Fugleflugtslinien åbnet

Programinfo:

Den 14.maj blev Fugleflugtslinien åbnet. Rejsetiden mellem Danmark og Tyskland er nu skåret ned til 50 minutters sejlads mellem Rødbyhavn og Puttgarden på Femern. Hans majestæt, Kong Frederik d. 9. deltog i indvielsen, og ankommer her til stationen Rødby-Færge. Afgangshallen er lys og venlig, og rigelig forsynet med kiosker, telefoner og toiletter. Efter afgangshallen passerer man told- i og paskontrol. Den røde løber var rullet ud - den var 700 meter lang, hvilket menes at være rekord. Den tyske forbundspræsident Dr. Lüpche, ankom med færgen "Theodor Heuss". På broklappen modtog kong Frederik forbundspræsidenten, mens talrige film- TV- og pressefotografer forevigede mødet. Skolebørnene havde fået fri i dagens anledning. Efter at have beset en del af det omfattende anlæg, gik de indbudte ombord i færgen "Kong Frederik den IX". I Rødby er der foreløbig bygget to færgelejer, men der er plads til yderligere to. Til venstre ses den gamle fiskerihavn. Mange motorbåde, hjemmeværnskuttere og motorskonnerter fulgte med på turen.' Normalt varer overfarten kun en lille time, men på indvielsesturen tog man den lidt mere med ro. Ved indsejlingen til Puttgarden sprængtes der ligesom ved udsejlingen fra Rødby, et bånd der var udspændt mellem molerne. - Og hermed var ruten officielt indviet. Også i Puttgarden er der bygget et imponerende anlæg. Og så var der hornmusik. I et tog kørte selskabet til den tidligere færgehavn Grossenbrode. Undervejs passerede man den imponerende bro der er bygget over Femernsund. Tilbage i Danmark indviedes motorvejen mellem Rødby Færge og Sakskøbing. Hermed var hele Fugleflugtslinien åbnet.

Programinfo:

Fotograf: Frank Paulsen

Genre:

færgefart, transport, kongelige, infrastruktur,

Tid:

00:06:36

Sendt:

14/05/1963

Læs mere

Episoder: Ugerevy