Nyheder

Klimatopmødet er endt med en erklæring

  • Klimatopmødet er endt med en erklæring
    COP15

    To en halv time efter at klimatopmødet blev suspenderet, har forsamlingen taget København- erklæringen, som 26 lande står bag, til efterretning.

    Det er nu op til de enkelte lande, om de vil tilslutte sig erklæringen.

    - Danmark kan være stolt af FN's klimatopmøde i København, skønt erklæringen ikke vedtages enstemmigt, fordi den blokeres af en håndfuld mellemamerikanske lande og Sudan, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen.

    - Jeg er meget glad nu, tilføjer Lars Løkke Rasmussen, som giver meget af æren for, at det lykkedes at få en erklæring til Maldivernes præsident Mohammad Nashed.

    - Nu skal lande skrive under, og hvis de skriver under bakker de op om det, der er aftalt. Det vil skabe omgående virkning, siger Lars Løkke Rasmussen.

    Seneste Nyt

  • Frostpizza, scoretrick og doggystyle: Den Danske Ordbog er opdateret med 500 nye ord

    Frostpizza, vaccineskeptiker, doggystyle, woke og samfundsansvar. Los i røven, åbent forhold og på beløbet.

    Den Danske Ordbog er i dag blevet opdateret med 500 nye opslagsord og en lang række nye faste udtryk.

    Ordbogen er også blevet opdateret med nye betydninger af allerede eksisterende ord.

    Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) er et dansk litterært videnskabeligt selskab, stiftet i 1911, som dokumenterer dansk sprog og kultur fra de ældste tider til i dag.

    Den Danske Ordbog sigter efter at beskrive sproget som det bliver skrevet og talt. Ordbogen er baseret på en stadigt voksende tekstsamling bestående af mere end en milliard ord, står der i pressemeddelelsen.

  • Bjørn skudt og dræbt efter at have hærget japansk provinsby

    Jægere har skudt og dræbt en brun bjørn i den nordlige japanske by Sapporo, efter den har såret fire mennesker, mens den hærgede rundt i byen, skriver The Guardian.

    - Samlet set er fire personer, herunder én soldat, blevet angrebet og såret af den brune bjørn. Vi sender vores dybtfølte sympati deres vej, siger regeringstalsperson Katsunoby Kato ifølge The Guardian.

    • Her er bjørnen, mens den løb rundt inde i byen Sapporo. Byens indbyggere blev opfordret til at blive indendøre, før den blev skudt. Bjørnen nåede at skade fire personer. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)
    • Både politi og en jægergruppe var på jagt efter brunbjørnen. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)
    • Medlemmerne af jægergruppen skulle være årvågne i deres jagt på bjørnen, der ikke var bange for at gå til angreb på mennesker. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)
    1 / 3
  • Soundboks-stifter vil have festerne ud af beboelsesområder – men kommunerne skal også give plads til fest

    Grafik: Katrine Holst Nielsen.

    Politiet kommer til at slå hårdt ned, hvis du hen over weekenden bruger de varme sommernætter til at spille høj musik fra en soundboks i nærheden af andre folks lejligheder.

    Det kan nemlig koste en bøde på 1.000 kroner flere steder, og i værste fald tager politiet soundboksen med.

    - Det starter måske med lyden fra din soundboks, men kan ende med lyden af os, der skriver en bøde og snupper boksen, lyder det fra Fyns Politi.

    I Aarhus har man udpeget flere områder, hvor musik fra højttalere vil være forbudt fra klokken 20 til klokken 10, og også Københavns Politi vil i weekenden være på dupperne for at undgå, at folks nattesøvn bliver forstyrret af høj musik.

    Men det er ikke nok bare at slå hårdt ned på dem, der spiller for højt i et beboelsesområde.

    Hvis man kun strammer, så flytter man jo bare problemet til andre områder eller hjem i folks egne lejligheder. Det hjælper ingen.
    Jesper Theil Thomsen, stifter af Soundboks

    Det siger stifteren af firmaet bag de populære soundbokse, der så let som ingenting kan få din musik til at brage ud i natten med 126 decibel.

    - Hvis man kun regulerer, så flytter man bare problemet til andre områder eller hjem i folks egne lejligheder. Og så er vi lige vidt, siger Jesper Theil Thomsen.

    Så mens man slår hårdere ned på dem, der skruer for hårdt op for soundboksen, bør man samtidig give plads til, at man kan feste et andet sted. Med høj musik.

    - Vi er for regulering de steder, hvor der er udfordringer med støj til gene. Ingen har fortjent at være tvangsindlagt til fest.

    - Men det er vigtigt at huske, at hvis man reelt vil løse problemet, må man også se på nogle andre tilbud til unge. For eksempel genåbne nattelivet hurtigere og anvise et sted til de unge, hvor de kan være og feste uden at genere., siger Jesper Theil Thomsen.

    Et af de steder, hvor beboere klager over støj, er på Islands Brygge i København. Her var der også gang i soundboksene i går:

    Debatten om de effektive højttalere raser i mange beboelsesområder, hvor en del beboere er trætte af larm om natten. En debat, som Jesper Theil Thomsen også selv har mærket.

    - Jeg har fået dødstrusler, fordi nogle mener, det er min skyld som opfinder af Soundboks, at nogle ikke kan finde ud af at bruge produktet, og derfor forstyrrer andre.

    Han er helt enig i, at der er problemer nogle steder.

    Vi ser det som misbrug, når der skrues op på 11 på Islands Brygge.
    Jesper Theil Thomsen, stifter, Soundboks

    For det har aldrig været meningen med firmaets højttalere, at de skulle banke løs midt om natten i et område, hvor mange mennesker bor.

    - Vi ser det som misbrug, når der skrues op på 11 på Islands Brygge. Det er vigtigt, at man husker at tage hensyn. Det er ikke alle fester, der har behov for, at der er skruet helt op.

    - Der er en god måde at bruge produktet på og en skidt måde at bruge den på. Det er det samme med eksempelvis biler; de kan køre 130 kilometer i timen, fordi det skal de kunne på en motorvej. Men det betyder ikke, at man skal køre 130 inde i byen.

    Allerede sidste år steg antallet af klager over støj markant. Se tallene i grafen her:

    Men ifølge Jesper Theil Nielsen er det ikke på grund af soundboksene, at så mange flere bliver generet af larm.

    Jesper Theil Thomsen er en af tre opfindere af Soundboks-højttalerne.

    - Vi så en tredobling i klagerne mellem 2019 og 2020. Men der kom jo ikke tre gange så mange soundbokse i samme periode - det var fordi, nattelivet blev lukket ned. Unge mennesker har søgt andre steder hen for at få et frirum, og det har de brugt soundboksen til.

    Selvom mange giver udtryk for, at soundboksene har ødelagt deres nattesøvn, så fortryder Jesper Theil Thomsn ikke, at han har skabt en højttaler, der kan spille helt vildt højt og er nem at transportere rundt.

    - Jeg er enormt stolt at have bygget den her virksomhed og et produkt, der skaber et fællesskab for unge mennesker i en tid, hvor så mange fællesskaber er taget fra dem, siger han.

  • Tjener en sygeplejersker 25.000 eller 42.000 kroner? Her er, hvad der er op og ned i den rasende løndebat

    Hvor meget tjener en sygeplejerske?

    Det er et spørgsmål, som optager rigtig mange, efter at sygeplejerskerne har meldt ud, at de vil strejke fra på lørdag, fordi de er utilfredse med deres løn.

    Og så til spørgsmålet. For det burde jo egentligt være relativt simpelt at besvare.

    Sygeplejerskernes egen fagforening skilter åbent med lønnen. Det samme gør deres arbejdsgiver i kommuner og regioner, og til sidst er det også muligt at finde tal på Danmarks Statistik.

    Alligevel er emnet dybt ømtåleligt.

    Den liberale tænketank Cepos har sat sindene i kog ved at skrive, at sygeplejersker i gennemsnit tjener 42.800 kroner om måneden.

    Et interview med mediet 'Den Uafhængige', der behandler sygeplejerskernes lønspørgsmål har også spredt sig heftigt den seneste uge, hvor Dansk Sygeplejerråds formand, Grete Christensen, ikke ville anfægte, at den gennemsnitlige månedslån er på 42.784.

    Alligevel er mange sygeplejersker dybt uenige i, at det er den rigtige gennemsnitsløn.

    På Facebook meldte Dansk Sygeplejeråd ud, at lønnen hedder 25.115 kroner om måneden plus 13,55 procent i pension. Samme tal har gået igen i flere andre medier - blandt andet i magasinet Femina.

    Begge tal er korrekte, så hvad er egentligt op og ned?

    I dette eksempel tager vi udgangspunkt i de sygeplejersker, som er ansat i landets regioner. Det er dem, du eksempelvis møder på sygehusene.

    En anden stor arbejdsplads er kommunerne. Lønningerne ligner hinanden, men der kan være forskelle.

    Når mange sygeplejersker taler om deres løn, så fokuserer de på deres grundløn, mens de offentlige statistikker gør hele deres løn op - inklusiv forskellige tillæg og pension.

    Tillæggene bliver givet for blandt andet at arbejde om natten, men der er også kvalifikationstillæg. Derudover er der ting som særlig feriegodtgørelse og pension.

    Tallene herunder stammer fra Kommunerne- og Regionernes løndatakontor og er tal, som både lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere står inde for.

    Kigger man altså kun på grundlønnen, så er en løn på de omkring 25.000 kroner korrekt.

    En stor del af sygeplejerskers løn består af tillæg for skæve vagter om aftenen og natten og i weekenden.

    Mange sygeplejersker mener ikke, at tillæggene skal regnes med, fordi de er ekstrabetaling for at arbejde på særlige tidspunkter, fordi de kan svinge med tiden og fordi mange andre faggrupper ikke har ligeså store tillæg.

    Men tillæggene udgør samtidig en meget store del - op mod en tredjedel - af sygeplejerskernes løn og de skæve vagter anses af mange som en fast del af arbejdet, og derfor skal tillæggene med.

    Samlet set udbetaler regionerne i år 19 milliarder kroner i løn til sygeplejerskerne.

    Som mange andre steder på arbejdsmarkedet er det de sygeplejersker, der har været ansat i længst tid, der får mest i lønningsposen. Samtidig skal sygeplejerskerne være ansat i syv år, før lønnen stiger betragteligt.

    For op mod halvdelen af alle sygeplejersker er lønnen dog en del lavere. I 2021 er næsten halvdelen af alle sygeplejersker ansat i regionerne på deltid. Den andel har ligget stabilt omkring de 50 procent de seneste ti år.

    Og så er der jo lige det med ancienniteten. I regionerne arbejder der cirka 34.000 sygeplejersker. Mere end to tredjedele har været ansat i ti år eller derover og tilhører altså den gruppe, som tjener mest.

    Mange sygeplejersker har svært ved at genkende deres lønseddel i de gennemsnitlige tal. Det skyldes ikke mindst, at der er en relativ høj lønspredning på gennemsnittet, som det kan ses nedenfor.

    Ifølge sygeplejerskerne står deres løn ikke mål med uddannelsesniveau, opgaver og ansvar.

    I følge Dansk Sygeplejeråd, så tjener sygeplejersker 15-20 procent mindre end traditionelt mandsdominerede fag med samme uddannelseslængde.

    Og forskningen på området viser da også, at der rent faktisk er et lønefterslæb i de kvindedominerede fag.

    - Sygeplejerskerne, som er et kvindedomineret fag, har en lavere løn end mandsdominerede fag som eksempelvis politiet. De har også en lavere løn end de mere blandede fag som eksempelvis folkeskolelærerne, har Mona Larsen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) tidligere fortalt DR Nyheder.

    Men hvor langt efter andre faggrupper er sygeplejerskerne egentligt?

    DR har foretaget en sammenligning af lønningerne blandt en række faggrupper.

    I forbindelse med lønkommissionens arbejde blev beregningsmetoden for den standardberegnede timefortjeneste opfundet.

    Det er denne opgørelse, som DR Nyheder tager udgangspunkt i.

    Mens sygeplejerskerne hænger efter lærerne i lønstatistikken, så er de væsentligt foran pædagogerne. Alle tre har stort set samme uddannelseslængde, men de fleste lærere og pædagoger arbejder eksempelvis ikke om natten.

  • Danskernes rejselyst giver travlhed hos pas-producent

    Hvis nogen skulle være i tvivl om, at verden igen er ved at åbne, er der særligt ét sted, man kan rette blikket hen.

    Svaret er rødbedefarvet og passer perfekt i baglommen.

    Der er nemlig i dén grad kommet gang i produktionen af de danske, grønlandske og færøske nationalitetspas, oplyser Rigspolitiets færdselscenter til DR Nyheder, som har spurgt ind til produktionen.

    Fra 2015 til 2019 blev der hvert år i maj udstedt mellem 68.000-89.000 pas. I maj 2020 var tallet nede på 4.966. I år er vi så igen oppe på et normalt niveau med 73.717 udstedte pas.

    I april 2020, da coronaepidemien lukkede hele verden ned, blev der kun udstedt 1.379 nationalitetspas herhjemme, mens tallet for januar 2021 hed 7.396. januar plejer at ligge på cirka 55.000.

  • Vejret deler landet i to i dag: 15 graders forskel fra vest til øst

    I de sydlige egne vil der fredag og weekenden igennem være god grund til at søge mod de køligere kyster. Fredag forventes det, at der kan være 15 graders forskel fra det køligste sted til det varmeste. Foto: Ole Sørensen

    Der kommer til at være stor forskel på, hvordan du vil beskrive fredagens vejr, alt efter hvor i landet du oplever det.

    I dag fordeles varmen nemlig slet ikke så ligeligt, som vi oplevede det i går. Og forklaringen finder vi i Nordsøen.

    Kold luft presser sig på i dag, og det kan give meget store kontraster i temperaturmålingerne.

    De laveste målinger vil sandsynligvis være omkring Hanstholm, hvor vi ifølge prognoserne ikke får mere end 15 grader.

    Fredag forventes det, at der kan være 15 graders forskel fra det køligste sted til det varmeste.
    Simon Brix, vejrvært ved DR Vejret

    Du kan dog gange det tal med to, hvis du i stedet slutter arbejdsugen i de sydlige egne.

    Her er der udsigt til endnu en dag med 30 grader. Lokalt kan termometeret måske nogle steder nå helt op på 32 grader.

    Det er stadig usikkert, hvor stort et område af det danske landkort, der kommer til at få besøg af den kølige luft fra nordvest.

    Prognoserne siger, at det hovedsageligt bliver Midt-, Vest-, og Nordjylland, der skal indstille sig på en behersket sommerdag.

    Sammen med vinden fra nordvest kan der nemlig også komme indslag af både skyer og byger. Det kan måske også give lokal torden i aften eller i nat.

    Men inden du helt fortvivlet sukker over, at sommeren i denne ombæring er aflyst, så er det værd at bemærke, at der venter både en opklaring, en del sol i eftermiddag og pænt over 20 grader mange steder i området.

    Det vil nemlig hovedsageligt være helt ude langs kysten, at temperaturen vil minde mere om forår end sommer.

    Resten af weekenden vil Danmark stadig befinde sig på stridspladsen mellem den kolde luft fra nordvest og den meget varme luft fra Syd- og Centraleuropa.

    Det betyder, at der kan komme flere kraftige byger forbi os i løbet af weekenden, og lyden af torden vil også kunne høres.

    Temperaturen er stadig høj, op til 30 grader lørdag og 28 grader søndag. Derfor gælder der fortsat også et varsel om hedebølge for de sydligste egne af landet.

  • Mens Danmark åbner giver den smitsomme Delta-variant rynker i panden hos flere lande

    Turister i London - og alle andre - skal fortsætte med at bære mundbind. Restriktionerne i Storbritannien er nemlig blevet forlænget. (Foto: Andy rain © Ritzau Scanpix)

    Det gode sommervejr og vacciner har bragt det daglige antal af smittetilfælde ned herhjemme. Samtidig åbner samfundet mere og mere, så det begynder at minde om Danmark før corona.

    Anderledes ser det ud flere steder i verden, hvor den mere smitsomme variant af coronavirus, Delta-varianten - der først blev opdaget i Indien - har fået borgmestre og premierministre til at genindføre eller forlænge restriktioner.

    Og den skaber bekymring i flere andre lande.

    På restauranter i Storbritannien skal der stadig bæres mundbind eller visir. (Foto: Andy rain © Ritzau Scanpix)

    Den britiske premierminister, Boris Johnson, har besluttet at forlænge landets nuværende coronarestriktioner indtil den 19. juli. Udskydelsen skyldes, at smitten med den særlige Delta-variant er tiltaget de seneste uger.

    - Vi har stået over for et meget svært valg. Vi kunne fortsætte med at genåbne. Men det kunne føre til tusindvis af flere dødsfald, der ellers kunne være undgået, lød det fra Boris Johnson.

    Premierminister Boris Johnson til pressekonferencen, hvor han meddelte, at restriktionerne skulle forlænges. (Foto: JONATHAN BUCKMASTER © Ritzau Scanpix)

    De britiske sundhedsmyndigheder har forsøgt at kortlægge, hvor effektiv vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og AstraZeneca er mod to vartianter af virusset.

    Data fra perioden mellem 5. april og 16. maj viser, at både Pfizer og AstraZeneca-vaccinen er 33 procent effektiv mod smitte fra Delta-varianten tre uger efter det første stik. Ved Alpha-varianten, der først blev opdaget i Storbritannien, er det 50 procent.

    Underøgelsen viser desuden, at efter den anden dose er Pfizer 79 procent effektiv mod Delta-varianten og 92 procent mod Alpha-varianten. For AstraZeneca er tallene henholdsvis 60 procent og 66 procent.

    Samtidig er der i Storbritannien et 12-ugers interval mellem første og andet stik. Dermed er der en lang periode, hvor man kan blive smittet, på trods af at man har fået et skud.

    Til gengæld viser en undersøgelse fra de britiske myndigheder også, at effektiviten mod at blive indlagt på grund af Delta-varianten er høj, selv efter første stik. Med Pfizer er effektiviteten 94 procent, 96 procent ved to stik. Ved AstraZeneca er tallene henholdsvis 71 procent og 92 procent.

    Sundhedspersonale ved et drive-in-testcenter i nærheden af den populære Bondi Beach, Sydney. (Foto: Loren Elliott © Ritzau Scanpix)

    De australske delstater har kørt en hård linje, når det kommer til corona.

    Så efter man har fundet fire personer, der er smittet med Delta-varianten i delstaten New South Wales, skal borgere i millionbyen Sydney fra i dag og fem dage frem igen tage et mundbind eller visir på, når de skal med bussen eller andet offentlig transport.

    Desuden opfordres Sydneys fem millioner indbyggere til at bære mundbind på alle indendørs spillesteder, i supermarkeder og i teatre.

    I løbet af sommeren og foråret har der været protester i Lissabon mod restriktionerne. (Foto: Pedro Nunes © Ritzau Scanpix)

    Delta-varianten spreder sig også i Portugal. I hovedstaden Lissabon oplevede man torsdag en stigning på 928 smittetilfælde på 24 timer, det højeste siden februar.

    Det gør myndighederne bekymrede - derfor bliver rejser ind og ud af den portugisiske hovedstad Lissabon forbudt denne weekend, efter at den særligt smitsomme Delta-variant er begyndt at brede sig.

    - Det er ikke en let beslutning at sætte sådanne tiltag i værk. Men i vores øjne er de nødvendige, så den situation, der lige nu er her i Lissabon, ikke spreder sig til hele landet, siger premierminister Mariana Vieira da Silva.

    Ind- og udrejseforbuddet gælder foreløbig i to og en halv dag, oplyser regeringen torsdag.

    En togstation i Moskva bliver desinficeret. (Foto: RUSSIAN EMERGENCIES MINISTRY © Ritzau Scanpix)

    I Rusland oplever man det højeste antal nye tilfælde om dagen siden februar måned. Ifølge myndighederne er det også Delta-varianten, der er på spil, skriver Reuters.

    Det har derfor fået borgmesteren i hovedstaden Moskva til at overveje nye restriktioner.

    - Vi er meget tæt på hårdere beslutninger - midlertidige, men hårde - når det gælder restriktioner, sagde borgmesteren Sergei Sobyanin, da han torsdag mødtes med repræsentanter fra restaurationsbranchen.

    Ved Revolte Bar i Berlin kan man få en pils og en Johnson & Johnson-vaccine. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)

    Anderledes ser smittetallene ud i Tyskland. Antallet af nye smittede om dagen er på det laveste siden august 2020, og Delta-varianten udgør seks procent af dem.

    Alligevel frygter flere virologer og epidemiologer, ifølge Deutsche Welle, at sommerens gode tal lægger en dæmper på truslen. Især i løbet af efteråret vil dem, der ikke er vaccinerede, være i særlig stor risiko for at blive smittet med varianten.

    Samtidig er der lige nu en stor bekymring for de personer, der har fået det første skud og venter på det andet. Ifølge de tyske sundhedsmyndigheder har under 30 procent af befolkningen fået to skud, og det giver grobund for adskillige personer, der kan blive smittet, imens de venter.

    Selvom det går fremad med vaccinationerne, tager man stadig sine forholdsregler flere steder. Her bliver der båret mundbind og holdt afstand til et arrangement med vicepræsident Kamala Harris. (Foto: Mandel NGAN © Ritzau Scanpix)

    Det er heller ikke fordi, at Delta-varianten står for en stor del af smittetilfældene i USA.

    I midten af maj stod den bag 2,5 procent af tilfældene, men myndighederne frygter, at det kan sprede sig hurtigt i løbet af sommeren - særligt gennem sydstater som Alabama, Louisiana og Tennessee, hvor under 35 procent af befolkningen er fuldt vaccinerede.

    I flere nordlige stater er halvdelen af befolkningen vaccineret. Samtidig går det langsomt med udrulningen af vaccinerne flere steder, skriver The Guardian.

    - Delta-varianten kan sprede sig gennem Syden i løbet af sommeren og ramme ikke-vaccinerede unge hårdt, skrev Peter Hotez, der er vaccineforsker og dekan ved National School of Tropical Medicine i Texas.

  • George Floyd-statue på knap 318 kilo indviet i New Jersey

    En statue af George Floyd på knap og nap 318 kilo sidder nu foran Newark City Hall.

    Og der kommer han til at sidde mindst ét år som en påmindelse om, hvor stor betydning George Floyds død har haft. Det håber embedsmænd i staten i hvert fald.

    Det skriver flere amerikanske medier, herunder New Jersey Local News.

    - George Floyd repræsenterer meget mere end sig selv på dette tidspunkt i historien, sagde Newark borgmester Ras J. Baraka under en ceremoni onsdag, hvor statuen blev afsløret for offentligheden

    - Forhåbentlig inspirerer det dem, der går forbi, til at blive aktive i de kampe, der sker lige her i Newark og lige her i New Jersey.

    Skuespiller Leon Pickney bestilte statuen, som blev doneret til byen som en del af et offentligt kunstprogram.

  • Eurovision var et stort coronaforsøg, men kun få blev smittet

    Kun 48 personer ud af omkring 30.000 gæster under årets Eurovision i Holland er blevet smittet med coronavirus.

    Det skriver Eurovision-nyhedssitet Wiwibloggs, som henviser til 'Fieldlab Events', der ført tilsyn med test under arrangementet for den hollandske regering.

    Under de ni planlagte shows havde den hollandske regering givet Eurovision-arrangørerne lov til at lukke 3.500 gæster ind. Inden showene skulle gæsterne kviktestes. Hvis man var positiv, måtte man ikke deltage og skulle gå i selvisolation hjemme.

    Testene viste også, at der var proportionelt var færre smittede blandt Eurovision-gæsterne end i den generelle befolkning i Holland.

  • Ren magi: Gør din grillaften dobbelt så god med disse enkle tricks

    De rigtige dressinger har den magiske effekt, at grillmaden simpelthen glider lettere ned. Men vælg den rigtige afhængig af, hvilket humør du er i. Vi giver dig otte forskellige, der kan indgå i dit grilltilbehør. (© DR / Grafik: Oliver Seppo)

    Artiklen blev første gang udgivet 27. juni 2020.

    Grillmad smager godt.

    Men grillmad med dyppelse smager ekstra godt, hvad enten det er en kold, hjemmerørt tzatziki, kryddersmør lavet fra bunden eller en snasket chilisauce.

    DR Mad har samlet et udvalg af opskrifter på vores mest populære dyppelser.

    De er ligeså grillvenlige, som de er snaskede, og så er de nemme at bikse sammen, mens kullene får den helt rigtige temperatur.

    Kender du haydari? Denne tyrkiske vinderdip er lavet på fetaost og peberfrugt. Det giver den en salt og krydret smag, som går rigtig godt til grillet kød.

    Er du ikke typen, der skal bruge sommeren på at hænge ud foran kuglegrillen, egner haydari sig også til picnic sammen med et læs pitabrød, en grøn salat og en plastboks fyldt med kogt bulgur.

    Tip: Man kan ofte købe færdiglavet haydari hos grønthandlere, men hvorfor ikke lave den selv?

    Hvis der er en kok, der har styr på krydderier og krydderurter, så er det Camilla Plum. I denne opskrift får du Plums egen version af den tunesiske chilisauce, harissa.

    Harissa er Rolls Roycen inde for chilisaucer. Den har en raffineret, dyb smag, og selvom den ikke er for børn, er den til gengæld fremragende til at sætte fut under grillfesten. Den kradsbørstige sovs er også god på falafel og oven på smagsløse pizzaer.

    Tip: Harissa kan holde i uendelig lang tid, og hvis du alligevel har købt krydderierne ind, er det oplagt at bikse en kæmpe-version sammen, som du kan putte på glas og dele ud til venner, der stadig synes, at Chili Klaus er bomben.

    Mange forbinder nok tzatziki med Grækenland, men den yoghurtbaserede dip er faktisk udbredt i store dele af Mellemøsten.

    I Grækenland serverer man tzatziki til kød, og det giver god mening. Den syrlige yoghurt, den kolde, saftige agurk og stærke hvidløgssmag spiller nemlig rigtig godt sammen med stærkt og grillet kød - som for eksempel lam.

    Her får du opskriften på Mette Blomsterbergs tzatziki. Dem er nem og har en fin balance af hvidløg, uden det bliver alt for meget.

    Tip: Man opgraderer nemt en traditionel tzatziki ved at tilføre lidt hakket dild eller mynte til blandingen.

    Du kender med sikkerhed guacamole, men kender du også amerikanernes version med søde kartofler?

    Dippen stammer fra sydstaterne og er en temmelig cremet omgang, der går godt til grillmad. Især hvis det i forvejen er badet i sød barbecue-marinade.

    Tip: En anden fordel ved denne avokadocreme er prisen. Søde kartofler er som regel en del billigere end avokadoer, så skal du lave en stor portion til mange mennesker, er denne opskrift en smart genvej til en budgetvenlig guacamole

    Det er såre simpelt at lave sit eget smør, alligevel er det noget, der kan få ens gæster til at vælte bagover i havestolene af ren benovelse.

    Denne version fra Mette Blomsterberg er en basisopskrift, og det er oplagt at blande den med krydderurter som for eksempel hakket persille, frisk hakket estragon, hakket citronskal eller knust hvidløg.

    Tip: Hjemmelavet kryddersmør er også altid en sikker vinder i bagekartofler.

    Coleslaw balancerer på kanten mellem dip og salat, og da der både er cremefraiche, piskefløde og blå ost på ingredienslisten i denne opskrift, tænker vi, at den godt kan være med i en artikel om dyppelse.

    Blå ost er lidt som koriander. Enten synes man, det er lækkert. Eller også synes man, det er decideret ulækkert. Hører du til førstnævnte gruppe, vil du formentlig elske versionen her fra Anne Hjernøe.

    Tip: Hvidkål kan holde sig virkelig længe i køleskabet, så køb gerne et stort et, som du med jævne mellemrum kan snitte af, når du savner sund og nærende fylde i dine sommersalater.

    Lige nu flyder naturen med vilde urter.

    På samme måde er altankasser, urtehaver og højbede landet over fyldt med aromatiske og næringsrige krydderurter, der bare venter på at blive spist. En oplagt måde at få dem i spil på er med en omgang hjemmelavet pesto.

    Pesto kan bruges på friskkogt pasta i stedet for kødsovs. Det kan spises som pålæg, som sandwichspread, som topping på suppe og salater og på grillmad.

    Her kommer en opskrift til inspiration, men generelt fungerer det bedst at smage sig frem, når man blender sin pesto. Så længe du har lidt olie, lidt nødder og lidt ost ved hånden, kan det ikke gå galt.

    Tip: En klassisk pestofejl er, at man får tilføjet lidt for meget hvidløg fra begyndelsen. Da hvidløget ikke er tilberedt, smager det temmelig stærkt og kan nemt overdøve smagen af krydderurter. Så start altid med et fed hvidløg eller måske et halvt fed, hvis ikke du er til stærke smage.

    Har du nogensinde overvejet at lave din egen ketchup? Det er ikke særligt svært og en ualmindelig god måde at opgradere sine grillpølser, hjemmelavede hotdogs eller burgere på.

    Bliv inspireret af Master Fatman aka. Morten Lindbergs geniale opskrift på ketchup fra programserien 'Smagen af Danmark'.

    I bunden af opskriften finder du også en video, hvor Morten Lindberg koger ketchuppen. Det er også et hyggeligt gensyn med den afdøde madelsker, tv-vært, dj med mere.

    Tip: I opskriften står der, at du skal hælde ketchuppen på en kande eller glasflaske, men du kan også bare køre med et par aflagte, rengjorte syltetøjsglas.

  • Politisk aftale skyder 850 millioner kroner til brintprojekt

    Et bredt flertal i Folketinget har aftalt, at Danmark skal skyde 850 millioner kroner i et fælleseuropæisk projekt om teknologien 'Power-to-X'.

    Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse.

    Power-to-X er teknologi, der muliggør, at grøn strøm fra vindmøller og solceller bruges til blandt andet at producere brint og andre bæredygtige brændstoffer til skibe og fly.

    Derfor bliver det ofte fremhævet, når der tales om teknologiske muligheder for at nedbringe brugen af fossile brændstoffer.

    Af de 850 millioner kroner kommer 240 millioner fra allerede eksisterende midler, og dermed er der 610 millioner nye midler i aftalen.

    Danmark indstiller seks projekter til at få del i pengene og arbejdet med at udvikle Power-to-X-teknologien.

  • Synes du, det er varmt herhjemme? I Californien har de målt 54 grader - og det ses på vandstanden

    Får du hedeslag ved bare at tænke på, at termometeret kan snige sig op over 32 grader?

    I de sydvestlige stater i USA oplever de i øjeblikke temperaturer over 115 grader Fahrenheit, hvilket svarer til cirka 46 grader celsius.

    Det skriver Reuters.

    Hedebølgen har sit tag i Arizona, det sydlige Nevada, meget af Californien og det sydlige Utah.

    I Californien målte de onsdag temperaturer op til 54 grader, og det kan også ses på vandstanden, der i staten nu er på 35 procent af det normale.

    Lake Oroville i staten er især ramt. Se billeder fra søen hér.

    • Kan du mærke svedperlerne pible ned ad panden? I Californien har de ulidelig høje temperaturer i øjeblikket. (Foto: PATRICK T. FALLON © Ritzau Scanpix)
    • Husbådene i Lake Oroville, som er et næststørste vandreservoir i Californien, er tættere på bunden end normalt. Ifølge myndighederne er vandstanden 35 procent af, hvad den plejer. (Foto: Aude Guerrucci © Ritzau Scanpix)
    • Enterprise Bridge, som går på tværs af Lake Oroville. (Foto: Aude Guerrucci © Ritzau Scanpix)
    • Der er så tørt i Californien, at jorden slår revner. (Foto: Aude Guerrucci © Ritzau Scanpix)
    • Lake Oroville er langt fra så fyldt, som den plejer at være. (Foto: Aude Guerrucci © Ritzau Scanpix)
    • Sikkerhedsbarrerne her plejer at være under vandet. (Foto: Aude Guerrucci © Ritzau Scanpix)
    1 / 6
  • Folkemødets dag 2: Følg med live

    I en noget amputeret udgave er Folkemødet på Bornholm i gang.

    Efter gårsdagens åbningsdag bliver dag 2 indledt af Alternativets politiske leder, Franciska Rosenkilde.

    Det er hendes første optræden som partileder på scenen i Allinge - kun i nogle måneder har hun stået i spidsten for Alternativet, men patiets politik er den samme som før, lyder hendes budskab.

    - Alternativet opstod som et modsvar og som en kærlig protest. Det er vi stadig, siger hun.

    Det handler især om den måde vores levevis påvirker planeten på - og den grønne omstilling må og skal være udgangspunktet for alt andet.

    Franciska Rosenkilde, Alternativets politiske leder, taler på Hovedscenen på Folkemødet 2021 i Allinge. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    - Alting starter med klimakrisen. Derfor taler vi meget om klima i Alternativet, for som samfund lever vi stadig ikke op til vores ansvar, siger Franciska Rosenkilde.

    - Vi skal væk fra et tankesæt om forbug, vækst og konkurrence - der er brug for en omstilling af vores måde at leve på.

    Senere på dagen byder den politiske festival også på taler af blandt andre statsminister Mette Frederiksen og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen.

    Folkemødet er reduceret kraftigt på grund af coronahensyn. Normalt gæster op mod 65.000 politikglade og debatlystne danskere Allinge, men i år er der kun plads til omkring 15.000 besøgende i fire separate sektioner, og arrangementet er beskåret med en hel dag.

  • Salget af cigaretter er det laveste i 62 år

    Hvis du er kommet tilbage på arbejde efter genåbningen og føler, det er sværere at nasse en smøg fra en kollega, så kan det være fordi, der er færre i omløb.

    Sidste års afgiftsstigning har nemlig reduceret antallet af solgte cigaretter til lidt under 4,6 milliarder styk, skriver Danmarks Statistik.

    Det er det laveste solgte antal af cigaretter siden 1958. Samtidig er det et fald på 18 procent sammenlignet med 2019.

    Ifølge Danmarks Statistik skal sidste års store fald ses i lyset af den afgiftsstigning, der blev indfaset fra 1. april 2020.

    Efter afgiftsstigningen koster en pakke cigaretter i gennemsnit 55 kroner. Til sammenligning skulle der i gennemsnit betales 40 kroner før stigningen.

  • Som modsvar på brandballoner har Israel angrebet militære områder i Gaza-striben

    Natten mellem torsdag og fredag kunne der igen høres eksplosioner over Gaza.

    Det oplyser Israels hær ifølge nyhedsbureauet Ritzau.

    Ritzau melder også, at flere journalister fra det franske nyhedsbureau Agence France-Presse (AFP) har hørt eksplosionerne.

    Israels militær oplyser i en pressemeddelelse, at de har svaret igen, efter der de seneste dage er blevet sendt brandballoner fra Gazastriben til israelsk territorium.

    - Som modsvar (...) har kampfly ramt militære områder og et raketaffyringssted, der tilhører terrororganisationen Hamas, skriver militæret i pressemeddelelsen, som Ritzau har læst.

    Brandballoner bruges ofte til at sætte ild til landbrugsjord og natur.

    I pressemeddelelsen fremgår det også, at Israels hærchef, Aviv Kohavi, i går har udstedt en ordre om at 'øge Israels hærs beredskab og forberedelser til en række scenarier, heriblandt en genoptagelse af fjendtlighederne'.

    • Røg og flammer kan ses over Gaza-striben efter israelske angreb. Ifølge israelske brandmyndigheder var i går den tredje dag i træk, at der blev sendt brandballoner mod Israel af militante palæstinensere. Israel svarede igen og sendte i nat sendt kampfly mod Gaza. (Foto: MOHAMMED SALEM © Ritzau Scanpix)
    • De seneste uroligheder ventes at lægge pres på den nyvalgte israelske regering. (Foto: MOHAMMED SALEM © Ritzau Scanpix)
    1 / 2
  • Flere end 80 elever er blevet bortført fra et gymnasium i Nigeria

    Bevæbnede mænd dræbte en politibetjent og kidnappede mindst 80 elever og fem lærere på et gymnasium i den nordvestlige delstat Kebbi i Nigeria.

    Det skriver Reuters, der har talt med en lærer på gymnasiet.

    - De (gerningsmændene, red.) dræbte en af betjentene, brød gennem porten og gik direkte mod klasselokalerne.

    Han beretter, at de fleste af de bortførte elever er piger.

    Angrebet er det tredje af sin slags på tre uger.

    For to en halv uge siden blev et stort antal elever bortført fra en anden skole i det nordlige Nigeria, og 30. maj blev adskillige elever bortført fra en skole i byen Tegina, der ligger cirka 375 kilometer sydøst for Kebbi.

  • Historisk varmt døgn: Det er over 50 år siden, at en højere temperatur er målt så tidligt

    Det seneste døgn har været usædvanlig varmt i forhold til, hvornår på året vi normalt kan forvente os de temperaturer, vi havde.

    Dagens højeste temperatur blev målt i Store Jyndevad i Sønderjylland med 32,4 grader. Det er den højeste temperatur målt i Danmark så tidligt på året i mere end 50 år.

    Også natten har været historisk varm. Der var tropenat, og det er en af de tidligste tropenætter vi har haft siden 1874.

    Der er fortsat varslet hedebølge i den sydlige del af landet i dag og lørdag. Fredag kan vi nå 32 grader på Sjælland.

  • Politikredse skærper indsatsen mod støjende musikanlæg

    Det gælder både Københavns Politi, Østjyllands Politi og Fyns Politi.

    Hvis volumenknappen er skruet for højt op, så kan ejeren af anlægget få en bøde på 1.000 kroner uden advarsel inden.

    Reglerne siger ikke noget om, hvor høj musikken skal være. Men er den elektronisk forstærket, så kan der gives en bøde.

    - Vi har som udgangspunkt en dialogbaseret tilgang. Reagerer man ikke på det, kan vi blive nødt til at udskrive en bøde, og reagerer man slet ikke på det, kan vi komme i en situation, hvor vi tager soundboksen, siger Peter Dahl, der er chef for beredskabet i København.

    Opdatering: Fyns Politi er tilføjet listen af politikredse.

  • Snør løbeskoene: DHL-stafetten og Copenhagen Half Marathon vender tilbage

    Så er det med at snøre løbeskoene og iføre sig firma-t-shirten.

    For takket være den seneste udfasningsaftale vender to af Danmarks største løbe-events, nemlig DHL Stafetten København og Copenhagen Half Marathon, med sikkerhed tilbage i september.

    Det oplyser Sparta Atletik og Løb i en pressemeddelelse.

    DHL-Stafetten kommer til at strække sig over fem dage fra onsdag den 1. september til og med tirsdag den 7. september.

    Copenhagen Half Marathon vil blive afholdt den 19. september. Det vil samtidig være det første store motionsløb i verden, der vender tilbage på den internationale løbescene efter corona-pandemien.

    Indtil videre har 11.000 løbere tilmeldt sig CPH Half, hvor der er plads til 25.000 løbere

  • Husk solcremen i dag: Vi får temperaturer mellem 25 og 32 grader

    Der bliver stor forskel på vejret i dag, alt efter om man er mod øst eller vest.

    I øst bliver det solrigt og uden skyer på himlen, mens man i Jylland nogle steder får både skyer og et par byger på himlen. Senere dog også en del sol til Jylland.

    I dag passerer et hul i ozonlaget os, hvilket giver ekstra højt UV-indeks. Temperaturen er fortsat mellem 25 og 32 grader, ved kyster med pålandsvind bliver det 15 til 22 grader.

    Vinden kommer fra nordvest og blæser med svag til jævn styrke.

    Billede: Også i dag bliver der behov for køle sig ned, særligt i de sydlige egne, hvor temperaturen kan nå 32 grader. Her er det i Søndervig. Foto: Ole Sørensen
  • I morgen går sygeplejerskerne i strejke - og det kommer også til at ramme hjemmeplejen

    Når fredag bliver til lørdag, nedlægger omkring 5.350 sygeplejersker på tværs af landet arbejdet.

    Men sygeplejerskernes strejke rammer ikke kun sygehusene - i 12 kommuner landet over bliver hjemmesygeplejen også ramt.

    I Silkeborg Kommune strejker eksempelvis knap 100 sygeplejersker.

    Normalt er der 14 sygeplejersker til kommunens hjemmeplejegrupper, men under strejken vil der kun være 4.

    Og det får konsekvenser, siger Pia Medum Bennetsen, der er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne.

    - Jeg tror, at der er nogen, som vil få nogle vanskeligheder, og det har vi også snakket meget sammen om i min sygeplejerskegruppe, fordi vi har bekymringer for nogle af vores borgere.

    De færre hænder kan blandt andet gå ud over sårbehandling og medicindosering, og derfor beder flere kommuner de pårørende om at hjælpe til ved at være ekstra opmærksomme på de udsatte borgere.

  • Vrede iranere til DR før valg: ’Vi gider ikke stemme – det hele er løgn’

    En ældre dame stopper mig i bazaren i Teheran. Hun vil gerne fortælle mig sin mening om præsidentvalget i landet.

    - Vi stoler ikke på politikerne, de er løgnere og mordere. De burde bare lade os være i fred, siger hun vredt og med tårer i øjnene.

    Det er ord, jeg før har hørt hvisket i krogene i Iran, hvor det kan være farligt at kritisere systemet. Politikerne kan man sådan set godt kritisere. Den røde linje går normalt ved at kritisere selve grundlaget for den islamiske republik. Men denne gang stiller folk sig op foran vores kamera og siger ting, man normalt holder for sig selv i Iran.

    - Jeg gider ikke stemme, ligesom hele min familie, og jeg siger til alle, at de skal lade være. Ingen kan ændre Irans fremtid, hvis ikke den islamiske republik forsvinder, siger Sana, der er i bazaren med sin dreng.

    Men er det ikke farligt at sige den slags offentligt?

    - Det er, hvad jeg mener. Vi har givet vores liv for det her land. Men det er ikke rigtig islam, det bliver styret efter, siger hun.

    Iran går i dag til præsidentvalg. Der skal findes en afløser for den siddende præsident Hassan Rouhani, der ikke længere kan stille op. Favoritten til at afløse ham, er den dybt konservative kandidat Ebrahim Raisi, som nogle ser som den naturlige efterfølger til landets religiøse leder, Ayatollah Khamenei.

    En mand passerer forbi valgplakater for den ultrakonservative Ebrahim Raisi i Teheran, Irans hovedstad. (Foto: ABEDIN TAHERKENAREH © Ritzau Scanpix)

    Raisi er chef for Irans retssystem, har en baggrund i religiøse studier, og så er han berygtet for at have været involveret i massevis af henrettelser af modstandere af det iranske styre tilbage i 1988.

    Næsten 600 andre kandidater er blevet udelukket for at stille op til valget, og Raisis plakater dominerer gadebilledet i kampen mod de tre andre kandidater, som er tilbage i valgkampen.

    I bazaren blander en af Ebrahim Raisis støtter sig i diskussionen. 22-årige Parian Moradi bærer en bunke sedler med Raisis valgløfter og mener, han er den eneste, der kan bringe fremgang til Iran.

    - Han har erfaring fra retssystemet, og han har en plan for at få økonomien og produktionen i gang i Iran. Han vil være en stærk præsident i modsætning til Rouhani, siger hun.

    Meget mere når hun ikke at sige til vores kamera, før vrede iranere blander sig.

    En ung mand råber af 22-årige Parian Moradi, som forsøger at overtale folk til at stemme på Ebrahim Raisi. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)

    - Ingen gider stemme. Hun er en af dem, der fører valgkamp for Raisi. Hun gør det for pengene, siger Bahman, en mand, der som mange andre her klager over landets dårlige økonomi.

    - Hvorfor anklager du mig? Jeg taler om Raisis bedrifter. Tør du sværge, at jeg bliver betalt for det her? svarer den 22-årige kvinde.

    - Vi giver folk ret til at være vrede, men det er ingen løsning at lade være med at stemme, fortsætter hun, mens diskussionen bliver mere og mere ophidset på gaden.

    Irans økonomi er under stort pres op til valget. Landet er ramt af historisk hårde amerikanske sanktioner, efter den tidligere præsident Donald Trump trak USA ud af atom-aftalen med Iran. Siden er inflationen eksploderet, og alt er blevet dyrere for iranerne.

    - Der er intet håb. Folk med gode job, må bruge deres opsparede penge. Min lastbil holder stille, siger lastbilchaufføren Said Habibi og tilføjer, at den eneste, han ville stemme på, er ham selv.

    Sanktionerne gør, at bankoverførsler til udlandet er umulige, udenlandske hævekort er ubrugelige, og det er stort set umuligt at handle med vestlige firmaer.

    Samtidig blokerer de iranske myndigheder sociale medier som Twitter og Facebook og har strenge regler for, hvordan man må opføre sig i den islamiske republik. Kvinder kan få bøder for at gå uden tørklæde udenfor eller blive retsforfulgt for at poste billeder på Instagram, hvor de danser eller går uden slør.

    En mand forsøger at finde citater for Irans første religiøse leder, ayatollah Khomeini, fordi han mener, at præste-uddannede ikke bør stille op til valget. (Foto: undefined © DR Nyheder)

    De fleste iranere, jeg møder, er indædte modstandere af de hårde sanktioner. Men mange er også trætte af landets styre.

    - Jeg taler med ekspertise, jeg er en student af dette land. I burde have håb for fremtiden! råber Raisi-støtten Parian Moradi, som er uddannet civilingeniør, i forsøget om at overbevise modstanderne i bazaren om, at de skal stemme.

    - Ekspertise? Kan du ikke se, hvordan fok lider? Ingen gider stemme, svarer Bahman ophidset, mens han peger rundt i flokken af iranere, der strømmer til for at blande sig i diskussionen.

    - Det hele er løgn. Løgn! råber en af de tilstødende i bazaren.

    Mange iranere, jeg taler med, mener, at valgresultatet er givet på forhånd. Den dybt konservative Ebrahim Raisi betragtes som det religøse styres favorit og har som den eneste kandidat ressourcer til at føre en ordentlig valgkamp, virker det til.

    Præsidenten i Iran har ikke samme magt, som præsidenter i resten af verden. De vigtige beslutninger om udenrigspolitik, atomaftaler og militære spørgsmål, bliver taget af Ayatollah Khamenei, hans inderkreds og af den magtfulde revolutionsgarde i landet.

    Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, under en tale til nationen onsdag. (Foto: LEADER OFFICE HANDOUT © Ritzau Scanpix)

    Men præsidenten har stadig en vis indflydelse på økonomi, sociale programmer og på håndhævelse af de religiøse regler i landet sammen med parlamentet, der sidste år blev vundet af de mest konservative, religiøse kræfter.

    Og så betyder valget noget på den måde, at en høj stemmeprocent er vigtig for det iranske styre for at vise, at der er opbakning til systemet. I øjeblikket står valgdeltagelsen til at blive historisk lav.

    Ayatollah Khamenei har tidligere kaldt det ’en religiøs pligt’ at stemme og har også ved dette valg opfordret iranerne til at gå til stemmeboksen.

    - Hvis vi får et fald i valgdeltagelsen, vil vi se et øget pres fra vores fjender, sagde Khamenei denne uge.

    På gaden i bazaren tager diskussionen til. Flere af de tilstedeværende har åbenlyst ikke taget den religiøse leders råd om at stemme til sig. En ung mand river en valg-flyer for Raisi i stykker og kaster stykkerne i luften. En anden mand griber fat om armen på en mand, han diskuterer med.

    - Lyt til mig, lyt til mig! I 40 år er der begået fejl. Se på situationen nu! råber Bahman med henvisning til den islamiske republiks fødsel efter revolutionen i 1979.

    - Raisi har kvalifikationerne til at løse det, siger Raisi-støtten, 22-årige Parian.

    Efter et stykke tid slutter vores interview med de vrede iranerne. En civilklædt politimand kommer over til os, beder os om at følge med og siger, at vi ikke må filme længere.

    Vi forlader bazaren. Men bag os fortsætter diskussionerne.

    Folk stimler sammen for at følge den ophidsede diskussion om præsidentvalget i Iran. Kort efter blev DR bedt om at stoppe med at filme af en civilklædt politimand. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)
  • Krigen mellem soundboksene og nattesøvnen er startet igen: Nu skærper politiet indsatsen

    Andy Rolf Jürs (venstre) er en af de mange unge, der medbringer et lydanlæg, når han nyder aftenen på Islands Brygge. (Foto: Thomas Willads © (c) DR)

    På Islands Brygge og mange andre steder i landet pumper bassen fra adskillige anlæg, og det har den gjort et godt stykke tid. I hvert fald så længe, at man i Københavns Politi melder om klager på "den gode side af 100" på en weekend.

    Men i takt med at temperaturen stiger, og de sidste eksaminer begynder at være overstået, intensiverer man nu kampen mod lydanlæg i det fri. Og det sker med bøder på 1.000 kroner.

    Vi skal have skabt en forståelse for, at der altså er naboer, der skal være der, men vi skal måske også have skabt en forståelse for, at hvis man bor ved en havnekaj – der i øvrigt er bygget om, så den er skabt til at ligge og tage sol og bade fra - så er det nok også en del af det at bo der.
    Peter Dahl, chef for beredskabet ved Københavns Politi.

    I Aarhus har kommunen torsdag besluttet, at der i de populære grønne områder Botanisk Have og Skanseparken fremover ikke må spilles musik fra et "elektronisk lydanlæg" mellem klokken 20 om aftenen til klokken 10 om morgenen - også i weekenden.

    - Alt elektronisk forstærket musik bliver forbudt, og så er det et konkret skøn, hvorvidt betjentene skal vejlede eller udskrive en bøde, siger Klaus Arboe Rasmussen, der er chefpolitiinspektør i Østjyllands Politi.

    Også hos Københavns Politi skærper man fra fredag indsatsen mod det velkendte syn af lydanlæg eller "soundbokse", der skyder op på grønne områder og nær vandet.

    - Vi har som udgangspunkt en dialogbaseret tilgang. Reagerer man ikke på det, kan vi blive nødt til at udskrive en bøde, og reagerer man slet ikke på det, kan vi komme i en situation, hvor vi tager soundboksen, siger Peter Dahl, der er chef for beredskabet i København.

    Torsdag var lydanlæggene også fundet frem på Islands Brygge.

    De nye regler sker efter ordensbekendtgørelsen.

    Islands Brygge må betegnes som Københavns Colosseum for kampene mellem soundboksene og de naboer, der er voldsomt trætte af larmen.

    Her slentrer Andy Rolf Jürs og hans kammerat med en soundboks mellem sig. Han ville absolut ikke bryde sig om, hvis politiet konfiskerede den.

    - Jeg ville ikke have det fedt med at få en bøde og få taget min soundboks for at spille musik og være i lidt godt humør.

    - Jeg synes, at det er fair nok, at man gør noget, men jeg synes også, at man skal lade de unge hygge sig. Vi kan jo bare spille lav musik, siger Andy Rolf Jürs.

    I græsset bag ham sidder Herve Gamys, der har taget vennerne og et lydanlæg med til havnekajen på Amager.

    - Jeg håber da, at man får en advarsel, inden man får en bøde. Det er lige i overkanten, hvis man bare får stukket en bøde i hånden, siger han.

    Herve Gamys håber, at der kan komme en større forståelse mellem "soundboks-folket" og naboerne. (Foto: Thomas Willads © (c) DR)

    Han forstår godt, at de mange sommerhits fra anlæggene kan være irriterende, men efterlyser også, at der bliver taget lidt hensyn til folk som ham.

    - Jeg føler, at man skal respektere de mennesker, der bor her, man er vel bare på besøg. Men jeg føler også, at folk skal respektere os unge, der er kommet ud for at hygge os.

    - Begge parter burde respektere hinanden og finde en vej til, hvordan alle kan hygge sig om sommeren, siger Herve Gamys.

    Og selvom politiet nu skal tage et hårdere favntag med de elektroniske decibel, der med stor sandsynlighed kun vil komme flere af henover sommeren, så er Peter Dahl fra Københavns Politi faktisk ret enig med Herve Gamys.

    - Vi skal have skabt en forståelse for, at der altså er naboer, der skal være der, men vi skal måske også have skabt en forståelse for, at hvis man bor ved en havnekaj – der i øvrigt er bygget om, så den er skabt til at ligge og tage sol og bade fra - så er det nok også en del af det at bo der, siger han og fortsætter:

    - Vi skal skabe en forståelse og respekt for, at alle kan være her. For vi kan ikke bare udskrive bøder, indtil der er ro i København.

    Og der er behov for, at konflikten løses, mener Peter Dahl.

    - Det har været stærkt eskalerende siden sidste sommer, hvor coronarestriktionerne gjorde, at mange søgte ud.

    - Det er også meget naturligt, at man søger ud, men vi oplever desværre, at man benytter de her soundbokse i stor stil, til stor gene for dem, der bor omkring dem.

    OPDATERET: Tidligere lå der et forkert klip i artiklen. Nu er det rigtige klip lagt ind, så man kan se og høre, hvordan der var på Islands Brygge torsdag.

  • Sydney genindfører mundbind efter fund af Delta-variant

    Borgere i Sydney, der ligger i den australske delstat New South Wales, skal fra i dag igen tage et mundbind eller visir på, når de skal med bussen eller andet offentlig transport.

    Det er blevet besluttet, efter at der inden for den seneste tid i alt er fundet fire personer med den særligt smitsomme Delta–variant i delstaten.

    Mundbindet bliver obligatorisk i tog, busser og færger fredag fra klokken 16 lokal tid og fem dage frem.

    Embedsmænd har opfordret Sydneys fem millioner indbyggere til at bære mundbind på alle indendørs spillesteder, supermarkeder og teatre.

  • Pixars nye film er så fantastisk lækker og naturlig, at man næsten forventer at få en arm eller en cykel i hovedet

    I 'Luca' følger vi vennerne Luca og Alberto, som udforsker den italienske sommer på landjorden - selvom de i virkeligheden er født som frygtede sømonstre. (© Pixar/Disney)

    Der var engang, hvor tegneseriefans forventede en særlig magi af Walt Disney Company.

    Det var dengang i 1990'erne, da Disney stadig kunne overraske med særligt lækkert animerede film som 'Aladdin' og 'Skønheden og udyret'. Det var før, der gik samlebånd i den over mere eller mindre den samme skabelon i 'Frost', 'Moana' og 'Raya og den sidste drage'.

    Der var også engang, hvor japanske Hayao Miyazaki leverede magiske perler med blandt 'Porco Rosso' og 'Chihiro og heksene'. Miyazaki er blevet en ældre herre på 80 år, men måske kan han stadig levere magi med sin 'How Do You Live?' der får premiere om to-tre år.

    Ellers må vi holde øje med hans 32 år yngre landsmand Makoto Shinkai, der laver flippede og magiske fortællinger som 'Your Name' og 'Weathering With You'.

    Men hvis der virkelig er et navn, der kan forbindes med magi i de animerede films verden i 2021, er det amerikanske Pixar – selskabet, der skabte 'Toy Story'-serien, 'Find Nemo', 'Inderst inde' og 'Coco'. Og som stadig er i stand til at skabe det helt usædvanlige og nytænkende indenfor animationsfilmen, som de viste med sidste års 'Sjæl'.

    Det er stadig helt på sin plads at forvente noget særligt, overraskende og vildt, endda magisk, når en film bliver indledt med Pixars klassiske signatur: den hoppende bordlampe.

    'Luca' foregår i 50'-60'ernes Italien og er blandt andet inspireret af instruktøren Casarosas egen barndom i Genova-området. (© Pixar/Disney)

    Den er der også – magien – i 'Luca', den første spillefilm af italienske Enrico Casarosa. Bare ikke helt så meget. Den er der først og fremmest i nogle fantastisk levende billeder med tredimensionel dybde og bevægelser så naturlige, at man næsten forventer at få en arm eller en cykel i hovedet.

    Hvad historien angår, har Pixar-studierne tilsyneladende taget en slapper.

    Eller også har de bare accepteret, at italienske Casarosa har vidst bedst med sine lån fra de lokale folkeeventyr om sømonstre. I hvert fald er 'Luca' en forbavsende konventionel fortælling om to slags væsener – sømonstrene og menneske – der har levet i generationer i angst for hinanden, men som… ja, gæt selv.

    Det er også en overraskende konventionel fortælling om sagnvæsenet, der så enormt gerne vil være menneske. Hvad historien angår, er der kort sagt ikke en eneste overraskelse, hvis du bare har set en håndfuld af de seneste 30 års enorme bombardement af computeranimerede film. Og det har du jo.

    Uden at nogen rigtig forklarer hvorfor, vil sømonsterknægten Luca gerne op på landjorden og udforske menneskenes verden.

    'Luca' er dedikeret til den italienske musiker Ennio Morricone, som oprindeligt var tiltænkt at skulle komponere musikken til filmen. Morricone døde dog, inden det blev aktuelt. (© Pixar/Disney)

    Hans forældre advarer ham med store armbevægelser og bogstaver – og det bliver de ved og ved og ved med. Men Luca er nysgerrig, og da han møder Alberto, en anden sømonsterknægt med en fetish for tør landjord, bliver de vildt optaget af tanken om at udforske verden på en rød scooter af det klassiske italienske mærke, Vespa.

    Hvorfor lige på en Vespa? kan man spørge sig selv. Og det gør man.

    Men 'Luca' og Casarosa giver ikke noget svar. Der bliver ikke bygget nogen fortælling op om drengenes fascination af netop en Vespa.

    Sådan er 'Luca' hele vejen igennem – løs i historien og uden en skarptskåret, evigt fabulerende og overraskende historie som i 'Coco' eller 'Sjæl'. Så meget magi er også meget at forlange, men der er gået lidt for meget italiensk falde-på-halen-teater i 'Luca'.

    Lidt for meget hyldest til klassisk italiensk film fra storhedstiden i 50'erne og 60'erne. Og lidt for lidt trang til at hive publikum med ud på et af de der vilde eventyr, hvor du sidder med åben mund og ikke aner, at du forsøger at følge med.

    Heldigvis får Enrico Casarosa rundet det hele af med en vild og smuk finale i den lille by Portorosso, der er inspireret af de fem ubegribeligt smukke kystbyer ved Cinqueterre i Norditalien.

    Og heldigvis lykkes det Pixar at skabe lidt magi med fuldfede lækre billeder.

    (© Pixar/Disney)
  • Annalises operation blev aflyst på grund af strejke. Nu kan hun og mange danskere bruge privathospital

    Annelise Jespersen har længe set frem til datoen mandag den 21. juni, som står i kalenderen i køkkenet. Det var dagen, hvor hun skulle have været opereret. Operationen er blevet aflyst og udskudt til august på grund af sygeplejerskenes strejke, men hun har i stedet ret til at se, om hun kan komme til før hos et privathospital. (Foto: José Ramanamihantatsoaran)

    I to måneder har Annelise Jespersen haft smerter i lysken og taget morfinpiller morgen og aften. Mandag den 21. juni skulle pensionisten fra Brande i Vestjylland have haft en ny kunstig hofte.

    Men operationen er aflyst på grund af sygeplejerskernes strejke for at få bedre løn.

    Til gengæld har hun ret til at få sin operation på et privathospital, der ikke er ramt af strejke.

    Loven betyder, at når det offentlige ændrer en dato for en operation, så får patienter som grundregel ret til at blive behandlet på et privathospital.

    Annelise Jespersen overvejer den mulighed.

    - Jeg kan mærke, at når jeg går, så halter jeg lidt, fordi det gør ondt i min lyske. Det er klart, at hvis jeg kan blive opereret hurtigt, så vil jeg jo hellere det, siger pensionisten, der har fået en ny dato for operation i det offentlige den 12. august, men er i tvivl om datoen holder.

    Alene Region Midtjylland aflyser for øjeblikket 800-1000 operationer og kikkertundersøgelser om ugen. Langt størstedelen af dem, der får aflyst operationerne, får samtidig ret til at bruge et privathospital, fortæller koncerndirektør Ole Thomsen fra Region Midtjylland.

    - Hvis de alle sammen tager imod tilbuddet, så bliver det rigtigt dyrt. Men det gør de ikke, siger koncerndirektøren.

    Normalt vælger en lille del af dem, der får buddet, et privathospital, men på grund af corona har flere ventet længere tid end vanligt på at blive opereret. Derfor forventer Ole Thomsen, at flere end normalt vil bruge privathospitalerne – og at regningen derefter havner hos regionen.

    Privathospitalerne er klar til at modtage flere patienter og kan skrue kapaciteten op, oplyser brancheforeningen for privathospitaler og andre sundhedsvirksomheder.

    - Vi vil selvfølgeligt gøre, hvad vi kan for at sikre, at så mange patienter som muligt kan få deres behandling så hurtigt som mulig, siger Mette Nord, der er branchedirektør i Sundhed Danmark.

    Hun fortæller, at langt de fleste operationer, som det offentlige aflyser, vil de private hospitaler kunne udføre.

    Noget tyder på, at privathospitaler allerede har travlt.

    Annelise Jespersen havde glædet sig til operationen, der netop blev aflyst.

    Mens DR er på besøg, ringer hun til et privathospital for at høre, hvor hurtigt hun kan komme til der. Hun vil nødig vente endnu længere på en operation i det offentlige, hvis strejken trækker ud.

    Men der er så mange i kø, at hun ikke kan komme igennem.

    - De er totalt overbelastede i øjeblikket – så de råder mig til at prøve senere eller en anden dag. Der kan ikke være flere i køen, siger hun efter det forgæves forsøg på at komme igennem.

    Når privathospitaler gearer op, kan de også få behov for flere medarbejdere nu og her.

    Når I skal lave flere operationer, så får I vel også behov for flere sygeplejersker?

    - Den private branche er fleksibel i måden at føre en virksomhed på. Det er jo klart, at de sørger for at sikre, at flest mulige patienter kan blive behandlet inden for de muligheder, der er i branchen generelt, siger Mette Nord, der er branchedirektør i Sundhed Danmark.

    Jobopslag fra den 16. juni 2021. DR har fundet enkelte jobopslag i juni fra privathospitaler, men ved ikke om jobopslag skyldes aktuel travlhed på grund af strejke eller noget helt andet. Privathospitalerne henviser til deres brancheorganisation. (Foto: Dr)

    Region Midtjylland er bekymret for, om utilfredse sygeplejersker siver fra det offentlige til private, hvis strejken bliver langvarig.

    - Vi kan blive sat meget tilbage i evnen til at behandle patienter, hvis mange sygeplejersker søger ud til den private sektor. Det bliver generelt svært at lave de operationer, som vi skal lave, siger koncerndirektør Ole Thomsen.

    Han forklarer, at det tager to år at uddanne en anæstesi-sygeplejerske og et halvt år at oplære en operationssygeplejerske. Derfor kan det påvirke operationer på offentlige hospitaler længe, hvis nøglemedarbejdere forsvinder.

    - Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre gode arbejdsvilkår for sygeplejerskerne. Det er afgørende, at sygeplejerskerne vil blive i den offentlige sektor – ellers kan vi ikke udføre vores opgaver, siger koncerndirektøren.

    Privathospitalernes brancheorganisation mener, at det drejer sig om at have et godt samarbejde mellem det offentlige og private og have en løbende dialog om manglen på sygeplejerske.

    - Den private branche er interesseret i at supplere så godt som muligt, siger Mette Nord.

    Annelise Jespersen havde indstillet sig på, at hun kunne blive opereret i næste uge og set frem til at genoptræne henover sommeren i det dejlige vejr.

    Men hun bebrejder ikke sygeplejerskerne for, at strejken betyder, at operationen blev aflyst.

    - Det er da ærgerligt. Men jeg kan godt forstå sygeplejerskerne. For jeg synes også, de skal have noget mere i løn. De skal have, hvad de er værd, og det får de ikke, siger hun

  • Slavernes befrielsesdag bliver helligdag i USA

    Juneteenth skal markere befrielsen af millioner af slaver.

    USA's præsident Joe Biden har underskrevet en lov, der gør den 19. juni til en ny national helligdag for at markere ophævelsen af slaveriet.

    I 1865 var den 19. juni den dato, hvor slaveriet i USA endeligt blev ophævet, og de sidste slaver fik at vide, at de var frie.

    Loven træder i kraft med det samme, men da den 19. falder på en lørdag er det allerede i morgen fredag, at offentligt ansatte amerikanere får en fridag. Det skriver Reuters.

    Joe Biden kalder dagen en påmindelse om de 'forfærdelige omkostninger, som slaveriet havde og fortsætter med at have for landet'.

  • Delta-varianten får Lissabon til at lukke for rejser ind og ud

    Rejser ind og ud af Lissabon bliver forbudt denne weekend, efter at den særligt smitsomme Delta-variant er begyndt at brede sig. Det gælder til og med mandag morgen klokken 06.00.

    Lissabon oplevede i går en stigning på 928 smittetilfælde på 24 timer. Det er det højeste siden februar.

    Stigningen udgør 75 procent af de nationale smittetilfælde, selv om kun 27 procent af Portugals befolkning bor i hovedstadsområdet.

    Myndighedernes bekymringer skyldes blandt andet, at Delta-varianten spreder sig hurtigt i Lissabon, forklarer premierminister Mariana Vieira da Silva.

    Udenlandske turister, der besøger Lissabon, er undtaget fra weekendreglen og kan stadig rejse til og fra området.

    Opdateret klokken 09:20: Det er tilføjet til artiklen, at ind- og udrejseforbuddet ikke gælder for udenlandske turister.

  • Iranerne skal til stemmeurnerne i dag

    Iranerne skal i dag til stemmeurnerne for at afgøre, hvem der skal blive den næste præsident.

    En mand ventes af løbe med sejren, og det er den 60-årige Ebrahim Raisi, der er chef for Irans retsvæsen.

    Han har udtrykt støtte til Irans samtaler med seks store lande om at genoplive aftalen, der forpligter Iran til at begrænse sit atomprogram.

    Han er også en del af landets religiøse elite og nært knyttet til Irans åndelige leder, Ayatollah Ali Khamenei. Det skriver Ritzau.

    Selvom der er omkring 59 millioner stemmeberettigede i Iran, ventes det kun, at cirka 40 procent vil afgive en stemme ved dagens valg.

    De skyldes især landets dårlig økonomi, der ifølge det britiske medie BBC er blevet forværret som følge af årelange sanktioner fra især USA.

    Samtidig har Irans øverste valgorgan, Vogternes Råd, afvist 98 procent af kandidaterne. Kun syv kandidater er fundet gode nok, men tre er sprunget fra op til valgdagen.

    Den nuværende præsident, Hassan Rouhani, er udelukket fra at genopstille til en tredje periode på fire år.

  • Italiensk tv møder kritik efter at have vist overvågningsvideo af kabelvogn-styrt, der dræbte 14 mennesker

    Den italienske tv-kanal Rai møder voldsom kritik, efter at man har vist overvågningsbilleder af den katastrofale kabelvogn-ulykke, hvor 14 mennesker blev dræbt.

    Kabelvognen kan ses glide ned ad bjerget og styrte til jorden i Piemonte-regionen i det nordlige Italien.

    Anklageren i sagen siger, at det var "absolut upassende" at vise videoen.

    Direktøren for den statslige kanal, Marcello Foa, siger, at han er "dybt chokeret" og indrømmer, at det var en forkert beslutning.

    Fem familier var ombord i kabelvognen, da den forulykkede i sidste måned - den eneste overlevende var en to-årig dreng, der mistede sine forældre, bedsteforældre og en to år ældre bror.

  • Sygeplejerske-strejke aflyser operationer og undersøgelser for flere tusinder: 'Stor indgriben i vores patienters liv'

    Patienter, der skulle have været til undersøgelse, kontrol eller til operation i næste uge, får i stor stil aflyst deres tider.

    Sygeplejerskerne strejker fra på lørdag, og alene på Aarhus Universitetshospital rammer det 2.300 patienter de første to uger - 320 af dem er operationer.

    På ortopædkirurgisk afdeling var der planlagt over 100 operationer, siger oversygeplejerske Birgit Eg Andersen.

    - Nogle af dem har smerter, nogle har planlagt deres operation med hjælp både før og efter - så vi ved godt, at det er en stor indgriben i vores patienters liv det her, siger hun.

    Alle patienterne får nye tider, men nogle af dem må væbne sig med tålmodighed. Det kommer nemlig til at tage flere måneder, inden de nu kan komme på sygehuset.

  • Hedebølge rammer det sydvestlige USA - advarer om op til 47 grader

    En kvinde flyder og får kroppen kølet ned i saltsøen Great Salt Lake i Utah. (Foto: Rick Bowmer)

    Hvis du synes, varmen er lige i overkanten herhjemme for tiden, så skal du være taknemmelig over, at du ikke opholder dig i det sydvestlige USA i disse dage.

    En hedebølge har nemlig lagt sig tungt over flere delstater, blandt andet Arizona, Nevada, Californien og Utah.

    Vejrprognoser advarer torsdag om 47 grader i Phoenix i Arizona, 45 grader i Las Vegas i Nevada, mens Sacramento i Californien slipper nådigt med kun 42 grader.

  • Holland vinder mod søvndyssende østrigsk landshold

    Holland spillede sig torsdag aften til tops i Gruppe C ved EM i fodbold.

    Det skete, da hollænderne vandt uden at imponere mod et tamt østrigsk hold. 2-0 lød sejrscifrene for de orangeklædte hollændere.

    Memphis Depay scorede kampens første mål, da han omsatte et straffespark til hollandsk føring. Siden fordoblede Denzel Dumfries den føring, da han i anden halvleg satte sidste fod på et lynhurtigt hollandsk kontraangreb.

    Med sejren har Holland seks point i toppen af Gruppe C, mens Ukraine og Østrig følger efter med tre hver. Gruppens sidste hold, Nordmakedonien, har endnu ikke fået point på kontoen.

  • Amerikanerne har fået sig en ny fridag: Biden gør ophøret af slaveriet til national helligdag

    Menneskerettighedsforkæmpere har længe arbejdet for at gøre mindedagen til en national helligdag. (Foto: Oliver Contreras © Ritzau Scanpix)

    Den 19. juni kan amerikanerne fremover droppe den tidlige alarm.

    Dagen er nemlig blevet en officiel national helligdag, efter USA's præsident, Joe Biden, torsdag aften dansk tid har underskrevet loven.

    Det skriver AP.

    Dagen er kendt som Juneteenth i USA og var oprindeligt en fejring af frigivelsen af de sidste slaver i Texas den 19. juni 1865, men er senere blevet til en mindedag for ophøret af slaveriet i hele USA.

  • Podere må klare den i plastikovertræk i 30 graders varme: 'Det føles som Sahara'

    Hvis du synes, du sveder i varmen, så husk lige at sende en kærlig tanke til poderne, der stadig render rundt i plastik-beskyttelsestøj.

    Det har i hvert fald gjort dagens høje temperaturer næsten ulidelige for Anne Dorthe Hjorth, der er poder i et testcenter i Tønder.

    For med plastikovertrækstøjet og grader oppe omkring de 30 er det altså svært at slippe af med varmen.

    - Det er rigtig, rigtig varmt. Det føles som Sahara, siger hun.

    Derfor har poderne i teltet i Tønder lagt en strategi for at holde det ud. Den hedder: Skift t-shirts engang i mellem og drik masser af iskold væske.

  • Billedkunstneren Mogens Møller er død 86 år gammel

    Billedkunstneren Mogens Møller døde onsdag, 86 år gammel. Det fortæller familien.

    Hans værker står i Randers, København, Aalborg og mange andre danske byer.

    Et af dem kan findes ved Søerne i København. Det er en 15 meter høj og to meter bred skulptur af beton, som hedder "Fredens port". Et stykke oppe på betonfladen er et skævt nøglehul.

    Møller fik i løbet af sin karriere Thorvaldsen Medaillen, Eckersberg Medaillen og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.

    Fredens Port, der blandt andet er lavet af Mogens Møller, bliver gjort rent. (Foto: BJARKE ØRSTED © Scanpix Danmark)
  • Zambias første præsident er død, og det udløser tre ugers landesorg

    Den tidligere præsident i Zambia, Kenneth Kaunda. Fotoet er fra 2004. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)

    Zambias første præsident, Kenneth Kaunda, er død, 97 år.

    Kaunda var landets første præsident efter uafhængigheden fra Storbritannien og regerede fra 1964 til 1991. Han var en af Afrikas frihedshelte i kampen mod kolonialismen.

    Der er varslet 21 dage med landesorg. Al underholdning i landet skal udsættes til efter sørgeperioden, skriver Ritzau.

  • Tennisstjerne melder afbud til Wimbledon

    Tennisstjernen Naomi Osaka fortsætter pausen fra tennis lidt endnu. Hun stiller ikke op til Wimbledon, der begynder 28. juni. Men OL kommer hun til at deltage i.

    Det siger hendes agent, Stuart Duguid, i en mail til nyhedsbureauet AFP.

    - Hun vil tilbringe tid med venner og familie. Hun bliver klar til OL og glæder sig til at spille foran hjemmepublikum, skriver han.

    Naomi Osaka, der er nummer to på verdensranglisten, trak sig fra French Open i maj, da hun ikke ville stille op til presseaktiviteter for at beskytte sit eget mentale helbred.

    Det blev hun straffet for med en bøde, da hun udeblev fra pressekonferencen efter første runde, og arrangøren truede med at udelukke hende. Derfor trak hun sig fra turneringen.

    Siden har hun ikke spillet en kamp.

  • Eriksen sendte besked til landsholdet efter Belgien-kampen

    Efter kampen mod Belgien, som Danmark tabte 1-2, sendte Christian Eriksen en besked i landsholdets fælles gruppe via beskedtjenesten WhatsApp.

    Det fortæller Martin Braithwaite på pressemødet efter kampen.

    - Han har en sendt en besked til os inde i WhatsApp-gruppen. Jeg tror, han skrev, at vi er så seje, men jeg har ikke set den, for jeg skulle ud og lave interview, men jeg kunne se, at der var en besked fra ham, allerede da vi kom ind i omklædningsrummet, siger Martin Braithwaite.

    Til trods for nederlaget kan Danmark stadig nå ottendedelsfinalen. Det kræver en sejr mod Rusland i kampen, der spilles på mandag.

  • Fejring i Bruxelles: Jublende fans afbryder interview med DR-korrespondent efter sejr over Danmark

    Belgien trak det længste strå i dagens EM-kamp mod Danmark, og det vakte stor glæde i Bruxelles, hvor DR's korrespondent OIe Ryborg befinder sig.

    Jublen var endda så stor i den belgiske hovedstad, at en række af landets fans fuldstændig overdøvede korrespondenten, der på live-tv forsøgte at beskrive stemningen.

    Du kan se seancen, hvor Ole Ryborg bliver afbrudt af glade belgiere i videoen herunder.

    Danmark endte med at tabe 2-1 til Belgien, og du kan se højdepunkterne fra kampen lige her.

  • Tre astronauter er skudt afsted mod den nye kinesiske rumstation

    Tre kinesiske astronauter bragede i nat op gennem skyerne og ud i det ydre rum.

    Destinationen er den nye kinesiske rumstation, hvor de skal bo i tre måneder, mens de vedligeholder og bygger videre på det ambitiøse projekt.

    Den seneste opsending er nummer tre ud af i alt 11, og det er første gang, at mennesker skal leve på rumstationen. Det er også første gang i fem år, at kineserne sender mennesker i rummet.

    Lige nu er astronauterne i kredsløb om Jorden, og Kina forventer, at mandskabet får kontakt med rumstationen Tianhe i løbet af eftermiddagen.

    Der venter en stor og spændende opgave for de tre astronauter, når de først er ombord, fortæller Morten Garly Andersen, som er chefkonsulent på DTU Space.

    - Det er en meget imponerende bedrift, de er i gang med at udrette. Det er kinesiske astronauter, som sendes op til en kinesisk rumstation – med kinesiske raketter. Deroppe skal de løse en række tekniske opgaver, mens de samtidigt bliver forsøgskaniner på, hvordan det er at bo på rumstationen i længere tid. Det er en skelsættende mission, især for Kina, siger han.

    Opholdet på tre måneder i rummet er det længste for kinesiske astronauter nogensinde.

    De tre mænd skal derfor teste, hvordan vilkårene er for at bo på rumstationen på lange missioner.

    Men inden de når så langt, skal missionen forbi en meget væsentlig udfordring, fortæller Morten Garly Andersen.

    - Indtil videre ser alt ud til at gå efter planen, men de mangler stadigvæk at komme sikkert ombord på rumstationen, når de er nået frem. Det kan være en vanskelig manøvre, fordi der ikke er plads til fejl overhovedet. Jeg tror dog, at de har styr på tingene, så det skal nok lykkes, siger han.

    Når de tre astronauter ankommer til deres hjem for de næste tre måneder, bliver deres første opgave at læsse deres udstyr af og tjekke op på, om de basale ting på rumstationen er i orden.

    De skal sikre sig, at alle de essentielle systemer virker og på den måde bevise, at stationen er sin opgave moden.

    Når alt det basale forhåbentlig får grønt lys, starter de på en række mere avancerede opgaver, fortæller Morten Garly Andersen.

    - Astronauterne skal sørge for, at de tingene kommer godt på plads og virker. De skal sørge for, at rumstationen også er klar til det næste hold. Og så skal de også forberede sig på en såkaldt spacewalk, hvor de skal gå rundt uden på rumstationen og inspicere, siger han.

    • De tre kinesiske astronauter Tang Hongbo, Nie Haisheng og Liu Boming blev sendt afsted på behørig vis, da de i nat dansk tid blev de første kinesere i fem år til at blive sendt i rummet. (Foto: Carlos Garcia Rawlins © REUTERS)
    • Der var smæk på, da Long March-2F Y12 løfteraketten tændte jetmotorerne og buldrede afsted. (Foto: Carlos Garcia Rawlins © REUTERS)
    • Når en løfteraket skal sende mennesker op i rummet, er det typisk en mere raffineret rakettype, der tages i brug. Ellers bliver astronauterne 'rystet godt og grundigt igennem', fortæller Morten Garly Andersen. (Foto: Carlos Garcia Rawlins)
    • Sådan så det ud inde i 'Det himmelske fartøj', som rumskibet er opkaldt, mens det var på vej op. To ud af de tre astronauter har tidligere prøvet kræfter med en tur i rummet, mens den sidste er afsted for første gang. (Foto: Handout)
    1 / 4

    Selvom det er første gang i fem år, at Kina sender mennesker i rummet, har deres rumprogram taget en lang række syvmileskridt de seneste år.

    Det hæsblæsende tempo er en del af et rumkapløb med USA og Rusland, hvor den nye rumstation er kinesernes kronjuvel, fortæller Morten Garly Andersen.

    - Kina går virkelig til den med deres rumprogram. De har lagt en meget ambitiøs plan, som skal gøre dem til en førende supermagt i rummet. Med opsendingen af de tre astronauter fortsætter de med at bevise, at de har teknologien til at bakke deres ambitioner op, siger han.

    Den Internationale Rumstation ISS, som Kina ikke er en del af, har været i kredsløb siden 1998. Det er sandsynligt, at den bliver taget ud af drift indenfor de næste 10 år.

    Derfor kommer den nye kinesiske rumstation til at spille en central rolle i styrkeforholdet mellem de store rumnationer, fortæller Morten Garly Andersen.

    - Kineserne kan meget vel komme til at have den eneste funktionelle rumstation i kredsløb om nogle år. Det vil være det eneste sted, verden kan sende mennesker ud til i rummet, og det vil placere kineserne direkte i centrum. Allerede nu er der stor interesse fra internationale forskere, og Kina kommer til at have noget af et diplomatisk trumfkort på hånden, siger han.

  • I dag kom EU-chefen til Avedøre med en blåstemplet plan, der vækker glæde i Bruxelles

    Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, roste den danske genopretningsplan, da hun i dag besøgte statsminister Mette Frederiksen (S). (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke hver dag, at den københavnske vestegn får besøg af en af EU’s absolutte topskikkelser.

    Men Avedøreværket, der ligger lige syd for København, dannede her til eftermiddag ramme for kommissionsformand Ursula von der Leyens lynvisit i Danmark.

    Det er nemlig her, at energiselskabet Ørsted er i gang med at udvikle et såkaldt power-to-x-anlæg, hvor det vil bruge strøm fra to nærliggende havvindmøller til at producere brint til busser og lastbiler.

    Det er en af de grønneste genopretningsplaner – hvis ikke den grønneste plan.
    Ursula von der Leyen, kommissionsformand

    Og det er et af de mange klimaprojekter, som kommer til at få gavn af den danske genopretningsplan til omkring 11,6 milliarder kroner, som Europa-Kommissionen i dag har givet sit grønne lys til.

    Regeringen vil nemlig bruge 60 procent af milliarderne, som EU-landene skal ud at låne i fællesskab, på den grønne omstilling. Og det er på alle måder forbilledligt, lød det anerkendende fra den tyske kommissionsformand.

    - Det er en af de grønneste genopretningsplaner – hvis ikke den grønneste plan – vi har modtaget, sagde kommissionsformanden, der ud over det enorme kraftvarmeværk også var flankeret af statsminister Mette Frederiksen (S) og et par vindmøller i baggrunden.

    - Det er enestående at se, hvad I har planer om at gøre, når det kommer til at lave en ambitiøs grøn skattereform og udbygge infrastrukturen til elbiler over hele landet. Men også når det kommer til at beskytte klimaet ved at opgradere jeres varmesystem og støtte udviklingen af naturbaserede løsninger, sagde hun.

    Den danske genopretningsplan, som Europa-Kommissionen har brugt den seneste halvanden måned på at nærstudere, mangler fortsat at blive endeligt godkendt af alle medlemslandene.

    Det sker efter planen i midten af juli, og herefter vil Danmark begynde at modtage EU-milliarderne, som blandt andet også skal bruges på at digitalisere sundhedsvæsnet, opgradere folks it-kompetencer samt sikre, at vi ikke igen står uden kritisk medicinsk udstyr, hvis vi en dag skulle blive ramt af endnu en pandemi.

    Men ifølge Ursula von der Leyen har Danmark intet at bekymre sig om.

    - Danmark er allerede et foregangsland i den grønne og digitale omstilling. Danmark viser vejen ved at fokusere på reformer og investeringer, som vil fremskynde den grønne omstilling, tilføjede hun.

    De 11,6 milliarder kroner kommer fra den genopretningsfond på knap 5.600 milliarder kroner, som EU’s stats- og regeringschefer blev enige om at oprette for snart et år siden.

    Kommissionsformanden var med rundt at se Avedøreværket. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Fonden skal hjælpe medlemslandene med at komme på økonomisk fode igen efter coronapandemien. Og det var på mange måder historisk, da EU-landenes ledere sidste sommer nåede til enighed efter fire dages maratonforhandlinger.

    Det er nemlig de 27 medlemslande, der sammen skal ud at låne de mange milliarder på de finansielle markeder - og derved også stifte fælles gæld. Og over halvdelen af genopretningsmilliarderne, heriblandt de 11,6 milliarder kroner til Danmark, bliver givet som tilskud, der ikke skal betales tilbage. Resten skal tilbydes til landene som lån.

    Det havde dog ikke været nogle lette forhandlinger, for der er tale om den største direkte overførsel af penge mellem medlemslandene, siden den europæiske union blev skabt. Og en lille håndfuld medlemslande, heriblandt Danmark, havde forsøgt at forhindre, at størstedelen af pengene skulle gives som tilskud uden krav om tilbagebetaling.

    - Jeg synes helt grundlæggende, at hvis man stifter gæld, skal man også selv betale for den, lød det fra statsministeren inden forhandlingsslutspurten.

    Presset fra de andre lande blev alligevel for stort for Danmark og de andre sparelande, som dog fik rykket på balancen mellem, hvor meget der skulle tilbydes som henholdsvis tilskud og lån.

    Vi har brug for, at de penge nu kommer ud at arbejde, så vi alle sammen får fat i det opsving, der heldigvis er på vej.
    Mette Frederiksen (S), statsminister

    Selvom det endnu ikke er besluttet, hvordan Danmark og de andre medlemslande skal tilbagebetale det enorme milliardlån – og at man derfor heller ikke ved, hvor stor den endelige regning ender med at blive for de danske skatteydere – er statsministeren trods alt glad for milliarderne.

    Der er blandt andet et krav, at mindst 37 procent af pengene skal bruges på den grønne omstilling, mens mindst 20 procent skal bruges på digitaliseringen.

    - Der er afsat flere tusinde milliarder offentlige kroner til grøn og digital genopretning af de europæiske økonomier efter coronaen. Vi har brug for, at de penge nu kommer ud at arbejde, så vi alle sammen får fat i det opsving, der heldigvis er på vej, sagde statsministeren her til eftermiddag.

    Det er man enig i hos Dansk Industri, hvor man er overbevist om, at planerne "for alvor kan kickstarte de europæiske økonomier efter sommerferien".

    - Danske virksomheder kan se frem til mange store og interessante udbud inden for grøn omstilling, digitalisering, sundhed og infrastruktur, lyder det fra europapolitisk chef Anders Ladefoged.

    Danmark er det fjerde medlemsland, som har fået blåstemplet sin genopretningsplan af Europa-Kommissionen.

    I går var det Portugal og Spanien, der også fik besøg af Ursula von der Leyen. Og ud over Danmark har kommissionsformanden også været et smut forbi Grækenland, der ligeledes har fået godkendt sin plan i dag.

    Det er især de sydeuropæiske lande, som blandt andet er stærkt afhængige af turismeindtægter, der er blevet ramt hårdest af coronapandemien og de mange rejserestriktioner og nedlukninger rundt om i verden. Og det er også dem, der står til at få flest penge fra fonden.

    Portugals økonomi faldt med 7,9 procent i 2020, og landet står nu til at få 123,5 milliarder kroner fra fonden, hvoraf 103 af dem er direkte tilskud, mens de resterende er lån. Og Spanien, hvis økonomi skrumpede med 10,8 procent sidste år, får næsten 517 milliarder kroner i tilskud.

    Pengene skal ifølge Financial Times blandt andet bruges på sikre 5G-internet til trefjerdele af spanierne i løbet af de kommende fire år og få 250.000 ekstra elbiler på vejene inden 2023.

    Spaniens premierminister, Pedro Sanchez (R), tog i går imod kommissionsformand Ursula von der Leyen, da den spanske genopretningsplan blev godkendt af Europa-Kommissionen. (Foto: FERNANDO VILLAR © Ritzau Scanpix)

    Hos Dansk Industri har man især et godt øje til Spaniens genopretningsplan, hvor hele 70 procent af pengene skal bruges på den grønne og den digitale omstilling.

    - Danske virksomheder har især gode muligheder for at høste udbud i Spanien, der vil investere i energieffektivisering, drikke- og spildevandshåndtering og digitalisering af den offentlige sektor, siger europapolitisk chef Anders Ladefoged.

    Nu skal virksomhederne smøge ærmerne op og være klar til at gribe de store udbud.
    Anders Ladefoged, europapolitisk chef hos DI

    Men han håber, at Europa-Kommissionen hurtigst muligt får godkendt de resterende 23 genopretningsplaner, så alle genopretningsmilliarderne kan komme ud at arbejde.

    Den danske del af EU-kagen er kun 0,2 proncent af den samlede genopretningsfond, så det er planerne fra de andre medlemslande, der ifølge Dansk Industri rummer de helt store muligheder for danske virksomheder.

    - Nu skal virksomhederne smøge ærmerne op og være klar til at gribe de store udbud, siger Anders Ladefoged.

    Det er uvist, hvornår de resterende genopretningsplaner bliver godkendt af Europa-Kommissionen.

  • Manden bag en af sommerens store film siger undskyld efter stor debat: Skuespillerne er ikke mørke nok

    Hovedrollerne i "In the Heights" bliver spillet af Anthony Ramos og Melissa Barrera, og de repræsenterer ifølge flere ikke de mørke latinamerikanske beboere i kvarteret, hvor filmen udspiller sig. (Foto: PLANET PHOTOS © Warner Bros/PLANET PHOTOS)

    Den står til at blive en af sommerens store film og har allerede fået mange rosende ord med på vejen fra anmeldere.

    'In the Heights', som begyndte sit liv som Broadway-musical i 2008, er nu aktuel på det store lærred med en historie, der foregår i kvarteret Washington Heigths i New York. I kvarteret er der mange latinamerikanske indbyggere, hvilket da også skinner igennem i filmens cast.

    Alligevel har filmen kickstartet en debat om såkaldt colorism i USA, da der ikke er nogle mørke, latinamerikanske skuespillere blandt de store roller i filmen. Og det er ikke repræsentativt i forhold til de personer, der bor i virkelighedens Washington Heights, påpeger mediet Vox, der ligesom CNN er blandt de store medier, som de seneste dage har dækket kritikken.

    En kritik, der er udsprunget fra de sociale medier, hvor blandt andet journalist Felice León fra det digitale magasin The Root og New York Times' kulturanmelder Isabelia Herrera har været efter repræsentationen i 'In the Heights'.

    Men det er de lyse latinamerikanske skuespillere Anthony Ramos og Melissa Barrera, der har hovedrollerne i filmen, som netop har fået premiere i USA.

    Kun en enkelt mørk latinamerikansk skuespiller har fået en bærende rolle i filmen, mens resten af de mørke, latinamerikanske skuespillere er statister og dansere i baggrunden.

    Ifølge den ene hovedrolleindehaver, Melissa Barrera, var der mange mørke, latinamerikanske skuespillere til casting på filmen. Og en anden skuespiller fra filmen, Leslie Grace, udtalte i forbindelse med kritikken:

    - Jeg håber, at det her er med til at smadre glasloftet, for jeg håber at se mange af mine brødre og søstre, som er mørkere end mig, i de bærende roller i film.

    Producent, dramatiker med mere, Lin-Manuel Miranda, står bag 'In the Heights'. Han skrev i sin tid musik og tekster til musicalen og har nu produceret spillefilmen.

    Miranda har selv rødder i Puerto Rico og Mexico og er vokset op i kvarteret Inwood nær Washington Heights. Han gav tidligere på ugen sin uforbeholdne undskyldning over kritikken i en udtalelse på Twitter. Her skrev han blandt andet:

    - Jeg begyndte at skrive 'In the Heights', fordi jeg ikke følte mig set. Og gennem de sidste 20 år er alt, hvad jeg har ønsket mig, at føle mig set. Jeg har fulgt weekendens diskussion om den afrolatinske repræsentation i vores film, og det står klart, at mange fra vores mørkglødede, afrolatinske fællesskab ikke føler sig ordentligt repræsenteret i den, især i de bærende roller. Jeg kan høre harmen og frustrationen over colorism og over fortsat ikke at være set i feedbacken (…) I vores forsøg på at male et mosaikbillede af vores fællesskab har vi fejlet. Jeg er virkelig ked af det (…) Jeg lover, at jeg vil gøre det bedre i fremtidige projekter.

    Instruktøren bag filmen, Jon M. Chu, lægger dog vægt på, at man i castingen til filmen udvalgte de skuespillere, der passede bedst til rollerne.

    - I sidste ende, da vi så på castet, prøvede vi at vælge de personer, der passede bedst til rollerne, siger han i et interview med The Root-journalisten Felice León, der er gået viralt.

    Chu, der også står bag filmen 'Crazy Rich Asians' kom i 2018 i lignende problemer, da filmen, som foregår i Singapore, fik kritik for ikke at inkludere personer fra blandt andet Malaysia og Indien og andre etniciteter i sin skildring af Singapore.

    Colorism-debatten har længe fyldt i det det mørke, latinamerikanske samfund, hvor man mener, at de ofte bliver udeladt fra beskrivelser af latinamerikanske samfund.

    Ifølge Mia Randix, der er lektor i amerikansk litteratur på Aalborg Universitet, har den faktisk eksisteret lige så længe, som der har været racisme:

    - Det er en udløber af diskussionen om race og repræsentation, der især i USA er enormt vigtig i forhold til at lade minoriteter komme til og blive anerkendt, siger hun.

    Og de seneste års Black Lives Matter-bevægelse har også givet stemmer til latinamerikanere, deres baggrund og deres undertrykkelse gennem århundredede, påpeger Mia Randix.

    Produceren bag 'In the Heights', Lin-Manuel Miranda, der selv har latinamerikansk baggrund, har undskyldt for, at filmens cast er for lys i huden. (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)

    Hun undrer sig derfor over, hvorfor skaberen af 'In the Heights', Lin-Manuel Miranda, ikke har været mere opmærksom på at caste mørke latinamerikanske skuespillere i filmens hovedroller, når han selv er latinamerikansk og vokset op nær Washington Heights.

    - Når nu filmen handler om latino communities, skal den også fortælle mange forskellige personers forståelse. Og det er altså store befolkningsgrupper, som også har brug for at blive set, hørt og blive spejlet. For nogle som os i et hvidt Skandinavien virker det meget fjernt, men jeg kan godt forstå det, siger Mia Randix.

    Men er det overhovedet muligt at vinde i denne her diversitetsdebat?

    - Jeg vil faktisk opponere imod metaforen at vinde. For der er mange, der aldrig har fået lov til at stille op i det her løb. Og når de så endelig får mulighed for det, så larmer de, og de larmer måske mere end majoriteten. Men ligesom med MeToo er larmen vigtig for at opnå en nuanceret perspektiv, siger Mia Randix.

    'In the Heights' har premiere i de danske biografer i dag.

  • EU har givet sit OK til, hvordan Danmark vil bruge sine 11 milliarder corona-kroner

    Danmark har fået det afgørende nik fra EU til vores plan for, hvordan vi vil bruge 11 milliarder kroner fra EU.

    Pengene er en del af en gigantisk genopretningspulje på godt 5.000 milliarder kroner, som skal hjælpe medlemslandene tilbage på ret køl økonomisk efter coronakrisen.

    Samtidig er det en måde at skubbe i retningen af mere grøn omstilling i EU. Det er nemlig et krav, at både den grønne og digitale omstilling er tænkt ind i den måde, landene vil bruge pengene på.

    Planen er ikke endelig godkendt. Det skal EU-landene gøre på et møde i Bruxelles i juli. Men det regner man med mere er en formalitet.

    Den store gennemgang af, om planerne opfylder de fælles krav, sker i EU-Kommissionen. Derfor er torsdagens melding vigtig.

  • Belgien besejrer Danmark trods dansk drømmestart

    Danmark taber 2-1 mod Belgien ved EM i fodbold.

    Danmark fik ellers en decideret drømmestart på kampen.

    Inden uret havde rundet to minutter erobrede Pierre-Emile Højbjerg bolden højt på Belgiens banehalvdel, satte i løb fremad og fandt Yussuf Poulsen, der fra kanten af feltet sparkede bolden i nettet med uimodståelig kraft.

    Danmark var banens bedste hold i første halvleg, men fik ikke scoret yderligere, selvom der var optræk til flere gode danske chancer.

    I begyndelsen af anden halvleg skiftede Belgien kreatøren Kevin De Bruyne ind, og det gav pote nærmest med det samme. En hurtig, præcis belgisk omstilling gjorde, at De Bruyne fandt Thorgan Hazard tæt under det danske mål, og så var udligningen en realitet.

    Med tyve minutter tilbage af kampen kom belgierne så foran 2-1. Kevin De Bruyne sparkede fladt fra venstre side af straffesparksfeltet uden for Kasper Schmeichels rækkevidde.

    Danmarks næste kamp er på mandag mod Rusland.

  • Aftale om nemmere at kunne rejse i EU er nu endeligt på plads: Rejserestriktioner lempes fra 26. juni i hele EU

    Fjerde fase af genåbningen er nu endeligt på plads, hvilket gør det muligt for danskere at rejse til alle EU-lande uden at skulle i isolation eller have lavet en coronatest, inden man stiger på flyet eller krydser grænsen.

    De lempede regler gælder fra den 26. juni 2021. Det eneste, det kræver, er et gyldigt EU-coronapas.

    Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

    Som en del af aftalen skifter alle EU-lande fra orange til gul på kortet. De lande, der allerede er gule, skifter til at være grønne.

    De lempede indrejserestriktioner er en del af den aftale, som EU's medlemslande tidligere har indgået omkring fælles rejserestriktioner og et fælles EU-coronapas.

  • Viaplay med meddelelse under landskamp: 'Brugere kan opleve problemer'

    Mens mange nok jublede over den tidlige, danske scoring i parken under kampen mod Belgien, så har problemer hos tjenesten Viaplay, der viser kampen, nok hældt lidt malurt i bægeret.

    Når man besøger Viaplay.dk, bliver man nemlig mødt af beskeden:

    - Lige nu kan nogle brugere opleve problemer med tjenesten. Vi arbejder på en løsning.

    Også på Viaplays Facebookside melder flere brugere om forskellige problemer under landskampen.

  • Se scenerne: Danmark scorer til 1-0, og tilskuerne på Ofelia Beach går amok!

    Det var ikke kun i Parken, at jublen brød ud, da Danmark efter kun to minutter af EM-kampen mod Belgien scorede til 1-0.

    Også på Ofelia Beach gik tilskuerne amok, da det lykkedes Yussuf Poulsen at sparke bolden i mål.

    Du kan se jublen i videoen herunder:

  • Var falsk læge i månedsvis: Sådan snød hun sig til identiteten

    Den falske læge har misbrugt en rigtig læges såkaldte autorisations-id. Alle lægers autorisations-id er offentligt tilgængelige på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. (Foto: Grafik: Signe Heiredal)

    En falsk læge har i mere end et år rådgivet facebookbrugere i gruppen 'Spørg en læge om corona-virus'.

    Det kunne ske, fordi hun har et navn, som er stort set enslydende med en uddannet, autoriseret læges. Samtidig har den falske læge fundet og misbrugt den rigtige læges såkaldte 'autorisations-id'.

    En læges 'autorisations-id' er en tal- og bogstavkode på fem cifre, som lægens faglige identitet er bundet op på. På samme måde, som borgere har et cpr-nummer.

    Sagen ryster Lægeforeningen.

    - Jeg er ret chokeret over, at man som almen person kan finde en læges autorisationsnummer og udgive sig for at være læge i den anden persons sted, siger formand Camilla Rathcke.

    Det bør være mere vanskeligt end som så at fuske sig til en læges identitet, mener hun.

    Samtlige autorisations-id for læger i Danmark kan med ganske få klik søges frem på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

    Det har været sådan i årevis, men sagen med den falske læge rejser diskussionen om, hvorvidt lægers autorisationsnummer fortsat skal være offentligt tilgængeligt. For sagen viser, at det kan misbruges.

    Hos Lægeforeningen påpeger formanden, at der følger særlige muligheder og stort ansvar med autorisations-identiteten.

    - Der er en stor tillid til lægerollen fra befolkningen, og det, at man udgiver sig for at være læge, betyder, at mange mennesker vil betro sig til én med informationer, som man ellers ikke deler vidt og bredt, siger Camilla Rathcke.

    Med autorisations-id kan lægen for eksempel også udskrive dødsattester og recepter på medicin.

    Det er samtidig problematisk for den enkelte læge, hvis identitet potentielt bliver misbrugt.

    - Har man fået stjålet sin identitet, kan det være svært at vide, hvad man egentlig kommer til at stå på mål for. Så jeg synes, det er meget alvorligt, siger hun.

    Ifølge Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, er en læges autorisationsnummer en personfølsom oplysning, som ikke burde kunne søges frem af alle og enhver. (Foto: Jesper Schwartz - Lægeforeningen)

    Når læger og andre sundhedspersoners autorisations-id let kan søges frem på internettet, er det blandt andet for, at patienter kan tjekke, om en bestemt læge eller psykolog har sager i baggagen og er blevet frataget sin autorisation.

    Men i den sammenhæng er den eksakte tal- og bogstavkombination i den fem-cifrede læge-id, som altså er offentligt tilgængelig, ikke vigtig, mener lægeformanden.

    - Det er ligeså godt bare at kunne tilkendegive, om lægen har en gyldig autorisation eller ej, siger hun.

    Hun foreslår en løsning i stil med coronapasset, hvor farven grøn viser, at det er gyldigt og rød ugyldigt

    Til gengæld er det relevant for apotekere og ansættende sundhedsmyndigheder, at de kan tjekke en læges autorisations-id. Derfor foreslår Camilla Rathcke en differentieret løsning, hvor selve autorisationsnummeret kun er synligt for særligt udvalgte.

    - Det vil beskytte lægen mod at få sin identitet stjålet, og det vil således beskytte os alle mod, at der render personer rundt og foregiver, at de er læger, siger hun.

    Hun påpeger, at den aktuelle sag 'forhåbentlig er en enlig svale', men at den sætter enormt fokus på de informationer, vi deler med hinanden.

    Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som har ansvaret for autorisationsregistret.

    Her er Birgitte Drewes vicedirektør. Hun mener ikke, at det er en god idé at ændre registreret, så lægernes autorisationsnummer bliver delvist skjult for offentligheden.

    - Patienten skal kunne vide, hvem man har mødt. Og i tilfælde af problemer i en sag eller behov for kommunikation i en sag, skal man kunne finde ud af, hvem har været involveret, siger hun.

    Styrelsen for patientsikkerhed påpeger, at autorisations-id'et er lægernes individuelle unikke kode, som gør, at de undgår at skulle anvende deres cpr-numre.

    - Så denne entydige identifikation er en af grundpillerne i forhold til at sikre et transparent sundhedsvæsen, hvor vi ved, hvem der gør hvad, og hvem patienten har været i kontakt med, siger Birgitte Drewes.

  • I nat er det nok med dynebetrækket: Udsigt til tidligste tropenat i mere end 20 år

    Der kan komme tropenat flere steder i landet i dag. Normalt kommer det først senere på sommeren, og gerne i kystnæreområder, eller i byer, hvor asfalt og sten optager varme i dagtimerne, som afgives om natten. Her er det Hjørring torsdag. Foto: Birger Josephsen

    Dagen har været særdeles varm i hele landet, og selvom solen snart er væk fra himlen, så er der udsigt til, at natten holder stand med de høje temperaturer. Progonoserne siger, at det blandt andet i Sønderjylland, Fyn og dele af Sjælland bliver 20-21 grader i nat.

    Graver man yderligere i data, så er der meget, der tyder på, at det her kan blive den tidligste tropenat, vi har registreret i Danmark nogensinde.
    Anders Brandt, vejrvært ved DR Vejret

    Dermed lever det op til betegnelsen tropenat, som vi kalder nætter, hvor temperaturen ikke har været under 20 grader.

    Og selvom en tropenat er et relativ normalt forekommende fænomen i den danske sommer, så er det dog mærkværdigt i år, siger vejrvært Anders Brandt fra DR Vejret.

    - I hvert fald i de sidste 20 år har vi ikke set en tropenat så tidligt, som hvis den kommer i nat. I år 2000 var det 21. juni, og graver man yderligere i data, så er der meget, der tyder på, at det her kan blive den tidligste tropenat, vi har registreret i Danmark nogensinde, forklarer han efter at dyk i arkiverne.

    Det, der gør den kommende nat så udsædvanlig, er, at vi først plejer at se tropenætter senere på sommeren, og vi har altid haft et par dage til at vende os til det, forklarer Anders Brandt.

    - Det er sjældent, at den nærmest dukker op ud af det blå, som det gør nu her. Det er noget, vi typisk har, hvor det har efterfulgt en hedebølge, og ligger i sensommeren.

    Normalt giver de sene sommermåneder god mulighed for at opleve en tropenat, hvis man er tæt på kysten, fordi vandets temperatur omkring 20 grader gør, at temperaturen i de kystnæreområder så har svært ved at dykke under det niveau. Her er det solnedgang ved Mandø Ebbevej.

    Normalt er det nemlig også havtemperaturen, der har en del af forklaringen på, at det kan blive så varmt om natten. Når havene omkring os varmes op og når temperaturer omkring 20 grader, vil det påvirke temperaturen på land.

    Varmt vand giver varm luft, på samme vis som de kystnære områder i foråret og de tidlige sommermåneder kan være køligere, fordi vinden er påvirket af det vand, det blæser over.

    Men et kig på havtemperaturen tæt på kysten viser, at kun enkelte målestationer har en melding, der nærmer sig 20 grader.

    Forklaringen på det meget varme vejr skal altså findes i luften. Det er meget varm luft, der ligenu hentes op fra Syd- og Centraleuropa.

    Derfor vil det sandsynligvis blive de sydligste egne, hvor man har mulighed for en tropenat, siger Anders Brandt.

    - Det bliver højst sandsynligt langs kysterne i den sydlige del af landet.

    Tropenætterne har de fleste prøvet før, og rådene for at få en nogenlunde nattesøvn i de hede sommernætter er derfor de samme, som du måske har hørt før. Forsøg at holde dit soveværelse uden sollys, og vent med at luft ud, til solen er gået ned. På den måde har solen varmet rummet mindst muligt op, og den luft, du får ind, vil være så kølig som mulig.

    Vi har tidligere talt med søvnekspert Poul Jennum, som er overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital. Han anbefaler, at du især kigger på dynenes tykkelse.

    - Læg dig med tilpas tyndt og køligt sengetøj og luk vinduerne op, lyder rådet.

    Han tilføjer, at selvom det kan virke oplagt at tage et koldt skyld lige inden sengetid, skal man undlade det. Det kan måske sænke din temperatur på huden, men det er kun et brugbart trick på den korte bane. Det sætter nemlig ekstra skub i blodgennemstrømningen, og så er man lige vidt.

    Ultra Nyt har også tidligere lavet en artikel, der sammenfatter gode råd, den kan du finde her.

Mere fra dr.dk