Én af de største historiske begivenheder, der fandt sted i 1960'erne, var Vietnamkrigen, der groft sagt varede fra slutningen af 1950'erne til midten af 1970'erne. Krigen blev udløst af konflikten mellem Nordvietnam, støttet af Sovjetunionen og Kina, og Sydvietnam, støttet af USA og andre anti-kommunistiske allierede.

For USA var målet med krigen blandt andet at stoppe udbredelsen af kommunisme. Men krigen endte med at føre til en dyb splittelse i det amerikanske samfund og udløste protestbevægelser, der var i mod USA's deltagelse i krigen.

Ifølge Helle Strandgaard Jensen skyldtes det især, at Vietnamkrigen var den første såkaldte "tv-krig", hvor levende billeder fra krigen nåede ud til befolkningen.

- Voldsomme billeder fra Vietnam og historier om krigsforbrydelser begået af amerikanske soldater fik en enorm betydning for både omverdens syn på USA, men også amerikanernes syn på sig selv. Billedet af konflikten blev pludselig meget mudret, og man var på mange måder nødt til at gentænke, hvem der egentlig var de gode og de onde.

Det anslås, at omkring tre millioner vietnamesere – ud af en befolkning på dengang 40 millioner – mistede livet, mens omkring 58.000 amerikanske soldater døde under krigen, der sluttede i 1975.

Det sendte chokbølger gennem hele verden, da den amerikanske præsident John F. Kennedy den 22. november i 1963 blev skudt og myrdet.

Præsidenten og hans hustru, Jackie Kennedy, var på besøg i Dallas, Texas, og kørte i kortege i deres åbne bil gennem byen, da en snigskytte med to skud skød præsidenten for rullende kameraer.

- Mordet på John F. Kennedy var et skælsættende øjeblik, fordi det pludselig tydeliggjorde, at vores alliancepartner – den store supermagt USA – var sårbar og faktisk kunne blive ramt på sit ypperste, nemlig præsidenten, fortæller Helle Strandgaard Jensen.

Flere fotografer var vidner til mordet på præsidenten, og billeder og videoer fra mordet kørte i sløjfe på tv-apparater kloden rundt.

- Den her begivenhed viste også mediernes evne til at ikonisere historiske øjeblikke, forklarer Helle Strandgaard Jensen.

- Billederne fra attentatet gik verden rundt, og mordet blev derfor i endnu højere grad en stor, global begivenhed, fordi den kom ud i alle stuer rundt omkring på kloden.

FBI anholdt den 24-årige aktivist Lee Harvey Oswald for mordet på John F. Kennedy. Oswald, der selv nægtede at have stået bag attentatet, blev to dage efter skudt og dræbt af natklubejeren Jack Ruby og blev derfor aldrig dømt.

Hvert årti har en designer, model eller modetendens, der indkapsler tidsånden.

For 1960'ernes vedkommende vil mange mene, at den britiske topmodel Twiggy gjorde netop dét.

Med sit korte hår, androgyne udseende og karakteristiske, lange øjenvipper var Twiggy ét af 1960'ernes absolut største modeikoner. Hun startede sin modelkarriere, da hun var bare 16 år gammel og fik sit gennembrud på modescenen i midten af 1960'erne.

- På en måde blev Twiggy et symbol på kvindefrigørelsen – på retten til egen krop, til at have kort hår og til at gå i miniskirt, forklarer Helle Strandgaard Jensen og peger på den seksuelle frigørelse af kvinder, der var definerende for 1960'ernes modebillede.

- Kvinden blev ikke længere kun set som et vedhæng til manden, men som et selvstændigt, frigjort individ. Samtidig blev der videre rammer for påklædning.

- Hvis du ville klippe dit hår kort, kunne du det. Og du kunne smide bh'en, hvis du ville det. Kvinderne skulle ikke længere kun være sexsymboler, og der blev i højere grad leget med de stereotype forestillinger om kvinders skønhed og udseende.

Udover at være model nød Twiggy, der i dag er 74 år gammel, også succes på det store lærred. I 1972 vandt hun blandt andet to Golden Globe-statuetter for sin rolle i filmen 'The Boy Friend'.

Du kender nok citatet: "Et lille skridt for mennesket, et stort skridt for menneskeheden", som astronauten Neil Armstrong kom med, efter han som det første menneske nogensinde satte fod på Månen i 1969.

- Vi husker månelandingen, fordi drømmen om Månen og rummet jo har været en drøm for mennesket i tusinder af år. Vi har gået og kigget op på Månen og undret os over, hvad der mon var derude, så dét, at man pludselig kunne sætte en mand på Månen, var jo kæmpestort, forklarer Helle Strandgaard Jensen og fortsætter:

- Samtidig var månelandingen med til at få cementeret USA som en teknologisk supermagt overfor ærkerivalen Sovjetunionen, som USA i årevis lå i rumkapløb med.

Netop fordi månelandingen 1969 var en enorm milepæl for videnskaben, kan det måske overraske nogen, at der faktisk ikke har været mennesker på månen siden 1972.

Den amerikanske rumfartsadministration NASA planlægger dog, at astronauter igen skal sætte fod på Månen i 2025.

For mange blev britiske The Beatles lydtapetet til 1960'erne – og med millioner af solgte plader og hits på stribe vækker de fire briters musik fortsat genklang den dag i dag.

- I 1960'erne blev The Beatles symbolet på rockmusikken, der fik status som populærmusik, og ikke mindst den vilde fankultur – særligt blandt unge kvinder – der herskede på den tid. Det begyndte med Elvis, men fortsatte med The Beatles, fortæller Helle Strandgaard Jensen om bandet, der blandt andet blev bestormet af skrigende fans, da de i sommeren 1964 gav deres første og eneste koncert i København.

Ifølge hende siger The Beatles' popularitet noget om, hvordan det var at være ung i 1960'erne.

- De blev en del af en ungdomskultur, hvor teenagerne dyrkede deres egen musik, som forældrene ikke forstod. Og hvor fyrene pludselig fik langt hår og så ud på en helt anden måde, end forældregenerationen gjorde.

Selvom The Beatles-feberen med sine billeder af storskrigende teenagepiger i dag kan virke næsten manisk, tror Helle Strandgaard Jensen dog ikke, at den slags kun hørte 1960'erne til.

- Nu er det længe siden, jeg selv har været til en teenage-koncert, men hvis du lagde vejen forbi en koncert med ét af tidens store boybands, tror jeg, du vil se samme idoldyrkelse, siger historikeren med et grin.

Op gennem 1960'erne blev den amerikanske præst Martin Luther King Jr. symbolet på borgerrettighedsbevægelsen i USA, der kæmpede for sortes rettigheder.

I dag er Martin Luther Kings berømte 'I have a dream'-tale fra 1963 og ikke mindst likvideringen af King i 1968 nogle af de begivenheder, vi ofte forbinder med 1960'erne.

Men ifølge Helle Strandgaard Jensen har Martin Luther King faktisk med årene fået en større betydning herhjemme, end han havde dengang.

- Martin Luther King har jo haft en kæmpe betydning for det amerikanske samfund. Men set med danske briller havde han ikke den store, konkrete indflydelse på det danske samfund i 1960'erne, siger hun og fortsætter:

- Borgerrettighedsbevægelsen i USA blev naturligvis dækket i danske medier, men den havde slet ikke samme betydning for det danske samfund, som den slags kan have i dag.

Ifølge hende husker vi dog alligevel tilbage på King og borgerettighedsbevægelsen, fordi den med tiden har været med til at forme vores forståelse af den strukturelle racemæssige ulighed i USA.

- Når vi taler om Black Lives Matter, eller da Obama blev indsat som præsident, vender vi derfor naturligt tilbage til Martin Luther King, fordi hans kamp trækker tråde til vores forståelse af nutiden.

I 1961 begyndte opførelsen af Berlinmuren, der i kølvandet på Anden Verdenskrig skulle dele den tyske hovedstad op i øst og vest.

Muren, der blev bygget af østtyske arbejdere, var 45 kilometer lang og blev bevogtet af omkring 8.000 bevæbnede østtyske soldater.

- Berlinmuren blev et fysisk symbol på den splittelse, der herskede mellem verdener og ideologier i Øst og Vest, fortæller Helle Strandgaard Jensen.

- Vi ved udmærket, at den splittelse fandtes, men da Berlinmuren blev opført, havde det en enorm visuel kraft, fordi man pludselig med egne øjne kunne se det både enorme ideologiske, men nu også fysiske skel mellem Øst og Vest.

Berlinmuren nåede at stå i 28 år, før den i 1989 blev revet ned, og Tyskland senere blev genforenet.

Det trak overskrifter kloden rundt, da Danmark i 1969 frigav billedpornoen som det første land i verden.

To år forinden havde Danmark frigivet den pornografiske litteratur, men med loven i 1969 var det ikke længere kun det skrevne ord, men også porno i form af film og billeder, der blev lovlig at sælge.

Med frigivelsen af pornoen blev Danmark verdenskendt for sit frisind. Ifølge Helle Strandgaard Jensen er det netop derfor, historien om pornoens frisættelse er én af dem, vi ynder at vende tilbage til.

- Dét, at vi frigiver pornoen som det første land i verden i 1960'erne, er jo blevet en del af danskernes selvforståelse af, at vi i egne øjne er ét af de mest frigjorte og progressive lande i verden, forklarer hun.

- Det er noget, vi stadig godt kan lide at fremhæve, når vi taler om Danmark med andre.

Pornoen lever i øvrigt stadig i bedste velgående her fem årtier senere. Ifølge undersøgelsen 'Projekt Sexus' fra 2019 anslås det, at henholdsvis 92 og 67 procent af danske mænd og kvinder over 15 år i dag har set porno mindst én gang i deres liv.