Gamle Danmark 1945-1975, 2. Der må være en grænse

Programinfo:

Den 2. af 10 uds. om Danmark 1945-75. På grundlag af sin Danmarkskrønike fort. Paul Hammerich om "et lille sorgløst, snusfornuftigt folks forvandling fra luvslidt bondeland til industrialiseret overflodssamfund. Ikke den fulde sandhed, ikke hele hist., men en krønike om hverdagen bag den". Udsendelserne er blevet til på basis af dokumentarmat.: Arkivfilm, billeder, tegninger, aviser, plader og radio. Filmmaterialet stammer fra DR´s TV-arkiv og historiske arkiv, samt fremmedfilm. Nøjagtig shotliste med kildeangivelser findes i TV-arkivets uds.-mapper. Bemærk, at lydsiden ofte er rekonstrueret efter radiolyd, hvor originallyd ikke fandtes. Udsendelse 2 skildrer opbrud i gamle vaner og normer i kølvandet af befrielsen. Det første valg efter maj 1945 finder sted 30. okt. Vælgerbefolkningen er splittet og venstrebonden Knud Kristensen danner regering med kun 1/4 af vælgerne bag sig. Flygtningeproblemet og Sydslesvigs skæbne blev brandbare emner, som var med til at afgøre Knud Kristensens og Christmas Møllers politiske skæbner. Christian d. X dør og efterfølges af Frederik d. IX. Det fører til en beskrivelse af, hvordan DK i øvrigt behandlede sine "store sønner" som professorerne Niels Bohr og Tribini, Poul Reumert, Harald Lander, Carl Th. Dreyer og Aksel Schiøtz. Marshall-hjælpen blev en tiltrængt vitaminindsprøjtning til landbrugets mekanisering og landets industrialisering. Trods restriktioner kom nye sager som knallerten, nylonstrømper og tipning over os. Til gengæld eksporterede vi fodboldspillere og antabus. Aviser og ugeblade var førende nyheds- og underholdningsmedier, men statsradiofonien førte sig frem med dobbeltprogrammer og TV på forsøgsbasis for nogle få hundreder kigge-lyttere.

Programinfo:

Hans Engberg, producer; Henning E. Jensen, fotograf; Leon Seibæk, klipper; Paul Hammerich, tilrettelægger; Gert Fredholm, tilrettelægger; Lisbeth Kolind, tilrettelægger; Kenneth Knudsen, komponist; Paul Hammerich, forfatter;

Genre:

danmarkshistorie; folketingsvalg; efterkrigstid;

Tid:

01:14:11

Sendt:

07/01/1984

Læs mere

DKA

Mere: Underholdning