Begår du denne økonomiske brøler? Her er 6 fælder, når det gælder vores privatøkonomi

I 'Boost dit budget' på DR1 hjælper Sofie Østergaard og to eksperter danskerne med at få et overblik over privatøkonomien.

I 'Boost dit budget' bliver forskellige familier konfronteret med deres økonomi.

Er du typen, der synes, det er spændende at tjekke din netbank?

Eller har du det derimod lidt stramt, når du logger ind og skal konfronteres med beløbet på din konto?

Hvis du hører til type nummer to, så læs med her.

Mange af os har nemlig rigtig svært ved at tage styringen over vores privatøkonomi, selvom det i virkeligheden ikke er særligt kompliceret.

Det mener Helle Snedker, som er kundedirektør hos den bankuafhængige kapitalforvalter Formuepleje – og ekspert i programmet 'Boost dit budget' på DRTV og DR1.

Boost dit budget

- For mange er tanker om økonomi forbundet med skyld og skam. Derfor kan det være svært at begynde på at få et overblik over ens økonomiske situation. Men i virkeligheden skal man lade være med at gøre det så komplekst. Selvfølgelig kan det tage lidt tid, men det er noget, alle kan finde ud af, og jeg kan love for, at det er tiden værd.

Hvis du har mod på at give din privatøkonomi et enkelt serviceeftersyn, er det ifølge Helle Snedker vigtigt at være opmærksom på seks åbenlyse fælder, som vi ofte havner i, når det gælder vores privatøkonomi.

Dem kan du blive skarpere på her:

Fælde 1: Vi orker ikke at skabe overblik

Hvis du vil blive klog på din egen økonomi, skal du begynde et sted: Du skal tjekke din netbank og skabe dig et grundigt overblik. Det lyder helt åbenlyst, men det er alligevel en fælde, som overraskende mange falder i, lyder det fra Helle Snedker.

- Når du skaber dig et overblik, så betyder det, at du skal blive klar over, hvor mange penge der ryger ind på din konto hver måned, og hvor mange af dem du bruger.

Det lyder simpelt, og det er det faktisk også. Alligevel er der enormt mange af os, der ikke gør det.

Når du ved, om du har underskud eller overskud, skal du også sætte dig ind i, hvad du bruger dine penge på, for denne viden er nemlig guld værd, når du skal lægge en plan for dig selv.

Prøv at gå på opdagelse i dine udgifter. Er der noget, der overrasker dig? Har du abonnementer, du kan undvære? Hvor mange penge om året bruger du på takeaway?

Når du har overblikket, kan du gå i gang med at lægge et budget og måske en økonomisk plan, hvis der er noget særligt, du vil opnå.

Hvis du er typen, der nærmest ikke tør logge ind på din netbank af frygt for, at din konto er ét stort minus, er der én vigtig ting, du skal i gang med.

- Rigtig mange oplever skyld og skam, når det kommer til tanker om penge, og jeg tror, den bedste måde, man kan komme det til livs, er at dele sine tanker med andre. Find én i dit netværk, du er fortrolig med, og stol på, at det er meget normalt at have det sådan, siger Helle Snedker.

Fælde 2: Vi tror, vi skal være gældfrie

Mange af os er sendt afsted hjemmefra med en overbevisning om, at det er godt at blive gældfri. Og det er helt rigtigt, at noget gæld er vigtigt at betale af på, så hurtigt man kan.

Men rigtig mange sparer penge op i deres hus, som de betaler af på hver måned i mange år, og lige netop den form for afdrag er ikke altid en smart idé, forklarer Helle Snedker.

- Når du sparer op i dine mursten, så har du faktisk ikke garanti for, at du kan trække dine penge ud. For når boligen er betalt, ved du ikke med sikkerhed, at banken vil låne dig pengene.

I stedet anbefaler Helle Snedker, at du grundigt overvejer, om du udelukkende vil bruge dine penge på at afdrage til hus eller lejlighed. Måske er det i stedet værd at spare pengene op og eventuelt investere dem i aktier eller investeringsforeninger, hvor du til hver en tid ville kunne trække dine penge ud, hvis du har brug for dem?

Fælde 3: Vi forholder os til pension for sent

(© DR)

Selvom mange automatisk indbetaler til pension, er pensionen ofte noget, vi først rigtig forholder os til, når vi har pensionsalderen i sigte. Og det er en stor fejl, mener Helle Snedker.

- Rigtig mange danskere kommer for sent i gang med deres pensionsplanlægning. Der er nemlig det med pensionen, at jo tidligere man begynder at tænke over den og måske investerer den, jo mere gavn får man af den effekt, der hedder renters rente.

Spørger man Helle Snedker om, hvornår man for alvor skal forholde sig til sin pension, er meldingen klar.

- Det skal du, når du starter i dit første job. Måske behøver du ikke betale et stort beløb ind til pension hver måned, når du er nyuddannet, men du skal lægge en strategi, det er der ingen tvivl om.

Helle Snedker har også en særlig opfordring til kvinder:

- Særligt kvinderne skal have større fokus på pension. I dag har kvinder cirka 20 procent lavere pensionsopsparing, når de når pensionsalderen – sammenlignet med mænd. Men kvinden har en længere gennemsnitlig levealder, så et øget fokus på pension for de unge kvinder er ekstra vigtigt.

Fælde 4: Vi tror, investering er for de få

Selvom mange danskere de seneste år er begyndt at interessere sig for investering, er der stadig lang vej endnu.

- Mange danskere havner i den fælde, at de tror, investering er noget for glatbarberede mænd med slips og en ph.d. i økonomi. Men sådan er det ikke.

For at investere sine penge behøver man ikke nødvendigvis vide en masse om aktier og overvåge finansmarkedet. Der er mange måder at investere sine penge på, og alle kan være med, siger Helle Snedker.

Hvis du gerne vil i gang med at investere dine penge eller blive klogere på, hvilke investeringer du måske allerede har gjort dig gennem din pensionsopsparing, kan du få rådgivning af din bank og eller hos dit pensionsselskab.

Du skal dog have for øje, at du begge steder vil blive mødt af folk, der skal sælge dig produkter, fordi de er en del af en butik.

Fælde 5: Vi er blevet vant til at bruge mange penge

Efter mange år med økonomisk optur er vi de seneste år blevet ramt af inflation, energikrise og stigende renter. Det stiller krav til rigtig mange af os om at spare.

Selvom vi i medierne hører om adskillige sparetips, og selvom mange danskere er født i en anden tid, hvor de også har været vant til at spare, er der stadig en god portion af os, som har en vis "fartblindhed" i forhold til, hvad det vil sige at forbruge, mener Helle Snedker.

- Jeg tror, vi kommer til at ændre lidt attitude i forhold til, hvad vi forventer, vi kan bruge penge på. Fremtiden, vi kigger ind i, er ikke den samme som for fem år siden, og hvis du er vokset op med, at du i princippet kan købe alt, hvad du ønsker dig, så tror jeg, du er i risiko for at havne i en fælde her.

Og her til sidst har Helle Snedker et råd til dem med børn:

- Man hører tit folk sige, at privatøkonomi og årsopgørelser burde være et fag i folkeskolen, og det burde det måske også, men det er også enormt vigtigt, at man som forældre lærer ens børn, hvordan man holder styr på sine penge.

Fælde 6: Vi tør ikke spørge bankrådgiveren

Nu kommer vi til den fælde, som Helle Snedker kalder for den værste.

- Jeg tror, mange kender til situationen, hvor man er på vej ud af en bank vel vidende, at der er spørgsmål, som man stadig ikke synes, man har fået svar på. Det er i virkeligheden ret skørt, at det skal være sådan, for når vi køber en vaskemaskine eller en ny bil, er vi jo ikke bange for at spørge.

Selvom det måske virker lidt uskyldigt, at man ikke lige får spurgt ind, så begår man faktisk en kæmpe stor brøler, hvis man bare accepterer, at det er okay, at man ikke fatter bankens sprog.

Det kan nemlig koste dig tusindvis af kroner ekstra, hvis du ikke er bevidst om, hvilke produkter du køber af banken, og hvad du betaler for dem.

Så når du skal snakke med din bankrådgiver næste gang – ligegyldigt om du skal låne penge eller ordne andre ting – så ret ryggen, lyder anbefalingen fra Helle Snedker.

- Husk, at du som kunde har krav på at forstå, hvad der bliver sagt, og hvad det er for nogle aftaler, du laver.

Hvis du har fået lyst til at få endnu flere ideer til, hvordan du får helt styr på dine penge, så se med i programmet 'Boost din økonomi' på DR1 og DRTV.