Nyheder
12. dec 2009

DF: Lømmelpakken virkede

Amagerkanerne kan takke lømmelpakken for, at de stadig har en nogenlunde intakt ø efter dagens store demonstration, hvor op mod 700 personer blev præventivt anholdt, efter at autonome typer var begyndt at kaste med brosten og affyre kanonslag på Christianshavn.

Det siger Dansk Folkepartis medlem af Retsudvalget, Dennis Flydtkjær.

- Der er ingen tvivl om, at det er lømmelpakken, der har gjort, at politiet har kunnet slå så kontant til over for de professionelle ballademagere. Havde vi ikke fået vedtaget lømmelpakken, så var Amager blevet lagt øde af disse autonome krigere, siger Dennis Flydtkjær og roser politiet for en storartet og yderst veltilrettelagt fremfærd i forbindelse med demonstrationen.

Lømmelpakken giver blandt andet politiet mulighed for at tilbageholde demonstranter i op til 12 timer, ligesom bødeniveauet for gadeuorden er forhøjet, og politiet er givet øgede beføjelser til at videoovervåge.

Også hos Enhedslisten bliver der tager skarpt afstand fra ballademagerne.

- Den gruppe, der brugte den store klimademonstration som dække for at kaste med sten mod vinduer og politi, påtager sig et stort ansvar, hvis det fremover får fredelige demonstranter til at blive væk fra fredelige demonstrationer, udtaler Per Clausen, klimaordfører for Enhedslisten.

Han mener dog, at politiet også har anholdt uskyldige demonstranter.

- Desværre tyder meget på, at mange helt uskyldige demonstranter blev tilbageholdt af politiet, og at de anholdte helt unødvendigt kom til at sidde tre til fire timer på den iskolde jord. Sammenholdt med at politiet tilsyneladende spillede en aktiv rolle i at presse ballademagerne ind i den fredelige demonstration, peger det på, at der også er brug for en undersøgelse af politiets rolle, siger Per Clausen.

Nyheder

  1. 18 min. siden

    13 år efter premieren er 'Avatar' igen den mest populære biograffilm

    Den 15. december får opfølgeren til 'Avatar' premiere i Danmark. Den har fået titlen 'Avatar: The Way Of Water'.

    Det er ikke alle, der vil betale penge for noget, de allerede har set. Men folk vil altså stadig betale penge for at se storhittet 'Avatar' i biografen.

    Det må være konklusionen efter denne weekend, hvor en genopfrisket udgave af James Camerons science fiction-eventyr har været at finde i biograferne i hele verden.

    Da filmen udkom i 2009, satte den rekord og blev den mest indtjenende biograffilm nogensinde, og hen over weekenden har filmen udbygget sin føring med lidt over 230 millioner kroner.

    Det betyder, at den i alt nu har indtjent 2,877,897,339 dollars, hvilket svarer til mere end 11 milliarder kroner.

    James Cameron har til IGN fortalt, at han blev overrasket over, hvor flot filmen stadig er i dag.

  2. 41 min. siden

    Formodet gaslæk på Nord Stream 2 får ikke betydning for gas til Danmark

    Gaslækagen i vandet nær Bornholm stammer efter alt at dømme fra den ene af de to Nord Stream 2 rørledninger i dansk område sydøst for Dueodde.

    Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

    Hændelsen forventes dog ikke at få konsekvenser for den danske forsyningssikkerhed for gas, oplyser styrelsen.

    Lige nu er de relevante myndigheder i gang med at koordinere en indsats i området, og Energistyrelsen opdaterer løbende om hændelsen.

  3. 48 min. siden

    Protester over ung kvindes død i Iran breder sig til Syrien

    • Kvinderne bærer billeder af den 22-årige kurdiske kvinde. (Foto: STRINGER)
    • Kvinder brænder deres hovedtørklæder. (Foto: STRINGER)
    • Ligesom i Iran, så klipper kvinderne også deres hår af. (Foto: STRINGER)
    1 / 3

    Demonstrationerne mange steder i Iran over en ung kvindes død, mens hun var i politiets varetægt, breder sig nu til Syrien.

    Flere hundrede kvinder protesterede i dag i byen Al-Qamishli i det nordlige Syrien, som ligger i et kurdisk-kontrolleret område, skriver Reuters.

    På samme måde som i Iran afbrændte kvinderne deres tørklæder og bar på skilte med et portræt af den afdøde 22-årige Mahsa Amini.

    - Vi støtter protesterne og opstanden i Iran, siger Arwa al-Saleh fra Kongra Star, som er en kvinderetsorganisation i Syrien, der står bag protesten.

    - Nej til uretfærdighed, nej til undertrykkelse, ja til kvinders rettigheder, siger hun.

  4. I dag kl. 16:50

    Søfartsstyrelsen advarer om gaslækage sydøst for Bornholm

    Der er observeret en gaslækage sydøst for Bornholm. Det fremgår lige nu af en navigationsadvarsel, som Søfartsstyrelsen står bag.

    Her fremgår det, at lækagen udgør en fare for skibstrafikken, lyder det.

    Lækagen er sket ved Nord Stream 2's rute og kommer umiddelbart efter en melding om, at trykket i gasledningen faldt i nattens løb. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Sejlads er derfor forbudt inden for et område af fem sømil fra gaslækagen, oplyser Søfartsstyrelsen.

    Det er ikke bekræftet, hvorvidt lækagen stammer fra Nord Stream 2.

  5. I dag kl. 16:35

    Dronning Margrethe får nordisk sprogpris

    Dronning Sonja uddelte i dag sprogprisen til dronning Margrethe. (Foto: TERJE BENDIKSBY © Ritzau Scanpix)

    Nordens Sprogpris 2022 går til dronning Margrethe, der netop har fået overrakt prisen af den norske dronning Sonja.

    Det skriver Ritzau.

    Den danske dronning får prisen, da hun ifølge foreningen er dygtig med ord og en vigtig stemme for nordisk samhørighed.

    Espen Stedje, som er generalsekretær i Foreningen Norden, siger til Jyllands-Posten, at det er vigtigt at holde fast i samhørigheden i de nordiske lande og det sproglige fællesskab.

    - Dronning Margrethe er dygtig med ord og meget optaget af sprogets betydning, siger han til avisen.

    Foreningen Norden har hvert år siden siden 2010 uddelt prisen. Den går til en person, institution, myndighed eller organisation, som har bidraget til at styrke den nordiske sprogforståelse.

  6. I dag kl. 15:50

    Interpol efterlyser 31-årig kryptovalutasvindler

    Sydkoreaneren Do Kwon er åbenbart svær at finde. I hvert fald har Interpol nu udsendt en efterlysning på den 31-årige mand, der står bag kryptovalutaen Terra, der kollapserede i maj.

    Do Kwon er i den forbindelse anklaget for at have svindlet for mere end 300 milliarder kroner.

    Allerede i maj flygtede Do Kwon fra Sydkorea til Singapore, men de lokale myndigheder fortæller, at han ikke længere befinder sig i landet.

    Sydkoreas anklagemyndighed betegner den 31-årige som værende på flugt, hvilket han dog selv benægter på Twitter.

    - Jeg er ikke "på flugt" eller noget lignede. Alle statslige instanser, der er interesserede i kommunikation, skal vide, at vi er samarbejdsvillige og intet har at skjule, skriver han.

    Her ses et af Do Kwons mange opslag på Twitter.
  7. I dag kl. 15:35

    Miljøskib undersøger havvandet i Horsens Fjord efter ammoniakudslip

    I weekenden løb 27.000 liter ammoniakvand ud i Horsens Fjord fra en tank hos et fjernvarmeselskab.

    Nu sender Miljøstyrelsen et miljøskib til Horsens Fjord for at tjekke, om udslippet påvirker havmiljøet.

    - Vi tager vandprøver forskellige steder i fjorden og holder det op mod de målinger, vi løbende udfører i fjorden, siger funktionsleder Stig Eggert Pedersen fra Miljøstyrelsen.

    Sydøstjyllands Politi er også i gang med at undersøge, om der er sket lovbrud i forbindelse med udslippet, skriver Ritzau.

  8. I dag kl. 15:20

    Blot 2000 VM-billetter er solgt til danske fans

    I går var der 36.000 mennesker i Parken, da Danmark mødte Frankrig. Til VM i Qatar har kun et par tusind danskere købt billet. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Herrernes fodboldlandshold har sjældent været så populært som netop nu, men alligevel vil den danske opbakning være minimal, når Kasper Hjulmands tropper spiller VM i Qatar om under to måneder.

    Den store kritik af Qatar som vært samt dyre hotelpriser i landet har været med til at skræmme de danske roligans væk.

    Således er der ifølge Dansk Boldspil-Union (DBU) aktuelt solgt færre end 700 billetter i snit til Danmarks tre kampe i gruppespillet.

    - Der er lige nu solgt samlet 2000 billetter til danske fans. Vi giver gerne danskerne vejledning om opholdet, men vi arrangerer ingen fanzoner eller laver andre aktiviteter i Qatar, da vi ikke ønsker at støtte op om landet, siger DBU-direktør Jakob Jensen til Ekstra Bladet.

    Ifølge avisen ville danske fans kunne få mellem 3000 og 5000 billetter til hver kamp.

    Danmark skal i gruppe D møde Tunesien 22. november, Frankrig 26. november og Australien 30. november.

    /ritzau/

  9. I dag kl. 15:18

    Løkke har ultimativt krav: Kan ikke pege på Mette Frederiksen uden advokatvurdering af minksagen

    Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans parti, Moderaterne, står i flere meningsmålinger til potentielt at kunne blive tungen på vægtskålen, når der skal findes en statsminister efter et kommende folketingsvalg.

    Men hvis Mette Frederiksen skal gøre sig nogen som helst forhåbninger om at få sin forgænger til at given hende endnu en valgperiode i statsministeriet, så er der i hvert fald ét ultimativt krav:

    Der skal laves en uafhængig advokatvurdering af hendes rolle i minksagen. Noget, som regeringen og dens støttepartier ellers har afvist.

    - Hvis Mette Frederiksne skal have genoprettet noget tillid til hende, så er en del af opskriften, at hun er nødt til at tåle, at man får sat et værdigt punktum for den her granskningskommission, siger han.

    Da han bliver spurgt, om det er et ultimativt krav for at gøre hende til statsminister igen er svaret klart: "Ja, men det er ikke gjort med det".

  10. I dag kl. 15:12

    Engang var han bankverdenens rockstjerne: Nu kræver vrede investorer milliarder

    Den tidligere Danske Bank-topchef Thomas Borgen afgav i dag sin forklaring om sit syn på hvidvask-skandalen ved Retten i Lyngby. Det er første gang, at han udtaler sig offentligt om sagen. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Det er en fredag morgen i februar 2018, da der bliver skrevet endnu et kapitel i Danske Banks økonomiske solstrålehistorie.

    Regnskabet for 2017 er det bedste i bankens 147-årige historie. Et overskud på svimlende 20,9 milliarder kroner.

    Den absolutte hovedperson er den norske topchef Thomas Borgen, der i sine fem år i front for Danmarks største bank bliver anset for at være en karismatisk og dygtig leder. En slags rockstjerne i bankverdenen.

    Dengang vidste man ikke, at den rockstjernestatus snart ville falme noget så eftertrykkeligt.

    Næsten fem år senere er Thomas Borgen igen hovedperson i en sag, der også handler om milliarder af kroner. Nu er det dog ikke som helt, men i stedet som ærkeskurk.

    I hvert fald hvis man spørger 155 af Danske Banks tidligere investorer, som har stævnet Thomas Borgen for i alt næsten 2,5 milliarder kroner plus renter.

    Et erstatningskrav, som den 58-årige nordmand pure afviser.

    Omdrejningspunktet for stævningen er den sag, som endte med at koste Thomas Borgen sin toppost i september 2018.

    Nemlig sagen om mulig hvidvask af op mod 1.500 milliarder kroner i Danske Banks estiske afdeling mellem 2007 og 2015. Den største bankskandale i Danmarkshistorien, som Thomas Borgen blev ansigtet på i offentligheden.

    Investorerne søger erstatning fra den tidligere topchef, da aktiekursen faldt kraftigt, efter at skandalen brød ud i lys lue.

    Ifølge de 155 investorer - der blandt andet tæller investeringsbankerne Goldman Sachs og norske Oljefondet - så burde Danske Bank og dens ledelse have reageret allerede i 2014 og orienteret markedet, da en whistleblower havde advaret om, at der foregik urent trav i bankens afdeling i Estland.

    Forud for den civile retssag har Thomas Borgen og hans advokater slået hårdt tilbage mod sagsøgernes påstande.

    Borgen mener nemlig ikke, at han skal betale så meget som en bøjet 25-øre, da han løbende blev betrygget om, at alt gik efter bogen i Estland.

    Retssagen begyndte i Retten i Lyngby i sidste uge, men det var dagen i dag, der var ventet med spænding.

    Her indtog Thomas Borgen nemlig vidneskranken og skulle for første gang fortælle offentligt om sit syn på hvidvask-skandalen, og hvordan han så sin egen rolle i den historiske sag.

    På mange måder var det ikke til at se, at der var gået fire år siden, at Thomas Borgen var direktøren for Danmarks største bank.

    Det lange hår var stadig gråsprængt og redt stramt tilbage, og inden afhøringen sad han selvsikkert med armene over kors i sit nypressede, koksgrå jakkesæt.

    Da han satte sig ned for at vidne med ryggen mod tilhørerne, var stemmen også blottet for nervøsitet.

    Borgens advokat, Peter Schradieck, bad ham om at fortælle om Danske Banks forretninger i Estland og den resterende del af Baltikum.

    Estland var en meget lille del af forretningen og udgjorde én til halvanden procent af Danske Banks samlede omsætning, forklarede Thomas Borgen.

    - Det var helt ubetydeligt for koncernen og helt ubetydeligt for en koncernchef, sagde han.

    Var Baltikum et fokusområde for direktionen?

    - Baltikum var ikke noget fokusområde. Banken havde store udfordringer med vores irske aktiviteter, som var det største fokusområde sammen med det nordiske marked, sagde Thomas Borgen.

    I september 2013 overtog Borgen topchef-tøjlerne i banken efter fire år som chef for bankens udenlandske aktiviteter.

    Blot få måneder efter rejste en whistleblower det røde hvidvask-flag, og orienterede banken om, at udenlandske kunder fik vasket sorte penge hvide i bankens estiske fillialer.

    Vi forstod ikke, hvad det var, fordi vi havde lukket det ned for længe siden. Pressen vidste mere, end vi gjorde.
    Thomas Borgen

    Fik du tilsendt whistleblowerrapporterne?, spurgte hans advokat, Peter Schradieck.

    - Nej, jeg fik ikke nogen direkte henvendelser, og jeg fik heller ikke rapporterne. Men det er heller ikke naturligt, at en topchef fik det, sagde Thomas Borgen, der bekræftede, at henvendelserne blev taget op på direktionsmøderne, og at man satte en arbejdsgruppe i gang.

    Får du nogen rapportering i denne her periode om, at det ikke går godt med de tiltag, I har sat i gang?

    - Nej, det gør jeg ikke. Den helt klare forståelse er, at her er ingen røde flag, sagde den tidligere Danske Bank-topchef.

    Thomas Borgen med sin advokat på vej til retten. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Thomas Borgen skulle dog blive meget klogere. Flagene i Estland var ikke bare røde - de var ildrøde.

    I 2017 afslørede Berlingske, at russiske kunder har vasket flere milliarder kroner gennem den estiske fillial. Afsløringen kom to år, efter at Danske Bank havde lukket afdelingen for udenlandske kunder i Estland.

    Der var et stærkt ønske fra bestyrelsen, at jeg skulle lede banken gennem den svære tid.
    Thomas Borgen

    Derfor ramte nyheden også som en jernnæve på de bonede gulve i Danske Banks hovedkvarter ved Holmens Kanal i København, fortalte Thomas Borgen.

    - Vi forstod ikke, hvad det var, fordi vi havde lukket det ned for længe siden. Pressen vidste mere om de her transaktioner, end vi gjorde i begyndelsen. Vi måtte sætte i gang med nye undersøgelser for at se, hvad der var foregået, sagde den tidligere topchef.

    Det førte til to rapporter for advokathuset Bruun & Hjelje i 2018, hvor det kom frem, at der var sket mulig hvidvask for 1.500 milliarder kroner mellem 2007 og 2015.

    Kort efter stoppede Thomas Borgen som topchef. Der var dog ikke tale om en fyring, gjorde han helt klart under sin afhøring.

    - Der var et stærkt ønske fra bestyrelsen, at jeg skulle lede banken gennem den svære tid. Jeg vurderede selv, at det ikke var klogt, og at det ville tage noget af presset af banken, hvis jeg forlod min stilling, sagde Thomas Borgen afslutningsvis, inden det var sagsøgerne advokat, Kasper Meedom Westbergs, tur til at udspørge Thomas Borgen.

    Tonen var helt anderledes krigerisk, da Thomas Borgen efter frokostpausen igen satte sig i vidneskranken for at svare på sagsøgernes spøgsmål.

    Flere gange var der ved at opstå mundhuggeri mellem de to parter, og Thomas Borgens advokat var langt fra tilfreds med måden, hans klient blev udspurgt på.

    - Vil du ikke læse ordentligt op. Også det ovenover så man forstår konteksten, afbrød Peter Schradieck.

    - Jeg vil læse det op lige så mange gang, du vil have, svarede Kasper Meedom Westberg hurtigt.

    Thomas Borgen blev lige som før frokostpausen spurgt grundigt ind til rapporten fra whistlebloweren om problemerne i Estland.

    Her kom det frem, at Borgen blev orienteret om rapporten 7. januar 2014 på et direktionsmøde.

    Hvad fik du at vide, da du hørte, at banken havde været involveret i kriminel aktivitet?, spurgte advokaten.

    - Det gjorde jeg ikke, sagde Thomas Borgen, der dog ikke følt sig utilstrækkeligt orienteret om indholdet af rapporterne om mulig hvidvask i Estland.

    Efter en arbejdsgruppe har set på, hvordan den estiske fillial håndterer sine udenlandske kunder, så anbefaler Thomas Borgen, at man stopper for nye forretninger og iværksætter en kontrolleret afvikling.

    Hvad betyder en kontrolleret afvikling?

    - Du kan ikke bare stoppe det. Du skal sætte dig ind i problemstillingerne og se på, hvordan det kan afvikles bedst muligt, sagde den tidligere topchef.

    Der er i alt sat 10 retsdage af til sagen frem til 11. oktober. Det vides endnu ikke, hvornår rettens afgørelse kommer.

    Den civile sag ved Retten i Lyngby er det sidste forsøg på at stille den tidligere topchef til ansvar. Thomas Borgen har tidligere været sigtet som konsekvens af sagen af det danske bagmandspoliti (Søik) sammen med otte andre ledende medarbejdere.

    Den sag er dog faldet fra hinanden, og i april sidste år kunne nordmanden endelig ånde lettet op, da sigtelsen blev frafaldet.

    - Det er Søiks samlede, juridiske vurdering, at der ikke er beviser for, at nogen enkeltpersoner har udvist uagtsomhed i sådan en grad, at den kan karakteriseres som grov, og at de dermed har overtrådt lovgivningen, sagde fungerende chef i Søik Per Fiig.

    I dag arbejder Thomas Borgen som seniorrådgiver hos kapitalfonden Reiten & co i Norge og er samtidigt ph.d.-kandidat ved BI Norwegian School of Business.

    Han flyttede fra Danmark i januar 2021 og har lukket en virksomhed med rådgivning, som han stiftede kort efter sin afsked med Danske Bank i 2018.

  11. I dag kl. 14:28

    Udenrigsministeriet advarer mod tyfon på vej mod Vietnam

    I Vietnam gør man klar til tyfonen Norus ankomst. (Foto: handout © Ritzau Scanpix)

    Udenrigsministeriets Borgerservice advarer om, at tyfonen Noru har kurs mod centrale dele af Vietnam inklusive områderne Da Nang, Hoi An og Hue.

    - Tyfonen Noru forventes at nå kysten den 28.9. om morgenen. Hold dig opdateret via nyhedsmedier (e.vnexpress.net), hotel eller rejsebureau, inkl. om flyafgange. Følg lokale myndigheders anvisninger, skriver Udenrigsministeriets Borgerservice på Twitter.

    Tyfonen ramte i weekenden Filippinerne, hvor millioner af hjem blev oversvømmet.

  12. I dag kl. 14:13

    Tidligere bankchef i retten om hvidvask: Der var ingen røde flag

    Thomas Borgen, den tidligere topchef i Danske Bank, ankommer til retten i Lyngby, hvor han i dag afhøres i en stor erstatningssag. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Tidligere topchef for Danske Bank Thomas Borgen var i dag i vidnestolen i Retten i Lyngby, hvor 74 investorer har sagsøgt ham for cirka 2,5 milliarder kroner i en sag om hvidvask for milliarder.

    De mener at have tabt penge, fordi banken ikke med det samme orienterede markedet om en mulig hvidvask i bankens estiske filial. Men Thomas Borgen afviser, at han har fået oplysninger om forhold, der ikke blev gjort noget ved.

    - Nej, vi får løbende rapporteringer om, at ting går i henhold til planen. Den helt klare forståelse er, at her er ingen røde flag, siger Thomas Borgen ifølge Ritzau.

    Derfor kom det bag på ham, da Berlingske i marts 2017 kunne afdække, at flere milliarder kroner kunne være hvidvasket gennem filialen i Estland, fortæller han.

    - Vi forstod det ikke, fordi det var noget, vi havde lukket ned for længe siden, siger Borgen.

    Der er afsat ni retsdage til sagen om milliardkravet, der begyndte sidste mandag.

  13. I dag kl. 14:10

    Træpiller går op i røg på femte døgn: Vi kigger ind i en usikker tidshorisont på to til tre uger

    Karen Kortbæk og hendes mand Søren Frederiksen bor få hundrede meter fra Studstrupværket med to børn. (Foto: Rasmus Bruun Kynde)

    På femte døgn vælter røgen ud fra Studstrupværket og slører udsigten over Kalø Vig lidt nord for Aarhus.

    Stanken fra branden breder sig i bugten og ud over Karen Kortbæks hus, hvor hun bor med sin mand og to små børn.

    - Røgen påvirker os, så vi har en lille smule tung vejrtrækning og en lille smule hovedpine. Vi kan ikke åbne vinduerne, og vi har to små børn, hvor den ene burde sove ude i barnevognen, fortæller hun.

    Røgen opstår i bunden af Studstrupværkets ene silo, hvor en kerne af træpiller ulmer. Brandmænd rustet med gummigeder har siden fredag gravet træpiller ud for at komme frem til kernen, der gløder, så der ikke går ild i flere.

    Både brandmænd og maskiner skal knokle i en rum tid endnu, inden branden er slukket og røgen væk, siger operationschef ved Østjyllands Brandvæsen Anders Rathcke.

    - Der er forhold på stedet, som udfordrer ikke mindst tidsforbruget, da man ikke kan tømme en silo på et par dage. Vi kigger ind i en tidshorisont på to til tre uger endnu. Det er mit bedste bud, men det er forbundet med stor usikkerhed, om det kommer til at holde, siger han.

    Østjyllands Brandvæsen sørger for at få slukket de træpiller, der kommer ud af siloen og måler temperaturen på siloanlægget for at sikre, at det ikke bliver overbelastet.

    Karen Kortbæk og hendes mand Søren Frederiksen bor få hundrede meter fra Studstrupværket med to børn. (Foto: Søren Bach Christensen)

    Studstrupværket leverer varme til over 100.000 hjem, men de vil ikke komme til at mangle varme, selv om træpillerne går op i røg. Det forsikrer Carsten Birkeland Kjær, der er presserådgiver hos Ørsted, som driver værket.

    - De 55.000 ton svarer til cirka 10 dages drift, og det er inden for den buffer, vi har til at sikre forsyning hen over vinteren. Det vil derfor ikke påvirke leveringen fra Studstrupværket, siger han.

    Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer i samarbejde med de øvrige myndigheder løbende, om røgen fra branden på Studstrupværket udgør en sundhedsrisiko for borgerne i det berørte område.

    Mandag eftermiddag skriver styrelsen til DR Østjylland, at på baggrund af blandt andet analyser af den aktuelle røgbane og målinger af kulilteindholdet i røgen er vurderingen, at røgen p.t. ikke udgør en akut sundhedsrisiko.

    Røgen kan ses i siloen til højre for skorstenen på dagens droneoptagelse:

  14. I dag kl. 14:09

    Strømafbrydelser kommer længere væk, når du sparer energi - og penge

    Med de høje elpriser er der mere grund end nogensinde til at spare på strømmen. (Foto: (Illustration) Nathalie Nystad)

    Den dårlige nyhed er, at det kan blive nødvendigt at slukke for strømmen kortvarigt til vinter, hvis det bliver meget koldt.

    Den gode nyhed er, at vi alle - både private og virksomheder - selv kan gøre noget.

    For hvis der bliver brugt mindre energi, er der endnu bedre chancer for, at Danmark kommer igennem vinteren uden problemer.

    Og det bliver også billigere for alle.

    Sådan lyder budskabet fra myndighederne med ansvar for forsyningssikkerheden i Danmark.

    - Det bedste, vi kan gøre allesammen, det er at spare på energien. Spare på strømmen og spare på gassen, siger Kristoffer Böttzauw, der er direktør for Energistyrelsen.

    - Hvis vi får sænket det danske energiforbrug med fem til ti procent, jamen så står vi et meget bedre sted. Så er sandsynligheden for afbrud også væsentligt mindre, tilføjer han.

    Danskerne har i forvejen været flittige til at skrue ned for forbruget.

    Elforbruget i private hjem er faldet knap ti procent i løbet af årets første otte måneder.

    På gasområdet er der sparet omtrent det dobbelte.

    Men ifølge Kristoffer Böttzauw kan der godt gøres endnu mere.

    - Det er sådan nogle ret enkle råd, som jeg tror, at vi alle sammen ret let kan tage med hjem, siger direktøren.

    Her i artiklen har vi samlet seks af de bedste råd til, hvor og hvordan man kan spare på energien:

    En grad op eller ned kan gøre stor forskel på regningen. (Foto: (Illustration) Nathalie Nystad)

    En af de store energislugere er opvarmningen af boliger.

    Derfor er det også her, man nemmest kan skære en stor luns af sit forbrug, hvis man tager uldsweateren og hjemmesutterne på og skruer ned for radiatoren.

    Som tommelfingerregel bruger man fem procent mindre energi for hver grad, man skruer temperaturen ned med.

    Det kan man med fordel gøre på de tidspunkter, der ikke er nogen hjemme.

    Trækker man gardinerne eller persiennerne for, når det alligevel er mørkt, er man også med til at bremse varmeforbruget.

    Det er dog vigtigt at holde en minimumstemperatur på 18 grader i hjemmet for at undgå fugtskader, pointerer Energistyrelsen.

    Det er også en god idé at holde døre lukket og indstille termostaterne ens i alle rum, så der ikke er en radiator, der kommer på overarbejde.

    Lange, varme bade kan hurtigt løbe op i mange kilowattimer - og kroner. (Foto: (Illustration) Nathalie Nystad)

    Varmt vand er også noget af det, der hurtigt får forbruget - og regningen - til at sige spar to.

    Man betaler nemlig både for vandet og for den energi, der skal til for at varme det op.

    Der er dog flere gode sparemuligheder her.

    Dels kan man købe en vandbegrænser og sætte i hanen. Eller en såkaldt perlator, der blander luft i vandet og dermed reducerer forbruget.

    Men størst effekt får man af at korte badetiden ned.

    Ifølge Energistyrelsen er der næsten 5.000 kroner at spare om året for en familie, der lykkes med at skære fem af de ugentlige brusebade ned med ti minutter.

    Der findes flere apps, der hjælper med at overvåge elpriserne i det kommende døgn. (Foto: (Illustration) Nathalie Nystad)

    Hvis dit elabonnement er med variabel pris, har du sikkert allerede opdaget, at der er penge at spare ved at flytte sit forbrug.

    El er nemlig typisk dyrest om morgenen og om aftenen. Det kan man blandt andet følge med i på hjemmesiden SparEnergi.dk og gennem flere apps.

    Men selv med en fastprisaftale er der fornuft i at lade for eksempel hvidevarer køre på andre tidspunkter.

    Dels er en del af din elregning - de såkaldte tariffer - også højere i tidsrummene med spidsbelastning.

    Dels er det der, hvor elnettet er under mest pres, og hvor der derfor er mest behov for, at forbruget falder.

    Samtidig er der også en grøn vinkel på det: Når prisen er lav, er den også mest grøn.

    - Så det bedste, man kan gøre, det er at følge priserne, og så ved man, hvornår det giver mest effekt at spare energien, siger Kristoffer Böttzauw fra Energistyrelsen.

    Sluk for apparaterne, når de ikke er i brug, lyder rådet. (Foto: (Illustration) Nathalie Nystad)

    Det værste forbrug er det, man intet får ud af.

    Rigtig mange elektroniske apparater står og brænder strøm af, selv når du ikke bruger dem.

    Det gælder blandt andet fjernsyn, spillekonsoller, computere, skærme og opladere - både hjemme og på arbejdspladsen.

    Det såkaldte standby-spild kan sluge mellem 10 og 15 procent af elforbruget ifølge Videncentret Bolius.

    Det kan altså hurtigt løbe op i mange penge per husstand.

    Man behøver endda ikke at rende rundt og hive stik ud hele dagen, hvis man investerer i en elspareskinne, der gør det nemmere at begrænse strømspildet.

    Vaskeprogrammer på højere temperaturer bruger meget mere energi. (Foto: (Illustration) Nathalie Nystad)

    Der er også noget at komme efter, når man vasker tøj.

    Først og fremmest er der energi at spare ved at fylde maskinen mere op.

    Der er nemlig mange, der kun fylder omkring halvt op i forhold til kapaciteten, lyder det fra Energistyrelsen.

    Samtidig kan man også reducere sit forbrug gevaldigt ved at vaske ved en lavere temperatur.

    Halverer man for eksempel temperaturen til 20 grader i stedet for 40 grader, sparer man mere end halvdelen af elforbruget.

    Som nævnt tidligere er det også smartere at gøre det på de tidspunkter, hvor strømmen er billigere.

    Og endelig kan man - hvis man har mulighed for det - hænge sit tøj til tørre i stedet for at bruge en energislugende tørretumbler.

    Det er en god idé at kigge på energimærket, når du køber nye hvidevarer. (Foto: (Illustration) Nathalie Nystad)

    Mange af rådene i den har artikel har handlet om sparetips her og nu.

    Men der er selvfølgelig også stor værdi i at tænke længere fremad.

    Når man skal skifte sit køleskab eller sin ovn ud, kan det ofte virkelig svare sig at købe mere energivenligt.

    Et apparat med energimærket ”A+++” bruger cirka 25 procent mindre end en med mærket A. Og besparelserne er meget større i forhold til dem med lavere karakterer.

    Samtidig kan det være en god idé at få styr på for eksempel isoleringen i dit hjem. Utætte vinduer og kuldebroer kan hurtigt få varmeforbruget til at løbe løbsk.

  15. I dag kl. 14:06

    Matilde Kimer om skoleskyderi i Rusland: Mange spekulationer om, hvem gerningsmanden er

    Evakuerede elever fra skolen, hvor skyderiet fandt sted. (Foto: ANDREY KOROTKOV)

    Der har i dag fundet to skyderier sted i Rusland, som trækker overskrifter.

    Det ene er et skyderi mod et sibirisk rekrutteringscenter.

    Det andet er et skoleskyderi i byen Izjevsk cirka 1.000 kilometer øst for Ruslands hovedstad, Moskva.

    Det er endnu sparsomt med oplysninger i forhold til især skoleskyderiet.

    DR's Rusland- og Ukrainekorrespondent, Matilde Kimer, siger:

    - Lige nu er der en masse spekulationer om, hvem gerningsmanden var, og hvorfor han gik ind på en skole og dræbte mindst 13 mennesker.

    - De seneste fotos, der florerer på russiske medier, viser, at han har skrevet "had" på patronhylstrene. Det er nok det tætteste, vi kommer på et motiv lige nu.

    Det er dermed ikke til at sige, om skoleskyderiet har noget som helst med krigen mellem Ukraine eller Rusland at gøre.

    Gerningsmanden begik ifølge indenrigsministeriet selvmord efter skyderiet.

  16. I dag kl. 13:56

    Regeringens reformudspil: Her er de vigtigste punkter

    Statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, og social- og ældreminister Astrid Krag præsenterede et nyt reformudspil. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Mindre bureaukrati og kortere kandidatuddannelser.

    Det er to punkter fra regeringens nye reformudspil "Danmark kan mere 3", der fokuserer på uddannelser og velfærd, som regeringen præsenterede i Spejlsalen i dag.

    Flere af punkterne var dog kendte i forvejen. Blandt andet fortalte indenrigsminister Christian Rabjerg Madsen (S) i weekenden, at regeringen vil have mindske bureaukratiet i kommunerne.

    Konkret lægger regeringen op til at omprioritere 2,5 milliarder kroner i den offentlige sektor. Der skal skæres i administrative opgaver og i stedet frigives ressourcer til mere "kernevelfærd".

    - Det menneskelige i velfærden har fået mindre tid, og dokumentation og kolde tal har fået mere tid, siger Mette Frederiksen.

    Nedskæringen skal blandt andet ske ved at mindske mængden af registrering, dokumentation og administration. Det betyder helt konkret, at regeringen vil fjerne halvdelen af de daglige registreringer i ældreplejen.

    Statsminister Mette Frederiksen startede dagens pressemøde ud med at fortælle, at regeringen også er i gang med at finde løsninger på de økonomiske udfordringer Danmark står over for. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Der vil ifølge regeringen ikke komme færre offentligt ansatte, hvis planen bliver gennemført. Men flere skal arbejde med eksempelvis børn og ældre.

    Finansminister Nicolai Wammen (S) kan dog endnu ikke sige, hvilke medarbejdere der skal være færre af i fremtiden. Det er et spørgsmål, som regeringen ifølge ham vil drøfte med Kommunernes Landsforening.

    - Nogle vil kunne omskoles. Andre vil kunne bruge tiden mindre foran computeren og mere foran borgeren. Det er ikke noget, vi gør med et fingerknips, men vi vil sætte en meget klar retning her, siger finansministeren.

    Kommer det til at betyde fyringer i den offentlige sektor?

    - Det her betyder ikke, at der kommer færre offentligt ansatte. Det her betyder, at de folk vi har i det offentlige, der vil vi bruge flere af dem ude hos de ældre og hos børnene, og færre mennesker på administration, siger Nicolai Wammen.

    - Der vil fortsat heldigvis være brug for alle jobtyper i kommunerne. Men når vi kan se, hvor meget administrationen er vokset i de seneste år, og når vi kan se, hvor meget vi får brug for hænder i de kommende år, så har vi et ansvar for at sige, kan vi bruge de kræfter, som vi har, bedre? Og det er det, vi gør, lyder det fra finansministeren.

    Skal nogle offentligt ansatte være bekymret for deres arbejde? Se regeringen forsøge at svare på det spørgsmål her:

    I Kommunernes Landsforening bliver regeringens forslag mødt med skepsis.

    - Der findes bare ikke nogle snuptagsløsninger i forhold til at reducere administration og frigøre ressourcer til velfærd, siger Martin Damm, der er formand for Kommunernes Landsforening, og fortsætter:

    - Hvis man reducerer på funktioner, der bidrager til en mere effektiv organisation eller på myndighedsfunktioner, vil det i sidste ende gå ud over borgerne.

    Over de seneste år er der kommet flere nye regler, og samtidig har politikere været "elendige" til at fjerne eksisterende regler, mener finansminister Nicolai Wammen.

    Derfor vil regeringen indføre et "regelstop". Det betyder, at hvis man i fremtiden vil indføre en regel i det offentlige, der tager tid fra borgerne, så skal man fjerne en anden regel.

    Hvordan det konkret skal håndhæves, svarede finansministeren dog ikke helt på.

    Et andet element i regeringens reformudspil er, at en række kandidatuddannelser på universitetet skal beskæres med et år.

    Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen præsenterede uddannelsesdelen i reformudspillet, hvor regeringen blandt andet foreslår en et-årig kandidatuddannelse med mindre hold og mere feedback. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Lige nu tager det to år at blive kandidat, men i reformudspillet vil regeringen forkorte halvdelen af kandidatuddannelserne. Det betyder, at en kandidatuddannelse samlet set vil tage fire år frem for fem år.

    Regeringen har endnu ikke besluttet, hvilke uddannelser der skal forkortes, men peger på, at det hovedsageligt skal ramme uddannelser inden for humaniora og samfundsvidenskab. Omlægningen skal i mindre grad gå ud over sundheds- og naturvidenskabelige uddannelser.

    - De uddannelser, hvor man har brug for en egentlig autorisation for eksempel inden for sundhedsområdet, eller hvor man tidligt skal specialisere sig, der er der behov for, at de fortsat er på de to år, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S).

    Præcis hvordan uddannelserne skal indrettes, vil et nyt reformudvalg, der skal bestå af universiteter, folk fra erhvervslivet og studerende, se på.

    - Sammen skal vi se på præcis, hvilke uddannelser der skal indrettes hvordan, og gøre et grundigt forarbejde, siger uddannelses- og forskningsministeren.

    Ifølge regeringen vil det frigive 2 milliarder kroner, som regeringen vil geninvestere i uddannelsessektoren. Den første milliard skal investeres i universiteterne, der skal sikre minimum 15 arbejdstimer om ugen og mere feedback til de studerende på de komprimerede kandidatuddannelser. Den resterende sum skal investeres i velfærds- og erhvervsuddannelser.

    Forslaget bliver mødt med kritik af Brian Bech Nielsen, der er rektor ved Aarhus Universitet og formand for alle otte universiteters samarbejdsorganisation, Danske Universiteter.

    - Det er meget, meget voldsomt, for det er en meget, meget stor andel af kandidatuddannelserne, man vil forkorte. Hvor ved man fra, at det hjælper? Det kræver fordybelse, og fordybelse tager tid. Man kan ikke lære det hele på den halve tid, siger han.

    Udspillet, som regeringen præsenterede i dag, handler primært om velfærd og uddannelse. Men regeringen er med egne ord ikke færdig med at fremlægge politik, der peger frem i tiden. Der kommer nemlig også en 2030-plan, lød det på pressemødet i dag.

    Flere partier har allerede fremlagt deres 2030-planer, herunder Venstre, der blandt andet vil gøre det nemmere at være førstegangskøber.

  17. I dag kl. 13:52

    12 unge på sabbatår har sagt ja til nye stillinger, der skal lokke flere til sygeplejerskefaget

    18-årige Amalie Faldt (til venstre) vil gerne uddanne sig til sygeplejerske. I sit sabbatår er hun nu blevet ansat i en ny introstilling, hvor hun kan følge i hælene på sygeplejerske og mentor Anette Barbesgaard i hjemmeplejen i Hvide Sande. (Foto: Thomas Bach - DR Midt & Vest)

    I Ringkøbing-Skjern Kommune bruger tolv unge deres sabbatår på at snuse til faget som sygeplejerske.

    For kommunen har på grund af mangel på sygeplejersker slået særlige intro-stillinger op til unge på sabbatår.

    Tanken er, at solidt indblik i faget skal skal få flere til at vælge uddannelsen som sygeplejerske.

    21 har søgt de nye stillinger, og tolv er blevet ansat.

    - Det er jeg vildt stolt over. Det er egentligt mere, end jeg havde forventet. Men det er jo også en stor ros ud til vores enheder, som virkelig bare har grebet den her opgave, siger uddannelseskonsulent for sygeplejestuderende i Ringkøbing-Skjern Kommune Christina Henriksson.

    I første omgang skal det prøves af i et år, og så skal det evalueres, om det skal fortsætte.

    • I en introduktionsstilling bliver den unge ansat i minimum seks måneder i ca. 30 timer om ugen. På den måde er der også plads til, at man kan læse op på de fag, man måske mangler for at komme ind på sygeplejestudiet. (Foto: Thomas Bach - DR Midt & Vest)
    • Der oprettes også uddannelsesstillinger målrettet dem, der allerede er kommet ind på sygeplejerskestudiet. Her bliver timetallet tilpasset, så man kan passe sit studie og samtidig have et studierelevant job. (Foto: Thomas Bach - DR Midt & Vest)
    1 / 2
  18. I dag kl. 13:35

    Bilfabrikant skal betale en bøde for Instagram-reklamer med kendte danskere

    Ford Motor Company A/S er af Retten i Glostrup blevet idømt en bøde på 200.000 kroner for at have brudt markedsføringsloven og vildledt kunder.

    Det meddeler Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

    Forbrugerombudsmanden politianmeldte virksomheden i november 2016 for at have overtrådt markedsføringslovens bestemmelse om skjult reklame ved at være ansvarlig for, at ti kendte danskere havde postet 60 billeder af sig selv og biler fra Ford på Instagram som ambassadører for Ford.

    Retten fastslog, at 56 opslag på ni af ambassadørernes Instagram-profiler var skjult reklame, og at det generelt ikke er en tilstrækkelig reklamemarkering at tagge en virksomhed i et opslag.

  19. I dag kl. 13:28

    Østjyllands Politi: Røg fra storbrand udgør ikke en sundhedsrisiko

    Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, at røgen fra branden i Studstrupværket i Skødstrup, hvor en silo med 55.000 ton træpiller stadig brænder, ikke udgør en sundhedsrisiko.

    - Hvis man føler sig generet af lugten, opfordres man til at lukke vinduer og døre - evt. slukke for ventilationen, skriver politikredsen.

    Politiet oplyser også, at der løbende vil blive foretaget målinger af røgen, og at brandvæsnet vurderer, at der vil gå adskillige dage, inden branden er slukket.

  20. I dag kl. 13:02

    Første ukrainske flygtninge flytter ind i nybygget pavillonby i København

    Sofiia Mykhailova (18 år) og hendes mor, Dina Mykhailova (43 år), sammen med Jens Kristian Lütken, integrations- og beskæftigelsesborgmester i København (V). (Foto: Sebastian Theodoridis)

    I dag flytter cirka 300 ukrainske flygtninge ind i en nybygget pavillonby på Amager i København.

    Tidligere har ukrainerne boet på blandt andet hoteller, nedlagte plejehjem eller hos private familier rundt om i København.

    En af de første familier, der kan indlogere sig i byen, er Sofiia Mykhailova på 18 år og hendes mor, Dina Mykhailova på 43 år.

    - Vi er glade for vores nye hjem. Det er behageligt, hyggeligt, og der er et køkken, hvilket vi er meget glade for, siger Sofiia Mykhailova.

    Pavillonbyen skal efter planen kunne huse ukrainere de næste tre år. Og indflytningsdagen glæder også Jens Kristian Lütken, der er integrations- og beskæftigelsesborgmester (V):

    - Det rammer en meget mere normal tilværelse end det, de har været vant til. Her er der flere faciliteter blandt andet med en legeplads, og de kan selv lave mad. Der er også et stort fællesrum, hvor der kan laves forskellige aktiviteter, siger han.

    I alt skal der findes bolig til 2.222 ukrainere med opholdstilladelse i Københavns Kommune.

  21. I dag kl. 12:48

    DR forhøjer erstatning til tidligere medlemmer af Pigekoret

    DR har besluttet at hæve torterstatningsbeløbet til 28 tidligere medlemmer af DR Pigekoret, der tilbage i tiden blev udsat for seksuelle krænkelser og ledelsessvigt gennem årtier.

    Beløbet, der udbetales til hver af de 28 kvinder, hæves fra de oprindelige 25.000 kr. til 50.000 kroner.

    Det sker, efter at man har modtaget Kulturministeriets vurderinger af mulighederne for at fravige retspraksis på området.

    Ifølge DR’s direktør for Kultur, Børn og Unge, Henrik Bo Nielsen, er forhøjelsen en "markering af det voldsomme svigt, kvinderne blev udsat for".

    - Kvinderne, der dengang var piger, burde aldrig være udsat for det, de blev udsat for, og jeg er meget taknemlig for den tålmodighed, kvinderne har udvist i denne sag, siger Henrik Bo Nielsen.

  22. I dag kl. 12:42

    Står det til regeringen, skal flere studerende arbejde ved siden af studiet

    Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) vil forslagene i udspillet samlet set frigøre 4,5 milliarder kroner. 2 milliarder kroner findes ved at skære i universitetsuddannelserne, mens 2,5 milliarder skal findes ved at fjerne bureaukrati. Det er planen, at pengene skal bruges på velfærd. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Langt flere studerende skal arbejde, mens de læser deres videregående uddannelse.

    Det foreslår regeringen i dens nye reformudspil "Danmark kan mere III", som for kort tid siden blev præsenteret på et pressemøde.

    Ifølge uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) foreslår regeringen derfor at indføre tre forskellige typer kandidatuddannelser på universiteterne: En etårig kandidat, en erhvervskandidat og en toårig kandidat.

    Målet er, at 35 procent af kandidaterne bliver etårige, 15 procent bliver erhvervskandidater, mens cirka 50 procent af kandidaterne fortsat skal være toårige.

    - Vi vil gerne gøre det nemmere at uddanne sig, mens man arbejder, og give endnu flere mulighed for at vende tilbage til uddannelse og til auditoriet, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på pressemødet.

  23. I dag kl. 11:40

    To mænd anholdt for medvirken til skyderi i Oslo

    Politiet i Oslo har i går anholdt to mænd for medvirken til et skyderi på en bar, som fandt sted i Oslo tilbage i juni.

    Det oplyser politiet i en pressemeddelelse ifølge det norske nyhedsmedie VG.

    Personerne blev anholdt i Oslo og er sigtet for medvirken til terrorisme.

    - En mand er i 40'erne og har somalisk statsborgerskab. Den anden mand er i 30'erne og har norsk statsborgerskab. Begge mænd er kendt af politiet fra tidligere. De bor begge i Oslo, står der i pressemeddelelsen.

    Fredag oplyste politianklager Børge Enoksen, at den norske islamtisk Arfan Bhatti er internationalt eftersøgt og sigtet for medvirken til terror. Han er ikke blevet anholdt.

  24. I dag kl. 11:35

    Alt ser ud til, at Italien får den mest højreorienterede regering siden Anden Verdenskrig

    Giorgia Meloni på scenen ved sit partis valgfest i Rom. (Foto: Guglielmo Mangiapane © Ritzau Scanpix)

    Alt tyder på, at Fratelli d' italia - Italiens Brødre - med Giorgia Meloni i spidsen bliver det italienske parlamentvalgs helt store vinder.

    Hun og partiet er en del af en højrefløjsalliance med de to partier Forza Italia, ledet af tidligere premierminister Silvio Berlusconi, og partiet Lega, ledet af tidligere indenrigsminister Matteo Salvini.

    Internt i den regeringskoalition, som Giorgia Meloni vil stå i spidsen for, står hun meget stærkt.
    Anna Gaarslev, Europakorrespondent.

    Og de sidste tal fra exitpollsne giver alliancen cirka 42 procent af stemmerne.

    Meloni erklærede sig som sejrherre i nat, selvom alle stemmer ikke er talt op.

    - Hun ligger til at få 25 procent af stemmerne, både i Underhuset og i Senatet (de to kamre i Italiens parlament, red.). Til gengæld skvulper hendes samarbejdspartnere omkring 10 procent. Så internt i den regeringskoalition, som Giorgia Meloni vil stå i spidsen for, står hun meget stærkt, forklarer DR's Europakorrespondent Anna Gaarslev.

    Flere forventer, at det vil blive den mest højreorienterede regering siden Anden Verdenskrig.

    Det har givet flere panderynker hos EU. For Meloni er i den grad nationalist, fortæller Anna Gaarslev.

    - Selvom hun er tilhænger af EU, så er hun i politisk familie med Viktor Orban i Ungarn og Marine Le Pen i Frankrig. Hun har lovet at forsvare Italiens interesser i EU, de skal ikke bare gøre, hvad tyskerne og franskmændene dikterer. Italien skal stå stærkere. Så der vil man fra europæisk hold holde øje med; hvad er det præcis, hun kommer med?

    Blandt andet er man fra EU's side bekymret for, om Melonis værdisæt og politiske mærkesager stemmer overens med EU's på den lange bane.

    Selvom Meloni selv er tilhænger af EU, er Matteo Salvini, lederen af Lega, ikke lige så begejstret for EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. Her protesterer han og hans parti imod hende den 23 september. (Foto: GIOVANNI GREZZI © Ritzau Scanpix)

    Det gælder blandt andet holdningen til Ukraine, den økonomiske politik, abortlovgivning, migranters rettigheder og rettigheder for LGBTQ-miljøet.

    Det forklarer forsker i Italiens højrefløj ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Alberte Bové Rud.

    - EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, sagde for en uges tid siden, at hvis Italien tog en vending mod noget udemokratisk, var man villig til at bruge en række redskaber, man også har brugt mod Polen og Ungarn, altså tilbageholde midler fra EU’s genopretningsfond. Men hun sagde samtidig, at man naturligvis vil samarbejde med enhver demokratisk valgt leder.

    I forhold til støtten til Ukraine kunne det tyde på, hvis tallene holder stik, at der ikke vil være de store ændringer i den italienske holdning.

    - Begge hendes partnere i koalitionen, Salvini og Berlusconi, har tætte bånd til Putin, men Meloni er tilhænger af Vestens hårde kurs mod Putin efter Ruslands invasion af Ukraine. Og der har hun simpelthen fået for mange stemmer til, at den nuværende kurs ser ud til at ville ændre sig, forklarer Anna Gaarslev.

    Hun hedder Giorgia, hun er en kvinde, hun er en mor, hun er italiener, og så er hun kristen.

    Med de ord og i den rækkefølge introducerede hun sig selv til et vælgermøde i Rom for et par år siden.

    Og gennem valgkampen har Giorgia Meloni fastholdt, at hendes værdipolitik er gennemsyret af konservativisme og det, hun mener, er kristne værdier.

    - Når Giorgia Meloni taler om den naturlige familie, så mener hun en heteroseksuel mand og kvinde, der får børn sammen. Regnbuefamilier og homoseksuelle skal ikke regne med at få flere rettigheder. Hun har eksempelvis afvist, at homoseksuelle skal have lov til at adoptere, siger Anna Gaarslev.

    - Vi skal heller ikke regne med, at det bliver nemmere for italienske kvinder at få aborter. Tværtimod er en af Melonis mærkesager, at italienske kvinder skal få flere børn. Nedenunder den diskussion ligger også det tema, at hun hellere ser, at det er italienske kvinder, der får børn, frem for migrantkvinder.

    Giorgia Meloni har ved flere lejligheder sagt, at hun mener, at der er vigtigere og mere presserende emner for italienerne end homoseksuelles rettigheder. (Foto: Andreas Solaro © Ritzau Scanpix)

    Og apropos migranter, så er det også en af Melonis mærkesager.

    Hun mener nemlig, at der kommer alt for mange flygtninge og migranter til Italien via Middelhavet, og at Italien alt for længe har stået med ansvaret alene.

    Det vil hun sætte en stopper for - blandt andet er hun fortaler for, at Italien skal have asylcentre i Afrika.

    Og så forestiller hun sig også en form for flådeblokade i Middelhavet.

    - Hvis ikke der kommer blokader med skibe – hvilket virker som en ret umulig opgave - så kunne man forestille sig en løsning ala den, som regeringen i 2018 havde i tankerne: nemlig at man simpelthen afviser skibe med flygtninge og migranter ved de italienske havne, og at man i mindre udstrækning vil bruge landets kystvagt til at samle flygtninge og migranter op ude i Middelhavet, siger Alberte Bové Rud, der forsker i Italiens højrefløj ved DIIS.

    De, der ikke er tilhængere af Meloni, frygter, at spøgelserne fra landets fascistiske fortid igen vil vise deres ansigt med hende som premierminister.

    Fascismen blev stiftet af den italienske diktator Benito Mussolini efter Første Verdenskrig.

    Og der er fascistiske rødder i partiet. I Melonis ungdomsår var hun også forsvarer af Mussolinis projekter under det fascistiske diktatur.

    Meloni foran partiets logo, en flamme bestående af de italienske farver. Logoet er præcis det samme, som blev brugt af den Italienske Sociale Bevægelse, et nyfascistisk parti, der eksisterede fra 1945 til 1996. (Foto: Andreas Solaro © Ritzau Scanpix)

    Alberte Bové Rud forklarer, at partiet – og Meloni selv – har rykket sig, og de har i et vist omfang lagt afstand til den fascistiske fortid og understreget, at de betragter det som en dårlig ting.

    Man kan dog ikke fuldstændigt afvise, at der er nogle fascistoide tendenser både hos Meloni, men også i partiet. Nogle partimedlemmer bliver indimellem set heile, der er symbolske og historiske referencer i Melonis sprogbrug, og partiets logo er også "utvetydigt fascistisk".

    - Så på den ene side holder hun fascismen ude i strakt arm og siger: Det har ikke noget med os at gøre længere. Men på den anden side holder hun fast i den i det omfang, at det holder fast i de vælgere, der kommer fra det yderste højre og som altid har været en del af partiets DNA, siger Alberte Bové Rud.

    Det er ikke kun Giorgia Melonis politik, som italienerne og politikerne er nødt til at forholde sig til i den nærmeste fremtid.

    Ifølge den italienske indenrigsminister var det kun 63,9 procent af italienerne, der stemte ved søndagens valg. Ved sidste valg var det 72,9 procent.

    Årets valgdeltagelse er altså faldet med ni procentpoint og er det laveste siden Anden Verdenskrig.

    Årsagen skal måske findes i den politikerlede, der gennemsyrer landet. Folk føler nemlig, at det er ligegyldigt, hvem der bliver valgt, fortæller Europakorrespondent Anna Gaarslev:

    - Jeg overhørte en samtale over et stykke pizza i aftes. Den ene spurgte: "Fik du stemt?" Den anden svarede: "Nej, jeg magtede det ikke. Hvad med dig?" Så svarede den første: "Jeg stod i kø for at få fikset mit valgkort, men køen var så lang, at jeg ikke magtede det. Men det er ligegyldigt. Jeg skulle på arbejde, og det nytter alligevel ikke noget." Det hører jeg så ofte fra italienerne – det nytter alligevel ikke noget, uanset, hvem vi stemmer på. Der er ikke noget, der ændrer sig.

    En frivillig uddeler julegaver til trængte borgere i Milano under coronapandemien i 2020. Flere steder i landet er de økonomiske og sociale problemer ikke blevet mindre, men kun blevet værre. (Foto: FLAVIO LO SCALZO © Ritzau Scanpix)
  25. I dag kl. 11:35

    Efter at have afvist forbindelse i årevis slår ’Putins kok’ fast: Jeg grundlagde Wagner-gruppen

    Den russiske forretningsmand Jevgenij Prigozjin siger nu, at det var ham, der grundlagde den omstridte lejehær Wagner-gruppen.

    Prigozjin - der er kendt som 'Putins kok', da han hører til Putins inderkreds og har tjent sin formue på catering og restauranter - har tidligere benægtet sin forbindelse til det private sikkerhedsfirma, der er blevet anklaget af stå bag krigsforbrydelser i Syrien og Ukraine.

    Men for nyligt dukkede en video om, hvor han rekrutterede blandt fanger i et russisk fængsel.

    Prigozjin siger nu, at han dannede lejehæren af "patriotiske grunde" efter den russiske besættelse af Krim-halvøen i 2014.

    - Jeg rensede selv de gamle våben, sorterede de skudsikre veste og fandt de specialister, der kunne hjælpe mig. Fra det øjeblik, 1. maj 2014, var en gruppe patrioter født, kaldet Wagner-bataljonen, siger han i en pressemeddelelse, der ifølge nyhedsbureauet Reuters er postet på sociale medier af hans firma.

  26. I dag kl. 11:29

    Regeringen vil fjerne statslig lovgivning på velfærdsområder

    Statsminister Mette Frederiksen (S) præsenterer i dagreformudspillet 'Danmark kan mere III' på et pressemøde. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Regeringen vil have fjernet mere statslig lovgivning og regulering i kommunerne.

    Det fremgår af reformudspillet "Danmark kan mere III".

    Derfor foreslår regeringen, at alle landets 98 kommuner sættes fri på ét af de store velfærdsområder: Dagtilbud, folkeskole, beskæftigelse eller ældrepleje.

    Det betyder, at næsten al statslig lovgivning og regulering fjernes på ét af de nævnte områder, så kommunerne selv kan tilrettelægge, hvad der er bedst for den enkelte borger i hverdagen.

    - Det menneskelige i velfærden har fået mindre tid, og dokumentation og kolde tal har fået mere tid, sagde Mette Frederiksen (S) på pressemødet.

    I forvejen er kommunerne Langeland, Middelfart og Viborg Kommune såkaldte frikommuner på ældreområdet.

    Ifølge finansminister Nicolai Wammen (S) vil forslagene i udspillet samlet set frigøre 4,5 milliarder kroner. 2 milliarder kroner findes ved at skære i universitetsuddannelserne, mens 2,5 milliarder skal findes ved at fjerne bureaukrati.

    Det er planen, at pengene skal bruges på velfærd.

  27. I dag kl. 11:14

    Pårørende efter Scandinavian Star vil have erstatning fra den danske stat

    Pårørende efter branden på skibet Scandinavian Star vil have erstatning fra den danske stat.

    Derfor har "Støttegruppen for efterladte og overlevende efter Scandinavian Star" skrevet et brev til Erhvervsminister Simon Kollerup, hvori de beder om erstatningen.

    Det sker, efter at en uvildig undersøgelse bestilt af Erhvervsministeriet i begyndelsen af måneden konkluderede, at Søfartsstyrelsen skulle have foretaget en kontrol af skibet, inden det sejlede med passagerer første gang i Danmark 1. april 1990 – kun en uge før branden fandt sted.

    - En erstatning vil være en erkendelse af statens ansvar, men det vil også være en erkendelse af, at de overlevende har fået en forkert historie gennem 32 år, siger Jan Harsem, der mistede sin gravide hustru i brandkatastrofen, til Radio4.

    Ulykken kostede 159 personer livet og kaldes den største, maritime katastrofe i nyere dansk historie.

  28. I dag kl. 11:10

    Eksperter: Underdosering af vacciner kan skade tilliden til Sundhedsstyrelsen

    Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på et pressemøde i Statsministeriet om coronastrategi. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Sagen om underdosering af coronavaccine kan ifølge eksperter betyde et knæk i befolkningens tillid til Sundhedsstyrelsen.

    Sagen handler om, at omkring tre millioner danskere er blevet underdoseret med coronavaccine fra Pfizer-BioNTech. En underdosering, der er sket, fordi Sundhedsstyrelsen i sine anbefalinger er gået ud over det grundlag, som vaccinen er godkendt. En historie, DR fortalte i går.

    - Hvis man får en opfattelse af, at Sundhedsstyrelsen er gået uden for godkendelsesgrundlaget, kan det skabe mistillid. Derfor er det vigtigt, at man kommunikerer åbent og transparent omkring de sundhedsfaglige beslutninger, man træffer, siger Michael Bang Petersen.

    Han er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i befolkningens tillid til myndighederne. De seneste år har han desuden været leder af et projekt, der stillede skarpt på befolkningens adfærd under coronapandemien.

    Ole Frilev Olesen er professor ved Københavns Universitet og direktør for den uafhængige institution ”European Vaccine Initiative”, der forsker i vaccine.

    Han er overrasket over, at Sundhedsstyrelsen gik ud over det grundlag, som Pfizer-BioNTech-vaccinen var godkendt til. Netop fordi, at det kan sætte befolkningens tillid til myndighedernes vaccineindsats over styr.

    - Meget af det her bygger jo i virkeligheden på tillid. Tillid fra befolkningens side til, at myndighederne rent faktisk ved, hvad de gør. Og at de gør det på et fagligt forsvarligt grundlag, hvor der er videnskabelige data, som bakker det op, siger han.

    Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har på baggrund af store videnskabelige studier godkendt, at man skal have en dosis på 0,3 mL, når man bliver vaccineret med coronavaccinen fra Pfizer-BioNTech.

    Samtidig står der i godkendelsen fra EMA, at man højst kan tage seks doser ud af hvert lille hætteglas med vaccine.

    Sundhedsstyrelsen anbefalede i maj 2021 landets vaccinationssteder at trække coronavacciner fra Pfizer-BioNTech op af vaccineglas med en særlig metode.

    På det tidspunkt var det mangel på vacciner i Danmark. Og målet med den særlige optræksmetode var at trække syv frem for seks doser op af hætteglassene.

    Men som DR kunne fortælle i går, har brugen af den særlige metode betydet, at tre millioner danskere har fået sprøjtet ti procent mindre vaccine ind i kroppen, end vaccinen er godkendt til. Det viser interne dokumenter fra myndighederne og et forsøg, som Teknologisk Institut har lavet for DR.

    Selvom manglen på vacciner stoppede i sommeren 2021, fortsatte Sundhedsstyrelsen sin anbefaling om at trække syv doser op af vaccineglassene fra Pfizer-BioNTech med den særlige metode frem til maj 2022.

    Det er størstedelen af de danskere, der er blevet vaccineret med Pfizer-BioNTech fra maj 2021 til maj 2022, der er blevet underdoseret. Og de burde have fået besked, vurderer Michael Bang Petersen.

    - Vi ved, at folk bekymrer sig omkring vaccineeffektivitet, når de tager en beslutning om at modtage en vaccine, så hvis der har været måder at behandle vaccinen på, som kunne skabe bekymring hos befolkningen omkring effektiviteten, er det noget, som man burde italesætte, siger han.

    Måske kunne det være svært for folk at forstå, hvad underdosering kunne betyde. Kunne det være bedre for dem ikke at vide?

    - Folk har under coronakrisen fået en grundlæggende uddannelse i smitsomhed og i, hvordan vacciner virker. På den måde kan man sige, at man kunne nok godt forklare borgerne, hvad konsekvenserne ville være. Så jeg mener ikke, at befolkningens uvidenhed på det her område udgør en grund til ikke at diskutere det eller ikke informere om det, siger Michael Bang Petersen.

    Hvordan kan det have konsekvenser for fremtidige tillid til myndigheder og vacciner?

    - Vi ved, at noget af det, som er med til at opretholde tillid til myndighederne, er en oplevelse af, at de kommunikerer åbent. At de lægger tingene frem, som de er. Derfor er det også vigtigt for Sundhedsstyrelsen, at de i denne her sag får forklaret, hvorfor har man handlet på den måde, man har handlet.

    Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har i et interview med DR afvist, at styrelsens retningslinjer har ført til underdosering.

    - Vi lavede kvalitetskontrol undervejs, så har vi været ekstremt præcise i forhold til at sikre korrekt dosering i Danmark, siger Søren Brostrøm.

    Interviewet fandt sted før den undersøgelse, som Teknologisk Institut har foretaget for DR. En undersøgelse, der viser, at den særlige optræksmetode første til en underdosering på omkring 10 procent. Teknologisk Instituts rapport om forsøget kan du læse her:

    DR ville gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen til undersøgelsens resultater, der er i modstrid med Søren Brostrøms udtalelser om, at der ikke er sket underdosering.

    DR har derfor forelagt forsøgets resultater for Sundhedsstyrelsen for at få et nyt interview. Men styrelsen afviser at stille op, før den har haft lejlighed til at gennemgå den fulde rapport.

    DR har talt med flere eksperter i vacciner og immunsygdomme. De vurderer, at underdoseringen ikke har haft en betydning for Pfizer-BioNTech-vaccinens effekt. Omvendt vil flere af dem ikke afvise, at det har haft en betydning, da det ikke har været undersøgt.

    Sundhedsstyrelsen har i maj i år ændret sin retningslinje tilbage, så der nu igen skal tages seks og ikke syv doser ud Pfizer-BioNTechs vaccineglas

  29. I dag kl. 11:01

    Rusland-ekspert: Tre ting står i vejen for, at russiske protester kan skabe forandringer

    Demonstrant anholdt i Sankt Petersborg i forbindelse med protester mod den delvise mobilisering, der vil sende 300.000 russere til slagmarken i Ukraine. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Putins delvise mobilisering har bragt krigen ind i de russiske hjem på en helt ny skala.

    Nu kan russiske mænd pludselig risikere at blive sendt til fronten for at kæmpe mod den ukrainske krigsmaskine, der især i den seneste del af krigen har vist sig som en uhyre velsmurt en af slagsen.

    Og det har skabt en gnist af utilfredshed, der i flere end 30 byer har antændt demonstrationer mod mobiliseringen. Noget, der har fået det russiske styre til at slå hårdt ned på demonstranterne.

    En af de mest farlige ting for styret ville være, hvis en politisk elite begyndte at stille spørgsmålstegn ved Putin
    Katrine Stevnhøj, ph.d.-studerende

    Ifølge menneskeretsgruppen OVD-Info er over 2.000 russere blevet anholdt i forbindelse med demonstrationerne, og der har samtidig været flere eksempler på, at de anholdte er blevet indkaldt til hæren i forbindelse med deres anholdelse.

    Men vi er alligevel et godt stykke vej fra, at demonstrationerne vokser til noget, der kan få Putin og resten af Kreml til at ryste på hånden, vurderer Katrine Stevnhøj, der forsker i politisk aktivisme i Rusland som ph.d.-studerende ved Københavns Universitet.

    - Det er svært at se det, der foregår i Rusland lige nu, som en egentlig protestbevægelse. Der skal vi op på egentlige masseprotester, så regimet ikke kan undgå at forholde sig til det.

    - Derudover er det også sjældent, at man ser sådan nogle protester her lykkes, hvis ikke der er andre faktorer i samfundet, der kan hjælpe med at omstyrte systemet, lyder hendes vurdering.

    Hun peger på tre faktorer, der lige nu spænder ben for, at protesterne i Rusland overhovedet kan komme i nærheden af en folkelig opstand, der kan presse Putins politik.

    Også udenlandske medier er blevet tvunget ud af Rusland på grund af den omfattende censur, som medier i landet er underlagt. (Foto: SERGEI BOBYLEV / SPUTNIK / KREML © Ritzau Scanpix)

    Selvom billederne af demonstranter fra blandt andet den muslimsk region Dagestan har fyldt meget i vestlige medier, så bliver de i den grad dysset ned på de store russiske medier, der er underlagt klare retningslinjer fra styret.

    Og det betyder, at både omfanget af demonstrationerne og de centrale budskaber ikke når hele den russiske befolkning.

    - De bliver ikke rigtigt beskrevet i de statsstyrede russiske medier, siger Katrine Stevnhøj.

    Ifølge flere uafhængige russiske medier er muslimerne i Dagestan i langt højere grad blevet indkaldt end andre befolkningsgrupper.

    Kort efter krigens begyndelse blev der indført en lov, der gør det muligt at straffe aktører, der spreder "misinformation" om krigen, med op til 15 års fængsel.

    Der er stadig uafhængige russiske medier, men flere af dem er blevet tvunget til at operere uden for Rusland. Og samtidig er det begrænset, hvor meget russerne får deres nyheder derfra, vurderer Katrine Stevnhøj.

    - Hvis demonstrationerne skal have momentum, så skal det ikke bare ud til de mennesker, der følger med i de forbudte medier, siger hun.

    Russisk politi anholder demonstrant. (Foto: REUTERS © Ritzau Scanpix)

    Foruden Ruslands effektive krigscensur, så hæmmes demonstranternes mulighed for at nå deres mål også af, at der ikke for alvor er en opposition, der taler deres sag, siger Katrine Stevnhøj.

    - Det er sjældent, at man ser de her massebevægelser få succes, hvis der ikke er en eller anden form for indblanding fra den politiske elite. Det kan både være politikere eller personer, der har en eller anden forankring i medielandskabet.

    - En af de mest farlige ting for styret ville være, hvis en politisk elite begyndte at stille spørgsmålstegn ved Putin, siger Katrine Stevnhøj.

    Enkelte røster er dog begyndte at tale højt om Ruslands manglende resultater på slagmarken og mobiliseringen. Blandt andet har formanden for det russiske overhus, Valentina Matviyenko, kritiseret, at syge og uerfarne mænd er blevet indkaldt ved en fejl.

    - Vi kan se, at der er nogle mere lokale aktører, der har været ude og givet lidt indrømmelser. Man medgiver, at der måske er sket fejl i forbindelse med mobiliseringen, men det er ikke på Kreml-niveau, lyder med henvisning til, at Sergei Melikov, guvernør i Dagestan, har været ude at indrømme, at "der er sket fejl" i mobiliseringen.

    Demonstrationer mod Belarus' præsident Lukashenko tilbage i 2020. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Mens langt størstedelen af demonstranterne først er gået ind i den politiske kamp, da meldingen om den delvise mobilisering kom sidste uge, så har det russisk regime forberedt sig på kampen mod indre utilfredshed i årevis.

    - Problemet for demonstranterne i Rusland er, at der er installeret et system, der er designet til at lukke ned for de her masseprotester, siger Katrine Stevnhøj.

    Hun peger blandt andet på den ti år gamle lov om "udenlandske agenter", der har givet meget svære vilkår for blandt andet menneskerettighedsorganisationer og aktivister.

    - Man har siden Det Arabiske Forår og en række revolutioner i det tidligere sovjetiske områder installeret nogle love, som man kan bruge i tilfælde af, at det her skulle ske i Rusland. Så man har skabt nogle rammer, der gør det enormt svært for en protestbevægelse at lykkes.

    Det betyder ikke, at det billede ikke kan ændre sig.

    - Det er ikke umuligt, at demonstranter lykkes med at få ændret noget. Vi ved, at sådan nogle protester kan accelerere meget hurtigt, men lige nu er der langt for de russiske demonstranter.

    Hvad tror du, Putins træk bliver, hvis de her demonstrationer fortsætter?

    - Jeg tror, at han vil fortsætte med at slå hårdt ned på demonstranter, som vi så i Belarus.

    - Man kan godt sammenligne Rusland med Belarus. Her gik revolutionen galt, fordi styret slog meget hårdt ned på det.

  30. I dag kl. 11:00

    Båd med pilgrimme forlist. Mindst 32 omkommet

    Folk samlet ved bredderne af Karotoa-floden i Bangladesh, hvor en bådforlis har ført til mindst 32 omkomne. (Foto: FIROZ AL SABAH © Ritzau Scanpix)

    En båd fyldt med hindupilgrimme forliste i går i Karotoa-floden i Bangladesh, skriver nyhedsbureauet AFP.

    Mindst 32 passagerer fra båden er omkommet, mens ti er bjærget og indlagt.

    De fleste i båden var kvinder og børn.

    Ti af passagerne er bjærget og indlagt, men op mod 60 personer skulle fortsat være savnet.

    Båden var på vej til et populært tempel, og ifølge det lokale politi var der tre gange så mange mennesker om bord på båden, som den havde kapacitet til.

    Forliset skete under et kraftigt regnvejr.

  31. I dag kl. 10:45

    MINUT FOR MINUT: Regeringen præsenterer nyt reformudspil med store ændringer i uddannelsessystemet

    Regeringen er klar med det tredje udspil i rækken af forslag til reformer. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Regeringen er klar med reformudspillet 'Danmark kan mere 3'.

    Udspillet har blandt andet fokus på refomer af uddannelsessystemet. Som navnet antyder er det det tredje i rækken af større reformudspil fra regeringen.

    Følg med her.

  32. I dag kl. 10:16

    Dødstal i Rusland stiger til 13 dræbte efter skoleskyderi

    Mindst 13 personer blev dræbt, og 21 såret efter et skyderi på en skole i Izjevsk omtrent 1000 kilometer øst for Ruslands hovedstad, Moskva.

    Gerningsmanden dræbte sig selv efterfølgende, ifølge en efterforskningskomité, skriver Reuters.

    De dræbte tæller blandt andet syv børn, to skolelærere og to sikkerhedsvagter.

    - Der er ofre blandt børnene, og der er også sårede, siger guvernøren i Udmurtien-regionen, Alexander Bretjalov, i en videoudtalelse.

    Der er ingen detaljer om motiv endnu.

    Byen Izjevsk har omkring 640.000 indbyggere.

    Dødstallet i artiklen er opdateret.

    Artiklen opdateres løbende...

  33. I dag kl. 10:10

    Fransk premierminister om italiensk valg: EU har visse værdier

    Selvom der endnu ikke er offentliggjort et endeligt resultat af valget i Italien, kommenterer den franske premierminister, Élisabeth Borne, nu valget. (Foto: Fred Tanneau © Ritzau Scanpix)

    Den franske premierminister, Élisabeth Borne, siger, at hun ikke direkte ønsker at kommentere "det italienske folks demokratiske valg", efter at det højrenationalistiske parti Fratelli d’Italia står til en stor valgsejr.

    Hun udtaler dog, at EU har visse værdier, som skal opretholdes.

    - I Europa har vi visse værdier, og vi er naturligvis opmærksomme, siger hun.

    - Det drejer sig om menneskerettigheder, respekt for andre og især retten til abort, der skal opretholdes af alle, siger Élisabeth Borne ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Giorgia Meloni, der står til at blive Italien første kvindelige premierminister, ser sig som en forkæmper for kernefamilien.

    Hun vil ikke forbyde abort, men hun ønsker at gøre det mere besværligt for kvinder at få en.

  34. I dag kl. 09:56

    Dronning Margrethe er ude af coronaisolation

    Dronning Margrethe fejrede d. 11. september sit 50-års regentjubilæum på Christiansborg. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Dronning Margrethe er ude af coronaisolation og deltager som planlagt ved tildelingen af Nordens Sprogpris 2022 og efterfølgende gallamiddag i Oslo i dag.

    Det oplyser Kongehuset til Ritzau.

    Dronningen testede positiv for corona tirsdag den 20. september, og hun måtte i den forbindelse udeblive fra en gallamiddagen i fredags.

  35. I dag kl. 09:52

    Ny aftale om DR's fremtid på plads

    Regeringen har indgået en ny public service-kontrakt med DR.

    Det skriver kulturministeriet i en pressemeddelelse.

    Kontrakten definerer rammer og krav for DR's arbejde fra 1. oktober 2022 til 31. december 2025.

    Den indebærer blandt andet, at det skal være muligt for borgerne at søge i DR's arkiver via Det Kongelige Bibliotek.

    Desuden skal DR gå forrest, når det gælder om at sikre ligestilling og mangfoldighed. DR skal derfor fremover redegøre for andelen af kvindelige kunstnere, der spilles på DR's platforme.

    Det skrives også ind i kontrakten, at DR har et ansvar for at sikre, at indholdet er produceret under ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

    Til gengæld får DR bedre mulighed for i fremtiden at stille store udenlandske biograffilm og tv-serier til rådighed på nettet.

    - De internationale streamingtjenester og tech-giganter har skabt en hård konkurrence om vores opmærksomhed. For mig er det fuldstændig afgørende, at DR har nogle rammer, der giver dem mulighed for at tage kampen op med de udenlandske platforme, siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen.

  36. I dag kl. 09:32

    Forsyningsselskab opfordrer: Vent med at tænde for varmen

    19 grader er den rumtemperatur, som er indført for de statslige bygninger. Hofor opfordrer nu husstande til at prøve at ligge på samme niveau. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    Selvom kalenderen viser efterår, og det derfor kan være fristende at tænde for varmen derhjemme, så bør man vente lidt endnu med at skrue op for radiatoren.

    Sådan lyder rådet fra Hovedstadens Forsyningsselskab, Hofor, til deres kunder i hovedstaden.

    - Vi er nødt til at tage de varme sokker og tæpper frem og prøve at vente med at tænde for varmen, til indendørstemperaturen falder til under 19 grader, siger Henrik Plougmann Olsen, administrerende direktør i Hofor, i en pressemeddelelse.

    Opfordringen kommer i en periode, hvor energikrisen banker på døren, og bekymringer over energisituationen i Europa fylder herhjemme.

  37. I dag kl. 09:18

    EU-ambassadører skal drøfte situationen i Rusland på krisemøde

    Ambassadørerne fra EU-landene i Bruxelles er indkaldt til møde klokken 10 i dag i EU's krisekoordinationsmekanisme (IPCR), hvor man skal drøfte situationen i Rusland.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    EU-ambassadørerne er normalt ikke til stede ved møderne hos IPCR, som skal sørge for, at unionen reagerer hurtigt på kriser.

  38. I dag kl. 09:12

    Fire ud af ti australiere ramt af hackerangreb. Nu skal reglerne strammes

    Australien planlægger at skærpe reglerne for privatlivets fred for at tvinge virksomheder til at underrette banker hurtigere, når de oplever cyberangreb. Det sagde premierminister Anthony Albanese tidligere i dag.

    Det sker, efter at hackere fornylig ramte Australiens andenstørste teleselskab, Optus.

    Det skriver nyhedsbureuet Reuters.

    Optus udtalte i sidste uge, at hjemmeadresser, kørekort og pasnumre på op til 10 millioner kunder, eller omkring 40 procent af befolkningen, blev kompromitteret i et af Australiens største databrud.

    Albanese har kaldt angrebet for "et kæmpe wake-up call" for erhvervslivet.

    - Vi vil sikre os, at vi ændrer nogle af privatlivsbestemmelserne, så hvis folk bliver fanget på denne måde, kan bankerne få besked, så de også kan beskytte deres kunder, udtalte han til radiostationen 4BC.

  39. I dag kl. 09:11

    Hollandsk cykelstjerne slipper med en bøde

    Mathieu van der Poel slipper med en bøde for hotelballade inden VM. (Foto: DAVID Stockman © Ritzau Scanpix)

    Den hollandske cykelstjerne Mathieu van der Poel har mandag fået en bøde efter ballade på et hotel natten før VM i linjeløb i Australien.

    Det skriver det hollandske medie NOS.

    Rytteren fik forstyrret sin nattesøvn af larm ude på hotelgangen, hvilket fik ham til at konfrontere to piger på 13 og 14 år.

    En australsk dommer har mandag givet ham en bøde på 1000 australske dollar for at skubbe til den ene pige og en bøde på 500 dollar for at skubbe til den anden. I alt svarer de to bøder til godt 7500 kroner.

    Den ene pige blev skubbet ind i væggen, mens den anden faldt og slog armen.

    Mathieu van der Poels advokat oplyser til NOS, at rytteren har tænkt sig at appellere kendelsen med et ønske om frikendelse.

    /ritzau/

  40. I dag kl. 08:52

    Zelenskyj i videohilsen til Dagestan: Hvorfor skal mænd, brødre og sønner dø i krigen?

    Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har sendt en særlig hilsen til russerne i Dagestan, som er et af de mange steder, hvor der har været protester mod den militære mobilisering, som Putin har beordret.

    - Hvorfor skal deres mænd, brødre og sønner dø i krigen? En krig, som én mand ønsker. En krig i vores land og mod os. Han sender ikke sine børn i krig, siger Zelenskyj med henvisning til den russiske præsident Vladimir Putin.

    Flere end 100 personer er blevet anholdt i Dagestan, ifølge den uafhængige russiske menneskerettighedsgruppe OVD-Info.

  41. I dag kl. 08:18

    Den næste iPhone skal også laves i Indien

    Apple flytter en del af sin produktion af den nyeste iPhone 14 fra Kina til Indien.

    Det oplyser teknologigiganten i en pressemeddelelse skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Apple skriver, at man er "begejstret" for at skulle til at producere i Indien, der efter Kina er verdens største smartphone-marked.

    Ifølge analytikere fra finanshuset J.P.Morgan forventes Apple fra i år at flytte fem procent af iPhone 14-produktionen til Indien, men i 2025 kan hver fjerde af firmaets telefoner komme fra Indien, skriver Reuters.

    Skiftet sker blandt andet på grund af frygten for handelskonflikter med Kina og nye skrappe kinesiske coronanedlukninger, der kan true produktionen.

  42. I dag kl. 07:58

    Brand sender ildelugtende røg ud over Djursland

    En brand i Studstrupværket nord for Aarhus har henover weekenden sendt ildelugtende røg ud over Djursland.

    Men røgen er ikke sundhedsskadelig, lyder meldingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som i aftes holdt møde med med brandvæsenet og Østjyllands Politi.

    Det er en silo med 56.000 tons træpiller, der er i brand ved Studstrupværket. Da træpillerne ligger i en silo, er beredskabsfolkene nødt til først at tømme den for at finde ind til gløderne.

    Fredag lød vurderingen fra Østjyllands Brandvæsen, at det arbejde kan tage op til to uger.

    Brandvæsenet mødes igen i dag med politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed for at give en ny status på arbejdet.

  43. I dag kl. 07:49

    Rekordlav deltagelse ved det italienske valg

    Italienerne gik i går til valg, men stemmeprocenten var den laveste siden Andens Verdenskrig. (Foto: JESSICA PASQUALON © Ritzau Scanpix)

    Forholdsvis få italienere valgte at lægge vejen forbi stemmeboksen i går for at afgive deres stemme ved parlamentsvalget i Italien.

    Kun 64 procent af de stemmeberettigede italienere afgav deres stemme, oplyser det italienske indenrigsministerium.

    Det er markant færre end de 74 procent, der stemte ved det seneste valg i 2018 og en rekordlav valgdeltagelse i landet, der ellers historisk set har haft en stærk vælgeropbakning.

    Valgdeltagelsen for fire år siden var den laveste siden Anden Verdenskrig.

    Alt tyder indtil videre på en valgsejr til højrefløjen.

    De seneste exitpolls viser, at højrefløjskoalitionen, ledet af partiet "Italiens Brødre" med Giorgia Meloni i spidsen, har fået lidt over 42 procent af stemmerne.

  44. I dag kl. 07:38

    Pakistansk militærhelikopter styrter: Seks dræbte

    Seks soldater meldes omkommet, efter at en helikopter fra det pakistanske militær i nat lokal tid styrtede ned i den sydvestlige del af landet.

    Det oplyser militæret i Pakistan ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Ifølge lokale pakistanske medier er der to majorer blandt de omkomne.

    Omstændighederne omkring ulykken er ikke nærmere oplyst.

  45. I dag kl. 07:20

    Mandag starter med regn, men slutter tør

    De mørke skyer er igen over os. Her er det nogle af de skyer, der gav byger i Jylland søndag, her i Ringkøbing. (Foto: Ole Sørensen)

    Der bliver god brug for den vandafvisende del af efterårsgarderoben i dag, da de fleste står op til et større regnvejr, der efterhånden har omsluttet det meste af landet.

    Bornholm og de østlige dele af Sjælland går nok fri, men ellers venter der fortsat en del timer med mørke, dryppende skyer.

    Udsigten i dag giver også flest skyer. Det er kun de østlige egne, der får lidt sol.

    Derfor ligger temperaturen også lavere end i sidste uge, med et niveau mellem 11 og 15 grader.

    Vinden er let til frisk fra syd, det er dog væsentligt mere blæsende langs kysterne.

  46. I dag kl. 06:48

    Trods advarsler fortsætter demonstrationer i Iran

    Store demonstrationer med det iranske styre i går i Teheran. Lederen af Revolutionsgarden, Hossein Salami (i midten), talte med demonstranterne. (Foto: ABEDIN TAHERKENAREH © Ritzau Scanpix)

    På trods af advarsler fra domstolene fortsatte demonstrationer i Iran i går på tiende dag.

    Demonstrationerne begyndte, efter at den 22-årige kvinde Mahsa Amini mistede livet i det iranske moralpolitis varetægt.

    Leder af de iranske domstole Gholamhossein Mohseni Ejei, siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at han gerne ville "understrege behovet for resolut handling uden mildhed" over dem, der står for det, han kalder optøjer.

    Mindst 41 personer er døde, siden demonstrationerne startede, viser officielle tal. De fleste af de døde er demonstranter, men der er også medlemmer af Irans sikkerhedsstyrker, der har mistet livet.

  47. I dag kl. 05:50

    I nat smadrer NASA et rumskib ind i en asteroide for at ændre dens kurs

    Sondes hamres ind i en type asteroide, som kan ramme Jorden med cirka 5.000 års mellemrum. (© Nasa)

    Det er som taget ud af en science fiction-blockbuster.

    Inden længe vil en amerikansk rumsonde tonse ind i en asteroide 11 millioner kilometer væk fra Jorden.

    Går alt efter planen, vil missionen, der har kostet knap 330 millioner dollars (2,5 milliarder kroner), skubbe til asteroiden, så dens bane bliver ændret en smule.

    Missionen har fået navnet DART (Double Asteroid Redirection Test), og det er den amerikanske rumfartsorganisation NASA, som står bag.

    Man bruger en del penge på sådan en mission her, fordi det faktisk kan redde liv, hvis en asteroide har kurs mod Jorden.
    Line Drube, astrofysiker ved DTU Space.

    Asteroiden har ikke kurs mod Jorden, og der er i det hele taget ingen fare forbundet med kollisionen.

    Alligevel har NASA et formål med at lave det kosmiske stunt. De vil blive klogere på, hvordan vi i fremtiden kan forhindre objekter, der har kurs mod Jorden.

    - Det her er første forsøg på at finde ud af, om vi ved at skubbe til en asteroide kan ændre dens bane, så den ikke rammer Jorden, siger ph.d. og astrofysiker fra DTU Space Line Drube.

    Hun har blandt andet forsket i, hvordan vi forsvarer planeten mod objekter udefra.

    - Man bruger en del penge på sådan en mission her, fordi det faktisk kan redde liv, hvis en asteroide har kurs mod Jorden, siger Line Drube.

    Sammenstødet bliver fotograferet af en lille satellit, der kobles fra rumskibet, så vi senere kan se det nede på Jorden.

    Asteroiden, som hedder Dimorphos, har en diameter, som er vurderet til at være mellem 120 og 180 meter.

    Sådan en størrelse kan udslette en storby som København og desuden skade omkringliggende områder, hvis den rammer Jorden,

    - Man plejer at sige, at størrelsen af krateret er omkring 20 gange større end selve asteroiden. Men området, som bliver påvirket, vil være endnu større på grund af alt materialet, som bliver sendt op, og på grund af selve trykbølgen og ildkuglen, siger Line Drube

    Asteroider på den størrelse rammer dog heldigvis ikke så ofte Jorden. Ifølge Line Drube rammer de med cirka 5.000 års mellemrum.

    - Men statistikken siger til gengæld ikke noget om, hvorvidt, der så går 5.000 år, før sådan et nedslag kommer til at ske. Det kan i princippet ske i morgen, siger Line Drube.

    En kunstners illustration af DART-missionen. Her ses sonden på vej ind i asteroiden Dimorphos, som kredser om den større asteroide Didymos. (© NASA/Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory)

    Forskere holder i øjeblikket godt øje med de asteroider, der potentielt kan ramme Jorden om op til 100 år.

    De helt store af slagsen - a la den, der i sin tid udryddede dinosaurerne - skal vi ikke være særlig bekymrede for, forklarer Line Drube:

    - Det er dem, som er over en kilometer store. Over 90 procent af dem har vi observeret, og der er ingen af dem, der er på vej mod Jorden.

    Derimod har forskere sværere ved at opdage asteroider i mindre størrelser. Jo mindre de er, desto flere er der, og derfor er der også større sandsynlighed for, at de rammer vores planet.

    - Går vi ned i 150 meter (i diameter, red.), har vi observeret omkring halvdelen. Går vi ned i 40 meter, har vi kun observeret en procent, siger Line Drube.

    Og selvom de små asteroider ikke er lige så farlige, kan de godt gøre stor skade.

    - I 2013 ramte en asteroide på bare 18 meter en milionby i Rusland. Trykbølgen fra eksplosionen smadrede ruderne i tusindvis af bygninger, og flere hundrede personer endte på hospitalet på grund af glasskår, siger Line Drube.

    Forskerne forventer, at Dimorphos er det, man kalder en løsbundet asteroide. Det vil sige, at den består af en masse partikler, der er sat sammen af stykker fra en asteroide, som blevet smadret tidligere.

    Der var faktisk nogle, der overvejede på et tidspunkt, om sonden blot vil flyve gennem asteroiden, fordi den er så løs.
    Line Drube, astrofysiker ved DTU Space.

    Tyngdekraften har så samlet stykkerne.

    - Tyngdekraften, der holder asteroiden sammen, er meget let. Derfor reagerer tingene meget underligt på overfladen, når den bliver ramt af asteroiden.

    Den type asteroide kan være besværlig at ændre banen på. Men man forventer, at der vil være en del af den slags derude. Derfor er Dimorphos, ifølge Line Drube, god at øve sig på.

    - Der var faktisk nogle, der overvejede på et tidspunkt, om sonden blot vil flyve gennem asteroiden, fordi den er så løs. Men det forventer man nu ikke, vil ske, siger hun og fortsætter:

    - Hvor effektivt metoden med at sende et rumskib ind i en asteroide er til at ændre dens bane, afhænger meget af, hvor meget materiale, der bliver smidt ud i rummet under nedslaget, da det vil forøge skubbe-effekten.

    Kollisionen finder sted kl. 01:14 i nat. Eksperimentet kan følges her.

  48. I dag kl. 05:48

    Alt tyder på valgsejr til den italienske højrefløj: 'Folket har sendt et klart signal'

    Giorgia Meloni mødte pressen i Rom med et skilt, hvor der står 'Tak, Italien'. Hendes parti, Fratelli d’Italia, ser ud til at blive landets største, ifølge de seneste exitpolls. (Foto: Andreas Solaro © Ritzau Scanpix)

    Alle målinger op til valget tydede på en sejr til højrefløjen ved det italienske valg, og det ser ud til, at det holder stik.

    Selvom de sidste stemmer stadig mangler at blive optalt, viser de seneste exitpolls, at en højrefløjskoalition, der er ledet af partiet Fratelli d’Italia – Italiens Brødre – med Giorgia Meloni i spidsen, har fået lidt over 42 procent af stemmerne.

    Dermed ser koalitionen ud til at få flertal i det italienske parlamentet.

    Fratelli d’Italia står til at blive det største af de tre partier i højrefløjsalliancen med mellem 22,5 og 26,5 procent af stemmerne ifølge den seneste exitpoll.

    Italienerne har sendt et klart signal om deres ønske om en højrefløjsregering, ledet af Fratelli d’Italia.
    Giorgia Meloni, partileder, Fratelli d’Italia.

    Hvis Giorgia Meloni kan danne regering med sine partnere, ser hun ud til at blive landets første kvindelige premierminister.

    Og Meloni har i nat også erklæret sig selv som vinder af det italienske valg.

    - Italienerne har sendt et klart signal om deres ønske om en højrefløjsregering, ledet af Fratelli d’Italia, sagde hun til de fremmødte journalister ved partiets valgfest i Rom.

    Hun understregede, at partiet vil stå i spidsen for alle italienere og ikke forråde folkets tillid.

    - Hvis vi bliver bedt om at danne landets regering, gør vi det for alle italienere og med alle. Vores mål er at forene folket og fokusere på det, der samler os, i stedet for det, der deler os. Vores største mål som politisk magt er, at italienerne igen skal være stolte over at være italienere og bære landets farver med stolthed. Det er vores mål, lød det fra Meloni.

    De øvrige partier i højrefløjsalliancen er Forza Italia, ledet af tidligere premierminister Silvio Berlusconi, og partiet Lega, ledet af tidligere indenrigsminister Matteo Salvini.

    Bliver Meloni premierminister, som det lige nu ser ud til, vil hendes fokus først og fremmest være rettet mod italienerne.

    Det siger Anna Gaarslev, DR’s Europakorrespondent.

    - Hun er nationalist. Hun er på samme hold som Ungarns Viktor Orban og Frankrigs Marine Le Pen. Hun vil sænke skatterne, hjælpe med elregningerne og forsvare italienernes interesse i EU.

    • Selvom alle stemmer ikke er talt op, erklærede Giorgia Meloni sig som vinder i nat. (Foto: ETTORE FERRARI © Ritzau Scanpix)
    • Her takkede hun alle, der havde stemt på hende, samt hendes partnere i de andre højrefløjspartier. (Foto: Guglielmo Mangiapane © Ritzau Scanpix)
    • Og hun understregede, at hun ikke vil svigte deres tillid. (Foto: Guglielmo Mangiapane © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Og hvis tallene fra de seneste exitpolls holder, så har hun en fordel, når der skal dannes en højrefløjsregering.

    - Sagen er den, at hendes parti er blevet større end forventet, og de andre partier i højrefløjskoalitionen er blevet mindre end forventet. Så derfor står hun stærkt internt i det trekløver, der ser ud til at skulle lave regering. Set udefra betyder det blandt andet, at den hårde line mod Rusland, som Italien har været en del af indtil nu, den bliver der nok ikke rokket ved, siger Anna Gaarslev.

    Berlusconi og Salvini har lange og tætte bånd til Rusland og præsident Putin, og de har åbent kritiseret Vestens hårde kurs mod Putin efter invasionen af Ukraine. Meloni derimod er fast tilhænger af Vestens hårde linje.

    Sent i aftes så valgdeltagelsen ud til at blive en af de lavere af slagsen. Og det holdt også stik.

    Ifølge den italienske indenrigsminister var det kun 63,9 procent af italienerne, der stemte ved søndagens valg. Ved sidste valg var det 72,9 procent.

    Og selvom alle stemmer ikke er talt op, har centrum-venstreblokken, med Det Demokratiske Parti, erkendt deres nederlag.

    - Det er en trist aften for landet, siger Debora Serracchiani, næstformand i Det Demokratiske Parti, natten til mandag, ifølge Reuters.

    - Højrefløjen har flertal i parlamentet, men ikke i landet, siger hun og tilføjer, at partiet fremover vil være det største oppositionsparti.

    Centrum-venstreblokken står til at få mellem 25,5 og 29,5 procent af stemmerne, viser seneste exitpoll.

    Næstformand i Det Demokratiske Parti, Debora Serracchiani. (Foto: Tiziana Fabi © Ritzau Scanpix)

    De, der ikke er tilhængere af Meloni, frygter, at spøgelserne fra landets fascistiske fortid igen vil vise deres ansigt med hende som premierminister.

    Fascismen blev stiftet af den italienske diktator Benito Mussolini efter Første Verdenskrig.

    Det forventes da også, at Meloni vil danne den mest højreorienterede regering siden Anden Verdenskrig, skriver BBC.

    (Situationen i Italien og EU, red.) kræver, at alle bidrager, og at der opretholdes den gensidige respekt, der er basis for enhver dialog i et demokratisk system.
    Giorgia Meloni, partileder, Fratelli d’Italia.

    Men Giorgia Meloni har flere gange understreget, at Fratelli d’Italia er et fuldt og helt demokratisk parti, hvor der ”ikke er plads til nostalgiske holdninger”.

    - Italiens højrefløj har for længst lagt fascismen bag sig, forsikrede hun for nylig.

    Det var også mere moderate toner, der lød fra Meloni under hendes sejrstale i nat.

    Hvor hun ved tidligere arrangementer har lagt meget vægt på, hvad hun i hvert fald ikke brød sig om – blandt andet Gurli Gris – sagde hun, at samarbejde med alle er nødvendigt for at tackle de problemer, der er i Italien, men også i EU.

    - Dette er en stolt nat for os, men det er kun begyndelsen og ikke en målstreg. Den situation, Italien og også EU er i lige nu, er utrolig kompleks. Og den kræver, at alle bidrager, og at der opretholdes den gensidige respekt, der er basis for enhver dialog i et demokratisk system, sagde hun i nat.

    Meloni og hendes, måske, kommende regeringspartnere: Lederen af partiet Lega, Matteo Salvini (venstre) og lederen af partiet Forza Italia, Silvio Berlusconi, ved et valgmøde 22. september. (Foto: ALBERTO PIZZOLI © Ritzau Scanpix)

    Artiklen er opdateret med citater fra DR's Europakorrespondent, Anna Gaarslev.

  49. I dag kl. 05:45

    Overlæge slog alarm om underdosering: Sundhedsstyrelsen fik flere advarsler

    Cheflæge Bent Windelborg Nielsen ledede i 2021 vaccinationscentret i Randers, hvor der er blevet givet mere end 400.000 stik med Pfizer-BioNTech-vaccinen mod coronavirus. (Foto: (C) DR © DR)

    Cheflæge Bent Windelborg Nielsen fik sidste forår et resultat, han måtte dele.

    Han var leder af vaccinationscenteret på Regionshospital Randers i Østjylland. Kort forinden var hospitalet begyndt at vaccinere danskere mod coronavirus. Og nu havde Sundhedsstyrelsen bedt vaccinationscentret i Randers og andre vaccinationssteder i landet om at afprøve en særlig metode til at håndtere vaccinerne.

    Metoden var målrettet coronavaccinen fra Pfizer-BioNTech og handlede om, hvordan vaccinen blev trukket op af de små hætteglas, som vaccinerne bliver leveret i.

    Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har godkendt, at coronavaccinen fra Pfizer-BioNTech skal gives i en dosis på 0,3 mL, og at vaccinen i hvert hætteglas rækker til højst seks doser.

    Målet med at afprøve den nye metode fra Sundhedsstyrelsen var at se, om det kunne lykkes at trække syv doser op.

    Bent Windelborg Nielsens vaccinationsteam i Randers nåede frem til, at det ikke kunne lade sig gøre.

    Hvis man trak syv doser op med den særlige metode, blev der sprøjtet omkring 10 procent mindre vaccine ind i kroppen på borgerne end den godkendte dosis på 0,3 mL.

    Resultatet om underdoseringen skrev Bent Windelborg Nielsen i et notat. Og notatet blev sendt til blandt andet Sundhedsstyrelsen i slutningen af april 2021.

    DR har fået aktindsigt i dokumentet. Her står der, at ”den indgivne dosis bliver mindre end de anbefalede 0,30 mL”.

    - Jeg gør opmærksom på, at når vi i vores hænder bruger den metode, kan vi ikke få det til at give den dosis vaccine, som vi gerne vil have ind i borgeren. Der kommer cirka en tiendedel mindre vaccine ind end de 0,3 mL, der er foreskrevet, siger Bent Windelborg Nielsen i dag til DR.

    Den mindre dosis bekymrede ham tilbage i april 2021.

    - Når vi skal arbejde med en ny vaccine, er det jo vigtigt, at vi giver den dosis, den er godkendt til. På den måde sikrer vi kvaliteten af behandlingen, siger Bent Windelborg Nielsen.

    Det var ikke kun Bent Windelborg Nielsen, der advarede om underdosering.

    Som DR fortalte i går, sendte Statens Serum Institut i april 2021 advarsler til Sundhedsstyrelsen om, at metoden førte til lavere doser, end vaccinen er godkendt til.

    - Vi skal anvende metoder, som ikke systematisk underdoserer, skrev faglig direktør hos Statens Serum Institut (SSI), Anne-Marie Vangsted, til Sundhedsstyrelsen 24. april 2021.

    Trods advarslerne fra Regionshospital Randers og SSI valgte Sundhedsstyrelsen at skrive metoden ind i styrelsens retningslinjer om håndtering af vacciner mod coronavirus.

    Sundhedsstyrelsens officielle retningslinjer fra maj 2021. Her anbefales det første gang at benytte den særlige metode. Anbefalingen blev bibeholdt i de efterfølgende versioner af retningslinjerne helt frem til 17. maj 2022. (© DR)

    Anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen blev udgivet den 20. maj 2021 og gjaldt frem til maj 2022. I den periode fik omkring tre millioner danskere et eller flere stik med Pfizer-BioNTechs vaccine.

    Selvom Sundhedsstyrelsen anbefalede den særlige metode til at få syv doser op, ville Bent Windelborg Nielsen ikke bruge metoden i Randers.

    - Det syntes jeg, var en dårlig idé. Det ville jeg have svært ved som læge at sige ok til.

    Størstedelen af landets vaccinationscentre fulgte Sundhedsstyrelsens anbefalede metode. Men på Regionshospital Randers valgte de at bruge en anden metode til at trække vaccine op.

    - Vi vidste, at det var vigtigt, at vi doserede den godkendte mængde vaccine. Det holdt vi fast i, siger Bent Windelborg Nielsen og tilføjer:

    - Jeg så det som mit lægefaglige ansvar at give vaccinen i den dosis, den er godkendt med.

    Vaccinationscenteret i Randers har uddelt over 400.000 vaccinestik.

    DR har fået det uafhængige Teknologisk Institut til at undersøge, hvor stor en dosis der er givet ved brug af Sundhedsstyrelsens anbefalede metode.

    Teknologisk Institut når i sit forsøg frem til samme konklusion, som de gjorde på Regionshospital Randers i foråret 2021:

    Med metoden bliver der sprøjtet omkring 10 procent mindre vaccine ind i kroppen end den fulde dosis på 0,3 mL, som EMA har godkendt. Rapporten om forsøget kan du læse her:

    Allan Randrup er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet og ekspert i immunforsvaret og vacciner. Han bakker op om Bent Windelborg Nielsens beslutning om at fravige fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

    - Den beslutning kan jeg kun have respekt for. For den er i overensstemmelse med det, som vi normalt gør inden for sundhedsvæsenet. Altså at man holder sig til de doseringer, som er anbefalet, og ikke forsøger at sjusse sig til et eller andet dosisområde, siger han.

    Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har i et interview med DR afvist, at styrelsens retningslinjer har ført til underdosering.

    - Vi lavede kvalitetskontrol undervejs, så har vi været ekstremt præcise i forhold til at sikre korrekt dosering i Danmark, siger Søren Brostrøm.

    Interviewet fandt sted før den undersøgelse, som Teknologisk Institut har foretaget for DR.

    DR ville gerne have spurgt Sundhedsstyrelsen til undersøgelsens resultater, der er i modstrid med Søren Brostrøms udtalelser om, at der ikke er sket underdosering.

    DR har derfor forelagt forsøgets resultater for Sundhedsstyrelsen for at få et nyt interview. Men styrelsen afviser at stille op, før den har haft lejlighed til at gennemgå den fulde rapport.

    Med det kendskab Bent Windelborg Nielsen har til Pfizer-BioNTech-vaccinen i dag, tror han ikke, at det har haft nogen sundhedsmæssig betydning, at omkring tre millioner danskere har fået en mindre dosis vaccine end foreskrevet.

    - Men det vidste vi jo ikke noget om på det tidspunkt. Det var en relativt ukendt vaccine, der var ganske ny. Det var også en sygdom, vi ikke kendte så meget til. Og der var mulighed for, at det kunne få betydning, siger Bent Windelborg Nielsen.

    Overlægen håber, at det danske sundhedsvæsen vil lære af det vaccineforløb, der har været under coronapandemien.

    - Vi burde kunne blive klogere ved at samle viden op om, hvorvidt alle har haft lige god virkning af vaccinationen, siger Bent Windelborg Nielsen.

    Derudover håber Bent Windelborg Nielsen på, at det også fremover vil være muligt ”for sådan en lille fisk som mig her i Randers”, at gøre opmærksom på, at der er et problem.

Mere fra dr.dk