Programinfo:
Programmedarbejder SVEND PEDERSEN interviewer afdelingsingeniør Nielsen i KTAS om 'Frøken Klokken' (Anna Sommer Jensen). Afdelingsingeniør NIELSEN fortæller, at telefonselskabets ur i kælderen stilles hver dag klokken 13.00 efter de internationale tidssignaler. Uret er forbundet med en talemaskine, der netop siger hvad viserne står på. I den svensk fremstillede talemasine er der tonefilmskiver med indtalt tale på sekunder, minutter og timer. (KTAS-museet i Hellerup oplyser, at talemaskinen er fra 1939). En unavngiven dame fra 'Det Astronomiske Observatorium i København' på Østervold fortæller, hvordan den danske tid udsendes. Den nøjagtige tid fås gennem de store observatorier i f.eks Paris og Hamburg, som observerer stjernerne og udleverer tiden til radiostationer, som videresender tiden med radiosignaler. Klokken 12.55 udsender det danske observatorium et signal til en tidskugle i Frihavnen, som hæver sig og falder på slaget 13.00. På den måde kan søfolkene konstatere hvad klokken er. I observatoriets kælder står et ur, der viser den eksakte tid. Det vil sige, at uret går 23 sekunder for langsomt, men til gengæld ved man hvor langsomt. Ved hjælp af en kronograf (cleansound) udskrives sekundslagene på en papirstrimmel. Hver dag klokken 11.30 indstilles uret til brug for tidskuglen i Frihavnen og til signaler til større danske telegrafstationer. En unavngiven mand fra 'Det Astronomiske Observatorium i København' fortæller, at han et par gange om ugen med et lommeur regulerer et ur på Christiansborg og på administrationsbygningen ved Toldboden.
Programinfo:
Svend Pedersen
Genre:
observatorier, Det Astronomiske Observatorium i København, tidsregning, tiden
Tid:
00:13:24
Sendt:
05/02/1939
Medvirkende:
Svend Pedersen; Nielsen; Frøken Klokken = Anna Sommer Jensen;