Programinfo:
I 1930 nedskrev Skyttelars eller Lars Christian Nielsen sine erindringer, som dog først fornylig udkom i bogform. Udsendelsen veksler imellem at Jørn Rosenkjær sammenfatter hans liv og Claus Strandberg læser op af erindringerne. Efterhånden hober anklagerne sig op imod Skyttelars og mens disse behandles i Hammel/Frijsenborg, vender han i 1917 tilbage til Sjælland og genoptager krybskytteriet dér. Dennegang på hele Sjælland; turene foregår med tog, hvor vildtet, som afsættes i København, også tages med. Efter afsoning i Køge arrest går turen tilbage til Århus, hvor Polly atter slutter sig til ham. Kun ved at pantsætte alt klarer de at betale de mange bøder. Lars begynder at jage i bil med 'Ædelsten' som chauffør. Lars kan nu køre helt hen til dyrene og jagtområdet udvides til Rold Skov og store dele af Jylland. Polly dør efter overanstrengelse ved fabriksarbejde og Lars ' helbred kan efterhånden heller ikke klare spændingen og strabadserne. Han ender i Vordingborg med at få invaliderente.
Programinfo:
Jørn Rosenkjær
Genre:
krybskytteri; tyvende århundrede; oplæsning; erindringer
Tid:
00:14:44
Sendt:
19/02/1988
Medvirkende:
Jørn Rosenkjær; Claus Strandberg