Usædvanlig geografitime

Programinfo:

I Brøndby Strandskole blev geografitimen omfattet med endnu større interesse end normalt. Grunden var den, at et rejsebureau (Jørgensens rejsebureau) på en enkelt charterflyvning til Rom havde 25 ledige pladser og i stedet for at tage ballast ombord, inviterede bureauet en hel skoleklasse til anskuelsesundervisning i den helt store stil. Afgangen med Flying Enterprise fandt sted fra Kastrup om morgenen med hjemkomst samme aften. Elevernes klasselærer og geografilærer var med på turen og underviste mens maskinen fløj i 4000 meters højde. Flyveturen til Rom varer 4½ time, og der er nok at se på. Man gennemgik Tysklands floder og byer efterhånden som det levende landkort rullede forbi maskinens vinduer. De snedækte alpetinder kunne ikke undgå at imponere og var alene turen værd. I Rom havde lærere og elever tre timer til rådighed. I bus kørte man ad den historiske Via Appia til Colosseum. Senere beså man Forum Romanum og Peterskirken. Til slut blev alle budt på en chokoladeis, før turen atter gik hjemad. På hjemturen var alle så trætte af de mange indtryk, at de næppe ænsede de smukke skyformationer, der passerede revy uden for maskinens vinduer.

Programinfo:

Fotograf: Frank Paulsen

Genre:

Skolebørn.

Tid:

00:04:41

Sendt:

01/06/1962

Læs mere

Episoder: Dansk Filmjournal

Mere: Danmarkshistorier

Seneste afspillede