Nok høre - ikke lytte. Om funktionel baggrundsmusik.

Programinfo:

Udsendelsen handler om, hvordan såkaldt funktionel baggrundsmusik til blrug på arbejdspladser og i supermarkeder fremstilles, og hvordan den fungerer eller antages at fungere. Direktøren for Metronome Music interviewes herom. Han repræsenterer også det amerikanske firma for baggrundsmusik, Muzak. Metronome var først i Danmark til at 'sætte baggrundsmusik i system'. I løbet af et par år gik man over til at sende til aftagerne via telefonlinjer Et andet firma, IMCO (Internordisk Musik Co.) laver individuel baggrundsmusik, dvs. efter de forskellige kundegruppers ønsker; leveres i kassetter. Metronome -direktøren siger, at det bedste bevis på at 'muzak' fungerer som den skal, fås ved de interviews med kunder efter besøg i supermarkeder, hvor det viser sig at de ikke har lagt mærke til at der faktisk blev spillet baggrundsmusik. - Meningen er ikke at folk skal høre musikken, den skal fungere som en lydkulisse. Den skal tilskynde til 'impuls-køb'. Der er korte interviews med folk fra forskellige arbejdspladser. De er alle godt klar over, at 'muzak' fremstilles i samarbejde med psykologer og forordnes af 'de høje herrer', men der er forskellige meninger om virkningen, specielt om den er produktionsfremmende. Baggrundsmusikken kaldes ensformig, døssyg, lirekassemusik. Det nævnes, at emnet aldrig har været taget op på samarbejdsudvalgsmøder. TINA WILHELMSEN medvirker i udsendelsen.

Programinfo:

Gorm H. Rasmussen, Karsten Bengtsson, Marianne Poulsen / Båndværkstedet.

Genre:

Muzak, musiksociologi, musikpsykologi.

Tid:

00:43:05

Sendt:

12/10/1975

Medvirkende:

Imco; Tina Wilhelmsen;

Læs mere

Episode: DKA

Seneste afspillede