Programinfo:
Fra BRS/RARK: Kending til "Radioavisen". Kort før kl. 15.00 dansk tid (8.45 a.m.) fløj et kapret rutefly fra American Airlines direkte ind i World Trade Center i New York. 18 minutter senere fløj endnu et fly fra samme selskab ind i det andet tårn, som hver er på 110 etager. Hele området bliver evakueret. Der er ingen oplysninger om dræbte og sårede. Begge tårne er kollapsede. Hospitalerne kæmper for at følge med strømmen af ambulancer med døde og sårede. FN-bygningen og føderale bygninger på Manhatten er evakuerede. Pentagon er ramt af et fly og står i brand. Al flytrafik er standset. Præsident Georg W. Bush har i en tv-tale sagt, at der er tale om en række nøje planlagte terrorangreb. Et større rutefly fra United Airlines er styrtet ned syd for Pittsburgh. Washington-korrespondent JON KALDAN siger (telefon) til TORBEN RASMUSSEN, at amerikanerne er i chok. Der er en undren og skræk for, hvad der sker i landet. Air Force 1, præsidentflyvet, er det eneste fly der har ret til at beflyve luftrummet. I Washington er der tilsyneladende sprængt en bilbombe ved udenrigsministeriet. Ingen har taget ansvaret for det skete, men i Afghanistan har talebanerne indkaldt til pressekonference. Journalist på P3 Nyheder TRINE HEILMANN rapporterer fra et rystet og bange New York. Studieværten siger, at det danske politi har sat vagt uden for den israelske og amerikanske ambassade. Politiets pressetalsmand FLEMMING STEEN MUNCH siger (telefon), at der er et fast tilsyn på ubestemt tid med de to ambassader. Rapporter JAKOB WEISS beretter om blomster foran den amerikanske ambassader. Chargé d'affair ved den amerikanske ambassade LAWRENCE BUTLER siger på amerikansk, at de ansatte fik fri for at kunne kontakte deres familier i USA. Der er ingen specielle sikkerhedsforanstaltninger.
Tid:
00:09:36
Sendt:
11/09/2001
Medvirkende:
JON KALDAN; TORBEN RASMUSSEN; TRINE HEILMANN; FLEMMING STEEN MUNCH; JAKOB WEISS; LAWRENCE BUTLER;