Seneste Nyt

Bagmænd: Demonstration gav genlyd

Der blev slået på trommer, råbt højt og holdt taler, så det gav genlyd over hele verden.

Det mener talsmand for lørdagens folkelige klimademonstration, Knud Vilby, der var begejstret over at se mere end 50.000 mennesker deltage i marchen fra Christiansborg Slotsplads til Bella Center.

- Jeg er allermest glad for bredden. Det var en fantastisk fornemmelse, at der var både børnebørn og ældre. Og så var der vel folk fra 50 til 75 forskellige lande, siger Knud Vilby til DR Nyheder.

Han mener, at det store engagement og initiativ, der blev vist, må have fået politiker og andre mennesker i hele verden til at slå øjnene op.

Eneste minus ifølge Knud Vilby, der taler på de godt 50.000 demonstranteres vegne, var politiet. Demonstrationens talsmand er langt fra tilfreds med den måde, som politiet behandlede dagens demonstranter.

- Politiet overreagerer helt ude af proportioner. Selvfølgelig skulle politiet gribe ind. Men mellem de hundreder af anholdte var mange uskyldige, fortæller Knud Vilby til DR Nyheder.

Han har heller ikke meget til overs for, at politiet nærmest tvang de sortklædte demonstranter fra Never Trust a Cop med i den store klimademonstration, der på forhånd havde et erklæret fredeligt sigte.

- Jeg er skuffet over, at de sender de folk ind i vores demonstration. Det er ikke særligt fikst. Derfor mener jeg heller ikke, at anholdelserne har noget med vores demonstration at gøre, siger Knuv Vilby.

Han glæder sig dog over, at langt størstedelen af de 50.000 demonstranter sandsynligvis ikke opfattede urolighederne bagest i demonstrationen.

Både statsminister Lars Løkke og FNs klimachef de Boer roste lørdag demonstranterne i den folkelige demonsration for deres engagement i klimasagen. Løkke sagde, at sådan en demonstration kan vise verden, hvordan demokratiet også arbedjer.

Nyheder

  1. Voldsomme naturbrande i Canada står ikke til at slukke - forventes at brede sig yderligere

    • Der er stadig ikke kontrol over de voldsomme naturbrande, der siden weekenden har hærget i det østlige Canada. (Foto: © handout, Ritzau Scanpix)
    • Hundredvis af brandmænd har i dagevis kæmpet for at slukke ilden. (Foto: © handout, Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    En række naturbrande i det sydøstlige Canada, der siden weekenden har sendt tusindvis af canadiere ud af deres hjem, forventes i de kommende dage at brede sig yderligere.

    Det skriver The Guardian. Ilden fra de tilsammen 13 naturbrande har allerede tilbagelagt mere end 20.000 hektar land forkullet i Nova Scotia. Flere end 18.000 indbyggere er evakueret fra provinsen.

    Ilden har fået gode forhold af tørt vejr, høje temperaturer og varme vinde. Det forventes at fortsætte resten af ugen, hvor temperaturerne kan komme op på 30 grader, og dermed får ilden optimale forhold.

    Brandmænd har brugt mange kræfter i forsøget på at slukke branden siden søndag, og de har blandt andet fået hjælp af helikoptorer, men gennem fire dage har det ikke været tilstrækkeligt.

    Den provinsielle minister for naturressourcer i Nova Scotia, Tory Rushton, understreger, at situationen ser ud til kun at blive værre.

    - Alt det, der skal til for at få den perfekte storm, er der, siger han ifølge The Guardian.

  2. For tre uger siden talte hun grønlandsk på talerstolen: 'Hold da op, sikke en krænkelse'

    Det er næsten tre uger siden, det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam skabte stor debat ved at insistere på at tale grønlandsk fra Folketingets talerstol.

    I dag kommenterede hun så selv episoden, da hun under Folketingets afslutningsdebat holdt et indlæg om manglen på diskussioner om netop Grønland under debatten.

    - Der bliver diskuteret grundvand, vindmøller, ældrepleje, sygeplejersker, vandkraft, arbejdskraft, kunstig intelligens, frihed, forsvar og meget mere.

    - Men midt i disse afgørende debatemner er der en alarmerende stilhed i forhold til emnet Grønland, sagde hun.

    Derefter remsede hun en række ting op, der ifølge hende ikke fungerer godt nok i Grønland og i forholdet mellem Danmark og Grønland.

    - Trods åbne høringer i grønlandsudvalget, undersøgelser og større debatter har vi endnu ikke hørt mere om dette til dagens folketingsdebat.

    - Men hold da op, sikke en krænkelse, at jeg talte noget andet end dansk fra talerstolen, lød det lettere sarkastisk.

  3. Nasa-panel har fået 800 UFO-henvendelser: Kun få er svære at forklare

    Spørgsmålet om udenjordisk liv er et felt indhyllet i mystik og mange teorier.

    Men ifølge det Nasa-panel, der sidste år sommer blev sat til at studere såkaldte uidentificerede luftfænomener, så er der altså ikke nogle konkrete beviser endnu, skriver BBC.

    Det er til trods for, at de har fået omkring 800 henvendelser. Kun 2-5 procent af dem havde dog elementer, der kunne beskrives som "anormale", fortalte panelmedlem Sean Kirkpatrick.

    Panelet rummer 16 eksperter, der i dag fortalte om deres arbejde hidtil, før de udgiver deres resultater i slutningen af juli. Det fortalte panelets formand, David Spergel, på mødet i Nasas hovedsæde i Washington DC.

    Nasa-undersøgelsen er ikke den samme som den undersøgelse fra det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, af uidentificerede luftfænomener dokumenteret i de seneste år af militære fly og analyseret af amerikanske forsvars- og efterretningsofficerer, skriver Reuters.

  4. Færge til Bornholm forventer markante prisstigninger næste år

    Næste år kan folk, der skal til og fra ferieøen med Bornholmslinjen, forvente at skulle grave en del dybere i lommen, end de har skullet hidtil.

    Næste år forventer færgeovergangen nemlig at hæve priserne med 27 procent. Det fremgår af dagsorden for et møde i Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm i morgen, skriver Ritzau.

    Prisstigningen skyldes blandt andet inflationen og en "eksplosiv stigning i oliepriser". Det fortæller kommunikationschef og kontaktperson for Bornholmslinjen Jesper Maack.

    I morgen skal Molslinjen - selskabet bag - præsentere sejlplaner og priser for 2024.

    Kontaktrådet for Trafikbetjening af Bornholm skal derefter tage stilling til, om planerne for Bornholmslinjen kan anbefales til Transportministeriet.

    Prisstigningen forventes ikke at komme til udtryk på den enkelte billetpris som sådan. I stedet bliver andelen af billigere og dyre billetter reguleret, så der kommer færre af førstnævnte, siger Jesper Maack.

    Bornholmslinjen har ruter mellem Rønne og Ystad, Rønne og Køge, Rønne og Sassnitz.

  5. Det Hvide Hus annoncerer ny våbenstøtte til Ukraine på milliarder

    USA er klar med mere våbenstøtte til Ukraine.

    Det Hvide Hus har annonceret en ny hjælpepakke til det ukrainske forsvar på en værdi af 300 millioner dollar - over to milliarder kroner, skriver Reuters.

    Pakken indeholder blandt andet luftforsvarssystemer til Ukraines militær. Herunder antiluftskyts og ammunition til kampvogne, oplyser Pentagon.

    USA har af mange omgange sendt militær hjælp afsted. Det beløber sig nu til samlet 37,6 milliarder dollar siden Ruslands invasion af Ukraine, skriver Reuters.

  6. Nu skal der også være advarsler om kræft på de enkelte cigaretter i Canada

    Det er ikke nok med at fylde cigaretpakkerne med store advarsler om, at rygning kan give kræft. Nu skal der også advarsler på de enkelte cigaretter i Canada.

    På cigaretterne vil der fra 1. august stå enten "poison in every puff" (gift i hvert et sug), "tobaksrøg skader børn" eller "cigaretter forårsager kræft."

    Det siger Carolyn Bennett, som er 'Addictions Minister' (afhængighedsminister, red.).

    Ifølge ministeren er det første gang i verden, at der indføres sådanne advarsler på selve cigaretterne, skriver AFP.

    - Dette modige skridt vil gøre sundhedsadvarsler praktisk talt uundgåelige, siger Carolyn Bennett.

    Ifølge den canadiske regering begynder nogle unge mennesker at ryge, når de får givet en enkelt cigaret, men uden at de ser advarslerne på cigaretpakken.

  7. Sudans militær suspenderer dialog med rival efter påståede brud på våbenhviler

    Kontakten mellem Sudans militær og den paramilitære organisation RSF lå i forvejen et meget lille sted. Nu bliver den helt sat på pause.

    Sudans militær har nemlig suspenderet dialogen med den rivaliserende part i konflikten. Det fortæller en talsperson til AP.

    Nabil Abdalla fra hæren siger til nyhedsbureauet, at det skyldes, at RSF gentagne gange har brudt humanitære våbenhviler. Han anklager desuden RSF for at have overtaget hospitaler og andet civil infrastruktur.

    De stridende parter har løbende, siden konflikten for alvor tog fart i midten af april, holdt samtaler med USA og Saudi-Arabien som mægler. Det er primært sket med henblik på våbenhviler, så civile kunne flygte fra landet.

    Efter den nye udmelding svarer den paramilitære gruppe RSF ifølge AP, at den "støtter det saudi-amerikanske initiativ betingelsesløst".

    Der har ikke været nogen reaktion på militærets udmelding fra hverken Saudi-Arabien eller USA, skriver AP.

  8. De Radikale vil have en 'grøn grundlov'

    Den grønne omstilling og reduktionen af CO2-udledningen går alt for langsomt, mener De Radikale.

    Derfor foreslår partiets leder, Martin Lidegaard, i dag under Folketingets afslutningsdebat at indføre en slags "grøn grundlov".

    - Det kan ikke fortsætte. Klokken er ti sekunder i tolv. Tiden kalder på en helt ny og anderledes tilgang til den grønne omstilling, hvor vi systematisk skal sætte kommende generationers ret til at kunne leve et godt liv lige så højt som vores egen ret til det samme.

    Derfor vil han have Folketingets partier til at diskutere en ny grøn grundlov, der "grundfæster nuværende og kommende borgeres ret til ren luft, rent drikkevand, ren mad og statens pligt til at beskytte naturen og bidrage til sikkert klima," siger han.

  9. Indiens økonomi giver Kina og Vesten baghjul

    Indisk økonomi voksede i årets første kvartal med 6,1 procent i forhold til året før.

    - Indisk økonomi stormer frem, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri (DI), til Ritzau.

    - Inderne kan prale af en vækst på mere end seks procent over det seneste år. Det er væsentlig højere vækst end på vores breddegrader, og det er også betydeligt højere vækst end i Kina, siger han.

    Det er især tjenesteydelser og forbrug, der er med til at sætte fut i den indiske økonomi.

    Indien er verdens femtestørste økonomi efter USA, Kina, Japan og Tyskland.

  10. Chokolademandler trækkes tilbage efter fund af insekter

    Selvom insekter er en proteinrig og populær spise rundt omkring i verden, er det nok ikke lige noget, man drømmer om at sætte sine tænder sine tænder i, når man åbner en pose chokolademandler.

    Det er da heller ikke med i produktbeskrivelsen, undestreger en chokoladeproducent, som har tilbagekaldt chokolademandler efter fund af møl i råvarer, skriver Ritzau.

    Der er tale om produktet Stærk Lakrids - Chokolademandler af mærket Premieur af 130 gram, som er solgt i Netto-butikker landet over.

    Produktet er lavet af Eliza Chokolade ApS. Producenten opfordrer til, at man smider mandlerne ud eller leverer produktet tilbage til butikken, man har købt det i.

    Pakkerne, der tilbagekaldes, har en bedst før-dato den 17. april 2024 og følgende stregkodenummer: 5710534020102.

    Derudover tilbagekalder producenten ELIZA Gavekurv til 200 kroner, som er bedst før 10. januar 2024 med stregkodenummer: 5710534012992.

    Gavekurvene er solgt i Bilka og Føtex, skriver producenten.

  11. Minister fastholder bistand til Uganda trods lov om dødsstraf for 'homoseksuelle handlinger'

    Danmark kommer ikke til at trække sin udviklingsbistand til Uganda.

    Det siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, selvom Uganda i mandags vedtog en lov, der kan give dødsstraf for "homoseksuelle handlinger".

    Dan Jørgensen peger på, at kun ti procent af de 400 millioner kroner, som Danmark årligt sender til det østafrikanske land, går til ugandiske myndigheder.

    - De ti procent går til en antikorruptionsenhed, som er med til at kontrollere myndighederne. Det er altså ikke politikerne, der får pengene. Så det vil næppe være formålstjenstligt eller klogt at trække i den støtte, siger Dan Jørgensen.

    I forvejen går en stor del af de 400 millioner til civilsamfundsorganisationer, som hjælper LGBT+-personer, understreger ministeren ifølge Ritzau.

  12. Tidligere drabschef efter dagens frifindelse: 'Det var svært at forlade politiet med den mistanke hængende over hovedet'

    Det var med lettelse, at den tidligere drabschef i Københavns Politi Jens Møller i formiddags kunne læse i sin eboks, at han var blevet frifundet af landsretten i en sag om brud på tavshedspligten.

    - Så begynder man at ryste. Og jeg skal skynde mig at få fat i min kone og mine børn og fortælle dem om det. Det er selvfølgelig nogle følelsesladede minutter, siger han.

    Jens Møller blev i Københavns Byret i 2021 idømt dagbøder for at for at have været for detaljeret i sin omtale af en konkret drabssag i bogen 'Opklaret - Drabschefens erindringer' fra 2018.

    Men nu er han altså frifundet - også i en sag om embedsmisbrug i forbindelse med opslag i politiets interne sagssystem.

    - Det var svært at forlade politiet med sådan en mistanke hængende over hovedet, og derfor har det været fire og et halvt år på godt og ondt, siger Jens Møller.

    Han fortæller, at han tager erfaring fra sagen med sig, hvis han i fremtiden skal skrive en ny bog.

  13. EU-Kommissionens formand roser Moldova for at gøre fremskridt i forsøget på at komme med i EU

    EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, (tv) sammen med Moldovas præsident, Maia Sandu i Moldovas hovedstad Chișinău. (Foto: © Andreea Alexandru, Copyright 2023 The Associated Press. All rights reserved)

    Moldova gør klare fremskridt i dets bestræbelser på at blive medlem af EU.

    Sådan lyder det opmuntrende fra formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, som besøger den tidligere sovjetrepublik forud for et topmøde i det såkaldte Europæiske Politiske Fællesskab.

    - Det er fantastisk at opleve, at trods al modstand, så gør Moldova hurtige fremskridt med stor kvalitet, siger von der Leyen på et fælles pressemøde med Moldovas præsident, Maia Sandu.

    Moldova er et af de lande, som lige nu er under hårdt pres fra Rusland, der forsøger at destabilisere det østeuropæiske land.

    Derfor lover EU-Kommissionens formand da også i dag mere støtte.

    EU vil "markant øge" dets delegation i Moldova for at støtte flere reformer, lover von der Leyen.

  14. Etiske retningslinjer for AI-producenter på vej i EU, mens lovgivning er længere undervejs

    EU står snart klar med en frivillig aftale om etiske retningslinjer for kunstig intelligens, såkaldt AI-teknologi.

    Et sådant udkast vil være klar "inden for få uger", siger EU-Kommissionens danske næstformand, Margrethe Vestager.

    Det skal sikre nogle retningslinjer for branchen, mens mere nagelfast lovgivning bliver færdigarbejdet, skriver Reuters.

    - Alle ved, at det (AI, red.) er en magtfuld ting. Så inden for de næste par uger vil vi rykke på et udkast til en 'code of conduct' for AI, siger Margrethe Vestager.

    Hun har i dag mødtes med USA's udenrigsminister, Antony Blinken, i Luleå i Sverige. USA skal være med til at få retningslinjerne ud, siger næstformanden.

    EU er på vej med lovgivning, der skal sætte nogle spilleregler for udviklere af kunstig intelligens - blandt andet ChatGPT. Men det vil tage flere år, før loven er på plads - derfor skal en aftale sikre nogle retningslinjer indtil da, siger Vestager.

    Flere aktører har udtrykt bekymring over manglen på regulering af AI-telnologien, der udvikler sig usandsynligt hurtigt i disse år.

  15. Blæst blotter usædvanligt mange gamle håndgranater ved Vesterhavet

    Selvom den gamle ammunition har ligget under sandet siden 2. verdenskrig, kan det stadig være farligt. Hvis et projektil for eksempel er gået forbi målet, er det måske ikke detoneret. (Foto: © Rasmus Franck, DR)

    Usædvanligt mange håndgranater er blevet fjernet fra stranden mellem Blåvand og Vejers de seneste dage.

    Området er øvelsesterræn, så derfor samarbejder Varde Kommune med Oksbøl Kaserne om at samle affald på stranden hvert år i maj.

    Og på grund af flere storme det seneste år har sandet rykket sig og afsløret masser af potentiel farlig ammunition, som har ligget på stranden i årtier.

    Det fortæller major Stig Gunnar Larsen, der er chef for den afdeling, der varetager driften af Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn.

    - Det er især nu, hvor klitterne flytter sig, at det dukker op. Så jeg er glad for, at det bliver fundet, så hverken lokale eller turister kommer til skade, siger han.

    • Selvom noget af det ammunition, der er fundet er helt tilbage fra 2. verdenskrig, kan det stadig være farligt, hvis det er ramt forbi målet, og derfor ikke detoneret. (Foto: © Rasmus Franck, Danske Artilleriregiment)
    • Hvert år samarbejder Varde Kommune og Oksbøl Kaserne om at samle affald på stranden mellem Blåvand og Vejers på den jyske vestkyst. (Foto: © Rasmus Franck, Danske Artilleriregiment)
    • Den årlige affaldsindsamling på stranden mellem Blåvand og Vejers. Det er et samarbejde mellem Varde Kommune og Oksbøl Kaserne. Må bruges på tværs af DRs platforme. Kreditering: Rasmus Franck, Danske Artilleriregiment (Foto: © Rasmus Franck, Danske Artilleriregiment)
    • Den årlige affaldsindsamling på stranden mellem Blåvand og Vejers. Det er et samarbejde mellem Varde Kommune og Oksbøl Kaserne. Må bruges på tværs af DRs platforme. Kreditering: Rasmus Franck, Danske Artilleriregiment (Foto: © Rasmus Franck, Danske Artilleriregiment)
    • Den årlige affaldsindsamling på stranden mellem Blåvand og Vejers. Det er et samarbejde mellem Varde Kommune og Oksbøl Kaserne. Må bruges på tværs af DRs platforme. Kreditering: Rasmus Franck, Danske Artilleriregiment (Foto: © Rasmus Franck, Danske Artilleriregiment)
    • Den årlige affaldsindsamling på stranden mellem Blåvand og Vejers. Det er et samarbejde mellem Varde Kommune og Oksbøl Kaserne. Må bruges på tværs af DRs platforme. Kreditering: Rasmus Franck, Danske Artilleriregiment (Foto: © Rasmus Franck, Danske Artilleriregiment)
    • Den årlige affaldsindsamling på stranden mellem Blåvand og Vejers. Det er et samarbejde mellem Varde Kommune og Oksbøl Kaserne. Må bruges på tværs af DRs platforme. Kreditering: Rasmus Franck, Danske Artilleriregiment (Foto: © Rasmus Franck, Danske Artilleriregiment)
    • Den årlige affaldsindsamling på stranden mellem Blåvand og Vejers. Det er et samarbejde mellem Varde Kommune og Oksbøl Kaserne. Må bruges på tværs af DRs platforme. Kreditering: Rasmus Franck, Danske Artilleriregiment (Foto: © Rasmus Franck, Danske Artilleriregiment)
    • Den årlige affaldsindsamling på stranden mellem Blåvand og Vejers. Det er et samarbejde mellem Varde Kommune og Oksbøl Kaserne. Må bruges på tværs af DRs platforme. Kreditering: Rasmus Franck, Danske Artilleriregiment (Foto: © Rasmus Franck, Danske Artilleriregiment)
    1 / 9

    Noget af ammunitionen stammer helt tilbage fra 2. verdenskrig. Og det sker, at turister forvilder sig ind i det lukkede militære øvelsesterræn, hvor det meste af ammunitionen er fundet.

    Der er fundet mellem seks og otte tons affald i løbet af de seneste to dage.

  16. Politiet anholder fem personer fra narkotikanetværk i Danmark og Spanien

    Politiet har anholdt fem personer i en sag om indsmugling og videresalg af en større mængde hash.

    Tre af de fem er i dag blevet anholdt på Fyn. De er alle mænd mellem 33 og 41 år og sigtes for videresalg af hash.

    Nærmere bestemt skal de over flere omgange i 2020 have modtaget og videredistribueret omkring et ton hash i Danmark, som er indsmuglet fra Spanien. Det skriver National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

    Derudover er to personer anholdt i Spanien. NSK har i samarbejde med det spanske anholdt to mænd på 57 og 31 år i området Marbella i Sydspanien. De er sigtet for at have indsmuglet to ton hash fra Spanien til Danmark i perioden juli til december i 2020.

    - Vi har mistanke om, at mændene er en del af et organiseret narkotikanetværk, der har indsmuglet store mængder hash fra Spanien til Danmark, hvor narkotikaen er blevet videredistribueret i det kriminelle miljø, udtaler vicepolitiinspektør i NSK, Lars Feldt-Rasmussen.

  17. Inflationen bliver mindre i Europas største økonomi

    Tysklands inflation er faldet fra 7,2 procent i april til 6,1 procent i maj, viser nye tal.

    Faldet i inflationen er større, end økonomer havde ventet. Den er nu på det laveste niveau siden marts 2022, skriver Ritzau.

    - Der er tegn på en klar opbremsning i inflationen, når vi ser på prisudviklingen over den seneste måned. Fortsætter tendensen med stabile priser, vil inflationen falde til to-tre procent i løbet af efteråret, siger Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri (DI).

    Det er hovedsageligt lavere prisstigninger på energi og fødevarer, der får inflationen til at falde.

  18. Mette Frederiksen skal tale sikkerhedspolitik i Grønland efter besøg i USA

    Statsminister Mette Frederiksen (S) er på tirsdag og onsdag i næste uge i Grønland.

    Det sker, efter hun mandag besøger USA's præsident Joe Biden i Det Hvide Hus.

    I Grønland skal hun tale sikkerhedspolitik med Udenrigs-, Sikkerheds- og Forsvarspolitisk kontaktudvalg. Det er et udvalg mellem regeringen, Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut.

    De skal blandt andet tale Arktis og Nordatlantens geopolitiske betydning. Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

    - Ruslands brutale angrebskrig trækker spor i resten af verden, og den sikkerhedspolitiske situation er grundlæggende forandret. Vi skal undgå, at den breder sig til Arktis, udtaler Mette Frederiksen i meddelelsen.

    De skal også diskutere Nato-topmødet i Vilnius, og det kommende forsvarsforlig.

    Udover statsministeren og de nordlige kolleger deltager også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og justitsminister Peter Hummelgaard (S).

  19. SAS åbner for salg til første afgang med elektrisk fly

    I morgen kan du sikre dig en plads på den første afgang med et elfly fra SAS.

    Du skal dog vente lidt på at komme af sted.

    SAS forventer nemlig, at det første elektriske passagerfly først er klar til afgang i løbet af 2028, skriver flyselskabet i en pressemeddelelse.

    Der vil være flyafgange, som letter fra enten Sverige, Norge eller Danmark - men hvor turen går hen er endnu ikke blevet annonceret.

    Prisen pr. sæde er 1.946 kroner - og den pris er valgt, fordi SAS blev grundlagt i 1946.

    Du skal dog nok være hurtig på tasterne, når salget går i gang klokken 12. Der er nemlig kun 30 pladser til salg for hver af de tre flyafgange.

  20. Hvem var forsanger i rockbandet Gasolin? Over 4.700 deltog i indfødsretsprøven

    Omkring 4.793 personer har i dag været oppe til indfødsretsprøven, som er et af kravene for at få dansk statsborgerskab.

    Blandt spørgsmålene var, hvor gammel man mindst skal være for at købe stærk spiritus, og hvem der var forsanger i rockbandet Gasolin.

    Mindst 36 svar ud af 45 spørgsmål skal være korrekte. Alle spørgsmålene har to eller tre svarmuligheder.

    Selvom prøven er et krav for at opnå dansk statsborgerskab, er det ikke alle, der behøver at tage testen. Blandt andet er der undtagelser for ansøgere fra de nordiske lande og dansksindede sydslesvigere.

    Foruden prøven skal man også opfylde en række andre kriterier for at kunne blive dansk statsborger.

  21. Tyskland beder Rusland om at lukke fire konsulater på tysk jord

    Den tyske regering oplyser, at den har bedt Rusland om at lukke fire ud af fem konsulater i Tyskland.

    Det siger Christofer Burger, der er talsmand for det tyske udenrigsministerium, ifølge nyhedsbureauet AP.

    Det sker som modsvar på, at Moskva har besluttet at begrænse antallet af embedsmænd og ansatte i tyske institutioner i Rusland.

    Af den årsag skal tyskerne lukke sine konsulater i Jekaterinburg, Novosibirsk og Kaliningrad inden november. Kun ambassaden i Moskva og konsulatet i Skt. Petersborg vil forblive åbne, siger talsmanden.

    Meldingen i dag viser et nyt lavpunkt i forholdet mellem Moskva og Berlin siden Ruslands angreb på Ukraine i februar sidste år, skriver AP.

  22. Mette Frederiksen er "ikke ude at søge et andet job"

    Mette Frederiksen vil gerne fortsætte som Danmarks statsminister, siger hun.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) er ikke ude at søge nyt job. Det garanterer hun på vej ind i folketingssalen, hvor der i dag er afslutningsdebat.

    Den seneste tid har der været spekulationer, der går på, om Mette Frederiksen kan være i spil til et NATO-topjob, når generalsekretær Jens Stoltenberg går af til efteråret.

    Statsministeren bliver spurgt af medierne, om hun vil garantere, at hun bliver i Danmark som statsminister, som blandet andet Dansk Folkeparti og Liberal Alliance under afslutningsdebatten har efterspurgt.

    - Jamen, for det første er jeg jo glad for, at en række borgerlige partier ønsker en garanti for, at jeg bliver som statsminister. Det er nyt, at det ønske er så bredt funderet, lyder det fra en smilende Mette Frederiksen.

    - Jeg er statsminister i Danmark, og det håber jeg at blive ved med at være. Jeg er ikke ude at søge et andet job.

  23. Letland har fået ny præsident

    I Letland har parlamentet valgt den 49-årige udenrigsminister Edgars Rinkevics som landets næste præsident.

    Det oplyser premierminister Krisjanis Karins i dag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Rinkevics skal repræsentere Letland ved Nato-topmødet i Vilnius til juli.

    Præsident-posten er hovedsageligt en ceremoniel rolle i Letland, skriver Reuters.

  24. Demonstranter kæmper for rent drikkevand: 'Jeg er nervøs for, at det bliver udrikkeligt'

    Christiansborg Slotsplads er i dag prydet med et stort danmarkskort, hvor små glas er placeret ud for hver af landets kommuner.

    Borgere har medbragt flasker med drikkevand tappet fra deres vandhaner, som bliver hældt i glassene, og det hele sker i forbindelse med en demonstration for rent drikkevand, som Danmarks Naturfredningsforening står bag.

    Organisationen vil råbe politikerne op, fordi de mener, at handlingen på området er gået i stå.

    - Vi frygter, at hvis vi fortsætter som hidtil, vil vores børn og børnebørn ikke kunne tænde for vandhanen og drikke rent vand. Det er en skræmmende tanke, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

    En af dem, der er mødt op foran Christiansborg, er Anna Skar. Hun har medbragt vand fra sin vandhane i Greve, og for hende er kampen for rent drikkevand en vigtig sag.

    - Rent drikkevand er vel næsten den vigtigste ressource, vi har. Det skal vi virkelig passe på, siger hun.

    Anna Skar frygter, at pesticider trænger ned i drikkevandet, så det bliver farligt at drikke. Ikke kun for hende selv, men også for hendes børnebørn.

    - Jeg er nervøs for, at det bliver udrikkeligt eller måske giftigt. Især for dem, der kommer efter os, siger hun.

  25. Medarbejdere på norsk gasanlæg evakueret efter lækage

    Norske myndigheder er her til eftermiddag rykket ud til en gaslækage på øen Melkøya i det nordlige Norge.

    På øen har olie- og energiselskabet Equinor et procesanlæg, og pressetalsperson i selskabet, Kjetil Eide, bekræfter over for det norske medie Teknisk Ukeblad, at der er tale om en lækage på anlægget.

    - Anlægget er evakueret, og vi arbejder på at trykaflaste anlægget, hvilket er en form for sikring, siger han til mediet.

    Politiet meddeler, at lækagen er lokaliseret til en tank på 450 kubikmeter. Til mediet VG udtaler operationsleder i Finnmark-politiet Theodor Weberg Ellingsen, at der umiddelbart ikke er fare for brand eller eksplosion.

    - Men man kan ikke udelukke det, lyder det.

  26. EU-leder vil øge den finansielle støtte til Vestbalkan

    Som det er nu, gør EU ikke nok for at få lande på Vestbalkan ind i EU.

    Sådan lyder det fra formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, under en konference i Slovakiets hovedstad, Bratislava.

    Det skriver Ritzau.

    - I dag er der en ny bevidsthed i EU. Vi indser endelig, at det ikke er nok bare at vente på, at vores venner uden for unionen rykker tættere på os. Vi må også tage ansvar for at bringe de aspirerende medlemmer meget tættere på os, siger kommissionsformanden.

    Derfor forslår von der Leyen en "vækstplan" bestående af fire punkter, der hurtigere skal sikre EU-medlemskab til lande som eksempelvis Montenegro, Serbien og Nordmakedonien.

    Et af punkterne går på at øge EU's finansielle støtte til landene på Vestbalkan.

    - Der er hårdt behov for investeringer på Vestbalkan. Investeringerne vil gøre folks liv bedre, og de vil også glatte vejen ind i vores union. Derfor bør vi øge de ressourcer, der sættes af til Vestbalkan, siger Ursula von der Leyen.

    Hun uddyber ikke, hvor mange penge EU-Kommissionen mener, der skal sættes af.

  27. Hundredvis af demonstranter er mødt op foran rådhus i Kosovo

    • Demonstranter har medbragt et stort serbisk flag til Zvecan i Kosovo. (Foto: © Bojan Slavkovic, Associated Press)
    • Flere hundrede demonstranter er mødt op for at protestere mod byens nye kosovoalbanske borgmester, der blev indsat i fredags. (Foto: © Bojan Slavkovic, Associated Press)
    • Nato-soldater er sat i ind i Zvecan i et forsøg på at holde demonstrationerne fredlige. (Foto: © Bojan Slavkovic, Associated Press)
    1 / 3

    Hundredvis af demonstranter er igen mødt op ved et rådhus i det nordlige Kosovo i byen Zvecan.

    Demonstranterne er utilfredse med, at Kosovos regering i sidste uge indsatte kosovoalbanske borgmestre i flere nordlige provinser, hvor der bor mange borgere med serbiske rødder.

    Protesterne er indtil videre rolige og demonstranterne har medbragt et flag, som er over 200 meter langt og som strækker sig fra rådhuset til bymidten. Det skriver AP.

    Spændingerne i Kosovo har stået på et stykke tid, og i mandags blev 30 Nato-soldater såret i Zvecan. Uroen har fået Nato til at sende yderligere 700 soldater til det lille Balkan-land.

    Kosovo erklærede sig som en selvstændig nation i 2008 efter at have været en serbisk provins. Mange lande har anerkendt Kosovos selvstændighed, men det gælder ikke Serbien.

  28. Morten Bødskov bliver fungerende finansminister - Nicolai Wammen skal på forældreorlov

    Når kalenderen siger 5. juni, går finansminister Nicolai Wammen (S) på forældreorlov.

    I den forbindelse overlader han jobbet til erhvervsminister Morten Bødksov (S), der bliver fungerende finansminister.

    Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

    Nicolai Wammen er på forældreorlov frem til 13. august. I den periode kommer Morten Bødskov således til at varetage jobbet som både erhvervs- og finansminister.

  29. Syv personer anholdt i Tyskland: Mistænkt for at have indsamlet penge til Islamisk Stat

    Tysk politi har anholdt syv personer, der mistænkes for at have indsamlet mindst 65.000 euro, svarende til knap en halv million kroner, til Islamisk Stat.

    Det oplyser Tysklands føderale anklagemyndighed ifølge nyhedsbureauet AP.

    Anklagemyndigheden mener, at de mistænkte er medlemmer af et internationalt netværk, der hjælper med at finansiere Islamisk Stats aktiviteter i Syrien. De skulle blandt andet have søgt om donationer til Islamisk Stat via beskedtjenesten Telegram siden 2020, lyder det.

    De indsamlede penge er angiveligt blevet brugt på at støtte medlemmer af Islamisk Stat, der har været tilbageholdt i fangelejre i det nordlige Syrien. I nogle tilfælde gjorde pengene det muligt for IS-medlemmerne at flygte eller blive smuglet ud af lejrene, skriver AP.

    De mistænkte - fire kvinder og tre mænd - blev anholdt i razziaer i fem tyske delstater, efter politiet havde ransaget 19 ejendomme i Tyskland og én i Holland.

  30. Op mod 36 kilometer vandrør skal nu udskiftes i skandaleramt sygehusbyggeri

    Der er bakteriefyldte og rustne vandrør i store dele af byggeriet af det nye sygehus i Aalborg - og vandrørene skal repareres omgående.

    Sådan lyder meldingen fra Region Nordjylland, der er bygherre for projektet.

    Udskiftningen skal ske, selvom man endnu ikke ved, hvem der skal betale millionregningen.

    I foråret kom det frem, at der er stillestående vand i 36 kilometer vandrør. Det skaber baktierievækst, rust og gennemtæring og kræver handling nu, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V).

    - Hvis vi venter længere tid, og vi konstaterer, at der er lækage på rigtig mange af vandrørene, vil det være umuligt at drive et sygehus. Det vil potentielt kunne dryppe ind på meget vitale afdelinger som en operationsstue eller en akutmodtagelse, siger han.

    Det er stadig uvist, præcist hvor mange ud af de 36 kilometer rør, der skal udskiftes.

    Hvem der skal betale for reparationerne, skal afgøres i den voldgiftssag, Region Nordjylland har rejst mod VVS-entreprenøren Bravida Danmark A/S og totalrådgiveren INDIGO.

    Bravida Danmark A/S, der har udført installationen, har afvist at være ansvarlig for skaderne. INDIGO har ikke ønsket at udtale sig til DR.

  31. Ny lov i Japan kan forlænge atomkraftværkers levetid

    En lov, der skal give mulighed for at bruge landets atomreaktorer i mere end 60 år, er blevet vedtaget i Japan.

    Det skriver Ritzau med henvisning til nyhedsbureaet AFP.

    Den nye lov vedtages blandt andet for at komme udfordringer med klima og energiforsyning til livs.

    Den japanske regering ønsker at "sikre en stabil forsyning af elektricitet", skriver Japans økonomiministerium i en pressemeddelelse.

    Med den nye lov må en atomreaktor i princippet stadig kun være aktiv i 60 år, men reglerne giver mulighed for at modregne perioder, hvor reaktorer har været lukket ned.

    Ifølge Ritzau er de fleste af Japans atomreaktorer i dag sat i bero som følge af Fukushima-ulykken i 2011. Men uro omkring globale energimarkeder har åbnet debatten på ny.

Mere fra dr.dk