Normannerne, 6:9.

Programinfo:

Vilhelm Erobreren når aldrig at blive populær i England, og i det skjulte vokser modstanden bl.a. i York. Der bliver sendt bud til den danske konge, Kong Knud om hjælp. Som efterkommer af Knud den Store har han et rimeligt krav på den engelske krone. I 1085 er danskerne endelig parat. Ved Limfjorden, hvorfra Piet van Deurs rapporterer, ligger en vældig flåde og venter på at invadere England. Kong Knud er imidlertid fraværende og vikingerne mister tålmodigheden og drager hjem. Dette resulterer i strenge straffe og et oprør blandt rasende bønder fører til at han jages ned gennem Jylland og til Odense hvor han i Sankt Albans Kirke dræbes af en ophidset folkemængde. Kong Knud bliver kanoniseret og får tilnavnet Knud den Hellige. Hans enke dronning Edel sender et rødt ørnetæppe, som i dag befinder sig sammen med Knud den Helliges knogler i krypten under domkirken Sankt Knud i Odense. Hun flytter med sønnen Karl hjem til Brügge i Flandern. Grev Karl den Danske af Flandern dræbes 1127 på samme måde som faderen og ophøjes også som helgen. Frygtet er vi - har en overlegen flåde, men invasionen løber ud i sandet, og kongen myrdes, hans søn også - i denne reportage med Piet van Deurs fra England, Flandern - og Odense. Sendes også 14.11.

Programinfo:

Tilrettelæggelse: Piet van Deurs. Redaktion: Margit Rieks, Ole L. Larsen og Piet van Deurs. Grafik: Sten Georg og Jesper Outzen.

Genre:

Nordens historie, normannerne, vikinger, vikingetiden; Danmark, Knud den Hellige; Nederlandene

Tid:

00:28:43

Sendt:

07/11/1999

Læs mere

Mere: Danmarkshistorier