preload loader
 

Skrevet af: 

 

Send rullinger til Mini MGP

 

I efteråret præsenterer DR Ramasjang Danmarks første Mini MGP - en storslået sangkonkurrence for toiletruller. Ramasjang vil i overflod blive fyldt op af musikalske og sprællevende toiletruller, kreeret og indsendt af børn rundt om i landet.

Hver fredag kan familien samles om det storslåede Mini MGP show, hvor Silja vil føre børn og medvirkende rullinger sikkert gennem showet. I hvert show kårer hun de to overlykkelige rullinger, som børnene har givet flest stemmer i app’en. Hernæst præsenterer hun fire nye rullinger og deres sange, som ligger til afstemning hele den efterfølgende weekend.

Showet kan ses fra kl. 15.30 i Ramasjang-appen fra fredag d. 14. oktober og sendes herefter de følgende syv fredage kl. 17.30 på Ramasjang.

På dr.dk/minimgp og i Ramasjang-appen udfoldes universet omkring Mini MGP alle ugens dage med spil, billedgalleri og backstage-klip fra sminkerummet, værkstedet og den røde løber.

Se Mini MGP musikvideo.

Vi har brug for børnenes hjælp

Men intet show uden rullinger. Derfor har vi sådan brug for børnenes hjælp til at lave artister, publikum og fans.

Det er meget nemt at sende en rulling ind til Mini MGP. Læs bare her:

> I kan bruge alle materialer til at pynte toiletrullerne – kun fantasien sætter grænser.

> Dukkerne kan forestille alt fra prinsesser, fodboldspillere, dyr, pirater, diskodansere - de kan også bare være deres helt egne!

> Sæt en seddel på dukken med barnets navn, alder og MEGET VIGTIGT et telefonnummer og en mailadresse.

> I kan sende rullinger helt frem til finalen d. 25. november.

Send rullingerne til:


Danmarks Radio,
Att.: Mini MGP
Olof Palmes Allé 10 – 12
8200 Aarhus N.

I kan også aflevere rullingerne på DR i Aarhus eller hos DRs Distrikter

 
 

dr_ramasjang #ramasjang
 

 

Idéer til Ramasjang

Har du en sang, en video eller en ide, du vil sende til Ramasjang?

 
 

Kontakt

Kontakt

Vi vil altid gerne modtage gode input, kommentarer eller spørgsmål fra jer.

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > Ramasjang > Voksne > Artikler > 2016 > September

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.