Byfest i Hvidovre

Programinfo:

En farlig brand øverst oppe på Hvidovre rådhus viste sig at være en del af en øvelse, som det dygtige brandvæsen havde arrangeret for at gøre byfesten i Hvidovre rigtig festlig. En række forskellige orkestre spillede i de dage byfesten varede. Bag skolen ved Kettevej var der en hel markedsplads med karruseller og gynger, og andet sted var der vokset en hel lejr op, der kun beboedes af cowboys og skikkelige rødhuder. Her havde man chancen for en ridetur. Betalingen var en pose guldstøv eller 25 øre. De fleste slap 25-øren. Om søndagen var der arrangeret "Strip-tease-push-ball" mellem kommunalbestyrelsen og et udvalgt hold af skatteydere, som var vant til at blive klædt af. For hvert mål måtte modparten nemlig smide et klædningsstykke. Det blev nu kommunalbestyrelsen, der først kom til sat spille i bar skjorte, men det havde de heller ikke noget imod, for hele arrangementets indtægt gik til et godt formål: Et stort friluftsbad.

Programinfo:

Fotograf: Frank Paulsen

Genre:

Byfest.

Tid:

00:03:18

Sendt:

01/01/1956

Læs mere

Episoder: Dansk Filmjournal

Mere: Danmarkshistorier

Seneste afspillede