15 fotos fortæller den virkelige historie bag et af Danmarks vildeste erhvervseventyr

Manden bag Carmen Curlers tjente ifølge ham selv, hvad der i dag svarer til cirka én milliard kroner på eventyret.

Den excentriske iværksætter Arne Bybjerg var manden bag den succesfulde virksomhed, der blev kendt i hele verden. (Foto: © Imago / DR)

Forestil dig et øjeblik, at du er en respekteret forretningsmand i din by. Du har succes, penge og flere butikker, der bare kører derudad. Alligevel vælger du at satse alt, hvad du ejer, på en helt ny, uprøvet og aldrig før set opfindelse.

Går det galt, går det rigtig galt – og du vil resten af dit liv skulle betale af på en gigantisk gæld.

Ville du turde løbe den risiko?

Mange ville nok ikke, men ikke desto mindre var det præcis det, der skete i 1960'ernes Kalundborg, hvor et af danmarkshistoriens vildeste erhvervseventyr udfoldede sig.

Et eventyr som DR både sætter fokus på i den nye dramaserie 'Carmen Curlers', i den kommende dokumentarserie 'Curlerkongen' – og også lige her på dr.dk.

I et vildt sats lagde den excentriske iværksætter Arne Bybjerg Pedersen alle æg i én kurv, da han forsøgte at få succes med opfindelsen Carmen Curlers.

Det var et produkt, som på få minutter skulle kunne lave tidens mest populære krøllede og bølgede frisurer, som ellers kunne tage flere timer at kreere.

Men om Carmen Curlers ville få succes, vidste ingen – og stort set kun Arne Bybjerg selv troede på idéen.

Til gengæld troede han også virkelig meget på den.

Her er 15 fotos, der hver især fortæller en del af den fascinerende historie.

1

Verdensmand med gul Rolls-Royce

(Foto: © WILLY HENRIKSEN, Ritzau / Scanpix)

Arne Bybjerg på toppen af sin gule Rolls-Royce – og på toppen af sin karriere.

I en lang periode fra starten af 1960'erne og op gennem både 70'erne og 80'erne var Bybjergs succesprodukt Carmen Curlers overalt, og folk elskede det.

Afhængigt af, hvor gammel du er, kan du måske også selv huske curlerne - eller måske har du set gamle billeder af kvinder med de sjove ruller i håret?

Millionerne væltede ind, og Bybjerg fik både privatfly, hurtige biler og chauffør, som han ofte poserede med i pressen – som herover på forsiden af Billed-Bladet i 1966.

Men vejen til toppen var lang og hård for forretningsmanden, der havde en hård start på livet…

2

Tæsk og trange kår

(Foto: © Privatfoto Merete Schwensen (Farvelagt med AI))

Arne Bybjerg søgte i en ung alder hurtigt væk fra gården på Vestsjælland, hvor han var vokset op under meget trange kår - og med en far med et stort temperament.

Arne Bybjerg arbejdede mange forskellige steder, men fandt sig især til rette på en planteolie-plantage i Malaysia, hvor han var i flere år. Det er her, billedet herover er fra.

Da han vendte hjem til Danmark, havde han en del penge på lommen. Noget den fattige bondedreng aldrig havde prøvet før.

En del af disse penge brugte han til at åbne flere succesfulde radio- og tv-forretninger i Kalundborg. Snart var han en kendt mand i lokalområdet.

Men det var ikke nok.

Det skulle være større og vildere...

3

Besværlige frisurer inspirerede

Jacqueline Kennedy var blandt 60'ernes helt store modeikoner og var også med til at sætte standarden for tidens populære frisurer. (© Scanpix)

Gennem længere tid ledte den unge iværksætter efter en opfindelse, der virkelig kunne blive stor. Han havde forsøgt sig med flere forskellige ting, men uden held.

Til sidst faldt han i 1963 over en annonce i avisen, hvor en københavnsk frisør søgte penge til udvikling af en elektrisk opvarmet papillot til krølning af kvinders hår.

Det var en opfindelse der angiveligt skulle kunne erstatte den besværlige proces, som mange kvinder ofte var igennem, når 1960'ernes moderigtige frisurer - som for eksempel den der ses på billeder herover - skulle sættes.

4

Dårligt sexliv og timer under tørrehjelmen

(© creative commons)

Tidens mode dikterede krøller og bølger, hvilket ofte krævede både lange og dyre frisørbesøg, hvor man skulle sidde længe under en såkaldt tørrehjelm med papilotter i håret.

Papilotter var nogle små cylindre, som man rullede ind i vådt hår. Mange sov også med disse i håret om natten. Når håret var tørt, kunne man tage dem ud, og håret ville være krøllet.

Det var meget besværligt, og angiveligt blev manges sexliv også udfordret af, at kvindens hår om aftenen og natten var fyldt med nåle og papilotter, som der helst ikke måttes rykkes for meget ved.

Hvis en velfungerende elektrisk papilot kunne fjerne disse besværligheder og forkorte processen fra flere timer til få minutter, ville det altså være lidt af en revolution.

5

Hjælp fra ingeniør gav gennembrud

Teknisk tegning fra patentet på opfindelsen. (Foto: © Danskeopfindelser.dk)

Arne Bybjerg forsøgte først sammen med frisøren og senere med ingeniøren Niels Christian Jørgensen at få opfindelsen til at virke i praksis - og altså få produceret et eksemplar som fungerede.

Det lykkedes Niels Christian Jørgensen at knække den tekniske nød, og derfor er det i dag også ham, der krediteres for opfindelsens grundlæggende konstruktion.

6

Brændte damerne af

(Foto: © Asger Sessingø, Scanpix)

Men selvom udviklingen af den nye opfindelse var nået langt, var målet endnu ikke nået.

Det viste sig nemlig blandt andet, at curlerne havde et ret stort sikkerhedsproblem, fordi den brandvarme væske inde i curlerne lækkede og kunne flyde ud i kvindernes hovedbund.

"Han har brændt en dame af!" lød rygtet i byen.

Arne Bybjerg måtte køre mange defekte apparater direkte på lossepladsen, og den enorme investering, han havde lagt i udviklingen, hang i en tynd tråd.

1,2 millioner i 1963 svarer i dag til cirka 14 millioner kroner.

Som om det ikke var nok, gik hans ægteskab i samme periode også i opløsning, og snart begyndte der at sprede sig et rygte om, at den excentriske iværksætter skulle have begået selvmord…

7

Ready to roll

(Foto: © Rolf Hayo, IMAGO)

… men Arne havde ikke taget livet af sig selv.

I et sidste desperat forsøg allierede han sig med en københavnsk værktøjsmager ved navn Erik Kjær 'Jela' Jensen, og sammen fik de det tekniske problem med de lækkende curlere løst.

Endelig var produktet helt færdigt - og klar til at komme ud i verden.

8

Filmplakat inspirerede

Der skulle også findes et navn og et logo, og her blev der hentet kraftig inspiration fra filmplakaten herover fra 1954.

9

En verdenskendt eksportsucces

(Foto: © Kalundborg Lokalarkiv / Sjællandske Medier)

Snart blev der solgt Carmen Curlers overalt i verden, og den fattige bondedreng fra Holbæk havde nu en af 1960'ernes hurtigst voksende virksomheder på verdensplan.

Aviserne elskede Carmen Curler-eventyret og skrev ofte om den danske eksportsucces - og om Bybjerg selv.

Fabriksbygninger skød op med raketfart, og arbejdere blev hyret ind fra nær og fjern. Busser blev sat ind for at fragte de ansatte frem og tilbage fra hele Vestsjælland.

Salgstallene eksploderede, og på sit højeste havde virksomheden over 3.000 ansatte.

10

Omfattende markedsføring

Bybjerg var god til at gøre verden opmærksom sit produkt.

Både fordi han vidste, hvordan han skulle bruge sig selv i pressen, men også via en omfattende markedsføring i både danske og udenlandske medier fik han fortalt verden om alle Carmen Curlers' lyksaligheder.

Massevis af praktiske demonstrationer og vejledninger medvirkede også til, at folk forstod, hvordan det nye produkt fungerede.

Herover er det en amerikansk guide til det nyskabende produkt.

11

"En ny kvinde på 10 minutter"

Som tidligere tv-mand kendte Bybjerg også de levende billeders magt, og Carmen Curlers blev derfor naturligvis også markedsført via reklamefilm.

Det kunne for eksempel være som i den, der kan ses herover.

12

Blev ansat ud fra stjernetegn

(Foto: © Privatfoto Kalundborg Lokalarkiv)

Men ikke kun selve produktet var noget særligt. Den type arbejdsplads, som Arne Bybjerg opbyggede i Kalundborg, havde man heller ikke set før.

Mange ledende medarbejdere blev ansat på baggrund af deres stjernetegn, der blev sunget fællessang hver morgen, og over en periode blev flere hundrede medarbejdere sendt på gratis charterferier sydpå.

Flere tidligere ansatte husker ikke mindst også festerne, hvor der angiveligt – som det kan ses på billedet herover – altid var højt humør.

13

Salg og slåbrok

(Foto: © Rolf Hayo, IMAGO)

Carmen Curlers var i slutningen af 1960'erne egentlig på toppen, men langt størstedelen af virksomhedens indtægter kom fra én stor kunde, den amerikanske gigant Clairol.

Clairol solgte de danske curlere gennem mange tusinde butikker i USA, men afhængigheden af Clairol gjorde Carmen sårbare.

Blandt andet derfor valgte Arne Bybjerg i 1969 at sælge hele virksomheden til Clairol for et meget markant beløb.

14

Penge på lommen

Carmen Curlers var blevet et kendt, populært og respekteret brand - og derfor var det også blevet penge værd.

Da han i et interview i 1991 blev spurgt, hvad han selv endte med at få ud af salget rent økonomisk, fortalte han åbent, at beløbet var på omkring 19-20 millioner dollars eller cirka 150 millioner kroner.

Da pengene blev udbetalt henover cirka seks år, er det svært at vurdere, hvad de 150 millioner ville svare til i dag – men omkring én milliard 2022-kroner er ikke urealistisk.

I forbindelse med salget flyttede han til Schweiz. Han har selv fortalt åbent, at en af årsagerne var landets fordelagtige skatteregler for virksomheder.

Bybjerg måtte sælge sit livsværk, men kom altså mildest talt godt ud på den anden side.

For Carmens 3.000 ansatte var salget til den amerikanske gigant dog ikke just positivt…

15

Farvel til 'De blå damer'

(Foto: © Privatfoto Kalundborg Lokalarkiv)

Fabrikken i Kalundborg forsatte produktionen i mange år, og forsøgte efter salget til amerikanerne at videreføre Bybjergs ånd, selvom han ikke længere var en del af ledelsen.

Men svigtende salg - blandt andet som følge af skiftende hårmode - medvirkede til, at de nye ejere løbende fyrede flere og flere af Carmen Curlers mange 'blå damer' i de blå uniformer.

Produktionen blev med tiden rykket til Asien, og fabrikken i Kalundborg lukkede endeligt i 1990.

I dag er Arne Bybjerg 94 år gammel og har siden 1970 boet i Australien.

Han giver ikke interviews, men har angiveligt forsøgt sig med flere forskellige nye forretningseventyr, som så vidt vides endnu ikke er blevet store succeser.

Men som Bybjerg selv formulerede det i et af sine sjældne interviews tilbage i 1991, hvor han på få træk slog en kollega i et spil skak:

- Du lærer ingenting ved at vinde.