Den britiske uge

Programinfo:

Hele Danmark har i over en uge været præget af det store britiske propagandafremstød for ø-rigets produkter, og i byernes gader har de festlige røde, hvide og blå farver sat kulør på gadebilledet. Forretningerne fulgte med flid idéen op, og i næsten alle udstillingsvinduer sås britiske varer. Flere stormagasiner har haft skildvagter af begge køn til at marchere frem og tilbage på fortovet. Flere udgaver af det berømte Big Ben var bygget op i noget, der synede som naturlig størrelse. Et varehus på Vesterbrogade havde fået den originale idé at flytte en del af Madame Tusauds vokskabinet til København. Her ses bl.a. Montgomery, Bernhard Shaw og Nelson. Det var ikke blot i København det foregik. I Århus, Ålborg og Odense fik man besøg af Prinsesse Margaret og hendes mand lord Snowdon. Sammen med tronfølgeren prinsesse Margrethe og prinsesse Benedikte, besøgte de Odense Rådhus, hvor et fotofirma havde arrangeret en smuk udstilling af farvefotos. Udenfor spillede et engelsk og et dansk militærorkester. Fra rådhuset kørte selskabet til H.C.Andersens hus. Også her havde mange mennesker taget opstilling for at se de kongelige. På museet så man det store udvalg af originalmanuskripter. Gæsterne skrev deres navne i gæstebogen, og fik overrakt en lille erindring om besøget. Fra Odense kørte selskabet til Egeskov slot. Her var de kongelige grev Ahlefeldt-Lauervigs gæster. På Louisiana udstillede en række engelske kunstmalere. Udstillingen blev besøgt af prinsesse Margaret og lord Snowdon der var ledsaget af den britiske ambassadør. På Rådhuspladsen var der opbygget en tro kopi af en engelsk kro. Den har i de forløbne dage haft rekord-omsætning, og for mange som nåede at blive stamgæster, vil det blive et savn når den nu fjernes. Det største arrangement under den britiske uge, var det storslåede Tattoo på Rosenborg eksercerplads. I første afdeling viste motorordonanserne deres fantastiske evner til at behandle en motorcykel. Det store Tattoo har været godt besøgt, og fortsætter til 7.oktober. Den kgl.danske livgarde havde også

Programinfo:

Fotograf: Frank Paulsen

Tid:

00:12:33

Sendt:

25/09/1964

Læs mere

Episoder: Ugerevy