Fastelavnsforberedelser

Programinfo:

Fastelavn nærmer sig med raske skridt. Indsamlingsbøsserne får et sidste eftersyn, og i børnehaverne er man i fuld gang med at fremstille fastelavnsris og masker. Børnene dekorerer selv maskerne. Det gælder tilsyneladende om at komme til at se så frygtindgydende ud, at folk omgående slipper nogle skillinger. Fremstillingen af tønder tager professionelle folk sig af, de skulle jo helst ikke gå i stykker ved første slag, så bødkeren må gøre sit arbejde lige så omhyggeligt, som var det tønder, der skulle bruges i flere år. På malerværkstedet bliver tønderne sprøjtet i muntre farver og stillet til tørring. Fastelavnsris med slik af enhver art er også noget, der hører til. Fastelavns mandag, når riset er plyndret for alt spiseligt, bliver det brugt til at rise far og mor op med. Så lad hellere være med at købe det alt for stort. Fastelavn er også maskeballernes og kostumefesternes tid. Udlejningsforretningerne har et stort udvalg, så valget er naturligvis svært.

Programinfo:

Fotograf: Frank Paulsen

Genre:

Fastelavn, tønder.

Tid:

00:01:51

Sendt:

01/02/1960

Læs mere

Episoder: Ugerevy