Besværlig transport

Programinfo:

Undervisningen i landsbyskolen blev afbrudt i nogle minutter, da en usædvanlig transport, et helt hus på en lastbil, skulle passere. For arbejderne, der var beskæftiget med flytningen, var det en næsten dagligdags begivenhed, men alligevel er der mange forsigtighedsregler, der skal overholdes. Vejene var mange steder glatte, og derfor måtte en vogn køre foran og gruse hele tiden. Endvidere var vejene ofte smalle, og man må jo ikke glemme, at der også er andre, der gerne vil benytte vejen. Huset, der vejer adskillige tons, skulle fra en fabrik i Holbæk til en byggegrund i Jægersborg ved København. Selvom man af og til kørte med en fart af 15 km/t, varede flytningen dog over to dage.

Programinfo:

Frank Paulsen

Tid:

00:01:42

Sendt:

01/01/1958

Læs mere

Episoder: Dansk Filmjournal

Mere: Danmarkshistorier

Seneste afspillede