Nyheder

Chávez hyldet som rockstjerne i Valby

Overblik

  1. Chávez hyldet som rockstjerne i Valby
    Venezuelas præsident Chávez modtaget som en rockstjerne ved folkemøde i Valbyhallen. I sin tale sender han blandt andet en hilsen til de københavnske malere. (Foto: Mads Nissen © Scanpix)

    Gulvet gynger og folket jubler, da den venezuelanske præsident, Hugo Chávez, træder frem på scenen i Valby Hallen.

    Chávez taler denne torsdag ved et folkemøde sammen med en række fremtrædende politikere fra Latinamerika. Heriblandt den bolivianske præsident Evo Morales.

    Da Chávez indtager talerstolen strømmer tilhørere og latinamerikanske flag frem fra de bageste rækker mod scenen under klapsalver, hujen og trampen.

    Selvom Chávez er i København i forbindelse med klimatopmødet, brugte han sin tale til at tale dunder mod kapitalismen og hylde nulevende og afdøde socialister.

    Især fremkalder den pensionerede cubanske leder Fidel Castro og en opfordring til en ny venstrebølge i Europa store jubelbrøl.

    - Hvor er Fidel? Fidel er i socialismens håb og i socialismens ånd, råber han og fortæller om 1995, hvor Castro talte i København i forbindelse med FN's sociale topmøde.

    Men selvom den socialistiske leder har stjernestatus blandt Latinamerikanere, holder han sig ikke for fin til at sende en hilsen til arbejderbevægelserne i Danmark.

    - Københavns bygninger er smukt malet, bemærker han og takker foreningen af københavnske malere.

    Folkemødet er stablet på benene af Det Bolivianske Alternativ for Amerika (ALBA), som er en handelssamarbejde bestående af otte latinamerikanske lande.

  2. Elpriserne er rekordhøje: Her er, hvad du kan gøre som forbruger

    Man kan mindske elregningen, hvis man sparer på strømmen i hverdagen, fx ved at slukke for apparater, når de ikke bruges. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    En vind- og vandfattig sommer har fået råprisen på el til at stige til over én krone pr. kilowatt-time. Det er ifølge elselskabet Seas NVE det højeste prisniveau siden finanskrisen.

    Det betyder, at en almindelig familie i et parcelhus i år kan stå med en elregning, der er steget med omkring 5.000 kroner.

    Men hvad stiller du op som forbruger? Skal du droppe planerne om at skifte til en strømslugende varmepumpe eller fastlåse din elregning?

    DR Nyheder har fået Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank, og Lars Aagaard, administrerende direktør i erhvervsorganisationen Dansk Energi, til at komme med gode råd.

    Strømmen er billigst om natten, så man kan med sætte vasketøjet over, inden man går i seng. (Foto: VIBEKE TOFT © Ritzau Scanpix)

    Gode råd som at huske at slukke lyset, når du forlader et rum eller tager hjemmefra, slukke helt for apparater, der er på stand by-funktion, og lukke køleskabet er særligt aktuelle.

    Både Louise Aggerstrøm Hansen og Lars Aagaard opfordrer til, at man går sin husstand og sine vaner igennem for at se, om der er noget at sparre – det gavner også miljøet.

    Den slags råd har vi jo hørt i årevis. Er der overhovedet mere at komme efter?

    - De fleste danskere har ret energieffektive apparater, så det er ikke så let at spare meget mere på strømmen, men hvis man bruger el til at opvarme sit hus, kunne man overveje at skrue en enkelt grad ned for varmen, siger administrerende direktør i Dansk Energi Lars Aagaard.

    Privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen tilføjer, at man kan sætte tørretumbleren i gang sent om aftenen, da strømmen er billigst om natten, og droppe de langtidsbagte retter, da ovnen er blandt de hårde hvidevarer, der bruger mest strøm.

    Det er især det stille sommervejr, der har resulteret i de høje elpriser. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke lige meget, hvilket elselskab man benytter. Lars Aagaard opfordrer til, at man tjekker elpris.dk for at få et overblik over, hvilke udbydere der er billigst.

    - Der er stadig nogle udbydere, der tilbyder priser, som ligger langt under niveauerne i den rå elpris. Det vil sige, at de er villige til at give nogle forbrugere en rabat, siger han og tilføjer:

    - Man skal naturligvis ikke tro, at man får rabatten til evig tid, men det kender vi jo også fra andre produkter, hvor man kan få et velkomsttilbud.

    Den kommercielle elpris er styret af udbud og efterspørgsel, og elafgiften og udgifter til at vedligeholde energinettet ligger fast, men der er også en lille indtjening til elforhandleren, som ifølge Lars Aagaard kan forhandles.

    Man kan sikre sig mod udsving i elregningen ved at købe el til fast pris. (Foto: Kristian Djurhuus © Ritzau Scanpix)

    Som forbruger har man mulighed for at fastlåse sin elpris, så man ikke er sårbar overfor prisstigninger, som dem elmarkedet netop oplever i disse måneder.

    - Det er et temperamentsspørgsmål. Hvis man vælger at fastlåse sin elpris, vil man kunne spare nogle penge i perioder som dem, vi oplever nu. Omvendt vil man gå glip af besparelser som dem, vi oplevede i foråret sidste år, siger Louise Aggerstrøm.

    Som udgangspunkt anbefaler hun at fastlåse elprisen, hvis man i sin økonomi ikke har rum til ekstraregninger på et par hundrede kroner om måneden.

    Ifølge Lars Aagaard kan det dog bedst betale sig at benytte sig af svingende elpriser, hvis man kan rumme det i sin økonomi.

    - Når man køber en forsikring i fast af en fast pris, vil den, der sælger produktet, som regel kræve en lille risikopræmie, siger han.

    Selvom elpriserne er dyre, er det endnu dyrere for dem, der endnu ikke har udskiftet oliefyret med en radiator. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Denmark)

    De aktuelle elpriser går særligt ud over de forbrugere, der har været med på den grønne omstilling og har skiftet til varmepumpe og elbil.

    - Det er fair nok, at de ærgrer sig lige i øjeblikket, siger Lars Aagaard, men tilføjer hurtigt:

    - Man skal huske at naboen, som har en benzinbil og varmer sit hus op med et oliefyr, har det endnu værre, for priserne på gas og olie er steget endnu voldsommere.

    Lars Aagaard tilføjer, at alle regnemodeller forudser, at prisen på el falder de kommende år og bliver billigst på den lange bane.

  3. Professor erklærer Ebola for besejret

    Manden, der var den første til at opdage ebola, erklærer nu den livsfarlige virussygdom for besejret.

    Det drejer sig om den 79-årige professor, Jean-Jacques Muyembe.

    Ifølge ham har vacciner og medicinske behandlinger bragt ebola under kontrol.

    - I 40 år har jeg været vidne til og en spiller i kampen mod denne frygtelige og dødelige sygdom.

    - Og jeg kan sige i dag: Den er besejret, den er undgåelig og helbredelig, har han udtalt på en ceremoni i Den Demokratiske Republik Congo i Afrika ifølge AFP.

    Under det hidtil værste Ebola-udbrud, der varede fra 2014 til 2016, døde flere end 11.300 mennesker.

  4. Datatilsynet politianmelder igen Region Syddanmark

    Datatilsynet politianmelder Region Syddanmark.

    Det er andet gang på kort tid, det sker. Og denne gang handler anmeldelsen om lemfældig opbevaring af patienters personfølsomme oplysninger, oplyser Datatilsynet.

    En PowerPoint-præsentation, der blev brugt til uddannelse på Odense Universitetshospital (OUH), har ført til, at Datatilsynet - foruden politianmeldelsen - endnu en gang indstiller regionen til en bøde på 500.000 kroner.

    PowerPoint-præsentationen indeholdt 3.915 patienters følsomme oplysninger.

    Ifølge Datatilsynet har oplysningerne været tilgængelige på Region Syddanmarks hjemmeside siden maj 2011.

    Regionen opdagede først fejlen, da OUH i februar 2020 blev kontaktet af en borger om powerpoint-præsentationen.

    Det er anden gang, at Datatilsynet politianmelder Region Syddanmark.

    I juli måned blev regionen også indstillet til en bøde på 500.000 kroner.

    Dengang for ikke at have overholdt sin forpligtelse som dataansvarlig til at gennemføre nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

  5. EU-Parlamentet presser på for at afskaffe dyreforsøg i forskning

    I dag er dyreforsøg ikke tilladt, hvis forskningen handler om at teste kosmetik. (Foto: Alexandr Gusev © Unsplash.com)

    Det er på tide, at vi stopper med at bruge dyr i forskning.

    Medlemmerne ønsker, at EU-Kommissionen udarbejder en detaljeret plan for, hvornår vi kan udfase dyreforsøg, og hvordan vi kan finansiere og udvikle alternative metoder til for eksempel at teste medicin.

    667 medlemmer har stemt for, mens kun fire har stemt imod.

    I stedet for at fjerne dyreforsøgene så kunne man i hvert fald nedsætte belastningen. Det burde faktisk ikke være så svært i nogle tilfælde.
    Axel Kornerup Hansen, professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

    - Man har lagt op til det i mange år. Man er dog tidligere kommet galt afsted, da man ikke har haft en handlingsplan, siger Axel Kornerup Hansen, der er professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet og ekspert i anvendelse af dyr i forskning.

    I dag er dyreforsøg ikke tilladt, hvis forskningen drejer sig om at teste kosmetik. Til gengæld er det tilladt, hvis forskningens potentielle sundhedseffekter retfærdiggører formålet som for eksempel at forebygge sygdomme.

    Parlamentet anerkender, at dyreforsøg bidrager til vigtig forskning, der for eksempel kan føre til vacciner.

    De understreger, at forskere stadig kan bruge dyreforsøg, når der er tale om bestemte sygdomme, hvor andre forskningsmetoder ikke hjælper.

    - Her bliver det lidt grumset. For det er dét, vi bruger de fleste forsøgsdyr til. Størstedelen af dyrene bliver brugt til grundforskning eller til at udforske menneskelige sygdomme - og i øvrigt også dyresygdomme, siger Axel Kornerup Hansen.

    Ifølge Axel Kornerup Hansen bliver omkring 20 procent af alle forsøgsdyrene brugt til at afprøve lægemidler og andre kemikalier for at teste deres bivirkninger.

    - Her er der mange tilfælde, hvor man egentlig godt kunne bruge in vitro-metoder (forsøg i reagensglas uden brug af en levende organisme, red.), siger Axel Kornerup Hansen.

    Kritikken mod dyreforsøg går blandt andet på, at resultater på dyr ofte er svære at overføre til mennesker. Derfor er det unødvendigt at belaste dyrene.

    - Det er ikke fordi de in vitro-metoder, vi har i dag, er bedre end dyreforsøg. Men de er sådan set heller ikke værre. Derfor undrer jeg undrer mig over, at det går så langsomt med at fjerne nogle af metoderne med dyreforsøg i disse tilfælde, siger Axel Kornerup Hansen.

    Parlamentet ønsker også, at dyrene bliver belastet så lidt som muligt i de situationer, hvor man ikke har andre muligheder end at bruge dyr til forskningen.

    Her er der ifølge Axel Kornerup Hansen nogle områder, hvor reglerne sagtens kunne laves om.

    - I stedet for at fjerne dyreforsøgene kunne man nedsætte belastningen. Det burde ikke være så svært i nogle tilfælde, siger han.

    - Der er en gruppe af dyreforsøg, hvor man belaster dyrene, fordi man skal følge reglerne i et EU-direktiv, fortsætter han.

    Han nævner for eksempel test af toksiner i skaldyr. Skaldyr spiser bestemte alger, der kan være giftige. Det er ikke farligt for skaldyrene selv, men det kan være farligt for mennesker.

    For at teste indholdet af toksiner i skaldyrene laver forskere biologiske forsøg på mus.

    - I testene er der krav om, at musene skal dø, hvis der er toksiner i, siger Axel Kornerup Hansen.

    Han mener ikke, der bør være et krav om at give musene så meget gift, at de lider en pinefuld død.

    I stedet burde det ifølge Axel Kornerup Hansen være nok, at musene bliver syge af toksinerne, for at vurdere at skalddyrene ikke skal sælges på markedet. Og så kan man aflive musene mere humant i stedet.

  6. Kan 11 kroner få unge til at holde sig fra nikotinposer?

    Snus. Foto: Michael Bager (Foto: Michael Bager © © Michael Bager bager@fyens.dk www.fyens.dk www.michaelbager.dk)

    Men er det overhovedet noget, som får nikotinposebrugerne til at sætte færre poser op under læben eller hvor de ellers ender?

    For Jonas Brødholt fra Aalborg lyder regeringsforslaget fornuftigt.

    - Det vil betyde, at jeg kommer til at tage mindre, siger den 24-årige nikotinposebruger.

    I Ringkjøbing er meningen en helt anden på byens gymnasium.

    Her mener Emma Mogensen slet ikke, at prisstigningen er nok til at holde unge som hende selv fra at bruge poserne. Prisen skulle mindst fordobles, siger hun.

    - Hvis det kostede 100 kroner for sådan en lille bøtte – så ville jeg sige nej tak.

    Håbet fra regeringen er, at man med en ny afgift på nikotinposerne særligt kan være med til at forhindre, at de unge generationer bliver afhængige af nikotin.

    Men det tror 19-årige Nikolaj Weilgaard Jensen ikke, at den nye prisstigning på nikotinposerne vil. For han ved allerede godt, at de måske ikke er så gode for ham.

    - Mange unge bruger det i stedet for at ryge. Nikotinen er ikke godt for mig. Så jeg burde stoppe med det, men 11 kroner kommer ikke til at gøre en forskel for mig, siger han.

    • Emma Mogensen bruger typisk en dåse om ugen, men 11 kroner fra eller til ville ikke få hende til at stoppe. "Jeg tror, jeg ville stoppe, hvis det ødelagde kroppen mere, end det gør." (Foto: Natacha Tjørnholm © DR Midt & vest)
    • Jonas Brødholt tror ikke, at det ville stoppe ham, hvis bøtterne var 11 kroner dyrere. "Jeg ved ikke, om jeg vil kunne mærke prisstigningen. Men jeg tror, det vil betyde, at jeg kommer til at tage mindre." (Foto: Agnes Dalhoff Pedersen © DR Nórdjylland)
    • Laura Munkholt Kristensen køber to til tre dåser med nikotinposer om ugen til 40 kroner stykket. "Hvis det blev dyrere, ville jeg måske prøve at skære ned på mit forbrug i starten, men så vænner man sig nok bare til den nye pris." (Foto: Agnes Dalhoff Pedersen © DR Nórdjylland)
    • Hvis nikotinposerne bliver dyrere, vil Nikolai Weilgaard Jensen finde andre måder at skaffe dem på."Jeg vil nok stadig ende med at gøre det, og så importere fra Sverige eller lignende. For der er det billigere, og det vil det nok blive ved med at være." (Foto: Natacha Tjørnholm © DR Midt & vest)
    • For Thomas Pihlman er det ikke prisstigningen på 11 kroner, der kommer til at være afgørende."Hvis jeg skulle stoppe, skulle der gøres lige så meget ud af at fortælle om de sundhedsskadelige konsekvenser ved nikotinposer, som man gør ved cigaretter." (Foto: Agnes Dalhoff Pedersen © DR Nórdjylland)
    1 / 5

    Ifølge Morten Bødskov er der særligt to grunde til, at regeringen er endt på lige omkring de 11 kroner og ikke endnu mere.

    - På den ene side vil vi gerne have, at der er færre, der begynder at bruge de her nye nikotinprodukter. Men vi skal ikke lægge så mange afgifter på, at vi så får folk til at vælge cigaretterne som alternativ. Det er selvfølgelig en balance.

    I regeringens lovforslag er der lagt op til, at der skal en afgift på nikotinposerne alt afhængigt af, hvor mange milligram nikotin produkterne indeholder.

    Ifølge forslaget skal der være en afgift på 5,5 øre per milligram nikotin. Og det svarer altså ifølge regeringen til, at en typisk dåse med tyve poser vil blive 11 kroner dyrere.

    Fra regeringens side er bekymringen, at brug af nikotinposer kan være første skridt på vejen for unge mod også at begynde at ryge, fortæller Morten Bødskov.

    - Det skal ikke være en affyringsrampe ind i et tobaksforbrug- og afhængighed. For vi har i Folketinget et mål om, at vi skal have færre unge til af blive afhængige af tobak og dermed også de her nikotinprodukter.

    Hos Vidensråd for Forebyggelse er formand Morten Grønbæk umiddelbart positiv over udsigten til, at nikotinposerne måske bliver dyrere.

    - Det lyder godt. 11 kroner er da i hvert fald et godt signal og en besked om, at det her er noget skidt, og det skal vi undgå.

    Nikotinposer er noget skidt. Så hvorfor skal de overhovedet være på markedet?
    Morten Grønbæk, formand for Vidensråd for Forebyggelse

    - Et rigtig godt skridt er da at sætte prisen rimelig dramatisk op. Det tror jeg da bestemt, vil have en effekt. Det er klart, at prisen altid betyder noget. Og hvis det kun havde været to eller fem kroner, havde det sandsynligvis slet ikke betydet noget, siger Morten Gønbæk, der også er direktør hos Statens Institut for Folkesundhed.

    Hans bud er, at prisstigningen vil have en ’vis effekt’. Ifølge Morten Grønbæk gør prisstigninger forskelle, alt afhængigt af indkomst. Derfor vil regeringens forslag sandsynligvis også ramme der, hvor den er tiltænkt – nemlig hos de unge brugere – vurderer han.

    - Unge har alt andet lige ikke lige så mange penge, som hvis man er ældre. Derfor kunne det sagtens tænkes, at det har en effekt.

    Men for hans skyld, kunne regeringen godt være gået endnu længere.

    - Nikotinposer er noget skidt. Så hvorfor skal de overhovedet være på markedet?

    Regeringens lovforslag er sendt til høring frem til midt i oktober. Herefter vil det blive behandlet af Folketinget, som efter planen skal stemme om forslaget inden nytår.

  7. Tvivl om amerikansk drone ramte rigtigt viser, at fremtidens terrorbekæmpelse i Afghanistan er udfordret

    Den 29. august udførte USA et droneangreb i Kabul. Nu er der tvivl om, hvorvidt de ramte en uskyldig, og det illustrerer udfordringen ved udelukkende at bruge droner. (Foto: Wakil Kohsar © Ritzau Scanpix)

    Den 29. august parkerer en mand sin hvide Sedan foran sit hus i Kabul, men han når aldrig at træde ud af bilen.

    Et amerikansk missil, affyret fra en drone, flyver lige imod ham og dræber ham og flere civile på stedet.

    Men det primære mål for droneangrebet, der blev udført dagen før, de sidste militære styrker forlod Afghanistan, var muligvis en uskyldig mand.

    Det peger ny information på ifølge den amerikanske avis New York Times og nyhedsbureauet Associated Press.

    Det er samtidig et billede på, hvilke udfordringer, det giver, når droner skal arbejde alene. Og det kommer til at være tilfældet, nu hvor alle vestlige styrker har forladt afghansk jord.

    Droner er dermed blevet det mest nærliggende våben i den fremtidige terrorbekæmpelse i Afghanistan, men det kan betyde, at efterretningsbilledet bliver dårligere, fortæller Anders Graae, der er droneekspert hos Forsvarsakademiet.

    - Når det udelukkende er elektronisk overvågning fra droner, så er der risiko for dårligere efterretninger. Det er sværere, når man ikke har mulighed for såkaldt "human intelligence" altså menneskelige efterretninger fra jorden, siger droneeksperten.

    - Når man ikke har tropper på jorden, mister man muligheden for at få et jordperspektiv, hvor der rent faktisk er nogen, som kan gå tættere på og bekræfte, at det er den person, man skal have fat på.

    Kan have været vand og ikke en bombe

    Det var afghaneren Zemari Ahmadi, som var målet i droneangrebet den 29. august. Han var mistænkt for at arbejde for terrorgruppen Islamisk Stat i Afghanistan og havde ifølge det amerikanske militær sprængstoffer i bilen, som udgjorde en stor trussel mod deres tropper i Kabuls lufthavn.

    New Yorks Times' undersøgelse af sagen peger dog på, at han blot havde vandbeholdere i bagagerummet - ikke sprængstof, som det amerikanske millitær ellers har fortalt.

    Tidligere på dagen havde Zemari Ahmadi nemlig læsset dunke med vand i bagagerummet, da der efter den afghanske regerings sammenbrud ikke længere blev leveret vand i hans kvarter, fortæller hans venner og familie til avisen.

    Desuden skulle Zemari Ahmadi ifølge AP og New York Times have arbejdet for en amerikansk hjælpeorganisation, og han forsøgte at få visum til USA sammen med sin familie, da han frygtede for deres liv under Taliban.

    USA's udenrigsminister, Antony Blinken, har ifølge AP erkendt, at de ikke ved, om manden der var mål for angrebet, var en agent for IS i Afghansitan eller en hjælpearbejder, men at de er ved at undersøge det.

    Det er sværere at få mistankerne bekræftet, når der ikke er agenter på jorden.
    Droneekspert Anders Graae

    Ifølge droneeksperten er det ikke urealistisk, at angrebet kan have ramt en uskyldig.

    For uden tropper på jorden er efterretningsbilledet langt mere upræcist, pointerer han.

    - Kameraerne på dronen er selvfølgelig avancerede og kan zoome ind, og man kan godt lave overvågning over lidt længere tid, som amerikanerne også siger, at de har gjort med ham her, i hvert fald har de overvåget ham den dag, men det er sværere at få mistankerne bekræftet, når der ikke er agenter på jorden.

    • Familie og venner samles foran bilen, som blev angrebet af en amerikansk drone den 29. august. (Foto: Wakil Kohsar © Ritzau Scanpix)
    • De officielle tal lyder på tre civile døde under angrebet, men ifølge det amerikanske medie New York Times døde 10 civile, heriblandt børn. USA er selv ved at undersøge sagen. (Foto: Wakil Kohsar © Ritzau Scanpix)
    • Amerikanske embedsmænd har efter droneangrebet udtalt, at der var en sekundær eksplosion, som derfor tydede på, at der var sprængstof i bilen. Men eksperter siger ifølge New York Times, at der ikke er tegn på, at der var en sekundær eksplosion i gården. (Foto: Wakil Kohsar © Ritzau Scanpix)
    • Bekendte til den dræbte Zemari Ahmadi fortæller til New York Times, at han ikke havde noget at gøre med terrorgruppen Islamisk Stat i Afghanistan. (Foto: Wakil Kohsar © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Ifølge New York Times blev der dræbt 10 civile i droneangrebet udover Zemari Ahmadi, mens der ifølge en officiel opgørelse blot er tre civile, der mistede livet.

    Naboer og de afghanske sundhedsmyndigheder har til New York Times bekræftet, at der var flere børn blandt de omkomne. Ifølge AP drejer det sig blandt andet om Ahmadis 11-årige søn, der løb ud til sin far, da han kørte ind i indkørslen.

    Droner bliver ellers ofte fremhævet for at være kirurgisk præcise, men ifølge Anders Graae er der altid en fare, ligesom den manglende tilstedeværelse på jorden gør det sværere at vurdere risikoen.

    Det er et eksempel på, at efterretningsbilledet er dårligere, når man kun har dronen.
    Droneekspert Anders Graae

    - Ud fra dronen skulle dronepiloten kun have set én voksen, som stod ude i den her gård, og derfor vurderede de, at der var en lav sandsynlighed for, at der ville være mange civile drab, siger Anders Graae.

    - Men hvis man havde haft nogen på jorden, som eksempelvis kunne have siddet i nogle af nabohusene og holdt øje, så kunne man bedre have set, at der måske var en stor børneflok og en masse familiemedlemmer.

    Som situationen er nu, kan amerikanerne dog ikke gøre meget for øge kvaliteten af deres efterretninger, fortæller Andreas Graae.

    - Det, man kan gøre, er at samarbejde med den nye Taliban-regering for at dele efterretninger, så man kan få et mere retvisende billede inden sådan nogle angreb her.

    - Men det store spørgsmål er jo, hvor meget man kan stole på de lokale myndigheder og Taliban, som også er meget fragmenterede og kan have alle mulige forskellige interesser.

    Andreas Graae tror dog, at amerikanerne vil fortsætte med at bruge droner i Afghanistan - også selvom det er sværere uden assistance på jorden og kan medføre større civile tab, og at de forkerte kan blive ramt.

    - Jeg tror, at man kommer til at se mere af det her, det er der næsten ikke nogen tvivl om, siger droneeksperten.

    - Der er ikke nogen tvivl om, at der med det her kaos i Afghanistan følger en enorm ustabilitet, som også kan blive arnested for nye terrorister, så man vil nok blive ved med at holde øje, og det har man mulighed for med droner, siger han.

    Men det er ikke uden risko, og derfor er det forventeligt, at der vil komme civile tab, fortæller Andreas Graae.

    - Nogle gange lovprises droner for at være det her kirurgisk præcise våben, som kan minimere antallet af civile tab, men krig er jo altid grimt, og luftkrig er ekstremt svært at styre.

  8. Glem nutidens ekstremsportsudøvere: For 100 år siden begyndte en af historiens vildeste - og vigtigste - ekspeditioner

    • Der var flere før Knud Rasmussen, som havde besøgt inuitbefolkningerne. Men formålet med de fleste tidligere rejser havde i høj grad været kortlægning. Knud Rasmussen var mere interesseret i mennesker og deres kultur. På grund af hans dansk-grønlandske oprindelse, og fordi mere end halvdelen af ekspeditionens medlemmer var grønlandske, viste det sig, at han og holdet langt hen ad vejen kunne kommunikere med de folk, han mødte. Det var en stor fordel - og også en opdagelse i sig selv, at sprogstammen trods de store afstande var den samme. (Foto: George Grantham Bain Collection © creative commons)
    • Langt det meste af Knud Rasmussens tur foregik på hundeslæde over sne og is. På grund af klimaforandringerne er der i dag vand i stedet for is på store dele af ruten, og derfor vil hundeslæderejsen være umulig at gentage den dag i dag. Her ses hundeslæder i en sandstenshule i det nordlige Canada. (Foto: Leo Hansen © Nationalmuseet)
    • I 1920'erne var der ikke noget, der hed GPS. For at kunne finde vej i det store øde landskab, byggede man såkaldte varder, som man kunne navigere efter. På denne varde er der placeret et depot ovenpå med ting, som man kunne få brug for næste gang, man kom forbi. (© Nationalmuseet)
    • På hele ruten gennem Grønland, Canada, Alaska og Sibirien deltog lokale inuit i turen. Her poserer en familie bestående af manden, hans to koner og deres barn. (© Nationalmuseet)
    • En inuit er på jagt - sandsynligvis efter hvalrosser. Dyret skydes og harpunens line (nederst i billedet) gør, at man kan trække den ind til land. (© Nationalmuseet)
    • I ekspeditionens første halvdel var de et større hold af grønlandske og danske deltagere, men kun disse tre var med hele vejen. Knud Rasmussen (th), Qaavigarsuaq Miteq (tv) og Arnarulunnguaq (i front). (© Nationalmuseet)
    • Arnarulunnguaq er for mange i Grønland lidt af en folkehelt. Hun var med på hele ekspeditionen. Udover at kunne alle de ting, som kvinderne på turen skulle kunne, for eksempel sy og lave mad, var hun også kendt som en meget dygtig jæger, fisker og hundeslædefører. "Hun var lidt af et multitalent," fortæller Anne Mette Randrup Jørgensen fra Nationalmuseet. (© Nationalmuseet)
    • The show must go on. Turen foregik på hundeslæde, men på nogle årstider og i nogle områder var der ikke nok sne. Og så var der ikke andet at gøre, end at tage oppakningen på nakken og gå. (© Nationalmuseet)
    • En lokal mand viser sine kajak-færdigheder i Alaska. (© Nationalmuseet)
    • Knud Rasmussen i Hudson Bay i Canada iført en dejlig lun dragt af rensdyrskind. (© Nationalmuseet)
    • Livet som inuit kunne være mere end almindeligt barskt. "I perioder med sult og decideret hungersnød, hvor der ikke var mad nok til alle, valgte nogle at sende deres børn ud på isen for at dø. Gamle mennesker, der ikke længere kunne bidrage til fællesskabet, valgte nogle gange også selv at gå ud på isen," fortæller Anne Mette Randrup Jørgensen fra Nationalmuseet. (© Nationalmuseet)
    • En jæger med snebriller hjemvendt fra fangst. (© Nationalmuseet)
    • I inuitkulturen er mennesker og dyr tæt forbundet. "Fiskeren her har lagt alle sine fisk med hovedet ind mod fangsthullet, så deres sjæle kan slippe ned i vandet igen, og lade sig fange igen en anden dag," forklarer Anne Mette Randrup Jørgensen fra Nationalmuseet. (© Nationalmuseet)
    • At kunne bygge et snehus var essentielt for overlevelse. Derfor skulle alle ekspeditionsmedlemmer have en snekniv på sig, hvis de kørte afsted. "Vejret på de kanter kan slå om på få minutter. Så hvis der kom en snestorm, skulle man hurtigt kunne få lavet sig et sted, hvor man kunne komme i læ," fortæller Anne Mette Randrup Jørgensen. Her er man dog igang med at bygge et snehus efter alle kunstens regler. Alligevel kunne erfarne byggere lave sådan et hus på kun cirka en time.
    • Arkæolog Therkel Mathiassen godt pakket ind. Det kunne til tider blive ned til minus 40 grader plus chillfaktor. Therkel Mathiassen stod bag en af ekspeditionens store opdagelser - nemlig at inuit-indvandringen i Arktis foregik fra Sibirien og mod vest.
    1 / 16

    For præcis 100 år siden i dag begyndte den grønlandsk-danske eventyrer Knud Rasmussen en helt vild ekspedition på over 18.000 kilometer gennem noget af jordens koldeste og mest ufremkommelige terræn.

    Og selvom nutidens ekstremsport-udøvere måske også laver nogle ret vilde ting, var det altså noget helt andet at bevæge sig ud på ekstreme ture dengang i 1921.

    Hvem ved? Hvis Red Bull havde eksiteret dengang, ville de måske have sponsoreret Knud Rasmussens tur?

    - I dag har man jo med satelittelefoner og lignenede altid en sidste udvej. Hvis nu noget skulle gå helt galt. Sådan var det ikke dengang. Når du først stod derude midt i ingenting, var der ingen vej tilbage, fortæller projektseniorforsker Anne Mette Randrup Jørgensen fra Nationalmuseet.

    Hun har speciale i arktisk antropologi og har været med til at forberede Nationalmuseets festival Nordlys, der åbner i dag. Festivalen sætter fokus på Arktis i anledning af 100-året for Knud Rasmussens tre år lange ekspedition, der blev kendt som 'Den 5. Thuleekspedition'.

    Den 5. Thuleekspedition gik fra Grønland over Arktisk Canada, langs Alaskas nordkyst til Beringstrædet og en nordøstlig spids af Sibirien.

    - Det her er en af de vigtigste ekspeditioner i Arktis nogensinde - og den længste hundeslæderejse, der nogensinde er foretaget.

    - Det er ret imponerende, at det gik så godt, når man tænker på, at den foregik i en tid, hvor der hverken var noget der hed GPS eller penicillin, fortæller Anne Mette Randrup Jørgensen.

    Det her er en af de vigtigste ekspeditioner i Arktis nogensinde - og den længste hundslæderejse, der nogensinde er foretaget
    Anne Mette Randrup Jørgensen, Nationalmuseet

    Turens resultater og konklusioner var mindst lige så imponerende som selve den fysiske kraftpræstation. Målet var at indsamle viden om inuitisk kultur, men rejsen afslørede også noget endnu vigtigere:

    Det viste sig nemlig, at inuitbefolkninger i Grønland, Canada, Alaska og Sibirien alle var - og er - forbundet gennem fælles sprog, verdensbilleder og traditioner. Opdagelsen hjalp med til at erkende det bånd, der i dag eksisterer mellem inuit til trods for de store afstande.

    Den viden, som ekspeditionen indsamlede om de oprindelige inuitbefolkninger, har også stor betydning den dag i dag, fortæller Anne Mette Randrup Jørgensen:

    - Flere inuitbefolkninger føler nemlig, at deres kultur på mange måder er gået tabt med kolonisering og moderne udvikling.

    - Her spiller ekspeditionens optegnelser over måderne, man levede på, fortællingerne, jagt og fiskeri og syning af pelstøj og al den slags en markant rolle i at hjælpe med at få noget af det tabte tilbage, på måder, der giver mening i det liv, de lever i dag.

    Ekspeditionen kom også hjem med over 3.000 fotografier. Her er et lille udpluk af nogle af de mest fascinerende.

  9. Dagen før højspændt landsmøde blander Messerschmidt sig i DF-balladen

    Morten Messerschmidt (DF) vil give et rødt kort til dem, der ikke retter ind i partiet. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    De interne fløjkrige i Dansk Folkeparti er kort før partiets årsmøde i weekenden brudt ud i lys lue. Stridigheder, der både handler om formand Kristian Thulesen Dahls lederskab og partiets politik på særligt udlændingeområdet.

    Partiets næstformand Morten Messerschmidt har været tavs i sagen, men nu blander han sig for første gang i debatten.

    Det gør han i et opslag på Facebook, hvor han gør det klart, at der ikke er plads til den slags i Dansk Folkeparti.

    - Offentlige personangreb på partikollegaer og lækager fra interne møder er åbenlyst uacceptabelt. Det er på tide, at vi atter får etableret den ro, orden og myndighed, som kendetegner Dansk Folkeparti, skriver Morten Messerschmidt.

    Morten Messerschmidts opslag på Facebook om urolighederne i Dansk Folkeparti.

    På en let skrattende telefonforbindelse vil Morten Messerschmidt ikke sige meget mere end det, han har skrevet på Facebook.

    Hvad mener du med dit opslag?

    - Det synes jeg, ret klart fremgår af mit opslag, siger Morten Messerschmidt.

    Skal man smides ud, hvis man siger ledelsen imod?

    - Jeg mener egentlig, jeg skriver det fint i opslaget.

    Er der ikke plads til uenigheder i partiet?

    - Du må læse opslaget. Der skriver jeg tydeligt, hvad det er, der ikke står til diskussion, siger han.

    Den åbenlyse magtkamp er brudt ud i Dansk Folkeparti op til partiets årsmøde, der bliver afholdt i Herning i weekenden.

    Balladen i partiet har ulmet længe og centrerer sig særligt om DF's europaparlamentariker Peter Kofod og tidligere eurpaparlamentariker Anders Vistisen, der har stået på den ene side over for tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen og regionsrådsmedlem Erik Høgh-Sørensen på den anden.

    En konflikt, hvor Martin Henriksen og Erik Høgh-Sørensen offentligt har udtalt, at Dansk Folkepartis politik i forhold til EU og islam ikke er skarp nok.

    Udtalelser som både Peter Kofod og Anders Vistisen skarpt har kritiseret.

    Den ulmende uro og de åbenlyse fløjkrige i partiet har også fået flere lokalformænd til at røre på sig.

    Praksis må være, at man efter landsmødet får et gult kort. Og fortsætter man, så er det ligesom i fodbold, at så får man et rødt kort.
    Morten Messerschmidt (DF)

    De lokale formænd fra Aalborg, Odense, Aarhus og København har i et brev sendt en appel til Pia Kjærsgaard.

    DR Nyheder kender til indholdet af mailen, hvor de direkte opfordrer Pia Kjærsgaard til at gøre comeback, eventuelt for en midlertidig periode, for at få ro på partiet.

    Men Morten Messerschmidt vil ikke svare på, om han mener, at Pia Kjærsgaard skal overtage formandsposten.

    Flere lokalformænd har opfordret Pia Kjærsgaard til at blive formand igen. Synes du også, hun skal det?

    - Du bad om et interview om det, der stod i mit opslag, og det skriver jeg ikke noget om i mit opslag, siger Morten Messerschmidt.

    Men synes du, Pia Kjærsgaard skal være formand?

    - Det skriver jeg ikke noget om i mit opslag.

    Men kunne du se for dig, at hun blev formand igen?

    - Det svarer jeg ikke på. Du ringede for at høre til mit opslag, jeg svarer ikke på andet.

    Pia Kjærsgaard selv afviser, at hun har planer om aktivt at stille op i et eventuelt kampvalg mod formand Kristian Thulesen Dahl ved DF's landsmøde i weekenden.

    - Jeg opstiller ikke på årsmødet i weekenden, lød det.

    Flere lokalformænd har opfordret Pia Kjærsgaard (DF) til at tage over som formand for Dansk Folkeparti i stedet for Kristian Thulesen Dahl (DF). (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix) (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)

    Morten Messerschmidt skriver ikke i sit opslag på Facebook, præcis hvem det er, han mener, der skal smides ud af partiet.

    Han skriver dog, at man ikke kan være med i partiet, hvis ikke man tilslutter sig Pia Kjærsgaards udlændingepolitik.

    Vil du sætte navne på, hvem det er, der skal smides ud?

    - Nu regner vi jo ikke med, at nogen skal smides ud af partiet, siger han.

    Men hvad skal der til for, at man skal smides ud af partiet?

    - Praksis må være, at man efter landsmødet får et gult kort. Og fortsætter man, så er det ligesom i fodbold, at så får man et rødt kort.

    Og hvad er det, man skal sige for at få et rødt kort?

    - Jamen, det får man, når dommerne mener, det skal tages op af lommen.

    På Dansk Folkepartis landsmøde vil der lørdag være kampvalg om posterne til partiets hovedbestyrelse, hvor blandt andet de to fløje med Martin Henriksen og Anders Vistisen kæmper om en plads.

  10. Peter Kofod melder sig som mulig DF-næstformand

    Peter Kofod Poulsen, der for øjeblikket sidder i EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti, stiller sig gerne til rådighed som organisatorisk næstformand, siger han. (Foto: Frank Cilius © Ritzau Scanpix)

    Peter Kofod Poulsen melder sig på banen som mulig organisatorisk næstformand for Dansk Folkeparti.

    - Hvis det skulle være sådan, at hovedbestyrelsen efter årsmødet på søndag måtte finde det interessant, så er det klart, at så vil jeg stille mig til rådighed, siger Kofod til Ritzau.

    Dansk Folkeparti har to næstformænd. Morten Messerschmidt er valgt af folketingsgruppen som politisk næstformand. Den organisatoriske næstformand er valgt af hovedbestyrelsen.

    Den nuværende organisatorisk næstformand er Carl Christian Ebbesen.

    Han har gennem årene været en tro væbner og fast støtte til den nuværende formand, Kristian Thulesen Dahl.

    Kofod afviser overfor Ritzau, at han med udmeldingen puster til fløjkrige i partiet.

    - Jeg ønsker fred i Dansk Folkeparti, siger han.

  11. Naturstyrelsen udstyrer altædende mårhunde med GPS'er - magerne skal dræbes

    Vidste du, at mårhunde er rigtig gode svømmere?

    Derudover er mårhunden en invasiv art, hvilket betyder, at den ikke naturligt hører hjemme i den danske natur.

    Derfor kan den være en alvorlig trussel mod en række sarte og beskyttede dyrearter i naturen, og det er årsagen til, at Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund intensiverer jagten på mårhunde i Danmark.

    Fem mårhunde er blevet udstyret med en GPS-sender, som hjælper Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund med at fange og aflive de mager, som de GPS-mærkede mårhunde finder og danner par med.

    GPS-mårhundene sættes derefter ud igen for at lokke den næste mage til - mens magen, den netop har dannet par med, bliver aflivet.

    I september sidste år blev de første fem mårhunde med GPS-halsbånd sat ud på Fyn og Tåsinge.

    Det er kun jægere med jagttegn, der må dræbe mårhunde. (Foto: Steen Agger)
  12. Dystre tal fra FN: Verdens udledninger vil stige med 16 procent i 2030

    Skal klodens temperatur ikke stige mere end 1,5 til to grader skal vi helst have skåret gevaldigt ned på den nuværende udledning af drivhusgasser.

    Faktisk skal udledningerne i verden falde med mellem 25 og 45 procent allerede om ni år - altså i 2030 - har FN's Klimapanel tidligere fastslået. Og i 2050 skal verdens lande ikke udlede flere drivhusgasser, end kloden kan optage.

    Men en ny rapport fra FN's Klimakonvention - der danner rammen for de globale klimaforhandlinger - konkluderer, at det i øjeblikket ser sort ud.

    Rapporten har kigget på de klimamål, som verdens lande på nuværende tidspunkt har meldt ind til FN.

    Konklusionen lyder, at udledningen af drivhusgasser slet ikke kommer til at falde, men derimod stige med 16 procent, i forhold til hvad der blev udledt i 2010, hvis ikke verdens lande kommer med yderligere reduktionsmål.

    - Verden er på katastrofekurs mod 2,7 graders opvarmning, siger FN’s generalsekretær Antonio Guterres.

    Rapporten kommer forud for det internationale klimatopmøde, der bliver holdt i Glasgow i starten af november. Her skal landene evaluere den globale indsats for at holde temperaturerne nede.

  13. Taliban beder drenge om at komme tilbage i skole

    Siden Taliban for lidt over en måned siden overtog magten i Afghanistans hovedstad, Kabul, har mange af landets skoler været lukket.

    Men nu beder Talibans undervisningsministerium alle afghanske drenge om at vende tilbage til skolebænken lørdag.

    Det oplyser styret i en erklæring fredag, skriver Reuters.

    Her beder de også mandlige lærere om at vende tilbage til arbejdet.

    Fredagens erklæring nævner dog ikke et ord om kvindelige lærere eller skolepiger.

    Taliban har tidligere udtalt, at mandlige og kvindelige universitetsstuderende kan fortsætte deres studier som normalt, men kun i separate bygninger, og hvor kvinderne skal dække sig til.

    Da Taliban styrede Afghanistan i 90'erne, blev alle piger og kvinder forbudt at studere.

  14. USA vil have flere arabiske lande til at anerkende Israel

    USA's udenrigsminister, Antony Blinken, opfordrer fredag flere arabiske lande til at anerkende Israel.

    Det gør han under et møde med Israel og de tre arabiske lande, der på denne tid sidste år anerkendte landet, skriver Reuters ifølge Ritzau.

    - Vi vil opmuntre flere lande til at følge Emiraternes, Bahrains og Marokkos eksempel. Vi ønsker at udvide kredsen for fredeligt diplomati, siger Blinken.

    Da De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain - og kort efter Marokko - normaliserede deres forhold til Israel i 2020, var det første gang i flere årtier, at et arabisk land har gjort det.

    Det var USA's tidligere præsident, Donald Trump, der satte denne proces i gang med Abraham-aftalen, som normaliseringen blev kaldt.

  15. Nye rejsevejledninger: To sydeuropæiske regioner farves grønne

    Som vanen tro har Udenrigsministeriet her til eftermiddag opdateret sine rejsevejledninger.

    Og der er godt nyt til de danskere, der gerne vil en tur sydpå.

    I Spanien farves De Kanariske Øer grønne, og det gør Campania i Syditalien også.

    Med andre ord betyder det, at du nu kan vende hjem til Danmark igen uden at skulle have en vatpind i halsen eller næsen.

    Rumænien farves gul, og det er derfor en god idé at være ekstra forsigtig i forhold til smitterisiko.

    Uden for Europa bliver det sydamerikanske land, Urugay, farvet skaveret orange.

    Trods begrænset risiko for smitte med coronavirus fraråder Udenrigsministeriet alle ikke-nødvendige rejser på grund af landets betydelige indrejserestriktioner.

    De nye rejsevejledninger gælder fra i morgen klokken 16.

    OBS: Kortet er endnu ikke opdateret med ændringerne i dagens skærpede rejsevejledninger.

  16. Messerschmidt om intern uro i DF: Enten er man med os, eller også er man imod os

    Morten Messerschmidt blander sig for første gang i de interne stridigheder i Dansk Folkeparti. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    De interne fløjkrige i Dansk Folkeparti er de seneste dage brudt ud i lys lue. Nu blander næstformand Morten Messerschmidt sig for første gang i stridighederne.

    På Facebook understreger han, som formand Kristian Thulesen Dahl også har sagt, at der skal trækkes en streg i sandet.

    - For at sige det helt klart: Det er på tide, vi internt giver klar besked: enten er man med os, eller også er man imod os, skriver Morten Messerschmidt.

    Flere lokalformænd i DF har opfordret Pia Kjærsgaard til at påtage sig formandsposten i partiet igen.

    Andre har med tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen i spidsen kritiseret DF’s udlændingepolitik for ikke at være stram nok. Men den går ikke, lyder det fra Morten Messerschmidt.

    - Man kan ikke være medlem af Dansk Folkeparti uden at tilslutte sig Pia Kjærsgaards udlændingepolitik. Pia ER Dansk Folkeparti, skriver han.

    Dansk Folkeparti holder denne weekend deres landsmøde i Herning.

  17. Mand idømmes seks års fængsel for at hverve IS-kriger

    En 29-årig mand idømmes seks års fængsel og frakendes dansk indfødsret for at hverve en mand til Islamisk Stat.

    Det har Københavns Byret besluttet.

    Derudover udvises manden for bestandig af Danmark.

    Den 29-årige mand blev kendt skyldig i morges og har her til eftermiddag modtaget sin dom.

    Han kommunikerede i en kortere periode i 2013 over Facebook med en mand, som siden rejste til Syrien for at tilslutte sig IS.

    Retten fandt, at den 29-årige er skyldig efter den tiltale, som anklagemyndigheden har rejst imod ham.

    Han nægter sig skyldig og ankede dommen på stedet med henblik på frifindelse.

  18. Forsvarsminister: Ærø-besøg havde ingen betydning for evakueringer i Afghanistan

    Det var ikke dårlig dømmekraft, da forsvarsminister Trine Bramsen (S) besøgte Ærø, mens Taliban var i gang med at overtage magten i Afghanistans hovedstad, Kabul.

    Det fastholdt hun på et samråd fredag, som hun var indkaldt til efter massiv kritik af hendes prioriteringer fra flere af Folketingets partier.

    - Jeg har deltaget i alle relevante beslutninger og møder, der omhandler Forsvarsministeriets rolle i denne her sag. Det betyder også, der ikke er nogen, der er blevet evakueret senere, uagtet hvor jeg var i landet, sagde Trine Bramsen.

    Hun understregede samtidig gentagne gange, at hun havde sin mobil med på turen til Ærø.

  19. Kvindelandsholdet donerer kamptrøjerne fra Malta-kampen til velgørenhed

    Torsdag slog kvindelandsholdet i fodbold Malta med 7-0 i VM-kvalifikationen, og nu er trøjerne fra kampen doneret til velgørenhed.

    Samtlige 23 spillere har signeret kamptrøjerne og doneret dem til Unicef, som sælger dem på auktion.

    Pengene går til Unicefs arbejde for børnene i Afghanistan, skriver Unicef Danmark i en pressemeddelelse.

    - Hvis vi kan gøre en lille bitte forskel ved at bortauktionere vores trøjer og give pengene til Unicefs arbejde i Afghanistan, så gør vi gerne det. Vi håber, at folk vil støtte op om denne vigtige sag, lyder det fra landsholdsspilleren Sofie Junge Pedersen.

  20. Tyske ministre er i Midtjylland for at lære om dansk digital undervisning

    - For os handler rejsen om at lære det meget roste danske skolesystem bedre at kende, forklarer Stefanie Hubig, undervisningsminister (SPD) i Rheinland-Pfalz (lysegrøn jakke). (Foto: (C) DR)

    Tre tyske undervisningsministre fra Brandenburg, Schleswig-Holstein og Rheinland-Pfalz er i dag på inspirationstur til blandt andet Herning og Esbjerg.

    Tyskerne har fundet ud af, at de danske skoler er langt længere fremme, når det gælder digital undervisning: online-undervisning, kodning og digital dannelse.

    Blandt andet er det interessant for dem at opleve, hvordan en dansk skoleklasse naturligt arbejder med bærbare computere og tablets i timerne.

    - Den digitale infrastruktur er længere fremme end mange skoler i Tyskland, siger Stefanie Hubig, der er undervisningsminister (SPD) i Rheinland-Pfalz.

    Der er først lige nu ved at blive rullet internet ud til mange af de tyske skoler. Kommunikationen mellem skole og forældre foregår stadig typisk via en kontaktbog.

  21. Professor om dagens lave positivprocent: Flokimmunitet må være eneste forklaring

    - Den eneste forklaring, jeg kan se, er, at vi har opnået flokimmunitet.

    Sådan siger Eskild Petersen, professor emeritus ved klinisk institut ved Aarhus Universitet, til Ritzau om fredagens lave smittetal.

    - Jeg kan ikke se, at der er en anden grund, når vi har åbnet samfundet fuldstændig op og samtidig oplever så lave smittetal, siger han.

    Det seneste døgn blev der registreret 324 nye coronatilfælde på baggrund af 46.389 PCR-prøver.

    Det betyder, at andelen af smittede er 0,70 procent. Det er det laveste niveau siden 11. juli i år, hvor den såkaldte positivprocent lå på 0,62.

  22. Minister forsvarer tur til Ærø: 'Der er ikke et opkald, jeg har misset'

    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) er under beskydning for at være taget til Ærø under Kabuls fald. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Mens forsvarsminister Trine Bramsen var på besøg på Ærø, var Taliban godt i gang med at overtage magten i Afghanistans hovedstad, Kabul.

    Men det var ikke dårlig dømmekraft, fastholder Trine Bramsen på et samråd fredag, som hun er indkaldt til efter massiv kritik af hendes prioriteringer fra flere af Folketingets partier.

    Der er ikke et opkald, jeg har misset.
    Forsvarsminister Trine Bramsen (S)

    Hun erkender, at havde hun vidst, at situationen i Afghanistan ville eskalere så hurtigt, havde hun handlet anderledes. Men hun fastholder samtidig, at hendes besøg ikke havde nogen betydning for evakueringen.

    - Jeg har deltaget i alle relevante beslutninger og møder, der omhandler Forsvarsministeriets rolle i denne her sag. Det betyder også, der ikke er nogen, der er blevet evakueret senere, uagtet hvor jeg var i landet, siger Trine Bramsen.

    Samtidig understreger hun igen og igen, at hun havde sin mobil med på turen til Ærø.

    - Det centrale spørgsmål her er jo, er der nogle beslutninger, der ikke er blevet truffet. Nej, det er der ikke. Der er ikke en beslutning, der ikke er blevet truffet. Der er ikke et opkald, jeg har misset, siger Trine Bramsen.

    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) understreger, at hendes beslutning om at tage til Ærø ikke havde nogen betydning for evakueringen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Søndag den 15. august faldt Afghanistans hovedstad til Taliban. Fra morgenstunden var Trine Bramsen taget på besøg hos Marinehjemmeværnet i Svendborg. Bagefter fortsatte hun turen til Ærø, hvor hun besøgte den socialdemokratiske borgmester.

    Ministeren var på samrådet under heftig beskydning for at tage på socialdemokratisk "valgkampstur" på Ærø.

    Nej, jeg har ikke kigget på nogle sæler og været på sælbesøg.
    Forsvarsminister Trine Bramsen

    Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, påpegede blandt andet, at de på et møde lørdag aften alle var blevet bekendt med den eskalerende situation i Afghanistan.

    Men Trine Bramsen understreger, at ingen vidste, hvor hurtigt Kabul ville falde. Hun kritiserer samtidig, at det er blevet udlagt, som om at hun så på sæler på turen til Ærø. Det er forkert, lyder det.

    - Nej, jeg har ikke kigget på nogen sæler og været på sælbesøg. Den konkrete historie om sæler handler om, at jeg gik forbi en fisker, der var meget opsat på, at der skulle være færre sæler, og det gjorde han opmærksm på, siger Trine Bramsen.

    Ministeren har også fået kritik for, at ministeren blev fragtet til sit partibesøg på Ærø i et af Marinehjemmeværnets fartøjer.

    Forsvarsministeriet har vurderet det pågældende tjenestestedsbesøg og konkluderet, at det er foregået efter alle gældende forskrifter.
    Forsvarsminister Trine Bramsen

    B.T. har tidligere beskrevet en mail, der er sendt fra Forsvarsministeriet til Ærø forud for mødet den 15. august.

    Her skriver Trine Bramsens særlige rådgiver til Ærøs borgmester, Ole Wej Petersen, at de forsøger at få et lift af Marinehjemmeværnet fra Svendborg til Ærø.

    Men Trine Bramsen afviser, at hun har gjort noget forkert.

    - Forsvarsministeriet har vurderet det pågældende tjenestestedssbesøg og konkluderet, at det er foregået efter alle gældende forskrifter, siger Trine Bramsen.

    Venstre og De Konservative er dog efter samrådet ikke tilfredse med ministerens svar.

    - Der er mange ting, vi ikke har fået svar på. For os er det centrale ministerens mangel på dømmekraft. Og der må man bare sige, at vi i dag er blevet bekræftet i, at der i den grad er mangel på dømmekraft, siger Venstres forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt.

  23. 324 nye coronatilfælde - laveste positivprocent siden juli

    Der er det seneste døgn registreret 324 nye smittetilfælde med coronavirus.

    Antallet af indlagte på de danske hospitaler stiger med tre til i alt 105. Heraf er 24 indlagt på intensiv - 16 i respirator.

    Der er tre nye dødsfald.

    De smittede er fundet på baggrund af 46.389 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen. Det betyder, at andelen af smittede - den såkaldte positivprocent - er 0,70.

    Det er det hidtil laveste niveau siden 11. juli i år, hvor positivprocenten lå på 0,62.

  24. Unge kan have svært ved at sige fra over for uønsket berøring - 'Der er mange følelser på spil'

    (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

    Du står på dansegulvet, og kan mærke, at en person danser tæt op ad dig.

    Ligemeget hvor meget du flytter dig, så følger personen efter dig og bliver ved med at komme tæt på.

    Hvad gør du?

    En ny undersøgelse fra Sex og Samfund viser, at de 16-29-årige kan synes, at det er svært at sige fra, når man oplever noget grænseoverskridende - om det er på natklubben eller med kæresten.

    I undersøgelsen har 11 procent eksempelvis oplevet en situation, hvor dans er grænseoverskridende, men hvor de ikke kan sige fra.

    27 procent har oplevet berøringer, som er grænseoverskridende, men hvor det er svært at sige fra. Ligeledes har 27 procent prøvet at få grænseoverskridende, intime spørgsmål, de ikke kan slippe udenom.

    - Der er mange følelser på spil, hvis ens grænse bliver overskredet. Man kan føle sig flov over, at nogen så hensynsløst befamler én på en natklub foran andre mennesker, eller man kan tro, at det er ens egen skyld, fordi man har noget bestemt tøj på eller har danset på en bestemt måde.

    Sådan siger Sofie Jørgensen, der er psykolog ved Sexologisk Center ved Aalborg Universitetshospital. Her arbejder hun på Center for Voldtægtsofre.

    - Man kan også blive i tvivl om, hvad man kan "tillade sig" at føle i forhold til sine grænser. Man kan tro, at man bare er sippet. Men det er kun dig selv, der kan mærke din grænse og ved, hvad der er okay for dig, siger hun.

    Sofie Jørgensen giver dig derfor her nogle tips til, hvordan du bedre kan tale om grænser og samtykke - både med dine venner, din partner eller dit one-night-stand.

    (Foto: Dave Goudreau © Unsplash)

    Det er ikke kun i nattelivet, at ens grænser kan blive overtrådt. Det kan også ske i et parforhold eller med en partner, man skal have sex med for første gang.

    - Derfor er det vigtigste, når det kommer til samtykke og grænser, at man har åben kommunikation med sin partner. Man skal tjekke ind hos hinanden, når man er sammen. Man kan spørge ind til, hvad de synes er dejligt, og hvad de synes er okay, siger Sofie Jørgensen.

    I en relation handler samtykke ikke kun om at sige fra, men også om at kunne sige til en sexpartner, hvis der er noget, man gerne vil prøve.
    Sofie Jørgensen, psykolog ved Sexologisk Center.

    Det er også vigtigt at have fokus på kropssproget.

    - Hvis den ene part pludseligt stivner under samleje eller bliver meget passiv, kan det være udtryk for, at nogle grænser er overskredet. Så skal man stoppe op og tale om, hvad der sker, siger hun.

    (Foto: We-vibe toys © Unsplash)

    Selvom det kan virke enkelt, at man bare skal sige "ja" eller "nej" til, hvad man har lyst til, kan det stadig være svært.

    Det gælder både, hvis en person vil danse tæt med dig i byen, eller hvis du skal prøve noget nyt i sengen med din partner.

    - Derfor skal man lære sig selv at kende. Det gør det nemmere at sige til og fra, når man er sammen med en partner eller møder nye mennesker, siger Sofie Jørgensen.

    - I en relation handler samtykke ikke kun om at sige fra, men også om at kunne sige til en sexpartner, hvis der er noget, man gerne vil prøve. Det kan kræve mod at starte den samtale, og her hjælper det at kende sig selv, siger Sofie Jørgensen.

    Sommetider kender man heller ikke sin grænse, før den er overskredet. Her er det vigtigt, at man fortæller sin partner det, hvis noget ikke føles rigtigt, eller man ikke har lyst alligevel
    Sofie Jørgensen, psykolog ved Sexologisk Center.

    Hvis du kender dine grænser, kan det også være nemmere at se bort fra, at dine venner fortæller om alle de vilde ting, de laver i sengen.

    - Måske har alle dine veninder prøvet noget, som man kan tro er normen. Men det skal man ikke lade sig presse af, hvis man ikke har lyst, siger Sofie Jørgensen.

    - Ligesom man heller ikke skal holde sig tilbage, hvis man har lyster, som ens venner ikke kan genkende.

    (Foto: Michael Discenza © Unsplash)

    Noget, du synes er fedt i sengen i dag, har du måske ikke lyst til i morgen - og det er helt okay.

    - Grænser er flydende. Det kan også være forskelligt fra partner til partner. Du kan have lyst til noget med en partner, som du ikke vil med en anden, siger Sofie Jørgensen.

    - Sommetider kender man heller ikke sin grænse, før den er overskredet. Her er det vigtigt, at man fortæller sin partner det, hvis noget ikke føles rigtigt, eller man ikke har lyst alligevel.

    Når det kommer til grænser, er der særligt ét sted, hvor de hurtigt kan blive udvisket: Hvis du har drukket alkohol eller taget stoffer.

    - Man kan hurtigere komme til at overskride sine egne eller andres grænser, så her er kommunikation og opmærksomhed på hinanden ekstra vigtigt, siger hun.

    (Foto: Toa Heftiba © Unsplash)

    Når man skal tale om samtykke og om at sætte grænser og sige fra, kan det lyde som tunge og svære samtaler.

    Men sådan behøver det ikke være.

    - Hvis du taler godt med din partner i forvejen, er det lettere at tale om grænser også. Det kan føles flovt først, men det letter tit, når man har samtalen. Sommetider er det også nok at sige det med kroppen, siger Sofie Jørgensen.

    I et samleje kan det være, at du flytter din partners hånd eller foreslår, at I har sex på en anden måde, hvis noget ikke føles dejligt.

    - Hvis du og din partner er opmærksomme på hinanden, kan man lave små justeringer uden at skulle have en lang samtale om, hvorfor man ikke lige har lyst til noget bestemt i sengen den dag, siger hun.

    (Foto: Priscilla Du Preez © Unsplash)

    Den nye undersøgelse fra Sex og Samfund viser, at hver fjerde af de 16-29-årige, ville ønske, at de bedre kunne tale med venner og veninder om dårlige oplevelser med sex og flirt.

    Netop samtalen med sine venner er et godt skridt på vejen, når man skal lære at tale om sine grænser.

    Men det kan kræve mod at åbne sådan en samtale.

    - Alle har grænser. Hvis man tør dele ud af sine egne oplevelser, kan det gøre, at andre også får lyst til at åbne op og fortælle, siger Sofie Jørgensen.

    - Når vi åbner op om vores egne oplevelser, kan følelserne blive mindre flove eller pinlige. Vi opdager, at andre kan have oplevet noget lignende. Når vi først har taget hul på samtalen, bliver det lidt nemmere at tale om næste gang, man oplever noget grænseoverskridende.

  25. Politi: Kemikalieudslip ved Ringkøbing Fjord er under kontrol

    En storbrand på en laksefabrik i Hvide Sande har siden torsdag forårsaget et kemikalieudslip i Ringkøbing Fjord, men udslippet er nu under kontrol.

    Der er i løbet af fredag blevet foretaget prøver af badevandet i fjorden, og det har været medvirkende til, at det potentielt forurenede område er blevet indskrænket, fremgår det.

    Torsdag advarede politiet mod at bade i vandet og bad samtidig dem, der havde opholdt sig i vandet om at være opmærksom på symptomer, som kunne indikere, at de havde været i kontakt med det farlige kemikalie.

  26. Kofod på samråd: Ingen forudså, hvor hurtigt Taliban ville vinde frem

    Hverken USA eller FN forudså, hvor hurtigt den militante bevægelse Taliban ville vinde frem i Afghanistan.

    - Og vi vidste ikke bedre end vores allierede og samarbejdspartnere.

    Sådan lød det fra udenrigsminister Jeppe Kofod, der på et samråd samråd i dag forsvarede den hastige evakuering af danskere og afghanske ansatte fra Afghanistan.

    Venstre var ikke tilfreds med, at der kun var afsat halvanden time til samrådet, og derfor vil partiet indkalde til et nyt samråd om sagen.

  27. En vindfattig sommer får elpriserne til at slå rekorder: 'Vi har intet hørt om den her himmelflugt'

    Jo mere grøn energi vi bruger, jo mere påvirkelige er elpriserne af vejret. Det oplever danske elforbrugere lige nu. (© Illustration: Nathalie Nystad)

    Jørgen Ebdrup har for et par måneder siden investeret omkring 100.000 kroner i at få skiftet sit gamle pillefyr ud med to nye varmepumper: Én til opvarmning af hus og badevand og én til at varme pensionistparrets udendørs pool op.

    - Hele huset er lige pludselig blevet el-opvarmet. Det er vi glade for, for det er nemt og gavner miljøet, siger Jørgen Ebdrup.

    Men ekstreme vejrfænomener flere steder i verden udfordrer Jørgen Ebdrups installationer i villaen i Randers.

    Drilske sommervinde har nemlig ført til, at den rå pris på el denne uge kom over én krone pr. kilowatt-time. Det er mere end en femdobling siden januar sidste år.

    - Jeg kan godt føle mig lidt bondefanget af de kraftigt stigende el-priser. Vi kan jo intet gøre, siger Jørgen Ebdrup.

    - Vi har intet hørt om den her himmelflugt – det er ligesom om, det har været skjult. Hos elselskabet får man bare en sludder for en sladder.

    Elprisen består foruden den rå pris på el af en række afgifter og udgifter til vedligehold og distribution. En del af disse beløb er faste, og forbrugeren oplever derfor ikke en femdobling på elregningen, men stigningerne kan alligevel mærkes.

    Ifølge beregninger fra Seas NVE betyder stigningerne en merudgift til el på omkring 400 kroner om måneden for en almindelig familie i et parcelhus.

    Ifølge en analyse fra erhvervsorganisationen Dansk Energi kom 80 procent af det samlede danske elforbrug sidste år fra grønne energikilder.

    Den grønne energi kommer primært fra danske vindmøller og norske vandkraftværker, og de stigende elpriser skyldes først og fremmest, at sommerens vejr har gjort det vanskeligt at fremstille netop disse energityper.

    Danmark ligger i det såkaldte vestenvindsbælte, hvilket gør landet til ”et super godt vindland”, forklarer DRs vejrvært Louise Gade Sig. I år har der imidlertid været en del ”blokeringsvejr” med lange perioder uden ret meget vind.

    Faktisk har vi oplevet ti procent mindre vind end normalt.

    Elpriserne lige nu er det højeste prisniveau, vi har set siden finanskrisen.
    Jack Kristensen, funktionschef Seas NVE

    - Derudover er de norske vandreservoirer rekordlave i øjeblikket, hvilket betyder, at der ikke er meget vandkraft at lave strøm af, siger Louise Gade Sig.

    Hun tilføjer, at reservoirerne først forventes at blive fyldt op igen til foråret, da nedbøren i Norge de kommende måneder i stigende grad vil falde som sne.

    Når vi ikke kan få vind- og vandkraft, er vi nødt til at importere elektricitet fra Tyskland, forklarer funktionschef hos SEAS NVE Jack Kristensen.

    Men også i Tyskland er priserne i øjeblikket rekordhøje.

    - Elpriserne lige nu er det højeste prisniveau, vi har set siden finanskrisen. Dengang var det de høje oliepriser, der drev priserne – nu er det de høje priser på kul, gas og CO2, siger Jack Kristensen.

    Kort fortalt er gasproduktionen i USA fortsat ikke tilbage til normalen efter de seneste orkaner, og gasforsyninger fra Rusland til Europa er samtidigt bremset op, da russerne selv brugte ekstra meget gas til at varme deres boliger op gennem en kold vinter sidste år.

    Der kan være yderligere stigninger de kommende måneder, men vi forventer, at priserne vil stabilisere sig på et mere normalt niveau.
    Jack Kristensen, funktionschef Seas NVE

    Ifølge Jack Kristensen vil en almindelig familie, der bor i en villa, komme til at opleve prisstigninger på elregningen på 4.000-5.000 kroner, inden 2021 er omme.

    - Der kan være yderligere stigninger de kommende måneder, men vi forventer, at priserne vil stabilisere sig på et mere normalt niveau i løbet af det kommende år. Altså en halvering af de aktuelle priser, tilføjer Jack Kristensen.

  28. Beredskabsplan til din hønsegård? Strenge regler rammer gør-det-selv-folket

    En simpel hønsegård eller et skur kan kræve dokumentation for beredskabsplan og brandstrategi, inden du får tilladelse til at bygge. (Foto: Grafik: Lærke Kromann)

    Drømmer du om at bygge et cykelskur, en hønsegård, en carport eller måske et drivhus i din have? Så kan du godt væbne dig med tålmodighed. I hvert fald hvis det samlede areal af småbyggerier på din grund overstiger 50 kvadratmeter.

    Det kan nemlig være et større arbejde at få udarbejdet den rette dokumentation, så du kan få en tilladelse fra kommunen.

    Efter en justering af Byggesagsreglementet fra 2018 (BR18) røg både store og små byggerier ind under det samme regelsæt.

    Det er spild af tid, og det er frustrerende som menigmand, når jeg gerne vil forsøge at overholde de regler, der er.
    Henrik Christoffersen-Thorsen, vil opføre en dobbelt carport

    Og det er uhensigtsmæssigt, mener Marianne Wedderkopp, der er teknisk chef i Svendborg Kommune.

    - Det bliver sådan lidt at skyde gråspurve med kanoner, siger hun.

    Det betyder blandt andet, at du selv på de små byggerier som for eksempel en hønsegård eller en carport, skal indsende byggepladsindretning og brandstrategi, for at få tilladelse til at bygge, hvis den samlede mængde af småbygninger overstiger 50 kvadratmeter.

    - Der er ingen tvivl om, at det er en stor udfordring, at man har et reglement, som skal dække alt byggeri, siger Marianne Wedderkopp.

    Langt de fleste af de ansøgninger, som kommunerne får, handler nemlig om private småbyggerier, fortæller Marianne Wedderkopp til Regelrytterne på P1.

    - Med det nye reglement har man forsøgt at have en onesize-fits-all. Og det er klart, at der er enorme forskelle på vores byggesager; om du har et stort etageboligbyggeri eller stort industri-byggeri, så kommer det i samme regelsæt som en carport eller en tilbygning eller et enfamilie-hus.

    Henrik Christoffersen-Thorsen mener, det er spild af tid at skulle sende stribevis af dokumentation for at opsætte en carport i egen indkørsel. (Foto: Louise Enstrøm)

    En af dem, som har oplevet, at et gør-det-selv-byggeprojekt, trak ud, er 42-årige Henrik Christoffersen-Thorsen fra Nyborg.

    Han indkøbte før sommeren materialer til en dobbeltcarport, som han gerne vil have sat op. Men materialerne ligger stadig pakket sammen.

    - Problemet ligger i regelsættet. Kommunen reagerede hurtigt, men desværre ikke med et tilsagn, fordi jeg ikke havde de dokumentationer på plads, som jeg anså for unødvendige. Blandt andet på baggrund af den vejledning, der var i byggeansøgningsmaterialet, siger Henrik Christoffersen-Thorsen.

    Det var ikke blot en plantegning, som kommunen bad om, inden byggeriet af carporten.

    - Kommunen beder om byggepladsindretning og beredskabstiltag i forhold til, hvordan beredskabet fungerer, og hvordan byggepladsen er indrettet, siger Henrik Christoffersen-Thorsen.

    - For mig virker det fuldstændig skudt ved siden af målet taget i betragtning af, at det er et simpelt byggeri af en carport, der er tale om.

    Henrik Christoffersen-Thorsen synes, processen er alt for besværlig.

    - Det er spild af tid, og det er frustrerende som menigmand, når jeg gerne vil forsøge at overholde de regler, der er.

    For år tilbage byggede han uden problemer en overdækket terrasse i sin have, fordi det var før BR18 blev indført.

    Henriks Christoffersen-Thorsen i sin indkørsel, hvor han gerne vil sætte sin carport op. (Foto: Louise Enstrøm)

    Konsekvenserne af de mange regler og dokumentationskrav gør, at Henrik Christoffersen-Thorsen fortryder, at han søgte om byggetilladelse hos kommunen.

    - Kunne jeg bare have bygget den, uden at spørge om lov, så havde jeg gjort det, men det er jo ikke en mulighed nu, hvor jeg har søgt om det. Så vi følger den til dørs den lovlydige vej, siger han.

    Selv om det tager ekstra tid, så tror Henriks Christoffersen-Thorsen på, at det nok skal lykkes at få carporten op.

    - Men jeg er ikke sikker på, at jeg får den op i år, siger han.

    Instituttet Build assisterer Bolig- og Planstyrelsen med diverse myndighedsprojekter. Det gør de blandt andet, når der er ændringer i Bygningsreglementet.

    Thomas Cornelius, som er seniorforsker hos Build på Aalborg Universitet forklarer, at formålet med BR18 er, at man skal have tilstrækkelig sikkerhed.

    - Der må ikke opstå brand, og husene må ikke falde sammen, og vi skal have et sundt indeklima, og det skal have en god funktion. Det vil sige, at det skal virke efter hensigten, siger han.

    Han medgiver, at de strenge krav til byggerierne rammer gør-det-selv-folket, fordi grænsen for dokumentation er sat ved 50 kvadratmeter i småbyggerier samlet set.

    - Man er jo nødt til at sætte en grænse, fordi vi ikke vil have vores grunde plastret til med mange små byggerier. Det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan lave noget større byggeri. Og man kan jo så diskutere, hvor grænsen skal være, siger han.

    Bør der ses på, om det virker efter hensigten?

    - Man bør bestemt se på det løbende. Det kan i nogle sager måske føles overdrevet, hvis man har en carport, der for eksempel bliver 10 kvadratmeter større.

    Men resultatet er altså bedre byggerier overordnet set, forklarer Thomas Cornelius.

    - Vi bygger bedre boliger med en højere kvalitet. Og vi forventer bestemt at se bedre byggeri som følge af de sidste ændringer, der er sket i processen.

    Henrik Christoffersen-Thorsen fra Nyborg, som skal have bygget en carport, forstår godt, at man selvfølgelig er nødt til at dokumentere byggeriet, så det er sikkert, og så man ikke generer sine naboer, men det er absurditeten i det, der skal dokumenteres, han kritiserer.

    - Selvfølgelig er der nødt til at være nogle grænser. Men at skulle udfylde brand- og konstruktionsklasse ved et simpelt byggeri, en carport, synes jeg er unødvendigt, siger han.

  29. Statsrevisorerne kritiserer Skatteministeriets it-beredskab for at være for dårligt

    Skatteministeriets it-beredskab for kritiske forretningsprocesser er utilfredsstillende og utilstrækkelige.

    - Skatteministeriet har kun kortlagt it-beredskabet for syv ud af ministeriets cirka 230 it-systemer, hvoraf de 45 vurderes som kritiske for ministeriets opgaveløsning, står der blandt andet i beretningen.

    Det utilstrækkelige it-beredskab kan medføre, at it-nedbrud og datatab kan blive mere omfattende, og derved er der også risiko for, at staten blandt andet ikke kan opkræve skatter og tilbagetale tilgodehavender og løn.

    Statsrevisorerne kontrollerer blandt andet, om staten og virksomheder bruger skatteborgernes penge effektiv, korrekt og efter loven.

  30. Mange småbørn indlagt med RS-virus - hospitaler har ikke flere ledige senge

    Antallet af småbørn indlagt med RS-virus på landets børneafdelinger er lige nu omkring dobbelt så højt, som det plejer at være i højsæsonen.

    Og det betyder, at flere afdelinger på landets hospitaler ikke har ledige senge. Nogle steder har man været nødsagede til at flytte syge patienter og deres forældre.

    Det viser en rundringning, DR Nyheder har lavet til landets regioner.

    I sidste uge blev 1.300 konstateret smittet, hvoraf langt størstedelen af dem er børn. Og det tal er langt højere end normalt på det her tidspunkt af året.

  31. Ministre afviser kritik: Vi havde ingen viden om, at Kabul ville falde så hurtigt

    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i samråd om den danske evakuering fra Afghanistan. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Ingen kunne vide, at Afghanistans hovedstad, Kabul, ville falde så hurtigt til Taliban. Og derfor kan man heller ikke kritisere regeringen for at have handlet for langsomt.

    Det fastholder både udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) fredag på et samråd om den kaotiske evakuering i Afghanistan.

    Begge ministre har været under heftig beskydning i Folketinget for ikke at have handlet hurtig nok på den eskalerende situation i landet, hvor Taliban var på hastig fremmarch.

    - Det billede, vi alle kiggede ind i, var, at der var mere tid, end virkeligheden viste, siger Jeppe Kofod.

    Vi vidste ikke bedre end vores allierede og samarbejdspartnere
    Jeppe Kofod, udenrigsminister

    Nærmest helt op til Kabuls fald lød vurderingen fra myndighederne, at det ikke var sandsynligt, at Kabul ville falde så hurtigt, som byen endte med at gøre. Og det var den samme analyse, Danmarks samarbejdspartnere og andre Nato-lande havde gjort sig, lyder forsvaret fra udenrigsministeren.

    - Havde vi kendt til Kabuls hurtige fald, havde vi gjort tingene anderledes. Men det vidste vi ikke på det tidspunkt, siger Jeppe Kofod.

    Regeringen har fået voldsom kritik for ikke at have lyttet til eksperter og flere andre af Folketingets partier, der i løbet af sommerferien gav udtryk for, at situationen i Afghanistan var så alvorlig, at man burde begynde at trække ansatte ud af landet.

    USA begyndte i slutningen af juli at evakuere afghanske tolke og andre, der havde bistået de amerikanske styrker under krigen i Afghanistan.

    Men forsvarsminister Trine Bramsen holder fast i, at regeringen har handlet på de efterretninger, der lå. Hun afviser, at regeringen har haft en viden, der gjorde, at man kunne have handlet anderledes.

    - Det er fuldstændig naturligt, at regeringen støtter sig på Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), for det er FE, der samler overblikket over alle efterretninger, siger Trine Bramsen.

    Søndag den 15. august faldt Kabul til Taliban. Indtil umiddelbart før Talibans magtovertagelse var det Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at det var mindre sandsynligt, at Kabul ville falde inden årets udgang.

    FE har efterfølgende i en pressemeddeelse erkendt, at de undervurderede, hvor hurtigt Talebans magtovertagelse ville gå.

    - Det var ikke en overraskelse, at Kabul faldt, men hastigheden, som det skete med, havde vi ikke anset som sandsynlig, siger Svend Larsen, fungerende chef for FE, i pressemeddelelsen.

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarsminister Trine Bramsen (S) afviser begge at have kendt til efterretninger om, at Kabul ville falde hurtigere. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Et spørgsmål, der blev stillet igen og igen på samrådet, var, om der lå efterretninger om Talibans hastige fremmarch, som ministrene burde have reageret på.

    Konservatives udenrigsordfører Marcus Knuth peger på en ugerapport, der er kommet frem, efter evakueringen af Afghanistan.

    Jeg kan konstatere, jeg ikke selv er blevet præsenteret for de ugerapporter.
    Jeppe Kofod, udenrigsminister

    Den viser, at chefen for de danske styrker i Afghanistan allerede i juni beskrev, hvordan udviklingen i Afghanistan var "bekymrende", og at den afghanske hær var udfordret af, at Taliban vandt frem.

    Men den ugerapport har ministrene ikke været bekendt med, siger de begge på samrådet.

    - Jeg kan konstatere, at ugerapporterne er tilgået ambassaden i Kabul og den danske repræsentation i Nato. Jeg kan konstatere, jeg ikke selv er blevet præsenteret for de ugerapporter, siger Jeppe Kofod.

    Samme melding kommer fra forsvarsminister Trine Bramsen, der også afviser, at ugerapporterne er tilgået hende. Hun siger dog også, at ugerapporterne ikke giver et så klart billede af situationen i Afghanistan, som De Konservative antyder.

    - De viser en bekymrende udvikling, men der står ikke i ugerapporterne, at Kabul ville falde så hurtigt, siger Trine Bramsen.

    Jeppe Kofod understreger, at han forventer, at evalueringsarbejdet vil kortlægge, præcis hvordan ugerapporterne er indgået i myndighedernes vurdering af sikkerhedssituationen.

    Regeringen er med flere af Folketingets partier blevet enige om at evaluere evakueringen i Afghanistan. Evalueringen vil blandt andet fokusere på forløbet op til evakueringen, og om de danske myndigheder var godt nok forberedt.

    Venstre var efter samrådet langt fra tilfreds med ministerens svar, som de ikke mener var fyldestgørende. Udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen vil derfor indkalde til et nyt samråd.

    - Regeringens ministre svarer ikke på de spørgsmål, vi stiller dem, og derfor må vi jo blive ved, indtil vi får svar, siger Michael Aastrup Jensen.

  32. Bolsonaro insisterer på at tage til FN-topmøde trods manglende vaccine

    Brasiliens kontroversielle præsident, Jair Bolsonaro, rejser i næste uge til New York for at tale ved FN's generalforsamling.

    Det er normalt en formalitet, men denne gang skaber besøget lidt af en kontrovers. Bolsonaro er nemlig ikke vaccineret mod covid-19, og bystyret i New York kræver, at deltagere ved generalforsamlingen er færdigvaccinerede, beretter BBC.

    Det lader dog ikke til, at præsidenten bliver nægtet adgang til FN's berømte hovedkvarter på Manhattan. FN's generalsekretær, António Guterres, oplyser nemlig, at han ikke vil stille statsoverhoveder over den slags krav.

    Jair Bolsonaro har ved flere lejligheder fået kritik for sin coronahåndtering. Herunder ved at nægte at bære mundbind og ikke at lade sig vaccinere ud fra argumentet om, at han tidligere har været smittet.

  33. ORD FOR ORD Bramsen i samråd efter kritik af Ærø-besøg: Jeg tog telefonen, som jeg plejer

    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) skal i to samråd i dag. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Hvad? Folketingets forsvarsudvalg har kaldt forsvarsminister Trine Bramsen (S) i samråd om ministerens ophold på Ærø. Ministeren er blevet kritiseret for turen, som flere partier mener var en forkert disposition, da Taliban samtidig var ved at overtaget den afghanske hovedstad Kabul.

  34. 29-årig mand kendt skyldig i at hverve IS-kriger i 2013

    En 29-årig mand er skyldig i at hverve en mand til terrororganisationen Islamisk Stat (IS) i Syrien og medvirke til, at han fik træning i at bruge våben.

    Det har Københavns Byret afgjort fredag morgen, skriver Ritzau.

    Den 29-årige kommunikerede i en kortere periode i 2013 over Facebook med en mand, som siden rejste til Syrien for at tilslutte sig IS.

    Retten fandt, at den 29-årige er skyldig efter den tiltale, som anklagemyndigheden har rejst imod ham.

    Anklagemyndigheden mener, at anklagerne er så alvorlige, at retten skal idømme manden fængsel og tage hans danske statsborgerskab fra ham.

    Den 29-årige nægter sig skyldig.

  35. Styrelse råber vagt i gevær på grund af afrikansk svinepest i Tyskland

    Sygdommen afrikansk svinepest kan potentielt koste tab i milliardklassen for Danmark.

    I en pressemeddelelse opfordres jægere, lastbilchauffører og medarbejdere i landbruget til at passe på.

    Samtidig bør landbrugsmedarbejdere, der kommer til danske svinefarme fra udlandet, ikke tage animalske fødevarer med.

    - Problemet er, at smitten kan gemme sig i både jord under støvlerne, på våben og andet materiel samt i fødevarer, siger dyrlæge og sektionsleder Signe Balslev i meddelelsen.

    Afrikansk svinepest er en smitsom virussygdom. Den kan ramme svin, men kan ikke smitte til mennesker.

  36. Omstridt specialskole renoveret for 70 millioner kroner: Nu er den ramt af skimmelsvamp

    Aabenraa Kommunes specialskole, Fjordskolen, er ramt af skimmelsvamp, og det kan påvirke indeklimaet på skolen væsentligt.

    Det er konklusionen i en ny rapport fra Teknologisk Institut. Her lyder det, at der blandt andet er fundet meget høj skimmelvækst i tagkonstruktionen.

    Fjordskolen er Aabenraa Kommunes specialskole for ca. 250 børn med fysiske handicap, autisme og ADHD.

    Trods store forældreprotester flyttede skolen ind i Kruså Skoles gamle bygninger i 2019, som kommunen havde renoveret for ca. 70 millioner kroner. Siden har flere ansatte gentagne gange klaget over hovedpine og træthed.

    Kommunen har dog afvist, at der skulle være problemer med indeklimaet, fordi tidligere målinger ikke har påvist skimmelsvamp.

  37. Pressede hospitaler må sende børn med RS-virus videre: Støttepartier savner handlingsplan

    Der er i øjeblikket så mange smittet med RS-virus, at hospitalerne er nødt til at rokere rundt på både patienter og personale for at have plads til alle patienter. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    - Vi har ikke plads til at hjælpe.

    Den besked fik Someya Zeen, da Skejby Sygehus på grund af manglende plads måtte afvise hendes søn, der var syg med RS-virus. I stedet blev familien sendt til Viborg mere end 60 kilometer væk.

    RS-virus har nemlig ramt så mange børn, at flere afdelinger på landets hospitaler ikke har ledige senge, viser en rundringning, DR Nyheder har lavet til landets regioner.

    I sidste uge blev 1.300 konstateret smittet, hvoraf langt størstedelen af dem er børn. Og det tal er langt højere end normalt på det her tidspunkt af året.

    Lige nu er der dobbelt så mange indlagte med virusset som i den normale højsæson, som plejer at være om vinteren.

    Det betyder, at der er risiko for, at tallet vil stige endnu mere, og det bekymrer Peder Hvelplund, der er sundhedsordfører for Enhedslisten.

    - Der kan være enkelte situationer, hvor der er tale om en spidsbelastning. Men jeg mener ikke, at det er acceptabelt, at man i så presset en situation skal sendes ud og køre, for det er klart, at man er dybt bekymret for hele familien og barnet, der er ramt af RS-virus.

    Og situationen og køreturen sidder da også stadig i Someya Zeen.

    - Han blev stresset af turen, og jeg blev også både stresset og ked af at kigge på ham græde uden at kunne gøre noget, siger hun.

    Derfor er man ifølge Peder Hvelplund også i tæt dialog både med Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut for at se på mulige løsninger. Både i forhold til at forsøge at mindske stigningen i smitte, men også for at finde frem til forklaring på stigningen.

    Statens Serum Institut oplyste tidligere på måneden, at man ikke med sikkerhed ved, hvorfor smitten er større end normalt.

    Jeg har selv bedt ministeren om, at gøre rede for, hvordan situationen ser ud, og hvordan man forventer at kunne håndtere det, hvis det skulle blive værre i løbet af efteråret.
    Kirsten Normann Andersen, SF

    Genåbningen af samfundet kan dog være en faktor. Det samme kan nedlukningen sidste vinter, der gjorde, at færre børn blev smittet sidste år og derfor ikke har opbygget immunitet.

    Sundhedsstyrelsen skriver til DR Nyheder, at man har været i kontakt med flere af regionerne omkring status.

    - Der er pres på børneafdelinger flere steder i landet, men foreløbigt tyder det på, at det kan håndteres af regionerne ved for eksempel at flytte rundt på patienter mellem afdelinger/matrikler. Dette er noget, som også opstår normalt i spidsbelastningssituationer i vintersæsonen, og som hospitalerne er vant til at håndtere, siger enhedschef Charlotte Hosbond

    Kirsten Normann Andersen, der er sundhedsordfører for SF, er også bekymret for situationen ude på hospitalerne, der længe har været presset både grundet coronakrisen og senest konflikt.

    - Lige præcis RS-virus er bekymrende, fordi det er nyt. Det betyder, at sygehusene skal tage imod forholdsvis mange børn. Jeg har selv bedt ministeren om, at gøre rede for, hvordan situationen ser ud, og hvordan man forventer at kunne håndtere det, hvis det skulle blive værre i løbet af efteråret, siger hun.

    Det har ikke været muligt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S), men han skriver i en mail, at RS-virus har ramt signifikant flere end normalt.

    - Vi følger naturligvis situationen tæt sammen med vores styrelser. Det danske sundhedsvæsen er robust og i stand til at klare et stort pres, det er jeg sikker på, det også kan i denne situation.

    Ifølge Peder Hvelplund er sundhedsvæsenet dog ikke så robust, som det burde være.

    - Det er klart, at det er en alvorlig situation. Vi ser gentagne tilfælde med overbelægning, og når vi så står med et akut udbrud af RS-virus, så bliver det bare understreget, siger han.

    Som situationen er nu på flere hospitaler, er han enig med Kirsten Normann Andersen i, at der ikke er en anden udvej end at aflyse planlagt operationer, som man gjorde det under coronaepidemien.

    - Det er selvfølgeligt ærgerligt og trist for de patienter, der må imødese yderligere ventetid, men de akutte opgaver skal løses først, siger Peder Hvelplund.

    - De mest livstruede patienter skal selvfølgelig stadig kunne behandles. Patienter, der godt kan vente, uden at det forværrer deres situation, kan komme til at vente lidt længere, siger Kirsten Normann Andersen.

    Og så bliver man ifølge ordførerne også nødt til at passe på sundhedspersonalet.

    Kirsten Normann Andersen har blandt andet spurgt sundhedsministeren, om det kunne komme på tale at suspendere behandlingsgarantien i en periode.

    - Det ville være et godt signal til personalet om, at de kan forvente, at man tager hensyn til at personalesituationen er meget svær lige nu, siger hun.

    Peder Hvelplund så gerne, at der blev tilført flere ressourcer til sundhedsvæsenet.

    - Vi bliver jo nødt til at se på, hvordan vi sikrer, at der er tilstrækkelig kapacitet. Og hvordan vi sikrer, at vi kan tiltrække personale til sundhedsvæsenet ved også at sikre gode løn- og arbejdsvilkår, siger han.

  38. Tre dages valg i Rusland er i gang

    Valget til det russiske parlaments underhus, Dumaen, blevet skudt i gang fredag morgen.

    Valget er spredt over tre dage på grund af coronapandemien, og derfor har russerne helt frem til på søndag til at stemme.

    Regeringspartiet, Forenet Rusland, der har været med til at sikre præsident Vladimir Putin magten i to årtier, går tilbage i meningsmålinerne - men står dog til at bevare flertallet i Dumaen.

    Flere oppositionspolitikere sidder i fængsel, eller også har de ikke fået lov til at stille op.

    • En guvernør stemmer i Pensa i det vestlige Rusland. Ud over valg til Dumaen er der i weekenden ti guvernørvalg og 39 valg til lokale parlamenter. (Foto: Maxim Budanov)
    • En fange i byen Kemerova i Sibirien i gang med at stemme. (Foto: TASS © TASS)
    • Her stemmer en kvinde i Moskva. (Foto: Natalia Kolesnikova © AFP or licensors)
    • Valget er i gang i Ryazan i det vestlige Rusland. (Foto: Alexander Ryumin)
    1 / 4
  39. Hvidvask-sag klæber til kanslerkandidat kort før det tyske valg

    Den tyske finansminister, Olaf Scholz, er kommet i modvind under det tyske valgs slutspurt. (Foto: Ronald Wittek © Ritzau Scanpix)

    Når man befinder sig midt i en tæt valgkamp, er en møgsag det sidste, man har brug for.

    Derfor må den tyske kanslerfavorit Olaf Scholz ærgre sig over den hvidvask-sag, som han er røget ind i kort inden næste uges valg i Tyskland.

    Her skal tyskerne til stemmeurnerne ved et uhyre vigtigt valg for at finde ud af, hvem der skal erstatte kansler Angela Merkel, som har siddet på magten i knap 16 år.

    Det er jo valgkamp, så SPD har nok regnet med, at der ville blive kastet med tomater, men nu bliver der kastet med sten i stedet for.
    Michael Reiter, Tyskland-korrespondent

    Men i stedet for at trykke hænder og snakke med vælgere skal socialdemokraten Olaf Scholz på mandag bruge formiddagen på at svare på hvidvask-spørgsmål i et parlamentarisk udvalg.

    Den tyske finansminister er nemlig blevet suget ind i en større hvidvask-sag midt i valgkampen, efter tysk politi i sidste uge foretog en omfattende ransagning hos finansministeriet samt i justitsministeriet i en sag om mulig myndighedssjusk med alvorlige meldinger om hvidvask.

    Selvom Olaf Scholz ikke selv er under mistanke i sagen, så kan den spegede sag ende med at koste ham valget, vurderer DR's Tyskland-korrespondent.

    Sagen, som Scholz er blevet viklet ind i, handler om hvidvask for millioner af euro, som en task force under Olaf Scholz' finansministerium angiveligt har været bekendt med, men ikke har meldt til politiet.

    Hans rival til kanslerposten fra det kristendemokratiske CDU, Armin Laschet, har ikke været sen til at angribe sin modstander i forbindelse med skandalen. Det gjaldt blandt andet i en tv-debat i søndags.

    Her har han blandt andet beskyldt Scholz for ikke at vide nok besked om, hvad der foregår i hans ministerium, fortæller Michael Reiter.

    - Det som Laschet siger til enhver mikrofon, han kan komme i nærheden af, er, at Scholz ikke har nogen anelse om, hvad der foregår i ministeriet, på trods af at han er finansminister. Man siger mellem linjerne – men med ret store bogstaver - at han måske ser igennem fingre med økonomisk kriminalitet, siger korrespondenten.

    Laschet kritiserede blandt andet Scholz for den såkaldte Wirecard-skandale, hvor den tyske betalingsgigant kollapsede efter afsløringer om massiv svindel:

    - Der har nemlig været andre store erhvervsskandaler i Tyskland, hvor Scholz ikke har grebet ind. Og så beskylder CDU ham også for at gribe ind i det uafhængige tyske retssystem – fordi Scholz rent faktisk blev sur over denne ransagning og sagde, at der ikke var nogen grund til at troppe op og ransage ministeriet. Statsanklageren kunne bare have sendt en mail.

    Det kan koste ham de afgørende vælgerstemmer, det kræver for at blive kansler
    Michael Reiter, Tyskland-korrespondent

    Angrebet fra Laschet kommer, efter hans CDU-parti og Olaf Scholz’ SPD har siddet ganske fredsommeligt i regering i 12 ud af de seneste 16 år. Men nu er der altså valgkamp, og fløjlshandskerne er taget af, påpeger Michael Reiter.

    - Det minder næsten om House of Cards, tv-serien om intriger i amerikansk politik. Det er jo valgkamp, så SPD har nok regnet med, at der ville blive kastet med tomater, men nu bliver der kastet med sten i stedet for, siger han.

    - Det er socialdemokraterne vildt forargede over, og mange i partiet mener, at denne ransagning faktisk er politisk orkestreret for at ramme Olaf Scholz. For chefen for anklagemyndigheden, der fører den her hvidvask-sag, er nemlig CDU-mand med forbindelser langt op i partiet, siger korrespondenten.

    Dramaet stopper dog ikke der. Der er nemlig også splid om den pressemeddelelse, som anklagemyndigheden har sendt ud om razziaen i sidste uge.

    - I den står der, at man vil finde ud af, om Scholz og hans ministerium har blandet sig i hvidvask-sagen – altså muligvis forhindret, at sagen blev meldt til politiet. Det ville være en kæmpe skandale, slår Michael Reiter fast.

    Men der er et aber dabei, siger korrespondenten.

    I ransagningskendelsen står der nemlig intet om en mistanke af den art. Og dele af den kendelse har Scholz’ højre hånd, Wolfgang Schmidt, så offentliggjort på Twitter, selv om det er forbudt, fortæller Michael Reiter.

    Derfor undersøges medarbejderen nu af den offentlige anklager.

    - Så nu koger det hele op, og CDU får endnu mere valgkampsskyts, fordi de nu igen kan skyde SPD i skoene, at de blander sig en uafhængig efterforskning ved at offentliggøre justitsdokumenter, siger korrespondenten.

    Samtidig er CDU oppe i det røde felt over, at SPD beskylder dem for at stå bag ransagningen. Partiet anklager SPD for at sprede desinformation om "en dyb stat", hvor man bruger myndigheder til at skade sine politiske modstandere.

    - CDU slår netop på, at ransagningen var godkendt af en uafhængig dommer, så den kan ikke være politisk motiveret.

    Selv om både SPD og CDU langer ud efter hinanden, så er sagen klart værst for frontløberen Scholz, vurderer Michael Reiter.

    SPD ligger i øjeblikket i vindersporet med en smal føring, hvor Scholz har udsigt til omkring en fjerdedel af stemmerne.

    - Men han er kun fire eller fem procentpoint foran Armin Laschet, så han har brug for, at denne sag går væk hurtigst muligt, siger Michael Reiter.

    - Scholz har prøvet at nedtone sagen, men problemet er, at den bliver holdt i kog - ikke bare af CDU, som selvfølgelig har en interesse i det, men også af SPD, der åbenlyst er så vrede over de her beskyldninger, at de overhovedet ikke kan finde ud af at holde hovedet koldt, lyder det fra korrespondenten.

    Han peger på, at Armin Laschet er gået frem i de seneste målinger. Samtidig står Scholz med den udfordring, at op mod 40 procent af de tyske vælgere er usikre om, hvor krydset skal sættes næste weekend.

    - De skal bestemme sig for, hvem de stoler mest på. En Armin Laschet, der har fjollet og fjumret sig gennem valgkampen. Eller en modkandidat, der muligvis er involveret i noget rigtig snavs, og som ikke har held med at skjule det, fortæller Michael Reiter.

    - Det er et billede af Olaf Scholz, som muligvis bliver hængende, hvis den her sag ikke går væk, og det er selvfølgelig ikke godt for Scholz. Det kan koste ham de afgørende vælgerstemmer, det kræver for at blive kansler.

  40. Radikale: Om 19 år skal Danmark ikke udlede et eneste gram CO2

    Radikale Venstre vil investere 25 mia. nu og her for at gøre Danmark CO2-neutral ti år før målet i Klimaloven - allerede i 2040. Det er en reel mulighed, siger leder Sofie Carsten Nielsen. (Foto: Thomas Lekfeldt © Ritzau Scanpix)

    Med intet mindre end 25 milliarder kroner vil Radikale Venstre sætte turbo på den grønne omstilling.

    Flyene skal flyve på grønt brændstof, bilerne skal køre på strøm, og landbruget skal være fuldkommen bæredygtigt - allerede i 2040, lyder det fra partiet.

    - Det er en vision om, at vi faktisk i Danmark kan blive 110 procent grønne, siger politisk leder Sofie Carsten Nielsen.

    Måldatoen sætter de radikale nemlig 10 år før regeringens mål, der er 2050, som næsten alle Folketingets partier har bakket op om i Klimaloven. Derefter skal vi ligefrem 'fange' CO2.

    - Og det lyder vildt, og det er på en måde også. Men vi har en CO2-gæld at betale tilbage på. Så vores børn ikke skal leve på pæle. For det er jo sådan set det scenarie, der tegner sig, hvis ikke vi handler, siger Sofie Carsten Nielsen og henviser til naturkatastrofer som oversvømmelser.

    Vejen dertil skal blandt andet gå gennem meget mere skov, et grønnere landbrug, og især skal der kastes penge efter Power-to-X og andre teknologier, der kan holde på CO2 fra industri-skorstenene. Men asfalten dækker ikke hele vejen endnu, erkender partiet.

    - Vi har ikke planen hen til 110 procent. Det er vi helt ærlige om. Men vi tror, vi kan nå det, for vi har kigget ned i klimapartnerskaberne, og de leverer mere end til de 70 procent i 2030, som er målet i dag. Det er det, der giver os tro på, at det her kan vi, hvis vi vil, siger hun.

    Artiklen fortsætter efter grafikken.

    Prisen står ifølge partiet i 25 miliarder kroner, og pengene skal ud at arbejde med det samme som et gedigent rygstød til den grønne omstilling.

    Præcis hvor pengene skal kanaliseres hen og hvordan, vil Sofie Carsten Nielsen præsentere en større plan for i løbet af efteråret, men først og fremmest er der behov for investeringer i en ekstraordinær størrelsesorden nu og her, mener hun.

    - En massiv elektrificering af hele industrien i Danmark - det kræver rigtig meget. Der er omstillinger for erhvervslivet, for landbruget og transporten, siger Sofie Carsten Nielsen.

    Til sammenligning har coronakrisens hjælpepakker kostet 40 milliarder kroner.

    - Nu fik vi nok lidt fartblindhed her under corona, for vi tog 40 miliiarder op af kassen. I den sammenhæng synes jeg ikke, 25 milliarder er så meget i forhold til at komme så langt med den grønne omstilling, siger Sofie Carsten Nielsen.

    Radikale peger på, at pengene kan hentes ved at sløjfe den grønne check, rentefradraget og ved at udfase efterlønnen.

    Den største gevinst ligger i rentefradraget, som basalt set gør det lettere at låne penge. Dét forslag og et farvel til den grønne check, der kompenserer for høje el-afgifter, vil ramme bredt - og særligt boligejere. Aftrapningen af efterlønnen vil få betydning for mange ældre, men det er kun rimeligt, mener partilederen.

    - Der er nye pensionsordninger, der er kommet til. Både seniorpension og tidlig tilbagetrækning. Derfor synes vi, det er relevant at aftrappe den resterende efterløn, så der ikke er tre ordninger, siger Sofie Carsten Nielsen.

    - Og det er meget fair, at det er bredere fordelt - at det ikke er ungdommen, der skal betale for den grønne omstilling, som det jo er vores og den generation, der kom før, der har stået for, fortsætter hun.

    Det er ikke første gang, Radikale har foreslået at hente penge her. Hver gang har det dog givet utilfredse miner i resten af rød blok, og Socialdemokratiets klimaordfører er da også tilbageholdene overfor det radikale forslag.

    - Det, der er vigtigt for Socialdemokratiet er, at vi både kan sikre klimahandling og samtidig den sociale balance i den her store opgave, siger Anne Paulin.

    Heller ikke beløbet på 25 milliarder kroner imponerer hende.

    - Vi sætter penge af til den grønne omstilling i aftale efter aftale, så det afgørende er jo, hvad det er for nogle handlinger, De Radikale peger på, siger hun.

    Målet er ikke urealistisk, spørger man Klimarådets formand Peter Møllgaard. Men det vil kræve nogle meget store beslutninger.

    - Der skal både mod og midler til, siger han.

    Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

    Peter Møllgaard vil ikke vurdere, om 25 milliarder i midler er nok, men at nå i mål vil kræve mange store beslutninger, mener han.

    - Det kræver en stor indsats allerede at nå det i 2050. Hvis vi skal rykke målet endnu tættere på, så betyder det, at vi skal træffe nogle store beslutninger meget snart, siger han og kommer med et par bud på hvilke.

    - Det kunne være at stoppe salget af benzin og dieselbiler. Bare som eksempel, så kan sådan en bil have en 15-års levetid, så hvis vi sælger den efter 2020, så kan den stadig køre rundt i år 2040, siger han.

    Det er særligt landbruget og dele af den tunge transport, der er de helt store udfordringer, og Peter Møllgaard mener ikke, vi kommer udenom at skulle lave en afgiftCO2 for at nå i mål.

    I løbet af efteråret vil Radikale Venstre lægge en plan frem for, præcis hvordan deres vision skal blive til virkelighed.

  41. Mobile valgsteder skal få stemmeprocenten op på Lolland

    Der skal flere ned til stemmeboksen og sætte et kryds til kommunalvalget den 16. november.

    Det er målet i blandt andet Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten for fire år siden endte på cirka 68,5 procent - et fald på næsten 5 procentpoint fra forrige valg.

    Og det er den laveste stemmeprocent i Region Sjælland.

    Nu vil kommunen blandt andet lave mobile stemmesteder, som kommer ud til områder, der ligger langt fra et almindeligt stemmested for at få stemmeprocenten op.

    Det er vigtigt at få vendt den negative udvikling, mener valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen.

    - Man understøtter det lokale demokrati med sit kryds, og derfor er det her kryds så vigtigt, siger han.

  42. Hver femte dansker skylder det offentlige penge

    Over 142 milliarder kroner. Et svimlende højt beløb, men ikke desto mindre er det den samlede gæld for danskere og danske virksomheder til den offentlige fælleskasse.

    Det private står for størstedelen af gælden. Omkring 1,1 millioner danskere skylder penge i form af blandt andet ubetalt skat, børnepenge og fartbøder.

    Værst ser det ud i Region Sjælland, hvor den gennemsnitlige gæld til det offentlige er på 127.000 kroner. I den modsatte ende ligger Region Midtjylland med 95.000.

    I snit er der tale om en gæld på 105.000 kroner blandt skyldnerne.

    Sidste år inddrev Gældsstyrelsen rekordhøje 10,4 milliarder kroner, og skatteminister Morten Bødskov (S) forventer, beløbet bliver endnu højere i år, siger han til Ritzau.

  43. MINUT FOR MINUT Både støttepartier og opposition kritiserede evakueringen fra Afghanistan

    Udenrigsministeren og forsvarsministeren svarede på spørgsmål om den danske evakuering fra Afghanistan. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Hvad? Udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen var kaldt i samråd for at forklare, hvordan regeringen planlagde den storstilede evakuering fra Afghanistan, da Taliban overtog magten i landet.

  44. Aleksej Navalnyjs særlige stemmeapp er fjernet fra Apple og Google

    En særlig app, som den russiske opposition står bag, er blevet fjernet fra appbutikkerne hos Apple og Google.

    Det oplyser oppositionsleder Aleksej Navalnyjs allierede ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Oppositionen havde planlagt, at appen skulle bruges til at organisere en bestemt stemmestrategi for at stække regeringspartiet.

    Regeringen har tidligere sagt, at den ville betragte det som indblanding i det russiske valg, hvis appen ikke blev fjernet.

    Vælgerne i Rusland går til parlamentsvalg i dag, og valget er spredt ud over tre dage på grund af coronapandemien.

    Reuters har endnu ikke fået svar fra Google og Apple på, hvorfor appen er blevet fjernet.

  45. Tre astronauter vender hjem efter Kinas længste rum-mission

    Tre kinesiske astronauter er vendt tilbage til Jorden efter landets længste bemandede rum-mission.

    90 dage har astronauterne tilbragt i Kinas rumstation Tianhe - omkring 380 kilometer over Jorden.

    Nie Haisheng, Liu Boming and Tang Honbo landede i Gobi-ørkenen kl. 07.35 fredag morgen.

    Astronauterne Nie Haisheng (m), Liu Boming (v) og Tang Hongbo (h) vinder ved en hjemkomst-ceremoni i Jiuquan Satellite Launch Centre i Gobi-ørkenen. (Foto: GREG BAKER © Ritzau Scanpix)
  46. Ekspert om afgift på nikotinposer: 'Prisen er det stærkeste redskab i forebyggelsen'

    Det vækker glæde ved en professor i tobaksforebyggelse, at regeringen har fremlagt et lovforslag om, at tyggetobak og nikotinposer - i folkemunde omtalt "snus" - skal pålægges en afgift.

    - Prisen er det stærkeste redskab og våben i forebyggelsen mod tobaks- og nikotinprodukter, siger Charlotta Pisinger, professor i tobaksforebyggelse ved Københavns Universitet.

    En afgift på omkring 11 kroner, som regeringen lægger op til, er et skridt i den rigtige retning, selvom professoreren gerne havde set mere.

    - Selvfølgelig er 10-15 kroner ikke så meget, når man lige skal købe en enkelt dåse til en hel uge eller til en fest en gang imellem. Men inden unge ser sig om, er de daglige brugere, og så har prisen en ret stor betydning.

  47. Dansk Melodi Grand Prix vender tilbage med publikum for første gang i tre år

    For første gang siden 2019 kommer der til at være et livepublikum til stede i salen, når Dansk Melodi Grand Prix bliver afholdt i Boxen i Herning lørdag den 5. marts næste år.

    Det oplyser DR i en pressemeddelelse.

    Det bliver igen Martin Brygmann og Tina Müller, der skal lede musikshowet, hvor otte sange dyster om at blive Danmarks bidrag til næste års Eurovision Song Contest i Italien.

    De otte deltagende sange bliver offentliggjort til februar.

  48. Sygeplejersker i Aalborg nedlægger arbejdet trods udsigt til bod

    Landet over fortsætter sygeplejersker med at nedlægge arbejdet ulovligt i én time fra morgenstunden.

    Her til morgen var det Aalborg Universitetshospital, som blev ramt.

    Det sker, på trods af at Arbejdsretten i går kom frem til, at de sygeplejersker, der har deltaget i de overenskomststridige strejker, skal betale en bod.

    Tidligere i denne her uge har der været strejker i Herlev, på Bornholm og Lolland.

    Sygeplejerskerne er utilfredse med, at den overenskomst, de har stemt nej til to gange, nu alligevel gælder, fordi regeringen greb ind.

  49. Nedlukning gav stort fald i husholdningers CO2-udledning

    Danskerne har arbejdet meget hjemme under coronanedlukningen, og selvom man kunne tænke, at det ville give et højere CO2-forbrug i de enkelte husholdninger - så er virkeligheden en anden ifølge Danmarks Statistik.

    Udledningen af drivhusgasser fra husholdninger er fra 2019 til 2020 faldet med 12 procent.

    Det kan især tilskrives, at benzin og diesel til transport tælles med som en del af husholdningen.

    - Det store fald i udledningen af drivhusgasser i 2020 er en direkte konsekvens af reduceret forbrug af benzin og diesel til transport som følge af øget hjemmearbejde, lyder det fra Danmarks Statistik.

  50. Verdens største træ pakkes ind i aluminium for at redde det fra naturbrand i Californien

    Brandmænd gør ihærdige forsøg på at redde verdens største træ fra en naturbrand i Californien.

    General Sherman, som træet hedder, bliver pakket ind i et aluminum-tæppe, der kan modstå intens varme i en kort periode.

    Træets har en omkreds ved foden på 31 meter og tårner 84 meter op.

    Naturbranden i Sequoia nationalpark nærmer sig faretruende 'Giant Forest', et område, der er kendt for de enorme Sequoia-træer, der er ca. 2.200 år gamle.

    General Sherman pakkes ind i aluminium-tæppe. (Foto: Handout © AFP or licensors)

Mere fra dr.dk