13. I dag kl. 05:50

    VerdenspremiereRigshospitalet: Ny behandling skal sætte en stopper for Christinas muskelsvind

    Selve behandlingen foregik gennem et drop, hvor genterapien langsomt dryppede ind i armen på Christina Højlund.

    For patienter med muskelsvind betyder sygdommen, at kroppen gradvist bliver mere og mere svækket livet igennem.

    Derfor fører muskelsvind ofte til et liv med store fysiske begrænsninger. Mange ender med at sidde i kørestol, får behov for hjælp til helt basale ting og i sidste ende forkorter sygdommen også levetiden markant.

    Men det ser en helt ny type behandling nu ud til at kunne ændre på for patienter, der lider af en særligt alvorlig type muskelsvind med navnet Limb girdle R9.

    Rigshospitalet har som det første sted i verden taget den nye metode i brug, og meget tyder på, at der er tale om noget nær en revolution i forhold at behandle muskelsvind, fortæller overlæge på Rigshospitalets klinik for nerve- og muskelsygdomme John Vissing.

    - Der findes ikke andre behandlinger, som reelt kan modarbejde den negative udvikling hos patienter med denne type muskelsvind. Hvis den nye behandling fortsætter med at virke, som den skal, kan den slet og ret bremse sygdommen, så patienterne bliver stabile og beholder deres nuværende førlighed hele livet, siger han.

    Enhver god verdenspremiere kræver en hovedrolleindehaver, og i det her tilfælde er det 28-årige Christina Højlund.

    Hun fik konstateret den særlige type muskelsvind for godt tre år siden, og nu har hun som den første lagt krop til den nye behandling, som potentielt kan ændre hendes liv.

    Et angstprovokerende, men alligevel ret nemt valg, fortæller hun.

    - Det er selvfølgelig vildt skræmmende at være den første overhovedet til at prøve en helt ny behandling. Men omvendt tror jeg heller ikke, at jeg kunne være i det, hvis ikke jeg var med. Det her er en mulighed for at få et helt andet liv, end det min sygdom ellers vil føre med sig. Det tænder et håb, som jeg bliver nødt til at gribe ud efter, siger hun.

    For Christina Højlund er sygdommen lige nu på et stadie, hvor hun stadigvæk kan passe sit arbejde og bevæge sig relativt ubesværet rundt i hverdagen.

    Der er dog allerede hverdagsting såsom at gå på trapper eller rejse sig op fra gulvet, som ikke er helt nemme for hende, fordi især mave- og rygmuskler er svækkede.

    Og det vil formentlig ikke vare mange år, før tingene tager en væsentligt mere dyster drejning.

    - Der vil helt sikkert blive sat en stopper for mange ting i livet, når sygdommen bare fortsætter med at blive værre. Det er jo ikke rart at tænke på eksempelvis det at få børn, hvor man slet ikke kan være med på samme måde ift. at lege, bære og den slags. Derfor skal det her bare virke, så jeg kan leve et normalt liv uden at være hæmmet mere, end jeg er i dag, siger hun.

    Genterapien er 'pakket ind' i en godartet virus, som transporterer de vigtige enzymer ind til muskelceller, hvor de skal udføre deres arbejde.

    Det er ikke kun Christina Højlund, som har vist interesse for at modtage genterapien på Rigshospitalet.

    Patienter fra hele verden har praktisk talt stået i kø for at blive én af de seks forsøgspersoner, som modtager behandlingen for at teste, hvordan den virker, fortæller John Vissing, som selv har været med til at udvælge patienterne til behandlingen.

    - Normalt er den her sygdom en livstidsdom, hvor rigtig mange desværre mister store dele af deres førlighed og får behov for kørestol, daglig hjælp og i sidste ende respirator. Pludselig kommer der her en behandling, som kan vise sig at være en decideret gamechanger, og det gør selvsagt, at interessen er helt kolossal.

    John Vissing er meget fortrøstningsfuld omkring behandlingen, som ifølge ham har en god chance for at virke, så sygdommen kan bremses.

    Men han understreger, at genterapien meget specifikt er designet til én særlig type muskelsvind.

    - Behandlingen kan kun bruges til patienter, som har lige præcis denne type. Derfor kommer det ikke nødvendigvis til at ændre radikalt på vilkårene for patienter med andre former for muskelsvind – men vi bliver afgjort klogere på, hvordan andre behandlinger kan udvikles i fremtiden, siger han og fortsætter.

    - Og for patienter som Christina vil det her kunne ændre deres liv komplet, hvis det viser sig fortsat at virke, som det skal, siger han.

    Det er for tidligt at konkludere på effekten af genterapien før om nogle måneder, men indtil videre tyder alt på, at den første patient reagerer godt på behandlingen.

  14. I dag kl. 05:50

    Russere flygter i tusindvis: Betaler 200.000 kroner for et flysæde ud af landet

    Rige russere er i disse dage parate til at give mange tusinde kroner på at forlade landet i privatfly. (Foto: Dylan Martinez © Ritzau Scanpix)

    Siden Vladimir Putins udmelding i sidste uge om en delvis mobilisering af 300.000 soldater fra reserven, som skal kæmpe i Ukraine, har mange russere forsøgt at flygte ud af landet.

    Det er sket ved at krydse grænserne til blandt andet Finland, Georgien, Kazakhstan med bil og lande som Armenien, Tyrkiet og Aserbajdsjan med fly.

    Ifølge Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, drejer det sig om mange tusinder russere, som flygter fra hjemlandet.

    - Det er massivt og meget omfattende, det der sker. Jeg har set tal på, at minimum 260.000 har forladt Rusland, siden mobiliseringsordren blev givet af Putin onsdag i sidste uge. Det er dog et tal, der er hæftet med stor usikkerhed.

    - Men kigger man på migrationstallene til Ruslands naboland Kazakhstan, så er der migreret omkring 100.000 russere på seks dage, siger han.

    På satellitbilleder kan man se lange bilkøer nær Georgiens grænse, som du kan se herunder.

    • Satellitbilleder viser massive køer omkring den georgiske grænse. (Foto: Maxar Technologies © Ritzau Scanpix)
    • Siden mobiliseringen har russerne flygtet i stor stil. (Foto: Maxar Technologies © Ritzau Scanpix)
    • Har man allerede modtaget indkaldelsen til hæren, er det ikke muligt at forlade Rusland. Så stoppes man ved grænsen. (Foto: Maxar Technologies © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Ifølge Flemming Splidsboel er det primært unge mænd i mobiliseringsalderen, som lige nu flygter. Men også folk som er ressourcestærke nok til at kunne overskue en usikker fremtid.

    - Spørgsmålet er, hvad de har tænkt sig at leve af, når de kommer til eksempelvis Kazakhstan eller Tyrkiet. De har ingen bopæl eller noget job. Og på grund af sanktionerne har de heller ikke internationale betalingskort, siger han.

    En af måderne, hvorpå rige russere flygter fra hjemlandet, er via fly.

    Priserne på almindelige flybilletter er fløjet i vejret, og nu melder det britiske medie The Guardian, at det samme sker for priserne på privatfly.

    Her er stenrige russere klar på at betale mellem 165.000-205.000 danske kroner for et sæde på et privatfly, som primært flyver til Armenien, Tyrkiet og Aserbajdsjan. Disse lande tilbyder nemlig visumfri adgang for russere.

    - Situationen er fuldstændig sindssyg lige nu, udtaler Yevgeny Bikov, der er direktør i privatflyfirmaet Your Charter, til The Guardian.

    - Normalt får vi 50 forespørgsler om dagen, men lige nu får omkring 5.000, fortsætter han.

    Russernes flugt er kommet i kølvandet på Vladimir Putins udmelding i sidste om, at 300.000 soldater fra den russiske reserve skal indkaldes til krigen i Ukraine. (Foto: GAVRIIL GRIGOROV / SPUTNIK / KRE © Ritzau Scanpix)

    Også hos firmaet FlightWay, der tilbyder privatjetflyvninger, har man modtaget en øget efterspørgsel på envejsbilletter til Armenien, Tyrkiet, Kazakhstan og Dubai.

    - Efterspørgslen er 50 gange over normalen, siger Edourd Simonov, der er virksomhedens direktør, ligeledes til The Guardian.

    Men det er et fortegnet billede, at de russiske mænd forlader Rusland på førsteklasse med privatfly. For det er slet ikke hele sandheden.

    Det siger Birgitte Pristed, der er lektor på Aarhus Universitet, hvor hun forsker i russisk kultur.

    - Der er selvfølgelig nogle meget rige mennesker, som har råd til den mulighed, men der cirkulerer også hjælp til selvhjælp på de russiske sociale medier med råd til, hvordan den almindelige russer kan undgå militærtjeneste.

    - Råd nummer et er at flygte ud til landområder i Rusland, hvor man kan gemme sig hos slægtninge i små landsbyer og håbe på, at man ikke bliver fundet. Man skal også undgå at tage telefonen fra et nummer, man ikke kender.

    Det er ikke alle russere, der flygter mod grænsen. Her ses en russisk soldat fra reserven sige farvel til sin kære i Sankt Petersborg den 27. september. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Et andet råd er ifølge Birgitte Pristed, at man skal forsøge at komme over grænsen så hurtigt som muligt, hvilket mange lige nu gør.

    Og hvis man i sidste ende ender med at blive indkaldt, florerer der på sociale medier også råd for at undgå det, fortæller hun.

    - Hvis man ikke undslipper militærindkaldelsen, så lyder rådet, at man skal indtage 100 gram kogesalt, eller drikke et glas benzin. For så lander man på militærhospitalet i stedet for at blive sendt til fronten.

    Russernes flugt ud af landet har også en anden konsekvens for det russiske samfund både på kort og lang sigt.

    Den bidrager nemlig til en hjerneflugt, der for alvor skete, da Rusland invaderede Ukraine i starten af året.

    - Denne mobiliseringsbølge ud af landet skubber yderligere til den russiske hjerneflugt, som vi også så i de første uger efter invasionen. Dengang var det primært de liberalt-demokratisk sindede og folk fra universiteterne og it-branchen, siger Birgitte Pristed og fortsætter:

    - Socialt og uddannelsesmæssigt er det lige nu et bredere segment, der rejser afsted.

  15. I dag kl. 05:46

    Næsten 100 procent i flere ukrainske regioner stemmer 'da' til Rusland: 'Det er en farce'

    Stemmerne bliver talt op i Donetsk. Ukraine og en lang række lande nægter at anerkende afstemningerne og resultatet. Uafhængige valgobservatører har heller ikke haft adgang til valgstederne. (Foto: ALEXEY PAVLISHAK © Ritzau Scanpix)

    I det østlige og sydøstlige Ukraine er de første resultater kommet efter en række såkaldte "afstemninger".

    I de primært russisk kontrollerede regioner Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson skulle indbyggerne indtil i går stemme om, hvorvidt områderne skal tilslutte sig Rusland.

    Afstemningerne blev iværksat af det russiske militær i områderne, samt prorussiske separatister i eksempelvis Donetsk og foregik kun de steder, hvor russerne er i kontrol.

    Og ifølge russiske statsmedier, så er der tale om en ”næsten entydig støtte til Rusland”.

    Statsmedierne skriver ifølge BBC, at i eksempelvis Donetsk og Luhansk har 99 procent stemt ’ja’ til at tilslutte sig Rusland.

    Den farce, som besætterne kalder ’afstemninger', er alt sammen forberedelse til at annektere endnu mere ukrainsk territorie.
    Volodymyr Zelenskyj, Ukraines præsident.

    Tidligere tirsdag blev det også oplyst, at de prorussiske myndigheder havde erklæret sejr i de øvrige regioner, Kherson og Zaporizjzja i sydøst, efter et ligeledes overvældende ja til russisk annektering.

    Ukraine, Vesten og en række andre lande, deriblandt Kazakhstan, har afvist at anerkende afstemningerne, og uafhængige valgobservatører har heller ikke haft adgang til valgstederne.

    Og ifølge BBC har Kina, der historisk set har været russernes allierede, heller ikke anerkendt resultatet.

    - Alle landes suverænitet og territorielle integritet skal respekteres, lød det fra det kinesiske udenrigsministeriums talsperson, Wang Wenbin, da denne blev spurgt ind til afstemningerne.

    Afstemningerne var også et centralt emne i den ukrainske præsident Zelenskyjs natlige tale til folket.

    - Den farce, som besætterne kalder afstemninger, er alt sammen forberedelse til at annektere endnu mere ukrainsk territorie, sagde han og fortalte, at han havde deltaget i et møde i FN’s sikkerhedsråd.

    Her opfordrede han medlemmerne til at ”stoppe ham, der sætter sig selv op imod alle andre i verden”, med reference til Ruslands præsident Putin.

    - Det er stadig muligt. Men jeg understregede, at hvis Rusland implementerer endnu et Krim-scenarie og forsøger at annektere Ukrainsk territorie, så har vi intet at tale med ham om.

    Zelenskyj under talen i nat. (Foto: Det ukrainske præsidentkontor)

    I 2014 annekterede Rusland den ukrainske Krim-halvø. Og ifølge blandt andet britiske efterretninger, er der en reel mulighed for, at Putin på fredag i en tale til det russiske parlament vil offentliggøre resultatet og bruge det til officielt at bekendtgøre, at områderne nu er russiske.

    Men Zelenskyj sagde, at man vil gøre alt for at beskytte folket i de regioner, hvor der har været afstemninger.

    - Det eneste rationelle svar på besætternes uhyrligheder er mere støtte til Ukraine. Og jeg er taknemmelig for, at vores partnere bekræfter dette.

    Jeg fik et videoopkald fra min familie mandag eftermiddag. De fortalte mig, at de var blevet tvunget til at stemme.
    Edward Kosheluk, ukrainer i Danmark, som har familie, der bor i Donetsk.

    Som reaktion på afstemningerne har også Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, opfordret EU til at indføre flere, hårde sanktioner mod Rusland.

    USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, gentog, at de vestlige lande aldrig vil anerkende en russisk annektering af områderne, og at det ville få konsekvenser.

    Putin har endnu ikke reageret på resultatet. Men han slog allerede fast i går, at indbyggerne i de fire regioner går lysere tider i møde.

    - Det er øverst på dagsordenen for hele vores samfund og vores land at redde folk i alle de områder, hvor folkeafstemningen afholdes, siger han.

    Vladimir Putin skal tale til det russiske parlament på fredag. Her frygtes det, at han formelt vil annoncere, at de ukrainske regioner nu er russisk territorie efter "afstemningerne". (Foto: SPUTNIK © Ritzau Scanpix)

    Ukrainske kilder i Zaporizjzja har til DR Nyheder de seneste dage fortalt, at russiske soldater med automatvåben var tilstede under valghandlingen - og at de af frygt for konsekvenserne har stemt 'ja' til at blive russiske - selvom de mener 'nej'.

    Samtidig har DR talt med flere herboende kilder, der har familie og venner i Ukraine, som har været til valg. De fortæller, hvordan deres familie og venner er blevet presset til at stemme.

    - Jeg fik et videoopkald fra min familie mandag eftermiddag. De fortalte mig, at de var blevet tvunget til at stemme. Der kom to kvinder og en soldat ind i deres lejlighed, som bad dem om at stemme. Min familie stemte i køkkenet, siger ukraineren Edward Kosheluk, som har familie, der bor i Donetsk, der er besat af russiske styrker.

    - De skulle stemme for Rusland. Det var den besked, de fik.

    Her er de fire regioner, hvor der skal stemmes om, hvorvidt de i fremtiden skal være en del af Rusland. (© DR Grafik: Natalie Nystad)

    En lignende fortælling var der også fra en kvinde, der bestyrer en café, og som ønskede at være anonym.

    Hun har bekendte, der bor i et russisk besat område 30-40 kilometer fra hende. De havde angiveligt fået besøg af mænd med automatvåben og var blevet tvunget til at stemme.

    - Nogle stemte ja, andre stemte nej. De blev anholdt og kørt væk et eller andet sted. Der er også nogen, som har fået tilbud om at få betalt 10.000 rubler, og så går de med til at sætte et kryds. Så får de dem udbetalt enten direkte eller gennem et pensionstillæg, fortalte hun til DR.

    Allerede tidligt tirsdag aften begyndte de første delvise resultater at tikke ind. De viste en klokkeklar tilslutning til, at de fire regioner bliver en del af Rusland.

    Men den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, slog for over en uge siden fast, at resultaterne ikke kommer til at gøre en forskel.

    - De falske "folkeafstemninger" vil ikke ændre noget, ej heller vil enhver hybrid "mobilisering", skrev han på Twitter den 20. september.

    Dmytro Kuleba understreger, at ukrainerne fortsat vil befri egne territorier ligegyldigt, hvad folkeafstemningerne siger.

    Det samme vurderer Matilde Kimer, DR's korrespondent i Rusland og Ukraine:

    - Hverken Ukraine eller resten af den frie verden kommer til at anerkende afstemninger, og det får ingen indflydelse på Ukraines modoffensiv og ønske om at generobre alle de besatte områder, afstemninger eller ej.

    Men for Rusland har valgresultatet en betydning, siger Matilde Kimer.

    - Vi forventer, at dumaen og præsident Putin har færdiggjort bureaukratiet allerede i denne uge. Områderne bliver russiske, hvis man kigger med russiske briller.

  16. I dag kl. 05:28

    Saudi-Arabiens konge udnævner kronprins til premierminister

    Kronprinsen har i årevis været de facto-leder af Saudi-Arabien, som er verdens største eksportør af olie og en af USA's nærmeste allierede i Mellemøsten. (Foto: Christophe Petit Tesson © Ritzau Scanpix)

    Den saudiarabiske kong Salman bin Abdulaziz har udnævnt sin søn og tronarving, kronprins Mohammed bin Salman, til premierminister i kongeriget.

    Samtidig har han udnævnt sin anden søn prins Khalid bin Salman til forsvarsminister.

    Det fremgår af et kongeligt dekret, der er offentliggjort af det statslige nyhedsbureau SPA i går.

    Kronprinsen overtager premierministerposten efter sin 86-årige far.

    Hans nye rolle som premierminister stemmer overens med de opgaver, som kongen allerede har tildelt ham, oplyser en saudiarabisk embedsmand ifølge nyhedsbureauet.

    Blandt andet er kronprinsen blevet ansvarlig for at repræsentere kongeriget på udenlandske besøg og lede topmøder, som Saudi-Arabien har været vært for.

  17. I dag kl. 05:24

    Orkanen Ian mørklægger hele Cuba

    Kategori 3-orkaner har vindhastigheder på 50,0-57,9 meter i sekundet, mens kategori 4-orkaner har vindhastigheder på 58,0-68,9 meter i sekundet. (Foto: ADALBERTO ROQUE © Ritzau Scanpix)

    På grund af orkanen Ian er Cubas elnet tirsdag aften lokal tid kollapset, og hele landet er uden strøm.

    Det oplyser lokale myndigheder.

    Strømmen gik på tværs af den caribiske østat, kort tid efter at Ian havde passeret.

    Inden da havde orkanen hærget den vestlige del af landet med voldsomme vindstød og oversvømmelser.

    Natten til onsdag dansk tid har Ian kurs mod den amerikanske delstat Florida.

    Flere end 2,5 millioner indbyggere i Florida har fået besked om at lade sig evakuere, inden Ian forventes at ramme et sted langs delstatens golfkyst onsdag aften lokal tid som en kategori 3- eller 4-orkan.

    Alle orkaner fra kategori 3 og opefter har vindhastigheder, der betegnes som ekstremt farlige for de områder, de passerer.

  18. I dag kl. 05:13

    Netbutikker overholder ikke lovgivning om mærkning af farlige varer

    I en screening lavet af Miljøstyrelsen tyder det på, at ni ud af ti netbutikker ikke overholder EU-lovgivning om mærkning af farlige produkter.

    Miljøstyrelsen har tjekket netbutikkernes mærkning af håndsprit, saltsyre og opvasketabs.

    Kun 22 af 304 danske netbutikker, som Miljøstyrelsen har kigget nærmere på, overholder for de tre undersøgte varer EU-lovgivningen på området.

    Netbutikker skal ved alle farlige produkter oplyse forbrugerne om de såkaldte faresætninger for produktet, inden man gennemfører et køb

    En faresætning beskriver, hvor farlig en vare er. Reglerne er til for at sikre synlig information om, hvordan farlige kemikalier skal håndteres, og hvilke risici de udgør.

  19. I går kl. 23:55

    Kofod har talt med Blinken om gaslækager: Vi koordinerer med USA

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har her til aften haft en samtale med sin amerikanske kollega, Antony Blinken, om eksplosionerne i Østersøen, der har forårsaget lækager i gasledningerne Nord Stream 1 og 2.

    - Eksplosionerne i Østersøen har vores fulde opmærksomhed. Frugtbar samtale med ven og kollega Antony Blinken her til aften. Vi koordinerer situationen tæt sammen med USA og andre allierede, også i forhold til de næste skridt. Vi vil til bunds i disse hændelser og handle på dem sammen, skriver Jeppe Kofod på Twitter.

    (© JeppeKofod@twitter.com)
  20. I går kl. 23:44

    Von der Leyen har talt med Mette Frederiksen: Vil have fuld klarhed over gaslækagerne

    EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen skriver på Twitter, at hun har har talt med den danske statsminister, Mette Frederiksen (S).

    Og nu vil hun have fuld klarhed over, hvad der er sket og hvorfor i forbindelse med eksplosionerne, som har forårsaget lækager på rørledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen.

    - Det er afgørende at undersøge hændelserne, få fuld klarhed over begivenhederne og hvorfor. Enhver bevidst forstyrrelse af aktiv europæisk energi-infrastruktur er uacceptabel og vil føre til det stærkest mulige modsvar, skriver Ursula von der Leyen.

  21. I går kl. 22:57

    Prorussiske myndigheder erklærer sejr efter 'folkeafstemninger'

    Sent her til aften oplyser Vladimir Vysotskij, formand for valgkommissionen i Donetsk, at flere end 98 procent af vælgerne i regionen har stemt ja til at tilslutte sig Rusland ved en såkaldt folkeafstemning.

    Det sker, efter at knap 70 procent af stemmerne er optalt, oplyser formanden ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

    Tidligere tirsdag blev det oplyst, at de prorussiske myndigheder havde erklæret sejr i de øvrige tre regioner, Luhansk i øst og Kherson og Zaporizjzja i sydøst, efter et ligeledes overvældende ja til russisk annektering.

    Ukraine og de vestlige lande, der støtter Ukraine, har på forhånd afvist at anerkende resultatet af afstemningerne, og internationale valgobservatører har ikke haft adgang til at deltage i valgene.

  22. I går kl. 22:40

    Kongreshøring med dansk dokumentarist udsat på grund af orkan

    Onsdag lokal tid skulle den danske journalist og dokumentarist Christoffer Guldbrandsen have vidnet i Kongressen i Washington D.C.

    Men nu må han vente, fordi orkanen Ian er på vej mod den amerikanske østkyst. Det skriver Washington Post.

    - I lyset af, at orkanen Ian truer dele af Florida, har vi besluttet at udskyde morgendagens høringer, står der ifølge Reuters i en meddelelse fra udvalget.

    Guldbrandsen skulle ellers have svaret på spørgsmål om de samtaler, som han som dokumentarist har haft med ekspræsident Donald Trumps rådgiver Roger Stone, som han befandt sig sammen med under stormløbet på kongresbygningen 6. januar 2021.

    Der er ikke umiddelbart fastsat en ny dato for høringen.

  23. I går kl. 22:35

    Tidligere ministerchauffør tiltalt for at bruge ministerbil til private dates

    En tidligere chauffør for Statsministeriet er blevet tiltalt for at have udnyttet ministerbilen til private dates. Det skriver TV 2 på baggrund af et anklageskrift mod den 42-årige mand.

    Der er rejst tiltale for misbrug af en betroet stilling, brugstyveri af tjenestebiler samt pligtforsømmelse, oplyser sagens anklager, Søren Harbo, til TV 2 og bekræfter, at manden skal have brugt bilen til sit privatliv helt tilbage fra december 2015.

    Samlet set skal han have kørt rundt med i alt ti forskellige kvinder i ministerbilen, hvilket ifølge tiltalen betragtes som grov forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten, idet ingen af kvinderne var sikkerhedsgodkendt, og han undlod at sikre sig, at adgangen til statsministerens bil ikke indebar en sikkerhedsrisiko for statsministeren, andre tjenestemænd eller staten i øvrigt.

    Chaufføren nægter sig skyldig.

  24. I går kl. 22:07

    Ny discountkæde åbner uden frys og køl og med kortere åbningstider

    I en tid hvor de fleste danskere er tvunget til at være mere omkostningsbevidste, åbner Salling Group en ny discountkæde, som vil have endnu lavere priser end konkurrenterne.

    Til gengæld er der ingen køle- eller frysevarer, og butikkerne lukker klokken 19.00 på hverdage og klokken 16.00 i weekenden. Derudover kan kunderne se frem til et begrænset udvalg af varer.

    Ifølge administrerende direktør i Salling Group Per Bank vil den nye kæde, BASALT, gennemsnitligt være 15 procent billigere end konkurrenterne.

    Den første BASALT-butik åbner 11. oktober på Amager Landevej i Kastrup ved København.

  25. I går kl. 21:48

    Større end dronning Elizabeths: Se billederne fra Japans tidligere premierminister, Shinzo Abes, statsbegravelse

    • . (Foto: JAPAN POOL VIA JIJI PRESS © Ritzau Scanpix)
    • Et kæmpe portræt af Shinzo Abe kiggede ud over statsbegravelsens 700 gæster. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)
    • Akie Abe, Shinzo Abes enke, går op langs gulvet med urnen. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)
    • Urnen med Shinzo Abes aske blev placeret på scenen under hans portræt. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)
    • Statsbegravelsen blev afholdt ved Nippon Budokan stadionet i Tokyo. (Foto: JAPAN POOL VIA JIJI PRESS © Ritzau Scanpix)
    • Omkring halvdelen af pengene til statsbegravelsen bliver brugt på sikkerhed, skriver BBC. (Foto: TAKASHI AOYAMA © Ritzau Scanpix)
    • Der var mødt demonstranter frem under statsbegravelsen af Shinzo Abe. Her ses et banner med ordene 'Ingen statsbegravelse'. (Foto: YUICHI YAMAZAKI © Ritzau Scanpix)
    • Kritikere af statsbegravelsen fremhæver blandt andet den stigende inflation som grund til, at pengene kunne bruges bedre på familier med lavindkomst end på statsbegravelsen. (Foto: YUICHI YAMAZAKI © Ritzau Scanpix)
    • Flere tidligere eller nuværende statsoverhoveder var med til begravelsen af Shinzo Abe. Her tager Japans nuværende premierminister, Fumio Kishida, imod den amerikanske vicepræsident, Kamala Harris, til en reception efter statsbegravelsen. (Foto: KAZUHIRO NOGI © Ritzau Scanpix)
    • Den japanske hær bidrog også med en skudsalve fra 19 kanoner til statsbegravelsen. (Foto: JAPAN POOL VIA JIJI PRESS © Ritzau Scanpix)
    1 / 10

    I dag begynder statsbegravelsen af den tidligere japanske premierminister Shinzo Abe.

    Den tidligere premiereminister døde af sine kvæstelser efter at være blevet skudt under en tale ved et politisk arrangement i den vestjapanske by Nara. Statsbegravelsen kan ende med at koste den japanske stat op mod 89 millioner kroner.

    Der blev holdt en privat bisættelse den 12. juli kort efter Shinzo Abes død, og efterfølgende begyndte den japanske regering at planlægge statsbegravelsen.

    Se videoen af Shinzo Abes enke, Akie Abe, gå ind med den tidligere premierministers urne.

    Det har vakt vrede fra den japanske befolkning og ført til demonstrationer både før, men også under begravelsen.

    Statsbegravelsen er blandt andet blevet kaldt for 'begravelsesdiplomati', da en tredjedel af budgettet til begravelsen er sat til at beværte gæster fra udlandet. Det skyldes blandt andet, at gæsterne skal mødes med den nuværende premiereminister, Fumio Kishida.

    Der kom samlet set over 4.000 gæster til ceremonien, og 700 af disse var gæster fra udlandet, skriver Washinton Post.

    Se billederne fra den omstridte statsbegravelse herunder.

  26. I går kl. 21:20

    Nyborg Slot: Kulturministeren vil genoplive dødt millionbyggeri

    Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) forsøger nu personligt at få et kuldsejlet byggeri til mere end 300 millioner kroner ved Nyborg Slot tilbage på sporet.

    Slotsprojektet har ligget helt stille i snart to år på grund af en klagesag.

    I mellemtiden er finansieringen begyndt at smuldre, men nu vil ministeren have sat skub i tingene.

    - For mig er det vigtigt, at vi igen begynder at se fremdrift i projektet, siger Ane Halsboe-Jørgensen, som ikke tidligere har blandet sig direkte i forhandlingerne om fremtiden for det fynske slotsrojekt.

    I eftermiddag havde hun inviteret de økonomiske parter til møde i Kulturministeriet.

    Her mødte Nyborg Kommune op, mens A.P. Møller Fonden og Realdania, som begge var med i projektet fra begyndelsen, valgte at blive væk.

    Realdania oplyser, at de savner en "konkret og realistisk plan " for projektets gennemførelse.

    - Jeg ville gerne have drøftet situationen med fondene, men jeg synes trods alt, vi havde et godt møde. Jeg vil i hvert fald gøre mit til, at vi kommer videre nu, siger kulturministeren.

  27. I går kl. 21:11

    Sverige når samme konklusion som Danmark: Gaslækage skyldes bevidst handling

    På et pressemøde fortæller Sveriges statsminister, Magdalena Andersson, at gaslækagen i Østersøen skyldes en bevidst handling på Nord Stream 1- og 2-gasrørledningerne.

    Hun siger også, at de svenske myndigheder har været i dialog med de danske, samt de norske, finske, tyske og amerikanske myndigheder.

    - Der er ikke tale om et angreb på svensk eller dansk territorium. Men når det er sagt, så tager regeringen det meget alvorligt, siger Magdalena Andersson.

    Sveriges udenrigsminister, Ann Linde, som også er til stede på pressemødet, siger, at den svenske regering ikke kommer til at spekulere i hverken motiver eller aktør bag sabotagen i dag. Men hun understreger, at der er tale om sabotage.

    Ann Linde fortæller, at hun har delt informationer med sin danske kollega, Jeppe Kofod (S), samt Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

    - Vi er enige om at dele information på alle niveauer om dette, siger Ann Linde.

  28. I går kl. 21:08

    To kontroversielle gasrør i Østersøen: Få historien om Nord Stream 1 og 2 her

    De sidste rør til Nord Stream 2-forbindelsen blev lagt sidste år. (Foto: (c) Ritzau Scanpix)

    Alarmklokkernene ringer i hele Europa, efter at de to Nord Stream-rørledninger i Østersøen begge er sprunget læk på samme tid.

    Især når det sker op til åbningen af en anden rørledning fra Norge via Danmark til Polen tirsdag.

    Det har fået mange til at mistænke nøje planlagt sabotage.

    For rørledningerne er ikke bare kedelig infrastruktur.

    De er en del af et storpolitisk magtspil mellem Rusland og Vesten.

    Læs mere her om historien bag de vigtige rør:

    Gassen fra Nord Stream modtages i det nordøstlige Tyskland tæt på byen Lubmin. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

    De to Nord Stream-forbindelser er bygget til at transportere naturgas fra Rusland til Europa.

    De består af i alt fire rørledninger, der ligger på havbunden i Østersøen.

    De strækker sig over mere end 1.200 kilometer: fra tæt på Skt. Petersborg til det nordøstlige Tyskland via et område tæt på Bornholm.

    Ledningerne er sammensat af hundredtusindvis af små rørbidder, der hver er godt 12 meter lange og 1,2 meter i diameter.

    Med den størrelse kan de - når de er i drift - sende 110 milliarder kubikmeter gas til Europa hvert år, svarende til mere end 50 gange, hvad Danmark bruger af naturgas på et år.

    Indtil videre er det kun Nord Stream 1, der har været i brug. Og den er nu lukket.

    For mere om det skal vi et dyk ned i historien.

    Tysklands kansler, Angela Merkel, og Ruslands præsident, Dmitrij Medvedev, glædede sig over at åbne Nord Stream 1 i 2011. (Foto: JOHN MacDougall © Ritzau Scanpix)

    Planerne om en stor rørledning fra det store gasland, Rusland, og til de mange gasforbrugere i Europa - og især Tyskland - blev oprindeligt lagt i 1990’erne.

    Men det var først i 2005, at en aftale om den første Nord Stream-forbindelse faldt på plads.

    Det statsejede russiske gasselskab, Gazprom, blev hovedejer af selskabet bag rørledningerne, men Tyskland var også repræsenteret med flere firmaer i partnerskabet.

    Processen med at få den godkendt og bygget gik relativt glat, og i 2011 begyndte den første gas at strømme sydvestpå via Nord Stream 1.

    Omtrent samtidig begyndte Gazprom at planlægge en ny rørledning.

    Men da Rusland i 2014 annekterede halvøen Krim fra Ukraine, blev landet genstand for sanktioner fra Vesten.

    Og den store afhængighed af billig russisk gas begyndte at blive en øm tå i EU.

    USA's præsident fra 2017 til 2021, Donald Trump, og hans udenrigsminister, Mike Pompeo, lagde ikke skjul på, at de ville have Europa til at sige nej til mere russisk gas. (Foto: Jorge Silva © Ritzau Scanpix)

    Lande som Polen og USA begyndte at slå alarm om, at endnu en rørledning bare ville give Rusland endnu stærkere kort på hånden over for Europa.

    Ikke desto mindre blev planerne til virkelighed, og Gazprom satte gang i byggeriet af Nord Stream 2, der skulle følge næsten samme rute som Nord Stream 1 og have samme størrelse.

    Tyskland var også stadig en stor tilhænger af idéen, selv om der begyndte at være mere og mere modstand fra andre lande i EU, som delte USA's og Polens synspunkt.

    Flere danske politikere mente for eksempel, at Danmark skulle sige nej til, at rørene måtte gå tæt på Bornholm.

    Der endte dog med at komme en godkendelse fra Energistyrelsen i 2019, fordi rørene - i modsætning til Nord Stream 1 - blev lagt lige uden for den danske grænse i havet.

    Efter et stigende pres fra omverdenen sagde kansler Olaf Scholz og Tyskland nej til at åbne Nord Stream 2. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    De sidste rør til Nord Stream 2 blev lagt i 2021, mens spændingerne mellem Rusland og Ukraine - og dermed Vesten - var stigende.

    Måske derfor tøvede Tyskland, som i mange år ellers havde glædet sig at få mere billig gas til borgere og virksomheder - med at give den endelige miljøgodkendelse, så ledningen kunne åbne.

    Og i februar i år, to dage før Rusland invaderede Ukraine, sagde Tyskland - efter et tungt pres fra USA og naboerne - så endelig nej til den ellers færdige ledning til 75 milliarder kroner.

    Det forbud blev en del af en sanktionspakke fra EU mod Rusland.

    - På grund af Ruslands seneste handlinger kan godkendelsen af Nord Stream 2 ikke fortsætte. Og uden en godkendelse kan den ikke sættes i drift, sagde kansler Olaf Scholz den 22. februar.

    Statsejede Gazprom har lukket for gassen via Nord Stream 1, men ordren menes at komme fra præsident Vladimir Putin. (Foto: SPUTNIK © Ritzau Scanpix)

    Nord Stream 1 var dog stadig i drift og sendte hele vinteren og foråret igennem russisk naturgas til millioner af europæiske fabrikker og komfure som normalt.

    Og ikke mindst milliarder af euro den anden vej.

    Men da sommeren kom, begyndte Gazprom at dreje på hanen. Først til 60 procent, så til 40 og 20 procent, og til sidst - for godt en måned siden - helt ned på nul.

    Forklaringen fra russisk side har været, at der manglede reservedele til gaspumperne. Og dem kunne Gazprom ikke få fat i på grund af Vestens sanktioner.

    Fra blandt andet tysk side er den udlægning dog blevet afvist. Rusland har bevidst slukket for gassen for at skabe panik på det europæiske energimarked, lyder beskyldningen.

    (Foto: (Grafik) Morten Fogde Christensen)

    Det bringer os frem til i dag, hvor de danske myndigheder er på den anden ende efter fundet af tre gaslækager.

    Mandag blev der konstateret en lækage på Nord Stream 2 cirka 25 kilometer syd for Bornholm.

    I dag opdagede man så de to lækager på Nord Stream 1 nordøst for Christiansø.

    Selv om rørledningerne ikke var i drift, var de alligevel fyldt med naturgas, som nu strømmer ud i havet og op til overfladen.

    Indtil videre er der ikke meget konkret om årsagerne.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) har dog sagt, at det er myndighedernes klare vurdering, at der er tale om en bevidst handling.

  29. I går kl. 21:01

    Danmarks U21-talenter misser fodbold-EM efter straffegyser

    Det var meget tæt på for de unge U21-fodboldherrer i aftenens EM-playoff mod Kroatien, men i sidste ende var det de danske drenge, som måtte se sig slået 5-4 efter straffesparkskonkurrence.

    Godt nok vandt Danmark 2-1 tirsdag aften, men da Kroatien vandt 2-1 i det omvendte opgør, skulle der forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence til for at finde en vinder.

    I straffesparkskonkurrencen var det kroaterne, der sparkede flest bolde i netmaskerne, og de kunne til sidst lade jublen bryde løs efter en sejr på 5-4 efter straffespark.

    Dermed misser Danmark U-21 EM i fodbold, som spilles i Georgien og Rumænien i 2023.

  30. I går kl. 20:44

    Ingen øget militær trussel mod Danmark, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste efter gaslækager

    Selvom myndighederne mener, at der ligger en bevidst handling bag gaslækagerne i Østersøen, så er der ikke en øget trussel mod Danmark.

    - Jeg vil gerne understrege, at Forsvarets Efterretningstjeneste ikke vurderer, at der er en øget militær trussel mod Danmark, siger forsvarsminister Morten Bødskov (S).

    Men forsvaret øger tilstedeværelsen i farvandet omkring Bornholm, hvor gaslækagerne er sket i rørledningerne Nord Stream 1 og 2.

    Morten Bødskov fortæller, at der er sendt et patruljeskib til området, ligesom man i dag også har sendt fregatten Absalon til farvandet. Samtidig er der også et miljøskib på vej.

    Forsvarsminister Morten Bødskov mødes i morgen med Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, om sagen.

  31. I går kl. 20:26

    Mette Frederiksen: Myndigheder vurderer, at lækager var bevidst sabotage

    Statsminister Mette Frederiksen informerede sammen med forsvarsministeren, klima- og energiministeren samt udenrigsministeren tirsdag aften om de eksplosioner, der har ramt de to gasledninger Nord Stream 1 og 2 ud for Bornholm natten til mandag og mandag aften. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Statsminister Mette Frederiksen (S) stod forrest, da hun, flankeret af forsvarsminister Morten Bødskov (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) her til aften orienterede om de tre eksplosioner på de to gasledninger Nord Stream 1 og 2, der løber på bunden af Østersøen fra Rusland til Tyskland.

    Der har dagen igennem været kraftige spekulationer om sabotage, hvilket statsministeren tidligere på dagen hverken ville eller kunne afvise.

    I aften var statsministeren mere afklaret:

    - Det er myndighedernes vurdering, at der er tale om bevidste handlinger. Der er ikke tale om uheld, sagde statsministeren.

    Mette Frederiksen kunne ikke komme nærmere ind på, hvem man mener, der står bag.

    - Vi ser på det her med den største alvor. Situationen er så alvorlig, som den kan blive. Men jeg kommer ikke til at gå ind i gisninger omkring, hvem der står bag, sagde statsministeren.

    Hun understregede, at det ikke har sikkerhedsmæssige konsekvenser for bornholmerne, og at der endnu er mange oplysninger, som ikke er afdækket.

    Her er lækagerne opstået:

    Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: Kort : Morten Fogde Christensen)

    Dan Jørgensen forklarede, at rørene ligger på mellem 70 og 90 meters dybde, de er 12 centimeter tykke og består af stål og beton.

    - Det betyder, at der ikke kan være tale om et uheld som eksempelvis et skibsanker, lød det fra klima-, energi- og forsyningsministeren.

    Statsministeren blev spurgt, om de danske efterretningstjenester havde nogle informationer, som tydede på, at sabotage mod rørledningerne kunne finde sted, eller om det kom fuldstændig bag på regeringen og dermed også efterretningstjenesterne.

    Til det svarede forsvarsminister Morten Bødskov, at der 'selvfølgelig' ikke var modtaget nogen varsler af denne slags.

    - Men det er klart, at når man kigger på Østersøen generelt, så er det et område, hvor der har været et øget spændingsniveau, og vi er i løbende dialog og tæt samarbejde med vores allierede om håndteringen af spændingsniveauet i Østersøen. Mere kan vi ikke sige på nuværende tidspunkt, sagde han.

    Forsvarets video af gassen, der bobler op fra lækagen

    Der har dagen igennem været formodninger om, at Rusland på den ene eller anden måde stod bag.

    Udenrigsminister Jeppe Kofod fortalte, at man ikke har været i kontakt med Rusland om lækagerne endnu.

    - Vi vil informere Rusland om denne her sag, når vi har informeret vore partnere. Det er en sag, som vedrører alle landene omkring Østersøen, sagde udenrigsministeren.

    Mette Frederiksen præciserede, at sprængningerne er sket i internationalt farvand, også selvom de er foregået i Danmarks og Sveriges såkaldte eksklusive økonomiske zone.

    - Det er sket i internationalt farvand. Der er ikke tale om et angreb på Danmark.

    Forsvarsminister Morten Bødskov tilføjede, at forsvaret nu øger tilstedeværelsen i farvandet omkring Bornholm. Der er sendt et patruljeskib til området, ligesom man i dag også har sendt fregatten Absalon til farvandet. Samtidig er der også et miljøskib på vej.

  32. I går kl. 20:16

    Bevidste handlinger ligger bag gaslækager, siger Mette Frederiksen

    Forsvarsminister Morten Bødskov, statsminister Mette Frederiksen, klimaminister Dan Jørgensen og udenrigsminister Jeppe Kofod holder pressemøde om situationen ved Nord Stream 1 og 2. (Foto: Emil Helms)

    Gaslækagerne i rørledningerne Nord Stream 1 og 2 i Østersøen skyldes efter myndighedernes vurdering ikke et uheld. Der ligger bevidste handlinger bag.

    Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde her til aften.

    Hun tilføjer, at regeringen ser med stor alvor på sagen.

    Klimaminister Dan Jørgensen (S) uddyber på pressemødet, at lækagerne må være sket ved sprængning.

    - Karakteren af lækagerne indikerer, at der er tale om så store huller, at det ikke kan være sket ved et uheld, siger han.

    Han henviser til, at rystelserne af eksperter kaldes for eksplosionslignende.

  33. I går kl. 19:49

    LIVE-TV: Statsministeriet holder doorstep om gaslækagerne i Østersøen

    (Foto: Marcin Bielecki © Ritzau Scanpix)

    Statsministeriet holder et kort pressemøde om gaslækagerne i Østersøen. Følg det live her:

  34. I går kl. 19:39

    Voldsom tropisk orkan har kurs mod Florida: Kan den blive den værste i over 100 år

    Orkanen Ian set fra satellit tirsdag kl. 15. (Foto: NOAA)

    Med vindshastigheder på over 200 kilometer i timen, en mere end tre meter høj flodbølge og op til 400 millimeter regn har det vestlige Florida udsigt til at blive hårdt ramt af den tropiske orkan Ian.

    Tirsdag har National Hurricane Center, der varetager varslingen af orkaner i Atlanterhavet og Caribien, udsendt orkanvarsel for en flere hundrede kilometer lang kyststrækning omkring Tampa. Det har også fået både myndigheder og indbyggere i staten til at tage truslen meget alvorligt, fortæller DR's korrespondent i USA Lillian Gjerulf Kretz.

    - Der er stor frygt for, hvor voldsomme ødelæggelserne kan blive, og derfor bliver det dækket tæt i de amerikanske medier. Det seneste døgn er tusindvis af mennesker blevet beordret til at evakuere, og til det sidste har man forsøgt at barrikadere bygninger og forstærke diger i Tampa Bay regionen.

    Orkanen Ian blev tirsdag morgen opgraderet til en kategori-3 orkan, kort før den ramte det vestlige Cuba med middelvinde på 205 kilometer i timen og vindstød på mere end 250 kilometer i timen.

    Her udviklede den et for de tropiske orkaner markant øje, mens den tirsdag formiddag passerede hen over det vestligste Cuba.

    Fra Cuba bevæger orkanen sig i løbet af tirsdagen mod nord ud over Den Mexicanske Golf, hvor den hen over det varme havvand ventes at tage til i styrke.

    Sent tirsdag aften og natten til onsdag vil den tropiske orkan Ian bevæge sig frem til havet sydvest for Florida Keys, hvor den ifølge National Hurricane Center kan blive en kategori-4 orkan med vindstød på op til 270 kilometer i timen.

    Onsdag vil Ian langsomt nærme sig Floridas vestkyst. Hele 75 kilometer fra orkanens øje vil vinden blæse med orkanstyrke, og enorme mængder vand bliver presset ind mod Floridas kyst, hvor en stormflodsbølge på over to meter vil ramme store dele af kysten, mens flodbølgen kan nå en højde på mere end tre meter i Tampa Bay.

    Kombineret med 300 til 400 millimeter regn, som ventes at falde, når orkanen passerer, kan det både langs de lavtliggende kystområder og inde i landet give omfattende oversvømmelser.

    Ifølge den seneste prognose fra National Hurricane Center vil orkanens øje nå Floridas kyst onsdag aften.

    Prognose fra National Hurricane Center: Orkanen Ian's bane på sin vej frem mod Florida (Foto: National Hurricane Center/NOAA)

    Når orkanen "går i land" vil det ifølge prognoserne ske som en kategori-3 orkan, der sender vinde af orkanstyrke ind over Floridas kyst. Middelvinden ventes kunne nå op omkring 55 meter per sekund og vindstødene vil blæse med næsten 70 meter per sekund, når Ian rammer Florida.

    Dermed vil den være langt kraftigere end nogen orkan, der har ramt Danmark. Orkanen Allan gav vindstød på 53,5 m/s, da den ramte i oktober 2013.

    Orkanen Ian bliver en af de kraftigste i historien, der har ramt området omkring Tampa Bay. Orkaner af kategori-3 eller derover på en skala fra 1 til 5 betegnes kæmpeorkaner. Senest en kæmpeorkan ramte tæt på Tampa var i 1921.

    Langs Floridas vestkyst forbereder både myndigheder og indbyggere sig på den voldsomme orkan.

    Floridas guvernør Ron DeSantis advarede ifølge CNN om strømafbrydelser samt mulige evakueringer og brændstofmangel.

    Overalt langs Floridas vestkyst opfordrer myndighederne indbyggerne til at forlade området.

    - Hvis du kan tage afsted, så tag bare afsted nu, sagde Tampas borgmester Jane Castor mandag.

    Vest for Tampa i Florida forbereder man sig på mødet med orkanen Ian. (Foto: RICARDO ARDUENGO © AFP or licensors)

    Obligatoriske evakueringsordrer er desuden blevet udstedt for dele af Pinellas og Hillsborough amter, og nødherberger er blev åbnet.

    - En obligatorisk evakuering betyder, at hvis du ikke følger den, og efterfølgende ringer efter hjælp, så kommer vi ikke. Vi kommer ikke til at bringe vores folk i fare, sagde Pinellas County Sheriff Bob Gualtieri ifølge CNN.

    Ordre om evakuering trådte også i kraft for lavtliggende områder i Charlotte County og i amterne amterne Sarasota, Hernando og Manatee.

    Indbyggerne i det vestlige Florida bør forvente flere evakueringer tirsdag for amter nord for Tampa Bay, inde i landet og enkelte steder syd for Tampa, sagde Kevin Guthrie, direktør for Florida Division of Emergency Management.

  35. I går kl. 19:31

    Det danske geologiske institut Geus bekræfter rystelser i Østersøen

    Geus, der laver nationale geologiske undersøgelser i Danmark, har også registreret to rystelser i Østersøen, der passer med tidspunkter for gaslækagerne nær Bornholm.

    Tidspunkterne for rystelserne er de samme som også svenske seismologer har målt - nemlig natten til mandag klokken 02.03 og mandag klokken 19.03.

    - Signalerne fra rystelserne ligner ikke jordskælv. Signalerne er i stedet sammenlignelige med de signaler, der ses ved sprængninger, skriver Geus på deres hjemmeside.

    De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har ansvaret for overvågning og registrering af jordskælv og anden seismisk aktivitet i Danmark, Grønland og på Færøerne.

  36. I går kl. 19:30

    Statsministeriet holder doorstep om gaslækager klokken 20

    Statsministeriet har for kort tid siden udsendt en indkaldelse til et såkaldt doorstep, om situationen ved de to gasledninger i Østersøen, Nord Stream 1 og 2.

    Doorsteppet finder sted klokken 20 og kan ses på DRTV.

    Der er konstateret lækager flere steder ved de to gasledninger i nærheden af Bornholm. Lækagerne har ikke nogen direkte betydning for den danske gasforsyning.

  37. I går kl. 19:13

    Zelenskyj-rådgiver: Gaslækage er et terrorangreb planlagt af Rusland

    Spørger man den ukrainske præsidentrådgiver, Mykhailo Podolyak, er der ingen tvivl.

    Rusland er ansvarlig for lækagerne på Nord Stream-gasledningerne i dansk farvand.

    - Gaslækagen på NS-1 er intet andet end et terrorangreb planlagt af Rusland og et angreb på EU, skriver han.

    Lige nu bliver det undersøgt, hvad der er op og ned i lækagesagen.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) vil ikke afvise, at lækagen skyldes sabotage.

  38. I går kl. 19:12

    Politi fjerner børn og teenagere fra jødisk sekts junglebosættelse i Mexico

    Efter operationen har der været protester i Mexico fra nogle af de sektmedlemmer, som hverken er blevet fjernet eller anholdt. (Foto: JOSE TORRES © Ritzau Scanpix)

    En gruppe børn og teenagere er blevet fjernet fra en jødisk sekts bosættelse i den mexicanske jungle i Chiapas, mens medlemmer af sekten er blevet anholdt af politiet. Det skriver BBC.

    De fjernede børn og teenagere bliver nu fløjet til Israel, hvor de har slægtninge. De blev fjernet fra den såkaldte Lev Tahor-gruppe, som er kendt for sin ekstreme religiøse praksis.

    Gruppen går ind for børneægteskaber, straffer interne afvigere hårdt samt kræver, at kvinder og piger ned til tre år er totalt tildækkede. Det sidste har givet gruppen tilnavnet Jødisk Taliban.

    Lev Tahor-gruppen har været bosat flere steder rundt i verden, blandt andet USA, Canada, Guatemala og Mexico. Den har gentagne gange været undersøgt af de forskellige myndigheder for børnemishandling og trafficking af børn og teenagere til ægteskaber med ældre mænd.

    Operationen er kulminationen på et samarbejde mellem det mexicanske politi og en gruppe frivillige israelere, heriblandt tidligere agenter fra den israelske efterretningstjeneste, Mossad.

  39. I går kl. 18:29

    Salget af julelys er faldet markant: 'Det ser sort ud'

    Mindre brug af julelys i bybilledet får nu konsekvenser for producenter af julebelysning. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Mørket sænker sig som vanligt over Danmark i november og december.

    Men i år vil det føles lidt mørkere, end det plejer.

    Flere forretninger, virksomheder og offentlige institutioner har bebudet, at de dropper julebelysningen af hensyn til de trængte energimarkeder, og det kan mærkes hos to producenter af julebelysning.

    Hos virksomheden Eco2light med hjemme i Aalborg, vurderer direktør Peter Balling, at omsætningen på julelys vil falde med 80 procent i forhold til normalen.

    - Alle de ordrer, der er lagt klar i støbeskeen, er blevet stallet nu (gået i stå red.), siger han.

    Virksomheden skulle blandt andet have lavet en hel julekærlighedssti, juleudsmykning i Knuthenborg Safaripark og en kopi af en stor rød Coca-Cola lastvogn, som skulle have stået på taget hos en vognmand.

    Men intet af det bliver til noget nu.

    Det skelsættende øjeblik for producenterne af julelys indfandt sig, da regeringen den 8. september meddelte, at al unødig belysning på offentlige bygninger skulle slukkes.

    - Dagen efter døde vores telefoner fuldstændigt, fortæller Jesper ”Santa” Clausen, administrerende direktør hos en anden producent, Jada Light i Rødekro.

    - Der er ingen ordretilgang i øjeblikket, så det ser rigtig sort ud, siger han.

    De få opgaver, der lige nu ligger hos Peter Balling, handler primært om udskiftning af gamle LED-løsninger med nye mere strømbesparende pærer. Her er det et sort LED-snefug. (Foto: Frederik Gatzwiller © DR Nórdjylland)

    Mens Eco2light efter en fusion også har en stor forretning i salg af LED-systemer til industri og forretninger, er julelyset fortsat hovedområde for Jada Light.

    Derfor rammer nedgangen ekstra hårdt her.

    - Vi har stadig gode, loyale kunder, der skal have deres julelys op, og det glæder vi os selvfølgelig til at komme ud og lave. Men vi får absolut ikke så travlt, som vi plejer at have. Det er helt sikkert.

    Jesper Clausen ærgrer sig over nedgangen af ordrer, fordi LED-julelys langt fra er den største strømsluger, eller gør de største indhug i økonomien sammenlignet med meget andet elektronik.

    Priserne er steget, men hvad angår julelys, er det gået fra at handle om peanuts til at handle om pebernødder, siger han.

    Jesper Clausen peger på en julebuk udstyret med moderne LED-pærer, som står i hans butik.

    - Den koster måske 50 kroner at have tændt i to måneder. Det er fuldstændig absurd at begynde at diskutere det her som værende et økonomisk spørgsmål, siger han.

    I stedet mener Jesper Clausen, at det handler om, at virksomheder og forretninger er bange for at blive udskammet eller udpeget som nogen, der ikke passer godt på energien.

    Men når vi er i en energikrise med risiko for decideret energimangel, kan du så ikke se, at sådan noget som julelys måske er det sted, hvor et ikke gør så ondt at spare?

    - Absolut, jeg er helt enig. Hvis vi står over for, at der skal slukkes for stikkontakterne, og store produktionsvirksomheder ikke kan fortsætte deres drift, eller at hospitaler skal køre på nødgeneratorer, eller børnehaverne ikke kan få strøm, så skal der da ikke være julelys. Det er jeg enig i. Men indtil da, så lad os nu lige tage det stille og roligt, siger han.

    Også Peter Balling fra Eco2light mener, at der bør være bedre balance i tingene.

    - Den billigste strøm, vi kan få, er den, vi ikke bruger, og det nemmeste ville jo være at slukke for hele skidtet. Men vi skal have en fornuftbaseret tilgang til det her, for jeg synes da stadig, at vi skal fejre julen og kærligheden, siger han.

    De to virksomheder må nu i stedet koncentrere sig om at hjælpe de forretninger og bysamfund, som fortsat vil sætte julelys op.

    Her ønsker flere at få installeret en timer, hvor lyset tændes og slukkes automatisk, eller få skiftet gamle LED-pærer ud med nye.

    Hvis det stod til Peter Balling og Jesper Clausen, valgte flere den løsning i stedet for at lade julelyset blive på lagrene.

    Når der nogle steder ingen julebelysning bliver i år, er det ikke blot de to leverandører, der vil kunne mærke det.

    Det vil almindelige mennesker også kunne, mener de.

    - Jeg havde da håbet på, at den skulle have lidt gas, og at vi skulle ud og nyde de her lækre røde og grønne julefarver med familien i julens tid, siger Peter Balling.

    - Jeg synes, det er brandhamrende ærgerligt, for det er jo netop det, der skaber lys i mørket, siger Jesper Clausen.

  40. I går kl. 18:17

    To britiske byer slås om at blive vært for næste års Eurovision

    Det Internationale Melodi Grand Prix, også kendt som Eurovision, skal ifølge BBC enten afholdes i Liverpool eller Glasgow næste år.

    Selvom Ukraine vandt i år, har European Broadcasting Union, som står bag begivenheden, besluttet, at musikkonkurrencen af sikkerhedshensyn i 2023 ikke afholdes i det krigsramte land, men derimod i Storbritannien, som endte på andenpladsen i år.

    BBC har nu frasorteret Birmingham, Leeds, Newcastle, Sheffield og Manchester, som også var med i opløbet om at få værtskabet.

    Valget mellem de to tilbageværende byer, Liverpool og Glasgow, vil blive foretaget i løbet af de kommende uger. Ingen af de to byer har tidligere været vært for Det Internationale Melodi Grand Prix, selvom briterne tidligere har afholdt begivenheden otte gange.

  41. I går kl. 18:16

    Dansk ekspert: Eksplosion målt ved Bornholm svarer til en større bombe fra Anden Verdenskrig

    Sådan ser havoverfladen ud ud for Bornholms kyst, hvor der er sket flere lækager på Nord Stream 1 og 2. Rørledningerne transporterer gas fra Rusland til Tyskland. Selvom ingen af de to ledninger er i drift i øjeblikket, er de alligevel fulde af gas. Den bobler sig nu igennem vandet i Østersøen og op til havoverfladen. (© Forsvaret)

    Artiklen er blevet opdateret med udtalelser fra GEUS.

    30 svenske måleenheder har registreret rystelser i Østersøen, der svarer til 2,3 på Richterskalaen. Det skete op til, at det kom lækager på Nord Stream 1 og 2, skriver SVT.

    Oplysningerne stammer fra den svenske lektor i seismologi ved Uppsala Universitet, Björn Lund, der også er en del af det svenske nationale netværk SNSN, der monitorerer den svenske undergrund.

    Han siger, at han ikke er i tvivl om, at der er fundet flere sprængninger sted.

    Ifølge SVT fandt den første eksplosion sted omkring klokken 02.03 natten til mandag. Den anden blev målt klokken 19.04 mandag aften.

    Tirsdag aften har danske GEUS også oplyst, at de har målt rystelserne. GEUS oplyser, at den første rystelse er registreret natten til mandag klokken 02.03 og den anden mandag aften 19.03.

    Tidspunkterne og lokationerne passer med tidspunkterne for gaslækagerne fra Nord Stream 1 og 2, skriver GEUS.

    - Den første rystelse målte 2,3 på Richterskalaen, den anden målte 2,1, oplyser GEUS i en pressemeddelelse.

    GEUS oplyser også, at rystelserne ikke ligner jordskælv. Signalerne er i stedet sammenlignelige med de signaler, der ses ved sprængninger, lyder det fra GEUS.

    Derudover vil GEUS ikke udtale sig yderligere tirsdag aften, lyder beskeden.

    De målte rystelser er så store, at det svarer til en stor krabat af en bombe fra Anden Verdenskrig. Det fortæller Klaus Mosegaard, der er professor i geofysik ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

    - En almindelig bombe fra Anden Verdenskrig svarer til 1,5 på Richterskalaen, og en kraftig bombe fra samme krig svarer til 2,5. Derfor er vi tættere oppe i den kraftige kategori og det, jeg vil kalde en stor eksplosion, hvis tallene fra Sverige er korrekte, siger han.

    Han fortæller, at seismologer snildt kan kende forskel på, om der er tale om jordskælv eller rystelser. For siden Anden Verdenskrig har man udviklet gode metoder til at registrere, om andre lande affyrer bomber.

    Så når den svenske seismolog, Björn Lund, udtaler, at han ikke er i tvivl om, at der er tale om eksplosioner, så stoler Klaus Mosegaard på svenskerens vurdering.

    - Jeg formoder, at svenskerne har baseret deres vurdering ved at analysere data, så man kan se, om svingningerne stammer fra en bombe eller et jordskælv. Sådan en måling vil kunne laves med en rimelig stor sikkerhed, lyder det fra Klaus Mosegaard.

    Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: Kort : Morten Fogde Christensen)

    I øvrigt fortæller han også, at måleudstyret justerer afstanden fra udstyrets placering til stedet, hvor rystelsen har fundet sted. Derfor bør måleudstyret som udgangspunkt have målt den reelle rystelse.

    Selvom Rusland selv har peget på, at der kan være tale om sabotage af rørledningerne, så vurderer Søren Nørby, der er adjunkt ved Forsvarsakademiet, at det er sandsynligt, at Rusland står bag.

    - Det her er en vild udvikling, hvor der sandsynligvis er tale om, at Rusland er ved at sende Danmark et signal om, at vi skal holde op med at støtte Ukraine, lyder det fra ham.

    Han fortæller, at eksplosionerne kan være foretaget med droner eller dykkere, som kan have placeret sprængladninger ved rørene. Desuden fortæller han, at sprængladningerne også kan være placeret der for flere år siden og først bragt til sprængning nu.

    Forsvaret har udgivet denne video, hvor man kan se, hvordan gassen siver op til havoverfladen ud for Bornholm:

    Ifølge ham står Danmark i en svær situation, hvis havet og den infrastruktur, der er placeret i det, skal overvåges.

    - Overvågningen er rimelig elendig. Det er nemt at skjule sig til søs, og man kan sagtens foretage sig sådan en operation uden at blive opdaget, siger han og peger på det lave antal krigsskibe, Danmark har til rådighed.

    Søren Nørby kan i øvrigt sagtens forestille sig, at andet infrastruktur kan være i fare for samme skæbne som Nord Stream 1 og 2.

    - Der er strømkabler til havvindmøller, internetkabler og kommunikationskabler, som man også kan forestille sig kan være mål.

    Det tyske nationale geologiske institut GFZ siger ifølge Reuters, at det også har målt rystelser. Men instituttet ønsker ikke at uddybe, om der kan være tale om eksplosioner.

    Flere europæiske politikere og sikkerhedseksperter har været ude at sige, at der kan være tale om sabotage.

    Forsvaret er sammen med flere andre danske myndigheder i gang med at overvåge området omkring lækagerne. Blandt andet er fregatten Absalon og miljøskibet Gunnar Thorson på vej til området, mens patruljeskibet Rota var i farvandet i nat.

  42. I går kl. 17:49

    Blå blok går med i længe ventet plan for psykiatrien - men har svært ved at sige noget godt om den

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede i dag en politisk aftale for en tiårsplan for psykiatrien med en række af Folketingets partier. (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)

    Et bredt flertal af Folketingets partier er blevet enige om en tiårig plan om at forbedre psykiatrien.

    Med aftalen er partierne enige om at løfte psykiatrien med knap 500 millioner kroner om året i de kommende år.

    - Der er et dybt behov for, at vi laver en reel tiårsplan for psykiatrien, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på dagens pressemøde.

    I alt er aftalepartierne enige om 19 mål. De vil for eksempel undgå, at patienter udskrives før tid og nedbringe brugen af tvang.

    Næsten alle Folketingets partier er med i aftalen. Kun Moderaterne er ikke en del. (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)

    Aftalepartierne vil den lange ventetid i psykiatrien til livs og har derfor valgt at bruge 77,2 millioner kroner i 2023 til en indsats her og nu. De penge skal bruges på at ansætte mere personale.

    - Det betyder, at vi her og nu vil kunne ansætte cirka 100 ekstra medarbejdere i vores psykiatri, for der er lige nu et enormt stort pres på psykiatrien, siger Magnus Heunicke.

    Ventetiderne i psykiatrien har i de seneste år været stigende.

    For eksempel var den gennemsnitlige ventetid på at komme til privatpraktiserende psykiater i 2018 et halvt år, men i august i år viste tal fra sundhed.dk, at det i gennemsnit tager knap 63 uger at få tid.

    Mere personale skal også gøre det lettere for psykiatrien at overholde udredningsretten, der giver patienter ret til at blive undersøgt og udredt, når de er blevet henvist til et sygehus inden for 30 dage.

    Regeringen og aftalepartierne vil også forbedre forholdene for børn og unge med psykiske lidelser.

    I aftaleteksten står der, at partierne vil oprette et "lettilgængeligt kommunalt tilbud" til børn og unge med psykisk mistrivsel og symptomer på psykiske lidelser.

    Tilbuddet skal gøre det lettere for børn og unge at få behandling og blive udredt uden for psykiatrien.

    Hvordan det skal ske, er stadig uklart, men det skal laves i samarbejde med styrelser, patient- og pårørendeorganisationer samt relevante ministerier.

    Selvom de blå partier er gået med i aftalen, er de ikke tilfredse med hverken forløbet eller den aftaletekst, der er indgået.

    - Det er slet ikke en aftale, som vi synes har den kvalitet, der skal til for at sende et rigtig godt signal til psykiatrien om, at man vil psykiatrien, og så man kan tiltrække de medarbejdere, der skal til, siger Per Larsen, der er sundhedsordfører for Konservative.

    Ifølge de blå partier fik de tilsendt en færdig udgave af aftalen mellem regeringen og de andre partier i rød blok sent søndag aften, som de kunne vælge at tilslutte sig eller lade være.

    - Jeg ville godt have rost ministeren for at have ledt os godt gennem forhandlingerne, men det kan jeg ikke, siger Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

    Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen var med til den første forhandling om tiårsplanen den 24. august. (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)

    Derfor er de blå partier enige om, at de vil tage sagen i egen hånd, hvis de får magten efter et folketingsvalg.

    - Vi kommer til efter et folketingsvalg at indkalde til reelle brede forhandlinger om en psykiatriplan, siger Martin Geertsen, der er sundhedsordfører for Venstre.

    Hvad vil Venstre konkret tilføre psykiatrien efter et valg, hvis regeringsfarven skifter?

    - Vi har behov for at omsætte de 37 anbefalinger, der var i Sundhedsstyrelsens eget faglige oplæg, til nogle konkrete bud på, hvordan vi løfter psykiatrien. Så må vi finde finansieringen til det, når der er nogle konkrete tal på de enkelte projekter, siger Martin Geertsen.

    Det er ikke kun de blå partier på Christiansborg, der er skeptiske overfor psykiatriplanen.

    Også Lægeforeningen er kritiske over for den plan, som Magnus Heunicke og partierne præsenterede i dag.

    - Det er en rigtig god start, at et bredt flertal i Folketinget er enige om at tage hul på et løft af psykiatrien, siger Camilla Rathcke, der er Lægeforeningens formand.

    - Men reelt set er der mere tale om en hensigtserklæring end den tiårsplan, som er efterspurgt, og som med tilstrækkelig finansiering skulle sikre det nødvendige kapacitetsløft.

    ... Det er meget tydeligt, at det her ikke er tilstrækkeligt og skal blive fulgt op af flere skridt bagefter.
    Merete Nordentoft, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

    Finansieringen bekymrer Camilla Rathcke, og hun mener heller ikke, at der er afsat nok midler til, at politikerne kan nå i mål med deres målsætninger.

    - Der ligger et kæmpe ansvar på skuldrene af regeringen og Folketinget for at sikre de nødvendige midler til at indfri initiativerne i det faglige oplæg, så de høje politiske ambitioner kan blive indfriet, siger Camilla Rahtcke.

    Ifølge beregninger fra Vive, Det Nationale Center for Forskning og Analyse i Velfærd, og førende psykiatere i landet vil det koste 4,5 milliarder årligt at gennemføre alt det, psykiatere synes er nødvendigt, hvis psykiatriområdet skal have høj kvalitet.

    Overlæge og professor Merete Nordentoft, der er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, er især glad for, at det er en bred aftale. Men der er ifølge hende stadig lang vej for at nå i mål.

    - Når man ser på, hvad planen indeholder, så kalder vi det "psykiatriplan et", fordi det er det første skridt, og det er meget tydeligt, at det her ikke er tilstrækkeligt og skal blive fulgt op af flere skridt bagefter.

    Allerede inden Socialdemokratiet kom til regeringsmagten i 2019, var en tiårig plan for psykiatrien en del af partiets valgløfter.

    Siden da har psykiatrien og den manglende tiårsplan været oppe i medierne flere gange.

    For eksempel fik DR-dokumentaren "Døde pigers dagbog", der handler om et hemmeligt selvskadende netværk på Instagram, sundhedsministeren til at sige, at regeringen ville invitere til forhandlinger om en psykiatriplan.

    Sundhedsminister Magnus Heunicke kunne i dag præsentere tiårsplanen for psykiatrien. Arkivfoto. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    I oktober sidste år undskyldte Magnus Heunicke for den manglende psyikatriplan, da han holdt en tale på et psykiatritopmøde.

    - Jeg vil gerne starte med helt ærligt at sige undskyld. Undskyld for at vores tiårsplan for psykiatri ikke er klar endnu, lød det dengang fra ministeren.

    Håndteringen af corona har ifølge Magnus Heunicke blandt andet været med til at udskyde arbejdet.

    Forhandlingerne om psykiatriplanen startede i august.

    Med i aftalen er regeringen, Venstre, SF, De Radikale, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Frie Grønne.

    Kun Moderaterne står uden for aftalen.

  43. I går kl. 17:24

    Nets sætter NemID og MitID til salg

    Det nordiske selskab Nets vil sælge MitID og NemID, oplyser selskabet på hjemmesiden.

    Årsagen er, at Nets fremover vil fokusere på betalingsløsninger og ikke på elektroniske log-on-systemer som NemID og MitID.

    Der er ikke fundet en køber endnu, og salget forventes først at blive en realitet, når NemID er udfaset, og MitID er implementeret.

    Det oplyser landechef i Nets Danmark Torsten Hagen Jørgensen i en pressemeddelelse.

    Han oplyser også, at det italienske selskab Nexi Group, som Nets er en del af, kun vil sælge til en køber, som kan leve op til de krav, den danske stat stiller omkring kvalitet og sikkerhed.

  44. I går kl. 17:21

    Vingegaard gør udramatisk comeback efter to måneders pause

    Cykelstjernen Jonas Vingegaard gjorde comeback på landevejene med en 17.-plads i CRO Race, tidligere kaldt Kroatien Rundt, som er Vingegaards første professionelle løb efter to måneders pause.

    På en regnfuld første etape af CRO Race kunne Vingegaard se italienske Jonathan Milan (Bahrain Victorious) snuppe sejren på tirsdagens 223 kilometer lange etape.

    25-årige Vingegaard har ikke deltaget i et professionelt cykelløb siden den sidste Tour-etape til Paris i slutningen af juli.

    Der resterer fem etaper af CRO Race.

  45. I går kl. 16:37

    Partiledere har været til orientering i Statsministeriet om gaslækager

    Her til eftermiddag har partilederne for Folketingets partier været til orientering i Statsministeriet om gaslækagerne ved Bornholm.

    Partilederne kom ud fra mødet for få minutter siden, dog uden at sige meget om, hvad de havde fået at vide på mødet. Men på mødet blev de orienteret om, hvad myndighederne indtil videre har af oplysninger om lækagerne.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere i dag sagt, at det er svært at forestille sig, at tre gaslækager tilfældigt skulle være sket i samme område nogenlunde samtidig.

    Men om myndighederne lige nu har konkrete mistanker om, hvem der har gjort det, var ikke til at få svar på fra partilederne.

    - Jeg tror, vi alle sammen har idéer om, hvem der kan stå bag, men der er intet, der er bekræftet, og jeg synes, vi skal vente, til myndighederne melder ud om det, lød det fra SF-formand Pia Olsen Dyhr efter mødet.

  46. I går kl. 16:34

    Militæranalytiker om gaslæk: Det ligner sabotage, men vi mangler den rygende pistol

    Gaslækagen ved Nord Stream 2. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

    Tre brud på to rørledninger. Og så på samme tid.

    Det vækker mistanke, at der sker tre lækager på henholdsvis Nord Stream 1- og Nord Stream 2-ledningerne, netop som naturgasforsyningen fra Rusland til Europa er blevet en del af det politiske spil om krigen i Ukraine.

    Det siger Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

    - Jeg synes, at det ligner sabotage, siger han.

    - Men det er netop det, der er udfordringen, når vi taler hybridkrig, at man mangler den rygende pistol - det endegyldige bevis på, hvad det er, der er foregået, siger han.

    Hybridkrig er, når grænserne mellem krig og ikke-krig udviskes, og man med midler som misledningskampagner eller hemmelige operationer forsøger at opnå militære mål.

    Jeg synes godt, at man kan se nogle signaler i forhold til den nye gasledning, der åbner i dag, og som netop har til formål at gøre Europa mere uafhængig af russisk gas.
    Anders Puck Nielsen, militæranalytiker, Forsvarsakademiet

    I dette tilfælde har Rusland interessere i at øge europæernes frygt for en kold vinter uden russisk gas, siger Anders Puck Nielsen.

    - Rusland bruger jo gassen i Ukrainekrigen som en form for pressionsmiddel over for Europa i forsøget på at undergrave europæernes vilje til at blive ved med at støtte Ukraine, siger han.

    Han gør opmærksom på, at lækagerne opstår, netop som statsminister Mette Frederiksen (S) i dag deltager i åbningen af en anden gasledning, Baltic Pipe, i Polen.

    - Hvis det er russerne, kunne det være et forsøg på at skabe mere usikkerhed om energiforsyningen til Europa. Jeg synes godt, at man kan se nogle signaler i forhold til den nye gasledning, der åbner i dag, og som netop har til formål at gøre Europa mere uafhængig af russisk gas, siger Anders Puck Nielsen.

    Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: Dr)

    Ruslands præsident Putin har tidligere truet med at lukke for gasledningerne til Europa, og det russiske gasselskab Gazprom har henvist til en olielækage som grunden til, at man har måttet lukke for Nord Stream 1.

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, truede i februar med, at USA havde midler til at slukke for Nord Stream 2, hvis Rusland gik ind i Ukraine. Men det blev den tyske regering, der bremsede godkendelsesprocessen af Nord Stream 2, inden den blev taget i brug.

    Ingen af de to gasledninger var for tiden i drift, men indeholder gas.

    Nord Stream 1, der er lidt over ti år gammel, har været lukket siden starten af september.

    Nord Stream 2 var stort set klar til at blive taget i brug og var blevet fyldt med 300 millioner kubikmeter gas, da den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, kort før Ruslands invasion af Ukraine i februar meddelte, at man ville droppe brugen af den.

    I dag står vi over for en sabotagehandling.
    Mateusz Morawiecki, Polens statsminister

    Lækagerne blev opdaget af Forsvarets F-16-afvisningsberedskab, oplyser Forsvaret. De er så voldsomme, at Søfartsstyrelsen har etableret forbudszoner for skibs- og flytrafikken.

    Der er blandt andet risiko for, at skibe kan miste opdrift og synke, hvis de kommer ind i felter, hvor der er mere gas end vand under boven, oplyser Energistyrelsen.

    Nyheden om lækagerne fik de europæiske gaspriser til at stige markant. De er ifølge nyhedsbureauet Reuters 200 procent højere end begyndelsen af september 2021.

    Polens statsminister, Mateusz Morawiecki, tog også ordet sabotage i sin mund, da han deltog ved åbningen af Baltic Pipe-ledningen i dag.

    - I dag står vi over for en sabotagehandling. Vi kender endnu ikke deltagerne, men vi kan tydeligt se, at det er sabotage med det formål at optrappe konflikten i Ukraine, siger han.

    Video: Statsminister Mette Frederiksen svarer på, om hun anser gaslækagerne for sabotage.

    Statsminister Mette Frederiksen siger også, at sabotage "ikke kan udelukkes". Den samme besked kommer fra den russiske præsident Putins talsmand, Dmitrij Peskov.

    Den russiske ambassade i Danmark skriver dog i et skriftligt svar, at man "anser det for unødvendigt at spekulere i årsagerne, før officielle data bliver oplyst".

    - Ambassaden har anmodet de danske myndigheder om oplysninger gældende situationen, skriver ambassaden.

    Forsvaret vil ifølge forsvarsminister Morten Bødskov (S) sende et havmiljøskib, helikoptere og fregatten Absalon til Bornholm.

    Men ifølge Anders Puck Nielsen fra Forsvarsakademiet skal man ikke frygte, at Østersøen bliver en ny krigszone.

    - Der er ikke noget i den her situation, som vil kunne føre til, at vi nu kommer til at se en krig mellem Danmark og Rusland i Østersøområdet. Men man kan godt kan sige, at der er øget usikkerhed om energiforsyningen, siger han.

    Video fra Forsvaret viser, hvordan de tre gaslækager har skabt stor uro på havoverfladen.

    Anders Puck Nielsen tvivler dog på, at det virker at bruge gassen som pressionsmiddel.

    - Europæerne er opsatte på fortsat at støtte Ukraine, og jeg tror, at især amerikanerne vil støtte Ukraine, uanset om det betyder, at gasprisen stiger endnu mere i Europa, siger han.

  47. I går kl. 16:27

    Ny tiårsplan: Psykiatrien skal løftes med 500 millioner om året

    Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om en tiårsplan for psykiatrien.

    - Behandlingen har i årevis haltet bagefter på trods af, at både patienter, pårørende og medarbejdere har råbt op, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    - Det kommer til at tage tid at rette op på, og det kræver en vedholdende indsats over de kommende ti år.

    Aftalepartierne er enige om at løfte psykiatrien med knap 500 millioner kroner om året i de kommende ti år.

    Pengene skal blandt andet gå til at nedsætte de lange ventetider i psykiatrien.

    Indsatsen for børn og unge med psykiske lidelser skal styrkes, og derfor skal der oprettes et kommunalt tilbud, som er lettere tilgængeligt.

  48. I går kl. 16:04

    Eksplosioner ramte området ved gaslækager i går, siger svensk seismolog

    Målestationer i både Danmark og Sverige registrerede i går kraftige eksplosioner under vandet i samme område som gaslækagerne fra Nord Stream 1 og 2.

    Det siger en seismolog til den svenske tv-station SVT.

    - Der er ingen tvivl om, at det er sprængninger, siger Björn Lund, der er lektor i seismologi og leder af den svenske nationale seismiske sammenslutning SNSN.

    Den første eksplosion blev registreret klokken 02.03 natten til mandag, og den anden omkring klokken 19.04 mandag aften, skriver Ritzau.

    Björn Lund siger til tv-stationen, at det område, hvor rystelserne er registreret, ikke normalt bruges af militæret til øvelser.

    - Vi plejer at få information om sprængninger, der sker under vandet, men det sker, at vi ikke får det. I dette tilfælde har vi ikke fået nogen information, siger han.

    DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, men det har endnu ikke været muligt.

  49. I går kl. 15:56

    'Holy Spider' er det danske bud på en Oscar næste år

    'Holy Spider' vandt en pris i Cannes tidligere på året. Zar Amir Ebrahimi fik prisen for bedste kvindelige skuespiller. (Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW)

    Den danske film 'Holy Spider' skal kæmpe om at blive nomineret til en Oscar næste år i kategorien Bedste Internationale Film.

    Det har den danske oscarkomité bestemt.

    'Holy Spider' er instrueret af Ali Abbasis. Filmen er baseret på en virkelig historie om en seriemorder i Iran.

    I filmen efterforsker en kvindelig journalist mordene på en række prostituerede begået af den såkaldte Edderkoppemorder, som mener, at han renser gaderne for syndere.

    Selvom dialogen i filmen er persisk, og den foregår i Iran, så er det i "høj grad en dansk film", siger Claus Ladegaard, der er direktør for Filminstituttet og formand for oscarkomitéen.

    - Filmen har en klar instruktørstemme, der med rod i en dansk branche trækker på sin iranske baggrund og leverer en skarp kritik af et lukket land – en kritik, som kun er blevet mere sørgeligt aktuel de senere uger, siger han.

  50. I går kl. 15:49

    Video afslører, hvordan gassen bobler op i Østersøen

    Forsvaret har offentliggjort billeder og videoer af de områder i Østersøen øst for Bornholm, hvor der er gaslækager.

    Billeder viser, hvordan gassen bobler op fra havbunden og efterlader et hvid plet i overfladen af Østersøen.

    Se Forsvarets video af lækagen i Østersøen:

    Der er ellers forbudszoner i en radius af ti kilometer fra de områder, hvor de tre lækager har fundet sted, men Forsvarets F-16-fly og helikoptere er i området og har taget billeder og videoer af stederne.

    Forsvaret er sammen med flere andre danske myndigheder i gang med at overvåge området og opretholde forbudszonen. Blandt andet er fregatten Absalon og miljøskibet Gunnar Thorson på vej til området, mens patruljeskibet Rota var i farvandet i nat.

    Direktør for Energistyrelsen Kristian Böttzauw siger til Berlingske, at han forventer, at gassen vil strømme ud flere dage fra nu. For selvom rørene lige nu ikke leverer gas fra Rusland til Europa, så er rørene alligevel fyldt med gas.

    Her er lækagerne opstået:

    Nord Stream 1- og Nord Stream 2-rørledningerne er bygget til at fragte gas fra Rusland til Tyskland. Tre aktuelle lækager tæt på Bornholm har fået danske myndigheder til at hæve beredskabsniveauet. (Foto: Kort : Morten Fogde Christensen)

    Han forklarer, at der er en sikkerhedsrisiko ved at sende dykkere ned i området. Skibe, der sejler over området med gaslækagen, risikerer at miste opdriften i vandet og dermed synke. Desuden kan en enkelt gnist i området risikere at antænde gassen.

    Kristian Böttzauw siger også til Berlingske, at man ikke ved, hvor store utæthederne i rørene er. Men det tyder på, at de er forholdsvis store.

    - Vi kan konstatere, at der ryger rigtig meget gas ud. Så det er ikke en lille sprække, der er tale om. Det er et rigtig stort hul, siger han.

    Det er stadig uvist, hvad årsager til lækagerne er. Ifølge SVT er der registreret kraftige undervandssprængninger i området mandag, der blev målt på hele 30 målingsstationer i det sydlige Sverige.

    Den første eksplosion blev ifølge SVT målt klokken 02.02 natten til mandag og den anden klokken 19.04 mandag aften.

    - Der er ingen tvivl om, at der var en sprængning, siger Björn Lund, der er seismolog ved Uppsala Universitet, og en del af svenske seimologiske netværk, SNSN, der monitorerer den svenske undergrund.

    Ifølge de danske myndigheder er der ikke fare for beboerne på Bornholm og Ertholmene.

    Energistyrelsen har i forbindelse med de tre lækager hævet beredskabet til det næsthøjeste niveau. Det betyder blandt andet at forsyningsselskaber skal være ekstra opmærksomme på sikkerheden omkring anlæggene.

    Det tyske nationale geologiske institut GFZ siger ifølge Reuters, at det også har målt rystelser. Men instituttet ønsker ikke at uddybe, om der kan være tale om eksplosioner.

    Flere europæiske politikere og sikkerhedseksperter har været ude at sige, at der kan være tale om sabotage.

    DR forsøger at få fat i GEUS i Danmark, der måler aktivitet i den danske undergrund.

Mere fra dr.dk