Bør vi tillade aktiv dødshjælp i Danmark? Se argumenterne for og imod

I programmet 'På tirsdag skal jeg dø' følger vi Preben, der ønsker at få aktiv dødshjælp efter en ulykke.

Der er mange argumenter både for og imod aktiv dødshjælp. Vi gennemgår nogle af dem nedenfor. (Foto: © Illustration: Oliver Seppo)

Preben vil dø.

Han kan ikke se et liv for sig længere.

For tre år siden blev Preben Nielsen ramt af en alvorlig arbejdsulykke på den byggeplads, hvor han arbejdede. En tung palle faldt ned fra en etageejendom og ramte ham i nakken. Flere af Prebens nakkehvirvler blev knust og knækket. Det gjorde ham lam fra skuldrene og ned.

Selvom Preben har forsøgt, synes han ikke, at livet er værd at leve længere.

Han savner at kunne spise selv og kunne klø sig selv på næsen. Han savner at kunne røre sin kone, gå en tur langs vandet med sin hund og leve et liv uden at få hjælp til selv de mindste ting.

Derfor ønsker han aktiv dødshjælp.

I DR1-programmet 'På tirsdag skal jeg dø' møder vi Preben Nielsen i den sidste del af hans levetid. Vi hører ham fortælle om sine overvejelser, sin sorg og sit ønske om at dø.

Vi følger også med ham til Belgien, der er ét af de få lande i Europa, som tillader aktiv dødshjælp.

Preben er langtfra den eneste, der ønsker, at aktiv dødshjælp skal være lovligt herhjemme. Ifølge forskellige undersøgelser går mellem 50 og 80 procent af danskerne ind for aktiv dødshjælp.

Derfor kunne det måske godt virke oplagt, at vi i Danmark også indførte muligheden for få aktiv dødshjælp, når nu så mange går ind for det. Men det er ikke så ligetil, hvis man spørger kritikerne. For der er rigtige mange nuancer i spørgsmålet om, hvorvidt vi mennesker skal kunne bede om samfundets hjælp til at dø.

Herunder har vi samlet en række argumenter fra en række tilhængere og modstandere af aktiv dødshjælp.

Bør vi tillade aktiv dødshjælp i Danmark?

(Foto: © Illustration: Oliver Seppo)

Imod aktiv dødshjælp:

- Nej, sundhedsvæsenet og lægernes rolle er at gavne patienter gennem forebyggelse, behandling og omsorg.

- En legalisering af aktiv dødshjælp vil være en skadelig forandring af sundhedsvæsenet, da det negativt kan påvirke vores ambitioner med at hjælpe patienter, der har brug for hjælp.

Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.

For aktiv dødshjælp:

- Ja, det synes jeg helt klart, at vi bør gøre. På den måde kan vi lindre unødvendig smerte for folk, der er terminalt syge, og som ønsker det. Hvis livet bliver meget uudholdeligt, skal der være en kattelem, så man kan komme herfra i ordentlig tid, så ikke man skal ligge og lide.

- Jeg synes dog kun, at det skal være terminalt syge patienter med få uger tilbage, som skal kunne få aktiv dødshjælp.

Thomas Søbirk, professor i etik ved Roskilde Universitet.

I Danmark har vi allerede mulighed for at give lindrende behandling, hvor læger kan give smertestillende medicin, så livet afkortes. Er det ikke godt nok?

(Foto: © Illustration: Oliver Seppo)

For aktiv dødshjælp:

- Det er klart, at det ville være godt, hvis vores passive dødshjælp eller den palliative pleje (pleje, der forebygger og lindrer smerte red.) kunne klare det hele, men det mener jeg ikke, den kan.

- For eksempel er der mangel på hospicepladser, og vi ser også, at der er nogle former for sygdomme, hvor smerterne er svære at dæmpe, og i de ekstreme tilfælde synes jeg, at aktiv dødshjælp skal være en mulighed.

Thomas Søbirk, professor i etik ved Roskilde universitet.

Imod aktiv dødshjælp:

- Jeg vil medgive, at vores lindrende behandling ikke altid er god nok. Patienter bliver svigtet i Danmark, fordi der ikke bliver givet den omsorg og hjælp, de har brug for.

- Vi svigter også ensomme og psykisk syge, men jeg synes ikke, at det svigt er et godt argument for at indføre aktiv dødshjælp. I stedet burde vores palliative behandling blive bedre. Jeg kan frygte, at aktiv dødshjælp kan blive en undskyldning for at svigte endnu mere.

Leif Vestergaard Petersen, formand for Det Etiske Råd.

Skal det enkelte menneske have lov til selv at bestemme over, hvornår livet skal ende?

(Foto: © Illustration: Oliver Seppo)

Imod aktiv dødshjælp

- Det har et menneske altid ret til, for det er en menneskerettighed. Men aktiv dødshjælp handler ikke om retten til at vælge døden. Det er en misforståelse.

- Aktiv dødshjælp handler om, hvad vi som samfund skal støtte op om. Og jeg mener ikke, at vi som samfund skal gå ind og vurdere, hvem der har et værdigt liv, og hvem der ikke har.

Ditte Guldbrand, medstifter af organisationen 'Ikke død endnu'.

For aktiv dødshjælp

- Ja, det skal det. Selvmord er jo i forvejen lovligt, og vi synes også, man skal have lov til at bestemme, at man skal have hjælp fra samfundet til at tage sit eget liv. Men det skal kun være, hvis man kan blive godkendt til det, og hvis alle andre behandlingsmuligheder er udtømt.

Linda Lund, formand for foreningen 'Ret til at dø'.

Kan en døende eller meget syg person være i stand til at træffe en kvalificeret beslutning om sit eget liv?

(Foto: © Illustration: Oliver Seppo)

Imod aktiv dødshjælp

- Ja, det mener jeg godt, man kan. I mange sammenhænge spørger man patienten, hvad han eller hun har af ønsker for sit liv og behandling. Så i allerhøjeste grad skal man lytte til alvorligt syge og døende.

Leif Vestergaard Petersen, formand for Det Etiske Råd.

For aktiv dødshjælp

- Det vil jeg som udgangspunkt sige ja til. Der vil være nogle, der er terminale og har mange smerter, som vil kunne have svært ved at træffe en beslutning.

- Men det bliver problematisk, hvis vi mener, at terminalt syge patienter med mange smerter ikke kan træffe kompetente beslutninger generelt. Kan de så heller ikke ændre testamente?

Thomas Søbirk, professor i etik ved Roskilde Universitet.

Er det etisk forsvarligt at pålægge læger at være dem, der står for aktiv dødshjælp?

(Foto: © Illustration: Oliver Seppo)

For aktiv dødshjælp

- En af de centrale grunde til at lave aktiv dødshjælp er at lindre smerte. Lægeløftet handler om at beskytte patienten mod lidelse. På den måde vil jeg mene, det er foreneligt med lægens opgave. Men jeg synes, man skal åbne op for, at læger kan sige, at det vil de ikke.

Thomas Søbirk, professor i etik ved Roskilde Universitet.

Imod aktiv dødshjælp

- Nej. Læger er til for at redde liv. Deres uddannelse handler om at vise omsorg, trøste og lindre. De har ikke fået uddannelse med henblik på at slå ihjel, og det skal de heller ikke have. Det synes jeg ikke er etisk forsvarligt. Det er vigtigt at huske lægeløftet – det er altid at vise omsorg, trøste og lindre.

Leif Vestergaard Petersen, formand for Det Etiske Råd.

Er der en fare for, at en patient kan føle sig presset til at vælge aktiv dødshjælp?

(Foto: © Illustration: Oliver Seppo)

Imod aktiv dødshjælp

- Det er der i den grad. I et amerikansk studie har man spurgt ind til årsagerne til, at folk ønsker aktiv dødshjælp. Her svarer 47 procent, at de har en følelsen af at være en byrde for omgivelserne som en af årsagerne til, at de ønskede at få aktiv dødshjælp.

- Det synes jeg i høj grad beviser, at folk kan føle sig presset til at vælge aktiv dødshjælp, fordi de ikke vil være til besvær, og sådan må det aldrig være. Vi mennesker må gerne være til besvær; det er en del af livet.

Ditte Guldbrand, medstifter af organisationen 'Ikke død endnu'.

For aktiv dødshjælp

- Ja, og derfor er det vigtigt, at man laver nogle regler og klare ordninger, der prøver at forhindre dette, hvis man indførte aktiv dødshjælp. Hvordan man gjorde, ved jeg ikke, men vi har et sundhedssystem, der i forvejen er i stand til at håndtere et pres fra patienter og pårørende.

- Vi har jo også palliativ behandling, og der kan jo også være en form for pres, men det kan vores læger jo godt håndtere. Så hvis vi godt kan styre det, hvorfor burde vi så ikke kunne styre det med aktiv dødshjælp?

Thomas Søbirk, professor i etik ved Roskilde Universitet.

Kan lovliggørelse af aktiv dødshjælp betyde, at antallet af folk, der vil have aktiv dødshjælp, stiger eller stikker af?

(Foto: © Illustration: Oliver Seppo)

Imod aktiv dødshjælp

- Ja. Vi ved jo fra de lande, der har aktiv dødshjælp, at der i løbet af årene sker en "glidebane"-effekt. Det betyder, at man hele tiden udvider kriterierne. Pludselig kan børn over 12 år, psykisk syge og folk med et handikap få aktiv dødshjælp, og det synes jeg er dybt problematisk. I Holland er det også muligt at søge om aktiv dødshjælp til nyfødte.

- Problemet er jo, at folk kan være dybt deprimerede og ude af stand til at træffe sådan en beslutning. Måske ønsker nogle, at de ikke vil leve længere, fordi de ikke får god nok støtte og hjælp fra samfundet.

- Så synes jeg ikke, at vi som samfund skal hjælpe dem med at dø. Vi skal hjælpe dem med at få det bedre og gøre livet værd at leve.

Ditte Guldbrand, medstifter af organisationen 'Ikke død endnu'.

For aktiv dødshjælp

- Det er rigtigt nok, at der kan være tale om en glidebane. Men jeg tror på, at det er muligt at styre det med lovgivning. Vi har jo allerede vist, at vi kan anvende passiv dødshjælp, uden at det har ført til misbrug.

- Hvis vi indførte aktiv dødshjælp, skulle det gælde terminalt syge patienter med få uger tilbage af livet. Så kan det da være, at vi med årene ville udvide gruppen, men det bliver en diskussion, vi tager løbende, og jeg er ikke bange for, at det pludselig stikker af.

Thomas Søbirk, professor i etik ved Roskilde Universitet.

Hvad mener du/I om, at der er danskere som Preben Nielsen, der rejser udenlands, fordi de ønsker aktiv dødshjælp?

(Foto: © Illustration: Oliver Seppo)

For aktiv dødshjælp

- Jeg synes, det er forfærdeligt, at han skal afsted. Jeg har selv været med på sådan en rejse. Den rejse er så ulidelig, og jeg synes, det er umenneskeligt, at der er folk i Danmark, der skal ud i det.

Linda Lund, formand for foreningen 'Ret til at dø'.

Imod aktiv dødshjælp:

- Vi har mange ønsker her i livet, som vi ikke kan få indfriet. Jeg kan godt se, at der er i ganske få tilfælde kunne være enkelte personer, som er i en helt særlig desperat situation, og hvor vi er ud af stand til at hjælpe.

- Men risikoen ved at lovliggøre aktiv dødshjælp er for alvorlig. Vi kommer til at tvinge alle til at overveje, om livet er værd at leve, og vi risikerer, at man fra samfundets side ikke gør sit bedste for personer, der lider, og den risiko er for stor.

Leif Vestergaard Petersen, formand for Det Etiske Råd.

Har du brug for hjælp?

  • Livslinjen: Har du selvmordstanker, så ring til Livslinien på 70 20 12 01. Du kan være anonym.

  • Psykiatrifonden: Ring eller chat eller skriv og få faglig rådgivning. Ring på 39 25 25 25. Du kan være anonym. Pårørende kan også henvende sig til Psykiatrifonden.

  • Depressionsforeningen: Depressionsforeningen er for depressionsramte, bipolare og pårørende, der har brug for at tale med nogen, der forstår og lytter. Ring på 33 12 47 74.

  • Psykiatrisk skadestue: Ved behov for akut psykiatrisk hjælp, så kontakt psykiatrisk skadestue. Læs mere her.

  • Akut: Hvis din tilstand er akut, så ring 112.