preload loader

Holbæk kommune har definitivt tabt sagen om Camilla Leth i Ankestyrelsen. Derudover har kommunen tabt endnu en sag i Ankestyrelsen og fire sager i Det Sociale Nævn i år.

Foto: Trine Warrer Juul, DR

 

Skrevet af: 

 

Holbæk stadig topscorer i tabte sager

12. nov. 2012 06.20 Nyheder

Holbæk kommune fortsætter med, at tabe langt flere sager om socialt bedrageri end de øvrige kommuner i Region Sjælland.

Holbæk kommune har netop tabt to store sager om socialt bedrageri i Ankestyrelsen. Dels den såkaldte imam-sag, dels sagen om Camilla Leth fra Svinninge. Derudover har kommunen indtil dato i år tabt fem sager i Det Sociale Nævn.

For et år siden lavede DR Sjælland en opgørelse der viste, at Holbæk kommune havde tabt syv sager om socialt bedrageri, hvor de øvrige kommuner i regionen højst tabte 1-2 sager om året.

Holbæk kommune har altså tabt færre sager i 2011, men stadig væsentligt flere end de øvrige kommuner.

Vi er på rette vej
Men borgmester Søren Kjærsgaard (V) mener, at kommunen er på rette vej.

- De sager vi har tabt i år, er behandlet før Ombudsmandens redegørelse og inden vi havde en snak med kontrolgruppen om, at tilpasse praksis.

Ombudsmanden kom i april med en generel henstilling til kommunerne om, at være mere grundige når de behandler sager, hvor enlige mistænkes for socialt bedrageri, ligesom man bør lade tvivlen komme den mistænkte til gode.

Ifølge Erling Frederiksen, som er bisidder i flere verserende sager, har Holbæk kommunes kontrolgruppe dog ikke ændret sin måde, at behandle sager på.

- Kontrolgruppen har fortsat den praksis, den har haft de sidste par år. Uanfægtet de afgørelser der ligger i Statsforvaltningen og nu i Ankestyrelsen. Desuden bliver deres begrundelser for, at hævde, hvorfor nogen ikke er reelt enlige, tyndere og tyndere, siger Erling Frederiksen.

En tabt sag er en for meget
Økonomiudvalget skal i slutningen af november have en orientering om status på kontrolgruppens arbejde, og socialdemokraternes medlem af udvalget Sine Agerholm ser frem til den diskussion.

- Jeg har den holdning, at hver gang vi taber en sag om socialt bedrageri er det en sag for meget. Men hvis vi skal ændre noget på kontrolgruppens måde, at arbejde på, så kræver det jo, at der er et politisk flertal i udvalget, som har samme holdning. Andre har måske den opfattelse, at man hellere vil tabe en sag for meget end en sag for lidt, siger hun.

Borgmester Søren Kjærsgaard har ikke nogen holdning til, hvor mange sager det er tåleligt, at kommunen taber.

- Det er ikke et spørgsmål om, hvor mange sager vi taber. Det er et spørgsmål om, hvor mange sager vi behandler, og ud fra det at vi kommer socialt bedrageri mest muligt til livs, siger han.

 

1,2 milliarder til Nordvestbanen

1. mar. 2013 17:52

Strækningen fra Kalundborg over Holbæk til Roskilde skal elektrificeres ifølge regeringens"Togfond DK"

 

Sygeplejersker skal være mindre sexede

1. mar. 2013 18:06

Sexchikane er et stigende problem inden for sygeplejefaget. Derfor er der mere tækkelige uniformer på vej.

 

Børnene skal i skole - konflikt eller ej

1. mar. 2013 17:45

KL´s lockout mod lærerne er på menuen, når landbyboere samles til fællesspisning.

 

Flere nyheder

Dagpenge: Slut

16. jan. 2013 11:47

Dagpengereformen betyder at dagpengeperioden reduceres fra fire til to år. I de kommende måneder ophører dagpengene for mange arbejdsløse. Vi følger tre.

 
P4 Nordjylland P4 Bornholm P4 Midt og Vest P4 Østjylland P4 Esbjerg P4 Trekanten P4 Syd P4 Fyn P4 Sjælland P4 Nordvestsjælland P4 København

Ugens historiske hit

Hits vi streamede i 2012

Denne uges historiske hit er dette års mest streamede hits i Danmark

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > arkivP4 > Nordvestsjælland > Nyheder

© Copyright DR 2018. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.