DR-Dokumentar - Sig det ikke til nogen, 3:4.

Programinfo:

I Danmark anmeldes hvert år mellem 5-600 tilfælde af seksuelle overgreb mod børn. Omkring en femtedel af overgrebene begåes imod drenge. Mange krænkelser bliver aldrig anmeldt. Der findes ikke nogen samlet opgørelse over de seksuelt misbrugte mænd der kommer i behandling. Ubehandlede seksuelle overgreb bliver til livslange traumer. Det er et af de mest tabubelagte emner DR-Dokumentar tager fat på med denne nye serie om voksne mænd, der som børn har været udsat for seksuelle overgreb. Peters historie. "Min mor bad mig bl.a. prøve, hvor langt min hånd kunne komme op i hendes skede. Hvor langt kan "lastbilen" komme op?" I Per Wennicks dokumentar fortæller Peter, 29 år, om en gruopvækkende barndom, hvor han gang på gang må stille sin krop til rådighed for moderens seksuelle lyster. Peter bliver truet med børnehjem, hvis han fortæller det til nogen, og da han endelig røber sin hemmelighed, bryder helvede løs. 20 år efter overgrebene kæmper han stadig for at få et normalt liv.

Programinfo:

Tilrettelæggelse: Per Wennick. Producent: Niels Feldballe. Co-produktion mellem Feldballe Film & TV og DR TV.

Genre:

Incest, seksuelle overgreb, børn, drenge;

Tid:

00:51:06

Sendt:

17/03/2004

Medvirkende:

"Peter", 29 år, incestoffer; "Annette", "Peters" hustru;

Læs mere

Mere: Dokumentar