Nyheder

Mugabe til middag hos Dronningen

Overblik

  1. Mugabe til middag hos Dronningen

    Zimbabwes præsident Robert Mugabe kommer sammen med sin kone Grace Mugabe, når mere end 100 statsledere fra hele verden er til gallamiddag hos dronning Margrethe og prins Henrik.

    Den berygtede afrikanske diktator har ellers siden 2002 haft indrejseforbud i hele EU. Men på grund af FN's regler for diplomatisk immunitet kan diktatoren uden problemer deltage i topmødet og altså også i middagen med dronningen.

    Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, som ankom torsdag formiddag til Danmark, står derimod ikke på gæstelisten. Det gør derimod udenrigsministeren fra militærdiktaturet Myanmar, Nyan Win.

    Middagen, som er arrangeret i forbindelse med klimatopmødet i Bella Center bliver afholdt på Christiansborg Slot. I middagen deltager også kronprinsparret, prins Joachim og prinsesse Marie samt prinsesse Benedikte.

    Der har været spekulationer fremme om, at middagen kunne gå hen og blive aflyst, hvis forhandlingerne i Bella Center trak ud, men foreløbig tyder det på, at middagen bliver gennemført.

    De mange gæster vil få serveret brandade med kammuslinger og sovs vert., ballotine af kalkun, ærtepuré, stegte kartofler, estragon sovs og dadelkage med karamelsauce.

    Ved arrangementet underholder Den Kongelige Livgardes Musikkorps og Københavns Drengekor.

    Efter planen skal dronningen byde velkommen klokken 20.42, og så har gæsterne cirka halvanden time til at arbejde sig igennem de kulinariske oplevelser. Bagefter serveres der kaffe og te i tilstødende gemakker.

    For Danmark deltager statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og fruen Solrún Løkke Rasmussen samt en række ministre.

  2. Nu får butiksansatte et valg: Fremvis coronapas, eller ta' mundbindet på

    Kunder, men ikke ansatte, skal bære mundbind fra på mandag. (Arkivfoto) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Mens kunderne fra på mandag skal bevæbne sig med mundbind, når de bevæger sig ned i supermarkedet eller tøjbutikken, vil der ikke være de samme krav for de ansatte.

    Det står klart, efter at medlemmerne af Folketingets Epidemiudvalg er blevet enige om rammerne for brug af mundbind i detailhandlen fra på mandag.

    Den her model er et godt og afbalanceret kompromis for alle parter.
    Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI Handel

    I den forbindelse er det blevet aftalt, at ansatte i detailhandlen undtages for reglen om mundbind, så længe at den enkelte virksomhed har krav om coronapas.

    - Nu bliver butiksansatte undtaget for krav om mundbind, hvis butikken stiller krav til den ansatte om coronapas. Tak til Folketingets Epidemiudvalg for at bakke op om den balancerede løsning, skriver erhvervsminister Simon Kollerup (S) på sin Twitter-profil.

    Brancheorganisationerne er godt tilfredse med, at deres medlemmer bliver fritaget.

    Hos HK Handel er meldingen da heller ikke til at tage fejl af.

    - Vi er da jublende lykkelige over, at vi er blevet hørt, når vi har sagt, at der altså er udfordringer ved at bære mundbind i løbet af en lang arbejdsdag, siger formand Mette Høgh.

    Hun mener, at man har fundet en god løsning, hvor valget står mellem mundbind eller et grønt coronapas.

    - Nu er det arbejdsgiveren, der kan vælge mellem at kræve coronapas eller kræve, at medarbejderne skal bære mundbind, og jeg håber selvfølgelig, at alle arbejdsgivere følger de butiksansattes ønske om ikke at bære mundbind, siger Mette Høgh.

    Ifølge formanden er der over 150.000 HK Handel-medlemmer, der får "glæde af det her coronatiltag".

    Også hos Dansk Industri er man tilfreds.

    - Man skal huske på, at mange ansatte i detailhandlen er på arbejde i mange timer ad gangen, ligesom det er væsentligt sværere at yde en god service og kundekontakt, når man har mundbind på.

    - Den her model er et godt og afbalanceret kompromis for alle parter, siger Jacob Kjeldsen, branchedirektør i DI Handel, i en skriftlig kommentar.

    Dermed kan man fra mandag den 29. november, hvor kravet træder i kraft, opleve, at man i en dagligvarebutik kan se butiksansatte med mundbind, mens de ansatte i dagligvarebutikken ved siden af går rundt uden, fordi de i så fald har vist et gyldigt coronapas.

    - Lige nu er det vores vigtigste opgave at holde samfundshjulene i gang samtidig med, at vi passer på hinanden, siger Simon Kollerup. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Det har ikke været muligt at få et interview med erhvervsminister Simon Kollerup, men i en supplerende pressemeddelelse siger han, at samfundet stadig er åbent, selv om man skal vise coronapas eller bruge mundbind oftere end før.

    - Vi kan altså blive ved med at gå på restaurant, i biografen eller tage til koncert og nyde de mange muligheder, som erhvervsdrivende landet over har at byde på. Men der er selvfølgelig fortsat hjælp til dem, der er hårdest ramt.

    Virksomheder, der har et fald i omsætningen på mindst 45 procent, kan frem til årsskiftet søge om kompensation for faste omkostninger.

    Fra på mandag er det frem med dem igen. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Også ansatte i offentlig transport slipper for at bære mundbind eller visir, hvis deres arbejdsplads i stedet kræver at se et gyldigt coronapas fra mandag, oplyser Transportministeriet i en pressemeddelelse.

    Undtagelsen omfatter ansatte, der arbejder med bus, tog, letbane, metro, færge, taxi, fjernbusser, turistbusser eller indenrigsfly.

    For passagererne er der dog krav om mundbind, uanset om man har et coronapas eller ej.

  3. Asal og Salar er på grund af 'systemfejl' alligevel ikke danske statsborgere: Myndighederne fejltolker ifølge ekspert loven

    Asal og Salar Tafti er blevet bedt om at aflevere deres danske pas. De er nemlig ifølge myndighederne ikke danske statsborgere. Men Udlændinge- og Integrationsministeriet fejltolker ifølge ekspert lovgivningen.

    'Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at du ikke er og aldrig har været dansk statsborger'.

    'Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at du er statsborger i Iran'.

    Sådan står der i de breve fra de danske myndigheder, søskendeparret Asal og Salar Tafti på henholdsvis 31 og 29 år har modtaget. Yderligere fremgår det, at de ikke har lovligt ophold i Danmark.

    - Da jeg først så brevet, tænkte jeg, at det var spam. To uger efter fik jeg et identisk brev i e-boks, og efter yderligere et par uger fik jeg et fysisk brev. Først der gik det op for mig, at det her er sgu da ikke spam. Jeg tror, jeg gik lidt i chok, siger Salar Tafti, der fik sit brev i november 2019, mens hans søster Asal Tafti først modtog det i februar i år.

    Asal og Salar Tafti bliver født i Danmark af iranske forældre i henholdsvis 1990 og 1992. Her går de i dansk vuggestue, børnehave og folkeskole. Når de som børn fejrer deres fødselsdage, sker det med dannebrogsflag på bordet ved siden af bollerne og lagkagen.

    Asal og Salar Tafti er født og opvokset i Danmark. Privatfoto.

    Deres danske sygesikringskort er fast inventar i deres punge. De er begge blevet studenter i Danmark, og når familien har skullet ud at rejse, har det været med det rødbedefarvede pas i hånden. Ingen af dem har nogensinde overvejet, at de kunne være andet end danskere.

    - Hvis nogen spørger, hvor jeg er fra, svarer jeg jo Danmark. Hvis de spørger yderligere ind, fortæller jeg gerne, at mine forældre oprindeligt er fra Iran. Men jeg er fra Danmark. Jeg er født her, det samme er mine børn. Hele mit liv er i Danmark, siger Asal Tafti.

    Men det danske statsborgerskab er ugyldigt og beror på en systemfejl, mener de danske myndigheder. For at forstå hvordan det hænger sammen, skal vi tilbage til både søskendeparrets fødsel og deres forældres bryllup.

    Asal og Salar Taftis forældre er ved børnenes fødsel iranske statsborgere, og Asal og Salar Tafti bliver derfor ved deres fødsel registreret som iranske statsborgere i CPR-registeret.

    I 1993 får deres far dansk statsborgerskab. Godt ti år senere – i 2004 – gifter faren sig med moren, der har permanent opholdstilladelse i Danmark, men statsborgerskab i Iran. Det er ved forældrenes indgåelse af ægteskab i 2004, at Asal og Salar Tafti bliver registreret som danske statsborgere. Altså for 17 år siden.

    Men de skulle aldrig have været CPR-registreret som danske statsborgere, lyder det nu fra myndighederne.

    I den danske lov om, hvornår børn automatisk tildeles statsborgerskab – eller indfødsret, som det kaldes – findes to paragraffer. Paragraf 1 beskæftiger sig med, hvornår man får dansk statsborgerskab ved fødslen, og det gør man, hvis enten ens far eller mor er dansk. Eftersom hverken Asal og Salar Taftis mor eller far er danske statsborgere, da børnene fødes, er den paragraf ikke relevant.

    Det er til gengæld paragraf 2. Den beskæftiger sig med de tilfælde, hvor børn tildeles dansk statsborgerskab, når deres forældre gifter sig. I paragraffen står der, at børn af en dansk far og en udenlandsk mor, der ikke har fået dansk statsborgerskab ved fødslen, får det, hvis forældrene gifter sig. Det er en forudsætning, at børnene på tidspunktet, hvor forældrene gifter sig, er ugifte og under 18 år.

    I 2004 gifter Asal og Salar Taftis far sig altså med deres mor. På det tidspunkt er Asal og Salar Tafti henholdsvis 14 og 12 år og begge ugifte og lever dermed op til de krav, der står beskrevet i lovgivningen.

    Men Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, at en tredje betingelse skal være opfyldt. Nemlig at børnenes far skal være dansk statsborger ved deres fødsel. Det er Asal og Salar Taftis far ikke, da de bliver født i 1990 og 1992. Deres far får dansk statsborgerskab i 1993.

    Det er altså det, ministeriet lægger til grund for, at der ikke er og aldrig har været noget dansk statsborgerskab til Asal og Salar Tafti.

    - Jeg kan slet ikke forlige mig med at skulle være iransk statsborger. Jeg har været i Iran én gang i midten af 90'erne. Jeg taler ikke sproget særlig godt, og den iranske kultur er ikke noget, vi dyrker. Det er så mærkeligt, at Danmark bare beslutter sig for, at jeg nu hører til i Iran, siger Asal Tafti.

    DR Nyheder har tidligere belyst problemstillingen, hvor førende eksperter vurderede, at der ikke var lovgrundlag for Udlændinge- og Integrationsministeriets tolkning af loven. Og der er ikke noget, der har ændret sig, siger Eva Ersbøll, seniorforsker emerita med speciale i indfødsret ved Institut for Menneskerettigheder.

    - Det, der helt specifikt står i paragraffen, er, at børn med en dansk far og en udenlandsk mor får dansk statsborgerskab ved forældrenes indgåelse af ægteskab. Der står ikke noget om, at manden skal være dansk på tidspunktet, hvor hans barn fødes. Det er en fortolkning, ministeriet lægger ind.

    DR Nyheder har spurgt udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye, om han mener, der er anledning til at kigge nærmere på ministeriets fortolkning af loven, og om ministeriet kan påvise, hvor det tredje krav, de indfortolker i paragraf 2, kommer fra.

    Ministeren afviser at stille op til interview, men henviser i en mail til et tidligere skriftligt svar til DR Nyheder. Heri skriver han, at han ikke selv er jurist, men at han stoler fuldstændigt på ministeriets vurdering af, hvordan reglerne skal forstås.

    I samme svar skriver han, at han godt forstår, at det ikke er rart for de pågældende personer at få at vide, at de alligevel ikke er danske statsborgere.

    - Men det ændrer ikke ved, at de faktisk ikke er danske statsborgere.

    Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser desuden, at det ligger i paragraffens formulering, at det er en betingelse, at faren er dansk statsborger på tidspunktet for barnets fødsel. Ministeriet oplyser desuden, at det ikke er bekendt med, at der har været en anden praksis end den nuværende.

    Men den forklaring køber Eva Ersbøll ikke.

    Det fremgår ikke noget sted af paragraffen, at faren skal være dansk statsborger allerede ved barnets fødsel.
    Eva Ersbøll, seniorforsker emerita med speciale i indfødsret ved Institut for Menneskerettigheder

    - Det fremgår ikke noget sted af paragraffen, at faren skal være dansk statsborger allerede ved barnets fødsel. Jeg kan ikke se i nogen af de tidligere indfødsretslove, forarbejder dertil eller øvrig litteratur, hvor det krav, ministeriet læser ind i paragraffen, kommer fra.

    Alle love kommer med såkaldte forarbejder, som beskriver lovens formål. Formålet med paragraf 2 i Indfødsretsloven er – og har siden 1898, da den første indfødsretslov blev skrevet, været – at et ægtepars fællesbørn skal have samme statsborgerskab, uanset om de var født inden eller uden for ægteskabet.

    Og det er her, der ifølge Eva Ersbøll opstår problemer med ministeriets fortolkning af paragraffen:

    - Reglens formål kan man ikke nå med ministeriets fortolkning.

    Havde Asal og Salar Taftis forældre fået en efternøler i 2005, efter at forældrene giftede sig, ville det barn få dansk statsborgerskab, mens Asal og Salar Tafti ifølge regeringens fortolkning ikke er berettiget til det.

    Det er ifølge Eva Ersbøll præcis den type forskelsbehandling, loven er til for at forhindre.

    Asal og Salar Tafti er imidlertid langt fra de eneste personer i Danmark, der ikke anerkendes som danske statsborgere som følge af en systemfejl. Faktisk er de en del af en gruppe på i alt 68 personer.

    Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har foretaget for DR Nyheder. Fælles for de 68 personer er, at ingen af deres forældre var danske statsborgere ved fødslen, men at faren var dansk statsborger ved indgåelse af ægteskab med moren.

    Tager man ministeriets fortolkning af Indfødsretslovens paragraf 2 til troende, er der altså ingen af de 68 personer, der reelt er berettiget til at være danske statsborgere.

    Det er dog ikke alle 68 personer, myndighederne nødvendigvis har kendskab til endnu. Ifølge DR Nyheders oplysninger har myndighederne kontaktet 19 personer med besked om, at de ikke er danske statsborgere.

    Der er altså 49 personer, der i fremtiden kan modtage et brev med beskeden: 'Du er ikke dansk statsborger'.

    DR Nyheder har spurgt Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye, hvordan han forholder sig til, at der potentielt er 49 yderligere personer i samme situation, og om ministeren vil gøre en aktiv indsats for at finde de pågældende personer.

    Det har ministeren ikke svaret på.

    Både støtte- og oppositionspartier mener, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye skylder svar på, hvor den nuværende fortolkning af paragraffen kommer fra.

    - Det undrer mig, at der er så stor forskel på en anerkendt eksperts fortolkning og ministeriets, og derfor skal ministeren forholde sig seriøst til den kritik, der bliver fremlagt, siger SF's indfødsretsordfører, Carl Valentin.

    Hvad er det helt præcist, der skal ske? Kritikere vil jo mene, at I som støtteparti tillader regeringen at føre en stram udlændingepolitik.

    - Det her er ikke noget, hvor vi bare lader stå til. Vi har tænkt os at presse regeringen på det her. Hvis man træffer så voldsom afgørelse, skal man kunne retfærdiggøre det. Jeg har ikke set regeringen tydeligt argumentere for, hvordan man kan fortolke loven sådan her. Jeg har tænkt mig at forelægge regeringen kritikken.

    Jeg har ikke set regeringen tydeligt argumentere for, hvordan man kan fortolke loven sådan her.
    Carl Valentin, indfødsretsordfører, SF

    Samme linje finder man hos Nye Borgerlige.

    - Der er helt tydeligt en usikkerhed om lovgivningen. Derfor må ministeren svare på, hvad der er op og ned i det her, og om den gældende praksis er, som den skal være, siger Mette Thiesen, der er partiets indfødsretsordfører.

    Når de mennesker, der er berørt af det her, søger om dispensation, ender det på jeres bord i Indfødsretsudvalget. Vil du kigge på de sager med mildere øjne?

    - Sager i Indfødsretsudvalget bliver altid vurderet individuelt. Men det her handler om tvivl om praksis i ministeriet, og derfor må ministeren på banen.

    Tilbage hos Asal og Salar Tafti har søskendeparret overvejet deres muligheder. Dem er der tre af. De kan klage til Folketingets Ombudsmand over afgørelsen, de kan sagsøge Udlændinge- og Integrationsministeriet, eller de kan søge om dansk statsborgerskab.

    De har begge overvejet at gå domstolenes vej for at udtrykke deres frustration over den situation, de er i, men søskendeparret er nået frem til, at det næppe kan betale sig.

    - Jeg er den lille imod den store. Jeg tror, det er nemmere bare at føje myndighederne. Jeg tror ikke, at al den hovedpine, det vil give at tage kampen, vil være det værd. Jeg tror simpelthen ikke, det vil ændre noget, siger Salar Tafti.

    Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser til DR, at såkaldte fejlregistreringssager - som Asal og Salar Taftis - hastebehandles af Indfødsretsudvalget.

    Men det betyder ikke, at passet lander i postkassen foreløbigt. Salar Tafti har foreløbigt været i gang med ansøgningsprocessen i næsten to år og er endnu ikke kommet i mål, mens processen for Asal Tafti indtil videre har varet knap et år.

    Det er kun to gange årligt - i april og oktober - at der fremsættes lovforslag om indfødsret. Udlændinge- og Integrationsministeriet lukker for ansøgninger to til tre måneder før, lovforslaget fremsættes.

    Det vil sige, at Asal og Salar Tafti ikke kunne nå at komme med på oktober måneds lovforslag. De skal derfor vente til april. Et lovforslag fremsat i april som udgangspunkt vil blive vedtaget i juni. Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet til DR Nyheder.

    Derudover skal Dronning Margrethe underskrive loven, og ansøgerne skal deltage i en grundlovsceremoni, der afholdes af kommunerne. Kommunerne må afholde grundlovsceremonien tidligst en måned og senest fire måneder efter ikrafttrædelsen af loven.

    Det vil sige, at Asal og Salar Tafti med al sandsynlighed først vil stå med deres – gyldige – danske pas i hånden et sted mellem juni og oktober 2022. Hvis de vel at mærke kommer med på lovforslaget i april 2022.

  4. Under coronakrisen fik tusindvis af familier hund: Nu bliver mange afleveret på internater

    Labradoren Mario er ny på Dyreværnets internat i Roskilde. Internatet håber, at han kan få et nyt hjem inden for et par uger.

    Under coronakrisen fik tusindvis af familier selskab af en firbenet ven.

    Men nu melder internaterne, at mange ejere af coronahunde er begyndt at indlevere dem.

    Hos Dyreværnet, der blandt andet har et internat i Rødovre, har man fået 47 nye hunde ind i de seneste tre måneder - mod 19 i samme periode året før.

    - Det er virkelig usædvanligt og en kæmpe stigning
    Maria Rønde Jakobsen, internatsleder

    Og udviklingen bekymrer internatsleder Maria Rønde Jakobsen.

    - Det er virkelig usædvanligt og en kæmpe stigning. Vi kan regne ud, at de er anskaffet under coronaen, og folk har ikke sat sig ind i, hvad det vil sige at have en hund, siger hun.

    Også hos Dyrenes Beskyttelse, der har ti internater landet over, oplever de, at mange hunde anskaffet under corona bliver indleveret.

    Her mener familiedyrchef Jens Jokumsen, at det er positivt, at folk kaster håndklædet i ringen og afleverer hunden til internaterne. Men det ærgrer ham på hundenes vegne, at mange tilsyneladende har valgt at få hund, uden at tænke mere over, hvad de gik ind til.

    - Det kan have en negativ effekt på hunden, at den skal skifte hjem for mange gange. Det gælder særligt for de unge hunde, der er følsomme, og så bliver revet ud af de trygge rammer, siger han.

    DR har tidligere beskrevet, at en del af hundene, købt under coronakrisens nedlukninger, udviklede angst, fordi deres ejere ikke havde lært dem at være alene hjemme.

    Netop den manglende hundeopdragelse kan gøre det ekstra svært for hundene at blive afleveret på et internat, mener formanden for Den Danske Dyrlægeforening, Hanne Knude Palshof.

    - Det er svært for internaterne at give hundene den nødvendige prægning og opdragelse, for det kræver megen tid, hvis det drejer sig om unge hunde. Og det bliver dobbelt så svært, hvis hundene ikke kan finde ud af at være alene eller har adfærdsproblemer, siger hun.

    På Dyreværnets internat i Rødovre går Maria Rønde Jakobsen imidlertid til opgaven med krum hals og forsikrer, at internatets personale gør alt, hvad de kan for at hjælpe hundene.

    - Vi har adfærdsrådgivere og hundetrænere ansat, som går i gang med at lave et træningsprogram, siger hun og fortæller, at hundene typisk finder et nyt hjem inden for et par uger.

    Internaternes personale lærer hundene at begå sig, før det får lov til at komme videre til en ny familie. Her er det et billede fra træning i Hundeklubben i Lyngby. (Foto: MOGENS LADEGAARD © Scanpix Danmark)

    På internatet i Roskilde oplyser Jens Jokumsen, at det i gennemsnit tager 20 dage, før hundene får et nyt hjem.

    - Men de kan godt være her længere tid, hvis de er i medicinsk behandling eller har et særligt plejebehov, siger han.

    Ifølge Dansk Hunderegister blev der registreret 4904 flere hunde i 2020 i forhold til 2019.

  5. 1,6 milliarder kroner brugt på Mobilepay i Black Friday-ugen

    De samlede tal fra Black Friday viser endnu engang, at der bliver brugt færre penge på den travle handelsdag - men det skyldes, at de mange indkøb nu er fordelt ud over hele ugen.

    Tal fra Nets og Mobilpay viser nemlig, at der stadig bliver brugt mange penge, men færre end hidtil på Black Friday.

    - At Black Week nu starter weekenden før Black Friday betyder, at salget i dagene op til fredagen er aftaget lidt. Det er tydeligt at se, at danskerne har jagtet tilbud hele ugen, men færre har siddet klar til at turbo-shoppe om fredagen, selvom det stadig er den mest travle handelsdag, siger Henriette Dunkjær Andersen, Head of Sales hos Nets Group i en pressemeddelelse.

    Tallene fra Nets siger, at aktiviteten på Black Friday er faldet med 5,9 procent sammenlignet med sidste år. Den seneste uge er der blevet brugt 1,6 milliarder kroner fordelt på cirka en million swipes i betalingstjenesten Mobilepay.

  6. Butiksansatte kan undgå mundbind, hvis de viser et gyldigt coronapas

    Mandag er det frem med mundbindet, hvis man skal ud og købe julegaver. Men er man ansat, kan man slippe, hvis virksomheden stiller krav om, at man har et gyldigt coronapas.

    Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

    Og det vækker glæde i fagforeningen HK, der blandt andet organiserer butiksansatte.

    - Vi er da jublende lykkelige over, at vi er blevet hørt, når vi har sagt, at der altså er udfordringer ved at bære mundbind i løbet af en lang arbejdsdag, siger Mette Høgh, som er formand i HK Handel.

    Det er Folketingets Epidemiudvalg, som har truffet beslutning om, at der skal indføres mundbind fra på mandag. Men det slipper de butiksansatte altså for, hvis coronapasset er i orden.

    Erhvervsminister Simon Kollerup (S) takker for, at Epidemiudvalget bakker op om "en balanceret løsning, skriver han i et tweet.

  7. Dansk mixeddouble misser finale

    Den danske mixeddouble bestående af Mathias Christiansen og Alexandra Bøje tabte lørdag morgen sin semifinale ved badmintonturneringen Indonesia Open.

    Japanske Yuta Watanabe og Arisa Higashino var for stor en mundfuld for den danske duo, der tabte i to sæt med 21-16 og 21-12.

    Senere lørdag spiller både Viktor Axelsen og Rasmus Gemke også semifinale ved Indonesia Open.

    Den olympiske guldvinder Axelsen tørner sammen med sjetteseedede Jonatan Christie fra Indonesien, mens Gemke møder Kean Yew Loh fra Singapore.

    Indonesia Open er en Super 1000-turnering, der har en samlet præmiepulje på 850.000 dollar.

  8. Fan sælger Lars Høgh-trøje for 51.000 kroner: Går til kampen mod kræft

    Der var budkamp på Facebook helt frem til klokken præcis klokken 8.17 i Morud uden for Odense. Det var nemlig her OB-fan Bjarne Jensens auktion af en helt særlig målmandstrøje sluttede. Trøjen fra 1993 blev nemlig båret af tidligere OB-målmand og klubkoryfæ Lars Høgh.

    Vinderbuddet lød på 51.000 kroner, og kom lidt overraskende fra virksomheden Damixa, der også var trøjesponsor for klubben i 1993.

    - Det er helt vildt, siger en tydeligt overrasket Bjarne Jensen, der har fået stor opmærksomhed på grund af auktionen.

    - Det er ikke noget, jeg er vant til. Det har været fedt, men nu glæder jeg mig også til mandag, når det hele er slut.

    Auktionen blev startet efter det kom frem, at Lars Høgh er terminalt syg med kræft. Derfor går alle pengene fra auktionen ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

    Lars Høgh nåede at spille 817 kampe for OB.

  9. 61 personer fra Sydafrika-fly afleverer positiv coronatest i Holland: Uvist om ny variant er iblandt

    Fredag landede der to fly fra de to sydafrikanske byer Johannesburg og Cape Town i den hollandske lufthavn Schiphol i Amsterdam, og blandt de omkring 600 passagerer var der 61, som blev testet positiv for corona. Det skriver De Telegraaf.

    Nyheden kommer efter, at det torsdag aften kom frem, at der er fundet en ny coronavariant, Omikron, i Sydafrika. De hollandske sundhedsmyndigheder ved dog endnu ikke, om den nye variant er at finde blandt de 61 personer. Det er de nu i gang med at undersøge.

    Passagererne blev tilbageholdt i lufthavnen i flere timer efter landingen, mens de blev testet. De 61 personer med den positive test skal nu i isolation på et hotel ved lufthavnen.

    Holland har indført flyveforbud fra Sydafrika. I Danmark har man indført rejserestriktioner omkring landet og seks nabolande, hvor rejser frarådes.

  10. 35 var forbi den mobile behandlingspladsRådhuspladsen den første nat

    Grundet ekstra meget travlhed de kommende uger på grund af blandt andet julefrokoster har Region Hovedstaden valgt at placere Akutberedskabets mobile behandlingssted på Rådhuspladsen i København.

    Det åbnede i går klokken 22, og Region Hovedstaden beretter, at det er blevet benyttet med succes i løbet af natten.

    - 35 borgere blev behandlet ved den mobile behandlingsplads, der havde første nat på Rådhuspladsen. Syv borgere har fået syet flænget, to er sendt med videre ambulance til en akutmodtagelse, skriver Region Hovedstaden på Twitter.

    Der er bemanding fredag og lørdag fra klokken 22 til 5 om morgenen.

  11. Ung mand fundet kvæstet i sin bil i et træ efter soloulykke i Nordjylland

    En 20-årig mand er natten til lørdag kørt alvorligt kvæstet til skadestuen, efter han klokken 03.19 blev fundet i sin bil oppe i et træ.

    Ifølge vagtchef René Kortegaard fra Nordjyllands Politi er ulykken et solouheld.

    - Han sad fastklemt oppe i træet, som står ved en rundkørsel mellem Borupvej og Vråvej. Da han blev kørt til skadestuen var han i kritisk tilstand, siger vagtchefen til Nordjyske.

    Den tilskadekomnes bil blev opdaget af en forbipasserende, som ringede 112.

    - Vi har haft en bilinspektør ude, og noget tyder på, at uheldet hænger sammen med for høj hastighed, siger René Kortegaard.

  12. Find vanterne og striktrøjen frem, hvis der skal samles pynt til adventskransen

    Det bliver en dag med køligt vejr og røde kinder, hvis dagen skal bruges i det fri. Så tag godt med varmt tøj på, hvis der skal samles gran og kogler til julepynten.

    Det bliver nemlig en kold fornøjelse med temperaturer mellem to og fire grader, skriver DMI.

    Der vil være spredte byger, som kan være med slud, men der kan også komme lidt sol over de østlige egne.

    Der er i morgentimerne risiko for pletvis glatte veje.

  13. Ny borgmester vil ikke droppe omdiskuteret biogasanlæg

    Biogasanlægget i Vig har fyldt meget i valgkampen i Odsherred Kommune. Men den nye borgmester kommer ikke til at ændre på planerne. (Foto: Brian Dalsgaard Jensen © DR)

    Et af de helt store debatemner under kommunalvalgkampen i Odsherred Kommune har handlet om, hvorvidt der skal placeres et biogasanlæg uden for Vig i det nordvestsjællandske eller ej.

    Men til trods for at lokale foreninger og borgere i Vig op mod kommunalvalget har protesteret mod anlægget, så skal de ikke regne med en håndsrækning fra den nye borgmester.

    Karina Vincentz fra lokallisten Nyt Odsherred og kommende borgmester i Odsherred Kommune regner nemlig ikke med, at planerne om biogasanlægget bliver droppet, når hun og den nye kommunalbestyrelse indtager byrådssalen ved årsskiftet.

    - Det er ikke en del af det forståelsespapir, vi har skrevet under på, og det er ikke, fordi det har fyldt særlig meget i forhandlingerne. Så jeg tænker, at hvert parti og liste stadig står, som de gjorde før, siger hun.

    Biogasanlægget er ikke nævnt med et enkelt ord i det forståelsespapir om fremtiden for Odsherred Kommune, som Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Nyt Odsherred, Dansk Folkeparti og Venstre er blevet enige om.

    Rådhuset i Odsherred Kommune ligger i Højby. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    For netop Venstre sidder Hanne Pigonska i byrådet i Odsherred Kommune, og står det til hende, så skal den lokalplan, der gør et bioanlæg muligt, stadig ikke ændres

    - Det vi mener før valget, mener vi selvfølgelig stadig efter valget. Der kan komme ændringer, men som udgangspunkt vil vi ikke give borgere i Odsherred den store regning, der vil være, hvis man vælger at lave planerne om, siger hun

    At planerne om biogasanlægget ikke står til at blive droppet, selvom borgmesterkæden skifter hænder, så betyder det ikke, at borgerne omkring Vig vil droppe kampen mod anlægget.

    Jørgen Preuss, der er medlem af protestgruppen ’Biogas anlæg – VIG – Nej tak’, er en af de borgere, der i flere år har protesteret mod planerne omkring biogasanlægget og sammen med 1400 andre har sat sin underskrift på en protest mod anlægget.

    Vi vil ikke have et biogasanlæg.
    Thomas Nicolaisen fra Radikale Venstre

    Han mener, det er urimeligt at oprette et biogasanlæg i Vig, fordi omfartsvejen mellem Vig og Holbæk bliver epicenter for meget mere trafik. Derudover synes han heller ikke, at et biogasanlæg er særlig kønt at have i sin baghave.

    - Vi vil blive ved med at kontakte de politikere, der nu har sagt at de vil gå ind og ændre lokalplanen i det nye byråds år, og blive ved med at presse dem til at få taget det op, siger han

    Det er ikke kun borgere, der gerne vil have planerne om et biogasanlæg annulleret. Fra politisk side har projektet også mødt modstand i kommunen, men i den nye kommunalbestyrelse vil det kun være seks folkevalgte ud af 25, der vil have anlægget flyttet eller droppet.

    En af dem er Thomas Nicolaisen fra Radikale Venstre, og han er klar over, at det ikke bliver nemt at ændret lokalplanerne.

    - Jeg står ved den holdning, vi har haft siden 2017, og vi vil ikke have et biogasanlæg. Men jeg kan også godt tælle, og som det ser ud nu, så er der ikke flertal, siger han.

    Selvom Nyt Odsherred og den kommende borgmester Karina Vincentz ikke vil ændre lokalplanen, så regner hun med, at bioanlægget nok kommer op til debat i det kommende byråd.

    - Jeg har ikke hørt andet end, at de partier, som tidligere var imod biogas, stadig er det. Så jeg tænker, den vil blive rejst i byrådssalen, og så kommer der en afstemning om den der, siger hun.

  14. Den berømte komponist Stephen Sondheim er død

    Den berømte komponist og sangskriver Stephen Sondheim er død i en alder af 91 år. Han blev i 2015 tildelt præsidentens frihedsmedalje af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama. (Foto: FRED PROUSER © Ritzau Scanpix)

    Den berømte komponist og sangskriver Stephen Sondheim er død i en alder af 91 år. Han døde i sit hjem i den amerikanske delstat Connecticut i går, dagen efter at han havde fejret Thanksgiving sammen med nogle venner.

    Det oplyser hans advokat, F. Richard Pappas, skriver Ritzau.

    Den amerikanske sangskriver nåede i stor udstrækning af få æren for at have revolutioneret amerikansk musicalteater. Han har blandt andet skrevet tekster til sangene i den ikoniske musical "West Side Story" fra 1957. Han blev født i 1930 i New York City i USA og var allerede fra en tidlig alder involveret i musicalscenen.

    I 2015 blev Stephen Sondheim tildelt præsidentens frihedsmedalje af den daværende amerikanske præsident, Barack Obama.

  15. Skal du med på glatis? Se på kortet, hvor du kan komme ud at skøjte

    Frederiksberg Rundel, som er indgangen til Frederiksberg Have, bliver brugt som skøjtebane. (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix Danmark)

    Weekenden står for døren.

    Du har måske en date, der trænger til at grine med dig, eller du skal måske aktivere dine børn med noget, der er sjovt.

    Der er hjælp at hente. Nu åbner langt de fleste offentlige skøjtebaner i mange af de større byer rundt omkring i landet. Det giver mulighed for at komme ud og snøre skøjterne og lade følelsen af vinter og jul rykke lidt tættere på.

    - Det er den hyggeligste vinteraktivitet. Det er så fedt at komme udenfor og få pulsen lidt op. Både børn og voksne kan være med.

    Det siger Marina Aagaard, der har en master i fitness og træning. Hun også er forfatter til en række bøger om sundhed og bevægelse.

    - Skøjteløb er fantastisk god konditionstræning. Lidt ligesom ved løb holder du dig i bevægelse i lang tid ad gangen, men i moderat tempo. Er man rutineret, kan man sætte spurt på, som giver et ekstra boost. Men skøjteløb er så meget mere end bare motion. Det er i høj grad også hygge og glæde, siger hun.

    Skøjteturen kan du bruge som et lille afbræk under årets julegaveindkøb. Du behøver nemlig ikke skifte tøj og skøjterne kan du som regel leje ved banen.

    Og så er det god træning.

    - Først på sæsonen kan man godt føle sig lidt som Bambi på glatis. Så spænder man op i hele kroppen, og hjernen arbejder intenst, så man kan balancere og styre skøjterne, siger Marina Aagaard og fortsætter:

    - Men når du har skøjtet i en halv times tid eller været på skøjter et par gange og løber mere sikkert, giver det god kondi og udholdenhedstræning til musklerne. Det er særligt ben-, hofte-, ryg- og mavemuskler, som du spænder op i og træner, når du skøjter.

    Herunder kan du se nogle af de steder i Danmark, hvor du kan komme ud at skøjte enten gratis eller for et mindre beløb.

    Husk at alle åbningsdatoer kan variere efter vejrforholdene. Derfor skal du altid holde dig opdateret ved din lokale skøjtebane.

    Sortedams Sø i København fredag den 5. februar 2021, hvor isen ikke var sikkerhedsgodkendt af kommunen (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Skøjter du ude i naturen, når temperaturene tillader det, er det vigtigt at have styr på nogle sikkerhedsregler.

    Du kan altid orientere dig på skilte, om isen ved en sø er godkendt af kommunen til færdsel.

    I mange havne og ved kysterne vil isen aldrig blive tyk nok til at være sikker.

  16. Carsten er selv vaccineret, men vil ikke lade sin datter på ni blive det: 'Jeg vil ikke lade hende løbe den risiko'

    Det er ikke en nem beslutning, men Carsten Gehling har sammen med sin kone besluttet, at deres niårige datter ikke skal vaccineres. (© PRIVATFOTO)

    Carsten Gehling er selv vaccineret, hans niårige datter følger børnevaccinationsprogrammet, og når hun bliver tilbudt en HPV-vaccine, så skal hun også have den.

    Men den coronavaccine, hun snart vil blive inviteret til at få, skal hun ikke have. Det er ikke en nem beslutning for Carsten Gehling og hans kone at tage - faktisk har det været "virkelig svært", synes han. Men de ender med at takke nej, når invitationen kommer.

    - Alle studier viser, at børn gennemsnitligt ikke bliver særligt syge, så det er ikke for deres egen skyld, at det bliver anbefalet, at de skal have vaccinen, siger 50 -årige Carsten Gehling fra Odense, der understreger, at han ikke er konspirationsteoretiker.

    Fredag meddelte Sundhedsstyrelsen, at man nu anbefaler alle børn mellem 5 og 11 år at blive vaccineret mod coronavirus. De ældste i aldersgruppen vil allerede blive indkaldt til vaccination i morgen via deres forældres e-Boks.

    - Vi har brug for mere immunitet blandt børnene, sagde vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst på pressemødet i går. (Foto: Nikolai Linares © Ritzau Scanpix)

    Sundhedsmyndighedernes argument for, at børn mellem 5 og 11 år bør blive vaccinerede, er, at det er en nødvendighed for, at vi kan holde coronasmitten i skak og dermed sikre et åbent samfund.

    Samtidig understregede Sundhedsstyrelsens vicedirektør Helene Probst, at det er myndighedernes vurdering, at vaccinen er lige så sikker for børn som for voksne.

    Men for Carsten Gehling er der flere ting, der gør, at han og hans kone ikke kommer til at følge sundhedsmyndighedernes anbefaling, når det kommer til vaccination af deres datter.

    Gehling peger blandt andet på, at coronavaccinen til forskel for de andre vacciner i børnevaccinationsprogrammet og HPV-vaccinen ikke forhindrer, at datteren kan få sygdommen.

    - De (vaccinerne i børnevaccinationsprogrammet, red.) er alle sammen vacciner, som bliver givet af hensyn til hende selv. Fordi det er nogle alvorlige sygdomme, og fordi det er sygdomme, der ved vaccinens hjælp bliver udryddet for hendes vedkommende, siger han.

    - Sådan er det ikke for den her vaccine - ligesom det ikke er det for influenzavaccinen.

    Umiddelbart tænker jeg, at det er en god idé, fordi vi er nødt til at opspore den smitte, der er, og få den stoppet.
    Pernille Møller, mor til to mellem 5 og 11 år

    Men så er der hensynet til samfundet og den smitte, der i øjeblikket stiger. Helene Probst fra Sundhedsstyrelsen sagde det klart på pressemødet.

    - Vi har brug for mere immunitet blandt børnene, sagde hun.

    Og Carsten Gehling er med på, at der er et samfundshensyn, men det er ikke nok til at lade datteren vaccinere.

    - Det skal stilles op imod de mulige risici, der er for hende som individuel person, siger han.

    Modsat Carsten Gehling, så hælder Pernille Møller til, at hendes to børn i aldersgruppen - en datter på seks år og en søn på ti - begge skal vaccineres mod coronavirus.

    - Umiddelbart tænker jeg, at det er en god idé, fordi vi er nødt til at opspore den smitte, der er, og få den stoppet, siger Pernille Møller, som bor i Nøvling udenfor Aalborg.

    Pernille Møller fortæller her, hvordan hun forholder sig til den nye anbefaling:

    Argumentet for Pernille Møller er blandt andet et hensyn til samfundet og den epidemikontrol, som i øjeblikket er udfordret af blandt andet smitte på skolerne blandt børn i netop aldersgruppen 5 til 11 år.

    - Vi har jo et ansvar alle sammen for det her, og man føler lidt, at man ikke rigtigt har noget valg. Og så må vi have tillid til, at det er nogle rigtige valg, vi tager.

    Men det er ikke et ubetinget nemt valg - Pernille Møller har også sine betænkeligheder.

    - Det er de bivirkninger, vi ved ikke helt, hvad fremtidsudsigterne er, og om det har nogle konsekvenser er på sigt. De betænkeligheder havde jeg også, da jeg selv skulle vaccineres, siger hun.

    Netop bivirkningerne er også noget af det, der bekymrer Carsten Gehling. Han føler sig ikke sikker på, at det er helt udelukket, at der vil kunne være langsigtede bivirkninger, som man endnu ikke kender til.

    Sammenholdt med, at datteren med al sandsynlighed ikke selv ville blive meget syg af at få corona, så falder valget på et nej tak til vaccinen.

    Det er enormt vigtigt både at have respekt for et tilvalg og et fravalg
    Helene Probst, vicedirektør, Sundhedsstyrelsen

    - Hvis risikoen ikke er større for mit eget barn på grund af sygdommen, så synes jeg ikke, jeg vil lade hende skulle løbe den risiko, der kunne være ved langsigtede bivirkninger ved den vaccine, der bliver tilbudt, siger Carsten Gehling.

    De tanker, som Carsten Gehling og Pernille Møller gør sig, deler de med al sandsynlighed med en hel masse andre forældre, som nu skal beslutte, hvad de vil svare på den invitation, der for nogens vedkommende allerede tikker ind i e-boksen i morgen.

    Det er alene op til forældrene at beslutte, hvad udfaldet bliver, og det skal respekteres understregede Helene Probst flere gange på dagens pressemøde.

    - Det er enormt vigtigt både at have respekt for et tilvalg og et fravalg, sagde hun.

    Indenfor de kommende uger vil alle børn i aldersgruppen have modtaget en invitation til vaccination mod coronavirus.

  17. Klar, parat, stem! Hvilken kage er den flotteste i 'Bagedysten' nogensinde?

    Timm Vladimir har set utallige smukke kager som vært på 'Den store bagedyst'. Men hvilken har været den allersmukkeste? (Foto: Carsten Mol/DR © Grafik: Nathalie Nystad/DR)

    Når finalen af 'Den store bagedyst' i aften løber over skærmen, er det ikke kun kulminationen på programmets tiende sæson. Det er også 'Bagedysten'-afsnit nummer 100 her i Danmark.

    Konceptet er godt nok, som det altid har været, men kagerne har forandret sig en del, siden der for første gang blev sagt "klar, parat, bag!" i bageteltet i 2012.

    I dag står kagerne nemlig skarpere og flottere end nogensinde, mener P3-vært Mathias Helt, der lige nu bestyrer DR-podcasten 'Et stykke med Bagedysten' – og det er der en naturlig forklaring på, mener han.

    - 'Bagedysten' er et visuelt program, og selvom der er fokus på, at det skal smage godt, kan jeg jo ikke som seer vurdere, om det smager af havtorn eller lakrids. Men jeg kan se, om kagen er symmetrisk, eller om fondanten er flækket, siger Mathias Helt.

    Han synes, at niveauet for kagerne er steget gevaldigt – og det vil du måske også opdage, hvis du genser sæson et.

    Lars Juul, der er chefkonditor på det hæderkronede, københavnske konditori La Glace, har også bidt mærke i, at ambitionerne hos deltagerne er vokset med årene, og at der bliver pyntet mere end nogensinde.

    - Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt og glædeligt at se, hvor godt forberedt 'Bagedyst'-deltagerne faktisk er. Det kan man se på sværhedsgraden af deres kager, siger Lars Juul imponeret.

    I det hele taget kan chefkonditoren mærke, at danskerne har fået et helt andet blik for kagekunst de senere år. Blandt andet takket være diverse kageprogrammer og i særdeleshed på grund af 'Den store bagedyst'.

    - Jeg synes, at noget af det, 'Bagedysten' har bragt med sig, netop er en større forståelse for, at kager ikke bare er noget, man lige klasker sammen. Det har været godt for vores fag, at kunderne nu forstår det, siger Lars Juul.

    P3-vært Mathias Helt ser også en anden grund til, at kagerne fra 'Den store bagedyst' er blevet flottere med årene. Flere af de yngre deltagere er nemlig vokset op med 'Bagedysten' og har fulgt deltagernes kamp for at kreere vilde kager med et perfekt snit, siden de var børn.

    - De børn og unge, der ser programmet nu, har jo en helt anden forståelse for kager end os andre. Når de tænker på kager, er det nogle med fondant eller på en opsats. Når jeg tænker på kager, tænker jeg mere på en chokoladekage eller banankage, siger han.

    Den yngste deltager i årets konkurrence, 18-årige Johanne Gormsen, var barn, da 'Den store bagedyst' havde premiere på DR i 2012. Og ligesom flere andre tidligere deltagere fra hendes generation har kage-ambitionerne aldrig fejlet noget. (Foto: Agnete Schlichtkrull © DR)

    I 'Den store bagedyst' har flere af deltagerne da også eksperimenteret eller skruet ekstra op for kreativiteten. Lars Juul har i hvert fald været særligt imponeret over deltagerne Tobias Hamann og Emil Obel, der begge endte med at løfte vindertrofæet.

    - Det er interessant, når en deltager kommer med en fuldstændigt crazy tilgang til kagerne, sådan som vi så med Tobias og Emil. De løftede det virkelig til nogle helt andre højder på en megakreativ måde, siger Lars Juul.

    Mathias Helt er derimod især imponeret over 2019-vinder Frederikke Legaards kager, heriblandt hendes skovsø-kage.

    Men der har selvsagt været rigtig mange andre mesterværker de seneste ti år.

    Vi har derfor været en tur i arkiverne og set alle 100 afsnit af 'Bagedysten' og udvalgt 15 af de flotteste og mest imponerende kager fra programmets historie til en afstemning, der stiller det store spørgsmål: Hvilken kage er den flotteste i 'Bagedysten' nogensinde?

    Og det er her, du kommer ind i billedet! Herunder kan du nemlig være med til at stemme din all time favoritkage til tops. Du kan klikke på op til tre forskellige kager – så stemmer du dem op ad listen. Hvem vinder mon? Klar, parat, stem!

  18. Stormen Arwen har ramt Storbritannien: En mand har mistet livet

    De store juleindkøb er for mange indbyggere i Storbritannien udsat, hvis man ellers ikke vil blæses helt væk. Stormen Arwen har nemlig ramt landet med vindstød af ødelæggende styrke.

    En mand har mistet livet som følge af stormen, mens bygninger er blevet beskadiget, og træer er blæst omkuld. Det skriver Ritzau.

    Indtil videre har Arwen leveret vindstød på knap 160 kilometer i timen, hvilket svarer til 44 meter i sekundet.

    Vejrvarslet er lørdag morgen blevet nedgraderet fra rød til gul, men man venter stadig 'ekstremt kraftige vindstød' i flere områder af landet, oplyser vejrtjenesten Met Office.

  19. Joe Biden vil ophæve patentrettighedercoronavacciner

    Det skal være muligt for flere lande at producere vacciner mod coronavirus. Og derfor bør patentrettighederne ophæves, mener USA's præsident, Joe Biden.

    Han opfordrer de lande, der i næste uge skulle have mødtes i Verdenshandelsorganisationen (WTO), til at droppe patentrettigheder på covid-19-vacciner, efter at en ny variant af virussen - Omikron-varianten - er blevet opdaget i Sydafrika. Det skriver Ritzau.

    - Nyheden om denne nye variant bør gøre det tydeligere end nogensinde før, at denne pandemi ikke vil stoppe, før vi har globale vaccinationer, udtaler Biden i en erklæring.

    - Dagens nyhed understreger nok en gang vigtigheden af at ophæve patentrettighederne hurtigst muligt, tilføjer han.

    Kort tid efter Joe Bidens opfordring blev næste uges møde i WTO udskudt netop som følge af bekymringer over den nye Omikron-variant.

  20. ECDC: Meget sandsynligt, at Omikron-variant spreder sig i Europa

    Der er "høj til meget høj" risiko for, at den nye variant af coronavirus spreder sig i Europa.

    Sådan lyder vurderingen fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC). Og selvom man endnu har relativt begrænset viden om den nye variant, som først blev fundet i Sydafrika, og som indtil videre kun er konstateret i Belgien indenfor Europas grænser.

    - Der er betydelig usikkerhed i forhold til, hvordan varianten overføres, vacciners effektivitet, risikoen for at blive smittet igen og andre egenskaber ved Omikron-varianten, lyder det i en risikovurdering fra ECDC.

  21. Akutberedskab står klar på Rådhuspladsen

    Akutberedskabet i Region Hovedstaden gør nu en ekstra indsats for at hjælpe københavnerne der, hvor de har brug for det med en mobil behandlingsplads, en stor lastbil, der er parkeret inde på Rådhuspladsen i København. Her kan man behandle folk, der kommer til skade i det københavnske natteliv, for småskader og undersøge, om det er nødvendigt at sende dem videre på hospitalet. Samtidig aflaster man sundhedssystemet, som er presset lige nu.

    - Vi har mulighed for at gøre rigtigt mange af de ting, som man kan gøre i en ambulance: Måle blodtryk, tage hjertekardiogram, give ilt og suge noget op af lungerne, hvis der er behov for det. Vi kan også sy et lille sår, men dybest set handler vores tilstedeværelse her om at vurdere, hvem der har behov for at komme på hospitalet, og hvem der har behov for at komme hjem og sove den ud, fortæller lægefaglig chef for Vagtcentralen, overlæge Anders Damm-Hejmdal.

    Behandlingspladsen er tilgængelig hver fredag og lørdag imellem klokken 22 og 05, og den åbnede for første gang her til aften. Foreløbigt kører den de næste tre weekender.

  22. Om to uger ved BioNTech, om vaccinen skal justeres

    En lang række lande verden over lukker ned overfor indrejse fra syv lande fra det sydlige Afrika på grund af den nye Omikron-variant af coronavirus. Men det er endnu ikke fastslået, om den er mere smitsom eller mere dødelig end delta-varianten, som ellers er dominerende.

    Og vi ved heller ikke, om de eksisterende vacciner skal opdateres for at kunne virke lige så effektivt mod den nye variant, siger Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), som nøje følger den aktuelle udvikling.

    BioNTech forventer, at man senest om to uger har data klar, som kan fastslå, hvor godt vaccinen fra Pfizer/BioNTech beskytter mod Omikron-varianten.

    Hvis det bliver nødvendigt at justerevaccinen, forventer BioNTech, at den nye vaccine vil kunne leveres om senest 100 dage.

  23. AGF og Silkeborg skød om kap i chancerig deler

    Jesper Hansen stod så godt, at han nærmest kunne holde regnen fra at ramme græsset.

    AGF's målmand leverede flere store redninger i 1-1-kampen mod Silkeborg i Superligaens sidste runde før vinterpausen.

    Mustaphu Bundu bragte hjemmeholdet i front efter 17 minutter. Herefter faldt chancerne stort set i takt med nedbøren over Ceres Park i Aarhus. Silkeborgs Nicklas Helenius, AGF's Anthony D'Alberto og Mikael Anderson var alle tæt på.

    I anden halvleg fortsatte chanceorgiet. AGF var et stolpeskud fra at bringe sig yderligere i front, men i stedet var det Silkeborg, som udlignede. I 70. minut scorede Rasmus Carstensen sit første mål i sæsonen.

    Begge hold var tæt på i slutningen af kampen. Nicolai Vallys var tæt på at sende alle tre point til Silkeborg, men AGF's målvogter Jesper Hansen kastede sig ned og blokerede skudet. Opgøret sluttede 1-1, og dermed er der fortsat fire point imellem AGF og Silkeborg IF.

  24. Heunicke smider bombe i Minkkommission: Har håndskrevne noter fra afgørende møder

    Afhøringen af sundhedsminister Magnus Heunicke blev ikke færdig. Han skal afhøres igen til januar. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    Statsminister Mette Frederiksen sagde på et møde:

    - Hvis vi har vaccinen i vores hænder, så skal de mink slås ned.

    Skatteminister Morten Bødskov på et andet:

    - Bilag 2 er som en scary film.

    Fra Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, lød det:

    - Der vil ingen tilgivelse være, hvis ikke vi løser det her.

    Og i en telefonsamtale sagde Mogens Jensen om mink:

    - Ned med hele lortet!

    Indtil fredag eftermiddag var det kommentarer og bemærkninger, der aldrig havde nået offentlighedens lys.

    Det ændrede sig, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) under sin afhøring i Minkkommissionen smed det, der bedst kan beskrives som en mindre bombe i sagen.

    Magnus Heunicke tager konsekvent noter, når han er til møder.

    Det stammer helt tilbage fra hans tid som journalist. Og Heunicke har også taget noter fra de møder, der ledte frem til, at regeringen den 3. november sidste år besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives.

    Noterne er i denne uge blevet indleveret til Minkkommissionen over to omgange. De sidste kom torsdag.

    - De er ikke godkendt af de andre mødedeltagere, og det er ikke beslutningsreferat. Jeg forsøger at skrive de vigtigste sætninger ned, forklarede Heunicke, der ikke havde det godt med at fremlægge noter fra eksempelvis telefonsamtaler.

    - Når en minister ringer til en anden minister, regner man ikke med, det bliver skrevet ned. Det er uhørt, at man skriver det ned og viser det til nogen andre. Det er talesprog i et lukket rum. Jeg har det ikke godt med mig selv med at vise ting, der er interne, sagde han.

    Så lad os med det samme tage de forbehold, der skal tages for noterne. De er skrevet som stikord. Eller korte sætninger. Noterne er Heunickes opfattelse og et udsnit af, hvad der er sagt på møder, som fandt sted for et år siden.

    Når det er sagt, så giver de et unikt indblik i, hvad der skete på de afgørende møder.

    For der bliver nemlig ikke taget referater fra regeringsmøder. Derfor har kommissionen indtil videre måtte bruge vidnernes hukommelse for at rekonstruere, hvad der skete på de afgørende møder

    Kommissionens udspørger Jakob Lund Poulsen stillede sig også meget kritisk overfor, at Magnus Heunicke og Sundhedsministeriet ikke havde udleveret materialet, da kommissionen bad om at få alt, der var relevant for sagen.

    - Jeg er ikke involveret i, hvad ministeriet har sendt, sagde Heunicke.

    Det kan ikke være ubekendt for dine medarbejdere, at du havde noter fra møderne?

    - Det tror jeg ikke. Jeg har noter fra næsten alle møder. Vi vurderede op til i dag, at det kunne være relevant for kommissionen...

    ...ja det er så sandelig, afbrød Jakob Lund Poulsen og fortsatte:

    - Det ville også have været relevant at have dem, da Mogens Jensen blev afhørt.

    Men hvad står der så i de håndskrevne noter, der er blevet kastet ind i kommissionen?

    Der er gengivet telefonsamtaler og lavet en form for referater fra regeringsmøder, et ministermøde, interne møder i Sundhedsministeriet og et møde i den socialdemokratiske folketingsgruppe.

    Mest centralt står mødet i regeringens koordinationsudvalg den 3. november.

    Det blev afholdt klokken 21.30, og det var på det møde, det blev besluttet at aflive alle mink.

    Det har tidligere været fremme, at der i mødematerialet blev foreslået to mulige løsninger til at håndtere coronasmitten blandt mink. Den ene var en dvalemodel, hvor der ikke blev avlet nye mink i 2021. Den anden var en nedlukning af erhvervet.

    Regeringen gik en tredje vej ved at aflive alle mink, men ikke træffe en beslutning om nedlukning.

    Spørgsmålet har hele tiden derfor været, hvordan man landede på en aflivning af alle mink, og hvem der traf den beslutning.

    Hvis man skal tro Heunickes noter, blev vi lidt klogere på det i dag.

    Heunicke læste sine 13 siders noter op. Flere bisiddere protesterede løbende, fordi materialet var kommet sent, og fordi de derfor ikke havde ordentlig mulighed for at stille modspørgsmål.

    Hvis vi har vaccinen i vores hænder, så skal de mink slås ned
    Mette Frederiksen

    Men kommissionen holdt fast i, at Heunicke skulle gennemgå materialet.

    Han læste op fra sine noter. Her havde han skrevet, at Mette Frederiksen indledte mødet:

    - Hvis vi har vaccinen i vores hænder, så skal de mink slås ned, sagde hun ifølge noterne.

    Heunicke forklarede, at hun med det udtryk mente, at Danmark kunne have ansvaret for, at en corona-vaccine ikke ville være anvendelig.

    Efter Mette Frederiksen tog Justitsministeriets departementschef, Johan Legarth, ordet. Justitsminister Nick Hækkerup var syg, og derfor talte Legarth på ministeriets vegne.

    I Heunickes noter er han citeret for at sige: Mink skal slås ned.

    – Det var klart et oplæg, men der var så ingen, der sagde det imod, sagde Heunicke under sin afhøring.

    Finansminister Nicolai Wammen sagde ifølge noterne, at det var en ekstremt alvorlig situation for Danmark.

    - Gør vi nok? Vi kan ikke løbe med risikoen. Hvor hurtigt kan det slås ned? Skadevirkning for Danmark og det tab, vi kan lide, noterede Heunicke blandt andet, at Wammen sagde.

    Erhvervsminister Simon Kollerup tog også ordet: 'Flammeskrift-konklusion på SSI. Hjælp til lokalområdet. Giv dem noget andet, der kan sætte gang i hjulene. Verdens spotlys er på os, står der i noterne om hans indlæg.

    Ifølge noterne spurgte Mette Frederiksen flere gange ind til, om tiltagene var for vidtgående.

    Heunicke svarede, at risikovurderingen var klar. Det var altså nødvendigt at aflive alle mink.

    Barbara Bertelsen sagde ifølge noterne: 'Vi bærer befolkningens sundhed i vores hænder.'

    Ifølge noterne endte det med, at det var Mette Frederiksen, der efter tre kvarter konkluderede, at alle mink skulle aflives.

    Sådan husker Heunicke det også i dag.

    - Vi opfatter det som om, at hun konkluderer midt på mødet. Jeg tror også, der findes sms'er, hvor vi melder tilbage til vores system, at der er truffet beslutning, forklarede Magnus Heunicke i sin afhøring.

    Mødet var virtuelt og han sad sammen med sin departementschef Per Okkels og deltog på en videoforbindelse. Klokken 22.14 sendte Okkels en sms til sin afdelingschef Dorthe Søndergaard: 'Alle mink slås ned'

    I noterne står der ikke noget om, hvorvidt ministrene på mødet talte om lovhjemmel til at aflive alle mink.

    I sin afhøring holdt Magnus Heunicke også fast i, at det var tilfældet.

    - Der var ingen drøftelser af hjemmelsspørgsmålet, svarede han på et direkte spørgsmål.

    Heller ikke i forhold til økonomien eller kompensation?

    - Nej.

    Tidligere på dagen havde finansminister Nicolai Wammen ligeledes sagt, at der ikke blev drøftet hjemmel til aflivning på mødet.

    Efter afhøringen sagde Heunicke, at han mente, kommissionen skulle have noterne.

    - Det er sjældent, man har set så mange private noter fra regeringsmøder. Det fik man så i dag. Jeg synes, det var den rigtige beslutning at give det til kommissionen. Jeg synes også, jeg kunne fornemme, at kommissionen var glad for at kunne læse dem, sagde han og tog også et forbehold.

    - Jeg vil bare sige, at det er mine noter, som jeg har oplevet det og skrevet ned. Det er ikke alt, man har fået fanget 100 procent rent, sagde han.

    Han blev spurgt til, hvorfor han først har afleveret noterne nu. Hans bisidder Jonas Christoffersen brød ind.

    - Det er mig, der har rådgivet ham til, hvordan det skulle foregå. Selvfølgelig er det relevant, derfor sender vi det også over nu, op til hans afhøring, så han kan støtte sig notaterne under afhøringen, sagde Jonas Christoffersen.

    Ærgrer det dig Magnus Heunicke, at kommissionen ikke har fået de notater før?

    - Det har jeg ikke nogen holdning til. De blev sendt over til kommissionen, da vi blev færdige med vores forberedelser, også inden jeg selv var i vidneskranken, sagde Heunicke.

  25. Myndighederne strammer rejserestriktioner fra sydafrikanske lande: Ny coronavariant bekymrer

    Thyra Grove Krause fra Statens Serum Institut fortæller på dagens pressemøde, at coronavarianten B.1.1.529 første gang blev påvist i Sydafrika den 1. november. (Foto: Nikolai Linares)

    Befinder du dig i den sydlige del af Afrika, så er det med at få pakket kufferten, hvis du har planer om at skulle til Danmark i den nærmeste fremtid.

    For fra midnat strammer de danske myndigheder nemlig rejserestriktionerne gevaldigt for Sydafrika og de tilstødende lande Lesotho, Botswana, Zimbabwe, Mozambique, Namibia og Eswatini - tidligere kaldet Swaziland.

    De nye regler betyder, at man skal lade sig teste og gå i isolation i ti dage, når man rejser ind i Danmark fra et af de syv lande. Man kan kun komme ud af isolationen, hvis man får en negativ test på dag fire.

    De bliver indført, efter man i blandt andet Sydafrika har fundet en ny variant af coronavirus, som vækker bekymring.

    Det fortalte myndighederne på et pressemøde her til eftermiddag, der ellers var planlagt til at skulle handle om coronavaccine til børn.

    - Efter de her gode nyheder om muligheden for vaccination til børn, så kommer jeg med nogle lidt dårligere nyheder omkring en ny virusvariant, som giver anledning til international bekymring i de her dage, siger Tyra Grove Krause, der er konstitueret faglig direktør i Statens Serum Institut.

    Bekymringen er opstået, efter undersøgelser har vist, at varianten har mutationer, der er forbundet med øget smitsomhed og nedsat følsomhed overfor vaccinernes antistoffer, forklarer hun.

    - Den har en lang række mutationer i spike-proteinet - faktisk 35 mutationer. Og det er langt flere, end vi plejer at se i de kendte varianter. For eksempel har deltavarianten 10-15 mutationer.

    - Vi er parate til at opdage den, hvis den kommer til Danmark, forsikrer Tyra Grove Krause.

    I Sydafrika er turister og andre rejsende begyndt at søge mod lufthavnen for at komme hjem grundet de nye rejserestriktioner. (Foto: SUMAYA HISHAM © Ritzau Scanpix)

    De strammere rejserestriktioner gælder altså allerede fra midnat. Og hvis man lige nu befinder sig i et af de syv lande, skal man ifølge Erik Brøgger Rasmussen, der er direktør for Udenrigsministeriets Borgerservice, finde en måde at komme hjem.

    - Man skal forholde sig stille og roligt i den forstand, at man ikke nødvendigvis skal piske mod lufthavnen. Men tag fat i dit rejsebureau og find en vej hjem, siger han.

    Han forventer, at mange mennesker vil søge ud af landene de næste dage, da Danmark ikke er det eneste land, der indfører rejserestriktioner. Faktisk har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, opfordret alle EU-lande til at stoppe flytrafikken til og fra landene.

    Så længe, der er fly ud af landet, skal man tage de fly, der er.
    Erik Brøgger Rasmussen, Udenrigsministeriet

    Der bliver dog ikke tale om, man fra Udenrigsministeriets side indsætter særtransporter hjem. Det er ikke en evakueringssituation, lyder det fra Erik Brøgger Rasmussen.

    - Så længe, der er fly ud af landet, skal man tage de fly, der er.

    Under pressemødet tidligere i dag kom det frem, at Belgien som det første land i Europa har kontateret en person smittet med den nye variant.

    Udenrigsministeriet har dog endnu ikke taget stilling til, om der skal indføres lignende restriktioner for Belgien og andre lande, hvor varianten eventuelt bliver fundet.

    - Vi har ikke mange informationer om det endnu, men det er klart, at vi kommer til at følge det, også hen over weekenden. Vi sover med støvlerne på, og når vi ved mere, kan vi også træffe mere informerede beslutninger, siger han.

    Erik Brøgger Rasmussen er direktør for Borgerservice i Udenrigsministeriet. (Foto: THOMAS SJØRUP © Ritzau Scanpix)

    Kommer man til at indføre de her rejserestriktioner for alle lande, hvor den bliver fundet?

    - Der er ikke noget, der er kutyme i det her. Det er en helt ny variant.

    - Nu har vi taget første skridt, og efterhånden, som vi får mere information, også fra sundhedsmyndighederne, kommer vi til at tage beslutninger om, om det skal udvides – eller man kan håbe på, at data viser, at den ikke er så bekymrende. Men vi har ikke mere information i øjeblikket, siger han.

    Med udviklingen har Udenrigsministeriet farvet de syv lande "røde" i rejsevejledningerne til landene med grønne, gule, orange og røde farver. Og mens hele verden tidligere har været farvet orange og rød, da man frarådede alle rejser ud af landet, har der været løsnet op på det seneste.

    Erik Brøgger Rasmussen kan ikke afvise, at flere lande vil ende i den røde kategori i den kommende tid.

    - Det her er kommet ekstremt hurtigt, og hvis den her virus viser sig at være meget bekymrende, så vil man se et farveskift. Jeg vil ikke spå om noget, men vi har jo før set, at det kan gå meget hurtigt med nye varianter, som bevæger sig lynhurtigt rundt i verden, siger han.

    Han har desuden et godt råd til alle, der skal ud at rejse det næste stykke tid, hvor rejsevejledningerne altså kan skifte hurtigt.

    - Man skal have styr på sin rejseforsikring, så hvis man ender i en situation, hvor man ikke kan komme afsted på rejse, fordi vi ændrer rejsevejledning, så skal man gerne kunne få sine penge tilbage, siger han.

    Personer der har været i et af de syv lande med nye rejserestriktioner inden for de seneste ti dage, men nu er i Danmark, opfordres til at lade sig teste hurtigst muligt med en PCR-test.

  26. Carlsen indleder VM-forsvar med remis

    Magnus Carlsen (th) indledte sit titelforsvar mod russeren Ian Nepomniachtchi med remis med de sorte brikker. (Foto: Ali haider © Ritzau Scanpix)

    Den norske skakverdensmester, Magnus Carlsen, indledte i dag sit titelforsvar mod russeren Ian Nepomniachtchi med at spille remis med de sorte brikker.

    I løbet af de 20 første træk havde russeren presset den 30-årige nordmand, som har været verdensmester siden 2013, men det lykkedes Carlsen at overtage initiativet. Han begik en lille fejl, og efter 45 træk blev de to VM-finalister enige om at erklære partiet for remis.

    - Jeg føler, at vi begge havde både gode og dårlige øjeblikke. Ingen af os er helt på toppen endnu, vurderede Carlsen overfor NRK efter partiet.

    VM-matchen spilles denne gang over 14 partier mod tidligere 12. Den afvikles i Dubai i perioden 26. november til 14. december. Hvis matchen står lige, skal der spilles hurtigskak den 15. december.

    Det er den fjerde gang, at Carlsen skal forsvare VM-titlen, siden han erobrede den fra inderen Viswanathan Anand i 2013. Siden har han både besejret Anand igen, samt russeren Sergej Karakin og amerikaneren Fabiano Caruana i sine titelforsvar.

  27. SSI: To årsager til, vi skal holde øje med ny sydafrikansk coronavariant

    Den nye variant B.1.1.529 har endnu ikke fået tildelt et græsk bogstav, som vi kender fra deltavarianten. (Foto: KIM LUDBROOK © Scanpix)

    Måske ringer der ikke en klokke, når du hører navnet b.1.617.2. Men du kender den sikkert som deltavarianten.

    Det er den variant af coronavirus, som på ganske kort tid blev mest dominerende på verdensplan, fordi den var meget mere smitsom end den forudgående alfavariant.

    Nu er der så dukket en ny variant op. Den går indtil videre under betegnelsen B.1.1.529.

    Varianten er opdaget i Sydafrika.

    Ifølge Troels Lillebæk, der er professor og afdelingschef ved Statens Serum Institut og formand for coronavariant- og risikovurderingsgruppenen, er det er usikkert, hvor mange tilfælde, der endnu er fundet.

    - Der bliver nævnt om alt fra 100 til 1.200 tilfælde. Der er sket en del smittespredning, som endnu ikke er undersøgt.

    - Men vi ved med sikkerhed, at der er 77 prøver, som vi kan kæde sammen med den nye variant, siger han.

    Udover i Sydafrika er den nye variant opdaget i Botswana, i Hongkong hos personer, der har været i Sydafrika, og så bekræftede de belgiske myndigheder i eftermiddag, at de har identificeret varianten hos en rejsende, der var ankommet til Belgien fra Egypten.

    Forskere og myndigheder holder ekstra godt øje med den nye variant. Og det er der en særlig grund til.

    Efter deltavarianten blev den dominerende variant af coronavirusset, er der ikke mange tilfælde, hvor en anden variant har formået at sprede sig i et område.

    - Derudover har man set nogle mutationer i spikeproteinet, som sidder oven på virusset og binder sig til receptorer i menneskets lungevæv, på den nye variant, siger Troels Lillebæk.

    Mutationer i spikeproteinet giver anledning til bekymring, fordi de muligvis kan påvirke, hvor godt antistoffer i kroppen kan bekæmpe virus.

    Vi ved ikke sikkerhed, om mutationerne betyder en nedsat effekt på antistoffer.
    Troels Lillebæk, professor og afdelingschef ved Statens Serum Institut

    Både de antistoffer, som er dannet naturligt ved, at man har været smittet med covid-19, og de antistoffer, som er dannet efter vaccination.

    - Men vi ved ikke med sikkerhed, om mutationerne betyder en nedsat effektantistoffer, Troels Lillebæk.

    Udover Sydafrika er det i Botswana, Belgien og Hongkong, hvor billedet her er fra, at B.1.1.529 hidtil er blevet identificeret. (Foto: BERTHA WANG © Ritzau Scanpix)

    Troels Lillebæk peger også på, at det kan se ud som om, at den nye variant er mere smitsom, siden den tilsyneladende har formået at sprede sig i et område, hvor deltavarianten dominerer.

    - Det er dog noget, man ikke kan vide med sikkerhed endnu, siger han.

    Statens Serum Institut maner dog til besindighed.

    Der er ingen grund til at gå i panik over en nye coronavariant. Men der er grund til at holde øje med den.

    - Den ene mulighed er, at den løber ud i sandet, og der kun er tale om et lokalt udbrud. Den anden er, at varianten har en nedsat effektantistoffer og kan øge smittespredning, siger Troels Lillebæk.

    Men selv hvis det sidste er tilfældet, skal vi ikke være bekymret, som det ser ud nu.

    - Vi har stadigvæk en formodning om, at vaccinerne virker. Det har vi set ved tidligere varianter. Det ville være meget overraskende, hvis vaccinerne ikke havde nogen effekt.

    Han opfordrer derfor, at man tager imod boosterstikket, hvis man er blevet tilbudt det. Det giver nemlig et meget højt antistofniveau.

    - Eller sørg for at blive vaccineret, hvis du ikke allerede er blevet det, lyder det fra Troels Lillebæk.

  28. Jo glemte kontroversielt budskab i en scanner – så fik han sine medstuderende på nakken og mistede sin kæreste

    (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

    Kunst må ikke kunne misforstås. Slet ikke på en krænkende måde.

    Det er en fremherskende holdning i kunstverdenen – i hvert fald hvis man spørger 27-årige Jo Hedegaard.

    Han er selv uddannet billedkunstner, og han mener, at der er et "betændt politisk klima" i kunstmiljøet, hvor den yngre generation af kunstnere har for travlt med at dømme hinanden i stedet for at prøve at forstå hinanden. Og at der dermed bliver skabt et klima, hvor folk er bange for at træde forkert af frygt for at blive hængt ud offentligt eller vendt ryggen og "cancelled".

    - Som kunstnere bliver vi nødt til at prøve at sætte foden et sted, også selvom jorden er giftig. Vi skal kunne turde at undersøge og stille de svære spørgsmål. Ellers bekræfter vi bare hinanden, og så bliver kunsten et ekkokammer, siger Jo Hedegaard.

    Og han har selv oplevet det med at blive misforstået for sin kunst. Det skete for to år siden, da han studerede på kunstakademiet i Amsterdam. Det var nemlig her, at han ifølge ham selv mødte cancel-kulturen.

    Jo Hedegaard poserer ved siden af sit værk 'Unity'. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

    Det hele begyndte med et stykke A4-papir.

    Jo Hedegaard var i gang med et kunstprojekt, som skulle udstille kunstverdenen som den lukkede og elitære verden, han på mange måder mener, den er.

    Og han havde fundet på et slogan, som han både mente var rammende og havde kant.

    "Kunst er for kunstnere – ud med fremmede!" lød det.

    Han tegnede en skitse til, hvordan han syntes, sloganet skulle se ud, og så scannede han det ind på en af skolens scannere.

    Men han bemærkede ikke, at han havde glemt arket med sloganet i maskinen – før det var blevet slået op i skolens Facebook-gruppe, der havde 12.000 medlemmer.

    Jo Hedegaard ved siden af værket, som var ved at sende ham ud i en shitstorm. 'Hand job', kalder han det. (Foto: Gert Jan van Rooij)

    Og så begyndte kommentarerne at tikke ind.

    For sloganet var ufølsomt. Usmageligt. Ja ligefrem racistisk.

    Det mente nogle af hans medstuderende i hvert fald.

    Fordi han selv er en privilegeret, hvid mand, kan han ikke forestille sig, hvordan det er at være en minoritetsperson, der føler sig marginaliseret og uønsket – og hvilke følelser, det derfor vækker i en minoritetsperson at møde sådan nogle ord, lød kritikken.

    - Jeg blev kaldt ud med navn, så jeg forsøgte at tale med dem, der var blevet rasende, personligt. Det ville de ikke, så jeg måtte gå ud og forklare værkets kontekst, siger han.

    Så Jo Hedegaard forklarede sin intention med værket: At han ønskede at påpege et hykleri i kunstverdenen.

    For det er hans oplevelse, at der i kunstmiljøet hersker en grundlæggende enighed om, at eksklusion er skidt, samtidig med at man mener, at de højreorienterede er sådan lidt onde i det.

    Men det er paradoksalt, mener han.

    For kunstverdenen er selv ret ekskluderende, hvis man spørger den 27-årige kunstner. Blandt andet fordi han mener, der ofte bliver brugt et "overakademisk nonsenssprog" til at tale om kunst.

    Det var den dobbeltmoral, han ville udstille.

    - For mig var det et satirisk værk. Jeg syntes, det var morsomt at få den gode kunstverden til at bruge den onde højrefløjs sprog, siger han.

    Hans forklaring fik stormen til at rase af, men episoden fik personlige konsekvenser. Jo Hedegaard fortæller, at han mistede sin kæreste på grund af miseren, og at han var persona non grata i nogle af sine medstuderendes øjne resten af studietiden.

    Han synes, det er problematisk, hvis man skal gå med livrem og seler for, at kunstværker ikke skal kunne misforstås.

    - Jeg kunne sagtens stå og være tinsoldat ved siden af mine værker, så ingen misforstår dem. Men det er sgu for forfængeligt og selvoptaget. Så synes jeg, det er mere generøst at lade beskueren fortolke min kunst. Også selvom den bliver misforstået.

    - Der er ikke én sandhed. Vi mennesker er komplekse, og jeg tror på, at der skal være rum for den kompleksitet i kunsten, siger Jo Hedegaard. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

    Men du tilhører ikke selv en minoritet. Har du som hvid person ikke et hensyn at tage til de mennesker, der oplever racisme og undertrykkelse?

    - Jo, men man kan tage hensyn og være solidarisk på mange måder. Verden og vores politiske verden er absurd, så det er min kunst også, siger Jo Hedegaard.

    Han uddyber, at han forsøger at styre uden om "det moraliserende", og at han i stedet lader publikum fælde de moralske domme.

    Og så fortæller han, at han langt hen ad vejen er enig med dem, der kritiserede ham dengang i Holland.

    Er der noget, Jo Hedegaard forsager, så er det kedelig kunst. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

    - Jeg synes også, vi skal give mere plads til minoriteter. Og jeg forstår godt, at de her diskussioner er emotionelt sværere at gå ind i for minoriteterne. Det vil jeg gerne respektere, og jeg vil gerne gå ind dialogen på en empatisk måde.

    - Men samtidig vil jeg gerne have, at alle er frie til at udtrykke sig – uanset hvad den politiske stemning er for tiden.

    Jo Hedegaards slogan var lige ved at sende ham ud i en shitstorm. Men er han så blevet mere påpasselig med, hvem han træder over tæerne?

    Ikke umiddelbart.

    Lige nu er han i gang med en timelang kunstfilm, der indeholder mange forskellige scener. Blandt andet en, hvor han optræder som dragqueen. Og han har ikke skænket det mange tanker, om det potentielt kunne krænke nogen.

    Jo Hedegaard optræder som dragqueen i sin kommende kunstfilm. (Foto: Peer Jon Ørsted)

    For han mener, at kunsten skal udfordre vores tanker og identiteter snarere end at bekræfte dem.

    - Kunsten skal ikke give folk det, de tror, de vil have. Eller være et sted, hvor man bekræfter hinanden i, at man har ret. Så bliver den en lobbyorganisation for ét bestemt synspunkt, og det ville være at misbruge kunsten. Eller i hvert fald at lade dens potentiale gå til spilde.

    - I stedet skal kunsten hele tiden være foran. Den skal være det nye perspektiv og udfordre vores verdenssyn i stedet for at prædike for koret, siger han.

    Han bruger klimaet som eksempel.

    - Jeg kan ikke bruge det til en skid, hvis jeg går ind på et museum, og der hænger et flag, hvor der står: "Vi har alt, hvad vi behøver for at løse klimakrisen". Det er bare moralsk og kedelig kunst.

    - Så vil jeg hellere have en kunstner, der står ude foran museet og brænder dæk direkte op i atmosfæren. Det aktiverer en indignation og en vrede, og det er dét, der gør, at mennesker handler og ændrer adfærd.

    Jo Hedegaard spiser otte bananer om dagen. En vane, som opstod, da han studerede i New York. - Når du står på egne ben tusinder af kilometer fra et fyldt køleskab, så lærer du at hustle, siger han. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

    Nu kan det måske lyde, som om Jo Hedegaard vil provokere for enhver pris. Eller som om han er på evigt udkig efter en hvepserede, han kan stikke hånden i. Men det er ikke sådan, det er, og faktisk kredser det meste af hans kunst om noget helt andet end provokation og konflikt, fortæller han.

    - Jeg møder mennesker med nysgerrighed, åbenhed og kærlighed. Og på den måde finder jeg poesi over det hele.

    Og Jo Hedegaard kommer vidt omkring – både geografisk og kunstnerisk.

    Hans kommende kunstfilm har eksempelvis bragt ham op på toppen af en islandsk vulkan. Her står han og venter på kærligheden - iført hurtigbriller, rødt jakkesæt og et lille skilt med teksten "love".

    Stillbilledet her stammer fra Jo Hedegaards kommende kunstfilm, og det er taget på en islandsk vulkan. (© Jo Hedegaard)

    Han fortæller, at det er sådan nogle øjeblikke, han lever for.

    - Når jeg står der og skuer ud over det vulkanske krater igennem mine hurtigbriller, tænker jeg: Det her er sjovt. Sådan kan man også bruge sin tid. Livet har lige udvidet sig en smule, og jeg har udvidet mig som menneske, siger han.

    Der var også dengang, Jo Hedegaard bankede på døren til en landmands gård og spurgte, om ikke han måtte få noget tyrelort til et værk. Da udvidede livet sig også.

    Eller dengang han fik en bedemand til at levere en kiste til sit atelier, så naboerne troede, at nogen var gået bort.

    Jo Hedegaard føler, at den slags små begivenheder på én eller anden måde indkapsler en flig af, hvad det vil sige at være menneske. Og det er det, hans kunst handler om, fortæller han.

    Og så er der en anden fællesnævner for de projekter, han laver. Som han grinende siger:

    - Jeg kommer altid ud nogle steder, hvor jeg ikke kan bunde.

  29. Armenien og Aserbajdsjan indgår aftale om grænsedragningssamtaler

    Den russiske præsident, Vladimir Putin, har haft succes med at bringe statslederne fra Armenien og Aserbajdsjan sammen til fredsforhandlinger i den russiske by Sotji.

    Nu er præsidenterne Nikol Pashinyan og Ilham Aliyev blevet enige om at nedsætte en fælles kommission, som skal fastlægge grænsen mellem de to lande, som sidste år var involveret i en krig, som kostede mindst 6.500 mennesker livet.

    Krigen stoppede først, da Rusland skred ind, og den blev afsluttet uden en definitiv ny grænsedragning, selvom Aserbajdsjan havde tilbageerobret de territorier, som landet havde mistet i den foregående krig mellem de to lande tilbage i perioden 1991-94.

    De nye samtaler kommer på russisk foranledning, efter at der for ti dage siden på ny var dødelige sammenstød på grænsen mellem de to nabolande.

  30. WHO: Ny coronavirus giver grund til bekymring - får navnet Omikron

    Vi kan formentlig ligeså godt vænne os til det: Det græske bogstav Omikron.

    Det er nemlig det navn, den nye variant af coronavirus kaldet B.1.1.529, får tildelt, oplyser verdenssundhedsorganisationen WHO.

    Varianten har et højt antal mutationer, og det giver anledning til bekymring, lyder det fra WHO, der i dag har holdt møde.

    Det sker, efter en række tilfælde med den ny variant er blevet identificeret i Sydafrika, og ifølge organisationen ser antallet af tilfælde nu ud til at stige i næsten alle provinser i Sydafrika.

    De indledende undersøgelser peger på, at der er øget risiko for at blive smittet igen med den ny variant, som altså bliver kendt som Omikron.

    Tidligere i dag bekræftede den belgiske regering, at man har identificereret det første tilfælde i Europa. Ifølge WHO er det første tilfælde fundet i en test foretaget den 9. november.

  31. Ukrainsk præsident: Efterretningstjeneste har afsløret kupforsøg med russisk opbakning

    Ifølge den ukrainske præsident, Volodymyr Zelynskyy, har landets efterretningstjeneste afsløret et kupforsøg, som skulle have fundet sted med russisk opbakning. Rinat Akhmetov, der regnes som Ukraines rigeste mand, skulle ifølge Zelynskyy have være involveret. Akhmetov skulle således være klar til at finansiere udgifterne til kuppet.

    En talsmand fra Kreml, Dmitry Peskov, siger, at Rusland ikke har nogen planer om at involvere sig i et kup i Ukraine - og at Rusland i øvrigt aldrig gør den slags ting.

    Der er i øjeblikket en større russisk troppeopmarchering langs grænsen indtil Ukraine, og det bliver set som et tegn på, at Rusland har planer om at invadere nabolandet.

    Den amerikanske diplomat Karen Donfried siger ifølge Reuters, at 'alle muligheder er på bordet' i forhold til, hvordan Nato skal reagere på den russiske troppeopmarchering. Det sker, inden at udenrigsminister Anthony Blinken i næste uge deltager i Nato- og OSCE-møder i Letland og Sverige i næste uge.

  32. Først var det Delta. Nu er der en ny coronavariant på spil i Europa

    Det er endnu uklart, om den nye coronavirusvariant er mere smitsom end de hidtil kendte. (Foto: Martin Bureau © AFP or licensors)

    Det var vel egentlig mest et spørgsmål om tid.

    Siden i går har flere europæiske lande, inklusive Danmark, indført indrejseforbud mod en række sydafrikanske lande, der har konstateret tilfælde af den nye coronavirusvariant kaldet B.1.1.529.

    Her til eftermiddag bekræftede det belgiske sundhedsministerium så det første identificerede tilfælde af den nye variant i Europa.

    Verdenssundhedsorganisationen WHO afholder i dag et møde om netop B.1.1.529, som foreløbig er konstateret i en række sydafrikanske lande samt Israel - og nu også Belgien.

    Alt lufttrafik til disse lande bør blive indstillet, indtil vi har en klar ide om, hvor stor en fare, den ny variant udgør
    Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen

    Med en variant, vi endnu ikke har så godt kendskab til, er der god grund til at råbe vagt i gevær og tage sine forholdsregler.

    Det mener formanden for EU-Kommissionen, der opfordrer medlemslandene til at trække i nødbremsen.

    - Det er vigtigt, at vi alle her i Europa handler hurtigt, beslutsomt og ens, lød det tidligere i dag fra Ursula von der Leyen.

    - Al lufttrafik til disse lande bør indstilles, indtil vi har en klar ide om, hvor stor en fare den ny variant udgør. Og alle rejsende fra regionen bør respektere karantænereglerne.

    Her kan du høre, hvad Ursula von der Leyen sagde:

    Den nye coronavariant blev i denne uge identificeret i Sydafrika efter en stigning i antallet af smittetilfælde i landets største og mest befolkede provins, Gauteng, hvor både Pretoria og Johannesburg ligger.

    I det sydafrikanske sundhedsministerium beklager man reaktionerne i Europa.

    - Meddelelsen fra vores forskere har skabt en del panik og usikkerhed. Det er forventet i den her situation, men vi mener, at nogle af reaktionerne er ubegrundede. Jeg refererer her specifikt til reaktionerne i Europa og Storbritannien, siger sundhedsminister Joseph Phaahla her til aften.

    Han understreger samtidig, at man fortsat følger situationen nøje og tilføjer:

    - Vi bør alle handle med mål om fuld gennemsigtighed.

    Verdenssundhedsorganisationen understregede også tidligere i dag, at den fraråder at indføre rejserestriktioner.

    Ifølge den belgiske sundhedsminsiter, Frank Vandenbroucke, er det identificerede smittetilfælde i Belgien en person, der er ankommet fra Egypten via Tyrkiet.

    Vedkommende testede positiv den 22. november og er ikke vaccineret eller tidligere smittet.

    Det første tilfælde, man indtil videre kender til, er blevet konstareret i Botswana. Siden er flere tilfælde som nævnt identificeret i Sydafrika, og der er fundet tilfælde i i Hongkong, hvor en 36-årig mand testede positiv efter en tur til Sydafrika.

    I Israel er den ny variant identificeret hos en person, der er rejst fra Malawi, og ifølge sundhedsministeriet undersøger man også to andre tilfælde. Alle tre personer er sat i isolation.

    - Vi har arbejdet sammen med andre statsledere, og det er nu tid til hurtige og kraftige handlinger, lød det fra premierminister Naftali Bennett tidligere i dag.

    Den nye variant har givet anledning til dybe panderynker hos forskerne. Den indeholder nemlig en "usædvanlig sammensætning" af mutationer, og den adskiller sig derfor fra de allerede kendte varianter.

    - Den har overrasket os, fordi den har taget et spring i evolutionen og har mange flere mutationer, end vi forventede, sagde professor Tulio de Oliveira, der leder Center for Epidemiologisk Respons og Innovation i Sydafrika.

    Det er særligt mutationer i det såkaldte spikeprotein, der nu giver anledning til bekymring,.

    Der er ifølge professoren tale om mere end 30 mutationer spikeproteinet, som er det, de fleste af de nuværende vacciner er rettet mod. Derfor er bekymringen, at vaccinerne potentielt kan miste sin effekt overfor den nye variant, men som med så meget andet omkring B.1.1.529 er det dog endnu uklart.

    Det er også uklart, om den nye variant forårsager værre symptomer hos de smittede end de allerede kendte varianter.

  33. Nu kommer regeringen med anbefalinger til foreningslivet, så børn forsat kan dyrke idræt

    Når forældre afleverer og henter deres børn til fritidsaktiviteter, må de ikke gå med ind i hallen, lyder en af de nye anbefalinger fra regeringen. De nye anbefalinger skal sikre, at børn fortsat kan dyrke idræt på trods af høje coronasmittetal. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Selvom coronasmitten stiger i samfundet, og nye coronarestriktioner er på vej, er det ikke tid til, at børn og unge pakker gymnastikskoene væk eller lægger badedragten på hylden.

    Indtil nu har idrætsforeninger selv skullet beslutte, hvilke forholdsregler der var nødvendigt at tage for at forebygge coronasmitte. Men nu har regeringen sammen med idræts- og foreningslivet udarbejdet anbefalinger til, hvordan idrætsaktiviteter kan afholdes på trods af smitte i samfundet.

    - Vi har ventet på dem i lang tid, siger Birgitte Nielsen, der er direktør i DGI Nordjylland.

    Ifølge Birgitte Nielsen ser anbefalingerne fornuftige ud, hvis vi skal undgå en total nedlukning af samfundet.

    Jeg hilser dem velkommen, for det er jo signalet om, at foreningslivet bliver ved. Men vi skal passe på hinanden.
    Birgitte Nielsen, Direktør i DGI Nordjylland

    - Jeg hilser dem velkommen, for det er jo signalet om, at foreningslivet bliver ved. Men vi skal passe på hinanden, siger hun.

    Regeringen opfordrer til, at man møder op omklædt i stedet for at klæde om på stedet. Foreningerne skal så vidt muligt afvikle aktiviteter i mindre hold og grupper, og når forældre afleverer og henter deres børn, skal det ske udenfor.

    Anbefalingerne gælder i lokalområder, hvor der er høje smittetal. Det vil sige i kommuner, hvor der er 400 smittede pr. 100.000 indbyggere og mindst 20 smittetilfælde de seneste syv dage.

    - Det handler om, hvordan situationen er i nærområdet. Vi ved, at der er nogle områder, hvor skoleklasser er lukket ned, og der skal man være endnu mere opmærksom, siger Birgitte Nielsen.

    Er der ikke særlige forhold, der hvor aktiviteterne skal afvikles, så gennemfører vi altså
    Birgitte Nielsen, Direktør for DGI Nordjylland

    Hun forklarer, at når der er tale om anbefalinger og opfordringer, stiller det store krav til bestyrelsesarbejdet i forhold til at beslutte, hvordan de helt konkret skal gøre i de enkelte foreninger, hvis smittetallet er højt. Derfor så hun gerne, at der kom nogle konkrete retningslinjer i stedet for anbefalinger.

    Hun mener, at anbefalingerne på nuværende tidspunkt er nok til, at aktiviteterne kan afholdes, så børn stadig kan komme og få sved på panden.

    - Vi opfordrer til at fastholde foreningsaktiviteterne. Er der ikke særlige forhold, dér hvor aktiviteterne skal afvikles, så gennemfører vi altså, understreger hun.

    Idrætsaktivitet skal foregå i mindre grupper, hvis der er høj smitte i lokalområdet. (Foto: søren bidstrup © Ritzau Scanpix)

    Aars Gymnastikforening har på grund af den stigende smitte måttet lukke fem gymnastikhold ned i fire uger for børn i alderen fem til ti år.

    - Vi har gjort det for at bakke op om skolernes tiltag, hvor de ikke blander børn på kryds og tværs af alder, og det har været vores måde for at få smitten ned, siger Pernille Jakobsen, der er formand i Aars Gymnastikforening.

    Ifølge Pernille Jakobsen ser de positivt på de nye anbefalinger, selvom de i forvejen har taget nogle af restriktionerne fra sidste år i brug.

    - Vi er allerede i mindre grupper og holder afstand på de hold, vi har, siger hun og tilføjer, at det kun er opfordringen til, at forældre skal hente og aflevere deres børn udenfor, der er nyt for dem.

    Vi har interesse i at få vores hold op at køre igen og få børnene tilbage i hallen, men vi er nødt til at kigge på smittetallene.
    Pernille Jakobsen, Formand Aars Gymnastikforening

    Vil I fortsat lukke holdene?

    - Vi har interesse i at få vores hold op at køre igen og få børnene tilbage i hallen, men vi er nødt til at kigge på smittetallene, siger Pernille Jakobsen.

    Hun tror dog på, at børn og forældre vil bakke op om anbefalingerne.

    - Jeg tænker, at folk vil vise samfundssind, da de gerne vil have smittetallene ned.

    Hun håber, at de - med de nye anbefalinger - kan have holdene åbne.

  34. I 1996 var Michael i slagsmål: Han kan aldrig blive dansk statsborger

    Michael Davie har boet i Danmark i 30 år og er især frustreret over, at han som ikke dansk statsborger ikke har ret til at stemme til folketingsvalg i Danmark.

    Det var en aften i Haarby i Assens. Året var 1996, og skotske Michael Davie kom op at slås.

    - Det skulle aldrig være sket, og jeg fortryder det. Selvfølgelig gør jeg det. Jeg er ikke stolt af det, men jeg kan ikke lave det om. Desværre.

    Michael Davie fik en betinget dom på et år. DR Nyheder har forsøgt at få indsigt i dommen, men hverken Kriminalregisteret eller retten i Odense ligger inde med oplysninger om en så gammel sag. Det har ved denne artikels deadline ikke været muligt at få indsigt i domsafsigelsen igennem Rigsarkivet.

    Domsafgørelsen er for længst afsagt, men alligevel føler den i dag 55-årige Michael Davie, at han stadig betaler prisen for sin opførsel for 25 år siden.

    Jeg kunne lige så godt have fået en betinget livstidsdom. Jeg kan ikke komme videre i livet.
    Michael Davie

    - Jeg kunne lige så godt have fået en betinget livstidsdom. Jeg kan ikke komme videre i livet. Jeg kan aldrig blive dansk statsborger på lige fod med min datter og barnebarn, siger Michael Davie og fortsætter:

    - Jeg føler, jeg bliver dobbelt straffet. Jeg fik en dom. Så efter min mening er jeg frikendt. Men regeringen tilsidesætter den dom, den dømmende magt gav mig i 1996.

    Du har jo fået en voldsdom. Er det ikke okay, at man fra Folketingets side siger, at så har man ikke lyst til at give dig de privilegier, der følger med et statsborgerskab?

    - Selvfølgelig har jeg forståelse for, at der er mennesker, der aldrig skal være danske statsborgere. Men jeg har det virkelig svært med, at jeg er i samme kategori som serieforbrydere og farlige personer.

    Michael Davie lever op til de øvrige krav, der stilles til statsborgerskab. Dokumenter, som DR Nyheder har fået indsigt i, viser, at Michael Davie har bestået indfødsretsprøven og danskprøven på det ønskede niveau med karakteren 12 i mundtlig kommunikation og læseforståelse og karakteren 7 for skriftlig fremstilling.

    Michael Davies straffeattest, som DR Nyheder har set, er ren.

    Personer, der ønsker at få dansk statsborgerskab, men er forhindret, fordi de har begået kriminalitet, kan søge om dispensation fra det såkaldte vandelskrav. I 2021 blev en politisk aftale vedtaget, som gør, at alle domme - betingede eller ubetingede og uanset længde - medfører permanent udelukkelse fra at blive dansk statsborger.

    Udlændinge- og Integrationsminister Mattias Tesfaye afviser at stille op til interview med DR Nyheder. Den 17. juni i år deltog ministeren imidlertid i et digitalt Facebook-møde med foreningen Fair Statsborgerskab, hvor blandt andre Michael Davie deltog.

    I den forbindelse udtalte ministeren følgende:

    - Jeg er ikke af den holdning, at alle, der har fået en betinget dom, aldrig kan få dansk statsborgerskab. Men jeg er af den holdning, at den tilgivelse, som det også vil være udtryk for, skal foretages efter en individuel vurdering i det her udvalg i Folketinget (indfødsretsudvalget, red.) og ikke være noget, der automatisk sker, når der er gået et vist antal år.

    Ministeren bliver spurgt, hvordan man som ansøger kan være sikker på, at der ikke sker forskelsbehandling af ansøgerne og svarer:

    - Det ærlige svar er, at det kan I ikke være sikre på. Det kan I ikke, for det er en politisk beslutning, der træffes af 17 folketingsmedlemmer i øvrigt for lukkede døre og på baggrund af den sagsfremstilling, de får fremlagt.

    Ministeren henstiller altså til, at ansøgere, der kommer i klemme på grund af stramninger, kan søge om dispensation. Samtidig viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, at antallet af netop dispensation fra vandelskravet – altså i sager, hvor ansøger har begået kriminalitet – er faldet, siden Socialdemokratiet kom til magten i 2019.

    Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyser til DR Nyheder, at Indfødsretsudvalget i 2021 indtil videre har behandlet 61 vandelssager, hvoraf der er givet dispensation i 19 sager og afslag i 42 sager. Der er dog endnu et møde i Indfødsretsudvalget i december, og den endelige opgørelse for antallet af dispensationer for 2021 kendes derfor på nuværende tidspunkt ikke.

    Men hvordan ser det i praksis ud med den dispensationsmulighed, ministeren henviser til?

    DR Nyheder har kontaktet samtlige 17 medlemmer af Indfødsretsudvalget, skitseret Michael Davies sag og spurgt, om medlemmerne umiddelbart forestiller sig, at de vil stemme for at give dispensation til en mand som ham.

    Socialdemokratiet sidder med seks medlemmer i udvalget og er dermed det parti, der har den største indflydelse. De af Socialdemokratiets medlemmer, der har svaret på DR’s henvendelse, ønsker ikke at tale med DR Nyheder. Flere af Socialdemokratiets medlemmer henviser til partiets indfødsretsordfører Lars Aslan Rasmussen, som afviser at stille op til interview med DR Nyheder.

    Er det en person, der har danske rødder, eller er det en, der vil starte en kædeindvandring og få fætre og kusiner op?
    Marie Krarup, indfødsretsordfører, Dansk Folkeparti

    Marie Krarup, der er formand for udvalget og indfødsretsordfører for Dansk Folkeparti, er enig med ministeren i, at det ikke i ethvert tilfælde skal være umuligt at få dansk statsborgerskab.

    - Det er ikke dommen i sig selv, jeg synes er så vigtig. Det kommer an på, hvor vedkommende kommer fra, om han er gift med en dansker, om han er muslim. Er det en person, der har danske rødder, eller er det en, der vil starte en kædeindvandring og få fætre og kusiner op?

    Hvad siger du, hvis jeg fortæller, at der er tale om en mand fra Skotland?

    - Så vil jeg sige ’piece of cake’. Det er ikke noget problem for Danmark, at en skotte bliver dansk statsborger. Der er ikke noget kulturelt sammenstød, så ham ville jeg formentlig stemme for en dispensation til.

    Hos Nye Borgerlige oplyser indfødsretsordfører Mette Thiesen, at hun ville stemme nej, hvis Michael Davies sag landede på Indfødsretsudvalgets bord.

    - Nu har jeg ikke set den konkrete sag, men hvis han har en dom, så bliver det et nej. Vi har den holdning, at udlændinge skal udvises konsekvent og efter første dom.

    Tænker du ikke, det er et demokratisk problem, at en mand som ham, der har været her i 30 år, og er en del af det danske samfund, ikke kan stemme til folketingsvalg?

    - Næ, det synes jeg faktisk ikke. Jeg synes mere, det er et kæmpestort problem, at der er blevet delt statsborgerskaber ud i årevis til folk, som aldrig skulle have haft det.

    Regeringens tre støttepartier Enhedslisten, Radikale og SF vil alle tre umiddelbart stemme for dispensation til Michael Davie, og de tre partiers indfødsretsordførere udtrykker utilfredshed med Indfødsretsudvalgets behandling af sager.

    Radikale Venstres Susan Kronborg kritiserer i skarpe vendinger Udlændinge- og Integrationsministeren for at henvise til en dispensationsmulighed. Hun mener nemlig ikke, at muligheden reelt findes.

    - Jeg vil påberåbe mig hykleriet fra Tesfaye, når han siger, at man kan søge om dispensation. Jeg kan ikke sige, hvordan Socialdemokratiet stemmer i udvalget, men jeg vil stærkt opfordre ansøgere, der ønsker dispensation, til at bede Socialdemokratiet om at rejse deres dispensationssag i udvalget.

    Også Peder Hvelplund fra Enhedslisten vil stemme for en dispensation i udvalget.

    - Det vigtige er, at folk stilles for en domsstol, hvis de begår noget ulovligt. Så får de en straf, og den skal de afsone. Men i alle andre forhold i samfundet har vi den udmærkede tilgang, at tavlen efter en rum tid viskes ren.

    Men bare fordi man ikke kan få dansk statsborgerskab, betyder det vel ikke, at man ikke kan have et rigtig fint liv i Danmark?

    - Det gør det bestemt ikke. Men det betyder, at man ikke kan stemme til et folketingsvalg. Det er et brud med den demokratiske tankegang, og jeg kan ikke forstå, hvorfor den her gruppe skal ekskluderes, siger Peder Hvelplund.

    SF’s indfødsretsordfører, Carl Valentin, skriver i et skriftligt svar til DR Nyheder, at SF af princip stemmer for de fleste dispensationssager, når der ikke foreligger en advarsel fra PET eller andre myndigheder.

    - Vi ville nok give sådan en person dispensation. Men vi synes også, at sagsbehandling skal ske efter objektive regler forvaltet af embedsværket og ikke politikerne, lyder det i det skriftlige svar.

    Ordføreren oplyser desuden, at SF mener, der i de fleste tilfælde bør være en udløbsdato for udelukkelse fra dansk statsborgerskab.

    Udvalgsmedlemmerne for Venstre og Konservative har ikke svaret på DR’s henvendelse.

    Michael Davie kom til Danmark i 1991 og kan dermed i år fejre sit 30-års jubilæum som danskboende. Og hvorfor er det så nu, at han gerne vil være dansk statsborger? Det er der især to grunde til.

    Den vigtigste er, at han gerne vil kunne stemme til folketingsvalg.

    - Jeg vil gerne være en del af den demokratiske samtale og være i stand til at stemme på det parti, der ligger tættest på mine meninger. Jeg har ingen indflydelse på, hvad der sker i Danmark.

    Briternes udtræden af EU påvirker også Michael Davies ønske om at få dansk statsborgerskab. Med sit pas fra Storbritannien har han nemlig ikke længere de privilegier, der følger med at være medlem af EU.

    Ministeren kalder dansk statsborgerskab en gave og ikke en ret. Du er stadigvæk statsborger i Storbritannien, så er det ikke fair nok, at man siger nej tak til dig?

    - Jeg synes ikke, statsborgerskab er en gave. Jeg synes, det er noget, man arbejder sig frem til. Jeg har været ustraffet i 25 år, altid arbejdet, betalt skat og forsørget mig selv. Det er ikke en belønning, men det burde være en anerkendelse af, at man har gjort sit for at bidrage til samfundet.

    Den 30. oktober i år søgte Michael Davie om dansk statsborgerskab. Han kan se frem til et afslag, fordi han er tidligere straffet. Men derefter har han planer om at søge om dispensation. Han håber også, at han kan få foretræde for udvalget. Det er udvalget - i dette tilfælde Indfødsretsudvalget - der bestemmer, hvem der får foretræde.

    - Hvis man strammer reglerne, skal man også give folk en bedre mulighed for at tale deres sag. Jeg vil meget gerne have mulighed for at fremlægge mine argumenter. Det er nemt af afvise folk på papiret, siger han og afslutter:

    - Jeg er ikke en forbryder. Jeg er en 55-årig gammel morfar. Jeg er ikke farlig på nogen som helst måde.

    Artiklen er opdateret den 26. november kl. 22.07 Tidligere fremgik det, at MMichael Davie afsonede sin dom. Idet man ikke afsoner betingede domme, er det nu rettet.

  35. Ugens coronatal forklaret: Er der flere restriktioner på vej?

    Hvordan bliver julen i år? Det kommer an på, om vi er på den røde eller den grønne kurve. (Foto: Grafik: Simone Cecilie Møller)

    Kan vi som samfund leve med, at en kræftpatient sendes hjem uden at have fået fjernet en knude? Det lyder som et lidt åndssvagt spørgsmål, for det bliver nok ret svært at finde nogen, der vil svare ja til det.

    Alligevel er det helt centralt for, hvad der kommer til at ske de kommende uger.

    For det er det, der risikerer at ske, hvis hospitalerne overvældes af coronapatienter. Hvis vi følger den røde kurve uden at vende udviklingen.

    Du husker nok planchen med de to kurver, som sundhedsministeren hev frem på et ikonisk pressemøde for halvandet år siden.

    Sundhedsminister Magnus Heunicke fortæller om smitteudvikling på et pressemøde i Statsministeriet mandag den 30. marts 2020. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Selvom planchen nu står på Nationalmuseet som et historisk dokument, runger dens budskab stadig i ministerier og styrelser: Hvad skal der til for at undgå den røde kurve, hvor sundhedsvæsnet ikke kan følge med?

    Svaret på det spørgsmål kommer til at afgøre, hvordan julen bliver i Danmark i år. Om situationen bliver så alvorlig, at politikerne ender med at vedtage nye restriktioner.

    Så hvordan kan man se, hvor vi er på vej hen? Det vil jeg se nærmere på i denne uges gennemgang af coronatallene.

    Den kommende tid vil der med stor sandsynlighed blive slået rekord efter rekord. Smitten i samfundet lige nu er formentlig lige så tårnhøj, som den var i juledagene sidste år.

    Og den kan sagtens stige endnu mere.

    Men det giver ikke mening at sammenligne med fortiden.

    På grund af vaccinerne bliver de smittede ikke lige så syge. Behandlingen er også blevet bedre, og indlæggelserne kortere.

    Hospitalerne kan formentlig klare omkring dobbelt så høj smitte som for et år siden. Endnu mere, når flere ældre har fået 3. stik - mere om det senere i artiklen.

    Derfor giver det langt bedre mening at følge indlæggelsestallene. Det er de indlagte, der presser sundhedsvæsnet - ikke dem, der ligger derhjemme med småfeber.

    Og det er gået ret stærkt med indlæggelserne den seneste tid. Det kan du se i denne graf, hvor jeg har sammenlignet med samme periode sidste år:

    Læg mærke til den sorte streg, jeg har indsat i toppen af grafen. Den markerer det punkt, hvor sundhedsvæsnet begynder at være under maksimal belastning. Det er det, man i Sundhedsstyrelsen har kaldt ’Scenarie D’.

    Groft sagt er det her, at det kan blive nødvendigt at udskyde ikke-akutte hjerte- og kræftoperationer.

    Kurven fra sidste år viser, hvor hurtigt indlæggelsestallet kan stige, når epidemien udvikler sig eksponentielt. Dengang skulle der en hård nedlukning til at stoppe stigningen.

    I år er håbet, at det går anderledes. De fleste er vaccineret, coronapas udrulles, og fra på mandag skal vi have mundbind på igen.

    Spørgsmålet er selvfølgelig, om det er nok. Om vi er på den røde eller den grønne kurve.

    Vi kan se rundt om i Europa, at andre lande er godt på vej til at følge den rød kurve.

    Hvis coronavirus får lov til at sprede sig, gør den det.

    Lande som Bulgarien, hvor ganske få er vaccineret, har allerede ramt loftet. Der er i øjeblikket omkring 7.000 indlagte med corona, og det er altså et land med knapt syv millioner indbyggere. Premierministeren sagde denne uge, at det vigtigste lige nu er at sikre, at folk ikke dør uden for hospitalet.

    Men vi har heldigvis et langt bedre udgangspunkt, og der er flere ting, der kan dæmpe stigningen i smitten den kommende tid.

    Lad os se nærmere på dem.

    Uden vacciner kunne vi have stået i samme situation som Bulgarien nu. Men vaccinerne reducerer risikoen for et alvorligt sygdomsforløb kraftigt, og herhjemme har en meget stor del af befolkningen sagt ja tak.

    Men hæng dig lige i formuleringen ’reduceret risikoen’. Det betyder, at der stadig er en risiko. En meget lille andel af vaccinerede ender i en hospitalsseng.

    Og selv en meget lille andel af en hel masse smittede kan blive til mange mennesker. Se bare denne opgørelse af, hvem der lige nu er indlagt på landets hospitaler.

    En del af årsagen til, at vaccinerede bliver indlagt i øjeblikket, kan være, at det er lang tid siden, de fik 2. stik med vaccine.

    Det er ret velbelyst, at vaccinernes effektivitet stille og roligt falder over tid. Det er naturligt nok, for det giver ikke mening for kroppens immunforsvar at blive ved med holde paraderne oppe mod en sygdom, som den ikke udsættes for.

    Et notat fra Sundhedsstyrelsen viste denne uge, at vaccinernes beskyttelse mod indlæggelse er faldet til omtrent 75 procent for de ældre, der blev vaccineret i starten af året.

    Men der er også et positivt budskab i notatet. Et tredje stik hæver beskyttelsen til cirka 90 procent for gruppen over 65 år.

    Det kan måske lyde som en lille forskel, men det er det ikke. Man kan meget groft stille regnestykket op sådan her:

    • Uden vacciner kommer 100 på hospitalet.

    • Med 2 stik kommer 25 på hospitalet.

    • Med et friskt 3. stik kommer 10 på hospitalet.

    Og det er netop gruppen over 65 år, der i øjeblikket er i fuld gang med at få 3. stik. I starten af december burde alle være inviteret. Det er halvanden million mennesker.

    Samtidig er størstedelen af de nyindlagte med corona over 65 år.

    Man kan altså forvente, at det lægger en ret markant dæmper på nyindlæggelser, når de +65-årige er revaccineret. Samtidig peger et stort israelsk studie på, at effekten indtræder allerede efter en uges tid.

    Timingen er dog vigtig her. Det er et kapløb mellem smitten og de smittedæmpende tiltag som 3. stik. Hvis vaccinerne først knækker kurven, efter kræftpatienterne er sendt hjem, er det jo ikke nok.

    Men vacciner er ikke det eneste, der kan tage brodden af epidemien.

    Det er her, det med årets jul kommer ind. For hvis vaccinerne ikke rækker, er flere restriktioner det næste i værktøjskassen.

    De griber voldsomt ind i vores liv, så på Christiansborg tegner der sig i øjeblikket et billede af, at der kun kan hentes flertal, hvis det er absolut nødvendigt for at redde hospitalerne fra overbelastning.

    Så det er de ’billigste’ restriktioner, der er indført nu. Altså især i økonomisk forstand. Coronapas og mundbind kan være meget irriterende, men de koster ikke mange arbejdspladser.

    Det er tiltag, der har en mindre smittedæmpende effekt end de store nedlukninger, vi har set tidligere.

    Men bare det, at de nu bliver indført, kan måske udløse noget endnu vigtigere: Frivillige adfærdsændringer.

    Det er ikke forbudt at samles med alle vennerne og holde et brag af en julefrokost. Men måske er der nu nogle, der er begyndt at tøve.

    Når trusselsfølelsen bliver højere, er der en tendens til, at folk selv begynder at være mere forsigtige. Og det er summen af vores allesammens opførsel og kontakter til andre, der bestemmer, hvor let smitten spredes.

    Data fra HOPE-projektet, som følger danskernes adfærd, viser i hvert fald, at trusselsfølelsen er stigende.

    Men det har tilsyneladende endnu ikke medført et fald i antallet af andre mennesker, som vi er i kontakt med. Nedenstående graf viser, hvor mange fremmede mennesker vi i gennemsnit er i kontakt med på en dag.

    Vi færdes stadig meget blandt andre mennesker. Grafen her viser, hvor mange fremmede mennesker, svarpersonerne i gennemsnit har været tæt på i mere end et kvarter inden for et døgn. Tæt på betyder mindre end 1 meter. (© HOPE)

    Tallene for familie, kollegaer og venner er heller ikke faldet markant. Men undersøgelsen fra HOPE går kun frem til 21. november. Det bliver spændende at se, om det ændrer sig de kommende uger.

    Det kan være med til at afgøre, om vi bevæger os ind på den røde kurve, hvor det kan ende med hårdere restriktioner.

    Efter denne lange klamamse af en tekst vil det næppe overraske dig, at det efter min mening er vigtigt at holde øje med indlæggelsestallene.

    Og så vil jeg også holde særligt øje med den nye coronavariant, der er opstået i det sydlige Afrika. På sigt er der risiko for, at den kan give os nye problemer.

    Men det er en helt anden historie.

  36. Er du i tvivl, om dit barn skal vaccineres? Her er tre spørgsmål, du kan tage med i dine overvejelser

    De første børn kan blive vaccineret allerede på søndag. (Foto: Andrej Ivanov © Ritzau Scanpix)

    Der er nok at tale om i landets børnefamilier henover weekenden, efter myndighedernes pressemøde tidligere i dag.

    Her kom det frem, at børn mellem 5 og 11 år også vil få tilbuddet om en vaccine mod coronavirus.

    Nu er det så op til forældrene at beslutte, om de på deres børns vegne vil sige ja eller nej tak, når invitationerne begynder at tikke ind i e-Boks allerede fra i morgen.

    Det er nok et af de sværeste valg, vi har stået i under coronapandemien, vurderer DR's sundhedskorrespondent Peter Qvortrup Geisling.

    Men hvordan tager man sådan en beslutning? Og hvad skal man som forældre overveje?

    Det giver Peter Qvortrup Geisling et bud på her.

    Et åbent samfund med åbne skoler, fritidsklubber og så videre er også i børnenes interesse, påpegede vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, ved dagens pressemøde. (Foto: Nikolai Linares © Ritzau Scanpix)

    pressemødet i dag fortalte repræsentanterne fra myndighederne, at langt de fleste børn mellem 5 og 11 år ikke bliver særligt syge af at få coronavirus, og at hensynet til barnets sundhed altså ikke er den primære årsag til, at de nu bliver tilbudt en coronavaccine.

    Sundhedsmyndighederne vil gerne have børnene vaccineret, fordi det kan gøre det nemmere at holde kontrol med epidemien.

    Et åbent samfund med åbne skoler, fritidsklubber og så videre er også i børnenes interesse, påpegede vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst. Men som forældre skal man forholde sig til, om man er klar til at give sit barn en vaccine primært for samfundets skyld, forklarer Peter Qvortrup Geisling.

    - Nogle forældre vil synes, det er en samfundspligt at gøre det, og har det fint med det. Andre tager udelukkende hensyn til, om deres eget barn har flere fordele end ulemper ved det her, siger han.

    - Hvis man tilhører den sidste del, så synes jeg, man skal følge godt med i de debatter og i de indlæg, der vil være i medierne de næste par dage, hvor alle argumenter kommer på banen, så man kan mærke, hvor man selv står.

    Bliver mange børn vaccineret, vil det betyde færre hospitalsindlæggelser og et mere åbent samfund, understreger Peter Qvortrup Geisling.

    Det er især blandt skolebørnene, at coronasmitten spreder sig i øjeblikket. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Et andet centralt spørgsmål, man bør vende som forældre, er ifølge Qvortrup Geisling, hvad der er bedst for barnet: At få vaccinen eller blive smittet med coronavirus?

    På dagens pressemøde fortalte Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen, at risiciene ved begge dele er meget små, men de konkrete tal blev ikke lagt frem, og dem vil DR's sundhedskorrespondent holde øje med de kommende dage.

    - Det er vigtigt for forældrene at vide, når man skal vælge den ene eller den anden løsning, siger han.

    Generelt opfordrer Peter Qvortrup Geisling til, at man følger med i medierne de kommende dage for at få mere information, fordi her vil der komme mere fakta frem, og fagpersoner vil give deres syn på sagen.

    Der er altså ingen grund til at gå i panik og tage en beslutning her og nu, hvis man er i tvivl.

    - I de kommende dage vil der komme en hel del flere betragtninger, informationer og erfaringer på banen, siger han.

    - Nu synes jeg, man skal tage en dyb indånding, slappe af, have en god weekend og følge med i den vidensdeling, der er på området. Så kan man tage en beslutning, når man er klar til det, siger DR's sundhedskorrespondent.

    Stoler du på Søren Brostrøm og sundhedsmyndighedernes vurderinger? Det bliver afgørende for, om dine børn bliver vaccineret. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    Nogle forældre vil ikke have brug for de kommende dages debat til at beslutte sig - de vil være klar til at lade deres børn vaccinere, så snart det bliver muligt, fordi myndighederne har anbefalet det, forklarer Qvortrup Geisling. Andre vil tvivle mere.

    Myndighederne har taget deres beslutning med afsæt i blandt andet et studie med 3.000 børn, der har fået vaccinen. Derudover er der erfaringer fra blandt andet USA og Israel, hvor man er i fuld gang med at vaccinere den yngre del af befolkningerne.

    Eksperter i Det Europæiske Lægemiddelagentur har været resultaterne igennem, og de danske myndigheder har været dem igennem og konkluderet, at der er nok viden til at vaccinere børn.

    Men i modsætning til mange af de andre vacciner, der er i børneprogrammet, så er erfaringerne med coronavaccinerne naturligvis ikke årelange, og det må man forholde sig til som forælder.

    - Man skal overveje: Synes man selv, det er nok til, at det vigtige, ekstreme forsigtighedsprincip, vi altid har, når det handler om nye vacciner og ny medicin til børn, er overholdt?, siger Qvortrup Geisling.

    Noget sort-hvidt spørgsmål er det ikke, forklarer DR's sundhedskorrespondent. Også børnelæger vil formentlig være uenige om det, påpeger han.

    - I virkeligheden ender det nok med, at det ikke er en ren sundhedsfaglig diskussion. Ens beslutning har også meget at gøre med, hvilke værdier man repræsenterer som forældre, og hvad man tror på.

  37. Portugal og Italien i direkte duel om VM-billet

    Cristiano Ronaldos Portugal eller Italien misser VM. (Foto: Patricia de melo Moreira © Ritzau Scanpix)

    De traditionsrige fodboldnationer Portugal og Italien er endt i samme gruppe i VM-playoff-kampene.

    Dermed kan maksimalt ét af de to hold komme med til fodbold-VM i Qatar i 2022.

    Det står klart, efter at lodtrækningen til playoffrunden fredag er blevet gennemført.

    Italien og Portugal møder henholdsvis Nordmakedonien og Tyrkiet i playoff-semifinalerne.

    Hvis de to favoritter vinder, kan det blive til en direkte dyst mellem Italien og Portugal om en VM-billet.

    Også Sverige håber på at komme til Qatar via playoff-kampene.

    Sverige møder i semifinalen Tjekkiet og i en mulig gruppefinale Rusland eller Polen, som spiller i den anden gruppesemifinale.

    De 12 deltagere er inddelt i tre grupper à fire hold, der hver spiller om én billet til VM.

    Først parres de to seedede hold i hver gruppe med de to useedede hold og har hjemmebanefordel i én kamp om en plads i gruppefinalen, hvor der bliver trukket lod om hjemmebanefordelen og igen dystes i én kamp.

    /ritzau/

  38. Sydafrikansk sundhedsminister: Uretfærdigt indrejseforbud

    Den sydafrikanske sundhedsminster, Joe Phaala, er ifølge nyhedsbureauet Reuters temmeligt utilfreds med, at lande verden over nu lukker for tilrejsende fra Sydafrika efter fundet af en ny og tilsyneladende mere alvorlig variant af coronavirus, B.1.1.529.

    Ved en pressebriefing i dag har Phaala kaldt indrejseforbuddet "uretfærdigt", selvom han samtidig har oplyst, at de foreløbige studier af den nye variant tyder på, at den er langt mere smitsom end delta-varianten, som i øjeblikket er den dominerende på verdensplan.

    Phaala siger samtidig, at Sydafrika sørger for gennemsigtighed, og at indrejseforbuddene er i strid med WHO's normer og standarder.

  39. Seks demonstranter anholdt efter klimaaktion i København

    Klimaaktivister har i løbet af eftermiddagen blokeret Langebro i København. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    I København har politiet her til eftermiddag anholdt seks demonstranter på Knippelsbro og Langebro. Det skriver Københavns Politi på Twitter.

    Demonstranter har i løbet af eftermiddagen spærret de to broer, der forbinder Amager med resten af København, og de seks af demonstranterne er blevet anholdt for at have spændt sig fast til stålkonstruktioner over vejbanerne på de to broer.

    De seks demonstranter er blevet sigtet for brud på ordensbekendtgørelsen.

    Begge broer er blevet åbnet for trafik igen, men der er stadig meget lange køer, hvis man skal til eller fra Amager.

  40. Trafikkaos i København: Spærrede broer og motorvej giver lange køer

    • Politiet forsøger at fjerne klimaaktivisterne. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
    • Klimaaktivisterne har fået lukket effektivt ned for trafikken til og fra Amager. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
    • Trafikken omkring de store broer inde i byen, som forbinder Amager og København, har stået helt stille i eftermiddag. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
    • Klimaaktivister er kravlet op på toppen af Langebro, og brandbiler med stiger er sat ind for at få dem ned igen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
    • Klimaaktivisterne fra klimabevægelsen Extinction Rebellion protesterer mod forbrugsfesten Black Friday fra toppen af Langebro. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    Trafikken i København - særligt på og omkring Amager - er her til eftermiddag endnu langsommere, end den plejer at være i myldretiden.

    For både Langebro og Knippelsbro - der forbinder Amager med det centrale København - har i løbet af eftermiddagen været spærret af demonstrationer, oplyser politiet.

    Samtidig skabte et uheld på Amagermotorvejen - der altså er en anden forbindelse til Amager - tidligere på eftermiddagen også lange køer og stillestående trafik.

    Politiet oplyser, at der nu er blevet åbnet for trafik på Langebro og Knippelsbro, så lidt af trafikken kan komme igennem. DR's P4, der holder øje med trafikken, skriver dog på Twitter, at man skal forvente længere rejsetid resten af eftermiddagen.

    (© (c) Twitter)
  41. Heunicke har afleveret håndskrevne noter fra møder uden referat til Minkkommissionen

    I Minkkommissionen bliver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i dag afhørt. Og her er der kommet lidt af en overraskelse på banen.

    Heunicke har nemlig afleveret håndskrevne noter fra centrale møder i dagene op til udmeldingen om at slå alle mink ihjel. Det er møder, der ellers ikke er taget referat fra.

    Heunicke forklarer under afhøringen, at han altid tager noter i hånden til møder for at have det bedst mulige billede af mødets gang efterfølgende. Det er en vane, der stammer fra hans tid som journalist, forklarer han.

  42. Dødstal oppe på 52 efter kulmine-ulykke i Rusland

    Flere mindes i dag de mindst 52 omkomne minearbejdere og redningsfolk, som har mistet livet efter en ulykke i Listvyazhnaya-minen i Sibirien, Rusland. (Foto: ALEXANDER PATRIN © Ritzau Scanpix)

    Mindst 52 mennesker er døde efter en ulykke i en kulmine i Sibirien. Hændelsen skete i går, torsdag, og kaldes "en af Ruslands værste mineulykker siden Sovjet-tiden". Det skriver Reuters.

    I går blev tre personer arresteret i forbindelse med sagen for mistanke om at bryde sikkerhedsreglerne, herunder direktøren for minen. I dag oplyser politiet i Sibirien, at de også har arresteret to sikkerhedsinspektører, som er mistænkt for at have forsømt deres ansvar.

    Ifølge Reuters formodes ulykken at skyldes et gaslæk, som kvalte flere minearbejdere og muligvis udløste en underjodisk eksplosion. Seks af de omkomne er redningfolk, der forsøgte at redde minearbejdere ud.

  43. Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination af børn mellem 5 og 11 år

    De første danske børn mellem 10 og 11 år vil kunne modtage et stik med en coronavaccine allerede søndag. (Arkivfoto fra USA) (Foto: Paul Hennessy/Scanpix)

    Selvom mange er vaccinerede i Danmark, og selvom vi har taget hul på revaccinationerne, så er der ikke godt nok styr på pandemien.

    Derfor skal børn mellem 5 og 11 år nu også tilbydes vaccination mod coronavirus.

    Det fortæller Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, og direktøren i Lægemiddelstyrelsen, Lars Bo Nielsen, på et pressemøde.

    - Vi har brug for at undgå, at smitten går fra børnene til forældrene til bedsteforældrene, siger Helene Probst.

    - Vi har brug for mere immunitet blandt børnene.

    Anbefalingen kommer, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, i går anbefalede brugen af coronavacciner fra Pfizer til børn mellem 5 og 11 år.

    Sundhedsstyrelsens udmeldning kommer efter flere uger med stigende smittetal og flere indlagte på hospitalerne med coronavirus. Særligt blandt børnene på de danske skoler har smitten spredt sig, og derfor er der brug for at vaccinere yngre børn, lyder det fra Helene Probst.

    - Der er fortsat enormt meget smitte på skolerne, siger hun.

    Det har ført til lokale nedlukninger af klasser og skoler, og det vil ifølge Sundhedsstyrelsen kunne undgås, hvis børnene også bliver vaccinerede.

    - Med vaccination kan vi give både børn og forældre en mere normal hverdag, siger hun.

    Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst på dagens pressemøde. (Foto: Nikolai Linares © Ritzau Scanpix)

    Børn bliver ikke særligt syge af at få coronavirus, meget få har brug for indlæggelse, og senfølger ser ud til at være et mindre problem for børn end for voksne, forklarer Helene Probst.

    Det er altså ikke primært på grund af sundhedsrisikoen hos børnene selv, at de skal vaccineres, og det er noget, der har vakt debat om børnevaccinationerne. Det er dog også i børnenes interesse at blive vaccineret, fordi det vil kunne bidrage til at holde skoler, fritidsklubber og fritidstilbud åbne, lyder det fra Helene Probst.

    - Det er for samfundets skyld, det er for familien skyld, og det er også for børnenes skyld, fordi de vil kunne opnå en højere trivsel, siger hun.

    Det er for samfundets skyld, det er for familien skyld, og det er også for børnenes skyld, fordi de vil kunne opnå en højere trivsel.
    Helene Probst, vicedirektør, Sundhedsstyrelsen

    Lægemiddelstyrelsens direktør, Lars Bo Nielsen, understreger, at det ikke er med udgangspunkt i, hvad der er samfundets bedste, at vaccinen er blevet godkendt.

    - Når lægemiddelmyndigheder godkender vacciner, så gør man det ikke ud fra et samfundshensyn. Så gør man det ud fra et hensyn, hvor man kigger på virkning versus bivirkning for den enkelte, siger han.

    - Godkendelsen er ikke betinget af, at vi står midt i en pandemi, men den er betinget af, at man kigger på virkningen for det enkelte barn.

    Anbefalingen kommer på baggrund af et studie med mere end 3.000 børn i aldersgruppen, forklarer Lars Bo Nielsen. Studiet har ikke vist andre bivirkninger hos børnene end dem, man allerede kender fra resten af befolkningen.

    Det drejer sig om ømhed i armen, man er blevet stukket i, og i sjældnere tilfælde feber og ubehag efter vaccinationen.

    Direktør i Lægemiddelstyrelsen, Lars Bo Nielsen, forventer ikke langsigtede bivirkninger af coronavaccinationer til børn. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    - Vi regner ikke med, at børn mellem 5 og 11 år vil adskille sig fra resten af befolkningen med hensyn til deres bivirkningsprofil, siger Lars Bo Nielsen.

    Det vil også sige, at man i "ekstremt sjældne tilfælde" vil kunne se mere alvorlige bivikninger - ligesom hos voksne - men det forsikrer Lars Bo Nielsen om, at Lægemiddelstyrelsen vil holde skarpt øje med.

    I studiet, der ligger til grund for godkendelsen af vaccinen, er der ikke set alvorligere tilfælde af bivirkninger hos de 3.000 børn, fortæller Lars Bo Nielsen.

    Ved alle andre vacciner i børnevaccinationsprogrammet er der ikke langsigtede bivirkninger, forklarer Lægemiddelstyrelsens direktør, og det forventer styrelsen heller ikke ved coronavaccinationerne.

    - Vi forventer ikke, at der vil være alvorlige langsigtede bivirkninger af de her vacciner - heller ikke hos de 5 til 11-årige, siger Lars Bo Nielsen.

    Allerede på søndag vil de første børn kunne få et stik med en coronavaccine. Børn i alderen 10 og 11 år bliver allerede inviteret til vaccination i løbet af i morgen, når forældrene modtager en invitation i e-Boks.

    De kommende uger følger de yngre børn.

    Det er enormt vigtigt både at have respekt for et tilvalg og et fravalg
    Helene Probst, vicedirektør, Sundhedsstyrelsen

    Med invitationen i e-Boks følger også et nyt link til en pjece om emnet, og samtidig er der rådgivning at finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

    Derudover opfordrer Helene Probst til, at forældre tager en snak med familiens praktiserende læge, hvis der skulle være tvivl om vaccinationen. Vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen gør det klart, at det er et frivilligt valg.

    - Det er forældrene, der skal tage beslutningen, og vi har selvfølgelig respekt for deres beslutning, siger hun.

    - Det er enormt vigtigt både at have respekt for et tilvalg og et fravalg.

    Vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen håber på, at 70 procent af børnene i aldersgruppen vil blive vaccineret.

  44. Belgien bekræfter et tilfælde af ny virusvariant - første fund i Europa

    Det var et spørgsmål om tid.

    Og nu har myndighederne i Belgien bekræftet et tilfælde af den nye virusvariant, B.1.1.529.

    Det skriver den anerkendte virolog Marc Van Ranst, hvis laboratorium ifølge Reuters arbejder tæt sammen med de belgiske myndigheder, på Twitter.

    Den nye virusvariant er identificeret hos en rejsende, der er ankommet til Belgien fra Egypten den 11. november og siden har udviklet symptomer, oplyser virologen.

    Det er første gang, den bliver identificeret i Europa.

    Rettelse: Det fremgik tidligere, at der var tale om en mere smitsom virusvariant. Det vides imidlertid ikke endnu, om den er mere smitsom.

  45. Danmark indfører fra midnat rejserestriktioner for Sydafrika og seks nabolande på grund af ny mutation

    Rettelse: Det fremgik tidligere, at der var tale om en mere smitsom virusvariant. Det vides imidlertid ikke endnu, om den er mere smitsom.

    Fra midnat kommer der til at gælde nye rejserestriktioner for Sydafrika og de seks lande, der grænser op til.

    Det har myndighederne netop præsenteret på et pressemøde. Restriktionerne skyldes en ny og variant af coronavirus, der er fundet i området. Det vides endnu ikke, om varianten er mere smitsom end tidligere kendte varianter.

    Rejserestriktionerne betyder, at man fraråder alle rejser til de syv lande. Man kan samtidig kun rejse ind i Danmark, hvis man har et "anerkendelsesværdigt formål".

    Samtidig kommer det til at være sådan, at man skal testes og gå i isolation i ti dage, når man rejser ind i Danmark fra et af de syv lande. Man kan kun komme ud af isolationen, hvis man får en negativ test på dag fire.

    Samtidig opfordrer Statens Serum Institut til, at alle, der har været i et af de syv lande inden for de seneste ti dage, bliver testet.

  46. Belgien strammer coronatøjlerne efter høje smittetal

    De belgiske myndigheder har i dag besluttet at stramme coronarestriktionerne yderligere, efter de daglige smittetal i de seneste dage har ligget over 20.000.

    Fra i morgen og tre uger frem skal alle diskoteker og natklubber holde helt lukket. Derudover vil der også være forbud mod privatfester, hvor man får leveret mad udefra, og restauranter, barer og natkiosker skal lukke senest klokken 23.

    Bryllupper og begravelser kan dog fortsat afvikles, og hvis man vil til koncert eller deltage i andre indendørsarrangementer, skal man sidde ned.

    De belgiske myndigheder valgte allerede i sidste uge at stramme coronarestriktionerne - blandt andet med et krav om hjemmearbejde fire ud af fem dage om ugen. Og den nye melding kommer, samtidig med at landet har registreret det første fund af den nye coronavariant, B.1.1.529, som har fået flere EU-lande til at indføre rejserestriktioner over for seks lande i det sydlige Afrika.

    Endnu vides der meget lidt om den nye variant. Blandt andet vides det ikke, om den er mere smitsom end andre varianter af coronavirusset.

  47. Børn mellem 10 og 11 år bliver inviteret til vaccination allerede i morgen

    Sundhedsstyrelsen har netop anbefalet, at børn mellem 5 og 11 år bliver vaccineret mod coronavirus.

    Og faktisk vil de første børn blive inviteret til en vaccination allerede i morgen. Her vil forældre til børn på 10 og 11 år modtage invitationen i e-Boks, hvorefter de kan booke en tid på vacciner.dk.

    De næste årgange vil blive inviteret over de næste 14 dage - først børnene på 7, 8 og 9 år og ugen efter gælder det så de 5 og 6-årige.

    Børn vil ifølge Sundhedsstyrelsen blive vaccineret på de samme vaccinationscentre som andre bliver, og nogle steder vil de 10- og 11-årige allerede kunne få en tid på søndag.

  48. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn mellem 5 og 11 år bliver vaccineret mod coronavirus

    Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at børn mellem 5 og 11 år bliver vaccineret mod coronavirus.

    Det har vicedirektør i styrelsen Helene Probst netop sagt på et pressemøde.

    Der er nemlig brug for en højere grad af immunitet i befolkningen for at holde coronaepidemien under kontrol.

    - Det bedste våben til at holde vores samfund åbent er vaccinen. Vi har en høj tilslutning og ved revaccination kan vi øge immuniteten endnu mere. Men vi har brug for endnu mere immunitet i vores samfund.

    - Vi har brug for at forhindre, at smitten går fra børn til forældre til bedsteforældre, siger Helene Probst.

    Der er ifølge Helene Probst foretaget en meget grundig gennemgang og faglig vurdering af grundlaget for at vaccinere børn. I går gik Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, også ud og anbefalede brugen af vaccinen på børn.

  49. 4.076 nye smittede det seneste døgn

    Det seneste døgn er der registreret 4.076 nye smittede med coronavirus, viser dagens opgørelse fra Statens Serum Institut.

    Samtidig er det samlede antal af indlagte steget med 15, så der nu er 426 smittede indlagt. Ud af dem er 53 indlagt på intensiv afdeling og 26 får hjælp fra en respirator.

    Der er registreret 9 dødsfald blandt smittede det seneste døgn.

    De 4.076 smittede er fundet blandt 194.100 PCR-test. Dermed har 2,1 procent af de testede været smittet.

  50. Ny boligaftale indeholder aftale om at afskaffe langvarig hjemløshed

    Over en milliard kroner af de ti milliarder, der er afsat til den nye aftale om billige boliger, er afsat til 4.050 billige boliger til hjemløse og en styrkelse af indsatsen mod hjemløshed.

    Det skriver Social- og ældreministeriet i en pressemeddelelse.

    De 4.050 nye boliger består af 2.250, der skal bygges fra ny og ved midlertidigt at give et tilskud til huslejen på 1.800 eksisterende boliger, så de kommer ned på 3.500 kroner om måneden.

    - I dag tager vi et stort og vigtigt skridt mod at afskaffe langvarig hjemløshed i Danmark. Det kræver først og fremmest, at der er flere billige boliger, som de mest udsatte medborgere har råd til at betale. Med aftalen sikrer vi netop det, siger social- og ældreminister Astrid Krag.

  51. Kommune vil kræve coronapas efter 'kørekortsmodel', mens to danske supermarkedskæder ikke vil indføre det bredt

    Virksomheder har længe ventet på et regelsæt, lyder det fra Dansk Industri, der modtager ’utrolig mange henvendelser’ fra medlemmer, der vil gøre brug af det. (© Grafik Nathalie Nystad)

    Skal, skal ikke.

    Cheferne i landets virksomheder sidder formentlig ikke og siger sådan, mens de piller bladene af en blomst. Men frasen er i den grad noget, de er nødt til at forholde sig til i disse minutter.

    For i går blev det vedtaget, at firmaer fremover må kræve coronapas og test af deres medarbejdere i kampen mod coronasmitte. Derfor er cheferne i færd med at tage stilling til, om de skal eller ikke skal forlange det af deres ansatte.

    Flere store virksomheder som Danish Crown, Vestas og hotelkæden Scandic har allerede valgt, at de fremover vil kræve gyldigt coronapas fra deres medarbejdere.

    Med den situation vi har nu, vil vi det ikke blive indført bredt blandt vores medarbejdere.
    Lars Aarup, kommunikations- og analysechef i Coop.

    Hos Vestas indførte man det for lidt over en uge siden, mens Scandics 1.600 ansatte i Danmark vil få coronapasset tjekket ugentligt fremover.

    Det er ikke kun i de private virksomheder, at kravet om coronapas er ved at finde fodfæste - det gælder også på offentlige arbejdspladser, hvor lærere, pædagoger og sosu-ansatte blandt andet har deres gang.

    Eksempelvis i Varde Kommune, hvor planen er, at de omkring 3.200 ansatte skal vise coronapas efter den såkaldte kørekortsmodel, hvor alle ikke hele tiden skal tjekkes.

    - Det er helt klart den, vi kører med, fordi den er tillidsbaseret, siger kommunens borgmester Erik Buhl (V).

    - Det bliver noget med, at vi hver mandag morgen laver en stikprøvekontrol. Men hvem der skal gøre det, og hvordan det skal foregå, skal vi først til at diskutere.

    Kommunen vælger dog at træde et skridt tilbage for at afvente situationen til i næste uge, fordi den vil have styr på de formelle ting - altså hvad må man, og er testkapaciteten høj nok til at kunne bede medarbejdere om at have det på plads?

    Også Horsens og Skanderborg Kommune har indført krav om coronapas for alle medarbejdere, skriver Jyllands-Posten og TV Syd.

    Koncernen Coop har blandt andet kæderne SuperBrugsen, Kvickly, Dagli'Brugsen, fakta, Coop365 og Irma. Arbejder du der, skal du ikke forvente, at kravet om coronapas bliver rullet bredt ud, som situationen er nu. Det er meldingen fra Lars Aarup, kommunikations- og analysechef i Coop. (Foto: Oscar Scott Carl © Ritzau Scanpix)

    Ikke alle har valgt at træde speederen i bund i det sekund, der blev sagt go fra Epidemiudvalget til at tjekke coronapas blandt medarbejderne.

    Det gælder hos de to danske dagligvarekoncerner Salling Group og Coop.

    - Vi ser det som et redskab i værktøjskassen, man kan tage i brug i særlige situationer. Men med den situation, vi har nu, vil vi det ikke blive indført bredt blandt vores medarbejdere, siger Lars Aarup, kommunikations- og analysechef i Coop.

    - De særlige tilfælde kunne være eksempelvis omkring et lager, et knudepunkt, hvor der kan være mange i kontakt, fortsætter han.

    Indtil videre er coronapasset dog ikke taget i brug.

    Derudover er der en række virksomhederne, som endnu ikke er afklaret med, hvad der skal ske - eksempelvis den danske detailkæde Jysk, hvor man først vil tage stilling til det i den kommende uge.

    Hos Dansk Industri, der har omkring 19.000 medlemsvirksomheder, har man indtil videre fået "utrolig mange henvendelser" fra virksomheder, som ønsker at gøre brug af muligheden med coronapas og eventuelt test af medarbejdere.

    - Så det er vores klare opfattelse, at det er et instrument, der vil blive brugt rigtig meget, siger Søren Dupont Dahl, der er personalejuridisk chef i Dansk Industri.

    Han fortæller desuden, at det er et regelsæt, som nogle virksomheder har haft brug for længe, og at interesseorganisationen selv har indført krav om coronpas hos sine medarbejdere.

Mere fra dr.dk