Spoiler-advarsel: Artiklen her handler om, hvad der sker i seneste afsnit af 'Carmen Curlers'. Hvis du vil se afsnittet, inden du læser, så gå over på DRTV.
Lider du af en depression i dag, findes der forskellige behandlingsmetoder. For eksempel støttende samtaler, psykoterapi eller antidepressiv medicin.
Men hvis du led af en depression i 1960'ernes Danmark, kunne kuren være noget anderledes. Sundhedsvæsnet brugte nemlig det psykedeliske stof lsd som behandling til en række psykiske sygdomme i perioden 1960 til 1974.
Det ser vi i fjerde afsnit af 'Carmen Curlers', hvor direktør Poul Mosholt (spillet af Christian Tafdrup) bliver behandlet med netop lsd, da han er indlagt på et såkaldt nervesanatorium.
Årsagen til hans indlæggelse er en depression og "dårlige nerver", som hans kone kalder det i serien.
De første par gange Poul Mosholt får lsd-behandling, går det godt, og han liver op fra sin nedtrykte sindstilstand. Men ved tredje behandling skruer lægerne op for lsd-doseringen, og han får et meget ubehageligt trip (når man oplever et forvrænget billede af virkeligheden).
Og overdoseringer med voldsomme konsekvenser til følge var slet ikke ualmindelige, da det danske sundhedsvæsen brugte lsd til behandling af psykisk syge i 1960'erne.
Det fortæller Jens Knud Larsen, der er pensioneret speciallæge i psykiatrien og tidligere overlæge i Region Hovedstaden.
- Man brugte nogle meget høje doser ud fra en idé om, at det var en slags ny begyndelse. At den høje dosis kunne udrydde grundlaget for depression og tvangstanker.
Hvordan opstod idéen med at bruge LSD i Danmark?
Længe Inden man begyndte at bruge lsd i det danske sundhedsvæsen, skal vi dog en tur til Schweiz.
Det var nemlig den schweiziske kemiker Albert Hofmann, der var den første, der fremstillede – og prøvede – lsd.
Det skete i 1943, hvor stoffet gav ham en stimulerende virkning, hvorefter han følte sig frisk og veludhvilet dagen efter. Få år efter begyndte lsd at blive brugt i USA og Europa som middel til at behandle personer med psykiske lidelser.
I Danmark blev omkring 400 psykiatriske patienter behandlet med LSD fra 1960 til 1974.
Det var overlæge Einar Geert-Jørgensen fra Frederiksberg Hospital, som blev pioneren for den danske lsd-behandling, der senere blev udbredt til resten af landet.
- Man havde en idé om, at det her var en mirakelkur, der kunne forkorte en psykoanalytisk behandling, siger Jens Knud Larsen og fortsætter:
- Frederiksberg-lægerne mente, at stoffet i sig selv havde en form for rensende virkning i hjernen. At det gav en kemisk påvirkning i hjernen, som på længere sigt var gavnlig for patienterne.
Derfor blev lsd brugt til patienter, der led af alt fra depression, personlighedsforstyrrelser, ocd, anoreksi, stammen og tilmed homoseksualitet, der dengang blev anset som en psykisk lidelse.
Hvilke konsekvenser havde det?
Ligesom Poul Mosholt får det værre under sine behandlinger i 'Carmen Curlers', havde virkelighedens lsd-behandlinger også ofte alvorlige konsekvenser for mange danske patienter.
- De havde det i udstrakt grad forfærdeligt under behandlingen. Selve seancen var ofte ganske skræmmende og ubehagelig. Lægerne tænkte, at blev de ved længe nok, så fik de udryddet diverse psykiske lidelser, siger Jens Knud Larsen.
Men for mange patienter betød behandlingerne, at de kom til at lide af tilbagevendende, hallucinerende, flashback-oplevelser fra det, de havde oplevet under selve lsd-rusen.
Det kunne hjemsøge patienterne i årevis, efter behandlingerne havde fundet sted.
For nogle patienterne fik det konkrete konsekvenser som for eksempel misbrug, tab af erhvervsevne og selvmord.
Hvornår stoppede man og hvorfor?
I 1974 stoppede det danske sundhedsvæsen med lsd-behandling.
Én af grundene var ifølge Jens Knud Larsen, at en række internationale rapporter pegede på, hvilke voldsomme – og nogle gange livsfarlige – konsekvenser behandlingerne havde for en række patienter.
I de efterfølgende år kom de første klagesager fra tidligere patienter. De mente, at de nu havde det dårligere, end før lsd-behandlingen begyndte.
Flere patienter fortalte journalist Alex Frank Larsen om deres oplevelser, og hans bog 'De sprængte sind' fra 1985 fik stor betydning.
For mediedækningen førte nemlig til en lovgivning, der året efter gjorde det muligt for patienterne at søge om erstatning.
- 154 personer fik tilkendt erstatning for skader efter lsd-behandling, som der stod i lovgrundlaget. Tre fjerdedele af dem havde tilbagevendende hallucinationer som under lsd-rusen, fortæller Jens Knud Larsen.
Hvordan ser sundhedsvæsenet på brug af psykedeliske stoffer i dag?
Hvorvidt psykedeliske stoffer en dag vil vende officielt tilbage til det danske sundhedsvæsen, kan kun tiden vise. Men man har dog undersøgt, om stoffet psilocybin kan bruges til behandling af patienter med depression.
I Australien er man allerede gået skridtet videre, da det for nylig blev lovligt at bruge ecstasy og svampe til at behandle depression og ptsd.
Kilder: Podcasten 'LSD-kælderen' samt artiklerne 'Behandlet med LSD', 'Hundredvis af danskere blev behandlet med LSD i 60'erne. Nu fortæller deres børn om konsekvenserne', 'Crossdresser, incestoffer eller mørkeræd? Se hvad danske læger prøvede at kurere med LSD i 60'erne'.